Studieordning Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology. Version 1.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning 2014. Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology. Version 1."

Transkript

1 Studieordning 2014 Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology Version 1.0 Side 0 af 38

2 Indhold Fælles del Indhold Fælles del Godkendelse Studieordningens rammer Studieordningens ikrafttrædelsesdato Overgangsordninger Formål Omfang Uddannelse og Titel Love og bekendtgørelser Optagelse på uddannelsen Krav til uddannelsen og/eller fagfordeling samt eventuel optagelsesprøve Uddannelsens mål for læringsudbyttet Uddannelsens kerneområder Indhold og læringsmål for Miljøforståelse Indhold og læringsmål for Prøvetagning og laboratorieteknik Indhold og læringsmål for Miljøteknologi Indhold og læringsmål for Virksomhedens interne og eksterne miljø Obligatoriske uddannelseselementer Indhold og læringsmål for Naturforståelse og miljøforståelse Indhold og læringsmål for Miljøets kemi og mikrobiologi Indhold og læringsmål for Prøvetagningsmetodik og måleteknik Indhold og læringsmål for Laboratorieteknik og analysemetoder Indhold og læringsmål for: Rensemetoder og processer Side 1 af 38

3 5.6. Indhold og læringsmål for: Affald / Miljøforbedringer / Internt- og eksternt miljø Indhold og læringsmål for: Rensemetoder og processer Indhold og læringsmål for: Affald / Miljøforbedringer / Internt- og eksternt miljø Prøver i de obligatoriske uddannelseselementer Første prøve Anden prøve (1. års prøven) Tredje prøve Sammenhængen mellem kerneområderne og de obligatoriske uddannelseselementer og tidsmæssig plasering Tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet Praktik Omfang Indhold Læringsmål for praktik Antal prøver i praktikken Regler for gennemførelse af praktik Praktikprøvens form og tilrettelæggelse Bedømmelse Det afsluttende eksamensprojekt Mål for prøven Læringsmål for det afsluttende eksamensprojekt Krav til det afsluttende eksamensprojekt Fortrolighed Den mundtlige fremlæggelse og eksamination Side 2 af 38

4 8.6. Bedømmelse Oversigt over prøverne Deltagelse i prøver Merit Merit for valgfrie uddannelseselementer Forhåndsmerit Dispensationsregler Side 3 af 38

5 1. Godkendelse Denne fælles del af studieordningen er vedtaget og godkendt af uddannelsesnetværket for Miljøteknologuddannelsen den 20. august 2014 Uddannelsesnetværket for Miljøteknologuddannelsen består af: CPH Business Erhvervsakademi Aarhus Annette Thromsholdt Dorte Ydemann Pedersen Side 4 af 38

6 1. Studieordningens rammer 1.1. Studieordningens ikrafttrædelsesdato Studieordningen gælder for studerende med studiestart pr. september 2014, og fællesdelen er fælles for følgende institutioner: Erhvervsakademi Aarhus CPH Business - Hillerød Overgangsordninger Denne fælles del af studieordningen træder i kraft ved starten af studieåret 2014/2015 og har virkning for alle studerende, som er og senere bliver indskrevet på uddannelsen og for prøver, som påbegyndes 1. september eller senere. Den fælles del af studieordningen fra august 2013 ophæves med virkning starten af studieåret 2014/2015. Som udgangspunkt skal prøver, som er påbegyndt før den 1. september 2014, afsluttes i henhold til studieordningen fra august 2013 dog senest 1. februar Formål Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for miljøteknologi er at kvalificere den uddannede til at kunne varetage arbejde af teknisk faglig karakter inden for miljøområdet i forbindelse med produktion, forsyning, udvikling, rådgivning, kontrol, forvaltning og formidling i såvel private som offentlige virksomheder, samt varetage kommunikative opgaver indenfor rådgivning, forvaltning og formidling på det miljøteknologiske område Omfang Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 120 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Side 5 af 38

7 1.5. Uddannelse og Titel Uddannelsens betegnelse er Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi Uddannelsens engelske betegnelse er Academy Profession Degree Programme in Environmental Technology Den der har gennemført og bestået uddannelsen, opnår titlen Miljøteknolog (AK) Den engelske betegnelse er AP Graduate in Environmental Technology 1.6. Love og bekendtgørelser Denne studieordning er udarbejdet i henhold til: BEK nr. 153 af 18/02/2013.: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) LBK nr 467 af 08/05/2013: Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1521 af 16/12/2013: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 223 af 11/03/2014: Bekendtgørelse om adgang ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1519 af 16/12/2013: Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser BEK nr 262 af 20/03/2007: Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Bekendtgørelserne kan findes på Side 6 af 38

8 2. Optagelse på uddannelsen 2.1. Krav til uddannelsen og/eller fagfordeling samt eventuel optagelsesprøve Adgang til uddannelsen gives efter bekendtgørelsen om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Se afsnittet: Love og bekendtgørelser. Adgang via gymnasial eksamen Specifikke adgangskrav: Biologi C og kemi C og matematik C Adgang via erhvervsuddannelse: Elektriker, bygningsautomatik elektriker, installationsteknik elektriker, kommunikationsteknik elektriker, styrings- og reguleringsteknik procesoperatør smedeuddannelsen (med specialer) VVS-uddannelsen Specifikke adgangskrav: Biologi C og kemi C og matematik C Side 7 af 38

9 3. Uddannelsens mål for læringsudbyttet Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som skal opnås i uddannelsen, jf. uddannelsesbekendtgørelsen Se afsnittet: Love og bekendtgørelser. Viden Den uddannede har : viden om kemiske og biologiske forhold i naturlige og menneskeskabte miljøer viden om principperne for prøveudtagning og analyse samt forståelse for sammenhængen herimellem viden om og forståelse for miljøteknologiske principper for behandling af spildevand, affald og luft viden om og forståelse for principperne for et godt arbejdsmiljø, incl. organisering, samarbejdsformer, økonomi og samspil med omverdenen Færdigheder Den uddannede kan : redegøre for væsentlige kemiske reaktioner i naturlige og menneskeskabte miljøer gennemføre en miljøteknisk undersøgelse, herunder anvende instruktioner og manualer indenfor miljøområdet anvende metoder til rensning af spildevand, jord og luft formidle principperne bag affaldsbehandling og håndtering anvende dele af miljølovgivningen på praktiske forhold kommunikere og vejlede om miljøteknologiske forhold dokumentere og formidle forløbet af sammensatte miljøteknologiske udredninger, incl. økonomiske overvejelser lede mindre grupper, herunder varetage miljøledelse i mindre virksomheder og organisationer Kompetencer Den uddannede kan : anvende viden og færdigheder til at forstå miljøteknologiske problemstillinger selvstændigt planlægge, udføre, dokumentere og vurdere miljøteknologiske opgaver på en faglig korrekt måde, herunder anvende kildekritik i forbindelse med indsamling af data Side 8 af 38

10 indgå i samarbejde med andre faggrupper om løsning af driftsopgaver med en professionel tilgang deltage i problemformulering og problemløsning af udviklingsbaserede miljøteknologiske projekter, i såvel studiemæssige som arbejdsmæssige sammenhænge tilegne sig ny viden om natur- og miljøforhold tilegne sig ny viden indenfor relevant miljølovgivning tilegne sig ny viden indenfor rensemetoder og affaldshåndtering Side 9 af 38

11 4. Uddannelsens kerneområder Uddannelsen indeholder følgende 4 kerneområder: 1. Miljøforståelse (20 ECTS) 2. Prøvetagning og laboratorieteknik (20 ECTS) 3. Miljøteknologi (20 ECTS) 4. Virksomhedens interne og eksterne miljø (20 ECTS) I alt 80 ECTS I de følgende afsnit beskrives de enkelte kerneområders indhold og læringsmål Side 10 af 38

12 4.1. Indhold og læringsmål for Miljøforståelse Indhold Naturforståelse og miljøforståelse Miljøets kemi og mikrobiologi Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om væsentlige grundstoffers omsætning i og påvirkning af naturlige miljøer viden om forskellige organismers forekomst og forståelse for organismernes betydning i naturlige og menneskeskabte miljøer Færdigheder redegøre for væsentlige kemiske reaktioner i naturlige og menneskeskabte miljøer Kompetencer tilegne sig ny viden om natur- og miljøforhold anvende viden og færdigheder til at forstå miljøteknologiske problemstillinger Side 11 af 38

13 4.2. Indhold og læringsmål for Prøvetagning og laboratorieteknik Indhold Prøvetagningsmetodik og måleteknik Laboratorieteknik og analysemetoder Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om principperne for udtagning og analyse af forskellige typer miljøprøver forståelse for sammenhængen mellem prøveudtagning, analysemetode og dokumentation Færdigheder anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter, standarder og manualer indenfor miljøområdet gennemføre en miljøteknisk undersøgelse Kompetencer selvstændigt planlægge og gennemføre specifikke miljøtekniske opgaver Side 12 af 38

14 4.3. Indhold og læringsmål for Miljøteknologi Indhold Rensemetoder og processer Affald Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om og forståelse for miljøteknologiske principper for behandling af spildevand, affald, lugt og luft Færdigheder anvende metoder til rensning af spildevand, jord og luft formidle principperne bag affaldsbehandling og håndtering Kompetencer tilegne sig ny viden indenfor rensemetoder og affaldshåndtering indgå i samarbejde med andre faggrupper om løsning af driftsopgaver anvende viden og færdigheder indenfor affaldsområdet, herunder ny lovgivning i en struktureret sammenhæng Side 13 af 38

15 4.4. Indhold og læringsmål for Virksomhedens interne og eksterne miljø Indhold Miljøforbedringer Internt miljø Eksternt miljø Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om og forståelse for principperne for et godt arbejdsmiljø, herunder økonomiske hensyn viden om arbejdspladsens organisering, samarbejdsformer og samspil med omverdenen Færdigheder anvende dele af miljølovgivningen på praktiske forhold dokumentere forløbet af en sammensat miljøteknologisk udredning, herunder foreslå ændringer, med økonomiske overvejelser kommunikere og vejlede om miljøteknologiske forhold lede mindre grupper, herunder varetage miljøledelse i mindre virksomheder og organisationer Kompetencer deltage i problemformulering og problemløsning af miljøtekniske opgaver, i såvel studiemæssige som arbejdsmæssige sammenhænge tilegne sig ny viden indenfor relevant lovgivning Side 14 af 38

16 5. Obligatoriske uddannelseselementer Uddannelsen har 8 obligatoriske uddannelseselementer: 1. Naturforståelse og miljøforståelse (10 ECTS) 2. Miljøets kemi og mikrobiologi (10 ECTS) 3. Prøvetagningsmetodik og måleteknik (10 ECTS) 4. Laboratorieteknik og analysemetoder (10 ECTS) 5. Rensemetoder og processer 1 (10 ECTS) 6. Affald / Miljøforbedringer / Internt- og eksternt miljø 1 (10 ECTS) 7. Rensemetoder og processer 2 (5 ECTS) 8. Affald / Miljøforbedringer / Internt- og eksternt miljø 2 (15 ECTS) I alt 80 ECTS I de følgende afsnit beskrives de enkelte obligatoriske uddannelseselementers indhold og læringsmål Side 15 af 38

17 5.1. Indhold og læringsmål for Naturforståelse og miljøforståelse Indhold Stofkredsløb: CNPSO Biodiversitet Klima Overfladevand, grundvand og naturtyper Recipienter og belastning Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om væsentlige grundstoffers kredsløb i forskellige naturtyper viden om klimapåvirkninger af økosystemer viden om biodiversitet og den naturlige flora og fauna forståelse for forskellige recipienters sårbarhed/robusthed over for eutrofiering / belastning med forskellig miljøfremmede stoffer viden om naturbeskyttelse Færdigheder redegøre for stofkredsløb for C, N, P, S og O vurdere eutrofiering og belastning på forskellige recipienter Kompetencer tilegne sig ny viden om basale forudsætninger i miljøet anvende viden og færdigheder til at forstå miljøteknologiske problemstillinger i en afgrænset sammenhæng Side 16 af 38

18 5.2. Indhold og læringsmål for Miljøets kemi og mikrobiologi Indhold Almen, organisk og uorganisk kemi samt biokemi Mikrobiologi Miljøfremmede stoffer Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om almen, organisk og uorganisk kemi samt biokemi i relation til forståelse af miljøkemi viden om mikroorganismers struktur og funktion i naturlige og menneskeskabte miljøer viden om miljøfremmede stoffers effekter Færdigheder opstille og afstemme kemiske reaktionsskemaer redegøre for væsentlige miljørelaterede kemiske reaktioner anvende elementært stofkendskab i relation til analyseprincipper Kompetencer tilegne sig ny viden om kemi og mikrobiologi i relation til miljøforhold Side 17 af 38

19 5.3. Indhold og læringsmål for Prøvetagningsmetodik og måleteknik Indhold Udstyr, kalibrering og vedligeholdelse Måleteknik herunder onlinemåling Prøveudtagningsplaner Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om metodikker og procedurer for udtagelse af vand-, jord-, sediment- og luftprøver viden om metodikker og procedurer for udførelse af eksterne og interne miljømålinger forståelse for sammenhængen mellem prøveudtagningsmetodik og resultaternes validitet Færdigheder udvælge og anvende målemetoder foretage valg, betjening, kontrol/kalibrering og vedligehold af almindeligt forekommende måleudstyr Kompetencer selvstændigt udfærdige prøveudtagningsplaner til specificerede miljøteknologiske opgaver Side 18 af 38

20 5.4. Indhold og læringsmål for Laboratorieteknik og analysemetoder Indhold ph, titrering, Kvælstof, fosfor og organisk stof Mikroskopi Olie/miljøfremmede stoffer/tung-metaller Temperatur- og støjmålinger Laboratorieberegninger Statistik Kvalitetssikring/kvalitetsstyring Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om og forståelse af principperne for dokumentation af analysearbejdet Færdigheder udvælge og anvende analysemetoder, samt foretage valg, betjening, kontrol/kalibrering og vedligehold af almindeligt forekommende analyseudstyr foretage laboratorieberegninger, vurdere resultater - herunder anvende statistiske metoder, samt dokumentere eget arbejde i henhold til gældende kvalitetssikringsregler. anvende it i forbindelse med laboratoriearbejde, databehandling og rapportering Kompetencer selvstændigt planlægge, udføre og dokumentere forløbet af måletekniske miljøundersøgelse Side 19 af 38

21 5.5. Indhold og læringsmål for: Rensemetoder og processer 1 Indhold Spildevandsbehandling Biogasproduktion Emissionsreduktion Jordrensning Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om opbygning og forståelse af funktion af miljøteknologiske anlæg viden om nyeste teknologi indenfor rensemetoder og processer viden om processer og procesparametre Færdigheder foretage styring og regulering af renseanlæg opstille massebalancer for renseanlæg og biogasanlæg Kompetencer indgå i samarbejde om drift og optimering af anlæg til rensning af spildevand, jord og luft Side 20 af 38

22 5.6. Indhold og læringsmål for: Affald / Miljøforbedringer / Interntog eksternt miljø 1 Indhold Klassificering af affald Affaldsbehandling og deponi Livscyklusvurdering (LCA) Lovgivning/bekendtgørelser/vejledninger Arbejdsmarkeds- og virksomhedsorganisering Arbejdsmiljøledelse (OHSAS 18000) Kommunikation og arbejdsinstruktion Intern og ekstern kommunikation/grønt regnskab/co 2 regnskab/økonomi Miljøledelse (ISO14001/EMAS) Forvaltning og sagsbehandling Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om affaldsbehandling og -håndtering forståelse for principperne bag affaldsbehandling og -håndtering viden om nyeste teknologi viden om miljølovgivningen og miljøledelse viden om forskellige kommunikations- og formidlingsformer i virksomheden såvel internt som eksternt forståelse for betydningen af kommunikation og formidling viden om arbejdsmiljø og arbejdsmiljøledelse, herunder fysisk og psykisk arbejdsmiljø viden om virksomhedsøkonomi i relation til dokumentation af miljøtekniske tiltag viden om livscyklusvurdering Færdigheder håndtere og behandle affald efter gældende regler og retningslinjer formidle principperne bag affaldsbehandling og håndtering til alle medarbejdergrupper anvende it i forbindelse med informationssøgning, databehandling og rapportering opstille en overslagsberegning på en miljøforbedring kommunikere med medarbejdere i hele organisationen og andre samarbejdspartnere om miljøteknologiske forhold Side 21 af 38

23 Kompetencer på baggrund af viden og kompetencer tilegne sig ny viden indenfor affaldsområdet, herunder ny lovgivning Side 22 af 38

24 5.7. Indhold og læringsmål for: Rensemetoder og processer 2 Indhold Spildevandsbehandling Emissionsreduktion Jordrensning Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: N/A Færdigheder vurdere og vælge metoder til rensning Kompetencer tilegne sig viden om nye rensemetoder og processer Side 23 af 38

25 5.8. Indhold og læringsmål for: Affald / Miljøforbedringer / Interntog eksternt miljø 2 Indhold Affaldsbehandling og deponi Bæredygtighed Bedste tilgængelige teknik (BAT) Renere teknologi Miljømål og forretningsforståelse Arbejdsmarkeds/virksomheds organisering Arbejdsmiljø ledelse (OHSAS 18000) Kommunikation og arbejdsinstruktion Intern audit Intern og ekstern kommunikation/grønt regnskab/co 2 regnskab/økonomi Miljøledelse (ISO14001/EMAS) Forvaltning og sagsbehandling Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: forståelse for anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) Færdigheder anvende dele af miljølovgivningen på praktiske forhold dokumentere, vurdere og formidle ny viden, resultater og problemstillinger fra det miljøfaglige område til kolleger og andre samarbejdspartnere såvel interne som eksterne vejlede medarbejdere og andre samarbejdspartnere om miljøteknologiske problemstillinger lede mindre grupper, herunder varetage miljøledelse i mindre virksomheder og organisationer Kompetencer Anvende viden og færdigheder indenfor affaldsområdet, herunder ny lovgivning, i en struktureret sammenhæng Side 24 af 38

26 indgå i arbejdsfællesskaber på kvalificeret niveau med personer som arbejder indenfor miljøsektoren såvel med det interne som med det eksterne miljø deltage i forsknings-, udviklings- og rådgivningsarbejde inden for miljøområdet deltage i sagsbehandlingsarbejde i forbindelse med miljøområdet, såvel det interne som det eksterne på baggrund af viden og færdigheder tilegne sig ny viden indenfor internt og eksternt miljø, herunder ny lovgivning tilegne sig viden om udviklingen i bedste tilgængelige teknik (BAT) tilegne sig færdigheder i nye kommunikationsformer Side 25 af 38

27 5.9. Prøver i de obligatoriske uddannelseselementer Uddannelsen har 8 obligatoriske uddannelseselementer 1. Naturforståelse og miljøforståelse 2. Miljøets kemi og mikrobiologi 3. Prøvetagningsmetodik og måleteknik 4. Laboratorieteknik og analysemetoder 5. Rensemetoder og processer 1 6. Affald / Miljøforbedringer / Internt- og eksternt miljø 1 7. Rensemetoder og processer 2 8. Affald / Miljøforbedringer / Internt- og eksternt miljø 2 De 6 første obligatoriske uddannelseselementer dokumenteres med to prøver. De 2 sidste obligatoriske uddannelseselementer dokumenteres med en prøve. (Uddannelsens tredje prøve) I de følgende afsnit er de 3 prøver i de obligatoriske uddannelseselementer beskrevet Se oversigt over alle uddannelsens prøver i afsnittet Oversigt over prøver Første prøve Omfang Dele af de obligatoriske uddannelseselementer: Affald / Miljøforbedringer / Internt- og eksternt miljø Prøvetagningsmetodik og måleteknik Laboratorieteknik og analysemetoder Rensemetoder og processer Bedømmelseskriterier Prøven bedømmes efter 7-trinskalaen og har et omfang af 15 ECTS. Prøven er intern og består af en skriftlig del og en mundtlig del. Den mundlige og skriftlige del vægtes ligeligt. Side 26 af 38

28 5.11. Anden prøve (1. års prøven) Omfang Alt i de obligatoriske uddannelseselementer: Naturforståelse og miljøforståelse Miljøets kemi og mikrobiologi samt dele af de obligatoriske uddannelseselementer: Affald / Miljøforbedringer / Internt miljø / Eksternt miljø Prøvetagningsmetodik og måleteknik Laboratorieteknik og analysemetoder Rensemetoder og processer. Læringsmål for prøven Læringsmål for prøven er identisk med læringsmålene for de 6 obligatoriske uddannelseselementer. Dog er læringsmålene for den første prøve ikke med. Bedømmelseskriterier Prøven bedømmes efter 7-trinskalaen og har et omfang af 45 ECTS. Prøven er ekstern og skriftlig Tredje prøve Omfang Alt i de obligatoriske uddannelseselementer: Videregående Rensemetoder og processer Videregående: Affald / Miljøforbedringer / Internt miljø / Eksternt miljø Læringsmål for prøven Læringsmål for de 2 obligatoriske uddannelseselementer er identisk med læringsmålene for prøven Bedømmelseskriterier Prøven bedømmes efter 7-trinskalaen og har et omfang af 20 ECTS. Prøven er intern og består af en skriftlig del og en mundtlig del. Der gives én individuel samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af den skriftlige og den mundtlige præstation. Side 27 af 38

29 6. Sammenhængen mellem kerneområderne og de obligatoriske uddannelseselementer og tidsmæssig plasering Uddannelsen består af 4 kerneområder der har et samlet omfang på 80 ECTS-point. Kerneområderne er fordelt på 8 obligatoriske uddannelseselementer. Desuden er der valgfri uddannelseselementer, der har et omfang på 10 ECTS-point, et praktikforløb der har et omfang på 15 ECTS-point samt et afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTSpoint. Oversigt over ECTS sammenhængen mellem kerneområderne og de obligatoriske uddannelseselementer illustreres i nedenstående tabel: Tabel: Oversigt sammenhæng mellem obligatoriske elementer og kerneområder Kerneområder Obligatoriske uddannelseselementer Miljøforståelse Prøvetagning og laboratorieteknik Miljøteknologi Virksomhedens interne og eksterne miljø I alt Naturforståelse og miljøforståelse Miljøets kemi og mikrobiologi Prøvetagningsmetodik og måleteknik Laboratorieteknik og analysemetoder Rensemetoder og processer Affald / Miljøforbedringer / Internt miljø / Eksternt miljø Videregående Rensemetoder og processer Videregående: Affald / Miljøforbedringer / Internt miljø / Eksternt miljø 10 ECTS ECTS 10 ECTS ECTS - 10 ECTS ECTS - 10 ECTS ECTS ECTS - 10 ECTS ECTS 6 ECTS 10 ECTS ECTS - 5 ECTS ECTS 14 ECTS 15 ECTS I alt 20 ECTS 20 ECTS 20 ECTS 20 ECTS I alt 80 ECTS For beskrivelse af læringsmålene inden for de enkelte fag/moduler/projekter/temaer henvises til uddannelsens semesterplan, hvor læringsmålene for de enkelte fag/moduler/projekter/temaer er præciseret. Side 28 af 38

30 6.1. Tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet Fordelingen af elementerne på uddannelsen er således: semester: Obligatoriske uddannelseselementer: Naturforståelse og miljøforståelse (10 ECTS) Miljøets kemi og mikrobiologi (10 ECTS) Prøvetagningsmetodik og måleteknik (10 ECTS) Laboratorieteknik og analysemetoder (10 ECTS) Rensemetoder og processer (10 ECTS) Affald / Miljøforbedringer / Internt miljø / Eksternt miljø (10 ECTS) 3. semester: Obligatoriske uddannelseselementer: Videregående Rensemetoder og processer (5 ECTS) Videregående: Affald / Miljøforbedringer / Internt miljø / Eksternt miljø (15 ECTS) Valgfrie uddannelseselementer: (10 ECTS) 4. semester: Praktik (15 ECTS) Afsluttende projekt (15 ECTS) Fordelingen af kerneområderne på uddannelsen er således: Kerneområder 1. og 2. semester 3. semester Miljøforståelse 20 ECTS - Prøvetagning og laboratorieteknik 20 ECTS - Miljøteknologi 14 ECTS 6 ECTS Virksomhedens interne og eksterne miljø 6 ECTS 14 ECTS Side 29 af 38

31 7. Praktik Den studerende er under praktikken knyttet til én eller flere private eller offentlige virksomheder. I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Undervisningen foregår primært ved instruktion og vejledning samt ved at integrere læringsmålene i arbejdet. Praktikken kan danne grundlag for den studerendes afsluttende eksamensprojekt Omfang Praktikken har et omfang på 15 ECTS 7.2. Indhold Praksisnære problemstillinger Kommunikation 7.3. Læringsmål for praktik Viden og forståelse Den studerende har: viden om arbejdsopgaver indenfor det miljøteknologiske område forståelse for anvendelse af metoder, redskaber og værktøjer indenfor det miljøteknologiske område Færdigheder vurdere, løse og formidle relevante praksisnære miljøproblemstillinger, der er indeholdt i uddannelsesaftalen med praktikvirksomheden beskrive praktikstedets kommunikationskultur kommunikere med medarbejdere forskellige steder i organisationen om miljørelaterede emner Side 30 af 38

32 Kompetencer indgå i samarbejde med andre på tværs af profession og organisation om løsning af miljøteknologiske problemer håndtere relevante situationer og problemstillinger med en professionel tilgang indenfor det miljøteknologiske område Med udgangspunkt i og indenfor - ovennævnte læringsmål for praktikken, fastlægger den studerende, virksomheden og vejlederen fra uddannelsesinstitutionen i fællesskab mål for den studerendes læringsudbytte af praktikperioden, som efterfølgende er retningsgivende for virksomhedens tilrettelæggelse af den studerendes arbejde Antal prøver i praktikken Praktikken dokumenteres med én prøve Regler for gennemførelse af praktik Praktikperioden er placeret i starten af 4. semester. I praktikken har den studerende en praktikvejleder fra uddannelsesinstitutionen og en kontaktperson i virksomheden. Praktikken er som udgangspunkt at sidestille med et almindeligt fuldtidsjob (37 timer/ugentligt) med de krav til indsats, engagement og fleksibilitet, som den færdiguddannede må forventes at møde i sit første job. Der ud over skal den studerende anvende ca. 5 timer/uge til dokumentation af og refleksion over praktikken. Uddannelsesinstitutionen udpeger en praktikvejleder, som også fungerer som eksaminator for prøven i den skriftlige praktikrapport Praktikprøvens form og tilrettelæggelse I slutningen af praktikforløbet afleveres en skriftlig rapport på 4-7 normalsider. Rapporten skal indeholde refleksion og dokumentation for den opnåede læring. Rapporten udarbejdes individuelt. Side 31 af 38

33 7.7. Bedømmelse Læringsmålene for prøven er identisk med læringsmålene for uddannelseselementet praktik. Den studerende udformer en skriftlig rapport over praktikperioden, hvoraf det fremgår, hvorledes læringsmålene for praktikken er opfyldt. Rapporten bedømmes efter 7 trins skalaen. Prøven er intern. Såfremt bedømmelsen giver mindre end 2, skal den studerende udarbejde en ny rapport. Side 32 af 38

34 8. Det afsluttende eksamensprojekt Det afsluttende eksamensprojekt evalueres ved en ekstern prøve, som sammen med prøven efter praktikken og uddannelsens øvrige prøver skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Prøven består af et skriftlig og en mundtlig del, hvor der gives én samlet karakter. Prøven kan først finde sted efter, at uddannelsens øvrige prøver er bestået. Afsluttende eksamensprojekt har et omfang af 15 ECTS. Projektet skal have en varighed svarende til ca. 10 uger. Der skal afsættes tid til problemformulering, informationssøgning, praktisk arbejde, resultatbehandling og rapportskrivning Mål for prøven Det afsluttende eksamensprojekt skal dokumentere, at uddannelsens afgangsniveau er opnået, jf. uddannelsesbekendtgørelsen se afsnittet: Love og bekendtgørelser: Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en studerende skal opnå i uddannelsen og skal dokumentere, at uddannelsens læringsudbytte/ afgangsniveau er opnået, jf. uddannelsesbekendtgørelsen Se afsnittet: Love og bekendtgørelser. Uddannelsens læringsmål ses i afsnittet: Uddannelsens mål for læringsudbyttet Læringsmål for det afsluttende eksamensprojekt Målet er at den studerende kan Planlægge, gennemføre, efterbehandle og dokumentere en kompleks problemstilling i forhold til en konkret opgave indenfor miljøteknologiområdet Kommunikere projektet skriftligt Præsentere projektet mundtligt og indgå i diskussion derom 8.3. Krav til det afsluttende eksamensprojekt Det afsluttende eksamensprojekt skal dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Side 33 af 38

35 Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen. Den studerende skal arbejde selvstændigt med projektet og projektrapporten skal indeholde observationer fra den studerendes eget arbejde. I det omfang andre har bidraget med observationer skal det klart fremgå af rapporten. Det afsluttende eksamensprojekt skal som minimum fylde 20-normalsider og maksimum 25-normalsider. Bilagsdelen bør ikke overstige 25 sider Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt bilag tæller ikke med i det krævede antal sider. En normalside er 2.400/x tegn inkl. mellemrum og fodnoter. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt bilag tæller ikke med heri. Projektrapporten afleveres i 2 eksemplarer. Begge eksemplarer underskrives af den studerende. Øvrig relevant dokumentation kan medbringes til eksaminationen. Den mundlige fremlæggelse skal sammensættes og prioriteres som om det er en præsentation for en udvalgt gruppe Fortrolighed Hvis et projekt foregår på en virksomhed kan projektet være fortroligt. Såfremt projektet er fortroligt skal uddannelsesinstitutionen og censor gøres udtrykkeligt opmærksom derpå, idet der på forsiden af begge rapporter tydeligt skrives Fortrolig rapport. Rapporter over fortrolige projekter må ikke mangfoldiggøres uden virksomhedens og den studerendes tilsagn og censor returnerer rapporten til uddannelsesinstitutionen straks efter eksaminationen. Der kan ikke pålægges uddannelsesinstitutionen, eksaminator eller censor andre forholdsregler end ovennævnte Den mundtlige fremlæggelse og eksamination Den individuelle mundtlige fremlæggelse tager udgangspunkt i projektrapporten. Fremlæggelsen og eksamination skal foregå på dansk, svensk eller norsk. Side 34 af 38

36 8.6. Bedømmelse Prøven er ekstern og bedømmes efter 7-trinsskalaen. Prøven består af en rapport og en mundtlig del. Der gives én samlet karakter. Rapporten og den mundtlige del vægter lige meget. Bedømmelsen er en samlet vurdering af projektarbejdet såvel det skriftlige arbejde som den mundtlige fremlæggelse. Bedømmelsen omfatter herunder blandt andet en vurdering af de vedlagte bilags relevans og nødvendighed som dokumentation. Der lægges vægt på, at den studerende inddrager arbejdsmiljø og kvalitetssikring hvis relevant. Formulerings- og staveevne Stave- og formuleringsevne indgår i det afsluttende eksamensprojekt. Bedømmelsen er udtryk for en helhedsvurdering af det faglige indhold samt stave- og formuleringsevnen. Stave- og formuleringsevnen vægtes med 5 % af de 50 %, der vedrører den skriftlige del. Studerende, der kan dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til uddannelsen og stiles til lederen for uddannelse senest 4 uger før prøvens afvikling. Side 35 af 38

37 9. Oversigt over prøverne Nedenfor ses en oversigt over alle uddannelsens prøver. 120 ECTS Tidsmæssig Intern/ekstern Prøve fordelt på placering bedømmelse prøverne Bedømmelse Evt. studiestartsprøve 1-1. semester Intern Bestået/ikke bestået Første prøve semester Intern 7 trins skala Anden prøve (1. års prøven) semester Ekstern 7 trins skala Tredje prøve semester Intern 7 trins skala Valgfagsprøve/er semester Intern 7 trins skala Praktikprøve semester Intern 7 trins skala Afsluttende eksamensprojekt semester Ekstern 7 trins skala Samtlige prøver skal bedømmes enten bestået eller minimum have opnået karakteren 02 for at være bestået. Den studerende har ret til 3 forsøg pr. prøve. For studiestartsprøven dog kun 2. Beståede eksaminer kan ikke tages om. Eventuel studiestartsprøve er beskrevet i institutionsdelen af studieordningen De 3 prøver i de obligatoriske uddannelseselementer er beskrevet i afsnittet: Obligatoriske uddannelseselementer. Prøver i valgfri elementer er beskrevet i institutionsdelen af studieordningen Praktikprøven er beskrevet i afsnittet: Praktik. Prøven i det afsluttende eksamensprojekt er beskrevet i afsnittet: Det afsluttende eksamensprojekt 9.1. Deltagelse i prøver Første og Anden prøve, som den studerende skal deltage i inden udgangen af det 1. studieår, skal være bestået inden udgangen af den studerendes 1. studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen, jf. eksamensbekendtgørelsen. Se afsnittet om: Love og bekendtgørelser. I øvrigt henvises til studieordningens institutionelle del for Forudsætninger for at gå til eksamen deltagelsespligt og aflevering 1. En eventuel studiestartsprøve vil være beskrevet i den institutionelle studieordning. 2. Valgfag med tilhørende prøve(r) er beskrevet i den institutionelle studieordning. Side 36 af 38

38 10. Merit Institutionen kan godkende, at beståede uddannelseselementer eller dele heraf bestået ved en anden institution, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer eller dele heraf i nærværende studieordning. Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7-trins-skalaen ved den institution, hvor prøven er aflagt, og ækvivalerer et helt fag/modul/tema/element i nærværende studieordning, overføres karakteren. I alle andre tilfælde overføres bedømmelsen som "bestået" og indgår ikke i beregningen af karaktergennemsnit. Institutionen kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning. Ved godkendelse heraf anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Bedømmelsen overføres som "bestået". Den studerende har pligt til at oplyse om tidligere beståede uddannelseselementer, som må antages at kunne give merit Merit for valgfrie uddannelseselementer Beståede valgfri uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, som udbyder denne uddannelse såvel som andre uddannelser Forhåndsmerit Den studerende kan ansøge om forhåndsmerit. Ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet har den studerende pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. Ved godkendelse af forhåndsmerit anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om uddannelsen. Side 37 af 38

39 11. Dispensationsregler Uddannelsesinstitutionen kan fravige, hvad institutionen eller institutionerne selv har fastsat i studieordningen, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Institutionerne som udbyder miljøteknologuddannelsen samarbejder om en ensartet dispensationspraksis. Side 38 af 38

Studieordning for miljøteknolog

Studieordning for miljøteknolog Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (miljøteknolog AK) Academy Profession Degree Programme in Environmental Technology Godkendt 25. august 2014, beskrivelse af studiestartsprøven revideret

Læs mere

Studieordning for miljøteknologuddannelsen

Studieordning for miljøteknologuddannelsen Studieordning for miljøteknologuddannelsen 2013 Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology August, 2013 Indhold DEL 1: FÆLLES DEL... 4

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK.

Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK. Side 1 af 5 Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK. Laborantuddannelsen afsluttes med et eksamensprojekt. Det afsluttende eksamensprojekt kan gennemføres på

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 247 af 15/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,

Læs mere

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED udarbejdet 15.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 5 4. Beskrivelser

Læs mere

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA16ED144

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA16ED144 Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA16ED144 udarbejdet 15.01.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 4 4. Beskrivelser

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Studieordning del 1-2015

Studieordning del 1-2015 Studieordning del 1-2015 Fællesdel Professionsbachelor i webudvikling Bachelor of Web Development Version 1.0 Revideret august 2015 Side 0 af 10 1. Indhold fælles del 1. Indhold fælles del...1 1. Uddannelsens

Læs mere

Anføres på eksamensbevis 1. semester Studiestartsprøve Bestået/ikke bestået Specialefaglig matematik og fysisk kemi Intern eksamen

Anføres på eksamensbevis 1. semester Studiestartsprøve Bestået/ikke bestået Specialefaglig matematik og fysisk kemi Intern eksamen Eksamenskatalog for OPBLF17ED Udarbejdet 1-08-2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 4 4. Beskrivelser af udprøvning

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder... 1 3.1 Kerneområdet Webudvikling

Læs mere

Eksamenskatalog Byggekoordinator Gældende for efterårssemesteret 2017

Eksamenskatalog Byggekoordinator Gældende for efterårssemesteret 2017 Eksamenskatalog Byggekoordinator Gældende for efterårssemesteret 2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelser af udprøvning af uddannelseselementer

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning 2014 Fælles del

Studieordning 2014 Fælles del Studieordning 2014 Fælles del Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder...

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

ErhvervsAkademi Sjælland. EASJ retningslinier Side 1 af 8 Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

ErhvervsAkademi Sjælland. EASJ retningslinier Side 1 af 8 Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Rammer Side 1 af 8 Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf. bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for miljøteknolog- Uddannelsen udgave

Studieordning for miljøteknolog- Uddannelsen udgave Studieordning for miljøteknolog- Uddannelsen 2013 1.udgave Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) August, 2013 AP Graduate in Environmental Technology Miljøteknolog Side

Læs mere

Studieordning del 3 - valgfag

Studieordning del 3 - valgfag Studieordning del 3 - valgfag Automationsteknolog (AK), Valgfri Uddannelseselementer Academy Profession Degree in Automation Engineering Ikrafttrædelsesdato: 1. januar 2017 Revideret 6. april 2017 Indhold

Læs mere

Studieordning 2014-2016 Fællesdel

Studieordning 2014-2016 Fællesdel Studieordning 2014-2016 Fællesdel Professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed Bachelor in Agricultural and Environmental Management Version 1.2 Side 0 af 24 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1.

Læs mere

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning fødevareteknologi, Odense optaget efteråret 2017

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning fødevareteknologi, Odense optaget efteråret 2017 Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning fødevareteknologi, Odense optaget efteråret 2017 Gældende for efterårs-/forårssemestret 2017/2018 og efterårs/forårssemestret 2018/2019 01-09-2017

Læs mere

Erhvervsakademi Aarhus Att.: Uddannelseschef Dorte Ydemann Pedersen. Sendt pr. e-mail: dyp@aarhustech.dk info@eaaa.dk

Erhvervsakademi Aarhus Att.: Uddannelseschef Dorte Ydemann Pedersen. Sendt pr. e-mail: dyp@aarhustech.dk info@eaaa.dk Erhvervsakademi Aarhus Att.: Uddannelseschef Dorte Ydemann Pedersen Sendt pr. e-mail: dyp@aarhustech.dk info@eaaa.dk Akkreditering af ny erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi Akkrediteringsrådet

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning mejeriteknologi, Odense optaget efteråret 2017

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning mejeriteknologi, Odense optaget efteråret 2017 Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning mejeriteknologi, Odense optaget efteråret 2017 Gældende for efterårs-/forårssemestret 2017/2018 og efterårs/forårssemestret 2018/2019 01-09-2017

Læs mere

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Eksamenskatalog for Serviceøkonomuddannelsen. Gældende fra efterårssemestret 2017

Eksamenskatalog for Serviceøkonomuddannelsen. Gældende fra efterårssemestret 2017 Eksamenskatalog for Serviceøkonomuddannelsen Gældende fra efterårssemestret 2017 Udarbejdet 11. august 2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017 Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017 Udarbejdet 17.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Studieordning Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology. Version 1.

Studieordning Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology. Version 1. Studieordning 2014 Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology Version 1.0 Side 0 af 20 Indhold Institutionsdel Indhold Institutionsdel...

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Institutionel del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Institutionel del Studieordning Datamatiker uddannelsen Institutionel del Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Tidsmæssig placering af prøverne... 1 2. Rammer og kriterier for uddannelsens prøver... 1 2.1 Førsteårsprøven:

Læs mere

Studieordning del 2-2015

Studieordning del 2-2015 Studieordning del 2-2015 Institutionsdel Professionsbachelor i Webudvikling Bachelor of Web Development Version 1.0 Revideret august 2015 Side 0 af 13 1. Indhold - Institutionsdel 1. Indhold - Institutionsdel...1

Læs mere

Eksamenskatalog for Finansøkonom. Gældende for Februar

Eksamenskatalog for Finansøkonom. Gældende for Februar Eksamenskatalog for Finansøkonom Gældende for Februar 2017-19 Udarbejdet 11.12.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven...

Læs mere

10. Dispensation... 20 11. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser... 20

10. Dispensation... 20 11. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser... 20 1 Indholdsfortegnelse Fælles del Indholdsfortegnelse... 3 Fælles del... 3 1. Uddannelsens struktur... 5 1.1 Uddannelsen reguleres af følgende love og regler... 5 1.2 Uddannelsens navn og dimittendernes

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Institutionsdel Studieordning Datamatiker

Institutionsdel Studieordning Datamatiker Institutionsdel Studieordning Datamatiker 2016 Erhvervsakademiuddannelsen (AK) Inden for informationsteknologi AP Degree in Computer Science September 2016 Indhold 1. Tidsmæssig placering af prøverne...

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

Studieordning

Studieordning Studieordning 2014-2016 Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Bachelor of Innovation and Entrepreneurship September 2014 Side 0 af 21 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1. Studieordningens

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Undervisningen Der afholdes i forbindelse med praktikken et opstarts- og et midtvejsseminar se herom senere.

Undervisningen Der afholdes i forbindelse med praktikken et opstarts- og et midtvejsseminar se herom senere. Modul 3c - Praktik Formål Målet med praktikken er at give dig mulighed for at udbygge og afprøve din viden og kompetence i det sociale arbejdes praksis i institutionelle omgivelser på et tidspunkt, hvor

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, august 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Teknisk manager offshore. Studieordning 2017

Teknisk manager offshore. Studieordning 2017 Teknisk manager offshore Studieordning 2017 Indholdsfortegnelse Forord... 3 DEL 1: FÆLLES DEL... 3 1 Uddannelsen... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Uddannelsens opbygning og omfang.... 3 1.3 Ikrafttrædelsesdato:...

Læs mere

Studieordning

Studieordning Studieordning 2016-2018 Professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed Bachelor in Agricultural and Environmental Management September 2016. Side 0 af 28 Indhold 1. Studieordningens rammer... 3 1.1 Studieordningens

Læs mere

Studieordning

Studieordning Studieordning 2014-2016 Autoteknolog Erhvervsakademigrad Automotive Technology AP Degree Version 2.4 Revideret 16. september 2014 e Side 0 af 26 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1. Studieordningens

Læs mere

Studieordning PBA softwareudvikling fælles del

Studieordning PBA softwareudvikling fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 1 2. Uddannelsens struktur... 2 3. Uddannelsens kerneområder... 2 3.1 Kerneområdet Udvikling af store systemer... 2 3.2 Kerneområdet Databaser for udviklere...

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som

Læs mere

Opbygning af praktikken

Opbygning af praktikken Opbygning af praktikken på Installatøruddannelsen Bilag til Fælles studieordning for el og vvs installatøruddannelsen El- og VVS-installatøruddannelsen www.eal.dk Nov. 2011 Opbygning af praktikken på Installatøruddannelsen

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens institutionsdel Mulitimediedesigner AK, September 2014 v/ University College Nordjylland

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK)

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK) BEK nr 1507 af 16/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Informationsmøde. Infomøde for laborant praktikanter og deres vejledere Onsdag den 14. september Charlotte Yttesen

Informationsmøde. Infomøde for laborant praktikanter og deres vejledere Onsdag den 14. september Charlotte Yttesen Informationsmøde Infomøde for laborant praktikanter og deres vejledere Onsdag den 14. september 2016 Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Program PraktikPortal Praktikprøven (Rapport) Afsluttende

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

September Professionsbachelor i Export and Technology Management

September Professionsbachelor i Export and Technology Management September 2015 Professionsbachelor i Export and Technology Management Indhold 1. Uddannelsens kerneområder og ECTS-omfang... 4 1.1 Kerneområdet Kommunikation og kulturforståelse... 4 1.2 Kerneområdet Produktudvikling,

Læs mere

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt Revision af januar 2013 /TF Indholdsfortegnelse Eksamensreglement...

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013 Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet Speciale 2013 Septemberoptag 2011 1 Specialebeskrivelsen gælder for studerende med studiestart pr. september 2011 og er fælles for følgende

Læs mere

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Alle diplomingeniørstuderende skal som et led i uddannelsen gennemføre et praktikophold af en varighed på 30 ECTS. Praktikken er placeret på den sidste del af 6.

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i webudvikling Fælles del. Studies

Studieordning Professionsbachelor i webudvikling Fælles del. Studies Studieordning Professionsbachelor i webudvikling Fælles del Studies Studieordning Professionsbachelor i webudvikling Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Uddannelsens struktur...

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning del

Studieordning del Studieordning del 3-2016 Valgfag, PBA i økonomi og informationsteknologi Bachelor of Business Economics and Information Technology Version 3.0 Revideret august 2016 Side 0 af 8 Indhold del 3 Valgfag 1.

Læs mere

IT-teknolog. Studieordning

IT-teknolog. Studieordning IT-teknolog Studieordning August 2015 Indhold 1. Studieordningens rammer... 3 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen)1.1

Læs mere

Studieordning for logistikøkonom

Studieordning for logistikøkonom Studieordning for logistikøkonom Erhvervsakademiuddannelse inden for logistik og transport (logistikøkonom AK) Academy Profession Degree Programme in Logistic Management Godkendt 25. august 2014 Områdechef

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og i Esbjerg

Læs mere

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte 4 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer 5

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte 4 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer 5 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte 4 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer 5 2.1. Service & Oplevelser 5 2.2. Forretningsforståelse 6 2.3. Samarbejde & Relationer 7 2.4. Forretningsudvikling

Læs mere

Eksamenskatalog for markedsføringsøkonom. Gældende for studerende med studiestart efterår 2017

Eksamenskatalog for markedsføringsøkonom. Gældende for studerende med studiestart efterår 2017 Eksamenskatalog for markedsføringsøkonom Gældende for studerende med studiestart efterår 2017 Udarbejdet 17.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse

Læs mere

Studieordning

Studieordning Studieordning 2016-2020 Professionsbacheloruddannelse i Finans - Institutionsdel Bachelor of Financial Management and Services Version 1 Revideret 1. september 2016 Side 0 af 31 Indhold Institutionsdel

Læs mere

STUDIEORDNING. professionsbachelor i softwareudvikling

STUDIEORDNING. professionsbachelor i softwareudvikling STUDIEORDNING for professionsbachelor i softwareudvikling Revideret 9. juni 2017 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 2 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer... 3 2.1. Udvikling

Læs mere

formidling, Design og visualisering samt Interaktionsudvikling... 14 Obligatorisk uddannelseselement Multimedieproduktion Avanceret: Kommunikation &

formidling, Design og visualisering samt Interaktionsudvikling... 14 Obligatorisk uddannelseselement Multimedieproduktion Avanceret: Kommunikation & Indholdsfortegnelse Fælles del Indholdsfortegnelse... 2 Fælles del... 2 1. Uddannelsens struktur... 4 1.1 1.2 Uddannelsen reguleres af følgende love og regler... 4 Uddannelsens navn og dimittendernes titel...

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Studieordning for logistikøkonom

Studieordning for logistikøkonom Studieordning for logistikøkonom Erhvervsakademiuddannelse inden for logistik og transport (logistikøkonom AK) Academy Profession Degree Programme in Logistics Management Godkendt 24.august 2015 Områdechef

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Uddannelsesretning: SANGER, INSTRUMENTALIST OG KIRKEMUSIKER VERSION 2 280515 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens

Læs mere

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005.

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Uddannelsens eksamensformer, interne og eksterne prøver Seminariets uddannelse og prøvebestemmelser

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7. Kapitel 2 Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7. Kapitel 2 Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7 BEKENDTGØRELSE OM ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSE (AK)INDEN FOR LABORATORIEOMRÅDET (laborant AK) BEK nr. 636 af

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,

Læs mere

Studieordning E Designer uddannelsen Fælles del August 2015 IBA Kolding

Studieordning E Designer uddannelsen Fælles del August 2015 IBA Kolding Studieordning E Designer uddannelsen Fælles del August 2015 IBA Kolding IBA Kolding Skamlingvejen 32 6000 Kolding 1 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse 2 1.0 Studieordningens rammer 3 1.1 Ikrafttrædelsesdato

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studieordning 2014-2016

Studieordning 2014-2016 Studieordning 2014-2016 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Version 1.1 Revideret 4. december 2014 Side 0 af 32 Indhold

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere