ARBEJDSLIV. Skepsis er blevet til hjertelig integration side 4-5. Tidlig indsats i Fredericia sparer tid side 6-7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARBEJDSLIV. Skepsis er blevet til hjertelig integration side 4-5. Tidlig indsats i Fredericia sparer tid side 6-7"

Transkript

1 ARBEJDSLIV JYSK FYNSKE MEDIER SEPTEMBER Skepsis er blevet til hjertelig integration side 4-5 Tidlig indsats i Fredericia sparer tid side 6-7 Restaurant tager socialt ansvar side 12 Syrisk flygtning med advokatdrømme Advokat Anne Lang er fuld af beundring for Rasha Mahmood Ibrahim, der er kommet til Danmark som flygtning fra Syrien. I hjemlandet var hun advokat med egen praksis, nu er hun i praktik hos Anne Lang, kæmper med de danske gloser og drømmer om at blive advoat i Danmark. SIDE 3 JYDSKEVESTKYSTEN - SEPTEMBER 2015

2 2 ARBEJDSLIV It i forhold til det offentlige er en udfordring, siger Anne Kirk. Arkivfoto: Claus Thorsted Flygtningene er arbejdsivrige, siger Pia Damtoft. Arkivfoto: Orla Lund Forventninger, sprog og finanskrise gør det svært Jobcentrene tager imod, når asylansøgerne har fået opholdstilladelse. Det giver travlhed og mange udfordringer med nyt sprog, anden kultur og anderledes arbejdsmarked. De har fået ekstra travlt i Jobcentrene. Flygtningestrømmen er stigende, og mange steder er det jobcentrene, der tager imod og forsøger at finde en vej, så de enkelte flygtninge kan forsørge sig selv. Der er mange solstrålehistorier, og der er meget, der rent faktisk lykkes, men det er også svært. Tre jobcenterchefer skildrer her nogle af de udfordringer, som jobcentrene har i forhold til at skaffe flygtninge arbejde. Høje forventninger Rigtig mange flygtninge kommer for eksempel med meget høje forventninger, og Finanskrisen har ramt flygtningene hårdt, siger Lasse Kamp. Arkivfoto: Henrik Kastenskov de kan være svære at indfri i løbet af ingen tid. De flygtninge, som vi modtager nu, er meget arbejdsivrige. De kan ofte ikke forstå, at de ikke bare kan få et job, og at de lige skal tilpasse sig og få øje på de steder, hvor de skal tilpasse sig. De er vant til at forsørge sig selv og vil bare i gang, og for eksempel en lastbilchauffør har svært ved at forstå, hvorfor han ikke bare kan begynde som chauffør i Danmark. Så det sværeste for os er faktisk at afstemme deres forventninger med de forventninger, arbejdsmarkedet har, siger Pia Damtoft, jobcenterchef i Esbjerg, der i 2015 skal modtage 400 flygtninge. Hendes konsulenter i jobcentret oplever gang på gang, at de nyankomne flygtninge meget gerne vil arbejde og hellere i dag end i morgen. Men uanset om de er ufaglærte eller højtuddannede med gode papirer, skal de lære det danske sprog. Det er vigtigt at lære sproget hurtigt dette mærkelige sprog med megen ironi og vi er også meget obs på, at det er vigtigt, at de fra dag ét bliver klædt på med samfundsforståelse, siger Pia Damtoft. It-udfordring Anne Kirk, jobcenterchef i Sønderborg, peger også på vigtigheden af at lære dansk og mener, at det generelt er en udfordring, at flygtningene ikke lærer det hurtigt og godt nok. Grundlæggende lærer man sproget bedst ved at lære det i naturlige omgivelser altså på en arbejdsplads, og derfor tror jeg, at vejen er sprogundervisning forlagt til en virksomhed, siger Anne Kirk. Det sker allerede i flere tilfælde i Sønderborg Kommune, men ikke for hovedparten. Hun håber, at det bliver tilfældet for flere, når et separat integrationscenter 1. oktober er etableret i Sønderborg, som skal modtage 168 flygtninge i år. Anne Kirk peger også på it som en udfordring ikke mindst it i forhold til det offentlige Danmark. I Danmark er meget af den offentlige sektor anlagt på digitalisering. Der er meget, borgerne selv skal kunne via en computer. Og flygtninge skal for eksempel selv oprette et CV i jobbanken, de skal selv tjekke, om arbejdsgivere har set på deres CV, og det kan være rigtig svært, hvis man ikke er vant til it, siger Anne Kirk. Og så er der kulturforståelsen også i forhold til arbejdsmarkedet. Nogle kommer fra et markant anderledes arbejdsmarked, og de skal til at vænne sig til et dansk arbejdsmarked, siger Lasse Kamp, jobcenterchef i Kolding, som skal modtage 400 flygtninge i Ramt af finanskrisen Lasse Kamp oplever, at mange af de flygtninge, der kommer i øjeblikket, har gode kompetencer med sig. Til gengæld blev mange af de tidligere flygtninge ramt hårdt af finanskrisen. Fra midten af 90'erne til 2008 steg beskæftigelsen af personer fra tredjeverdensland fra 30 til 60 procent i Kolding Kommune. Det er faktisk ret flot, fortæller Lasse Kamp og fortsætter: Men så kom finanskrisen i 2008, og i løbet af få år faldt beskæftigelsen i denne gruppe til cirka procent. De blev virkelig hårdt ramt. De havde typisk ufaglærte job, og kravene ude på arbejdsmarkedet blev skærpet. Der blev omlagt og effektiviseret, og nogle af dem kunne ikke følge med. Vi kan kun håbe, at opsvinget vil hjælpe dem nu. Og så er det vigtigt med et enormt godt og tæt samarbejde med virksomhederne, og at flygtningene kan leve op til kravene om at lære et dansk, de kan bruge på arbejdspladsen, siger han. Lasse Kamp nævner også, at det er svært for mange af kvinderne at komme i job. En del har mange børn og har været på barsel meget af tiden og har aldrig nået at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Af Anette Jorsal, tema@jv.dk SEPTEMBER 2015 Arbejdsliv udgives af Jysk Fynske Medier som tillæg til JydskeVestkysten og Vejle Amts Folkeblad. Temaredaktør: Per Guldberg Klausen. Redigering og layout: Kirsten Purkær Gomes. Tryk: Berlingske Avistryk A/S.

3 ARBEJDSLIV 3 Advokat Anne Land, til venstre, blev kontaktet af jobcentret for at høre, om hun ville komme og møde Rasha Mahmood Ibrahim. Jeg kunne lynhurtigt mærke, at hun var super begavet og havde et dejligt væsen og havde et brændende ønske om at komme i gang, siger Anne Land, der ikke skal betale løn, da Rasha Mahmood Ibrahim får sin kontanthjælp. Men Anne Land skal bruge tid. Ja, det tager tid, men det er så mit beskedne bidrag til verdensfreden. Foto: Søren Gylling Rasha lærer dansk sprog og dansk jura Rasha Mahmood Ibrahim måtte forlade sit advokatkontor i Damaskus efter et fængselsophold og tortur. Nu er hun i Sønderborg, øver sig på de danske gloser og er i praktik hos en advokat. Der er utroligt hvad, et menneske kan rumme og stadig smile. Som nu Rasha Mahmood Ibrahim. Hun var advokat i Damaskus i Syrien med egen praksis. I 2013 meldte hun sig på det lokale hospital for at hjælpe de sårede fra borgerkrigen. Jeg kunne ikke bare se på, hvor forfærdeligt folk havde det, siger hun. Hospitalet lå i et område, som regeringsstyrkerne ikke kontrollerede, men da de erobrede området, blev Rasha og andre arresteret og smidt i fængsel, fordi at have hjulpet oprørshærens ofre. Hun var fængslet i en måned, og hun var udsat for tortur, indtil fængslet blev befriet af én af oprørshærene. Rasha Mahmood Ibrahim flygtede til Europa og havnede i Sønderborg i efteråret I dag næsten to år efter går hun på sprogskole tre dage om ugen. Fire dage om ugen er hun på VUC for at tage matematik på c-niveau, så hun kan komme ind på studiet Architectural Technology and Construction Management i Aarhus. En dag om ugen er hun på RCT, Rehabiliteringscenter for Torturofre, for at tale med en psykolog. To dage om ugen er hun i praktik hos advokat Anne Land i Sønderborg, og i sin fritid hjælper hun mange arabisk talende, ikke mindst syriske flygtninge, med at udfylde papirer, rådgive i skilsmisser og fortælle, hvad man må og ikke må i Danmark. Og hun har en plan. Hun vil først tage en uddannelse som konstruktør og samtidig blive bedre til dansk, og bagefter vil hun læse jura, så hun kan blive advokat i Danmark. Fuld af beundring Rasha Mahmood Ibrahims "arbejdsgiver" Anne Land er fuld af beundring over for hende. Jamen, jeg er fuld af beundring. Rasha er en usædvanlig begavet kvinde, der trods sin barske bagage står på begge ben og stråler og giver os andre så meget energi, siger Anne Land. Rasha Mahmood Ibrahim står på sine ben i sko med en lille hæl, da hun med et stort smil siger: Jeg vil lære at tale dansk. Jeg vil have et arbejde, og jeg vil betale skat! Lang tid for at lære dansk Hun ærgrer sig bare over, at hun ikke er hurtigere til at lære dansk. For fem år siden havde jeg måske lært dansk på ti måneder. Dengang havde jeg ikke mit hoved fyldt med en hel masse, siger hun og tager med begge hænder om sit baghoved. Jeg har også problemer med udtale. Når jeg taler, siger mange: "Hvad siger du?", men når jeg taler langsomt kan de godt forstå mig, fortæller Rasha Mahmood Ibrahim. Hun går på sprogskole, men er slet ikke i tvivl om, hvor hun lærer mest dansk: Jeg lærer mest her på kontoret. I klassen er vi 25 elever. Det er mange. Og hun lærer ikke kun sproget. Hun har været hos advokat Anne Land i 18 måneder og bliver formentlig på kontoret, til hun begynder at læse i Aarhus i februar. Jeg er så glad for at være her. Nu kender jeg så meget til den danske lov. Anne hjælper mig med at forstå dansk lov, siger Rasha Mahmood Ibrahim og lægger en hånd på Anne Lands arm. Anne Land har meget med international lov at gøre, og det har Rasha Mahmood Ibrahim også haft i Syrien. Derfor har vi rent faktisk også kunnet sparre med hinanden, for eksempel når de internationale konventioner kommer i spil som Dublin-konventionen, børnekonventionen og menneskerettighederne. Og vi kan udveksle erfaringer, fordi jeg kender hendes kultur fra dengang, jeg selv boede i Mellemøsten, siger Anne Land. Rasha Mahmood Ibrahim får egne opgaver, som hun løser for eksempel ved at indhente viden og dokumentation i diverse sager. Rasha er samtidig vældig god til at forklare de arabisk talende personer, hvordan loven fungerer her i Danmark, tilføjer Anne Land. Forskelle i loven Rasha Mahmood Ibrahim ser også forskellen på dansk og syrisk lov. Hun har for eksempel været med til en voldssag i København, hvor børn blev videoafhørt. Det må man ikke i Syrien. Man kan ikke dømme en person ud fra et barns udsagn. Der skal være beviser, siger hun. Rasha Mahmood Ibrahim undrer sig også over, at loven i Danmark så ofte bliver ændret. Men der er selvfølgelig undtagelser. Det er godt, at de lige har droppet loven med at angive hinanden anonymt. Det var ikke en god lov. For så kan man jo bare angive en mand, fordi man er sur på ham, siger Rasha Mahmood Ibrahim. Og da journalisten pakker sammen, diskuterer Anne Land og Rasha Mahmood Ibrahim om, det er godt, at kravene til dansk statsborgerskab måske bliver skærpet med blandt andet større krav til dansk. Det er helt ok. For sproget er SÅ vigtigt, siger Rasha Mahmood Ibrahim. Af Anette Jorsal Sprogmoduler Flygtninge i Sønderborg bliver henvist til sprogundervisning hos LærDansk, som er en privat aktør. Undervisningen er inddelt i tre grupper. Danskuddannelse 1 er for elever, der ingen skolegang har eller har haft meget lidt skolegang typisk analfabeter. Danskuddannelse 2 er elever med ti års skolegang, som kan et fremmedsprog. Danskuddannelse 3 er for elever med videregående uddannelse og et fremmed sprog. Anne Land Hun har de seneste 13 år været advokat i Sønderborg og deler praksis med advokat Søren Koll. Hun har en række internationale sager og opgaver, blandt andet straffesager og arbejder også internationalt med mediation, konfliktløsning. Hun opholdt sig i en periode i Mellemøsten forbindelse med, at hun blev headhuntet til at løse en stor international opgave. Hun taler dansk, svensk, norsk, tysk, fransk, engelsk og lidt italiensk. Rasha Mahmood Ibrahim Rasha Mahmood Ibrahims storesøster kom først til Sønderborg, og hendes mor er siden kommet til Danmark med et Schengen-visum, mens hendes far er familiesammenført. Hun bor med sine forældre. Hun går på Dansk 3, der er inddelt i fem moduler, og hun er nået til modul 3. SEPTEMBER 2015

4 4 ARBEJDSLIV Flygtninge skal skabe liv i lokalsamfund Else Marie og Arne Asp Sørensen, der i mange år drev en gård på egnen, bliver kaldt mor og far af de to syriske flygtninge Mohammad Ibrahim og Mohammad Faieq, der flyttede ind på Møllehøjen henholdsvis midt i juni og 1. maj. Foto: Mads Hansen I Varde Kommune tror de på, at det er til gavn for både flygtninge og lokalsamfund at placere flygtninge i et lokalområde. Flygtninge, der kommer til Varde Kommune, skal ikke kun bo i Varde by. De skal også bo i kommunens lokalsamfund. Det er nemlig til gavn for både integration og for lokalsamfundene. Det mener i hvert fald et enigt udvalg for Arbejdsmarked og Integration i Varde Kommune. Vi har tidligere haft gode erfaringer med at placere flygtninge i et lokalområde, nemlig i Ølgod, hvor vi så en positiv integration af en gruppe flygtninge, fordi de lokale kræfter blev mobiliseret, siger Søren Laulund (S), formand for udvalget. Inden udvalget tog beslutningen i april, fik det udarbejdet en analyse af fordele og ulemper ved at bosætte flygtninge i de mindre byer og landsbyer. Analysen viste, at der var flere fordele, men at det kan kun lade sig gøre i lokalsamfund med offentlige transportmidler. Der er flere fordele ved at placere flygtninge i lokalområderne. Det er en styrke, at der er et lokalt fællesskab, som kan være med til at integrere flygtninge. Samtidig kan flygtninge være med til at sikre institutionerne i området på et tidspunkt, hvor vi har små fødselsårgange. Vi har også en lav arbejdsløshedsprocent i Varde Kommune, og på denne måde kan vi være med til at sikre, at der også er arbejdskraft i lokalområderne, siger Søren Laulund. Udvalget har udpeget fire områder, hvor flygtningene kan placeres. Det er Ølgod, Nr. Nebel, Agerbæk og Ansager med omkringliggende byer. Erik Schultz, Borger & Arbejdsmarkedschef og dermed også chef for jobcentret i Varde, fortæller, at de i forvaltningen oplever en velvilje blandt private, som gerne vil leje deres boliger ud. Vi får konstant henvendelser fra private, siger Erik Schultz. Der er sat en række rammer op for, hvor flygtninge kan boligplaceres. Logistikken skal være i orden. De skal kunne komme med bus eller tog til sprogskolen i Varde, og der må ikke være mere end tre-fire kilometer til bus eller tog, siger han. SEPTEMBER 2015 Samarbejde Varde Kommune havde pr. 30. juni 39 flygtninge ude i diverse virksomhedstilbud. Erol Savas er én af de jobkonsulenter, der skal forsøge at skaffe praktikforløb til flygtninge, og han oplever, at virksomhederne også i nærområderne er meget åbne for at være med og stille en praktikplads til rådighed: Så det er slet ikke så tosset at placere flygtninge i lokalområder. Flygtninge skal klædes på til det danske arbejdsmarked. De skal for eksempel læres op i, hvordan vi samarbejder på en dansk arbejdsplads. Samarbejde kan godt være et fremmedord for mange flygtninge, siger Erol Savas, der selv har en tyrkisk baggrund. Han tilføjer: En del flygtninge er vant til at være individualister, hvor de kommer fra, men her i Danmark er vi vant til fællesskab og samarbejde lige fra børnehaven, og derfor skal en flygtning lære, at det er helt naturligt, at en kollega kan komme og sige, hvad du skal lave. Af Anette Jorsal, tema@jv.dk

5 ARBEJDSLIV 5 Volapyk er blevet til hjertelig integration Der var nogen skepsis i seniorboligerne på Møllehøjen i Fåborg, da to syriske flygtninge skulle flytte ind. Den skepsis er nu væk. Ja, i begyndelsen syntes vi da, at det var helt volapyk, at de ville sende sådan to unge flygtninge ud blandt os gamle pensionister så n et øde sted. Arne Asp Sørensen fortæller, og hans kone, Else Marie, nikker. Hun undrede sig også, da de fik at vide, at to ledige boliger i bofællesskabet for seniorer i Fåborg ved Varde var lejet ud til flygtninge fra Syrien. Og de var ikke de eneste. Nogle var så utilfredse, at de gav udtryk for det i avisen. Men volapyk og undren er vendt til gensidig glæde og hjertelig integration. Det har jo vist sig at være rimelig godt, for vi pensionister har jo tid til at lære dem dansk, konstaterer Arne Asp Sørensen. Og de to nye naboer i seniorboligerne Mohammad Ibrahim og Mohammad Faieq nikker begge, mens Ibrahim siger "very good, very good". Else Marie Sørensen synes også, det går godt: Vi får jo meget tilbage. Vi lærer om, hvordan de har levet, og hvordan de har haft det, og hvordan deres tillid til deres eget land er helt væk. De kommer jo fra kaos. Da Else Marie Sørensen for ti minutter siden kom ind i Ibrahims stue, blev hun modtaget med et stort smil, og "Hej mor!" fra Ibrahim. Hun stillede en hvid vase på bordet, fyldt med de fineste georginer, og hun forklarede, at "De er til dig, Ibrahim, og du må beholde vasen". Ibrahim svarede med et "mange tak, mange tak" og klap på hendes skulder. Seniorboliger Møllehøjen i Fåborg er et typisk seniorbyggeri og var også oprindeligt tænkt som et bofællesskab for pensionister. Men på et tidspunkt var det svært for boligforeningen at leje boligerne ud, og "senior" blev pillet af bebyggelsen, og det gav mulighed for at leje ud til for eksempel flygtninge. Af Anette Jorsal, tema@jv.dk Sæt sproget i fokus! - Opkvalificer dine medarbejdere Danskkurser for udlændinge! Gratis uddannelse for udlændinge i Danmark KONTAKT OG INFORMATION Nørretorv 3, 6200 Aabenraa Telefon aof@aofsyd.dk Med til byfest Else Marie og Arne Ask Sørensen, som Mohammad Faieq og Mohammad Ibrahim konsekvent kalder mor og far, har allerede haft de to flygtninge med i den kolonihave, som ægteparret har i Vejen sammen med deres børn. De har været med til byfest i Årre, til indvielsen af den nye plads Oasen i Årre, og Arne Asp Sørensen har haft dem med i lokalhistorisk arkiv, hvor han hjælper til. Søndag tog de dem med til Blåvand, Ho og Skallingen, og tidligere har de været i Løgumkloster, hvor Mohammad Faieq har familie i asylcentret, og når parret snart holder familiefest i fælleshuset, skal de to syrere også med. Og det er ikke kun Else Marie og Arne Asp Sørensen, der gør noget for de to syrere. Naboen Solvejg viser dem, hvordan de skal passe deres haver, og hvornår de skal huske at give blomsterne vand. Det er også helt vendt om. Der er ikke nogen, der er sure mere her i bofællesskabet, siger Else Marie Sørensen. Mohammad Ibrahim, 32 år, er meget glad for at bo i Fåborg. Han kommer ellers fra storbyen Damaskus. Men her er der meget mere natur, siger Mohammad Ibrahim, der ofte går rundt og skænker kaffe op, når beboerne sidder ude foran deres huse. Mohammad Faieq, der kommer fra storbyen Aleppo, er også glad for at bo i sin nye bolig, men han synes, det er langt ude på landet. - Jeg er meget glad for Arne og Else Marie, men ellers kender jeg ikke nogen, og der er ingen butikker, og i weekenden er der ingen bus. Jeg tror også, at jeg kan finde arbejde hurtigere, hvis jeg bor i en større by, siger Mohammad Faieq. Men så kommer Arne Asp Sørensen med en løftet pegefinger og siger, at han glemmer, at i en stor by er de mange flygtninge, og så taler de sammen og lærer ikke dansk. Mohammad Faieq nikker. Han ved det godt. Men der sker altså ikke meget i Fåborg. Håndværker og skrædder De har begge fået cykler stillet til rådighed, og Mohammad Ibrahim cykler tre dage om ugen til en tømrer, hvor han er i praktik. Han har i Syrien arbejdet som håndværker i sin fars firma, men han har ingen uddannelse eller papirer på sit håndværk. Som han siger med et smil: I Syrien betyder god økonomi mere end uddannelse. Mohammad Faieq er skrædder og har været leder på en systue, hvor de syede festkjoler. Han drømmer bare om et job snarest muligt. Han er tre dage i aktivering i Varde Kommunes kompetencecenter, hvor han pakker pakker. De går begge i sprogskole tre dage om ugen, og de har begge sendt ansøgninger ind om at få deres familier til Danmark. Mohammad Ibrahim har kone og to børn, som sidder i Tyrkiet, mens Mohammad Faieq, der er 38 år, har kone og to børn, der sidder i en lejr i Syrien. FVU dansk el. matematik Gratis undervisning for voksne Ordblind? Afdækning og gratis undervisning hos AOF SYD mere end du tror SEPTEMBER 2015

6 6 ARBEJDSLIV Fredericia satser på ydelseschok I Fredericia går man ind på asylcentret for at få et indtryk af, hvad asylansøgerne har for kompetencer. Det bakkes op af jobcentret og kommunen, hvor man gerne vil i gang med indsatsen så tidligt som muligt. De vil bare tidligt i gang i Fredericia. Uanset om det er de ældre, borgere i klemme eller arbejdsløse. Helt overordnet skal indsatsen sættes i værk så tidligt som muligt. De kalder de et ydelseschok. Siden tidlig sommer i år har det også været tilfældet i forhold til flygtninge. Fredericia Kommune har sådan set ingen forpligtelser over for de personer, der sidder i asylcentret og venter på asyl. Det er en sag for staten. Men ikke desto mindre begynder man allerede på indsatsen i asylcentret. Hurtigt videre Den private spiller Integrationscenter Vejle kontakter asylansøgerne i asylcentret for at beskrive den enkelte ansøgers Udlicitering Fredericia Kommune har udliciteret både sprogundervisning og beskæftigelse til A2B. Jobcentret har den koordinerende rolle i forhold til praktik og afgør for eksempel om der skal sættes sprogmentor på eller skrues op eller ned for danskundervisningen i forhold til den enkelte. kompetencer og eventuelt allerede starte en praktik op i en virksomhed, inden asylansøgeren har fået opholdstilladelse. Vi har bakket op om Integrationscenter Vejles tidlige indsats. Mange af asylansøgerne kommer til at bo hos os, når de har fået opholdstilladelse, og vi kan dermed få de beskrivelser af den enkelte flygtnings kompetencer, som Integrationscenter Vejle har udarbejdet, fortæller Maja Jæger, teamchef i Jobcenter Fredericia. Det betyder, at sagsbehandlerne hurtigt kan arbejde videre med de enkelte flygtninge. Den tidlige indsats er bare den bedste, for de er så meget mere motiverede, når de lige er kommet, og når vi viser dem en respekt ved at møde dem, hvor de er og lytte til dem. Hele tiden arbejder vi mod selvforsørgelse. Når vi allerede kommer ud i asylcentret og fortæller dem om det danske arbejdsmarked, får vi meget hurtigere taget fat på de kulturbårne forskelle, siger Maja Jæger. Vi har nurset for meget Det er for tidligt at sige noget om resultaterne af den tidligere indsats, men Maja Jæger er ikke i tvivl, om at det batter, og den ændrede tilgang også tæller: Vi har nurset vores flygtninge for meget tidligere. Når de har fortalt om deres traume, har vi sagt: "Det er også synd for dig". Nu siger vi: "Vi forstår dit traume, og vi vil gerne hjælpe, men du skal også hjælpe dig selv". Formålet er selvforsørgelse. Af Anette Jorsdkal, tema@jv. Yama Sadat har hjulpet flere asylansøgere i virksomhedspraktik i Trekantsområdet. Han er selv flygtet fra Afghanistan, og han føler, at det er en stor fordel, at han kan stå foran asylsøgerne som en rollemodel. Foto: Mads Hansen Asylansøgere i praktik Eksempler på asylansøgere, som med hjælp fra IntegrationsCenter Vejle har fået praktik: En asylansøger, der er ingeniør, har fået praktikplads hos Enviscan, som arbejder inden for olie og gas. Asylansøgeren hjælper firmaet med et projekt i Afrika. Sproget i virksomheden er engelsk. En asylansøger har arbejdet i hotelbranchen og taler engelsk. Han har fået praktik hos Hotel Medio, og han cykler de syv kilometer fra asylcentret til hotellet. En asylansøger med håndværkererfaring har fået praktik hos det familieejede håndværkerfirma Tolstrupgård, og han lærer dansk ikke kun ved det forefaldende arbejde, men også til frokost, fordi frokosten indtages sammen med familien. Andre asylansøgere har for eksempel været i praktik hos en tandlæge og på et apotek. SEPTEMBER 2015 Mange flygtninge har for høje forventninger Tidlig indsats over for flygtninge kan spare tid, udrydde misforståelser og give hurtigere indsigt i det danske samfund. Det forkorter processen til selvforsørgelse, siger Yama Sadat. Af Anette Jorsal Yama Sadat har selv været flygtning. Han kom i 1999 fra Afghanistan til Danmark, så han ved, hvad det vil sige at være flygtning i Danmark. I dag kan han grine af, at han troede, at man bare kunne hente sine penge i muren (hæveautomater). Og jeg havde ikke været her ret længe, før min far vækkede mig klokken halv fem om morgenen. "Hvad skal jeg" spurgte jeg, og min far sagde: "Du skal hjælpe din bror med at dele aviser ud". Jeg troede, at folk levede i sus og dus i Danmark, men jeg fandt ud af, at rig i Danmark ikke var det samme som i Afghanistan. Her var ikke tre-fire biler foran huset. Nu står han selv over for flygtninge, der har meget høje forventninger, og de høje forventninger er én af mange gode grunde til at gøre en tidlig indsats over for asylansøgerne i asylcentrene. Yama Sadat er virksomhedskonsulent i IntegrationsCenter Vejle, som er en privat aktør, der hjælper med integration. Yama Sadat hjælper i øjeblikket med i en meget tidlig indsats på asylcentret i Fredericia. Han taler med de enkelte flygtninge for at få afklaret deres kompetencer. Normalt sker det først, når asylansøgerne har fået opholdstilladelse. Men ved en tidlig indsats allerede i asylcentret kan vi spare en masse tid. Vi kan afklare asylansøgernes kompetencer, og vi kan hurtigere give dem et kendskab til det det danske arbejdsmarked, siger Yama Sadat, der er uddannet inden for salg. Kompetencekort Han kan dels gennem samtale, dels gennem et forløb med virksomhedspraktik afklare den enkelte asylansøgers kompetencer og udfylde et kompetencekort. Jeg har selv været sagsbehandler i en kommune, og med det her kort kan sagsbehandlerne spare meget tid, når asylansøgerne har fået opholdstilladelse og skal videre til kommunen. De skal ikke bruge tid på lange samtaler for at finde ud af, hvad flygtningen kan, og de kan langt hurtigere komme i gang med at søge det rette arbejde. Processen med at nå frem til selvforsørgelse bliver meget kortere, siger Yama Sadat. Falske forhåbninger til flygtninge? Som ét af få asylcentre har asylcentret i Fredericia valgt at få afklaret, hvilke kompetencer nogle af asylansøgerne har rent jobmæssigt. Derfor har centret allieret sig med IntegrationsCenter Vejle, der blandt andet ved hjælp af praktik i en virksomhed får afklaret, hvad nogle af asylansøgerne kan. Det er vores vision at give asylansøgerne så meningsfuldt og værdigt et ophold, mens de er hos os, og nogle er klar til at få en afklaring med hensyn til jobmuligheder, andre er ikke, siger asylcenterchef ved Langeland Kommune, Ulrik Pihl. Langeland Kommune driver i alt ni asylcentre, heraf fem på Langeland og blandt andet centret i Fredericia. Spørgsmålet er, om man ikke kan give flygtninge falske forhåbninger. De har jo endnu ikke fået asyl. Det kan man sige, men det er en kompetenceafklaring, som de kan tage med sig, hvad enten de bliver i Danmark eller skal tilbage, siger Ulrik Pihl. Yama Sadat fra IntegrationsCenter Vejle påpeger, at han gør det tydeligt og klart for asylansøgerne, at en jobafklaring ikke er en opholdstilladelse. Men de vil altid få noget ud af for eksempel et praktikophold også hvis de bliver afvist. Så har de den erfaring med i bagagen, siger Yama Sadat.

7 ARBEJDSLIV 7 Fra svejser til medhjælper i butik Kamal Hussein er kurder flygtet fra Jeg gider ikke kontanthjælp. Jeg vil med løntilskud ophører. Men spørgsmålet Syrien. Han kom til Danmark for to år arbejde eller være selvstændig! er så lige, hvor meget dansk Kamal Hussein siden. I sit hjemland var han svejser, og han har været i virksomhedspraktik som svejser, men uden efterfølgende ansættelse. Dels sagde arbejdsgiveren, at hans dansk skulle blive bedre, dels har han problemer med sin arm, som har været brækket, og hvor der er indopereret en metalplade. Men han vil helst arbejde. Som han siger: Han har derfor fået et job med løntilskud i seks måneder hos Rafeh, der selv er kurder flygtet fra Syrien for otte år siden. Rafeh har det seneste år drevet Vestergades Slagter i Vejle, en butik fyldt med mellemøstlige varer og masser af grøntsager. Rafeh, der har ti ansatte i sin butik og i sin restaurant på den anden side af gaden, har allerede besluttet sig for, at Kamal Hussein kan blive fastansat, når ordningen lærer af at gå sammen med Rafeh. De taler nemlig kurdisk-arabisk sammen. Kamal Hussein, der går på sprogskole om aftenen, smiler og siger: Jeg lærer, hvad frugt og grøntsager hedder, og jeg skal lære dansk, så jeg kan tale med kunderne, siger Kamal Hussein, der bor i Vejle med sin familie. Af Anette Jorsal, tema@jv.dk Flygtninge til Vejle Kommune Vejle Kommune skal i år tage imod 229 flygtninge plus dem, der kommer via familiesammenføringer. Foto: Mads Hansen Succes med branchepakker i Vejle Vejle Kommune har haft så stor succes med at tilbyde flygtninge branchepakker, at flere ministre har kigget på ordningen. Af Anette Jorsal, tema@jv.dk IVejle Kommune ser man ikke kun på, hvilke kompetencer en flygtning har med sig. Man kigger også på de muligheder, der er for at få arbejde på arbejdsmarkedet i Vejle. Som det hedder på jobcentersprog: Man ser på, hvor jobåbningerne er. For knapt to år siden etablerede man et system med såkaldte branchepakker. De seks brancher er butik, rengøring, køkken og service, fødevareindustri, pleje og omsorg og lager. Man vurderede, at det var lettest at få arbejde inden for de seks brancher, og derfor skabte man seks branchepakker, som bestod af et forløb, som skulle opkvalificere den enkelte flygtning og dermed give bedre mulighed for, at vedkommende kunne få et arbejde inden for én af disse brancher. Vi havde et analysefirma i ryggen. Arbejdsmarkedet i Vejle Kommune blev analyseret, og analysen viste, at det ville være hurtigst at få job inden for de seks brancher via opkvalificering. Hele formålet med pakkerne er, at flygtningen hurtigt skal have et job og blive selvforsørgende, fortæller beskæftigelsesrådgiver på jobcentret i Vejle Mette Østergaard Jacobsen. Hurtigt ud at arbejde En flygtning, der ankommer til Vejle, får i tre uger et introduktionskursus på sprogskolen. Derefter skal flygtningen på et otte ugers kursus, hvor vedkommende introduceres til livet og arbejdsmarkedet i Danmark. De får generel information om Danmark, om sundhed, uddannelse og de uskrevne regler på arbejdsmarkedet, og efter otte uger skal flygtningen beslutte sig for, i hvilken branche han eller hun vil prøve at arbejde. De skal først fire uger i snusepraktik, og herefter skal de igennem tre virksomhedsforløb, fortæller Mette Østergaard Jacobsen. Forløbene er meget individuelt tilrettelagt. Det har vist sig at være en god måde. De skal ikke først tre år i sprogskole og derefter ud på arbejdsmarkedet. De kommer hurtigt ud og snuser til arbejdsmarkedet. Resultatet er, at flygtningene hurtigt får kendskab til det danske arbejdsmarked. De får skabt et netværk, og al den viden om de uskrevne regler på det danske arbejdsmarked forstår de ikke, før de selv er en del af det, siger Mette Østergaard Jacobsen. Det er også individuelt, hvor lang tid, der går, før at de enkelte flygtninge er i arbejde. Flygtningen får kontanthjælp under forløbet. Det er gratis for virksomhederne at være med, men det koster deres tid og opmærksomhed, siger Mette Østergaard Jacobsen. Velvillige virksomheder Virksomhedskonsulenterne i jobcentret skal finde de virksomheder, som vil være med i virksomhedsforløbet. Og vi møder megen velvilje. Større virksomheder er gode til at byde ind. Bilka er en stor aftager. I andre brancher skal vi være mere opsøgende, men vi møder ingen lukkede døre. Mange virksomheder ser også et potentiale i flygtninge som kommende arbejdskraft, siger Mette Østergaard Jacobsen. SEPTEMBER 2015

8 8 ARBEJDSLIV Hvad kan dit firma gøre? Anette Bendixen lufthavnschef i Esbjerg Lufthavn: Det er fantastisk, at Team Esbjerg Business tager fat i det her problem. Det er lige præcis i det her forum, at man skal se, om man kan få nogle til at hjælpe. Det er jo en social opgave, som vi skal løse. Jeg vil også kigge på, om vi på min arbejdsplads kan hjælpe. Vi har allerede mange ansatte gennem jobentret både fleksjob, ansatte med løntilskud og virksomhedspraktik. Så vi vil gerne gøre vores del til, at det bliver en succes. Team Esbjerg Business har aldrig oplevet så mange tilmeldinger så hurtigt. Der var cirka 30 flere erhvervsfolk end ved de tidligere holdpræsentationer inden sæsonstart. Flygtninge fik bolden SEPTEMBER 2015 Kurt Skov indehaver af Blue Water og storsponsor til fodbold og håndbold i Esbjerg: Jeg synes, det er godt med sådan et møde her. Normalt mødes vi om håndbold, men det er godt at bringe sådan et emne som hjælp til flygtninge på banen, og det er dejligt at se, at der er så stor opbakning. Jeg er åben over for, at vi også i Blue Water kan hjælpe flygtninge i arbejde. Det er jo en kæmpe problem og helt forfærdeligt, hvad der sker i Syrien. Vi er socialt bevidste i virksomheden, og vi har ansat folk, der har haft problemer af den ene eller anden art. Men vi skal jo også helst have folk med den rette faglige ekspertise. Jobkonsulenter fra jobcentret i Esbjerg fik lov at tale flygtningenes sag i Esbjerg store erhvervsnetværk, Team Esbjerg Business. Det kom der mange kontakter ud af. Tekst: Anette Jorsal, tema@jv.dk Foto: Orla Lund, olu@jv.dk Hvad har håndbold, erhvervsliv og flygtninge lige med hinanden at gøre? Måske ikke så meget til hverdag, men den første aften i september skulle man se, om der kunne opstå nye muligheder, når vejene krydses. Håndboldkvinderne i Team Esbjerg har et erhvervsnetværk bag sig. Det hedder Team Esbjerg Business og er et stort og stærkt netværk i Esbjerg. Jobcentret i Esbjerg har jobkonsulenter med i flere erhvervsnetværk blandt andre Team Esbjerg Business. Jobcentret ville gerne "låne" erhvervsnetværket og blev enig med Team Esbjerg Business om at arrangere et netværksmøde for at hjælpe flygtninge i arbejde. Derfor sad de toptrimmede håndboldkvinder i loungen i Blue Water Arena til bords med erhvervsfolk fra 80 virksomheder og 20 konsulenter fra jobcentret denne aften. Snakken var livlig ved de runde borde. Jobkonsulenterne havde som mål at have nye kontakter med hjem. Det lykkedes. De kunne tage hjem med 30 nye kontakter, hvor konsulenterne nu skal have en samtale med de enkelte virksomheder for at se, om der er mulighed for at tage en flygtning i praktik eller i job med løntilskud eller. Håndbold og socialt ansvar Håndboldklubben var sådan set ikke i tvivl, da Peter Nikolajsen fra Jobcenter Esbjerg spurgte, om klubben ville stille erhvervsnetværket til rådighed for aftenens tema. Vi vil gerne være kendt for at være en håndboldklub, der tager et socialt ansvar, og det her er en vigtig opgave, sagde Tove Seest, chef for event og business i håndboldklubben. Og som hun sagde i sin velkomst til de godt 100 deltagere: Vi kender alle følelsen af at føle sig velkommen, hvis man kommer ind i en ny virksomhed eller i en butik. I kan som erhvervsfolk være med til at give vores flygtninge den følelse af at være velkomne. Virksomhedernes bidrag Borgmester Johnny Søtrup (V) var også med ved de runde borde, og han understregede i sit indlæg betydningen af at hjælpe flygtninge i arbejde. Jeg ved godt, at der er mange holdninger til, hvor mange flygtninge, vi skal

9 ARBEJDSLIV 9 Hisham Hasan Taleb kom for et år siden fra Syrien til Danmark. Han bor i dag i Esbjerg med sin kone og tre børn. Han fortalte sin historie på netværksmødet, og der blev lyttet til elektronikingeniøren, der startede på dansk og fortsatte på engelsk. Han fortalte, at han har fået godkendt sine eksamenspapirer i Uddannelsesministeriet, og at han har arbejdet i 12 år hos Schneider Electric, der er et verdensomspændende foretagende. Han har søgt mange stillinger i Esbjergvirksomheder. "Men jeg har desværre fået negative svar. Jeg venter på et positivt svar", som han sagde med et smil. Inden han gik hjem, havde han fået en aftale om at besøge et rådgivende ingeniørfirma i Esbjerg. Hvad kan dit firma gøre? Vibeke Kristensen driver Varde Engroslager med sin mand Kjeld Kristensen, fem ansatte: Det er spændende at høre om de muligheder, der er for at ansætte en flygtning, men jeg ved ikke, om der er basis for et job hos os. Jeg er positivt indstillet, og vi har før fået folk fra jobcentret, men det skal også gavne os. Jeg kunne godt være lidt bange for, at det er en tidsrøver, men omvendt er jeg også et socialt menneske, der gerne vil gøre noget. Varde Engroslager er allerede involveret i flygtningesituationen, for Varde Engroslager sælger startpakker til nye flygtninge i Kolding og Haderslev kommuner. De laver pakker med blandt andet kopper, tallerkner, glas, bestik, støvsuger, toiletpapir og så videre. hos erhvervsfolk tage, men i aften er det vigtigt at holde fokus på de flygtninge, der er kommet. De har fået opholdstilladelse, og så skal vi tage godt imod dem. Hvis vi ikke får dem integreret, kommer vi til at betale regningen senere for eksempel i form af parallelsamfund. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne bidrager aktivt til at gøre flygtningene selvforsørgende, lød det fra borgmesteren. Den kunne de mange erhvervsfolk så tygge på rundt ved bordene, mens de satte kniv og gaffel i nakkesteg med tilbehør. Snakken gik livligt, og efter lidt opvarmning var der en del spørgsmål til jobkonsulenterne om de mange muligheder for praktik, løntilskud, opkvalificering og så videre. At gøre en forskel Jacob Rand, indehaver af restaurant Dronning Louise i Esbjerg, fortalte om sine erfaringer med mange flygtninge i virksomheden og blandt andet om de mange sidegevinster: Det giver stolte medarbejdere. Vi kan sidde magtesløse hjemme ved tv-skærmen og se billeder fra krigen i Syrien, men i restauranten kan medarbejderne gøre en forskel i hverdagen, fortalte Jacob Rand. Han understregede, at flygtninge ikke blev brugt til løndumpning, for de er alle ansat på overenskomst: Men jeg skal være ærlig og sige, at det er gratis oplæring og afprøvning af arbejdskraft. Jeg er også forretningsmand. Nogle vil måske kalde det usmageligt, men sådan er det. Sektionsleder i jobcentret Peter Nikolajsen kunne i sit indlæg tilføje, at syrerne er vant til at arbejde, for de arbejder ofte seks dage om ugen, ti timer om dagen. Men det er ikke bare sådan lige at sende en syrer en på en dansk arbejdsplads, for som han fortalte: Vi har lige haft et eksempel med en mand, der har arbejdet som elektriker, men som ikke er uddannet elektriker. Han vil gerne arbejde, men det er ikke muligt som elektriker uden papirer i Danmark. Derfor skal vi tage stilling til, om han skal uddanne sig til elektriker, eller om han skal gennemgå et brancheskift. Efter et par timer med oplæg og diskussion ved bordene var deltagerne blevet klogere på mulighederne, jobkonsulenterne havde fået nye kontakter, og det var håndboldkvindernes tur til at tage over med fokus på den kommende sæson, hvor målet er guld. 400 til Esbjerg Esbjerg Kommune skal i 2015 modtage 257 flygtninge samt de flygtninge, der kommer via familiesammenføring. Det bliver til omkring 400 i år. 80 procent af dem kommer fra Syrien, 15 procent fra Eritrea og fem procent fra Afghanistan og Somalia. Team Esbjerg Business Er et erhvervsnetværk omkring Esbjergs håndboldkvinder i Team Esbjerg. Netværket har godt 120 medlemmer. De mødes en gang om måneden ved et morgenarrangement på en virksomhed. Dertil kommer sociale arrangementer i forbindelse med håndbold. Torben Lambertsen indehaver af vvs-firmaet E. Skov Jørgensen, der har 39 ansatte: Jeg skulle faktisk have haft et møde med jobcentret og en syrisk flygtning i eftermiddag om et praktikforløb. Det blev udsat, men praktikforløbet bliver til noget, for han har arbejdet med vvs i Syrien, og vi skal nu se, hvad han kan. Jeg synes jo, vi alle sammen er nødt til at gøre noget, og så er det svært at få vvs ere i Esbjerg. Det er jo ikke in at være vvs er i øjeblikket. Det skal vi have lavet om på, for det er et utrolig spændende fag med store muligheder. SEPTEMBER 2015

10 10 ARBEJDSLIV Jobcentre tager imod flygtninge Ilangt de fleste kommuner er det jobcentrene, der tager imod en flygtning, der lige har fået asyl i Danmark. Medarbejdere på jobcentrene sørger for, at de nyankomne flygtninge bliver modtaget på ankomstdagen, bliver vist på plads i en bolig, får ordnet indkøb, får underskrevet de rette papirer, får kontakt til sprogskole og sidenhen virksomheder. Enisa Husagic og Azawi Zannoun er begge ansat på integrationskontoret i Tønder Kommune, og de har et nært samarbejde med jobcentret. De beskriver her modtagelsen af nye flygtninge, sådan som det foregår i Tønder. Enisa Husagic eller en af de øvrige sagsbehandlere på integrationskontoret kontakter det asylcenter, hvor Tønder Kommunes nye borger opholder sig. De bestiller en flyttebil og kontakter en administrativ medarbejder for at finde en bolig i Tønder Kommune, enten en permanent eller en midlertidig bolig. Modtagelse ved rådhuset Sammen med Azawi Zannoun modtager Enisa Husagic eller en af hendes kolleger de nye flygtninge ved rådhuset og fortæller om rådhuset og dets funktion. Herefter går de ind og underskriver diverse papirer, blandt andet en integrationskontrakt, ansøgning om kontanthjælp, oprettelse af bankkonto og et dokument om pligt til at oplyse ændringer i flygtningens forhold. Sagsbehandleren og Azawi Zannoun tager den nye flygtning med til den anviste bolig. Azawi Zannoun eller en af de allerede ankomne flygtninge fra den nye flygtnings tidligere hjemland viser de nye flygtninge, hvor de kan købe ind for det engangsbeløb til mad, som flygtninge får ved ankomst. Efter en uge har Enisa Zannoun eller en af hendes kolleger den første samtale med flygtningen, og otte dage efter ankomsten skal de begynde på sprogskole. 14 dage efter ankomst skal de på sprogskolen på et kursus i dansk kultur og danske samfundsforhold. På et tidspunkt skal flygtningen i virksomhedspraktik, og her finder en virksomhedskonsulent på jobcentret virksomheder, som vil tage flygtninge i praktik. Af Anette Jorsal, tema@jv.dk Enisa Husagic og Azawi Zannoun kom begge til Danmark i 2000 og gik i nogle måneder sammen på sprogskolen. De er begge blevet i lokalområdet. Enisa Husagic bor i Tønder, mens Azawi Zannoun stadig bor i Skærbæk, hvor han blev boligplaceret i Nu har de begge taget en uddannelse og mødes igen denne gang begge som ansat i integrationskontoret i Tønder, hvor de hjælper nyankomne flygtninge, der har fået opholdstilladelse. Foto: André Thorup Flygtninge i modtagelsen giver fordele SEPTEMBER 2015 Mange kommuner ansætter tidligere flygtninge, som skal hjælpe med at tage imod nye flygtninge og arbejde med integration. I Tønder Kommune ansatte man den første i efteråret 2014 og har siden ansat flere. Senest er der ansat to tidligere flygtninge fra Syrien og Eritrea. Det er helt bevidst, at vi har valgt at ansætte borgere med anden etnisk baggrund, for vi tror, at vi kan lære noget af dem i forhold til de kulturer, som flygtningene kommer med. Det er somme tider bare småting, der kan være med til at lette forståelsen, og det kan de tidligere flygtninge hjælpe med, siger Karen Skønager, områdeleder for sundhed, træning og integration i Tønder Kommune.

11 ARBEJDSLIV 11 Tidligere flygtninge tager imod i Tønder I Tønder er det blandt andre Enisa Husagic fra Bosnien og Azawi Zannoun fra Syrien, der tager imod flygtninge, der har fået asyl og skal bo i Tønder Kommune. Da Enisa Husagic for 15 år siden kom til Danmark som flygtning fra Bosnien, fik hun hjælp af en socialrådgiver. Jeg besluttede dengang, at hvis jeg kunne lære dansk, ville jeg også være socialrådgiver, der kunne hjælpe andre, siger hun. Hun lærte dansk, og i januar 2015 tog hun eksamen som socialrådgiver og blev 1. april ansat i Tønder Kommune. Tilbage i 2000 gik Enisa Husagic på sprogskole med blandt andre Azawi Zannoun, der er iraker, men opvokset i Syrien. I dag er Enisa Husagic og Azawi Zannoun begge ansat på integrationskontoret i Tønder. De hjælper sammen med de øvrige ansatte, heriblandt fem andre socialrådgivere flygtninge lige fra de sætter foden i Tønder Kommune for første gang, til de skal ind i deres nye bolig, begynde på sprogskole og videre ud i virksomhedspraktik. Enisa Husagicer koordinerende socialrådgiver, mens Azawi Zannoun er blæksprutte. Han er tolk og hjælper med en masse praktiske gøremål blandt andet med at finde virksomheder til praktik via sit og sine brødres store netværk i lokalområdet. Hvis flygtninge har mindre problemer, kan jeg måske også løse dem, så vi ikke behøver at forstyrre sagsbehandlerne, for de har meget travlt, siger Azawi Zannoun. Både han og Enisa Husagic fortæller, at de hidtil ikke har haft problemer med at finde boliger eller praktikpladser til flygtninge. I Tønder Kommune har politikerne besluttet, at flygtningene skal spredes i hele kommunen. De har prøvet det på egne kroppe Som tidligere asylansøgere har de prøvet på egen krop, hvad det vil sige at være på flugt og at skulle gennem det danske asylsystem. Det giver flere fordele. Jeg kender hele integrationssystemet indefra. Jeg ved, hvad et traume er, og når flygtninge kommer her med et traume, ved jeg, hvad de taler om, fortæller Enisa Husagic. Hun kommer fra Srebrenica, som i 1995 var udsat for en massakre, hvor 8000 mænd, heraf en del af Enisa Husagics familiemedlemmer blev myrdet. Nogle siger, at de ikke har brug for psykologhjælp. Enten på grund af stolthed eller fordi de er bange for at blive stemplet som psykisk svage, men så fortæller jeg dem, at i Danmark bliver man ikke "dømt", fordi man går til psykolog. Både Enisa Husagic og Azawi Zannoun har som nyankomne i Danmark i 2000 prøvet at skulle forstå en ny kultur, og nu møder de selv nye flygtninge, som møder en kultur, som kan være svær at forstå: Mange syrere forstår for eksempel ikke, at man skal bestille tid hos en læge. I Syrien går de til læge og betaler for at komme til, men her skal de ringe og bestille tid, og hvis det er en mindre ting, får de måske først tid om en uge eller to. Det kan de slet ikke forstå, fortæller Azawi Zannoun. "Jeg vil hellere arbejde!" Enisa Husagic møder også somme tider mænd, der har boet ude på landet i Syrien. De venter på at få deres kone og børn til Danmark. De spørger, om deres kone også skal på sprogskole. Om hun også skal ud at arbejde som de danske kvinder. Jeg forklarer dem, at det er afgørende for en god integration, at kvinderne også lærer sproget, og at det er helt normalt, at kvinder i Danmark også er på arbejdsmarkedet, og jo flere eksempler de ser, jo nemmere er det for dem at forstå, siger Enisa Husagic. Mange flygtninge har også svært ved at forstå, at de skal skrive under på en ansøgning om kontanthjælp. De kigger på mig og siger: "Hvis du har et arbejde, så vil jeg hellere arbejde". De er vant til at være selvforsørgende, og de mener, det er den bedste måde at lære sproget på, fortæller Enisa Husagic. De mange mænd, der venter på at få deres familie til landet, har også brug for hjælp. De falder først ned og kan begynde at koncentrere sig, når deres ansøgning om familiesammenføring er udfyldt og sendt af sted, siger Azawi Zannoun. Hjælper med et skub Men hverken han eller Enisa Husagic holder flygtningene i hånden mere end højest nødvendigt. Det er vigtigt, at vi yder hjælp til selvhjælp. De skal selv prøve at løse praktiske problemer, siger Enisa Husagic og suppleres af Azawi Zannoun, der med et smil siger: Vi hjælper dem med et lille skub. Af Anette Jorsal, tema@jv.dk Enisa Husagic Enisa Husagic, 37 år, flygtet i 1995 fra Srebrenica i Bosnien, bosatte sig i Berlin med sin familie, men vendte senere tilbage til Bosnien, men hun var plaget af traumer og kunne ikke falde til. I 2000 fik hun asyl i Danmark og blev boligplaceret i Tønder. Efter at hun har fået sine børn, påbegyndte hun en uddannelse om socialrådgiver. Afsluttet januar Den 1. april ansat i Integrationshuset i Tønder. Azawi Zannoun Azawi Zannoun, 38 år, fra Syrien, hvor hans far var militærmand. På grund af uenighed med styret i Syrien flygtede han og slog sig ned i Skærbæk i Danmark med sin familie. Udlært motorcykel-mekaniker, har startet købmandsbutik, frisørsalon, arbejdet på en brors restaurant, men er nu ansat som tolk og blæksprutte på integrationskontoret. Bosat i Brøns ved Skærbæk. SEPTEMBER 2015

12 12 ARBEJDSLIV Lis Ladegaard Jacobsen overtog i 2009 Restaurant i Esbjerg arbejdet med det sociale ansvar efter Grethe Johnsen, som etablerede Dronning Louise i Esbjerg i Der er 17 nationaliteter blandt de 90 ansatte i restauranten. Her er hun fotograferet ved nogle af de 600 duge, som flygtninge har syet til restauranten. med plads til flygtninge Foto: Christer Holte SEPTEMBER 2015 Café og restaurant Dronning Louise i Esbjerg har 17 nationaliteter blandt de 90 medarbejdere. Senest har daglig leder Lis Ladegaard Jacobsen haft et projekt for kvinder fra hele verden. De syede 600 duge til restauranten. Af Anette Jorsal, tema@jv.dk Der er god plads hos restaurant Dronning Louise midt på Torvet i Esbjerg. Ikke kun til de mange gæster, der kommer i løbet af dagen, men også til folk med særlige behov. Lige fra personer, der har det psykisk svært, til flygtninge og indvandrere fra alle verdenshjørner. Sådan har det altid været hos Dronning Louise. De mange sociale initiativer lyser så meget op, at café-restauranten sidste år var nomineret til CSR People Prize 2014 og vandt Det Lokale Beskæftigelsesråds pris som rummelig virksomhed i Esbjerg. Senest har man haft et projekt primært for kvinder, der syede duge. Det er første gang, at vi har haft et særligt projekt kun for kvinder. Vi ved jo, at det ofte kan være svært af få indvandrerkvinder ud på arbejdsmarkedet. Kvinderne i projektet var også alle sammen langt fra arbejdsmarkedet, primært fordi de endnu ikke kunne det danske sprog godt nok, siger Lis Ladegaard Jacobsen. Hun er daglig leder og tager sig samtidig af "butikkens" sociale ansvar. En opgave hun overtog i Siden 2009 har jeg haft cirka 80 flygtninge og indvandrere igennem, og cirka en fjerdedel af dem har efterfølgende fået arbejde her, fortæller Lis Ladegaard Jacobsen og fortsætter: Det er jo en fantastisk fornøjelse at møde folk fra hele verden. Glæden ved at se disse folk komme ud på arbejdsmarkedet er stor. Hun er hverken socialrådgiver eller socialpædagog. Næh, jeg har været tjener i 35 år og har nok bare et stort hjerte, siger Lis Ladegaard Jacobsen. Der var seks deltagere på projektet med at sy duge til Dronning Louise; fem kvinder fra Vietnam, Ukraine, Iran, Kina og Rusland og en afghansk mand, der også fik adgang til sy-projektet. Ingen af kvinderne fik ansættelse hos Dronning Louise. Deres danske sprog var ikke godt nok, og der var ingen pladser ledige, da de var færdige med projektet. Til gengæld er den afghanske mand stadig i praktik, til han finder det rigtige job. Flere projekter på vej Lis Ladegaard Jacobsen har også netop haft et projekt for fem syriske mænd. Sammen med en fastansat skulle de rydde hele loftet, som bliver brugt til depot. To af de fem mænd har nu fået job hos Dronning Louise. I efteråret har Lis Ladegaard Jacobsen igen to projekter med hjælp fra jobcentret. Dels et kursus for tre kvinder, der skal sy hynder til stolene på den udendørs terrasse. Dels et projekt for mænd, som skal Det kan være sværere at få flygtningekvinder ud på arbejdsmarkedet, og derfor skal der ofte tænkes anderledes for at få dem i job. De er måske ikke vant til at være udearbejdende. De har måske deltaget i en familievirksomhed i deres hjemland, eller de har draget omsorg for familien som hjemmegående. Derfor skal der ofte tænkes mere kreativt for at få dem i arbejde, fortæller Mai-Britt Schmidt Pedersen, der er projektleder i Jobcenter Esbjerg og står for tilbud til flygtninge. Vi fortæller dem, at i Danmark er det mest almindeligt, at begge ægtefæller arbejder ude for at kunne betale huslejen. De kan godt vælge at gå hjemme, men så reparere stole og klargøre stole og borde til næste sæson på Torvet. Vi skal jo finde nogle opgaver til dem, og der skal være tid og overskud hos os til at hjælpe både med arbejdsopgaverne og sproget. Ideen med projekterne er jo, at de skal lære det danske sprog, den danske arbejdskultur og ikke mindst den danske humor. Det kan jo ikke nytte, at de bare kukkelurer. Det er jo ikke et filantropisk foretagende det her, siger Lis Ladegaard Jacobsen. Dronning Louise Restaurant Dronning Louise blev etableret i 1999 og for 14 år siden kontaktede Esbjerg Kommune virksomheden med tilbud om at få en flygtning fra Bosnien i praktik. Det gik godt, og den dag i dag er den tidligere praktikant stadig ansat hos Restaurant Dronning Louise. Der skal tænkes kreativt for kvinder er det for egen regning, og det kan de godt forstå, siger hun. I øjeblikket kommer der mange flygtninge fra Syrien, men det er mest mænd, mens kvinderne først kommer, når familiesammenføringerne falder på plads. Vi ved ikke så meget om de syriske kvinder endnu, men det er vores indtryk, at flere af dem har mere skolegang. De, som vi har mødt, vil meget gerne ud at arbejde, og de vil lige som for eksempel de somaliske kvinder gerne ud i typiske kvindefag, fordi de gerne vil møde danske kvinder og blive bedre til dansk. For mange flygtningekvinder har det at få et arbejde også et socialt aspekt, siger Mai-Britt Schmidt Pedersen

13 Nyt fra dit lokale jobcenter Billund Haderlsev Tønder Vejle Esbjerg Kolding Varde Aabenraa Fredericia Sønderborg Vejen

14 Esbjerg Til virksomheder i Esbjerg, Ribe og Bramming hjælp os med at hjælpe flygtninge Vi har brug for jeres hjælp til en god integration af vores store gruppe af flygtninge særligt fra Syrien og Eritrea. Derfor søger vi virksomheder, som vil åbne dørene og hjælpe med opkvalificeringen af flygtninge og give dem kendskab til det danske arbejdsmarked igennem virksomhedspraktikker. Har I lyst til at hjælpe, så hører vi meget gerne fra jer. For Ribe og Bramming: Kontakt Peder Tørnqvist tlf.nr: , petrn@esbjergkommune.dk For Esbjerg: Kontakt Mai-Britt Schmidt Pedersen, tlf. nr.: mscpe@esbjergkommune.dk

15 En god start - En god integration Vi modtager i øjeblikket en meget stor gruppe flygtninge og indvandrere, så derfor er der brug for boliger og job i hele Varde Kommune. Det er vigtigt, at de nye borgere i vores kommune hurtigst muligt kommer ind i fællesskabet og dermed kan gøre nytte i samfundet - enten via job eller uddannelse. Søren Laulund, formand for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Jobcenter Vardes medarbejdere er klar ved telefon og mail - og ser frem til at modtage din henvendelse om bolig eller job: Kan du hjælpe med en bolig? Så ring til flygtningekonsulent Jette Buchgraitz på eller mail jebu@varde.dk Kan du hjælpe med et job? Så ring til arbejdsmarkedskonsulent, integration Erol Savas på eller mail til eros@varde.dk Frisvadvej Varde Tel jobcenter@varde.dk Ordentlighed Faglig og fremsynet Inspiration og glæde

16 Billund Indsats for flygtninge i Billund Kommune Indsatsen i Billund Kommune foregår på 2 områder foruden deltagelse fra aktive frivillige. Der bliver i 2015 modtaget 67 flygtninge i Billund Kommune. Modtagelse: Kommunen har pligt til at anvise bolig til flygtninge. Flygtninge bliver placeret i midlertidig bolig og efter familiesammenføring findes der permanent bolig. Flygtninge betaler selv husleje af deres ydelse. Ved modtagelse hjælper Jobcenteret med oprettelse af CPR-nummer,bankkonto og mange andre praktiske ting som flygtningen har behov for hjælp til. Hvis der er børn, gives der intro til skolen og der tilknyttes en kontaktperson, der hjælper med skole-/børnehavestart og andre ting. Aktivering: Alle flygtninge skal aktiveres 37 timer om ugen, det sker bl.a. ved danskundervisning Efter 2-3 dage starter flygtningen på sprogskole 3 dage om ugen, hvor de modtager undervisning, svarende til det niveau de er på. Uddannelsen er inddelt i 3 niveauer. I Billund Kommune går de nyankomne flygtninge også til kultur- og samfundsforståelse 2 dage om ugen, enten hos privat aktør eller på sprogskolen. Afklaring og udvikling af kompetencer til arbejdsmarked. Udover aktiveringstilbuddene forsøger man også, for de borgere der er klar til det, at få dem i virksomhedspraktik. I øjeblikket er der 24 personer i praktik Kommunen hjælper flygtninge med at blive kompetenceafklaret og få godkendt uddannelser fra deres hjemland. Bonus: Der findes også et netværk af frivillige, der primært består af Kontakten og lokalrådet. De to laver følgende: Kontakten hjælper med udfyldelse af blanketter, familiesammenføring, flytning, praktiske opgaver, samlingssted og arrangementer Lokalrådet sørger for at introducere flygtninge til nærområdet Vorbasse - tager hånd om integrationen Hvordan imødekommer vi bedst de syrisk flygtninges behov for et trygt og deltagende liv i lokalsamfundet, og hvordan kan vi drage nytte af de færdigheder, de hver især besidder, til glæde for både dem og os? Disse og mange flere spørgsmål vil lokalrådet og en bred kreds af frivillige i Vorbasse søge svar på, når de på et møde den 24. i denne måned samler repræsentanter fra samtlige foreninger - og dem er der rigtig mange af - samt alle selvstændige erhvervsdrivende til et informations- og inspirationsmøde i Fritidscenteret. Mødet er i øvrigt åbent, for alle der har lyst til at deltage. Spørgsmålene vil blive besvaret af alle, der har gode ideer, og det siger sig selv, at Billund Kommunens arbejdsmarkedsafdeling vil være til stede for at afklare de gældende retningslinjer for flygtningenes ophold og for deres muligheder for arbejdspraktik. Aktiviteterne i Vorbasse har stået på siden de første flygtninge kom til byen i maj, og har indtil nu været koncentreret om et ugentligt møde over en kop kaffe i Fritidscenteret. Med flere familiesammenføringer på vej og med udsigt til en ret så permanent situation, vurderer de frivillige, at tiden er inde til en bredere indsats. Mødet afsluttes med, at syrerne serverer nogle smagsprøver fra deres eget køkken.

17 Vejen Oplysning er vejen frem til viden, uddannelse og fodfæste på arbejdsmarkedet. At integrere sig som borger, i et land med en anden kultur, vaner og sprog, er en blivende udfordring, her har vi alle et medansvar for at det lykkes. Integrationspolitikken i Vejen Kommune, er et stort og respektfyldt stykke arbejde, der kræver vedholdenhed fra ildsjæle og ansatte. De politiske intentioner i integrationspolitikken er der politisk enighed omkring, hvor efterlevelsen af integrationspolitikken bygger på - den store koordinerede indsats, der i dag sker på tværs af afdelinger. Frank Schmidt Hansen Formand for Beskæftigelsesudvalget Jobcentrets indsats i integrationsindsatsen er at afdække og optræne udlændingens faglige, sociale eller sproglige kompetencer. I arbejdet med at afklare udlændingens beskæftigelsesmål. kan jobcentret give tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud på en offentlig eller privat virksomhed. Vil du høre nærmere om hvordan din virksomhed kan støtte op om indsatsen og dermed bidrage til en vellykket integration er du velkommen til at kontakte en af vores medarbejdere i Job & Integration. Ting kan lade sig gøre, med viljen til at ville. Job & Integrationsgruppen i Jobcentret varetager alle opgaver som handler om job og uddannelse og vi er klar til at hjælpe. Jane Sørensen Tlf.: Mail: jams@vejen.dk Diana E. Strandgaard Tlf.: Mail: des@vejen.dk Niclas Viuf Graugaard Tlf.: Mail: nvg@vejen.dk Vejen

18 Sprog læres, når det bliver brugt Når sprog skal læres, handler det for mange om helt at komme ud af klasseværelset. Det kan for eksempel være gennem en praktikplads, sådan at det både er sprog og kultur, der læres om. Det er sprogskolen i Koldings praktikvejledere, der sammen med udvalgte praktiksteder arrangerer de individuelle forløb, og udfordringen ligger her i at matche eleven med den rette praktikvirksomhed. Et lykkeligt match At det match i den grad er lykkedes, oplevede den fyrreårige Emad i vinteren 2015, hvor han som en del af sin undervisning på Sprogskolen Kolding kom i praktik hos pierre.dk. Emad er flygtning fra Syrien. Han kommer ud af en velstillet familie, og Emad og hans otte søskende har alle gået i privatskole. Emad stoppede dog hurtigt i skolen igen, fordi han ikke kunne koncentrere sig og havde problemer med at lære og læse. I dag har han fortrudt, at han ikke gik i skole, fordi han kan se, hvor svært det er her i Danmark, når man ikke har lært at læse og skrive. I arbejde hos mekaniker som otteårig Men tilbage i Syrien gik Emad ud af skolen og fik arbejde hos en mekaniker som otteårig. Da han blev ældre, startede han sin egen virksomhed som pladesmed, og senere hen udvidede han med endnu en forretning. Han elskede sit job, som var hele hans liv. Men med borgerkrigens indtog i Syrien brast eventyret for Emad. Han og hans 8 søskende er i dag spredt ud over Europa på flugt fra Syriens rædsler. Emads kone blev dræbt i 2012, og deres tre børn bor i dag hos Emads mor i Tyskland. Danskuddannelse 1 Emad begyndte sit ophold i Danmark på asylcenter. I januar 2014 overtog Kolding Kommune integrationsansvaret for Emad, der fik permanent bolig i Vamdrup. Emad startede sit integrationsprogram op på Sprogskolen Kolding. I kombination med danskundervisningen blev Emad koblet til det erhvervsrettede forløb, som sprogskolen tilbyder. Her er undervisningen i klassen kombineret med virksomhedsrettet aktivering, med henblik på virksomhedspraktik. Virksomhedspraktik Den beslutning betød, at Emad allerede i januar 2015 kunne starte i 13 ugers virksomhedspraktik hos pierre.dk i Bramdrupdam ved Kolding. Her har man hurtigt fået øjnene op for Emads potentiale. Formålet med praktikken er at opnå kendskab til det danske arbejdsmarked og kultur, samtidig med at praktikanten udvikler sine sproglige kompetencer. Emads arbejdsopgaver har bestået af autolakering og forefaldende arbejde, og efter at have forlænget virksomhedspraktikken over to gange, fordi der var behov for yderligere sproglig udvikling, er Emad i dag ansat i løntilskud med udsigt til fast i arbejde ved årets udgang. Har I plads til en virksomhedspraktikant på din arbejdsplads, så kontakt Sprogskolen Kolding og hør om mulighederne: Sprogskolen Kolding Ågade 27, 6000 Kolding sprogskolen@kolding.dk Telefon Mandag-torsdag: Fredag: Jobcenter Kolding Dieselvej 6, 6000 Kolding Kolding Åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

19 Brug formidlings- og rekrutteringsservice Ladosfindejeresnæstemedarbejder-gratis,tidsbesparendeogprofessionelt Afdækning og formulering af behov for arbejdskraft Idialogmeddinvirksomhedafdækkervoresvirksomhedskonsulentjeresbehovforarbejdskraftoghjælpermedat udforme en konkret jobprofil. Vilkår Rekrutteringen sker til ordinære løn- og ansættelsesvilkår. Hvis vi ikke kan finde kandidater, der kan matche kvalifikationerne i profilen, kan vi også anvende kortere opkvalificeringskurser, virksomhedspraktik, løntilskud, jobrotation og mentorordning som forløbere for en ordinær ansættelse (se øvrige serviceark for mere information). Kontaktospå: alle hverdage fra 8-16 Udsøgning, screening og formidling af kandidater Vi kan også hjælpe med Formidlingsteamet har adgang til alle ledige cv-profiler i Danmark, og på baggrund af jobprofilen udsøger vi relevante kandidater. Herefter screener vi personligt kandidaterne for motivation, fagligeogpersonligekvalifikationer,indenvisenderdebedstekandidatervideretildinvirksomhed(typiskoptil3-5kandidater). at præsentere cv er på møde at præsentere kandidater på møde at deltage ved første ansættelsessamtale med kandidater Dinvirksomhedkanogsåtilmeldesigvoresemnebank(fra2015) og løbende få tilsendt relevante kandidatprofiler inden for jeres branche. Annoncering og synliggørelse af job Vi kan også hjælpe med Hvis vi ikke kan finde relevante kandidater via egen udsøgning, hjælpervimedatsynliggørejobbetviaopslag: på (Danmarks største jobportal) ijobbutikken(fysiskopslagijobcentret) på (udenlandsk arbejdskraft) Vi kan også tilbyde deltagelse i jobmesser og relevante virksomhedsnetværk. at oprette stillingsopslaget og give input til indhold at koordinere ansøgere. Herunder: - bekræfte modtagelse - videreformidle -giveafslag Brug virksomhedskonsulenterne - vi er altid klar til at hjælpe! Jens Christian S. Christiansen jcsc@haderslev.dk Henrik Jacewicz heja@haderslev.dk Morden Hansen morh@haderslev.dk JannieKrøyerJakobsen jlip@haderslev.dk

20 Tønder Udfold dit potentiale med JobVækst Tønder Af Susanne Linnet (V), formand for Arbejdsmarkedsudvalget Hver dag arbejder mange små og mellemstore virksomheder i Tønder Kommune for at udfolde deres potentiale. Fokus er ofte på at finde de rigtige lokaler og skaffe kvalitetsvarer samt det rigtige udstyr. Det er alt sammen vigtige elementer for at lykkes. Men den vigtigste ressource af alle er ikke af materiel karakter. Den er menneskelig. Nøglen til succes er nemlig de rigtige medarbejdere med de rette faglige kompetencer. Deres kompetencer er helt altafgørende for at lykkes. Ikke kun med den daglige drift, men især på lang sigt. Det er jeg ikke i tvivl om. Derfor er det så vigtigt, at vi er i stand til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft til de små og mellemstore virksomheder i Tønder Kommune. Som andre yderkommuner er det et punkt, hvor vi er udfordret. Det er en udfordring, som jeg ved, vi kan løse, hvis vi står sammen. Samarbejde er vejen frem Derfor har vi i Tønder Kommune taget initiativ til et bredt samarbejde med lokale aktører på erhvervs-, arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet om at gøre det nemmere for dig, som driver en virksomhed, at tiltrække, fastholde, ansætte og udvikle kvalificeret arbejdskraft. Det handler kort og godt om, at du skal kunne få præcis dén medarbejder, som du søger. Initiativet går under navnet JobVækst Tønder. Vi tror nemlig på, at vi med det her initiativ kan skabe jobs og vækst i Tønder Kommune. Nu og i fremtiden. Også støtte til ledige JobVækst Tønder handler ikke blot om at kompetenceudvikle medarbejdere, men også om at gøre de ledige attraktive for virksomhederne. Lige her i Tønder Kommune har vi mange motiverede ledige, hvis største ønske det er at komme i arbejde. Det er mennesker, der har lysten og modet til komme ud og gøre en forskel i hverdagen, men som mangler de rette faglige kompetencer. De skal have støtte til at dygtiggøre sig, så de kan få de faglige kompetencer, som du eller dine kollegaer efterspørger. Det vil vi med Job- Vækst Tønder gøre alt, hvad vi kan, for at de får. Det drejer sig nemlig om én ting: At udfolde sit potentiale. Virksomheder såvel som medarbejdere. De to ting hænger unægtelig sammen. Netop derfor bygger JobVækst Tønder på et tæt gensidigt samarbejde. Vi er derfor også glade for at kunne præsentere virksomhedernes mand, Amit Mozumdar, som du kan læse mere om andetsteds her på siden. Amit er der for dig. Han kender alt til de udfordringer, virksomhederne står overfor. Og han ved, hvad der skal til for at lykkes. Derfor er min opfordring, at du allerede i dag tager kontakt til Amit Mozumdar, så vi kan hjælpe dig med at udfolde din virksomheds potentiale. Sammen kan vi skabe vækst og jobs til gavn for både erhvervsliv og borgere i hele Tønder Kommune. Mød Amit - virksomhedernes mand Står du til dagligt i spidsen for en virksomhed i Tønder Kommune, så klinger navnet Amit Mozumdar måske velkendt. Hvis ikke, så se her. Amit Mozumdar er nemlig tiltrådt som virksomhedernes mand i Tønder Kommune og vil i løbet af det næste halvandet års tid besøge mange virksomheder i kommunen. Formålet med Amits besøg er at hjælpe jer med at sikre kvalificeret arbejdskraft både nu og i fremtiden. Det vil han blandt andet gøre ved at afdække, hvilke kompetencebehov din virksomhed har de kommende år. Når Amit kender din virksomheds behov, vil han med sin store erfaring og JobVækst Tønders stærke partnerskab i ryggen finde den løsning, der kan hjælpe din virksomhed til at få de helt rigtige kompetencer tilført. Du kan træffe Amit på tlf eller via mail på am4@toender.dk Syriske flygtninge uddannes til job 14 syriske flygtninge knokler for tiden på Rybners Kursuscenters svejsetekniske anlæg. Kurset er bevilliget af Tønder Kommune med henblik på at få de syriske flygtninge i arbejde. De syriske kursister har alle tidligere arbejdet som svejsere i Syrien, og er derfor topmotiverede til igen at gøre sig som svejsere. Hvis din virksomhed er interesseret i at tilknytte en eller flere af de kommende syriske svejsere, så hører vi gerne fra dig. Du kan kontakte Tønder Kommunes virksomhedskonsulent Sofie Kristensen på , som kan fortælle mere om de syriske svejsere og muligheden for forudgående praktikforløb.

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015

Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015 Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015 I forbindelse med drifts- og udviklingsaftalen 2015 udarbejdes en brugerundersøgelse på integrationsområdet. Brugerundersøgelsen har til formål

Læs mere

Opfølgning på Integrationsindsatsen januar d

Opfølgning på Integrationsindsatsen januar d Opfølgning på Integrationsindsatsen januar 2015 d. 13.1.2015 Baggrund Vision En vellykket integration (og ikke mindst en god modtagelse) betyder, at borgere med flygtninge- og indvandrebaggrund er sikret

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Malene Nordestgaard Laursen Sagsnr. 15.40.00-P20-1-15 Dato:24.2.2016 Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Antallet af borgere omfattet af

Læs mere

Inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt

Inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt Integrationsprogramg p g Integrationskontrakt Inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt Mål: sikre

Læs mere

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune Alle skal bidrage Alle flygtninge og familiesammenførte, der ankommer til Fredericia, udgør en ressource både som almindelige

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Praktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte

Praktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte Praktikant Sprogpraktik med mentorstøtte praktikant 2 Kan du dansk nok til at klare et arbejde? n Er du usikker på, om du kan nok dansk til at klare et arbejde? n Har du lyst til at opleve en dansk arbejdsplads?

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Integrationsindsatsen i Vejle Kommune. - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv

Integrationsindsatsen i Vejle Kommune. - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv Integrationsindsatsen i Vejle Kommune - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv 1 Vejle Kommune tænker helhedsorienteret I Vejle Kommune har vi det udgangspunkt, at job er vækst for alle.

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Flygtninge i Ikast-Brande Kommune AU-møde

Flygtninge i Ikast-Brande Kommune AU-møde Flygtninge i Ikast-Brande Kommune AU-møde 13-06-2018 Fakta Kvote: 2014: 27 flygtninge 2015: 88 flygtninge 2016: 70 flygtninge 2017: 24 flygtninge 2018: 6 flygtninge (kvote) 2019: 7 flygtninge (kvote) Til

Læs mere

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune

Læs mere

PRAKTIK SOM VEJEN TIL EN GOD INTEGRATION

PRAKTIK SOM VEJEN TIL EN GOD INTEGRATION PRAKTIK SOM VEJEN TIL EN GOD INTEGRATION Din virksomhed kan gøre en forskel for at opkvalificere flygtninge til at komme ude på det danske arbejdsmarked. ALLE KAN BIDRAGE Den bedste integration og læring

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

Velkommen til. Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen

Velkommen til. Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen Velkommen til Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen 1 Programmet: Velkommen v/borgmester Morten Slotved Flygtningesituationen fra globalt til lokalt perspektiv Hørsholm Kommunes integrationsansvar

Læs mere

Køge Kommunes modtagelse af nye borgere med flygtningebaggrund

Køge Kommunes modtagelse af nye borgere med flygtningebaggrund Køge Kommunes modtagelse af nye borgere med flygtningebaggrund Syrien, Eritrea, Afghanistan og Iran Indholdsoversigt Side 2: Side 3: Side 5: Fakta/tal 6 centrale uddybninger Kontaktoplysninger 1 Lidt fakta/tal

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Vi er midt i en valgkamp. Og for mig betyder det hektisk aktivitet. Masser af møder, medrivende debatter, interviews og begivenhedsrige besøg i hele landet. Men selvom dagene

Læs mere

HVAD ER NORMER. Opgave 1. Opgave 2. Spørgsmål. Hvad er rigtigt? Tak. 1. Hvad nomader gør. 2. Hvad man normalt gør. 1 Normer handler om

HVAD ER NORMER. Opgave 1. Opgave 2. Spørgsmål. Hvad er rigtigt? Tak. 1. Hvad nomader gør. 2. Hvad man normalt gør. 1 Normer handler om HVAD ER NORMER Opgave 1 Hvad er rigtigt? 1. Hvad nomader gør. 1 Normer handler om 2. Hvad man normalt gør. 3. Hvad nordmænd gør. 1. Alle normer er ens. 2 Normer i forskellige lande 2. Ingen normer er ens.

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

2/2018. Sjælland & Øerne TEMA: INTEGRATION. En flygtning gør status Nakskov Mill Foods tager integrationsopgaven alvorligt

2/2018. Sjælland & Øerne TEMA: INTEGRATION. En flygtning gør status Nakskov Mill Foods tager integrationsopgaven alvorligt 2/2018 Sjælland & Øerne TEMA: INTEGRATION En flygtning gør status Nakskov Mill Foods tager integrationsopgaven alvorligt Henriks kommentar TEMA: Integration Kolleger er afgørende for integrationen Hvor

Læs mere

Integrationsområdet AET - august 2019

Integrationsområdet AET - august 2019 Integrationsområdet AET - august 2019 Trine Dokkedal 20-aug-19 stevns kommune 1 Mandehoved Erhvervet for 8 millioner kroner Istandsat for 13.020.722 kr. (de 2 store poster var varme og kloak 10.236.390)

Læs mere

Visiteringsskema 2016

Visiteringsskema 2016 Visiteringsskema 2016 I begyndelsen af året giver Udlændingestyrelsen kommunerne generel information om profilerne for de udlændinge, som forventes at få opholdstilladelse i Danmark i løbet af året efter

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere SSP Odense Første evalueringsnedslag Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere Det første evalueringsnedslag Fokus på projektets første fase - Vidensgrundlaget for projektstart - Opsøgende metoder - Motivation

Læs mere

Børnehave- og vuggestuehjælperassistent

Børnehave- og vuggestuehjælperassistent Børnehave- og vuggestuehjælperassistent Hvad vil I sige til at kunne yde en endnu bedre service for kommunens yngste borgere og samtidig tage et socialt ansvar ved at ansætte nogle af landets mest pligt

Læs mere

UCplus jobpakker. er hurtigste vej for den nye borger ind i seks brancher

UCplus jobpakker. er hurtigste vej for den nye borger ind i seks brancher UCplus jobpakker er hurtigste vej for den nye borger ind i seks brancher Transport Køkken Bygge/Anlæg Detail/Service Rengøring Pleje/Omsorg UCplus jobpakker UCplus kombinerer dansk, faglig træning og job

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad tid lukker museet i januar? 2. Hvad koster entreen for børn? 3. Hvor længe varer

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. X 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? 23459764 23458764 23459723 2. Hvornår rejser Susanne og Peter

Læs mere

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé...

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé... Det er mig, Anna! Polfoto Maskot Indhold 1. Facebook....................... side 2 2. En ny ven....................... side 2 3. En lille hilsen................... side 2 4. På Skype.......................

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse

Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse 1/11 Politisk såvel som i den integrationsfaglige indsats er der stort fokus på at sikre job og selvforsørgelse for flygtninge.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

RESSOURCEPROFIL. Måned: År:

RESSOURCEPROFIL. Måned: År: RESSOURCEPROFIL Måned: År: Navn: Cpr.nr.: - Adresse: Nationalitet: Skolegang Her skal du fortælle, hvor mange år du har gået i skole i dit hjemland og i Danmark. Børneskole i hjemlandet: år. Har du mere

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt

Læs mere

Få tilskud til en mentor

Få tilskud til en mentor Få tilskud til en mentor det ender med at blive en god investering Landsorganisationen i Danmark Dansk Arbejdsgiverforening KL Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

FOR NYE BORGERE I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

FOR NYE BORGERE I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FOR NYE BORGERE I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE 1 Generel information for dig som er ankommet til Lyngby-Taarbæk Kommune som flygtning eller familiesammenført til en flygtning. Denne folder samler de vigtigste

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet

Arbejdsmarkedsområdet Arbejdsmarkedsområdet Oplæg til Integrationsrådet 16.4.2018 Integrationsområdet i Arbejdsmarkedsindsatsen - De driftsmæssige opgaver Jobcenter og Ungecenter - Arbejdsløsheden er efterhånden meget lav -

Læs mere

Rå og helt anderledes..

Rå og helt anderledes.. Rå og helt anderledes... Rå og helt anderledes.. Den er rå og meget spændende. Rikke Glerup har netop åbnet sin salon Glykkenheimer i Bjerringbro, og hendes mål er at henvende sig til de kunder, der tør

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Strategi for Integration. Lemvig Kommune

Strategi for Integration. Lemvig Kommune Strategi for Integration Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.

Læs mere

Pr. 01/03-2015 starter den nye kvote, 2015 kvoten, hvor Rudersdal Kommune modtager 15 flygtninge ud af en kvote på 126 flygtninge.

Pr. 01/03-2015 starter den nye kvote, 2015 kvoten, hvor Rudersdal Kommune modtager 15 flygtninge ud af en kvote på 126 flygtninge. Status på flygtninge EVBU møde februar. Der er pr. d. 01/02-2015 modtaget 64 flygtninge ud af kvoten for 2014 på 47 flygtninge. Kvoten kan forhøjes med 50 %, svarende til i alt 71 flygtninge. Pr. 01/03-2015

Læs mere

Mido vil være VVS montør

Mido vil være VVS montør Mido vil være VVS montør Af Hanne Brøndum Mido har været i Danmark i snart tre år. Han lærte dansk på Lærdansk i Odense, og han bestod danskuddannelse 2 i december 2012. I januar 2013 begyndte han på Syddansk

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Jobcentrene: Tiltag på integrationsområdet virker

Jobcentrene: Tiltag på integrationsområdet virker 19. juli 217 ARTIKEL Af Mikkel Ballegaard Pedersen & Rasmus Brygger Jobcentrene: Tiltag på integrationsområdet virker Jobcentercheferne giver integrationstiltag medvind i en ny rundspørge. Forsker siger,

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Til flygtninge i Danmark Information om ny lovgivning

Til flygtninge i Danmark Information om ny lovgivning Dansk Midlertidighed??? Inddragelse? Integration? Selvforsørgelse? Hjemrejse? Rettigheder? Til flygtninge i Danmark Information om ny lovgivning JUNI 2019 I februar 2019 vedtog Folketinget ny lovgivning

Læs mere

Til flygtninge i Danmark Information om ny lovgivning

Til flygtninge i Danmark Information om ny lovgivning Dansk Midlertidighed??? Inddragelse? Integration? Selvforsørgelse? Hjemrejse? Rettigheder? Til flygtninge i Danmark Information om ny lovgivning JUNI 2019 I februar 2019 vedtog Folketinget ny lovgivning

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

09454 Praktik i Vancouver Torben Kulasingam

09454 Praktik i Vancouver Torben Kulasingam Praktikforløb i udlandet I Vancouver, Canada som bygningsdesigningeniør hos Dragados Canada Forord Rapporten er udfærdiget som en del af grundlaget for tildeling af legat, i forbindelse med afholdelse

Læs mere

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Flygtninge i Danmark ind på arbejdsmarkedet

Flygtninge i Danmark ind på arbejdsmarkedet Flygtninge i Danmark ind på arbejdsmarkedet Direktør Kasper Højvang Kyed Styrelsen for International Rekruttering og Integration KL s JobCAMP 6. november 2015 Introduktion Hvad er udfordringen? Hvor er

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

ET ERHVERVSLIV I VÆKST

ET ERHVERVSLIV I VÆKST 2013 ET ERHVERVSLIV I VÆKST MED ATTRAKTIVE JOBMULIGHEDER Find dit næste job i Frederikshavn Kommune Et attraktivt sted at bo I Frederikshavn Kommune ser vi fremad. Her er man ikke er bange for at tænke

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende De fleste mennesker oplever det en eller flere gange i løbet

Læs mere

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og

Læs mere

23 år og diagnosen fibromyalgi

23 år og diagnosen fibromyalgi 23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Vi taler dansk 1'

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Vi taler dansk 1' Arbejdsmarkedsøvelser til September 2014 Side 1 Præsentation At præsentere / tage imod en ny kollega Dialog 1 Dialog 2 A: Det er Mike. Han er ny her. A: Hej, jeg er ny her. Jeg hedder Ivan. B: Hej, velkommen

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

Ingeniørpraktik B5IPR1- Grønland

Ingeniørpraktik B5IPR1- Grønland Ingeniørpraktik B5IPR1- Grønland Christian A. Nygaard Permagreen Grønland A/S - Sisimiut 30. juli 20. december 2012 Motivation Da jeg på 4. semester begyndte min søgning efter en praktikplads, var jeg

Læs mere

Nedtur at være nyudlært Ledige nyudlærte dumper jobcentrene

Nedtur at være nyudlært Ledige nyudlærte dumper jobcentrene Nedtur at være nyudlært Ledige nyudlærte dumper jobcentrene Siden finanskrisen begyndte er hver tredje nyudlært smed, frisør og tømrer gået direkte ud i ledighed. I foråret 2011 ser det sågar ud til, at

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere