Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:"

Transkript

1 Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3) koordination og sammenhængende forløb 4) konkrete indsatser. Inden for hvert tema spørger vi både til status og til eventuelle barrierer for implementering og god praksis. Temaet om behovsvurdering har særlig vægt i kortlægningen Dine svar på spørgsmålene bliver gemt undervejs, når du skifter side. Du kan bladre frem og tilbage imellem siderne ved at klikke på ikonerne forrige/næste nederst på siden. Bliver du forstyrret undervejs, har du mulighed for at gå til og fra via link i mail. Vær opmærksom på at ord eller sætninger indeholdende '(i)', i teksten, kan uddybes ved at holde musen over ordet/sætningen. På forhånd tak for din medvirken! 1

2 Spørgsmål 1: Hvilken afdeling omhandler din besvarelse? (1) Ambulatorium (2) Sengeafdeling (3) Anden type afdeling, hvilken? Spørgsmål 2: Er du den person, som det elektroniske spørgeskema oprindeligt var stilet til fra REPHA? (1) Ja (2) Nej Spørgsmål 3: [Hvis nej] Da du har valgt 'nej' i det forrige spørgsmål vil vi bede om dit navn og din Angiv dit navn Angiv din adresse 2 Dit navn og din adresse vil ikke fremgå i afrapporteringen, men udelukkende blive anvendt internt af REHPA til dokumentation og evt.til at kontakte dig ved opklarende spørgsmål. Spørgsmål 4: Dette spørgsmål skal sikre, at spørgeskemaet besvares af den rette afdeling. Skemaet omhandler behovsvurdering og rehabilitering ved brystkræft og skal besvares fra den afdeling, der har hovedansvar for behovsvurdering (og evt. rehabilitering). Har jeres afdeling/afsnit hovedansvar for behovsvurdering og/eller rehabilitering til brystkræftpatienter? Ja Nej Ved ikke (1) (2) (3)

3 Spørgsmål 5: [Hvis ja] Har du viden om behovsvurdering (og evt. rehabilitering)? (1) Ja (2) Nej (3) Ved ikke Spørgsmål 6: [Hvis nej i spg. 4] Kan du eventuelt oplyse, hvem der har hovedansvaret for behovsvurdering og/eller rehabilitering? Navn Afdeling 3 Spørgsmål 7: [Hvis nej i spg. 5] Kan du eventuelt oplyse, hvem der bedst kan svare på spørgsmål om behovsvurdering og opgaver ifm. rehabilitering til brystkræftpatienter? Navn Afdeling

4 Spørgsmål 8: [Hvis Ved ikke i spg. 4 eller 5] Da du har svaret "Ved ikke" bedes du indtaste telefonnummer og tidspunkt, så vi kan kontakte dig. Telefon Tidspunkt [Hvis Nej eller Ved ikke i spg. 4 og 5 afsluttes skemaet med følgende tekst] Tak for din hjælp. Vi undskylder ulejligheden. Venlig hilsen REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation Spørgsmål 9: Hvilken funktion har du i forhold til kræftrehabilitering på dit hospital? (1) Oversygeplejerske (2) Afdelingssygeplejerske (3) Sygeplejerske med specialfunktion indenfor rehabilitering (4) Sygeplejerske (5) Andet, skriv venligst 4 Implementering af nationale og regionale programmer I det følgende spørges til Sundhedsstyrelsens Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft fra 2012, regionale implementeringsplaner, og til Sundhedsstyrelsens diagnosespecifikke opfølgningsprogrammer fra 2015 samlet set Spørgsmål 10: I hvilken udstrækning har programmerne efter din vurdering styrket sygehusets indsats i forhold til kræfthabilitering og/eller palliation? Sæt venligst et kryds i hver række I høj grad I en vis grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Rehabilitering (1) (2) (3) (4) (5) Palliation (1) (2) (3) (4) (5)

5 Spørgsmål 11: Har I, eller er I ved at indarbejde følgende elementer i jeres praksis? Sæt venligst et kryds i hver række Fuldt indarbejdet Delvist indarbejdet Planlægger at indarbejde Indarbejder ikke Ved ikke Behovsvurdering ift. rehabilitering (og evt. palliation) Konkrete faglige indsatser ift. rehabilitering, herunder genoptræning Konkrete faglige indsatser ift. palliation Initiativer til mere sammenhængende rehabiliteringsforløb på tværs af sygehus, kommune og evt. almen praksis (1) (2) (3) (4) (5) (1) (2) (3) (4) (5) (1) (2) (3) (4) (5) (1) (2) (3) (4) (5) 5 [Hvis Indarbejder ikke eller Ved ikke i alle rækker i spørgsmål 11, afsluttes med følgende tekst] Da I ikke aktuelt har indarbejdet de elementer, spørgeskemaet omhandler, vil vi ikke tage mere af din tid. Vi beder om undskyld for ulejligheden. Venlig hilsen, REPHA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation.

6 [Ved Planlægger i én eller flere rækker i spg. 11] OBS! Du har ved ét eller flere elementer markeret, at I er i gang med at planlægge nye indsatser. Du bedes besvare spørgsmålene ud fra, hvordan I forventer jeres praksis bliver. Behovsvurdering Både forløbsprogrammet og opfølgningsprogrammerne anbefaler systematisk behovsvurdering. Følgende spørgsmål handler om din vurdering af formål og fokus i behovsvurdering. Spørgsmål 12: [Hvis positivt i spg. 11, række 1] Hvad er de væsentligste formål med behovsvurdering? Beskriv venligst Spørgsmål 13: Handler jeres behovsvurdering af brystkræftpatienter både om rehabiliteringsbehov og palliative behov? (1) Rehabiliteringsbehov (2) Palliative behov (3) Både rehabiliteringsbehov og palliative behov (4) Andet. Beskriv venligst 6 Spørgsmål 14: Tilbydes alle jeres brystkræftpatienter behovsvurdering? (1) Ja (4) Ikke alle, men over halvdelen (2) Under halvdelen (3) Ved ikke

7 Spørgsmål 15: [Hvis positivt i spg. 14] Tager alle patienter, der tilbydes behovsvurdering, imod tilbuddet? (1) Ja (4) Ikke alle, men over halvdelen (2) Under halvdelen (3) Ved ikke OBS! Vi vender senere tilbage til, hvem der ikke modtager behovsvurdering og hvorfor 7 Spørgsmål 16: På hvilke tidspunkter i behandlingsforløbet tilbydes patienterne behovsvurdering? Behovsvurdering kan her omfatte både screening og mere omfattende behovsvurdering. Sæt venligst et kryds i hver række Alle patienter Nogle patienter Ingen patienter Ved Ikke I begyndelsen af behandlingen (1) (2) (3) (4) Ved ændring af tilstanden (1) (2) (3) (4) Ved afslutning af behandlingen (1) (2) (3) (4) Ved første opfølgning (1) (2) (3) (4) På andre tidspunkter (1) (2) (3) (4)

8 Spørgsmål 17: [Hvis kryds i På andre tidspunkter i spg. 16] Hvilke andre tidspunkter tilbydes brystkræftpatienter behovsvurdering? Spørgsmål 18: Anvendes et redskab til behovsvurdering Forløbsprogrammet beskriver, at der kan bruges et redskab til behovsvurdering. Et redskab kan eksempelvis være samtaleguide eller skema til behovsvurdering (1) Ja (2) Nej (3) Ved ikke Spørgsmål 19: [Hvis ja i spg 18] Hvilket redskab anvender I til behovsvurdering? Sæt eventuelt flere krydser (1) Vi anvender det skema til behovsvurdering, der er udarbejdet i det regionale samarbejde (2) Vi anvender et andet skema. Skriv venligst hvilket: (3) Andet. Beskriv venligst: (4) Ved ikke 8 Spørgsmål 20: [Hvis ja i spg 18] Hvordan vurderer du redskabets/skemaets egnethed til at vurdere rehabiliteringsbehov? (1) Velegnet (2) Nogenlunde egnet (3) Ikke så velegnet (4) Uegnet

9 Spørgsmål 21: [Hvis ja i spg 18] Hvordan vurderer du redskabets/skemaets egnethed til også at vurdere palliative behov? (1) Velegnet (2) Nogenlunde egnet (3) Ikke så velegnet (4) Uegnet Spørgsmål 22: [Hvis ja i spg 18] Anvendes samme redskab/skema til patienter med fremskreden brystkræft? (1) Ja (2) Nej, der anvendes et andet skema. Beskriv venligst hvilket: (3) Nej, patienter med fremskreden kræft tilbydes ikke systematisk behovsvurdering (4) Ved ikke 9 Spørgsmål 23: Er der efter din vurdering forskel på rehabiliteringsbehov og palliative behov? (1) Ja (2) Nej (3) Ved ikke Spørgsmål 24: [Hvis Ja i spg. 23] Hvori består efter din vurdering de vigtigste forskelle?

10 Komplekse rehabiliteringsbehov Ifølge forløbsprogrammet har en mindre gruppe af patienterne komplekse rehabiliteringsbehov, der stiller særlige krav til de faglige indsatser. Komplekse rehabiliteringsbehov kan skyldes mange ting. Spørgsmål 25: Når du tænker på patientkategorien patienter med komplekse rehabiliteringsbehov, hvilke patienter er det så? (sæt gerne flere krydser) (1) Patienter med ko-morbiditet (2) Patienter med fremskreden sygdom (3) Patienter med fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevnetab (4) Socialt udsatte patienter (5) Sårbare patienter (6) Andre patienter. Hvilke? (7) Ved ikke 10 Følgende spørgsmål handler om, hvilke faggrupper der varetager behovsvurdering Spørgsmål 26: Hvor ofte varetages behovsvurderingen af en tværfaglig gruppe? Altid Ofte Sjældent Aldrig Ved ikke (1) (2) (3) (4) (5) Spørgsmål 27: [Hvis Altid eller Ofte i spg. 26] Hvilke faggrupper deltager i den tværfaglige behovsvurdering? Skriv venligst

11 Spørgsmål 28: [Hvis Sjældent, Aldrig eller Ved ikke i spg 26] Hvilke faggrupper varetager behovsvurdering? Sæt venligst et kryds i hver række Altid Ofte Sjældent Aldrig Ved ikke Læger (1) (2) (3) (4) (5) Sygeplejersker (1) (2) (3) (4) (5) Fysioterapeuter (1) (2) (3) (4) (5) Ergoterapeuter (1) (2) (3) (4) (5) Andre (1) (2) (3) (4) (5) Spørgsmål 29: [Hvis positivt i spg 28, række 5] Hvilke andre faggrupper er der tale om? Skriv venligst 11 Spørgsmål 30: Har de fagpersoner, der varetager systematisk behovsvurdering, gennemgået undervisning om behovsvurdering? (1) Ja, beskriv eventuelt hvilken: (2) Nej (3) Ved ikke

12 Spørgsmål 31: [Hvis negativt i spg. 26] For hvilke patienter suppleres behovsvurderingen med andre faggruppers vurderinger? (sæt gerne flere krydser) (1) Alle patienter (2) Alle patienter med rehabiliteringsbehov (3) Patienter med komplekse rehabiliteringsbehov (4) Patienter, der både har rehabiliterings- og palliative behov (5) Andre patientkategorier, hvilke: (6) Ingen eller få patienter (7) Ved ikke Spørgsmål 32: Hvordan dokumenteres behovsvurderingen? (sæt gerne flere krydser) Dette spørgsmål omhandler patienter, hvor behovsvurderingen viste et eller flere behov for rehabilitering (og evt. palliation) (1) Det registreres i patientens journal, at der er gennemført behovsvurdering (2) Behovsvurderingen journaliseres i patientens journal (3) Konklusion fra behovsvurdering skrives ind i patientens journal (4) Andet. Beskriv venligst: 12 Spørgsmål 33: Hvordan anvendes behovsvurderingen (eller konklusionen fra behovsvurderingen) Sæt venligst et kryds i hver række Altid Ofte Sjældent Aldrig Ved ikke Anvendes ved henvisning til rehabiliterende (og evt. palliative) tilbud på sygehuset (1) (2) (3) (4) (5) Formidles til praktiserende læge (1) (2) (3) (4) (5) Formidles til kommunen via REF01 (1) (2) (3) (4) (5)

13 Altid Ofte Sjældent Aldrig Ved ikke Formidles til kommunen via korrespondancemeddelelse Samordnes med genoptræningsplan og formidles til kommunen som genoptræningsplan Indarbejdes i patientens rehabiliteringsplan (i) el. lign Gives til patienten og er patientens eget redskab (1) (2) (3) (4) (5) (1) (2) (3) (4) (5) (1) (2) (3) (4) (5) (1) (2) (3) (4) (5) Andet (1) (2) (3) (4) (5) 13 Spørgsmål 34: [Hvis under over eller under halvdelen i spg 14] Du skrev tidligere, at ikke alle patienter tilbydes behovsvurdering. Hvad er efter din vurdering de væsentligste barrierer for, at alle patienter kan tilbydes behovsvurdering? (sæt gerne flere krydser) (1) Manglende tid til opgaven (2) Manglende kompetencer (3) Manglende ledelsesmæssig opbakning (4) Manglende enighed om, hvorvidt opgaven er relevant (5) Finder det uetisk at vurdere behov, der ikke kan modsvares med indsatser (6) Mangler egnede fysiske rammer (7) Utilstrækkelig IT-understøttelse (8) Skemaet egner sig ikke til alle patienter. Hvem egner skemaet sig ikke til? (9) Behovsvurdering er ikke muligt for alle patienter. Hvem er behovsvurdering ikke mulig ved? (10) Behovsvurdering er ikke relevant for alle patienter. Hvem er behovsvurdering ikke relevant til?

14 (11) Andet. Beskriv venligst Spørgsmål 35: [Hvis positivt i spg. 33, række 8] Du har svaret at behovsvurderingen anvendes til andet. Beskriv venligst Spørgsmål 36: Hvilke faktorer kan efter din vurdering stå i vejen for, at patienter tager imod tilbud om behovsvurdering (1) Patienten ønsker det ikke (2) Sprog - patienten taler ikke eller kun lidt dansk (3) Kognitive vanskeligheder (4) Fremskreden sygdom (5) Andre. Beskriv venligst: 14 Spørgsmål 37: Hvad er efter din vurdering de væsentligste udfordringer i arbejdet med behovsvurdering?

15 De følgende spørgsmål handler om koordination og sammenhængende forløb Spørgsmål 38: Hvordan understøttes koordination og sammenhæng i rehabiliteringsforløb mellem sygehus og kommune (og evt. almen praksis)? Sæt gerne flere krydser i hver række For alle For patienter For patienter patienter med med komplekse med behov for både rehabiliteri rehabilitering rehabilitering ngsbehov s-behov og palliation Ingen patienter Ved ikke Patienter opfordres til at tage kontakt til kommunale aktører Behovsvurdering og/eller genoptræningsplan sendes til kommunen uden yderligere kontakt Rehabiliteringsplan (i) udarbejdes i samarbejde med kommunen og evt. almen praksis. Vi arbejder på at udvikle tværfaglig og tværsektoriel rehabiliteringsplan Vi tilbyder en forløbskoordinator/tovholderfunktion Vi samarbejder i sundhedsaftaleregi om at forbedre sammenhæng og koordination i rehabiliterings- og evt. palliative forløb. (1) (3) (4) (5) (6) (1) (3) (4) (5) (6) (1) (3) (4) (5) (6) (1) (3) (4) (5) (6) (1) (3) (4) (5) (6) (1) (3) (4) (5) (6) 15 Andet (1) (3) (4) (5) (6)

16 Spørgsmål 39: [Hvis positivt i spg. 38, række 7] Du har sat kryds ved andet ovenfor. På hvilke andre måder understøtter I koordination og sammenhæng i rehabiliteringsforløb mellem sygehus og kommune (og evt. almen praksis)? Beskriv venligst Følgende spørgsmål handler om rehabiliteringsplan Spørgsmål 40: [Hvis positivt i spg. 38, række 3] I hvilken udstrækning inddrages patienten (og evt. pårørende) i beslutningen om en relevant indsats (rehabilitering og evt. palliation) ved udarbejdelse af rehabiliteringsplan? (sæt kun et kryds) (1) Altid (2) Ofte (3) Sjældent (4) Aldrig 16 Spørgsmål 41: [Hvis positivt i spg. 11, række 4] Hvordan vurderer du mulighederne for koordinerede og sammenhængende rehabiliteringsforløb mellem sygehus og kommune (og evt. almen praksis)? (1) Helt tilstrækkelige (2) Delvist tilstrækkelige (3) Delvist utilstrækkelige (4) Helt utilstrækkelige

17 Spørgsmål 42 [Hvis andet end helt tilstrækkelige i spg. 41] Hvad er efter din vurdering de væsentligste barrierer for koordinerede og sammenhængende rehabiliteringsforløb mellem sygehus og kommune (og evt. almen praksis)? (1) Manglende tid til koordinering og/eller samarbejde mellem sygehus og kommune (2) Manglende procedurer på afdelingen (3) Manglende kendskab til kommunale rehabiliteringstilbud (4) Manglende kendskab til muligheder for forløbskoordination (5) Manglende samarbejde mellemsygehus og kommune om individuelle forløb (6) Manglende samarbejde mellemsygehus og almen praksis om individuelle forløb (7) Manglende samarbejde mellem sygehus og kommune om de organisatoriske rammer for sammenhængende rehabiliteringsforløb (8) Manglende samarbejde mellem sygehus og almen praksis om de organisatoriske rammer for sammenhængende rehabiliteringsforløb (9) Manglende ledelsesmæssig opbakning (10) Utilstrækkelig IT-understøttelse (11) Andet. Beskriv eventuelt (12) Ikke relevant/ved ikke 17 Faglige rehabiliteringsindsatser - ud over behovsvurdering De næste spørgsmål handler om sygehusets rehabiliteringstilbud til patienter med brystkræft. Det kan enten være indsatser på afdelingen/afsnittet eller i samarbejde med andre afdelinger på sygehuset. Opgavefordelingen mellem sygehus og kommune er forskellig, så det forventes ikke, at I har alle indsatser. Beskriv dem I har.

18 Spørgsmål 43: Hvilke indsatser indgår i jeres standard rehabiliteringstilbud til brystkræftpatienter? Med "standard rehabiliteringstilbud" menes indsatser, der gennemføres systematisk efter fælles kriterier. Sæt venligst et kryds i hver række Vejledning om sygdom og senfølger Vejledning om sygdom, symptomer og behandling (vejledning omfatter også patientuddannelse) Vejledning om senfølger (vejledning omfatter også patientuddannelse) Vi har haft, Vi er i gang med men har Indgår i sygehusets Vi har ikke Ved at udvikle ikke standardtilbud indsatsen ikke indsatsen længere indsatsen Genoptræning Fysisk træning under behandling, fx Krop & Kræft (i) Genoptræning efter behandling, fx i forhold til lymfødem, bevægelighed, smerter Psykisk, socialt og eksistentielt Psykosocial indsats, herunder eksistentiel Seksualitet og samliv Arbejdsfastholdelse eller afklaring af arbejdssituation Hverdagsaktiviteter og/eller hjælpemidler Støtte til pårørende 18 Patientrettet forebyggelse Fysisk aktivitet som patientrettet forebyggelse

19 Ernæringsvejledning Rygestop Indsats ift alkohol Andre indsatser Andre indsatser Spørgsmål 44: [Hvis positivt i spg. 43, række 14] Du har svaret, at I har eller er i gang med at udvikle andre indsatser. Beskriv venligst hvilke: Vi vil nu bede dig beskrive de indsatser nærmere, som indgår i jeres tilbud til patienter med brystkræft. Vejledning om sygdom, symptomer og behandling [Følgende 4 spørgsmål forudsætter Indgår i sygehusets tilbud i spg. 43, række 1] 19 Spørgsmål 45: Hvad vejleder I om? (sæt gerne flere krydser) (1) Sygdommen, symptomer og behandling generelt (2) Symptomer, patienten skal være opmærksom på, som bør føre til kontakt med sundhedspersonalet (3) Andet. Beskriv venligst: (4) Ved ikke Spørgsmål 46: Hvordan foregår vejledningen typisk? (sæt gerne flere krydser) (1) Individuelt (2) På hold (3) Indgår i patientuddannelsesprogram/patientskole (4) I forbindelse med behovsvurderingen (5) Udlevering af skriftligt materiale (6) Mundtligt (7) Andet. Beskriv eventuelt (8) Ved ikke

20 Spørgsmål 47: Hvem varetager oftest vejledningen? (sæt eventuelt flere krydser) (1) Sygeplejerske (2) Andre. Beskriv eventuelt Spørgsmål 48: Hvilke patienter tilbydes vejledning? (Sæt eventuelt flere krydser) (1) Alle patienter (2) Alle patienter, hvor behovsvurderingen har afdækket et behov (3) Patienter, der selv efterspørger indsatsen (4) Andre, beskriv eventuelt Vejledning om senfølger [Følgende 4 spørgsmål forudsætter Indgår i sygehusets tilbud i spg. 43, række 2] 20 Spørgsmål 49: Hvad vejleder I om? (sæt gerne flere krydser) (1) Fysiske senfølger (2) Psykiske senfølger (3) Andet. Beskriv venligst (4) Ved ikke Spørgsmål 50: Hvordan foregår vejledningen typisk? (sæt gerne flere krydser) (1) Individuelt (2) På hold (3) Indgår i patientuddannelsesprogram/patientskole (4) I forbindelse med behovsvurderingen (5) Udlevering af skriftligt materiale (6) Mundtligt (7) Andet. Beskriv eventuelt (8) Ved ikke

21 Spørgsmål 51: Hvem varetager oftest vejledningen? (sæt eventuelt flere krydser) (1) Sygeplejerske (2) Andre. Beskriv eventuelt (3) Ved ikke Spørgsmål 52: Hvilke patienter tilbydes vejledning? (Sæt eventuelt flere krydser) (1) Alle patienter (2) Alle patienter, hvor behovsvurderingen har afdækket et problem (3) Patienter, der selv efterspørger indsatsen (4) Andre, beskriv eventuelt Fysisk træning under behandling [Følgende 4 spørgsmål forudsætter Indgår i sygehusets tilbud i spg. 43, række 3] 21 Spørgsmål 53: Hvilke indsatser om fysisk træning under behandling har I? (sæt gerne flere krydser) (1) Krop & Kræft (i) (4) Udarbejdelse af genoptræningsplan ved behov (5) Vejledning og udarbejdelse af hjemmetræningsprogram ved behov (6) Andet. Beskriv venligst (7) Ved ikke Spørgsmål 54: Hvordan foregår indsatsen typisk? (sæt gerne flere krydser) (1) Individuelt (2) På hold (3) Indgår i patientuddannelsesprogram/patientskole (4) I forbindelse med behovsvurderingen (5) Udlevering af skriftligt materiale (6) Mundtligt (7) Andet. Beskriv eventuelt

22 (8) Ved ikke Spørgsmål 55: Hvem varetager oftest indsatsen? (sæt eventuelt flere krydser) (1) Fysioterapeut (2) Andre. Beskriv eventuelt (3) Ved ikke Spørgsmål 56: Hvilke patienter tilbydes fysisk træning under behandling? (sæt eventuelt flere krydser) (1) Alle patienter (2) Alle patienter, hvor behovsvurdering har afdækket et problem (3) Patienter, der selv efterspørger fysisk træning (4) Andre, beskriv eventuelt 22 Genoptræning efter behandling [Følgende 4 spørgsmål forudsætter Indgår i sygehusets tilbud i spg. 43, række 4] Spørgsmål 57: Hvilke genoptræningstilbud har I til kvinder med brystkræft? (sæt gerne flere krydser) (1) Indsats i forhold til lymfødem (2) Indsats i forhold til bevægelighed (3) Indsats i forhold til smerter (4) Udarbejdelse af genoptræningsplan ved behov (5) Vejledning og udarbejdelse af hjemmetræningsprogram ved behov (6) Andet. Beskriv eventuelt (7) Ved ikke Spørgsmål 58: Hvordan foregår indsatsen typisk? (sæt gerne flere krydser) (1) Individuelt (2) På hold (3) Indgår i patientuddannelsesprogram/patientskole (4) I forbindelse med behovsvurderingen (5) Udlevering af skriftligt materiale

23 (6) Mundtligt (7) Andet. Beskriv eventuelt (8) Ved ikke Spørgsmål 59: Hvem varetager oftest indsatsen? (sæt eventuelt flere krydser) (1) Fysioterapeut (2) Andre. Beskriv eventuelt (3) Ved ikke Spørgsmål 60: Hvilke patienter tilbydes indsatsen? (Sæt eventuelt flere krydser) (1) Alle patienter (2) Alle patienter, hvor behovsvurdering har afdækket et problem (3) Patienter, der selv efterspørger indsatsen (4) Andre, beskriv eventuelt 23 Psykosocial indsats, herunder eksistentiel [Følgende 4 spørgsmål forudsætter Indgår i sygehusets tilbud i spg. 43, række 5] Spørgsmål 61: Hvilke psykosociale og/eller eksistentielle indsatser har I? (sæt gerne flere krydser) (1) Samtaler (2) Stress-håndtering som mindfulness og psykoedukation (4) Andre. Beskriv venligst Spørgsmål 62: Hvordan foregår den psykosociale indsats typisk? (sæt gerne flere krydser) (1) Individuelt (2) På hold

24 (3) Indgår i patientuddannelsesprogram/patientskole (4) I forbindelse med behovsvurderingen (5) Udlevering af skriftligt materiale (6) Mundtligt (7) Andet. Beskriv eventuelt (8) Ved ikke Spørgsmål 63: Hvem varetager oftest den psykosociale indsats? (sæt eventuelt flere krydser) (1) Psykolog (2) Præst (3) Andet. Beskriv eventuelt (4) Ved ikke Spørgsmål 64: Hvilke patienter tilbydes psykosocial indsats? (Sæt eventuelt flere krydser) (1) Alle patienter (2) Alle patienter, hvor behovsvurdering har afdækket et problem (3) Patienter, der selv efterspørger indsatsen (4) Andre, beskriv eventuelt 24 Seksualitet og samliv [Følgende 4 spørgsmål forudsætter Indgår i sygehusets tilbud i spg. 43, række 6] Spørgsmål 65: Hvilke indsatser har I i forhold til seksualitet og samliv? (sæt gerne flere krydser) (1) Samtaler (2) Andet. Beskriv venligst (3) Ved ikke Spørgsmål 66: Hvordan foregår indsatsen typisk? (sæt gerne flere krydser) (1) Individuelt (2) På hold

25 (3) Indgår i patientuddannelsesprogram/patientskole (4) I forbindelse med behovsvurderingen (5) Udlevering af skriftligt materiale (6) Mundtligt (7) Andet. Beskriv eventuelt (8) Ved ikke Spørgsmål 67: Hvem varetager oftest indsatsen? (sæt eventuelt flere krydser) (1) Sexolog (2) Andre. Beskriv eventuelt (3) Ved ikke Spørgsmål 68: Hvilke patienter får et tilbud om seksualitet og samliv? (Sæt eventuelt flere krydser) (1) Alle patienter (2) Alle patienter, hvor behovsvurdering har afdækket et problem (3) Patienter, der selv efterspørger indsatsen (4) Andre, beskriv eventuelt 25 Arbejdsfastholdelse eller afklaring af arbejdssituation [Følgende 4 spørgsmål forudsætter Indgår i sygehusets tilbud i spg. 43, række 7] Spørgsmål 69: Hvilke indsatser har I i forhold til arbejdslivet? (sæt gerne flere krydser) (1) Samtaler (2) Andet. Beskriv venligst (3) Ved ikke Spørgsmål 70: Hvordan foregår indsatsen typisk? (sæt gerne flere krydser) (1) Individuelt

26 (2) På hold (3) Indgår i patientuddannelsesprogram/patientskole (4) I forbindelse med behovsvurderingen (5) Udlevering af skriftligt materiale (6) Mundtligt (7) Andet. Beskriv eventuelt (8) Ved ikke Spørgsmål 71: Hvem varetager oftest indsatsen? (sæt eventuelt flere krydser) (1) Socialrådgiver (2) Andet. Beskriv eventuelt (3) Ved ikke Spørgsmål 72: Hvilke patienter, der er på arbejdsmarkedet, får et tilbud om arbejdsfastholdelse eller afklaring af arbejdssituation? (Sæt gerne flere krydser) (1) Alle patienter på arbejdsmarkedet (2) Alle patienter, hvor behovsvurdering har afdækket et problem (3) Patienter, der selv efterspørger indsatsen (4) Andre, beskriv eventuelt 26 Hverdagsaktiviteter og/eller hjælpemidler [Følgende 4 spørgsmål forudsætter Indgår i sygehusets tilbud i spg. 43, række 8] Spørgsmål 73: Hvilke indsatser har I i forhold til hverdagsaktiviteter og/eller hjælpemidler? (sæt gerne flere krydser) (1) Vejledning om hverdagsaktiviteter (2) Vejledning, afprøvning og/eller udlån af hjælpemidler (3) Andet. Beskriv venligst (4) Ved ikke

27 Spørgsmål 74: Hvordan foregår indsatsen typisk? (sæt gerne flere krydser) (1) Individuelt (2) På hold (3) Indgår i patientuddannelsesprogram/patientskole (4) I forbindelse med behovsvurderingen (5) Udlevering af skriftligt materiale (6) Mundtligt (7) Andet. Beskriv eventuelt (8) Ved ikke Spørgsmål 75: Hvem varetager oftest indsatsen? (sæt eventuelt flere krydser) (1) Ergoterapeut (2) Fysioterapeut (3) Andre. Beskriv eventuelt (4) Ved ikke Spørgsmål 76: Hvilke patienter tilbydes en indsats om hverdagsaktiviteter og/eller hjælpemidler? (Sæt gerne flere krydser) (1) Alle patienter (2) Alle patienter, hvor behovsvurdering har afdækket et problem (3) Patienter, der selv efterspørger indsatsen (4) Andre, beskriv eventuelt 27 Støtte til pårørende [Følgende 4 spørgsmål forudsætter Indgår i sygehusets tilbud i spg. 43, række 9] Spørgsmål 77: Hvilke indsatser har I i forhold til pårørende? (sæt gerne flere krydser) (1) Samtaler under sygdomsforløb (2) Samtaler efter dødsfald (3) Andet. Beskriv venligst (4) Ved ikke

28 Spørgsmål 78: Hvordan foregår det? (sæt gerne flere krydser) (1) Individuelt (2) På hold (3) Indgår i patientuddannelsesprogram/patientskole (4) I forbindelse med behovsvurderingen (5) Udlevering af skriftligt materiale (6) Mundtligt (7) Andet. Beskriv eventuelt (8) Ved ikke Spørgsmål 79: Hvem varetager oftest indsatsen? (sæt eventuelt flere krydser) (1) Sygeplejerske (2) Andre. Beskriv eventuelt (3) Ved ikke Spørgsmål 80: Hvilke pårørende får tilbud om støtte? (Sæt eventuelt flere krydser) (1) Alle pårørende (2) Pårørende med et vurderet behov (3) Pårørende, der selv efterspørger indsatsen (4) Andre, beskriv eventuelt 28 Fysisk aktivitet som patientrettet forebyggelse [Følgende 4 spørgsmål forudsætter Indgår i sygehusets tilbud i spg. 43, række 10] Spørgsmål 81: Hvilke indsatser har I i forhold til fysisk aktivitet som patientrettet forebyggelse? (sæt gerne flere krydser) (1) Vejledning (2) Professionelt ledet fysisk aktivitet (3) Indgår i Krop & Kræft (6) Andet. Beskriv venligst

29 (7) Ved ikke Spørgsmål 82: Hvordan foregår indsatsen typisk? (sæt gerne flere krydser) (1) Individuelt (2) På hold (3) Indgår i patientuddannelsesprogram/patientskole (4) I forbindelse med behovsvurderingen (5) Udlevering af skriftligt materiale (6) Mundtligt (7) Andet. Beskriv eventuelt (8) Ved ikke Spørgsmål 83: Hvem varetager oftest indsatsen? (sæt eventuelt flere krydser) (1) Fysioterapeut (2) Andre. Beskriv eventuelt (3) Ved ikke Spørgsmål 84: Hvilke patienter tilbydes fysisk aktivitet som patientrettet forebyggelse? (Sæt eventuelt flere krydser) (1) Alle patienter (2) Alle patienter, hvor behovsvurdering har afdækket et problem (3) Patienter, der selv efterspørger indsatsen (4) Andre, beskriv eventuelt 29 Ernæringsvejledning [Følgende 3 spørgsmål forudsætter Indgår i sygehusets tilbud i spg. 43, række 11] Spørgsmål 85: Hvordan foregår ernæringsvejledningen typisk? (sæt gerne flere krydser) (1) Individuelt (2) På hold (3) Indgår i patientuddannelsesprogram/patientskole (4) I forbindelse med behovsvurderingen

30 (5) Udlevering af skriftligt materiale (6) Mundtligt (7) Andet. Beskriv eventuelt (8) Ved ikke Spørgsmål 86: Hvem varetager oftest vejledningen? (sæt eventuelt flere krydser) (1) Klinisk diætist (2) Andre. Beskriv eventuelt (3) Ved ikke Spørgsmål 87: Hvilke patienter tilbydes ernæringsvejledning? (Sæt eventuelt flere krydser) (1) Alle patienter (2) Alle patienter, hvor behovsvurdering har afdækket et problem (3) Patienter, der selv efterspørger indsatsen (4) Andre, beskriv eventuelt 30 Rygestop [Følgende 3 spørgsmål forudsætter Indgår i sygehusets tilbud i spg. 43, række 12] Spørgsmål 88: Hvordan foregår sygehusets tilbud om rygestop typisk? (sæt gerne flere krydser) (1) Individuelt (2) På hold (3) Indgår i patientuddannelsesprogram/patientskole (4) I forbindelse med behovsvurderingen (5) Udlevering af skriftligt materiale (6) Mundtligt (7) Andet. Beskriv eventuelt (8) Ved ikke Spørgsmål 89: Hvem varetager oftest indsatsen? (sæt eventuelt flere krydser) (1) Sygeplejerske

31 (2) Andre. Beskriv eventuelt (3) Ved ikke Spørgsmål 90: Hvilke rygende brystkræftpatienter tilbydes rygestop? (Sæt eventuelt flere krydser) (1) Alle patienter (2) Alle patienter, hvor behovsvurdering har afdækket et problem (3) Patienter, der selv efterspørger indsatsen (4) Andre, beskriv eventuelt Vejledning om alkohol [Følgende 3 spørgsmål forudsætter Indgår i sygehusets tilbud i spg. 43, række 13] Spørgsmål 91: Hvordan foregår sygehusets vejledning om alkohol typisk? (sæt gerne flere krydser) (1) Individuelt (2) På hold (3) Indgår i patientuddannelsesprogram/patientskole (4) I forbindelse med behovsvurderingen (5) Udlevering af skriftligt materiale (6) Mundtligt (7) Andet. Beskriv eventuelt (8) Ved ikke 31 Spørgsmål 92: Hvem varetager oftest vejledningen? (sæt eventuelt flere krydser) (1) Sygeplejerske (2) Andre. Beskriv eventuelt (3) Ved ikke Spørgsmål 93: Hvilke brystkræftpatienter tilbydes vejledning om alkohol? (Sæt eventuelt flere krydser) (1) Alle patienter (2) Alle patienter, hvor behovsvurdering har afdækket et problem (3) Patienter, der selv efterspørger indsatsen

32 (4) Andre, beskriv eventuelt Spørgsmål 94: Hvis I har andre rehabiliteringsindsatser, som I ikke har beskrevet indtil nu, kan I beskrive dem her: Faggrupper og kompetencer generelt Spørgsmål 95: Hvilke faggrupper involveres rutinemæssigt i sygehusets tilbud om rehabilitering til brystkræftpatienter (sæt gerne flere krydser) (1) Læge (3) Sygeplejerske (2) Social- og sundhedsassistent (4) Fysioterapeut (5) Ergoterapeut (6) Socialrådgiver (7) Klinisk diætist (8) Psykolog (9) Neurolog (10) Logopæd (11) Præst (12) Andre, beskriv venligst (13) Ved ikke 32

33 Spørgsmål 96: Har du kendskab til, at nogle fagpersoner har efter- eller specialuddannelse indenfor rehabilitering? (1) Ja (2) Nej (3) Ved ikke Spørgsmål 97: [Hvis Ja i spg. 96] Hvilke fagpersoner? (1) Læge (2) Sygeplejerske (3) Social- og sundhedsassistent (4) Fysioterapeut (5) Ergoterapeut (6) Socialrådgiver (7) Klinisk diætist (8) Psykolog (9) Neuropsykolog (10) Logopæd (11) Præst (12) Andre, beskriv venligst: 33 Tværfagligt samarbejde om rehabilitering

34 Spørgsmål 98: Ved hvilke patientgrupper arbejder I tværfagligt om rehabilitering på sygehuset? (sæt gerne flere krydser) (1) For alle patienter med rehabiliteringsbehov (2) For patienter med komplekse rehabiliteringsbehov (3) For patienter med både rehabiliterings- og palliative behov (4) For få patienter (5) For ingen patienter (6) For andre patienter. Beskriv venligst: Spørgsmål 99: Hvem deltager i det tværfaglige samarbejde om rehabilitering? (sæt flere krydser) (1) Læge (2) Sygeplejerske (3) Social- og sundhedsassistent (4) Fysioterapeut (5) Ergoterapeut (6) Socialrådgiver (7) Klinisk diætist (8) Psykolog (9) Neuropsykolog (10) Logopæd (11) Præst (12) Andre, beskriv venligst: 34 Spørgsmål 100: Hvordan er mulighederne efter din vurdering for tværfagligt samarbejde om rehabilitering? (sæt et kryds) (1) Helt tilstrækkelige (2) Delvist tilstrækkelige (3) Delvist utilstrækkelige (4) Helt utilstrækkelige

35 Spørgsmål 101: Hvad er efter din vurdering de væsentligste barrierer for at arbejde tværfagligt om rehabilitering? (sæt gerne flere krydser) (1) Manglende tid til tværfagligt samarbejde (2) Manglende tradition for tværfagligt samarbejde (3) Relevante faggrupper er ikke tilgængelige (4) Manglende ledelsesmæssig opbakning (5) Manglende enighed om, hvorvidt tværfagligt samarbejde er relevant (6) Uegnede fysiske rammer (7) Utilstrækkelig IT-understøttelse (8) Andet. Beskriv eventuelt Spørgsmål 102: Har i gennem de senere år udviklet konkrete indsatser i samarbejde med aktører udenfor sygehuset? Det kan for eksempel være kommuner, Kræftens Bekæmpelse eller andre. Beskriv venligst: 35 Spørgsmål 103: Vurderer du, at sygehusets tilbud om rehabilitering til brystkræftpatienter er tilstrækkeligt? (1) Helt tilstrækkeligt (2) Delvist tilstrækkeligt (3) Delvist utilstrækkeligt (4) Helt utilstrækkeligt

36 Spørgsmål 104: Vurderer du, at sygehusets tilbud om rehabilitering til patienter med fremskreden brystkræft er tilstrækkeligt? (1) Helt tilstrækkeligt (2) Delvist tilstrækkeligt (3) Delvist utilstrækkeligt (4) Helt utilstrækkeligt Spørgsmål 105: Vurderer du, at muligheden for palliativ indsats er tilstrækkelig? (1) Helt tilstrækkelig (2) Delvist tilstrækkelig (3) Delvist utilstrækkelig (4) Helt utilstrækkelig 36 Spørgsmål 106: [Hvis Delvist eller Helt utilstrækkeligt i spg. 103 eller 104] Hvilke indsatser kan sygehuset ikke tilbyde i tilstrækkeligt omfang? (sæt gerne flere krydser) (1) Vejledning om sygdom, symptomer og behandling (2) Vejledning om senfølger (3) Fysisk træning under behandling (4) Træning efter behandling (5) Psykosocial indsats, herunder eksistentiel (6) Seksualitet og samliv (7) Arbejdsfastholdelse eller afklaring af arbejdssituation (8) Hverdagsaktiviteter og/eller hjælpemidler (9) Støtte til pårørende (10) Fysisk aktivitet som patientrettet forebyggelse (11) Ernæringsvejledning (12) Rygestop (13) Indsats ift. alkohol

37 (14) Andet. Beskriv venligst Spørgsmål 107: [Hvis Delvist eller Helt utilstrækkeligt i spg. 103 eller 104] Du har ovenfor markeret, at nogle indsatser ikke tilbydes i tilstrækkeligt omfang. Hvad er efter din vurdering de væsentligste barrierer for, at indsatserne er tilstrækkelige? (1) Manglende tid til opgaven (2) Manglende kompetencer (3) Mangler egnede fysiske rammer (4) Manglende ledelsesmæssig opbakning (5) Generelt manglende opmærksomhed på rehabiliteringsbehov (6) Generelt manglende opmærksomhed på palliative behov (7) Manglende konsensus om, hvorvidt opgaven er relevant (8) Ansvaret ligger i kommunalt regi (9) Andet 37 Udvikling og forskning Du er nu næsten igennem spørgeskemaet. Til slut vil vi spørge til afdelingens forsknings- og udviklingsaktiviteter og orientere om mulighederne for samarbejde med REHPA. Spørgsmål 108: Har afdelingen inden for de seneste år deltaget i forskningsprojekter og/eller udviklingsprojekter om kræftrehabilitering og/eller palliation? Med et projekt menes her en midlertidig opgave med et beskrevet formål, tidsmæssig afgrænsning og et konkret mål. (1) Ja. Beskriv gerne projekterne (2) Nej (3) Ved ikke.

38 Spørgsmål 109: REHPA er nationalt videncenter for Rehabilitering og Palliation. Hvis du ønsker orientering om mulighederne for samarbejde med videncentret eller generelt ønsker at vide mere videncentrets forskning og udvikling af kræftrehabilitering og palliation, er du velkommen til at besøge vores hjemmeside eller kontakte os med konkrete spørgsmål på Du kan skrive nedenfor, hvis du ønsker at modtage REHPAs digitale nyhedsbrev. (0) Ja, jeg vil gerne modtage REHPAs digitale nyhedsbrev på følgende mailadresse Mange tak for din hjælp. Tryk på 'Afslut', nederst til højre, for at afslutte skemaet og afsende dine besvarelser. Mange tak. 38

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse 2016 Brystkræft Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale

Læs mere

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Opbygning af sundhedsaftalen

Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft v. oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe og leder af Sundhedscenter Vest Ulla Svendsen www.regionmidtjylland.dk Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftalen

Læs mere

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med

Læs mere

Kortlægning af kræftrehabilitering: Projektbeskrivelse for survey-kortlægning Indledning. Baggrund

Kortlægning af kræftrehabilitering: Projektbeskrivelse for survey-kortlægning Indledning. Baggrund www.rehpa.dk 23. september 2016 Initialer: JTH, TBM Kortlægning af kræftrehabilitering: Projektbeskrivelse for survey-kortlægning 2016-18. Indledning Rehabilitering ved kræftsygdomme er under udvikling

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010 Temadag om Apopleksi d.25.marts Region Sjællands planer og visioner vedrørende voksenhjerneskadede Baggrund Den administrative styre gruppe RFUF 3 Voksenhjerneskadegruppen Formål og opgavesæt Formål: At

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Forfattere Rasmus Antoft, Sociolog, lektor Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Ana Lisa

Læs mere

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde

Læs mere

Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen?

Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen? Rigshospitalet Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende - påvirker det dokumentationen? Dokumentationspraksis mellem faglighed og teknologi DASYS Kræftrehabilitering Lise Bjerrum Thisted

Læs mere

Fra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft

Fra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft Patientstøtte og Lokal indsats Kræftens Bekæmpelse Fra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft Rapport fra en national arbejdsgruppe Sammenfatning Kræftens Bekæmpelse Februar

Læs mere

Behovsvurdering vedrørende rehabilitering. med kræft Koncept og implementeringsplan

Behovsvurdering vedrørende rehabilitering. med kræft Koncept og implementeringsplan Bilag Behovsvurdering vedrørende rehabilitering og palliation i forbindlese med kræft Koncept og implementeringsplan Kræftplan III beskriver afsættet for det nationale Forløbsprogram for rehabilitering

Læs mere

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland Juni 2013 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Att. Louise Møller Afdeling Region Midtjylland Elin Kristensen Telefon 30381509 elk@cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT

Læs mere

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 Brevid: 2256494 Opsamling på Samarbejde om den palliative indsats Hvad er palliation? Palliation betyder lindring. Ordet anvendes om den professionelle

Læs mere

Kræftpatienters oplevelser af ernæringsindsatsen. Patientstøtte og Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse, 11. maj 2015

Kræftpatienters oplevelser af ernæringsindsatsen. Patientstøtte og Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse, 11. maj 2015 Kræftpatienters oplevelser af ernæringsindsatsen Patientstøtte og Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse, 11. maj 2015 Har du som følge af din kræftsygdom eller behandling oplevet én eller flere af følgende?

Læs mere

Aftaler om IT understøttelse

Aftaler om IT understøttelse VI SAMLER KRÆFTERNE Dato: 1. maj 2015 Version: 3 Revision: revideret 5. august 2015 Aftaler om IT understøttelse De eksisterende nationale kommunikationsredskaber inden for sundhedsvæsenet (MedCom-standarderne)

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Baggrund og formål Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Læs mere

Rehabiliteringsplaner skaber sammenhæng. ng et pilotprojekt for Region Syddanmark og Odense Kommune for patienter med senhjerneskade

Rehabiliteringsplaner skaber sammenhæng. ng et pilotprojekt for Region Syddanmark og Odense Kommune for patienter med senhjerneskade Rehabiliteringsplaner skaber sammenhæng ng et pilotprojekt for Region Syddanmark og Odense Kommune for patienter med senhjerneskade Region Syddanmark Odense Universitetshospital Odense Kommune - Hjerneskaderådgivningen

Læs mere

Reumatologisk rehabilitering

Reumatologisk rehabilitering Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 55 Offentligt November 2011 Reumatologisk rehabilitering Formålet med Gigtforeningens rehabiliteringsstrategi er, at den reumatologiske rehabilitering generelt

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering i Syddanmark. Socialdirektør Kate Bøgh Middelfart Kommune

Hjerneskaderehabilitering i Syddanmark. Socialdirektør Kate Bøgh Middelfart Kommune Hjerneskaderehabilitering i Syddanmark Socialdirektør Kate Bøgh Middelfart Kommune Forløbsprogrammer om hjerneskaderehabilitering Arbejdsgruppens formål: Afdække den nuværende indsats Sammenholde med Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

Rigshospitalet Hvordan får vi styrket henvisningen af kræftpatienter til kommunal rehabilitering?

Rigshospitalet Hvordan får vi styrket henvisningen af kræftpatienter til kommunal rehabilitering? Hvordan får vi styrket henvisningen af kræftpatienter til kommunal rehabilitering? Erfaringer fra Rigshospitalet og region Hovedstaden Kræftrehabiliteringssygeplejerske Lise Bjerrum Thisted, Rigshospitalet

Læs mere

Gentofte Kommune 2015

Gentofte Kommune 2015 Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...

Læs mere

Forløbskoordination i kommunalt regi

Forløbskoordination i kommunalt regi 21. april 2009 Forløbskoordination i kommunalt regi Martin Sandberg Buch cand.scient.adm. msb@dsi.dk Hvordan kommer man i gang? 1. Hvor er koordinationsproblemerne? 2. Hvad skal koordineres? 3. Hvilken

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner

Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner 2007-2009 Program Rammer for forløbskoordinationen det tværkommunale projekt Erfaringer

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

Hospitalsbaseret tværfaglig udredning af rehabiliteringsbehov: Hvem er vi, og hvad gør vi?

Hospitalsbaseret tværfaglig udredning af rehabiliteringsbehov: Hvem er vi, og hvad gør vi? Udredning af rehabiliteringsbehovet gennem hele forløbet Hospitalsbaseret tværfaglig udredning af rehabiliteringsbehov: Hvem er vi, og hvad gør vi? Mødet med en neurologisk afdeling - den første kontakt

Læs mere

Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014

Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014 Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Gigtforeningen Udarbejdet af Christian Brüggemann og Rikke Korsgaard Januar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten

Læs mere

Erfaringer fra praksis. v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann

Erfaringer fra praksis. v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann Erfaringer fra praksis v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann Vi samler kræfterne Herlev Kommune og 5 andre kommuner er gået sammen om kræftrehabilitering. Der er oprettet diagnosespecifikke

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT. Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune. Sundhedsgruppen. Dato: 1. november 2012

SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT. Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune. Sundhedsgruppen. Dato: 1. november 2012 SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune Sundhedsgruppen Dato: 1. november 2012 Sagsbeh.: Tina Asmussen og Rita Bonke Sagsnr.: Rehabilitering Følger

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren

Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren 1. Indledning Kommunerne overtog med reformen i 2007

Læs mere

Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner

Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner Dokument oprettet 27. august 2014 Sag 17-2014-00117 Dok. 161800/tk Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner 1. Indledende bemærkninger

Læs mere

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,

Læs mere

VI SAMLER KRÆFTERNE. En beskrivelse af det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation ved kræft

VI SAMLER KRÆFTERNE. En beskrivelse af det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation ved kræft En beskrivelse af det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation ved kræft 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indledning... 3 3. Målsætninger for samarbejdet... 3 4. Begrebsafklaring...

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere

Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende og relevant tilbud, som tager afsæt i de aktiviteter,

Læs mere

Rehabilitering i forbindelse med kræft

Rehabilitering i forbindelse med kræft Rehabilitering i forbindelse med kræft Oplæg d. 27. oktober 2016 Laila Walther, afdelingschef Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen? Kræftrehabilitering og senfølger vil i de kommende år berøre

Læs mere

Sundhedsaftalerne

Sundhedsaftalerne Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Politisk sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft 1. Indledning I januar 2012 udkom Forløbsprogram for rehabilitering og palliation

Læs mere

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Den palliative KOL-patients behov

Den palliative KOL-patients behov Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Indhold. Resumé...4. 1. Indledning...6 1.1 Baggrund...6 1.2 Kommissoriet... 6. 2. Definitioner...7 2.1 Rehabilitering...7 2.2 Palliation...

Indhold. Resumé...4. 1. Indledning...6 1.1 Baggrund...6 1.2 Kommissoriet... 6. 2. Definitioner...7 2.1 Rehabilitering...7 2.2 Palliation... Indhold Resumé...4 1. Indledning...6 1.1 Baggrund...6 1.2 Kommissoriet............................................................................. 6 2. Definitioner...7 2.1 Rehabilitering...7 2.2 Palliation...7

Læs mere

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Dette spørgeskema er en central del af KL's opfølgningsproces på sundhedsområdet. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om kommunens indsats

Læs mere

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet Strategi 2015 Rigshospitalet Onkologisk Klinik Kræftbehandling i særklasse Strategi 2015-2017 Onkologisk Klinik Rigshospitalet Onkologisk Klinik: Kræftbehandling i særklasse - Strategi 2015-2017 Onkologisk

Læs mere

Patientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade

Patientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Patientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Patientgrupper: Patienter mellem 15-30 år som indenfor det sidste år har været indlagt på grund af et hovedtraume

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1. Regionsrådet

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Blå tekst foreslås tilføjet. Grå tekst foreslås slettet. Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,

Læs mere

Status for palliativ indsats i Danmark

Status for palliativ indsats i Danmark Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over

Læs mere

Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011

Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011 April 2011 Region Hovedstaden Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011 Baselineanalyse April 2011 Udarbejdet af projektleder Line Sønderby

Læs mere