SKØRPING MIDTBYPLAN. Strategi for midtbyens udviklingsmuligheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKØRPING MIDTBYPLAN. Strategi for midtbyens udviklingsmuligheder"

Transkript

1 SKØRPING MIDTBYPLAN Strategi for midtbyens udviklingsmuligheder

2 Midtbyplanen er udarbejdet af COWI, Plan udvikling og trafik i samarbejde med Rebild Kommune 2 Tekst og layout: COWI A/S Juni 2013

3 INDHOLD Forord 5 Indledning 6 Kulturmiljø 7 Kulturelle og rekreative kvaliteter 12 Trafi k 14 Byens handelsliv 16 Byomdannelse 18 Sverrigegårdsvej og jernbaneoverkørslen 20 Jyllandsgade 24 Skørping Center 28 Møldrupvej 30 Rytters Plads 32 Markedspladsen 34 3

4 4

5 FORORD Rebild Kommune har i 2010 igangsat udarbejdelsen af en midtbyplan for Skørping, for at skabe sammenhæng mellem de mange ønsker og behov for byen og sætte rammerne for en langsigtet vision for midtbyens udvikling. Midtbyplanen bygger på et grundigt forarbejde, hvor byens borgere har spillet en stor rolle. I forbindelse med forarbejdet til midtbyplanen, har der foregået ind inddragelsesproces, hvor byens borgere på workshops har debateret Skørpings udvikling og omdannelse. Realiseringen af midtbyplanens visioner og projekter kan kun ske igennem et tæt samarbejde mellem byens aktører, investorer og kommunen. Det er derfor kommunens håb, at den positive dialog omkring udviklingen af Skørping kan fortsætte og omsættes i handling, så Skørping i fremtiden kan udvikles og blive et endnu mere attraktivt sted at handle, besøge og leve. 5

6 INDLEDNING Skørping er, med ca indbyggere, Rebild Kommunes næststørste by. Byen, der er en relativt ung by, er bygget op omkring jernbanen, og har sin oprindelse i en placering af stationen i Byen har primært udviklet sig øst for jernbanen, da området vest for banen var domineret af moseområder, der ikke egner sig til byggeri. Senere har byen udviklet sig mod nord med større villaområder. Skørpings oprindelsessted og bymidte er derfor placeret i den syd-vestlige ende af byen. Skørping er omringet af en storslået natur med blandt andet skov og mose. Mange af de omkringliggende arealer er beskyttet af lovgivningen med formål at bevare naturværdierne. Dette bevirker, at der er meget begrænsede muligheder for udvidelse af byen ved inddragelse af nye områder. En fortsat byudvikling i Skørping skal derfor primært ske gennem byomdannelse af eksisterende områder og udnyttelse af eksisterende restarealer i byen. Lukningen af overkørslen efterlader en ny situation i den helt centrale del af byen med trafi kale ændringer, der skal løses funktionelt og hensigtsmæssigt for den samlede udvikling af byen. Midtbyplanen indeholder en samlet strategi for udviklingen af Skørping midtby, og har til hensigt at sikre, at udviklingen i Skørping sker efter en samlet plan, der tilgodeser byens videre udvikling indenfor bosætning og handel samt giver et grundlag for den trafi kale og rekreative udvikling af byen. Midtbyplanen forholder sig til den nye trafi kale situation, og arbejder generelt med en trafi ksanering af midtbyen. Planen opstiller desuden en udviklingsplan for de bynære områder og sætter retningslinjer for udvikling og bevaring af midtbyen. Midtbyplanen medfører ikke handlepligt, og kan dermed ikke sikre at alle planens visioner bliver realiseret, men er derimod retningsgivende for fremtidige forandringer og projekter i Skørping. 6 Lukningen af jernbaneoverkørslen ved Jyllandsgade/Himmerlandsvej medfører, at den vestlige adgangsvej til Skørping og direkte adgangsvej til midtbyen, står for at blive ændret inden for de kommende år. Overkørslen erstattes af en underføring længere mod syd ved Sdr. Banevej til Møldrupvej. Det er Byrådets vision, at Rebild Kommune skal være en attraktiv bosætningskommune. På den baggrund er det Byrådets ønske, at der fortsat skal være mulighed for byudvikling i Skørping. Citat fra kommuneplan 09 - Rebild Kommune

7 KULTURMILJØ En del af Skørping midtby er udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Kulturmiljøet omfatter området omkring Skørping Station, der er byens ældste område, og har til formål at bevare et gadebillede, der afspejler byens historiske oprindelse. Skørping Stationsby er én af mange stationsbyer, der blev anlagt i forbindelse med jernbanenettets etablering i slutningen af det 19. årh. og i begyndelsen af det 20. årh. I modsætning til hovedparten af stationsbyerne fra den tid, adskiller Skørping sig ved, at stationen ikke blev anlagt i forbindelse med en eksisterende landsby, men udelukkende blev anlagt ud fra sin geografi ske placering, med et relativt fl adt terræn i et ellers meget bakket landskab. Et kulturmiljø skal forstås som et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Ofte indeholder et kulturmiljø flere kulturhistoriske enkeltelementer, der ikke nødvendigvis hører sammen. Citat fra Kommuneplan Rebild Kommune Stationen blev etableret på jorde tilhørende ejerne af Sverriggård Da ejeren ikke ville sælge mere jord, foregik den videre udbygning af byen derfor længere mod øst på Buderupholm jorde, på en strækning mellem det der i dag er Jyllandsgade 21-43, og derved opstod byens hovedgade. Området vest for banen bestod primært af moseområder, der var vanskelige at bebygge, og blev derved først bebygget senere i takt med byens behov for udvidelse. Stationsbyen vest for banen Stationsområdet Jyllandsgade For at bevare kulturmiljøet, er det vigtigt at ny bebyggelse opføres i tråd med de kulturelle spor. 7

8 8

9 Stationsområdet Skørping station fungerer stadig som stationsbygning. Stationens hovedbygning fra 1869, og Vandtårnet ved Skørping Station fra 1889 er i dag fredede. Bygningerne i stationsområdet er opført i varierende højder op til 2½ etage og med sadeltag. Alle bygningerne fremstår i gule nuancer, enten som blank tegl eller med pudsede facader. Bygningerne er meget markante i gadebilledet og er med rytmisk opdelte facader og bærer arkitektonisk præg af historicistisk byggeri. Retningslinjer for byggeri: De markante bygninger i området skal søges bevaret. Ny bebyggelse skal fremstå med facader i gule nuancer. Mindre bygninger og lette konstruktioner, såsom overdækket cykelparkering, må dog fremstå i sort eller lignende mørk farve. Bygninger skal opføres med sadeltage i tegl eller skiffer. 9

10 Stationsbyen vest for banen Kulturmiljøområdet vest for banen består af et mindre villakvarter med nogle af byens ældste og mest karaktergivende fritliggende villaer. Området er kendetegnet ved mange såkaldt klassiske muremestervillaer. Bygningerne er primært opført i 1½ plan med halvvalmede tage uden tagudhæng, og fremstår i tegl eller med pudsede facader. Mod nord overgår området til et nyere villakvarter, bestående af etplans villaer opført i 1970 erne, og som adskiller sig markant fra kulturmiljøet. Retningslinjerne er derfor kun omfattende den sydlige del af området, frem til Egholmsvej 15. Retningslinjer for byggeri: De markante bygninger i området skal søges bevaret. Bygninger skal opføres i 1½ plan med halvvalmede tage. Bygninger skal opføres med lille eller intet tagudhæng. 10 Facader skal fremstå i tegl eller som pudsede facader.

11 Jyllandsgade Jyllandsgade fremstår i dag med varierende bebyggelse, hvoraf fl ere huse er nybygget eller ombygget. En del af husene bevarer dog fortællingen om den oprindelige by gennem placering og udformning. Disse bygninger består af tætliggende enfamilie- og dobbelthuse primært opført i halvanden etage. Bygningerne er placeret i gadelinjen med kipretning parallelt med Jyllandsgade, og fl ere er opført med gavlkviste. Bygningerne er opført i tegl eller puds som facademateriale, og er meget varierede i materialer, farver og detaljering. Kun få bygninger har særlige bygningsmæssige karakteristika eller detaljer. Der er derfor ingen bygningsdetaljer der er særlig gennemgående i midtbyen. På toppen af bakken overgår Jyllandsgade fra midtby til villaby, og afsluttes af nogle af byens tidligste større villaer opført i årene fra slutningen af 1800-tallet til Retningslinjer for byggeri: De markante bygninger i området skal søges bevaret. Bygninger skal opføres i gadelinjen. Ny bebyggelse skal opføres med saddeltag med en taghældning på grader. Ny bebyggelse skal placeres med kipretning parallelt med vejen og gavle mod naboejendommene. Mod gaden må der etableres gavlkviste med saddeltag. Bebyggelsen skal opføres med korte opdelte facader, og skal fremstå i blank tegl eller med pudsede facader. 11

12 KULTURELLE OG REKREATIVE KVALITETER Skørping er en by, der på trods af sin størrelse, er meget rig på kultur. De kulturelle tilbud er primært orienteret omkring stationsområdet, og fortætningen heraf giver en dynamisk effekt, hvor de fl otte rammer og gode udbud af kulturelle tilbud er med til at forstærke hinanden. Stationsområdet indeholder blandt andet Skørping Kino, der fungerer som et kulturelt samlingspunkt i byen. Ved siden af Skørping Kino er Kulturstationen, der er en stor succes og omdrejningspunkt for byens kulturelle liv. Kulturstationen har et bredt udvalg af funktioner og aktiviteter som bibliotek, kunstskole, lokalhistorisk arkiv og festlokaler, og danner rammer for mange kulturelle arrangementer såsom revy, teater og koncerter mv. I de senere år, er staldbygningen desuden blevet omdannet til et ungdomshus, der tilbyder en række aktiviteter for byens unge. Det grønne område mellem Kulturstationen og Skørping Center er byens eneste grønne byrum. Det grønne område ligger skjult bag områdets bygninger og fremstår lidt forsømt med et græsareal og en større træ-gruppe. Områdets potentiale består primært i den bynære beliggenhed, samt en fl ot udsigt over skoven. Nord for Sverriggårdsvej ligger Markedspladsen, der består af et stort græsareal med enkelte spredte træer. Den nære tilknytning til Sverriggårdsvej og pladsens åbne karakter, bevirker at arealet ikke inviterer til ophold. Med sin placering nord for Sverriggårdsvej ligger Markedspladsen afskåret fra den centrale bymidte, og kan i stedet knyttes til det tilstødende villakvarter. Bytorvet er, med sin placering ved Jyllandsgade, det mest synlige byrum i byen, og skaber en fortælling om at være i byens midte. Centertorvet knytter butikkerne ved Skørping Center sammen, og har kun få muligheder for ophold. Fælles for begge torve er, at de virker utidssvarende og nedslidte. Det blomstrende kulturliv i byen, er i høj grad et resultat af en stor frivillig indsats fra mange af byens beboere. Foruden de kulturelle tilbud, er Skørping, i kraft af sin placering i nær tilknytning til skoven, en by med god mulighed for rekreative oplevelse. 12 I Skørping fi ndes der naturligt mange naturoplevelser og grønne arealer uden for byen. Byparker og grønne byrum er muligvis derfor ikke blevet prioriteret så højt.

13 Mål og Retningslinjer Det er vigtigt for byens kulturelle liv, at de eksisterende forhold ikke indskrænkes, men at de fysiske rammer giver grobund for yderligere blomstring. De kulturelle funktioner skal fortsat være samlet omkring stationsområdet, så de gennem den nære tilknytning kan forstærke og supplere hinanden. Byens udbud af byrum, er i dag meget ringe, og de eksisterende potentialer skal udnyttes bedre. Der bør etableres gode forbindelser mellem byrummene og den øvrige bymidte. Det grønne område skal sammentænkes med udviklingen af Skørping Center, så området ikke længere ligger gemt på bygningernes bagside. Arealet kan vige i forbindelse med udvikling af Skørping Center, men det resterende areal bør udnyttes bedre ved at etablere forbedrede muligheder for ophold og aktivitet. Markedspladsen, der har mindre potentiale for at blive et velfungerende byrum, kan derimod indgå til et fremtidigt byomdannelsesområde. Bytorvet ved Jyllandsgade bør renoveres, så der skabes gode mulighed for ophold, som er bearbejdet efter den nære tilknytning til vejen. Centertorvet bør renoveres, så der skabes en sammenhæng i hele centerområdet, for at binde området sammen. Begge torve bør renoveres med ny belægning, samt beplantning og inventar. Skørpings kulturelle og rekreative områder 13

14 TRAFIK Jyllandsgade og Himmerlandsvej er i dag hovedadgange til midtbyen og fungerer derudover som en vigtig gennemgående rute for trafik mellem den østlige og vestlige del af kommunen. Fra den nordlige del af byen, fungerer Sverriggårdsvej som adgangsvej til Skørping midtby. Himmerlandsvej har cykelstier på begge sider af vejen, der fortsætter ad Jyllandsgade frem til Møldrupvej. Den resterende del af Jyllandsgade har i dag en opstribning i begge sider af vejen, der både bruges som cykelbane og til parkering. Midtbyens offentlige funktioner, som butikker, stationen, biografen med videre, er beliggende på begge sider af byens primære veje. Opbygning medfører, at der sker mange krydsninger på tværs af byens primære veje. Det er derfor vigtigt at sikre krydsningsmuligheder og et gadebillede der sænker farten. Den igangværende proces med at nedlægge jernbaneoverkørslen ved Himmerlandsvej/Jyllandsgade medfører flere ændringer af den eksisterende vejstruktur i Skørping. Overkørslen bliver erstattet af en underføring 14 knap 200 meter mod syd, der vil forbinde Møldrupvej med Buderupholmvej, ved Sdr. Banevej. Den nye forbindelse vil indeholde cykelstier. Ved den gamle overkørsel etableres en stikrydsning, der vil forbinde Himmerlandsvej og Jyllandsgade. De aktuelle vejforhold i Skørping

15 Himmerlandsvej betjener i dag både intern trafi k i Skørping, herunder skolekørsel til Skørping skole, gennemgående trafi k, og trafi k til og fra byen, såsom lastbilkørsel til byens erhvervsområde i Skørping Nord. For skolebørnene betyder den nye vejføring, at børnene ikke længere skal krydse skinnerne. Nogle skolebørn vil dog få en smule længere skolevej. Cyklende skolebørn fra den nordlige del af Skørping, får ved den nye vejføring, en skolevej der er op til 250 meter længere, mens de gående kan bruge den nye stikrydsning over banen. Omlægningen af vejen betyder, at Møldrupvej bliver den nye adgang til midtbyen, og får dermed en mere synlig rolle i gadebilledet. Den tunge trafi k vil fortsat køre gennem Sverriggårdsvej, for at komme til den nordlige del af byen. Sverriggårdsvej ombygges for at skabe et mere sikkert gadebillede for alle. Ombygningen skal medføre en bedre sammenhæng på tværs af vejen samt en generel forskønnelse af området. Bækkedalsvej Nord for Skørping er der adgangsvej til byen, via en tunnel under jernbanen på Bækkedalsvej. Tunnelen er ikke tidssvarende og tillader ikke større lastbiltrafi k, og fungerer derfor kun som adgangsvej til byen for personbiler og mindre tunge køretøjer. Uheld registreret i Skørping fra 2006 til 2010 En udvidelse af tunnelen, vil give lastbiler adgang til erhvervsområdet i Skørping Nord, uden at køre gennem midtbyen. Det fremtidige vejbillede ved nedlægning af jernbaneoverkørslen Jernbaneoverskæringen ved Jyllandsgade giver dagligt problemer. Baneoverskæringen er ofte lukket, hvilket medfører kødannelser gennem byen, med unødig røg og støjforurening til følge. Hertil kommer de mange holdende bilers indvirkning på det visuelle miljø gennem Skørping. Citat fra Kommuneplan Rebild Kommune 15

16 BYENS HANDELSLIV I Skørping er handelslivet i dag placeret mere eller mindre spredt omkring bymidten. Der er god tilgængelighed til handelsområdet i kraft af både nærheden til stationen, gode busforbindelser og beliggenhed ved en af de gennemkørende veje i byen. Dertil er der gode muligheder for parkering tæt ved butikkerne, både ved Skørping Center, på Torvet og langs Jyllandsgade. Handelslivet i Skørping er præget af konkurrence fra Støvring, der har en bred dækning indenfor dagligvarer og udvalgsvarer, samt fra Aalborg, hvortil mange pendler til og fra arbejde og gør deres indkøb. Butikslokalerne i Jyllandsgade er hovedsageligt små og for utidssvarende til moderne butiksdrift, hvilket vanskeliggør etableringen af nye butikker og kæder, der ofte har behov for større butiksarealer samt lagerfaciliteter, kontor og personalefaciliteter. I Jyllandsgade står mange butikslokaler tomme, især i den østlige del af gaden. Langs Møldrupvej, mellem Jyllandsgade og Rosenvænget, er et område til pladskrævende varegrupper. Efter anlæg af den nye vej under banen, bliver området til en ny indgang til byen fra vest, og opnår derved en større synlighed. Mål og Retningslinjer Handelsområdet i Skørping bør samles, så butiksmiljøet fremstår stærkere og mere attraktivt for kunderne. Der bør skabes et sammenhængende handelsområde, hvor Jyllandsgade og Skørping Center fremstår som ét samlet område, og derved skaber en fælles synergi. Samtidig skal mulighederne for at etablere nye og større butikker fremmes, så det bliver mere attraktivt for nye butikker eller kæder, at etablere sig i byen. Handelsområdet skabes omkring en krydsning mellem to handelsakser i Jyllandsgade og Skørping Center, samt en akse til pladskrævende varegrupper ud af Møldrupvej til Rosenvænget. Området ved Rytters Plads inddrages i det fremtidige detailhandelsområde. Området indeholder store tomme arealer, der vil kunne rumme en moderne dagligvareforretning, såfremt der skulle opstå behov derfor. Området er beligende tæt ved det øvrige handelsområde i Jyllandsgade og Skørping Center. En placering af en butik her, kan derfor være med til at styrke det øvrige handelsliv i Skørping. Med etablering af den nye vejføring vil området desuden være nemt tilgængeligt for trafi kanter. 16 Der er i dag dårlig visuel forbindelse mellem butikkerne i Jyllandsgade og handelsområdet ved Skørping Center. Områderne fremstår som to separate handelsområder, der kun i mindre omfang understøtter hinandens handelsliv. Samtidig er der en stor spredning mellem butikkerne i Jyllandsgade. Dette sammen med vejens snoede forløb og derved mangel på visuel kontakt, giver et usammenhængende handelsområde.

17 Butiksområdet i Jyllandsgade bør afgrænses, så handelsområdet i fremtiden fortættes. Handelsområdet afgrænses mod vest af jernbane og mod øst af Gl. Skørpingvej. Ny bebyggelse, der opføres indenfor handelsområdet, bør indrettes med butikslokaler i stueetagen, og det bør ikke være muligt at nedlægge eksisterende butiksog erhvervslokaler i stueetagerne. Omvendt bør der i den østlige ende af Jyllandsgade, udenfor handelsområdet, ikke etableres nye butikker, og eksisterende butiks- og erhvervslokaler må omdannes til boligareal. I Jyllandsgade bør det desuden være muligt at udvide de eksisterende butikker via sammenlægning eller udbygning. Ved Skørping center bør der være mulighed for udbygning og etablering af nye og tidssvarende butikker, med større butiksarealer. For at hele handelsområdet opleves sammenhængende, er det vigtigt at butikkerne udformes, placeres og orienteres, så de understøtter en sammenhæng med resten af handelsområdet. Nye butikker skal derfor placeres med indgange og åbne facader mod Centertorvet og stien, og udformes i tråd med de eksisterende bebyggelser i området. I afsnittet om Skørping Center er nærmere retningslinjer for etablering af nyt byggeri beskrevet. 17

18 BYOMDANNELSE Skørping bymidte består af en meget blandet sammensætning af funktioner og bebyggelse, både i form af alder, volumen, kvalitet og højder. Bymidten kan inddeles i en række områder, som får hver deres karakter og funktion i bybilledet. Områderne er følgende: 1. Sverriggårdsvej og jernbaneoverkørslen - Midtbyens kulturelle hjerte og trafi kale knudepunkt 2. Jyllandsgade - Byens gamle handelsgade og historiske bygade 3. Skørping Center - Byens centerområde 4. Møldrupvej - Den nye adgangsvej til byen og handelsområde med pladskrævende varegrupper 5. Ry ers Plads - Midtbyens største ubenyttede areal med mulighed for byfortætning 6. Markedspladsen - Den grønne plads i udkanten af midtbyen 18 Byomdannelsesområder

19 19 Oversigt over planer for byomdannelse i midtbyen

20 SVERRIGGÅRDSVEJ OG JERNBANEOVERKØRSLEN Sverriggårdsvej har i kraft af stationsbygningen, vandtårnet og Kulturstationen, nogle af de mest karaktergivende bygninger i Skørping. Bygningerne er opført i gule sten eller pudsede facader i gul farve, hvilket giver et sammenhængende og ensartet gaderum. Mange af fodgængerarealerne i området er dertil anlagt med en mindre fl ise, der via skalaen forstærker de store monumentale bygninger. Sverriggårdsvej er byens knudepunkt for offentlig transport i kraft af stationen og busholdepladserne. Denne funktion gør gaden til en befolket gade med mange udvekslinger og skift mellem transportmidler, samt mange krydsninger på tværs af gaden. En del tung trafi k benytter Sverriggårdsvej, og vil fortsat gøre det efter nedlæggelsen af jernbaneoverkørslen. Nord for Stationsområdet er der for nylig anlagt en pendlerplads med plads til ca. 65 biler. 20

21 Mål og Retningslinjer Stationsområdet skal bibeholde sin storslåede karakter med markante bygninger. Området skal fremstå som en helhed, og via en ensartet belægning og indretning af gadens rum på begge sider af vejen skal bygningerne bindes sammen på tværs af gaden. Nybyggeri og om- og tilbygninger skal ske med respekt for den eksisterende byggestil i stationsområdet. Bygningerne skal fremstå i gule toner og følge retningerne fra de eksisterende bygninger. Mindre bygninger og lette konstruktioner, såsom overdækket cykelparkering, må fremstå i sort eller lignende mørk farve. Ny bebyggelse skal optage de eksisterende retninger fra de omkringliggende bygninger. Der bør ikke opføres bygninger der overstiger stationen og kulturstationen i højde. Bebyggelsens retning og rytme bør desuden forstærkes gennem etablering af beplantning og placering af gadeinventar, såsom cykelstativer og lysarmaturer. Inden for stationsområdet skal der anvendes en belægning med små fl iser på alle fodgængerarealerne for at styrke sammenhængen mellem bygningerne. Sverriggårdsvej bør bygges op omkring et profi l, der tilgodeser de mange krydsende fodgængere og cyklister på tværs af gaden og samtidig sænker farten i gaden. I begge ender af stationsområdet bør der etableres markerede overgange, der via belægningsskifte og evt. hævede fl ader vil være medvirkende til at sænke farten i gaden. Midt i området kan ligeledes etableres et markeret felt, for at samle og synliggøre krydsende forgængere. Vejbanen etableres i et smalt profi l på 6,5-7 meter, for at medvirke til dæmpet fart. Parkering bør anlægges som længdeparkering, for at skabe en tryggere parkeringssituation og skabe et bredere areal foran kulturstationen til brug for forplads og opholdsareal. Der etableres lommer til handicap parkering i vejens længde foran Kulturstationen og af- og pålæsningsareal foran stationen samt lommer til busholdepladser på begge sider af vejen. Den øvrige parkering henvises til midtbyens øvrige parkeringspladser, herunder den nyanlagte parkeringsplads nord for banegården. 21

22 For at skabe en forplads, bør området foran indgangen til Kulturstationen friholdes for parkering, og kan samtidig anvendes til etablering af en markeret overgang i gaden. Markeret krydsningsfelt over vejbanen og brede fortovsarealer på begge sider af kørebanen. Der kan i nicherne mellem bygningerne og i det udvidede gaderum foran Kulturstationen etableres mindre uformelle opholdsarealer, etableres kunst eller rumdannende beplantning. På den vestlige side af jernbanen, i forlængelse af Himmerlandsvej, bør der etableres et af- og pålæsningsareal til biler. Der bør ligeledes etableres cykelparkering i tilknytning til stikrydsningen. I forbindelse med stikrydsningen kan der etableres et mindre gaderum, der kan fungere som forplads ved stikrydsningen. Beplantning bør medvirke til at give arealet en rumdannende og grøn karakter, i tråd med det øvrige Himmerlandsgade, der i kraft af hække og træer ud mod vejen, en mere grøn karakter end Jyllandsgade. 22

23 FOTOS TIL INSPIRATION FOR, HVORDAN GADERUMMET KAN UDFORMES OG HVILKE FUNKTIONER DET KAN INDEHOLDE. Eksempel på uformelt opholdsareal ved brug af fl ytbare møbler, der kan indpasses i gaderummet Eksempel på retningsgivende beplantning ved brug af tilplantede afl ange felter eller træer sat på linje for at understrege bebyggelsens retning i området Eksempel på belægninger med mindre fl iser til at understrege det traditionelle stationsområdes karakter 23

24 JYLLANDSGADE Jyllandsgade fremstår stadig med enkelte af de oprindelige bygninger, og er udpeget som kulturmiljø. Gaden er byens historiske handelsgade og består af en blanding af boliger og butikker. Bebyggelsen intensiveres i størrelse og tæthed jo nærmere stationen man kommer. Bebyggelsen i Jyllandsgade kendetegnes ved en overvægt af mindre bygninger, placeret tæt og med kipretning parallelt med vejen. Bygningerne er primært placeret med facade i gadelinjen og mange har større gavlkviste mod vejen. Flere og især nyere bygninger afviger fra det overordnede bebyggelsessystem og svækker derigennem den historiske fortælling i gaden. I den østlige ende af Jyllandsgade, på strækningen mellem Jægersborgvej og Smallegade ligger nogen af midtbyens ældre fritliggende villaer dateret fra slut-1800 til Bygningerne, der er placeret mere spredt og større i volumen, er dog stadig beliggende tæt mod vejen, og skaber derved en blød overgang fra midtby til villaby 24 Der er cykelsti i begge sider af den vestligste del af Jyllandsgade i forlængelse af Himmerlandsvej. Fra Møldrupvej og videre mod øst, indeholder vejen cykelbaner i begge sider. Disse bruges tillige til parkering, hvilket skaber en utryghed for cyklisterne, der skal ud på kørebanen, for at overhale de parkerede biler.

25 25

26 26 Mål og Retningslinjer Jyllandsgade skal styrkes som Skørpings tætte handelsgade og hovedgade i bymidten, og som historisk gade, hvis bygninger afspejler byens historie. Gadens bebyggelsessystem skal overholdes og styrkes, hvor bygningerne bliver højere og tættere mod vest og bymidten med torvet som centrum. Bebyggelsen skal opføres i en facadebyggelinje, for at bibeholde det tætte gademiljø. Hvor der mellem husene er naturligt kig til Kirken, skal dette bevares. Ny bebyggelse skal opføres med saddeltag med kipretning parallelt med vejen og gavle mod naboejendommene. Mod gaden må der etableres gavlkviste, ligeledes med saddeltag. Bebyggelsen skal opføres med korte opdelte facader, og skal fremstå i blank tegl eller med pudsede facader. I den butikstætte del af gaden, er der etableret byggefelter der muliggør en udvidelse af stueetagen. Dermed styrkes muligheden for udvidelse af eksisterende butikker eller etablering af nye butikker. Facaderne mod gaden skal være åbne og aktive. Indkørslen til Skørping Center bør renoveres, så forbindelsen til Skørping Center tydeliggøres og de to handelsområder styrkes som en helhed. Der bør ske en rumlig bearbejdning af Torvet, så det fremstår som et tidssvarende torv med gode muligheder for ophold. Vejen bør omlægges med henblik på at skabe et fl ottere og mere sikkert gaderum. Det er vigtigt fortsat at kunne parkere i Jyllandsgade, for at støtte handelslivet. Et nyt profi l på strækningen mellem Møldrupvej og Gl. Skørpingvej kan give mulighed for etablering af ca. 12 parkeringspladser. Parkeringen etableres som parkeringslommer i den sydlige side af vejen. Mellem parkeringslommerne kan der etableres vejtræer, for at opnå et grønnere præg i gaden. Der bør etableres markerede overgange ved hævede fl ader eller belægningsskifte, der vil bidrage til at sænke farten i gaden. For at markere indgangen til- og sammenhængen med Rytters Plads, skal der ske en særlig bearbejdning ved Torvegyden. Såfremt der etableres detailhandel på Rytters Plads, vil Torvegyden fungere som et vigtigt bindeled mellem handelsområderne. Markeringen kan bl.a. ske ved et belægningsskifte eller en hævet fl ade i vejbanen på Jyllandsgade.

27 FOTOS TIL INSPIRATION FOR, HVORDAN GADERUM- MET KAN UDFORMES OG HVILKE MATERIALER DER KAN ANVENDES Eksempel på markant stiadgang for at synliggøre forbindelsen mellem Jyllandsgade og Skørping Center Eksempler på markeringer i belægningen Eksempler på dekorativ brug af lys der skaber opmærksomhed og er rumdannende og kan være med at gøre forbindelsen til Skørping Center mere attraktiv 27 Udsnit af omdannelsesplan for Jyllandsgade

28 SKØRPING CENTER Skørping Centerområde består af bygningerne langs vejen Skørping Center, et grønt område og et areal ud mod Sverriggårdsvej, i forlængelse af de eksisterende bygninger. Området indeholder i dag to dagligvareforretninger, og er i kraft af disse, det mest aktive handelsområde i byen. Byggeriet omkring Skørping Center er kendetegnet ved store bygningskroppe i røde sten, som er opført i årene Bygningerne er orienteret med indgangene mod torvet, og den øvrige del af bygningerne består primært af lukkede facader, der giver en stor del af området en karakter af bagside. Det grønne område ligger skjult bag de eksisterende bygninger, og består af et græsareal samt høje karaktergivende træer, men uden etablerede muligheder for ophold. Parken bærer præg af det kraftigt faldende terræn mod vest, der muliggør en fl ot udsigt over stationsområdets bygninger og den bagvedliggende skov. 28

29 Mål og Retningslinjer Ny bebyggelse skal opføres i røde sten, og kan opføres med beboelse på 1. sal for at skabe et mere aktivt område. Butikker skal placeres med indgangspartier mod Centertorvet eller stien. Der bør arbejdes med at gøre stierne mere attraktive og trygge via en bearbejdning af materialer og lyssætning. Dermed bliver passagen mellem Jyllandsgade og Skørping Center mere attraktiv, og der skabes en bedre forbindelse til handelslivet i Jyllandsgade. Det grønne områdes areal indskrænkes i takt med, at de udlagt byggemuligheder i området tages i brug. Det resterende areal bør gennemgå en omdannelse, for at gøre arealet mere attraktivt. Der bør skabes forbedrede muligheder for ophold og aktiviteter, og via etablering af ny beplantning kan det grønne område omdannes til et hyggeligt åndehul i bymidten. Udsigten fra det grønne område over stationsområdet og skoven skal bevares. For at styrke sammenhængen mellem de to handelsområder, bør knudepunktet mellem Jyllandsgade og Skørping center, have en særlig bearbejdning. Der bør etableres en tydelig og indbydende passage mellem de to områder. Gangarealer langs Skørping Center vej og parkeringsarealet skal markeres så fodgængerne kan føle sig mere trygge. 29

30 MØLDRUPVEJ I forbindelse med nedlæggelse af jernbaneoverkørslen, bliver Møldrupvej den nye adgangsvej til Skørping midtby fra vest. Arealerne omkring Møldrupvej har derfor forretningsmæssigt potentiale i form af en god eksponering. Området bærer i dag præg af fritliggende erhvervsbyggeri af forskellig karakter samt større friarealer. Erhvervsbyggerierne er placeret tilbagetrukket fra vejen, hvormed bygningerne holder afstand fra det omkringliggende boligområde. Mål og Retningslinjer Nyt byggeri skal opføres i en facadebyggelinje tilbagetrukket fra vejen, og der skal bygges med en højere tæthed, for at tegne et bynært gadebillede. Facaderne mod vejen, må ikke være lukkede, men skal have en åben og aktiv karakter, så man ankommer til et levende bybillede. Foran byggeriet skal der være et grønt areal og der skal plantes vejtræer mod Møldrupvej, så området får et grønnere og mere åbent præg end handelsgaden i Jyllandsgade. 30

31 31

32 RYTTERS PLADS Rytters Plads består af et stort næsten ubebygget areal midt i byen. Området har tidligere været anvendt som erhvervsareal, men har i de seneste år være ubenyttet. Arealet har potentialet til at blive et attraktivt bynært boligområde. Beliggenheden helt i hjertet af Skørping og grundens udformning med fl adt terræn og en skråning mod nord, giver mulighed for at bygge med en tæthed, der kendetegner en bykerne. Skørping Nykirke ligger som nærmeste nabo i den syd-østlige ende af området. Den fl otte udsigt til kirken giver området en særlig karakter, og det er vigtigt at ny bebyggelse opføres og udformes med omhu, så udsigten til Kirken bevares. Der skabes mulighed for etablering af detailhandel i området, der er beliggende i tilknytning til det eksisterende handelsområde i Skørping. Området kan desuden i kraft af sin størrelse og placering tæt ved den kommende indfaldsvej mod vest, rumme en dagligvarebutik, der lever op til nutidige standarter i størrelse og parkeringsareal. Der skal skabes stiforbindelser til det omkringliggende boligområde samt til kirken, så byens områder knyttes sammen via et stisystem, samt medvirker til en bedre forbindelse mellem boligområdet og handelsområdet ved Jyllandsgade og Skørping Center. Vejadgangen fra Jyllandsgade bør have en særlig bearbejdning, så området synliggøres. Vejadgangen kan bl.a. markeres via et belægningsskifte eller en hævet fl ade i vejbanen på Jyllandsgade. Mod Møldrupvej bør der anlægges et grønt areal, for at skabe afstand mellem vejen og bebyggelsen. Mål og Retningslinjer Ny bebyggelse skal optage de eksisterende retninger fra de omkringliggende bygninger. I højden skal byggeriet tegne overgangen fra den høje bebyggelse mod Jyllandsgade og Nykirkevej mod nord og øst og de lave bygninger i villakvarteret mod syd. 32 Ny bebyggelse skal opføres på en måde, hvor udsigten til kirken bevares fra Torvegyden og fra den nye vej under banen ved Møldrupvej.

33 33

34 MARKEDSPLADSEN Markedspladsen omfatter det ubebyggede område nord for Skørping Center, mellem Sverriggårdsvej og Markedsvej. Områdets terræn er let faldende mod vest. I den vestlige ende af området, hvor terrænet falder kraftigt, er en beplantet skrænt med høje træer, og derefter jernbanen. Pladsen består af en grøn plæne med spredte træer, og fungerer i perioder som byens cirkusog markedsplads, men optræder som en ubenyttet plæne det meste af året. Mod vest skal der bibeholdes et område med tættere beplantning for at skærme mod jernbanen. Mellem beplantningen og byggeområdet, skal der friholdes et areal med lavere beplantning, for at sikre tilstrækkeligt lys til boligerne. Der skal sikres en forbindelse gennem området, der forbinder Skørping Center med stien langs banen. Området er i kommuneplanen nævnt som muligt til fortætning og omdannelse. Mål og Retningslinjer I den østlige ende af området skal ny bebyggelse følge facadebyggelinjen, for at skabe et byggeri, der sammen med bygningen på modsatte side af Sverrigårdsvej, markere indgangen til midtbyen. Bygningen skal opføres i to etager. Ny bebyggelse skal baseres på et samlet projekt for hele området, og kan have sin egen identitet via volumener og materialer. 34 Sverriggårdsvej skal bibeholde en grøn karakter, hvormed der mod vejen skal anlægges et grønt areal med vejtræer.

35 35

36

SKØRPING MIDTBYPLAN Strategi for midtbyens udviklingsmuligheder

SKØRPING MIDTBYPLAN Strategi for midtbyens udviklingsmuligheder SKØRPING MIDTBYPLAN Strategi for midtbyens udviklingsmuligheder Midtbyplanen er udarbejdet af COWI, Plan udvikling og trafik i samarbejde med Rebild Kommune 2 Tekst og layout: COWI A/S Oktober 2012 INDHOLD

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Ny dagligvarebutik i Slagerup. Skitseprojekt 1. oktober2012 Udviklingsselskab DPI Strandvejen 171, 2 Dk-2900 Hellerup www.dpi.dk Arkitekt Gottlieb

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej

Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej Teknik og Miljø Dorthe Fogh Monrad November 2015 Teknisk bilag: Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej Områdets bebyggelse skal fremtræde som tæt-lav/etage bebyggelse,

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Tillæg nr 34 Centerområde ved Jørgen Fibigersgade, Hirtshals

Tillæg nr 34 Centerområde ved Jørgen Fibigersgade, Hirtshals Tillæg nr 34 Centerområde ved Jørgen Fibigersgade, Hirtshals Vedtaget Status Vedtaget KOMPLAN_ID 2214193 Plannavn Tillæg nr 34 Centerområde ved Jørgen Fibigersgade, Hirtshals plannr Tillæg nr 34 Dato for

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

Farum Bytorv Orientering om kommende lokalplan Høringsfrist 14. januar 2013

Farum Bytorv Orientering om kommende lokalplan Høringsfrist 14. januar 2013 U D K A S T af 29. nov. 2012 Farum Bytorv Orientering om kommende lokalplan Høringsfrist 14. januar 2013 www.furesoe.dk Nye butikker og bedre byliv på Farum Bytorv. Med dette hæfte ønsker Furesø Kommune

Læs mere

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan TILLÆG 11 Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan 2009-2020. Silkeborg Byråd har 27. februar 2012 vedtaget tillæg 11 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Tillægget er udarbejdet

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Befolkningsudviklingens geografi under finanskrisen Befolkningsudvikling pr. år 2008 til 2012 Kilde: Danmarks Statistik De unges flyttemønster under finanskrisen

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Indhold Intro side 2 Vision side 4 Området i dag side 6 Hovedidé side 8 Trafik side 14 Den videre proces side 15 Helhedsplanen er udarbejdet af

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr.

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr. VORDINGBORG KOMMUNE N LOKALPLAN NR. B-22.1 Ungdomsboliger ved Kildemarksvej November 2004 20,00 kr. Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger

Læs mere

Resumé. Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 580 for erhvervsareal Trekroner Syd

Resumé. Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 580 for erhvervsareal Trekroner Syd Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. LED Dir. tlf. 46 31 35 06 gunillasr@roskilde.dk Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 580 for erhvervsareal

Læs mere

HVALSØ BYMIDTE - BORGERMØDE D.17 APRIL. Mangor & Nagel

HVALSØ BYMIDTE - BORGERMØDE D.17 APRIL. Mangor & Nagel HVALSØ BYMIDTE - BORGERMØDE D.17 APRIL Mangor & Nagel A R K I T E K T F I R M A BAGGRUND - INTENTIONER Handelslivet i Hvalsø er i dag begrænset til tre dagligvareforretninger samt få butikker langs hovedgaden.

Læs mere

RØDOVRE SYD. Åben idékonkurrence 2011

RØDOVRE SYD. Åben idékonkurrence 2011 RØDOVRE SYD Åben idékonkurrence 2011 12612 Taget og San Gimigano! Det horisontale og det vertikale Revitalisering fortætning urbane kvaliteter og landskabelige oplevelser en ny sammenfl ettet bystruktur!

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision:

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision: SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP dato: 18.03.2014 sagsnr.: 1723-300 revision: A GRUNDEN Høje Kejlstrup hører til de nordligst beliggende boligområder i Silkeborg inden det

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Kultur og oplevelser. Status

Kultur og oplevelser. Status Kultur og oplevelser Mål Bymidten skal have et mangfoldigt og varieret kulturliv, med stærke kulturinstitutioner og tilbud og mulighed for rekreation, der tilgodeser både borgere og turister i alle aldersgrupper.

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Oplæg til placering af byggeri

Oplæg til placering af byggeri Oplæg til placering af byggeri Nærværende er rådgiverteamets tilrettede forslag til placering af nyt byggeri. Tilretning er iht. mødereferat fra fællesmøde afholdt den 17.12.2014 Der er i indholdet ikke

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer. 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel

Læs mere

BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE

BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE Indhold Forord Processen - Borgernes VISION Havnens udvikling Borgernes vision for havneområdet Borgernes VISION 3 4 7 9 Konceptuel plan for Kerteminde

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

LOKALPLAN 3. For et område mellem Lyngby Hovedgade og Jernbanepladsen i Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 3. For et område mellem Lyngby Hovedgade og Jernbanepladsen i Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 3 For et område mellem Lyngby Hovedgade og Jernbanepladsen i Lyngby bydel Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 1 Lokalplanens indhold 2 Lokalplanens retsvirkninger 4 Lokalplanens

Læs mere

Bymiljø og detailhandel

Bymiljø og detailhandel Bymiljø og detailhandel Detailhandelen er afgørende for den måde bymiljøet fungerer på. Vore byer trues af konkurrencen fra regionens store handelscentre. Konkurrencen har Byrådet ingen indflydelse på,

Læs mere

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I For- og bagside: Panorama af hjørnet ved Søndersøvej og Middelfartvej. 2 Indhold OMRÅDE TIL LOKALCENTER VED DUEDALEN I INDHOLD Oversigtskort........................................................................................

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

POSTHUSGRUNDEN I RY 2. UDKAST - 11. MAJ 2011

POSTHUSGRUNDEN I RY 2. UDKAST - 11. MAJ 2011 POSTHUSGRUNDEN I RY 2. UDKAST - 11. MAJ 2011 OVERSIGTSKORT LUFTFOTO Ry Møllesø Målestok 1:2.000 Skanderborgvej Baneareal Klostervej Kyhnsvej DIAGRAMMER ANVENDELSER FLOW VISUELLE FORBINDELSER Hotel Restaurant

Læs mere

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand. Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.

Læs mere

SEPTEMBER 2012 HELHEDSPLAN VINDERUP BYMIDTE

SEPTEMBER 2012 HELHEDSPLAN VINDERUP BYMIDTE SEPTEMBER 2012 VIN IDTE + KOLOFON Udgivelse: Holstebro Kommune Rådhuset Kirkestræde 11 7500 Holstebro Tlf. 9611 7500 Konsulent: Helhedsplanen er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde med Holstebro Kommune.

Læs mere

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler området er en ny dynamisk bydel med uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger og unikke transportmuligheder. En investering i særklasse. SPÆNDENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDE I HILLERØD TIL SALG Freja ejendomme,

Læs mere

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet). Bilag 8 Økonomiudvalgets møde den 20. september 2012 Plan og Udvikling Sagsnr. 73182 Brevid. 1338739 Ref. MOKP Dir. tlf. 46 31 35 46 dorteo@roskilde.dk NOTAT: Bilag 1 Forslag til rammer og krav for udviklingen

Læs mere

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel INDLEDNING Struer Kommune udbyder et areal, som er beliggende i Bremdal, som ligger i tæt forbindelse med Struer. Området ligger i et kuperet landskab med udsigt over

Læs mere

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. SOAN Dir. tlf. 46 31 35 06 soerena@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelser til lokalplan 596 for boliger

Læs mere

2. januar 2014 UDBYGNINGSSCENARIUM FOR BANK-MIKKELSENS VEJ OMRÅDET

2. januar 2014 UDBYGNINGSSCENARIUM FOR BANK-MIKKELSENS VEJ OMRÅDET 2. januar 2014 UDBYGNINGSSCENARIUM FOR BANK-MIKKELSENS VEJ OMRÅDET UDBYGNINGSSCENARIUM FOR BANK-MIKKELSENS VEJ OMRÅDET INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Baggrund 1 2. Udbygningsscenarium for Bank-Mikkelsens

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 1 Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 Ændring af detailhandelsbestemmelser Marts 2012 INDLEDNING 2 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

OMRÅDEPLAN FOR BLÅVAND ØST

OMRÅDEPLAN FOR BLÅVAND ØST OMRÅDEPLAN FOR BLÅVAND ØST 1 EKSISTERENDE FORHOLD En særligt sted i byen Områdeplanen dækker trekanten mellem Blåvandvej, Tane Hedevej og Hvidbjerg Strandvej samt arealet tilhørende den tidligere Blåvand

Læs mere

Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag

Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 26. november 2015 Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Torve- og pladser Mål Silkeborg Kommune vil: Udforme bymidtens torve og pladser, så de enkelte byrums særpræg og aktiviteter udvikles

Læs mere

Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016.

Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016. Kerteminde, den 2. november 2016 Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016. Faseopdeling. Kertemindelisten foreslår, at udmøntningen af byomdannelsesplanen

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Udkast til nye lokalplanbestemmelser for Farum erhvervsområde vest for Gammelgårdsvej.

Udkast til nye lokalplanbestemmelser for Farum erhvervsområde vest for Gammelgårdsvej. Til: Planudvalget U D K A S T Udkast til nye lokalplanbestemmelser for Farum erhvervsområde vest for Gammelgårdsvej. Dato: 2. marts 2011 Sags id: 190-2008-10408 Dokument: 190-2011-35701 By, Erhverv og

Læs mere

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Projektet omfatter bebyggelse i 3 etager i den sydlige del af ejendommen og rummer et mindre

Læs mere

SWOT. Udarbejdet af medlemmer fra Hedensted Handelsforening - opsamling fra de enkelte grupper. Styrker Hvad er godt ved bymidten?

SWOT. Udarbejdet af medlemmer fra Hedensted Handelsforening - opsamling fra de enkelte grupper. Styrker Hvad er godt ved bymidten? Styrker Hvad er godt ved bymidten? Svagheder Hvad er dårligt ved bymidten Hedensted by har en god placering på landkortet. Der er et stort opland. Det er blevet større og dermed er grundlaget for flere

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2009 Landsbyen Mejlby Offentligt område O710, Mejlby Rebild Kommune marts 2012 Indledning Rebild Kommune vedtog den 29. oktober 2009 Kommuneplan 2009 for Rebild Kommune endeligt.

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Boligbebyggelse på Jens Baggesens Vej

Boligbebyggelse på Jens Baggesens Vej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 26. juni 2015 Boligbebyggelse på Jens Baggesens Vej Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune har fået en henvendelse fra en privat grundejer

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Centerområde Aastrupvej

Centerområde Aastrupvej 21 2013 Centerområde Aastrupvej Status Plannavn Baggrund og formål Kladde 21 2013 Centerområde Aastrupvej Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af et invester ønske om at omdanne dele af de eksisterende

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 19. februar 2016 Trøjborgvej 72-74 ny etageboligbebyggelse Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget for Trøjborgvej

Læs mere

HVALSØ BYTORV 26.10.2012. Mangor & Nagel

HVALSØ BYTORV 26.10.2012. Mangor & Nagel HVALSØ BYTORV 26.10.2012 Mangor & Nagel A R K I T E K T F I R M A Baggrund - intentioner Handelslivet i Hvalsø er i dag begrænset til tre dagligvareforretninger samt få butikker langs hovedgaden. Dette

Læs mere

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Punkt 4. Aalborg Midtby, Kjellerupsgade 12 og 14 "Symfonien", Boliger og erhverv. Kommuneplantillæg 1.022, Lokalplan 1-1-115 og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse). 2012-43473. By- og Landskabsforvaltningen

Læs mere