Ulykker og Sikkerhedspraksis i Bygge- og Anlægsbranchen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ulykker og Sikkerhedspraksis i Bygge- og Anlægsbranchen"

Transkript

1 Bilag 1: Projektbeskrivelse USBA Ulykker og Sikkerhedspraksis i Bygge- og Anlægsbranchen (USBA-projektet) Et samarbejdsprojekt mellem Dansk Ramazzini Center (v. Arbejdsmedicinsk klinik, Regionshospitalet Herning) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Ulykkesanalysegruppen, Odense Universitetshospital Ortopædkirurgisk afdeling, Hospitalenheden Vest, Klinik Herning Antal anslag incl mellemrum:

2 Bilag 1: Projektbeskrivelse Formål Det overordnede formål med dette projekt er at etablere den nødvendige viden om ulykker og sikkerhedspraksis i bygge- og anlægsbranchen(ba-branchen), til at kunne udvikle en teoretisk og databåren intervention rettet mod forebyggelse af arbejdsulykker, der vil blive afprøvet i et solidt videnskabeligt design i en kommende interventionsundersøgelse. Det er projektets specifikke formål at: Afdække årsager til arbejdsulykker i BA-branchen (delprojekt C+D) Undersøge udviklingen af risikoforståelse og sikkerhedspraksis i BA-branchen hos både lærlinge og erfarne arbejdere (delprojekt A+B) Udvikle en interventionsstrategi rettet mod forebyggelse af arbejdsulykker, med henblik på iværksættelse af en interventionsundersøgelse i forlængelse af undersøgelsens resultater (hovedprojektet) Det har i både dansk og international sammenhæng været svært at nå frem til forebyggelsesmetoder, der har vist sig effektive i BA-branchen. Nærværende projekt søger at skabe det nødvendige vidensgrundlag til at udvikle en empirisk og teoretisk funderet interventionsstrategi specifikt tilpasset BA-branchen. Dette gøres ved at kombinere epidemiologisk kvantitative analyser af skadebesøg på danske skadestuer med kvalitative dybdestudier af læring i forhold til risikoforståelse og sikkerhedspraksis hos lærlinge og i etablerede firmaer/sjak. Det samlede projekt består af et hovedprojekt og 4 delprojekter (heraf 2 ph.d.-forløb). Interventionsstrategien vil blive udviklet i hovedprojektet, ud fra en integration af den viden delprojekterne fremkommer med. De 4 delprojekter er: Multicasestudier af 6 mindre håndværksvirksomheder samt 6 byggesjak Antropologisk analyse af udvikling af faglighed og sikkerhedspraksis blandt tømrerlærlinge Epidemiologiske analyser af ulykkesdata Case-crossover undersøgelse af incidente ulykker Hovedprojekt Udvikling af interventionsstrategi Delprojekt A Multicasestudie (indeholder ph.d.) Delprojekt B Antropologisk analyse (ph.d.-forløb) Delprojekt C Epidemiologiske ulykkesanalyser Delprojekt D Case-crossover undersøgelse 1

3 Bilag 1: Projektbeskrivelse Baggrund og status Ulykker i BA-branchen BA-branchen er en af de brancher der har den højeste forekomst af arbejdsulykker både i Danmark og internationalt 1;2. I Danmark dækker BA-branchen over branchekoderne 9-12, hvor der samlet i perioden er anmeldt knap arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, hvoraf de 62 var dødsulykker. I denne periode var incidensen af arbejdsulykker ca. 1,5 gang højere for BA-branchen end gennemsnittet for alle brancher. Samtidig er byggepladser det sted, hvor der sker flest dødsulykker på tværs af alle brancher 1. Siden 2003 har der været en stigning i antallet af anmeldte ulykker i Danmark, der ikke umiddelbart kan forklares ud fra administrative eller strukturelle forhold 3. Analyser har vist at halvdelen af stigningen kan henføres til 5 specifikke branchegrupper, hvoraf de 2 er indenfor bygge- og anlægsbranchen 3. Både set i forhold til forekomst og alvorlighedsgrad er BA-branchen altså en udsat branche med et stigende problem. Effekten af intervention rettet mod ulykker i BA-branchen BA-branchen er en meget speciel branche at gennemføre forskning i. Det er en stor udfordring at opstille stringente videnskabelige designs, da den primære kontekst for arbejdets udførsel er dynamiske byggepladser. Det fysiske arbejdsmiljø på en byggeplads er under vedvarende forandring. Pladserne eksisterer i relativ kort tid, mens aktiviteter og risici skifter dagligt, ligesom bemandingen ændres i takt med byggeriets udførsel. Den enkelte medarbejder er ofte kun på en byggeplads i meget kort tid. Arbejdets karakter ændrer sig så hurtigt, at så snart én risiko er identificeret og elimineret, er der opstået nye risici, fordi pladsen og bemandingen har forandret sig. Disse forhold er velkendte indenfor forskningskredse og afspejler sig tydeligt i den foreliggende litteratur. I et nylig publiceret review gennemgås den foreliggende viden om effekten af interventionsstudier indenfor BA-branchen i international sammenhæng 2. En af konklusionerne er, at der er store design- og metodemæssige problemer i undersøgelser af ulykkesforebyggelse i BAbranchen. Ud af over identificerede artikler blev der kun fundet 5 undersøgelser der opfyldte de Cochrane-kriterier der blev valgt, for at sikre reliable og valide resultater. Men selv i disse 5 var den metodemæssige kvalitet lav. Der blev hverken fundet randomiserede studier eller kontrollerede før-efter designs. De udvalgte studier var alle af typen interrupted time-series og behæftede med analytiske problemer. Tre af de udvalgte studier omhandlede lovgivningsbaserede interventioner, hvilket ingen effekt viste i metaanalysen. Det 4. studie viste en svag effekt ved intervention rettet mod en misbrugsfri arbejdsplads. Det sidste studie er det danske, der blev foretaget ifm bygningen af Øresundsbroen 4. Her blev der påvist en moderat signifikant reduktion af ulykker efter der blev gennemført et flerstrenget sikkerhedstræningsprogram af byggekonsortiet. I det netop afsluttede FAIS-projekt blev der i et af delprojekterne forsøgt gennemført en intervention på en række byggepladser ud fra en ledelsesbaseret metode, der er udviklet i industrisektoren af den israelske forsker Dov Zohar 5-7. Ideen var at en øget ledelsesmæssig prioritering og synlighed på sikkerhedsområdet, ville føre til ændret sikkerhedsklima i hele organisationen med forbedret sikkerhedsadfærd og færre arbejdsulykker til følge. Resultaterne var dog ikke èntydige. På de fleste byggepladser var der ikke nogen effekt, mens der på enkelte var markante ændringer i sikkerhedskommunikationen, som imidlertid ikke kunne fastholdes vedvarende i studieperioden. Ligesom i andre studier i BA-branchen, var der også i FAIS-projektet metodiske og analytiske problemer, der umuliggør en definitiv tolkning af resultater og årsagssammenhænge. 2

4 Bilag 1: Projektbeskrivelse Der har også været foretaget andre danske undersøgelser af BA-branchen. Det har dog primært været deskriptive og eksplorative studier uden et interventionssigte. Fx har Baarts undersøgt hvordan sikkerhed håndteres og udspiller sig indenfor BA-branchen, ved at studere et betonsjak i en længerevarende undersøgelse 8. Hun fandt at ansvarlighed og sikker arbejdspraksis var knyttet til sjakket, og at man derfor ikke tog ansvar for andre faggrupper eller byggepladsen som helhed. Ligeledes fandt Kamp i to casestudier af små byggevirksomheder 9, at risici blev forstået som en del af professionen. Man måtte acceptere at arbejde under risikable forhold. I begge disse studier blev der fundet en fatalistisk og individfokuseret årsagsforståelse i BA-branchen. Ulykker skyldtes hændelige uheld eller var skadeslidtes egen skyld, og man mente derfor ikke det var muligt at forebygge. Ud fra den nuværende forskning har vi en del viden om de fysiske arbejdsmiljøforhold i BAbranchen og især de store virksomhedernes ofte betydelige fokus på arbejdsulykker. Den konkrete ulykkesforebyggende indsats mange byggefirmaers gør, er typisk fokuset på den enkelte byggeplads og består af fx sikkerhedsrunderinger, møsnterarbejdsplads, BYG SOL-initiativer samt forskellige informations- eller sanktionskampagner rettet mod fx brug af hjelm og sikkerhedssko. Effekten af disse aktiviteter begrænser sig dog normalt til den enkelte byggeplads. For at forstå hvorfor disse aktiviteter ikke har en længerevarende effekt mangler vi tilstrækkelig viden om de sociale, psykologiske og kulturelle mekanismer der udspiller sig blandt de ansatte i BA-branchen, og som har betydning i forhold til læring og håndtering af de generelt velafklarede fysiske risici. I en dynamisk kontekst som en byggeplads vil der altid opstå uventede situationer og det er derfor umuligt at gardere sig helt gennem procedurer, design og regler. I stedet bliver de indlejrede holdninger, vaner og rutiner vigtige, hvilket kan bringe kulturen i fokus. Sikkerhedskultur og klima i BA-branchen Den manglende vedvarende effekt af byggepladsrettede initiativer kan forklares ud fra den skelnen mellem sikkerhedskultur og klima, der er en væsentlig debat i den nuværende sikkerhedsforskning. Sikkerhedsklima refererer til den oplevede ledelsesmæssige prioritering af sikkerhed 10, mens sikkerhedskultur er de grundlæggende værdier og antagelser, der påvirker holdninger og adfærd, som har betydning for sikkerhedsniveauet 11;12. Selvom begge begreber refererer til en form for fælles referencerammer, der opbygges over tid, opfattes kultur generelt som noget mere abstrakt og vedvarende end klima, der er relativt konkret og foranderligt 13. Når der er fokus på sikkerhed på en byggeplads er det ofte en topstyret aktivitet sat i værk af bygherren og byggeledelsen. Medarbejderne på pladsen oplever altså en højere ledelsesmæssig prioritering af sikkerhed, hvilket svarer til et forbedret sikkerhedsklima. Et sikkerhedsfokus på byggepladsniveau påvirker altså det lokale sikkerhedsklima på den konkrete plads. Det giver dermed en kortvarig påvirkning af sikkerhedsniveauet, der forsvinder igen, så snart der ikke er en ledelse til stede, der fokuserer på sikkerhed. Vedvarende forandringer i sikkerhedsniveauet kræver ændringer i kulturen, men kulturelle ændringer tager længere tid end den kortvarige påvirkning, der kan finde sted på en byggeplads. Det er ikke ud fra den flygtige tilknytning til en byggeplads, at kultur dannes. Det kan i stedet tænkes at det er sjakket eller virksomheden, der er den bedst egnede interventionsenhed hvis formålet er at ændre på kulturen, da medlemskabet er mere stabilt i disse enheder. 3

5 Bilag 1: Projektbeskrivelse Projektets nyhedsværdi og betydning for arbejdsmiljøet Trods det at der er foretaget en række studier i BA-branchen både nationalt og internationalt, er ulykker til stadighed et stort problem. Interventionsforskningen på området har været præget af metodiske og analytiske problemer, og kvaliteten af gennemførte undersøgelser er lav. Den nuværende viden på området er primært fremkommet gennem eksplorative og deskriptive studier, der ikke umiddelbart kan omsættes til interventioner. Nærværende projekt søger derfor at etablere et omfattende vidensmæssigt fundament om ulykker og risikoforståelse i den danske BA-branche, hvilket er nødvendigt for at der kan udvikles en plausibel interventionsstrategi, der er tilpasset de specielle forhold i branchen. Det er planen at denne strategi skal omsættes til en interventionsundersøgelse i BA-branchen, hvortil der vil blive søgt midler i en senere særskilt ansøgning. Forskningsplan Hovedprojektet varer 36 måneder, og skal sikre at der sker størst mulig integration af projektets resultater på tværs af delprojekterne. Det primære indhold i hovedprojektet er 6 halvårlige arbejdsseminarer, hvor projektgruppen samles, for at diskutere de indsamlede data på tværs af delprojekterne samt diskutere hvordan den akkumulerede viden bedst muligt omsættes til en konkret interventionsstrategi. Hvert andet af disse seminarer vil have deltagelse af internationalt førende forskere på området. Diskussionen vil også blive taget med en følgegruppe til projektet, der har til opgave at medvirke til udviklingen af interventionsstrategien. BAR-BA og Byggeriets Uddannelser har givet tilsagn om deltagelse i en denne følgegruppe, der yderligere vil blive suppleret med arbejdsmarkedets parter samt nøglepersoner fra de store aktører i BA-branchen. De 4 delprojekter supplerer hinanden ved at afdække en meget bred vifte af direkte og indirekte årsager til arbejdsulykker lige fra de umiddelbare epidemiologiske risikofaktorer til hvordan de bagvedliggende holdnings- og forståelsesmæssige faktorer dannes og fastholdes. Delprojekt A og B undersøger hvordan risikoforståelse og sikkerhedspraksis udvikles hos lærlinge igennem deres uddannelsestid samt hvilke muligheder der er for at påvirker disse faktorer i hhv sjak og små håndværksvirksomheder efterfølgende. Den epidemiologiske ulykkesanalyse i delprojekt C, belyser selve arbejdssituationen i ulykkesøjeblikket, samt betydningen af konstante risikofaktorer som alder, køn, etnicitet mm. Case-crossover designet i delprojekt D supplere disse analyser, ved ikke kun at se på faktorer som påvirker personen lige umiddelbart forud for ulykken, men også faktorer som ligger timer til dage tilbage, men hvor effekten af påvirkningen vedvarer frem til ulykkestidspunktet. Case-crossover designet giver mulighed for at undersøge et bredere spektrum af mulige udløsende faktorer, som både kan være faktorer i arbejdsmiljøet, fx overarbejde, oplevet arbejdspres, konflikter mm, men også faktorer udenfor arbejdsmiljøet, fx private konflikter, rusmidler, søvn mm 14;15. Samlet vil delprojekterne give et unikt datamateriale i forhold til udviklingen af en interventionsstrategi. En lignende to-trins model er tidligere med succes blevet anvendt i DK indenfor landbruget 16;17 der på mange måder er en branche der giver de samme forskningsmæssige udfordringer som BA-banchen. Metoder Det samlede projekt bygger på en kombination af kvalitative og kvantitative metoder, der supplerer hinanden. En af de væsentligste udfordringer i forhold til undersøgelser i BA-branchen har været at 4

6 Bilag 1: Projektbeskrivelse etablere valide effektmål. Der er dog indenfor de sidste par år udviklet valide måleinstrumenter til måling af faktorer der har betydning for ulykkesforekomsten indenfor bygge- og anlægsbranchen. Delprojekt Metode A B C D Formål Deltagerobservation X X Beskrive og forstå praksis, tavs viden Adfærdsobservation X Objektivt mål for sikkerhedsniveauet Interview X X X Beskrivelse af udviklingsprocesser og risikofaktorer Spørgeskema X Kortlægge holdninger Skadestuedata X X Kortlægge årsager og konsekvenser Registerdata X Kortlægge konsekvenser For det første er den finske TR-observationsmetode 18 til scoring af det fysiske arbejdsmiljø samt usikker adfærd blevet tilpasset danske forhold (kaldet BS-målinger) og blev bl.a. anvendt i FAISprojektet. Desuden er det danske sikkerhedskulturspørgeskema (DSCQ) blev udviklet ifm projektet Sikkerhedskultur & Arbejdsulykker ( ) bl.a. baseret på data fra BA-branchen. Dette skema har demonstreret evne til at skelne mellem virksomheder med høj og lav ulykkesfrekvens 19 samt at prediktere forekomsten af ulykker 20. Ydermere er et nordisk spørgeskema målrettet BAbranchen under udvikling, finansieret af Nordisk Ministerråd. Dette skema er dog endnu ikke valideret. Disse instrumenter vil alle blive anvendt i nærværende projekt, hvor der yderligere suppleres med registerdata, skadestuedata, deltagerobservation og interview. Mulighed for gennemførsel Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Danske Ramazzini Center i regi af Arbejdsmedicinsk klinik, Regionshospitalet Herning (AMK) (projektleder), Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Ulykkesanalysegruppen på Odense Universitetshospital (UAG) samt Ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Herning (OKA). AMK, NFA og UAG har alle mange års erfaring med både generel ulykkesforskning samt specifikt indenfor bygge- og anlægsbranchen. Der er indhentet tilsagn fra en række virksomheder og institutioner om deltagelse i de enkelte delprojekter (se bilag 6). 5

7 Bilag 1A: Projektbeskrivelse Multicasestudie Sjak og håndværksvirksomheder Multicasestudie af risikoforståelse og sikkerhedspraksis Antal anslag incl mellemrum: 5.595

8 Bilag 1A: Multicasestudie Formål Formålet med dette projekt er at afdække faktorer, der påvirker risikoforståelsen og sikkerhedspraksis i de mest udbredte sociale enheder i bygge- og anlægsbranchen: sjak og små håndværksvirksomheder. Konkret er formålene at: Kortlægge hvordan risikoforståelse og sikkerhedspraksis udvikles og fastholdes i små håndværksvirksomheder og sjak Identificere forskelle i disse processer mellem små håndværksvirksomheder og sjak Identificere muligheder for at påvirke risikoforståelsen og sikkerhedspraksis i små håndværksvirksomheder og sjak Baggrund og status Ifølge BAR-BA er over halvdelen af alle ansatte i BA-branchen tilknyttet virksomheder med 5-20 ansatte. Store virksomheder med over 50 ansatte udgør mindre end 2% af branchen, men beskæftiger ca. 1/3 af arbejdsstyrken, heriblandt en række løst og fast tilknyttede sjak, der i stor udstrækning udgør selvstændige enheder. Langt størstedelen af de ansatte i BA-branchen er således enten tilknyttet en lille virksomhed eller et sjak. Ejerlederens og sjaks betydning i små virksomheder Adskillige studier har vist at ejerens værdier og prioriteter er bestemmende for små virksomheders kultur, de sociale relationer og holdninger til arbejds og sikkerhedsspørgsmål Dette gælder også indenfor BA-branchen, hvor arbejdet i små virksomheder ofte foregår i mindre grupper af 2-3 personer (fx 1-2 svende + 1 lærling), der udfører opgaver på egen hånd på forskellige mindre byggepladser. Den fælles referenceramme er mester /ejeren, der forhandler opgaverne og selv arbejder med 24. Ejeren spiller derfor sandsynligvis en stor rolle i forhold til udvikling og fastholdelse af en bestemt risikoforståelse og sikkerhedspraksis 22. Arbejdet på større byggepladser er ofte organiseret i autonome grupper kaldet sjak. Dette er faste arbejdsgrupper, som rejser fra byggeplads til byggeplads og fra firma til firma alt efter hvor der er arbejde. For den enkelte har det stor betydning at være medlem af et sjak. Det giver et socialt tilhørsforhold, bedre arbejdsopgaver og en bedre akkord. FAIS-projektet viste at medlemmerne i sjak i højere grad identificerer sig med sjakket end med den virksomhed, de var løst tilknyttet. Ifølge social identitetsteori betyder det, at medlemmerne i sjakket i højere grad vil arbejde for at opfylde sjakkets mål end virksomhedens mål 25. Derfor har medlemmets identifikation og tilknytning til sjakket stor betydning for arbejdsrelaterede holdninger og adfærd 26, herunder sandsynligvis også sikkerhedsforståelse og risikoadfærd. Det er derfor nødvendig at have større kendskab til sjakkenes påvirkninger af den enkeltes holdninger og adfærd for at opnå en succesfuld ændring af sikkerhedspraksis og risikoforståelse. Samlet peger den viden vi har om BA-branchen på, at det er sandsynligt at den naturlige interventionsenhed er den lille virksomhed eller sjakket, da det er derfra holdninger, kultur, risikoforståelser og sikkerhedspraksis udspringer. 1

9 Bilag 1A: Multicasestudie Projektets nyhedsværdi og betydning for arbejdsmiljøet Ulykkesforebyggelse i BA-branchen består ofte af initiativer på store byggepladser som fx DRbyggeriet eller Øresundsbroen og har fokus på byggeledelsens og byggeherrens rolle. Nærværende projekt bidrager med en anden vinkel på ulykkesforebyggelse i BA-branchen ved at fokusere på de stabile sociale enheder (sjak og små virksomheder) i stedet for flygtige byggepladser. Ved at følge virksomheder og sjak over tid på tværs af forskellige byggepladser/-projekter er det muligt at undersøge hvorvidt risikoforståelse og sikkerhedspraksis udvikles og fastholdes som resultat af initiativer på byggepladser eller udspringer af sjakket/virksomheden. Projektet bidrager derfor med ny viden om hvordan risikoforståelse og sikkerhedspraksis udvikles og fastholdes, som kan bruges til at udvikle interventionsstrategier, der har en vedvarende effekt. Forskningsplan Undersøgelsen er designet som et longitudinelt multicasestudie, der varer 36 mdr, med deltagelse af 6 små virksomheder med 6-8 medarbejdere (incl. lederen) samt 6 sjak med 6-8 medlemmer. Virksomheder og sjak udvælges så de er dækkende for BA-branchen. Tilknytning til NCC Sjak Løst Fast Virksomheder Jordfolk 1 1 Tømrer 2 Støbesjak 1 1 Murer 2 Montagesjak 1 1 VVS 2 Dataindsamlingen består 3 perioder med feltarbejde, hvor hvert af de 6 sjak følges på min 2 længerevarende byggerier, mens hver af de 6 håndværksvirksomheders arbejdsopgaver følges min i 2 perioder af 14 dages varighed. Metoder Projektet vil anvende en triangulering af metoder, med det formål at kortlægge og beskrive de enkelte sjak/virksomheder og hvilke faktorer, der er med til at udvikle, påvirke og fastholde risikoforståelse og sikkerhedspraksis. Deltagerobservation anvendes for at kunne beskrive og forstå praksis, samt få indblik i den ofte tavse viden tilknyttet denne Adfærdsobservation ud fra BS-metoden bruges som et objektivt mål for sikkerhedsniveauet Interview bruges til at deltagerne kan reflektere over observationer, samt risikosituationer Spørgeskemamålinger anvendes på overordnet niveau for at afdække forskelle mellem sjak og virksomheder Mulighed for gennemførsel Projektet gennemføres af AMK hvor psykolog, ph.d. Lars Peter Andersen er projektleder, samt NFA hvortil projektet finansierer et ph.d.-stipendiat på max 1.6 mio kr. Desuden suppleres efter behov med bemanding fra den samlede projektgruppe. AMK og NFA har flere års erfaring med både ulykkesforskning generelt og SMV er og bygge- og anlægsbranchen specifikt. Der er indgået aftale med NCC om kontakt til de nødvendige sjak, mens virksomhederne rekrutteres gennem Håndværksrådet, lokale mesterforeninger og fagforeninger. 2

10 Bilag 1B: Projektbeskrivelse Antropologisk ph.d. Risikoforståelse og sikkerhedspraksis hos tømrerlærlinge Antropologisk ph.d. Antal anslag incl mellemrum: 5.924

11 Bilag 1B: Antropologisk Ph.d. Formål Projektet har til hensigt at belyse, hvordan hhv. erhvervsskolens og praktikstedets forskellige former for sikkerhedsopfattelser integreres i tømrerlærlinges praksis, og hvordan deres læring hænger sammen med deres udvikling af faglig identitet og kunnen. Det centrale spørgsmål i projektet er: Hvordan udvikles lærlinges risikoforståelser og sikkerhedspraksis i løbet af deres faglige uddannelse i samspillet mellem egne erfaringer og kulturen på arbejdspladsen og risikoopfattelser i samfundet generelt? Formateret: Punktopstilling Baggrund og status Internationale undersøgelser viser, at unge har en højere risiko for arbejdsulykker end ældre 27;28. Og at hyppigheden af ikke fatale arbejdsulykker er stigende jo yngre den ansatte er 29. Blandt elektrikere har man fundet, at lærlinge har en dobbelt så stor ulykkeshyppighed som faglærte 30. Opgørelser over danske skadestuedata fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at forekomsten af anmeldte arbejdsulykker blandt årige dobbelt så stor sammenlignet med alle aldre. Breslin et al peger på, at unges manglende rapportering har med magtforholdene og de unges marginale stilling på arbejdspladsen at gøre 31. Faktorer der øger unges risiko for at komme til skade er umodenhed, mangelfuld sikkerhedsundervisning og manglende fokus på sikkerhed i de virksomheder, hvor unge arbejder 32. På europæisk plan er der gjort mange tiltag for at nedbringe antallet af arbejdsulykker blandt unge, fx Sikker jobstart kampagnen der fokuserede på unges arbejdsmiljø og rettigheder. I Danmark har erhvervsuddannelsernes arbejdsmiljøundervisning haft fokus på at viden skal anvendes, og på unges handlekompetencer i forhold til sikkerhed 33. Overførsel af viden fra skole til erhvervsliv er dog svær for unge 31. Lærlinges læringsmiljø er knyttet til mange forskellige kilder (skolen, generelle risikoopfattelser i samfundet, mesters holdning etc.) og til forskellige sociale situationer (i skolen, i firmaet, i skuret etc.). Et pågående norsk studie indikerer at arbejdspladskulturen og typen af firma de unge er ansat i, har betydning for deres holdninger og praksis ifht sikkerhed. Der er derfor brug for et læringsperspektiv der tager højde for de unges deltagelse i en række situerede praksiser 34;35. Risikoopfattelser opstår ikke i et tomrum, men påvirkes af sociale faktorer. I ulykkesudsatte erhverv kan ulykker også fungere integrerende og give status 36. Ifølge Baarts definerer tilhørsforholdet til arbejdsfællesskabet grænserne for hvem man tager ansvar for sikkerhedsmæssigt på arbejdspladsen, men studiet siger ikke noget om hvordan interventioner i arbejdsfællesskabet bør iværksættes 8. Et nyligt afsluttet projekt om sikkerhed blandt elever på grundforløbet bygge og anlæg gennemført af AMK har vist, at intervention i arbejdsmiljøundervisningen ikke påvirker de unges ulykkesrisiko nævneværdigt, mens relationer til medelever og lærere, samt trivsel har betydning. Studiet omfatter dog kun elever i starten af uddannelsesforløbet. Der mangler stadig viden om hvordan samspillet mellem skolen og praktikvirksomheden spiller ind på de unges risikoforståelse 31. Projektets nyhedsværdi og betydning for arbejdsmiljøet Der er ikke i Danmark lavet studier af hvordan tømrerlærlinges risikoopfattelser og sikkerhedspraksis formes under uddannelsen. Studiet vil bringe ny viden om, hvordan undervisningen i arbejdsmiljø kan opnå øget relevans for tømrerlærlinge. På baggrund af projektet 1

12 Bilag 1B: Antropologisk Ph.d. vil der kunne laves målrettede interventioner og en værktøjskasse med ideer til hvordan sikkerhed i højere grad kan blive en del af de unges faglighed. Forskningsplan Den metodiske ramme om projektet er et etnografisk feltarbejde hvor analysefokus er skolen og lærlingenes praktikvirksomheder 37. Der anvendes deltagerobservation da metoden regnes som velegnet i forhold til projektets formål; at skabe adgang til tavs viden og så vel som eksplicitte holdninger og politikker i skole og virksomhed 8;36; I praksis observeres enkeltelever i deres arbejdspraksis/ deltagelse i undervisning, ved at forskeren følger i hælene på lærlingen i de konkrete arbejdssituationer 41, men forskeren vil også gå til hånde i de situationer hvor det er naturligt. Fokuspunkter i observationen er social omgangsform, omgangsform og jargon, håndtering af værktøj og kropslighed i udførelse af opgaver, fordeling af opgaver mellem lærling og svend, (vurderinger af) brug af sikkerhedsudstyr, formelt sikkerhedsarbejde o.a. Derudover foretages interviews med de lærere, elever og mester/svende der er omkring lærlingen. Feltarbejde og indsamling af data foregår i to perioder af hver 5. mdr. I første periode følges fem forskellige lærlinge, i forskellige faser af deres uddannelse. Hver lærling følges ca. én måned (se fig. 1). Næste dataindsamling foregår 1 år senere, hvor de samme personer følges. Lærling 5 følges efter at uddannelsen er afsluttet, og han/hun er i arbejde. Se også bilag 2. Fig 1. Plan for gennemførelse af feltarbejde/deltagerobservation. Uddannelsesforløb 1 år 2 år 3 år Lærling 1 Lærling 2 Lærling 3 Lærling 4 Lærling 5 Grundforløb Praktikforløb Hovedforløb (skoleophold) 1-6 Udlært Figuren viser uddannelsesforløbet for tømrerlærlinge, og hvornår i deres uddannelsesforløb deltagerobservationen foregår. Lærling 1 følges eksempelvis i starten af første praktikforløb, samt i løbet af 2. hovedforløb. Faggruppen tømrerlærlinge er valgt i samarbejde med BAR-BA ud fra en vurdering af ulykkestal, arbejdsopgavernes varierende og manuelt betonede karakter, samt at faglærte tømrere uddanner flest lærlinge pr. ansat. Mulighed for gennemførsel Projektet forankres i det eksisterende ulykkesforskningsmiljø på AMK, og gennemføres af Regine Grytnes, som de sidste 4 år har opnået erfaring med sikkerhedsprojekter indenfor transport samt BA på tekniske skoler. Derudover deltager forskeren i et longitudinelt projekt om unges helbredsforhold og fremtidsplaner og har bred erfaring med de metoder der anvendes i projektet. Forskeren indskrives som ph.d.-studerende ved Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik, Aarhus Universitet, afd. for Antropologi og Etnografi. De er indhentet tilsagn fra lektor Anne Line Dalsgård, afd. for Antropologi og Etnografi om at være vejleder ligesom Herning tekniske skole har givet tilsagn om deltagelse i projektet. Se bilag 6. 2

13 Bilag 1C: Epidemiologiske ulykkesanalyser Årsager og konsekvenser Epidemiologiske analyser af skadestuedata Antal anslag incl mellemrum: 5.213

14 Bilag 1C: Epidemiologiske ulykkesanalyser Formål Formålet med dette delprojekt er at skaffe viden om nogle af de umiddelbare udløsende årsager til arbejdsulykker i BA-branchen gennem epidemiologiske kvantitative analyser af skadebesøg på en stor dansk skadestue. Specifikt i forhold til hovedprojektet, er formålet at kunne beskrive og karakterisere nogle ulykkessituationer fordelt på forskellige fag- og alderskategorier, således at interventioner rettet mod ansatte kan tage udgangspunkt i konkrete og for BA-branchen mest relevante ulykkesrisici og risikosituationer. Forskningsspørgsmål Hvilke faktorer er, ud fra et epidemiologisk kvantitativt perspektiv, af betydning for ulykkesrisiko i BA-branchen? I hvilke arbejdssituationer og hvordan kommer byggearbejderne til skade og hvilke typer skade er hyppigst? Hvad er hyppigheden og alvorligheden af de indtrufne skader, for forskellige grupper af køn, alder og etnicitet? Hvordan er hyppigheden og alvorligheden af de indtrufne skader set i forhold til landsgennemsnittet, for forskellige grupper af køn, alder og etnicitet? Hvad er de sociale og beskæftigelsesmæssige konsekvenserne af ulykker? Baggrund og status Vores viden om ulykkesrisici i BA-branchen er begrænset til internationale studier og rapporter, som ofte er baseret på statistiske opgørelser af arbejdsskadesforsikringsdata. Nationalt er vores viden begrænset til overordnede analyser baseret på arbejdsgiveranmeldte ulykkeshændelser til Arbejdstilsynet. Disse data er relativt sparsomme vedr. oplysninger om ulykkesomstændigheden og -årsager og er tillige behæftet med betydelig underrapportering. Det anslås, at anmeldelsesprocenten generelt er ca. 50 % af den reelle skadeforekomst og især ulykker blandt unge bygningsarbejdere er yderligere underrepræsenteret viser nylig undersøgelse. I fagkredse er der derfor opstået en stigende erkendelse af, at ulykkesdata, som stammer fra sygehusenes skadestueregistreringer, vil kunne supplere og kompensere for de mangler, der findes i de nævnte nationale registre. Først og fremmest fordi dækningsgraden er høj og for de alvorlige ulykker er data formodentlig komplette. Siden 1980 har UlykkesAnalyseGruppe (UAG) ved skadestuen på Odense Universitets Hospital foretaget systematisk, kvalitetssikret og udvidet registrering af alle arbejdsulykker i skadestuen. UAG s register indeholder en lang række standardiserede oplysninger herunder en udvidet variant af standarderne for Nordisk Medicinalstatistisk Komité (NOMESKO) vedr. omstændigheden for arbejdsulykken (skademekanismer- og skadeprodukter), ligesom der er oplysninger om branchetilknytning (Arbejdstilsynets 49 branchekoder), virksomhed og virksomhedens beliggenhed (kommune). Der er desuden oplysninger om skadediagnose, behandling, sengedage o.a. klinisk relevante oplysninger. Da alle oplysninger er personidentificerbare kan der foretages kobling af data til eksterne registre fx beskæftigelsesministeriets DREAM register, som kan give oplysninger om sociale forhold herunder fx etnicitet samt økonomiske- og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af arbejdsulykker. 1

15 Bilag 1C: Epidemiologiske ulykkesanalyser UAGs arbejdsulykkesdata omfatter mere end skadestuekontakter indsamlet i perioden Ca. 10% stammer fra byggebranchen svarende til næsten skadestuekontakter i denne godt 25 års periode. Langt størstedelen af kontakterne kommer fra virksomheder i Odense kommune og 7 tilgrænsende kommuner med i alt indbyggere. Erhvervsstrukturen og den befolkningsmæssige demografiske fordeling i de nævnte 8 kommuner skønnes at være repræsentative for hele landet herunder fordelingen af store, mellemstore og små bygge- og anlægsvirksomheder. Kommuneafgrænsningen gør det muligt at beregne pålidelige tidsincidenser i byggebranchen baseret på beskæftigelsesdata fra Danmarks Statistik. Projektets nyhedsværdi og betydning for arbejdsmiljøet Der er ikke før lavet detaljerede kvantitative analyser af arbejdsulykker i byggebranchen. Viden fra dette delprojekt forventes at føre til en række praktiske anvisninger på relevante og fordelagtige tiltag i arbejdsulykkeforebyggelse både generelt i branchen og specielt for unge mennesker (hvilket understøtter de mere kvalitativt orienterede delprojekter). Forskningsplan Delprojektet varer 36 måneder i løbet af hvilke der løbende vil komme resultater. Projektet analyserer arbejdsulykker registreret på Odense Universitetshospitals skadestue i perioden , ialt 14 år. DREAM-registret har data fra 1993 og frem. Prævalenser og tidsincidenser af forskellige arbejdsulykketyper, med inddragelse af alder, køn, og etnicitet, vil blive beregnet baseret på Danmarks Statistik årlige kommune-relaterede beskæftigelsestal. Data vil blive anvendt til kortlægning af karakteristika ved arbejdsulykker i byggebranchen med hensyn til arbejdsulykketype, arbejdssituation og skadetype samt sociale- og erhvervsmæssige konsekvenser. Der vil blive gennemført særskilte analyser for unge. Se bilag 2 for detaljeret tidsplan. Mulighed for gennemførsel UAG, AMK-Herning og NFA har indgået en samarbejdsaftale om brug af UAGs arbejdsulykkedata, og dele af databasen vil i dette samarbejde blive bragt i anvendelse i dette projekt. Projektgruppen har den nødvendige ekspertise til at udføre de planlagte analyser. 2

16 Bilag 1D: Projektbeskrivelse Case-crossover undersøgelse Udløsende risikofaktorer Case-crossover undersøgelse af incidente BA-ulykker Antal anslag incl mellemrum: 6.848

17 Bilag 1D: Case-crossover Formål Formålet med projektet er at identificere udløsende risikofaktorer for arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen. Baggrund og status Generelt opdeles risikofaktorer ofte i grundlæggende og udløsende faktorer. De grundlæggende faktorer i ulykkesforskningen er faktorer som sikkerhedskulturen, organisering, planlægning og tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne, og standarden for fx orden og ryddelighed. Den primære forebyggelse af ulykker skal derfor være rettet mod disse faktorer, og det er også primært her fokus for ulykkesforskningen, internationalt de seneste årtier og nationalt det seneste årti, har været. Forskning i identifikation af de udløsende faktorer har haft betydelig mindre fokus, dette ikke mindst i kraft af, at de sædvanlige forskningsdesigns ikke kan håndterer registreringen af de udløsende faktorer. Dette skyldes at de udløsende faktorers tilstedeværelse er meget varierende, måske periodisk eller ofte kun tilstedeværende lige op til eller umiddelbart forud for ulykkes indtræffelse. Identifikation af de udløsende faktorer er imidlertid af stor betydning, idet viden om disse faktorer kan indbygges som forholdsregler i den eksisterende organisering og tilrettelæggelse af arbejdet. Et særligt nyere epidemiologisk design, case-crossover designet, åbner nye veje for mere information om de udløsende risikofaktorer Case-crossover designet er nært beslægtet med case-kontrol designet, men hvor man i case-kontrol designet sammenligner de påvirkninger (risikofaktorer) casepersonen var udsat for forud for ulykken med de påvirkninger en passende kontrolperson var udsat for på samme tidspunkt, så sammenligner man i case-crossover designet case-personens påvirkninger forud for ulykken med de påvirkninger den samme person har på et sammenligneligt tidspunkt. Case-crossover designet giver derfor en unik mulighed for at undersøge betydningen af forbigående påvirkninger, såkaldte udløsende faktorer, for risikoen for arbejdsulykker. Case-crossover designet fjerner desuden helt problemstillingen med confounding mht. alle konstante risikofaktorer, idet casepersonen er sin egen kontrol. Dette løser således et stort problem i mange arbejdsmiljøforskningssammenhænge, hvor identificeringen af en relevant sammenligningsgruppe ofte er vanskelig. De udløsende faktorer kan være faktorer som påvirker personen lige umiddelbart forud for ulykken, men kan også være faktorer som ligger timer til dage tilbage, men hvor effekten af påvirkningen vedvarer frem til ulykkestidspunktet. Designet giver således mulighed for at undersøge et bredere spektrum af mulige udløsende faktorer, som både kan være faktorer i arbejdsmiljøet, fx uvant arbejdsgang, overarbejde, oplevet arbejdspres, konflikter med kollegaer og ledere mm., men også faktorer udenfor arbejdsmiljøet, fx private konflikter, rusmidler, søvn mm. 14;15. Designet supplerer således den epidemiologiske ulykkesanalyse i delprojekt C, der belyser selve arbejdssituationen i ulykkesøjeblikket, samt betydningen af konstante risikofaktorer som alder, køn, etnicitet mm, som ikke kan belyses i et case-crossover studie. Projektets nyhedsværdi og betydning for arbejdsmiljøet Identificeringen af udløsende risikofaktorer for arbejdsulykker kan give grundlag for omorganisering af arbejdet og for nye arbejdsrutiner, der bedre forebygger arbejdsulykker. Casecrossover designet er velegnet til udredning af udløsende risikofaktorer for mange arbejdsmiljøforskningsfelter, fx sygefravær, stress, lændehold, mm., men kendskabet og erfaringen med brugen af metoden er stort set ikke eksisterende i Dansk arbejdsmiljøforskning. Projektet vil 1

18 Bilag 1D: Case-crossover derfor bidrage med øget kendskab til case-crossover designet. Ligesom for sygefravær, stress og lændehold, vil de udløsende faktorer for ulykker typisk ikke være der hvor man vil sætte ind med den primære forebyggelse, der skal være rettet mod de mere grundlæggende årsager. Et større kendskab til de udløsende faktorer vil kunne danne grundlag for arbejdsmetoder og rutiner, der i højere grad tager højde for disse forhold. Forskningsplan Studiet forløber over 30 måneder, opdelt i 3 faser (se bilag 2): Fase 1 (12 mdr): Detailplanlægning, inklusive 1 uges forskerophold hos en fortrinsvis nordisk ekspert i case-crossover designet, udarbejdelse af spørgeguide, og opsættelse af rutine til caseidentifikation på de 2 deltagende skadestuer. Fase 2 (12 mdr): Indsamling af data, herunder månedlig opfølgning på rutinen for identifikation af cases på de involverede skadestuer. Fase 3 (6 mdr): Analyse og formidling. Den relevante statistiske analyse af data er den såkaldt conditional logistic regression, som tillader analyse af matchede par af case- og kontrol. Formidlingen af resultaterne vil dels være rettet mod de fundne udløsende risikofaktorer (2 internationale artikler + formidling til arbejdsmiljøprofessionelle), dels være rettet mod anvendelsen af case-crossover designet (primært Danske arbejdsmiljøforskere) (se bilag 3). Undersøgelsesdesignet er som nævnt et case-crossover design. I lighed med case-kontrol designet er der en række udfordringer forbundet med case-crossover designet 45;46, der skal håndteres for at opnå valide resultater. I erkendelsen af at forskergruppen ikke tidligere har benyttet dette design, vil der parallelt med case-crossover studiet blive indsamlet data efter et traditionelt case-kontrol design, idet hver caseperson vil blive bedt om at udpege mindst én kollega, som har en tilsvarende funktion på samme arbejdsplads, og som kan indgå i kontrolgruppen. Såvel caseperson som kontrolperson vil blive telefoninterviewet mht. udsættelsen for risikofaktorer i en periode forud for ulykken, samt for udsættelse for risikofaktorer i en tilsvarende periode på et senere tidspunkt, dvs. i alt 4 telefoninterview per inkluderet caseperson. Fund i case-crossover studiet vil således kunne blive sammenlignet med fund for case-kontrol studiet 47. Mulighed for gennemførsel Projektet gennemføres med Seniorforsker Kim L Mikkelsen som projektleder. Projektets hospitalsstilknytning giver adgang til skadestuer, hvor casene til studiet kan høstes. Fra OKA deltager Læge, ph.d. Søren Rytter og fra UAG Overlæge, ph.d. Jens Lauritsen. Med den aktuelle frekvens af skadestuehenvendelser og fordeling af henvendelsen på fag, forventes det at der kan inkluderes casepatienter med arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen på 12 måneder. Der er tilsagn for deltagelse i projektet af de 2 ledende overlæger fra de 2 indgående skadestuer (se bilag 6). Inden dataindsamlingen sættes i gang, vil projektgruppen rådføre sig med en eller 2, fortrinsvis nordiske, forskere med praktisk erfaring med gennemførsel af case-crossover designet. Den statistiske analyse af case-crossover designet adskiller sig ikke fra analysen af det klassiske casekontrol design, som er velkendt for projektforskerne. 2

19 REFERENCES 1. Arbejdstilsynet. Anmeldte Arbejdsulykker Årsopgørelse København, Arbejdstilsynet. Ref Type: Report 2. Lehtola MM, van der Molen HF, Lappalainen J et al: The Effectiveness of Interventions for Preventing Injuries in the Construction Industry: A Systematic Review. American Journal of Preventive Medicine 35:77-85, Arbejdstilsynet. Analyse af stigningen i anmeldte arbejdsulykker København. Ref Type: Report 4. Spangenberg S, Mikkelsen KL, Kines P et al: The construction of the Oresund Link between Denmark and Sweden: the effect of a multi-faceted safety campaign. Safety Science 40: , Zohar D, Luria G: The use of supervisory practices as leverage to improve safety behavior: A cross-level intervention model. Journal of Safety Research 34: , Zohar D: Modifying Supervisory Practices to Improve Subunit Safety: A Leadership-Based Intervention Model. Journal of Applied Psychology 87: , Zohar D: A Group-Level Model of Safety Climate: Testing the Effect of Group Climate on Microaccidents in Manufacturing Jobs. Journal of Applied Psychology 85: , Baarts, C. Viden & Kunnen Københavns Universitet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Ref Type: Thesis/Dissertation 9. Kamp, A. Sikkerhedskultur og forebyggelse af arbejdsulykker i små byggevirksomheder Danmarks Tekniske Universitet, BYG DTU. Ref Type: Report 10. Zohar D, Luria G: Climate as a Social-Cognitive Construction of Supervisory Safety Practices: Scripts as Proxy of Behavior Patterns. Journal of Applied Psychology 89: , Hale AR: Culture's confusions. Safety Science 34:1-14, Schein EH: Organizational Culture and Leadership. San Francisco, Jossey-Bass, Guldenmund FW: The nature of safety culture: a review of theory and research. Safety Science 34: , Sawacha E, Naoum S, Fong D: Factors affecting safety performance on construction sites. International Journal of Project Management 17: , 1999

20 Bilag 1D: Case-crossover 15. Breslin FC, Day D, Tompa E et al: Non-agricultural Work Injuries Among Youth: A Systematic Review. American Journal of Preventive Medicine 32: , Rasmussen K, Carstensen O, Lauritsen J et al: Prevention of farm injuries in Denmark. Scandinavian Journal of Work and Environmental Health 29: , Glasscock DJ, Hansen ON, Rasmussen K et al: The West Jutland study of farm accidents: A model for prevention. Safety Science 25: , Laitinen H, Marjamaki M, Paivarinta K: The validity of the TR safety observation method on building construction. Accident Analysis & Prevention 31: , Nielsen KJ, Rasmussen K, Glasscock D et al: Changes in safety climate and accidents at two identical manufacturing plants. Safety Science 46: , Nielsen KJ, Mikkelsen KL: Predictive factors for self-reported occupational injuries at 3 manufacturing plants. Safety Science Monitor 11:Article 7, Andersen LP, Kines P, Hasle P: Owner Attitudes and Self Reported Behavior Towards Modified Work After Occupational Injury Absence in Small Enterprises: A Qualitative Study. Journal of Occupational Rehabilitation 17: , Hasle, Peter, Kines, P., and Andersen, Lars. Small enterprise owners' injury attribution and injury prevention. Safety Science Ref Type: In Press 23. Hasle, Peter, Limborg, Hans Jørgen, Ledskov, Annette, and Nalholm, Else. Arbejdsmiljøarbejdet i mindre og mellemstore virksomheder - en litteraturanalyse Institut for Produktion og Ledelse, Danmarks Tekniske Universitet & Center for Alternativ Samfundsanalyse. Ref Type: Report 24. Eakin J: Leaving it up to the workers: Sociological perspective on the management of health and safety in small workplaces. International Journal of Health Services 22: , Dutton JE, Dukerich JM, Shortell SM: Organizational images and member identification. Administrative Science Quarterly 39: , Lembke S, Wilson MG: Putting the "team" into teamwork: Alternative theoretical contributions for contemporary management practice. Human Relations 51: , Holizki T, McDonald R, Foster V et al: Causes of Work-Related Injuries Among Young Workers in British Columbia. American Journal of Industrial Medicine 51: , Breslin FC, Smith P: Age-related Differences in Work Injuries: A Multivariate Population- Based Study. American Journal of Industrial Medicine 48:50-56, Loughlin C, Frone MR: Workers Occupational Safety, in Barling J, Frone MR (eds): The Psychology of Workplace Safety, Washington DC, American Psychological Association, 2004, 1

21 Bilag 1D: Case-crossover 30. Sahl JD, Kelsh MA, Haines KD et al: Acute Work Injuries among Electric Utility Linemen. American Journal of Industrial Medicine 31: , Breslin FC, Polzer J, MacEachen E et al: Workplace injury or ''part of the job''?: Towards a gendered understanding of injuries and complaints among young workers. Social Science and Medicine 64: , Frone MR: Predictors of Work Injuries Among Employed Adolescents. Journal of Applied Psychology 83: , Undervisningsministeriet. Mål og handlekompetence i erhvervsuddannelserne Ref Type: Electronic Citation 34. Lave J, Wenger E: Situated Learning Legitimate perifheral participation. Cambridge, Cambridge University Press, Gheradi S, Nicolini D: Learning the Trade: A Culture of Safety in Practice. Organization 9: , Haukelid K: Theories of (safety) culture revisited--an anthropological approach. Safety Science 46: , Marcus GE: Ethnography in/of the World System: the Emergence of Multi-Sited Ethnography. Annual Review of Anthropology 24:95-117, Hasse C: Den antropologiske læreproces, in Hastrup K (ed): Ind i Verden. En grundbog i antropologisk metode, Hans Reitzels Forlag, 2003, 39. Spradley JP: Participant Observation. Holt, Rinehart and Winston, Inc, Bourdieu P: Outline of a Theory of Practice. Cambridge, Cambridge University Press, Czarniawska B: Shadowing, and Other Techniques for Doing Fieldwork in Modern Societies. København, Copenhagen Business School Press, Universitetsforlaget, Greenland S: A unified approach to the analysis of case-distribution (case-only) studies. Stat Med 18:1-15, Rosenbaum PR: The case-only odds ratio as a causal parameter. Biometrics 60: , Mittleman MA, MacLure M, Robins JM: Control sampling strategies for case-crossover studies: an assessment of relative efficiency. American Journal of Epidemiology 142:91-98, Sorock GS, Lombardi DA, Gabel CL et al: Case-crossover studies of occupational trauma: methodological caveats. Injury Prevention 7:i38-i42, Redelmeier DA, Tibshirani RJ: Interpretation and bias in case-crossover studies. Journal of Clinical Epidemiology 50: ,

22 Bilag 1D: Case-crossover 47. Vinson DC, MacLure M, Reidinger C et al: A population-based case-crossover and casecontrol study of alcohol and the risk of injury. J Stud Alcohol 64: ,

Sikkerhedspraksis i Bygge- og Anlægsbranchen

Sikkerhedspraksis i Bygge- og Anlægsbranchen Bilag 1: Projektbeskrivelse SIBA Sikkerhedspraksis i Bygge- og Anlægsbranchen (SIBA-projektet) Et samarbejdsprojekt mellem Dansk Ramazzini Center (v. Arbejdsmedicinsk klinik, Regionshospitalet Herning)

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

Forbigående risikofaktoreres betydning for arbejdsulykker

Forbigående risikofaktoreres betydning for arbejdsulykker Forbigående risikofaktoreres betydning for arbejdsulykker Anna Oesterlund, Flemming Lander, Søren Rytter, Pete Kines, Kent Nielsen and Jens Lauritsen Ulykkes Analyse Gruppen Ortopædkirurgiske Forskningsafdeling

Læs mere

Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA

Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Forebyggelsen af Arbejdsulykker Hvad virker bedst i forebyggelsen af arbejdsulykker, Det Nationale og hvor er der huller i vores viden? Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Konference om manglende registrering

Læs mere

Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen

Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen Arbejdsmiljøfondens årskonference 2016 Lars Peter Andersen, AMK Herning Charlotte Gadegård, AMK Herning Annie Høgh, Psykologisk Institut, KU. Formål

Læs mere

Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA At-SEMINAR OM NYANSATTE - 2009 Det Nationale HVORFOR SKER DER ULYKKER FOR NYANSATTE? - Den nyansattes synsvinkel Forskningscenter - Lederens synsvinkel for Arbejdsmiljø, NFA - Hvilke virkemidler er mest

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Ulykkesforebyggelse Arbejdsulykker, sikkerhed og forebyggelse

Ulykkesforebyggelse Arbejdsulykker, sikkerhed og forebyggelse Definition af ulykke: En ufrivillig hændelse, forårsaget af en hurtigt virkende kraft, som har medført skade på krop eller psyke. Der er ifølge Arbejdstilsynets definition tale om en arbejdsulykke, når

Læs mere

Sikkerhedskassen. Odense, Arbejdsmiljø Topmøde Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Sikkerhedskassen. Odense, Arbejdsmiljø Topmøde Industriens Branchearbejdsmiljøråd Sikkerhedskassen Odense, 26-10-2016 Arbejdsmiljø Topmøde Industriens Branchearbejdsmiljøråd Pete Kines, Seniorforsker Psykolog og civilingeniør Arbejdsulykker og sikkerhed 5 emner og værktøjer Sikkerhedskultur

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse Integreret ulykkesforebyggelse På tværs af brancher og virksomhedsstørrelse

Bilag 1: Projektbeskrivelse Integreret ulykkesforebyggelse På tværs af brancher og virksomhedsstørrelse Bilag 1: Projektbeskrivelse Integreret ulykkesforebyggelse På tværs af brancher og virksomhedsstørrelse Antal anslag incl. mellemrum: 12.637 Bilag 1: Integreret ulykkesforebyggelse Formål Arbejdsulykker

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Hvordan lærer vi sikkerhed? -betragtninger ud fra et projekt om sikkerhed blandt tømrerlærlinge

Hvordan lærer vi sikkerhed? -betragtninger ud fra et projekt om sikkerhed blandt tømrerlærlinge Regine Grytnes, ph.d. stud. regine.grytnes@vest.rm.dk Hvordan lærer vi sikkerhed? -betragtninger ud fra et projekt om sikkerhed blandt tømrerlærlinge Epoxy konferencen Svendborg, 22. marts 2012 Aarhus

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

FAIS projektet. Forebyggelse af alvorlige Arbejdsulykker gennem Intervention i sikkerhed og Sikkerhedskultur

FAIS projektet. Forebyggelse af alvorlige Arbejdsulykker gennem Intervention i sikkerhed og Sikkerhedskultur FAIS projektet Forebyggelse af alvorlige Arbejdsulykker gennem Intervention i sikkerhed og Sikkerhedskultur Bryan Cleal Det Nationale Forskningscenter for Abejdsmiljø 24.10.07 Reaktiv sikkerhedsarbejde

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4 Titel: 2 Mennesker mellem teknologi, teknologi mellem mennesker. 2 Problemformulering 2 Lokalitet 2 Baggrund 2 Analytisk ramme 3 Forskningsspørgsmål 4 Metode og tidsplan 4 D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til

Læs mere

Toolbox-træning. AMFF årskonference, 11. januar 2017, Park Inn by Radisson, Kbh. Planlægning og kommunikation

Toolbox-træning. AMFF årskonference, 11. januar 2017, Park Inn by Radisson, Kbh. Planlægning og kommunikation Toolbox-træning AMFF årskonference, 11. januar 2017, Park Inn by Radisson, Kbh Pete Kines Seniorforsker Ph.d.-Civilingeniør; Cand. Psyk. Arbejdsulykker og sikkerhed 2 Formål Planlægning og kommunikation

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Plan for workshop 1. Præsentation

Plan for workshop 1. Præsentation En blå negl er ikke til at undgå! - Unge socialiseres til ulykker Regine Grytnes, Kurt Rasmussen og Kent J. Nielsen, Arbejdsmiljøkonferencen 28, Nyborg Strand Plan for workshop 1. Præsentation 2. Introduktion

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Anna Lund Jepsen Lektor, ph.d. Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi SDU i Esbjerg Evalueringsmetoder Anna Lund Jepsen maj 2008 1 Formålet med at evaluere

Læs mere

Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv

Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv Afrapportering for projektet Nakke-skuldersmerter og erhvervstilknytning blandt tidligere syersker en opfølgningsundersøgelse. Projekt nr. 02-2015-0920150067117 Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv Danske

Læs mere

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Louise Lindholdt 1,2, Merete Labriola 1,2, Claus Vinther Nielsen

Læs mere

Målretning af ulykkesforebyggelse anvendelse af statistiske og kvalitative metoder

Målretning af ulykkesforebyggelse anvendelse af statistiske og kvalitative metoder Målretning af ulykkesforebyggelse anvendelse af statistiske og kvalitative metoder Pete Kines, MSc & Danmarks Tekniske Universitet Hvorfor ved vi så lidt om årsager til ulykker? Udokumenteret generaliseringer

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen. Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse Hvad er problemet? Tosprogede klarer sig dårligt i skolen v/ Anders Højen Lektor Center for Børnesprog Syddansk Universitet Læring og kulturel anerkendelse i

Læs mere

Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver

Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver Hans Jørgen Limborg, TeamArbejdsliv Formand for Udvalget for Udvikling og Udredning (UUU) UUU: Marie Birk Jørgensen,

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,

Læs mere

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? + Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? Anne Sophie Hensgen Projektleder, Region Syd Merete Labriola Forskning og udvikling CFK Folkesundhed og Udvikling MarselisborgCenteret + Mål for workshopen

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

CSR og arbejdsmiljø - et redskab til styrkelse af arbejdsmiljøindsatsen i mindre virksomheder? NFA og CBS Lise Granerud Nyborg,

CSR og arbejdsmiljø - et redskab til styrkelse af arbejdsmiljøindsatsen i mindre virksomheder? NFA og CBS Lise Granerud Nyborg, CSR og arbejdsmiljø - et redskab til styrkelse af arbejdsmiljøindsatsen i mindre virksomheder? NFA og CBS Lise Granerud Nyborg, 31-10-07 CREWe DAVID: Center for forskning i produktion, ledelse og arbejdsmiljø

Læs mere

Øresundsforbindelsen: Tunnel og bro

Øresundsforbindelsen: Tunnel og bro Arbejdsulykker og sikkerhedskultur: Måling og intervention i bløde værdier Øresundsforbindelsen: Tunnel og bro Betonelementfabrikker i Sverige og Danmark Pete Kines, Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Social kapital på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Mit foredrag 1. Hvad er social kapital på arbejdspladsen 2. Hvorfor social

Læs mere

Emner. Måling og opbygning af en bæredygtig sikkerhedskultur. forebyggelse af stikskader. Dansk Sygeplejeråd, 11. september 2012

Emner. Måling og opbygning af en bæredygtig sikkerhedskultur. forebyggelse af stikskader. Dansk Sygeplejeråd, 11. september 2012 Måling og opbygning af en bæredygtig sikkerhedskultur forebyggelse af stikskader Dansk Sygeplejeråd, 11. september 2012 Pete Kines, Seniorforsker Arbejdsulykker og sikkerhed Emner Nul-visioner og stikskader

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

Risici og Sikkerhedskultur

Risici og Sikkerhedskultur Risici og Sikkerhedskultur Større fokus på risici og sikkerhedskultur i stedet for arbejdsulykker? Johnny Dyreborg Enheden for Forskning i ArbejdsUlykker EPI, AMI Risikoforståelser i arbejdsmiljøet Teknisk

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

Arbejdstilsynet. Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynet. Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynet Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljølovens formål 1. Ved loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den

Læs mere

Børn og unge - årlig status 2013-2014

Børn og unge - årlig status 2013-2014 Børn og unge - årlig status 2013-2014 Indledning Forskellige aktører arbejder aktivt med at fortælle de unge om arbejdsmiljø Arbejdsmiljørådet har i en årrække været optaget af børn og unges arbejdsmiljø,

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere Sådan bruges værktøjet Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer 1. Om materialet Spørgeskemaer til APV om psykisk

Læs mere

Hvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn?

Hvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn? Hvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn? AM:2016, Workshop 101, Mandag 7 november 2016 Per Lunde Jensen, Arbejdstilsynet, Per Tybjerg Aldrich, COWI og Flemming

Læs mere

Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler. Forsker praktiker seminar: at skabe evidens i forebyggelsen

Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler. Forsker praktiker seminar: at skabe evidens i forebyggelsen Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler Forsker praktiker seminar: at skabe evidens i forebyggelsen Middelfart Resort & KonferenceCenter, November 2010 Projektleder Liselotte Ingholt Hvordan rekrutteres

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Diabetes Impact Study

Diabetes Impact Study Diabetes Impact Study Pressemøde den 20. august 2015 Henrik Nedergaard Adm. direktør Baggrund 306.624 registreret med diabetes i Danmark (år 2011) Seneste økonomital er fra 2006 - beregnet på tal fra 2001

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer

Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer Velkommen Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer Erhvervs Ph.d. studerende og auditor Anne Helbo, telefon 40 35 40 14 og Business Developer Lars Vestergaard Jensen, telefon 40 20

Læs mere

Medarbejderinvolvering og sikkerhedskultur: Metoder til et bedre og sikre arbejdsmiljø

Medarbejderinvolvering og sikkerhedskultur: Metoder til et bedre og sikre arbejdsmiljø Medarbejderinvolvering og sikkerhedskultur: Metoder til et bedre og sikre arbejdsmiljø Bent Kofoed, Teknologisk Institut Kim Lyngby Mikkelsen & Pete Kines, AMI Stig Christensen, NCC Arbejdsmiljøkonferencen

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem

Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem Yun Ladegaard, Cand. Psych. Projektleder Institut for Psykologi Arbejds- & Organisationspsykologi 16-01-2017

Læs mere

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. 21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

REFERAT AF DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE

REFERAT AF DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE DECEMBER 2014 REFERAT AF DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE Tid og sted Onsdag den 18/12-2014 kl. 13:30-15:30 Ladegårdsvej 16, Vejle Deltagere Henrik Jensen HJ Ejlif Jensen EJ Keld Rasmussen KR Judith Kristensen

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Samspil mellem myndigheder og landmænd - konflikter og dilemmaer

Samspil mellem myndigheder og landmænd - konflikter og dilemmaer November 2010 Samspil mellem myndigheder og landmænd - konflikter og dilemmaer v/ Inger Anneberg, journalist, master i sundhedsantropologi Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Husdyrbiologi-

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Vejledning Dette auditskema er udviklet til, at vurdere hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. Auditeringsskemaet kan udfyldes

Læs mere

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hans Gregersen Formand for det videnskabelige råd kommissorium (1) Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer,

Læs mere

Notat om metodedesign

Notat om metodedesign Notat om metodedesign 2014-11-01 Beskrivelse af datamaterialets omfang i UFFA-projektet Der indgår tre hovedtemaer i følgeforskningen 1. Vurdering af realkompetence a. Hvilke metoder indgår til måling

Læs mere

DØMMEKRAFT. i byggeriet

DØMMEKRAFT. i byggeriet dømmekraft _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 19 i byggeriet INTERVIEW med adjunkt Lise Justesen, Center for ledelse i byggeriet /CBS Dømmekraft skal ikke erstatte procedurer,

Læs mere

Måling og intervention I virksomheders sikkerhedskultur

Måling og intervention I virksomheders sikkerhedskultur Måling og intervention I virksomheders sikkerhedskultur Kim Lyngby Mikkelsen, Senior forsker, AMI Pete Kines, Forsker, AMI Lene Levering, Kvalitets og Arbejdsmiljøleder ArbejdsMiljøkonferencen 19. september

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland.

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland. Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland Januar 2017 Den Sociale Kapitalfond Management ApS Baggrund Den gennemsnitlige

Læs mere

Konference den 7. oktober 2015

Konference den 7. oktober 2015 Skab resultater gennem et godt psykisk arbejdsmiljø! Konference den 7. oktober 2015 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Konference den 7. oktober 2015 Severin Kursuscenter, Middelfart Skab resultater gennem

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Ordbog om effektma ling

Ordbog om effektma ling Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...

Læs mere

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse.

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse. Forslag til gennemførelsen af APV Arbejdspladsvurderingens formål er at sikre en fortløbende proces, hvor vi i fællesskab i de enkelte afdelinger arbejder for et sikkert og sund arbejdsmiljø. Udarbejdelsen

Læs mere

Målet med formiddagen. Ann-Louise Holten, 30/9 2009

Målet med formiddagen. Ann-Louise Holten, 30/9 2009 Målet med formiddagen Ann-Louise Holten, 30/9 2009 Ny publikation fra Psykkonsortiet Ny publikation om opmærksomhedspunkter i arbejdet med det psykosociale arbejdsmiljø. Under udarbejdelse udkast udsendt

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Dato: oktober 2014 Formål med projektet Det primære formål med projektet er at forebygge udsættelser af lejere. Det sekundære formål er at udbygge samarbejde

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv - brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv - brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv - brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Indhold. Indledning 3. Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5

Indhold. Indledning 3. Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5 Indhold Indledning 3 Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod 2020 4 Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5 Et godt psykisk arbejdsmiljø i forbindelse med forandringer og

Læs mere

Forskningsenheden for Maritim Medicin

Forskningsenheden for Maritim Medicin Forskningsenheden for Maritim Medicin Per Sabro Nielsen, PhD forskningsleder 1992: Søfartsmedicinsk Institut, SUC 2000: Forskningsenheden for Maritim Medicin (FMM) - affilieret til SDU - WHO collaborating

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 10. august 2009 En vigtig parameter

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere