SKØRPING MIDTBYPLAN. Strategi for midtbyens udviklingsmuligheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKØRPING MIDTBYPLAN. Strategi for midtbyens udviklingsmuligheder"

Transkript

1 SKØRPING MIDTBYPLAN Strategi for midtbyens udviklingsmuligheder

2 Midtbyplanen er udarbejdet af COWI, Plan udvikling og trafik i samarbejde med Rebild Kommune 2 Tekst og layout: COWI A/S Juni 2013

3 INDHOLD Forord 5 Indledning 6 Kulturmiljø 7 Kulturelle og rekreative kvaliteter 12 Trafi k 14 Byens handelsliv 16 Byomdannelse 18 Sverrigegårdsvej og jernbaneoverkørslen 20 Jyllandsgade 24 Skørping Center 28 Møldrupvej 30 Rytters Plads 32 Markedspladsen 34 3

4 4

5 FORORD Rebild Kommune har i 2010 igangsat udarbejdelsen af en midtbyplan for Skørping, for at skabe sammenhæng mellem de mange ønsker og behov for byen og sætte rammerne for en langsigtet vision for midtbyens udvikling. Midtbyplanen bygger på et grundigt forarbejde, hvor byens borgere har spillet en stor rolle. I forbindelse med forarbejdet til midtbyplanen, har der foregået ind inddragelsesproces, hvor byens borgere på workshops har debateret Skørpings udvikling og omdannelse. Realiseringen af midtbyplanens visioner og projekter kan kun ske igennem et tæt samarbejde mellem byens aktører, investorer og kommunen. Det er derfor kommunens håb, at den positive dialog omkring udviklingen af Skørping kan fortsætte og omsættes i handling, så Skørping i fremtiden kan udvikles og blive et endnu mere attraktivt sted at handle, besøge og leve. 5

6 INDLEDNING Skørping er, med ca indbyggere, Rebild Kommunes næststørste by. Byen, der er en relativt ung by, er bygget op omkring jernbanen, og har sin oprindelse i en placering af stationen i Byen har primært udviklet sig øst for jernbanen, da området vest for banen var domineret af moseområder, der ikke egner sig til byggeri. Senere har byen udviklet sig mod nord med større villaområder. Skørpings oprindelsessted og bymidte er derfor placeret i den syd-vestlige ende af byen. Skørping er omringet af en storslået natur med blandt andet skov og mose. Mange af de omkringliggende arealer er beskyttet af lovgivningen med formål at bevare naturværdierne. Dette bevirker, at der er meget begrænsede muligheder for udvidelse af byen ved inddragelse af nye områder. En fortsat byudvikling i Skørping skal derfor primært ske gennem byomdannelse af eksisterende områder og udnyttelse af eksisterende restarealer i byen. Lukningen af overkørslen efterlader en ny situation i den helt centrale del af byen med trafi kale ændringer, der skal løses funktionelt og hensigtsmæssigt for den samlede udvikling af byen. Midtbyplanen indeholder en samlet strategi for udviklingen af Skørping midtby, og har til hensigt at sikre, at udviklingen i Skørping sker efter en samlet plan, der tilgodeser byens videre udvikling indenfor bosætning og handel samt giver et grundlag for den trafi kale og rekreative udvikling af byen. Midtbyplanen forholder sig til den nye trafi kale situation, og arbejder generelt med en trafi ksanering af midtbyen. Planen opstiller desuden en udviklingsplan for de bynære områder og sætter retningslinjer for udvikling og bevaring af midtbyen. Midtbyplanen medfører ikke handlepligt, og kan dermed ikke sikre at alle planens visioner bliver realiseret, men er derimod retningsgivende for fremtidige forandringer og projekter i Skørping. 6 Lukningen af jernbaneoverkørslen ved Jyllandsgade/Himmerlandsvej medfører, at den vestlige adgangsvej til Skørping og direkte adgangsvej til midtbyen, står for at blive ændret inden for de kommende år. Overkørslen erstattes af en underføring længere mod syd ved Sdr. Banevej til Møldrupvej. Det er Byrådets vision, at Rebild Kommune skal være en attraktiv bosætningskommune. På den baggrund er det Byrådets ønske, at der fortsat skal være mulighed for byudvikling i Skørping. Citat fra kommuneplan 09 - Rebild Kommune

7 KULTURMILJØ En del af Skørping midtby er udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Kulturmiljøet omfatter området omkring Skørping Station, der er byens ældste område, og har til formål at bevare et gadebillede, der afspejler byens historiske oprindelse. Skørping Stationsby er én af mange stationsbyer, der blev anlagt i forbindelse med jernbanenettets etablering i slutningen af det 19. årh. og i begyndelsen af det 20. årh. I modsætning til hovedparten af stationsbyerne fra den tid, adskiller Skørping sig ved, at stationen ikke blev anlagt i forbindelse med en eksisterende landsby, men udelukkende blev anlagt ud fra sin geografi ske placering, med et relativt fl adt terræn i et ellers meget bakket landskab. Et kulturmiljø skal forstås som et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Ofte indeholder et kulturmiljø flere kulturhistoriske enkeltelementer, der ikke nødvendigvis hører sammen. Citat fra Kommuneplan Rebild Kommune Stationen blev etableret på jorde tilhørende ejerne af Sverriggård Da ejeren ikke ville sælge mere jord, foregik den videre udbygning af byen derfor længere mod øst på Buderupholm jorde, på en strækning mellem det der i dag er Jyllandsgade 21-43, og derved opstod byens hovedgade. Området vest for banen bestod primært af moseområder, der var vanskelige at bebygge, og blev derved først bebygget senere i takt med byens behov for udvidelse. Stationsbyen vest for banen Stationsområdet Jyllandsgade For at bevare kulturmiljøet, er det vigtigt at ny bebyggelse opføres i tråd med de kulturelle spor. 7

8 8

9 Stationsområdet Skørping station fungerer stadig som stationsbygning. Stationens hovedbygning fra 1869, og Vandtårnet ved Skørping Station fra 1889 er i dag fredede. Bygningerne i stationsområdet er opført i varierende højder op til 2½ etage og med sadeltag. Alle bygningerne fremstår i gule nuancer, enten som blank tegl eller med pudsede facader. Bygningerne er meget markante i gadebilledet og er med rytmisk opdelte facader og bærer arkitektonisk præg af historicistisk byggeri. Retningslinjer for byggeri: De markante bygninger i området skal søges bevaret. Ny bebyggelse skal fremstå med facader i gule nuancer. Mindre bygninger og lette konstruktioner, såsom overdækket cykelparkering, må dog fremstå i sort eller lignende mørk farve. Bygninger skal opføres med sadeltage i tegl eller skiffer. 9

10 Stationsbyen vest for banen Kulturmiljøområdet vest for banen består af et mindre villakvarter med nogle af byens ældste og mest karaktergivende fritliggende villaer. Området er kendetegnet ved mange såkaldt klassiske muremestervillaer. Bygningerne er primært opført i 1½ plan med halvvalmede tage uden tagudhæng, og fremstår i tegl eller med pudsede facader. Mod nord overgår området til et nyere villakvarter, bestående af etplans villaer opført i 1970 erne, og som adskiller sig markant fra kulturmiljøet. Retningslinjerne er derfor kun omfattende den sydlige del af området, frem til Egholmsvej 15. Retningslinjer for byggeri: De markante bygninger i området skal søges bevaret. Bygninger skal opføres i 1½ plan med halvvalmede tage. Bygninger skal opføres med lille eller intet tagudhæng. 10 Facader skal fremstå i tegl eller som pudsede facader.

11 Jyllandsgade Jyllandsgade fremstår i dag med varierende bebyggelse, hvoraf fl ere huse er nybygget eller ombygget. En del af husene bevarer dog fortællingen om den oprindelige by gennem placering og udformning. Disse bygninger består af tætliggende enfamilie- og dobbelthuse primært opført i halvanden etage. Bygningerne er placeret i gadelinjen med kipretning parallelt med Jyllandsgade, og fl ere er opført med gavlkviste. Bygningerne er opført i tegl eller puds som facademateriale, og er meget varierede i materialer, farver og detaljering. Kun få bygninger har særlige bygningsmæssige karakteristika eller detaljer. Der er derfor ingen bygningsdetaljer der er særlig gennemgående i midtbyen. På toppen af bakken overgår Jyllandsgade fra midtby til villaby, og afsluttes af nogle af byens tidligste større villaer opført i årene fra slutningen af 1800-tallet til Retningslinjer for byggeri: De markante bygninger i området skal søges bevaret. Bygninger skal opføres i gadelinjen. Ny bebyggelse skal opføres med saddeltag med en taghældning på grader. Ny bebyggelse skal placeres med kipretning parallelt med vejen og gavle mod naboejendommene. Mod gaden må der etableres gavlkviste med saddeltag. Bebyggelsen skal opføres med korte opdelte facader, og skal fremstå i blank tegl eller med pudsede facader. 11

12 KULTURELLE OG REKREATIVE KVALITETER Skørping er en by, der på trods af sin størrelse, er meget rig på kultur. De kulturelle tilbud er primært orienteret omkring stationsområdet, og fortætningen heraf giver en dynamisk effekt, hvor de fl otte rammer og gode udbud af kulturelle tilbud er med til at forstærke hinanden. Stationsområdet indeholder blandt andet Skørping Kino, der fungerer som et kulturelt samlingspunkt i byen. Ved siden af Skørping Kino er Kulturstationen, der er en stor succes og omdrejningspunkt for byens kulturelle liv. Kulturstationen har et bredt udvalg af funktioner og aktiviteter som bibliotek, kunstskole, lokalhistorisk arkiv og festlokaler, og danner rammer for mange kulturelle arrangementer såsom revy, teater og koncerter mv. I de senere år, er staldbygningen desuden blevet omdannet til et ungdomshus, der tilbyder en række aktiviteter for byens unge. Det grønne område mellem Kulturstationen og Skørping Center er byens eneste grønne byrum. Det grønne område ligger skjult bag områdets bygninger og fremstår lidt forsømt med et græsareal og en større træ-gruppe. Områdets potentiale består primært i den bynære beliggenhed, samt en fl ot udsigt over skoven. Nord for Sverriggårdsvej ligger Markedspladsen, der består af et stort græsareal med enkelte spredte træer. Den nære tilknytning til Sverriggårdsvej og pladsens åbne karakter, bevirker at arealet ikke inviterer til ophold. Med sin placering nord for Sverriggårdsvej ligger Markedspladsen afskåret fra den centrale bymidte, og kan i stedet knyttes til det tilstødende villakvarter. Bytorvet er, med sin placering ved Jyllandsgade, det mest synlige byrum i byen, og skaber en fortælling om at være i byens midte. Centertorvet knytter butikkerne ved Skørping Center sammen, og har kun få muligheder for ophold. Fælles for begge torve er, at de virker utidssvarende og nedslidte. Det blomstrende kulturliv i byen, er i høj grad et resultat af en stor frivillig indsats fra mange af byens beboere. Foruden de kulturelle tilbud, er Skørping, i kraft af sin placering i nær tilknytning til skoven, en by med god mulighed for rekreative oplevelse. 12 I Skørping fi ndes der naturligt mange naturoplevelser og grønne arealer uden for byen. Byparker og grønne byrum er muligvis derfor ikke blevet prioriteret så højt.

13 Mål og Retningslinjer Det er vigtigt for byens kulturelle liv, at de eksisterende forhold ikke indskrænkes, men at de fysiske rammer giver grobund for yderligere blomstring. De kulturelle funktioner skal fortsat være samlet omkring stationsområdet, så de gennem den nære tilknytning kan forstærke og supplere hinanden. Byens udbud af byrum, er i dag meget ringe, og de eksisterende potentialer skal udnyttes bedre. Der bør etableres gode forbindelser mellem byrummene og den øvrige bymidte. Det grønne område skal sammentænkes med udviklingen af Skørping Center, så området ikke længere ligger gemt på bygningernes bagside. Arealet kan vige i forbindelse med udvikling af Skørping Center, men det resterende areal bør udnyttes bedre ved at etablere forbedrede muligheder for ophold og aktivitet. Markedspladsen, der har mindre potentiale for at blive et velfungerende byrum, kan derimod indgå til et fremtidigt byomdannelsesområde. Bytorvet ved Jyllandsgade bør renoveres, så der skabes gode mulighed for ophold, som er bearbejdet efter den nære tilknytning til vejen. Centertorvet bør renoveres, så der skabes en sammenhæng i hele centerområdet, for at binde området sammen. Begge torve bør renoveres med ny belægning, samt beplantning og inventar. Skørpings kulturelle og rekreative områder 13

14 TRAFIK Jyllandsgade og Himmerlandsvej er i dag hovedadgange til midtbyen og fungerer derudover som en vigtig gennemgående rute for trafik mellem den østlige og vestlige del af kommunen. Fra den nordlige del af byen, fungerer Sverriggårdsvej som adgangsvej til Skørping midtby. Himmerlandsvej har cykelstier på begge sider af vejen, der fortsætter ad Jyllandsgade frem til Møldrupvej. Den resterende del af Jyllandsgade har i dag en opstribning i begge sider af vejen, der både bruges som cykelbane og til parkering. Midtbyens offentlige funktioner, som butikker, stationen, biografen med videre, er beliggende på begge sider af byens primære veje. Opbygning medfører, at der sker mange krydsninger på tværs af byens primære veje. Det er derfor vigtigt at sikre krydsningsmuligheder og et gadebillede der sænker farten. Den igangværende proces med at nedlægge jernbaneoverkørslen ved Himmerlandsvej/Jyllandsgade medfører flere ændringer af den eksisterende vejstruktur i Skørping. Overkørslen bliver erstattet af en underføring 14 knap 200 meter mod syd, der vil forbinde Møldrupvej med Buderupholmvej, ved Sdr. Banevej. Den nye forbindelse vil indeholde cykelstier. Ved den gamle overkørsel etableres en stikrydsning, der vil forbinde Himmerlandsvej og Jyllandsgade. De aktuelle vejforhold i Skørping

15 Himmerlandsvej betjener i dag både intern trafi k i Skørping, herunder skolekørsel til Skørping skole, gennemgående trafi k, og trafi k til og fra byen, såsom lastbilkørsel til byens erhvervsområde i Skørping Nord. For skolebørnene betyder den nye vejføring, at børnene ikke længere skal krydse skinnerne. Nogle skolebørn vil dog få en smule længere skolevej. Cyklende skolebørn fra den nordlige del af Skørping, får ved den nye vejføring, en skolevej der er op til 250 meter længere, mens de gående kan bruge den nye stikrydsning over banen. Omlægningen af vejen betyder, at Møldrupvej bliver den nye adgang til midtbyen, og får dermed en mere synlig rolle i gadebilledet. Den tunge trafi k vil fortsat køre gennem Sverriggårdsvej, for at komme til den nordlige del af byen. Sverriggårdsvej ombygges for at skabe et mere sikkert gadebillede for alle. Ombygningen skal medføre en bedre sammenhæng på tværs af vejen samt en generel forskønnelse af området. Bækkedalsvej Nord for Skørping er der adgangsvej til byen, via en tunnel under jernbanen på Bækkedalsvej. Tunnelen er ikke tidssvarende og tillader ikke større lastbiltrafi k, og fungerer derfor kun som adgangsvej til byen for personbiler og mindre tunge køretøjer. Uheld registreret i Skørping fra 2006 til 2010 En udvidelse af tunnelen, vil give lastbiler adgang til erhvervsområdet i Skørping Nord, uden at køre gennem midtbyen. Det fremtidige vejbillede ved nedlægning af jernbaneoverkørslen Jernbaneoverskæringen ved Jyllandsgade giver dagligt problemer. Baneoverskæringen er ofte lukket, hvilket medfører kødannelser gennem byen, med unødig røg og støjforurening til følge. Hertil kommer de mange holdende bilers indvirkning på det visuelle miljø gennem Skørping. Citat fra Kommuneplan Rebild Kommune 15

16 BYENS HANDELSLIV I Skørping er handelslivet i dag placeret mere eller mindre spredt omkring bymidten. Der er god tilgængelighed til handelsområdet i kraft af både nærheden til stationen, gode busforbindelser og beliggenhed ved en af de gennemkørende veje i byen. Dertil er der gode muligheder for parkering tæt ved butikkerne, både ved Skørping Center, på Torvet og langs Jyllandsgade. Handelslivet i Skørping er præget af konkurrence fra Støvring, der har en bred dækning indenfor dagligvarer og udvalgsvarer, samt fra Aalborg, hvortil mange pendler til og fra arbejde og gør deres indkøb. Butikslokalerne i Jyllandsgade er hovedsageligt små og for utidssvarende til moderne butiksdrift, hvilket vanskeliggør etableringen af nye butikker og kæder, der ofte har behov for større butiksarealer samt lagerfaciliteter, kontor og personalefaciliteter. I Jyllandsgade står mange butikslokaler tomme, især i den østlige del af gaden. Langs Møldrupvej, mellem Jyllandsgade og Rosenvænget, er et område til pladskrævende varegrupper. Efter anlæg af den nye vej under banen, bliver området til en ny indgang til byen fra vest, og opnår derved en større synlighed. Mål og Retningslinjer Handelsområdet i Skørping bør samles, så butiksmiljøet fremstår stærkere og mere attraktivt for kunderne. Der bør skabes et sammenhængende handelsområde, hvor Jyllandsgade og Skørping Center fremstår som ét samlet område, og derved skaber en fælles synergi. Samtidig skal mulighederne for at etablere nye og større butikker fremmes, så det bliver mere attraktivt for nye butikker eller kæder, at etablere sig i byen. Handelsområdet skabes omkring en krydsning mellem to handelsakser i Jyllandsgade og Skørping Center, samt en akse til pladskrævende varegrupper ud af Møldrupvej til Rosenvænget. Området ved Rytters Plads inddrages i det fremtidige detailhandelsområde. Området indeholder store tomme arealer, der vil kunne rumme en moderne dagligvareforretning, såfremt der skulle opstå behov derfor. Området er beligende tæt ved det øvrige handelsområde i Jyllandsgade og Skørping Center. En placering af en butik her, kan derfor være med til at styrke det øvrige handelsliv i Skørping. Med etablering af den nye vejføring vil området desuden være nemt tilgængeligt for trafi kanter. 16 Der er i dag dårlig visuel forbindelse mellem butikkerne i Jyllandsgade og handelsområdet ved Skørping Center. Områderne fremstår som to separate handelsområder, der kun i mindre omfang understøtter hinandens handelsliv. Samtidig er der en stor spredning mellem butikkerne i Jyllandsgade. Dette sammen med vejens snoede forløb og derved mangel på visuel kontakt, giver et usammenhængende handelsområde.

17 Butiksområdet i Jyllandsgade bør afgrænses, så handelsområdet i fremtiden fortættes. Handelsområdet afgrænses mod vest af jernbane og mod øst af Gl. Skørpingvej. Ny bebyggelse, der opføres indenfor handelsområdet, bør indrettes med butikslokaler i stueetagen, og det bør ikke være muligt at nedlægge eksisterende butiksog erhvervslokaler i stueetagerne. Omvendt bør der i den østlige ende af Jyllandsgade, udenfor handelsområdet, ikke etableres nye butikker, og eksisterende butiks- og erhvervslokaler må omdannes til boligareal. I Jyllandsgade bør det desuden være muligt at udvide de eksisterende butikker via sammenlægning eller udbygning. Ved Skørping center bør der være mulighed for udbygning og etablering af nye og tidssvarende butikker, med større butiksarealer. For at hele handelsområdet opleves sammenhængende, er det vigtigt at butikkerne udformes, placeres og orienteres, så de understøtter en sammenhæng med resten af handelsområdet. Nye butikker skal derfor placeres med indgange og åbne facader mod Centertorvet og stien, og udformes i tråd med de eksisterende bebyggelser i området. I afsnittet om Skørping Center er nærmere retningslinjer for etablering af nyt byggeri beskrevet. 17

18 BYOMDANNELSE Skørping bymidte består af en meget blandet sammensætning af funktioner og bebyggelse, både i form af alder, volumen, kvalitet og højder. Bymidten kan inddeles i en række områder, som får hver deres karakter og funktion i bybilledet. Områderne er følgende: 1. Sverriggårdsvej og jernbaneoverkørslen - Midtbyens kulturelle hjerte og trafi kale knudepunkt 2. Jyllandsgade - Byens gamle handelsgade og historiske bygade 3. Skørping Center - Byens centerområde 4. Møldrupvej - Den nye adgangsvej til byen og handelsområde med pladskrævende varegrupper 5. Ry ers Plads - Midtbyens største ubenyttede areal med mulighed for byfortætning 6. Markedspladsen - Den grønne plads i udkanten af midtbyen 18 Byomdannelsesområder

19 19 Oversigt over planer for byomdannelse i midtbyen

20 SVERRIGGÅRDSVEJ OG JERNBANEOVERKØRSLEN Sverriggårdsvej har i kraft af stationsbygningen, vandtårnet og Kulturstationen, nogle af de mest karaktergivende bygninger i Skørping. Bygningerne er opført i gule sten eller pudsede facader i gul farve, hvilket giver et sammenhængende og ensartet gaderum. Mange af fodgængerarealerne i området er dertil anlagt med en mindre fl ise, der via skalaen forstærker de store monumentale bygninger. Sverriggårdsvej er byens knudepunkt for offentlig transport i kraft af stationen og busholdepladserne. Denne funktion gør gaden til en befolket gade med mange udvekslinger og skift mellem transportmidler, samt mange krydsninger på tværs af gaden. En del tung trafi k benytter Sverriggårdsvej, og vil fortsat gøre det efter nedlæggelsen af jernbaneoverkørslen. Nord for Stationsområdet er der for nylig anlagt en pendlerplads med plads til ca. 65 biler. 20

21 Mål og Retningslinjer Stationsområdet skal bibeholde sin storslåede karakter med markante bygninger. Området skal fremstå som en helhed, og via en ensartet belægning og indretning af gadens rum på begge sider af vejen skal bygningerne bindes sammen på tværs af gaden. Nybyggeri og om- og tilbygninger skal ske med respekt for den eksisterende byggestil i stationsområdet. Bygningerne skal fremstå i gule toner og følge retningerne fra de eksisterende bygninger. Mindre bygninger og lette konstruktioner, såsom overdækket cykelparkering, må fremstå i sort eller lignende mørk farve. Ny bebyggelse skal optage de eksisterende retninger fra de omkringliggende bygninger. Der bør ikke opføres bygninger der overstiger stationen og kulturstationen i højde. Bebyggelsens retning og rytme bør desuden forstærkes gennem etablering af beplantning og placering af gadeinventar, såsom cykelstativer og lysarmaturer. Inden for stationsområdet skal der anvendes en belægning med små fl iser på alle fodgængerarealerne for at styrke sammenhængen mellem bygningerne. Sverriggårdsvej bør bygges op omkring et profi l, der tilgodeser de mange krydsende fodgængere og cyklister på tværs af gaden og samtidig sænker farten i gaden. I begge ender af stationsområdet bør der etableres markerede overgange, der via belægningsskifte og evt. hævede fl ader vil være medvirkende til at sænke farten i gaden. Midt i området kan ligeledes etableres et markeret felt, for at samle og synliggøre krydsende forgængere. Vejbanen etableres i et smalt profi l på 6,5-7 meter, for at medvirke til dæmpet fart. Parkering bør anlægges som længdeparkering, for at skabe en tryggere parkeringssituation og skabe et bredere areal foran kulturstationen til brug for forplads og opholdsareal. Der etableres lommer til handicap parkering i vejens længde foran Kulturstationen og af- og pålæsningsareal foran stationen samt lommer til busholdepladser på begge sider af vejen. Den øvrige parkering henvises til midtbyens øvrige parkeringspladser, herunder den nyanlagte parkeringsplads nord for banegården. 21

22 For at skabe en forplads, bør området foran indgangen til Kulturstationen friholdes for parkering, og kan samtidig anvendes til etablering af en markeret overgang i gaden. Markeret krydsningsfelt over vejbanen og brede fortovsarealer på begge sider af kørebanen. Der kan i nicherne mellem bygningerne og i det udvidede gaderum foran Kulturstationen etableres mindre uformelle opholdsarealer, etableres kunst eller rumdannende beplantning. På den vestlige side af jernbanen, i forlængelse af Himmerlandsvej, bør der etableres et af- og pålæsningsareal til biler. Der bør ligeledes etableres cykelparkering i tilknytning til stikrydsningen. I forbindelse med stikrydsningen kan der etableres et mindre gaderum, der kan fungere som forplads ved stikrydsningen. Beplantning bør medvirke til at give arealet en rumdannende og grøn karakter, i tråd med det øvrige Himmerlandsgade, der i kraft af hække og træer ud mod vejen, en mere grøn karakter end Jyllandsgade. 22

23 FOTOS TIL INSPIRATION FOR, HVORDAN GADERUMMET KAN UDFORMES OG HVILKE FUNKTIONER DET KAN INDEHOLDE. Eksempel på uformelt opholdsareal ved brug af fl ytbare møbler, der kan indpasses i gaderummet Eksempel på retningsgivende beplantning ved brug af tilplantede afl ange felter eller træer sat på linje for at understrege bebyggelsens retning i området Eksempel på belægninger med mindre fl iser til at understrege det traditionelle stationsområdes karakter 23

24 JYLLANDSGADE Jyllandsgade fremstår stadig med enkelte af de oprindelige bygninger, og er udpeget som kulturmiljø. Gaden er byens historiske handelsgade og består af en blanding af boliger og butikker. Bebyggelsen intensiveres i størrelse og tæthed jo nærmere stationen man kommer. Bebyggelsen i Jyllandsgade kendetegnes ved en overvægt af mindre bygninger, placeret tæt og med kipretning parallelt med vejen. Bygningerne er primært placeret med facade i gadelinjen og mange har større gavlkviste mod vejen. Flere og især nyere bygninger afviger fra det overordnede bebyggelsessystem og svækker derigennem den historiske fortælling i gaden. I den østlige ende af Jyllandsgade, på strækningen mellem Jægersborgvej og Smallegade ligger nogen af midtbyens ældre fritliggende villaer dateret fra slut-1800 til Bygningerne, der er placeret mere spredt og større i volumen, er dog stadig beliggende tæt mod vejen, og skaber derved en blød overgang fra midtby til villaby 24 Der er cykelsti i begge sider af den vestligste del af Jyllandsgade i forlængelse af Himmerlandsvej. Fra Møldrupvej og videre mod øst, indeholder vejen cykelbaner i begge sider. Disse bruges tillige til parkering, hvilket skaber en utryghed for cyklisterne, der skal ud på kørebanen, for at overhale de parkerede biler.

25 25

26 26 Mål og Retningslinjer Jyllandsgade skal styrkes som Skørpings tætte handelsgade og hovedgade i bymidten, og som historisk gade, hvis bygninger afspejler byens historie. Gadens bebyggelsessystem skal overholdes og styrkes, hvor bygningerne bliver højere og tættere mod vest og bymidten med torvet som centrum. Bebyggelsen skal opføres i en facadebyggelinje, for at bibeholde det tætte gademiljø. Hvor der mellem husene er naturligt kig til Kirken, skal dette bevares. Ny bebyggelse skal opføres med saddeltag med kipretning parallelt med vejen og gavle mod naboejendommene. Mod gaden må der etableres gavlkviste, ligeledes med saddeltag. Bebyggelsen skal opføres med korte opdelte facader, og skal fremstå i blank tegl eller med pudsede facader. I den butikstætte del af gaden, er der etableret byggefelter der muliggør en udvidelse af stueetagen. Dermed styrkes muligheden for udvidelse af eksisterende butikker eller etablering af nye butikker. Facaderne mod gaden skal være åbne og aktive. Indkørslen til Skørping Center bør renoveres, så forbindelsen til Skørping Center tydeliggøres og de to handelsområder styrkes som en helhed. Der bør ske en rumlig bearbejdning af Torvet, så det fremstår som et tidssvarende torv med gode muligheder for ophold. Vejen bør omlægges med henblik på at skabe et fl ottere og mere sikkert gaderum. Det er vigtigt fortsat at kunne parkere i Jyllandsgade, for at støtte handelslivet. Et nyt profi l på strækningen mellem Møldrupvej og Gl. Skørpingvej kan give mulighed for etablering af ca. 12 parkeringspladser. Parkeringen etableres som parkeringslommer i den sydlige side af vejen. Mellem parkeringslommerne kan der etableres vejtræer, for at opnå et grønnere præg i gaden. Der bør etableres markerede overgange ved hævede fl ader eller belægningsskifte, der vil bidrage til at sænke farten i gaden. For at markere indgangen til- og sammenhængen med Rytters Plads, skal der ske en særlig bearbejdning ved Torvegyden. Såfremt der etableres detailhandel på Rytters Plads, vil Torvegyden fungere som et vigtigt bindeled mellem handelsområderne. Markeringen kan bl.a. ske ved et belægningsskifte eller en hævet fl ade i vejbanen på Jyllandsgade.

27 FOTOS TIL INSPIRATION FOR, HVORDAN GADERUM- MET KAN UDFORMES OG HVILKE MATERIALER DER KAN ANVENDES Eksempel på markant stiadgang for at synliggøre forbindelsen mellem Jyllandsgade og Skørping Center Eksempler på markeringer i belægningen Eksempler på dekorativ brug af lys der skaber opmærksomhed og er rumdannende og kan være med at gøre forbindelsen til Skørping Center mere attraktiv 27 Udsnit af omdannelsesplan for Jyllandsgade

28 SKØRPING CENTER Skørping Centerområde består af bygningerne langs vejen Skørping Center, et grønt område og et areal ud mod Sverriggårdsvej, i forlængelse af de eksisterende bygninger. Området indeholder i dag to dagligvareforretninger, og er i kraft af disse, det mest aktive handelsområde i byen. Byggeriet omkring Skørping Center er kendetegnet ved store bygningskroppe i røde sten, som er opført i årene Bygningerne er orienteret med indgangene mod torvet, og den øvrige del af bygningerne består primært af lukkede facader, der giver en stor del af området en karakter af bagside. Det grønne område ligger skjult bag de eksisterende bygninger, og består af et græsareal samt høje karaktergivende træer, men uden etablerede muligheder for ophold. Parken bærer præg af det kraftigt faldende terræn mod vest, der muliggør en fl ot udsigt over stationsområdets bygninger og den bagvedliggende skov. 28

29 Mål og Retningslinjer Ny bebyggelse skal opføres i røde sten, og kan opføres med beboelse på 1. sal for at skabe et mere aktivt område. Butikker skal placeres med indgangspartier mod Centertorvet eller stien. Der bør arbejdes med at gøre stierne mere attraktive og trygge via en bearbejdning af materialer og lyssætning. Dermed bliver passagen mellem Jyllandsgade og Skørping Center mere attraktiv, og der skabes en bedre forbindelse til handelslivet i Jyllandsgade. Det grønne områdes areal indskrænkes i takt med, at de udlagt byggemuligheder i området tages i brug. Det resterende areal bør gennemgå en omdannelse, for at gøre arealet mere attraktivt. Der bør skabes forbedrede muligheder for ophold og aktiviteter, og via etablering af ny beplantning kan det grønne område omdannes til et hyggeligt åndehul i bymidten. Udsigten fra det grønne område over stationsområdet og skoven skal bevares. For at styrke sammenhængen mellem de to handelsområder, bør knudepunktet mellem Jyllandsgade og Skørping center, have en særlig bearbejdning. Der bør etableres en tydelig og indbydende passage mellem de to områder. Gangarealer langs Skørping Center vej og parkeringsarealet skal markeres så fodgængerne kan føle sig mere trygge. 29

30 MØLDRUPVEJ I forbindelse med nedlæggelse af jernbaneoverkørslen, bliver Møldrupvej den nye adgangsvej til Skørping midtby fra vest. Arealerne omkring Møldrupvej har derfor forretningsmæssigt potentiale i form af en god eksponering. Området bærer i dag præg af fritliggende erhvervsbyggeri af forskellig karakter samt større friarealer. Erhvervsbyggerierne er placeret tilbagetrukket fra vejen, hvormed bygningerne holder afstand fra det omkringliggende boligområde. Mål og Retningslinjer Nyt byggeri skal opføres i en facadebyggelinje tilbagetrukket fra vejen, og der skal bygges med en højere tæthed, for at tegne et bynært gadebillede. Facaderne mod vejen, må ikke være lukkede, men skal have en åben og aktiv karakter, så man ankommer til et levende bybillede. Foran byggeriet skal der være et grønt areal og der skal plantes vejtræer mod Møldrupvej, så området får et grønnere og mere åbent præg end handelsgaden i Jyllandsgade. 30

31 31

32 RYTTERS PLADS Rytters Plads består af et stort næsten ubebygget areal midt i byen. Området har tidligere været anvendt som erhvervsareal, men har i de seneste år være ubenyttet. Arealet har potentialet til at blive et attraktivt bynært boligområde. Beliggenheden helt i hjertet af Skørping og grundens udformning med fl adt terræn og en skråning mod nord, giver mulighed for at bygge med en tæthed, der kendetegner en bykerne. Skørping Nykirke ligger som nærmeste nabo i den syd-østlige ende af området. Den fl otte udsigt til kirken giver området en særlig karakter, og det er vigtigt at ny bebyggelse opføres og udformes med omhu, så udsigten til Kirken bevares. Der skabes mulighed for etablering af detailhandel i området, der er beliggende i tilknytning til det eksisterende handelsområde i Skørping. Området kan desuden i kraft af sin størrelse og placering tæt ved den kommende indfaldsvej mod vest, rumme en dagligvarebutik, der lever op til nutidige standarter i størrelse og parkeringsareal. Der skal skabes stiforbindelser til det omkringliggende boligområde samt til kirken, så byens områder knyttes sammen via et stisystem, samt medvirker til en bedre forbindelse mellem boligområdet og handelsområdet ved Jyllandsgade og Skørping Center. Vejadgangen fra Jyllandsgade bør have en særlig bearbejdning, så området synliggøres. Vejadgangen kan bl.a. markeres via et belægningsskifte eller en hævet fl ade i vejbanen på Jyllandsgade. Mod Møldrupvej bør der anlægges et grønt areal, for at skabe afstand mellem vejen og bebyggelsen. Mål og Retningslinjer Ny bebyggelse skal optage de eksisterende retninger fra de omkringliggende bygninger. I højden skal byggeriet tegne overgangen fra den høje bebyggelse mod Jyllandsgade og Nykirkevej mod nord og øst og de lave bygninger i villakvarteret mod syd. 32 Ny bebyggelse skal opføres på en måde, hvor udsigten til kirken bevares fra Torvegyden og fra den nye vej under banen ved Møldrupvej.

33 33

34 MARKEDSPLADSEN Markedspladsen omfatter det ubebyggede område nord for Skørping Center, mellem Sverriggårdsvej og Markedsvej. Områdets terræn er let faldende mod vest. I den vestlige ende af området, hvor terrænet falder kraftigt, er en beplantet skrænt med høje træer, og derefter jernbanen. Pladsen består af en grøn plæne med spredte træer, og fungerer i perioder som byens cirkusog markedsplads, men optræder som en ubenyttet plæne det meste af året. Mod vest skal der bibeholdes et område med tættere beplantning for at skærme mod jernbanen. Mellem beplantningen og byggeområdet, skal der friholdes et areal med lavere beplantning, for at sikre tilstrækkeligt lys til boligerne. Der skal sikres en forbindelse gennem området, der forbinder Skørping Center med stien langs banen. Området er i kommuneplanen nævnt som muligt til fortætning og omdannelse. Mål og Retningslinjer I den østlige ende af området skal ny bebyggelse følge facadebyggelinjen, for at skabe et byggeri, der sammen med bygningen på modsatte side af Sverrigårdsvej, markere indgangen til midtbyen. Bygningen skal opføres i to etager. Ny bebyggelse skal baseres på et samlet projekt for hele området, og kan have sin egen identitet via volumener og materialer. 34 Sverriggårdsvej skal bibeholde en grøn karakter, hvormed der mod vejen skal anlægges et grønt areal med vejtræer.

35 35

36

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af 1.1.01 Kastanievejskarreen Plannummer 1.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Kastanievejskarreen Centerområde Bycenter Kgs. Lyngby Bebyggelsesprocent

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED REDEGØRELSE Udarbejdet i henhold til Lov om planlægning 16. LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanens område ligger nord for Vestergade, syd og øst for Nygade samt vest for Torvegade. Lokalplanens område

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

FABRIKKEN DANMARK, AALBORG - Kvalitetsprogram

FABRIKKEN DANMARK, AALBORG - Kvalitetsprogram FABRIKKEN DANMARK, AALBORG - Kvalitetsprogram Kvalitetsprogram for Fabrikken Danmark er udarbejdet for: CALUM A/S, af KJAER & RICHTER, ARKITEKTFIRMA PREBEN SKAARUP LANDSKABSARKITEKT MAA. MDL. PLR. Billederne

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt 11 Vest for Hørsholm Hovedgade HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan 11 for området vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt for området vest for Hørsholm Hovedgade. I medfør af lov om byplaner,

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1 VEJLE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING NOVEMBER 1986 Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. I~DHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 1 Lokalpianbestemmelser - 2 i Lokaiplanens

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Galleriet Slagelse - Udlejningsprospekt

Galleriet Slagelse - Udlejningsprospekt Galleriet Slagelse - Udlejningsprospekt April 2007 1 Stenstuegade Løvegade Jernbanegade Nygade Casinotorvet Gl.Torv Klingeberg Nielsensminde Gørtlergade Anlægsstien Cityarkaden udvides, moderniseres og

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Der er kommet en ny kommentar fra siden Høring - Skørping Midtbyplan. Sitecore elementnavn: Kommentar 20120901 0100

Der er kommet en ny kommentar fra siden Høring - Skørping Midtbyplan. Sitecore elementnavn: Kommentar 20120901 0100 1. Peter Naldal Fra: Rebild Kommune [reminder@rebild.dk] Til: Peter Foged [pefo@rebild.dk] Dato: 01-09-2012 01:00 Vedrørende: Ny kommentar: Fin plan, men.. Der er kommet en ny kommentar fra siden Høring

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Planstrategi 2011 - forslag til revideret tekst i cases for de tre stationsnære områder NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Teknisk Forvaltning Plan- og Miljøafdelingen Sagsbehandler: Henrik Nielsen j.nr. 11/39550

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012 Stierne i Sejs-Svejbæk optimeres I forbindelse med navngivningen af stier i lokalområderne ønsker Sejs-Svejbæks borgere, at der bliver skiltet med de nye navne. De større stier er vigtigst, men i princippet

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS

P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS Parkeringsstrategien for Roskilde bymidte blev drøftet på byrådsmødet den 19. marts 2013. Baggrunden for strategien er byrådets ønske om at styrke bymidten som hele kommunens

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Side Lynge Advice ApS, Lyngby Hovedgade 10, 2800 Kgs. Lyngby, T. +45 70 260 240, E. info@lyngeadvice.dk www.lyngeadvice.dk Kontaktperson

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 128 For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold...................... 2.. Lokalplanens

Læs mere

Delområde A, særlige bestemmelser:

Delområde A, særlige bestemmelser: Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke ændrer den særlige karakter af Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Byarkitektonisk vurdering af Indpasning af parkeringshus i Svendborg

Byarkitektonisk vurdering af Indpasning af parkeringshus i Svendborg 1 Byarkitektonisk vurdering af Indpasning af parkeringshus i Svendborg Svendborg Kommune Juni 2006 2 Indhold Indhold 2 Metode 3 Voldgade 4 Hulgade 6 Dronningegården 8 Torvet 12 Skolegade 15 Samlet arkitektonisk

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden.

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 14. Rammer, set fra sydøst. set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 93 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde Butiksområde Erhvervsområde Landområde Rekreation /fritidsformål Sommerhusområde

Læs mere

LOKALPLAN NR. 295 BRØDREGADE - RÅDHUSSTRÆDE

LOKALPLAN NR. 295 BRØDREGADE - RÅDHUSSTRÆDE LOKALPLAN NR. 295 BRØDREGADE - RÅDHUSSTRÆDE EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Størrelse og anvendelse Planen går ud på Butikker, servicelokaler og boliger Lokalplanen omfatter ejendommene Rådhusstræde

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge

Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Lokalplanens formål...4 Lokalplanens baggrund...4 Lokalplanens indhold...5 Lokalplanens forhold til anden planlægning...6 Lokalplanens

Læs mere

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge Lokalplan nr. 10.07 Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge fra den 23. juli til den 19. september 2014. Plan Juli 2014 Baggrund Lokalplanens indhold Borgerinddragelse Kommuneplan 2013-2025 Eksisterende

Læs mere

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg P A R K B E B Y G G E L S E V E D S Ø N D E R S Ø E + N A R K I T E K T U R A / S F E B R U A R 2 0 1 4 INDHOLD PROJEKTFORLØB...4 GRUNDEN

Læs mere

LOKALPLAN 06-005 BOLIGOMRÅDE, GUNDORFSLUND, HOBROVEJ BYFORNYELSESPLAN AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS

LOKALPLAN 06-005 BOLIGOMRÅDE, GUNDORFSLUND, HOBROVEJ BYFORNYELSESPLAN AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS LOKALPLAN 06-005 BOLIGOMRÅDE, GUNDORFSLUND, HOBROVEJ BYFORNYELSESPLAN NR.1 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS INDHOLDSFORTEGNELSE -------------- ------------------------ REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og

Læs mere

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Forslag til tillæg nr. 24 har været i offentlig høring

Læs mere

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 3. marts 2009 til den 28. april 2009 begge dage medregnet.

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 3. marts 2009 til den 28. april 2009 begge dage medregnet. 2 Indholdsfortegnelse Redegørelse side 3 Bestemmelser side 7 Retsvirkninger side 12 Kortbilag 1, matrikelkort side 14 Kortbilag 2, delområder side 15 Kortbilag 3, fremtidige forhold side 16 Kortbilag 4,

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring Faxe Kommune Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede COWI A/S Jens Chr S 8000 Aarhu Telefon 87 Telefax 87 wwwcowid Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Forslagene til vejføring

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Aalborg Byråd Teknik- og Miljøudvalget Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00 Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Punkt 5. Opsamling på fordebatten vedrørende Nyt Universitetssygehus i Aalborg. 2009-50389. Teknik

Læs mere

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Centerstruktur Centerstruktur Detailhandelsplanlægningen baserer sig i forslag til Kommuneplan 2009 på indholdet i detailhandelstillæg nr. 89

Læs mere

U D B U D S V I L K K R Ø Y E R S P L A D S

U D B U D S V I L K K R Ø Y E R S P L A D S 30. januar 2015 U D B U D S V I L K R K R Ø Y E R S P L A D S Jessens Mole 7-9, Svendborg Havn, dele af matr. nr. 262-a og 262-c Svendborg Bygrunde, Svendborg Ejendommene udbydes i henhold til B - forhånd

Læs mere

Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer Aarhus Kommune

Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer Aarhus Kommune Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer Aarhus Kommune Indhold 1 Formål 2 2 Anvendelsesområde 2 3 Zoneinddeling 2 4 Parkeringsarealers størrelse m.m. 3 5 Parkeringsarealers anlæg 3-4 6 Ikrafttræden

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Illustration af Toosbuys Torv set fra Storegade Mer a kite ur hverd gen! www.movearkitektur.dk Eng i blomsterflor Åen løber I forbindelse med områdefornyelsesprojektet

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

R E F E R A T. Opsummerende referat af møde om forhøring for Lyngby Hovedgade 63

R E F E R A T. Opsummerende referat af møde om forhøring for Lyngby Hovedgade 63 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Journalnr. : 20140710116 Plan og Erhverv Dato : 30-10-2014 Ref. : HJO Mødedato : 27-10-2014 R E F E R A T Opsummerende referat af møde om forhøring for Lyngby

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Udviklingsplan for Bording Kirkeby Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Lokalrådet for Lille Næstved området

Lokalrådet for Lille Næstved området Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Dato 02-03-2012 Johanne Korchs Vej 19 4700 Næstved Tlf. +45 88277172 Mobil +45 24255057 Mail arl@ dialogbyg.dk www.lille-naestved.dk Forslag til indarbejdelse

Læs mere