BERETNING OG REGNSKAB 2009

Transkript

1 BERETNING OG REGNSKAB 2009 J U R I S T E R N E S O G Ø K O N O M E R N E S P E N S I O N S K A S S E Indkaldelse til generalforsamling

2 Overblik Stærkt comeback for aktier og virksomhedsobligationer i Afdeling 1 fik et afkast på 4,1 pct. (3,5 pct. efter skat), mens afdeling 2 fik et afkast på 15,0 pct. (12,8 pct. efter skat). Kontorenten fastsat til 3,75 pct. i afdeling 1, dog 4,25 pct. for pensionister, mens pensionisttillægget er fastsat til 11,0 pct. Kontorenten i afdeling 2 fastsat til 11,0 pct. Stigende levetid medfører stor reduktion af egenkapitalen. Reduceret egenkapital og skærpede solvenskrav tvinger JØP til at omlægge investeringsstrategien i afdeling 1. Medlemmer med høje grundlagsrenter tilbydes i den forbindelse omtegning. Bestyrelsen fremlægger ny model for pensionisttillægget i afdeling 1. Nu over medlemmer den årlige vækst på ca. 5 pct. ventes at fortsætte. JØP blandt de første pensionskasser med alle omkostninger lagt på nettet. JØP i overblik Afkast før skat afdeling 1 21,4 % 5,4 % 1,6 % 5,6 % 4,1 % Kontorente efter skat afdeling 1 4,25 % 6,25 % 5,25 % 4,0 % 3,75 % Afkast før skat afdeling 2 13,3 % * 9,8 % 4,4 % -14,9 % 15,0 % Kontorente efter skat afdeling 2 10,9 % * 7,0 % 5,6 % -13,0 % 11,0 % Omkostningsprocent 2,1 % 2,2 % 2,0 % 2,0 % 2,0 % Antal medlemmer * Kun 2. halvår Beretningen illustreres med billeder fra en større JØP-arbejdsplads, i år fra TDC på Teglholmen, København. Tilrettelæggelse: Kragh Kommunikation. Fotos: Søren Svendsen. Layout: Rumfang. Tryk: Prinfo Holbæk-Hedehusene. Oplag: eks.

3 Beretning De første ti år af det nye århundrede blev på flere måder succesfulde for Juristernes og Økonomernes Pensionskasse. Først og fremmest er det lykkedes at bringe afkastet op i den høje ende af den gode halvdel, når man sammenligner med branchen som helhed (tabel 1). I 2009 fik pensionskassen et samlet afkast for begge afdelinger på 5,1 pct. fordelt med 4,1 pct. i afdeling 1 og 15,0 pct. i afdeling 2. Det placerer afdeling 2 i den bedste ende i sammenligning med resten af branchen. Afdeling 1 ligger på niveau med pensionskasser med høje garantier. Den gode afkastudvikling falder sammen med en stabil vækst i medlemstallet. I 2009 rundede JØP medlemmer, hvilket er tæt på en fordobling på godt ti år. Med en årlig medlemsvækst på over 5 pct. de senere år og med yderligere mulig tilgang via den nylige fusion mellem DJØF og C3, kan JØP passere medlemmer inden for fire-fem år. Med denne tilgang af nye, fortrinsvis yngre medlemmer er JØP således en ung pensionskasse. Kun knap 7 pct. af medlemmerne er pensionister. Tabel 1 Sammenligning af gennemsnitlige årlige afkasttal *) Tidshorisont 15 år 10 år 5 år 4 år 3 år 2 år 1 år JØP 7,3 % 6,3 % 8,7 % 7,7 % 3,5 % 2,5 % 3,4 % Sektor 6,7 % 5,4 % 5,9 % 4,4 % 0,9 % -0,6 % -1,6 % Kommercielle selskaber 6,5 % 5,3 % 4,9 % 3,7 % 1,0 % -0,3 % -2,3 % Arbejdsmarkedspensioner 6,1 % 4,9 % 4,7 % 3,1 % -0,8 % -3,6 % -7,0 % AC kasser 6,3 % 4,7 % 4,6 % 3,2 % -1,2 % -4,6 % -11,6 % *) Sammenligningstal for 2009 forelå ikke ved redaktionens slutning. Disse symboler foran et kapitel eller afsnit fortæller, om indholdet primært handler om afdeling 1, afdeling 2 eller begge afdelinger.

4 4 Bestyrelsens fokus og indsats Bestyrelsen har i 2009 holdt ni møder, et bestyrelsesseminar samt to uddannelsesdage. Der har endvidere været afholdt møder for de nyvalgte bestyrelsesmedlemmer med introduktion til JØPs investeringsstrategi, forsikringsteknik, solvens og medlemsforhold. Med en mødefrekvens på mindst et månedligt møde foruden en omfattende skriftlig og mundtlig korrespondance har det været et travlt år med store udfordringer. Hvor finanskrisen løb med opmærksomheden i 2008, har denne bestyrelse siden generalforsamlingen i april været fokuseret på følgende hovedopgaver: 1) Finde en ny model for pensionisttillægget modellen præsenteres i indkaldelsen og fremlægges til drøftelse på dette års generalforsamling. 2) Drøfte konsekvenserne af det reducerede solvensmæssige råderum i afdeling 1, der følger af levetidsforlængelse, skærpede kontributionsregler og stigende solvenskrav. Bestyrelsen har besluttet at indføre forskellige investeringsgrupper og give tilbud om omtegning til nyt beregningsgrundlag. 3) Træffe beslutning om anskaffelse af et nyt medlemssystem, JØPs hidtil største IT-investering, med henblik på at opnå hurtigere sagsbehandling og bedre medlemsservice samt fjerne tekniske hindringer for øget samarbejde med andre pensionskasser. 4) Fremskynde arbejdet for åbenhed og gennemsigtighed omkring omkostninger, hvor JØP i skrivende stund er blandt frontløberne. 5) Nedsætte et revisionsudvalg, der bl.a. har drøftet regnskabsprincipper og krav til adskillelse af midlerne i de to afdelinger i JØP samt behandle udkast til årsregnskab. I JØP Nyhedsbrev, marts 2010, fortalte vi kort om de enkelte punkter, som vi uddyber her i beretningen, på hjemmesiden og på generalforsamlingen. Det har været vanskelige beslutninger, og i en række tilfælde har Bent Nyløkke ikke kunnet tilslutte sig disse beslutninger. Bent Nyløkke finder, at uenigheden har været så udtalt og omfattet så væsentlige emner, at han har meddelt, at han ikke kan tilslutte sig nærværende beretning, der derfor afgives på vegne af bestyrelsens øvrige medlemmer. Bent Nyløkke har samtidig meddelt, at han udtræder af bestyrelsen forud for generalforsamlingen.

5 Figur 1 Niveau for obligationsandel ved tre forskellige investeringsstrategier 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 5 30 % 20 % 10 % 0 % Afdeling 1 høje grundlagsrenter Afdeling 1 lave grundlagsrenter Afdeling 2 Stigende levetid og skærpede solvenskrav kræver handling nu Det lave renteniveau har bidt sig fast og gør det vanskeligt at opnå et afkast, der er tilstrækkeligt højt til at sikre pensioner med høje grundlagsrenter. Samtidig fortsætter levetiden med at stige, hvilket kræver ekstra midler til at sikre de livsvarige pensioner. Begge dele tærer på JØPs reserver. Hertil kommer, at kravene til egenkapitalens størrelse solvenskravet er skærpet. I 2008 indførtes således nye regler om individuelt solvensbehov, som er forløberen til nye EU-regler vedrørende solvens Solvency II der træder i kraft i Disse nye regler vil medføre en meget markant forøgelse af solvenskravet. Selv om Solvency II først træder i kraft i 2012, har Finanstilsynet allerede nu bedt alle pensionsselskaberne om en redegørelse for planerne vedrørende implementering af det nye regelsæt. Bestyrelsen har grundigt analyseret konsekvenserne af de kommende solvensregler. Deloitte har foretaget et review af beregningerne, og analysen efterlader ingen tvivl: JØP vil ikke kunne opfylde de fremtidige solvenskrav, hvis den nuværende investeringsstrategi i afdeling 1 fortsættes. JØP er altså tvunget til en markant omlægning. For alle medlemmer med høje grundlagsrenter vil det være nødvendigt at frasælge aktier, virksomhedsobligationer, realkreditobligationer samt ejendomme for stort set udelukkende at investere i statsobligationer. Der bliver dermed tale om en meget markant omlægning af investeringsstrategien. Dette er illustreret i figur 1, der viser obligationsandelen i afdeling 1 før og efter omlægning sammenholdt med obligationsandelen i afdeling 2. En sådan omlægning indebærer en kraftig forringelse af mulighederne for at sikre et godt afkast og dermed en pension, der kan bevare købekraften. Hertil kommer, at formuesammensætningen bliver meget ensidig med hovedvægt på statsobligationer. Dermed bliver risikospredningen for langt de fleste medlemmer for lille. Bestyrelsen vil derfor i efteråret tilbyde medlemmer med høje grundlagsrenter omtegning af deres nuværende pensionsordning, hvor forudsætningerne om rente og levetid ændres. Ved at fraskrive sig en høj minimumspension ( pensionsgaranti ), kan man således fastholde den investeringsstrategi og overordnede aktivfordeling for afdeling 1, som har været fulgt siden etableringen af afdeling 2. For medlemmer med lave grundlagsrenter samt medlemmer, der vælger at omtegne deres ordning, vil bestyrelsen nærmere overveje, i hvilket omfang den lave solvensbelastning fra disse ordninger giver mulighed for udlodning af ekstraordinær bonus. Ekstraordinær bonus indebærer, at midler fra egenkapitalen udloddes til fordeling på depoterne for de berørte medlemsgrupper. Udgangspunktet for disse overvejelser er en opdeling af egenkapitalen, hvor medlemmernes opsparing er fordelingsnøglen.

6 Levetid stiger fortsat 6 JØPs medlemmer lever længere. En undersøgelse, som JØP gennemførte i efteråret, viser, at levetiden for medlemmerne stiger kraftigt. Selv om datamaterialet dækker et begrænset antal år, er tendensen klar: I dag kan en 60- årig JØP er statistisk set forvente at blive 84,4 år gammel. Det er en dramatisk stigning. I 2006 forventede man en levetid på 82,8 år. I forhold til 1982, da forudsætningerne for pensionerne i afdeling 1 blev defineret, er den forventede levetid steget med fire og et halvt år, hvilket i alt har kostet pensionskassen knap 3,5 mia. kr. i merhensættelser. Den stigende levetid tvinger JØP til at afsætte nye levetidsreserver i lighed med situationen for tre år siden. I stedet for at tjene som buffer for investeringsrisikoen, er en stor del af reserverne således blevet brugt til at sikre udbetalingen af pensioner i de ekstra leveår. Den mindre reserve er årsagen til, at JØP i efteråret 2009 måtte sænke investeringsrisikoen i afdeling 1 ved at frasælge aktier og højrenteobligationer og i stedet købe statsog realkreditobligationer. Levetidsstigningen får ingen betydning for afdeling 2. Her er reserveret plads til syv års ekstra levetid i forhold til beregningsgrundlag i afdeling 1 og dermed stadig luft i regnskabet. Omtegning af pensionsordning Tilbud om omtegning vil som udgangspunkt omfatte pensionsaftaler med grundlagsrenter på 4,25 pct. og 3,7 pct. Det berører ca medlemmer svarende til 58 pct. af medlemmerne i afdeling 1. I 2007 blev medlemmerne i afdeling 1 tilbudt at vælge sig over i den nye afdeling 2. Cirka 4/5 af medlemmerne valgte at blive i afdeling 1 og sagde dermed ja til en mere forsigtig investeringsstrategi. Den investeringsstrategi, som nu bliver nødvendig for medlemmer med grundlagsrenter på 4,25 pct. og 3,7 pct., er imidlertid langt mere defensiv end den, der hidtil er fulgt i afdeling 1. Derfor finder bestyrelsen det rimeligt at tilbyde medlemmer med grundlagsrenter på 3,7 pct. og 4,25 pct. at omtegne deres pensionsordning til en lav grundlagsrente. For de medlemmer, der tager imod tilbuddet om omtegning, kan den gældende investeringsstrategi videreføres, hvilket giver bedre muligheder for at regulere pensionerne. Omtegningen vil sænke grænsen for, hvor lav en pension JØP som minimum skal udbetale ( minimumspensionen ) det er prisen for at slække på reservekravet, fastholde det investeringsmæssige råderum og dermed fastholde muligheden for afkast, der er højere, end hvis man undlader at omtegne. Medlemmer med grundlagsrenter på 4,25 pct. og/eller 3,7 pct. vil således i efteråret 2010 få tilbud om at omtegne til en ordning med 0 pct. i grundlagsrente for hele opsparingen. Samtidig bliver forudsætningerne om levetid gjort betingede, hvilket betyder, at levetidsforudsætningerne fremover kan tilpasses udviklingen. Medlemmer med lavere grundlagsrenter vil ikke få tilbud om omtegning, da det ikke er nødvendigt at omlægge investeringerne for disse medlemsgrupper. Den præcise afgrænsning af, hvilke medlemmer der skal tilbydes omtegning, afventer yderligere analyser af solvensbelastningen fra de forskellige medlemsgrupper. Medlemmer optaget efter 1. januar 1997 forventes ikke at blive berørt af omtegningen. I modsætning til valget i 2007 ændrer omtegningen ikke ved ydelsessammensætningen, dvs. at sammensætningen af alderspension og risikodækninger (invalide-, ægtefælle- og børnepension) er uændret. Omtegningen er et tilbud, som de berørte medlemmer i afdeling 1 bør overveje grundigt. Uden omtegning er der efter bestyrelsens opfattelse en stor risiko for, at pensionen bliver fastlåst uden mulighed for regulering. Stiger inflationen, vil der være en stor risiko for, at pensionens købekraft bliver udhulet. Der gives naturligvis ingen garanti for, at pensionen bliver højere, hvis pensionsordningen omtegnes. Går vi ind i en periode med langvarig økonomisk krise, fortsat lavt renteniveau og nul-inflation, kan der ligge en fordel i en ordning med næsten udelukkende obligationer. Men mulighederne for at sikre en høj pension, der bevarer købekraften, vil være bedre, hvis der gives et råderum for investeringer i aktiver som aktier og ejendomme, hvis værdier i højere grad følger inflationen. I betragtning af, at der ved omtegningen samtidig frigøres midler fra reserverne til pension, finder bestyrelsen det sandsynligt, at langt de fleste medlemmer vil få fordel af at omtegne deres pensionsordning. På hjemmesiden vil vi informere yderligere om omtegning i afdeling 1. Når valget nærmer sig, vil der blive udsendt et fyldestgørende omtegningsmateriale.

7 7 Ny model for pensionisttillægget Bestyrelsen har i overensstemmelse med udmeldingen på den seneste generalforsamling udarbejdet en ny model for pensionisttillægget, som tænkes indført gradvist. Modellen fremlægges til drøftelse som et særskilt punkt på generalforsamlingen. Formålet med pensionisttillægget er at give pensionerede medlemmer en andel af de ufordelte reserver, de har været med til at spare op. Udgangspunktet for bestyrelsens overvejelser vedrørende en ny model har været, at midlerne skal fordeles ligeligt og samtidig afspejle, hvor meget ens ordning i forvejen trækker på de ufordelte reserver og dermed belaster solvensen. I lighed med tidligere principper fastlægger den nye model et råderum for pensionisttillægget; dette råderum defineres som det, der er tilbage af egenkapitalen, når midlerne til at opfylde solvenskravet er trukket fra. Da ordninger med forskellige grundlagsrenter og levetidsforudsætninger belaster solvensen forskelligt, opdeles medlemmerne i homogene grupper (delbestande) med ensartede forudsætninger om rente og levetid. Grupperne kaldes grundlagsgrupper. Opdeling i grundlagsgrupper bliver et lovkrav pr. 1. januar Bestyrelsen lægger op til, at der for hver grundlagsgruppe beregnes et pensionisttillæg med udgangspunkt i grundlagsgruppens forholdsmæssige andel af egenkapitalen, fraregnet gruppens solvenskrav. For ordninger med høj grundlagsrente er solvenskravet højt, mens der for ordninger med en grundlagsrente på 0 pct. slet ikke er noget solvenskrav. For ordninger med høj grundlagsrente bliver pensionisttillægget derfor mindre end for ordninger med lav grundlagsrente. Bestyrelsen har samtidig besluttet, at tilpasningen fra det aktuelle niveau for pensionisttillægget til den nye models niveau skal ske gradvist over tid. Den nye model betyder, at for ordninger med høj grundlagsrente vil pensionisttillægget under den nuværende solvensmæssige situation blive tilnærmet et niveau på 5 11 pct. For ordninger med lav grundlagsrente vil pensionisttillægget blive forøget til et niveau på op til 24 pct. stadig vurderet ud fra de i dag gældende forhold. Ny udbetalingsform Pensionisttillægget som jo er et ugaranteret tillæg til pensionen vil fremover blive udbetalt halvårligt forud under forudsætning af, at solvenssituationen giver råd til det. Efter overgangsperioden skal pensionisttillægget følge de nye principper for fastsættelse, og det vil give større udsving i procentsatsen, end man hidtil har været vant til. For medlemmer, der vælger at omtegne deres ordning, bliver der i stedet for pensionisttillæg udbetalt et reservetillæg beregnet efter de samme principper, som gælder for den nye model for pensionisttillægget. Fordelingsnøgle Overvejelserne om en ny model for pensionisttillægget forudsatte en afklaring af, hvordan de ufordelte reserver altså forskellen mellem pensionskassens formue og de samlede beløb på medlemmernes depoter bør fordeles på medlemsgrupperne i pensionskassen. Bestyrelsens udgangspunkt er,

8 Ny teknologi med dobbelt perspektiv 8 Forudsætningen for en god og tidssvarende medlemsservice er velfungerende og moderne IT-systemer. Og forudsætningen for udvidet samarbejde med andre kasser er, at de benytter samme IT-platform. Bestyrelsen har længe ønsket både at forbedre medlemsservicen og at udvide samarbejdet med andre pensionskasser. Det er baggrunden for, at bestyrelsen i slutningen af 2009 besluttede at anskaffe et nyt medlemssystem udviklet af BEC Pension A/S, et selskab, som JØP ejer sammen med en række andre pensionskasser. BEC Pension A/S blev stiftet i 2005 og afleverede i 2008 første version af medlemssystemet GALOP. I januar sidste år blev systemet taget i brug hos Bank- Pension, og i løbet af 2009 er systemet blevet implementeret hos pensionskasserne ISP og DIP, som JØP i forvejen samarbejder med. Investeringen ventes at blive på op mod 55 mio. kr., før systemet er klar til drift. Det forventes at ske 1. januar 2011, og både administration og bestyrelse har store forventninger til de forbedringer, der vil kunne opnås ved overgang til en moderne IT-platform til medlemsadministration. Den nye IT-platform vil først og fremmest give hurtigere sagsbehandling og sikre, at JØP er på forkant med branchestandarder som f.eks. PensionsInfo. De stigende krav fra myndigheder som Finanstilsynet og Skat vil også mere fordelagtigt kunne løses i samarbejde med andre pensionskasser. at depotværdien bør være den centrale fordelingsnøgle, når de enkelte medlemmers andele af de ufordelte reserver skal gøres op. Bestyrelsen har imidlertid også overvejet, om medlemmernes alder eller anciennitet burde inddrages i fordelingsanalysen, men interne analyser har ikke kunnet afdække et mønster. Der er således ingen særlig sammenhæng mellem på den ene side, hvor længe man har været medlem eller hvor gammel man er, og på den anden side, hvor meget man forholdsmæssigt har bidraget til de ufordelte reserver. Af denne grund blev den rene depotværdi valgt som fordelingsnøgle. Retlige vurderinger På generalforsamlingen i 2009 var der en længere debat om de retlige rammer for ændringer i pensionisttillægget. Det blev bl.a. af professor. dr. jur. Kirsten Ketscher fremført, at pensionerne i JØP var undergivet en ejendomsretlig beskyttelse, og hun rejste spørgsmålet om, hvorvidt denne beskyttelse også omfattede pensionisttillægget. Kirsten Ketscher har efterfølgende på bestyrelsens opfordring uddybet sine synspunkter i et notat, der er tilgængeligt på JØPs hjemmeside. bestyrelsen i december 2008 bad professor dr. jur. Mads Bryde Andersen udarbejde. Notatet konkluderer, at JØP har haft gyldig hjemmel til at reducere pensionisttillægget, og at JØP ligeledes vil have mulighed for at reducere tillægget yderligere og måske helt afvikle det, hvis der er sagligt belæg herfor. Bestyrelsen har fundet, at det er berettiget at nedsætte pensionisttillægget, fordi det økonomiske råderum for udlodninger fra egenkapitalen er reduceret betragteligt. Bestyrelsen anerkender imidlertid også, at omlægningen af tillægget så vidt muligt bør ske gradvist til det niveau, som beregningerne for grundlagsgruppen tilsiger. For yderligere baggrund om den nye model for pensionisttillæg henvises til hjemmesiden, hvor vi har samlet baggrundsmateriale og vurderinger omkring pensionisttillægget. Andre har givet udtryk for, at hvis ikke pensionisttillægget sættes kraftigt ned i den nuværende solvensmæssige situation, vil JØP komme i konflikt med de fordelingsprincipper, der kommer til udtryk i kontributionsprincippet, der skal sikre mod omfordelinger mellem medlemsgrupper. Bestyrelsen har foretaget en grundig drøftelse af de fremkomne synspunkter og vurderinger og har valgt at følge konklusionen i den retlige vurdering af spørgsmålet, som

9 Bestyrelsen har valgt BEC og GALOP blandt flere muligheder på markedet. Det forhold, at systemet er skræddersyet til og udviklet af pensionskasser, som JØP i forvejen samarbejder med eller på sigt ville kunne tænkes at samarbejde med, har haft stor betydning i valget af BEC Pension A/S som leverandør. 9 Første fem år for afdeling 2 Afdeling 2 blev født med en forventning om, at det på sigt ville være muligt at opnå et højere afkast end i den gamle afdeling 1. Kigger man på afkastet i de fem år, afdeling 2 har eksisteret, og sammenligner med afkastet i afdeling 1 i samme periode, vinder afdeling 1 på målfoto. De seneste fem år har imidlertid været præget af ekstreme markedsforhold, og det er fortsat JØPs forventning, at afdeling 2 på længere sigt end fem år har de bedste muligheder for at opnå et højt afkast. Det er bestyrelsens opfattelse, at ydelsessammensætningen i afdeling 2 er tidssvarende. Ordningen indeholder alders-, invalide- og børnepension som obligatoriske elementer, og det er muligt fleksibelt og enkelt at til- og fravælge ægtefællepensionen i forhold til de faser af livet, hvor man har brug for det. Samtidig gør det rummelige beregningsgrundlag det muligt at vælge en mere risikovillig investeringsstrategi med flere aktier, ejendomme og lignende aktiver. For de medlemmer af afdeling 1, der med virkning fra midten af 2007 valgte sig over i afdeling 2, har afkastet været på det meget jævne. Et lavt, men dog positivt afkast i 2007, blev fulgt af et minus på 14,9 pct. året efter. I 2009 bliver der imidlertid med et afkast på 15,0 pct. før skat og en kontorente på 11 pct. rettet kraftigt op på efterslæbet. Tre år er en meget kort sammenligningsperiode, men udviklingen illustrerer tydeligt de udsving, som sker, når en stor del af aktiverne består af aktier, højrenteobligationer og lignende mere risikobetonede aktiver. Største afdeling Inden for de næste tre år vil afdeling 2 overtage positionen som den medlemsmæssigt største afdeling i JØP. Det vil i lang tid fremover også være en ung afdeling med blot 19 alderspensionister pt., mod ca i afdeling 1.

10 Aktiespurt med trukket håndbremse 10 Igen i år var der stor forskel på afkastet i de to afdelinger. Afdeling 1 klarede sig med et afkast på 4,1 pct. lidt dårligere end i 2008, mens afdeling 2 sprang frem fra et minus på 14,9 pct. til et plus på 15,0 pct. Det så ellers mørkt ud i starten. Som figur 2 viser, lå afdeling 2 som følge af de relativt flere aktier underdrejet frem til begyndelsen af marts. Den 9. marts den dag verdens aktiemarkeder nåede bunden var afkastet -5,9 pct., men så vendte det: Ultimo juni var afkastet på 5,4 pct., i slutningen af september var det steget til omkring 12,3 pct., og ved årets udgang nåede afkastet i afdeling 2 op på 15,0 pct. En fremgang på knap 21 procentpoint i løbet af blot ni måneder. Udviklingen i afdeling 1 endte også i et plus, men som det tydeligt ses af figuren, kørte afdelingen billedlig talt med trukket håndbremse. Trods aktieboomet skød afkastet i afdeling 1 ikke lige så hurtigt i vejret som i afdeling 2. Der er to forklaringer: Den ene er, at afdeling 1 har færre børsnoterede aktier og kreditobligationer end afdeling 2. Den anden forklaring er afdelingens beholdning af renteafdækninger, der på grund af de stigende lange renter og faldende rentevolatilitet gav et betydeligt underskud i 2009.

11 Figur 2 Afkast før skat i afdeling 1 og afdeling 2 gennem % 15 % 10 % 5 % 11 0 % -5 % Afdeling 1-10 % Afdeling 2 dec jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec Investeringer Efter nedsmeltningen i efteråret 2008 lænede verdensøkonomien sig ved indgangen til 2009 op ad en langvarig recession. Dystre prognoser forudså en global økonomi i noget nær frit fald. Bankernes uvilje mod at låne penge ud, nedturen på aktiemarkedet, de faldende huspriser og den hastigt stigende ledighed skabte tilsammen en ond cirkel. Det så sort ud. På den baggrund er det med stor lettelse, at JØP som investor kan se tilbage på et 2009, der blev langt bedre end frygtet. Trods de dystre udsigter ved indgangen af året, så recessionen i verdensøkonomien ved udgangen af 2009 ud til at være slut i hvert fald på papiret og væksten var igen positiv i de fleste OECD-lande. Vendingen i de internationale konjunkturer blev dog i vid udstrækning drevet af effekten fra de hjælpepakker og øvrige tiltag, som regeringer og centralbanker verden over i flere omgange lagde frem for at løbe økonomien i gang. De store penge- og finanspolitiske lempelser i form af bl.a. rentesænkninger, skattelempelser og statsligt garanterede kreditmuligheder fjernede den største usikkerhed på finansmarkederne og var dermed med til at standse den nedadgående spiral. Strategi På baggrund af de dystre udsigter og den efterfølgende eufori på finansmarkederne, der hvilede på en skrøbelig tiltro til opsvingets bæreevne, fulgte JØP en forholdsvis forsigtig investeringsstrategi i JØP havde året igennem færre aktier og flere obligationer end den langsigtede målsætning, og i et år præget af store aktiegevinster kostede det på afkastet. Ved indgangen til 2009 var aktieandelen 19,7 pct. i afdeling 1 og 32,4 pct. i afdeling 2. Det var begge steder et par pct. lavere end bestyrelsens overordnede sigte. Kreditobligationer, der gav et meget højt afkast i 2009, udgjorde dog en større andel af aktiverne i afdeling 2 end den langsigtede investeringsstrategi tilsiger, hvilket bidrog positivt til afkastet. Samlet set fik afdeling 1 et afkast på 4,1 pct., hvilket er 1,4 procentpoint lavere end sammenligningsindekset. Opgjort ekskl. renteafdækning blev afkastet på 10,0 pct. I afdeling 2 endte afkastet på 15,0 pct. Det er 1,5 procentpoint lavere end sammenligningsindekset. Presset solvens kræver mere forsigtig investeringsstrategi i afdeling 1 Solvensen i afdeling 1 kom sidst på året under pres, da det blev nødvendigt at overføre yderligere 1,4 mia. kr. til levetidsreserverne på grund af stigende levetid (se side 6). Det reducerede investeringsmæssige råderum gjorde det nødvendigt at reducere aktieandelen med 4 procentpoint. Samtidig blev det ved indgangen til 2010 besluttet at ændre investeringsrammerne i afdeling 1, så aktieandelen fremover kan reduceres til 10 pct. mod tidligere 15 pct.

12 Renteafdækninger 12 Mens obligationsafkastet var meget tilfredsstillende, blev renteafdækningen i afdeling 1 hårdt ramt af ændrede markedsforhold. JØPs renteafdækning gav i 2009 et negativt afkast på 45,3 pct. Det betydelige tab skyldes stigning i de lange europæiske renter og fald i rentevolatiliteten med baggrund i aftagende efterspørgsel på renteafdækning. Gennem omlægninger af renteafdækningen i løbet af året lykkedes det dog at bjerge en gevinst på næsten 1 mia. kr., hvilket løftede det samlede afkast med 4 procentpoint. Renteafdækningen er nødvendig på grund af den betydelige renterisiko på JØPs pensionsforpligtelser. Tabet på renteafdækning modsvares derfor delvist af en gevinst i form af faldende behov for pensionshensættelser. Tabel 2 Resultat for JØPs renteafdækninger (mio. kr.) I alt Figur 3 Aktivfordeling primo og ultimo 2009, afdeling 1 Afdeling 1 pr. 1. januar 2009 Afdeling 1 pr. 31. december 2009 Obligationer 48 % Højrenteobligationer 5 % Børsnoterede aktier 20 % Unoterede aktier 2 % Ejendomme 10 % Alternative investeringer 1 % Renteafdækning 14 % Obligationer 60 % Højrenteobligationer 5 % Børsnoterede aktier 15 % Unoterede aktier 2 % Ejendomme 8 % Alternative investeringer 1 % Renteafdækning 9 % Figur 4 Aktivfordeling primo og ultimo 2009, afdeling 2 Afdeling 2 pr. 1. januar 2009 Afdeling 2 pr. 31. december 2009 Obligationer 44 % Højrenteobligationer 7 % Børsnoterede aktier 32 % Unoterede aktier 3 % Ejendomme 12 % Alternative investeringer 2 % Obligationer 51 % Obligationer 8 % Børsnoterede aktier 29 % Unoterede aktier 3 % Ejendomme 8 % Alternative investeringer 1 %

13 JØP har brugt renteafdækning siden Som det fremgår af tabel 2 har der været betydelige udsving i værdien gennem årene. Samlet set har det trods tabet i 2009 været en særdeles hensigtsmæssig investering. Afdækningen har sikret solvensmæssigt råderum til aktieinvesteringer og har samtidig bidraget positivt til det samlede afkast i perioden. 13 Børsnoterede aktier Hvor 2008 var et historisk ringe aktieår, blev 2009 særdeles godt. JØPs børsnoterede aktier gav et afkast på 31,0 pct. hvilket bidrog stærkt til, at JØP samlet set kom godt ud af det svære Aktieafkastet blev dog lavere end sammenligningsindekset, som gav 34,7 pct. i afkast. De eksterne forvaltere af børsnoterede aktier fik i gennemsnit afkast på linje med deres respektive sammenligningsindeks (benchmark). Når det samlede aktieafkast blev lavere end sammenligningsindekset skyldes det den geografiske fordeling af aktieporteføljen. Undervægten i japanske aktier og overvægten i Emerging Markets og Pacific-regionen bidrog positivt, men undervægten i danske aktier og overvægten i Europa og USA trak ned. Den Europæiske Centralbank fortsatte i 2009 med at sænke renten med i alt 1,5 procentpoint af fire omgange. Herhjemme nedsatte Danmarks Nationalbank den korte rente hele ni gange i løbet af året med i alt 2,55 procentpoint. Statsobligationsrenterne holdt sig gennem året på et lavt niveau. Til trods for, at regeringerne pumpede statsobligationer ud på markedet for at finansiere de penge- og finanspolitiske lempelser hvilket isoleret set burde føre til rentestigning så viste der sig at være rigelig med likviditet på markedet til at købe statsobligationerne op. Det holdt renterne nede. JØP har haft en meget stor overvægt af danske realkreditobligationer, hvilket sammen med god udnyttelse af kortsigtede markedsudviklinger og papirudvælgelsen generelt bidrog positivt til afkastet. Unoterede aktier Unoterede aktier gav et tab på 10,6 pct. før skat, hvilket umiddelbart kan synes skuffende sammenlignet med de børsnoterede aktier. Afkastet i 2009 skal imidlertid ses i sammenhæng med 2008, der med et afkast på -10,8 pct. klart overgik børsnoterede aktier. Dette svarer til det historiske mønster, hvor børsnoterede aktier varierer mere end unoterede aktier. De unoterede aktier udgør 2,0 pct. i afdeling 1 og 2,9 pct. i afdeling 2. Obligationer For den store beholdning af lange obligationer opnåede JØP et afkast før skat på 7,7 pct., hvilket er 1,2 procentpoint bedre end sammenligningsindekset. Resultatet er yderst tilfredsstillende. Højrenteobligationer Finanskrisen havde sendt prisen på højrenteobligationer helt i bund, men i takt med optimismen begyndte efterspørgslen på højrenteobligationer at stige allerede fra årets start, og interessen varede året ud. JØP havde både High Yield-obligationer (erhvervsobligationer med høj kreditrisiko) og Emerging Markets-obligationer, og det viste sig at være en særdeles god disposition i Det samlede afkast på højrenteobligationer som de to obligationstyper kaldes under ét blev 46,1 pct. før skat. Det er ikke alene et rekordhøjt afkast. Det er også 10,2 pct. bedre end det benchmark, som det skal sammenlignes med. Da højrenteobligationer samtidig udgjorde en betydelig formueandel på hhv. 5,2 pct. i afdeling 1 og 7,7 pct. i afdeling 2, var højrenteobligationerne med til at løfte årets resultat markant.

14 Tabel 3 Forvaltere, fordeling og afkast før skat pr. 31. december ) Forvalter Mandat Markedsværdi Afkast Merafkast 2) Lange obligationer ,7 % 1,2 % 14 Højrenteobligationer Aberdeen 3) Emerging Markets 0 42,8 % 15,2 % Stone Harbour Emerging Markets 214 6,6 % 1,1 % PIMCO Emerging Markets ,0 % 3,4 % Bluebay Emerging Markets ,4 % 14,0 % Goldmann Sachs High Yield ,8 % -8,3 % AIG High Yield ,0 % -16,0 % Højrenteobligationer i alt ,1 % 10,2 % Børsnoterede aktier Danske Nykredit Alle ,1 % 1,4 % Europa SEB Small Cap ,4 % -9,1 % Unigestion Large Cap ,5 % -13,1 % Oechsle 4) Large Cap 0 18,8 % -8,6 % USA Schroders Small Cap ,6 % 8,3 % TRP Large Cap ,0 % 2,5 % Japan SEB Alle ,9 % 9,0 % Emerging Markets AGF Emerging Markets ,2 % 7,4 % BankInvest 5) Etablerede 0 34,8 % 0,7 % BankInvest Nye Emerging Markets 77 52,2 % -20,7 % Globale Marathon Large Cap ,7 % 14,8 % Carnegie Large Cap ,0 % -3,9 % BankInvest Large Cap ,1 % -1,3 % Alliance Bernstein 6) Large Cap 0 5,2 % 0,2 % Børsnoterede aktier i alt ,0 % -3,7 % Alternative aktiver Unoterede aktier ,6 % na Ejendomme ,4 % -15,1 % Infrastruktur 161-2,0 % na Skov 161-9,5 % -2,0 % Råvarer 7) 0-2,6 % 1,9 % Renteafdækning ,3 % na Afdeling ,0 % -1,4 % Afdeling ,5 % -1,5 % 1) I tabellen er der benyttet tidsvægtet afkast. Tallene kan derfor afvige tallene fra de officielle afkastnøgletal, der beregnes efter et pengevægtet afkast. 2) Merafkast i forhold til benchmark (sammenligningsgrundlag) 3) Afviklet ) Afviklet ) Afviklet ) Afviklet ) Afviklet

15 Figur 5 Regional aktiefordeling pr. 31. dec % 40 % 35 % 30 % 25 % % 15 % 10 % 5 % JØP aktier 0 % Danmark Europa USA Japan Emerging Markets Andet Benchmark Ejendomme JØPs beholdning af direkte og indirekte ejede ejendomme gav i 2009 et samlet afkast på -11,4 pct. Sammenligningsindekset, sammensat af afkastet på danske bolig- og erhvervsejendomme, gav 3,7 pct. i afkast, trukket af en positiv udvikling på danske erhvervsejendomme. Det lavere afkast på JØPs ejendomme skyldes negative afkast på boligejendomme og udenlandske ejendomsfonde. De direkte ejede danske ejendomme, primært boligejendomme, udgør knap 2/3 af ejendomsporteføljen, og de gav et afkast på -9,4 pct. Det negative afkast skyldes fortsatte nedskrivninger på værdien af ejendommene, som efter store værdistigninger frem til 2007 har været under prispres. Værdien af ejendommene er fastlagt efter fornyet mæglervurdering og udgør ultimo kr. pr. m2. Afkastkravet er forøget med knap 0,4 procentpoint på boliger og 0,5 pct. på erhverv. Der er i 2009 frasolgt enkelte ejendomme til priser lidt over de bogførte værdier ved årets start. Afsmitningen fra den økonomiske nedgang og den finansielle stramning, som har ramt lånemarkederne, har generelt ført til mindre efterspørgsel efter erhvervslokaler og prisfald på erhvervsejendomme. Det gælder ikke mindst i udlandet, hvor JØP i de senere år har øget investeringerne, så de nu udgør omkring 1/4 af den samlede ejendomsportefølje. I 2009 gav danske og udenlandske ejendomme forvaltet via eksterne ejendomsselskaber et afkast på -20,0 pct., hvilket forventes at være på niveau med markedet. JØPs tilsagn, og investeringerne er pt. fordelt med halvdelen i transport og resten i forsyningsselskaber. Afkastet blev -2,1 pct. Råvarer JØP gik i 2009 ind råvareinvesteringer med 2 pct. af formuen i afdeling 2 og en meget lille eksponering i afdeling 1. På trods af stigende råvarepriser resulterede uventet store omkostninger ved at forny kontrakterne i et tab på godt -2,6 pct. Skov Trods finanskrisen udvidede JØP i 2009 sine skovinvesteringer i hhv. USA og Sydamerika. De samlede skovinvesteringer er nu oppe på næsten 0,5 pct. af formuen. I USA er der i 2009 investeret i en skovfond, der arbejder direkte sammen med NGO-lignende organisationer. Det betyder, at investor forpligter sig til at drive skoven med restriktioner som f.eks. forbud mod udstykning, forbud mod hugst i naturskønne eller sårbare områder samt loft over skovningen. I Sydamerika er der på tilsvarende måder krav, som omfatter både social ansvarlig investering og strenge restriktioner på selve skovdriften. Afkastet på skov blev på -9,5 pct. Restrukturering af selskaber Afdeling 2 har i det forløbne år som noget nyt investeret i distressed debt, dvs. nødlidende selskaber truet af rentedøden. Idéen bag investeringen er at købe gælden billigt og restrukturere selskabet, så virksomheden igen skaber indtjening. Investeringen foretages via en af de største og mest velrenommerede aktører på området, Oaktree. Alternative investeringer Infrastruktur JØP gav forrige år tilsagn om at investere op til 70 mio. USD i en infrastrukturfond. Tilsagnet er ikke øget i Fonden har i løbet af året investeret i veje og broer i Indien, energiproduktion og -distribution i USA, samt i gasdistribution i Spanien. Alt i alt har fonden nu trukket lidt over halvdelen af Udvælgelse og overvågning af kapitalforvaltere Kapitalforvaltere udvælges og overvåges i samarbejde med DIP (Danske Civil- og Akademiingeniørers Pensionskasse) og Lægernes Pensionskasse. Samarbejdet med kapitalforvaltere og resultaterne heraf vurderes typisk i et længere tidsperspektiv.

16 16 Tilbagevendende utilfredsstillende resultater eller ændringer i investeringsproces og personalesammensætning er blandt de forhold, der kan lede til, at et samarbejde indstilles. Samfundsansvar JØP anerkender som investor et samfundsansvar. Det kommer til udtryk i de krav, der stilles til forvalterne, om at udvise god etisk adfærd i udvælgelsen af værdipapirer. Forvalterne skal ved udvælgelsen af aktier for JØP lægge vægt på virksomhedernes ageren i forhold til bl.a. ressourceforbrug, medarbejdernes arbejdsforhold og klimaet. JØP er medunderskriver af Carbon Disclosure Project, en uafhængig organisation, der gennem information og dialog søger at motivere virksomheder til at agere klimavenligt. I år underskrev JØP endvidere UNPRI, FN s principper for ansvarlige investeringer. Troen på global vækst er fortsat meget skrøbelig. Der er alvorlige ubalancer i den globale økonomi. Det amerikanske boligmarked, der gav startskuddet til den økonomiske krise, er forsat meget svagt, og arbejdsudbuddet faldende der er blevet rokket væsentligt ved det seneste årtis optimisme blandt forbrugerne. I forventningerne til 2010 er der belæg for forsigtig optimisme, men indledningen på 2010 tilsiger en forsigtig investeringsprofil. Besøg os på web en Følg med i JØPs investeringer på Her kan du bl.a. læse mere om investeringsstrategien, hvor JØP som et af de få pensionsselskaber offentliggør bestyrelsens fondstyringsinstruks til administrationen. JØP har gennem flere år samarbejdet med Ethix SRI Advisors, som to gange årligt screener JØPs aktieporteføljer for virksomheder, der ikke lever op til JØPs krav. Skulle gennemgangen afsløre et uønsket selskab, vil der blive taget skridt til at afvikle engagementet. Forventninger til 2010 Ved udgangen af 2009 var det stadig et åbent spørgsmål, om den globale vækst vil blive selvbærende, når hjælpepakkerne og virksomhedernes muligheder for at skabe overskud ved at skære omkostninger er brugt op. Især arbejdsløsheden er en betydelig trussel mod et velfunderet opsving, ikke mindst i USA, hvor arbejdsløsheden er steget til et niveau, der har fået præsident Obama til at sætte problemet øverst på sin dagsorden.

17 17 Årets pensionsreguleringer Afdeling 1 Ifølge Aftale om Finansiel Stabilitet er pensionsselskaberne igen i år forpligtede til at udvise tilbageholdenhed ved fastsættelsen af kontorente og bonusudlodninger. Bestyrelsen har derfor fastsat kontorenten lavest muligt. Al bonustilskrivning går til konsolidering, og der indføres i den forbindelse som noget nyt kontostyrkelser i afdeling 1. Bestyrelsen har på denne baggrund fastsat årets kontorente i afdeling 1 til 3,75 pct. efter skat. Det er noget mindre end den højeste grundlagsrente på 4,25 pct., men da indbetalinger på høje grundlag indgår sammen med senere indbetalinger på lavere grundlag, er 3,75 pct. nok til at opretholde de udmeldte pensioner for alle ikke-pensionerede medlemmer. Pensionisterne tildeles dog af IT-tekniske grunde 4,25 pct. i kontorente, og dermed gentages situationen fra sidste år, hvor JØP for første gang brød med princippet om ens kontorente til alle i samme afdeling. Dengang blev den ekstra tildeling til pensionisterne fulgt op af en hensigtserklæring om, at lånet skulle søges modregnet ved senere kontorenteeller bonustilskrivninger. Bestyrelsen har siden erkendt, at det ikke er muligt at indfri denne hensigtserklæring i nær fremtid, og har derfor valgt at finansiere de ekstra 0,5 procentpoint i ekstra kontorente ved et træk på 28 mio. kr. på egenkapitalen. Ved overgang til nyt IT-system i 2011 bliver det muligt at fastsætte mindstekravet til kontorente også for pensionisterne, og dermed kan der igen tildeles samme kontorente til alle medlemmer. Administrations- og risikoregnskabet udviser samlet et overskud, som giver anledning til bonus til de berørte medlemmer. Kontostyrkelser For at mindske presset på garantierne i afdeling 1 var JØP i december nødt til at indføre såkaldte kontostyrkelser. Indførelsen af kontostyrkelser blev varslet den 21. december 2009 på hjemmesiden. Kontostyrkelser går i enkelhed ud på, at bonus (som hidtil) tilskrives medlemmernes depoter, men pensionerne opskrives ikke. Hermed opnås en større sikkerhed for, at pensionskassen kan leve op til de udmeldte pensioner. Hvis man forlader JØP, får man kontostyrkelserne med sig. Kontostyrkelserne får virkning for ikke-pensionerede medlemmer med en grundlagsrente over 2 pct. De ændrede regler om bonusanvendelse gælder bonus for 2009, der tilskrives med virkning fra 1. juli Årets pensionisttillæg Som omtalt andetsteds vil bestyrelsen i 2010 indføre en ny model for pensionisttillægget med halvårlig udbetaling. Den nye model og tilhørende overgangsordning er blevet anvendt for at nå frem til niveauet for dette års pensionisttillæg. Det fastsættes til 11 pct., mod 14 pct. året før. 11 pct. er betydeligt over det niveau på 5 pct., som ifølge den nye model for pensionisttillægget kan udloddes til pensionister med de højeste grundlagsrenter, dvs. hovedparten af pensionisterne. De 11 pct. er en afvejning af hensynet til en rimelig fordeling til alle og ønsket om en fair nedtrapning. De 11 pct. bør også ses i sammenhæng med, at alle pensionister uanset grund-

18 Figur 6A Afkast og kontorente efter skat , afdeling 1 25 % 20 % 15 % % 5 % 0 % Afkast afd. 1-5 % Kontorente afd. 1 lagsrente får 4,25 pct. i kontorente, hvor alle øvrige medlemmer af afdeling 1 må nøjes med 3,75 pct. Den ekstra halve procent svarer til 28 mio. kr. eller 5 procentpoint i ekstra pensionisttillæg. Udvikling i købekraft De aktuelle problemer giver et meget konkret udslag for medlemmer, der er gået på pension. I de senere år har det således ikke været muligt at opretholde pensionernes købekraft for medlemmer med høje grundlagsrenter. Figur 7 viser udviklingen i pensionen over de seneste ti år for en overenskomstansat på sluttrin opdelt på grundpension og samlet pension inklusive pensionisttillæg. Over hele perioden er grundlagspensionen steget med 7,5 pct. Den samlede pension er kun steget med 5,6 pct. pga. nedsættelse af pensionisttillægget. I samme periode er forbrugerpriserne steget med 23,3 pct., og lønnen for overenskomstansatte skønnes at være steget med pct. inklusive tillæg. Pensionerne har således over de seneste ti år tabt terræn både i forhold til udviklingen i lønningerne i staten samt i forhold til inflationen. Forklaringen på, at det ikke har været muligt at regulere pensionerne svarende til løn- og prisudviklingen, er det lave renteniveau og stigningen i levetiden, der har bundet store reserver, som ellers kunne have været udloddet i form af højere kontorente. Figur 7 Udvikling i pension, pension inkl. pensionisttillæg samt inflation for perioden (Index 100 = 1999) 130 % 125 % 120 % 115 % 110 % 105 % 100 % 95 % 90 % 85 % Pension ekskl. pensionisttillæg Pension inkl. pensionisttillæg 80 % Inflation

19 Figur 6B Afkast og kontorente efter skat 2. halvår , afdeling 2* 15 % 10 % 5 % 0 % 19-5 % -10 % Afkast afd % Kontorente afd. 2 *) Afdeling 2 startede i Årets pensionsreguleringer afdeling 2 I afdeling 2 fastsættes kontorenten til 11 pct. på baggrund af det glimrende afkast på 12,8 pct. efter skat (15,0 pct. før skat). I afdeling 2 er det muligt at fastsætte en kontorente, der følger årets afkast tæt. Med det gode afkast i år er underskuddet fra sidste år, hvor et meget lavt afkast resulterede i en kontorente på -13 pct., tæt på at være udlignet. Når kontorenten i afdeling 2 kan følge det opnåede afkast tæt, skyldes det, at der ikke er behov for opbygning af kollektive reserver. Afdelingens økonomiske buffere er primært individuelle. Omkostninger til administration og risikoudgifter er igen i år lavere end forudsat i det beregningsgrundlag, der anvendes i afdeling 2. Administrationsoverskuddet på 75 mio. kr. og risikooverskuddet på 88 mio. kr. tilskrives medlemmernes depoter. 5 pct. af indbetalingerne lægges dog fra til opbygning af Særlige Bonushensættelser, der dækker afdelingens solvenskrav. I afdeling 2 er der ikke behov for kontostyrkelser.

20 20 Fokus 2009 Skattereform Forårspakke 2.0, der nedsatte personskatterne, gav travlhed ved telefoner og . Der blev orienteret om ordningens indhold løbende i både nyhedsbrev og på hjemmesiden. Forårspakken fjernede desværre muligheden for at vælge 10-årig udbetaling af Supplerende Alderspension, idet der blev indført forbud mod at konvertere livsvarige livrenter til ophørende livrenter. Forbuddet gælder med tilbagevirkende kraft for alle, der har sparet op til Supplerende Alderspension, og administrationen fik en del reaktioner fra medlemmer, der finder ændringerne urimelige. JØP har opfordret brancheforeningen Forsikring & Pension til at arbejde for en undtagelse fra reglerne, som skete uden varsel og med tilbagevirkende kraft, hvilket JØP ikke finder rimeligt. Udligningsskat? Mens danske lønmodtagere i varierende grad har fået skattelettelser, der bl.a. har sænket skatten af den sidst tjente krone med indtil 7,5 procentpoint, ser billedet mere broget ud for pensionisterne. Skatteforliget mellem regeringen og Dansk Folkeparti indeholder nemlig en hensigt om at indføre en såkaldt udligningsskat på høje pensioner. Argumentet er, at hvis man gennem årene frem til 2010 har fået mindst 59 pct. i topskattefradrag ved indbetaling på en pensionsordning, skal man også betale skat på et nogenlunde tilsvarende niveau, når pengene udbetales. Uagtet, at topskatten 1. januar blev sænket til 51,5 pct. I skrivende stund er forslaget endnu ikke lagt frem. Men bestyrelsen finder det betænkeligt, hvis det ender med, at der indføres en model, som risikerer at fjerne højtlønnedes incitament til at spare op til pension. JØP arbejder gennem Forsikring & Pension på at forhindre sådanne uheldige konsekvenser for JØPs medlemmer af en eventuel udligningsskat. Individuel PAL-skat Arbejdet med at implementere den nye lov om individuel PALskat (Pensionsafkastskat) har trukket betydelige ressourcer i 2009, selv om der for langt de fleste medlemmer ikke vil kunne mærkes nogen forskel. Den beregnede individuelle PALskat vil fremgå af depotoversigten på hjemmesiden (vises i 2011 for året 2010). Den ny lov har betydning, hvis man flytter til udlandet: Fra den 1. januar 2010 har man kunnet blive fritaget for betaling af PAL skat, hvis man bor i udlandet og ikke har pligt til at betale skat til Danmark. Det kræver, at man ansøger SKAT om fritagelse. PAL skatten er på 15 pct. Samarbejde Med det tætte samarbejde mellem investerings- og regnskabsafdelingerne samt fælles reception, mødelokaler og servicefaciliteter nyder JØP fortsat betydelige fordele af samarbejdet med ingeniørpensionskassen DIP, som nu har varet i fire år.

21 Lave omkostninger Omkostningerne udviklede sig igen i 2009 fornuftigt. Omkostningsprocenten ligger med 2,0 pct. fortsat blandt branchens laveste. Det er bestyrelsens erklærede mål at holde omkostningerne på et lavt, konkurrencedygtigt niveau. Det er også et mål for bestyrelsen at være åbne omkring omkostninger. Omkostningerne i JØPs pensionsordning er nu tilgængelige på nettet i en opsætning, der følger Forsikring & Pensions krav i den såkaldte 18-punkts-plan om mere åbenhed i pensionsbranchen. Gå ind på Din Pension og klik på Dine omkostninger. Her viser vi både de direkte omkostninger og de indirekte, herunder også de indirekte investeringsomkostninger, som ofte er godt begravet i regnskabet. Omkostningerne til investeringsvirksomhed udgør ca. 0,50 pct. af depotet i afdeling 1 og 0,68 pct. af depotet i afdeling 2. Procenten er højere i afdeling 2 pga. den højere aktieandel. JØP er blandt de første pensionsselskaber, der udviser åbenhed om omkostningerne. Sammenlignes med livsforsikringsselskaber fremgår det, at JØPs medlemmer sparer betydelige omkostninger til forrentning til eksterne aktionærer. Ved vurdering af investeringsomkostningerne skal man være opmærksom på, at det afgørende er pensionskassernes evne til at skabe afkast efter investeringsomkostninger og disse tal fremgår af de gængse branchenøgletal, jf. tabel 1 side Sammen med DIP og Lægernes Pensionskasse har JØP udviklet et velfungerende samarbejde om investeringerne. De tre kasser samarbejder om udvælgelse og overvågning af aktieog obligationsforvaltere og i stigende grad også om udvælgelse af samarbejdspartnere inden for unoterede aktiver, som f.eks. distressed debt. Se nærmere under Investeringer. Medlemsservice Medlemmerne skal i stadig højere grad kunne få hjælp via internettet, og her sker der betydelige fremskridt i løbet af Mulighederne for at søge information på egne tal samlet på joep.dk under Din pension er blandt de mest udbyggede. I 2009 har der været arbejdet på en forbedring af den grafiske brugerflade. Her findes et meget udbygget selvbetjeningsforum med pensionsoversigter, indberettede tal, depotoversigter samt mulighed for at regne på egne tal. Fra 2011 vil indkøring af det nye medlemssystem fra BEC endvidere gøre det betydeligt lettere at servicere medlemmerne med forespørgsler, beregninger, pensioneringer mv. Hjemmesiden komplementerer det korte, faktuelle JØP Nyhedsbrev, der udkommer fire gange årligt i marts, juni, september og december. Formålet med nyhedsbrevet er at gøre opmærksom på emner, der har væsentlig betydning for medlemmernes pensionsforhold med henvisning til, hvor der kan findes mere information. Medlemsmøder Seniormøder afholdes to-tre gange årligt i København og med mindre hyppighed i Århus, Odense og Ålborg. De er målrettet medlemmer fra 55 år og opefter. I 2009 var der tre møder i DJØFs mødelokaler i København og ét i Århus for tilsammen over 100 medlemmer. Med næsten alderspensionister og en årlig tilgang på 300 vil søgning til orienteringsmøder om forberedelse til pension, efterløn mv. øges i de kommende år. På møderne deltager pensionsvejledere, der kan afklare spørgsmål på stedet. Alternativet til seniormøderne er medlemsmøderne, hvor det handler om JØPs pensionsordning mere generelt. Her er færre deltagere pr. møde, men til gengæld flere møder. De afholdes på skift med jævne mellemrum i Århus og København. Møderne annonceres i nyhedsbrevet og på nettet, hvor tilmelding også sker. PensionsInfo.dk JØP var blandt de første pensionskasser, der leverede tal til PensionsInfo, da portalen i sin tid startede. Da PensionsInfo i 2007 foretog en større omlægning af sitet, kunne JØPs system ikke længere levere tal til PensionsInfo. Det nye IT-system, som JØP overgår til fra begyndelsen af 2011, vil igen kunne levere data til PensionsInfo. I mellemtiden har JØP lavet aftale med PensionsInfo.dk om en midlertidig løsning: Alle JØP-medlemmer, der logger sig ind på PensionsInfo.dk, vil blive genkendt på personnummeret og