Stormfald. Hvordan mindsker du risikoen for stormskader? Christian Nørgård Nielsen & Per Hilbert

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stormfald. Hvordan mindsker du risikoen for stormskader? Christian Nørgård Nielsen & Per Hilbert"

Transkript

1 Stormfald Hvordan mindsker du risikoen for stormskader? Christian Nørgård Nielsen & Per Hilbert 2014

2 Hvordan mindsker du risikoen for stormskader? Store dele af stormskaderne i 2013 er selvforskyldte, siger den danske skovforsker Christian Nørgård Nielsen, som har arbejdet med årsagerne til stormfald i over 30 år. For at få en forklaring på, hvad der ligger bag denne udtalelse, og for at få Christian Nørgårds råd om, hvad vi i praksis kan gøre for at mindske skaderne ved den næste storm, har Skovdyrkeren fået adgang til hans videnskabelige materiale. Vi bringer materialet i en bearbejdet form i dette temahæfte. Den grundlæggende tekst er skrevet af Christian Nørgård Nielsen, og den efterfølgende redaktion er foretaget af Skovdyrkerens redaktion. Dele af materialet er i foråret 2014 formidlet i tidsskriftet Skoven i en mere videnskabelig form. Vi håber, at mange vil læse og gemme dette temahæfte. Og efterfølgende bruge nogle af de foreslåede anbefalinger. Det er videnskab, der her er forsøgt formidlet i en kort og læsbar form. Lidt tørt måske, men meget vigtigt. I hæftet beskrives årsagerne til de mange stormskader, og der gives en række praktiske anvisninger til, hvad den enkelte kan gøre på sin ejendom. Vi er overbeviste om, at hvis skovene i fremtiden plantes og passes i overensstemmelse med den viden, som er samlet i dette hæfte, så vil vi være betydeligt bedre stillet, når de næste storme kommer. Per Hilbert, Skovdyrkerne Det korte af det lange I fem kapitler gives gode råd om, hvad man kan gøre i forskellige faser af bevoksningernes liv. I resumé-form lyder vores råd således: Bryd rodstandsende lag i forbindelse med plantning Placér rødderne alsidigt og hensigtsmæssigt i plantehullet Afled højtstående vand i kulturer og bevoksninger Plant med stor afstand i skovkanterne Tynd tidligt i de unge bevoksninger (højde 6-8 meter ved tæt planteafstand) Tynd især hårdt i randene Skab et skelet af stabiliseringsbælter gennem skoven Tynd stærkt i ungdommen. Senere tyndes så hyppigt (og svagt) som praktisk muligt Tynd ikke i bevoksningens sidste år Hvis man ønsker skærmforyngelse, skal enkelttræ-stabiliteten opbygges tidligt Læs videre inde i hæftet. Om forfatteren Christian Nørgård Nielsen har i England, Tyskland og Danmark forsket i træer og skoves stormstabilitet i mere end 30 år. Siden hans doktordisputats fra 1990 har han udgivet mange publikationer om stormstabilitet. En samlet litteraturliste samt artikler fra de sidste 5 års arbejde kan downloades på Siden 2010 har forfatteren drevet rådgivningsfirmaet SkovByKon, som bl.a. gennemfører avancerede råd- og stabilitetsundersøgelser på bevaringsværdige træer. Nærmere info kan ligeledes hentes på 2 Stormfald Hvordan mindsker du risikoen for stormskader? Temahæfte 2014

3 1. Træartsvalgets betydning 1. Plantagen Varming Hede blev næsten udslettet i 1999-stormen. Den hugstforsømte skov var blevet tyndet fra ende til anden få år før stormen. Alle bevoksninger over 10 meter væltede. Men ved en fejl var en enkelt bevoksning blevet overset i tyndingsarbejdet, og den overlevede som en ø i stormfaldshavet. Det viser skovbehandlingens betydning. Hvis man f.eks. havde anvendt værktøjerne for rumlig stabilisering beskrevet i kapitel 5, havde halvdelen af Varming Hede formodentlig været gammel skov i dag. Træartsvalget er af mange grunde den vigtigste beslutning i skovdyrkningen. Mange forhold spiller ind i dette valg. Et af disse forhold kan være træartens modstandsdygtighed overfor storm. Og alle ved, at nogle træarter alt andet lige er mere modstandsdygtige end andre. Men at dele træarterne op i robuste og ikke-robuste mener vi kan være en uheldig forenkling (se f.eks. figur 2 på side 4). Store gamle bøgetræer kan vælte, og på billedet herover ser man i baggrunden en rødgranbevoksning, der overlevede stormfaldet i 2013, fordi den var utyndet. Hvordan man dyrker sine træer, er derfor mindst lige så vigtigt, som hvilken træart der er tale om. Derfor handler dette hæfte mest om, hvordan man ved en hensigtsmæssig dyrkning undgår stormfald i alle træarter. Men dog som indledning nogle bemærkninger om træartsvalgets betydning. Generelt har vi mere stormfald i nåletræerne end i løvtræet. Det beror bl.a. på, at de fleste storme kommer om vinteren, hvor løvtræerne har smidt bladene. Især bøg er dog meget stormfølsom, hvis stormen kommer i oktober før bladfald. I efterårsstormen 1967 væltede der således mere bøgetræ end nåletræ, og mange løvtræer tog også skade ved oktoberstormen i Men generelt finder vi altså det største stabilitetsproblem i nåletræ. Derfor har hæftet især fokus på stormfaldsforebyggelse i nåletræet. Der er dog også forskelle mellem nåletræsarterne, men billedet er ikke absolut entydigt. Erfaringer varierer meget fra storm til storm, fra region til region, ligesom jordbunden (herunder vandforholdene) spiller en stor rolle. Endvidere er de praktiske stormfaldserfaringer ofte sløret af forskelle i hugst, eventuelle roddeformationer efter plantning, hugstfølgen m.m. Og frem for alt kan rangordenen mellem træarter fuldstændig ændres alt afhængig af den valgte hugstmodel (se figur 2). Blandt de mest stormfølsomme er givetvis rødgran (gennem hele omdriften) samt de unge douglasgranbevoks- Stormfald Hvordan mindsker du risikoen for stormskader? Temahæfte

4 ninger. Rødgran er især stormfølsom, hvor rødderne begrænses i deres dybdevækst, og douglas er især følsom, hvor den vokser meget hurtigt eller under skærm. (Men som man ser af tabellen og af figur 1 kan selv rødgranen være meget stabil, hvis den behandles hensigtsmæssigt). Blandt de mest stormstabile nåletræarter er thuja, cypres, lærk og gamle douglasgranbevoksninger. Lærk og gammel douglas opnår delvist deres store stormfaldsresistens, ved at mange grene brækker af i stormen. Imellem disse yderpunkter er erfaringerne i høj grad variable. Den gamle skovbrugsprofessor H.A. Henriksen elskede ædelgranen, bl.a. fordi han mente, at den havde dybere rødder og var mere stormstabil. Men dette gælder langtfra altid især er det tvivlsomt med den centraleuropæiske ædelgran på sandede jorder. Skovfyr anses generelt for at have en høj stormstabilitet. Den er ofte lavere og derfor mere stormstabil end rødgranen, men der er også beretninger om, at skovfyr vælter ligeså let som rødgran. Dette kan måske skyldes roddeformationer efter forkert plantning, som skovfyrren lider meget af. Så overordnet kan skovfyr nok regnes som noget mere stormstabil end rødgran, men plantning og tyndingspraksis kan ændre billedet. Sitkagranen er antagelig en smule mere stormstabil end rødgran grundet et mere intensivt rodsystem men der er ikke tale om en sikker tendens. Vores samlede vurdering af de vigtigste træarter fremgår af tabellen herunder (figur 2). Træart Stormstabilitet Traditionel skovdrift D-A hugst Solitært træ Eg meget stabil meget stabil Ask meget stabil meget stabil meget stabil Cypres meget stabil meget stabil Bøg (dybgrundet) meget stabil meget stabil Birk (dybgrundet) meget stabil meget stabil Douglas (gammel) meget stabil meget stabil Lærk stabil? meget stabil Skovfyr meget stabil meget stabil Grandis meget stabil meget stabil Europ. Ædelgran meget stabil meget stabil Sitkagran meget stabil meget stabil Bøg (fladgrundet) mindre stabil stabil meget stabil Birk (fladgrundet)? Douglas (ung) ustabil - - Rødgran meget stabil meget stabil 2. Hugstbehandlingens betydning for træarternes stormfasthed. Traditionel skovdrift er en drift, hvor der foretages tyndinger gennem hele bevoksningens liv. D -> A hugst er en skovdrift, hvor der hugges stærkt i ungdommen (Dhugst), men hvor bevoksningerne lades i fred for tynding, når de kommer op i årene (A-hugst = ingen hugst). 4 Stormfald Hvordan mindsker du risikoen for stormskader? Temahæfte 2014

5 2. Hvordan forbedrer du bevoksningens stabilitet allerede ved kulturanlægget? Planter og plantning Dette kapitel handler om kulturarbejdets betydning for bevoksningernes langsigtede stabilitet og sundhed. Ved plantningen tænker man ofte kun på træernes overlevelse og hurtige start. Men andre aspekter er også vigtige. Dårligt kulturarbejde kan således blive årsag til stormskader flere årtier senere. Jordbearbejdning/dræning Generelt er de danske jorder forholdsvis `fladgrundede. I Danmark går hovedrødderne det vi kalder sænkerrødderne sjældent ret meget dybere end 1-1,2 meter. I en del skovområder er dybden endda kun cm, og på vandlidende jorder er det endnu mindre. Det er vigtigt, at vi ved kulturanlægget sikrer en god roddybde. På mange sandjorder findes al-lag, og andre steder findes et tyndt men hårdt lag, som stammer helt tilbage fra sammenpresningen under istiden. Og hvor man tilplanter landbrugsjord, findes meget hyppigt en komprimeret pløjesål i cm dybde. Sådanne lag standser rødderne i mange år. Her vil en grubning gøre underværker for både vækst, sundhed og stabilitet. På gruset eller sandet landbrugsjord kan en reolpløjning være et meget vigtigt værktøj. På jorder, hvor vandet står højt, og hvor rødderne derfor bliver begrænset i at vokse nedad, opstår meget let stormskader. Man må derfor beslutte sig for enten at investere i at dræne/grøfte arealet eller i hvert fald at fastholde den dræning/grøftning, der allerede findes. Hvor der tilplantes landbrugsjord, skal man være klar over, at de nye træers rødder som regel vil gå ned og tilstoppe eksisterende dræn. Det vil give en senere forsumpning og på langt sigt ustabile bevoksninger, som det ses på figur 4. Det anbefales derfor, at man overvejer at ændre de vigtigste eksisterende dræn til åbne grøfter. Visse arter f.eks. rødel, delvis sitkagran og stilkeg (på kalkholdige jorder) vokser udmærket på jorder med høj vandstand, men de får ofte problemer med sundheden og vedkvaliteten. Så man står sig bedst ved at placere den producerede skov på dybgrundet jord og lave natur på de våde arealer. 3. Rodsystem deformeret pga. et rodstandsende lag, som ikke blev brudt ved plantningen (roden vendt på hovedet på billedet). 4. Eksempel på et fladt rodsystem som skyldes højtstående vand. Rødder kan ikke vokse i vandmættet jord. De eneste alternativer på en sådan jord er grøftning eller plantning af f.eks. rødel. Stormfald Hvordan mindsker du risikoen for stormskader? Temahæfte

6 Planteteknik og roddeformationer Selv om der efterhånden er et stigende kendskab til roddeformationer, er der en tendens til at glemme emnet, når kulturarbejdet presser på. Langt over halvdelen af alle plantede træer i Danmark etableres med roddeformationer! Mulighederne for at mindske roddeformationerne blev behandlet i en artikel i Skovdyrkeren nr. 25. Roddeformationer er ofte skyld i spredt stormfald, hvorved der skabes svage huller i bevoksningerne, hvorfra stormfaldet kan brede sig. Roddeformationer forøger også problemet med skæve og krumme stammer, fordi træerne er ustabile i ungdommen. Dette kan give den kendte sabelform eller såkaldte `basalsvaj. Dette er særligt alvorligt for de hurtigtvoksende træarter som skovfyr, lærk og douglasgran. Man skal være klar over, at jo mindre planter man anvender, jo mindre rod og derfor jo mindre risiko for deformationer ved plantningen. Dækrodsplanter, som er plantet med planterør, har ofte færre roddeformationer. Samtidig er faren for skæve træer med sabelform også mindre. Især har meget store barrodsplanter med lange hængende rødder risiko for alvorlige roddeformationer. Ved plantning med spade dannes ofte en `garnnøgle når de lange rødder proppes ned i plantehullet. Ved plantning med plantemaskine kan de lange rødder slæbe i planterillen, hvorved der dannes L-formede rodsystemer (figur 6). Det er vigtigt med en god plantekvalitet, og det er derudover vigtigt at anvende en plantemetode, som er egnet til de bestilte planter. For dyb plantning En anden klassisk fejl er for dyb plantning. Det har vist sig, at planteskolerødderne dårligt tåler at blive plantet dybere, end de er vant til fra planteskolen. Vi ser ofte dybtplantede rødder degenerere, uden at rodsystemet danner tilstrækkeligt med nye rødder, hvilket kan give stor ustabilitet. For dybt plantede træer angribes også lettere af honningsvamp og/eller Phytophthora-svampe. 5. Ung hurtigtvokset skovfyr, som er slået skæv i storm, formodentlig pga. dårlig rodudvikling. En god rodsymmetri er særlig vigtig i fyr, da de ellers let påvirkes i storm og danner basalsvaj. 6. Deformeret rodsystem i fem år gammel rødgran barrodsplante. Opstået hvor lange rødder har slæbt i planterillen. Det havde været bedre at afkorte rodsystemet inden plantning. 6 Stormfald Hvordan mindsker du risikoen for stormskader? Temahæfte 2014

7 For meget skygge under skærm Især i forbindelse med plantning eller naturlig foryngelse under skærm eller i skygge af ældre træer trækker træerne opad mod lyset. Samtidig står de ekstra beskyttet mod vind. Det kan give tynde og `slaskede stammer, svage rodsystemer og lave rod/top-forhold (dvs. lav rodmasse i forhold til massen i stamme og krone). Sådanne træer bliver meget hurtigt ustabile. 8. Fem meter høje douglasgraner plantet under skærm af rødgran. Snetryk efter for sen udrensning. Hvis man oven i købet planter med lille planteafstand, eller træerne har forynget sig tæt, bliver ustabiliteten endnu værre, og træerne kan vælte pga. snetryk, inden de bliver 5-8 meter høje. Ved selvsåning under skærm er det vigtigt at lave en meget tidlig udrensning, hvor man `sætter træerne ud på afstand. Endvidere skal man huske også at tynde i skærmtræerne, så der kommer mest muligt lys og vind til de unge træer. Dog må man ikke tynde skærmen så hårdt, at dens grundlæggende beskyttende funktion ødelægges. Skærmstilling kræver en gradvis afvikling af skærmtræerne. 7. Forfatteren foran en skovfyrbevoksning, hvor mange af træerne er opknebne på grund af for tæt planteafstand samt skyggen fra overetagen. De er høje, slanke og ustabile og meget udsatte for snetryk og vindskader. Skærmen skal lysnes og afstanden mellem de unge træer skal reguleres. Stormfald Hvordan mindsker du risikoen for stormskader? Temahæfte

8 3. Planteafstand og rettidig første tynding Planteafstand og rettidig førstegangshugst spiller en langt større rolle for bevoksningens langsigtede stabilitet, end vi tror. Kendsgerningen er, at glemte ungdomshugster ikke bare ødelægger stabiliteten, men også økonomien og plejefleksibiliteten, når bevoksningen bliver ældre! En forsømt ungdomspleje forfølger bevoksningen resten af livet vi vil hele tiden være bagefter. Bevoksninger, der er hugstforsømte i ungdommen, bør tyndes `hyppigt og svagt resten af livet, hvilket stiller meget store krav til kontinuitet og dygtig organisering af tyndingsarbejdet. Det er derfor, at vi kan genkende både den dygtige og den forsømmelige skovfoged på plejen af unge bevoksninger. Planteafstanden spiller i denne sammenhæng en stor rolle, fordi den relativt store planteafstand giver meget større fleksibilitet mht. tidspunktet for første hugstindgreb. En lille planteafstand efterlader intet spillerum og kan endda medføre, at første tynding skal gennemføres med negativt dækningsbidrag. Planteafstand og stabilitet Planteafstanden (eller antal planter per hektar) har en voldsom stor betydning for både vedkvalitet og stormstabilitet. Desværre er effekten på disse to vigtige faktorer modsat virkende. Det vil sige: Jo større planteafstand, jo højere stormstabilitet (også i gamle bevoksninger), men jo lavere vedkvalitet i nåletræ. Hvad stormstabiliteten i nåletræ angår, giver 1 meters planteafstand ( stk/ha) ekstrem lav stormstabilitet ved tynding, 1,7 meters planteafstand (3.400 stk./ ha) giver fornuftig stabilitet og en planteafstand på 2 meter (2.500 stk./ha) eller mere giver en virkelig god stormstabilitet alt andet lige. Omvendt bliver vedkvaliteten i nåletræ generelt helt uacceptabel ved en planteafstand over 2 meter. Veddet bliver let og luftigt, grene og knaster bliver alt for tykke, og træerne kan kun bruges til brænde og flis. Den bedste vedkvalitet opnås ved lave planteafstande på ca. 1,5 meter eller mindre, men en sådan kultur kræver præcis overvågning og timing af de første hugst-indgreb. Forfatterens forskning har vist, at de store planteafstande giver betydelig flere såkaldte `bardunrødder (smårødder <2 cm), der beholdes, også når træerne bliver gamle. Hele rodsystemets opbygning og forgrening grundlægges i de første 15 år, og det har betydning for stabiliteten mange årtier senere. 9. En 13-årig bevoksning af hybridlærk plantet på 1x1 meter planteafstand. Ingen udrensning. Udbredt stormfald efter indlæg af stikspor ved alder 12. Bemærk den ekstremt lave enkelttræ-stabilitet. Det er altså vigtigt at holde fast i, at en stor planteafstand i sig selv medfører en meget højere stormstabilitet i gamle bevoksninger. 8 Stormfald Hvordan mindsker du risikoen for stormskader? Temahæfte 2014

9 Den første tyndingshugst og stabilitet For til fulde at forstå betydningen af at få tyndet sine nåletræsbevoksninger i tide, er man nødt til at forstå begreberne `enkelttræ-stabilitet og `social stabilitet. Disse begreber er forklaret i faktaboksen på side 10. Efter plantningen går der et antal år afhængig af planteafstanden før træernes kroner lukker hen over jorden og kulturen `slutter. Når først træernes grene overlapper med nabotræernes grene, begynder de nederste grene at dø pga. lysmangel, og så begynder kronen at løfte sig over jorden (de grønne kurver i figur 11 herunder). I meget tætte bevoksninger, hvor nabotræerne hurtigt vokser ind i hinanden, er der kun plads til en krone på størrelse med et juletræ. I takt med at sådanne træer vokser sig højere, dør de nederste grene, og juletræet bliver så at sige bare løftet opad på en længere og længere bar stamme. Figur 11 (øverste tegning) viser, hvordan den lille krone blot forskubbes opad i den ekstremt tætte kultur. I mere åbne bevoksninger, som er opstået fra større planteafstande, kan træet i lang tid vokse i højden, uden at kronen løftes i samme takt. Her har det enkelte træ bedre plads at udvikle sig på, og så varer det meget længere, inden konkurrencen med nabotræerne begynder. Det giver meget dybere trækroner og altså en højere kroneprocent (se figur 11, nederste tegning). Træernes enkelttræ-stabilitet styrkes, når træerne kan blive ved med at svinge frit i vinden. I bevoksninger anlagt med stor planteafstand eller i bevoksninger som er fornuftigt tyndet forsætter træerne i lang tid med frie svingninger, og på den måde kan enkelttræ-stabiliteten fortsætte med at udvikle sig i mange år. I meget tætte bevoksninger sluttes kronetaget som nævnt tidligt, og træerne bliver klemt inde i en stram social struktur, som forhindrer dem i at pleje deres `træsvingnings-fittness. Træernes individuelle stabilisering undertrykkes, men til gengæld opstår en stærk social stabilitet. 10. Grove grene og knaster forneden på stammen er udtryk for stor planteafstand. Det indikerer samtidig høj enkelttræ-stabilitet, men vedkvaliteten er ringe. 11. Planteafstanden afgør, hvor meget plads det gennemsnitlige træ har at udvikle sig på. Planteafstanden bestemmer udviklingen i kroneprocent i ungdommen og dermed også udviklingen af enkelttræ-stabilitet og social stabilitet. Stormfald Hvordan mindsker du risikoen for stormskader? Temahæfte

10 Enkelttræ-stabilitet og social stabilitet Figur A Enkelttræ-stabiliteten er det enkelte træs individuelle stabilitet hvis alle nabotræerne var væk. Den ultimative enkelttræ-stabilitet finder vi naturligvis i solitære træer i det åbne landskab, i parker og i haver, hvor træerne er tilpasset en voldsom vindpåvirkning (figur A). Sådanne træer kan kendes på en reduceret træhøjde, en krone der næsten går til jorden, knudrede og tykke stammer, meget tykke grene samt meget kraftige rodudløb langt op på stammen. Figur A Figur B Skovtræer har ikke så ekstreme kendetegn. I skovtræer bruger man primært kroneprocenten som indikator for enkelttræ-stabiliteten. Kroneprocenten er længden af kronen i procent af træhøjden (figur B). På basis af kroneprocenten kan man aflæse graden af enkelttræ-stabilitet, samt også få en indikation af den sociale stabilitet. Figur C Ældre træer med en meget dyb krone (dvs. med en høj kroneprocent) har en stor enkelttræstabilitet, fordi de har haft mere plads, og har svinget mere i vinden (figur C). Figur B Træer med dybe kroner og høj enkelttræ-stabilitet kan bedre tåle at stå alene. Tykke grene på de nederste 5 meter af stammen er et supplerende tegn på høj enkelttræ-stabilitet, da det er tegn på stor planteafstand (figur 10). Figur D Skovtræer med en meget lille kroneprocent har en meget svag enkelttræ-stabilitet (figur D), fordi de er blevet undertrykte i deres individuelle udvikling. De bliver meget ustabile, når den sociale stabilitet går i opløsning (som her ved en stormfaldsrand, figur D). I meget tætte bevoksninger er alle træer både beskyttede og trykkede af deres naboer, og de er derfor ikke tilpasset til en stærk vindpåvirkning og kan ikke tåle at stå alene. De er afhængige af den sociale stabilitet (figur B og D). Figur C Den sociale stabilitet er bevoksningskollektivets stabilitet. Den kommer af, at de enkelte nabotræer, når de står `skulder ved skulder giver læ for hinanden og støtter hinanden, når de svinger i blæsevejr. Hvert enkelt træ fordeler tilvæksten til sine støtterødder alt efter nabotræernes størrelse og placering. Især hvis et nabotræ står tæt på, sker der en meget svag tilpasning i træets støtterødder i retningen mod (og modsat) dette nabotræ. En uforstyrret social struktur bidrager således også til social stabilitet. Den totale stabilitet i en skovbevoksning er altid summen af enkelttræ-stabilitet og social stabilitet, men den relative styrke af de to typer stabilitet kan variere (som vist i figur 11). Som det ses i figur B er der en tendens til at høj enkelttræ-stabilitet og høj social stabilitet gensidigt udelukker hinanden. Figur D For at have stor behandlings- og hugstmæssig frihed skal bevoksningens træer have en forholdsvis høj enkelttræ-stabilitet ellers bliver det for farligt at lave tyndingshugster. 10 Stormfald Hvordan mindsker du risikoen for stormskader? Temahæfte 2014

11 Når sådanne tætte bevoksninger tyndes sent (f.eks. ved en højde på meter), er de blevet meget stormfølsomme, fordi enkelttræ-stabiliteten er lav. Lærkebevoksningen i figur 9 er et eksempel på denne situation. Dette er utrolig vigtigt for at forstå betydningen af `rettidig førstegangshugst! Det er desværre meget almindeligt, at vi i Danmark først begynder med indlægning af spor og første hugst efter år. De små underfigurer til venstre i figur 11 viser udvikling af enkelttræ-stabilitet og social stabilitet ved to ekstremt forskellige planteafstande. Underfigurerne viser, hvordan den sociale stabilitet gradvis stiger i styrke i takt med at bevoksningens kronetag lukker mere og mere. Men der er stor forskel på, hvor hurtigt den sociale kontrol bliver den vigtigste det sker meget langsommere ved stor planteafstand end ved lille planteafstand. Heraf kan vi forstå, hvorfor der er mere fleksibilitet i tidspunktet for første hugst, hvis planteafstanden var stor. Vi kan også se, at den første hugst i meget tætte bevoksninger faktisk burde iværksættes inden en alder på 10 år, fordi enkelttræ-stabiliteten derefter falder voldsomt. Figur 12 viser, hvordan en sådan rettidig tidlig stamtalsreduktion (evt. blot ved nedskæring) hjælper bevoksningen til at bevare en rimelig kroneprocent, således at en vis enkelttræ-stabilitet opretholdes. Et sådant meget tidligt indgreb kan dog risikere at give et negativt dækningsbidrag. Hvis man kommer meget for sent med sin førstegangstynding, så får man en ekstrem ustabil situation. Den kræver, at man ideelt set gennem hele bevoksningens levetid tynder svagt og til gengæld hyppigt. Realiteten er imidlertid, at man af praktiske hensyn ofte hugger uden hensyn til dette og håber på, at det går godt. Hvad det altså ikke altid gør. Hvad er da anbefalingen? Nu tænker du måske, at alle vore problemer er løst, hvis du bare bruger stor planteafstand. Men det er en fejlslutning. Vi opfordrer ikke til kritikløs stor planteafstand, fordi det giver for få individer at vælge mellem ved hugst, og fordi det medfører uheldige værdier for knasttykkelse, rumvægt, årringsbredde, fiberhældning m.m. og dermed dårlig vedkvalitet. Jo større planteafstand, jo større stabilitet og jo dårligere vedkvalitet! Hvordan håndterer man dette dilemma? Der er naturligvis tale om en balance. Generelt vil vi konkludere, at man ikke bør plante nåletræ tættere end 1,5 x 1,5 meter (eller træer pr. ha). Hvis man prioriterer fleksibilitet og herlighedsværdier højt, bør man ikke plante mere end træer/ha (2 x 2 meter). I produktionsbevoksninger bør vælges et plantetal mellem disse værdier. Som vi skriver længere fremme i kap om rumlig stabilisering, så kan det være smart at differentiere planteafstanden på arealet. Dette sker ved at anlægge stabiliseringsbælter med meget stor planteafstand i de ydre rande (og ved store bevoksninger også internt i hver 5. kulisse) og bruge mindre planteafstand (mellem 1,5 og 1,7 meter) mellem stabiliseringsbælterne. 12. En tidlig stamtalsreduktion i bevoksninger plantet med lille planteafstand afværger det voldsomme fald i enkelttræ-stabilitet, som ellers opstår. Stormfald Hvordan mindsker du risikoen for stormskader? Temahæfte

12 4. De senere tyndingshugster og skærmstillinger Man kunne starte med at spørge, hvorfor vi tynder vore nåletræsbevoksninger? Det gør vi jo blandt andet for løbende at hæve noget af den værdi, som tilvæksten hele tiden lægger på. Men også for at forøge tykkelsestilvæksten og dermed forbedre økonomien på langt sigt, for at undgå at for meget af tilvæksten lægger sig på skæve eller tvegede træer og for at få større fleksibilitet i benyttelsen af bevoksningerne. Dette kapitel forklarer, hvorfor tyndingshugster på den korte bane har en negativ og på langt sigt en positiv betydning for bevoksningens stormstabilitet. Hovedmodellen for hugst og stabilitet Figur 13 herunder viser den principielle indflydelse fra tyndingshugster på stormstabiliteten gennem en omdrift. Forståelsen af denne figur er utrolig vigtig for at forstå hugstplejen. Lige efter enhver tyndingshugst falder bevoksningens stabilitet meget voldsomt (1). I årene derefter bygges stabiliteten gradvist op igen (2). Genopbygningen sker langsommere jo ældre bevoksningen bliver (3). Lad os gå mere i dybden for at forstå figuren. Hvorfor falder stormstabiliteten umiddelbart efter en tynding? Det voldsomme fald i stormstabilitet efter en hugst skyldes først og fremmest hugstens voldsomme forstyrrelse af den sociale stabilitet. Åbningen af kronetaget mere end fordobler omfanget af træernes svingninger, og rodsystemerne bliver nu pludselig belastet fra retninger, som de ikke var vant til. Faldet i stabilitet er så voldsomt, at selv 8-10 meter høje rødgranbevoksninger kan stormskades stærkt i månederne lige efter hugsten. Styrkelse af enkelttræ-stabiliteten efter en tynding Når træerne begynder at vokse igen i foråret efter tyndingen, begynder de at reparere på stabiliteten (2). Især gennem en styrkelse af enkelttræ-stabiliteten. Tilvæksten flyttes `ned i bunden af træet, således at støtterødderne og den nedre del af stammen bliver forstærket som vist på figur Model til forklaring af tyndingshugsters effekt på bevoksningens samlede stormstabilitet i en situation, hvor der foretages hugst gennem hele bevoksningens liv (C-hugst, det vil sige mellemstærk hugst). Den røde tendenslinje viser stormstabiliteten gennem bevoksningens liv. Den er faldende, som det er typisk for de fleste danske nåletræsbevoksninger. 14. Vækstreaktioner i et træ efter en tyndingshugst. 12 Stormfald Hvordan mindsker du risikoen for stormskader? Temahæfte 2014

13 Tilvæksten i rodsystemet går mest til de støtterødder, som pludselig er blevet ekstra belastet efter hugst af en nabo. Disse vækstmæssige tilpasninger kaldes `biomekanisk tilpasning eller `adaptiv vækst (figur 15). Hugsten medfører også, at der kommer mere lys ned til de nederste grene på træerne, som får fornyet liv og vokser i bredden. Med andre ord medfører en tyndingshugst også, at trækronerne både bliver længere og bredere i en periode efter hugsten (figur 16), hvorved kroneprocenten stiger. Denne opbygning af enkelttræ-stabilitet i vækstsæsonerne efter en hugst svækkes gradvis, når kronetaget igen lukker sig. Når det sker, begynder de laveste grene igen at dø pga. skygge (figur 16), og tilvæksten flyttes igen mere til den øvre del af træet. Jo svagere hugstindgreb, jo mindre og jo mere kortvarig bliver opbygningen af enkelttræ-stabiliteten. Styrkelse af den sociale stabilitet efter en tynding Som nævnt ovenfor falder den sociale stabilitet meget voldsomt lige efter hugsten (1 i figur 13). Men den sociale stabilitet genopbygges også i årene efter hugsten (2 i figur 13). Dels vokser trækronerne i bredden og dels sker en biomekanisk tilpasning i rødderne, så der igen opstår en `tilpassethed til nabotræernes fordeling. Jo ældre træerne bliver, jo langsommere sker genopbygning af den sociale stabilitet. I takt med at kronetaget igen lukkes, reducerer den stigende sociale stabilitet opbygningen af enkelttræ-stabilitet. Kronetaget lukker, træsvingningerne formindskes, biomekanisk tilpasning i stamme og rødder formindskes, og lys til de nedre kronedele formindskes. Reparationen af den sociale stabilitet sker altså på bekostning af en fortsat styrkelse af enkelttræ-stabiliteten. Genopbygning af den samlede stabilitet efter en tynding I årene efter en tynding har træerne altså mulighed for både at styrke enkelttræ-stabiliteten og den sociale stabilitet, (hvis de ikke vælter på grund af storm!). Mere populært kan det siges, at træerne i en periode efter en tyndingshugst pludselig får plads og frihed til at udvikle deres individuelle stabilitet (figur 14 og 16), men i takt med at den sociale stabilitet og kontrol igen stiger, mindskes træernes individuelle udvikling langsomt. I en bevoksning, hvor der aldrig tyndes (en såkaldt A-hugst/ 15. Støtterødder, som bliver ekstra vindbelastet efter en tyndingshugst, danner kraftigt reaktionsved for at tilpasse rodens styrke. 16. Tyndinger giver mere lys og mere vind, som medfører større kronelængder og højere enkelttræ-stabilitet i årene efter tyndingen. Når kronetaget sluttes nogle år efter tyndingen, standser opbygningen af enkelttræ-stabilitet. (Trækronerne i figuren er gjort unaturligt smalle af hensyn til oversigtligheden). Stormfald Hvordan mindsker du risikoen for stormskader? Temahæfte

14 tyndingsfri drift) bliver træernes individuelle stabilitet med tiden stadig mindre, og de er totalt afhængige af det sociale naboskab i bevoksningen (figur 17). Det hører til forståelsen, at jo svagere hugstindgreb, jo hurtigere slutter kronetaget igen, og jo svagere og mere kortvarig bliver opbygningen af enkelttræ-stabilitet. Omvendt: Jo stærkere hugstindgreb, jo længere og jo stærkere bliver opbygningen af de enkelte individer, men jo flere år tager det også før den sociale stabilitet er genopbygget. Alderseffekt på genopbygning af stabilitet Det er også meget vigtigt at forstå, at stabilitets-genopbygningen efter tynding bliver meget langsommere, jo ældre og højere træerne bliver (3 versus 2 i figur 13). Faktisk er det sådan, at den sociale stabilitet genopbygges til maksimal styrke efter hugst i ungdommen (2), mens den sociale stabilitet aldrig når at blive fuldstændig genopbygget i ældre bevoksninger (3). Det skyldes at tilpasningsevnen aftager kraftigt med alderen (det er ligesom for os andre). Jo ældre og højere træerne bliver, jo længere tid tager det altså for træerne at opbygge en `passende enkelttræ-stabilitet og tilpasse sig en stærkere vindbelastning efter hugst. Figur 18 herunder viser, at en kraftig opbygning af enkelttræ-stabilitet tager under 5 år, hvis højden er under 16 meter. Ved en træhøjde på 19 meter tager den samme stabilisering 9 år, og ved 24 meters træhøjde tager det 37 år og så videre. Heraf kan vi lære, at tab af stormstabilitet efter et tyndingsindgreb bliver stærkere og mere langvarigt, jo ældre bevoksningen bliver. Tyndinger giver langsigtet fleksibilitet Hver eneste tyndingshugst udsætter altså bevoksningen for stormfaldsrisisko. Hvorfor lader vi så ikke være med at tynde? 17. Stormfaldsranden i en rødgranbevoksning, som ikke har været tyndet. Bemærk den lave kroneprocent. 18. Figuren viser tilpasningsevnen efter en meget voldsom hugst ved forskellige aldre. Pga. den med højden aftagende tilpasningsevne, er der en eksponentiel stigning i det antal år, som er nødvendige, for at der sker en fordobling af rod/top-forholdet. 14 Stormfald Hvordan mindsker du risikoen for stormskader? Temahæfte 2014

15 Hver eneste tyndingshugst bidrager til at udvikle dybe trækroner (store kroneprocenter) og opbygge træernes enkelttræ-stabilitet (figur 14 og 16). Dette forøger ejerens fleksibilitet og rådighed over bevoksningen. Specielt i den sidste halvdel af omdriften er det nemlig sådan, at jo større enkelttræ-stabilitet i en bevoksning, jo mindre stormfølsom bliver den ved tyndingsindgreb. Det er altså vigtigt at få opbygget bevoksninger med dybe kroner allerede i ungdommen. Uagtet at en høj enkelttræ-stabilitet kan mindske følsomheden overfor hugst, betyder det dog ikke, at sådanne hugster er risikofri tværtimod. Når der tyndes i gamle bevoksninger, bør man altid anvende de værktøjer, som er beskrevet under kapitel 5 om rumlig stabilisering. Maksimal stormstabilitet fås med D -> A hugst Den maksimale stormstabilitet i ældre nåletræsbevoksninger opnås gennem en såkaldt D -> A hugst. Altså en relativ hård hugst i ungdommen (D-hugst) og `hugstfred i den sidste tredjedel af omdriften (A-hugst, dvs. ingen hugst). Herigennem kombineres den høje enkelttræ-stabilitet fra ungdommen med en maksimal social stabilitet i alderdommen. Figur 19 viser, hvordan `hugstfred mod slutningen forhindrer de alvorlige dyk i bevoksningsstabilitet tværtimod opbygges en maksimal bevoksningsstabilitet, fordi den sociale stabilitet ikke forstyrres. Hvor hård hugsten i de unge og midterste år skal være, kommer an på, hvordan man vægter kvalitet contra stabilitet. Hvor ønsket er meget fingrenede stammer, hugges lidt svagere. Hvis dette ikke betyder så meget, hugges stærkere. D -> A huggede bevoksninger er ideelle til opsparing af vedmasse og kapital, men jo længere træerne holdes fast i den stærke sociale stabilitet, jo mindre velegnet bliver bevoksningen til skærmstilling. Det vil sige til selvforyngelse eller underplantning. Denne driftsform anvendes udbredt på store, professionelle skovejendomme i Tyskland, Frankrig og Sverige til netop tryg kapitalopsparing, hvor ejeren selv vil kunne bestemme, hvornår kapitalen skal hæves. Ulempen ved D -> A hugsten er til gengæld, at den blokerer for løbende tyndingsudbytter i ganske mange år. Det kræver altså, at man har råd til at `sætte bevoksningen i bankboksen og lade den urørt. Skærmstilling lykkes kun med høj enkelttræ-stabilitet Rigtig mange af de stormskader, som er opstået i 2013, skyldes skærmstilling af bevoksninger med alt for lav enkelttræ-stabilitet (som det illustreres af figur 17, eller endnu mere ekstremt). Der ses mange eksempler på, at bevoksninger, der havde stået urørte og stabile gennem mange år med henblik på renafdrift og genplantning, blev gennemhuggede i en høj alder med henblik på selvsåning eller underplantning på grund af en omlægning til såkaldt naturnær skovdrift. Man løb en stor risiko og tabte. 19. Model til forklaring af D -> A hugstens høje stormstabilitet. Her hugges ikke i sidste del af omdriften, hvilket betyder, at bevoksningen `gror fast og bliver meget stormfast i alderdommen. For at kunne skærmstille en nåletræsbevoksning, skal den forberedes ved forsigtig men konsekvent hugstpleje i flere årtier inden skærmstillingen. Træer med stor kroneprocent (dybe kroner) og høj enkelttræ-stabilitet reducerer faren for skærmstilling meget markant. Træer med lav kroneprocent (som i figur 17) kan slet ikke tåle en skærmstilling de vælter, når den sociale stabilitet ødelægges. Stormfald Hvordan mindsker du risikoen for stormskader? Temahæfte

16 Dette ved de naturnære skovdyrkere i Tyskland udmærket: De fremelsker bevoksninger med kroneprocenter på 60-70%, inden de tør skærmstille dem. I typisk danske bevoksninger med lave kroneprocenter bør skærmstillingen iværksættes allerede ved meters højde, fordi træerne på dette udviklingstrin stadig har en relativ god tilpasningsevne (figur 18). 20. Det går ikke at lysstille gamle sluttede granbevoksninger med en kroneprocent på under 50. Dette illustreres tydeligt fra skaderne i efteråret 2013, hvor man flere steder forsøgte at lysne gamle, tætte granbevoksninger med henblik på at iværksætte en selvforyngelse. Resultatet kan ses på billedet. Man står tilbage med et stort tab af værdier og en ødelagt skov. En sådan hovedkulds omlægning af driftsformen er imod al skovbrugsteori. Naturnær foryngelse i nål kræver forudgående opbyggelse af høj enkelttræ-stabilitet gennem årtier. Konklusioner Hermed kan vi drage en række konklusioner: 1. Tyndingshugster giver større skovdyrkningsmæssig fleksibilitet og bedre økonomi på lang sigt. Men de giver lav stabilitet i de første år efter hvert enkelt hugstindgreb. 2. De første tyndinger bør udføres ganske tidligt, dvs. typisk, når træerne har en højde på 6-8 meter. Dette er især meget vigtigt, hvis planteafstanden er lille dvs. under 1,7 meter. 3. I unge bevoksninger bør hugges hårdt. Senere hen er det sådan, at jo hyppigere og jo svagere hugstindgreb, jo bedre bevares bevoksningernes stabilitet. Stærke hugster med store mellemrum giver især i ældre bevoksninger voldsomt nedsat stormstabilitet i ganske lang tid. 4. Vores tradition med at tynde med jævne mellemrum gennem hele omdriften bør revurderes. Hvis målet er at undgå stormfald, bør gamle og høje bevoksninger fredes for tyndinger. 5. Tyndingsfri bevoksninger bygger deres stormstabilitet fuldstændig på den sociale stabilitet og er normalt meget stormresistente. Men enkelttræerne har ekstrem lav enkelttræ-stabilitet. Så hvis der opstår huller i en sådan utyndet bevoksning (som figur 17) pga. insekter, tørke, råd eller andet, eller hvis der slås hul på randen, vil stormfald hurtigt brede sig. 6. Hvis man ønsker at arbejde med skærme til underplantning eller selvsåning (de `naturnære metoder), bør man tidligt opbygge en høj enkelttræ-stabilitet. Forstlige betegnelser for hugststyrker Læbæltehugst: Ekstrem stærk hugst træerne når aldrig hinanden D-hugst: Den hårdeste tyndingshugst i normale bevoksninger C-hugst: Mellemstærk tyndingshugst B-hugst: Svag tyndingshugst A-hugst: Ingen tyndingshugst overhovedet 16 Stormfald Hvordan mindsker du risikoen for stormskader? Temahæfte 2014

17 5. Rumligt og tidsmæssigt varieret hugst formindsker stormrisikoen God kulturteknik og en rettidig hugstpleje reducerer i grove træk stormrisikoen til det halve. Alligevel er der altid en stormskaderisiko efter en tyndingshugst, men også denne risiko kan mindskes betydeligt. Skabelsen af et stabilt skelet i skoven kan nemlig i meget høj grad reducere stormskaderne. Vi kalder det for `rumlig stabilisering eller rumlig risikospredning. Særligt i hugstforsømte bevoksninger vil den rumlige stabilisering hindre, at stormfaldshuller breder sig og ruller hele bevoksningen op. De redskaber, der gemmer sig under begrebet rumlig stabilisering, giver frem for alt handlefrihed til alligevel at kunne tynde og arbejde med ellers dårligt plejede bevoksninger. Jo lavere enkelttræ-stabilitet, jo mere følsom er bevoksningen overfor hugst, og jo mere intensivt bør man så anvende disse redskaber. Permanente stabiliseringsbælter i kulturen eller efter stærk hugst Det mest effektive værktøj er anlæg af permanente stabiliseringsbælter. Disse giver et stabilt skelet i skoven og anlægges i kulturfasen eller ved den første udtynding. Sådanne bælter kan både anlægges i forbindelse med de ydre skovbryn eller som indre bælter i skoven. Randstabiliseringen ved bevoksningens ydre rande hindrer, at stormen slår hul i bevoksningsranden, og at stormfald fra nabobevoksningen fortsætter videre ind i bevoksningen. Randstabilisering reducerer også problemer med hugstfølge. Ideelt set har en ydre rand størst afstand mellem træerne yderst. Afstanden mindskes langsomt ind mod den bagvedliggende bevoksning. Principperne for randstabilisering er uddybet i faktaboksen på næste side. 21. Eksempel på rumlig stabilisering. De to bevoksninger til venstre er normale granbevoksninger. Når vinden rammer den første, fortsætter stormfaldet ned igennem skoven. De to bevoksninger til højre er derimod stabiliseret med bælter på tværs og med rande, hvor træerne tidligt er sat ud på stor afstand. Stormfaldet standses ved disse bælter, og bliver derved meget mindre. Tegning: Anders Busse Nielsen Stormfald Hvordan mindsker du risikoen for stormskader? Temahæfte

18 I større bevoksninger anlægges også indre stabiliseringsbælter, som bremser et stormfalds udbredelse, hvis der først er slået hul i bevoksningen. Skader fra både storm og barkbiller m.m. stopper, når de rammer det stabile skelet. Stormstabile træer er også mere modstandsdygtige mod insektangreb, sygdomme og udtørring. Alt i alt medfører et sådant stabilt skelet, at skoven sagtens kan tåle punktvise stormfaldshuller, fordi de ikke breder sig ukontrolleret (figur 21). Mekanismen bag disse bælter er opbygning af en ekstrem høj enkelttræstabilitet. Fritstillingen af træer i stabiliseringsbælterne bør være tilendebragt efter 2. (senest 3.) hugstindgreb. I modsætning til randstabiliseringen er træafstanden i de indre stabiliseringsbælter den samme. Disse bælter etableres gennem ekstrem hård hugst i ungdommen (såkaldt `læbælte-hugst ), som sikrer træer med meget store kroneprocenter. De indre stabiliseringsbælter kan også etableres allerede i kulturfasen, hvor der kan fyldes op med vildtfoderbuske eller lignende blandt de spredt plantede træer. Ved etablering i kulturen er det dog særlig vigtigt at efterplante, hvis nogle planter dør. Randstabilisering af nåletræ Randstabiliseringen skabes gennem en gradient i planteafstand eller hugst fra randen og cirka meter ind i bevoksningen (figur 19). Ved kulturanlægget kan man typisk anvende en planteafstand på op til 4 meter i den yderste række. Der kan plantes buskarter imellem disse yderste spredtstående træer. Under alle omstændigheder bør man dog gennem udrensning/hugst forstærke gradienten, når træerne har nået en højde på 6-8 meter senest ved første hugst (indlæg af spor). De yderste træer skal hele livet igennem have en levende grøn krone næsten helt til jorden (se figur A på side 10). De inderste træer udvikler sig som normale skovtræer, hvor kronen med tiden løftes fra jorden. De yderste randtræer, som har ekstrem høj enkelttræ-stabilitet har følgende kendetegn: 1. Grøn levende krone næsten helt til jorden 2. Lav træhøjde i forhold til stammens tykkelse 3. Meget stærk afsmalning i stammen dvs. stammen er kort og tyk og ofte knortet i bunden 4. Tykke grene og grove knaster 5. Kraftige rodudløb på den nedre del af stammen, og rødderne vokser op af jorden tæt på træet 6. En meget stor rodmasse i forhold til stammen og kronen (meget højt rod/top-forhold) Sådanne træer er næsten uafhængige af `social stabilitet og påvirkes kun lidt ved hugst af nabotræer. I modsætning hertil får de inderste træer i randen en arkitektur som bevoksningstræer med løftet krone, slankere stamme, mindre afsmalning, tyndere grene og kortere rodudløb på stammen. 22. Principskitse af randstabilisering. 18 Stormfald Hvordan mindsker du risikoen for stormskader? Temahæfte 2014

19 23. Indre stabiliseringsbælter vil ofte kunne tjene mange andre formål. Der vil ofte komme naturlig løvtræopvækst, som giver skønhed og variation. Bælterne kan også anvendes mere målrettet f.eks. i vildtplejen eller jagtmæssig sammenhæng. Sådanne bælter er også velegnede til plantning af frugttræer, bærbuske, anlæg af stier osv. Ad hoc stabiliseringsbælter uden hugst Hvis man ikke har nået at etablere permanente stabiliseringsbælter inden en bevoksningshøjde på 12 meter, kan man alligevel akut anlægge stabiliseringsbælter, når bevoksningen når en kritisk højde. Det gøres blot ved efter samme rumlige princip som ovenfor at udlægge nogle kulisser eller bælter til `hugstfred (altså med tyndingsfri drift). I modsætning til de ovenfor beskrevne permanente bælter danner kulisser med `hugstfred en høj stabilitet baseret på høj social stabilitet. Bælterne anlægges i forbindelse med en almindelig gennemhugning. Her undlader man hugst i de yderste meter bevoksningsrand og igen i hver kulisse. Disse hugstfrie bælter besidder således en væsentlig større stabilitet end resten af bevoksningen, hvilket ganske effektivt kan hindre et stormfaldshul i at brede sig. `Sporhop : Rumligt varieret tynding Et tredje og meget simpelt værktøj er at variere hugstindgrebene i `tid og rum. Man kan f.eks. springe hvert andet stikspor over, hver gang der tyndes (se figur 24). På denne måde tyndes kun cirka halvdelen af bevoksningen på en gang. Skovningsmaskinføreren instrueres i dette tilfælde i KUN at tynde ind til midten af kulissen. Efter 3-4 år tyndes så fra de andre stikspor, og de først tyndede områder overspringes og vice versa. Dette medfører, at man kun destabiliserer halvdelen af bevoksningen af gangen, samtidig med at den øvrige halvdel har nået at stabilisere sig en del. Det er en velkendt erfaring, at de første 1-3 år efter hugst er de mest farlige. Sådanne tyndingsfri kulisser kan dog svækkes efter mange år. For at hindre dette, kan man arbejde med `flyvende hugstfrie bælter dvs. at man ved hvert nyt hugstindgreb flytter den hugstfrie behandling en kulisse videre. På denne måde undgår man efter en årrække at stå med et skelet af stærkt underudviklede og småtdimensionerede træer. 24. Illustration af den rumligt varierede tynding, vi kalder `sporhop. De røde bælter tyndes på samme tidspunkt de grå 3-4 år senere. Herved er halvdelen af bevoksningen altid stabil. Stormfald Hvordan mindsker du risikoen for stormskader? Temahæfte

20 Det bør dog erindres, at i gamle bevoksninger (med en højde over meter) regenererer stabiliteten så ekstremt langsomt, at dette princip stærkt taber i effektivitet. I så gamle/høje bevoksninger bør hugst altid kombineres med udlæg af `ad hoc stabiliseringsbælter, hvor visse bælter lades være tyndingsfri. Ulempen ved `sporhop er dog, at udbyttet ved den enkelte tynding halveres, hvilket forringer økonomien. Fordelene er så den meget mindre stormrisiko, samt at pengestrømmen bliver jævnere. `Sporhop -princippet vil også modvirke den generelt dårlige tendens til at `komme forbi hvert 8. år og give den en ordentlig en på hatten. Rumligt stabiliseret skærmstilling Skærmstilling er altid risikabelt! Hvis der ikke er anlagt permanente stabiliseringsbælter, er det klogt i det mindste at indlægge `ad hoc stabiliseringsbælter i skærmstillinger. På denne måde modvirker man, at stormfaldshuller i skærmen breder sig ukontrolleret. Afrunding Som skovdyrker skal man være dygtig til det hele. Kulturanlæg, tyndingshugster og foryngelsesplanlægning. Den løbende og især rettidige hugstpleje spiller en meget stor rolle for skadernes omfang. Men stormskader vil der altid være, og stormene synes nu at komme hyppigere end tidligere. Det er imidlertid langt hen ad vejen op til skovejeren at beslutte, om stormskaderne skal være omfattende og altødelæggende, eller om skaderne skal være begrænsede og kontrollerede. Det fremføres ofte blandt skovfolk at `orkaner kan man ikke beskytte sig imod. Det passer ikke! Selv i de værste orkaner spiller hugstpolitikken en meget stor rolle. Vi kan i Danmark reducere mængden af stormfældet træ til under det halve, hvis der sættes målrettet ind med stabilitetsorienteret behandling. 20 Stormfald Hvordan mindsker du risikoen for stormskader? Temahæfte 2014

21 6. Metode til vurdering af stormstabilitet På de foregående sider har vi givet en række råd til, hvordan man opbygger og behandler sine skovbevoksninger, hvis man vil minimere stormfaldet i sin skov. I dette kapitel beskrives en model, ved hjælp af hvilken man selv kan vurdere, hvor stormfølsomme ens eksisterende bevoksninger er. Modellen kan bruges direkte i den enkelte bevoksning uden måleværktøj og uden forhåndsviden. Dog giver kendskab til tidspunktet for og hugststyrken i sidste tyndingshugst en mere præcis vurdering. Modellen kan f.eks. bruges til vurdering af, om det er tilrådeligt at skærmstille en ældre bevoksning. Modellen bygger på begreberne `enkelttræ-stabilitet og `social stabilitet, som blev beskrevet i kapitlet om planteafstand og førstegangstynding. I bevoksningen vurderes de to typer af stabilitet hver for sig, og summen af dem er lig med den samlede stabilitet, som det illustreres af figur 25 nederst på siden. Figuren viser vores vurdering af stormstabiliteten hen over et meget vidt hugstspektrum: fra A-graden til `læbælte-hugsten. Fra den utyndede bevoksning, hvor træerne står som sild i en tønde, til en situation, hvor træerne står så spredt, at man ikke længere kan tale om en sluttet bevoksning, og hvor der ikke er fuld tilvækst. I begge ekstremer er stormstabiliteten meget høj. Men imellem disse to ekstreme situationer er stabiliteten betydelig lavere, og det er her, vi ofte befinder os i det almindelige skovbrug. Men der er nuancer, og det er dem, vi er ude efter at fange. Vi giver i modellen hver af de to typer af stabilitet karakterer fra 0-20, hvor 20 er maksimal stabilitet. Den teoretisk højeste værdi, en bevoksning kan få, er således 40. Det er dog ikke muligt i praksis, fordi de to typer af stabilitet er komplementære eller modarbejder hinanden, som det også fremgår af figuren. Det er ikke muligt at have max-værdi på begge faktorer. Derfor er den højest opnåelige karakter i praksis 25, som er det nærmeste, vi kommer til orkan-stabil. Til brug af modellen skal man vurdere følgende forhold: 1. Den gennemsnitlige kroneprocent i bevoksningen 2. Den gennemsnitlige diameter på grenene på den nedre del af stammen 3. Bevoksningens højde 4. Antal år siden sidste tynding 5. Om sidste tynding var svag, middel eller stærk Vurdering af enkelttræ-stabilitet (figur 26) For at fastlægge enkelttræ-stabiliteten skal man kende to faktorer, dels kroneprocenten, dels diameteren på de nederste tilbageværende grene på stammen (i millimeter). Kroneprocenten er den andel af træets højde, hvor der sidder levende sidegrene. Grendiameteren siger noget om den oprindelige planteafstand. Tallet kan aflæses på næste side (figur 26). Man ser, at jo dybere kronen er (og har været det længe = store knaster), jo bedre står enkelttræet fast. Figur 25 Stormfald Hvordan mindsker du risikoen for stormskader? Temahæfte

22 Figur 26 Vurdering af den sociale stabilitet (figur 27) Her er det mere kompliceret. Igen bruges kroneprocenten som udgangspunkt. Først aflæses en basis-score af kurven i figur 27. Man ser af tabellen, at jo mindre kronen er (lille kroneprocent), jo mere støtter træerne hinanden (fordi de typisk står tæt). Man er dog nødt til at korrigere det tal, der aflæses på kurven, fordi bevoksningens højde også er vigtig, samt hvor Figur 27 længe der er gået siden sidste hugst, og hvor stærk hugsten var. Tallet fra kurven (figur 27) skal derfor justeres med en procentvis korrektionsfaktor, der kan findes i figur 28. Ganges tallet fra kurven for social stabilitet med procenten fra tabellen, fås den endelige score for social stabilitet. Tabellen forudsætter hugst jævnt fordelt over diameterspekteret. Hugges fra neden (de mindste træer), kan værdierne hæves betydeligt Figur Stormfald Hvordan mindsker du risikoen for stormskader? Temahæfte 2014

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

Hvad betyder kulturteknikken for langsigtet stormstabilitet?

Hvad betyder kulturteknikken for langsigtet stormstabilitet? Stormstabilitet 1: Hvad betyder kulturteknikken for langsigtet stormstabilitet? Af dr.agro, Christian N. Nielsen, Skovbykon En ustabil bevoksning kan grundlægges allerede i kulturfasen hvis der anvendes

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

på stormstabilitet Skovdyrkningens indflydelse

på stormstabilitet Skovdyrkningens indflydelse Skovdyrkningens indflydelse på stormstabilitet Af seniorkonsulent Bruno Bilde Jørgensen, Skov & Landskab Nåletræ er generelt mere ustabil end løvtræ, men der er store forskelle inden for grupperne. Systematiske

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Naturnær drift i nåletræ

Naturnær drift i nåletræ Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Hyppige og svage hugstindgreb

Hyppige og svage hugstindgreb TROMPET Foto 1. Den ældste bevoksning vi så, afd. 25b. Lidt svagt hugget, men tæt på idealet med pæne kroner. Den er 78 år, 26 m høj, 40 cm i diameter. Stamtal 125/ha og vedmasse 210 m 3 /ha. Skønnet værdi

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03.

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03. Udrensning i eg: Hård udrensning uden for meget kvas øger skovens rekreative værdi Af Jens Peter Skovsgaard og Frank Søndergaard Jensen, Skov & Landskab (KU) Når der er tale om skovens værdi til friluftsliv,

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Naturforyngelse i nål

Naturforyngelse i nål Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

De langsigtede forsøg er en guldgrube - har vi glemt at dyrke skovene?

De langsigtede forsøg er en guldgrube - har vi glemt at dyrke skovene? De langsigtede forsøg er en guldgrube - har vi glemt at dyrke skovene? Vivian Kvist Johannsen, IGN Et par definitioner Langsigtede forsøg: Mere end 5 år En guldgrube: Noget der indbringer mange penge eller

Læs mere

Thy Statsskovdistrikt

Thy Statsskovdistrikt Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne

Læs mere

Skovdrift med meget vand i jorden

Skovdrift med meget vand i jorden Skovdrift med meget vand i jorden Lounkær ligger lige ud til Mariager Fjord. Terrænet er fladt, og grundvandet står højt. Jorden er næringsrig. Det vælter op med løvtræ på de højeste arealer, som drives

Læs mere

Vedkvalitet, plejeintensitet og naturnær skovdrift

Vedkvalitet, plejeintensitet og naturnær skovdrift Vedkvalitet, plejeintensitet og VII. Giver de naturnære skovudviklingstyper en højere stabilitet og klimaresiliens? Af Christian Nørgård Nielsen Skov med naturnær drift indeholder en blanding af unge,

Læs mere

Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn langs Vestre allé, samt rønnetræer og lindetræer i Baggårde onsdag den 5/

Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn langs Vestre allé, samt rønnetræer og lindetræer i Baggårde onsdag den 5/ Til Park og Vej Tranderupmark 2 5970 Ærøskøbing ATT: Kurt Nørmark. Skovfoged Hans Thekilde Nielsen Mobil: 61 55 21 23 HTN@Skovdyrkerne.dk 15. januar 2019 Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn

Læs mere

Analyse af vækstproblemerne på torvet i Haderslev by (ved Gravene)

Analyse af vækstproblemerne på torvet i Haderslev by (ved Gravene) Analyse af vækstproblemerne på torvet i Haderslev by (ved Gravene) udarbejdet af Christian Nørgård Nielsen, dr.agro, cand.silv, HD www. Skovbykon.dk 30. april 2013 1 Resultater fra prøvegravningen den

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Biomasseoptimeret skovdyrkning

Biomasseoptimeret skovdyrkning Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen

Læs mere

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Plantning og forankring af større træer Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright november, 2008 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Nærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.

Nærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen. Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne

Læs mere

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende systemer Renafdriftssystemet

Læs mere

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet: N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN Tema om træpolitik

SOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN Tema om træpolitik SOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2017 Tema om træpolitik Indhold Mål for træer Træer er med til at danne det grønne billede i kommunen, der understøtter Byrådets vision om "det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet".

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Måldiameterhugst i ædelgran

Måldiameterhugst i ædelgran SKOVDYRKNING Måldiameterhugst i ædelgran Træmålingsdata og driftstekniske præstationer ved første hugst Af Jens Peter Skovsgaard (SLU), Kjell Suadicani (Skov & Landskab, KU) og Christian Als (HedeDanmark)

Læs mere

Bytræseminar Hvem er vi?

Bytræseminar Hvem er vi? Bytræseminar 2014 Stormskader i De Kongelige Slotshaver En opgørelse af skader og skadesmønstre efter stormene i 2013. Hvem er vi? Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme - Kulturministeriet Forvalter godt

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Skovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer!

Skovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer! Enhedens navn Skovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer! J. B o L a r s e n D e p a r t m e n t o f G e o s c i e n c e s a n d N a t u r a l R e s o u r c e M a n a g e m

Læs mere

Elmesygens indflydelse på læhegn i Danmark. Jesper Madsen. Hedeselskabet Klostermarken 12, Postboks 110, 8800 Viborg

Elmesygens indflydelse på læhegn i Danmark. Jesper Madsen. Hedeselskabet Klostermarken 12, Postboks 110, 8800 Viborg Elmesygens indflydelse på læhegn i Danmark af Jesper Madsen Hedeselskabet Klostermarken 12, Postboks 110, 8800 Viborg Indledning. I det danske kulturlandskab er de små beplantninger som læhegn, vildtremisser

Læs mere

Billeskoven. Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen. Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk.

Billeskoven. Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen. Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk. Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk Billeskoven Ejer: Grete Bille Adresse: Vardevej 110, Lyne, 6880 Tarm Formål: At skabe et skov- og naturejendom med store herlighedsværdier.

Læs mere

lblidahpark - Træregistrant

lblidahpark - Træregistrant lblidahpark - Træregistrant oprettet 13.oktober 2015 opdateret 09.12.2015 efter gennemgangen med Landskabsarkitekt og TreeCare d. 26-10-2015 Blok 7 S 221A, Ma 1 Retning Robinie S 150år 15m 200år 15m Har

Læs mere

Bilag 3 - Tyndingsinstruks

Bilag 3 - Tyndingsinstruks Bilag 3 - Tyndingsinstruks Tyndingsinstruks, Bylderup-Bov, Hegn 1 Hegn tyndes stærkest tæt ved beboelse og mindst i midten. Omtrentlig stamtalsreduktion, ca. 1/5 af træerne fjernes. Ingen Side 1 af 19

Læs mere

Bavn Plantage (Areal nr. 44)

Bavn Plantage (Areal nr. 44) Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet

Læs mere

Fra agern til egetræ

Fra agern til egetræ Claus Nar Mini, Farum Gode kammerater og naturvenner Fra agern til egetræ Skrevet af Kristian kristian@clausnar.dk 09-11-2016 Dette er en samling af instruktioner i hvordan man får et agern til at blive

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

De to alleèr blev besigtiget d. 16/ ligesom et enkelttræ i selve Ærøskøbing.

De to alleèr blev besigtiget d. 16/ ligesom et enkelttræ i selve Ærøskøbing. Til Ærø Kommune Tanderupmark 2 5970 Ærøskøbing Att: Kurt Nørmark Skovfoged Klaus Kristensen Mobil: 40 41 35 47 KKR@Skovdyrkerne.dk 20. februar 2018 Vedrørende vurdering af to alleèr samt et enkelttræ i

Læs mere

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov N O T A T Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov Denne analyse undersøger, hvor stor en del af indlæggelserne af patienter med det største behandlingsbehov i sundhedsvæsenet,

Læs mere

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Drejens Boligby 18. februar 2015 Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Denne plejeplan skal ses som forslag til hvordan skovbevoksningerne ved Farøvej, Langøvej og Samsøvej

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Eksponentielle funktioner for C-niveau i hf

Eksponentielle funktioner for C-niveau i hf Eksponentielle funktioner for C-niveau i hf 2017 Karsten Juul Procent 1. Procenter på en ny måde... 1 2. Bestem procentvis ændring... 2 3. Bestem begyndelsesværdi... 2 4. Bestem slutværdi... 3 5. Vækstrate...

Læs mere

Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov

Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov 12. juni 2019 Endeligt udkast til høring Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov Udarbejdet af Naturstyrelsen Fyn Juni 2019 1 Indledning Naturstyrelsen har i 2018 opkøbt 2 mindre arealer på til

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter 21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi

Læs mere

Inspiration til bedre makrobilleder

Inspiration til bedre makrobilleder Inspiration til bedre makrobilleder af Morten Hilmer Nu skal det handle om at komme helt tæt på motiverne, og har du ikke før prøvet kræfter med denne disciplin, venter der dig masser af gode oplevelser

Læs mere

Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien. J. Bo Larsen Skov & Landskab. Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer. J. Bo Larsen. S&L - konferensen 2009

Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien. J. Bo Larsen Skov & Landskab. Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer. J. Bo Larsen. S&L - konferensen 2009 J. Bo Larsen Skov & Landskab Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende

Læs mere

Bemærkninger til rapporten fra Udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne (marts 2017)

Bemærkninger til rapporten fra Udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne (marts 2017) NOTAT 5. maj 2017 HMH Bemærkninger til rapporten fra Udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne (marts 2017) Skovforeningen vil i de følgende kommentarer alene referere

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

Fårup Klit (skov nr. 76)

Fårup Klit (skov nr. 76) Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker

Læs mere

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion Sponsorer: ENERWOODS Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion NordGen Forest Thematic Day - Kulturkvalitet og øget træproduktion Sabro 23. august

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Demografiske udfordringer frem til 2040

Demografiske udfordringer frem til 2040 Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for

Læs mere

Plantetalskrav, hjemmehørende arter og fladefaldsarealer Larsen, Jørgen Bo; Jørgensen, Bruno Bilde; Johannsen, Vivian Kvist

Plantetalskrav, hjemmehørende arter og fladefaldsarealer Larsen, Jørgen Bo; Jørgensen, Bruno Bilde; Johannsen, Vivian Kvist university of copenhagen Københavns Universitet Plantetalskrav, hjemmehørende arter og fladefaldsarealer Larsen, Jørgen Bo; Jørgensen, Bruno Bilde; Johannsen, Vivian Kvist Publication date: 2017 Document

Læs mere

3.8 Måloversigt. Ingen som det ser ud i øjeblikket. Ingen som det ser ud i øjeblikket. Ingen som det ser ud i øjeblikket

3.8 Måloversigt. Ingen som det ser ud i øjeblikket. Ingen som det ser ud i øjeblikket. Ingen som det ser ud i øjeblikket 3.8 Måloversigt Herunder er opsummeret mål for planperioden 2007-2021 på Thy Statsskovdistrikt. Målene er nærmere beskrevet i planens afsnit. Der er samtidig beskrevet hvilke kriterier der skal være gældende

Læs mere

Græs. Grus. Sand. Flisefødder. Klæb

Græs. Grus. Sand. Flisefødder. Klæb Græs Havefliserne kan lægges direkte på græs. Det er både en nem, hurtig og alsidig lægningsmetode. Ved at placere 20 mm flisen direkte på græsset sikrer du fleksibilitet og mobilitet. Denne metode er

Læs mere

Tætplantede surkirsebær er bedre end hvede

Tætplantede surkirsebær er bedre end hvede Tætplantede Stevnsbær VA-1 med en planteafstand på 1,20 meter. Træerne til højre for den hvide pind er rodbeskåret om foråret, cirka 40 centimeter fra stammen på begge sider. Løvet på de rodbeskårede træer

Læs mere

Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13. Udarbejdet af Landskabsarkitekt Lars Bach Designhaver ApS.

Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13. Udarbejdet af Landskabsarkitekt Lars Bach Designhaver ApS. Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13 1956 Specielt inden for det markerede felt har området forandret sig meget siden 1956. Strandengen / overdrevet var dengang uden nogen form for bevoksning.

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

NYHEDSBREV. Fokus på risiko: Udbredt fokus: Trend Ratio Ro i maven. Slå Benchmark Is i maven

NYHEDSBREV. Fokus på risiko: Udbredt fokus: Trend Ratio Ro i maven. Slå Benchmark Is i maven 01 December 2017 NYHEDSBREV Udbredt fokus: Slå Benchmark 30-50 - 70 Is i maven Fokus på risiko: Trend Ratio 0-100 Ro i maven Som investor er det altid hensigtsmæssigt at forholde sig til det marked man

Læs mere

Udbud og tilbudsgivning i skovbruget. hvordan sammenligner man dækningsbidrag?

Udbud og tilbudsgivning i skovbruget. hvordan sammenligner man dækningsbidrag? Udbud og tilbudsgivning i skovbruget hvordan sammenligner man dækningsbidrag? Formål med dagens indlæg En hvis mængde af driftsopgaver i skovbruget udbydes i dag i mere eller mindre formelle licitationer,

Læs mere

Hegnsbestemmelser. Aarhus Kommune har udpeget t Hegnsyn,

Hegnsbestemmelser. Aarhus Kommune har udpeget t Hegnsyn, Gode tips om problemer med høje træer i skel Gode tips til afklaring af uenighed om høje træer langs skel Hvad gør man når naboens træer udgør et hegn, tager udsigten og kaster skygger ind over ens ejendom?

Læs mere

Blidahpark Træregistrant opdateret pr ( efter træbeskæring i januar 2017 )

Blidahpark Træregistrant opdateret pr ( efter træbeskæring i januar 2017 ) Blidahpark Træregistrant opdateret pr. 01-05-2017 ( efter træbeskæring i januar 2017 ) Blok 7 S 221A, Ma 1 Nuv.alder/højde Max.alder/højde Bem. Vedr. dette træ Blidah plan Robinie S 150år 15m 200år 20m

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB INDHOLD Afsnit 1 Introduktion Side 02 Afsnit 2 Sammenfatninger Side 04 Afsnit 3 Resultater dagtilbud Side 08 Afsnit 4

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,

Læs mere

Skån roden når fortovet renoveres

Skån roden når fortovet renoveres Skån roden når fortovet renoveres TRÆPLEJE. Rødder der i vejen for anlægsarbejde skal ikke bare fjernes. I hvert fald ikke hvis træerne skal bevares. Men det er også svært at bedømme hvor tæt på man kan

Læs mere

Trin-for-trin-instruktioner Sådan bygger du et træhus i et træ

Trin-for-trin-instruktioner Sådan bygger du et træhus i et træ Trin-for-trin-instruktioner Sådan bygger du et træhus i et træ Valg af et træ Vælg et træ med den rigtige struktur, og sørg for, at det træ, du vælger, er sundt det er helt afgørende for, at du får et

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Jørgen Kragh a, Gilles Pigasse a, Jakob Fryd b a) Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, kragh@vd.dk, gip@vd.dk b) Vejdirektoratet, Vejplan- og miljøafdelingen,

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber:

I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber: I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber: En meter: 1 m. En kvadratmeter: 1 m. 1 m 2 1 m. En kubikmeter: 1 m 3 Radius-beregning af træet Find omkredsen af træet, mål i brysthøjde. Ca.

Læs mere

1.Status for projekt: Greve Skov

1.Status for projekt: Greve Skov NST-203-00004 Referat fra møde den 8.11 2017 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Mødedeltagere: Alice Petersen, Greve Kommune Maria Skytt Burr, Greve Kommune Tommy Koefoed, Greve Kommune Anne-Mette Jansen

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Kompendium i udvisning og tynding. Udvisning og tynding

Kompendium i udvisning og tynding. Udvisning og tynding 1. Kompendium i udvisning og tynding Udvisning og tynding Registreringsblad Titel Kompendium i udvisning og tynding Redaktion Knud Jørgensen Skov&Landskab, Skovskolen November 2005 Fotografier Knud Jørgensen

Læs mere

GUIDE. Foreningens vedtægter

GUIDE. Foreningens vedtægter GUIDE Foreningens vedtægter Udskrevet: 2016 Foreningens vedtægter Denne guide er skrevet til bestyrelsesmedlemmer og andre i frivillige sociale foreninger, der arbejder med foreningens vedtægter. Vedtægter

Læs mere

Generel info vedrørende stormskader

Generel info vedrørende stormskader Generel info vedrørende stormskader Hvad er definitionen på en storm ifølge DMI Stormende kuling Vindhastigheder på mellem 75-88 km/t og 20,8-24,4 m/s. Store grene brækkes af, og tagsten falder ned. Høje

Læs mere

Baggrundsrapport om Skovbruget og klimaændringer

Baggrundsrapport om Skovbruget og klimaændringer Baggrundsrapport om Skovbruget og klimaændringer Skov- og Naturstyrelsen Naturområdet 20. januar 2006 Skovbruget og klimaændringer 1. Generelle problemstillinger Skovene og skovbruget Danmark har 486.000

Læs mere

Generelt om vandløbsregulativer

Generelt om vandløbsregulativer Bilag til dagsordenspunkt den 12. august 2013. Generelt om vandløbsregulativer Ifølge vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ for alle offentlige vandløb. Regulativet skal blandt

Læs mere

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ Plankegulve fra Wiking Gulve er din garanti for kvalitet skabt i hele værdikæden fra den omhyggelige udvælgelse af de enkelte træer til forarbejdning og produktion, hvor vi

Læs mere

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Baggrund og formål Brugere af plantemateriale (skovejere, landmænd, jægere m.fl.) mangler ofte den nødvendige baggrundsviden og erfaring til at kunne foretage et

Læs mere

Anlæg af udhugningsforsøg i sitkagran. Prøveflade MF, Tranum klitplantage afd. III 1b. Klitvæsenet. Henriksen, H.A.

Anlæg af udhugningsforsøg i sitkagran. Prøveflade MF, Tranum klitplantage afd. III 1b. Klitvæsenet. Henriksen, H.A. university of copenhagen Københavns Universitet Anlæg af udhugningsforsøg i sitkagran. Prøveflade MF, Tranum klitplantage afd. III 1b. Klitvæsenet. Henriksen, H.A. Publication date: 1960 Citation for published

Læs mere

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Træfældning Version 2 Gældende til 01-02-2014

Træfældning Version 2 Gældende til 01-02-2014 Træfældning Version 2 Gældende til 01-02-2014 Metodehæfte Funktions Uddannelse Indsats Træfældning Forfatter: Mads Blaabjerg Nielsen og Alexander Sylvestersen-Platz Copyright: Beredskabsstyrelsen Forsidefoto:

Læs mere

Naturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018

Naturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018 Naturstyrelsen Nordsjælland Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018 Naturpakken Udsendt den 20. maj 2016 Bag Naturpakken står: Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance Det Konservative

Læs mere

Ansøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken

Ansøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken Ansøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken Hermed ansøges om tilladelse til at gennemføre en rydning af op til 5 kiler ind i

Læs mere

GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter

GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter Skrevet af Bo Ryge Sørensen, DOF-Østjyllands repræsentant i brugerrådet for NST, Søhøjlandet. Publiceret 14. juli 2016 Bøg med sortspættehuller.

Læs mere