Hørsholm Kommune. CO2-regnskab 2010 for Hørsholm Kommunes drift

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hørsholm Kommune. CO2-regnskab 2010 for Hørsholm Kommunes drift"

Transkript

1 Hørsholm Kommune CO2-regnskab 2010 for Hørsholm Kommunes drift

2 CO2-regnskab for Hørsholm Kommunes drift Udarbejdet af Viegand Maagøe i 20122

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Metodebeskrivelse Afgrænsning direkte og indirekte CO 2 -udledninger Afgrænsning aktiviteter Afgrænsning drivhusgasser Dataindsamling og beregningsmetoder Total CO 2 -udledning CO 2 -udledning fra el- og varmeforbruget på forvaltningsniveau El Varme Transport og maskiner Arealanvendelse Spildevand Vareforbrug Udvikling i CO 2 -udledningen Mål og initiativer Klimamål Handlingsområder Initiativer Referencer Note korrektion af basisåret 2010 for Hørsholm Kommune som virksomhed

4 Resumé Hørsholm Kommune har indgået en klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at reducere CO 2 -udledningen for kommunen som virksomhed (kommunens såkaldte corporate emissions ). CO 2 -udledningen skal i henhold til aftalen reduceres med 2 % om året i 2010 og 2011 og med 4 % om året i 2012, 2013 og Denne rapport opgør CO 2 -udledningerne for 2010 til ton CO 2. CO 2 -reduktionsmålene skitseres nedenfor. -2 % (347 ton CO2) -2 % -4 % -4 % -4 % ton CO2 Opgørelse 2010 Opgørelse 2011 Opgørelse 2012 Opgørelse 2013 Opgørelse 2014 Opgørelse 2015 Figur 1: CO 2 -reduktionsmål for Hørsholm Kommune som virksomhed Reduktionsmålene gælder for den samlede CO 2 -udledning, så kommunen bestemmer selv, hvordan den vil fordele reduktionen på de forskellige sektorer. Hvis CO 2 -udledningen øges i nogle sektorer, skal den reduceres desto mere et andet sted. I 2010 og 2011 har kommunens fokus været på bygningsområdet. I Figur 2 ses resultatet af CO 2 -opgørelsen for 2010 fordelt på sektorer. Total 2010 (CO 2 ) 5% 17% Elforbrug, bygningsrelateret 21% Elforbrug, ikke-bygningsrelateret Varmeforbrug, bygningsrelateret 11% Transport og maskiner Arealanvendelse 16% 10% Spildevand - proces Fødevarer alle institutioner Varer 3% 0% 17% Serviceydelser Figur 2: CO 2 -udledning 2010 for kommunen som virksomhed fordelt på sektorer 4

5 På nogle områder har kommunen direkte indflydelse på aktiviteter, der medfører CO 2 -udledning. Det gælder fx energiforbrug i egne bygninger, tjenesterejser, egne køretøjer og indkøb af fødevarer. På andre områder har kommunen indirekte indflydelse, fx gennem ejerskab af forsyningsvirksomhed, udleje af bygninger og udlicitering af transportydelser. Kommunen kan gennem ejerskab og kontraktfornyelser forsøge at planlægge CO 2 -reduktioner inden for disse områder. I rapportens sidste kapitel fremgår det, hvor og hvor meget af CO 2 -udledningen kommunen har direkte indflydelse på, og hvad den har indirekte indflydelse på via ejerskab, kontrakter, tilskud m.v. Inden for sektoren transport og maskiner har kommunen fx: direkte indflydelse via tjenesterejser direkte indflydelse via forbrug af brændstof i egne køretøjer og maskiner indirekte indflydelse via kontrakter med renovationsfirmaer indirekte indflydelse via kontrakter med busselskaber indirekte indflydelse på medarbejdernes pendling til og fra arbejde indirekte indflydelse via ejerskabet af forsyningsvirksomheden Hørsholm Vand I rapportens sidste kapitel findes forslag til en række potentielle CO 2 -reduktionstiltag inden for hvert sektorområde, og man får eksempler på effekten af nogle potentielle tiltag, fx: Efterisolering af betonvæg i skøjtehal ca. 9 ton CO 2 -reduktion pr. år Mere brændstoføkonomisk kørsel i kommunens køretøjer ca. 75 ton CO 2 -reduktion pr. år Etablering af 20 vejtræer ca. 74 ton CO 2 -reduktion pr. år Kommunen skal reducere CO 2 -udledningen med 347 ton for at opfylde første års mål om 2 % reduktion. Målet gælder, uanset om medarbejderantal, bygningsmasse mv. ændrer sig. 5

6 1 Indledning CO 2 -regnskab 2010 for Hørsholm Kommunes drift er en opgørelse af CO 2 -udledningerne relateret til kommunens forretningsområde i 2010, altså fra aktiviteter, der indgår i driften af virksomheden Hørsholm Kommune. Opgørelsen viser den samlede CO 2 -udledning og fordelingen på sektorerne el, varme, transport, arealanvendelse, spildevand og fødevareforbrug, vareforbrug og serviceydelser. Opgørelsen kan sammen med kommunens gennemførte og planlagte klima-initiativer bruges til at vurdere indsatsen i forhold til kommunens klimamål. CO 2 -regnskabet udarbejdes som et led i afrapporteringen til Danmarks Naturfredningsforening, som Hørsholm Kommune har indgået en frivillig klimakommuneaftale med om reduktion af CO 2 - udledningen relateret til kommunen som virksomhed. Jævnfør aftalen er 2010 basisåret for kommunens forpligtelse til at reducere 2 % af CO 2 -udledningen fra 2010 til 2011 og igen med 2 % fra 2011 til Derefter skal kommunen reducere 4 % hvert år i perioden I afgrænsningen af hvilke aktiviteter CO 2 -regnskabet inkluderer, har den afgørende parameter været kommunens potentielle indflydelse på CO 2 -udledningen. Det er især nødvendigt at foretage afgrænsninger for områder inden for forsyning og transportydelser, hvor der eksisterer forskellige grader af kommunalt ejerskab, udlicitering, leasing mv. Hovedindsatsen for CO 2 -reduktion i 2010 og 2011 har været renovering af kommunens bygningsmasse og skift til mere miljøvenlige energikilder. CO 2 -udledningen er opgjort til ton CO 2 -e i Hørsholm Kommune har også udarbejdet et CO 2 -regnskab over udledningerne relateret til hele kommunens geografiske område i 2010, herunder industri, landbrug, husholdninger mv. Der henvises til særskilt rapport for denne opgørelse. Begge CO 2 -regnskaber er udført af Viegand Maagøe i samarbejde med Hørsholm Kommune. 1 Siden CO2-regnskabet for 2010 blev afleveret til DN, er der foretaget en række ændringer, som har betydning for den samlede CO2- udledning, der ligger til grund for kommunens forpligtelse som klimakommune. Ændringerne er beskrevet i en note bagerst i rapporten. Den samlede CO2-udledning er derfor7.225 ton højere end opgjort til DN for

7 2 Metodebeskrivelse Opgørelsen følger principper og metodevalg fra Danmarks Naturfredningsforenings CO 2 - vejledning samt KL og Klima-, Energi- og Bygningsministeriets CO 2 -beregner (herefter CO 2 - beregneren), IPPC-principper til opgørelse af nationalstaters drivhusgasudslip og principper fra WRI og WBCSD s Green House Gas Protocol. Der ligger nogle metodemæssige valg implicit i de ovennævnte vejledninger, værktøjer og principper, mens andre valg skal begrundes ud fra den enkelte organisations forhold. De fleste estimater af CO 2 -udledninger i denne opgørelse beregnes ud fra aktivitetsdata fra kommunen, fx kommunens afregnede elforbrug ganget med emissionsfaktorer for den specifikke aktivitet. Beregninger og eventuelle antagelser fremgår af vedlagte regneark, som er udviklet specielt til Hørsholm Kommunes CO 2 -opgørelse, og kan benyttes ved fremtidige årlige CO 2 - opgørelser. Enkelte beregninger er foretaget i CO 2 -beregneren, og det fremgår af regnearket samt nedenstående metodebeskrivelser hvor dette er tilfældet. I opgørelsen er der afgrænset: 1. hvilke scopes, der skal inkluderes i opgørelsen (organisationens direkte henholdsvis indirekte CO 2 -udledninger) 2. hvilke aktiviteter, der anses for at høre med til organisationens forretningsområde 3. hvilke drivhusgasser, der skal regnes med 2.1 Afgrænsning direkte og indirekte CO2-udledninger I CO 2 -regnskaber for organisationer kan opgøres 3 forskellige scopes: scope 1 omfatter direkte udledninger relateret til kommunens drift scope 2 omfatter indirekte CO 2 -udledninger forbundet med indkøb af energi scope 3 omfatter indirekte CO 2 -udledninger forbundet med indkøb af varer og ydelser Eftersom scope 3-udledningerne ofte udgør 80 % af den samlede CO 2 -udledning (Concito, 2012), er det afgørende for CO 2 -regnskabets fokus og for fokus i den efterfølgende indsats, om man medregner disse udledninger. Hørsholm Kommune ønsker at inkludere scope 3-udledningerne i CO 2 -regnskabet, så der i den fremadrettede klimaindsats også er mulighed for at gøre brug af virkemidler, der reducerer CO 2 - udledningen fra indkøb af fødevarer, varer og serviceydelser. I denne opgørelse er scope 1- og 2-udledningerne estimeret ved hjælp af aktivitetsdata og emissonsfaktorer, mens scope 3-udledningerne er estimeret ud fra penge-beløb brugt på indkøb af varer og ydelser. Det betyder, at estimatet af scope 3-udledningerne er langt mere usikkert end for scope 1 og 2. CO 2 -regnskabet for 2010 inkluderer altså: alle scope 1-udledninger (kommunens egen afbrænding af brændsel i ejede og leasede køretøjer, maskiner og olie- og naturgasfyr) alle scope 2-udledninger (kommunens indkøb af el og varme) 7

8 næsten alle scope 3-udledninger (kommunens indkøb af transportydelser, kollektiv busdrift, medarbejderpendling, indkøb af fødevarer, varer og serviceydelser) det var ikke muligt at estimere CO 2 -udledninger i forbindelse med kommunens anlægsarbejder 2.2 Afgrænsning aktiviteter CO 2 -regnskabet for Hørsholm Kommune 2010 inkluderer følgende aktiviteter: Hørsholm Kommunes drift 2010 Kommunens bygninger: -Elforbrug - Naturgasforbrug -Olieforbrug - Fjernvarmeforbrug (affald og naturgas) Gadebelysning og signalregulering: -Elforbrug Hørsholm Vand: (spildevandsrensning, kloakforsyning, vandforsyning) -Elforbrug - Naturgasforbrug - Olieforbrug - Transport (mangler data) - Processer (N2O, CH4) Renovation: - Transport (mangler data) Kollektiv transport: - Kollektiv busdrift Transportmidler og maskiner: -Kommunens egne køretøjerog maskiner (Materialegården) - Leasede biler (hjemmepleje) -Tjenesterejser i embeds medfør (fly, tog, bus, færge, taxa, privat bil) - Øvrige indkøbte transportydelser - Medarbejderpendling arbejde-hjem Arealanvendelse: - Kommunens skovrejsning og afskovning (ingen aktivitet) - Kommunens etablering af vådområder (ingen aktivitet) - Kommunens udstykninger (ingen aktivitet) - Kommunens parker og træer (mangler data) - Kommunens gødningsforbrug - Kommunens kalk- og spagnumforbrug (ingen aktivitet) Grøn = inkluderet i CO2-regnskab 2010 Blå = ikke inkluderet i CO2-regnskab 2010 Figur 3: Afgrænsning af aktiviteter Landbrug: - Dyr (mangler data) - Landbrugsareal (mangler data) - Biogasanlæg (ingen aktivitet) Vareforbrug: - Produktion og bortskaffelse af fødevarer -Produktion og bortskaffelse af varer, fx it og møbler -Ydelse af services som advokatbistand, forsikring og rengøring - Anlægsarbejde mv. (mangler data) Figur 3 viser de aktiviteter, som de nedenstående argumenter giver anledning til at inkludere i CO 2 -regnskabet. Den grønne tekst i oversigten angiver, hvad der er inkluderet i CO 2 -regnskabet Den blå tekst angiver, hvad der anses for at høre med i CO 2 -regnskabet, men som ikke har været mulig at kortlægge i 2010 på grund af mangel på aktivitet eller data. Se evt. dataliste i Tabel 1. I afgrænsningen af hvilke aktiviteter, der hører med til kommunens forretningsområde, indgår en række metodemæssige valg. Det skyldes, at der for visse aktiviteter er forskellige ejerskabsog ansvarsforhold forbundet med kommunens opgaver det gælder især for forsyningsvirksomheder og udliciterede transportydelser. I det følgende uddybes de enkelte aktiviteter og de enkelte til- og fravalg begrundes. Den overordnede betragtning er, at afgrænsningen er valgt, så 8

9 den i videst muligt omfang følger kommunens potentielle mulighed for at påvirke udledningen af drivhusgasser for aktiviteten, fx via forbrug, ejerskab, kontrakter og tilskud. Kommunens bygninger, gadebelysning og signalregulering For det bygningsrelaterede el- og varmeforbrug er CO 2 -beregningen foretaget på baggrund af forbruget til drift af Hørsholm Kommune, og det er altså uden betydning hvilket selskab, der producerer, sælger eller leverer energien. I CO 2 -opgørelsen indgår principielt bygninger, som kommunen ejer, men lejer ud det har dog ikke været muligt at få data for alle udlejede bygninger. Sportsanlæg indgår også, uanset om de er kommunale eller drives privat med kommunalt tilskud, da kommunen har indflydelse på disse. I det ikke-bygningsrelaterede elforbrug indgår gadebelysning og signalregulering mv. Forsyningsvirksomheden Hørsholm Vand For forsyningsvirksomhederne er der afgrænset på baggrund af ejerskabet. Det vil sige, at udledninger relateret til driften af forsyningsvirksomheden Hørsholm Vand, som er 100 % ejet af kommunen, er inkluderet, uanset hvem, der har brugt vandet. Til gengæld er udledninger relateret til Sjælsø, Birkerød og Ellebæk Vandværker ikke regnet med, selvom Hørsholm Kommune får leveret en mængde vand herfra. Hørsholm Kommune har med ejerskabet af forsyningsvirksomheden i Hørsholm mulighed for at påvirke driften af forsyningsvirksomhedens anlæg og infrastruktur, og dette er baggrunden for at vælge at tilskrive hele forsyningsvirksomhedens CO 2 -udledning til Hørsholm Kommune som virksomhed. Det har dog ikke været muligt at få adgang til data for transport i forbindelse med driften af Hørsholm Vand for 2010, hvorfor det ikke er inkluderet i CO 2 -regnskabet for Det kan regnes med i fremtidige opgørelser, hvis data bliver tilgængelige. Renovation Det har ikke været muligt at få nem adgang til data for transport af affald, som er udliciteret il privat aktør i Det kan regnes med i fremtidige opgørelser, hvis data bliver tilgængelige. Udledninger af drivhusgasser fra affaldsdeponier er ikke taget med i opgørelsen. Der ligger ikke nogen deponier fysisk i kommunen og kommunen har begrænset indflydelse på operation af affaldsdeponier. Dette valg er konsistent med valget om tilskrivningen af forsyningsvirksomheden Hørsholm Vands CO 2 -udledning. Transportmidler og maskiner (non-road) På transportområdet har Hørsholm Kommune ansvar for og indflydelse på vedligehold af parker, hjemmepleje, skolebusser mv., tjenestekørsel, indsamling af dagrenovation mv. og kollektiv busdrift, hvorfor de er inkluderet i CO 2 -regnskabet, uanset om aktiviteterne er udliciteret til en privat aktør eller drevet direkte af kommunen, da kommunen har mulighed for at påvirke aktiviteten. I Hørsholm Kommune er bilerne til hjemmepleje leasede i

10 Arealanvendelse Opgørelsen af CO 2 for anvendelse af kommunalt ejede arealer adskiller sig fra de øvrige kategorier, idet der potentielt kan forekomme både CO 2 -udledninger og CO 2 -optag. CO 2 -udledninger kan forekomme i forbindelse med rydning af skovområder, buske, træer mv., dræning af vådområder, udstykning af parcelhusgrunde til bebyggelse samt kalkning og gødning af fodboldbaner mv. CO 2 -optag i plantemateriale kan forekomme ved skovrejsning, etablering af vådområder, beplantning af træer og buske på parkarealer og vejtræer. CO 2 -udledning og -optag i stående biomasse i eksisterende skov indregnes ikke jf. KL s kommunale CO 2 -beregner. Den antager, at eksisterende skov er i CO 2 -mæssig ligevægt, da CO 2 - udledning ved udtynding af skoven svarer til CO 2 -optag ved skovens naturlige vækst (DMU, 2009). Da kommunen hverken har rejst skov, ryddet skov, etableret vådområder eller udstykket parcelhusgrund, er der hverken en CO 2 -udledning eller et CO 2 -optag herfra i Kommunen råder ikke over data, der er detaljerede nok til at kortlægge CO 2 -udledning eller -optag for buske og træer i parker samt vejtræer. Kommunen har ikke noget forbrug af spagnum eller kalk i De eneste parametre, der kan kortlægges inden for arealanvendelse i 2010 er derfor handelsgødning. Her er CO 2 -udledningen for gødning af 12 fodboldbaner opgjort. Landbrug Hørsholm Kommune ejer en landbrugsejendom, som er forpagtet af en privat aktør i Da kommunen potentielt har mulighed for at påvirke driften via ejerskabet, bør den regnes med. Det har dog ikke været muligt at få adgang til oplysninger om dyr og landbrugsareal i 2010, hvorfor landbrug ikke er inkluderet i 2010-opgørelsen. Vareforbrug Der er foretaget en beregning af CO 2 -udledningen i forbindelse med fødevarer i hele fødevarens livscyklus ud fra pengebeløbet brugt på indkøb af fødevarer, varer og serviceydelser og en emissionsfaktor baseret på såkaldte input-output-analyser af CO 2 -udledningen pr. krone. Det har ikke været muligt at estimere CO 2 -udledningen i forbindelse med anlægsarbejder foretaget på bestilling fra kommunen. Grundet usikkerheder i beregningsmetoden kan det være svært at vise ændringen i udledningerne fra vareforbrug som følge af kommunens eventuelle tiltag på området i fremtidige CO 2 -opgørelser, hvilket bør beskrives i de fremtidige opgørelser. 2.3 Afgrænsning drivhusgasser CO 2 -regnskabet inkluderer for el, varme og transport drivhusgassen CO 2. For landbrug, arealanvendelse og spildevand inkluderer regnskabet foruden CO 2 drivhusgasserne metan (CH4) og lattergas (N2O). For udledninger af metan og lattergas omregnes udledningen til CO 2 - ækvivalenter. Metan har et 23 gange stærkere opvarmningspotentialer end CO 2 over 100 år ( global warming potential ), og lattergas har et 296 gange stærkere opvarmningspotentiale end CO 2. I rapporten benævnes CO 2 -ækvivalenterne blot som CO 2. 10

11 Afgrænsningen af drivhusgasser er foretaget, så opgørelsen omfatter alle væsentlige udledninger af drivhusgas og afgrænsningen er i tråd med DN s vejledning og CO 2 -beregneren. 2.4 Dataindsamling og beregningsmetoder I Tabel 1 er der for de enkelte sektorer vist hvilke data, der ligger til grund for beregningen, hvor data er indhentet, vurdering af datausikkerhed beregningsmetode og antagelser i forbindelse med databehandling Beregningsmetoder og emissionsfaktorer fremgår også af regnearket, som vedlægges rapporten elektronisk. Der er lagt stor vægt på gennemsigtighed i beregningerne, så opgørelsen kan benyttes som basis for fremtidige opgørelser. Data Kilde Datausikkerhed Beregningsmetoder (se også regneark) Elforbrug Elforbrug i kommunens bygninger og tekniske anlæg Data for kommunale bygninger leveres af DONG via Hørsholm Kommune Data fra tekniske anlæg leveres fra Hørsholm Vand Lille Lille Elforbrug gange emissionsfaktor, 200 %-metoden til allokering af emissioner mellem el og varme. Emissionsfaktor indeholder kun CO 2. Indeholder transmissionstab. Indregnet et distributionstab på 5 %. Valget af 200 %-metoden er i tråd med DN s vejledning og CO 2 -beregneren. Varmeforbruget er graddagskorrigeret* Antagelser i forbindelse med databehandling For elopvarmede bygninger er der antaget en fordeling af el til opvarmning og øvrig brug på baggrund af energimærkerapporter for den enkelte bygning. El produceret på mindre solcelleanlæg og brugt i egen bygning regnes som CO 2 - neutralt. Det er således kun nettoforbruget, der opgøres. Gasforbrug Gasforbrug til opvarmning af bygninger samt til procesformål i rensningsanlæg Fyringsolie Olieforbrug til opvarmning og lagervarme Træ Der blev ikke brugt træ i 2010 Fjernvarme Leveres af Hørsholm Kommune og Hørsholm Vand Leveres af Hørsholm Kommune og Hørsholm Vand Ejede bygninger: lille Lejede bygninger: stor datausikkerhed, men lille betydning i det samlede regnskab. Lille Gasforbrug gange emissionsfaktor. Varmeforbruget er graddagskorrigeret* Olieforbrug gange emissionsfaktor. Varmeforbruget er graddagskorrigeret* For lejede bygninger kender kommunen ikke det faktiske forbrug, og derfor er forbruget estimeret på baggrund af nøgletal for varmeforbrug pr. m2 for den specifikke bygningstype. Leveret olie = forbrugt olie 11

12 Opvarmning af kommunale bygninger Leveres fra Nordforbrænding Lille Fjernvarmeforbrug gange (delvis) lokal emissionsfaktor. Beregning af emissionsfaktoren er foretaget i den kommunale CO 2 -beregner pba. lokal fordeling af brændsler samt lokalt nettab. 200 %- metoden anvendes til allokering af CO 2 -udledninger mellem el og varme (dvs. at varmevirkningsgraden ikke er lokal). Biomasse regnes ikke som CO 2 -neutralt, hvilket er i tråd med DN s vejledning. Samme emissionsfaktor bruges ved CO 2 -regnskabet for kommunen som geografisk område. CO 2 -udledningen opgøres med graddagskorrektion for rumvarmeforbruget. Det antages, at 80 % af varmeforbruget går til rumopvarmning og 20 % til opvarmning af brugsvand. Den faktiske CO 2 - udledning for varmeforbruget oplyses særskilt. Transport og maskiner Kørsel i kommunens egne biler og maskiner ifm. materielgård Kørsel i leasede biler ifm. hjemmepleje Transport i embeds medfør : fly, tog, taxa, egen bil, bus Leveres af Hørsholm Kommune Leveres af Hørsholm Kommune Leveres af Hørsholm Kommune Lille Lille Stor datausikkerhed (Det vides ikke med sikkerhed, om alle transportydelser er registreret i det centrale register) For lejede bygninger er forbruget estimeret på baggrund af nøgletal for varmeforbrug pr. m2 for den specifikke bygningstype. Varmeforbruget er graddagskorrigeret* Forbrug af benzin, diesel og gas gange emissionsfaktorer for det specifikke brændsel. Forbrug estimeret på baggrund af udgifter til brændsel. Faktisk forbrug af benzin og diesel gange emissionsfaktorer. Udgifter til transportydelser gange emissionsfaktorer. Kilopris for gas antaget på baggrund af gennemsnitlig kilopris for alle gasindkøb i For uspecificerede udgifter til benzin og diesel antages halvdelen at gå til diesel og halvdelen til benzin. Alle taxaer antages at være dieselbiler. For de private biler antages halvdelen at være bezinbiler og halvdelen dieselbiler. Kørsel i fritidsklubbers køretøjer og skolebusser Leveres af Hørsholm Kommune Dog kun en lille betydning i det samlede regnskab med undtagelse af transport med fly, som udleder meget CO 2. Lille Dels kørte km gange emissionsfaktor, dels udgifter til brændstof omregnet til 12

13 Movia busser handicapkørsel mængde diesel og benzin gange emissionsfaktor. Kørte km gange emissionsfaktor. Medarbejderpendling arbejde-hjem Kollektiv bustrafik indkøbt af kommunen hos Movia Leveres af Movia Antal medarbejdere på institutioner leveres af Hørsholm Kommune Beregning foretages af pba. spørgeskemaundersøgelse og antagelser i CO 2 - regnskab 2008 Leveres af Movia (Movias eget miljøregnskab) Indsamling af affald Ingen data Lille Lille Stor datausikkerhed. Det kan have en betydning for udledningen inden for transportsektoren. Vides ikke Udledning pr. ansat estimeret i 2008 ganget op til antal ansatte i Beregningen er foretaget af Movia med Movias forudsætninger og emissionsfaktorer. Metoden er ikke konsistent med de øvrige metoder, da Movia inkluderer opstrømsemissioner. Sammenligninger af CO 2 - udledningen herfra med øvrige beregninger skal derfor gøres med forbehold Skøn fra Movia om fordeling af benzinog dieselbiler. Data og antagelser gjort i CO 2 -regnskab 2008 videreføres i Grundet usikkerhederne i estimatet er der ingen grund til at foretage lignende estimat før kommunen har gennemført klimatiltag i denne kategori. I så fald bør emissionsfaktorer opdateres og metoden afrapporteres detaljeret mhp. gentagelse. - Emissioner fra affald og spildevand Deponeringsanlæg og behandling af farligt affald Genbrugsstationer (haveaffald) Spildevand Bemærk: Emissioner fra afbrænding af brændbart affald regnes med under fjernvarme Medregnes ikke Medregnes ikke Leveres af Hørsholm Vand Lille Hele virksomheden Hørsholm Vand s aktiviteter indregnes i regnskabet om kommunens drift. Udledninger af metan og lattergas beregnes ud af gennemsnitlig dansk rensningsteknologi. Arealanvendelse Etablering af vådområder Ingen aktivitet Landbrugsdrift Ingen data Buske og træer i Leveres af Data ikke til- - - Beregning foretaget i den kommunale CO 2 - beregner, som har opdateret metoden i

14 parker samt vejtræer Hørsholm Kommune gængelig. Data er ikke detaljeret nok til at kunne kortlægge dette område og CO 2 - udledningen afgives til 0. Dette kan have en mindrebetydning i det samlede CO 2 - regnskab. Udstykninger Ingen aktivitet Handelsgødning, spagnum og kalk Skovrejsning og afskovning Vareforbrug Fødevareforbrug Forbrug af varer som it, møbler mv. Leveres af Hørsholm Kommune Lille Kommunen ejer 13 fodboldbaner, heraf 12 med græs, som gødes.der var ingen forbrug af kalk og spagnum i Ingen aktivitet Leveres af Hørsholm Kommune Lille Udgifter til fødevarer ganget med emissionsfaktor for fødevareforbrug i virksomheder. Emissionsfaktor baseret på input-output-analyser, hvorfor sammenligning af CO 2 -udledning herfra med andre udledninger bør ske med forbehold. Ingen data Lille Udgifter til fødevarer ganget med emissionsfaktor for fødevareforbrug i virksomheder. Emissionsfaktor baseret på input-output-analyser, hvorfor sammenligning af CO 2 -udledning herfra med andre udledninger bør ske med forbehold. Forbrug af serviceydelser som advokatbistand, forsikring og rengøring. Leveres af Hørsholm Kommune Lille Udgifter til fødevarer ganget med emissionsfaktor for fødevareforbrug i virksomheder. Emissionsfaktor baseret på input-output-analyser, hvorfor sammenligning af CO 2 -udledning herfra med andre udledninger bør ske med forbehold. Anlægsarbejder Ingen data Beregning foretaget i den kommunale CO 2 - beregner vha. standardværdier for forbrug pr. areal. *Metode til korrektion af graddage: Ved sammenligning af energiforbrug fra to forskellige perioder skal der korrigeres for forskelligt udeklima i perioderne. Der skal korrigeres for den del af forbruget, der afhænger af udetemperaturen (graddagene), dvs. det der går til opvarmning af en bygning (GAF). Dette er anslået til at være 80 % af det samlede varmeforbrug. De resterende 20 % af forbruget er basisforbrug inklusiv varmt vand (GUF). Graddagskorrigeret varmeforbrug = (GAFreg.år x GDnormal/GDreg.år) + GUFreg.år Der er i udregningen benyttet graddage udgivet af DMI: Graddage normalår er 3375 og graddage for 2010 i Hillerød er 3760 (DMI, 2012) Tabel 1: Datakilder, vurdering af datausikkerhed, beregningsmetoder og antagelser i forbindelse med databehandling - 14

15 3 Total CO2-udledning 2010 Den totale CO 2 -udledning fra Hørsholm Kommune som virksomhed er opgjort til ton CO 2 i De forskellige sektorer bidrager til CO 2 -udledningen som angivet i Tabel 2. Sektorer ton CO 2 -e Elforbrug (eksklusiv elvarme): Elforbrug, bygningsrelateret Signalregulering, infrastruktur og forsyning 38 Vejbelysning 696 Rensningsanlæg, kloakforsyning og vandforsyning (Hørsholm Vand) I alt elforbrug, ikke-bygningsrelateret I alt elforbrug (eksklusiv elvarme) Varmeforbrug: Elvarme 82 Gas 731 Fyringsolie 13 Fjernvarme 852 I alt varmeforbrug Transport og maskiner: Taxa (tjenesterejser) 11 Tog, bus, færge (tjenesterejser) 53 Fly (tjenesterejser) 160 Privat bil (tjenesterejser) 64 Køretøjer og maskiner (Materielgård og beredskab) 314 Leasede biler (hjemmepleje) 61 Handicapkørsel (Movia) 9 Medarbejderpendling arbejde-hjem 807 Skole- og fritidsbusser 27 Kollektiv busdrift (Movia) I alt transport og maskiner Arealanvendelse: Handelsgødning 6,8 I alt arealanvendelse 6,8 Spildevand proces: Naturgas til proces (udnyttes til opvarmning) 26 Procesemissioner, metan og lattergas 526 I alt spildevand proces 552 Vareforbrug: Fødevarer alle institutioner Varer Serviceydelser 932 I alt vareforbrug TOTAL Tabel 2: Total CO 2 -udledning i 2010 og sektorernes bidrag Udledningen af CO 2 fordeler sig på sektorer som vist i Figur 4. 15

16 Total 2010 (CO 2 ) 5% Elforbrug, bygningsrelateret 21% 17% 11% Elforbrug, ikkebygningsrelateret Varmeforbrug, bygningsrelateret Transport og maskiner Arealanvendelse Spildevand - proces 16% 10% Fødevarer alle institutioner Varer 3% 0% 17% Serviceydelser Figur 4: Total CO 2 -udledning fordelt på sektorer Det bygningsrelaterede elforbrug bidrager altså med ca. 17 %, mens det ikke-bygningsrelaterede elforbrug (diverse infrastruktur og forsyning) bidrager med ca. 11 %. Varmeforbruget bidrager med ca. 10 % mens transport og maskiner bidrager med ca. 17 %. Arealanvendelse udgør kun ganske lidt i fordelingen og procesemissioner fra spildevand udgør ca. 3 %. Fødevarer indkøbt til kommunens institutioner og Rådhusets kantine udgør ca. 16 %, varer indkøbt udgør ca. 21 % og indkøbte serviceydelser udgør ca. 5 %. 3.1 CO2-udledning fra el- og varmeforbruget på forvaltningsniveau I Figur 5 er CO 2 -udledningen i forbindelse med el- og varmeforbruget fordelt på forskellige dele af organisationen Hørsholm Kommune. I Børn og kultur indgår skoler, herunder musik- og ungdomsskoler, daginstitutioner, museer, bibliotek, idrætsanlæg mm. I Social og sundhed indgår plejehjem, ældreboliger, aktivitetscentre mm. I Teknik og miljø indgår materielgård/brandstation, vejbelysning og forsyningsafdeling mm. I Rådhuset indgår administration og i Hørsholm Vand indgår vandforsyning, kloak og spildevandsrensning. 16

17 2.500 El-og varmeforbrug på forvaltninger 2010 (CO 2 ) ton CO2-udledning fra varmeforbrug inkl. elvarme (graddagskorrigeret) CO2-udledning fra elforbrug - Børn og kultur Social og sundhed Teknik og RådhusetHørsholm miljø Vand Figur 5: CO 2 -udledning fra el- og varmeforbrug fordelt på organisationsdele Figur 5 viser for det første CO 2 -udledningen fra det samlede energiforbrug for organisationsdelene i forhold til hinanden. For det andet vises forholdet mellem CO 2 -udledningen fra elforbruget og CO 2 -udledningen fra varmeforbruget for hver organisationsdel. På figuren har børn og kultur og social og sundhed en relativt større andel CO 2 -udledning fra varmeforbrug i forhold til elforbrug end de øvrige organisationsdele. Det kan skyldes, at de har en del større bygninger, fx skoler, idrætsanlæg og plejehjem, hvor varmeforbruget har en forholdsmæssig stor betydning. Desuden findes der intet ikke-bygningsrelateret elforbrug på disse områder (det gør der heller ikke på Rådhuset, som til gengæld har mange kontorarbejdspladser med elforbrugende udstyr). 3.2 El CO 2 -udledningen fra elforbrug er opgjort til ton i 2010 (eksklusiv elvarme, som opgøres under varmeforbrug). Figur 6 nedenfor viser fordelingen af CO 2 -udledningen på anvendelsesområder. Elforbrug 2010 (CO 2 ) 25% Elforbrug, bygningsrelateret Signalregulering, infrastuktur og forsyning Vejbelysning 14% 1% 60% Rensningsanlæg, kloakforsyning og vandforsyning Figur 6: CO 2 -udledning fra elforbrug fordelt på anvendelser 17

18 Som det fremgår af Figur 6 bidrager bygningsrelaterede elforbrug med ca. 60 % af CO 2 - udledningerne fra det samlede elforbrug, mens signalregulering, infrastruktur og forsyning udgør ca. 1 %, vejbelysning udgør ca. 14 % og rensningsanlæg, kloakforsyning og vandforsyning (Hørsholm Vand) udgør ca. 25 %. Kommunen har installeret et solcelleanlæg i 2010 på en kommunal bygning. Strømproduktionen herfra er fratrukket bygningens elforbrug, så solcellestrømmen regnes CO 2 -neutral. 3.3 Varme CO 2 -udledningen fra varmeforbrug er opgjort til ton i Figur 7 nedenfor viser fordelingen af CO 2 -udledningen på varmekilder. CO 2 -udledningen er estimeret ud fra et graddagskorrigeret varmeforbrug. Varmeforbrug 2010 (CO 2 ) 5% Elvarme 51% 43% Naturgas Fyringsolie Fjernvarme 1% Figur 7: CO 2 -udledning fra varmeforbrug fordelt på varmekilder Som det fremgår af Figur 7 udgør elvarme ca. 5 % af CO 2 -udledningen fra varmeforbrug. Naturgas udgør ca. 43 %, fyringsolie udgør ca. 1 % og fjernvarme udgør ca. 51 %. Figur 7 viser alene fordelingen af CO 2 -udledning fra de forskellige kilder og altså ikke fordelingen af selve varmeforbruget. Figur 8 viser derimod både varmeforbruget og CO 2 -udledningen fordelt på varmekilder. Dette er gjort fordi varmekilderne giver forskellige CO 2 -udledninger for det samme varmeforbrug. 18

19 Varmeforbrug og CO 2 -udledning efter varmekilde Elvarme Naturgas Olie Fjernvarme Varmeforbrug (graddagskorrigeret) (MWh) CO2-udledning (indeks 100) Figur 8: Varmeforbrug og CO 2 -udledning fordelt på varmekilder I Figur 8 sammenholdes varmeforbruget for hver varmekilde med CO 2 -udledningen. Det ses for eksempel at for elvarme og naturgas er CO 2 -udledningen forholdsmæssigt større end for fjernvarme. For naturgas og fjernvarme er CO 2 -udledningen nogenlunde ens til trods for, at der bruges næsten tre gange så meget fjernvarme som naturgas. 3.4 Transport og maskiner CO 2 -udledningen fra transport og maskiner er opgjort til ton i Sektoren transport og maskiner svarer med andre ord til afbrænding af brændstof, hvad enten det er i transportmidler eller non-road (for eksempel ukrudtsbrændere). 19

20 Transport og maskiner 2010 (CO 2 ) Taxa (tjenesterejser) 0%2% 6% 2% Tog, bus, færge (tjenesterejser) 49% 11% 2% 0% 27% Fly (tjenesterejser) Privat bil (tjenesterejser) Køretøjer og maskiner (Materielgård og beredskab) Leasede biler (hjemmepleje) Handicapkørsel (Movia) Medarbejderpendling arbejde-hjem 1% Skole- og fritidsbusser Kollektiv busdrift (Movia) Figur 9: CO 2 -udledning fra transport og maskiner fordelt på transportaktiviteter Som det fremgår af Figur 9 udgør tjenesterejser med taxa ca. 0 %, tog, bus og færge ca. 2 %, fly ca. 6 %, privat bil ca. 2 %, køretøjer og maskiner ved Materielgård og beredskab ca. 11 %, leasede biler ved hjemmeplejen ca. 2 % og skole- og fritidsbusser ca. 1 % af den samlede CO 2 - udledning fra transport og maskiner. Handicapkørsel udgør ca. 0 %. De to relativt største poster er medarbejderpendling til og fra arbejde (ca. 27 %) og kollektiv busdrift (ca. 49 %). De sidstnævnte er taget med i CO 2 -opgørelsen, da kommunen potentielt kan influere CO 2 -udledningen. I Figur 10 er CO 2 -udledningen fra transportmidlerne i embeds medfør vist særskilt. Det er gjort fordi det er på disse transportaktiviteter, kommunen potentielt har mest indflydelse, og fordi de let kan drukne i Figur 9, hvor halvdelen af CO 2 -udledningen udgøres af én post. 20

21 ton Transport i embeds medfør 2010 (CO 2 ) Figur 10: CO 2 -udledning fra transportaktiviteter i embeds medfør (tjenesterejser) fordelt på transportmidler Af Figur 10 fremgår det, at de største poster er transport med fly samt køretøjer og maskiner ved Materielgård og beredskab. Flytransport har en høj CO 2 -udledning pr. personkilometer, så selv om der ikke er mange tjenesterejser med fly, bidrager det forholdsmæssigt meget til CO 2 - udledningen. 3.5 Arealanvendelse CO 2 -udledningen for arealanvendelse er opgjort til 6,8 ton i Denne CO 2 -udledning stammer fra forbrug af handelsgødning til fodboldbaner. Der ikke rejst skov eller fældet skov på kommunal jord i Der er heller ikke foretaget udstykninger af parcelhusgrunde eller etableret vådområder. Derfor er der ikke opgjort CO 2 - udledning eller -optag herfor i Der findes ikke data, som er detaljerede nok til at opgøre CO 2 -udledning eller -optag fra træer og buske i kommunale parker samt vejtræer. Jf. metodekapitlet ejer kommunen en landbrugsejendom, men grundet tilgængeligheden af data er CO 2 -udledninger i forbindelse med husdyr og landbrug ikke inkluderet i opgørelsen. 3.6 Spildevand CO 2 -udledningen fra spildevandsprocesser er opgjort til 552 ton i I Tabel 3 herunder ses CO 2 -udledningen fra Hørsholm Vand i 2010 fordelt på emissionskilder, herunder procesemissioner. Tabellen viser også hvad udregningen er baseret på. 21

22 Hørsholm Vand t CO 2 -e Baseret på Elforbrug Faktisk forbrug Olieforbrug (lagervarme) 5 Faktisk forbrug Naturgasforbrug (proces og rumvarme) 26 Faktisk forbrug Procesemissioner, metan og lattergas 526 "Gennemsnitlig" dansk rensningsteknologi Transport ikke med - Tabel 3: CO 2 -udledninger fra Hørsholm Vand fordelt på emissionskilde I tabellen ses, at CO 2 -udledninger fra naturgasforbruger er opgjort til 26 ton. De øvrige procesemissioner, metan og lattergas, er opgjort til 526 ton. El- og olieforbrug er også vist i tabellen for en samlet oversigt over CO 2 -udledningerne fra Hørsholm Vand (men talt med under el og varme). CO 2 -udledninger fra transport er på grund af datamangel ikke opgjort. Jf. metodekapitlet er emissioner af drivhusgasser fra affaldsdeponi i andre kommuner, som Hørsholm Kommune som virksomhed eventuelt leverer affald til, ikke inkluderet i CO 2 - regnskabet. 3.7 Vareforbrug CO 2 -udledningen fra forbrug af fødevarer, varer og serviceydelser er opgjort til ton CO 2 i Vareforbrug i alt 2010 (CO 2 ) 13% 39% Fødevarer alle institutioner Varer Serviceydelser 48% Figur 11: CO 2 -udledning fra fødevarer, fysiske varer og serviceydelser På Figur 11 fremgår det, at fødevareforbrug for alle kommunens institutioner udgør 39 %. Indtaget af fødevarer blot i Rådhusets kantine udleder for eksempel ca. 5 gange så meget CO 2 som hjemmepleje-kørsel i 29 biler i løbet af et år. Vareforbruget af fysiske varer udgør ca. 48 % og ydelse af servicer udgør ca. 13 %. 3.8 Udvikling i CO2-udledningen CO 2 -udledningen for 2010 kan ikke direkte sammenlignes med opgørelsen fra 2008, heller ikke elforbrug i kommunens bygninger. En enkelt parameter kan dog sammenlignes direkte. For vejbelysning var elforbruget MWh i 2008 og MWh i Hørsholm Kommune har ikke foretaget en opgørelse af CO 2 -udledningerne i

23 4 Mål og initiativer 4.1 Klimamål Målet ifølge klimakommune-aftalen med DN er mindst 2 % CO 2 -reduktion fra 2010 til 2011 (svarende til 347 ton CO 2 ). Reduktionen skal være absolut for de inkluderede parametre uanset om kommunens bygningsmasse, antal beskæftigede, børnehavebørn mv. ændrer sig. Reduktionsmålene kan vises som i Figur 12. Figur 12: Hørsholm Kommunes årlige CO 2 -reduktionsmål iht. klimakommuneaftale De to første års reduktioner forventes at blive hentet hjem på bygningsområdet. I kalenderåret 2012 og årene fremover skal kommunen reducere udledningen med 4 % pr. år. 4.2 Handlingsområder En stor del af CO 2 -udledningen har kommunen direkte indflydelse på via forbruget, og på disse områder kan kommunen igangsætte initiativer. På en række områder kan det være nødvendigt at gå i dialog med kommunens samarbejdspartnere, hvis der skal implementeres CO 2 - reducerende initiativer. Det gælder fx på opgaver, som kommunen kontraktligt har udliciteret til private aktører. Følgende oversigt viser relevante aktører i forbindelse med klimakommune-målene. Aktør Sektor Påvirkningsmulighed Genforhandlings-år ved evt. kontrakt Leje og udleje af bygninger el, varme Lejekontrakter Varierer Hørsholm Vand el, varme, proces, transport Ejerskab - Sportsanlæg el, varme Kommunalt tilskud September 2012 Medarbejdere transport arb-hjem Motivation - Movia (+ andre kommuner) kollektiv transport Kontrakt Hvert år i maj Dagrenovation, indsamling transport Kontrakt 2013 Glas og papir, indsamling Transport Kontrakt 2013 Storskrald, indsamling transport Kontrakt 2013 Tabel 4: Relevante aktører De ovennævnte aktører kan potentielt bidrage til at nå de årlige reduktionsmål. Hvis der ikke indgås samarbejder med en eller flere aktører herom, skal kommunen reducere tilsvarende på de områder, hvor kommunen kan påvirke CO 2 -udledningen direkte. 23

24 I det følgende vises for hvert sektorområde hvor stor en del af CO 2 -udledningen, kommunen har direkte indflydelse på udledningen af drivhusgasser, og hvilken del, der kræver samarbejde med andre aktører. Direkte indflydelse på CO 2 -udledningen er angivet med grøn, mens indirekte indflydelse af angivet med grå. På figuren er det angivet med hvid baggrund, hvis CO 2 -udledningen for området ikke var mulig at estimere. For sektoren El ses det fx, at den største del af CO 2 -udledningen fra elforbrug er under direkte indflydelse, da det er kommunens eget forbrug. En del af CO 2 -udledningen fra elforbrug har kommunen indirekte indflydelse på via ejerskabet af Hørsholm Vand. En mindre del af CO 2 - udledningen fra elforbrug har kommunen indirekte indflydelse på via tilskud til private sportsklubber og lejekontrakter med lejere af kommunens bygninger (disse CO2-udledninger er ikke estimeret for sig, og derfor er der vist med hvide felter figuren) CO2 (t) Indirekte (via tilskud til sportsanlæg) Indirekte (via lejekontrakter) Indirekte (via ejerskab af Hørsholm Vand) Direkte (via forbrug) 0 El CO2 (t) Indirekte (via tilskud til sportsanlæg) Indirekte (via lejekontrakter) Indirekte (via ejerskab af Hørsholm Vand) Direkte (via bygninger) Varme 24

25 CO2 (t) Transport og maskiner Indirekte (via ejerskab af Hørsholm Vand) Indirekte (via kontrakter med renovationsfirmaer) Indirekte (via kontrakter med busselskaber) Indirekte (via medarbejder-pendling) Direkte (via tjenesterejser og forbrug) 25 CO2 (t) Direkte (via etablering af vådområder, skov, m.fl.) Direkte (via ejerskab af landbrugsejendom) Direkte (via forbrug af gødning) Arealanvendelse CO2 (t) Indirekte (via ejerskab af Hørsholm Vand) Spildevand - proces 25

26 CO2 (t) Direkte (via krav til anlægsarbejder) Direkte (via forbrug af fødevarer, varer og ydelser) Vareforbrug Figur 13: Sektorernes CO 2 -udledning og andel af direkte og indirekte indflydelse Bemærk, at figuren ikke er en oversigt over gennemanalyserede potentialer for CO 2 -reduktion, men alene en markering af, hvilke områder, kommunen har direkte indflydelse på udledningen, og hvilke områder, kommunens samarbejdspartnere er potentielt relevante. 4.3 Initiativer For at nå reduktionsmålet på 2 % har Hørsholm Kommune planlagt en række initiativer. Initiativerne omhandler: renovering af kommunale bygninger, herunder o energibesparelser på belysning, pumper mv. o efterisolering o udskiftning til energiruder installation af vedvarende energi på kommunale bygninger, herunder o solfanger til opvarmning o solceller på til produktion af strøm o jordvarmeanlæg til opvarmning undersøge potentialerne for nedenstående handlingsmuligheder Nedenfor ses eksempler på potentielle handlingsmuligheder, som kommunen vil undersøge nærmere i den videre klimahandlingsindsats. Aktivitet Energiforbrug (bygningsrelateret samt procesformål) - Bygningsrelateret elforbrug - Elforbrug til infrastruktur - Elforbrug til procesformål i Forsyningsvirksomheder - Gasforbrug til opvarmning af bygninger - Gasforbrug til procesformål i forsyningsvirksomheder - Olieforbrug til opvarmning af bygninger og lager - Fjernvarmeforbrug til opvarmning af byg- Eksempler på potentielle handlingsmuligheder Sænke eget forbrug og investere i VE o energirenovering o energibesparende teknologi og adfærd o omlægning af el og olie til andre varmekilder o installere lokal VE eller støtte en VE-fond Benytte lejekontrakter som udgangspunkt for et samarbejde om energiprojekter med bygningsudlejere Benytte ejerskab som udgangspunkt for et samarbejde om energiprojekter med forsyningsvirksomheder Benytte kommunalt tilskud som udgangspunkt for et samar- 26

27 ninger Transport og maskiner - Kørsel i kommunens egne biler og maskiner ifm. materielgård - Kørsel i leasede biler ifm. hjemmepleje Transport i embeds medfør : - fly, tog, taxa, egen bil, bus - Kørsel i fritidsklubbers køretøjer og skolebusser Movia busser handicapkørsel Medarbejderpendling arbejde-hjem - Kollektiv bustrafik indkøbt af kommunen hos Movia - Indsamling af affald Emissioner fra affald og spildevand - Deponeringsanlæg - Genbrugspladser - Energiproduktion - Komposteringsanlæg - Spildevand Arealanvendelse - Etablering af vådområder - Landbrugsdrift - Buske og træer i parker samt vejtræer Udstykninger - Handelsgødning, spagnum og kalk - Skovrejsning og afskovning Vareforbrug - Fødevareforbrug i Rådhusets kantine Fødevareforbrug i øvrige institutioner - Forbrug af it, møbler mv. - Anlægsarbejder Borgere, virksomheder og landbrug - Borgere - Virksomheder - Landbrug Tabel 5: Potentielle handlingsmuligheder bejde om energiprojekter med private sportsforeninger, som modtager tilskud Sænke forbrug i køretøjer o optimere behovet for kørsel i egne tunge køretøjer o prioritere energieffektivitet og miljøforhold ved indkøb af køretøjer o energirigtig køre-stil o optimal ruteplanlægning God praksis for grøn transport i embeds medfør Medarbejderkampagne for grøn pendling Benytte leasingkontrakter som udgangspunkt for et samarbejde om energieffektive køretøjer Benytte kontrakter med eksterne transportfirmaer som udgangspunkt for et samarbejde om energieffektive køretøjer, energirigtig køre-stil og optimal ruteplanlægning Benytte ejerskab som udgangspunkt for et samarbejde med forsyningsvirksomheder om energieffektiv operation af genbrugspladser, transport af affald, miljøvenlig energiproduktion, optimal spildevandsrensning og håndtering af procesemissionerne lattergas og metan Inddrage klima-effekter ved vådområde-projekter Plante og pleje buske og træer i parker samt vejtræer Sikre beplantning ved udstykninger Minimere forbrug af gødning og kalk på fodboldbaner Plante skov og undgå at rydde skov Benytte ejerskab til at sikre energieffektiv og miljøvenlig drift af kommunalt ejet landbrugsbedrift Benytte planmyndighedskompetencer til at udpege areal for vindmøller og udstykninger med krav om lavenergibyggeri Planlægge menu rig på grøntsager, korn, linser og bælgfrugter Minimere madspild Benytte udbud til at formulere grønne krav til produkter og processer ved indkøb af varer og ydelser Kommunikere til borger om kommunens indsats og give borgere forslag til en klimavenlig hverdag Benytte byggesagsbehandling og miljøsagsbehandling til at promovere energieffektivitet Neden for vises nogle eksempler på virkemidler og et overslag over den CO 2 -reduktion, de kan medføre. Bemærk, at der er tale om tænkte eksempler og ikke gennemanalyserede potentialevurderinger. Eksemplerne er ikke udvalgt efter bestemte kriterier, men blot valgt for at vise forskelligartetheden i mulige CO 2 -reducerende projekter. 27

28 Eksempel Overslag over CO2- reduktion pr. år (ton) Solfanger på Materielgård 0,8 Efterisolering af betonvæg i skøjtehal 9 Udskiftning af ventilationsaggregat i Rådhushallen 6 Brændstoføkonomisk kørsel i køretøjer til hjemmepleje og materialegård (20% 75 brændstofbesparelse) 100 medarbejdere cykler 10 km til arbejde og hjem i stedet for at køre i personbil 32 Skovrejsning af 10 ha løvskov 133 Etablering af 20 vejtræer 74 Spare 5 % på gødningsforbrug til fodboldbaner 0,3 Mindre madspild af spiseligt mad i alle institutioner, 5 % 142 Tabel 6: Eksempler på CO 2 -reducerende tiltag 28

29 5 Referencer Concito. (2012). Carbon Footprint - Den ideelle opgørelse og anvendelse. DMI. (2012). Hentet fra DMU. (2009). Drivhusgasopgørelse på kommuneniveau. Øvrige kilder findes i vedlagte regneark ved de enkelte udregninger. 29

30 Note korrektion af basisåret 2010 for Hørsholm Kommune som virksomhed Siden CO 2 -regnskabet for 2010 blev afleveret til DN, er der foretaget ændringer, som har betydning for den samlede CO 2 -udledning, der ligger til grund for kommunens forpligtelse som klimakommune. Ændringerne skyldes to mindre beregningsfejl og forbedring af datagrundlaget på 3 områder som uddybet nedenfor: 1. På grund af en mindre fejl i graddagskorrektionen af varmeforbruget, er kommunens varmeforbrug en smule højere end afrapporteret. Rettelsen af fejlen får den samlede CO 2 -udledning til at blive 51 ton CO 2 højere. 2. Ny viden har gjort det muligt at forbedre beregningen af den lokale emissionsfaktor for fjernvarme, hvilket betyder, at CO 2 -udledningen fra fjernvarme bliver 90 ton højere. 3. Efter aflevering af CO 2 -regnskabet til DN har Hørsholm Kommune fået adgang til data om vareforbruget (penge brugt på fødevarer, øvrige varer samt serviceydelser). Kommunen ønsker at tage disse parametre med i opgørelsen, så det synliggøres, at også vareforbrug har en indflydelse på CO 2 -udledningen, selvom denne i langt højere grad er baseret på gennemsnitsværdier end CO 2 -beregningerne i de øvrige sektorer. Dette betyder, at den samlede CO 2 -udledning bliver ton højere end opgjort til DN. 4. Hørsholm Kommune har meddelt, at de alligevel ikke kalker fodboldbaner eller andet areal som det ellers blev oplyst ved dataindsamlingen for Derfor slettes denne post fra CO 2 - regnskabet. Det betyder, at CO 2 -udledningen bliver 0,1 ton mindre end opgjort til DN. 5. Hørsholm Kommune har siden afleveringen af CO 2 -regskabet fundet mere præcise data for kommunalt ejet areal gødet med handelsgødning. Det betyder, at CO 2 -udledningen bliver 0,3 ton højere end tidligere opgjort. 6. På grund af en mindre fejl i indregningen af distributionstab i elnettet i emissionsfaktoren for elforbrug, er kommunens CO 2 -udledning fra elforbrug inklusiv elvarme 12 ton højere end opgjort til DN. Samlet set bliver basisåret altså korrigeret til i alt ton CO 2 i (Mod ton afrapporteret til DN) 30

Hørsholm Kommune CO 2 -REGNSKAB 2011 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Hørsholm Kommune CO 2 -REGNSKAB 2011 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Kommune CO 2 -REGNSKAB 2011 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Version: Endelig version, 8. november 2012 Udarbejdet af: RL, kontakt rl@viegandmaagoe.dk Kvalitetssikret af: DVC Viegand Maagøe Nr. Farimagsgade

Læs mere

Hørsholm Kommune CO2-REGNSKAB 2014 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Hørsholm Kommune CO2-REGNSKAB 2014 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Hørsholm Kommune CO2-REGNSKAB 2014 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Version: Juni 2015 Udarbejdet af: Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe (lsk@viegandmaagoe.dk) Kvalitetssikret af: Louise Hedelund Sørensen

Læs mere

Hørsholm Kommune CO 2 -REGNSKAB 2013 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Hørsholm Kommune CO 2 -REGNSKAB 2013 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Kommune CO 2 -REGNSKAB 2013 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Version: August 2014 Udarbejdet af: Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe (lsk@viegandmaagoe.dk) og Rose Laden Holdt Kvalitetssikret af: Louise Hedelund

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO2-regnskab for Stevns Kommune 2015 2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed 2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For Halsnæs Kommune Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For de kommunale aktiviteter i 2010 var den samlede CO2-udledning på 12.362 t CO2. CO2-udledningen er således faldet med 0,6%

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

CO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017

CO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017 CO2 2016 og Klimatiltag 2017 Gribskov Kommune 1 CO2 2016 og Klimatiltag 2017 Indholdstegnelse Indholdstegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2 2016...4 2.1 Afgrænsning...4 2.2 CO2 udledning fra energibrug

Læs mere

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2008 12.892 tons CO2-udledningen fordeler sig således:

Læs mere

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse

Læs mere

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune Opsummering af CO 2 -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune 2 Århus Kommune som samfund 3 Beregningsmetode Kortlægningen er gennemført efter principperne i den CO 2 -beregner, som er udviklet for

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

CO2 beregning 2015 (inkl. opdateret beregning for 2014) og Klimatiltag for Gribskov Kommune. CO2 beregning 2015 og Klimatiltag 2016

CO2 beregning 2015 (inkl. opdateret beregning for 2014) og Klimatiltag for Gribskov Kommune. CO2 beregning 2015 og Klimatiltag 2016 CO2 2015 (inkl. opdateret 2014) og Klimatiltag 2016 Gribskov Kommune 1 CO2 2015 og Klimatiltag 2016 Indholdstegnelse Indholdstegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2 2015...3 2.1 Afgrænsning...3 2.2 Ændring

Læs mere

CO 2 regnskab

CO 2 regnskab CO 2 regnskab 2007-2010 CO 2 regnskab for Frederiksberg Kommune 2007-2010 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2012 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 01

Læs mere

CO2-opgørelsen 2008-2010

CO2-opgørelsen 2008-2010 CO2-opgørelsen 2008-2010 INDHOLD Indhold Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Formål... 3 Baggrund... 4 Metodevalg.........................................

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 215 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Klimakommunerapporten 2014

Klimakommunerapporten 2014 Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Klimakommunerapporten 2015

Klimakommunerapporten 2015 Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Dato: 3. juli 2012 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.: 12/6771 af CO2-udledning fra

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

Bilag 1 Regneark med opstillet CO2-opgørelse for en fiktiv kommune

Bilag 1 Regneark med opstillet CO2-opgørelse for en fiktiv kommune Bilag til: Klimakommuner Vejledning til opgørelse af CO 2 -udledninger og -reduktioner for kommunen som virksomhed Version II-A 12. marts 2012 Bilag 1 Regneark med opstillet CO2-opgørelse for en fiktiv

Læs mere

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato August 2014 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2013 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2013 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008 CO2 beregner Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL Claus W. Nielsen COWI Formålet med modellen Det umiddelbare formål med projektet er:! At udvikle et værktøj,

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

Klimakommune Allerød 2012

Klimakommune Allerød 2012 Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling -regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling -regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2007 14.479 tons. CO2-udledningen fordeler sig således:

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 213 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune CO2-regnskab 2008 For virksomheden Jammerbugt Kommune - Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.604 1.873 Administrationsbygninger 389 124 Skoler 1.856,5 1884,5 Fritids- og

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2 0 0 7-2013 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2013 HELSINGØR Revision : 1 Revisionsdato

Læs mere

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016 Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommune Grønt Regnskab Vækst og Bæredygtighed Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Indledning... 3 Den samlede klimapåvirkning... 4 Energi... 5 FAKTABOKS MÅL... 5 Klimapåvirkning fra energiforbrug... 5 Klimainitiativer for energi 2011... 7

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Status på projekter 2012... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2 Energibesparelser

Læs mere

Indhold. CO 2 -opgørelse 2011 for Roskilde Kommune som virksomhed

Indhold. CO 2 -opgørelse 2011 for Roskilde Kommune som virksomhed Indhold Indledning... 3 Resultat af CO 2-opgørelse 2011... 4 Datagrundlag og opgørelsesmetode... 7 Afgrænsning og datagrundlag... 7 Emissionsfaktorer... 8 Graddage... 8 Specifikation af CO 2-udledningen

Læs mere

Klima kommune indberetning 2008

Klima kommune indberetning 2008 Klima kommune indberetning 2008 Hermed fremsendes den første status rapport for forbrugsåret 2008 Målsætning er, en reduktion af CO² udledningen på 3 % pr. år. Der tages udgangspunkt i forbrug for 2007

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Teknik og Miljø. Klimakommune statusrapport og handleplan 2011

Teknik og Miljø. Klimakommune statusrapport og handleplan 2011 Teknik og Miljø Klimakommune statusrapport og handleplan 2011 Indledning Resultat af kortlægningen Slagelse Kommune indgik i januar 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. I aftalen

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere