Udkast til Natura 2000-handleplan for område nr. 14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udkast til Natura 2000-handleplan for område nr. 14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord."

Transkript

1 1

2 Kolofon Titel: Udkast til Natura 2000-handleplan for område nr. 14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Udgiver: Mariagerfjord Kommune Nordre Kajakgade Hobro Frederikshavn Kommune Rådhus Alle Frederikshavn Brønderslev Kommune Ny Rådhusplads Brønderslev Aalborg Kommune Boulevarden Aalborg Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø År: 2012 Forsidefoto: ISBN nr.: Må citeres med kildeangivelse 2

3 Indholdsfortegnelse Kolofon...2 Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...4 Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan...6 Mål for planperioden...9 Forventede metoder og forvaltningstiltag...13 Prioritering af den forventede forvaltningsindsats...15 Forventet effekt...17 Bilag 1: Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag...20 Bilag 2: Fordeling af indsats mellem handleplan-myndigheder og offentlige lodsejere...22 Bilag 3: Kort med kortlagte naturtyper samt potentielle områder for ny habitatnatur...23 Bilag 4: Resumé af offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner...26 Bilag 5: Myndighedsansvar for de marine dele af Natura 2000-områderne...27 Bilag 6: Forklaring af Natura 2000-begreber m.m.28 3

4 Baggrund Der er udarbejdet statslige Natura 2000-planer for 246 Natura 2000-områder, som kan findes her: Natura 2000-plan. Denne handleplan er en udmøntning af Natura 2000-plan for Natura 2000-område nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Handleplanen er udarbejdet af Frederikshavn Kommune, Brønderslev Kommune, Aalborg Kommune, Randers Kommune, Norddjurs Kommune, Mariagerfjord Kommune og Naturstyrelsen. Hver kommune er ansvarlig for de dele af handleplanen, der vedrører kommunens geografiske område på land og kystnære områder - bortset fra skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. Hver kommune sikrer gennemførelse for sit område inden udgangen af år Naturstyrelsen er ansvarlig for de dele af handleplanen, der vedrører de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. Naturstyrelsen sikrer gennemførelse af disse dele af handleplanen inden udgangen af år Naturstyrelsen og Forsvaret er offentlige lodsejere og gennemfører Natura 2000-planen direkte i deres drifts- og plejeplaner. Forsvaret ejer de to delområder: Hevring Skydeterræn og Sødring Kær. Der er resuméer af disse drifts- og plejeplaner, såfremt de er offentliggjort, i bilag 4. Herudover indgår denne drifts- og plejeplanlægning for offentlige arealer kun i handleplanens bilag 2. Natura 2000-beskyttelsen af de kystnære og de marine arter og naturtyper varetages af kommunale og statslige myndigheder igennem den generelle myndighedsudøvelse af en række love/reguleringer (se bilag 5). Der udarbejdes ikke handleplaner for marine indsatser, der gennemføres af statslige myndigheder som f.eks. fiskeriregulering og regulering efter Vildtforvaltningsloven. Myndighedsansvar for de marine dele af Natura 2000-området fremgår af bilag 5. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i miljømålsloven (lovbekendtgørelse nr. 932 af 24/9 2009), bekendtgørelse nr om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner og bekendtgørelse 1116 om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning. Det fremgår af lovgivningen: at en handleplan skal indeholde: - en prioritering af handleplan-myndighedens forventede forvaltningsindsats i planperioden - en angivelse af mål og forventet effekt for de enkelte aktiviteter - de forventede metoder og forvaltningstiltag, som handleplan-myndigheden vil tage i brug for at forbedre naturtilstanden eller fastholde gunstig bevaringsstatus at en handleplan ikke må stride imod retningslinjer fastsat i den statslige Natura plan. at en handleplan skal være så konkret, at dens gennemførelse kan vurderes. Dog må handleplanen ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelse af handleplanen. Alle myndigheder skal i deres arealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser i henhold til lovgivningen i øvrigt lægge Natura 2000-planen og -handleplanen til grund. 4

5 Den kommunale naturhandleplan er som udgangspunkt omfattet af krav om miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009). For samtlige statslige naturplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Naturhandleplanen har et indhold, der ikke adskiller sig fra de oplysninger, som allerede er givet i de miljøvurderede naturplaner. Da naturhandleplanen ikke sætter nye rammer for fremtidige anlægstilladelser eller yderligere vil kunne påvirke internationalt udpegede naturbeskyttelsesområder væsentligt, er det vurderet, at handleplanen ikke er omfattet af lovens krav om miljøvurdering. I handleplanen anvendes en række Natura 2000-begreber m.m., som er defineret nærmere i bilag 6. 5

6 Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan Natura 2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Områdebeskrivelse Området er landets længste Natura 2000-område, som de fleste steder er begrænset til kun at omfatte havområdet og det marine forland. I den nordlige del strækker området sig langs østkysten over store, lavvandede kystarealer med vigtige levesteder for fisk og især tusinder af fugle. Den marine fauna henregnes til lavtvandssamfundet, og der har i området været udbredte og tætte bestande af ålegræs ud til ca. 11 m s vanddybde. Ålegræsset optræder i dag kun i små bestande og overvejende kystnært. Kysten er karakteriseret af et udstrakt system af revler, barrierer og enkelte småøer. På enkelte strækninger har kysten ved lavvande nærmest karakter som en vade. Mod syd omfatter Natura 2000-området en større fladvandet del af Kattegat, det yderste af Mariager Fjord og Randers Fjord og - på landsiden - det helt havnære kystlandskab. Fjordene er oprindeligt eroderet i det kuperede morænelandskab af smeltevandsfloder, så de fremstår med markante skrænter. Tilsvarende markante stenalderhavsskrænter findes langs det meste af Kattegatskysten. På store dele af kyststrækningen i Randers Fjord og ved Overgård Gods uden for Mariager Fjord er der blevet etableret diger. Her er den dynamiske kystudvikling sat i stå og den hydrologiske og naturmæssige sammenhæng mellem havet og kystområdet afbrudt. Ydre del af Mariager Fjord er karakteriseret ved store områder med ringe vanddybde, gennemskåret af et bugtet sejlløb, der udgør en tærskel for vandudskiftningen i de indre dele af Mariager Fjord. Vigtigste naturværdier I området optræder store forekomster af trækgæsterne knopsvane, sangsvane, lysbuget knortegås, gravand, bjergand, sortand, fløjlsand, stor skallesluger og spidsand. Strandengene er desuden ynglested for små bestande af kystfugle, bl.a. en bestand af klyde. Fjordområdet er et af landets vigtigste rasteområder for lysbuget knortegås. Den lavvandede del af fjorden samt de omkringliggende strandenge og marker er desuden vigtige for bramgås og vadefugle under efterårstrækket. Også overvintrende svaner holder til i stort tal i dette område. Havområdet rummer fem marine naturtyper, hvoraf sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand udgør mere end 50 %. Randers Fjord udgør en af landets eneste forekomster af naturtypen flodmunding. Mange strandenge i området har veludviklede loer og saltpander, men er ofte under tilgroning. De marine naturtyper og strandengene er et uundværligt levested (hhv. yngle-, raste- og fourageringssted) for en lang række fugle, bl.a. dykænder, terner, gæs og vadefugle. Randers Fjord og det nedre løb af Gudenåen er desuden levesteder for bl.a. de sjældne fisk stavsild og havlampret. I Ydre Randers og Mariager Fjorde lever bl.a. hav- og fjordterne, klyde og lysbuget knortegås samt spættet sæl. På land findes også heder, klitter samt rigkær og overdrev, herunder alle 3 overdrevstyper: Kalkoverdrev, sure overdrev og landsdelens bedste forekomster af tørre sandede overdrev. Som noget helt specielt findes her både opret og nikkende kobjælde, sidstnævnte i landets måske største bestand. Et enkelt lille, men meget fint rigkær, rummer bl.a. en bestand af den sjældne orkidé mygblomst, samt 8 andre orkidéarter. Hertil kommer en række rødlistearter, bl.a. bredbladet kæruld. 6

7 Ud over arterne på udpegningsgrundlaget yngler en række andre fuglearter i eller i nærhed af området, bl.a. kongeørn, rørhøg, natravn, hedelærke og rødrygget tornskade, ligesom havørn og fiskeørn jævnligt fouragerer i området. Området indeholder desuden en række bilag IV-arter, herunder flere arter flagermus, markfirben, spidssnudet frø og strandtudse. Det samme gælder rødlistede plantearter som bredbladet kæruld, hvidgul gøgeurt, lyng-star, baltisk ensian og kantet kohvede, samt ansvarsarterne opret- og nikkende kobjælde samt strand-rødtop. Trusler mod områdets naturværdier Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af områdets naturtyper, og truslerne mod udpegningsgrundlaget er registreret. Mange af de naturtyper, som området er udpeget for at beskytte, vurderes at være påvirket af atmosfærisk kvælstofdeponering (eutrofiering) og fragmentering. Tilgroning med vedplanter og høje urter er en alvorlig, akut trussel mod lysåbne naturtyper og fugles levesteder, ligesom invasive arter og problemarter er en trussel for naturværdierne flere steder i området. Dræning og grøftning udgør en trussel mod områdets vandafhængige naturtyper. Spærringer i vandløb er en trussel mod de vandrende fiskearter. Naturlige rovdyr som ræv og krage og indførte arter som mink og mårhund har en negativ indflydelse på ynglende fugle og disses æg og unger i hele området. Forstyrrelse fra menneskelig færdsel er flere steder en trussel mod ynglefuglene på udpegningsgrundlaget. Målsætning Det overordnede mål for Natura 2000-området er, at naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget opnår gunstig bevaringstilstand. Dette indbefatter, at områdets hav-og kyst- og lysåbne natur udgør et stort, sammenhængende naturområde med vægt på dynamisk kystudvikling og retablering af de hydrologiske og naturmæssige sammenhænge mellem havet og kysten, og med udbredte yngle- og rasteområder for hav- og kystfugle samt havpattedyr. Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord sikres som minimum god økologisk tilstand, hvilket forudsætter en god vandkvalitet. De marine naturtyper sikres et artsrigt dyre- og planteliv, der tilfredsstiller livsbetingelserne for de internationalt vigtige forekomster af trækkende vandfugle, den truede art ederfugl, samt for de truede ynglefugle. Bestande af mygblomst og stavsild sikres. Strandeng, flodmundinger, rigkær, tørre kalksandsoverdrev samt de sure overdrev sikres. Arealet af de truede naturtyper øges, og der skabes så vidt muligt sammenhæng mellem forekomsterne. Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning, samt gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne. 7

8 Indsats Oversigt over væsentlige indsatser til gennemførsel af denne plan: Indsats Stort omfang Mindre omfang Rydning, fjernelse af uønsket opvækst X Herunder bekæmpelse af invasive arter Forbedring af hydrologi Fx ved at standse dræning, genoprette vandløb, fjerne diger Ekstensiv drift Fx indførsel eller opretholdelse af græsning, høslet mm. Sikring af arealer Sikring af natur der ikke pt. er beskyttet (fx stenrev og skovnatur) Reducere forstyrrelser Fx færdsel, sejlads og jagt Forbedring/sikring af levesteder X X X Undersøges nærmere X Ikke anvendt Fx ved etablering af vandhuller, sikring af redetræer eller større fouragerings- eller yngleområder X De marine områder sikres som naturtyper og som levesteder for arter, og det sikres, at projekter og aktiviteter ikke skader lokaliteterne. Flodmundinger sikres naturlig dynamik i videst muligt omfang, og unødig sedimentfjernelse forhindres. De terrestriske naturtyper, vandløb og levesteder for arter sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje, og for de vandafhængige naturtyper og levesteder sikres den mest hensigtsmæssige hydrologi. Invasive arter bekæmpes og deres spredning forebygges. Levestedet for mygblomst sikres en tilstrækkelig størrelse og kvalitet. Skovnaturtyper sikres. For de truede naturtyper og arter udføres en særlig indsats, ved at arealerne med tør hede, tørt kalksandsoverdrev, kalkoverdrev, surt overdrev, tidvis våd eng og rigkær udvides og søges sammenkædet. Levesteder for alm. ryle, dværgterne og splitterne sikres en tilstrækkelig kvalitet og størrelse. 8

9 Mål for planperioden (Natura 2000-planens indsatsprogram) Natura 2000-planens indsatsprogram er bindende retningslinjer for handleplanen i første planperiode, og anvendes derfor som handleplanens mål. Indsatsprogrammet består dels af en række generelle retningslinjer, som skal sikre den eksisterende naturtilstand og dels af en række konkrete retningslinjer, som beskriver den indsats, der sikrer små naturarealer, ubeskyttede naturarealer og særligt truede arter og naturtyper. Myndighederne udarbejder handleplaner, vælger virkemidler og foretager den konkrete forvaltning indenfor rammerne af indsatsprogrammet. Indsatsprogrammet skal være gennemført med udgangen af år 2015, dog år 2021 for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. Indsatsprogrammet vedrører alene naturtyper og arter, som er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, jf. bilag 1. Indsatsprogrammet findes på side i Natura 2000-planen. Herunder ses et sammendrag af Natura 2000-planens indsatsprogram: Generelt vedr. både arter og naturtyper Arealet af og tilstanden på de udpegede naturtyper og udpegede arters levesteder må ikke formindskes eller forringes. Der skal gøres en særlig indsats for naturtyper og arter, hvis biogeografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet i 1. planperiode. Det skal sikres, at projekter og aktiviteter ikke har væsentlige påvirkninger på forekomster af og levesteder for arterne på udpegningsgrundlaget i området. Det skal sikres, at projekter og aktiviteter ikke skader de marine naturtyper. Naturtyper og levesteder, som ikke er beskyttet af natur- og miljølovgivningen, skal sikres Vedr. naturtyperne På arealer med strandeng, klitlavning og rigkær sikres den mest hensigtsmæssige hydrologi for naturtyperne. Det undersøges, hvor der er behov for mere hensigtsmæssig hydrologi i skovnaturtyperne, og her sikres den mest hensigtsmæssige drift. De lysåbne terrestriske naturtyper sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje. Skovnaturtyper sikres en skovnaturtypebevarende drift og pleje, eller udlægges i særlige tilfælde til urørt skov. 9

10 Invasive arter som rynket rose, japan-pileurt, klit-fyr, bjerg-fyr, mink og mårhund bekæmpes, og spredning forebygges. Endvidere undersøges muligheden for at gøre en særlig indsats imod engelsk vadegræs, som er dominerende på mange strandenge. Flodmundinger sikres den størst mulige naturlige dynamik. Små forekomster af tør hede, tørt kalksandsoverdrev, kalkoverdrev, surt overdrev, tidvis våd eng og rigkær sikres og søges udvidet, hvor de naturgivne forhold gør det muligt. Naturtyperne udvides med følgende antal ha: o tør hede med ca. 5 ha, o tørre kalksandsoverdrev med ca. 0,5-1 ha, o kalkoverdrev med ca ha., o surt overdrev med ca ha, o tidvis våd eng med ca. 1,5 ha og o rigkær med ca. 2 ha. Arter Der sikres velegnede levesteder for mygblomst, og arealet med mygblomst udvides med ca. 0,5 ha. Levesteder for mygblomst, alm. ryle og klyde sikres den mest hensigtsmæssige hydrologi. Hav og flodlampret samt odder og stavsild sikres velegnede levesteder med fourageringsog vandringsmuligheder gennem vandløb med kontinuitet og gode fysiske forhold. Trækfuglene hjejle, alm.ryle, ederfugl, sortand, fløjlsand, bjergand, hvinand, gravand, stor skallesluger, lysbuget knortegås, sang-, pibe- og knopsvane sikres velegnede levesteder med tilstrækkelige og uforstyrrede fouragerings- og rastemuligheder. Ynglefuglene splitterne, fjordterne, havterne, dværgterne, klyde og alm. ryle sikres velegnede levesteder med et passende antal delområder med velegnede yngle- og fourageringssteder. Der sikres levesteder med individuel hensyntagen til den enkelte arts sårbarhed overfor forstyrrelser for ynglefuglene, alm. ryle, klyde, dværg-, hav-, split- og fjordterne. Alm. ryle sikres gunstig bevaringsstatus ved at sikre levestederne en kvalitet og størrelse, samt en passende antal delområder med velegnede yngle- og fourageringssteder, så de kan danne grundlag for en bestand på 20 ynglepar og ca trækfugle. Levestederne for dværgterne sikres en kvalitet og størrelse samt et passende antal delområder med velegnede yngle- og fourageringssteder så de kan dannegrundlag for en bestand på 4 ynglepar. 10

11 Tilstanden og det samlede areal af levestederne for splitterne skal være stabilt eller i fremgang. Derfor sikres et passende antal delområder med velegnede yngle- og fourageringssteder, så de kan danne grundlag for en bestand på 200 ynglepar. 11

12 Indsatser som forventes gennemført via anden planlægning end handleplanen: Husdyrgodkendelsesloven: o Administration af denne lov forventes at reducere kvælstof-deposition fra luften og tilførslen af kvælstof og fosfor fra husdyrgødning til områdets Natura naturtyper. Vandplanen: o Regulerer tilførslen af næringsstoffer til marine områder og søer og vandløb. o Regulerer tilførslen af næringsstoffer med dræn mm til naturområder på land. o Sikrer gode fysiske forhold og kontinuitet i vandløb. Dette vil som nævnt samtidig begunstige levestedsforholdene for hav og flodlampret samt odder og stavsild o Ved vandløbsvedligeholdelse, regulativrevision mv. sikres forbedring af ynglesteder, gydepladser, fourageringsområder for hav - og flodlampret, odder og stavsild. Jagt- og vildtforvaltningsloven: Der sikres levesteder med individuel hensyntagen til den enkelte arts sårbarhed overfor forstyrrelser for alm. ryle, klyde, dværg-, hav-, split- og fjordterne. Naturstyrelsen undersøger og vurderer, hvor og i hvilket omfang, der er behov for en konkret indsats. 12

13 Forventede metoder og forvaltningstiltag Her angives de metoder og forvaltningstiltag, som forventes at skulle anvendes for at opfylde handleplanens mål (Natura 2000-planens indsatsprogram). Der angives dog ikke metoder og forvaltningstiltag for offentlige arealer, hvor lodsejerne selv udarbejder drifts- og plejeplaner for at gennemføre Natura 2000-planen. I det konkrete tilfælde drejer det sig om Forsvarets og Naturstyrelsens arealer. Der henvises til resuméerne af denne offentlige drifts- og plejeplanlægning i bilag 4. Den konkrete indsats på et areal forventes i stort omfang udmøntet ved, at lodsejeren søger om tilskud fra en række særlige tilskudsordninger under Landdistriktsprogrammet. For nærmere information henvises til NaturErhvervsstyrelsen og for skovbevoksede arealer til Naturstyrelsen. Naturtyper I tabel 1 angives de forventede metoder og forvaltningstiltag for naturtyperne på udpegningsgrundlaget, jf. bilag 1. Tabellen er inddelt i 3 grupper: Lysåbne naturtyper, inkl. sø- og vandløbsnaturtyper (se bilag 6) Skovnaturtyper (se bilag 6) Ny habitatnatur (dvs. forventede udvidelser af naturtyperne) Hovedparten af arealet med naturtyper er kortlagt, og kan ses på hjemmesiden PRIOR. I tabel 1 er der et skøn over omfanget af de enkelte metoder og forvaltningstiltag for de kortlagte naturtyper samt et skøn over omfanget af ny habitatnatur. I den forbindelse skelnes mellem Igangværende indsats og Behov for ny indsats, da der allerede er igangværende indsatser i Natura 2000-området, der bidrager til at opfylde handleplanens mål. Arealer angivet i tabel 1 er potentielle bruttoarealer, der vil blive undersøgt nærmere i planperioden med henblik på at vurdere gennemførlighed. Indsatsens præcise omfang i planperioden vil bero på en biologisk, teknisk og økonomisk vurdering og vil sikre N2000-planens målopyldelse ved at: Arealer med disse naturtyper indenfor N2000-området ikke går tilbage. Tilstanden samlet set ikke forringes i denne planperiode. Hvor der i Natura 2000-planen er angivet eksakte antal hektar, er disse antal også normsættende for handleplanens ambitionsniveau og der er således ikke tale om potentielle bruttoarealer. Det gælder i tabel 1 for angivelser for udvidelse af naturtyper. Tabel 1: Forventede metoder og forvaltningstiltag for naturtyperne* Forventede metoder og forvaltningstiltag Lysåbne naturtyper: Igangværende indsats Skøn over omfanget af: Behov for ny indsats Samlet indsats Rydning af uønsket opvækst 0 ha Op til 93 ha Op til 93 ha Forbedring af hydrologi 0 ha Op til 268 ha Op til 268 ha Græsning eller høslæt Ca. 305 ha Op til 1643 ha Op til 1948 ha Afskrælning eller afbrænding 0 ha 0 ha 0 ha Skovnaturtyper: 13

14 Skov med fredskovspligt: Skovnaturtypebevarende drift og pleje Ca. 54 ha Op til 45 ha Op til 99 ha Urørt skov 0 ha Op til 29 ha Op til 29 ha Forbedring af hydrologi 0 ha Op til 47 ha Op til 47 ha Skov uden fredskovspligt: Skovnaturtypebevarende drift og pleje Ca. 12 ha Op til 26 ha Op til 38 ha Forbedring af hydrologi 0 ha Op til 3 ha Op til 3 ha Ny habitatnatur**: Udvidelser af naturtyper 0,5 ha 26,5 35,5 ha ha * Omfatter ikke offentlige arealer, hvor ejeren gennemfører Natura 2000-planen i egne drifts- og plejeplaner. Se bilag 4. ** I bilag 3 er der et kort, som viser potentielle områder for ny habitatnatur. Ny natur vil primært blive etableret indenfor eksisterende 3-områder Særligt for skovnaturtyperne: Igangværende indsatser o Dækker skovarealer, der i hele planperioden er beskyttet ved skovlovsaftale, fredning eller lignende. I særlige tilfælde kan der være behov for en supplerende beskyttelsesindsats. o Bemærk: Træbevoksede moser, hvor vegetationen er opstået naturligt, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 eller skovlovens 28. Det kan omfatte 91D0 Skovbevokset tørvemose og 91E0 Elle- og askeskov. Sådanne arealer er ikke medtaget under Igangværende indsatser i tabel 1, selvom beskyttelsen kan være tilstrækkelig. Behov for særlig indsats o Generelt skal der være en særlig beskyttelsesindsats af skovnatur, der er i høj tilstand. Det skal bidrage til at bevare de ekstraordinære naturværdier. Se nærmere i bilag 5 under Skovnaturtypebevarende drift og pleje og Urørt skov. o Bruttoarealet for urørt skov er arealer i høj tilstand med bl.a. stor andel dødt ved, mens bruttoarealet for forbedret hydrologi er de mest tørre arealer med 91D0 Skovbevokset tørvemose og 91E0 Elle- og askeskov, der har fungerende grøfter. Reduktion af arealet med skovnaturtyper o I forbindelse med udvidelser af den truede naturtype 7230 Rigkær kan der forekomme reduktioner i arealet med 91E0 Elle- og askeskov Arter Der skal ikke ske en indsats for arter, ud over den generelle naturtypeindsats, i Natura området, jf. indsatsprogrammet. Det er handleplanmyndighedernes vurdering, at en hensigtsmæssig drift og pleje af områdets naturtyper, med særlig fokus på hydrologi, er tilstrækkelig til at sikre de bestande af fugle, der er nævnt i Natura 2000-planens afsnit om målsætning for området. 14

15 Prioritering af den forventede forvaltningsindsats Indsatsen i 1. planperiode skal standse tilbagegangen for naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. I Natura 2000-planen er dette mål udmøntet i fire sigtelinjer: 1. Sikring af tilstanden af eksisterende naturarealer og arter 2. Sikring af de små naturarealer 3. Sikring af naturtyper og levesteder som ikke er beskyttede 4. Indsats for truede naturtyper og arter De fire sigtelinjer lægger niveauet for den indsats, som handleplanmyndighederne skal gennemføre, og er udtryk for den nationale prioritering i 1. planperiode. I første planperiode gælder indtil videre den med Grøn Vækst afledte nationalpolitiske præmis om frivillighed i Natura 2000-indsatsen, hvilket er baggrund for økonomiaftalen for 2013 ml. regeringen og KL, der lægger de økonomiske rammer for den kommuneal Natura 2000-indsats. Her beskrives de dele af indsatsprogrammet, som handleplanmyndighederne forventes at gennemføre med særligt fokus tidligt i planperioden: Lysåbne naturtyper Naturtyper og arter prioriteret højt: Naturtyper med natur/skovtilstandsklasse I og II og gunstig prognose søges sikret, sammenkædet og udvidet i det omfang de naturgivne forhold gør det muligt. Det drejer sig om strandenge, rigkær, grå/grønklit, klithede, klitlavning, enebærklit, tørt overdrev på kalkholdigt sand, kalkoverdrev, surt overdrev og tidvis våd eng. Indsatsen kan bestå i bl.a. rydning af uønsket opvækst, etablering af ekstensiv drift, forbedring af hydrologi mm. Naturtyper med natur/skovtilstandsklasse I og II og gunstig prognose, der huser nuværende eller potentielle fouragerings- og ynglearealer for arter på udpegningsgrundlaget søges sikret. Arealer med forekomst af mygblomst søges sikret og udvidet. Der kan her være tale om at sikre en hensigtsmæssig pleje af den nuværende forekomst og udvidelse af arealet med rigkær for at fremme spredning af arten. Der vil være særlig fokus på at lave en indsats på arealer, hvor man samtidigt løfter indsatsen for særligt sårbare arter (f.eks. prioriteres strandenge med almindelig ryle først). Naturtyper og arter prioriteret lavt: Naturtyper med natur/skovtilstandsklasse III, IV og V og ugunstig prognose søges sikret, sammenkædet og udvidet i det omfang, de naturgivne forhold gør det muligt. Udover de allerede angivne naturtyper drejer det sig også om naturtypen enekrat. Her prioriteres naturarealer med højt artsindeks højere end naturarealer med god struktur. Der kan her være tale om rydning af uønsket opvækst, etablering af ekstensiv drift, forbedring af hydrologi samt sikring af arealer. Skovnaturtyper Sikring af større sammenhængende arealer med ikke-fredsskovspligtige skovnaturtyper særligt arealer i skovtilstand I og II. Det drejer sig om bøg på mor, bøg på muld, ege-blandskov, stilkege-krat, skovbevokset tørvemose og elle- og askeskov. 15

16 Sikring af arealer uden skovdrift: Sikring af skovnaturarealer, som længe har været uden eller med begrænset hugst og anden skovdrift. Arealerne søges eventuelt udlagt til urørt skov. Ny natur I forbindelse med udvidelser af naturtyperne vil indsatsen følge ovenstående prioritering. Heraf følger, at udvidelser primært vil søges gennemført i sammenhæng med eller i umiddelbar nærhed af naturarealer med tilstandsklasse I eller II eller naturtyper der samtidig er levesteder for arter på udpegningsgrundlaget. Derudover vil udvidelserne søges gennemført hvor de samtidig bidrager til at sammenkæde eksisterende naturarealer. Arter Havlampret og Flodlampret: Indsatsen for disse arter forventes løftet via vandplanerne, idet indsats mod spærringer samt sikring af vandløbskvalitet og fysiske forhold i vandløb mv. sker her. Lampretter kan dog have visse yderligere krav til levesteder mv. i forhold til fiskearter, hvilket kan betyde, at der skal ske en ekstra indsats for disse arter. Staten vil i den næste planperiode via Novana overvågningsprogrammet foretage en kortlægning af Havlampret, Bæklampret og Flodlampret. Idet denne kortlægning forventeligt ikke vil have en høj geografisk præcision, vil Brønderslev Kommune forespørge lokale lystfiskerforeninger omkring relevante vandløbssystemer med henblik på identificering af eksisterende levesteder. Denne viden kan bruges i forhold til evt. behov for særlig indsats for disse arter i nuværende og kommende vandplaner og i den løbende vandløbsadministration ved f.eks. at nyetablere og forbedre gydepladser. Norddjurs Kommune planlægger forsøg med etablering af mindre områder med ålegræs ved udplantning af stiklinger eller såning af frø. Formålet er at indsamle erfaringer med etablering og danne frøbank for at fremme naturlig genetablering i takt med, at vandkvaliteten forbedres via implementering af vandplanen. Forstyrrelsestruede fuglearter: Identificering af behov for evt. udlæg af forstyrrelsesfrie områder for visse fuglearter udføres af staten. Myndighederne vil vurdere kommende planer og projekter i forhold til de enkelte arters sårbarhed overfor forstyrrelser. Kommunal forvaltningsindsats på egne arealer Kommunerne vil i planperioden arbejde for, at kommunale arealer i området overgår til en drift, der optimeres i forhold til Natura 2000 planen. Dette kan f.eks. ske ved at afstå fra at gøde, sprøjte og omlægge arealer, sikre optimal hydrologi og gennem sikring af en for naturtyperne i øvrigt optimal pleje. 16

17 Forventet effekt Her beskrives den forventede naturmæssige effekt ved at gennemføre de enkelte plejetiltag. Den faktiske effekt af plejen for naturtyper og arter vil blive fulgt løbende i det nationale overvågningsprogram, NOVANA. Lysåbne naturtyper: - Rydning af uønsket opvækst Som en konsekvens af manglende naturpleje i form af f.eks. græsning eller høslet, er en række naturtyper i dag truet af tilgroning med træer, buske og andre uønskede opvækster. Tilgroning bliver yderligere forstærket af en uforholdsmæssig høj næringsstofbelastning, primært luftbåren kvælstof. Det gælder især for naturligt næringsfattige naturtyper som bl.a. klitlavning (2190), kalkoverdrev (6210) og surt overdrev (6230), som uden pleje på sigt vil miste deres karakteristiske flora samt fauna. Rydning vil modvirke den naturlige succession mod skov eller højstaude-samfund og vil på mange arealer være en forudsætning for at kunne iværksætte en mere varig pleje i form af f.eks. græsning. Gennem rydninge skabes mere lysåbne forhold og dermed mulighed for, at også lavt - og langsomt voksende plante arter kan klare sig. Endvidere skabes der mere lys og varme på området. Samlet set vil dette fremme en større biologisk mangfoldighed. Samtidig med, at livsbetingelserne for mange dyr og planter forbedres, kan rydning medvirke til at bekæmpe en række såkaldt invasive arter (f.eks. Kæmpe-Bjørneklo og Sitka-gran). Afhængig af tilgroningsstadie, eventuelle frøkilder, naturtypens isoleringsgrad (fragmentering) mv. vil rydning sammen med f.eks. ændret hydrologi, græsning, afbrænding mm desuden kunne medhjælpe til udviklingen af nye naturtyper. - Forbedring af hydrologi Opdyrkning af landbrugsjord har medført såvel direkte dræning som indirekte dræning af naturarealer. Dette har ført til udtørring af og omfattende negative konsekvenser for naturligt fugtige naturtyper. Det gælder f.eks. for mange strandenge (1330), men også arealer med enårig strandengsvegetation (1310) og rigkær (7230). Når et naturligt fugtigt naturareal drænes fortrænges mange af de tilhørende plantearter, og vegetationen bliver ofte mere ensartet. Samtidig øges tilgroningen, idet mange træer og buske trives bedst på tør jord. Lukning af eksisterende grøftesystemer og dræn vil medføre, at den naturlige vandstand genskabes og herved skabes mulighed for en retablering af vegetationen til fordel for karakterarterne for de pågældende naturtyper. Samtidig skabes bedre levemulighed for en række arter af især padder og fugle, der er afhængig af høj vandstand for at yngle. - Græsning eller høslæt En lang række lysåbne naturtyper er betinget af græsning eller høslæt for at modvirke tilgroning med uønskede opvækster. Det gælder f.eks. strandenge (1330), klithede (2140), tørt kalksandsoverdrev (6120), kalkoverdrev (6210) og tidvis våd eng (6410) m.fl. Græsning eller høslet kan, ligesom rydning, modvirke den naturlige succession fra lysåben til skovbevokset natur eller højstaude-samfund. Derfor er det helt afgørende for de lysåbne naturtypers flora og fauna, at der fortsat er græsning eller høslæt på arealerne. 17

18 Uden pleje forskydes artssammensætningen fra relativt nøjsomme lavt voksende, lys og forstyrrelsesafhængige urter og stauder til skov, krat eller en tæt bevoksning af højstauder. Græsning og / eller høslæt har foruden den direkte effekt på vegetationen også en vis effekt på næringsstofbalancen på de pågældende arealer, da høslet fjerner næringsstoffer og da græsning til dels fjerner næringsstoffer, men også omfordeler næringsstoffer på græsningsområdet. Herudover vil græsning eller høslæt være medhjælpende til at bekæmpe en række invasive plantearter. Græsning medfører ydermere ofte, at der udvikles mikrohabitater ved eksempelvis kreaturtråd eller selektive græsningsmønstre, som igen fører til et mere differentieret plantesamfund. - Afskrælning og afbrænding: Disse tiltag er særlig relevante på heder og klitheder. På disse naturtyper vil der ofte ske en ophobning af uomsat førne. Denne proces accelereres af de høje koncentrationer af luftbåren kvælstof kombineret med, at udnyttelsen af disse naturtyper i form af afgræsning, tørveskrælning og afbrænding i stort omfang er ophørt i løbet af det sidste århundrede. Resultatet af dette er en mere forarmet flora og fauna, hvor arealerne med tiden vil springe i skov. Ved afbrænding fjernes en stor del af den overjordiske biomasse inklusive førnelaget. Dette resulterer typisk i en pletvis blotlæggelse af den underliggende mineraljord. Herved skabes der spiringsmuligheder for mange konkurrencesvage arter af planter, herunder mosser og laver, hvis forekomst er betinget af tilstedeværelsen af blotlagt mineraljord. Afskrælning af det øverste tørvelag har en lignende effekt. Skovnaturtyper: - Skovnaturtypebevarende drift og pleje Med den skovnaturtypebevarende drift og pleje beskyttes skovnaturtyperne mod gødskning, sprøjtning og yderligere afvanding. I nogle tilfælde etableres mere naturlige vandstandsforhold. Der sikres nogle af de naturmæssigt vigtige strukturer, f.eks. vedvarende skovdække, en vis andel uforstyrret jordbund, hule og døde træer. De karakteristiske træarter for skovnaturtyperne fremmes, og invasive arter kan bekæmpes. I særlige tilfælde plejes skovnaturtyperne med gamle driftsformer såsom skovgræsning og stævning. Den samlede forventede effekt er en sikring af skovnaturtyperne. - Urørt skov Udlæg til urørt skov sikrer fri dynamik og andre naturlige processer i skovens økosystem. Der vil efter en (længere) årrække typisk være mere dødt ved, flere store og hule træer, en uforstyrret jordbund samt mere naturlig hydrologi. På sigt vil der kunne ses en effekt på den flora og fauna, der er tilknyttet disse naturforhold. Den samlede forventede effekt er en sikring af skovnaturtyperne og de særlige strukturer, som knytter sig til urørt skov. - Forbedring af hydrologi i skov Lukning af grøfter, fjernelse af drænrør mv. kan være afgørende plejetiltag for fugtige skovnaturtyper som skovbevokset tørvemose og elle- og askeskov samt for visse skovlevende arter. Effekten af mere naturlige vandstandsforhold i skovnaturtyperne vil typisk være, at de karakteristiske fugtigbundsplantearter knyttet til skovnaturtyperne bliver mere dominerende og flere arter genindvandrer. Samtidig vil førnelaget blive genopbygget, hvorved CO 2 lagres og næringsstoffer tilbageholdes. En art som odder kan mere indirekte blive tilgodeset, da øget vandstand kan medføre mindre færdsel i et område, og dermed færre forstyrrelser. 18

19 Ny habitatnatur: - Udvidelser af naturtyper For at forbedre vilkårene for flere af områdets lysåbne naturtyper og deres indhold af flora og fauna, er det essentielt, at undgå yderligere opdeling (fragmentering). Små, isolerede naturtyper er mere udsatte for uhensigtsmæssige ændringer. Dels er de påvirket forholdsmæssigt meget af randeffekt fra de omgivende arealer, dels er der ringe mulighed for frøspredning, ligesom spredningskorridorer oftest også vil være forringede. Herved indsnævres mulighederne for udvidelse af de respektive naturtyper eller for at dyrearterne kan sprede sig. Desuden er mange af naturtyperne levested for truede og rødlistede plante- og dyrearter, hvorved yderligere fragmentering vil bidrage til deres tilbagegang. Derfor er udvidelse og sammenbinding af eksisterende og nye naturtyper vigtigt af hensyn til opretholdelse af naturtyperne og de tilknyttede dyrearter. Udvidelse af nye naturtyper skal ske under hensyntagen til den eksisterende omkringliggende natur, og skal implementeres ved brugen af tiltag som rydning af uønskede opvækster, forbedring af hydrologiske forhold, græsning og / eller høslæt samt afskrælning eller afbrænding. Det vurderes, at udvidelse af nye naturtyper vil have en positiv effekt på de i forvejen meget udsatte naturtyper, bl.a. tørt kalksandsoverdrev (6120), kalkoverdrev (6210) og tidvis våd eng (6410). Herudover vurderes det, at ville gavne områdets øvrige beskyttede naturtyper, som kan videreudvikles i forbindelse med udvidelse af nye naturtyper. Arter: Plejen af arterne på udpegningsgrundlaget samt områdets bilag IV-arter sikres igennem naturtypeindsatsen, og ikke via direkte pleje af arterne. Det vurderes, at den samlede naturtypeindsats samt udvidelse af naturtyper vil have en stor positiv effekt for områdets dyrearter, idet størstedelen af naturtyperne i en eller anden udstrækning vil blive udsat for forbedrende tiltag. Det vurderes også, at nærværende handleplan i sammenhæng med vand-handleplanerne og Natura 2000-skovhandleplanerne samlet set vil bidrage til arternes fremgang. 19

20 Bilag 1: Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag Handleplan-myndigheder I alt* Naturnr. Naturtype Norddjurs Kommune Randers Kommune Mariagerfjord Kommune Aalborg Kommune Brønderslev Kommune Frederikshavn Kommune Naturstyrelsen 1330 Strandeng 365,2 497,7 297,5 195,7 162,1 133,1 1651,3 *Grå/grøn 24,9 13 1,8 28,2 67, klit 2140 *Klithede 32,4 6,2 38, Klitlavning 12,6 20,6 2,7 35, *Enebærklit 17,5 17, Tør hede 5130 Enekrat 18,2 18,2 *Tørt kalksandsoverdrev Kalkoverdrev 0,7 33,9 34, *Surt 21,8 53,1 74, overdrev Tidvis våd 2,8 2, eng 7230 Rigkær Bøg på mor 8 8 Bøg på muld Egeblandskov Stilkege-krat *Skovbevokset D0 tørvemose Elle og E0 askeskov 1110 Sandbanke Ej kortlagt 1130 Flodmunding Ej kortlagt 1140 Vadeflade Ej kortlagt 1150 *Lagune Ej kortlagt 1160 Bugt Ej kortlagt 1210 Strandvold med enårige planter Ej kortlagt Forklit 2120 Hvid klit Enårig strandengsvegetation 2170 Grårisklit Kransnålalge-sø 3140 Næringsrig 3150 sø Brunvandet 3160 sø 3260 Vandløb I alt* 365,9 497,7 428,9 326,3 163,9 164 * Omfatter ikke offentlige arealer, hvor ejeren gennemfører Natura 2000-planer i egne drifts- og plejeplaner Ej kortlagt Ej kortlagt Ej kortlagt Ej kortlagt Ej kortlagt Ej kortlagt Ej kortlagt Ej kortlagt 20

21 Arter på udpegningsgrundlaget for Habitatområde Havlampret 1099 Flodlampret 1103 Stavsild 1355 Odder 1365 Spættet sæl 1903 Mygblomst Arter på udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde F 2 Sangsvane (T) Fløjlsand (T) Pibesvane (T) Hjejle (T) Lysbuget knortegås (T) Almindelig ryle (Y/T) Gravand (T) Havterne (Y) Bjergand (T) Dværgterne (Y) Ederfugl (T) Splitterne (Y) Sortand (T) Y ynglefugl T - trækfugl Arter på udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde F 15 Knopsvane (T) Sangsvane (T) Pibesvane (T) Lysbuget knortegås (T) Gravand (T) Bjergand (T) Ederfugl (T) Sortand (T) Y ynglefugl T - trækfugl Fløjlsand (T) Hvinand (T) Stor Skallesluger (T) Klyde (Y) Hjejle (T) Fjordterne (Y) Havterne (Y) Dværgterne (Y) 21

22 Bilag 2: Fordeling af indsats mellem handleplan-myndigheder og offentlige lodsejere I Natura 2000-planens indsatsprogram er der retningslinjer, hvor der er behov for en nærmere afklaring af, hvem der følger op på retningslinjerne. Det drejer sig om følgende retningslinjer: Arealet med tør hede søges øget med ca. 5 ha Arealet med tørre kalksandsoverdrev søges øget med ca. 0,5-1 ha Arealet med kalkoverdrev søges øget med ca ha Arealet med surt overdrev søges øget med ca ha Arealet med tidvis våd eng søges øget med ca. 1,5 ha Arealet med rigkær øges med ca. 2 ha Levestedet for mygblomst sikres og udvides med ca. 0,5 ha Det kan både være handleplan-myndigheder og offentlige lodsejere, der skal følge op på disse retningslinjer. Derfor omfatter bilag 2 både private og offentlige arealer (inkl. offentlige arealer, hvor lodsejeren selv udarbejdet drifts- og plejeplan). Der er aftalt følgende opgavefordeling mellem de offentlige lodsejere og handleplan-myndigheder i Natura 2000-området: Handleplanmyndighed Offentlige lodsejere Total Frederikshavn Kommune Brønderslev Kommune Aalborg Kommune Mariagerfjord Kommune Randers Kommune Norddjurs Kommune Naturstyrelsen Forsvaret Naturstyrelsen Total Udvidelse af naturtyper Udvidelse af levesteder for arter 0 ha 0 ha 17,5 24,5 ha 9,5 12 ha 0 ha 0 ha 0 ha 0 ha 0 ha 27 36,5 ha 0 ha 0 ha 0 ha 0,5 ha 0 ha 0 ha 0 ha 0 ha 0 ha 0,5 ha 22

23 Bilag 3: Kort med kortlagte naturtyper samt potentielle områder for ny habitatnatur 23

24 24

25 Ny natur findes primært indenfor eksisterende 3-områder i Aalborg og Mariagerfjord Kommuner 25

26 Bilag 4: Resumé af offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner Resumé af Naturstyrelsens plejeplan samt Forsvarets drifts- og plejeplaner for Sødringkær Skydeterræn og Hevring Skydeterræn er vedlagt som selvstændige bilag. 26

27 Bilag 5: Myndighedsansvar for de marine dele af Natura områderne Natura 2000-beskyttelsen af de kystnære og de marine arter og naturtyper varetages af kommunale og statslige myndigheder igennem en række eksisterende love og reguleringer. Således varetager kommunerne beskyttelsen af de kystnære områder via følgende love - Udledninger, miljøbeskyttelsesloven - Planlovens kystnærhedszone - Udlæg af sommerhusområder, planloven - Nye landanlæg for rekreative kystnære aktiviteter, planloven - Lokalplanlægning, planloven - Naturbeskyttelseslovens adgangsregler (undtaget reservater mm efter vildtforvaltningsloven) - Naturbeskyttelseslovens 3 (strandenge) - Havbrug, havmiljøloven Herudover varetages myndighedsansvaret for det marine område af statslige myndigheder jævnfør nedenstående liste: - Fiskeri (Fødevareministeriet) - Jagt og færdsel på det lavvandede område Miljøministeriet - Fuglebeskyttelse: Snitflade mellem staten (Vildtforvaltningsloven) og kommunen (naturbeskyttelsesloven). Generelt er myndighederne herudover ansvarlige for at lave følge op på de dele af Natura handleplanen, der hører til myndigheden ressortområde. De fleste indsatser på det marine område vil enten kunne gennemføres ved eksisterende regulering eller sortere under statslige myndigheder, herunder modvirke forstyrrelse og sikre fødegrundlaget for fugle på udpegningsgrundlaget. 27

28 Bilag 6: Forklaring af Natura 2000-begreber m.m. Begreb Natura 2000 Udpegningsgrundlag Naturtyper Forklaring Natura 2000 er et netværk af områder i EU med særligt værdifuld natur. Natura 2000 er en samlebetegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. I Danmark tales om internationale naturbeskyttelsesområder, som også rummer Ramsarområder, og består af et eller flere af disse særligt udpegede områder. Natura 2000-områderne kan ses i Danmarks Miljøportal. Der er mere information om Natura 2000 på Naturstyrelsens hjemmeside Udpegningsgrundlaget er en fællesbetegnelse for de arter og naturtyper, som findes indenfor et internationalt beskyttelsesområde og som er omfattet af listerne i habitatdirektivet eller fuglebeskyttelsesdirektivet, som forudsætter udpegning af beskyttelsesområder. Du kan finde udpegningsgrundlag her: Udpegningsgrundlag. Naturtyperne er defineret nærmere i Habitatbeskrivelser, årgang Endvidere er alle danske naturtyper beskrevet på Naturstyrelsens hjemmeside. Lysåbne terrestriske naturtyper I Danmark er der 35 lysåbne terrestriske naturtyper: 1210 (Enårig vegetation på strandvolde), 1220 (Flerårig vegetation på stenede strande), 1230 (Klinter eller klipper ved kysten), 1310 (Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter), 1320 (Vadegræssamfund), 1330 (Strandenge), 1340 (Indlands-strandenge), 2110 (Begyndende klitdannelser), 2120 (Hvide klitter og vandremiler), 2130 (Stabile kystklitter med urtevegetation), 2140 (Stabile kalkfattige klitter med Empetrum nigrum), 2160 (Kystklitter med havtorn), 2170 (Kystklitter med gråris), 2190 (Fugtige klitlavninger), 2250 (Kystklitter med enebær), 2310 (Indlandsklitter med lyng og visse), 2320 (Indlandsklitter med lyng og revling), 2330 (Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene), 4010 (Våde dværgbusksamfund med klokkelyng), 4030 (Tørre dværgbusksamfund (heder)), 5130 (Enebærkrat på heder, overdrev eller skrænter), 6120 (Tørketålende græsvegetation på kalkrig jordbund), 6210 (Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund), 6230 (Artsrige overdrev), 6410 (Tidvis våde enge), 6430 (Bræmmer med høje urter), 7110 (Aktive højmoser), 7120 (Nedbrudte højmoser), 7150 (Lavninger på tørv med Rhynchosporion), 7210 (Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe), 7220 (Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand), 7230 (Rigkær), 7140 (Overgangstyper af moser og hængesæk), 8220 (Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter), 8230 (Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter med pionerplantesamfund). Sø- og vandløbsnaturtyper Skovnaturtyper I Danmark er der 7 sø- og vandløbsnaturtyper: 3110 (Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller), 3130 (Ret næringsfattige søer og vandhuller), 3140 (Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger), 3150 (Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter), 3160 (Brunvandede søer og vandhuller), 3260 (Vandløb med vandplanter), 3270 (Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter). I Danmark er der 10 skovnaturtyper: 2180 (Skovklit), 9110 (Bøg på mor), 9120 (Bøg på mor med kristtorn), 9130 (Bøg på muld), 9150 (Bøg på kalk), 9160 (Ege-blandskov), 9170 (Vinteregeskov), 9190 (Stilkege-krat), 91D0 (Skovbevokset tørvemose), 91E0 (Elle- og 28

29 Kortlægning Tilstandsklasse Gunstig bevaringsstatus Natura 2000-plan Natura 2000-handleplan Offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner askeskov). Under forarbejdet til Natura 2000-planerne er en række naturtyper kortlagt ved en fysisk gennemgang af habitat-områderne. Naturtyperne er afgrænset og identificeret, og der er registreret oplysninger om struktur og artsindhold på arealerne. De kortlagte områder kan f.eks. findes på PRIOR. Tilstandsklassen er udtryk for naturkvaliteten af den enkelte kortlagte naturtype. Tilstandsklassen er beregnet på baggrund af strukturindikatorer og artsdata, som er indsamlet ved kortlægningen. Ud fra strukturindikatorerne beregnes et strukturindeks, og tilsvarende beregnes et artsindeks ud fra de indsamlede artsdata. Hver især fortæller de to indeks noget om de aktuelle livsvilkår og den seneste historie på arealet. Tilstanden er en sammenvejning af de to indeks. Der er 5 tilstandsklasser: I. Høj tilstand II. God tilstand III. Moderat tilstand IV. Ringe tilstand V. Dårlig tilstand De to øverste klasser I og II opfylder Habitatdirektivets krav til gunstig bevaringsstatus under forudsætning af, at der foreligger en prognose der siger, at arealet også i fremtiden vil kunne opretholde den høje eller gode tilstand. Tilstandsklasse (inkl. struktur- og artstilstand) for en kortlagt naturtype kan ses på PRIOR. En naturtypes bevaringsstatus er gunstig, når: - arealet med naturtypen i det naturlige udbredelsesområde er stabilt eller øges - den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for naturtypens opretholdelse, er til stede og vil være det fremover. - bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for naturtypen, er gunstig. En arts bevaringsstatus anses for gunstig, når: - bestandsudviklingen viser, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv - artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang eller vil blive mindsket - der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare artens bestande Natura 2000-planen fortæller, hvordan man skal behandle hvert af de 246 Natura 2000-områder, så man stopper tilbagegangen for naturtyper og arter i det enkelte område. Natura 2000-planen indeholder en basisanalyse af områdets aktuelle naturtilstand og trusler, mål for naturtilstanden og et indsatsprogram. Natura 2000-plan kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside. Natura 2000-planen udmøntes i handleplaner. En kommune skal således udarbejde en handleplan for, hvordan Natura 2000-planen vil blive realiseret inden for kommunens geografiske område på land og kystnære områder. Kommunen skal efterfølgende sikre, at handleplanen gennemføres. På tilsvarende måde har Naturstyrelsen ansvaret for at udarbejde og gennemføre handleplaner for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. Offentlige lodsejere har mulighed for selv at udarbejde drifts- og plejeplan som opfølgning på en Natura 2000-plan. 29

30 Invasive arter Skovnaturtypebevarende drift og pleje I Natura 2000-handleplanen skal der være resuméer af de offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner. Invasive arter dækker over plante- og dyrearter, der af mennesket er blevet flyttet fra en del af verden til en anden og her påvirker hjemmehørende arter negativt. Et almindeligt brugt eksempel er kæmpe-bjørneklo, som er ført til Danmark fra Kaukasus og nu giver problemer i eksempelvis moser, hvor den udkonkurrerer hjemmehørende plantearter. I Natura 2000-tilskudsordning for skov er den skovnaturtypebevarende drift og pleje defineret på følgende måde: Alle arealer omfattes af en basissikring med følgende indhold: Vedvarende skovdække Ved skovdrift skal de karakteristiske træarter for skovnaturtypen fremmes Ved foryngelse skal der anvendes en naturvenlig foryngelse Ingen gødskning, kalkning eller kemisk bekæmpelse Uforstyrret jordbund på mindst 2/3 af arealet Ingen øget afvanding Bevaring af eksisterende dødt ved og træer med hulheder Plejeret til handleplan-myndigheden til bekæmpelse af arter, der optræder invasivt Som minimum skal alle arealer i tilstandsklasse 1 omfattes af en supplerende sikring med én eller flere af følgende tiltag: Bevaring af store træer til død og henfald Bekæmpelse af invasive arter Etablering af naturlige vandstandsforhold Forberedelse til skovgræsning Urørt skov I Natura 2000-tilskudsordning for skov omfatter udlæg til urørt skov følgende restriktioner: Ingen skovdrift Ingen fjernelse af levende eller døde træer Ingen gødskning, kalkning eller kemisk bekæmpelse Ingen forstyrrelse af jordbunden Ingen oprensning eller nygravning af grøfter Plejeret til handleplan-myndigheden til bekæmpelse af arter, der optræder invasivt 30

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige

Læs mere

Natura 2000-handleplan 2012-2015. Køge Å. Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131

Natura 2000-handleplan 2012-2015. Køge Å. Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 Natura 2000-handleplan 2012-2015 Køge Å Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 1 Indholdsfortegnelse Vedtagelse af naturhandleplan... 3 Baggrund... 4 Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan...

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan Husby Sø og Nørresø Natura 2000-område nr. 72 Habitatområde H188 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan. Husby Sø og Nørresø. Natura 2000-område nr. 72 Habitatområde H188 Emneord:

Læs mere

Natur og Miljø Aarhus Kommune. Natura 2000-handleplan. Kysing Fjord. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30

Natur og Miljø Aarhus Kommune. Natura 2000-handleplan. Kysing Fjord. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 Natur og Miljø Aarhus Kommune Natura 2000-handleplan Kysing Fjord Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 December 2012 2 2 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Baggrund...

Læs mere

kolding kommune Natura 2000-handleplan Svanemosen Natura 2000-område nr. 226 Habitatområde H250 LOGO1TH_LS_POSrød NATURA 2000 KOLDING KOMMUNE 1

kolding kommune Natura 2000-handleplan Svanemosen Natura 2000-område nr. 226 Habitatområde H250 LOGO1TH_LS_POSrød NATURA 2000 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød kolding kommune Natura 2000-handleplan Svanemosen Natura 2000-område nr. 226 Habitatområde H250 NATURA 2000 KOLDING KOMMUNE 1 2 NATURA 2000 KOLDING KOMMUNE Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse....

Læs mere

Natura 2000 - Handleplan Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov

Natura 2000 - Handleplan Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000 - Handleplan Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr.130 Habitatområde H114 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan for Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Udgiver: Helsingør

Læs mere

(Udkast) Natura 2000-handleplan. Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø. Natura 2000-område nr. 109. Habitatområde H93 Fuglebeskyttelsesområde F77

(Udkast) Natura 2000-handleplan. Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø. Natura 2000-område nr. 109. Habitatområde H93 Fuglebeskyttelsesområde F77 (Udkast) Natura 2000-handleplan Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø Natura 2000-område nr. 109 Habitatområde H93 Fuglebeskyttelsesområde F77 1 2 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan for Havet mellem

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Natura 2000 handleplan. Tolne Bakker. Natura 2000-område nr. 214 Habitatområde H214. December 2012

Natura 2000 handleplan. Tolne Bakker. Natura 2000-område nr. 214 Habitatområde H214. December 2012 Natura 2000 handleplan Tolne Bakker Natura 2000-område nr. 214 Habitatområde H214 December 2012 Kolofon Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan 2009-2015 for N214 Tolne Bakker Hjørring Kommune Nørregade

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan Vasby Mose og Sengeløse Mose Natura 2000-område nr. 140 Habitaområde H124 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan...

Læs mere

Natura 2000-handleplan for 2010-2015. Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr. 230

Natura 2000-handleplan for 2010-2015. Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr. 230 Natura 2000-handleplan for 2010-2015 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Den 7. december 2012 1 Habitatområde H 230 Den 8. juni 2012 Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan for Kaløskovene

Læs mere

Forslag til. Natura 2000-handleplan. Sønder Ådal. Natura 2000-område nr. 101. Fuglebeskyttelsesområde F63

Forslag til. Natura 2000-handleplan. Sønder Ådal. Natura 2000-område nr. 101. Fuglebeskyttelsesområde F63 Forslag til Natura 2000-handleplan Sønder Ådal Natura 2000-område nr. 101 Fuglebeskyttelsesområde F63 maj 2012 1 Kolofon Titel Forslag Natura 2000-handleplan Sønder Ådal Natura 2000-område nr. 101 Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan Borris Hede. Natura 2000-område nr. 67. Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37

Udkast til Natura 2000-handleplan Borris Hede. Natura 2000-område nr. 67. Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37 Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Borris Hede Natura 2000-område nr. 67 Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37 Titel: Natura 2000-handleplan, Borris Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Natura 2000-handleplan Storelung

Natura 2000-handleplan Storelung Natura 2000-handleplan Storelung Natura 2000-område nr. 119 Habitatområde H103 1 Kolofon Titel Udgiver Natura 2000-handleplan, Storelung Faaborg-Midtfyn Kommune Natur og Landskab Nørregade 4 5600 Faaborg

Læs mere

Natura 2000 handleplan

Natura 2000 handleplan Natura 2000 handleplan Søer ved Bregentved og Gisselfeld Natura 2000-område nr. 161 Habitatområde H142 Fuglebeskyttelsesområde F101 Titel: Natura 2000 handleplan, Søer ved Bregentved og Gisselfeld Udarbejdet

Læs mere

Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov

Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Natura 2000 - handleplan - UDKAST Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Natura 2000-område nr. 139 Habitatområde H123 Fuglebeskyttelsesområde F109 Skov Kolofon Titel: Udgiver: Udkast til Natura 2000-handleplan

Læs mere

Natura 2000-handleplan Skove og søer syd for Brahetrolleborg

Natura 2000-handleplan Skove og søer syd for Brahetrolleborg Natura 2000-handleplan Skove og søer syd for Brahetrolleborg Natura 2000-område nr. 120 Habitatområde H104 Fuglebeskyttelsesområde F74 1 Kolofon Titel Udgiver Natura 2000-handleplan, Skove og søer syd

Læs mere

Øster Natura 2000-handleplan

Øster Natura 2000-handleplan FNatura 2000-handleplan 2010-2015 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kajbjerg Skov FORSLAG Øster Natura 2000-handleplan 2010-2015 Natura 2000-område nr. 117 Habitatområde H 101 Titel: Natura 2000-handleplan

Læs mere

Store Øresø, Sortesø og Iglesø

Store Øresø, Sortesø og Iglesø Forslag Natura 2000-handleplan Store Øresø, Sortesø og Iglesø Natura 2000-område nr. 122 Habitatområde H106 1 Kolofon Titel Udgiver Forslag til Natura 2000-handleplan, Store Øresø, Sortesø og Iglesø Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan Skagen Gren og Skagerak Natura 2000-område nr. 1 Habitatområde H1 Udarbejdet af: Indholdsfortegnelse Baggrund...1/19 Statslig Natura 2000-plan...2/19 Mål for planperioden...4/19

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan

Forslag til Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø

Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Natura 2000-område nr. 41 Habitatområde H41 Fuglebeskyttelsesområde F29 Kolofon

Læs mere

Natura 2000-handleplan. Kongens Mose og Draved Skov. Natura 2000-område nr. 99. Habitatområde H88. Fuglebeskyttelsesområde F61

Natura 2000-handleplan. Kongens Mose og Draved Skov. Natura 2000-område nr. 99. Habitatområde H88. Fuglebeskyttelsesområde F61 Natura 2000-handleplan Kongens Mose og Draved Skov Natura 2000-område nr. 99 Habitatområde H88 Fuglebeskyttelsesområde F61 Indholdsfortegnelse Forord...1/30 Baggrund...3/30 Sammendrag af den statslige

Læs mere

Natura 2000 handleplan. Tislum Møllebæk. Natura 2000-område nr. 215 Habitatområde H215. December 2012

Natura 2000 handleplan. Tislum Møllebæk. Natura 2000-område nr. 215 Habitatområde H215. December 2012 Natura 2000 handleplan Tislum Møllebæk Natura 2000-område nr. 215 Habitatområde H215 December 2012 Kolofon Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan 2009-2015 for N215 Tislum Møllebæk Hjørring Kommune Nørregade

Læs mere

Forslag til. Natura 2000-handleplan Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Natura 2000-område nr. 69

Forslag til. Natura 2000-handleplan Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Natura 2000-område nr. 69 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Natura 2000-område nr. 69 Habitatområde H62 Fuglebeskyttelsesområde F43 Titel: Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Udgiver:

Læs mere

Natur og Miljø Aarhus Kommune. Natura 2000-handleplan. Giber Å, Enemærket og Skåde Havbakker. Natura 2000-område nr. 234 Habitatområde H 234

Natur og Miljø Aarhus Kommune. Natura 2000-handleplan. Giber Å, Enemærket og Skåde Havbakker. Natura 2000-område nr. 234 Habitatområde H 234 Natur og Miljø Aarhus Kommune Natura 2000-handleplan Giber Å, Enemærket og Skåde Havbakker Natura 2000-område nr. 234 Habitatområde H 234 December 2012 2 2 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund... 2 3. Naturstyrelsens

Læs mere

Forslag. Rødme Svinehaver. Natura 2000-handleplan Juni Natura 2000-område nr. 241 Habitatområde H241

Forslag. Rødme Svinehaver. Natura 2000-handleplan Juni Natura 2000-område nr. 241 Habitatområde H241 Forslag Natura 2000-handleplan 2010-2015 Rødme Svinehaver Natura 2000-område nr. 241 Habitatområde H241 Juni 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Sammendrag af den statslige

Læs mere

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Nissum Fjord. Natura 2000-område nr. 65. Habitatområde H58 Fuglebeskyttelsesområde F38

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Nissum Fjord. Natura 2000-område nr. 65. Habitatområde H58 Fuglebeskyttelsesområde F38 Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Nissum Fjord Natura 2000-område nr. 65 Habitatområde H58 Fuglebeskyttelsesområde F38 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan

Læs mere

Natura Handleplan. Gurre Sø. Natura 2000-område nr. 131 Habitatområde H115

Natura Handleplan. Gurre Sø. Natura 2000-område nr. 131 Habitatområde H115 Natura 2000 - Handleplan Gurre Sø Natura 2000-område nr. 131 Habitatområde H115 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan for Gurresø Udgiver: Helsingør Kommune Stengade 59 3000 Helsingør www.helsingorkommune.dk

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Stege Nor Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Natura Handleplan - UDKAST. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Natura Handleplan - UDKAST. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Natura 2000 - Handleplan - UDKAST Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den

Læs mere

Oustrup Hede og Røjen Bæk

Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-handleplan 2016 2021 Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-område nr. 225 Habitatområde H249 Høringsudgave Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021- Oustrup Hede og Røjen Bæk Udgiver:

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stubbe Sø

Natura 2000-handleplan Stubbe Sø Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Natura 2000-område nr. 48 Habitatområde H44 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017 Forsidefoto: Trævlekrone fra

Læs mere

Natura 2000-handleplan Vallø Dyrehave. Natura 2000-område nr Habitatområde H198

Natura 2000-handleplan Vallø Dyrehave. Natura 2000-område nr Habitatområde H198 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vallø Dyrehave Natura 2000-område nr. 152 Habitatområde H198 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021, Vallø Dyrehave Natura 2000-område nr. 152. Habitatområde H198 Udgiver:

Læs mere

Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå

Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå Natura 2000-handleplan 2010-2015 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå Natura 2000-område nr. 52 Habitatområde H48 Fuglebeskyttelsesområde F33 og F35 1 Kolofon

Læs mere

Forslag August Natura 2000-handleplan Rødme Svinehaver. Natura 2000-område nr. 241 Habitatområde H241

Forslag August Natura 2000-handleplan Rødme Svinehaver. Natura 2000-område nr. 241 Habitatområde H241 1 Forslag August 2016 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Rødme Svinehaver Natura 2000-område nr. 241 Habitatområde H241 2 Kolofon Titel Udgiver Natura 2000-handleplan 2016-2021, Rødme Svinehaver Natura 2000-område

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016

Læs mere

Natura 2000-handleplan. Hesselø med omliggende stenrev. Natura 2000-område nr Habitatområde H112

Natura 2000-handleplan. Hesselø med omliggende stenrev. Natura 2000-område nr Habitatområde H112 Natura 2000-handleplan Hesselø med omliggende stenrev Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112 Den 22. oktober 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Sammendrag af den statslige

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2010 2015 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Natura 2000-område nr. 41 Habitatområde H41 Fuglebeskyttelsesområde F29 1 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2012-2015 Hjelm

Læs mere

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Husby Klit. Natura 2000-område nr. 74. Habitatområde H197. Udkast til politisk 1.

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Husby Klit. Natura 2000-område nr. 74. Habitatområde H197. Udkast til politisk 1. Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Husby Klit Natura 2000-område nr. 74 Habitatområde H197 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 77 Uldum Kær, Tørring Kær

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Skallingen og Langli Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F55 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vadehavet Skallingen

Læs mere

Natura 2000-handleplan Ejby Ådal og omliggende kystskrænter

Natura 2000-handleplan Ejby Ådal og omliggende kystskrænter Natura 2000-handleplan Ejby Ådal og omliggende kystskrænter Natura 2000-område nr. 145 Habitatområde H128 December 2012 1 Kolofon Titel: Ejby Ådal og omliggende skrænter Natura 2000 handleplan 2010-2015

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage

Forslag til Natura 2000-handleplan Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage Natura 2000-område nr. 82 Habitatområde H71 Fuglebeskyttelsesområde F46 Titel: Handleplan for Randbøl Hede og

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Rømø Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F65 Titel: Natura 2000-handleplan for Rømø Udgiver: Tønder Kommune År: 2016 Forsidefoto: Græsning på

Læs mere

Natura 2000 - Handleplan 1. planperiode 2010-2015. Saltum Bjerge

Natura 2000 - Handleplan 1. planperiode 2010-2015. Saltum Bjerge Natura 2000 - Handleplan 1. planperiode 2010-2015 Saltum Bjerge Habitatområde H248 Natura 2000-område nr. 216 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 1. planperiode 2010-2015 Saltum Bjerge Natura 2000-område

Læs mere

Natura Handleplan - UDKAST. Allindelille Fredskov. Natura 2000-område nr. 158 Habitatområde H139

Natura Handleplan - UDKAST. Allindelille Fredskov. Natura 2000-område nr. 158 Habitatområde H139 Natura 2000 - Handleplan - UDKAST Allindelille Fredskov Natura 2000-område nr. 158 Habitatområde H139 Kolofon Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan, Allindelille Fredskov Ringsted Kommune Sct. Bendtsgade

Læs mere

Natura 2000-handleplan Hesselø med omliggende stenrev. Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112

Natura 2000-handleplan Hesselø med omliggende stenrev. Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hesselø med omliggende stenrev Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112 Titel: Hesselø med omliggende stenrev Udgiver: Halsnæs Kommune År: 2016 Forsidefoto: Habitatnaturtype

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan Bjerre Skov og Haslund Skov. Natura 2000-område nr Habitatområde H229

Udkast til Natura 2000-handleplan Bjerre Skov og Haslund Skov. Natura 2000-område nr Habitatområde H229 Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Bjerre Skov og Haslund Skov Natura 2000-område nr. 229 Habitatområde H229 1 Titel: Udkast til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Bjerre Skov og Haslund Skov Udgiver:

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Vullum Sø Natura 2000-område nr. 23 Habitatområde H23 Kolofon: Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2. planperiode 2016 2021 Natura 2000-område

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

Forslag til: Natura 2000-handleplan Dueodde. Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164

Forslag til: Natura 2000-handleplan Dueodde. Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164 Forslag til: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Dueodde Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-21 for Dueodde Udgiver: Bornholms Regionskommune År: 2016

Læs mere

Natura handleplan. Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig. Natura 2000-område nr. 153 Habitatområde H134 Fuglebeskyttelsesområde F102

Natura handleplan. Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig. Natura 2000-område nr. 153 Habitatområde H134 Fuglebeskyttelsesområde F102 Natura 2000 - handleplan Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig Natura 2000-område nr. 153 Habitatområde H134 Fuglebeskyttelsesområde F102 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag

Læs mere

Natura 2000 handleplan Tislum Møllebæk. Natura 2000-område nr. 215 Habitatområde H215

Natura 2000 handleplan Tislum Møllebæk. Natura 2000-område nr. 215 Habitatområde H215 Natura 2000 handleplan 2016-2021 Tislum Møllebæk Natura 2000-område nr. 215 Habitatområde H215 September 2016 U T S DKA Kolofon Titel: Udkast til Natura 2000 handleplan for Tislum Møllebæk Udgiver: Hjørring

Læs mere

Natura 2000-handleplan. Mose ved Karstoft Å. Natura 2000-område nr. 70. Habitatområde nr. H63

Natura 2000-handleplan. Mose ved Karstoft Å. Natura 2000-område nr. 70. Habitatområde nr. H63 Natura 2000-handleplan Mose ved Karstoft Å Natura 2000-område nr. 70 Habitatområde nr. H63 Kolofon Titel Natura 2000-handleplan 2010-2015 Mose ved Karstoft Å Natura 2000-område nr. 70 Habitatområde H63

Læs mere

Natura 2000-handleplan. Tryggevælde ådal. Natura 2000-område nr Habitatområde H 132

Natura 2000-handleplan. Tryggevælde ådal. Natura 2000-område nr Habitatområde H 132 Natura 2000-handleplan Tryggevælde ådal Natura 2000-område nr. 149 Habitatområde H 132 Juni 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan...

Læs mere

Natura 2000 handleplaner

Natura 2000 handleplaner Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten

Læs mere

Forslag til. Natura 2000-handleplan Kongeå. Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80

Forslag til. Natura 2000-handleplan Kongeå. Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kongeå Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kongeå Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80 Udgivere:

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Vangså Hede Natura 2000-område nr. 25 Habitatområde H25 Fuglebeskyttelsesområde F18 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2. planperiode

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan Åsted Ådal, Bangsbo Ådal og omkringliggende overdrevsområder Natura 2000-område nr. 08 Habitatområde H8 og H216 Udarbejdet af ISBN nr. 978-87-7279-436-5 Indholdsfortegnelse Baggrund...1/27

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F67 Titel: Natura 2000-handleplan for Vadehavet Ballum

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016-2021 Krenkerup Haveskov Natura 2000-område nr. 176 Habitatområde H 155 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Krenkerup Haveskov nr. 176. Habitatområde H155

Læs mere

Natura 2000-handleplan. Vadehavet. Natura 2000-område nr. 89

Natura 2000-handleplan. Vadehavet. Natura 2000-område nr. 89 Natura 2000-handleplan Vadehavet Natura 2000-område nr. 89 Delplan for habitatområde H78, H86 og H90 og fuglebeskyttelsesområde F57 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde, Brede Å, Vidå

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan for. Mols Bjerge med kystvande. Natura 2000-område nr. 227

Udkast til Natura 2000-handleplan for. Mols Bjerge med kystvande. Natura 2000-område nr. 227 Udkast til Natura 2000-handleplan for Mols Bjerge med kystvande Natura 2000-område nr. 227 Den 8. juni 2012 1 Kolofon Titel: Udgiver: Udkast til Natura 2000-handleplan for Mols Bjerge med kystvande Syddjurs

Læs mere

Store Øresø, Sortesø og Iglesø Natura 2000-område nr. 122

Store Øresø, Sortesø og Iglesø Natura 2000-område nr. 122 FORSLAG Natura 2000-handleplan 2016-2021 Store Øresø, Sortesø og Iglesø Natura 2000-område nr. 122 Habitatområde H106 1 Kolofon Titel Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Store Øresø, Sortesø og

Læs mere

Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å

Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å Natura 2000 handleplan 2016-2021 Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å Natura 2000-område nr. 6 Habitatområde H6 April 2017 Kolofon Titel: Natura 2000 handleplan for Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Korsø Knude Natura 2000-område nr. 45 Habitatområde H187 Kolofon: Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2. planperiode 2016 2021 Natura 2000-område

Læs mere

Rettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning af naturtypernes tilstand er justeret

Rettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning af naturtypernes tilstand er justeret NOTAT Rettelsesblad Natura 2000-plan nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg J.nr. NST-422-573 Ref. Naturstyrelsen Aalborg Dato 13. feb. 2012 Rettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 21 2. planperiode Ølsemagle Strand og Staunings Ø Natura 2000-område nr. 147 Habitatområde H130 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 for Ølsemagle Strand og Staunings Ø,

Læs mere

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Forslag Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Udgiver: Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Kommune. År: Udkast 2016 Forsidefoto: Gammelt asketræ, langs

Læs mere

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Skagen Gren og Skagerrak. Natura 2000-område nr.1 Habitatområde H1

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Skagen Gren og Skagerrak. Natura 2000-område nr.1 Habitatområde H1 2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Skagen Gren og Skagerrak Natura 2000-område nr.1 Habitatområde H1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 for område N1 Skagen Gren og Skagerrak Udgiver:

Læs mere

Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder

Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder Natura 2000-handleplan 2016 2021 Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder Natura 2000-område nr. 40 Habitatområder H40, H226 og H227 1 Titel: Natura 2000-handleplan Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder

Læs mere

Natura handleplan. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov. Natura 2000-område nr. 139 Habitatområde H123 Fuglebeskyttelsesområde F109

Natura handleplan. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov. Natura 2000-område nr. 139 Habitatområde H123 Fuglebeskyttelsesområde F109 Natura 2000 - handleplan Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Natura 2000-område nr. 139 Habitatområde H123 Fuglebeskyttelsesområde F109 Kolofon Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan for Øvre Mølleådal,

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan

Forslag til Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kobberhage kystarealer Natura 2000-område nr. 231 Habitatområde H231 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kobberhage kystarealer Udgiver: Syddjurs

Læs mere

Natura 2000-handleplan. Vadehavet. Natura 2000-område nr. 89 Delplan for: Habitatområde H239 Alslev Ådal

Natura 2000-handleplan. Vadehavet. Natura 2000-område nr. 89 Delplan for: Habitatområde H239 Alslev Ådal Natura 2000-handleplan Vadehavet Natura 2000-område nr. 89 Delplan for: Habitatområde H239 Alslev Ådal Indholdsfortegnelse Baggrund 3 Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan 4 Mål for planperioden

Læs mere

Natura 2000-handleplan. Kobberhage kystarealer

Natura 2000-handleplan. Kobberhage kystarealer Natura 2000-handleplan Kobberhage kystarealer Natura 2000-område nr. 231 Habitatområde H231 7. december 2012 Kolofon Titel: Udkast til Natura 2000-handleplan for Natura2000-område 231, Kobberhage Kystarealer

Læs mere

Forslag til: Natura 2000-handleplan Randkløve Skår. Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213

Forslag til: Natura 2000-handleplan Randkløve Skår. Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213 Forslag til: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Randkløve Skår Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 for Randkløve Skår Udgiver: Bornholms Regionskommune

Læs mere

Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø, Idom Å og Ormstrup Hede udkast

Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø, Idom Å og Ormstrup Hede udkast Natura 2000-ndleplan 2016 2021 Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø, Idom Å og Ormstrup Hede udkast Natura 2000-område nr. 64 Habitatområde H57 og H225 Titel: Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø, Idom

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Natura 2000-område nr. 14 Habitatområde H14 Fuglebeskyttelsesområde F2 og F15 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 for område

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan. Vadehavet. Natura 2000-område nr. 89 Delplan for fuglebeskyttelsesområde F52 Mandø

Forslag til Natura 2000-handleplan. Vadehavet. Natura 2000-område nr. 89 Delplan for fuglebeskyttelsesområde F52 Mandø Forslag til Natura 2000-handleplan Vadehavet Natura 2000-område nr. 89 Delplan for fuglebeskyttelsesområde F52 Mandø 1 Kolofon Titel Forslag til Natura 2000-handleplan Vadehavet Natura 2000-område nr.

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 213 Randkløve Skår Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.

Læs mere

UDKAST. Natura 2000-handleplan. Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø. Natura 2000-område nr. 41 Habitatområde H41 Fuglebeskyttelsesområde F29

UDKAST. Natura 2000-handleplan. Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø. Natura 2000-område nr. 41 Habitatområde H41 Fuglebeskyttelsesområde F29 UDKAST Natura 2000-handleplan 2010 2015 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Natura 2000-område nr. 41 Habitatområde H41 Fuglebeskyttelsesområde F29 Den 1. juni 2012 Version til offentlig høring 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage

Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage Natura 2000-område nr. 84 Habitatområde H73 Fuglebeskyttelsesområde F50 og F 56 1 Titel: Forslag

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F60 Titel: Natura 2000-handleplan for Vadehavet Vidåen, Tøndermarsken

Læs mere

Forslag. Natura 2000-handleplan Søer ved Tårup og Klintholm. Natura 2000-område nr Habitatområde H102

Forslag. Natura 2000-handleplan Søer ved Tårup og Klintholm. Natura 2000-område nr Habitatområde H102 Forslag Natura 2000-handleplan 2010-2015 Søer ved Tårup og Klintholm Natura 2000-område nr. 118 Habitatområde H102 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2010-2015. Søer ved Tårup og Klintholm. Natura 2000-område

Læs mere

Kongens Mose og Draved Skov

Kongens Mose og Draved Skov Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kongens Mose og Draved Skov Natura 2000-område nr. 99 Habitatområde H88 Fuglebeskyttelsesområde F61 Titel: Natura 2000-handleplan for Kongens Mose og Draved

Læs mere

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Skørsø Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro Kommune

Læs mere

Uggerby Klitplantage og Uggerby Å s udløb

Uggerby Klitplantage og Uggerby Å s udløb Natura 2000 handleplan 2016-2021 T S DKA U Uggerby Klitplantage og Uggerby Å s udløb Natura 2000-område nr. 5 Habitatområde 5 September 2016 Kolofon Titel: Udkast til Natura 2000 handleplan for Uggerby

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan Jerup Hede, Råbjerg og Tolshave Mose Natura 2000 område nr. 3 Habitatområde H3 Fuglebeskyttelsesområde F6 Udarbejdet af ISBN nr. 978-87-7279-434-1 Indholdsfortegnelse Baggrund...1/31

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Lundby Hede, Oudrup Østerhede og Vindblæs Hede

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Lundby Hede, Oudrup Østerhede og Vindblæs Hede Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Lundby Hede, Oudrup Østerhede og Vindblæs Hede Natura 2000-område nr. 19 Habitatområde H21 1 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE NORDBY BAKKER. Forslag til Natura 2000-handleplan Natura 2000-område nr. 58. Habitatområde H182

SAMSØ KOMMUNE NORDBY BAKKER. Forslag til Natura 2000-handleplan Natura 2000-område nr. 58. Habitatområde H182 SAMSØ KOMMUNE Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 NORDBY BAKKER Natura 2000-område nr. 58 Habitatområde H182 20. oktober 2016 FORSLAG TIL NATURA 2000 HANDLEPLAN 2016 2021 Udgiver: Aarhus Kommune

Læs mere