erhvervsby i vækst danmark i fremdrift

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "erhvervsby i vækst danmark i fremdrift"

Transkript

1 udkast til erhvervsplan erhvervsby i vækst danmark i fremdrift Erhvervsplan for Aarhus

2

3 erhvervsby i vækst danmark i fremdrift Forord Globale og nationale tendenser Vision og mål for Aarhus Vækstskabere, klynger og samarbejde Menneskelige ressourcer og arbejdskraft Infrastruktur og byudvikling Business Region Aarhus Virksomheder og iværksættere Kultur i og omkring Aarhus Byprofilering Innovation og ikt som vækstskabere Fødevarer Energi, klima og miljø Sundhed Ikt og Medier Produktion Kreative erhverv og oplevelseserhverv Uddannelses- og forskningserhverv Økonomi/Finansiering

4 Erhvervskontaktudvalget sikrer et nært, løbende samarbejde mellem erhvervslivet, arbejdsmarkedet, videninstitutionerne og kommunen for at fremme den erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udvikling i Aarhus. Erhvervskontaktudvalget: har overfor Byrådet ansvaret for udarbejdelse og gennemførelse af strategi- og handlingsplaner for byens erhvervspolitiske arbejde arbejder for at styrke og udvikle byens vækstskabere og erhvervsklynger formidler kontakt og samarbejde mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder samt arbejdsmarkedets parter udbreder kendskabet til byens erhvervsmæssige styrker indenfor vækstskabere og erhvervsklynger

5 Erhvervs- og vækstplan s. 4 5 forord en erhvervsby i vækst Erhvervskontaktudvalget ser byregionen Østjylland med centerbyen Aarhus sammen med Hovedstadsregionen og København som motor for Danmarks internationale konkurrenceevne og fremtidige vækst. Hvis Danmark skal fastholde sin status som ét af de lande i verden med det bedste erhvervsklima, stiller det store krav til fortsat fremgang og vækst i Aarhus og København, henholdsvis i Østjylland og Hovedstadsområdet. Erhvervsmæssig vækst er en forudsætning for en fortsat høj standard af offentlige services og tilbud samt en bred vifte af kulturtilbud. Aarhus har gode muligheder for at fortsætte den positive udvikling, der igennem de senere år har kendetegnet byen. Med styrkepositioner og klyngesatsninger indenfor energi og miljø, fødevarer, sundhed, ikt, fremstilling, kreative erhverv og oplevelseserhverv såvel som uddannelses- og forskningserhverv samt højtkvalificeret arbejdskraft på alle niveauer er byen stærkt positioneret i forhold til at skabe fortsat vækst i en stadig mere globaliseret verden. Aarhus internationaliseres med andre ord. En stig ende andel virksomheder opererer på eksportmarkeder, uddannelsesinstitutioner oplever øget tilgang af internationale studerende, samtidig rekrutterer virksomheder stadigt mere udenlandsk arbejdskraft og antalletaf internationale gæster til byen stiger. Med Kulturhovedstad 2017 vil denne udvikling fortsætte med forøget kraft i de kommende år. Erhvervsplanen sætter de brede rammer for den erhvervs- og bypolitiske indsats i Aarhus. Det kræver en ihærdig indsats, vilje og evne til samarbejde for at få erhvervs- og vækstplanens mange initiativer ført ud i livet. Initiativer, som kan styrke Aarhus rolle i den internationale konkurrence. Erhvervskontaktudvalget glæder sig til i tæt samarbejde med byens, oplandets, regionale og nationale aktører at få omsat ord til handling. Aarhus Kommunes Erhvervskontaktudvalg

6 Aalborg Randers Aarhus Esbjerg Vejle Kolding Horsens Odense Lyngby-Taarbæk Gladsaxe Gentofte København Figur 1: Aarhus og Østjylland sammen med København og Hovedstadsområdet som de to vækstcentre i Danmark adgang til arbejdspladser 2012 Antal arbejdspladser indenfor en times kørsel i bil Kortet viser hvor mange fultidsarbejdspladser, der findes indenfor en times kørsel i bil. Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgår ikke i opgørelsen Kilde: Region Syddanmark og CVR

7 Erhvervs- og vækstplan s. 6 7 globale og nationale tendenser Den erhvervs- og bypolitiske indsats i Aarhus skal ske i samspil med det omgivende samfund, og Aarhus skal både udnytte og indrette sig efter en række globale udviklingstendenser som den globale videnøkonomi, knaphed på ressourcer, urbanisering, teknologiske udvikling, samfundsmæssig ansvarlighed (CSR), øget velstand og en ældre befolkning. Den nationale dagsorden Aarhus og København spiller både ind til og påvirker den nationale dagsorden. De to vækstmotorer er afgørende for, hvordan Danmark imødegår og drager fordel af de globale tendenser og udfordringer. Ny erhvervsmæssig identitet Aarhus cementerer i disse år sin position i den videntunge del af den globale værdikæde. Erhvervsstrukturen har ændret sig, traditionelle erhverv som industri taber terræn med færre arbejdspladser, samtidig med at omstilling til højteknologisk produktion gør produktions virksomhederne mere konkurrencedygtige. Kreative erhverv og oplevelseserhverv vinder frem, og antallet af videnmedarbejdere stiger. Byens viden- og uddannelsesinstitutioner står for væksten i den offentlige sektor. Byregioner som drivkraft bag fremtidens vækst Menneskelige ressourcer, innovation, virksomhedsudvikling, iværksætteri, infrastruktur, byudvikling og kultur som centrale vækstskabere koncentrerer sig i stadig stigende grad i og omkring de større byer. Byerne bliver naturligt centrum for virksomheder, investeringer og arbejdskraft. De byområder, der har meget, får mere. Aarhusregionen i vækst Aarhus træder stadigt tydeligere frem som et nationalt vækstcenter sammen med Hovedstadsområdet. Aarhusområdet er det eneste område udenfor Hovedstadsområdet, hvor omegnskommunerne har en vækst på niveau med storbycentret. Det er derfor et faktum, at Aarhusområdet og Hovedstadsområdet udgør Danmarks to vigtigste vækstcentre, ligesom Aarhus er kraft- og videncenter for hele Vestdanmark, jf. figur 1, s. 6. Skærpet international konkurrence I takt med at byernes rolle vokser, mister regionale og nationale grænser betydning og den internationale konkurrence mellem byregioner skærpes. Det kræver, at Aarhus sammen med resten af Aarhusregionen

8 videreudvikles som et sammenhængende by- og oplandsområde, der udvikler kritisk masse og styrker områdets nationale og internationale gennemslagskraft. Virksomheder, medarbejdere, turister og studerende fra ind- og udland kigger på hele områdets udbud af rammebetingelser, ikke på kommunegrænser og byskilte. Hård konkurrence om talent og viden Aarhusianske virksomheder konkurrerer på pris og kvalitet. De konkurrerer på viden og evnen til at skabe nye produkter, serviceydelser og nye produktions- og forretningsmetoder. Den internationale konkurrence om talent og viden er hård. Aarhus skal derfor prioritere kampen om de menneskelige ressourcer højt, så virksomheder i Aarhusområdet sikres adgang til den nyeste viden og et tilstrækkeligt udbud af velkvalificeret arbejdskraft på alle niveauer. kulturevents, forretningsmøder mv. Det forudsætter en veludbygget infrastruktur, der forbinder den internationale verden med den mellemstore nordeuropæiske by Aarhus. Det forudsætter også attraktive byområder med stor mangfoldighed. Det er her nutidens meget mobile virksomheder, investeringer, arbejdskraft og studerende søger hen. Et bredere erhvervspolitisk perspektiv Erhvervsfremmeindsatsen i Aarhus har derfor et bredt perspektiv. Det er i erkendelse af, at gode rammebetingelser for områdets erhvervsliv forudsætter en sammenhængende erhvervs- og byudvikling. Det gør Aarhus og hele Business Region Aarhus til et attraktivt sted at drive virksomhed, arbejde, studere, bo og besøge. Pres på infrastruktur og byudvikling I dag kæmper de større byområder om at tiltrække store internationale vækstvirksomheder, globale udviklingsafdelinger, internationale og innovative medarbejdere, udenlandske studerende, uddannelsesinstitutioner, offentlige institutioner, sportsevents,

9 Erhvervs- og vækstplan s. 8 9 vækst forudsætter størrelse og samarbejde Ca. 200 byer i Europa er større end Aarhus! Den funktionelle byregion defineres af det sammenhængende område omkring en centerby, som udveksler arbejdspladser, boliger og ydelser med byen. Samarbejde er en forudsætning for, at den funktionelle byregion kan gøre sig gældende i en global konkurrence.

10 vision og mål for aarhus

11 s befolkningsfremskrivning Erhvervs- og vækstplan Aarhus Region Midtjylland Hele landet 2012 = indeks Figur 2: Kurven viser den forventede befolkningsudvikling fra 2012 til 2032 i kommunen, i Region Midtjylland og i hele landet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik. Visionen for Aarhus Kommunes erhvervs- og vækstplan er, at Aarhus fortsat udvikler sig som et nationalt vækstcenter med international gennemslagskraft. Aarhus skal være en førende viden- og uddannelsesby, og Aarhusregionen skal være et af Nordeuropas mest attraktive arbejdsmarkeder. Samtidig skal Aarhus være en økonomisk og klimamæssig bæredygtig by, hvor vækst og udvikling skabes i tætte og forpligtende samarbejder. Aarhus skal være gearet til at tage imod fremtidens vækst, og ambitionerne omfatter en række måltal som pejlemærker for den erhvervs- og bypolitiske indsats. Måltal indbyggere i Aarhus Kommune i 2030 Aarhus skal befæste sin position som Vestdanmarks hovedby gennem en stabil vækst i antallet af indbyggere, jf. figur 2, s ,5 mio. indbyggere indenfor 1 times kørsel i 2020 Den øgede globalisering og byernes voksende rolle medfører, at den internationale konkurrence mellem byregioner skærpes. Det nødvendiggør, at den kritiske masse med hensyn til befolkning og arbejdspladser skal øges. Storaarhus skal vokse og udvikle sig til et nært forbundet arbejdskraft- og bosætningsområde. Det forudsætter optimale pendlingsmuligheder inden for området flere arbejdspladser i 2030 ift Som et førende vækstcenter er der grundlag og behov for at skabe flere arbejdspladser, jf. tabel 2, s. 12. Der skal skabes og fastholdes såvel viden som produktionsarbejdspladser.

12 For mange produktionsvirksomheder er produktion i Danmark ofte en forudsætning for at fastholde virksomhedens og dens afledte videnarbejdspladser i Danmark. Målet er som minimum at fastholde det nuværende antal produktionsarbejdspladser. Minimum flere studerende årligt på de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser i Aarhus i perioden 2012 til 2020 Vækst i antal studerende er med til at cementere Aarhus som en attraktiv uddannelsesby og skabe et attraktivt byliv. Det er samtidig med til at skabe grundlaget for tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft som fastholdelses- og tiltrækningsparameter for virksomheder nye boliger i 2030 ift Væksten i indbyggertallet kræver, at boligmassen løbende udvides. København Aarhus med tog på 1 time i 2030 Ved etableringen af en fast forbindelse over Kattegat mellem Sjælland og Jylland til hurtigtog og biler, vil det være muligt at reducere rejsetiden mellem København og Aarhus til 1 time. Det vil have store samfundsmæssige fordele, fordi landets to store vækstcentre bindes tættere sammen. Kendskabsgrad til Aarhus i udlandet skal øges Øget kendskabsgrad er en forudsætning for, at Aarhus kan realisere visionen om at være et nationalt vækstcenter med international gennemslagskraft. beskæftigede i arbejdspladser aarhus kommune pr. 100 indbyggere opdelt på brancher Landbrug m.v. Industri 2012 %-vis ændring ( ) , ,1 Energi- og vandforsyning m.v ,2 Bygge og anlæg , ,9 Transport ,9 Hoteller og restauranter , ,2 Handel IKT Finansiering og forsikring ,9 Ejendomshandel og udlejning ,8 Rådgivning m.v ,1 Reklame og øvrige erhvervsservice ,3 Rejsebureauer, rengøring m.v ,2 Offentlig administration, forsvar og politi ,2 Undervisning ,8 Sundhedsvæsen ,0 Sociale institutioner ,4 Kultur og fritid ,2 Andre serviceydelser mv ,2 Uoplyst aktivitet , ,8 I alt Kilde: Danmarks Statistik Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen år 87 til til 87 0 til 73 Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne, samt antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen årige. (2011) Tabel 2: Beskæftigede i Aarhus Kommune opdelt på brancher Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

13 Figur 3: Udvikling i beskæftigelsen i privat og offentlig sektor, Aarhus Kommune, /2012 Aarhus Kommune, / Resten af Østjylland Privat Aarhus Kommune Privat Resten af Østjylland Offentlig Aarhus Kommune Offentlig s Erhvervs- og vækstplan Resten af Østjylland Privat Aarhus Kommune Privat Resten af Østjylland Offentlig Aarhus Kommune Offentlig videnservice Videnservice kan underopdeles i fire grupperinger: 1) Højteknologisk videnservice der består af brancher indenfor it-serviceerhvervene samt forskning og udvikling. 2) Markedsorienteret videnservice, der dækker de videntunge liberale erhverv, som advokater, revisorer, arkitekter, ingeniører mv. 3) Finans- og forsikringssektoren 4) Øvrig videnservice består af brancher, der i Danmark typisk varetages af den offentlige sektor, eksempelvis brancher inden for undervisning, sundhed, kunst, kultur og lignende. Videnerhvervene udgør i 2011 knap 40 % af den samlede private beskæftigelse. Beskæftigelsen er primært koncentreret omkring hightech videnservice og markedsorienteret videnservice, der tilsammen tegner sig for knap en fjerdedel af det samlede antal beskæftigede i den private sektor i Aarhus Kommune. På landsplan udgør disse brancher kun 14 %, mens andelen i resten af Østjylland er på godt 8 %. Industrierhvervene fylder derimod væsentligt mere i resten af Østjylland, hvor fremstillingserhvervene videnindustri og øvrig industri beskæftiger knap 23 % i den private sektor.

14 vækstskabere, klynger og samarbejde Samarbejde Erhvervspolitikken sætter rammerne for den erhvervsog bypolitiske udvikling i Aarhusområdet. Erhvervspolitikken udvikles og gennemføres i et tæt og forpligtende samarbejde mellem relevante partnere fra erhvervslivet, organisationer, uddannelses- og forskningsinstitutioner og myndigheder både i og uden for Aarhus. Den er kendetegnet ved viljen og evnen til at modne og kvalificere ambitiøse ideer og omsætte dem til konkrete indsatser, der skaber værdi for områdets erhvervsliv. Det stiller store krav til et positivt medspil fra byens virksomheder og institutioner i realiseringen af erhvervs- og vækstplanen. Ligeledes stiller det store krav til Aarhus Kommune. Aarhus Kommune skal for det første udvikle gode lokale erhvervsmæssige rammebetingelser. En løbende tilpasning af hvad der opfattes som og indgår i de kommunale kerneopgaver skal finde sted. Når eksempelvis Aarhus bliver mere international og ønsker at bliver endnu mere international skal det afspejles på bl.a. borgerserviceområdet, beskæftigelsesområdet og uddannelsesområdet. For det andet skal Aarhus Kommune yde en kundeorienteret myndighedsbetjening over for byens virksomheder. For det tredje skal Aarhus Kommune udnytte sin store købermagt erhvervsmæssigt ved at tænke innovation og indkøb sammen. For at skabe vækst og erhvervsudvikling skal nye produkter og serviceydelser kunne afsættes i stor skala. Herunder er det vigtigt, at udbudspolitikken også understøtter den erhvervsmæssige udvikling. Struktur Den nye erhvervsplan er opdelt i en række indsatsområder, hvortil der opstilles retninger og initiativer, der skal sikre målrealisering. Retninger har et langsigtet perspektiv med 2030 som pejlemærke. Initiativerne omfatter både igangværende og nye initiativer. Alle nye initiativer forventes påbegyndt inden udgangen af Erfaringen fra tidligere erhvervsplaner er, at der i perioden vil blive igangsat initiativer, der ikke indgår i erhvervsplanen, men som viser sig hensigtsmæssige og nødvendige i løbet af perioden. Vækstskabere og klynger Den erhvervsmæssige udvikling understøttes i erhvervsplanen af indsatser indenfor vækstskabere og klynger, jf. figur 4, s. 15. Hvor vækstskaberne udgør de generelle erhvervsmæssige rammebetingelser og afspejler det tværgående erhvervspolitiske perspektiv, har klyngerne et mere specifikt branchefokus. Vækstskabere og klynger kan ikke anskues uafhængigt

15 Vækstskabere Klynger Menneskelige ressourcer og arbejdskraft Byudvikling og infrastruktur Business Region Aarhus Virksomheder, iværksætteri Kultur Byprofilering Innovation og Ikt Fødevarer Energi, klima og miljø Sundhed Ikt og medier Produktion Kreative erhverv og oplevelseserhverv Erhvervs- og vækstplan s Uddannelses- og forskningserhverv Figur 4. Vækstskabere og klynger af hinanden. Eksempelvis er fødevareområdet tæt forbundet med it- og sundhedsområdet, jf. figur 5, s. 16 som et eksempel på hvorledes fødevareklyngen er afhængig af kompetencer fra en række andre klynger. En intensiveret global konkurrence medfører, at virksomhederne hele tiden skal være i stand til at forny deres produkter, serviceydelser og produktionsmetoder. For at opnå succes i denne vedvarende innovationsproces er virksomhederne afhængige af at få tilført viden udefra, eksempelvis fra andre virksomheder både inden for og uden for samme branche, videninstitutioner og brugere/kunder. En klynge defineres normalt som en gruppe virksomheder på tværs af værdikæden, der samarbejder på strategisk niveau med andre virksomheder, videninstitutioner og myndigheder, fordi de kan se, at det giver dem nogle konkurrencemæssige fordele, som den enkelte virksomhed ikke vil kunne opnå alene. Virksomheder deltager aktivt i klyngesamarbejde og innovative netværk, fordi de herigennem får adgang til ny viden, nye samarbejdspartnere og andre fordele, der kan styrke deres innovation, salg og eksport mv. En klynges geografiske udstrækning er situationsbestemt. Danmark er et lille land i international sammenhæng og det giver ofte kun mening at se på nationale klynger, herunder med mulighed for regionale og lokale aktiviteter. Det gælder eksempelvis på fødevare området, hvor der er en national fødevareklynge, der har en markant koncentration i Østjylland. Klynger går også på tværs af landegrænser. Det gælder eksempelvis biotekklyngen i Øresundsregionen med Sjælland og Sydsverige og den nordeuropæiske vindklynge fra Aalborg til syd for Hamborg. En klynges konkurrencedygtighed skabes ikke alene af koncentrationen af virksomheder, underleverandører og serviceudbydere, men også af de erhvervsmæssige rammebetingelser fra institutioner, der kan sikre arbejdskraft og talenter, adgang til ny teknologi, finansiering, avanceret kommunikation, fysisk infrastruktur, attraktiv regulering og erhvervsklima samt generelt gode leve vilkår. Byer og regioner, der har succes med at understøtte erhvervsklynger, har derfor ofte fremsynede og erhvervsorienterede offentlige institutioner og myndigheder, som er lydhøre over for klyngernes behov.

16 Figur 5. Fødevareklyngens afhængighed af andre klynger Ikt Medier Sundhed Kreative erhverv Fødevarer Uddannelse Oplevelseserhverv Energi, klima og miljø Forskning klyngepolitiske virkemidler består af: Information og kortlægning Forretningsudvikling gennem netværksaktiviteter, matchmaking mv. Samarbejdsprojekter Afprøvning og test af nye produkter Iværksættermiljøer Investeringsfremme Markedsføring, branding Interessevaretagelse Klynger er ikke noget man kan opbygge fra bunden med klyngepolitiske virkemidler, men man kan gøre klynger stærkere gennem klyngepolitiske virkemidler. Klyngeorganisationer starter ofte som offentligt støttede projekter, men kan udvikle sig over tid til at blive økonomisk selvbærende. En klyngeorganisation er typisk en lille fleksibel enhed, der ideelt set fungerer som facilitator, der skaber rammerne for værdiskabende samspil mellem klyngens aktører.

17 Erhvervs- og vækstplan s menneskelige ressourcer og arbejdskraft Hvorfor Menneskelige ressourcer i form af veluddannet arbejdskraft og talenter på alle niveauer er helt afgørende for fastholdelse og tiltrækning af virksomheder samt for virksomheders vækstmuligheder. For at tiltrække og fastholde den højtkvalificerede arbejds kraft på alle niveauer er det ligeledes afgørende at forstå og tage udgangspunkt i arbejdskraftens og borgernes behov. Som følge af finanskrisen er presset for at skaffe veluddannet arbejdskraft midlertidigt aftaget i takt med at ledigheden er steget. I historisk perspektiv er ledigheden imidlertid stadig lav, ligesom udsigterne til den demografiske udvikling og efterspørgslen efter kompetencer indikerer, at der i en række brancher vil opstå mangel på arbejdskraft. Det er derfor afgørende, at Aarhus og arbejdskraftoplandet ruster sig til fremtiden ved at uddanne og efteruddanne den efterspurgte arbejdskraft på alle niveauer. Det indebærer blandt andet, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Samtidig skal der sikres gode rammer for at tiltrække og fastholde national og international arbejdskraft. Aarhus står allerede nu i en gunstig situation som en førende national uddannelsesby og med et velafprøvet koncept med stor erfaring i modtagelse og fastholdelse af international arbejdskraft i form af International Community. Retninger Retning 1: Aarhus som et uddannelsesmæssigt knudepunkt ('hub'), der i stigende omfang tiltrækker nationale og internationale studerende Retning 2: Aarhus som den danske by med det højeste uddannelsesniveau Retning 3: Aarhus som den danske by med det mest udviklede samarbejde mellem erhvervsliv, uddannelsesinsitutioner og uddannelsessøgende Fremadrettet status Viden- og uddannelsesbyen Aarhus vokser betragteligt i disse år, jf. figur 6, s. 18 og figur 7, s. 21. I 2012 rundede byens flere end 150 videregående uddannelser og studerende. Aarhus Universitet har nu gennem en årrække været blandt de 100 bedste universiteter i verden og har manifesteret sin position. VIA University College er landets største institution for professionsbacheloruddannelser med nogle af landets absolut mest søgte velfærdsuddannelser. Arkitektskolen har sit eget brand. Erhvervsakademi

18 befolkningspyramide år år år år år år år år år Alder indbyggere i kommunen. Mænd Kvinder Figuren viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i kommunen og i hele landet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Figur 6: Befolkningspyramide 2012 Aarhus er et af landets største erhvervsakademier med en meget høj andel af studerende med anden etnisk baggrund end dansk og bidrager derigennem til at bryde den sociale arv. Både AARHUS TECH og Århus Købmandsskole hører til blandt de største erhvervsuddannelsesinstitutioner i Danmark og tilbyder et bredt udbud af erhvervsuddannelser. Grundlaget for at øge erhvervsuddannelsernes image er således til stede. Alle byens uddannelsesinstitutioner arbejder målrettet for at øge internationaliseringen af deres uddannelser for derigennem både at tiltrække internationale studerende og sende flere danske studerende ud for at dygtiggøre og udvikle sig i udlandet. Ligeledes har byens uddannelsesinstitutioner fokus på at tilgodese virksomhedernes og arbejdskraftens behov for efter- og videreuddannelsestilbud. Aarhus Kommune bakker op om denne udvikling ved at styrke rammebetingelserne for at udvikle viden- og uddannelsesbyen Aarhus. Det sker primært gennem implementering af den uddannelses- og talentstrategi, som er udarbejdet sammen med centrale aktører i byen. Strategien bakker op om erhvervsplanens målsætninger om at gøre Aarhus til en af Nordeuropas mest attraktive viden- og uddannelsesbyer og Aarhusregionen som et af Nordeuropas mest attraktive arbejdsmarkeder. Konkrete initiativer Fortsat implementering af talent- og uddannelsesstrategi, herunder: Udvikling af rammebetingelser for tiltrækning og fastholdelse af internationale studerende og arbejdskraft i regi af International Community. Ansvarlig: Aarhus Kommune i samarbejde med International Community Udvikle uddannelsesinstitutioners vifte af uddannelsestilbud. Ansvarlig: Uddannelsesinstitutionerne i samarbejde med erhvervslivet og den offentlige sektor Firepartsforhandlinger, der har fokus på bredt at fremme initiativer, der på kort sigt skaber flest mulige arbejdspladser. Ansvarlig: Aarhus Kommune i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinsti tutionerne Opfyldelse af 95 % målsætningen. Ansvarlig: Aarhus Kommune Praktikpladser til alle, herunder at forbedre erhvervsuddannelsernes image og dermed rekrutteringen til erhvervsuddannelserne, samt fremme antallet af praktikpladser til unge på erhvervsuddannelser Ansvarlig: Arbejdsmarkedets parter, erhvervsskolerne og Aarhus Kommune Tættere samarbejde mellem erhvervsliv og stu derende gennem studiejobs, praktikophold, opgaveskrivning etc. Ansvarlig: Uddannelsesinstitutionerne i samarbejde med erhvervslivet og offentlige institutioner

19 s uddannelsesniveau Uddannelsesniveauet er højt blandt de beskæftigede i Aarhus Kommune. 30 % af alle beskæftigede har en videregående uddannelse i Det kan sammenlignes med, at 22 % i landet som helhed og 17 % i Østjylland har en videregående uddannelse i I resten af Østjylland er der til gengæld en større andel af beskæftigede med en erhvervsfaglig uddannelse. Erhvervs- og vækstplan De ambitiøse vækstmål stiller krav til den fysiske planlægning. I forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan 2009 er der i forhold til fremtidige arealreservationer taget højde for, at vækstmålene kan nås. Det drejer sig blandt andet om de store byudviklings-projekter som Aarhus Ø, Lisbjerg og Ceresgrunden, som skaber byggeaktivitet og resulterer i boliger og erhvervslokaler, som giver byen liv og aktivitet. Konkrete initiativer Opfølgning på det regionale infrastrukturindspil samt de projekter, der allerede er besluttet og er under planlægning/udførelse. Det gælder blandt andet: Udvidelse af E45 mellem Kolding og Randers. Udbygning bør først ske dér, hvor trængslen er størst Etablering af en fast Kattegatforbindelse til hurtig tog og biler Etablering og udbygning af letbane i Aarhus-området Elektrificering af jernbanen mellem Fredericia og Aalborg Etablering af tunnel under Marselis Boulevard med henblik på at fremtidssikre adgangsforholdene til Aarhus Havn, så de matcher en havn i international klasse Opgradering af rute 26 til højklasset vej/motorvej mellem Aarhus og Viborg Ansvarlig: Aarhus Kommune i samarbejde med relevante partnere befolknings - sammensætning og flyttemønstre I Aarhus Kommune bor der i 2013 ca personer. 22 % af disse er i 20 erne, hvilket er ca. dobbelt så mange som landsgennemsnittet. Den typiske tilflytter er år, fra Jylland eller Fyn og har en årlig indkomst på under kr. Den typiske fraflytter er en del af en småbørnsfamilie, flytter til Hovedstadsområdet eller en af nabokommunerne og har en indkomst på kr.

20 flytninger til og fra aarhus Grøn viser, hvilke kommuner, hvorfra der har været en nettotilflytnning til Aarhus. Orange viser hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning fra Aarhus i perioden Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

21 Erhvervs- og vækstplan s Figur 7: Flyttemønstre Nettotilflytning over til til til til -50 under -50

22

23 aarhus skal have gode infrastrukturforbindelser såvel internt i byen som til og fra oplandet og omverdenen

24 infrastruktur og byudvikling Hvorfor Aarhus gennemgår i disse år en markant udvikling. Der skal skabes rum til den fremtidige vækst, blandt andet i form af omdannelse af bynære arealer til nye blandede bydele, som for eksempel Aarhus Ø, Ceresgrunden, Gellerup og rutebilstationen. Samtidig er der i Kommuneplan 2009 lagt op til etablering af nye byer forankret omkring den kollektive transport. Byens attraktivitet understøttes af en boligmasse, der er tilgængelig for alle borgere, arbejdskraft og studerende. Ligeledes er det afgørende med en varieret boligmasse med høj arkitektonisk kvalitet. Væksten udfordrer byens infrastruktur, fordi transportbehovet øges. En velfungerende trafikinfrastruktur er en afgørende rammebetingelse for virksom hedernes konkurrenceevne og dermed fremtidig vækst og udvikling. Udfordringen er derfor at forbedre mobili teten og fremkommeligheden samtidig med, at byen vokser. Samtidig er der et fortsat behov for at sikre Aarhus opkobling med de omkringliggende metropoler Hamburg og København og ligeledes knytte dem tættere på Aarhus ved hjælp af en velfungerende infrastruktur både på vej og bane. Retning Retning 1: Aarhus skal have gode infrastrukturforbindelser såvel internt i byen som fra og til oplandet og omverdenen Retning 2: Der skal sikres de nødvendige fysiske rammer med henblik på at imødekomme og understøtte målet om, at Aarhus frem mod 2030 skal vokse med nye indbyggere, flere boliger, arbejdspladser og flere studerende Retning 3: Øget tilgængelighed og mobilitet skal forenes med en omlægning af dele af biltrafikken til mindre pladskrævende, mere energivenlige og mindre forurenende transportformer Fremadrettet status I 2012 behandlede Aarhus Byråd en større udredning om langsigtede udfordringer og større kommunale investeringsbehov vedrørende trafikinfrastruktur Trafik i Aarhus I udredningen peges der på en mulig model for en overordnet prioritering af indsatsen og der opstilles en række anbefalinger omkring det arbejde, der står først for til sikring af den fremtidige mobilitet. Der lægges løbende et bredt og strategisk pres på Regering og Folketing for at få igangsat og færdiggjort nødvendige infrastrukturprojekter med henblik på at sikre, at der er en fremtidssikret infrastruktur. Seneste eksempel på dette er et fælles regionalt infrastrukturindspil til de nationale trafikforhandlinger udarbejdet af Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen. Indspillet indeholder forslag til prioriteringer af statslige investeringer i infrastrukturen i Region Midtjylland. Aarhus er i dag Vestdanmarks førende vækstcenter med ca indbyggere og en by i fortsat vækst.

25 Erhvervs- og vækstplan s De ambitiøse vækstmål stiller krav til den fysiske planlægning. I forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan 2009 er der i forhold til fremtidige arealreservationer taget højde for, at vækstmålene kan nås. Det drejer sig blandt andet om de store byudviklings-projekter som Aarhus Ø, Lisbjerg og Ceresgrunden, som skaber byggeaktivitet og resulterer i boliger og erhvervslokaler, som giver byen liv og aktivitet. Konkrete initiativer Opfølgning på det regionale infrastrukturindspil samt de projekter, der allerede er besluttet og er under planlægning/udførelse. Det gælder blandt andet: Udvidelse af E45 mellem Kolding og Randers. Udbygning bør først ske dér, hvor trængslen er størst Etablering af en fast Kattegatforbindelse til hurtig tog og biler Etablering og udbygning af letbane i Aarhusområdet Elektrificering af jernbanen mellem Fredericia og Aalborg Etablering af tunnel under Marselis Boulevard med henblik på at fremtidssikre adgangsforholdene til Aarhus Havn, så de matcher en havn i international klasse Opgradering af rute 26 til højklasset vej/motorvej mellem Aarhus og Viborg Ansvarlig: Aarhus Kommune i samarbejde med relevante partnere Opfølgning på Trafik i Aarhus Det drejer sig blandt andet om: Prioritering og gennemførelse af infrastrukturprojekter, der kan forbedre tilgængeligheden fra byområdet til det overordnede vejnet for såvel person- som godstrafik Prioritering af forbedringer af infrastrukturen med fokus på anvendelsen af infrastrukturen, før der igangsættes nyanlæg og udbygninger Ansvarlig: Aarhus Kommune i samarbejde med relevante partnere Andre initiativer: Fortsat arbejde på en bedre lufthavnsbetjening for både rejsende til og fra Aarhus, herunder etablering af fælles lufthavnskode for Aarhus hovedlufthavne. Verden skal kunne se alle vejene til Aarhus, for i højere grad at vælge Aarhus Øget brug af intelligente trafikløsninger (ITS-løsninger) Etablering af forsøg med citydistribution Undersøge mulighederne for etablering af tracéerne til letbanen (uden strøm og skinner) med henblik på at benytte dem som busbaner indtil letbanen er etableret Udmøntning af Kommuneplan 2009, herunder byfortætningsinitiativer Ansvarlig: Aarhus Kommune i samarbejde med relevante partnere

26 business region aarhus Hvorfor Aarhus er i international sammenhæng en mellemstor by. I kampen om at tiltrække og fastholde virksomheder og velkvalificeret arbejdskraft spiller markedsstørrelse og kritisk masse på mange områder en afgørende rolle. Et tæt samarbejde med omkringliggende byer indenfor byregionen kan imidlertid imødegå dette og udvikle og fremhæve områdets synlighed og styrker. Østjylland og herunder Business Region Aarhus, som består af ni østjyske kommuner, træder stadig tydeligere frem som et nationalt vækstcenter og som et sammenhængende lokaliserings-, bosætnings- og arbejdsområde en funktionel byregion, jf. figur 1, s. 6, figur 8, s. 28 og figur 9, s. 29. Kommunerne i Østjylland og Business Region Aarhus har en fælles interesse i at binde området sammen, at høste synergi fra fælles projekter, at tale med fælles stemme og stå stærkere sammen i en konkurrencepræget globaliseret verden. Retning Retning 1: Business Region Aarhus vil udbygge samarbejdet og styrke byregionen geografisk ved at arbejde for, at flere østjyske kommuner tiltræder samarbejdet. Målsætningen er, at Business Region Aarhus ved udgangen af 2014 dækker et område med mere end indbyggere Retning 2: Der gennemføres flere samarbejdsprojekter på tværs af kommunegrænserne Fremadrettet status Business Region Aarhus samarbejder om erhvervsfremme på tværs af kommunegrænser som supplement til de enkelte kommuners indsatser for udvikling af egne styrker og håndtering af udfordring er. Udvikling af velfærdsteknologi og styrkelse af produktionsvirksomheder er to af de væsentligste indsatsområder for Business Region Aarhus. En afgørende forudsætning for at samarbejdet lykkes er, at de enkelte kommuner investerer tid og ressourcer i de enkelte indsatser til gavn for såvel fællesskabet som for den enkelte kommune. Kun igennem en åben og ambitiøs tilgang vil de store synergigevinster kunne høstes for Business Region Aarhus. Konkrete initiativer De ni kommuner vedtog i begyndelsen af 2013 en ny strategi for Strategiens initiativer, der vil blive implementeret og løbende opdateret i perioden med de ni kommuner som ansvarlige, omfatter Videreudvikling af gunstige erhvervspolitiske ramme betingelser med hensyn til Byudvikling og infrastruktur Menneskelige ressourcer, herunder uddannelse samt tiltrækning af arbejdskraft Brancheindsatser, som udvikler områdets virksomheder inden for Velfærdsteknologi Energi og miljø, fx vandforsyning IT Fødevarer Tværgående indsatser, herunder fremme af produktionsarbejdspladser, samarbejde mellem kultur og erhverv samt iværksætteri Ansvarlig: Business Region Aarhus

27 Erhvervs- og vækstplan s

28 flyttemønstre i business region aarhus: Business Region Aarhus har haft positiv nettotilflytning de seneste 10 år, især i perioden fra Den typiske nettotilflytter er år, flytter fra en by i Jylland og har en årlig indkomst på under kr. Den typiske nettofraflytter er år og har en årlig indkomst på kr. befolkningsfremskrivning Business Region Aarhus Trekantområdet Region Hovedstaden Region Midtjylland Hele landet 2012 = Indeks 100 Kurverne viser den forventede befolkningsudvikling fra 2012 til 2032 i de fem områder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Figur 8: Befolkningsfremskrivning for Business og Region Aarhus

29 s så langt kan man komme Erhvervs- og vækstplan Skive Viborg Hobro Randers Grenaa Herning Silkeborg Skanderborg Odder Horsens Hedensted Vejle Lystrup Aarhus Fra Aarhus i bil på: 0-30 min min. Fredericia Kolding Middelfart Kortet viser, hvor langt man kan nå fra i bil på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byer er 50 km/t, på motortrafikveje og større landeveje 80 km/t, på motorveje 100/120 km/t og på andre veje er 70 km/t. Skive Herning Viborg Silkeborg Hobro Randers Skanderborg Odder Horsens Hedensted Vejle Lystrup Aarhus Grenaa Fra Aarhus med offentlig transport på: 0-30 min min min. Fredericia Kolding Middelfart Kortet viser tilsvarende, hvor langt man kan nå ved hjælp af kollektiv transport på hhv. 30, 60, og 90 minutter Data er indsamlet i september Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk Figur 9: Så langt kan man komme

30

31 s virksomheder og iværksættere Erhvervs- og vækstplan Hvorfor Udviklingen i antal arbejdspladser i Aarhus har været under pres siden starten af den globale krise i Samtidig er klimaet for investeringer og placering af arbejdspladser præget af stor konkurrence og stor omskiftelighed. Nye virksomheder bidrager godt til jobskabelse. Faldet i antal arbejdspladser fra 2008 er delvist et resultat af, at Aarhus på linje med resten af landet har oplevet et markant fald i antal nystartede virksomheder, jf. figur 10, s. 32. Faldet i antal nystartede virksomheder under den globale krise er større end i sammenlignelige lande. Derfor er det afgørende at have fokus på at sikre gode rammer for at være iværksætter og udvikle en stærk iværksætterkultur for opstart af nye virksomheder, som kan vokse og skabe nye arbejdspladser. Det er ligeledes vigtigt at fastholde og tiltrække virksomheder, arbejdspladser og investeringer. Kommunen er den offentlige myndighed, som det lokale erhvervsliv oftest er i kontakt med. Den service, som Aarhus Kommune yder, har derfor betydning for, hvor nemt og attraktivt det er at drive virksomhed i Aarhus. For at fastholde og tiltrække nye virksomheder til Aarhus er det derfor vigtigt, at kommunen kan levere den bedste, billigste og mest effektive myndighedsbetjening set fra både et virksomhedsperspektiv og et kommunalt perspektiv.

32 nye virksomheder Etableringsrate 12% 11% 10% 9% 8% Figuren viser udvikling i andel nye virksomheder i kommunen, i Region Midtjylland og i hele landet. Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk 7% 6% Figur 10: Nye virksomheder 2009 Aarhus Region Midtjylland Hele landet Retning Retning 1. Fastholde og tiltrække virksomheder, arbejdspladser og investeringer Retning 2. Et attraktivt miljø og optimale rammer for etablering og udvikling af virksomheder i Aarhus Retning 3. Erhvervsvenlig kommune Retning 1: Fastholde og tiltrække virksomheder, arbejdspladser og investeringer Aarhus har et overordnet mål om at have arbejdspladser i 2030, hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på ca arbejdspladser. Det skal være attraktivt at placere og drive virksomhed i Aarhus, hvor der måles på udviklingen i antal arbejdspladser, virksomheder og lokaliseringer samt på mere subjektive mål som tilfredshed med placeringen i Aarhus, anbefaling af Aarhus til andre virksomheder samt kendskab til muligheder for sin virksomhed i Aarhus. Fremadrettet status. Fastholde og tiltrække virksomheder, arbejdspladser og investeringer Kriseårene har betydet et fald i antal arbejdspladser i Aarhus. På brancheniveau har der været fald indenfor fremstilling, bygge & anlæg, handel, transport samt operationelle servicejobs, mens der har været en stigning i hoteller & restauranter, uddannelse samt forskning & udvikling. Foreløbige jobtal for viser dog en positiv udvikling. Investeringer i nye arbejdspladser kommer primært via udvidelse af eksisterende aktiviteter og via opkøb/fusioner, mens en by som Aarhus kun i meget begrænset omfang oplever udenlandske 'greenfield'- investeringer, jf. i øvrigt figur 10. Samtidig opleves en stadig stigende omskiftelighed i relokaliseringer. Derfor fokuseres strategien med investeringsfremme på 'aftercare', hvor eksisterende virksomheder skal have fuldt oplevet udbytte af sin placering i Aarhus og gerne anbefale Aarhus til andre virksomheder. Konkrete initiativer. Fastholde og tiltrække virksomheder, arbejdspladser og investeringer Investeringsfremme med fokus på aftercare, samarbejde og erhvervsservice med udvidelse af fokus på segmentet med små og mellemstore virksomheder. Strategien har tidligere fokuseret på større virksomheder og konkrete lokaliseringssager. Der er pt. ikke en service- og investorstrategi for dette segment i Aarhus til trods for, at små og mellemstore virksomheder udgør ca. ⅔ af antal private arbejdspladser i Aarhus. Ansvarlig: Aarhus Kommune

33 s aarhus har et overordnet mål om at have arbejdspladser i 2030, hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på ca arbejdspladser Erhvervs- og vækstplan Retning 2: Et attraktivt miljø og optimale rammer for etablering og udvikling af virksomheder i Aarhus Iværksættere skaber i gennemsnit 45 % af nettoarbejdspladserne årligt. Dermed skal over arbejdspladser årligt etableres i nye virksomheder i Aarhus for at nå det årlige vækstmål på arbejdspladser, jf. figur 10, s. 32. Der skal derfor udvikles en stærk iværksætterkultur i Aarhus, hvor det at starte virksomhed synliggøres som et attraktivt karrierevalg. Der skal være optimale rammer for, at iværksættere kan starte og udvikle nye succesfulde virksomheder. Iværksættere skal tilskyndes til at tænke internationale udviklingsmuligheder med deres virksomhed fra starten. Samtidig er der for få virksomheder i Danmark og i Aarhus, der udvikler sig til højvækstvirksomheder. I Aarhus har 45 % af iværksætterne en videregående uddannelse, hvilket er den højeste andel i Danmark. Det skaber et godt grundlag for vækst, idet videnintensive iværksættere i højere grad etablerer skalerbare virksomheder. Med over studerende er et stort potentiale for endnu flere højvækstvirksomheder i Aarhus ved bl.a. i højere grad at integrere entreprenørskab i undervisningen på byens uddannelsesinstitutioner. Det er en udvikling, der allerede er godt på vej med studentervæksthuse, der hjælper med virksomhedsetablering på Arkitektskolen Aarhus, Aarhus Universitet, Erhvervsakademi Aarhus og VIA University College. Fremadrettet status. Et attraktivt miljø og optimale rammer for etablering og udvikling af virksomheder i Aarhus I kriseårene var der et fald fra til nystartede virksomheder i Aarhus, mens udviklingen i perioden har været stabiliseret med nystartede virksomheder årligt. Set i forhold til resten af landet er Aarhus-området dog et af de områder, hvor der nyetableres flest virksomheder set i forhold til indbyggertallet. Væksthus Midtjylland er den samlede indgang til erhvervsservice i Aarhus med tilbud til virksomheder og iværksættere fra den tidlige idéudviklingsfase til den modne virksomhed, der søger sparring til udvikling og vækst. Flere af de nyere virksomheder, der har det største potentiale for jobskabelse, benytter aktuelt ikke de eksisterende erhvervsservicetilbud, som ellers i stigende grad omfatter attraktive lokale muligheder til at styrke væksten bl.a. i forhold til eksport (Danmarks Eksportråd og IFU) og adgang til kapital (Kapitalcoach, Connect Denmark, Vækstfonden og innovationsmiljøerne).

34 Alle brancher Industri mv. Byggeri og anlæg Handel og transport Information og kommunikation Videnservice Øvrige brancher 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Figur 11: Andel af fuldtidsansatte i udenlandske firmaer i den private sektor, opgjort på brancher, Aarhus kommune 2010 Aarhus Kommune har i samarbejde med en række iværksættere, virksomheder og erhvervsfremmeaktører udarbejdet en iværksætterstrategi for Aarhus, som udstikker følgende retninger for iværksætterindsatsen i Aarhus: En styrket iværksætterkultur Styrkede iværksætterkompetencer og -kvalifikationer Mere iværksætterorienterede myndigheder Styrkelse af nye og mindre virksomheders vidensamarbejde og netværk Videreudvikling af basal og fokuseret erhvervsservice Bedre markedsføring som iværksætter- og innovationsby Der er endvidere blevet udarbejdet en strategi for fremme af socialøkonomiske iværksættere og virksomheder i Aarhus. Konkrete initiativer. Et attraktivt miljø og optimale rammer for etablering og udvikling af virksomheder i Aarhus Implementere og videreudvikle iværksætterstrategien for Aarhus, som fortsat dækker alle iværksættere med særlig fokus på virksomheder og iværksættere med vækstpotentiale. Ansvarlig: Aarhus Kommune i samarbejde med relevante partnere Udvikling af iværksættermiljøet (Aarhus Entreprenørielle Økosystem), med særligt fokus på at sikre større kendskab og vidensudveksling på tværs af erhvervsfremmeaktører og skabe gode rammer for, at succesfulde iværksættere kan videregive deres erfaringer til andre iværksættere. Ansvarlig: Aarhus Kommune i samarbejde med relevante partnere. Implementering af de nye mere vækstorienterede midtjyske erhvervsservicetilbud, så de i højere grad målrettes til at udvikle succesfulde vækstvirksomheder, der skaber mange jobs. Ansvarlig: Væksthus Midtjylland er operatør. Fremme etableringen af flere kontormiljøer for iværksættere. Ansvarlig: Aarhus Kommune i samarbejde med relevante parter. Retning 3. Erhvervsvenlig kommune Aarhus Kommune vil løbende forbedre og optimere løsningen af de kommunale myndighedsopgaver, der er rettet mod erhvervslivet. Det drejer sig eksempelvis om bygge- og lokalplansager, miljøsager, grundsalg, jobservice, erhvervsservice mv. Det skal bl.a. ske gennem: Bedre tilgængelighed og større synlighed. Virksomhederne skal have en nem, hurtig og synlig indgang til Aarhus Kommunes myndighedsbetjening

35 s andel af fuldtidsansatte i udenlandske firmaer i den private sektor, opgjort på branche aarhus kommune, 2010 Erhvervs- og vækstplan Figuren viser, hvor stor en andel af de beskæftigede i Aarhus Kommune, der er ansat i en virksomhed med udenlandsk ejerskab. Information og kommunikation skiller sig ud fra de øvrige brancher. Her er mere end halvdelen af alle fuldtidsansatte beskæftiget i en virksomhed med udenlandsk ejerskab. Styrket servicekultur. Service skal gennemsyre Aarhus Kommunes myndighedsbetjening Ydelsernes indhold og kvalitet. Myndighedsydelser fra Aarhus Kommune skal være karakteriseret ved høj kvalitet, høj troværdighed og et værdiskabende indhold for erhvervslivet Fremadrettet status. Erhvervsvenlig kommune Virksomheder, der har erfaring med myndighedsbetjeningen i Aarhus Kommune peger på især to udfordringer. For det første skal virksomhedernes indgang til kommunen være nemmere, hurtigere og mere synlig. Virksomheder må ikke opleve, at det er svært at finde frem til hvem, der er den rette myndighed i kommunen, og hvor de relevante hjemmesider og medarbejdere er. For det andet skal virksomhederne opleve kulturen som en kundeorienteret servicekultur frem for en traditionel myndighedskultur. Kommunen har monopol på myndighedsbetjeningen, hvilket stiller ekstra store krav til kommunens serviceniveau. Medarbejderne, som betjener erhvervslivet, skal se virksomhederne som medspillere og som en ressource for byen. En kulturændring i en stor organisation er en langsigtet proces, der fordrer, at der igangsættes konkrete handlingsorienterede initiativer, der på både kort og længere sigt kan styrke servicekulturen i Aarhus Kommune. Konkrete initiativer. Erhvervsvenlig kommune Kommune vil på tværs af magistratsafdelingerne i 2013 og frem udarbejde en ny servicestrategi rettet mod virksomheder og vil bl.a. igangsætte følgende initiativer: Kanalstrategi virksomhedsindgange til myndighedsbetjening mv., herunder 'Én indgang' for erhvervslivet Key account manager setup Forbedret information til virksomheder om sygedagpengesystemet Tydelig virksomhedsindgang til kundeorienteret jobcenter En mere løsningsorienteret og kundefokuseret servicekultur Digital adgang til information om sagsstatus på forskellige myndighedsområder Tilfredshedsundersøgelser byggesagsområdet, miljøområdet m.fl. mhp. benchmarking med andre kommuner og til at indsamle information om, hvordan vores service kan videreudvikles Der gennemføres hvert år første gang i 2013 en erhvervsklimamåling blandt et repræsentativt udsnit af de aarhusianske virksomheder for at følge erhvervsklimaet i Aarhus Kommune tæt og måle effekten af de igangsatte initiativer Ansvarlig: Aarhus Kommune

36 aarhus skal være kendt nationalt og internationalt som kulturby og kulturhovedstad 2017

37

38 kultur i og omkring aarhus Hvorfor En kreativ, kulturel og mangfoldig by er en vigtig rammebetingelse for at tiltrække og fastholde virksomheder, arbejdskraft, studerende og turister fra ind- og udland til Aarhus. Et rigt kulturliv betragtes derfor også som en vækstdriver for byens erhvervsliv, samtidig med at kulturproduktion i sig selv er en voksende industri i Aarhus. Titlen som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 er en særdeles vigtig platform for eksponering af kulturbyen Aarhus nationalt og internationalt. Det er samtidig en anledning til at udvikle og opprioritere det brede samarbejde mellem byens erhvervs- og kulturliv. Kulturhovedstad 2017 vil få betydning for en række brancher og har potentiale til at kunne skabe det næste store vækstspring i Aarhus, fx indenfor turisme. Retning Retning 1: Aarhus skal være kendt nationalt og internationalt som kulturby og Kulturhovedstad 2017 Retning 2: Kulturen og kulturhovedstadsprojektet skal være et værktøj for Aarhus virksomheder i forhold til vækst, tiltrækning og fastholdelse af arbejdspladser og fortsat udvikling af erhvervet Fremadrettet status Aarhus blev i 2012 tildelt titlen som Europæisk Kulturhovedstad i Året skal derfor være en milepæl og kulmination på en årrækkes intenst arbejde med udvikling af kulturen i byen og i regionen. Titlen som Europæisk Kulturhovedstad rækker længere ud end Det er væsentligt, at der også er stort fokus på, hvordan kultur som vækstværktøj for byens erhvervsliv kan bidrage til yderligere udvikling af vækst og arbejdspladser inden for de enkelte erhvervsmæssige styrkepositioner. Kultur kan fungere som grobund for erhvervslivet på mange måder. Det sker eksempelvis, når Aarhus Festuge, Sculptures by the Sea, ARoS og Den Gamle By og det kommende hovedbibliotek Dokk1 gennem aktiviteter skaber afledte effekter for shoppingbyen

Titel: Erhvervsby i vækst Danmark i fremdrift

Titel: Erhvervsby i vækst Danmark i fremdrift Erhvervsplan 2014-2017 Titel: Erhvervsby i vækst Danmark i fremdrift Indhold Forord... 2 Globale tendenser... 4 Vision og mål... 6 Vækstskabere, klynger og samarbejde... 10 Menneskelige ressourcer og arbejdskraft...

Læs mere

Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014

Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014 18 af 19 kommuner har svaret på KKRs henvendelse efter mødet den 12. juni 2014. Spørgsmålene

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Den grønne industrikommune

Den grønne industrikommune Den grønne Kalundborg Kommunes Erhvervs- og udviklingspolitik 2011 2014 Den grønne INDHOLD 3 Forord 4 Den grønne Kalundborg kommune Det internationale perspektiv Det lokale/ regionale perspektiv Udgangspunkt

Læs mere

(Bemærk at kun et udvalg af de følgende slides til. økonomiudvalgsmødet d. 24. februar 2015)

(Bemærk at kun et udvalg af de følgende slides til. økonomiudvalgsmødet d. 24. februar 2015) (Bemærk at kun et udvalg af de følgende slides til temadrøftelsen omiværksætteri vil blive gennemgået på økonomiudvalgsmødet d. 24. februar 2015) Temadrøftelse om iværksætteri i Økonomiudvalget Tirsdag

Læs mere

Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune. Udviklingschef Mette Højborg

Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune. Udviklingschef Mette Højborg Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune Udviklingschef Mette Højborg Erhvervspolitikken Et velfungerende og konkurrencedygtigt erhvervsliv er en forudsætning for vores

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Erhvervshandlingsplan. For Syddjurs Kommune

Erhvervshandlingsplan. For Syddjurs Kommune Erhvervshandlingsplan For Syddjurs Kommune 2016-17 Syddjurs Kommunes erhvervspolitik Sammen skaber vi vækst og velfærd. Denne vision for Syddjurs Kommune vedtog Byrådet i 2014. Visionen forudsætter et

Læs mere

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Iværksætter- statistik

Iværksætter- statistik Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum

Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum - en del af den Regionale Udviklingsaftale 2016-19 mellem Region Syddanmark, Trekantområdet Danmark og kommunerne Billund, Fredericia,

Læs mere

Erhvervs- og turismestrategi

Erhvervs- og turismestrategi Januar 2016 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Erhvervs- og turismestrategi Introduktion Beskæftigelses-og erhvervsudvalget har i 2015 indsamlet input til en ny erhvervs- og turismestrategi. Erhvervs-

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Vækststrategi 2020 Notat

Vækststrategi 2020 Notat Vækststrategi 2020 Notat www.esbjergkommune.dk Indhold 1. Indledning...- 3-2. Arbejdsmarkedet...- 4-3. Demografi...- 4-4. Uddannelse...- 5-5. Generelle indikatorer...- 5-6. Havne...- 6-7. Bilag...- 7 -

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Erhvervspolitik 2015-2019

Erhvervspolitik 2015-2019 Erhvervspolitik 2015-2019 Forord Allerød Kommunes erhvervspolitik skal sikre overensstemmelse med Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen om afbalanceret udvikling. Det betyder, at der skal være

Læs mere

Vækst og rummelighed kommunerne kan gøre en forskel for væksten v/kommunaldirektør Niels Ågesen.

Vækst og rummelighed kommunerne kan gøre en forskel for væksten v/kommunaldirektør Niels Ågesen. Jobcamp 11 torsdag den 3. november 2011 Vækst og rummelighed kommunerne kan gøre en forskel for væksten v/kommunaldirektør Niels Ågesen. Kommunalreformen 2007 IDENTITET BRAND OG STRATEGI Vejles vækststrategi

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Hovedstaden Region Hovedstaden har godt 1,7 mio. indbyggere, og indbyggertallet har været stigende de senere år. Beskæftigelsen

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion

UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion UDBUD OG INNOVATION Ved bordene om udbud og innovation blev der drøftet, hvordan kommunen kan gøre det mere attraktivt og nemmere for SMV er at byde på offentlige udbud. Grundlæggende ønskes en tættere

Læs mere

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Udarbejdet pba af Forretningsudvalgets anbefaling til Regionsrådets møde 28/4-15 En ny regional vækst- og udviklingsstrategi

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune Center for Plan, HR og Udvikling Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 24.10.00-P22-1-15 Ref.: Michael Christiansen Direkte

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR Nordjylland 11 kommuner De 5 KKR er KKR Midtjylland 19 kommuner KKR Hovedstaden 29 kommuner

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen

Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen v. borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommunes erhvervspolitik

Læs mere

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17 & tal trends 2013 INDHOLD Befolkning 5 Pendling 7 Indkomst 9 Beskæftigelse 11 Erhverv 13 Uddannelse 17 Stigende indbyggertal og salg af byggegrunde Holstebro Kommune er i positiv udvikling på mange områder.

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Internationaliseringsudvalg Som led i budgetforliget 2015 blev det besluttet at nedsætte et midlertidigt internationaliseringsudvalg

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Udkast til vision for det dansk tyske samarbejde

Udkast til vision for det dansk tyske samarbejde Udkast til vision for det dansk tyske samarbejde 2011 2020 RSD og Slesvig Holsten som centerregion mellem det østjyske bybånd og Hamborg Øget økonomisk vækst i den dansk tyske region Styrket integration

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Udkast til erhvervspolitik pr. 1. februar Vision

Udkast til erhvervspolitik pr. 1. februar Vision Udkast til erhvervspolitik pr. 1. februar 2016 Vision Skanderborg Kommune ligger i hjertet af østjyske vækstcentrum og er én af Danmarks mest attraktive erhvervskommuner. Vi har unikke rammevilkår for

Læs mere

Regional Udvikling. Direktør Lars Hansson. Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa. www.regionmidtjylland.dk

Regional Udvikling. Direktør Lars Hansson. Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa. www.regionmidtjylland.dk Regional Udvikling Direktør Lars Hansson Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa www.regionmidtjylland.dk Regional Udviklings opgaver Lovgivningsbestemt Regionsrådet: Regional udviklingsplan Uddannelse

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

ERHVERVS POLITIK 2015-2017

ERHVERVS POLITIK 2015-2017 ERHVERVS POLITIK 2015-2017 Høringsudkast Vores udgangspunkt Vores udgangspunkt for vækst er godt. Vi har i dag ca. 40.000 arbejdspladser, og vores indbyggerantal vokser årligt med 400-500 personer. Vores

Læs mere

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN Resultater fra fase 1: Kortlægning Fokuseret Vækstdagsorden FÆLLESMÆNGDEN Opsummering af fælles styrker og synergimuligheder 2 Fokuseret Vækstdagsorden Fælles styrker og udfordringer

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Nyetableret destinationsselskab hvor hovedopgaven er markedsførings- og brandingaktiviteter

Nyetableret destinationsselskab hvor hovedopgaven er markedsførings- og brandingaktiviteter Nordjylland skal have en stærkere profilering som turistdestination, som skaber en entydig og positiv fortælling om nordjysk turisme. Nordjysk turisme skal være tidsvarende. Der skal være fokus på at rammevilkårene

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 19. oktober Byprofilering. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 19. oktober Byprofilering. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 19. oktober 2010 1. Resume Som en konsekvens af vedtagelsen af Århus Kommunes erhvervsplan Viden til vækst 2010-17-30 besluttede et

Læs mere

Forslag til Erhvervspolitik for Skanderborg Kommune

Forslag til Erhvervspolitik for Skanderborg Kommune Forslag til Erhvervspolitik for Skanderborg Kommune 2016-2018 1 Vision I Skanderborg Kommune kendes vi på, at det er attraktivt og nemt at drive virksomhed. Gang på gang får vi flotte placeringer, når

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

" # % $# '()* &+ '(), * &#

 # % $# '()* &+ '(), * &# ! " # $ % $# & '()* &+ '(), * &# (! %!, -.( ", -. /, 0 / ) 1 23 Antal nye virksomheder Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Danmark 2006 8.848 3.510

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Vækstpolitik 2013-2017

Vækstpolitik 2013-2017 Vækstpolitik 2013-2017 Strategiske samarbejder For at opnå tilstrækkelig kompetence og styrke til i 2017 at være en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen indgå i en række strategiske samarbejder/partnerskaber.

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD ØRESUNDSBROEN HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN Hvidovre Erhvervspolitik 2011-2014 1 Pejlemærker for en proaktiv erhvervspolitik i Hvidovre Kommune Vi tager aktivt

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Handlingskatalog Erhvervspolitik 2011-2013

Handlingskatalog Erhvervspolitik 2011-2013 Handlingskatalog Erhvervspolitik 2011-2013 Indsatsområde Handling Indhold Samarbejdspartner Et godt erhvervsklima Udvikle samarbejdet med Ringsted Erhvervsforum Videreudvikle netværksformer i regi af Ringsted

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

EN KOMMUNE OG ET ARBEJDSMARKED I VÆKST

EN KOMMUNE OG ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Beskæftigelsesudspil 2016: EN KOMMUNE OG ET ARBEJDSMARKED I VÆKST I Randers er vi ikke bange for at tænke nyt og prøve ting af. Vi er mere optagede af at stimulere og afprøve nye veje. På tværs af ildsjæle,

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere