Menuen: Laks med æggestand. Svinekam med rødkål salat, hvide kartofler grøn salat og skysovs. Rugbrød og boller med pålæg og ost.

Transkript

1 Forret: Hovedret: Dessert: Natmad: Menuen: Laks med æggestand Svinekam med rødkål salat, hvide kartofler grøn salat og skysovs Citron fromage Rugbrød og boller med pålæg og ost Hertil kan købes diverse vine, øl og vand. Dans i gågaden

2 Foreningens historie - I 1928 var der en flok i Struer der gerne ville danse folkedans, og under frk. Fremmings ledelse, blev der lavet en forening, som blev stiftet 5 december 1931, og fik navnet Struer Folkedanserforening. Den første bestyrelse bestod af: Alf Jühne L.B. Larsen Karen Højbjerg A. Anderson og U. Frandsen. Den første tid blev der danset på Vestre skole. Da foreningen gik godt, blev der også startet et børnehold. Lokalerne på skolen blev snart for små, så der blev flyttet til folkets hus. Under krigen voksede foreningen. Fra et avisudklip stå der De 80 børn gav en flot opvisning under ledelse af snedkermester Jühne og senere i samme artikel udtaler daværende formand Ingvard Trabjerg, at foreningen tæller over 200 aktive dansere, der er fordelt på 4 hold. Fra en gammel kassebog oplyses det, at der i 1941 betales 2 kr. som aktivt medlem og 2,25 kr. for undervisning. For passive medlemmer som der var mange af, var det 1 kr. Foreningen har haft en omflakkende tilværelse, først på Vestre skole, Folkets Hus, savskærerier der lå på Holstebrovej, Logen senere Møllegården og nu parkeringsplads, Fjerkræslagteriet, Strandgården i Bremdal og Gimsing Sognegård hvor vi stadig danser. Den 7. november 1946 fik foreningen overrakt en fane af daværende borgmester J. Chr. Jensen, pengene til denne fane var indsamlet blandt medlemmerne i foreningen. - Sovesal Sverige Dans på Enggården

3 Besøg fra Ringkøbing 2005 Midt i 50erne var der nogen der forlangte, at der skulle indføres moderne dans, hvad der var i strid med formålsparagraffen, dette bevirkede, at formanden Ingvard Trabjerg sammen med nogle dansere forsøgte at starte en ny forening under navnet Gamle danses værn, men den fik kun en kort levetid. Ro var der åbenbart ikke blevet, for først i 60erne gik foreningen helt i stå. Hvad der skete, er lidt uklart, da de gamle protokoller ikke findes. Efter en pause genstartede nuværende æresmedlem Metha Pedersen 30. september 1968 foreningen under navnet GAMLE DANSE KLUBBEN, som ved en ekstra ordinær generalforsamling 17/ blev til det nuværende Struer Folkedanserforening, som er det navn foreningen har i dag. År 2000 var der nogle medlemmer, der spurgte Egon om han ikke kunne tænke sig at lede et hold for senudviklede unge, eg efter en meget kort snak med bestyrelsen, var midtvejsholdet en realitet. De har så danset hver mandag siden. Som i så mange andre folkedanserforeninger er det ikke moderne at børn danser folkedans, så i 2009 måtte vi også sige farvel til børneholdet. En leder kan også lide at danse. Lemvig Midtvejsholdet med hjælpere

4 Rejser med foreningen Før oliekrisen og alle restriktionerne omkring forsikring og andet sjovt regeringen kunne finde på, havde foreningen en del turer til de nordiske lande. Dengang kunne man leje en bus uden chauffør, og da vi i foreningen havde et medlem der kunne kører sådan en bus, kostede det ikke så meget. Kunne der så findes over 30 dansere der ville med, samt tog natfærgen fra Frederikshavn var bussen gratis, og vi andre var med meget billig. Disse tider varede desværre ikke evigt, så da der skulle en betalt chauffør samt fuld betaling for bus og passagerer på færgen ebbede det stille ud. Derefter blev vi tilbudt en venskabsgruppe i Tjekkiet af DGI. Det blev til mange turer dertil, samt genvisitter, men da Tjekkerne ikke længere kunne få tilskud til deres rejser hertil, holdt dette også op. Jeg havde børnene i Struer Folkedanserforening i en del år, med start De har givet mig meget af den viden jeg har i dag, og det er også børnene jeg sidst vil slippe, hvis tiden ikke kan slå til med så meget undervisning. I 1987 blev jeg så opfordret til også at lede de voksne dansere i Struer, som jeg har gjort op til i dag. De mange ture som foreningen også er på, giver en anden måde at kende medlemmerne på, og giver også en sammenhold i foreningen. Sjov og pjat med hinanden under øve aftnerne, giver også de nye medlemmer en nem måde at komme med i fællesskabet på. Folkedans skal være festlig, folkelig, og fornøjelig. Det Finske hold ved Sverigesturen

5 Egons vej til folkedans Som barn var der ikke meget med folkedans i familien, da der var en del flyttende rundt i landet, mest i Nordjylland, for dog at slutte i Struer i Noget ville jeg gerne gå til om aftenen, så det var lidt af et tilfælle, at det blev folkedans, hvad jeg ikke har fortrudt. Jeg var 15 år da jeg startede i D.U I og Struer Folkedanserforening, hvor mine forældre også dansede. Det var så sjovt, at jeg gerne ville lære lidt mere om folkedans, så da jeg var omkring 18 år var jeg på nogle weekend kurser. Det sammenhold der var sådanne steder, samt i foreningen, bevirkede at det blev til mange flere kurser. Alt dette viden skulle jo bruges til noget, så 1972 begyndte jeg at undervise børnene i D.U I. De voksne fandt hurtigt ud af, at jeg også kunne undervise dem, så året efter havde jeg voksen folkedans også. Herefter kom jeg på leder uddannelse, for voksne tog det 3 år, (3x7 dage)og for børn 4 år(4x5dage). På disse kurser fandt jeg ud af, hvor lidt jeg kunne, selv om jeg havde danset i flere år. Videre uddannelse har jeg så taget siden, gerne hvert år i Rødding, hvor jeg møder mange af de samme instruktører fra hele landet, dette giver venskaber, som ikke kan beskrives Og hvorfor bliver jeg så ved, ja det er ikke nemt at svare på, tonen i de mange foreninger jeg har undervist i er nok en del af forklaringen, så er der også en meget trofast spillemand, nemlig Henning, som jeg har arbejdet sammen med i snart 30 år Fra Norges tur til Finland Sverige fra turen til Finland

6 Og Henning og hans piger De spiller åh så kønt Så alle danser siger Hold op hvor er det skønt Et midtvejshold det har vi De har det bar så godt Man bliver næsten salig Når dansen går så flot. Sverige 1985 Vi må da ikke glemme Den gode Ragna Tang Så hende vil vi sende En tak i denne sang. Når sangen den nu slutter Er det med håbet om der er en folkedanser Når vi er faldet om. Så lad os sammen hæve Vort glas og sige skål Og alle vil vi kræve Et tiår mer som mål. Norge 17 maj

7 Mel. Jeg ved en lærkerede Engang for længe siden Ja 80 år er det nu Da fik vi først vor viden At dansen trædes sku Den gode frk. Flemming Var altid så parat Struer folkedanser forening den fik sin første start- I starten var der mange Men årene de går Nu kan vi ikke fange Dem med de unge år. I Tjekkiet 2006 Men der skal aldrig være Den mindste tvivl derom At ung igen vil lære At ta sig en svingom. Når det så mandag bliver Da mødes kvind og mand Og Egon råd han giver Så alle danse kan. Besøg fra Tjekkiet

8 Henning s liv med musik Jeg kommer egentlig fra et hjem med harmonika, Min far har spillet engang, dog før jeg kan huske. Det var en gammel tangent-harmonika, som jeg dengang nærmest betragtede og brugte som legetøj. Så langt jeg kan huske tilbage har mine forældre gået meget op i folkedans, og jeg har åbenbart været med fra en tidlig alder, da jeg tydelig kan huske f.eks. lederen Jühne, og formanden Ingvar Trabjerg Min musikalske karriere begyndte egentlig først, da DUI startede deres orkester. Jeg kom til at spille den ene af de 4 Signalhorn orkesteret startede med. Før jeg kunne komme i lære som elektriker, var jeg landbrugs- medhjælper i 2 år, og for de optjente penge derfra, købte jeg min første harmonika i 1958, hvorefter jeg startede på undervisning ved Børge Nielsen (bror til Hans, og Tage) Begge mine forældre blev siden ledere, og jeg selv var ivrig folkedanser, så det er vel naturlig, at det var Folkedansemusikken jeg faldt for. Efter soldatertiden 1964, og 2 år som rejsemontør vendte jeg tilbage til Gimsing, kort tid derefter henvendte formanden for DUI, Martin Søndergård sig til mig, og fortalte at deres spillemand Svennevig Vilsbøl var blevet syg, og det var ikke til at skaffe en anden, om jeg kunne overtage jobbet. Jeg havde jo aldrig spillet til folkedans før, ej heller været med en anden som føl, det antal numre jeg kunne spille, var jo ikke lige dem de dansede, og jeg var ikke sikker på, om jeg i det hele taget kunne spille danse nok til en hel øve aften. Martin Søndergård var dog parat til at forsøge, (På dette tidspunkt var min far i øvrigt danseleder der.) -8- Byfest 2001 Egon leder børnestævnet i Struer -13-

9 Jeg gik med på betingelse af, at danserne måtte til at danse de stykker jeg nu kunne spille, og så måtte repertoiret udvide sig efterhånden som jeg fik flere stykker lært. Jeg skulle spille både for børnehold og voksne, så det var lidt spændende, men jeg blev meget godt modtaget, både af danserne og DUI Det blev til mange gode og interessante år, og med forskellige danseledere. I 1983 begyndte jeg som spillemand i Struer Folkedanserforening, i øvrigt med Egon som danseleder, hvor jeg så har spillet siden. Henning Pedersen Hele Struer danser Henning på Hjerl Hede -9-

10