FEBRUAR 1989 LOKAL PLAN AALBORG TÆTBY - OMRÅDE ÅGADE - KVARTERET BYFORNYELSESPLAN NR. 2 BOLIG- OG CENTEROMRÅDE

Transkript

1 LOKAL PLAN FEBRUAR 1989 AALBORG TÆTBY - OMRÅDE ÅGADE - KVARTERET BYFORNYELSESPLAN NR. 2 BOLIG- OG CENTEROMRÅDE ØST FOR TORVET MAGISTRATENS 2. AFD. AALBORG KOMMUNE

2 En lokalplan fastlzgger, hvordan nye bygninger, arealer, stier, veje og lignende skal placeres og udformes inden for et bestemt omr~de. Lokalplanh&ftet besth af en redegorelse (gr~ sider), evt. et kommuneplantillag og selve Lokalplanens bestemmelser. Efter kommuneplanloven har kommunen pligt til at udarbejde en lokalplan inden et slxrre byggeri, anlagsarbejde eller udstykning kan settes i gang. Ogs& overforsel af jord fra landzone til byzone krsver en lokalplan. Form&let med lokalplanpligten er at sikre en storre sammenhmg i planlagningen. Lokalplanpligten skal og.+ sikre borgernes kendskab til planl@gningen og muligheden for deltagelse heri. Nawmere oplysninger vedrorende lokalplanen kan fas ved henvendelse til: Planl~gningssekretariatet Vesterbro Aalborg Telefon I Udsnit af Geodatisk Instituts kort er gengivet med instituttets tilladelse A 83, Copyright. I

3 I REDEGØRELSE Lokalplanens område og baggrund Område Baggrund Denne lokalplan omfatter en ca m2 stor karré i Aalborg bykerne. Lokalplanområdet omkranses af gaderne Danmarksgade, Niels Ebbesens Gade, Rosenlundsgade og Ågade. Området og dets omgivelser kan ses på ovenstående oversigtskort. Lokalplanen er udarbejdet som led i kommunens byfornyelsesplanlægning, og er desuden formet på baggrund af aktuelle planer om at fjerne dele af bebyggelsen på ejendommene Ågade 1-7 og i stedet opføre en sluttet randbebyggelse langs Ågade og et nyt gangstrøg, der fra Ågade giver forbindelse til Frederikstorv. Samtidig hermed er det planen at gøre haven mod Ågade offentligt tilgængelig.

4 4. I BYFORNYELSESPLAN NR.2 EKSISTERENDE FORHOLD.N 1) N A SIGNATUR : GRES m Al!!] u,..:,,.,,,,,.,.,.:.:,.:,,, : I 7 (4 s :..(2G 68 7L ~~ [r~ FREDERIKS - TORV il (f) kuum+! i 1! M RoSENLUNDSGADE STADSARKITEKTENS KONTOR, BYPLANAFDELINGEN. APRIL, (u

5 5. Karakteristik af lokalplanområdet Forhusbebyggelse Forhusbebyggelsen er opført i perioden og er tidstypisk for perioden. Da bebyggelsen er opført næsten samtidig, er bebyggelsen ret homogen. Etageantallet varierer mellem 2½ og 4½. Facaderne er murede, og tagene er hovedsageligt beklædt med tegl, nogle få med eternit. Forhusbebyggelsen anvendes primært til beboelse. I alle huse langs Danmarksgade og flere steder langs de øvrige omkransende gader er stueetagen indrettet til butikker og liberale erhverv. Butikker i stueetagen langs Danmarksgade Baghusbebyggelse Friareal I karreens indre findes en del erhvervsbygninger og beboelseshuse samt garager og skure. Nuværende erhvervsvirksomheder giver ingen forureningsgener. Derimod er der virksomhedstyper, der lå bedre placeret uden for midtbyen. Karreens friarealer har generelt en ringe rekreativ kvalitet. Dette skyldes den udbredte baghusbebyggelse og de faste hegn langs de mange matrikelskel. Der er flere store bevaringsværdige løvtræer spredt i området. En del heraf står i en villahave, der grænser op til torvet langs Ågade.

6 6. På side 4 er vist en illustrationsplan af de eksisterende forhold i lokalplanområdet og i naboområdet nord for Danmarksgade. Lokalplanens indhold Mål Lokalplanen har til formål at fastlægge hovedtrækkene for kommende byfornyelses- og boligforbedringsarbejder, således at ethvert nybyggeri og enhver ændring af bestående bygninger bliver lavet på en måde, der tilpasses kvarterets præg af boligdomineret tætby-område fra århundredskiftet. Samtidig er det lokalplanens formål at skabe grundlag for en bedre udnyttelse af områdets friarealer. Niels Ebbesens Gade set mod Frederikstorv Bebyggelsen For områdets nuværende bebyggelse fastlægger lokalplanen, at alle stueetager langs Danmarksgade og nordligste del af både Ågade og Niels Ebbesens Gade fortsat skal anvendes til butikker. Alt øvrigt etageareal skal anvendes til boliger. Langs resten af Niels Ebbesens Gade, hele Rosenlundsgade og sydlige del af Ågade, må der udover boliger kun indrettes butikker og lignende i de eksisterende, spredt beliggende erhvervslokaler. Ny bebyggelse med adresse til Ågade skal indeholde mindst boligareal. 40% Stueetagen skal fortrinsvis anvendes til butikker.

7 7. Den nuværende randbebyggelses hovedtræk skal bevares og styrkes. Det betyder, at bebyggelsens etageantal skal nyopføres med, fastholdes på eller reduceres til mellem 2½ og 3½ etage ved fremtidige ny-, om- og tilbygninger. Det fastlagte etageantal og det areal, der må bygges på, fremgå for hver ejendom af bilag nr. 2. Lokalplanområdets nuværende etageareal pån ca mz forudsættes øget til ca mz. Da der på længere sigt forventes nedrevet ca m2 etageareal, vil der kunne opføres ca m2 nybyggeri fordelt med ca. 2.4oo m2 i område A og ca m2 i område C. Ved beregningen af det mulige etageareal i området medregnes ikke kælderetager. Midlertidig overbebyggelse I perioden, hvor det tilladte nybyggeri er opført og den nuværende bebyggelse endnu ikke er reduceret som ønsket, kan der forekomme en midlertidig overbebyggelse af området. Lokalplanens krav til udlæg af fælles opholdsarealer vil ikke være afhængig af denne gradvise udtynding i den eksisterende bygningsmasse. Gangstrøgets udmunding i Frederikstorv Gangstrøg Der udlægges et fælles friareal, der forudsættes anlagt som et gangstrøg mellem Ågade og Frederikstorv. Langs gangstrøget kan der opføres en ny bolig- og erhvervsbebyggelse i 2½ og 3½ etage. Den nye bebyggelse skal udformes i harmoni med områdets nuværende randbebyggelse, og den skal sammenbygges med Ågades etagebebyggelse, så der opstår en sluttet randbebyggelse. Den nye bebyggelses erhvervsareal skal fortrinsvis anvendes til butikker, kontorer, klinikker og lignende cityfunktioner.

8 8. I Friarealer i iøvrigt Randbebyggelsen nær midten af Ågadestrækningen løftes en etage, Så der bliver åben passage ind i karreen til den nuværende have, der ændres fra privat til offentligt haveanlæg. Samtidig sikres udlæg af opholdsareal for lokalplanområdets beboere, og af fælles friareal for at sikre beboerne den bedst mulige adgang til det offentligt område. På illustrationsskitsen side 9 er vist et eksempel pa, hvordan området kan bebygges, og hvordan dets ubebyggede arealer tænkes anlagt. Parkering El-forsyning Varmeforsyning Anlæg af parkeringspladser på terræn er ikke tilladt inden for lokalplanens område. Underjordisk parkering til brugerne af lokalplanområdets bebyggelse vil kunne anlægges i tilknytning til ny bebyggelse i område C og D. Midt i lokalplanens område befinder der sig en 10/0,4 KV transformerstation til kvarterets daglige forsyning. Transformerstationen bibeholdes i området, men forudsættes flyttet til et sted, hvor der sikres den tilkørsel. Endelig indeholder lokalplanen bestemmelse om, at ny bebyggelse skal tilsluttes kommunens fjernvarmeforsyning. Lokalplanens forhold til anden planlægning 1. Kommuneplanen Aalborg byråd har den 13. januar 1986 vedtaget en kommuneplan som grundlag for den fremtidige udvikling i kommunen. Illustrationsplan fra Kommuneplanen !111 fartd~mpende trafikveje,11 ~111~ ~ : l ******mm** +::::::+ rekreativtomr~de.: :. ;,J,!, avrigetrafikveje og vigtigelokalveje 1 :, vejadgang - ~lll~l!~]ll ~~ cykelsti - sti/stiforbindelse adroligvej/gagade ; ~: ~ jernbane ;,;, ; / /, d LM~?~~ ~

9 9. ILLUSTRATIONSPLAN, Au--4== I _ ~ I L.. II.!s FREDERIKS - TORV -J, _ 2 V ((n ( ~ ~ll. RoSENLUNDSGADE bmmd I I I I J M STADSARKITEKTENS KONTOR, FEBRUAR 1989 n--l II II A 1 ---i

10 10. I kommuneplanen er Aalborgs ældre tætbyområde inddelt i fire lokalområder, som igen er delt i kvarterer. Denne lokalplan område ligger i midtbyens Ågadekvarter. Planlægning for kvarteret Ågade-kvarteret er overvejende et boligkvarter med en udtalt mangel på nærkreative områder. Boligstandarden er ret lav. Mange boliger er på 1 eller 2 værelser, og en stor del mangler fortsat eget bad og/eller toilet. Kommuneplanen udtrykker, at der skal ske en bred byfornyelse, der ikke alene forbedrer boligstandarden, men også tilgodeser behovet for rimelige friarealforhold. Dette foreslås generelt at ske gennem en behersket udtyndig af bygningsmassen. Der skal fortsat kunne være butikker langs Danmarksgade og Boulevarden. Rammebestemmelser Rammebestemmelserne for lokalplanens område fastlægger, at det skal bevares som boligområde med en sluttet randbebyggelse og med mulighed for erhverv i baggården. Langs Danmarksgade skal stueetagen Så vidt muligt anvendes til butikker. Bebyggelsesprocenten må højst være 125 for hele lokalplanområdet, og områdets friareal skal udgøre mindst halvdelen af bebyggelsens etageareal. Heraf skal en tidligere privat have overgå til offentligt rekreativt område.

11 11. Kommuneplantillæg Af hensyn til den ønskede helhedsløsning, hvor forbedring af karreens friaral prioriteres højt, samtidig med at randbebyggelsens sammenhængende karakter styrkes langs omliggende gader og strøggade, bliver det nødvendigt at ændre på kommuneplanen. Således øges bebyggelsesprocenten for hele området fra 125 til 140. Friarealkvotienten for hele området reduceres fra 0,5 til 0,3. Det nugældende mål om, at området skal bevares som et boligområde med mulighed for erhverv i baggården, ændres så den nye randbebyggelse i lokalplanens område C også kan indrettes til erhvervslokaler, i et omfang svarende til højst 60% af bruttoetagearealet. Ændringerne gør, at lokalplanen ikke stemmer overens med kommuneplanens gældende rammebestemmelser. Byrådet kan derfor ikke vedtage lokalplanen endeligt, for der er udarbejdet et tillæg til kommuneplanen med de nødvendige bestemmelser.*) 2. Byfornyelsesplanlægning Byfornyelsens rækkefølge I kommuneplanen er der for byfornyelsen angivet en rækkefølgeplan, der er udarbejdet på baggrund af en vurdering af de byplanmæssige, befolkningsmæssige, friarealmæssige, trafikale samt bolig- og installationsmæssige forhold. I rækkefølgeplanen er Ågade- og Mølle Plads-karreen placeret i henholdvis 2. og 4. etape. Til trods for den lave placering af Mølle Plads-karreen i planen har byrådet besluttet, at Byfornyelsesplan 2 skal bestå af både Ågade-karreen og halvdelen af Mølle Plads-karreen. Årsagen er, at der fra beboerside er ytret ønske om byfornyelse i begge karreer, og der er udarbejdet konkrete forslag til nybyggeri. Desuden er det et mål i kommuneplanlægningen, at der skabes sammenhæng fra Danmarksgade med et stiforløb igennem Mølle Plads-karreen - til Algade, idet dette område er udlagt til centerformå1. Sideløbende med udarbejdelsen af Byfornyelsesplan nr. 2 foretages en lokalplanlægning som grundlag for den istandsættelse, som byfornyelsesplanen åbner op for, og for de øvrige bygge- og anlægsarbejder, der måtte finde sted. Denne lokalplan omfatter Ågade-karreen, mens lokalplan nr omfatter Mølle Plads-karreen. Se illustrationsplanen side 2. *) Det omtalte tillæg nr (se kortet side 10 i redegørelsen) er godkendt af Planstyrelsen den 8. maj 1989 og vedtaget af Aalborg byråd den 12. juni 1989.

12 12. Byfornyelsesplan nr Bolig- og befolkningsprognosen Inden for området omfattet af Byfornyelsesplan nr. 2 åbnes der mulighed for etablering af op til 85 boliger i nybyggeri, hvilket er forudsat i bolig- og befolkningsprognosen for perioden. Boligbyggerammen udfyldes med et tilnærmet boligetageareal i nybyggeri på m2 i Ågade-karreen og m2 i Mølle Plads-karreen, hvilket sammenlagt repræsenterer lig størrelse 65-7o nye bboliger med en gennemsnitpå 75m Offentligt institutioner m.m. Lokalplanens område hører under Kjellerupsgade skole. Skolen er nu en l-sporet, 7-årig skole med børnehaveklasse. Efter 7. klasse overgår eleverne til Sønderbroskolen. I sektorplanen for skolen udtrykker skolevæsenet ønske om at skoledistriktet får tilført flere familieboliger. I kort afstand fra lokalplanområdet ligger en børnehave, en ungdomsklub og et plejehjem. Kvarterets skole og institutioner forventes ikke at blive belastet uønsket af lokalplanområdets boligudbygning.

13 Andre planer for tætbyen Trafiksanering Danmarksgade anlægges som stillegade fra Frederikstorv til Løkkegade. I kommuneplanens hovedstruktur er det må1et at en trafiksanering resulterer i, at Ågadetorvet udlægges til rekreativt område, og at Frederikstorv e- tableres som fodgængertorv. 6. Miljø Depoter Støjforhold Inden for lokalplanens område er der ikke kendskab til depoter, der kan indebære en forureningsrisiko for omgivelserne. Der må ikke udføres støjende anlæg eller udføres støjende transport, der er til gene for beboerne i Ågade-kvarteret, især i nattetimerne. Lokalplanens retsvirkninger Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen, må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge kommuneplanlovens 31 kun udstykkes, bebygges eller iøvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Lovlig anvendelse Dispensationer Offentligt formål Bygningsbevaring Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Aalborg kommune kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Det område, der omfattes af lokalplanens afsnit 3, stk. 3.8 udlægges til offentligt formål. Det betyder, at ejeren efter kommuneplanlovens 32 under visse forudsætninger kan kræve ejendommen overtaget af kommunen, mod erstatning. Lokalplanen indeholder i afsnit 6, stk en bestemmelse om, at bebyggelse ikke må nedrives, ombygges eller ændres uden tilladelse fra byrådet. Hvis tilladelse til nedrivning nægtes, kan ejeren efter kommuneplanlovens 33 under visse forudsætninger forlange, at ejendommen overtages af kommunen mod erstatning.

14 LOKALPLAN AALBORG KOMMUNE Lokalplan nr for et område beliggende mellem Danmarksgade, Niels Ebbesens Gade, Rosenlundsgade og Ågade. I henhold til kommuneplanloven (Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. juli 1985) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i afsnit 2. stk. 2.1 nævnte område. 1. Lokalplanens formål Lokalplanen skal sikre, at der i området kan foretages en byfornyelse, således at at at at at at der kan gennemføres en forbedring af bolig- og bygningsmæssige forhold, der kan gennemføres en forbedring af opholdsarealerne både for kvarterets og lokalplanområdets beboere, der mellem Ågade og Frederikstorv kan anlægges et gangstrøg, randbebyggelsen langs Danmarksgade og den nordligste del af Ågade og Niels Ebbesens Gade fortsat anvendes til centerformål i stueetagen, mens øvrig eksisterende bebyggelse overvejende anvendes til boligformål, ny bebyggelse med adresse til Ågade overvejende anvendes til centerformål, og bygningsmæssige ændringer og nybyggeri sker under hensyntagen til det omgivende bygningsmiljø. 2. Lokalplanens område./. 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på bilag nr. 1 og omfatter følgende matr. nre.:

15 2. Aalborg Bygrunde 914 b, 914 c, 914 d, 914 s, 914 ad 914 an, (ejerlejlighederne 1-4), 914 bg (ejerlejlighederne 1-4), 914 bm (ejerlejlighederne 1-18), 914 bn, 914 bp (ejerlejlighederne 1-13), 914 cb, 914 cr, 914 dg, 914 dk, 914 ds, 914 dt, 914 du, 914 dv, 914 dx, 914 dz, 914 dæ (ejerlejlighederne 1-3), 914 ef, 914 eg, 914 ei, 914 en, 914 eo saint alle parceller, der efter den 2. juni 1988 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Lokalplanens område opdeles i områderne A, B./. C og D, som vist på bilag nr Områdets anvendelse Alle områder 3.1 Inden for lokalplanområdet må kun opføres eller indrettes bebyggelse til boligformål, offentligt formål og erhvervsformål (butikker, restauranter, klinikker, kontorer og lignende). 3.2 Inden for lokalplanområdet kan der opføres transformerstationer og lignende mindre tekniske anlæg til lokal daglig forsyning. Område A 3.3 Eksisterende erhvervslokaler kan anvendes til liberale erhverv, mindre detailhandelsvirksomheder med tilhørende reparationsværksted og mindre indendørs lager. Område B Øvrigt etageareal må kun anvendes til boligformål, bortset fra bebyggelsen på matr. nr. 914 bn, der fortsat kan anvendes som menighedskirke i alle etager. 3.4 Randbebyggelsen skal i stueetagen fortrinsvis anvendes til publikumsorienteret virksomhed som butikker, restauranter og lignende. Område C De øvrige etager må kun anvendes til boligformål. 3.5 Randbebyggelsen skal i stueetagen fortrinsvis anvendes til publikumsorienteret virksomhed som butikker, restauranter og lignende. 3.6 Af randbebyggelsens etageareal skal mindst 40% anvendes til boligformål. Områderne A, B og C 3.7 Bebyggelsen må kun bestå af etagebebyggelse.

16 I randbebyggelsens stueetage samt i baggårdsbygninger kan der indrettes fælles anlæg/-rum til brug for områdets beboere. Område D 3.9 Området udlægges til offentligt formål (haveanlæg, legeplads o.lign. rekreative anlæg Der kan opføres randbebyggelse langs Ågade, når den udformes sammenhængende med randbebyggelsen i områderne A og C, og når den haves mindst 3 m over terræn, se bilag nr. 2. Inden for området må i øvrigt ikke opføres bebyggelse udover de til dets drift og vedligeholdelse nødvendige anlæg og mindre bygninger. 4. Udstykninger 4.1 Grunde kan udstykkes i mindre størrelse end 700 m2. 5. Bebyggelsens omfang og placering Det samlede etageareal, exclusive kælderetageareal, må højst være m2 (tilnærmet), fordelt med: m2 i område A m2 i område B m2 i område C og D (se stk. 3.10). Bebyggelse skal opføres eller indrettes inden for de viste retningsgivende byggefelter og med de angivne antal etager, se bilag nr. 2. Opførelse kan ske uanset bygningsreglementets bestemmelse 3.1.3, stk. 2 om bybyggelsens højde i forhold til naboskel og sti. Randbebyggelse skal opføres sammenhængende og med facade i byggefeltets afgrænsningslinie mod offentligt og fælles areal friareal. Randbebyggelse skal have en husdybde på 7-10 m. De højeste huse skal have den største husdybde. Randbebyggelse i område C kan dog udføres med større husdybde i stueetagen efter nærmere aftale med Aalborg kommune. 5.5 Bygningsfacader i skel mod offentligt område og fællesareal må forsynes med vinduer.

17 4. I 5.6 Ud over de på bilag nr. 2 viste byggefelter, kan der på hver ejendom udføres bygningsfremspring, når de højst udgør 10% af pågældende etages bruttoetageareal og når de udformes efter nærmere aftale med Aalborg kommune. 5.7 Mindre bygninger (cykelskure, udhuse o.lign.) kan udføres inden for områderne A, B og C s ubebyggede bagarealer. 6. Bevaring af bebyggelse og træer 6.1 Bygninger må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden Aalborg kommunes tilladelse. Bestemmelsen omfatter også vedligeholdelses- og moderniseringsarbejder som f.eks. skalmuring, udskiftning af tagbelægning, vinduer, udvendige døre, tagrender og maling af facade. 6.2 De på bilag nr. 2 viste bevaringsværdige træer må ikke fjernes eller beskæres væsentligt. 7. Bebyggelsens ydre fremtræden Område A og C 7.1 Randbebyggelsen langs gangstrøget, nævnt i stk. 8.1, skal udformes, så der opnås en helhed i bebyggelsens udseende.*) Alle områder 7.2 Randbebyggelsen skal aftegne den på bilag nr. 2 viste opdeling af byggefelterne Til udvendige bygningssider samt tagflader må kun anvendes materialer, som harmonerer med den eksisterende randbebyggelse i området. Tage på randbebyggelse og på øvrig bebyggelse på matr. nr. 914 bm og 914 bn skal harmonere med den eksisterende randbebyggelse, og skal derfor som hovedregel udføres som ligebenede sadeltage med hældning på Ydervægge skal fremstå som en konstruktiv enhed fra terræn til tag. Vinduer skal fremtræde som huller i mur, og skal fortrinsvis udføres i højformat. Vinduer må ikke være som sammenhængende vinduesbånd. *) Opmærksomheden henledes på, at Aalborg kommune har til hensigt at opnå tidsmæssig sammenhæng i nybyggeriet langs gangstrøget.

18 Døre, vinduesrammer og lignende mindre bygningsdele af træ skal fremstå med dækkende overfladebehandling. Der må ikke fremføres installationsanlæg, TVkabler m.v. på bebyggelsens facade mod vej og sti. Markiser må kun udføres over vinduer i stueetagen. De skal følge bygningens fagdeling, og skal udføres af stof eller glas eller andet af Aalborg kommune godkendt materiale Skiltning skal følge bygningens udføres som bogstaver monteret som bogstaver malet på puds. fagdeling og på mur eller 8. Ubebyggede arealer 8.1 Der udlægges følgende friarealer, som vist i princippet på bilag nr. 2: - Fælles friareal (opholdsareal, gangstrøg, tilkørsel, plads og lignende). - Privat fællesgård (opholdsareal, gårdsplads, udhuse og lignende ). - Privatgård (opholdsareal, gårdsplads, udhuse og lignende ). 8.2 På fællesareal må der ikke opføres hegn, skure eller bygninger, der virker hindrende på arealets fælles udnyttelse. 8.3 Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse eller lignende gives et ordentligt udseende. 9. Adgangs- og parkeringsforhold Adgang til fælles friareal, nævnt i stk. 8.1, sikres i princippet, som vist på bilag nr. 2. På ejendomme inden for lokalplanens område må der ikke indrettes parkeringspladser. Inden for område C s nordlige del og område D kan etableres underjordisk bilparkering til brugerne af ny bebyggelse i lokalplanområdet. Parkeringsanlægget skal udformes med hensyntagen til de på bilag nr. 2 viste bevaringsværdige træer.

19 Tekniske anlæg E1-ledninger, herunder til vejbelysning, må kun fremføres som jordkabler. Udendørs, private antenner må ikke opstilles. 11. Miljøbeskyttelse 11.1 Virksomheder, anlæg og indretninger må ikke give anledning til generende støj i omgivelserne. Bidraget til støjbelastningen må ikke overstige grænsevædierne for støjbelastningen - gældende for det område, i hvilket virksomheden m.v. er beliggende og for omliggende områder - i Miljøtyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder, (pt. vejledning nr. 5/1984). 12. Betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse Ny bebyggelse må ikke uden Aalborg kommunes tilladelse tages i brug, før det til bebyggelsen hørende fælles friareal er indrettet efter en af kommunen godkendt plan. Ny bebyggelse skal tilsluttes det kommunale fjernvarmeanlæg, og må ikke uden Aalborg kommunes tilladelse tages i brug, før denne tilslutning har fundet sted. Nye boliger skal tilsluttes fælles antenneanlæg for ibrugtagningstilladelse kan udstedes.

20 7. Vedtagelsespåtegning I henhold til 27 i lov om kommuneplanlægning vedtages foranstående lokalplan. JS/mg Aalborg bygrunde: De under pkt. 2.1 nævnte ejendomme matr.nre. 914 du og 914 ef er opdelt i ejerlejligheder, hhv. 1-5 incl. og l-7 incl., der alle er omfattet af lokalplanen. Ifølge landbrugsministeriets skrivelse af 15/3 1989, j.nr. U1989/50502, er matr.nre. 914 eg, 914 en og 914 eo udgået af matriklen efter sammenlægning med hhv. 914 ei, 914 ds og 914 dt. Lokalplanen er i. medfør af kommuneplanlovens 30 offentligt bekendtgjort den 17. juni 1989 fra hvilken dato, planen har retsvirkning. Aalborg kommune, magistratens 2. afdeling, den

21

22

23

24

25

26

27

28