26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen"

Transkript

1 26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling af det nære sundhedsvæsen er det afgørende, at kommunerne i fællesskab sætter dagsordenen ud fra fælles rammer og målsætninger. Kommunerne skal i fællesskab og lokalt arbejde med de sundhedsindsatser, der gavner borgerne bedst når de løses tæt på borgerne. KL s udspil Det nære sundhedsvæsen skitserer strategien for etablering af et stærkt og nært sundhedsvæsen, der: Er borgernes indgang til sundhedsvæsenet Fremmer borgernes sunde livsstil og forebygger sygdom Forebygger indlæggelse gennem levering af almen og specialiseret sygepleje, genoptræning, rehabilitering og egentræning Understøtter behandlingen af borgeren i og nær borgerens eget hjem Understøtter borgernes mulighed for at tage hånd om egen sygdom gennem blandt andet brug af uddannelse og moderne teknologi Skaber sammenhæng mellem kommuner, almen praksis og sygehusvæsenet for at sikre sammenhæng i patientforløb Arbejder evidensbaseret og kvalitetsorienteret. I økonomiaftalerne for 2013 og 2014 fik kommunerne et varigt økonomisk løft til udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Kommunerne skal vise, at de kan løfte opgaven. Midlerne og de politiske intentioner skal omsættes til konkrete initiativer og resultater. Det skal være tydeligt, hvad midlerne anvendes til til gavn for borgeren. Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen i i daglig tale kaldet rammepapiret for somatik er anden generation af rammepapiret. Det første rammepapir blev godkendt i alle 29 kommuner i foråret Der er i foråret 2014 foretaget en opfølgning på rammepapiret for 2013, med udgangspunkt i spørgeskemadata fra KL og spørgeskemadata indsamlet af Embedsmandsudvalget for Sundhed. Med afsæt i opfølgningen er der foretaget en mindre revision af rammepapiret, hvor de indsatser som alle kommuner lever op til, er taget ud. Der er endvidere i 2014 udviklet et rammepapir for psykiatri, som efter samme struktur beskriver fælles rammer og målsætninger for kommunernes arbejde på det psykiatriske område. Rammepapiret for psykiatri gælder ligeledes for perioden 2014 og 2015.

2 Tværgående fokuspunkter i udviklingen af det nære sundhedsvæsen Kommunerne fungerer i tæt samspil med hospitaler og almen praksis/praksissektoren i sundhedstrekanten. I takt med at hospitalerne løser stadigt mere specialiserede opgaver varetager kommunerne i samarbejde med de praktiserende læger de nære sundhedsopgaver tæt på borgeren. Samspillet mellem det specialiserede og det nære sundhedsvæsen skal understøttes og udbygges, så den enkelte borger får og oplever en sammenhængende og koordineret indsats. Kommunerne skal stille krav til samarbejdsparterne om, at de er tilgængelige for kontakt og støtter kommunerne med specialisthjælp. Det nære sundhedsvæsen har udgangspunkt i borgerens samlede situation. Kommunerne skal levere en tværfagligt sammenhængende indsats for borgerne. Indsatsen i det nære sundhedsvæsen skal kobles tæt med den øvrige kommunale indsats indenfor fx socialområdet, beskæftigelsesområdet mv. Udviklingen af indsatser i det nære sundhedsvæsen stiller store krav til kommunerne. Kommunerne skal kunne sikre indsatser af høj kvalitet til alle borgere med behov og samtidig udnytte ressourcerne bedst muligt. Fremadrettet skal kommunerne etablere tværkommunale samarbejder, hvor det giver mening, for at skabe volumen i forhold til mere specialiserede opgaver og for at sikre de nødvendige kompetencer er til rådighed. I udviklingen af det nære sundhedsvæsen er det væsentligt at inddrage borgernes egne ressourcer og civilsamfundets organisationer. Borgerne er ikke passive modtagere af sundhedsydelser, men aktive deltagere i kortere og længere forløb. Kommunerne skal have fokus på ulighed i sundhed og via indsatserne nå alle grupper af borgere. Udfordringen er kompleks og kalder på kreative og innovative indsatser. En effektiv indsats kan dog give store sundhedsmæssige effekter, både til gavn for borgerene og for den kommunale økonomi. En afgørende præmis for kommunernes arbejde med at udvikle det nære sundhedsvæsen og optimere ressourceanvendelsen er, at der er ensartet, sammenlignelig dokumentation og en konsekvent opfølgning på indsats og effekt. Kommunerne i Region Hovedstaden skal være med til at sætte emner på dagsordenen, der skal tages stilling til på nationalt niveau fx i forhold til dokumentationsindsatsen. Det forudsættes, at der nationalt udvikles fælles værktøjer til dokumentation og effektmåling til brug for kommunernes opfølgning. Dokumentations- og evalueringsindsatsen skal understøtte smidige tværsektorielle overgange for den enkelte borger og bidrage til at dokumentere aktivitet, effekt og evidens på sundhedsområdet. Det er desuden en forudsætning, at arbejdet med effektdokumentation understøttes af national lettilgængelig og opdateret evidens og best practice på sundhedsområdet. KL har i forbindelse med udspillet om det nære sundhedsvæsen iværksat en række projekter og afklaringer på nationalt niveau, eksempelvis udvikling af en strategi for velfærdsteknologi. Det er vigtigt for at sikre et bedt muligt grundlag for udvikling af det nære sundhedsvæsen at den kommunale indsats sker i samspil med KL s udspil på sundhedsområdet. 2

3 Strategiske målsætninger og konkrete indsatser KL s sundhedsudspil baserer sig på, at kommunerne i stigende grad arbejder efter samme principper og mål og løfter arbejdet som en samlet kommunesektor. De 29 kommuner i hovedstadsregionen skal skabe en fælles platform for udviklingen af det nære sundhedsvæsen og bidrage til et solidt grundlag for KL til det videre arbejde. Arbejdet med de fælleskommunale principper og mål, skal løftes ind i det eksisterende samarbejde med regionen, særligt i forhold til de nye sundhedsaftaler. En vigtig præmis i arbejdet er, at der er mange veje til samme mål. For at sikre det bedste og mest effektive resultat er det nødvendigt, at kommunerne enkeltvist har mulighed for at rette fokus på særlige lokale tiltag samtidig med, at området løftes i fællesskab mellem alle kommuner. Følgende overordnede strategiske målsætninger for det nære sundhedsvæsen på både det somatiske og psykiatriske område udgør rammen for de 29 kommuner i hovedstadsregionen. Kommunerne skal udvikle det nære sundhedsvæsen så: Det fremmer alle borgeres sunde livsstil og forebygger sygdom Det støtter borgerne i at tage hånd om egen livssituation og udøve egenomsorg Borgeren er i centrum og der er fokus på den samlede livssituation. Særlig fokus skal rettes mod følgende fire strategiske målsætningsområder for udviklingen af det nære sundhedsvæsen, hvor de konkrete indsatser, som følger neden for i papiret, er formuleret inden for: 1. Forebyggelse og sundhedsfremme 2. Forebyggelse af (gen)indlæggelser 3. Kronisk sygdom 4. Dokumentation. De strategiske målsætningsområder udmøntes i to typer indsatser: Indsatser som er forpligtende for alle kommuner ( skal -indsatser) Indsatser som kan løftes af en enkelt kommune eller grupper af kommuner i samarbejde, for dermed at skabe viden i forhold til den fremadrettede udvikling ( kan -indsatser) Der er under hvert område anført indsatser, der skal implementeres i eller hvor implementeringen skal være påbegyndt i Der er samtidig anført ideer til indsatser, der kan implementeres i som pilotprojekter af en enkelt kommune eller flere kommuner i fællesskab. KKR Hovedstaden opfordrer kommunerne til at byde ind på at være pilot-kommune på kan - indsatserne og hører også gerne om andre kommunale kan -indsatser inden for de strategiske målsætningsområder. 3

4 Indsatser 1. Forebyggelse og sundhedsfremme Skal være påbegyndt implementering i løbet af Kortlægning af kommunens egne indsatser, som forberedelse til implementering af de nationale forebyggelsespakker Med udgangspunkt i sundhedsprofilerne som prioriteringsværkstøj udarbejder hver enkelt kommune en plan for trinvis implementering af de nationale forebyggelsespakker Pilotprojekter som kan igangsættes i gerne som tværkommunale samarbejder Udvikling af modeller for tværkommunalt samarbejde om udmøntning af forebyggelsespakkernes, fx tværkommunal alkoholforebyggelse Udviklingsprojekter om udmøntning af forebyggelsespakkernes udviklingsniveauer, fx tværkommunalt samarbejde på hygiejneområdet. 2. Forebyggelse af (gen)indlæggelser Skal være påbegyndt implementering i løbet af Kommunerne skal have organiseret opfølgende hjemmebesøg med udgangspunkt i rammepapir fra KL og Danske Regioner om udmøntning af handlingsplan for den ældre medicinske patient Kommunerne skal, som del af implementeringsplanen for den ældre medicinske patient, implementere forløbskoordinering. Kommunerne skal systematisk arbejde med stratificering af genoptræningsplaner og kvalitetsudvikling, herunder tilpasning af organisering af træningsopgaven. Fx via: o Intern specialisering i teams/enheder o Tværfaglige indsatser o Tværkommunale samarbejder. Kommunerne skal forebygge indlæggelser gennem indsatser i ældreplejen med påvist effekt (fx tidlig opsporing/monitorering af tidlige tegn på faldende funktionsniveau, medicinhåndtering, faldforebyggelse, kompetenceløft mv.). Dette skal eksempelvis ske via styrkelse af kompetencer og tidlig opsporing i følgende indsatser: o Uddannelse af specialister indenfor fx KOL, diabetes mv. o Etablering /udbredelse af koordinerende indsatser fx indenfor hjerneskade, demens mv. o KL s kompetenceprofil projekt inddrages i den fremtidige udvikling og rekruttering o Styrkelse af medarbejdernes kompetencer i forhold til tidlig opsporing af såvel kronisk sygdom som faldende funktionsniveau 4

5 o o o Implementere de screeningsværktøjer, der forventes udarbejdet i regi af Sundhedsstyrelsen (fald, urinvejsinfektioner, ernæring mv.) Samarbejde med almen praksis med henblik på tidlig opsporing af truende indlæggelser Tværsektoriel forebyggelse af indlæggelser (i samarbejde med hospitaler). Kommunerne skal implementere Fælles Medicinkort (FMK) Pilotprojekter som kan igangsættes i gerne som tværkommunale samarbejder Etablering af akutteams eller midlertidige døgnpladser med adgang til sygeplejefaglig kompetencer døgnet rundt for borgere med risiko for indlæggelse og borgere der har behov for intensiv pleje efter indlæggelse (fx etablering af tryghedshoteller, akutpladser eller rehabiliterings-pladser) Udvikling af modeller for tværsektorielt samarbejde (shared care), fx via følgende indsatser: Tværgående akutteams mellem aktørerne i sundhedstrekanten, tværsektoriel udredningsenhed (TUE), geriatriske tilsyn, udgående AMA/sygeplejerske teams Udvikling af samarbejdet i med almen praksis/vagtlægefunktionen fx ved brug af subakutte tider, information til almen praksis om kommunernes alternative tilbud til indlæggelser og deres rolle ift. akutindsatser 3. Kronisk sygdom Skal være implementeret/påbegyndt implementering i løbet af Alle kommuner har med sundhedsaftalen for tilsluttet sig for-løbsprogrammer for borgere med KOL og type 2 diabetes. Kommunerne er enige om, at forløbsprogrammer er den rigtige ramme for at tilrettelægge indsatsen til borgere med kronisk sygdom. Der er en klar opmærksomhed på at kommunerne er forskellige steder og har forskellige udgangspunkter for implementering af programmerne. I det fremadrettede arbejde skal der derfor være et klart fokus på at udvikle modeller for tværkommunale samarbejder om tilbud til kronikere, herunder tværdiagnostiske tilbud. Alle kommuner skal have implementeret forløbsprogrammer for demens og kræft 1 i Der udvikles modeller for tværdiagnostiske forløbsprogrammer, der kan rumme flere diagnoser for kronisk sygdom. Udviklingen kan ske tværkommunalt. Pilotprojekter som kan igangsættes i gerne som tværkommunale samarbejder Implementering af forløbsprogram for lænde-ryg sygdomme 1 Det er et nationalt krav at alle kommuner implementere forløbsprogram for kræft, der er givet dut midler til kræftområdet i

6 Øget samarbejde med almen praksis med henblik på tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom om rekruttering til forløbsprogrammer med det formål at mindske ulighed i sundhed, fx via fælles udvikling af opsporingsmetoder Etablering af forløb for sårbare borgere (herunder med psykisk sygdom, etniske grupper m. fl.) Udvikling af forløbskoordination Udvikling og implementering af telemedicinske løsninger Implementering af fælles nationale kliniske retningslinjer Udvikling af modeller hvor frivillige inddrages i forankring af fx motion og bevægelse efter borgeren har gennemgået forløbsprogram. 4. Dokumentation Skal være påbegyndt implementering i løbet af Kommunerne skal aktivt dokumentere og følge op på om indsatserne virker Alle kommuner skal arbejde systematisk med ledelsesinformation på sundhedsområdet og bringe informationen til anvendelse både politisk og administrativt Der udvælges 3-6 centrale indikatorer til opfølgning, som kommunerne forpligter sig til at benytte fremover med henblik på opfølgning i egen kommune og sammenligning af indsatser på tværs af kommuner Udviklingen af ledelsesinformationsgrundlaget skal ske i samarbejde med KL Kommunerne i Region Hovedstaden forudsætter at der på længere sigt nationalt udvikles fælles værktøjer til dokumentation og effektmåling til brug for kommunernes opfølgning. Pilotprojekter som kan igangsættes i gerne som tværkommunale samarbejder Pilotprojekt der arbejder med at forbedre dokumentationspraksis og muligheder fx: o Hvorvidt akutteam og triage fører til færre indlæggelser o Optimering af brugen af registrerede data fra omsorgssystemer o Afdække borgernes oplevelse af sammenhæng mellem sektorerne o Bruge erfaringer (systematikken) fra rygestopdatabasen. 6

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen. Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen. Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen KKR HOVEDSTADEN Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Den 5. februar 2013 Jnr Sagsid Kommunerne har i en årrække haft

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

12. JUNI 2014 Bilag 1 Kommunefordelte data (kan-opgaver)

12. JUNI 2014 Bilag 1 Kommunefordelte data (kan-opgaver) 12. JUNI 2014 Bilag 1 Kommunefordelte data (kan-opgaver) Bilaget har til formål danne grundlag for erfaringsudveksling og læring mellem kommunerne på administrativt niveau. Bilaget indeholder data for

Læs mere

1. Forebyggelse og Sundhedsfremme

1. Forebyggelse og Sundhedsfremme KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Bilag 4 status på initiativer i Københavns Kommune Dette notat giver en status på de aktiviteter,

Læs mere

12. JUNI 2014 Opfølgning på kan -opgaver i rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen

12. JUNI 2014 Opfølgning på kan -opgaver i rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen 12. JUNI 2014 Opfølgning på kan -opgaver i rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen Indledning I foråret 2013 udarbejdede kommunerne i hovedstadsregionen et fælleskommunalt

Læs mere

26. MAJ 2014 Opfølgning på rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen

26. MAJ 2014 Opfølgning på rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen 26. MAJ 2014 Opfølgning på rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen Indledning I foråret 2013 udarbejdede kommunerne i hovedstadsregionen et fælleskommunalt strategipapir

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Status på implementering af det nære sundhedsvæsen

Status på implementering af det nære sundhedsvæsen Status på implementering af det nære sundhedsvæsen KL lancerede i 2012 strategiprojektet Det nære sundhedsvæsen. Projektet er en succes, og begrebet det nære sundhedsvæsen er nu en kommunal realitet, der

Læs mere

Embedsmandsudvalget for Sundhed 11. JANUAR UDKAST Opfølgning på Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen

Embedsmandsudvalget for Sundhed 11. JANUAR UDKAST Opfølgning på Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen Embedsmandsudvalget for Sundhed 11. JANUAR 2016 UDKAST Opfølgning på Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen Status for skal -indsatser i rammepapir for somatik 2014-2015 Indledning

Læs mere

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Dette spørgeskema er en central del af KL's opfølgningsproces på sundhedsområdet. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om kommunens indsats

Læs mere

Indholdsfortegnelse - Bilag

Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 3.2 Udviklingen af det nære sundhedsvæsen opfølgning og revision af fælles rammepapir for somatik...2 Bilag 1: Notat Opfølgning på rammepapir

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Status på implementering af det nære sundhedsvæsen Revideret status marts 2015

Status på implementering af det nære sundhedsvæsen Revideret status marts 2015 Status på implementering af det nære sundhedsvæsen Revideret status marts 2015 KL lancerede i 2012 strategiprojektet Det nære sundhedsvæsen. Projektet er en succes, og begrebet det nære sundhedsvæsen er

Læs mere

N O TAT. Opfølgningsproces på sundhed - en politisk og administrativ proces

N O TAT. Opfølgningsproces på sundhed - en politisk og administrativ proces N O TAT Opfølgningsproces på sundhed - en politisk og administrativ proces Frem mod foråret 2013 igangsættes en intensiv proces, der skal bidrage til at vise kommunesektorens potentiale på sundhedsområdet

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Sundhedsudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 2. september 2014 kl i F 6

Sundhedsudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 2. september 2014 kl i F 6 Sundhedsudvalget Referat fra møde Tirsdag den 2. september 2014 kl. 16.00 i F 6 Mødet slut kl. 16:45 MØDEDELTAGERE Jesper Wittenburg (A) Anne-Lise Kuhre (A) Jens Ross Andersen (V) Jørgen Bech (V) Kirsten

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark Sundhedsaftalen i Region Syddanmark 1 2015-2018 Formålet med sundhedsaftalen Sikre sammenhæng i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer og de tilgrænsende sektorer (f.eks. social-, og arbejdsmarkedsområdet)

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet

Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet 24. MARTS 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Kommunerne har en væsentlig rolle i forhold

Læs mere

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Side 1 Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Resume 17. april 2012 Brevid: 1601938 Primær Sundhed Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 Dir.tlf.: 57 87 56 40 primaersundhed

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Modelprojekter for nye samarbejdsformer 4. kvartal 2016 sep-16 i udvalgte samordningsudvalg/kommuner fra 1. kvartal

Modelprojekter for nye samarbejdsformer 4. kvartal 2016 sep-16 i udvalgte samordningsudvalg/kommuner fra 1. kvartal For perioden frem til og med 2. kvartal 2018 Hvilke indsatser forventes at lande hvornår i DAS og Samordningsudvalgene - Sundhedsn 2015-2018 Opdateret 07.09.2017 Indsats 6 Nye samarbejdsformer Udvælge

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland 5. februar 2013 Torben Gaarskær 1 Kommunerne sætter dagsordenen 5. februar 2013 Torben Gaarskær 2 Det nære sundhedsvæsen Ambitiøst udviklingsprojekt

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Fælles målsætninger på psykiatriområdet

Fælles målsætninger på psykiatriområdet Fælles målsætninger på psykiatriområdet Oplæg til KKRs embedsmandsudvalg den 3. september 2013 Lotte Larsen, Socialforvaltningen, Københavns Kommune 1 Side Program 1. Præsentation af forslag til fælles

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562

Læs mere

Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben?

Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? Kort og godt om de to væsener til brug for KL s Sundhedskonference 2015 Indledning Denne pjece Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

National handlingsplan: Styrket indsats for den ældre medicinske patient

National handlingsplan: Styrket indsats for den ældre medicinske patient National handlingsplan: Styrket indsats for den ældre medicinske patient - Indledende kommunale perspektiver Møde i Sundhedsstyregruppen 16. januar 2017 1 Et foranderligt felt med gensidige afhængigheder

Læs mere

Dato: 11. august 2014. Forord

Dato: 11. august 2014. Forord Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Forebyggelse TSG Flowdiagram for selvmordsforebyggelse en opgave fra 2. generations sundhedsaftale, som snart kan færdiggøres. Center for Selvmordsforebyggelse,

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation Frederiksberg kommune.

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation Frederiksberg kommune. Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

Hvordan kan kommunallægen bidrage til øget kvalitetsudvikling og patientsikkerhed i kommunerne?

Hvordan kan kommunallægen bidrage til øget kvalitetsudvikling og patientsikkerhed i kommunerne? Hvordan kan kommunallægen bidrage til øget kvalitetsudvikling og patientsikkerhed i kommunerne? Oplæg til FAKL-møde d. 2. maj 2013 v. Kommunallæge Malene Vestergaard, Ballerup Kommune mave@balk.dk Drøft

Læs mere

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå

Læs mere

Sundhedsaftalens generelle del (politisk oplæg)

Sundhedsaftalens generelle del (politisk oplæg) Sundhedsaftalens generelle del (politisk oplæg) Indledning Sundhedsaftalen skal understøtte, at borgeren oplever sammenhæng og kvalitet i det samlede sundhedsvæsen. Sundhedsaftalen virker i spændingsfeltet

Læs mere

Parterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner.

Parterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner. REGION HOVEDSTADEN HELSINGØR KOMMUNE 24. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Helsingør Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Helsingør Kommune

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

Sundhedsaftaler 3. generation ( )

Sundhedsaftaler 3. generation ( ) Sundhedsaftaler 3. generation (2015-2018) For Skanderborg Kommune kunne et slogan - også på dette område være -: Nemt at samarbejde om gennemtænkte løsninger Generelt Regeringens sundhedspolitiske udspil

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 11-01-2011 Dato: 15-12-2010 Sag nr.: KB 11 Sagsbehandler: Janne Egelund Andersen Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Workshop om SOSUassistenternes

Workshop om SOSUassistenternes Workshop om SOSUassistenternes kompetencer Hvordan kan sundhedsuddannelserne være med til at styrke fokus på de kliniske kompetencer og samarbejdet mellem faggrupper og sektorer? Ursula Dybmose, KL, Hans

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Temaer for mit oplæg:

Temaer for mit oplæg: Indsatser for den ældre medicinske patient Formand for Sundhedskoordinationsudvalget og regionsrådsmedlem Anders Kühnau www.regionmidtjylland.dk Temaer for mit oplæg: Hvad kendetegner sundhedsvæsenet i

Læs mere

UDKAST. KKR-mål for sundhed. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen KKR HOVEDSTADEN

UDKAST. KKR-mål for sundhed. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen KKR HOVEDSTADEN UDKAST KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2017 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden vil vi sammen gøre en forskel

Læs mere

Sundhed & Ældre. Indsatser i det nære sundhedsvæsen. Sammenfatning. Baggrund

Sundhed & Ældre. Indsatser i det nære sundhedsvæsen. Sammenfatning. Baggrund Sundhed & Ældre Indsatser i det nære sundhedsvæsen Sammenfatning I budget 2013, og i overslagsårene, er der afsat 1.1 millioner kr. til at styrke det nære sundhedsvæsen med henblik på at reducere indlæggelser

Læs mere

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.

Læs mere

Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014

Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014 Tværsektoriel grundaftale - Ca. 20 delaftaler - I drift og fungerer - Fokus på samarbejde og kommunikation - Arbejdsdeling mellem sygehuse,

Læs mere

Sundhedsaftale

Sundhedsaftale Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Region Hovedstaden Indsæt af obje 1. Højre vælg G 2. Sæt tegneh 3. Vælg Sundhedsaftale 2015-2018 Navn enuen idefod r Navn er står ivelse

Læs mere

Sundheds-it i 3 generations sundhedsaftale. Merete, Annette og Conni - hovedstadsregionen

Sundheds-it i 3 generations sundhedsaftale. Merete, Annette og Conni - hovedstadsregionen Sundheds-it i 3 generations sundhedsaftale Merete, Annette og Conni - hovedstadsregionen Politisk mål og vision med sundhedsaftale 2015-2018 IT og digitalisering Der skal fortsat arbejdes med mulighederne

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne Til Regionsrådet i Region Syddanmark Kommunalbestyrelserne i Assens Kommune, Billund Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Fredericia Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Haderslev Kommune, Kerteminde Kommune,

Læs mere

Sundheds it under sundhedsaftalen

Sundheds it under sundhedsaftalen Sundheds it under sundhedsaftalen Et sammenhængende og borger nært sundhedsvæsen forudsætter hurtig præcis kommunikation mellem de forskellige aktører. Målsætningen i sundhedsaftalen for 2008 2010 (Gl.

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Sundhedsaftale og Praksisplan

Sundhedsaftale og Praksisplan Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUDGETNOTAT Sundhedsaftale og Praksisplan Baggrund Københavns Kommune har sammen med Region Hovedstaden og de øvrige 28 kommuner i regionen to vigtige tværsektorielle

Læs mere

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og

Læs mere

Oplæg vedr. sundhedsaftale III - psykiatri

Oplæg vedr. sundhedsaftale III - psykiatri Det fælleskommunale sundhedssekretariat - Hovedstaden Dato: 30. september 2013 BilagKB_131217_pkt.14.02 Oplæg vedr. sundhedsaftale III - psykiatri 1. Baggrund og proces Mange borgere har sygdomsforløb,

Læs mere

Temagruppen for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Temagruppen for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Strategi og planlægning Temagruppen for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Sundhedsaftale 2011-2014

Sundhedsaftale 2011-2014 Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale 2011-2014 V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden 28. februar 2011 Sundhedsaftalens formål Sundhedsaftalen

Læs mere

Sundhedsaftalen Oplæg v. Per Seerup og Ninna Thomsen

Sundhedsaftalen Oplæg v. Per Seerup og Ninna Thomsen Sundhedsaftalen 2015 2018 Oplæg v. Per Seerup og Ninna Thomsen Sundhedskoordinationsudvalget sammensætning Fra Regionen: Regionsrådsmedlem Per Seerup Knudsen (A) (formand) Regionsrådsmedlem Pia Illum (A)

Læs mere

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og

Læs mere

Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version )

Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version ) Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version 260514) I Nordjylland er der gode traditioner for at samarbejde om at borgeren får det bedst mulige forløb i sundhedsvæsenet. Med nuværende sundhedsaftale

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner

KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner sammen om borgernes sundhedsvæsen 2025 INDLEDNING De syddanske borgere skal i fremtiden opleve et endnu stærkere nært og sammenhængende sundhedsvæsen, som de

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten

Læs mere

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Den Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Høringssvar: Udkast til Sundhedsplan

Læs mere