Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA-PIAAC-rapporten. Notatet består af følgende afsnit:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA-PIAAC-rapporten. Notatet består af følgende afsnit:"

Transkript

1 PISA-PIAAC: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA-PIAAC-rapporten. Notatet består af følgende afsnit: To hovedresultater Kort om PISA-PIAAC-undersøgelsen Sammenfatning: De væsentligste resultater fra PISA-PIAAC Faktorer af betydning for de unges fastholdelse og udvikling af læsefærdigheder Baggrund om PISA-PIAAC To hovedresultater 1. Stærke læsere forbliver gode til at læse: Overordnet set peger rapporten på en positiv sammenhæng mellem PISA-PIAAC-respondenternes læsefærdigheder i PISA 2000 og deres resultater i PIAAC 2011/12. Godt halvdelen af de elever, der opnåede gode resultater i læsning i PISA 2000, opnåede en høj gennemsnitlig læsescore i PIAAC-undersøgelsen. Godt halvdelen af de svageste læsere i PISA 2000 hører fortsat til blandt de svage læsere i 27-års-alderen. Der er dog samtidig bevægelse i færdighedsfordelingen. 2. Tæt sammenhæng mellem læsefærdigheder og fuldførelse af uddannelse samt sandsynlighed for modtagelse af overførselsindkomst. Især to karakteristika ved de unges forløb frem til 2011/12 har en klar sammenhæng med deres læsefærdigheder: De unges højest fuldførte/igangværende uddannelse i 2011/12, hvor det påpeges, at stærke læsere i højere grad er i gang med eller har gennemført en uddannelse, og de unges modtagelse af overførselsindkomst mv. frem til 2012, hvor det ses, at svage læsere i højere grad er eller har været på overførselsindkomst. Kort om PISA-PIAAC-undersøgelsen PISA-PIAAC 1 er en undersøgelse af sammenhængen mellem de kompetencer, unge har i års alderen, og deres livsforløb og kompetencer cirka 12 år senere. PISA-PIAAC-undersøgelsen handler om de cirka unge, der blev født i Rapporten bygger på svar fra repræsentativt udvalgte unge, som deltog i PISA 2000, hvor de var år. De unge er blevet testet igen i PIAAC i 2011/12, hvor de var cirka 27 år. Undersøgelsesdomænet i PISA-PIAAC er læsefærdigheder. Læsefærdigheder defineres på samme måde i PISA og PIAAC, men de to læseskalaer kan ikke oversættes til hinanden på samme måde som fx en temperatur i celsius kan omregnes til fahrenheit og omvendt. I PISA og PIAAC deler man ikke personer op i dem, der kan læse, og dem, der ikke kan. Man taler om forskellige grader af læsefærdigheder. På det laveste niveau for læsefærdigheder er en person alene i stand til at læse og forstå de simpleste tekster eller betydningen af enkelte ord eller sætninger. Bevægelsen fra det laveste læseniveau til det højeste er udtryk for stigende kompleksitet i teksternes indhold og i de tankeprocesser, som personen er i stand til at mestre i relation til teksten. 1 PISA er en forkortelse for The Programme for International Student Assessment, mens PIAAC er en forkortelse for The Programme for the International Assessment of Adult Competencies. Side 1 af 9

2 Rapporten præsenterer en redegørelse for, hvorvidt respondenterne har bevæget sig op eller ned i fordelingen fx fra at være blandt den bedste tredjedel i år 2000 til at være blandt den ringeste tredjedel i 2011/12. De resultater, der er præsenteret i rapporten, er statistiske sammenhænge. Der er således ikke tale om kausalsammenhænge eller årsagsforklaringer. Sammenfatning: De væsentligste resultater fra PISA-PIAAC PISA-PIAAC-undersøgelsen viser, at læsefærdighederne i 27-års-alderen hænger klart sammen med, hvorledes de unges liv har formet sig efter grundskolen. Overordnet set peger rapporten på en positiv sammenhæng mellem PISA-PIAAC-respondenternes læsefærdigheder i PISA 2000 og i PIAAC 2011/12. Jo højere niveau i PISA 2000, des større er den gennemsnitlige læsescore sandsynligvis i PIAAC. PISA-elever på niveau 0 i PISA havde i PIAAC en gennemsnitlig læsescore på 254, mens de bedste PISA-elever (på niveau 5) havde en score i PIAAC på point på PIAAC-skalaen estimeres at svare til cirka ét uddannelsesår, dvs. at forskellen svarer til cirka 10 års uddannelse. På basis af dette konkluderer PISA-PIAAC-rapporten, at der er en tendens til, at de dygtigste læsere i år 2000 fortsat er de dygtigste i , og at de ringeste læsere i år 2000 fortsat er de ringeste læsere i år Der er dog samtidig bevægelse i færdighedsfordelingen. Som det fremgår af figur 1 nedenfor, ligger cirka halvdelen af alle de deltagende respondenter i 2011/12 relativt set på samme læsekompetenceniveau som i Omkring en fjerdedel læser bedre i 2011/12 end i 2000, mens cirka en fjerdedel relativt set læser ringere. Figur 1. Ændring i læsefærdighede for den samlede population i PISA-PIAAC-undersøgelsen Ændring i PISA-respondenternes læsefærdigheder fra år 2000 til 2011/12 23,10% 24,20% 52,70% Samme niveau i 2011/12 som i PISA 2000 Lavere niveau i 2011/12 end i PISA 2000 Højere niveau i 2011/12 end i PISA 2000 Set i forhold til udviklingen for hele 1984-årgangen gælder det således, at nogle af dem, der var rigtig gode læsere i 2000, relativt set er knapt så gode læsere 12 år senere samtidig med, at nogle af de ringeste læsere relativt set har formået at forbedre deres læsefærdigheder i løbet af de 12 år. Det fremhæves i undersøgelsen, at de unges livsforløb ikke er forudbestemt af social baggrund, skole og færdigheder i års-alderen. Som eksempel bliver det påpeget, at mange af eleverne med de rin- Side 2 af 9

3 geste læsefærdigheder i års-alderen gennemfører en uddannelse. Over 45 pct. gennemfører en erhvervsuddannelse og cirka 20 pct. en videregående uddannelse. Af rapporten fremgår, at en mindre gruppe af de dygtigste læsere i PISA 2000 har modtaget overførselsindkomst i en kortere eller længere periode, men at de dygtigste læsere samlet set i mindre grad end de mindre dygtige har modtaget overførselsindkomst. Det understreger den vigtige pointe, at læsekompetence i PISA ikke er determinerende for, hvordan de unge klarer sig efter grundskolen. Sammenhæng mellem læsekompetencer i PISA og PIAAC PISA-PIAAC-rapporten fremhæver, at jo bedre niveau i PISA, des større er sandsynligheden for at befinde sig i den bedste tredjedel i PIAAC. Som det fremgår af tabel 1 nedenfor, er der en statistisk sammenhæng mellem læsefærdigheder i PISA 2000 og færdighederne 12 år senere. Færdighederne i 2011/12 er imidlertid ikke forudbestemte, og andre bevæger sig op i fordelingen (tal med grønt i tabel 1), mens nogle bevæger sig ned (tal med rødt i tabel 1). Nogle bliver altså bedre til at læse i løbet af cirka 12 år set i forhold til hele 1984-årgangen, og nogle bliver dårligere. Tabel 1. Sammenhæng mellem læseniveauer i PISA 2000 og PIAAC 2011/12 PISA 2000 Ringeste tredjedel Midtergruppe Bedste tredjedel PIAAC (2011/2012) Ringeste tredjedel 61,5 27,4 10,7 Midtergruppe 27,1 38,4 31,0 Bedste tredjedel 11,4 34,2 58,3 I alt Anm.: Respondenter, som ligger i samme gruppe i 2000 og 2011/12. Respondenter, som er rykket til en bedre gruppe i 2011/12, end den de tilhørte i Respondenter, som er rykket til en ringere gruppe i 2011/12, end den de tilhørte i Opsummerende forholder det sig således, at: Omkring 61 pct. af respondenterne med de ringeste læsefærdigheder i PISA tilhører fortsat den ringeste tredjedel i PIAAC. Godt 27 pct. tilhører midtergruppen i PIAAC, mens ca. 11 pct. af respondenterne med de ringeste læsefærdigheder i PISA tilhører den bedste tredjedel i PIAAC. Omkring 38 pct. af samtlige respondenter i den midterste PISA-læsefærdighedsgruppe tilhører også den midterste gruppe i PIAAC. Godt 27 pct. har bevæget sig ned i fordelingen, mens ca. 34 pct. har bevæget sig op og tilhører den bedste tredjedel i PIAAC. Af dem, som i år 2000 havde de bedste læsefærdigheder, var godt 58 pct. fortsat blandt den bedste tredjedel i 2011/12 i PIAAC. 31 pct. tilhørte den midterste tredjedel i PIAAC, mens 11 pct. tilhørte den ringeste tredjedel. Hvem er det så, der har bevæget sig op i læsefærdighedsfordelingen? Af rapporten fremgår, at det især er dem, hvis forældre har en videregående uddannelse; dem, der selv har gennemført en videregående uddannelse; dem, som ikke har modtaget overførselsindkomst; og dem, der i 2012 bor i en anden region end i Hvem er fortsat i gruppen med de ringeste læsefærdigheder 2012? Det er, ifølge rapporten, især dem, Side 3 af 9

4 der har grundskole eller en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse, og dem, som har modtaget overførselsindkomst i lang tid. Selv om der er en klar sammenhæng mellem læsefærdighederne i 2000 og 2011/12, set ud fra en gennemsnitsbetragtning, så er billedet i høj grad dynamisk. Mange ændrer placering i læsefærdighedsfordelingen fra 2000 til 2011/12: Mænds læsefærdigheder er relativt set gået frem fra 2000 til 2011/12. Personer med videregående uddannelse, især en lang videregående uddannelse (LVU), har bevæget sig op i fordelingen sammenlignet med navnligt personer, der alene har grundskolen som højeste fuldførte/igangværende uddannelse i 2011/12. Personer på langvarig overførselsindkomst mv. (sammenlagt over et år) frem til 2012 er klart ringere placeret i fordelingen i 2011/12 end personer uden overførselsindkomst. Faktorer af betydning for de unges fastholdelse og udvikling af læsefærdigheder PISA-PIAAC-undersøgelsen påpeger en række statistiske sammenhænge mellem de unges læsefærdigheder i PISA 2000 og deres forløb frem til 2011/12. Fire karakteristika ved de unges forløb frem til 2011/12 har en klar sammenhæng med læsefærdighederne i 2011/12. Det drejer sig om: 1. De unges højst fuldførte/igangværende uddannelse i 2011/12 2. De unges modtagelse af overførselsindkomst frem til De unges tilknytning til arbejdsmarkedet 4. De unges faglige selvvurdering Unge, som gennemfører en uddannelse Der ses en stærk sammenhæng mellem læsefærdigheder på den ene side og gennemførelsen af en ungdomsuddannelse og eventuelt en videregående uddannelse på den anden side. Færdigheder, der ikke bruges, mistes eller svækkes. Navnlig de unge, der gennemfører en videregående uddannelse, oplever en positiv udvikling i deres læsefærdigheder sammenlignet med de unge, der i 27-års-alderen alene har afsluttet grundskolen eller en erhvervsuddannelse. Af samtlige PISA-PIAAC-respondenter havde godt 28 pct. en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse, og ca. 45 pct. havde fuldført en videregående uddannelse (kort videregående uddannelse (KVU), en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller en lang videregående uddannelse (LVU). Side 4 af 9

5 Tabel 2. PISA-PIACC-respondenter fordelt efter højeste fuldførte eller igangværende uddannelse 2011/12, særskilt for PISA-niveau for læsefærdigheder. Procent. Højeste fuldførte PISA-niveau for læsefærdigheder eller igangværende uddannelse I alt Grundskole 31,9 20,3 10,6 6,5 3,9 1,2 9,5 Studentereksamen 3,8 4,7 7,9 8,4 7,0 4,3 6,9 Erhvervsuddannelse 45,1 48,3 41,8 23,0 12,9 4,0 27,9 KVU+MVU 16,9 23,9 28,9 39,8 38,3 34,8 33,3 LVU 2,4 2,8 10,7 22,4 38,0 55,7 22,4 I alt Antal respondenter Populationsestimat Anm.: KVU er forkortelse for kort videregående uddannelse; MVU er forkortelse for mellemlang videregående uddannelse; og LVU er forkortelse for lang videregående uddannelse. Af tabel 2 fremgår de samlede oplysninger om højeste fuldførte uddannelse og igangværende uddannelse. 2 Tabellen viser en meget klar statistisk sammenhæng mellem læsefærdigheder og niveau for højeste fuldførte eller igangværende uddannelse. Jo bedre læsefærdigheder, des mindre andel har eller forventes alene at have grundskole eller en erhvervsuddannelse, og jo større andel har/forventes at have en videregående uddannelse, især en lang videregående uddannelse. Af gruppen med læsefærdigheder på niveau 0 gælder det, at næsten en tredjedel i 27-års-alderen er i gang med eller har afsluttet grundskolen som højeste uddannelse. Denne andel falder parallelt med et stigende niveau for læsefærdigheder til 1,2 pct. blandt dem med læsefærdigheder på det højeste niveau. Selv om forholdsvis store andele af dem på de laveste niveauer for læsefærdigheder kun har grundskole som højeste fuldførte uddannelser, er der dog også en betydelig del af dem med læsefærdigheder på niveau 0-2, som har fuldført, eller som forventes at fuldføre en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Over 40 pct. af de unge, der i PISA 2000 havde læsefærdigheder på niveau 0-2, har fuldført eller forventes således at fuldføre en erhvervsuddannelse, og relativt mange har også fuldført en videregående uddannelse. Mange med mindre gode læsefærdigheder i PISA 2000 gennemfører eller forventes at gennemføre uddannelser på et relativt højt niveau. De unges modtagelse af overførselsindkomst Undersøgelsen viser, at navnlig langvarig modtagelse af overførselsindkomst har en klar negativ sammenhæng med udvikling i læsefærdighederne. Mere end et års modtagelse af overførselsindkomst hænger sammen med en reduktion i læsefærdighederne på mere end et uddannelsesår. I rapporten er lavet en opgørelse af modtagelse af overførselsindkomst, som er opdelt efter niveau for læsefærdigheder i PISA I gennemsnit havde de unge modtaget overførselsindkomst i 41 uger i løbet af en periode på 12 år. Tallet er kraftigt stigende med faldende niveau for læsefærdigheder fra 14 2 Hvis respondenten var i gang med en uddannelse på et højere niveau, end den uddannelse respondenten tidligere har afsluttet, er det den igangværende uddannelse, der figurerer i tabellen. Tabellen giver således et indtryk af, hvilket uddannelsesniveau PISA-PIAAC-respondenterne forventes at ende med at have. Side 5 af 9

6 uger blandt dem med de bedste læsefærdigheder (niveau 5) til 88 uger blandt respondenterne med de ringeste læsefærdigheder (niveau 0). Sammenhængen er meget systematisk og klar. Det ses endvidere, at ca. 29 pct. af PISA-PIAAC-respondenterne slet ikke havde modtaget overførselsindkomst i Blandt respondenter på læseniveau 0 er andelen knap 6 pct., mens den udgør ca. 48 pct. af dem på læseniveau 5. Andelen, der havde modtaget overførselsindkomst i mindst 14 uger (i tabel 3 rækkerne uger og 53 uger eller mere lagt sammen), er faldende fra 76 pct. af dem på læseniveau 0 til ca. 23 pct. af dem på læseniveau 5. Tabel 3. PISA-PIAAC-respondenter fordelt efter modtagelse af visse overførselsindkomster mv , særskilt for PISA-2000-niveau for læsefærdigheder. Procent. Overførselsindkomst: PISA-niveau for læsefærdigheder Antal uger I alt 0 uger 6,2 19,6 20,8 30,7 39,5 47,8 29, uger 18,0 20,7 27,3 26,0 27,8 29,1 25, uger 34,0 23,2 23,4 24,7 20,0 16,4 23,0 53 uger eller mere 41,7 36,5 28,6 18,6 12,7 6,8 22,1 I alt Antal respondenter Populationsestimat Gennemsnit antal uger Anm.: Perioden er uge 16, 2000 uge 16, Langt hovedparten af modtagelsen af overførselsindkomst må formodes at have fundet sted efter, at de adspurgte er fyldt 18 år, dvs. fra Opgørelsen bygger på Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. De unges tilknytning til arbejdsmarkedet Omkring 12 år efter, at de PISA-PIAAC-respondenter blev testet i PISA som årige, var deres situation med hensyn til uddannelse og arbejde følgende: Ca. 33 pct. var i gang med en uddannelse Ca. 57 pct. havde arbejde uden at være i gang med en uddannelse Ca. 10 pct. var hverken under uddannelse eller i arbejde Disse tal kan fortolkes på den måde, at over 40 pct. af 1984-årgangen fortsat var i en slags overgangsfase mellem grundskole og arbejdsmarked som 27-årige. De over 40 pct. svarer til 100 pct. minus de ca. 57 pct., som havde arbejde uden samtidig at være i gang med en uddannelse. I overgangen mellem grundskole og arbejdsmarked er der et stort antal unge, der kombinerer uddannelse og erhvervsarbejde. Det gælder i sagens natur dem, der starter på en erhvervsfaglig uddannelse, og som har en praktikplads på en virksomhed, men det gælder også mange andre slags uddannelsessøgende. Af samtlige uddannelsessøgende ved 27-års-alderen havde cirka to tredjedele erhvervsarbejde. Hovedparten af respondenterne på læseniveauerne 0-2 var enten i arbejde eller under uddannelse, da de blev interviewet i 2011/12. Andelen, der var under uddannelse på interviewtidspunktet, er stigende med stigende niveau for læsefærdigheder fra 16,0 pct. på niveau 0 til 49,3 pct. på niveau 5, mens andelen, Side 6 af 9

7 der har arbejde (uden at være i gang med en uddannelse), er faldende med stigende færdighedsniveau fra 68,6 pct. på niveau 0 til 46,5 pct. på niveau 5. Tabel 4. PISA-PIAAC-respondenter fordelt efter aktiviteter på interviewtidspunktet i 2011/12, særskilt for PISA-2000-niveau for læsefærdigheder. Procent. Aktivitet PISA-niveau for læsefærdigheder I alt Beskæftiget (ej under uddannelse) 68,6 66,3 61,2 57,1 50,3 46,5 57,4 Ledig (ej under uddannelse) 8,7 5,4 4,6 4,0 3,9 2,7 4,4 Under uddannelse 16,0 23,2 27,6 34,1 41,1 49,3 33,1 Øvrige 6,7 5,1 6,6 4,8 4,7 1,5 5,1 I alt Pct. hverken beskæftiget 15,4 10,5 11,2 8,8 8,6 4,2 9,5 eller under uddannelse Pct. beskæftiget og under 6,5 11,5 17,7 24,0 28,4 35,5 22,0 uddannelse Antal respondenter Populationsestimat Anm.: En del af dem, der i tabellen optræder i kategorien under uddannelse, er samtidig i beskæftigelse. Det gælder lærlinge og elever i en praktikplads samt studerende/elever med bijob under uddannelse. Kategorien ledige og øvrige dækker over respondenter, som på interviewtidspunktet hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse. Andelen, der kombinerer uddannelse og arbejde, er stigende med stigende niveau for læsefærdigheder fra 6,5 pct. af respondenterne på læseniveau 0 til 35,5 pct. af respondenterne på læseniveau 5. Faglig selvvurdering har betydning Betydningen af de unges faglige selvvurdering bliver fremhævet som særlig interessant i PISA-PIAACrapporten. Ved testningen i år 2000 fik PISA-eleverne udleveret et spørgeskema, hvor de bl.a. skulle angive, hvor enige eller uenige de var med følgende udsagn: Jeg lærer tingene hurtigt i de fleste skolefag Jeg er god til de fleste skolefag Jeg klarer mig godt i prøverne i de fleste skolefag Jeg får gode karakterer i dansk Jeg får gode karakterer i matematik Side 7 af 9

8 Ved hvert udsagn skulle vælges én af følgende fire svarkategorier: enig (4), delvis enig (3), delvis uenig (2) og uenig (1). I rapporten er udregnet et index for faglig selvvurdering, som varierer fra 1 (helt uenig i alle udsagn) til 4 (helt enig i alle udsagn). Indexet kan opfattes som et kombineret udtryk for de unges evner i skolefag og de unges flid i skolen. Der er ikke tale om en objektiv måling. Derfor bruges udtrykket faglig selvvurdering. Det ses af rapporten, at der er en stærk sammenhæng mellem læsefærdigheder i 2011/12 og elevernes faglige selvvurdering i års-alderen. Én stigning i den faglige selvvurdering på ét point, dvs. fx fra delvis uenig til delvis enig, hænger sammen med en stigning i læsefærdighederne på over 5 point. Det bemærkes, at 7-8 point på skalaen for læsefærdigheder estimeres til at svare til ét uddannelsesår i gennemsnit. Opsummering Samlet viser rapporten, at der er statistisk sammenhæng mellem det at have gode læsefærdigheder og det at: vælge en videregående uddannelse, især en lang videregående uddannelse, og sjældnere en erhvervsfaglig uddannelse. have mindre risiko for at være helt uden erhvervsrettet uddannelse som 27-årige. have mindre risiko for at afbryde en påbegyndt uddannelse. have mindre risiko frem til 27-års-alderen for at modtage overførselsindkomst som fx arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og aktivering. etablere sig på arbejdsmarkedet og med ægtefælle/partner og børn i en senere alder end personer med mindre gode færdigheder. På den anden side er ringe læsefærdigheder karakteristisk for personer, der højest har afsluttet grundskolen som 27-årige, og som har modtaget overførselsindkomst i sammenlagt over et år frem til Baggrund om PISA-PIAAC Både PISA og PIAAC er internationale OECD-undersøgelser. PISA omfatter elever i alderen 15 til 16 år og gennemføres hver tredje år, første gang i PIAAC omfatter årige og er gennemført første gang i 2011/12. PISA-PIAAC-rapporten bygger på interview med personer, der deltog både i PISA 2000 og i PIAAC 2011/12. Respondenterne blev som årige testet i PISA på skolen, mens de i 2011/2012 i PIAAC blev testet i deres egne hjem af en interviewer. I begge tilfælde stod SFI for dataindsamlingen. Gennem vægtning, der tager højde både for stikprøve i PISA 2000 og bortfald i PIAAC, tilstræbes, at rapportens resultater er repræsentative for de cirka unge, der blev født i 1984, og som i foråret 2000 var indskrevet på en uddannelsesinstitution og i 2011/2012 boede i Danmark. På interviewtidspunktet i var 86,4 pct. af eleverne 27 år, 4,8 pct. var 26 år, og 8,8 pct. var 28 år. På testtidspunktet i 2000 var 75,8 pct. 15 år, mens 24,2 pct. var 16 år. Rapporten bygger på svar fra disse unge i år 2000 og i Side 8 af 9

9 Læsefærdighederne i PISA og PIAAC beregnes ikke af de enkelte lande, men af de internationale konsortier, der designer og styrer undersøgelsesprogrammerne. Når læsefærdighederne måles i PISA og PIAAC, stilles personerne over for opgaver af varierende sværhedsgrad, der bl.a. afhænger af: Mængden og forskelligheden af den information, som det er nødvendigt at lokalisere, vurdere og behandle under en opgaves udførelse. Hvor ordret og åbent de relevante oplysninger er formuleret i teksten. Der kan fx være mange eller få paralleller mellem ordvalg i spørgsmålet og i den relevante del af teksten. Mængden og arten af henholdsvis relevant information og irrelevant (forstyrrende) information, som det er nødvendigt at sondre imellem ved opgavens udførelse. Jo mere forstyrrende information og jo større lighed mellem relevant og irrelevant information, des større sværhedsgrad. Arten og omfanget af de tankeprocesser, som det er nødvendigt at tage i anvendelse, fx sammenligning, modstilling og integration af informationer, fx i form af syntese og logiske følgeslutninger. I hvilket omfang respondenten skal udnytte sin baggrundsviden, og om den relevante baggrundsinformation er noget generelt eller en detalje. Både i PISA og i PIAAC blev også indhentet spørgeskemasvar fra deltagerne. Disse data bruges i rapportens analyser, der også inddrager registerdata fra Beskæftigelsesministeriets DREAM database. Danmark er det eneste land, der har gennemført en systematisk test af PISA-deltagere i PIAAC. PISA-PIAAC-rapporten er udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Følgende ministerier og styrelser har finansieret og aktivt fulgt arbejdet omkring PIAAC-undersøgelsen i Danmark: Undervisningsministeriet, herunder Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, herunder Digitaliseringsstyrelsen, Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Den særlige PISA-del af PIAAC er iværksat på initiativ af de nævnte ministerier i begyndelsen af Side 9 af 9

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 185 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 185 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 185 Offentligt 14:13 FRA 15 ÅR TIL 27 ÅR PISA 2000-ELEVERNE I 2011/12 ANDERS ROSDAHL KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Danskernes kompetencer

Danskernes kompetencer Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid

Læs mere

FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU

FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU www.eva.dk FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU Odense, 23. august 2016 v. Christina Laugesen og Sia Hovmand Sørensen Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport

Læs mere

PIAAC i Danmark. om bortfald og vægtning. Torben Fridberg. Selskab for Surveyforskning 27. november 2013

PIAAC i Danmark. om bortfald og vægtning. Torben Fridberg. Selskab for Surveyforskning 27. november 2013 PIAAC i Danmark om bortfald og vægtning Torben Fridberg Selskab for Surveyforskning 27. november 2013 1 PIAAC: Måling af færdigheder - Læsefærdigheder - Regnefærdigheder - Færdigheder i problemløsning

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

SFI undersøger danskernes kompetencer inden for læsning, matematik og brug af it. Vi undersøger, hvilke kompetencer danskerne bruger til hverdag.

SFI undersøger danskernes kompetencer inden for læsning, matematik og brug af it. Vi undersøger, hvilke kompetencer danskerne bruger til hverdag. SFI undersøger danskernes kompetencer inden for læsning, matematik og brug af it. Vi undersøger, hvilke kompetencer danskerne bruger til hverdag. Undersøgelsen er en del af den hidtil største internationale

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Med regeringens 2025-plan lægges der op til at forhøje danskernes efterløns- og folkepensionsalder med et halvt år fra 2025. Men kender danskerne

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse

på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige er vokset med 27. under krisen 1. på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der i dag er ca.

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere