Rammer for lokalplanlægning Gode råd til fornyelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rammer for lokalplanlægning Gode råd til fornyelse"

Transkript

1 Rammer for lokalplanlægning Gode råd til fornyelse Miljøministeriet Realdania

2 Plan09 er et partnerskabsprojekt mellem Fonden Realdania og Miljøministeriet om udvikling og fornyelse af plankulturen i kommunerne. Formålet er at bidrage til kvalificering af det fremtidige plangrundlag i landets 98 kommuner. Visionen er at fremme en kommunal planlægning, der fokuserer på værdifulde bymiljøer, bebyggelser og attraktive landskaber, der bygger på politisk ejerskab og engagement, der er præget af fagligt professionelle og innovative planlægningsmiljøer. Midlet er opbygning af et fagligt planlægningsnetværk med alle kommuner samt støtte til et antal visionære kommunale eksempelprojekter. Læs mere på Rammer for lokalplanlægning Indhold Udgivet af Plan09 Udarbejdet af Henrik Søe Lysgaard fra COWI A/S i samarbejde med Plan09 Fotos og illustrationer COWI A/S og By- og Landskabsstyrelsen Layout Tegnestuen Jens V. Nielsen ISBN Plan09 oktober 2008 Forord Indledning 1 Proces 2 indhold 3 formidling 4 struktur Frem mod Kommuneplan 2013

3 Forord Kommuneplanlægningen har i de senere år gennemgået en markant udvikling med øget vægt på den strategiske og sammenfattende planlægning. Det har på mange måder bragt nyt liv i kommuneplanen, hvor der fx arbejdes med nye spændende planlægningsforløb for særlige udviklings- og omdannelsesområder i byerne. Rammedelen har ikke gennemgået samme udvikling. Rammerne for lokalplanlægning ligner i de fleste kommuneplaner stort set de 15 rammer, der for over 30 år siden blev overført til kommuneplanen. Der har kun været begrænset fokus på at forny rammerne i de løbende kommuneplanrevisioner. Rammedelen har på mange måder været kommuneplanlægningens stedbarn. Plan09 har spurgt ud i vores netværk, og det viser sig, at hovedparten af kommunerne er i gang med at revidere rammerne for lokalplanlægning. Revisionen sker hovedsageligt for at sikre, at rammerne bliver harmoniseret i de nye storkommuner og kan indberettes til plansystemet. Kun yderst få kommuner arbejder kvalificeret med at forny og nytænke rammedelen af kommuneplanen. Mangel på tid og ressourcer gør, at det virker uoverskueligt at satse på mere og andet end en minimumsløsning. Men når man alligevel er i gang med at bruge en del ressourcer på at revidere rammerne, er det en god idé at genoverveje, om der med få ekstra ressourcer kan skabes et væsentligt bedre plangrundlag. For det viser sig også, at rammedelen er et vigtigt redskab, der bliver brugt flittigt inden for og uden for kommunen. Plan09 Oktober 2008 På den baggrund har Plan09 valgt at samle en række gode råd til fornyelse af rammerne for lokalplanlægning. Målet er at give inspiration til at udvikle og revidere rammedelen af kommuneplanen. Vi har taget udgangspunkt i erfaringerne fra nogle af de kommuner, der både nu og tidligere har arbejdet med at udvikle og forny rammerne for lokalplanlægning. Indsamlingen af erfaringerne er sket ved at interviewe og afholde en workshop med fagfolk fra en række kommuner. Bidragene kommer fra Aalborg, Albertslund, Bornholm, Gribskov, Hillerød, København, Odense, Randers, Silkeborg, Skanderborg og Viborg.

4 Indledning Rammer for lokalplanlægning kommuneplanens stedbarn Rammernes indhold er defineret i planlovens 11b. Der er ved flere planlovsændringer gennem tiden kommet enkelte flere emner i rammedelen som f.eks. om detailhandel og byomdannelsesområder. Indholdsmæssigt er der dog kun sket beskedne ændringer siden 1970 erne, og rammerne er da også stort set opbygget på samme form i langt hovedparten af de gældende ca. 270 kommuneplaner i de 98 kommuner. I flere kommuner opleves nu et behov for at gennemgå rammeområderne i forhold til de senere års nye krav og tendenser, fx i forhold til arkitekturpolitik, højhuspolitik, detailhandel og byliv, kulturmiljø og bevaring mv. Det gælder også i tætbyområder med blandede anvendelser, hvor kommunerne kan have store interesser i at bruge rammerne som administrationsgrundlag for byggesager og/eller nedlægge forbud efter 12. Ligeledes har krav til digital indberetning og øget brug af digitale medier medført øget fokus på digitale kommuneplaner. I det digitale perspektiv indbyder netop rammedelen til flere nye måder at præsentere og opbygge indholdet på, som giver nye muligheder for at søge information på. Fornyelse er tiltrængt Grundlaget for denne publikation har været en række interviews og en workshop, hvor vi har samlet en række anbefalinger til måder at gribe en fornyelse an på. Der har været stor enighed om, at rammerne for lokalplanlægning er et vigtigt redskab at få udmøntet den fysiske planlægning, men også at de i høj grad trænger til et eftersyn. for en god dialog med bygherre, developer m.m., da de derved på forhånd kender de rammer, der administreres efter. Behovet for klare entydige rammer er blevet øget ved indførelse af flere helhedsvurderinger i BR08, men også som følge af Naturklagenævnets linje i klagesager. Det giver derfor mening at bruge flere ressourcer på at gennemarbejde kommuneplanrammerne og dermed administrationsgrundlaget for lokalplanlægning, landzone, byggesagsbehandling, naturbeskyttelse, miljøområde m.m. Der kan således i den efterfølgende administration spares tid og ressourcer på tolkningen af uforståelige rammer. Udfordringen bliver at sikre administrerbare rammebestemmelser for byggesagsbehandlingen og landzoneadministrationen på den ene side samtidig med, at rammerne på den anden side i højere grad formidler (by)politiske intentioner og helhedsplanlægning. Plan09 giver her en række gode råd og anbefaling på mulige tiltag til revision: Proces (Hvordan tilrettelægges den bedste arbejdsproces og hvem skal inddrages i arbejdet?) Indhold (Skal rammernes nuværende indhold suppleres med flere oplysninger, tegninger således at rammerne i højere grad skaber sammenhæng mellem strategi/kommuneplan og lokalplan/projekt?) Formidling (Hvem er den primære målgruppe og hvordan præsenteres rammerne bedst for dem?) Struktur (Hvilken form formidler kommunens rammebestemmelser bedst?) Et eftersyn sikrer, at rammerne for lokalplanlægning opfylder deres rolle som forvaltningens mandat eller kommissorium fra politikerne til at administrere efter. Afspejler rammerne for lokalplanlægningen kommunens visioner og politikker giver det et bedre grundlag

5 Proces indhold formidling struktur rammer for lokalplanlægning

6 Proces indhold formidling struktur Overvej hvordan rammerne kan styrkes ved at inddrage en bredere skare af kompetencer i arbejdsgruppen. Sammensæt den rette arbejdsgruppe Skal rammedelen moderniseres planfagligt forudsætter det, at rammerne ikke bliver business as usual, men at rammerne indtænkes bevidst og tidligt i den samlede kommuneplanproces. Skab tid til revision af rammer for lokalplanlægning Når rammerne ikke har en fremtrædende rolle i kommuneplanprocessen, kan det hænge sammen med en opfattelse af, at rammerne i princippet ikke kan skrives før hovedstrukturen er klar. Arbejdet med rammerne udskydes derfor til sent i forløbet, hvilket giver tidspres på rammerne. Det kan give en gevinst at indtænke rammerne i den samlede revisionsproces med områdegeografisk indgangsvinkel. Nogle kommuner sammentænker fx revisionen af rammeindholdet meget tæt til revisionen af hovedstrukturens temaer om byudvikling, detailhandel, byomdannelse mv. Herved sammentænkes overvejelser om de konkrete rammer for by(dels-)området med formuleringen af visioner og mål: Når vi har denne vision for området og ønsker det og det hvad betyder det så konkret i anvendelser, bebyggelsesstrukturer og tætheder? Interessentanalyse hvem er rammedelen til for? En fornyelse af kommuneplanens rammedel kan starte med at udpege, hvem der er rammedelens målgrupper? Samt overveje hvad er deres behov? Hvad skal rammerne kunne? I reglen nævnes fire typer af brugere af kommuneplanen: Borgerne Politikerne Professionelle (ejendomsmæglere, bygherrer, entreprenører mv.) Interne kollegaer i kommunen/administrationen. Der kan dog også være en række sekundære brugere som der skal tages højde for. Overvej om det er relevant at prioritere en primær målgruppe til jeres rammedel. I reglen udarbejdes rammerne alene af Plan - eventuelt suppleret med GIS/IT og Byggesag - men hvis rammerne indholdsmæssigt skal spille sammen med en række sektorområder, begynder moderniseringen af rammerne bedst ved at nytænke arbejdsgruppen omkring rammerne. Rammerne har berøringsflade med en række forskellige kommunale afdelinger, der er relevante at inddrage i udarbejdelsen. Med udgangspunkt i fokusområderne i hovedstrukturen udvælges hvem der er relevant at inddrage i kommunen. Skal Plan, Byggesag, Vand, Vej, Natur, Forsyning, Kultur, Skole, Børn/ unge, Ældre, Fritid, Handicap, Sundhed eller GIS/IT inddrages og hvornår? Desuden kan en række af sektorområder bidrage til en højere grad af nytækningen i forhold anvendelsen af omdannelsesområder. En bred involvering af andre kompetencer sikrer, at de overordnede visioner og politikker konkretiseres i konkret geografi. Rammernes styrke er netop, at de overordnede visioner konkretiseres fysisk/geografisk, og dermed udgør første kvalitetstjek af mulighederne for udmøntning af visionerne. Fx er en vision om dagligvarehandel, daginstitutioner eller ungdomsfaciliteter i lokalsamfundene ikke meget værd, hvis ikke rammerne følger op på visionen og sikrer, at der er udlagt arealer til formålet. Prioriteringer kan være nødvendige! Revision af samtlige rammer er en ekstra stor opgave i sammenlagte kommuner, hvor flere rammetyper skal harmoniseres. For at lette revisionen kan der være behov for at udvælge områder med det største revisionsbehov og nedprioritere/udskyde andre. Prioriteringen kan fx bygge på: områder med mange dispensationer (byggesag/ lokalplaner) områder, omfattet af forældede lokalplaner typer af områder med forældede bestemmelser rammer for lokalplanlægning

7 Revisionsbehov En mulighed er at gennemgå kommunens områder med henblik på hvilke områder, der har det største revisionsbehov. Markér dem som henholdsvis røde områder, der behøver en revision nu, og gule områder, hvor revisionsbehovet måske kan vente til en tema- eller områderevision. Områder, der ikke behøver en revision kan eksempelvis være nyere lokalplanlagte områder, hvor kommunen ønsker at fastholde den hidtidige planlægning. Målgrupper I Plan09s Netværk om digitale kommuneplaner er der arbejdet med at afsøge hvilke målgrupper de digitale kommuneplaner har, samt hvordan man udpeger og prioriterer i sine målgrupper. Læs mere på primære brugere Need to know/opslag for tema på ejendom/ område: HVAD gælder mht. ny bebyggelse? Kommuneplanens Overblik for ejendom/område: HVILKE bindinger gælder? RAMMEDEL Forståelse bestemmelsernes BAGGRUND eller SAMMENHÆNGE sekund ære brugere demokratisk kontrol Nabokommuner Forvaltningen politikere statslige myndigheder Varedeklaration HVOR MEGET er rammerne til forhandling? Nice to know om tilknyttede informationer: HVAD gælder ellers? professionelle rådgivere/developere borgere/bygherrer Naboer/omkringboende interesseorganisationer proces

8 Proces indhold formidling struktur Overvej at give rammedelen et kvalitetsløft på Rammerne som led i en planproces indholdssiden og at udvælge aktuelle emner til Bestemmelsernes udformning bør have baggrund i en særlig grundig gennemgang. hvor i processen områdets udvikling er. Hvis rammer ne bygger på en gennemarbejdet helhedsplan vil ram merne typisk være meget konkrete og håndfaste, mens de vil være mere abstrakte eller færre for områ der, der udviklingsmæssigt stadig er på idéstadiet. Det gælder fx byudviklingsområder, der tidligt inddrages i rammedelen før de følges op af konkretiserende hel Formålet med rammerne Rammedelen har forskellige funktioner, og udgangs punktet for at nytænke indholdet kan tages i at nuan cere og målrette rammerne i forhold til både de primæ re formål og målgrupperne. Formålet med rammerne er at opstille rammer for efterfølgende lokalplanlægning, formulere bestemmelser, der er administrerbare i byggesagsbehandlingen i fx tætte byområder udstikke retningslinjer for øvrige sagsområder i kommunen som fx landzoneadministration, vejog miljølovgivning, eller formidle udmøntning af øvrige sektorområder fx vej- og stiprojekter, skovrejsning, naturforvaltning mv. heds- og bebyggelsesplanlægning. For områder, der står foran udbygning eller omdan nelse har det værdi for den efterfølgende konkrete planlægning, at kommunen formidler sine konkrete mål for området. Hvilken form for byområde skal det være? Hvilket byliv skal udspilles og hvilket arkitekto nisk udtryk skal være dominerende? Og er der kon krete hensyn til bevaring, udsigter eller grønne kiler, der skal sikres? Aktuelle temaer fra hovedstrukturen En del rammebestemmelser er slæbt med fra tidligere tiders kommuneplaner og trænger til at blive gennem gået med henblik på nutidens krav og tendenser i by planlægningen. Der kan være en række temaer som har særlig politisk bevågenhed, og derfor også bør fø res fra hovedstrukturen til rammebestemmelserne. Det er en god idé at gennemgå og reformulere ram PROJEKTSTADIE abstrakt merne i forhold til arkitekturpolitik, højhuspolitik, fortætning, detailhandel og byliv, klima, kulturmiljø og bevaring mv. ALGADE TRYVEJ ide RAMMERNES INDHOLD SKELBAKVEJ Få bestemmelser Visioner & mål Idé skitser Supplerende emner Rammerne bør i højere grad være indgangen for de velopere og bygherrer til at vurdere grundlaget for at investere i nye projekter i et område. Set fra denne Hovedgreb Områdeinddeling Anvendelser Vigtige hensyn projekt målgruppes side kan rammerne indholdsmæssigt i hø jere grad knyttes til kommunale investeringer og initia tiver. Derigennem afspejles planlagte vej-, sti- og na turprojekter, institutionsbyggerier mv. initiativer der kan være udslagsgivende for bygherrens investering. Indholdsmæssigt kan det også handle om at supplere Mange bestemmelser Konkrete løsninger Retningslinjer plan konkret med oplysninger om ubebyggede grunde i området. Udfordringen her ligger i at tydeliggøre, hvad der er formelt rammeindhold og hvad der er supplerende op lysninger. rammer for lokalplanlægning

9 RammeomRåde 1.B.3 Se grunde til salg i området her: Se vej- og stiprojekter i området her: Se Park & Natur s projekter i området her: Se Skole & Kultur s projekter i området her: Rammebestemmelserne suppleres Rammerne for lokalplanlægning kan i højere grad knyttes til kommunale investeringer og initiativer, eksempelvis planlagte vej-, sti- og naturprojekter, eller grunde til salg i området. Det skal dog tydeliggøres, hvad der er rammeindhold og hvad der er supplerende oplysninger. Kreative erhvervszoner i København København har udlagt særlige områder møntet på at tiltrække kreative erhverv. Det har givet anledning til at revurdere rammebestemmelserne og gennemtænke de kreative erhvervs særlige karakteristika og behov. I lyset heraf er eksempelvis bebyggelsesprocenten sat rimeligt lavt til max 60 med baggrund i, at udnyttelsesgraden ikke må blive for høj og fordyre grundene i en sådan grad, at de kreative erhverv ikke vil kunne etablere sig. Tydelige intentioner i Randers I Randers understøtter kommunen i rammedelen sine intentioner med illustrative skitser og referencefotos. Det tydeliggør intentionerne med området. På den måde konkretiseres de politiske mål for området, og klæder kommunen på til en dialog med bygherrer og developere om projektudvikling og konkret planlægning. indhold

10 Proces indhold formidling struktur Overvej hvordan rammedelens oplysninger bedst formidles til målgrupperne - og hvordan kan need to know suppleres med nice to know? Rette formidling til rette målgruppe Der er god grund til at overveje en ekstra gang, om rammedelens nødvendige informationer formidles på den bedste måde. Man kan med fordel gå tilbage til sin interessentanalyse, og tjekke at formidlingen understøtter de behov som rammedelens målgrupper har. Så tilstræber vi at møde målgrupperne på deres præmisser og formidle den information de er interesseret i. En digital kommuneplan vil give mulighed for at skabe flere indgange med oplysninger i højere grad målrettes de enkelte målgrupper. Formidling af udgangspunktet Først og fremmest er det vigtigt, at rammedelens oplysninger om anvendelser og bebyggelsesregulerende bestemmelser formidles direkte og enkelt. For brugerne er rammerne udgangspunktet for vurdering af projekter til lokalplaner og byggesager. Rammerne bør som minimum afspejle to grundlæggende tanker: hvad vil vi helt sikkert opnå? hvad vil vi helt sikkert undgå? Indgang til mange oplysninger Den traditionelle opbygning af rammerne giver god mulighed for let at søge information om, HVAD der gælder for et givet område. Men hvis planlægningen skal kunne forstås af de implicerede parter og dermed rigtig have værdi skal der være let adgang til oplysning om HVORFOR det netop er disse rammebestemmelser, der gælder for området. Det er vigtig information for både politikeren, lokalplanlæggeren, byggesagsbehandleren og developeren: Hvad er baggrunden for netop disse bestemmelser? Hvorfor gælder der noget helt andet i naboområdet? Hvilke intentioner har kommunen egentlig med området? boliger på x etager og y m s højde kan give mange forskellige løsninger. Baggrunden for rammernes indhold kan gives sammen med rammerne eller i en forudgående områdeplanlægning, der for en afgrænset bydel giver forklaringer på rammeområdets bestemmelser, fx anvendelser, bebyggelsesstrukturer, bevaringshensyn mv. Når rammerne præsenteres på digital form, giver det mulighed for at hjælpe brugeren med at sammenstille information, der hører sammen på tværs af niveauer eller fx at samle information, der er målrettet den enkelte bruger. Det kan også være en idé at formidle de enkelte temaer som tværgående rammer, hvor bestemmelser om anvendelser og højder mv. kan klikkes på som lag enkeltvis eller samlet for et større geografisk område. rammer for lokalplanlægning

11 OMRÅDET karakteristika kvaliteter og problemer HOVEDSTRUKTUR visioner og mål lang sigt og planperioden RAMMER konkretisering af fysisk rammer for lokalplanlæ området karakteristiska kvalitet og problemer RAMMER konkretisering af fysisk udvikling rammer for lokalplanlægning og administration OMRÅDET karakteristika kvaliteter og problemer HOVEDSTRUKTUR visioner og mål lang sigt og planperioden RAMMER konkre ramme Løbende tilpasning løbende tilpasning projektudvikling til projektudvikling og revision og revision hovedstruktur visioner og mål langt sigt og planperiode blemer HOVEDSTRUKTUR visioner og mål lang sigt og planperioden RAMMER konkretisering af fysisk udvikling rammer for lokalplanlægning og administration Forståelse for planlægningen rammer konkretisering af fysisk udvikling løbende rammer tilpasning for lokalplanlægning og administration til projektudvikling og revision Københavns Kommune formidler gennem tekst og kort rammernes afgrænsninger og bestemmelser. Derved skabes tydelig forbindelse til hovedstrukturen. Områdeplanlægningen er et eksempel på at en grundig, indledende planlægningsmetode giver et godt fundament for konkretisering af planlægningen og for formidling af sammenhænge. formidling

12 RammEOmRådE 1.b.3 Link til områdeplanlægning på hovedstrukturniveau. Giver forståelse for ramemrne ud fra en bymæssig sammenhæng. Er området udbygget? Drejer planindsatsen sig om bevaring eller om en større byomdannelse? Eller skal området nyudvikles på bar mark? Se områdeplanen med visioner og mål for bydelen her: Områdets udbygningsstatus: NOTE om det politiske kommissorium/ rammernes fasthed her: kort Giv mulighed for flere forskellige baggrundskort som fx grundkort, ortofoto og matrikelkort. Oplys med hvilken unøjagtighed de skal aflæses. Reel oplysning om rammernes fasthed/fleksibilitet: Er rammerne et udspil til forhandling eller udtryk for smertegrænsen? overvejelser Følgende lokalplaner gælder i området: RammEbESTEmmElSER: LP XX [link] LP YY [link] Link gerne til lokalplanniveauet. Forklar gerne betydninger af rammerne, når der er andre bestemmelser i en lokalplan. se generelt tema: [link] Digitale rammer er en stor matrix, der let kan illustreres horisontalt, dvs temavis, fx byggehøjde, etageareal osv. Oplæg og vejledning til udvikling af området. Illustration af visioner og mål for området. Se illustrationsskitser her: Se referencefotos på byggeri: Se designmanual for byinventar her: Standarder / retningslinjer fx parkeringsnorm, friarealkrav mv. Generelle rammer der supplerer de konkrete rammer udgør samtidig udgangspunkt for helhedsvurderinger i byggesagsbehandlingen efter BR09. Muligheder for formidling Eksemplet sammenfatter forskellige ideer til formidling af rammerne med nytænkning af indholdssiden, flere oplysninger om baggrund og sammenhænge, samt vejledninger til inspiration for byudviklingen. 10 formidling

13 Proces indhold formidling struktur Overvej hvilken struktur, der bedst understøtter rammernes formål, indhold og formidling til de primære målgrupper og herigennem kommunens vision og mål for den fremtidige udvikling. Tilgangen er fragmenteret med fokus på enkeltområder, og nye rammeområder defineres typisk som følge af konkrete projekter, der medfører behov for et nyt sæt rammer, typisk på grund af en anden arealanvendelse. Tilgangen til rammerne har sin baggrund i den skarpt funktionsopdelte by. Valg af struktur tre forskellige modeller Det er vigtigt, at valg af struktur understøtter den rolle rammedelen skal spille. Skal rammerne understøtte en bevarende hovedstruktur, eller skal rammerne i højere grad vise mulighederne for udvikling? I erkendelse af, at rammebestemmelserne i de enkelte rammeområder er meget ens for et stort antal rammeområder, vælger nogle kommuner at have et sæt tværgående bestemmelser for fx alle boligområder, erhvervsområder osv. De klassiske, fragmenterede rammer Med danske kommuners praksis består den klassiske rammedel af en skematisk visning af samtlige rammeområder med tilknyttede bestemmelser om anvendelse, bebyggelsesprocent, etageantal, bygningshøjde mm. Ofte suppleres med et sæt generelle rammebestemmelser om fx forsyning, parkeringsnormer etc. Den klassiske gengivelse af rammeområde efter rammeområde giver god mulighed for konkrete opslag på hvad der gælder i det enkelte område en slags analog udgave af hvad gælder for min ejendom?. Men den fragmenterede tilgang giver ikke baggrunden for bestemmelserne eller forståelse for sammenhængen til de tilstødende områder i byen/ bydelen. HOVED- STRUKTUR hele kommunen RAMMER enkeltområder Anvendelse B 1.1 B 1.2 B 1.3 bestemmelser Bebyg.pct. Bebyggelse Etager Klassiske fragmenterede rammer rammer for lokalplanlægning 11

14 I denne type rammer fastsættes ofte standardkrav, der for mange områder ikke afviger fra bygningsreglementets byggeretsgivende krav. Man kan klandre denne typer rammer for ikke at være gennemarbejdede i forhold til konkret planfaglig vurdering af hvad det enkelte område kan eller bør rumme. Områdeplanlægning Flere og flere kommuner er i de senere år begyndt at arbejde med en områdebaseret tilgang i kommuneplanlægningen. Områdeplanlægningen giver mulighed for at tydeliggøre sammenhængen mellem hovedstrukturens politiske målsætninger og grundlaget for bebyggelses- og lokalplanlægningen. Områdeplanlægningen udmønter sig på forskellig vis. Nogle kommuner laver en meget grundig beskrivelse af byområdets arkitektur, bindinger og udbygningsmuligheder, der udmøntes i et meget konkret administrationsgrundlag. Andre lægger vægt på en blødere tilgang, der mere formidler områdets værdier. I flere tilfælde kører de områdebaserede planer (kvarters-, strukturplaner mv) som uformelle planer uden for plansystemet, som led i en involveringsproces af borgere, foreninger og politikere. Mange oplever nemlig, at mellemskalaen er velegnet til at skabe vedkommende debatter og konkretisere overordnede mål og problemstillinger. Den uddybende områdetilgang bunder ofte i et ønske fra kommunens (forvaltningens) side om at stå godt rustet i dialogen om konkrete projekter i lokalplanlægningen og byggesagsbehandlingen. Herved står planfaglige intentioner stærkere over for privatøkonomiske interesser, hvilket flere forvaltninger har ønske om, både i forhold til bygherrer, borgere og politikere. I den dialogbaserede tilgang til planlægningen er det dog væsentligt at være bevidst om rækkevidden af rammedelens juridiske holdbarhed. HOVED- STRUKTUR hele kommunen Karakteristika BYOMRÅDE MELLEM-{byområde NIVEAU RAMMER enkeltområder Værdier Bevaring Udvikling Retningslinjer bestemmelser temaer Områdeplanlægning 12 rammer for lokalplanlægning

15 Typologier planprincipper Områdeplanlægningens by- eller bydelsområder omfatter store geografiske områder med flere typer bymæssig bebyggelse, landsbyer og åben-land områder. Begynd med at definere områdernes karaktertræk mere fintmasket i forhold til typologier, der er mere sigende for områdets værdier. Flere kommuner arbejder allerede med udvikling af planprincipper, der knytter sig til værdikortlægning og bymæssige typologier. Det er de nye redskaber til at formidle planintentioner. En af fordelene ved planprincipper er, at de tydeligere kommunikerer politiske målsætninger frem for traditionelle rammebestemmelser. Med planprincipper er det muligt at forholde sig planfagligt til typologiske enheder, der fremtræder ved områder med fx ensartet byggeskik, samme anvendelse, en karakteristisk indfaldsvej eller et kulturmiljø. Opfattelsen er, at man herudfra kan fastsætte retningslinjer eller planprincipper, der på hensigtsmæssig vis opfanger områdets værdier og konkrete muligheder. Den store udfordring er, hvordan planprincippernes formidling af blødere planintentioner kan fungere side om side med formelle, juridiske bestemmelser, der er holdbare som administrationsgrundlag. Geografisk er disse enheder forholdsvis små og kan endvidere overlappe hinanden, hvilket kan være en udfordring for brugernes muligheder for at bevare overblik over hvad der gælder i et område. HOVED- STRUKTUR { MELLEM- NIVEAU RAMMER hele kommunen byområde typologier enkeltområder bestemmelser TYPOLOGI 1 Karakteristika Værdier Retningslinjer BYOMRÅDE temaer Typologier struktur 13

16 Frem mod kommuneplan 2013 Meget tyder på, at de fleste kommuner ikke kommer i gang med at revidere alle rammerne lige grundigt i Kommuneplan Men det bør være muligt at udarbejde et arbejdsprogram for revisionen over den næste årrække. Vurdér hvor der er størst behov for revision. Hør hvilke bestemmelser byggesagsafdelingen oplever problemer med, eller drøft hvor de næste store udbygninger kommer til at ske, og sæt ressourcer ind på at revidere der. Eller gennemse de områder, der ikke er lokalplanlagte for at sikre, at kommunen har et solidt administrationsgrundlag. Sæt ressourcerne ind på at revidere de områder, hvor der er forældede lokalplaner eller rammebestemmelser. Beslut om der skal tages hul på diskussionerne om de fremtidige byomdannelsesområder med en hel kommuneplan eller bør områdets planlægning vente til et fremtidigt kommuneplantillæg. Er det vigtigt, at områdes planlægning ses i sammenhæng resten af kommunen, eller kræver drøftelserne om området fuld fokus med et kommuneplantillæg? En rullende områdeplanlægning, hvor man udvælge rammeområde efter rammeområde til revision, frem for at tage hele kommunen på en gang, kan have mange fordele. En revision i etaper betyder, at det ressourcemæssigt er muligt at arbejde i dybden med hvert enkelt område. Desuden giver en etapeopdeling af kommuneplanrevisionen mulighed for at evaluere om revisionen rammer plet i forhold til målgruppe, forståelse af indhold m.m. eller der skal justeres i konceptet. 14

17 Fornyelse af rammerne for lokalplanlægning er tiltrængt. Rammerne bør være kommunens primære administrationsgrundlag for den fysiske planlægning. Der bør skabes en bedre sammenhæng mellem kommuneplanens hovedstruktur og rammerne for lokalplanlægning, således at de overordnende visioner for kommunen i højere grad udmøntes i de konkrete lokalplaner og projekter. Plan09 har samlet en række gode råd og anbefalinger til revision af rammerne for lokalplanlægning på baggrund af en række interviews og en workshop. Sekretariatet Haraldsgade København Ø T

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Kommuneplanlægning i Odense. Fremtidens kommuneplan

Kommuneplanlægning i Odense. Fremtidens kommuneplan 1982 1986 1993 1997 Fremtidens kommuneplan 2000? 2004 2009 2013 Inddeling af kommunen i lokale kommuneplanområder Rammehæfte for hvert lokalområde Høj grad af fortælling om / og beskrivelse af lokalområderne

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 30. januar 2017 Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er udlagt til byomdannelse i

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Forskellige typer projekter i kommuneplanen Analyse- og udviklingsprojekter

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 59. til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by

Kommuneplantillæg nr. 59. til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by Hvad er et Kommuneplantillæg? Yderligere information kan fås hos: SYDDJURS KOMMUNE Planafdelingen Hovedpostadresse:

Læs mere

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - APRIL 2011 VEJLEDNING OPBYGNING Tillæg 13 til Kommuneplan 2010-2022 udgøres af en

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nr. 2 - Sommerhusområderne Gammelgård og Emmelsten 3 Redegørelse 4 Rammer 6 Vedtagelse 8

Indholdsfortegnelse. Nr. 2 - Sommerhusområderne Gammelgård og Emmelsten 3 Redegørelse 4 Rammer 6 Vedtagelse 8 Indholdsfortegnelse Nr. 2 - Sommerhusområderne Gammelgård og Emmelsten 3 Redegørelse 4 Rammer 6 Vedtagelse 8 2 Sommerhusområderne Gammelgård og Emmelsten Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-2025 omfatter

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 1 Centerområde ved Nyborgvej / Ejbygade Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I

Læs mere

Forslag til TILLÆG 26 Revision af rammebestemmelse i Fåborg

Forslag til TILLÆG 26 Revision af rammebestemmelse i Fåborg Forslag til TILLÆG 26 Revision af rammebestemmelse i Fåborg ENKELTOMRÅDE 06.01.BL01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - JULI 2015 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Byrådet fremlægger hermed Forslag til Tillæg

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum.

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum. B E K E N D T G Ø R E L S E Forslag til lokalplan 23 samt forslag til Kommuneplantillæg 10 Kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune har den 26. juni 2013 vedtaget at udsende ovenstående planforslag i offentlig

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Område til boligformål Tingvej m.fl., Brøns 520.81.1 520.51.2 520.41.2 520.31.1 520.11.1 520.11.2 520.31.2 520.11.3 520.41.1 520.71.1 520.51.1

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Offentlig bekendtgørelse den 4. november 2014 af Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i Syddjurs

Læs mere

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE STENFISKERKAJEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 1 SKIBHUSKVARTERET SKIBHUSENE VOLLSMOSE STIGE Ø HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Centerområde ved Hovedgaden Agerskov 420.71.5 420.71.4 420.51.2 420.41.1 420.11.3 420.51.1 420.11.2 420.11.1 420.71.3 420.31.7 420.11.5 420.71.2

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 R I N G E L M O S E S K O V 3.12.R5 3.14.O3 Ny ramme E G E N S V I G Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Rekreativt område, Nappedam Bådehavn HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

Dialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål.

Dialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål. Anebjergspillet Kort beskrivelse (emne, formål og projektaktiviteter) Dialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål. Skanderborg kommune

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Planforhold for kolonihaveområdet Præstemosen NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE By- og Teknikforvaltningen Plan- og Miljøafdelingen Sagsbehandler: Henrik Nielsen j.nr. 13/24476 27. august 2013 Status Dette notat

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

FORSLAG Kommuneplantillæg nr. 15 til Bogense Kommuneplan 2001 for Bogense kommune

FORSLAG Kommuneplantillæg nr. 15 til Bogense Kommuneplan 2001 for Bogense kommune FORSLAG Kommuneplantillæg nr. 15 til Bogense Kommuneplan 2001 for Bogense kommune Ændring af rammeområde B16 Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret

Læs mere

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne

Læs mere

B E K E N D T G Ø R E L S E

B E K E N D T G Ø R E L S E B E K E N D T G Ø R E L S E!"! #! " #$ % &! $ ' ( ( #% ( ( ')! (* "(+! ',( +! ( - ' #. ( ( /0 0 (0 1 0! ( %! & (2 3 ( * 1! ( &&& 02 Indsæt KOMMUNEPLANTILLÆG rammekort Vedtaget 22.12 2010 Maglevad Tillæg

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 Offentlig bekendtgørelse den 11.10 2016 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 2 til Syddjurs Kommuneplan 2016 - Justering af rammeområde 3.2.B1 (boligområde) ved Gåsebakken i Ugelbølle. Forslag til kommuneplantillæg

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0 Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Rugårdsvej Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver

Læs mere

Den samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013

Den samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013 Den samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013 Overordnet beskrivelse Grundidéen i plansystemet er, at der er en lige linje fra vision over politikker, målsætninger og indsatsområder til budget.

Læs mere

TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden 3 Vollsmose

Læs mere

Blåvandvej. Hvidbjerg Strandvej TILLÆG 24 UDVIDELSE AF C06 ENKELTOMRÅDE C06 TIL BLÅVANDVEJ

Blåvandvej. Hvidbjerg Strandvej TILLÆG 24 UDVIDELSE AF C06 ENKELTOMRÅDE C06 TIL BLÅVANDVEJ Blåvandvej Hvidbjerg Strandvej TILLÆG 24 UDVIDELSE AF 05.01.C06 TIL BLÅVANDVEJ ENKELTOMRÅDE 05.01.C06 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - MARTS 2016 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Et forslag til dette kommuneplantillæg

Læs mere

TIL TØRRING-ULDUM KOMMUNEPLAN FORSLAG TØRRING-ULDUM KOMMUNEPLAN

TIL TØRRING-ULDUM KOMMUNEPLAN FORSLAG TØRRING-ULDUM KOMMUNEPLAN K O M M U N E P L A N T I L L Æ G N R.2 5 TIL TØRRING-ULDUM KOMMUNEPLAN 1996-2004 V E J L E K O M M U N E FORSLAG TØRRING-ULDUM KOMMUNEPLAN 1996-2004 Forslag godkendt i Byrådet d. 20.08.2008 Offentligt

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) VEDTAGET Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 28 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 22. Silkeborg Kommuneplan

Vedtaget. Tillæg 22. Silkeborg Kommuneplan Vedtaget Tillæg 22 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. oktober 2015 Offentliggjort den 4. november 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 22 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

Lokalplan nr. 399 og kommuneplantillæg nr. 21 Lokalplanområdet omfatter et areal på ca m2 ved Molsvej/Grenåvej

Lokalplan nr. 399 og kommuneplantillæg nr. 21 Lokalplanområdet omfatter et areal på ca m2 ved Molsvej/Grenåvej Offentlig bekendtgørelse den 8. november 2016 af endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 399 Etageboliger ved Molsvej i Rønde med tilhørende kommuneplantillæg nr. 21 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i

Læs mere

TILLÆG NR. 9 OVERFØRSEL AF BOLIGOMRÅDE TIL BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE I SKOVLUND ENKELTOMRÅDERNE B04 OG BL03

TILLÆG NR. 9 OVERFØRSEL AF BOLIGOMRÅDE TIL BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE I SKOVLUND ENKELTOMRÅDERNE B04 OG BL03 TILLÆG NR. 9 OVERFØRSEL AF BOLIGOMRÅDE TIL BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE I SKOVLUND ENKELTOMRÅDERNE 19.01.B04 OG 19.01.BL03 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - AUGUST 2012 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING

Læs mere

Tillæg 14 Boliger ved Brendstrupsvej i Varde

Tillæg 14 Boliger ved Brendstrupsvej i Varde Tillæg 14 Boliger ved Brendstrupsvej i Varde ENKELTOMRÅDE 23.02.B38 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - MAJ 2015 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Forslag til tillæg 14 til Kommuneplan 2013 for et område til

Læs mere

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke.

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Byrådet i Syddjurs Kommune besluttede den 26.03.2014

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

Tids-og rækkefølge 2010

Tids-og rækkefølge 2010 Tids-og rækkefølge 2010 for byudviklingen i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg Kommune 2010 for byudviklingen i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg Kommune Kommuneplan 2010-2022 er udarbejdet for Esbjerg Kommune

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilgange til kommuneplanarbejdet Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilfredse politikere (?) 88% af politikerne synes planlæggerne er gode eller meget gode til at afdække de vigtigste politiske

Læs mere

Ophævelse af en del af lokalplan 116 Bramming, Lokalplan nr

Ophævelse af en del af lokalplan 116 Bramming, Lokalplan nr Ophævelse af en del af lokalplan 116 Bramming, Lokalplan nr. 21-040-0004. December 2015 Udarbejdet af Plan, Teknik & Miljø Tryk: Esbjerg Kommune Ophævelse af en del af lokalplan nr. 116 Indhold 1. Området

Læs mere

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø I Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej Lokalplan 81B Ældrecentret i Hvalsø Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken. Vedtaget den 24. juni 2008

Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken. Vedtaget den 24. juni 2008 Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken Vedtaget den 24. juni 2008 Frederikssund Kommuneplan 1997-2009 Redegørelse Kommuneplantillæggets område Kommuneplantillægget omfatter

Læs mere

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. Tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. Tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST Tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 11. oktober 2010 Offentliggjort den 20. oktober 2010 2 Luftfoto forside - Copyright

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 011 ændring af maksimal højde på bebyggelse.

Kommuneplantillæg nr. 011 ændring af maksimal højde på bebyggelse. Kommuneplantillæg nr. 011 ændring af maksimal højde på bebyggelse. Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde E 1.18, Pedersholmparken i Frederikssund. Endeligt vedtaget

Læs mere

KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER

KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Vedtaget af Borgerrepræsentation den 10. april 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan 1992-2004 for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der

Læs mere

25.01.B05. TILLÆG 29 Boligområde i Årre ENKELTOMRÅDE B05

25.01.B05. TILLÆG 29 Boligområde i Årre ENKELTOMRÅDE B05 25.01.B05 TILLÆG 29 Boligområde i Årre ENKELTOMRÅDE 25.01.B05 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - NOVEMBER 2015 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Et forsalg til dette kommuneplantillæg har været fremlagt i offentlig

Læs mere

godt i gang med Kommuneplan 2009 Miljøministeriet Realdania

godt i gang med Kommuneplan 2009 Miljøministeriet Realdania godt i gang med Kommuneplan 2009 Miljøministeriet Realdania Plan09 er et partnerskabsprojekt mellem Fonden Realdania og Miljøministeriet om udvikling og fornyelse af plankulturen i kommunerne. Formålet

Læs mere

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Stenløse - Agertoftegårdsvej Ophævelse af kommuneplanramme O-29 Tillæg til Kommuneplan Forslag i høring: xx.måned - xx.

Stenløse - Agertoftegårdsvej Ophævelse af kommuneplanramme O-29 Tillæg til Kommuneplan Forslag i høring: xx.måned - xx. KOMMUNEPLANTILLÆG 06 Stenløse - Agertoftegårdsvej Ophævelse af kommuneplanramme O-29 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Forslag i høring: xx.måned - xx.måned 20xx Kommuneplantillæg nr.8 til kommuneplan 2013-2025

Læs mere

Borgermøde om planlægning for byudvikling i Bjerringbro. 22. September 2016 kl , Bjerringbro Idrætspark VELKOMMEN

Borgermøde om planlægning for byudvikling i Bjerringbro. 22. September 2016 kl , Bjerringbro Idrætspark VELKOMMEN Borgermøde om planlægning for byudvikling i Bjerringbro 22. September 2016 kl. 18.00 21.00, Bjerringbro Idrætspark VELKOMMEN Program Kl. 18.00 Kl. 18.10 Kl. 18.30 Kl. 18.45 Kl. 19.45 Kl. 20.30 Kl. 20.40

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

Kommuneplantillæg. Kommuneplantillæg nr 5 til Sønderborg Kommuneplan

Kommuneplantillæg. Kommuneplantillæg nr 5 til Sønderborg Kommuneplan Kommuneplantillæg nr 5 til Sønderborg Kommuneplan 01305 Dette kommuneplantillæg er udarbejdet for at muliggøre en ændring af de bestående rammer, 4.1.00E, 4.1.003E, 4.1.004E i Plandistrikt 4.1 Ragebøl.

Læs mere

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Høringsperiode: 30. juni til 8. september 2010 2 Luftfoto forside - Copyright Aiolos Luftfoto

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 06-410 til Tønder Kommuneplan 2009-2021. Udvidelse af Toftlund Fjernvarme og etablering af solvarmeanlæg, Toftlund

Kommuneplantillæg nr. 06-410 til Tønder Kommuneplan 2009-2021. Udvidelse af Toftlund Fjernvarme og etablering af solvarmeanlæg, Toftlund Kommuneplantillæg nr. 06-410 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Udvidelse af Toftlund Fjernvarme og etablering af solvarmeanlæg, Toftlund TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø November 2012 Kommuneplantillæg nr.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 7

Kommuneplan for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 7 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 7 Serviceområde på Blækhatten 25 Ændring af kommuneplanområde 4 Rosengård Holluf Pile Tornbjerg - Fraugde Hvad er en Kommuneplan? I henhold

Læs mere

Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1059 og kommuneplantillæg nr. 11

Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1059 og kommuneplantillæg nr. 11 Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1059 og kommuneplantillæg nr. 11 Lokalplan nr. 1059 for et offentlig område ved Vingsted og kommuneplantillæg nr. 11 er den 26. august 2009 vedtaget af Vejle Byråd.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby.

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby. Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Energivej - erhverv Ændring af kommuneplanområde 5 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden 3 Vollsmose 7 6 Bellinge 2 Dalum

Læs mere

Frederikssund Kommuneplan Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 009 Centerområde ved Kocksvej og Tværstræde

Frederikssund Kommuneplan Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 009 Centerområde ved Kocksvej og Tværstræde Forslag til Kommuneplantillæg nr. 009 Centerområde ved Kocksvej og Tværstræde i Frederikssund Frederikssund Kommuneplan 1997-2009 Frederikssund Kommuneplan 1997 2009, kommuneplantillæg nr. 002 for detailhandel

Læs mere

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Formålet med dette notat er primært at tydeliggøre forløbet om cykelskuret på Grev Schacks Vej 19, sekundært kort at gøre

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Kommuneplan Forslag til. Kommuneplantillæg nr Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted. Offentlig fremlagt

Kommuneplan Forslag til. Kommuneplantillæg nr Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted. Offentlig fremlagt TANNISBUGTVEJ KLITROSEVEJ Offentlig fremlagt 28. sept. 2016-22. nov. 2016 Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 21 - Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted TRANEBÆRVEJ ØSTERVEJ MARGUERITEVEJ

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2013

Forslag til Kommuneplan 2013 Bilag 4 Forslag til Kommuneplan 2013 Udkast til høringsmateriale. Fornyet offentlig høring. Bilag til indstilling: Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 Endelig vedtagelse og fornyet offentlig

Læs mere

- til Kommuneplan for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460.

- til Kommuneplan for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Tillæg 4 - til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Planen er udarbejdet af Herlev Kommune. Projekt for tæt-lav bebyggelse samt tilhørende

Læs mere

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri Notat Emne: Til: Kopi til: Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg Bünyamin Simsek Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde- mandag den 15. april 2013. Planlægning

Læs mere

TILLÆG NR. 9 TIL KOMMUNEPLAN 2009

TILLÆG NR. 9 TIL KOMMUNEPLAN 2009 TILLÆG NR. 9 TIL KOMMUNEPLAN 009 FOR RAMMEOMRÅDE 13D5, 8E8 og 8E10 HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen og fastlægger

Læs mere

GENERELLE BESTEMMELSER

GENERELLE BESTEMMELSER FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR ALMENE BOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Borgerrepræsentationen har den 26. marts 2015 besluttet at sende dette forslag til tillæg til Kommuneplan 2011 i offentlig høring

Læs mere

Lokalplan nr. 857/2. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/2. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/2 Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Purhus Kommune Marts 2000 VEJLEDNING Lov om Planlægning trådte i kraft den 1. januar 1992.

Læs mere

Hvordan omsættes loven til kommunal praksis?

Hvordan omsættes loven til kommunal praksis? Hvordan omsættes loven til kommunal praksis? v/ Svend Erik Rolandsen Byplankonsulent Sven Allan Jensen A/S Planstrategier og kommuneplaner Dialogprojekter, tværkommunale samarbejder RUBIN & PULS-projekterne

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.020 for område ved Stigsborg Brygge Aalborg Byråd godkendte den 12. november

Læs mere

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460.

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Tillæg 4 - til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Offentliggørelse Forslaget kan ses på Herlevs kommunens hjemmeside www.herlev.dk

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET HOVEDSTRUKTUR & RETNINGSLINJER

KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET HOVEDSTRUKTUR & RETNINGSLINJER KOMMUNEPLAN 2013 2025 FOR TREKANTOMRÅDET HOVEDSTRUKTUR & RETNINGSLINJER Titel: Kommuneplan 2013-2025 for Trekantområdet hovedstruktur og retningslinjer Udarbejdet af: Byrådene i Billund, Fredericia, Kolding,

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.025 for Blåkildevej, Smedegård, Øst Aalborg Byrådet godkendte den 16. juni 2014

Læs mere