Studieordning Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology. Version 1.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning 2014. Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology. Version 1."

Transkript

1 Studieordning 2014 Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology Version 1.0 Side 0 af 38

2 Indhold Fælles del Indhold Fælles del Godkendelse Studieordningens rammer Studieordningens ikrafttrædelsesdato Overgangsordninger Formål Omfang Uddannelse og Titel Love og bekendtgørelser Optagelse på uddannelsen Krav til uddannelsen og/eller fagfordeling samt eventuel optagelsesprøve Uddannelsens mål for læringsudbyttet Uddannelsens kerneområder Indhold og læringsmål for Miljøforståelse Indhold og læringsmål for Prøvetagning og laboratorieteknik Indhold og læringsmål for Miljøteknologi Indhold og læringsmål for Virksomhedens interne og eksterne miljø Obligatoriske uddannelseselementer Indhold og læringsmål for Naturforståelse og miljøforståelse Indhold og læringsmål for Miljøets kemi og mikrobiologi Indhold og læringsmål for Prøvetagningsmetodik og måleteknik Indhold og læringsmål for Laboratorieteknik og analysemetoder Indhold og læringsmål for: Rensemetoder og processer Side 1 af 38

3 5.6. Indhold og læringsmål for: Affald / Miljøforbedringer / Internt- og eksternt miljø Indhold og læringsmål for: Rensemetoder og processer Indhold og læringsmål for: Affald / Miljøforbedringer / Internt- og eksternt miljø Prøver i de obligatoriske uddannelseselementer Første prøve Anden prøve (1. års prøven) Tredje prøve Sammenhængen mellem kerneområderne og de obligatoriske uddannelseselementer og tidsmæssig plasering Tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet Praktik Omfang Indhold Læringsmål for praktik Antal prøver i praktikken Regler for gennemførelse af praktik Praktikprøvens form og tilrettelæggelse Bedømmelse Det afsluttende eksamensprojekt Mål for prøven Læringsmål for det afsluttende eksamensprojekt Krav til det afsluttende eksamensprojekt Fortrolighed Den mundtlige fremlæggelse og eksamination Side 2 af 38

4 8.6. Bedømmelse Oversigt over prøverne Deltagelse i prøver Merit Merit for valgfrie uddannelseselementer Forhåndsmerit Dispensationsregler Side 3 af 38

5 1. Godkendelse Denne fælles del af studieordningen er vedtaget og godkendt af uddannelsesnetværket for Miljøteknologuddannelsen den 20. august 2014 Uddannelsesnetværket for Miljøteknologuddannelsen består af: CPH Business Erhvervsakademi Aarhus Annette Thromsholdt Dorte Ydemann Pedersen Side 4 af 38

6 1. Studieordningens rammer 1.1. Studieordningens ikrafttrædelsesdato Studieordningen gælder for studerende med studiestart pr. september 2014, og fællesdelen er fælles for følgende institutioner: Erhvervsakademi Aarhus CPH Business - Hillerød Overgangsordninger Denne fælles del af studieordningen træder i kraft ved starten af studieåret 2014/2015 og har virkning for alle studerende, som er og senere bliver indskrevet på uddannelsen og for prøver, som påbegyndes 1. september eller senere. Den fælles del af studieordningen fra august 2013 ophæves med virkning starten af studieåret 2014/2015. Som udgangspunkt skal prøver, som er påbegyndt før den 1. september 2014, afsluttes i henhold til studieordningen fra august 2013 dog senest 1. februar Formål Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for miljøteknologi er at kvalificere den uddannede til at kunne varetage arbejde af teknisk faglig karakter inden for miljøområdet i forbindelse med produktion, forsyning, udvikling, rådgivning, kontrol, forvaltning og formidling i såvel private som offentlige virksomheder, samt varetage kommunikative opgaver indenfor rådgivning, forvaltning og formidling på det miljøteknologiske område Omfang Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 120 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Side 5 af 38

7 1.5. Uddannelse og Titel Uddannelsens betegnelse er Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi Uddannelsens engelske betegnelse er Academy Profession Degree Programme in Environmental Technology Den der har gennemført og bestået uddannelsen, opnår titlen Miljøteknolog (AK) Den engelske betegnelse er AP Graduate in Environmental Technology 1.6. Love og bekendtgørelser Denne studieordning er udarbejdet i henhold til: BEK nr. 153 af 18/02/2013.: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) LBK nr 467 af 08/05/2013: Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1521 af 16/12/2013: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 223 af 11/03/2014: Bekendtgørelse om adgang ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1519 af 16/12/2013: Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser BEK nr 262 af 20/03/2007: Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Bekendtgørelserne kan findes på Side 6 af 38

8 2. Optagelse på uddannelsen 2.1. Krav til uddannelsen og/eller fagfordeling samt eventuel optagelsesprøve Adgang til uddannelsen gives efter bekendtgørelsen om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Se afsnittet: Love og bekendtgørelser. Adgang via gymnasial eksamen Specifikke adgangskrav: Biologi C og kemi C og matematik C Adgang via erhvervsuddannelse: Elektriker, bygningsautomatik elektriker, installationsteknik elektriker, kommunikationsteknik elektriker, styrings- og reguleringsteknik procesoperatør smedeuddannelsen (med specialer) VVS-uddannelsen Specifikke adgangskrav: Biologi C og kemi C og matematik C Side 7 af 38

9 3. Uddannelsens mål for læringsudbyttet Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som skal opnås i uddannelsen, jf. uddannelsesbekendtgørelsen Se afsnittet: Love og bekendtgørelser. Viden Den uddannede har : viden om kemiske og biologiske forhold i naturlige og menneskeskabte miljøer viden om principperne for prøveudtagning og analyse samt forståelse for sammenhængen herimellem viden om og forståelse for miljøteknologiske principper for behandling af spildevand, affald og luft viden om og forståelse for principperne for et godt arbejdsmiljø, incl. organisering, samarbejdsformer, økonomi og samspil med omverdenen Færdigheder Den uddannede kan : redegøre for væsentlige kemiske reaktioner i naturlige og menneskeskabte miljøer gennemføre en miljøteknisk undersøgelse, herunder anvende instruktioner og manualer indenfor miljøområdet anvende metoder til rensning af spildevand, jord og luft formidle principperne bag affaldsbehandling og håndtering anvende dele af miljølovgivningen på praktiske forhold kommunikere og vejlede om miljøteknologiske forhold dokumentere og formidle forløbet af sammensatte miljøteknologiske udredninger, incl. økonomiske overvejelser lede mindre grupper, herunder varetage miljøledelse i mindre virksomheder og organisationer Kompetencer Den uddannede kan : anvende viden og færdigheder til at forstå miljøteknologiske problemstillinger selvstændigt planlægge, udføre, dokumentere og vurdere miljøteknologiske opgaver på en faglig korrekt måde, herunder anvende kildekritik i forbindelse med indsamling af data Side 8 af 38

10 indgå i samarbejde med andre faggrupper om løsning af driftsopgaver med en professionel tilgang deltage i problemformulering og problemløsning af udviklingsbaserede miljøteknologiske projekter, i såvel studiemæssige som arbejdsmæssige sammenhænge tilegne sig ny viden om natur- og miljøforhold tilegne sig ny viden indenfor relevant miljølovgivning tilegne sig ny viden indenfor rensemetoder og affaldshåndtering Side 9 af 38

11 4. Uddannelsens kerneområder Uddannelsen indeholder følgende 4 kerneområder: 1. Miljøforståelse (20 ECTS) 2. Prøvetagning og laboratorieteknik (20 ECTS) 3. Miljøteknologi (20 ECTS) 4. Virksomhedens interne og eksterne miljø (20 ECTS) I alt 80 ECTS I de følgende afsnit beskrives de enkelte kerneområders indhold og læringsmål Side 10 af 38

12 4.1. Indhold og læringsmål for Miljøforståelse Indhold Naturforståelse og miljøforståelse Miljøets kemi og mikrobiologi Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om væsentlige grundstoffers omsætning i og påvirkning af naturlige miljøer viden om forskellige organismers forekomst og forståelse for organismernes betydning i naturlige og menneskeskabte miljøer Færdigheder redegøre for væsentlige kemiske reaktioner i naturlige og menneskeskabte miljøer Kompetencer tilegne sig ny viden om natur- og miljøforhold anvende viden og færdigheder til at forstå miljøteknologiske problemstillinger Side 11 af 38

13 4.2. Indhold og læringsmål for Prøvetagning og laboratorieteknik Indhold Prøvetagningsmetodik og måleteknik Laboratorieteknik og analysemetoder Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om principperne for udtagning og analyse af forskellige typer miljøprøver forståelse for sammenhængen mellem prøveudtagning, analysemetode og dokumentation Færdigheder anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter, standarder og manualer indenfor miljøområdet gennemføre en miljøteknisk undersøgelse Kompetencer selvstændigt planlægge og gennemføre specifikke miljøtekniske opgaver Side 12 af 38

14 4.3. Indhold og læringsmål for Miljøteknologi Indhold Rensemetoder og processer Affald Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om og forståelse for miljøteknologiske principper for behandling af spildevand, affald, lugt og luft Færdigheder anvende metoder til rensning af spildevand, jord og luft formidle principperne bag affaldsbehandling og håndtering Kompetencer tilegne sig ny viden indenfor rensemetoder og affaldshåndtering indgå i samarbejde med andre faggrupper om løsning af driftsopgaver anvende viden og færdigheder indenfor affaldsområdet, herunder ny lovgivning i en struktureret sammenhæng Side 13 af 38

15 4.4. Indhold og læringsmål for Virksomhedens interne og eksterne miljø Indhold Miljøforbedringer Internt miljø Eksternt miljø Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om og forståelse for principperne for et godt arbejdsmiljø, herunder økonomiske hensyn viden om arbejdspladsens organisering, samarbejdsformer og samspil med omverdenen Færdigheder anvende dele af miljølovgivningen på praktiske forhold dokumentere forløbet af en sammensat miljøteknologisk udredning, herunder foreslå ændringer, med økonomiske overvejelser kommunikere og vejlede om miljøteknologiske forhold lede mindre grupper, herunder varetage miljøledelse i mindre virksomheder og organisationer Kompetencer deltage i problemformulering og problemløsning af miljøtekniske opgaver, i såvel studiemæssige som arbejdsmæssige sammenhænge tilegne sig ny viden indenfor relevant lovgivning Side 14 af 38

16 5. Obligatoriske uddannelseselementer Uddannelsen har 8 obligatoriske uddannelseselementer: 1. Naturforståelse og miljøforståelse (10 ECTS) 2. Miljøets kemi og mikrobiologi (10 ECTS) 3. Prøvetagningsmetodik og måleteknik (10 ECTS) 4. Laboratorieteknik og analysemetoder (10 ECTS) 5. Rensemetoder og processer 1 (10 ECTS) 6. Affald / Miljøforbedringer / Internt- og eksternt miljø 1 (10 ECTS) 7. Rensemetoder og processer 2 (5 ECTS) 8. Affald / Miljøforbedringer / Internt- og eksternt miljø 2 (15 ECTS) I alt 80 ECTS I de følgende afsnit beskrives de enkelte obligatoriske uddannelseselementers indhold og læringsmål Side 15 af 38

17 5.1. Indhold og læringsmål for Naturforståelse og miljøforståelse Indhold Stofkredsløb: CNPSO Biodiversitet Klima Overfladevand, grundvand og naturtyper Recipienter og belastning Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om væsentlige grundstoffers kredsløb i forskellige naturtyper viden om klimapåvirkninger af økosystemer viden om biodiversitet og den naturlige flora og fauna forståelse for forskellige recipienters sårbarhed/robusthed over for eutrofiering / belastning med forskellig miljøfremmede stoffer viden om naturbeskyttelse Færdigheder redegøre for stofkredsløb for C, N, P, S og O vurdere eutrofiering og belastning på forskellige recipienter Kompetencer tilegne sig ny viden om basale forudsætninger i miljøet anvende viden og færdigheder til at forstå miljøteknologiske problemstillinger i en afgrænset sammenhæng Side 16 af 38

18 5.2. Indhold og læringsmål for Miljøets kemi og mikrobiologi Indhold Almen, organisk og uorganisk kemi samt biokemi Mikrobiologi Miljøfremmede stoffer Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om almen, organisk og uorganisk kemi samt biokemi i relation til forståelse af miljøkemi viden om mikroorganismers struktur og funktion i naturlige og menneskeskabte miljøer viden om miljøfremmede stoffers effekter Færdigheder opstille og afstemme kemiske reaktionsskemaer redegøre for væsentlige miljørelaterede kemiske reaktioner anvende elementært stofkendskab i relation til analyseprincipper Kompetencer tilegne sig ny viden om kemi og mikrobiologi i relation til miljøforhold Side 17 af 38

19 5.3. Indhold og læringsmål for Prøvetagningsmetodik og måleteknik Indhold Udstyr, kalibrering og vedligeholdelse Måleteknik herunder onlinemåling Prøveudtagningsplaner Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om metodikker og procedurer for udtagelse af vand-, jord-, sediment- og luftprøver viden om metodikker og procedurer for udførelse af eksterne og interne miljømålinger forståelse for sammenhængen mellem prøveudtagningsmetodik og resultaternes validitet Færdigheder udvælge og anvende målemetoder foretage valg, betjening, kontrol/kalibrering og vedligehold af almindeligt forekommende måleudstyr Kompetencer selvstændigt udfærdige prøveudtagningsplaner til specificerede miljøteknologiske opgaver Side 18 af 38

20 5.4. Indhold og læringsmål for Laboratorieteknik og analysemetoder Indhold ph, titrering, Kvælstof, fosfor og organisk stof Mikroskopi Olie/miljøfremmede stoffer/tung-metaller Temperatur- og støjmålinger Laboratorieberegninger Statistik Kvalitetssikring/kvalitetsstyring Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om og forståelse af principperne for dokumentation af analysearbejdet Færdigheder udvælge og anvende analysemetoder, samt foretage valg, betjening, kontrol/kalibrering og vedligehold af almindeligt forekommende analyseudstyr foretage laboratorieberegninger, vurdere resultater - herunder anvende statistiske metoder, samt dokumentere eget arbejde i henhold til gældende kvalitetssikringsregler. anvende it i forbindelse med laboratoriearbejde, databehandling og rapportering Kompetencer selvstændigt planlægge, udføre og dokumentere forløbet af måletekniske miljøundersøgelse Side 19 af 38

21 5.5. Indhold og læringsmål for: Rensemetoder og processer 1 Indhold Spildevandsbehandling Biogasproduktion Emissionsreduktion Jordrensning Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om opbygning og forståelse af funktion af miljøteknologiske anlæg viden om nyeste teknologi indenfor rensemetoder og processer viden om processer og procesparametre Færdigheder foretage styring og regulering af renseanlæg opstille massebalancer for renseanlæg og biogasanlæg Kompetencer indgå i samarbejde om drift og optimering af anlæg til rensning af spildevand, jord og luft Side 20 af 38

22 5.6. Indhold og læringsmål for: Affald / Miljøforbedringer / Interntog eksternt miljø 1 Indhold Klassificering af affald Affaldsbehandling og deponi Livscyklusvurdering (LCA) Lovgivning/bekendtgørelser/vejledninger Arbejdsmarkeds- og virksomhedsorganisering Arbejdsmiljøledelse (OHSAS 18000) Kommunikation og arbejdsinstruktion Intern og ekstern kommunikation/grønt regnskab/co 2 regnskab/økonomi Miljøledelse (ISO14001/EMAS) Forvaltning og sagsbehandling Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om affaldsbehandling og -håndtering forståelse for principperne bag affaldsbehandling og -håndtering viden om nyeste teknologi viden om miljølovgivningen og miljøledelse viden om forskellige kommunikations- og formidlingsformer i virksomheden såvel internt som eksternt forståelse for betydningen af kommunikation og formidling viden om arbejdsmiljø og arbejdsmiljøledelse, herunder fysisk og psykisk arbejdsmiljø viden om virksomhedsøkonomi i relation til dokumentation af miljøtekniske tiltag viden om livscyklusvurdering Færdigheder håndtere og behandle affald efter gældende regler og retningslinjer formidle principperne bag affaldsbehandling og håndtering til alle medarbejdergrupper anvende it i forbindelse med informationssøgning, databehandling og rapportering opstille en overslagsberegning på en miljøforbedring kommunikere med medarbejdere i hele organisationen og andre samarbejdspartnere om miljøteknologiske forhold Side 21 af 38

23 Kompetencer på baggrund af viden og kompetencer tilegne sig ny viden indenfor affaldsområdet, herunder ny lovgivning Side 22 af 38

24 5.7. Indhold og læringsmål for: Rensemetoder og processer 2 Indhold Spildevandsbehandling Emissionsreduktion Jordrensning Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: N/A Færdigheder vurdere og vælge metoder til rensning Kompetencer tilegne sig viden om nye rensemetoder og processer Side 23 af 38

25 5.8. Indhold og læringsmål for: Affald / Miljøforbedringer / Interntog eksternt miljø 2 Indhold Affaldsbehandling og deponi Bæredygtighed Bedste tilgængelige teknik (BAT) Renere teknologi Miljømål og forretningsforståelse Arbejdsmarkeds/virksomheds organisering Arbejdsmiljø ledelse (OHSAS 18000) Kommunikation og arbejdsinstruktion Intern audit Intern og ekstern kommunikation/grønt regnskab/co 2 regnskab/økonomi Miljøledelse (ISO14001/EMAS) Forvaltning og sagsbehandling Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: forståelse for anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) Færdigheder anvende dele af miljølovgivningen på praktiske forhold dokumentere, vurdere og formidle ny viden, resultater og problemstillinger fra det miljøfaglige område til kolleger og andre samarbejdspartnere såvel interne som eksterne vejlede medarbejdere og andre samarbejdspartnere om miljøteknologiske problemstillinger lede mindre grupper, herunder varetage miljøledelse i mindre virksomheder og organisationer Kompetencer Anvende viden og færdigheder indenfor affaldsområdet, herunder ny lovgivning, i en struktureret sammenhæng Side 24 af 38

26 indgå i arbejdsfællesskaber på kvalificeret niveau med personer som arbejder indenfor miljøsektoren såvel med det interne som med det eksterne miljø deltage i forsknings-, udviklings- og rådgivningsarbejde inden for miljøområdet deltage i sagsbehandlingsarbejde i forbindelse med miljøområdet, såvel det interne som det eksterne på baggrund af viden og færdigheder tilegne sig ny viden indenfor internt og eksternt miljø, herunder ny lovgivning tilegne sig viden om udviklingen i bedste tilgængelige teknik (BAT) tilegne sig færdigheder i nye kommunikationsformer Side 25 af 38

27 5.9. Prøver i de obligatoriske uddannelseselementer Uddannelsen har 8 obligatoriske uddannelseselementer 1. Naturforståelse og miljøforståelse 2. Miljøets kemi og mikrobiologi 3. Prøvetagningsmetodik og måleteknik 4. Laboratorieteknik og analysemetoder 5. Rensemetoder og processer 1 6. Affald / Miljøforbedringer / Internt- og eksternt miljø 1 7. Rensemetoder og processer 2 8. Affald / Miljøforbedringer / Internt- og eksternt miljø 2 De 6 første obligatoriske uddannelseselementer dokumenteres med to prøver. De 2 sidste obligatoriske uddannelseselementer dokumenteres med en prøve. (Uddannelsens tredje prøve) I de følgende afsnit er de 3 prøver i de obligatoriske uddannelseselementer beskrevet Se oversigt over alle uddannelsens prøver i afsnittet Oversigt over prøver Første prøve Omfang Dele af de obligatoriske uddannelseselementer: Affald / Miljøforbedringer / Internt- og eksternt miljø Prøvetagningsmetodik og måleteknik Laboratorieteknik og analysemetoder Rensemetoder og processer Bedømmelseskriterier Prøven bedømmes efter 7-trinskalaen og har et omfang af 15 ECTS. Prøven er intern og består af en skriftlig del og en mundtlig del. Den mundlige og skriftlige del vægtes ligeligt. Side 26 af 38

28 5.11. Anden prøve (1. års prøven) Omfang Alt i de obligatoriske uddannelseselementer: Naturforståelse og miljøforståelse Miljøets kemi og mikrobiologi samt dele af de obligatoriske uddannelseselementer: Affald / Miljøforbedringer / Internt miljø / Eksternt miljø Prøvetagningsmetodik og måleteknik Laboratorieteknik og analysemetoder Rensemetoder og processer. Læringsmål for prøven Læringsmål for prøven er identisk med læringsmålene for de 6 obligatoriske uddannelseselementer. Dog er læringsmålene for den første prøve ikke med. Bedømmelseskriterier Prøven bedømmes efter 7-trinskalaen og har et omfang af 45 ECTS. Prøven er ekstern og skriftlig Tredje prøve Omfang Alt i de obligatoriske uddannelseselementer: Videregående Rensemetoder og processer Videregående: Affald / Miljøforbedringer / Internt miljø / Eksternt miljø Læringsmål for prøven Læringsmål for de 2 obligatoriske uddannelseselementer er identisk med læringsmålene for prøven Bedømmelseskriterier Prøven bedømmes efter 7-trinskalaen og har et omfang af 20 ECTS. Prøven er intern og består af en skriftlig del og en mundtlig del. Der gives én individuel samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af den skriftlige og den mundtlige præstation. Side 27 af 38

29 6. Sammenhængen mellem kerneområderne og de obligatoriske uddannelseselementer og tidsmæssig plasering Uddannelsen består af 4 kerneområder der har et samlet omfang på 80 ECTS-point. Kerneområderne er fordelt på 8 obligatoriske uddannelseselementer. Desuden er der valgfri uddannelseselementer, der har et omfang på 10 ECTS-point, et praktikforløb der har et omfang på 15 ECTS-point samt et afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTSpoint. Oversigt over ECTS sammenhængen mellem kerneområderne og de obligatoriske uddannelseselementer illustreres i nedenstående tabel: Tabel: Oversigt sammenhæng mellem obligatoriske elementer og kerneområder Kerneområder Obligatoriske uddannelseselementer Miljøforståelse Prøvetagning og laboratorieteknik Miljøteknologi Virksomhedens interne og eksterne miljø I alt Naturforståelse og miljøforståelse Miljøets kemi og mikrobiologi Prøvetagningsmetodik og måleteknik Laboratorieteknik og analysemetoder Rensemetoder og processer Affald / Miljøforbedringer / Internt miljø / Eksternt miljø Videregående Rensemetoder og processer Videregående: Affald / Miljøforbedringer / Internt miljø / Eksternt miljø 10 ECTS ECTS 10 ECTS ECTS - 10 ECTS ECTS - 10 ECTS ECTS ECTS - 10 ECTS ECTS 6 ECTS 10 ECTS ECTS - 5 ECTS ECTS 14 ECTS 15 ECTS I alt 20 ECTS 20 ECTS 20 ECTS 20 ECTS I alt 80 ECTS For beskrivelse af læringsmålene inden for de enkelte fag/moduler/projekter/temaer henvises til uddannelsens semesterplan, hvor læringsmålene for de enkelte fag/moduler/projekter/temaer er præciseret. Side 28 af 38

30 6.1. Tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet Fordelingen af elementerne på uddannelsen er således: semester: Obligatoriske uddannelseselementer: Naturforståelse og miljøforståelse (10 ECTS) Miljøets kemi og mikrobiologi (10 ECTS) Prøvetagningsmetodik og måleteknik (10 ECTS) Laboratorieteknik og analysemetoder (10 ECTS) Rensemetoder og processer (10 ECTS) Affald / Miljøforbedringer / Internt miljø / Eksternt miljø (10 ECTS) 3. semester: Obligatoriske uddannelseselementer: Videregående Rensemetoder og processer (5 ECTS) Videregående: Affald / Miljøforbedringer / Internt miljø / Eksternt miljø (15 ECTS) Valgfrie uddannelseselementer: (10 ECTS) 4. semester: Praktik (15 ECTS) Afsluttende projekt (15 ECTS) Fordelingen af kerneområderne på uddannelsen er således: Kerneområder 1. og 2. semester 3. semester Miljøforståelse 20 ECTS - Prøvetagning og laboratorieteknik 20 ECTS - Miljøteknologi 14 ECTS 6 ECTS Virksomhedens interne og eksterne miljø 6 ECTS 14 ECTS Side 29 af 38

31 7. Praktik Den studerende er under praktikken knyttet til én eller flere private eller offentlige virksomheder. I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Undervisningen foregår primært ved instruktion og vejledning samt ved at integrere læringsmålene i arbejdet. Praktikken kan danne grundlag for den studerendes afsluttende eksamensprojekt Omfang Praktikken har et omfang på 15 ECTS 7.2. Indhold Praksisnære problemstillinger Kommunikation 7.3. Læringsmål for praktik Viden og forståelse Den studerende har: viden om arbejdsopgaver indenfor det miljøteknologiske område forståelse for anvendelse af metoder, redskaber og værktøjer indenfor det miljøteknologiske område Færdigheder vurdere, løse og formidle relevante praksisnære miljøproblemstillinger, der er indeholdt i uddannelsesaftalen med praktikvirksomheden beskrive praktikstedets kommunikationskultur kommunikere med medarbejdere forskellige steder i organisationen om miljørelaterede emner Side 30 af 38

32 Kompetencer indgå i samarbejde med andre på tværs af profession og organisation om løsning af miljøteknologiske problemer håndtere relevante situationer og problemstillinger med en professionel tilgang indenfor det miljøteknologiske område Med udgangspunkt i og indenfor - ovennævnte læringsmål for praktikken, fastlægger den studerende, virksomheden og vejlederen fra uddannelsesinstitutionen i fællesskab mål for den studerendes læringsudbytte af praktikperioden, som efterfølgende er retningsgivende for virksomhedens tilrettelæggelse af den studerendes arbejde Antal prøver i praktikken Praktikken dokumenteres med én prøve Regler for gennemførelse af praktik Praktikperioden er placeret i starten af 4. semester. I praktikken har den studerende en praktikvejleder fra uddannelsesinstitutionen og en kontaktperson i virksomheden. Praktikken er som udgangspunkt at sidestille med et almindeligt fuldtidsjob (37 timer/ugentligt) med de krav til indsats, engagement og fleksibilitet, som den færdiguddannede må forventes at møde i sit første job. Der ud over skal den studerende anvende ca. 5 timer/uge til dokumentation af og refleksion over praktikken. Uddannelsesinstitutionen udpeger en praktikvejleder, som også fungerer som eksaminator for prøven i den skriftlige praktikrapport Praktikprøvens form og tilrettelæggelse I slutningen af praktikforløbet afleveres en skriftlig rapport på 4-7 normalsider. Rapporten skal indeholde refleksion og dokumentation for den opnåede læring. Rapporten udarbejdes individuelt. Side 31 af 38

33 7.7. Bedømmelse Læringsmålene for prøven er identisk med læringsmålene for uddannelseselementet praktik. Den studerende udformer en skriftlig rapport over praktikperioden, hvoraf det fremgår, hvorledes læringsmålene for praktikken er opfyldt. Rapporten bedømmes efter 7 trins skalaen. Prøven er intern. Såfremt bedømmelsen giver mindre end 2, skal den studerende udarbejde en ny rapport. Side 32 af 38

34 8. Det afsluttende eksamensprojekt Det afsluttende eksamensprojekt evalueres ved en ekstern prøve, som sammen med prøven efter praktikken og uddannelsens øvrige prøver skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Prøven består af et skriftlig og en mundtlig del, hvor der gives én samlet karakter. Prøven kan først finde sted efter, at uddannelsens øvrige prøver er bestået. Afsluttende eksamensprojekt har et omfang af 15 ECTS. Projektet skal have en varighed svarende til ca. 10 uger. Der skal afsættes tid til problemformulering, informationssøgning, praktisk arbejde, resultatbehandling og rapportskrivning Mål for prøven Det afsluttende eksamensprojekt skal dokumentere, at uddannelsens afgangsniveau er opnået, jf. uddannelsesbekendtgørelsen se afsnittet: Love og bekendtgørelser: Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en studerende skal opnå i uddannelsen og skal dokumentere, at uddannelsens læringsudbytte/ afgangsniveau er opnået, jf. uddannelsesbekendtgørelsen Se afsnittet: Love og bekendtgørelser. Uddannelsens læringsmål ses i afsnittet: Uddannelsens mål for læringsudbyttet Læringsmål for det afsluttende eksamensprojekt Målet er at den studerende kan Planlægge, gennemføre, efterbehandle og dokumentere en kompleks problemstilling i forhold til en konkret opgave indenfor miljøteknologiområdet Kommunikere projektet skriftligt Præsentere projektet mundtligt og indgå i diskussion derom 8.3. Krav til det afsluttende eksamensprojekt Det afsluttende eksamensprojekt skal dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Side 33 af 38

35 Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen. Den studerende skal arbejde selvstændigt med projektet og projektrapporten skal indeholde observationer fra den studerendes eget arbejde. I det omfang andre har bidraget med observationer skal det klart fremgå af rapporten. Det afsluttende eksamensprojekt skal som minimum fylde 20-normalsider og maksimum 25-normalsider. Bilagsdelen bør ikke overstige 25 sider Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt bilag tæller ikke med i det krævede antal sider. En normalside er 2.400/x tegn inkl. mellemrum og fodnoter. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt bilag tæller ikke med heri. Projektrapporten afleveres i 2 eksemplarer. Begge eksemplarer underskrives af den studerende. Øvrig relevant dokumentation kan medbringes til eksaminationen. Den mundlige fremlæggelse skal sammensættes og prioriteres som om det er en præsentation for en udvalgt gruppe Fortrolighed Hvis et projekt foregår på en virksomhed kan projektet være fortroligt. Såfremt projektet er fortroligt skal uddannelsesinstitutionen og censor gøres udtrykkeligt opmærksom derpå, idet der på forsiden af begge rapporter tydeligt skrives Fortrolig rapport. Rapporter over fortrolige projekter må ikke mangfoldiggøres uden virksomhedens og den studerendes tilsagn og censor returnerer rapporten til uddannelsesinstitutionen straks efter eksaminationen. Der kan ikke pålægges uddannelsesinstitutionen, eksaminator eller censor andre forholdsregler end ovennævnte Den mundtlige fremlæggelse og eksamination Den individuelle mundtlige fremlæggelse tager udgangspunkt i projektrapporten. Fremlæggelsen og eksamination skal foregå på dansk, svensk eller norsk. Side 34 af 38

36 8.6. Bedømmelse Prøven er ekstern og bedømmes efter 7-trinsskalaen. Prøven består af en rapport og en mundtlig del. Der gives én samlet karakter. Rapporten og den mundtlige del vægter lige meget. Bedømmelsen er en samlet vurdering af projektarbejdet såvel det skriftlige arbejde som den mundtlige fremlæggelse. Bedømmelsen omfatter herunder blandt andet en vurdering af de vedlagte bilags relevans og nødvendighed som dokumentation. Der lægges vægt på, at den studerende inddrager arbejdsmiljø og kvalitetssikring hvis relevant. Formulerings- og staveevne Stave- og formuleringsevne indgår i det afsluttende eksamensprojekt. Bedømmelsen er udtryk for en helhedsvurdering af det faglige indhold samt stave- og formuleringsevnen. Stave- og formuleringsevnen vægtes med 5 % af de 50 %, der vedrører den skriftlige del. Studerende, der kan dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til uddannelsen og stiles til lederen for uddannelse senest 4 uger før prøvens afvikling. Side 35 af 38

37 9. Oversigt over prøverne Nedenfor ses en oversigt over alle uddannelsens prøver. 120 ECTS Tidsmæssig Intern/ekstern Prøve fordelt på placering bedømmelse prøverne Bedømmelse Evt. studiestartsprøve 1-1. semester Intern Bestået/ikke bestået Første prøve semester Intern 7 trins skala Anden prøve (1. års prøven) semester Ekstern 7 trins skala Tredje prøve semester Intern 7 trins skala Valgfagsprøve/er semester Intern 7 trins skala Praktikprøve semester Intern 7 trins skala Afsluttende eksamensprojekt semester Ekstern 7 trins skala Samtlige prøver skal bedømmes enten bestået eller minimum have opnået karakteren 02 for at være bestået. Den studerende har ret til 3 forsøg pr. prøve. For studiestartsprøven dog kun 2. Beståede eksaminer kan ikke tages om. Eventuel studiestartsprøve er beskrevet i institutionsdelen af studieordningen De 3 prøver i de obligatoriske uddannelseselementer er beskrevet i afsnittet: Obligatoriske uddannelseselementer. Prøver i valgfri elementer er beskrevet i institutionsdelen af studieordningen Praktikprøven er beskrevet i afsnittet: Praktik. Prøven i det afsluttende eksamensprojekt er beskrevet i afsnittet: Det afsluttende eksamensprojekt 9.1. Deltagelse i prøver Første og Anden prøve, som den studerende skal deltage i inden udgangen af det 1. studieår, skal være bestået inden udgangen af den studerendes 1. studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen, jf. eksamensbekendtgørelsen. Se afsnittet om: Love og bekendtgørelser. I øvrigt henvises til studieordningens institutionelle del for Forudsætninger for at gå til eksamen deltagelsespligt og aflevering 1. En eventuel studiestartsprøve vil være beskrevet i den institutionelle studieordning. 2. Valgfag med tilhørende prøve(r) er beskrevet i den institutionelle studieordning. Side 36 af 38

38 10. Merit Institutionen kan godkende, at beståede uddannelseselementer eller dele heraf bestået ved en anden institution, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer eller dele heraf i nærværende studieordning. Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7-trins-skalaen ved den institution, hvor prøven er aflagt, og ækvivalerer et helt fag/modul/tema/element i nærværende studieordning, overføres karakteren. I alle andre tilfælde overføres bedømmelsen som "bestået" og indgår ikke i beregningen af karaktergennemsnit. Institutionen kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning. Ved godkendelse heraf anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Bedømmelsen overføres som "bestået". Den studerende har pligt til at oplyse om tidligere beståede uddannelseselementer, som må antages at kunne give merit Merit for valgfrie uddannelseselementer Beståede valgfri uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, som udbyder denne uddannelse såvel som andre uddannelser Forhåndsmerit Den studerende kan ansøge om forhåndsmerit. Ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet har den studerende pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. Ved godkendelse af forhåndsmerit anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om uddannelsen. Side 37 af 38

39 11. Dispensationsregler Uddannelsesinstitutionen kan fravige, hvad institutionen eller institutionerne selv har fastsat i studieordningen, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Institutionerne som udbyder miljøteknologuddannelsen samarbejder om en ensartet dispensationspraksis. Side 38 af 38

Studieordning for miljøteknologuddannelsen

Studieordning for miljøteknologuddannelsen Studieordning for miljøteknologuddannelsen 2013 Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology August, 2013 Indhold DEL 1: FÆLLES DEL... 4

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Studieordning 2014 Fælles del

Studieordning 2014 Fælles del Studieordning 2014 Fælles del Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder...

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

10. Dispensation... 20 11. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser... 20

10. Dispensation... 20 11. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser... 20 1 Indholdsfortegnelse Fælles del Indholdsfortegnelse... 3 Fælles del... 3 1. Uddannelsens struktur... 5 1.1 Uddannelsen reguleres af følgende love og regler... 5 1.2 Uddannelsens navn og dimittendernes

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, august 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Studieordning PBA softwareudvikling fælles del

Studieordning PBA softwareudvikling fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 1 2. Uddannelsens struktur... 2 3. Uddannelsens kerneområder... 2 3.1 Kerneområdet Udvikling af store systemer... 2 3.2 Kerneområdet Databaser for udviklere...

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.1 Revideret 04. februar 2014 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Studieordning E Designer uddannelsen Fælles del August 2015 IBA Kolding

Studieordning E Designer uddannelsen Fælles del August 2015 IBA Kolding Studieordning E Designer uddannelsen Fælles del August 2015 IBA Kolding IBA Kolding Skamlingvejen 32 6000 Kolding 1 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse 2 1.0 Studieordningens rammer 3 1.1 Ikrafttrædelsesdato

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

STUDIEORDNING Datamatikeruddannelsen

STUDIEORDNING Datamatikeruddannelsen STUDIEORDNING Datamatikeruddannelsen Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved September 2014 Indholdsfortegnelse FÆLLES DEL Indholdsfortegnelse FÆLLES DEL... 3 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning del 2-2014

Studieordning del 2-2014 Studieordning del 2-2014 Institutionsdel Datamatikeruddannelsen AP Degree in Computer Science Version 2.1 Revideret august 2014 Side 0 af 18 Indhold - Institutionsdel Indhold - Institutionsdel...1 1. Studieordningens

Læs mere

Studieordning for multimediedesigner

Studieordning for multimediedesigner Studieordning for multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelse inden for medie og kommunikation (multimediedesigner AK) Academy Profession Degree Programme in Multimedia Design and Communication Godkendt

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation BEK nr 639 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND UDDANNELSESPLAN IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk Februar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 3 4. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Institutionel del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Institutionel del Studieordning Datamatiker uddannelsen Institutionel del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Tidsmæssig placering af prøverne... 1 3. Rammer og kriterier for uddannelsens prøver... 1 3.1

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Studieordning for uddannelse i Energiteknologi (Energiteknolog AK) Version: 2015. Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog AK

Studieordning for uddannelse i Energiteknologi (Energiteknolog AK) Version: 2015. Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog AK Studieordning for uddannelse i Energiteknologi (Energiteknolog AK) Version: 2015 Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog AK August 2015 1. Udbydende institutioners adresser University College

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

AUTOMATIONSTEKNOLOG (AK)

AUTOMATIONSTEKNOLOG (AK) Studieordning for uddannelsen AUTOMATIONSTEKNOLOG (AK) Erhvervsakademi Dania Hadsten August 2014 Studieordning for uddannelsen til Automationsteknolog (AK) ved Erhvervsakademi Dania Godkendt af Rektor

Læs mere

Institutionsdel Studieordning Datamatiker 1.9.2014

Institutionsdel Studieordning Datamatiker 1.9.2014 Indhold 1. Tidsmæssig placering af prøverne... 2 2. Rammer og kriterier for uddannelsens prøver... 2 2.1 Førsteårsprøven - Prøven i det obligatoriske uddannelseselement Programmering, Systemudvikling,

Læs mere

Studieordning for Datamatiker

Studieordning for Datamatiker Studieordning for Datamatiker 2014 Erhvervsakademiuddannelsen (AK) Inden for informationsteknologi AP Degree in Computer Science August 2014 Side 1 af 33 Indholdsfortegnelse 1 Del 1 Fælles del.... 4 1.1

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.0 Revideret 20. august 2012 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

Studieordning professionsbacheloruddannelsen Produktudvikling og Teknisk integration Fælles del

Studieordning professionsbacheloruddannelsen Produktudvikling og Teknisk integration Fælles del Dokumentdato: 15. maj 2014 Dokumentansvarlig: JCK Senest revideret: 4. juni 2014 Senest revideret af: JCK Sagsnr.: Studieordning professionsbacheloruddannelsen Produktudvikling og Teknisk integration Fælles

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning Multimediedesigneruddannelsen fællesdel Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fællesdel udarbejdet af Landsnetværket

Læs mere

Studieordning 2014-2016

Studieordning 2014-2016 Studieordning 2014-2016 Byggekoordinator AP Graduate in Construction and Business, Construction Coordinator Revideret maj 2015 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1. Studieordningens rammer... 2

Læs mere

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation. Erhvervsakademi Sjælland (EASJ)

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation. Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) STUDIEORDNING Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Køge Campus Slagelse Campus Nykøbing August 2013 Indholdsfortegnelse Studieordningen...

Læs mere

Studieordning for professionsbachelor i innovation og entrepreneurship

Studieordning for professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Studieordning for professionsbachelor i innovation og Professionsbacheloruddannelsen i innovation og Bachelor s Degree of Innovation and Entrepreneurship Godkendt 25. august 2014 Områdechef Kirsten Ringgaard

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Version 1.2 Revideret 21. august 2013 (kiru)

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Version 1.2 Revideret 21. august 2013 (kiru) Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.2 Revideret 21. august 2013 (kiru) Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Institutionel del Studieordning E designer August 2015

Institutionel del Studieordning E designer August 2015 Institutionel del Studieordning E designer August 2015 University College Nordjylland 1/15 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Tidsmæssig placering af prøverne... 3 3. Rammer og kriterier

Læs mere

Studieordning for installatør (AK) Installatør. Studieordning

Studieordning for installatør (AK) Installatør. Studieordning Installatør Studieordning August 2014 1. Studieordningens rammer... 3 1.1 Ikrafttrædelsesdato... 3 1.2 Overgangsordninger... 3 1.3 Læsevejledning... 3 2. Optagelse på uddannelsen... 4 3. Uddannelseselementer

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Studieordning August 2014

Studieordning August 2014 Studieordning August 2014 Indhold 1 Studieordningens rammer... 3 1.1 Ikrafttrædelsesdato... 4 1.2 Overgangsordninger... 4 1.3 Læsevejledning... 4 2 Optagelse på uddannelsen... 5 2.1 Krav til uddannelse,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk.

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk. Studiefremdriftsreformen på SDU I begyndelsen af 2013 præsenterede regeringen den nye SU-reform: Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet. Reformen blev senere på foråret 2013 vedtaget af folketinget,

Læs mere

Studieordning 2014-2016

Studieordning 2014-2016 Studieordning 2014-2016 Professionsbachelor i Innovation og entrepreneurship Bachelor of Innovation and Entrepreneurship September 2014 e Side 0 af 39 Indhold Fællesdel 1. Studieordningens rammer... 4

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Praktikophold 2010. Til den studerende

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Praktikophold 2010. Til den studerende Datamatiker & Pba i Softwareudvikling Praktikophold 2010 Til den studerende Erhvervsakademiet Lillebælt, Boulevarden 48, 7100 Vejle 1 Indholdsfortegnelse Side 1. Formål med praktikophold... 1 2. Hvem finder

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 9, stk. 2, 12, stk. 1 og 2, 17 stk. 4, 21, stk. 2 og 22, stk.1 i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Studieordning for erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK)

Studieordning for erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Studieordning for erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens rammer 4 1.1. Ikrafttrædelsesdato 4 1.2. Overgangsordninger 5 2. Optagelse

Læs mere

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Gældende fra 1. september 2014 Arkitektskolen Aarhus. Juni 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål... 2 Adgang og indskrivning...

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato 24. februar 200 Ernæringsassistent Udstedt af det faglige udvalg for ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve IBC International Business College Kolding Aabenraa Som afslutning på din elevuddannelse skal du op til en fagprøve. Fagprøven skal løses som en opgave, beskrives i et projekt/rapport og færdiggøres inden

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

EKSAMENSGUIDE VED PÆDAGOGUDDANNELSEN MIDT-VEST

EKSAMENSGUIDE VED PÆDAGOGUDDANNELSEN MIDT-VEST EKSAMENSGUIDE VED PÆDAGOGUDDANNELSEN MIDT-VEST januar 2012 INDHOLD Prøven på 4. semester: Individ, institution og samfund Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 20...4 International modul... 7 Prøven på 5. semester:

Læs mere

STUDIEORDNING Installatøruddannelsen (AK)

STUDIEORDNING Installatøruddannelsen (AK) STUDIEORDNING Installatøruddannelsen (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Nykøbing Falster 2014-2015 0 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Studieordningens rammer... 7 2.1 Læsevejledning... 7 2.2 Oversigt

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

Studieordning for International Hospitality Management

Studieordning for International Hospitality Management Studieordning for International Hospitality Management Professionsbachelor i International Hospitality Management Bachelor s Degree Programme in International Hospitality Management Godkendt 25. august

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Studieordning for finansbachelor INSTITUTIONSDEL UCN 2014-2018. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor INSTITUTIONSDEL UCN 2014-2018. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor INSTITUTIONSDEL UCN 2014-2018 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.0 01.09.2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Byggekoordinator. (Byggeri og Business) August 2014

Byggekoordinator. (Byggeri og Business) August 2014 Byggekoordinator AK (Byggeri og Business) August 2014 Revision af 26.02.2015 Indhold 1. Studieordningens rammer... 3 1.1. Ikrafttrædelsesdato... 4 1.2. Overgangsordninger... 4 2. Optagelse på uddannelsen...

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen ved UC Lillebælt - Læreruddannelsen i Jelling gældende for årgang 2006 og tidligere årgange (gammel læreruddannelse) 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2011

Studieordning for laborantuddannelsen 2011 Studieordning for laborantuddannelsen 2011 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science September 2011 Indhold INDHOLD... 2 DEL

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Midlertidig studieordning

Midlertidig studieordning Midlertidig studieordning Biblioteksassistentuddannelsen Danmarks Biblioteksskole 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Uddannelsens formål... 4 Adgangsbetingelser... 4 Uddannelsens struktur og omfang...

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Udstedelsesdato: 19. juni 2008 Udstedt af det faglige udvalg for skorstensfejer-uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 144 af 29. februar 2008

Læs mere

Erhvervsakademi Sjælland. Studieordning. i innovation og

Erhvervsakademi Sjælland. Studieordning. i innovation og Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship August 2015 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 Studieordningens rammer... 3 1.1. Studieordningens ikrafttrædelsesdato...

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Studieordning 1 Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag 3 2. Uddannelsesinstitution 3 3. Samarbejde 3 4. Adgangskrav 3 5. Læringsudbytte

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Fysioterapeutuddannelsen, Psykomotorikuddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland d. 11.12.2014 MODULBESKRIVELSE Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Forår 2015 Professionsbachelor i fysioterapi,

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

11. Deltagelsespligt og modulrækkefølge Den studerende skal deltage i de fastlagte og målrettede teoretiske undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulernes tema og centrale fagområder med henblik

Læs mere

Studieordning for. Akademiuddannelse (AU) uden profil

Studieordning for. Akademiuddannelse (AU) uden profil September 2007 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) uden profil (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Indledning... 4 3 Fælles regler og

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I AFSÆTNINGSØKONOMI

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I AFSÆTNINGSØKONOMI 1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I AFSÆTNINGSØKONOMI 2000 2 1. GRUNDLAG HD uddannelsen i Afsætningsøkonomi er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere