Rammer for lokalplanlægning Gode råd til fornyelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rammer for lokalplanlægning Gode råd til fornyelse"

Transkript

1 Rammer for lokalplanlægning Gode råd til fornyelse Miljøministeriet Realdania

2 Plan09 er et partnerskabsprojekt mellem Fonden Realdania og Miljøministeriet om udvikling og fornyelse af plankulturen i kommunerne. Formålet er at bidrage til kvalificering af det fremtidige plangrundlag i landets 98 kommuner. Visionen er at fremme en kommunal planlægning, der fokuserer på værdifulde bymiljøer, bebyggelser og attraktive landskaber, der bygger på politisk ejerskab og engagement, der er præget af fagligt professionelle og innovative planlægningsmiljøer. Midlet er opbygning af et fagligt planlægningsnetværk med alle kommuner samt støtte til et antal visionære kommunale eksempelprojekter. Læs mere på Rammer for lokalplanlægning Indhold Udgivet af Plan09 Udarbejdet af Henrik Søe Lysgaard fra COWI A/S i samarbejde med Plan09 Fotos og illustrationer COWI A/S og By- og Landskabsstyrelsen Layout Tegnestuen Jens V. Nielsen ISBN Plan09 oktober 2008 Forord Indledning 1 Proces 2 indhold 3 formidling 4 struktur Frem mod Kommuneplan 2013

3 Forord Kommuneplanlægningen har i de senere år gennemgået en markant udvikling med øget vægt på den strategiske og sammenfattende planlægning. Det har på mange måder bragt nyt liv i kommuneplanen, hvor der fx arbejdes med nye spændende planlægningsforløb for særlige udviklings- og omdannelsesområder i byerne. Rammedelen har ikke gennemgået samme udvikling. Rammerne for lokalplanlægning ligner i de fleste kommuneplaner stort set de 15 rammer, der for over 30 år siden blev overført til kommuneplanen. Der har kun været begrænset fokus på at forny rammerne i de løbende kommuneplanrevisioner. Rammedelen har på mange måder været kommuneplanlægningens stedbarn. Plan09 har spurgt ud i vores netværk, og det viser sig, at hovedparten af kommunerne er i gang med at revidere rammerne for lokalplanlægning. Revisionen sker hovedsageligt for at sikre, at rammerne bliver harmoniseret i de nye storkommuner og kan indberettes til plansystemet. Kun yderst få kommuner arbejder kvalificeret med at forny og nytænke rammedelen af kommuneplanen. Mangel på tid og ressourcer gør, at det virker uoverskueligt at satse på mere og andet end en minimumsløsning. Men når man alligevel er i gang med at bruge en del ressourcer på at revidere rammerne, er det en god idé at genoverveje, om der med få ekstra ressourcer kan skabes et væsentligt bedre plangrundlag. For det viser sig også, at rammedelen er et vigtigt redskab, der bliver brugt flittigt inden for og uden for kommunen. Plan09 Oktober 2008 På den baggrund har Plan09 valgt at samle en række gode råd til fornyelse af rammerne for lokalplanlægning. Målet er at give inspiration til at udvikle og revidere rammedelen af kommuneplanen. Vi har taget udgangspunkt i erfaringerne fra nogle af de kommuner, der både nu og tidligere har arbejdet med at udvikle og forny rammerne for lokalplanlægning. Indsamlingen af erfaringerne er sket ved at interviewe og afholde en workshop med fagfolk fra en række kommuner. Bidragene kommer fra Aalborg, Albertslund, Bornholm, Gribskov, Hillerød, København, Odense, Randers, Silkeborg, Skanderborg og Viborg.

4 Indledning Rammer for lokalplanlægning kommuneplanens stedbarn Rammernes indhold er defineret i planlovens 11b. Der er ved flere planlovsændringer gennem tiden kommet enkelte flere emner i rammedelen som f.eks. om detailhandel og byomdannelsesområder. Indholdsmæssigt er der dog kun sket beskedne ændringer siden 1970 erne, og rammerne er da også stort set opbygget på samme form i langt hovedparten af de gældende ca. 270 kommuneplaner i de 98 kommuner. I flere kommuner opleves nu et behov for at gennemgå rammeområderne i forhold til de senere års nye krav og tendenser, fx i forhold til arkitekturpolitik, højhuspolitik, detailhandel og byliv, kulturmiljø og bevaring mv. Det gælder også i tætbyområder med blandede anvendelser, hvor kommunerne kan have store interesser i at bruge rammerne som administrationsgrundlag for byggesager og/eller nedlægge forbud efter 12. Ligeledes har krav til digital indberetning og øget brug af digitale medier medført øget fokus på digitale kommuneplaner. I det digitale perspektiv indbyder netop rammedelen til flere nye måder at præsentere og opbygge indholdet på, som giver nye muligheder for at søge information på. Fornyelse er tiltrængt Grundlaget for denne publikation har været en række interviews og en workshop, hvor vi har samlet en række anbefalinger til måder at gribe en fornyelse an på. Der har været stor enighed om, at rammerne for lokalplanlægning er et vigtigt redskab at få udmøntet den fysiske planlægning, men også at de i høj grad trænger til et eftersyn. for en god dialog med bygherre, developer m.m., da de derved på forhånd kender de rammer, der administreres efter. Behovet for klare entydige rammer er blevet øget ved indførelse af flere helhedsvurderinger i BR08, men også som følge af Naturklagenævnets linje i klagesager. Det giver derfor mening at bruge flere ressourcer på at gennemarbejde kommuneplanrammerne og dermed administrationsgrundlaget for lokalplanlægning, landzone, byggesagsbehandling, naturbeskyttelse, miljøområde m.m. Der kan således i den efterfølgende administration spares tid og ressourcer på tolkningen af uforståelige rammer. Udfordringen bliver at sikre administrerbare rammebestemmelser for byggesagsbehandlingen og landzoneadministrationen på den ene side samtidig med, at rammerne på den anden side i højere grad formidler (by)politiske intentioner og helhedsplanlægning. Plan09 giver her en række gode råd og anbefaling på mulige tiltag til revision: Proces (Hvordan tilrettelægges den bedste arbejdsproces og hvem skal inddrages i arbejdet?) Indhold (Skal rammernes nuværende indhold suppleres med flere oplysninger, tegninger således at rammerne i højere grad skaber sammenhæng mellem strategi/kommuneplan og lokalplan/projekt?) Formidling (Hvem er den primære målgruppe og hvordan præsenteres rammerne bedst for dem?) Struktur (Hvilken form formidler kommunens rammebestemmelser bedst?) Et eftersyn sikrer, at rammerne for lokalplanlægning opfylder deres rolle som forvaltningens mandat eller kommissorium fra politikerne til at administrere efter. Afspejler rammerne for lokalplanlægningen kommunens visioner og politikker giver det et bedre grundlag

5 Proces indhold formidling struktur rammer for lokalplanlægning

6 Proces indhold formidling struktur Overvej hvordan rammerne kan styrkes ved at inddrage en bredere skare af kompetencer i arbejdsgruppen. Sammensæt den rette arbejdsgruppe Skal rammedelen moderniseres planfagligt forudsætter det, at rammerne ikke bliver business as usual, men at rammerne indtænkes bevidst og tidligt i den samlede kommuneplanproces. Skab tid til revision af rammer for lokalplanlægning Når rammerne ikke har en fremtrædende rolle i kommuneplanprocessen, kan det hænge sammen med en opfattelse af, at rammerne i princippet ikke kan skrives før hovedstrukturen er klar. Arbejdet med rammerne udskydes derfor til sent i forløbet, hvilket giver tidspres på rammerne. Det kan give en gevinst at indtænke rammerne i den samlede revisionsproces med områdegeografisk indgangsvinkel. Nogle kommuner sammentænker fx revisionen af rammeindholdet meget tæt til revisionen af hovedstrukturens temaer om byudvikling, detailhandel, byomdannelse mv. Herved sammentænkes overvejelser om de konkrete rammer for by(dels-)området med formuleringen af visioner og mål: Når vi har denne vision for området og ønsker det og det hvad betyder det så konkret i anvendelser, bebyggelsesstrukturer og tætheder? Interessentanalyse hvem er rammedelen til for? En fornyelse af kommuneplanens rammedel kan starte med at udpege, hvem der er rammedelens målgrupper? Samt overveje hvad er deres behov? Hvad skal rammerne kunne? I reglen nævnes fire typer af brugere af kommuneplanen: Borgerne Politikerne Professionelle (ejendomsmæglere, bygherrer, entreprenører mv.) Interne kollegaer i kommunen/administrationen. Der kan dog også være en række sekundære brugere som der skal tages højde for. Overvej om det er relevant at prioritere en primær målgruppe til jeres rammedel. I reglen udarbejdes rammerne alene af Plan - eventuelt suppleret med GIS/IT og Byggesag - men hvis rammerne indholdsmæssigt skal spille sammen med en række sektorområder, begynder moderniseringen af rammerne bedst ved at nytænke arbejdsgruppen omkring rammerne. Rammerne har berøringsflade med en række forskellige kommunale afdelinger, der er relevante at inddrage i udarbejdelsen. Med udgangspunkt i fokusområderne i hovedstrukturen udvælges hvem der er relevant at inddrage i kommunen. Skal Plan, Byggesag, Vand, Vej, Natur, Forsyning, Kultur, Skole, Børn/ unge, Ældre, Fritid, Handicap, Sundhed eller GIS/IT inddrages og hvornår? Desuden kan en række af sektorområder bidrage til en højere grad af nytækningen i forhold anvendelsen af omdannelsesområder. En bred involvering af andre kompetencer sikrer, at de overordnede visioner og politikker konkretiseres i konkret geografi. Rammernes styrke er netop, at de overordnede visioner konkretiseres fysisk/geografisk, og dermed udgør første kvalitetstjek af mulighederne for udmøntning af visionerne. Fx er en vision om dagligvarehandel, daginstitutioner eller ungdomsfaciliteter i lokalsamfundene ikke meget værd, hvis ikke rammerne følger op på visionen og sikrer, at der er udlagt arealer til formålet. Prioriteringer kan være nødvendige! Revision af samtlige rammer er en ekstra stor opgave i sammenlagte kommuner, hvor flere rammetyper skal harmoniseres. For at lette revisionen kan der være behov for at udvælge områder med det største revisionsbehov og nedprioritere/udskyde andre. Prioriteringen kan fx bygge på: områder med mange dispensationer (byggesag/ lokalplaner) områder, omfattet af forældede lokalplaner typer af områder med forældede bestemmelser rammer for lokalplanlægning

7 Revisionsbehov En mulighed er at gennemgå kommunens områder med henblik på hvilke områder, der har det største revisionsbehov. Markér dem som henholdsvis røde områder, der behøver en revision nu, og gule områder, hvor revisionsbehovet måske kan vente til en tema- eller områderevision. Områder, der ikke behøver en revision kan eksempelvis være nyere lokalplanlagte områder, hvor kommunen ønsker at fastholde den hidtidige planlægning. Målgrupper I Plan09s Netværk om digitale kommuneplaner er der arbejdet med at afsøge hvilke målgrupper de digitale kommuneplaner har, samt hvordan man udpeger og prioriterer i sine målgrupper. Læs mere på primære brugere Need to know/opslag for tema på ejendom/ område: HVAD gælder mht. ny bebyggelse? Kommuneplanens Overblik for ejendom/område: HVILKE bindinger gælder? RAMMEDEL Forståelse bestemmelsernes BAGGRUND eller SAMMENHÆNGE sekund ære brugere demokratisk kontrol Nabokommuner Forvaltningen politikere statslige myndigheder Varedeklaration HVOR MEGET er rammerne til forhandling? Nice to know om tilknyttede informationer: HVAD gælder ellers? professionelle rådgivere/developere borgere/bygherrer Naboer/omkringboende interesseorganisationer proces

8 Proces indhold formidling struktur Overvej at give rammedelen et kvalitetsløft på Rammerne som led i en planproces indholdssiden og at udvælge aktuelle emner til Bestemmelsernes udformning bør have baggrund i en særlig grundig gennemgang. hvor i processen områdets udvikling er. Hvis rammer ne bygger på en gennemarbejdet helhedsplan vil ram merne typisk være meget konkrete og håndfaste, mens de vil være mere abstrakte eller færre for områ der, der udviklingsmæssigt stadig er på idéstadiet. Det gælder fx byudviklingsområder, der tidligt inddrages i rammedelen før de følges op af konkretiserende hel Formålet med rammerne Rammedelen har forskellige funktioner, og udgangs punktet for at nytænke indholdet kan tages i at nuan cere og målrette rammerne i forhold til både de primæ re formål og målgrupperne. Formålet med rammerne er at opstille rammer for efterfølgende lokalplanlægning, formulere bestemmelser, der er administrerbare i byggesagsbehandlingen i fx tætte byområder udstikke retningslinjer for øvrige sagsområder i kommunen som fx landzoneadministration, vejog miljølovgivning, eller formidle udmøntning af øvrige sektorområder fx vej- og stiprojekter, skovrejsning, naturforvaltning mv. heds- og bebyggelsesplanlægning. For områder, der står foran udbygning eller omdan nelse har det værdi for den efterfølgende konkrete planlægning, at kommunen formidler sine konkrete mål for området. Hvilken form for byområde skal det være? Hvilket byliv skal udspilles og hvilket arkitekto nisk udtryk skal være dominerende? Og er der kon krete hensyn til bevaring, udsigter eller grønne kiler, der skal sikres? Aktuelle temaer fra hovedstrukturen En del rammebestemmelser er slæbt med fra tidligere tiders kommuneplaner og trænger til at blive gennem gået med henblik på nutidens krav og tendenser i by planlægningen. Der kan være en række temaer som har særlig politisk bevågenhed, og derfor også bør fø res fra hovedstrukturen til rammebestemmelserne. Det er en god idé at gennemgå og reformulere ram PROJEKTSTADIE abstrakt merne i forhold til arkitekturpolitik, højhuspolitik, fortætning, detailhandel og byliv, klima, kulturmiljø og bevaring mv. ALGADE TRYVEJ ide RAMMERNES INDHOLD SKELBAKVEJ Få bestemmelser Visioner & mål Idé skitser Supplerende emner Rammerne bør i højere grad være indgangen for de velopere og bygherrer til at vurdere grundlaget for at investere i nye projekter i et område. Set fra denne Hovedgreb Områdeinddeling Anvendelser Vigtige hensyn projekt målgruppes side kan rammerne indholdsmæssigt i hø jere grad knyttes til kommunale investeringer og initia tiver. Derigennem afspejles planlagte vej-, sti- og na turprojekter, institutionsbyggerier mv. initiativer der kan være udslagsgivende for bygherrens investering. Indholdsmæssigt kan det også handle om at supplere Mange bestemmelser Konkrete løsninger Retningslinjer plan konkret med oplysninger om ubebyggede grunde i området. Udfordringen her ligger i at tydeliggøre, hvad der er formelt rammeindhold og hvad der er supplerende op lysninger. rammer for lokalplanlægning

9 RammeomRåde 1.B.3 Se grunde til salg i området her: Se vej- og stiprojekter i området her: Se Park & Natur s projekter i området her: Se Skole & Kultur s projekter i området her: Rammebestemmelserne suppleres Rammerne for lokalplanlægning kan i højere grad knyttes til kommunale investeringer og initiativer, eksempelvis planlagte vej-, sti- og naturprojekter, eller grunde til salg i området. Det skal dog tydeliggøres, hvad der er rammeindhold og hvad der er supplerende oplysninger. Kreative erhvervszoner i København København har udlagt særlige områder møntet på at tiltrække kreative erhverv. Det har givet anledning til at revurdere rammebestemmelserne og gennemtænke de kreative erhvervs særlige karakteristika og behov. I lyset heraf er eksempelvis bebyggelsesprocenten sat rimeligt lavt til max 60 med baggrund i, at udnyttelsesgraden ikke må blive for høj og fordyre grundene i en sådan grad, at de kreative erhverv ikke vil kunne etablere sig. Tydelige intentioner i Randers I Randers understøtter kommunen i rammedelen sine intentioner med illustrative skitser og referencefotos. Det tydeliggør intentionerne med området. På den måde konkretiseres de politiske mål for området, og klæder kommunen på til en dialog med bygherrer og developere om projektudvikling og konkret planlægning. indhold

10 Proces indhold formidling struktur Overvej hvordan rammedelens oplysninger bedst formidles til målgrupperne - og hvordan kan need to know suppleres med nice to know? Rette formidling til rette målgruppe Der er god grund til at overveje en ekstra gang, om rammedelens nødvendige informationer formidles på den bedste måde. Man kan med fordel gå tilbage til sin interessentanalyse, og tjekke at formidlingen understøtter de behov som rammedelens målgrupper har. Så tilstræber vi at møde målgrupperne på deres præmisser og formidle den information de er interesseret i. En digital kommuneplan vil give mulighed for at skabe flere indgange med oplysninger i højere grad målrettes de enkelte målgrupper. Formidling af udgangspunktet Først og fremmest er det vigtigt, at rammedelens oplysninger om anvendelser og bebyggelsesregulerende bestemmelser formidles direkte og enkelt. For brugerne er rammerne udgangspunktet for vurdering af projekter til lokalplaner og byggesager. Rammerne bør som minimum afspejle to grundlæggende tanker: hvad vil vi helt sikkert opnå? hvad vil vi helt sikkert undgå? Indgang til mange oplysninger Den traditionelle opbygning af rammerne giver god mulighed for let at søge information om, HVAD der gælder for et givet område. Men hvis planlægningen skal kunne forstås af de implicerede parter og dermed rigtig have værdi skal der være let adgang til oplysning om HVORFOR det netop er disse rammebestemmelser, der gælder for området. Det er vigtig information for både politikeren, lokalplanlæggeren, byggesagsbehandleren og developeren: Hvad er baggrunden for netop disse bestemmelser? Hvorfor gælder der noget helt andet i naboområdet? Hvilke intentioner har kommunen egentlig med området? boliger på x etager og y m s højde kan give mange forskellige løsninger. Baggrunden for rammernes indhold kan gives sammen med rammerne eller i en forudgående områdeplanlægning, der for en afgrænset bydel giver forklaringer på rammeområdets bestemmelser, fx anvendelser, bebyggelsesstrukturer, bevaringshensyn mv. Når rammerne præsenteres på digital form, giver det mulighed for at hjælpe brugeren med at sammenstille information, der hører sammen på tværs af niveauer eller fx at samle information, der er målrettet den enkelte bruger. Det kan også være en idé at formidle de enkelte temaer som tværgående rammer, hvor bestemmelser om anvendelser og højder mv. kan klikkes på som lag enkeltvis eller samlet for et større geografisk område. rammer for lokalplanlægning

11 OMRÅDET karakteristika kvaliteter og problemer HOVEDSTRUKTUR visioner og mål lang sigt og planperioden RAMMER konkretisering af fysisk rammer for lokalplanlæ området karakteristiska kvalitet og problemer RAMMER konkretisering af fysisk udvikling rammer for lokalplanlægning og administration OMRÅDET karakteristika kvaliteter og problemer HOVEDSTRUKTUR visioner og mål lang sigt og planperioden RAMMER konkre ramme Løbende tilpasning løbende tilpasning projektudvikling til projektudvikling og revision og revision hovedstruktur visioner og mål langt sigt og planperiode blemer HOVEDSTRUKTUR visioner og mål lang sigt og planperioden RAMMER konkretisering af fysisk udvikling rammer for lokalplanlægning og administration Forståelse for planlægningen rammer konkretisering af fysisk udvikling løbende rammer tilpasning for lokalplanlægning og administration til projektudvikling og revision Københavns Kommune formidler gennem tekst og kort rammernes afgrænsninger og bestemmelser. Derved skabes tydelig forbindelse til hovedstrukturen. Områdeplanlægningen er et eksempel på at en grundig, indledende planlægningsmetode giver et godt fundament for konkretisering af planlægningen og for formidling af sammenhænge. formidling

12 RammEOmRådE 1.b.3 Link til områdeplanlægning på hovedstrukturniveau. Giver forståelse for ramemrne ud fra en bymæssig sammenhæng. Er området udbygget? Drejer planindsatsen sig om bevaring eller om en større byomdannelse? Eller skal området nyudvikles på bar mark? Se områdeplanen med visioner og mål for bydelen her: Områdets udbygningsstatus: NOTE om det politiske kommissorium/ rammernes fasthed her: kort Giv mulighed for flere forskellige baggrundskort som fx grundkort, ortofoto og matrikelkort. Oplys med hvilken unøjagtighed de skal aflæses. Reel oplysning om rammernes fasthed/fleksibilitet: Er rammerne et udspil til forhandling eller udtryk for smertegrænsen? overvejelser Følgende lokalplaner gælder i området: RammEbESTEmmElSER: LP XX [link] LP YY [link] Link gerne til lokalplanniveauet. Forklar gerne betydninger af rammerne, når der er andre bestemmelser i en lokalplan. se generelt tema: [link] Digitale rammer er en stor matrix, der let kan illustreres horisontalt, dvs temavis, fx byggehøjde, etageareal osv. Oplæg og vejledning til udvikling af området. Illustration af visioner og mål for området. Se illustrationsskitser her: Se referencefotos på byggeri: Se designmanual for byinventar her: Standarder / retningslinjer fx parkeringsnorm, friarealkrav mv. Generelle rammer der supplerer de konkrete rammer udgør samtidig udgangspunkt for helhedsvurderinger i byggesagsbehandlingen efter BR09. Muligheder for formidling Eksemplet sammenfatter forskellige ideer til formidling af rammerne med nytænkning af indholdssiden, flere oplysninger om baggrund og sammenhænge, samt vejledninger til inspiration for byudviklingen. 10 formidling

13 Proces indhold formidling struktur Overvej hvilken struktur, der bedst understøtter rammernes formål, indhold og formidling til de primære målgrupper og herigennem kommunens vision og mål for den fremtidige udvikling. Tilgangen er fragmenteret med fokus på enkeltområder, og nye rammeområder defineres typisk som følge af konkrete projekter, der medfører behov for et nyt sæt rammer, typisk på grund af en anden arealanvendelse. Tilgangen til rammerne har sin baggrund i den skarpt funktionsopdelte by. Valg af struktur tre forskellige modeller Det er vigtigt, at valg af struktur understøtter den rolle rammedelen skal spille. Skal rammerne understøtte en bevarende hovedstruktur, eller skal rammerne i højere grad vise mulighederne for udvikling? I erkendelse af, at rammebestemmelserne i de enkelte rammeområder er meget ens for et stort antal rammeområder, vælger nogle kommuner at have et sæt tværgående bestemmelser for fx alle boligområder, erhvervsområder osv. De klassiske, fragmenterede rammer Med danske kommuners praksis består den klassiske rammedel af en skematisk visning af samtlige rammeområder med tilknyttede bestemmelser om anvendelse, bebyggelsesprocent, etageantal, bygningshøjde mm. Ofte suppleres med et sæt generelle rammebestemmelser om fx forsyning, parkeringsnormer etc. Den klassiske gengivelse af rammeområde efter rammeområde giver god mulighed for konkrete opslag på hvad der gælder i det enkelte område en slags analog udgave af hvad gælder for min ejendom?. Men den fragmenterede tilgang giver ikke baggrunden for bestemmelserne eller forståelse for sammenhængen til de tilstødende områder i byen/ bydelen. HOVED- STRUKTUR hele kommunen RAMMER enkeltområder Anvendelse B 1.1 B 1.2 B 1.3 bestemmelser Bebyg.pct. Bebyggelse Etager Klassiske fragmenterede rammer rammer for lokalplanlægning 11

14 I denne type rammer fastsættes ofte standardkrav, der for mange områder ikke afviger fra bygningsreglementets byggeretsgivende krav. Man kan klandre denne typer rammer for ikke at være gennemarbejdede i forhold til konkret planfaglig vurdering af hvad det enkelte område kan eller bør rumme. Områdeplanlægning Flere og flere kommuner er i de senere år begyndt at arbejde med en områdebaseret tilgang i kommuneplanlægningen. Områdeplanlægningen giver mulighed for at tydeliggøre sammenhængen mellem hovedstrukturens politiske målsætninger og grundlaget for bebyggelses- og lokalplanlægningen. Områdeplanlægningen udmønter sig på forskellig vis. Nogle kommuner laver en meget grundig beskrivelse af byområdets arkitektur, bindinger og udbygningsmuligheder, der udmøntes i et meget konkret administrationsgrundlag. Andre lægger vægt på en blødere tilgang, der mere formidler områdets værdier. I flere tilfælde kører de områdebaserede planer (kvarters-, strukturplaner mv) som uformelle planer uden for plansystemet, som led i en involveringsproces af borgere, foreninger og politikere. Mange oplever nemlig, at mellemskalaen er velegnet til at skabe vedkommende debatter og konkretisere overordnede mål og problemstillinger. Den uddybende områdetilgang bunder ofte i et ønske fra kommunens (forvaltningens) side om at stå godt rustet i dialogen om konkrete projekter i lokalplanlægningen og byggesagsbehandlingen. Herved står planfaglige intentioner stærkere over for privatøkonomiske interesser, hvilket flere forvaltninger har ønske om, både i forhold til bygherrer, borgere og politikere. I den dialogbaserede tilgang til planlægningen er det dog væsentligt at være bevidst om rækkevidden af rammedelens juridiske holdbarhed. HOVED- STRUKTUR hele kommunen Karakteristika BYOMRÅDE MELLEM-{byområde NIVEAU RAMMER enkeltområder Værdier Bevaring Udvikling Retningslinjer bestemmelser temaer Områdeplanlægning 12 rammer for lokalplanlægning

15 Typologier planprincipper Områdeplanlægningens by- eller bydelsområder omfatter store geografiske områder med flere typer bymæssig bebyggelse, landsbyer og åben-land områder. Begynd med at definere områdernes karaktertræk mere fintmasket i forhold til typologier, der er mere sigende for områdets værdier. Flere kommuner arbejder allerede med udvikling af planprincipper, der knytter sig til værdikortlægning og bymæssige typologier. Det er de nye redskaber til at formidle planintentioner. En af fordelene ved planprincipper er, at de tydeligere kommunikerer politiske målsætninger frem for traditionelle rammebestemmelser. Med planprincipper er det muligt at forholde sig planfagligt til typologiske enheder, der fremtræder ved områder med fx ensartet byggeskik, samme anvendelse, en karakteristisk indfaldsvej eller et kulturmiljø. Opfattelsen er, at man herudfra kan fastsætte retningslinjer eller planprincipper, der på hensigtsmæssig vis opfanger områdets værdier og konkrete muligheder. Den store udfordring er, hvordan planprincippernes formidling af blødere planintentioner kan fungere side om side med formelle, juridiske bestemmelser, der er holdbare som administrationsgrundlag. Geografisk er disse enheder forholdsvis små og kan endvidere overlappe hinanden, hvilket kan være en udfordring for brugernes muligheder for at bevare overblik over hvad der gælder i et område. HOVED- STRUKTUR { MELLEM- NIVEAU RAMMER hele kommunen byområde typologier enkeltområder bestemmelser TYPOLOGI 1 Karakteristika Værdier Retningslinjer BYOMRÅDE temaer Typologier struktur 13

16 Frem mod kommuneplan 2013 Meget tyder på, at de fleste kommuner ikke kommer i gang med at revidere alle rammerne lige grundigt i Kommuneplan Men det bør være muligt at udarbejde et arbejdsprogram for revisionen over den næste årrække. Vurdér hvor der er størst behov for revision. Hør hvilke bestemmelser byggesagsafdelingen oplever problemer med, eller drøft hvor de næste store udbygninger kommer til at ske, og sæt ressourcer ind på at revidere der. Eller gennemse de områder, der ikke er lokalplanlagte for at sikre, at kommunen har et solidt administrationsgrundlag. Sæt ressourcerne ind på at revidere de områder, hvor der er forældede lokalplaner eller rammebestemmelser. Beslut om der skal tages hul på diskussionerne om de fremtidige byomdannelsesområder med en hel kommuneplan eller bør områdets planlægning vente til et fremtidigt kommuneplantillæg. Er det vigtigt, at områdes planlægning ses i sammenhæng resten af kommunen, eller kræver drøftelserne om området fuld fokus med et kommuneplantillæg? En rullende områdeplanlægning, hvor man udvælge rammeområde efter rammeområde til revision, frem for at tage hele kommunen på en gang, kan have mange fordele. En revision i etaper betyder, at det ressourcemæssigt er muligt at arbejde i dybden med hvert enkelt område. Desuden giver en etapeopdeling af kommuneplanrevisionen mulighed for at evaluere om revisionen rammer plet i forhold til målgruppe, forståelse af indhold m.m. eller der skal justeres i konceptet. 14

17 Fornyelse af rammerne for lokalplanlægning er tiltrængt. Rammerne bør være kommunens primære administrationsgrundlag for den fysiske planlægning. Der bør skabes en bedre sammenhæng mellem kommuneplanens hovedstruktur og rammerne for lokalplanlægning, således at de overordnende visioner for kommunen i højere grad udmøntes i de konkrete lokalplaner og projekter. Plan09 har samlet en række gode råd og anbefalinger til revision af rammerne for lokalplanlægning på baggrund af en række interviews og en workshop. Sekretariatet Haraldsgade København Ø T

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke.

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Byrådet i Syddjurs Kommune besluttede den 26.03.2014

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilgange til kommuneplanarbejdet Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilfredse politikere (?) 88% af politikerne synes planlæggerne er gode eller meget gode til at afdække de vigtigste politiske

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460.

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Tillæg 4 - til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Offentliggørelse Forslaget kan ses på Herlevs kommunens hjemmeside www.herlev.dk

Læs mere

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet

Læs mere

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen Krav og kvalitet - i bygningsfornyelsen 1 Kolofon Sammenfatningen er udarbejdet af: sbs rådgivning a/s Fotos: sbs og BvB Layout: sbs rådgivning a/s ISBN: Elektronisk: 987-87-754-6435-7 Indenrigs- og Socialministeriet,

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11.

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11. VEDTAGET TILLÆG 20 Silkeborg Kommune offentliggør Tillæg 20 til Kommuneplan 2009-2020. Tillæg nr. 20 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens 23c, i forbindelse

Læs mere

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Side Lynge Advice ApS, Lyngby Hovedgade 10, 2800 Kgs. Lyngby, T. +45 70 260 240, E. info@lyngeadvice.dk www.lyngeadvice.dk Kontaktperson

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26 OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY Aabybro kommune Lokalplan nr. 1.26. Offentligt skoleområde i Aabybro by, Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.013 for et område ved Hasserisvej K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 10. november 2014

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Vejledning om indhold og revision af den digitale kommuneplan

Vejledning om indhold og revision af den digitale kommuneplan Vejledning om indhold og revision af den digitale kommuneplan Titel Vejledning om indhold og revision af den digitale kommuneplan Udgivet af Miljøministeriet Naturstyrelsen Redaktion: Henrik Larsen Helle

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 25. maj 2011 EMNE: Ændring af: - Rammeområde LB.07.BE.01 - Brørup By, og - rammeområde LB.07.BE.02 - Brøruphus

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning Til modtagere af planforslag pr. mail Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr. 29.06.2007 1077850 32471531 ksm Offentlig bekendtgørelse af forslag til lokalplan 75.1 (tillæg)

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillæg Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillægget er udarbejdet for at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, som Planloven foreskriver. Ændring af kommuneplanens

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation??

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation?? Den nye planstrategi Middelfart 13. april 2010 Timing og Motivation?? Fakta Landkommune 90.637 ha. og 63.000 borgere i sommerperioden mange flere (årligt ca. 1 mio. turisme -overnatninger). Sammenlægningskommune

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

Strategi og kommuneplanlægning

Strategi og kommuneplanlægning LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 er fremlagt i perioden 05.03.203 til 07.05.203. Har du indsigelser eller ændringsforslag

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Netværk om digitale kommuneplaner - projektplan 1. Baggrund for projektet

Netværk om digitale kommuneplaner - projektplan 1. Baggrund for projektet Netværk om digitale kommuneplaner - projektplan 1. Baggrund for projektet Kommunalreformen og kommunernes nye plankompetencer er en god anledning for kommunerne til at udarbejde den nye kommuneplan digitalt.

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 RETNINGSLINJER 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 INDLEDNING Hvilke forventninger er der til Københavns fremtidige udvikling, og hvor meget areal skal der bruges til byudviklingen? Hvor skal virksomheder,

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk. www.energiogmiljo.

Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk. www.energiogmiljo. Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk 1 2 Bevarende lokalplaner - generelt Planloven indeholder hjemmel til at udarbejde

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Indledning I juni måned 2006 skrev direktionen i Sorø Kommune nedenstående problemformulering i forbindelse med deltagelsen i projektet Strategisk

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Ny detailhandelsramme for rammeområde 1.C14 Kirkestræde, Smedelundsgade og Jernbanevej i Holbæk Holbæk Kommune har den 6.

Læs mere

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup FORSLAG Fruerhøjvej Stationsvej Solbakkevej Rugårdsvej TILLÆG NR. 13 til Kommuneplan 2009-2021 Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup Oktober 2012 PRAKTISKE OPLYSNINGER... Forslag til kommuneplantillæg

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege

Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege Januar 2015 Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg Teknik- og Miljøudvalget har den 14. januar 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 11. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011 Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 17. april 2012 Sagsnr.:

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Fra kommunen om forundersøgelse for bevaring af forpagterboligen i Gl. Harlev, Harlev Møllevej 1 Vedhæftede filer:

Fra kommunen om forundersøgelse for bevaring af forpagterboligen i Gl. Harlev, Harlev Møllevej 1 Vedhæftede filer: Jane Frederiksen Fra: Randi Nørgaard Sendt: 6. november 2013 14:54 Til: MTM-Ejendomsforvaltningen; MTM-PlanlegningogByggeri; MTM- Bygningsinspektoratet; MTM-NaturogMiljo; MTM-Kommuneplanafdelingen;

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.031 for området omkring Nørre Tranders Vej 69 Aalborg Byråd godkendte den 12.

Læs mere

Kommuneplantillæg 13. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 13

Kommuneplantillæg 13. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 13 Randers Kommune BAGGRUND Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, for et nyt boligområde i Haslund. Området ønskes anvendt til boligformål i form af åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse.

Læs mere

Digital Kommuneplan. Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet. landinspektør Martin Høgh

Digital Kommuneplan. Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet. landinspektør Martin Høgh Digital Kommuneplan Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet landinspektør Martin Høgh Agenda 1. Hvad er en digital kommuneplan? - Hvilke datatyper indgår, forskellige ambitionsniveauer,

Læs mere

Strøby Egede Sommerhusområde

Strøby Egede Sommerhusområde Strøby Egede Sommerhusområde 1 stevns kommune Hvad forbinder I med et SOMMERHUSOMRÅDE? Et karakteristisk sommerhusområde: Små enkle huse af træ Store naturgrunde Grusveje Rekreative og fritidsmæssige formål

Læs mere

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Kommunernes bevarende planlægning Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Plansystemet Lokalplanen Den bevarende lokalplan Lokalplanprocessen i praksis Hvornår skal i komme på banen og hvordan?

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn.

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk J.nr.: 97-33/800-0480 MSA Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 23. maj 2014 Valg af placering af stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby i henhold til Kommuneplan 2013. 1. Resumé I forbindelse

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-08 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-08 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-08 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 26. FEBRUAR 2014 KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE: Ændring af: - Rammeområde LB.35.BE.01 - Tørring. REDEGØRELSE: Udarbejdelsen

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER LOKALPLAN NR. 54 SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens indhold Beskrivelse og redegørelse til lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommuneplantillæg 30 Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens bestemmelser er således

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder Forvaltningens vurdering af projektet, matrikel 586b, Viborg Markjorder Projektforslag Region Midt har fremsendt skitseprojekt med enten A. 4 rækkehuse i 2 etager på hver ca. 170 m² - bebyggelsesprocent

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

2 Områdes afgrænsning 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter helt eller delvist følgende matrikelnumre:

2 Områdes afgrænsning 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter helt eller delvist følgende matrikelnumre: 1 SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 11-9104 For et erhvervsområde ved Vaskilde, Dybbøl I henhold til kommuneplanloven, (miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 918 af 22. december 1989) fastsættes herved

Læs mere

ERHVERVSSTRATEGI FOR VESTEGNEN

ERHVERVSSTRATEGI FOR VESTEGNEN Vestegnssamarbejdet ERHVERVSSTRATEGI FOR VESTEGNEN Projektbeskrivelse for PLAN 09 eksempelprojekt Februar 2007 Plan09 eksempelprojekt Side 1 1. BAGGRUND & HOVEDMÅL Nedenfor beskrives i afsnit 1.1 og 1.2

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

SPØTTRUP KOMMUNE. Kommuneplantillæg nr. 1. Socialpædagogisk opholdssted ved Lihme. Borgens og borgernes kommune ODDENSE KREJBJERG RØDDING BALLING

SPØTTRUP KOMMUNE. Kommuneplantillæg nr. 1. Socialpædagogisk opholdssted ved Lihme. Borgens og borgernes kommune ODDENSE KREJBJERG RØDDING BALLING SPØTTRUP KOMMUNE Borgens og borgernes kommune RØDDING KREJBJERG ODDENSE BALLING LIHME LEM RAMSING HVIDBJERG Socialpædagogisk opholdssted ved Lihme 1 Spøttrup Kommune - Maj 2002 INDHOLDSFORTEGNELSE Etablering

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren April 2015 VORDINGBORG KOMMUNE Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 30. april 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 13. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Proaktiv ledelse af plankultur. Miljøministeriet Realdania

Proaktiv ledelse af plankultur. Miljøministeriet Realdania Proaktiv ledelse af plankultur Miljøministeriet Realdania Plan09 er et partnerskabsprojekt mellem Realdania og By- og Landskabsstyrelsen i årene 2006 2009 om udvikling og fornyelse af plankulturen i kommunerne.

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere