Tømrerprisen. Træprisen

Transkript

1 MARTS 2013

2 Tømrerprisen Formålet med Tømrerprisen er at belønne personer, firmaer, organisationer eller bygherrer, som har udført eller har deltaget i et byggeri, hvor trækonstruktioner indgår som en markant bygningsdel. Tømrerprisen kan også gives ved nytænkning og dristig arkitektur, hvor træ er hovedbygningsdelen. Det er et krav, at både håndværk og materialer er af høj kvalitet.tømrerprisen er på kr. Den kan uddeles hvert år og eventuelt opdeles i to portioner. Hvis priskomiteen ikke vurderer, at der er en egnet modtager, kan komiteen undlade at uddele prisen. Tømrerprisen er på kr., og er muliggjort via en donation fra Kirsten og Freddy Johansens Fond. Kræftens Bekæmpelse fik Tømrerprisen i 2012 Kræftens Bekæmpelse fik Tømrerprisen 2012 fra Københavns Tømrerlaug, som en anerkendelse af de bygningsmæssige kvaliteter i Kræftens Bekæmpelses rådgivningscenter Hejmdal i Aarhus. Centret er designet af den kendte amerikanske arkitekt Frank Gehry i samarbejde med Cubo Arkitekter. Priskomiteen roste samtidig Kræftens Bekæmpelses Projekt Livsrum, som omfatter opførelsen af syv nye kræftrådgivningscentre i Danmark, og hvor det første af de syv centre anvender træ i stor stil. Forhåbentlig bliver træ også et gennemgående byggemateriale i de øvrige centre. n Fotos: Kræftens Bekæmpelse Træprisen Træprisen er indstiftet af Træinformation som en arkitektur- og hæderspris, og uddeles normalt hver andet år. Træprisen tildeles arkitekter som en anerkendelse af at de i deres arbejde har vist sig at være i besiddelse af særlige kunstneriske kvalifikationer og teknisk dygtighed med hensyn til træs rette anvendelse og behandling. Træprisen er nu på kr., og Træsektionen bidrager med kr. Træprisen er blevet uddelt siden 1958, hvor den var på kr. med et enkelt og klart formsprog, hvor mennesket, stedet og funktionen er i fokus. Man får ikke Træprisen for at have brugt meget træ, men fordi man er en god arkitekt, og i praksis har anvendt træ på en helt overbevisende måde, og det har KHR gennem en lang produktion. n KHR fik Træprisen i 2012 Det var blandt andet KHRs stærke princip om at afsøge arkitekturens grænser med klassiske materialer, der gav dem Træprisen 2012, og som det giver sig udtryk i en lang række byggerier som Ørestad Skole, Atuarfik Hans Lynge Skole i Nuuk, B&Os hovedsæde, Grønlands Naturinstitut, Fiberline, Forum Horsens og mange flere. KHR arkitekter har igennem mange år fastholdt et højt arkitektonisk niveau og skabt arkitektur med karakter og kvalitet. De afsøger arkitekturens grænser og er ikke bange for at tage nye metoder og materialer i brug. Det er arkitektur med et klart nordisk fundament Foto: Atuarfik Hans Lynge Skole, Nuuk Grønland 2

3 Side 6 Træarkitektur i Fælledparken Side 14 Aktivitets- og naturcenter i Hindsgavl Dyrehave Side 20 En perle i dansk sommerhusarkitektur Side 24 Domes i træ et bud på fremtidens bæredygtige byggeri Side 32 Organisk tilskuerpavillon Side 35 Det bli r i familien Side 40 Grønt lys for rødt modulbyggeri Side 44 Sognegården i Ringe overrasker Side 48 Træets verden Forsidefoto: Ketil Jacobsen Side 52 Side 54 Solidt tømrerarbejde i Fraugde Kirke Trækasse i særklasse træ marts 2013 Udgiver Træsektionen, Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 Postboks København K Tlf trae@danskbyggeri.dk ISSN: træ udgives af Træsektionen under Dansk Byggeri. Træsektionen er den største sektion i Dansk Byggeri med ca medlemmer, der samlet set udgør en meget betydelig del af tømrerfaget i Danmark og brugen af træ i byggeriet. Side 58 Danmarks bedste lærlinge kåret Ansvarshavende redaktør Margrethe Petri Godtkjær Tlf mgp@danskbyggeri.dk Redaktionsgruppen Margrethe Petri Godtkjær, Dansk Byggeri Dorthe Bech-Nielsen, arkitekt m.a.a. Jan Hesselberg, Dansk Byggeri Grafisk design MONTAGEbureauet ApS Produktion Jørn Thomsen / Elbo A/S Oplag Side 60 Det går bedst hvis det går skævt 3

4 Kender du danmarks bedste renovering? Realdania og GI uddeler 5. september RENOVER prisen til Danmarks bedste renovering. Prisen skal inspirere byggebranchen og vise resten af Danmark, hvad god renovering er og kan. Vejleåparken i Ishøj på billedet ovenfor er et eksempel på god renovering. Men der findes mange flere gode renoveringsprojekter rundt om i landet. Skal det være dit projekt, som vinder? Eller kender du et godt projekt? Så indstil det på renover.dk. Læs mere om prisen og indstil dit projekt på renover.dk

5 Pris på priser Der er musikpriser, filmpriser og litteraturpriser. Og i vores egen verden er der TRÆPRISEN som hylder arkitekten, der på udsøgt vis har formået at få træet til at spille en væsentlig rolle i sit projekt, og TØMRERPRISEN som hylder initiativtagerne til fine projekter, hvor træet og det gode håndværk får lov at folde sig ud. Nu kommer så yderligere en renoveringspris RENOVER prisen der skal inspirere til bedre renovering, og skabe mere stolthed om den vigtige samfundsopgave det er at få opdateret den eksisterende bygningsmasse. RENOVER hylder et helt projekt, og er en pris til alle, der har været involveret i det vindende projekt lige fra bygherre til rådgivere og håndværkere. Det er her vi kommer ind med det gode håndværk. I Træsektionen sætter vi pris på priserne de sætter fokus på træet håndværket det gode projekt. Og det er jo netop hvad magasinet træ også gør, fokuserer på vores træverden og de utrolige muligheder træ byder på fra de fineste detaljer til de største konstruktioner. I dette nummer kommer vi vidt omkring fra Spejlhuset til de mindste i Fælledparken til et aktivitets- og naturcenter for alle i Hindsgavl, fra den rødeste røde børnehave på Amager helt uden politiske undertoner til den nye sognegård i Ringe, og fra domes i Roskilde og på Bornholm over en pavillon i den norske vildmark til et bæredygtigt logistikcenter i Herning. Og det er ikke engang det hele der er meget mere kig selv jeg håber, at du sætter pris på det. Michael Lund, formand for Træsektionen under Dansk Byggeri 5

6 Træarkitektur i Fælledparken Efter fire års gennemgribende renovering er Fælledparken i København nu en åben og moderne bypark. Nye spændende legepladser og motionsredskaber akkompagneres af arkitektur med træ som et meget synligt element Foto Bro. Jens Markus Lindhe n Af Dorthe Bech-Nielsen, arkitekt m.a.a. n Fotos Spejlhuset: Stamerskontor Renoveringen af Fælledparken er Københavns største parkfornyelse nogensinde. Den har kostet 196 millioner kr., hvoraf A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal har doneret 152 millioner kr. En stor gave til københavnerne, og Fælledparkens åbenhed og fjernelse af bundkrattet får den nye fælled til at minde om amerikanske parker som fx Central Park. Fælledparken, der i 2009 fejrede 100 års jubilæum, er Københavns mest populære park med 11 millioner besøgende årligt. Efter renoveringen er det forventningen, at dette besøgstal vil blive fordoblet. Mange har sikkert allerede fået del i den glæde og energi, som strømmer en i møde, når man går gennem den nyrenoverede park, der sitrer af gåpåhumør og aktivitet af københavnere i alle aldre, som nu har fået langt bedre muligheder for at lege, slappe af eller få sved på panden. En interaktiv tårnlegeplads, 3,5 km oplyst løbesti, Nordeuropas største skaterpark, en 200 m 2 stor danseplads, 152 bænke, over nye træer, en ny kunstgræsbane, som fodboldspillerne kan boltre sig på, og et stort motions- og aktivitetsbånd med kæmpegynger, beachvolley og petanquebaner. Og det er blot et udsnit af de nye ting, der har fundet vej til Fælledparken. Det er samtidig imponerende, at selvom parken er blevet beriget med så mange aktiviteter og oplevelser, er det lykkedes at bevare dens historiske rolle som folkepark. De mange nye tilbud er placeret i kanten af parken, mens der ikke er sket de store ændringer midt i parken. Der er blevet tyndet grundigt ud i det tætte og uindbydende krat, og parken er dermed blevet meget mere åben, venlig og overskuelig. Og som konsekvens heraf er mange af parkens gamle, fine bygninger nu blevet synlige og kommet til deres ret i den åbne park. En oplevelse i sig selv, og så spiller de tilmed fint sammen med de nye bygninger. Overalt i den nyrenoverede Fælledpark er der anvendt træ til bænke, legeredskaber og bygninger. Men mest markant er Spejlhuset ved den nye Tårnlegeplads, den nye bro kaldet Den vævede Bro over søen i Fælledparken, og den helt nye garagebygning til den meget populære trafiklegeplads. Tre projekter tegnet af den københavnske tegnestue MLRP. n 6

7 7

8 8

9 Tårnlegepladsen SPEJLHUSET Fornyelsen og renoveringen af Fælledparken er foregået i flere etaper. Østerbros fodboldspillere fik allerede i 2009 glæde af den nye kunstgræsbane, mens renoveringen af den populære trafiklegeplads først er ved at blive færdiggjort her i Et af de mest markante projekter den meget velfungerende Tårnlegeplads til byens mindste borgere blev indviet i november 2011 En af Fælledparkens nye legepladser er den meget populære Tårnlegeplads med det tilhørende Spejlhus i træ, som allerede er blevet omtalt og præmieret i såvel Danmark som internationalt. Legepladsen kaldes Tårnlegepladsen, fordi den er bygget op omkring Københavns fem mest kendte tårne Rundetårn, Rådhustårnet, Børsentårnet, Marmorkirken og Vor Frelsers Kirke. Her er de på morsom vis skaleret ned i børnehøjde og sat sammen med gangbroer og rutsjebaner. Et rigtigt legehus I kanten af denne fascinerende Tårnlegeplads ligger Spejlhuset, som et skulpturelt sort træhus med sjove forvrængende illusionsspejle på gavle og døre, der gør huset til et skægt legehus. Og børnene bruger det øjensynligt aktivt i den varierende leg. I dagtimerne er huset bemandet og fungerer som opholdssted for børn, forældre og pædagoger. I huset er der toiletter og et stort åbent rum, hvor børnene i dårligt vejr kan spise deres madpakker. Huset fremstår som en helt ny og moderne bygning med ens træbeklædning på facade og tag. Men skindet bedrager: Det er ikke en ny bygning, men en transformation af en gammel udslidt muret bygning, der i tidens løb har været mål for graffiti og decideret hærværk. Et hus, som det åbenlyst ikke ville kunne betale sig at renovere. Men det var tegnestuen MLRP, med de to partnere Mads H. Lund og Robert W. Paulsen i spidsen, ikke enige i. De så mulighederne i den eksisterende bygning, og med et meget enkelt og kreativt greb har de forvandlet den nedslidte bygning til et sjovt, tidssvarende og moderne spejlhus, som tilmed lever op til tidens energikrav til nybyggeri. Transformation med træ og spejle Den eksisterende nedslidte murede bygning er blevet energioptimeret med et ekstra lag isolering og beklædt med en skarpskåren lodret træbeklædning på tag og facader. Gavlene har arkitekterne valgt at gøre til store spejle ved at beklæde dem med Rimex Super Mirror, som er polerede rustfri stålplader. Og da den ensomt beliggende bygning nødvendigvis, og desværre, skal lukkes med skodder om natten, har arkitekterne udnyttet den nye facadedybde til også at opsætte oplukkelige 3D-spejlhuspaneler, som understreger, at det netop er et spejlhus. Metalfladerne er behandlet med en anti-graffiti-overflade og kan poleres op igen, hvis bygningen ikke undgår byens graffitimalere. Til den markante træbeklædning er der anvendt miljøvenligt varmebehandlet fyrretræ, såkaldt Thermowood, der er påført tjæremaling. Brædderne har forskellig bredde og skaber et livagtigt spil i facaden. Spejlhuset er et eksempel på, hvordan små effekter kan skabe stor værdi og god arkitektur uden at råbe højt og virke dominerende. Spejlhuset indføjer sig på stedet med et glimt i øjet og sjove oplevelser for brugerne af stedet. Det spejler omgivelserne og ikke mindst børnenes sjove ideer i bevægelse og leg. Og derudover er transformationen et interessant bud på energirenovering af en nedslidt bygning ved brug af træ. n FAKTA Indviet: Nov Bygherre: Københavns Kommune og fonden af Mærsk Mc-Kinney Møller & hustru Chastine Mc-Kinney Møller Arkitekt: MLRP Landskab: GHB Landskab A/S Entreprenør: AF Hansen Constructions ApS Ingeniør: Grontmij A/S Byggeperiode: 2011 Bruttoareal: 140 m 2 9

10 Accoya-træ DEN VÆVEDE BRO Trætypen Accoya fra Norge blev i forbindelse med fornyelsen af Fælledparken anvendt for første gang i Danmark. Bygherren og arkitekten har med brug af denne træsort til brodæk og gelænderne på en helt ny bro over parkens store sø, vist, at der er et bæredygtigt alternativ til tropisk træ Det har ikke tidligere været muligt at krydse søen i Fælledparken, men med den 35 meter lange stålbro, opført i forbindelse med parkrenoveringen kan det nu lade sig gøre at krydse søen i den sydlige ende, hvor søen er smallest. En genvej for besøgende der passerer gennem parken, og endnu en god mulighed for gåture, løbeture og oplevelser i parken en ekstra lille gave til københavnerne. Brodesign Den vævede bro er resultatet af arkitekterne MLRP s ønske om at skabe en moderne fortolkning af den klassiske parkbro, som samtidig er en bro, der helt selvfølgeligt falder ind i parkens landskab, som et hotspot med sin helt egen identitet og karakter. Resultatet er blevet en bro, der elegant forbinder de to bredder af søen, som er i forskellige højder, med en slank buet stålstruktur. Fundamenterne er skjult under stålkonstruktionen, hvilket gør overgangen mellem bro og natur meget raffineret. Broen har fået sit navn fra sit unikke stålrækværk, der minder om en kontinuerlig vævet tråd, med overlappende rundstål, der fint skaber dobbeltmasker, der varierer i åbenhed og mønster. Som kontrast til den ellers rene stålkonstruktion er der anvendt rundstokke i Accoya-træ til rækværkets gelænder, og brodækket er belagt med brædder af samme træsort. Rækværket med det kontrasterende materiale giver broen sin karakter, der sammen med den slanke struktur, gør broen til et elegant, men stilfærdigt designobjekt som dog har så meget karisma, at det er de færreste, som ikke bremser op på denne bro for at nyde både udsigt og den fine anvendelse af træ. Broentreprenøren Broen er opført som en totalentreprise af CG Jensen, som har optimeret projektet både økonomisk og styrkemæssigt. Opførelsen af broen har krævet omhyggelig planlægning for at undgå store skader i parken. Arbejdet med fundamenterne er således udført med lette maskiner, så det kun har været nødvendigt at fælde ganske få træer for at give plads til kran og brofundamenter. Der er således ingen landskabelige sår efter monteringen af den 33 tons tunge og 35 meter lange bro, der efter transport fra Polen, blev placeret i ét stykke med hjælp fra Danmarks største mobilkran. Accoya-træ Til brodæk og broens gelænder valgte Københavns Kommune og CG Jensen i samarbejde med arkitekterne at bruge Accoya-træ fra Norge, skønt det aldrig tidligere har været anvendt i København. Accoya-træ er acetyleret fyrretræ, og det er kort forklaret nordisk fyrretræ behandlet med varm eddike og derefter tørret. I den proces fylder eddiken træets porer ud i stedet for vand. Resultatet er fuldstændigt giftfrit træ modsat imprægneret træ og med samme egenskaber som hårdttræ. Accoya-træ har en levetid på 50 år i udendørs miljø og 25 år nedgravet. Det lyse træ vil patinere med tiden og få en grå overflade. Accoyatræets egenskaber betyder, at trædækket på den nye bro ikke skal overfladebehandles. Brugen af Accoya-træ i forbindelse med fornyelsen af Fælledparken, hvor træsorten udover broen også er anvendt til gulvbrædder til parkens nye danseplads, har måske åbent for et bredt brug af Accoyatræ i Danmark, og Københavns Kommune er her gået foran med afprøvningen af dette nye bæredygtige initiativ. n FAKTA Bygherre: Københavns Kommune og fonden af Mærsk Mc-Kinney Mølle & hustru Chastine Mc-Kinney Møller Arkitekt: MLRP Landskab: GHB Landskab A/S Entreprenør: C.G. Jensen A/S Ingeniør: Grontmij Carl Bro Byggeperiode: Længde: 35 meter 10

11 11 Foto: Jens Markus Lindhe

12 Trafiklegepladsen NY UNDERVISNINGS- OG GARAGEBYGNING Den meget populære og berømte Trafiklegeplads er blevet fornyet med tidssvarende cykelbaner og trafikskilte, og legepladsen har fået en ny undervisnings- og garagebygning tilbygget den eksisterende undervisningsbygning. Den nye garagebygning er opført i bæredygtige materialer og så energirigtigt som muligt, og er endnu et bud på innovativt og energivenligt træarkitektur med sjove og børnevenlige detaljer Trafiklegepladsen skulle have stået færdig til Fælledparkens store afsluttende indvielsesfest den 20. september Men på grund af sommerens store regnmasser, hvor hele legepladsen stod under vand, og fordi det er blevet et dyrere projekt end forventet, er Trafiklegepladsen først køreklar omkring februar Trafiklegepladsen har siden den åbnede i marts 1972 inspireret børn til at lære om adfærd og regler i trafikken. Det skal pladsen fortsat, og den skal kunne servicere grupper af børn fra institutioner, der samlet kan modtage undervisning og øve sig på trafikbanen. Derudover skal pladsen også være et attraktivt mødested, hvor familier med børn kan samles og opholde sig i fritiden. Trafiklegepladsen skal afspejle byen København, og understrege byens image som cykelby. Samtidig skal den arkitektonisk vedblive at være en del af Fælledparkens grønne udtryk. Derfor er fornyelsen af Trafiklegepladsen grebet an som en nænsom renovering, der i store træk bevarer og styrker Trafiklegepladsens eksisterende kvaliteter, men også tilfører Trafiklegepladsen et nyt, og let genkendeligt, visuelt sprog. Den nye Trafiklegeplads opdeles i en Trafikbane, en Småbørnslegeplads og en Samlingsplads, der knytter sig til den nye undervisnings- og garagebygning. Ny asfalt og opstribning til leg og undervisning, miniautoværn, skiltebibliotek og lyssignaler danner nu rammerne for Trafiklegepladsens brugere. Og også her er der blevet tyndet ud i den tætte og frodige beplantning, der før lukkede sig om Trafiklegepladsen, så legepladsen nu er blevet mere åben og har fået større kobling til den øvrige Fælledpark. Ny bygning en port indtil legepladsen Som et led i fornyelsen og renoveringen af Trafiklegepladsen var det også et ønske at få bedre undervisningsforhold. Den eksisterende undervisningsbygning levede langt fra op til tidens undervisningskrav og gældende krav om dagslys og akustik, og var meget langt fra tidens energikrav. Ligesom ved Tårnlegepladsen valgte arkitekterne MLRP også her at genbruge og energirenovere en eksisterende bygning, som her desuden bygges sammen med en helt ny garagebygning en mere miljøbevidst løsning end blot at nedrive og bygge helt nyt. Den eksisterende bygning har fået ny isolering, ny beklædning, nyt tag og ny elinstallation, og der er sket en omdisponering af rummene, så undervisningsforholdene nu er optimale. For at skabe helhed og et samlende arkitektonisk udtryk har arkitekterne valgt at samle den eksisterende undervisningsbygning med den nye værkstedsbygning under et stort fælles tag, der samtidig skaber en ny port ind til legepladsen. De besøgende ankommer nu imellem den eksisterende undervisningsbygning og den nye bygning, så både gæster og personale har et bedre overblik over de funktioner og aktiviteter, legepladsen tilbyder. Ved indgangen plantes desuden et træ, der vokser op gennem en åbning i taget og markerer ankomst og livet i det grønne. Energivenlige materialer Den ny værkstedsbygning, der er opført i massive træelementer, indeholder en gokartgarage, et åbent og et lukket værksted og faciliteter til personalet. Til hele projektet er der udelukkende anvendt bæredygtige byggematerialer. Til den lodrette listebeklædning på facaderne er der anvendt miljøvenligt varmebehandlet fyrretræ (Thermowood) malet med tjæremaling, som kræver mindre vedligeholdelse, er ekstremt robust og har en lang levetid. Og det store samlende tag er grønt belagt med stenurter, der dels passer fint til parkens træer og planter, og dels vil optage halvdelen af det vand, der falder på taget og dermed bidrage til at afværge oversvømmelser på legepladsen i fremtiden. ª 12

13 visualisering: MLRP arkitekter Trafiksikre detaljer Ved hjælp af store glaspartier og foldeskodder vil bygningen om dagen stå åben og være tilgængelig med en flydende overgang mellem inde og ude, mens den om aftenen, uden for åbningstid, kan transformeres til en lukket bygning. De lodrette foldeskodder fungerer desuden som en fleksibel solafskærmning, der skaber en levende facade. Som fine detaljer tilpasset legepladsens identitet er foldeskodder perforeret med små trekantede færdselsskilte, som leder de besøgende til indgangen, og alle vinduesrammer og store dele af de indre facader, som er synlige, når legepladsen er åben, er farvet trafikorange. Trafiklegepladsen vil helt sikkert efter den fine fornyelse og renovering forblive en af Københavns meste besøgte legepladser for børn i alle aldre. n FAKTA Bygherre: Københavns Kommune - CAU og fonden af Mærsk Mc-Kinney Møller & hustru Chastine Mc-Kinney Møller Arkitekt: MLRP Landskab: GHB Landskab A/S Entreprenør: Juul & Nielsen A/S Ingeniør: Erasmus and Partners Byggeperiode: Areal: 400 m 2 13

14 Aktivitetsog naturcenter i Hindsgavl Dyrehave Nyt multifunktionelt hus midt i naturparken bygget helt i træ og efter bæredygtige principper 14

15 AKTIVITETS- OG NATURCENTER Bygherre: Middelfart Kommune Arkitekt: aart a/s Ingeniør: Rønslev Andersen A/S Hovedentreprenøren: Skjøde A/S Konsulent: Miljøforum Fyn Areal: 500 m 2 Hindsgavl Aktivitets - og Naturcenter er flot indpasset i landskabet, så det på en gang tilhører stedet og har sin egen identitet. 15

16 Indendøre er træ det altdominerende materiale i de fleste rum undtaget på gulvet. Trækassetterne i fyr giver nogle rolige og robuste vægflader. Sorte døre er en flot kontrast til det lyse træ. n Af Helene Høyer Mikkelsen n Fotos: Adam Mørk På Naturens Dag, 9. september 2012, blev Hindsgavl Aktivitets- og Naturcenter indviet til glæde for de mange brugere af Naturparken Hindsgavl Dyrehave. Bygningen ligger midt i området, smukt placeret i det kuperede landskab med udsigt over området fra salen og fra taget. Helt i sort fremstår den nye bygning på en gang skulpturelt enkel, men også fint indpasset i landskabet. Stedet opleves som indbydende, særligt i kraft af den fine kontakt mellem inde og ude og den konsekvente brug af træ som byggemateriale. Port til dyrehaven En kompleks form samler bygningens funktioner i forhold til landskabet og giver en spændende arkitektur, der med sin ensartede sorte ydre giver en fin helhed. Hovedbygningen skyder sig ud i landskabet med en markant glasfacade og tilhørende solafskærmning i træ. Fra terræn kan man gå op ad den skrånende tagflade, der delvist er bevokset med mos-sedum. Heroppefra er der store chancer for at se råvildt på den anden side af indhegningen. Denne fløj er indrettet med undervisningsfaciliteter og mulighed for udstillinger. Indretningen er gjort meget fleksibel med foldedøre, der kan sektionere det store rum. En mindre sidefløj er indrettet til kontor og mødefaciliteter mv. for naturvejlederen. En tredje fløj giver en fin rummelighed omkring naturcentret, og her er samtidigt en meget åben kontakt til naturen. Her kan børnehaver, skoleklasser og andre spise madpakker i et overdækket rum og nyde udsigten. Der er også indrettet offentlige toiletter og aflåselige skabe til alle der nyder at bruge dyreparken. Stedet har altså både en aflåst sektion med den store sal og faciliteter for ansatte, og en offentlig og åben del, der er et fint samlingspunkt for mange brugergrupper på mange 16

17 I den ene del af aktivitets- og naturcentret er der altid åbent og mulighed for at mødes. Brugen af træ på alle flader giver en fin overgang mellem ude og inde. tider af dagen. Arealet omkring naturcentret er tænkt til forskellige relevante aktiviteter med tilknytning til centret og undervisningen. Træ med træ Hindsgavl Aktivitets- og Naturcenter er helt igennem opført i træ. Ikke blot som bygningskomponent, men også som det gennemgående æstetiske materiale, der giver huset stoflighed og identitet. Huset er opført med limtræsbjælker og vægge i massive trækassetter i fyrretræ. Facaden er beklædt med sortbejdset grantræ, hvor den nederste etage (280 cm op) er vandret beklædning og den resterende op efter er lodret. Denne enkle effekt giver en fin dynamik i det arkitektoniske udtryk og samler bygningens komplekse form. Listerne på facaden er i tre bredder, hvorved facaden, særligt tæt på, fremstår meget levende. Arkitektfirmaet aart a/s har tegnet naturcentret med stor sans for stedets potentiale og træets æstetik og anvendelighed. Træ er også anvendt på det udvendige gulv, og understreger flot den bløde overgang mellem ude og inde. Vindueslysninger er i træ og hænger derved sammen med det øvrige interiør i træ. Der er brugt træbeton på loftet og delvist på væggene for at give en god akustik. Slanke lister i træ er her brugt som en fin dekoration i det højloftede rum. Døre og andet interiør er sort og giver en markant kontrast, der også understreger det lyse træs nuancer og stoflighed. Vinduerne er udført med træ inderst og kompositmateriale yderst med energiruder, der er optimeret efter orientering. 17

18 På loft og delvist på væggene er der anvendt Troldtekt for at give en god akustik i det store rum. De lodrette trælister er en meget elegant detalje. 18

19 Et bæredygtigt materiale Bygherren, Middelfart Kommune, har fra første færd været meget ambitiøs og målrettet omkring bæredygtighed og energibesparelse i projektet. Træ, som det primære materiale, var valgt på forhånd ud fra dets egenskaber, der imødekommer miljøvenlighed, godt indeklima og akustik. Jordvarme og solceller har også været indarbejdet fra start med det formål at bygge efter 2020 standard. I kommunens miljøredegørelse for byggeprojektet bliver træ også gang på gang forbundet med det miljørigtige valg, idet træ både fremstilles og bortskaffes miljøvenligt og dermed er bæredygtigt. Samtidigt stilles der krav til størst muligt omfang af miljøcertificerede materialer (Blomsten, Svanen, Indeklimamærkning). At opføre bygningen i præfabrikerede massivtræselementer er også billigere og sikrer et tørt og tæt element leveret på stedet. n Sortbejdset træ som vandret og lodret beklædning er sammen med solafskærmningen flotte arkitektoniske detaljer, som har betydning for bygningen som helhed. 19

20 En perle i dansk sommerhusarkitektur Der er sagt og skrevet en del om lige netop dette fritidshus, som vi har valgt at kigge på i dette nummer af træ. Overskriften er blot et fragment af de mange superlativer der er tilgået dette fritidshus i Kandestederne, som arkitekten Mads Møller har tegnet og bygget til sig selv og som stod færdigt i 2000 n Af Jan Hesselberg n Fotos: Stuart McIntyre Når vi i træ så har valgt at kigge på dette fritidshus her mere end ti år efter, er det dels fordi det er bygget i træ som hovedmateriale, og dels fordi huset efter mere end ti år placeret på et sted tæt ved Vesterhavet og dermed et skrapt miljø, beviser at træ holder som byggemateriale. Faktisk er det blevet smukkere, end da det stod færdigbygget i Huset er udvendigt beklædt med ubehandlet cedertræ, og derfor har det taget nogle år for beklædningen at patinere til den nuværende sølvgrå farve, som arkitekt og bygherre tilstræbte med valget af cedertræ som beklædning. Mads Møller var under en studietur til USA i 1995 på besøg i en bebyggelse med fritidshuse kaldet Sea Ranch, der ligger ved havet knap 200 km nord for San Fransisco. En bebyggelse med masser af sølvgrå træbygninger bl.a. med arkitekten Charles Moores huse fra 60 erne og 70 erne med facader og tagspån i redwood. En bebyg- gelse der stadig i dag er meget attraktiv og et besøg værd scan QR-koden i faktarubrikken og læs og se mere. Når man bygger fritidshus ved Vesterhavet ved man, at blæsten ofte er gæst, og at man ofte gerne søger lidt læ. Det har Mads Møller med stort held etableret ved at lade gæstehus, udhus og en gennemgående trævæg danne læ omkring den 75 m 2 store gårdterrasse, hvor skydedøre så kan åbne op for udsigt eller sikre læ hvis det ønskes. Tegnet i enkle linier og med de rustikke materialer, har huset ikke skæmmet det ellers ret sårbare landskab med store klitter, lyng- og marehalm syd for Kandestederne Europas største vandreklit Råbjerg Mile. Hovedhuset indeholder køkken/spisestue i åben forbindelse med opholdsstue, soveværelse, badeværelse og et arbejdsværelse øverst oppe, hvor der er indskudt en etage mere, og hvor en nærmest skulp- 20

21 21

22 turel trætrappe fører op. Masser af træ, gulve i lyst træ, vægge og lofter beklædt med lakeret birkefinér masser af lysindfald, der giver vekslende indtryk af rummene og fremhæver nuancer. Især er den næsten svævende trappe god til at spille sammen med lyset i rummet. Gæstehuset indeholder to gæsteværelser og et badeværelse. Træ holder som byggemateriale også ved Vesterhavet. n Huset i fakta n Opført i Kandestederne, Skagen n 85 m 2 plus gæstehus på 35 m 2, og et udhus n 75 m 2 stor indvendig gård, der omgives af de 3 bygninger n Huset er beklædt med ubehandlet cedertræ n Indvendigt er vægge og lofter beklædt med lakeret birkefinér n Tegnet af arkitekt Mads Møller, der også er bygherre Sea Ranch Mads Møllers hus i Kandestederne 22

23 23

24 Domes i træ et bud på fremtidens bæredygtige byggeri På Roskilde Festivalen har en dome i krydsfinér i to år været et stort trækplaster, og på Folkemødet i Allinge på Bornholm stod der sidste sommer endnu en dome opført efter samme stærke grundprincip en såkaldt geodætisk kuppel, som kan stå ren eller opsplittes og skaleres, så den tilpasses omgivelserne og funktionerne. Den kan opføres i forskellige materialer og dens form holder effektivt på varmen, hvilket gør den til et stærkt og interessant bud på en af fremtidens bæredygtige konstruktionsformer n Af Dorthe Bech-Nielsen, arkitekt m.a.a. n Fotos: Kristoffer Tejlgaard og Benny Jepsen Kuppelkonstruktionen er oldgammel og har været anvendt i de mest primitive boformer. Men kuplen er også den mest fantastiske og mest udfordrende konstruktion, som især kendes fra de store mægtige kuppelkirker. Og så kendes kuplen fra smukke industribygninger, og i nyere tid fra alternative boformer som fx 60 ernes hippiebevægelse tog til sig. Kuplen er en stærk og rumlig konstruktion som arkitekter og ingeniører altid har udforsket og videreudviklet. En af de nyeste former er den geodætiske kuppel domen der blev udviklet og navngivet af den amerikanske ingeniør Richard Buckminster Fuller i Der er her tale om en geometrisk optimeret konstruktion formet som et C60-kulstofsmolekyle, og det er en af de stærkeste strukturer, man kan bygge. I en dome er forholdet mellem overflade og rumfang mindre end i traditionelt byggeri, hvilket betyder et mindre materialeforbrug og et meget mindre varmetab, som gør domen til et godt bud på fremtidens energi og ressourcebesparende byggeri. 24

25 Dome Roskilde 2011 Areal: 230 m 2 Højde: 4 m Funktion: Hangar for en luftballon Bygherre: Statens Museum for Kunst Arkitekter: Kristoffer Tejlgaard Ingeniør: Henrik Almegaard Opførsel: Roskilde Festivalen 2011

26 Dome Roskilde 2012 Areal: 400 m 2 Højde: 8 m Funktion: Et kreativt mødested Bygherre: Roskilde Fesitval Arkitekter: Kristoffer Tejlgaard & Benny Jepsen Ingeniør: Henrik Almegaard Opførsel: Roskilde Festivalen 2012 En krydsfinér-dome i Roskilde Arkitekterne Kristoffer Tejlgaard og Benny Jepsen, som begge er medlem af kunst- og arkitektur-fællesskabet Bureau Detours, er inspireret af hippiebevægelsensdomer fra 60 erne og 70 erne, og de har i flere år arbejdet på en videreudvikling af domen. Resultatet fik arkitekt Kristoffer Tejlgaard lov til at vise i 2011, da han fik lov til at opføre hans første dome på Roskilde Festivalen. Domen skulle fungere som hangar for en luftballon, hvorfor arkitekten valgte at lade domen bevare den rene form som kuppel, da projektet jo i al sin enkelthed gik ud på dække så stort et areal som muligt med så få ressourcer som muligt. På Roskilde skulle domen selvfølgelig tilpasses festivalens primitive og midlertidige byggeri. Så arkitekt Kristoffer Tejlgaard var indforstået med at opføre en dome, som kunne genbruges. Derfor valgte han at opføre den i krydsfiner, som er et stærkt og billigt materiale, som passer godt med den midlertidige arkitektur, der kendetegner Roskilde Festivalen. Et kulstofmolekyle i kæmpeformat Domen i Roskilde er en videreudviklet Fuller s dome. Den har 240 knudepunkter, og er dermed ikke et C60, men et C240-molekyle. Domen består i princippet af et mønster af standardiserede enheder baseret på et netværk af fine cirkler på overfladen af en kugle og er opført i et mønster af krydsfinermoduler. For at beregne udformningen af de enkelte moduler fik de lavet en 3D-model af domen, og han fik hjælp til beregningerne af de enkelte moduler af ingeniør Henrik Almegaard, som har regnet på alt fra antallet af søm til tykkelsen af træmaterialet. Og til at skære modulernes krumme udskæringer benyttede han en CNC-fræser, der dikterer krumningen af pladerne. Domen på Roskilde i 2011 havde en diameter på 18 meter og var fire meter høj og dækkede et areal på 230 m 2. Der blev brugt 250 plader krydsfiner, skruer og 150 m 2 drivhusfilm. Dimensionerne af krydsfinermodulerne er udformet, så der i fremtiden kan produceres flere moduler. Kuplen kan i form nærme sig en halvkugle, og den kan udvides til en fuld højde på 11,5 meter, en diameter på 22 meter og et effektiv overfladeareal på 400 m 2. Krydsfinermodulerne har været det helt rigtige materiale til Roskilde Festivalen. Materialet giver en god stemning inde i domen og modulsystemet har den fordel, at det let kan samles og skilles. Og så kan det håndteres af to mand og stables på paller til oplagring. Domen på Roskilde er hovedsageligt opført ved hjælp af frivillig arbejdskraft. Efter Roskilde Festivalen i 2011 blev domen nedtaget og alt blev gemt selv skruerne og opbevaret til en eventuel senere genanvendelse. Og det blev aktuelt på festivalen året efter, hvor arkitekt Kristoffer Tejlgaard sammen med Benny Jepsen fik til opgave at tegne endnu en dome. Men da skulle domen være dobbelt så stor. De 250 krydsfinerplader blev til 500, og de 230 m 2 blev 400, og domen blev i 2012 til et kreativt mødested for festivalens gæster med en stor scene, hvor festivalens gæster kunne finde rum for alverdens spontane events. Domen lå i 2012 midt på et af festivalens store campingområder, hvor hærskarer af festivalgæster hver dag passerede. Domen blev et iøjnefaldende bygningsværk og hurtigt det foretrukne mødested. Domen blev i 2012 et ekstra vartegn, og et symbol på Roskildes rummelighed så mon ikke, der også bliver en dome 2013? I 2011 fremstod domen på Roskilde festivalen i rå krydsfiner, mens den i 2012 blev malet i hele farvespektret. 26

27

28 Den dekonstruere kupel på Bornholm var formet efter dens placering på festivalen. Der blev således placeret nicher ved indgangene, der orienterede sig mod adgangen til pladsen. Domen på Bornholm Domens mange konstruktions- og anvendelsesmuligheder kom virkelig frem i 2012, hvor arkitekterne Kristoffer Tejlgaard og Benny Jepsen fik opført endnu et domeprojekt på Danmarks politikfestival Folkemødet i Allinge på Bornholm. Her skulle domen anvendes til debatter, udstillinger, musik og en restaurant. Det var BL, Danmarks Almene Boliger, som stod bag opførelsen af domen i Allinge. Foreningen deltog på Folkemødet for at skabe debat om fremtidens boliger, og til det var et standard messetelt næppe den rette ramme. De ønskede i stedet et messerum, der skilte sig ud, inspirerede og inviterede indenfor. En bygning, som i sig selv er et bud på fremtidens boliger. Og den ide blev realiseret med domen, som blev populær, beundret, og et stort samtaleemne på festivalen. En dekonstrueret dome Domen i Allinge er meget anderledes end domen på Roskilde Festivalen, da de på Bornholm dekonstruerede domen. De skar med andre ord den perfekte kuppel op, skalerede og satte den sammen igen, så den opfyldte de rumlige og funktionelle kvaliteter, som arkitekterne ønskede. Den geodætiske kuppel er som nævnt en af de mest optimale byggemetoder, vi kender. Den har alle fordelene ved at være rationelt og matematisk genereret, men den mangler desværre mange af de Til domen på Bornholm blev der brugt bornholmsk douglas til facade, gulv og interiør. kvaliteter vi forbinder med god arkitektur. Man kan kalde den ikkearkitektur. Den lander som et rumskib, der kun forholder sig til sig selv, ikke de lokale omgivelser den lander i. Det er det problem og den udfordring, som arkitekterne har taget hånd om ved at dekonstruere kuppelkonstruktionen, så det ikke længere er en låst form, men en form der lader sig opsplitte og skalere, så den kan formes efter omgivelserne og funktionerne. Ved at splitte kuplen ad, tilpassede arkitekterne den til dens placering på festivalen. Der blev således elegant placeret nicher ved indgangene, der orienterede sig mod adgangen til pladsen hvor kuplen stod. Og indvendigt dannede arkitekterne nicher til de forskellige funktioner. Arkitekterne kunne med dekonstrueringen styre rummets indretning og lysindtag. Til festivalens dome lod de konsekvent selve kugle- 28

29 Dome Bornholm 2012 Areal: 212 m 2 Højde: 8 m Funktioner: Køkken, bar, spisepladser og scene Bygherre: BL, Danmarks Almene Boliger Arkitekter: Kristoffer Tejlgaard & Benny Jepsen Ingeniør: Henrik Almegaard Opførsel: Allinge, Bornholm, juni

30 Arkitekterne lod konsekvent kuglefladerne være lukkede, mens de vinkelrette flader var transparente og trak dagslys ind. I rummets centrum var der således ingen udkig, rummet lukkede sig om en. fladerne være lukkede, mens de vinkelrette flader var transparente, hvilket gjorde, at der var udkig, og der kom dikterede lysindfald ind i domen ved at splitte skallerne. Dette gav den effekt, at man i rummets centrum ingen udkig havde. Rummet lukkede sig om en, indtil man bevægede sig ud mod nicherne, hvor funktionerne befandt sig. Ny måde at bygge på Domen på Bornholm er opført med et system af knudepunkter i stål, der er forbundet med træ. En sådan stålkonstruktion kan anvendes til at bygge de mest komplicerede gitterkonstruktioner. Det er i princippet et skelet til at beklæde med en flygtig teltdug, men det er samtidig et skelet, der kan blive permanent og pege mod nye måder at bygge på. Systemet er tegnet, så det er muligt at variere skelettet. Skelettet kan indrettes efter den givne opgaves parametre, skilles ad, og opføres i en ny udformning efter nye parametre. Den søjlefri gitterkonstruktion giver stor frihed til indretning og facadeløsninger. Der kan placeres vinduer og åbninger frit, og ingen indre vægge behøver at være bærende. Kuplen på Bornholm havde klimaskærm som et telt, men skelettet kunne ligeså vel være den bærende konstruktion i et fuldt isoleret hus. Konstruktion og materialer Domen på Bornholm tog, ligesom domen på Roskilde Festivalen, udgangspunkt i den geodætiske kuppel, og konstruktionssystemet er udviklet ved at 3D-projektere alle dele af skelettet. Printede knudepunkter, der er laserskårede og robotsvejsede, imødekom de høje præcisionskrav i gitterkonstruktionen. I samarbejde med ingeniører blev der beregnet tabeller med belastninger, som blev brugt til at dimensionere det, der skulle bruges til de forskellige stænger. Der blev brugt 2x4 og 2x6 i almindeligt konstruktionstræ og i kerto-reglar med i alt fire forskellige styrkeklasser for at minimere materialeforbruget. På folkemødet var klimaskærmen translucente drivhusmembraner på kuglefladen og transparente PVC-folier som vinduer på de vinkelrette flader. Alt træ der blev brugt til facade, gulv og interiør var bornholmsk douglas. Domen kan blive permanent Domen i Allinge var også midlertidig, og der blev således til facaden brugt genbrugstræ, der stort set ikke kunne bruges til andre formål. Domens spektakulære gitterkonstruktion er gemt og kan anvendes igen, hvis der også skal opføres en dome til folkemødet her i 2013, hvad der er meget sandsynligt. Der arbejdes faktisk på at få opstillet en permanent dome i Allinge. En dome, der dels kan brugs ved folkemøderne, og blive et vartegn for mødet, og dels kan bruges til diverse folkelige og kulturelle arrangementer for hele Bornholm resten af året. Hvis domen gøres permanent skal den selvfølgelig tilpasses så den har en mere permanent karakter. Det vil sige, at den for det første skal isoleres, og der skal monteres mere permanente vinduer og døre og etableres toiletforhold. Et sådant permanent projekt vil i givet fald også blive en markering af dome-arkitektur som andet og mere end en midlertidig og fascinerende leg med former. Det vil som en rundkirke markere sig som et bygningsmæssigt vartegn for Bornholm. 30

31 Domen på Bornholm tagere udgangspunkt i den geodætiske kuppel, og konstruktionssystemet er udviklet ved at 3D-projektere alle dele af skelettet. Dome of Visions Krøyers Plads Dome-interesserede skal dog ikke vente til Folkemødet på Bornholm i juni med at opleve endnu en dome. En ny dome er netop nu ved at tage form på Krøyers Plads i København, nemlig Dome of Visions, som arkitekterne Kristoffer Tejlgaard og Benny Andersen også står bag, og som har entreprenørkoncernen NCC som bygherre. Domen på Krøyers Plads vil ikke, som domen på Bornholm og på Roskilde Festivalen, blive lukket med træ, men med glas, og den vil derfor tage sig ud som et drivhus. Inde i domen opføres et træhus et hus, der med domen som klimaskærm, hverken bliver udsat for vind eller regn, hvorfor det kan bygges med et minimalt forbrug af ressourcer. Huset i domen får også en grøn og frodig have, som konstant vil stå med forårsfarver og lyse domen op. I domen på Krøyers Plads vil der desuden være en platform med en stor scene og siddepladser, da det er meningen, at Dome of Visions skal være et åbent mødested for bygge- og anlægsbranchens mange aktører, og huse debatter, eksperimenter og diverse kulturelle indspark. Det er arkitekternes og bygherren NCCs ønske, at domen og dens indhold skal inspirere til nye måder at bygge og bo på. Domen på Krøyers Plads forventes at åbne den 5. marts 2013, og den 1. juni 2013 flyttes den til Århus, hvor debatterne om fremtidens byggeri så kan fortsætte. n Dome of Visions på Krøyers Plads bliver lukket med glas, så domens debatter og eksperimenter om fremtidens byggeri bliver synlige for de forbipasserende. 31

32

33 Organisk tilskuerpavillon Midt i den norske vildmark, langt fra veje og byer, ligger en smuk pavillon opført til at observere områdets vilde rensdyr. Det er Wild Reindeer Foundation i Norge, der har bestilt arkitektfirmaet Snøhetta til den fine designopgave, som nu har fået Dovrefjell på Verdenskortet med den smukke og poetiske pavillon THE NORWEGIAN WILD REINDEER CENTRE PAVILLON VED DOVREFJELL NATIONALPARK, HJERKINN 33

34 n Bygherre: Wild Reindeer Foundation n Arkitekt: Snøhetta n Af Helene Høyer Mikkelsen n Fotos: Ketil Jacobsen Pavillonen ligger i et naturreservat midt i Norge, hvor Europa s sidste vilde rensdyrflokke lever. At opleve dyrene fra pavillonen kræver en længere vandretur til fjeldet, der ligger meter over havet. Stedet er åbent for alle, og der foregår også undervisning i den 90 m 2 store pavillon. Stedets åbenlyse arkitektoniske idé er en indramning af udsigten og naturen. En meget skarpskåren boks i stål definerer pavillonen og forholder sig ikke videre til omgivelserne, men den lukkede facade i glas spejler den omgivende natur, hvorved glasfladen opløses. Fra modsatte side kan man tage ophold i pavillonen eller gå igennem en dør til opholdsrummet, der kan opvarmes med en nedhængt pejs. Boksens indre er som et massivt stykke træ formet af vind og vand til en organisk og meget smuk form. Udformningen er naturligvis skabt med det formål at lave siddepladser, der nærmest er som bænke i en sauna. Herindefra kan man komfortabelt iagttage naturen og rensdyrene, men indramningen gælder også omvendt, hvor naturressourcen træ bliver indrammet som et æstetisk og venligt materiale med et utal af muligheder. Træ som et organisk materiale har fået endnu en betydning. Her er det som et stykke naturskabt landskab trukket ind i en stålramme, selvom virkeligheden er et stykke moderne, teknologisk design. Både designet og udførelsen har krævet avanceret udstyr. Norske skibsbyggere i Hardangerfjord har med hjælp fra en digital 3D-model skåret 10 bjælker ud med en fræser. Træstykkerne er derefter samlet traditionelt med trænagler. Indendøre er fyrretræet olieret, mens det udendørs har fået en tjærebehandling. Stålet står helt råt og refererer, sammen med den øvrige materialetilgang, til en lokal tradition omkring brugen af materialer og bearbejdning. I projektet er der lagt vægt på kvalitet og holdbarhed, som er en nødvendighed i det barske klima. Pavillonen er en elegant nytænkning af, hvordan man kan tage ophold i naturen uden at forlade naturen. Arkitektonisk er indramningen et flot og enkelt træk, hvor pavillonen både indrammer sig selv og omgivelserne. Som beskuer af stedet opleves pavillonen som en moderne gestus for den, som vil tage ophold og give oplevelsen en ekstra dimension i form af det æstetiske, organiske indre. Det overvældende landskabs bløde kurver er fint transformeret til en menneskelig skala man kan røre med hænderne. n 34

35 Det bli r i familien Salgschefen, designchefen, produktionschefen, direktøren fritidshusene, helårshusene, vinduerne, køkkenerne det er alt sammen Skare Familielivet og sammenholdet har altid været stærkt i familien Skare. To af Gerda og Gert Skares tre børn er med i den daglige drift af Skare Byg en datter har et tøjfirma i Sønderborg. Her er Skarefirkløveret i Skare Bygs flotte domicil i Kolding. Fra venstre Gert, Gerda, Ida og Klaus. 35

36 n Af Bjarne Madsen n Fotos: Bjarne Madsen Jeg har folk til det hele. Og så ordner jeg selv resten. Når der på årsbasis ryger omkring 250 nye huse ud fra fabrikken på Nordager 2 i det nordligste Kolding, har Gert Skare haft god hjælp af folkene. Dem der klarer det hele. Men fundamentet har han selv lagt, og selv om det er 42 år siden, sidder han fortsat for bordenden, når familieforetagendet Skare Byg udvikler videre og videre på nye systemer. Det går ganske fornuftigt. I øjeblikket er Skare Byg syv år foran med energien. Virksomheden bygger huse og laver vinduer, der matcher de energikrav, der skal gælde fra Vi udvikler blandt andet nye systemer sammen med Rockwool. I princippet laver vi husenes Lego-klodser. Alt hvad vi laver, passer sammen i et modulsystem. Vore byggesystemer kan læsses på en lastbil eller i en container og samles af nogle håndværkere. Med vores lavenergiprojekt rejses 150 m 2 hus på to en halv dag med tag og det hele, fortæller Gert Skare. Teknikum kiksede Mens rigtig mange ting lykkes for Skarechefen i dag, var der noget, der kiksede totalt i starten. Efter at tømrer-/snedkeruddannelsen var i hus, blev den unge Gert Skare tilmeldt Teknikum i Horsens. Det kom jeg nu aldrig i gang med. Jeg havde, hvad der vel svarer til en studentereksamen i dag. Men jeg har haft mest glæde af mit håndværk. Materialekendskab og praktisk erfaring, siger Gert Skare. Når det dér med teknikum smuttede, var det fordi, Gert Skare allerede havde tegnet sit første hus, da han var lærling. Brormand Ove Skare var samtidig uddannet murer. Og sammen byggede de hver sit hus. Ove murede mit hus. Jeg tømrede hans. Da det gik rigtig godt, lavede vi et par huse mere til nogle andre. Jeg købte nogle maskiner og lavede nogle vinduer. Og så var vi jo faktisk i gang. I dag er Ove ansat i Skare Byg. Han er hjernen i vores murerafdeling og projektchef på vore udstykninger, forklarer Gert Skare. Familien og virksomheden Men der er nu andet og meget mere i det end bror Ove, når Gert Skare konstaterer, at det bli r i familien. Dels er fru Gerda firmaets designchef. Datteren Ida er firmaets salgschef, og sønnen Klaus er firmaets produktionschef. En anden datter har valgt at gøre karriere uden for familiefirmaet. Hun har et tøjfirma i Sønderborg. Men det er også en ganske stor flok af selskaber, der er medlemmer af virksomhedsfamilien Skare. Skare Byg Koncernen består af Frydkjær, Seest Huse, Kærfort Huse, vinduesfabrikken Kerne og køkkenfabrikken Inn-Line. Frydkjær producerer de arkitekttegnede helårshuse, Seest Huse er vore eksklusive fritidshuse, og Kærfort Huse er de mere konkurrencedygtige fritidshuse. Så vi har alt i huse og det hele i huset, siger Gert Skare. Ulykken i Seest Det er syv år siden, familien Skare og alle medarbejderne rykkede ind i en splinterny fabrik i Koldings nordlige ende. I 2004 blev Koldingforstaden Seest landskendt for andet end Seesthusene. 800 tons fyrværkeri sprang i luften på en fyrværkerifabrik, og 760 husstande blev evakueret. 75 huse måtte rives ned og genopbygges. Og også 12 virksomheder i området blev ramt af fyrværkeriulykken. Blandt dem var Skare Byg. Vores fabrik lå 250 meter fra ulykkesstedet. Alt op til fabrikken brændte. På selve fabrikken løftede taget sig og faldt ned igen. Det så forfærdeligt ud, fortæller Gert Skare. Frydkjær er Skare Bygs linje af arkitekttegnede helårshuse. Alle elementer fremstilles på fabrikken i Kolding, og hele vægsider samles på byggegrunden et 150 m 2 stort hus typisk på to en halv dag. 36

37 Det er syv år siden Skare Byg Koncernen rykkede ind i en helt ny fabrik på Nordager i Kolding. Omkring 120 medarbejdere sørger for, at der årligt kan sendes cirka 250 huse ud fra fabrikken under de tre produktnavne Frydkjær, Seest Huse og Kærfort Huse. De fysiske rammer om virksomheden Seest Huse i forstaden øst for Kolding forsvandt, da byens fyrværkerifabrik sprang i luften. 350 dage senere var Gert Skare klar til at rykke ind i en splinterny fabrik i det nordlige Kolding. 37

38 Gert Skare får en lille fagsnak på værkstedet. Han er selv udlært bygningssnedker. Og han var tilmeldt Teknikum i Horsens. Men det blev nu aldrig til noget. Allerede som lærling havde han tegnet sit første hus, og efter udstået læretid overtog han sin gamle læreplads med både værksted og maskiner. Efterfølgende satte vi skurvogne op som kontorer. Men intet fungerede. Vi solgte grunden til Kolding Kommune til parcelhusgrunde. Der var gået 35 år med at bygge virksomheden op. Det tog 35 sekunder at smadre det hele. Jeg mente så, at der måtte være noget med de dér 35. Så jeg sagde, at om 350 dage skulle vi have en ny fabrik klar. Den byggede vi efter stjerneprincippet, så alt samles i midten. Det har øget kapaciteten med 20 procent, siger Skare-chefen. De kom til udefra Dermed vendte Gert Skare fyrværkeriulykken i Seest til noget, der faktisk gik hen og blev positivt for husproducenten. Og det er ikke første gang, Skare har ramt den dér med, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Kærfort Huse er således ikke en af Gert Skares egne opfindelser. Kærfort var oprindelig en konkurrent. Kærfort Huse begyndte at efterligne os lidt for meget. Det slap vi for ved at opkøbe firmaet for nogle år siden. Og i dag gør vi faktisk lidt af et nummer ud af, at Kærfort Huse bygges på Skares fabrik, fortæller Gert Skare. Også Frydkjær, som i dag er koncernens arkitekttegnede helårshuse, kom til udefra. Frydkjær fik problemer, men vi fik så mulighed for at føre navnet og konceptet videre som en del af Skare Byg. Vi tog simpelthen vores lavenergikoncept og puttede ind i Frydkjærhusene, forklarer Gert Skare. Muren faldt og Skare byggede I 25 år var Skare også med på det tyske marked. Vi opkøbte firmaet Carlsen Huse i Vejen for at komme ind på det tyske marked, hvor Carlsen allerede var vel etableret. Carlsen gled så ud som navn, og vi fortsatte i Tyskland med Seest Häuser, som blev mere og mere helårshuse. Vi lavede helvægselementer. Det var tyskerne ikke vant til. Vi var i Tyskland fra 1980 og indtil krisen ramte Tyskland i Vi var faktisk det første husfirma, der gik til Østtyskland efter murens fald, fortæller direktør Gert Skare. Tyskland er i øvrigt ikke Koldingfirmaets eneste udenlandske aftager af præfabrikerede huse. Skare har også været omkring den portugisiske øgruppe Azorerne med et hus. Og virksomheden har lavet byggeelementer til 650 huse, der blev sendt til Algier efter et jordskælv. Under mere hjemlige himmelstrøg har Skare Byg gang i projekt Bogense Marina Park med 86 feriehuse på Nordfyn. Vi har også selskabet Skare Projektudvikling, som tager sig af udstykning af grunde. Dem kan Skare Byg så efterfølgende sætte huse på. Eller nogle af vore konkuleger kan bygge på vore grunde. Det er vi såmænd ikke så blege for. Familien Skare Byg består også af Skare Villa, som laver tæt-lavt byggeri, og Skare Fast Ejendom står for udlejning af lejemål. Men det hele samles altså i Skare Byg, forklarer Gert Skare. En sjat fritid I øjeblikket udvikles der ihærdigt på det, som Gert Skare betegner som et Klima Plus -hus. Muligvis med solceller på hele tagfladen. Og så er Skare-familien ved at etablere et forhandlernet, der skal tage sig af salg af vinduer og døre ud af huset. Så alt i alt er det udmærket, at Gert Skare har folk til det hele og så selv kan nøjes med at tage sig af resten. Dermed bliver der trods alt også en sjat fritid til overs. Jeg nyder at gå på jagt, og jeg har altid sejlet en del. Og så har vi de seneste 35 år haft hus i Spanien. Vore to døtre har også begge hus i samme område i Spanien, og vores søn bruger gerne vores hus. Vi har altid haft et meget tæt familieliv og sammenhold, siger Gert Skare. Og så er det jo praktisk, at datter og salgschef Ida Skares mand deler jagtinteressen med svigerfar. Han er i øvrigt ejendomsmægler i Kolding, hvor han blandt andet sælger huse fra Skare Byg Koncernen gennem Estate Mæglerne. Og Gerts svigersøn ja, han hedder såmænd også Gert. n 38