5. Årgang No. 1 Februar 2012 Lillebælt Fritidsfiskerforening

Transkript

1 5. Årgang No. 1 Februar 2012

2 Indhold: Medlemsblad for Foreningens formål er at varetage at deltagelse aktiv i fiskepleje samt virke for en bærerdygtige fiskebestande. Øge kendskabet til de fiskearter, der er i Lillebælt. Starte ungdomsarbejde. Arrangerer medlemsmøder, kurser der fremme kendskab til søvejsregler og bestemmelser i fiskeriloven. det frie fiskeri på vandet. Hjemmeside Udgivet af: Bestyrelse: Formand: Næstformand Kasserer: Ernst Lundsberg Michael Oxholm moxen@sport.dk Christa Poulsen Redaktion: Ernst Lundsberg (ansvarshavende) Anchersvej Fredericia Side 4 Besøg i Kolding Side 5 Generalforsamlingen Side 8 Julehygge Side 9 På ekskursion Side 10 Fiskenes levestedet. Side 14 Økosystem Side 16 Planteplankton, Side 18 Åle yngel Side 20 Ålens livscyklus Side 23 Torsken Forsidebilledet: Solopgang over indsejlingen til lystbådehavnen. Foto: Ernst Udgives Bladet Ca. 15. Februar Ca. 15. April Ca. 15. Juni Ca. 15. August Ca. 15. Oktober Ca. 15. December Deadline Stof til bladet, skal indleveres 14 dage før udgivelsen 2

3 Hvad skal vi lave af projekter i foreningen i Som formand for foreningen har jeg gjort mig mange tanker for 2012, men man er jo også nød til at begrænse sig i sine udfoldelser. Vi har fået en grejbank, som jeg håber på, at vi kommer ud i Fredericia med her i 2012 og at mange børn og unge får en god oplevelse. Medborgerhuset i Sønderparken har mange unge mennesker som har interesse i fiskeri og vi har en aftale med Sønderparken om, at vi vil komme og fortælle om foreningens arbejde den 24. februar Foreningen har fået sponsoreret nogle pladser på et røgekursus til foråret og det er Danish Outdoor i Tommerup der afholder det. Foreningens røgeovn, som blev indkøbt i efteråret sammen med grejbanken, er stillet til rådighed for foreningens medlemmer. For at få et godt resultat af de fisk man røger er det jo en god ide med et kursus, så hvis du har interesse i at få et kursus i røgning, så husk lige at give besked senest til generalforsamlingen. Sommersjov er jo også en af vores tilbagevendende aktiviteter, som plejer at foregå den 1. uge i børnenes sommerferie og det er uge 27. I 2011 havde vi jo planer om at lave en tur til Læsø og lære noget om hummerfiskeri, men pga. dårligt vejr i juni måned (for meget blæsevejr) blev det aflyst. Det er så spørgsmålet om, vi skal forsøge at lave en tur her i år til Læsø. Det er jo noget med at vi skal lave en aftale med fiskerne på Læsø, om de vil sejle ud med os. Vi har allerede her i 2012 fået 2 nye medlemmer og det er jo dejligt, at der er nogle der vil støtte op om det arbejde vi laver i foreningen. Jeg håber på, at året 2012 bliver et år med mange positive aktiviteter og at vores medlemmer og ligeså vores annoncesponsorer vil fortsætte med at støtte op om arbejdet med børn og unge, så vi fortsat kan lave et klubblad og vi måske også kan få tid til at pleje vores fiskeyngel her i Lillebælt området. 3

4 Fiskeri i januar måned Fiskeriet i Lillebælt her i det nye år har været lidt stormomsust. Det har blæst meget her i januar, men fiskerne har vovet sig ud på Lillebælt alligevel. Fangsten har været meget varierende, selv om alle fisker langs Sanddal strand og sydpå til den nye Lillebælts bro. Ernst har startet op med nøglefiskeri, som skal foretages 3 dag om måneden i perioden fra den i hver måned. Åbent hus i Kolding Marinecenter Der vil blive afholdt åbent hus i Kolding Marinecenter fredag og lørdag den 23. og 24. marts hvor vi har mulighed for at se det nye grej og få stillet vores spørgsmål. Der kommer repræsentanter fra forskellige virksomheder som GARMIN, Palsby, HEMPEL, SIMENS, mm. Ca. 8-9 virksomheder. Kolding Marinecenter & Havneshoppen Trindholmsgade Kolding Telefon Fax Åbningstider : Mandag-fredag kl Lørdag kl Søndag kl (april og maj) 4

5 indkalder til generalforsamling torsdag den 8. marts 2012 kl i Nordbohuset. Der serveres fiskeretter med fisk fra Lillebælt Under generalforsamlingen bliver der kaffe/te og kager. Vi opfordrer alle vores medlemmer til at møde op og deltage aktivt. Husk tilmelding senest 1.marts til Ernst pga. spisning Generalforsamlingen Generalforsamlingen afholdes i februar/marts måned og er foreningens øverste myndighed. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. Generalforsamlingen indkaldes med mindst fjorten dages varsel. Et medlemsforslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde otte dage før generalforsamlingens afholdelse. Generalforsamlingen skal indvarsles pr. brev, eller i foreningsbladet eller dagblad. Dagsordenen på generalforsamlingen Dagsordenen på generalforsamlingen : 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmetællere 3. Bestyrelsens beretning 4. Regnskabets aflæggelse 5. Indkomne forslag 6. Vedtægts ændringer 7. Valg af næstformand På valg. Michael ønsker genvalg 8. Der vælges en bestyrelsessuppleant. 9. Der vælges en revisor 10. Eventuelt Suppleanter kan deltage i bestyrelsesmøder. Husk vores formål: At varetage medlemmernes interesser over for myndighederne At arbejde for rimelige priser på bådepladser. At deltagelse aktiv i fiskepleje At arbejde for bæredygtige fiskebestande At Støtte kampen mod forurening. At Starte ungdomsarbejde. 5

6 Medlemskontingent for Så er der gået endnu et år og det er tid til at betale kontingent for I bedes venligst indbetale til Arbejdernes Landsbank Reg.nr konto nr senest den 29. februar 2012 Medlemmer der ønsker at være medlem af Hovedforbundet skal betale 250 kr. Og øvrige medlemmer og støttemedlemmer skal betale 150 kr. Mvh. Kasserer Christa Poulsen 6

7 Vi kan også tilbyde overnatning i et af vores 13 nye værelser til 495 kr. pr. pers. overnatning u.morgenmad. For et dob. værelse med 2 per. er prisen 650 Kr. u.morgenmad. Julekonkurrence Hvad er det for nogle stativer Hvor i verden er vi henne og hvad bruges de til. Dette er fiskerbåde og vi er på en strand i Peru, fiskerne tager ud om morgenen og sætter deres garn som de så henter dagen efter. Der er kun plads til en mand i hver båd, og på hjemturen skal der jo være plads til fangsten og garn ja der er små forhold. Ernst 7

8 Der var rigtig julehygge med fællessang og musik leveret af Mogens. Der var lotteri og alle havde en rigtig hyggelig aften sammen. Tak til alle der mødte op og tak til alle der hjalp med borddækning, pyntning og musikken. Julefrokost Foreningens julefrokost blev afholdt torsdag den 15. december i Nordbohuset. Vi var ca. 20 personer, som havde en rigtig hyggeligt aften med masser af dejlig mad, som jo består af bl.a. fiskeretter. 8

9 På ekskursion med grejbanken til Venø strand. Der er lavet aftale med Parkskolen i Struer den 27. juni 2012, at Poul vores medlem gerne vil benytte sig af grejbanken. Poul har deltaget i sommersjov i flere år og han er lærer i Struer. Vi har en kontakt i området, som vi lige vil kontakte inden for at høre, om vi også kan være sikker på, at der findes noget "vækst" i Limfjorden. Vi vil kontakte Sigvald Fihl, som er formand for fiskerne i området Virksund og Omegns Fritidsfiskerforening. I uge 26 skal han med sin klasse have en "naturuge" og her kunne han lige bruge grejbanken. Der skal sættes garn og vod ud i Venø bugt et par dage forinden, og så må vi håbe på, at der også findes fisk og andre ting fra havbunden, som kan bruges til inspiration for eleverne på Parkskolen. 9

10 Marin fiskepleje forskning i fiskenes levesteder For at kunne udføre effektiv i, hvilke krav forskellige fiskebestande stiller til deres levesteder. I nogle tilfælde er fiskenes leve steder ødelagt, og det kan komme på tale at restaurere levestedet. DTU Aqua deltager i sådanne projekter i bl.a. Vejle Fjord og Nørre Fjord. fiske pleje forsker DTU Aqua For at kunne udføre effektiv fiske pleje forsker DTU Aqua i, hvilke krav forskellige fiskebestande stiller til deres levesteder. I nogle tilfælde er fiskenes leve steder ødelagt, og det kan komme på tale at restaurere levestedet. DTU Aqua deltager i sådanne projekter i bl.a. Vejle Fjord og Nørre Fjord Havbunden i de indre danske farvande er de fleste steder påvirket af menneskelige aktiviteter. Dette kan forrin ge levevilkårene for de fisk, der findes der. Her ses dog en sund havbund med stor variation. Foto: Per Dolmer. Forskning i levesteder for fisk Dyrs levesteder kaldes også habitater. DTU Aqua forsker bl.a. i følgende områder inden for fisks habitater: Hvilke krav stiller fisk i kystnære områder til deres levested? Hvorfor er nogle fisk forsvundet fra leve steder, hvor de tidligere var almindelige? Hvor mange fisk er der plads til i et områ de? Vil udsætning af fisk fortrænge nogle af de fisk, der lever på stedet i forvejen? Kan en fiskebestand øges, hvis man gri ber ind over for de rovdyr, der spiser fisk, f.eks. skarver? Når levestederne ødelægges Nogle fiskehabitater er blevet ødelagt på grund af menneskeskabte aktiviteter. Det kan f.eks. dreje sig om øget udledning af næringssalte fra land, som bl.a. kan medføre følgende: Bar bund, som er et levested for fladfiske yngel, dækkes af trådalger. Øget algevækst skygger for bundplanter og tang, som er skjulested for fisk. Iltsvind, som ændrer bunddyrsamfund. Bunddyr er føde for mange fisk. Stenfiskeri er et andet eksempel på, at mennesker påvirker fiskenes levesteder. Stenene bruges til molebyggeri, kystsikring o.l., og når de fjernes, ændres strukturerne på havbunden, f.eks. i et stenrev. Før man restaurerer et ødelagt habitat, undersøger man området, så man kan sammenligne dyrelivet før og efter 10

11 Restaurering af levesteder DTU Aqua rådgiver om restaurering af fiskenes levesteder og gennemfører i nogle tilfælde også restaureringen. Her er to eksempler. Restaurering af habitater foregår ofte i samarbejde med lokale fiskere - her i Nørre Fjord i Helnæs-bugten på Fyns sydvestkyst. Foto: Line Reeh. Flemmings teknik og Bådservice Koldingvej 27a 6600 Vejen Mobil fhansen@post.tele.dk Salg og reparation af Motor,gear, drev Mek udstyr Rig,Wir,beslag Skadearbejde gelcoat Glasfiber Mont af bovpropeller Rullesystemer Forsikringsskader Rustfri arbejde Vinterkonsevering Forårsklargøring Varme Gas Køleanlæg Suzuki påhængsmotorer Vejle Fjord I Vejle Fjord er der udlagt muslingeskaller, som planter og dyr kan hæfte sig på. Formålet er at undersøge, om man på den måde kan øge mængden af fisk og andre dyr i fjorden. Nørre Fjord I den fynske Nørre Fjord har tidligere tiders oppumpning af sand, grus og sten lavet dybe huller i havbunden. DTU Aqua undersøger, om hullerne kan være årsag til, at der er færre fisk i fjorden. Salg af reservedele - forhandler Vetus Yanmar Bukh Lambardini Sole diesel Volvo Penta Nanni diesel 11

12 Februar O 1 T 2 F 3 L 4 S 5 M 6 Uge 6 T 7 O 8 T 9 Klubmøde F 10 L 11 S 12 M 13 Uge 7 T 14 O 15 T 16 F 17 L 18 S 19 M 20 Uge 8 T 21 O 22 T 23 F 24 L 25 S 26 M 27 Uge 9 T 28 O 29 Marts T 1 F 2 L 3 S 4 M 5 Uge 10 T 6 O 7 T 8 General forsamling Nordbo F 9 L 10 S 11 M 12 Uge 11 T 13 O 14 T 15 F 16 L 17 S 18 M 19 Uge 12 T 20 O 21 T 22 F 23 Kolding Marinecenter L 24 Kolding Marinecenter S 25 M 26 Uge 13 T 27 O 28 T 29 F 30 L 31 12

13 April S 1 M 2 Uge 14 T 3 O 4 T 5 F 6 L 7 S 8 M 9 Uge 15 T 10 O 11 T 12 Klubmøde F 13 L 14 S 15 M 16 Uge 16 T 17 O 18 T 19 F 20 L 21 S 22 M 23 Uge 17 T 24 O 25 T 26 F 27 L 28 S 29 M 30 Uge 18 Maj T 1 O 2 T 3 F 4 L 5 S 6 M 7 Uge 19 T 8 O 9 T 10 Klubmøde F 11 L 12 S 13 M 14 Uge 20 T 15 O 16 T 17 F 18 L 19 S 20 M 21 Uge 21 T 22 O 23 T 24 F 25 L 26 S 27 M 28 Uge 22 T 29 O 30 T 31 13

14 Økosystem Et økosystem kan beskrives som et miljø med organismer. Det er en samling af organismer: bakterier, svampe, planter og dyr i et afgrænset område. En skov, en savanne, en sø eller et hav er alle eksempler pa et økosystem. Udover organismerne består økosystemet også af det omgivende miljø. I havet er det blandt andet vandet, salte, mineraler, luftarter og forskellige organiske og uorganiske stoffer. Alle de levende organismer i et økosystem lever i samspil med hinanden og med omgivelserne. Nordsøen er et økosystem, Østersøen er et andet økosystem. Det er forskellige forhold, der gør sig gældende, men der kan også være nogle helt generelle trak, der er fælles for det, man kalder havets økosystem. FØDEKÆDER Det hele starter med planterne, der kan vokse ved hjalp af sollys. I havets økosystem vil der hovedsagligt vare tale om planteplankton. Planteplankton er mikroskopiske alger, der svæver frit i vandmasserne. Planteplanktonet bliver ædt af dyreplankton, der er smådyr, der svæver frit rundt i vandet. Dyreplanktonet kan blive ædt af nogle små fisk, der så igen bliver ædt af nogle større fisk osv. En sådan rakke af organismer, der æder hinanden kaldes en fødekæde: Til sidst i fødekæden kan der også være enten fugle, havpattedyr eller mennesker. Dette er en meget forenklet fremstilling af, hvordan det gær til i havet, men det giver en vis forståelse for sammenhængen. I havet er der mange fødekæder og mange af fødekæderne lapper over hinanden og danner et helt net af fødekæder et såkaldt fødenet. I havet lever der mange forskellige dyr og planter. Alle de levende organismer i havet lever i samspil med hinanden og omgivelserne. Nogle organismer er føde for andre og nogle organismer konkurrerer om den samme føde. I det følgende får du en kort introduktion til det, man kalder havets økosystem. Selvom forskellige havområder er forskellige og altså forskellige økosystemer, så er der også nogle helt generelle træk, der er fælles. HAVETS ØKOSYSTEM - EN INTRODUKTION Planteplankton, dyreplankton, småfisk, rovfisk PLANKTON Ordet plankton er af græsk oprindelse og bruges som betegnelse for de organismer, hvis egenbevægelse er mindre end vandets, og derfor mere eller mindre passivt transporteres med af vandet. Planktonorganismer er som regel meget små og svare at se med det blotte øje. HAVET Havet udgør ca. 2/3 af jordens overflade. Ca. 97% af alt vand på jorden findes i havene. 14

15 Erik Lillelund FRUGTAVLER Erik Lillelund Kystvejen 26 Båring Mark 5466 Asperup

16 HAVETS OKOSYTEM - EN INTRODUKTION Det planteplankton, der ikke bliver ædt, dør og drysser ned på havbunden (sedimentation). Det samme gælder andre døde organismer og ekskrementer. Alt dette organiske materiale kaldes detritus. Der er mange organismer på havbunden, der lever af detritus. Det gælder f. eks bakterier, orme, krebsdyr og muslinger. Nogle af bunddyrene æder også hinanden og bliver så igen ædt af fisk. Det bliver hurtigt indviklet, når man forsøger at få overblik over fødekæderne. Hvem æder hvem og hvor meget? Princippet i en fødekæde er, at man inddeler de enkelte led i fødekæderne i trin eller niveauer. Hver gang det organiske stof går gennem et led i fødekæden, går en stor del tabt. Det bruges som brændstof ved ændring. Kun en lille del af det spiste indgår til opbygningen af organismen, dvs. til opbygning af biomasse. Niveauerne vil være de samme i alle fødekæder, men det vil være forskelligt, hvilke organismer, der udgør de forskellige niveauer. Mikroskopisk planteplankton udnytter sollys og næringssaltene i vandet til at vokse, så der kommer mere planteplankton. Planteplanktonet ædes af dyreplanktonnet osv. En del af planteplanktonet omsættes i vandsøjlen gennem det man kalder pelagiske fødekæder, mens en anden del vil synke ud af vandsøjlen og blive omsat på og i havbunden i det man kalder de bentiske fødekæder. HAVETS OKOSYSTEM - EN INTRODUKTION BALANCEN I ØKOSYSTEMET Fiskebestande er det, man kalder en levende ressource. En levende ressource er i modsætning til f.eks. kul, olie og gas i stand til at formere og genskabe sig. Hvis omgivelserne giver mulighed for det, vil bestanden kunne genvinde en væsentlig del af sin hidtidige størrelse. En given fiskebestand kan dog ikke vokse ubegrænset. Selv uden fiskeri vil der være begrænsninger i form af mangel på føde, ældre fisk æder de yngre, en fiskeart æder systematisk en anden osv. I dag har fiskeri stor betydning og kan forårsage store forandringer i havets økosystem. Vi ved bare ikke altid hvordan. For hvad sker der egentlig i resten af økosystemet, når man påvirker en del af det. Og hvilke påvirkninger betyder mest. Det kan man kun få svar på, hvis man ved, hvordan de enkelte grupper af organismer i økosystemet, f.eks. fiskebestande, er afhængige af hinanden. Desværre ved man slet ikke nok om disse meget komplicerede sammenhænge. Man taler ofte om balancen i et økosystem, og det er ofte i forbindelse med, at balancen er forstyrret i en eller anden grad. Et økosystem er nemlig en dynamisk størrelse, der hele tiden reagerer på forandringer i omgivelserne. Der findes næppe noget område på jorden, der ikke i mere eller mindre grad er påvirket af menneskets aktiviteter i form af f.eks. fiskeri eller forurening. Forsættes side 20 16

17 TROFISKE NIVEAUER Hvert led i fødekæden kan ses som et trin i en pyramide som vist i figuren. Hvert trin kaldes et trofisk niveau. En fisk er på et højere trofisk niveau end en planktonalge. Hver gang, man går et niveau op, svinder biomassen ind, fordi en stor del af energien og stofferne i føden bruges til at holde organismen i live. Som tommelfingerregel kan man sige, at jo højere man kommer op i fødekæden, desto større mængde føde skal der til for at producere et kilo fiskekød. I eksemplet vil 200 kg planteplankton kun give grundlag for at producere 1 kg tun. Det vil sige, at der sker et stort energitab, når man bevæger sig op gennem fødekæde hierarkiet. PLANTEPLANKTON ALGER SMÅKREBS YNGEL SILD MAKREL TUN DYREPLANKTON SMÅFISK ROVFISK TOPROVFISK 17

18 Indvandring af åleyngel til danske ferskvandsområder Ålefaring Udtrykket 'ålefaring' blev tidligere anvendt til at beskrive den situation, at åleyngel i en lind strøm søgte fra kystområderne op i vandløbene. De spæde glasål kunne iagttages svømmende i vandsøjlen fra april til ind i juli måned. Ålefaringen kunne ses i åmundinger og ved sluser for eksempel mellem fjord og hav. Historiske yngelfiskerier efter ål I årene var der i Danmark et antal licensbaserede glasål- og yngelfiskerier, der opfiskede ål i ferskvand. Fangsten foregik med fælder opstillet ved opstemninger eller lignende. Det foregik på den måde, at alle indfangede ål blev fordelt således at nogle skulle udsættes opstrøms fangstindretning og de øvrige måtte anvendes til udsætning i andre vandløb eller søer, hvor man ønskede en større bestand af ål. Ved sluserne ved Højer og Ballum i Vadehavet foregik der et egentligt glasålsfiskeri. I løbet af 1970'erne blev der gennemsnitligt opfisket mere end 500 kilo glasål pr. år alene ved Højer Sluse. I var fangsten skrumpet til mindre end 10 kilo årligt, hvorefter fiskeriet lukkede. Åleyngel ved Tangeværket i Ålene vejer i gennemsnit ca. 2 g pr. stk. Fænomenet var almindeligt indtil 1970'erne, men i dag er mængden af åleyngel gået stærkt tilbage, og på europæisk plan udgør mængden af yngel i dag kun få procent af, hvad den gjorde omkring I 2007 vedtog EU-Kommissionen en forordning, som forpligter det enkelte medlemsland til at øge mængden af voksne ål (blankål), der vandrer mod gydepladserne i Sargassohavet. Målet er, at en større gydebestand i Sargassohavet vil øge mængden af yngel, som kommer til Europas kyster. De kommende år vil biologerne derfor nøje overvåge, hvordan ålebestanden udvikler sig. Fangsten af pigmenterede småål på 0,5-10 gram i perioden Der foregik fiskeri efter åleyngel i Stadil Fjord, i Ballum, Holstebro og Kattinge- Søerne og i Arresø Kanal fra 1967, indtil de blev lukket i på grund af den faldende mængde af yngel og risikoen for at sprede svømmeblæreparasitten Anguillicola crassus, som blev indført i 1980'erne. Yngelfiskeriet ved Arresø Kanal i Frederiksværk var særlig givtigt. Her blev der i løbet af 1970'erne fanget mellem 6 og 12 tons yngel hvert år. 18

19 Velkommen til Kolding Marinecenter & Havneshoppen Kolding Marinecenter & Havneshoppen Trindholmsgade Kolding Telefon Fax Åbningstider : Mandag-fredag kl Lørdag kl Søndag kl (april og maj) 19

20 Ålens livscyklus Ålens gydeområder antages at ligge i Sargassohavet i det sydvestlige hjørne af Atlanterhavet. Her foregår gydningen fra det tidlige forår til ud på sommeren. Den spæde åleyngel ankommer til de danske kystområder i løbet af vinteren og det tidlige forår. I februar og marts findes den i Skagerrak og det nordlige Kattegat. Ynglen er bragt hertil af de fremherskende strømsystemer Golfstrømmen, og har tilbagelagt en afstand af cirka kilometer. Ved ankomsten er ynglen 1-2 år gammel og er helt gennemsigtig og kaldes derfor glasål. De små ål lever enten langs kysterne eller vandrer op i åer, bække og søer. Indvandringen til ferskvand foregår, når vandtemperaturen er over 10 C, sædvanligvis fra april til ud på sommeren. Ålene forvandles hen over foråret og sommeren fra pelagiske (frit svømmende) glasål til gule bundlevende ål. Forsat fra side 16 Og det gør for så vidt heller ikke noget. Kunsten er bare, at påvirkningen ikke må være større end, at man skal kunne fortsatte sin aktivitet, hvis det er det, man gerne vil. Klimaforandringer kan enten vare naturlige eller menneskeskabte og har stor betydning for f.eks. temperatur og havstrømme og dermed livet i havet. KLINIK FOR FODTERAPI REGELMÆSSIG FODTERAPI Klipning af negle og beskæring af hård hud samt fjernelse af ligtorne. ØMME FØDDER OG TÆER Oplever du smerter eller ubehag på fødderne eller i neglene, kan det skyldes hård hud, nedgroede negle, ligtorne og lignende. Jeg behandler og fjerner stort set alle slags fodproblemer. V/statsautoriseret fodterapeut Gitte Baggersgaard Hansen Søskendevej Fredericia TLF TIDSBESTILLING EFTER KL. 12:00 TLF: ÅBNINGSTIDER Mandag Tirsdag Udekørsel Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Efter aftale 20

21 Nuværende undersøgelser af åleyngel Opgangen af ål til ferskvand undersøges årligt i tre vandsystemer, der udmunder i henholdsvis Vadehavet, Kattegat og Lillebælt. I Kattegat og Lillebælt vurderes opgangen ved hjælp af ålepasfælder ved vandkraftværkerne i Kolding Å og Gudenå. På Jyllands vestkyst følges opgangen i Vester Vedsted Bæk. Ålepasfælderne tømmes dagligt eller ugentligt. I Vester Vedsted Bæk foretages elektrofiskeri 4 gange på 4 stationer i vandsystemet. Første gang i maj og sidste gang i begyndelsen af november. Resultater fra Kattegat Ved Tangeværket i Gudenåen har opgangen af ål været målt siden Opgangen på denne station er svingende med en svagt faldende tendens. En væsentlig forskel på denne station og stationerne i Kolding Å og Vester Vedsted Bæk er, at Tangeværket ligger væsentlig længere fra kysten, ca. 40 km fra bunden af Randers Fjord. Det betyder, at det i langt højere grad er åens bestand af småål, som vandrer op gennem ålepassene, og opgangen afspejler ikke kun den sidste årgang, men flere årgange, der vandrer forbi Tangeværket. Ål pr. kvadratmeter i Vester Vedsted Bæk, som udmunder i Vadehavet. Omkring 1980 var der op til 13 ål pr. kvadratmeter. I de seneste år er tætheden faldet til 0,5 ål pr. m2. Søjlen angiver den gennemsnitlige tæthed hen over året, og linjen den største observerede tæthed af de 4 befiskninger fra maj til november. Resultater fra Vadehavet og Lillebælt Undersøgelserne i Vester Vedsted Bæk og i Kolding Å giver et entydigt billede af indvandringen. På disse kystnære stationer, der ligger 1-7 km fra havet, er opgangen af ål faldet til under 5 % af niveauet for år siden. Vandringen stimuleres af høj vandtemperatur, høj vandføring og en høj tæthed af ål. Når disse forhold er gunstige, kan man forvente en stor opgang af ål. Eksempelvis blev der i 2006 målt en samlet opgang på 122 kilo åleyngel, men godt halvdelen (62 kilo åleyngel) vandrede op over tre dage i perioden juli. GF-Forsikring støtter foreningen har lavet en aftale med GF-Forsikring om, at for hver forsikring medlemmerne af flytter/tegner forsikringer hos GF- Forsikring overfører GF-Forsikring 100 kr. til foreningens konto. I skal oplyse til GF-Forsikring, at I kommer fra. 21

22 Velkommen til nye medlemmer. Vi kan byde velkommen til Gitte B. Hansen Harald Sørensen VELKOMMEN Billunds Boghandel Gothersgade Fredericia Tlf Vores kontakt til Fjord&Bælt Casino Bodega Købmagergade Fredericia Telefon Byens Bedste Billard Tue Skovgård Larsen Biolog og Naturvejleder Telefon: Mail: Vores kontakt til Komunens Naturformidler Bjarne Christensen Telefon: Mail: 22

23 Torsk I 1983 udgjorde torsken 30% af den totale fiske-ressource i Nordatlanten, men siden da er bestanden faldet drastisk. Kendetegn Torsken skifter farve efter dens levested (f.eks. bliver den ildrød på stenet bund), men alle arter har en lys sidelinie. Desuden har de overbid og en skægtråd, hvorpå der sidder sanseceller, som gør dem i stand til at registrere, om der er føde i nærheden. Kødet er hvidt og saftigt. Størrelse Mindste fangst mål for torsk er 35 til 40 cm. I henhold til loven skal eksemplarer under dette mindstemål sættes ud igen. Den maximale størrelse og vægt er 180 cm og 52 kg, men nu om stunder fanges dog langt mindre eksemplarer. Den danske rekord er sat i 1984 og var på 30,5 kg, og den til alle tider største torsk, der er landet, vejede 96 kg, var 2 meter lang og blev fanget i 1895 i staten Massachusetts, U.S.A. Levested Torskens levevis er afhængig af, hvor den færdes. Den kan leve på lavt vand ved kysten og på stor dybde. Torsken er en decideret koldtvandsfisk, der om sommeren undgår de lav-vandede kystområder, hvor vandet er for varmt. De nordligste arter vandrer i forbindelse med gydningen op til 1000 km. Der er seks store torskestammer, hvoraf bestanden i Nordsøen er én af dem. Føde Torsken er en altædende rovfisk. Den lever af såvel artsfæller som andre fisk så som tobis, brisling og sild samt af skaldyr, ja selv store krabber sluger den uden at tygge skjoldet. Kønsmodning Torsken bliver kønsmoden, når den er mellem 2 og 12 år gammel, afhængig af hvor den lever. En voksen hunfisk kan lægge op til 9 millioner æg, som klækkes efter 2 til 4 uger. Som noget meget specielt svømmer hannen og hunnen sammen under gydningen, hvorved sperma og æg hurtigt blandes. Dette betyder, at klækningsprocenten er en af de højeste for fisk. Torskens maximale alder er på 25 år. Fangstperiode Torskens kød bliver løsere i de varme perioder, hvor den tager mest føde til sig, modsat om vinteren og i gydeperioderne om foråret. En gammel regel siger, at man af samme grund kun skal spise torsk i måneder med "r" i. Bestanden af torsk blev stabiliseret i 1980'erne via EU's kvoteordninger. Det har vist sig, at kvoten blev sat for højt, således at torskebestanden nu er truet. Man var for optimistisk med hensyn til artens reproduktion. 23

24 Retur adresse Anchersvej Fredericia Velkommen Til Mekonomen Butikker med autoreservedele, tilbehør og udstyr til bilen og båden. Alt i høj kvalitet og til konkurrencedygtige priser. Skandinaviens største værkstedskæder Mekonomen Autoteknik og MekoPartner tilbyder service og reparation af alle bilmærker. 24