Hvem%passer%på%os?% % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % %

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvem%passer%på%os?% % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % %"

Transkript

1 Hvempasserpåos? -børnebeskyttelseog mediereguleringidanmark

2 Hvempasserpåos? -børnebeskyttelseogmediereguleringidanmark SpecialeidanskogkommunikationpåKøbenhavnsUniversitet InstitutforNordiskeStudierogSprogvidenskab Af:KatrineMunch Vejleder:AndersØstergaard ForsidebilledetervenligstudlåntafBørnerådet LizetteKabré København,februar2013

3 1 Indholdsfortegnelse- Abstract:Someonetowatchoverus childprotectionandmediaregulationindenmark...3 Indledning...4 MedierådetforBørnogUnge...4 Medierådetsudfordringer...5 Problemfelt...6 Teori,metodeoglæsevejledning...6 Minrolleogminmotivation...7 Teorienbagdetstrategiskearbejde...9 Strategiskkommunikation...9 Detsamfundsvidenskabeligeparadigme...9 Dethumanistiskeparadigme...12 Strategiskkommunikation...13 Publicaffairs...14 Habermasogdenborgerligeoffentlighed...15 Detpolitiskemagtkredsløb...15 Mediernesrolleidetoffentligerum...17 Kampagnestrategiogpublicaffairs...19 Strategiensskelet...19 Identifikationoganalyseafsituation...20 Defineringogprioriteringafinteressenter...22 Prioriteringafmål...25 Implementeringogeksekvering...26 Evaluering...27 Kampagnestrategiipraksis:SituationsanalyseforMedierådet...29 MedierådetforBørnogUnge...29 Medierådetsfilmvurderingskriterier...31 Danskmedielovgivning...34 Ethistoriskrids...34 Børnebeskyttelseimedielovgivning...35 Medieliteracy...36 Forskningoglovgivning...37 Mediereguleringanno FilmlovenogMedierådetforBørnogUngesbekendtgørelse...39 FN skonventionombarnetsrettigheder...41 Reguleringpåtv-områdetogpublicservice-traditionen...42 Lovomradio-ogfjernsynsvirksomhed...43 EU-direktivetforaudiovisuellemedier...45 Lovommarkedsføringogstraffeloven...47 Opsummering:Issuessetiforholdtilsituationsanalysen...47 Kampagnestrategiipraksis:InteressentanalyseforMedierådet...49 Branchen...51 InterviewmedbrancherepræsentantMichaelFleischer...52 Børneorganisationerneogmedieorganisationerne...54 Medierogoffentlighed...54 Politikereogembedsværk...55 Medierådetsbrugere:Målgruppeanalyse...56 Kvantitativeellerkvalitativemetoder?...57 Undersøgelseafkendskab,brugogholdningtilMedierådetsaldersklassificeringer...59

4 Undersøgelsensvæsentligsteproblemstillinger...59 Denkvantitativeundersøgelse...59 Resultaterneafdenkvantitativeundersøgelse...62 Samletkonklusionpåundersøgelsen...66 Sammenligningafresultaterfraundersøgelseri1999og Dekvalitativeundersøgelser...67 Interviewguide kvalitativeinterview...68 Metode-interviewformogudvælgelseafinformanter...68 Resultaterneafdekvalitativeundersøgelserisammendrag...69 Sammenfatningafdekvalitativeinterview...79 Sammenfatningafinteressentanalysen...80 Konklusion:Medierådetsmålogoplægtilstrategi...84 Medierådetsudfordringeranno2013:Kommunikationsproblemerellerbareproblemer?...84 Medierådetsudfordringerietpublicaffairs-perspektiv...86 KommunikationsstrategiforMedierådetforBørnogUnge2013O Sammenfatning...88 MedierådetforBørnogUnge...88 Medierådetsresurser...88 Medierådetsmål...89 Udfordringer,konsekvenserogløsningsmuligheder...89 Medierådetskommunikationsindsatser...92 Kommunikationsindsatserindirektetilpolitikereogbeslutningstageregennemmedierog offentligheden...92 Kommunikationsindsatserdirektetilpolitikereogbeslutningstagere...93 Medierådetsinteressenter...94 Evaluering...94 Referencer...96 Bilag Bilag1:Kriterierforaldersvurderingaffilmforbørnogunge Bilag2:Kvalitativeinterview

5 3 Abstract:-Someone-to-watch-over-us- -child-protection-and-media- regulation-in-denmark- Whenfeaturefilmswereinventedsome100yearsago,noonecouldhaveanticipatedthattheywould onedayendupontvscreensoronthesmartphonesof11-year-oldsthroughouttheworld.noone couldhavepredictedthattheinternetwouldtransformandexpandtheconceptofaudio-visualmedia formssuchastelevisionandmovies andmakeadultsaswellaschildrenpainfullyawareof traumatizingcontentaschildpornographyandhard-coreviolence. Today,moderninformationtechnologyisevenmoreadvanced.Everythingisbasicallyavailable anywhere,anytime.meanwhile,thereisanincreasingconcernamongparents,teachersandpolicy makersabouttheinfluencethatmassmediaexertsonchildrenandyoungpeople.suchconcernshave beenvoicedsincethebeginningofmassmedia,buttheyhaveintensifiedthroughoutthelast20years astheportfolioofnewmediaformshasmadeitincreasinglydifficulttokeepharmfulcontentaway fromchildren.thedevelopmentraisestwocentralquestions:1)howdowegoaboutprotectingour children,and2)whoisresponsibleforthisprotection? InDenmark,TheMediaCouncilforChildrenandYoungPeople(MCCYP)is,byTheFilmActfrom 1997,obligedtoprovideguidanceforparents,professionalsandpolicymakersonthesuitabilityof films,etc.forchildrenandyoungpeople.thistaskconsistsmainlyofratingfilmsforcinemaanddvd. Furthermore,theMCCYPisalsoappointedawarenesscentrebyEUandhasasitsmaintasktoinform andeducatechildrenandparentsinsafeusageofonlinetechnologies. AlthoughtheMCCYPhelpsparents,professionalsandpolicymakersnavigateinthemedia landscapeandhelpsprotectchildrenfromharmfulcontent,themccypfindstheexistinglegislation, whichformsthefoundationofprotectionofminorstobeinadequate.becausethefilmactisfrom 1997,itdoesnotmentiontheMCCYP sroleincausingawarenessofthepotentialharmofdigital technologies whichisingreatdemandbydanishparentsandprofessionals.and,inaddition,only motionpicturesthatarereleasedforcinemaanddvdarecurrentlyrated digitalfilmsononline services,suchasvideoondemand,areexemptfromthisclassificationsystemaslongastheeu directivesarerespected.furthermore,alargenumberofdanishparentsreportthattheirchildren oftenreactonotherharmfulcontent,asforinstanceteasers,newsandcrimeseries,ontv.mostofthe parentsfeelwell-guidedandprotectedwhenitcomestomoviesinthetheatreandondvd,butmostof themdemandsmoreknowledgeandprotectiononotherplatforms.thefilmactemphasizesthatthe MCCYPcanco-operatewiththeTVstationsonchildprotection,butthereisnosuchdemandforcooperationinTheRadioandTelevisionBroadcastingAct.Therefore,theTVstationsthemselvesdefine whatconstitutesharmfulcontent andwhenprogrammeswithharmfulcontentaretobeshownon TV. ThisthesisinvestigatesDanishmediaregulationandchildprotectioninconnectiontotheMCCYP anditslegalauthority.itconcludesthatthemccypisaninstitutionthatneedstorenewitselfinorder toprovideadequateprotectionmeasuresandguidancetoparents,children,professionalsandpolicy makers.thisrenewalinvolveschangesinthefilmact,theradioandtelevisionbroadcastingactand thepublicservicecontractsfordrandtv2,butitalsoinvolvestheneedformccyptowork strategicallywithpublicaffairsandcommunicationinorderforpolicymakerstomakethese changes.therefore,ihavewrittenacommunicationstrategyforthemccypthataimstoaffectthe politicalagendaandthelegislativeprocessesonchristiansborgrelatedtochildprotectionand childrenandyoungpeople suseofmassmedia. Inordertodoso,IhaveanalyzedtheorganizationalfieldofMCCYP drawingontheoriesofmedia convergence,medialiteracy,mediapolitics,lawandpublicrelations,presentedinthethesis.aspartof understandingmccyp srelationstoparents,thefilmindustryandotherusers,ihavealsocarried outquantitativeandqualitativestudies.altogethertheseanalysescreatethefoundationformy communicationstrategyforthemccyp. -

6 Indledning-- Idegodegamledage,dafilmkompå35mm-rulleribiograferne,ognyhedervarnoget,manfik igennemradioogtvfradr,varmediereguleringennemsag.mediereguleringvarnemligligmed filmlovenoglovgivningomdr svirksomhed.meni1980 ernefikvideførstelokaleradiokanaler,i 1988såTV2ogdermedogsåreklamernedagenslys,ogsidenhardeanalogeogdigitalemassemedier udvikletsigeksplosivt.idagerfilmikkelængerenoget,manmålerimm,ogstortsetallebiograferi Danmarkerdigitaliseredeogharsølvlærreder,derkanvise3D-film.Ogfilmerhellerikkelængere noget,manskalseibiografen,somdetvarmantraeti90 erne.filmkannemligsesnårsomhelstog hvorsomhelst,hvisbaremanhareninternetforbindelseogenmobilplatform.det,derernytidag, bliverhurtigt yesterdaysnews. Gennemdesidsteårtierharmedielandskabetundergåetvoldsommeforvandlinger.Denmoderne informationsteknologisudviklingharmedført,atvibliverudsatforetkonstantflowaf medieproduktergennemetutalafkanalerogpåethavafplatforme.omdubefinderdigispjaldeller Sydhavnen,erdetmuligtatholdedigopdateretomnyhederogbliveunderholdtafbøger,film, magasinerogtv bareduharforbindelsetilinternettet.satellitter,digitaliseringogavanceredeonline servicesharmuliggjortenstorspredningafmedieprodukterpådetglobalemarked,ognationale grænseroverskrideskonstantaftv-programmer,film,nyheder,computerspilogreklamer. Historisksetharderioffentlighedenværetengenerelbekymringfordenindflydelse,manmener, medierneharpåbørnogunge.denharforsåvidteksisteretsålænge,somviharhaftmassemedier, menbekymringenvokseraltidlidtitaktmed,atnyeprodukterfindervejtilvoresmarked.ifaglige kredsekaldermandetfor mediepanik,ogmedfilmensfremkomst ieuropaforalvoristartenaf 1900-tallet blevresultatetafmediepanikkenidanmarki1938statensfilmcensur.herigennem kunnestatennubeskyttesærligtbørnogungemodfilmensskadeligeindflydelse,entenvedatklippei filmeneellervedheltatforbydedemforbørn. Dennecensurtraditionharhaftenafsmittendeeffektpådengenerellelovgivningiforholdtil medierne,hvormanopfatterbørnogungesometsærligtsegment,derskalbeskyttesmodmediernes skadeligeindhold.indenfordeandremediersomtvoginternetharmandogimangeårefterstræbten mindreformynderisktilgangtilbørnebeskyttelseendpåfilmområdet.herharmanfra lovgivningsmæssigsidelagtoptilengatekeeperfunktion,hvoransvaretforbeskyttelseniformaf bekendtgørelsererpålagtudbyderneafmassemedierne.detharblandtandetbetydet,atmanpå fjernsynsområdetharindskrevetbørnebeskyttelsesomendelaftv-stationernesforpligtelseroverfor offentlighedendogmedmegetfrierammertilatforvaltedenneforpligtelse.i1997gikmanidanmark påfilmområdetogsåbortfradentraditionellecensur,ogstatensfilmcensurblevnedlagt.istedet oprettedemanmedierådetforbørnogunge 1,somvartænktsomeninstitution,derskullefungere somvejledendeinstanspåmedieområdet.manbeholdtfunktionenmedcensureringenaffilmtil biografogdvd,mencensureringenvartænktsomenvejledningmereendetforbud. Medierådet-for-Børn-og-Unge- Medierådeterenstatsliginstansmedettodeltopdrag:FordetførstefungererMedierådetsom videncenterforbørnogungesamtforældreogfagfolkomkringbørnene,ogfordetandetskal Medierådetvejledepolitikereogembedsværkiforholdtilbørnogungesbrugafmedier.Medierådeter etekspertrådudpegetafkulturministeren,ogrådetarbejdermedudgangspunktilovomfilmsamt bekendtgørelseommedierådetforbørnogunge.damedierådetslovmæssigegrundlagerfilmloven fra1997 2,erenafMedierådetskerneopgaverifølgebekendtgørelsen 5at sørgeforvejledningog oplysningtilforældrem.fl.omfilmsegnethedforbørnogunge. 3 Ifølgefilmlovens 20skalenhver film,dervisesoffentligtforellererhvervsmæssigtsælges,udlejesellerudlånesoffentligtidanmarktil børnunder15årværegodkendtforbørnidenpågældendealdersgruppe.filmkanfåvurderingerne 1HerefterblotMedierådetmedmindrenavnetindgårsomendelafentitelelleretcitat. 2Lovomfilm:https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id= Medierådetsbekendtgørelse:http://www.medieraadet.dk/html/bibliotek/diverse/bek_medie.htm 4

7 5 tilladtforalle,tilladtforalle,menfrarådesbørnundersyvår,tilladtforbørnover11årogtilladtfor børnogungeover15år.vurderingenaffilmskaltageudgangspunkti,omfilmenkanantagesatvære skadeligforbørnidenpågældendealdersgruppe.vurderingensigeraltsåikkenogetom,omengiven filmegnersigtilaldersgruppenidenforstand,atdefårengodfilmoplevelse.medierådetvurdereralle biograffilmogdvd er,derdistribueresidanmark.enhverdistributørhardogdenmulighedselvat sætte15-års-mærkatetpåsinfilmogpådenmådeundgåindsendelsespligten. IfølgeMedierådetselvarbejderdetudfraetbørneperspektiv,hvilketbetyder,atMedierådetser detsomsinopgaveatvaretagebørnogungesinteresseriallovgivning nationalsominternational dervedrørerbørn,ungeogmedier. Medierådets-udfordringer- Medierådetståridagoverforflereudfordringer:Lovgivningen,somMedierådetoperererunder,er fra1997 entid,hvorordsomdigitalisering,indholdsdiversitetogplatformskonvergensikke eksisterede.detbetyder,atlovgivningen,sommedierådetskalleveoptil,pådetaudiovisuelleområde erforældetiforholdtildenvirkelighed,sommedierådetogmedierådetsbrugerefungereri.fxerfilm, deribiografenskalklassificeresafmedierådet,frittilgængeligeformindreårigepåinternettetuden kravomaldersklassifikationer.menproblemeteksistererogsåpåmerekontrollerbareplatformesom eksempelvisvideoondemand.medierådetstårdesudenietøkonomiskproblem:bådei offentlighedenogdenpolitiskebevidsthed 4 såvelsominterntimedierådeterderenopfattelseaf,at rådetskalfungeresomvidencenteriforholdtilbørnogungesbrugafallemedier.menhvisrådetskal kunnelevefyldestgørendeoptildennevidencenterrolle,manglersekretariatetihøjgradresurser. SamtidigopleverMedierådet,atderløbendeskeretskredpåindholdssideniforholdtilfilm. Genrerkrydses,hvilketgørvurderingsudvalgetsarbejdesværere,dadetfxikkealtidermuligtatfinde forskningogevidentvidenindenfordeforskelligeområderatbaserevurderingskriteriernepå. EksempelvisopleverMedierådetaktueltproblemermedatvurderefilmmedseksueltindhold.Et stigendeantalfilmmedetseksueltindholdsamtenbrutaliseringisærligtactionfilmsprogethar aktualiseretenlængerevarendedebatom,hvorvidtderburdeindføresen13-års-grænsesomtillægtil deøvrigealdersgrænser.herhardetsamtidigværetdiskuteretmedudgangspunktifilmsprogets udvikling,omen9-års-grænseogsåernødvendig. UdoveratMedierådetisærligesituationermanglervalidforskningpåvurderingsområdet,oplever detogså,atderistigendegradstilleskravfraoffentlighedenometstrammerevurderingsgrundlag, nårfilmharetseksueltindhold,dertrækkeriretningafegnethedfremforskadelighed.detopleves blandtandetidenoffentligedebatsamtiformafflereklagerfraborgere. SermanudoverDanmarksgrænserpådeninternationaleudviklingindenforfeltetbørn,ungeog medier,erderogsåhertiltag,derudfordrermedierådetseksistens.ikkekuniforholdtileulovgivningen,deristigendegradsætterrammernefordenationalelovgivninger,menogsåiforholdtil andrelandestilsvarendemedieinstanser,deromstrukturererellerheltnedlæggestilfordelforprivate ellersemiprivateorganisationer.senesteskudpådennestammeerdetfinskemedieråd,meku,derer gåetfraenmodel,deristoretræklignededetdanskemedieråd,tilenco-reguleringsmodelsomi HollandogTyskland,hvorsamarbejdetmellemmediebranchenogMekuerblevetdetcentrale omdrejningspunkt.indenfordennærmestefremtidstårogsåislandoverfordenneomstrukturering, ogsåledeserdet kun Norge,SverigeogDanmarkiNorden,derharbibeholdtderesmedierådsomet 4Medierådetfårdelshenvendelserfraborgere,kommunerogfagfolkiforholdtilbørnogungesbrugafblandt andetinternettetogcomputerspil.samtidigstårdetbeskrevetifinanslovenfor2012,atmedierådetskalvejlede: [ ]omfilmogandreaudiovisuellemediersegnethedsamtrådgiveogbiståministerenherom. Ogvidere hedderdet: FilminstituttetskalviaMedierådetforBørnogUngesikrestørstmuligvidenogbedstmulig rådgivningombørnogungesbrugaffilm,computerspilogandremedier. DesudenlyderdergentagnehenstillingerfraEUiforholdtil,atdeenkeltelandeisamarbejdemederhvervslivet måtræffeyderligereforanstaltningerudoverdelovgivningsmæssigeforattilbydeoptimalbørnebeskyttelse someksempelvisdennekonklusionfra2011:http://bit.ly/pgs51e

8 6 ekspertråd,deeruafhængigtafmediebranchen.medierådetskalderforkunneargumenterestærktfor dendanskemodel,hvisikkedeninternationaleudviklingskaloverhaleindenom. Problemfelt- Setiforholdtildenhastigemedieudvikling,derharværet,sidenMedierådetsådagenslysi1997,kan man måskemedrette mene,atetråd,dercensurererfilm,erenforældetinstitution,nårpræcis sammeindholdkantilgåsfraandreplatformeudenvejledningomskadelighed.samtidigbetyderden hastigeudviklingpåmediefeltet,indholdsdiversiteten,internationaliseringenog platformskonvergensen,atdetermegetsværtatadministrereenbørnebeskyttelsespolitiksomden fungerendepåfilmområdet.tilbagestårspørgsmålet:nåraltertilgængeligtallesteder,hvadskalvi såmedenlettereanakronistiskinstanssommedierådet?betyderudviklingen,atdeterumuligtat tænkebørnebeskyttelseindidedigitalemedier?ogbetyderdet,atviskalkastehåndklædetiringen ogsige:opgavenerforuoverstigelig forældrenemåklaredetselv? Meddettespecialeerdetminhensigtatargumenterefor,atopgavenikkeerforuoverstigelig.Jeg vilargumenterefor,atmedierådeterenvigtiginstansiethastigtforandrendemediebillede.menjeg vilogsåargumenterefor,atmedierådetereninstitution,derpåmangemåderskalredefineresigselv ogsitpolitiskeopdrag,hvisdetviloverlevedelsdeninternationaleudviklingogdelsdenpolitiske udvikling.dererbehovfor,atmedierådetlæggerenklarstrategifor,hvordandeifremtidenserderes placeringsomvidencenterpåhelemedieområdetforbørn,unge,forældreogfagfolkogsom rådgivningsinstansiforholdtilpolitikereogembedsværk.ogdererbehovfor,atdekommunikerer dettetydeligttiloffentlighedenogpolitikerne,hvisdeviloverleve.detførermigfremtil problemformuleringenfordettespeciale,somlyder: HvordankanMedierådetforBørnogUnge medøjeformedieudviklingen arbejde kommunikationsstrategiskmedsinpositionsomvejledendeogrådgivendeinstanspåmedieområdetfor børnogungeiforholdtildetpolitiskefeltogoffentligheden? Teori,-metode-og-læsevejledning- JegharvalgtatfokuseremitspecialepådenkommunikationsstrategiskedelafMedierådetsarbejde, ogjegvilargumenterefor,atmedierådet,medenveltilrettelagtoggennemarbejdet kommunikationsindsatskanbidragetilatredefinerederesposition.foratkunneudarbejdeensolid kommunikationsstrategierdetnødvendigtatkendeteorienbaggodkommunikation.derforviljeg knytteminpraksisorienteredeproblemformuleringoppåenmereteoretisktilgangtilkommunikation somdisciplin.jegvilstartemeddengrundlæggendeforståelseforkommunikation,somdener defineretiforholdtilensamfundsvidenskabeligogenhumanistisktraditionmedudgangspunkti nogleafkommunikationsdisciplinensfædresomharolddwightlaswell,claudeelwoodshannon, WarrenWeaver,ElihuKatzogPaulF.Lazarsfeld.Herefterbevægerjegmigoveriteorieromstrategisk kommunikationogkampagnermedudgangspunktiværkerafmiefemønielsen,prebensepstrupet al.ogjensottokjærhansenetal.fordimedierådetagererindenforetpolitiskreguleretfelt,vil afsnittetomkampagnerværemedsærligtfokuspåteorierneompublicaffairs,blandtandetsom udlagthosmadschristianesbensen.detersomoftestenkompliceretoglangvarigprocesatpåvirke ogmåskeenddaværemedtilatændre depolitiskedagsordneridanmark.mendeterikkeumuligt, oghvisforarbejdetblivergjortgodtiformafengennemtænktpublicaffairs-strategi,er sandsynlighedenforatpåvirkerelativtstor.derforviljegkortlæggeogargumenterefor,hvordanman medengennemtænktpublicaffairs-strategikanoptimeresinemulighederforatpåvirkedetpolitiske arbejdeoglovgivningsprocesserneifolketingetogcentraladministrationen.daoffentlighedenspiller envigtigrolleiforholdtilmedierådetsarbejde,ogdapublicaffairs-teorieninddragerdeuformelle sfærer,hvorpolitiskedagsordneropstårogbliverdiskuteret,viljegogsåkommeomkringjürgen Habermas teorieromsamspilletmellemoffentlighed,medierogmeningsdannelse. Mitkommunikationsteoretiskeafsnitvillæggeoptil,hvordanmankanarbejdemed kommunikationsstrategieripraksis.derforfølgerderefterkommunikationsteorienenmere

9 7 praksisorienteretdel dogmedindlagteteoretiskebetragtninger hvorjegforetagerdenødvendige grundlæggendeanalyser,derskaltil,foratjegkanudarbejdeenkommunikationsstrategi. Fundamentetforenhverkommunikationsstrategieretsolidtkendskabtildenorganisation,derskal udarbejdesenstrategifor.derforviljegindledemedensituationsanalyseiforholdtilmedierådet, hvorjegtrækkerlinjerneopidetunivers,medierådetagererindenfor.situationsanalysenvilveksle mellemteoretiskeoganalytiskeafsnitompolitik,medierogsynetpåbørnogbeskyttelsemedhjælp frateoretikereogforskeresomblandtandetbirgitteholmsørensen,kirstendrotner,malene CharlotteLarsen,DavidBuckinghamsamtNordicomfolkene 5 SoniaLivingstone,AndreaMillwood HargraveogUllaCarlsson.Herviljegsepåmedieudviklingennationaltsåvelsominternationalti forholdtilteorierommedie-ogplatformskonvergenssamtindholdsdiversitet.dernæstviljeg analyseredetmediepolitiskefeltmedudgangspunktibørnebeskyttelse.jegvilhersepå offentlighedensogdenpolitiskeholdningtilbørnogungeogderesbrugafmedier,ogdesudenviljeg behandlebegrebet medieliteracy. Eftersituationsanalysenfølgermininteressentanalyse,hvorjegkortlæggerMedierådets væsentligsteinteressenterienpublicaffairs-optik.daoffentlighedenspillerenvigtigrolleiden politiskekommunikation,vilendelafmininteressentanalysebeståafkvalitativeogkvantitative undersøgelserblandtmedierådetsinteressenter.herkortlæggerjegforældresbrug,anvendelseog forståelseafmedierådetsaldersvurderingertilfilmsamtderesholdningtil,atderifølgelovgivningen skallavesaldersvurderingeraffilm.derudovervilderværekvalitativeundersøgelseraf filmbranchensholdningtilmedierådetogdenbeskyttelse,rådettilbyderbrugernepåfilmområdet. Disseundersøgelservildanneetvægtigtgrundlagfordestrategiskeprocesseriforholdtilatpåvirke depolitiskebeslutningsprocesser.indenjegudlæggerundersøgelsernesresultater,gennemgårjeg kortdeteoretiskeovervejelser,jeghargjortmigforudforundersøgelserne.detteermed udgangspunktiteoretikeresomstighjarvard,steinarkvale,kaspervilstrupogbentehalkier. Detteoretiskeoganalytiskearbejdemunderisidsteendeudienkonklusion,hvorjegfremhæver Medierådetsvæsentligsteudfordringerogmål.Disseudfordringerogmålbringerjegmedvidereimit specialessidstedel,hvorjegharudarbejdetetoplægtilenflerstrengetkommunikationsstrategifor Medierådet,derhardétmålatgøredetlovgivningsmæssigegrundlag,somMedierådeterfunderetpå, tidssvarendeogfyldestgørende. Jegvilmangegangeimitspecialehenvisetillovgivningograpporter,dereratfindepånettet.Deer selvfølgeligalleindeholdtiminlitteraturlistemednethenvisninger.aflæservenligehensynharjeg valgt,førstegangjeghenvisertilenrapportellerenlov,dereratfindepånettet,ogsåatindsætte linketifodnoten. Min-rolle-og-min-motivation- Jegharundervejsiminspecialeprocesfåetdispensationtilatudvidespecialetsomfangmed30ECTSpointtilialt60ECTS-point.Endelafdenneudvidelsebeståridenomfattendeempiri,jeghar indhentetforudforselvespecialeskrivningen blandtandetiformafminebrugerundersøgelser.på grundafudvidelsenharjegogsåhaftmulighedforbredemigoverlidtfleresiderendnormalt,hvorfor mitspecialeerpåialt140normalsider. Mitspecialeeretkommunikationsspeciale,hvorjegsættermigselvikommunikationskonsulentens stedogpåtagermigdenopgave,mangekommunikationskonsulenterpåtagersighverdag:jegstiller minkommunikationsfagligeekspertisetilrådighedforenorganisation,derstårmedet kommunikationsproblem.menforatmankanudføredenopgavetilfulde,ermannødttilathaveet indgåendekendskabtildenorganisation,manløseropgavenfor.ihvertfaldhvisman,somjeg,skal udarbejdeenomfattendestrategi.dajegersåheldigathavemin(næsten)dagligegangimedierådet, idetjegsiddermedimedierådetsombørnesagkyndigogarbejdersomfilmcensor,harjegenstor 5Nordicomeretnordiskvidencenterformedie-ogkommunikationsforskning,derdriverdetUNESCOfinansieredeTheInternationalClearinghouseonChildren,YouthandMedia:

10 indsigtimangeafmedierådetsproblematikker,deresselvforståelseogderesdagligearbejde.jeghar gennemdetsidsteårbrugtmegetafmintidpåmødeaktiviteter,samtalermedinteressenter,samtaler medmedarbejdereimedierådetogafdækningafmediefeltetipraksis.derforvilmegetafdenviden, mitspecialebyggerpå,væreindhentetpåægte kommunikationskonsulent-vis,nemligvedatjeghar gjortmigselvtilendelafdenkultur,jegvilafdækkeogkommunikere.mendetbetyderogså,atjeg indimellemharenviden,somjegikkekansættepræciskildepå,fordidenerkommettilmigiarbejdet medatsættemigindimedierådetskultur.andregangeharjegenkilde,menfordidissedokumenter ikkeeroffentligttilgængelige,harjeghellerikkevedlagtdemsombilag.dettedrejersigspecifiktom detomfattendedatamaterialefraenkvantitativundersøgelse,jeghargennemførtisamarbejdemed Medierådet,diverseborgerhenvendelseroginternerapporterfraMedierådet.Aldenne dokumentationkanjegselvfølgeligfremsendeifortrolighedviamailtilvejlederogcensor,hvisdet ønskes. JegharkastetmigoverMedierådetskommunikation,fordijegsynes,deterenvigtigopgaveidet tværmedialesamfund,viogvoresbørnleveri.ogsåsentsomiminsidstespecialeugefikjegen henvendelsefraenborgerpåmitandetarbejdeibørnerådet,sommegetfornemtsætterhele mediedebattenogmitspecialesdagsordenpåspidsen.enmorskrevtilbørnerådet,fordihunvar forargetoverogkedaf,athunhverdagpåvejtilogfrabørnehavemedsitbarnpåtreår,kunnese nyhederfradrmedkrig,lemlæstelseogdødpådeinfoskærme,dersidderoveraltibussernei København.Hunskrevogspurgte,omdetvirkeligkunneværerigtigt,atdetvartilladt. ProblematikkenerikkenyforhverkenBørnerådetellerMedierådet.Desværremåmitsvartil borgerenblive,atmoviaikkeforbrydersigmodnogenlov,sådansomdetserudidag.forviharet vakuum,nårdetfxhandleromnyhederpåoffentligetv-skærme,idethverkenlovomradio-og fjernsynsvirksomhed,filmlovenellermarkedsføringslovengælderher.moderensfrustrationsætter mitspecialesdilemmamegetgodtpåspidsen:hvempasserpåbørneneidettværmedialesamfund? 8

11 9 Teorien-bag-det-strategiske-arbejde- Selvomkommunikationerenmegetpraktiskdisciplin,erdetalligevelevnentilatvekslemellemteori ogpraksisogargumentereforpraktiskevalgudfrateoretiskeovervejelser,dergørengodog tillidsvækkendekommunikatørogetsolidtprodukt.teorienbagkommunikationsprocessenog teoriensmodellereretgodtfundamentogtilgodinspirationidetdagligepraktiskearbejdemed kommunikation.samtidigerkommunikationaltidetvalg ogfravalg afmetoder.derformåman somkommunikatørhavegjortsigovervejelserover,hvorformanforetagerdevalg,mangør,iengiven kommunikationssituation.jegvilderforidetfølgenderedegørefordetteoretiskefundament,der liggertilgrundfordetsenerepraktiskearbejdemedatudarbejdeenkommunikationsstrategifor Medierådet. Strategisk-kommunikation- Vihartilalletiderkommunikeret ogsåstrategisk.mendetvarførstiåreneefter2.verdenskrig,at manforalvorbegyndteatforskeikommunikationsdisciplinen.interessenformassekommunikation opstoddelspågrundafenstigendeinteresseforatudforskedenpolitiskekommunikationsomset blandtandetinazityskernespropagandakampagner.desudengjordemassemediernesudbredelse,at manogsåienkommercieloptikinteresseredesigfor,hvordanmansomafsenderkansendeet vellykketbudskabtilenmodtagerogfåeneffekt.istarteninteresseredemansigovervejendeforden afsenderorienteredekommunikationsforskning,hvorfordetogsåeridentradition,detfølgendetager sitafsæt. Arbejdetmedstrategiskkommunikationspænderbredt,ligefraønsketomatsælgemereafen givenvaretilatpåvirkedepolitiskebeslutningsprocessericentraladministrationen.derfindesmange afarterafkommunikationsteorier,derhverfokusererpåforskelligeområderindenforprocessen.og derfindesligesåmangeforskelligemodellerfor,hvordanmassemedieretkommunikationkan iværksættesoganalyseres.fællesfordemalleerdog,atdeharudvikletsigsideløbendemedtidens teknologi,fxradio,tvoginternet,ogderforhardeenforståelseafkommunikationsometprodukt,der møderogpåvirkeretindivid,derderefteragereriforholdtilpåvirkningen. Indenforkommunikationsteorienerderoprindeligttoforskelligemetodisketraditioner:En samfundsvidenskabeligogethumanistisk.iarbejdetmedstrategiskkommunikationbekendermansig somoftestikketilentendeteneellerdetandetparadigme.denstrategiskekommunikatørharbegge paradigmerisinværktøjskasseogbrugerdetbedstefrabeggealtafhængigafsituationen.dettegør sigogsågældendeimintilgangtildetstrategiskearbejdemedkommunikationformedierådet,hvor jegfxbådebenytterkvalitativeogkvantitativemetoderimininteressentanalyseoginteresserermig foroffentligmeningsdannelse.selvomsynetpåkommunikationharændretsigvæsentligtsiden Laswellskanyleteori,erdetalligevelmedudgangspunktidetoovenståendetraditionerogderes slægtskabmedmoderneteknologi,atviforstårogtaleromkommunikationidag.derforbrugervii vorespraktiskearbejdemedkommunikationstadigbegrebersomafsender,modtager,kanal,budskab, mediem.m. Jegvilidetfølgendekortgennemgådenhistoriskebaggrundfordetoforskelligeparadigmermed udgangspunktiudvalgtekommunikationsteoretikeresomharolddwightlaswell,claudeelwood ShannonogWarrenWeaver,ElihuKatzogPaulF.Lazarsfeld,WolfgangIser,UmbertoEcoogStanley Fish. Det-samfundsvidenskabelige-paradigme- Indenfordensamfundsvidenskabeligetraditionvarmanoprindeligtmegetinspireretaf behaviorismen.traditionenerkendetegnetvedattageudgangspunktiafsenderenogvedkunat anerkendeobjektivobservationogkvantitativregistrering.etafdevigtigsteelementeridenne tankeganger,atforbrugeradfærdenstyresdirekteafafsender.målgruppenbliverheropfattetsomen storensartetmassemedsammereaktion(respons),nårdenudsættesforetensartetbudskab (stimuli).idetteparadigmesesmassemediernesommagtfuldeogovertalende,ogmodtagernesom passiveogforsvarsløse.paradigmetanlæggerafsenderensperspektiv,ogteoriensåidensoprindelse

12 vækfradenmodtagerorienteredekontekst.såledesblevfejlslagenkommunikationiformaf manglendehandlenhosmodtagerenopfattetsom dårligthåndværk fraafsenderensside.selvomman idagharfjernetsigendelfradentankegang,erdetalligeveloftedensamfundsvidenskabeligetilgang tilkommunikation,derdominereripraksis.iminegentilgangtilkommunikationformedierådeter minkvantitativeundersøgelseblandtmedierådetsinteressenterblandtandetetudtrykforen samfundsvidenskabeligforståelseafkommunikation.- Kanyleteorien+ I1948formuleredekommunikationsteoretikerenHaroldDwightLaswelldet,deridagligtalekaldes for kanyleteorien eller stimulus-responsteorien (McQuailetal.1993:14).Denhavdesit udgangspunktidenamerikanskeadfærdsforskning,hvormansåmediernesomkanyler,dersprøjtede deresbudskaberindimennesketmedendirektemålbareffekttilfølge.hvismålgruppenikke handledesomforventet,kunnedetkunforklaresvedutilstrækkeligkommunikationelleretdårligt kommunikationsprodukt.selvomopfattelsenafkommunikationogsærligtmodtagerperspektivethar udvikletsigmegetsiden1940 erne,erlaswellsmodelpåmangemåderkommunikationsteoriens matrice.denhargennemtidenværetudbyggetiflerevarianter,ogi1960 ernefandtmanudaf,med inspirationidenkognitivepsykologiogsocialpsykologien,atudvidestimulus-respons-modellen(srmodellen)tilsor-modellen,hvororepræsentererindividetogdetsomgivelser(mcquailetal.1993: 58).ModtagereniSOR-modellenformodesatbearbejdeafsenderenstekstgennemetsætafpersonlige psykologiskefiltre.kommunikationensopgaveerderforatnedbrydedepsykologiskefiltreog overbevise modtagerenom,atenændringerenfordel.fællesforbådesr-ogsor-modellenerde femspørgsmål:hvemsigerhvadihvilkenkanaltilhvemmedhvilkeneffekt? Hvem? Afsender (Institutionsanalyse) Siger hvad? Budskab (Teksts-, indholdsog genreanalyse) I hvilken kanal? Medie (Medieanalyse) Til hvem? Modtager (Interessentanalyse) Med hvilken effekt? Effekt (Modtageranalyse/ Evaluering) (FritefterKjærHansenetal.2010:91) OmendLaswellsmodelerengammeltraver,erdetalligevelenmodel,derbrugesoftei kommunikationssammenhæng,dadenernematgåtiloganskueliggørkommunikationsprocessen skematisk.modellendannersomsådanogsågrundlagetfordenarbejdsmanual,jegselvanvenderi mintilgangtilmedierådetskommunikation,somjegbeskrivermereindgåendesenere.somdetkan sesimingengivelseafmodellenovenfor,harjegiparentessynliggjort,hvadhverdelafmodellen indebæreriforholdtilenkommunikationsstrategi.herkandetblandtandetses,atminforståelseaf 10

13 spørgsmålet hvem og tilhvem ermerenuanceretenddenoprindelige,hvilketeretudtrykfornetop dentilgangtilkommunikation,somhandleromat blande paradigmerne. Laswellsmodelergennemtidenblevetkritiseretforathaveetforensidigtfokuspåafsenderen,samt atdenopererermedenmodtagerudenvilje,derreagererukritiskpåstimuli.desudenerdenblevet kritiseretforatsekommunikationsprocessensomenisoleretbegivenhed,hvorderikketageshensyn tilindflydelseogpåvirkningfrasocialeforhold.derforanvendeslaswellsmodelogsåoftei kombinationmedelementerogmodellerfradenhumanistiskekommunikationstradition. SelvomSOR-modelleninddragerenmodtagerisinmodel,erdenblevetkritiseretforudelukkende atsemodtagerensom genstridig,idetdetimodellenantages,atmodtagerensomudgangspunktikke ønskerændringer.denerdesudenblevetkritiseretforiforhøjgradatsemodtagerensomen fælles masse medfælleskonstituerendetræk. Shannon+og+Weavers+model+ Hvorforalkommunikationikkealtidgårsomforventetiforholdtilkanylemodellen,giver matematikerneclaudeelwoodshannonogwarrenweaveretbudpå.deforsøgteatfindeenmodeltil atløseproblemernemedteletransmissionislutningenaf1940 erne,ogdereskonklusionvar,at budskabetikommunikation iderestilfældetelekommunikation altidvilbliveforstyrretaf støj (McQuailetal.1993:16). (FritefterKjærHansenetal.2010:93) ShannonogWeaversmodelblevhurtigtoverførttilkommunikationsteorien,dadenpåpegedenoget megetvigtigtvedkommunikationsprocessen:etkommunikationsbudskabvilogsåaltidundervejsfra afsendertilmodtagetblivepåvirketafudefrakommende støjkilder,somforvrængerbudskabet,sådan atdetopfattesanderledesendtilstræbt.derformåenhverkommunikationssituationaltidtagehøjde for,hvilkenstøjderkanvære,oghvordandenkanovervindesgennemdetrettemedievalg.desuden påpegedeshannonogweaver,atmådenatformuleresitbudskabpåsamttimingenvarmegetvigtig forbudskabetsmodtagelse(kjærhansenetal.2010:93).modellenfokusererdogstadigensidigtpå afsenderensomaktivogmodtagerensompassiv.setiforholdtilmedierådetskommunikationkan dennestøjfxvære,atdettidspunktogdenkanal,medierådetvælgertilsinebudskaber,præcisidet 11

14 øjeblikrammesafandrevæsentligenyheder,deroverskyggermedierådetsdagsorden.menietstørre perspektivkandetogsåværedenoffentligedebatogdemodreaktioner,medierådetsbudskaberkan initiere.nogleafdissestøjkilderkanmanaltsåprøveatforudse,menikkealle. Two6step+flow6modellen+ I1955fremførerdeamerikanskesociologerElihuKatzogPaulF.Lazarsfeld(Sepstrupetal.2011:39) denførsteofficiellekritikaflaswellskanylemodel,idetdeunderstreger,atmassemediernes budskaberikkepåvirkerindividerneisoleret.demener,atmediernesbudskaberindirektenårudtil målgruppenviasåkaldteopinionsledere,derfungerersommedierendeeksperter,derfortolkerog opsummerermediernesbudskaberforandreimålgruppen.denneteorikaldesfor Two-stepflowteorien. Two-stepflow-teorienbyggerbro mellemmassekommunikationoginterpersonel kommunikation,ogkatzoglazarsfeldpåpeger, atmassekommunikationikkebloter kommunikationmellemmedieogmålgruppe, menogsåeninteraktionmellemindividernei målgruppenogmellemindividerneog massemedierne(mcquailetal.1993:63). Teorienerdogstadigmedetbehavioristisk udgangspunkt,idetdetantages,at opinionslederneogrestenafmålgruppenvil agerepåenforudsigeligmåde.selvomdenne opfattelseafmålgruppenkanvirkeenanelse naiv,erdetalligeveldenantagelse,derliggertil grundforteorierneomoffentlig meningsdannelse,somjegsenerevilvende tilbagetilimitafsnitompublicaffairs. Idetsamfundsvidenskabeligeparadigme opfattesmassemedieraltsåsommagtfuldeog handlingsstyrendeogmålgruppensomen forsvarsløsoghomogenmasse,derkanbeskrives udfranoglefælleskonstituerendetræk.kender mandem,kanmanogsånemmeremålrette kommunikationen.derforerogsådekvantitative metodertilmålgruppeafdækning,som eksempelvisspørgeskemaer,hvilketjegselvhar benyttetmigiafimininteressentanalyse,frem- (McQuailetal.1993:62) herskendeindenfordetsamfundsvidenskabeligeparadigme. Det-humanistiske-paradigme- Alleredeislutningenaf1940 ernevarderenbegyndendeerkendelseaf,atmodtagerensmedieadfærd ikkealeneafhangafden rette påvirkning,menogsåafforskelligeindividuelleogsocialefaktorer (Blumleretal.(red.)1994:269).Iforskningenindsåman,atdetvarurealistiskattro,atindivideter rentydrestyretogforsvarsløstoverforpåvirkninger,ogligeledesatdetvaruholdbartkunattage udgangspunktiengenstridigmodtager.hvormodtagerenførvarblevetsetsomførstforsvarsløsog sidengenstridig,såmannumodtagerensombehovsstyret:eksponering,opmærksomhedog forståelseafetkommunikationsproduktafhængerafmodtagerensbehovogproblemersamtden socialesituationogkulturellesammenhæng,sommodtagerenbefindersigi(sepstrupetal.2011:52). 12

15 13 Uses+and+gratifications+ Blumler,Katzetal.fremføreri1974ensamletintroduktiontilteorierneom usesandgratifications, derinteresserersigforindividetsmediebrugogdenbehovstilfredsstillelse,deropstårimødetmellem medierogmennesker.modsatdehidtidigelineæresekventiellekommunikationsmodeller,somikke interesserersigformodtagerensvalgafmedierogoplevelserafmassekommunikation,forsøgeruses andgratifications-teorienatafdækkemodtagernesaktiverolleiforholdtilmedierogmedievalg.selve kerneniusesandgratifications-teoriener,hvadmålgruppengørvedmedierne,fremforhvad mediernegørvedmålgruppen(blumleretal.1974:21f).såledesbevægerforståelsenaf kommunikationsigbortfradensamfundsvidenskabeligeogadfærdspsykologisketilgangogovermod enmerehumanistiskogforståelsesorienterettilgang.modtagerenkommeristigendegradicentrum, ogmansernumodtagerensomaktivtmedskabendeikommunikationsprocessenogioplevelsenaf omverdenen. Receptionsteorien+ Medreceptionsteoriensfremkomsti1980 ernecementeresdetteskiftiopfattelsenafrelationerne mellemafsenderogmodtager.medinspirationfralitteraturenoglitteraturteoretikeresomwolfgang Iser,UmbertoEcoogStanleyFish(Fibigeretal.2001:307)arbejdedemannuudfradenteori,at modtagerensbearbejdningogfortolkningafdetkommunikeredebudskabercentralt.i receptionsteorienerudgangspunktetsåledesforholdetmellemmedieogmodtagerogden betydningsproduktion,deropståridettefelt.ikommunikationsteorienbetøddet,atmannuopfattede dentidligere genstridige modtagersomenproblemløsende,behovsstyretogagerendemodtager (Sepstrupetal.2011:52). Opfattelseafmassekommunikationensvirkningblevopgennem1990 ernestadigmerenuanceret medusesandgratifications-teoriensfokuspåmodtagerensmotiverformediebrugog behovstilfredsstillelsegennemmedierneogreceptionsteoriensforståelseformodtagerensaktive deltagelseikommunikationsprocessen.ogdetstørrefokuspåmodtagerenharbetydet,atogsåde kvalitativemetoderharfundetvejtilkommunikationsteorien.mendadetkanværesværtat argumenterefor,atdenopnåedevidenikkeblotafspejlertilfældigheder,ansesmetodenbedstsom supplementtildekvantitativemetoder.ogsåiminegeninteressentanalyseharjegbenyttetmigafde kvalitativemetoderiformafminegruppe-ogenkeltmandsinterview. Strategisk-kommunikation- Selvomsynetpåmassekommunikationharundergåetmangeforandringer,ermangeafde ovenståendeteorierstadigbærendeforarbejdetmedstrategiskkommunikationidag.menfordivi leverientid,hvoralleharmulighedforatslukke,zappe,surfevidereellerdroppeud,haridealetfor godkommunikationændretsig: [ ]idealetforgodkommunikation[betragtes]idagsomdetatinvolverefrivilligeparteriatgåidialogomat medskabenogetfælles,somdehverisærkanføleejerskabtilogderforvilladefåkonsekvenserforderes adfærd. (FemøNielsen2010:15) Strategiskkommunikationidaghandleraltsåikkebareomat injicereetbudskab eller overbeviseen genstridigmodtager.dethandlerihøjgradogsåomatinvolvereenbehovsstyretmodtager. Kommunikationsteorienpåpegerdogoverenbredkam,atdenforståelse,viharafkommunikationi dag,ihøjgradbyggerpåtidligeretidersforståelseafkommunikation(sepstrupetal.2011:45). Selvomstortsetaltprofessioneltarbejdemedkommunikationtagerudgangspunktiovenstående, erderalligevelmangeforskelligemåderatarbejdemedkommunikationpåidag.detspænderbredt overdethåndværksmæssigearbejdemedord,billederoglydtildenstrategisketænkningoganalyse påledelsesniveau.ogdetspænderoverforskelligedisciplinersombranding, forandringskommunikation,publicrelations,krisekommunikationogissuesmanagement.

16 14 Jegvilidetfølgendegåidybdenmeddengrenafkommunikationen,derarbejdermedsamspillet mellemvirksomhederogorganisationersinteresser,befolkningenssynspunkterogpolitiske beslutningsprocesser,dadeterdendelafkommunikationsteorien,derisærdeleshedharrelevansfor arbejdetmedkommunikationimedierådet.dengrenhedderpublicaffairs. Public-affairs- Publicaffairs.Lobbyisme.Politiskkommunikation.Kærtbarnharmangenavne.Alledækkerdei varierendegradoverarbejdetmedatpåvirkedepolitiskedagsordenerogbeslutningsprocessermed udgangspunktiegneinteresser.ogallearbejderdemedmodeller,derindeholderihvertfaldfire aktører;politikere,virksomheder,offentlighedenogmedierne(esbensen2007:26ogmcnair2003: 6).IDanmarkharderværettraditionforatbrugebetegnelsenlobbyisme,menordet deroftei danskeørerharenlidtodiøsklang erifølgeesbensenikkefuldstændigtdækkendeforden spændviddepublicaffairs-arbejdetforegårindenfor(esbensen2007:17).ifølgehamtagerpublic affairsikkekunudgangspunkti,hvordeformelleloveogreglerbliverformuleretogbesluttet. Arbejdetmedpublicaffairstageriligesåhøjgradudgangspunktideuformellesfærer,hvorpolitiske holdningeropstårogbliverformuleretforførstegang.herunderstregeresbensenisærbetydningen afmassemedierne,denpolitiskedagsordenogcivilsamfundet.derforharbegrebernepolitisk kommunikationogpublicaffairsistigendegradvundetindpasidédanskevirksomhederog organisationer,derarbejderiellererafhængigeafdetpolitiskefelt.dajegforstårdetarbejde,der refererestilsomlobbyisme,politiskkommunikationogpublicaffairs,isammeudvidedeoptiksom Esbensen,hvilketjegvilredegøreforidetfølgende,viljegfremoverbrugebetegnelsenpublicaffairs. Behovetforatkommunikereprofessioneltiforholdtildetpolitiskefelthængerihøjgradsammen med,atdepolitiskebeslutningsprocesserharændretsigdramatiskoverdesenereår.samfundsudviklingenharbetydetetskifteimåden,hvorpåsamfundsmæssigebeslutningertræffes.mantaler såledesom,atderersketetskiftefra government til governance (Pedersenetal.2006:43ogBroet al.2006:150).hermedmenes,atmanadåreergåetfraenhierarkisktilenhorisontal samfundsstyring.detbetyder,atpolitikidagikkelængereerentopstyretproces,hvorbeslutninger tagesétsted;nogetforegårpåeu-niveau,nogetiamterneogkommunerne,nogeti centraladministrationenognogetblandtdefriemarkedskræfter.dennefragmenteringbetyderogså, atpolitikernoget,derforegårviaforhandlingsspilmellemenlangrækkeprofessionelleaktører lige frapolitikereogembedsmændtilrepræsentanterfraerhvervs-oginteresseorganisationer.samtidig foregårderogsådagligtetligesåvigtigtforhandlingsspilioffentlighedeniformafdedanskemedier: Jostærkeremansomaktørfårfremførtsigselvogsineinteresserpådenoffentligescene,jostærkere stårmanogsåidetpolitiskeforhandlingsspil. (Pedersenetal.2006:44) Publicaffairshandleromatvaretageenvirksomhedellerorganisationsinteresser,iforholdtilen politiskdagsordenogbeslutningsproces,hvordenenmåtteopstå. (Esbensen2007:17)Således definereresbensenpublicaffairs-begrebet.medenveltilrettelagtpublicaffairs-strategikanen organisationblandtandetværepåforkantmednyelovinitiativerogreguleringer,derkanpåvirke organisationensmuligheder 6.Publicaffairs-strategienskalhjælpeorganisationentilatpåvirke politiskediskussioner,indenlovinitiativergennemføres,ligesomdenskalgiveorganisationennogle redskabertilatforholdesigoffensivttilde domme,derfældesioffentlighedenogidenpolitiske dagsorden,somkanhaveindflydelsepåorganisationensvirke.samtidigkanpublicaffairs-strategien væremedtilatretningsgivevirksomhedenellerorganisationsarbejdemedderesimagei offentligheden,såledesatdestårstærkereitilfældeafkrisesituationer(ibid.:23). MieFemøNielsenskitsereriStrategisk.kommunikation,hvordanalkommunikationien virksomhedplaceresindivirksomhedensforretningsstrategi(femønielsen2010:22).påsamme mådeforholderdetsigmedenpublicaffairs-strategi,derskalsesirelationtilorganisationensmission ogvision ellervirksomhedens raisond etre,somfemønielsenkalderdet(ibid.:2010).arbejdet 6Jegvilfremoverfornemhedsskyldoglæsevenlighedenkunbrugeorganisationersomeksempelafdengrund, atmineempiriskeundersøgelsererbundetoppåenorganisation.arbejdetmedpublicaffairsgælderselvfølgelig ogsåforvirksomheder,somesbensenciteresforiindledningentilafsnittet.

17 15 medpublicaffairsplaceresdermedpåledelsesniveau,hvilketogsåbetyder,atdetikkekanafgrænses tiletenkeltområdeienorganisationsarbejde.detberørerflerearbejdsfelterienorganisation men ogsåfleresfærerisamfundet. EnhverorganisationstårifølgeEsbensenidet,hankalderfor virksomhedensbermudatrekant.hermeneresbensen,atderi feltetmellempolitik,økonomiogmedieropstårenoffentlig debat,somihøjgradermedtilatpåvirkeenhvervirksomhed (Esbensen2007:26).Selvomdeformellepolitiskebeslutninger tagespåchristiansborgogieu,hardenoffentligedebatog mediernestorindflydelsepådisse.hvisikkemanforstårdet spændingsfelt,somdenoffentligedebatudgårfra,risikererman atmistefokussomorganisation,hvilketkanværeafgørendefor organisationensoverlevelse.etcentraltelementialarbejdemed publicaffairseraltsåogsåatforstådeuformellesfærer,hvor politiskedagsordneropstårogbliverdiskuteretsamtmediernesrolleimeningsdannelsen.dentyske filosofogsociologjürgenhabermaserenafdesamfundsforskere,der formigatsemestpraktisk anvendeligt harbeskæftigetsigmedsamspilletmellemoffentlighed,medierogmeningsdannelse. Derforviljeg,foratfåenbedreforståelsefordenneproces,idetfølgendeinddrageHabermasiden teoretiskebaggrund. Habermas-og-den-borgerlige-offentlighed- IHabermas optikforståsoffentlighedensomdetsted,hvordetcivilesamfundbliverkoblettilstaten sommyndighedsstruktur: Meddenborgerligeoffentlighedforståsderførstogfremmestdensfære,hvorprivatmenneskersamlessom publikum.denneoffentlighed somerreglementeretaføvrigheden gørpublikumstrakskravpåforat brugedentilenkonfrontationmeddeoffentligemyndighederomdealmenereglerforsamkvemiden fundamentaltprivatiserede,menoffentligtrelevantesfæreforvarebytteogsamfundsmæssigtarbejde. (HabermasiEriksenetal.1999:264) Habermas teoriomdetmodernessamfundsdemokratiskestrukturharsithistoriskeudgangspunkti deengelskekaffehuseogfranskesaloner,dervoksedefremislutningenafdet17.ogbegyndelsenaf det18.århundrede.dissesalonerogkaffehusedannederammenfordenoffentligedebat,ogsåledes udvikledehabermas offentlighedsbegrebsigtilatværekendetegnetved,atligeværdigeborgere sætterderesegnedagsordnergennemfrikommunikation.kernenidennekommunikationerden rationelledebat.dennetankevarbanebrydendeientid,hvormagthaverehistoriskhavdesøgtat legitimerederesbeslutningermedhenvisningtilensærlig religiøs indsigtinaturensorden. IfølgeHabermasvardetaltsånudetoffentligeræsonnement,derblevkildentillegitimitet,og offentlighedenerihabermasoptikrefleksiv.detergennemoffentligheden,atsamfundettematiserer sigselv,idetborgernelæserogskriveromsigselv.samtidigeroffentlighedenogsåmagtkritisk;her forholderborgerensigkritisktilbådekulturelleogpolitiskeforholdgennemdebat,journalistikog litteratur.nårselvstændigeogoplysteborgerefraprivatsfærenpådenmådesamlesi offentlighedssfæren,dannerdetgrobundforenvigtigkritikogsundkontrolafstaten,idetdettvinger magthavernetilatsøgeatskabetilslutningtilderesholdningerogbegrundederesbeslutningeri offentligheden(ibid.:267). Det-politiske-magtkredsløb- SelvomdenoffentligedebatikkeisigselverlovskabendeiHabermas optik,hardenalligevelenvigtig funktion.fordeterherproblemeropdages,ideerogsynspunkterudvekslesogafprøves,den kollektivementalitetudfordres,løsningsforslagudvikles,ogbeslutningstagerekontrolleres. Denoffentligedebaterførstetrinidet,Habermaskalderdetpolitiskemagtkredsløb.Herfra udkrystalliseresnoglemeningerellerkrav,dervisersiggyldigetil,atderkankrævespolitiskhandling.

18 16 Hvad,derbevægersigvidereisystemet,erbestemtudfradenoffentligemeningom,hvadderer legitimtogiallesinteresse.herfårogsåcivilsamfundet,rådogorganisationerstorbetydningi arbejdetmedatpåvirkedepolitiskebeslutningsprocesser.tredjetrinidetpolitiskemagtkredsløb foregåridetpolitisk-administrativeapparat.herafprøverman,hvilkeresurserderfindestilstøtteaf denoffentligemeningspolitiskekrav,samthvordankravenepassertilalleredeetableredepolitiske programmer,regelsætogadministrativerammer.herefter,hviskravenepasserindidisserammer, kandegørestilgenstandforbeslutnings-oglovgrundlag. Habermasskitserermagtenstransformeringsomenudviklingfrasocialmagtoverkommunikativ magttiladministrativmagt,hvilketillustrerer,atpolitikerandetogmereendtopstyringpå Christiansborg.Idetteperspektiverpartiernesamtråds-ogudvalgssystemformidleremellem offentligmeningogpolitiskbeslutningstagen,idetdeerdeltagendeipolitiskemenings-og viljedannelsesprocesser(ibid.:285).såledeskommerhabermasmodelfordetpolitiskekredsløbtil atseudsomfølger: Denudskillelseafdetcivilesamfundskravogforventninger,somfinderstedidenoffentligesfære,kan betegnessomentransformationafdetcivilesamfundssocialemagttilindflydelseogpolitisk kommunikativmagt(ibid:283).derforfinderderogsåtilstadighedenkampomindflydelsestediden offentligesfæremellemforskelligetyperafaktører,ogoffentlighedenudgørdermeddetforum,hvor magthavernesøgeratlegitimerederesbeslutninger.disseaktørerkanværemereellermindre veletableredeogprofessionaliserede,såsompolitiskeorganisationerellerrådognævn,menfællesfor demalleerdet,atdeisidsteendeerafhængigeafdenbredeoffentlighedsanerkendelse. Habermasøvergennemsitforfatterskabomfattendeteoretiskselvkritik,ligesomhansteorierogså kritiseresudefra.blandtandetpåpegerhan,atantagelsenometsamfund,hvoralterstyretgennem demokratiskdialogogdiskussion,erillusorisk.isitseneforfatterskabkanmanmegetoverordnetsige, athabermasgiverafkaldpåideenomfolkesuverænitet.alligevelfastholderhanprincippetom,atden politiskelegitimitetisidsteendehvilerpåoffentligtilgængeligdiskussionogargumentation.han kommerdogfremtil,atderaldriggårenligelinjefradiskussionerneioffentlighedenogtilden politiskebeslutning.medinspirationfrasociologenluhmannåbnerhabermasogsåopformuligheden afikkeblotén,menflereoffentligheder.grænsernemellemprivatogoffentligerblevetmere udviskede,ogsamfundeterblevetpluralistiskogkomplekstsomkonsekvensafstadigtlettere tilgængeligekommunikationskanaler(ibid.:291).detbetyder,atderidagfindesflereoffentligheder, dererbærereafforskelligeformerforkommunikation. IHabermasoptikharmassemedierneenstorbetydningfordenborgerligeoffentlighedsopståenog indflydelse.herkunneoffentlighedendebattereforholdafpolitiskellerkulturelinteresse,men samtidigdækkedemedierneogsådiskussionerogudviklingeridetpolitiske-administrativesystem. IfølgeFemøNielsen(FemøNielsen2000:72f)erderdoginyeretidsketiskredi offentlighedsbegrebet,idetdenpluralistiskeoffentlighedsdannelseogmassemediernesfremkomsthar resultereti,atoffentlighedenerblevetflyttettildetmassemedialerum.femønielsenargumenterer meddenfranskefilosofjean-lucferrysord for,atoffentligemanifestationerførstforalvorbliveren delafdetoffentligerum,nårmanifestationengentagesogspredestiletstørrepublikumviamedierne. Såledesargumentererhunfor,atmassemedialiseringenharresultereti,atdenalmindeligedagligdags meningsudveksling,somihabermas oprindeligeoptik,erblevetudelukketfraoffentligheden.så Meningsdannelse ioffentligheden Viljesdannelsei partierog interesseorganisationer Beslutningeri detpolitiskeadministrative system

19 17 længedenikkeermedialiseret,indgårdenikkeioffentlighedsbegrebet(ibid.:74).hermed ræsonnererfemønielsen,at: Denkritiskediskussioneraltsåikkelængeredetstyrendeelement,deteristedetopinionen.Dermeder offentlighedenhellerikkelængerejuridisk,dvs. struktureretafargumentationsprincippetogreguleretafdet kategoriskeimperativ,somudgjordesafrespektenfordenpersonligeintegritet,denindividuellefrihedog medborgerenssuverænitet (Ferry1991:24).Istedetbliverdetmeningsmålingerne,derkommertilatståi centrum,hvilketlegitimererpressensmagt. (FemøNielsen2000:74) OffentlighedeneraltsåifølgeFemøNielsenblevetflyttettildetmassemedialerum,hvormagtenselite eroverrepræsenteretsommeningsdannere.detenestemålforden reelle offentligemeninger meningsmålingerne,hvilkefemønielsenrefererertilsom netopikkeen offentlighed,idetdeer øjebliksbillederafenkeltindividerssynpåisoleredespørgsmål (ibid.75).dermedkommerfemø Nielsenfremtilenkarakteristikafoffentlighedenidagudfrafireparametre: 1.Offentlighedensomen(utopisk)kritiskmulighed mulighedenforenrationel,ræsonnerendekollektivitet, somsøgerdetalmentbedste. 2.Offentlighedenibetydningenpublics grupperafinteressenter. 3.Offentlighedensomenstatiskstørrelse denoffentlighed,somfremståriopinionsundersøgelser. 4.Offentlighedensomensymbolskstørrelse socialfunktionfordenenkelteborger,derfølersigsomendel afenstørresammenhængbrugesafmediernesomargumentforderesvirksomhed: Offentlighedenhar rettilatbliveinformeretom (FemøNielsen2000:76) FemøNielsenssynspunktermatchermegetgodtdentidsligevirkelighed,deerfremførti:Detvar nemligførstiåreneefterår2000,at web2.0 7 blevetoffentligtfænomen.idagmenerjeggodt,man kansløjfehendes utopisk,daweb2.0harmuliggjortdenreelleoffentligemening.detfaktum,atfx brugerkommentarerunderindlægpåwebaviserneoftereogoftereernævntinyhedsstrømmen,atet fænomensombitterfissenblevsåstort,elleratpolitikenimidtenaf2012annonceredeefterunge, politiskinteresseredebloggere,menerjegermedtilatbringedenoffentligedebattilbagetil offentlighedenien habermask forstand.netopderforerdetimineøjneikkekunmagtenselite,derer interessantienstrategiskkommunikationssammenhæng,menogsådenreelleoffentlighed. Mediernes-rolle-i-det-offentlige-rum- Selvomderiforskningenergradsnuanceriholdningentilmediernesbetydningiforholdtil offentlighedenogdetpolitiskemagtkredsløb,erderalligeveluomgængeligt,atmassemediernehar storbetydningformeningsdannelseogpolitik. Sidenmidtenafdet18-århundredeharmanidevesteligedemokratieropereretmedtre magtinstanser:denlovgivende,denudøvendeogdendømmendemagt.detreinstanserkontrollerer ogstyrerhinandensaktiviteterogbeslutninger,ogdesikrerdermed,atdemokratietbibeholdes.idet danskerepræsentativedemokrativælgerbefolkningennoglepolitikeretilatvaretagederes interesser.foratbefolkningenkansikresig,atdefolkevalgtepolitikereleveroptildenmagt,de repræsenterer,erbefolkningenafhængigafinformationomdehandlingerogbeslutninger,politikerne foretagerogindgårpåchristiansborg.dennevidenkanbefolkningenfågennemmedierne,ogdermed harmedierneinyeretidfåetrollensom denfjerdestatsmagt (FemøNielsen2000:109).Samtidig, somhabermasogsåpåpeger,erdetmediernesrolleatformidleønskerogkravibefolkningentildet politiskesystem. 7Betegnelsenweb2.0refererertildengenerationaftjenester,derertilgængeligepåinternettet,somlader brugeredeleinformationonline.etanvendtogillustrativteksempelpådenformforwebindholderonlineleksikontjenestenwikipedia,hvorbrugerekanredigereiopslagsartiklerne.

20 18 MedmedieforskerStigHjarvardsorderdersketenmedialiseringafsamfundet: Denneproceser kendetegnetvedendobbelthedaf,atmedierneintegreresiandresamfundsinstitutionersvirke, samtidigmedatmedierneselvstændiggørsigsomeninstitutionisamfundet. (Hjarvard2008)Hvor dentidligemediesociologisøgteafafklare,hvadmediernegørvedkulturogsamfund analogtmed kommunikationsteorien menerhjarvard,atdenneskelnenikkeertidsvarendeidenvirkelighed,vi leveriidag.hanargumentererfor,atsamfundetidagersågennemsyretafmediernes tilstedeværelse,atmedierneikkelængerekantænkessomenadskiltstørrelse.ilysetafdettehandler detistedetomatforstå,hvordansamfundetsinstitutionerogdekulturellekredsløbselvharændret karakter,funktionogstruktursomfølgeafmediernesallestedsnærværendekarakter.denneudvikling gælderselvfølgeligogsåindenfordetpolitiskesystem,somidagergrundlæggendeafhængigtaf medierne.politiskedagsordeneropstårbådeikraftafmedierneselv,entenpågrundafenpejlingaf debatter,derrørersigisamfundet,ellerpågrundafhistorier,sommedierneselv løberop.mende opstårogsåsomeffektenafpolitikeresaktivebrugafmediernesometredskabtilatfåpolitiske synspunkterellerundergravendebudskaberomenmodstanderud. DenengelskemedieforskerBrianMcNairgiverimodellen ElementsofPoliticalCommunication et udmærketoverblikovermediernesbetydningirelationtilpolitikogoffentlighed,derafspejler Hjarvardsforståelseafmedialiseringen: (McNair2003:6) Herillustreresdet,hvordanprocessenmellemmedier,borgereogpolitikereerdialektisk.Mediernes fremtrædenderollebeskrivesvidereimcnairsdefinitionafpolitiskkommunikation.hanslårfast,at politiskkommunikationikkekunerkommunikationmellempolitikereogpolitiskeaktørersamt kommunikationadresserettildemafikke-politiskeaktører,somvælgereogmediergennemfxledere. Hanunderstreger,atpolitiskkommunikationogsåer: Communicationabouttheseactors[politicians andotherpoliticalactors]andtheiractivities,ascontainedinnewsreports,editorials,andotherforms ofmediadiscussionofpolitics. (ibid.:4)

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation Kommunikation Massekommunikation Kommunikationsteorier Samfundsvidenskabelige paradigme Humanistisk paradigme Kommunikationsmodeller Kommunikationsteoretisk historie. Kommunikation og massekommunikation

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER NETVÆRK OG FORANDRING: HVORDAN KAN NETVÆRK FØRE TIL FORANDRING. Netværksdag 2. december 2016

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER NETVÆRK OG FORANDRING: HVORDAN KAN NETVÆRK FØRE TIL FORANDRING. Netværksdag 2. december 2016 BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. NETVÆRK OG FORANDRING: HVORDAN KAN NETVÆRK

Læs mere

Gladsaxe en kommunikerende kommune

Gladsaxe en kommunikerende kommune gladsaxe.dk Kommunikationsstrategi Gladsaxe en kommunikerende kommune Strategi for Gladsaxe Kommunes eksterne kommunikation Hvorfor en ekstern kommunikationsstrategi Gladsaxe Kommune ønsker at styrke kommunikationsindsatsen

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitik Bærende principper: Dialogbaseret Rettidig Gennemsigtig Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted

Læs mere

Strategisk Kommunikation Ledertræf 2013

Strategisk Kommunikation Ledertræf 2013 Strategisk Kommunikation Ledertræf 2013 Strategi adskiller sig fra taktik. Taktik handler om, hvordan man gennemfører noget, mens strategi handler om, hvordan de forskellige aktiviteter er forbundet med

Læs mere

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Formidling og metode forår 2011 Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Skriv nonstop hvad vil jeg skrive projekt om? Skriv i 10 min med sort skærm eller uden at se på hvad du skriver på

Læs mere

Spørgeskemaer og interviewguide

Spørgeskemaer og interviewguide Anneks D Spørgeskemaer og interviewguide D.1 Spørgeskema til virksomheder Introtekst Danida, Udenrigsministeriets organisation for udviklingshjælp, har bedt COWI om at gennemføre en evaluering af kampagnen

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION P E T E R K O F O E D O G A N D E R S H O R S B Ø L

KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION P E T E R K O F O E D O G A N D E R S H O R S B Ø L KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION INFORMATIONSMØDE FORÅR 2013 P E T E R K O F O E D O G A N D E R S H O R S B Ø L Human Resource medarbejder, recrutor Intern/ekstern konsulent Projektledelse, Organisationsscenograf

Læs mere

Grundlæggende kommunikationsteori og praksis. v/ Henriette Lungholt 26.8-2013

Grundlæggende kommunikationsteori og praksis. v/ Henriette Lungholt 26.8-2013 Grundlæggende kommunikationsteori og praksis v/ Henriette Lungholt 26.8-2013 Øvelse: Hvad kan vi gøre ved problemet? Cyklisternes livsverden Vi kan også sige det på andre måder Målgruppens behov og livsverden

Læs mere

Gladsaxe en kommunikerende kommune

Gladsaxe en kommunikerende kommune gladsaxe.dk 20152018 Kommunikationsstrategi Gladsaxe en kommunikerende kommune Strategi for Gladsaxe Kommunes eksterne kommunikation 2014 2017 Hvorfor en ekstern kommunikationsstrategi Gladsaxe Kommune

Læs mere

Magt, Medier & Valgkamp. agt, Roskilde Universitetscenter. edier & Valgkamp - 0 -

Magt, Medier & Valgkamp. agt, Roskilde Universitetscenter. edier & Valgkamp - 0 - agt, Roskilde Universitetscenter edier & Valgkamp - 0 - Titelblad Gruppe 2 Hus 19.2 1. Semester 2006 Den samfundsvidenskabelige basisuddannelse Roskilde Universitetscenter Projekttitel: Magt, Medier &

Læs mere

Strategisk kommunikation. v/ Henriette Lungholt 30.1-2012

Strategisk kommunikation. v/ Henriette Lungholt 30.1-2012 Strategisk kommunikation v/ Henriette Lungholt 30.1-2012 Øvelse: Hvad kan vi gøre ved problemet? Hvorfor er det lige, kommunikation er vigtig for jer? Kan navigere i et professionelt miljø, hvor softwarekrav,

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

BILAG. Samarbejde og. kommunikation

BILAG. Samarbejde og. kommunikation BILAG Samarbejde og kommunikation I RENOVERINGSPROjekter BILAG Samarbejde og kommunikation I RENOVERINGSPROjekter Bilag 1 Eksempel på spilleregler for et projekt 2 Oversigt over møder i byggeprojekt 3

Læs mere

Kommunikation og adfærd

Kommunikation og adfærd Kommunikation og adfærd Indledning I dit arbejde som servicegartner kommer du i kontakt med to grupper: Planter og mennesker. Delkurserne har indtil nu handlet om at hjælpe dig med at blive bedre til at

Læs mere

ecapacity Digitale kanaler: Strategi Eksekvering Analyse

ecapacity Digitale kanaler: Strategi Eksekvering Analyse ecapacity Digitale kanaler: Strategi Eksekvering Analyse Strategi, eksekvering og analyse ecapacity tilbyder end-to-end forbedring af digital performance ecapacity har indgående erfaring med at udvikle

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Strategisk kommunikation. v/ Henriette Lungholt 27.8-2012

Strategisk kommunikation. v/ Henriette Lungholt 27.8-2012 Strategisk kommunikation v/ Henriette Lungholt 27.8-2012 Øvelse: Hvad kan vi gøre ved problemet? Cyklisternes livsverden Vi kan også sige det på andre måder Målgruppens behov og livsverden Tror I, der

Læs mere

Før under efter - kommunikation

Før under efter - kommunikation Før under efter - kommunikation 1 Få mere ud af arrangementet med kommunikation FØR UNDER - EFTER Vi afholder et arrangement for at gøre opmærksom på et emne eller et budskab Tænk arrangementet som én

Læs mere

Strategi for kommunikation

Strategi for kommunikation RIGSPOLITIET KOMMUNIKATION Strategi for kommunikation Politiets kommunikationsstrategi 2016-2020 Indhold 01 Indledning 02 Formål 03 Fokus i den eksterne og interne kommunikation 04 Strategiske kommunikationsindsatser

Læs mere

Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008. Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang

Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008. Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008 Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang Vi mangler dagplejere her og nu - lad os lave en kampagne KØR! Vi

Læs mere

MEDIEANALYSE Publicity for Business Region North Denmark August 2016

MEDIEANALYSE Publicity for Business Region North Denmark August 2016 MEDIEANALYSE Publicity for Business Region North Denmark August 2016 Analysens indhold 1. Indledning... 2 Introduktion... 2 Data... 2 Medierne... 2 2. Medieomtaler... 2 Antal omtaler... 2 Fordelt på måneder...

Læs mere

Kevin Matin Teis Nielsen

Kevin Matin Teis Nielsen Kevin Matin Teis Nielsen 11-05-2015 Hvem Afsenderen i dette projekt er Kevin Matin og Teis Nielsen som begge er 1 års elever i klasse 1.1 på Roskilde Tekniske Gymnasium. Hvad Det budskab som vi prøver

Læs mere

Djøfs pressearbejde og brug af Infomedia. DUF arrangement hos Infomedia 8.6.2011

Djøfs pressearbejde og brug af Infomedia. DUF arrangement hos Infomedia 8.6.2011 Djøfs pressearbejde og brug af Infomedia DUF arrangement hos Infomedia 8.6.2011 Fakta om Djøf 73.000 medlemmer Medlemsfremgang 4-5 pct. årligt. +12 pct. blandt studerende i 2010. Samler samfundsvidenskabelige

Læs mere

Hvad gør vi for at sikre tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet

Hvad gør vi for at sikre tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet Hvad gør vi for at sikre tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet Overlæge Bolette Søborg Tilslutning til HPV vaccinationen - aktiviteter i Sundhedsstyrelsen Enhed for Evidens, Uddannelse og Bredskab

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Undervisningsministeriets koncern Sammen arbejder vi for et dygtigere Danmark Sammen arbejder vi for et dygtigere Danmark Indhold Hvorfor en kommunikationspolitik? 2 Mål 3 Målgrupper

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Pressemøde 21. maj 2015

Pressemøde 21. maj 2015 Pressemøde 21. maj 2015 Velkommen v. Winni Grosbøll, Borgmester for Bornholms Regionskommune Program 1. Velkomst v. Winni Grosbøll, Borgmester for Bornholms Regionskommune 2. Ny viden om Folkemødet v.

Læs mere

DANSKERNES TV BRUG. Mette Breith, Research Director & Martin Meik, Business Development Director Starcom

DANSKERNES TV BRUG. Mette Breith, Research Director & Martin Meik, Business Development Director Starcom DANSKERNES TV BRUG Mette Breith, Research Director & Martin Meik, Business Development Director Starcom GENERELT FOR DANSKERNE TV SEENING I DAGENS DANMARK TV et har ikke længere vores fulde opmærksomhed

Læs mere

Kommunikation og sammenhængskraft i MED-systemet. Få jeres budskaber ud

Kommunikation og sammenhængskraft i MED-systemet. Få jeres budskaber ud Kommunikation og sammenhængskraft i MED-systemet Få jeres budskaber ud Udfordringer Hvordan kommunikerer vi, så budskabet bliver opfanget, forstået og anvendt? Hvordan kommunikerer vi, så MED-udvalgets

Læs mere

Case: Messearrangør Sund Livstil

Case: Messearrangør Sund Livstil Case: Messearrangør Sund Livstil Opsummering Livstils messen er en årlig event. Arrangøren har altid udført markedsføring gennem print og TV, samt mail, men målgruppen fanges ikke længere gennem traditionelle

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse... 5 Om forfatterne...10 Forord....11 Introduktion 1 Emne og formål...15 2 Tilgang og begreber...19 Der er teori bag al praksis 19 Kampagneteori....20 Centrale

Læs mere

Folkeuniversitetet KOMMUNIKATION - I NETVÆRKSSAMFUNDET. Finn Frandsen Center for Virksomhedskommunikation

Folkeuniversitetet KOMMUNIKATION - I NETVÆRKSSAMFUNDET. Finn Frandsen Center for Virksomhedskommunikation KOMMUNIKATION - I NETVÆRKSSAMFUNDET Finn Frandsen Center for Virksomhedskommunikation Dias 2 Center for Virksomhedskommunikation Forskningscenter oprettet i 2001 29 forskere (per 1. februar 2011), snart

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

Medier, magt og meningsdannelse

Medier, magt og meningsdannelse Medier, magt og meningsdannelse Af Anders Hassing, Ørestad Gymnasium Forløbet er gennemført i 2. g, samfundsfag A- niveau med fokus på læreplansmålet om at undersøge processer om magt og politisk meningsdannelse.

Læs mere

Markedsføringsplan værktøj

Markedsføringsplan værktøj Markedsføringsplan værktøj Ud fra nedenstående spørgsmål og skemaer kan I trin for trin gøre jeres markedsføring mere overskuelig for jer selv og jeres projektgruppe. 1. Trin I har sammen med jeres projektgruppe

Læs mere

informationsspecialister

informationsspecialister Stigende behov for informationsspecialister karrieremuligheder i en digital tidsalder Klar til fagligt lederskab Den teknologiske forandringsbølge rummer masser af job. Mange af dem findes ikke endnu,

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

Klavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik

Klavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Klavs Duus Kinnerup Hede Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2006 Forord 9 Kapitel 1. Afhandlingens emne og metode 11 1.1.

Læs mere

XXXXXXX XXXXXX XX. Få andel i fremtidens TV- og Medietilrettelæggere XXXXX XXXXXX. Vejledning for praktiksteder

XXXXXXX XXXXXX XX. Få andel i fremtidens TV- og Medietilrettelæggere XXXXX XXXXXX. Vejledning for praktiksteder XXXXXXX XXXXX XXXXX XXXXXX XX XXXXXMEDIEHØJSKOLENXXXXXXXX Få andel i fremtidens TV- og Medietilrettelæggere Vejledning for praktiksteder XXXXXX Kære praktiksted Som leder af professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2015. Odense&Co investerer derfor hvert år i oplevelsesevents, der er med til at sætte Odense på landkortet.

ÅRSRAPPORT 2015. Odense&Co investerer derfor hvert år i oplevelsesevents, der er med til at sætte Odense på landkortet. 0. PERSPEKTIVERING Odense skal være kendt som en dynamisk og attraktiv by, der tiltrækker og udvikler nationale og internationale sports-, kultur- og vidensevents, da det medvirker til at fastholde og

Læs mere

GODT BYGGERI MED GLADE BEBOERE

GODT BYGGERI MED GLADE BEBOERE GODT BYGGERI MED GLADE BEBOERE Sådan gør vi alle til medspillere i byggeprocessen Hvorfor involvere beboerne? Velinformerede beboere er nøglen til en smidig byggeproces Et renoveringsprojekt er altid en

Læs mere

Kampagnemanual for Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Forår 2010

Kampagnemanual for Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Forår 2010 Kampagnemanual for Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Forår 2010 Indholdsfortegnelse Indledning I kampagneplanlægningen er der mange forskellige ting, der skal tænkes igennem inden man gennemfører

Læs mere

Kom / it opgave kampage

Kom / it opgave kampage Kom / it opgave kampage En kampage går ud på at gør brugeren opmærksom på noget. Afsender bruger typisk en kampagen til at fortælle et budskab. Kampager kan være styret af: Reklamebureau, Firmaer, Staten,

Læs mere

Problemformulering. Målgruppeanalyse

Problemformulering. Målgruppeanalyse Problemformulering Problemet er at at mange børn og unge har for usunde spisvaner, der hvor de spiser slik og kage kunne de jo tage en frugt i stedet for. Målgruppeanalyse Afsender: Vores gruppe (Matthias,

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 14. december 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 2280 Jour. nr.: MO/2004/01289

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Motivationsteorier#i#videnssamfundet#

Motivationsteorier#i#videnssamfundet# HA6.semester Bachelorafhandling Forfatter:NikolajWithenGrumsen 201207725 Vejleder:ChristianWaldstrøm Dato:4/5J2015 Afdeling:Badm. Anslag:109.999 Motivationsteorierividenssamfundet Executive)summery) Inthemid1900safocusonhumanmotivationsbegan.Atthistimemainlymenwere

Læs mere

Møde i følgegruppen for BedreBolig. Mandag d. 8. september 2014

Møde i følgegruppen for BedreBolig. Mandag d. 8. september 2014 Møde i følgegruppen for BedreBolig Mandag d. 8. september 2014 Agenda 13.00 13.15 Velkomst og præsentation af deltagere 13.15 13.30 Sidste nyt om BedreBolig 13.30 14.30 Lancering og markedsføring - Hvad

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Kampagne Brug hovedet i trafikken Kunde Vejdirektoratet Bureau Aros Kommunikation

Kampagne Brug hovedet i trafikken Kunde Vejdirektoratet Bureau Aros Kommunikation Kampagne Brug hovedet i trafikken Kunde Vejdirektoratet Bureau Aros Kommunikation Baggrund Kampagnen var en af Vejdirektoratets fire kampagner i Østjylland i 2008. Emnerne for kampagnerne blev udvalgt

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

TBWA\ Energieffektiv køreteknik september 2010-2012.

TBWA\ Energieffektiv køreteknik september 2010-2012. TBWA\ Center for Grøn Transport, Trafikstyrelsen. Center for Grøn Transport, Trafikstyrelsen. Energieffektiv køreteknik september 2010-2012. 2 Baggrund Hvis vi kan få alle danske bilister til at følge

Læs mere

Dansk Kunstnerråds Visions & Policy-Paper 2016

Dansk Kunstnerråds Visions & Policy-Paper 2016 Dansk Kunstnerråds Visions & Policy-Paper 2016 I 2016 ønsker Dansk Kunstnerråd - som paraplyorganisation for i alt 24 medlemsorganisationer med samlet ca. 18.000 skabende og udøvende professionelle kunstnere

Læs mere

Respektér dine venner, respektér fyrværkeri

Respektér dine venner, respektér fyrværkeri Respektér dine venner, respektér fyrværkeri Fyrværkerikampagnen 2008/2009 for TrygFonden, Sikkerhedsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen Udviklet og gennemført af Mediasyd, sekretariat for Fyrværkerikampagnen

Læs mere

Markedsføringskampagnen så går det løs igen! Anden fase af markedsføringskampagnen forår 2012

Markedsføringskampagnen så går det løs igen! Anden fase af markedsføringskampagnen forår 2012 Markedsføringskampagnen så går det løs igen! Anden fase af markedsføringskampagnen forår 2012 1 Om branchekampagnen Kampagnen sætter fokus på Brug advokat tidligere i forløbet (investeringen og forsikringen

Læs mere

Kommunikation i Interreg-projekter. Lise Moltved Kommunikationsansvarlig Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak København, 6. september

Kommunikation i Interreg-projekter. Lise Moltved Kommunikationsansvarlig Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak København, 6. september Kommunikation i Interreg-projekter Lise Moltved Kommunikationsansvarlig Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak København, 6. september 2016 12.45-14.40 Hvem er vi? Hvem er I? Hvad skal vi i dag? Hvad skal

Læs mere

1. Indledning. 2. Laswell s fem spørgsmål. Hvem (afsender) Siger hvad (budskab)

1. Indledning. 2. Laswell s fem spørgsmål. Hvem (afsender) Siger hvad (budskab) Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Laswell s fem spørgsmål... 2 Hvem (afsender)... 2 Siger hvad (budskab)... 2 I Hvilken Kanal (Mediet)... 3 Til Hvem (Modtageren)... 3 Og Med Hvilken Effekt (Virkningen)...

Læs mere

Respekt alkoholkampagne 2015

Respekt alkoholkampagne 2015 Respekt alkoholkampagne 2015 Problemet 140.000 danskere er afhængige af alkohol og 585.000 har et skadeligt højt alkoholforbrug. Kun 15.000 borgere kommer i alkoholbehandling, og der går typisk 12 år fra

Læs mere

CSR & Employer Branding. Ledelsesdag 08-13. juni 2008 Pia Justesen, Advokat og PhD pj@justadvice.dk

CSR & Employer Branding. Ledelsesdag 08-13. juni 2008 Pia Justesen, Advokat og PhD pj@justadvice.dk CSR & Employer Branding Ledelsesdag 08-13. juni 2008 Pia Justesen, Advokat og PhD pj@justadvice.dk Oversigt! Hvad I ikke får med hjem?! Employer Branding?! Hvad betyder CSR?! Hvorfor kan CSR betale sig?!

Læs mere

Skabelon til din bogmarketingplan

Skabelon til din bogmarketingplan Skabelon til din bogmarketingplan Bogsucces 2012 Kære forfatterspire Tak for din tilmelding til Bogsucces nyhedsbrev. Her er din gratis skabelon til en bogmarkedsføringsplan. Jeg håber, du finder planen

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Strategisk kommunikation

Strategisk kommunikation Strategisk kommunikation v/ Henriette Lungholt 29.8-2011 Øvelse: Hvad kan vi gøre ved problemet? Hvorfor er det lige, kommunikation er vigtig for jer? Kan navigere i et professionelt miljø, hvor softwarekrav,

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 HTX

Læs mere

e-trade vejen til et globalt marked

e-trade vejen til et globalt marked e-trade vejen til et globalt marked Per Rasmussen, adm. direktør ecapacity Sarfarissoq Den 19 20 august 2008 2 ecommerce udviklingen - Globale og Lokale ecommerce udviklingen i Danmark og globalt Den globale

Læs mere

Oplysningskampagne i Grønland

Oplysningskampagne i Grønland Rådet for Sikker Trafik 2008 Baggrund Justitsministeriet havde fremsat et lovforslag, der medførte en række ændringer af Færdselsloven i Grønland som ikke havde været ændret siden 1991. Lovforslaget blev

Læs mere

smart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013

smart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013 rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook smart cities rens digitale forretningsmodel Program 9.00 Registrering og morgenkaffe 9.30 Velkomst ved Erhvervsstyrelsens direktør,

Læs mere

Overskrift. 1. Visuel kommunikation. Punkter - Underpunkter. Punkter. Klaus Bjerager Tirsdag den 8. februar

Overskrift. 1. Visuel kommunikation. Punkter - Underpunkter. Punkter. Klaus Bjerager Tirsdag den 8. februar Overskrift Punkter - Underpunkter Punkter 1. Visuel kommunikation Klaus Bjerager Tirsdag den 8. februar Agenda Introduktion til kurset» Præsentation af underviser og hjælpelærer» Præsentation af studerende»

Læs mere

Evaluering: Effekten af jobrotation

Evaluering: Effekten af jobrotation Evaluering: Effekten af jobrotation Virksomhedsservice gennemførte i september 2014 en telefonbaseret interviewundersøgelse blandt borgere, som har afsluttet et jobrotationsvikariat i perioden fra 1. januar

Læs mere

Ingrediensforum 16. november 2011 - Århus

Ingrediensforum 16. november 2011 - Århus Mie Ole Lauritzen 16 Nov. 11 Ingrediensforum 16. november 2011 - Århus Det er ikke et spørgsmål, om vi skal have ingredienser eller ej. Spørgsmålet er, hvordan vi kan arbejde for at skabe en større viden

Læs mere

Til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg. SPK 15. januar 2014. 70.D.7.a.DAN

Til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg. SPK 15. januar 2014. 70.D.7.a.DAN Eksportrådet The Trade Council Til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon +45 33 92 05 00 Telefax +45 33 92 05 33 eksportraadet@um.dk eksportraadet.um.dk

Læs mere

OM AT KOMMUNIKERE MED GRAFIK

OM AT KOMMUNIKERE MED GRAFIK OM AT KOMMUNIKERE MED GRAFIK GRAFISK DESIGN ER KOMMUNIKATION Grafisk design dækker over en blanding af at få noget til at kommunikere et budskab på en overbevisende, funktionel og (formentlig) indbydende

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

Randers Kommune. Er du klar til krisen?

Randers Kommune. Er du klar til krisen? Randers Kommune Er du klar til krisen? Er du klar til krisen? Det lyder som en kliché, men er et faktum: Der findes to slags kommuner: De, der har været i krise, og de, der kommer det. Så er spørgsmålet:

Læs mere

Forside til projektrapport 2. semester, BP2:

Forside til projektrapport 2. semester, BP2: Forside til projektrapport 2. semester, BP2: År: 2014 Semester: 2. Semester Hus: P.11 Projekttitel: Mediernes magt Dovne Robert Projektvejleder: Leif Emil Hansen Gruppe nr.: 7 Studerende (fulde navn og

Læs mere

Afsluttende opgave 1.g. Kommunikation/IT C Roskilde HTX Maja Groot

Afsluttende opgave 1.g. Kommunikation/IT C Roskilde HTX Maja Groot Afsluttende opgave 1.g. E-learning Vejen til gode oplevelser Kommunikation/IT C Roskilde HTX 10-05 2011 Maja Groot Projektbeskrivelse Teksen blev udleveret i starten af projektet, og produktet og rapporten

Læs mere

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Videndeling og videnspredning Danske Professionshøjskolers årsmøde, 12. maj 2016 Lars Kabel, Roger Buch og Kresten Roland Johansen Danmarks Medie- og

Læs mere

Netværk på sociale medier og etf.dk. Kommunikationsoplæg - Netværksmøde, 22. juni 2015

Netværk på sociale medier og etf.dk. Kommunikationsoplæg - Netværksmøde, 22. juni 2015 Netværk på sociale medier og etf.dk Kommunikationsoplæg - Netværksmøde, 22. juni 2015 Kort om KOM i Etf Hvem er vi Hvad laver vi Hvilke medier anvender vi Netværk på sociale medier og etf.dk Netværksmøde

Læs mere

Kreativt brief. Line Hasse Kirkegård - HOLD B. Dato: 18. septemper 2015 Kunde: Line Hasse Kirkegård - Multimediedesign studerende Projekt: Portfolio

Kreativt brief. Line Hasse Kirkegård - HOLD B. Dato: 18. septemper 2015 Kunde: Line Hasse Kirkegård - Multimediedesign studerende Projekt: Portfolio Webdesign processen Line Hasse Kirkegård - HOLD B Kreativt brief Dato: 18. septemper 2015 Kunde: Line Hasse Kirkegård - Multimediedesign studerende Projekt: Portfolio Jeg har taget udgangspunkt i casen:

Læs mere

Grafisk design. webintegrator

Grafisk design. webintegrator Grafisk design. webintegrator hvordan? Hvad hvorfor Hvad går opgaven ud på? Opgaven jeg blev stillet, gik ud på at lave fem diplomer til de webintegrator som lige blev færdige med grundforløbet, og som

Læs mere

DanBAN Medieanalyse Fra medio-juni til juli 2017

DanBAN Medieanalyse Fra medio-juni til juli 2017 DanBAN Medieanalyse Fra medio-juni til juli 2017 Indhold 1. Uddrag af relevant omtale i medierne 2. Oversigt over vores mærkesager i debatten 3. Oversigt over medier og meningsdannere 4. Oversigt over

Læs mere

Den vigtige kommunikation

Den vigtige kommunikation Ørenlyd Den vigtige kommunikation 2 3 VI SKABER ØRENLYD Succes handler i høj grad om at få ørenlyd, såvel privat som professionelt. Mange råber højt for at få deres budskab ud. Nogle finder på noget skørt

Læs mere

Temadag om evaluering - Branchemiljørådene

Temadag om evaluering - Branchemiljørådene Temadag om evaluering - Branchemiljørådene Hvordan kan BAR og andre aktører dokumentere effekter af sine aktiviteter? Flemming Pedersen EFFEKTEVALUERING KAN VI DET? Ønsket om at dokumentere indsatser fører

Læs mere

AT ARBEJDE MED KOMMUNIKATION

AT ARBEJDE MED KOMMUNIKATION Indhold Forord.................................... 13 Del 1 AT ARBEJDE MED KOMMUNIKATION 1.1 Rådgiver, håndværker og alt-mulig-m/k............. 17 Del 2 TRIN FOR TRIN PRAKTISK KOMMUNIKATION 2.1 Strategisk

Læs mere

Computerens Anatomi. En rapport om computerens anatomi. Kevin Feldmann, Thor Madsen & Mads Kragelund

Computerens Anatomi. En rapport om computerens anatomi. Kevin Feldmann, Thor Madsen & Mads Kragelund Computerens Anatomi En rapport om computerens anatomi Kevin Feldmann, Thor Madsen & Mads Kragelund Indholdsfortegnelse Vores case... 2 Laswell kommunikationsmodel... 2 AIDA modellen... 3 Målgruppe... 4

Læs mere

KREATIVITET!OG!KOMMUNIKATIVE!RESSOURCER!

KREATIVITET!OG!KOMMUNIKATIVE!RESSOURCER! DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET KREATIVITETOGKOMMUNIKATIVERESSOURCER Et%sprogpsykologisk%studie%af%undervisningssituationens%multimodalitet% KANDIDATSPECIALE Sille%Julie%Jøhnk%Abildgaard%

Læs mere

Projektbeskrivelse - herunder sammenhæng med strategi og indsatsområde:

Projektbeskrivelse - herunder sammenhæng med strategi og indsatsområde: Nr. 27 Projektnavn: Aftaleholder: Kategori: Indsatsområde: Fagudvalg: Adm. prioritering: ANLÆG Kanalstrategi Fællessekretariat, Borgerservice og IT-Stab Strategi for omstilling, effektivisering og innovation

Læs mere

Borgerdialogudvalget. Ledestjerner for borgerdialogen i Rudersdal Kommune, marts 2015

Borgerdialogudvalget. Ledestjerner for borgerdialogen i Rudersdal Kommune, marts 2015 Borgerdialogudvalget Ledestjerner for borgerdialogen i Rudersdal Kommune, marts 2015 Ledestjerner for borgerdialogen i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune har valgt at prioritere den gode borgerdialog.

Læs mere

12-12-2012 FEDME CELF. Fedme rapport Peter Lærke og Jim Gislinge

12-12-2012 FEDME CELF. Fedme rapport Peter Lærke og Jim Gislinge 12-12-2012 CELF FEDME Fedme rapport Peter Lærke og Jim Gislinge Indledning Fedmeepidemien er et stort problem i Danmark. Vi har tænkt os til nogle forslag der kan hjælpe overvægtige med at tabe sig og

Læs mere

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen.

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen. NOTAT Lolland Forsyning A/S Kontaktperson: Mette Obel Jepsen Direkte tlf.: +4541781005 E-mail: meoj@lollandforsyning.dk Sagsnr.: S14-0605 Dok.nr.: D14-036473 13. november 2014 Pressepolitik for Lolland

Læs mere

MUSIKVIDEOER FRA FJERNSYNSSKÆRM TIL INTERNET

MUSIKVIDEOER FRA FJERNSYNSSKÆRM TIL INTERNET Abstract: Theobjectiveofthisthesisisthephenomenonoftransitionandmeaninginmusic videotransmissionandconsumptioninadigitalmediaorder. Anewmediatedcommunicationsituationformedbymerginginteractionbetween production,distributionandreceptionthatbringsnewcomplexpositionsintoplay

Læs mere

CASE: dr.dk. Jes Højen Nielsen Redaktør, DR Medier

CASE: dr.dk. Jes Højen Nielsen Redaktør, DR Medier Jes Højen Nielsen Redaktør, DR Medier Det vil jeg tale om: 1: Derfor ser dr.dk sådan ud 2: Målsætninger 3: Evalueringsværktøjer 4: Dagligt arbejde og justering Spørgsmål/svar Baggrund Cand.mag. Medievidenskab,

Læs mere

Kvantitativ medieanalyse af omtalen af Aarhus & tv-serien Dicte FEBRUAR 2013

Kvantitativ medieanalyse af omtalen af Aarhus & tv-serien Dicte FEBRUAR 2013 Kvantitativ medieanalyse af omtalen af Aarhus & tv-serien Dicte FEBRUAR 213 Nøgletal & overblik Periode: 1.2.212-15.2-213 Antal omtaler Læsertal Estimeret annonceværdi (DKK) PROCENTFORDELING - AARHUS &

Læs mere

Social Selling Sælg B2B P2P med bla LinkedIn. Dorte Møller Madsen, Stormvind Social Selling www.dortemollermadsen.dk www.stormvind.

Social Selling Sælg B2B P2P med bla LinkedIn. Dorte Møller Madsen, Stormvind Social Selling www.dortemollermadsen.dk www.stormvind. Social Selling Sælg B2B P2P med bla LinkedIn Dorte Møller Madsen, Stormvind Social Selling www.dortemollermadsen.dk www.stormvind.dk Emnerne Hvem er Stormvind? Hvad er Social Selling.. egentligt? Tid til

Læs mere