Lommebog for afmærkning af arbejder nu er den her

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lommebog for afmærkning af arbejder nu er den her"

Transkript

1 Trafiksikkerhed i byplanlægningen Lommebog for afmærkning af arbejder nu er den her Trafikale forhold i forbindelse med Køgebugt motorvejens udvidelse Trafikulykker ved vejarbejde på motorveje

2 INDHOLD N0. 06/ KOLOFON ISSN Nummer 06/ årgang 91 Udgivet af TRAFIK & VEJE ApS, reg. nr (Dansk Vejtidsskrift) Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: Grafisk Design (ISO 14001) Nørregade Farsø Telf Fax Regnskab/abonnement/annoncer: Inge Rasmussen Kontortid: Mandag - torsdag kl Abonnementspris: Kr. 700,- + moms pr. år Kr. 975,- udland, inkl. porto Løssalg: Kr. 90,- + moms og porto Medlem af: Månedens synspunkt 3 ITS Quality of Life Trafiksikkerhed Lene Herrstedt, Trafitec 4 Good Move trafiksikkerhed på 10. klassetrin i Aabenraa 9 Trafiksikkerhed i byplanlægningen 12 Grundlaget for "Den Selvforklarende Vej" 22 Trafiksikkerhed bliver integreret i Vejman.dk 24 TØI evaluerer dødsulykkesstatistik 26 De første erfaringer fra trafiksikkerhedsinspektion af TERN 28 Trafikulykker ved vejarbejde på motorveje 32 Hvordan opstår spøgelsesbilisme? 37 Strategi til forebyggelse af højresvingsulykker 42 Trafikafvikling i samtidige anlægsprojekter 49 Hastighedsdæmpning i mindre byer 52 Dobbeltrettede cykelstier i kryds 55 Hastighedsdæmpning ved vejarbejder Oplag: eksemplarer if. Fagpressens Medie Kontrol for året Redaktion: Civ. ing. Svend Tøfting (ansv. redaktør) Wibroesvej Aalborg Mobil: Civ. ing. Tim Larsen (redaktør) Parkvej Virum Telf Fax Mobil: Vejarbejder Niels Brock, Vejdirektoratet 7 Trafikale forhold i forbindelse med Køgebugt motorvejens udvidelse 16 Lommebog for afmærkning af arbejder nu er den her 46 Ny organisering i VD med fokus på trafikanten Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Fagpanel: Akademiingeniør, Carl Johan Hansen Ole Grann Andersson Chefkonsulent Hans Jørgen Larsen, Vejdirektoratet Cand.jur., René Aggersbjerg, LE34 Direktør Lene Herrstedt, Trafitec ApS Projektleder Søren Brønchenburg, Vejdirektoratet Lektor Lars Bolet, Aalborg Universitet Seniorforsker Mette Møller, DTU Transport Sekretariatschef Jens E. Pedersen, VEJ-EU Ingeniør Gustav Friis, Aalborg kommune Afdelingsleder Helle Huse, Rambøll Civilingeniør Søren Underlien Jensen, Trafitec Diverse 18 Mobilitetsstudietur til London 31 Nyt fra Vejreglerne 39 Hvornår kan en vej udformes som shared space? 58 Kalenderen 59 Leverandørregister Kopiering af tekst og billeder til erhvervsmæssig benyttelse må kun ske med Trafik & Veje's tilladelse. TRAFIK & VEJE er på internettet: 2 TRAFIK & VEJE 2014 JUNI/JULI

3 Månedens synspunkt Af Centerchef Steffen Rasmussen Trafik og Byliv, Byens Anvendelse Københavns Kommune ITS Quality of Life København og Øresundsregionen overhalede Barcelona, München, Dublin og Moskva og skal være vært for ITS World Congress i 2018 den årlige kongres for intelligente transportsystemer. Kongressens tema bliver ITS Quality of Life. Vi lægger stor vægt på, at kongressen skal give konkrete forbedringer for borgere og trafikanter. ITS give svar på nogle af vor tids mest påtrængende udfordringer, herunder klima, urbanisering, trængsel, trafiksikkerhed og luftforurening. Derfor vil vi arbejde for, at kongressen inddrager civilsamfundet. Vi vil gerne have at kongresdeltagerne møder borgere og fagfolk på gader og pladser og diskuterer konkrete løsninger. Det skal også være et sted, hvor skoleklasser er velkomne til at diskutere teknologi med internationale erhvervsfolk og forskere. Op imod eksperter, politikere og virksomhedsledere fra hele verden vil søge til København for at debattere og blive klogere på morgendagens intelligente og grønne transportløsninger. Det er en fantastisk mulighed for København og Danmark. Wonderful Copenhagen vurderer, at værtskabet vil betyde øgede omsætning på over 60 mio. kr. til byens hoteller, restauranter og øvrige turisterhverv. Udnyttet på den rigtige måde kan gevinsten blive mange gange større for ITS industrien. På verdensplan oplever markedet for intelligente transportløsninger i disse år vækst på op imod 14 pct., viser en markedsanalyse, som ITS America har gennemført. København og Danmark er allerede kendt verden over for vores cykelkultur og prioritering af byliv frem for parkeringspladser og brede boulevarder til biler. Vi investerer i disse år flere hundrede millioner i at styre trafikken mere intelligent ved at lade gadebelysning og trafiksignaler tale sammen og dermed nedbringe trængslen og fremme de grønne transportløsninger. Det får vi nu muligheden for at vise hele verden i Københavns ansøgning er blevet bakket op af Regeringen. De statslige styrelser og direktorater markerer sig også med intelligente trafikinvesteringer i disse år. Vejdirektoratets nye trafikledelsessystem, Hovedstadens førerløse Metro er flere gange blevet kåret som verdens bedste og BaneDanmarks signalsystem ruller ERTMS standarden ud i hele landet som det første sted i Europa. ITS Danmark har også været aktive i forbindelse med ansøgningen, og foreningen vil deltage i den kommende planlægning. Værtskabet kan blive et fantastisk udstillingsvindue for nye transportløsninger, der udvikles i Danmark og Sverige. Men der bliver brug for at trække på alle kræfter. En bred gruppe af erhvervsvirksomheder, forskningsinstitutioner og offentlige myndigheder i Danmark og Sverige stod bag buddet om at få verdenskonferencen til København. Energien fra den gruppe skal vi bringe med ind i forberedelsen af kongressen. Der er desuden stærkt brug for at forskningsinstitutionerne kommer mere på banen. Horizon2020 giver rigtig gode muligheder for at definere forsknings- og udviklingsprojekter, som kan lægges frem til kongressen i Desuden en det vigtigt at tiltrække PHD ere til ITS området nu. Endelig skal vi turde søsætte et antal privat-offentlige partnerskaber, som skaber unikke løsninger som vi kan vise verden i TRAFIK & VEJE 2014 JUNI/JULI 3

4 trafiksikkerhed GOOD MOVE trafiksikkerhed på 10. klassetrin i Aabenraa Hvad gør vi, når vi ikke kan ændre de unges holdninger, kommunikation ikke trænger ind, lovgivning ikke virker, biologien styrer, og de unge tror, at de er udødelige? Aabenraa Kommune og COWI/Welearn går nye veje med de unge selv og skaber undervisning, løsninger og læring. Vi designer og lærer sammen med de unge det er nemlig vores erfaring, at de unge selv kan bidrage med langt bedre og flere ideer, når de får de rette værktøjer og støtte via lærere og eksterne fagspecialister. Figur 1. Projektets design. Af trafiksikkerhedskonsulent Birger Villadsen, COWI Hanne Mette Kjær, trafiksikkerhedsmedarbejder, Aabenraa Kommune Rammer for projektet GOOD MOVE skal forstås i to niveauer, det første er direkte relateret til temaet hastighed, mens det andet er den gode bevægelse frem imod transport i bil. I løbet af bare et par år af de unges liv opstår et nyt aspekt i forhold til at transportere sig. De får selv kørekort til bil og sætter sig bag rattet eller sidder i en bil ført af en jævnaldrende. Målet med læringskonceptet GOOD MOVE er at skærpe de unges trafikale og sociale adfærd i forhold til trafik og ansvarlighed på vejene. Aabenraa Kommune og 10. klasses skolen går derfor ny veje, når det kommer til trafik og kommunikation. Med læringskonceptet inviteres eleverne nemlig med bag om tilblivelsen af en kampagne. Nu skal eleverne nemlig selv undersøge adfærden, kommunikere problemerne og over tid komme op med en løsning til, hvordan den ønskværdige adfærd i trafikken skal opnås på netop deres skole. Når eleverne på den måde selv bliver til udviklere og formidlere af indsigter, data og kreative ideer, er sandsynligheden for, at den enkelte elev reflekterer og justerer sin adfærd i retning af bedre vaner, større end, hvis de blot modtager påvirkningen fra en plakat eller et andet medie. Afsættet for læringsprojektet GOOD MOVE 10. Aabenraa er, at alle skolens elever først svarer på en spørgeskemaundersøgelse, og derefter gennemføres et forsøg med eleverne fra motorholdet, ca. 15 elever deles i hold á 2, hvor den ene person i en uge udfordres på evnen til at køre knallert med hastigheder på eller under 30 km/t. Den anden person følger som buddy og registrerer adfærd, kommunikation og andre refleksioner i forbindelse med deres teams kamp for at fastholde de 30 km/t. Et hold arbejder parallelt med motorholdet og sørger for dokumentation, kommunikation og dataopsamling, så der er en dimension mere på forsøget. Projektet præsenteres for hele skolen ved en event, hvor køreholdene præsenteres. Projektet gøres socialt ved, at alle elever efter eventen besvarer et antal spørgsmål relateret til hastighedsadfærd og det faktum, at de snart skal forholde sig til bilkørsel. Støtteværktøjer Det er vigtigt, at der tilknyttes data til et projekt af denne karakter, data der medvirker til refleksion over egen adfærd. Til projektet GOOD MOVE blev der knyttet to værktøjer. Det ene var Endomondo, som blev brugt til at monitorere fak- 4 TRAFIK & VEJE 2014 JUNI/JULI

5 Invitation Kære læser Års Jubilæum Det er i år 90 år siden, det første nummer af Dansk Vejtidsskrift udkom, og det er i september 25 år siden Svend Tøfting startede som ansv. redaktør, og Grafisk Design i Farsø overtog trykning og administration af bladet. Det vil bestyrelsen fejre med et stort temanummer i september, og der afholdes et fagligt arrangement, som afsluttes med en reception. Fredag den 19. september 2014 kl Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, København Her vil der ved en række indlæg bl.a. fra Jens Rørbeck og Johannes Sloth blive set tilbage på de seneste 25 års udvikling i vej- og trafiksektoren. Der vil også være en række faglige indlæg, som kikker fremad, bl.a fra vejdirektør Per Jacobsen. Septembernummeret bliver et jubilæumsnummer, hvor der vil blive set 25 og 90 år tilbage i tiden. Her vil vi gerne have indlæg fra læserne om udviklingen de seneste 25 år. Det vil endvidere blive muligt at annoncere i bladet med 25% rabat. Bestyrelsen håber, at mange vil engagere sig i jubilæumsnummeret og møde op d. 19. september og være med til at festligholde dagen. Arrangementet gennemføres i samarbejde med VEJ-EU og IDA Trafik og Byplan. Mere om programmet i augustnummeret, men reserver dagen allerede nu. Med venlig hilsen Allan Carstensen Formand Trafik&Veje

6 tisk hastighedsadfærd på knallert, det andet var et standard analyseværktøj, Surveymonkey, som blev anvendt ved spørgeundersøgelsen blandt alle elever. Et eksempel på udtræk af resultater er vist i figur 2. Projektet kører. COWI/Welearn var hyret af kommunen til at planlægge, udvikle og gennemføre projektet samt at samle erfaringer til senere projekter på skolen eller eventuelt på folkeskolens ældste klassetrin. Der var en forholdsvis lang indkøring, før projektet fandt sin endelige form. Da lærerkræfterne var koblet på, var der meget fokus på at få projektet lagt til rette i 10. klasses særlige undervisningsmiljø. Dernæst var fokus rettet imod at få produceret lærervejledninger og ugeforløb for de deltagende elevhold. Elever får deres belønning For at give projektet en sjov og anderledes dimension blev alle elever på de to aktive hold inviteret på en total fartoplevelse på motorsportsbanen Padborg Park, hvor alle elever på skift fik en højhastighedsoplevelse i en KTM road racer ført af en ægte racerkører! Det var en meget stor oplevelse for eleverne, og de reflekterede over oplevelsen via nogle videoklip optaget af deres klassekammerater. Lærere som nøglepersoner To af skolens lærere var med fra start til slut, Figur 2. Et eksempel på besvarelsernes fordeling vist i lagkagediagram, bemærk den store andel der svarer aldrig. de deltog i en del af udviklingen som en del af projektets udviklingsteam. Det er nødvendigt at have skarp opfølgning fra lærere for at gennemføre et komprimeret pilotprojekt som dette, hvor der reelt var en uge til at gennemføre et forløb med et motorhold og et datahold. Læring fra projektet Da projektet var afsluttet, samledes projektteamet for at evaluere det, der var sket. Der havde været nogle udfordringer for eleverne, disse relaterede sig i høj grad til de hjælpeværktøjer, der var besluttet anvendt. Det viste sig at være en udfordring for knallertkørerne at huske at aktivere og slukke Endomondo på deres daglige ture, og det var vanskeligt at arbejde videre med data fra Endomondo. Tiden var helt klart også en afgørende faktor. Forløbet var ret presset tidsmæssigt, og holdene var reelt ikke samlet mere end nogle få timer til løsning af opgaverne. Projektet er nu afsluttet, og skolen vil over den kommende periode vurdere, om man vil bygge videre på projektets viden og indsigt og gennemføre en lignende indsats i skoleåret 2014/15. < Figur 3. Fra fartoplevelsen på Padborg Park. 6 TRAFIK & VEJE 2014 JUNI/JULI

7 vejarbejder Trafikale forhold i forbindelse med Køgebugt motorvejens udvidelse Vejdirektoratet har stor fokus på trafiksikkerhed og fremkommelighed i forbindelse med anlægsprojekter. I Vejdirektoratets trafikafviklingsteam arbejdes der derfor målrettet med at sikre både trafikanterne og vejarbejderne i anlægsfasen. Teamet arbejder både med større og mindre anlæg, og der gøres meget ud af, at viden og arbejdsmetoder deles med kollegaer på tværs af landet, så afmærkning ensartes, og trafikanterne møder den samme afmærkning, uanset hvor i landet man kører gennem et arbejdsområde. Af fagprojektleder Frank Gottlieb, konsulent fra Grontmij Gennemgang af anlægslogistik startes tidligt Arbejdet i trafikafviklingsteamet starter på større anlæg, længe før man når til anlægsfasen. Allerede før anlægsloven i VVM-fasen fastlægges, gennemgås anlægslogistik samt trafikale påvirkninger, herunder principtværsnit for trafikkens placering i anlægsfasen. I selve designfasen, hvor man får anlægslogistikken endeligt på plads, går man mere deltaljeret til værks. Trafikken placeres i designfasen på hele strækningen og i alle planlagte faser, så vejarbejderne kan udføres. I denne fase fastlægges de nødvendige tiltag for at sikre en smidig og sikker afvikling af trafikken i anlægsperioden. På M10, Køge Bugt Motorvejens udvidelse, er der i skrivende stund 4 entrepriser i gang, fra TSA 29, Greve S, til lige syd for Egedesvej. I foråret 2015 startes en 5. entreprise og dermed den sidste planlagte del af Køge Bugt Motorvejens udvidelse ned til udfletningsanlægget i Køge. Tilknytning af fagprojektleder Introduktionen af rollen som vejarbejdsansvarlig for alle vejarbejder har med den store opgave med trafikafvikling og anlægslogistik medført, at trafikafviklingsteamet har fået tilført en fagprojektleder. Rollen som fagprojektleder for trafikafvikling er på lige fod med fagprojektlederrollen for vej og tilsyn en del af projektledelsen. Sammen med det øvrige trafikafviklingsteam tages der stilling til entreprenørens anmodninger om trafikafvikling, samt om disse er i overensstemmelse med anlægstidsplanen. Figur 1. Trafikomlægning ved Egedesvej. TRAFIK & VEJE 2014 JUNI/JULI 7

8 I trafikafviklingsteamet laves der blandt mange andre ting de tegninger, som trafikken placeres efter, så der er 3 farbare spor, og der kan køres efter en skiltet hastighed på 80 km/t på strækningen. På disse tegninger vises arbejdsområder og afmærkning af disse, med nødvendige tavler, trafikværn mm. Projektets udbudstidsplan viser den forudsatte rækkefølge af arbejdsområder og er udarbejdet, så der bliver mindst mulige gener for trafikken, og er dermed et vigtig værktøj til at udføre teamets tegninger efter. Udbudstidsplanen er ligeledes en rettesnor for, om projektet er på rette spor, og om trafikken derfor gennem hele projektet kan afvikles som forudsat. For at trafikken kan afvikles med 80 km/t, kræver det nogle geometriske forudsætninger, som kan give udfordringer især omkring broer og rampeanlæg. Når trafikken indsnævres for at give plads til vejarbejderne, skal der alligevel være plads til minimumsradier i kurveforløb for den ønskede hastighed. Der skal ligeledes være minimums køresporsbredder, og det skal sikre, at beredskabet altid kan komme frem. Når motorvejsbroer rives ned og erstattes af nye, har det selvfølgelig betydning for trafikken. For at trafikken fortsat kan afvikles, kræver det, at man river de gamle motorvejsbroer ned ad 2 omgange. Det medfører, at alle trafikkens 6 spor skal køre på den samme tilbageværende brohalvdel, og dermed flytter man altså den ene trafikretning til den modsatte side af, hvor den normalt afvikles. Det kræver ekstra opmærksomhed på afmærkning og ikke mindst kurveforløbet, så trafikanterne ledes korrekt gennem overledningen. Konstant fart gennem anlægsstrækningen Noget af det, teamet i øvrigt er meget opmærksomme på, er, at der gennem anlægstrækningen kan køres med en konstant hastighed, og vejens forløb og afmærkningen underbygger dette. Trafikanter skal endvidere sikres mod visuel vildledning gennem gode oversigtsforhold og korrekte forudsætninger for at flette, samt synlige ledelinjer. Endelig har placering af entreprenørens ind- og udkørsler stor betydning for trafikafviklingen, ikke mindst dem ind mod midterrabatten, hvor man kører til og fra arbejdsområdet i det hurtige spor. Som en del af trafikteamet har vi et trafiktilsyn, som kører rundt og sikrer sig, at forholdene for trafikken er i orden. Evaluering og erfaringsopsamling Der laves i forbindelse med udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen en del evalueringsarbejder, for at lære af de erfaringer, vi undervejs gør os omkring trafikale forhold. Erfaringer som skal bruges fremadrettet på fremtidige projekter. I samarbejde med entreprenøren planlægges entreprisernes arbejder med fokus på fremdrift i projektet med respekt for de trafikale bindinger. Selvom entreprenøren selvfølgelig har deres fokus på fremdrift i projektet, gør de sig generelt store anstrengelser for at tage hensyn til trafikken. Udover entreprenøren har teamet daglig kontakt med mange andre interessenter, herunder kommuner, beredskab, Bane Danmark og ikke mindst naboer og de mange trafikanter, som dagligt kører på Køge Bugt Motorvejen. Både naboer og trafikanter viser stor interesse for projektet, og trafikteamet har en god dialog om de situationer og udfordringer, som opstår undervejs. Trafikafviklingsteam har derfor også en tæt kontakt med Vejdirektoratets kommunikationsafdeling, så store trafikomlægninger meldes ud til trafikanterne i så god tid som muligt. Et stort projekt som udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen vil uundgåeligt give nogle trafikale gener. Men der gøres i trafikafviklingsteamet en stor indsats for at minimere disse gener i anlægsfasen. < Figur 2. Trafikomlægning Egedesvej efter nedrivning af broen. 8 TRAFIK & VEJE 2014 JUNI/JULI

9 trafiksikkerhed Trafiksikkerhed i byplanlægningen I Danmark er vi gode til at nedbringe antallet af trafikulykker gennem målrettede indsatser ved at udforme vores vej- og stinet så trafiksikre som muligt. For at fastholde den gode udvikling er det vigtigt at indarbejde trafiksikkerheden tidligt i planlægningen af veje og stier såvel i by som på land. Vejdirektoratet står bag en vejledning til hjælp for byplanlæggere og andre, som arbejder med byudvikling, for at lette arbejdet med trafiksikkerhed i byplanlægningen. Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Winnie Hansen, Vejdirektoratet Vejledning om trafiksikkerhed i byplanlægningen Med det formål at fremme den tidlige indsats og lette dialogen mellem by- og trafikplanlæggere har Vejdirektoratet fået udarbejdet en vejledning, som omhandler de mest gængse og aktuelle trafiksikkerhedsspørgsmål i forbindelse med byplanlægning. Vejledningen henvender sig især til byplanlæggere, som arbejder med byudvikling og byomdannelse i kommuner, men også til trafikplanlæggere, som ikke i forvejen har indgående kendskab til trafiksikkerhed og trafiksikker udformning af veje og stier. Emnerne i vejledningen er valgt i dialog med by- og trafikplanlæggere i fem kommuner af forskellig størrelse fordelt over hele landet. Dialog gennem hele processen fremmer sikkerheden Et fremtrædende budskab fra både by- og trafikplanlæggere i de fem kommuner var, at vellykkede planer og gode løsninger bedst opstår, når trafikplanlæggere og byplanlæggere husker at bruge hinanden og løbende taler sammen undervejs fra ide til færdig plan. En succesfuld planlægning kræver også en klar ansvars- og arbejdsfordeling samt respekt for faglige ekspertiser og input, som kommer fra andre myndigheder f.eks. politi og beredskab. Den største effekt opnås, når trafiksikkerhed tænkes ind allerede i den indledende Figur 2. Stirute til skole. planlægning af kommune- og lokalplaner. Det betyder, at byplanlæggere har en central rolle i trafiksikkerhedsarbejdet og et ansvar for at føre de første trafiksikkerhedsmæssige overvejelser med ind i planlægningen. Indhold Vejledningen, der i høj grad er baseret på vejreglerne, er tænkt som et opslagsværk, der hurtigt giver svar på de mest almindelige trafiksikkerhedsspørgsmål. Samtidigt gives der henvisninger til, hvor det er muligt at søge mere detaljeret viden om de enkelte emner. Vejreglerne er den hyppigste kilde, men der er også henvisninger. Indledningsvist er der en generel introduktion til trafiksikkerhed, den bagvedliggende lovgivning og planlægningsprocessen. Derudover beskrives en række emner, der er udvalgt som typiske problemstillinger i forbindelse med byplanlægningen. Under hvert emne gives en række råd og vejledninger til, hvad planlæggeren bør overveje allerede i den tidlige planlægningsfase. De enkelte emner er: Figur 1. Dialog gennem hele processen citater fra interviews. Sammenhæng til den øvrige by Hverken ved udvikling af et nyt byområde eller omdannelse af et eksisterende område TRAFIK & VEJE 2014 JUNI/JULI 9

10 Figur 3. Nye områders sammenhæng til den øvrige by. Figur 4. Varelevering til detailhandel. må trafikken til og fra området skabe problemer andre steder. Der skal derfor allerede tidligt i planlægningen foretages vurderinger af de trafikale konsekvenser. Trafikken i området Mere trafik medfører ofte flere trafikulykker, og det er derfor vigtigt allerede i planlægningsfasen at have en fornemmelse af de fremtidige trafikmængder og størrelsen af de køretøjer, der skal betjene området. Det giver mulighed for at fastlægge vejenes funktioner og udformning så trafiksikkert som muligt. Sikre veje og stier Sammenhængen mellem veje og stier skal 10 TRAFIK & VEJE 2014 JUNI/JULI

11 Figur 5. Inventar og belysning. tænkes igennem allerede fra starten, da de grundlæggende principper ikke efterfølgende kan ændres. Hvorvidt de trafikale funktioner separeres eller integreres i fælles vejanlæg har stor betydning for et områdes udformning og funktionalitet. Detailhandel Nye butikker eller centre kan medføre sikkerhedsmæssige problemer, hvis ikke de trafikale forhold tænkes ind i planlægningen. Det er især vigtigt at acceptere, at varelevering ofte foregår med store lastbiler, og at dette skal indarbejdes fra starten, så køretøjerne ikke pludseligt er tvunget til at bakke ud over et fortov eller en cykelsti. Parkering Fremtidige parkeringsbehov bør altid vurderes i forbindelse med nye eller ændrede byområder. Her er det vigtigt, at antallet og placeringen af parkeringspladser stemmer overens med det faktiske behov for at undgå problemer med fremkommelighed og sikkerhed. Shared space Shared space kan gøre det mere attraktivt at færdes og opholde sig i et område for trafikanterne, og det giver mulighed for en mere fleksibel udnyttelse af byens rum. Der er imidlertid en række forhold omkring hastighed, trafikmængder, balance mellem trafikarter og vejens bredde, der er afgørende for, om det fungerer efter hensigten. Inventar og materialer Beplantning, belysning, belægninger mv. kan bl.a. bruges til at dæmpe hastigheden og påvirke trafikanternes adfærd. Det er dog vigtigt, at man ved placering af beplantning og belysning sikrer tilstrækkelig afstand til den kørende trafik, og at valget af belægning tydeligt signalerer, hvem der skal færdes hvor. Trafiksikkerhedsrevision Trafiksikkerhedsrevisioner er et godt forebyggende værktøj også i planfasen. Det anbefales at bruge trafiksikkerhedsrevision og at overveje de forhold, som vil indgå i en trafiksikkerhedsrevision allerede undervejs i planprocessen. Vejledningen findes på < TRAFIK & VEJE 2014 JUNI/JULI 11

12 Udvikling af Forklaringsmodel for trafikantadfærd For at kunne udforme gode vej- og gademiljøer kræves, at vi har en god forståelse af, hvordan vi fungerer som trafikanter. Med udgangspunkt i den eksisterende viden om trafikanters fysiske og mentale formåen formulerer forklaringsmodellen nogle generelle principper for trafikantadfærd. Disse grundlæggende egenskaber ved menneskelig adfærd er forankret i adfærdsvidentrafiksikkerhed Grundlaget for Den Selvforklarende Vej Begrebet Den Selvforklarende Vej bruges i forskellige sammenhænge i forbindelse med ønsker og målsætning om forbedring af trafikforhold og øget trafiksikkerhed. Men hvad betyder det, og hvordan skaber vi selvforklarende veje? En god forståelse af, hvordan vi fungerer som trafikanter, er en helt grundlæggende forudsætning. I artiklen præsenteres nogle generelle principper for trafikanters adfærd, som danner grundlaget for den selvforklarende vej. Lene Herrstedt, M.Sc., Ph.D. Trafitec Forklaringsmodel for trafikantadfærd En ny rapport fra Trafitec (ref.1) beskriver, hvordan vi som bilister handler i trafikken, og hvordan vore handlinger påvirkes af vejudformning og trafikmiljø. Beskrivelsen udgør en forklaringsmodel for trafikantadfærd. Formålet har været at skabe et praktisk anvendeligt analyseværktøj, der kan bruges til at forstå årsager til forskellige problemer på vejnettet. Forståelse af problemer er det bedste grundlag for at finde løsninger. Modellens konklusioner danner grundlaget for Den Selvforklarende Vej. Den Dimensionsgivende Trafikant Forklaringsmodellen er udviklet som en del af projektet Den Dimensionsgivende trafikant/nordic Human Factors Guideline. Det er et nordisk samarbejdsprojekt under Nordisk Vejgeometrigruppe. Kort fortalt handler projektet om trafikanters krav til vejsystemets udformning og indretning baseret på eksisterende viden om trafikanters fysiske og mentale formåen. Formålet med projektet har været at samle en ret omfattende eksisterende viden om trafikanters adfærd og formidle den viden på en kort, oversigtlig form til brug for teknikere og planlæggere i det praktiske arbejde med at forbedre trafikforhold og trafiksikkerhed på veje. Arbejdet er udført af en nordisk forskergruppe bestående af Lene Herrstedt (Civilingeniør, MSc., Ph.D., Trafitec, Danmark), Gabriel Helmers (Trafikpsykolog, Ph.D., konsulent, Sverige) og Fridulv Sagberg (Trafikpsykolog, seniorforsker, TOI, Norge). Projektet indeholder fire delprojekter (se figur 1). Denne artikel omhandler del II - Udvikling af en forklaringsmodel for trafikantadfærd. Den Dimensionsgivende Trafikant/ Nordic Human factors Guideline inkluderer 4 delprojekter: Opsamling af eksisterende viden om trafikanters fysiske og mentale formåen baseret på omfattende litteraturstudier er præsenteret i fem temanotater: Reaktionstid bremsereaktionstid og beslutningsreaktionstid Læseafstand og læsetid for bilister Ganghastigheder Vurdering af fart og afstand Uopmærksomhed og distraktion Udvikling af en forklaringsmodel for trafikantadfærd med det formål at øge forståelsen for, hvordan vi som bilister handler i trafikken, og hvordan vore handlinger påvirkes af vejudformning og trafikmiljø. Modellens konklusioner danner grundlaget for den selvforklarende vej Udførelse af en række case analyser til verificering af forklaringsmodellens anvendelighed som værktøj til problemanalyse og løsning af konkrete trafikproblemer i praksis Tre undervisningslektioner: Trafikanternes fysiske formåen Trafikanternes mentale formåen Forklaringsmodel for trafikantadfærd Alle rapporter fra projektet kan downloades fra Figur 1. Det nordiske projekt Den Dimensionsgivende Trafikant består af fire delprojekter og danner grundlaget for den selvforklarende vej 12 TRAFIK & VEJE 2014 JUNI/JULI

13 skabelig teori. At sammenfatte viden i mere generelle termer er et nødvendigt skridt i al videnudvikling og teoridannelse. Udviklingen af en praktisk anvendelig forklaringsmodel foregår i flere trin. Først beskrives nogle grundlæggende egenskaber ved menneskelig adfærd. Det fører frem til formulering af nogle generelle principper for trafikantadfærd. Dernæst bruges disse generelle principper som et værktøj til at analysere og forklare nogle helt konkrete problemområder. Det består i, at man ud fra modellen forsøger at forudsige hændelsesforløb i trafikken. Forudsigelserne skal så efterfølgende kunne bekræftes eller forkastes ud fra empiriske undersøgelser. Hvis de forkastes, må modellen justeres. Sådan afprøves modellens anvendelighed i flere omgange. På den måde gøres modellen operationel. Til dette formål er valgt tre problemområder: Spøgelsesbilister Valg af hastighed og vilkår for god hastighedstilpasning Bilisters aflæsning og forståelse af vejtavler og afmærkning. Den nyudviklede forklaringsmodel er dernæst blevet testet i praksis. I projektets del III (se figur 1) er udført analyser af en række problemeksempler med det formål at teste forklaringsmodellens anvendelighed som værktøj til problemanalyse og løsning af konkrete trafikproblemer i praksis. Valget af problemer er foretaget af svenske, danske og norske vejfolk, der arbejder med daglig drift og forbedring af trafikforhold. Trafikantadfærd i et udviklingsperspektiv De arter og individer, som med mindst mulig anstrengelse har opnået størst mulig nytte, har overlevet gennem tiderne (Darwins evolutionsteori). Ved dette sorteringsprincip er mennesket med sin hjerne, sine sanser og bevægelsesapparat udviklet til at fungere som en effektiv helhed i sine omgivelser. Når vi færdes i trafikken, handler vi rationelt og effektivt ud fra princippet om størst mulig nytte for mindst mulig anstrengelse. Vi forsøger at undgå omveje ved at vælge den kortest/hurtigst mulige vej uden forhindringer. Selv om mennesket er den mest udviklede art på jorden, fødes vi stort set uden færdigheder. Vi må derfor, som udgangspunkt tilegne os alt gennem læring. Dog har vi visse instinkter med fra start. Eksemplevis har vi en instinktiv farefornemmelse for højder med en naturlig forståelse af, at vi kan komme til skade, hvis vi falder ned. Men vi oplever ikke på samme umiddelbare måde, at de hastigheder, hvormed vi kører bil, er specielt farlige for os. Det er noget, vi skal lære. Det nyfødte barn må lære, hvad der tilhører egen krop (f.eks. ved at bide i en finger og mærke smerten), og hvad der ligger uden for denne (f.eks. ved at bide i en pind). Ved at agere i vore omgivelser får vi hele tiden tilbagemeldinger på vores adfærd, og vi lærer efterhånden, hvilke egenskaber det omgivende miljø og objekterne deri har. Sådan lærer vi efterhånden, hvordan vi kan opnå nytten og undgå farerne i vore omgivelser. En sådan indlæringsproces forløber hver gang, vi skal tilegne os nye færdigheder. I trafiksammenhæng skal vi lære at gå, at cykle og køre bil. Når vi har lært at bruge et køretøj, opfatter vi det nærmest som en naturlig forlængelse af vore arme og ben. Under indlæringsprocessen er der naturligvis store risici for at lave fejl og komme til skade. Først efter lang tids træning og erfaring, opnås en tilstrækkelig sikker færdighed. Det afspejler sig også i ulykkesstatistikkerne for debut aldersgrupperne for cykling og bilkørsel. Vi oplever de nære omgivelser som en helhed Trafikantens adfærd bygger på den helhedsopfattelse han/hun har af vejen og trafiksituationen her og nu. Den information, vi behøver om vore nære omgivelser, registreres umiddelbart af hjernen gennem vore sanser. Hjernen registrerer automatisk indholdet i den visuelle information, vi får gennem synssansen. På den måde får vi, uden først at behøve at tolke synsindtrykkene, en umiddelbar oplevelse af, hvordan verden omkring os ser ud. Samtidig er vores oplevelse af situationen her og nu også dynamisk. Det betyder, at vi oplever, i hvilken retning vi bevæger os, og hvad der vil ske om lidt i det vejrum, hvori vi er umiddelbart før det reelt er sket. Som bilist oplever vi f.eks. at køre direkte i retning mod en krydsende fodgænger, fordi vi ser, at fodgængeren er nået over fodgængerfeltet, når vi selv er nået frem til og krydser feltet. Vore sanser og hjerne er udviklet i interaktion med omgivelserne på en måde, så vi er modtagelig for den information, vi behøver. Jo mere detaljeret information, vi modtager gennem sanserne, jo hurtigere får vi en korrekt opfattelse af omgivelserne. I dagslys er det væsentlig nemmere at få tilstrækkelig detaljeret visuel information sammenlignet med den, vi kan opnå i mørke. Det betyder, at vi under kørsel i mørke måske ikke altid opnår en korrekt opfattelse af vejrummet. Det kan i værste fald føre til misforståelser af trafiksituationen. Figur 2. Hvis vejen er en national rute, så forventer vi, at den har en relativ høj standard. At køre bil indebærer opgaveløsning på tre niveauer At køre bil er en tillært færdighed. For erfarne bilister er bilkørsel for det meste en automatiseret handling, vi udfører uden, at vi behøver tænke nærmere over, hvordan vi gør det. Vi kan derfor i en stor del af tiden tænke på andre ting, mens vi kører bil. Bilisten vælger ud fra sin helhedsopfattelse af den aktuelle trafiksituation og uden at tænke nærmere over det - hastighed og sideplacering på en måde, hvor han samtidigt forsøger at beholde en komfortabel sikkerhedsmargin. Det opnår bilisten ved at køre, så hans oplevede sikkerhedsmargin foran bilen er længere end den oplevede mindste stoplængde. Det kontrollerer bilisten ved løbende ændring af kørehastigheden. Bilistens oplevede sikkerhedsmargin er subjektiv. Samtidig findes en sand (objek- TRAFIK & VEJE 2014 JUNI/JULI 13

14 tiv), men ukendt sikkerhedsmargin. Bilisten mister kontrollen, når han/hun overvurderer den objektive (sande) sikkerhedsmargin. For at sikre en god overensstemmelse mellem oplevet og sand sikkerhedsmargin må bilisten have en tilstrækkelig erfaring med bilkørsel. Bilisten løser opgaver på tre forskellige mentale niveauer: Kontrol-, Guidance- og Navigationsniveau. Kontrolopgaven (Control Task) er den vigtigste opgave, idet den skal udføres kontinuerligt under bilkørsel. Den udføres automatisk uden bevidste beslutninger og består i, at bilisten automatisk justerer hastighed og sideplacering for at opretholde en komfortabel oplevet sikkerhedsmargin (se beskrivelse ovenfor). Så længe bilisten kun skal udføre kontrolopgaver, har bilisten samtidig kapacitet til at tænke på andre ting, samtale med passager eller høre radio. Den mentale reservekapacitet indebærer også, at han har et bredt opmærksomhedsfelt eller et stort funktionelt synsfelt, der gør, at han registrerer, hvad der foregår på og langs vejen i en relativ lang og bred sektor foran bilen. Bedømmelsesopgaven (Guidance Task) kræver til gengæld lidt mere af bilisten. Når der skal udføres manøvrer af forskellig slags som f.eks. at skifte kørespor eller foretage en overhaling, skal bilisten foretage perceptuelle bedømmelser for bevidst at beslutte, om den aktuelle manøvre kan gennemføres i den aktuelle trafiksituation. Det kræver en høj grad af fokusering og indebærer, at bilistens samlede mentale kapacitet anvendes for at udføre opgaven. Det funktionelle synsfelt mindskes, hvilket betyder, at bilisten risikerer at overse trafikhændelser, som han/hun normalt ville registrere under automatisk kørsel. Forståelsesopgaven (Navigation Task) er den mest komplekse og den eneste af bilistens tre opgaver, som har karakter af problemløsning. Den kræver således både symbolforståelse og logisk tænkning. Aflæsning og forståelse af færdselstavler, vejvisning og vejafmærkning samt planlægning og gennemførelse af en rejse fra A til B er navigationsopgaver. Hvis bilisten ikke kender vejen fra tidligere, må han tage forskellige typer af vejvisninger til hjælp og samtidigt orientere sig i vejsystemet for at finde ud af Hvor er jeg? og Hvilken vej skal jeg?. Vejvalg foretages på baggrund af tidligere erfaringer samt brug af den symbolske information på vejvisningstavlerne, vejkort og GPS. Navigationsopgaven kræver bilistens fulde opmærksomhed og beslaglægger hele den mentale kapacitet. Vejtavler læses, når bilisten har et aktuelt informationsbehov For at bilisten kan opfatte og gøre brug af informationen på en vejtavle eller en vejvisningstavle kræves, at han/hun i det mindste kortvarigt fungerer på navigationsniveau. Hvis bilisten fortsætter med at køre automatiseret (på kontrolniveau) eller foretager en krævende manøvre (på guidance-niveau), kan det forventes, at han helt overser vejtavlen og dermed går glip af informationen. Ved automatiseret kørsel stræber bilisten efter at have fuld kontrol over køretøjet, og han registrerer ubevidst, hvad der foregår på lang afstand i vejrummet foran bilen. Så snart bilisten observerer noget afvigende på afstand, vækkes hans nysgerrighed og behov for information. Bilisten glider da over i guidance-niveauet for at bedømme situationen. Hvis ikke bilisten helt forstår situationen, begynder han at fungere på navigationsniveauet og aflæser vejtavler mv. for at indhente information. Når en bilist kører på en vej for første gang, er han nysgerrig mht., hvordan vejen ser ud. Bilisten er opmærksom og forsigtig. Han har behov for i god tid at spotte evt. farlige passager og har derfor brug for at få tidlig information fra vejtavler f.eks. en advarsel om farlig vejkurve. Advarselstavlen skal bidrage til at skabe de korrekte forvent- Figur 3. Hvis vejen er en mindre vej på landet, forventer vi, at den er smal og snoet. 14 TRAFIK & VEJE 2014 JUNI/JULI

15 ninger hos bilisten, så han ikke bliver overrasket. Når en bilist derimod kører på en vej, han kender godt, ved han, hvordan han skal køre, og hvilken hastighed der er passende for de enkelte afsnit på vejen. Her læser bilisten ikke vejtavlerne, fordi han ikke har brug for dem til andet end evt. orientering i mørke. God vejvisning God vejvisning kræver, at der i god tid før hvert vigtigt vejkryds/vejgren findes en læsbar forvarsling med angivelse af køreretning til et begrænset antal velkendte geografiske mål. At være velorienteret i sine omgivelser Vejnettet skal udformes, så trafikanten ved, hvor han befinder sig (landmarks), og det er nemt for ham at orientere sig i det (enkelthed). Trafikantens forventninger til vejen og dens fortsættelse De erfaringer, vi som mennesker har gjort gennem livet mht., hvordan omverdenen ser ud, og hvordan vi må tilpasse os til de krav, vi møder på vores vej, opsamles i en erfaringsbank, som vi bærer med os. Den udnytter vi også, når vi kører bil. Ud fra tidligere erfaringer med at færdes på lignende veje og trafikmiljøer skaber vi os nogle ganske bestemte forventninger om, hvordan vi bør køre på den aktuelle vej, og hvilke krav den vil stille til os. Allerede inden vi kører ind på en vej for første gang, har vi forventninger om, hvordan den ser ud. Hvis vejen er en national rute, så forventer vi, at den har en relativ høj standard (figur 2). Hvis vejen er en mindre vej på landet, forventer vi, at den er smal og snoet (figur 3). Når vi kører ind på en vej første gang, har vi en naturlig nysgerrighed for, hvordan den ser ud. Men allerede efter nogle få kilometre har vi opbygget en forventning om, hvordan vejen vil fortsætte. Den naturlige forventning er, at vejen vil fortsætte, som den er begyndt. Hvis det i stedet viser sig, at vejen bliver dårligere, forbereder vi os på, at den kan blive endnu dårligere. Når bilistens oplevelse af og forventninger til vejens udformning og funktion ikke stemmer overens med vejens fysiske udformning og funktion, bliver bilisten overrasket og forvirret. Såfremt situationen kræver, at bilisten handler hurtigt, kan der opstå problemer, hvis der ikke er tid nok til at reagere velovervejet. Det kan medføre fejlhandlinger og kritiske situationer i form af manglende reaktion, lange reaktionstider, pludselige og uforklarlige manøvrer etc. Når en bilist har kørt på den samme vej flere gange og lært den at kende, får han en endnu stærkere forventning om, hvordan vejen ser ud næste gang. Hvis vejen er ombygget siden sidst, stemmer vejens udformning måske ikke overens med forventningerne. Bilisten vil da straks begynde bevidst at orientere sig i vejrummet og basere sin information på det aktuelle synsindtryk her og nu. Udfordringen for bilisten i denne situation er, at han behøver tilstrækkelig god tid til at handle på en ny uventet måde, hvis den ombyggede vej kræver det. Ændringer i vejmiljøet medfører øgede krav til bilisten. Derfor bør vejforløbet op til ændringen udformes, så bilisten gradvist mister genkendelsen og dermed bevidst begynder at re-orientere sig i det nye vejmiljø. Når vejen og trafiksituationen stemmer overens med vore forventninger, udsættes vi ikke for uventede overraskelser. Vi har da et helt naturligt og godt handlingsberedskab til at klare de hændelser og situationer, vi møder. De rigtige forventninger med hensyn til vejens udformning er derfor en vigtig forudsætning for en veltilpasset trafiksikker trafikantadfærd. Den Selvforklarende Vej De generelle principper for trafikanters adfærd, som forklaringsmodellen beskriver, danner grundlaget for Den Selvforklarende Vej: Den Selvforklarende Vej er en vej, der er udformet, så trafikanterne umiddelbart oplever, hvordan de skal færdes på den Trafikantadfærd bestemmes hovedsageligt af bilistens forventninger om og umiddelbare opfattelse af vejen og den aktuelle trafiksituation her og nu. Derfor skal vejen udformes på en måde, der stemmer overens med bilistens forventninger Det indebærer, at vejen skal have en tydelig og genkendelig standardiseret udformning Den Selvforklarende Vej skal udformes, så det bliver let for trafikanten at køre rigtigt og svært at køre forkert I udformningen af Den Selvforklarende Vej tilstræbes et formsprog, der helt eller delvist overflødiggør den symbolske information. Den symbolske information (vejtavler og anden afmærkning) skal først og fremmest være et supplement til den naturlige information, som ligger i vejens udformning, og må aldrig være i konflikt med denne. I dag er Den selvforklarende vej et langsigtet designmål for al vejudformning. At skabe den selvforklarende vej kræver en fortsat udvikling mod standardiserede, konsistente og for trafikanterne let genkendelige designkarakteristika for forskellige typer af veje og sektioner af veje med forskellige funktioner. I den proces er det meget vigtigt, at brugen af den symbolske information (vejtavler / anden afmærkning) altid supplerer og bekræfter den naturlige information, der ligger i vejens fysiske udformning, og aldrig er i konflikt med denne. Genkendeligheden i den umiddelbare helhedsopfattelse af vejen og trafikmiljøet er en helt grundlæggende forudsætning for, at trafikanten kan have præcise og korrekte forventninger til vejen både mht. vejens udformning og de trafiksituationer, han/hun skal være forberedt på at møde. Forklaringsmodellen er et værktøj en tankemåde til brug i den udviklingsproces, som kan føre frem imod realiseringen af Den Selvforklarende Vej. Referencer [1] Herrstedt, L.: The Basis of The Self- Explaining Road. Rural Road Design meeting, Copenhagen [2] Helmers, G.: Explanatory model for road user behavior. (2014). [3] Herrstedt, L.: Reaktionstid Bremsereaktionstid og Beslutningsreaktionstid. (2012). [4] Herrstedt, L.: Læseafstand og Læsetid for bilister ( 2012). [5] Herrstedt, L.: Ganghastigheder. (2012). [6] Sagberg, F.: Trafikanters vurdering av fart og avstand. (2006). Vejgeometri [7] Sagberg, F.: Oppmerksomhet og distraksjon. (2011) [8] Sagberg, F.: Oppfattelse av informasjon i trafikken (2008). < TRAFIK & VEJE 2014 JUNI/JULI 15

16 vejarbejder Lommebog for afmærkning af arbejder nu er den her Lommebog for afmærkning af vejarbejder m.m. (2014) afløser Håndbog for afmærkning af vejarbejder m.m. (2008), og lommebogen har været efterspurgt i branchen og har et tung arv at løfte efter forgængeren, der gik som varmt brød. Lommebogen er en branchevejledning, der giver praktisk vejledning om planlægning og udførelse af vejarbejde og er rettet mod for projekterende, entreprenører og vejarbejdere m.fl. Lommebogen har fokus på trafiksikkerhed og sikkerhed for vejarbejdere, og almindeligvis vil anvisningerne i lommebogen være tilstrækkelige til også at opfylde arbejdsmiljøloven. Lommebogen er fortsat et illustreret uddrag af håndbogen i A5-format rettet mod vejarbejde i byområde og åbent land, og ved motorvejsarbejder henvises til håndbogen og Vejdirektoratets manual for motorvejsudvidelser. Lommebogen vil indgå som en del af undervisningsmaterialet på kurser i Vejen som arbejdsplads hos VEJ-EU og EUC/AMU. Jacob Munk, BAR-BA Nedenfor beskrives de vigtigste nyheder og ændringer. Arbejdsområder og arbejdssteder Håndbogen introducerede det nye begreb arbejdsstedet, som er den del af arbejdsområdet, hvor der aktuelt udføres vejarbejde. På håndtegningerne ses nu et lyseblåt område - arbejdsområdet (det afspærrede område) - samt et mørkeblåt område arbejdsstedet - hvor konflikt mellem vejarbejdere og vejtrafikken kan opstå. Modsat afmærkningsplanerne i de tre tegningshåndbøger viser lommebogens håndtegninger altså både arbejdssteder og arbejdsområder. Beskyttelsesniveauer for vejarbejdere Lommebogen gør meget ud af at illustrere brugen af de 8 beskyttelsesniveauer, som blev indført i bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder i september 2013 (se Trafik & Veje nov. 2013). De 8 beskyttelsesniveauer erstatter rød, gul og grøn zone, og nye håndtegninger viser konkrete eksempler på brugen af beskyttelsesniveauerne. Simon Spanggaard, MOE A/S Lommebogens indhold I lighed med håndbogen er lommebogen en blanding af bindende bestemmelser, vejledninger og gode råd. Lommebogen gælder for alle typer af arbejder fx asfaltudlægning, græsslåning, tv-inspektion, kantstensarbejde og lignende. Bindende bestemmelser kan kendes ved, at de typisk er citeret i grå bokse og beskrevet med utvetydige vendinger som skal og må ikke. 16 TRAFIK & VEJE 2014 JUNI/JULI

17 ningsplanerne. Afmærkningsplanerne kan ses i de tre tegningshåndbøger. Samlede vejregler for afmærkning af vejarbejder Med lommebogen er vejreglerne for afmærkning af vejarbejder nu komplet: Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. (2013 med senere ændringer) Afmærkning af vejarbejder m.m. (2013) kaldet håndbogen Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje (2013) kaldet M-tegningerne Tegninger for afmærkning af vejarbejder i åbent land (2013) kaldet L-tegningerne Tegninger for afmærkning af vejarbejder i byområde (2013) kaldet B-tegningerne Lommebog for afmærkning af vejarbejder m.m. (2014). Lommebogen udgives af Schultz Boghandel og udleveres på VEJ-EU-kurserne Vejen som arbejdsplads, og desuden kan lommebogen ses på vejregler.dk. Spørgsmål og bemærkninger Spørgsmål og bemærkninger til lommebogen og vejreglerne i almindelighed kan rettes til Vejstandardafdelingen via HYPER- LINK vd.dk. < Flere tavler og materiel Der er tilføjet flere eksempler på færdselstavler og vejvisningstavler og tilføjet afsnit om fartdæmpere samt trafikværn, som i højere grad bruges i byområde og åbent land. Afmærkningsplaner er ikke med Afmærkningsplanerne er ikke med i den nye udgave af Lommebogen, der således er uafhængig af kommende ændringer af afmærk- Redaktion og udgivelse Lommebogen er udført under vejregelgruppen Afmærkning af vejarbejder i samarbejde mellem Vejdirektoratet og Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg (BAR-BA), og håndtegningerne er igen udført med skarp hånd af Lars- Ole Nejstgaard. TRAFIK & VEJE 2014 JUNI/JULI 17

18 Mobilitetsstudietur til London I England findes mange spændende problemstillinger inden for transportsektoren TfL og trafikplanlægning, Docklands, samt havebyerne og New Towns som Stevenage og Letchworth. I april var studerende fra By-, Energi- og Miljøplanlægning på Aalborg Universitet på besøg for at se nærmere på dette. Anna Gjørtz Bovbjerg, Aalborg Universitet Mette Simonsen, Aalborg Universitet Rundtur i London Studieturens første dag startede på Sct. Pancras Station, hvor de internationale højhastighedstog kører til og fra. Derfra gik vi igennem Londons gader og kunne rigtig mærke, hvordan byen konstant er i bevægelse. Der er mennesker på farten overalt; mænd i dyre jakkesæt, kvinder på vej for at aflevere deres børn i institutioner, skoleklasser på ekskursion, turister med kort og kamera. Og det er ikke kun mennesker gaderne er fyldt med. Der er selvfølgelig de velkendte røde dobbeltdækkerbusser, hvori der foretages 5,2 mio. rejser dagligt. Derudover er der ufatteligt mange biler på vejene, og der er altid trængsel. De mange biler er også en stor forureningskilde, hvilket er en af årsagerne til, at man i 2003 indførte en betalingsring ( congestion charge ). Efterfølgende er den blevet udvidet og indskrænket igen pga. borgmesterskifte. Den indrammer den centrale del af London og har med stor succes mindsket både trængsel og forurening. Overskuddet fra betalingerne går bl.a. til udbygning af cykel(super)stier, hvilket der ikke er så meget af i London. Cyklisterne deler plads med busser og taxier. Derfor er der med god grund ikke så mange, der cykler (lige knap 3%), og dem, der gør, har cykelhjelm og det fulde udstyrsstykke på. Nogle kører endda med maske på grund af forureningen. Trafikplanlægning i London På vores tur var vi bl.a. forbi Times Square og Downing Street, hvor den britiske premierminister har til huse. Fra Westminster tog vi undergrunden, som i daglig tale kaldes The Tube, hen til TFL, Transport for London, som ikke bare styrer den kollektive trafik, men også har ansvaret for alle veje i London, nogle motorveje, taxikørsel og anden specialkørsel m.v. Her ventede os et check-in, der bar præg af høj sikkerhed, Figur 1. Congestion Charge. før vi kunne tage elevatoren op til foredragslokalet. Vi hørte fire oplæg om hhv. TFLs opgaver og ansvarsområder, Londons befolkningsvækst, The Road Task Forces arbejdsopgaver og borgmesterens visioner for cyklisme. Bilen står for ca. 40% af alle rejser, og der er derfor et stort behov for både at servicere veje, lysreguleringer osv., men også at arbejde hen imod at få nogle af bilisterne flyttet til andre transportmidler, især cyklen. Boris Johnson, Londons borgmester, har meget fokus på cyklisme og har opstillet et mål om, at 5% af alle rejser i London skal ske på cykel. Det virker umiddelbart ikke som meget set ift. danske forhold, men i London, og England i det hele taget, er der ikke den samme kultur og tradition for at cykle. På TFL fik vi også frokost, der (selvfølgelig) bestod af sandwichs af hvidt brød, chips, kiks og frugt. Efter besøget på TFL 18 TRAFIK & VEJE 2014 JUNI/JULI

19 Figur 2. Cyklist i London. var der fri leg, men man kunne vælge at tage med på Transportmuseet i Covent Garden, hvor en masse af Londons tidligere og nuværende transportmidler er udstillet. På trods af de stramme dagsprogrammer var der god tid til at opleve London på egen hånd om eftermiddagen og aftenen. London byder på mange kulturelle oplevelser med et stort udvalg af musicals, et vælg af museer og små og store markeder med alt fra mad og drikke til tøj og souvenirers. Figur 3. Docklands. Når transporten bryder sammen Forinden studieturen var vi blevet advaret om, at en stor del af undergrunden ville være lukket fra mandag kl og 48 timer frem pga. strejke. Det tvang os til at være kreative, da vi om tirsdagen, studieturens anden dag, skulle mødes i Docklands, der ligger i det østlige London. Det var interessant at opleve, hvordan hele byen led under en så pludselig afskæring af en vigtig del af den kollektive trafik. Det siges, at London mister 15 mio. pund, bl.a. i tabt arbejdsfortjeneste og spildtid, om dagen, når undergrunden ikke kører. Der var om muligt endnu flere mennesker på gaden, og de få undergrundstog, der kørte, var propfyldte. Vi nåede dog frem i god tid, hvilket de to undervisere ikke gjorde, netop pga. strejken. Docklands Dagen startede som sagt i Docklands. Fra 1800-tallet og frem til omkring midten af det 20. århundrede var området fyldt med dokker, arbejdere og ringe boliger. I løbet af de næste 20 år lukkede en masse dokker, og området blev modnet til byfornyelse. Da Margaret Thatcher blev premiereminister i 1979 åbnede hun for muligheden for at udvikle nye byområder med meget mindre indflydelse fra myndighederne. Der blev oprettet et selvstændigt byudviklingsselskab, LDDC, der uden nogen overordnet planstrategi satte gang i omdannelsen af området med privat finansiering. Der blev især investeret i store erhvervsområder med strømlinede og høje skyskrabere. Dette medførte en del kritik blandt de lokale, der mente, at den rige elite blev tilgodeset fremfor almenvellet. I slutningen af 1990 erne blev LDDC nedlagt, da det stod klart, at den manglende planlægning var en hæmsko for området, og den overordnede vision med udelukkende TRAFIK & VEJE 2014 JUNI/JULI 19

20 Figur 4. Letchworth. private investeringer fungerede ikke, idet en lang række projekter hele vejen igennem blev medfinansieret af det offentlige. Da de lokale myndigheder overtog kontrollen i 1998 var den udbyggede infrastruktur minimal, og regeringen måtte træde til og investere massivt i udbygningen af et kollektivt trafiksystem i og til området. På vores tur rundt i Docklands så vi mindre og hyggelige boligområder, der emmede af engelsk idyl, hvilket stod i kontrast til de nyere og mere eksklusive penthouselejligheder med udsigt over Themsen. Bagefter kom vi til Canary Wharf, som er et stort erhvervsområde, der blev udbygget i løbet af 1990 erne, inden LDDC blev nedlagt og Docklands fik en planstrategi. De førende erhverv er af finansiel og markedsføringsmæssig karakter, og i området arbejder over mennesker. Figur 5. Stevenage. Fra Docklands gik vi under Themsen ad Greenwich Foot Tunnel. Herfra sejlede vi med City Cruises til Bankside, hvor vi så Tate Modern og Shakespeares Globe Theater. Vi gik tilbage til den nordlige side af Themsen over Millennium Bridge, der var færdigbygget i Dagen sluttede i Barbican, der er et af de mange områder, der blev bombet under 2. verdenskrig. Det blev efterfølgende genopført i 1960 erne og 1970 erne, med stort fokus på arkitektur og kultur, men med en typisk Le Corbusier funktionsopdelt tilgang. Barbican er dog i dag, modsat mange lignende områder fra samme periode, et velfungerende øvremiddelklasse kvarter og er noteret som et bevaringsværdigt område, da det er et primo eksempel på brutalisme. Den første haveby Studieturens tredje og sidste dag bestod af en udflugt nordpå for at besøge Letchworth Garden City, Stevenage og Welwyn Garden City for at høre lidt om planlægningen og organiseringen af Garden Cities og New Towns. Letchworth er officielt verdens første haveby og er anlagt af selveste ophavsmanden til konceptet, Ebenezer Howard, i starten af 1900-tallet. Vores besøg startede ved First Garden City Heritage Museum, som oprindeligt var kontor for ikke bare Howard, men også Parker og Unwin, de oprindelige arkitekter bag byen. Her fik vi mulighed for at læse lidt om havebyerne, og om hvordan Letchworth var opstået og organiseret. Vi fik efterfølgende en præsentation af en af kuratorerne på museet og havde mulighed for at stille spørgsmål. Mange ville gerne vide, hvordan det så var gået med byen; om den var velfungerende i dag, hvor folk arbejdede, og hvordan de transporterede sig. Ifølge kuratoren var der en smule braindrain fra Letchworth til London om morgenen, men der var fortsat en meget blandet befolkningssammensætning med en stor andel af ressourcestærke indbyggere. En stor andel tager toget til London, en tur på små 20 minutter, og når de transporterer sig inden for Letchworth, vælger mange at gå. Efterfølgende kørte vi i bus rundt i Letchworth, mens kuratoren fungerede som guide og fortalte om byen. Vi så blandt andet rundkørslen, der er kendt som Englands første måske endda verdens første!, tilføjede kuratoren og anlagt i En New Town i forfald Den næste by, vi besøgte, var Stevenage, som er udpeget som den første New Town. Den oprindelige by kendes tilbage fra det 12. århundrede, men er genopført som New Town i 1940 erne og har i dag lidt over indbyggere. Stevenage er centreret omkring den middelalderlige bymidte. Selve handelsgaderne i midten er de første i England, der blev anlagt som udelukkende fodgængerzoner. I Stevenage har der i mange år været et ønske om at istandsætte de gamle New Town-bygninger, som efterhånden er ved at ramme de 70 år. Ifølge byrådet er bygningerne desværre opført i ringe kvalitet, og løbende har indbyggerne restaureret dem uden at tage hensyn til love om bevaringsværdige bygninger i Stevenage. På grund af Stevenages anerkendelse som bevaringsværdig New Town kæmper byrådet i disse dage også med at finde en måde at restaurere bygningerne til en moderne kvalitet og det er svært med en skrantende økonomi. Modsat Letchworth går det nemlig ikke helt så godt 20 TRAFIK & VEJE 2014 JUNI/JULI

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Reklamer og trafikfare. Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning

Reklamer og trafikfare. Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning Reklamer og trafikfare Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning Reklamer og trafikfare Dette hæfte henvender sig til kommuner og politi og indeholder gode råd

Læs mere

BILAG 1 KRAV TIL KURSUSDELTAGELSE

BILAG 1 KRAV TIL KURSUSDELTAGELSE SIDE 13 BILAG 1 KRAV TIL KURSUSDELTAGELSE VEJEN SOM ARBEJDSPLADS Vejdirektoratet har siden 1. januar 2004 stillet krav til entreprenører, der arbejder på eller langs statsvejene, at de skal have gennemført

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3.

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. Dagsorden Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal Side 1 af 6 16. september 2015 Til medlemmerne af Chaufførkontaktudvalget

Læs mere

4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse

4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse NORTEK om vejafmærkning, vegtavler Nordisk møde i Danmark den 24.-25. marts 2015 v/ Pia Brix 4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse Aktuelt om status for bekendtgørelser om vejafmærkning Arbejder

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade 17. februar 2014 SB/UVH 1 Indledning Københavns Kommune har anmodet Via Trafik om at foretage en trafiksikkerhedsrevision (TSR) af et alternativ profil for

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering

Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene f Struktur, fremstilling og publicering Program faggruppen 10.00 - Lærebogsmateriale Præsentation af idé Status t for lærebøger Diskussion af målgruppe og indhold

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

NORTEK. Møde 20. 21. november 2007 i Vejdirektoratet, København. NORTEK møde den 20. 21. november 2007, København

NORTEK. Møde 20. 21. november 2007 i Vejdirektoratet, København. NORTEK møde den 20. 21. november 2007, København NORTEK Møde 20. 21. november 2007 i Vejdirektoratet, København. Dagsorden 1. Mødet åbnes, praktiske oplysninger 2. Godkendelse af dagsorden - Drøftelse/godkendelse af arbejdsgruppens kommissorium 3. Godkendelse

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret!

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret! Cykelinspiration Vi brænder for cyklisme, og det er der allerede en lang række kommuner, der har nydt godt af. Hvis der er noget her, der inspirerer dig, må du endelig ikke tøve med at kontakte os. Vi

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

GÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

GÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN GÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Gåprøven består af tre moduler, der med fordel kan afvikles i følgende rækkefølge, og afsluttes med, at du giver diplomer til eleverne. 1 2 3 4

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere

3 Kommunikationsstrategien

3 Kommunikationsstrategien Mødereferat Titel Dato 20 april 2010 Sted Deltagere Cykelpendlerruter i Hovedstadsområdet Møde i kommunikationsgruppen COWI Lyngby Maria H Streuli, Prejektsekretariatet Line K Groot, Projektsekretariatet

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Læseplan for emnet færdselslære

Læseplan for emnet færdselslære Læseplan for emnet færdselslære Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Trafikal adfærd 4 Ulykkeshåndtering 5 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin 6 Trafikal adfærd 6

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Trafiksikkerhed i byplanlægningen

Trafiksikkerhed i byplanlægningen Trafiksikkerhed i byplanlægningen 2014 Trafiksikkerhed i byplanlægning 2014 Vejdirektoratet Dato: Juni 2014 Oplag: 500 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-01-5 ISBN: 978-87-93184-00-8 Copyright:

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN Trafikpolitik i daginstitutionen 2 HAR I TRAFIKKAOS OMKRING INSTITUTIONEN OM MORGENEN OG HVAD GØR I VED DET? TALER I MED FORÆLDRENE OM BØRNENES TRAFIKSIKKERHED? HVAD ER INSTITUTIONENS

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

GPS, kommunikation. conference.aarhus@radissonblu.com radissonblu.com/hotel-aarhus. fra Kr. 605,- + moms

GPS, kommunikation. conference.aarhus@radissonblu.com radissonblu.com/hotel-aarhus. fra Kr. 605,- + moms GPS, kommunikation Mål Målet med dagen er, at give deltagerne en god oplevelse med fokus på samarbejde, kommunikation hvor alle uanset fysisk form har mulighed for at deltage. GPS, kommunikation Gruppen

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

www.randers.dk www.randerscykelby.dk

www.randers.dk www.randerscykelby.dk Hornbæk cykler, cykler du med? www.randers.dk www.randerscykelby.dk Hornbæk springer op på jernhesten Denne folder er en oversigt over cykelaktiviteter i Hornbæk i foråret 2011. Aktiviteter går hånd i

Læs mere

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Metode til systematisk trafiksikkerhedsinspektion og erfaringer med implementering af løsninger Vejforum 2011 1 Irene Bro Brinkmeyer, Grontmij Copyright

Læs mere

Fra planlægning til udførelse

Fra planlægning til udførelse Fra planlægning til udførelse 1 Odense Letbane v/mh Situationen Klargøringsentrepriser Trafikomlægningsentreprise Ledningsomlægninger Arbejdsprogram Fremkommelighed Kommunikation 2 Situationen - Flytning

Læs mere

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade. Tørring Elevtal: ca. 450. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 12 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler

Læs mere

Faktorer. Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker. Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1

Faktorer. Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker. Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1 Faktorer Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) har på 15

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Der mangler kvinder, børn og ældre på cykelstierne i New York. Ny undersøgelse viser at kulturelle tiltag er nødvendige for at mangfoldiggøre cykelkulturen og

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

TRAFIKPLAN BRINKEN - KYSTVEJEN

TRAFIKPLAN BRINKEN - KYSTVEJEN STEVNS KOMMUNE TRAFIKPLAN BRINKEN - KYSTVEJEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TILBUD 1 Baggrund Stevns Kommune har i 2008 fået udarbejdet

Læs mere

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Velkommen Dybdeanalyse af Landevejsulykker Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol HVU s anbefalinger Oversigt Datagrundlaget

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Østervangs trafikpolitik

Østervangs trafikpolitik Østervangs trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Også på længere

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

RAMMEAFTALER VEDRØRENDE RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED ITS-SYSTEMER BESKRIVELSE AF YDELSERNE

RAMMEAFTALER VEDRØRENDE RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED ITS-SYSTEMER BESKRIVELSE AF YDELSERNE BILAG 1 RAMMEAFTALER VEDRØRENDE RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED ITS-SYSTEMER BESKRIVELSE AF YDELSERNE MAJ 2013 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 9018 Telefon 7244 3333

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

at orienteringen om driftsplanlægningen under VM i Cykling tages til efterretning.

at orienteringen om driftsplanlægningen under VM i Cykling tages til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 14. september 2011 Mads Lund Larsen 18 Driftsplanlægning under VM i cykling Indstilling: Det indstilles, at orienteringen om driftsplanlægningen under

Læs mere

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Civ. ing. Puk Kristine Andersson, Trafitec. puk@trafitec.dk Civ. ing. Poul Greibe, Trafitec. pgr@trafitec.dk I relation til revidering af Vejregler

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

VEJFORUM 2009. indlæg workshops. Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00

VEJFORUM 2009. indlæg workshops. Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00 VEJFORUM 2009 Invitation indlæg workshops Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00 Du kan kun tilmelde dig på www.vejforum.dk alle skal tilmelde sig, også indlægsholdere

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 29-05-2014 Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 Til stede Anna Driscoll, Ballerup Kommune Linda Madsen, Herlev Kommune Nawsad Marouf, Frederikssund Kommune Line Groot, Sekretariatet Peter Jantzen,

Læs mere

Trafiksikkerhed. Juni 2015

Trafiksikkerhed. Juni 2015 Trafiksikkerhed Juni 2015 Vejdirektoratet råder over en række erfarne og lokalt tilknyttede trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer samt teknikere til stedfæstelse af uheld. Der benyttes uddannede

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND!

TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND! Placering af telt: Kæmpestranden mellem J14 Alle arrangementer er åbne og kræver ikke tilmelding Torsdag 11.juni 15.00-16.00 TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND! Hvor meget ved danskerne egentlig om trafiksikkerhed?

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere