Hvem%passer%på%os?% % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % %

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvem%passer%på%os?% % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % %"

Transkript

1 Hvempasserpåos? -børnebeskyttelseog mediereguleringidanmark

2 Hvempasserpåos? -børnebeskyttelseogmediereguleringidanmark SpecialeidanskogkommunikationpåKøbenhavnsUniversitet InstitutforNordiskeStudierogSprogvidenskab Af:KatrineMunch Vejleder:AndersØstergaard ForsidebilledetervenligstudlåntafBørnerådet LizetteKabré København,februar2013

3 1 Indholdsfortegnelse- Abstract:Someonetowatchoverus childprotectionandmediaregulationindenmark...3 Indledning...4 MedierådetforBørnogUnge...4 Medierådetsudfordringer...5 Problemfelt...6 Teori,metodeoglæsevejledning...6 Minrolleogminmotivation...7 Teorienbagdetstrategiskearbejde...9 Strategiskkommunikation...9 Detsamfundsvidenskabeligeparadigme...9 Dethumanistiskeparadigme...12 Strategiskkommunikation...13 Publicaffairs...14 Habermasogdenborgerligeoffentlighed...15 Detpolitiskemagtkredsløb...15 Mediernesrolleidetoffentligerum...17 Kampagnestrategiogpublicaffairs...19 Strategiensskelet...19 Identifikationoganalyseafsituation...20 Defineringogprioriteringafinteressenter...22 Prioriteringafmål...25 Implementeringogeksekvering...26 Evaluering...27 Kampagnestrategiipraksis:SituationsanalyseforMedierådet...29 MedierådetforBørnogUnge...29 Medierådetsfilmvurderingskriterier...31 Danskmedielovgivning...34 Ethistoriskrids...34 Børnebeskyttelseimedielovgivning...35 Medieliteracy...36 Forskningoglovgivning...37 Mediereguleringanno FilmlovenogMedierådetforBørnogUngesbekendtgørelse...39 FN skonventionombarnetsrettigheder...41 Reguleringpåtv-områdetogpublicservice-traditionen...42 Lovomradio-ogfjernsynsvirksomhed...43 EU-direktivetforaudiovisuellemedier...45 Lovommarkedsføringogstraffeloven...47 Opsummering:Issuessetiforholdtilsituationsanalysen...47 Kampagnestrategiipraksis:InteressentanalyseforMedierådet...49 Branchen...51 InterviewmedbrancherepræsentantMichaelFleischer...52 Børneorganisationerneogmedieorganisationerne...54 Medierogoffentlighed...54 Politikereogembedsværk...55 Medierådetsbrugere:Målgruppeanalyse...56 Kvantitativeellerkvalitativemetoder?...57 Undersøgelseafkendskab,brugogholdningtilMedierådetsaldersklassificeringer...59

4 Undersøgelsensvæsentligsteproblemstillinger...59 Denkvantitativeundersøgelse...59 Resultaterneafdenkvantitativeundersøgelse...62 Samletkonklusionpåundersøgelsen...66 Sammenligningafresultaterfraundersøgelseri1999og Dekvalitativeundersøgelser...67 Interviewguide kvalitativeinterview...68 Metode-interviewformogudvælgelseafinformanter...68 Resultaterneafdekvalitativeundersøgelserisammendrag...69 Sammenfatningafdekvalitativeinterview...79 Sammenfatningafinteressentanalysen...80 Konklusion:Medierådetsmålogoplægtilstrategi...84 Medierådetsudfordringeranno2013:Kommunikationsproblemerellerbareproblemer?...84 Medierådetsudfordringerietpublicaffairs-perspektiv...86 KommunikationsstrategiforMedierådetforBørnogUnge2013O Sammenfatning...88 MedierådetforBørnogUnge...88 Medierådetsresurser...88 Medierådetsmål...89 Udfordringer,konsekvenserogløsningsmuligheder...89 Medierådetskommunikationsindsatser...92 Kommunikationsindsatserindirektetilpolitikereogbeslutningstageregennemmedierog offentligheden...92 Kommunikationsindsatserdirektetilpolitikereogbeslutningstagere...93 Medierådetsinteressenter...94 Evaluering...94 Referencer...96 Bilag Bilag1:Kriterierforaldersvurderingaffilmforbørnogunge Bilag2:Kvalitativeinterview

5 3 Abstract:-Someone-to-watch-over-us- -child-protection-and-media- regulation-in-denmark- Whenfeaturefilmswereinventedsome100yearsago,noonecouldhaveanticipatedthattheywould onedayendupontvscreensoronthesmartphonesof11-year-oldsthroughouttheworld.noone couldhavepredictedthattheinternetwouldtransformandexpandtheconceptofaudio-visualmedia formssuchastelevisionandmovies andmakeadultsaswellaschildrenpainfullyawareof traumatizingcontentaschildpornographyandhard-coreviolence. Today,moderninformationtechnologyisevenmoreadvanced.Everythingisbasicallyavailable anywhere,anytime.meanwhile,thereisanincreasingconcernamongparents,teachersandpolicy makersabouttheinfluencethatmassmediaexertsonchildrenandyoungpeople.suchconcernshave beenvoicedsincethebeginningofmassmedia,buttheyhaveintensifiedthroughoutthelast20years astheportfolioofnewmediaformshasmadeitincreasinglydifficulttokeepharmfulcontentaway fromchildren.thedevelopmentraisestwocentralquestions:1)howdowegoaboutprotectingour children,and2)whoisresponsibleforthisprotection? InDenmark,TheMediaCouncilforChildrenandYoungPeople(MCCYP)is,byTheFilmActfrom 1997,obligedtoprovideguidanceforparents,professionalsandpolicymakersonthesuitabilityof films,etc.forchildrenandyoungpeople.thistaskconsistsmainlyofratingfilmsforcinemaanddvd. Furthermore,theMCCYPisalsoappointedawarenesscentrebyEUandhasasitsmaintasktoinform andeducatechildrenandparentsinsafeusageofonlinetechnologies. AlthoughtheMCCYPhelpsparents,professionalsandpolicymakersnavigateinthemedia landscapeandhelpsprotectchildrenfromharmfulcontent,themccypfindstheexistinglegislation, whichformsthefoundationofprotectionofminorstobeinadequate.becausethefilmactisfrom 1997,itdoesnotmentiontheMCCYP sroleincausingawarenessofthepotentialharmofdigital technologies whichisingreatdemandbydanishparentsandprofessionals.and,inaddition,only motionpicturesthatarereleasedforcinemaanddvdarecurrentlyrated digitalfilmsononline services,suchasvideoondemand,areexemptfromthisclassificationsystemaslongastheeu directivesarerespected.furthermore,alargenumberofdanishparentsreportthattheirchildren oftenreactonotherharmfulcontent,asforinstanceteasers,newsandcrimeseries,ontv.mostofthe parentsfeelwell-guidedandprotectedwhenitcomestomoviesinthetheatreandondvd,butmostof themdemandsmoreknowledgeandprotectiononotherplatforms.thefilmactemphasizesthatthe MCCYPcanco-operatewiththeTVstationsonchildprotection,butthereisnosuchdemandforcooperationinTheRadioandTelevisionBroadcastingAct.Therefore,theTVstationsthemselvesdefine whatconstitutesharmfulcontent andwhenprogrammeswithharmfulcontentaretobeshownon TV. ThisthesisinvestigatesDanishmediaregulationandchildprotectioninconnectiontotheMCCYP anditslegalauthority.itconcludesthatthemccypisaninstitutionthatneedstorenewitselfinorder toprovideadequateprotectionmeasuresandguidancetoparents,children,professionalsandpolicy makers.thisrenewalinvolveschangesinthefilmact,theradioandtelevisionbroadcastingactand thepublicservicecontractsfordrandtv2,butitalsoinvolvestheneedformccyptowork strategicallywithpublicaffairsandcommunicationinorderforpolicymakerstomakethese changes.therefore,ihavewrittenacommunicationstrategyforthemccypthataimstoaffectthe politicalagendaandthelegislativeprocessesonchristiansborgrelatedtochildprotectionand childrenandyoungpeople suseofmassmedia. Inordertodoso,IhaveanalyzedtheorganizationalfieldofMCCYP drawingontheoriesofmedia convergence,medialiteracy,mediapolitics,lawandpublicrelations,presentedinthethesis.aspartof understandingmccyp srelationstoparents,thefilmindustryandotherusers,ihavealsocarried outquantitativeandqualitativestudies.altogethertheseanalysescreatethefoundationformy communicationstrategyforthemccyp. -

6 Indledning-- Idegodegamledage,dafilmkompå35mm-rulleribiograferne,ognyhedervarnoget,manfik igennemradioogtvfradr,varmediereguleringennemsag.mediereguleringvarnemligligmed filmlovenoglovgivningomdr svirksomhed.meni1980 ernefikvideførstelokaleradiokanaler,i 1988såTV2ogdermedogsåreklamernedagenslys,ogsidenhardeanalogeogdigitalemassemedier udvikletsigeksplosivt.idagerfilmikkelængerenoget,manmålerimm,ogstortsetallebiograferi Danmarkerdigitaliseredeogharsølvlærreder,derkanvise3D-film.Ogfilmerhellerikkelængere noget,manskalseibiografen,somdetvarmantraeti90 erne.filmkannemligsesnårsomhelstog hvorsomhelst,hvisbaremanhareninternetforbindelseogenmobilplatform.det,derernytidag, bliverhurtigt yesterdaysnews. Gennemdesidsteårtierharmedielandskabetundergåetvoldsommeforvandlinger.Denmoderne informationsteknologisudviklingharmedført,atvibliverudsatforetkonstantflowaf medieproduktergennemetutalafkanalerogpåethavafplatforme.omdubefinderdigispjaldeller Sydhavnen,erdetmuligtatholdedigopdateretomnyhederogbliveunderholdtafbøger,film, magasinerogtv bareduharforbindelsetilinternettet.satellitter,digitaliseringogavanceredeonline servicesharmuliggjortenstorspredningafmedieprodukterpådetglobalemarked,ognationale grænseroverskrideskonstantaftv-programmer,film,nyheder,computerspilogreklamer. Historisksetharderioffentlighedenværetengenerelbekymringfordenindflydelse,manmener, medierneharpåbørnogunge.denharforsåvidteksisteretsålænge,somviharhaftmassemedier, menbekymringenvokseraltidlidtitaktmed,atnyeprodukterfindervejtilvoresmarked.ifaglige kredsekaldermandetfor mediepanik,ogmedfilmensfremkomst ieuropaforalvoristartenaf 1900-tallet blevresultatetafmediepanikkenidanmarki1938statensfilmcensur.herigennem kunnestatennubeskyttesærligtbørnogungemodfilmensskadeligeindflydelse,entenvedatklippei filmeneellervedheltatforbydedemforbørn. Dennecensurtraditionharhaftenafsmittendeeffektpådengenerellelovgivningiforholdtil medierne,hvormanopfatterbørnogungesometsærligtsegment,derskalbeskyttesmodmediernes skadeligeindhold.indenfordeandremediersomtvoginternetharmandogimangeårefterstræbten mindreformynderisktilgangtilbørnebeskyttelseendpåfilmområdet.herharmanfra lovgivningsmæssigsidelagtoptilengatekeeperfunktion,hvoransvaretforbeskyttelseniformaf bekendtgørelsererpålagtudbyderneafmassemedierne.detharblandtandetbetydet,atmanpå fjernsynsområdetharindskrevetbørnebeskyttelsesomendelaftv-stationernesforpligtelseroverfor offentlighedendogmedmegetfrierammertilatforvaltedenneforpligtelse.i1997gikmanidanmark påfilmområdetogsåbortfradentraditionellecensur,ogstatensfilmcensurblevnedlagt.istedet oprettedemanmedierådetforbørnogunge 1,somvartænktsomeninstitution,derskullefungere somvejledendeinstanspåmedieområdet.manbeholdtfunktionenmedcensureringenaffilmtil biografogdvd,mencensureringenvartænktsomenvejledningmereendetforbud. Medierådet-for-Børn-og-Unge- Medierådeterenstatsliginstansmedettodeltopdrag:FordetførstefungererMedierådetsom videncenterforbørnogungesamtforældreogfagfolkomkringbørnene,ogfordetandetskal Medierådetvejledepolitikereogembedsværkiforholdtilbørnogungesbrugafmedier.Medierådeter etekspertrådudpegetafkulturministeren,ogrådetarbejdermedudgangspunktilovomfilmsamt bekendtgørelseommedierådetforbørnogunge.damedierådetslovmæssigegrundlagerfilmloven fra1997 2,erenafMedierådetskerneopgaverifølgebekendtgørelsen 5at sørgeforvejledningog oplysningtilforældrem.fl.omfilmsegnethedforbørnogunge. 3 Ifølgefilmlovens 20skalenhver film,dervisesoffentligtforellererhvervsmæssigtsælges,udlejesellerudlånesoffentligtidanmarktil børnunder15årværegodkendtforbørnidenpågældendealdersgruppe.filmkanfåvurderingerne 1HerefterblotMedierådetmedmindrenavnetindgårsomendelafentitelelleretcitat. 2Lovomfilm:https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id= Medierådetsbekendtgørelse:http://www.medieraadet.dk/html/bibliotek/diverse/bek_medie.htm 4

7 5 tilladtforalle,tilladtforalle,menfrarådesbørnundersyvår,tilladtforbørnover11årogtilladtfor børnogungeover15år.vurderingenaffilmskaltageudgangspunkti,omfilmenkanantagesatvære skadeligforbørnidenpågældendealdersgruppe.vurderingensigeraltsåikkenogetom,omengiven filmegnersigtilaldersgruppenidenforstand,atdefårengodfilmoplevelse.medierådetvurdereralle biograffilmogdvd er,derdistribueresidanmark.enhverdistributørhardogdenmulighedselvat sætte15-års-mærkatetpåsinfilmogpådenmådeundgåindsendelsespligten. IfølgeMedierådetselvarbejderdetudfraetbørneperspektiv,hvilketbetyder,atMedierådetser detsomsinopgaveatvaretagebørnogungesinteresseriallovgivning nationalsominternational dervedrørerbørn,ungeogmedier. Medierådets-udfordringer- Medierådetståridagoverforflereudfordringer:Lovgivningen,somMedierådetoperererunder,er fra1997 entid,hvorordsomdigitalisering,indholdsdiversitetogplatformskonvergensikke eksisterede.detbetyder,atlovgivningen,sommedierådetskalleveoptil,pådetaudiovisuelleområde erforældetiforholdtildenvirkelighed,sommedierådetogmedierådetsbrugerefungereri.fxerfilm, deribiografenskalklassificeresafmedierådet,frittilgængeligeformindreårigepåinternettetuden kravomaldersklassifikationer.menproblemeteksistererogsåpåmerekontrollerbareplatformesom eksempelvisvideoondemand.medierådetstårdesudenietøkonomiskproblem:bådei offentlighedenogdenpolitiskebevidsthed 4 såvelsominterntimedierådeterderenopfattelseaf,at rådetskalfungeresomvidencenteriforholdtilbørnogungesbrugafallemedier.menhvisrådetskal kunnelevefyldestgørendeoptildennevidencenterrolle,manglersekretariatetihøjgradresurser. SamtidigopleverMedierådet,atderløbendeskeretskredpåindholdssideniforholdtilfilm. Genrerkrydses,hvilketgørvurderingsudvalgetsarbejdesværere,dadetfxikkealtidermuligtatfinde forskningogevidentvidenindenfordeforskelligeområderatbaserevurderingskriteriernepå. EksempelvisopleverMedierådetaktueltproblemermedatvurderefilmmedseksueltindhold.Et stigendeantalfilmmedetseksueltindholdsamtenbrutaliseringisærligtactionfilmsprogethar aktualiseretenlængerevarendedebatom,hvorvidtderburdeindføresen13-års-grænsesomtillægtil deøvrigealdersgrænser.herhardetsamtidigværetdiskuteretmedudgangspunktifilmsprogets udvikling,omen9-års-grænseogsåernødvendig. UdoveratMedierådetisærligesituationermanglervalidforskningpåvurderingsområdet,oplever detogså,atderistigendegradstilleskravfraoffentlighedenometstrammerevurderingsgrundlag, nårfilmharetseksueltindhold,dertrækkeriretningafegnethedfremforskadelighed.detopleves blandtandetidenoffentligedebatsamtiformafflereklagerfraborgere. SermanudoverDanmarksgrænserpådeninternationaleudviklingindenforfeltetbørn,ungeog medier,erderogsåhertiltag,derudfordrermedierådetseksistens.ikkekuniforholdtileulovgivningen,deristigendegradsætterrammernefordenationalelovgivninger,menogsåiforholdtil andrelandestilsvarendemedieinstanser,deromstrukturererellerheltnedlæggestilfordelforprivate ellersemiprivateorganisationer.senesteskudpådennestammeerdetfinskemedieråd,meku,derer gåetfraenmodel,deristoretræklignededetdanskemedieråd,tilenco-reguleringsmodelsomi HollandogTyskland,hvorsamarbejdetmellemmediebranchenogMekuerblevetdetcentrale omdrejningspunkt.indenfordennærmestefremtidstårogsåislandoverfordenneomstrukturering, ogsåledeserdet kun Norge,SverigeogDanmarkiNorden,derharbibeholdtderesmedierådsomet 4Medierådetfårdelshenvendelserfraborgere,kommunerogfagfolkiforholdtilbørnogungesbrugafblandt andetinternettetogcomputerspil.samtidigstårdetbeskrevetifinanslovenfor2012,atmedierådetskalvejlede: [ ]omfilmogandreaudiovisuellemediersegnethedsamtrådgiveogbiståministerenherom. Ogvidere hedderdet: FilminstituttetskalviaMedierådetforBørnogUngesikrestørstmuligvidenogbedstmulig rådgivningombørnogungesbrugaffilm,computerspilogandremedier. DesudenlyderdergentagnehenstillingerfraEUiforholdtil,atdeenkeltelandeisamarbejdemederhvervslivet måtræffeyderligereforanstaltningerudoverdelovgivningsmæssigeforattilbydeoptimalbørnebeskyttelse someksempelvisdennekonklusionfra2011:http://bit.ly/pgs51e

8 6 ekspertråd,deeruafhængigtafmediebranchen.medierådetskalderforkunneargumenterestærktfor dendanskemodel,hvisikkedeninternationaleudviklingskaloverhaleindenom. Problemfelt- Setiforholdtildenhastigemedieudvikling,derharværet,sidenMedierådetsådagenslysi1997,kan man måskemedrette mene,atetråd,dercensurererfilm,erenforældetinstitution,nårpræcis sammeindholdkantilgåsfraandreplatformeudenvejledningomskadelighed.samtidigbetyderden hastigeudviklingpåmediefeltet,indholdsdiversiteten,internationaliseringenog platformskonvergensen,atdetermegetsværtatadministrereenbørnebeskyttelsespolitiksomden fungerendepåfilmområdet.tilbagestårspørgsmålet:nåraltertilgængeligtallesteder,hvadskalvi såmedenlettereanakronistiskinstanssommedierådet?betyderudviklingen,atdeterumuligtat tænkebørnebeskyttelseindidedigitalemedier?ogbetyderdet,atviskalkastehåndklædetiringen ogsige:opgavenerforuoverstigelig forældrenemåklaredetselv? Meddettespecialeerdetminhensigtatargumenterefor,atopgavenikkeerforuoverstigelig.Jeg vilargumenterefor,atmedierådeterenvigtiginstansiethastigtforandrendemediebillede.menjeg vilogsåargumenterefor,atmedierådetereninstitution,derpåmangemåderskalredefineresigselv ogsitpolitiskeopdrag,hvisdetviloverlevedelsdeninternationaleudviklingogdelsdenpolitiske udvikling.dererbehovfor,atmedierådetlæggerenklarstrategifor,hvordandeifremtidenserderes placeringsomvidencenterpåhelemedieområdetforbørn,unge,forældreogfagfolkogsom rådgivningsinstansiforholdtilpolitikereogembedsværk.ogdererbehovfor,atdekommunikerer dettetydeligttiloffentlighedenogpolitikerne,hvisdeviloverleve.detførermigfremtil problemformuleringenfordettespeciale,somlyder: HvordankanMedierådetforBørnogUnge medøjeformedieudviklingen arbejde kommunikationsstrategiskmedsinpositionsomvejledendeogrådgivendeinstanspåmedieområdetfor børnogungeiforholdtildetpolitiskefeltogoffentligheden? Teori,-metode-og-læsevejledning- JegharvalgtatfokuseremitspecialepådenkommunikationsstrategiskedelafMedierådetsarbejde, ogjegvilargumenterefor,atmedierådet,medenveltilrettelagtoggennemarbejdet kommunikationsindsatskanbidragetilatredefinerederesposition.foratkunneudarbejdeensolid kommunikationsstrategierdetnødvendigtatkendeteorienbaggodkommunikation.derforviljeg knytteminpraksisorienteredeproblemformuleringoppåenmereteoretisktilgangtilkommunikation somdisciplin.jegvilstartemeddengrundlæggendeforståelseforkommunikation,somdener defineretiforholdtilensamfundsvidenskabeligogenhumanistisktraditionmedudgangspunkti nogleafkommunikationsdisciplinensfædresomharolddwightlaswell,claudeelwoodshannon, WarrenWeaver,ElihuKatzogPaulF.Lazarsfeld.Herefterbevægerjegmigoveriteorieromstrategisk kommunikationogkampagnermedudgangspunktiværkerafmiefemønielsen,prebensepstrupet al.ogjensottokjærhansenetal.fordimedierådetagererindenforetpolitiskreguleretfelt,vil afsnittetomkampagnerværemedsærligtfokuspåteorierneompublicaffairs,blandtandetsom udlagthosmadschristianesbensen.detersomoftestenkompliceretoglangvarigprocesatpåvirke ogmåskeenddaværemedtilatændre depolitiskedagsordneridanmark.mendeterikkeumuligt, oghvisforarbejdetblivergjortgodtiformafengennemtænktpublicaffairs-strategi,er sandsynlighedenforatpåvirkerelativtstor.derforviljegkortlæggeogargumenterefor,hvordanman medengennemtænktpublicaffairs-strategikanoptimeresinemulighederforatpåvirkedetpolitiske arbejdeoglovgivningsprocesserneifolketingetogcentraladministrationen.daoffentlighedenspiller envigtigrolleiforholdtilmedierådetsarbejde,ogdapublicaffairs-teorieninddragerdeuformelle sfærer,hvorpolitiskedagsordneropstårogbliverdiskuteret,viljegogsåkommeomkringjürgen Habermas teorieromsamspilletmellemoffentlighed,medierogmeningsdannelse. Mitkommunikationsteoretiskeafsnitvillæggeoptil,hvordanmankanarbejdemed kommunikationsstrategieripraksis.derforfølgerderefterkommunikationsteorienenmere

9 7 praksisorienteretdel dogmedindlagteteoretiskebetragtninger hvorjegforetagerdenødvendige grundlæggendeanalyser,derskaltil,foratjegkanudarbejdeenkommunikationsstrategi. Fundamentetforenhverkommunikationsstrategieretsolidtkendskabtildenorganisation,derskal udarbejdesenstrategifor.derforviljegindledemedensituationsanalyseiforholdtilmedierådet, hvorjegtrækkerlinjerneopidetunivers,medierådetagererindenfor.situationsanalysenvilveksle mellemteoretiskeoganalytiskeafsnitompolitik,medierogsynetpåbørnogbeskyttelsemedhjælp frateoretikereogforskeresomblandtandetbirgitteholmsørensen,kirstendrotner,malene CharlotteLarsen,DavidBuckinghamsamtNordicomfolkene 5 SoniaLivingstone,AndreaMillwood HargraveogUllaCarlsson.Herviljegsepåmedieudviklingennationaltsåvelsominternationalti forholdtilteorierommedie-ogplatformskonvergenssamtindholdsdiversitet.dernæstviljeg analyseredetmediepolitiskefeltmedudgangspunktibørnebeskyttelse.jegvilhersepå offentlighedensogdenpolitiskeholdningtilbørnogungeogderesbrugafmedier,ogdesudenviljeg behandlebegrebet medieliteracy. Eftersituationsanalysenfølgermininteressentanalyse,hvorjegkortlæggerMedierådets væsentligsteinteressenterienpublicaffairs-optik.daoffentlighedenspillerenvigtigrolleiden politiskekommunikation,vilendelafmininteressentanalysebeståafkvalitativeogkvantitative undersøgelserblandtmedierådetsinteressenter.herkortlæggerjegforældresbrug,anvendelseog forståelseafmedierådetsaldersvurderingertilfilmsamtderesholdningtil,atderifølgelovgivningen skallavesaldersvurderingeraffilm.derudovervilderværekvalitativeundersøgelseraf filmbranchensholdningtilmedierådetogdenbeskyttelse,rådettilbyderbrugernepåfilmområdet. Disseundersøgelservildanneetvægtigtgrundlagfordestrategiskeprocesseriforholdtilatpåvirke depolitiskebeslutningsprocesser.indenjegudlæggerundersøgelsernesresultater,gennemgårjeg kortdeteoretiskeovervejelser,jeghargjortmigforudforundersøgelserne.detteermed udgangspunktiteoretikeresomstighjarvard,steinarkvale,kaspervilstrupogbentehalkier. Detteoretiskeoganalytiskearbejdemunderisidsteendeudienkonklusion,hvorjegfremhæver Medierådetsvæsentligsteudfordringerogmål.Disseudfordringerogmålbringerjegmedvidereimit specialessidstedel,hvorjegharudarbejdetetoplægtilenflerstrengetkommunikationsstrategifor Medierådet,derhardétmålatgøredetlovgivningsmæssigegrundlag,somMedierådeterfunderetpå, tidssvarendeogfyldestgørende. Jegvilmangegangeimitspecialehenvisetillovgivningograpporter,dereratfindepånettet.Deer selvfølgeligalleindeholdtiminlitteraturlistemednethenvisninger.aflæservenligehensynharjeg valgt,førstegangjeghenvisertilenrapportellerenlov,dereratfindepånettet,ogsåatindsætte linketifodnoten. Min-rolle-og-min-motivation- Jegharundervejsiminspecialeprocesfåetdispensationtilatudvidespecialetsomfangmed30ECTSpointtilialt60ECTS-point.Endelafdenneudvidelsebeståridenomfattendeempiri,jeghar indhentetforudforselvespecialeskrivningen blandtandetiformafminebrugerundersøgelser.på grundafudvidelsenharjegogsåhaftmulighedforbredemigoverlidtfleresiderendnormalt,hvorfor mitspecialeerpåialt140normalsider. Mitspecialeeretkommunikationsspeciale,hvorjegsættermigselvikommunikationskonsulentens stedogpåtagermigdenopgave,mangekommunikationskonsulenterpåtagersighverdag:jegstiller minkommunikationsfagligeekspertisetilrådighedforenorganisation,derstårmedet kommunikationsproblem.menforatmankanudføredenopgavetilfulde,ermannødttilathaveet indgåendekendskabtildenorganisation,manløseropgavenfor.ihvertfaldhvisman,somjeg,skal udarbejdeenomfattendestrategi.dajegersåheldigathavemin(næsten)dagligegangimedierådet, idetjegsiddermedimedierådetsombørnesagkyndigogarbejdersomfilmcensor,harjegenstor 5Nordicomeretnordiskvidencenterformedie-ogkommunikationsforskning,derdriverdetUNESCOfinansieredeTheInternationalClearinghouseonChildren,YouthandMedia:

10 indsigtimangeafmedierådetsproblematikker,deresselvforståelseogderesdagligearbejde.jeghar gennemdetsidsteårbrugtmegetafmintidpåmødeaktiviteter,samtalermedinteressenter,samtaler medmedarbejdereimedierådetogafdækningafmediefeltetipraksis.derforvilmegetafdenviden, mitspecialebyggerpå,væreindhentetpåægte kommunikationskonsulent-vis,nemligvedatjeghar gjortmigselvtilendelafdenkultur,jegvilafdækkeogkommunikere.mendetbetyderogså,atjeg indimellemharenviden,somjegikkekansættepræciskildepå,fordidenerkommettilmigiarbejdet medatsættemigindimedierådetskultur.andregangeharjegenkilde,menfordidissedokumenter ikkeeroffentligttilgængelige,harjeghellerikkevedlagtdemsombilag.dettedrejersigspecifiktom detomfattendedatamaterialefraenkvantitativundersøgelse,jeghargennemførtisamarbejdemed Medierådet,diverseborgerhenvendelseroginternerapporterfraMedierådet.Aldenne dokumentationkanjegselvfølgeligfremsendeifortrolighedviamailtilvejlederogcensor,hvisdet ønskes. JegharkastetmigoverMedierådetskommunikation,fordijegsynes,deterenvigtigopgaveidet tværmedialesamfund,viogvoresbørnleveri.ogsåsentsomiminsidstespecialeugefikjegen henvendelsefraenborgerpåmitandetarbejdeibørnerådet,sommegetfornemtsætterhele mediedebattenogmitspecialesdagsordenpåspidsen.enmorskrevtilbørnerådet,fordihunvar forargetoverogkedaf,athunhverdagpåvejtilogfrabørnehavemedsitbarnpåtreår,kunnese nyhederfradrmedkrig,lemlæstelseogdødpådeinfoskærme,dersidderoveraltibussernei København.Hunskrevogspurgte,omdetvirkeligkunneværerigtigt,atdetvartilladt. ProblematikkenerikkenyforhverkenBørnerådetellerMedierådet.Desværremåmitsvartil borgerenblive,atmoviaikkeforbrydersigmodnogenlov,sådansomdetserudidag.forviharet vakuum,nårdetfxhandleromnyhederpåoffentligetv-skærme,idethverkenlovomradio-og fjernsynsvirksomhed,filmlovenellermarkedsføringslovengælderher.moderensfrustrationsætter mitspecialesdilemmamegetgodtpåspidsen:hvempasserpåbørneneidettværmedialesamfund? 8

11 9 Teorien-bag-det-strategiske-arbejde- Selvomkommunikationerenmegetpraktiskdisciplin,erdetalligevelevnentilatvekslemellemteori ogpraksisogargumentereforpraktiskevalgudfrateoretiskeovervejelser,dergørengodog tillidsvækkendekommunikatørogetsolidtprodukt.teorienbagkommunikationsprocessenog teoriensmodellereretgodtfundamentogtilgodinspirationidetdagligepraktiskearbejdemed kommunikation.samtidigerkommunikationaltidetvalg ogfravalg afmetoder.derformåman somkommunikatørhavegjortsigovervejelserover,hvorformanforetagerdevalg,mangør,iengiven kommunikationssituation.jegvilderforidetfølgenderedegørefordetteoretiskefundament,der liggertilgrundfordetsenerepraktiskearbejdemedatudarbejdeenkommunikationsstrategifor Medierådet. Strategisk-kommunikation- Vihartilalletiderkommunikeret ogsåstrategisk.mendetvarførstiåreneefter2.verdenskrig,at manforalvorbegyndteatforskeikommunikationsdisciplinen.interessenformassekommunikation opstoddelspågrundafenstigendeinteresseforatudforskedenpolitiskekommunikationsomset blandtandetinazityskernespropagandakampagner.desudengjordemassemediernesudbredelse,at manogsåienkommercieloptikinteresseredesigfor,hvordanmansomafsenderkansendeet vellykketbudskabtilenmodtagerogfåeneffekt.istarteninteresseredemansigovervejendeforden afsenderorienteredekommunikationsforskning,hvorfordetogsåeridentradition,detfølgendetager sitafsæt. Arbejdetmedstrategiskkommunikationspænderbredt,ligefraønsketomatsælgemereafen givenvaretilatpåvirkedepolitiskebeslutningsprocessericentraladministrationen.derfindesmange afarterafkommunikationsteorier,derhverfokusererpåforskelligeområderindenforprocessen.og derfindesligesåmangeforskelligemodellerfor,hvordanmassemedieretkommunikationkan iværksættesoganalyseres.fællesfordemalleerdog,atdeharudvikletsigsideløbendemedtidens teknologi,fxradio,tvoginternet,ogderforhardeenforståelseafkommunikationsometprodukt,der møderogpåvirkeretindivid,derderefteragereriforholdtilpåvirkningen. Indenforkommunikationsteorienerderoprindeligttoforskelligemetodisketraditioner:En samfundsvidenskabeligogethumanistisk.iarbejdetmedstrategiskkommunikationbekendermansig somoftestikketilentendeteneellerdetandetparadigme.denstrategiskekommunikatørharbegge paradigmerisinværktøjskasseogbrugerdetbedstefrabeggealtafhængigafsituationen.dettegør sigogsågældendeimintilgangtildetstrategiskearbejdemedkommunikationformedierådet,hvor jegfxbådebenytterkvalitativeogkvantitativemetoderimininteressentanalyseoginteresserermig foroffentligmeningsdannelse.selvomsynetpåkommunikationharændretsigvæsentligtsiden Laswellskanyleteori,erdetalligevelmedudgangspunktidetoovenståendetraditionerogderes slægtskabmedmoderneteknologi,atviforstårogtaleromkommunikationidag.derforbrugervii vorespraktiskearbejdemedkommunikationstadigbegrebersomafsender,modtager,kanal,budskab, mediem.m. Jegvilidetfølgendekortgennemgådenhistoriskebaggrundfordetoforskelligeparadigmermed udgangspunktiudvalgtekommunikationsteoretikeresomharolddwightlaswell,claudeelwood ShannonogWarrenWeaver,ElihuKatzogPaulF.Lazarsfeld,WolfgangIser,UmbertoEcoogStanley Fish. Det-samfundsvidenskabelige-paradigme- Indenfordensamfundsvidenskabeligetraditionvarmanoprindeligtmegetinspireretaf behaviorismen.traditionenerkendetegnetvedattageudgangspunktiafsenderenogvedkunat anerkendeobjektivobservationogkvantitativregistrering.etafdevigtigsteelementeridenne tankeganger,atforbrugeradfærdenstyresdirekteafafsender.målgruppenbliverheropfattetsomen storensartetmassemedsammereaktion(respons),nårdenudsættesforetensartetbudskab (stimuli).idetteparadigmesesmassemediernesommagtfuldeogovertalende,ogmodtagernesom passiveogforsvarsløse.paradigmetanlæggerafsenderensperspektiv,ogteoriensåidensoprindelse

12 vækfradenmodtagerorienteredekontekst.såledesblevfejlslagenkommunikationiformaf manglendehandlenhosmodtagerenopfattetsom dårligthåndværk fraafsenderensside.selvomman idagharfjernetsigendelfradentankegang,erdetalligeveloftedensamfundsvidenskabeligetilgang tilkommunikation,derdominereripraksis.iminegentilgangtilkommunikationformedierådeter minkvantitativeundersøgelseblandtmedierådetsinteressenterblandtandetetudtrykforen samfundsvidenskabeligforståelseafkommunikation.- Kanyleteorien+ I1948formuleredekommunikationsteoretikerenHaroldDwightLaswelldet,deridagligtalekaldes for kanyleteorien eller stimulus-responsteorien (McQuailetal.1993:14).Denhavdesit udgangspunktidenamerikanskeadfærdsforskning,hvormansåmediernesomkanyler,dersprøjtede deresbudskaberindimennesketmedendirektemålbareffekttilfølge.hvismålgruppenikke handledesomforventet,kunnedetkunforklaresvedutilstrækkeligkommunikationelleretdårligt kommunikationsprodukt.selvomopfattelsenafkommunikationogsærligtmodtagerperspektivethar udvikletsigmegetsiden1940 erne,erlaswellsmodelpåmangemåderkommunikationsteoriens matrice.denhargennemtidenværetudbyggetiflerevarianter,ogi1960 ernefandtmanudaf,med inspirationidenkognitivepsykologiogsocialpsykologien,atudvidestimulus-respons-modellen(srmodellen)tilsor-modellen,hvororepræsentererindividetogdetsomgivelser(mcquailetal.1993: 58).ModtagereniSOR-modellenformodesatbearbejdeafsenderenstekstgennemetsætafpersonlige psykologiskefiltre.kommunikationensopgaveerderforatnedbrydedepsykologiskefiltreog overbevise modtagerenom,atenændringerenfordel.fællesforbådesr-ogsor-modellenerde femspørgsmål:hvemsigerhvadihvilkenkanaltilhvemmedhvilkeneffekt? Hvem? Afsender (Institutionsanalyse) Siger hvad? Budskab (Teksts-, indholdsog genreanalyse) I hvilken kanal? Medie (Medieanalyse) Til hvem? Modtager (Interessentanalyse) Med hvilken effekt? Effekt (Modtageranalyse/ Evaluering) (FritefterKjærHansenetal.2010:91) OmendLaswellsmodelerengammeltraver,erdetalligevelenmodel,derbrugesoftei kommunikationssammenhæng,dadenernematgåtiloganskueliggørkommunikationsprocessen skematisk.modellendannersomsådanogsågrundlagetfordenarbejdsmanual,jegselvanvenderi mintilgangtilmedierådetskommunikation,somjegbeskrivermereindgåendesenere.somdetkan sesimingengivelseafmodellenovenfor,harjegiparentessynliggjort,hvadhverdelafmodellen indebæreriforholdtilenkommunikationsstrategi.herkandetblandtandetses,atminforståelseaf 10

13 spørgsmålet hvem og tilhvem ermerenuanceretenddenoprindelige,hvilketeretudtrykfornetop dentilgangtilkommunikation,somhandleromat blande paradigmerne. Laswellsmodelergennemtidenblevetkritiseretforathaveetforensidigtfokuspåafsenderen,samt atdenopererermedenmodtagerudenvilje,derreagererukritiskpåstimuli.desudenerdenblevet kritiseretforatsekommunikationsprocessensomenisoleretbegivenhed,hvorderikketageshensyn tilindflydelseogpåvirkningfrasocialeforhold.derforanvendeslaswellsmodelogsåoftei kombinationmedelementerogmodellerfradenhumanistiskekommunikationstradition. SelvomSOR-modelleninddragerenmodtagerisinmodel,erdenblevetkritiseretforudelukkende atsemodtagerensom genstridig,idetdetimodellenantages,atmodtagerensomudgangspunktikke ønskerændringer.denerdesudenblevetkritiseretforiforhøjgradatsemodtagerensomen fælles masse medfælleskonstituerendetræk. Shannon+og+Weavers+model+ Hvorforalkommunikationikkealtidgårsomforventetiforholdtilkanylemodellen,giver matematikerneclaudeelwoodshannonogwarrenweaveretbudpå.deforsøgteatfindeenmodeltil atløseproblemernemedteletransmissionislutningenaf1940 erne,ogdereskonklusionvar,at budskabetikommunikation iderestilfældetelekommunikation altidvilbliveforstyrretaf støj (McQuailetal.1993:16). (FritefterKjærHansenetal.2010:93) ShannonogWeaversmodelblevhurtigtoverførttilkommunikationsteorien,dadenpåpegedenoget megetvigtigtvedkommunikationsprocessen:etkommunikationsbudskabvilogsåaltidundervejsfra afsendertilmodtagetblivepåvirketafudefrakommende støjkilder,somforvrængerbudskabet,sådan atdetopfattesanderledesendtilstræbt.derformåenhverkommunikationssituationaltidtagehøjde for,hvilkenstøjderkanvære,oghvordandenkanovervindesgennemdetrettemedievalg.desuden påpegedeshannonogweaver,atmådenatformuleresitbudskabpåsamttimingenvarmegetvigtig forbudskabetsmodtagelse(kjærhansenetal.2010:93).modellenfokusererdogstadigensidigtpå afsenderensomaktivogmodtagerensompassiv.setiforholdtilmedierådetskommunikationkan dennestøjfxvære,atdettidspunktogdenkanal,medierådetvælgertilsinebudskaber,præcisidet 11

14 øjeblikrammesafandrevæsentligenyheder,deroverskyggermedierådetsdagsorden.menietstørre perspektivkandetogsåværedenoffentligedebatogdemodreaktioner,medierådetsbudskaberkan initiere.nogleafdissestøjkilderkanmanaltsåprøveatforudse,menikkealle. Two6step+flow6modellen+ I1955fremførerdeamerikanskesociologerElihuKatzogPaulF.Lazarsfeld(Sepstrupetal.2011:39) denførsteofficiellekritikaflaswellskanylemodel,idetdeunderstreger,atmassemediernes budskaberikkepåvirkerindividerneisoleret.demener,atmediernesbudskaberindirektenårudtil målgruppenviasåkaldteopinionsledere,derfungerersommedierendeeksperter,derfortolkerog opsummerermediernesbudskaberforandreimålgruppen.denneteorikaldesfor Two-stepflowteorien. Two-stepflow-teorienbyggerbro mellemmassekommunikationoginterpersonel kommunikation,ogkatzoglazarsfeldpåpeger, atmassekommunikationikkebloter kommunikationmellemmedieogmålgruppe, menogsåeninteraktionmellemindividernei målgruppenogmellemindividerneog massemedierne(mcquailetal.1993:63). Teorienerdogstadigmedetbehavioristisk udgangspunkt,idetdetantages,at opinionslederneogrestenafmålgruppenvil agerepåenforudsigeligmåde.selvomdenne opfattelseafmålgruppenkanvirkeenanelse naiv,erdetalligeveldenantagelse,derliggertil grundforteorierneomoffentlig meningsdannelse,somjegsenerevilvende tilbagetilimitafsnitompublicaffairs. Idetsamfundsvidenskabeligeparadigme opfattesmassemedieraltsåsommagtfuldeog handlingsstyrendeogmålgruppensomen forsvarsløsoghomogenmasse,derkanbeskrives udfranoglefælleskonstituerendetræk.kender mandem,kanmanogsånemmeremålrette kommunikationen.derforerogsådekvantitative metodertilmålgruppeafdækning,som eksempelvisspørgeskemaer,hvilketjegselvhar benyttetmigiafimininteressentanalyse,frem- (McQuailetal.1993:62) herskendeindenfordetsamfundsvidenskabeligeparadigme. Det-humanistiske-paradigme- Alleredeislutningenaf1940 ernevarderenbegyndendeerkendelseaf,atmodtagerensmedieadfærd ikkealeneafhangafden rette påvirkning,menogsåafforskelligeindividuelleogsocialefaktorer (Blumleretal.(red.)1994:269).Iforskningenindsåman,atdetvarurealistiskattro,atindivideter rentydrestyretogforsvarsløstoverforpåvirkninger,ogligeledesatdetvaruholdbartkunattage udgangspunktiengenstridigmodtager.hvormodtagerenførvarblevetsetsomførstforsvarsløsog sidengenstridig,såmannumodtagerensombehovsstyret:eksponering,opmærksomhedog forståelseafetkommunikationsproduktafhængerafmodtagerensbehovogproblemersamtden socialesituationogkulturellesammenhæng,sommodtagerenbefindersigi(sepstrupetal.2011:52). 12

15 13 Uses+and+gratifications+ Blumler,Katzetal.fremføreri1974ensamletintroduktiontilteorierneom usesandgratifications, derinteresserersigforindividetsmediebrugogdenbehovstilfredsstillelse,deropstårimødetmellem medierogmennesker.modsatdehidtidigelineæresekventiellekommunikationsmodeller,somikke interesserersigformodtagerensvalgafmedierogoplevelserafmassekommunikation,forsøgeruses andgratifications-teorienatafdækkemodtagernesaktiverolleiforholdtilmedierogmedievalg.selve kerneniusesandgratifications-teoriener,hvadmålgruppengørvedmedierne,fremforhvad mediernegørvedmålgruppen(blumleretal.1974:21f).såledesbevægerforståelsenaf kommunikationsigbortfradensamfundsvidenskabeligeogadfærdspsykologisketilgangogovermod enmerehumanistiskogforståelsesorienterettilgang.modtagerenkommeristigendegradicentrum, ogmansernumodtagerensomaktivtmedskabendeikommunikationsprocessenogioplevelsenaf omverdenen. Receptionsteorien+ Medreceptionsteoriensfremkomsti1980 ernecementeresdetteskiftiopfattelsenafrelationerne mellemafsenderogmodtager.medinspirationfralitteraturenoglitteraturteoretikeresomwolfgang Iser,UmbertoEcoogStanleyFish(Fibigeretal.2001:307)arbejdedemannuudfradenteori,at modtagerensbearbejdningogfortolkningafdetkommunikeredebudskabercentralt.i receptionsteorienerudgangspunktetsåledesforholdetmellemmedieogmodtagerogden betydningsproduktion,deropståridettefelt.ikommunikationsteorienbetøddet,atmannuopfattede dentidligere genstridige modtagersomenproblemløsende,behovsstyretogagerendemodtager (Sepstrupetal.2011:52). Opfattelseafmassekommunikationensvirkningblevopgennem1990 ernestadigmerenuanceret medusesandgratifications-teoriensfokuspåmodtagerensmotiverformediebrugog behovstilfredsstillelsegennemmedierneogreceptionsteoriensforståelseformodtagerensaktive deltagelseikommunikationsprocessen.ogdetstørrefokuspåmodtagerenharbetydet,atogsåde kvalitativemetoderharfundetvejtilkommunikationsteorien.mendadetkanværesværtat argumenterefor,atdenopnåedevidenikkeblotafspejlertilfældigheder,ansesmetodenbedstsom supplementtildekvantitativemetoder.ogsåiminegeninteressentanalyseharjegbenyttetmigafde kvalitativemetoderiformafminegruppe-ogenkeltmandsinterview. Strategisk-kommunikation- Selvomsynetpåmassekommunikationharundergåetmangeforandringer,ermangeafde ovenståendeteorierstadigbærendeforarbejdetmedstrategiskkommunikationidag.menfordivi leverientid,hvoralleharmulighedforatslukke,zappe,surfevidereellerdroppeud,haridealetfor godkommunikationændretsig: [ ]idealetforgodkommunikation[betragtes]idagsomdetatinvolverefrivilligeparteriatgåidialogomat medskabenogetfælles,somdehverisærkanføleejerskabtilogderforvilladefåkonsekvenserforderes adfærd. (FemøNielsen2010:15) Strategiskkommunikationidaghandleraltsåikkebareomat injicereetbudskab eller overbeviseen genstridigmodtager.dethandlerihøjgradogsåomatinvolvereenbehovsstyretmodtager. Kommunikationsteorienpåpegerdogoverenbredkam,atdenforståelse,viharafkommunikationi dag,ihøjgradbyggerpåtidligeretidersforståelseafkommunikation(sepstrupetal.2011:45). Selvomstortsetaltprofessioneltarbejdemedkommunikationtagerudgangspunktiovenstående, erderalligevelmangeforskelligemåderatarbejdemedkommunikationpåidag.detspænderbredt overdethåndværksmæssigearbejdemedord,billederoglydtildenstrategisketænkningoganalyse påledelsesniveau.ogdetspænderoverforskelligedisciplinersombranding, forandringskommunikation,publicrelations,krisekommunikationogissuesmanagement.

16 14 Jegvilidetfølgendegåidybdenmeddengrenafkommunikationen,derarbejdermedsamspillet mellemvirksomhederogorganisationersinteresser,befolkningenssynspunkterogpolitiske beslutningsprocesser,dadeterdendelafkommunikationsteorien,derisærdeleshedharrelevansfor arbejdetmedkommunikationimedierådet.dengrenhedderpublicaffairs. Public-affairs- Publicaffairs.Lobbyisme.Politiskkommunikation.Kærtbarnharmangenavne.Alledækkerdei varierendegradoverarbejdetmedatpåvirkedepolitiskedagsordenerogbeslutningsprocessermed udgangspunktiegneinteresser.ogallearbejderdemedmodeller,derindeholderihvertfaldfire aktører;politikere,virksomheder,offentlighedenogmedierne(esbensen2007:26ogmcnair2003: 6).IDanmarkharderværettraditionforatbrugebetegnelsenlobbyisme,menordet deroftei danskeørerharenlidtodiøsklang erifølgeesbensenikkefuldstændigtdækkendeforden spændviddepublicaffairs-arbejdetforegårindenfor(esbensen2007:17).ifølgehamtagerpublic affairsikkekunudgangspunkti,hvordeformelleloveogreglerbliverformuleretogbesluttet. Arbejdetmedpublicaffairstageriligesåhøjgradudgangspunktideuformellesfærer,hvorpolitiske holdningeropstårogbliverformuleretforførstegang.herunderstregeresbensenisærbetydningen afmassemedierne,denpolitiskedagsordenogcivilsamfundet.derforharbegrebernepolitisk kommunikationogpublicaffairsistigendegradvundetindpasidédanskevirksomhederog organisationer,derarbejderiellererafhængigeafdetpolitiskefelt.dajegforstårdetarbejde,der refererestilsomlobbyisme,politiskkommunikationogpublicaffairs,isammeudvidedeoptiksom Esbensen,hvilketjegvilredegøreforidetfølgende,viljegfremoverbrugebetegnelsenpublicaffairs. Behovetforatkommunikereprofessioneltiforholdtildetpolitiskefelthængerihøjgradsammen med,atdepolitiskebeslutningsprocesserharændretsigdramatiskoverdesenereår.samfundsudviklingenharbetydetetskifteimåden,hvorpåsamfundsmæssigebeslutningertræffes.mantaler såledesom,atderersketetskiftefra government til governance (Pedersenetal.2006:43ogBroet al.2006:150).hermedmenes,atmanadåreergåetfraenhierarkisktilenhorisontal samfundsstyring.detbetyder,atpolitikidagikkelængereerentopstyretproces,hvorbeslutninger tagesétsted;nogetforegårpåeu-niveau,nogetiamterneogkommunerne,nogeti centraladministrationenognogetblandtdefriemarkedskræfter.dennefragmenteringbetyderogså, atpolitikernoget,derforegårviaforhandlingsspilmellemenlangrækkeprofessionelleaktører lige frapolitikereogembedsmændtilrepræsentanterfraerhvervs-oginteresseorganisationer.samtidig foregårderogsådagligtetligesåvigtigtforhandlingsspilioffentlighedeniformafdedanskemedier: Jostærkeremansomaktørfårfremførtsigselvogsineinteresserpådenoffentligescene,jostærkere stårmanogsåidetpolitiskeforhandlingsspil. (Pedersenetal.2006:44) Publicaffairshandleromatvaretageenvirksomhedellerorganisationsinteresser,iforholdtilen politiskdagsordenogbeslutningsproces,hvordenenmåtteopstå. (Esbensen2007:17)Således definereresbensenpublicaffairs-begrebet.medenveltilrettelagtpublicaffairs-strategikanen organisationblandtandetværepåforkantmednyelovinitiativerogreguleringer,derkanpåvirke organisationensmuligheder 6.Publicaffairs-strategienskalhjælpeorganisationentilatpåvirke politiskediskussioner,indenlovinitiativergennemføres,ligesomdenskalgiveorganisationennogle redskabertilatforholdesigoffensivttilde domme,derfældesioffentlighedenogidenpolitiske dagsorden,somkanhaveindflydelsepåorganisationensvirke.samtidigkanpublicaffairs-strategien væremedtilatretningsgivevirksomhedenellerorganisationsarbejdemedderesimagei offentligheden,såledesatdestårstærkereitilfældeafkrisesituationer(ibid.:23). MieFemøNielsenskitsereriStrategisk.kommunikation,hvordanalkommunikationien virksomhedplaceresindivirksomhedensforretningsstrategi(femønielsen2010:22).påsamme mådeforholderdetsigmedenpublicaffairs-strategi,derskalsesirelationtilorganisationensmission ogvision ellervirksomhedens raisond etre,somfemønielsenkalderdet(ibid.:2010).arbejdet 6Jegvilfremoverfornemhedsskyldoglæsevenlighedenkunbrugeorganisationersomeksempelafdengrund, atmineempiriskeundersøgelsererbundetoppåenorganisation.arbejdetmedpublicaffairsgælderselvfølgelig ogsåforvirksomheder,somesbensenciteresforiindledningentilafsnittet.

17 15 medpublicaffairsplaceresdermedpåledelsesniveau,hvilketogsåbetyder,atdetikkekanafgrænses tiletenkeltområdeienorganisationsarbejde.detberørerflerearbejdsfelterienorganisation men ogsåfleresfærerisamfundet. EnhverorganisationstårifølgeEsbensenidet,hankalderfor virksomhedensbermudatrekant.hermeneresbensen,atderi feltetmellempolitik,økonomiogmedieropstårenoffentlig debat,somihøjgradermedtilatpåvirkeenhvervirksomhed (Esbensen2007:26).Selvomdeformellepolitiskebeslutninger tagespåchristiansborgogieu,hardenoffentligedebatog mediernestorindflydelsepådisse.hvisikkemanforstårdet spændingsfelt,somdenoffentligedebatudgårfra,risikererman atmistefokussomorganisation,hvilketkanværeafgørendefor organisationensoverlevelse.etcentraltelementialarbejdemed publicaffairseraltsåogsåatforstådeuformellesfærer,hvor politiskedagsordneropstårogbliverdiskuteretsamtmediernesrolleimeningsdannelsen.dentyske filosofogsociologjürgenhabermaserenafdesamfundsforskere,der formigatsemestpraktisk anvendeligt harbeskæftigetsigmedsamspilletmellemoffentlighed,medierogmeningsdannelse. Derforviljeg,foratfåenbedreforståelsefordenneproces,idetfølgendeinddrageHabermasiden teoretiskebaggrund. Habermas-og-den-borgerlige-offentlighed- IHabermas optikforståsoffentlighedensomdetsted,hvordetcivilesamfundbliverkoblettilstaten sommyndighedsstruktur: Meddenborgerligeoffentlighedforståsderførstogfremmestdensfære,hvorprivatmenneskersamlessom publikum.denneoffentlighed somerreglementeretaføvrigheden gørpublikumstrakskravpåforat brugedentilenkonfrontationmeddeoffentligemyndighederomdealmenereglerforsamkvemiden fundamentaltprivatiserede,menoffentligtrelevantesfæreforvarebytteogsamfundsmæssigtarbejde. (HabermasiEriksenetal.1999:264) Habermas teoriomdetmodernessamfundsdemokratiskestrukturharsithistoriskeudgangspunkti deengelskekaffehuseogfranskesaloner,dervoksedefremislutningenafdet17.ogbegyndelsenaf det18.århundrede.dissesalonerogkaffehusedannederammenfordenoffentligedebat,ogsåledes udvikledehabermas offentlighedsbegrebsigtilatværekendetegnetved,atligeværdigeborgere sætterderesegnedagsordnergennemfrikommunikation.kernenidennekommunikationerden rationelledebat.dennetankevarbanebrydendeientid,hvormagthaverehistoriskhavdesøgtat legitimerederesbeslutningermedhenvisningtilensærlig religiøs indsigtinaturensorden. IfølgeHabermasvardetaltsånudetoffentligeræsonnement,derblevkildentillegitimitet,og offentlighedenerihabermasoptikrefleksiv.detergennemoffentligheden,atsamfundettematiserer sigselv,idetborgernelæserogskriveromsigselv.samtidigeroffentlighedenogsåmagtkritisk;her forholderborgerensigkritisktilbådekulturelleogpolitiskeforholdgennemdebat,journalistikog litteratur.nårselvstændigeogoplysteborgerefraprivatsfærenpådenmådesamlesi offentlighedssfæren,dannerdetgrobundforenvigtigkritikogsundkontrolafstaten,idetdettvinger magthavernetilatsøgeatskabetilslutningtilderesholdningerogbegrundederesbeslutningeri offentligheden(ibid.:267). Det-politiske-magtkredsløb- SelvomdenoffentligedebatikkeisigselverlovskabendeiHabermas optik,hardenalligevelenvigtig funktion.fordeterherproblemeropdages,ideerogsynspunkterudvekslesogafprøves,den kollektivementalitetudfordres,løsningsforslagudvikles,ogbeslutningstagerekontrolleres. Denoffentligedebaterførstetrinidet,Habermaskalderdetpolitiskemagtkredsløb.Herfra udkrystalliseresnoglemeningerellerkrav,dervisersiggyldigetil,atderkankrævespolitiskhandling.

18 16 Hvad,derbevægersigvidereisystemet,erbestemtudfradenoffentligemeningom,hvadderer legitimtogiallesinteresse.herfårogsåcivilsamfundet,rådogorganisationerstorbetydningi arbejdetmedatpåvirkedepolitiskebeslutningsprocesser.tredjetrinidetpolitiskemagtkredsløb foregåridetpolitisk-administrativeapparat.herafprøverman,hvilkeresurserderfindestilstøtteaf denoffentligemeningspolitiskekrav,samthvordankravenepassertilalleredeetableredepolitiske programmer,regelsætogadministrativerammer.herefter,hviskravenepasserindidisserammer, kandegørestilgenstandforbeslutnings-oglovgrundlag. Habermasskitserermagtenstransformeringsomenudviklingfrasocialmagtoverkommunikativ magttiladministrativmagt,hvilketillustrerer,atpolitikerandetogmereendtopstyringpå Christiansborg.Idetteperspektiverpartiernesamtråds-ogudvalgssystemformidleremellem offentligmeningogpolitiskbeslutningstagen,idetdeerdeltagendeipolitiskemenings-og viljedannelsesprocesser(ibid.:285).såledeskommerhabermasmodelfordetpolitiskekredsløbtil atseudsomfølger: Denudskillelseafdetcivilesamfundskravogforventninger,somfinderstedidenoffentligesfære,kan betegnessomentransformationafdetcivilesamfundssocialemagttilindflydelseogpolitisk kommunikativmagt(ibid:283).derforfinderderogsåtilstadighedenkampomindflydelsestediden offentligesfæremellemforskelligetyperafaktører,ogoffentlighedenudgørdermeddetforum,hvor magthavernesøgeratlegitimerederesbeslutninger.disseaktørerkanværemereellermindre veletableredeogprofessionaliserede,såsompolitiskeorganisationerellerrådognævn,menfællesfor demalleerdet,atdeisidsteendeerafhængigeafdenbredeoffentlighedsanerkendelse. Habermasøvergennemsitforfatterskabomfattendeteoretiskselvkritik,ligesomhansteorierogså kritiseresudefra.blandtandetpåpegerhan,atantagelsenometsamfund,hvoralterstyretgennem demokratiskdialogogdiskussion,erillusorisk.isitseneforfatterskabkanmanmegetoverordnetsige, athabermasgiverafkaldpåideenomfolkesuverænitet.alligevelfastholderhanprincippetom,atden politiskelegitimitetisidsteendehvilerpåoffentligtilgængeligdiskussionogargumentation.han kommerdogfremtil,atderaldriggårenligelinjefradiskussionerneioffentlighedenogtilden politiskebeslutning.medinspirationfrasociologenluhmannåbnerhabermasogsåopformuligheden afikkeblotén,menflereoffentligheder.grænsernemellemprivatogoffentligerblevetmere udviskede,ogsamfundeterblevetpluralistiskogkomplekstsomkonsekvensafstadigtlettere tilgængeligekommunikationskanaler(ibid.:291).detbetyder,atderidagfindesflereoffentligheder, dererbærereafforskelligeformerforkommunikation. IHabermasoptikharmassemedierneenstorbetydningfordenborgerligeoffentlighedsopståenog indflydelse.herkunneoffentlighedendebattereforholdafpolitiskellerkulturelinteresse,men samtidigdækkedemedierneogsådiskussionerogudviklingeridetpolitiske-administrativesystem. IfølgeFemøNielsen(FemøNielsen2000:72f)erderdoginyeretidsketiskredi offentlighedsbegrebet,idetdenpluralistiskeoffentlighedsdannelseogmassemediernesfremkomsthar resultereti,atoffentlighedenerblevetflyttettildetmassemedialerum.femønielsenargumenterer meddenfranskefilosofjean-lucferrysord for,atoffentligemanifestationerførstforalvorbliveren delafdetoffentligerum,nårmanifestationengentagesogspredestiletstørrepublikumviamedierne. Såledesargumentererhunfor,atmassemedialiseringenharresultereti,atdenalmindeligedagligdags meningsudveksling,somihabermas oprindeligeoptik,erblevetudelukketfraoffentligheden.så Meningsdannelse ioffentligheden Viljesdannelsei partierog interesseorganisationer Beslutningeri detpolitiskeadministrative system

19 17 længedenikkeermedialiseret,indgårdenikkeioffentlighedsbegrebet(ibid.:74).hermed ræsonnererfemønielsen,at: Denkritiskediskussioneraltsåikkelængeredetstyrendeelement,deteristedetopinionen.Dermeder offentlighedenhellerikkelængerejuridisk,dvs. struktureretafargumentationsprincippetogreguleretafdet kategoriskeimperativ,somudgjordesafrespektenfordenpersonligeintegritet,denindividuellefrihedog medborgerenssuverænitet (Ferry1991:24).Istedetbliverdetmeningsmålingerne,derkommertilatståi centrum,hvilketlegitimererpressensmagt. (FemøNielsen2000:74) OffentlighedeneraltsåifølgeFemøNielsenblevetflyttettildetmassemedialerum,hvormagtenselite eroverrepræsenteretsommeningsdannere.detenestemålforden reelle offentligemeninger meningsmålingerne,hvilkefemønielsenrefererertilsom netopikkeen offentlighed,idetdeer øjebliksbillederafenkeltindividerssynpåisoleredespørgsmål (ibid.75).dermedkommerfemø Nielsenfremtilenkarakteristikafoffentlighedenidagudfrafireparametre: 1.Offentlighedensomen(utopisk)kritiskmulighed mulighedenforenrationel,ræsonnerendekollektivitet, somsøgerdetalmentbedste. 2.Offentlighedenibetydningenpublics grupperafinteressenter. 3.Offentlighedensomenstatiskstørrelse denoffentlighed,somfremståriopinionsundersøgelser. 4.Offentlighedensomensymbolskstørrelse socialfunktionfordenenkelteborger,derfølersigsomendel afenstørresammenhængbrugesafmediernesomargumentforderesvirksomhed: Offentlighedenhar rettilatbliveinformeretom (FemøNielsen2000:76) FemøNielsenssynspunktermatchermegetgodtdentidsligevirkelighed,deerfremførti:Detvar nemligførstiåreneefterår2000,at web2.0 7 blevetoffentligtfænomen.idagmenerjeggodt,man kansløjfehendes utopisk,daweb2.0harmuliggjortdenreelleoffentligemening.detfaktum,atfx brugerkommentarerunderindlægpåwebaviserneoftereogoftereernævntinyhedsstrømmen,atet fænomensombitterfissenblevsåstort,elleratpolitikenimidtenaf2012annonceredeefterunge, politiskinteresseredebloggere,menerjegermedtilatbringedenoffentligedebattilbagetil offentlighedenien habermask forstand.netopderforerdetimineøjneikkekunmagtenselite,derer interessantienstrategiskkommunikationssammenhæng,menogsådenreelleoffentlighed. Mediernes-rolle-i-det-offentlige-rum- Selvomderiforskningenergradsnuanceriholdningentilmediernesbetydningiforholdtil offentlighedenogdetpolitiskemagtkredsløb,erderalligeveluomgængeligt,atmassemediernehar storbetydningformeningsdannelseogpolitik. Sidenmidtenafdet18-århundredeharmanidevesteligedemokratieropereretmedtre magtinstanser:denlovgivende,denudøvendeogdendømmendemagt.detreinstanserkontrollerer ogstyrerhinandensaktiviteterogbeslutninger,ogdesikrerdermed,atdemokratietbibeholdes.idet danskerepræsentativedemokrativælgerbefolkningennoglepolitikeretilatvaretagederes interesser.foratbefolkningenkansikresig,atdefolkevalgtepolitikereleveroptildenmagt,de repræsenterer,erbefolkningenafhængigafinformationomdehandlingerogbeslutninger,politikerne foretagerogindgårpåchristiansborg.dennevidenkanbefolkningenfågennemmedierne,ogdermed harmedierneinyeretidfåetrollensom denfjerdestatsmagt (FemøNielsen2000:109).Samtidig, somhabermasogsåpåpeger,erdetmediernesrolleatformidleønskerogkravibefolkningentildet politiskesystem. 7Betegnelsenweb2.0refererertildengenerationaftjenester,derertilgængeligepåinternettet,somlader brugeredeleinformationonline.etanvendtogillustrativteksempelpådenformforwebindholderonlineleksikontjenestenwikipedia,hvorbrugerekanredigereiopslagsartiklerne.

20 18 MedmedieforskerStigHjarvardsorderdersketenmedialiseringafsamfundet: Denneproceser kendetegnetvedendobbelthedaf,atmedierneintegreresiandresamfundsinstitutionersvirke, samtidigmedatmedierneselvstændiggørsigsomeninstitutionisamfundet. (Hjarvard2008)Hvor dentidligemediesociologisøgteafafklare,hvadmediernegørvedkulturogsamfund analogtmed kommunikationsteorien menerhjarvard,atdenneskelnenikkeertidsvarendeidenvirkelighed,vi leveriidag.hanargumentererfor,atsamfundetidagersågennemsyretafmediernes tilstedeværelse,atmedierneikkelængerekantænkessomenadskiltstørrelse.ilysetafdettehandler detistedetomatforstå,hvordansamfundetsinstitutionerogdekulturellekredsløbselvharændret karakter,funktionogstruktursomfølgeafmediernesallestedsnærværendekarakter.denneudvikling gælderselvfølgeligogsåindenfordetpolitiskesystem,somidagergrundlæggendeafhængigtaf medierne.politiskedagsordeneropstårbådeikraftafmedierneselv,entenpågrundafenpejlingaf debatter,derrørersigisamfundet,ellerpågrundafhistorier,sommedierneselv løberop.mende opstårogsåsomeffektenafpolitikeresaktivebrugafmediernesometredskabtilatfåpolitiske synspunkterellerundergravendebudskaberomenmodstanderud. DenengelskemedieforskerBrianMcNairgiverimodellen ElementsofPoliticalCommunication et udmærketoverblikovermediernesbetydningirelationtilpolitikogoffentlighed,derafspejler Hjarvardsforståelseafmedialiseringen: (McNair2003:6) Herillustreresdet,hvordanprocessenmellemmedier,borgereogpolitikereerdialektisk.Mediernes fremtrædenderollebeskrivesvidereimcnairsdefinitionafpolitiskkommunikation.hanslårfast,at politiskkommunikationikkekunerkommunikationmellempolitikereogpolitiskeaktørersamt kommunikationadresserettildemafikke-politiskeaktører,somvælgereogmediergennemfxledere. Hanunderstreger,atpolitiskkommunikationogsåer: Communicationabouttheseactors[politicians andotherpoliticalactors]andtheiractivities,ascontainedinnewsreports,editorials,andotherforms ofmediadiscussionofpolitics. (ibid.:4)

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation Kommunikation Massekommunikation Kommunikationsteorier Samfundsvidenskabelige paradigme Humanistisk paradigme Kommunikationsmodeller Kommunikationsteoretisk historie. Kommunikation og massekommunikation

Læs mere

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitik Bærende principper: Dialogbaseret Rettidig Gennemsigtig Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Kommunikation og adfærd

Kommunikation og adfærd Kommunikation og adfærd Indledning I dit arbejde som servicegartner kommer du i kontakt med to grupper: Planter og mennesker. Delkurserne har indtil nu handlet om at hjælpe dig med at blive bedre til at

Læs mere

Strategisk Kommunikation Ledertræf 2013

Strategisk Kommunikation Ledertræf 2013 Strategisk Kommunikation Ledertræf 2013 Strategi adskiller sig fra taktik. Taktik handler om, hvordan man gennemfører noget, mens strategi handler om, hvordan de forskellige aktiviteter er forbundet med

Læs mere

Grundlæggende kommunikationsteori og praksis. v/ Henriette Lungholt 26.8-2013

Grundlæggende kommunikationsteori og praksis. v/ Henriette Lungholt 26.8-2013 Grundlæggende kommunikationsteori og praksis v/ Henriette Lungholt 26.8-2013 Øvelse: Hvad kan vi gøre ved problemet? Cyklisternes livsverden Vi kan også sige det på andre måder Målgruppens behov og livsverden

Læs mere

Strategisk kommunikation. v/ Henriette Lungholt 30.1-2012

Strategisk kommunikation. v/ Henriette Lungholt 30.1-2012 Strategisk kommunikation v/ Henriette Lungholt 30.1-2012 Øvelse: Hvad kan vi gøre ved problemet? Hvorfor er det lige, kommunikation er vigtig for jer? Kan navigere i et professionelt miljø, hvor softwarekrav,

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Før under efter - kommunikation

Før under efter - kommunikation Før under efter - kommunikation 1 Få mere ud af arrangementet med kommunikation FØR UNDER - EFTER Vi afholder et arrangement for at gøre opmærksom på et emne eller et budskab Tænk arrangementet som én

Læs mere

TBWA\ Energieffektiv køreteknik september 2010-2012.

TBWA\ Energieffektiv køreteknik september 2010-2012. TBWA\ Center for Grøn Transport, Trafikstyrelsen. Center for Grøn Transport, Trafikstyrelsen. Energieffektiv køreteknik september 2010-2012. 2 Baggrund Hvis vi kan få alle danske bilister til at følge

Læs mere

Personlig branding i webdesign

Personlig branding i webdesign Personlig branding i webdesign I forhold til vejledning vil jeg spørge, om opgaven i sin helhed ser fornuftig ud. Er min problemformulering skarp nok? Er min metode i orden? Er det ok at gøre brug af min

Læs mere

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV Eksemplerne her er inspireret af konkrete kommunikationsaktiviteter og giver et bredt udsnit af den type aktiviteter, som gennemføres af de involverede aktører. EKSEMPEL

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Case: Messearrangør Sund Livstil

Case: Messearrangør Sund Livstil Case: Messearrangør Sund Livstil Opsummering Livstils messen er en årlig event. Arrangøren har altid udført markedsføring gennem print og TV, samt mail, men målgruppen fanges ikke længere gennem traditionelle

Læs mere

Bliv sponsor i Frederiksberg Boldklub

Bliv sponsor i Frederiksberg Boldklub Bliv sponsor i Frederiksberg Boldklub Børnefamilierne i Frederiksberg Boldklub Børnefamilierne i Frederiksberg Boldklub er mennesker med overskud, der går op i deres børns engagement i klubben. De kommer

Læs mere

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse... 5 Om forfatterne...10 Forord....11 Introduktion 1 Emne og formål...15 2 Tilgang og begreber...19 Der er teori bag al praksis 19 Kampagneteori....20 Centrale

Læs mere

Pressemøde 21. maj 2015

Pressemøde 21. maj 2015 Pressemøde 21. maj 2015 Velkommen v. Winni Grosbøll, Borgmester for Bornholms Regionskommune Program 1. Velkomst v. Winni Grosbøll, Borgmester for Bornholms Regionskommune 2. Ny viden om Folkemødet v.

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Myndighedernes rolle som forandringsagenter

Myndighedernes rolle som forandringsagenter Myndighedernes rolle som forandringsagenter Overgang til Digital Post for borgerne v. Louise Palludan Kampmann 1 KAMPAGNE FOR DIGITAL POST TIL BORGERNE 18. AUGUST 31. JANUAR 2015 Lov om Offentlig Digital

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Innovation afhænger af vaner

Innovation afhænger af vaner Innovation afhænger af vaner - Bryd vanen og nå dine mål! 21. 22. september 2005 Det er ikke den stærkeste eller mest intelligente der overlever, men den der er mest forandringsvillig Charles Darwin Program

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

Humanistisk Fakultet. TITEL: Den skæve modellæser. Tema: Medieformidlet kommunikation SYNOPSIS:

Humanistisk Fakultet. TITEL: Den skæve modellæser. Tema: Medieformidlet kommunikation SYNOPSIS: Dens kæv e model l æs er Gr uppe21 Aa l bor guni ve r s i t e t2006 Humanistisk Fakultet Aalborg Universitet TITEL: Den skæve modellæser Tema: Medieformidlet kommunikation PROJEKTPERIODE: 6. semester

Læs mere

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2010 Uden eksporttal 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 1.1 SAMMENFATNING 4 2. METODE 6 3. UDVIKLINGEN I ANTAL KERNEVIRKSOMHEDER 2008 2010 7

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Møde i følgegruppen for BedreBolig. Mandag d. 8. september 2014

Møde i følgegruppen for BedreBolig. Mandag d. 8. september 2014 Møde i følgegruppen for BedreBolig Mandag d. 8. september 2014 Agenda 13.00 13.15 Velkomst og præsentation af deltagere 13.15 13.30 Sidste nyt om BedreBolig 13.30 14.30 Lancering og markedsføring - Hvad

Læs mere

TMS Bagholdet. Salg. Tirsdag den 28. maj 2013 Lars Grandjean Salgsrådgiver Indehaver af Grandjean Nordic og Partner i Mål & Resultater I/S

TMS Bagholdet. Salg. Tirsdag den 28. maj 2013 Lars Grandjean Salgsrådgiver Indehaver af Grandjean Nordic og Partner i Mål & Resultater I/S TMS Bagholdet Salg Tirsdag den 28. maj 2013 Lars Grandjean Salgsrådgiver Indehaver af Grandjean Nordic og Partner i Mål & Resultater I/S Salgsrådgiver Mål & Resultater hjælper virksomheder, der ønsker

Læs mere

Kommunikation og sammenhængskraft i MED-systemet. Få jeres budskaber ud

Kommunikation og sammenhængskraft i MED-systemet. Få jeres budskaber ud Kommunikation og sammenhængskraft i MED-systemet Få jeres budskaber ud Udfordringer Hvordan kommunikerer vi, så budskabet bliver opfanget, forstået og anvendt? Hvordan kommunikerer vi, så MED-udvalgets

Læs mere

e-trade vejen til et globalt marked

e-trade vejen til et globalt marked e-trade vejen til et globalt marked Per Rasmussen, adm. direktør ecapacity Sarfarissoq Den 19 20 august 2008 2 ecommerce udviklingen - Globale og Lokale ecommerce udviklingen i Danmark og globalt Den globale

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 HTX

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Strategisk kommunikation

Strategisk kommunikation Strategisk kommunikation v/ Henriette Lungholt 29.8-2011 Øvelse: Hvad kan vi gøre ved problemet? Hvorfor er det lige, kommunikation er vigtig for jer? Kan navigere i et professionelt miljø, hvor softwarekrav,

Læs mere

Digital forretning med succes

Digital forretning med succes Digital forretning med succes 5. september 2013 Agenda 9.05: e-commerce skal være en del af forretningsstrategien. Oplæg ved Per Rasmussen, bestyrelsesformand for FDIH (brancheforeningen for dansk e-handel)

Læs mere

Bestyrelse. Krisekommunikation - etablering og opretholdelse af et beredskab

Bestyrelse. Krisekommunikation - etablering og opretholdelse af et beredskab Presse Bestyrelse Myndigheder Kunder Krisekommunikation Ledelse Ejere Medarbejdere? Krisekommunikation - etablering og opretholdelse af et beredskab Dette White Paper beskriver et koncept for implementering

Læs mere

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S Vil du være mere overbevisende og bedre til at trænge igennem? Vil du styrke din troværdighed? Vil du være bedre til at motivere og få folk med på dine ideer og ønsker? Vil du have træning i at sætte rammer

Læs mere

Det mangfoldige foreningsliv i Danmark. Bjarne Ibsen Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

Det mangfoldige foreningsliv i Danmark. Bjarne Ibsen Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Det mangfoldige foreningsliv i Danmark Bjarne Ibsen Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Hvad er en frivillig / nonprofit organisation? Definition af frivillige, non-profit

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Karen-Margrethe Hansen Bager

Karen-Margrethe Hansen Bager Kickstart, 2. nov. 2011 100 sider på 10 min. Titel: Oplevelsesledelse og begivenhedsledelse Veje til øget motivation i offentlige virksomheder Belyst ved case fra Bornholms Regionskommune Politisk og Administrativt

Læs mere

OPLEVELSER UDOVER DET SÆDVANLIGE. Jakob Plenge. Rie Rosendal. Lars Plenge

OPLEVELSER UDOVER DET SÆDVANLIGE. Jakob Plenge. Rie Rosendal. Lars Plenge OPLEVELSER UDOVER DET SÆDVANLIGE. Vores mission er at skabe et solidt samarbejde med dig, og i en konstruktiv proces udvikle idéer, som gør, at dit næste arrangement bliver en stor succes. Der stilles

Læs mere

værdier - kompetencer - potentialer - kommunikation præsentation - troværdighed - integritet - personlighed kurser 2013 / 2014

værdier - kompetencer - potentialer - kommunikation præsentation - troværdighed - integritet - personlighed kurser 2013 / 2014 ValueLab værdier kompetencer potentialer kommunikation præsentation troværdighed integritet personlighed troværdig kommunikation kurser 2013 / 2014 ValueLab Hareskovvej 19 DK 4400 Kalundborg T: 23 10 44

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

Markedsføringsplan værktøj

Markedsføringsplan værktøj Markedsføringsplan værktøj Ud fra nedenstående spørgsmål og skemaer kan I trin for trin gøre jeres markedsføring mere overskuelig for jer selv og jeres projektgruppe. 1. Trin I har sammen med jeres projektgruppe

Læs mere

OMDØMMEMÅLING AF FORSVARSMINISTERIETS OMRÅDE

OMDØMMEMÅLING AF FORSVARSMINISTERIETS OMRÅDE OMDØMMEMÅLING AF FORSVARSMINISTERIETS OMRÅDE KØBENHAVN Forsvarsministeriet Rapport, september 2012 EPINION COPENHAGEN EPINION AARHUS EPINION SAIGON RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK T: +45 87 30 95 00

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Udskrivningsstatus fra Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget

Udskrivningsstatus fra Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget Udskrivningsstatus fra Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget Navn: Cpr.: Dato: (Hvornår den er skrevet) Bidragsydere: Forord: Status er opbygget ud fra referencerammen om ICF: International klassifikation

Læs mere

Den vigtige kommunikation

Den vigtige kommunikation Ørenlyd Den vigtige kommunikation 2 3 VI SKABER ØRENLYD Succes handler i høj grad om at få ørenlyd, såvel privat som professionelt. Mange råber højt for at få deres budskab ud. Nogle finder på noget skørt

Læs mere

Netværk på sociale medier og etf.dk. Kommunikationsoplæg - Netværksmøde, 22. juni 2015

Netværk på sociale medier og etf.dk. Kommunikationsoplæg - Netværksmøde, 22. juni 2015 Netværk på sociale medier og etf.dk Kommunikationsoplæg - Netværksmøde, 22. juni 2015 Kort om KOM i Etf Hvem er vi Hvad laver vi Hvilke medier anvender vi Netværk på sociale medier og etf.dk Netværksmøde

Læs mere

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter 5. juni 2013 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, maj 2013. Base: 1009 interviews blandt 15-74 årige. Tabeller viser

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

UGE 47: Digitale Strategier. #stormvind

UGE 47: Digitale Strategier. #stormvind UGE 47: Digitale Strategier En slide om Dorte Min passion: At påvirke virksomheder, så det kan mærkes! 20+ års erfaring fra IT-branchen Lever af at sælge viden & rådgivning Iværksætter lige som dig Social

Læs mere

For mere information kontakt Christine: chniels@ruc.dk eller Mette: mskovbo@ruc.dk

For mere information kontakt Christine: chniels@ruc.dk eller Mette: mskovbo@ruc.dk For mere information kontakt Christine: chniels@ruc.dk eller Mette: mskovbo@ruc.dk CSR KOMMUNIKATIONSSTRATEGIPROCES Dette tillæg er det praktiske udkomme af specialet Yes, we cang sing s konklusion. Denne

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Projektbeskrivelse - herunder sammenhæng med strategi og indsatsområde:

Projektbeskrivelse - herunder sammenhæng med strategi og indsatsområde: Nr. 27 Projektnavn: Aftaleholder: Kategori: Indsatsområde: Fagudvalg: Adm. prioritering: ANLÆG Kanalstrategi Fællessekretariat, Borgerservice og IT-Stab Strategi for omstilling, effektivisering og innovation

Læs mere

Forslag til ABCDE-screeningsskema - Til kommunens interne arbejde med lokalisering af rette virksomhed på rette sted iht. ABCDE-modellen.

Forslag til ABCDE-screeningsskema - Til kommunens interne arbejde med lokalisering af rette virksomhed på rette sted iht. ABCDE-modellen. 1 Virksomheden Virksomhedens navn Virksomhedens branche gerne kode Kort beskrivelse af virksomheden (fx nuværende beliggenhed, alder, primære arbejdsområde, kendskab til kommunen) Virksomhedens egne ønsker

Læs mere

ENERGI & KOMMUNIKATION

ENERGI & KOMMUNIKATION ENERGI & KOMMUNIKATION Et kursusforløb i effektiv energiledelse og handlekraftig kommunikation KURSUSDAGE Modul 1: 23/10-2013 Modul 2: 27/11-2013 Modul 3: 22/1-2014 Modul 4: 19/2-2014 Modul 5: Individuel

Læs mere

Social Selling Sælg B2B P2P med bla LinkedIn. Dorte Møller Madsen, Stormvind Social Selling www.dortemollermadsen.dk www.stormvind.

Social Selling Sælg B2B P2P med bla LinkedIn. Dorte Møller Madsen, Stormvind Social Selling www.dortemollermadsen.dk www.stormvind. Social Selling Sælg B2B P2P med bla LinkedIn Dorte Møller Madsen, Stormvind Social Selling www.dortemollermadsen.dk www.stormvind.dk Emnerne Hvem er Stormvind? Hvad er Social Selling.. egentligt? Tid til

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Lær at lave effektive og inspirerende præsentationer Effektiv formidling gennem PowerPointpræsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles

Læs mere

Muligheder for det frivillige arbejde

Muligheder for det frivillige arbejde Køb bøger i dag. 180 kr. Muligheder for det frivillige arbejde V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber

Læs mere

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen.

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen. NOTAT Lolland Forsyning A/S Kontaktperson: Mette Obel Jepsen Direkte tlf.: +4541781005 E-mail: meoj@lollandforsyning.dk Sagsnr.: S14-0605 Dok.nr.: D14-036473 13. november 2014 Pressepolitik for Lolland

Læs mere

INDHOLD. INDSIGT 1 Danskerne åbner læser og reagerer på dine breve. INDSIGT 2 Unge elsker at få breve fra dig

INDHOLD. INDSIGT 1 Danskerne åbner læser og reagerer på dine breve. INDSIGT 2 Unge elsker at få breve fra dig 2014 BREVETS STYRKE FIND VEJ TIL DANSKERNES HJERTER Brevets styrke 2014 er en analyse af danskernes forhold til kommunikation fra virksomheder via fysisk brev og brev lagt i e-boks sammenlignet med, web,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Uddannelsesplanlægning set med virksomheds øjne. Casestory

Uddannelsesplanlægning set med virksomheds øjne. Casestory Uddannelsesplanlægning set med virksomheds øjne Casestory Grundlag Strategi + Kundeanalyse Absolu te Row % Hvorfor valgte De netop denne begravelsesforretning Avis annon ce KRAK, Eniro, De gule sider:

Læs mere

Ra 2 hauge White Paper

Ra 2 hauge White Paper Ra 2 hauge White Paper #1 November 2013 Det Værdifokuserede Afsætningsparadigme Introduktion Filosofien bag Det værdifokuserede Afsætningskoncept At fokusere på at levere værdi til kunderne er ikke noget

Læs mere

Karakteristik af købers firma

Karakteristik af købers firma Organisation? Branche? Værdier? Markedsposition? Købers firma Kultur? Særlige kendetegn? Økonomi? Historik? Fig. 3.1 Karakteristik af købers firma 5 Forretningsmæssig risiko Omverdenens feedback Lav Høj

Læs mere

LEDELSE UNDER FORANDRING

LEDELSE UNDER FORANDRING ÅRSMØDE DANSKE PLANCHEFER HINDSGAVL 19. NOV. 2010 LEDELSE UNDER FORANDRING Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Ledelsesforsker, forfatter og formidler Ekstern lektor, CBS/LPF rennisonresearch@gmail.com Mobil:

Læs mere

Opfølgning på visionsdag i Sæby Kirke

Opfølgning på visionsdag i Sæby Kirke Køb bøgerne i dag Opfølgning på visionsdag i Sæby Kirke V/! Internationale Udviklingsstudier & Socialvidenskab Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Projektleder i REACT giver dig redskaber og

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Bliv klogere på. marketing

Bliv klogere på. marketing Bliv klogere på (næsten gratis) marketing Web Grafiske løsninger Sociale medier Branding Annoncering Kontakt info Palmgren Marketing Ejer: Malene Palmgren Iværksætter her på Vækstfabrikken Kernekunderne:

Læs mere

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Kommunikationspolitik Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Åben og offensiv kommunikation i 10 punkter Kommunikationspolitikken skal understøtte Viborg Kommunes vision. Den skal samtidig hjælpe med at

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

Mark André Lyhne. Eksamen 2012. 12web1b

Mark André Lyhne. Eksamen 2012. 12web1b Mark André Lyhne Eksamen 2012 12web1b Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Projekt beskrivelse... 3 Målgruppe... 3 Afsender... 3 Budskab... 3 Kommunikationsmål... 3 Ideudvikling... 3 De 6 Designparametre...

Læs mere

BILAG 4. Elektronisk overvågning og analyse af danske medier for Miljø- og Fødevareministeriet

BILAG 4. Elektronisk overvågning og analyse af danske medier for Miljø- og Fødevareministeriet Kravspecifikation BILAG 4 Elektronisk overvågning og analyse af danske medier for Miljø- og Fødevareministeriet Kravspecifikationen falder i tre dele: I. Daglig elektronisk medieovervågning II. Månedlig

Læs mere

Strategisk Forhandling 2.0 Det er din bundlinje!

Strategisk Forhandling 2.0 Det er din bundlinje! Strategisk Forhandling 2.0 Det er din bundlinje! 9. 10. juli 2015 TBA Strategisk Forhandling 2.0 2+2 = 3 Hvordan påvirker din kommunikation dine resultater? Rigtig mange forhandlinger falder sammen på

Læs mere

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttoliste over stikord fra drøftelse af distribution af ikkekommerciel lokalradio og -tv via internettet den 29. januar 2014 1a) Hvilke muligheder

Læs mere

Krav til den gode proces og den gode konsulent. 9. December 2008, Horsens v. Søren Østergaard Pedersen, DMR

Krav til den gode proces og den gode konsulent. 9. December 2008, Horsens v. Søren Østergaard Pedersen, DMR Krav til den gode proces og den gode konsulent 9. December 2008, Horsens v. Søren Østergaard Pedersen, DMR 1 1. Om konsulentbranchen og DMR 2. Det gode konsulentkøb 3. Samspil mellem det offentlige vejlednings

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Grafisk design. webintegrator

Grafisk design. webintegrator Grafisk design. webintegrator hvordan? Hvad hvorfor Hvad går opgaven ud på? Opgaven jeg blev stillet, gik ud på at lave fem diplomer til de webintegrator som lige blev færdige med grundforløbet, og som

Læs mere

Hvornår har din mand. sidst besøgt en prostitueret? - En analyse af prostitutionskunder som. målgruppe i kampagnetilrettelæggelse

Hvornår har din mand. sidst besøgt en prostitueret? - En analyse af prostitutionskunder som. målgruppe i kampagnetilrettelæggelse Hvornår har din mand sidst besøgt en prostitueret? - En analyse af prostitutionskunder som målgruppe i kampagnetilrettelæggelse Anna Katrine Støvring og Christine Bille Kommunikation modul 1 Efterår 2005

Læs mere

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S Kan andre forstå, hvad du mener? Kan du få dem med på dine ideer? Kan du overbevise dem? Har du gennemslagskraft? Som leder, chef, souschef eller projektleder skal du kunne tage initiativ, fortolke, sætte

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS. Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge...

Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS. Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge... Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge... Lytte til, tale med og hjælpe børn og unge via vores online digital rådgivning Undervise børn/unge og fagpersoner

Læs mere

Benløse Floorball Club sætter Ringsted og Benløse på Danmarkskortet. Ansøgning til Ringsted Kommune. Maj 2014

Benløse Floorball Club sætter Ringsted og Benløse på Danmarkskortet. Ansøgning til Ringsted Kommune. Maj 2014 Maj 2014 Benløse Floorball Club sætter Ringsted og Benløse på Danmarkskortet Ansøgning til Ringsted Kommune Benløse Floorball Club sætter Ringsted på Danmarkskortet 1 Til Ringsted Kommune Sct. Bendtsgade

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

SPONSORSHIP GUIDELINES TV3, TV3+ og TV3 PULS

SPONSORSHIP GUIDELINES TV3, TV3+ og TV3 PULS 1/8 SPONSORSHIP GUIDELINES TV3, TV3+ og TV3 PULS 2/8 INDHOLD Det hurtige overblik Sponsorship Guidelines er en overskuelig guide, der dækker de områder, man skal være opmærksom på, når man har købt et

Læs mere

Time Out fritidsklubber for 10-15 årige

Time Out fritidsklubber for 10-15 årige Time Out fritidsklubber for 10-15 årige Projektplan Side 1 af 7 Baggrund FDF oplever følgende væsentlige udfordringer: Der mangler fritidstilbud til børn fra 10 år, når de ikke længere kan komme i SFO.

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

Branding og strategisk kommunikation

Branding og strategisk kommunikation Derfor står jeg her Branding og strategisk kommunikation Workshop Kirkernes Mediedag Kommunikationsrådgiver Michael Trinskjær 25. januar 2014 KOMMUNIKATØR Cand.comm., kommunikationsrådgiver; direktør Aspekta

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19 INDHOLD Forord 11 Bogens formål................................ 11 Bogens tilgang til branding........................ 12 Indledning 13 Bogens opbygning............................. 13 1. Hvad er et brand?

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA CSR status i den danske grafiske branche Bred anvendelse af ledelsessystemer Mere end

Læs mere

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen ønskes: overblik, praktiske værktøjer og konkrete eksempler sammenfatning af brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø 2006 Operates brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø viser,

Læs mere