Trivsel og individuelle styrker (15 ETCS)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trivsel og individuelle styrker (15 ETCS)"

Transkript

1 Aarhus, efteråret E2014 Trivsel og individuelle styrker (15 ETCS) Masteruddannelsen i positiv psykologi Modul 1 Koordinator Lektor Hans Henrik Knoop, knoop@dpu.dk Undervisere Lektor Hans Henrik Knoop, knoop@dpu.dk Videnskabelig Assistent Mette Boie, mebo@dpu.dk Ph.d.-studerende Mette Ledertoug, mele@dpu.dk Ph.d.-studerende Helle Harnisch, Helle.Harnisch@gmail.com Lektor Poul Nissen, poni@dpu.dk Vejledere Lektor Hans Henrik Knoop, knoop@dpu.dk Videnskabelig Assistent Mette Boie, mebo@dpu.dk Ph.d.-studerende Mette Ledertoug, mele@dpu.dk Ph.d.-studerende Helle Harnisch, Helle.Harnisch@gmail.com Lektor Poul Nissen, poni@dpu.dk Modulet giver en bred indføring i positiv psykologi med hovedvægt på individet. På modulet præsenteres og bearbejdes forskningsbaserede teorier og begreber, der vedrører individuelle styrker og trivsel, herunder karakterstyrker, personlighedstræk, talenter, stile samt positive emotioner, engagement, mening og andre faktorer, der fremmer fysisk og psykisk sundhed. Kompetencemål

2 Viden og forståelse: Viden om menneskets psykologiske konstitution, herunder karakterstyrker, talenter og personlige lærings- og arbejdsstile Viden om menneskets oplevelsesverden, herunder f.eks. engagement, emotioner, foretagsomhed, sociale relationer og sundhedstilstand Viden om de videnskabsteoretiske og videnskabshistoriske rammer og forudsætninger for positiv psykologi, herunder fagets relation til andre psykologiske traditioner, de epistemologiske grænser for emnefeltet, samt videnskabeligt fremsat kritik af feltet Færdigheder: Færdighed i at kortlægge f.eks. personers styrker, talenter eller læringsstile ved anvendelse af forskningsbaserede test samt formidle resultatet Færdighed i at analysere udfordringer i komplekse kontekster, der angår menneskers sundhed, engagement, foretagsomhed og sociale relationer Kompetencer: Kompetence i at opdage og tackle udfordringer i egne arbejdssituationer og tage ansvar for egen udvikling af styrker og læringsstile, samt indgå konstruktivt og autentisk i samarbejdsrelationer med andre Kompetence i at tilrettelægge og iværksætte komplekse interventioner og udviklingsforløb, der sigter mod at udvikle andre menneskers talenter, styrker, emotioner, engagement og sundhed Introduktion til positiv psykologis historie, teorier samt metoder anvendt til forskning og evaluering Personlige talenter: Intelligensprofiler og genvurdering af det biologiske bidrag til menneskers trivsel Personlige stile: Kritisk afprøvning og anvendelse af kognitive stile, læringsstile og arbejdsstile Karakter- og signaturstyrker Trivsel: Sundhed, engagement, mening, relationer og præstationer Foretagsomhed som kompetence: Lysten til at gøre Videnskabsteoretisk perspektivering samt videnskabelig kritik af positiv psykologi Tilrettelæggelsesform Undervisningen tager dobbelt udgangspunkt i hhv. de studerendes egne praksisproblemstillinger samt en serie seminarer, der introducerer til modulets emner. I forbindelse med hvert seminar faciliteres en række refleksions- og tilegnelsesprocesser individuelt, parvist og gruppevist. Det sikres herved, at den studerende får lejlighed til at relatere det præsenterede materiale til egen virkelighed praktisk såvel som konceptuelt. Som en del af undervisningen vil de studerende afprøve positiv psykologi-interventioner både på sig selv og på andre. Der vil i undervisningen blive reflekteret over interventionernes anvendelse og teoretiske udgangspunkt. Modulet består desuden af vejledning, studiegruppearbejde og selvstudier. 2

3 Eksamen og vejledning Eksamen består i en skriftlig opgave på maksimalt 15 normalsider inklusive noter, men eksklusive forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste (en normalside svarer til anslag inklusive mellemrum), samt et mundtligt forsvar af 30 minutters varighed (inklusive votering) med udgangspunkt i den afleverede opgave. Ved en gruppeopgave forøges antallet af sider til 20 sider ved to studerende og 25 studerende ved 3 studerende. Det mundtlige forsvar er fortsat individuelt. Det mundtlige forsvar vil bestå i et kort oplæg fra den studerende efterfulgt at spørgsmål fra eksaminator og censor samt diskussion. Bedømmelsen sker på grundlag af en samlet vurdering af den skriftlige opgave og den studerendes mundtlige præstation ved eksaminationen. I forbindelse med eksamensopgaven ydes der vejledning svarende til 5 arbejdstimer (inklusive vejleders forberedelse). Yderligere oplysninger om eksamen kan findes i Studieordningen for Master i positiv psykologi. Praktiske informationer Grundbogen til faget udleveres, mens kompendiet skal købes. Se nærmere her: studerende.au.dk/artsmaster Undervisningen finder sted på Århus Universitet, Campus Trøjborg, Niels Juels Gade 84 bygning Århus N. Med hensyn til lokale, se nærmere på studieportalen under Undervisning og Timeplaner (tidligst i juli måned). Grundbog som udleveres gratis til de studerende Lyhne, J. & Knoop, H. H. (red.) (2008). Positiv Psykologi Positiv Pædagogik. København: Dansk Psykologisk Forlag. Seligman, M.E.P. (2010). At Lykkes. København: Forlaget Mindspace. Øvrig litteratur (Artikler findes i kompendiet, bøger må skaffes særskilt) Bandura, A. (1994). Self-efficacy. Kognition & Pædagogik, 22. årg. nr. 83. Fredrickson, B. (2010). Positivitet. København: Dansk Psykologisk Forlag. BOG Gable, S. L. & Haidt, J. (2005). What (and Why) Is Positive Psychology? Review of General Psychology, 9(2): , June. Klasen, F. et al. (2010). Posttraumatic Resilience in Former Ugandan Child Soldiers. Child Development, July/August, Volume 81, Number 4, Pages Knoop, H. H. (2011). Education in 2025: How Positive Psychology can re-vitalize education. In: Donaldson, S., Csikszentmihalyi, M. & Nakamura, J. (eds) (2010). Applied Positive Psychology: Improving Everyday Life, Schools, Work, Health, and Society. New York: Routledge. 3

4 Linder, A & Ledertoug, M. (2014). Livsduelighed og børns karakterstyrker. København: Dansk psykologisk Forlag. BOG McNulty, J. K. & Fincham, F. D. (2012). Beyond Positive Psychology? Toward a Contextual View of Psychological Processes and Well-Being. American Psychologist, Vol. 67, No. 2, Miller, A. (2008). A Critique of Positive Psychology or The New Science of Happiness. Journal of Philosophy of Education, Vol. 42, No. 3-4, 2008 Niemiec, R. (2013). VIA Character Strengths - Research and Practice: The First 10 Years. In: Knoop, H. H. & Delle Fave (Eds.). Well-Being and Cultures: Perspectives from Positive Psychology. Dordrecht: Springer. Nissen, P. (2007). Videnskabelige tekster en vejledning. København: Dansk Psykologisk Forlag. BOG Peterson C. & Seligman, M.E.P. (2004). Character Strengths and Virtues a Handbook and Classification. New York: Oxford University Press. [De kapitler, som angår egne signaturstyrker, jf. VIA-test, der gennemføres som forberedelse] BOG Ravn, I. (2006). Sociologi: Problematisere magtrelationer eller kvalificere sociale eksperimenter? Kapitel 9 i Forskning i sammenhænge: Hvordan natur- og samfundsvidenskaberne kunne bidrage mere til udvikling af liv og samfund. København: Multivers. Reinecker, L. & Jørgensen, P. (2012). Den gode opgave opgaveskrivning på videregående uddannelser. København: Samfundslitteratur. BOG Ryan, R. M., & Deci, E. L. (2006). Self-Regulation and the Problem of Human Autonomy: Does Psychology Need Choice, Self-determination, and Will? Journal of Personality, 74:6, December. Seligman, M.E.P. (2010). At Lykkes. København: Forlaget Mindspace. BOG Ungar, M. (2008). Resilience across Cultures. British Journal of Social Work 38, Wright, M. O., Masten, A. S. & Narayan, A. J. (2013). Resilience Processes in Development: Four Waves of Research on Positive Adaptation in the Context of Adversity. In: S. Goldstein and R.B. Brooks (eds.), Handbook of Resilience in Children. New York: Springer Science + Business Media. Zachariae, B. (2009). Livskvalitet. I: Kamper-Jørgensen F, Almind G: Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaard, 5. udg. Kap. 3, Forslag til supplerende litteratur Biswas-Diener, R. (2010). En invitation til positiv psykologi. København: Mindspace. Garland, E. L. et al. (2010). Upward spirals of positive emotions counter downward spirals of negativity: Insights from the broaden-and-build theory and affective neuroscience on the treatment of emotion dysfunctions and deficits in psychopathology. Clinical Psychology Review 30, 849 4

5 Keyes, C. L. M. (2007). Promoting and Protecting Mental Health as Flourishing - A Complementary Strategy for Improving National Mental Health. American Psychologist, Vol. 62, No. 2, pp February-March. Knoop, H. H. & Lyhne, J. (red.) (2005). Et nyt læringslandskab Flow, Intelligens og det gode læringsmiljø. København: Dansk Psykologisk Forlag. Knudsmoen, H. Holth, P., Nissen, P. Schultz, J. Tveit, A., & Torsheim, T. (2006). Vurdering av program for forebygging af problematferd og utvikling av social competence. In Nordahl, T. Gravrok, Ø., Knudsmoen, H. Larsen, T. & Rømes, K., Forebyggende innsatser i skolen Rapport fra forskergrupper oppnevnt av Utdanningsdirektoratet og Sosial- og helsedirektoratet om probelmatferd, rusforebyggende arbeid, læreren som leder og implimenteringsstrategier. Oslo: Utdanningsdirektoratet. Leedy, P. D. & Ormrod, J. E. (2005). Practical Research Planning and Design. New Jersey: Pearson McLeod, J. (2011) Qualitative Research in Counselling and Psychotherapy. London: Sage McLeod, J. (2013) Qualitative research: methods and contributions. In M.J. Lambert (ed.) Bergin and Garfield's Handbook of Psychotherapy and Behavior Change, 5th edn (pp ). New York: Wiley Myszak, A. & Nørby, S. (2008). Positiv psykologi en introduktion til videnskaben om velvære og optimale processer. København: Hans Reitzels Forlag. Nissen, P. (2008). Virker det? Om evidens of effektmåling. Kognition og pædagogik, 18(67), Nissen, P. (2007b). Formidling af effektundersøgelser en vejledning. København: Dansk Psykologisk Forlag Nissen, P. (in press). Assessment og intervention i et positivt psykologisk perspektiv. In Andersne, F. Ø. & Vogel, J. Den positive psykologis metoder forskning, assessment, test, udviklingsarbejde og intervention. København: dansk Psykologisk Forlag Nissen, P. (in press). Hvordan måler man om eleverne lærer noget i skolen? Politik og Økonomi. Nissen, P. (2011). Fra erfaringsbaseret til evidensinformeret undervisning. Kognition & Pædagogik, 21(79), Ong, A. D. & van Dulmen, M. H. (Eds.) (2007). Oxford Handbook of Methods in Positive Psychology. New York: Oxford University Press Phillips, D.C. (1995). The Good, The Bad and The Ugly the many faces of constructivism. Educational Researcher, Vol. 24, No. 7, pp Tidskriftet Kognition og pædagogik nr. 75, Positiv psykologi 2.0. Dansk Psykologisk Forlag, Tidskriftet Kognition og pædagogik nr. 78, Positiv psykologi Live. Dansk Psykologisk Forlag, 5

6 Undervisningsplan oversigt Dato Emne Undervisere Torsdag 11. september, Introduktion til positiv psykologi 1. del Hans Henrik Knoop Mette Boie (facilitator) Fredag 12. september, Torsdag 25. september, Fredag 26. september, Torsdag 9. oktober, Fredag 10. oktober, Torsdag 30. oktober, Fredag 31. oktober, Torsdag 13. november, Dannelsesbegrebet: et tidssvarende begreb? Introduktion til positiv psykologi 2. del Positivitet Flourishing Individuelle styrker 1. del Individuelle Styrker 2. del Resiliens Undersøgelsesmetodologi og anvendelse af resultater vedr. individuelle styrker Videnskabsteori og rammer for eksamen Lotte Rahbek Schou Hans Henrik Knoop Mette Boie (facilitator) Hans Henrik Knoop Mette Boie (facilitator) Hans Henrik Knoop Mette Boie (facilitator) Hans Henrik Knoop Mette Boie (facilitator) Mette Ledertoug Mette Boie (facilitator) Helle Harnisch Poul Nissen Hans Henrik Knoop Mette Boie (facilitator) Fredag 14. november, Læringsteori og videnskabsteori Afrunding på modulet Hans Siggard Jensen Hans Henrik Knoop Mette Boie (facilitator) 6

7 1. lektion: Introduktion til positiv psykologi 1. del Torsdag den 11. september, kl Undervisere: Hans Henrik Knoop, Mette Boie (facilitator) At den studerende introduceres til uddannelsen og tilegner sig grundlæggende viden om positiv psykologis forsknings- og anvendelsesmæssige genstandsområde specifikt med henblik på trivsel, lykke, individuelle styrker, vilkår og forudsætning for godt arbejde samt præstationer. At den studerende specifikt tilegner sig: Viden om menneskets psykologiske konstitution, herunder karakterstyrker, talenter og personlige lærings- og arbejdsstile Viden om menneskets oplevelsesverden, herunder f.eks. engagement, emotioner, foretagsomhed, sociale relationer og sundhedstilstand Viden om de videnskabsteoretiske og videnskabshistoriske rammer og forudsætninger for positiv psykologi, herunder fagets relation til andre psykologiske traditioner, de epistemologiske grænser for emnefeltet, samt videnskabeligt fremsat kritik af feltet At lære hinanden at kende samt dannelsen af midlertidige arbejds- studie-grupper. Vi gennemgår grundlæggende teorier om menneskelig vækst og balance, og positiv psykologi introduceres som videnskabeligt genstandsfelt. Undervejs faciliteteres undervisningen gennem øvelser, demonstrationer mv., hvor vi også lærer hinanden bedre at kende. Der arbejdes undervejs endvidere med øvelser, som er fokuserede på at give førstehåndsoplevelser og stimulere refleksion af nøglebegreber. Lyhne, J. & Knoop, H. H. (red.) (2008). Positiv Psykologi Positiv Pædagogik. København: Dansk Psykologisk Forlag. Forslag til supplerende læsning Tidskriftet Kognition og pædagogik nr. 75, Positiv psykologi 2.0. Dansk Psykologisk Forlag, Tidskriftet Kognition og pædagogik nr. 78, Positiv psykologi Live. Dansk Psykologisk Forlag, Forberedelse til undervisningen Læs den obligatoriske litteratur Overvej hvilken relevans det læste har for din professionelle og personlige praksis. Formulér efter at have læst teksterne i logbogsform: o Hvad du lærte 7

8 o Hvad der undrer dig o Hvilke nye muligheder du ser o Hvilke nye barrierer du ser o Hvilke nye prioriteter dette giver anledning til 8

9 2. lektion - formiddag: Fællesforelæsning: Dannelsesbegrebet: et tidssvarende begreb? Fredag den 12. september, kl Morgenkaffe kl Frokost kl Underviser: Lotte Rahbech Schou Sted: Auditorium 1, Tåsingegade 3, 8000 Århus C. Forberedelse til undervisningen: 9

10 2. lektion - eftermiddag: Introduktion til positiv psykologi 2. del Fredag den 12. september, kl Undervisere: Hans Henrik Knoop, Mette Boie (facilitator) At den studerende tilegner sig grundlæggende viden og færdigheder om positiv psykologis forsknings- og anvendelsesmæssige genstandsområde specifikt med henblik på trivsel, lykke, individuelle styrker, vilkår og forudsætning for godt arbejde samt præstationer. At den studerende specifikt tilegner sig: Viden om menneskets psykologiske konstitution, herunder karakterstyrker, talenter og personlige lærings- og arbejdsstile Viden om menneskets oplevelsesverden, herunder f.eks. engagement, emotioner, foretagsomhed, sociale relationer og sundhedstilstand Viden om de videnskabsteoretiske og videnskabshistoriske rammer og forudsætninger for positiv psykologi, herunder fagets relation til andre psykologiske traditioner, de epistemologiske grænser for emnefeltet, samt videnskabeligt fremsat kritik af feltet Undervisningen ligger i forlængelse af den forgående med yderligere vægt på forskningsbaserede anvendelsesmuligheder. specifikt med henblik på vilkår og forudsætning for godt arbejde samt præstationer. Der arbejdes undervejs med øvelser, som er fokuserede på at give førstehåndsoplevelser og stimulere refleksion af nøglebegreber. Bandura, A. (1994). Self-efficacy. Kognition & Pædagogik, 22. årg. nr. 83. Knoop, H. H. (2011). Education in 2025: How Positive Psychology can re-vitalize education. In: Donaldson, S., Csikszentmihalyi, M. & Nakamura, J. (eds) (2010). Applied Positive Psychology: Improving Everyday Life, Schools, Work, Health, and Society. New York: Routledge. Ryan, R. M., & Deci, E. L. (2000). Self-determination theory and the facilitation of intrinsic motivation, social development, and well-being. American Psychologist, 55, Forslag til supplerende læsning Biswas-Diener, R. (2010). En invitation til positiv psykologi. København: Mindspace. Knoop, H. H. & Lyhne, J. (red.) (2005). Et nyt læringslandskab Flow, Intelligens og det gode læringsmiljø. København: Dansk Psykologisk Forlag. Myszak, A. & Nørby, S. (2008). Positiv psykologi en introduktion til videnskaben om velvære og optimale processer. København: Hans Reitzels Forlag. Forberedelse til undervisningen 10

11 Læs den obligatoriske litteratur og vurdér den i forhold til tidligere læst litteratur og tidligere undervisning. Overvej hvilken relevans det læste har for din professionelle og personlige praksis. Formulér efter at have læst teksterne i logbogsform: o Hvad du lærte o Hvad der undrer dig o Hvilke nye muligheder du ser o Hvilke nye barrierer du ser o Hvilke nye prioriteter dette giver anledning til 11

12 3. lektion: Positivitet Torsdag den 25. september, kl Undervisere: Hans Henrik Knoop At den studerende tilegner sig grundlæggende viden og færdigheder vedr. positivitet. At den studerende specifikt tilegner sig: Viden om menneskets oplevelsesverden, herunder f.eks. engagement, emotioner, foretagsomhed, sociale relationer og sundhedstilstand Færdighed i at analysere udfordringer i komplekse kontekster, der angår menneskers sundhed, engagement, foretagsomhed og sociale relationer Med afsæt i Barbara Fredricksons forskning i positivitet gennemgås teori, metoder og redskaber vedr. positivitet. Der arbejdes efterfølgende med forståelse af egen positivitets-ratio Fredrickson, B. (2010). Positivitet. København: Dansk Psykologisk Forlag. Forslag til supplerende læsning Garland, E. L. et al. (2010). Upward spirals of positive emotions counter downward spirals of negativity: Insights from the broaden-and-build theory and affective neuroscience on the treatment of emotion dysfunctions and deficits in psychopathology. Clinical Psychology Review 30, 849 Forberedelse til undervisningen Læs den obligatoriske litteratur og vurdér den i forhold til tidligere læst litteratur og tidligere undervisning. Scor din egen positivitetsratio (tager ca. to minutter) hver aften to uger forud for undervisningen: Overvej hvilken relevans det læste har for din professionelle og personlige praksis. Formulér efter at have læst teksterne i logbogsform: o Hvad du lærte o Hvad der undrer dig o Hvilke nye muligheder du ser o Hvilke nye barrierer du ser o Hvilke nye prioriteter dette giver anledning til 12

13 4. lektion: Flourishing Fredag den 26. september, kl Undervisere: Hans Henrik Knoop, Mette Boie (facilitator) At den studerende tilegner sig viden og færdigheder vedr. personlig og social vækst i pædagogik, uddannelse og arbejdsliv. At den studerende specifikt tilegner sig: Viden om menneskets oplevelsesverden, herunder f.eks. engagement, emotioner, foretagsomhed, sociale relationer og sundhedstilstand Færdighed i at analysere udfordringer i komplekse kontekster, der angår menneskers sundhed, engagement, foretagsomhed og sociale relationer Med afsæt i Martin Seligmans reviderede syn på positiv psykologi gennemgås og diskuteres teori, metoder og redskaber af betydning for personlig og social vækst. Der arbejdes efterfølgende med forskellige tests og øvelser i relation hertil. Seligman, M.E.P. (2010). At lykkes. København: Forlaget Mindspace. Forslag til supplerende læsning Corey L. M. Keyes, C. L. M. (2007). Promoting and Protecting Mental Health as Flourishing - A Complementary Strategy for Improving National Mental Health. American Psychologist, Vol. 62, No. 2, pp February-March. Forberedelse til undervisningen: Læs den obligatoriske litteratur og vurdér den i forhold til tidligere læst litteratur og tidligere undervisning. Overvej hvilken relevans det læste har for din professionelle og personlige praksis. Formulér efter at have læst teksterne i logbogsform: o Hvad du lærte o Hvad der undrer dig o Hvilke nye muligheder du ser o Hvilke nye barrierer du ser o Hvilke nye prioriteter dette giver anledning til 13

14 5. lektion: Individuelle styrker 1. del Torsdag den 9. oktober, kl Undervisere: Hans Henrik Knoop, Mette Boie (facilitator) At den studerende tilegner sig viden og færdigheder vedr. karakterstyrker, stile og talenter samt kompetence i at anvende styrkebaserede tilgange i egen praksis. At den studerende specifikt tilegner sig: Viden om menneskets psykologiske konstitution, herunder karakterstyrker, talenter og personlige lærings- og arbejdsstile Færdighed i at kortlægge f.eks. personers styrker, talenter eller læringsstile ved anvendelse af forskningsbaserede test samt formidle resultatet Vi gennemgår i overblik teorier vedr. individuelle styrker og fokuserer herefter særligt på karakterstyrker, stile og talenter. På baggrund heraf gennemføres en række øvelser, der sætter den studerende i stand til at arbejde konkret styrkebaseret. Peterson C. & Seligman, M.E.P. (2004): Character Strengths and Virtues a Handbook and Classification. New York: Oxford University Press. [De kapitler, som angår egne signaturstyrker, jf. VIA-test, der gennemføres som forberedelse] Forberedelse til undervisningen Scor VIA-testen og find herved dine signaturstyrker: Læs kapitlerne vedr. dine signaturstyrker i den obligatoriske litteratur og vurdér den i forhold til tidligere læst litteratur og tidligere undervisning. Overvej hvilken relevans det læste har for din professionelle og personlige praksis. Formulér efter at have læst teksterne i logbogsform: o Hvad du lærte o Hvad der undrer dig o Hvilke nye muligheder du ser o Hvilke nye barrierer du ser o Hvilke nye prioriteter dette giver anledning til 14

15 6. lektion: Overskrift Fredag den 10. oktober, kl Undervisere: Mette Ledertoug, Mette Boie (facilitator) At den studerende tilegner sig viden og færdigheder vedr. identifikation af egne og andres styrker i pædagogik, uddannelse og arbejdsliv. At den studerende specifikt tilegner sig: Viden om menneskets psykologiske konstitution, herunder karakterstyrker, talenter og personlige lærings- og arbejdsstile Færdighed i at kortlægge f.eks. personers styrker, talenter eller læringsstile ved anvendelse af forskningsbaserede test samt formidle resultatet Mette Ledertoug vil give indblik i sit ph.d.-projekt i Gladsaxe Kommune, hvor effekten af styrkebaserede interventioner forsøges målt som øget trivsel. Linder, A & Ledertoug, M. (2014). Livsduelighed og børns karakterstyrker. København: Dansk psykologisk Forlag. Niemiec, R. M. (2013). VIA character strengths: Research and practice (The first 10 years). In: Knoop, H. H. & Fave, A. D. (Eds.), Well-being and cultures: Perspectives on positive psychology (pp ). New York: Springer. Forberedelse til undervisningen Læs den obligatoriske litteratur og vurdér den i forhold til tidligere læst litteratur og tidligere undervisning. Overvej hvilken relevans det læste har for din professionelle og personlige praksis. Formulér efter at have læst teksterne i logbogsform: o Hvad du lærte o Hvad der undrer dig o Hvilke nye muligheder du ser o Hvilke nye barrierer du ser o Hvilke nye prioriteter dette giver anledning til 15

16 7. lektion: Overskrift Torsdag den 30. oktober, kl Undervisere: Helle Harnisch At den studerende tilegner sig viden og færdigheder vedr. resiliens At den studerende specifikt tilegner sig: Viden om menneskets oplevelsesverden, herunder f.eks. engagement, emotioner, foretagsomhed, sociale relationer og sundhedstilstand Færdighed i at analysere udfordringer i komplekse kontekster, der angår menneskers sundhed, engagement, foretagsomhed og sociale relationer Helle Harnisch vil via sin forskning i resiliens i sit ph.d.-projekt ved Aarhus Universitet og Center for Torturofre gennemgå teori og metoder vedr. resiliens. Klasen, F. et al. (2010). Posttraumatic Resilience in Former Ugandan Child Soldiers. Child Development, July/August, Volume 81, Number 4, Pages Ungar, M. (2008). Resilience across Cultures. British Journal of Social Work 38, Wright, M. O., Masten, A. S. & Narayan, A. J. (2013). Resilience Processes in Development: Four Waves of Research on Positive Adaptation in the Context of Adversity. In: S. Goldstein and R.B. Brooks (eds.), Handbook of Resilience in Children. New York: Springer Science + Business Media. Forberedelse til undervisningen Læs den obligatoriske litteratur og vurdér den i forhold til tidligere læst litteratur og tidligere undervisning. Overvej hvilken relevans det læste har for din professionelle og personlige praksis. Formulér efter at have læst teksterne i logbogsform: o Hvad du lærte o Hvad der undrer dig o Hvilke nye muligheder du ser o Hvilke nye barrierer du ser o Hvilke nye prioriteter dette giver anledning til 16

17 8. lektion: Undersøgelsesmetodologi og anvendelse af resultater vedr. individuelle styrker Fredag den 31. oktober, kl Undervisere: Poul Nissen Til forskel fra den humanistiske psykologi mere filosofi- og erfaringsbaserede tilgang i 60 erne og 70 erne vægtes en mere empiribaseret tilgang inden for det positive psykologiske fagområde. Læringsmål er, at den studerende tilegner sig viden om, hvorledes man kan udarbejde forskningsdesign og vurdere empiriske undersøgelser. Derudover at kunne vurdere det metodiske grundlag for empiriske undersøgelser, herunder effektundersøgelser, samt analysere og vurdere de konklusioner, der drages, bl.a. med hensyn til validitet og reliabilitet. Introduktion til empirisk forskning i et metodologisk og videnskabsteoretisk perspektiv. Hvad er videnskabelighed? Præsentation af forskellige designtyper herunder effektundersøgelser og deres muligheder og begrænsninger. Evidensniveauer og vurdering af metodologisk robusthed. Hvordan disponeres en videnskabelig tekst? Eksempler på dataindsamlingsinstrumenter, multiinformante skalaer, analoge rating scales, mv. Deskriptiv statistik, herunder T- og z-scores og effektstørrelse (ES). Kvalitative og kvantitative metoder samt Mixed Methods. Regler for referencer, herunder APA-referencesystemet. Reinecker, L. & Jørgensen, P. (2012). Den gode opgave opgaveskrivning på videregående uddannelser. København: Samfundslitteratur. Nissen, P. (2007a). Videnskabelige tekster en vejledning. København: Dansk Psykologisk Forlag Forslag til supplerende læsning Knudsmoen, H. Holth, P., Nissen, P. Schultz, J. Tveit, A., & Torsheim, T. (2006). Vurdering av program for forebygging af problematferd og utvikling av social competence. In Nordahl, T. Gravrok, Ø., Knudsmoen, H. Larsen, T. & Rømes, K., Forebyggende innsatser i skolen Rapport fra forskergrupper oppnevnt av Utdanningsdirektoratet og Sosial- og helsedirektoratet om probelmatferd, rusforebyggende arbeid, læreren som leder og implimenteringsstrategier. Oslo: Utdanningsdirektoratet. Leedy, P. D. & Ormrod, J. E. (2005). Practical Research Planning and Design. New Jersey: Pearson Ong, A. D. & van Dulmen, M. H. (Eds.) (2007). Oxford Handbook of Methods in Positive Psychology. New York: Oxford University Press Nissen, P. (2008). Virker det? Om evidens of effektmåling. Kognition og pædagogik, 18(67), Nissen, P. (2007b). Formidling af effektundersøgelser en vejledning. København: Dansk Psykologisk Forlag 17

18 Nissen, P. (in press). Assessment og intervention i et positivt psykologisk perspektiv. In Andersne, F. Ø. & Vogel, J. Den positive psykologis metoder forskning, assessment, test, udviklingsarbejde og intervention. København: dansk Psykologisk Forlag Nissen, P. (in press). Hvordan måler man om eleverne lærer noget i skolen? Politik og Økonomi. Nissen, P. (2011). Fra erfaringsbaseret til evidensinformeret undervisning. Kognition & Pædagogik, 21(79), Forberedelse til undervisningen Læs den obligatoriske litteratur og vurdér den i forhold til tidligere læst litteratur og tidligere undervisning. Overvej hvilken relevans det læste har for din professionelle og personlige praksis. Formulér efter at have læst teksterne i logbogsform: o Hvad du lærte o Hvad der undrer dig o Hvilke nye muligheder du ser o Hvilke nye barrierer du ser o Hvilke nye prioriteter dette giver anledning til 18

19 9. lektion: Videnskabsteori og rammer for eksamen Torsdag den 13. november, kl Undervisere: Hans Henrik Knoop, Mette Boie (facilitator) At den studerende tilegner sig viden om positiv psykologis placering i det moderne videnskabshistoriske og videnskabsteoretiske landskab, udspændt som den er mellem klassisk-positivistiske målinger og transformative metoder, der søger praksisforandring for mennesker og institutioner. At den studerende specifikt tilegner sig: Viden om de videnskabsteoretiske og videnskabshistoriske rammer og forudsætninger for positiv psykologi, herunder fagets relation til andre psykologiske traditioner, de epistemologiske grænser for emnefeltet, samt videnskabeligt fremsat kritik af feltet Positiv psykologi kan anskues som et ud af mange perspektiver eller forskningsprogrammer inden for psykologien. Vi skal se den positive psykologi i lyset af samtidig human- og socialvidenskabelig forskning, sammenligne den med den humanistiske psykologi fra 1970'erne (der svandt ind pga. mangel på dén empiriske støtte, som moderne positiv psykologi er så stærk på) og forholde os til samtidig videnskabelig kritik fra marxistisk, eksistentiel-psykologisk og kulturpsykologisk hold. Vi skal endvidere undersøge den positive psykologis metodologiske potentialer. Der findes en dominerende amerikansk positivistisk tradition, der måler 117 collegestuderendes reaktioner i et psykologisk laboratorium og derefter anbefaler hele menneskeheden den 15-minutters teknik, der giver størst personlig lykke (sat på spidsen). Vi skal komplementere denne type forskning med en mere europæisk tradition for praksisinvolveret forskning, der kritisk og konstruktivt forsøger at bidrage til forandring og udvikling i menneskers liv og samfundets institutioner. Ligesom den positive psykologi hæfter sig ved menneskers styrker og potentialer, søger en sådan mere transformativ humanvidenskabelig forskning at udvikle konstruktivt på menneskers muligheder og sociale praksisser i stedet for, som positivistisk forskning, at affinde sig med blot at beskrive og forklare status quo.. Gable, S. L. & Haidt, J. (2005). What (and Why) Is Positive Psychology? Review of General Psychology, 9(2): , June. McNulty, J. K. & Fincham, F. D. (2012). Beyond Positive Psychology? Toward a Contextual View of Psychological Processes and Well-Being. American Psychologist, Vol. 67, No. 2, Miller, A. (2008). A Critique of Positive Psychology or The New Science of Happiness. Journal of Philosophy of Education, Vol. 42, No. 3-4,

20 Ravn, I. (2006). Sociologi: Problematisere magtrelationer eller kvalificere sociale eksperimenter?" Kapitel 9 i Forskning i sammenhænge: Hvordan natur- og samfundsvidenskaberne kunne bidrage mere til udvikling af liv og samfund. København: Multivers. Forberedelse til undervisningen Læs den obligatoriske litteratur og vurdér den i forhold til tidligere læst litteratur og tidligere under-visning. Brug dertil en time på Google Scholar med søgning på "positive psychology" fra årene efter 2009 og dan jer et indtryk af, hvor meget der skrives på feltet og hvilken kritik der er af feltet. 20

21 10. lektion - formiddag: Fællesforelæsning: Læringsteori og videnskabsteori Fredag den 14. november, kl Morgenmad kl Frokost kl Underviser: Hans Siggard Jensen Sted: Auditorium 1, Tåsingegade 3, 8000 Århus C Modulet har til hensigt at give indføring i væsentlige teorier om voksnes læreprocesser samt forhold, der har indflydelse på voksnes læring og kompetenceudvikling. Efter gennemført modul kan den studerende demonstrere overblik over og indsigt i: væsentlige teorier om voksnes individuelle læring og læreprocesser forhold der har indflydelse på voksnes læring at formulere, analysere og vurdere praksis for kompetenceudvikling af medarbejdere, med udgangspunkt i teorier og empirisk baseret viden om voksnes individuelle læring og læreprocesser. Formulerer forslag til gennemførelse af kompetenceudvikling på baggrund af teorier om voksnes individuelle læring. Modulet omhandler udvalgte teorier, der bidrager til forståelse af voksnes individuelle kompetenceudvikling, herunder: voksnes psykologiske udvikling, voksnes læreprocesser og forhold der understøtter og hindrer læring. Phillips, D.C. (1995). The Good, The Bad and The Ugly the many faces of constructivism. Educational Researcher, Vol. 24, No. 7, pp Forberedelse til undervisningen: Læsning af artikel 10. lektion - eftermiddag: Afrunding på modulet Onsdag den 14. november, kl Undervisere: Hans Henrik Knoop og Mette Boie At sammenfatte modulet og samle op på evt. løse ender. 21

Trivsel og individuelle styrker (15 ETCS)

Trivsel og individuelle styrker (15 ETCS) København, efteråret E2014 Trivsel og individuelle styrker (15 ETCS) Masteruddannelsen i positiv psykologi Modul 1 Koordinator Lektor Hans Henrik Knoop, knoop@dpu.dk Undervisere Lektor Hans Henrik Knoop,

Læs mere

Trivsel og individuelle styrker (15 ETCS)

Trivsel og individuelle styrker (15 ETCS) Emdrup, efteråret 2015 Trivsel og individuelle styrker (15 ETCS) Masteruddannelsen i positiv psykologi Modul 1 Studiekoordinator Specialkonsulent Nina Tange, nta@edu.au.dk Modulkoordinator Lektor Hans

Læs mere

Prøveform/eksamen Se gældende studieordning:

Prøveform/eksamen Se gældende studieordning: Uddannelse: Masteruddannelsen i Positiv Psykologi Modul: Modul 1, Trivsel og individuelle styrker ECTS: 15 Semester + år: Efterår 2016 Undervisningssted: Aarhus Modulansvarlig: Lektor Hans Henrik Knoop,

Læs mere

Trivsel og individuelle styrker (15 ETCS)

Trivsel og individuelle styrker (15 ETCS) Aarhus, efteråret 2015 Trivsel og individuelle styrker (15 ETCS) Masteruddannelsen i positiv psykologi Modul 1 Studiekoordinator: Nina Tange, nta@edu.au.dk Modulkoordinator Lektor Hans Henrik Knoop, knoop@edu.au.dk

Læs mere

MASTER/Studieordninger_2017/Masteruddannelsen_i_Positiv_psykologi_- _gaeldende_fra_ pdf

MASTER/Studieordninger_2017/Masteruddannelsen_i_Positiv_psykologi_- _gaeldende_fra_ pdf Uddannelse: Masteruddannelsen i Positiv Psykologi Modul: Modul 1, Trivsel og individuelle styrker ECTS: 15 Semester + år: Efterår 2017 Undervisningssted: Emdrup Modulansvarlig: Lektor Hans Henrik Knoop,

Læs mere

Prøveform/eksamen Se gældende studieordning:

Prøveform/eksamen Se gældende studieordning: Uddannelse: Masteruddannelsen i Positiv Psykologi Modul: Modul 1, Trivsel og individuelle styrker ECTS: 15 Semester + år: Efterår 2016 Undervisningssted: Emdrup Modulansvarlig: Lektor Hans Henrik Knoop,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

1 af 5. Modulansvarlige Nina Tange, Ib Ravn, Undervisere Lektor Ib Ravn, Specialkonsulent Nina Tange,

1 af 5. Modulansvarlige Nina Tange, Ib Ravn, Undervisere Lektor Ib Ravn, Specialkonsulent Nina Tange, Uddannelse: Masteruddannelsen i Positiv Psykologi Modul (nr. + navn): Modul 4, Masterprojekt ECTS: 15 Semester + år: Forår 2018 Undervisningssted: Emdrup hhv. Aarhus Modulansvarlige Nina Tange, nta@dpu.dk,

Læs mere

Undervisningslokale Der henvises til timeplanen: http://autumnschedule.au.dk/dk/default.aspx

Undervisningslokale Der henvises til timeplanen: http://autumnschedule.au.dk/dk/default.aspx Uddannelse: Masteruddannelsen i Positiv Psykologi Modul (nr. + navn): Modul 4, Masterprojekt ECTS: 15 Semester + år: Forår 2016 Undervisningssted: København hhv. Aarhus Modulansvarlige Nina Tange Undervisere

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.

Læs mere

4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet. Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU)

4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet. Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU) København, Forår 2014 4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU) Koordinatorer og undervisere: Lektor, Helle Merete

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

PBL på Socialrådgiveruddannelsen

PBL på Socialrådgiveruddannelsen 25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab Videregående egående metodekursus; Grundkursus i kvantitative metoder (Praktisk statistik) (FORV,, PA, Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Forvaltning / Politik og Administration

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse (DIL) Redigeret 9/2-18 Indhold Lederkommunikation - Det Personlige Lederskab Professionelt lederskab - Det

Diplomuddannelsen i ledelse (DIL) Redigeret 9/2-18 Indhold Lederkommunikation - Det Personlige Lederskab Professionelt lederskab - Det Indhold Lederkommunikation - Det Personlige Lederskab 1... 2 Professionelt lederskab - Det Personlige Lederskab 2... 6 Den professionelle relation Ledelse og medarbejdere 1... 9 Læring og kompetenceudvikling

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2014 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018

Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018 Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018 Eksamen og eksamensspørgsmål Jette Hannibal, fagkonsulent Side 1 Eksamen generelt Undervisningsbeskrivelsen dokumenterer eksaminationsgrundlaget!

Læs mere

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at

Læs mere

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Filosofi kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori

FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Filosofi og videnskabsteori... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer...

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Dato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen

Dato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 567 Efteråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato Uge 34 Lokale Tidspunkt Emne Underviser

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet. Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU)

4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet. Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU) København, Forår 2015 4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU) Koordinatorer og undervisere: Lektor, Helle Merete

Læs mere

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Modul 1 - Introduktion til videnskabsteori og videnskabelig metode (med forbehold for ændringer) Masteruddannelsen i Rehabilitering MR 13, efterårssemester

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i socialpædagogik I masterprojektet arbejder den studerende med en selvvalgt problemstilling inden for de socialpædagogiske områder. Efter

Læs mere

Studieguide for Sommeruniversitet 2014. MR13 Uge 34 2014, Mandag den 18. august kl. 10.00 til fredag den 22. august kl. 16.00

Studieguide for Sommeruniversitet 2014. MR13 Uge 34 2014, Mandag den 18. august kl. 10.00 til fredag den 22. august kl. 16.00 Studieguide for Sommeruniversitet 2014 MR13 Uge 34 2014, Mandag den 18. august kl. 10.00 til fredag den 22. august kl. 16.00 Frederik VI s Hotel Rugårdsvej 590 5210 Odense NV Tlf.: 6594 1313 1. De studerendes

Læs mere

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER BLIV UDDANNET MRT TRÆNER MRT Træneruddannelse for professionelle, som arbejder inden for HR, undervisning, sundhed og stressforebyggelse på arbejdspladsen. MRT TRÆNERUDDANNELSE

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der udarbejdes under kurset i grupper af 2-4 studerende.

Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der udarbejdes under kurset i grupper af 2-4 studerende. 3. sem: Socialpsykologisk forskning i praksis Om kurset obs på samlæsning mellem 2. kand: kvalitative metoder - avanceret (gammel studieordning) og 3. sem: socialpsykologisk forskning i praksis (ny studieordning)

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Psykolog Anne Linder

Psykolog Anne Linder Psykolog Anne Linder Positiv psykologis to fædre Martin Seligman Michael Csikszentmihalyi Rundt om de gode relationer 1.Del Dine karakterstyrker 2.Del Den gode atmosfære og Livsduelighed Hildebrandt,

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Masterprojekt (15 ETCS)

Masterprojekt (15 ETCS) København, semester F2014 Masterprojekt (15 ETCS) Master i Børnelitteratur Koordinator: Lektor Anna Karlskov Skyggebjerg Undervisere: Lektor Anna Karlskov Skyggebjerg, aks@dpu.dk Lektor Nina Christensen,

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Pædagogisk psykologi

Pædagogisk psykologi Vejledning for modulet Pædagogisk psykologi Et modul fra PD i Psykologi Februar 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet pædagogisk psykologi på PD i psykologi, bygger på følgende forudsætninger:

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Masteruddannelsen i Ledelse af uddannelsesinstitutioner Modul 4, Masterprojekt ECTS: 15 Semester + år: Forår 2018 Undervisningssted: Emdrup

Masteruddannelsen i Ledelse af uddannelsesinstitutioner Modul 4, Masterprojekt ECTS: 15 Semester + år: Forår 2018 Undervisningssted: Emdrup Uddannelse: Masteruddannelsen i Ledelse af uddannelsesinstitutioner Modul: Modul 4, Masterprojekt ECTS: 15 Semester + år: Forår 2018 Undervisningssted: Emdrup Modulansvarlig Hanne Knudsen Undervisere Hanne

Læs mere

Indhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere

Indhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere Titel Modulbestyrer Valgfagsansvarlige Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Psykotraumatologi Module B11: Psychotraumatology Rikke Holm Bramsen Ask Elklit Studie adm. Uddannelsessekretær Anne-Christina

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Dato Uge Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur

Dato Uge Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 520 Foråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato 16 13.04 Lokale Tidspunkt Emne Underviser

Læs mere

Kognitions- og neuropsykologi

Kognitions- og neuropsykologi Vejledning for modulet Et modul fra PD i Psykologi August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Konference om Pædagogisk Sociologi

Konference om Pædagogisk Sociologi Konference om Pædagogisk Sociologi - for nye kandidatstuderende pa uddannelsen i pædagogisk sociologi Sted: Århus Universitet, DPU, Campus Århus Lokaler: Mandag den 29.8.: Bygning 2117, lokale 315 Tirsdag

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration Efterår 2018

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration Efterår 2018 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: dsd@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Undervisningsplan og samlet litteraturliste for WEB-hold på Teorier og metoder i arbejdet med mennesker med sindslidelser. Kolding foråret 2016

Undervisningsplan og samlet litteraturliste for WEB-hold på Teorier og metoder i arbejdet med mennesker med sindslidelser. Kolding foråret 2016 Undervisningsplan og samlet litteraturliste for WEB-hold på Teorier og metoder i arbejdet med mennesker med sindslidelser Kolding foråret 2016 Kære studerende Hermed en vejledende undervisningsplan, litteraturliste

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

IRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer. Christian Taftenberg Jensen for

IRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer. Christian Taftenberg Jensen for IRONMIND Veteran Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer Christian Taftenberg Jensen for Viborg Kommune & Konsulentfirmaet Christian Jensen I/S 1 Indledning

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

VALGFAGSMODULER Bachelor- og Kandidatuddannelserne under Studienævnet for Psykologi

VALGFAGSMODULER Bachelor- og Kandidatuddannelserne under Studienævnet for Psykologi VALGFAGSMODULER Bachelor- og Kandidatuddannelserne under Studienævnet for Psykologi BILAG TIL: STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I PSYKOLOGI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Evaluering sker løbende gennem kurset. Vil både være mundtlig og af skriftlig karakter.

Evaluering sker løbende gennem kurset. Vil både være mundtlig og af skriftlig karakter. Kursus i videnskabsteori Om kurset Uddannelse Kursustype Undervisningssprog Psykologi Sommerkursus Dansk Kursus starter 01-07-2015 Kursus slutter 21-08-2015 Formål Kurset introducerer de studerende til

Læs mere

FORMIDLINGSKONFERENCE

FORMIDLINGSKONFERENCE FORMIDLINGSKONFERENCE 15.11 2017 HVEM HAR EGENTLIG HOVED ELLER HALE I DET HER FORLØB? - DILEMMAER OG MULIGHEDER I DET TVÆRPROFESSIONELLE SAMARBEJDE OM SKOLENS FÆLLESSKABER V. ANNE MORIN FORSKNINGSPROJEKTET

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Psykologi og Pædagogik Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1.september 2017 2012-900 Ændringerne af 1. september 2016 og ændringer af 1. september 2017

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse (DIL)

Diplomuddannelsen i ledelse (DIL) Indhold Lederkommunikation - Det Personlige Lederskab 1... 2 Professionelt lederskab - Det Personlige Lederskab 2... 5 Den professionelle relation Ledelse og medarbejdere 1... 8 Læring og kompetenceudvikling

Læs mere

4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Masterprojektmodulet (15 ETCS)

Masterprojektmodulet (15 ETCS) København og Aarhus, efterår 2015 Masterprojektmodulet (15 ETCS) Master i dansk som andetsprog Modul 4 Koordinator: Karen Lund karlund@edu.au.dk Undervisere: Karen Lund karlund@edu.au.dk Elina Maslo elma@edu.au.dk

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Voksenliv og læring. Voksenliv og læring

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Voksenliv og læring. Voksenliv og læring Vejledning for modulet Voksenliv og læring Et modul fra PD i Voksenlæring Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Voksenliv og læring på PD i Voksenlæring, bygger på følgende forudsætninger:

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for. Psykologi

FAGMODULBESKRIVELSE for. Psykologi FAGMODULBESKRIVELSE for Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET 1. februar 2019 0 Indhold Fagmodulet i Psykologi... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet

Læs mere

Positiv psykologi. Positiv psykologi. Spontant aktive. Det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives

Positiv psykologi. Positiv psykologi. Spontant aktive. Det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives Positiv psykologi 1954 A. Maslow Motivation & Personality 1998 Positiv psykologi M. Seligman, formand APA M. Csikszentmihalyi Brugbar viden om, hvad der gør livet værd at leve Positiv psykologi Det videnskabelige

Læs mere

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab Videregående egående metodekursus: Avancerede ede Kvantitative Metoder Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab kandidatkursus

Læs mere

12. Modulbeskrivelse

12. Modulbeskrivelse 12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og

Læs mere

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelsen modul december 2014

Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelsen modul december 2014 Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelsen modul 14 9. december 2014 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College Nordjylland Professionshøjskolen Metropol Indholdet

Læs mere

Essensen af et godt dagtilbud

Essensen af et godt dagtilbud Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU alm. del Bilag 15 Offentligt Essensen af et godt dagtilbud Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2012 Photo: Hans Henrik Knoop,

Læs mere