Vejledning - Inspektorrapport

Transkript

1 Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. ) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: Afdeling: Århus Sygehus, NBG Medicinsk afdeling V Speciale/specialer: medicinsk gastroenterologi og hepatologi, intern medicin Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): 11/11 B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: 1 Center-/afdelingsledelsen: 2 Uddannelsesansvarlig overlæge: 1 Øvrige speciallæger: 3 Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): én turnusreservelæge, én introduktionsreservelæge, én kursusreservelæge, to 1. reservelæger Andre relevante personalegrupper: 3 B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Afdelingen har rettidigt fremsendt et omfangsrigt og fyldestgørende skriftligt introduktionsmateriale, der inkluderer afdelingens uddannelsebog med introduktionsprogram, arbejdsplan og en generel afdelingsbeskrivelse samt henvisning til afdelingens kliniske instrukser og administrative vejledninger på internettet. Introduktionsprogrammet indeholder en checkliste. Ved introduktion af nyansatte læger i afdelingen er der rundvisning samt gennnemgang af den udleverede uddannelsesbog og muligheder af en udleveret håndholdt computer (PDA). Der tilstræbes vagtfrihed i ansættelsens første til anden uge med mulighed for følgevagt. I denne periode indkaldes en ekstra læge, så der er én reservelæge i "overskud" i fem dage. Introduktionsmaterialet og selve introduktionen evalueres meget positivt af reservelægerne og ønskes opretholdt. Dog ønskes introduktionen også prioriteret ved lægefravær på grund af fx sygdom, hvor 'mandskabsoverskud' forsvinder. B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister Der foreligger på afdelingen uddannelsesprogrammer for klassificerede stillinger: Turnusstilling fra 2002, introduktionsstilling i intern medicin fra 2001, fase II stilling fra 2001, fase III stilling i medicinsk gastroenterologi og fase III stilling i hepatologi af ældre dato. 1

3 De uddannnelsessøgende læger bliver introduceret til uddannelsesprogram og checkliste gennnem uddannelsesbogen. Uddannelsesprogrammerne er forsøgt gjort operationelle med brug af visuel analog-skala. Kendskab til målbeskrivelserne sikres ved gennnemgang med vejleder og den uddannnelsesansvarlig overlæge. Bløde kompetencer indgår i uddannnelsesprogrammerne og vurderes løbende samt ved slutevalueringssamtalen. De uddannnelsessøgendes evaluering af uddannnelsesprogrammerne indgår løbende i justering af uddannelsesprogrammer og checklister. Afdelingen har startet et pionerarbejde med at omskrive uddannelsesplaner og log-bøger til PDA format. Der udarbejdes individuelle uddannelsplaner for de uddannelsessøgende i grenspeciale. Implementering af den nye speciallægeuddannelse forudsætter nye uddannnelsesprogrammer og uddannelsesplaner, der derfor afventes. B 3.3. Evalueringssystemet Sundhedsstyrelsens "Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse" benyttes. Afholdelse af introduktions-, justerings- og evalueringssamtalerne er sikret ved opfølgning af den uddannelseskoordinerende yngre læge samt den uddannnelsesansvarlige overlæge. Der er løbende kontakter mellem de uddannnelsessøgende læger og den uddannelseskoordinerende læge. En fast procedure sikrer fremsendelse af evalueringsskemaer til sygehusledelse og amtets videreuddannelsesråd efter påtegning af den uddannnelsesansvarlige overlæge. B 3.4. Vejledning Alle de uddannelsessøgende læger er tilknyttet en vejleder, men der er ikke afsat den fornødne tid til vejlederfunktionen. Vejlederfunktionen opleves positivt af såvel de uddannelsessøgende læger som af vejleder. Afdelingens stabstørrelse muliggør en god kontakt mellem vejlederne og den uddannelsesansvarlige overlæge. Alle vejledere har været eller forventes i løbet af efteråret 2003 at komme på vejlederkursus. Der foreligger ingen specifik funktionsbeskrivelse for hverken vejlederne eller den uddannelsesansvarlige overlæge. Afdelingens uddannelsesansvarlige overlæge har udarbejdet et notat om uddannelse og vejledning på afdelingen i henhold til principper af professor Bultrode, Oxford. B 3.5. Konferencer Afdelingen afholder diverse konferencer og på forskellige lokaliteter: - 'Vagtoverlevering' på medicinsk visitationsafsnit. Her er der mulighed for at drøfte patienthåndtering i vagten og få feed-back af den ansvarlige overlæge på visitationsafsnittet og den vagthavende 1. reservelæge. - Morgenkonference på afdelingen. Der er her en hurtig gennemgang af nyindlagte patienter. - Fælleskonference med plejepersonale. Her gennemgås dagens stuegang. - Middagskonference med en kort status af indlagte patienter samt drøftelse af eventuelle proble-mer. - Konferencer med samarbejdende afdelinger: - Røntgenkonference fire gange ugentligt. - Mikrobiologisk konference én gang månedligt. - Patologisk konference én gang månedligt. - Kirurgisk gastroenterologisk konference én gang månedligt. - Levertumor-gruppe konference. - Én ugentlig konference med "problem patienter" fra ambulatorium, dagafsnit og sengeafdeling. Uddannelsesværdien ved disse konferencer vurderes meget højt. De uddannelsessøgende læger forventes at deltage aktivt i alle konferencer i løbet af den normale arbejdsdag. Økonomisk kompensation for deltagelse i konferencer uden for normal arbejdstid kan efter ansøgning til afdelingens "uddannelsespulje" forventes bevilliget. "Uddannelsespuljen" er en selvstændig konto udenfor afdelingens budget og stammer fra amtslige midler til videreuddannelsesprojekter. Afdelingens uddannelsespulje bestyres af den uddannelsesansvarlige overlæge. 2

4 Afdelingen har foreslået, at konceptet med fremlæggelse og vurdering af de enkelte patientforløb udvides til at foregå flere gange ugentligt. B 3.6. Undervisning Det er afdelingens grundholdning, at der i alle kliniske situationer og problemstillinger er potentiale til undervisning, hvilket så vidt muligt bør udnyttes. I løbet af én uge afholdes der oftest 1-2 timers katedral undervisning. Der afholdes desuden undervisning i form af "do-nut" runder, der er et fagligt forum med gennemgang af tre artikler, én med intern medicinsk, én med gastroenterologisk og én med hepatologisk problemstilling, hvor de uddannelsessøgende læger udarbejder 10 spørgsmål til hver artikel. De uddannelsessøgende har herefter mulighed for (med kage og kaffe = "do-nuts") at lave spørgerunder blandt deltagerne om artiklerne. I denne uddannelsesproces deltager der en speciallæge som facilitator for processen. Denne aktivitet bedømmes meget positivt af de uddannelsessøgende læger, der dog finder seancerne meget teoretiske og langt fra den kliniske hverdag. Deltagelse i uddannelsesaktiviten er obligatorisk og gennemføres én til tre gange per semester. Afdelingens undervisning planlægges af de uddannelseskoordinerende læger og er skemalagt. Alle afdelingens læger medvirker principielt som foredragsholdere. Der er mulighed for ekstern kursusdeltagelse, men uden løngodtgørelse. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Afdelingen har en omfattende forskningsaktivitet, som de uddannelsessøgende har rig mulighed for at deltage i. Denne potentielle mulighed udnyttes langt fra af de uddannelsessøgende, muligvis fordi en del af reservelægegruppen er ansat i kortere perioder (6-8 måneder) og dermed ikke giver mulighed for længerevarende fordybelse i afdelingens fokusområder, der omfatter immunopatofysio-logi ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom, vækstfaktorer, problemstillinger vedrørende leverfunk-tion, samt klinisk epidemiologiske forhold indenfor gastroenterologi og hepatologi. Der er i afdelin-gen ansat kliniske assistenter og ph.d.-studerende samt bioanalytikere. Til afdelingen er der til-knyttet et klinisk laboratorium og forskningslaboratorium. Afdelingens forskningsaktiviter inddrages dagligt i afdelingens konferencer og gennemgås ved en månedlig status. B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse Der er udarbejdet procedurer, der sikrer overholdelse af overenskomstmæssigt fastlagte tidsfrister for udfærdigelse af arbejdsplaner. De uddannelsessøgende kan ved behov for faglig rådgivning kontakte en seniorlæge, hvis navn fremgår af det daglige arbejdsskema. Forvagterne (turnus-, intro- og kursist-) indgår i 8-skiftet vagt med tjeneste på afdelingen og på medicinsk visitationsafsnit samt indtil videre på medicinsk skadestue med modtagelse af akutte patienter. A) Modtagelsen af specialespecifikke patienter forløber som regel uden større problemer med god hjælp fra plejepersonalet. Afdelingen har et uoverskueligt journalarkiveringssystem, hvilket kan gøre det meget tidskrævende eller ofte umuligt at finde journaler udenfor sekretariatets åbningstid. 3

5 B) I skadestuen samt på medicinsk visitationsafsnit er der mulighed for at se alle sværhedgrader af akut medicin. Antallet af kontakter per vagt synes dog begrænset (3-8). I medicinsk visitationsafsnit er der i dagtiden god mulighed for supervision fra en specialeansvarlig overlæge i intern medicin. I vagten er supervisionen afhængig af bagvagtens funktioner og kompetencer. Supervision af medicinske notater i skadestue er sikret ved, at en 1. reservelæge er ansvarlig for gennemlæsning af skadestuenotater og for at give den fornødne feed-back.på grund af visitation af patienter med akut koronar syndrom til Skejby Sygehus kan der være problemer med at opfylde målbeskrivelsen. C) Arbejdet som stuelæge adskiller sig indholdsmæssigt ikke væsentligt fra forvagtens, stuelægen skriver journaler på elektivt indlagte patienter og forvagten på akut indlagte patienter. Kontakten til den ansvarlige seniorlæge i daghospitalet er intens med god mulighed for direkte supervision. D) Kun i meget begrænset omfang går forvagtsholdet stuegang, hvilket af flere uddannelsessøgende læger, herunder kursusreservelæge, anføres som et problem. E) Reservelægerne er ikke - som ønskeligt - tildelt arbejdsfunktioner i ambulatoriet, hvilket forklares med arbejdets kompleksitet. F) Der er mulighed for arbejdsfunktion i daghospitalet, hvilket tillægges en stor uddannelsesmæssig værdi, da man der har mulighed for opfølgning af patienter. Det uddannelsesmæssige potentiale af vagtfunktionen vurderes forskelligt afhængig af reservelægernes kompetenceniveau. Således finder turnuslægerne, at uddannelsesværdien af vagtfunktionen er høj, mens kursusreservelægen, der går forvagt, finder den af uddannelsesmæssig begrænset værdi. Fase III lægerne med bagvagtsfunktion vurderer generelt den uddannelsesmæssige værdi høj. B 3.9. Uddannelsesmiljø Afdelingens uddannelsesmiljø vurderes samstemmende særdeles værdifuldt og frugtbart. Den medicinsk pædagogiske aktivitet synes på visse felter at være innovativ. B Andet Kontorfaciliteterne er mangelfulde. Relevant specialespecifik tidsskriftssamling er tilgængelig i konferencelokalet. De endoskopiske faciliteter og undersøgelsesaktiviteter opfylder afdelingens aktuelle uddannelsesforpligtigelser i medicinsk gastroenterologi og hepatologi. Samarbejdet mellem afdelingens reservelæger og plejepersonale fungerer fint. B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring Afdelingen er højt specialiseret og med lands- landsdelsfunktion i medicinsk gastroenterologi og hepatologi. Medicinsk gastroenterologi på basisniveau varetages kun i begrænset omfang. Uselekterede akutte intern medicinske patienter modtages i begrænset omfang, og via medicinsk visitationsafsnit opnås i nogen udstrækning rutine i håndtering af visse patienter i denne patientkategori. På baggrund af ovennævnte og afdelingens få sengepladser er det svært at forestille sig, at uddannelsessøgende på fase I og II niveau vil kunne opnå tilstrækkelig kompetence til at kunne håndtere patienter uden for afdelingens speciale medicinsk gastroenterologi og hepatologi. Der er ingen tvivl om, at afdelingens patientgrundlag og uddannelsesmiljø gør afdelingen overordentlig kompetent som uddannelsested for kommende speciallæger inden for grenspecialet. Vi er derimod bekymrede for, om afdelingen vil kunne tilbyde tilstrækkeligt volumen og patientmateriale til intern medicin på turnus-, intro- og common trunk-niveau. Såfremt afdelingen fortsat skal indgå i uddannelsen på disse niveauer, bør der sikres strukturer, hvor de uddannelsessøgende foruden modtagelse af et tilstrækkeligt antal uselekterede patienter kan følge disse patienter til udskrivelse og efterfølgende opfølgning. Afdelingens placering i den lægelige videreuddannelse er under beskrivelse. Før resultatet heraf foreligger, kan specifikke indsatsområder desangående ikke angives. Men 4

6 1) Turnuslæger bør selvfølgelig sikres, at de har mulighed for at opfylde målbeskrivelsen. Det mangler vi stadig bevis for. Afdelingen har først for nylig skullet deltage i undervisningen på dette niveau. 2) Introduktionslægerne bør inddrages yderligere i først og fremmest stuegangsfunktion, så der opnås nogen rutine heri. 3) Den nye målbeskrivelse indeholder kompetencer og læringsmetoder, som kan umuliggøre opfyldelsen af målbeskrivelsen. En opblødning af disse er formentlig nødvendig, ellers skal der indgås aftaler med andre afdelinger om de kompetencer, der ikke kan opfyldes. 4) For uddannelsesstillingen som kursusreservelæge synes samme forhold at gøre sig gældende. Yderligere inddragelse i stuegangsfunktionen er nødvendig. Superviseret ambulatoriefunktion på basisniveau efterspørges. 5) Ansatte i fase III stillinger anfører generelt det gode uddannelsesmiljø med selvstændigt og superviseret arbejdsforhold. Endoskopiaktiviteten synes tilstrækkelig, men udvides afdelingens uddannelsesforpligtigelser, må endoskopiaktiviteten nødvendigvis følge med. B 5. Konklusion Afdelingen synes på mange måder at være en uddannelsesmæssig mønsterafdeling med et godt uddannelsesmiljø, der nu næsten 'sidder i væggene'. Afdelingens uddannnelsekultur har delvist kompenseret for afdelingens høje specialiseringsniveau og de relativt få indlagte patienter. Afdelingen kan med placering i den nye speciallægeuddannelse med fordel koncentrere sig om uddannelsen af kommende speciallæger i medicinsk gastroenterologi og hepatologi samt såkaldt 14 modning og specialisering inden for fagområdet hepatologi efter opnåelse af speciallægeanerkendelse. En ændret sammensætning af den lægelige medarbejderstab og af vagtforholdene vil være nødvendig. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 5

7 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse 6

8 og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 7