Nyhedsbrev for Entomologisk Fagudvalg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyhedsbrev for Entomologisk Fagudvalg"

Transkript

1 Nyhedsbrev for Entomologisk Fagudvalg Nr. 30 April 2012 DEF - Dansk Entomologisk Forening

2 Bladloppen Nr April 2012 Bladloppen er et uformelt debat- og meddelelsesblad, der udgives af Entomologisk Fagudvalg (EFU) EFU er et stående naturvidenskabeligt fagudvalg under Dansk Entomologisk Forening (DEF) og løser opgaver af insekt-faglig og naturforvaltningsmæssig karakter under ansvar over for DEF. DEF er en paraplyorganisation for følgende danske entomologiske foreninger: Entomologisk Forening Lepidopterologisk Forening Nordjysk Lepidopterologklub Aarhus Entomologklub, Entomologisk Selskab for Fyn Fynske Entomologer EFU s adresse: Dansk Entomologisk Forening Entomologisk Fagudvalg c/o Zoologisk Museum Universitetsparken København Ø Redaktion for Bladloppen: Jan Boe Runge Sneglehatten 90, 5220 Odense SØ Tlf Indhold: Det ik så ring endda! Værdifult naturområde fredes Per Stadel Nielsen... 3 Oksbøl Skyde og Øvelsesterræn Søren Tolsgaard... 5 Revision af Forsvarets naturforvaltning Søren Tolsgaard Udsætning af insektarter i den danske natur Per Stadel Nielsen Michael Kavin...21 EFUs plenarmøde Indslæbte insektarters håndtering i forhold til listen over danske arter Michael Kavin, Per Stadel Nielsen Populationsbeskyttelse, Dansk Entomologisk forening.. 33 Entomologisk Fagudvalgs forretningsudvalg Medlemmer af Entomologisk Fagudvalg Svalehale (Papilio machaon) Hører under populationsbeskyttelser i 2012, se side 34 (Foto: Tom Nygaard Kristensen)

3 Det ik' så ring' endda! Værdifuldt naturområde fredes Af Per Stadel Nielsen landt naturinteresserede, også B entomologer, klages der ofte over den ringe tilstand vores natur er i, og hvor dårligt den bliver behandlet. Men er det nu så skidt endda? En lille, men væsentlig og positiv nyhed er det i hvert fald, at et meget flot og bevaringsværdigt naturområde på Møns Klint nu er sikret for eftertiden gennem en fredningsbekendtgørelse og snarlig fredning. Det drejer sig om godt 28 hektar overdrev, en tidligere dyrket mark, som i 18 år har ligget brak. Eftersom jordbunden er sand eller næsten ren kridt, så er en stor del af de sjældne overdrevsplanter godt etableret på arealet, og med tiden vil mange af de spændende insekter knyttet til klinteområdets overdrev ganske sikkert også indfinde sig, forhåbentlig bl.a. både timinankøllesværmer Zygaena purpuralis og sortplettet blåfugl Maculinea arion. Arealet er privatejet og beliggende i et område, som ikke besøges så ofte af entomologer, ved Hundevængsgård. Det nu fredede overdrev på Møns Klint har en enestående flora af sjældne planter, juni 2004 (Foto: Per. Stadel Nielsen) 3

4 Hans Thomsen Schmidt og Jan Fischer Rasmussen på Kallesmærsk Hede d. 7. Maj

5 Oksbøl skydeog øvelsesterræn (Kallesmærsk Hede) Den jyske vestkyst er et af de største, sammenhængende klit- og klithedeområder i Europa weekenden d maj 2011 var I EFU inviteret til besigtigelse af militærområderne ved Oksbøllejren af biologisk rådgiver Niels Kanstrup. Undertegnede og Jan Fischer Rasmussen blev indkvarteret på Løjtnantskolen i Oksbøl, og dagen efter ankom også Hans Thomsen Schmidt. Jan anvendte natten på at opsætte og tilse en lysfælde, men pga. meget lav temperatur var det minimalt, hvad der der var på vingerne. Jeg opsatte nogle faldfælder, og det lykkedes at få bekræftet, at Carabus clathratus og Carabus nitens stadig forekommer i det åbne hedeterræn nord for Mosevrå Kirke. Forsvaret er opmærksom på dette område, hvor også stor tornskade og tinksmed forekommer, men som i mange hede- og klitområder er det en Klitperlemorsommerfugl (Argynnis niobe). (Foto: Tom Nygaard Kristensen) 5

6 Sodmøl (Xenolechia aethiops). (Foto: Paul Brooks.) konstant udfordring at hindre tilgroning, bl.a. via afbrænding, afskrælning og trafik med bæltekøretøjer. De store klitter nærmere kysten nord for Blåvandshuk synes allerede så tilgroede, at mange arter formentlig er truede her. Generel vurdering Den jyske vestkyst er et af de største, sammenhængende klit- og klithedeområder i Europa. Det ville være et stort tab, hvis området fuldstændig mister sin særegne karakter, men en helt dominerende tendens i vor tid er uomtvisteligt, at de næringsfattige naturtyper gror til. Der skal drastiske skridt til, hvis terrænet skal bevares som delvis åbne sandområder, og den praksis, man visse steder stadig anvender, at anbringe flis og døde nåletræer for at dæmpe slid eller sandflugt, bør i høj grad erstattes af en planlægning, som tilgodeser, at flere sandflader holdes åbne af hensyn til klitternes og hedernes særlige flora og fauna. Også de tidligste stadier af spontan tilgroning, med bl.a. 6

7 sandstar, sandskæg, timian og lav, ser man desværre stadig sjældnere, idet disse stadier fortrænges gennem massiv opvækst af invasive arter som gyvel, rynket rose og bjergfyr. Artsoversigt Flemming Helsing, Per Stadel Nielsen og Søren Tolsgaard udarbejdede i 2006 et notat om sjældnere insekter kendt fra Oksbøl Skyde- og Øvelses-terræn. Suppleret med nye bidrag fra Ole Karsholt, Ole Fogh Nielsen, Hans Thomsen Schmidt og Lars Skipper, samt registreringer fra Ernst Torps svirreflue-atlas, er der nu oplysninger om følgende sjældnere insekter i området: Sodmøl (Xenolechia aethiops): Ikke rødlistet, da der indtil for nylig kun var kendt ét dansk eksemplar - taget ved Henne i Det sidste par år har arten imidlertid vist sig at have population (-er) på skydeterrænet ved Oksbøl. Larven lever på hede- og klokkelyng, men kun hvor heden har været brændt af indenfor det sidste par år. Hvis Ensianblåfugl (Maculinea alcon). Bemærk de to hvide æg. (Foto: Tom Nygaard Kristensen.) 7

8 denne art skal tilgodeses, er det vigtigt med regelmæssige afbrændinger af heden, hvilket givetvis også vil være til gavn for andre insekter. Pileborer (Cossus cossus): Hensynskrævende (X). Ikke almindelig. I dette område især i fugtige krat med gråpil. Larven lever flere år i pilestammer, også i gammel bævreasp. Sækbærer (Phalacropterix graslinella): Sårbar (V). Sjælden. I fugtige heder og hedemoser. Larven spinder et hus af silke og visne plantedele og lever af hedelyng og andre dværgbuske. Glassværmer (Sesia bembeciformis): Sårbar (V). Ikke almindelig, i Vestjylland sjælden. I fugtige pilekrat, hvor larven lever i den nederste del af stammen på gråpil. Glassværmer (Synanthedon formicaeformis): Ikke almindelig. På heder, hvor larven lever i kviste og smågrene af krybende pil, desuden i moser med øret pil og mosepil. Klithede-maskesvirreflue (Paragus finitimus) (Foto: Søren Tolsgaard) 8

9 Klit-hvepsesvirreflue (Chrysotoxum arcuatum). (Foto: Søren Tolsgaard. ) Dagsommerfugle Kommabredpande (Hesperia comma): Moderat truet (EN). Sjælden og i stærk tilbagegang i hele landet. Lever på sandede eller stenede, næringsfattige, soleksponerede og udyrkede arealer med fåresvingel, som er larvens værtsplante, samt blomstrende urter (nektarplanter). Meget følsom for tørke og hård afgræsning, men også afhængig af, at værtsplanten ikke udkonkureres ved tilgroning med anden vegetation. Larven overvintrer på værtsplanten fra efteråret til hen på foråret og tåler ikke afbrænding eller hård afgræsning i denne periode. Moserandøje (Coenonympha tullia): Moderat truet (EN). Sjælden. Findes i tørvemoser og hedemoser med kæruld som larvens vigtigste værtsplante. Ensianblåfugl (Maculinea alcon): Sårbar (VU). Meget jælden. I fugtige heder og hede-moser med klokkeensian. Æggene lægges på uudsprungne blomster af klokkeensian, ofte mange på samme blomst. De små larver gnaver sig ind i frøkapslen, hvor de lever 2-3 uger af de umodne frø. ca. 3 mm lang lader larven sig falde til jorden, hvor den skal findes og adopteres af en arbejder af en af vore tre arter af røde stikmyrer. Den bæres ned i det underjor- 9

10 Conostethus roseus. (Foto: Lars Skipper) diske myrebo, hvor den dels æder myrernes yngel og dels fodres og plejes af myrerne. Også forpupningen foregår i myreboet, som den færdigudviklede sommerfugl forlader i juli. Arten er i tilbagegang i hele Jylland pga. tilgroning og har i Oksbøl-området en af sine største, tilbageværende forekomster (reelt: mange småpopulationer) i Europa, som derfor bør prioriteres højt i forbindelse med plejeforanstaltningerne i området. Desværre vides kun lidt om artens mere specifikke behov, men iagttagelser fra Sverige viser, at klokkeensian - og dermed sommerfuglen - ikke tåler afgræsning med får eller kreaturer fra maj til oktober, idet de blomstrende planter, evt. med æg og larver, afgnaves! Derimod synes heste ikke at røre planterne. Klokkeensian er også afhængig af, at jordbunden åbnes, så frøene kan spire. Det ses fx langs kanten af kampvognsspor, der ikke benyttes for ofte! Let afbrænding tåles om vinteren november til marts), hvor myrerne opholder sig nede i jorden. I Sverige har en utilsigtet og 10

11 overfladisk afbrænding af en lokalitet medført en kraftig fremspiring af klokkeensian og dermed uventet fremgang for ensianblåfugl. Argusblåfugl (Plebeius argus): Sårbar (VU). Ikke almindelig. Lever kun på heder med lav vegetation, fx som følge af slid, idet den kræver frisk hedelyng, som ikke er overgroet. Larven vogtes af myrer og forpupper sig som regel i myresamfund. Gråbåndet bredpande (Erynnis tages): Moderat truet (EN). Spættet bredpande (Pyrgus malvae): Sårbar (VU). Dukatsommerfugl (Lycaena virgaureae): Næsten truet (NT). Violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe): Sårbar (VU). Det hvide W (Satyrium w- album): Moderat truet (EN). Foranderlig blåfugl (Plebeius idas): Næsten truet (NT). Engblåfugl (Polyommatus semiargus): Sårbar (VU). Isblåfugl (Polyommatus amandus): Næsten truet (NT). Markperlemorsommerfugl (Argynnis aglaja): Truet (EN). Klitperlemorsommerfugl (Argynnis niobe): Sårbar (VU). Okkergul pletvinge (Melitaea cinxia): Sårbar (VU). Spindere Egespinder (Lasiocampa quercus): Almindelig og udbredt i Vestjylland. I området forekommer en Lille blåpil (Orthetrum coerulescens) (Foto: Ole Fogh Nielsen) 11

12 Trehornet skarnbasse (Typhaeus typhoeus). (Foto: Ole Fogh Nielsen.) Lille guldløber (Carabus nitens) (Foto: Søren Tolsgaard) 12

13 ret sjælden variant med et grønligt skær (formen olivaco-fasciata) imellem de normale typer. På soleksponerede arealer med hedevegetation, larven på lyng, pil og andre dværgbuske. Hedebladspinder (Phyllodesma ilicifolia): Sjælden og lokal, men udbredt i Nord- og Vestjylland. Lever i fugtige og soleksponerede lavninger i klit, hede og klitplantager med krybende pil, som er larvens vigtigste værtsplante. Den forpupper sig ved jordoverfladen i august og overvintrer som puppe og tåler derfor ikke afbrænding i denne periode. Lyngpenselspinder (Orgyia antiquoides): Ikke almindelig og i tilbagegang. Især på fugtige heder, hvor larven lever på hedelyng, klokkelyng, pil, pors o.a. Hunnen er vingeløs og forlader ikke puppespindet, men opsøges af hannerne, der flyver om dagen. Æggene lægges inde i spindet og sidder på planten vinteren over, hvor den derfor ikke tåler afbrænding. Arten kan dog spredes, idet de små, stærkt behårede larver kan blæse langt omkring. Målere Cyclophora quercimontaria: Sjælden (R). I lavt, soleksponeret egekrat på tør og sandet bund. Violet løvmåler (Scopula rubiginata): Hensynskrævende (X). Meget sjælden. På næringsfattige, soleksponerede arealer med larvens værtsplanter, bl.a. timian, snerle og vikke. Idea deversaria: R (Sjælden). På soleksponerede, tørre arealer med spredt opvækst af områdets naturligt hjemmehørende løvtræer og -buske. Vinkeltegnet spidsvingemåler (Scotopteryx moeniata): Hensynskrævende (X). Meget sjælden. På tørre heder med forekomst af farvevisse og engelsk visse. Chloroclysta miata: Sjælden. Især på næringsfattig og tør bund med spredt opvækst af områdets naturligt hjemmehørende løvtræer og -buske. Bælte-vintermåler (Lycia zonaria): Sårbar (V). Sjælden. Især på næringsfattige, soleksponerede arealer med forekomst af markbynke, som er larvens værtsplante. Klitmåler (Selidosema brunneariak) Ikke almindelig. På heder og overdrev. Dyscia fagaria: Hensynskrævende (X). Meget sjælden. På lynghede. Ugler Coenobia rufa: Sårbar (V). Ikke almindelig. På fugtige, åbne arealer med glanskapslet siv. Lådden ugle (Ammoconia caecimacula): Ikke almindelig. I området forekommer en variant med mørkt brune forvinger (ab.obscura). På sandede, tørre arealer med blomstrende urter. Euxoa lidia: Regionalt uddød (EX). Yderst sjælden og antagelig uddød i Danmark. Denne hedeart er måske Europas sjældneste natsværmer. Her i landet senest fundet i den sydlige del af Kallesmærsk Hede, et eks og et eks Larven på 13

14 rødder af græsser, men biologien er dårligt kendt. Den er givetvis afhængig af en åben, sandet biotop med lave og tørketålende græsser, som katteskæg og fåresvingel. Paradiarsia glareosa: Ret almindelig, men en arvelig form (var. edda) med mørkt brune til sorte forvinger er ikke almindelig og kun kendt i dette område af Vestjylland, på arealer med hedevegetation. Xestia agathina: Sjælden. Forekommer i Skandinavien kun i Vestjylland, især ved Blåvand og Oksbøl, hvor den visse år kan være talrig. Larvens værtsplante er hedelyng. Heliothis maritima: Sårbar, Dansk ansvarsart (V+AY). Meget sjælden, men kan lokalt optræde i antal. Kendes i Skandinavien kun fastboende fra Vest- og Nordvestjylland. Udelukkende på fugtige heder og hedemoser med klokkelyng, som er larvens værtsplante. I Oksbøl-området kendes den især fra den nordlige del af Kallesmærsk Hede, samt indtil for nogle år siden fra hedemosen på skråningen mellem landevejen og Klynekær syd for Børsmose, hvorfra den synes forsvundet efter en brand, der hærgede arealet. Desuden forsvundet fra flere smålokaliteter, som er groet til med birk og fyr. Amphipoea crinanensis: Ret sjælden, men lokalt talrig i hedemoser og fugtige heder. Kendes i Skandinavien næsten kun fastboende i Vestjylland. Larven i rod og stængel af græsarter, især blåtop. Humlebier Foranderlig humle (Bombus humilis): Sårbar (VU). Især fundet i fugtige heder med klokkelyng bag klitterne. Græshumle (Bombus ruderarius): Næsten truet (NT). I klitterne på bl.a. strandært. Enlige bier Gruppen er endnu ikke rødlistebehandlet i DK. Følgende arter kan fremhæves: Colletes impunctatus: Denne silkebi er hidtil kun registreret enkelte steder i landet, særlig i klitområder. Epeolus alpinus: En filtbi, der er fodersnylter på Colletes impunctatus. Nomada baccata: Denne hvepsebi er fodersnylter på jordbien Andrena argentata, der især søger pollen på hedelyng. Værtsbien er i Danmark fundet flere steder i klitheder, men hvepsebien er i nyere tid kun registreret ved Børsmose. Værten bygger rede i løst sand, og fundet blev gjort i kanten af et kampvognsspor. Hvepse Gruppen er endnu ikke rødlistebehandlet i DK. Følgende arter kan fremhæves: Vespula austriaca: En gedehams, der er redeparasit hos den sociale gedehams Vespula rufa. Kun fundet enkelte steder i Danmark i nyere tid. Evagetes proximus: Denne vejhveps er fodersnylter på andre arter af vejhvepse, der forekommer i klitter på pletter med bart sand. Kun få nyere fund. 14

15 Crossocerus pullulus: En lille sort gravehveps, der kun er fundet på Skallingen og i klitterne nord for Grærup. Arten anvender små tæger som foder for sine larver. Podalonia luffii: En stor, sort og rød gravehveps, der graver sine reder i løst klitsand og anvender uglelarver som foder. Vi har to ret almindelige Podalonia-arter, mens denne art er meget sjælden og udelukkende lever i klitter med nøgne sandflader. Svirrefluer Klithede-maskesvirreflue (Paragus finitimus): Sårbar (VU). Ret sjælden, i Danmark kun langs den jyske vestkyst, på Djursland og ved Tisvilde. I tør eller noget fugtig klit eller hede, ofte ses den på tormentil (nektarplante). Larven er ukendt, men lever antagelig af bladlus. Klit-hvepsesvirreflue (Chrysotoxum arcuatum): Ikke almindelig og i tilbagegang. En stor og meget karakteristisk svirreflue. I klit, hede eller overdrev med blomstrende urter. Larven er knyttet til bladluskolonier hos myrer. Bjerg-svirreflue (Eriozona syrphoides): Sårbar (VU). Ret sjælden. En stor og iøjenfaldende svirreflue. Larven er knyttet til bladlus på nåletræer, vistnok især på gran, og dermed en repræsentant for de insekter, som først har fundet indpas i området i takt med udplantningen af nåletræer. Sand-løgsvirreflue (Eumerus sabulonum): Næsten truet (NT). Ikke almindelig. I tør, sandåben hede og klit med forekomst af blåmunke, som larven minerer i. Dværg-svirreflue (Chamaesyrphus lusitanicus): Sårbar (VU). Sjælden, i Danmark kun kendt langs den jyske vestkyst og på Anholt. Larveudviklingen er ukendt, men vistnok knyttet til lynghede og fyr. Lyng-kuglebærerflue (Sphaerophoria philanthus): Ret sjælden. På lynghede. Løbebiller Dyndløber (Carabus clathratus): Sårbar (VU). Ret sjælden og i tilbagegang. På fugtig bund i klit, hede og på strandeng, ofte løbende omkring ved dagslys. Lille guldløber (Carabus nitens): Moderat truet (EN). Sjælden, førhen udbredt i Jylland, men nu kun på nogle ganske få lokaliteter. Den er generelt i tilbagegang i hele Europa, pga. opdyrkning, eutrofiering og tilgroning. På fugtig bund, især omkring hedemoser. Lyngløber (Carabus arvensis): Næsten truet (NT). Ret sjælden, især på fugtig hede og i hedemoser. Torbister Trehornet skarnbasse (Typhaeus typhoeus): Moderat truet (EN). Sjælden. På tør og sandet bund på heder og overdrev. Larverne fodres med gødning fra kronhjort, rådyr, får eller hare, i et gangsystem under jorden, som udgraves af forældrene. I stærk tilbagegang som følge af hedernes opdyrkning og tilgroning. Nu kun ganske få steder i Danmark, alle i Jylland, hvoraf bestanden på Kallesmærsk Hede er en af de største. De danske bestande er i øvrigt artens 15

16 absolut nordligste, tidligere også i Skåne, men her uddød. Stor uldtorbist (Trox sabulosus): Næsten truet (NT). Sjælden og i tilbagegang. Lever på tørre ådsler og knogler, også i fuglereder. Især fundet på rester af døde får. Klittorbist (Aegaelia sabuleti): Ret sjælden. I klitter, kravlende omkring i sandet. Klittorbist (Aegialia spissipes): Sjælden, kun langs den jyske vestkyst. Blomstertæger Gruppen er endnu ikke rødlistebehandlet i DK. Følgende art kan fremhæves: Conostethus roseus: Kun få fund i Danmark. Kendt fra Silkeborg, Tisvilde, Tibirke, Fanø, Rømø og Oksbøl, hvor den er fundet i antal nord for klitplantørboligen ved ved Snur-om. Området er lysåbent og domineres af bl.a. sandskæg, idet der er hyppig kørsel med militærkæretøjer. Guldsmede Månevandnymfe (Coenagrion lunulatum): Næsten truet (NT). Fundet ved flere rene, klare klitsøer i området. Arten flyver fra starten af maj og har en ganske kort flyvetid. Overses let. Lille farvevandnymfe (Ischnura pumilio): Næsten truet (NT). Fundet ved rene klitsøer i området - især på steder med meget lidt vegetation. Arten er en typisk pionerart, som hurtigt kan vise ig ved nyetablerede vandhuller for Område ved Blåvandshuk fuldstændig tilgroet med Rosa rugosa. (Foto: S. Tolsgaard) 16

17 Revision af Forsvarets naturforvaltning Forsvaret udviser i disse år stor åbenhed og interesse for at optimere naturplejen på de militære arealer Af Søren Tolsgaard ødet foregik nær spidsen af M Sjællands Odde (Gniben) på Søværnets Våbenkursus (VBK), et mindre militærområde, som dog udover bebyggelsen omfatter både havskrænter, strandenge og vådområder. Terrænet er åbent for offentligheden om aftenen og i weekenderne og kunne nok være en ekskursion værd, men tidspunktet var desværre lidt for tidligt på året til, at man kunne iagttage insektlivet. Til gengæld fik vi fremvist et udvalg af droner, dvs. ubemandede små jetfly, som Forsvaret opsender herfra med katapult, idet man træner i at radiostyre dem ude over Kattegat. Store naturværdier Forsvaret udviser i disse år stor åbenhed og interesse for at optimere naturplejen på de militære arealer, hvilket de grønne foreninger så vidt muligt bør imødekomme med faglige synspunkter. I betragtning af, at Forsvarsministeriets arealer udgør ca ha, hvoraf en stor del udgøres af truede naturtyper, er forvaltningen af disse områder af overordentlig stor betydning for den danske natur. Ikke mindre end ha indgår i Natura 2000 netværket og er derfor internationalt beskyttede naturområder. Fremmødet til dette arrangement var dog ikke imponerende, idet der udover Forsvarets egen stab kun ankom repræsentanter fra DEF, DOF, Friluftsrådet og Danmarks Jægerforbund. Til gengæld var der gode muligheder for at gå i dybden med de spørgsmål, som blev fremsat. Orienteringen foregik ved skovrider Ole Noe, ansat i Driftsdivisionen i Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) med ansvar for drift og pleje af Forsvarets arealer, og biolog Niels Kanstrup, tilknyttet som biologisk rådgiver for drifts- og plejeplanerne. Strukturen revideres Forsvarets første generation af drifts- og plejeplaner blev i perioden udarbejdet af (Skov- og) Naturstyrelsen, og der er nu iværksat drifts- og plejeplaner for 44 militærområder, som inkluderer alle de større arealer. I de senere år har FBE udvidet Forsvarets interne kapacitet, så man nu selv kan gennemføre både planlægningen og driften. I de kommende år handler det især om revision af de tidligere 17

18 drifts- og plejeplaner, som hver gælder i en periode på 15 år, bl.a. skal Natura 2000 netværket indarbejdes i de gældende planer. I sammenhæng med den detaljerede planlægning af naturplejen, som man arbejder på, har Forsvaret formuleret en samlet naturpolitik, som erstatter den hidtil gældende bekendtgørelse Forsvarsministeriets Miljøstrategi Der skal tages mange hensyn i denne planlægning, først og fremmest til Forsvarets egne aktiviteter i områderne. Disse kolliderer dog kun i begrænset omfang med naturhensynet, og da der ikke tilstræbes en rentabel jordbrugsproduktion, er der gode betingelser for at tilgodese dyre- og plantelivet, hvor man grundlæggende er forpligtet til at overholde fredskovspligten og internationale aftaler som Natura Forsvaret vil desuden øge arealet med naturskov, og de begrænsede områder med afgrøder eller græsning skal drives naturvenligt og økologisk. Endvidere skal fortidsminder og andre kulturspor FBE s køreplan for revision af drifts- og plejeplanerne i Det er stort set de største militærarealer, som i disse år er under revision. 18

19 Spidsen af Sjællands Odde med Søværnets Våbenkursus. (Foto: VBK.) tilgodeses. Herudover er der stigende offentlig interesse for at benytte arealerne til rekreativt brug, bl.a. jagt og fiskeri, hvor den overordnede regel dog er, at forsvaret ikke må leje rettighederne ud. Synspunkter fra de grønne foreninger Friluftsrådet har naturligvis interesse i at anvende arealerne til fritidsaktiviteter og spurgte, om der evt. kunne oprette "shelters" til overnatning i perioder, hvor militærområderne er åbne for offentligheden. Forsvarets holdning er dog generelt, at overnatning i de større områder ikke er noget man ønsker, da de skal kunne evakueres med kort varsel. Det kan dog her bemærkes, at der netop på Gniben er oprettet en primitiv lejrplads, hvor man kan overnatte, hvilket især lystfiskere er glade for. Et forslag om at benytte arealerne til cross-kørsel mødte også betænkeligheder, idet det ville give yderligere støjgener i de i forvejen belastede lokalområder, og ville umuliggøre mange andre aktiviteter i området. Enkeltstående arrangementer kan komme på tale, fx er der hvert år 19

20 Brændertræf på Karup Flyvestations rullebane, men generelt er motorkørsel forbudt, og der er problemer med ulovlig kørsel flere steder. Heller ikke i forbindelse med mulighederne for jagt og fiskeri blev der givet ved dørene. Jagt og fiskeri kan tilbydes militærets samarbejdspartnere og i forbindelse med formidling, men må ikke udlejes. Og selv om vildtplantninger foretages i moderat omfang - efter sigende for at sikre fødegrundlaget og holde vildtet væk fra andre områder - har forsvaret ikke noget ønske om, at jagttrykket skal øges, og man er generelt opmærksom på, at gødning og sprøjtning skal undgås for at beskytte de næringsfattige naturområder. Alt i alt var det især DOF og DEF, som fandt lydhørhed hos forsvarets repræsentanter, idet vore synspunkter mere drejer sig om at tilgodese militærområdernes naturgrundlag, end om at anvende arealerne som kulisser for naturforstyrrende aktiviteter. Militærarealerne omfatter højt prioriterede, danske naturområder, som, når portene åbnes for publikum, bør opleves på naturens egne betingelser, og tilladelser til civile arrangementer bør betinges af, om de kan foregå uden at belaste naturen. Fra et naturbeskyttelsessynspunkt er problematikken i høj grad den sædvanlige og handler især om at undgå tilgroning, næringsstoftilførsel og invasive arter, og da de militære arealer stort set ikke skal dyrkes, er der gode muligheder for at tilgodese disse forhold. Det indgår således allerede i drifts- og plejeplanerne, at der gøres en målrettet indsats for at bevare de mest sårbare naturtyper, som klitter, heder og moser. Plejeforløbet er dynamisk Den planlagte revision af drifts- og plejeplanerne er nu iværksat med en kadence, som Forsvaret muligvis vil få vanskeligt ved at opretholde. FBE har ansat en stab, som skal tilrettelægge og udføre hele forløbet, men der er som antydet mange interesser at tage hensyn til, og planlægningen beror i høj grad på frivillige bidrag og vurderinger, som løbende skal justeres. I EFU forsøger vi at engagere netop de entomologer, som kunne have en viden om de pågældende områder, men det er desværre ikke altid muligt at fremkomme med fyldestgørende bidrag i rette tid. På forsvarets hjemmeside er det nu muligt at følge med i, hvad der foregår på de enkelte militærområder. FBE overvejer desuden at supplere plejeplanerne med uddybende bilag, som kan publiceres på hjemmesiden, hvilket vil gøre udarbejdelsen af bidrag mere fleksibel. På længere sigt kan der således blive tale om, at konkrete plejetiltag kan opdateres i takt med aktuelle udviklingstendenser og undersøgelser. Helt basalt ser det ud til, at forsvaret med den reviderede planlægning og målsætning giver mange andre instanser i naturforvaltningen grundigt baghjul. 20

21 Udsætning af insektarter i den danske natur Gen-introduktion, flytning eller forstærkning bør kun ske i tilfælde af, at en population er uddød eller på nippet til at uddø Af Per Stadel Nielsen og Michael Kavin å Entomologisk Fagudvalgs P plenarmøde den 19. marts 2011 drøftedes artsudsætninger med baggrund i den aktuelle sag om udsætning af eghjort i Danmark. Det besluttedes, at der med udgangspunkt i Peter Wiberg Larsens og Michaels Stolzes tidligere bud på kriterier udarbejdes et nyt oplæg til kriterier, som fremsendes til DEF s bestyrelse. På DEF s generalforsamling den 10. september 2011 drøftedes oplægget, som tiltrådtes med enkelte justeringer, som er indarbejdet i nedenstående, og bringes nedenfor. Generelle betragtninger Indledningsvist bemærkes, at Peter Wiberg Larsens og Michael Stoltzes kriterier synes at tage afsæt i udsætninger af arter, som er uddøde i Danmark. Det vurderes, at et kriteriesæt også bør omfatte udsætning af arter, som vi stadig har i Danmark, men som er under så stærkt et pres, at udsætning kan medvirke til at sikre artens fremtid som dansk art. DEF finder, at Peter Wiberg Larsens og Michael Stoltzes kriterier i meget vidt omfang fortsat kan anbefales. Dog vurderes det, at et krav om, at udsætning skal ske på lokaliteter, Eghjort er en af de insektarter, som myndighederne påtænker at genetablere. (Foto: Tom Nygaard Kristensen) 21

22 hvor arten tidligere har været veletableret, er for stramt et krav at stille i forhold til udviklingen i den danske natur. Alene det at finde en egnet lokalitet, kan således i sig selv være vanskeligt i dag. Et krav om god genetisk overensstemmelse foreslås endvidere lettere modificeret til»bedst mulig overensstemmelse «. Der medtages et supplerende kriterium om overvågning i forbindelse med udsætningsprojekter. Endvidere er der suppleret eller justeret med henblik på, at kriterierne kan dække både udsætning med henblik på genintroduktion af uddøde arter og udsætning i øvrigt. Vi er meget vel klar over, at en lang række yderligere detaljerede betingelser end de nedenfor nævnte bør eller skal være opfyldt, men sådanne er her udeladt for overskuelighedens skyld. Terminologi Neden for følger en række definitioner på forskellige begreber, så det fremgår mere klart, hvad vi taler om. Definitionerne er baseret på»iucn Guidelines for Reintroduc- tions«, IUCN s terminologi må forventes i høj grad at være dækkende i EU sammenhæng. Introduktion [introduction]: Et forsøg på at etablere en art med henblik på bevaring udenfor dens kendte udbredelsesområde, men indenfor et område med egnede levesteder (habitater). Etablering af arter, som ikke er opført på listen over danske arter, opfattes som introduktion. Gen-introduktion [re-introduction]: Et forsøg på at etablere en art (eller underart) indenfor et område hvor populationer har været kendt eller dokumenteret, men hvor der ikke er rimelig tvivl om, at populationen/erne er udryddede eller uddøde. Er gen-introduktionen lykkedes, bruges betegnelsen genetablering [re-establishment]. Forstærkning / supplering [reenforcement / supplementation]: Et forsøg på at styrke eller på anden måde modificere en eksisterende population ved at tilføje individer af den samme art. Flytning [translocation]: En bevidst flytning af individer fra en lokalitet til en anden med det formål at påvirke donor- eller modtagerpopulationen. Udsætning [release]: Den simple handling at slippe levende individer løs, ofte(st) en tilfældig, uovervejet og udokumenteret handling. Genopretning [restoration]: Den generelle betegnelse for et forsøg på gen-introduktion i form af en nøgtern og planlagt bevaringsstrategi. Holdninger DEF s generelle holdning til udsætning er: At sikre og forbedre status for danske naturligt hjemmehørende insekter, og dermed 22

23 prioriteres bevaringen og forbedringen af eksisterende populationer i form af passende naturpleje el. lign., således at eksisterende populationer kan styrkes og sprede sig på naturlig måde. At introduktion af arter kun bør ske undtagelsesvist. At gen-introduktion, flytning eller forstærkning kun bør ske i det tilfælde, at en population er uddød eller på nippet til at uddø, at et egnet levested er genskabt og at populationen ikke har en realistisk mulighed for at gen-etablere sig naturligt. At genopretning for insekter skal ske på en velovervejet og godt dokumenteret måde, i samarbejde med DEF og relevante myndigheder. At det i forbindelse med skabelse eller genskabelse af levesteder kan være nødvendigt i helt specielle tilfælde at benytte gen-introduktion eller tilmed introduktion udenfor et naturligt udbredelsesområde for at kompensere for klimatiske ændringer. At opformering i fangenskab og efterfølgende gen-introduktion eller introduktion er acceptabel, når der er saglig grund til det. At stærkt tilfældige og udokumenterede udsætninger af arter frarådes. At genopretning i form af introduktion eller flytning ikke bruges som undskyldning for ødelæggelse af levesteder. Kriterier På baggrund af ovennævnte ser de reviderede kriterier for introduktioner og gen-introduktioner herefter således ud: 1. Introduktion bør kun benyttes, hvis der er overordentlig gode grunde til at benytte metoden. 2. Individer til gen-introduktion af uddøde populationer skal kunne tages fra sunde og ikke sårbare bestande, der genetisk set er i bedst mulig overensstemmelse med den uddøde bestand. 3. Det skal med en til vished grænsende sandsynlighed kunne godtgøres, at populationen virkelig er uddød i det område, hvortil den ønskes genindført. 4. Populationen skal være uddød eller i kraftig tilbagegang på grund af menneskelig aktivitet som fx miljøforringelser eller ændringer i arealudnyttelsen. 5. De nuværende og langsigtede naturforhold skal på en faglig måde skønnes at kunne udgøre et grundlag for en naturligt levedygtig og selvreproducerende bestand af arten. 6. Det skal kunne sandsynliggøres, at arten ikke selv kan sprede sig til området inden for overskuelig fremtid. 7. Introduktionen skal være biologisk mulig og ressourcemæssig overkommelig at gennemføre. 8. Individer til forstærkning eller flytning skal medmindre 23

24 Plenarmødedeltagerne er ved at tage afsked. For deltagerliste se næste side (Foto: Tom Nygaard Kristensen) 24

25 EFUs Plenarmøde 2012 Nogle af de emner der blev behandlet på mødet, lørdag den 24. marts 2012 Redaktionen fter at der i en årrække har E været afholdt plenarmøder på Fyn faldt valget i år på Jylland, nemlig på den kendte Hejse Kro. Et valg der for de fleste deltagere, der kommer fra Jylland, Fyn, Sjælland og Bornholm, er ret centralt beliggende, nemlig nord for Fredericia. Hen ad formiddagen havde de enkelte mødedeltagere: Mogens Hansen, Kenneth Jensen, Michael Kavin, Kristian Knudsen, Tom Nygaard Kristensen, Per Stadel Nielsen, Preben Nielsen, Jan Fisher Rasmussen, Søren Rasmussen, Jan Boe Runge, Karl Erik Stougaard, Uffe Terndrup og Søren Tolsgaard indfundet sig og EFUs formand Uffe Terndrup kunne byde velkommen og mødet begynde. Uffe Terndrup blev valg til ordstyrer og referent, Tom Nygaard Kristensen også til referent. Beretning om EFUs virksomhed i det forløbne år. Michael Kavin fortalte her bl.a. om Rødbyhavn, hvor EFU var blevet spurgt/hørt, men uden at det fik den store indflydelse på resultatet, på trods at der findes en fredet art P. proserpina. Beslutningen om udsætning af eghjort, har afledt regler for udsætning generelt. EFU & DEF s regnskaber samles til eet regnskab, som administreres af Jens Mogensen. Militærområderne: Søren Tolsgaard orienterede om arbejdet med militærområderne. Uffe Terndrup overtager efter ønske fremover disse sager. Entoconsult sager: Per Stadel Nielsen orienterede om disse sager. bl.a. om hvor krævende det kan være, blot at blive godkendt/prækvalificeret til at afgive bud. Entoconsult har givet bud på linietaksering ved Filsø, men vi fik ikke arbejdet. Der er også afgivet bud om overvågning af M. arion, dette arbejde fik vi heller ikke. Entoconsult har krævet meget arbejde, som ikke kan faktureres. Per Stadel Nielsen fortalte om M. arion og dens biotoper samt om en brakmark/hundevængs fald på 29 ha på det sydlige Møn, som er blevet fredet. Melby Overdrev: her er alle militære bygninger, installationer, træningsbaner mv. fjernet, og dermed også kendemærker i landskabet, pas på ikke at fare vild! Svinefarmen Østmøn er godkendt af kommunen ud fra beregninger af kvælstofafsætning i landskabet. Det grønne kontaktudvalg, Jan Fisher Rasmussen orienterede kort om dette, samt om hvor vanskeligt det er 25

26 at få sager med linietaksering/ overvågning m.v. hvor der er harmoni i afregning og arbejde. Driftsplaner bl.a. Fusingø Søren Rasmussen oplyste at der pt. bliver lavet revision af driftsplaner bl.a. Fussingø, får EFU alle disse? Der ønskes en strategi for at finde nye biotoper for sjældne/beskyttelseskrævende arter. Palle Jørum holder øje med Fyn, her er der nyligt afsluttet en jordfordelingsplan på Helnæs, således at de værdifulde naturområder kan bevares. Hvidding Krat. Kenneth Jensen orienterede om Hvidding Krat. Han fortalte desuden om randzoner om vandløb og tilsvarende, hvor lodsejere ikke får erstatning, selvom randzonerne bliver udvidet. Uffe Terndrup fortalte om efterfølgende møde i Hvidding Krat med lodsejer og Randers & Viborg kommuner, samt opfølgning i forsamlingshuset. Herunder kom der en diskussion om hvilke dyr, der med held kan benyttes til pleje. Søren Rasmussen foreslog så mange arter som muligt, men græsningstrykket skal holdes på et passende niveau. Preben Nielsen foreslog at forsøg med græsning/pleje udføres uden for kerneområderne. Der blev opfordret til at deltage i et indbudt biodiversitetsdøgn i Klelund [som er blevet indhegnet] d /6. Tilmelding til Uffe Terndrup. Skagen Odde samt Oudrup Østerhede mm: Kristian Knudsen orienterede om, hvor der er udført pleje med held således at melbærris og kattefod har fået det bedre. Kristian Og så skulle sulten stilles (Foto: Tom Nygaard Kristensen) 26

27 Deltagerne omkring bordet (Foto: Tom Nygaard Kristensen) Knudsen foretager en løbende registrering af lepidoptera i Tofte Skov og Høstemark. Dette arbejde bliver meldt på Bugbase. I Tofte bliver fremmede nåletræer (især sitkagran) omdannet til flis og sendt til Finland, alle birketræer i Portlandsmosen er fældet. Bornholm, Mogens Hansen ønsker at udtræde af EFU. Kort orientering om bombarderbillen, som er gået tilbage på den opdyrkede jord. Måske er gyllespredning på biotopen ikke det optimale for arten(?) Europas dagsommerfugle, Tom Nygaard Kristensen orienterede om et af DEFs bestyrelse nedsat ad hoc navneudvalg mht. navngivning på dansk af Europas dagsommerfugle (hvis ikke vi gør det, vil der være andre, der gør det har kun til formål at stimulere interessen for dagsommerfuglene og bør kun bruges til de videnskabelige navne er lært). Udvalget består af Lars Andersen, Martin Bjerg, Morten Mølgaard, Ole Fogh Nielsen og Tom Nygaard Kristensen. Forskellige forespørgsler vedr. omlægning af vandløb o.l. er besvaret, herunder om også insektfaunaen ville lide ved en større afbrænding af Randbøl Hede. Nord for Gråsten. Karl Erik Stougaard fortalte om naturgenopretning i dette område, med reetablering af vådområde med søer og skovrejsning, men også lysninger, som insekter kunne få glæde af på sigt. EFUs sammensætning. Valg af forretningsudvalg mv. se teksten på omslaget. Regnskab. Michael Kavin orienterede kort om økonomien i DEF & EFU Weebmaster: Mads Filskov Bladloppen. Jan Boe Runge 27

28 Bjørnespinderen Hyphantria cunea er fundet i et eksemplar i Danmark. Arten kommer oprindelig fra USA, men er indslæbt til Centraleuropa engang i 1940erne, og optræder nu som et alvorligt skadedyr. Man kan i høj grad diskutere, om en sådan art skal opføres på listen over arter, som er fundet naturligt i Danmark. (Foto: Per Stadel Nielsen) 28

29 Indslæbte insektarters håndtering i forhold til lister over danske arter Dansk Entomologisk Forening har i september 2011 vedtaget nedenstående tekst Af Michael Kavin og Per Stadel Nielsen ndslæbte arter har været drøftet I på DEF s bestyrelsesmøde den 5. marts 2011 efter ønske fra Aarhus Entomologklub på baggrund af en artikel i foreningens tidsskrift Crataegi. Artiklens hovedsynspunkter er, at behandlingen af indslæbte arter i relation til de danske lister over insekter virker usystematisk / uigennemskuelig. Det aftaltes, at punktet henvises til Entomologisk FagUdvalg (EFU), som kommer med et oplæg til DEF s generalforsamling. På DEF s generalforsamling den 10. september 2011 drøftedes oplægget, som tiltrådtes med enkelte justeringer, som er indarbejdet i følgende. Sammenfatning: Ved danske arter forstås arter, der enten har eller har haft populationer i Danmark, uanset indvandringshistorie. Ved danske arter forstås endvidere arter, som uden en direkte hjælpende menneskehånd har været i stand til at transportere sig til Danmark, men som ikke har formået at etablere en population i Danmark. Ved indslæbte arter forstås arter, der på et eller andet tidspunkt under deres rejse til Danmark har fået en direkte hjælpende menneskehånd, men som ikke har formået at etablere en population i Danmark. Arter der kun kendes fra før 1850 medtages ikke som danske arter. Der indføres en observationsliste for arter, der ikke umiddelbart kan henføres til kategorierne»dansk«eller»indslæbt«. Tre faglige kollegier beslutter arternes indplacering på hhv. listen over danske arter, listen over indslæbte arter eller observationslisten. Definitioner og betragtninger Nedenfor følger en lidt mere detaljeret redegørelse for ovenstående. Et første spørgsmål, der melder sig, er selvfølgelig hvad en indslæbt art er. Umiddelbart virker det egentligt ret simpelt at besvare dette spørgsmål. For indslæbte arter er vel pr. definition nogle, som ikke er kommet hertil af sig selv uanset de så måtte have etableret sig enten i mærkelige nicher eller ligefrem er 29

30 helt naturaliseret i den danske natur efter deres ankomst. Og det må også gælde fx en bille, der er indslæbt fx fra Sydamerika til Rotterdam og herefter har spredt sig på en i øvrigt naturlig måde til Danmark. Det vil sige arter, der på et eller andet tidspunkt under deres rejse til Danmark har fået en hjælpende menneskehånd. Altså: Er artens opdukken i Danmark»naturlig«eller»unaturlig«? Ser man sig omkring, så er det dog knapt så simpelt. Ser man fx på allearter.dk, der er et projekt under DanBIF omfattende alle organismegrupper (dyr og planter), bruges begrebet indslæbt sammen med to andre sideordnede begreber: Undslupne arter og udsatte arter. Man kan altså være enten indslæbt eller undsluppen eller udsat! Efter denne terminologi knytter indslæbning sig altså til noget, der sker ubevidst noget der ikke er villet, mens begge de to øvrige kategorier er helt bevidste. For undslupne arter i den forstand, at de bevidst er importeret til Danmark af en eller anden grund forinden deres undslipning. Hertil kommer, at det er meget svært at fastslå entydigt, om en art har fået en hjælpende hånd undervejs eller ej. Og skal man forstå de menneskeskabte klimaændringer som en hjælpende hånd? Det er en problemstilling, som ikke er blevet lettere at håndtere i takt med den stigende globalisering, hvor varer og personer - og dermed også planter, dyr og andre organismer hurtigt og i stigende grad kan bevæge sig fra et sted til et andet. Det giver således i dag ikke længere mening kun at lægge et begreb som»naturlighed«til grund for distinktionen mellem indslæbt eller dansk. Det giver heller Coloradobillen, Leptinotarsa decemlineata indsamlet d i et eksemplar på en ekskursion til Helnæs, Bo Bakker på Fyn. Skal denne oprindeligt amerikanske art ind i en dansk samling? (Foto: Jan Boe Runge) 30

31 ikke væsentlig mening at skelne mellem begreberne indslæbt, undsluppen eller udsat. Med skelen til nuværende praksis anskues problemstillingen i stedet som følger: 1) Arter, der enten har eller har haft en population i Danmark, betragtes som danske arter uanset indvandringshistorie. 2) Arter, der ikke har eller har haft en population i Danmark, betragtes som danske arter, hvis de har været i stand til at transportere sig til Danmark uden en direkte hjælpende menneskehånd. 3) Øvrige arter betragtes som indslæbte. Det helt afgørende ved denne måde at definere kategorierne på er, at faunaperspektivet tillægges afgørende prioritet i forholdt til indvandringshistorien og det tidsmæssige aspekt. Sidstnævnte indebærer således, at uddøde arter medtages som danske arter. I forhold til det tidsmæssige aspekt sættes en bagkant på hvor gamle oplysninger må være for at en art opretholdes som dansk art. Allearter.dk opererer her med et skæringsår, nemlig 1850, som også optræder som skæringsår i de officielle rødlistekriterier. Det vil sige, at arter der kun er kendt fra før 1850 ikke betragtes som danske. For at undgå for meget begrebsforvirring anvendes denne bagkant også her. Hvis man accepterer disse præmisser, så udestår stadig en grundlæggende problemstilling, nemlig hvordan vi skelner mellem danske arter uden populationer og indslæbte arter altså 2) og 3) oven for. Der kan ikke opstilles firkantede regler for dette. Afklaringen må bero på en konkret vurdering fra gang til gang. Beslutningen om en arts placering på en den ene eller den anden liste (dansk eller indslæbt) er imidlertid så vigtigt, at den bør autoriseres af et anerkendt fagligt kollegium og ikke af enkeltpersoner. Det er således dette kollegium, der bør foretage den konkrete vurdering og dermed autorisere en arts listemæssige placering. DEF finder, at følgende faglige kollegier beslutter arternes listemæssige placering: Storsommerfugle: Fundlisteudvalget for storsommerfugle. Småsommerfugle: Microsudvalget. Biller: Fundlisteudvalget for biller For øvrige grupper kunne det være medarbejdere på Zoologisk Museum eller Entomologisk FagUdvalg i regi af Dansk Entomologisk Forening i 31

32 Violet perlemorsommerfugl (Boloria dia) fotograferet ved Marielyst, Falster (Foto: Tom Nygaard Kristensen) 32

33 Populationsbeskyttelser i 2012 Som et vigtigt led i denne beskyttelse gælder følgende indsamlingsbegrænsninger i DK i 2012 Af Dansk Entomologisk Forening pejlbredpande (Heteropterus S morpheus) - Arten må ikke indsamles på Falster. På lokaliteter uden for Falster må arten i 2012 indsamles i ét eksemplar pr. person. Ægbærende hunner skånes. Finderen er forpligtet til omgående at underrette artens kontaktperson Lars Andersen (mail: eller Tom Nygaard Kristensen (mail: dk) om fundet. Enghvidvinge (Leptidea juvernica (tidl. L. reali)) - Arten må ikke indsamles i noget stadium i Almindingen på Bornholm. Rødlig perlemorsommerfugl (Boloria euphrosyne) Arten må kun indsamles i ét eks. pr. person pr. år pr. lokalitet. Ægbærende hunner Rødlig perlemorsommerfugl (Boloria euphrosyne) (Foto: Tom Nygaard Kristensen) skånes. Kontaktperson: Lars Andersen hotmail.com Tom Nygaard Kristensen / Violet perlemorsommerfugl (Boloria dia) Arten må kun indsamles i ét eks. pr. person pr. år 33

34 pr. lokalitet. Ægbærende hunner skånes. Kontaktperson: Tom Nygaard Kristensen / Svalehale (Papilio machaon) Arten må kun indsamles i ét eks. pr. person pr. år pr. lokalitet. Arten må dog ikke indsamles som æg, larve eller puppe på vildtvoksende planter. Kontaktperson: Uffe Terndrup Grå perikonugle (Chloantha hyperici) Arten må ikke indsamles som æg, larve eller puppe på artens kernearealer i Rødbyhavn og Gedser. Heller ikke foderplanten må indsamles på de pågældende arealer. Arten må desuden ikke indsamles ved hjælp af giftfælder placeret inden for kernearealerne i Rødby og Gedser. Kontaktperson: Knud Bech / webspeed.dk Bombarderbille (Brachinus crepitans) Arten må ikke indsamles i nogen stadier på den eneste kendte, fredede lokalitet ved Sose på Bornholm. Kontaktperson: Mogens Hansen saltuna-bornholm.dk Månetorbist (Copris lunaris) Arten må ikke indsamles på dens i øjeblikket eneste kendte danske lokalitet (Nordby Bakker, Samsø) og hvor den ellers måtte blive fundet i Danmark. Kontaktperson: Palle Jørum / glenten.dk (16. april 2012) Enghvidvinge (Leptidea juvernica (tidl. L. reali)) (Foto: Tom Nygaard Kristensen) 34

35 Vedtægter for populationsbeskyttelser Vedtaget på generalforsamlingen 12. september Definition Ved en frivillig populationsbeskyttelse for en art forstås en aftale blandt medlemmerne af de entomologiske foreninger, der er tilsluttet DEF, om at begrænse indsamlingen af den pågældende art eller evt. helt at undlade indsamling af arten. 2 Målsætning Hensigten med de frivillige populationsbeskyttelser er primært at skabe opmærksomhed om udryddelsestruede og sårbare insektarter og deres levesteder med henblik på at forbedre arternes levevilkår, fx gennem overvågning og biotoppleje. Frivillige populationsbeskyttelser kan desuden for særligt truede arter bidrage til at populationerne af de pågældende arter ikke udsættes for pres gennem indsamling, der kan true arternes fortsatte eksistens i Danmark. 3 Beslutning om omfang og varighed De frivillige populationsbeskyttelser besluttes af DEF s bestyrelse. I beslutningsgrundlaget indgår en indstilling fra Entomologisk Fagudvalg (EFU), jf. 4. Populationsbeskyttelserne har normalt en varighed på 2 år, men kan forlænges efter behov. En indsamlingsbegrænsning har gyldighed indtil andet er vedtaget. Bestemmelserne kan gælde for én eller flere lokaliteter, men kan også omfatte alle bestande i Danmark. Populationsbeskyttelserne gælder normalt alle livsstadier. Tilfældigt strejfende individer uden ynglebestande er normalt ikke omfattet af bestemmelserne. 4 Justering EFU foretager hvert 2. år et eftersyn af de gældende frivillige populationsbeskyttelser. Hvis EFU finder at der er faglige grunde til at opretholde eller ændre beskyttelserne, meddeles dette til DEFs bestyrelse, som afgør den endelige udformning af de frivillige populationsbeskyttelser, jf 3. 5 Forvaltning For hver art, der omfattes af en frivillig populationsbeskyttelse, udvælger EFU i samråd med de DEF tilsluttede entomologiske foreninger én eller flere personer, der koordinerer indsamling af viden, bl.a. om artens økologi og om lokaliteters ejerforhold, samt tager 35

36 initiativ til overvågning og fornøden biotoppleje. EFU kan foreslå retningslinjer for dette arbejde. De personer, der udpeges som ansvarspersoner (= kontaktpersoner), udarbejder jævnligt statusrapporter der forelægges EFU. 6 Vurdering På basis af statusrapporterne fremkommer EFU med en vurdering af arternes bevaringsstatus og af det aktuelle trusselsbillede. Denne vurdering afleveres til DEF s bestyrelse skriftligt eller mundtligt - ledsaget af en indstilling til beslutning om fastholdelse eller justering af de pågældende populationsbeskyttelser. DEF s bestyrelse videreformidler dette materiale til de tilsluttede entomologiske foreninger. 8 Dispensation Dispensation fra de frivillige indsamlingsbegrænsninger vil i særlige tilfælde kunne gives. Ansøgning sendes til EFU, eventuelt via en af de DEF tilsluttede entomologiske foreninger, der i givet fald kan vedlægge en udtalelse om ansøgningen til EFU, der afgør dispensationsansøgningen. 9 Overtrædelse af bestemmelserne Hvis et medlem af en af de DEF tilsluttede entomologiske foreninger forsætligt overtræder bestemmelserne om de frivillige populationsbeskyttelser, vil det normalt medføre, at medlemmet ekskluderes af den pågældende forening. 7 Opfølgning Det påhviler de DEF tilsluttede entomologiske foreninger at videreformidle indholdet af de vedtagne populationsbeskyttelser til medlemmerne af de pågældende entomologiske foreninger, ligesom foreningerne er ansvarlige for at viderebringe indhold af forvaltningsplaner samt resultater af overvågning og statusvurdering til medlemmerne. Det kan ske mundtligt, fx på de entomologiske årsmøder, eller i form af indlæg til foreningstidsskrifter, Bladloppen eller lignende. 36

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Næstved Øvelsesplads Evaluering af drifts- og plejeplan 1996-2010 KoLOFON Titel Evaluering af Drifts- og plejeplan 1996-2010 for Næstved

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

RESULTATER - ARTSVIS GENNEMGANG...

RESULTATER - ARTSVIS GENNEMGANG... Att: Jacob Heilmann-Clausen Københavns Universitet 1. maj 2014nr. LIFE02 NOTAT Titel: Afrapportering af baseline-undersøgelse af insekter i Høstemark Skov og Tofte Skov i 2013 Tekst: Rune Sø Neergaard

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Nyhedsbrev for Entomologisk Fagudvalg

Nyhedsbrev for Entomologisk Fagudvalg Nyhedsbrev for Entomologisk Fagudvalg Nr. 27 November 2008 DEF - Dansk Entomologisk Forening Bladloppen Nr. 27 - November 2008 Bladloppen er et uformelt debat- og meddelelsesblad, der udgives af Entomologisk

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

TM 44 Seminar om Hedepleje

TM 44 Seminar om Hedepleje TM 44 Seminar om Hedepleje Formål: Formålet er at udveksle erfaringer om forvaltning af indlandsheder - Dels de erfaringer der er gjort omkring metoder til genopretning i forbindelse med LIFE Hedeprojektet

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

NATURFORBEDRINGER OG LANDMANDSNETVÆRK GENNEM MÆLKE- OG STUDEPRODUKTION

NATURFORBEDRINGER OG LANDMANDSNETVÆRK GENNEM MÆLKE- OG STUDEPRODUKTION NATURFORBEDRINGER OG LANDMANDSNETVÆRK GENNEM MÆLKE- OG STUDEPRODUKTION Generelt om sommerfugle og naturplaner Af Allan Bornø Clausen Dagsommerfugle er smukke og forholdsvise lette at observere i naturen.

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Nyhedsbrev for Entomologisk Fagudvalg. Nr. 22 Januar 2004

Nyhedsbrev for Entomologisk Fagudvalg. Nr. 22 Januar 2004 Nyhedsbrev for Entomologisk Fagudvalg Nr. 22 Januar 2004 Bladloppen Nr. 22 - Januar 2004 Bladloppen er et uformelt debat- og meddelelsesblad, der udgives af Entomologisk Fagudvalg. EFU s adresse: c/o Zoologisk

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

RFR Rørvig Foreningsråd

RFR Rørvig Foreningsråd RFR Rørvig Foreningsråd Projektforslag Reetablering af parti af det historiske Højsandet i Rørvig Forslagets begrundelse og hovedidé Den 16 meter høje indlandsklit, Højsandet, består af rent flyvesand,

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm.

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Lars Iversen, stud.scient Philip Francis, biolog Torbenfeldtvej 7, 2. tv. Ancient DNA & Evolution

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet.

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. 1. Alm. bestemmelser. Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. Sammenslutningens navn er: Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet (i det følgende kaldet GSL.) GSL 's hjemsted er den til enhver

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Ad 1) Velkomst: Gerda bød velkommen til de ca. 35 personer, der var mødt. Ad 2) Elise Hvelplund bød også velkommen

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune Fanø Kommune Plan og Udvikling Skolevej 5-7 6720 Fanø Att. Jacob Kristian Bay E-mail: bgsejb@fanoe.dk Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato xx. februar 2014 Sagsbehandler

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads.

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads. Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads. I har søgt om tilladelse til vægge til afskærmning i forhold til flugtskydning samt

Læs mere

KAPITEL 16: FORVALTNING AF ARTER OG GENER

KAPITEL 16: FORVALTNING AF ARTER OG GENER - 226 - KAPITEL 16: FORVALTNING AF ARTER OG GENER 16.1 Anbefalinger om forvaltning og udsætning af plante- og dyrearter i Danmark og bevaring af genressourcer hos vilde plante- og dyrearter. For arter

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Stig Løcke Arkitekt Ahlgade 40 4300 Holbæk Den 11. februar 2014 Natur & Miljø Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Odsherred Kommune har modtaget din ansøgning om tilladelse til at nedrive et udhus

Læs mere

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Nyhedsbrev for Entomologisk Fagudvalg. Nr. 23 Oktober 2004

Nyhedsbrev for Entomologisk Fagudvalg. Nr. 23 Oktober 2004 Nyhedsbrev for Entomologisk Fagudvalg Nr. 23 Oktober 2004 Bladloppen Nr. 23 - Oktoberer 2004 Bladloppen er et uformelt debat- og meddelelsesblad, der udgives af Entomologisk Fagudvalg. EFU s adresse: c/o

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads VERSION 1.0 Udbud af arealer til udlejning af jagtretten Haderslev Øvelsesplads Supplerende udbudsbeskrivelse 1. Navn på terræn Haderslev Øvelsesplads ligger nord for Haderslev by. 2. Arealstørrelse Haderslev

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Introduktion Danmarks Naturfredningsforening (DN) har rejst et forslag om fredning af områderne Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt.

Introduktion Danmarks Naturfredningsforening (DN) har rejst et forslag om fredning af områderne Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt. Oplæg til drøftelse af fredningsforslag for Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt", forud for offentligt møde på Anholt den????? 2008. J.nr. 08/6551 Introduktion Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Vedtægter for Østjyllands Sportsløbehjul Klub

Vedtægter for Østjyllands Sportsløbehjul Klub Vedtægter for Østjyllands Sportsløbehjul Klub 1. Navn og hjemsted Stk. 1.2.Klubbens navn er Østjyllands Sportsløbehjul Klub. Stk. 1.1 Klubbens hjemmeside er www.run4you.dk/dsk_g/dsk_g.html Stk. 2. Klubbens

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Frits Nielsen Thorupvej 77 Aggersund. 9670 Løgstør. Landzonetilladelse til etablering af sø på ejendommen Vestergårdsvej 17, Aggersund,

Frits Nielsen Thorupvej 77 Aggersund. 9670 Løgstør. Landzonetilladelse til etablering af sø på ejendommen Vestergårdsvej 17, Aggersund, Postadresse: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Frits Nielsen Thorupvej 77 Aggersund 9670 Løgstør Tel.: +45 99 66 70 00 post@vesthimmerland.dk www.vesthimmerland.dk Dato: 4. marts 2014

Læs mere

07.04.2014 VEDTÆGTER. For. Turistforeningen for Frederikshavn Kommune

07.04.2014 VEDTÆGTER. For. Turistforeningen for Frederikshavn Kommune 07.04.2014 VEDTÆGTER For Turistforeningen for Frederikshavn Kommune 1. Foreningens navn og formål 1.1 Foreningens navn er Turistforeningen for Frederikshavn Kommune. Foreningen er stiftet ved fusion af

Læs mere

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn Lokalhistorisk Forening for Nykøbing Sjælland og omegn 1 Foreningens navn Foreningens navn er: Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn 2 Hjemsted

Læs mere

Handlingsplan for bevaring af den truede sommerfugl hedepletvinge Euphydryas aurinia

Handlingsplan for bevaring af den truede sommerfugl hedepletvinge Euphydryas aurinia Handlingsplan for bevaring af den truede sommerfugl hedepletvinge Euphydryas aurinia Miljø- og Energiministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2000 2 Indholdsfortegnelse 1.0 HVORFOR UDARBEJDE EN HANDLINGSPLAN

Læs mere

Nyhedsbrev for Entomologisk Fagudvalg. Nr. 20 Oktober 2002

Nyhedsbrev for Entomologisk Fagudvalg. Nr. 20 Oktober 2002 Nyhedsbrev for Entomologisk Fagudvalg Nr. 20 Oktober 2002 Bladloppen Nr. 20 - Oktober 2002 Bladloppen er et uformelt debatog meddelelsesblad, der udgives af Entomologisk Fagudvalg. EFU er et udvalg under

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

V E D T Æ G T E R F O R U L F B O R G - V E M B T U R I S T F O R E N I N G

V E D T Æ G T E R F O R U L F B O R G - V E M B T U R I S T F O R E N I N G ADVOKAT JØRGEN IVERSEN (H) JI@IVERSENADVOKAT.DK TLF: 87538181 FAX: 87538180 BOX 30 6960 HVIDE SANDE CVR: 31310474 J.NR.: 12-10182 V E D T Æ G T E R F O R U L F B O R G - V E M B T U R I S T F O R E N I

Læs mere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Teksten er udarbejdet af det nordsjællandske, kommunale miljøsamarbejde Milsam

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Referat fra dialog møde med lodsejere fra Hou Nordstrand. Afholdt på Fredensvej 1 5900 Rudkøbing 6. februar 2015:

Referat fra dialog møde med lodsejere fra Hou Nordstrand. Afholdt på Fredensvej 1 5900 Rudkøbing 6. februar 2015: Referat fra dialog møde med lodsejere fra Hou Nordstrand. Afholdt på Fredensvej 1 5900 Rudkøbing 6. februar 2015: Referent Astrid Ejlersen (AE). Mødets program: 1) Velkommen ved Langeland Kommune 2) Præsentation

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Søvangen Bådklub V/Alex Breinholt Nielsen Tavervej 28 9270 Klarup Kystdirektoratet J.nr. 15/00647-12 Ref. Anna L. S. Østergaard 20-08-2015 Tilladelse til flytning af bådebro ud for matr. nr. 1cq Lindholm

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Schou, Birkendorf arkitekter ApS Havnegade 4, 1. sal 4300 Holbæk Att: Jens Tolstrup (sendt som e-mail til jens@sb-arkitekter.dk) Den 3. januar 2014 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Odsherred Kommune

Læs mere

STANDARD LEJEKONTRAKT for leje af (terræn, bane, areal, område) i Oksbøl Skyde-og øvelsesterræn (for kortvarige udlån til ikke-kommercielle formål)

STANDARD LEJEKONTRAKT for leje af (terræn, bane, areal, område) i Oksbøl Skyde-og øvelsesterræn (for kortvarige udlån til ikke-kommercielle formål) Lokalstøtteelement Oksbøl STANDARD LEJEKONTRAKT for leje af (terræn, bane, areal, område) i Oksbøl Skyde-og øvelsesterræn (for kortvarige udlån til ikke-kommercielle formål) 1. Parterne og det lejede:

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole

Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole Stiftet September 2013 Side 2 Side 11 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Solbakkens Fritidsskole, foreningen

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi Kulturarvsenheden Administrationsstrategi Gennem Museumsloven er kommuner og museum forpligtet til at samarbejde omkring plansags- arbejde, såsom kommuneplaner, lokalplaner, VVM-redegørelser, byggesager,

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab. Vedrørende regnskab 2007

Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab. Vedrørende regnskab 2007 Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab 16-09- 2008 Vedrørende regnskab 2007 Statsforvaltningen har modtaget revisionsprotokollat af 17. april 2008 vedrørende regnskab

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Annisse Lokalråd torsdag den 16. april 2015 kl. 19.00 i Menighedshuset i Annisse

Referat af bestyrelsesmøde i Annisse Lokalråd torsdag den 16. april 2015 kl. 19.00 i Menighedshuset i Annisse ! Referat af bestyrelsesmøde i Annisse Lokalråd torsdag den 16. april 2015 kl. 19.00 i Menighedshuset i Annisse 17. april 2015 Til stede: Bente Banemann, Henning Jensen, Robert Hansen, Birthe Peltz, Hans

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo...

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo... Side 1 af 5 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Organisation og administration Kapitel 2 Rapportering Kapitel 3 Planlægning Kapitel 4 Årsberetning Bilag CIR1H nr 9499 af 04/08/2010 Gældende Offentliggørelsesdato:

Læs mere

Formandens beretning for OF-Lynæs 2013.

Formandens beretning for OF-Lynæs 2013. Formandens beretning for OF-Lynæs 2013. Tømmetanke. Sidste år vedtog generalforsamlingen at bestyrelsen kunne låne penge ud til medlemmer der ønskede at få gravet en tømmetank ned og tilsluttet den til

Læs mere

b) Foreningen er en selvstændig forening hjemmehørende i Syddjurs kommune.

b) Foreningen er en selvstændig forening hjemmehørende i Syddjurs kommune. 1. NAVN OG HJEMSTED: a) Foreningens navn er Mørke - Ådalens Net. b) Foreningen er en selvstændig forening hjemmehørende i Syddjurs kommune. 2. FORMÅL: Mørke - Ådalens Net er en almennyttig og ukommerciel

Læs mere

Jkf Faaborg-Midtfyn kommune.

Jkf Faaborg-Midtfyn kommune. Referat JKF møde d. 29. august 2012. Sted: Flemmings Fiskehytte Horne Strandvej. Tilstede: Ejgil Jensen (EJ), Peter Reitz (PR), Jerrik Andersen (JA), Jesper Langfeldt (JL), Flemming Sørensen (FS) og Jens

Læs mere

Vedtægter for Viborg Firmaidræt

Vedtægter for Viborg Firmaidræt Vedtægter for Viborg Firmaidræt 1. Foreningens navn: Foreningens navn er Viborg Firmaidræt (VFI). Stiftet den 10. maj 1950. 2. Foreningens hjemsted: Foreningen er hjemmehørende i Viborg kommune. 3. Foreningens

Læs mere

Jydsk Naturhistorisk Forening. Naturkalender 2015

Jydsk Naturhistorisk Forening. Naturkalender 2015 Jydsk Naturhistorisk Forening Naturkalender 2015 Vi arbejder for gode og spændende oplevelser i naturen - året rundt Jydsk Naturhistorisk Forening er en sammenslutning af de to tidligere foreninger Jydsk

Læs mere

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015 Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen Den 5. marts 2015 Æblevej Skovrejsning, VVM og bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur Skive Kommune har søgt tilladelse

Læs mere

Mødereferat. Mødeleder:

Mødereferat. Mødeleder: Mødereferat Mødeformål: Dansk Fuglekollisionskomité, møde 74 Sted: Trafikstyrelsen Mødedato og tid: Tirsdag den 24. maj 2011, kl. 10.15 Journal nr.: Deltagere: Mogens Hansen, KLH Kim Skriver, DANSAM Jens

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Rødder og Vinger. NYHEDSBREV marts 2008

Rødder og Vinger. NYHEDSBREV marts 2008 Rødder og Vinger NYHEDSBREV marts 2008 Jeg håber alle er kommet godt over jul og nytår og nu er friske til at tage fat på en ny sæson i vores lille forening. Lille er måske ikke det helt rigtige ord længere.

Læs mere