MÅLAFTALE juni 2016 Direktionen

Transkript

1 MÅLAFTALE CENTER Sundhed & Omsorg ANSVARLIG CHEF Mai-Britt Hagbarth AFTALE INDGÅET AFTALEPART 9. juni 2016 Direktionen STRATEGISK AFSÆT Sundhed & Omsorg bidrager i til realiseringen af følgende strategiske målsætninger og politisk vedtagne indsatser:

2 FORMÅL Målaftalerne har samlet set til formål, at... tydeliggøre den effekt, som vi ønsker vores arbejde skal have for kommunens borgere og bruge det som drivkraft for både udvikling og drift... skabe sammenhæng mellem byrådets strategiske målsætninger og prioriteringerne hele vejen ned i organisationen, herunder at: omsætte de indsatser og effekter, der er defineret i udvalgsstrategierne, til konkrete handlinger og mål give et overblik over det samlede målbillede for hele organisationen - både horisontalt og vertikalt... fungere som ramme for den løbende ledelsesdialog, læring og opfølgning på resultater. PRINCIPPER Aftalerne skal udfyldes og anvendes i overensstemmelse med kommunens styringsprincipper... effektbaseret, ved at: det strategiske afsæt er tydeligt, den ønskede effekt er omdrejningspunkt i planlægningen, og effekten skal være målbar (kvantitativt eller kvalitativt).... tillid og ansvar, ved at: nærmeste leder bruger aftalen som grundlag for dialog, der er plads til faglige vurderinger og forvaltning af ramme, og udmønte sig i målaftaler for centrets afdelinger/institutioner.... strategisk styring - lokal ledelse, ved at: ejerskabet ligger hos chef og mellemledere, der er tilstrækkelige frihedsgrader i processen, og der sker en systematisk koordinering mellem centrene.... systematisk opfølgning, ved at: indeholde aftalte handlinger, milepæle og indikatorer, være smidige og muliggøre korrigerende handlinger, og skabe fælles referenceramme og terminologi. 2

3 KOORDINERENDE ROLLE 3

4 Indsats Den frivillige indsats skal opleves som et godt supplement til kommunale tilbud Folkesundhed og Omsorgsudvalget De frivillige som er vigtige samarbejdspartnere og de frivillige sociale tilbud er et supplement til de kommunale tilbud Det er derfor vigtigt at: styrke samspillet mellem kommunale og frivillige tilbud styrke samarbejdet med de frivillige afsætte et økonomisk råderum til tilskud til frivillige sociale aktiviteter, samt prioritere aktiviteter, der understøtter de politiske strategier. støtte Guldborgsund Frivilligcenter økonomisk støtte initiativer der understøtter dannelse af netværk at alle politikområder understøtter det frivillige sociale arbejde Anerkender de frivillige som vigtige samarbejdspartnere indenfor alle politikområder. Udvikling af samarbejdet mellem relevante politikområder og Guldborgsund Frivilligcenter. Samskabelse. Børn, unge, voksne og ældre, som har særlige behov At målgruppen oplever et godt sammenhæng mellem de kommunale tilbud og de frivillige sociale tilbud Center for Sundhed & Omsorg Center for Familie & Forebyggelse Center for Børn & Læring Center for Socialområdet Økonomi - 4

5 Indsats Forbedring af borgernes sundhedstilstand Folkesundhed og Omsorgsudvalget Det sunde valg skal være det lette valg, hvorfor fokus på sundhedsfremme og forebyggelse tænkes ind i de kommunale institutioner, hvor børn, unge, voksne og ældre har deres hverdag. Det betyder, at sundhedsfremme og forebyggelse skal være en naturlig del i samspillet med borgeren i kerneydelserne, og at frontpersonalet har relevant viden og kompetencer herom i forhold til de borgergrupper, de har kontakt med. Der lægges vægt på evidensbaserede metoder og best practice - herunder de vejledende retningslinjer og anbefalinger indenfor sundhedspleje, pleje og sygepleje samt i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker: alkohol, fysisk aktivitet, hygiejne, indeklima i skoler, mad og måltider, mental sundhed, overvægt, seksuel sundhed, solbeskyttelse, stoffer og tobak. Fokus på forebyggelse og tidlig opsporing af sundhedsrisiko hos børn og unge, samt målrettet indsats for at øge trivslen hos alle børn og unge i Guldborgsund Kommune. Udvikling af området ud fra evidens og best practice. Udvikling af det tværgående samarbejde mellem de forskellige politikområder med særlig fokus på tidlig opsporing af risikoadfærd, mistrivsel og sygdom. Kompetenceudvikling af frontpersonale på kommunens institutioner. Udsatte børn og unge Sårbare borgere Den regionale sundhedsprofil undersøges hvert 4. år. Udgangspunktet for den næste regionale sundhedsprofil er spørgeundersøgelse i 2016 med resultat i Denne undersøgelse vil danne baseline for de fremtidige målinger. Det forventes, at effekten af denne målaftale vil kunne ses fra måling i 2020 og de efterfølgende års sundhedsprofiler. Center for Sundhed & Omsorg Center for Familie & Forebyggelse Center for Børn & Læring Center for Socialområdet Økonomi Indsatsen vil have en langsigtet økonomisk effekt på udgifterne til sundhedsydelserne. 5

6 Indsats Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Folkesundhed og Omsorgsudvalget Borgerne skal den rette hjælp på det rette tidspunkt og på det rette sted. Der skal være et særligt fokus på den ældre medicinske patient fra 65+ samt gravide og spædbørn. Der skal derfor for alle aldersgrupper prioriteres indsatser, der bidrager til: færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser færre forebyggelige indlæggelser færre uhensigtsmæssige genindlæggelser at fastholde lavt niveau af antal sengedage for færdigbehandlede borgere udbygning af det nære sundhedsvæsen, bl.a. ved at afprøve/indføre relevante telemedicinske og velfærdsteknologiske løsninger hos borgere med særlige behov. kompetenceudvikling der kan sikre at medarbejderne kan varetage komplekse plejeopgaver Udvikling af relevant og brugbart ledelsesinformation med særlig fokus på multibrugerne af sundhedsvæsenet. Udvikling af det tværgående samarbejde mellem de forskellige politikområder. Implementering af Sundhedsaftalen for Styrke det interne og eksterne samarbejdet i henhold til Sundhedsaftalens samarbejdsorganisation. Styrke og udvikle samarbejdet med de praktiserende læger. Den ældre medicinske patient fra 65+ år Gravide og spædbørn Antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser falder til min. gennemsnittet i Region Sjælland Center for Sundhed & Omsorg Center for Familie & Forebyggelse Økonomi Indsatsen vil have en økonomisk effekt på sundhedsydelserne. Dog vil kommunens demografiske udvikling trække den anden vej. 6

7 Indsats Borgerne skal blive mest muligt selvhjulpne i forhold til sygdom og funktionsnedsættelse Folkesundhed og Omsorgsudvalget Der skal prioriteres indsatser, der bidrager til: Tidlig opsporing og tidlig indsats i forhold til at forebygge forværring af sygdom og funktionsnedsættelse herunder rehabilitering Udvikle og prioritere patientuddannelser Styrke samarbejdet med borgeren, pårørende og/eller andet netværk i arbejdet med at fremme den enkelte borger eller families egen mestring af sundhed og trivsel. Brug af relevante telemedicinske og velfærdsteknologiske løsninger hos borgere med særlige behov Udvikling af det tværgående samarbejde mellem relevante politikområder med særlig fokus på tidlig opsporing og tidlig indsats. Udvikling af den interne tværgående rehabiliteringsindsats. Udvikling af telemedicinske og velfærdsteknologiske løsninger. Voksne borgere med sygdom og funktionsnedsættelse At borgerne generelt får mindre behov for ydelser indenfor hjemmeplejen, træning og andre hjælpeforanstaltninger Center for Sundhed & Omsorg Center for Familie & Forebyggelse Center for Socialområdet Økonomi Indsatsen skal medvirke til at realisere de besparelser, der er budgetlagt på området. 7

8 EGNE BIDRAG 8

9 Bidrag Indsats Den frivillige indsats skal opleves som et godt supplement til kommunale tilbud Folkesundhed & Omsorgsudvalget Koordinator Centret Sundhed og Omsorg vil: skabe gode rammer til det daglige samarbejde mellem frivillige og kommunale medarbejdere udvikle og styrke samarbejdet med frivillige både i forhold til udvikling af nye frivillige tilbud og i forhold til vedligeholdelse af de eksisterende tilbud, der supplerer de kommunale tilbud bidrage til samskabelse med interne og eksterne samarbejdspartnere, når det vurderes relevant forebygge gråzoneproblematikker Der ansættes en frivillighedskoordinator i et distrikt, der skal understøtte samarbejdet mellem medarbejdere og frivillige i distriktet. Centret Sundhed & Omsorg vil bl.a. bidrage til anerkendelse af de frivillige ved at markere den årlige frivilligdag. Samarbejde med Guldborgsund Frivilligcenter Leder af Folkesundhed deltager i bestyrelsesmøder i Guldborgsund Frivilligcenter. Folkesundhed har en koordinerende og oplysende opgave mellem Guldborgsund Frivilligcenter og kommunens centre. Folkesundhed & Omsorgsudvalgets strategi Udvalget ser de frivillige, som vigtige samarbejdspartnere og de frivillige sociale tilbud, som et supplement til de kommunale tilbud. Udvalget ønsker at: styrke samspillet mellem kommunale og frivillige tilbud, styrke samarbejdet med de frivillige Byrådet støtter Guldborgsund Frivilligcenter økonomisk Problem De ressourcer, der kan opstå i et ligeværdigt samarbejde mellem kommunale medarbejdere og frivillige, udnyttes ikke optimalt Frivillige, ledere og medarbejdere På kort sigt 1. Flere frivillige 2. Flere frivillige tilbud, der bidrager til at give borgerne et godt liv 3. Flere centre samarbejder målrettet med frivillige indenfor det sociale område således at den frivillige indsats bliver et supplement til centrenes ydelser. På lang sigt Frivillige og kommunale medarbejdere oplever hinanden som naturlige samarbejdspartnere 9

10 Distrikterne måler på antal af frivillige og antal af frivillige tilbud der tilknyttet plejecentrene Rehabilitering måler på antal af frivillige og antal af frivillige tilbud der er tilknyttet Rehabilitering Parametre Folkesundhed måler på antal af ansøgninger til 18 puljen og 79 puljen. Folkesundhed vurderer på indhold af ansøgninger til 18 puljen og 79 puljen set i forhold til sammenhæng til kommunale tilbud samt understøtter den politiske prioritering. Aftale med Guldborgsund Frivillig Center om at få en årlig oversigt over antal frivillige og frivillige tilbud. Milepæle Der gøres status på parametrene pr i årene 2016, 2017 og 2018 Alle afdelinger i Sundhed og Omsorg bidrager til målaftalen Guldborgsund Frivilligcenter er en vigtig samarbejdspartner. Økonomi Bidraget forventes varetaget indenfor centrets/afdelingernes eksisterende ressourcer. Rapportering Hvert år udarbejder Sundhed og Omsorg en fælles afrapportering 10

11 Bidrag Indsats Forbedring af borgerens sundhedstilstand - Overvægt Folkesundhed & Omsorgsudvalget Koordinator "Det sunde valg skal være det lette valg Sundhed og Omsorg vil indenfor eget center bidrage til at skabe sunde rammer på kommunens arbejdsplader og på centrets egne institutioner. Sundhed og Omsorg vil med konsulenthjælp bidrage til at skabe sunde rammer for medarbejderne på de øvrige kommunale arbejdspladser, samt på øvrige kommunale institutioner og ungdomsuddannelserne, hvor borgerne færdes. Eksempler på hvad konsulenterne bl.a. kan vejlede i: strukturel forebyggelse hvad og hvordan? anbefaling af tiltag i forhold til evidens undervisning i sunde kostvaner, fysisk aktivitet og robusthed indretning af de fysiske rammer borgere og medarbejdere færdes i Sundhed og Omsorg ønsker at arbejde mere målrettet med sundhedsledelse. Målaftalen tager afsæt i de særlige udfordringer kommunen har i forhold til overvægt: Overvægt indskoling (årgang 2007) - børnedatabasen Guldborgsund Kommune 14,1 % Region Sjælland 12,9 % Landsgennemsnittet 11,8 % Overvægt udskoling (årgang 1999) - børnedatabasen Guldborgsund Kommune 21,9 % Region Sjælland 18,8 % Landsgennemsnittet 17,5 % Svær overvægt voksne (Sundhedsprofilen 2013) BMI >30 Guldborgsund Kommune 20 % (9.600) Region Sjælland 17 % Landsgennemsnittet 13 % Problem Flere borgere end regionsgennemsnittet får livstilssygdomme, der er betinget af usunde kostvaner og inaktivitet f.eks. type 2 diabetes og hjertekarsygdomme. Børn, unge, voksne og ældre med særlig fokus på sårbare, samt medarbejdere, elever og studerende På kort sigt Der er en positiv udvikling i antallet af borgere /medarbejdere som trives (lavere sygefravær) har sunde kostvaner er fysisk aktive 11

12 På lang sigt Færre overvægtige borgere i Guldborgsund Kommune På kort sigt Egne arbejdspladser og egne institutioner Trivselsmåling Antallet af tiltag, der er iværksat til at motivere egne målgrupper til at være mere fysisk aktive og få sundere kostvaner Vores antagelse er, at når der arbejdes ud fra evidens, så ved vi det virker bedst. Øvrige kommunale institutioner og ungdomsuddannelser Parametre Opgørelse på hvor mange enheder, der har fået konsulenthjælp. Ved konsulenthjælp vil der blive aftalt, hvilke mål enheden har for tiltaget, og en aftale om en evaluering af dette tiltag. På lang sigt Den Regionale sundhedsprofil, der gennemføres hvert 4. år med særlig fokus på: Færre overvægtige Flere borgere, som trives Flere borgere, som er fysisk aktive Flere borgere som har sundere kostvaner På kort sigt Trivselsmåling hvert 2. år på egne arbejdspladser Årlige opgørelser på øvrige parametre pr Milepæle På langt sigt Udgangspunktet for den næste regionale sundhedsprofil er spørgeundersøgelse i 2016 med resultat i Denne undersøgelse vil danne baseline for de fremtidige målinger. Det forventes, at effekten af denne målaftale vil kunne ses fra måling i 2020 og de efterfølgende års sundhedsprofiler. Alle afdelinger i Sundhed og Omsorg skal bidrage til denne målaftale ift. egne medarbejdere og borgere, der færdes i egne institutioner. Folkesundhed bidrager med konsulenthjælp til: centrets egne arbejdspladser og institutioner øvrige kommunale arbejdspladser og institutioner ungdomsuddannelserne Alle centre er relevante bidragsydere både i forhold til deres medarbejdere og de borgere, som færdes i deres centre. Økonomi Bidraget forventes varetaget indenfor centrets/afdelingernes eksisterende ressourcer gennem en prioriteringsproces. Målaftalen understøtter den helhedsorienteret trivselsindsats, der er forankret i centret Politik og Personale. Bidraget forventes at give en positiv udvikling på de udgifter, der er relateret til sygefravær. 12

13 Rapportering Hvert år udarbejder Sundhed og Omsorg en fælles afrapportering på tiltag og resultat af disse iht. de kortsigtede parametre. Evidens Der er evidens for at etablering af rammer og strukturer, der understøtter sundhed, er den mest omkostningseffektive metode til at opnå sundhedsfremme. De tiltag, der vil blive iværksat vil være ud fra evidens, der fremgår af Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker med anbefalinger indenfor fysisk aktivitet, trivsel og overvægt på grundniveau. 13

14 Bidrag Indsats Forbedring af borgerens sundhedstilstand - Tobak Folkesundhed & Omsorgsudvalget Koordinator Sundhed og Omsorg vil fortsætte med at arbejde med den styrket indsat på tobaksområdet, som indgår som et særligt fokusområde i den politiske strategi, og hvor der foreligger en handleplan, der er politisk besluttet i juni Sundhed og Omsorg vil indenfor eget center bidrage ved at understøtte røgfri arbejdstid på egne arbejdspladser, og til at frontpersonalet får viden og handlekompetencer til at kunne motivere borgere til at holde op med at ryge ved bl.a. at henvise til de kommunale tilbud. Sundhed og Omsorg vil med konsulenthjælp varetage rygestoptilbud til særlige målgrupper, herunder understøtte røgfri arbejdstid på øvrige arbejdspladser i kommunen, samt bidrage med vejledning og rådgivning indenfor mulige forebyggende tiltag i Folkeskolerne og på ungdomsuddannelserne. Sundhed og Omsorg vil gennemføre et projekt i forhold til storrygere. Sundhedsprofilen fra % af Guldborgsund borgere ryger (9.400) 18 % af borgerne i Region Sjælland ryger 17 % af borgerne på landsplan ryger En undersøgelse har vist, at antallet af rygere ikke er faldet de sidste år, men at ca. 50 % ønsker at stoppe. Man ved at 40 % til 50 % af alle rygere udvikler KOL i varieret grad. Mange er ikke vidende om at de har KOL. 5,1 % er diagnosticeret med KOL Guldborgsund Kommune, hvor gennemsnittet i Region Sjælland er på 4,9 % Problem Flere borgere i Guldborgsund Kommune får KOL end gennemsnittet i Region Sjælland Børn, unge, voksne og ældre med særlig fokus på sårbare, samt medarbejdere, elever og studerende. Aldersgruppen 14 år til 60 år vil være særlig prioriteret På kort sigt At færre unge begynder at ryge i Folkeskolen At færre unge begynder at ryge på ungdomsuddannelserne Antallet af rygere reduceres til minimum regionsgennemsnittet På lang sigt Antallet af borgere, som får KOL, reduceres til regionsgennemsnittet Egne arbejdspladser og egne institutioner Parametre Hvor mange medarbejdere, som har deltaget i undervisning i metoden VBA Medarbejderne i eget center kan håndtere røgfri arbejdstid Konsulenthjælp i Folkeskolerne og på ungdomsuddannelser 14

15 Opgørelse på hvor mange enheder, der har fået konsulenthjælp. Ved konsulenthjælp vil der blive aftalt, hvilke mål enheden har for tiltaget, og en aftale om en evaluering af dette tiltag. Rygestoptilbud (rygestopdatabasen) Opgørelse på hvor mange borgere, som deltager i et rygestopforløb Opgørelse på hvor mange borgere, som fastholder et rygestop På kort sigt Årlige opgørelser på parametre pr Milepæle På langt sigt Udgangspunktet for den næste regionale sundhedsprofil er spørgeundersøgelse i 2016 med resultat i Denne undersøgelse vil danne baseline for de fremtidige målinger. Det forventes, at effekten af denne målaftale vil kunne ses fra måling i 2020 og de efterfølgende års sundhedsprofiler. Hver afdeling i Sundhed og Omsorg skal bidrage til denne målaftale ift. egne medarbejdere og borgere, der færdes i eller bor på egne institutioner. Folkesundhed bidrager med konsulenthjælp til: centrets egne arbejdspladser og institutioner øvrige kommunale arbejdspladser, institutioner og skoler ungdomsuddannelserne Alle centre er relevante bidragsydere både i forhold til deres medarbejdere og de borgere, som færdes i deres centre. Økonomi Bidraget forventes varetaget indenfor centrets/afdelingernes eksisterende ressourcer gennem en prioriteringsproces. en på lang sigt vil kunne reducere udgifterne på den kommunale medfinansiering, samt øvrige kommunale udgifter, der er i forhold til rygerelaterede sygdomme Rapportering Sundhed og Omsorg udarbejder en årlig fælles afrapportering 15

16 Bidrag Indsats Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Folkesundhed og Omsorgsudvalget Koordinator Center for Sundhed & Omsorg Alle indlæggelser skal være relevante Centrets bidrag er at tilrettelægge egen praksis, således at indlæggelser kan forebygges og borgere så vidt muligt kun indlægges til undersøgelse, udredning og behandling. Indsatsen omhandler kun problemstillinger, hvor kommunen kan forebygge. Eget centers bidrag tilrettelægges med fokus på kompetenceudvikling og velfærdsteknologiske løsninger. Der sættes særlig fokus på de forebyggelige indlæggelser af borgere med KOL og diabetes samt palliative/ terminale diagnoser. Sundhed og omsorg vil revurdere de kommunale tilbud, udvide og anvende de eksisterende kompetencer. Sundhed og omsorg vil sammen med det lregionale sygehus udvikle og implementere nye løsninger vedrørende sektorovergange, bl.a med erfaringer fra projekt: Sammen om min vej Vi tager afsæt i den netop afsluttede undersøgelse, som viser at: flest uhensigtsmæssige indlæggelser (8 ud af 10) kommer fra borgere i eget hjem. Indsatserne skal ske i et samarbejde imellem Guldborgsund kommune, almen praksis og Nykøbing F. Sygehus. Problem Antallet af forebyggelige og uhensigtsmæssige indlæggelser er i Guldborgsund kommune markant højere end landsgennemsnittet. Det er ikke alle indlæggelser Sundhed og Omsorg direkte kan påvirke. Der er for eksempel borgere der venter længe for at få tid hos praktiserende læge og derfor indlægges fordi de bliver for syge. Ligesom f.eks. knoglebrud regnes som en forebyggelig indlæggelse. +65 borgere med KOL, diabetes eller palliative/terminal diagnose. Borgere indlægges ikke uhensigtsmæssigt. Vi definerer uhensigtsmæssig indlæggelse som en indlæggelse der er begrundet i: Manglende relevant tilbud i kommunen Ventetid på relevant tilbud i kommunen Kunne være forebygget ved en tidlig indsats Manglende kompetence eller viden hos medarbejdere eller pårørende. Parametre Sundhed og Omsorg vil benytte KØS data vedrørende de forebyggelige indlæggelser. Sundhed og omsorg skal i praksis opleve, at have det rette tilbud til rette borger. Milepæle Ultimo 2016: Beskrevet behovet for eventuelle ændringer i forhold til de rette tilbud. 16

17 Beskrevet behovet for kompetenceudvikling. En gang i kvartalet trækkes KØS data, for at se om vi er på rette vej. Ultimo 2018: Antallet af forebyggelige indlæggelser nedbringes således at spændet imellem Guldborgsund kommune og de gennemsnitlige regionstal mindskes. Primære: Distrikter, sygeplejen, myndighed. Sekundære: Folkesundhed, Rehabiliteringen. Økonomi Sundhed og Omsorg vil som udgangspunkt løse opgaven indenfor den eksisterende økonomi men samtidig også være opmærksom på muligheden for at søge relevante puljer til kompetenceudvikling, rette tilbud og velfærdsteknologi. Rapportering Centret udarbejder en årlig afrapportering, baseret på audit og KØS data. 17

18 Bidrag Indsats Borgerne skal blive mest muligt selvhjulpne i forhold til sygdom og funktionsnedsættelse Folkesundhed og Omsorgsudvalget Koordinator Center for Sundhed & Omsorg Samarbejde, selvhjulpenhed og selvværd Centrets bidrag er at indgå i et samarbejde med borgeren, så denne oplever at blive i stand til at tage ansvar for egen sundhed. Fokus vil være på den rehabiliterende tankegang, og vil således omfatte både fysisk, psykisk og social sundhed. Centret indgår naturligvis i et tværfagligt samarbejde. Medarbejderrettet: Kompetenceudvikling indenfor områderne sundhedspædagogik, specialviden og rehabilitering i dagligdagen. Borgerrettet: Patientuddannelse, fysisk træning og hverdagsmestring, døgnrehabilitering. Der tages afsæt i den nuværende kapacitet på døgnrehabiliteringsområdet, på patientuddannelser, og i den allerede etablerede hverdagsrehabilitering. Ligeledes tages der også afsæt i den rehabilitering der foregår i forbindelse med Servicelovens 83a:kommunerne skal tilbyde et korterevarende og tids afgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter 83. Guldborgsund kommune har 7 døgnrehabiliterings pladser og 5 pladser til rehabilitering af senhjerneskadede på Solgården. I forhold til øvrig rehabilitering og mestring, tages afsæt i Hvidbogens definitioner og anbefalinger. Problem Guldborgsund Kommune har en sundhedsprofil, hvor borgerne ligger dårligere på alle parametre end gennemsnittet for Region Sjælland. Centret vil medvirke til at de borgere der har rehabiliteringspotentiale får mulighed for at udnytte dette. Der indtænkes træning, rehabilitering og velfærdsteknolog med en pædagogisk tilgang. Primær målgruppe: +65 i kontakt med sundhed og omsorg og som vurderes at have et rehabiliteringspotentiale. Borgere med KOL, hjerte/kar, diabetes og muskel/skelet sygdomme, der indgår i patientuddannelsesforløb. Borgere, der udskrives efter forløb i døgn- eller senhjerneskaderehabilitering. Sekundær målgruppe: pårørende der skal understøtte borger i at opnå større selvhjulpethed. Den procentvise del af borgere der får behov for pleje og bistand falder. 18

19 Borgere, der har gennemgået rehabiliteringsforløb bibeholder funktionsniveau i min. 6 måneder? (audit) med mindre anden sygdom støder til. Parametre 1. Antal borgere, der har modtaget tilbud efter Sundhedslovens 83a 2. Antal borgere udskrevet fra døgn- og senhjerneskade rehabilitering 3. Antal borgere, der er blevet helt eller delvist selvhjulpne Ved hjælp af Docecan og andre former for telesundhed. 4. Antal borgere hvis funktionsniveau er blevet forbedret ved hjælp af hverdagsrehabilitering Ultimo 2016: Hele indsatsen med rehabilitering er færdigimplementeret Milepæle Opstart af projekter til afprøvning af telesundhed / velfærdsteknologiske tiltag eks. vasketoiletter, webbaseret træning/rehabilitering internt/eksternt. Ultimo 2018: En mindre procentdel af de +65 årige borgere har brug for hjælp. Økonomi Sundhed og Omsorg vil som udgangspunkt løse opgaven indenfor den eksisterende økonomiske ramme - men samtidig være opmærksom på muligheden for at søge relevante puljer til kompetenceudvikling og velfærdsteknologi. Indsatsen vil generere en besparelse, der allerede er budget. Med forbehold for den demografiske udvikling. Rapportering Årlig opgørelse over andel +65 årige, der klarer sig uden hjælp. 19

20 BIDRAG TIL ANDRE CENTRE 20

21 Bidrag Indsats Et robust turisterhverv Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget Koordinator Center for Borger & Branding Sundhed & Omsorg stiller medarbejdere til rådighed til en arbejdsgruppe, der skal udvikle en certificering til handicapegnede sommerhuse. Det er sommerhuse, der i kraft af pladsforhold og indretning er egnet til kørestolsbrugere og til gæster, der har behov for hjælp til personlig pleje. Desuden skal arbejdsgruppen give input til salgsmateriale vedrørende muligheder for at få/ købe hjælp til personlig pleje mm samt leje af hjælpemidler. De medarbejdere, der stilles til rådighed, bidrager med viden omkring krav til plads og indretning samt med viden omkring muligheder for pleje og leje af hjælpemidler. Man kan med fordel inddrage en repræsentant for Handicaprådet i arbejdet. Indsatsen understøtter turisme erhvervet i udvikling af handicapturisme på Marielyst samt styrker udlejningen af sommerhuse udenfor højsæsonen. Problem Det er langt fra alle udlejningssommerhuse, der er egnede til brug for ældre, handicappede og borgere med plejebehov. Det kan være svært for borgerne at orientere sig på markedet. Sommerhusudlejere En certificering vil betyde: 1. At ældre, handicappede og borgere med plejebehov nemt kan orientere sig om sommerhusets egnethed. 2. At Marielyst endnu bedre kan promovere sig som handicapvenligt sommerhusområde. Parametre Antal ferieboliger, der certificeres Antallet af ferieboliger, der i 2018 udlejes specifikt på baggrund af certificeringen Milepæle 1. Kravene til certificering er udarbejdet medio De første sommerhuse er certificerede inden udgangen af ultimo 2018 opgøres hvor mange sommerhuse, der er certificerede, og ordningen evalueres. Forflytningskoordinator Jette Randahl og en sagsbehandlende ergoterapeut Økonomi Ingen påvirkning Rapportering Evalueringsrapport ultimo

22 Bidrag Indsats Samarbejde og samskabelse med borgerne i lokalsamfundet Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget Koordinator Center for Borger & Branding Samarbejde: Samarbejde og inddragelse af lokalsamfundet kan opleves som et godt supplement til de kommunale tilbud. Sundhed & Omsorg samarbejder med Guldborgsund Frivilligcenter ved bl.a. at deltage på bestyrelsesmøder og ved andre relevante arrangementer. Har desuden koordinerende og oplysende opgaver til øvrige centre For at styrke samarbejdet med lokalsamfundet, bliver der ansat en koordinator for de frivillige i et af vores distrikter. Der er tale om et forsøg, der i tilfælde af succes kan udbredes til andre dele af kommunen. Det skal ses som et supplement til frivilligcentret. Samskabelse: For at kunne mestre principperne for samskabelse og for at sikre organisationens kompetencer indenfor samskabelse, er det besluttet at gennemføre et koncentreret forløb, hvor der arbejdes aktivt med samskabelse. Dette forløb kaldes 100-dages samskabelse. Erfaringerne fra træningsbanerne skal bidrage med erfaring til arbejdet med samskabelse med henblik på ud udbrede denne metode. Sundhed & Omsorg bidrager med: 1 træningsbane Torvet på Præstemarken 1 erfaringsspor Bakkehuset 1 2 konsulenter med ca. 100 timer i forhold til facilitering, afdækning m.v. Desuden vil også fremadrettet indgå i samskabelsesprocesser, der hvor det skønnes at samarbejdsformen vil kunne bidrage til ny eller bedre velfærd for borgerne, særligt i forhold til ældre, sårbare samt børn og unge Folkesundhed & Omsorgsudvalgets strategi med et forventet effektmål: At borgerne oplever at den frivillige indsats er et godt supplement til de kommunale tilbud. Problem Der opleves både fra borgers og kommunens side en kløft mellem hvordan man ønsker at indgå i dialog og samarbejde om kerneopgaven og løsning af velfærdsopgaver. Der er derfor behov for, at arbejde med mere åbne dialogformer, når vi som kommune indgår i samarbejder med borgergrupper, for på den måde bedre at kunne imødekomme forventningerne om reel dialogmulighed hos vores samarbejdspartnere. Mestring af mere åbne dialogformer stiller krav til både ledere og medarbejdere om at kunne indtage en mere faciliterende og understøttende rolle. Samskabelse er én metode til at indgå i mere åbne samspil omkring løsning af kerneopgaven. ønsker at bidrage ved at: understøtte erfaringsopbyggelse og kompetencer indenfor den samskabende tilgang som metode og mindset blandt centerets medarbejdere og ledere Italesætte og anvende samskabelse i det løbende samarbejde. Det gælder 22

23 både på institutionsniveau hvor der samarbejdes med frivillige og på det organisatoriske niveau hvor der samarbejdes tæt med Guldborgsund Frivilligcenter. Frivillige og medarbejdere Øget viden om samskabelse som samarbejdsform Øget praksiserfaring med samskabelse med og omkring ældre og sårbare (demente) borgere, samt børn og unge Frivillige og medarbejdere oplever hinanden som ligeværdige samarbejdspartnere, der gennem en fælles proces arbejder mod et fælles mål Parametre Opsamling af erfaringer i forbindelse med at aktørerne omkring træningsbanen Præstemarken får løbende sparring under de 100 dages samskabelse i forhold til principper for samskabelse. Milepæle Efter de 100 dages samskabelse er der blandt de involverede medarbejdere og ledere erfaring med et eller flere samskabelses principper. Distrikt Syd (Præstemarken) Distrikt Midt (Bakkehuset) Folkesundhed Økonomi Sundhed & Omsorg stiller 100 konsulent timer til rådighed for indsatsen. Rapportering Erfaringerne fra kommer til at indgå i den samlede afrapportering for de 100 dages samskabelse. 23

24 Bidrag Indsats Guldborgsund kommune - et godt sted at leve Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget Koordinator Center for Borger & Branding Sundhed & Omsorg bidrager med tiltrækning og fastholdelse af arbejdskraft ved hjælp af attraktive, sunde arbejdspladser og ved at være et attraktivt uddannelsessted med stort fokus på elever og studerendes sundhed. Sundhed & Omsorg fremhæver i stillingsannoncer Guldborgsund som et godt sted at bo. Et attraktivt job har betydning for bosætningen. Gode uddannelses muligheder kan fastholde unge mennesker og kan tiltrække unge andre steder fra. Problem Centres bidrag skal medvirke til at fremme nettotilflytningen til Guldborgsund kommune n er primært jobsøgende sundhedspersonale i hele landet. n skal opnå interesse for at søge job og/eller uddanne sig i Guldborgsund kommune samt flytte til eller blive boende i Guldborgsund. Da det ikke er realistisk at måle på medarbejdernes flytteaktiviteter, måles på: Parametre Personaleomsætningen pr. år Survey blandt elever og studerende i Sundhed og omsorg gående på hvorvidt de ved afslutning af praktikken overvejer at søge job i Guldborgsund kommune. Milepæle Baseline pr Herefter årlig opgørelse. Alle ledere i Sundhed & Omsorg. Økonomi Nettotilflytning vil have en positiv effekt på kommunens økonomi, men det vil ikke være muligt at måle hvilken effekt netop dette bidrag vil have. Rapportering Årlig afrapportering ved udgangen af året. 24

25 Bidrag Indsats Fokuseret prioritering større effekt Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget Koordinator Center for Borger & Branding Sundhed & Omsorg stiller ressourcer til rådighed for arbejdet med at forbedre foreningsportalen. Desuden inddrages Guldborgsund Frivillig Center. Sundhed & Omsorg anvender det nyligt vedtagne prioriteringsværktøj til hjælp for prioritering af ansøgninger til 18, 79 samt eventuelle puljer i FOU regi. Det skal være nemt at søge om midler fra puljerne, og der skal være tydelig prioritering og større gennemsigtighed. Der skal være den information, der er nødvendig for målgrupperne, der ansøger om tilskud fra 18 og 79 Det skal være nemt at aflevere regnskab for brug af tilskud Administrationen af ansøgninger og afregninger skal være så effektivt som muligt Foreningsportalen er udviklet til frivillige indenfor fritidsområdet. Problem rne der søger tilskud for 18 og 79 oplever ikke at foreningsportalen er logisk opbygget i forhold til deres område. Det kan være svært for foreninger og frivillige at finde rundt i diverse puljer og lave ansøgninger, der lever op til kravene. 1. Foreninger og frivillige. 2. Bevillingsgruppen vedr. 18 og 79 samt FOU 3. De administrative medarbejdere, der skal håndtere ansøgningerne Ad. 1At foreninger og frivillige oplever at det er nemt og overskueligt at ansøge om midler fra kommunens puljer. Ad.2 At de indkomne ansøgninger er sammenlignelige og nemme at prioritere op mod de politiske strategier. Ad.3 At administrationen oplever, at håndteringen af ansøgningerne og regnskab er effektivt. Parametre Tilbagemelding fra frivillige, som tester Foreningsportalen inden den åbnes Antallet af henvendelser fra ansøgere, der har problemer i ansøgnings- og afregningsfasen. Løbende tilbagemeldinger fra leder og bestyrelsen i Guldborgsund Frivilligcenter. Vurdering af tidsforbrug til administration af ansøgninger og afregninger. Milepæle Succeskriteriet er: I samspil med Guldborgsund Frivilligcenter udvikle en brugervenlig Foreningsportal målrettet ansøgere til 18 og

26 Vurderes i forhold til følgende tidsfrister: Administrativ udvikling af Sundhed & Omsorgs andel i Foreningsportalen vil foregå i april og maj måned Teknisk udvikling vil foregå i uge Test ved relevante brugere vil foregå i uge 25 Succeskriteriet er: At 95 % af ansøgerne oplever, at det er nemt at ansøge og afregne via Foreningsportalen. Vurderes i forhold til følgende tidsfrister: Der åbnes for ansøgningerne til tilskud for 2017 den Ansøgningsfrist på ansøgninger til tilskud i 2017 er den Tilbagemelding til ansøgere senest Regnskab for 2016 indsendes via Foreningsportalen senest Succeskriteriet er: Sparsom brug af administrativ tid Vurderes i forhold til det faktiske tidsforbrug. Folkesundhed Økonomi Sundhed & Omsorg bidrager økonomisk til den udvikling der omhandler 18 og 79. Rapportering Der er løbende afrapporteringer ift. parametre og milepæle 26

27 Bidrag Indsats Forebyggelse af sygdom og tidlig indsats i forhold til sygedagpengemodtagere Arbejdsmarkedsudvalget Koordinator Center for Arbejdsmarked Centret Sundhed og Omsorg afholder i samarbejde med Arbejdsmarkedsområdet forskellige patientskoler med deltagelse af sygedagpengemodtagere. Patientuddannelsen Lær at tackle job og sygdom er specifikt målrettet sygedagpenge modtagere, mens øvrige patientuddannelsesforløb er målrettet borgere generelt med konkrete diagnoser. Forløbet bidrager til at styrke borgernes mulighed for trivsel og fortsatte tilknytning på arbejdsmarkedet. Problem Lang tids sygefravær medfører en risiko for at den sygemeldte aldrig kommer tilbage til arbejdsmarkedet. Sygedagpengemodtagere med mere end 10 ugers sygefravær Målet er at deltagerne så hurtigt det er muligt vender helt eller delvis tilbage til arbejdsmarkedet Parametre Kvalitative parametre Evaluering på borgerens oplevelse af forløbet ift. egne mål Kvantitative Antal deltagere ved opstart Antal deltagere der har gennemført uddannelsesforløbet. Milepæle Borgerne skal efter et endt patientuddannelsesforløb opleve, at de har fået viden og handlekompetencer til bedre at kunne håndtere job og sygdom. Patientuddannelsen Lær at tackle job og sygdom samt de øvrige patientuddannelser fra Komiteen for Sundhedsoplysning er forankret i Folkesundhed. Patientuddannelserne indenfor KOL, hjertesygdom, diabetes, rygproblemer og kræft er forankret i Rehabilitering Økonomi Der forventes ingen behov for resurse allokering. Rapportering Der udarbejdes en årsopgørelse effekten på patientuddannelsen Lær at tackle job og sygdom ved årets udgang i samarbejde mellem Folkesundhed og Arbejdsmarkedsområdet ud fra hvert område beskrevne parametre. 27

28 Bidrag Indsats Borgerne motiveres til i højere grad at være aktive medspillere via samskabelse og inddragelse i forhold til egen udvikling Handicap og Psykiatriudvalget Koordinator Center for Socialområdet 1. viden og erfaring inden for metoden hverdagsrehabilitering med henblik på kompetenceudvikling af personalet på Socialområdet. 2. sparring og videns deling om velfærdsteknologi, og evt. fælles projekter eller indkøb af teknologi. Fælles skærmløsninger. Ad.1 Hverdagsrehabilitering er en metode hvor borgerens fysiske resurser identificeres hvorefter rehabiliteringsindsatsen er målrettet at træne borgeren i at anvende disse. Sundhed & Omsorg har arbejdet med hverdagsrehabilitering i nogle år nu, men metoden ikke bragt i anvendelse på Socialområdet. Hverdagsrehabilitering vil være et godt supplement til pædagogiske metoder. Ad.2 Velfærdsteknologi giver borgerne mulighed for at være så selvhjulpne som muligt. Ad.1 Bidraget skal være et supplement til de pædagogiske metoder der anvendes på Socialområdet, og derved sikre en mere helhedsorienteret tilgang til borgernes udfordringer. Problem Ad.2 For at opnå størst muligt udbytte af de enkelte teknologier og størst mulig kompetence i Guldborgsund kommune, er det nødvendigt så vidt muligt at anvende de samme teknologier centrene imellem. Sundhed & Omsorg har oparbejdet viden og erfaring med velfærdsteknologi, som kan udnyttes i tværgående arbejde med området. 1. Medarbejdere på socialområdet 2. Borgere tilknyttet socialområdet hvor en rehabiliterende indsats vil kunne gøre dem til mere aktive medspillere. Ad.1 Viden om og evne til at arbejde med hverdagsrehabilitering. Fælles viden og erfaring med anvendelsen af velfærdsteknologi Ad 2. Styrket evne til at være aktiv medspiller i eget liv Parametre Målinger af borgernes funktionsniveau før og efter hver intervention med henblik på at opgøre effekten. Milepæle Der gøres status på ovennævnte medio 2017 og medio 2018 Ad.1 Rehabilitering AD.2 Udvikling og Uddannelse Økonomi Kan ikke opgøres Rapportering Bidraget evalueres medio 2018, hvorefter der forventes overgang til drift. 28

29 Bidrag Indsats Vi skal have det bedste frem i alle børn ved at udfordre og understøtte dem i deres udvikling og forudsætninger Børn, Familie og Uddannelsesudvalget Koordinator Center for Børn & Læring Folkesundhed stiller konsulenter til rådighed mhp. at give viden og handlekompetencer i, hvorledes sunde rammer og strukturer kan indtænkes, så de understøtter indsatsen. Folkesundhed bidrager til et forventet projekt fra modul 2 Sundhed i børnehøjde, som omhandler videreudvikling og integrering af sundhed mere målrettet ind i de læreplaner, der indgår i Fremtidens dagtilbud med særlig fokus på mad og måltider, fysisk aktivitet og trivselsdelen. Der er evidens for at, at etablering af rammer og strukturer, der understøtter sundhed blandt børn og unge 0-16 år er den mest omkostningseffektive metode til at opnå sundhedsfremme Sunde rammer herunder muligheden for fysisk aktivitet, har betydning for børns læring, udvikling og sundhed. Bidraget vil tage afsæt i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker med særlig fokus på fysisk aktivitet, mad og måltider, overvægt og mental sundhed. Problem Bidraget skal medvirke til styrke viden om sunde rammer i skoler og dagtilbud n er ledere og medarbejdere i skoler og dagtilbud en er sunde rammer i alle skoler og daginstitutioner. Resultatet af indsatsen er at ledere og medarbejdere i skoler og dagtilbud har den nødvendige viden til at kunne tage beslutninger, der understøtter sunde fysiske rammer, sunde kostvaner og trivsel. Parametre Det er muligt at anvende eksisterende data. 1. Løbende registreres hvornår og i hvilket omfang folkesundhed er blevet inddraget i drøftelse om sunde fysiske rammer i skoler og dagtilbud 2. Survey med henblik på afdækning af initiativer til forbedring af de fysiske rammer. Milepæle Ad.1 Midtvejsevaluering medio 2017 Evaluering medio 2018 Ad.2 Medio 2018 Folkesundhed Økonomi Sundhed og Omsorg stiller personale resurser til rådighed for indsatsen. Rapportering Midtvejsevaluering september 2017 Endelig afrapportering september

30 Bidrag Indsats Flere borgere med problemer ud over ledighed skal komme tættere på arbejdsmarked eller uddannelse Arbejdsmarkedsudvalget Koordinator Center for Arbejdsmarked 1. Sundhed & Omsorg har i rehabilitering tilbud om Forløbsprogrammer (Patientskoler) inden for områderne: KOL, hjertesygdomme, diabetes2 og cancer. Borgere med ledighed kan med fordel henvises til disse tilbud. 2. Der vil blive arbejdet med en samarbejdsmodel, hvor AM-bevægelse tilknyttes Rehabilitering, for at en ergoterapeut og en træningsassistent/ coach, kan have monofaglig og tværfaglig sparring indenfor træningsområdet og opnå driftsfordelene ved at indgå i et større team. 3. Der igangsættes en afdækning af Arbejdsmarkeds køb af vurderings og træningsforløb med henblik på at vurdere om og i hvilket omfang kommunen selv kan afvikle disse i Rehabilitering. 4. Sundhed og Omsorg har tilbud om patientuddannelserne herunder lær at takle: - Angst og depression - Smerte - Job og sygdom - Kronisk sygdom 5. Folkesundhed kan yde konsulent bidrag indenfor indsatsområderne: Tobak, fysisk aktivitet, trivsel og sunde kostvaner. Centrets bidrag understøtter den samlede indsats ved at forbedre lediges helbredsmæssige tilstand. Problem Sundhed & Omsorg bidrager med at afdække funktionsnedsættelser hos ledige samt vurdere træningspotentiale. udvikle eksisterende sundhedstilbud og understøtte processen ved etableringen af nye tiltag Sundhed & Omsorgs bidrag medvirker til at nedbringe hindringer for beskæftigelse i form af helbredsmæssige problemer Funktionsnedsættelse mistrivsel Ledige med sygdom og/eller funktionsnedsættelse, og ledige med mistrivsel, forebyggelige og kroniske sundhedsudfordringer n kommer tættere på arbejdsmarkedet Parametre Det opnåede potentiale for de borgere, der indgår i de forskellige tilbud. Milepæle Ad.1 og 2. efter endt forløb på den enkelte tilbud opgøres hvor mange borgere, 30

31 der er rykket. Rehabilitering Folkesundhed Ad.1. Ingen resurseallokering Økonomi Ad.2 Afhænger af hvilken samarbejdsmodel, der besluttes. Ad. 3 I forbindelse med afdækningen, regnes på de økonomiske konsekvenser og det vurderes om der er et økonomisk rationale. Rapportering Ultimo

32 Bidrag Indsats En stærk organisation - lederudvikling Understøttende administrativ indsats Koordinator Center for Politik & Personale Lederudvikling udgør et væsentlig indsatsområde i forhold til at skabe en stærk organisation, og indsatsen indgår således i Direktionens målaftale. Center for sundhed & Omsorg bidrager med Chef og leder/ledere: Identificering af behov for nedenstående tilbud gennem LUS-samtale og ledergruppemøde. Chef og leder (ledere): Tilrettelægger sammen med HR & Arbejdsmiljø tilpassede forløb. Igangsætter og gennemfører forløb med bistand fra HR & Arbejdsmiljø Det kan f.eks. være: Grundlæggende viden: Brush-up på MED-systemet. Økonomi og budget, Guldborgsundmodellen og personalejura. Sundhedsledelse Sundhed på arbejdspladsen En-til-en sparring: Personaleledelse og relationer Kommunikation Personlig planlægning Ledergrupperne: ive ledergrupper Hvad bruges ledergrupperne til, hvordan og hvorfor? Hvordan ledergrupper får det sjovt? Ledelse og organisation: Ledelsesvilkår ledelsesspænd Undervisning, metoder og hjælp til ovenstående tilbydes gennem Center for Politik & Personale. Bidraget understøtter den samlede indsats En stærk organisation og er tæt knyttet til ledelsesgrundlag, styringsprincipperne og delindsatsen omkring MED og TRIO en. Problem HR & Arbejdsmiljøs kortlægning af organisationens behov for understøttende indsatser i 2015 viste behov for at arbejde med ledertrivsel (energi, overskud, mening, samarbejde, rammer, grundlæggende kompetencer, m.m.). Der er evidens for at alle disse faktorer har stor betydning for medarbejderes trivsel og den daglige opgaveløsning. Alle ledere i Sundhed & Omsorg Øge den enkelte leders trivsel gennem kompetencer, samarbejde og 32

33 relationelle forhold, samt oplevelsen af mening og overskud i arbejdet. Parametre Ledertrivselsundersøgelse ved start og slut LUS samtaler en gang årligt Ledertrivselsundersøgelse ved start medio 2016 LUS samtaler afholdt ultimo 2016 Milepæle Forløb igangsat primo2017 Forløb gennemført medio ultimo 2017 Ledertrivselsundersøgelse ultimo 2017 Center for Sundhed & Omsorg Bistand fra Center for Politik & Personale. Økonomi Sker inden for den allerede eksisterende normering. Rapportering Der afrapporteres ultimo

34 Bidrag En stærk organisation - Kvalitet i sagsbehandlingen Understøttende administrativ indsats Koordinator Center for Politik & Personale Bidraget fra Center for Sundhed & Omsorg består af 3 elementer 1. LIRK som er værktøj til måling af sagsbehandlingskvaliteten i afgørelsessager. 2. I den gode sags tjeneste er målrettede og casebaserede undervisningsforløb i lovmedholdelighed og god sagsbehandling. 3. Principper og tjekliste for god data- og informationsformationsforvaltning. Centrets bidrag tager udgangspunkt i den effekt, der er beskrevet i direktionens målaftale under den administrative indsats En stærk organisation. Indsatserne skal: Styrke kvaliteten af afgørelsessager. Styrke medarbejdernes viden og kompetencer i forhold til god sagsbehandling og korrekt datahåndtering. Problem AD 1: Uensartet niveau i myndighedssagsbehandling kan have mange uheldige følger, herunder ulovligheder, dårlig service, økonomiske fejl m.m. til gene for borger, virksomheder og kommune m.fl. LIRK skal medvirke til et varigt fokus på at sikre høj kvalitet i sagsbehandlingen. AD 2: I den gode sags tjeneste skal i forhold til den samme problemstilling som nævnt ovenfor medvirke til sikre god sagsbehandling med udgangspunkt i de enkelte afdelingers helt konkrete sagsbehandling, rutiner m.v. AD 3: Rigsarkivets tilsyn i 2015 med bl.a. kommunernes opbevaring og bevaring af data viste bl.a., at der ikke altid er fokus nok på, hvor forskellige typer data/informationer opbevares og behandles. Dette initiativ skal styrke viden og kompetencer i forhold til korrekt datahåndtering. AD 1 og 2: De primære målgrupper i LIRK er sagsbehandlere og konsulenter og ledere i alle centre med afgørelsessager. AD 3: rne er som ad 1 og 2, men derudover også institutionsledere. De nævnte målgrupper skal opleve, at de opnår en viden om kvaliteten i deres sagsbehandling, og at denne viden sætter dem i stand til selv at iværksætte initiativer. Det kunne være efteruddannelse, ændrede sagsgange, organisering eller it-arkitektur, som på lidt længere sigt forbedrer sagsbehandlingens kvalitet. I forhold til borgere og virksomheder er effekten, at de i højere grad vil opleve, at sagsbehandling og afgørelser er forståelig og lovmedholdelig. Parametre AD 1: Iværksættelse af forbedringsinitiativer på baggrund af LIRK-målinger i afdelinger/centre. Samlet vurdering af måleresultater fra forskellige steder i organisationen, uden at der dog gennemføres en omfattende tværgående benchmarking, idet dette ikke er meningen med værktøjet. Færre klager over sagsbehandlingens kvalitet (ikke det samme som 34

35 AD 2: afgørelsernes udfald), hvis der kan genereres ledelsesinformation om dette. Deltagelse i undervisningsforløb, herunder introforløb for nye medarbejdere. Stikprøver i forhold til drøftede problemer et stykke tid efter undervisningsforløbet. AD 3: Principper og tjekliste drøftes og forankres på ledelsesniveau i centret, herunder hos institutionslederne (på ledermøder). Ved stikprøvevise tilsyn fra enten Center for Sundhed & Omsorg eller sammen med CPP konstateres tydelige forbedringer i centrets datahåndtering og informationsforvaltning. AD 1: Center for Sundhed & Omsorg har ved udgangen af 2016 gennemført LIRK-målinger i afdelinger med afgørelsessager. Inden udgangen af 2017 er der gennemført endnu en LIRK-måling i alle afdelinger med afgørelsessager, og redskabet er justeret i forhold til centrets målrettede behov og fungerer som en fast del af centrets ledelsestilsyn. AD 2: Milepæle Myndighedsafdelingen skal inden udgangen af 2018 gennemføre et målrettet forløb I den gode sags tjeneste. AD 3: Principper og tjekliste er udarbejdet ved udgangen af Principper og tjekliste er drøftet og forankret på ledelsesniveau i centret (inkl. institutionsledere) ved udgangen af 3. kvartal Ved stikprøvevise tilsyn fra enten Center for Sundhed & Omsorg eller sammen med CPP ses ved udgangen af 3. kvartal 2018 tydelige forbedringer i centrets datahåndtering og informationsforvaltning. AD 1: Uddannelse og udvikling er kontaktperson. Myndigheden er ansvarlig for egen gennemførelse af LIRK-målinger. AD 2: Sundhed & Omsorg deltager med relevante nøglemedarbejdere i afklarende og planlæggende møder, fremsende materiale, prioritere deltagelse i undervisning og medarbejderintroduktion for nye medarbejdere og efterfølgende at rette op på evt. uhensigtsmæssigheder, forankre ny viden m.v. AD 3: Center for Sundhed & Omsorg deltager, jf. direktions- og chefgruppebeslutning, med en udpeget kontaktperson i arbejdet med at kvalitetssikre og introducere en 360 graders princip- og tjekliste om god data/informationsopbevaring, -behandling og -bevaring. Resultatet drøftes og forankres på ledelsesniveau i centret. Økonomi Afholdes inden for nuværende budget AD 1: Opfølgning: Den udpegede kontaktperson deltager i erfa gruppe i oktober 2016 med henblik på mundtligt status på LIRK-målinger. Rapportering AD 2: Ændringer i sagsgange samt forankring er myndighedslederens ansvar. AD 3: Opfølgning: Foreligger principper og tjekliste for god datahåndtering og informationsforvaltning ved udgangen af Center for Sundhed & Omsorg følger i løbet af 2017 og 2018 løbende op på, hvorvidt og hvordan centret, dets 35