OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015"

Transkript

1

2 OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne er blandt andet støttet af: Se i øvrigt afsnittet Sponsorer og uvildighed.

3 OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugs rådgivning Oversigt over Landsforsøgene 2015 er samlet og udarbejdet af Landbrug & Fødevarer, Plante produktion ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen. I forfatterlisten bagerst i bogen er angivet hvilke forfattere, der har bidraget til de enkelte afsnit. Udgivet: December 2015 Trykkeri: Scanprint A/S ISBN ISSN Udgiver SEGES P/S SEGES Planter & Miljø Agro Food Park Aarhus N T W seges.dk Omslag Foto: Mark Aafjes, Sønderjysk Landboforening. Køb Bogen kan købes i SEGES netbutik: netbutikken.seges.dk. Pdf-udgaven af bogen samt tabeller og figurer i bogen kan hentes på Resultaterne i bogen kan frit gengives med tydelig kildeangivelse inkl. sidetal. F.eks. "Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2015, tabel xx, side yy."

4 Solid viden er grundlaget for fremtidens planteavl Det ser ud til, at vi i 2016 får mulighed for at udnytte en større del af udbyttepotentialet i dansk planteproduktion. Ikke mindst den forventede forøgelse af kvælstofkvoterne giver bedre muligheder og nye udfordringer. En effektiv udnyttelse af ændrede muligheder kræver et solidt fagligt fundament. I Oversigt over Landsforsøgene findes de nyeste elementer til dette fundament. Landsforsøgene er planlagt og udført med fokus på landmandens resultat og økonomi alene. Firmaerne accepterer, at deres produkter bliver sammenlignet med de bedste alternativer, og at alle resultater bliver offentliggjort. Glæden over flotte marker er stor, og det er skønt at høste og fortælle om store udbytter. I Oversigt over Landsforsøgene er fokus på at høste den bedst mulige bundlinje. Du kan også se, hvilke behandlinger der skal til for at dyrke de største udbytter, og om tegnebogen vil foretrække et lidt mindre udbytte og en lidt mindre indsats. Med lave afgrødepriser som nu skal man være særligt opmærksom på at styre indsats og omkostninger. Det fremgår tydeligt i denne bog. Ny viden er penge værd, men kun hvis den kommer i arbejde ude hos landmændene så hurtigt som muligt. Oversigt over Landsforsøgene udkommer hvert år inden jul med resultater, analyser og kommentarer til cirka forsøg. Resultaterne fra sortsforsøgene i korn, raps, majs med flere kan ses på få dage efter høst af forsøgene, og de enkelte afsnit af Oversigt over Landsforsøgene bliver lagt på LandbrugsInfo i foreløbige versioner hen over efteråret, så allerede inden udgivelsen kan resultaterne præsenteres på lokale møder. Gennem mange år er der opbygget en fantastisk model til at skabe og formidle ny og troværdig viden til danske planteavlere. Den forsøger vi at værne om og udvikle. Udenlandske forskere og rådgivere udtrykker ofte misundelse over det uvildige forsøgsarbejde og den hurtige formidling af resultaterne i dansk planteproduktion. Og skridtet videre med at regne nettomerudbytter er i mange andre lande nærmest en ukendt disciplin. Det giver danske planteavlere en konkurrencefordel som vi skal udnytte. Med udsigten til mere gødning skal vi nu for alvor vise, at udbytterne kan hæves både i hektokilo og protein, men især på bundlinjen! God fornøjelse med læsning af Oversigt over Landsforsøgene En stor tak til alle de mennesker, som er involveret i Landsforsøgene, samler resultaterne og skriver og fotograferer til denne bog. Ikke mindst tak til de landmænd, der lægger jord til forsøgene, og medarbejderne i de 13 forsøgsenheder, som har passet forsøgene. Også en stor tak til vores samarbejdspartnere blandt virksomheder, afgiftsfonde og EU s Landdistriktsprogram for den økonomiske støtte til Landsforsøgene. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø FORORD 3

5 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Forsøgsarbejdets omfang Sponsorer og uvildighed...12 Vejrforhold...13 Arealanvendelsen...15 Hjælpestoffer...17 De enkelte afgrøder...18 Det forventede samlede udbytte...23 Vinterbyg Sorter...24 Sygdomme...29 Skadedyr...33 Vinterrug Sorter...36 Sygdomme...40 Vækstregulering...42 Triticale Sorter...43 Sygdomme...46 Vinterhvede Sorter...47 Ukrudt...62 Sygdomme...68 Skadedyr...93 Vækstregulering Vårbyg Sorter Ukrudt Sygdomme Skadedyr Havre Sorter Sygdomme Vårhvede Sorter Bælgsæd Markært, sorter Hestebønne, sorter Sygdomme og skadedyr Markfrø Hundegræs Rødsvingel Strandsvingel Rajsvingel Alm. rajgræs Spinat Raps Sorter, vinterraps Dyrkning Sygdomme Skadedyr Vækstregulering Vårraps, sorter Alternative afgrøder Pil og andre træarter Flerårige græsarter Efter- og mellemafgrøder Sammenligning af arter, efterafgrøder Sammenligning af arter, mellemafgrøder Fastliggende forsøg med mellemafgrøder Majs Efterafgrøder efter ribbe høstet korn Miljøfokusområder Nitratudvaskning ved dyrkning af efter- og mellemafgrøder Kvælstofudnyttelse i sædskifter Gødskning Stigende mængder kvælstof Kvælstofprognose og kvælstofbehov Gødningstyper og gødningsstrategier Husdyrgødning Anden organisk gødning Andre gødningsforsøg Jordbundsanalyser Kulturteknik Jordbearbejdning Jordpakning Dræning FarmTest Natur- og vildtvenlige tiltag Økologisk dyrkning Vintertriticale dyrkning Vinterhvede dyrkning Vintersæd demonstration Vårsæd dyrkning Vårbyg sorter og dyrkning Havre sorter Vårhvede sorter og dyrkning Hestebønner sorter og dyrkning Lupin sorter og dyrkning Efterafgrøder dyrkning Gødskning Kløvergræs dyrkning Grønne afgrøder dyrkning Kartofler Sorter Gødskning Planteetablering Vækststimulering Ukrudt Sygdomme Roer Sorter, sukkerroer Sygdomme, sukkerroer Skadedyr, sukkerroer Sorter, energi- og foderroer Sygdomme, energi- og foderroer INDHOLDSFORTEGNELSE

6 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår 7 Græsmarksplanter Sorter Dyrkningsforsøg Gødskning FarmTest Majs Sorter Etablering Gødskning Ukrudt Sygdomme Skadedyr Høst Sorter, priser, midler og udviklingsstadier Udviklingsstadier Landsforsøgsenheder Forfattere Stikordsregister Vinterbyg 24 Vinterrug 36 Triticale 43 Vinterhvede 47 Vårbyg 103 Havre 129 Vårhvede 132 Bælgsæd 134 Markfrø 139 Spinat 153 Raps 155 Alternative afgrøder 172 Efter- og mellemafgrøder 181 Gødskning 209 Kulturteknik 249 Natur- og vildttiltag 258 Økologisk dyrkning 261 Kartofler 282 Roer 309 Græsmarksplanter 329 Majs 345 Sorter, priser, midler og udviklingsstadier 375 Landsforsøgsenheder Forfatterliste 399

7 Sektorbestyrelsen for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion * Gårdejer Torben Hansen (formand) Nordgården, Tågerødvej 1, 4681 Herfølge Tlf Mobil th@landbomail.dk Valgt af lbf. Østlige Øer Gårdejer John Nielsen Bøgelundsvej 16, 4800 Nykøbing F Tlf Mobil skovsminde1@post.tele.dk Valgt af Fam.lbr. pl.avlsrepræsentantsk. * Gdr. Sven-Aage Steenholdt (næstformand) Farrisvej 50, Farris, 6580 Vamdrup Tlf Mobil sv.steenholdt@gmail.com Valgt af Fam.lbr. pl.avlsrepræsentantsk. Planteskoleejer Henning Roed Hobrovej 308, 8920 Randers Tlf Mobil roeds@roeds-planteskole.dk Valgt af Dansk Gartneri * Gårdejer Hans Chr. Holst St. Langheden, Skelgårdsvej 54, 9340 Aså Tlf Mobil hcholst@mail.dk Valgt af lbf. i Region Nord * Husmand Ib W. Jensen Koppenbjergvej 16, 5620 Glamsbjerg Tlf Mobil ibje@post3.tele.dk Valgt af Fam.lbr. pl.avlsrepræsentantsk. Gårdejer Thor Gunnar Kofoed Knarregård Ibskervej 25, 3730 Neksø Mobil tgk@thorkofoed.dk Valgt af L&F, Frøsektionen Gårdejer Christian Lund Skodborg Kirkevej 5, 6630 Rødding Tlf Mobil christian@skatkaer.dk Valgt af L&F, Kvæg * Gårdejer Peter A. Poulsen Bækskovgård, Sygehusvej 36, 8950 Ørsted Tlf Mobil peter@baekskovgaard.dk Valgt af lbf. i Region Midt Husmand Birger Hedegaard Jensen Søbylundvej 10, Kølkær, 7400 Herning Mobil birgerhj@live.com Valgt af Fam.lbr. pl.avlsrepræsentantsk. Husmand Henrik Bertelsen Stavnsbjergvej 19, 6600 Vejen Mobil stavnsbjerg19@gmail.com Valgt af L&F Godsejer Claus Neergaard Gunderslevvej 17, 4160 Herlufmagle Tlf Mobil cn@gunderslevholm.dk Valgt af lbf. Østlige Øer Gårdejer Per Bundgaard Hansen Vester Halne Vej 78, 9430 Vadum Mobil perb64@gmail.com Valgt af L&F, Økologisektionen Gårdejer Jens Erik Nielsen Sinkbækvej 14, Flynder, 7660 Bækmarksbro Tlf Mobil vhede@mail.dk Valgt af lbf. i Region Midt Gårdejer Jørn Dalby Stenvang, Kattesundet 3, 4874 Gedser Tlf Mobil jdalby@post10.tele.dk Valgt af Danske Sukkerroedyrkere Gårdejer Lars Langskov Nielsen Holemarken 24, Uggerslev, 5450 Otterup Tlf Mobil lars@lykkeslund.dk Valgt af lbf. i Region Syd Gårdejer Carl D. Heiselberg Gelsåvej 78, 6500 Vojens Tlf Mobil carl@famheiselberg.dk Valgt af Danske Kartofler Gårdejer Søren Bonde Laustsen Diernæsvej Haderslev Tlf Mobil sl@sl-agro.dk Valgt af lbf. i Region Syd Godsejer Frederik Lüttichau Søholt, Søholtvej Maribo Mobil fl@soeholt.nu Valgt af L&F, sektionen for større jordbrug Chefrådgiver Erik Sandal (observatør) LMO Trigevej 20, 8382 Hinnerup Tlf Mobil ers@lmo.dk Valgt af Planteavlskonsulenternes Forening * Valgt til Dansk Planteforum. 6 SEKTORBESTYRELSEN FOR LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION

8 FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR > > CARL ÅGE PEDERSEN, SEGES Vækståret 2014 til 2015 vil blive husket som det år, hvor majsen skuffede i store dele af landet, og vintersæden blev stedvis kraftigt skadet af havrerødsot er også året, hvor proteinindholdet i kornet er faldet yderlige og nu har nået så lavt et niveau, at dansk produceret korn på verdensmarkedet opfattes som mindreværdigt i forhold til korn fra andre lande. Til gengæld har der været tale om et godt græsår med højt udbytte med god kvalitet. Kornhøsten har været væsentligt senere end i de foregående år, og er i store dele af Jylland først færdig hen i oktober. Selv om udbyttet målt i tons pr ha har været rimeligt, så kunne det have været væsentligt højere, hvis ikke danske landmænd var tvunget til at underforsyne afgrøderne med kvælstof. Den sene høst har bevirket, at vintersæden i år er sået noget senere end sidste år, hvor meget blev sået tidligt, fordi man dermed kunne reducere kravet til efterafgrøder. Efteråret er relativt mildt, så det ser ud til, at vinterafgrøderne når at udvikle sig tilstrækkeligt til, at de kan FOTO: JØRGEN RAVN, GEFION Det milde efterår 2014 har givet gode opformeringsmuligheder for bladlus, og bevirket relativt kraftige angreb af havrerødsot virus i vinterbyg og vinterhvede mange steder. Dette billede viser tydelige symptomer på havrerødsot i vinterhvede i det tidlige forår. overvintre og forhåbentligt give basis for en god høst i Forudsat selvfølgelig, at de bliver passet og gødsket optimalt. Kornpriserne er i september 2015 stort set på samme niveau som for et år siden. Prisen er dog noget under prisen i 2013 og langt under niveauet i Prognosen for indtjeningen på planteavlsbedrifterne i 2015, udarbejdet i september, viser et forventet driftsresultat på ca kr. pr. bedrift. Dette beløb skal dække både aflønning af ejerens arbejdsindsats og forretning af egenkapitalen. Det er et fald på over kr. fra Med de forventede priser for 2016 ser det ud til, at indtjeningen vil ligge på samme niveau som i På den gennemsnitlige planteavlsbedrift på ca. 200 ha er der fultidsarbejde til ejeren og indtjeningen er således langt under indtjeningsmulighederne i andre erhverv. FIGUR 1. Pris (kr. pr. hkg) på foderhvede ab gård fra september 2005 til september Bioøkonomi Bioøkonomien vil givetvis komme til at spille en stor rolle i samfundsudviklingen. Derfor vil afgrøderne i fremtiden FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR 7

9 blive brugt til et utal af formål, og der vil være basis for at producere og afsætte langt mere biomasse, end hidtil. SEGES deltager som leder af en arbejdspakke i BioValue projektet Strategic platform for innovation and research (SPIR)on value added products from biomass. I forbindelse med dette bioraffineringsprojekt gennemføres en række dyrkningsforsøg hos Aarhus Universitet, Københavns Universitet, AgroTech og Sejet Planteforædling. Forsøgene på Aarhus Universitet gennemføres på Foulum og i Jyndevad. De omfatter nye sædskifter afprøvet i storskala med både en- og flerårige afgrøder. Desuden gennemføres en række flerårige forsøg med græsser i mindre parceller. Forsøg med gødskning og høst af forskellige efterafgrøder gennemføres af Agro- Tech. Københavns Universitet og Sejet Planteforædling gennemfører omfattende forsøg med mere end 100 hvedesorter. Formålet er at optimere det samlede udbytte af kerne og strå. Resultaterne af forsøgene rapporteres i forbindelse med projektet Biovalue-SPIR. De indgår derfor ikke i Oversigt over Landsforsøgene Men kan inspirere til nye landsforsøg i de kommende år. Det faglige arbejde Det faglige arbejde har igen været påvirket meget af det, der sker på den politiske front. Ikke mindst af arbejdet med at implementere EU s vandrammedirektiv. Planerne for anden planperiode fra har været i høring, og de bygger på en række modeller for beregning af kvælstofudledningens betydning for kvaliteten af vandet i de kystnære områder. Ikke mindst i det jyske er der lagt op til, at kvælstofudledningen skal reduceres meget kraftigt, og at det er landbruget, der skal reducere udledningen af kvælstof fra dyrkningsjorden. Der er igen i 2015 arbejdet meget med disse modeller, som har vist sig at være meget usikre, og de kommer frem til kvælstoftab, som landmændene ikke kan genkende. De har nemlig igen i 2015 udtaget en række drænvandsprøver, som generelt har vist et langt lavere indhold af kvælstof end de nævnte modeller kommer frem til. I forlængelse af udkastene til vandområdeplanerne er der nedsat et embedsmandsudvalg, som skal komme frem til en model for målrettet regulering, som skal bidrage til at få udledningen af kvælstof reduceret, som det er foreskrevet i vandområdeplanerne. Det er uvist, hvor meget man vil bygge på det pilotprojekt, som SEGES har deltaget i, og som er afrapporteret ultimo Der er tale om et skrivebordsprojekt, hvor der er regnet på 30 eksisterende ejendomme 3 steder i landet, og resultatet er, at hvis man skal leve op til de reduktioner af udvaskningen af kvælstof, der er lagt op til nogle steder, vil det umuliggøre en fortsat landbrugsproduktion. Projektet viste også, at der kan blive endog meget stor forskel på produktionsvilkårene mellem landmænd i samme område. SEGES har udarbejdet en sammenligning af miljøreglerne i Danmark med reglerne i nogle af nabolandene, og konklusionen er, at der ikke er tilnærmelsesvis så restriktive regler for kvælstofanvendelsen i nabolandene som i Danmark. Kun i Danmark og i en begrænset del af Holland er det ikke tilladt at opfylde afgrødernes behov. Hvis ikke den nuværende regulering ændres, vil undergødskningen i 2016 blive 20 procent i gennemsnit, men på mange landbrug vil den blive endnu større. Den nye regering har introduceret en 16 punkts plan, hvor et af punkterne er, at normreduktionen skal udfases over tre år regnet fra ultimo En forudsætning er ifølge regeringen, at det ikke møder væsentlig modstand fra EU, og i skrivende stund er der stor aktivitet i embedsværket og blandt tilhængere og modstandere af denne ændring frem mod en ny gødningsbekendtgørelse, som forventes i høring tæt på årsskiftet Foreningen Bæredygtigt Landbrug har anlagt en sag ved Vestre Landsret, hvor man vil have de danske gødskningsregler erklæret ugyldige. Denne sag er nu berammet til marts Sagen har været behandlet i maj og juni 2015, hvor man argumenterede for, at den skulle have opsættende virkning, hvorved normreduktionen midlertidigt skulle sættes ud af kraft, indtil selve hovedsøgsmålet var afgjort. SEGES medvirkede som vidne for Bæredygtigt Landbrug i sagen. Landsretten har afslået, at retssagen skal have opsættende virkning for de reducerede gødskningsnormer. Men retssagen genoptages altså nu til marts SEGES har opdateret landbrugets Vejledning om drikkevandets beskyttelse. Overvågningen af grundvandets kvalitet har vist, at det langt de fleste steder er muligt 8 FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR

10 både at have en moderne landbrugsproduktion og at sikre drikkevandets kvalitet. Vejledningen beskriver dette, og har til formål at give landmændene et godt fagligt grundlag for en dialog med kommunerne, når de i forlængelse af den snart gennemførte kortlægning af grundvandsressourcerne skal til at udarbejde indsatsplaner. Udgangspunktet fra kommunerne og deres rådgivere er ofte, at der i drikkevandsindvindingsområderne skal lægges restriktioner på gødningsanvendelsen, og i mange tilfælde også et forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. I de fleste tilfælde er det at skyde langt over målet. Vejledningen beskriver, hvordan man i stedet kan iværksætte en overvågning, som skal vise, om og i givet fald hvornår det overhovedet bliver nødvendigt med restriktioner. Ny udbyttefremgang Som det er refereret i korn- og rapsafsnittet er det stort set lykkedes at nå de meget ambitiøse udbyttemål, der blev sat op ved iværksættelsen af projektet: Ny udbyttefremgang. Der er således i nogle forsøg opnået udbytter på hhv. godt 14 tons vårbyg, knap 15 tons hvede og knap 7 tons raps pr ha. Det er bl.a. opnået ved en relativt kraftig og omkostningstung plantebeskyttelse. Derfor kan man ikke ud fra resultaterne af disse forsøg give en anbefaling af, hvad man skal gøre for at få det højst mulige nettoudbytte. Der er imidlertid gennemført ganske mange forsøg, som giver svaret på, hvordan plantebeskyttelsesmidler og gødningen skal anvendes for at give det størst mulige bidrag til indtjeningen. Disse strategiforsøg med plantebeskyttelsesmidler er de senest år gennemført ved det lave gødskningsniveau, der gælder i landmændenes marker, men når det igen bliver muligt for landmændene at tilføre afgrøderne den kvælstofmængde, de har behov for, vil disse forsøg komplettere resultaterne fra forsøgene i Ny udbyttefremgang Randzoner Selv om loven om tvungne generelle randzoner bliver ophævet, er det vigtigt at fortsætte arbejdet i projekter, som skal afdække mulighederne i og den optimale anvendelse af virkemidler i randen af dyrkningsfladen, der skal bidrage til at holde tabet af kvælstof og fosfor til overfladevand på et minimum. Et af de værktøjer, der arbejdes med, er de såkaldte intelligente randzoner FOTO CARL ÅGE PEDERSEN, SEGES Faupe- projektet, som gennemføres af universiteterne og planteforædlerne i fællesskab drejer sig bl.a. om at forske i, hvordan man gennem forædling kan få planter med en bedre rodfunktion, og dermed øge optagelsen og udnyttelsen af næringsstoffer. På denne planche viser professor Kristian Thorup- Kristensen fra Københavns Universitet resultater af måling af roddybden i henholdsvis vintersæd og vårsæd. Bemærk vinterhvedens roddybde, som er væsentligt større end den ene meter, der normalt regnes med i miljøforskningen. Væsentlig videnkilde Resultaterne af landsforsøgene er en uvurderlig videnkilde til at belyse effekten af de restriktioner, som landbruget får på driften. Det er en sidegevinst ved landsforsøgene. Det egentlige formål med forsøgene er at sikre landmændene den nødvendige viden til at optimere driften under ændrede og stadigt strammere rammevilkår. Oversigt over Landsforsøgene er dog på ingen måde en fuld dyrkningsvejledning, men kan være et nyttigt værktøj i dialogen mellem landmanden og hans konsulent og leverandører. For de fleste afsnits vedkommende er der flere forfattere, og de fremgår af afsnittet Forfatterliste. I teksten henvises ofte til Tabelbilaget, som indeholder resultaterne af de enkelte forsøg. Tabelbilaget kan findes på internettet ( Forsøgsarbejdets omfang 2015 Landsforsøgene er forsøg og demonstrationer, der udføres i samarbejde mellem de lokale planteavlskontorer og SEGES hovedafdelinger for Planter & Miljø og Økologi. Forsøgene gennemføres under praksisnære forhold og i samarbejde med lokale landmænd. Det unikke sam- FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR 9

11 arbejde om landsforsøgene mellem landmænd, rådgivere og SEGES specialister er grundlaget for, at der årligt gennemføres mere end forsøg, som genererer den nyeste viden om planteproduktion. Landsforsøgene er planteproduktionens udviklingsafdeling som gennem et mangeårigt og velafprøvet set-up sikrer, at dansk planteproduktion har adgang til den nyeste viden og resultater. Forsøgsarbejdet er organiseret således, at alle lokale foreningsejede planteavlsrådgivninger deltager i et forsøgssamarbejde i én af de 13 landsforsøgsenheder. Se afsnittet Landsforsøgsenheder. Organiseringen i landsforsøgsenhederne gør, at forsøgsarbejdet gennemføres effektivt og rationelt samtidig med, at kravene til specialisering og kvalitet tilgodeses. Den praktiske forsøgsplanlægning og administration af Landsforsøgene varetages af Agro- Tech på vegne af SEGES. Det endelige ansvar for forsøgsplanernes udformning ligger hos SEGES specialister. En vigtig inspirationskilde til forsøg, forskning og innovation er en række konsulent erfa-grupper, som blev etableret i 2013 og nu også enkelte specialist-grupper fra Grupperne har til formål at sikre mere sparring og fælles faglig udvikling for rådgivningen og erstatter delvis de tidligere forsknings- og forsøgsudvalg. Erfa-grupperne er opdelt i områder, fx inden for rapsdyrkning, hvor forsøgsplaner og -resultater inddrages i diskussionerne af muligheder og udfordringer. Forsøgsplanlægningen foregår også i et koordineret samarbejde mellem SEGES og forskere ved Aarhus Universitet (AU), Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet (KU) og AgroTech. TABEL 1. Antal forsøg udført i Danmark År Jylland Fyn Sjælland Lolland- Falster Bornholm I alt Antal udførte forsøg der er offentlige og til rådighed for rådgivning i Danmark. De fleste af forsøgsopgaverne gennemføres så vidt muligt over flere år for at belyse årsvariationens betydning for resultaterne og for dermed at skabe et sikkert fagligt fundament for planteproduktionen. Tabel 1 viser en oversigt over antallet af forsøg i 2015 og udviklingen siden 1971, hvor forsøgsarbejdet blev samlet på landsplan. Der er i 2015 udført forsøg, heraf er de 920 gennemført som landsforsøg i henhold til 245 landsforsøgsplaner. Et fald på 21 planer i forhold til 2014, som er et udtryk for en generel reduktion bredt fordelt på faglige områder. Antallet af forsøg i 2015 er dog på niveau med de foregående år. Ud over landsforsøgene er der gennemført 130 forsøg, som er igangsat af de lokale rådgivningscentre, og de supplerer i høj grad landsforsøgene også med inspiration til nye projekter og forsøgsopgaver. Administration og datahåndtering i forsøgsarbejdet sker i Nordic Field Trial System (NFTS), der er et internationalt datasystem, som SEGES ejer, og som bruges til indberetning, administration og beregning af landsforsøgene i Danmark. Systemet udvikles løbende af AgroTech og er en af Europas mest effektive forsøgsdatabaser. I Nordic Field Trial System findes alle resultater fra Landsforsøgene siden 1992 og en række andre forsøg, i alt cirka danske forsøg. Den store mængde data udnyttes i forskellige undersøgelser og forskningsprojekter. Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU) er efter en periode med implementering nu aktiv bruger af forsøgssystemet i samarbejde med Hushållningssälskaperne, og i Norge anvendes Nordic Field Trial System til udvalgte markforsøgsaktiviteter, der udføres i et samarbejde mellem NI- BIO (tidligere BioForsk) og Forsøksringene (Norsk Landbruksrådgivning). De nordiske samarbejdspartnere beslutter i samarbejde nye udviklingsaktiviteter for NFTS under hensyntagen til såvel de faglige specialisters, såvel som daglige brugeres behov og ønsker. Muligheden for øjeblikkelig ibrugtagning af resultater og ny viden er én af grundstenene i landsforsøgene. Derfor er NFTS udviklet således, at lokale forsøgsmedarbejdere, konsulenter og forskere via online adgang kan uploade bedømmelser og data fra håndterminaler/ mobiltelefoner. Efter validering af resultaterne findes disse online på og på LandbrugsInfo via for konsulenter, landmænd og øvrige interessenter. Tilsvarende kan resultaterne fra sortsforsøgene tilgås på der ajourføres automatisk, så snart forsøgene er beregnet og valide- 10 FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR

12 ret. Det sikrer, at landmænd, konsulenter og firmaer er i stand til at vælge sorter på grundlag af de nyeste forsøgsresultater. I afsnittet Sorter, priser, midler og udviklingsstadier kan man studere såvel forkortelser som de anvendte priser på de produkter, der er indgået i forsøgene, samt de beregningsformler, der er anvendt generelt. Derudover er der en fortegnelse over de afprøvede sorter og de forædlere og firmaer, der markedsfører dem, samt de aktive stoffer i de afprøvede plantebeskyttelsesmidler. Forsøgsopgaverne Vækstsæsonen 2015 har med de store angreb af havrerødsot skabt frygt for at en række af vintersædsforsøgene måtte kasseres. Heldigvis er kun et minimalt antal forsøg kasseret af denne grund. Etablering af forsøgene i efteråret 2015 har givet en hel del udfordringer på grund af den regnfulde periode i sensommeren. Bl.a. har den foregående afgrøde i nogle tilfælde ikke været høstet, når nogle af forsøgene har skullet anlægges. Den store nedbørsmængde, som særlig har udfordret områder i Østjylland, har heldigvis ikke haft de store konsekvenser for forsøgene, men har naturligvis besværliggjort arbejdet for forsøgsværter og forsøgsmedarbejdere, idet det tilstræbes at anlægge og høste forsøgene samtidig med, at forsøgsværten varetager de øvrige opgaver i marken. men når hovedparten af værterne er klar samtidig, kan det ikke altid lade sig gøre. Antallet af forsøg til høst 2015, fordelt på forsøgsopgaver, ses i tabel 2. I tabellen er opdelingen af forsøgsopgaver justeret i forhold tidligere udgaver af Oversigt over Landsforsøgene, således at forsøg med planteværn og forsøg med dyrkningsmetoder nu er grupperet særskilt. For at kunne vurdere udviklingen i forsøgsopgaverne er forsøgene i 2014, også i henhold til den nye opdeling. Gødningsforsøgene har fortsat stor fokus i forsøgsarbejdet, hvilket afspejler sig i, at der i 2015 er gennemført det samme antal forsøg på dette område trods en generel nedgang i antallet af forsøg. Det store antal forsøg med kvælstof understreger at kvælstofforsyningen af afgrøderne er vigtig for erhvervet. Forsøgene med anvendelse af gylle er øget, hvorimod andelen af forsøg med efterafgrøder er reduceret. Fælles for forsøgene med gødning er, at de udgør grundlaget for at fastlægge de optimale kvælstofmængder og TABEL 2. Oversigt over forsøgsopgaver i 2014 og 2015 Antal forsøg 2014 Antal forsøg 2015 Pct. af total i 2015 Arter og sorter Vintersæd ,3 Vårsæd ,9 Ærter, hestebønner og lupin ,0 Industriafgrøder ,3 Kartofler, roer, majs og græs ,7 I alt ,2 Gødningsforsøg Kvælstof ,6 Fosfor ,8 Kalium 5 1 0,1 Magnesium, svovl og andre næringsstoffer - 5 0,5 Kalk m.m. 2 0,0 Husdyrgødning ,0 Industriaffald og slam ,9 Grøngødning og efterafgrøder ,7 I alt ,5 Planteværn Bekæmpelse af ukrudt ,0 Bekæmp. af sygdomme og skadedyr ,7 Vækstregulering ,0 I alt ,7 Dyrkningsmetoder og andet Dyrkningsmetoder ,4 Jordbearbejdning ,0 Såning og plantetal ,9 Forskelligt ,4 I alt ,6 I alt gennemførte forsøg ,0 dermed indstillingen af optimale normer til NaturErhvervstyrelsen, som herefter reducerer normerne i henhold til de politiske vedtagelser. Forsøgene med arter og sorter udgør fortsat den største andel af forsøgsopgaverne og omfatter forsøg med 16 forskellige arter. Antallet af vintersædsforsøg er faldet markant med 60 forsøg svarende til et fald fra 18,4 procent i 2014 til 15,3 procent i En stor del af disse forsøg er med sorter og faldet i antal skyldes, at der er udviklet en ny model for den supplerende sortsafprøvning med færre forsøgsserier. Dog skal det siges at der inden for forsøg med kartofler, roer majs og græs har været en stigning på 11 forsøg i forhold til Sortsafprøvningen i korn, raps og bælgsæd er siden 1995 gennemført i et samarbejde mellem NaturErhvervstyrelsen, Afdeling for Sortsafprøvning, Tystofte, forædlerne, sortsrepræsentanterne og SEGES. I 2015 er Afdeling for FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR 11

13 Sortsafprøvning, med stor opbakning fra erhvervet overdraget til TystofteFonden. Fondens formål er at afprøve nye sorter med henblik på efterfølgende myndighedsgodkendelse og optagelse på sortsliste. Samarbejdet om sortsafprøvningen indebærer, at der er brugbare forsøgsresultater samtidig med, at sorterne slutter i den lovbestemte sortsafprøvning. I tillæg til sortsafprøvningen er der etableret observationsparceller i 312 sorter af korn på op til 20 lokaliteter, afhængigt af arten. I observationsparcellerne foretager medarbejdere fra Tystofte en intensiv registrering af sygdomsangreb mv. Disse resultater findes på Sortsafprøvningen i vinterhvede har i 2015 omfattet 99 sorter, 6 sorter mere end i I vårbyg afprøves der 16 sorter mere end i vinterhvede på trods af, at arealet med vinterhvede er større. I 2015 har der været tilmeldt 115 vårbygsorter til værdi- og landsforsøgsafprøvning. Derudover har flere vinterbyg- og vinterrughybrider været afprøvet i På nær én har alle vinterrugsorter i afprøvning været hybrider. Nye forsøgsopgaver af særlig kompleks karakter er efterhånden et velkendt fænomen i Landsforsøgene. Sådanne forsøgsopgaver stiller store krav til den forsøgstekniske udførelse, valg af forsøgsareal og en høj grad af planlægning for at sikre en tydelig og præcis instruktion om opgaverne i forsøgsplanerne. Modsat er enkle forsøg en hurtig vej til ny viden. I 2015 er der i samarbejde med lokale planteavlskonsulenter igangsat en forsøgsserie i et utraditionelt design med parceller på 1 kvadratmeter fordelt i marken. Formålet er ved klipning og håndtærskning at kvantificere udbyttetabet af angrebet af havrerødsot. Dette kan ikke lade sig gøre ved traditionelle parcelforsøg, fordi angrebene er meget uens fordelt i marken. Resultaterne af denne forsøgsserie som er gennemført på 16 forskellige lokaliteter med angreb kan ses i afsnittet med vinterhvede. Bekæmpelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr er de største aktiviteter af andre forsøgsopgaver. I tabel 2 er der anført 270 forsøg inden for dette område. Antallet af forsøg med planteværn er faldet med 53 sammenlignet med Dette er sandsynligvis en afspejling af, at der nu godkendes et begrænset antal nye planteværnsprodukter i Danmark. Der er gennemført henholdsvis 105 forsøg med ukrudtsbekæmpelse og 144 med bekæmpelse af sygdomme og skadedyr. Mange planteværnforsøg såvel som sortsforsøg bidrager med data til planteavlskonsulenternes Registreringsnet, en række planterelaterede varslingsmodeller, slæt- og høstprognoser, Fusariummonitering samt til de internetbaserede beslutningsstøttesystemer: Planteværn Online, SortInfo og SortsValg, som benyttes af landmænd og konsulenter. Antallet af forsøg inden for gruppen dyrkningsmetoder og andet er steget en smule. Interessen for strategiforsøg som forsøgsserien Ny udbyttefremgang er stigende og resultaterne giver i 2015 supplerende og uddybende information om mulighederne for dansk planteproduktion. Forsøgene er gennemført i vårbyg, vinterraps og vinterhvede og resultaterne kan findes i afsnittene med disse afgrøder. Sponsorer og uvildighed Landsforsøgene gennemføres for at finde optimale løsninger i de undersøgte situationer. Det er alene medarbejdere ved SEGES Planter & Miljø samt Økologi, der har ansvaret for forsøgsplanernes udformning, herunder, at sammenligninger altid foretages, så de bedste alternativer er med. Der er lang tradition for, at kommercielle firmaer, som markedsfører produkter i Danmark, giver et økonomisk tilskud til gennemførelse af forsøgene, også selv om de må acceptere, at deres produkter bliver sammenlignet med de bedste alternativer, samt at alle forsøgsresultater bliver offentliggjort inklusive resultater af forsøg, der ikke fremmer salget af deres produkter. Danske landmænds krav om, at hjælpestoffer og sorter skal være afprøvet i Landsforsøgene, er helt klart en medvirkende årsag til, at danske landmænd i forhold til landmænd i mange af vore nabolande bruger væsentligt færre hjælpestoffer i planteproduktionen. De økonomiske tilskud fra kommercielle firmaer er langt fra hovedfinansieringskilden for det samlede forsøgsarbejde, men er med til at sikre, at nye produkter bliver afprøvet. Hovedfinansieringskilden til forsøgsarbejdet er Promilleafgiftsfonden for landbrug, Kartoffelafgiftsfonden, Frøafgiftsfonden og Fonden for økologisk landbrug. Derudover er der ydet støtte fra Erstatningsfonden for Sædekorn. Også Ole Heyes Fond, der er en fond med almennyttigt formål, har givet støtte til forsøgsarbejdet. Miljø- og Fødevareministeriet har deltaget i finansieringen af forsøgs- og udviklingsaktiviteter via Landdistriktsprogrammet, Erhvervsudviklingsordningen. Ministeriet 12 FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR

14 har desuden ydet støtte via forskellige ordninger, herunder Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, samt direkte støtte til blandt andet udarbejdelsen af kvælstofprognosen og de dertil hørende jordbundsanalyser. Af private firmaer, som har bidraget økonomisk til forsøgenes gennemførelse, kan nævnes: Planteforædlerne, sortsrepræsentanterne, importører og fabrikanter af plantebeskyttelsesmidler samt gødningsfirmaer. Hovedparten af disse tilskud er givet til forsøg med egne produkter, men Yara, DLG, Danish Agro og DanGødning A/S har sponseret hovedparten af den gødning, der er brugt i forsøgene, uanset formål. DLF investerer penge i dyrkningsforsøg, så der også for frøafgrøder er et solidt, fagligt grundlag for at træffe beslutninger om dyrkningsspørgsmål. Gennem flere år har DLF kanaliseret disse penge ind i forsøgsarbejdet via SE- GES Planter & Miljø, og resultaterne af DLF-forsøgene er vist i frøafsnittet sammen med resultaterne af forsøg, der er finansieret ad anden vej. Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion er særdeles taknemmelig for den støtte, der på denne måde gives til forsøgsarbejdet. Vejrforhold I det følgende er beskrevet de vejrforhold, der har karakteriseret vækståret 2014 til Temperatur, nedbør og solskinstimer Tabel 3 viser gennemsnitstemperatur og antal i de enkelte måneder fra september 2014 til oktober Tabel 4 viser nedbøren i de enkelte landsdele og på landsplan. Efterår 2014 Efteråret 2014 har som helhed været varmt og med flere solskninstimer i september end normalt. Nedbøren har været tæt på det normale. September 2014 har haft en middeltemperatur på 14,6 grader C, hvilket er 1,9 grader C over normalen. I september er der i gennemsnit for hele landet faldet 54 mm regn. September har været solrig. Oktober har været meget varm med en middeltemperatur på 12,1 grader C. Der er i gennemsnit kommet 114 mm regn, hvilket er 38 mm over normalen. 15. til 16. oktober er der kommet store mængder regn TABEL 3. Gennemsnitstemperatur og antal solskinstimer Gns.temperatur Antal solskinstimer Normal Normal September 14,6 12, Oktober 12,1 9, November 7,5 4, December 3,3 1, Januar 3,0 0, Februar 2,1 0, Marts 4,7 2, April 7,0 5, Maj 9,7 10, Juni 12,7 14, Juli 15,5 15, August 17,4 15, September 13,2 12, Oktober 9,5 9, Normalen er beregnet som gennemsnit for perioden I tallene indgår Bornholm og øerne i Kattegat ikke. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut. TABEL 4. Oversigt over nedbørsforholdene 2014 til 2015 Region Okt. - marts April Maj Juni Juli August September Apr. - sept Norm Norm Norm Norm Norm Norm Norm Norm. Nordjylland Midt- og Vestjylland Østjylland Syd- og Sønderjylland Fyn Vest- og Sydsjælland Kbh. og Nordsjælland Bornholm Hele landet Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut. Inklusive Lolland-Falster og Møn. FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR 13

15 FOTO CARL ÅGE PEDERSEN Vinterhvede den 8. januar. Kombinationen af tidlig såning og det milde efterår har givet gode vækstbetingelser for vintersæden, som nogle steder på det nærmeste gik i leje midt vinter. Heldigvis har der ikke været ret meget sneskimmel, så afgrøden har overlevet de fleste steder. mm nedbør mod normalt kun 66 mm. Det har været koldt i den sidste uge af december. Første halvdel af januar 2015 har været meget mild med vinde fra sydvest. Andel halvdel af januar har været vinterlig med vinde fra øst. Middeltemperaturen for hele måneden har været 3,0 grader C. Der er kommet 97 mm nedbør. Der har været tre storme i januar. Februar har som helhed været varm og tør. Middeltemperaturen har været 2,1 grader C. I gennemsnit for hele landet kom der kun 30 mm nedbør. Samlet for vinteren har der været 23 frostdøgn. Forår Foråret 2015 har været vådt med 179 mm nedbør mod normalt 133 mm. Marts har været varm med en middeltemperatur på 4,7 grader C mod normalen på 2,1 grader C. Der er kommet 66 mm nedbør. Mest nedbør er faldet i Nordjylland. Det har medført en del oversvømmelser. November 2014 har været særdeles varm med en middeltemperatur på 7,5 grader C, hvilket er hele 2,8 grader C over normalen. November har været fattig på både nedbør og solskinstimer. Vinter Vinteren 2014 til 2015 har været varm og nedbørsrig. Middeltemperaturen har været 2,3 grader C over normalen for de tre vintermåneder. Vinteren har været den syvende vådeste siden Der er kommet 245 mm mod normalen på 161 mm. December har været mild med en middeltemperatur på 3,3 grader C. Der er kommet 118 mm Nedbør Jylland 0 sept. nov. jan. mar. maj juli sept. okt. dec. feb. apr. juni aug. okt. 140 Nedbør Øerne mm sept. nov. jan. mar. maj juli sept. okt. dec. feb. apr. juni aug. okt. Nedbør Normalnedbør FIGUR 2. Middeltemperatur beregnet på ugebasis. Normalen (stiplet) repræsenterer gennemsnittet for perioden 1961 til Kilde: Aarhus Universitet. FIGUR 3. Nedbørsmængderne i vækståret 2014 til 2015 for henholdsvis Jylland og Øerne. 14 FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR

16 i det sydvestlige Jylland. April har været solrig (198 solskinstimer), nedbørfattig (27 mm) og varm (7,0 grader C) i forhold til normalen for April 2015 har dog været lidt koldere end normalen for perioden Maj 2015 har været godt 1 grad C koldere end normalen for De forudgående 22 måneder har alle været varmere end normalen. Maj har været nedbørsrig med i gennemsnit 86 mm nedbør i hele landet. Der har været store forskelle i nedbørsmængderne. I store dele af Jylland er der kommet over 100 mm. På Sjælland og Lolland-Falster er der kommet under 60 mm. Maj har også været fattig på solskinstimer. Sommer Sommeren 2015 har temperaturmæssigt været som normalen for perioden I forhold til normalen for perioden har sommeren 2015 været 1,2 grad C koldere. Hen over sommeren er der i gennemsnit for hele landet kommet 214 mm nedbør. Der er kommet mest nedbør i Jylland og på Fyn. Juni 2015 var den 10. koldeste juni måned siden Middeltemperaturen har i gennemsnit kun været 12,7 grader C mod normalen på 14,3 grader C. Nedbør og solskinstimer har været tæt på normalen. Juli har med hensyn til temperatur været på niveau med normalen for perioden ; men det har været knap to grader C koldere end normalen for perioden Der er i gennemsnit for hele landet kommet 86 mm nedbør. I juli 2015 har vejret været ret blæsende. Den juli har der været vindstød af stormstyrke flere steder. August har været varm med en middeltemperatur på 17,4 grader C mod normalen på 15,7 grader C. Nedbøren har været normal og antallet af solskinstimer langt over normalen. Der har været kraftig regn og skybrud ved flere lejligheder Efterår 2015 September 2015 har temperaturmæssigt været på niveau med normalen. Måneden har desuden haft overskud af nedbør og mange solskinstimer. Nedbøren har været meget ujævnt fordelt over landet. Den 4. september var der skybrud i både Sydvestjylland og i Købehavn. I Esbjerg kom der den dag 72 mm. Vandbalance I figur 4 er vist den månedlige nedbør og den potentielle fordampning for hele landet for de seneste ti år. Potentiel fordampning er beregnet af Aarhus Universitet. Det farvelagte område i figuren er et udtryk for nedbørsunderskuddet gennem vækstsæsonen apr. maj juni juli aug. sept. okt. Vandbalanceunderskud Fordampning Nedbør FIGUR 4. Månedlig nedbør (fuldt optrukket kurve) og potentiel fordampning (stiplet kurve) for hele landet. Kilde: Aarhus Universitet. Arealanvendelsen Tabel 5 viser fordelingen af det dyrkede areal på de forskellige afgrøder. Tabellen er udarbejdet ud fra Danmarks Statistiks oplysninger. Desværre har Danmarks Statistik flere opgørelser af det dyrkede areal og arealfordelingen. Arealfordelingen svarer til opgørelsen af det samlede høstresultat, der fremgår af tabellerne senere i dette afsnit. Tallene for 2009 til 2014 stammer fra Statistikbankens opgørelse af Høstresultat efter afgrøde og enhed. Tallene for andet end korn, raps og bælgsæd i FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR 15

17 TABEL 5. Landbrugsarealets benyttelse, angivet i ha Korn Vinterhvede 2) Vårhvede Vinterrug Vinterbyg Triticale Vårbyg Havre 3) Kernemajs Korn i alt Bælgsæd Bælgsæd i alt Knold- og rodfrugter Kartofler Sukkerroer Foderroer Knold- og rodfrugter i alt ,2 81, Græs og grønfoder Helsæd, lucerne og grønfoder Majs Græs og kl.græs i omdrift Græs og kl.græs uden for omdrift Græs og grønfoder i alt Frø- og specialafgrøder Frø til udsæd Vinterraps Vårraps Andet Gartneriprodukter Frø og specialafgrøder i alt Øvrige arealer inkl. brak 4) I alt Foreløbige tal. 2) inkl. vårhvede. 3) Fra 1990 inkl. blandsæd. 4) Justeret i henhold til oplysninger fra NaturErhvervstyrelsen er SEGES bedste skøn ud fra det foreliggende materiale. Tallene for 2015 er foreløbige. Tabel 5 indeholder ikke arealerne med frugt- og bærproduktion samt planteskoler. På trods af et mildt efterår i 2014 er arealet med vinterhvede faldet en smule, hvilket skal ses i sammenhæng med stigningen i arealet med vinterraps. Arealet med vårbyg er steget tilsvarende. Arealet med kernemajs er faldet til ha og er nu kun omkring 2 tredjedel af det, det var for 3 og 4 år siden. Arealet med foderroer er fortsat på et meget lavt niveau, og arealet med sukkerroer er faldet med en tredjedel. Grænsen mellem græs i omdrift og græs uden for omdrift er i praksis en smule flydende, og man skal derfor ikke lægge for meget i, at arealet med græs i omdrift synes at være faldet nogenlunde svarende til en stigning i arealet med græs udenfor omdrift. Arealet med vinterraps er det næsthøjeste nogensinde. Kun overgået af 1991, hvor der var ha. Dertil var der oven i købet ha med vårraps, som stort set ikke dyrkes i dag. Øvrige arealer inklusive brak er faldet en smule, og det samlede landbrugsareal synes at være steget lidt. Set over en årrække er den generelle trend dog, at der årligt forsvinder cirka ha landbrugsjord som følge af byudvikling, vejanlæg mv. 16 FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR

18 TABEL 6. Forbruget af handelsgødning ton N Procent Kalkam.salp. inkl. N/S-gødn NPK, NP, NK Fl. ammoniak Andre N-gødn. inkl. amm.nitrat FOTO CARL ÅGE PEDEREN, SEGES Vildtstriber på Julianelyst Gods. I henhold til reglerne om grundbetaling, må der være vildtstriber af maksimalt 10 meters bredde, og afstanden imellem disse skal være på minimum 10 meter. Hjælpestoffer Forbruget af handelsgødning Tabel 6 viser det samlede forbrug af handelsgødning. Langt hovedparten er anvendt i landbruget, men nogle få tusinde ton anvendes i skove, på offentlige veje, i private haver mv. Alle steder anvendes kvælstof til gødskningsformål, dog med den undtagelse, at der anvendes urea til afisning af lufthavne og særligt udsatte veje og vejkryds. Kvælstofforbruget er i 2015 på tons og dermed på samme niveau som i de foregående år. Fosforforbruget ligger fortsat på et meget lavt niveau. Det samme er tilfældet for kalium. I forhold til 1984 er forbruget af kvælstof i handelsgødning mere end halveret. En væsentlig del af det faldende forbrug skyldes, at husdyrgødning i dag udnyttes væsentligt bedre, end den gjorde på daværende tidspunkt. Men den sidste del af reduktionen, mellem og ton kvælstof, er forårsaget af den politiske beslutning om, at afgrøderne kun må tilføres maksimalt 90 procent af den optimale kvælstofmængde. På grund af den rigide måde, man har implementeret den politiske beslutning på, er der lagt op til, at kvoten i 2016 skal være så lav som 80 procent. Den nye regering har proklameret, at undergødskningen skal bringes til ophør, men det er endnu ikke gennemført. Også anvendelsen af fosfor og kalium er faldet stærkt siden Med en god fordeling af husdyrgødningen er det kun på en mindre del af landbrugsarealet, der er behov for at tilføre fosfor i handelsgødning. Nogle steder viser relativt lave fosfortal i jorden imidlertid, at der er ton P Procent Superfosfat o.l PK-gødn NPK, NP ton K Procent Kaliumgødn PK-gødn NPK, NK Foreløbige tal. Fordelingen på gødningstyper foreligger endnu ikke. sparet for meget på dette næringsstof. Et optimalt udbytte kræver, at fosfortallet er over 2, samt at også jordens kaliumtilstand er tilfredsstillende. Noget tyder dog på, at forbruget af disse næringsstoffer er svagt stigende. Forbruget af plantebeskyttelsesmidler Udviklingen i salget af plantebeskyttelsesmidler bliver hvert år opgjort i publikationen Bekæmpelsesmiddelstatistik fra Miljøstyrelsen. På basis af salget bliver den gamle behandlingshyppighed og den nye potentielle belastning opgjort. Fra og med 2012 indgår anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler i vækståret, opgjort på basis af indberetningsdata fra sprøjtejournaler, i bekæmpelsesmiddelstatistikken. Bekæmpelsesmiddelstatistik 2014 er ved redaktionens afslutning endnu ikke offentliggjort. Tallene for 2014 kan senere hentes på MST.DK og indsættes i tabel 7. Salget i 2013 var fortsat påvirket af udsigten til den nye pesticidafgift, som trådte i kraft 1. juli Salgsstatistikken indikerer, at der i første halvår af 2013 var et mersalg af midler, som er blevet pålagt en væsentlig afgiftsstigning. En stor del af de købte midler blev lagt på lager, og der vil således gå flere år, før salgstal kan anvendes til at vurdere udviklingen i forbrug og belastning. Derfor vil salgstallene for 2014 heller ikke være retvisende for forbruget i landbruget. Målet i Sprøjtemiddelstrategi er en reduktion af pesticidbelastningen, så pesticidbelastningsindika- FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR 17

19 TABEL 7. Salg og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, behandlingshyppighed og belastning Plantebeskyttelsesmidler Gns Salg i ton aktivstof fra importør eller fabrikant Ukrudtsmidler Vækstregulatorer Svampemidler Skadedyrsmidler I alt Indikatorer baseret på salg Behandlingshyppighed (ny) - 2,07 2,56 3,27 2,60 2,85 3,22 3,96 3,76 Samlet belastning (B), mio. B - - 5,24 7,71 6,19 7,36 6,55 10,86 7,71 Fladebelastning (BF), B - - 2,41 3,43 2,80 3,32 2,92 4,91 3,49 Pesticidbelastningsindikator (PBI) - - 2,41 3,55 2,85 3,39 3,02 5,00 3,55 Indikatorer baseret på indberetning fra sprøjtejournaler Behandlingshyppighed (ny) ,82 2,47 2,49 Fladebelastning (BF) 2) ,85 2,39 2,24 Pesticidbelastningsindikator (PBI) 2) ,94 2,44 2,27 Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistik fra Miljøstyrelsen. Salget i perioden 2007 til 2011 er justeret på grund af opdatering af datagrundlag og parametre for beregning af statistikken. 2) B. 2,73 3,2 1,45 1,47 2,71 2,37 2,41 toren PBI baseret på salgstal skal være faldet 40 procent i 2015 i forhold til 2011, hvor PBI er beregnet til 3,27. I forhold til udgangspunktet i 2011 er belastningen i 2013 faldet med 9 procent. Måltallet for PBI i 2015 er 1,96. De enkelte afgrøder Vintersæd De generelle vækstbetingelser er omtalt tidligere i dette afsnit. Den tidlige høst i 2014 blev fulgt af en meget tidlig såning af vintersæd. Det milde efterår og den tidlige såning betød at vintersæden udviklede sig meget kraftigt før vinteren. De kraftige afgrøder medførte en betydelig risiko for udvintring, men vinteren var mild og afgrøderne overvintrede uden problemer. Der er omsået en del vinterbyg og lidt vinterhvede pga. kraftige angreb med havrerødsot. Foråret og resten af vækstsæsonen har været kølig og regnfuld, hvilket har resulteret i en meget sen udvikling, især i forhold til Havrerødsot Angrebene af havrerødsot har i vinterbyg og vinterhvede været historisk kraftige i 2015, hvilket skyldes det milde efterår og vinter i 2014, som har fremmet udviklingen af bladlus, der overfører havrerødsotvirus. Efteråret 2014 var det næstmildeste, som nogensinde er målt, kun overgået af efteråret Den tidlige såning i efteråret 2014 har også fremmet angrebene. Der har været angreb overalt, men angrebene har været svagest i Nord- og Midtjylland. I vinterbyg er flere marker sået om, mest på Bornholm, hvor procent af vinterbygarealet skønnes sået om grundet angreb af havrerødsot. På landsplan skønnes omkring 5 procent af vinterbygarealet omsået. I vinterhvede har der også været kraftige angreb, men kun en meget begrænset del er omsået, hvilket bl.a skyldes, at symptomerne først bliver synlige i hvede, når det er for sent at så om. I rug har der også været i flere tilfælde af udbredte angreb af havrerødsot. Vinterbyg Bygrust og meldug har været mest udbredt. I de mindre dyrkede hybridsorter Wootan og Trooper har der flere steder været kraftige angreb af bygrust. Angrebene af skoldplet har overvejende været moderate, og angrebene af bygbladplet svage til moderate. Vinterrug Der har været moderate til kraftige angreb af skoldplet. Fra slutningen af maj har brunrust bredt sig, og i mange marker har der været kraftige, men relativt sene, angreb. Angrebene af meldug har været svage. I både rug og hvede har der været væsentligt mere knækkefodsyge end normalt, hvilket skyldes den tidlige såning og det milde efterår. Triticale Der har været kraftige angreb af gulrust og relativt kraftige angreb af meldug. Angrebene af gulrust har også været kraftige i forhold til tidligere år, dog lidt svagere end 18 FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR

FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR

FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR > > CARL ÅGE PEDERSEN, SEGES Vækståret 214 til 215 vil blive husket som det år, hvor majsen skuffede i store dele af landet, og vintersæden blev stedvis kraftigt skadet af

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2013

Oversigt over Landsforsøgene 2013 Oversigt over Landsforsøgene 2013 vfl.dk Foto på omslaget: Janne Aalborg Nielsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Læs mere om Oversigt over Landsforsøgene 2013 på www.landbrugsinfo.dk/oversigten

Læs mere

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2016

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2016 OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2016 OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2016 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2017

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2017 OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2017 OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2017 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Oversigt over. Landsforsøgene 2007. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over. Landsforsøgene 2007. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene 2007 Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2007 Samlet og udarbejdet af

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2011

Oversigt over Landsforsøgene 2011 Oversigt over Landsforsøgene 2011 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR

FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR > > CARL ÅGE PEDERSEN, SEGES Vækståret 215 til 216 vil hovedsageligt blive husket som det år, hvor undergødskningen blev væsentligt reduceret. Regeringsskiftet og den såkaldte

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2009

Oversigt over Landsforsøgene 2009 Oversigt over Landsforsøgene 2009 Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af en række af aktiviteterne. Se i øvrigt afsnittet om Sponsorer

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004 Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,

Læs mere

Forsøgsarbejdet og vækstvilkår

Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Vækståret 29 til 21 vil blive husket for to ting. For det første en meget nedbørsrig og kold vinter, hvor sneen blev liggende i en meget lang periode. Specielt i Nordjylland

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2008. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over Landsforsøgene 2008. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene 2008 Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet har deltaget i finansieringen af en række af aktiviteterne. Se

Læs mere

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2018

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2018 OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2018 OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2018 ISBN 978-87-93051-07-2 ISSN 0900-5293 SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N 1_Omslag_18.indd 1,3 +45

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2005

Oversigt over Landsforsøgene 2005 Oversigt over Landsforsøgene 2005 Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2005 Samlet og udarbejdet af

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Oversigt over. Landsforsøgene 2006. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over. Landsforsøgene 2006. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene 2006 Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2006 Samlet og udarbejdet af

Læs mere

Åben forsøgsmark 21. juni 2017

Åben forsøgsmark 21. juni 2017 Åben forsøgsmark 21. juni 2017 Oversigt over forsøg i forsøgsmarken Vinterhvedesorter Vinterbygsorter Vårbygsorter Høst af hestebønner Udsædsmængder i vinterhestebønner OBS-parceller vinterbygsorter OBS-parceller

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR

FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR > > CARL ÅGE PEDERSEN, SEGES Vækståret 216 til 217 vil hovedsageligt blive husket som året, hvor det igen blev muligt at tilføre afgrøderne den optimale mængde kvælstofgødning,

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landsforsøgene 212 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

Muligheder og udfordringer i efter- og

Muligheder og udfordringer i efter- og Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Vejret i vækståret september 2002 august 2003

Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder

Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder Direktør Carl Åge Pedersen Videncentret for Landbrug Er der guldkorn i sigte? Høje

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret A A R H U S U N I V E R S I T E T. september august Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et

Grøn Viden. Vejret i vækståret A A R H U S U N I V E R S I T E T. september august Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et Grøn Viden Vejret i vækståret september 2007 - august 2008 Birgit Sørensen & Lise Nistrup Jørgensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJF m arkbrug nr.330 ok tober

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen. Markbrug nr.

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen. Markbrug nr. Grøn Viden Vejret i vækståret september 2004 - august 2005 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen Vækståret som helhed var mildt med større stråling og lidt mere nedbør end normalt. Middeltemperaturen

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2004 Samlet og udarbejdet af LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL ved CARL ÅGE PEDERSEN Chefkonsulent i planteavl Scanprint a/s

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2003 Samlet og udarbejdet af LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL ved CARL ÅGE PEDERSEN Chefkoulent i planteavl Phønix-Trykkeriet

Læs mere

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse

Læs mere

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker

Læs mere

Projekt Miljø i sædskiftet

Projekt Miljø i sædskiftet Projekt Miljø i sædskiftet Hvorfor? I projektet ønsker vi at afprøve og demonstrere nogle af de miljøordninger, der knyttet sig til arealer i omdrift. Vi vil undersøge konsekvensen og effekten af en mere

Læs mere

VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010

VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010 VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010 Beretning fra Dansk Planteproduktion Torben Hansen Faglig beretning Carl Åge Pedersen Pause Finanskrisen og landbruget Eva Kjer Hansen EU s fremtidige

Læs mere

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2004 Samlet og udarbejdet af LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL ved CARL ÅGE PEDERSEN Chefkonsulent i planteavl Scanprint a/s

Læs mere

Oversigt over. Landsforsøgene. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL

Oversigt over. Landsforsøgene. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2001 Samlet og udarbejdet af LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL ved CARL ÅGE PEDERSEN Chefkonsulent i planteavl LANDBRUGETS

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2003 Samlet og udarbejdet af LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL ved CARL ÅGE PEDERSEN Chefkoulent i planteavl Phønix-Trykkeriet

Læs mere

Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014

Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Juni 2015 SALG AF HANDELSGØDNING I DANMARK 2013/2014 Kolofon Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landssøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se

Læs mere

Forsøgsarbejdet og vækstvilkår

Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Kr. pr. hkg 19 17 15 13 11 9 7 5 sep. 23 Pris på foderhvede ab gård, sept. 23 til sept. 28 sep. 24 sep. 25 sep. 26 sep. 27 sep. 28 Figur 1. Pris (kr. pr. hkg) på foderhvede

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter P Økologisk dyrkning Konklusioner Økologisk dyrkning Artsvalg Artsvalg i korn og bælgsæd Vinterrug, hybridrug og triticale har givet de største udbytter i årets artsforsøg. Forsøget er i år udvidet med

Læs mere

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Vækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000

Vækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000 Markbrug nr. 229 September 2000 Vækståret september 1999 - august 2000 Birgit Sørensen, Flemming Nielsen & Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugssystemer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks

Læs mere

Sammenfatning og konklusioner

Sammenfatning og konklusioner Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 97 Offentligt Sammenfatning og konklusioner Rapporten omfatter bekæmpelsesmiddelstatistikken baseret på salgstal for kalenderåret 2013 samt sprøjtemiddelstatistik

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 23 17. september 2014 Indhold Aktuelt i marken Vi følger med i tidligt sået vintersæd Handel med pligtige efterafgrøder Vigtige datoer Aktuelt i marken Vejrudsigten lover dage med ca. 20

Læs mere

Forenklet jordbearbejdning

Forenklet jordbearbejdning Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan

Læs mere

Efter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring

Efter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring Efter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring Regionsmøder efteråret 2013 v/ gdr. Torben Hansen, formand for L&F, Planteproduktion Udbyttetab ved undergødskning Prisniveau

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Bornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk

Bornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk 5 forskellige efterafgrøder MFO- efterafgrøder Pligtige efterafgrøder Husdyrefterafgrøder Frivillige målrettede efterafgrøder Obligatoriske

Læs mere

Økologisk vinterraps

Økologisk vinterraps Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer

Læs mere

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering. HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges

Læs mere

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Webinar 10. december kl. 9.15 GHITA CORDSEN NIELSEN, GCN@SEGES.DK HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Trods en lidt kølig weekend i vente, ser det alligevel ud til at vi har en tørvejrsperiode

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import

Læs mere

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:

Læs mere

IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler)

IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler) Efterårets faglige møder v / planteavlskonsulent Erik Skov Nielsen IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler) + 3 konkrete forslag til natur- og vildtvenlige tiltag Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2002 Samlet og udarbejdet af LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL ved CARL ÅGE PEDERSEN Chefkonsulent i planteavl LANDBRUGETS

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Salg af handelsgødning i Danmark 2015/2016

Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Salg af handelsgødning i Danmark 2015/2016 Salg af handelsgødning i Danmark 2015/2016 September 2017 Kolofon Salg af handelsgødning i Danmark 2015/2016 Denne statistik er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet i juli 2017, og er blevet korrigeret

Læs mere

To af to mulige til Vuka

To af to mulige til Vuka sorter To af to mulige til Vuka Vuka er for andet år i træk den højestydende triticalesort i landsforsøgene. I år er sorten med i landsforsøgene for anden gang og giver 5 procent større end målesorten

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013

Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Denne statistik er udarbejdet af Ministeriet

Læs mere

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg university of copenhagen University of Copenhagen Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per Published in: Sammendrag af indlæg Publication date: Document Version

Læs mere