CASA. FYSIOTERAPEUTERS ARBEJDSMILJØ en spørgeskemaundersøgelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CASA. FYSIOTERAPEUTERS ARBEJDSMILJØ en spørgeskemaundersøgelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø"

Transkript

1 FYSIOTERAPEUTERS ARBEJDSMILJØ en spørgeskemaundersøgelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø CASA Januar 2005 Jørgen Møller Christiansen og Nadia El-Salanti D A N S K E F Y S I O T E R A P E U T E R

2 Indholdsfortegnelse Resumé...5 En karakteristik af fysioterapeuterne...5 Forandringer på arbejdspladsen og udvikling i jobtilfredshed...7 Fysisk arbejdsmiljø...7 Fysiske gener...9 Det fysioterapeutiske dilemma...9 Det attraktive fysioterapeutarbejde...10 Psykisk arbejdsmiljø en tilstandsrapport...11 Samarbejde og engagement...12 Faglig udvikling...13 Handlemuligheder...14 Arbejde, helbred og velbefindende...16 Fremtiden på arbejdsmarkedet Indledning Formål med undersøgelsen Det anvendte spørgeskema Analyser Undersøgelsesgruppen og svarprocent En karakteristik af undersøgelsesgruppen Portræt af gruppen af klinikejere/indlejere Portræt af gruppen af sygehusansatte Portræt af gruppen af fysioterapeuter beskæftiget i et center, plejehjem eller institution Portræt af restgruppen i analyserne kaldet Andet Om materialet Fysisk arbejdsmiljø Datagrundlaget i 1992-undersøgelsen Ergonomisk eksponering Kropslige belastninger Indeks vedr. ergonomiske eksponeringer og kropslige... belastninger i arbejdet Fysiske belastninger i arbejdet Arbejdspladsens indretning og hjælpemidler Hjælpemidler Fysiske gener og arbejdsulykker Fysiske gener set i forhold til eksponeringer Graden af besvær Arbejdsbetingede lidelser Arbejdsulykker Det fysioterapeutiske dilemma Begrundelserne for at tage chancer i arbejdet Det attraktive fysioterapeut arbejde Det gode arbejde Leder og medarbejder forskelle

3 6.2 Det gode arbejde i praksis Opfyldelsen af det attraktive for ledere og medarbejdere Unge og ældre opfyldelsen af det attraktive Forandringer på arbejdspladsen og jobtilfredshed Jobtilfredshed Ændringer i tilfredshed med jobbet Forandringer i arbejdet og tilfredshed med jobbet Opsamling Fysioterapeuternes psykiske arbejdsmiljø en tilstandsrapport For lidt eller for meget at lave og hvad med tidspresset? Indflydelse og kontrol i arbejdet Andres forventninger til ens arbejde og rollekonflikter Trivsel og arbejdsglæde Følelsesmæssige belastninger i arbejdet Psykiske belastninger i fysioterapeut arbejdet Vold på arbejdet Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsglæde og trivsel Samarbejde og engagement Hvem arbejder fysioterapeuterne sammen med? Teamsamarbejde og opgavefordeling Gensidig respekt og konflikthåndtering Ledelsens indsats Klimaet på arbejdspladsen Mobning Faglig udvikling Faglige kompetencer Efteruddannelsesmuligheder og fokus på læring Efter- og videreuddannelse Hvad hindrer deltagelse i efter- /videreuddannelse Handlemuligheder Handlemuligheder og stress Arbejdspladsens arbejdsmiljøarbejde Gør arbejdspladsen noget for at forbedre arbejdsmiljøet? APV og psykisk arbejdsmiljø Et APV-redskab til brug i praksis til belysning af psykisk arbejdsmiljø Om brugen af spørgeguiden i praksis Stress, psykisk velbefindende og arbejdet Stress Stress og arbejde Udbrændthed Psykisk velbefindende og energi Psykisk velbefindende, vitalitet og arbejdet Sygefravær Interaktion mellem arbejde og privatliv Fremtiden på arbejdsmarkedet Bilag 1 Spørgeskema

4 Resumé Arbejdsmiljøundersøgelsen er iværksat af Danske Fysioterapeuter. Formålet med kortlægningen er at skabe overblik for at intensivere den aktive indsats for et bedre fysisk- og psykisk arbejdsmiljø for fysioterapeuter. Undersøgelsen er udført af CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse). I rapporten belyses resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført i 2. og 3. kvartal Alle medlemmer af Danske Fysioterapeuter, der var i beskæftigelse på undersøgelsestidspunktet, og som er op til 67 år, er basis for kortlægningen. Der er udvalgt 995 personer ved en tilfældig stikprøve, hvoraf 76,0% har besvaret det postomdelte spørgeskema. Ud fra sammenligninger findes deltagerne i undersøgelsen at afspejle den oprindelige population på tilfredsstillende vis, og stikprøven findes at være repræsentativ. Til formålet er der udarbejdet et tilpasset spørgeskema, der kan give et nuanceret øjebliksbillede af fysioterapeuters arbejdsmiljø. Spørgeskemaet er suppleret med spørgsmål fra et tidligere anvendt nordisk spørgeskema til kortlægning af arbejdsbetinget bevægeapparatbesvær. Udvikling i fysioterapeuters fysiske belastninger siden undersøgelsen fra 1992 kan dermed belyses. Der er endvidere inddraget visse spørgsmål fra en tværsnitsundersøgelse af FTFs medlemmer (2001), der giver mulighed for sammenligning med beslægtede faggrupper. Rapporten konkluderer, at undersøgelsesgruppen set i lyset af svarprocenten giver et dækkende øjebliksbillede af, hvordan medlemmer af Danske Fysioterapeuter opfatter deres arbejdsmiljø, velbefindende og helbred. Det følgende resumé følger i hovedtrækkene rapportens opbygning. Resumeet er forholdsvis omfattende, så læseren kan få et overblik og orientere sig om undersøgelsens mange og forskelligartede resultater. En karakteristik af fysioterapeuterne Medlemmer af Danske Fysioterapeuter er en sammensat gruppe, fordelt på den private og offentlige sektor. 31% er beskæftiget i den private sektor, hvor langt hovedparten er klinikejer, indlejer eller ansat på klinik. En mindre gruppe er ansat i privat institution, BST, konsulent/freelance eller andet. I den offentlige sektor finder vi 63% af fysioterapeuterne. Flest (i alt 34%) er beskæftiget i amter, hvor arbejde på forskellige typer sygehusafdelinger 5

5 klart dominerer. Herudover er der amtsansatte på genoptræningscentre, specialinstitutioner og andre typer institutioner. I kommunerne findes fysioterapeuterne især på ældrecentrer og genoptræningscentre samt spredt på andre typer behandlingsinstitutioner. 3% er beskæftiget i en kommunal forvaltning. De kommunalt ansatte udgør i alt 27%. En mindre gruppe (2%) er ansat i staten, hvor arbejde på uddannelsesinstitutioner dominerer. Endelig er der 6%, hvor arbejdspladsen er en blanding af offentlig og privat (selvejende institution m.m.), eller som har svaret andet på spørgsmålet om, hvor man arbejder. Inden for de forskellige områder er kvinder i flertal og udgør 83% af samtlige. På klinikkerne er mænd stærkest repræsenteret; 38% af samtlige klinikejere og indlejer er således mænd. Mændene optræder hyppigere end kvinderne som leder med personaleansvar (23% af mændene mod 13% af kvinderne). I alt 19% af fysioterapeuterne har et lederjob, heraf er 14% leder med personaleansvar og 5% leder uden personaleansvar. Aldersmæssigt varierer undersøgelsesgruppen fra 24 år til 67 år; i gennemsnit 40,6 år. En stor del (41%) af fysioterapeuterne arbejder på deltid, kvinder betydeligt hyppigere end mænd. En ikke ubetydelig gruppe (20%) arbejder 38 timer eller flere timer om ugen. Her ses det modsatte billede, nemlig at betydeligt flere mænd end kvinder har lange arbejdsuger. Og lange arbejdsuger forekommer hyppigere blandt ledere end blandt medarbejdere. Der er en del fysioterapeuter (i alt 16%), der har bijob ved siden af deres hovedjob. De arbejder typisk omkring 5 timer i deres bijob. Fysioterapeuter med bijob forekommer såvel i den private som offentlige sektor. Det er mest udbredt blandt de, der arbejder på deltid, men det forekommer også blandt de, der har lange arbejdsuger. Bijob forekommer hyppigere blandt mænd end blandt kvinder, og hyppigst blandt de yngste under 30 år. Hovedparten (88%) er på en arbejdsplads, hvor der er andre fysioterapeuter. Mange (73%) har arbejdet en del år på nuværende arbejdsplads (dvs. i 3 eller flere år). På arbejdspladsen har de fleste en fysioterapeut som leder, men omkring 3 ud af 10 har anden leder end fysioterapeut. Fysioterapeuterne er altså en blandet gruppe, men arbejdsmæssigt er der fællestræk. Behandling, træning er således kerneydelsen for 79% af fysioterapeuterne. Undervisning, rådgivning og vejledning og ledelse er andre typer kerneydelser blandt de resterende. Undersøgelsen viser, at langt hovedparten (89%) er tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejde. Hovedparten giver udtryk for, at deres jobtilfredshed har ændret sig inden for det seneste år. Hver fjerde er blevet mere tilfreds. Lidt flere (30%) synes, at deres jobtilfredshed har ændret sig i negativ retning. 6

6 Forandringer på arbejdspladsen og udvikling i jobtilfredshed Hver anden fysioterapeut har oplevet, at deres arbejdssituation er blevet væsentligt forandret inden for det seneste år. En forandret arbejdssituation forekom væsentligt hyppigere på mellemstore og store arbejdspladser end på de små. Og forandringer findes især at være et anliggende for fysioterapeuter i den offentlige sektor. Inden for denne sektor er forandringer mest udbredt blandt ansatte på genoptræningscentrer og i sygehusvæsnet. Rapporten beskriver de forskellige typer forandringer, og forandringernes karakter sammenholdes med fysioterapeuternes oplevelse af deres betydning for arbejdssituationen. Flertallet af de, der har været udsat for forandringer synes, at effekten har været negativ. 56% synes således, at det har været til gene eller har generet dem meget. Forandringer i form af omstillinger, rationaliseringer, ændret arbejdstid og ledelse/lederskift dominerer her. 35% synes, at forandringerne har haft positiv betydning, og her er ændringer i de fysiske rammer, arbejdsorganisatoriske ændringer eller udvidelse af selve arbejdsopgaven dominerende. De resterende 9% synes ikke, at forandringerne har betydet så meget for deres arbejdssituation. Fysioterapeuternes beskrivelser af gennemførte forandringer viser, at medarbejderinddragelse og information tilsyneladende halter mange steder eller er helt fraværende. De steder, hvor det er sket, synes forandringerne at have haft et mere positivt udfald. Forandringer af arbejdssituationen findes at have sammenhæng med jobtilfredsheden, og analyserne viser desuden, at det også er tilfældet i forhold til forekomst af stress. Fysisk arbejdsmiljø Hovedparten af fysioterapeuterne finder, at deres arbejde er fysisk belastende. 47% finder det noget fysisk belastende, og 40% synes, det er meget fysisk belastende. Det er især fysioterapeuter i den private sektor, der finder arbejdet fysisk belastende i en eller anden grad. Og undersøgelsen viser nogle klare sammenhænge mellem oplevelsen af, om arbejdet er fysisk belastende og sygefravær jo mere fysisk belastende arbejdet er, des større sygefravær. Ergonomiske eksponeringer I 1992 gennemførte Danske Fysioterapeuter en repræsentativ kortlægningsundersøgelse af det fysiske arbejdsmiljø og belastningslidelser blandt fysioterapeuter i Danmark. I rapporten er der foretaget en række sammenligninger mellem forholdene i 1992 og i dag. Ergonomisk eksponering er fortsat udbredt, men undersøgelsen viser, at der generelt er sket en reduktion i om- 7

7 fanget af ergonomiske eksponeringer siden Stående arbejde forekommer lidt sjældnere, mens siddende arbejde forekommer hyppigere i dag end for 12 år siden. Derudover findes der reduktioner i forekomsten af foroverbøjet og knæliggende arbejde, løft og vrid. I 2004 er 11% af fysioterapeuterne højt ergonomisk eksponeret ud fra en skala med 3 grader af ergonomisk eksponering (lav, middel og høj). 38% er i middel høj grad eksponeret for ergonomiske eksponeringer i arbejdet. Der er store forskelle i de ergonomiske eksponeringer sektorerne imellem. I den offentlige sektor har man hyppigere siddende arbejde, forflytninger, knæliggende arbejde og tunge løft, mens man i den private sektor hyppigere har foroverbøjede arbejdsstillinger og stående arbejde. Kropslige belastninger Den reduktion, der kunne påvises i ergonomisk eksponering mellem 1992 og 2004 kan også aflæses i forekomsten af kropslige belastninger. Vi ser en mindre reduktion i andelen af fysioterapeuter, der svarer, at de ofte er udsat for arbejde, der belaster nakke/skuldre, håndled/hænder, arme og fingre. Der er dog i 2004 stadig tale om en pænt stor gruppe (30% af alle), der dagligt udsættes for høj grad af kropslige belastninger i arbejdet. 28% er i middel høj grad udsat for kropslige belastninger i arbejdet. Det er især dem, der arbejder i den private sektor, der er udsat for høj grad af kropslige belastninger i arbejdet (69% mod 11% i den offentlige sektor). Derudover viser undersøgelsen, at tidspres er mere udbredt i den private sektor end i den offentlige, samt at der er følgende sammenhæng mellem tidspres og kropslige belastninger: Jo hyppigere man arbejder under tidspres (der kunne svares på en 5-punktskala fra meget sjældent/aldrig til meget ofte/altid), des større bliver andelen af fysioterapeuter, der er højt eksponeret for kropslige belastninger i arbejdet. Undersøgelsen viser nogle klare sammenhænge mellem sygefravær og ergonomisk eksponering hhv. kropslige belastninger. Jo højere eksponering, des større sygefravær. Knap to ud af tre fysioterapeuter oplyser, at arbejdsstedet er hensigtsmæssigt indrettet, så der er tilstrækkelig plads til at udføre arbejdet, og at arbejdet kan udføres i hensigtsmæssige arbejdsstillinger. De resterende svarer, at det kun af og til eller sjældent er tilfældet. Hjælpemidler Undersøgelsen viser, at der er sket en delvist positiv udvikling i brugen af hjælpemidler siden 1992 især hvad angår højdeindstillelige senge og personløftere m.m. Derimod er der ingen væsentlige, eller kun mindre ændringer, hvad angår højdeindstillelige brikse og stole samt personhjælp til løft og forflytninger. 8

8 I 2004 bruger hovedparten af fysioterapeuterne højdeindstillelige brikse, stole/taburetter og senge. Mellem hver fjerde og hver tredje bruger personløftere og/eller lettere forflytningshjælpemidler. Fysiske gener Til trods for at sammenligninger mellem forholdene i 1992 og i dag viser en positiv udvikling i forhold til ergonomisk eksponering, kropslige belastninger og brug af hjælpemidler i arbejdet, viser undersøgelsen, at andelen af fysioterapeuter med bevægeapparatbesvær er steget inden for de sidste 12 år. Omkring hver anden eller flere af fysioterapeuterne angiver, at de indenfor det seneste år har haft gener i nakken, skuldre og ryg (såvel øvre som nedre del), og det er også her, at generne er mest udtalte. Mange (mellem 23% og 35%) oplyser også at have gener i håndled/hænder, tommelfingre og knæ. Gener i bevægeapparatet findes markant hyppigere i den private sektor sammenlignet med den offentlige sektor. Undersøgelsen viser nogle forskelle i relation til alder. Generelt stiger forekomsten af gener med alderen med undtagelse af rygbesvær, hvor det er blandt de yngste fysioterapeuter (dem under 30 år) at vi finder en overvægt af personer med gener. Endelig viser undersøgelsen som forventet en klar tendens til at jo højere grad af kropslig belastning i arbejdet, des hyppigere forekommer besvær i bevægeapparatet. Hver femte fysioterapeut har en lidelse eller sygdom, som de helt eller delvist mener, skyldes deres arbejde. Andelen med arbejdsbetingede lidelser stiger med alderen. Blandt fysioterapeuter over 50 år, svarer mere end hver tredje, at de mener at have en arbejdsbetinget lidelse. Godt hver anden fysioterapeut med en arbejdsbetinget lidelse oplyser, at lidelsen har haft indflydelse på deres valg af arbejdssted- og opgaver. Fysioterapeuter med arbejdsbetingede lidelser forekommer lige hyppigt i den private og offentlige sektor. Undersøgelserne viser, dem i den offentlige sektor håndterer problemet ved at skifte arbejdssted og/eller opgaver, mens dem i den private sektor klarer det ved at gå ned i tid. Det fysioterapeutiske dilemma Undersøgelsen konkluderer, at det fysioterapeutiske dilemma eksisterer. Altså det forhold at fysioterapeuterne trods deres viden om kroppens bevægelser og funktionsevne samt det faktum, at arbejdet består i forebyggelse, behandling og træning af andre alligevel er relativt dårlige til at passe på sig selv. Kun hver femte fysioterapeut, hvis primære opgave er behandling og træning oplyser, at de aldrig foretager handlinger i deres arbejde, som de inderst inde godt ved kan være til fare for deres helbred. 9

9 Ser vi på dem, der indrømmer, at de tager chancer i deres arbejde med risiko for eget helbred, findes disse hyppigst blandt yngre menige medarbejdere i den offentlige sektor. Et hensyn til klienten/patienten er den hyppigst angivne årsag til, at fysioterapeuterne tager chancer med risiko for eget helbred i arbejdet, men også tidsnød og manglen på andre kolleger i nærheden angives som begrundelser. Endelig svarer hver fjerde, at de gør det, fordi de fysiske rammer for arbejdets udførelse er uhensigtsmæssige. Der ligger således både kulturelle/holdningsrelaterede og arbejdsorganisatoriske og arbejdsmiljømæssige årsager til grund for det fysioterapeutiske dilemma. Det attraktive fysioterapeutarbejde I undersøgelsen har fysioterapeuterne foretaget en vurdering af, hvad der ideelt set er et godt arbejde, og i hvilken grad dette er opfyldt i deres job. Fysioterapeuterne betoner i deres syn på det attraktive job arbejdets professionalitet at der skal være mulighed for at kunne lave faglig kvalitet i arbejdet, og at ydelsen skal have positiv betydning for andre. Frihed og selvstændighed samt muligheden for at kunne udvikle sig og lære nyt i arbejdet er andre bestanddele, som fysioterapeuterne prioriterer højt. Og mange finder det meget vigtigt, at arbejde og fritid/familie skal være foreneligt. De immaterielle værdier dominerer altså i fysioterapeuternes prioriteringer, hvorimod forhold som tryghed i ansættelsen, god løn og karriere er vigtigt for mange, men er placeret nederst på listen over, hvad der vurderes som betydningsfuldt. Undersøgelsen afdækker, at der langt hen ad vejen er en rimelig god overensstemmelse mellem fysioterapeuternes idealer om det attraktive arbejde og dét, som virkeligheden byder på. Kløften mellem ideal og virkelighed er størst i forhold til at have tid til fordybelse. Andre forhold som tilsyneladende kunne trænge til et eftersyn på en del af fysioterapeuternes arbejdspladser vedrører kerneydelsen: At kunne udvikle sig og lære nyt, få fagligt med- og modspil samt kunne lave faglig kvalitet i arbejdet, er der en del, som synes ikke er opfyldt godt nok. God ledelse, en arbejdsplads, der er åben for nytænkning samt god løn er andre elementer, som en del ikke synes er opfyldt tilfredsstillende. Alders- og kønsforskelle samt lederes og medarbejderes syn på det attraktive arbejde samt vurderingen af, om det attraktive er opfyldt i arbejdet belyses i rapporten. 10

10 Psykisk arbejdsmiljø en tilstandsrapport Arbejdsglæde og trivsel, krav, belastninger og stress i arbejdet er temaer, der er belyst ud fra forskellige vinkler i undersøgelsen. Tid er en central dimension i arbejdet med mennesker. Tid til opgaven, så kvaliteten kan blive tilfredsstillende. Tid til indlevelse og indføling i andre menneskers forhold og besvær. Tid til refleksion og eftertanke, tid til en snak med kollegerne og til kompetenceudvikling. For knap 4 ud af 10 af fysioterapeuterne er tid til arbejdsopgaverne en mangelvare og ifølge resultaterne væsentligt mere udbredt i den offentlige end i den private sektor. Knap halvdelen af fysioterapeuterne medarbejderne hyppigere end lederne synes, at de har for meget at lave. På ny angives det betydeligt hyppigere i den offentlige end i den private sektor. Mange (42% af samtlige) oplever endvidere ofte eller meget ofte og at blive udsat for forstyrrende afbrydelser i arbejdet og der ses samme forskel sektorerne i mellem. Oplevelsen af at have for meget at lave, og have for lidt tid og blive udsat for forstyrrende afbrydelser i arbejdet falder altså mest negativt ud i den offentlige sektor sammenlignet med den private sektor. En af forklaringerne her på kan findes i spørgsmålet om indflydelse på egen arbejdssituation. Til dette spørgsmål svarer fysioterapeuterne i den private sektor langt hyppigere end deres kolleger i den offentlige sektor, at de ofte eller meget ofte kan påvirke den arbejdsmængde, de får (henholdsvis af 68% og 34%). Spørges der derimod om man arbejder under tidspres, ser billedet modsat ud. 51% i den private sektor synes, at de ofte eller meget ofte arbejder under tidspres, hvor tilsvarende andel er 38% af fysioterapeuterne i den offentlige sektor. Undersøgelsen viser, at en meget stor del af samtlige fysioterapeuter synes, at de har god indflydelse på tilrettelæggelse af deres eget arbejde. Billedet er mindre positivt i forhold til at kunne påvirke arbejdsmængden og i forhold til at kunne påvirke beslutninger, der er vigtige for deres arbejde. Kun mellem 40-50% af samtlige fysioterapeuter synes, at mulighederne for at have indflydelse på disse forhold er gode lederne betydeligt hyppigere end medarbejderne. I kapitel 8 undersøges sammenhængen mellem indflydelse i arbejdet/muligheden for at påvirke arbejdssituationen og arbejdsglæde og trivsel. Analyserne viser meget klare tendenser: I jo højere grad man oplever at have indflydelse, desto mere udbredt er arbejdsglæde og trivsel og i jo mindre grad opleves arbejdet psykisk belastende. Rolleklarhed/-konflikter og forventninger til arbejdsindsats er andre centrale elementer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne viser, at langt hovedparten er rimelig klare over forventningerne til dem, og kun få synes at være berørt af mere tilbagevendende dilemmaer og rollekonflikter i relation til 11

11 deres arbejde. Resultaterne viser endvidere, at flertallet i høj grad trives med deres arbejde, og hovedparten går glade hjem, fordi de synes, at de har lavet et godt stykke arbejde, som andre har været tilfredse med. Oplevelsen af at gå glad hjem findes at være mere udbredt blandt personalet på klinikker sammenlignet med sygehuse, centre/plejehjem og andet. Psykisk belastende arbejde Hovedparten af fysioterapeuterne oplever ikke arbejdet særligt psykisk belastende. Lidt over hver tredje oplever det dog af og til, og 12% synes, at det ofte eller meget ofte er tilfældet. De yngste under 30 år oftere sammenlignet med deres lidt ældre og ældste kolleger. Ud fra fysioterapeuternes egen vurdering af, hvad der gør arbejdet psykisk belastende findes følgende forhold især at bidrage: Indblandinger udefra. Egne høje krav til arbejdspræstation. Krav om evidens og dokumentation samt for dårlig tid til kerneydelsen. Ensomhedsfølelse samt usikkerhed om, hvad der forventes af en, angives kun af en beskeden andel. Ud fra analyserne tegnes forskellige profiler af sektorerne. Fysiske, ergonomiske påvirkninger og oplevelsen af, at arbejdet er fysisk belastende karakteriserer i højere grad den private sektor end den offentlige. Belastningsfaktorer i det psykiske arbejdsmiljø og oplevelsen af at arbejdet er psykisk belastende kendetegner omvendt mere den offentlige end den private sektor. Inden for den offentlige toner især sygehusene tydeligt frem. Vold på jobbet Vold og trusler på jobbet er et væsentligt arbejdsmiljøproblem inden for mange fag, hvor arbejdet med mennesker er kerneområdet. Problemet findes også på fysioterapeuternes arbejdspladser. 7% af samtlige fysioterapeuter har inden for det seneste år været udsat for fysisk- og/eller psykisk vold. Problemet er mest udbredt i den offentlige sektor. Kvinder og mænd er relativt lige hyppigt udsat for vold på arbejdet. Resultaterne viser også, at fysioterapeuter med korteste anciennitet er overrepræsenteret i forhold til udsættelse for vold på arbejdet. Samarbejde og engagement Hovedparten af fysioterapeuterne i undersøgelsen arbejder dagligt tæt sammen med andre fysioterapeuter eller andre faggrupper. Alenearbejde er ikke et særligt udbredt fænomen blandt fysioterapeuterne. Generelt vurderer fysioterapeuterne deres samarbejdsrelationer både de interne og de eksterne til at være gode. Især i den offentlige sektor vurderes samarbejdet med andre fysioterapeuter til at være meget godt. I gennemsnit arbejder over halvdelen af fysioterapeuterne i team eller i en fast arbejdsgruppe; mest udbredt i den offentlige sektor. Undersøgelsen vi- 12

12 ser, at fysioterapeuterne generelt er gode til at fordele opgaverne imellem sig på arbejdspladserne, men at de har bedre muligheder for det der, hvor der er en eller anden form for teamorganisering. Generelt hersker der på fysioterapeutarbejdspladserne god respekt for hinanden, og der er plads til mangfoldighed. Dog står det lidt sløjere til med konflikthåndteringen, hvor tre ud af ti svarer at de i mindre grad eller slet ikke er gode til at håndtere konflikter på arbejdspladsen. Ledelsens indsats Fysioterapeuterne har delte meninger om ledelsens indsats på arbejdspladserne. Mellem 30% og 40% giver ledelsen et positivt skudsmål på en række områder (værdsættelse af medarbejdernes indsats, lederen gør meget for at få tingene til at fungere, medarbejderne opmuntres til at komme med ideer og forslag til forbedringer, ledelsen interesserer sig for de ansattes helbred og trivsel og arbejdspladsen tager sig godt af de ansatte). Mellem 40% og 50% vurderer ledelsen middelgodt på de nævnte områder, og omkring hver femte fysioterapeut vurderer ledelsens indsats på de nævnte områder dårligt. Analyser i forhold til sektorerne viser, at ledelsen generelt vurderes mere positivt i den private sektor sammenlignet med den offentlige sektor. Mobning 8% af fysioterapeuterne har indenfor det seneste halve år bemærket, at en eller flere har været udsat på mobning på deres arbejdsplads. Tallet er en del lavere end tallet for sammenlignelige faggrupper. Undersøgelsen viser klare sammenhænge mellem svarpersonernes vurdering af arbejdsklimaet og ledelsen indsats og så forekomsten af mobning. Faglig udvikling I undersøgelsen er medtaget en række spørgsmål vedrørende faglig kompetence og efter- og videreuddannelse. Undersøgelsen viser, at omkring hver tredje fysioterapeut i høj grad føler sig fagligt godt nok klædt på til at varetage opgaverne i deres arbejde, samt at deres faglige kompetencer bliver brugt godt nok på arbejdet. Undersøgelsen viser imidlertid også, at halvdelen eller mere kun delvist føler sig fagligt klædt på til opgaven, får brugt deres faglige kompetencer godt nok på arbejdet og får den opkvalificering, der er behov for. Hvad sidstnævnte angår, er der 30%, der vurderer, at de ikke i tilstrækkelig grad 13

13 eller slet ikke får den opkvalificering, der er nødvendig for at de kan udføre deres arbejde. Der er kun ganske få, der ikke føler sig godt nok klædt på, samt at de ikke får udnyttet deres kompetencer. Analyserne viser nogle forskelle i relation til alder og anciennitet, og især på et område er der forskelle mellem den offentlige og private sektor: De, der er ansat i den offentlige sektor angiver klart hyppigere end de, der arbejde i det private, at de ikke får den opkvalificering, der er nødvendig for, at de kan udføre deres arbejde. Efteruddannelse og fokus på læring Et flertal synes, at mulighederne for efteruddannelse er gode. Godt og vel fire ud af ti fysioterapeuter synes dog ikke, de har tilstrækkelige muligheder for uddannelse i deres nuværende arbejde, samt at der er fokus på læring i arbejdet på deres arbejdssted. Det er især i det offentlige, at man ikke synes, at man har tilstrækkelige muligheder for uddannelse. Til gengæld er der i det offentlige lidt mere fokus på læring i arbejdet sammenlignet med den private sektor. 72% af alle fysioterapeuterne har deltaget i efter- og videreuddannelse i arbejdstiden det seneste år. Dette forekommer lige hyppigt blandt fysioterapeuter i det offentlige og private. Dog viser undersøgelsen at dem i det private sektor deltager i uddannelse af længere varighed end i det offentlige. Undersøgelsen viser også, at omkring hver anden fysioterapeut (markant hyppigere i det private end det offentlige) deltager i jobrelevant uddannelse/kursus i deres fritid. Den hyppigste begrundelse for ikke at deltage i efter- og videreuddannelse er, at kursusbudgettet på arbejdspladsen er for lavt. Handlemuligheder I kapitel 11 og 12 er der fokus på fysioterapeuternes handlemuligheder i forhold til arbejdsmiljøet. Kapitel 11 redegør for undersøgelsens resultater af en række spørgsmål om arbejdspladsens arbejdsmiljøarbejde og den enkeltes vurdering af egne handlemuligheder i relation til arbejdsmiljøet. Mens kapitel 12 beskriver et APV-redskab til belysning af psykisk arbejdsmiljø. Redskabet er et tilbud til interesserede arbejdspladser. Undersøgelsen viser, at der er stor forskel blandt fysioterapeuterne på oplevelsen af, om man synes, man har mulighed for at gøre noget ved belastende forhold på arbejdspladsen. 60% svarer, at mulighederne herfor er meget 14

14 gode eller gode, mens 40% svarer, at mulighederne er mindre gode eller dårlige. Nærmere analyser viser, at oplevelsen af at kunne gøre noget ved belastende forhold er mest udbredt blandt klinikejere/indlejere og mindst blandt ansatte på sygehusene. Undersøgelsens resultater viser en sammenhæng mellem handlemuligheder og stress, som også andre undersøgelser påviser. Forekomsten af stress er markant højere blandt dem med lave handlemuligheder sammenlignet med dem med gode handlemuligheder i arbejdet. Arbejdspladsens arbejdsmiljøarbejde Omkring 89% af de fysioterapeuter, der er på arbejdspladser, hvor arbejdsmiljøloven påbyder det, har en sikkerhedsrepræsentant. Tre ud af fire har en sikkerhedsgruppe-/udvalg. Lidt over halvdelen har en tillidsrepræsentant og/eller et samarbejdsudvalg. Det er især i den offentlige sektor, vi finder de forskellige repræsentanter og udvalg. Undersøgelsen viser, at uanset om der er tillidsrepræsentanter/sikkerhedsrepræsentanter eller ej på arbejdspladsen, så er kollegerne og nærmeste leder dem, man foretrækker at kontakte, hvis den enkelte fysioterapeut oplever et arbejdsmiljøproblem. Dette uanset om vi befinder os i den offentlige eller private sektor. Analyser i forhold til alder viser en tendens til, at de ældre hyppigere end de yngre bruger det repræsentative system, når der er problemer på arbejdspladsen. Hovedparten af fysioterapeuterne synes, at arbejdspladserne i høj grad eller delvist gør en indsats for at forbedre det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Omkring hver fjerde synes imidlertid ikke, der på arbejdspladen gøres nok for at forbedre det fysiske hhv. psykiske arbejdsmiljø. Det er især det psykiske arbejdsmiljø, der ikke gøres nok ved. Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem vurderingen af, om der gøres tilstrækkeligt for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og forekomst af mobning og stress. Derudover er der sammenhænge mellem vurderingen af, om der gøres tilstrækkeligt for at forbedre det fysiske arbejdsmiljø og ergonomisk eksponering og kropslige belastninger i arbejdet. Arbejdspladsvurdering, APV Arbejdspladsernes arbejde med arbejdsmiljøet belyses. Resultaterne giver et klart signal om, at den lovpligtige arbejdspladsvurdering, APV, som alle typer arbejdspladser skal udføre, er behæftet med alvorlige mangler og svagheder. Kun lidt over halvdelen (55%) af samtlige fysioterapeuter bekræfter således, at der er lavet APV på deres arbejdsplads. Mange (cirka 20%) svarer ved ikke til spørgsmålet. På de arbejdspladser, hvor APV er gennemført, er meningerne delte om, hvad der er kommet ud af indsatsen. 15

15 Nogle synes, at indsatsen har givet forbedringer; flere synes ikke, at det har resulteret nævneværdigt. Arbejdstilsynets står netop foran at skulle gennemtrawle samtlige landets arbejdspladser. Screeningen skal afdække om arbejdsmiljøet er i orden. Alene fravær af APV eller hvis der er store mangler i APVen vil medføre, at man så at sige bliver fanget i Arbejdstilsynets net, og påbud vil blive udstedt. Som en hjælp til arbejdspladserne i indsatsen for et bedre arbejdsmiljø er der i undersøgelsen på forsøgsbasis afprøvet et APV-redskab, hvor fokus er det psykiske arbejdsmiljø. 15 spørgsmål til belysning af centrale faktorer i det psykiske arbejdsmiljø er udvalgt og indgår i spørgeguiden. I kapitel 12 introduceres brugen af redskabet og svarene på de stillede spørgsmål præsenteres. Skemaet står til fri afbenyttelse. Arbejde, helbred og velbefindende Stress, udbrændthed, sygefravær og trivsel er temaer, der hyppigt popper op i diskussionen kollegerne i mellem og i samfundsdebatten. I undersøgelsen tages temperaturen på disse fænomener. Samlet set angiver fysioterapeuterne hyppigere et godt velbefindende og god energi/vitalitet sammenlignet med gennemsnittet blandt medlemmer af FTF. Et godt psykisk velbefindende og god energi er mere udbredt blandt mændene end blandt kvinderne. Det gælder for såvel fysioterapeuterne som blandt medlemmer af FTF. Resultaterne viser, at forekomsten af et godt psykisk velbefindende og høj vitalitet/energi varierer på fysioterapeuternes forskellige arbejdsområder samt i forhold til stilling. Analyserne viser endvidere, at jo mere tilfreds med arbejdet desto flere oplever at have et godt psykisk velbefindende og god energi/vitalitet. Arbejde og familie/fritid skal være foreneligt. Det er et forhold, som rigtigt mange fysioterapeuter vægter højt. Resultaterne viser, at en del oplever, at krav i arbejdet påvirker familielivet på en negativ måde. 10% angiver, at det sker ofte eller meget ofte, og 33% synes, at det sker nogle gange. Der findes en markant sammenhæng mellem stress-faktorer i arbejdet og familielivet. Krav fra privatlivet/familien har naturligvis også betydning for, hvordan man har det på arbejdet. Knap 2 ud af 10 oplever, at krav fra partner/familie påvirker arbejdet negativt. Resultaterne tyder altså på, at arbejdet påvirker privatlivet negativt oftere, end det modsatte er tilfældet. 16

16 Stress og udbrændthed Undersøgelsen viser ud fra en tidligere afprøvet definition af stress, at 6% af fysioterapeuterne er i stress-højrisikogruppen. Blandt samtlige fysioterapeuter er der 22%, der udviser mere udtalte symptomer på stress. Forekomsten af stress blandt fysioterapeuterne er altså høj, men er noget lavere sammenlignet med gennemsnittet blandt de forskellige foreninger og fagforbund under FTF. Blandt FTFs medlemmer var der i % med mere udtalte symptomer på stress. Stress er lige udbredt blandt mandlige og kvindelige fysioterapeuter. De årige falder mest negativt ud, idet 30% har stress mod 6% blandt de yngste dvs. dem under 30 år. Relativt flere ledere end medarbejdere angiver at være stressede. Og stress er betydeligt mere udbredt blandt de, der har lange arbejdsuger sammenlignet med fysioterapeuterne med en arbejdsuge på omkring 37 timer. Analyserne afdækker en klar sammenhæng mellem en række forskellige psykisk arbejdsmiljøfaktorer og forekomst af stress. Forekomst af stress er således væsentligt minimeret såfremt fysioterapeuten har en oplevelse af fx: - Gode muligheder for hjælp og støtte fra nærmeste leder - Gode handlemuligheder og indflydelse i arbejdet - Passende tidspres - Et godt arbejdsklima At skulle anvende sine følelser i arbejdet er et element i fysioterapeuternes professionelle erhvervsudøvelse. At følelser anvendes som et arbejdsredskab eller er forbundet med arbejdet kan være en nedslidningsfaktor. Undersøgelsen viser, at en del (16%) af fysioterapeuterne ofte eller meget ofte bringes i følelsesmæssigt belastende situationer i deres arbejde. Belastningen forekommer hyppigst blandt de, der er 50 år eller ældre. Resultaterne viser endvidere, at mange (15%) har været udsat for chokerende, traumatiske oplevelser i arbejdet inden for det sidste år. Det forekommer hyppigst blandt de fysioterapeuter, der arbejder med børn samt blandt de, der arbejder på sygehuse, hvor omkring hver fjerde har været udsat for stærke oplevelser. Fænomenet udbrændthed er forskningsmæssigt især beskrevet i job med arbejde med mennesker. Undersøgelsen viser - ud fra et mindre batteri af spørgsmål til belysning af fænomenet at 3% af fysioterapeuterne har høj forekomst af udbrændthedssymptomer, 14% har middel forekomst og langt flertallet (83%) har lav forekomst. Forekomst af udbrændthedssymptomer topper blandt de årige. Et lignende forhold observeres som tidligere nævnt i forhold til stress. Andelen med stress eller udbrændthed er stigende med alder frem til de årige. 17

17 Der ses herefter et brud, hvor andelen med negative helbredssymptomer er aftagende blandt de, der er 50 år eller ældre. I rapporten diskuteres, om knækket i forekomst af negative helbredssymptomer er udtryk for en ophobning af belastninger, der i aldersgruppen år resulterer i en selektion, en form for selektiv udstødning hvor de svage skilles ud, søger andre funktioner, og de raske bliver tilbage. Sygefravær Sygefravær er et andet område, der belyses i undersøgelsen. En lang række undersøgelser viser, at sygefravær ikke kun skyldes egentlig sygdom, men også afspejler belastninger på arbejdspladsen. 28% af fysioterapeuterne oplyser, at de ikke havde sygefravær det sidste år. I gennemsnit var fysioterapeuternes sygefravær det sidste år på 7,2 sygedage. Sygefraværet er på niveau eller lidt lavere sammenholdt med andre sammenlignelige faggrupper. Analyserne viser, at der er stor variation i fysioterapeuternes sygefravær set i forhold til selve arbejdet. Der indkredses dårlige og belastende arbejdsforhold, som har sammenhæng med sygefravær. En aktiv indsats på disse områder kan utvivlsomt indebære en stor gevinst for den enkelte, for arbejdspladsen og for borgerne, der skal have gavn af fysioterapeuternes ydelser. Fremtiden på arbejdsmarkedet Hovedparten (85%) af fysioterapeuterne forventer at fortsætte med at arbejde som fysioterapeut i mange år endnu. Dog ønsker en del (62%) at arbejde på nedsat tid. Disse findes især blandt kvinder mellem 30 og 39 år med hjemmeboende børn. Ønsket er lige udbredt i den offentlige og private sektor. Mange (41%) arbejder allerede på nedsat tid. Undersøgelsen viser, at næsten halvdelen af dem, der i øjeblikket har fuldtidsarbejde ønsker at gå ned i tid. Mellem hver femte og hver fjerde fysioterapeut bekymrer sig for: at blive arbejdsløs at deres kvalifikationer ikke slår til på fremtidens arbejdsmarked at de bliver uarbejdsdygtige på grund af nedslidning. Bekymringerne for arbejdsløshed er mest udbredt blandt kvinder og i den offentlige sektor. Ligeledes er det i den offentlige sektor, vi finder flest, der bekymrer sig for at deres kvalifikationer ikke slår til på arbejdsmarkedet, mens dem i det private hyppigere end i det offentlige bekymrer sig for at blive uarbejdsdygtige på grund af nedslidning. Rapporten dokumenterer en stærk sammenhæng mellem ergonomisk eksponering og kropslige belastninger i relation til bekymring for at blive uarbejdsdygtig på grund af nedslidning. 18

18 Endelig viser undersøgelsen, at hver tredje fysioterapeut over 50 år ønsker at gå på efterløn så snart som muligt. Et oplæg til debat Undersøgelsen afdækker styrker og svagheder i fysioterapeuternes arbejdsforhold og i det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Ud fra undersøgelsens resultater og dokumentation kan der foretages valg og laves prioriteringer for den videre indsats for et endnu bedre arbejdsmiljø. Resultaterne viser sammenlignet med situationen i 1992, at der er sket ergonomiske forbedringer inden for fysioterapeuternes arbejdsområder, men der står fortsat meget tilbage, som kan gøres bedre eller som stadig er utilfredsstillende. Tilfredshed med faget og arbejdsglæde er udbredt, men på mange arbejdspladser er der svagheder og mangler i det psykiske arbejdsmiljø, som kan og bør ændres. Indsatsen for et bedre arbejdsmiljø, især psykisk arbejdsmiljø er en proces, hvor dialogen er et vigtigt redskab. På arbejdspladserne kan rapportens mange tal og procenter forhåbentligt anvendes som oplæg til debat, hvor igennem der kan skabes bedre indsigt i og forståelse af de sammenhænge, der i rapporten præsenteres som ren statistik. Gennem dialogen kollegerne i mellem kan der komme liv i tallene, og relevante temaer og problemstillinger kan indkredses. Nogle kan der utvivlsomt handles på her-og-nu; andre bør måske underkastes en nøjere analyse, før initiativer sættes i værk. Via dialogen vil mulige årsager til problemernes eksistens træde tydeligere frem. Der kan skabes en fælles indsigt i, hvorfor tallene/forholdene ser ud, som de gør, der kan være handlingsanvisende for den videre lokale indsats. 19

19 20

20 1 Indledning CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) har efter anmodning fra Danske Fysioterapeuter gennemført en spørgeskemaundersøgelse af fysioterapeuternes fysiske og psykiske arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelsen er blevet gennemført i et samarbejde mellem CASA og Arbejdsmiljøudvalget, AMU i Danske Fysioterapeuter. Som led i udarbejdelsen af spørgeskemaet blev der etableret to fokusgrupper én for ledere og medarbejdere i den offentlige sektor og én for klinikejere, indlejere og ansatte i den private sektor. CASA vil gerne takke alle de personer, der har gjort det muligt, at undersøgelsen kunne gennemføres. En stor tak til deltagerne i fokusgrupperne, som i høj grad har inspireret til spørgeskemaets indhold. Og en særlig tak til de mange fysioterapeuter, der har taget sig tid til at udfylde det omfangsrige spørgeskema. Den foreliggende rapport er delt op i en tekstdel, hvor hovedresultaterne præsenteres, og en bilagsdel indeholdende spørgeskemaet samt svarfordelingen ved de enkelte spørgsmål. 1.1 Formål med undersøgelsen Danske Fysioterapeuter har formuleret følgende formål med undersøgelsen: Prioritering af Danske Fysioterapeuters arbejdsmiljøindsats Påvirke fysioterapeuters valg af behandlingsmetoder m.v. Motivere til at tænke arbejdsmiljø refleksion i forhold til eget arbejdsmiljø Anvendelighed, hvor anvendelsesaspektet har høj prioritet: Kortlægge og beskrive fysioterapeuters arbejdsmiljø med henblik på at klarlægge sammenhænge mellem besvær og det daglige arbejde med den hensigt at udarbejde en langsigtet og prioriteret handlingsplan, der kan reducere besværet Skabe overblik for at intensivere den aktive indsats for et bedre arbejdsmiljø for fysioterapeuter. Bruge til inddragelse i kommende MTV (medicinsk teknologisk vurdering) undersøgelser, da fysioterapeuten bruger kroppen som væsentligt arbejdsredskab er der særlige behandlinger, som er belastende? 21

21 1.2 Det anvendte spørgeskema Fokusgrupperne er blevet samlet to gange i løbet af undersøgelsesperioden. Det første fokusgruppemøde i hver gruppe blev afholdt i februar Formålet med disse indledende møder var at komme med input til temaer og problemstillinger, som undersøgelsen skulle omfatte. På baggrund af nogle meget inspirerende møder kunne CASA udarbejde et udkast til spørgeskemaet. Fokusgruppedeltagerne bidrog som forsøgspersoner ved afprøvning af det udarbejdede spørgeskema. Deres kommentarer gav anledning til enkelte justeringer og tilføjelser. Det endelige spørgeskema kan ses i bilag 1. I januar 2005 var fokusgrupperne samlet igen denne gang for at diskutere undersøgelsens resultater og medvirke til at udpege indsatsområder som anbefaling til AMUs opfølgning på undersøgelsen. Undersøgelsen er en kvantitativ, spørgeskemabaseret undersøgelse, hvor hovedparten af spørgsmålene er konstrueret i relation til målgruppen. Der er desuden medtaget spørgsmål fra tidligere anvendte undersøgelser, der giver mulighed for sammenligninger. Spørgsmålene om ergonomiske eksponeringer, kropslige belastninger og bevægeapparatbesvær er nogenlunde identiske med spørgsmål, der blev stillet i forbindelse med en undersøgelse af fysioterapeuternes arbejdsmiljø og helbred i 1992 (Belastningslidelser blandt fysioterapeuter i Danmark, Særtryk af Danske Fysioterapeuter, august 1994). Derudover forekommer enkelte spørgsmål (især helbredsskalaer), der muliggør sammenligninger med andre undersøgelser og faggrupper Analyser Spørgeskemaets spørgsmål er grupperet i forskellige temaer. Ud over en række baggrundsspørgsmål, belyses følgende forhold: Det gode arbejde Forandringer på arbejdspladsen Samarbejde og engagement Faglige kompetencer Fysisk arbejdsmiljø Krav, belastninger og udviklingsmuligheder i det psykiske arbejdsmiljø Handlemuligheder individuelt og kollektivt Tilfredshed med arbejdet 1 FTF ernes arbejde er udfordrende men det slider på sjælen. En undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø. CASA og AMI, 2. udgave, oktober

22 Trivsel og helbred Fremtid på arbejdsmarkedet Hovedparten af spørgsmålene er konstrueret i relation til målgruppen. Spørgsmålene er forsøgt tilrettet, så de kan give et nuanceret billede af fysioterapeuternes arbejdsforhold. Derudover er der i spørgeskemaet et spørgsmålsbatteri, der dækker en række centrale områder indenfor psykisk arbejdsmiljø. De 15 spørgsmål er tænkt som et værktøj, som arbejdspladserne kan tage i brug i forbindelse med arbejdet med at lave en APV over det psykiske arbejdsmiljø (mere om det i kapitel 12). Svarene på de stillede spørgsmål er hovedsageligt analyseret ud fra følgende variable: Sektor: Offentlig/privat Køn Alder Anciennitet, og ledelsesfunktion I kapitel 2 (Om materialet) er der en uddybende beskrivelse af de anvendte variable. Der er foretaget en række kryds-tabel analyser i relation til de respektive temaer. Variationer i svarene er statistisk primært vurderet ved hjælp af chi- 2-test. Forskelle i svarmønstre omtales kun i teksten, såfremt der er en statistisk signifikans. Ved hjælp af statiske signifikanstest findes en p-værdi. P- værdien er et udtryk for størrelsen af forskellen mellem de undersøgte grupper. Hvis p-værdien er høj er forskellen mellem de undersøgte grupper beskeden. Og omvendt, hvis p-værdien er lille, er forskellen mellem de undersøgte grupper markant. Små p-værdien afspejler sandsynligheden for, at forskellene mellem grupperne er reel og dermed ikke et resultat af tilfældig variation. Statistisk signifikans er altså et udtryk, som siger noget om sikkerheden i det, man udtaler sig om. Eksempelvis er p-værdi<0,05 betyder det, at der er mindre end 5% sandsynlighed for at opnå en så stor forskel mellem resultaterne i de undersøgte grupper alene ved en tilfældighed, hvis nul-hypotesen er sand. Hvis p<0,01 er der mindre en 1% sandsynlighed, og p<0,001 er der mindre end 0,1% sandsynlighed, osv. Når der i rapportens tekst er anført, at forskellen mellem grupperne er klare, sikre, markante eller væsentlige henviser det til, at den statistiske signifikanstest har vist små p-værdier. Den anvendte signifikansgrænse i rapporten er en p-værdi <0,05. 23

23 1.3 Undersøgelsesgruppen og svarprocent Undersøgelsesgruppen er beskrevet mere deltaljeret nedenfor. Undersøgelsesgruppen er udvalgt ud fra følgende kriterier: Uddannede fysioterapeuter Medlem af Danske Fysioterapeuter I beskæftigelse på undersøgelsestidspunktet Under 67 år fysioterapeuter opfyldte de nævnte kriterier. Heraf blev der udvalgt en tilfældig stikprøve på 995 medlemmer af Danske Fysioterapeuter. Data blev indsamlet i to omgange i perioden april til udgangen af oktober Der blev i perioden udsendt to erindringsskrivelser til deltagerne. Målet var at få svar fra 10% af den indkredsede målgruppe på erhvervsaktive medlemmer. Det lykkedes. CASA har således modtaget svar fra 778 personer. Heraf er der en mindre gruppe, der ikke indgår i undersøgelsen. Nogle har returneret et tomt skema, og flere har angivet årsag her til, fx at de stod midt i et jobskifte og havde derfor svært ved at besvare spørgsmålene; andre havde alvorlig sygdom i nærmeste familie og derfor ikke overskud til at udfylde skemaet. En mindre gruppe har returneret et meget mangelfuldt udfyldt skema og udgår derfor. Alt i alt betyder det, at undersøgelsen bygger på 756 anvendelige spørgeskemaer (svarende til en svarprocent på 76). Et meget tilfredsstilende resultat. Sammenligninger med Danske Fysioterapeuters medlemsregister viser, at de 756 personer på helt tilfredsstillende vis afspejler medlemsfordelingen i relation til køn og alder. Ud fra de tilgængelige oplysninger er der ikke noget, der tyder på alvorlige skævheder i materialet. Sammenholdt med svarprocenten kan det konkluderes, at der er tale om en tilfredsstillende repræsentativ undersøgelsesgruppe, der sandsynligvis giver et dækkende øjebliksbillede af, hvordan medlemmer af Danske Fysioterapeuter opfatter deres arbejdsmiljø, velbefindende og helbred. De i spørgeskemaet stillede spørgsmål er langt overvejende vel udfyldt. Uoplyste svar er ved langt hovedparten af spørgsmålene omkring eller under 2%. Da uoplyste svar kun udgør en beskeden andel, ses der bort herfra i rapporten, såfremt andet ikke fremgår af teksten. 24

24 1.4 En karakteristik af undersøgelsesgruppen I rapporten er fysioterapeuterne sammenlignet i relation køn, alder, sektor (offentlig/privat) med flere, som beskrives nærmere i næste kapitel. Fysioterapeuternes arbejdssted er et andet grundlag for sammenligning, som vi vil uddybe nedenfor. For at give læseren er bedre indblik i den mangfoldighed som fysioterapeuterne repræsenterer, har vi tegnet nogle portrætter af typiske områder/arbejdssteder, hvor fysioterapeuterne udfører deres arbejde. I undersøgelsens spørgsmål 5 og 6 blev deltagerne bedt om at oplyse, hvor de arbejder ud fra flere oplistede svarmuligheder. I efterbehandlingen af resultaterne er nogle af stillingsbetegnelserne/arbejdsstederne slået sammen (se tabel 2.5, kapitel 2: Om materialet) i fire forskellige grupper: 1) Klinikejer og indlejer er pga. af deres fælles vilkår samlet under én kategori 2) Alle fysioterapeuter på sygehus/hospital er samlet til én svarkategori 3) Fysioterapeuter på genoptræningscenter, ældrecenter, plejehjem og skole/børnehave/specialinstitution er samlet til én kategori 4) De resterende fra såvel den offentlige sektor og den private sektor er samlet under kategorien Andet. I det følgende tegnes et portræt af hver gruppe medlemmer ud fra en række af de baggrundsspørgsmål, der indgik i undersøgelsen Portræt af gruppen af klinikejere/indlejere Denne gruppe udgør 24% af den samlede undersøgelsesgruppe. Resultaterne tyder på, at mange mandlige fysioterapeuter vælger at arbejde i en privat praksis. Det er her, vi finder størstedelen af de mænd, der indgår i undersøgelsen, idet 39% er mænd og 61% er kvinder. I den samlede undersøgelsespopulation er 17% mænd og 83% kvinder. Klinikejere/indlejere er i gennemsnit 41,8 år gammel og er dermed den ældste gruppe i undersøgelsen. 62% har hjemmeboende børn. Med en ugentlig arbejdstid i gennemsnit på 37,1 timer arbejder klinikejere/indlejere mere end andre fysioterapeuter. 45% af klinikejerne/indlejerne arbejder mere end 37 timer om ugen i deres hovedjob. 14% har en eller anden form for skiftende arbejdstider (mellem dag, aften og/eller weekend). Stort set alle (98%) oplyser, at deres primære arbejdsopgave er behandling eller træning (inkl. rådgivning og vejledning), og klient/patientgrupperne er end blanding af børn/unge, voksne og ældre. 29% har primært med voksne at gøre. 25

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Forvaltningsrapport KFF 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Elektrikernes arbejdsmiljø

Elektrikernes arbejdsmiljø Elektrikernes arbejdsmiljø - en spørgeskemaundersøgelse af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, ulykker og helbred Oktober 010 Jørgen Møller Christiansen, Henning Hansen og Claus Syberg Henriksen CASA

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Jordemødre på deltid og overarbejde - En spørgeskemaundersøgelse af jordemødrenes arbejdsforhold og psykiske arbejdsmiljø

Jordemødre på deltid og overarbejde - En spørgeskemaundersøgelse af jordemødrenes arbejdsforhold og psykiske arbejdsmiljø Jordemødre på deltid og overarbejde - En spørgeskemaundersøgelse af jordemødrenes arbejdsforhold og psykiske arbejdsmiljø Oktober 2006 Jørgen Møller Christiansen og Nadia El-Salanti CASA Jordemødre på

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Jordemødre på deltid og overarbejde - En spørgeskemaundersøgelse af jordemødrenes arbejdsforhold og psykiske arbejdsmiljø

Jordemødre på deltid og overarbejde - En spørgeskemaundersøgelse af jordemødrenes arbejdsforhold og psykiske arbejdsmiljø Jordemødre på deltid og overarbejde - En spørgeskemaundersøgelse af jordemødrenes arbejdsforhold og psykiske arbejdsmiljø Oktober 2006 Jørgen Møller Christiansen og Nadia El-Salanti CASA Jordemødre på

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 71% (48/68) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening

Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening Maj 2007 Jørgen Møller Christiansen og Inge Larsen CASA Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening

Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening Maj 2007 Jørgen Møller Christiansen og Inge Larsen CASA Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

MTU 2009 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 2009

MTU 2009 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 2009 MTU 9 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 9 Svarprocent: 1% (73/73) Skolerapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Konklusion Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b.

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b. Generelle oplysninger 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde 1.2 Hvor gammel er du? a. Under 20 år b. 20-29 år c. 30-39 år d. 40-49 år e. 50-59 år f. 60 og derover 1.3 Hvor lang tid har du været ansat der hvor du

Læs mere

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Side 17 i Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen - strategi for en forebyggende arbejdsmiljøindsats. Hvenegaard mf. CASA. 2002 Konsekvenser

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

VIA University College

VIA University College 1 ARBEJDSMÆNGDE OG TIDSPRES VIA University College Totalrapport Marts 2013 Antal besvarelser: Svarprocent: 1608 83% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 4 MTI - MEDARBEJDERTRIVSELSINDEKS

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Hver femte oplever vold på arbejdspladsen. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø

Hver femte oplever vold på arbejdspladsen. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø Hver femte oplever vold på arbejdspladsen undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø f o r o r d Fysisk og psykisk vold er årligt en del af arbejdslivet for hver femte FTF er. Hver tredje af dem har

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

Status over det psykiske arbejdsmiljø. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø

Status over det psykiske arbejdsmiljø. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø Status over det psykiske arbejdsmiljø undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø f o r o r d Generelt set er der sket en positiv udvikling i FTF ernes psykiske arbejdsmiljø fra 21 til 26. Det viser

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller

Læs mere

TRIVSELSMÅLING 2014. CUP Engelsborgskolen Enhedsrapport. Antal besvarelser: 25. Svarprocent: 36% LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

TRIVSELSMÅLING 2014. CUP Engelsborgskolen Enhedsrapport. Antal besvarelser: 25. Svarprocent: 36% LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE CUP Antal besvarelser: 25 TRIVSELSMÅLING 214 Svarprocent: 36% INDLEDNING 1 er en måling af trivsel og psykisk arbejdsmiljø blandt alle ansatte i Lyngby-Taarbæk Kommune. I denne rapport fremlægges enhedens

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9 ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE Side 1 af 9 Forord I november 2010 gennemførte vi på SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) blandt alle institutionens medarbejdere.

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 2 AMI s korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI har i 2005-06 udviklet

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 14 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (12 besvarelser ud af 141 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet

Læs mere

Status over det psykiske arbejdsmiljø. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø

Status over det psykiske arbejdsmiljø. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø Status over det psykiske arbejdsmiljø undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø Delrapport 2 / November 26 Psykosociale faktorer i FTFernes arbejde nu og tidligere Nadia El-Salanti og Jørgen Møller

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen

Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen 2014 Dansk Journalistforbund UDARBEJDET AF: FLEMMING PEDERSEN OG STUDENTERMEDHJÆLP CHRISTIAN THÖRNFELDT MAJ 2014 ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Julsøvej Medarbejderrapport Julsøvej 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Vuggestuen Pilehuset Medarbejderrapport Vuggestuen Pilehuset 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014

Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014 Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014 Navn: Tunge løft Deadline: 01-01-0001 ID: 2 Ansvarlig/ Afdeling: Administrator pvnj/ Produktionsskolen

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Hjemmeplejen i en omstillingstid

Hjemmeplejen i en omstillingstid Delrapport 1 Hjemmeplejen i en omstillingstid Personalets syn på deres arbejde, på omstillingerne og på fremtiden - belyst ud fra en spørgeskemaundersøgelse Maj 2002 Jørgen Møller Christiansen og Sanne

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere