Modtager(e): Akkrediteringsrådet. Det norske videregående uddannelsessystem 1

Transkript

1 Notat Modtager(e): Akkrediteringsrådet Det norske videregående uddannelsessystem 1 Rådssekretariatet Dette notat beskriver det norske system for videregående uddannelser. Notatet beskriver ikke det norske eksterne kvalitetssikringssystem, der behandles i separat notat. Notatet beskriver følgende områder: - Norge i internationalt perspektiv - Lovgrundlaget for de norske universiteter og højskoler - Finansieringssystemet for de norske universiteter og højskoler - Den norske gradsstruktur - Hovedtendenser for videregående uddannelse i Norge Faktaboks 1: Internationalt perspektiv på videregående uddannelse i Norge Uddannelsesniveau - I Norge er andelen med videregående uddannelse i aldersgruppen år 20 procent højere end i aldersgruppen år. I Danmark er forskellen mellem de to grupper på 10 procent, mens den for OECD som helhed er 15 procent, jf. også nedenstående tabel. Tabel: Procentdel af befolkningen, der har gennemført videregående uddannelse Norge Danmark OECDgennemsnit årige 37% 33% 31% årige 47% 38% 38% årige 27% 28% 23% Kilde: OECD: Education at a Glance OECD Indicators 16. januar 2013 Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Line Sterregaard Telefon E-post list@acedenmark.dk Ref.-nr. 13/ Mens andelen med videregående uddannelse i befolkningen er øget med 2,8 procent årligt i Norge fra , har den tilsvarende øgning i Danmark været 2,4 procent og i OECD som helhed 3,7 procent årligt. Effekter af uddannelse - Arbejdskraft på alle uddannelsesniveauer i Norge er betydelig dyrere end OECD- 1 Gennemgangen baserer sig primært på følgende kilder: - Kunnskapsdepartementets hjemmeside og dokumenter herfra, herunder især Tilstandsrapport, Høyere utdanning Lov om universiteter og høyskoler (Universitets- og høyskoleloven) Side 1/9

2 gennemsnittet. Det gælder særligt for ufaglært arbejdskraft (med grundskoleuddannelse), hvor omkostningerne i Norge er helt i top i OECD. Omkostningerne for højtuddannet arbejdskraft i Norge er femte dyrest i OECD. - Grundet mindre forskel end i de fleste andre lande mellem indtægter for personer med mindst uddannelse og personer med mest uddannelse er der en relativt lille økonomisk gevinst ved at tage videregående uddannelse i Norge. - Norge har OECD s højeste beskæftigelsesgrad for personer med videregående uddannelse med over 90 procent. Personer med videregående uddannelse havde i ,6 procent arbejdsløshed i Norge mod 4,6 procent i Danmark og OECD-gennemsnittet på 4,7 procent. Ressourcer - I Norge brugte uddannelsesinstitutionerne i USD pr. studerende i videregående uddannelse mod USD i Danmark og OECD-gennemsnittet på USD. Kilder: Kunnskapsdepartementet: Education at a Glance Eksternt sammendrag og OECD: Education at a Glance OECD indicators Lovgrundlaget for de norske universiteter og højskoler Lov om universiteter og høyskoler (Universitets- og høyskoleloven) fra 2005 gælder for universiteter og højskoler, som udbyder uddannelser akkrediteret efter loven, eller som har opnået akkreditering, som 1. Universitet, 2. Videnskabelig højskole eller 3. Højskole. Af loven fremgår det videre, at det afgøres, hvilken kategori den enkelte institution tilhører, på grundlag af en faglig vurdering fra Nasjonalt organ for kvalitet i utdanningen (NOKUT). Ifølge loven skal universiteter og højskoler bl.a.: - Tilbyde videregående uddannelse, som er baseret på det fremmeste indenfor forskning, faglig og kunstnerisk udviklingsarbejde og erfaringskundskab. - Udføre forskning og faglig og kunstnerisk udviklingsarbejde. Som særlige ansvarsområder for enkelte institutioner fremgår det bl.a., at - Universiteter og højskoler har et særligt ansvar for grundforskning og forskeruddannelse på de områder, hvor de tildeler ph.d.-grad. - Universitetet i Bergen, Universitetet i Oslo, Universitetet i Tromsø og Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet og Universitetet i Stavanger har et særskilt nationalt ansvar for at opbygge, drive og vedligeholde museer med videnskabelige samlinger og publikumsudstillinger. - Departementet kan give enkelte institutioner et særskilt nationalt ansvar for forskning eller undervisning på bestemte fagområder. Det er også anført i loven, at private universiteter og højskoler, der opfylder de krav, som er opstillet i loven, efter ansøgning kan gøres berettiget til statstilskud til dækning af driftsomkostninger for uddannelser, som er akkrediteret af NOKUT. Side 2/9

3 Faktaboks 2: Antal videregående uddannelsesinstitutioner i Norge i 2011 I alt 59 videregående uddannelsesinstitutioner med bevilling fra Kunnskapsdepartementet 36 statslige uddannelsesinstitutioner, heraf - 8 universiteter - 6 videnskabelige højskoler - 2 kunsthøjskoler - 20 statslige højskoler 23 private uddannelsesinstitutioner, heraf - 3 private videnskabelige højskoler - 20 private højskoler En oversigt over videregående uddannelsesinstitutioner findes i bilag 1. Kilde: Kunnskapsdepartementet: Tilstandsrapport, Høyere utdanning 2012 Faktaboks 3: Ændringer i institutionslandskabet i Norge Institutionslandskabet i Norge udvikler sig løbende, herunder pågår overvejelser om fusioner mellem uddannelsesinstitutioner. Af ændringer kan fx nævnes: Ændringer i institutionskategori : Høgskolen i Stavanger fik universitetsstatus og blev til Universitetet i Stavanger : Norges landbrukshøgskole fik universitetsstatus og blev til Universitetet for miljø- og biovitenskap : Høgskolen i Agder fik universitetsstatus og blev til Universitetet i Agder : Høgskolen i Molde fik status som videnskabelig højskole og blev til Høgskolen i Molde, vitenskapelig høgskole i logistikk : Høgskolen i Bodø fik universitetsstatus og blev til Universitetet i Nordland Fusioner : Høgskolen i Tromsø og Universitetet i Tromsø blev fusioneret til én institution under navnet Universitetet i Tromsø : Høgskolen i Oslo og Høgskolen i Akershus blev fusioneret til én institution under navnet Høgskolen i Oslo og Akershus. Derudover er det besluttet, at Høgskolen i Buskerud og Høgskolen i Vestfold skal fusioneres til én institution under navnet Høgskolen i Buskerud og Vestfold fra 1. januar Kilder: Kunnskapsdepartementets, NOKUT s og uddannelsesinstitutionernes hjemmesider Finansieringssystemet for de norske universiteter og højskoler Finansieringssystemet for universiteter og højskoler er baseret på en rammebevilling, som både omfatter langsigtede og strategiske bevillinger, der er fastsat på baggrund af særlige prioriteringer over tid for forskellige institutioner, og resultatbaserede udbetalinger ud fra en række uddannelses- og forskningsindikatorer. Der er tale om et nationalt system, der stort set er ens for alle institutioner, uafhængigt af institutionstype og af, om de er statslige eller private. Finansieringssystemet understøtter institutionernes autonomi ved, at institutionerne selv kan bestemme de aktiviteter og områder, de vil satse på. Side 3/9

4 Det nuværende finansieringssystem blev indført i 2002 og evalueret i På den baggrund vedtog Stortinget at videreføre systemet med visse mindre ændringer. Faktaboks 4: De videregående uddannelsesinstitutioners budgetstørrelse i 2011 Statslige uddannelsesinstitutioner: - 25,8 mia. NOK i statstilskud - 32,5 mia. NOK i driftsindtægter - 31,6 mia. NOK i driftsomkostninger Private uddannelsesinstitutioner: mio. NOK i statstilskud - 2,3 mia. NOK i driftsindtægter - 2,1 mia. NOK i driftsomkostninger Kilde: Kunnskapsdepartementet: Tilstandsrapport, Høyere utdanning 2012 Den norske gradsstruktur Som led i den såkaldte kvalitetsreform af Norges videregående uddannelsessystem i 2003 indførtes en gradsstruktur i tråd med Bologna-processen. Hovedreglen er således nu en struktur i form af en treårig bachelorgrad, en toårig mastergrad og en treårig ph.d.-grad. Der er dog en række undtagelser fra modellen, hvoraf kan nævnes: - Årskurser. Mange af disse kan indgå i en bachelorgrad. - Højskolekandidat. Gammel toårige grad ved højskolerne. - Fireårige læreruddannelser. - Femårige professionsuddannelser, som giver en mastergrad. Farmaci, fiskerifag, jura, odontologi er eksempler på sådanne uddannelser ved universiteterne. - Seksårige professionsuddannelser, som giver egne grader. Medicin, veterinærmedicin, psykologi og teologi giver således graderne cand.med, cand.med.vet, cand.psychol og cand.theol. Endvidere kan nævnes de erfaringsbaserede masteruddannelser af halvanden til to års varighed, hvor der udover en fuldført bacheloruddannelse eller tilsvarende kræves mindst to års relevant erhvervserfaring for optag. Uddannelsesinstitutionerne kan opkræve studieafgift for disse uddannelser. Figur 1: Gradsstrukturen i Norge Kilde: Statistisk sentralbyrå Side 4/9

5 Det kan særligt bemærkes, at masteruddannelser både udbydes på universiteter, videnskabelige højskoler og flere højskoler. Hovedtendenser for videregående uddannelse i Norge Med udgangspunkt i Kunnskapsdepartementets tilstandsrapport for videregående uddannelse i Norge i 2012 kan en række hovedtendenser fremdrages: Uddannelser, fordeling af studerede og søgning - Antallet af uddannelser, som uddannelsesinstitutionerne har besluttet at udbyde, fortsætter med at stige. I 2011 blev der imidlertid oprettet færre nye tilbud end i 2010, og samtidig blev flere uddannelser nedlagt. De statslige højskoler står for det meste af nettotilvæksten. - Antallet af uddannelser med registrerede studerende har holdt sig stabilt i de sidste år. Det tyder på, at ikke alle tilbud, som besluttes oprettet, faktisk bliver sat i gang. - Antallet af årskurser og kortere programmer er faldet, men over 22 procent af de studerende følger stadig sådanne tilbud. - Næsten halvdelen af alle studerende følger en bacheloruddannelse, og de bachelorstuderende udgør den største studentergruppe i alle institutionskategorier. - Næsten 60 procent af de studerende på masteruddannelserne læser ved universiteterne. Universitetet i Oslo og Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet stod for ca. 60 procent af alle kandidater fra masteruddannelserne i Samtidig stiger antallet af kandidater fra masteruddannelser fra de statslige højskoler med Høgskolen i Oslo og Akershus som den største. - Søgningen til de videregående uddannelser fortsætter med at stige. I gennemsnit var der 2,1 1. prioritetsansøgere til hver studieplads. Tendensen fra de sidste år med høj søgning til uddannelsesstederne i de største byer og lav søgning til uddannelsesinstitutionerne i Nord-Norge er fortsat. - Antallet af studerende er øget betydelig med 5,3 procent, eller næsten studerende, fra 2010 til Faktaboks 5: Antal studerende på videregående uddannelser i 2011 I alt studerende på videregående uddannelser (ekskl. ph.d.) ph.d.-studerende studerende på masteruddannelser studerende på bacheloruddannelser studerende på årskurser eller kortere programmer Kilde: Kunnskapsdepartementet: Tilstandsrapport, Høyere utdanning 2012 Gennemførelse - Det gennemsnitlige antal studiepoint (ECTS-point), som aflægges af hver studerende er steget jævnt efter Kvalitetsreformen. Side 5/9

6 - Omkring 30 procent af de studerende, som blev optaget på en bacheloruddannelse i 2008, var faldet fra tre år senere. 41 procent gennemførte på normeret tid i foråret 2011 (det bemærkes dog, at tallene for gennemførelse er usikre på grund af mangelfuld registrering). - På masterniveau var ca. 18 procent faldet fra to år efter optag. 36 procent af dem, som blev optaget i efteråret 2009, fuldførte på normeret tid. - Der er store forskelle mellem institutionerne og mellem forskellige uddannelsesområder, hvad angår gennemførelse. Generelt er gennemførelsesgraden højest og frafaldet lavest ved institutionerne i de store byer. Faktaboks 6: Nye grundskolelæreruddannelser I efteråret 2010 blev der indført nye grundskolelæreruddannelser (GLU), som udbydes både på højskoler og universiteter. Nye elementer er bl.a.: - To uddannelser: De studerende vælger enten en uddannelse, som kvalificerer til at undervise på trin, eller en uddannelse, som kvalificerer til at undervise på trin. - Styrket praksis: I løbet af de fire studieår skal de studerende have mindst 100 dages praksis med vejledning i skolen. - Stærkere faglig forankring: De studerende skal fordybe sig i færre fag. - Nyt og udvidet pædagogikfag: Det nye fag Pedagogikk og elevkunnskap er det eneste fælles obligatoriske fag i de to nye læreruddannelser. En følgegruppe skal i en femårs periode indhente viden om reformen og uddannelserne og rådgive Kunnskapsdepartementet og læreruddannelsesinstitutionerne. Følgegruppen leverede sin første rapport i foråret 2011 og sin anden rapport i foråret Af hovedpunkter i den anden rapport kan bl.a. fremhæves: - Optaget til grundskolelæreruddannelserne i 2011 øgedes med fire procent i forhold til året før. - Set i lyset af fremtidig mangel på lærere er søgningen til læreruddannelserne en udfordring. Størst er bekymringen for søgningen i Nord-Norge og til GLU Det gennemsnitlige frafald efter andet semester er 18,8 procent. Stor variation mellem uddannelsesstederne. - I GLU 5-10 er det største valgfag indtil videre matematik og derefter norsk og samfundsfag. I GLU 1-7, hvor norsk og matematik er obligatoriske fag i de to første år, er naturfag indtil videre det største valgfag. - Regionalt samarbejde er udviklet på flere områder, men kommer til kort, når det gælder arbejdsdeling og koncentration. Udfordringen er beslutningerne om, hvem der skal udbyde hvilke fag, så regionen samlet kan få dækket lærerbehovet, og fagmiljøerne kan opretholde tilstrækkelig god kvalitet og stabilitet. - Det nye fag Pedagogikk og elevkunnskap har foreløbig ikke fået den rolle, som det skal have i uddannelserne. Kilder: Kunnskapsdepartementets hjemmeside og Kunnskapsdepartementet: Tilstandsrapport, Høyere utdanning 2012 Erfaringsbaserede masteruddannelser - I 2011 udbød alle otte universiteter, tre statslige og tre private videnskabelige højskoler samt 12 statslige og tre private højskoler tilsammen 112 erfaringsbaserede masteruddannelser. Der er stor forskel på, hvor mange erfaringsbaserede masteruddannelser den enkelte institution udbyder. Med 16 uddannelser ligger Universitetet i Tromsø højest, fulgt af universiteterne i Oslo og Nordland med Side 6/9

7 henholdsvis ti og ni uddannelser hver. Blandt højskolerne ligger Høgskolen i Oslo og Akershus højest med syv uddannelser, fulgt af højskolerne i Hedmark og Bergen med henholdsvis seks og fem uddannelser hver. - Handelshøyskolen BI er den institution, som har flest studerende på erfaringsbaserede masteruddannelser med næsten studerende på én uddannelse, nemlig Master of management. Af de statslige institutioner er det Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Universitetet i Nordland og Universitetet i Oslo, som har flest studerende på sådanne uddannelser med henholdsvis 630, 550 og 430 studerende hver. - Hovedparten af de studerende på erfaringsbaserede masteruddannelser går på uddannelser inden for organisation og ledelse eller uddannelser specielt rettet mod skolesystemet og sundhedsvæsenet. Fleksibel uddannelse - I 2011 havde i alt 31 uddannelsesinstitutioner, heraf 27 statslige institutioner, studerende på fleksible uddannelsestilbud, som omfatter både decentraliseret uddannelse i form af undervisning andre steder end på institutionernes permanente studiesteder/campus og fjernundervisning, hvor de studerende er fysisk adskilt fra hinanden, fra underviserne og fra campus. - I efteråret 2006 var antallet af studerende på fleksible uddannelsestilbud omkring , mens det i efteråret 2011 var lidt over Der er stor variation i uddannelsesinstitutionernes aktivitet, hvad angår fleksibel uddannelse. I 2011 havde seks statslige og en privat institution over en femtedel af de studerende på fleksible tilbud. Med 41 procent af de studerende på fleksible tilbud er Høgskolen i Finnmark den institution med den største andel studerende uden for campus. Det nyeste universitet, Nordland, og den nyeste videnskabelige højskole, Molde, har den største andel studerende på fleksible tilbud i hver sin institutionskategori med henholdsvis 27 og 16 procent fleksible studerende. Rudolf Steinerhøyskolen er den private højskole, som har flest studerende på fleksible tilbud. Internationalisering - Der har i de sidste år været en jævn stigning i uddannelsesinstitutionernes engelsksproglige studietilbud fra knap i 2008 til næsten i De otte universiteter står samlet set for trefjerdedele af alle de engelsksproglige emner, der udbydes. - I 2011 udbød uddannelsesinstitutionerne tilsammen 222 engelsksproglige masteruddannelser, hvilket svarer stort set til antallet i Over halvdelen af disse udbydes af Universitetet i Oslo, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Universitetet i Bergen og Universitetet i Tromsø. - Antallet af indrejsende udvekslingsstuderende var i 2011 på Som i de tre foregående år var der klart flest tyske udvekslingsstuderende, fulgt af franske og spanske. Side 7/9

8 - I 2011 var der studerende med udenlandsk statsborgerskab på de norske uddannelsesinstitutioner, hvoraf russere, svenskere, tyskere og kinesere udgjorde de største grupper. - Med udgangspunkt i studieåret 2010/2011 estimeres det, at ca. 23 procent af de norske studerende tager udlandsophold i løbet af deres studietid. Det er i tråd med målet i Bolognaprocessen om, at 20 procent af dem, der fuldfører videregående uddannelse i Europa, skal have været mobile i løbet af deres studietid. - Antallet af udrejsende udvekslingsstuderende var i 2011 ca De fleste tog til USA, fulgt af Australien og Storbritannien. - I studieåret 2010/2011 var der ca norske studerende på hele uddannelser i udlandet. En fjerdedel af disse befandt sig i Storbritannien, fulgt af Danmark (ca ), Australien, Polen og USA som de mest populære studielande. Side 8/9

9 Bilag 1: Oversigt over videregående uddannelsesinstitutioner i Norge, 2011 Universiteter Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet Universitetet for miljø- og biovitenskap Universitetet i Agder Universitetet i Bergen Universitetet i Nordland Universitetet i Oslo Universitetet i Stavanger Universitetet i Tromsø Statslige videnskabelige højskoler Arkitektur- og designhøgskolen i Oslo Høgskolen i Molde, vitenskapelig høgskole i logistikk Norges handelshøyskole Norges idrettshøgskole Norges musikkhøgskole Norges veterinærhøgskole Kunsthøjskoler Kunsthøgskolen i Bergen Kunsthøgskolen i Oslo Statslige højskoler Høgskolen i Bergen Høgskolen i Buskerud Høgskolen i Finnmark Høgskolen i Gjøvik Høgskolen i Harstad Høgskolen i Hedmark Høgskolen i Lillehammer Høgskolen i Narvik Høgskolen i Nesna Høgskolen i Nord-Trøndelag Høgskolen i Oslo og Akershus Høgskolen i Sogn og Fjordane Høgskolen i Sør-Trøndelag Høgskolen i Telemark Høgskolen i Vestfold Høgskolen i Volda Høgskolen i Østfold Høgskolen i Ålesund Høgskolen Stord/Haugesund Samisk høgskole Private videnskabelige højskoler Det teologiske menighetsfakultet Handelshøyskolen BI Misjonshøgskolen Private højskoler - institutionsakkrediterede Ansgar Teologiske Høgskole Barratt Due Musikkinstitutt Bergen Arkitekt Høgskole Betanien diakonale høgskole Campus Kristiania Markedshøyskolen Den norske Eurytmihøyskole Diakonhjemmet høgskole Dronning Mauds Minne Høgskole Fjellhaug internasjonale Høgskole Haraldsplass diakonale høgskole Høgskolen i Staffeldtsgate Høgskulen for landbruk og bygdenæring Høyskolen Diakonova Høyskolen for Ledelse og Teologi Lovisenberg diakonale høgskole Mediehøgskolen Gimlekollen Norsk Lærerakademi Høgskolen Norges Dansehøyskole Norges Informasjonsteknologiske Høgskole Rudolf Steinerhøyskolen Kilde: Kunnskapsdepartementet: Tilstandsrapport, Høyere utdanning 2012 Side 9/9