Sparekassen Faaborg Koncernen

Transkript

1 Sparekassen Faaborg Koncernen Risikorapport 2012

2 Indledning Denne risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med kapitaldækningsbekendtgørelsens regler og omfatter de oplysningskrav (søjle III), som pengeinstitutter skal opfylde vedrørende offentliggørelse af risikooplysninger. Denne rapport præsenteres på Sparekassens hjemmeside. Herudover er der oplysninger om koncernens risici og risikostyring i årsrapporten. Rapportering i henhold til oplysningskravet sker på årsbasis, i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet, mens det individuelle solvensbehov offentliggøres kvartalsvis. Risikorapporten er ikke revideret, men der er sket en intern kontrol af oplysningerne. Rapporten indeholder nedenstående oplysninger, som er defineret i kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag Målsætninger og risikopolitikker 3 2. Anvendelsesområde 8 3. Basiskapital 8 4. Solvenskrav og den tilstrækkelige basiskapital Individuelt solvensbehov Modpartsrisiko afledte finansielle instrumenter Kreditrisiko og udvandingsrisiko Kreditvurderingsbureauer Oplysninger om opgørelse af kreditrisiko under IRB-metoden Markedsrisiko Oplysninger om interne modeller (VaR-modeller) Operationel risiko Eksponeringer i aktier mv. udenfor handelsbeholdningen Eksponeringer for renterisiko i positioner udenfor handelsbeholdningen Oplysninger vedrørende securitiseringer Oplysninger vedrørende opgørelse af kreditrisiko i IRB-institutter Oplysninger vedrørende kreditreducerende metoder Oplysninger om avancerede målemetoder til opgørelse af operationel risiko 22 side Risikorapport 2012 side 2 af 22

3 1. Målsætninger og risikopolitikker Koncernen definerer risiko som begivenheder, der kan få en væsentlig negativ indflydelse på koncernens resultater og dermed muligheden for konsolidering, udbyttebetaling og vækst. Koncernen påtager sig forskellige risici som et led i at udføre bankvirksomhed og andre aktiviteter forbundet hermed. De væsentligste risikotyper er kreditrisiko, markedsrisiko, likviditetsrisiko og operationel risiko. Bestyrelsen fastsætter koncernens risikopolitik og definerer rammerne for de risikoområder, som koncernen beskæftiger sig med. Koncernens overordnede politik er, at koncernen kun påtager sig risici, der er i overensstemmelse med de forretningsmæssige principper, som koncernen drives efter, og som koncernen har de kompetencemæssige ressourcer til styringen af. Målet er, at koncernen med en stærk styring af påtagne risici opnår en indtjening og dermed en egenkapital, der kan sikre den fremtidige drift. Direktionen fastsætter rammer for de enkelte afdelinger og medarbejderes beføjelser ved gennemførelsen af de daglige forretninger. Sparekassen har udpeget en risikoansvarlig og en complianceansvarlig i henhold til bekendtgørelse nr af 3. december Endvidere etablerede Sparekassen i 2010 en risikokomité, som består af direktøren, vicedirektøren, den risikoansvarlige, den complianceansvarlige og relevante ledere fra hovedkontoret. Risikokomitéen mødes hver måned og gennemgår risikorapporteringen, som afdækker udviklingen i alle væsentlige risici i Sparekassen. I 2012 etableredes en kreditkomité, hvor direktøren, vicedirektøren, kreditdirektøren og ledende medarbejdere fra kundelinjen løbende drøfter kreditpolitik og udmøntningen heraf, samt om konkrete hændelser påkalder sig et behov for ændringer i adfærd eller retningslinjer. Der er etableret funktionsadskillelse mellem de afdelinger, der indgår forretninger med kunderne, og dermed påfører koncernen risici, og de afdelinger, som overvåger koncernens risici. Kontrol og rapportering sker i forskellige stabsafdelinger på hovedkontoret. Kreditrisiko Den mest betydende risiko i koncernen er kreditrisikoen. Kreditrisiko er risikoen for tab som følge af debitors misligholdelse af betalingsforpligtelsen. Kreditpolitik Sparekassens kreditgivning er fastlagt i en kreditpolitik vedtaget af bestyrelsen. Kreditpolitikken fastlægger bl.a., at der altid skal være en god spredning mellem udlån til privat- og erhvervskunder, og indenfor disse tillige en god spredning på engagementsstørrelser og brancher. Det langsigtede mål for fordelingen mellem privat- og erhvervskunder er 45 % og 55 %. Fordelingen pr. 31. december 2012 er henholdsvis 33 % og 67 %. Det er målet, at ingen branche udgør mere end 20 % af den samlede kreditportefølje. Pr. 31. december 2012 er den eneste branche over 20 % Fast ejendom, som udgør 23,4 %. På erhvervskundeområdet er den primære målgruppe mindre og mellemstore virksomheder inden for handel, produktion, landbrug, liberale erhverv m.v. med hjemsted på Fyn. Leasing Fyn Faaborg A/S og Faaborg Finans A/S har hele Danmark som markedsområde. Leasing Fyn Faaborg A/S har særlig fokus på industri, entreprenører, landbrug, transport samt factoring. Målgruppen privatkunder betjenes over hele landet, men med særlig fokus på det fynske område. Det er målet, at koncernen kun undtagelsesvis har engagementer, der overstiger 10 % af basiskapitalen. Kreditvurdering og bevilling Kreditvurdering og bevilling sker decentralt i de enkelte afdelinger inden for tildelte bevillingsrammer. Hvad der måtte ligge ud over disse rammer, behandles centralt i kreditafdelingen på hovedkontoret. Kreditafdelingen afgør eller videreindstiller til afgørelse i direktion eller bestyrelse. Risikorapport 2012 side 3 af 22

4 Af hensyn til objektiviteten har Sparekassens kreditafdeling ikke kundekontakt. Problemfyldte engagementer og nødlidende engagementer behandles i Særlige Kreditter, der er en afdeling under kreditområdet. Kundeengagementer, der udviser svaghedstegn, samt engagementer hvorpå der er nedskrevet/hensat på grund af objektiv indikation for værdiforringelse, indstilles til bevilling i kreditafdelingen. Kreditgivningen er baseret på indsigt i kundens økonomiske forhold, kundens kreditværdighed samt kundens evne og vilje til at opfylde nuværende og fremtidige forpligtelser. Som grundlag for kreditvurderingen indsamler Sparekassen derfor en række oplysninger, der indgår i det samlede beslutningsgrundlag. Det drejer sig bl.a. om økonomi- og regnskabsoplysninger, budgetter, rådighedsbeløb, tilbudte sikkerheder, uddybende kommentarer fra kunderådgiver, tidligere kreditbevillinger m.v. Ved kreditvurderingen af privatkunder er kundens rådighedsbeløb, gældsfaktor, formue samt evne og vilje til at overholde forpligtelserne nu og i fremtiden blandt de afgørende faktorer. Erhvervsengagementer vurderes med udgangspunkt i kundens forretnings- og ledelsesmæssige kapacitet samt på baggrund af modtagne regnskaber og budgetter. Sparekassen anvender et elektronisk system til kreditansøgning og -bevilling. Samme system anvendes i forbindelse med rapportering og kreditopfølgning. Kreditinstrukserne er tilrettelagt på en sådan måde, at transaktioner med kunder, kreditinstitutter m.v. til stadighed ligger inden for de af bestyrelsen vedtagne rammer. Opgørelse af kundeengagementer Et kundeengagement opgøres som summen af etablerede og eventuelt tilbudte lån, maksima på kreditter, eventuelle overtræk, garantier af enhver art og risikolines til brug for finansielle instrumenter. Engagementer med kunder, der er nærtstående parter enten på grund af familierelationer, ejerskab, fælles ledelse m.v., opgøres samlet. Udlån og tilgodehavender, herunder pantebreve, indregnes ved første indregning til dagsværdi med tillæg af transaktionsomkostninger og med fradrag af modtagne gebyrer og provisioner knyttet til etableringen. Efterfølgende måles til amortiseret kostpris. Den amortiserede kostpris beregnes som den bogførte restgæld fratrukket nutidsværdien af de individuelle nedskrivninger og de beregnede gruppevise nedskrivninger. Ved beregningen af de tilbagediskonterede værdier anvendes for fastforrentede udlån den oprindeligt fastsatte effektive rente og for variabelt forrentede udlån den aktuelt fastsatte effektive rente. Renteindtægter på nedskrevne fordringer indregnes på grundlag af de regnskabsmæssigt nedskrevne værdier af udlån og tilgodehavender. Risikoreduktion Koncernen søger at reducere risikoen på engagementerne ved at få sikkerheder i form af pant i debitorernes aktiver. Ved kreditgivning til privatkunder er de vigtigste sikkerhedstyper: Fast ejendom, værdipapirer og biler. Ved kreditgivning til erhvervskunder er de vigtigste sikkerhedstyper: Fast ejendom, værdipapirer, driftsmidler, varelagre, debitorer og kautioner. Alle modtagne sikkerheder registreres elektronisk. Værdien af de modtagne sikkerheder overvåges løbende. Forøges risikoen på en kunde, vurderes sikkerhederne ekstra kritisk. Værdien vurderes som en tvangsrealisationspris med fradrag af eventuelle omkostninger ved en realisering. Sikkerhedsvurderingen af udlejningsejendomme tager udgangspunkt i ejendommenes afkast. Kravene til afkast fastsættes med udgangspunkt i offentligt tilgængelige oplysninger om afkast på tilsvarende ejendomme. Kreditopfølgning Kreditbevillinger gennemgås løbende af kreditafdelingen, kreditdirektøren og af områdedirektøren for kundeområdet. Væsentlige kreditbevillinger gennemgås tillige af direktionen. Alle bevillinger på 2,0 mio. kr. og derover, hvor engagementet overstiger 5,0 mio. kr., rapporteres månedligt til bestyrelsen. Risikorapport 2012 side 4 af 22

5 Alle kundeengagementer følges tæt, bl.a. gennem de daglige opfølgningshændelser på afvigelser, f.eks. overtræk og restancer, den løbende gennemgang af alle kreditbevillinger m.v. samt afdelingernes kvartårlige gennemgang af engagementerne. Kreditafdelingen er løbende i dialog med privat- og erhvervskundeafdelingerne for at drøfte den kreditmæssige udvikling samt enkeltengagementer. Den løbende opfølgning giver gode muligheder for tidligt at tage initiativer i kundeengagementer, der begynder at vise svaghedstegn. Kreditafdelingen gennemgår årligt alle væsentlige kundeengagementer, og de 65 største gennemgås for bestyrelsen hvert år i november/december måned. Ultimo 2012 fik bestyrelsen gennemgået alle engagementer over 10,2 mio. kr. Bestyrelsen får tillige forelagt alle nedskrivninger på mere end 1,0 mio. kr. Kreditsvage engagementer Kundeengagementer, der vurderes at være risikofyldte, indplaceres i en af 3 risikogrupper: 1. Kunder med mindre risiko og svag eller negativ egenkapital. Under normale omstændigheder vurderes tabsrisikoen at være begrænset. Kunden har både vilje og evne til at klare sine forpligtelser, men engagementet følges tæt. Svarende til Finanstilsynets karakter 2b Kunder med risiko, negativ egenkapital og uorden i økonomien. Det vurderes dog ikke, at problemerne er uoverskuelige. Engagementet følges meget tæt. Svarende til Finanstilsynets karakter 2c. 3. Kunder med stor risiko, dårlig økonomi og manglende evne eller vilje til at overholde sine forpligtelser. Der foreligger objektiv indikation for værdiforringelse, og der kan være nedskrevet/hensat på engagementet. Problemengagementer overgivet til behandling i Særlige Kreditter er indplaceret i denne gruppe. Svarende til Finanstilsynets karakter 1. Kreditgivning og overvågning på kunder indplaceret i en af ovennævnte risikogrupper er mere restriktiv end for øvrige kunder. Kundeengagementer uden forretningsmæssigt perspektiv for Sparekassen samt misligholdte engagementer overføres til Særlige Kreditter til behandling og/eller inkassation. Et engagement anses for misligholdt, når det ikke er sandsynligt, at kunden kan/vil indfri alle sine forpligtelser over for Sparekassen. Kundeengagementer overført til Særlige Kreditter rentenulstilles, når det vurderes, at der ikke vil være dækning for renterne. For udlån med større nedskrivninger/hensættelser foretages delafskrivninger, hvis Sparekassen vurderer, at udlånet ikke kan afvikles inden for en overskuelig tidshorisont. Markedsrisiko Markedsrisiko defineres som risikoen for tab som følge af, at markedsværdien af koncernens aktiver eller passiver ændrer sig som følge af ændringer i markedsforholdene. Markedsrisikoen omfatter renterisiko, aktierisiko og valutarisiko. Bestyrelsen fastsætter de overordnede politikker, rammer og principper for risikostyringen. Styringen af markedsrisiciene sker efter et instrukshierarki med op til 3 niveauer. Bestyrelsen fastsætter rammerne for direktionen, som derefter kan delegere rammer ud til områdedirektørerne, der herefter kan delegere rammer ud til de enkelte medarbejdere. Kontrolfunktionen i økonomiafdelingen har ansvaret for at opgøre, overvåge, kontrollere og rapportere markedsrisiciene til bestyrelse og direktion. Der følges løbende op på alle markedsrisici, og instruksoverskridelser rapporteres op i hierarkiet. Bestyrelsen og direktionen får månedligt oplyst udnyttelsen af de udstukne rammer og en redegørelse for eventuelle overskridelser. Renterisiko Renterisikoen måles som det forventede kurstab på rentepositioner, der vil følge af en umiddelbar ændring i alle rentesatser på 1 procentpoint enten i op- eller nedadgående retning. Risikorapport 2012 side 5 af 22

6 Koncernens renterisiko fremkommer i forbindelse med fastforrentede udlån, obligationer, indlån, efterstillede kapitalindskud og udstedte obligationer. Finansielle derivater anvendes i begrænset omfang til afdækning af renterisici. Renterisikoen udgør den største del af koncernens markedsrisiko og rapporteres hver måned til bestyrelse og direktion. I perioder med renteuro sker rapporteringen efter behov. Den samlede renterisiko må ved en ændring på 1 procentpoint i form af en parallelforskydning af rentekurven ikke overstige 5 % af kernekapitalen efter fradrag. Renterisikoen opgøres efter Finanstilsynets regler. Det fastsatte mål for renterisikoen har ikke været overskredet i årets løb. Renterisikoen udgør pr. 31. december ,0 % (2011: 1,5 %) af kernekapitalen efter fradrag. Renterisikoen er relativ lav. Aktierisiko Beholdningen af børsnoterede aktier m.v. må ikke overstige 0,95 % af kernekapitalen efter fradrag og var ultimo 2012 på 0,01 %. Beholdningen af unoterede aktier, ekskl. aktier i datterselskaber, aktier i associerede selskaber samt strategiske aktier (aktier i sektorejede virksomheder), må ikke overstige 25 mio. kr. Maksimum for aktierisikoen er sænket væsentligt i løbet af 2012, idet Sparekassen har afhændet sin handelsbeholdning for at minimere risikoen. De fastsatte mål for aktierisikoen har ikke været overskredet i løbet af året. Risikoen på koncernens aktiebeholdning vurderes at være lav. Den unoterede beholdning af aktier består primært af aktier i sektorvirksomheder, hvor koncernen i samarbejde med andre pengeinstitutter har erhvervet aktier i en række sektorvirksomheder. Disse sektorvirksomheder har til formål at understøtte pengeinstitutternes forretning inden for realkredit, betalingsformidling, it, investeringsforeninger m.v. Koncernen påtænker ikke at sælge disse aktier, og derfor betragtes aktierne som værende uden for handelsbeholdningen. Beholdningen af unoterede aktier udgør pr. 31. december ,2 mio. kr. (2011: 190,9 mio. kr.), som er fordelt med 185,9 mio. kr. (2011: 180,2 mio. kr.) i sektorvirksomheder og 10,3 mio. kr. (2011: 10,7 mio. kr.) i andre selskaber. Valutarisiko Valutarisikoen opgjort som største sum af henholdsvis positioner i valutaer, hvor koncernen har et netto tilgodehavende, og valutaer, hvor koncernen har en nettogæld (valutaindikator 1), må ikke overstige 25 % af kernekapitalen efter fradrag. Det fastsatte mål for valutarisikoen har ikke været overskredet i løbet af året. Pr. 31. december 2012 er valutaindikator 1 opgjort til 5,9 mio. kr. (2011: 71,3 mio. kr.) svarende til 0,8 % (2011: 6,4 %) af kernekapitalen efter fradrag. Risikoen på koncernens valutapositioner vurderes at være lav. Likviditetsrisiko Likviditetsrisiko er risikoen for tab som følge af, at det ikke er muligt at fremskaffe den nødvendige finansiering til dækning af behovet. Målet med likviditetsstyringen er, at der er sikret et tilstrækkeligt og stabilt likviditetsberedskab. Koncernens likviditetsberedskab opgøres efter kravene i lov om finansiel virksomhed. Koncernen ønsker at have en likviditetsoverdækning på minimum 100 %. Overdækningen har været større end 100 % hele året. Likviditetsbehovet planlægges både på kort og lang sigt således, at der er sikret et tilstrækkeligt og stabilt likviditetsberedskab. Likviditeten søges primært fremskaffet hos Sparekassens kunder gennem attraktive indlånsprodukter. Eventuelt yderligere likviditetsbehov dækkes gennem lån hos andre kreditinstitutter eller i Nationalbanken. Pengemarkedet anvendes til udligning af daglige udsving i likviditeten. Likviditetsoverdækningen opgjort i henhold til lov om finansiel virksomhed 152 udgør pr. 31. december ,0 %. Pr. 31. december 2011 udgjorde den tilsvarende likviditetsoverdækning 162,7 %. Risikorapport 2012 side 6 af 22

7 Indlån er budgetteret til at være uændret gennem 2013, hvorimod udlån forventes at stige med 150 mio. kr. Koncernen har i 2009 optaget et lån hos Staten på 200 mio. kr. Dette lån har ikke noget udløbstidspunkt, idet der er tale om hybrid kapital. Koncernen har optaget lån, som forfalder med 150 mio. kr. i juni Lånet er førtidsindfriet i januar Koncernen har en stor beholdning af værdipapirer, som pr. 31. december 2012 har en kursværdi på 1,6 mia. kr. (2011: 1,8 mia. kr.). Beholdningen er væsentligt større end nødvendigt for at opfylde likviditetskravet i loven. Der forventes således fortsat at være en høj likviditetsoverdækning i Operationelle risici Operationelle risici defineres som risici for tab som følge af fejl i interne processer, menneskelige fejl, systemfejl eller tab som følge af eksterne begivenheder, inklusive retslige risici. Operationel risiko er også risikoen for, at koncernen ikke drives efter de juridiske og lovgivningsmæssige krav, markedsstandarder og etiske krav, som er gældende for branchen. Det er koncernens politik at afdække risici så vidt muligt, men dog således, at der regnes med en selvrisiko af en vis størrelse, som vurderes at svare til koncernens muligheder for at bære tab. Rapportering sker løbende til direktionen og årligt til bestyrelsen. Der sker en løbende overvågning af de operationelle risici, og på væsentlige områder foretages årligt en systematisk gennemgang af de risici, som selskabernes forretninger kan blive udsat for. Konstaterede tab undersøges nøje, og erfaringer anvendes til at reducere risikoen for nye tab. Der er etableret adskillelse mellem udførende funktioner og kontrollerende funktioner. Kontrol af overholdelse af forretningsgange og afstemninger sker således uafhængigt af de udførende afdelinger. Sparekassen har en intern revisionsafdeling, som refererer til bestyrelsen i Sparekassen. Intern revision opstiller i samarbejde med ekstern revision en revisionsplan, som sikrer, at der er et løbende tilsyn med, at forretningsgange og lovgivningen overholdes. Compliancefunktionen overvåger overholdelsen af lovgivning, branchestandarder og interne retningslinjer for alle forretningsområder. Funktionens formål er at kontrollere og vurdere, hvorvidt forretningsgange og procedurer er tilstrækkelige og betryggende. Den complianceansvarlige refererer til direktionen. På IT-området er Sparekassen tilsluttet Skandinavisk Datacenter, som har dublering af systemer og drift på alle kritiske områder. Netværk kan omkobles på alle hovedforbindelser. Der foreligger planer, som kan anvendes i en evt. katastrofesituation. Risikorapport 2012 side 7 af 22

8 2. Anvendelsesområde Oplysningsforpligtelsen gælder for Sparekassen Faaborg A/S, CVR-nr Oplysningsforpligtelserne omfatter moderselskabet Sparekassen Faaborg A/S samt nedenstående selskaber, som indgår i koncernregnskabet for Sparekassen Faaborg Koncernen. Fuldt konsoliderede selskaber: Leasing Fyn Faaborg A/S Faaborg Finans A/S Bolig Fyn A/S (aktiviteten er under afvikling) Pro rata konsoliderede selskaber: Leasing Fyn Bank A/S 3. Basiskapital Basiskapitalen opgøres i henhold til reglerne i bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital. Basiskapitalen omfatter kernekapital og efterstillet kapital i form af hybrid kernekapital og supplerende kapital samt tillæg og fradrag i disse. Opgørelse af basiskapitalen fremgår af nedenstående skema. Opgørelse af basiskapital pr Egentlig kernekapital Aktiekapital Overført overskud eller underskud Primære fradrag i egentlig kernekapital Immaterielle aktiver Udskudte aktiverede skatteaktiver Øvrige fradrag Egentlig kernekapital efter primære fradrag Hybrid kernekapital Kernekapital, inkl. hybrid kernekapital, efter primære fradrag Andre fradrag Den akkumulerede værdiregulering af sikringsinstrumenter ved sikring af betalingsstrømme Halvdelen af summen af kapitalandele m.v. > 10 % Kernekapital, inkl. hybrid kernekapital, efter fradrag Supplerende kapital Ansvarlig lånekapital Medregnet supplerende kapital Basiskapital før fradrag Fradrag i basiskapital Halvdelen af summen af kapitalandele m.v. > 10 % Basiskapital efter fradrag Risikorapport 2012 side 8 af 22

9 4. Solvenskrav og den tilstrækkelige basiskapital 4.a. Metode Rapporteringen til bestyrelse omfatter kvartalsvis rapportering om opfyldelse af lovmæssige og interne opstillede mål for kapitalen. Med udgangspunkt i solvensbehovsopgørelsen jf. punkt 5, herunder vurderingen af koncernens risikoprofil, udfærdiges der et oplæg til fastsættelse af koncernens og Sparekassens solvensbehov, som drøftes i bestyrelsen kvartårligt. Sparekassens interne revision foretager en uafhængig vurdering af det opgjorte solvensbehov. 4.b. Koncernens risikovægtede aktiver og kapitalkrav for hver enkelt eksponeringskategori Koncernen benytter standardmetoden for kreditrisiko til beregning af de risikovægtede poster. Skemaet nedenfor viser koncernens risikovægtede aktiver samt kapitalkravet på 8 % for hver enkelt eksponeringskategori. Risikovægtede eksponeringer pr Risikovægtede eksponeringer Kapitalkravet (8 % af eksponering) Eksponeringer mod institutter Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder m.v Eksponeringer mod detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer, hvorpå der er restance eller overtræk Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modparter c. IRB Koncernen benytter ikke den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko til beregning af de risikovægtede poster, hvorfor oplysningskravet ikke er relevant. 4.d. Koncernens solvenskrav til markedsrisici Skemaet nedenfor viser koncernens solvenskrav til markedsrisici. Risikovægtede eksponeringer pr Risikovægtede eksponeringer Kapitalkravet (8 % af eksponering) Gældsinstrumenter Valutakursrisiko e. Solvenskrav til operationel risiko Koncernen anvender basisindikatormetoden til opgørelse af solvenskravet til den operationelle risiko. Kapitalkravet til den operationelle risiko pr. 31. december 2012 er beregnet til 61 mio. kr. Risikorapport 2012 side 9 af 22

10 Individuelt solvensbehov 5.a. Intern proces for opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet Solvensbehovet er Sparekassen Faaborgs egen vurdering af kapitalbehovet som følge af de risici, som koncernen påtager sig. Sparekassens bestyrelse har hvert kvartal drøftelser omkring fastsættelsen af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder forslag til størrelsen af solvensbehovet, herunder forslag til valg af stressniveauer samt vækstforventninger. På baggrund af drøftelsen træffer bestyrelsen en afgørelse om opgørelsen af koncernens solvensbehov, som skal være tilstrækkeligt til at dække koncernens risici, jf. lov om finansiel virksomhed 124, stk. 1 og 4. En gang om året drøfter bestyrelsen de metoder, som anvendes ved opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital, herunder hvilke risikoområder og stressniveauer, der skal tages i betragtning ved beregningen af solvensbehovet. Solvensbehovet opgøres efter 8+modellen, der omfatter de risikotyper, som vurderes at skulle afdækkes med kapital: Kreditrisici, markedsrisici, operationelle risici, øvrige risici samt tillæg som følge af lovbestemte krav. Vurderingen tager udgangspunkt i koncernens risikoprofil, kapitalforhold samt fremadrettede betragtninger, der kan have betydning herfor, herunder budgettet. 5.b. Metode til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Finanstilsynet har udsendt Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for kreditinstitutter. Derudover har Lokale Pengeinstitutter udsendt en solvensbehovsmodel. Både tilsynets vejledning og Lokale Pengeinstitutters solvensbehovsmodel, som koncernen anvender, bygger på 8+metoden, hvor der tages udgangspunkt i minimumskravet på 8 % af de risikovægtede poster (søjle I) med tillæg for risici og forhold, som ikke fuldt ud afspejles i opgørelsen af de risikovægtede poster. I Finanstilsynets vejledning opstilles benchmarks for, hvornår Tilsynet som udgangspunkt vurderer, at søjle I ikke er tilstrækkelig inden for de enkelte risikoområder, hvorfor der skal afsættes tillæg i solvensbehovet. Endvidere er der i udpræget grad opstillet metoder til beregning af tillæggets størrelse inden for de enkelte risikoområder. Selvom Finanstilsynet opstiller benchmarks på de fleste områder, vurderer koncernen på alle områder, om de angivne benchmarks i tilstrækkelig grad tager hensyn til koncernens risici, og har i nødvendigt omfang foretaget individuelle tilpasninger. Ved opgørelsen af solvensbehovet tages udgangspunkt i nedenstående skabelon: 1. Søjle I-kravet (8 % af de risikovægtede poster) 2. Indtjening (kapital til risikoafdækning som følge af svag indtjening) 3. Udlånsvækst (kapital til dækning af organisk vækst i forretningsvolumen) 4. Kreditrisici, heraf: 4a. Kreditrisici på store kunder med finansielle problemer 4b. Øvrige kreditrisici 4c. Koncentrationsrisiko på individuelle engagementer 4d. Koncentrationsrisiko på brancher 5. Markedsrisici, heraf: 5a. Renterisici 5b. Aktierisici 5c. Valutarisici 6. Likviditetsrisici (kapital til dækning af dyrere likviditet) 7. Operationelle risici (kapital til dækning af operationelle risici udover søjle I) 8. Eventuelle tillæg som følge af lovbestemte krav Beløb % Risikorapport 2012 side 10 af 22

11 De risikofaktorer, der er medtaget i modellen, er efter koncernens opfattelse dækkende for alle de risikoområder, som lovgivningen kræver, at ledelsen skal tage højde for ved fastsættelse af solvensbehovet samt de risici ledelsen finder, at koncernen har påtaget sig. Derudover skal ledelsen vurdere, hvorvidt basiskapitalen er tilstrækkelig til at understøtte kommende aktiviteter. Denne vurdering indgår som en del af den generelle fastlæggelse af solvensbehovet. 6. Tilstrækkelig basiskapital opdelt i kategorier Opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital og det individuelle solvensbehov er fordelt på nedenstående risikoområder. Risikoområde Tilstrækkelig basiskapital kr. Solvensbehov % Søjle I-kravet (8 % af de risikovægtede poster) ,0 Kreditrisici ,5 Markedsrisici 0 0,0 Operationelle risici 0 0,0 Øvrige risici 0 0,0 Tillæg som følge af lovbestemte krav 0 0,0 I alt ,5 7. Kommentering af solvensbehov Søjle I-kravet (8 % af de risikovægtede poster) Sparekassen Faaborg er omfattet af kravet i lov om finansiel virksomhed 124, stk. 2, nr. 1, om, at solvensen som minimum skal udgøre 8 % af de risikovægtede poster. Kreditrisici Kreditrisici omfatter risikoen for tab som følge af, at debitorer eller modparter misligholder indgåede betalingsforpligtelser, ud over hvad der er dækket af søjle I, herunder store kunder med finansielle problemer, koncentrationsrisiko på individuelle engagementer og brancher. Store kunder med finansielle problemer For større kunder med finansielle problemer sker der en vurdering af det forsigtigt skønnede tab på det enkelte engagement. Kunder med finansielle problemer omfatter følgende: Kunder med objektiv indikation for værdiforringelse (OIV), bonitetskategori 1 Kunder med væsentlige svaghedstegn, men uden OIV, bonitetskategori 2c. Større engagementer er engagementer, der udgør mindst 2 % af basiskapitalen. Det forsigtigt skønnede tab udgør det nettotab, som ud fra en forsigtig og fremadrettet vurdering risikeres at tabes, hvis større engagementer med kunder med finansielle problemer skal afvikles på grund af misligholdelse. Øvrige kreditrisici Der foretages en vurdering af, hvorvidt der er særlige kreditrisici i den øvrige kreditportefølje (engagementer under 2 % af basiskapitalen), som ikke er dækket af søjle I kravet. Koncentrationsrisiko på individuelle engagementer Koncentrationsrisiko på individuelle engagementer skal dække den risiko, der er forbundet med fordelingen af engagementsstørrelser i udlånsporteføljen. Risikorapport 2012 side 11 af 22

12 Til opgørelsen af tillægget for koncentrationsrisiko på individuelle engagementer tages der udgangspunkt i Finanstilsynets vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for kreditinstitutter. I henhold til denne vejledning skal der foretages tillæg, såfremt summen af de 20 største engagementer er større end 4 % af engagementsmassen. De 20 største engagementer udgør 14 %, hvorfor der skal tages et tillæg. I 2012 og 2013 vægtes tillægget med 50 %. Fra 2014 bliver tillægget fuldt indfaset. Koncentrationsrisiko på brancher Koncentrationsrisiko på brancher skal dække den risiko, der er forbundet med, at engagementer er fordelt på relativt få brancher. Til opgørelsen af tillægget for koncentrationsrisiko på brancher tages der udgangspunkt i Finanstilsynets vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for kreditinstitutter. I henhold til denne vejledning skal Herfindahl- Hirschman indekset (HHI) anvendes til at måle graden af koncentration på brancher. Med baggrund i HHI beregnes tillægget, jf. nedenstående tabel. HHI Tillæg i tilstrækkelig basiskapital/solvensbehov HHI < 20 % 0 20 % < HHI < 25 % 0,008 * RWAerhverv *(1-SRerhverv) 25 % < HHI < 30 % 0,016 * RWAerhverv *(1-SRerhverv) 30 % < HHI < 40 % 0,024 * RWAerhverv *(1-SRerhverv) 40 % < HHI < 60 % 0,032 * RWAerhverv *(1-SRerhverv) 60 % < HHI < 100 % 0,040 * RWAerhverv *(1-SRerhverv) Sparekassens HHI indeks er beregnet til 24,3 %, hvorfor der skal tages et tillæg. I 2012 og 2013 vægtes tillægget med 50 %. Fra 2014 bliver tillægget fuldt indfaset. Markedsrisici Markedsrisiko er risikoen for tab som følge af potentielle ændringer i renter, aktiekurser samt valutakurser, ud over hvad der er dækket i sølje I. Der tages ikke udgangspunkt i de aktuelle risici, men derimod i de maksimale risici, som Sparekassen kan påtage sig inden for de grænser, som bestyrelsen har fastsat for direktionens beføjelser til at tage markedsrisici, jf. lov om finansiel virksomhed 70. Ved vurderingen af, hvorvidt alle markedsrisici er tilstrækkeligt afdækket af sølje I, er der taget udgangspunkt i Finanstilsynets vejledende benchmarks for renterisiko, aktierisiko og valutarisiko. Med baggrund i disse benchmarks samt en samlet vurdering af koncernens markedsrisici, er det vurderingen, at der ikke er behov for tillæg vedrørende markedsrisici. Risikorapport 2012 side 12 af 22

13 Operationelle risici Operationelle risici omfatter risiko for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl, systemfejl og eksterne begivenheder, herunder juridiske risici, udover hvad der er dækket af søjle I. Ved vurderingen af tillæg for operationelle risici er der taget stilling til nedennævnte risikoområder. På den baggrund er det vurderingen, at der ikke er behov for tillæg, udover hvad der er dækket af søjle I. Organisation: Er instituttets organisation indarbejdet? Overholdes regler for virksomhedsstyring f.eks. lov om finansiel virksomhed 71? Er der kun mindre grad af afhængighed af nøglepersoner? Er der instrukser og forretningsgange på alle væsentlige områder? Er der en god indarbejdet kreditstyring? Er der en fast og indarbejdet ledelsesrapportering? Er der funktionsadskillelse mellem udførelse af opgaver (f.eks. handel, bogføring, afvikling af værdipapirer) og kontrol af samme? Er de fleste rutiner automatiserede? Er der stabil/lav personaleomsætning? Anvendes kun i mindre grad performancebaserede kompensationssystemer (bonusordninger)? It: Er instituttets it-organisering (systemer og ændring i outsourcing af it-drift) indarbejdet? Er der kun mindre grad af afhængighed af nøglepersoner på it-området (internt og ekstern)? Er der instrukser og forretningsgange på alle væsentlige områder inden for it? Er der en generel god styring af it-sikkerhed og -drift? Forretningsmodel: Er instituttets forretningsmodel fuldt indarbejdet? Er instituttets finansielle produkter og tjenesteydelser fuldt implementeret? Er der central og kompetent styring af markedsføring af finansielle tjenesteydelser? Svarer kompleksiteten af forretningerne til kompleksiteten i andre institutter af samme størrelse? Øvrige risici Der er foretaget en vurdering af, om der eventuelt skal afsættes kapital til risikoafdækning af svag indtjening, kapital til dækning af organisk vækst i forretningsvolumen samt kapital til dækning af dyrere likviditet fra professionelle investorer. Indtjening Ved vurderingen af, hvorvidt der skal afsættes ekstra kapital til at modstå kredittab fremadrettet, er der taget udgangspunkt i Finanstilsynets vejledende benchmarks herfor. Der er foretaget en vurdering af basisindtjeningen i forhold til de samlede udlån og garantier. Det er vurderingen, at der ikke er brug for at afsætte kapital til afdækning af svag indtjening. Vækst Ved vurderingen af, hvorvidt der skal afsættes ekstra kapital til udlånsvækst, er der taget udgangspunkt i Finanstilsynets vejledende benchmarks herfor. Det er vurderingen, at der ikke er brug for at afsætte kapital til udlånsvækst. Likviditet Koncernen har en høj likviditetsoverdækning. Ved vurderingen af, hvorvidt der skal afsættes kapital som følge af, at der må påregnes en meromkostning ved fremskaffelse af likviditet, er der taget udgangspunkt i Sparekassens stresstest af likviditeten på 1 års sigt. Det er vurderingen, at der ikke er brug for at afsætte kapital til fremskaffelse af likviditet. 8. Lovbestemte krav Der er ikke fra Finanstilsynet overfor Sparekassen Faaborg fastsat et individuelt solvenskrav. Risikorapport 2012 side 13 af 22

14 9. Basiskapital og solvensprocent Koncernens kapitalforhold, herunder solvensmæssig overdækning, fremgår af nedenstående tabel. Basiskapital efter fradrag Tilstrækkelig basiskapital Solvensmæssig overdækning t.kr t.kr t.kr. Solvensprocent 14,3 % Solvensbehov 11,5 % Solvensoverdækning 2,8 procentpoint 10. Internt opgjort solvensbehov Koncernen opgør ikke et internt solvensbehov ud over det lovbestemte solvensbehov. Risikorapport 2012 side 14 af 22

15 11. Modpartsrisiko afledte finansielle instrumenter Koncernen anvender markedsværdimetoden for modpartsrisiko til at opgøre eksponeringens størrelse for afledte finansielle instrumenter, der er omfattet af definitionen i kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 17, samt for kreditderivater inden for handelsbeholdningen. Fastsættelsen af eksponeringens værdi ved markedsværdimetoden for modpartsrisiko følger af nedenstående beskrivelse: 1. Kontrakter opgøres til markedsværdi for at opnå den aktuelle genanskaffelsesomkostning for alle kontrakter med en positiv værdi. 2. For at nå frem til et tal for den fremtidige krediteksponering multipliceres kontrakternes nominelle hovedstole eller de underliggende værdier med procentsatser fastsat af Finanstilsynet. Swaps baseret på to variable renter i samme valuta er undtaget herfor, idet kun den aktuelle genanskaffelsesomkostning beregnes. 3. Summen af de aktuelle genanskaffelsesomkostninger og de potentielle fremtidige krediteksponeringer udgør eksponeringsværdien. I forbindelse med koncernens fastsættelse af den tilstrækkelige basiskapital holdes kapital svarende til 8 % af den positive markedsværdi af derivaterne. I koncernens bevillingsproces og i den almindelige engagementsovervågning tages der højde for den beregnede eksponeringsværdi, således at det sikres, at denne ikke overstiger den bevilgede kreditgrænse på modparten. Værdien af koncernens samlede modpartsrisiko opgjort efter markedsværdimetoden fordelt på risikovægte fremgår af nedenstående tabel. Modpartsrisiko med vægt Positiv bruttodagsværdi af finansielle kontrakter efter netting Den samlede eksponeringsværdi af modpartsrisiko opgjort efter markedsværdimetode Modpart med risikovægt 20 % Modpart med risikovægt 75 % Risikorapport 2012 side 15 af 22

16 12. Kreditrisiko og udvandingsrisiko 12.a. Regnskabsmæssig definition af misligholdte fordringer og værdiforringede fordringer Sparekassen følger bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter m.v. og anvender de regnskabsmæssige definitioner af misligholdte og værdiforringede fordringer, der fremgår af bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter m.v Koncernen følger bestemmelserne i IAS 39, som vurderes at være forenelige med regnskabsbekendtgørelsens definition for misligholdte og værdiforringede fordringer. 12.b. Eksponeringer efter nedskrivninger Koncernens samlede værdi af de uvægtede krediteksponeringer efter nedskrivninger udgør t.kr. pr. 31. december c. Eksponeringernes gennemsnitlige værdi i løbet af år 2012 fordelt på eksponeringskategorier Opgørelse af risikovægtede poster: Vægtede poster med kredit-, modparts-, udvandings- og leveringsrisiko ud fra: Standardmetoden summen af nedennævnte poster Eksponeringer mod institutter Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder m.v Eksponeringer mod detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer, hvorpå der er restance eller overtræk Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modparter d. Geografisk fordeling af eksponeringerne Den geografiske fordeling af eksponeringerne er undladt, da mere end 95 % af koncernens eksponeringer er i Danmark. Risikorapport 2012 side 16 af 22

17 12.e. Branchefordeling af eksponeringerne Branchefordeling af kreditrisikoen fordelt på eksponeringskategorier pr Centralregeringer og centralbanker Institutter Regionale eller lokale myndigheder Erhvervsvirksomheder m.v. Detailkunder Sikret ved pant i fast ejendom Restance eller overtræk Andre poster I alt Offentlige myndigheder Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Industri og råstofudvinding Energiforsyning Handel Transport, hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Fast ejendom samt bygge og anlæg Øvrige erhverv Private I alt f. Fordeling af eksponeringerne på restløbetid Fordelingen af krediteksponeringer på restløbetider Anfordring 0-3 mdr. 3 mdr. - 1 år 1-5 år Over 5 år I alt Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder Eksponeringer mod institutter Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder m.v Eksponeringer mod detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer, hvorpå der er restance eller overtræk Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modparter I alt Risikorapport 2012 side 17 af 22

18 12.g. Værdiforringede fordringer og nedskrivninger fordelt på brancher Værdiforringede udlån og garantidebitorer med underopdeling i misligholdte fordringer og fordringer, der er værdiforringede, nedskrivninger/hensættelser samt udgifter vedrørende værdireguleringer og nedskrivninger, såvel individuelt som gruppevist behandlede, fordeler sig på følgende brancher: Værdiforringede fordringer og nedskrivninger, branchefordelt Udlån og garantidebitorer, hvorpå der er foretaget nedskrivninger/ hensættelser Nedskrivninger/ hensættelser ultimo året Udgiftsførte beløb vedr. værdireguleringer og nedskrivninger i året Individuelt vurderede udlån og garantidebitorer: Offentlige myndigheder Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Industri og råstofudvinding Energiforsyning Bygge og anlæg Handel Transport, hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Fast ejendom Øvrige erhverv I alt erhverv Private Ovenstående er opgjort for moderselskabet Sparekassen Faaborg A/S og ikke koncernen 12.h. Geografisk fordeling af misligholdte og værdiforringede fordringer Mere end 95 % af koncernens misligholdte og værdiforringede fordringer er hjemmehørende i Danmark. Derfor er en geografisk fordeling ikke foretaget. Risikorapport 2012 side 18 af 22

19 12.i. Bevægelser i 2012 på værdiforringede fordringer Nedskrivninger og hensættelser Udlån Garantidebitorer Individuelle nedskrivninger/hensættelser A. Akkumulerede nedskrivninger/hensættelser primo på udlån og garantidebitorer Nedskrivninger/hensættelser i årets løb Tilbageførsel af nedskrivninger/hensættelser foretaget i tidligere regnskabsår, hvor der ikke længere er objektiv indikation på værdiforringelse, eller værdiforringelsen er reduceret Andre bevægelser Værdiregulering overtagne ejendomme Endelig tabt (afskrevet), tidligere individuelt nedskrevet/hensat B. Akkumulerede nedskrivninger/hensættelser ultimo på udlån og garantidebitorer C. Summen af udlån og garantidebitorer, hvorpå der er foretaget individuelle nedskrivninger/hensættelser (opgjort før nedskrivninger/hensættelser) Gruppevise nedskrivninger/ hensættelser A. Akkumulerede nedskrivninger/hensættelser primo på udlån og garantidebitorer Nedskrivninger/hensættelser i årets løb Tilbageførsel af nedskrivninger/hensættelser, hvor der ikke længere er objektiv indikation på værdiforringelser, eller værdiforringelsen er reduceret B. Akkumulerede nedskrivninger/hensættelser ultimo på udlån og garantidebitorer C. Summen af udlån og garantidebitorer, hvorpå der er foretaget gruppevise nedskrivninger/hensættelser (opgjort før nedskrivninger/hensættelser) Endelig tabt (afskrevet) A. Endelig tabt (afskrevet), ikke tidligere individuelt nedskrevet/hensat B. Indgået på tidligere afskrevne fordringer Risikorapport 2012 side 19 af 22

20 13. Kreditvurderingsbureauer Koncernen anvender ikke eksterne kreditvurderingsbureauer til beregning af størrelsen af risikovægtede poster. 14. Oplysninger om opgørelse af kreditrisiko under IRB-metoden Koncernen anvender ikke IRB-metoden, jf. punkt 4.c. 15. Markedsrisiko I kapitaldækningsbekendtgørelsen stilles der krav om, at virksomheden oplyser solvenskravene for en række risici, som opgøres under markedsrisikoområdet. Herunder ses en opgørelse af solvenskravene for de pågældende risici. Opgørelse af solvensrisici på markedsrisikoområdet Poster med positionsrisiko Gældsinstrumenter Valutaposition Vægtet beløb Oplysninger om interne modeller (VaR-modeller) Koncernen anvender ikke interne modeller (VaR-modeller) til opgørelse af risiko på positioner i handelsbeholdningen. 17. Operationel risiko I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen skal pengeinstitutter kapitalmæssigt afdække operationelle risici. Kapitalkravene til de operationelle risici skal afdække Risiko for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retslige risici. Koncernen anvender basisindikatormetoden, jf. kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 18, til opgørelse af kapitalkravet til de operationelle risici. Operationelle risici opgøres i henhold til denne metode som 15 % af de gennemsnitlige basisindtægter de seneste 3 år. Basisindtægterne er summen af nettorenteindtægter og ikke-renterelaterede nettoindtægter. 18. Eksponeringer i aktier m.v. udenfor handelsbeholdningen Koncernen har i samarbejde med andre pengeinstitutter erhvervet aktier i en række sektorselskaber. Disse sektorselskaber har til formål at understøtte pengeinstitutternes forretning indenfor realkredit, betalingsformidling, it, investeringsforeninger m.v. Koncernen påtænker ikke at sælge disse aktier, og derfor betragtes aktierne som værende udenfor handelsbeholdningen. I flere af sektorselskaberne omfordeles aktierne således, at pengeinstitutternes ejerandele hele tiden afspejler det enkelte pengeinstituts forretningsomfang med sektorselskabet. Omfordelingen sker typisk med udgangspunkt i sektorselskabets indre værdi. Koncernen regulerer den bogførte værdi af disse aktier kvartalsvist, halvårligt eller helårligt - afhængigt af hyppigheden af nye informationer fra det enkelte sektorselskab. I andre sektorselskaber omfordeles aktierne ikke, men værdiansættes derimod typisk med udgangspunkt i den senest kendte handel; alternativt beregnes værdien med udgangspunkt i en anerkendt værdiansættelsesmetode. Koncernen har anvendt dagsværdioptionen på sektoraktierne, idet aktierne indgår i en portefølje af finansielle aktiver, der styres, og hvis afkast måles til dagsværdi i overensstemmelse med en dokumenteret risikostyring- eller investe- Risikorapport 2012 side 20 af 22

21 ringsstrategi, ligesom porteføljen indgår til dagsværdi i den interne ledelsesrapportering på basis af en totalafkastbetragtning. Internt måler og styrer koncernen porteføljen finansielle aktiver ud fra en totalafkastbetragtning. I overensstemmelse med dagsværdioptionen indregnes og måles sektoraktierne til dagsværdi med kursregulering over resultatopgørelsen. Som en del af koncernens strategi for risikospredning ejer koncernen endvidere unoterede aktier i et selskab, som investerer i ejendomme og værdipapirer. Aktierne værdisættes til indre værdi ifølge senest kendte regnskab. Nedenstående tabel viser koncernens eksponeringer i aktier, der ikke indgår i handelsbeholdningen. Type Eksponering Realiserede gevinster eller tab i 2012 Ikke-realiserede gevinster eller tab i 2012 Sektoraktier Øvrige unoterede aktier Eksponeringer for renterisiko i positioner udenfor handelsbeholdningen Renterisikoen måles som det forventede kurstab på rentepositioner, der vil følge af en umiddelbar ændring i alle rentesatser på 1 procentpoint enten i op- eller nedadgående retning. Koncernens renterisiko fremkommer i forbindelse med fastforrentede udlån, obligationer, indlån, efterstillede kapitalindskud og udstedte obligationer. Finansielle derivater anvendes i begrænset omfang til afdækning af renterisici. Renterisikoen udgør den største del af koncernens markedsrisiko og rapporteres hver måned til bestyrelse og direktion. I perioder med renteuro sker rapporteringen efter behov. Koncernens renterisiko i positioner udenfor handelsbeholdningen fremgår af nedenstående skema. Renterisiko i positioner uden for handelsbeholdningen Lange positioner Korte positioner Renterisiko Balanceførte poster Positioner med begrænset eller afdækket renterisiko I alt uden for handelsbeholdningen Oplysninger vedrørende securitiseringer Koncernen anvender ikke securitiseringer, hvorfor oplysningskravet ikke er relevant for koncernen. 21. Oplysninger vedrørende opgørelse af kreditrisiko i IRB-institutter Koncernen anvender standardmetoden, hvorfor oplysningskravet ikke er relevant for koncernen. Risikorapport 2012 side 21 af 22

22 22. Oplysninger vedrørende kreditrisikoreducerende metoder Koncernen anvender hverken balanceført netting eller netting under stregen. Koncernen har begrænset sig til at modtage finansiel sikkerhedsstillelse indenfor følgende hovedkategorier: - Kontanter eller kontantlignende instrumenter - Børsnoterede værdipapirer - Aktier m.v. der ikke indgår i et hovedindeks, men handles på et reguleret marked. Koncernens politik for værdiansættelse af finansielle sikkerheder betyder, at værdiansættelsen sker ud fra en markedsværdibetragtning. Forvaltning og værdiansættelse af de finansielle sikkerheder medfører, at koncernen har en forsvarlig kreditbeskyttelse af sine udlån. Procedurerne er en integreret del af den almindelige risikoovervågning, der foretages i Sparekassens kreditafdeling. Koncernen anvender den udbyggede metode som kreditrisikoreducerende teknik. Det betyder, at koncernen kan reducere kapitalbelastningen af et engagement, når der tages pant i visse finansielle sikkerheder. I kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 7, punkt 58-61, er det anført, hvilke finansielle sikkerheder pengeinstituttet kan anvende under den udbyggede kreditrisikoreducerende metode. I den forbindelse skal det bemærkes, at der i bekendtgørelsen stilles krav om, at de finansielle sikkerheder, der anvendes, skal være udstedt af en virksomhed eller et land med en særlig god rating. Under hensyn til kapitaldækningsbekendtgørelsens afgrænsninger i bilag 7 kan den finansielle sikkerhedsstillelse, som koncernen kan modtage, opdeles i følgende hovedkategorier: - Kontant eller kontantlignende instrumenter - Gældsinstrumenter udstedt af centralregeringer og/eller centralbanker - Gældsinstrumenter udstedt af regionale eller lokale myndigheder - Gældsinstrumenter udstedt af ratede realkreditinstitutter og pengeinstitutter - Gældsinstrumenter udstedt af ratede fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber. Koncernen anvender i overensstemmelse med reglerne i kapitaldækningsbekendtgørelsen finansielle sikkerheder til afdækning af sin kreditrisiko. Skemaet nedenfor viser for hver enkel eksponeringskategori sikkerhedernes dækning, altså den fuldt justerede størrelse af sikkerhederne inden for hver enkel eksponeringskategori: Størrelse af sikkerheder - Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder m.v. - Eksponeringer mod detailkunder - Eksponeringer hvorpå der er restance eller overtræk Oplysninger om avancerede målemetoder til opgørelse af operationel risiko Koncernen anvender basisindikatormetoden til opgørelse af operationel risiko, hvorfor oplysningskravet ikke er relevant for koncernen. Faaborg den 14. februar 2013 Risikorapport 2012 side 22 af 22