Oktober 2013 Årgang 42 nr. 4 ISSN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oktober 2013 Årgang 42 nr. 4 ISSN 0905-1635"

Transkript

1 Oktober 2013 Årgang 42 nr. 4 ISSN EMANUEL i fuld fart på jagt efter AMRIT. Fra årets TS uddannelse- og træningssejlads i uge 26. Foto: Mads Knudsen, AMRIT

2 REDAKTIONEN: Redaktør: Andrea Gotved, Silkeborggade 10A, st. th, 2100 København Ø Redaktion: Nis Olsen, Slotsvej 12, Holbæk Jens Riise Kristensen, H/F Sundbyvester 2300 København S jens.riise.k@gmail.com Grafiker: Claus Lidbjerg, Søndertoften 178, 2630 Taastrup ts.grafiker@gmail.com Annoncer: Se under sekretariatet næste side TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE: Formand: Lauge Damstrup Brøndum, c/o Ring-Andersens Skibsværft, Frederiksø, 5700 Svendborg teamdamstrup@gmail.com Næstformand: Merete Ettrup, Slotsvej 12, 1, 4300 Holbæk merete.ettrup@gmail.com Kasserer: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk kasserer@ts-skib.dk Bestyrelsesmedlem: Alexander Feirup, Brunsgårdvej 1, Nørlem 7620 Lemvig alexlist@hotmail.com Bestyrelsesmedlem: Karsten Heide, Dalbyvej 35, Nr. Dalby, 4140 Borup karstenheide@mail.dk Bestyrelsesmedlem: Annette Dres Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 København S annettedres@hotmail.com Bestyrelsesmedlem: Sara Deleuran, Virksundsvej 62, 8831 Løgstrup, , saradeleuran@gmail.com 1.Suppleant: Jan Christensen, Ny Hagestedvej 51, 4532 Gislinge emma-anne-jan@jubii.dk 2.Suppleant Mads Knudsen, Havnepladsen 14, 0023, 4720 Præstø, , gaffelsejl@gmail.com Revisor: Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov kirsten@hjort.eu Revisor. supp.: Poul Pilegaard, Brolæggerstræde 20, 4300 Holbæk poulpilegaard41@gmail.com TS-LOKALFOLK: Nordjylland: Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 67, 9000 Aalborg br@math.aau.dk Djursland: Torben Kirkegaard, Silkehalevej 18, 8400 Ebeltoft / t.kirkegaard@mail.dk Limfjorden: Karl O. Tousgaard, Stenøre 16, Stenøre, 7884 Fur / tousgaard.fur@fibermail.dk Østjylland: Vacant Sønderjylland: Maria Heebøll, Årøsund Havn 24, Årøsund, 6100 Haderslev heeboell@ .dk Ribe og Vadehavet: Vacant Østfyn: Vacant Vestfyn: Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart jgsnug@profibermail.dk Sydfyn: Poul Erik Simonsen, Katterød Mark 7, 5600 Faaborg, / pouleriksimonsen@hotmail.com Nordsjælland: Ingelise Brandt, Krondrevet 36, 3140 Aalsgaarde ingelise@brandt.mail.dk Vestsjælland: Flemming Olsen, Hallenslevvej 31, 4281 Gørlev / kirstflem@gmail.com Sydsjælland Mads Knudsen, Havnepladsen 14, 0023, 4720 Præstø, , gaffelsejl@gmail.com Isefjord: Henning Sanderhof, Sleipners Plads 5, 3650 Ølstykke / hejesoka@hus.dk Køge Bugt: Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 4600 Køge / veritas5pak@live.dk Kbh. Chr. Havn: Anvar Tollan, Overgaden Oven Vandet 44, st K anvar@post.tdcadsl.dk Kbh. Nyhavn: Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S eric.erichsen@3f.dk Lolland: Benny Jacobsen, Løjtoftevej 3, 4900 Nakskov galleybenny@gmail.com Falster: Henrik Andersen, Kongsnæstoften 7, 4850 Stubbekøbing gretheoghenrik@gmail.com Bornholm: Poul Forum Sørensen, Grønnegade 3, 3700 Rønne / pfs@traebaade.dk TS - Repræsentanter i Skibsbevaringsfonden: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk kasserer@ts-skib.dk Sven Irgens-Møller, Kirkegade 2, Jebjerg, 7870 Roslev sim@skivephs.dk REPRÆSENTANT I EMH: Nis-Edwin List-Petersen Møllevænget 19, Hostrupskov, 6200 Aabenraa nis-edwin@list-petersen.dk FORSIKRING: Dansk System Assurance KONSULENTER: Restaurering: Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 35, 4720 Præstø (hverdage 8-16) Knob, stik og splejs: Werner F. Nielsen, Mølstrupvej 70, 7480 Vildbjerg

3 Samarbejde er fremtiden for TS Formanden har ordet, af Lauge Damstrup TS-sekretariatet v/lis Jensen Stendyssen Kirke Hyllinge Telefon: Ekspedition af alle annoncer - dvs. medlemsannoncer (vises i bladet kun som en henvisning til hjemmesiden) og betalingsannoncer. TS-hjemmeside: www. ts-skib.dk Webredaktør: Merete Ettrup (se bestyrelsen side 2) Medlemskontingent for 2012, kr. 350, - Ungdomskontingent u. 25 år, kr. 150, - Alle interesserede kan blive medlem. Benyt indmeldelsesformularen på hjemmesiden. Foruden medlemskontingentet betales kontingent for fartøjer, der er optaget på fartøjslisten som flg: Joller og åbne både under 2 BRT kr. 0, - Fartøjer mellem 2 og 13, 9 BRT kr. 300, - Fartøjer mellem14 og 19, 9 BRT kr. 600, - Fartøjer mellem 20 og 49, 9 BRT kr. 900, - Fartøjer over 50 BRT kr. 1200, - For at få glæde af TS-havneordningen kræves betalt fartøjskontingent og samtidig visning på fartøjet af årsmærkat og jomfrustander. Deadline til Årbogen er 22 november 2013 Det er en umådelig stolt formand som igen kan mærke fremtiden og glæden ved de gamle skibe. Efter en fantastisk sommer hvor vi drev Fyn rundt, men havde besøg af politikere og erhvervsfolk som så, følte og lyttede til hvad vi TS kan i forening og samarbejde. Jeg var blevet inviteret til Hajkutter træf i Nysted, og holdt her et indlæg for ca. 40 erhvervsfolk, der lyttede og havde en forståelse for hvad et samarbejde mellem erhvervslivet og TS kunne udvikle sig til. Ved samme arrangement holdt Holger Bellgardt, direktør for Hanse Sail, et oplæg, hvor han fortalte om svimlende beløb som 20 mil i fortjeneste til Rostock og erhvervslivet der. Spørgelysten hos publikum var stor, og der er helt klart en beundring for TS og forståelse for de problemer vi har. Det er da positivt og dejligt. Så op med topsejlet og find kursen frem mod bedre tider. Samarbejde er fremtiden for os i TS. Vi kan så meget, og jeg er glad for at de to Venstre politikere Flemming Damgaard Larsen og Kim Andersen begge foreslog et møde i nær fremtid, hvor vi kunne få lov til at fremkomme med vores ideer om fremtiden. En fremtid hvor vi måske kan tjene vores penge til hjælp til skibenes bevarelse ved at arbejde for erhvervslivet ved reklame fremstød og events osv. Hvor ville det være flot at fylde den lille havn ved udenrigsministeriet med skibe, så de indflydelsesrige gæster til ministeriet kan mærke stemningen og duften af fortid og sømandskab. Eller sende ti smukke smakkejoller til Brasilien og lave opvisning i sejlads og sømandskab, mens det danske fodboldlandshold spiller VM, og hele verden kan se en dansk smakkejoller og nogle friske og glade unge som med stolthed fremviser brugen af en sprydstage. Selvfølgelig vil det koste, men indtjeningen skal gå til de skibe som deltager aktivt og derved er ringen sluttet med at pengene er med til at bidrage til Danmarks fremtid. 3

4 Medlemsmøde HUSK Medlemsmøde i Ebeltoft - lørdag den 26. oktober søndag den 27. oktober Foto: Egon Hansen Kursus i fundraising. Kurset henvender sig til alle, der ønsker at øge indsatsen for at skaffe midler til vedligeholdelse m.v. af eget skib. Det omfattende program indeholder både undervisning i at skaffe midler, projektformulering, ideudveksling og meget mere. Derfor er der deltagerbetaling, - og tilmelding med forudbetaling. Initiativtager til kurset er TS-lokalmand i Nyhavn, Eric Erichsen. Milliarder af fondskroner venter på gode skibs-ideer. Ekspert i at skaffe fonds-millioner vil hjælpe TS-medlemmerne med at udvikle og beskrive projekter på efterårets medlemsmøde. Eksperten er Leif Bloch Rasmussen, der bl.a. underviser i fondssøgning på Copenhagen Business School, CBS. Forhenværende sekretariatsleder Ib Hansen, Finansforbundet, vil facilitere gruppearbejdet under kurset. For at minimere deltagernes udgifter i forbindelse med medlemsmødet/kurset i fundraising mest muligt er der etableret mulighed for gratis overnatning i hængekøje på Fregatten Jyllands banjedæk, eller på eget liggeunderlag; - på liggeunderlag evt. også i de ansattes kantine (Kystens Perle). Du medbringer bare selv køjetøj og evt. liggeunderlag. Anden overnatningsform er fortsat for egen regning. Mere information samt tilmelding på 4

5 Der er så meget, der er svært at forstå af Lauge Damstrup Som ny formand for TS troede jeg naivt på, at den linje, som formanden i samarbejde med bestyrelsen havde aftalt at arbejde efter, også blev holdt, men der tog jeg fejl. Før jeg blev valgt som formand besluttede jeg, at de mange års splittelse og misforståelser mellem TS og Skibsbevaringsfonden (SBF) skulle være et af de forhold, jeg ville arbejde med. Det skulle være slut, og jeg ville arbejde på at forbedre forholdet; vi kæmper jo for samme sag, om end ikke altid med samme mål og midler. Det er efter min mening Ole Vistrups og Jes Kromans fortjeneste, at der er blevet skaffet den store og betydningsfulde finanslovsbevilling til skibsbevaringen på 1,8 mio. kr. i fire år. Flot arbejde som rigtig mange af os vil få glæde af, og jeg er glad for at kunne sige, at TS har bidraget med positive indspil under processen; det er et udtryk for netop det samarbejde, jeg ønskede mig. Nu har SBF så fået ny formand, Sven Irgens-Møller, der er udpeget af TS til fondens bestyrelse., men som ved at stille op til formandsposten har arbejdet direkte imod holdningen i TS-bestyrelsen. I TS stod vi for den holdning, at TS skulle støtte SBF og hjælpe så godt vi kunne, og jeg personligt stod op på TS-generalforsamlingen og lovede at støtte SBF og det flotte arbejde, som Ole Vistrup havde oparbejdet; der var en begyndende optimistisk spire. Og så er der en af vore egne udpegede, der stiller sig i spidsen for at vælte den afgåede formand Ole Vistrup stik imod min og bestyrelsens holdning. TS-bestyrelsen skal i nærmeste fremtid drøfte, hvordan vi i fremtiden kan undgå, at vore udpegelser ender op i det stik modsatte af, hvad TS holdning er. Sven burde jo på et tidligt tidspunkt have meldt ud, at han i SBF-bestyrelsesarbejdet ikke så sig i stand til støtte TS holdninger. Så kunne vi have forholdt os til, hvordan vi skulle tackle den situation. Og ligesom vi i TS har behov for at vurdere vores udpegelsespolitik, gør jeg mig også nogle tanker om, hvorvidt sammensætningen af Skibsbevaringsfondens bestyrelse er tilfredsstillende set fra et TS-synspunkt set fra beløbsmodtagernes side. Jeg kan forstå, at det er de museumsudpegede medlemmer af SBF, der med deres stemmer har sikret formandsskiftet 5 i fonden. Og på den ene side er museumsfaglig ekspertise nødvendig i SBF s bestyrelse for at sikre, at pengene går til reel og ærlig kulturbevaring. Men skal der på den anden side være flere museumsfolk end brugere i SBFs bestyrelse? Som jeg forstår det, har de museumsudpegede bestyrelsesmedlemmer i SBF IKKE bidraget til at skaffe den firårige ekstrabevilling i hus. Flere museer har egne skibe, og vedligeholdet af disse finansieres i høj grad af fondsansøgninger og i nogle tilfælde også af statslige bevillinger. Så tror da pokker, at de ikke bidrager til at skaffe flere penge til SBF, for de reserverer meget naturligt deres kontaktnet, deres gode argumenter, og deres ansøgninger for deres egne projekter/skibe. Men når så 600 TS-fartøjers ejere, som vender hver en krone, og som for manges vedkommende sidder med en kæmpe gæld, ser hvor lidt museerne rent faktisk får ud af pengene, ligger frustrationen lige under overfladen. De ser en BONAVISTA, som indtil videre vel har slugt hen ved en 30 mio. kr., men som stadig mangler adskillige millioner i at blive færdig, og som der ikke ligger nogen anvendelsesplan for. De ser fyrskibet GEDSER REV, som har fået sin anden restaurering, og som nu langsomt kan forfalde for tredje gang, fordi der kun er én (1) mand ansat til at vedligeholde GEDSER REV, sluppen RUTH, galeasen ANNA MØLLER og prammen i Nyhavn. Så er det, jeg tænker, at når nu museumsfolkene dels ikke bidrager til at skaffe flere penge til SBF og heller ikke har nogen fantastisk track record med hensyn til at håndtere egne skibe, hvorfor skal der så være så mange af dem i SBF s bestyrelse? Ville det ikke være mere rimeligt med en fifty-fifty fordeling af pladserne? Så ville der stadig være museumsfaglig ekspertise i SBF, og samtidig ville der måske også være nogle flere, der vil arbejde aktivt for bedre vilkår for skibene. Jeg skal på høflig vis ønske Sven og SBF tillykke med den nye formandspost og udtrykke ønsket om et godt fremtidigt samarbejde. Men jeg glemmer ikke, hvad der gik forud, og efter min mening er samarbejdet mellem TS og SBF sat flere år tilbage.

6 Hvorfor er det svært at forstå? Et forsøg på svar til Lauge Damstrups indlæg af Sven Irgens-Møller Jeg er overrasket og forvirret over Lauges indlæg, - afspejler det en bestyrelsesbeslutning som ikke er refereret eller kommunikeret til mig, eller afspejler det formandens personlige holdning, og ikke mindst: hvorfor skal debatten føres her? Fakta: Sven Irgens-Møller blev i juni 2013 valgt som formand for skibsbevaringsfondens bestyrelse. Sven Irgens-Møller er forstander på Produktionshøjskolen Marienlyst, som har mange maritime aktiviteter og fartøjer. Sven har tidligere været selvstændig erhvervsdrivende, herunder med træskibsværft i Aalborg. Han har ombygget og sejlet med snurrevodskutteren Neptun. Har været personligt medlem af TS i en årerække. Deltager i en række sejladser med drivkvasen Akita. Skibsbevaringsfondens bestyrelse er på nuværende tidspunkt sammensat af følgende personer: Egon Hansen udpeget af TS Lene Floris udpeget af Nationalmuseet Mikkel Kühl udpeget af søfartsmuseerne Nanna Folke Olesen udpeget af fiskerimuseerne Ole Vistrup udpeget af søfartsmuseet på Kronborg Thomas Højrup Suppleret af bestyrelsen Sven Irgens-Møller udpeget af TS En stor del af fondens bestyrelsesmedlemmer har samtidig relation til fartøjer der er medlem af TS:Hjalm, KDL lodsbåden, Nørgaard P, Anna Elise, Dreyfus, Akitia mfl. Skibsbevaringsfonden har et sæt vedtægter, og en forretningsorden. I forretningsordenen er der 2 punkter af særlig interesse for det der er svært at forstå : 1: 3.3 Uanset om et bestyrelsesmedlem er udpeget af en udpegningsberettiget organisation eller institution eller anden instans, eller om bestyrelsesmedlemmet er udpeget af den siddende bestyrelse, skal bestyrelsesmedlemmet alene varetage Skibsbevaringsfondens interesser og ikke f.eks. den udpegende organisations, institutions eller anden instans eller egne faglige interesser. 2: 6.7 Samtlige oplysninger såvel skriftlige som mundtlige som deltagerne i bestyrelsesmøder modtager fra Skibsbevaringsfonden, skal betragtes som fortrolige 6

7 Hvert år konstituerer bestyrelsen sig med en formand og en næstformand, ved skriftlig hemmelig afstemning. I år blev det TS udpegede medlem Sven Irgens-Møller valgt, og afløste dermed Ole Vistoft der er udpeget af søfartsmuseet på Kronborg. Lauge skriver: Jeg kan forstå at det er de museumsudpegede medlemmer af SBF, der med deres stemmer har sikret formandsskiftet i fonden. Da afstemningen er hemmelig, og da bestyrelsens forhandlinger er tavshedsbelagte, undrer det mig at Lauge kan fremsætte sin påstand vedrørende hvem der har stemt på hvem. Da jeg blev udpeget af TS sidste år, var det med henblik på at styrke skibsbevaringen, - i tæt samarbejde med alle aktører, herunder både private og offentlige fartøjsejere. Jeg oplever ikke et skel imellem museumsudpegede medlemmer, og medlemmer udpeget af andre organisationer, - vi arbejder alle ihærdigt imod det fælles mål, og vi værdsætter alle den store indsats fondens direktør og tidligere formand har gjort med henblik på at skaffe flere midler. Skibsbevaringsfonden håndterer i år mere end 5,3 millioner kroner. Begrebet ordentlighed og gennemsigtighed i beslutninger, procedurer og dispositioner er af stor betydning for mig. Jeg har i det sidste års arbejde brugt en del ressourcer på dette emne, i tæt samarbejde med andre medlemmer af bestyrelsen. En formand vælges i en demokratisk proces, fordi et flertal mener at vedkommendes værdier og erfaring vil være til gavn for bestyrelsesarbejdet i det kommende år. Det er den nye formands opgave, at inddrage hele bestyrelsens viden og erfaringerherunder den afgående formands. Spørgsmålet om hvorfor et flertal har valgt en formand som er udpeget direkte af TS, fremfor en formand, som er udpeget for museet for søfart, - mener jeg er et internt bestyrelsesanliggende, og derfor ikke hører til i en offentlig debat. Jeg forstår ikke Lauges udmelding om at samarbejdet imellem TS og SBF er sat flere år tilbage, og vil derfor opfordre TS bestyrelse og formandskab til at vi mødes og taler om vores fælles visioner i en fremadrettet konstruktiv dialog. Jeg beklager Lauges mistænkeliggørelse af de museumsudpegede medlemmer, og dermed også den afgående formand. Jeg synes det er uklædeligt og upassende. Jeg skal for en god ordens skyld ønske TS tillykke med at for første gang i skibsbevaringsfondens 25 årige historie, er det en af TS udpegede medlemmer der er formand for SBF bestyrelse, -lad os bruge det til styrkelsen af samarbejdet og det fælles mål fremover! 7

8 Møller & Jochumsen, et nystartet bådebyggeri Af Johannes Armbjørnsen Jeg er på vej til Refshaleøen i København, for at besøge noget så usædvanligt som et nystartet bådebyggeri og se deres første nybygning, en 14 fods lynæsjolle. Bådebyggeriet hedder Møller og Jochumsen og er omtrent et halvt år gammelt. Ture Møller og Erik Jochumsen har taget springet fra deres faste stillinger og er startet op i det gamle værft på Refshalevej 340. Jeg har igennem en del år haft lejlighed til at følge Ture og Eriks arbejde på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Her har Ture arbejdet i 16 år og Erik i 5 år. De har blandt andet arbejdet med at vedligeholde og renovere Vikingeskibsmuseets og Nationalmuseets bådesamling og skibe. Mest interessant, i TS sammenhæng, er nok antallet af nybygninger Ture og Erik har bag sig. Her er der få bådebyggere i deres alder der har bygget så mange brugsbåde fra nyere tid. Startende i den lave ende med en mosespram, to fejøpramme, en pram til en lokal fisker i Roskilde, to norske pramme, en limfjordssjægte, fire syttenfods frederikssundsjoller, to lynæsjoller og en fejødrivkvase. Hertil kommer at Ture og Erik har været med til at bygge krigsskibet Havhingsten, en kopi af et af Skuldelevfundene, samt flere andre kopier af fortidens skibe. Det er derfor med spænding og forventning at jeg går ind på gårdspladsen til bådebyggeriet. Værftsbygningen ligner et knapt så dyrt byggeri fra 30 erne og ser helt rigtigt ud. Ved kajkanten ligger flere både og mindre skibe. Her er rigelig med dybde til større skibe og miljøet er lidt Klondyke agtigt på den pioneragtige måde, med både flotte husbåde og igangværende private renoveringsprojekter i varierende grader af færdiggørelse. Bådebyggeriet Da jeg træder ind på bådebyggeriet står Ture og er ved at lægge sidste hånd på et par årer til den nybyggede Lynæsjolle. Vi hilser og jeg bliver budt på kaffe og rundvisning. Jeg kender jo bådebyggerne fra Roskilde og har taget kringle med, der bliver aldrig takket nej til kage... Inde på bådebyggeriet er det som om tiden har stået stille, men alligevel ikke. Flertallet af de stationære maskiner og det gamle egetræsskrivebord på den lille platform ved vinduet ud mod havnen har mellem fyrre og firs år på bagen. Men en ny båndsav og en pc er på 8 skrivebordet er sammen med en del moderne håndmaskiner, nye investeringer. Her mødes tradition og nutid uden nogen videre dikkedarer, adgangskrav; funktionalitet og kvalitet. På væggene blander nye byggeskabeloner sig med gamle skabeloner og halvmodeller. Dette bådebyggeri er så typisk et lille dansk værft som de kommer. Lige inden for dobbeltporten står en meget smuk nybygget lynæsjolle på 14 fod, Emily. Jeg har en aftale med Ture og Niels, kunden, om at få lov at testsejle Emily, når den er søsat, for bedre at kunne beskrive den. Så vi vender tilbage til båden i andet afsnit af denne historie. Til venstre Erik Jochumsen, til højre Ture Møller En kongeligt privilegeret båd Da Ture har vist omkring dukker en kunde, Morten Milthers, op og vi falder i snak. Han fortæller at han faktisk var den første kunde hos Møller og Jochumsen. Morten inviterer om bord på sin båd, ANNA af Bøgeskov. Båden er fra 1928 og Morten har gennem de sidste cirka 16 år arbejdet med en renovering af båden, den sidste kongeligt privilegerede ostebåd fra Frederiksholms Kanal! Her går det op for mig at jeg genkender båden! Jeg har som dreng har været om bord

9 med min mormor og købe ost -det er den sidste ostebåd, den skal du se og de har en god gammelost!. Morten fortæller at han valgte at få foretaget den sidste etape af renoveringsarbejdet hos Møller & Jochumsen, fordi at de gjorde et godt og ordentligt indtryk. Det har også betydet en del for Morten at værftet samarbejder med en dygtig skibselektriker, N J Service og en motormand, Appels Motor, der også har virksomhed på samme matrikel. Senest er der kommet en smed til, som kompagnon til elektrikeren. Her var altså mulighed for at få lavet alt samme sted. Vi ser på det arbejde bådebyggeriet og elektrikeren har udført og Morten er meget rosende omkring både arbejdets udførelse og samarbejdet med bådebyggeriet. Da rundvisningen er slut venter jeg lidt på om der kommer et men. Det gør der ikke, Morten smiler blot og ser tilfreds ud. Hvad kan Møller & Jochumsen tilbyde som bådebyggeri Tilbage på værkstedet spiser Ture og jeg kringle ved høvlebænken, me ns han lægger sidste hånd på de lette, knastfrie årer til jollen. Jeg spørger hvad de kan tilbyde som bådebyggeri og svaret kommer uden tøven, kvalitet og faglighed. Vi skal leve af vores rygte og derfor må vi have tilfredse kunder. Værftet har således ordrer fra danske skibe og fra flere af de norske skoleskibe. Da jeg spørger til eventuelle nybygninger er det tydeligt at se, at vi her kommer ind på noget som er interessant. Byggenummer 1 fra Møller og Jochumsen, EMILY, ses her færdig bordlagt i eg på eg Ture fortæller at de selvfølgelig har en del erfaring med at bygge kopier af brugsbåde, ud fra for eksempel Christian Nielsens opmålinger, men at de også meget gerne bygger en traditionel båd og tilpasser den til kundens behov Den Lynæsjolle de er ved at lægge sidste hånd på, er netop et eksempel på dette. Her har Ture og Erik skullet forholde sig til flere ting og ønsker fra kunden, Niels side. For det første skulle båden kunne ligge for svaj ud for den lavbundede nordside af Tuse Næs, Lammefjorden. Båden skulle kunne tages op og ned af en trailer af én person, og det første indtryk af jollen er da også netop lethed. Den skulle også være meget stabil, da det er en del år siden at Niels har sejlet og han også gerne ville kunne tage venner eller børnebørn ud at sejle. Her er der virkelig tale om et stort ansvar, et ansvar der virker godt placeret hos Ture og Erik. Bådebyggeriet virker, på mig, som et reelt og godt stykke værktøj der har ligget glemt, støvet og inaktivt hen i mange år. I dét øjeblik hånden lukker sig om det, støvet blæses væk og værktøjet vejes i hånden, er det igen klar til mange års arbejde, til at skabe noget igen, at fortsætte hvor man engang slap. Netop sådan er det vel med bådebyggeriet. Ture og Erik, der er gået fra at være lærlinge, så svende og nu mestre på eget værft, er klare til at fortsætte en tradition, at bruge stedet til dets egentlige formål. Dét bliver spændende at følge Testsejlads med Emily I dag skal jeg endelig ud at se hvordan den nybyggede Lynæsjolle, Emily, opfører sig på vandet. Der er gået næsten to måneder siden jeg så båden stå helt ny på Møller & Jochumsens bådebyggeri. Jeg har bedt min gamle ven, Freddy Fasting om at komme med. Han kender Erik og Tures både og var ikke svær at overtale. Vi har sejlet sammen i gennem de sidste 20 år og han er den ondeste rorgænger jeg kender. Derfor sejler jeg kun nødigt mod ham i en kapsejlads, hvad jeg selvfølgelig ikke vil indrømme når Freddy hører det. Jeg ved også at han og jeg forstår hinanden, når vi snakker om en båd. Da vi kommer ned til vandet, ved Tuse Næs, ser vi Emily ligge for svaj i eftermiddagssolen, knapt hundrede meter ude. Den ligger fint på vandet og læner sig lidt fremad. 9

10 Springet og bredden er det første vi lægger mærke til. Det første er smukt, vellykket. Fribordet er ikke højere end det netop bør være. Bredden er mere end hvad vi er vant til at se på de Christian Madsen Lynæsjoller, vi mest ser på fjorden. Jeg har dog set billeder af lynæsjoller der er bredere end Madsens joller og mener at det også ser godt ud. Jeg kommer til at tænke på Svalen fra Hjarbæk, eller Dreyfuss, begge store både der har sejlet på Isefjorden. Jeg ved også at Ture har valgt at båden skulle en god bæring, da Niels, bådens ejer, gerne ville at man kunne være tre eller fire mand om bord og i øvrigt ikke har sejlet siden sin ungdom. Det er vanskeligt at bygge de brede både med rejste stævne og få så pænt et resultat. Nu er spørgsmålet så hvordan den balancerer, tager søen, og slipper den. Vi har kaffe, chokolade og waders med ned til vandet og går og småhakker på hinanden. Det betyder ikke noget og jeg ville først blive bekymret den dag Freddy ikke svarede igen, eller havde en rap kommentar, det er nu engang sådan vi altid har gjort. Vi kommer ud til båden og jeg går om bord. Da jeg bevæger mig rundt i båden er den som et stuegulv og jeg fristes til at se HVOR godt den egentlig bærer. Da jeg er alene i båden og står på essingen, med 100 kg kampvægt, har båden stadig 10 cm fribord, af de oprindelige ca. 35. Ligesom Rolls Royce fabrikkerne tørt underdriver om deres bilers ydeevne, må jeg sige om jollens bæreevne; Den er tilstrækkelig Vi finder sejlene i sejlposen og får let klædt båden på. Sejlene, fok og storsejl, er pæne, godt håndværk fra Sejlmager Hansens Eftf. Da vi skøder dem og slipper svajbøjen, står de med en god facon og et sejlcenter der er hvor det skal være. Vinden er let og fra nordnordvest den første halve sømil. Derefter går den i nordvest og øger til 5-8 m/s. Båden har ligget for svaj på 60 cm vand og vi kan altså ikke EMILY 10

11 sætte stiksværdet fra starten, men må krydse ud uden. Der er ikke ballast i båden endnu, så det er lidt spændende hvad slags højde vi kan vente os. Jeg ved fra Ture at han har rejst kølbordene lidt, netop for at kunne krydse ind eller ud fra den lavbundede kyst og for at få et lidt skarpere indløb. Det virker. Både i den lette luft vi starter i, og i også senere da vi får en mere jævn luft. Båden holder, uden stiksværdet, en højde der ville være acceptabel i enhver 14 fods jolle. Forskellen er den at Emily er bred, ikke har ret meget køl og kun stikker 20 cm, flot! Jeg overlader roret til Freddy og flytter mig frem og i læ. EMILY for svaj Med en jolle på 14 fod er vægtfordelingen lige så vigtig som hvordan du skøder eller styrer. Freddy kommenterer at jollen er hurtig. En anelse luvgerrig, men ikke for meget. Vi spidser op, piner den, vender hurtigt, sejler halvvind og skøder helt ind, lænser og bommer, prøver alt af. Jollen opfører sig smukt. Vi prøver også årerne, der er lavet særligt til Emily, og er godt tilfredse. De er lette, stærke og har ikke for brede åreblade. Lommen på åren er klædt med kraftigt mørkt læder, har en stopperring for oven der holder den på sin plads og den passer godt i tolderen. Jo, med dem kan man ro langt, og ud af de fleste vanskeligheder. Båden virker letroet og er retningsstabil. Da vi har tilstrækkelig dybde eksperimenterer vi med stiksværdet. Det kan sættes i flere dybder og er faset skråt af på den ene kant, fra vandlinjen og ned til det forreste trediedelspunkt i bunden af sværdet. Det er altså udformet så at man vender den mindsteflade fremad, når man ikke har presset fra klyveren på forskibet, og altså kun sejler med fok og storsejl. Har man klyveren oppe vendes den rette kant a f sværdet fremad, så at man opvejer presset på forskibet og holder en god balance i båden. Umiddelbart er det ikke nogen voldsom forskel vi mærker og vi er ærgerlige over ikke at have mere vind, mere sø at presse båden med. En GPS kunne afsløre hvad stiksværdet har gjort for at mindske afdriften, men her er vi enige, vi vil ikke sidde med næsen ned i et instrument når vi sejler en jolle. Jeg mener at kunne mærke og se afdriften aftage med stiksværdet og det står enhver, der måtte være uenig, frit for at bygge en kopi af båden og gentage eksperimentet! Vi har som sagt ikke nogen grov sø, men den sø der er, pakker sig ud til siden, uden at komme over stævnen og det er lovende. Det tegner altså til at båden ikke er nogen vandso, et udtryk jeg lærte af en ældre fisker på Orø, om både der stamper og tager meget vand ind over stævnen. Til foråret får jollen også klyver og topsejl. Vi tænker at den nok vil balancere smukt og gå som et skud, men det må vi se til den tid. Da vi vender om og sejler tilbage til svajbøjen, reber Freddy storsejlet, mens jeg sidder til rors. Vi vil se hvor nemt det er at rebe båden. Han fører tampen af halslinen op i rebkovsen på forliget, tilbage ned i halskovsen, stikker ud på faldet, skrænser 11

12 sprydstagen med ned en anelse mere end nødvendigt. Så haler han tot i halstampen og skubber sprydstagen op på plads. Derefter kommer halstampen en tur rundt masten og han binder et dobbelt halvstik på halslinen, mellem halsklampe og halskovs. Samtidig med dette tager jeg storskødets tamp igennem rebkovsen i agterliget og begynder at knytte de rebbånd jeg kan komme til. Det er enkelt og tager ikke mere end mellem et og to minutter, men det SKAL også kunne gøres hurtigt i en jolle. Er man ikke fortrolig med at rebe sin jolle bør man måske se at blive det, mens man har godt vejr at øve i Vi opdager at en ting er smuttet i oprigningen. Lidselinen er splejset på en gang for lavt, i kovsen under faldkovsen. Faldbarmen falder altså lidt ud sammen med sprydstagen, når der er rebet, men det er en detalje, der nemt rettes op på. I øvrigt er der ikke nogen detaljer i rigningen at pege fingre ad, og det er da pænt af en ny båd. Vel inde igen fortøjer vi og pakker sejlene på masten, Niels har ringet og sagt at han tager en tur når vi er kommet ind. Vi kredser lidt om båden, tager lidt billeder, rører ved en detalje her, kigger på båden i vandlinjen, kan ikke helt løsrive os, er ikke færdige med båden og ville egentlig gerne bare sejle en tur mere. Det er vel sådan det skal føles når en båd gør det den skal. I land byder Niels på kaffe og vi tre sidder og snakker om lidt af hvert, har ikke så travlt med at snakke båd, som en rar ting der kan gemmes lidt og kun bliver bedre af det. Da jeg endelig spørger Niels om hvad der fik ham til at bestille en Lynæsjolle, bygget specielt til ham, fortæller han; Jeg sejlede meget Juniorbåd som ung mand, men har ikke sejlet siden. Da jeg bor i Roskilde kom jeg ofte nede på Vikingeskibsmuseets havn og så her de nye joller der blev bygget dernede. Her så jeg Luna, en nybygget Lynæsjolle, bygget af Ture. Efter en tid snakkede jeg med ham og Søren Nielsen, direktøren for museumsværftet. Det kunne ikke lige lade sig gøre at få Ture til at bygge båden på museet, hvad jeg ellers gerne havde set. Han var jo ved at starte Møller & Jochumsen op sammen med Erik. Så måtte båden bygges i København. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle bestille, men fik tillid til Ture og sammen bestemte vi de vigtige ting. Type, dybgang, længde, vægt, sejlføring, skulle kunne trailes, skulle også bruges til at sætte garn, flad dørk til en overnatning i ny og næ, og så videre. Jeg valgte at stole på Ture og han fik frie hænder.. Niels virker afslappet og glad når han fortæller om dette. Hvis han har været bekymret for resultatet kan det i hvert fald ikke mærkes nu. Niels forklarer også at han følte at han ikke ville være endnu en efterlønner med en stor dyr motorcykel. Han ville have noget han kunne dele med sin kone, sine venner, sine børn og børnebørn. Han havde tidligere en fladbundet glasfiberbåd af samme størrelse som Emily, som han og hans sønner har været ude at fiske i nogle gange fra sommerhusgrunden på Tuse Næs. De var dog aldrig trygge eller glade ved båden, men lysten til at komme ud på vandet var der jo Da jeg spørger ham om hvordan venner og familie har reageret på ideen om båden smiler han skævt; Min kone fik det faktisk at vide på en sjov måde. Da vi fejrede min tres års fødselsdag inviterede jeg også Ture. Han går pænt hen og hilser på min kone og siger -Ja, det er altså mig der er bådebyggeren!. Her så min kone lidt forvirret ud og kom hen til mig og spurgte til hvad dette handlede om. Så kunne jeg jo fortælle hende at jeg havde bestilt en båd, og at Ture var i gang med at bygge den. Hun spurgte, har vi råd til det? Og jeg fortalte hende, at det har vi da. Og så var den ikke længere. Hun er meget glad for båden, nu.. Efter en tid siger vi farvel til Niels. Vi har aftalt at få sejlet sammen i noget mere vind og at komme og være med, når der kommer klyver og topsejl til foråret. En ting at glæde sig til. Imens jeg har forsøgt at samle trådene til denne historie er der et par ting der er gået op for mig. Tanken har jo strejfet mig at en Lynæsjolle der ikke er bygget efter en opmåling af et gammelt forlæg måske ikke var en helt rigtig Lynæsjolle. Men her må man jo netop sande at det forholder sig lige omvendt. Jeg selv og mange andre har omhyggeligt genskabt én eller flere kopier af oprindelige både. Men det er og bliver kopier. At, som Ture, bygge en båd ud fra det lokale farvand og den lokale bådtype, kundens ønsker, evner og behov, sådan som det engang har været hverdag for bådebyggere, dét er at bygge en rigtig Lynæsjolle. Den anden ting der går op for mig er at både iblandt passer rigtigt godt sammen med deres ejere, som nu for eksempel Niels og Emily Johannes Ambjørnsen, Roskilde Link: mollerogjochumsen.dk 12

13 På gyngende grund? Af Sten Lykkebo Foto: Mads Knudsen Uddannelses- og træningssejlads i uge 26. Fire gode skibe AMRIT, BONA GRATIA, EMANUEL og MARTHA mødtes i Kerteminde med ca. 35 deltagere om bord. Deltagere med meget forskellige forudsætninger, lige fra den helt uprøvede til erfarne søfolk. ombord bliver jo ofte udført pr. rutine, uden den nødvendige kommunikation, så det krævede store anstrengelser, at komme væk fra den dårlige vane. En god øvelse, som jeg gerne vil anbefale til mange skibe! Vi var heldige med vejret. En god vind drejede ganske bekvemt, så vi kunne komme helt rundt om Fyn. Der var så tilpas meget af den, at vi havde god brug for at diskutere, planlægge samt fordele de forskellige funktioner i forbindelse med havnemanøvrene i god tid før. Sejladsen indebar også en natsejlads ned gennem Lillebælt. Det var en ny oplevelse for mange deltagere, og der blev ivrigt diskuteret fyrlinjer, fyrkarakterer og lanterneføring. Formålet med sejladsen var, at gøre deltagerne mere fortrolige med sejlads. At gøre passive passagerer til aktive medsejlere. Alt for mange af vores skibe sejler rundt med besætninger, der godt nok hiver i snore, gør rent og laver mad, men i øvrigt ikke er med i andre faser af sejladsen. Målsætningen med ugen var, at inddrage deltagerne i alle dele af sejladsen. Lige fra sejladsplanlægningen, overvejelse af havnemanøvrer til navigation og sejltrim. Vi havde en spændende uge. Meget var nyt. Både for mange deltagere, men også for nogle af skipperne. Arbejdsmåder ombord måtte nyovervejes undervejs. Mange af funktionerne Undervejs fik vi også øvet praktisk sømandskab. Der blev undervist i splejsning og takling, og der blev øvet i at kvejle tovværk og i at kaste trosser i land samt i brug af kasteline. Meget af det, som nogle tager for givet, men som er forholdsvis fremmed land for andre. Vi fandt også ud af, at vi næste gang skal lave en ordbog over mange af de ord, der bliver slynget rundt med. Lidt teori kom der også med. Vi havde oplæg om navigation og om vejrsystemer. Efter en uge skiltes vi i Svendborg. Mange deltagere gav udtryk for, at de havde lært meget. Det var der også flere skippere, der havde! Med lidt justering, er det helt klart en model, der kan genbruges i de kommende år. Jo flere seriøse håndværkere vi får uddannet, jo flere gode ambassadører har skibene og TS. 13

14 Ter MITTErnes intermezzo med den organiserede sejlskibsverden. Af: Mads Gadegaard Efter i små fem år at have været med til at forhindre arven i at forsvinde ud i ingen ting, er den lille jagt MITTE af Faaborg, tidligere Troense, blevet bragt tilbage i en stand som gør at den nu kan sejle og bruges til det den er tænkt til; nemlig at nyde livet og bringe folk tættere sammen. En mangeårig drøm om at få mulighed for at deltage i sejladsen Fyn Rundt begyndte så småt at blive virkelig tilbage i sommeren 2012 da min hustru og jeg havde besluttet at gifte os for anden gang, altså bare lige så hun var på den sikre side. Til dette bryllup vol. 2.0 nu med gæster var det et inderligt ønske fra bruden, at MITTE blev brugt som rekvisit i stedet for en tur i en karet efter en lugtende krikke. Af hensyn til det logistiske når man bor på Ærø er det jo lettest at holde bryllup på Tambohus kro i Limfjorden, specielt når svigerfamilien kommer fra fjeldet, nærmere bestemt Norges land. Det skal her tilføjes, at sandheden skal søges og findes ikke så særligt langt fra kysten på netop denne egn. Til et bryllup hører jo også en bryllupsrejse, og denne havde 14 den stærkt overvurderede gom fået lov at bestemme hvor og hvornår turen skulle løbe af stablen, og da førnævnte havde en rute og et tidspunkt der lå tæt op af et i forvejen velrenommeret arrangement, blev det til at MITTE blev meldt til Fyn Rundt (den rigtige) i Specialklassen, hvilket passede meget godt med besætningens baggrund. Forventningen var høj og tidsrammen stram da Mitte blev hentet til Marstal i uge 29 for at få den sidste gang udenbords maling og blive rigget til kapsejlads. Der blev malet og lakeret og ordnet afløb i kabyssens håndvask, der blev isoleret maskinrum, lånt et håndsvingsdrevet tågehorn, lavet T-shirts med tryk på, provianteret flydende og en smule fast proviant. Der blev lagt en vindertaktik, som nogen vidst endte med at glemme hjemme på køkkenbordet. Kort sagt blev der gjort alt for at vi kunne leve op til dette års motto: Vi må ikke gå ned på udstyr. Onsdag, tre dage inden afgang mod Korsør, kom turens største benspænd; som en kold og klam vinterdag hvor solen ellers skinnede fra en skyfri himmel, modtog vi beskeden om at vores nevø Kiam, på 1½ år, havde fået konstateret leukæmi, altså blodkræft. Kamelen der her skulle sluges var så og sige større end dem livet vanligvis byder en på. Dette rykkede en hel del ved vores planer, da Kiams mor og min svigermor skulle have ankommet torsdag eftermiddag for at passe vores 2 børn. Efter en del modne overvejelser og kommunikation frem og tilbage mellem Norge og Marstal holdt vi en rådslagning i familien. Det blev besluttet, at fordi vi efterhånden havde involveret en halv snes mennesker og at jeg kun havde en uges ferie tilbage, i hvilken Kiam skulle modtage kemo og derfor ikke ville være til at besøge alligevel og efter at have talt med Kiams far Espen blev det til, at jeg skulle sejle for Kiam og fejre livet. MITTE med alle sejl sat inklusive det forvoksede viskestykke under bommen Foto: Steffen Bach

15 Det blev lørdag og min bedre halvdel pakkede Volvoen og trillede nordover for at være der for hendes søster og hendes familie de næste to og en halv uge. MITTE var lastet og gjort søklar til en dags sejlads mod Korsør. Overstyrmand Steffen mønstrede og der blev drukket en afgangs Riga inden fortøjningerne blev kastet los og vi væltede ud i den lange orm af lystsejlere der kom gennem Sønderrenden som perler på en snor, hvilket fortsatte op gennem Rudkøbingløbet. Skulle der nu sidde nogle hedninge og undre sig over hvad en Riga består af, så er det dråber Riga Balzams i et dramglas og derpå overhældes en ukrydret snaps helst Brøndums. Denne drik bliver også kaldt for en Marstalbitter og den har sågar sin egen hymne; Rigaens Pris. Besætningen som skulle bestå af ene Marstallere, omend ikke fuldblods ud i tredje generation men i hvert fald hjemmehørende, ville af hensyn til det der kaldes indkomstrelateret beskæftigelse dukke op henover ugen startende med søndag hvor Overstyrkvinde Marie og skibsrederens datter Søsterlystig, også kaldet Karen ville mønstre. Vi lagde til kaj i Korsør og efter lidt frem og tilbage endte vi under Guanotårnet hvilket var et fyrtårn der var overskidt med mågelort og dette skulle der senere komme en lille disputs ud af, med kameraholdet til manden med den usandsynligt store næse hvis navn vi ikke nævner. Det skal nævnes at den tid MITTE har været i familiens eje har hun aldrig båret et fuldt stel sejl og derfor var der også lidt travlt inden afgang fra Korsør da topsejlet skulle slåes under, så det kunne give lidt ekstra fart. En ekstra lille krølle på den historie er, at jeg aldrig selv har sejlet med topsejl, så det var med en hvis form for spænding, at jeg blev tildelt ansvaret for at føre en 11 meter jagt med over hundrede kvadratmeter sejl. Afgang fra Korsør blev til endnu en sjov oplevelse med manden med den usandsynligt store næse hvis navn vi ikke nævner, da han med sit fine hvide skib valgte at begynde at presse os op mod kajen hvor alle tilskuerne stod og så på. Næsen råbte da også noget omkring godt sømandskab og gode tv optagelser hvortil der lavmælt blev svaret et lidt grovere synonym for linselus. Ingen vind var der masser af om mandagen, så alle kludene røg op for første gang og der blev en ormegård af den anden verden, tovværk over alt. Turen til Korshavn blev til en god dag med ny viden om hvordan MITTE sejler og da vi nåede Korshavn var der da også et par velmente og tiltrængte observationer fra nogle af de andre skibe, der siden gav os endnu mere fart og højde. Hvem og hvor besætningen havde hørt fra, at der angiveligt skulle være Hawaii-fest på ELSA MARGRETHE og GULDBORGSUND glider hen i det uvisse, men selvom hviletidsskemaet lyste et sted mellem orange og rødt blev det besluttet, at hækjollen skulle på vandet og vi skulle til Hawaiifest. For ikke at skulle sejle frem og tilbage mere end én gang, skulle det først undersøges om vi alle fire kunne være i jollen uden at den sank under os? Halvandet bord oven vande og rolige, meget rolige åretag fik os frem og tilbage uden yderligere panikanfald, og der var endda overskud til en lille æresrunde omkring dommerskibet til stor morskab for dettes besætning. Halvanden bord og ro i båden, så går det nok Foto: Laurits Nielsen Efter en god nats søvn er der jo ikke noget som en god brunch med røreæg, bacon, små pølser, frisklavet espresso, juice og en lille Riga. Som sagt så gjort, festmåltidet blev indtaget på vej ud af Korshavn mens at der blev lagt taktik. Havde det nu ikke været for at vi krydsede startlinjen cirka et kvarter efter starten gik, havde dagens resultat måske blevet endnu flottere, men med alle sejl sat plus et forstørret viskestykke der hang under bommen og luftede sig, skød vi nu en ganske god fart og det blev opdaget at Søsterlystig faktisk var ret god til at sidde og passe rorpinden, nok fordi hun - modsat skipper - kan koncentrere sig om den samme ting i mere end to minutter. Æbelø blev nået og det blev til en fjerde plads som vi faktisk kunne være temmelig stolte af, men samtidig var det også et 15

16 vink med en vognstang om at gøre sig gældende i kampen om podiepladser kunne vi glemme alt om, så det blev besluttet at fairplay konkurrencen var dér vi havde en lille chance for at høste lidt frugter. I Middelfart havde skibsrederen, også kendt som halvanden meter ballade, med frue meldt sin ankomst for at inspicere skib og besætning og nyde en god aften i det fantastiske vejr. Grillen blev startet op på kajen og overstyrmand Mark der lige var mønstret, et par dage senere end oprindeligt planlagt. MITTEs velvoksne Riga Balzams i den personificerede galionsfigur Foto: Jay Brun Jensen Der var på samme tid ikke længe til, at aftenens fairplaykonkurrence skulle afvikles og derfor blev det enstemmigt besluttet af skipperen selv, at Mark skulle udgøre MITTEs bidrag. Startende med lidt modvilje, blev han dog med lettere truende overtalelsesmidler drejet ned i vores personificerede galionsfigur bestående af en flaske Riga Balzams som gik fra ide til kostume, cirka tyve minutter i konkurrencestart. Der var super mange flotte bidrag, men det der ifølge dommerkomiteen gjorde at vi vandt, var at vi faktisk kunne hælde de mørke søde dråber fra toppen af vores galionsfigur og skænke dommerne en lille øjenåbner. Da vinderne var blevet udråbt ville jubelen ingen ende tage, specielt ikke blandt besætningen og det endte da også med at blive en helt lille god fest i Middelfart gamle havn. Næste morgen, efter at fortøjningerne var blevet kastet los, blev der foruden vores sejl også hejst det ærøske flag. En marstallerjagt med marstallere som besætning må vel også føre det ærøske flag? Vi gjorde det i hvert fald og det blev da også bemærket af MIRA III af Middelfart som kom agtenfra rundt Gals Klint og ud af deres højtalere kunne vi høre guiden ombord bemærke at: den lille hvide jagt med det grønne agterspejl fører det ærøske handelsflag hvilket mange skibe har gjort i hundredvis af år til stor glæde og jubel ombord. Efter at BRITA LETH uheldigvis fik fisket startmærket og derved forlænget startlinjen faktisk helt til Assens, skulle dagens etape vise sig at blive en hård nød at knække, da der var absolut vakuum over Lillebælt. For at beskrive hvor skiftende vinde eller mangel på samme der var til stede; kunne man en overgang se to skibe på samme kurs, med et halvt hundrede meter imellem sig, have vinden ind fra henholdsvis styrbord og bagbord, men det der gjorde det specielt var, at de begge sejlede på en halvvind. Denne etape blev da også den hvor færrest af de deltagende skibe gennemførte, hvilket også gjaldt MITTE. Efter en tiltrængt dukkert med tilhørende afvaskning i sæbe, faktisk turens første, blev det tid til at bjærge sejlene og steame mod Assens. Overstyrmand Søren med sine nye solbriller og overstyrkvinde Sofia mønstrede så snart vi klappede kajen, og det blev selskabet absolut ikke ringere af. Efter lidt tid kom en noget hæs hjælpedommer Jacob over for at høre om det var muligt at overtale den stærkt overvurderede skipper, også kendt som Mads motormund, til at være sprechstallmeister i dagens fairplay dyst. Det med de hæse stemmer på dommerskibet viste sig senere på turen at stamme fra den frygtede VHF bacille, der ved for megen brug får folk til at miste stemmen, heldigvis var det kun den ene radio på PIA der var inficeret og budskaberne gik da for det meste også klart igennem. Så med blomstret skjorte og min rosenhjelm på hovedet blev deltagere og tilskuere ført igennem dagens udfordring, der var at få skudt hovedet af Willemoes med en kasteline. Dagen blev sluttet af med et festfyrværkeri der stod flot til de mange master der ragede op i nattehimlen. Følg med i næste nummer når det berømte cross the T bliver udøvet på ELSA MAGRETHE, hvad skibets hækjolle bliver døbt og den følgende dåbsfest, hvad port-pagne indeholder og besætningens hyldest til den gamle marstalfærge. 16

17 Skibsbevarinsfonden orienterer Af Jes Kroman Skibsbevaringsfonden har taget hul på budgetåret med det glædelige budskab, at der i de næste fire år er flere penge på budgettet end de tidligere år. Det lykkedes, som de fleste sikkert ved, at få en ekstrabevilling på 4 x 1.8 mio. kr. til Fondens arbejde via årets finanslov. Der er ingen tvivl om, at denne ekstrabevilling vil have betydning for de små værfter, som jo i forvejen er hårdt presset af skibenes dårlige økonomi og samtidig manglen på små fiskefartøjer, der jo i stor stil er blevet hugget op i de seneste år. Vi har overfor politikerne argumenteret med, at de ekstra penge vil betyde beskæftigelse, og det ønsker vi mere præcist at dokumentere. Derfor udsender vi nu en henvendelse til de værfter, der laver arbejde på de støttede opgaver, således at vi kan få dokumenteret helt præcist, hvad den beskæftigelsesmæssige effekt er, af de arbejder der igangsættes. Denne dokumentation kan så anvendes i det fremadrettede arbejde med at skaffe flere penge til skibene. Dampisbryderen BJØRN, der er bygget i 1908, var i år Skibsbevaringsfondens store formidlingsprojekt under sejladsen Fyn rundt. Det skete i et tæt samarbejde mellen Skibsbevaringsfonden, TS og organisationen Fyn Rundt. Og det hele blev muliggjort via stor økonomisk støtte fra Kulturregion Fyn. Det var et større puslespil at få alt til at gå op i en højere enhed, og måske i virkeligheden også et for stort projekt for Bjørnebanden, som jo skulle sejle skibet. De havde allerede en gang været afsted til Tall Ship arrangement i Fredericia og havde lige inden Fyn rundt været til dampskibstræf i Flensborg. Men det lykkedes, og der kom rigtigt mange gode oplevelser og erfaringer ud af dette projekt. Skibet blev anvendt til presseskib og vi havde desuden politikere med. Resultatet var en del omtale i medierne og på den politiske front var arrangementet en stor succes, som var med til at åbne nogle døre for det fremtidige arbejde. Også helt almindelige mennesker fik mulighed for at sejle med, og skibet blev fremvist for rigtigt mange mennesker i de forskellige havne. 17 Men også Bjørnebanden, som er skibets besætning, fik en del erfaringer, som der kan arbejdes videre med. Efter 30 års restaureringsarbejde er det sin sag pludselig at skulle gå fra at agere restaureringsteam til at fungere som en velfungerende skibsbesætning. Jeg er sikker på, at mange andre skibsprojekter har gjort denne erfaring. Men det endte med at blive en stor oplevelse for alle de ombordværende, som ikke på forhånd havde nogen som helst ide om, hvad det var for nogle oplevelser, de ville få på Fyn rundt, og heller ikke hvad det var for et fællesskab, de ville blive en del af. Men sejladsen var ikke mange timer gammel, før end de andre skibes besætninger var ombord på BJØRN, og Bjørnebanden var inviteret på øl og fællessang på de andre skibe. Kulminationen på det hele var, da BJØRN under festmiddagen fredag aften, af Skibsbevaringsfonden, blev udnævnt til Historisk monument. Der var ingen af de ombordværende, som vidste, at det skulle ske. Det var et ganske rørende øjeblik, som kun blev større, da samtlige festdeltagere istemte den omdelte helt nyskrevne Bjørne-sang. Der forstod Bjørnfolkene endelig, at de er del af noget større. Og det er jo i virkeligheden det det hele handler om: fællesskabet. Det er fællesskabet der er betalingen for mange års hårdt og ofte ensomt slid på skibene. Inden BJØRN blev udnævnt til Historisk monument havde LILLA DAN fået overrakt det synlige bevis på, at også dette fartøj er erklæret Historisk monument. LILLA DAN er et uhyre veldrevet og velholdt skib. Ja, vil nogen mene, de har jo også en velbetalt og dygtig besætning til at klare de der små ting. Men det gør dem jo ikke mindre kvalificerede til at modtage denne hæder. Deres dygtighed kan jo netop være noget for andre at stræbe efter. Og hvad der ikke mindst er vigtigt her, så er det jo en hæder til rederiet Lauritzen, som på trods af krisetider holder liv i dette fine skib, til glæde for os alle. Det skal vi forstå at værdsætte. Rederiet skal vide, at vi er stolte af dem og værdsætter deres arbejde med at bevare Danmarks sejlende kulturarv.

18 Manden der opmåler både Af Simon Bordal Hansen Når man kommer fra danske vande, åbner Blekinges skærgård sig ved Karlshamn og bliver stadig mere skærgårdsk, til den kulminerer ved den Karlskrona, en gang den svenske flådes magtbastion. Men så lidt længere mod øst er det forbi, det går mod nord op gennem Kalmarsund. Og her skal man være på udkig. Kysten er vanskelig. Også ud for det gamle fiskerleje ved Björknäs, nogle svenske mil op ad kysten. Ser du skibene i horisonten, siger Bertil og peger ud over det flade vand. De holder sig derude, og vi kigger på et trekantet sejl langt væk. Men før var det her en vigtig havn, både for bønderne og fiskerne og så dem der havde magten. Vi står bogstavelig talt på kanten til Østersøen, helt ude ved Bertils sjöbod. Mere malerisk kan det ikke blive. Ved den lille stenmole ligger to små både, hvide med lidt gråt, hvor man aner et stænk af grøn umbra i linoliemalingen. Helt som traditionen vil det på disse kanter. Døren ind til boden er åben, og derinde står en snipa, en nybygning med brede spejlskårne bord af eg, og en umiskendelig duft af linolie og trætjære når ud til os. Vi vender tilbage til dette særsyn. Han måler for skønheden Jeg er taget på tværs af Sydsverige, fordi jeg måtte finde ud af, hvem manden med det gode svenske navn Bertil Andersson er. Hvem giver sig til at opmåle og tegne gamle træbåde gennem fyrre år uden at få en krone for det? For det er det han gør, Bertil Andersson, og til dato er det blevet til 107 af slagsen, alt sammen nedfældet i de sirligste og mest præcise tegninger, lige til at bygge efter. Jamen, det er jo en bra fråga siger Bertil. Hvorfor gør jeg det? Vi sidder i den fine stue, hvor der bydes på god kaffe med varme kanelbullar og mandelkage. Mens han giver sig tid til at finde et svar, tænker jeg på de smukke artikler i foreningen Allmogebåtars blad, som beskriver hvordan Bertil og sønnen Roger bygger en snipa. Og jeg husker, da jeg første gang så Bertils hjemmeside, fuld af tegninger, og straks bestilte tegninger af en Skånesnipa. Hvordan kunne der være mere end 100 omhyggelige bådtegninger at vælge mellem? Hvilken forening lå bag dette fænomen, et museum formentlig. Men nej, Bertil Andersson har gjort det selv. Målt op, noteret alt og tegnet. Absolut for egen regning. Og så kommer svaret på spørgsmålet: Jo ser du, jeg gør det, fordi jeg synes, at bådene er så smukke. Linierne og håndværket går op i en højere enhed, som du ikke længere ser i moderne bådebyggeri. Hver båd samler mange, mange års erfaring. Det er derfor, og så håber jeg, at tegningerne inspirerer nogen derude til at bygge en ny træbåd. Ellers mister vi helt denne kulturarv. Her forvandler Bertil Andersson opmålingerne til detaljerede tusch-tegninger. Kontoret i hjemmet rummer også en stor samling fotos af træskibe og -både, som Bertil har taget og gemt med stor systematik gennem hele sit voksenliv. En hel mappe alene med fotos af træskibe i danske havne. Vi kigger på en af favoritterne, tegning nummer 50 af en Ölandssnipa. Bertil peger på det lave fribord og det smukke spring. Se så enkel den er, se de linier. Det kan næsten ikke gøres mere elegant, og så var det en båd, de brugte ude på havet. Denne lille jolle. Det er nok en af de smukkeste konstruktioner jeg har opmålt, siger Bertil. Blekingsekan i Kong Valdemars havn Bertil er vokset op her i det gamle Sverige, som også en gang 18

19 var det gamle Danmark. Her formåede bønder, handelsfolk og fiskere at holde fred på trods af de voldsomme magtkampe om retten til landet. Den vanskelige lavvandede kyst med stenrev på stenrev var god til fiskeri, og kendte man de smalle render ind gennem revene, gav kysten fin beskyttelse. Så mange tror, at Björkenäs blev brugt som mellemhavn helt tilbage til vikingetiden. Kong Valdemars sejlled kaldte man den, midt på ruten mellem danske Hedeby og det svenske hovedsæde Birka oppe i Mälaren. Et søkort fra 1700tallet viser renden ind til Björkenäs. Han vil se båden vokse frem Fire år senere lavede Bertil en ny opmåling, også denne en Blekingseka, men uden rig. Og så kom tegningerne stadig mere hyppigt. Her efteråret 2013 var Bertil ude og lave sin 107ende opmåling. Ofte er det henvendelser fra lokale træbådsfolk, der får Bertil til at rykke ud. Gennem årene har han dækket det meste af det sydsvenske, men synes selv, at han mangler en del fra søerne i Småland. Men i Bertils tid var alt det ikke mere, og han så hvordan fiskeriet og strandjagten også langsomt gik ned. Og med dem forsvandt bådene, som ellers kysten var fuld af. De små velsejlende Blekingeeger med det karakteristiske spejlgat. Vi tog bådene på land nede ved sjöboden, og en af de smukkeste var i så ringe stand, at dens tid var ved at løbe ud. Det var i 1966, jeg var 24 år og tænkte, at jeg ville lave en tegning af dén båd, inden den forsvandt helt. Det gik jeg så i gang med uden at have nogen viden om, hvordan det skulle gøres. Jeg har stadig mine opmålinger fra den gang, og det ser sjovt ud, for der er målt alt for meget, som ikke skal bruges til noget. I dag ved jeg bedre. Tegningen er nummer 1 på Bertils hjemmeside. En Blekingseka fra omkring Heldigt han nåede det, for under en januarstorm i 1976 blev båden slået til pindebrænde. Dette er den ultimative skønhed i linjer, mener Bertil Andersson. Den enkle lille båd er brugt til fiskeriet i havet omkring Öland. Processen er den samme. Jeg måler op på traditionel vis. Spænder en line op fra for til agter og ud fra den går jeg så i gang. Det er klart, at en stor kompliceret båd tager længere tid end en lille åben båd uden mange løsdele. Arbejdet ude ved båden tager som regel nogle dage, og resultatet er masser af måleresultater og skitser. Så kommer arbejdet med at føre målene over til tegninger. Det kan nemt tage 100 timer at gå fra færdige målenoter til færdig tegning. Jeg vil se båden og linjerne vokse frem på tegnebordet, og derfor bruger jeg ingen moderne teknik i denne del af arbejdet. Jeg måler alt med tommestok og målebånd, fordi jeg vil se konstruktionsdetaljerne samtidig med, at jeg tager målet. Helt præcist, hvordan sidder det spant? Det er vigtigt. Ellers kommer man let til at tegne en båd, som man synes, den skal se ud, i stedet for som den rent faktisk ser ud. Jeg er en meget 19

20 stor beundrer af danske Christian Nielsen og hans smukke tegninger og opmålinger af danske fartøjer. Et uvurderligt vigtigt arbejde. Men jeg kan undre mig over, at der altid er symmetri i hans opmålinger og tegninger. Jeg har vist aldrig selv fundet en ældre båd, hvor der var symmetri. Tvært imod. Ved tegnebordet vokser båden så frem fra blyant til den færdige tusch-tegning, hvor de klassiske Rotring-penne sikrer eksakt linietykkelse. Ind til båden ligger som typisk fire eller fem store tegninger i skala 1:10. Detaljerede tegninger, hvor alt er registreret, selv den mindste klampe. Sådan som båden så ud, da den blev målt. Hver tegning ligger som originaler i tykke paprør, og når nogen vil købe en tegning laver Bertil selv et aftryk af originaltegningen. Den sidste kutter på klamp Da Bertil i 1991 hørte, at det gamle træbådsværft ved Karlshamn skulle bygge en fiskekutter af træ, spidsede han øren. Kunne det virkelig passe? Bådebyggerne, brødrene Olsson, var kendt som nogle af Blekinges bedste, men de var også oppe i årene. En fisker oppe ved Varberg ville have en 27 fods kutter bygget i træ. Og det var som Bertil havde ventet: Kutteren blev bygget uden tegninger. Da han ankom til bådeværftet var køl og stævne rejst og de første bordgange sat på. Uden tegninger og uden skabeloner. En mand byggede den ene side, en anden mand byggede den anden, sådan havde de altid gjort og uden tegninger. Derfor var bådebyggerne i begyndelsen uforstående. Måle op, lave tegninger, hvad skulle det til for. Senere, da de havde sagt ja, forstod de slet ikke, hvorfor han målte begge sider. De var jo ens. Selv havde de aldrig målt efter, om der rent faktisk var symmetri i bådene. Det kunne de jo se, at der var. Det blev til opmåling og tegning nr 85, Fiskebåt VG8 Anna, den sidste træbåd, der blev bygget på Väggavarvet. Historien om byggeriet har Bertil Andersson givet videre i bladet Träbiten nr 160. Symmetrien? Bertils opmåling viste, at bådens to sider var ens. Men det vidste bådebyggerne jo allerede. En snipa efter tegning nr 94 tager form i Bertils værksted. Denne båd byggede han sammen med sønnen Roger. En smukt renoveret Albin O-11 fra 1965 blev lagt i. Sprydriggen med sejl lavede far og søn også, selv hamperebene blev slået ude på engen foran værkstedet. Roger og Bertil på vej ned til værkstedet med en egeplanke. Stien er kun farbar til fods, så alt træ må bæres eller køres derned på trillebør eller som her på cykel. Fra modelbyggeri til fuld skala Arbejdet med tegningerne gav Bertil lyst til at bygge modeller, og det blev til en hel del. Inde i dagligstuen står en meterlang og udsøgt detaljeret halvmodel af en Blekingseka, finurligt placeret op ad et spejl, illusionen om en hel båd er perfekt. Intet mangler, årerne ligger klar, sejlet er sat. Så gik Bertil op i fuld skala og begyndte at bygge både selv nede i Sjöboden. Hvilket man ikke kan leve af, så det 20

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde onsdag 5. juni 2013 i Holbæk Træskibslaugs klubhus, Holbæk.

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde onsdag 5. juni 2013 i Holbæk Træskibslaugs klubhus, Holbæk. REFERAT af Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde onsdag 5. juni 2013 i Holbæk Træskibslaugs klubhus, Holbæk. Deltagere: Afbud: Formand Lauge Damstrup Brøndum Kasserer Egon Hansen Bestyrelsesmedlem

Læs mere

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 6. juni 2014 kl. 18.00 på Flensborg Søfartsmuseum, Flensborg.

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 6. juni 2014 kl. 18.00 på Flensborg Søfartsmuseum, Flensborg. REFERAT af Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 6. juni 2014 kl. 18.00 på Flensborg Søfartsmuseum, Flensborg. Deltagere: Formand Lauge Damstrup Brøndum Næstformand Merete Ettrup Kasserer

Læs mere

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 25. oktober 2013 kl. 18.00 på Kystens Perle i Ebeltoft.

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 25. oktober 2013 kl. 18.00 på Kystens Perle i Ebeltoft. REFERAT af Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 25. oktober 2013 kl. 18.00 på Kystens Perle i Ebeltoft. Deltagere: Gæster: Afbud: Formand Lauge Damstrup Brøndum Næstformand Merete Ettrup

Læs mere

Så lad nu pinsesolen danse. Sekretariat

Så lad nu pinsesolen danse. Sekretariat Bestyrelsens beretning til den kommende generalforsamling pinsedag i Flensborg. Som noget nyt bringer vi beretningen i bladet før generalforsamlingen, den vil således ikke blive læst op i sin fulde længde,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde søndag den 6. oktober 2013 kl på LARUS i Nyhavn.

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde søndag den 6. oktober 2013 kl på LARUS i Nyhavn. REFERAT af Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde søndag den 6. oktober 2013 kl. 10.00 på LARUS i Nyhavn. Deltagere: Formand Lauge Damstrup Brøndum Kasserer Egon Hansen Bestyrelsesmedlem Merete Ettrup

Læs mere

Nyhedsbrev sommer 2015.

Nyhedsbrev sommer 2015. Nyhedsbrev sommer 2015. Formandens klumme Æ bådslæw. Laksen Aktiviteter. Sommeren eller mangel på samme, er over os! Og aktiviteterne burde køre i højeste gear. Vi må erkende at vejret har begrænset et

Læs mere

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde lørdag den 1. marts 2014 i Nakskov. Side 1 af 5

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde lørdag den 1. marts 2014 i Nakskov. Side 1 af 5 REFERAT af Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde lørdag den 1. marts 2014 i Nakskov. Deltagere: Afbud: Formand Lauge Damstrup Brøndum Næstformand Merete Ettrup Kasserer Egon Hansen Bestyrelsesmedlem

Læs mere

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge 36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge Den traditionsrige sejlads, Fyn Rundt for bevaringsværdige Sejlskibe løber af stabelen i næste uge. Med de sidste tilmeldinger er Fyn Rundt nu oppe på 36

Læs mere

Bevar de gamle skibe i Danmark

Bevar de gamle skibe i Danmark Bevar de gamle skibe i Danmark Idéen til TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN opstod i pinsen 1971 i Roskilde, hvor 27 ældre træskibe lå i havnen i anledning af Vikingeskibshallens udstilling Under sejl på ny. Her

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

REFERAT. Bestyrelsen udtrykte betænkelighed ved, at Merete under Lauges lange sygefraværsperiode

REFERAT. Bestyrelsen udtrykte betænkelighed ved, at Merete under Lauges lange sygefraværsperiode REFERAT af Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 6. marts 2015 kl. 19.00 og lørdag den 7. marts 2015 kl. 9.00 12.00 på GEORG STAGE, København. Deltagere: Afbud: Formand Lauge Damstrup Kasserer

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

September 2010 11. Årgang Nr. 3

September 2010 11. Årgang Nr. 3 September 2010 11. Årgang Nr. 3 www.marna.dk Formanden har ordet Per Thomsen Hej allesammen i foreningen Marna.Sejlsæsonen er ved at gå på held og vi har sidste Mandagssejlads d. 25 okt. kl. 1830. Når

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Preben og jeg deltog i år i turen rundt om Mors, også kaldet Limfjords Challenge. Det er en tursejlads i tre etaper, ca. 110 km lang. Det var en rigtig

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Maj Årgang Nr. 1

Maj Årgang Nr. 1 Maj 2014 15. Årgang Nr. 1 Formanden har ordet Per Thomsen Så starter en ny sommer med vores faste arrangementer, bl.a. vores mandags sejladser. Vi mangler stadig det sidste malerarbejde, så Marna kan se

Læs mere

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre? Interviews og observationer fra MOT-sammen 2018 Indhold Interview 1...1 Interview 2:...2 Interview 3:...4 Interview 4:...5 Interview 5...6 Interview 6:...8 Observationer:...9 Interview 1 Informant: Mand,

Læs mere

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens generalforsamling. søndag 19. maj 2013 kl. 10.00 i Stark-hallen, Holbæk

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens generalforsamling. søndag 19. maj 2013 kl. 10.00 i Stark-hallen, Holbæk REFERAT af Træskibs Sammenslutningens generalforsamling søndag 19. maj 2013 kl. 10.00 i Stark-hallen, Holbæk Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning 3. Regnskab 4. Indkomne forslag 5. Fastsættelse

Læs mere

Medlemsblad for Foreningen til bevarelse af fiskefartøjet Marna af Faaborg SG100. Juni 2015. 16. årgang nr. 2

Medlemsblad for Foreningen til bevarelse af fiskefartøjet Marna af Faaborg SG100. Juni 2015. 16. årgang nr. 2 Medlemsblad for Foreningen til bevarelse af fiskefartøjet Marna af Faaborg SG100 Juni 2015 16. årgang nr. 2 Formanden har ordet Så er sæsonen godt i gang. Her i bladet er der et par nye aktiviteter, tag

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn FtSF - Foreningen til Sprydstagens Forevigelse Af Mette Brask og Kaj Madsen Langs Danmarks lange kyst har fiskeri været en vigtig næringsvej

Læs mere

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 17. januar 2014 kl på Danhostel, Fredericia.

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 17. januar 2014 kl på Danhostel, Fredericia. REFERAT af Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 17. januar 2014 kl. 18.00 på Danhostel, Fredericia. Deltagere: Gæst: Afbud: Formand Lauge Damstrup Brøndum Næstformand Merete Ettrup Kasserer

Læs mere

2016 Sidste tur. en halv time foran og ARGO var også på vej. 24 sømil blev logget.

2016 Sidste tur. en halv time foran og ARGO var også på vej. 24 sømil blev logget. 2016 Sidste tur Fredag Så er vi startet på årets sidste tur. Efter et laaangt kryds til Oddesundbroen, hvor vi ventede et kvarter, krydsede vi videre til Jegind Tap, hvor vinden nu var øget fra 7-9 til

Læs mere

Til gildeledelse, vicere, redaktør, gruppeledere, webmaster repræsentanter og herolder. Husk gilderådsmødet i hulen d. 31. maj kl. 19.00 Ved evt.

Til gildeledelse, vicere, redaktør, gruppeledere, webmaster repræsentanter og herolder. Husk gilderådsmødet i hulen d. 31. maj kl. 19.00 Ved evt. Maj 2012 Der var engang en blomsterkyndig, som skulle afgøre, hvilken blomst der er allersmukkest. Han rejste rundt i hele verden, Men alle sagde, at lige bestemt deres undlingsblomst er den smukkeste.

Læs mere

Nyhedsbrev december 2014.

Nyhedsbrev december 2014. Nyhedsbrev december 2014. Formandens klumme Æ bådslæw. Bådbyggeriet på Mythuegård. Aktiviteter. Formandens klumme. Sikke en Sommer 2014 har budt på. Fantastisk vejr, Ikke mindst under Tall ships, hvor

Læs mere

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist.

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist. Falster Rundt 4. 6. juli 2014 Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist. Efter halvandet års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret en 3-dages

Læs mere

Nivå Sejlcenters Sejlerskole Kom og lær at sejle hos Nivå Sejlcenter

Nivå Sejlcenters Sejlerskole Kom og lær at sejle hos Nivå Sejlcenter Nivå Sejlcenters Sejlerskole Kom og lær at sejle hos Nivå Sejlcenter Sejlads er en sjov, udfordrende og afstressende aktivitet, som du kan dele med familien og dyrke på dine rejser. Vi tilbyder praktisk

Læs mere

SVENDBORG 2007 28. JULI 4. AUGUST. Christiansminde

SVENDBORG 2007 28. JULI 4. AUGUST. Christiansminde SVENDBORG 2007 28. JULI 4. AUGUST Christiansminde Lørdag Regnvejr Luna kommer hjem fra 2 uger i Thailand og vi henter hende i lufthavnen ved halvottetiden. Hjemme hos Luna spiser vi morgenmad og snakker

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Gilleleje Marineforening

Gilleleje Marineforening Gilleleje Marineforening Nr. 19 december 2011 Adresse Gilleleje Marineforening ønsker alle medlemmer en rigtig glædelig jul samt et godt nytår I gamle dage Inspireret af Søren Svendsens foredrag om gamle

Læs mere

En tur til det græske øhav.

En tur til det græske øhav. Maj 2015 En tur til det græske øhav. Mange har sikkert prøvet at gå på en havnekaj sydpå, og set ind i den ene lækre båd efter den anden og tænkt, det må være dejligt at sidde i sådan en båd og sejle rundt

Læs mere

Sæsonens første træningsdag

Sæsonens første træningsdag Sæsonens første træningsdag Vækkeuret ringede kl.6.00 her til morgen. Jeg var spændt men også lidt nervøs for hvordan dagen i dag kom til at forløbe. Mest nervøs var jeg nok fordi jeg selv skulle gå på

Læs mere

Generalforsamling Egå Sejlklub 2015-11-03. 1. Valg af dirigent Per Selmose. 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år

Generalforsamling Egå Sejlklub 2015-11-03. 1. Valg af dirigent Per Selmose. 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år Generalforsamling Egå Sejlklub 2015-11-03 1. Valg af dirigent Per Selmose 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år Storjolle udvalg. Evt. link til film fra Youtube. Kapsejladsudvalg Optimist afdeling

Læs mere

Nyhedsbrev. Allerførst vil jeg på bestyrelsens vegne ønske alle et Godt Nytår.

Nyhedsbrev. Allerførst vil jeg på bestyrelsens vegne ønske alle et Godt Nytår. Nyhedsbrev Allerførst vil jeg på bestyrelsens vegne ønske alle et Godt Nytår. Vi havde, i den travle december måned, bestyrelsesmøde hvor vi mødtes, og fik ordnet et par ting. Vi er ved at undersøge hvordan

Læs mere

FORÅRS-OG EFTERÅRSSÆSONEN Løst og fast fra vores færden ombord på det gode skib Freja

FORÅRS-OG EFTERÅRSSÆSONEN Løst og fast fra vores færden ombord på det gode skib Freja 2012 FORÅRS-OG EFTERÅRSSÆSONEN Løst og fast fra vores færden ombord på det gode skib Freja 2012 9. april Så er sæsonen i gang! I det skønneste vejer fik vi Skærtorsdag sat sejlene på, og gjort klar til

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG SUPERVETERANERNE NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG 6 Så gik den første halvdel af sæsonen, og det er blevet til flere nederlag end sejre, men en stigende formkurve fortæller os, at vi i efteråret helt sikkert vil

Læs mere

Klik for at tilføje et foto. En uge I juni 2016

Klik for at tilføje et foto. En uge I juni 2016 En uge I juni 2016 I uge 25, var det lykkedes os at skrabe fridage sammen til en uges fri, som vi ville bruge på den store blå hylde. Laura og Mikael venter deres første barn omkring den 26. juni, så vi

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Nyhedsbrevnr for. Ylva-klubben.

Nyhedsbrevnr for. Ylva-klubben. 1 Marts 2014 Nyhedsbrevnr. 1-2014 for Ylva-klubben. Trofaste Ylva-sejlere!... mens der blev slagtet endnu en giraf og russerne står på kanten til at sikre sig en bid af Ukraine, så er der heldigvis mere

Læs mere

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer.

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer. OBS! Vær opmærksom på, at en ændring af masten med slæder og skinner på masten ikke er i overensstemmelse med klassereglerne. Båden er således ikke en klassebåd. Folkebåd til en singlehand hygge-sejler

Læs mere

Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende.

Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende. INTRO.EXT. SLOTTET UDEFRA. Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende. SCENE 1. INT. SLOTSGANG - EFTERMIDDAG En guide fortæller i en gang med mange billeder. En gruppe følger efter

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

Paketten - mellem Holbæk og Refshaleøen En anderledes dimension til fortællingen om råvarer, mad og mennesker - kystliv, skibe og søfart Januar

Paketten - mellem Holbæk og Refshaleøen En anderledes dimension til fortællingen om råvarer, mad og mennesker - kystliv, skibe og søfart Januar Paketten - mellem Holbæk og Refshaleøen En anderledes dimension til fortællingen om råvarer, mad og mennesker - kystliv, skibe og søfart Januar 2019 1 Idéen, ruten og målsætningen I sommeren 2019 er det

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer Bårehold i felten Uddrag af noter fra observationer 1: Vi får et kald til Holst Camping-området, og springer i bilen. Det er en ung pige, de har svært ved at komme i kontakt med. Vi får et fix-punkt at

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til

Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til SKIBET er en såkaldt galease, det vil sige det har to master, hvor den agterste er kortere end stormasten. Var det omvendt, ville SKIBET være en

Læs mere

Lørdag den 17. september holdt Ungdoms Opti/Fava afdelingen klubmesterskab med efterfølgende fest om aftenen.

Lørdag den 17. september holdt Ungdoms Opti/Fava afdelingen klubmesterskab med efterfølgende fest om aftenen. Klubmesterskab og fest for Optimist og Feva Lørdag den 17. september holdt Ungdoms Opti/Fava afdelingen klubmesterskab med efterfølgende fest om aftenen. Dagen startede ved middagstid for trænere og medhjælpende

Læs mere

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde mandag 1. april 2013 i Middelfart.

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde mandag 1. april 2013 i Middelfart. REFERAT af Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde mandag 1. april 2013 i Middelfart. Deltagere: Afbud: Formand Lauge Damstrup Brøndum Næstformand Merete Ettrup Kasserer Egon Hansen Bestyrelsesmedlem

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Helenenyt. Nr. 7 (juli - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 7 (juli - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 7 - juli 2013 Helenenyt Nr. 7 (juli - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email: mgr@ok-helenesminde.dk

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Afdeling 13 Da jeg ventede et barn i 1929 måtte jeg udsætte fagforeningsarbejdet et stykke tid, men efterhånden havde jeg fået forbindelse med flere telefonister,

Læs mere

K L U B N Y T MEDLEMSBLAD FOR ODENSE YACHTKLUB. NR. 2 - MAJ 2016

K L U B N Y T MEDLEMSBLAD FOR ODENSE YACHTKLUB. NR. 2 - MAJ 2016 K L U B N Y T MEDLEMSBLAD FOR ODENSE YACHTKLUB. NR. 2 - MAJ 2016 9. 20. 19. 2. 9. & 10. 23. & 24. 7. & 8. 15. & 16. 4. 23. KLUBKALENDER: JANUAR 2016 Nytårskur. FEBRUAR 2016 Bestyrelsesmøde. MARTS 2016

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor

Læs mere

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Trim og andet godt En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Begyndelsen Lad mig først med, at sige at denne gennemgang, kun skal ses som vejledende. Det er ikke den ende gyldige sandhed, men et udtryk

Læs mere

til Dalen hvor vi lige skulle forbi det berømte meget gamle (1894) historiske hotel midt i byen, hvor der står en del gamle biler og blive flittig

til Dalen hvor vi lige skulle forbi det berømte meget gamle (1894) historiske hotel midt i byen, hvor der står en del gamle biler og blive flittig Norge juni 2017 Så er vores tur til Norge klaret, og hvad der så ud til og skulle blive lidt af en våd omgang holdt næsten ikke stik, kun om natten var der meget hul igennem skyerne og der blev vasket

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

NR.6 JUNI 2008 21. ÅRGANG. Jeg en arbejder

NR.6 JUNI 2008 21. ÅRGANG. Jeg en arbejder ODENSE SEJLKLUB KLUBNYT NR.6 JUNI 2008 21. ÅRGANG Jeg en arbejder Jeg en arbejder, er Lilian Nordana s betegnelse af sig selv. I en alder hvor de 80 år for længst er passeret, er Lilian og Ove Jørgensen

Læs mere

LILLA DAN Togtplan 2018

LILLA DAN Togtplan 2018 LILLA DAN Togtplan 2018 Oplev de danske farvande ombord på skonnerten Lilla Dan - eller deltag på kapsejladserne Fyn Rundt og Limfjorden Rundt 67 års aktiv drift for J. Lauritzen A/S! Rederiet J. Lauritzen

Læs mere

Juni - juli - august 2018

Juni - juli - august 2018 Juni - juli - august 2018 I dette nummer: Forstanderens hjørne Loppemarkedsfesten AC holder kaffehygge i gården Æggekast på Strandvejen AC på cykeltur AC på Moesgaard Strand Sner det om sommeren? Petanque

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene.

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013 Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. Turfølget var ikke stort, men det var godt: Jan Michalik, Peter Henrik Sørensen, Gorm

Læs mere

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer 5 35 40 45 Rekrutteringskampagne med et millionbudget kan ikke alene sørge for nok uddannede skibsofficerer. De studerende falder nemlig fra inden uddannelsen

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

9. DECEMBER TØMMERFLÅDEN

9. DECEMBER TØMMERFLÅDEN 9. DECEMBER TØMMERFLÅDEN Jeg har fået lov til at cykle til Sallinge i eftermiddag. Foråret er rigtig kommet nu, og jeg kan mærke den varme vind mod kinden. Jeg har medvind og jeg kender jo hele vejen,

Læs mere

Referat. T ræskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 6 2011/2012.

Referat. T ræskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 6 2011/2012. Referat T ræskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 6 2011/2012. Dato: 4. marts 2012 i København. Deltagere: Poul Erik Clausen, formand (PEC), Nis-Edwin List-Petersen, næstformand (NELP), Egon Hansen,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Damgårdshave Lystfiskerklub

Damgårdshave Lystfiskerklub Fisketur den 22. januar 2019 TURLEDERENS BERETNING 2019 Der mødte 20 medlemmer og 3 gæster op på Havstrygere kl. 8.00 i Helsingør havn. Det blæste lidt fra sydvest med vekslende snebyger, så vi sejlede

Læs mere

Nr. 1 januar 2013. Motto: Under Dannebrog. Marineforeningen s Kongens Lyngby Afdeling stiftet 4. april 1944

Nr. 1 januar 2013. Motto: Under Dannebrog. Marineforeningen s Kongens Lyngby Afdeling stiftet 4. april 1944 Nr. 1 januar 2013 Motto: Under Dannebrog Marineforeningen s Kongens Lyngby Afdeling stiftet 4. april 1944 MEDLEMSBREV Hjemmeside: www.kongens-lyngby-marineforening.dk Marinestue: Sorgenfri Slot, Kongevejen

Læs mere

Beretning fra turneringsudvalget:

Beretning fra turneringsudvalget: Beretning fra turneringsudvalget: Set fra min pind som formand for Turneringsudvalget har det været en god sæson. Det har været lidt nemmere at få enderne til at hænge sammen i år, men det har også meget

Læs mere

Generalforsamling 2014

Generalforsamling 2014 Generalforsamling 2014 DAGENS MATCH: (No. 1: 2 ks. Manneklubbolde/No. 2: 4 fl. vin/no. 3: 4 Manneklubtrøjer) No. 1: Allan Hansen, Mogens Lundh, Kaj Mortensen (31 point), Svend Skiby 103 point No. 2: Torben

Læs mere

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 4/2014. Læs inde i bladet:

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 4/2014. Læs inde i bladet: BØLGEBRYDEREN 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 4/2014 Læs inde i bladet: INVITATION TIL JULEBANKO FLERE FESTLIGHEDER AFHOLDT SEJLSÆSON AFSLUTTET 1 SØRUP HAVNS BÅDELAV Lindevej 2 3480 Fredensborg

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

"PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl:

PLATONISK TRIM Trimning af forsejl: "PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl: Følgende artikel er oprindeligt skrevet af Poul Viesmose og tidligere offentliggjort i Drabant 22-Nyt Årgang 11 nr. 6. 1) Uldsnore og faconstriber. For at kunne vurdere,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Holbæk Træskibslaug. Admiralsforsamling 2012

Holbæk Træskibslaug. Admiralsforsamling 2012 Holbæk Træskibslaug Admiralsforsamling 2012 Dato: 2012.03.24 Sted: Til stede: Hjalm A-medlemmer Flemming Jan Poul Knud Ole Bøgballe Lis Jens Tolstrup Merethe Leif Cruiser Emma Hjalm Thilde Terne KDL Lodsbåden

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Bus IMANTA Riga Letland Foto JEN

Bus IMANTA Riga Letland Foto JEN Bus IMANTA Riga Letland Historien om tøjindsamling og Bus til Letland Et tilbageblik den 13. januar 1995. For 20 år siden sendte Århus Sporveje en Gammel bus fyldt med uniformer til Riga i Letland, modtageren

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

Lørdag d. 24 januar 2004. På skonnerten HÅBET i Helsingør.

Lørdag d. 24 januar 2004. På skonnerten HÅBET i Helsingør. INVITATION Kære sejler Vi vil gerne gentage succesen fra sidste år og invitere dig og din familie til det 2 Lotus møde, i rækken af de årlige møder der gerne skulle blive en hyggelig og udbytterig tradition

Læs mere

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr. 9004 Kontonr. 0006818501 CVR-nr.: 29987343 www.postens-mf.dk. Nr. 4 Juni 2015. Formand: Næstformand:

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr. 9004 Kontonr. 0006818501 CVR-nr.: 29987343 www.postens-mf.dk. Nr. 4 Juni 2015. Formand: Næstformand: VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr. 9004 Kontonr. 0006818501 CVR-nr.: 29987343 www.postens-mf.dk Nr. 4 Juni 2015 Formand: Ernst B. Larsen, Eskebækparken 62, 2.tv, 8660 Skanderborg Tlf. 86 51 00

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Polen 2009. En tur til Gdansk Del 3

Polen 2009. En tur til Gdansk Del 3 Polen 2009 En tur til Gdansk Del 3 Portene fra havnefronten ind til byen Sanne på vej ind i byen Gdansk er en helt utrolig flot og velplejet by. Overalt er der rent og pænt, og alle slags butikker forefindes

Læs mere

LILLA DAN Togtplan 2016

LILLA DAN Togtplan 2016 ! LILLA DAN Togtplan 2016 Hvad med en anderledes og aktiv ferie? Oplev det danske ørige eller den svenske skærgård ombord på skonnerten Lilla Dan. 65 års aktiv drift for J. Lauritzen A/S! Rederiet J. Lauritzen

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Skipperweekend. Gensynets glæde er stor!

Skipperweekend. Gensynets glæde er stor! Gensynets glæde er stor! Skipperweekend 12-13. september 2015 Vi havde arrangeret en skipperweekend hvor vi nyuddannede skippere kunne komme ud og blive luftet og lære at sejle med vore dejlige både. Det

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Surf symposium 2013. Kristian deltog ikke i dagens workshops, da hans tilstedeværelse anden steds var

Surf symposium 2013. Kristian deltog ikke i dagens workshops, da hans tilstedeværelse anden steds var Surf symposium 2013 Fredag den 18. oktober, drog to kajakroere fra HTN (Jacob Jensen & Kristian Balslev ) afsted mod Klitmøller. Med en vis portion spænding i maven, masser af grej i bagagerummet og to

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere