Indholdsfortegnelse til Bilagsmaterialet

Transkript

1 Indholdsfortegnelse til Bilagsmaterialet Kvantitativ undersøgelse af revisors honorar fra (før) og efter strukturreformen... 2 Honoraret på kommunernes revisions og rådgivningsydelser... 3 Honorar fra indfusionerede kommuner i forhold til de sammenlagte... 6 Kvalitative interviewguides og spørgsmål til revisor og kommuner, KL, m.fl... 7 Spørgsmål til kommunaldirektører, økonomidirektører, borgmestre, regnskabs og udbudskonsulenter m.fl Spørgsmål til udbydere af kommunale revisionsydelser... 8 De transskriberede interviews opstillet i punktform Andre besvarelser via mailkorrespondance Samlede kontaktede revisionshuse, kommuner m.fl.: BDO kommunernes revision, PWC, KPMG og Deloitte. Gribskov (Økonomidirektør), Ikast-Brande (Økonomidirektør og formand for Økonomidirektørforeningen), Hvidovre (regnskabschef), regnskabschef fra anonymiseret kommune, Glostrup (Økonomikonsulent), Bornholm (Regnskabsansvarlig), Lyngby-Taarbæk (Økonomisk konsulent), Næstved (Økonomichef og tidligere kommunaldirektør, samt tidligere formand for kommunaldirektør foreningen), Nyborg (Regnskabschef og Borgmester), Svendborg (udbudskonsulent), Taastrup (regnskabschef) Andre: Kommunernes landsforening (Kontorchef og dokumentspecialist), Økonomidirektørforeningen (formand), Kommunaldirektørforeningen (tidligere formand), Socialog integrationsministeriet (Specialkonsulent). 1

2 Kvantitativ undersøgelse af revisors honorar fra (før) og efter strukturreformen: 1. Vedrørende honoraret på kommunernes revisions- og rådgivningsydelser. 2. Vedrørende honorar fra indfusionerede kommer: Til undersøgelsen har jeg kontaktet en række standardkommuner, på omkring de indbyggere, dog nogen kommuner med lidt færre og lidt flere borgere. Da der var forskel på om kommunerne ønskede deres tal anonymiseret eller ej, har jeg valgt at anonymisere samtlige kommuner. Med hensyn til indsamling af specifikke tal fra kommunerne, især fra tiden før og omkring kommunalreformen, er der jo generelt den udfordring, at jf. Budget- og regnskabssystem for kommuner, at kommunerne kun krav til at bevarer regnskabsmaterialet i 3 år, herunder udsøgning af posteringer. Det har dog i nogle tilfælde alligevel vist sig at være muligt at gå længere tilbage end

3 1. Honoraret på kommunernes revisions- og rådgivningsydelser. Da jeg forsøger at skabe et historisk overblik over, hvor meget danske kommuner generelt set har betalt i honorar for revisionen samt for ekstraydelserne i tiden omkring de seneste 3 udbudsrunder, ville jeg hører om hvorvidt der var mulighed for at indhente oplysninger på de tre nedenstående spørgsmål: - Hvad har jeres aftalte basishonorar for den lovpligtige revision isoleret set været, i henholdsvis i 2002, 2007 og 2012 (dvs. uden rådgivningstimer og for så vidt muligt uden diverse projekterklæringer)? - Hvad har ekstrahonorar for udvidelse af revisionen og afgivelse af projekterklæringer været i 2002, 2007 og 2012? - Hvad har det samlede honorar været til revisionsfirmaet i 2002, 2007 og 2012? Kommune 1: indbyggere Kommunen er ikke i stand til at efterkomme ønsket om udleveringen af oplysninger om kommunens udgifter til revision, da der skal anvende uforholdsmæssig meget tid på en sådan opgave. Kommune 2: indbyggere Her har der ikke været tid til at besvare anmodningen. 1. Vedrørende honoraret på basisrevision og rådgivningen. Kommune 3: indbyggere Ønsker ikke at oplyse tallene, men kan konstatere at det samlede honorar til revisor er faldet. Kommune 4: indbyggere Revisionshonoraret opdeles ikke op de enkelte dele, men leveres samlet inklusiv projekterklæringer og rådgivning, der fungerer som paratviden og ikke som noget der efterfaktureres. Basishonorar 2007: kr. excl. Moms 3

4 Basishonorar 2012: kr. excl. Moms Ekstrahonoraret fra var ca kr. pr. år. Man kan ud fra de givne oplysninger konstatere, at prisen på basisrevisionen er faldet en smule. Kommune 5: indbyggere Lovpligtig revision Aftalepris Revisors honorar som samlet set både omfatter den almindelige aftalte revision og ekstraydelser og udvidelse af revisionen, er ud fra kommunens budget oplysninger, de sidste 10 år svinget mellem kr Der er i det ovenstående samlet forbrug også udbetalt honorar til revisor for rådgivningstimer og projekterklæringer. Da disse honorarer er udbetalt på de enkelte projekter, er det ikke muligt at finde oplysninger om forbruget i denne forbindelse. Det betyder alt andet lige, at det reelle forbrug/udbetaling til revisor må anses for at have været større end angivet nedenfor. Det skønnes at kunne være alt fra 0 op til kr. Udover det samlede forbrug er der også udbetalt honorar til revisor for rådgivningstimer og projekterklæringer. Disse honorarer er udbetalt på de enkelte projekter, er det ikke muligt at finde oplysninger om forbruget i denne forbindelse. Det betyder alt andet lige, at det reelle forbrug/udbetaling til revisor må anses for at have været større end angivet nedenfor. Det skønnes umiddelbart at kunne være alt fra 0 op til kr. Kommune 6: indbyggere Honoraret til revisor er fra 2007 til 2012 steget en smule, men de to opgørelser er ikke helt sammenlignelige. Kommune 7: indbyggere 4

5 Ønsker ikke at oplyse tallene, men kan konstatere at de betaler et samlet honorar til revisor for både revisionen og rådgivningen, og den samlede pris på ydelsen er faldet. Kommune 8: indbyggere Det har ikke været muligt at indhente oplysninger om honoraret på revisor i 2002, på grund af, at de oprindeligt set var 3 kommuner før kommunesammenlægningen. I 2007 var basishonoraret på kr. I 2012 var basishonoraret på kr. I 2007 var den samlede revisionsudgift i Kommunen på kr. I 2012 er den samlede udgift opgjort pr. 25/ på ,55 kr. Tallene er inklusiv basisrevision, forvaltningsrevision, afgivelse af projekterklæringer, og øvrige konsulentydelser fra revisionen. Man kan alt andet lige konstatere at både basishonoraret og den samlede revisionsudgift er faldet sien Kommune 9: indbyggere Det har ikke været muligt at gå tilbage længere end til Der kan derfor ikke oplyses hvad kommunen har betalt for den lovpligtige revision i årene 2002 og For 2012 udgør den lovpligtige revision kr., men prisen har været faldende Prisen for perioden til er faldet med ca kr. Men før var revisionen mere large med at revidere eks. projektregnskaber under basisaftalen. I dag betales der særskilt for hvert enkelt projektregnskab. Fra , er tilkøbsydelserne steget, men der kan ikke præcist svares på, hvad ekstrahonoraret er for udvidelse af revisionen og afgivelse af projekterklæringer, da tilkøbsydelser bliver betalt og bogført ude i de enkelte forvaltninger. Der anslås at den samlede ydelse i perioden fra har været stabil på ca. kr , hvilket har været på grund af de tilkøbsydelser i årene som følge af skærpet opmærksomhed på det lovgivningsmæssige område der konstant ændres og justeres. 5

6 Kommune 10: indbyggere Det er ikke muligt at angive oplysninger før kommunesammenlægningen. Revisionsår Basis Ekstra Total Opsummering: Til trods for kravet om kun at bevare regnskabsmaterialet i 3 år, har det alligevel været muligt at gå længere tilbage. Her kan man dog nogen steder stille sig kritisk overfor sammenlighedsgrundlaget. Det har ikke været muligt at få oplyst tallene fra tiden før strukturreformen. Men ud fra de ovenstående oplyste tal, kan man se at prisen i nogle tilfælde på både revisionsydelserne og rådgivningsydelserne er faldet, og ellers udviklet sig lidt forskelligt. Man kan konkludere, at honoraret på den lovpligtige basisrevision i de fleste af tilfældene er faldet fra , mens rådgivningen også generelt set er faldet med en smule. 2. Honorar fra indfusionerede kommer: Eksempel på spørgsmålet fra Holbæk kommune..hvor meget Holbæk kommune på nuværende tidspunkt bruger på den finansielle revision, i forhold til hvad de gamle kommuner, dvs. Holbæk kommune, Jernløse kommune, Svinninge kommune, Tornved kommune og Tølløse kommune, samlet set brugte på den finansielle revision, i det sidste år før strukturreformen. Om muligt vil tallene for den juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevisionen også have interesse. 12 kommuner blev adspurgt, men ingen har p.t. kunnet fremskaffe et sådan materiale, grundet mangel på tid, ressourcer, tilgængelighed, manglende svar, jf. eks. Roskilde kommune og Holbæk kommune. 6

7 Kvalitative interviewguides og spørgsmål til kommuner og revisorer m.fl Spørgsmål til kommunaldirektører, økonomidirektører, borgmestre, regnskabs- og udbudskonsulenter m.fl.: Hvordan har kommunen generelt set oplevet revisionen de sidste år? Mht. - pris, kvalitet, kompetence, tidsanvendelse, bemanding m.m.? Og Mht. ændringer i kommunens organisation generelt. Her tænkes der blandt andet på de mange effektiviseringer og digitaliseringer samt ændringer i lovgivning på revisions og økonomiområdet. - har der været nogen markante ændringer, positive såvel som negative, i revisorernes daglige gang i kommunerne, og i den foretagne revision? Hvordan oplever kommunen revisionen i dagligdagen og omkring statusperioden? Hvad vægter I mest ved valget af revisor? - hvor afgørende er prisen i forhold til udarbejdelsen af den lovpligtige revision? - hvor afgørende er den samlede pris på revisionen, i forhold til faglig sparring og rådgivning? Hvilke ændringer i jeres overvejelser har der været, i forbindelse med valget af revisionsfirma til henholdsvis den lovpligtige revision og ekstraydelserne, fra tiden omkring de tre sidste udbudsrunder af kommunale revisionsydelser? Ser kommunen i praksis en decideret forskel på lovpligtig forvaltningsrevision og rådgivningsydelser, og i så fald på hvilke områder? 7

8 Har der været organisatoriske ændringer i kommunerne eller hos andre berørte parter over tid, som f.eks. KREVI OG KL, hvor kommunen har mærket en væsentlig forskel på den måde revisionen er foregået? Spørgsmål til udbydere af kommunale revisionsydelser: Hvordan oplever I konkurrencen på markedet for kommunale revisions- og rådgivningsydelser? Hvordan oplever i revisionen og den daglige gang på kommunerne, og hvilke udfordringer møder I i dag, i forhold til for 15 år siden? Mere specifikt vil jeg også spørge ind til forvaltningsrevision, finansiel revision og juridisk-kritisk revision. Til hver af de tre revisionsformer, vil jeg spørge ind til følgende forhold: Er opdelingen af revisionen i regnskabsposter og revisionsområder den samme som for 10 år siden, har det påvirket arbejdsbyrden, og i så fald hvordan? Hvilke kommunale regnskabsposter og revisionsområder har en høj risikovurdering, og har der været ændringer de seneste 10 år, i så fald hvilke? Hvordan har fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet ændret sig de seneste 10 år? Hvordan har fastlæggelsen af revisionsstrategien ændret sig med hensyn til den systembaserede vs. den substansbaserede revision ændret sig de sidste 10 år? Spørgsmål til udførelsen af den lovpligtige revision. Hvem udover revisionsfirmaerne og kommunens borgere er interesseret i selve hvordan den lovpligtige del af revisionen udføres? Eksempelvist har BDO mange års erfaring med revision i kommunerne, men hvordan sikres det, at det ikke er den uerfarne assistent der udfører den lovpligtige del af revisionen i form af en tjekliste, 8

9 og at det er manageren det har sin daglige gang med den kommunale ledelse med henblik på salg af ekstra ydelser (her tænkes der på revisors dobbelte rolle, og på risikoen for selvrevision)? Hvordan har revisionsfirmaerne forholdt sig til problemer omkring bemandingen, herunder omfanget af bemandingen og deres kvalifikationer, og ikke mindst de uafhængighedsproblemer, der potentielt kan opstå ved blandt andet rådgivningen omkring kommunernes sparsomlighed, produktivitet og effektivitet? Er der situationer hvor i på eget initiativ opfordrer kommunen til udvidet forvaltningsrevision? Spørgsmål til revisionshonoraret. Jeg vil spørge ind til hvad honoraret på den lovpligtige revision er udgjort af henover tid, og spørge hvordan og hvorfor honoraret kun er 1/3 del af hvad det var for omkring 10 år siden, og er der i den sammenhæng foretaget initiativer til sikringen af kvaliteten af den lovpligtige del af revisionen. Er den lovpligtige revision isoleret set en god forretning? Hvorfor/hvorfor ikke? Er der 1/3 færre ressourcer i revisionsfirmaerne i dag til udførelse af den samme opgave som for 10 år siden? Hvad er honoraret udgjort af, og hvordan er det delt op i forhold den lovpligtige revision, de hertil knyttede ekstrafaktureringer, samt ekstra rådgivnings- og konsulentydelser? Har omfanget af den lovpligtige del af revisionen ændret sig i den forbindelse? Hvordan kan der tages et mindre honorar for den lovpligtige revision, i takt med dens udbredelse med eksempelvist projektregnskaber som en ekstra ydelse under den lovpligtige revision? På hvilke revisionsområder har revisionsfirmaet selv effektiviseret for at overholde egne budgetter? Spørgsmål til revisorteamets bemanding og timeforbrug. Hvordan har timeforbruget på de enkelte revisionsopgaver ændret sig de sidste 10 år? Hvordan er bemandingen af revisionsopgaven fordelt på de forskellige erfaringsniveauer, og har der været ændringer? Er der sket ændringer i anvendelsen af eksterne eksperter de seneste år? Hvor mange ressourcer anvendes der på henholdsvis IT revision, lønrevision og revision af områder med statsrefusion, nu i forhold til dengang? Spørgsmål til standarderne. 9

10 Er det jeres indtryk som repræsentanter for offentlige revisionsydelser, at nuværende standarder og lovkrav om den lovpligtige del af revision, herunder forvaltningsrevisionen, lever op til jeres og samfundets forventninger til en tillidsbaseret kontrol af kommunernes forvaltning af borgernes penge? Spørgsmål til tilsyn. Hvordan foretages der tilsyn med jeres konkrette arbejde og professionelle risiko, og hvordan har det påvirket jeres revisionshandlinger de seneste 10 år? Er det din vurdering, at revisionen af kommunerne over de seneste 10 år er blevet mere risikobetonet, mht. risikoen for dårlig omtale? Spørgsmål til væsentlighed og risiko. Har reduktionen i honoraret påvirket væsentlighedsniveauet og risikovurderingen ved revisionen i kommunerne? Er indholdet og omfanget i forlængelse heraf ændret sig, og mener I, at den lovpligtige del har samme værdi og eksistensberettigelse som for år siden? 10

11 De transskriberede interviews opstillet i punktform: Revisionshuse: Interview med PWC Markedets udvikling - Konkurrencen på kommunale revision- og rådgivningsydelser er blevet skærpet siden kommunalreformen i Ved kommunesammenlægningen havde Ernst and Young 21 kommuner plus en regions kommune, som blev solgt til PWC. Dette har medført et pres og en vis aggressivitet fra BDO s side, men PWC har valgt og sige at de ikke ønsker at bøje sig for dette. Stædigheden har for nyligt medført en netto tilgang på 4 kommuner, så PWC på nuværende tidspunkt er oppe på 17 kommuner. - Tendensen med faldet i priserne er nok ved at stoppe. Falder den yderligere, ville dette sandsynligvis medføre at der bliver gået på kompromis med kvaliteten, og nogle partnere nok ville få problemer med kvalitetskontrollen. - PWC afdeling for kommunale revisions- og rådgivningsydelser, er kommet igennem deres kvalitetskontrol med UG. De har både deres egne interne kontrol, samt de konkurrerende revisionsfirmaer, der kommer og kontrollere om hvorvidt de har gjort det ene og det andet, om der ligger den rigtige dokumentation de rigtige steder m.m. Skulle der alligevel opstå problemer, vil man i den forbindelse også få sig et ordentligt hug. - Det er ikke sikkert at man kommer fejlfrit eller næsten fejlfrit gennem kvalitetskontrollen næste gang, da det kommer an på hvem der kontrollere hvad. Der skal ikke meget til at man skal have udvidet sine stikprøver og måske overgå til substansrevision. - Skal man tale om den kommunale revision ud fra den betragtning, at det er muligt samlet set at indhente et ordentligt honorar, er der i høj grad tale om en rådgivningsydelse. - I forhold til at rådgive den samme kommune man vil revidere, vil der fremover blive sat mere fokus på, og en stor sandsynlighed er, at der vil blive en opdeling med mere vandtætte skodder mellem revisionen og rådgivningen, eller at rådgivningen simpelthen vil forsvinde. Med udgangspunkt i forbuddet mod selvrevision, giver det sig selv hvad der så kan være tale om i 11

12 forhold til rådgivningsopgaver. Da der i en vis udstrækning findes selvrevision i kommunerne, vil der helt sikkert blive fokuseret på dette. Selvrevisionen vil forsvinde. - Konkurrencen tendere hen imod at blive endnu større - Kommunesammenlægningen har medført at der anvendes mindre tid på revisionen, og at der derfor skal bruges færre revisorer, da der kun er 98 kommuner at revidere. Dette medfører at kompetencen skal og vil blive større end tidligere. - Udfordringerne i markedet for både revisor og kommune ligger på rådgivningsydelserne generelt, da kommunerne konstant underlægges ny lovgivning, herunder også på socialområdet. - At markedet for kommunale revisions- og rådgivningsydelser er privatiseret, betyder ikke at det er gået ud over den eksterne kontrol. - At ydelserne er kommet i udbud, har medført en fordel for markedet, på grund af bruddet med monopoltendenserne. Jan Kristiansen mener ikke det er sundt med et firma der har monopol. - Det er ok, at et revisionsfirma har majoriteten af markedet, men en større ligevægt i markedet vil absolut have en positiv effekt på kvaliteten af revisionsydelsen. Det er der lang vej til. Det kan være at alle parter er ved at nå en grænse, men en nogenlunde, men måske ikke helt rimelig fordeling. Revisors arbejde - Hos PWC er der ansat en blanding af registrerede revisorer og tidligere kommunalansatte, til at varetage opgaverne på de kommunale ydelser. Sammenblandingen af baggrunde er med til at højne kvaliteten på ydelsen markant, da men derfor kender begge sider af gamet og dermed får en anden tilgang til revisionen. - De antal anvendte timer på revisionen- og rådgivningsydelserne, er ikke røget procentuelt ligeså langt ned som priserne. Man kan dog godt sige at gennemsnitsprisen på ydelserne er faldet. Det mener jeg ikke kvaliteten er. - Udgangspunktet for revisionen fra kommune til kommune er altid den samme, og noget man altid skal forholde sig til ligegyldigt hvad. Så kan det variere i omfanget af sager på det sociale område, men sådan noget som gennemgangen af lånerammen er stort set altid den samme. - Der bliver grundet den lave pris til gengæld ikke gået på kompromis på kvaliteten. Alt skal gennemgås, og der er ikke nogen der er interesseret i at få hevet en partner i retten. 12

13 - Som konkurrenceparameter vil der ud over prisen, fremover fokuseres på kvaliteten. Priser og timer vil fortsat være forhold der vil spille en rolle for nogle kommuner, men ikke alle. Nogle vil hellere have kvalitet end lavere timer og lavere priser. - Kvalitet er et parameter man ikke ved ærlig meget om. Det er svært at definere hvilke parametre der udgør kvaliteten af revisionen og rådgivningen, og det er noget der især har været meget diskuteret under udbudsrunderne i slutningen af Det er et spørgsmål vis briller man tager på den pågældende dag ydelsen leveres. - I det almindelige udbud er vægtning af udbudskriterierne reelt set de samme fra kommune til kommune, selvom vægtningen af dem er den samme. Til gengæld kan vurderingerne af dem være fra den ene grøft til den anden, og hér er der stort set ikke noget der går igen. - Tilbuddene til kommunerne vurderes vidt forskelligt. Nogle steder kan en ydelse give topkarakter, mens en nøjagtig samme ydelse, eller copi-paste i andre kommuner, vil ende med bundkarakter. Så der er derfor ikke noget entydigt kan definere indholdet af kvalitet. I den sammenhæng, kan man godt tale om skræddersyede løsninger fra kommune til kommune. I den sammenhæng er det ikke til at vide hvordan kvalitet skal beskrives, eller hvordan en time skal vurderes. Kan kommunen se ud fra udbuddet, hvilken kvalitet der leveres, er dette tilfredsstillende for revisor. Det er dog desværre den klump der fokuseres mindst på, når der ses på de 98 kommuner. - I de sidste 9 år, har PWC anvendt 4 forskellige dokumentationsværktøjer, der sammen med forbedrede analyse værktøjer er en utrolig stor hjælp i forhold til gennemførelsen af en effektiv revision- og rådgivning. Det er blandt andet gået fra at man skrev alle arbejdspapirerne i hånden, kopieret og lagde dem i mapper, til at alt nu ligger elektronisk med skabeloner, og dermed ti gange nemmere og hurtigere at udfylde end tidligere. På beholdningseftersyn, er man gået fra at skulle gennemgå dagens- og gårsdagens bilag, til at disse bilag nu ligger elektronisk og ikke på samme måde skal bladres igennem. Den kontrolbaserede revision har givet det anvendte timeantal et ordentligt hug, og har i stigende grad substitueret substans revisionen. Når der ikke længere er bilag, må der jo foretages kontrolrevision på substansen. - Udviklingen er gået stærkt og det bliver ved med at gå stærkt. Fortsætter tendensen, vil det godt kunne gå ud over revisionen. 13

14 - Det er sjældent at revisor er nede at pløje det hele igennem, hvilket har betydet at kommunerne gennem det lovgivningsmæssige pres, af nødvendighed har fået bedre styr på forretningsgange m.m. - Tidligere brugte man meget transporttid på at køre ud til kommunerne, mens at man i dag kan foretage store dele af arbejdet fra kontoret på grund af en direkte opkobling. - Det kan blandt andet være problematisk at få lavet set up et omkring administrationsgrundlaget og få styr på økonomien på det sociale område. - Hvis kommunen blot ser revisionen som en serviceydelse, er det kun prisen der vægtes og fokuseres på, i valget af revisor. - Væsentlighedsniveauet er lidt højere nu end tidligere, men kvaliteten af revisionen har også noget at gøre med den tilgang, dialog og den opfattelse man har ude hos kunden. - Er vurderingen, at den pågældende kommune har styr på forretningsgange osv., vil væsentlighedsniveauet utvivlsomt også ligge højere, end i en kommune der ikke har styr på det. - Udfordringen er også hvilken tilgang man har til revisionen og hvor man ligger sit væsentlighedsniveau. - Er revisionskunden fuldstændig ligeglad med revisor, kan revisor godt have en tendens til at tænke, at man nok skal ned i en masse hjørner. Er revisionskunden en kommune der på forhånd fortæller hvad der er galt og spørger ind til konkrette løsninger på problemer, så får man som revisor, samtidig også en anden tilgang. Er der for eksempel ikke foretaget afregning af moms, da kommunen måske har fået en ny konto plan, er dette ikke nødvendigvis en fejl hvor man går på kompromis med væsentlighedsniveauet. Med andre ord, behøver et stort problem ikke være stort, så længe det kan redes ud. Den lovpligtige basis revision - Siden 2007 er priserne på revisionshonoraret bare faldet markant. Omfanget af den juridisk-kritiske revision ligger på omkring %. - Med forvaltningsrevisionen der så ligger på %, 30 % på det sociale område, er de resten % finansiel revision. - Selvom priserne er faldet drastisk, er der stadig forskel på hvad kommunerne gerne vil have. For nogen kommuner er revisionen ikke andet end en serviceydelse, der bare skal overstås. 14

15 - Revisionen kommer ikke isoleret set til at udvikle sig markant, da den nu har fundet sit leje. - Revisionen er isoleret set ikke en god forretning. Rådgivningsydelserne - Siden 2007 er priserne på rådgivningshonoraret også faldet, dog ikke i lige så stor grad som i revisionshonoraret. - Der ses på grund af ny lovgivning et øget behov for rådgivning hos kommunerne. - Mange kommuner eftersørger heldigvis, at revisorerne kommer ud til dem, kan ringe når det er nødvendigt, og dermed mere fungere som en sparringspartner. - Kommuner der på forhånd informere revisor hvor mange timer der forventes at blive anvendt på forskellige rådgivningsydelser, og måske på udvidet forvaltningsrevision, begynder at efterspørger en sparringspartner, der levere skræddersyede løsninger. Grunden til denne tendens, er at der ønskes kvalitet. - I forhold til afgivelse af tilbud på ydelserne, fortæller kommunerne revisorerne på forhånd hvor mange rådgivningstimer der er brug for. Ellers specificeres det ind i tilbuddet, så kommunen kan se hvad der afsættes på rådgivningen. - Der har altid været mange rådgivningsydelser og der er nødvendigvis ikke flere af dem nu. Man kan sige at rådgivningsydelser er blevet mere omfattende og komplekse, og er måske i nogle tilfælde også blevet dyre. Her det både kommunerne og revisorerne der bliver presset. Det ser ud som om at der vil komme flere rådgivningsydelser i fremtiden. - Nogle af PWC s konkurrenter har slået ind på No Cure No big (pay), for eksempel vis revisor i gennemgangen af momsudligningskontoen finder nogle penge at sparer, og at revisor så får en procentdel af det. Dette er absolut ikke noget PWC er enige i, eller noget der er en del af deres strategi. - Der er diskussion om hvorvidt no cure no pay bliver aflivet, da det nemt kan komme til kun at gå kommunernes vej, og ikke der hvor kommunen skal aflevere. 15

16 - Rådgivningen er vigtig, og det er der, hvor man kan se udfordringer. Blandt andet har udviklingen på ældreområdet medført, at der også skal tages stilling til dennes organiseringen, som når der eksempelvist skal vurderes om hvordan de ældre har det med at en robotstøvsuger kommer og overtager oprydningen. Der er mange af sådanne ting at rådgive om. - Da revisionen ikke er en god forretning, er det rådgivningsydelserne der skal tjenes noget på. Vedrørende forvaltningsrevision - PWC bruger ca 20-25% på forvaltningsrevision, hvilket har været tilfældet siden forvaltningsrevisionen blev indført i kommunerne. Men mere som en integreret del af den finansielle. Dette har også været medvirket til et reduceret antal af anvendte timer. - Revisionen af det sociale område ligger på omkring 1/3 af de samlede anvendte timer - Forvaltningsrevisionen er blevet en meget integreret del i den sociale revision og i den finansielle revision, dels som følge af overgangen fra substans revision til kontrolbaseret revision. - Markedsudviklingen er nået til der, hvor den lovpligtige del af forvaltningsrevisionen nok har fundet sit leje, mens den udvidede forvaltningsrevision sammen med rådgivningen er dér, hvor revisorerne kan tjene sine penge og samtidigt der hvor kommunerne for fremtiden har en udfordring. Interview med KPMG - Marked og prisen på de kommunale revisions- og rådgivningsydelser er presset. - PWC har på det seneste presset prisen endnu mere. - Der er tale om en digitaliseringsbølge. - Der er oplevet en ekstrem konkurrence før 2007 på markedet, og derefter en endnu vildere konkurrence. - I 2008 skulle BDO aktier sælges. - I 2011 vinder PWC en del af marked 16

17 - KPMG får besøg af revisortilsynet en gang om året, samt de har deres eget tilsyn. - Der bliver i kommunerne i lang højere grad taget højde for det politiske niveau, ebd i det private. Skoler og institutioner retter først deres klager til kommunen, derefter til revisor. - Rigsrevisor vs. ministerierne. KPMG følger princippet fra INTOSAI og rigsrevisionen - I Danmark er konklusionerne lidt hårdere end i Norge. - Den norske revision er mere teoretisk med vage konklusioner, da det økonomiske aspekt spiller en mindre rolle i forhold til kvaliteten. Revisors arbejde - Revisionen er samlet set blevet bedre - Der anvendes mindre tid på revisionsopgaverne. - Der fornemmes en stor og mere specialiseret kompetence blandt de folk revisionshusene anvender i opgaverne, med både socialrådgiver, og folk der er cand. polit., m.m. - Der er kommet meget mindre substansrevision, da det nu er de automatiserede kontroller der laver arbejdet for revisor. - Konsulentydelserne er nødvendige i forhold til kommunernes mange effektiviseringer. Den lovpligtige revision - Prisen på den lovpligtige revision er faldet helt ned til 1/6 del af hvad den var for år siden. - Der er kommet flere ting ind under den lovpligtige revision, herunder den løbende revision. Rådgivningen - Priserne på rådgivningsydelserne er generelt set faldet. - Man er blevet skarpere på hvad der er lovpligtig løbende revision, og hvad der er rådgivning. Forvaltningsrevisionen 17

18 - Go revisionskik og god off revisionskik er forskelligt de tre e er skal på samme måde ses som revisionsmål. Revisorer er ikke så konkrette i deres beretninger mht. til de tre e er. Man kan ikke afrapportere på revisionsmål, selvom ministerierne ønsker det. Kritikerne leder efter ord som sparsomlighed, effektivitet, og produktivitet, men dette er teoretiske begreber på linje med revisionsmålene og anvendes på en anden måde. - Teoretisk ikke er der ikke tale om forvaltningsrevision. Interview med BDO Kommunernes revision Generelt om markeds udvikling. - Kommunernes revision fyldte rigtig meget år tilbage, og Deloitte har også haft et antal kunder i mange år. - Der var en del årsager til, at de private revisionsfirmaer ikke for alvor havde det store fokus på kommunale revisions- og rådgivningsydelser, blandt andet et skærpet revisionsmarked på private revisions- og rådgivningsydelser, der gjorde at revisionsfirmaerne måtte se sig om efter andre muligheder. Dette var ikke en let udfordring at kommer ind på markedet med to store markedsudbydere med Kommunernes revision, der havde en markedsandel på 82-83%. Der var også et par enkelte udbydere ovre i det jyske, så der var generelt set tale om et relativt stabilt marked. - EU indfører tjenesteydelsesdirektiver, hvorefter der for alvor kommer fokus på revisionshonoraret. - Et af formålene med kommunesammenlægningen var at få nogle mere professionelle miljøer. Ud fra et befolkningsmæssigt demografisk perspektiv, ville det ellers med små kommuner med indbygger, ville have været svært at holde en høj faglighed. - Nu må man forvente at kommunerne kan klare en hel del selv, hvilket også har været tilfældet i udarbejdelsen af regnskabet samt det at få lavet nogle rigtige refusionsopgørelser. Men nye områder vil jo altid give nye udfordringer. - Kommunesammenlægningerne medførte at de fleste kommuner i forhold til tidligere nu er så store og dermed omfattet af udbudspligt, da de nu er over tærskelværdien. 18

19 - Denne første bølge af priskonkurrencen skabte en større gennemsigtighed af ydelsen, samt stordriftsfordele der direkte slog igennem med en forskel på revisionsydelsen og honoraret, med blandt andet Bornholm som forløber, hvor fem kommuner og et amt blev slået sammen til en enhed. - Der var et stort sats fra EY, hvor det gik godt, og for en tid overhalede de også Deloitte med at tage et pænt antal kommuner, men de endte med at sælge det hele til PWC. BDO har til trods for en smule nedgang, altid holdt sig på en flot første plads. - Der har aldrig været de store skred i det relativt stabile konkurrencemarked på ydelserne, da kunderne kommer og går i jævne mellem rum. Man må sige at kunderne i den sammenhæng forsøger at vurdere deres leverandører. - Der kan være forskellige årsager til at have en kunde som f.eks. image, og nogen gange må man spæde til fra baglommen. BDO s arbejde med kommunale revisions- og rådgivningsydelser. - Der blev tidligere leveret en uspecificeret samlet pakke, samtidig med at der også var ret mange hjælpefunktioner, der kunne rette op på eventuelle fejl, og derved fungere som støtte undervejs i processen. - Som hovedregel er det den billigste pris der tages, men der skal bemærkes at der i den samlede leverance sagtens kunne være et bedre bud, til trods for en højere pris. - Kommunernes udbudsmateriale har nøje vægte i forhold til hvilke parametre der fokuseres på ved valget af revisor. Forholder leverandørerne af de kommunale revisions- og rådgivningsydelser sig ikke til dette, diskvalificeres de. Det er derfor vigtigt at leverandørerne af ydelserne svarer på det de bliver bedt om, men at de samtidig også markedsfører deres profil ved siden af. - Da BDO (KR) er den største spiller, har de også en organisation til at opsamle erfaring i videns centre, samtidig med at de har en god og tæt dialog med ministerier og styrelser med henblik på kvaliteten af den service de kan levere. - BDO (KR) har også et ry for at lave et omfattende arbejde på den juridisk kritiske revision og på det sociale område. - Når kommunerne ligger så meget vægt på pris som de gør, skal der også være en sammenhæng i forhold til det der leveres. 19

20 - En fordel for BDO (KR), er at deres kunder har samme registreringssystemer og samme lovgivning, hvilket sammen med mere højtudviklede IT værktøjer, giver en meget mere effektiv revision i forhold til tidligere. - Lav pris har derfor ikke nødvendigvis sammenhæng med kvaliteten på ydelsen, men man kan godt konstatere at det er to ting der sker samtidigt. Kvaliteten er justeret, anderledes og lavet om, men den er ikke nødvendigvis af ringere kvalitet. - Prisen på revisionen har nok nået en naturlig bundlinje. - Bedre metoder og højtuddannet personale har medført et stabilt kvalitetsniveau. - BDO (KR) har altid haft en særlig IT sikkerhedsafdeling, med eksperter i form af et specialuddannet personale, der på grund af kommunernes størrelse, er dem der står for IT sikkerhedsrevisionen fremfor for de daglige revisorer. - Tidsanvendelsen på opgaverne er reduceret, men det skal også ses i relation til hvor mange timer der var til rådighed tidligere samtidigt med, at der også blev lagt et væsentlighedselement ind i den revisionsmæssige tilgang, i modsætningen til tidligere, hvor der ikke var indlagt noget decideret væsentlighedsniveau. - Tidligere var det ikke alle timerne der blev brugt lige fornuftigt, og heller ikke kun på revision, da der også var meget service og hjælp til kommunerne. Så nu med reduceret timer, er revisionen også blevet benhård og derigennem mere gennemsigtig, da timerne anvendes mere fornuftigt. Der har helt sikkert været et pres på revisorerne, men det er for så vidt sundt nok. - Selvom revisionsstandarderne ikke lige er lavet til de kommunale revisorer, er der meget man godt kan trække ind, således at det vil give en fornuftig revision. - Tidligere dækkede mig sig ind på den juridiske-kritiske revision og sags revisionen. Revisionen er ikke nødvendigvis blevet mere risikobetonet i forhold dårlig omtale, men det er jo altid noget en offentlig revisor har i fokus. Man kan opstille nogle revisionsfaglige væsentlighedsbeløb på helt op til en halv million eller lignende, men hvis en borgmester får udbetalt 1000 kroner for meget, så er det alligevel en stor sag. I politik kan nemlig selv små sager, uanset økonomisk størrelse have stor bevågenhed. Så det er i den sammenhæng vigtig at få dækket sine kunder af, i forbindelse med rigtige honorarer, og om der er etableret forretningsgange omkring diæter, repræsentationer osv. Sådanne sager kommer og går alt afhængigt af hvilken opmærksomhed den optager, men det 20

21 er typiske sådanne områder, hvor det går galt. På nuværende tidspunkt er der jo en masse kedelige sager fra forskellige døgninstitutioner, plejecentre, psykiatri osv. Selvom det måske ikke er direkte i forlængelse af den traditionelle revision, er man inde i sociale sammenhænge hvor man får påpeget, at man har styr på disse områder. Vedrørende forvaltningsrevision. - Den anden del af revisionsarbejdet udover det klassiske regnskab, er området omkring forvaltningsrevisionen, som er delt op i to typer. Der er den løbende forvaltningsrevision, som er en del af den lovpligtige basisrevision. Så er der den udvidede forvaltningsrevision, der er mere ovre i det grå felt i henhold til rådgivningsopgaver. Her tages der kritisk stilling til tingene, men henblik på nogle bedre, og gode fremadrettet løsningsforslag. Og dette marked har også udviklet sig. - Hos BDO (KR) varetages forvaltningsrevisionen af en consulting afdeling på 50 medarbejdere. Mange af disse opgaver ligger langt ude i forlængelse af revisionen, men kommunerne efterspørger jo folk der kender materien og kan bidrage med noget værdi til kommunen som organisation. BDO (KR) er en bred butik, der har ansat kandidater i statskundskab, socialrådgivere, sygeplejersker og andre med højere akademisk uddannelse, der ud over andre opgaver også foretager tilsyn, som for eksempel tilsyn på Københavns kommunes plejehjem, som led i en udliciteringsopgave. - Der er en sygeplejeske jo mere kompetent end en revisor. På revisionsopgaver der vedrører den sociale del, arbejder socialrådgiverne typisk sammen med revisorerne. - Allerede for flere år tilbage, talte man om at idéen omkring den kontrollerende revisor er fin nok, men det er klart at foretrække at levere noget der kan bruges til noget. Hovedformålet og sigtet med forvaltningsrevisionen er jo hvordan man kan effektivisere, hvordan man kan sparer og få mere ud af tingene, så derfor bliver alt det der laves også foretaget i et fremadrettet perspektiv. - Den lovgivningsmæssige forskel i forvaltningsrevisionen er, at det kun er den løbende forvaltningsrevision der lovgivningsmæssigt bundet. Den udvidede forvaltningsrevision er 21

22 mere en markedsføringssag, og den har udviklet sig til fylde mere, og være mere specialiserede. Deloitte spørgsmål og svar via samtale og mailkorrespondance. Revisorerne har reduceret honoraret for den lovpligtige revision - Når man har sin daglige gang i kommunen og kender administrationen, så er det meget nemmere at få ekstra opgaver udover revisionen. - Ved tildeling af den lovpligtige revisionsopgave fokuserer kommunerne på værdien for dem - og ikke på revisors grundlæggende berettigelse; nemlig værdien for samfundet som offentlighedens tillidsrepræsentant. - Mange kommunerne er langt hen ad vejen ligeglade med, hvordan revisor udfører sin lovpligtige revisionsopgave (den faglige kvalitet, som kan være svær at gennemskue for ikke-revisorer) interessen retter sig udelukkende mod, hvad kommunen selv kan få ud af revisors arbejde (den oplevede kvalitet). Kommunerne tager udgangspunkt i, at revisionen er reguleret af standarder, så det behøver man ikke at koncentrere sig om. - Revisionsstandarderne giver imidlertid meget store rum for revisors fortolkning og på flere områder er der således ingen klar definition af, hvor meget der skal til for konkret at leve op til God Offentlig Revisionsskik. Standarderne regulerer primært den finansielle revision, mens de kun i meget begrænset omfang regulerer juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision. I forhold til den finansielle revision er det min påstand, at væsentlighedsniveauerne er hævet ganske betragteligt over de sidste 10 år, hvor priskonkurrence især har været udtrykt. Væsentlighedsniveauet er lidt karikeret udtryk for, hvor tæt tænderne sidder på tættekammen. Hvis revisor skal stå på mål for, at revisor med stor sikkerhed finder enkeltstående eller samlede fejl over 5 mio. kr., så skal revisor udføre et noget mere intensivt stykke arbejde end hvis revisor skal stå på mål for 50 mio. kr. Der findes nogle tommelfinger-regler for fastsættelsen af væsentlighedsgrænserne i private virksomheder 22

23 men det har aldrig været diskuteret om det giver mening, at anvende disse regler i kommunerne. Hvad bør væsentlighedsniveauet være i en kommune være? hvad forventer brugerne? I dag baserer revisor sig stort set udelukkende på test af kontroller (ledelsestilsyn) med mindre der er en revisionsinstruks, der siger noget andet (som eksempelvis på områder med statsrefusion). Det gælder i forhold til alle 3 revisionsmål (finansiel revision, juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision). Revisor kontrollerer eksempelvis ikke længere den konkrete lovoverholdelse på de forskellige områder. Dette er en ændring som aldrig har været drøftet. I gamle dage blev der udført detailtest af en lang række regelsæt (kommunalfuldmagtregler, bevillingsoverholdelse, låne-, anbringelses- og deponeringsregler, overenskomstregler, kalkulationsregler, udbudsregler m.m. Det er min påstand, at de fleste i dag kun tester om kommunen selv har kontroller, der sikrer lovoverholdelsen. Det gælder dog ikke områder med statsrefusion, hvor revisionsinstruksen foreskriver at der skal udføres detailtest. Her er diskussionen så mere et spørgsmål om, at i gamle dage, der testede revisor ikke alene om dokumentationskrav og tidsfrister var overholdt, men også hvorvidt afgørelsen i den enkelte sag var i overensstemmelse med de gældende regler. Skal man blot teste dokumentationskrav og tidsfrister, så kan en sag revideres på ½ time af en uerfaren medarbejder. Skal indholdet testes, så tager det 1-2 timer og arbejdet skal udføres af en erfaren medarbejder. Der er ingen standarder, der siger noget specifikt om dette herunder hvilke regelsæt revisor forventes at teste op imod. Det er op til revisors professionelle skøn. Men hvad tænker brugerne af revisionsydelsen -. Er det godt nok? På samme måde med forvaltningsrevisionen. Der er p.t. ingen, der konkret kan sige, hvornår nok er nok. Det er samtidig min påstand, at der er en meget forskellig praksis i 23

24 revisionsfirmaerne i forhold til, hvorledes man adresserer revisionsmålene produktivitet og effektivitet og det gælder også praksis i forhold til rapporteringen, hvor det er ekstremt sjældent at se revisionsbemærkninger i forhold til kommunernes arbejde med produktivitet og effektivitet. Det er op til revisors professionelle skøn. Men hvad tænker brugerne af revisionsydelsen - er det godt nok? I Deloitte effektiviserer vi også løbende vores processer og værktøjer, ligesom vi naturligvis også anvender de digitale muligheder der er, men vi er bestemt også en del af medarbejderne i Deloitte s afdeling for offentlig revision og rådgivning, der har det rigtigt skidt med den udvikling, vi har set i tyngden/dybden af den kommunale revision, som vi har set gennem de sidste 10 år. Så kan man kalde det effektivisering af revisionen men vores påstand er, at tænderne på tættekammen også er rykket betydeligt længere fra hinanden end tilfældet var for 10 år siden. Nej jeg savner nogle langt mere konkrete revisionsstandarder i forhold til revisionen i regioner og kommuner. Jeg siger ikke, at det forholder sig sådan, da jeg også kender mine kolleger som ansvarsfulde og dygtige folk, men jeg nærer en dyb bekymring for, at revisorerne i takt med priskonkurrencen på området flytter tænderne på tættekammen længere og længere fra hinanden og dermed også reducerer den egentlige værdi af revisors arbejde som offentlighedens tillidsrepræsentant. - Jeg har også talt med folk fra kommunerne, der er meget tilfredse med udviklingen principielt er det jo sådan, at jo færre fejl og mangler revisor finder, jo bedre er det, da det giver mindre administrativ støj. Det er dog bestemt ikke alle kommunefolk, der tænker sådan. - - Med indførelsen af reglerne om, at revisor i kommunerne skal være godkendt revisor blev det bevidst fravalgt, at indføre et særligt tilsyn for den kommunale revision. Den kommunale revision er således underlagt det almindelig tilsyn fra Revisortilsynet og Derudover spiller Statsforvaltningerne (der fører tilsyn med kommunerne) ingen aktiv rolle 24

25 ift. revisionen (udover de skal godkende revisor). Der er nu ved at blive etableret et embedsmandsbaseret revisortilsyn. Det forventer jeg mig rigtigt meget af for jeg tror, det bliver mere neutralt og objektivt, men udfordringen for tilsynet er grundlæggende, at hvis der ikke er tilstrækkeligt præcise standarder for revisionens udførelse, så er det jo vanskeligt for tilsynet at konkludere andet end, at den udførte revision er udført i overensstemmelse hermed. Igen der er behov for nogle meget mere klare og specifikke standarder. - Samtidig er revisionsudbuddene ændret således flere og flere erklæringer eksempelvis erklæringer om projektregnskaber er lagt ind som en del af det faste revisionshonorar, hvor de tidligere var udover det faste revisionshonorar. Så ikke er alene er det faste revisionshonorar faldet betydeligt, men der er altså også lagt flere opgaver ind under dette honorar. - Der er altså sket det, at revisor dels har reduceret selve revisionshonoraret (meget væsentligt) formentligt for at få adgang til de mere lukrative rådgivningsopgaver, der sælges ind til kommunen som ekstra opgaver. Samtidig er en (måske) stigende del af revisionshonoraret dedikeret til mere rådgivnings- og kommunikationsmæssige aktiviteter i stedet for egentlige revisionsmæssige handlinger. - I forhold til administrationen og outsourcing er der i hvert fald i forhold til revisorer, en stor risiko for selvrevision. Efter er regioner og kommuner omfattet af de samme regler som børsnoterede virksomheder de såkaldte PIE regler der skærper forbuddet mod at revisor udøver administrativ og regnskabsmæssig assistance for erklæringskunder. Når jeg tænker på nogle af de opgaver, som vi løste for kommunerne før reglernes indførelse, så kan det da godt undre, at der ikke er flere kommuner, der har fået brug for en anden end revisor til at hjælpe med regnskabsmæssig assistance, herunder afstemningsopgaver m.v. - Priskonkurrencen på revisionen for derigennem at opnå mere lukrative assistance- og rådgivningsopgaver medfører en reel risiko for at revisionen udvandes i kommunerne. - Det er min påstand, at nogle af mine kolleger sælger den lovpligtige revisionsopgave med tab eller i hvert fald uden at tjene penge herpå. Man kan ihvertfald godt undre sig over, at 25

26 revisor kan tjene penge på en gennemsnitlig timepris på ca. 400 kr. i timen, som vi ser nogle af vores konkurrenter gå ned i. Ligesom der er regler for, at revisor ikke må tage et for højt honorar, så er der faktisk også regler for at revisor ikke må tage et for lavt honorar. Revisionsydelsen SKAL være økonomisk bæredygtig i sig selv (kommentarerne til revisorloven). Revisor skal med andre ord kunne drive en økonomisk sund forretning på revisionsydelsen alene igen af hensyn til sikringen af revisors uafhængighed. Jeg håber bestemt også her, at Revisortilsynet frem over vil tage deres opgave alvorligt og bede revisionsvirksomhederne om konkret at dokumentere, at man lever op til dette. - Revisor har skærpet forudsætningerne for revisionshonoraret, så enhver afvigelse fra bedste praksis vil medfører ekstra honorar - ok Kommuner: Økonomidirektør i Gribskov kommune. Erfaring med revisors arbejde - Bemandingen i revisionsteamet har nogenlunde været den samme i en årrække, og der er egentlig ikke sket markante ændringer eller omlægninger i bemandingen, ud over lidt løbende udskiftning. Heller ikke fra tiden som økonomidirektør i Hørsholm kommune - Revisionsteamet består typisk af en partner og en ledende revisor, der har en eller to med. - Revisionsteamet anvender færre timer ude hos kommunerne end tidligere, men der er stadig en tro på, at de får leveret den ydelse de ønsker. - Revisionen er blevet mere effektiv, da der i højere grad end tidligere foretages kontrolbaseret revision. - Det er en evig kamp i udformningen af beretninger og protokollater, hvor der let kan være en uoverensstemmelse mellem den måde man skal formulere sig i henhold til lovgivningen, og den måde et menigt byrådsmedlem og den almindelig mand forstår, eller som typisk i 26

27 denne sag, ikke forstår hvad der bliver skrevet. Forbehold i regnskabet eller supplerende oplysninger vil godt kunne forstås, dog ikke uden udfordringer. Et eksempel var en dialog mellem økonomidirektøren, revisionen (BDO) og en politikker på et økonomiudvalgsmøde, hvor revisionen udtrykker at kommunen altovervejende lever op til gældende lovgivning. Politikeren reagerer på dette med en skepsis, og undre sig over hvorfor det ikke er hundrede procent, til trods for at de sad med en revisionsberetning der var fuldstændig uden forbehold og uden nye bemærkninger. Dette udløste en kritik af administrationen, med en påpegning om, at de skal sikre sig at leve op til gældende lovgivning, selvom de sad med næsten landets flotteste revisionsberetning. - Konflikten opstår da revisor skal leve op til revisions- og regnskabsstandarder, samt gældende lovgivning, da måden hvorpå revisorerne skal udtrykke sig på, er svært at forstå for dens modtagere. Problematikken er udbredt, og har altid været der, men der fokuseres på fra revisors side for at forbedre denne kommunikation til regnskabsbrugerne. Det er derfor en trussel for revisionens legitimitet, at der sidder en tilfældig og kritisere noget der ikke er hold i. Den væsentligste risiko ved revisionen er at fjerne dens legitimitet. Der er umiddelbart primært tale om en lovmæssig sikkerhed. - Formuleringerne omkring revisionens arbejde, har ændret sig til at blive mere risikobetonede. Revisorerne afdækker sig ud fra nogle risikobetragtninger, og udtaler sig kun om rigtigheden af de undersøgelser der er foretaget, samtidigt med at der er taget generelt forbehold for det der foregår nede i substansen. - Nogle af revisionsfirmaerne må gøre kritisk op med sig selv, om hvorvidt de har lyst til at være på et marked med så lavt et honorar på basisrevisionen. Der foreligger et spørgsmål blandt flere, om hvorvidt det kan betale sig, at afgive tilbud, hver gang en kommunens revisions- og rådgivningsydelser kommer i udbud, og om der måske i den sammenhæng vil ske et paradigmeskift i forhold til type af selskaber der udbyder revision. - Prisen er meget vigtig i valget af revisor, men der tages især også højde for hvordan revisionsfirmaerne har tænkt sig at sammensætte revisionsydelsen. - Der er på nuværende tidspunkt en fin tilfredshed omkring revisionsprocessen i kommunen, da der er et godt sammenarbejde, hvor aftaler holdes, og der leveres til tiden. Den lovpligtige revision 27

28 - Pres på revisionsydelsen - BDO anvendes som revisorer på den lovpligtige basisrevision - Der er lagt mindre timer i revisionsydelserne end tidligere - Revisionen er mere risikobaseret og stikprøvebaseret i dag end tidligere - Der er ikke længere så meget tid til substansrevision, og der foretages mere overordnede risikoafdækninger via en række analyseværktøjer. - Kommunerne efterspørger en blank revisionspåtegning, og er ikke videre interesseret i, om hvorvidt revisionsfirmaerne anvender 10 timer eller 1000 timer på opgaverne - Det eneste interessante ved den lovpligtige revision er, at der er en lovgivning der skal overholdes. - Basis revisionen bringer isoleret set ikke værdi til kommunen. - Kommunen synes ikke at have den store fokus på kvaliteten af revisors arbejde i forbindelse med den lovpligtige basisrevision, da revisorerne jo har en revisorlovgivning og en masse andet lovgivning de skal forholde sig til. Det handler bare for kommunen at have revideret deres regnskab. - Kommunen er selvfølgelig ikke modstander af, at den lovpligtige revision har et eller andet kvalitetsniveau, men slutproduktet er en påtegning, der helst skal udarbejdes så gnidningsfrit som muligt. - Det er en potentiel trussel for at det er prisen, der bliver det afgørende konkurrenceparameter i forhold til især den lovpligtige revision, og der burde i den forbindelse være en nedre grænse for kvalitet. Prisen på ydelsen er mellem % mindre end for år siden. Revisionsbranchen er selv med til at ligge underlæggeren for pris og kvalitet, og rigsrevisionen kunne i princippet godt overtage opgaven, såfremt de skulle vurdere den for lav. - Der kom typisk en markant opstramning på revisionen på baggrund af enkelt sager, som f.eks. årene efter Brixtofte sagen. En bedre kvalitet på den lovpligtige revision, er ikke noget der i den sammenhæng har den primære interesse for kommunerne. - Prisgrænsen er nok snart nået til trods for det forsatte pres på prisen, men der er på en måde også tale om en ny generation af revisionen, som eksempelvis efter kommunalreformen i Rådgivningsydelserne 28