Udkast til Natura 2000-handleplan for område nr. 14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udkast til Natura 2000-handleplan for område nr. 14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord."

Transkript

1 1

2 Kolofon Titel: Udkast til Natura 2000-handleplan for område nr. 14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Udgiver: Mariagerfjord Kommune Nordre Kajakgade Hobro Frederikshavn Kommune Rådhus Alle Frederikshavn Brønderslev Kommune Ny Rådhusplads Brønderslev Aalborg Kommune Boulevarden Aalborg Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø År: 2012 Forsidefoto: ISBN nr.: Må citeres med kildeangivelse 2

3 Indholdsfortegnelse Kolofon...2 Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...4 Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan...6 Mål for planperioden...9 Forventede metoder og forvaltningstiltag...13 Prioritering af den forventede forvaltningsindsats...15 Forventet effekt...17 Bilag 1: Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag...20 Bilag 2: Fordeling af indsats mellem handleplan-myndigheder og offentlige lodsejere...22 Bilag 3: Kort med kortlagte naturtyper samt potentielle områder for ny habitatnatur...23 Bilag 4: Resumé af offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner...26 Bilag 5: Myndighedsansvar for de marine dele af Natura 2000-områderne...27 Bilag 6: Forklaring af Natura 2000-begreber m.m.28 3

4 Baggrund Der er udarbejdet statslige Natura 2000-planer for 246 Natura 2000-områder, som kan findes her: Natura 2000-plan. Denne handleplan er en udmøntning af Natura 2000-plan for Natura 2000-område nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Handleplanen er udarbejdet af Frederikshavn Kommune, Brønderslev Kommune, Aalborg Kommune, Randers Kommune, Norddjurs Kommune, Mariagerfjord Kommune og Naturstyrelsen. Hver kommune er ansvarlig for de dele af handleplanen, der vedrører kommunens geografiske område på land og kystnære områder - bortset fra skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. Hver kommune sikrer gennemførelse for sit område inden udgangen af år Naturstyrelsen er ansvarlig for de dele af handleplanen, der vedrører de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. Naturstyrelsen sikrer gennemførelse af disse dele af handleplanen inden udgangen af år Naturstyrelsen og Forsvaret er offentlige lodsejere og gennemfører Natura 2000-planen direkte i deres drifts- og plejeplaner. Forsvaret ejer de to delområder: Hevring Skydeterræn og Sødring Kær. Der er resuméer af disse drifts- og plejeplaner, såfremt de er offentliggjort, i bilag 4. Herudover indgår denne drifts- og plejeplanlægning for offentlige arealer kun i handleplanens bilag 2. Natura 2000-beskyttelsen af de kystnære og de marine arter og naturtyper varetages af kommunale og statslige myndigheder igennem den generelle myndighedsudøvelse af en række love/reguleringer (se bilag 5). Der udarbejdes ikke handleplaner for marine indsatser, der gennemføres af statslige myndigheder som f.eks. fiskeriregulering og regulering efter Vildtforvaltningsloven. Myndighedsansvar for de marine dele af Natura 2000-området fremgår af bilag 5. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i miljømålsloven (lovbekendtgørelse nr. 932 af 24/9 2009), bekendtgørelse nr om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner og bekendtgørelse 1116 om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning. Det fremgår af lovgivningen: at en handleplan skal indeholde: - en prioritering af handleplan-myndighedens forventede forvaltningsindsats i planperioden - en angivelse af mål og forventet effekt for de enkelte aktiviteter - de forventede metoder og forvaltningstiltag, som handleplan-myndigheden vil tage i brug for at forbedre naturtilstanden eller fastholde gunstig bevaringsstatus at en handleplan ikke må stride imod retningslinjer fastsat i den statslige Natura plan. at en handleplan skal være så konkret, at dens gennemførelse kan vurderes. Dog må handleplanen ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelse af handleplanen. Alle myndigheder skal i deres arealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser i henhold til lovgivningen i øvrigt lægge Natura 2000-planen og -handleplanen til grund. 4

5 Den kommunale naturhandleplan er som udgangspunkt omfattet af krav om miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009). For samtlige statslige naturplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Naturhandleplanen har et indhold, der ikke adskiller sig fra de oplysninger, som allerede er givet i de miljøvurderede naturplaner. Da naturhandleplanen ikke sætter nye rammer for fremtidige anlægstilladelser eller yderligere vil kunne påvirke internationalt udpegede naturbeskyttelsesområder væsentligt, er det vurderet, at handleplanen ikke er omfattet af lovens krav om miljøvurdering. I handleplanen anvendes en række Natura 2000-begreber m.m., som er defineret nærmere i bilag 6. 5

6 Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan Natura 2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Områdebeskrivelse Området er landets længste Natura 2000-område, som de fleste steder er begrænset til kun at omfatte havområdet og det marine forland. I den nordlige del strækker området sig langs østkysten over store, lavvandede kystarealer med vigtige levesteder for fisk og især tusinder af fugle. Den marine fauna henregnes til lavtvandssamfundet, og der har i området været udbredte og tætte bestande af ålegræs ud til ca. 11 m s vanddybde. Ålegræsset optræder i dag kun i små bestande og overvejende kystnært. Kysten er karakteriseret af et udstrakt system af revler, barrierer og enkelte småøer. På enkelte strækninger har kysten ved lavvande nærmest karakter som en vade. Mod syd omfatter Natura 2000-området en større fladvandet del af Kattegat, det yderste af Mariager Fjord og Randers Fjord og - på landsiden - det helt havnære kystlandskab. Fjordene er oprindeligt eroderet i det kuperede morænelandskab af smeltevandsfloder, så de fremstår med markante skrænter. Tilsvarende markante stenalderhavsskrænter findes langs det meste af Kattegatskysten. På store dele af kyststrækningen i Randers Fjord og ved Overgård Gods uden for Mariager Fjord er der blevet etableret diger. Her er den dynamiske kystudvikling sat i stå og den hydrologiske og naturmæssige sammenhæng mellem havet og kystområdet afbrudt. Ydre del af Mariager Fjord er karakteriseret ved store områder med ringe vanddybde, gennemskåret af et bugtet sejlløb, der udgør en tærskel for vandudskiftningen i de indre dele af Mariager Fjord. Vigtigste naturværdier I området optræder store forekomster af trækgæsterne knopsvane, sangsvane, lysbuget knortegås, gravand, bjergand, sortand, fløjlsand, stor skallesluger og spidsand. Strandengene er desuden ynglested for små bestande af kystfugle, bl.a. en bestand af klyde. Fjordområdet er et af landets vigtigste rasteområder for lysbuget knortegås. Den lavvandede del af fjorden samt de omkringliggende strandenge og marker er desuden vigtige for bramgås og vadefugle under efterårstrækket. Også overvintrende svaner holder til i stort tal i dette område. Havområdet rummer fem marine naturtyper, hvoraf sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand udgør mere end 50 %. Randers Fjord udgør en af landets eneste forekomster af naturtypen flodmunding. Mange strandenge i området har veludviklede loer og saltpander, men er ofte under tilgroning. De marine naturtyper og strandengene er et uundværligt levested (hhv. yngle-, raste- og fourageringssted) for en lang række fugle, bl.a. dykænder, terner, gæs og vadefugle. Randers Fjord og det nedre løb af Gudenåen er desuden levesteder for bl.a. de sjældne fisk stavsild og havlampret. I Ydre Randers og Mariager Fjorde lever bl.a. hav- og fjordterne, klyde og lysbuget knortegås samt spættet sæl. På land findes også heder, klitter samt rigkær og overdrev, herunder alle 3 overdrevstyper: Kalkoverdrev, sure overdrev og landsdelens bedste forekomster af tørre sandede overdrev. Som noget helt specielt findes her både opret og nikkende kobjælde, sidstnævnte i landets måske største bestand. Et enkelt lille, men meget fint rigkær, rummer bl.a. en bestand af den sjældne orkidé mygblomst, samt 8 andre orkidéarter. Hertil kommer en række rødlistearter, bl.a. bredbladet kæruld. 6

7 Ud over arterne på udpegningsgrundlaget yngler en række andre fuglearter i eller i nærhed af området, bl.a. kongeørn, rørhøg, natravn, hedelærke og rødrygget tornskade, ligesom havørn og fiskeørn jævnligt fouragerer i området. Området indeholder desuden en række bilag IV-arter, herunder flere arter flagermus, markfirben, spidssnudet frø og strandtudse. Det samme gælder rødlistede plantearter som bredbladet kæruld, hvidgul gøgeurt, lyng-star, baltisk ensian og kantet kohvede, samt ansvarsarterne opret- og nikkende kobjælde samt strand-rødtop. Trusler mod områdets naturværdier Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af områdets naturtyper, og truslerne mod udpegningsgrundlaget er registreret. Mange af de naturtyper, som området er udpeget for at beskytte, vurderes at være påvirket af atmosfærisk kvælstofdeponering (eutrofiering) og fragmentering. Tilgroning med vedplanter og høje urter er en alvorlig, akut trussel mod lysåbne naturtyper og fugles levesteder, ligesom invasive arter og problemarter er en trussel for naturværdierne flere steder i området. Dræning og grøftning udgør en trussel mod områdets vandafhængige naturtyper. Spærringer i vandløb er en trussel mod de vandrende fiskearter. Naturlige rovdyr som ræv og krage og indførte arter som mink og mårhund har en negativ indflydelse på ynglende fugle og disses æg og unger i hele området. Forstyrrelse fra menneskelig færdsel er flere steder en trussel mod ynglefuglene på udpegningsgrundlaget. Målsætning Det overordnede mål for Natura 2000-området er, at naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget opnår gunstig bevaringstilstand. Dette indbefatter, at områdets hav-og kyst- og lysåbne natur udgør et stort, sammenhængende naturområde med vægt på dynamisk kystudvikling og retablering af de hydrologiske og naturmæssige sammenhænge mellem havet og kysten, og med udbredte yngle- og rasteområder for hav- og kystfugle samt havpattedyr. Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord sikres som minimum god økologisk tilstand, hvilket forudsætter en god vandkvalitet. De marine naturtyper sikres et artsrigt dyre- og planteliv, der tilfredsstiller livsbetingelserne for de internationalt vigtige forekomster af trækkende vandfugle, den truede art ederfugl, samt for de truede ynglefugle. Bestande af mygblomst og stavsild sikres. Strandeng, flodmundinger, rigkær, tørre kalksandsoverdrev samt de sure overdrev sikres. Arealet af de truede naturtyper øges, og der skabes så vidt muligt sammenhæng mellem forekomsterne. Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning, samt gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne. 7

8 Indsats Oversigt over væsentlige indsatser til gennemførsel af denne plan: Indsats Stort omfang Mindre omfang Rydning, fjernelse af uønsket opvækst X Herunder bekæmpelse af invasive arter Forbedring af hydrologi Fx ved at standse dræning, genoprette vandløb, fjerne diger Ekstensiv drift Fx indførsel eller opretholdelse af græsning, høslet mm. Sikring af arealer Sikring af natur der ikke pt. er beskyttet (fx stenrev og skovnatur) Reducere forstyrrelser Fx færdsel, sejlads og jagt Forbedring/sikring af levesteder X X X Undersøges nærmere X Ikke anvendt Fx ved etablering af vandhuller, sikring af redetræer eller større fouragerings- eller yngleområder X De marine områder sikres som naturtyper og som levesteder for arter, og det sikres, at projekter og aktiviteter ikke skader lokaliteterne. Flodmundinger sikres naturlig dynamik i videst muligt omfang, og unødig sedimentfjernelse forhindres. De terrestriske naturtyper, vandløb og levesteder for arter sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje, og for de vandafhængige naturtyper og levesteder sikres den mest hensigtsmæssige hydrologi. Invasive arter bekæmpes og deres spredning forebygges. Levestedet for mygblomst sikres en tilstrækkelig størrelse og kvalitet. Skovnaturtyper sikres. For de truede naturtyper og arter udføres en særlig indsats, ved at arealerne med tør hede, tørt kalksandsoverdrev, kalkoverdrev, surt overdrev, tidvis våd eng og rigkær udvides og søges sammenkædet. Levesteder for alm. ryle, dværgterne og splitterne sikres en tilstrækkelig kvalitet og størrelse. 8

9 Mål for planperioden (Natura 2000-planens indsatsprogram) Natura 2000-planens indsatsprogram er bindende retningslinjer for handleplanen i første planperiode, og anvendes derfor som handleplanens mål. Indsatsprogrammet består dels af en række generelle retningslinjer, som skal sikre den eksisterende naturtilstand og dels af en række konkrete retningslinjer, som beskriver den indsats, der sikrer små naturarealer, ubeskyttede naturarealer og særligt truede arter og naturtyper. Myndighederne udarbejder handleplaner, vælger virkemidler og foretager den konkrete forvaltning indenfor rammerne af indsatsprogrammet. Indsatsprogrammet skal være gennemført med udgangen af år 2015, dog år 2021 for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. Indsatsprogrammet vedrører alene naturtyper og arter, som er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, jf. bilag 1. Indsatsprogrammet findes på side i Natura 2000-planen. Herunder ses et sammendrag af Natura 2000-planens indsatsprogram: Generelt vedr. både arter og naturtyper Arealet af og tilstanden på de udpegede naturtyper og udpegede arters levesteder må ikke formindskes eller forringes. Der skal gøres en særlig indsats for naturtyper og arter, hvis biogeografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet i 1. planperiode. Det skal sikres, at projekter og aktiviteter ikke har væsentlige påvirkninger på forekomster af og levesteder for arterne på udpegningsgrundlaget i området. Det skal sikres, at projekter og aktiviteter ikke skader de marine naturtyper. Naturtyper og levesteder, som ikke er beskyttet af natur- og miljølovgivningen, skal sikres Vedr. naturtyperne På arealer med strandeng, klitlavning og rigkær sikres den mest hensigtsmæssige hydrologi for naturtyperne. Det undersøges, hvor der er behov for mere hensigtsmæssig hydrologi i skovnaturtyperne, og her sikres den mest hensigtsmæssige drift. De lysåbne terrestriske naturtyper sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje. Skovnaturtyper sikres en skovnaturtypebevarende drift og pleje, eller udlægges i særlige tilfælde til urørt skov. 9

10 Invasive arter som rynket rose, japan-pileurt, klit-fyr, bjerg-fyr, mink og mårhund bekæmpes, og spredning forebygges. Endvidere undersøges muligheden for at gøre en særlig indsats imod engelsk vadegræs, som er dominerende på mange strandenge. Flodmundinger sikres den størst mulige naturlige dynamik. Små forekomster af tør hede, tørt kalksandsoverdrev, kalkoverdrev, surt overdrev, tidvis våd eng og rigkær sikres og søges udvidet, hvor de naturgivne forhold gør det muligt. Naturtyperne udvides med følgende antal ha: o tør hede med ca. 5 ha, o tørre kalksandsoverdrev med ca. 0,5-1 ha, o kalkoverdrev med ca ha., o surt overdrev med ca ha, o tidvis våd eng med ca. 1,5 ha og o rigkær med ca. 2 ha. Arter Der sikres velegnede levesteder for mygblomst, og arealet med mygblomst udvides med ca. 0,5 ha. Levesteder for mygblomst, alm. ryle og klyde sikres den mest hensigtsmæssige hydrologi. Hav og flodlampret samt odder og stavsild sikres velegnede levesteder med fourageringsog vandringsmuligheder gennem vandløb med kontinuitet og gode fysiske forhold. Trækfuglene hjejle, alm.ryle, ederfugl, sortand, fløjlsand, bjergand, hvinand, gravand, stor skallesluger, lysbuget knortegås, sang-, pibe- og knopsvane sikres velegnede levesteder med tilstrækkelige og uforstyrrede fouragerings- og rastemuligheder. Ynglefuglene splitterne, fjordterne, havterne, dværgterne, klyde og alm. ryle sikres velegnede levesteder med et passende antal delområder med velegnede yngle- og fourageringssteder. Der sikres levesteder med individuel hensyntagen til den enkelte arts sårbarhed overfor forstyrrelser for ynglefuglene, alm. ryle, klyde, dværg-, hav-, split- og fjordterne. Alm. ryle sikres gunstig bevaringsstatus ved at sikre levestederne en kvalitet og størrelse, samt en passende antal delområder med velegnede yngle- og fourageringssteder, så de kan danne grundlag for en bestand på 20 ynglepar og ca trækfugle. Levestederne for dværgterne sikres en kvalitet og størrelse samt et passende antal delområder med velegnede yngle- og fourageringssteder så de kan dannegrundlag for en bestand på 4 ynglepar. 10

11 Tilstanden og det samlede areal af levestederne for splitterne skal være stabilt eller i fremgang. Derfor sikres et passende antal delområder med velegnede yngle- og fourageringssteder, så de kan danne grundlag for en bestand på 200 ynglepar. 11

12 Indsatser som forventes gennemført via anden planlægning end handleplanen: Husdyrgodkendelsesloven: o Administration af denne lov forventes at reducere kvælstof-deposition fra luften og tilførslen af kvælstof og fosfor fra husdyrgødning til områdets Natura naturtyper. Vandplanen: o Regulerer tilførslen af næringsstoffer til marine områder og søer og vandløb. o Regulerer tilførslen af næringsstoffer med dræn mm til naturområder på land. o Sikrer gode fysiske forhold og kontinuitet i vandløb. Dette vil som nævnt samtidig begunstige levestedsforholdene for hav og flodlampret samt odder og stavsild o Ved vandløbsvedligeholdelse, regulativrevision mv. sikres forbedring af ynglesteder, gydepladser, fourageringsområder for hav - og flodlampret, odder og stavsild. Jagt- og vildtforvaltningsloven: Der sikres levesteder med individuel hensyntagen til den enkelte arts sårbarhed overfor forstyrrelser for alm. ryle, klyde, dværg-, hav-, split- og fjordterne. Naturstyrelsen undersøger og vurderer, hvor og i hvilket omfang, der er behov for en konkret indsats. 12

13 Forventede metoder og forvaltningstiltag Her angives de metoder og forvaltningstiltag, som forventes at skulle anvendes for at opfylde handleplanens mål (Natura 2000-planens indsatsprogram). Der angives dog ikke metoder og forvaltningstiltag for offentlige arealer, hvor lodsejerne selv udarbejder drifts- og plejeplaner for at gennemføre Natura 2000-planen. I det konkrete tilfælde drejer det sig om Forsvarets og Naturstyrelsens arealer. Der henvises til resuméerne af denne offentlige drifts- og plejeplanlægning i bilag 4. Den konkrete indsats på et areal forventes i stort omfang udmøntet ved, at lodsejeren søger om tilskud fra en række særlige tilskudsordninger under Landdistriktsprogrammet. For nærmere information henvises til NaturErhvervsstyrelsen og for skovbevoksede arealer til Naturstyrelsen. Naturtyper I tabel 1 angives de forventede metoder og forvaltningstiltag for naturtyperne på udpegningsgrundlaget, jf. bilag 1. Tabellen er inddelt i 3 grupper: Lysåbne naturtyper, inkl. sø- og vandløbsnaturtyper (se bilag 6) Skovnaturtyper (se bilag 6) Ny habitatnatur (dvs. forventede udvidelser af naturtyperne) Hovedparten af arealet med naturtyper er kortlagt, og kan ses på hjemmesiden PRIOR. I tabel 1 er der et skøn over omfanget af de enkelte metoder og forvaltningstiltag for de kortlagte naturtyper samt et skøn over omfanget af ny habitatnatur. I den forbindelse skelnes mellem Igangværende indsats og Behov for ny indsats, da der allerede er igangværende indsatser i Natura 2000-området, der bidrager til at opfylde handleplanens mål. Arealer angivet i tabel 1 er potentielle bruttoarealer, der vil blive undersøgt nærmere i planperioden med henblik på at vurdere gennemførlighed. Indsatsens præcise omfang i planperioden vil bero på en biologisk, teknisk og økonomisk vurdering og vil sikre N2000-planens målopyldelse ved at: Arealer med disse naturtyper indenfor N2000-området ikke går tilbage. Tilstanden samlet set ikke forringes i denne planperiode. Hvor der i Natura 2000-planen er angivet eksakte antal hektar, er disse antal også normsættende for handleplanens ambitionsniveau og der er således ikke tale om potentielle bruttoarealer. Det gælder i tabel 1 for angivelser for udvidelse af naturtyper. Tabel 1: Forventede metoder og forvaltningstiltag for naturtyperne* Forventede metoder og forvaltningstiltag Lysåbne naturtyper: Igangværende indsats Skøn over omfanget af: Behov for ny indsats Samlet indsats Rydning af uønsket opvækst 0 ha Op til 93 ha Op til 93 ha Forbedring af hydrologi 0 ha Op til 268 ha Op til 268 ha Græsning eller høslæt Ca. 305 ha Op til 1643 ha Op til 1948 ha Afskrælning eller afbrænding 0 ha 0 ha 0 ha Skovnaturtyper: 13

14 Skov med fredskovspligt: Skovnaturtypebevarende drift og pleje Ca. 54 ha Op til 45 ha Op til 99 ha Urørt skov 0 ha Op til 29 ha Op til 29 ha Forbedring af hydrologi 0 ha Op til 47 ha Op til 47 ha Skov uden fredskovspligt: Skovnaturtypebevarende drift og pleje Ca. 12 ha Op til 26 ha Op til 38 ha Forbedring af hydrologi 0 ha Op til 3 ha Op til 3 ha Ny habitatnatur**: Udvidelser af naturtyper 0,5 ha 26,5 35,5 ha ha * Omfatter ikke offentlige arealer, hvor ejeren gennemfører Natura 2000-planen i egne drifts- og plejeplaner. Se bilag 4. ** I bilag 3 er der et kort, som viser potentielle områder for ny habitatnatur. Ny natur vil primært blive etableret indenfor eksisterende 3-områder Særligt for skovnaturtyperne: Igangværende indsatser o Dækker skovarealer, der i hele planperioden er beskyttet ved skovlovsaftale, fredning eller lignende. I særlige tilfælde kan der være behov for en supplerende beskyttelsesindsats. o Bemærk: Træbevoksede moser, hvor vegetationen er opstået naturligt, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 eller skovlovens 28. Det kan omfatte 91D0 Skovbevokset tørvemose og 91E0 Elle- og askeskov. Sådanne arealer er ikke medtaget under Igangværende indsatser i tabel 1, selvom beskyttelsen kan være tilstrækkelig. Behov for særlig indsats o Generelt skal der være en særlig beskyttelsesindsats af skovnatur, der er i høj tilstand. Det skal bidrage til at bevare de ekstraordinære naturværdier. Se nærmere i bilag 5 under Skovnaturtypebevarende drift og pleje og Urørt skov. o Bruttoarealet for urørt skov er arealer i høj tilstand med bl.a. stor andel dødt ved, mens bruttoarealet for forbedret hydrologi er de mest tørre arealer med 91D0 Skovbevokset tørvemose og 91E0 Elle- og askeskov, der har fungerende grøfter. Reduktion af arealet med skovnaturtyper o I forbindelse med udvidelser af den truede naturtype 7230 Rigkær kan der forekomme reduktioner i arealet med 91E0 Elle- og askeskov Arter Der skal ikke ske en indsats for arter, ud over den generelle naturtypeindsats, i Natura området, jf. indsatsprogrammet. Det er handleplanmyndighedernes vurdering, at en hensigtsmæssig drift og pleje af områdets naturtyper, med særlig fokus på hydrologi, er tilstrækkelig til at sikre de bestande af fugle, der er nævnt i Natura 2000-planens afsnit om målsætning for området. 14

15 Prioritering af den forventede forvaltningsindsats Indsatsen i 1. planperiode skal standse tilbagegangen for naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. I Natura 2000-planen er dette mål udmøntet i fire sigtelinjer: 1. Sikring af tilstanden af eksisterende naturarealer og arter 2. Sikring af de små naturarealer 3. Sikring af naturtyper og levesteder som ikke er beskyttede 4. Indsats for truede naturtyper og arter De fire sigtelinjer lægger niveauet for den indsats, som handleplanmyndighederne skal gennemføre, og er udtryk for den nationale prioritering i 1. planperiode. I første planperiode gælder indtil videre den med Grøn Vækst afledte nationalpolitiske præmis om frivillighed i Natura 2000-indsatsen, hvilket er baggrund for økonomiaftalen for 2013 ml. regeringen og KL, der lægger de økonomiske rammer for den kommuneal Natura 2000-indsats. Her beskrives de dele af indsatsprogrammet, som handleplanmyndighederne forventes at gennemføre med særligt fokus tidligt i planperioden: Lysåbne naturtyper Naturtyper og arter prioriteret højt: Naturtyper med natur/skovtilstandsklasse I og II og gunstig prognose søges sikret, sammenkædet og udvidet i det omfang de naturgivne forhold gør det muligt. Det drejer sig om strandenge, rigkær, grå/grønklit, klithede, klitlavning, enebærklit, tørt overdrev på kalkholdigt sand, kalkoverdrev, surt overdrev og tidvis våd eng. Indsatsen kan bestå i bl.a. rydning af uønsket opvækst, etablering af ekstensiv drift, forbedring af hydrologi mm. Naturtyper med natur/skovtilstandsklasse I og II og gunstig prognose, der huser nuværende eller potentielle fouragerings- og ynglearealer for arter på udpegningsgrundlaget søges sikret. Arealer med forekomst af mygblomst søges sikret og udvidet. Der kan her være tale om at sikre en hensigtsmæssig pleje af den nuværende forekomst og udvidelse af arealet med rigkær for at fremme spredning af arten. Der vil være særlig fokus på at lave en indsats på arealer, hvor man samtidigt løfter indsatsen for særligt sårbare arter (f.eks. prioriteres strandenge med almindelig ryle først). Naturtyper og arter prioriteret lavt: Naturtyper med natur/skovtilstandsklasse III, IV og V og ugunstig prognose søges sikret, sammenkædet og udvidet i det omfang, de naturgivne forhold gør det muligt. Udover de allerede angivne naturtyper drejer det sig også om naturtypen enekrat. Her prioriteres naturarealer med højt artsindeks højere end naturarealer med god struktur. Der kan her være tale om rydning af uønsket opvækst, etablering af ekstensiv drift, forbedring af hydrologi samt sikring af arealer. Skovnaturtyper Sikring af større sammenhængende arealer med ikke-fredsskovspligtige skovnaturtyper særligt arealer i skovtilstand I og II. Det drejer sig om bøg på mor, bøg på muld, ege-blandskov, stilkege-krat, skovbevokset tørvemose og elle- og askeskov. 15

16 Sikring af arealer uden skovdrift: Sikring af skovnaturarealer, som længe har været uden eller med begrænset hugst og anden skovdrift. Arealerne søges eventuelt udlagt til urørt skov. Ny natur I forbindelse med udvidelser af naturtyperne vil indsatsen følge ovenstående prioritering. Heraf følger, at udvidelser primært vil søges gennemført i sammenhæng med eller i umiddelbar nærhed af naturarealer med tilstandsklasse I eller II eller naturtyper der samtidig er levesteder for arter på udpegningsgrundlaget. Derudover vil udvidelserne søges gennemført hvor de samtidig bidrager til at sammenkæde eksisterende naturarealer. Arter Havlampret og Flodlampret: Indsatsen for disse arter forventes løftet via vandplanerne, idet indsats mod spærringer samt sikring af vandløbskvalitet og fysiske forhold i vandløb mv. sker her. Lampretter kan dog have visse yderligere krav til levesteder mv. i forhold til fiskearter, hvilket kan betyde, at der skal ske en ekstra indsats for disse arter. Staten vil i den næste planperiode via Novana overvågningsprogrammet foretage en kortlægning af Havlampret, Bæklampret og Flodlampret. Idet denne kortlægning forventeligt ikke vil have en høj geografisk præcision, vil Brønderslev Kommune forespørge lokale lystfiskerforeninger omkring relevante vandløbssystemer med henblik på identificering af eksisterende levesteder. Denne viden kan bruges i forhold til evt. behov for særlig indsats for disse arter i nuværende og kommende vandplaner og i den løbende vandløbsadministration ved f.eks. at nyetablere og forbedre gydepladser. Norddjurs Kommune planlægger forsøg med etablering af mindre områder med ålegræs ved udplantning af stiklinger eller såning af frø. Formålet er at indsamle erfaringer med etablering og danne frøbank for at fremme naturlig genetablering i takt med, at vandkvaliteten forbedres via implementering af vandplanen. Forstyrrelsestruede fuglearter: Identificering af behov for evt. udlæg af forstyrrelsesfrie områder for visse fuglearter udføres af staten. Myndighederne vil vurdere kommende planer og projekter i forhold til de enkelte arters sårbarhed overfor forstyrrelser. Kommunal forvaltningsindsats på egne arealer Kommunerne vil i planperioden arbejde for, at kommunale arealer i området overgår til en drift, der optimeres i forhold til Natura 2000 planen. Dette kan f.eks. ske ved at afstå fra at gøde, sprøjte og omlægge arealer, sikre optimal hydrologi og gennem sikring af en for naturtyperne i øvrigt optimal pleje. 16

17 Forventet effekt Her beskrives den forventede naturmæssige effekt ved at gennemføre de enkelte plejetiltag. Den faktiske effekt af plejen for naturtyper og arter vil blive fulgt løbende i det nationale overvågningsprogram, NOVANA. Lysåbne naturtyper: - Rydning af uønsket opvækst Som en konsekvens af manglende naturpleje i form af f.eks. græsning eller høslet, er en række naturtyper i dag truet af tilgroning med træer, buske og andre uønskede opvækster. Tilgroning bliver yderligere forstærket af en uforholdsmæssig høj næringsstofbelastning, primært luftbåren kvælstof. Det gælder især for naturligt næringsfattige naturtyper som bl.a. klitlavning (2190), kalkoverdrev (6210) og surt overdrev (6230), som uden pleje på sigt vil miste deres karakteristiske flora samt fauna. Rydning vil modvirke den naturlige succession mod skov eller højstaude-samfund og vil på mange arealer være en forudsætning for at kunne iværksætte en mere varig pleje i form af f.eks. græsning. Gennem rydninge skabes mere lysåbne forhold og dermed mulighed for, at også lavt - og langsomt voksende plante arter kan klare sig. Endvidere skabes der mere lys og varme på området. Samlet set vil dette fremme en større biologisk mangfoldighed. Samtidig med, at livsbetingelserne for mange dyr og planter forbedres, kan rydning medvirke til at bekæmpe en række såkaldt invasive arter (f.eks. Kæmpe-Bjørneklo og Sitka-gran). Afhængig af tilgroningsstadie, eventuelle frøkilder, naturtypens isoleringsgrad (fragmentering) mv. vil rydning sammen med f.eks. ændret hydrologi, græsning, afbrænding mm desuden kunne medhjælpe til udviklingen af nye naturtyper. - Forbedring af hydrologi Opdyrkning af landbrugsjord har medført såvel direkte dræning som indirekte dræning af naturarealer. Dette har ført til udtørring af og omfattende negative konsekvenser for naturligt fugtige naturtyper. Det gælder f.eks. for mange strandenge (1330), men også arealer med enårig strandengsvegetation (1310) og rigkær (7230). Når et naturligt fugtigt naturareal drænes fortrænges mange af de tilhørende plantearter, og vegetationen bliver ofte mere ensartet. Samtidig øges tilgroningen, idet mange træer og buske trives bedst på tør jord. Lukning af eksisterende grøftesystemer og dræn vil medføre, at den naturlige vandstand genskabes og herved skabes mulighed for en retablering af vegetationen til fordel for karakterarterne for de pågældende naturtyper. Samtidig skabes bedre levemulighed for en række arter af især padder og fugle, der er afhængig af høj vandstand for at yngle. - Græsning eller høslæt En lang række lysåbne naturtyper er betinget af græsning eller høslæt for at modvirke tilgroning med uønskede opvækster. Det gælder f.eks. strandenge (1330), klithede (2140), tørt kalksandsoverdrev (6120), kalkoverdrev (6210) og tidvis våd eng (6410) m.fl. Græsning eller høslet kan, ligesom rydning, modvirke den naturlige succession fra lysåben til skovbevokset natur eller højstaude-samfund. Derfor er det helt afgørende for de lysåbne naturtypers flora og fauna, at der fortsat er græsning eller høslæt på arealerne. 17

18 Uden pleje forskydes artssammensætningen fra relativt nøjsomme lavt voksende, lys og forstyrrelsesafhængige urter og stauder til skov, krat eller en tæt bevoksning af højstauder. Græsning og / eller høslæt har foruden den direkte effekt på vegetationen også en vis effekt på næringsstofbalancen på de pågældende arealer, da høslet fjerner næringsstoffer og da græsning til dels fjerner næringsstoffer, men også omfordeler næringsstoffer på græsningsområdet. Herudover vil græsning eller høslæt være medhjælpende til at bekæmpe en række invasive plantearter. Græsning medfører ydermere ofte, at der udvikles mikrohabitater ved eksempelvis kreaturtråd eller selektive græsningsmønstre, som igen fører til et mere differentieret plantesamfund. - Afskrælning og afbrænding: Disse tiltag er særlig relevante på heder og klitheder. På disse naturtyper vil der ofte ske en ophobning af uomsat førne. Denne proces accelereres af de høje koncentrationer af luftbåren kvælstof kombineret med, at udnyttelsen af disse naturtyper i form af afgræsning, tørveskrælning og afbrænding i stort omfang er ophørt i løbet af det sidste århundrede. Resultatet af dette er en mere forarmet flora og fauna, hvor arealerne med tiden vil springe i skov. Ved afbrænding fjernes en stor del af den overjordiske biomasse inklusive førnelaget. Dette resulterer typisk i en pletvis blotlæggelse af den underliggende mineraljord. Herved skabes der spiringsmuligheder for mange konkurrencesvage arter af planter, herunder mosser og laver, hvis forekomst er betinget af tilstedeværelsen af blotlagt mineraljord. Afskrælning af det øverste tørvelag har en lignende effekt. Skovnaturtyper: - Skovnaturtypebevarende drift og pleje Med den skovnaturtypebevarende drift og pleje beskyttes skovnaturtyperne mod gødskning, sprøjtning og yderligere afvanding. I nogle tilfælde etableres mere naturlige vandstandsforhold. Der sikres nogle af de naturmæssigt vigtige strukturer, f.eks. vedvarende skovdække, en vis andel uforstyrret jordbund, hule og døde træer. De karakteristiske træarter for skovnaturtyperne fremmes, og invasive arter kan bekæmpes. I særlige tilfælde plejes skovnaturtyperne med gamle driftsformer såsom skovgræsning og stævning. Den samlede forventede effekt er en sikring af skovnaturtyperne. - Urørt skov Udlæg til urørt skov sikrer fri dynamik og andre naturlige processer i skovens økosystem. Der vil efter en (længere) årrække typisk være mere dødt ved, flere store og hule træer, en uforstyrret jordbund samt mere naturlig hydrologi. På sigt vil der kunne ses en effekt på den flora og fauna, der er tilknyttet disse naturforhold. Den samlede forventede effekt er en sikring af skovnaturtyperne og de særlige strukturer, som knytter sig til urørt skov. - Forbedring af hydrologi i skov Lukning af grøfter, fjernelse af drænrør mv. kan være afgørende plejetiltag for fugtige skovnaturtyper som skovbevokset tørvemose og elle- og askeskov samt for visse skovlevende arter. Effekten af mere naturlige vandstandsforhold i skovnaturtyperne vil typisk være, at de karakteristiske fugtigbundsplantearter knyttet til skovnaturtyperne bliver mere dominerende og flere arter genindvandrer. Samtidig vil førnelaget blive genopbygget, hvorved CO 2 lagres og næringsstoffer tilbageholdes. En art som odder kan mere indirekte blive tilgodeset, da øget vandstand kan medføre mindre færdsel i et område, og dermed færre forstyrrelser. 18

19 Ny habitatnatur: - Udvidelser af naturtyper For at forbedre vilkårene for flere af områdets lysåbne naturtyper og deres indhold af flora og fauna, er det essentielt, at undgå yderligere opdeling (fragmentering). Små, isolerede naturtyper er mere udsatte for uhensigtsmæssige ændringer. Dels er de påvirket forholdsmæssigt meget af randeffekt fra de omgivende arealer, dels er der ringe mulighed for frøspredning, ligesom spredningskorridorer oftest også vil være forringede. Herved indsnævres mulighederne for udvidelse af de respektive naturtyper eller for at dyrearterne kan sprede sig. Desuden er mange af naturtyperne levested for truede og rødlistede plante- og dyrearter, hvorved yderligere fragmentering vil bidrage til deres tilbagegang. Derfor er udvidelse og sammenbinding af eksisterende og nye naturtyper vigtigt af hensyn til opretholdelse af naturtyperne og de tilknyttede dyrearter. Udvidelse af nye naturtyper skal ske under hensyntagen til den eksisterende omkringliggende natur, og skal implementeres ved brugen af tiltag som rydning af uønskede opvækster, forbedring af hydrologiske forhold, græsning og / eller høslæt samt afskrælning eller afbrænding. Det vurderes, at udvidelse af nye naturtyper vil have en positiv effekt på de i forvejen meget udsatte naturtyper, bl.a. tørt kalksandsoverdrev (6120), kalkoverdrev (6210) og tidvis våd eng (6410). Herudover vurderes det, at ville gavne områdets øvrige beskyttede naturtyper, som kan videreudvikles i forbindelse med udvidelse af nye naturtyper. Arter: Plejen af arterne på udpegningsgrundlaget samt områdets bilag IV-arter sikres igennem naturtypeindsatsen, og ikke via direkte pleje af arterne. Det vurderes, at den samlede naturtypeindsats samt udvidelse af naturtyper vil have en stor positiv effekt for områdets dyrearter, idet størstedelen af naturtyperne i en eller anden udstrækning vil blive udsat for forbedrende tiltag. Det vurderes også, at nærværende handleplan i sammenhæng med vand-handleplanerne og Natura 2000-skovhandleplanerne samlet set vil bidrage til arternes fremgang. 19

20 Bilag 1: Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag Handleplan-myndigheder I alt* Naturnr. Naturtype Norddjurs Kommune Randers Kommune Mariagerfjord Kommune Aalborg Kommune Brønderslev Kommune Frederikshavn Kommune Naturstyrelsen 1330 Strandeng 365,2 497,7 297,5 195,7 162,1 133,1 1651,3 *Grå/grøn 24,9 13 1,8 28,2 67, klit 2140 *Klithede 32,4 6,2 38, Klitlavning 12,6 20,6 2,7 35, *Enebærklit 17,5 17, Tør hede 5130 Enekrat 18,2 18,2 *Tørt kalksandsoverdrev Kalkoverdrev 0,7 33,9 34, *Surt 21,8 53,1 74, overdrev Tidvis våd 2,8 2, eng 7230 Rigkær Bøg på mor 8 8 Bøg på muld Egeblandskov Stilkege-krat *Skovbevokset D0 tørvemose Elle og E0 askeskov 1110 Sandbanke Ej kortlagt 1130 Flodmunding Ej kortlagt 1140 Vadeflade Ej kortlagt 1150 *Lagune Ej kortlagt 1160 Bugt Ej kortlagt 1210 Strandvold med enårige planter Ej kortlagt Forklit 2120 Hvid klit Enårig strandengsvegetation 2170 Grårisklit Kransnålalge-sø 3140 Næringsrig 3150 sø Brunvandet 3160 sø 3260 Vandløb I alt* 365,9 497,7 428,9 326,3 163,9 164 * Omfatter ikke offentlige arealer, hvor ejeren gennemfører Natura 2000-planer i egne drifts- og plejeplaner Ej kortlagt Ej kortlagt Ej kortlagt Ej kortlagt Ej kortlagt Ej kortlagt Ej kortlagt Ej kortlagt 20

21 Arter på udpegningsgrundlaget for Habitatområde Havlampret 1099 Flodlampret 1103 Stavsild 1355 Odder 1365 Spættet sæl 1903 Mygblomst Arter på udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde F 2 Sangsvane (T) Fløjlsand (T) Pibesvane (T) Hjejle (T) Lysbuget knortegås (T) Almindelig ryle (Y/T) Gravand (T) Havterne (Y) Bjergand (T) Dværgterne (Y) Ederfugl (T) Splitterne (Y) Sortand (T) Y ynglefugl T - trækfugl Arter på udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde F 15 Knopsvane (T) Sangsvane (T) Pibesvane (T) Lysbuget knortegås (T) Gravand (T) Bjergand (T) Ederfugl (T) Sortand (T) Y ynglefugl T - trækfugl Fløjlsand (T) Hvinand (T) Stor Skallesluger (T) Klyde (Y) Hjejle (T) Fjordterne (Y) Havterne (Y) Dværgterne (Y) 21

22 Bilag 2: Fordeling af indsats mellem handleplan-myndigheder og offentlige lodsejere I Natura 2000-planens indsatsprogram er der retningslinjer, hvor der er behov for en nærmere afklaring af, hvem der følger op på retningslinjerne. Det drejer sig om følgende retningslinjer: Arealet med tør hede søges øget med ca. 5 ha Arealet med tørre kalksandsoverdrev søges øget med ca. 0,5-1 ha Arealet med kalkoverdrev søges øget med ca ha Arealet med surt overdrev søges øget med ca ha Arealet med tidvis våd eng søges øget med ca. 1,5 ha Arealet med rigkær øges med ca. 2 ha Levestedet for mygblomst sikres og udvides med ca. 0,5 ha Det kan både være handleplan-myndigheder og offentlige lodsejere, der skal følge op på disse retningslinjer. Derfor omfatter bilag 2 både private og offentlige arealer (inkl. offentlige arealer, hvor lodsejeren selv udarbejdet drifts- og plejeplan). Der er aftalt følgende opgavefordeling mellem de offentlige lodsejere og handleplan-myndigheder i Natura 2000-området: Handleplanmyndighed Offentlige lodsejere Total Frederikshavn Kommune Brønderslev Kommune Aalborg Kommune Mariagerfjord Kommune Randers Kommune Norddjurs Kommune Naturstyrelsen Forsvaret Naturstyrelsen Total Udvidelse af naturtyper Udvidelse af levesteder for arter 0 ha 0 ha 17,5 24,5 ha 9,5 12 ha 0 ha 0 ha 0 ha 0 ha 0 ha 27 36,5 ha 0 ha 0 ha 0 ha 0,5 ha 0 ha 0 ha 0 ha 0 ha 0 ha 0,5 ha 22

23 Bilag 3: Kort med kortlagte naturtyper samt potentielle områder for ny habitatnatur 23

24 24

25 Ny natur findes primært indenfor eksisterende 3-områder i Aalborg og Mariagerfjord Kommuner 25

26 Bilag 4: Resumé af offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner Resumé af Naturstyrelsens plejeplan samt Forsvarets drifts- og plejeplaner for Sødringkær Skydeterræn og Hevring Skydeterræn er vedlagt som selvstændige bilag. 26

27 Bilag 5: Myndighedsansvar for de marine dele af Natura områderne Natura 2000-beskyttelsen af de kystnære og de marine arter og naturtyper varetages af kommunale og statslige myndigheder igennem en række eksisterende love og reguleringer. Således varetager kommunerne beskyttelsen af de kystnære områder via følgende love - Udledninger, miljøbeskyttelsesloven - Planlovens kystnærhedszone - Udlæg af sommerhusområder, planloven - Nye landanlæg for rekreative kystnære aktiviteter, planloven - Lokalplanlægning, planloven - Naturbeskyttelseslovens adgangsregler (undtaget reservater mm efter vildtforvaltningsloven) - Naturbeskyttelseslovens 3 (strandenge) - Havbrug, havmiljøloven Herudover varetages myndighedsansvaret for det marine område af statslige myndigheder jævnfør nedenstående liste: - Fiskeri (Fødevareministeriet) - Jagt og færdsel på det lavvandede område Miljøministeriet - Fuglebeskyttelse: Snitflade mellem staten (Vildtforvaltningsloven) og kommunen (naturbeskyttelsesloven). Generelt er myndighederne herudover ansvarlige for at lave følge op på de dele af Natura handleplanen, der hører til myndigheden ressortområde. De fleste indsatser på det marine område vil enten kunne gennemføres ved eksisterende regulering eller sortere under statslige myndigheder, herunder modvirke forstyrrelse og sikre fødegrundlaget for fugle på udpegningsgrundlaget. 27

28 Bilag 6: Forklaring af Natura 2000-begreber m.m. Begreb Natura 2000 Udpegningsgrundlag Naturtyper Forklaring Natura 2000 er et netværk af områder i EU med særligt værdifuld natur. Natura 2000 er en samlebetegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. I Danmark tales om internationale naturbeskyttelsesområder, som også rummer Ramsarområder, og består af et eller flere af disse særligt udpegede områder. Natura 2000-områderne kan ses i Danmarks Miljøportal. Der er mere information om Natura 2000 på Naturstyrelsens hjemmeside Udpegningsgrundlaget er en fællesbetegnelse for de arter og naturtyper, som findes indenfor et internationalt beskyttelsesområde og som er omfattet af listerne i habitatdirektivet eller fuglebeskyttelsesdirektivet, som forudsætter udpegning af beskyttelsesområder. Du kan finde udpegningsgrundlag her: Udpegningsgrundlag. Naturtyperne er defineret nærmere i Habitatbeskrivelser, årgang Endvidere er alle danske naturtyper beskrevet på Naturstyrelsens hjemmeside. Lysåbne terrestriske naturtyper I Danmark er der 35 lysåbne terrestriske naturtyper: 1210 (Enårig vegetation på strandvolde), 1220 (Flerårig vegetation på stenede strande), 1230 (Klinter eller klipper ved kysten), 1310 (Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter), 1320 (Vadegræssamfund), 1330 (Strandenge), 1340 (Indlands-strandenge), 2110 (Begyndende klitdannelser), 2120 (Hvide klitter og vandremiler), 2130 (Stabile kystklitter med urtevegetation), 2140 (Stabile kalkfattige klitter med Empetrum nigrum), 2160 (Kystklitter med havtorn), 2170 (Kystklitter med gråris), 2190 (Fugtige klitlavninger), 2250 (Kystklitter med enebær), 2310 (Indlandsklitter med lyng og visse), 2320 (Indlandsklitter med lyng og revling), 2330 (Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene), 4010 (Våde dværgbusksamfund med klokkelyng), 4030 (Tørre dværgbusksamfund (heder)), 5130 (Enebærkrat på heder, overdrev eller skrænter), 6120 (Tørketålende græsvegetation på kalkrig jordbund), 6210 (Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund), 6230 (Artsrige overdrev), 6410 (Tidvis våde enge), 6430 (Bræmmer med høje urter), 7110 (Aktive højmoser), 7120 (Nedbrudte højmoser), 7150 (Lavninger på tørv med Rhynchosporion), 7210 (Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe), 7220 (Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand), 7230 (Rigkær), 7140 (Overgangstyper af moser og hængesæk), 8220 (Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter), 8230 (Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter med pionerplantesamfund). Sø- og vandløbsnaturtyper Skovnaturtyper I Danmark er der 7 sø- og vandløbsnaturtyper: 3110 (Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller), 3130 (Ret næringsfattige søer og vandhuller), 3140 (Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger), 3150 (Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter), 3160 (Brunvandede søer og vandhuller), 3260 (Vandløb med vandplanter), 3270 (Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter). I Danmark er der 10 skovnaturtyper: 2180 (Skovklit), 9110 (Bøg på mor), 9120 (Bøg på mor med kristtorn), 9130 (Bøg på muld), 9150 (Bøg på kalk), 9160 (Ege-blandskov), 9170 (Vinteregeskov), 9190 (Stilkege-krat), 91D0 (Skovbevokset tørvemose), 91E0 (Elle- og 28

29 Kortlægning Tilstandsklasse Gunstig bevaringsstatus Natura 2000-plan Natura 2000-handleplan Offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner askeskov). Under forarbejdet til Natura 2000-planerne er en række naturtyper kortlagt ved en fysisk gennemgang af habitat-områderne. Naturtyperne er afgrænset og identificeret, og der er registreret oplysninger om struktur og artsindhold på arealerne. De kortlagte områder kan f.eks. findes på PRIOR. Tilstandsklassen er udtryk for naturkvaliteten af den enkelte kortlagte naturtype. Tilstandsklassen er beregnet på baggrund af strukturindikatorer og artsdata, som er indsamlet ved kortlægningen. Ud fra strukturindikatorerne beregnes et strukturindeks, og tilsvarende beregnes et artsindeks ud fra de indsamlede artsdata. Hver især fortæller de to indeks noget om de aktuelle livsvilkår og den seneste historie på arealet. Tilstanden er en sammenvejning af de to indeks. Der er 5 tilstandsklasser: I. Høj tilstand II. God tilstand III. Moderat tilstand IV. Ringe tilstand V. Dårlig tilstand De to øverste klasser I og II opfylder Habitatdirektivets krav til gunstig bevaringsstatus under forudsætning af, at der foreligger en prognose der siger, at arealet også i fremtiden vil kunne opretholde den høje eller gode tilstand. Tilstandsklasse (inkl. struktur- og artstilstand) for en kortlagt naturtype kan ses på PRIOR. En naturtypes bevaringsstatus er gunstig, når: - arealet med naturtypen i det naturlige udbredelsesområde er stabilt eller øges - den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for naturtypens opretholdelse, er til stede og vil være det fremover. - bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for naturtypen, er gunstig. En arts bevaringsstatus anses for gunstig, når: - bestandsudviklingen viser, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv - artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang eller vil blive mindsket - der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare artens bestande Natura 2000-planen fortæller, hvordan man skal behandle hvert af de 246 Natura 2000-områder, så man stopper tilbagegangen for naturtyper og arter i det enkelte område. Natura 2000-planen indeholder en basisanalyse af områdets aktuelle naturtilstand og trusler, mål for naturtilstanden og et indsatsprogram. Natura 2000-plan kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside. Natura 2000-planen udmøntes i handleplaner. En kommune skal således udarbejde en handleplan for, hvordan Natura 2000-planen vil blive realiseret inden for kommunens geografiske område på land og kystnære områder. Kommunen skal efterfølgende sikre, at handleplanen gennemføres. På tilsvarende måde har Naturstyrelsen ansvaret for at udarbejde og gennemføre handleplaner for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. Offentlige lodsejere har mulighed for selv at udarbejde drifts- og plejeplan som opfølgning på en Natura 2000-plan. 29

30 Invasive arter Skovnaturtypebevarende drift og pleje I Natura 2000-handleplanen skal der være resuméer af de offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner. Invasive arter dækker over plante- og dyrearter, der af mennesket er blevet flyttet fra en del af verden til en anden og her påvirker hjemmehørende arter negativt. Et almindeligt brugt eksempel er kæmpe-bjørneklo, som er ført til Danmark fra Kaukasus og nu giver problemer i eksempelvis moser, hvor den udkonkurrerer hjemmehørende plantearter. I Natura 2000-tilskudsordning for skov er den skovnaturtypebevarende drift og pleje defineret på følgende måde: Alle arealer omfattes af en basissikring med følgende indhold: Vedvarende skovdække Ved skovdrift skal de karakteristiske træarter for skovnaturtypen fremmes Ved foryngelse skal der anvendes en naturvenlig foryngelse Ingen gødskning, kalkning eller kemisk bekæmpelse Uforstyrret jordbund på mindst 2/3 af arealet Ingen øget afvanding Bevaring af eksisterende dødt ved og træer med hulheder Plejeret til handleplan-myndigheden til bekæmpelse af arter, der optræder invasivt Som minimum skal alle arealer i tilstandsklasse 1 omfattes af en supplerende sikring med én eller flere af følgende tiltag: Bevaring af store træer til død og henfald Bekæmpelse af invasive arter Etablering af naturlige vandstandsforhold Forberedelse til skovgræsning Urørt skov I Natura 2000-tilskudsordning for skov omfatter udlæg til urørt skov følgende restriktioner: Ingen skovdrift Ingen fjernelse af levende eller døde træer Ingen gødskning, kalkning eller kemisk bekæmpelse Ingen forstyrrelse af jordbunden Ingen oprensning eller nygravning af grøfter Plejeret til handleplan-myndigheden til bekæmpelse af arter, der optræder invasivt 30

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Natura 2000-handleplan 2010-2015

Natura 2000-handleplan 2010-2015 Natura 2000-handleplan 2010-2015 Horreby Lyng og Listrup Lyng Natura 2000-område nr. 175 Habitatområde H154 og H252 Titel: Udgivet af: Natura 2000-handleplan. Horreby Lyng og Listrup Lyng. Natura 2000-område

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-017-0. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Strandeng ved Udbyhøj. Fotograf: John Brandbyge

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-017-0. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Strandeng ved Udbyhøj. Fotograf: John Brandbyge Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Natura 2000-område nr. 14 Habitatområde H14 Fuglebeskyttelsesområde F2 og F15 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 108 Habitatområde H92 Fuglebeskyttelsesområde F76

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Natura 2000-plan 2010-2015 Knudegrund Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven 16

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven 16 Eivind Johansen og Lene Gerd Sørensen Nordre Strandvej 182 A 3140 Ålsgårde Den 2. oktober 2014 Natur, Miljø og Trafik Dispensation efter naturbeskyttelsesloven 16 Odsherred Kommune har modtaget din ansøgning

Læs mere

ISBN nr.: 978-87-7091-169-6. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Naturstyrelsen

ISBN nr.: 978-87-7091-169-6. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Naturstyrelsen Kolofon Titel: Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov Natura 2000-område nr. 93 Habitatområde H82 Fuglebeskyttelsesområde F66 Emneord:

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å. Natura 2000-område nr. 114 Habitatområde H98

Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å. Natura 2000-område nr. 114 Habitatområde H98 Natura 2000-plan 2010-2015 Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å Natura 2000-område nr. 114 Habitatområde H98 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og

Læs mere

BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering AARHUS UNIVERSITET

BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering AARHUS UNIVERSITET BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 98 2014 AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng.

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Steen Mogensen Bakkedalvej 10 7790 Thyholm Etablering af jordvarmeanlæg i have og beskyttet natur

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-235-8. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Havterner ved Halmø i Sydfynske Øhav. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen.

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-235-8. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Havterner ved Halmø i Sydfynske Øhav. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Sydfynske Øhav Natura 2000-område nr. 127 Habitatområde nr. 111 Fuglebeskyttelsesområde nr. 71 og 72 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet,

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

TILSTANDSVURDERING AF HABITATNATURTYPER 2010-11

TILSTANDSVURDERING AF HABITATNATURTYPER 2010-11 TILSTANDSVURDERING AF HABITATNATURTYPER 2010-11 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 39 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-214-3. Dato: 18.december 2014. Forsidefoto: Odense Å, genslynget strækning ved Nørre Broby. Fotograf: Rambøll.

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-214-3. Dato: 18.december 2014. Forsidefoto: Odense Å, genslynget strækning ved Nørre Broby. Fotograf: Rambøll. Kolofon År: 2014 Titel: Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å Natura 2000-område nr. 114 Habitatområde H98 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet,

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Område nr. 189, Ertholmene

Område nr. 189, Ertholmene Idefase vedrørende vand- og naturplaner 2007 Område nr. 189, Ertholmene (EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 79, EF-habitatsområde nr. 210, Ramsarområde nr. 26) Den private forening Christiansøs Naturvidenskabelige

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Teksten er udarbejdet af det nordsjællandske, kommunale miljøsamarbejde Milsam

Læs mere

Bæredygtig skovdrift. Vejledning om tilskud til at beskytte skovnaturtyper og -arter i Natura 2000- områder. 2015 Version 2

Bæredygtig skovdrift. Vejledning om tilskud til at beskytte skovnaturtyper og -arter i Natura 2000- områder. 2015 Version 2 Bæredygtig skovdrift Vejledning om tilskud til at beskytte skovnaturtyper og -arter i Natura 2000- områder 2015 Version 2 Titel: Bæredygtig skovdrift. Vejledning om tilskud til at beskytte skovnaturtyper

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Notat. 22. dec. 2010 Projekt: 40.4514.54

Notat. 22. dec. 2010 Projekt: 40.4514.54 Notat Konsekvensvurdering af spild fra Ålborg Havn til Limfjorden i forhold til EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og 2, Ramsarområde nr. 7 og Habitatområde nr. 14 og 15 samt Limfjordens øvrige naturområder

Læs mere

EKSTERN HØRING FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen. AFLANDSHAGE Drifts- og plejeplan 2012-2026

EKSTERN HØRING FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen. AFLANDSHAGE Drifts- og plejeplan 2012-2026 FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE EKSTERN HØRING Forsvar for naturen AFLANDSHAGE Drifts- og plejeplan 2012-2026 2 AFLANDSHAGE Drifts- og plejeplan 2012-2026 3 KoLOFON Indholdsfortegnelse INDHOLD

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk N30

Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk N30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk N30 Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af området...2 2. Udpegningsgrundlaget...4 3. Foreløbig trusselsvurdering...6

Læs mere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Udgiver: Miljøsamarbejdet Milsam, marts 2009. En fælleskommunal folder, udarbejdet

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte. Tågerup Hildeskovgård. Campingplads. Maglemose. Hellede Skov.

Basisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte. Tågerup Hildeskovgård. Campingplads. Maglemose. Hellede Skov. Basisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte Storstrøms Amt 2006 Rødehøj Bonderød Enghavehuse Smerupgård Fodgård Værløse Pilevængegård Tågerup Hildeskovgård Spjellerupgård Spjellerup

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

BILAG Miljørapport - VVM og MV. Udvidelse af Aalborg Lufthavn

BILAG Miljørapport - VVM og MV. Udvidelse af Aalborg Lufthavn ILAG Miljørapport - VVM og MV Udvidelse af Aalborg Lufthavn Aalborg Lufthavn, Januar 2013 ilag til Miljørapport VVM og MV ilag 1. ilag 2. ilag 3. ilag 4. ilag 5. Natura 2000 konsekvensvurdering eregningsforudsætninger

Læs mere

Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Naturkvalitetsplan 2013-2030. www.naturogmiljoe.dk

Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Naturkvalitetsplan 2013-2030. www.naturogmiljoe.dk Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Naturkvalitetsplan 2013-2030 www.naturogmiljoe.dk 2 n a t u r k v a l i t e t s p l a n Indholdsfortegnelse Kap. 1 Indledning... 4 1.1 Naturens aktuelle tilstand

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Postadresse: Favrskov Kommune Natur og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Nat Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. Tilladelse til

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Næstved Øvelsesplads Evaluering af drifts- og plejeplan 1996-2010 KoLOFON Titel Evaluering af Drifts- og plejeplan 1996-2010 for Næstved

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9:

Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9: BILAG Bilag 1: Vilkårskatalog Bilag 2: Grundlag for vilkår og lovgivning Bilag 3: Beregning af BAT-niveau Bilag 4: Situationsplan over ejendommen Oversigtskort over ejendommens anlæg Afløbsplan (tagvand

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

HALLESØ-VRADS DAMBRUG ApS Halle Søvej 5 Boest, 8766 Nørre Snede Att.: Ove Ahlgreen E-mail: oah@midtjysk-aqua.dk. 22. januar 2014

HALLESØ-VRADS DAMBRUG ApS Halle Søvej 5 Boest, 8766 Nørre Snede Att.: Ove Ahlgreen E-mail: oah@midtjysk-aqua.dk. 22. januar 2014 HALLESØ-VRADS DAMBRUG ApS Halle Søvej 5 Boest, 8766 Nørre Snede Att.: Ove Ahlgreen E-mail: oah@midtjysk-aqua.dk 22. januar 2014 Landzonetilladelse til etablering af 10 stk. dobbelte damme m.v. på matr.

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen. Regan Vest Drifts- og plejeplan 2012-2026

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen. Regan Vest Drifts- og plejeplan 2012-2026 FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Regan Vest Drifts- og plejeplan 2012-2026 2 Regan Vest Drifts- og plejeplan 2012-2026 3 KoLOFON Titel: regan Vest. Driftsog plejeplan

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup Bo Grüner Rørkærvej 3 5771 Stenstrup Sendt med email: bo@gkgh.dk Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 Tilladelse til og VVM-screening af etablering

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

Spørgsmål/kommentar. (FLV): Ved NST noget nyt om de igangværende forhandlinger i folketinget om kommende tilskudsordninger til landbruget?

Spørgsmål/kommentar. (FLV): Ved NST noget nyt om de igangværende forhandlinger i folketinget om kommende tilskudsordninger til landbruget? Dialogprocessen forud for udarbejdelse af forslag til Natura 2000-planer for 2016-21 Interesseorganisationer og kommuner. Noter fra møde den 12. marts 2014 i Ringkøbing. I mødet deltog 14 repræsentanter

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt

Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt Fredningsforslag i Norddjurs Kommune Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening Juni 2008 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalparkplan for Nationalpark Vadehavet

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalparkplan for Nationalpark Vadehavet Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalparkplan for Nationalpark Vadehavet Indledning Dette dokument indeholder Danmarks Naturfredningsforenings (DN) første bidrag til udviklingen af

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due 19b-lovgivningen 19b: Aktiviteter nævnt på bilag 2 i NBL i Natura 2000 skal anmeldes Kommunen

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

NOTAT. 1. Rammer Rammerne for indsatsen udstikkes af naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven og miljømålsloven.

NOTAT. 1. Rammer Rammerne for indsatsen udstikkes af naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven og miljømålsloven. Naturforvaltning - status 2013 og forslag for 2014 Sag: 01.05.12-P22-1-13 Karin Skovhus Plan og kultur 29-10-2013 1. Rammer Rammerne for indsatsen udstikkes af naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven og

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. Beslutningsprotokol

Teknik- og Miljøudvalget. Beslutningsprotokol Teknik- og Miljøudvalget Beslutningsprotokol Dato: 23. marts 2009 Lokale: Dronninglund Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:00-16:45 Karsten Frederiksen, Formand (C) Poul Pedersen (V) Søren Erik Nielsen (V) Ole Bruun

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

ANALYSE AF BEHOVET FOR GRÆSNING OG HØSLÆT PÅ BESKYTTEDE NATURAREALER

ANALYSE AF BEHOVET FOR GRÆSNING OG HØSLÆT PÅ BESKYTTEDE NATURAREALER ANALYSE AF BEHOVET FOR GRÆSNING OG HØSLÆT PÅ BESKYTTEDE NATURAREALER Areal, biomasse og antal græsningsdyr Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 13 2012 AU AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring fbe@mil.dk og fbe-ees03@mil.dk Dato Sagsbehandler J.nr. Tkoee 026053-2012 Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund Udkast til dispensation

Læs mere

Landbrugsdrift og Natura 2000

Landbrugsdrift og Natura 2000 Landbrugsdrift og Natura 2000 Landbrugsdrift og Natura 2000 Udgivet i 2005 af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning Redaktion: Erik B. Aksig, Frans Bach,

Læs mere

Basisanalyse 2006. Habitatområde nr. 78 Fuglebeskyttelsesområde nr. 49, 51, 52, 53, 55, 57, 60, 65, og 67. Ramsarområde 27.

Basisanalyse 2006. Habitatområde nr. 78 Fuglebeskyttelsesområde nr. 49, 51, 52, 53, 55, 57, 60, 65, og 67. Ramsarområde 27. Basisanalyse 2006 Habitatområde nr. 78 Fuglebeskyttelsesområde nr. 49, 51, 52, 53, 55, 57, 60, 65, og 67. Ramsarområde 27. Vadehavet Sønderjyllands og Ribe Amter Indhold VADEHAVET 3 1 Indledning 3 Natura

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Langturssejlads defineres således: Langturssejlads defineres som sejlads, der ikke er omfattet af definitionen på timesejlads.

Langturssejlads defineres således: Langturssejlads defineres som sejlads, der ikke er omfattet af definitionen på timesejlads. Silkeborg Kajak- og Cykeludlejning v Summits APS Åhave Allé 7 8600 Silkeborg Att. Per Kristensen 12. maj 2015 Tilladelse til udlejning af fartøjer på timebasis Silkeborg Kommune meddeler hermed Silkeborg

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus

Kriterier for gunstig bevaringsstatus Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Kriterier for gunstig bevaringsstatus Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet Faglig rapport

Læs mere

Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder

Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Titel: Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Udgivet i 2010 af Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard Rebild Kommune Administrationsbygningen i Nørager Center Natur og Miljø Att: John Mønsted / Susanne GregersenKeld Andersen 10. januar 2013 J. nr. LIFE02/ef.: LCA Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2009. Natur, teknik og miljø

Naturkvalitetsplan 2009. Natur, teknik og miljø Naturkvalitetsplan 2009 Natur, teknik og miljø Indhold Hvorfor en naturkvalitetsplan? 4 Lovområder og internationale forpligtelser 8 Naturen i Syddjurs Kommune 12 Naturområdernes værdisætning 18 Naturområdernes

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Miljø og Teknik - Natur Laksetorvet 8900 Randers C. Naturstyrelsen, Kronjylland Att.: Kjeld Lundager Jørgensen Vasevej 7 8920 Randers NV

Miljø og Teknik - Natur Laksetorvet 8900 Randers C. Naturstyrelsen, Kronjylland Att.: Kjeld Lundager Jørgensen Vasevej 7 8920 Randers NV Naturstyrelsen, Kronjylland Att.: Kjeld Lundager Jørgensen Vasevej 7 8920 Randers NV Miljø og Teknik - Natur Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1699 Telefax +45 8915 1660 pih@randers.dk www.randers.dk

Læs mere

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm.

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Lars Iversen, stud.scient Philip Francis, biolog Torbenfeldtvej 7, 2. tv. Ancient DNA & Evolution

Læs mere

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Miljørapport for vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord INDHOLD 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORTEN... 611 1.1 Udarbejdelse af miljøvurderingen... 611 1.2 Alternativer... 611 1.3 Indvirkning på miljøet...

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Ringkøbing Fjord Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Ad 1) Velkomst: Gerda bød velkommen til de ca. 35 personer, der var mødt. Ad 2) Elise Hvelplund bød også velkommen

Læs mere

Temadag om vand og natur. Forår 2007

Temadag om vand og natur. Forår 2007 Temadag om vand og natur Forår 2007 Vær med fra starten I Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser

Læs mere