CASA. FYSIOTERAPEUTERS ARBEJDSMILJØ en spørgeskemaundersøgelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CASA. FYSIOTERAPEUTERS ARBEJDSMILJØ en spørgeskemaundersøgelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø"

Transkript

1 FYSIOTERAPEUTERS ARBEJDSMILJØ en spørgeskemaundersøgelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø CASA Januar 2005 Jørgen Møller Christiansen og Nadia El-Salanti D A N S K E F Y S I O T E R A P E U T E R

2 Indholdsfortegnelse Resumé...5 En karakteristik af fysioterapeuterne...5 Forandringer på arbejdspladsen og udvikling i jobtilfredshed...7 Fysisk arbejdsmiljø...7 Fysiske gener...9 Det fysioterapeutiske dilemma...9 Det attraktive fysioterapeutarbejde...10 Psykisk arbejdsmiljø en tilstandsrapport...11 Samarbejde og engagement...12 Faglig udvikling...13 Handlemuligheder...14 Arbejde, helbred og velbefindende...16 Fremtiden på arbejdsmarkedet Indledning Formål med undersøgelsen Det anvendte spørgeskema Analyser Undersøgelsesgruppen og svarprocent En karakteristik af undersøgelsesgruppen Portræt af gruppen af klinikejere/indlejere Portræt af gruppen af sygehusansatte Portræt af gruppen af fysioterapeuter beskæftiget i et center, plejehjem eller institution Portræt af restgruppen i analyserne kaldet Andet Om materialet Fysisk arbejdsmiljø Datagrundlaget i 1992-undersøgelsen Ergonomisk eksponering Kropslige belastninger Indeks vedr. ergonomiske eksponeringer og kropslige... belastninger i arbejdet Fysiske belastninger i arbejdet Arbejdspladsens indretning og hjælpemidler Hjælpemidler Fysiske gener og arbejdsulykker Fysiske gener set i forhold til eksponeringer Graden af besvær Arbejdsbetingede lidelser Arbejdsulykker Det fysioterapeutiske dilemma Begrundelserne for at tage chancer i arbejdet Det attraktive fysioterapeut arbejde Det gode arbejde Leder og medarbejder forskelle

3 6.2 Det gode arbejde i praksis Opfyldelsen af det attraktive for ledere og medarbejdere Unge og ældre opfyldelsen af det attraktive Forandringer på arbejdspladsen og jobtilfredshed Jobtilfredshed Ændringer i tilfredshed med jobbet Forandringer i arbejdet og tilfredshed med jobbet Opsamling Fysioterapeuternes psykiske arbejdsmiljø en tilstandsrapport For lidt eller for meget at lave og hvad med tidspresset? Indflydelse og kontrol i arbejdet Andres forventninger til ens arbejde og rollekonflikter Trivsel og arbejdsglæde Følelsesmæssige belastninger i arbejdet Psykiske belastninger i fysioterapeut arbejdet Vold på arbejdet Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsglæde og trivsel Samarbejde og engagement Hvem arbejder fysioterapeuterne sammen med? Teamsamarbejde og opgavefordeling Gensidig respekt og konflikthåndtering Ledelsens indsats Klimaet på arbejdspladsen Mobning Faglig udvikling Faglige kompetencer Efteruddannelsesmuligheder og fokus på læring Efter- og videreuddannelse Hvad hindrer deltagelse i efter- /videreuddannelse Handlemuligheder Handlemuligheder og stress Arbejdspladsens arbejdsmiljøarbejde Gør arbejdspladsen noget for at forbedre arbejdsmiljøet? APV og psykisk arbejdsmiljø Et APV-redskab til brug i praksis til belysning af psykisk arbejdsmiljø Om brugen af spørgeguiden i praksis Stress, psykisk velbefindende og arbejdet Stress Stress og arbejde Udbrændthed Psykisk velbefindende og energi Psykisk velbefindende, vitalitet og arbejdet Sygefravær Interaktion mellem arbejde og privatliv Fremtiden på arbejdsmarkedet Bilag 1 Spørgeskema

4 Resumé Arbejdsmiljøundersøgelsen er iværksat af Danske Fysioterapeuter. Formålet med kortlægningen er at skabe overblik for at intensivere den aktive indsats for et bedre fysisk- og psykisk arbejdsmiljø for fysioterapeuter. Undersøgelsen er udført af CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse). I rapporten belyses resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført i 2. og 3. kvartal Alle medlemmer af Danske Fysioterapeuter, der var i beskæftigelse på undersøgelsestidspunktet, og som er op til 67 år, er basis for kortlægningen. Der er udvalgt 995 personer ved en tilfældig stikprøve, hvoraf 76,0% har besvaret det postomdelte spørgeskema. Ud fra sammenligninger findes deltagerne i undersøgelsen at afspejle den oprindelige population på tilfredsstillende vis, og stikprøven findes at være repræsentativ. Til formålet er der udarbejdet et tilpasset spørgeskema, der kan give et nuanceret øjebliksbillede af fysioterapeuters arbejdsmiljø. Spørgeskemaet er suppleret med spørgsmål fra et tidligere anvendt nordisk spørgeskema til kortlægning af arbejdsbetinget bevægeapparatbesvær. Udvikling i fysioterapeuters fysiske belastninger siden undersøgelsen fra 1992 kan dermed belyses. Der er endvidere inddraget visse spørgsmål fra en tværsnitsundersøgelse af FTFs medlemmer (2001), der giver mulighed for sammenligning med beslægtede faggrupper. Rapporten konkluderer, at undersøgelsesgruppen set i lyset af svarprocenten giver et dækkende øjebliksbillede af, hvordan medlemmer af Danske Fysioterapeuter opfatter deres arbejdsmiljø, velbefindende og helbred. Det følgende resumé følger i hovedtrækkene rapportens opbygning. Resumeet er forholdsvis omfattende, så læseren kan få et overblik og orientere sig om undersøgelsens mange og forskelligartede resultater. En karakteristik af fysioterapeuterne Medlemmer af Danske Fysioterapeuter er en sammensat gruppe, fordelt på den private og offentlige sektor. 31% er beskæftiget i den private sektor, hvor langt hovedparten er klinikejer, indlejer eller ansat på klinik. En mindre gruppe er ansat i privat institution, BST, konsulent/freelance eller andet. I den offentlige sektor finder vi 63% af fysioterapeuterne. Flest (i alt 34%) er beskæftiget i amter, hvor arbejde på forskellige typer sygehusafdelinger 5

5 klart dominerer. Herudover er der amtsansatte på genoptræningscentre, specialinstitutioner og andre typer institutioner. I kommunerne findes fysioterapeuterne især på ældrecentrer og genoptræningscentre samt spredt på andre typer behandlingsinstitutioner. 3% er beskæftiget i en kommunal forvaltning. De kommunalt ansatte udgør i alt 27%. En mindre gruppe (2%) er ansat i staten, hvor arbejde på uddannelsesinstitutioner dominerer. Endelig er der 6%, hvor arbejdspladsen er en blanding af offentlig og privat (selvejende institution m.m.), eller som har svaret andet på spørgsmålet om, hvor man arbejder. Inden for de forskellige områder er kvinder i flertal og udgør 83% af samtlige. På klinikkerne er mænd stærkest repræsenteret; 38% af samtlige klinikejere og indlejer er således mænd. Mændene optræder hyppigere end kvinderne som leder med personaleansvar (23% af mændene mod 13% af kvinderne). I alt 19% af fysioterapeuterne har et lederjob, heraf er 14% leder med personaleansvar og 5% leder uden personaleansvar. Aldersmæssigt varierer undersøgelsesgruppen fra 24 år til 67 år; i gennemsnit 40,6 år. En stor del (41%) af fysioterapeuterne arbejder på deltid, kvinder betydeligt hyppigere end mænd. En ikke ubetydelig gruppe (20%) arbejder 38 timer eller flere timer om ugen. Her ses det modsatte billede, nemlig at betydeligt flere mænd end kvinder har lange arbejdsuger. Og lange arbejdsuger forekommer hyppigere blandt ledere end blandt medarbejdere. Der er en del fysioterapeuter (i alt 16%), der har bijob ved siden af deres hovedjob. De arbejder typisk omkring 5 timer i deres bijob. Fysioterapeuter med bijob forekommer såvel i den private som offentlige sektor. Det er mest udbredt blandt de, der arbejder på deltid, men det forekommer også blandt de, der har lange arbejdsuger. Bijob forekommer hyppigere blandt mænd end blandt kvinder, og hyppigst blandt de yngste under 30 år. Hovedparten (88%) er på en arbejdsplads, hvor der er andre fysioterapeuter. Mange (73%) har arbejdet en del år på nuværende arbejdsplads (dvs. i 3 eller flere år). På arbejdspladsen har de fleste en fysioterapeut som leder, men omkring 3 ud af 10 har anden leder end fysioterapeut. Fysioterapeuterne er altså en blandet gruppe, men arbejdsmæssigt er der fællestræk. Behandling, træning er således kerneydelsen for 79% af fysioterapeuterne. Undervisning, rådgivning og vejledning og ledelse er andre typer kerneydelser blandt de resterende. Undersøgelsen viser, at langt hovedparten (89%) er tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejde. Hovedparten giver udtryk for, at deres jobtilfredshed har ændret sig inden for det seneste år. Hver fjerde er blevet mere tilfreds. Lidt flere (30%) synes, at deres jobtilfredshed har ændret sig i negativ retning. 6

6 Forandringer på arbejdspladsen og udvikling i jobtilfredshed Hver anden fysioterapeut har oplevet, at deres arbejdssituation er blevet væsentligt forandret inden for det seneste år. En forandret arbejdssituation forekom væsentligt hyppigere på mellemstore og store arbejdspladser end på de små. Og forandringer findes især at være et anliggende for fysioterapeuter i den offentlige sektor. Inden for denne sektor er forandringer mest udbredt blandt ansatte på genoptræningscentrer og i sygehusvæsnet. Rapporten beskriver de forskellige typer forandringer, og forandringernes karakter sammenholdes med fysioterapeuternes oplevelse af deres betydning for arbejdssituationen. Flertallet af de, der har været udsat for forandringer synes, at effekten har været negativ. 56% synes således, at det har været til gene eller har generet dem meget. Forandringer i form af omstillinger, rationaliseringer, ændret arbejdstid og ledelse/lederskift dominerer her. 35% synes, at forandringerne har haft positiv betydning, og her er ændringer i de fysiske rammer, arbejdsorganisatoriske ændringer eller udvidelse af selve arbejdsopgaven dominerende. De resterende 9% synes ikke, at forandringerne har betydet så meget for deres arbejdssituation. Fysioterapeuternes beskrivelser af gennemførte forandringer viser, at medarbejderinddragelse og information tilsyneladende halter mange steder eller er helt fraværende. De steder, hvor det er sket, synes forandringerne at have haft et mere positivt udfald. Forandringer af arbejdssituationen findes at have sammenhæng med jobtilfredsheden, og analyserne viser desuden, at det også er tilfældet i forhold til forekomst af stress. Fysisk arbejdsmiljø Hovedparten af fysioterapeuterne finder, at deres arbejde er fysisk belastende. 47% finder det noget fysisk belastende, og 40% synes, det er meget fysisk belastende. Det er især fysioterapeuter i den private sektor, der finder arbejdet fysisk belastende i en eller anden grad. Og undersøgelsen viser nogle klare sammenhænge mellem oplevelsen af, om arbejdet er fysisk belastende og sygefravær jo mere fysisk belastende arbejdet er, des større sygefravær. Ergonomiske eksponeringer I 1992 gennemførte Danske Fysioterapeuter en repræsentativ kortlægningsundersøgelse af det fysiske arbejdsmiljø og belastningslidelser blandt fysioterapeuter i Danmark. I rapporten er der foretaget en række sammenligninger mellem forholdene i 1992 og i dag. Ergonomisk eksponering er fortsat udbredt, men undersøgelsen viser, at der generelt er sket en reduktion i om- 7

7 fanget af ergonomiske eksponeringer siden Stående arbejde forekommer lidt sjældnere, mens siddende arbejde forekommer hyppigere i dag end for 12 år siden. Derudover findes der reduktioner i forekomsten af foroverbøjet og knæliggende arbejde, løft og vrid. I 2004 er 11% af fysioterapeuterne højt ergonomisk eksponeret ud fra en skala med 3 grader af ergonomisk eksponering (lav, middel og høj). 38% er i middel høj grad eksponeret for ergonomiske eksponeringer i arbejdet. Der er store forskelle i de ergonomiske eksponeringer sektorerne imellem. I den offentlige sektor har man hyppigere siddende arbejde, forflytninger, knæliggende arbejde og tunge løft, mens man i den private sektor hyppigere har foroverbøjede arbejdsstillinger og stående arbejde. Kropslige belastninger Den reduktion, der kunne påvises i ergonomisk eksponering mellem 1992 og 2004 kan også aflæses i forekomsten af kropslige belastninger. Vi ser en mindre reduktion i andelen af fysioterapeuter, der svarer, at de ofte er udsat for arbejde, der belaster nakke/skuldre, håndled/hænder, arme og fingre. Der er dog i 2004 stadig tale om en pænt stor gruppe (30% af alle), der dagligt udsættes for høj grad af kropslige belastninger i arbejdet. 28% er i middel høj grad udsat for kropslige belastninger i arbejdet. Det er især dem, der arbejder i den private sektor, der er udsat for høj grad af kropslige belastninger i arbejdet (69% mod 11% i den offentlige sektor). Derudover viser undersøgelsen, at tidspres er mere udbredt i den private sektor end i den offentlige, samt at der er følgende sammenhæng mellem tidspres og kropslige belastninger: Jo hyppigere man arbejder under tidspres (der kunne svares på en 5-punktskala fra meget sjældent/aldrig til meget ofte/altid), des større bliver andelen af fysioterapeuter, der er højt eksponeret for kropslige belastninger i arbejdet. Undersøgelsen viser nogle klare sammenhænge mellem sygefravær og ergonomisk eksponering hhv. kropslige belastninger. Jo højere eksponering, des større sygefravær. Knap to ud af tre fysioterapeuter oplyser, at arbejdsstedet er hensigtsmæssigt indrettet, så der er tilstrækkelig plads til at udføre arbejdet, og at arbejdet kan udføres i hensigtsmæssige arbejdsstillinger. De resterende svarer, at det kun af og til eller sjældent er tilfældet. Hjælpemidler Undersøgelsen viser, at der er sket en delvist positiv udvikling i brugen af hjælpemidler siden 1992 især hvad angår højdeindstillelige senge og personløftere m.m. Derimod er der ingen væsentlige, eller kun mindre ændringer, hvad angår højdeindstillelige brikse og stole samt personhjælp til løft og forflytninger. 8

8 I 2004 bruger hovedparten af fysioterapeuterne højdeindstillelige brikse, stole/taburetter og senge. Mellem hver fjerde og hver tredje bruger personløftere og/eller lettere forflytningshjælpemidler. Fysiske gener Til trods for at sammenligninger mellem forholdene i 1992 og i dag viser en positiv udvikling i forhold til ergonomisk eksponering, kropslige belastninger og brug af hjælpemidler i arbejdet, viser undersøgelsen, at andelen af fysioterapeuter med bevægeapparatbesvær er steget inden for de sidste 12 år. Omkring hver anden eller flere af fysioterapeuterne angiver, at de indenfor det seneste år har haft gener i nakken, skuldre og ryg (såvel øvre som nedre del), og det er også her, at generne er mest udtalte. Mange (mellem 23% og 35%) oplyser også at have gener i håndled/hænder, tommelfingre og knæ. Gener i bevægeapparatet findes markant hyppigere i den private sektor sammenlignet med den offentlige sektor. Undersøgelsen viser nogle forskelle i relation til alder. Generelt stiger forekomsten af gener med alderen med undtagelse af rygbesvær, hvor det er blandt de yngste fysioterapeuter (dem under 30 år) at vi finder en overvægt af personer med gener. Endelig viser undersøgelsen som forventet en klar tendens til at jo højere grad af kropslig belastning i arbejdet, des hyppigere forekommer besvær i bevægeapparatet. Hver femte fysioterapeut har en lidelse eller sygdom, som de helt eller delvist mener, skyldes deres arbejde. Andelen med arbejdsbetingede lidelser stiger med alderen. Blandt fysioterapeuter over 50 år, svarer mere end hver tredje, at de mener at have en arbejdsbetinget lidelse. Godt hver anden fysioterapeut med en arbejdsbetinget lidelse oplyser, at lidelsen har haft indflydelse på deres valg af arbejdssted- og opgaver. Fysioterapeuter med arbejdsbetingede lidelser forekommer lige hyppigt i den private og offentlige sektor. Undersøgelserne viser, dem i den offentlige sektor håndterer problemet ved at skifte arbejdssted og/eller opgaver, mens dem i den private sektor klarer det ved at gå ned i tid. Det fysioterapeutiske dilemma Undersøgelsen konkluderer, at det fysioterapeutiske dilemma eksisterer. Altså det forhold at fysioterapeuterne trods deres viden om kroppens bevægelser og funktionsevne samt det faktum, at arbejdet består i forebyggelse, behandling og træning af andre alligevel er relativt dårlige til at passe på sig selv. Kun hver femte fysioterapeut, hvis primære opgave er behandling og træning oplyser, at de aldrig foretager handlinger i deres arbejde, som de inderst inde godt ved kan være til fare for deres helbred. 9

9 Ser vi på dem, der indrømmer, at de tager chancer i deres arbejde med risiko for eget helbred, findes disse hyppigst blandt yngre menige medarbejdere i den offentlige sektor. Et hensyn til klienten/patienten er den hyppigst angivne årsag til, at fysioterapeuterne tager chancer med risiko for eget helbred i arbejdet, men også tidsnød og manglen på andre kolleger i nærheden angives som begrundelser. Endelig svarer hver fjerde, at de gør det, fordi de fysiske rammer for arbejdets udførelse er uhensigtsmæssige. Der ligger således både kulturelle/holdningsrelaterede og arbejdsorganisatoriske og arbejdsmiljømæssige årsager til grund for det fysioterapeutiske dilemma. Det attraktive fysioterapeutarbejde I undersøgelsen har fysioterapeuterne foretaget en vurdering af, hvad der ideelt set er et godt arbejde, og i hvilken grad dette er opfyldt i deres job. Fysioterapeuterne betoner i deres syn på det attraktive job arbejdets professionalitet at der skal være mulighed for at kunne lave faglig kvalitet i arbejdet, og at ydelsen skal have positiv betydning for andre. Frihed og selvstændighed samt muligheden for at kunne udvikle sig og lære nyt i arbejdet er andre bestanddele, som fysioterapeuterne prioriterer højt. Og mange finder det meget vigtigt, at arbejde og fritid/familie skal være foreneligt. De immaterielle værdier dominerer altså i fysioterapeuternes prioriteringer, hvorimod forhold som tryghed i ansættelsen, god løn og karriere er vigtigt for mange, men er placeret nederst på listen over, hvad der vurderes som betydningsfuldt. Undersøgelsen afdækker, at der langt hen ad vejen er en rimelig god overensstemmelse mellem fysioterapeuternes idealer om det attraktive arbejde og dét, som virkeligheden byder på. Kløften mellem ideal og virkelighed er størst i forhold til at have tid til fordybelse. Andre forhold som tilsyneladende kunne trænge til et eftersyn på en del af fysioterapeuternes arbejdspladser vedrører kerneydelsen: At kunne udvikle sig og lære nyt, få fagligt med- og modspil samt kunne lave faglig kvalitet i arbejdet, er der en del, som synes ikke er opfyldt godt nok. God ledelse, en arbejdsplads, der er åben for nytænkning samt god løn er andre elementer, som en del ikke synes er opfyldt tilfredsstillende. Alders- og kønsforskelle samt lederes og medarbejderes syn på det attraktive arbejde samt vurderingen af, om det attraktive er opfyldt i arbejdet belyses i rapporten. 10

10 Psykisk arbejdsmiljø en tilstandsrapport Arbejdsglæde og trivsel, krav, belastninger og stress i arbejdet er temaer, der er belyst ud fra forskellige vinkler i undersøgelsen. Tid er en central dimension i arbejdet med mennesker. Tid til opgaven, så kvaliteten kan blive tilfredsstillende. Tid til indlevelse og indføling i andre menneskers forhold og besvær. Tid til refleksion og eftertanke, tid til en snak med kollegerne og til kompetenceudvikling. For knap 4 ud af 10 af fysioterapeuterne er tid til arbejdsopgaverne en mangelvare og ifølge resultaterne væsentligt mere udbredt i den offentlige end i den private sektor. Knap halvdelen af fysioterapeuterne medarbejderne hyppigere end lederne synes, at de har for meget at lave. På ny angives det betydeligt hyppigere i den offentlige end i den private sektor. Mange (42% af samtlige) oplever endvidere ofte eller meget ofte og at blive udsat for forstyrrende afbrydelser i arbejdet og der ses samme forskel sektorerne i mellem. Oplevelsen af at have for meget at lave, og have for lidt tid og blive udsat for forstyrrende afbrydelser i arbejdet falder altså mest negativt ud i den offentlige sektor sammenlignet med den private sektor. En af forklaringerne her på kan findes i spørgsmålet om indflydelse på egen arbejdssituation. Til dette spørgsmål svarer fysioterapeuterne i den private sektor langt hyppigere end deres kolleger i den offentlige sektor, at de ofte eller meget ofte kan påvirke den arbejdsmængde, de får (henholdsvis af 68% og 34%). Spørges der derimod om man arbejder under tidspres, ser billedet modsat ud. 51% i den private sektor synes, at de ofte eller meget ofte arbejder under tidspres, hvor tilsvarende andel er 38% af fysioterapeuterne i den offentlige sektor. Undersøgelsen viser, at en meget stor del af samtlige fysioterapeuter synes, at de har god indflydelse på tilrettelæggelse af deres eget arbejde. Billedet er mindre positivt i forhold til at kunne påvirke arbejdsmængden og i forhold til at kunne påvirke beslutninger, der er vigtige for deres arbejde. Kun mellem 40-50% af samtlige fysioterapeuter synes, at mulighederne for at have indflydelse på disse forhold er gode lederne betydeligt hyppigere end medarbejderne. I kapitel 8 undersøges sammenhængen mellem indflydelse i arbejdet/muligheden for at påvirke arbejdssituationen og arbejdsglæde og trivsel. Analyserne viser meget klare tendenser: I jo højere grad man oplever at have indflydelse, desto mere udbredt er arbejdsglæde og trivsel og i jo mindre grad opleves arbejdet psykisk belastende. Rolleklarhed/-konflikter og forventninger til arbejdsindsats er andre centrale elementer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne viser, at langt hovedparten er rimelig klare over forventningerne til dem, og kun få synes at være berørt af mere tilbagevendende dilemmaer og rollekonflikter i relation til 11

11 deres arbejde. Resultaterne viser endvidere, at flertallet i høj grad trives med deres arbejde, og hovedparten går glade hjem, fordi de synes, at de har lavet et godt stykke arbejde, som andre har været tilfredse med. Oplevelsen af at gå glad hjem findes at være mere udbredt blandt personalet på klinikker sammenlignet med sygehuse, centre/plejehjem og andet. Psykisk belastende arbejde Hovedparten af fysioterapeuterne oplever ikke arbejdet særligt psykisk belastende. Lidt over hver tredje oplever det dog af og til, og 12% synes, at det ofte eller meget ofte er tilfældet. De yngste under 30 år oftere sammenlignet med deres lidt ældre og ældste kolleger. Ud fra fysioterapeuternes egen vurdering af, hvad der gør arbejdet psykisk belastende findes følgende forhold især at bidrage: Indblandinger udefra. Egne høje krav til arbejdspræstation. Krav om evidens og dokumentation samt for dårlig tid til kerneydelsen. Ensomhedsfølelse samt usikkerhed om, hvad der forventes af en, angives kun af en beskeden andel. Ud fra analyserne tegnes forskellige profiler af sektorerne. Fysiske, ergonomiske påvirkninger og oplevelsen af, at arbejdet er fysisk belastende karakteriserer i højere grad den private sektor end den offentlige. Belastningsfaktorer i det psykiske arbejdsmiljø og oplevelsen af at arbejdet er psykisk belastende kendetegner omvendt mere den offentlige end den private sektor. Inden for den offentlige toner især sygehusene tydeligt frem. Vold på jobbet Vold og trusler på jobbet er et væsentligt arbejdsmiljøproblem inden for mange fag, hvor arbejdet med mennesker er kerneområdet. Problemet findes også på fysioterapeuternes arbejdspladser. 7% af samtlige fysioterapeuter har inden for det seneste år været udsat for fysisk- og/eller psykisk vold. Problemet er mest udbredt i den offentlige sektor. Kvinder og mænd er relativt lige hyppigt udsat for vold på arbejdet. Resultaterne viser også, at fysioterapeuter med korteste anciennitet er overrepræsenteret i forhold til udsættelse for vold på arbejdet. Samarbejde og engagement Hovedparten af fysioterapeuterne i undersøgelsen arbejder dagligt tæt sammen med andre fysioterapeuter eller andre faggrupper. Alenearbejde er ikke et særligt udbredt fænomen blandt fysioterapeuterne. Generelt vurderer fysioterapeuterne deres samarbejdsrelationer både de interne og de eksterne til at være gode. Især i den offentlige sektor vurderes samarbejdet med andre fysioterapeuter til at være meget godt. I gennemsnit arbejder over halvdelen af fysioterapeuterne i team eller i en fast arbejdsgruppe; mest udbredt i den offentlige sektor. Undersøgelsen vi- 12

12 ser, at fysioterapeuterne generelt er gode til at fordele opgaverne imellem sig på arbejdspladserne, men at de har bedre muligheder for det der, hvor der er en eller anden form for teamorganisering. Generelt hersker der på fysioterapeutarbejdspladserne god respekt for hinanden, og der er plads til mangfoldighed. Dog står det lidt sløjere til med konflikthåndteringen, hvor tre ud af ti svarer at de i mindre grad eller slet ikke er gode til at håndtere konflikter på arbejdspladsen. Ledelsens indsats Fysioterapeuterne har delte meninger om ledelsens indsats på arbejdspladserne. Mellem 30% og 40% giver ledelsen et positivt skudsmål på en række områder (værdsættelse af medarbejdernes indsats, lederen gør meget for at få tingene til at fungere, medarbejderne opmuntres til at komme med ideer og forslag til forbedringer, ledelsen interesserer sig for de ansattes helbred og trivsel og arbejdspladsen tager sig godt af de ansatte). Mellem 40% og 50% vurderer ledelsen middelgodt på de nævnte områder, og omkring hver femte fysioterapeut vurderer ledelsens indsats på de nævnte områder dårligt. Analyser i forhold til sektorerne viser, at ledelsen generelt vurderes mere positivt i den private sektor sammenlignet med den offentlige sektor. Mobning 8% af fysioterapeuterne har indenfor det seneste halve år bemærket, at en eller flere har været udsat på mobning på deres arbejdsplads. Tallet er en del lavere end tallet for sammenlignelige faggrupper. Undersøgelsen viser klare sammenhænge mellem svarpersonernes vurdering af arbejdsklimaet og ledelsen indsats og så forekomsten af mobning. Faglig udvikling I undersøgelsen er medtaget en række spørgsmål vedrørende faglig kompetence og efter- og videreuddannelse. Undersøgelsen viser, at omkring hver tredje fysioterapeut i høj grad føler sig fagligt godt nok klædt på til at varetage opgaverne i deres arbejde, samt at deres faglige kompetencer bliver brugt godt nok på arbejdet. Undersøgelsen viser imidlertid også, at halvdelen eller mere kun delvist føler sig fagligt klædt på til opgaven, får brugt deres faglige kompetencer godt nok på arbejdet og får den opkvalificering, der er behov for. Hvad sidstnævnte angår, er der 30%, der vurderer, at de ikke i tilstrækkelig grad 13

13 eller slet ikke får den opkvalificering, der er nødvendig for at de kan udføre deres arbejde. Der er kun ganske få, der ikke føler sig godt nok klædt på, samt at de ikke får udnyttet deres kompetencer. Analyserne viser nogle forskelle i relation til alder og anciennitet, og især på et område er der forskelle mellem den offentlige og private sektor: De, der er ansat i den offentlige sektor angiver klart hyppigere end de, der arbejde i det private, at de ikke får den opkvalificering, der er nødvendig for, at de kan udføre deres arbejde. Efteruddannelse og fokus på læring Et flertal synes, at mulighederne for efteruddannelse er gode. Godt og vel fire ud af ti fysioterapeuter synes dog ikke, de har tilstrækkelige muligheder for uddannelse i deres nuværende arbejde, samt at der er fokus på læring i arbejdet på deres arbejdssted. Det er især i det offentlige, at man ikke synes, at man har tilstrækkelige muligheder for uddannelse. Til gengæld er der i det offentlige lidt mere fokus på læring i arbejdet sammenlignet med den private sektor. 72% af alle fysioterapeuterne har deltaget i efter- og videreuddannelse i arbejdstiden det seneste år. Dette forekommer lige hyppigt blandt fysioterapeuter i det offentlige og private. Dog viser undersøgelsen at dem i det private sektor deltager i uddannelse af længere varighed end i det offentlige. Undersøgelsen viser også, at omkring hver anden fysioterapeut (markant hyppigere i det private end det offentlige) deltager i jobrelevant uddannelse/kursus i deres fritid. Den hyppigste begrundelse for ikke at deltage i efter- og videreuddannelse er, at kursusbudgettet på arbejdspladsen er for lavt. Handlemuligheder I kapitel 11 og 12 er der fokus på fysioterapeuternes handlemuligheder i forhold til arbejdsmiljøet. Kapitel 11 redegør for undersøgelsens resultater af en række spørgsmål om arbejdspladsens arbejdsmiljøarbejde og den enkeltes vurdering af egne handlemuligheder i relation til arbejdsmiljøet. Mens kapitel 12 beskriver et APV-redskab til belysning af psykisk arbejdsmiljø. Redskabet er et tilbud til interesserede arbejdspladser. Undersøgelsen viser, at der er stor forskel blandt fysioterapeuterne på oplevelsen af, om man synes, man har mulighed for at gøre noget ved belastende forhold på arbejdspladsen. 60% svarer, at mulighederne herfor er meget 14

14 gode eller gode, mens 40% svarer, at mulighederne er mindre gode eller dårlige. Nærmere analyser viser, at oplevelsen af at kunne gøre noget ved belastende forhold er mest udbredt blandt klinikejere/indlejere og mindst blandt ansatte på sygehusene. Undersøgelsens resultater viser en sammenhæng mellem handlemuligheder og stress, som også andre undersøgelser påviser. Forekomsten af stress er markant højere blandt dem med lave handlemuligheder sammenlignet med dem med gode handlemuligheder i arbejdet. Arbejdspladsens arbejdsmiljøarbejde Omkring 89% af de fysioterapeuter, der er på arbejdspladser, hvor arbejdsmiljøloven påbyder det, har en sikkerhedsrepræsentant. Tre ud af fire har en sikkerhedsgruppe-/udvalg. Lidt over halvdelen har en tillidsrepræsentant og/eller et samarbejdsudvalg. Det er især i den offentlige sektor, vi finder de forskellige repræsentanter og udvalg. Undersøgelsen viser, at uanset om der er tillidsrepræsentanter/sikkerhedsrepræsentanter eller ej på arbejdspladsen, så er kollegerne og nærmeste leder dem, man foretrækker at kontakte, hvis den enkelte fysioterapeut oplever et arbejdsmiljøproblem. Dette uanset om vi befinder os i den offentlige eller private sektor. Analyser i forhold til alder viser en tendens til, at de ældre hyppigere end de yngre bruger det repræsentative system, når der er problemer på arbejdspladsen. Hovedparten af fysioterapeuterne synes, at arbejdspladserne i høj grad eller delvist gør en indsats for at forbedre det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Omkring hver fjerde synes imidlertid ikke, der på arbejdspladen gøres nok for at forbedre det fysiske hhv. psykiske arbejdsmiljø. Det er især det psykiske arbejdsmiljø, der ikke gøres nok ved. Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem vurderingen af, om der gøres tilstrækkeligt for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og forekomst af mobning og stress. Derudover er der sammenhænge mellem vurderingen af, om der gøres tilstrækkeligt for at forbedre det fysiske arbejdsmiljø og ergonomisk eksponering og kropslige belastninger i arbejdet. Arbejdspladsvurdering, APV Arbejdspladsernes arbejde med arbejdsmiljøet belyses. Resultaterne giver et klart signal om, at den lovpligtige arbejdspladsvurdering, APV, som alle typer arbejdspladser skal udføre, er behæftet med alvorlige mangler og svagheder. Kun lidt over halvdelen (55%) af samtlige fysioterapeuter bekræfter således, at der er lavet APV på deres arbejdsplads. Mange (cirka 20%) svarer ved ikke til spørgsmålet. På de arbejdspladser, hvor APV er gennemført, er meningerne delte om, hvad der er kommet ud af indsatsen. 15

15 Nogle synes, at indsatsen har givet forbedringer; flere synes ikke, at det har resulteret nævneværdigt. Arbejdstilsynets står netop foran at skulle gennemtrawle samtlige landets arbejdspladser. Screeningen skal afdække om arbejdsmiljøet er i orden. Alene fravær af APV eller hvis der er store mangler i APVen vil medføre, at man så at sige bliver fanget i Arbejdstilsynets net, og påbud vil blive udstedt. Som en hjælp til arbejdspladserne i indsatsen for et bedre arbejdsmiljø er der i undersøgelsen på forsøgsbasis afprøvet et APV-redskab, hvor fokus er det psykiske arbejdsmiljø. 15 spørgsmål til belysning af centrale faktorer i det psykiske arbejdsmiljø er udvalgt og indgår i spørgeguiden. I kapitel 12 introduceres brugen af redskabet og svarene på de stillede spørgsmål præsenteres. Skemaet står til fri afbenyttelse. Arbejde, helbred og velbefindende Stress, udbrændthed, sygefravær og trivsel er temaer, der hyppigt popper op i diskussionen kollegerne i mellem og i samfundsdebatten. I undersøgelsen tages temperaturen på disse fænomener. Samlet set angiver fysioterapeuterne hyppigere et godt velbefindende og god energi/vitalitet sammenlignet med gennemsnittet blandt medlemmer af FTF. Et godt psykisk velbefindende og god energi er mere udbredt blandt mændene end blandt kvinderne. Det gælder for såvel fysioterapeuterne som blandt medlemmer af FTF. Resultaterne viser, at forekomsten af et godt psykisk velbefindende og høj vitalitet/energi varierer på fysioterapeuternes forskellige arbejdsområder samt i forhold til stilling. Analyserne viser endvidere, at jo mere tilfreds med arbejdet desto flere oplever at have et godt psykisk velbefindende og god energi/vitalitet. Arbejde og familie/fritid skal være foreneligt. Det er et forhold, som rigtigt mange fysioterapeuter vægter højt. Resultaterne viser, at en del oplever, at krav i arbejdet påvirker familielivet på en negativ måde. 10% angiver, at det sker ofte eller meget ofte, og 33% synes, at det sker nogle gange. Der findes en markant sammenhæng mellem stress-faktorer i arbejdet og familielivet. Krav fra privatlivet/familien har naturligvis også betydning for, hvordan man har det på arbejdet. Knap 2 ud af 10 oplever, at krav fra partner/familie påvirker arbejdet negativt. Resultaterne tyder altså på, at arbejdet påvirker privatlivet negativt oftere, end det modsatte er tilfældet. 16

16 Stress og udbrændthed Undersøgelsen viser ud fra en tidligere afprøvet definition af stress, at 6% af fysioterapeuterne er i stress-højrisikogruppen. Blandt samtlige fysioterapeuter er der 22%, der udviser mere udtalte symptomer på stress. Forekomsten af stress blandt fysioterapeuterne er altså høj, men er noget lavere sammenlignet med gennemsnittet blandt de forskellige foreninger og fagforbund under FTF. Blandt FTFs medlemmer var der i % med mere udtalte symptomer på stress. Stress er lige udbredt blandt mandlige og kvindelige fysioterapeuter. De årige falder mest negativt ud, idet 30% har stress mod 6% blandt de yngste dvs. dem under 30 år. Relativt flere ledere end medarbejdere angiver at være stressede. Og stress er betydeligt mere udbredt blandt de, der har lange arbejdsuger sammenlignet med fysioterapeuterne med en arbejdsuge på omkring 37 timer. Analyserne afdækker en klar sammenhæng mellem en række forskellige psykisk arbejdsmiljøfaktorer og forekomst af stress. Forekomst af stress er således væsentligt minimeret såfremt fysioterapeuten har en oplevelse af fx: - Gode muligheder for hjælp og støtte fra nærmeste leder - Gode handlemuligheder og indflydelse i arbejdet - Passende tidspres - Et godt arbejdsklima At skulle anvende sine følelser i arbejdet er et element i fysioterapeuternes professionelle erhvervsudøvelse. At følelser anvendes som et arbejdsredskab eller er forbundet med arbejdet kan være en nedslidningsfaktor. Undersøgelsen viser, at en del (16%) af fysioterapeuterne ofte eller meget ofte bringes i følelsesmæssigt belastende situationer i deres arbejde. Belastningen forekommer hyppigst blandt de, der er 50 år eller ældre. Resultaterne viser endvidere, at mange (15%) har været udsat for chokerende, traumatiske oplevelser i arbejdet inden for det sidste år. Det forekommer hyppigst blandt de fysioterapeuter, der arbejder med børn samt blandt de, der arbejder på sygehuse, hvor omkring hver fjerde har været udsat for stærke oplevelser. Fænomenet udbrændthed er forskningsmæssigt især beskrevet i job med arbejde med mennesker. Undersøgelsen viser - ud fra et mindre batteri af spørgsmål til belysning af fænomenet at 3% af fysioterapeuterne har høj forekomst af udbrændthedssymptomer, 14% har middel forekomst og langt flertallet (83%) har lav forekomst. Forekomst af udbrændthedssymptomer topper blandt de årige. Et lignende forhold observeres som tidligere nævnt i forhold til stress. Andelen med stress eller udbrændthed er stigende med alder frem til de årige. 17

17 Der ses herefter et brud, hvor andelen med negative helbredssymptomer er aftagende blandt de, der er 50 år eller ældre. I rapporten diskuteres, om knækket i forekomst af negative helbredssymptomer er udtryk for en ophobning af belastninger, der i aldersgruppen år resulterer i en selektion, en form for selektiv udstødning hvor de svage skilles ud, søger andre funktioner, og de raske bliver tilbage. Sygefravær Sygefravær er et andet område, der belyses i undersøgelsen. En lang række undersøgelser viser, at sygefravær ikke kun skyldes egentlig sygdom, men også afspejler belastninger på arbejdspladsen. 28% af fysioterapeuterne oplyser, at de ikke havde sygefravær det sidste år. I gennemsnit var fysioterapeuternes sygefravær det sidste år på 7,2 sygedage. Sygefraværet er på niveau eller lidt lavere sammenholdt med andre sammenlignelige faggrupper. Analyserne viser, at der er stor variation i fysioterapeuternes sygefravær set i forhold til selve arbejdet. Der indkredses dårlige og belastende arbejdsforhold, som har sammenhæng med sygefravær. En aktiv indsats på disse områder kan utvivlsomt indebære en stor gevinst for den enkelte, for arbejdspladsen og for borgerne, der skal have gavn af fysioterapeuternes ydelser. Fremtiden på arbejdsmarkedet Hovedparten (85%) af fysioterapeuterne forventer at fortsætte med at arbejde som fysioterapeut i mange år endnu. Dog ønsker en del (62%) at arbejde på nedsat tid. Disse findes især blandt kvinder mellem 30 og 39 år med hjemmeboende børn. Ønsket er lige udbredt i den offentlige og private sektor. Mange (41%) arbejder allerede på nedsat tid. Undersøgelsen viser, at næsten halvdelen af dem, der i øjeblikket har fuldtidsarbejde ønsker at gå ned i tid. Mellem hver femte og hver fjerde fysioterapeut bekymrer sig for: at blive arbejdsløs at deres kvalifikationer ikke slår til på fremtidens arbejdsmarked at de bliver uarbejdsdygtige på grund af nedslidning. Bekymringerne for arbejdsløshed er mest udbredt blandt kvinder og i den offentlige sektor. Ligeledes er det i den offentlige sektor, vi finder flest, der bekymrer sig for at deres kvalifikationer ikke slår til på arbejdsmarkedet, mens dem i det private hyppigere end i det offentlige bekymrer sig for at blive uarbejdsdygtige på grund af nedslidning. Rapporten dokumenterer en stærk sammenhæng mellem ergonomisk eksponering og kropslige belastninger i relation til bekymring for at blive uarbejdsdygtig på grund af nedslidning. 18

18 Endelig viser undersøgelsen, at hver tredje fysioterapeut over 50 år ønsker at gå på efterløn så snart som muligt. Et oplæg til debat Undersøgelsen afdækker styrker og svagheder i fysioterapeuternes arbejdsforhold og i det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Ud fra undersøgelsens resultater og dokumentation kan der foretages valg og laves prioriteringer for den videre indsats for et endnu bedre arbejdsmiljø. Resultaterne viser sammenlignet med situationen i 1992, at der er sket ergonomiske forbedringer inden for fysioterapeuternes arbejdsområder, men der står fortsat meget tilbage, som kan gøres bedre eller som stadig er utilfredsstillende. Tilfredshed med faget og arbejdsglæde er udbredt, men på mange arbejdspladser er der svagheder og mangler i det psykiske arbejdsmiljø, som kan og bør ændres. Indsatsen for et bedre arbejdsmiljø, især psykisk arbejdsmiljø er en proces, hvor dialogen er et vigtigt redskab. På arbejdspladserne kan rapportens mange tal og procenter forhåbentligt anvendes som oplæg til debat, hvor igennem der kan skabes bedre indsigt i og forståelse af de sammenhænge, der i rapporten præsenteres som ren statistik. Gennem dialogen kollegerne i mellem kan der komme liv i tallene, og relevante temaer og problemstillinger kan indkredses. Nogle kan der utvivlsomt handles på her-og-nu; andre bør måske underkastes en nøjere analyse, før initiativer sættes i værk. Via dialogen vil mulige årsager til problemernes eksistens træde tydeligere frem. Der kan skabes en fælles indsigt i, hvorfor tallene/forholdene ser ud, som de gør, der kan være handlingsanvisende for den videre lokale indsats. 19

19 20

20 1 Indledning CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) har efter anmodning fra Danske Fysioterapeuter gennemført en spørgeskemaundersøgelse af fysioterapeuternes fysiske og psykiske arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelsen er blevet gennemført i et samarbejde mellem CASA og Arbejdsmiljøudvalget, AMU i Danske Fysioterapeuter. Som led i udarbejdelsen af spørgeskemaet blev der etableret to fokusgrupper én for ledere og medarbejdere i den offentlige sektor og én for klinikejere, indlejere og ansatte i den private sektor. CASA vil gerne takke alle de personer, der har gjort det muligt, at undersøgelsen kunne gennemføres. En stor tak til deltagerne i fokusgrupperne, som i høj grad har inspireret til spørgeskemaets indhold. Og en særlig tak til de mange fysioterapeuter, der har taget sig tid til at udfylde det omfangsrige spørgeskema. Den foreliggende rapport er delt op i en tekstdel, hvor hovedresultaterne præsenteres, og en bilagsdel indeholdende spørgeskemaet samt svarfordelingen ved de enkelte spørgsmål. 1.1 Formål med undersøgelsen Danske Fysioterapeuter har formuleret følgende formål med undersøgelsen: Prioritering af Danske Fysioterapeuters arbejdsmiljøindsats Påvirke fysioterapeuters valg af behandlingsmetoder m.v. Motivere til at tænke arbejdsmiljø refleksion i forhold til eget arbejdsmiljø Anvendelighed, hvor anvendelsesaspektet har høj prioritet: Kortlægge og beskrive fysioterapeuters arbejdsmiljø med henblik på at klarlægge sammenhænge mellem besvær og det daglige arbejde med den hensigt at udarbejde en langsigtet og prioriteret handlingsplan, der kan reducere besværet Skabe overblik for at intensivere den aktive indsats for et bedre arbejdsmiljø for fysioterapeuter. Bruge til inddragelse i kommende MTV (medicinsk teknologisk vurdering) undersøgelser, da fysioterapeuten bruger kroppen som væsentligt arbejdsredskab er der særlige behandlinger, som er belastende? 21

21 1.2 Det anvendte spørgeskema Fokusgrupperne er blevet samlet to gange i løbet af undersøgelsesperioden. Det første fokusgruppemøde i hver gruppe blev afholdt i februar Formålet med disse indledende møder var at komme med input til temaer og problemstillinger, som undersøgelsen skulle omfatte. På baggrund af nogle meget inspirerende møder kunne CASA udarbejde et udkast til spørgeskemaet. Fokusgruppedeltagerne bidrog som forsøgspersoner ved afprøvning af det udarbejdede spørgeskema. Deres kommentarer gav anledning til enkelte justeringer og tilføjelser. Det endelige spørgeskema kan ses i bilag 1. I januar 2005 var fokusgrupperne samlet igen denne gang for at diskutere undersøgelsens resultater og medvirke til at udpege indsatsområder som anbefaling til AMUs opfølgning på undersøgelsen. Undersøgelsen er en kvantitativ, spørgeskemabaseret undersøgelse, hvor hovedparten af spørgsmålene er konstrueret i relation til målgruppen. Der er desuden medtaget spørgsmål fra tidligere anvendte undersøgelser, der giver mulighed for sammenligninger. Spørgsmålene om ergonomiske eksponeringer, kropslige belastninger og bevægeapparatbesvær er nogenlunde identiske med spørgsmål, der blev stillet i forbindelse med en undersøgelse af fysioterapeuternes arbejdsmiljø og helbred i 1992 (Belastningslidelser blandt fysioterapeuter i Danmark, Særtryk af Danske Fysioterapeuter, august 1994). Derudover forekommer enkelte spørgsmål (især helbredsskalaer), der muliggør sammenligninger med andre undersøgelser og faggrupper Analyser Spørgeskemaets spørgsmål er grupperet i forskellige temaer. Ud over en række baggrundsspørgsmål, belyses følgende forhold: Det gode arbejde Forandringer på arbejdspladsen Samarbejde og engagement Faglige kompetencer Fysisk arbejdsmiljø Krav, belastninger og udviklingsmuligheder i det psykiske arbejdsmiljø Handlemuligheder individuelt og kollektivt Tilfredshed med arbejdet 1 FTF ernes arbejde er udfordrende men det slider på sjælen. En undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø. CASA og AMI, 2. udgave, oktober

22 Trivsel og helbred Fremtid på arbejdsmarkedet Hovedparten af spørgsmålene er konstrueret i relation til målgruppen. Spørgsmålene er forsøgt tilrettet, så de kan give et nuanceret billede af fysioterapeuternes arbejdsforhold. Derudover er der i spørgeskemaet et spørgsmålsbatteri, der dækker en række centrale områder indenfor psykisk arbejdsmiljø. De 15 spørgsmål er tænkt som et værktøj, som arbejdspladserne kan tage i brug i forbindelse med arbejdet med at lave en APV over det psykiske arbejdsmiljø (mere om det i kapitel 12). Svarene på de stillede spørgsmål er hovedsageligt analyseret ud fra følgende variable: Sektor: Offentlig/privat Køn Alder Anciennitet, og ledelsesfunktion I kapitel 2 (Om materialet) er der en uddybende beskrivelse af de anvendte variable. Der er foretaget en række kryds-tabel analyser i relation til de respektive temaer. Variationer i svarene er statistisk primært vurderet ved hjælp af chi- 2-test. Forskelle i svarmønstre omtales kun i teksten, såfremt der er en statistisk signifikans. Ved hjælp af statiske signifikanstest findes en p-værdi. P- værdien er et udtryk for størrelsen af forskellen mellem de undersøgte grupper. Hvis p-værdien er høj er forskellen mellem de undersøgte grupper beskeden. Og omvendt, hvis p-værdien er lille, er forskellen mellem de undersøgte grupper markant. Små p-værdien afspejler sandsynligheden for, at forskellene mellem grupperne er reel og dermed ikke et resultat af tilfældig variation. Statistisk signifikans er altså et udtryk, som siger noget om sikkerheden i det, man udtaler sig om. Eksempelvis er p-værdi<0,05 betyder det, at der er mindre end 5% sandsynlighed for at opnå en så stor forskel mellem resultaterne i de undersøgte grupper alene ved en tilfældighed, hvis nul-hypotesen er sand. Hvis p<0,01 er der mindre en 1% sandsynlighed, og p<0,001 er der mindre end 0,1% sandsynlighed, osv. Når der i rapportens tekst er anført, at forskellen mellem grupperne er klare, sikre, markante eller væsentlige henviser det til, at den statistiske signifikanstest har vist små p-værdier. Den anvendte signifikansgrænse i rapporten er en p-værdi <0,05. 23

23 1.3 Undersøgelsesgruppen og svarprocent Undersøgelsesgruppen er beskrevet mere deltaljeret nedenfor. Undersøgelsesgruppen er udvalgt ud fra følgende kriterier: Uddannede fysioterapeuter Medlem af Danske Fysioterapeuter I beskæftigelse på undersøgelsestidspunktet Under 67 år fysioterapeuter opfyldte de nævnte kriterier. Heraf blev der udvalgt en tilfældig stikprøve på 995 medlemmer af Danske Fysioterapeuter. Data blev indsamlet i to omgange i perioden april til udgangen af oktober Der blev i perioden udsendt to erindringsskrivelser til deltagerne. Målet var at få svar fra 10% af den indkredsede målgruppe på erhvervsaktive medlemmer. Det lykkedes. CASA har således modtaget svar fra 778 personer. Heraf er der en mindre gruppe, der ikke indgår i undersøgelsen. Nogle har returneret et tomt skema, og flere har angivet årsag her til, fx at de stod midt i et jobskifte og havde derfor svært ved at besvare spørgsmålene; andre havde alvorlig sygdom i nærmeste familie og derfor ikke overskud til at udfylde skemaet. En mindre gruppe har returneret et meget mangelfuldt udfyldt skema og udgår derfor. Alt i alt betyder det, at undersøgelsen bygger på 756 anvendelige spørgeskemaer (svarende til en svarprocent på 76). Et meget tilfredsstilende resultat. Sammenligninger med Danske Fysioterapeuters medlemsregister viser, at de 756 personer på helt tilfredsstillende vis afspejler medlemsfordelingen i relation til køn og alder. Ud fra de tilgængelige oplysninger er der ikke noget, der tyder på alvorlige skævheder i materialet. Sammenholdt med svarprocenten kan det konkluderes, at der er tale om en tilfredsstillende repræsentativ undersøgelsesgruppe, der sandsynligvis giver et dækkende øjebliksbillede af, hvordan medlemmer af Danske Fysioterapeuter opfatter deres arbejdsmiljø, velbefindende og helbred. De i spørgeskemaet stillede spørgsmål er langt overvejende vel udfyldt. Uoplyste svar er ved langt hovedparten af spørgsmålene omkring eller under 2%. Da uoplyste svar kun udgør en beskeden andel, ses der bort herfra i rapporten, såfremt andet ikke fremgår af teksten. 24

24 1.4 En karakteristik af undersøgelsesgruppen I rapporten er fysioterapeuterne sammenlignet i relation køn, alder, sektor (offentlig/privat) med flere, som beskrives nærmere i næste kapitel. Fysioterapeuternes arbejdssted er et andet grundlag for sammenligning, som vi vil uddybe nedenfor. For at give læseren er bedre indblik i den mangfoldighed som fysioterapeuterne repræsenterer, har vi tegnet nogle portrætter af typiske områder/arbejdssteder, hvor fysioterapeuterne udfører deres arbejde. I undersøgelsens spørgsmål 5 og 6 blev deltagerne bedt om at oplyse, hvor de arbejder ud fra flere oplistede svarmuligheder. I efterbehandlingen af resultaterne er nogle af stillingsbetegnelserne/arbejdsstederne slået sammen (se tabel 2.5, kapitel 2: Om materialet) i fire forskellige grupper: 1) Klinikejer og indlejer er pga. af deres fælles vilkår samlet under én kategori 2) Alle fysioterapeuter på sygehus/hospital er samlet til én svarkategori 3) Fysioterapeuter på genoptræningscenter, ældrecenter, plejehjem og skole/børnehave/specialinstitution er samlet til én kategori 4) De resterende fra såvel den offentlige sektor og den private sektor er samlet under kategorien Andet. I det følgende tegnes et portræt af hver gruppe medlemmer ud fra en række af de baggrundsspørgsmål, der indgik i undersøgelsen Portræt af gruppen af klinikejere/indlejere Denne gruppe udgør 24% af den samlede undersøgelsesgruppe. Resultaterne tyder på, at mange mandlige fysioterapeuter vælger at arbejde i en privat praksis. Det er her, vi finder størstedelen af de mænd, der indgår i undersøgelsen, idet 39% er mænd og 61% er kvinder. I den samlede undersøgelsespopulation er 17% mænd og 83% kvinder. Klinikejere/indlejere er i gennemsnit 41,8 år gammel og er dermed den ældste gruppe i undersøgelsen. 62% har hjemmeboende børn. Med en ugentlig arbejdstid i gennemsnit på 37,1 timer arbejder klinikejere/indlejere mere end andre fysioterapeuter. 45% af klinikejerne/indlejerne arbejder mere end 37 timer om ugen i deres hovedjob. 14% har en eller anden form for skiftende arbejdstider (mellem dag, aften og/eller weekend). Stort set alle (98%) oplyser, at deres primære arbejdsopgave er behandling eller træning (inkl. rådgivning og vejledning), og klient/patientgrupperne er end blanding af børn/unge, voksne og ældre. 29% har primært med voksne at gøre. 25

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Arbejdstempo, bemanding og stress

Arbejdstempo, bemanding og stress 19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

Skænderier og konflikter

Skænderier og konflikter 11. september 2017 Skænderier og konflikter Hvert fjerde medlem oplever skænderier eller konflikter på arbejdspladsen månedligt eller oftere. Undersøgelsen viser desuden, at skænderier og konflikter påvirker

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

SOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

SOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ NOVEMBER 2018 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING SOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ STRESS, ARBEJDSPRES OG MULIGHEDEN FOR AT LEVERE KVALITET I ARBEJDET NOVEMBER 2018 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING SOCIALRÅDGIVERNES

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Marts 2017 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Marts 2017 ISBN: 978-87-89992-88-4

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Resultater for APV/Trivselsundersøgelsen 2007 Vestervænget

Høje-Taastrup Kommune Resultater for APV/Trivselsundersøgelsen 2007 Vestervænget Høje-Taastrup Kommune Resultater for APV/Trivselsundersøgelsen 007 Familie- og Socialcenter Antal inviterede Antal deltagere Svarprocent 68 7 54% Resultater fra Attraktive arbejdspladser er et fokuspunkt

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse NR. 9-2009 Trivsel på FTF erne FTF-panelundersøgelse Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colorbox Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1 oplag 100 eksemplarer Oktober

Læs mere

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt

Læs mere

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV Svarprocent: 87,5% Antal besvarelser: 63 Søndervangsskolen

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV Svarprocent: 87,5% Antal besvarelser: 63 Søndervangsskolen TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 8 Svarprocent: 87,% Antal besvarelser: 6 Søndervangsskolen SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivsels og psykisk APV 8 i, der

Læs mere

Trivselsundersøgelsen 2010

Trivselsundersøgelsen 2010 Københavns Kommune (Børne- og Ungdomsforvaltningen) Trivselsundersøgelsen 2010 Rapportspecifikationer Inviterede 51 Gennemførte 44 Svarprocent 86% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen

Læs mere

Helbred og sygefravær

Helbred og sygefravær 3. maj 2018 Helbred og sygefravær 2 ud af 3 FOA-medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller meget godt. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer. Undersøgelsen viser

Læs mere

Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter. Sammenfatningsrapport 4. april 2011

Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter. Sammenfatningsrapport 4. april 2011 Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter Sammenfatningsrapport 4. april 2011 1. Køn Svarprocent: 99% (N=224) Spørgsmålstype: Vælg en Kvinde 137 61% Mand 87 39% Svar i alt 224 2. Private

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø

Læs mere

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne ANALYSENOTAT Februar 2014 Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne I perioden november 2013 til januar 2014 har Danmarks Lærerforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsforholdene

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 200 VIA University College Afdelingsrapport for Medarbejdere afspændingspædagoguddannelsen i Randers Antal besvarelser: 9 Svarprocent VIA total 66,9% Rapporten

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Arbejdsmiljø og arbejdsvilkår for privatansatte 2017

Arbejdsmiljø og arbejdsvilkår for privatansatte 2017 5. oktober 2017 Arbejdsmiljø og arbejdsvilkår for privatansatte 2017 Undersøgelsen er gennemført fra den 19. til 31. januar 2017. Alle privatansatte medlemmer med en kendt e-mailadresse blev inviteret

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse

Læs mere

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om

Læs mere

Mobning. 30. november 2017

Mobning. 30. november 2017 30. november 2017 Mobning Knap hvert fjerde FOA-medlem har inden for de seneste 12 måneder været udsat for mobning. Undersøgelsen viser desuden, at der er sammenhæng mellem mobning og vurderingen af arbejdsmiljøet,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 27. november 2017 Vold og trusler på arbejdspladsen Omkring en tredjedel af FOAs medlemmer har inden for det seneste år været udsat for trusler om vold eller fysisk vold på deres arbejdsplads. Undersøgelsen

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i forskningsspørgeskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i forskningsspørgeskemaet. Uddybende vejledning til DPQ Forskningsskema om psykosocialt arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykosocialt arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

MTU Medarbejder Tilfredsheds Undersøgelse. Region Syddanmark. Inviterede: Antal svar: Svarprocent: 84

MTU Medarbejder Tilfredsheds Undersøgelse. Region Syddanmark. Inviterede: Antal svar: Svarprocent: 84 MTU 2018 Medarbejder Tilfredsheds Undersøgelse Region Syddanmark Inviterede: 24079 Antal svar: 20234 Svarprocent: 84 Indledning Kære Region Syddanmark På de følgende sider kan I se jeres resultater af

Læs mere

Trivselsundersøgelsen 2008

Trivselsundersøgelsen 2008 Københavns Kommune () Trivselsundersøgelsen 2008 Rapportspecifikationer Inviterede 7158 Gennemførte 4046 Svarprocent 57% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema

Læs mere

Antal besvarelser: I-1 MÅLING Dragør Kommune Svarprocent: 75,5% Totalrapport

Antal besvarelser: I-1 MÅLING Dragør Kommune Svarprocent: 75,5% Totalrapport beelser: 83 3-I-1 MÅLING 217 Svarprocent: 75,5% LÆSEVEJLEDNING 1 INDHOLDSFORTEGNELSE RESULTATER FOR HOVEDOMRÅDER RESULTATER FOR HOVEDOMRÅDER TOP OG BUND RESULTATER STØRSTE AFVIGELSER DIN ARBEJDSSITUATION

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET

KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 66, den 24. januar 2013 Pkt. 6A. Bilag A2 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2012 PRÆSENTATION I BESTYRELSEN D. 24.1.2013 83% ER TILFREDSE MED DERES JOB SOM HELHED 29% ER MEGET TILFREDSE OG

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Psykisk arbejdsmiljø og stress Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen

Seksuel chikane på arbejdspladsen 18. december 2017 Seksuel chikane på arbejdspladsen Mere end hvert tiende FOA-medlem har inden for de seneste 12 måneder været udsat for seksuel chikane. Det er især medlemmer i Social- og Sundhedssektoren,

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

TRIVSELSMÅLING Langeland Kommune. Marts Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75%

TRIVSELSMÅLING Langeland Kommune. Marts Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75% TRIVSELSMÅLING 2011 Langeland Kommune Marts 2011 Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

APV & TRIVSELSUNDERSØGELSE 2018 Spørgsmål

APV & TRIVSELSUNDERSØGELSE 2018 Spørgsmål # Emner til den fysiske del af APV en 1 FYSISKE FORHOLD Jeg har generelt et godt fysisk arbejdsmiljø 2 FYSISKE FORHOLD 3 FYSISKE FORHOLD 4 FYSISKE FORHOLD 5 FYSISKE FORHOLD 6 FYSISKE FORHOLD 7 FYSISKE

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 85% (32 besvarelser ud af 356 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 200 VIA University College Afdelingsrapport for Antal besvarelser: 44 Svarprocent 66,9% Rapporten er udarbejdet af interresearch a s Indhold Side Om denne

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11)

KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11) KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11) Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Svarfordelinger Temaoversigt Største positive og negative

Læs mere

APV Arbejdspladsvurdering 2017 (Tillæg til MTU rapporten) Roskilde Tekniske Skole

APV Arbejdspladsvurdering 2017 (Tillæg til MTU rapporten) Roskilde Tekniske Skole APV Arbejdspladsvurdering 2017 (Tillæg til MTU rapporten) Roskilde Tekniske Skole Svarprocent: 88% (371/422) Skolerapport Symbolforklaring - Vurdering Vurdering øj vurdering Lav vurdering Arbejdspres og

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING PNVJ 2017

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING PNVJ 2017 ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING PNVJ 2017 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.:

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.: Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017)

Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017) September 2018 Rapport: Fakta om Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017) En spørgeskemaundersøgelse på arbejdspladser i Danmark Fakta om Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017) Institution:

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SVARPROCENT: 90% (9/9) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 0 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder, Ledelsen, Samarbejde,

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2010

Trivselsundersøgelse 2010 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2010 Rapportspecifikationer Antal gennemførte 2834 Antal udsendte 4807 Svarprocent 59% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune.

Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune. Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune. Læsevejledning Der er tilføjet forslag til nogle nye spørgsmål, der omhandler kerneopgave, udviklingspartnerskabsaftalen samt samarbejdet mellem leder og

Læs mere