REDEGØRELSE OM ENERGIINTENSIV INDUSTRI I GRØNLAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REDEGØRELSE OM ENERGIINTENSIV INDUSTRI I GRØNLAND"

Transkript

1 REDEGØRELSE OM ENERGIINTENSIV INDUSTRI I GRØNLAND Forord I den politisk-økonomiske beretning 2007 introduceres Landstinget kort for de muligheder, som nu åbner sig i forhold til at udnytte vort lands store energipotentiale fra vandkraft til etablering af en energiintensiv industri. Denne redegørelse skal give en mere dybtgående beskrivelse, selv om den ikke er et beslutningsoplæg. Etablering af en stærkt energikrævende industri såsom produktion af aluminium er en mulighed, som er kommet til os udefra. Der er flere årsager. Her tænkes blandt andet på det generelle løft i verden energipriser i de seneste år. Aluminiumsindustrien oplever problemer med at få langtidskontrakter på energi i lande, hvor der er muligheder for at afsætte energi til forbrugere til højere priser end hvad en rentabel aluminiumsindustri kan betale. Dette indebærer lukning af aluminiumsvirksomheder i nogle af de traditionelle industriområder, samtidig med udsigten til en fortsat stigende efterspørgsel efter aluminium i de kommende mange år. Der er også et udtalt behov for på verdensplan at nedbringe CO 2 -udslippet betydeligt fra sådanne produktioner ved at basere produktionen på vandkraft i stedet for kul og naturgas. Med andre ord står vi med gode muligheder for at få etableret en ny stor eksportsektor og skabt mange varige arbejdspladser, på linje med eksempelvis Island. Det giver os dog også mange udfordringer, som vi må forholde os til og forberede os grundigt på. Eventuel etablering af et aluminiumssmelteværk er nemlig ikke noget, som kan besluttes fra dag til dag eller fra år til år. Der skal mange, grundige undersøgelser og initiativer til for at sikre vores dyrebare miljø og natur, og for at muliggøre den nødvendige omstilling af arbejdsmarkedet og skabe gode udviklingsmuligheder for lokale servicevirksomheder. Vi har ligeledes behov for at gennemføre nærmere samfundsøkonomiske analyser for at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag. Alt dette vil tage flere år og kræve, at der afsættes betydelige ressourcer også via finansloven. Tilsvarende vil de involverede virksomheder skulle bruge meget store summer, før de kan træffe endelig beslutning om eventuelt at investere mange milliarder kroner i et aluminiumssmelteværk her i landet. Vi må erkende, at vi i denne sammenhæng betræder nyt land og må derfor trække på ekspertbistand fra mange sider. Vi har heldigvis gode muligheder for at få udbytte af viden og erfaringer fra vore nærmeste nabolande, som alle har glæde af denne industri, og også har fået en sikker regulering af denne særlige type produktion. Det skal vi naturligvis benytte os af, og vi har mødt megen velvilje fra mange sider i det hidtidige forløb. Det vil jeg på Landsstyrets vegne takke for, både i forhold til personer, institutioner, kommuner og virksomheder i og uden for Grønland. Nærværende redegørelse bygger både på en række af disse erfaringer samt fra tre hurtigarbejdende arbejdsgrupper, som hver har lavet en større delrapport. Disse er omfangsrige, og derfor vil interesserede kunne få adgang til nyttige informationer herfra, idet de gøres tilgængelige på Internettet. Set i lyset af, at vi som anført fortsat er inde i et udviklingsforløb, vil der hele tiden komme ny relevant viden til. Den vil vi løbende dele med beslutningstagere, interessenter og offentligheden, så der bliver tale om en åben proces, når der ikke er helt konkrete og kontante forretningsmæssige forhold, der taler i mod dette, herunder i forhandlingssammenhænge.

2 Med denne redegørelse er det Landsstyrets håb at starte en debat blandt vore folkevalgte i Landstinget om mulighederne for at bruge vandkraft til intensive industriformål. Det er dog også en debat som vi håber vil foregå i befolkningen som helhed. Som redegørelsen vil vise er der, hvis vi siger ja til disse muligheder, tale om en industri som vil få stor betydning for andre sektorer i Grønland og for landets sociale og erhvervsmæssige udvikling. Landsstyret ønsker at vi forfølger de indtjenings- og beskæftigelsesmuligheder, som har åbnet sig og at dette sker på en måde, som er forsvarlig i relation til miljø, natur og vor kultur. 2

3 Indhold Forord 1 Vandkraft skaber erhvervsmuligheder 4 Det foreslåede projekt i Grønland 10 Planlægning af infrastruktur, miljø- og naturtiltag 13 Infrastruktur 14 Miljø og sundhed 15 Natur 19 Eksempel på påvirkninger ved anlæggelse af vandkraft ved Arnangarnup Qoorua/Tasersiaq 21 Kulturhistorie 23 Udfordringer for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet 25 Driftsfasen for en aluminiumssmelter 26 Uddannelsesbehov 30 Hvordan vil en aluminiumsvirksomhed påvirke samfundsøkonomien? 33 Hvem skal eje anlæggene? 35 Den videre proces 42 3

4 Vandkraft skaber erhvervsmuligheder Vandets iboende kraft er et fænomen hvis størrelse ingeniører kan måle og beregne. I modsætning til olie eller kul, der er kemiske energikilder, er vandenergi en udnyttelse af tyngdekraften. Regn eller sne som falder i fjeldet eller på indlandsisen, vil når det strømmer ned mod havoverfladen udgøre et kraftpotentiale. Jo større mængder og højere i fjeldet vandet ligger, jo større er dets potentielle kraft. Jo hurtigere vandet løber nedad mod havet, jo større er dets bevægelsesenergi. Et vandkraftværk trækker energien ud af vandets hurtige bevægelse ved at lade det strømmende vand drive turbiner rundt, og turbinen skaber dermed elektricitet. Det er nu 14 år siden at vandkraft første gang blev udnyttet til elektricitet og opvarmningsformål i en by i Grønland. I 1993 da Kangerluarsunnguaq-værket til forsyning af Nuuk stod færdigt, var det ikke blot en stor bedrift, men også indledningen til en ny epoke i energiforsyningen, som endnu langt fra har nået sin storhed. Der er nu bygget vandkraftværker i Tasiilaq og Qorlortorsuaq, der er mikrovandkraftværker ved flere fåreholdersteder i Sydgrønland, og et vandkraftværk til fremtidig forsyning af Sisimiut skal opføres i de kommende år. Yderligere ligger der projekter for vandkraft til Paamiut og Ilulissat og mange andre mulige potentialer undersøges løbende. Fælles for disse vandkraftprojekter er at de er resultater af en energistrategi som Grønland slog ind på i løbet af 1980 erne, og har fulgt i store træk lige siden. Strategien går ud på at erstatte eksisterende dieselbaseret elgeneratorer med vandkraft de steder hvor det er økonomisk rentabelt. Normalt søges størrelsen af et vandkraftværk tilpasset til det forventede fremtidige behov for kraft og varme på det sted der skal forsynes. Det kan aldrig betale sig at bygge for småt, og bygger man for stort findes der endnu ingen egnede tekniske muligheder for at omsætte eller lagre store mængder overskudsenergi til andre formål. Kun i forbindelse med etableringen af vandkraftværket ved Nuuk var der samtidige planer om væsentlig industriel udnyttelse af overskudspotentiale til et zinkraffinaderi. Det daværende Platinova A/S forsøgte at skabe interesse fra canadiske zinkvirksomheder, men et konkret projekt materialiserede sig aldrig. Efterfølgende vandkraftprojekter har således alene fokuseret på at erstatte eksisterende kraftforsyning fra byernes dieselelværker, og om muligt sikre det fremtidige behov for lys og kraft. Ift. det netop besluttede vandkraftværk ved Sisimiut vil der tillige kunne leveres en del af byens varmeforsyning, men projektet indeholder ikke noget betydeligt overskudspotentiale til nye industriformål. 4

5 Hvordan beregnes størrelsen af et vandkraftpotentiale? For at kunne vurdere et vandkraftpotentiales størrelse skal man have kendskab til afstrømningen af vand fra de højtliggende søer der samler smelte- og regnvand fra omkringliggende fjeld og indlandsis. Søerne fungerer som en slags batterier: Batterierne lades op med smeltevand og regn om sommeren (vandstanden i søen stiger). Ved helårlig forsyning med vand til et vandkraftværk aflades batteriet (vandstanden i søen falder) om vinteren, når nedbøren falder som sne, og der på grund af frost ikke løber vand til søen. - Man opsætter automatiske målestationer der kan måle hvor store mængder vand der løber ud af søen til elve. - Søens areal og vanddybde undersøges, så man kan beregne hvor meget vand den kan rumme. - Man undersøger muligheden for at opdæmme søen (hæve den mulige vandstand). Dette er interessant for at øge den maksimale vandmængde, og samtidig øges vandets faldhøjde. Jo større faldhøjde, jo større potentiel kraft. Sådanne undersøgelser går forud for ethvert anlæg af vandkraftværker, og det er vigtigt at kende til de mulige udsving i nedbør og smeltevand fra år til år. Hvis vejret et år er koldt og fattigt på nedbør kan dette resultere i at et vandkraftværk må køre med nedsat effekt for ikke at tømme reservoirsøen for vand i løbet af vinteren. Man modvirker typisk denne risiko ved at sikre at reservoirsøerne er tilstrækkeligt store til at tåle en periode med lav tilstrømning. Det er derfor vigtigt at have opbygget viden fra mange års målinger for at kende forholdene så godt som muligt, og bruge denne viden, når man beregner kraftpotentialet og planlægger anlægsarbejdet. Vandkraftundersøgelser i historisk perspektiv Fra omkring 1975 igangsatte GTO og det daværende Grønlands Geologiske Undersøgelser en systematisk kortlægning af vandkraftpotentialerne. Den øgede interesse for vandkraft på netop dette tidspunkt havde relation til de kraftigt stigende energipriser efter oliekrisen i I starten havde GTO også interesse for de meget store vandkraftpotentialer, der dog alle ligger langt fra byerne. Man så dengang især mineindustrien som en potentiel aftager. Med de meget store investeringer som så store vandkraftværker ville kræve, så GTO det allerede fra slutningen af 1970 erne det mindre og mindre som en offentlig opgave at gennemføre forundersøgelser i forhold til industripotentialer, og GTO koncentrerede derfor sin indsats om at dokumentere mindre, men bynære potentialer. I forhold til industripotentialer fortsatte man fra ca kun målinger på få lokaliteter, bl.a. på steder hvor der kunne identificeres en mulig mineindustri som aftager af energien: Johan Dahl Land (uran), Grædefjord, Isukasia (jern), Tasersiaq samt på Nuussuaq-halvøen. En moderne aluminiumssmelter skal bruge en effekt på MW, og gerne mere. Et tilstrækkeligt potentiale findes kun på vestkysten, og specielt mellem Nuuk og Sisimiut. Til sammenligning yder Buksefjordsværket i øjeblikket 30MW og Qorlortorssuaq 7,2MW. Der er vandkraftressourcer mange andre steder i Grønland. Disse potentialer er store i forhold til vores byers forbrug, men meget små i forhold til den mængde energi, en aluminiumssmelter kræver. 5

6 Vestgrønlands industrikraftpotentialer Umiviit Tasersiaq Sdr. Isortup Isua Tasersuaq Imarsuup Isua Allerede i 1970 erne overvejede GTO muligheden for at etablere en aluminiumsindustri på baggrund af vandkraftpotentialet i Tasersiaq eller Qaamasuup Tasia. Dengang var den typiske aluminiumssmelter mindre end i dag, og man forestillede sig således kun at udnytte et enkelt vandkraftpotentiale. Man kunne se på erfaringerne fra Island, der i 1969 syd for Reykjavik havde igangsat sin første aluminiumssmelter. De stigende energipriser i USA og Europa gennem 1970 erne gjorde det tænkeligt at Grønland også kunne tiltrække aluminiumsbranchen. I var den foreløbige konklusion i flere rapporter dog at: En aluminiumsproduktion i Grønland næppe ville være rentabel, men at relativt små ændringer i forudsætningerne ville kunne ændre dette billede. 1 Dengang gik overvejelserne på, hvordan man måske i fremtiden ville kunne tiltrække aluminiumsvirksomhedernes interesse. I dag står vi i en situation, hvor to af verdens største aluminiumsproducenter selv har henvendt sig til Grønland, fordi de mener det er værd at brug tid og penge på en grundig analyse af mulighederne for etablering i Grønland. 1 Grønlands Tekniske Organisation, Vandkraft i Grønland,

7 Forudsætninger for aluminiumsindustri Aluminium er et af de vigtigste metaller i verdensøkonomien. I 2005 var den årlige værdi af verdens fremstilling af rå aluminium 61 mia. $ (ca. 350 mia. kr.). Sektoren beskæftiger samlet over 1 million mennesker i 30 lande over hele verden. De 30 lande er enten deltagere i industrien som råstofleverandør eller på grund af adgang til store energiressourcer. Aluminiumsproduktion i 2006, fordelt på verdensdele Øst- & Centraleuropa (Rusland) 18% Australien 10% Vesteuropa 17% Sydamerika 10% 8% Afrika 15% Asien (Kina) Nordamerika 22% Aluminium er det hyppigst forekommende metalgrundstof i jordskorpen, og anslås at udgøre ca. 8 pct. af dens samlede vægt. Alligevel forekommer det aldrig naturligt i metalform, men indgår i mange almindeligt kendte mineraler, f.eks. feldspat. Først i 1800-tallet lykkedes det kemikere at fremstille rent aluminium. Den vigtigste grund til at det er så svært at udvinde aluminium er at aluminium reagerer med andre stoffer, og danner meget stærke forbindelser. Hvordan fremstilles aluminium? I dag fremstilles aluminium med forskellige teknikker, men ud fra samme grundprincip uanset hvor i verden og hvilken producent der er tale om. Det sker gennem en flerleddet proces: 1. Stenarten bauxit (der består af forskellig mineraler med højt aluminiumsindhold) udvindes fra åbne minegruber. De største bauxitleverandører er alle lande omkring ækvator: Guinea i Vestafrika, Australien, Brasilien, Indien, Kina m.fl. Der findes også andre bjergarter der er rige på aluminium, men kun bauxit er i dag rentabel at bruge til aluminiumsudvinding. 2. Bauxitten raffineres i en kemisk proces. Ca. halvdelen af slutproduktet er aluminiumoxid, også kaldet alumina. Den anden halvdel er et restprodukt, der udlægges på arealer nær raffinaderiet, og har vist sig som udmærket vækstjord til beplantning. 3. Aluminiumoxid og kul fragtes til en aluminiumssmelter, hvor bindingen mellem aluminium og oxid (ilt) brydes ved høj varme i en elektrisk proces, hvor ilten tvinges til at vandre væk fra aluminiumsmolekylet. Resultatet heraf er at der kan tappes ren, flydende aluminium, mens ilten i stedet binder sig til kulstof, og danner CO2. For hvert kilo aluminium der produceres udvikles ca. 1,5 kilo CO2. Den kemiske proces er som følger: [2 Al 2 O C + varme + elektrisk strøm 4 Al + 3 CO 2 ] 4. Den smeltede aluminium (der er ca. 950 C) støbes straks til forskellige produkter: barrer, stænger eller plader, og kan senere hos kunden smeltes eller presses til færdige varer. 7

8 Til et smelteværk der producerer tons aluminium om året skal der importeres næsten tons aluminiumoxid, og derudover store mængder kul og andre hjælpematerialer. Den eksporterede mængde er mindre, ca tons i alt, der foruden den støbte aluminium er slagger fra smelte- og støbeprocessen En aluminiumssmelters levetid er 50 år eller mere. Mange af verdens smeltere har eksisteret endnu længere. På disse værker er den anvendte produktionsteknologi dog løbende blevet moderniseret. Den vigtigste forudsætning for en aluminiumssmelters eksistens er lave og stabile energipriser. Den kraftige elektriske strøm der er nødvendig for smelteprocessen udgør en stor del af den samlede produktionsudgift. En forskel i energiprisen på bare 1 øre pr. kilowatttime kan således for en virksomhed af den størrelse der påtænkes, betyde en forskel i omkostninger på 50 mio. kr. om året. Omkostninger i produktion af aluminium, verdensgennemsnit Arbejdskraft 7% Andet 17% Aluminiumoxid 40% 26% Energi 10% Kul For hvert kilo produceret aluminium bruges ca. 14 kilowatttimer strøm, hvilket er lidt mere end en gennemsnitlig grønlandsk husstands daglige strømforbrug. Med en daglig produktion på ca. 930 tons aluminium, vil en aluminiumssmelter altså bruge lige så meget strøm som næsten 1 million husstande! Den store og langsigtede investering som en aluminiumssmelter udgør betyder at aluminiumsvirksomhederne forlanger leverings- og prissikkerhed for deres energiforbrug på meget langt sigt. Det kan virksomheden enten opnå ved selv at eje vandkraften, eller ved meget langvarige kontrakter (20-60 år) med et energiselskab. I Island og Canada er kontraktmodellen fremherskende. 8

9 I lande som USA, Canada, Island, Norge og Rusland eksisterer aluminiumsindustrien i dag på grund af adgangen til store mængder billig energi, og råvarerne importeres med skib. Man oplever imidlertid bl.a. i USA, Canada og Norge, at det bliver sværere for aluminiumsindustrien at bevare deres fordelagtige energiaftaler, efterhånden som andre erhvervssektorer og private forbrugere efterspørger mere og mere energi og er villige til at betale højere priser end aluminiumsindustrien. Verdens efterspørgsel efter aluminium er imidlertid stigende, og selv om der er stigende genanvendelse af aluminium f.eks. brugte dåser, udrangerede fly og biler, kabelskrot mv. er efterspørgslen så stor at der til stadighed er behov for nye aluminiumsværker. I særdeleshed søges der efter placeringsmuligheder på steder hvor der mangler alternative afsætningsmuligheder for energien. Dette er en af de vigtigste grunde til at Island er blevet så interessant for aluminiumsvirksomhederne. Island har relativt høje løn- og byggeomkostninger, men til gengæld betyder dets beliggenhed at strømmen fra landets store kraftpotentialer ikke kan eksporteres (hvorimod f.eks. Norge eller Canada kan eksportere strøm til markederne sydpå). Hvis Islands strøm skal kunne anvendes til produktive formål må det således ske inden for landets grænser. Det samme gælder naturligvis for Grønland. 9

10 Det foreslåede projekt i Grønland Norsk Hydro Aluminium udviklede i årene et projekt for en aluminiumssmelter i Østisland. Dette projekt blev overtaget af det amerikanske aluminiumsselskab Alcoa Inc., og i løbet af kun to år havde Alcoa indgået aftale med den islandske stat og energiselskabet Landsvirkjun om opførelse af en aluminiumssmelter ved Reydarfjordur. Samtidig, i marts 2003, igangsatte Landsvirkjun det største vandkraftprojekt i Islands historie, Kárahnjúkar-værket hvis hovedmission det er at forsyne smelteren med strøm. Aluminiumssmelteren idriftsættes i april 2007, og vandkraftværket er klar til produktion i juni Intet enkelt vandkraftpotentialer i Grønland har en størrelse der blot tilnærmelsesvis svarer til det netop etablerede 690 MW Kárahnjúkar-værk. Til gengæld er behovet for dæmningsbyggeri i forbindelse med vore potentialer, og dermed anlægsomkostningen, også langt mindre. Det antages at eksisterende søer vil kunne fungere som reservoirer, og at der vil kunne bygges transmissionsledninger mellem kraftværkerne og en placering ved kysten, fortrinsvis i nærheden af en by. Den samlede effekt for vandkraften skal til en aluminiumssmelter på tons være på over 550 MW, og gerne mere, hvilket svarer til en produktion på ca. 5 mia. KWh om året. Dette skal kunne ske til en langt lavere produktionspris end eksempelvis Buksefjordsværket, der i dag producerer den billigste strøm i Grønland. Salgsprisen for strøm til en aluminiumsvirksomhed skal være konkurrencedygtig i forhold til andre steder i verden. Et detaljeret ingeniørarbejde for at beregne energipotentialet og byggeomkostninger bør derfor så vidt muligt igangsættes allerede i sommeren Placering af aluminiumsvirksomheden Kommunerne Sisimiut, Manitsoq og Nuuk blev i december 2006 af Hjemmestyret bedt om at angiv mulige placeringer for en aluminiumssmelter. Kommunerne har valgt deres forslag på baggrund af et sæt objektive krav lokaliteten for en aluminiumssmelter. Der er her tale om grundlæggende krav, som forholdsvis nemt kan afgøres. En endelig placering kræver nærmere undersøgelser af en række forhold både på lokaliteterne, men også i forhold til økonomi, logistik med videre. Krav til smelterplacering: Størrelse på ca. 140ha (0,8 x 1,5km relativt fladt land) for selve bygningsområdet. Hertil kommer en omkringliggende bufferzone på hektar af miljøhensyn. Der skal kunne være en arbejdslejr på op mod personer, enten i nærheden eller forbundet med vej. Adgang til ferskvand. Isfri adgang til dybvandshavn (16m dybde, 300m længde). En placering der giver relativ kort vej eller færgeforbindelse til byen foretrækkes, men er ikke et ultimativt krav De tre kommuner har hver leveret tre interessante og velovervejede forslag som efter en yderligere gennemgang i løbet af foråret 2007 forventes at kunne reduceres yderligere. Smelterplaceringen vil i sidste ende skulle vælges i tilknytning til valget af vandkraftværker og transmissionsledninger herfra. 10

11 Sisimiuts forslag til smelterplacering QuickTime and a TIFF (Uncompressed) decompressor are needed to see this picture. Maniitsoqs forslag til smelterplacering QuickTime and a TIFF (Uncompressed) decompressor are needed to see this picture. MANIITSOQ 11

12 Nuuks forslag til smelterplacering QuickTime and a TIFF (Uncompressed) decompressor are needed to see this picture. Foruden ingeniørmæssige studier af vandkraftpotentialet og den mulige placering af en aluminiumssmelter skal der i de kommende år, forud for en endelig beslutning om det beskrevne projekt gennemføres en række analyser. De efterfølgende kapitler af redegørelsen opridser de mange områder Landsstyret mener skal analyseres grundigt, før en endelig anbefaling kan gives. Det er en proces som vil koste tid og ressourcer, men som er nødvendig for at skabe et solidt grundlag for denne vigtige beslutning, hvis konsekvenser vil række mange år frem. 12

13 Planlægning af infrastruktur, miljø- og naturtiltag Hidtil har planlægnings- og miljømyndighederne i Grønland primært håndteret små til mellemstore opgaver, da industrielle tiltag normalt kun har lokale eller punktvise konsekvenser. Aluminiumssmelterprojektet har som noget nyt såvel lokale som tværregionale, nationale og internationale konsekvenser inden for en stribe områder, hvor national lovgivning, internationale konventioner og hensynet til samfundet forpligtiger Grønland til at udvise rettidig omhu. Projektets dimensioner er så store, at det løfter det over det lokale aspekt, og derved bliver konsekvenserne indenfor en række områder også mere komplekse og langtrækkende. Landsplanlægningen har som et af sine overordnede udviklingsmål blandt andet at sikre en regional vækstbalance i Grønland i et nationalt perspektiv. Landsplanlægningen skal se på hvilken regional dynamik, der bedst gavner Grønlands samfundsøkonomiske udvikling som helhed. En aluminiumssmelter udgør en meget stor samfundsmæssig påvirkning, og placeringen vil præge den regionale udvikling, dynamik og balance ganske meget i hele Grønland. I en landsplanmæssig sammenhæng bør der meget snart tages politisk stilling til principperne for lokalisering af en aluminiumssmelter ud fra en samfundsmæssig helhedsvurdering. Denne principielle stillingtagen bør ske allerede nu, i forbindelse med de indledende overvejelser om at tiltrække udenlandske storindustrivirksomheder til Grønland. I den sammenhæng bør det også besluttes hvilken grad af samfunds- og miljøvurdering, der skal gennemføres. Det er tilrådeligt, at der gennemføres en regional strategisk miljøvurdering af regionen mellem Nuuk og Sisimiut, der vil kunne sikre et bredt og velfunderet beslutningsgrundlag. 13

14 Hvad er en miljøvurdering? SMV Strategisk MiljøVurdering En SMV har til formål at analysere miljøproblemer og potentielle løsninger tidligst muligt i beslutningsprocessen. Med en SMV bliver miljøhensyn integreret under revision af lovgivning, planer og programmer. Den skal give et samlet overblik over relevante problemstillinger, og give en vurdering af konsekvenser ved valg af forskellige placeringer. Desuden vil data fra SMV udgøre et væsentligt databidrag til de område- og projektspecifikke vurderinger af virkninger på miljøet. Det er DMUs vurdering, at det vil tage 2-3 år at udføre de miljøundersøgelser, som vil kunne udgøre en SMV for området mellem Nuuk og Sisimiut. VVM - Vurdering af Virkninger på Miljøet Af naturbeskyttelsesloven fremgår det af 41, at den der planlægger at opføre større byggerier eller anlægsarbejder, der i væsentlig omfang vil kunne medføre ændring af landskabs- eller fjord- og havområders karakter eller væsentligt vil kunne påvirke naturen herunder vilde dyr og planter, skal sørge for udarbejdelse af en naturkonsekvensvurdering en VVM redegørelse). Denne konsekvensvurdering skal give Landsstyret en kvalificeret mulighed for at vurdere, hvilke betydning et projekt vil have på f.eks. landskabets karakter eller på flora og fauna. En VVM redegørelse vil blandt andet kunne danne grundlag for en vurdering af, hvilke vilkår Landsstyret bør fastsætte til anlægs- og driftsfasen. Det gælder for både vandkraftværker og smelter. Arbejdet med sådanne baggrundsundersøgelser vil typisk foregå over en periode på 2-3 år, før VVM redegørelsen foreligger. Dette arbejde er vigtigt for at sikre, at myndighederne har det rigtige grundlag for den politiske beslutning om, hvorvidt projektet kan gennemføres miljø- og naturmæssigt forsvarligt. Infrastruktur Etablering af en aluminiumssmelter vil medføre omfattende og geografisk vidt spredte anlægsarbejder som dæmninger, vandkraftværker, transmissionsledninger, vejanlæg, ferskvandsforsyning og havne. En aluminiumssmelter er betinget af, at der etableres 3-4 vandkraftværker med tilhørende reservoirdæmninger og tilløbstunneler i indlandet samt transmissionsledninger til smelteren. Ved smelteren skal der anlægges en havn med kajlængde meter og vanddybde 16 meter. Ved hvert kraftværk skal der etableres et mindre havneanlæg til transport af materiel mv. og vejforbindelse fra havn til kraftværk. Fra kraftværk til reservoir skal der om muligt anlægges en arbejdsvej, som formentlig vil blive bevaret som en permanent vej af lav standard af hensyn til fremtidig inspektion og vedligehold af dæmningsanlæg m.m. Aluminiumfremstillingen kræver store ferskvandsmængder. Afhængig af placering vil det være nødvendigt at tilføre ferskvand gennem rørledninger over terræn over en kortere eller længere strækning. Anlægsfasen vil strække sig over 4-5 år, hvor antallet af arbejdere vil toppe i den sidste halvdel af anlægsfasen, med et samlet behov på ca mand til anlæg af smelter, kraftværker, transmissionsledninger, vandforsyning, havne og veje. Arbejdsstyrken til kraftværkerne må nødvendigvis blive indkvarteret i lejre af midlertidig karakter. Permanente boliger til det fremtidige driftspersonale skal opføres over de samme 4 5 år. Med tilhørende byggemodning, udbygning af diverse institutioner m.m. vil det indebære en investering på godt over en milliard kr. 14

15 I anlægsfasen, hvor mand vil blive beskæftiget i flere år, vil de infrastrukturmæssige konsekvenser være meget omfattende. Behovet for passagerflyvning vil være ekstraordinært og vil kræve, at Air Greenland eller andre indsætter ekstra fly. Det må antages som en mulighed, at mineselskaber ved eventuel minedrift i område vil benytte strøm fra vandkraftværket, såfremt denne kan leveres til en konkurrencedygtig pris. På nuværende tidspunkt er det dog ikke muligt at kvantificere eventuelle positive effekter af et vandkraftværk i forhold til mineselskabernes interesse og muligheder for at foretage udvindingsaktiviteter. Miljø og sundhed I Grønland er der indtil nu etableret 3 større vandkraftværker: Ved Buksefjorden syd for Nuuk, ved Qorlortorsuaq i Sydgrønland og ved Tasiilaq, mens et fjerde er under projektering ved Tasersuaq nord for Sisimiut. Der er således et erfaringsgrundlag at trække på, for så vidt angår de miljømæssige effekter ved anlæggelse af vandkraftværker og transmissionsledninger. Situationen er noget anderledes, hvad angår aluminiumssmelteren. Her er det nødvendigt at hente erfaringer fra udlandet, men da der findes aluminiumssmelteværker i mange lande fordelt over hele kloden, er der en omfattende viden om, hvilke forureninger en sådan virksomhed kan medføre og, hvilken betydning disse forureninger har. Særligt har etableringen af en aluminiumssmelter ved Reydarfjórdur i Østisland fra givet et erfaringsgrundlag som vi vil kunne trække på i Grønland. Internationale konventioner På miljøbeskyttelsesområdet er en række internationale konventioner relevante i denne sammenhæng: Espookonventionen og Kyotoprotokollen under Klimakonventionen. Mens Espookonventionen er relevant både i forbindelse med aluminiumssmelteren samt kraftværks- og transmissionsledningsanlægget, er Kyotoprotokollen mest interessant i relation til den løbende drift af en aluminiumssmelter. Espookonventionen er endnu ikke implementeret i Grønland, men det forventes at ske i løbet af 2007; bl.a. ved udarbejdelse af en VVM-bekendtgørelse. Espookonventionen blev i 2003 suppleret med en protokol om strategisk miljøvurdering, hvilket på engelsk kaldes SEA: Protocol on Strategic Environmental Assessment). SEA-protokollen stiller krav om, at parterne foretager en vurdering af de miljø- og naturmæssige konsekvenser i planforslagsfasen og i forbindelse med udarbejdelse af sektorprogrammer. Protokollen stiller endvidere yderligere krav om offentlig deltagelse i beslutningsprocesserne. Endnu er der ikke taget stilling til, hvorvidt Grønland vil blive omfattet af protokollen. Denne stillingtagen vil ske forud for en dansk ratifikation af protokollen. CO 2 og klimaforandringer Kyotoprotokollen har til formål at begrænse det menneskeskabte bidrag til klimaændringerne gennem en bindende aftale om reduktion af de industrialiserede landes udslip af CO 2 og andre drivhusgasser. Protokollen indeholder en forpligtigelse til, 15

16 at landene inden for den første forpligtelsesperiode reducerer deres udslip med 8 % i forhold til referenceåret Ved Danmarks ratifikation af Kyotoprotokollen påtog Danmark sig en reduktionsforpligtigelse på 21 %, men det blev samtidig besluttet, at man inden for Rigsfællesskabet bibeholdt de 8 %, som således er Grønlands reduktionsforpligtigelse. Denne forpligtigelse er formuleret i en rammeaftale med Danmark. Rammeaftalen indeholder dog en mulighed for, at der kan indgås forhandlinger om, hvorvidt større industriprojekter eller råstofudvinding skal udelades af det grønlandske CO 2 -regnskab. Dette afsnit er tilføjet for at sikre muligheden for fortsat erhvervsudvikling i Grønland, og er således nu blevet aktuelt. 16

17 Miljøforureninger som er specielle for processen i en aluminiumssmelter: Kuldioxid (CO 2 ) dannes når kullet i de såkaldte anoder forbruges i elektrolyseprocessen. Kuldioxid er den mest udbredte drivhusgas. Kulstoffluorider er gasser med en drivhuseffekt, der er gange kraftigere end kuldioxid. En aluminiumssmelter med en årlig produktion på tons aluminium vil i henhold til de teoretiske beregninger have en udledning af kulstofflourid på 7 tons. Man omregner derfor disse gasser til såkaldte CO 2 -ækvivalenter, og de 7 tons flourider svarer således til en CO 2 -udledning på tons. PAH (Polyaromatiske hydrocarboner) er tjærestoffer, hvoraf nogle er kræftfremkaldende. Den største mængde PAH dannes, når anoderne fremstilles og ikke når de bruges i aluminiumssmelteren. Hovedkilden til PAH-forurening er den røg, som aluminiumssmelter og anodefabrik udsender. Svovldioxid opstår ved anodernes nedbrydning, og kan fjernes mere eller mindre effektivt ved rensning af røgen med havvand. Udledt i havet er svovldioxid ikke så skadeligt som udledt til luften. Svovldioxidproblemet er af samme størrelsesorden som for et stort kulfyret kraftværk. Svovldioxid frembringer forsuring af miljøet på land og i ferskvand, og kan give anledning til skader på vegetationen. Fluorholdigt støv opstår flere steder i processen, men især i elektrolysecellerne, hvorfra det ledes ud med røgen. Havvand kan benyttes til røgrensning af flourholdigt støv og udledes til havet uden risiko, da havvand i forvejen indeholder meget fluorid. Fluorid udledt som støv er dels sundhedsskadeligt og dels skadeligt for vegetationen. Udledt i havvand til havet er det væsentligt mindre skadeligt. Cyanid er en kraftig akut gift, men nedbrydes hurtigt i naturen. Det findes i udsivninger fra affaldsdepoter fra aluminiumssmelteværker. Der findes metoder til destruktion af cyanid i spildevand. Man skal derfor bygge affaldsdepoter således, at det vand der siver fra dem kan opsamles og efterbehandles. Med den viden, man har i dag om forurening og rensningsmetoder, skulle det ved anlæggelse af en moderne smelter i Grønland være muligt at undgå problemer af et omfang som beskrevet ovenfor. Affald Lovgivningsmæssigt er affaldsområdet for tiden under revision. Der vil blive fremlagt et ændringsforslag til miljøforordning i løbet af 2007, som primært sætter nye rammer for, hvordan affald skal behandles i Grønland. Den ny forordning forventes at blive fulgt op af en mere tidssvarende affaldsbekendtgørelse. Dette vil kunne skabe grundlag for en restriktiv regulering af affaldsbortskaffelsen fra en aluminiumssmelter. 17

18 Sammenfattende om forurening fra aluminiumssmelteren Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) vurderer: I betragtning af sin størrelse er en aluminiumssmelter en forholdsvis mindre forurener end en tilsvarende stor metalmine. Mængderne af affald er betydeligt mindre end fabrikkens produktion. Der synes ikke at være tungmetalforurening. Den mest betydende forurening vil blive luftforurening, men skrappe krav til røgrensning vil kunne nedbringe luftforureningen. Et vigtigt valg er, om man vil importere anoder eller fremstille dem på stedet. I det sidste tilfælde skal der tages særligt hensyn til forurening med PAH, fordi denne proces udgør den største forureningskilde for PAH. Den væsentligste forurening er det store udslip af bl.a. CO 2 og de deraf følgende problemer med at overholde de reduktionsforpligtigelser, som Grønland har påtaget sig i forhold til Kyotoprotokollen. CO 2 -udslippet fra en aluminiumssmelter vil i sig selv forøge Grønlands samlede udledning af CO 2 med ca. 75 pct. Det er derfor vigtigt allerede i den tidlige planlægningsfase at få taget hånd om denne problemstilling. Det vil sandsynligvis være nødvendigt at forhandle med såvel Danmark som de øvrige parter om en forhøjelse af Grønlands tildelte kvote. Disse forhandlinger vil være bestemmende for, om en aluminiumsvirksomhed ved en placering i Grønland må købe CO 2 -kvoter, hvilket kan risikere at forringe projektets rentabilitet væsentligt. Aluminiumssmelteren kan dog under alle omstændigheder først sættes i drift efter Kyotoprotokollens første forpligtigelsesperiode ( ). Forhandlingerne mellem Grønland og Danmark skal derfor tage udgangspunkt i de aftaler, som man internationalt indgår i relation til Kyoto efter CO 2 -problematikken kan dog også sættes ind i et globalt perspektiv: Alternativet til et vandkraftbaseret aluminiumsværk i Grønland kunne være aluminiumsfremstilling med energi fra kulbaseret elproduktion i Australien, eller naturgasbaseret fremstilling af elektricitet i Mellemøsten fossile brændsler hvis drivhuseffekt er gange større end vandkraft. 18

19 Produktionsmåde for el til aluminiumssmeltning Atomkraft 5% Naturgas 9% Olie 1% Kul 28% Vandkraft 57% I denne meget tidlige forundersøgelsesfase er det vanskeligt at konkretisere de lovgivningsmæssige behov, der følger af projektet. Der er for mange ukendte parametre, som i høj grad vil afhænge af, hvordan virksomheden forventer at håndtere forureningen, herunder hvilken teknologi, man ønsker at benytte. Endvidere vil der være et behov for udarbejdelse af ny lovgivning, eksempelvis om vurderingen af de miljø- og naturmæssige virkninger og strategisk miljøvurdering. Her kan der tages afsæt i dansk eller anden tilsvarende lovgivning og konventioner. Endelig bør man informere den brede offentlighed omkring projektets mulige miljø- og naturmæssige konsekvenser. I denne sammenhæng kunne man vælge at lade sig inspirere af principperne i Århuskonventionen, som omhandler adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutninger samt adgang til retslig prøvelse i miljøsager. Grønland har et forbehold for denne konvention, som man kunne overveje at ophæve. Natur Opførelsen af en aluminiumssmelter og vandkraftværker medfører store indgreb i naturen. Nogle levesteder for bestemte planter eller dyr vil blive kraftigt påvirket eller kan forsvinde. Områder der før har været svært tilgængelige åbnes op, og det kan medfører en øget forstyrrelse af dyrelivet m.v. Befolkningen har i generationer levet i tæt kontakt med naturen, det er ikke bare udnyttelsen af de naturlige ressourcer, der er i fokus, men også oplevelsen af at være ude i en uberørt natur. Derudover tiltrækker turistbranchen flere og flere gæster, der betaler for jagt og naturoplevelser. Udviklingen af det grønlandske samfund medfører, at der bliver længere afstand til fri og uberørt natur for den almindelige borger. Derfor bør det overvejes, hvordan adgang til uberørt natur- og jagtområder kan bibeholdes for borgerne samtidig med at naturen beskyttes. 19

20 Projektområdet med angivelse af kendte Vigtige områder for dyrelivet 20

21 Figuren viser de vigtige delområder i det område mellem Nuuk og Sisimiut, som er af interesse i dette projekt. Kortet er tegnet på basis af data, som er samlet gennem en årrække af DMU, Grønlands Naturinstitut og andre, men ikke alle områder er undersøgt. Der vil sandsynligvis være andre betydningsfulde delområder for dyre- og plantelivet, som blot ikke er kendt og kortlagt. Det gælder især det sørige indland syd for Sukkertoppen Iskappe. Naturkonventioner På naturbeskyttelsesområdet har Grønland ratificeret to internationale konventioner, der er relevante i sammenhæng med både anlæg af vandkraftværker og aluminiumssmelter. Det er Biodiversitetskonventionen og Ramsarkonventionen. Formålet med Biodiversitetskonventionen er at bevare den biologiske mangfoldighed, bæredygtig udnyttelse af dens bestanddele og retfærdig fordeling af de fordele, udnyttelsen resulterer i. Ramsarkonventionen har som formål at beskytte vådområder, og det primære formål er derfor levestedsbeskyttelse. Konventionen blev oprindeligt vedtaget for at beskytte vandfugle, men den er siden blevet udvidet til mere bredt at dække beskyttelse af vådområder. I 1988 fik Grønland optaget 11 områder på Ramsarkonventionens liste. I forbindelse med store anlæg, som i dette projekt, er det vigtigt at der afsættes tid og ressourcer til en grundigere kortlægning af dyre- og planteliv. En sådan kortlægning skal bidrage til, at Landsstyret har et solidt beslutningsgrundlag i forhold til projektet. Eksempel på påvirkninger ved anlæggelse af vandkraft ved Arnangarnup Qoorua/Tasersiaq Arnangarnup Qoorua øst for elven Sarfartooq betragtes som et naturskønt og værdifuldt område på grund af dets naturværdier. I bunden af dalen løber Arnangarnup Kuua, en af de længste og vandrigeste elve i Grønland. De væsentligste naturværdier er fortidsminder, vegetation, elven, fuglelivet samt forekomsten af moskusokser og rensdyr. En fredning af området, vist i figur 2, er etableret med henblik på at beskytte fortidsminder, dyre- og planteliv. I et delområde er færdsel og ophold forbudt i følge Råstofdirektoratets regler for råstofaktiviteter, som også stiller krav om en minimumsflyvehøjde på 500 meter over terræn. Der findes en god basisviden om området, bl.a. findes hos DMU et omfattende prøvemateriale til dokumentation af det naturlige forureningsniveau. En vurdering af de miljø- og naturmæssige virkninger af anlægsaktiviteter og etablering af vandkraft og transmissionsledninger i området forudsætter imidlertid, at der skaffes en opdateret viden om dyre- og plantelivet. Det fredede område Arnangarnup Qoorua/ Paradisdalen. 21

22 Note: Adgang forbudt området findes midt i det fredede område og er angivet med en rød cirkel. Forventede miljø- og natureffekter Anlægsaktiviteter i området vil have en række virkninger, som i nogle tilfælde kan undgås eller afbødes ved at afsætte de nødvendig ressourcer, ved en passende tilrettelæggelse af arbejdet og ved placeringen af infrastruktur. Det er vigtigt at skelne mellem de midlertidige virkninger i anlægsfasen og de permanente virkninger i driftsfasen. Som regel vil påvirkningen på landjorden være størst i anlægsfasen, f.eks. ved bygning af dæmninger og veje og ved etablering af transmissionsnet, som finder sted over en forholdsvis kort periode. Derimod vil påvirkninger af elve og søer typisk være størst i driftsfasen, fordi vandføringsmønstret i de berørte elve påvirkes permenent og etablering af reservoirsøer vil skabe oversvømmede landarealer. Anvendelse af Sarfartooq-elven til vandkraft vil næppe i sig selv påvirke det fredede område i større grad. Men hvis der anlægges en vej i dalen, vil det åbne for større adgang til området end i dag, og dermed vil der være en risiko for at fortidsminder, plante- og dyreliv forstyrres. Derudover vil anlæg i området som veje, transmissionslinjer og anden infrastruktur påvirke områdets uberørthed og landskabelige værdi. Anlæg af infrastruktur forventes ikke at medføre væsentlige påvirkninger af vegetationen i dalen, da kun mindre områder kan forventes inddraget. Det er dog vigtigt at tilrettelægge anlægsarbejde, så vegetationsdækkede områder påvirkes mindst muligt og undgå permanente skader fra kørespor. 22

23 I det foreslåede projekt planlægges det at anvende Sarfartooq-elvens vand til vandkraftproduktion. Vandet tappes fra søen Tasersiaq, som er Sarfartooq-elvens kilde, og føres gennem en tunnel i fjeldet til en kraftstation i fjeldet syd for Arnangarnup Qoorua/ Paradisdalen. Herfra kan vandet ledes ud i Sarfartooq neden for vandkraftstationen. En anden mulighed er at lede vandet til en kraftstation i Evighedsfjorden. Den samlede effekt heraf vil være, at Sarfartooq-elven tørlægges helt eller delvis. Hvis kraftstationen placeres ved Arnangarnup Qoorua/ Paradisdalen bliver tilskuddet af siltet vand flyttet fra Sarfartooq-elvens nuværende sammenløb med Arnangarnup Kuua til et tilløb længere oppe af Arnangarnup Kuua, og vandtilførslen fra denne gren udjævnes over året. I forhold til i dag vil vandtilførslen blive højere om vinteren og lavere om sommeren. Hvis kraftstationen placeres i Evighedsfjorden, vil tilstrømningen af siltet vand til Sarfartooq ophøre, og hele elven vil blive klarvandet, men med mindre vandføring. I forbindelse med den konkrete lokalisering af vandkraftværker og aluminiumssmelter vil der skulle udarbejdes VVM redegørelser. Disse skal beskrive selve projektet, de forventede miljøeffekter og hvordan effekterne kan modvirkes. VVM redegørelser vil skulle bygge på miljøundersøgelser, som udføres i de områder som kan blive berørt af aktiviteter under projektets etablerings-, drifts- og nedlukningsfase. Kulturhistorie Anlægsarbejder medfører permanente og irreversible ændringer af landskabet og kulturminderne i dette. Alle kulturminder fra før 1900 og som ikke er i brug, er fredede ifølge fredningsloven. Området Angujaartorfiup Nunaa med dets dale og søer er fyldt med kulturminder (fortidsminder), som fortæller om menneskets udnyttelse af området. Hævning/sænkning af søernes vandstand ødelægger fortidsminderne; det samme gør ændringer i elvløb samt etablering af veje og lejre. Fredningsloven fastslår, at Grønlands Nationalmuseum (NKA) skal sikre oplysninger fra fortidsminderne, inden de går tabt. Hovedparten af kystområderne ved de største søer, Tasersiaq og Tasersuaq, er ikke arkæologisk rekognoscerede. Også for mange andre områders vedkommende er det nødvendigt med yderligere dokumentation og undersøgelse før Grønlands Nationalmuseum kan anbefale Landsstyret at frigive områder eller anlæg. Der skal foretages intensiv rekognoscering med opmåling og prøvegravninger snarest muligt og efterfulgt af omfattende udgravninger. Det samme gælder for det arkæologisk set ukendte område syd for Sukkertoppen Iskappe, samt alle øvrige, udvalgte områder, der berøres. Som udgangspunkt for forståelsen af nyere tids brug af områderne altså brugen af områderne efter 1700 bør der laves en etnologisk undersøgelse af brugen af områderne og en gennemgang af stednavne. Yderligere oplysninger om samtlige områder, som bliver fysisk berørt, skal søges indhentet, bl.a. via interviews af personer som er eller har været traditionelle brugere. Denne viden har en direkte effekt på Nationalmuseets tolkning og indsigt i området via de arkæologiske data. Det skete også ved anlæg af Kangerluarsunnguaq-kraftværket ved Nuuk. 23

24 En del af de berørte lokaliteter ved Tasersiaq og Tasersuaq er før besøgt i en arkæologisk sammenhæng. Ved ny besigtigelse skal kulturmindernes præcise placering i forhold til planlagte anlægsaktiviteter kortlægges med henblik på at afgøre videre foranstaltninger. Omkring søer hvis niveau hæves/sænkes, skal alle kulturminder, som vil blive berørt af dette, identificeres. De berørte kulturminders repræsentativitet og den kulturhistoriske kontekst, hvori de indgår, skal vurderes med henblik på at afgøre, hvad der kan frigives til destruktion, hvad der skal dokumenteres via en serie prøvehuller eller, hvor der skal foretages en totaludgravning for at sikre en komplet dataindsamling. I områderne syd for Iskappen skal der foretages intensiv kortlægning af kulturminderne, før videre evaluering kan foretages. 24

25 Udfordringer for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet Etablering af vandkraftværk Etablering af en række vandkraftværker, hvoraf det største vil være ved Tasersiaq, vurderes til at tage op til 5 år fra påbegyndelse til vandkraftværkerne kan ibrugtages. Det vurderes, at der i perioder i etableringsfasen skal bruges i alt håndværkere og arbejdsfolk. Et realistisk tidsperspektiv for opførelsen af vandkraftværkerne er, at arbejdet påbegyndes i 2009 eller 2010 og at vandkraftværkerne kan tages i brug omkring Grønlands Statistik har beregnet at der i perioden gennemsnitligt har været ansat ca personer i anlægsbranchen, og Grønland importerer fortsat arbejdskraft til byggeopgaver. Det må derfor anses for umuligt at samle en grønlandsk arbejdsstyrke til etablering af vandkraftværkerne. Hvis der ansættes grønlandsk arbejdskraft i denne fase vil det dræne medarbejdere fra byggefagene, og der må da forudses at opstå mangel på arbejdskraft til vigtige anlægsopgaver i resten af landet. Etablering af dæmninger og vandkraftværker foregår selvsagt langt fra byer og bygder. Erfaringer fra minedrift både i Grønland og resten af verden viser, at det er en særlig udfordring at arbejde et sted, hvor fritid og arbejdsliv foregår isoleret fra omverden. Disse arbejdsforhold vil formentlig påvirke rekrutteringen af grønlandsk arbejdskraft negativt. Alternativet til grønlandsk arbejdskraft er at bruge udenlandske håndværkere og arbejdsfolk, der dels har erfaring med det konkrete arbejde, og dels er vant til at bo i isolerede lejre nær byggepladsen. På det netop opførte Kárahnjúkar-vandkraftværk på Østisland, har den italienske hovedentreprenør således beskæftiget primært portugisiske og kinesiske arbejdere. Etablering af aluminiumssmelter Etablering af en smelter vurderes til at tage ca. 2 år. I den periode vil der skulle bruges ca håndværkere og arbejdsfolk. Arbejdet forventes derfor at skulle igangsættes ca. 2 år efter vandkraftværkerne, således at vandkraft og smelter står klar på samme tid. Problemstillingen med den manglende arbejdskraft inden for bygge- og anlægssektoren, som er beskrevet i afsnittet ovenfor, er ligeledes relevant i forbindelse med en etablering af en smelter. Udenlandsk arbejdskraft under anlæg af en smelter er nødvendig, da der ellers vil ske et dræn af medarbejdere fra bygge- og anlægsbranchen, som kan give flaskehalsproblemer og påvirke andre vigtige byggeopgaver negativt. Etablering af en smelter vil sandsynligvis ske bynært ved Sisimiut, Maniitsoq eller Nuuk, hvorfor arbejdsbetingelserne må forventes at kunne sammenlignes med almindeligt bygge- og anlægsarbejde. Den bynære placering af arbejdspladsen vil yderligere give bedre muligheder for at lærlinge og praktikanter kan tilknyttes arbejdet. I Island har udenlandske entreprenører stået for etableringen, men dette har ikke udelukket at konsortiedeltagere og underleverandører har været islandske. Man bør dog begrænse de udenlandske arbejderes samkvem med lokalsamfundet, da en massiv tilstedeværelse vil kunne få negativ social indvirkning. I Reydarfjordur, Island har den amerikanske entreprenør således placeret sin arbejdslejr uden for byen og regulerer antallet af arbejdere, der kan besøge byen. Der har ikke i de 25

26 to år med anlæg af smelteren i Reydarfjordur været væsentlige problemer mellem lokalbefolkningen og de udefrakommende arbejdere, der fortrinsvis er af polsk herkomst. Konklusion om anlægsarbejdet På baggrund af ovenstående overvejelser bør der sigtes mod at vandkraftværker og aluminiumssmelteren primært opføres af udenlandske arbejdere. Det vil være hensigtsmæssigt i denne forbindelse at lave en særordning, som kan sikre en smidig administration af loven om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland. Det er dog vigtigt at man sigter på at få et vist antal grønlandske arbejdere til at være med i anlægsfasen af vandkraftværkerne, idet disse herved vil få erfaring til fremtidige anlægsopgaver. Det skal undersøges nærmere i hvilket omfang der vil kunne etableres egnede lærepladser i forbindelse med anlægsaktiviteterne. I anlægsfasen af vandkræftværkerne og aluminiumssmelterne, hvor arbejdsstyrken formentligt overvejende vil være udenlandsk, forventes den grønlandske arbejdsmarkedslovgivning og aktuelle overenskomster overholdt. På Island har virksomhederne brugt lokal lovgivning og overenskomster i forhold til deres udenlandske medarbejdere, for hvem dog kost og logi udgør en del af den samlede løn. Driftsfasen for en aluminiumssmelter Behovet for arbejdskraft Ved drift af et smelterværk på ca ton forventes en arbejdsstyrke på ca. 700 (omkring 600, hvis der ikke anlægges en anodefabrik), der er ansat i direkte og indirekte job på værket. Uddannelse og oplæring af en del af denne arbejdsstyrke vil begynde ca. 1 år inden selve smelterværket bliver taget i brug. Den tidlige ansættelse af medarbejdere sikrer virksomheden at medarbejderne har de nødvendige kvalifikationer, når virksomheden begynder produktionen. Uddannelsesmæssigt forventes de ca. 700 ansatte at fordele sig således: Ca. 10 pct. skal have lang videregående uddannelse, eksempelvis som ingeniør. Ca % skal have teknisk uddannelse, såsom elektriker, mekaniker mv. Ca % skal have kvalifikationer inden for IT, administration, salg mv. For over halvdelen af arbejdsstyrken er kravet således alene en gennemført grunduddannelse, såsom folkeskole, men de må have rimeligt god læsefærdighed og grundviden inden for matematik og problemløsning. På Island anslås det at ca. 40% af de ansatte har en erhvervsuddannelse, mens 60% alene har almen uddannelse på folkeskoleniveau. Det afledte arbejde i forbindelse med den daglige drift af smelterværket forventes at kunne beskæftige over personer inden for de eksisterende serviceerhverv, i form af outsourcede opgaver såsom catering, vedligeholdelse, IT-support, og anden teknisk service. Dette tal omfatter også afledt beskæftigelse ved generelt forøgede indkomster i samfundet. 26

26. februar 2008 FM 2008/83

26. februar 2008 FM 2008/83 26. februar 2008 FM 2008/83 Forslag til Landstingsbeslutning om placering af aluminiumssmelteværk samt principbeslutning om ejerskabs- og finansieringsmodel, hvis det på et senere tidspunkt endeligt besluttes

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer Buksefjorden vandkraftværk - En investering for generationer Forsidefoto: Klaus Eskildsen Tekst/layout: Nukissiorfiit Tryk: Naqitat A/S NUKISSIORFIIT 2011 Langt undervejs Efter den første internationale

Læs mere

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering Sammenfatning Strategisk miljøvurdering SMV 2010 rapport Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands Selvstyres SMV arbejdsgruppe Grønlands Selvstyre Nuuk, juli 2010 Overordnet konkluderende

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016 Oversigt åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Punkt 02 Udnyttelse af muligheder ved Tasersiaq Punkt 03 Hudson Resources besøg til Qeqqata Kommunia sammen med Europæiske Investerings Bank (EIB)

Læs mere

Kapitel 2 Miljø. Strategisk miljøvurdering

Kapitel 2 Miljø. Strategisk miljøvurdering Kapitel 2 Miljø Strategisk miljøvurdering SMV 2010 rapport Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands Selvstyres SMV arbejdsgruppe Grønlands Selvstyre Nuuk, juli 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT PROJEKTGENNEMGANG VURDERING AF SAMFUNDSMÆSSIG BÆREDYGTIGHED (VSB) VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) Møder I Qeqqata Kommunia 8.-10. maj 2015 Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT GENNEMGANG

Læs mere

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Råstofstyrelsen Departementet for Erhverv og Råstoffer 3900 Nuuk Grønland mlsa@nanoq.gl København,

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Redegørelse om Vandkraftforundersøgelser

Redegørelse om Vandkraftforundersøgelser Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Redegørelse om Vandkraftforundersøgelser Oktober 2010 1 Forord Hermed fremlægges

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag:

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: 21. august 2007 I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til Landstingets

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Tak for dine spørgsmål, som vil blive besvaret enkeltvist i det nedenstående:

Tak for dine spørgsmål, som vil blive besvaret enkeltvist i det nedenstående: Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Knud Fleischer

Læs mere

Preben K. Madsen Sika Danmark A/S

Preben K. Madsen Sika Danmark A/S Preben K. Madsen Karahnjukar projektet i Island Sika Danmark A/S 1 Økonomi: Aluminium Industri Nyt Aluminiumsværk i Reydarfjordur med en årlig kapacitet på 320 000 tons Aluminium Ialt 400.000m 3 beton

Læs mere

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Universitetet, Nuuk, d. 28. august 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet:

Læs mere

VVM af IsuaIronOre Project

VVM af IsuaIronOre Project VVM af IsuaIronOre Project Borgermøde i Nuuk September 2012 VVM udarbejdet for Præsentation af Orbicon - Steen Øgaard Dahl - Flemming Pagh Jensen - Inooraq Brandt Disposition Hvaderformåletmed VVM? HvaderomfangetafVVM?

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Opførelsen af ny bebyggelse med tilhørende anlæg kræver, at der tilvejebringes en lokalplan i henhold til Planlovens 13.

Opførelsen af ny bebyggelse med tilhørende anlæg kræver, at der tilvejebringes en lokalplan i henhold til Planlovens 13. Screening af Forslag til Lokalplan 137 Rækkehuse på Fortvej. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer 1 er der pligt til at miljøvurdere planer, hvor der fastlægges rammer for fremtidige

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

OPFORDRING TIL TILBUD PÅ VVM-redegørelse For Udvidelse af Qorlortorsuaq Vandkraftværk

OPFORDRING TIL TILBUD PÅ VVM-redegørelse For Udvidelse af Qorlortorsuaq Vandkraftværk OPFORDRING TIL TILBUD PÅ VVM-redegørelse For Udvidelse af Qorlortorsuaq Vandkraftværk april 2015 Nuuk, 30. april 2015 1. Generelt Nukissiorfiit opfordrer hermed til afgivelse af tilbud på følgende anskaffelse;

Læs mere

Etablering af transmissionsledning til fjernvarmeforsyning af Søndersø. Projektet vurderes at være omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2 punkt 3b

Etablering af transmissionsledning til fjernvarmeforsyning af Søndersø. Projektet vurderes at være omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2 punkt 3b Odense Kommune Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Etablering af transmissionsledning til fjernvarmeforsyning af Søndersø. Projektet vurderes at være

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

VVM-screening af opførelse af Vaskeplads med olieudskiller på Blegagervej 3, 7884 Fur

VVM-screening af opførelse af Vaskeplads med olieudskiller på Blegagervej 3, 7884 Fur Notat Skive Kommune Byg & Miljø Sags id.: 779-2015-36060 Ref.: BKHA Den 24. november 2015 VVM-screening af opførelse af Vaskeplads med olieudskiller på Blegagervej 3, 7884 Fur Indledning Skamol A/S har

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Stoholmvej 20, 7840 Højslev. Tlf. 2943 9352 mail: Søby Højslev Hallerne

Stoholmvej 20, 7840 Højslev. Tlf. 2943 9352 mail: Søby Højslev Hallerne <sh_hallerne@mail.dk> Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Skive Kommune Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Nyt solcelleanlæg på taget af Søby-Højslev Hallen. Navn og adresse

Læs mere

Høringsnotat skriftlige høringssvar til kapitlet om natur

Høringsnotat skriftlige høringssvar til kapitlet om natur Kapitel 1 Høringsnotat skriftlige høringssvar til kapitlet om natur Placering af smelter Der er kommet indsigelser i mod en placering af smelteren på Nordlandet fra Timmiaq, Avataq og Tegnestuen Nuuk.

Læs mere

OPFORDRING TIL TILBUD PÅ Bygherrerådgivning For Udvidelse af Qorlortorsuaq Vandreservoir. Juli 2015

OPFORDRING TIL TILBUD PÅ Bygherrerådgivning For Udvidelse af Qorlortorsuaq Vandreservoir. Juli 2015 OPFORDRING TIL TILBUD PÅ Bygherrerådgivning For Udvidelse af Qorlortorsuaq Vandreservoir Juli 2015 Nuuk, 01. juli 2015 1. Generelt Nukissiorfiit opfordrer hermed til afgivelse af tilbud på følgende rådgivning;

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Scopingsnotat. Hjørring Kommune

Scopingsnotat. Hjørring Kommune Hjørring Kommune Scopingsnotat 10-12-2014 Sag nr. 01.02.05-P16-18-14 Side 1. Opstilling af vindmøller ved Gårestrup I forbindelse med planlægningen for opstilling af 3 vindmøller ved Gårestrup skal der

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Fredericia, den 26. juli 2013

Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Fredericia, den 26. juli 2013 Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Fredericia, den 26. juli 2013 Ansøgning om etablering af solcelleanlæg på terræn på adressen Skovvangvej 18/Neesvej 11, Nees. Formål: På foranledning af lodsejer

Læs mere

VVM Myndighed. Notat: VVM-screening for regulering af et afvandingsgrøft ved Hjortkær Fiskeri. 1. Projektbeskrivelse. Indledning

VVM Myndighed. Notat: VVM-screening for regulering af et afvandingsgrøft ved Hjortkær Fiskeri. 1. Projektbeskrivelse. Indledning Notat: VVM-screening for regulering af et afvandingsgrøft ved Hjortkær Fiskeri 1. Projektbeskrivelse VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Regulering af afvandingsgrøft ved

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Maniitsoq Kommune. Aluminiumssmelteværk i Maniitsoq. Områdeforslag

Maniitsoq Kommune. Aluminiumssmelteværk i Maniitsoq. Områdeforslag Maniitsoq Kommune. Aluminiumssmelteværk i Maniitsoq Områdeforslag Forslag til placering af aluminium smelteværk i Maniitsoq. INDHOLDSFORTEGNELSE Kap Overskrift side 1 BAGGRUND...2 2 GENNERELLE OVERVEJELSER...2

Læs mere

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel Januar 2016 Overblik over VSB-processen VSB Rapport

Læs mere

09. maj 2016 EM2016/xxx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

09. maj 2016 EM2016/xxx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 09. maj 2016 EM2016/xxx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001 om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (isog vandeksportloven)

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Bilag 1. VVM-screening vedrørende ændring af vilkår for tankning af fly på Billund Lufthavn

Bilag 1. VVM-screening vedrørende ændring af vilkår for tankning af fly på Billund Lufthavn Bilag 1 VVM-screening vedrørende ændring af vilkår for tankning af fly på Billund Lufthavn Billund Lufthavn har ved brev af 13. september 2012 ansøgt om ændring af gældende vilkår for tankning af fly,

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Business Lolland-Falster

Business Lolland-Falster Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 54 Offentligt Business Lolland-Falster 31. oktober 2015 1 Analyse af en dobbeltsporet jernbane til Lolland-Falster 1.1 Pendlingsstrømme Pendling

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Kulturland under pres

Kulturland under pres Kulturland under pres Kulturlandskab Kulturmindeloven: Kulturhistoriske områder omfatter den sammenhæng, der eksisterer mellem en række kulturminder - eller et område, hvortil der er knyttet særlige begivenheder.

Læs mere

Bilag 2: Tjekliste til MV-screening

Bilag 2: Tjekliste til MV-screening Bilag 2: Tjekliste til MV-screening Titel: Kommuneplantillæg nr. 6 Til Fae Kommuneplan 2009 Rammeområde Å-T12 Stenknuseri ved Fae Kalkbrud Sagsbehandler: ANFR Dato: 12.10.2011 Sagsnr: 09/25495 Beskrivelse

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Den lovgivningsmæssige vinkel

Miljøvurdering af planer og programmer. Den lovgivningsmæssige vinkel Miljøvurdering af planer og programmer Den lovgivningsmæssige vinkel af Specialkonsulent Gert Johansen Introduktion Intentionerne med loven og direktivet bæredygtighed sammenhæng mellem projekter bedre

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Læsevejledning Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentligt indvirkning på miljøet,

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S December

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Klimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet.

Klimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet. Frankrig Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport.

Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport. Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport. Vendsyssel Energi- og Miljøforening vil med denne anbefaling gøre

Læs mere

EM2008/76: Svar på ordførerindlæg

EM2008/76: Svar på ordførerindlæg NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets medlemmer /Her

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Dato: Sagsbehandler:KABJE J.nr. MST-1270-01050 Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst Projektet omfatter opførelse af

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Vindmøller på Avedøre Holme

Vindmøller på Avedøre Holme Indkaldelse af ideer og synspunkter Hvidovre Kommune planlægger nu for opstilling af tre nye vindmøller på Avedøre Holme. Det nye vindmølleområde forventes at bestå af tre vindmøller, som opstilles langs

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Af Jakob Janussen og Lars Lund August 2016 Jakob Janussen og Lars Lund 1 Sigtet med artiklen At forklare hvorfor den offentlige sektor

Læs mere

Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1510

Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1510 Odense Kommune Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Projektets placering Projektet berører følgende kommuner Oversigtskort

Læs mere

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark. 1 DORIS JAKOBSEN SIUMUT INDLÆG VED FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT ONSDAG D. 29 MAJ, 2013. ------------------------------------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013.

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. 1. Sammenfatning af programmet Miljøvurderingsmetode Miljøvurderingen

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Idéfasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderingkystbanen Forord Som led i Togfonden DK er det

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan 2012-2026. Tillægget til spildevandsplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 1 for Hundested bymidte Dato 6. august 2015 Deltagere ved screeningsmøde: Inha og pvme Læservejledning:

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune

Debatoplæg. Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune Debatoplæg Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune Kolofon: Debatoplæg til vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune. Udgivet af Vejle Kommune, september 2012. Teknik og Miljø. Indledning Vejle Kommune har i

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere