Nyhedsbrev for Entomologisk Fagudvalg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyhedsbrev for Entomologisk Fagudvalg"

Transkript

1 Nyhedsbrev for Entomologisk Fagudvalg Nr. 30 April 2012 DEF - Dansk Entomologisk Forening

2 Bladloppen Nr April 2012 Bladloppen er et uformelt debat- og meddelelsesblad, der udgives af Entomologisk Fagudvalg (EFU) EFU er et stående naturvidenskabeligt fagudvalg under Dansk Entomologisk Forening (DEF) og løser opgaver af insekt-faglig og naturforvaltningsmæssig karakter under ansvar over for DEF. DEF er en paraplyorganisation for følgende danske entomologiske foreninger: Entomologisk Forening Lepidopterologisk Forening Nordjysk Lepidopterologklub Aarhus Entomologklub, Entomologisk Selskab for Fyn Fynske Entomologer EFU s adresse: Dansk Entomologisk Forening Entomologisk Fagudvalg c/o Zoologisk Museum Universitetsparken København Ø Redaktion for Bladloppen: Jan Boe Runge Sneglehatten 90, 5220 Odense SØ Tlf runge.sneglehatten@net.telenor.dk Indhold: Det ik så ring endda! Værdifult naturområde fredes Per Stadel Nielsen... 3 Oksbøl Skyde og Øvelsesterræn Søren Tolsgaard... 5 Revision af Forsvarets naturforvaltning Søren Tolsgaard Udsætning af insektarter i den danske natur Per Stadel Nielsen Michael Kavin...21 EFUs plenarmøde Indslæbte insektarters håndtering i forhold til listen over danske arter Michael Kavin, Per Stadel Nielsen Populationsbeskyttelse, Dansk Entomologisk forening.. 33 Entomologisk Fagudvalgs forretningsudvalg Medlemmer af Entomologisk Fagudvalg Svalehale (Papilio machaon) Hører under populationsbeskyttelser i 2012, se side 34 (Foto: Tom Nygaard Kristensen)

3 Det ik' så ring' endda! Værdifuldt naturområde fredes Af Per Stadel Nielsen landt naturinteresserede, også B entomologer, klages der ofte over den ringe tilstand vores natur er i, og hvor dårligt den bliver behandlet. Men er det nu så skidt endda? En lille, men væsentlig og positiv nyhed er det i hvert fald, at et meget flot og bevaringsværdigt naturområde på Møns Klint nu er sikret for eftertiden gennem en fredningsbekendtgørelse og snarlig fredning. Det drejer sig om godt 28 hektar overdrev, en tidligere dyrket mark, som i 18 år har ligget brak. Eftersom jordbunden er sand eller næsten ren kridt, så er en stor del af de sjældne overdrevsplanter godt etableret på arealet, og med tiden vil mange af de spændende insekter knyttet til klinteområdets overdrev ganske sikkert også indfinde sig, forhåbentlig bl.a. både timinankøllesværmer Zygaena purpuralis og sortplettet blåfugl Maculinea arion. Arealet er privatejet og beliggende i et område, som ikke besøges så ofte af entomologer, ved Hundevængsgård. Det nu fredede overdrev på Møns Klint har en enestående flora af sjældne planter, juni 2004 (Foto: Per. Stadel Nielsen) 3

4 Hans Thomsen Schmidt og Jan Fischer Rasmussen på Kallesmærsk Hede d. 7. Maj

5 Oksbøl skydeog øvelsesterræn (Kallesmærsk Hede) Den jyske vestkyst er et af de største, sammenhængende klit- og klithedeområder i Europa weekenden d maj 2011 var I EFU inviteret til besigtigelse af militærområderne ved Oksbøllejren af biologisk rådgiver Niels Kanstrup. Undertegnede og Jan Fischer Rasmussen blev indkvarteret på Løjtnantskolen i Oksbøl, og dagen efter ankom også Hans Thomsen Schmidt. Jan anvendte natten på at opsætte og tilse en lysfælde, men pga. meget lav temperatur var det minimalt, hvad der der var på vingerne. Jeg opsatte nogle faldfælder, og det lykkedes at få bekræftet, at Carabus clathratus og Carabus nitens stadig forekommer i det åbne hedeterræn nord for Mosevrå Kirke. Forsvaret er opmærksom på dette område, hvor også stor tornskade og tinksmed forekommer, men som i mange hede- og klitområder er det en Klitperlemorsommerfugl (Argynnis niobe). (Foto: Tom Nygaard Kristensen) 5

6 Sodmøl (Xenolechia aethiops). (Foto: Paul Brooks.) konstant udfordring at hindre tilgroning, bl.a. via afbrænding, afskrælning og trafik med bæltekøretøjer. De store klitter nærmere kysten nord for Blåvandshuk synes allerede så tilgroede, at mange arter formentlig er truede her. Generel vurdering Den jyske vestkyst er et af de største, sammenhængende klit- og klithedeområder i Europa. Det ville være et stort tab, hvis området fuldstændig mister sin særegne karakter, men en helt dominerende tendens i vor tid er uomtvisteligt, at de næringsfattige naturtyper gror til. Der skal drastiske skridt til, hvis terrænet skal bevares som delvis åbne sandområder, og den praksis, man visse steder stadig anvender, at anbringe flis og døde nåletræer for at dæmpe slid eller sandflugt, bør i høj grad erstattes af en planlægning, som tilgodeser, at flere sandflader holdes åbne af hensyn til klitternes og hedernes særlige flora og fauna. Også de tidligste stadier af spontan tilgroning, med bl.a. 6

7 sandstar, sandskæg, timian og lav, ser man desværre stadig sjældnere, idet disse stadier fortrænges gennem massiv opvækst af invasive arter som gyvel, rynket rose og bjergfyr. Artsoversigt Flemming Helsing, Per Stadel Nielsen og Søren Tolsgaard udarbejdede i 2006 et notat om sjældnere insekter kendt fra Oksbøl Skyde- og Øvelses-terræn. Suppleret med nye bidrag fra Ole Karsholt, Ole Fogh Nielsen, Hans Thomsen Schmidt og Lars Skipper, samt registreringer fra Ernst Torps svirreflue-atlas, er der nu oplysninger om følgende sjældnere insekter i området: Sodmøl (Xenolechia aethiops): Ikke rødlistet, da der indtil for nylig kun var kendt ét dansk eksemplar - taget ved Henne i Det sidste par år har arten imidlertid vist sig at have population (-er) på skydeterrænet ved Oksbøl. Larven lever på hede- og klokkelyng, men kun hvor heden har været brændt af indenfor det sidste par år. Hvis Ensianblåfugl (Maculinea alcon). Bemærk de to hvide æg. (Foto: Tom Nygaard Kristensen.) 7

8 denne art skal tilgodeses, er det vigtigt med regelmæssige afbrændinger af heden, hvilket givetvis også vil være til gavn for andre insekter. Pileborer (Cossus cossus): Hensynskrævende (X). Ikke almindelig. I dette område især i fugtige krat med gråpil. Larven lever flere år i pilestammer, også i gammel bævreasp. Sækbærer (Phalacropterix graslinella): Sårbar (V). Sjælden. I fugtige heder og hedemoser. Larven spinder et hus af silke og visne plantedele og lever af hedelyng og andre dværgbuske. Glassværmer (Sesia bembeciformis): Sårbar (V). Ikke almindelig, i Vestjylland sjælden. I fugtige pilekrat, hvor larven lever i den nederste del af stammen på gråpil. Glassværmer (Synanthedon formicaeformis): Ikke almindelig. På heder, hvor larven lever i kviste og smågrene af krybende pil, desuden i moser med øret pil og mosepil. Klithede-maskesvirreflue (Paragus finitimus) (Foto: Søren Tolsgaard) 8

9 Klit-hvepsesvirreflue (Chrysotoxum arcuatum). (Foto: Søren Tolsgaard. ) Dagsommerfugle Kommabredpande (Hesperia comma): Moderat truet (EN). Sjælden og i stærk tilbagegang i hele landet. Lever på sandede eller stenede, næringsfattige, soleksponerede og udyrkede arealer med fåresvingel, som er larvens værtsplante, samt blomstrende urter (nektarplanter). Meget følsom for tørke og hård afgræsning, men også afhængig af, at værtsplanten ikke udkonkureres ved tilgroning med anden vegetation. Larven overvintrer på værtsplanten fra efteråret til hen på foråret og tåler ikke afbrænding eller hård afgræsning i denne periode. Moserandøje (Coenonympha tullia): Moderat truet (EN). Sjælden. Findes i tørvemoser og hedemoser med kæruld som larvens vigtigste værtsplante. Ensianblåfugl (Maculinea alcon): Sårbar (VU). Meget jælden. I fugtige heder og hede-moser med klokkeensian. Æggene lægges på uudsprungne blomster af klokkeensian, ofte mange på samme blomst. De små larver gnaver sig ind i frøkapslen, hvor de lever 2-3 uger af de umodne frø. ca. 3 mm lang lader larven sig falde til jorden, hvor den skal findes og adopteres af en arbejder af en af vore tre arter af røde stikmyrer. Den bæres ned i det underjor- 9

10 Conostethus roseus. (Foto: Lars Skipper) diske myrebo, hvor den dels æder myrernes yngel og dels fodres og plejes af myrerne. Også forpupningen foregår i myreboet, som den færdigudviklede sommerfugl forlader i juli. Arten er i tilbagegang i hele Jylland pga. tilgroning og har i Oksbøl-området en af sine største, tilbageværende forekomster (reelt: mange småpopulationer) i Europa, som derfor bør prioriteres højt i forbindelse med plejeforanstaltningerne i området. Desværre vides kun lidt om artens mere specifikke behov, men iagttagelser fra Sverige viser, at klokkeensian - og dermed sommerfuglen - ikke tåler afgræsning med får eller kreaturer fra maj til oktober, idet de blomstrende planter, evt. med æg og larver, afgnaves! Derimod synes heste ikke at røre planterne. Klokkeensian er også afhængig af, at jordbunden åbnes, så frøene kan spire. Det ses fx langs kanten af kampvognsspor, der ikke benyttes for ofte! Let afbrænding tåles om vinteren november til marts), hvor myrerne opholder sig nede i jorden. I Sverige har en utilsigtet og 10

11 overfladisk afbrænding af en lokalitet medført en kraftig fremspiring af klokkeensian og dermed uventet fremgang for ensianblåfugl. Argusblåfugl (Plebeius argus): Sårbar (VU). Ikke almindelig. Lever kun på heder med lav vegetation, fx som følge af slid, idet den kræver frisk hedelyng, som ikke er overgroet. Larven vogtes af myrer og forpupper sig som regel i myresamfund. Gråbåndet bredpande (Erynnis tages): Moderat truet (EN). Spættet bredpande (Pyrgus malvae): Sårbar (VU). Dukatsommerfugl (Lycaena virgaureae): Næsten truet (NT). Violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe): Sårbar (VU). Det hvide W (Satyrium w- album): Moderat truet (EN). Foranderlig blåfugl (Plebeius idas): Næsten truet (NT). Engblåfugl (Polyommatus semiargus): Sårbar (VU). Isblåfugl (Polyommatus amandus): Næsten truet (NT). Markperlemorsommerfugl (Argynnis aglaja): Truet (EN). Klitperlemorsommerfugl (Argynnis niobe): Sårbar (VU). Okkergul pletvinge (Melitaea cinxia): Sårbar (VU). Spindere Egespinder (Lasiocampa quercus): Almindelig og udbredt i Vestjylland. I området forekommer en Lille blåpil (Orthetrum coerulescens) (Foto: Ole Fogh Nielsen) 11

12 Trehornet skarnbasse (Typhaeus typhoeus). (Foto: Ole Fogh Nielsen.) Lille guldløber (Carabus nitens) (Foto: Søren Tolsgaard) 12

13 ret sjælden variant med et grønligt skær (formen olivaco-fasciata) imellem de normale typer. På soleksponerede arealer med hedevegetation, larven på lyng, pil og andre dværgbuske. Hedebladspinder (Phyllodesma ilicifolia): Sjælden og lokal, men udbredt i Nord- og Vestjylland. Lever i fugtige og soleksponerede lavninger i klit, hede og klitplantager med krybende pil, som er larvens vigtigste værtsplante. Den forpupper sig ved jordoverfladen i august og overvintrer som puppe og tåler derfor ikke afbrænding i denne periode. Lyngpenselspinder (Orgyia antiquoides): Ikke almindelig og i tilbagegang. Især på fugtige heder, hvor larven lever på hedelyng, klokkelyng, pil, pors o.a. Hunnen er vingeløs og forlader ikke puppespindet, men opsøges af hannerne, der flyver om dagen. Æggene lægges inde i spindet og sidder på planten vinteren over, hvor den derfor ikke tåler afbrænding. Arten kan dog spredes, idet de små, stærkt behårede larver kan blæse langt omkring. Målere Cyclophora quercimontaria: Sjælden (R). I lavt, soleksponeret egekrat på tør og sandet bund. Violet løvmåler (Scopula rubiginata): Hensynskrævende (X). Meget sjælden. På næringsfattige, soleksponerede arealer med larvens værtsplanter, bl.a. timian, snerle og vikke. Idea deversaria: R (Sjælden). På soleksponerede, tørre arealer med spredt opvækst af områdets naturligt hjemmehørende løvtræer og -buske. Vinkeltegnet spidsvingemåler (Scotopteryx moeniata): Hensynskrævende (X). Meget sjælden. På tørre heder med forekomst af farvevisse og engelsk visse. Chloroclysta miata: Sjælden. Især på næringsfattig og tør bund med spredt opvækst af områdets naturligt hjemmehørende løvtræer og -buske. Bælte-vintermåler (Lycia zonaria): Sårbar (V). Sjælden. Især på næringsfattige, soleksponerede arealer med forekomst af markbynke, som er larvens værtsplante. Klitmåler (Selidosema brunneariak) Ikke almindelig. På heder og overdrev. Dyscia fagaria: Hensynskrævende (X). Meget sjælden. På lynghede. Ugler Coenobia rufa: Sårbar (V). Ikke almindelig. På fugtige, åbne arealer med glanskapslet siv. Lådden ugle (Ammoconia caecimacula): Ikke almindelig. I området forekommer en variant med mørkt brune forvinger (ab.obscura). På sandede, tørre arealer med blomstrende urter. Euxoa lidia: Regionalt uddød (EX). Yderst sjælden og antagelig uddød i Danmark. Denne hedeart er måske Europas sjældneste natsværmer. Her i landet senest fundet i den sydlige del af Kallesmærsk Hede, et eks og et eks Larven på 13

14 rødder af græsser, men biologien er dårligt kendt. Den er givetvis afhængig af en åben, sandet biotop med lave og tørketålende græsser, som katteskæg og fåresvingel. Paradiarsia glareosa: Ret almindelig, men en arvelig form (var. edda) med mørkt brune til sorte forvinger er ikke almindelig og kun kendt i dette område af Vestjylland, på arealer med hedevegetation. Xestia agathina: Sjælden. Forekommer i Skandinavien kun i Vestjylland, især ved Blåvand og Oksbøl, hvor den visse år kan være talrig. Larvens værtsplante er hedelyng. Heliothis maritima: Sårbar, Dansk ansvarsart (V+AY). Meget sjælden, men kan lokalt optræde i antal. Kendes i Skandinavien kun fastboende fra Vest- og Nordvestjylland. Udelukkende på fugtige heder og hedemoser med klokkelyng, som er larvens værtsplante. I Oksbøl-området kendes den især fra den nordlige del af Kallesmærsk Hede, samt indtil for nogle år siden fra hedemosen på skråningen mellem landevejen og Klynekær syd for Børsmose, hvorfra den synes forsvundet efter en brand, der hærgede arealet. Desuden forsvundet fra flere smålokaliteter, som er groet til med birk og fyr. Amphipoea crinanensis: Ret sjælden, men lokalt talrig i hedemoser og fugtige heder. Kendes i Skandinavien næsten kun fastboende i Vestjylland. Larven i rod og stængel af græsarter, især blåtop. Humlebier Foranderlig humle (Bombus humilis): Sårbar (VU). Især fundet i fugtige heder med klokkelyng bag klitterne. Græshumle (Bombus ruderarius): Næsten truet (NT). I klitterne på bl.a. strandært. Enlige bier Gruppen er endnu ikke rødlistebehandlet i DK. Følgende arter kan fremhæves: Colletes impunctatus: Denne silkebi er hidtil kun registreret enkelte steder i landet, særlig i klitområder. Epeolus alpinus: En filtbi, der er fodersnylter på Colletes impunctatus. Nomada baccata: Denne hvepsebi er fodersnylter på jordbien Andrena argentata, der især søger pollen på hedelyng. Værtsbien er i Danmark fundet flere steder i klitheder, men hvepsebien er i nyere tid kun registreret ved Børsmose. Værten bygger rede i løst sand, og fundet blev gjort i kanten af et kampvognsspor. Hvepse Gruppen er endnu ikke rødlistebehandlet i DK. Følgende arter kan fremhæves: Vespula austriaca: En gedehams, der er redeparasit hos den sociale gedehams Vespula rufa. Kun fundet enkelte steder i Danmark i nyere tid. Evagetes proximus: Denne vejhveps er fodersnylter på andre arter af vejhvepse, der forekommer i klitter på pletter med bart sand. Kun få nyere fund. 14

15 Crossocerus pullulus: En lille sort gravehveps, der kun er fundet på Skallingen og i klitterne nord for Grærup. Arten anvender små tæger som foder for sine larver. Podalonia luffii: En stor, sort og rød gravehveps, der graver sine reder i løst klitsand og anvender uglelarver som foder. Vi har to ret almindelige Podalonia-arter, mens denne art er meget sjælden og udelukkende lever i klitter med nøgne sandflader. Svirrefluer Klithede-maskesvirreflue (Paragus finitimus): Sårbar (VU). Ret sjælden, i Danmark kun langs den jyske vestkyst, på Djursland og ved Tisvilde. I tør eller noget fugtig klit eller hede, ofte ses den på tormentil (nektarplante). Larven er ukendt, men lever antagelig af bladlus. Klit-hvepsesvirreflue (Chrysotoxum arcuatum): Ikke almindelig og i tilbagegang. En stor og meget karakteristisk svirreflue. I klit, hede eller overdrev med blomstrende urter. Larven er knyttet til bladluskolonier hos myrer. Bjerg-svirreflue (Eriozona syrphoides): Sårbar (VU). Ret sjælden. En stor og iøjenfaldende svirreflue. Larven er knyttet til bladlus på nåletræer, vistnok især på gran, og dermed en repræsentant for de insekter, som først har fundet indpas i området i takt med udplantningen af nåletræer. Sand-løgsvirreflue (Eumerus sabulonum): Næsten truet (NT). Ikke almindelig. I tør, sandåben hede og klit med forekomst af blåmunke, som larven minerer i. Dværg-svirreflue (Chamaesyrphus lusitanicus): Sårbar (VU). Sjælden, i Danmark kun kendt langs den jyske vestkyst og på Anholt. Larveudviklingen er ukendt, men vistnok knyttet til lynghede og fyr. Lyng-kuglebærerflue (Sphaerophoria philanthus): Ret sjælden. På lynghede. Løbebiller Dyndløber (Carabus clathratus): Sårbar (VU). Ret sjælden og i tilbagegang. På fugtig bund i klit, hede og på strandeng, ofte løbende omkring ved dagslys. Lille guldløber (Carabus nitens): Moderat truet (EN). Sjælden, førhen udbredt i Jylland, men nu kun på nogle ganske få lokaliteter. Den er generelt i tilbagegang i hele Europa, pga. opdyrkning, eutrofiering og tilgroning. På fugtig bund, især omkring hedemoser. Lyngløber (Carabus arvensis): Næsten truet (NT). Ret sjælden, især på fugtig hede og i hedemoser. Torbister Trehornet skarnbasse (Typhaeus typhoeus): Moderat truet (EN). Sjælden. På tør og sandet bund på heder og overdrev. Larverne fodres med gødning fra kronhjort, rådyr, får eller hare, i et gangsystem under jorden, som udgraves af forældrene. I stærk tilbagegang som følge af hedernes opdyrkning og tilgroning. Nu kun ganske få steder i Danmark, alle i Jylland, hvoraf bestanden på Kallesmærsk Hede er en af de største. De danske bestande er i øvrigt artens 15

16 absolut nordligste, tidligere også i Skåne, men her uddød. Stor uldtorbist (Trox sabulosus): Næsten truet (NT). Sjælden og i tilbagegang. Lever på tørre ådsler og knogler, også i fuglereder. Især fundet på rester af døde får. Klittorbist (Aegaelia sabuleti): Ret sjælden. I klitter, kravlende omkring i sandet. Klittorbist (Aegialia spissipes): Sjælden, kun langs den jyske vestkyst. Blomstertæger Gruppen er endnu ikke rødlistebehandlet i DK. Følgende art kan fremhæves: Conostethus roseus: Kun få fund i Danmark. Kendt fra Silkeborg, Tisvilde, Tibirke, Fanø, Rømø og Oksbøl, hvor den er fundet i antal nord for klitplantørboligen ved ved Snur-om. Området er lysåbent og domineres af bl.a. sandskæg, idet der er hyppig kørsel med militærkæretøjer. Guldsmede Månevandnymfe (Coenagrion lunulatum): Næsten truet (NT). Fundet ved flere rene, klare klitsøer i området. Arten flyver fra starten af maj og har en ganske kort flyvetid. Overses let. Lille farvevandnymfe (Ischnura pumilio): Næsten truet (NT). Fundet ved rene klitsøer i området - især på steder med meget lidt vegetation. Arten er en typisk pionerart, som hurtigt kan vise ig ved nyetablerede vandhuller for Område ved Blåvandshuk fuldstændig tilgroet med Rosa rugosa. (Foto: S. Tolsgaard) 16

17 Revision af Forsvarets naturforvaltning Forsvaret udviser i disse år stor åbenhed og interesse for at optimere naturplejen på de militære arealer Af Søren Tolsgaard ødet foregik nær spidsen af M Sjællands Odde (Gniben) på Søværnets Våbenkursus (VBK), et mindre militærområde, som dog udover bebyggelsen omfatter både havskrænter, strandenge og vådområder. Terrænet er åbent for offentligheden om aftenen og i weekenderne og kunne nok være en ekskursion værd, men tidspunktet var desværre lidt for tidligt på året til, at man kunne iagttage insektlivet. Til gengæld fik vi fremvist et udvalg af droner, dvs. ubemandede små jetfly, som Forsvaret opsender herfra med katapult, idet man træner i at radiostyre dem ude over Kattegat. Store naturværdier Forsvaret udviser i disse år stor åbenhed og interesse for at optimere naturplejen på de militære arealer, hvilket de grønne foreninger så vidt muligt bør imødekomme med faglige synspunkter. I betragtning af, at Forsvarsministeriets arealer udgør ca ha, hvoraf en stor del udgøres af truede naturtyper, er forvaltningen af disse områder af overordentlig stor betydning for den danske natur. Ikke mindre end ha indgår i Natura 2000 netværket og er derfor internationalt beskyttede naturområder. Fremmødet til dette arrangement var dog ikke imponerende, idet der udover Forsvarets egen stab kun ankom repræsentanter fra DEF, DOF, Friluftsrådet og Danmarks Jægerforbund. Til gengæld var der gode muligheder for at gå i dybden med de spørgsmål, som blev fremsat. Orienteringen foregik ved skovrider Ole Noe, ansat i Driftsdivisionen i Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) med ansvar for drift og pleje af Forsvarets arealer, og biolog Niels Kanstrup, tilknyttet som biologisk rådgiver for drifts- og plejeplanerne. Strukturen revideres Forsvarets første generation af drifts- og plejeplaner blev i perioden udarbejdet af (Skov- og) Naturstyrelsen, og der er nu iværksat drifts- og plejeplaner for 44 militærområder, som inkluderer alle de større arealer. I de senere år har FBE udvidet Forsvarets interne kapacitet, så man nu selv kan gennemføre både planlægningen og driften. I de kommende år handler det især om revision af de tidligere 17

18 drifts- og plejeplaner, som hver gælder i en periode på 15 år, bl.a. skal Natura 2000 netværket indarbejdes i de gældende planer. I sammenhæng med den detaljerede planlægning af naturplejen, som man arbejder på, har Forsvaret formuleret en samlet naturpolitik, som erstatter den hidtil gældende bekendtgørelse Forsvarsministeriets Miljøstrategi Der skal tages mange hensyn i denne planlægning, først og fremmest til Forsvarets egne aktiviteter i områderne. Disse kolliderer dog kun i begrænset omfang med naturhensynet, og da der ikke tilstræbes en rentabel jordbrugsproduktion, er der gode betingelser for at tilgodese dyre- og plantelivet, hvor man grundlæggende er forpligtet til at overholde fredskovspligten og internationale aftaler som Natura Forsvaret vil desuden øge arealet med naturskov, og de begrænsede områder med afgrøder eller græsning skal drives naturvenligt og økologisk. Endvidere skal fortidsminder og andre kulturspor FBE s køreplan for revision af drifts- og plejeplanerne i Det er stort set de største militærarealer, som i disse år er under revision. 18

19 Spidsen af Sjællands Odde med Søværnets Våbenkursus. (Foto: VBK.) tilgodeses. Herudover er der stigende offentlig interesse for at benytte arealerne til rekreativt brug, bl.a. jagt og fiskeri, hvor den overordnede regel dog er, at forsvaret ikke må leje rettighederne ud. Synspunkter fra de grønne foreninger Friluftsrådet har naturligvis interesse i at anvende arealerne til fritidsaktiviteter og spurgte, om der evt. kunne oprette "shelters" til overnatning i perioder, hvor militærområderne er åbne for offentligheden. Forsvarets holdning er dog generelt, at overnatning i de større områder ikke er noget man ønsker, da de skal kunne evakueres med kort varsel. Det kan dog her bemærkes, at der netop på Gniben er oprettet en primitiv lejrplads, hvor man kan overnatte, hvilket især lystfiskere er glade for. Et forslag om at benytte arealerne til cross-kørsel mødte også betænkeligheder, idet det ville give yderligere støjgener i de i forvejen belastede lokalområder, og ville umuliggøre mange andre aktiviteter i området. Enkeltstående arrangementer kan komme på tale, fx er der hvert år 19

20 Brændertræf på Karup Flyvestations rullebane, men generelt er motorkørsel forbudt, og der er problemer med ulovlig kørsel flere steder. Heller ikke i forbindelse med mulighederne for jagt og fiskeri blev der givet ved dørene. Jagt og fiskeri kan tilbydes militærets samarbejdspartnere og i forbindelse med formidling, men må ikke udlejes. Og selv om vildtplantninger foretages i moderat omfang - efter sigende for at sikre fødegrundlaget og holde vildtet væk fra andre områder - har forsvaret ikke noget ønske om, at jagttrykket skal øges, og man er generelt opmærksom på, at gødning og sprøjtning skal undgås for at beskytte de næringsfattige naturområder. Alt i alt var det især DOF og DEF, som fandt lydhørhed hos forsvarets repræsentanter, idet vore synspunkter mere drejer sig om at tilgodese militærområdernes naturgrundlag, end om at anvende arealerne som kulisser for naturforstyrrende aktiviteter. Militærarealerne omfatter højt prioriterede, danske naturområder, som, når portene åbnes for publikum, bør opleves på naturens egne betingelser, og tilladelser til civile arrangementer bør betinges af, om de kan foregå uden at belaste naturen. Fra et naturbeskyttelsessynspunkt er problematikken i høj grad den sædvanlige og handler især om at undgå tilgroning, næringsstoftilførsel og invasive arter, og da de militære arealer stort set ikke skal dyrkes, er der gode muligheder for at tilgodese disse forhold. Det indgår således allerede i drifts- og plejeplanerne, at der gøres en målrettet indsats for at bevare de mest sårbare naturtyper, som klitter, heder og moser. Plejeforløbet er dynamisk Den planlagte revision af drifts- og plejeplanerne er nu iværksat med en kadence, som Forsvaret muligvis vil få vanskeligt ved at opretholde. FBE har ansat en stab, som skal tilrettelægge og udføre hele forløbet, men der er som antydet mange interesser at tage hensyn til, og planlægningen beror i høj grad på frivillige bidrag og vurderinger, som løbende skal justeres. I EFU forsøger vi at engagere netop de entomologer, som kunne have en viden om de pågældende områder, men det er desværre ikke altid muligt at fremkomme med fyldestgørende bidrag i rette tid. På forsvarets hjemmeside er det nu muligt at følge med i, hvad der foregår på de enkelte militærområder. FBE overvejer desuden at supplere plejeplanerne med uddybende bilag, som kan publiceres på hjemmesiden, hvilket vil gøre udarbejdelsen af bidrag mere fleksibel. På længere sigt kan der således blive tale om, at konkrete plejetiltag kan opdateres i takt med aktuelle udviklingstendenser og undersøgelser. Helt basalt ser det ud til, at forsvaret med den reviderede planlægning og målsætning giver mange andre instanser i naturforvaltningen grundigt baghjul. 20

21 Udsætning af insektarter i den danske natur Gen-introduktion, flytning eller forstærkning bør kun ske i tilfælde af, at en population er uddød eller på nippet til at uddø Af Per Stadel Nielsen og Michael Kavin å Entomologisk Fagudvalgs P plenarmøde den 19. marts 2011 drøftedes artsudsætninger med baggrund i den aktuelle sag om udsætning af eghjort i Danmark. Det besluttedes, at der med udgangspunkt i Peter Wiberg Larsens og Michaels Stolzes tidligere bud på kriterier udarbejdes et nyt oplæg til kriterier, som fremsendes til DEF s bestyrelse. På DEF s generalforsamling den 10. september 2011 drøftedes oplægget, som tiltrådtes med enkelte justeringer, som er indarbejdet i nedenstående, og bringes nedenfor. Generelle betragtninger Indledningsvist bemærkes, at Peter Wiberg Larsens og Michael Stoltzes kriterier synes at tage afsæt i udsætninger af arter, som er uddøde i Danmark. Det vurderes, at et kriteriesæt også bør omfatte udsætning af arter, som vi stadig har i Danmark, men som er under så stærkt et pres, at udsætning kan medvirke til at sikre artens fremtid som dansk art. DEF finder, at Peter Wiberg Larsens og Michael Stoltzes kriterier i meget vidt omfang fortsat kan anbefales. Dog vurderes det, at et krav om, at udsætning skal ske på lokaliteter, Eghjort er en af de insektarter, som myndighederne påtænker at genetablere. (Foto: Tom Nygaard Kristensen) 21

22 hvor arten tidligere har været veletableret, er for stramt et krav at stille i forhold til udviklingen i den danske natur. Alene det at finde en egnet lokalitet, kan således i sig selv være vanskeligt i dag. Et krav om god genetisk overensstemmelse foreslås endvidere lettere modificeret til»bedst mulig overensstemmelse «. Der medtages et supplerende kriterium om overvågning i forbindelse med udsætningsprojekter. Endvidere er der suppleret eller justeret med henblik på, at kriterierne kan dække både udsætning med henblik på genintroduktion af uddøde arter og udsætning i øvrigt. Vi er meget vel klar over, at en lang række yderligere detaljerede betingelser end de nedenfor nævnte bør eller skal være opfyldt, men sådanne er her udeladt for overskuelighedens skyld. Terminologi Neden for følger en række definitioner på forskellige begreber, så det fremgår mere klart, hvad vi taler om. Definitionerne er baseret på»iucn Guidelines for Reintroduc- tions«, IUCN s terminologi må forventes i høj grad at være dækkende i EU sammenhæng. Introduktion [introduction]: Et forsøg på at etablere en art med henblik på bevaring udenfor dens kendte udbredelsesområde, men indenfor et område med egnede levesteder (habitater). Etablering af arter, som ikke er opført på listen over danske arter, opfattes som introduktion. Gen-introduktion [re-introduction]: Et forsøg på at etablere en art (eller underart) indenfor et område hvor populationer har været kendt eller dokumenteret, men hvor der ikke er rimelig tvivl om, at populationen/erne er udryddede eller uddøde. Er gen-introduktionen lykkedes, bruges betegnelsen genetablering [re-establishment]. Forstærkning / supplering [reenforcement / supplementation]: Et forsøg på at styrke eller på anden måde modificere en eksisterende population ved at tilføje individer af den samme art. Flytning [translocation]: En bevidst flytning af individer fra en lokalitet til en anden med det formål at påvirke donor- eller modtagerpopulationen. Udsætning [release]: Den simple handling at slippe levende individer løs, ofte(st) en tilfældig, uovervejet og udokumenteret handling. Genopretning [restoration]: Den generelle betegnelse for et forsøg på gen-introduktion i form af en nøgtern og planlagt bevaringsstrategi. Holdninger DEF s generelle holdning til udsætning er: At sikre og forbedre status for danske naturligt hjemmehørende insekter, og dermed 22

23 prioriteres bevaringen og forbedringen af eksisterende populationer i form af passende naturpleje el. lign., således at eksisterende populationer kan styrkes og sprede sig på naturlig måde. At introduktion af arter kun bør ske undtagelsesvist. At gen-introduktion, flytning eller forstærkning kun bør ske i det tilfælde, at en population er uddød eller på nippet til at uddø, at et egnet levested er genskabt og at populationen ikke har en realistisk mulighed for at gen-etablere sig naturligt. At genopretning for insekter skal ske på en velovervejet og godt dokumenteret måde, i samarbejde med DEF og relevante myndigheder. At det i forbindelse med skabelse eller genskabelse af levesteder kan være nødvendigt i helt specielle tilfælde at benytte gen-introduktion eller tilmed introduktion udenfor et naturligt udbredelsesområde for at kompensere for klimatiske ændringer. At opformering i fangenskab og efterfølgende gen-introduktion eller introduktion er acceptabel, når der er saglig grund til det. At stærkt tilfældige og udokumenterede udsætninger af arter frarådes. At genopretning i form af introduktion eller flytning ikke bruges som undskyldning for ødelæggelse af levesteder. Kriterier På baggrund af ovennævnte ser de reviderede kriterier for introduktioner og gen-introduktioner herefter således ud: 1. Introduktion bør kun benyttes, hvis der er overordentlig gode grunde til at benytte metoden. 2. Individer til gen-introduktion af uddøde populationer skal kunne tages fra sunde og ikke sårbare bestande, der genetisk set er i bedst mulig overensstemmelse med den uddøde bestand. 3. Det skal med en til vished grænsende sandsynlighed kunne godtgøres, at populationen virkelig er uddød i det område, hvortil den ønskes genindført. 4. Populationen skal være uddød eller i kraftig tilbagegang på grund af menneskelig aktivitet som fx miljøforringelser eller ændringer i arealudnyttelsen. 5. De nuværende og langsigtede naturforhold skal på en faglig måde skønnes at kunne udgøre et grundlag for en naturligt levedygtig og selvreproducerende bestand af arten. 6. Det skal kunne sandsynliggøres, at arten ikke selv kan sprede sig til området inden for overskuelig fremtid. 7. Introduktionen skal være biologisk mulig og ressourcemæssig overkommelig at gennemføre. 8. Individer til forstærkning eller flytning skal medmindre 23

24 Plenarmødedeltagerne er ved at tage afsked. For deltagerliste se næste side (Foto: Tom Nygaard Kristensen) 24

25 EFUs Plenarmøde 2012 Nogle af de emner der blev behandlet på mødet, lørdag den 24. marts 2012 Redaktionen fter at der i en årrække har E været afholdt plenarmøder på Fyn faldt valget i år på Jylland, nemlig på den kendte Hejse Kro. Et valg der for de fleste deltagere, der kommer fra Jylland, Fyn, Sjælland og Bornholm, er ret centralt beliggende, nemlig nord for Fredericia. Hen ad formiddagen havde de enkelte mødedeltagere: Mogens Hansen, Kenneth Jensen, Michael Kavin, Kristian Knudsen, Tom Nygaard Kristensen, Per Stadel Nielsen, Preben Nielsen, Jan Fisher Rasmussen, Søren Rasmussen, Jan Boe Runge, Karl Erik Stougaard, Uffe Terndrup og Søren Tolsgaard indfundet sig og EFUs formand Uffe Terndrup kunne byde velkommen og mødet begynde. Uffe Terndrup blev valg til ordstyrer og referent, Tom Nygaard Kristensen også til referent. Beretning om EFUs virksomhed i det forløbne år. Michael Kavin fortalte her bl.a. om Rødbyhavn, hvor EFU var blevet spurgt/hørt, men uden at det fik den store indflydelse på resultatet, på trods at der findes en fredet art P. proserpina. Beslutningen om udsætning af eghjort, har afledt regler for udsætning generelt. EFU & DEF s regnskaber samles til eet regnskab, som administreres af Jens Mogensen. Militærområderne: Søren Tolsgaard orienterede om arbejdet med militærområderne. Uffe Terndrup overtager efter ønske fremover disse sager. Entoconsult sager: Per Stadel Nielsen orienterede om disse sager. bl.a. om hvor krævende det kan være, blot at blive godkendt/prækvalificeret til at afgive bud. Entoconsult har givet bud på linietaksering ved Filsø, men vi fik ikke arbejdet. Der er også afgivet bud om overvågning af M. arion, dette arbejde fik vi heller ikke. Entoconsult har krævet meget arbejde, som ikke kan faktureres. Per Stadel Nielsen fortalte om M. arion og dens biotoper samt om en brakmark/hundevængs fald på 29 ha på det sydlige Møn, som er blevet fredet. Melby Overdrev: her er alle militære bygninger, installationer, træningsbaner mv. fjernet, og dermed også kendemærker i landskabet, pas på ikke at fare vild! Svinefarmen Østmøn er godkendt af kommunen ud fra beregninger af kvælstofafsætning i landskabet. Det grønne kontaktudvalg, Jan Fisher Rasmussen orienterede kort om dette, samt om hvor vanskeligt det er 25

26 at få sager med linietaksering/ overvågning m.v. hvor der er harmoni i afregning og arbejde. Driftsplaner bl.a. Fusingø Søren Rasmussen oplyste at der pt. bliver lavet revision af driftsplaner bl.a. Fussingø, får EFU alle disse? Der ønskes en strategi for at finde nye biotoper for sjældne/beskyttelseskrævende arter. Palle Jørum holder øje med Fyn, her er der nyligt afsluttet en jordfordelingsplan på Helnæs, således at de værdifulde naturområder kan bevares. Hvidding Krat. Kenneth Jensen orienterede om Hvidding Krat. Han fortalte desuden om randzoner om vandløb og tilsvarende, hvor lodsejere ikke får erstatning, selvom randzonerne bliver udvidet. Uffe Terndrup fortalte om efterfølgende møde i Hvidding Krat med lodsejer og Randers & Viborg kommuner, samt opfølgning i forsamlingshuset. Herunder kom der en diskussion om hvilke dyr, der med held kan benyttes til pleje. Søren Rasmussen foreslog så mange arter som muligt, men græsningstrykket skal holdes på et passende niveau. Preben Nielsen foreslog at forsøg med græsning/pleje udføres uden for kerneområderne. Der blev opfordret til at deltage i et indbudt biodiversitetsdøgn i Klelund [som er blevet indhegnet] d /6. Tilmelding til Uffe Terndrup. Skagen Odde samt Oudrup Østerhede mm: Kristian Knudsen orienterede om, hvor der er udført pleje med held således at melbærris og kattefod har fået det bedre. Kristian Og så skulle sulten stilles (Foto: Tom Nygaard Kristensen) 26

27 Deltagerne omkring bordet (Foto: Tom Nygaard Kristensen) Knudsen foretager en løbende registrering af lepidoptera i Tofte Skov og Høstemark. Dette arbejde bliver meldt på Bugbase. I Tofte bliver fremmede nåletræer (især sitkagran) omdannet til flis og sendt til Finland, alle birketræer i Portlandsmosen er fældet. Bornholm, Mogens Hansen ønsker at udtræde af EFU. Kort orientering om bombarderbillen, som er gået tilbage på den opdyrkede jord. Måske er gyllespredning på biotopen ikke det optimale for arten(?) Europas dagsommerfugle, Tom Nygaard Kristensen orienterede om et af DEFs bestyrelse nedsat ad hoc navneudvalg mht. navngivning på dansk af Europas dagsommerfugle (hvis ikke vi gør det, vil der være andre, der gør det har kun til formål at stimulere interessen for dagsommerfuglene og bør kun bruges til de videnskabelige navne er lært). Udvalget består af Lars Andersen, Martin Bjerg, Morten Mølgaard, Ole Fogh Nielsen og Tom Nygaard Kristensen. Forskellige forespørgsler vedr. omlægning af vandløb o.l. er besvaret, herunder om også insektfaunaen ville lide ved en større afbrænding af Randbøl Hede. Nord for Gråsten. Karl Erik Stougaard fortalte om naturgenopretning i dette område, med reetablering af vådområde med søer og skovrejsning, men også lysninger, som insekter kunne få glæde af på sigt. EFUs sammensætning. Valg af forretningsudvalg mv. se teksten på omslaget. Regnskab. Michael Kavin orienterede kort om økonomien i DEF & EFU Weebmaster: Mads Filskov Bladloppen. Jan Boe Runge 27

28 Bjørnespinderen Hyphantria cunea er fundet i et eksemplar i Danmark. Arten kommer oprindelig fra USA, men er indslæbt til Centraleuropa engang i 1940erne, og optræder nu som et alvorligt skadedyr. Man kan i høj grad diskutere, om en sådan art skal opføres på listen over arter, som er fundet naturligt i Danmark. (Foto: Per Stadel Nielsen) 28

29 Indslæbte insektarters håndtering i forhold til lister over danske arter Dansk Entomologisk Forening har i september 2011 vedtaget nedenstående tekst Af Michael Kavin og Per Stadel Nielsen ndslæbte arter har været drøftet I på DEF s bestyrelsesmøde den 5. marts 2011 efter ønske fra Aarhus Entomologklub på baggrund af en artikel i foreningens tidsskrift Crataegi. Artiklens hovedsynspunkter er, at behandlingen af indslæbte arter i relation til de danske lister over insekter virker usystematisk / uigennemskuelig. Det aftaltes, at punktet henvises til Entomologisk FagUdvalg (EFU), som kommer med et oplæg til DEF s generalforsamling. På DEF s generalforsamling den 10. september 2011 drøftedes oplægget, som tiltrådtes med enkelte justeringer, som er indarbejdet i følgende. Sammenfatning: Ved danske arter forstås arter, der enten har eller har haft populationer i Danmark, uanset indvandringshistorie. Ved danske arter forstås endvidere arter, som uden en direkte hjælpende menneskehånd har været i stand til at transportere sig til Danmark, men som ikke har formået at etablere en population i Danmark. Ved indslæbte arter forstås arter, der på et eller andet tidspunkt under deres rejse til Danmark har fået en direkte hjælpende menneskehånd, men som ikke har formået at etablere en population i Danmark. Arter der kun kendes fra før 1850 medtages ikke som danske arter. Der indføres en observationsliste for arter, der ikke umiddelbart kan henføres til kategorierne»dansk«eller»indslæbt«. Tre faglige kollegier beslutter arternes indplacering på hhv. listen over danske arter, listen over indslæbte arter eller observationslisten. Definitioner og betragtninger Nedenfor følger en lidt mere detaljeret redegørelse for ovenstående. Et første spørgsmål, der melder sig, er selvfølgelig hvad en indslæbt art er. Umiddelbart virker det egentligt ret simpelt at besvare dette spørgsmål. For indslæbte arter er vel pr. definition nogle, som ikke er kommet hertil af sig selv uanset de så måtte have etableret sig enten i mærkelige nicher eller ligefrem er 29

30 helt naturaliseret i den danske natur efter deres ankomst. Og det må også gælde fx en bille, der er indslæbt fx fra Sydamerika til Rotterdam og herefter har spredt sig på en i øvrigt naturlig måde til Danmark. Det vil sige arter, der på et eller andet tidspunkt under deres rejse til Danmark har fået en hjælpende menneskehånd. Altså: Er artens opdukken i Danmark»naturlig«eller»unaturlig«? Ser man sig omkring, så er det dog knapt så simpelt. Ser man fx på allearter.dk, der er et projekt under DanBIF omfattende alle organismegrupper (dyr og planter), bruges begrebet indslæbt sammen med to andre sideordnede begreber: Undslupne arter og udsatte arter. Man kan altså være enten indslæbt eller undsluppen eller udsat! Efter denne terminologi knytter indslæbning sig altså til noget, der sker ubevidst noget der ikke er villet, mens begge de to øvrige kategorier er helt bevidste. For undslupne arter i den forstand, at de bevidst er importeret til Danmark af en eller anden grund forinden deres undslipning. Hertil kommer, at det er meget svært at fastslå entydigt, om en art har fået en hjælpende hånd undervejs eller ej. Og skal man forstå de menneskeskabte klimaændringer som en hjælpende hånd? Det er en problemstilling, som ikke er blevet lettere at håndtere i takt med den stigende globalisering, hvor varer og personer - og dermed også planter, dyr og andre organismer hurtigt og i stigende grad kan bevæge sig fra et sted til et andet. Det giver således i dag ikke længere mening kun at lægge et begreb som»naturlighed«til grund for distinktionen mellem indslæbt eller dansk. Det giver heller Coloradobillen, Leptinotarsa decemlineata indsamlet d i et eksemplar på en ekskursion til Helnæs, Bo Bakker på Fyn. Skal denne oprindeligt amerikanske art ind i en dansk samling? (Foto: Jan Boe Runge) 30

31 ikke væsentlig mening at skelne mellem begreberne indslæbt, undsluppen eller udsat. Med skelen til nuværende praksis anskues problemstillingen i stedet som følger: 1) Arter, der enten har eller har haft en population i Danmark, betragtes som danske arter uanset indvandringshistorie. 2) Arter, der ikke har eller har haft en population i Danmark, betragtes som danske arter, hvis de har været i stand til at transportere sig til Danmark uden en direkte hjælpende menneskehånd. 3) Øvrige arter betragtes som indslæbte. Det helt afgørende ved denne måde at definere kategorierne på er, at faunaperspektivet tillægges afgørende prioritet i forholdt til indvandringshistorien og det tidsmæssige aspekt. Sidstnævnte indebærer således, at uddøde arter medtages som danske arter. I forhold til det tidsmæssige aspekt sættes en bagkant på hvor gamle oplysninger må være for at en art opretholdes som dansk art. Allearter.dk opererer her med et skæringsår, nemlig 1850, som også optræder som skæringsår i de officielle rødlistekriterier. Det vil sige, at arter der kun er kendt fra før 1850 ikke betragtes som danske. For at undgå for meget begrebsforvirring anvendes denne bagkant også her. Hvis man accepterer disse præmisser, så udestår stadig en grundlæggende problemstilling, nemlig hvordan vi skelner mellem danske arter uden populationer og indslæbte arter altså 2) og 3) oven for. Der kan ikke opstilles firkantede regler for dette. Afklaringen må bero på en konkret vurdering fra gang til gang. Beslutningen om en arts placering på en den ene eller den anden liste (dansk eller indslæbt) er imidlertid så vigtigt, at den bør autoriseres af et anerkendt fagligt kollegium og ikke af enkeltpersoner. Det er således dette kollegium, der bør foretage den konkrete vurdering og dermed autorisere en arts listemæssige placering. DEF finder, at følgende faglige kollegier beslutter arternes listemæssige placering: Storsommerfugle: Fundlisteudvalget for storsommerfugle. Småsommerfugle: Microsudvalget. Biller: Fundlisteudvalget for biller For øvrige grupper kunne det være medarbejdere på Zoologisk Museum eller Entomologisk FagUdvalg i regi af Dansk Entomologisk Forening i 31

32 Violet perlemorsommerfugl (Boloria dia) fotograferet ved Marielyst, Falster (Foto: Tom Nygaard Kristensen) 32

33 Populationsbeskyttelser i 2012 Som et vigtigt led i denne beskyttelse gælder følgende indsamlingsbegrænsninger i DK i 2012 Af Dansk Entomologisk Forening pejlbredpande (Heteropterus S morpheus) - Arten må ikke indsamles på Falster. På lokaliteter uden for Falster må arten i 2012 indsamles i ét eksemplar pr. person. Ægbærende hunner skånes. Finderen er forpligtet til omgående at underrette artens kontaktperson Lars Andersen (mail: eller Tom Nygaard Kristensen (mail: tomnk@stofanet. dk) om fundet. Enghvidvinge (Leptidea juvernica (tidl. L. reali)) - Arten må ikke indsamles i noget stadium i Almindingen på Bornholm. Rødlig perlemorsommerfugl (Boloria euphrosyne) Arten må kun indsamles i ét eks. pr. person pr. år pr. lokalitet. Ægbærende hunner Rødlig perlemorsommerfugl (Boloria euphrosyne) (Foto: Tom Nygaard Kristensen) skånes. Kontaktperson: Lars Andersen larsandersen26@ hotmail.com Tom Nygaard Kristensen / tomnk@stofanet.dk Violet perlemorsommerfugl (Boloria dia) Arten må kun indsamles i ét eks. pr. person pr. år 33

34 pr. lokalitet. Ægbærende hunner skånes. Kontaktperson: Tom Nygaard Kristensen / Svalehale (Papilio machaon) Arten må kun indsamles i ét eks. pr. person pr. år pr. lokalitet. Arten må dog ikke indsamles som æg, larve eller puppe på vildtvoksende planter. Kontaktperson: Uffe Terndrup uffe@euconsult.dk Grå perikonugle (Chloantha hyperici) Arten må ikke indsamles som æg, larve eller puppe på artens kernearealer i Rødbyhavn og Gedser. Heller ikke foderplanten må indsamles på de pågældende arealer. Arten må desuden ikke indsamles ved hjælp af giftfælder placeret inden for kernearealerne i Rødby og Gedser. Kontaktperson: Knud Bech / karenogknud@ webspeed.dk Bombarderbille (Brachinus crepitans) Arten må ikke indsamles i nogen stadier på den eneste kendte, fredede lokalitet ved Sose på Bornholm. Kontaktperson: Mogens Hansen mogens@ saltuna-bornholm.dk Månetorbist (Copris lunaris) Arten må ikke indsamles på dens i øjeblikket eneste kendte danske lokalitet (Nordby Bakker, Samsø) og hvor den ellers måtte blive fundet i Danmark. Kontaktperson: Palle Jørum / joerum@ glenten.dk (16. april 2012) Enghvidvinge (Leptidea juvernica (tidl. L. reali)) (Foto: Tom Nygaard Kristensen) 34

35 Vedtægter for populationsbeskyttelser Vedtaget på generalforsamlingen 12. september Definition Ved en frivillig populationsbeskyttelse for en art forstås en aftale blandt medlemmerne af de entomologiske foreninger, der er tilsluttet DEF, om at begrænse indsamlingen af den pågældende art eller evt. helt at undlade indsamling af arten. 2 Målsætning Hensigten med de frivillige populationsbeskyttelser er primært at skabe opmærksomhed om udryddelsestruede og sårbare insektarter og deres levesteder med henblik på at forbedre arternes levevilkår, fx gennem overvågning og biotoppleje. Frivillige populationsbeskyttelser kan desuden for særligt truede arter bidrage til at populationerne af de pågældende arter ikke udsættes for pres gennem indsamling, der kan true arternes fortsatte eksistens i Danmark. 3 Beslutning om omfang og varighed De frivillige populationsbeskyttelser besluttes af DEF s bestyrelse. I beslutningsgrundlaget indgår en indstilling fra Entomologisk Fagudvalg (EFU), jf. 4. Populationsbeskyttelserne har normalt en varighed på 2 år, men kan forlænges efter behov. En indsamlingsbegrænsning har gyldighed indtil andet er vedtaget. Bestemmelserne kan gælde for én eller flere lokaliteter, men kan også omfatte alle bestande i Danmark. Populationsbeskyttelserne gælder normalt alle livsstadier. Tilfældigt strejfende individer uden ynglebestande er normalt ikke omfattet af bestemmelserne. 4 Justering EFU foretager hvert 2. år et eftersyn af de gældende frivillige populationsbeskyttelser. Hvis EFU finder at der er faglige grunde til at opretholde eller ændre beskyttelserne, meddeles dette til DEFs bestyrelse, som afgør den endelige udformning af de frivillige populationsbeskyttelser, jf 3. 5 Forvaltning For hver art, der omfattes af en frivillig populationsbeskyttelse, udvælger EFU i samråd med de DEF tilsluttede entomologiske foreninger én eller flere personer, der koordinerer indsamling af viden, bl.a. om artens økologi og om lokaliteters ejerforhold, samt tager 35

36 initiativ til overvågning og fornøden biotoppleje. EFU kan foreslå retningslinjer for dette arbejde. De personer, der udpeges som ansvarspersoner (= kontaktpersoner), udarbejder jævnligt statusrapporter der forelægges EFU. 6 Vurdering På basis af statusrapporterne fremkommer EFU med en vurdering af arternes bevaringsstatus og af det aktuelle trusselsbillede. Denne vurdering afleveres til DEF s bestyrelse skriftligt eller mundtligt - ledsaget af en indstilling til beslutning om fastholdelse eller justering af de pågældende populationsbeskyttelser. DEF s bestyrelse videreformidler dette materiale til de tilsluttede entomologiske foreninger. 8 Dispensation Dispensation fra de frivillige indsamlingsbegrænsninger vil i særlige tilfælde kunne gives. Ansøgning sendes til EFU, eventuelt via en af de DEF tilsluttede entomologiske foreninger, der i givet fald kan vedlægge en udtalelse om ansøgningen til EFU, der afgør dispensationsansøgningen. 9 Overtrædelse af bestemmelserne Hvis et medlem af en af de DEF tilsluttede entomologiske foreninger forsætligt overtræder bestemmelserne om de frivillige populationsbeskyttelser, vil det normalt medføre, at medlemmet ekskluderes af den pågældende forening. 7 Opfølgning Det påhviler de DEF tilsluttede entomologiske foreninger at videreformidle indholdet af de vedtagne populationsbeskyttelser til medlemmerne af de pågældende entomologiske foreninger, ligesom foreningerne er ansvarlige for at viderebringe indhold af forvaltningsplaner samt resultater af overvågning og statusvurdering til medlemmerne. Det kan ske mundtligt, fx på de entomologiske årsmøder, eller i form af indlæg til foreningstidsskrifter, Bladloppen eller lignende. 36

Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016

Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 23. august 2016 Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 Silkeborg Kommune har den 20. juni 2016 og 5. august 2016 foretaget en supplerende undersøgelse

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Radioanlæg Rishøj natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Radioanlæg Rishøj, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

EFU - Entomologisk Fagudvalg

EFU - Entomologisk Fagudvalg EFU - Entomologisk Fagudvalg Hjemmeside: www.entoweb.dk Formand: Per Stadel Nielsen Øvrige medlemmer: Emil Blicher Bjerregård, Hans Peter Ravn, Henning Bang Madsen, Inge Nagstrup, Jan Fischer Rasmussen,

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010) 16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer

Læs mere

RØDLISTEDE ARTER I VORDINGBORG KOMMUNE

RØDLISTEDE ARTER I VORDINGBORG KOMMUNE RØDLISTEDE ARTER I VORDINGBORG KOMMUNE 15. MAJ 2017 1. Formål med udarbejdelse af rødlister 2. Eksempler fra rødlisterne 3. Hvordan anvendes rødlisterne Foredragsholder: Carsten Horup Bille Formål med

Læs mere

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,

Læs mere

Plejeplan for Piledybet

Plejeplan for Piledybet Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Indhold 1. Indledning... 4 2. Beskyttelsesmæssig status... 4 3.

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område N 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Titel: Natura 2000-plejeplan

Læs mere

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr. Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 119 Storelung Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og arter

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Nymindegablejren, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning, oprykning af rødder, skrælning af træer og hedehøstning

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning, oprykning af rødder, skrælning af træer og hedehøstning Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning, oprykning af rødder, skrælning af træer og hedehøstning Billund Kommune og Skovselskabet Slauggård ApS, som ejer dele af Randbøl hede, har indgået

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Naturkvalitetsplanen i korte træk Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N40 Karup Å, Kongenshus og Hesellund Heder Titel: Natura 2000-plejeplan

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen ÅLBÆK SKYDETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Ålbæk Skydeterræn, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik.

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Annette Rosengaard Holmenlund* Berit Kiilerich** Mons Kvamme*** *Agronom, Sheep and Goat Consultant. **Fårehyrde, Lystbækgaard. ***Botaniker,

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N43 Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg Titel: Natura 2000-plejeplan

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

NR. 1. Nyhedsbrev for danske Coleopterologer April 1994. Noget om formålet med dette "Nyhedsbrev"

NR. 1. Nyhedsbrev for danske Coleopterologer April 1994. Noget om formålet med dette Nyhedsbrev NR. 1 Nyhedsbrev for danske Coleopterologer April 1994 Noget om formålet med dette "Nyhedsbrev" AF Sigvald Kristensen Ved det entomologiske årsmøde i marts, snakkede en del af de danske entomologer om

Læs mere

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? 12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,

Læs mere

DN og Naturprojekter

DN og Naturprojekter DN og Naturprojekter 2008-2018 Udnyttelse af kommunens areal - 496km2 Kommuneplan 2017 2029 Biologisk mangfoldighed Mål Bremse tilbagegangen af alle naturlige levesteder for vilde dyr og planter på land

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

I 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang.

I 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang. Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 17. april 2018 Sagsid 16/5376 Sagsbehandler Mette Sejerup Rasmussen Telefon direkte 76 16 51 25 E-mail mesej@esbjergkommune.dk Notat Plan for naturplejen på Fanø for 2018

Læs mere

Om undersøgelsen. Feltundersøgelsen

Om undersøgelsen. Feltundersøgelsen Om undersøgelsen Feltarbejdet fandt sted i perioden fra primo juni til medio juli. Arealerne i denne undersøgelse ligger i to klumper hhv. umiddelbart vest for Randbøl Hede og ca. 3 km nord for ved landsbyen

Læs mere

Pleje af hedelyng -opskrift

Pleje af hedelyng -opskrift Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk 1 Gennemgang af 3 naturbeskyttede

Læs mere

Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.

Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af

Læs mere

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven til tørveskrab på beskyttet hede

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven til tørveskrab på beskyttet hede Dispensation fra naturbeskyttelsesloven til tørveskrab på beskyttet hede Du har søgt om dispensation fra naturbeskyttelsesloven til tørveskrab på et beskyttet hedeområde beliggende på matrikel nr. 1a,

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015 Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver Ollerup 31. oktober 2015 Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger og bestøver havens blomster? Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger

Læs mere

Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune

Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Dispensation til

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 7Rubjerg Knude og Lønstrup Klint, Habitatområde nr. 7 Titel: Natura 2000-plejeplan

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af et nyt sommerhus på et hedeareal, Varde Kommune.

Afgørelse i sagen om opførelse af et nyt sommerhus på et hedeareal, Varde Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 16. april 2007 J.nr.: NKN-131-00055 mgi Afgørelse i sagen om

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE?

ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE? 18. MAJ 2017 ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE? BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU HVORDAN HAR NATUREN DET? Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver EU mål: gunstig bevaringsstatus

Læs mere

Naturbeskyttelseslovens 7 forskellige ordninger for biotopbeskyttelse med forskellige retsvirkninger virkning for ejeren:

Naturbeskyttelseslovens 7 forskellige ordninger for biotopbeskyttelse med forskellige retsvirkninger virkning for ejeren: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt Naturbeskyttelseslovens

Læs mere

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU 18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver

Læs mere

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

Plejeplan for Lille Norge syd

Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-

Læs mere

Dispensation til afbrænding af hedeareal

Dispensation til afbrænding af hedeareal Dato 07-02-2019 Sagsnr: 773-2019-1866 Dispensation til afbrænding af hedeareal Morsø Kommune ønsker som led i naturplejen af foretage afbrænding af et 3 beskyttet hedeareal på matrikel 13k, 16o og 17d,

Læs mere

Møde med Grønt Råd 16. august Status Vand- og naturhandleplanerne

Møde med Grønt Råd 16. august Status Vand- og naturhandleplanerne Møde med Grønt Råd 16. august 2012 Status Vand- og naturhandleplanerne Proces og tidsplan Forslag til handeplan, senest ½ år efter vedtaget statslig plan 28. marts 2012. Grønt Råd - drøftelse af handleplaners

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

3 beskyttede naturarealer. Temadag: Natur og miljøudfordringer i planteavl, Koldkærgaard d. 19.8. 2010 Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug

3 beskyttede naturarealer. Temadag: Natur og miljøudfordringer i planteavl, Koldkærgaard d. 19.8. 2010 Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug 3 beskyttede naturarealer Temadag: Natur og miljøudfordringer i planteavl, Koldkærgaard d. 19.8. 2010 Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug Meget fokus på 3 arealer hvorfor nu det? Visse 3 arealer

Læs mere

5. Indhold og aktiviteter

5. Indhold og aktiviteter I forbindelse med realiseringen af delprojekterne kontaktes kulturarvstyrelsen således plejen ikke skader de mange kulturspor i området. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune,

Læs mere

BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE

BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Vedr: Afregistrering af beskyttet natur på matrikel Barde By, Vorgod 3c samt matrikel Barde

Læs mere

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2017 Forsidefoto:

Læs mere

Tilskud til Naturpleje

Tilskud til Naturpleje Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning

Læs mere

Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning

Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning Dette notat er senest ændret den 9. april 2014. Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning Indhold: 1. Nødvendigt for skovdriften 2. Fredning 3. Marker og klitter 4. Åbne naturarealer

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 12 Store Vildmose. Habitatområde nr. 12. Titel: Natura 2000-plejeplan

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober

Læs mere

Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl. 17.00-20.00

Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl. 17.00-20.00 Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl. 17.00-20.00 Sted Hotel Hedegaarden, Vald. Poulsensvej 4, 7100 Vejle Mødedeltagere Lars Jensen, (HB) Formand Claus Lind Christensen (Formand DJ) Knud

Læs mere

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde. Bilag 8 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds sydlige del - udvidet område Sagsnr. 2017-0393605 Dokumentnr.

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,

Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter, Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter, at der er modtaget tilskud til rydning og hegning. De

Læs mere

Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø. Dato: 29. september 2014

Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø. Dato: 29. september 2014 Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til at afgræsse og rydde enge, moser og heder ved Ansager Å Billund Kommune har på vegne af lodsejere

Læs mere

Plejeplan for moser ved Gulstav (delprojekt nr. 10)

Plejeplan for moser ved Gulstav (delprojekt nr. 10) Plejeplan for moser ved Gulstav 2018-2028 (delprojekt nr. 10) Indhold 1. Indledning... 3 2. Beskyttelsesmæssig status... 3 3. Beskrivelse af området og potentiale... 4 4. Målsætning for moserne ved Gulstav...

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 40 Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr.

Læs mere

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr. Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 74, Husby Klit Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og på Naturstyrelsens

Læs mere

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Professor dr. Jur. Peter Pagh Notat om Degnehusene 70, 2620 Albertslund tlf.: 43421238/35323127 email: peter.pagh@jur.ku.dk Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Allerød Kommune har bedt

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer I Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune Redaktion: Tage Burholt og Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017 NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

DN vil karakteriser hele strækningen som næringsfattig lav urte-vegation, tæt på biotopen klithede.

DN vil karakteriser hele strækningen som næringsfattig lav urte-vegation, tæt på biotopen klithede. DN Jammerbugt Formand: Søren Rosenberg Perikumvej 18-9440 Aabybro Telefon: 30 24 18 34 e-mail: s.rosenberg@bbnpost.dk 26-08-2012 Til: Jammerbugt Kommune Plan Lundbakvej 5 - Pandrup Vedr.: Grøftekant slåning

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere