Modtager(e): Akkrediteringsrådet. Det norske videregående uddannelsessystem 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modtager(e): Akkrediteringsrådet. Det norske videregående uddannelsessystem 1"

Transkript

1 Notat Modtager(e): Akkrediteringsrådet Det norske videregående uddannelsessystem 1 Rådssekretariatet Dette notat beskriver det norske system for videregående uddannelser. Notatet beskriver ikke det norske eksterne kvalitetssikringssystem, der behandles i separat notat. Notatet beskriver følgende områder: - Norge i internationalt perspektiv - Lovgrundlaget for de norske universiteter og højskoler - Finansieringssystemet for de norske universiteter og højskoler - Den norske gradsstruktur - Hovedtendenser for videregående uddannelse i Norge Faktaboks 1: Internationalt perspektiv på videregående uddannelse i Norge Uddannelsesniveau - I Norge er andelen med videregående uddannelse i aldersgruppen år 20 procent højere end i aldersgruppen år. I Danmark er forskellen mellem de to grupper på 10 procent, mens den for OECD som helhed er 15 procent, jf. også nedenstående tabel. Tabel: Procentdel af befolkningen, der har gennemført videregående uddannelse Norge Danmark OECDgennemsnit årige 37% 33% 31% årige 47% 38% 38% årige 27% 28% 23% Kilde: OECD: Education at a Glance OECD Indicators 16. januar 2013 Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Line Sterregaard Telefon E-post Ref.-nr. 13/ Mens andelen med videregående uddannelse i befolkningen er øget med 2,8 procent årligt i Norge fra , har den tilsvarende øgning i Danmark været 2,4 procent og i OECD som helhed 3,7 procent årligt. Effekter af uddannelse - Arbejdskraft på alle uddannelsesniveauer i Norge er betydelig dyrere end OECD- 1 Gennemgangen baserer sig primært på følgende kilder: - Kunnskapsdepartementets hjemmeside og dokumenter herfra, herunder især Tilstandsrapport, Høyere utdanning Lov om universiteter og høyskoler (Universitets- og høyskoleloven) Side 1/9

2 gennemsnittet. Det gælder særligt for ufaglært arbejdskraft (med grundskoleuddannelse), hvor omkostningerne i Norge er helt i top i OECD. Omkostningerne for højtuddannet arbejdskraft i Norge er femte dyrest i OECD. - Grundet mindre forskel end i de fleste andre lande mellem indtægter for personer med mindst uddannelse og personer med mest uddannelse er der en relativt lille økonomisk gevinst ved at tage videregående uddannelse i Norge. - Norge har OECD s højeste beskæftigelsesgrad for personer med videregående uddannelse med over 90 procent. Personer med videregående uddannelse havde i ,6 procent arbejdsløshed i Norge mod 4,6 procent i Danmark og OECD-gennemsnittet på 4,7 procent. Ressourcer - I Norge brugte uddannelsesinstitutionerne i USD pr. studerende i videregående uddannelse mod USD i Danmark og OECD-gennemsnittet på USD. Kilder: Kunnskapsdepartementet: Education at a Glance Eksternt sammendrag og OECD: Education at a Glance OECD indicators Lovgrundlaget for de norske universiteter og højskoler Lov om universiteter og høyskoler (Universitets- og høyskoleloven) fra 2005 gælder for universiteter og højskoler, som udbyder uddannelser akkrediteret efter loven, eller som har opnået akkreditering, som 1. Universitet, 2. Videnskabelig højskole eller 3. Højskole. Af loven fremgår det videre, at det afgøres, hvilken kategori den enkelte institution tilhører, på grundlag af en faglig vurdering fra Nasjonalt organ for kvalitet i utdanningen (NOKUT). Ifølge loven skal universiteter og højskoler bl.a.: - Tilbyde videregående uddannelse, som er baseret på det fremmeste indenfor forskning, faglig og kunstnerisk udviklingsarbejde og erfaringskundskab. - Udføre forskning og faglig og kunstnerisk udviklingsarbejde. Som særlige ansvarsområder for enkelte institutioner fremgår det bl.a., at - Universiteter og højskoler har et særligt ansvar for grundforskning og forskeruddannelse på de områder, hvor de tildeler ph.d.-grad. - Universitetet i Bergen, Universitetet i Oslo, Universitetet i Tromsø og Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet og Universitetet i Stavanger har et særskilt nationalt ansvar for at opbygge, drive og vedligeholde museer med videnskabelige samlinger og publikumsudstillinger. - Departementet kan give enkelte institutioner et særskilt nationalt ansvar for forskning eller undervisning på bestemte fagområder. Det er også anført i loven, at private universiteter og højskoler, der opfylder de krav, som er opstillet i loven, efter ansøgning kan gøres berettiget til statstilskud til dækning af driftsomkostninger for uddannelser, som er akkrediteret af NOKUT. Side 2/9

3 Faktaboks 2: Antal videregående uddannelsesinstitutioner i Norge i 2011 I alt 59 videregående uddannelsesinstitutioner med bevilling fra Kunnskapsdepartementet 36 statslige uddannelsesinstitutioner, heraf - 8 universiteter - 6 videnskabelige højskoler - 2 kunsthøjskoler - 20 statslige højskoler 23 private uddannelsesinstitutioner, heraf - 3 private videnskabelige højskoler - 20 private højskoler En oversigt over videregående uddannelsesinstitutioner findes i bilag 1. Kilde: Kunnskapsdepartementet: Tilstandsrapport, Høyere utdanning 2012 Faktaboks 3: Ændringer i institutionslandskabet i Norge Institutionslandskabet i Norge udvikler sig løbende, herunder pågår overvejelser om fusioner mellem uddannelsesinstitutioner. Af ændringer kan fx nævnes: Ændringer i institutionskategori : Høgskolen i Stavanger fik universitetsstatus og blev til Universitetet i Stavanger : Norges landbrukshøgskole fik universitetsstatus og blev til Universitetet for miljø- og biovitenskap : Høgskolen i Agder fik universitetsstatus og blev til Universitetet i Agder : Høgskolen i Molde fik status som videnskabelig højskole og blev til Høgskolen i Molde, vitenskapelig høgskole i logistikk : Høgskolen i Bodø fik universitetsstatus og blev til Universitetet i Nordland Fusioner : Høgskolen i Tromsø og Universitetet i Tromsø blev fusioneret til én institution under navnet Universitetet i Tromsø : Høgskolen i Oslo og Høgskolen i Akershus blev fusioneret til én institution under navnet Høgskolen i Oslo og Akershus. Derudover er det besluttet, at Høgskolen i Buskerud og Høgskolen i Vestfold skal fusioneres til én institution under navnet Høgskolen i Buskerud og Vestfold fra 1. januar Kilder: Kunnskapsdepartementets, NOKUT s og uddannelsesinstitutionernes hjemmesider Finansieringssystemet for de norske universiteter og højskoler Finansieringssystemet for universiteter og højskoler er baseret på en rammebevilling, som både omfatter langsigtede og strategiske bevillinger, der er fastsat på baggrund af særlige prioriteringer over tid for forskellige institutioner, og resultatbaserede udbetalinger ud fra en række uddannelses- og forskningsindikatorer. Der er tale om et nationalt system, der stort set er ens for alle institutioner, uafhængigt af institutionstype og af, om de er statslige eller private. Finansieringssystemet understøtter institutionernes autonomi ved, at institutionerne selv kan bestemme de aktiviteter og områder, de vil satse på. Side 3/9

4 Det nuværende finansieringssystem blev indført i 2002 og evalueret i På den baggrund vedtog Stortinget at videreføre systemet med visse mindre ændringer. Faktaboks 4: De videregående uddannelsesinstitutioners budgetstørrelse i 2011 Statslige uddannelsesinstitutioner: - 25,8 mia. NOK i statstilskud - 32,5 mia. NOK i driftsindtægter - 31,6 mia. NOK i driftsomkostninger Private uddannelsesinstitutioner: mio. NOK i statstilskud - 2,3 mia. NOK i driftsindtægter - 2,1 mia. NOK i driftsomkostninger Kilde: Kunnskapsdepartementet: Tilstandsrapport, Høyere utdanning 2012 Den norske gradsstruktur Som led i den såkaldte kvalitetsreform af Norges videregående uddannelsessystem i 2003 indførtes en gradsstruktur i tråd med Bologna-processen. Hovedreglen er således nu en struktur i form af en treårig bachelorgrad, en toårig mastergrad og en treårig ph.d.-grad. Der er dog en række undtagelser fra modellen, hvoraf kan nævnes: - Årskurser. Mange af disse kan indgå i en bachelorgrad. - Højskolekandidat. Gammel toårige grad ved højskolerne. - Fireårige læreruddannelser. - Femårige professionsuddannelser, som giver en mastergrad. Farmaci, fiskerifag, jura, odontologi er eksempler på sådanne uddannelser ved universiteterne. - Seksårige professionsuddannelser, som giver egne grader. Medicin, veterinærmedicin, psykologi og teologi giver således graderne cand.med, cand.med.vet, cand.psychol og cand.theol. Endvidere kan nævnes de erfaringsbaserede masteruddannelser af halvanden til to års varighed, hvor der udover en fuldført bacheloruddannelse eller tilsvarende kræves mindst to års relevant erhvervserfaring for optag. Uddannelsesinstitutionerne kan opkræve studieafgift for disse uddannelser. Figur 1: Gradsstrukturen i Norge Kilde: Statistisk sentralbyrå Side 4/9

5 Det kan særligt bemærkes, at masteruddannelser både udbydes på universiteter, videnskabelige højskoler og flere højskoler. Hovedtendenser for videregående uddannelse i Norge Med udgangspunkt i Kunnskapsdepartementets tilstandsrapport for videregående uddannelse i Norge i 2012 kan en række hovedtendenser fremdrages: Uddannelser, fordeling af studerede og søgning - Antallet af uddannelser, som uddannelsesinstitutionerne har besluttet at udbyde, fortsætter med at stige. I 2011 blev der imidlertid oprettet færre nye tilbud end i 2010, og samtidig blev flere uddannelser nedlagt. De statslige højskoler står for det meste af nettotilvæksten. - Antallet af uddannelser med registrerede studerende har holdt sig stabilt i de sidste år. Det tyder på, at ikke alle tilbud, som besluttes oprettet, faktisk bliver sat i gang. - Antallet af årskurser og kortere programmer er faldet, men over 22 procent af de studerende følger stadig sådanne tilbud. - Næsten halvdelen af alle studerende følger en bacheloruddannelse, og de bachelorstuderende udgør den største studentergruppe i alle institutionskategorier. - Næsten 60 procent af de studerende på masteruddannelserne læser ved universiteterne. Universitetet i Oslo og Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet stod for ca. 60 procent af alle kandidater fra masteruddannelserne i Samtidig stiger antallet af kandidater fra masteruddannelser fra de statslige højskoler med Høgskolen i Oslo og Akershus som den største. - Søgningen til de videregående uddannelser fortsætter med at stige. I gennemsnit var der 2,1 1. prioritetsansøgere til hver studieplads. Tendensen fra de sidste år med høj søgning til uddannelsesstederne i de største byer og lav søgning til uddannelsesinstitutionerne i Nord-Norge er fortsat. - Antallet af studerende er øget betydelig med 5,3 procent, eller næsten studerende, fra 2010 til Faktaboks 5: Antal studerende på videregående uddannelser i 2011 I alt studerende på videregående uddannelser (ekskl. ph.d.) ph.d.-studerende studerende på masteruddannelser studerende på bacheloruddannelser studerende på årskurser eller kortere programmer Kilde: Kunnskapsdepartementet: Tilstandsrapport, Høyere utdanning 2012 Gennemførelse - Det gennemsnitlige antal studiepoint (ECTS-point), som aflægges af hver studerende er steget jævnt efter Kvalitetsreformen. Side 5/9

6 - Omkring 30 procent af de studerende, som blev optaget på en bacheloruddannelse i 2008, var faldet fra tre år senere. 41 procent gennemførte på normeret tid i foråret 2011 (det bemærkes dog, at tallene for gennemførelse er usikre på grund af mangelfuld registrering). - På masterniveau var ca. 18 procent faldet fra to år efter optag. 36 procent af dem, som blev optaget i efteråret 2009, fuldførte på normeret tid. - Der er store forskelle mellem institutionerne og mellem forskellige uddannelsesområder, hvad angår gennemførelse. Generelt er gennemførelsesgraden højest og frafaldet lavest ved institutionerne i de store byer. Faktaboks 6: Nye grundskolelæreruddannelser I efteråret 2010 blev der indført nye grundskolelæreruddannelser (GLU), som udbydes både på højskoler og universiteter. Nye elementer er bl.a.: - To uddannelser: De studerende vælger enten en uddannelse, som kvalificerer til at undervise på trin, eller en uddannelse, som kvalificerer til at undervise på trin. - Styrket praksis: I løbet af de fire studieår skal de studerende have mindst 100 dages praksis med vejledning i skolen. - Stærkere faglig forankring: De studerende skal fordybe sig i færre fag. - Nyt og udvidet pædagogikfag: Det nye fag Pedagogikk og elevkunnskap er det eneste fælles obligatoriske fag i de to nye læreruddannelser. En følgegruppe skal i en femårs periode indhente viden om reformen og uddannelserne og rådgive Kunnskapsdepartementet og læreruddannelsesinstitutionerne. Følgegruppen leverede sin første rapport i foråret 2011 og sin anden rapport i foråret Af hovedpunkter i den anden rapport kan bl.a. fremhæves: - Optaget til grundskolelæreruddannelserne i 2011 øgedes med fire procent i forhold til året før. - Set i lyset af fremtidig mangel på lærere er søgningen til læreruddannelserne en udfordring. Størst er bekymringen for søgningen i Nord-Norge og til GLU Det gennemsnitlige frafald efter andet semester er 18,8 procent. Stor variation mellem uddannelsesstederne. - I GLU 5-10 er det største valgfag indtil videre matematik og derefter norsk og samfundsfag. I GLU 1-7, hvor norsk og matematik er obligatoriske fag i de to første år, er naturfag indtil videre det største valgfag. - Regionalt samarbejde er udviklet på flere områder, men kommer til kort, når det gælder arbejdsdeling og koncentration. Udfordringen er beslutningerne om, hvem der skal udbyde hvilke fag, så regionen samlet kan få dækket lærerbehovet, og fagmiljøerne kan opretholde tilstrækkelig god kvalitet og stabilitet. - Det nye fag Pedagogikk og elevkunnskap har foreløbig ikke fået den rolle, som det skal have i uddannelserne. Kilder: Kunnskapsdepartementets hjemmeside og Kunnskapsdepartementet: Tilstandsrapport, Høyere utdanning 2012 Erfaringsbaserede masteruddannelser - I 2011 udbød alle otte universiteter, tre statslige og tre private videnskabelige højskoler samt 12 statslige og tre private højskoler tilsammen 112 erfaringsbaserede masteruddannelser. Der er stor forskel på, hvor mange erfaringsbaserede masteruddannelser den enkelte institution udbyder. Med 16 uddannelser ligger Universitetet i Tromsø højest, fulgt af universiteterne i Oslo og Nordland med Side 6/9

7 henholdsvis ti og ni uddannelser hver. Blandt højskolerne ligger Høgskolen i Oslo og Akershus højest med syv uddannelser, fulgt af højskolerne i Hedmark og Bergen med henholdsvis seks og fem uddannelser hver. - Handelshøyskolen BI er den institution, som har flest studerende på erfaringsbaserede masteruddannelser med næsten studerende på én uddannelse, nemlig Master of management. Af de statslige institutioner er det Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Universitetet i Nordland og Universitetet i Oslo, som har flest studerende på sådanne uddannelser med henholdsvis 630, 550 og 430 studerende hver. - Hovedparten af de studerende på erfaringsbaserede masteruddannelser går på uddannelser inden for organisation og ledelse eller uddannelser specielt rettet mod skolesystemet og sundhedsvæsenet. Fleksibel uddannelse - I 2011 havde i alt 31 uddannelsesinstitutioner, heraf 27 statslige institutioner, studerende på fleksible uddannelsestilbud, som omfatter både decentraliseret uddannelse i form af undervisning andre steder end på institutionernes permanente studiesteder/campus og fjernundervisning, hvor de studerende er fysisk adskilt fra hinanden, fra underviserne og fra campus. - I efteråret 2006 var antallet af studerende på fleksible uddannelsestilbud omkring , mens det i efteråret 2011 var lidt over Der er stor variation i uddannelsesinstitutionernes aktivitet, hvad angår fleksibel uddannelse. I 2011 havde seks statslige og en privat institution over en femtedel af de studerende på fleksible tilbud. Med 41 procent af de studerende på fleksible tilbud er Høgskolen i Finnmark den institution med den største andel studerende uden for campus. Det nyeste universitet, Nordland, og den nyeste videnskabelige højskole, Molde, har den største andel studerende på fleksible tilbud i hver sin institutionskategori med henholdsvis 27 og 16 procent fleksible studerende. Rudolf Steinerhøyskolen er den private højskole, som har flest studerende på fleksible tilbud. Internationalisering - Der har i de sidste år været en jævn stigning i uddannelsesinstitutionernes engelsksproglige studietilbud fra knap i 2008 til næsten i De otte universiteter står samlet set for trefjerdedele af alle de engelsksproglige emner, der udbydes. - I 2011 udbød uddannelsesinstitutionerne tilsammen 222 engelsksproglige masteruddannelser, hvilket svarer stort set til antallet i Over halvdelen af disse udbydes af Universitetet i Oslo, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Universitetet i Bergen og Universitetet i Tromsø. - Antallet af indrejsende udvekslingsstuderende var i 2011 på Som i de tre foregående år var der klart flest tyske udvekslingsstuderende, fulgt af franske og spanske. Side 7/9

8 - I 2011 var der studerende med udenlandsk statsborgerskab på de norske uddannelsesinstitutioner, hvoraf russere, svenskere, tyskere og kinesere udgjorde de største grupper. - Med udgangspunkt i studieåret 2010/2011 estimeres det, at ca. 23 procent af de norske studerende tager udlandsophold i løbet af deres studietid. Det er i tråd med målet i Bolognaprocessen om, at 20 procent af dem, der fuldfører videregående uddannelse i Europa, skal have været mobile i løbet af deres studietid. - Antallet af udrejsende udvekslingsstuderende var i 2011 ca De fleste tog til USA, fulgt af Australien og Storbritannien. - I studieåret 2010/2011 var der ca norske studerende på hele uddannelser i udlandet. En fjerdedel af disse befandt sig i Storbritannien, fulgt af Danmark (ca ), Australien, Polen og USA som de mest populære studielande. Side 8/9

9 Bilag 1: Oversigt over videregående uddannelsesinstitutioner i Norge, 2011 Universiteter Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet Universitetet for miljø- og biovitenskap Universitetet i Agder Universitetet i Bergen Universitetet i Nordland Universitetet i Oslo Universitetet i Stavanger Universitetet i Tromsø Statslige videnskabelige højskoler Arkitektur- og designhøgskolen i Oslo Høgskolen i Molde, vitenskapelig høgskole i logistikk Norges handelshøyskole Norges idrettshøgskole Norges musikkhøgskole Norges veterinærhøgskole Kunsthøjskoler Kunsthøgskolen i Bergen Kunsthøgskolen i Oslo Statslige højskoler Høgskolen i Bergen Høgskolen i Buskerud Høgskolen i Finnmark Høgskolen i Gjøvik Høgskolen i Harstad Høgskolen i Hedmark Høgskolen i Lillehammer Høgskolen i Narvik Høgskolen i Nesna Høgskolen i Nord-Trøndelag Høgskolen i Oslo og Akershus Høgskolen i Sogn og Fjordane Høgskolen i Sør-Trøndelag Høgskolen i Telemark Høgskolen i Vestfold Høgskolen i Volda Høgskolen i Østfold Høgskolen i Ålesund Høgskolen Stord/Haugesund Samisk høgskole Private videnskabelige højskoler Det teologiske menighetsfakultet Handelshøyskolen BI Misjonshøgskolen Private højskoler - institutionsakkrediterede Ansgar Teologiske Høgskole Barratt Due Musikkinstitutt Bergen Arkitekt Høgskole Betanien diakonale høgskole Campus Kristiania Markedshøyskolen Den norske Eurytmihøyskole Diakonhjemmet høgskole Dronning Mauds Minne Høgskole Fjellhaug internasjonale Høgskole Haraldsplass diakonale høgskole Høgskolen i Staffeldtsgate Høgskulen for landbruk og bygdenæring Høyskolen Diakonova Høyskolen for Ledelse og Teologi Lovisenberg diakonale høgskole Mediehøgskolen Gimlekollen Norsk Lærerakademi Høgskolen Norges Dansehøyskole Norges Informasjonsteknologiske Høgskole Rudolf Steinerhøyskolen Kilde: Kunnskapsdepartementet: Tilstandsrapport, Høyere utdanning 2012 Side 9/9

Akkrediteringssystemet i Norge

Akkrediteringssystemet i Norge Modtager(e): Akkrediteringsrådet Akkrediteringssystemet i Norge Introduktion I Norge er det Nasjonalt organ for kvalitet i utdanningen (NOKUT), der har det eksterne tilsyn med videregående uddannelser

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten

Læs mere

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Tema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland

Tema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland Tema Eksport og globalisering I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten og jobskabelsen i Aalborg, at virksomhederne tænker og handler internationalt. Ved at udvide markedet fra

Læs mere

Studiestøtte og social mobilitet i Norge

Studiestøtte og social mobilitet i Norge Studiestøtte og social mobilitet i Norge Notatet samler norske og internationale undersøgelser om det norske studiestøtte- og uddannelsessystem, særligt med fokus på social mobilitet og gennemførelse.

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første

Læs mere

Uddannelse 15. september 2016

Uddannelse 15. september 2016 Uddannelse 15. september 2016 Befolkningens uddannelsesprofil 2015 Statistikkens formål Nærværende statistik er en opgørelse over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Statistikken gør det muligt

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

Afgørelse om foreløbig godkendelse

Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010

Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010 Bilag 2 Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010 Afrapporteringen i nedenstående skema afspejler resultaterne i 2009 og første halvår af Signatur:

Læs mere

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper Optag 2015 Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2015 på 65.298 studerende, hvilket er 2 pct. højere end sidste år, svarende

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med Universiteternes Statistiske Beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013 Nordjylland har i de sidste 5 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen.

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Nordjylland har i de sidste 8 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen.

Læs mere

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk ACE Denmark Aarhus Universitet Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i teknologibaseret forretningsudvikling Kandidatuddannelsen

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2014. Over en tredjedel har en uddannelse over folkeskolen

Befolkningens uddannelsesprofil 2014. Over en tredjedel har en uddannelse over folkeskolen Uddannelse Befolkningens uddannelsesprofil 2014 Henover de sidste ti år er der sket en positiv udvikling i befolkningens uddannelsesniveau. I 2014 havde 36,2 pct. af befolkningen over 16 år en uddannelse

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

1. Indledning. 2. Begrebsafklaring og definitioner. 3. Hvilken masteruddannelse? 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)

1. Indledning. 2. Begrebsafklaring og definitioner. 3. Hvilken masteruddannelse? 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science) Master i udlandet 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Begrebsafklaring og definitioner... 3 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 3 2.2 MBA: Master of Business Administration... 3 3. Hvilken

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV

Læs mere

PAES - STÅ PROGNOSE 2012

PAES - STÅ PROGNOSE 2012 PAES - STÅ PROGNOSE 2012 STÅANTAL ØKONOMI BUDGET 2012 PROGNOSE 1 REALISERET 20120731 BUDGET 2012 PROGNOSE 1 REALISERET 20120731 HVIS 1,5% STÅ KOMMER TIL INDEN 30. SEPTEMBER Arbejdslivsstudier 24,00 24,00

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

Syddansk Universitet SØGNINGEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET

Syddansk Universitet SØGNINGEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET Syddansk Universitet SØGNINGEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET Søgningen til Syddansk Universitet pr. 5. juli 2008-2009 Søgningen via KOT til Syddansk Universitet pr. 5. juli 2009 s. 2 af 22 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Europaudvalget, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EUU Alm.del Bilag 209, FIV Alm.del Bilag 93 Offentligt

Europaudvalget, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EUU Alm.del Bilag 209, FIV Alm.del Bilag 93 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Forskning, 2013-14 EUU Alm.del Bilag 209, FIV Alm.del Bilag 93 Offentligt Kære SU-forligskreds Til orientering er vedhæftet kort status for udviklingen i antallet af SU-modtagere

Læs mere

SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002

SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002 NOTAT 50 02.12.2015 SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002 Hvordan ser SU en ud i landene omkring os, hvor stor er den sociale mobilitet i uddannelsessystemerne, og hvad har den norske

Læs mere

Så velfærdskæden ikke hopper af...

Så velfærdskæden ikke hopper af... Så velfærdskæden ikke hopper af... Temamøder om udvikling af en national handlingsplan for de videregående velfærdsuddannelser Temamøde 1: Øget rekruttering til uddannelserne 8. januar 2009 i Danske Regioner,

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016 Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser August 2016-1 - Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark

Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark Jacob Holme, NOKUTs fagskolekonferanse 2015 Det danske videregående uddannelsessystem Erhvervsakademiuddannelse

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer af Rektor Laust Joen Jakobsen Uddannelseschef Tove Hvid Persson Professionshøjskolen UCC København HØGSKULEN I SOGN OG FJORDANE 14/6-2010 Reformer i professionshøjskolesektoren

Læs mere

Der er lidt længere til apotek i Sverige og dobbelt så langt til apotek i Norge som i Danmark

Der er lidt længere til apotek i Sverige og dobbelt så langt til apotek i Norge som i Danmark Danmarks Apotekerforening Analyse 29. august 2011 Der er lidt længere til apotek i Sverige og dobbelt så langt til apotek i Norge som i Danmark af Pernille Langgaard-Lauridsen En analyse som GEOMATIC har

Læs mere

Optag Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser. (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13

Optag Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser. (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13 Optag 2016 (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13 Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser 1. Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i idræt ACE Denmark -

ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i idræt ACE Denmark - ACE Denmark - Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk aau@aau.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i idræt Kandidatuddannelsen i idræt godkendes

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 77 Offentligt

Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 77 Offentligt En folkeskole 18 forskellige læreruddannelser I en undersøgelse af landets lærerseminariers udbud af undervisning, viser det sig at der en betydelig forskel på hvor mange lektioners undervisning der tilbydes

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse CBS cbs@cbs.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af CBS ansøgning om godkendelse af ny uddannelse, truffet følgende udkast

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet.

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet. Ref.: MC mc@uc-dk.dk +45 33 38 22 01 Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Att. Trine Bolette Svensson 06. august 2014 Høringssvar over

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2002 SUS nr. 10 November 2003 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-37-3 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen

Læs mere

Svar på spørgsmål 246 (Alm. del): I brev af 15. marts 2010 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 246 (Alm. del): I brev af 15. marts 2010 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Svar på Spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Definition og indsamling af indikatorer til ny kvalitetsfinansieringsmodel for basismidler

Definition og indsamling af indikatorer til ny kvalitetsfinansieringsmodel for basismidler Notat Definition og indsamling af indikatorer til ny kvalitetsfinansieringsmodel for basismidler 30. november 2007 1 Indledning... 2 2 Definition af universitet... 2 3 Definition af hovedområder... 2 4

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense 3-årig Bacheloruddannelse Miljøplanlægning Statskundskab SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Genvej til magtens korridorer Er du interesseret i politik, og kan du lide at diskutere, så er statskundskab noget

Læs mere

Søgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper. Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015)

Søgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper. Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015) Søgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015) Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for

Læs mere

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om flerårsaftalen for Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner 2003-2006 (beretning nr. 8/05) 28. februar 2008 RN A401/08 Indledning

Læs mere

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Sagsnr. 14/142258 Sagsansvarlig: vpjacu Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Uddannelsesinstitutioner med internationale studerende Viborg Kommunes udviklingsstrategi beskriver indsatsområderne

Læs mere

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1 14. oktober 25 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om studievalg - universitetsuddannelser

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE

Læs mere

Foreløbig godkendelse af Kandidatuddannelse i medicinsk bioinformatik

Foreløbig godkendelse af Kandidatuddannelse i medicinsk bioinformatik Syddansk Sdu@sdu.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse 10. december 2013 Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Syddansk s ansøgning

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup Sendt pr. e-mail: jle@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående

Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående 20. februar 2017 2017:3 Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse Af Lars Peter Smed Christensen, Michael Drescher og Mathilde Lund Holm Siden foråret 2010 er antallet af offentligt

Læs mere

At træffe de rigtige beslutninger

At træffe de rigtige beslutninger At træffe de rigtige beslutninger - kan spare penge på langt sigt Udviklingschef Helle Gaub 1 06.11.07 Helse Regioner i Norge Fra 5 til 4 Helse regioner Nord-Norge: Finnmark, Troms og Nordland Vest: Sogn

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten

Læs mere

Flere unge har brug for fleksuddannelse?

Flere unge har brug for fleksuddannelse? Flere unge har brug for fleksuddannelse? Knap hver femte ung f i dag ikke en ungdomsuddannelse. Det betyder, at der fra hver gang er ca. 11.000 unge, som har brug for et andet tilbud end de eksisterende

Læs mere

Uddannelsesmobilitet. Region Hovedstaden. Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN

Uddannelsesmobilitet. Region Hovedstaden. Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN Uddannelsesmobilitet Region Hovedstaden Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 1.1 1.2 1.3 Formål 3 Data og metode 3 Læsevejledning

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Faktaark: Indholdsfortegnelse

Faktaark: Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Fast track-ordningen Forslag om målretning af greencardordningen Forskerskatteordning lempes med 10.000 kr. pr. måned Initiativer om internationale grundskolepladser og flere udbud

Læs mere

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET [TITLE WITH CAPITAL LETTERS] UDDANNELSE -VEJEN TIL VÆKST Uddannelser og vækst Dagens tema: Hvordan kan uddannelser bidrage til øget vækst? Regeringens svar: Hurtigere og højere Udgangspunktet: Uddannelsesniveau,

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé Notat Befolkningsudvikling 2015-2016 Økonomi og Løn 20-04-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om udviklingen i befolkningstallet fra primo 2015 til primo 2016. Gennemgangen viser, at befolkningstallet

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere