DSSO udarbejdet af Gitte Christensen EUC Nord, Hjørring.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DSSO udarbejdet af Gitte Christensen EUC Nord, Hjørring."

Transkript

1 DSSO udarbejdet af Gitte Christensen EUC Nord, Hjørring.

2 DSSO - Samtidshistorie B, Skrevet af Gitte Christensen EVC Nord, Hjørring. Indledning Jernbanens betydning for Danmark befolkningsudvandring Byernes tilstrømning og forholdsmæssige ændringer Industriens tager over Historien om Jerslev Jerslev som selvstændig Jerslev og jernbanen Jerslevs erhvervsudvikling Arbejde i storbyen Rutebilen Indbyggertallet i Jerslev postdistrikt faldende Motorvejen og dens muligheder Udviklingsmuligheder Et skønnere Jerslev Livet på landet skal være attraktivt Landdistriktspuljen Fremtiden for lokalsamfund Bistandsklienternes tilvandring Også mennesker Konklusion Litteratur- og kildefortegnelse

3 Lokalhistorie er et begreb der er af større omfang end som så. Nogle arbejder i flere år på at opnå ekspertise og profession i lokalhistorie og andre ligesom mig selv, begiver sig ud på stående fod som amatør og for første gang - men en ting er vigtig - alle kan være med. At beskæftige sig med lokalhistorie er en videnskab, men det skal også være en lidenskab, for det er uundgåeligt ikke at se interessen afspejle sig gennem arbejdet i opgaven og herved kan helheden ødelægges og den røde tråd mistes. Brændende interesse er bestemt ikke noget dårligt udgangspunkt og der er nok derfor at man i Norge kalder lokalhistorie for den glade videnskab. Man skal være forberedt på at man ikke kan slå ret meget op i en bog, men at man må tænke intensivret. Det er som nævnt en videnskab, et fagområde med muligheder og krav og det er det denne opgaver forsøger at gå ind og belyse. Efter udleveret problemstilling vil jeg allerførst kort redegøre for hele den danske befolknings udbredelse affolkevandringen fra land til by omkring 1900 tallet og årsagerne til denne. Derefter har jeg udarbejdet en analyse af erhvervsudviklingen i Jerslev J, en by ukendt for de fleste danskere, med henblik på befolkningsvandringens betydning for Jerslevs lille lokalsamfund. Afslutningsvis vil jeg gå ind og vurdere lokalsamfundenes udviklingsmuligheder. Grunden til Jerslev falder i interesse for mig, er at jeg selv er født og opvokset der og har set, bare på 10 år, faldet af indbyggertallet i Jerslev postdistrikt og ikke mindst lukningen af de mange specialbutikker, som førhen fyldte meget i Jerslevs gadebillede. Meget har forandres sig i den rolig lille by. Før var det til min undren hvorfor folk forsvandt og hvorfor butikkerne måtte lukke. Mine forældre havde selv en radioforretning i Jerslev og som i november 2002 lukkede - også ligesom de andre, pga. dårlig omsætning. En forretning de havde drevet i 26 år og som stille og roligt mærkede forandringerne i det lille lokalsamfund. 2

4 Allerede omkring 1870 fik forretningsfolk øjnene op for jernbanen og dens tilsyneladende uendelige muligheder. Investorerne havde set hvordan folk fra Amerika havde tjent mange penge på at sætte jernbaner op i uopdyrkede prærieområder og derved igangsat et økonomisk boom af uhørt omfang. For Danmark lod det til at kunne drive omsætningen i gang landet over, og dette skulle dog også blive en af de største faktorer til væksten i denne periode (kilde: Dansk erhvervshistorie s ). Dette store jernbaneboom man hørte om skete i Amerika udeblev dog heller ikke i Danmark. Den første bane mellem København og Roskilde blev grundlagt i På alle niveauer bragte banerne bevægelse i pengestrømmen, hvor politiske og økonomiske kræfter styrede de endelig beslutninger og placeringen af banerne. Der skulle dog heller ikke gå lang tid, før man havde besluttet den første anlæggelse af en jernbanebro, som skulle placeres over Limfjorden. På godt ti år blev der anlagt godt 1100 km jernbane som beskæftigede omkring mand (kilde: Gyldendals og Politikkens Danmarkshistorie s ), og allerede i 1909 havde DSB anlagt 1916 km jernbane, mens privatbanerne alene bestod af 1487 km(kilde: Dansk erhvervshistorie s. 113). Mange alsidiges landsbyer som før lå uden for erhvervsstrukturen, fik takket være banens gennemgang, fornyet liv og blev efterhånden bragt op i toppen af det økonomiske system. Andre små landdistrikter og landbrug hvor jernbanen ikke gik igennem, kom til at mærke den bitre økonomiske nedgang, hvorpå de nye stationsbyer tog væksten fra. De fabrikker der lå hvor jernbanen gennemgik, fik råstoffer og færdigvarer transporteret nemt og billigt, og derved mindskes deres udgifterne, og man kunne som følge af dette sælge varerne billigere, få større efterspørgsel og skabe flere arbejdspladser. Danmark havde udviklet sig til et stort marked, hvor hver enkelt fabrik nu fik mulighed for at udvikle sig, takket være den nye infrastruktur, styrkedes erhvervenes udviklingsmuligheder og konkurrenceevnen ligeledes. Folk begyndte nu så små at udvandre fra de små landsbyer. Det var dog hovedsaligt de unge bondekarle som var på vej fra landbruget over i andre erhverv. Alene på 20 år skiftede 10 % af befolkningen varig bopæl; og flyttede fra det frie liv på landet ind til 3

5 den beklumrede by (kilde: Gyldendals og Politikkens Danmarks historie s ). Det var foranstaltningerne der hjalp de store landbesiddere, mens livet på landet med alt hvad det indebar repræsenterede en svindende livsform - lavere lønninger til landarbejderne var et tydeligt mærkbart tegn, der var tale om en relativ forarmelse, dvs. de jordløses fattigdom i forhold til andre, blev synlige og da jernbanen åbnede blev nye muligheder tilkendegivet for bedre velfærd. Fattigdommen på landet blev så synlig at det satte de unge landboer i bevægelse. Tiden i 1870'erne til 1913 havde bragt store forandringer i det danske landskab (kilde: Danmarks historie 12 s ). I 1870 var det endnu meget normalt at en nybagt student gik til fods rundt i bondeland et, mens den samme student i 1913 ville se andet end de samme velkendte landskaber. Denne rejse foregik selvfølgelig med det syvdobbelte jernbanenet. Gennem den nye form for rejse fik de nye studenter herved øje for den nye industrialisering, og dens tilstrømning af vækst og efterspørgsel. Denne vækst for de nye stationsbyer skabte således også tilstrømninger af mennesker som drømte om en ny tilværelse med større velfærd. Byernes tilstrømning og forholdsmæssige ændringer Byernes samlede indbyggertal voksede mere end til det femdobbelte mellem 1800 og 1900 tallet. I 1840 boede 80% af Danmarks befolkning i sognekommuner, mens der i 1901 kun var 62%. Det var folk med forskellige baggrunde - nogle fra gårde, andre fra huse eller landarbejdshjem, nogle havde forældre der startede købmandshuse, håndværk eller handel. Den første indvandringsbølge kom bag på de fleste, undtagen grund spekulanterne, og da den store tilstrømning at nye indbyggere i specielt København var svær at opsluge, ændredes herved byernes tidligere struktur, hovedsagligt fordi hverken antallet af arbejdspladser eller boligbyggeriet kunne følge med - trods industrialiseringen(kilde: Det moderne Danmark s ). Det store behov for nye huse, skabte priserne for byggegrundene i byernes nærhed vældigt i vejret. Store byer som København, Århus og Odense mærkede denne form for bolig- og arbejdsmangel. Dog var alt ikke kun dårligt. Det store byggeboom satte gang i fremstillingen af byggemateriale og teglværk, som blev industrialiseret og skabte derved mange nye arbejdspladser til tilstrømningen (kilde: Danmark industrialisering - film, del 1) Det hele kørte altså i ring, og nu var industrialisering et nyopstående erhverv med stor fremgang. 4

6 Masseproduktion er nøgle definitionen for, hvad der adskiller industri fra andre erhverv. Industriens har en meget afgørende betydning for danskernes befolkningsvandring fra land til by. Det er hovedsagligt pga. industrien at danskerne valgte en ny livsform, håbet om et bedre liv med større velfærd og frihed, som for nogen blev ønsket indfriet, men for mange skulle der dog gå længere tid end forventet. Det gik godt for landbruget som helhed, men der blev født mange børn og der var ikke arbejde nok til alle, mens der i de nyere byer ikke var arbejde nok til de faglærte, som søgte arbejde på adressekontoret og endte med at få de dårlige og usunde jobs (kilde: film, Danmarks industrialisering, del 1). Industrien udviklede sig hastigt i 1890'erne. I 1890 beskæftigede industrien arbejdere, hvilket svare til ca.4% af landets samlede arbejdsstyrke og allerede i 1897 var andelen steget til ca. 8% (kilde: Produktion og mennesker s ). Denne stigning kan sammendrages med kornprisernes fald i 1876 efter 1. verdens krig, hvor kvaliteten på den danske korn var så dårligt at mange landmænd gik fallit, eller havde svært ved at klare sig. Mange mistede tilliden til landbruget, hvor alt var selvforsynende, og landmændene måtte lægge deres struktur om. Nu var det husdyrene der var indtægtskilde og nu skulle der købes mursten til at bygge nye stalde. Udover dette skulle der investeres i mælkespande og andet udstyr. Alt dette satte således gang i efterspørgslen - produktionen steg og skabte herved arbejdspladser i byerne. Industriens fremgang var dog forskellig fra branche til branche. Store dele af tekstilindustrien, farvefabrikkerne og oliemøllerne var nogle af de brancher der havde økonomisk opgang (kilde: Produktion og mennesket s ). De landbrug hvor jernbanen gennemgik, mærkede en øget omsætning, mens det modsatte skete for landmænd som lå uden for jernbanens rækkevidde - ligesom byerne mærkede forskel. Der var brug for arbejde og mange landarbejdere, gårdmands sønner og -døtre, der tidligere udførte opgaver på gårdene, blev enten overført til mere intensiveret landbrugsdrift eller overflødige og derfor søgte til byen. Ved århundredeskiftet dukkede de første elværker op. Dansk industri var allerede godt i gang og de store fabrikker havde stort overskud. Elværkerne skabte nye muligheder for 5

7 billigere drift af store maskiner og derved opstod der besparelser, som samtidig gav mulighed for, gennem demonstrationer og nyopstået fagforbund, at lave bedre lønforhold og kortere arbejdstider som øgede velfærden for arbejderne (kilde: Danmarks industrialisering - film, del 1). Jerslev J. J'et står for Jylland. En Nordjysk by som for mange er ukendt. Dette er dog forståeligt, da byen ikke er ret stor, men dog har stor betydning for de indbyggere der har boet her i mange år. Indbyggertallet fra 1. januar 2001 siger 2403 mennesker i Jerslev postdistrikt, som foruden Jerslev består af Mylund, Kirkholt, Klæstrup, Sterup og Hellum og kun 813 indbyggere i selve Jerslev by (kilde: Brønderslev kommune). Jerslev har som andre landsbyer også sin historie og det siges af sagnet, at navnet Jerslev blev skrevet i det 13. århundrede som Jarlslef, som deles op i Jarl og lef Med navnet Jarl mente man, at en mand på Kongens vegne styrede et større landskab, og det er højst sandsynligt at en mand ved navn Jarl ejede en del gods i Jerslev, måske endda hele byen, og herved opkaldte stedet efter ham. Lef er en endelse som går igen i mange stednavne, og menes af sprogforskere at opstå fra det oldnordiske "lejf', som betyder efterlandskab (kilde: Laust Røjkjær, s. 332) Jerslev sogn har i oldtiden og i middelalderen været stærkt skovklædt, og sognet hørte til middelalderens eksisterende "Skovbo Herred". Endnu ved midten af 1800 tallet kaldtes Jerslev 0stersognets indbyggere for "Skovboerne" af Vestersognets indbyggere. De havde deres plads i Jerslev kirkes korskirke, hvor gulvet var belagt med sand og der ikke fandtes rigtige kirkestole, men bænke og rækværk (kilde: materiale udarbejdet af Ruth Kristensen, medlem af Jerslevs lokalhistorisk arkiv). Jerslevs kirkes kirkeklokken skulle endvidere ifølge sagnet have generet en trold så meget, at han i arrigskab kastede en sten efter kirketårnet, men trolden ramte ved siden af og landede på præstegårdens mark. Om dette sagn er rigtigt lades være usagt. (kilde: Jerslev lokal historisk materiale) 6

8 I 1882 blev Jerslev andelsmejeri oprettet, dette skete da kornprisernes fald også ramte Jerslev og landmændene måtte tvinges til produktionsomlægning. Andelsslagteriet kom kort tid efter i Allerede her mærkede Jerslev industrialiseringen. Flugten fra land til by var stigende, og det daværende Socialdemokratiske arbejderparti gjorde sig stadig mere gældende. Selvom der således var forandringer i Jerslev, var der også en dagligdag der skulle passes - på godt og ondt (kilde: Fra land og by 1, s.51). Jerslev som selvstændig. Jerslev var frem til 1970 (kilde: Brønderslev kommune) en selvstændig kommune, men regeringen besluttede at kommunerne skulle sammenlægges og Jerslev kom under Brønderslev kommune, som blev og stadig er den mest dominerende by med sine indbyggere(kilde: Brønderslev kommune). Jerslev har igennem årene været rigt på håndværkere, og forretningslivet i Jerslev og omegn har været af stor betydning. Naturligvis er det gået, som det er gået for næsten alle landsbyer; først lukker andelsmejeriet, og senere fulgte butikkerne bagefter. I Jerslev i dag mærker man indflydelsen og overtagelsen af butikker fra de større byer. Der er i dag i Jerslev dog stadig mulighed for køb af dagligvare, tøj, boghandel m. legetøj, gaveartikler, brugskunst, håndkøbsudsalg, post samt tips og lotto. Ikke desto mindre findes en sparekasse med filial i Brønderslev og som stadig bliver større. Der findes en skole med knap 400 elever fra 0-9 klasse og ca. 30 lærer. (kilde: Toftegårdsskolen, Jerslev) Der findes to børnehaver, fritidsordning og et plejehjem med 42 ansatte. Der findes desuden alt dette et lægehus, dyrlægeklinik og rutebilsstation med to busser med afgang til Brønderslev, Hjørring, Dronninglund og Frederikshavn. Der ligger en JKE som fabrikerer køkkenelementer og sidst men ikke mindst har Jerslev flere forskellige murere, tømrere og VVS-folk. Jo, Jerslev er ikke helt tom - endnu. 7

9 Allerede i 1850'erne diskuterede man om hvorvidt den fremtidige Vendsysselbane skulle gennemgå. Den 1. december 1856 blev forslaget om en bane fra Nørresundby over Hallund og Hellum og videre over Sæby eller Frederikshavn, behandlet af Rigsdagen og i traf Rigsdagen de sidste beslutninger om det overordnet banenet. Et kompromisforslag om en linieføring gennem Jerslev blev stoppet, fordi sognerådet frygtede "import af arbejdsproletarer". Desuden var de første lastbiler begyndt at komme, så man fandt det ligeledes unødvendigt. Dette betød at banen fra Nørresundby til Frederikshavn skulle en omvej over Brønderslev og Hjørring. Banen blev åbnet d. 16 August 1871 (kilde. Fra land og by 4, s ). Denne frygt Jerslev sogneråd havde for arbejdsproletar, har uden tvivl været skyld i at Brønderslev blev Midtvendsyssels store by. Var forslaget om jernbanen blevet gennemført, var Jerslev blevet købstad den dag i dag. Jerslev havde muligheden for at indtage Brønderslevs plads. Ganske vist har der været en jernbane i kommunen. Vodskov-Østervråbanen, men den blev hurtigt nedlagt igen - den 31. marts 1950, så betydningen af denne har til dels været foruden, da banen kun gennemgik fra Vodskov til Østervrå, og ikke fra Randers til Frederikshavn som Vendsysselbanen. Brønderslev store maskinfabrik Pedershåb, som tiltrak mange til byen, grundet efterspørgslen efter arbejdere, blev da også stiftet i 1915 (kilde: fra land og by 3, s ) i Brønderslev på grund af Jernbanen, som skulle gøre transporten billigere og nemmere. Dette var det store skridt til Brønderslevs udvidelse, så hvis jernbanen var anlagt gennem Jerslev, var Pedershåb blevet stiftet der, og de mange nye arbejdspladser var blevet til stede i Jerslev og folk var flyttet dertil. 8

10 Erhvervsudviklingen i Jerslev har været i nedgang. Flere og flere butikker har måtte lukke, pga. dårlig omsætning. Ikke altid har det været sådan, kigger vi tilbage i tiden ser vi at J erslev har været rigt på erhverv og specialbutikker. Erhverv og forretninger i Jerslev omkring 1950 Butikker Håndværkere 1 Brugsforening 5 tømrere 5 købmænd 6 murermestre 1 møbel- og ligkistemagasin 1 karetmager 1 møbelforretning 1 sadelmager 2 blomsterforretninger 1 blikkenslager 1 radioforhandler 1 bødker 2 manufaktur forretninger 1 dameskrædder 1 broderiforretning 3 herreskræddere 1 håndkøbsudsalg 3 herrefrisører 1 støbegods forretning 2 damefrisører 3 bagerforretninger 1 fiskehandler 1 boghandler Andet 1 skoforretning Læge 1 biograf Jordmoder Fabrikker Dyrlæge 1 maskinfabrik Præst 1 mejeri 1 cementstøberi (kilde: Liste udarbejdet af Ruth Kristensen, Jerslev lokalhistorisk arkiv) Erhverv og forretninger i Jerslev i januar 2003 Butikker Håndværkere 1 brugsforening 2 elektrikere 1 købmand 4 murermestre 1 tøjforretning 2 tømre 1 apoteksudsalg 2 WS smede 1 hjemmeservice 1 tømmerhandel 2 benzinudbydere Andet 1 brugskunst Læge 1 boghandel m. tips og lotto Dyrlæge Fabrikker 1 køkken fabrik 9

11 DSSO - Samtidshistorie B, Skrevet af Gitte Christensen EDC Nord, Hjørring. (kilde: Telefonbogen) Der er tydeligvis sket et markant fald i antallet af erhverv og forretninger på en periode på ca. 50 år. Grunden til dette fald kan søges i forskellige teorier, som her forsøges at belyses, og tilsammen prøver at danne et indblik i hvad årsagen til faldet af erhverv og butikker kan være. Arbejde i storbyen. Efter industrialiseringen brød igennem i slutningen af 1800 tallet og i starten af 1900 tallet begyndte de nye stationsbyer at vokse stødt. Jernbanen gjorde det som nævnt muligt at transportere materialer billigere og mere effektivt. Dette gav anledning til nye arbejdspladser og tilflytningen af nye beboer startede. Alt dette satte skub i flere butikkers mulighed for større omsætning, da man dengang ikke rejste ud for at købe nye sko eller en pakke smør. De små forretninger fik god nytte af de nye tilflyttere og snart blev flere arbejdspladser åbne pga. større efterspørgsel. Det hele kørte altså i ring. Det gør det stadig. Dog er den del forandret. Folk har i dag mulighed for nem transport ifølge af bil, bus eller tog, dette forudsiger at man ikke behøver, ligesom dengang, at skulle arbejde i samme by som man boede. Folk kan, når de arbejder i storbyen og har fået fri, handle ind inden de tager hjem, for i byen er udbud af varer langt større end det valg af varer man får hjemme i landsbyen, og de store varehuse har flere fordele og samtidig mulighed for, ved stordriftsfordele at presse priserne længere ned end den lille købmand har. Den lille købmand har dog fordelen ved, ifølge lukkeloven, at kunne holde længere åben end det store dagligvarehus, der er bare få der benytter muligheden for dette, da det kræver mange ressourcer at holde åben fra kl. 7 om morgenen til klokken 8 om aftenen. Dog kan dette blive en nødvendighed for overlevelse. Købmanden i Jerslev har bl.a. benyttet denne mulighed og han er her endnu. Rutebilen. Som nævnt har transporten en stor indflydelse. I 1957 var der 40 rutebilsforbindelser igennem Jerslev. I dag er der kun fire. Dette havde i 1957 ifølge kæmner Jørgen Jensen, mere skade med sig end gavn. En mening som sognerådsformanden dengang delte med ham. De mente folk tog bussen ud af byen for at købe et par sokker i stedet for at få de samme sokker til samme pris i deres egen by. En ting er dog meget vigtig at 1 0

12 huske; der kørte ligeså mange rutebiler ud af Jerslev som ind i Jerslev(kilde: Vendsyssel Tidende 20/9 1957, s.14). I dag findes der som nævnt kun fire rutebilsforbindelser gennem Jerslev og antallet af specielt butikker er faldende, dette fald kan søges i at når bussen fra den anden nærliggende by ikke kører så ofte til Jerslev er det mere indbydende at tage en bus til en anden by som samtidig består af flere butikker. Desuden er det meget vigtigt for mange børn, unge og ældre, når de flytter til en ny by at der er offentlige transportmidler til rådighed og at de kører ofte - for rigtig mange er toget igen en vigtig faktorer når der vælges ny by som bopæl. Dette kan med knaphed siges om Jerslev, men de dårlige tider for rutebilen startede da også i slutningen af 50'erne, da vandringen fra land til by for alvor begyndte i Jerslev og samtidig skete der en kraftig vækst i privatbilismen, ligesom knallerten som transportmiddel begyndte at blive hvermandseje var rutebilen blevet af mindre betydning og folk benyttede i stedet de nye transportmetoder(kilde: fra land og by 7, s. 59). Antallet af indbyggere i Jerslev postdistrikt er igennem årene faldet stødt. På 76 år er tallet faldet fra 3110 i 1925 til 2403 i Et fald svarende til 22, 73%. Ser vi dog i stedet på antallet af indbyggere i Jerslev byer tallet steget stødt. (kilde: materiale fra Jerslev historisk arkiv og Brønderslev kommune) Hvis vi kigger på tallene fra 1925 viser de det største antal indbyggere i Jerslev postdistrikt, men det mindste antal indbyggere i selve Jerslev by. Forklaringen til dette kunne bl.a. være lagt til grunde i, at tilbage i 1925 bestod oplandet af mange større gårde med flere karle og tjenestepiger som ansatte. De ansatte boede på dette tidspunkt 11

13 på gårdene og blev samtidig registreret som indbyggere. Senere i 1955 begyndte maskinerne at træde ind i billedet. Det var nu stadig normalt for karle og tjenestepiger at bosætte sig på deres arbejdsplads, men dog begyndte udbredelsen at aftage. Behovet var mindsket. Samtidig i 1955 begyndte antallet af indbyggere i Jerslev by at vokse stødt og roligt, dette kan muligvis være årsagen til at de karle og tjenestepiger som arbejdede og var ansat på gårdene kunne i stedet bosætte sig i Jerslev by, da det på dette tidspunkt var nemmere at optage lån i banken og eventuelt bygge eget hus, samtidig var der mere liv i Jerslev på dette tidspunkt. Folk havde et sted de mødtes, nemlig ved købmanden eller hos bageren, hvor de fik en snak med hinanden om hvordan tingene gik. Der fandtes ingen tv, eller andre former for medier - kun avisen. (kilde: Flensborg avis, 19. februar 1996) Tallene fra 2001 viser at antallet af indbyggere i postdistriktet er faldet fra 3110 til 2403, mens indbyggertallet i Jerslev byer steget fra 592 til 813. Nu er normaliteten med karle og tjenestepiger som boede på gårdene forsvundet, og mange af de store gårde er måske også væk, dette kan ses i at antallet af personer der levede af landbrug i1955 bestod af 1855 personer, i dag er tallet faldet til omkring 800 personer (kilde: Brønderslev kommune), dette forklare hvorfor tallet i postdistriktet er faldet. Der er kommet nye generationer til, som muligvis skal overtage forældrenes gårde fra 1955, mange ønsker måske ikke dette, men vil hellere ind til byen. De små husmandssteder og mindre gårde er muligvis blevet opkøbt af større gårde, eller omlagt til beboelse i form af nedlagt landbrug. Når man skal se på påvirkningen af indbyggertallene, er det tallet for hele Jerslevs postdistrikt der har størst betydning. Det er det tal der påvirker erhvervsudviklingen i Jerslev, da det er dem fra Jerslev og opland der tager ind til Jerslev by og handler, men da tallet er i nedgang bliver erhvervsudviklingen i Jerslev påvirket i negativ retning. I 1958 blev Toftegårdsskolen oprettet, og den nye bygning blev taget i brug i Dette kunne give anledning til et godt "reklameprojekt" for Jerslev. Nye tilflyttere kom til, i kraft at af byens nye skole tillokkede nye børnefamilier. Før havde Jerslev kun en lille skole opført i 1889 (kilde: Jubilæumsskrift fra toftegårdsskolen, ). 12

14 Motorvejen og dens muligheder. D. 28 september 2002 blev den nye Vendsyssel motorvej mellem Hjørring og Brønderslev indviet (kilde: Jyllandsposten 3/ , Motorvejen en fordel). Motorvejen forventes at have en positiv fordel for de omkringliggende mindre landsbyer. Jerslev er en af dem, som med motorvejen lidt uden for byen, giver mulighed for tilflyttere og fastboende at komme nemmere og hurtigere på arbejde. Det er nu mere attraktivt at bo i landsbyen for børnefamilier, som har det frie liv og trygge rammer for især børnene og samtidigt er det nemt for forældrene at have arbejde i Hjørring eller Aalborg da motorvejen gør det nemmere for transporten. Huspriserne er lavere i landsbyerne og det gør det til et oplagt sted, da skoler og institutionerne allerede er oprettet. Dette kan medføre at Jerslev by vokser med flere indbyggere i fremtiden. Men Motorvejen medfører samtidig ulemper. Nu er det nemmere for familien at tage til de større handelsbyer og foretage alle indkøb der, det er som sagt nemt og hurtigt og udvalget af varer er større. Dette er med til at skade erhvervslivet i Jerslev og andre landsbyer. Trods den negativ retning for erhvervslivet, stiger antallet af indbyggere i selve Jerslev by. Jerslev har prøvet at vende den negative retning og en god grund til at indbyggertallet i Jerslev by stiger vurderes ud fra at huspriserne i Jerslev og andre lokalsamfund er meget lave. I den nærliggende handelsby Brønderslev ligger huspriserne normalt på omkring 1 million, mens det samme hus kan fås til i Jerslev by. Efterspørgslen på huse i Jerslev er ikke så stor som i Brønderslev og det presser huspriserne ned, grunden til den dårlige efterspørgsel skyldes det dårlige erhvervsliv. Snakken om nye andelsboliger har også været på tale i Jerslev, men byen møder stor skepsis hos kreditforeningerne, og planerne måtte opgives på grund af dårlig finansiering. I stedet blev der bygget fire nye villaer som var solgt inden den første sten var lagt. Grunden til afslag fra kreditforeningernes finansiering er at prisen for en andelsbolig kan imødekommes med den samme pris eller billigere for eget hus. Dette skaber en ond cirkel, da de ældre ikke ønsker at flytte fra byen, og da der er ikke er 1 3

15 andelsboliger som tilbud bliver de ældre boende og giver dermed ikke plads til de unge, som er forbrugsdygtige. Det lægger grundlaget for butikkernes forsvinden og husprisernes fald (kilde: landsbyer i ond spiral, Politikken 7/ ). I Jerslev prøver man at gøre Jerslev mere attraktivt og forsøger at forhindre Jerslev i at forblive en nostalgisk ældre by hvor interessen er fordrevet. Opførelsen af 10 nye byggegrunde til private skal forhindre dette (kilde: Nordjyske stiftstidende, d. 25/9-2002, Et skønnere, grønnere Jerslev). Rundt om de ti grunde bliver der plantet træer for at det skal virke mere indbydende og for at vise Jerslev er et samfund hvor store og små skal leve. Det er vigtigt der kommer nye tiltag til landsbyerne og helt nye erhvervsgrunde er også på vej samt en ny omfartsvej gennem Jerslev da trafikken igennem Jerslev ligger tungt. (kilde: Nordjyske stiftstidende, d. 26/9-2002, Omfartsvej og erhvervsgrunde på vej). Livet på landet skal være attraktivt. Det er en vigtig faktor for landsbyerne, at gøre livet på landet attraktivt - også med hensyn til børnepasning, skolegang, ældres forhold, fritidsliv, indkøbsmuligheder og offentlig transport. Det må gerne have sin pris at bo på landet, men prisen må aldrig overstige attraktiviteten. Den offentlige service er desuden meget vigtig for virksomhedernes konkurrencedygtighed. Ansvaret for udviklingen i landdistrikterne ligger både hos staten, amterne, kommunen og lokalsamfundene selv (kilde: Flensborg Avis d. 19/2 1996, Først sendte mejeriet de ansatte hjem. Så lukkede skolen - og... ) Landdistrikts puljen. I erkendelse af at afvandringen fra land til by vil have en række samfundsmæssige omkostninger, afsatte staten i millioner kr. årligt til indenrigsministeriets Landdistriktspulje, som har til formål at støtte landsbyernes forsøgsprojekter, som skal skabe nye aktiviteter og bedre levevilkår til landsbyerne. Desværre skete der det, at Landdistriktspuljen i 2003 bliver beskåret med 1,4 millioner årligt. Det er resultatet af 14

16 DSSO - Samtidshistorie B, Skrevet af Gitte Christensen EVC Nord, Hjørring. den nye finanslov. Sparekravet vurderes dog ikke at få den store betydning, dog er det stadig et nederlag for landsbyerne (kilde: Vejle Amts Folkeblad d , Pulje til landdistrikter beskæres). Bistandsklienternes tilvandring. Billige huspriser giver anledning af tilflyttere med bistandshjælp muligheden for at få et ordentligt hjem. Dette kan endvidere diskuteres om mulighederne for lokalsamfundenes overlevelse og udviklingsmuligheder i kraft af tilflyttere med bistandshjælp bremses. Boligerne er så billigere at det bedre kan betale sig for bistandsklienterne at købe et hus i landsbyen eller på landet end en lille og dårlig, forfalden lejlighed i byen. Nutidens kriseramte landsbyområder omfatter ikke, som i gamle dage, hjælpsomme landsbykoner, glade børn og fællesskab. I dag møder bistandsklienterne modstand fra de fastboende landsbyboer. Men er det ikke bedre for bistandsklienterne at komme ud på landet? Opfordret det bliver de i hvert af deres sagsbehandler, som nu er fri for at sende deres børn på en ugentlig ferie på landet. Deres børn kommer til at bo i det frie liv, med frisk luft og masser af plads. Men alligevel mener mange det er det forkerte at gøre, for hvem ønsker en tilflytterfamilie på overførselsindkomst - kommuneøkonomien er i forvejen dårlig i de fleste landkommuner og det medfører samtidig at kommunens klienter vokser (kilde: Weekendavisen d. 30/7 1999, Drømmen om lykke). Landsbybeboernes reaktion på bistandsklienternes tilflytning udtrykkes med en vis konservatisme og manglende overskud, som skyldes landkommunernes svære omstillingsproces. De fastboende forsøger at finde en mulighed for at smide de arbejdsløse tilflyttere ud og fremstiller samtidig dem udelukkende som et selvforskyldt problem. Man skal dog ikke forvente at bistandsklienterne bare flytter fra landsbyerne igen. Bistandsklienterne er nemlig vant til kritik og at leve i modstand. De får altid at vide at det de gør er forkert, derfor er det for dem også helt naturligt at møde modstand i landsbyerne. 15

17 Også mennesker. Bistandsklinterne er kede af den modstand de møder i landsbyerne. De mener selv de kan være med til at bidrage til erhvervslivet. Lis og Kvik er et par, som er flyttet til en lille landsby på Sjælland i Ravnsborg kommune har en drøm om at starte deres egen forretning på landet. En videoudlejningsbutik. De mener mulighederne er på landet og selvom de føler sig uønsket i kommunen ønsker de heller aldrig at flytte derfra (kilde: Politikken d. 22/9 1995, Vi er også mennesker) Problemet med bistandsklinternes tilflytning kan også vurderes ud fra at de ikke har mange penge tilovers i hverdagen og dermed heller ikke kan bidrage til erhvervs og forretningslivet i de små landsbyer. Det kan også gå hen og blive et stort problem hvis en landsby vokser med bistandsklienter og derved skaber et dårlig ry, som medfører huspriserne sænkes endnu, da efterspørgslen falder og kommunernes udgifter stiger. Det er ikke et en god fremtidsudsigt for landsbyerne. Jernbanen har haft stor betydning for befolkningsvandringen fra land til by. Industrien startede og Jerslev mistede desværre deres chance for at blive en handelsby. Sognerådet ønskede ikke Jernbanens gennemgang, da man var bange for "import af arbejdsproletar". Dette har gjort at Jerslev i dag er i erhvervsmæssig nedgang. Antallet af indbygger i Jerslev by er dog steget stødt de sidste 75 år, mens antallet af indbyggere i Jerslev postdistrikt er faldet stødt de sidste 75 år. De gamle gårde og husmandsstedet er i dag forsvundet - opkøbt af større gårde, eller omlavet til beboelse i form af nedlagt landbrug. Samtidig er antallet af indbyggere i Jerslev by steget, dette kan være lagt til grunde i at nogle af bønderne der boede på landet før i tiden er flyttet ind til Jerslev by. Andre faktorer kan også være afgørende for hvorfor antallet af indbyggere kun stiger i Jerslev by. Huspriserne er et af dem. Huspriserne i Jerslev er langt lavere end i større byer, som er følgen af en dårlig efterspørgsel. De ældre har ikke lyst til at forlade deres huse og giver dermed ikke plads til de unge, som er de forbrugsdygtige og som kan være med til at stabilisere og bedre Jerslevs erhvervs- og forretningsliv. Jerslev prøver at gøre byen mere attraktiv, og dette gøres ved hjælp af opførelsen af nye privatgrunde, 1 6

18 DSSO - Samtidshistorie B, Skrevet af Gitte Christensen EDC Nord, Hjørring. erhvervsgrunde og en ny omfartsvej gennem Jerslev, da trafikken i Jerslev ligger tungt i gaderne. Det er vigtigt at livet i landsbyerne og på landet er attraktivt - også med hensyn til børnepasning, skole, ældres forhold, fritidsliv, indkøbsmuligheder og offentlig transport. Ansvaret for udviklingen ligger både hos staten, amterne, kommunerne og landsbyerne selv. En landdistriktspulje er oprettet, da man indså at flugten fra land til by havde samfundsmæssige omkostninger. Puljen skal imødekomme de projekter landsbyerne har tilkendegivet for at styrke lokalsamfundene. Desværre møder landsbyerne en tendens til at bistandsklienterne flytter til. Dette er lagt til grund i de billige huspriser. Bistandsklienterne har mulighed for at give deres børn, frihed, frisk luft med masser af plads. De møder dog stærk modstand fra de fastboende, der ikke har brug for flere kommuneomkostninger og klienter. Bistandsklienterne er dog vant til modstand og når først de er kommet, agter de ikke at flytte igen. Nogle ønsker at starte deres egen forretning på landet og derved danne et nyt liv. 1 7

19 DSSO - Samtidshistorie B, Skrevet af Gitte Christensen EDC Nord, Hjørring. Bøger: Carl Erik Andresen; Flemming Agersnap: Dansk Erhvervs Historie. Nyt fra samfundsvidenskaberne Sten Nicolaisen: Dansk industri i 1800-tallet, Produktion og mennesker. Grundbog, industrirådet. Fra land og by 1, Samlet og udgivet af de lokalhistoriske arkiver i Brønderslev kommune. Fra land og by 3, Samlet og udgivet af de lokalhistorisk arkiver i Brønderslev kommune. Fra land og by 4, Samlet og udgivet af de lokalhistoriske arkiver i Brønderslev kommune. Fra land og by 7,2000. Samlet og udgivet af de lokalhistoriske arkiver i Brønderslev kommune. Harry Hauen; Jørgen Olsen; Jørn Aarup-Kristensen: Det moderne Danmark , forudsætninger og forløb. Munksgaard, Laust Røjkjær; Historiske og topografiske efterretninger om Jerslev sogn. Jyske samlinger Olaf Olsen: Gyldendal og Politikkens Danmarks Historie Tidsskrifter, aviser mv. "Jerslev kommune strækker sig fra Skagen til Norge". Vendsyssel Tidende, Søndag den 20. oktober 1957, s. 14. Tobiasen, Niels: "Landsbyer i ond spiral". Politikken, 7. december 1993, 3.sektion side 2. 18

20 "Først sendte mejeriet de ansatte hjem. Så lukkede skolen - og... ".Flensborg Avis. 19. februar 1996, side O / Kultur Laub, Gudrun: "Debat: Motorvej en fordel". Jyllands-Posten. 3. november Indblik side 8. "Pulje til landdistrikter beskæres". Vejle Amts Folkeblad. 14 december Mik-Meyer, Nanna: "Drømmen om lykke". Weekendavisen. 30. juli sektion side 10. Krag, Nina og Bondesen, Lise: "Vi er også mennesker". Politikken. 22. oktober sektion side 6. Eriksen, Birgit: " Omfartsvej og erhvervsgrunde på vej". Nordjyske Stiftstidende. 26. oktober Lokalsektionen Brønderslev side 2. Heine, Esben: "Et skønnere, grønnere Jerslev". Nordjyske Stiftstidende. 25 oktober Lokalsektionen Brønderslev side 2. Andre kilder: Video: Andet: Danmarks industrialisering Produceret af Nordisk film Commercial for Industrirådet (videobånd, VHS) Materiale udarbejdet af Ruth Kristensen; Lokalhistorisk arkiv i Jerslev, Boulevarden 15, 9740 Jerslev J. Brønderslev kommune. TIf:

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd Lunden Det rekreative område Status: Det Grønne Bånd Vraa - en grøn by Vraa er en grøn by midt i en smuk natur og midt i et aktivt landbrugsområde - og ud over serviceerhvervene var det var landbruget,

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

ESRUM GENNEM GENERATIONER. Hefte 1 LOKALHISTORISK ARKIV FOR GRÆSTED OG OMEGN

ESRUM GENNEM GENERATIONER. Hefte 1 LOKALHISTORISK ARKIV FOR GRÆSTED OG OMEGN ESRUM GENNEM GENERATIONER Hefte 1 LOKALHISTORISK ARKIV FOR GRÆSTED OG OMEGN Forord Side 3 Forord - hefte 1 I forordet til de to Esbønderup-hefter 2006 skrev jeg, at det ikke var min hensigt at skrive flere

Læs mere

Kend din by Sørvad. Udarbejdet af: Magnus Horshauqe, Mie Poulsen, Oliver Green og Anna Lund. Fortællersti på 4,8 km

Kend din by Sørvad. Udarbejdet af: Magnus Horshauqe, Mie Poulsen, Oliver Green og Anna Lund. Fortællersti på 4,8 km Kend din by Sørvad Fortællersti på 4,8 km (.:-. j -1'" \ l) -;.r.;;- (1 I :.:, ~,.,',. ri' di g Sko le I -, (f ~'V ~ I tp. Sø rvad KI.Jlll.ll~- Og Idrætscenter '..

Læs mere

MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN

MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN Randers Amtsavis 7. Maj 2011 MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN Mølestensfabrikken Engsko var en af Randers' tidlige eksportsucceser. Af Tina Knudsen Jensen, arkivar Randers Lokalhistoriske Arkiv. Ekspreskværnen

Læs mere

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 3 Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Den rådne banan et politisk valg?

Den rådne banan et politisk valg? Den rådne banan et politisk valg? Da jeg fornyligt læste Politiken-artiklen Der er blevet langt til Kølvrå, fik det mig til at tænke over den hastige udvikling i Danmark, såvel som i resten af verdenssamfundet.

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG Byen At handle i byen Mads, Jacob H. og Mette 1a 11-10-2013 Titelblad Teknisk Gymnasium Sønderjylland Byen At handle i byen Sider i alt: Af Mads Knapp, Jacob Hjorth og Mette

Læs mere

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Aalborg Aalborg ligger i det nordlige Jylland ved

Læs mere

Antal ejendomme og beboere i Refsvindinge sogn 1950 og 2011

Antal ejendomme og beboere i Refsvindinge sogn 1950 og 2011 Udkantiseringen - hvad har den betydet for et typisk østfynsk landsbysogn Af Kaj Egon Hansen & Ebbe Yndgaard Inspireret af et igangværende kulturhistorisk projekt har vi forsøgt at afdække de ændringer

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 Del: Der er gang i økonomien i Danmark, og der bliver skabt en masse nye job. Men langt

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

4. generation fører forretningen videre

4. generation fører forretningen videre 1981 2011 4. generation fører forretningen videre 1 Splinterny rustvogn VEJEN: Møbelhandler Søren Fischer Viig, som også driver Fischers Begravelsesforretning i Vejen og P. Brøggers Begravelsesforretning

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Komplementaritet. samarbejde mellem landsbyer. International analyse, inspirationsartikel 3 SEPTEMBER 2007

Komplementaritet. samarbejde mellem landsbyer. International analyse, inspirationsartikel 3 SEPTEMBER 2007 Komplementaritet samarbejde mellem landsbyer SEPTEMBER 2007 International analyse, inspirationsartikel 3 Landsbyer i netværk En rigtig landsby har firlængede gårde, en hvidkalket romansk kirke, en hyggelig

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

Afrejsen fra Sverige LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen?

Afrejsen fra Sverige LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen? OPGAVER TIL Afrejsen fra Sverige NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen? 2. Hvad handler bogen om? 3. Hvad hedder hovedpersonerne? 4.

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Borgermøde. Præstø under LUP

Borgermøde. Præstø under LUP Borgermøde Præstø under LUP Præstø Lokalråd 30. oktober 2012 Dagsorden 1) Kend din by - Præstø s historie Kaj Christiansen fortæller 2) LUP en Lokal Udviklings Plan Præsentation af begrebet (Henrik Reiche)

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Bosætning og udviklingen af byer og lokalområder på Nordfyn. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Bosætning og udviklingen af byer og lokalområder på Nordfyn. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Bosætning og udviklingen af byer og lokalområder på Nordfyn Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0

Læs mere

EDC Danebo. EDC Danebo. kom godt videre. Derfor EDC! Stærkt samarbejde=stærk kæde. Kildegade Nibe Tlf.:

EDC Danebo. EDC Danebo. kom godt videre. Derfor EDC! Stærkt samarbejde=stærk kæde. Kildegade Nibe Tlf.: Derfor EDC! Over 240 butikker i Danmark, hvor din bolig kan ses Danmark største køberklub Danmarks mest sete og hurtigste mæglerside: edc.dk Gratis flytteforsikring Stærkt samarbejde=stærk kæde i Nibe

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

ET ERHVERVSLIV I VÆKST

ET ERHVERVSLIV I VÆKST 2013 ET ERHVERVSLIV I VÆKST MED ATTRAKTIVE JOBMULIGHEDER Find dit næste job i Frederikshavn Kommune Et attraktivt sted at bo I Frederikshavn Kommune ser vi fremad. Her er man ikke er bange for at tænke

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100)

Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100) Beskæftigelse og erhverv Antallet af beskæftigede i hele landet er markant forbedret indenfor de seneste 15 år. Ny Kommune har en bemærkelsesværdig placering med klart færre ledige end både landet som

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: /

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: / Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: 87091 / 2388024 Et boligmarked i forårshumør Der er fremgang på boligmarkedet med både øget salg, kortere liggetider og flere nybyggerier. Der vil fortsat være efterspørgsel

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

Historie og organisation

Historie og organisation Historie og organisation Den tidlige historie 2 Oms 3,9b 00 erne 3 Finanskrisen i 2008 4 Organisation 5 Sanistål i udlandet 6 Tidslinje 7 1 Den tidlige historie Saniståls historie kan føres tilbage til

Læs mere

NOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015

NOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 NOTAT 11. september 2015 Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 Indledning Jeg er rigtig glad for at være med her i dag, og glæder mig til at høre, hvor I ser mulighederne for at styrke

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Hvordan bruger vi Skovlunde Centret?

Hvordan bruger vi Skovlunde Centret? Hvordan bruger vi Centret? Præsentation af brugerundersøgelse 12. juni 213 Baggrund for undersøgelsen Centret er en vigtig del af s sjæl Før i tiden var spændende at købe ind i centeret, og man kunne få

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Bordreferater Dialogmøde i Faxe den 1. oktober 2015

Bordreferater Dialogmøde i Faxe den 1. oktober 2015 Bordreferater Dialogmøde i Faxe den 1. oktober 2015 Bord 1 Tema 1: Udvikling og liv i byen Der mangler synlighed vedr. turisme. Hvor kan man for eksempel finde materiale om turisme? Byen er blevet mere

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Få den bedste handel hos EDC Jyderup

Få den bedste handel hos EDC Jyderup www.edc.dk Få den bedste handel hos EDC Jyderup Jyderup Sølystvej 5 B 4450 Jyderup Telefon: 5927 6666 Mail: 445@edc.dk www.edc.dk Kom indenfor hos EDC Jyderup EDC Jyderup blev overtaget af statsaut. ejendomsmægler

Læs mere

NU VED JEG HVAD JEG VIL! Gennem produktion, kreativitet og personlig udvikling, gør produktionsskolerne dig klar til din ungdomsuddannelse.

NU VED JEG HVAD JEG VIL! Gennem produktion, kreativitet og personlig udvikling, gør produktionsskolerne dig klar til din ungdomsuddannelse. NU VED JEG HVAD JEG VIL! Gennem produktion, kreativitet og personlig udvikling, gør produktionsskolerne dig klar til din ungdomsuddannelse. Gennem tillid og anerkendelse støtter vi din faglige udvikling

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

Synopsis samfundsfag 1 7. klasse. Ungdomskultur

Synopsis samfundsfag 1 7. klasse. Ungdomskultur Ungdomskultur I uge 42-45 skal du arbejde med din synopsis om ungdomskultur og identitet. Mere konkret spørgsmålet om den uregerlige ungdom og deres forbrug af kultur. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern?

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern? Resume af borgermøde indkaldt af Gjern Lokalråd Indledning: Gjern Lokalråd inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og LAG Silkeborg til borgermøde den 27. september 2012 under overskriften: Gjern

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

Drømmer du om at skrue ned for energiregningen? Vi kan finansiere dine grønne boligdrømme med et energilån.

Drømmer du om at skrue ned for energiregningen? Vi kan finansiere dine grønne boligdrømme med et energilån. værd at vide om din bank Tryghed i din økonomi Drømmer du om at skrue ned for energiregningen? Vi kan finansiere dine grønne boligdrømme med et energilån. Tryghed i din økonomi Med vores nye kampagne sætter

Læs mere