REDEGØRELSE OM ENERGIINTENSIV INDUSTRI I GRØNLAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REDEGØRELSE OM ENERGIINTENSIV INDUSTRI I GRØNLAND"

Transkript

1 REDEGØRELSE OM ENERGIINTENSIV INDUSTRI I GRØNLAND Forord I den politisk-økonomiske beretning 2007 introduceres Landstinget kort for de muligheder, som nu åbner sig i forhold til at udnytte vort lands store energipotentiale fra vandkraft til etablering af en energiintensiv industri. Denne redegørelse skal give en mere dybtgående beskrivelse, selv om den ikke er et beslutningsoplæg. Etablering af en stærkt energikrævende industri såsom produktion af aluminium er en mulighed, som er kommet til os udefra. Der er flere årsager. Her tænkes blandt andet på det generelle løft i verden energipriser i de seneste år. Aluminiumsindustrien oplever problemer med at få langtidskontrakter på energi i lande, hvor der er muligheder for at afsætte energi til forbrugere til højere priser end hvad en rentabel aluminiumsindustri kan betale. Dette indebærer lukning af aluminiumsvirksomheder i nogle af de traditionelle industriområder, samtidig med udsigten til en fortsat stigende efterspørgsel efter aluminium i de kommende mange år. Der er også et udtalt behov for på verdensplan at nedbringe CO 2 -udslippet betydeligt fra sådanne produktioner ved at basere produktionen på vandkraft i stedet for kul og naturgas. Med andre ord står vi med gode muligheder for at få etableret en ny stor eksportsektor og skabt mange varige arbejdspladser, på linje med eksempelvis Island. Det giver os dog også mange udfordringer, som vi må forholde os til og forberede os grundigt på. Eventuel etablering af et aluminiumssmelteværk er nemlig ikke noget, som kan besluttes fra dag til dag eller fra år til år. Der skal mange, grundige undersøgelser og initiativer til for at sikre vores dyrebare miljø og natur, og for at muliggøre den nødvendige omstilling af arbejdsmarkedet og skabe gode udviklingsmuligheder for lokale servicevirksomheder. Vi har ligeledes behov for at gennemføre nærmere samfundsøkonomiske analyser for at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag. Alt dette vil tage flere år og kræve, at der afsættes betydelige ressourcer også via finansloven. Tilsvarende vil de involverede virksomheder skulle bruge meget store summer, før de kan træffe endelig beslutning om eventuelt at investere mange milliarder kroner i et aluminiumssmelteværk her i landet. Vi må erkende, at vi i denne sammenhæng betræder nyt land og må derfor trække på ekspertbistand fra mange sider. Vi har heldigvis gode muligheder for at få udbytte af viden og erfaringer fra vore nærmeste nabolande, som alle har glæde af denne industri, og også har fået en sikker regulering af denne særlige type produktion. Det skal vi naturligvis benytte os af, og vi har mødt megen velvilje fra mange sider i det hidtidige forløb. Det vil jeg på Landsstyrets vegne takke for, både i forhold til personer, institutioner, kommuner og virksomheder i og uden for Grønland. Nærværende redegørelse bygger både på en række af disse erfaringer samt fra tre hurtigarbejdende arbejdsgrupper, som hver har lavet en større delrapport. Disse er omfangsrige, og derfor vil interesserede kunne få adgang til nyttige informationer herfra, idet de gøres tilgængelige på Internettet. Set i lyset af, at vi som anført fortsat er inde i et udviklingsforløb, vil der hele tiden komme ny relevant viden til. Den vil vi løbende dele med beslutningstagere, interessenter og offentligheden, så der bliver tale om en åben proces, når der ikke er helt konkrete og kontante forretningsmæssige forhold, der taler i mod dette, herunder i forhandlingssammenhænge.

2 Med denne redegørelse er det Landsstyrets håb at starte en debat blandt vore folkevalgte i Landstinget om mulighederne for at bruge vandkraft til intensive industriformål. Det er dog også en debat som vi håber vil foregå i befolkningen som helhed. Som redegørelsen vil vise er der, hvis vi siger ja til disse muligheder, tale om en industri som vil få stor betydning for andre sektorer i Grønland og for landets sociale og erhvervsmæssige udvikling. Landsstyret ønsker at vi forfølger de indtjenings- og beskæftigelsesmuligheder, som har åbnet sig og at dette sker på en måde, som er forsvarlig i relation til miljø, natur og vor kultur. 2

3 Indhold Forord 1 Vandkraft skaber erhvervsmuligheder 4 Det foreslåede projekt i Grønland 10 Planlægning af infrastruktur, miljø- og naturtiltag 13 Infrastruktur 14 Miljø og sundhed 15 Natur 19 Eksempel på påvirkninger ved anlæggelse af vandkraft ved Arnangarnup Qoorua/Tasersiaq 21 Kulturhistorie 23 Udfordringer for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet 25 Driftsfasen for en aluminiumssmelter 26 Uddannelsesbehov 30 Hvordan vil en aluminiumsvirksomhed påvirke samfundsøkonomien? 33 Hvem skal eje anlæggene? 35 Den videre proces 42 3

4 Vandkraft skaber erhvervsmuligheder Vandets iboende kraft er et fænomen hvis størrelse ingeniører kan måle og beregne. I modsætning til olie eller kul, der er kemiske energikilder, er vandenergi en udnyttelse af tyngdekraften. Regn eller sne som falder i fjeldet eller på indlandsisen, vil når det strømmer ned mod havoverfladen udgøre et kraftpotentiale. Jo større mængder og højere i fjeldet vandet ligger, jo større er dets potentielle kraft. Jo hurtigere vandet løber nedad mod havet, jo større er dets bevægelsesenergi. Et vandkraftværk trækker energien ud af vandets hurtige bevægelse ved at lade det strømmende vand drive turbiner rundt, og turbinen skaber dermed elektricitet. Det er nu 14 år siden at vandkraft første gang blev udnyttet til elektricitet og opvarmningsformål i en by i Grønland. I 1993 da Kangerluarsunnguaq-værket til forsyning af Nuuk stod færdigt, var det ikke blot en stor bedrift, men også indledningen til en ny epoke i energiforsyningen, som endnu langt fra har nået sin storhed. Der er nu bygget vandkraftværker i Tasiilaq og Qorlortorsuaq, der er mikrovandkraftværker ved flere fåreholdersteder i Sydgrønland, og et vandkraftværk til fremtidig forsyning af Sisimiut skal opføres i de kommende år. Yderligere ligger der projekter for vandkraft til Paamiut og Ilulissat og mange andre mulige potentialer undersøges løbende. Fælles for disse vandkraftprojekter er at de er resultater af en energistrategi som Grønland slog ind på i løbet af 1980 erne, og har fulgt i store træk lige siden. Strategien går ud på at erstatte eksisterende dieselbaseret elgeneratorer med vandkraft de steder hvor det er økonomisk rentabelt. Normalt søges størrelsen af et vandkraftværk tilpasset til det forventede fremtidige behov for kraft og varme på det sted der skal forsynes. Det kan aldrig betale sig at bygge for småt, og bygger man for stort findes der endnu ingen egnede tekniske muligheder for at omsætte eller lagre store mængder overskudsenergi til andre formål. Kun i forbindelse med etableringen af vandkraftværket ved Nuuk var der samtidige planer om væsentlig industriel udnyttelse af overskudspotentiale til et zinkraffinaderi. Det daværende Platinova A/S forsøgte at skabe interesse fra canadiske zinkvirksomheder, men et konkret projekt materialiserede sig aldrig. Efterfølgende vandkraftprojekter har således alene fokuseret på at erstatte eksisterende kraftforsyning fra byernes dieselelværker, og om muligt sikre det fremtidige behov for lys og kraft. Ift. det netop besluttede vandkraftværk ved Sisimiut vil der tillige kunne leveres en del af byens varmeforsyning, men projektet indeholder ikke noget betydeligt overskudspotentiale til nye industriformål. 4

5 Hvordan beregnes størrelsen af et vandkraftpotentiale? For at kunne vurdere et vandkraftpotentiales størrelse skal man have kendskab til afstrømningen af vand fra de højtliggende søer der samler smelte- og regnvand fra omkringliggende fjeld og indlandsis. Søerne fungerer som en slags batterier: Batterierne lades op med smeltevand og regn om sommeren (vandstanden i søen stiger). Ved helårlig forsyning med vand til et vandkraftværk aflades batteriet (vandstanden i søen falder) om vinteren, når nedbøren falder som sne, og der på grund af frost ikke løber vand til søen. - Man opsætter automatiske målestationer der kan måle hvor store mængder vand der løber ud af søen til elve. - Søens areal og vanddybde undersøges, så man kan beregne hvor meget vand den kan rumme. - Man undersøger muligheden for at opdæmme søen (hæve den mulige vandstand). Dette er interessant for at øge den maksimale vandmængde, og samtidig øges vandets faldhøjde. Jo større faldhøjde, jo større potentiel kraft. Sådanne undersøgelser går forud for ethvert anlæg af vandkraftværker, og det er vigtigt at kende til de mulige udsving i nedbør og smeltevand fra år til år. Hvis vejret et år er koldt og fattigt på nedbør kan dette resultere i at et vandkraftværk må køre med nedsat effekt for ikke at tømme reservoirsøen for vand i løbet af vinteren. Man modvirker typisk denne risiko ved at sikre at reservoirsøerne er tilstrækkeligt store til at tåle en periode med lav tilstrømning. Det er derfor vigtigt at have opbygget viden fra mange års målinger for at kende forholdene så godt som muligt, og bruge denne viden, når man beregner kraftpotentialet og planlægger anlægsarbejdet. Vandkraftundersøgelser i historisk perspektiv Fra omkring 1975 igangsatte GTO og det daværende Grønlands Geologiske Undersøgelser en systematisk kortlægning af vandkraftpotentialerne. Den øgede interesse for vandkraft på netop dette tidspunkt havde relation til de kraftigt stigende energipriser efter oliekrisen i I starten havde GTO også interesse for de meget store vandkraftpotentialer, der dog alle ligger langt fra byerne. Man så dengang især mineindustrien som en potentiel aftager. Med de meget store investeringer som så store vandkraftværker ville kræve, så GTO det allerede fra slutningen af 1970 erne det mindre og mindre som en offentlig opgave at gennemføre forundersøgelser i forhold til industripotentialer, og GTO koncentrerede derfor sin indsats om at dokumentere mindre, men bynære potentialer. I forhold til industripotentialer fortsatte man fra ca kun målinger på få lokaliteter, bl.a. på steder hvor der kunne identificeres en mulig mineindustri som aftager af energien: Johan Dahl Land (uran), Grædefjord, Isukasia (jern), Tasersiaq samt på Nuussuaq-halvøen. En moderne aluminiumssmelter skal bruge en effekt på MW, og gerne mere. Et tilstrækkeligt potentiale findes kun på vestkysten, og specielt mellem Nuuk og Sisimiut. Til sammenligning yder Buksefjordsværket i øjeblikket 30MW og Qorlortorssuaq 7,2MW. Der er vandkraftressourcer mange andre steder i Grønland. Disse potentialer er store i forhold til vores byers forbrug, men meget små i forhold til den mængde energi, en aluminiumssmelter kræver. 5

6 Vestgrønlands industrikraftpotentialer Umiviit Tasersiaq Sdr. Isortup Isua Tasersuaq Imarsuup Isua Allerede i 1970 erne overvejede GTO muligheden for at etablere en aluminiumsindustri på baggrund af vandkraftpotentialet i Tasersiaq eller Qaamasuup Tasia. Dengang var den typiske aluminiumssmelter mindre end i dag, og man forestillede sig således kun at udnytte et enkelt vandkraftpotentiale. Man kunne se på erfaringerne fra Island, der i 1969 syd for Reykjavik havde igangsat sin første aluminiumssmelter. De stigende energipriser i USA og Europa gennem 1970 erne gjorde det tænkeligt at Grønland også kunne tiltrække aluminiumsbranchen. I var den foreløbige konklusion i flere rapporter dog at: En aluminiumsproduktion i Grønland næppe ville være rentabel, men at relativt små ændringer i forudsætningerne ville kunne ændre dette billede. 1 Dengang gik overvejelserne på, hvordan man måske i fremtiden ville kunne tiltrække aluminiumsvirksomhedernes interesse. I dag står vi i en situation, hvor to af verdens største aluminiumsproducenter selv har henvendt sig til Grønland, fordi de mener det er værd at brug tid og penge på en grundig analyse af mulighederne for etablering i Grønland. 1 Grønlands Tekniske Organisation, Vandkraft i Grønland,

7 Forudsætninger for aluminiumsindustri Aluminium er et af de vigtigste metaller i verdensøkonomien. I 2005 var den årlige værdi af verdens fremstilling af rå aluminium 61 mia. $ (ca. 350 mia. kr.). Sektoren beskæftiger samlet over 1 million mennesker i 30 lande over hele verden. De 30 lande er enten deltagere i industrien som råstofleverandør eller på grund af adgang til store energiressourcer. Aluminiumsproduktion i 2006, fordelt på verdensdele Øst- & Centraleuropa (Rusland) 18% Australien 10% Vesteuropa 17% Sydamerika 10% 8% Afrika 15% Asien (Kina) Nordamerika 22% Aluminium er det hyppigst forekommende metalgrundstof i jordskorpen, og anslås at udgøre ca. 8 pct. af dens samlede vægt. Alligevel forekommer det aldrig naturligt i metalform, men indgår i mange almindeligt kendte mineraler, f.eks. feldspat. Først i 1800-tallet lykkedes det kemikere at fremstille rent aluminium. Den vigtigste grund til at det er så svært at udvinde aluminium er at aluminium reagerer med andre stoffer, og danner meget stærke forbindelser. Hvordan fremstilles aluminium? I dag fremstilles aluminium med forskellige teknikker, men ud fra samme grundprincip uanset hvor i verden og hvilken producent der er tale om. Det sker gennem en flerleddet proces: 1. Stenarten bauxit (der består af forskellig mineraler med højt aluminiumsindhold) udvindes fra åbne minegruber. De største bauxitleverandører er alle lande omkring ækvator: Guinea i Vestafrika, Australien, Brasilien, Indien, Kina m.fl. Der findes også andre bjergarter der er rige på aluminium, men kun bauxit er i dag rentabel at bruge til aluminiumsudvinding. 2. Bauxitten raffineres i en kemisk proces. Ca. halvdelen af slutproduktet er aluminiumoxid, også kaldet alumina. Den anden halvdel er et restprodukt, der udlægges på arealer nær raffinaderiet, og har vist sig som udmærket vækstjord til beplantning. 3. Aluminiumoxid og kul fragtes til en aluminiumssmelter, hvor bindingen mellem aluminium og oxid (ilt) brydes ved høj varme i en elektrisk proces, hvor ilten tvinges til at vandre væk fra aluminiumsmolekylet. Resultatet heraf er at der kan tappes ren, flydende aluminium, mens ilten i stedet binder sig til kulstof, og danner CO2. For hvert kilo aluminium der produceres udvikles ca. 1,5 kilo CO2. Den kemiske proces er som følger: [2 Al 2 O C + varme + elektrisk strøm 4 Al + 3 CO 2 ] 4. Den smeltede aluminium (der er ca. 950 C) støbes straks til forskellige produkter: barrer, stænger eller plader, og kan senere hos kunden smeltes eller presses til færdige varer. 7

8 Til et smelteværk der producerer tons aluminium om året skal der importeres næsten tons aluminiumoxid, og derudover store mængder kul og andre hjælpematerialer. Den eksporterede mængde er mindre, ca tons i alt, der foruden den støbte aluminium er slagger fra smelte- og støbeprocessen En aluminiumssmelters levetid er 50 år eller mere. Mange af verdens smeltere har eksisteret endnu længere. På disse værker er den anvendte produktionsteknologi dog løbende blevet moderniseret. Den vigtigste forudsætning for en aluminiumssmelters eksistens er lave og stabile energipriser. Den kraftige elektriske strøm der er nødvendig for smelteprocessen udgør en stor del af den samlede produktionsudgift. En forskel i energiprisen på bare 1 øre pr. kilowatttime kan således for en virksomhed af den størrelse der påtænkes, betyde en forskel i omkostninger på 50 mio. kr. om året. Omkostninger i produktion af aluminium, verdensgennemsnit Arbejdskraft 7% Andet 17% Aluminiumoxid 40% 26% Energi 10% Kul For hvert kilo produceret aluminium bruges ca. 14 kilowatttimer strøm, hvilket er lidt mere end en gennemsnitlig grønlandsk husstands daglige strømforbrug. Med en daglig produktion på ca. 930 tons aluminium, vil en aluminiumssmelter altså bruge lige så meget strøm som næsten 1 million husstande! Den store og langsigtede investering som en aluminiumssmelter udgør betyder at aluminiumsvirksomhederne forlanger leverings- og prissikkerhed for deres energiforbrug på meget langt sigt. Det kan virksomheden enten opnå ved selv at eje vandkraften, eller ved meget langvarige kontrakter (20-60 år) med et energiselskab. I Island og Canada er kontraktmodellen fremherskende. 8

9 I lande som USA, Canada, Island, Norge og Rusland eksisterer aluminiumsindustrien i dag på grund af adgangen til store mængder billig energi, og råvarerne importeres med skib. Man oplever imidlertid bl.a. i USA, Canada og Norge, at det bliver sværere for aluminiumsindustrien at bevare deres fordelagtige energiaftaler, efterhånden som andre erhvervssektorer og private forbrugere efterspørger mere og mere energi og er villige til at betale højere priser end aluminiumsindustrien. Verdens efterspørgsel efter aluminium er imidlertid stigende, og selv om der er stigende genanvendelse af aluminium f.eks. brugte dåser, udrangerede fly og biler, kabelskrot mv. er efterspørgslen så stor at der til stadighed er behov for nye aluminiumsværker. I særdeleshed søges der efter placeringsmuligheder på steder hvor der mangler alternative afsætningsmuligheder for energien. Dette er en af de vigtigste grunde til at Island er blevet så interessant for aluminiumsvirksomhederne. Island har relativt høje løn- og byggeomkostninger, men til gengæld betyder dets beliggenhed at strømmen fra landets store kraftpotentialer ikke kan eksporteres (hvorimod f.eks. Norge eller Canada kan eksportere strøm til markederne sydpå). Hvis Islands strøm skal kunne anvendes til produktive formål må det således ske inden for landets grænser. Det samme gælder naturligvis for Grønland. 9

10 Det foreslåede projekt i Grønland Norsk Hydro Aluminium udviklede i årene et projekt for en aluminiumssmelter i Østisland. Dette projekt blev overtaget af det amerikanske aluminiumsselskab Alcoa Inc., og i løbet af kun to år havde Alcoa indgået aftale med den islandske stat og energiselskabet Landsvirkjun om opførelse af en aluminiumssmelter ved Reydarfjordur. Samtidig, i marts 2003, igangsatte Landsvirkjun det største vandkraftprojekt i Islands historie, Kárahnjúkar-værket hvis hovedmission det er at forsyne smelteren med strøm. Aluminiumssmelteren idriftsættes i april 2007, og vandkraftværket er klar til produktion i juni Intet enkelt vandkraftpotentialer i Grønland har en størrelse der blot tilnærmelsesvis svarer til det netop etablerede 690 MW Kárahnjúkar-værk. Til gengæld er behovet for dæmningsbyggeri i forbindelse med vore potentialer, og dermed anlægsomkostningen, også langt mindre. Det antages at eksisterende søer vil kunne fungere som reservoirer, og at der vil kunne bygges transmissionsledninger mellem kraftværkerne og en placering ved kysten, fortrinsvis i nærheden af en by. Den samlede effekt for vandkraften skal til en aluminiumssmelter på tons være på over 550 MW, og gerne mere, hvilket svarer til en produktion på ca. 5 mia. KWh om året. Dette skal kunne ske til en langt lavere produktionspris end eksempelvis Buksefjordsværket, der i dag producerer den billigste strøm i Grønland. Salgsprisen for strøm til en aluminiumsvirksomhed skal være konkurrencedygtig i forhold til andre steder i verden. Et detaljeret ingeniørarbejde for at beregne energipotentialet og byggeomkostninger bør derfor så vidt muligt igangsættes allerede i sommeren Placering af aluminiumsvirksomheden Kommunerne Sisimiut, Manitsoq og Nuuk blev i december 2006 af Hjemmestyret bedt om at angiv mulige placeringer for en aluminiumssmelter. Kommunerne har valgt deres forslag på baggrund af et sæt objektive krav lokaliteten for en aluminiumssmelter. Der er her tale om grundlæggende krav, som forholdsvis nemt kan afgøres. En endelig placering kræver nærmere undersøgelser af en række forhold både på lokaliteterne, men også i forhold til økonomi, logistik med videre. Krav til smelterplacering: Størrelse på ca. 140ha (0,8 x 1,5km relativt fladt land) for selve bygningsområdet. Hertil kommer en omkringliggende bufferzone på hektar af miljøhensyn. Der skal kunne være en arbejdslejr på op mod personer, enten i nærheden eller forbundet med vej. Adgang til ferskvand. Isfri adgang til dybvandshavn (16m dybde, 300m længde). En placering der giver relativ kort vej eller færgeforbindelse til byen foretrækkes, men er ikke et ultimativt krav De tre kommuner har hver leveret tre interessante og velovervejede forslag som efter en yderligere gennemgang i løbet af foråret 2007 forventes at kunne reduceres yderligere. Smelterplaceringen vil i sidste ende skulle vælges i tilknytning til valget af vandkraftværker og transmissionsledninger herfra. 10

11 Sisimiuts forslag til smelterplacering QuickTime and a TIFF (Uncompressed) decompressor are needed to see this picture. Maniitsoqs forslag til smelterplacering QuickTime and a TIFF (Uncompressed) decompressor are needed to see this picture. MANIITSOQ 11

12 Nuuks forslag til smelterplacering QuickTime and a TIFF (Uncompressed) decompressor are needed to see this picture. Foruden ingeniørmæssige studier af vandkraftpotentialet og den mulige placering af en aluminiumssmelter skal der i de kommende år, forud for en endelig beslutning om det beskrevne projekt gennemføres en række analyser. De efterfølgende kapitler af redegørelsen opridser de mange områder Landsstyret mener skal analyseres grundigt, før en endelig anbefaling kan gives. Det er en proces som vil koste tid og ressourcer, men som er nødvendig for at skabe et solidt grundlag for denne vigtige beslutning, hvis konsekvenser vil række mange år frem. 12

13 Planlægning af infrastruktur, miljø- og naturtiltag Hidtil har planlægnings- og miljømyndighederne i Grønland primært håndteret små til mellemstore opgaver, da industrielle tiltag normalt kun har lokale eller punktvise konsekvenser. Aluminiumssmelterprojektet har som noget nyt såvel lokale som tværregionale, nationale og internationale konsekvenser inden for en stribe områder, hvor national lovgivning, internationale konventioner og hensynet til samfundet forpligtiger Grønland til at udvise rettidig omhu. Projektets dimensioner er så store, at det løfter det over det lokale aspekt, og derved bliver konsekvenserne indenfor en række områder også mere komplekse og langtrækkende. Landsplanlægningen har som et af sine overordnede udviklingsmål blandt andet at sikre en regional vækstbalance i Grønland i et nationalt perspektiv. Landsplanlægningen skal se på hvilken regional dynamik, der bedst gavner Grønlands samfundsøkonomiske udvikling som helhed. En aluminiumssmelter udgør en meget stor samfundsmæssig påvirkning, og placeringen vil præge den regionale udvikling, dynamik og balance ganske meget i hele Grønland. I en landsplanmæssig sammenhæng bør der meget snart tages politisk stilling til principperne for lokalisering af en aluminiumssmelter ud fra en samfundsmæssig helhedsvurdering. Denne principielle stillingtagen bør ske allerede nu, i forbindelse med de indledende overvejelser om at tiltrække udenlandske storindustrivirksomheder til Grønland. I den sammenhæng bør det også besluttes hvilken grad af samfunds- og miljøvurdering, der skal gennemføres. Det er tilrådeligt, at der gennemføres en regional strategisk miljøvurdering af regionen mellem Nuuk og Sisimiut, der vil kunne sikre et bredt og velfunderet beslutningsgrundlag. 13

14 Hvad er en miljøvurdering? SMV Strategisk MiljøVurdering En SMV har til formål at analysere miljøproblemer og potentielle løsninger tidligst muligt i beslutningsprocessen. Med en SMV bliver miljøhensyn integreret under revision af lovgivning, planer og programmer. Den skal give et samlet overblik over relevante problemstillinger, og give en vurdering af konsekvenser ved valg af forskellige placeringer. Desuden vil data fra SMV udgøre et væsentligt databidrag til de område- og projektspecifikke vurderinger af virkninger på miljøet. Det er DMUs vurdering, at det vil tage 2-3 år at udføre de miljøundersøgelser, som vil kunne udgøre en SMV for området mellem Nuuk og Sisimiut. VVM - Vurdering af Virkninger på Miljøet Af naturbeskyttelsesloven fremgår det af 41, at den der planlægger at opføre større byggerier eller anlægsarbejder, der i væsentlig omfang vil kunne medføre ændring af landskabs- eller fjord- og havområders karakter eller væsentligt vil kunne påvirke naturen herunder vilde dyr og planter, skal sørge for udarbejdelse af en naturkonsekvensvurdering en VVM redegørelse). Denne konsekvensvurdering skal give Landsstyret en kvalificeret mulighed for at vurdere, hvilke betydning et projekt vil have på f.eks. landskabets karakter eller på flora og fauna. En VVM redegørelse vil blandt andet kunne danne grundlag for en vurdering af, hvilke vilkår Landsstyret bør fastsætte til anlægs- og driftsfasen. Det gælder for både vandkraftværker og smelter. Arbejdet med sådanne baggrundsundersøgelser vil typisk foregå over en periode på 2-3 år, før VVM redegørelsen foreligger. Dette arbejde er vigtigt for at sikre, at myndighederne har det rigtige grundlag for den politiske beslutning om, hvorvidt projektet kan gennemføres miljø- og naturmæssigt forsvarligt. Infrastruktur Etablering af en aluminiumssmelter vil medføre omfattende og geografisk vidt spredte anlægsarbejder som dæmninger, vandkraftværker, transmissionsledninger, vejanlæg, ferskvandsforsyning og havne. En aluminiumssmelter er betinget af, at der etableres 3-4 vandkraftværker med tilhørende reservoirdæmninger og tilløbstunneler i indlandet samt transmissionsledninger til smelteren. Ved smelteren skal der anlægges en havn med kajlængde meter og vanddybde 16 meter. Ved hvert kraftværk skal der etableres et mindre havneanlæg til transport af materiel mv. og vejforbindelse fra havn til kraftværk. Fra kraftværk til reservoir skal der om muligt anlægges en arbejdsvej, som formentlig vil blive bevaret som en permanent vej af lav standard af hensyn til fremtidig inspektion og vedligehold af dæmningsanlæg m.m. Aluminiumfremstillingen kræver store ferskvandsmængder. Afhængig af placering vil det være nødvendigt at tilføre ferskvand gennem rørledninger over terræn over en kortere eller længere strækning. Anlægsfasen vil strække sig over 4-5 år, hvor antallet af arbejdere vil toppe i den sidste halvdel af anlægsfasen, med et samlet behov på ca mand til anlæg af smelter, kraftværker, transmissionsledninger, vandforsyning, havne og veje. Arbejdsstyrken til kraftværkerne må nødvendigvis blive indkvarteret i lejre af midlertidig karakter. Permanente boliger til det fremtidige driftspersonale skal opføres over de samme 4 5 år. Med tilhørende byggemodning, udbygning af diverse institutioner m.m. vil det indebære en investering på godt over en milliard kr. 14

15 I anlægsfasen, hvor mand vil blive beskæftiget i flere år, vil de infrastrukturmæssige konsekvenser være meget omfattende. Behovet for passagerflyvning vil være ekstraordinært og vil kræve, at Air Greenland eller andre indsætter ekstra fly. Det må antages som en mulighed, at mineselskaber ved eventuel minedrift i område vil benytte strøm fra vandkraftværket, såfremt denne kan leveres til en konkurrencedygtig pris. På nuværende tidspunkt er det dog ikke muligt at kvantificere eventuelle positive effekter af et vandkraftværk i forhold til mineselskabernes interesse og muligheder for at foretage udvindingsaktiviteter. Miljø og sundhed I Grønland er der indtil nu etableret 3 større vandkraftværker: Ved Buksefjorden syd for Nuuk, ved Qorlortorsuaq i Sydgrønland og ved Tasiilaq, mens et fjerde er under projektering ved Tasersuaq nord for Sisimiut. Der er således et erfaringsgrundlag at trække på, for så vidt angår de miljømæssige effekter ved anlæggelse af vandkraftværker og transmissionsledninger. Situationen er noget anderledes, hvad angår aluminiumssmelteren. Her er det nødvendigt at hente erfaringer fra udlandet, men da der findes aluminiumssmelteværker i mange lande fordelt over hele kloden, er der en omfattende viden om, hvilke forureninger en sådan virksomhed kan medføre og, hvilken betydning disse forureninger har. Særligt har etableringen af en aluminiumssmelter ved Reydarfjórdur i Østisland fra givet et erfaringsgrundlag som vi vil kunne trække på i Grønland. Internationale konventioner På miljøbeskyttelsesområdet er en række internationale konventioner relevante i denne sammenhæng: Espookonventionen og Kyotoprotokollen under Klimakonventionen. Mens Espookonventionen er relevant både i forbindelse med aluminiumssmelteren samt kraftværks- og transmissionsledningsanlægget, er Kyotoprotokollen mest interessant i relation til den løbende drift af en aluminiumssmelter. Espookonventionen er endnu ikke implementeret i Grønland, men det forventes at ske i løbet af 2007; bl.a. ved udarbejdelse af en VVM-bekendtgørelse. Espookonventionen blev i 2003 suppleret med en protokol om strategisk miljøvurdering, hvilket på engelsk kaldes SEA: Protocol on Strategic Environmental Assessment). SEA-protokollen stiller krav om, at parterne foretager en vurdering af de miljø- og naturmæssige konsekvenser i planforslagsfasen og i forbindelse med udarbejdelse af sektorprogrammer. Protokollen stiller endvidere yderligere krav om offentlig deltagelse i beslutningsprocesserne. Endnu er der ikke taget stilling til, hvorvidt Grønland vil blive omfattet af protokollen. Denne stillingtagen vil ske forud for en dansk ratifikation af protokollen. CO 2 og klimaforandringer Kyotoprotokollen har til formål at begrænse det menneskeskabte bidrag til klimaændringerne gennem en bindende aftale om reduktion af de industrialiserede landes udslip af CO 2 og andre drivhusgasser. Protokollen indeholder en forpligtigelse til, 15

16 at landene inden for den første forpligtelsesperiode reducerer deres udslip med 8 % i forhold til referenceåret Ved Danmarks ratifikation af Kyotoprotokollen påtog Danmark sig en reduktionsforpligtigelse på 21 %, men det blev samtidig besluttet, at man inden for Rigsfællesskabet bibeholdt de 8 %, som således er Grønlands reduktionsforpligtigelse. Denne forpligtigelse er formuleret i en rammeaftale med Danmark. Rammeaftalen indeholder dog en mulighed for, at der kan indgås forhandlinger om, hvorvidt større industriprojekter eller råstofudvinding skal udelades af det grønlandske CO 2 -regnskab. Dette afsnit er tilføjet for at sikre muligheden for fortsat erhvervsudvikling i Grønland, og er således nu blevet aktuelt. 16

17 Miljøforureninger som er specielle for processen i en aluminiumssmelter: Kuldioxid (CO 2 ) dannes når kullet i de såkaldte anoder forbruges i elektrolyseprocessen. Kuldioxid er den mest udbredte drivhusgas. Kulstoffluorider er gasser med en drivhuseffekt, der er gange kraftigere end kuldioxid. En aluminiumssmelter med en årlig produktion på tons aluminium vil i henhold til de teoretiske beregninger have en udledning af kulstofflourid på 7 tons. Man omregner derfor disse gasser til såkaldte CO 2 -ækvivalenter, og de 7 tons flourider svarer således til en CO 2 -udledning på tons. PAH (Polyaromatiske hydrocarboner) er tjærestoffer, hvoraf nogle er kræftfremkaldende. Den største mængde PAH dannes, når anoderne fremstilles og ikke når de bruges i aluminiumssmelteren. Hovedkilden til PAH-forurening er den røg, som aluminiumssmelter og anodefabrik udsender. Svovldioxid opstår ved anodernes nedbrydning, og kan fjernes mere eller mindre effektivt ved rensning af røgen med havvand. Udledt i havet er svovldioxid ikke så skadeligt som udledt til luften. Svovldioxidproblemet er af samme størrelsesorden som for et stort kulfyret kraftværk. Svovldioxid frembringer forsuring af miljøet på land og i ferskvand, og kan give anledning til skader på vegetationen. Fluorholdigt støv opstår flere steder i processen, men især i elektrolysecellerne, hvorfra det ledes ud med røgen. Havvand kan benyttes til røgrensning af flourholdigt støv og udledes til havet uden risiko, da havvand i forvejen indeholder meget fluorid. Fluorid udledt som støv er dels sundhedsskadeligt og dels skadeligt for vegetationen. Udledt i havvand til havet er det væsentligt mindre skadeligt. Cyanid er en kraftig akut gift, men nedbrydes hurtigt i naturen. Det findes i udsivninger fra affaldsdepoter fra aluminiumssmelteværker. Der findes metoder til destruktion af cyanid i spildevand. Man skal derfor bygge affaldsdepoter således, at det vand der siver fra dem kan opsamles og efterbehandles. Med den viden, man har i dag om forurening og rensningsmetoder, skulle det ved anlæggelse af en moderne smelter i Grønland være muligt at undgå problemer af et omfang som beskrevet ovenfor. Affald Lovgivningsmæssigt er affaldsområdet for tiden under revision. Der vil blive fremlagt et ændringsforslag til miljøforordning i løbet af 2007, som primært sætter nye rammer for, hvordan affald skal behandles i Grønland. Den ny forordning forventes at blive fulgt op af en mere tidssvarende affaldsbekendtgørelse. Dette vil kunne skabe grundlag for en restriktiv regulering af affaldsbortskaffelsen fra en aluminiumssmelter. 17

18 Sammenfattende om forurening fra aluminiumssmelteren Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) vurderer: I betragtning af sin størrelse er en aluminiumssmelter en forholdsvis mindre forurener end en tilsvarende stor metalmine. Mængderne af affald er betydeligt mindre end fabrikkens produktion. Der synes ikke at være tungmetalforurening. Den mest betydende forurening vil blive luftforurening, men skrappe krav til røgrensning vil kunne nedbringe luftforureningen. Et vigtigt valg er, om man vil importere anoder eller fremstille dem på stedet. I det sidste tilfælde skal der tages særligt hensyn til forurening med PAH, fordi denne proces udgør den største forureningskilde for PAH. Den væsentligste forurening er det store udslip af bl.a. CO 2 og de deraf følgende problemer med at overholde de reduktionsforpligtigelser, som Grønland har påtaget sig i forhold til Kyotoprotokollen. CO 2 -udslippet fra en aluminiumssmelter vil i sig selv forøge Grønlands samlede udledning af CO 2 med ca. 75 pct. Det er derfor vigtigt allerede i den tidlige planlægningsfase at få taget hånd om denne problemstilling. Det vil sandsynligvis være nødvendigt at forhandle med såvel Danmark som de øvrige parter om en forhøjelse af Grønlands tildelte kvote. Disse forhandlinger vil være bestemmende for, om en aluminiumsvirksomhed ved en placering i Grønland må købe CO 2 -kvoter, hvilket kan risikere at forringe projektets rentabilitet væsentligt. Aluminiumssmelteren kan dog under alle omstændigheder først sættes i drift efter Kyotoprotokollens første forpligtigelsesperiode ( ). Forhandlingerne mellem Grønland og Danmark skal derfor tage udgangspunkt i de aftaler, som man internationalt indgår i relation til Kyoto efter CO 2 -problematikken kan dog også sættes ind i et globalt perspektiv: Alternativet til et vandkraftbaseret aluminiumsværk i Grønland kunne være aluminiumsfremstilling med energi fra kulbaseret elproduktion i Australien, eller naturgasbaseret fremstilling af elektricitet i Mellemøsten fossile brændsler hvis drivhuseffekt er gange større end vandkraft. 18

19 Produktionsmåde for el til aluminiumssmeltning Atomkraft 5% Naturgas 9% Olie 1% Kul 28% Vandkraft 57% I denne meget tidlige forundersøgelsesfase er det vanskeligt at konkretisere de lovgivningsmæssige behov, der følger af projektet. Der er for mange ukendte parametre, som i høj grad vil afhænge af, hvordan virksomheden forventer at håndtere forureningen, herunder hvilken teknologi, man ønsker at benytte. Endvidere vil der være et behov for udarbejdelse af ny lovgivning, eksempelvis om vurderingen af de miljø- og naturmæssige virkninger og strategisk miljøvurdering. Her kan der tages afsæt i dansk eller anden tilsvarende lovgivning og konventioner. Endelig bør man informere den brede offentlighed omkring projektets mulige miljø- og naturmæssige konsekvenser. I denne sammenhæng kunne man vælge at lade sig inspirere af principperne i Århuskonventionen, som omhandler adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutninger samt adgang til retslig prøvelse i miljøsager. Grønland har et forbehold for denne konvention, som man kunne overveje at ophæve. Natur Opførelsen af en aluminiumssmelter og vandkraftværker medfører store indgreb i naturen. Nogle levesteder for bestemte planter eller dyr vil blive kraftigt påvirket eller kan forsvinde. Områder der før har været svært tilgængelige åbnes op, og det kan medfører en øget forstyrrelse af dyrelivet m.v. Befolkningen har i generationer levet i tæt kontakt med naturen, det er ikke bare udnyttelsen af de naturlige ressourcer, der er i fokus, men også oplevelsen af at være ude i en uberørt natur. Derudover tiltrækker turistbranchen flere og flere gæster, der betaler for jagt og naturoplevelser. Udviklingen af det grønlandske samfund medfører, at der bliver længere afstand til fri og uberørt natur for den almindelige borger. Derfor bør det overvejes, hvordan adgang til uberørt natur- og jagtområder kan bibeholdes for borgerne samtidig med at naturen beskyttes. 19

20 Projektområdet med angivelse af kendte Vigtige områder for dyrelivet 20

21 Figuren viser de vigtige delområder i det område mellem Nuuk og Sisimiut, som er af interesse i dette projekt. Kortet er tegnet på basis af data, som er samlet gennem en årrække af DMU, Grønlands Naturinstitut og andre, men ikke alle områder er undersøgt. Der vil sandsynligvis være andre betydningsfulde delområder for dyre- og plantelivet, som blot ikke er kendt og kortlagt. Det gælder især det sørige indland syd for Sukkertoppen Iskappe. Naturkonventioner På naturbeskyttelsesområdet har Grønland ratificeret to internationale konventioner, der er relevante i sammenhæng med både anlæg af vandkraftværker og aluminiumssmelter. Det er Biodiversitetskonventionen og Ramsarkonventionen. Formålet med Biodiversitetskonventionen er at bevare den biologiske mangfoldighed, bæredygtig udnyttelse af dens bestanddele og retfærdig fordeling af de fordele, udnyttelsen resulterer i. Ramsarkonventionen har som formål at beskytte vådområder, og det primære formål er derfor levestedsbeskyttelse. Konventionen blev oprindeligt vedtaget for at beskytte vandfugle, men den er siden blevet udvidet til mere bredt at dække beskyttelse af vådområder. I 1988 fik Grønland optaget 11 områder på Ramsarkonventionens liste. I forbindelse med store anlæg, som i dette projekt, er det vigtigt at der afsættes tid og ressourcer til en grundigere kortlægning af dyre- og planteliv. En sådan kortlægning skal bidrage til, at Landsstyret har et solidt beslutningsgrundlag i forhold til projektet. Eksempel på påvirkninger ved anlæggelse af vandkraft ved Arnangarnup Qoorua/Tasersiaq Arnangarnup Qoorua øst for elven Sarfartooq betragtes som et naturskønt og værdifuldt område på grund af dets naturværdier. I bunden af dalen løber Arnangarnup Kuua, en af de længste og vandrigeste elve i Grønland. De væsentligste naturværdier er fortidsminder, vegetation, elven, fuglelivet samt forekomsten af moskusokser og rensdyr. En fredning af området, vist i figur 2, er etableret med henblik på at beskytte fortidsminder, dyre- og planteliv. I et delområde er færdsel og ophold forbudt i følge Råstofdirektoratets regler for råstofaktiviteter, som også stiller krav om en minimumsflyvehøjde på 500 meter over terræn. Der findes en god basisviden om området, bl.a. findes hos DMU et omfattende prøvemateriale til dokumentation af det naturlige forureningsniveau. En vurdering af de miljø- og naturmæssige virkninger af anlægsaktiviteter og etablering af vandkraft og transmissionsledninger i området forudsætter imidlertid, at der skaffes en opdateret viden om dyre- og plantelivet. Det fredede område Arnangarnup Qoorua/ Paradisdalen. 21

22 Note: Adgang forbudt området findes midt i det fredede område og er angivet med en rød cirkel. Forventede miljø- og natureffekter Anlægsaktiviteter i området vil have en række virkninger, som i nogle tilfælde kan undgås eller afbødes ved at afsætte de nødvendig ressourcer, ved en passende tilrettelæggelse af arbejdet og ved placeringen af infrastruktur. Det er vigtigt at skelne mellem de midlertidige virkninger i anlægsfasen og de permanente virkninger i driftsfasen. Som regel vil påvirkningen på landjorden være størst i anlægsfasen, f.eks. ved bygning af dæmninger og veje og ved etablering af transmissionsnet, som finder sted over en forholdsvis kort periode. Derimod vil påvirkninger af elve og søer typisk være størst i driftsfasen, fordi vandføringsmønstret i de berørte elve påvirkes permenent og etablering af reservoirsøer vil skabe oversvømmede landarealer. Anvendelse af Sarfartooq-elven til vandkraft vil næppe i sig selv påvirke det fredede område i større grad. Men hvis der anlægges en vej i dalen, vil det åbne for større adgang til området end i dag, og dermed vil der være en risiko for at fortidsminder, plante- og dyreliv forstyrres. Derudover vil anlæg i området som veje, transmissionslinjer og anden infrastruktur påvirke områdets uberørthed og landskabelige værdi. Anlæg af infrastruktur forventes ikke at medføre væsentlige påvirkninger af vegetationen i dalen, da kun mindre områder kan forventes inddraget. Det er dog vigtigt at tilrettelægge anlægsarbejde, så vegetationsdækkede områder påvirkes mindst muligt og undgå permanente skader fra kørespor. 22

23 I det foreslåede projekt planlægges det at anvende Sarfartooq-elvens vand til vandkraftproduktion. Vandet tappes fra søen Tasersiaq, som er Sarfartooq-elvens kilde, og føres gennem en tunnel i fjeldet til en kraftstation i fjeldet syd for Arnangarnup Qoorua/ Paradisdalen. Herfra kan vandet ledes ud i Sarfartooq neden for vandkraftstationen. En anden mulighed er at lede vandet til en kraftstation i Evighedsfjorden. Den samlede effekt heraf vil være, at Sarfartooq-elven tørlægges helt eller delvis. Hvis kraftstationen placeres ved Arnangarnup Qoorua/ Paradisdalen bliver tilskuddet af siltet vand flyttet fra Sarfartooq-elvens nuværende sammenløb med Arnangarnup Kuua til et tilløb længere oppe af Arnangarnup Kuua, og vandtilførslen fra denne gren udjævnes over året. I forhold til i dag vil vandtilførslen blive højere om vinteren og lavere om sommeren. Hvis kraftstationen placeres i Evighedsfjorden, vil tilstrømningen af siltet vand til Sarfartooq ophøre, og hele elven vil blive klarvandet, men med mindre vandføring. I forbindelse med den konkrete lokalisering af vandkraftværker og aluminiumssmelter vil der skulle udarbejdes VVM redegørelser. Disse skal beskrive selve projektet, de forventede miljøeffekter og hvordan effekterne kan modvirkes. VVM redegørelser vil skulle bygge på miljøundersøgelser, som udføres i de områder som kan blive berørt af aktiviteter under projektets etablerings-, drifts- og nedlukningsfase. Kulturhistorie Anlægsarbejder medfører permanente og irreversible ændringer af landskabet og kulturminderne i dette. Alle kulturminder fra før 1900 og som ikke er i brug, er fredede ifølge fredningsloven. Området Angujaartorfiup Nunaa med dets dale og søer er fyldt med kulturminder (fortidsminder), som fortæller om menneskets udnyttelse af området. Hævning/sænkning af søernes vandstand ødelægger fortidsminderne; det samme gør ændringer i elvløb samt etablering af veje og lejre. Fredningsloven fastslår, at Grønlands Nationalmuseum (NKA) skal sikre oplysninger fra fortidsminderne, inden de går tabt. Hovedparten af kystområderne ved de største søer, Tasersiaq og Tasersuaq, er ikke arkæologisk rekognoscerede. Også for mange andre områders vedkommende er det nødvendigt med yderligere dokumentation og undersøgelse før Grønlands Nationalmuseum kan anbefale Landsstyret at frigive områder eller anlæg. Der skal foretages intensiv rekognoscering med opmåling og prøvegravninger snarest muligt og efterfulgt af omfattende udgravninger. Det samme gælder for det arkæologisk set ukendte område syd for Sukkertoppen Iskappe, samt alle øvrige, udvalgte områder, der berøres. Som udgangspunkt for forståelsen af nyere tids brug af områderne altså brugen af områderne efter 1700 bør der laves en etnologisk undersøgelse af brugen af områderne og en gennemgang af stednavne. Yderligere oplysninger om samtlige områder, som bliver fysisk berørt, skal søges indhentet, bl.a. via interviews af personer som er eller har været traditionelle brugere. Denne viden har en direkte effekt på Nationalmuseets tolkning og indsigt i området via de arkæologiske data. Det skete også ved anlæg af Kangerluarsunnguaq-kraftværket ved Nuuk. 23

24 En del af de berørte lokaliteter ved Tasersiaq og Tasersuaq er før besøgt i en arkæologisk sammenhæng. Ved ny besigtigelse skal kulturmindernes præcise placering i forhold til planlagte anlægsaktiviteter kortlægges med henblik på at afgøre videre foranstaltninger. Omkring søer hvis niveau hæves/sænkes, skal alle kulturminder, som vil blive berørt af dette, identificeres. De berørte kulturminders repræsentativitet og den kulturhistoriske kontekst, hvori de indgår, skal vurderes med henblik på at afgøre, hvad der kan frigives til destruktion, hvad der skal dokumenteres via en serie prøvehuller eller, hvor der skal foretages en totaludgravning for at sikre en komplet dataindsamling. I områderne syd for Iskappen skal der foretages intensiv kortlægning af kulturminderne, før videre evaluering kan foretages. 24

25 Udfordringer for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet Etablering af vandkraftværk Etablering af en række vandkraftværker, hvoraf det største vil være ved Tasersiaq, vurderes til at tage op til 5 år fra påbegyndelse til vandkraftværkerne kan ibrugtages. Det vurderes, at der i perioder i etableringsfasen skal bruges i alt håndværkere og arbejdsfolk. Et realistisk tidsperspektiv for opførelsen af vandkraftværkerne er, at arbejdet påbegyndes i 2009 eller 2010 og at vandkraftværkerne kan tages i brug omkring Grønlands Statistik har beregnet at der i perioden gennemsnitligt har været ansat ca personer i anlægsbranchen, og Grønland importerer fortsat arbejdskraft til byggeopgaver. Det må derfor anses for umuligt at samle en grønlandsk arbejdsstyrke til etablering af vandkraftværkerne. Hvis der ansættes grønlandsk arbejdskraft i denne fase vil det dræne medarbejdere fra byggefagene, og der må da forudses at opstå mangel på arbejdskraft til vigtige anlægsopgaver i resten af landet. Etablering af dæmninger og vandkraftværker foregår selvsagt langt fra byer og bygder. Erfaringer fra minedrift både i Grønland og resten af verden viser, at det er en særlig udfordring at arbejde et sted, hvor fritid og arbejdsliv foregår isoleret fra omverden. Disse arbejdsforhold vil formentlig påvirke rekrutteringen af grønlandsk arbejdskraft negativt. Alternativet til grønlandsk arbejdskraft er at bruge udenlandske håndværkere og arbejdsfolk, der dels har erfaring med det konkrete arbejde, og dels er vant til at bo i isolerede lejre nær byggepladsen. På det netop opførte Kárahnjúkar-vandkraftværk på Østisland, har den italienske hovedentreprenør således beskæftiget primært portugisiske og kinesiske arbejdere. Etablering af aluminiumssmelter Etablering af en smelter vurderes til at tage ca. 2 år. I den periode vil der skulle bruges ca håndværkere og arbejdsfolk. Arbejdet forventes derfor at skulle igangsættes ca. 2 år efter vandkraftværkerne, således at vandkraft og smelter står klar på samme tid. Problemstillingen med den manglende arbejdskraft inden for bygge- og anlægssektoren, som er beskrevet i afsnittet ovenfor, er ligeledes relevant i forbindelse med en etablering af en smelter. Udenlandsk arbejdskraft under anlæg af en smelter er nødvendig, da der ellers vil ske et dræn af medarbejdere fra bygge- og anlægsbranchen, som kan give flaskehalsproblemer og påvirke andre vigtige byggeopgaver negativt. Etablering af en smelter vil sandsynligvis ske bynært ved Sisimiut, Maniitsoq eller Nuuk, hvorfor arbejdsbetingelserne må forventes at kunne sammenlignes med almindeligt bygge- og anlægsarbejde. Den bynære placering af arbejdspladsen vil yderligere give bedre muligheder for at lærlinge og praktikanter kan tilknyttes arbejdet. I Island har udenlandske entreprenører stået for etableringen, men dette har ikke udelukket at konsortiedeltagere og underleverandører har været islandske. Man bør dog begrænse de udenlandske arbejderes samkvem med lokalsamfundet, da en massiv tilstedeværelse vil kunne få negativ social indvirkning. I Reydarfjordur, Island har den amerikanske entreprenør således placeret sin arbejdslejr uden for byen og regulerer antallet af arbejdere, der kan besøge byen. Der har ikke i de 25

26 to år med anlæg af smelteren i Reydarfjordur været væsentlige problemer mellem lokalbefolkningen og de udefrakommende arbejdere, der fortrinsvis er af polsk herkomst. Konklusion om anlægsarbejdet På baggrund af ovenstående overvejelser bør der sigtes mod at vandkraftværker og aluminiumssmelteren primært opføres af udenlandske arbejdere. Det vil være hensigtsmæssigt i denne forbindelse at lave en særordning, som kan sikre en smidig administration af loven om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland. Det er dog vigtigt at man sigter på at få et vist antal grønlandske arbejdere til at være med i anlægsfasen af vandkraftværkerne, idet disse herved vil få erfaring til fremtidige anlægsopgaver. Det skal undersøges nærmere i hvilket omfang der vil kunne etableres egnede lærepladser i forbindelse med anlægsaktiviteterne. I anlægsfasen af vandkræftværkerne og aluminiumssmelterne, hvor arbejdsstyrken formentligt overvejende vil være udenlandsk, forventes den grønlandske arbejdsmarkedslovgivning og aktuelle overenskomster overholdt. På Island har virksomhederne brugt lokal lovgivning og overenskomster i forhold til deres udenlandske medarbejdere, for hvem dog kost og logi udgør en del af den samlede løn. Driftsfasen for en aluminiumssmelter Behovet for arbejdskraft Ved drift af et smelterværk på ca ton forventes en arbejdsstyrke på ca. 700 (omkring 600, hvis der ikke anlægges en anodefabrik), der er ansat i direkte og indirekte job på værket. Uddannelse og oplæring af en del af denne arbejdsstyrke vil begynde ca. 1 år inden selve smelterværket bliver taget i brug. Den tidlige ansættelse af medarbejdere sikrer virksomheden at medarbejderne har de nødvendige kvalifikationer, når virksomheden begynder produktionen. Uddannelsesmæssigt forventes de ca. 700 ansatte at fordele sig således: Ca. 10 pct. skal have lang videregående uddannelse, eksempelvis som ingeniør. Ca % skal have teknisk uddannelse, såsom elektriker, mekaniker mv. Ca % skal have kvalifikationer inden for IT, administration, salg mv. For over halvdelen af arbejdsstyrken er kravet således alene en gennemført grunduddannelse, såsom folkeskole, men de må have rimeligt god læsefærdighed og grundviden inden for matematik og problemløsning. På Island anslås det at ca. 40% af de ansatte har en erhvervsuddannelse, mens 60% alene har almen uddannelse på folkeskoleniveau. Det afledte arbejde i forbindelse med den daglige drift af smelterværket forventes at kunne beskæftige over personer inden for de eksisterende serviceerhverv, i form af outsourcede opgaver såsom catering, vedligeholdelse, IT-support, og anden teknisk service. Dette tal omfatter også afledt beskæftigelse ved generelt forøgede indkomster i samfundet. 26

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering Sammenfatning Strategisk miljøvurdering SMV 2010 rapport Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands Selvstyres SMV arbejdsgruppe Grønlands Selvstyre Nuuk, juli 2010 Overordnet konkluderende

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

OPFORDRING TIL TILBUD PÅ VVM-redegørelse For Udvidelse af Qorlortorsuaq Vandkraftværk

OPFORDRING TIL TILBUD PÅ VVM-redegørelse For Udvidelse af Qorlortorsuaq Vandkraftværk OPFORDRING TIL TILBUD PÅ VVM-redegørelse For Udvidelse af Qorlortorsuaq Vandkraftværk april 2015 Nuuk, 30. april 2015 1. Generelt Nukissiorfiit opfordrer hermed til afgivelse af tilbud på følgende anskaffelse;

Læs mere

Strategi- og Handlingsplan for Energiområdet 2008-2015. EM 2007 / 59 J. nr. 29.15.01.02. Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfik Erhvervsdirektoratet

Strategi- og Handlingsplan for Energiområdet 2008-2015. EM 2007 / 59 J. nr. 29.15.01.02. Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfik Erhvervsdirektoratet NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS HJEMMESTYRE Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfik Erhvervsdirektoratet Strategi- og Handlingsplan for Energiområdet 2008-2015 EM 2007 / 59 J. nr. 29.15.01.02

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

OPFORDRING TIL TILBUD PÅ Bygherrerådgivning For Udvidelse af Qorlortorsuaq Vandreservoir. Juli 2015

OPFORDRING TIL TILBUD PÅ Bygherrerådgivning For Udvidelse af Qorlortorsuaq Vandreservoir. Juli 2015 OPFORDRING TIL TILBUD PÅ Bygherrerådgivning For Udvidelse af Qorlortorsuaq Vandreservoir Juli 2015 Nuuk, 01. juli 2015 1. Generelt Nukissiorfiit opfordrer hermed til afgivelse af tilbud på følgende rådgivning;

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Sendt: 24. oktober 2012 15:02 Til: Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: Høringssvar vedr. London Mining. Til Råstofdirektoratet

Sendt: 24. oktober 2012 15:02 Til: Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: Høringssvar vedr. London Mining. Til Råstofdirektoratet Sendt: 24. oktober 2012 15:02 Til: Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: Høringssvar vedr. London Mining Til Råstofdirektoratet Venligst bekræft modtagelse af vedhæftede. Med venlig

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Forord Naalakkersuisut nedsatte i 2009 en Transportkommission, der skulle give forslag til billige, effektive og samfundsmæssigt ansvarlige transportmuligheder

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Dato: Sagsbehandler:KABJE J.nr. MST-1270-01050 Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst Projektet omfatter opførelse af

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni

Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni 1. oktober 2007 EM 2007/59.1 Esmar Bergstrøm Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til EM 2008 at fremsætte forslag til landstingsforordning om omdannelse

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Dato: 18. maj 2015 Brevid: 2512790 UDKAST Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Indledning Region Sjælland er en samfundsansvarlig region, som vil påtage sig et ansvar. Region

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Gentofte Kommune Tekst Ansøgning om udførelse af vertikal

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland 1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

3hf Greenland Foundation

3hf Greenland Foundation Permakultur Uddannelses Projekt, Grønland Et økologisk system for mennesker, dyr og planter, permakultur stræber efter bæredygtig selvforsyning og helhedorienteret sameksistens. Med et areal på over to

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere