Arbejdsgruppen til opfølgning på omkostningsreformen. - afrapportering af anbefalinger og gennemgang af regelsættet efter omkostningsreformen

Transkript

1 Arbejdsgruppen til opfølgning på omkostningsreformen - afrapportering af anbefalinger og gennemgang af regelsættet efter omkostningsreformen September 2008

2 Arbejdsgruppen til opfølgning på omkostningsreformen - afrapportering af anbefalinger og gennemgang af regelsættet efter omkostningsreformen September 2008 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske til: Finansministeriet Center for kvalitet, afbureaukratisering og ledelse Christiansborg Slotsplads København K Telefon Elektronisk publikation: Produktion: Schultz ISBN: Publikationen kan hentes på Finansministeriets hjemmeside:

3 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdsgruppen formål og arbejde Sammenfatning af arbejdsgruppens anbefalinger 2.1 Udformning af lånerammen Krav til mindre virksomheder Anmærkninger på FL Regel for reserveret bevilling Placering af overført overskud for gebyrinstitutioner Budgettering af videreførelser på reservationsbevillinger Regnskabsregler/regler i likviditetsordningen Udformning af lønsumsloft Årsrapporten Vejledning og værktøjer Centrale styringsparametre Udformning af lånerammen Problemstilling Formålet med lånerammen Særlige regler vedr. lånerammen Arbejdsgruppens overvejelser om justering af lånerammen Oversigt over arbejdsgruppens anbefalinger Krav til mindre virksomheder Problem Baggrund og historik Klassifikation af virksomhederne Vurdering af områder med mulighed for administrative lettelser Oversigt over arbejdsgruppens anbefalinger Anmærkninger på FL Problemstilling Anmærkningernes disposition Finansieringsoversigt og donationer Oversigt over arbejdsgruppens anbefalinger... 31

4 6. Regel for reserveret bevilling Problemstilling Formål med reserveret bevilling Aktuel praksis og udvikling Overvejelser om ændringer Arbejdsgruppens anbefalinger Placering af overført overskud for gebyrinstitutioner Problemstilling Baggrund for reglen Modeller for håndtering af overskud på den gebyrfinansierede virksomhed Arbejdsgruppens anbefalinger Budgettering af videreførelser på reservationsbevillinger Problemstilling Om videreført overskud Aktuel udvikling og praksis Arbejdsgruppens anbefaling Regnskabsregler/regler i likviditetsordningen Problemstilling Likviditetsordningen Normering af afskrivninger Oversigt over arbejdsgruppens anbefalinger Udformning af lønsumsloft Kort om lønsumsloft og problemstilling Formålet med lønsumsloftet Aktuel udvikling og praksis Indstilling til ændring af lønsumsloftet og reglerne hermed Opstilling af lønsumsopgørelse i årsrapporten Arbejdsgruppens anbefalinger Årsrapporten Problemstilling Forenklingsmuligheder Det videre arbejde... 57

5 12. Vejledning og værktøjer Problemstilling Økonomistyrelsens arbejde med ledelsesinformation og nye værktøjer Centrale styringsparametre Problem Styring i institutionerne Styringsrelationen mellem departement og institution Den central styring gennem budget- og bevillingssystemet Forudsætninger for effektive aktivitetsbaserede bevillinger Aktivitetsbaserede bevillinger på nye områder? Arbejdsgruppens anbefaling... 65

6

7 Kapitel 1. Arbejdsgruppens formål og arbejde 1. Arbejdsgruppens formål og arbejde Denne publikation gennemgår anbefalinger samt de bagvedliggende overvejelser fra arbejdsgruppen til opfølgning på omkostningsreformen. Arbejdsgruppen har fungeret fra februar 2008 til maj 2008 og kunne afgive en samlet afrapportering i juni Enkelte anbefalinger er allerede implementeret i forbindelse med forslaget til Finanslov for 2009, mens hovedparten af arbejdsgruppens anbefalinger kan implementeres i løbet af 2008 eller med virkning fra 1. januar Baggrunden for arbejdsgruppens arbejde er overgangen til omkostningsbevillinger for størstedelen af de statslige drifts- og statsvirksomhedsbevillinger på Finansloven I den forbindelse trådte Budgetvejledning 2006 i kraft, ligesom den nye statslige likviditetsordning indførtes pr. 1. januar Som opfølgning på det første års erfaringer med omkostningsprincipper og det nye regelsæt afholdte Finansministeriet den 5. december 2007 et budgetchefmøde med henblik på at drøfte mulighederne for tilpasninger af regler og procedurer. Finansministeriet tog efter mødet initiativ til oprettelsen af en arbejdsgruppe, der blandt andet ud fra de emner, som var diskuteret på budgetchefmødet, skulle evaluere og fremkomme med forslag til justeringer af de nuværende regler. Boks 1.1 Kommissorium for evaluering og justering af budget- og regnskabsreglerne efter omkostningsreformen Omkostningsbevillinger har været i drift i staten fra På baggrund af det første års erfaringer ønsker Finansministeriet at følge op på de nye budget- og regnskabsregler. Det sker med nedsættelsen af en arbejdsgruppe, der skal: evaluere regler og praksis i den nuværende ordning. Det gælder dels en beskrivelse af uhensigtsmæssigheder og administrative tunge opgaver afstedkommet af regnskabs- og budgetreglerne, og dels overvejelser af reglernes styringsmæssige indhold. fremkomme med forslag til justeringer/ændringer af regler. Der skal ske en vurdering af konsekvenser af forslag til ændringer ud fra både administrative og styringsmæssige forhold. Evalueringen og forslag til ændringer skal blandt andet ske inden for følgende områder: Krav til mindre myndigheder Vejledning til institutionerne Udformning af lånerammen Regler i likviditetsordningen Udformning af lønsumsloft Arbejdet skal inddrage erfaringer fra Rigsrevisionen såvel som ressortministeriernes departementer og institutioner. Arbejdet påbegyndes i februar måned 2008 og afsluttes maj måned Arbejdsgruppen nedsættes med kontorchef Erik Hammer (ØS) som formand og specialkonsulent David Fjord Nielsen (FM) som sekretær. Arbejdsgruppen til opfølgning på omkostningsreformen September

8 Kapitel 1. Arbejdsgruppens formål og arbejde Samtlige ministerier inviteredes til at lade sig repræsentere i arbejdsgruppen. Repræsentanter fra i alt 14 ministerier deltog i arbejdet. En oversigt over deltagere er optrykt i bilag 1. Arbejdsgruppen har afholdt i alt 5 møder mellem den 20. februar og 22. maj På det første møde blev det besluttet at lade følgende emner indgå i arbejdet: Boks 1.2 Emner i arbejdsgruppen Udformning af lånerammen Krav til mindre virksomheder Anmærkninger på FL Regel for reserveret bevilling Placering af overført overskud for gebyrinstitutioner Budgettering af videreførelser på reservationsbevillinger Regnskabsregler/regler i likviditetsordningen Udformning af lønsumsloft Årsrapporten Vejledning og værktøjer Centrale styringsparametre Det bemærkes, at arbejdsgruppen ikke har foretaget en udtømmende gennemgang af regelsættet efter omkostningsreformen. På baggrund budgetchefmødet den 5. december 2007 og indkomne forslag fra ministerierne har arbejdsgruppen fokuseret på udvalgte regler og emner. Denne publikation består af 13 kapitler. I kapitel 2 opsummeres de anbefalinger og konklusioner, som arbejdsgruppen har givet til hvert emne. Kapitlet følger emnemæssigt den rækkefølge, der er opsat herover. Kapitel 3 til 13 giver for hvert emne en gennemgang af regler og udvikling af praksis på området. Dermed viser disse 11 kapitler baggrunden for arbejdsgruppens anbefalinger. Publikationen er i sin helhed tilsendt Rigsrevisionen til høring, hvorefter Rigsrevisionens bemærkninger er drøftet på et møde den 1. september Rigsrevisionens bemærkninger er i videst muligt omfang indarbejdet i denne publikation. 8 Arbejdsgruppen til opfølgning på omkostningsreformen September 2008

9 Kapitel 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens anbefalinger 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens anbefalinger 2.1 Udformning af lånerammen Arbejdsgruppens drøftelse af regelsættet for lånerammen, jf. Budgetvejledningen punkt 2.6.4, kan sammenfattes i tre anbefalinger. For det første anbefales det, at lånerammen bibeholdes på institutionsniveau, hvorunder det stadig bør være muligt at omfordele låneramme på forslag til finanslov samt overføre låneramme mellem hovedkonti på tillægsbevillingslov, hvor der i øvrigt er hjemmel til at overføre bevillinger. Arbejdsgruppen vurderer, at lånerammen på institutionsniveau er et væsentligt styringsredskab. For det andet anbefales det at undtage finansieringskontoen FF7 i opgørelsen af lånerammen. Lånerammen vil således kun regulere de langfristede gældskonti, mens finansieringskontoen fortsat reguleres af andre regler og styringsincitamenter. I forlængelse heraf anbefaler arbejdsgruppen, at reglen om afdrag ændres, så ekstraordinære afdrag ikke kan foretages uden forudgående godkendelse fra Finansministeriet. For det tredje anbefaler arbejdsgruppen, at overholdelsen af lånerammen omlægges til at gælde pr med redegørelse for overholdelsen i årsrapporten. Det er arbejdsgruppens vurdering, at de nuværende krav til dag-til-dag overholdelse af lånerammen er en stram bevillingsregel, som medfører unødvendige kontroller og styring. Anbefalingerne vil løse problemet med flere institutioners hyppige overskridelser af lånerammen som følge af skæve likviditetstræk på finansieringskontoen FF7 hen over året. Arbejdsgruppen vurderer ikke, at lånerammens formål er knyttet til likviditetsstyring. Det vurderes samtidig ikke, at institutionernes likviditetsstyring svækkes af ovenstående anbefalinger. 2.2 Krav til mindre virksomheder Arbejdsgruppen har på tværs af flere emner drøftet mulighederne for at differentiere kravene til institutionerne, således at der kan inkorporeres lettelser for de mindre virksomheder. Emnet indeholder 2 problemstillinger: Definition på mindre virksomheder og mulige lettelser. I forhold til definitionen anbefaler arbejdsgruppen en anvendelse af årsregnskabslovens regler, hvor mindre virksomheder er kendetegnet ved tre kriterier, hvoraf to skal opfyldes af den pågældende virksomhed for at falde inden for definitionen. De kriterier, der kunne anvendes, er: Bruttoudgiftsbevilling op til 58 mio. kr. Balancesum op til 29 mio. kr. Arbejdsgruppen til opfølgning på omkostningsreformen September

10 Kapitel 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens anbefalinger Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50 ÅV. En differentiering af de bevillingsmæssige regler efter virksomhedens størrelse har arbejdsgruppen dog ikke vurderet som en fordel. Det anbefales til gengæld at lette på krav til årsrapportering for mindre virksomheder. Økonomistyrelsen påbegynder arbejdet med indholdet af henholdsvis årsrapporten og statsregnskabet i løbet af sommeren I dette arbejde vil blandt andet indgå vurderinger af de mindre virksomheders årsrapportering samt en opdeling af virksomhederne efter ovenstående definition. Endelig anbefaler arbejdsgruppen at opjustere låneramme for alle virksomheder til minimum 1,0 mio. kr., så overskridelser på grund af mindre investeringer undgås. Rigsrevisionen har bemærket hertil, at en definition af mindre virksomheder efter årsregnskabslovens regler blandt andet kan have som konsekvens, at virksomhederne vil skulle skifte mellem regelsættene. Dette er administrativt besværligt og vanskeliggør en løbende sammenligning. 2.3 Anmærkninger på FL Arbejdsgruppen anbefaler, at underkontobeskrivelser bliver placeret sidst i anmærkningerne til den enkelte hovedkonto. Således vil en læser opnå forståelse af, hvad formålet med den pågældende bevilling er, før de enkelte underkonti præsenteres. Derudover har arbejdsgruppen drøftet finansieringsoversigten, tabel 9 i anmærkningerne på finansloven. Arbejdsgruppen anbefaler, at oversigten tilpasses med en ekstra linje omfattende donationer på eksisterende aktiver og aktiver under opbygning. Fordelen ved en sådan fremstilling er, at det vil være muligt at se institutionens samlede finansiering af aktivmassen samtidig med, at nettogælden kan sammenholdes med lånerammen. Ændringerne er implementeret på FFL Regel for reserveret bevilling Budgetvejledningens punkt sætter en bred ramme for fortolkning af hvornår institutioner kan/skal reservere bevilling. Arbejdsgruppen anbefaler, at Budgetvejledningens bestemmelse suppleres med følgende fortolkningspunkter i ØAV om, hvornår der kan reserveres bevilling: Bevillingen er i det aktuelle regnskabsår afsat til et konkret projekt eller opgave Der kan vurderes en færdiggørelsesgrad af opgaven 10 Arbejdsgruppen til opfølgning på omkostningsreformen September 2008

11 Kapitel 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens anbefalinger Arbejdsgruppen har ikke ønsket at konkretisere fortolkningen yderligere i forhold til de statslige institutioners forskelligartede opgaver. Fortolkningspunkterne giver en ramme, som institutioner og departementer kan forholde sig praktisk til ved bevillingsafregningen. Arbejdsgruppen understreger, at departementet har et kontrolansvar for institutionernes bevillingsreservationer og anbefaler, at dette fremgår af Vejledning til bevillingsafregning. Dokumentation, der kan godtgøre, at bevillingen er afsat til et konkret projekt eller opgave, kan fx gælde opgaver aftalt i resultatkontrakter eller andre skriftlige arbejdsplaner i institutionen. 2.5 Placering af overført overskud for gebyrinstitutioner Arbejdsgruppen har drøftet den nuværende ordning for gebyrområdet, hvor det gælder, at hvis en del af virksomhedens resultat (overskud/underskud) kommer fra et brugerfinansieret gebyrområde, skal denne del overføres til den reserverede egenkapital i forbindelse med resultatdisponeringen. Arbejdsgruppen anbefaler i stedet, at overskuddet fra et gebyrfinansieret område indgår i det overførte overskud på en selvstændig regnskabskonto. Hermed fastholdes gebyroverskud/-underskud som en del af det almindelige overskud, men kan regnskabsmæssigt afgrænses. Til dette formål skal der oprettes en yderligere regnskabskonto under 74 Fri egenkapital. Derudover anbefaler arbejdsgruppen, at retningslinjerne for håndtering af overskud på den gebyrfinansierede virksomhed beskrives særskilt i regelsættet i ØAV. 2.6 Budgettering af videreførelser på reservationsbevillinger Indbudgettering af forbrug af uforbrugte bevillinger på tilskudsområdet under reservationsbevillinger har været drøftet i arbejdsgruppen. Hvor de på nuværende tidspunkt skal indbudgetteres på standardkonto 75, anbefaler arbejdsgruppen i stedet, at der oprettes en ny standardkonto 35 Forbrug af videreførsel, som specifikt omfatter videreførsel på udgiftsbaserede konti. På denne måde ændres eller udvides formålet med den nuværende standardkonto 75 ikke. 2.7 Regnskabsregler/regler i likviditetsordningen Arbejdsgruppen har diskuteret likviditetsordningen og muligheden for at reducere antallet af likviditetskonti. Det er vurderet, at en reduktion i antallet af konti ikke vil have væsentlig betydning for de enkelte institutioner, da der regnskabsmæssigt stadig skal skelnes mellem forskellige dispositioner. Afstemning af likviditetskonti er kun et mindre element i regnskabshåndteringen. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at ordningen videreføres i den nuværende form. Arbejdsgruppen til opfølgning på omkostningsreformen September

12 Kapitel 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens anbefalinger Derudover har arbejdsgruppen diskuteret normeringen af levetider. For at sikre sammenlignelighed og for at undgå, at institutionerne påtager sig en øget bevillingsmæssig risiko, anbefaler arbejdsgruppen dog en fastholdelse af de fastsatte levetider med mulighed for enkelte individuelle tilpasninger og dispensationsadgang. 2.8 Udformning af lønsumsloft Udformningen af lønsumsloftet har været drøftet og overvejelserne har hovedsageligt drejet sig om fleksibiliteten i lønsumsstyringen. Arbejdsgruppen har overvejet en række modeller og anbefaler en model, hvor lønsumsforbruget afregnes hvert år. Et eventuelt mindreforbrug i lønsum kan herefter videreføres til efterfølgende år, mens et merforbrug skal dækkes ind af et tidligere videreført lønsumsoverskud. Der er ingen forældelsesfrist for videreførelser. Arbejdsgruppen anbefaler desuden, at der i årsrapporten skelnes mellem almindeligt lønforbrug og lønforbrug ved reservationer. Således vil det blive mere tydeligt, hvad et mindre- eller merforbrug af lønsum dækker over. I den forbindelse anbefaler arbejdsgruppen, at der overvejes en model, hvor lønsumsafregningen indarbejdes i bevillingsafregningen igen. Rigsrevisionen er enig i behovet for ændringer på dette område. 2.9 Årsrapporten Arbejdsgruppen har diskuteret indholdet og omfanget af årsrapporten. På den baggrund lægges der op til en række tilpasninger. For det første anbefales det at dele det nuværende målrapporteringsafsnit op, således at der i ét afsnit sker en faglig afrapportering for hele virksomheden, herunder sammenhæng mellem økonomi og ydelser. Et andet afsnit vil specifikt omhandle afrapportering på virksomhedens resultatkontrakt. For det andet anbefales en tilpasning af årsrapportens regnskabsdel. Den vil følge af Økonomistyrelsens arbejde med at fastlægge indholdet i henholdsvis statsregnskabet og årsrapporterne. Dette arbejde vil blive påbegyndt i løbet af sommeren 2008 og færdiggøres inden udgangen af Vejledning og værktøjer Arbejdsgruppen har drøftet udviklingen af fælles værktøjer og viden til udarbejdelse af ledelsesinformation efter omkostningsreformen. Økonomistyrelsen har udgivet vejledning om nøgletal. Desuden arbejdes der på en konsolidering af ledelsesinformation i både ØS-LDV og SKS i forbindelse med projektet om administrative servicecentre. 12 Arbejdsgruppen til opfølgning på omkostningsreformen September 2008

13 Kapitel 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens anbefalinger Økonomistyrelsen gennemfører en række aktiviteter med henblik på at understøtte en styring, som lever op til intentionerne bag omkostningsreformen. Som væsentlige initiativer kan blandt andet peges på styrkelse af controllerfunktionerne, redskaber til god økonomistyring samt værktøjer til flerårig budgettering Centrale styringsparametre Arbejdsgruppen har overvejet de styringsmæssige muligheder og udfordringer efter omkostningsreformen, herunder muligheder for ændret styring af bevillingstildeling. Det primære formål med reformen har været at forbedre grundlaget for økonomistyring i institutionerne. Derfor er opgaven med at udnytte og tilpasse styringen efter det nye regelsæt med omkostningsprincipper og likviditetsordningen hovedsageligt også placeret decentralt i de enkelte institutioner. Arbejdsgruppen har dog desuden vurderet styringsrelationen mellem departement og institution samt den centrale styring gennem budget- og bevillingssystemet efter reformen. Ressortdepartementerne har skullet indlægge nye kontroller og opgaver i koncernstyringen. Samtidig kan reformen give anledning til at forbedre ledelsesinformation og sammenligningsgrundlaget mellem institutioner på ministerområdet. Der er ikke planlagt ændringer i institutionernes bevillingstildeling. Men arbejdsgruppen har overvejet anvendelsen af aktivitetsbaserede bevillinger på udvalgte institutioner. Det kunne især være et redskab for bevillingsstyringen af institutioner med varierende sagsmængder. Arbejdsgruppen anbefaler, at frivillige forsøg kan gennemføres efter behov, hvis der kan skabes enighed mellem Finansministeriet og ministerierne om bevillingsbetingelserne. Arbejdsgruppen til opfølgning på omkostningsreformen September

14

15 Kapitel 3. Udformning af lånerammen 3. Udformning af lånerammen 3.1 Problemstilling De statslige institutioner, der er overgået til omkostningsbaserede bevillinger og den ny likviditetsordning hvorigennem investeringer lånefinansieres, er hver udstyret med en låneramme. Lånerammen fastsættes på finanslovens anmærkninger for den virksomhedsbærende hovedkonto og udgør et loft for den samlede gældssætning. Lånerammen er beskrevet i Budgetvejledningens punkt (se boks 3.1). Boks 3.1 Låneramme (Budgetvejledning 2006 punkt 2.6.4) For hver virksomhed fastsættes i anmærkningerne til finanslovforslaget en låneramme. Lånerammen omfatter virksomhedens langfristede gæld samt det kortfristede mellemværende under likviditetsordningen. Hvor der som konsekvens af investeringer foretaget inden for lånerammen afholdes udgifter i senere finansår, skal der foreligge bevilling til udgiften i det år, hvor den afholdes, jf. punkt Flerårige dispositioner. Saldoen for virksomhedens langfristede gæld (herunder de særlige konti for langfristet gæld og bygge- og it-kredit under likviditetsordningen samt forpligtelser vedrørende donationer, leasing mv.), må tilsammen ikke overstige værdien af virksomhedens materielle og immaterielle anlægsaktiver. Saldoen for bygge- og it-kreditten skal svare til summen af igangværende arbejder og udviklingsprojekter under opførelse. Lånerammen, som den er fastsat i Budgetvejledning 2006 og udmøntet i finansloven for 2007, har medført en række dispensationsansøgninger fra ressortministerierne, ligesom Finansministeriet i løbet af 2007 har indført generelle særregler i Økonomisk Administrativ Vejledning angående lånerammeopgørelsen. Det bør derfor overvejes, om reglerne for lånerammen kan udformes, så styringsformålet bibeholdes, men regeloverholdelsen forsimples. 3.2 Formålet med lånerammen Formålet med lånerammen er at sikre politisk kontrol med statens samlede investeringsomfang, idet der med lånefinansiering ikke kan ske en umiddelbar udgiftsstyring. Samtidig giver lånerammen, som den er optrykt i finansloven, bevillingsretlig hjemmel til at foretage lånefinansierede investeringer i de statslige virksomheder. Endelig sætter lånerammen en øvre grænse for belåning i den enkelte institution. Dermed skabes en kontrol med institutionernes gældssætning, som mindsker risikoen for overbelåning uden reel plads til at kunne afholde afdrag over den fremtidige bevilling. Lånerammen er dog en grænse, der skal ses i sammenhæng med de krav, der findes til investeringer inden for lånerammen: Arbejdsgruppen til opfølgning på omkostningsreformen September

16 Kapitel 3. Udformning af lånerammen 1. krav om fremtidig bevilling til udgiften i det år, hvor den afholdes 2. krav til soliditet 3. regler for forlæggelse af større investeringer 3.3 Særlige regler vedr. lånerammen Udnyttelsen af lånerammen omfatter den langfristede gæld (FF4), gælden på byggeog it-kreditten (FF6) samt kortfristet gæld på finansieringskontoen (FF7). Indeståender på finansieringskontoen FF7 kan ikke modregnes i opgørelsen af lånerammeudnyttelsen. I Økonomisk Administrativ Vejledning er dog specificeret en regel for, hvornår lånerammen kan overskrides, uden at det kræver forelæggelse for Finansudvalget eller særlig dispensation fra Finansministeriet Undtagelser fra udnyttelsen af låneramme Det gælder således, at ved opgørelsen af om lånerammen er overskredet, kan fraregnes indtægtsførte, men endnu ikke indbetalte eksterne tilskud i opgørelsen af saldoen for finansieringskontoen. For ordreproducerende indtægtsfinansierede virksomheder kan værdien af igangværende arbejder, som efterfølgende skal viderefaktureres, samt udestående fakturaer ligeledes fraregnes. Reglen er indført for at imødese institutioner, der modtager tilsagn om større eksterne tilskudsmidler, men først modtager det kontante tilskud, når aktiviteten er gennemført. Hos disse institutioner vil der opstå et likviditetstræk, der påvirker finansieringskontoen i negativ retning og dermed udnyttelsen af lånerammen. Tilsvarende gør det sig gældende for ordreproducerende indtægtsfinansierede virksomheder, hvor indtægter først fra kunden modtages, efter en ordre er leveret og omkostningerne er afholdt. Finansministeriet besluttede medio 2007, at disse tilfælde ikke skal medregnes i udnyttelsen af lånerammen, da gældssætningen på finansieringskontoen er midlertidig og ikke er udtryk for lånefinansiering til investeringer, der påvirker trækket på den fremtidige bevilling Overførselsadgang af låneramme I Økonomisk Administrativ Vejledning er det ligeledes specificeret, at der er overførelsesadgang af låneramme mellem hovedkonti, hvis der i øvrigt er hjemmel til at overføre bevillingsbeløb mellem de pågældende hovedkonti. Sådanne overførelser optages på tillægsbevillingsloven. Samtidig er der ved udarbejdelsen af forslag til finanslov mulighed for at omflytte låneramme generelt inden for ministerområdet Krav om dag-til-dag overholdelse Lånerammen er i Budgetvejledning 2006 og cirkulære nr. 98 af 15. marts 2006 om selvstændig likviditet fastsat som en likviditetsregel. Det er på den baggrund Vejled- 16 Arbejdsgruppen til opfølgning på omkostningsreformen September 2008

17 Kapitel 3. Udformning af lånerammen ning om selvstændig likviditet afsnit 6.1. stiller krav om at Virksomheden skal overholde lånerammen på et hvilket som helst tidspunkt gennem finansåret. Institutionerne er således tvunget til at sikre sig, at den almindelige drift, dvs. træk på finansieringskontoen FF7, ikke bryder med lånerammen. Andre disponeringsregler i budgetvejledningen er fastsat som bevillingsregler, hvorom gælder, at de vedrører alle disponeringer i finansåret og således opgøres ved årets udgang. Det indbefatter fx punkt Behandling af over- og underskud, som gælder ultimo året. Således må underskuddet i løbet af året gerne overstige startkapitalen, men skal udlignes inden årets slutning. 3.4 Arbejdsgruppens overvejelser om justering af lånerammen Omfordeling og styring: Bibeholdelse af lånerammen på institutionsniveau Arbejdsgruppen vurderer, at lånerammen bør videreføres i egenskab af de bevillingsretlige og styringsmæssige funktioner den opfylder. Muligheden for omfordeling af låneramme på forslag til finanslov og tillægsbevillingslov betyder, at lånerammen i praksis gælder for ministerområdet under ét. Det vurderes hensigtsmæssigt, at styringsobjektet for Finansministeriet først og fremmest er ministeriets samlede ramme, hvorefter denne kan fordeles på ministerområdet. Ressortdepartementerne har med denne udformning af ordningen ansvar for at sikre, at ingen institutioner overskrider lånerammen samt at flytte låneramme mellem institutioner på tillægsbevillingslov, hvis der er overførselsadgang. Det vurderes ikke, at denne administration er unødvendig byrdefuld. Der ville under alle omstændigheder tilfalde ressortdepartementer en kontrolopgave i form af opgørelse af den akkumulerede udnyttelse af lånerammen på ministerområdet. Fordelingen på virksomhedsbærende hovedkonti på finansloven samt omflytninger på tillægsbevillingslov formodes at understøtte departementets styrende og koordinerende rolle i forhold til investeringsomfanget i de enkelte institutioner Forslag til ændringer: Finansieringskonto FF7 undtages fra opgørelse af lånerammen Arbejdsgruppen vurderer, at finansieringskontoen FF7 ikke bør indregnes i lånerammen. Finansieringskontoen er ikke et centralt styringsobjekt i lånerammen og det vurderes, at bevægelser på finansieringskontoen reguleres gennem andre regler. Vurderingen bygger på tre overvejelser: 1. Lånerammen bør regulere de langfristede gældskonti, mens finansieringskontoen reguleres af andre regler og styringsincitamenter Arbejdsgruppen til opfølgning på omkostningsreformen September

18 Kapitel 3. Udformning af lånerammen Lånerammens funktion er en styring af den gældssætning, som institutionerne har adgang til gennem den nye likviditetsordning. Fokus bør derfor være på de to gældskonti FF4 og FF6. Likviditetsstyringen af finansieringskontoen FF7, som hidtil også har været påvirket af lånerammeopgørelsen ved skæve likviditetstræk - fx som følge af udgifter primo året vurderer arbejdsgruppen er reguleret af den rentestruktur, som er indlagt i likviditetsordningen. Træk på FF7, der ikke blot skyldes skæve likviditetstræk hen over året, indgår i opgørelsen af årets over- eller underskud. Her gælder Budgetvejledningens punkt , som bestemmer, at en negativ saldo ikke må overstige startkapitalen. 2. Praksis har vist at ordningen er usmidig I løbet af det første år med det nye regelsæt i drift har der vist sig et større antal lånerammeoverskridelser, som skyldes ujævne likviditetstræk hen over året på finansieringskontoen FF7. Dette er uhensigtsmæssigt, da det giver øget administration og en ujævn styring i form af hyppige dispensationer og opreguleringer af lånerammen uden bund i egentlig øget gældssætning. 3. Eksisterende regelsæt sikrer mod omgåelse af lånerammens styringsfunktion Det er væsentligt at understrege, at institutioner ikke har mulighed for at bruge finansieringskontoen FF7 til at lånefinansiere investeringer og dermed omgå lånerammen. Denne procedure strider mod det nuværende regelsæt jf. Vejledning om selvstændig likviditet afsnit 6.4. og 6.5., der giver et klart forbud mod at finansiere anlægsaktiver over finansieringskontoen: Når virksomheden køber et anlægsaktiv, er proceduren, at aktivet betales ved træk på SKB-kontoen for langfristet gæld (FF4). Hvis virksomheden midlertidigt afregner aktivet via FF7 finansieringskontoen, skal der senest ved kvartalets udgang ske en overflytning af midler fra den langfristede FF4-gæld til FF7 finansieringskontoen. Anvendelse af muligheden for at spare renter i en periode gennem ekstraordinære afdrag (hvis der i en periode er overskydende likviditet på FF7-kontoen) vil dog indebære, at investeringer kan finansieres uden om lånerammen, der hermed mister en del af sin bevillings- og styringsmæssige funktion som investeringsloft. Arbejdsgruppen anbefaler på den baggrund, at reglen om ekstraordinære afdrag ændres, så afdrag ikke kan foretages uden forudgående godkendelse fra Finansministeriet. De nærmere retningslinjer for godkendelse af ekstraordinære afdrag fastsættes i revideret cirkulære om selvstændig likviditet Forslag til ændringer: dag-til-dag opgørelse af lånerammen Vejledning om selvstændig likviditet afsnit 6.1. stiller krav om, at Virksomheden skal overholde lånerammen på et hvilket som helst tidspunkt gennem finansåret. 18 Arbejdsgruppen til opfølgning på omkostningsreformen September 2008

19 Kapitel 3. Udformning af lånerammen Dermed sættes et stramt krav i forhold til overholdelse og kontrol med udviklingen af de langfristede gældskonti (FF4 og FF6) og likviditetsstyringen på finansieringskontoen FF7 (som dog foreslås undtaget ovenfor). I modsætning hertil står stort set alle andre bevillingsregler, hvor bevillingsoverholdelsen måles på: om bevillingen var til stede på tidspunktet for disponeringen, og årets resultat Arbejdsgruppen vurderer, at kontrolopgaven medfører unødvendigt bureaukrati for ressortdepartementerne. Set i forhold til de øvrige kontrolopgaver og ledelsesrapportering vil en selvvalgt opfølgning på lånerammen virke mere hensigtsmæssig. Hvad angår reglens styringsformål har arbejdsgruppen overvejet, om den er en unødvendig begrænsning af institutionernes disponeringsmuligheder. Spørgsmålet er, hvorvidt det er væsentligt, om lånerammen er overskredet en bestemt dag på året, hvis det ikke gør sig gældende ultimo året? I det foregående afsnit om undtagelse af finansieringskontoen FF7 fra opgørelsen af lånerammen blev der argumenteret for, at institutionernes løbende likviditetsstyring reguleres gennem rentetilskrivningen på kontoen. De øvrige argumenter for en regel om løbende overholdelse af lånerammen (fx ved opgørelse én gang i kvartalet): Et krav om løbende (fx kvartalsvis) overholdelse vil forpligte ressortdepartementer til løbende opfølgning, så ingen institutioner ultimo året bryder rammen på grund af overinvesteringer Kravet vil modvirke, at institutioner kan spekulere i at investere primo året og herefter lade afskrivninger sørge for at nedbringe gælden og dermed opnå mulighed for højere gældsoptagning end lånerammen ellers ville tillade Begge argumenter kan tilbagevises med henvisning til øvrige disponeringsregler, der kræver overholdelse ultimo året. Ressortdepartementerne har ansvar for at sikre, at lånerammen ikke brydes ultimo året og det ansvar inkluderer kontrol af institutionernes disponeringer i løbet af året, der kan medføre brud på reglerne ultimo året. Det synes derfor ikke nødvendigt at have en særlig regel for løbende overholdelse til at stadfæste dette kontrolansvar. Det er arbejdsgruppens udgangspunkt, at ressortdepartementerne som led i den almindelige opfølgning og ledelsesinformationsarbejde vil foretage månedsvis eller kvartalsvis opfølgning på lånerammen samt vil udarbejde budgetter for gældsudviklingen i institutioner, så det afklares, om der skal flyttes låneramme på tillægsbevillingsloven. Arbejdsgruppen til opfølgning på omkostningsreformen September

20 Kapitel 3. Udformning af lånerammen Ang. spekulationer i investeringer primo året vil der være mulighed for gældssætning, der i en periode overskrider årets ultimo-låneramme. Men den slags spekulationer vil være uden væsentlig betydning. Den egentlige styring vil stadig ligge i fastsættelsen af niveauet for lånerammen samt plads til at afholde afdrag inden for den fremtidige bevilling. Det er således arbejdsgruppens vurdering, at der ikke er afgørende forskelle på at kræve lånerammen overholdt kvartalsvis i forhold til ultimo året. Overvejelsen om hvorvidt lånerammen bør gælde kvartalsvis eller ultimo året anbefales derfor især at bygge på hensynet til konsistens i bevillingsreglerne og omfanget af administrative byrder. På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen, at låneramme-overholdelsen fastsættes til at gælde pr med redegørelse for overholdelsen i årsrapporten De to ændringsforslag i sammenhæng De to ændringsforslag løser samme problem i forhold til de hyppige overskridelser af lånerammen som følge af skæve likviditetstræk på finansieringskontoen FF7 hen over året. Det gælder dog ikke sager vedr. eksterne tilskud og værdi af igangværende arbejder til efterfølgende viderefakturering, som rækker hen over årsafslutningen. Arbejdsgruppen vurdering er, at begge ændringer bør foretages. Der er ikke styringsmæssige hensyn der taler for, at finansieringskontoen FF7 skal indgå i lånerammeopgørelsen. Undtagelsen af FF7-kontoen understreger således, at lånerammen gælder styringen af den langfristede gæld. Ændring af lånerammen til overholdelse ultimo året bringer reglen i overensstemmelse med den tilsvarende disponeringsregel for årets resultat. Desuden vurderes det ikke, at indholdet i styringen svækkes af regelændringen. 3.5 Oversigt over arbejdsgruppens anbefalinger Bibeholdelse af lånerammen på institutionsniveau Undtagelse af finansieringskontoen FF7 i opgørelsen af lånerammen og dermed afmelding af særregler på Økonomisk Administrativ Vejledning Bortfald af mulighed for ekstraordinære afdrag på gæld uden forudgående godkendelse fra Finansministeriet Omlægning af låneramme-overholdelse til at gælde pr med redegørelse for overholdelsen i årsrapporten 20 Arbejdsgruppen til opfølgning på omkostningsreformen September 2008

21 Kapitel 4. Krav til mindre virksomheder 4. Krav til mindre virksomheder 4.1 Problem Det har været fremført, at de bevillings- og regnskabsmæssige regler er ressourcekrævende for små virksomheder. De nuværende regler tager ikke hensyn til, om små og mellemstore virksomheder har andre styringsmuligheder og behov, herunder tilstrækkelig administrativ kapacitet til at løse opgaverne. Arbejdsgruppen har på den baggrund undersøgt, om der kan opstilles en definition på, hvad en lille offentlig virksomhed er, og om der kan gennemføres administrative lettelser for disse virksomheder. 4.2 Baggrund og historik En gennemgang af de gældende bestemmelser for bevilling og regnskab viser, at det kun er meget få steder, hvor der bliver sondret efter virksomhedens størrelse eller art. Alle virksomheder bliver som udgangspunkt således behandlet efter princippet om, at det afgørende er hvilken disponering, der foretages og ikke hvem der gør det. På styringssiden er kravene til udarbejdelse af finanslov ens for alle. Bevillingsmæssigt skal alle virksomheder administrere lånerammer og udarbejde investeringsplaner med henblik på udarbejdelse af finansieringsoversigter på finansloven. Der er ikke et eksplicit krav om udarbejdelse af resultatkontrakter, men i praksis udarbejder alle virksomheder resultatkontrakter med nogle få undtagelser som fx departementer, der ikke har udadrettede opgaver. For så vidt angår den nye likviditetsordning er alle driftsbevilgede institutioner og statsvirksomheder i modsætning til tidligere omfattet af de samme regler. Alle bevillingsfinansierede virksomheder får dermed likviditet tildelt i 12-dels rater og skal administrere de fire likviditetskonti. Alle virksomheder skal udarbejde årsrapporter, der redegør for økonomiske og faglige resultater. Undtaget herfra er departementer, der ikke har eksternt fastsatte resultatkrav. 4.3 Klassifikation af virksomhederne Arbejdsgruppen har drøftet forskellige metoder, som mindre virksomheder kan blive defineret efter. Mulighederne for en afgrænsning er blevet testet i forhold til den nuværende bestand af statslige virksomheder, og analysen blev baseret på dataudtræk for 2007 fra henholdsvis SLS og SKS og omfattede 177 institutioner. Afgrænsnin- Arbejdsgruppen til opfølgning på omkostningsreformen September

22 Kapitel 4. Krav til mindre virksomheder gerne i henholdsvis regnskabsbekendtgørelsen, årsregnskabsloven og ordningen for selvstændig likviditet er forsøgt anvendt i analysen. Arbejdsgruppen anbefaler på baggrund af analysen, at der til klassifikationen af mindre myndigheder anvendes retningslinjerne fra årsregnskabsloven Årsregnskabsloven I årsregnskabsloven er indarbejdet en såkaldt»byggeklodsmodel«, der indebærer, at regnskabskravene varierer for forskellige typer af virksomheder: små, mellemstore og store virksomheder. De enkelte regnskabsklasser er defineret ud fra balancens størrelse, nettoomsætning og antallet af beskæftigede i to på hinanden følgende regnskabsår 1. Der anvendes følgende definitioner: Små virksomheder: Virksomheder, der ikke overskrider to af følgende størrelser: a) En balancesum på 29 mio. kr., b) en nettoomsætning på 58 mio. kr. og c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50 Mellemstore virksomheder: Virksomheder, der ikke overskrider to af følgende størrelser: a) En balancesum på 119 mio. kr., b) en nettoomsætning på 238 mio. kr. og c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250 Store virksomheder: Virksomheder, der ikke er små eller mellemstore virksomheder Virksomheder omfattet Afgrænsningen i forhold til årsregnskabsloven er testet på årsværk og balancesum i de størrelser, der fremgår af loven. I stedet for nettoomsætning bliver der analyseret på bruttoudgiftsbevillinger. Hvis der skal anvendes et omsætningsbegreb på bevillingsfinansierede virksomheder, anses dette for mere egnet. Ca. 1/3 af de analyserede institutioner opfylder som minimum to af kriterierne for at være omfattet af årsregnskabslovens regnskabsklasse A. En større andel af ministerierne vil efter denne definition ikke have mindre virksomheder. Det omfatter Fødeva- 1 Årsregnskabsloven definerer de nævnte enheder på følgende vis: a) Balancesummen er summen af alle aktivposter. b) Nettoomsætningen er defineret som salgsværdien af produkter og tjenesteydelser mv., der henhører under selskabets ordinære aktiviteter med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet. c) Det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede beregnes så vidt muligt efter de regler, der er fastsat i medfør af aktieselskabslovens Arbejdsgruppen til opfølgning på omkostningsreformen September 2008

23 Kapitel 4. Krav til mindre virksomheder reministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet mfl. Ca. halvdelen af Kulturministeriets virksomheder vil være omfattet Anbefaling Arbejdsgruppens anbefaler, at hvorvidt der er tale om en lille virksomhed, vil blive baseret på en vurdering af, om virksomheden i de foregående regnskabsår ikke overskrider to af følgende kriterier: a) En balancesum på 29 mio. kr., b) en bruttoudgiftsbevilling på 58 mio. kr. og c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50. Hvis der på enkelte områder indføres særregler for mindre virksomheder, vil det være de enkelte ministerområder, der beslutter, om virksomhederne skal omfattes af de lempeligere regler. Det står således ministerierne frit at lade de små virksomheder forblive på det nuværende regelsæt, hvis de finder et styringsmæssigt behov herfor. Rigsrevisionen har bemærket hertil, at en definition af mindre virksomheder efter årsregnskabslovens regler blandt andet kan have som konsekvens, at virksomhederne vil skulle skifte mellem regelsættene. Dette er administrativt besværligt og vanskeliggør en løbende sammenligning. 4.4 Vurdering af områder med mulighed for administrative lettelser Det er blevet påpeget, at der ikke kan peges på et enkelt område, som er særligt byrdefyldt for mindre virksomheder. Det er summen af opgaverne, som udgør en byrde, hvilket kan gøre det vanskeligt at løse opgaverne på et tilfredsstillende styringsniveau. I det følgende vil det derfor blive undersøgt bredt, om der er nogle styringsområder, hvor det kan være hensigtsmæssigt at indføre lettelser uden at det går ud over kravene til en sikker og forvaltningsmæssig korrekt økonomistyring Administrative servicecentre og koncernfælles funktioner I Finansministeriets rapport om etablering af administrative servicecentre bliver det konstateret, at en centralisering af opgaveløsningerne på økonomiområdet kan medvirke til en specialisering og professionalisering af økonomifunktionerne. Centralisering af opgavevaretagelsen giver dermed mulighed for at gøre økonomi-administrationen til en kerneopgave for de enkelte økonomimedarbejdere. De opgaver og processer, som i dag bliver oplevet som byrdefulde, kan blive lettere at varetage gennem denne professionalisering, da medarbejderen ikke skal udføre andre opgaver samtidig med budget- og regnskabsopgaverne. Udover den centralisering, som er besluttet med etableringen af et administrativt servicecenter for bogholderi og regnskab, bliver der i rapporten peget på, at der også kan være fordele med oprettelse af koncernfælles ekspertiseenheder på de respektive ministerområder. Som eksempel kan nævnes den økonomikonsulent-funktion, der i dag hører under Kulturministeriets administrative servicecenter. Arbejdsgruppen til opfølgning på omkostningsreformen September

24 Kapitel 4. Krav til mindre virksomheder Centralisering og professionalisering af opgavevaretagelsen bør dermed indgå som ligebyrdige alternativer, når de mulige administrative lettelser bliver vurderet Styringsområder Låneramme Især virksomheder med lave lånerammer kan opleve uhensigtsmæssige begrænsninger. Et simpelt indkøb af en kopimaskine eller lignende risikerer at føre til overskridelse af lånerammen. Ofte vil sådanne virksomheder have plads indenfor den fremtidige bevilling til at afholde omkostninger og da investeringen er stort set uden betydning for den samlede udgiftsstyring i staten virker sådanne begrænsninger uhensigtsmæssige. Arbejdsgruppen anbefaler, at alle virksomheder med en låneramme på under 1 mio. kr. bliver tildelt en større låneramme. Det kunne fx ske ved, at alle virksomheder bliver udstyret med en låneramme på minimum 1 mio. kr., idet lånerammen dog ikke må overstige virksomhedernes bruttoudgiftsbevilling (for virksomheder, der ikke allerede har en låneramme, som overskrider bruttoudgiftsbevillingen). Denne låneramme er bundet til den pågældende virksomheder og kan ikke flyttes til andre virksomheder på ministerområdet. Fordelen ved denne løsning er, at det vil gøre det muligt for virksomhederne at foretage investeringer på det tidspunkt, hvor det er nødvendigt frem for at vente til et tidspunkt, hvor der måtte være uforbrugt låneramme til at foretage investeringen. Løsningen vil også være relativt nem at gennemføre. Det kan ske enten gennem omfordeling på ministerområdet eller ved en ny tildeling fra Finansministeriets side. Den udgiftsmæssige risiko på både institutions- og makroniveau er ikke stor, da virksomhederne vil være styret af deres bevilling og investeringerne er i øvrigt af mindre størrelse. Ulempen ved løsningen er, at den indebærer indførelsen af nogle styringsmæssige frihedsgrader. Løsningen vil blandt andet gøre det lettere at foretage investeringer. Virksomhederne vil imidlertid fortsat skulle udarbejde investeringsplaner mv. med henblik på udarbejdelse af anmærkninger på finansloven. Det bemærkes, at denne løsning kan implementeres uden hensyntagen til klassifikationen af mindre virksomheder Mål og resultatstyring Det er en forudsætning for rammebevillingssystemet, at bevillingerne suppleres med krav til deres anvendelse og udmøntning. Hertil bliver der anvendt både resultat- og direktørkontrakter. Ingen af delene er eksplicitte krav fra Finansministeriet. Det fremgår således af ØAV: 24 Arbejdsgruppen til opfølgning på omkostningsreformen September 2008

25 Kapitel 4. Krav til mindre virksomheder Kontraktstyring kan ses som et eksempel på, hvorledes der udformes en styring, der sikrer, at departementerne og direktoraterne arbejder inden for en fælles forståelsesramme, herunder at departementerne bibringes information om direktoraternes virksomhed. Denne information tilgår departementerne blandt andet i årsrapporterne. For så vidt angår de mindre virksomheder, bør styringsintensitet afspejle styringsbehov. Det bør derfor overvejes, om kravene til kontrakterne for mindre virksomheder er hensigtsmæssige. Kravene til kontraktstyringen Kontraktstyringen kan opleves som omstændelig for de mindre virksomheder, ikke mindst hvad angår dokumentationen for resultatopfyldelsen. Detaljerede resultatkrav forudsætter en detaljeret opfølgning og dokumentation af resultaterne. De nuværende retningslinjer for resultatkontrakter understreger målbarheden af de opstillede resultatkrav. Målene skal samtidig fastsættes på et højt styringsniveau og helst med fokus på effekt. Derudover sætter de formelle retningslinjer brede rammer for udformningen af kontrakten og kontraktstyringen af den enkelte virksomhed. Det er i høj grad op til det enkelte ressortdepartement og virksomhederne at tilpasse kontrakterne, så antallet af mål og resultatkrav svarer til den enkelte virksomheds størrelse og art Regnskab og opfølgning - likviditetsordningen Arbejdsgruppen har drøftet, om der i lighed med den tidligere ordning for selvstændig likviditet, bør sondres mellem virksomheder, der har så lille en økonomi at der ikke er nogen styringsmæssige incitamenter til likviditetsstyring og større virksomheder, hvor der er nogle klare incitamenter forbundet med likviditetsstyringen. Specifikt er det blevet overvejet, om den uforrentede FF5-konto med fordel kunne afskaffes for de mindre virksomheder. Formålet med kontoen er afregning af ændringer i de hensatte forpligtelser, omsætningsaktiverne og de kortfristede gældsforpligtelser herunder reserveret bevilling. De helt små virksomheder er kendetegnet ved, at de færreste har behov for afregning af andet end de lovpligtige forpligtelser fx feriepenge. Arbejdsgruppen skønner dog, at der samlet set ikke vil kunne opnås væsentlige administrative lettelser ved at undtage FF5-kontoen for de små virksomheder. Vurderingen følger arbejdsgruppens vurdering af regnskabsreglerne i almindelighed. Det følger heraf, at de regnskabsmæssige dispositioner vedr. hensættelser, omsætningsaktiver mv. skal foretages uanset om FF5-kontoen afskaffes eller ej. Selve flyt- Arbejdsgruppen til opfølgning på omkostningsreformen September

26 Kapitel 4. Krav til mindre virksomheder ningen af likviditet er dermed et mindre betydeligt element i den regnskabsmæssige håndtering, ligesom flytningen i fremtiden vil blive foretaget i det administrative servicecenter. Arbejdsgruppen vurderer ligeledes, at ulemperne ved at skabe forskel på håndteringen af likviditetsordningen i hhv. store og små virksomheder er væsentlige. Arbejdsgruppen konkluderer på den baggrund, at alle konti i likviditetsordningen herunder den uforrentede FF5-konto bør fastholdes for mindre virksomheder Årsrapportering Arbejdsgruppens anbefalinger om årsrapporten fremgår af det særskilte kapitel om årsrapportering. I forhold til de mindre virksomheder er det aktuelt at fremhæve følgende punkter: Det kan overvejes om alle noter er relevante for mindre virksomheder Det kan overvejes at lade mindre virksomheder udarbejde en mere enkel redegørelse for opgaveudførelse og ressourceforbrug. Kravene til regnskabsaflæggelsen bliver evalueret i forhold til aflæggelsen af statsregnskabet. Heri indgår overvejelser om administrative lettelser. Endelig spiller arbejdsgruppens anbefalinger om de styringsmæssige krav ind på årsrapporteringen. Det er således væsentligt, at der bliver en afklaring på hvilke krav, der skal stilles til dokumentationen af målopfyldelsen. 4.5 Oversigt over arbejdsgruppens anbefalinger Mindre virksomheder kan klassificeres på bevillingslovene på basis af kriterierne: balancesum, bruttoudgiftsbevilling og antal heltidsbeskæftigede. Alle virksomheder bliver på bevillingslovene tildelt en låneramme på mindst 1,0 mio. kr., som ikke kan flyttes. Den nye lånerammetildeling må dog ikke medføre, at der tildeles en låneramme, der er større end virksomhedens bruttoudgiftsbevilling. Vejledninger om mål- og resultatstyringen skal fortsat give mulighed for at tilrettelægge kontraktstyringen efter virksomhedernes behov. Kravene til årsrapporteringen vil blive tilrettelagt, så de ikke er unødigt byrdefylde for mindre virksomheder. Der vil blive overvejet særregler for afrapporteringen for mindre virksomheder på baggrund af det i Økonomistyrelsen videre arbejde med årsrapporten og statsregnskabet. 26 Arbejdsgruppen til opfølgning på omkostningsreformen September 2008