BEVAR FORSPRINGET DE NYESTE RESULTATER OG ANBEFALINGER FRA VSP

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEVAR FORSPRINGET DE NYESTE RESULTATER OG ANBEFALINGER FRA VSP"

Transkript

1 BEVAR FORSPRINGET DE NYESTE RESULTATER OG ANBEFALINGER FRA VSP BERETNING VED VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTIONS ÅRSMØDE VED DIREKTØR NICOLAJ NØRGAARD TIRSDAG DEN 25. OKTOBER

2 Indholdsfortegnelse Bevar forspringet 3 Antibiotikaforbruget 4 Resistensproblematikken 6 Sodødelighed 6 Mavesundhed 7 Navlebrok 8 Genomisk selektion 9 Pattegrisedødelighed 10 Danish Produktstandard 13 Løsgående diegivende søer 14 Velfærdsdebat 14 Nyt seminar 15 Foder 15 Udviklingssamarbejdet velfærdskrav 16 Økologi 18 Hangrise 19 Miljøfremskridt 21 Punktudsugning 21 Lugtreduktion 22 Ens rammevilkår i EU 22 Forbud mod fuldspaltegulve (2015) 24 VSP s økonomi 24 Afslutning 26 2

3 Bevar forspringet Først vil jeg også gerne sige rigtig hjertelig velkommen til kongres 2011 kongres for svineproducenter i verdensklasse. Temaet Bevar forspringet er valgt for at signalere til os selv og omverdenen, at vi både miljø-, sundheds- og produktivitetsmæssigt faktisk er blandt de bedste i hele verden. Det skal vi være stolte af. De økonomiske vismænd klandrer ofte industrien for lav produktivitet i disse år. Jeg må bare konstatere, at produktiviteten fortsat er kraftigt stigende i svineproduktionen. Fremgangen har været knap 3 grise pr. årsso og stigende tilvækst og faldende foderforbrug de seneste 5 år. Den flotte fremgang er langt fra tydelig nok på bundlinien, dertil har bytteforholdet de seneste år været alt for ringe, og der er bundet penge i halen på gennemsnitsgrisen. Se mere om disse fakta i den omdelte pjece Produktionsøkonomi Svin. Krisen kradser i Danmark. Vi må håbe danskerne og politikkerne i den forbindelse indser, at vi ikke kun kan leve af at servicere hinanden, og eksport er en afgørende parameter for at fastholde vores velfærdssamfund. Svinesektoren er en unik dansk kompetenceklynge, der skaber eksport indtægter og produktionsarbejdspladser i Danmark. For hver 500 søer holder vi 16 i arbejde, og skatten af deres lønindkomst kan give løn til yderligere 7 sygeplejersker. Det er afgørende, at dette er synligt for omverdenen og især for den nye regering, som klart i sit regeringsgrundlag prioriterer arbejdspladser, miljø, økologi, men også vækst og eksport. 3

4 Når vi omtaler grøn vækst eller vækst i balance, skal vi være klare i mælet klare i mælet om, at vækst også betyder flere grise i Danmark uden vækst går den ikke. Kunsten er dog at sikrer den nødvendige balance mellem konkurrencekraft og Danmark som foregangsland inden for både dyrevelfærd og miljøvenlig landbrugsproduktion. Vores mål er at blive bedre til det, vi i forvejen er rigtig gode til nemlig at passe og drive et balanceret svinelandbrug at kunne have det som levebrød og hjemsted for familien. Så kære politikere: Vi er klar til at bevare forspringet. Men inden I finder på alt for meget nyt så tag lige en dyb indånding og tænk lige hvordan og hvorledes. I må ikke knække halsen på os og dermed sende danske arbejdspladser ud af landet i jeres iver for, at Danmark skal være frontløber i EU og resten af verden på både dyrevelfærds- og miljøområdet. Med disse indledende ord vil jeg nu gå til den faglige beretning. Antibiotikaforbruget 22 % er antibiotikaforbruget faldet siden sommeren Fastholdes dette niveau, er den afgåendes ministers målsætning indfriet, da han indførte Gult kort -ordningen sidste sommer. Vi må konstatere, at Gult kort -ordningen er en succes, om end der er visse skønhedsfejl, herunder et alt for tungt bureaukratisk system, alt for mange fejlregistreringer, der kan tilskrives os selv, dyrlægerne eller apotekerne. Desværre også et helt unødvendigt bødegrundlag, som ministeren valgte at gennemføre, til trods for advarsler om det juridiske grundlag nu også var til 4

5 stede. Dette er nu afklaret og bragt på plads. Pengene skal tilbagebetales. De gule kort fortsætter, og der er nu også hjemmel til bøderne. Næste udfordring er at hjælpe de besætninger, som slås med et sundhedsniveau, som gør, at de er over grænseværdien for det gule kort. Vi kan ikke acceptere et rødt kort i tilfælde, hvor der er gode faglige argumenter i forhold til dyrernes sundhed og velfærd. I samarbejde med de praktiserende dyrlæger har VSP lavet en ny manual for GOD ANTIBIOTIKAPRAKSIS. Den kan jeg anbefale. Her er fokus at bruge så lidt antibiotika som muligt, men så meget som nødvendigt til behandling af syge dyr. Pause Benchmarker vi Danmarks totale antibiotikaforbrug til husdyr i forhold til 8 andre europæiske lande, ligger vi flot lavt. Selv i USA kikker man mod Danmark, når der diskuteres lavt antibiotika. Her i sensommeren udtalte vicedirektøren for det amerikanske dyrlægeforbund at Danmark er det land, som har de mest nøjagtige antibiotikadata, og et af verdens laveste antibiotikaforbrug. Derfor overrasker det mig faktisk, at I også har en heftig debat i jeres medier om antibiotikaresistens og svineproduktion. Det er utroligt, hvad andre øjne ser når man står og kikker udefra. Vi skal være stolte af den store internationale anerkendelse af vores produktionsmetoder og lave antibiotikaforbrug. I 2012 har Danmark EUformandskabet. Her skal det gode eksempel hos os bruges til at svinge taktstokken for resten af Europa på resistensområdet. 5

6 Så kære minister, her har vi på kort tid leveret det ønskede forspring og indfriet målet. Skal der yderligere stramningerne til, skal det gælde hele EU. Resistensproblematikken Jeres frivillige stop for brug af cephalosporinerne, også kendt som præparaterne Naxcel, Excenel og Cobactan, har givet os medvind i forhold til myndighedernes og mediernes fortsatte fokusering på resistensproblematikken. Netop resistensproblematikken satte vi fokus på ved kongressen for tre år siden. Her blev mange af jer screenet for MRSA. Eksperternes forventning var klart en eksplosiv udvikling i MRSA. Den eksplosive udvikling har vi stadigvæk til gode at se heldigvis. Men desværre må vi konstatere en lille stigning i forekomsten af MRSA både hos grisene og hos nogle medarbejdere omkring grisene. Sammen med programmet for Svinekongressen var vedlagt et ark om, hvordan MRSA håndteres som et arbejdsmiljøemne i besætningen. Der er yderligere fokus på dette emne i et af de faglige indlæg senere på kongressen. Sodødelighed I 2007 satte vi målet om at reducere sodødeligheden 25 % inden Det er nu slutspurten skal sættes ind. Som I kan se, er kurven knækket, men ikke i det omfang, som vi kunne ønske. Dette til trods for, at en række demonstrationsbesætninger har vist vejen og formidlet, at det kan lade sig gøre at vise en forskel i netop deres besætning. Lad os høre om de gode erfaringer hos Niels Christian Øyen (video). 6

7 Fokus på ledelse ansvarsfordeling managementrutiner staldindretning brug af sygestier huldstyring gode ben er helt centrale faktorer for at nedbringe sodødeligheden. Helt afgørende for at reducere haltheden er at udvælge stærke polte og få dem socialiseret rigtigt ind i gruppen af løsgående søer. Konkret har en undersøgelse i to besætninger vist, at uens klovstørrelse øger risikoen for udsætning ikke kun blandt poltene, men også hos de drægtige søer. I øjeblikket undersøger vi betydningen af socialisering eller introduktion af nye gylte til gruppen af drægtige søer. Gylte er som udgangspunkt rangsvage, fordi de er de mindste dyr i drægtighedsstalden. De har derfor brug for en skånsom introduktion til de noget stærkere anden, tredje og fjerde kulds søer. Endvidere er god menneskelig kontakt med de nye polte en god investering. Det fremmer både produktivitet, arbejdseffektivitet og dyrevelfærd. Disse resultater vender vi tilbage til næste år. Vi skal huske, at DanAvls polte er i en verdensklasse for sig. I Tyskland kaldes de de danske prinsesser underforstået, at de kræver ekstra opmærksomhed for at kunne yde i verdensklasse. Mavesundhed For nyligt er screenet ca maver hos slagtesvin fra 29 besætninger for mavesundhed. Hos godt 70 % af grisene var maverne fine, hvoraf nogle havde overfladiske skader betegnet som mindre alvorlige. 7

8 25 % af grisene havde sår eller ar efter sår, mens de resterende 3-4 % har haft alvorlige mavesår, hvor arrene har ført til forsnævring ved spiserørets udmunding. I forhold til humane mavesår, som oftest er sår på slimhinden i bunden eller ved overgangen til tarmen, er mavesår hos grise en syreætsning ved forbindelsen mellem spiserøret og mavesækken. Den faglige udfordring omkring grisemavesår er, at det er vanskeligt at stille en diagnose, mens de er i levende live. Mavesår kan formentlig opstå i løbet af et døgns tid med forkert eller unormal sammensætning af maveindholdet. Foderstrukturen er oftest nøglen til at forbedre mavesundheden, herunder groft formalet foder. Meget tyder på, at det ikke kun er foderstrukturen, men at der kan være vekselvirkninger med sygdomsudbrud, der kan give en ubalance, som giver ætsninger, og dermed er afgørende for udviklingen af mavesår. Her ved vi for lidt. Det vil vi stille skarpt på de kommende år. Navlebrok En anden faglig udfordring er brok i form af pungbrok, lyskebrok og navlebrok. Det er vores opfattelse, at de nye transportregler for alvor har øget bevidstheden om navlebrok. I vores bestræbelser på at finde en løsning for håndtering af navlebrok obducerede vi et stort antal grise og fandt højest overraskende, at kun ca. halvdelen af grisene havde tarmen med nede i selve brokposen. En stor del af de obducerede navlebrok var derimod udfyldte af cystedannelser. Et forhold vi desværre endnu ikke helt kan forklare. 8

9 Det er ikke vores indtryk, at andelen af navlebrok generelt er stigende. Men den kan variere en del mellem besætninger. Det indikerer, at omfanget af navlebrok i de enkelte besætninger er stærkt relateret til produktionsforhold og management. Vi har pt. ikke spottet nye anbefalinger. Det gode gamle råd er fortsat gældende, med god hygiejne ved navlestrengen og en kort periode med antibiotika, hvis der er problemer med navlebetændelse. En række konsulenter og dyrlæger har udfordret vores avlssystem om navlebrokkens arvelighed. Konklusionen er, at navlebrok er meget lidt arvelig og dermed vanskeligt at inddrage i avlsmålet. Endvidere er det vores indtryk, at navlebrok ikke er mere udbredt i andre avlspopulationer end hos DanAvl. Vi har fokus på problemstillingen, som er en svær udfordring. Vi overvejer pt. om en avlsmæssig selektion for overlevelse frem til slagtning som en mulighed til at styrke sundheden. Det vil bl.a. lægge et pres på udbredelsen af navlebrok Andre gode idéer og forslag er meget velkomne. Genomisk selektion Verdens bedste avlssystem DanAvl har i de disse år for alvor opnået international anerkendelse, og der vindes fortsat store markedsandele fra PIC og Topics i Europa. En succes skabt via fokuseret og målrettet avlsarbejde gennem de sidste 25 år blomstrer i disse år. For at bevare forspringet - indførte vi som det første avlsselskab i verden genomisk selektion. Vi startede sidste år med Duroc, men det er med lige så stor stolthed, at jeg kan afsløre, at vi i denne uge også inddrager genomisk selek- 9

10 tion i udvælgelsen af de bedste Yorkshire- og Landracedyr. Det vil give lidt forskydning i avlsindexene bl.a. er en ny toporne på vej. I den forbindelse vil jeg gerne takke de 25 avlere for deres fulde opbakning og gode samarbejde. Brug af genomisk selektion giver ca. 20 % ekstra avlsfremgang svarende til 2 kr. mere pr. slagtesvin pr. år. Senere er tanken at inddrage moderegenskaber og styrke i avlsarbejdet for holdbarhed. Det vil sige soens evner til at passe og fravænne så mange grise som muligt over så langt et produktionsliv som muligt. For at illustrere avlsarbejdets kompleksibilitet så medfører genomisk selektion en mangedobling af datamængden. DNA-testen giver således informationer pr. testet dyr. Det udfordrer såvel computerkraften som den software, der skal foretage avlsberegningen. Kort pause Avlsmålene er også revideret i det forgangne år. Konsekvensen er en mindre vægtning af kuldstørrelsen dag 5 og en øget vægtning af fodereffektivitet og tilvækst. 21 % af avlsmålet er forsat reserveret til at forbedre grisenes styrke, holdbarhed og overlevelse. Vi kan konstatere, at den avlsmæssige fremgang igen i år er på godt 11 kr. primært tilskrevet øget kuldstørrelse dag 5, fremgang i fodereffektivitet og tilvækst. Pattegrisedødelighed døde pattegrise om dagen har bidt sig fast i medierne, og flere centrale politikere er skeptiske over, om søerne nu også evner at holde de mange grise i live. 10

11 Heldigvis tog vi selv hånd om denne problematik tilbage i 2004 og med ændring af avlsmålet fra kuldstørrelse til alene at omhandle flere liv-kraftige grise dag 5. Effekten heraf ses tydeligt i avls- og opformeringsbesætningerne, hvor andelen af døde pattegrise er faldet en fjerdedel de seneste 6 år. Bemærk, der ligger mere end faringer bag hvert punkt. En effekt, der er på vej ud i produktionsbesætningerne, hvor vi nu begynder at ane en faldende pattegrisedødelighed. På avlssiden er vi absolut foran, men vi må også konstatere, at mange grise tabes i og omkring faringen. Mange vil have god gavn af større fokus på management og systematik. Det bedste er, at det også vil spejle sig på bundlinien. For at reducere pattegrisedødeligheden yderligere har den lokale rådgivning godt støttet op af de praktiserende dyrlæger, stillet skarpt på udbredelsen af de værktøjer, der er til rådighed i Farestaldsmanualen. Her er absolut en win win situation både i forhold til erhvervets omdømme, men også i en bedre produktionsøkonomi hos dem, som forstår at omsætte viden til handling. Brug 5-10 minutter på standen overlevelse fremmer forståelsen i foyeren for af få inspiration til, hvad du kan opnå og gøre i din besætning. Top tre rådene er: Tilsyn med de søer, der farer hav en fast strategi for en aftenrunde Håndter og vurder pattegrisene hver dag Overvåg pattegrisenes liggeadfærd og klimaet i stierne. I foredrag 9 og 56 fortæller en driftsleder, hvordan hun kan nå ned på 8 % dødelighed, selvom der er mange levendefødte. 11

12 En højere produktivitet betyder også mere pres på farestalden og brug af ammesøer. Husk at ingen grise må fravænnes inden 21 dage, med mindre der er særlige omstændigheder, som fx at soen dør, er alvorlig syg eller lignende. Agrosoft og DLBR-svineIT har lavet en facilitet, der gør det muligt at foretage en egenkontrol på fravænningsalderen i stedet for antal diegivningsdage. Vurder også, om der er økonomi i en for presset klimastald. Er klimastalde presset, viser vores beregninger, at der kan være en gevinst ved at gå lidt ned i soantal fx ved at udsætte de dårligste søer lidt tidligere. Overvej denne mulighed. Målet om 35 grise pr. årsso var for få år siden meget meget ambitiøst. Det er nu indenfor rækkevidde, og straks skal vi udtænke nye mål. Det er afgørende for at bevare forspringet. Andre spændende reproduktionsresultater fra det forgangne år er: o Hvis poltene løbes i anden brunst, så betyder, fødselsvægt, tilvækst og vægt ved løbning ikke ret meget for poltenes kuldstørrelse og senere holdbarhed. Der er mange penge at spare, hvis løbetidspunktet kan flyttes til omkring 220 dage. o Kuldudjævn tidligst 12 timer efter fødsel uanset kuldstørrelse. Både gris nr. 15 og 20 vil få nok råmælk hos moderen. o De bageste patter giver mindre mælk end de forreste. Forskellen er i praksis så lille, at det ikke betyder noget. 12

13 o Sædcellers bevægelighed kan forudsige sædens frugtbarhed. Orner med meget lav bevægelighed bliver udsat o Dog kan en svag sædbevægelig orne fungere ok når sæden sammenblandes med sæd fra fire andre stærke orner. Danish Produktstandard Danish Produktstandard har nu eksisteret i mere end tre år, og ordningen kan på mange områder betegnes som en succes. Men der er fortsat plads til forbedringer. I første runde var rode- og beskæftigelsesmateriale et af de velfærdsområder, som fik forholdsvis mange kritiske bemærkninger. Det forventes at være bedre her i anden runde. De besætninger, hvor dette ikke er i orden, udløser straks et opfølgende besøg. Tilsvarende er der strammet op på kontrol af søernes størrelse i forhold til boksstørrelsen, om der er tilstrækkeligt med sygestier, og om de er indrettet efter forskrifterne, samt om der tages hånd om de syge dyr. Desværre viser sidste kvartals tal en stigende tendens i forhold til manglende brug af sygestier. Det har vi analyseret nærmere, og heldigvis er der i 60 % af tilfældene kun tale om registrering af et enkelt dyr. Vi har flere gange vist, at rigtig brug af sygestier gavner både dyrenes velfærd, og samtidig er der også en økonomisk gevinst. Derfor er det ærgerligt, at de sidste af jer, ikke har set lyset, og bruger sygestierne mere aktivt. 13

14 Husk at en sygesti ikke er et hospice. Havner et dyr i sygestien, skal man enten sikre, at grisen igen forlader stien frisk og rask, vurdere om den igangsatte behandling virker, eller tage aktiv stilling til om der skal ske en aflivning. Opstramningen i Danish-ordningen er også en del af vores nye velfærdsmålsætninger, som Lindhart var inde på. Løsgående diegivende søer På forårets velfærdsseminar fik vi også sat rammen for en forventet udvikling af løsgående søer i farestalden. Pt. er forventningen, at op mod 10 % af farestierne i 2020 er løsdrift. Vi arbejder politisk for at få skabt nogle gulerødder, der kan bære udviklingen i den retning fx tilskudsordninger, som vi kender fra ny miljøteknologi og en hurtig miljøgodkendelse i de tilfælde, hvor løsdrift ikke er beskrevet i godkendelsen. Tilsvarende kan der åbne sig nogle markedsmæssige muligheder, der måske kan berettige en merpris ja, hvem ved. Målet er sat. Pt. har vi en stiindretning til løse farende søer. Men den er dyrere at etablere, og der er fortsat for mange pattegrise der ligges ihjel i nogle besætninger. Vi har også fokus på udvikling og brug af kombistien. For løsdrift må hverken gå udover konkurrenceevnen eller pattegrisenes velfærd. Det er ambitiøst. Jeg forventer en udviklingsperiode, som vi kender det fra overgangen til løsgående drægtige søer. Tag godt imod udfordringen. Vi har brug for jeres hjælp til en udvikling, der indfrier såvel konkurrencekraft som lav pattegrisedødelighed. Her ønskes gulerødder til at bevare forspringet. Velfærdsdebat For at flytte diskussionen om dyrevelfærd ud på staldgangen betaler VSP den lokale rådgivning for sin deltagelse i et erfa-gruppemøde. Her skal I diskutere og tage stilling til en række dyrevelfærdsmæssige emner. Jeg skal hilse at si- 14

15 ge, at kollegers meninger og vurderinger måske er forskellige fra ens egne, og det giver en god mulighed for at blive udfordret på sine holdninger. Nyt seminar Målet er, at alle skal have noget med hjem, der betyder en ændret hverdag til gavn for både dyrene, produktiviteten og økonomien. Det kan være sygestier, pattegrisedødelighed, ihjellægning og meget andet. OG DANISH CROWN S slogan det handler om mad er altid godt at have i baghovedet. Vi blev som Lindhart var inde på ikke helt færdige med listen af entydige klare målsætninger. Vi har en etape to til gode primært gående på at forbedre dyrevelfærden i slagtesvineholdet. Pt. afventer vi forskningsresultater fra Århus Universitet og igangværende afprøvninger vedrørende rode- og beskæftigelsesmaterialers betydning for dyrenes adfærd. I anden etape ligger også udfordringen med halebid og halekupering. I 2012 igangsættes forsøg i besætninger med meget lidt halebid for at evaluere konsekvenserne af hele haler. Udfordringen er stor selv vores specialgrisebesætninger med mere plads, hele haler og brug af halm er relativt ofte udfordret på halebidsproblemet. Foder Årets høst har været vanskelig og nogle steder nærmest umuligt. Derfor er der også ekstra god grund til at være opmærksom på fusarie samt ochratoksiner, i dårligt tørret korn. Det er vores vurdering, at årets høst gennemsnitligt ikke har væsentlige flere tilfælde af fusariumtoksiner end i de seneste år. Husk, at spiret korn ikke er et problem, hvis det er tørret hurtigt ned. 15

16 Jeg overlader nu ordet til en af vores medarbejdere, som vil fortælle om de kerneaktiviteter, vi har inden for fodrings- og ernæringsområdet på forsøgsstationen Grønhøj. (Video) Tak til Lisbeth Af andre nyheder fra fodersiden er det relevant at nævne: o Kernemajs fungerer godt i vådfoder til slagtesvin. Majsen opbevares nemmest i en gastæt silo, mens ensilering kræver mere fokus. o Slagtesvin fodret semi ad lib. med tørfoder i automater sidst i perioden giver ikke en økonomisk fordel sammenlignet med traditionel ad lib. fodring. o Ingen problemer med op til 15 % rapskager i foder til smågrise. Til slagtesvin bør indholdet ikke overstige 10 % med de sorter, der dyrkes i Danmark. o Lav proteintildeling efter fravænning efterfulgt af højere proteintildeling end normalt fra 15 kg kan både reducere medicinforbruget og være økonomisk fornuftigt især ved en høj pris på protein. o Et godt tip til at spare penge er at gennemgå jeres foderblandinger kritisk. Mange af de tilsatte tilsætningsstoffer er ifølge vores optik ikke tilstrækkeligt dokumenteret. Vi har kendskab til flere svineproducenter, som har sparet mange penge ved at bruge tættekammen. Hør mere om dette i indlæg nr. 5 om hvordan man kan spare kr. pr. årsso ved at undgå overflødig brug af vitaminer og mineraler. 16

17 Udviklingssamarbejdet En af vores grundværdier blandt medarbejderne i Videncenter for Svineproduktion er, at det vi arbejder med skal gøre gavn ude på staldgangen hos jer. Vi har tradition for at have et fantastisk godt samarbejde med den lokale rådgivning og er godt i gang med at bygge tættere relationer til de specialiserede dyrlægepraksis. Jeg vil stærkt at anbefale jer at tjekke de mange manualer, som er lige til at tage ned fra hylden eller snuppe på VSP s hjemmeside og implementere ude på bedrifterne. Som en af jer producenter udtrykte det i foråret: Opskriften på 30 grise pr. årsso ligger på VSP s hjemmeside. Det er blot at bruge den. Drøft mulighederne på jeres næste kaffemøde med medarbejderne. Jeg håber, at flere af jer vil løfte produktiviteten, forbedre sundheden og dyrevelfærden ved at implementere mange af de anbefalinger, der er samlet i manualerne. Det spænder fra Farestaldsmanualen, Poltemanualen, Drægtighedsmanualen, ESF-manualen og mange flere. Og brug dem rigtigt gerne i et tæt samarbejde mellem dine rådgivere og dine dyrlæger velfærdskrav 2013-kravet i soholdet gør, at mange overvejer deres fremtid. Fagligt har Videncenter for Svineproduktion meget viden om, hvordan stalde til løsgående drægtige søer kan og bør indrettes også med rigtig gode produktionsresultater til følge. Rundt i landet er holdt workshops med fokus på renovering af stalde med bokse, og et idékatalog med skitseforslag findes på VSP s hjemmeside. 17

18 Men det er selvfølgelig noget andet at have søer i løsdrift end i bokse. Tag derfor ud og besøg en kollega se hans stald og gå blandt søerne. Vælg ud fra dine egne krav og forudsætninger brug en rådgiver/kollega som sparring. Men vigtigst af alt. Diskuterer dine egne skitser med fagpersoner og andre i samme situation som dig, inden du rydder stalden for bokse. Ved uændret sohold kan du endvidere nøjes med at anmelde ændringer for at indfri lovkrav til løsgående drægtige søer. Det er således tilladt at fjerne inventaret i en eksisterende drægtighedsstald og indrette dem til løsdrift inklusiv tilbygning af nødvendige ekstra m 2, om end tilbygningen ikke må dimensioneres større end til at opfylde 2013 velfærdskravet. Det gør at alle kan nå i mål inden Ordningen gør det endvidere muligt at justere i fordelingen af søer og smågrise og slagtesvin under forudsætning af, at miljøbelastningen ikke øges. Økologi Regeringen ser gerne, at landbruget videreudvikler sig mere økologisk. Vi er også klar, når markedet kan bære et større udbud af økologisk kød. Det er tanken at åbne et anmeldespor, hvor det bliver relativt nemt at omlægge fra konventionel til økologisk produktion uden at skulle gennem en fuld miljøgodkendelse. Forudsætningen er, at der ikke er tale om øget miljøbelastning. I et samarbejdsprojekt mellem Videncenter for Svineproduktion, Økologisk Landsforening og Dyrenes Beskyttelse er der udviklet en ny type farehytte med væsentlig bedre funktionalitet og arbejdsmiljø end traditionelle A-hytter. 18

19 Hidtil har hytterne været produceret i stål, men brug af glasfiber giver nye muligheder med hensyn til formgivning og farvevalg, så hytten passer bedre ind i landskabet. De første prototyper er testet her i Næste etape på friland er at lave en mini faresektion. Det vil sige sammenbyggede farestier/hytter, som gør faringsovervågning og kuldudjævning nemmere. Målet er at sænke pattegrisedødeligheden også på friland. En kraftig efterspørgsel efter Frilandsgrise og økologiske grise har de seneste 20 måneder givet et stigende pristillæg. I dag er tillæggene Frilandsgrise + 3,70 kr./kg og for økologiske grise + 14,25 kr./kg. Der er forsat en tendens til stigende efterspørgsel både på kendte markeder som Tyskland og Frankrig men også nye markeder dukker op, som er særdeles interessante. Det gælder især f.eks. Australien. Tilgangen af Frilandsgrise har været svagt stigende (2010/11: grise, forv. 2011/12: grise), mens tilgangen af økologiske grise er steget noget kraftigere (2010/11: grise, forv. 2011/12: grise). Meldingerne fra Friland A/S er, at der mangler grise for begge produktioner for at kunne efterkomme efterspørgslen. Hermed bragt videre, og det lyder som et godt grundlag for en merpris. Hangrise VSP mener, at vi i fremtiden skal producere hangrise, da kastrationer bør ophøre af dyrevelfærdsmæssige årsager. I EU-regi er der indgået en frivillig brancheaftale om, at der fra 1. januar 2018 ikke længere skal gennemføres kastrationer i EU, og vi har en aftale med den danske regering frem til

20 VSP har det sidste år i samarbejde med Pfizer testet brug af Improvac i to besætninger. Improvac er immunokastration, og hangrisene skal vaccineres ved 30 kg og igen 6-8 uger før slagtning. Improvac blokerer de overordnede kønshormoner, og derfor bliver hangrisene til galte i den sidste tid inden slagtning. Afprøvningen viste, at vaccinerede hangrise præsterede det samme som sogrise og var bedre end galte. Der var ingen hangrise frasorteret på baggrund af skatol. I besætningerne blev det konstateret, at "hangriseadfærden" (ridning og slagsmål) forsvandt ved vaccination. Med det nuværende hangrisefradrag er der meget få kroner til at betale for vaccinen. Og hensynet til eventuelle markedsreaktioner betyder, at vi pt. ikke kan anbefale brug af Improvac. Ophør af kastration kræver, at der skal udvikles internationalt anerkendte metoder til on-line kontrol af hangriselugt. VSP samarbejder med flere forskere i Danmark og internationalt med dette mål. VSP er lige nu i gang med at screene graden af hangriselugtstofferne skatol og androstenon i 300 økologiske hangrise. Vores projekt med kønssorteret sæd indfrier desværre ikke helt vores forventninger og ligger stille i øjeblikket, men er ikke helt opgivet. 20

21 Miljøfremskridt Miljømæssigt har dansk svineproduktion undergået en stærk udvikling de seneste 25 år. Den modsat rettede udvikling har gjort det muligt at øge produktionsomfanget hele 68 % samtidig med et stærkt faldende ammoniaktab. Fodereffektivitet er vores vigtigste miljøteknologiske aktiv. Alene over de seneste fem år er ammoniakemissionen faldet hele: o 17 % hos slagtesvin og o 21 % hos smågrise. Og udviklingen fortsætter. BAT-krav til nye stalde med mere betyder, at ammoniaktabet forventes at være faldet yderligere 40 % i 2020 ved et produktionsniveau svarende til det, vi har i dag. Det gør, at vi absolut er blandt de bedste i verden til at producere miljøvenligt svinekød og vores forsknings- og udviklingskraft med fokus på omkostningseffektive miljøløsninger, gør det muligt fortsat at bevare forspringet. Punktudsugning Det nye ventilationsprincip kaldt punktudsugning fanger den mest forurenede luft i en begrænset luftmængde via udsugning under lejet i gødningskanalen. Princippet testes nu i syv besætninger for at dokumentere miljøeffekt i fuldskala tre slagtesvinebesætninger, to drægtighedsstalde og to farestalde. Ved kun at suge 10 % af staldens maksimale ventilationskapacitet via gødningskanalen er håbet at opsamle mere end 70 % af ammoniakken og 50 % af lugten i denne luftmængde, som efterfølgende kan sendes gennem en effektiv luftrenser. 21

22 Et andet væsentligt plus ved punktudsugningsprincippet er langt bedre arbejdsmiljø i stalden, idet hovedparten af de frigivne gødningsgasser suges direkte til luftrenseren uden, at det først kommer op i staldrummet. Det er vores mål, at princippet med punktudsugning er at finde på Miljøstyrelsens Teknologiliste inden udgangen af Lugtreduktion Der er også fremskridt på de lugtreducerende teknologier. I år blev den biologiske luftrenser fra SKOV A/S godkendt af Miljøstyrelsen til at kunne reducere lugten med 73 %. Rotor A/S med deres DORSET-luftrenser er godkendt til 40 % lugtreduktion. Pt. foretages nye lugtmålinger, med en forventning om opnåelse af en lugtreduktion svarende til Skov s luftrenser. Renses al afkastluften med et anlæg som yder 73 % lugtreduktion vil det kunne reducere afstandskravet til naboer ca. 60 %. Men der er et stor MEN. Prisen er simpelthen for høj. Det koster godt 32 kroner pr. gris, når alle udgifter inklusiv service og vedligehold medregnes. Firmaerne har dog bebudet, at deres nye produkter er både billigere, mere driftsikre og lettere at servicere. Det ser vi frem til. Vælges i stedet punktudsugning reduceres udgiften til et rimeligt niveau, men afstandskravet til naboer vil så kun reduceres ca. 20 %. Ens rammevilkår i EU Netop på miljøområdet har EU fokus på de grænseoverskridende miljøudfordringer, og det i et omfang, at op mod 80 % af den danske miljøregulering har rod i EU-direktiverne. Det gør, at forudsætningen for lige konkurrencevilkår på tværs af EU- landene er til stede. 22

23 Vi må også erkende, at de enkelte EU-lande fortolker direktiverne forskelligt i deres nationale love. Og da direktivet er en mindste norm, må et land gerne skærpe miljøkravene over for egne borgere med den forudsætning, at skærpelsen ikke virker som en handelshindring for udenlandske varer. Har en dansk og tysk landmand fx her i 2011 bygget en stald med plads til slagtesvin, må ammoniaktabet være fire gange højere i den tyske stald. Det skyldes, at BAT-kravene for ammoniak er yderst sparsomme i Tyskland, mens der i Danmark kræves miljøteknologi i form af enten luftrensning eller forsuring. Endvidere miljøgodkendes en tyske stald for sig selv, mens arealerne håndteres via generelle regler. Samlet gør miljøreguleringen det kr. dyrere at producere en gris i Danmark frem for i Tyskland. Forskellen skyldes i høj grad, at den tyske stald godkendes på grundlag af et antal stipladser, og at der ikke gives særlige vilkår på arealerne. Den tyske landmand kan til enhver tid udnytte sin stald 100 %, og her er ingen diskussion om dyretryk. DK: Ekstra miljøomkostninger, kr. pr. slagtesvin (kun planche) Danmark Tyskland 8 kr. (BAT-omkostning) 0 kr. (BAT omkostning) 0-10 kr. (særlig arealregulering, dyretryk) 0 kr. (alene generelle regler) 2-4 kr. (maks. 1,4 DE/ha) 0 kr. (170 kg N/ha direktivgrundlag) 1-10 kr. (ufleksibel godkendelsesramme) 0 kr. (pladsbegreb direktivgrundlag) I alt: kr. højere miljøomkostning Det er tankevækkende, at den tyske stald har fire gange højere ammoniakemission, men det er et godt billede af dagens virkelighed. Og oven i denne konkurrenceforvridning kan der tillægges muligheden for et solfangeranlæg 23

24 der bidrager yderligere positivt til huslejen. I Kongresindlæg nr. 26 kan du høre mere om forskellene i den danske og tyske miljøregulering. For os er ens reguleringsvilkår i EU et afgørende kriterium hvis vi skal undgå, at produktionen flytter til lande med lempeligere miljø- og dyrevelfærdsregler det får hverken dyrevelfærden, miljøet eller danske arbejdspladser gavn af. Forbud mod fuldspaltegulve i januar 2013 skærpes kravene til fuldspaltegulve af beton. Her må spalteåbningen i en slagtesvinesti ikke være mere end 18 mm og bjælkebredden ikke mindre end 80 mm. Og 1. juli 2015 bliver fuldspaltegulve helt forbudt. Fra denne dato skal det faste eller drænet gulv udgøre mindst halvdelen af arealkravet til smågrise, mens det er en tredjedel af arealkravet hos slagtesvin. Står du med en fuldspaltegulvsstald til slagtesvin i dag, så er det min anbefaling, at du ændrer gulvudformningen fra fuldspalter til drænet spaltegulv inden 1. januar Herved undgår du at udskifte samtlige betongulvselementer i stalden. 1/3 del drænet gulv kan etableres ved at udskifte nogle af spaltegulvselementerne til drængulvselementer eller ved at lukke nogle af spalteåbningerne med tilpasningsstykker. Alternativt kan gulvet ændres til delvist fast gulv ved at overstøbe eller udlægge måtter/plader i en del af stiarealet. VSP s økonomi Til sidst vil jeg i år redegøre lidt for VSP s økonomi. 24

25 Som I sikkert er bekendt med, har VSP de sidste år været en del af Danske Slagterier, DMA, været selvstændige og er nu en betydelig afdeling i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer. I forbindelse med disse organisationsændringer blev det også besluttet, at VSP skulle opbygge en selvstændig reservekapital, idet VSP s forsknings- og udviklingsaktiviteter i højere grad skulle finansieres via genafgifter som afkast af omsætning af DanAvl-genetik og i mindre grad af opkrævede produktionsafgifter for hvert omsat slagtedyr eller eksporteret smågris. Men hvordan er det så gået? Kigger vi på summen af genafgifter i 2010 blev det 67,2 mio. kr., hvoraf cirka en tredjedel kom fra udlandet svarende til 22,5 mio. kr. Dette er en stigning på ca. 50 mio. kr. siden 2008 som følge af den liberaliserede DanAvl-strategi. Denne stigning betyder alt andet lige, at produktionsafgifterne skulle have været knap 2 kr. højere pr. gris, hvis VSP skulle have opnået det samme resultat. Heraf er næsten halvdelen hentet i udlandet. Tilsvarende har avlssystemet, det vil sige driften af avlsbesætningerne, kostet 116 mio. kr., hvoraf også cirka en tredjedel er hentet i udlandet svarende til knap 40 mio. kr. Her har liberaliseringen således betydet en besparelse for danske svineproducenter på ca. 1,40 kr. pr. smågris. Alt i alt betyder den større volumen i DanAvl, at avlsarbejdet og forsknings- og udviklingsaktiviteterne er blevet 2,20 kr. billigere pr. produceret gris i Danmark. Det er min klare forventning, at dette vil være stigende de kommende år. 25

26 Hvis vi vender tilbage til VSP s økonomi, har vi 2010 lavet et overskud på 33,4 mio. kr. og i 2009 på 22,9 mio. kr. Disse overskud er større end forventet, og derfor har vi besluttet at udbetale ca. 25 mio. kr. tilbage til jer svineproducenter efter en nærmere politisk afstemt nøgle, som betyder, at slagtesvineproducenterne vil få ca. 50 øre pr. slagtesvin, mens der udbetales ca. 13,50 kr. pr. årsso. Produktionsafgifterne er nu fuldt tilrettet. Jeg kan derfor ikke love, at vi i 2012 og 2013 kan præstere en tilsvarende udbetaling af overskud. Men såfremt der genereres et overskud, kan bestyrelsen til hver en tid beslutte en udbetaling til jer ejere. Afslutning Slutteligt en stor tak til alle vore samarbejdspartnere, og det lige fra konsulenter, dyrlæger, firmaer, forskningsinstitutioner og myndigheder med flere. Tak også til Svineafgiftsfonden, GUDP, Højteknologifonden og EU s landdistriktsprogram uden jeres bevillinger var vi ikke kommet så langt i udviklingen af en konkurrencedygtig gris med store kvaliteter inden for dyrevelfærd, miljø og fødevaresikkerhed. Tak til bestyrelsen for et godt og konstruktivt samarbejde og ikke mindst en stor tak til medarbejderne. Jeres arbejdsglæde, energi og ihærdige indsats gør det ekstra spændende at være direktør. Og til jer i salen. Tak, for Jeres vedholdenhed og fordi I har mod på de udfordringer vi står over for. 26

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

Velkommen til Fagligt nyt Direktør Nicolaj Nørgaard

Velkommen til Fagligt nyt Direktør Nicolaj Nørgaard 24 9 213 Emner Velkommen til Fagligt nyt 24.-25.9.213 Direktør Nicolaj Nørgaard Ros Udfordringer DanAvl Nyt lovgivning Bedre økonomi/bytteforhold Fremgang på miljø Fremgang på dyrevelfærd DC-aftale Tak

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 TOPMØDE- DYREVELFÆRD TOPMØDE - DYREVELFÆRD SMERTELINDRING & BEDØVELSE HANGRISEPRODUKTION KONSEKVENSER

Læs mere

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH

Læs mere

Hangriselugt reduktion i praksis

Hangriselugt reduktion i praksis Hangriselugt reduktion i praksis 13. juni 2013 Hanne Maribo Chefforsker, VSP Ornelugt Hangriselugt Ikke alle kan lugte skatol og androstenon Og er ikke lige følsomme Androstenon Skatol Karakteristika urin

Læs mere

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder Programmet Status på avlsarbejdet Avl mod ornelugt Avl for moderegenskaber Programmet Status

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE

VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE 213 Svineproducenter i verdensklasse Som svineproducent er du en del af et erhverv med visioner for fremtiden, for miljøet, for dyrenes velfærd og for

Læs mere

DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011

DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011 VIDEN - VÆKST BALANCE DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011 - Uvildig kontrol af alle danske svineproducenter Ansvarlig for dyrevelfærden Dyrevelfærd er under konstant udvikling. Målet for vores

Læs mere

tilvækst) Gennemslag i produktionen

tilvækst) Gennemslag i produktionen Avlsfremgang og omsætning SIDE 11 Tabel 1 - Avlsfremgangen de seneste fire år for hver egenskab og race samt gennemsnit for et D(LY)-slagtesvin. Race Tilvækst (0-30 kg), g/dag Tilvækst (30-100 kg), g/dag

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

Status på miljøteknologi

Status på miljøteknologi Status på miljøteknologi Karen Sørensen & Kristoffer Jonassen, seniorprojektledere, Stalde & Miljø Kongres for svineproducenter, Herning Kongrescenter, 23. oktober 2012 Status miljøteknologi Hvad kan jeg

Læs mere

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SVINEKONGRESSEN 2015 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ TLF. 2031 5768 KJV@SRAAD.DK PERSONLIG PRÆSENTATION Kristian Juul Volshøj Cand.agro. 2009 Ansat i SvineRådgivningen siden

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

Udviklingsaktiviteter i VSP

Udviklingsaktiviteter i VSP Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste

Læs mere

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler DM i dyrevelfærd - en dyst mellem landets landbrugsskoler Deltagere Dalum Landbrugsskole Daniel Pedersen, virksomhedsleder Kasper Kjær Olsen, virksomhedsleder Nordjyllands Landbrugsskole Peter Tind, virksomhedsleder

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Emner Kastration med bedøvelse hvordan? Lokalbedøvelse CO 2 -bedøvelse Totalbedøvelse Kan forbrugere

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran! Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere

Hangrise og kastration update 2010

Hangrise og kastration update 2010 Hangrise og kastration update 2010 Chefforskere Margit Andreasen & Hanne Maribo Videncenter for Svineproduktion Politik - dyrevelfærd - kastration Ny bekendtgørelse smertelindring Pr. 1/1-2011 skal alle

Læs mere

Valg af stald til drægtige søer

Valg af stald til drægtige søer Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen

Læs mere

Avl for moderegenskaber

Avl for moderegenskaber Avl for moderegenskaber - Avl for levende grise dag 5 - Pattegrisens vitalitet - Avlsgennemslag i produktionsbesætninger So-produktivitet Fra Warentest 2008 Levende født pr. kuld (Ø=12,05) 13,63 11,43

Læs mere

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE

Læs mere

- så den kan passe 15 grise

- så den kan passe 15 grise Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere

Input fra workshops Styr på soholdet

Input fra workshops Styr på soholdet Input fra workshops Styr på soholdet VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Kongres for svineproducenter 27. Oktober 2010. GRUPPE 1 Fra polt til gylt med succes. Hvad kunne I bruge fra oplægget? Sodødelighed ikke reduceret

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

AGROVI 2015 Erik Larsen

AGROVI 2015 Erik Larsen AGROVI 2015 Erik Larsen 3.11.2015 DANSK OG KONKURRENCEDYGTIG Hvorfor satse på svineproduktion i Danmark? Verdensmestre i effektivitet Finder nye faglige løsninger i fælleskab Slagterierne er igen konkurrencedygtige

Læs mere

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Lovgivning - hvad er den til for? Fødevaresikkerhed Sporbarhed Sundhed hos dyr og mennesker Dyrevelfærd Image Antibiotikaforbrug Hvilke kontroller findes

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

DM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

DM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler DM i svineproduktion - en dyst mellem landets landbrugsskoler Deltagere Agroskolen Søren G. Jensen Simon G. Breinholt Bygholm Landbrugsskole Benjamin Svendgaard Rasmussen Anette Villum Jensen Erhvervsakademi

Læs mere

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde Fmd., Sektion vedr. Svin Den Danske Dyrlægeforening. Svinedyrlæge, medejer af Porcus. Maj 2016 1 Hvor og hvornår

Læs mere

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015 DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015 DELTAGERE Landbrugsskolen Sjælland Mads Boman Jensen Simone Mikkelsen Gråsten Landbrugsskole Nicki Kristensen

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden

Læs mere

Soen længe leve - det betaler sig

Soen længe leve - det betaler sig Soen længe leve - det betaler sig Svinekongres 2012 Tove Goldbeck Jensen, Ledelsesrådgiver, Gefion Ida Friis Overgaard, Svinefagdyrlæge, LVK Thomas Olesen, Soholder, i/s Pilegård Foto: Landbrug & Fødevarer

Læs mere

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,

Læs mere

Finn Strudsholm, AT og Lise Tønner, FVST. Sammendrag/ Tre vigtige indtryk med relevans for kravspecifikationen til Månegrisstalden:

Finn Strudsholm, AT og Lise Tønner, FVST. Sammendrag/ Tre vigtige indtryk med relevans for kravspecifikationen til Månegrisstalden: NaturErhvervstyrelsens konference om Månegrisen den 25. september 2013 Rapportering fra tematiserede workshops Tema: Ekspert: Facilitator: Referenter: Dyrevelfærd Peter Sandøe, København Universitet Torben

Læs mere

Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP

Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion hvad sker der? Stop for kastration? Den politiske dagsorden Hangriseproduktion

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER ERFARING NR. 1209 I et demonstrationsprojekt blev der i fire besætninger sat fokus på rådgivning og implementering af tilgængelig viden, hvilket

Læs mere

SvinerådgivningDanmark SvineInfo Uge 51 20. december 2013

SvinerådgivningDanmark SvineInfo Uge 51 20. december 2013 SvinerådgivningDanmark SvineInfo Uge 51 20. december 2013 Noteringen Noteringen for slagtesvin er faldet 40 øre. Søer og orner er faldet 80 øre/kg. Smågrise falder 16 kr. i beregnet notering i kommende

Læs mere

Sådan reduceres staldemissionen billigst

Sådan reduceres staldemissionen billigst Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Af Svineproducent Danni Sørensen 24-25-26. Maj 2016, PattegriseLiv Disposition Introduktion Vores Bedrift Produktions resultater Sådan gør vi med

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Antal blandinger til fremtidens sohold

Antal blandinger til fremtidens sohold Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet

Læs mere

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Topresultater i soholdet Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Risgårdens Svineproduktion isgaard købt i 1963 af Jens Jensen 0 malkekøer og 135 slagtesvin. øer sættes ud og der etableres

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Pattegrisedødelighed i DK

Pattegrisedødelighed i DK Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,

Læs mere

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Henning Good Projektsælger Jyden Bur Dagsorden Jyden Bur Firmaet Jyden Bur præsentation Innovation og udvikling. Erfaringer med farestier

Læs mere

SENESTE NYT OM SOFODRING

SENESTE NYT OM SOFODRING SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 69 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. november 2010 TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise HOLD PATTEGRISENE I LIVE Seniorkonsulent Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Svinerådgiver Inga Riber, LandboNord Brønderslev 6. nov. 206 HVAD SKAL DU HØRE OM? Erfaringer fra besætninger, der gerne vil

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

MERE MED MINDRE DE NYESTE RESULTATER OG ANBEFALINGER FRA VSP FAGLIG BERETNING VED VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTIONS ÅRSMØDE

MERE MED MINDRE DE NYESTE RESULTATER OG ANBEFALINGER FRA VSP FAGLIG BERETNING VED VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTIONS ÅRSMØDE MERE MED MINDRE DE NYESTE RESULTATER OG ANBEFALINGER FRA VSP FAGLIG BERETNING VED VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTIONS ÅRSMØDE VED DIREKTØR NICOLAJ NØRGAARD TIRSDAG DEN 22. OKTOBER 2013 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)* Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

Få det bedste ud af faremarken. v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP

Få det bedste ud af faremarken. v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP Få det bedste ud af faremarken v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP Hvem er her? A. Landbrugsskoleelev B. Landbrugsskolelærer C. Svineproducent 33% D. Rådgiver E. Forsker F. Dyrlæge 21%

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

Viden, der virker og rådgivning der rykker Møde for rådgivere, dyrlæger og landbrugsskolelærere. 29. maj og 30. maj 2012 på Comwell i Kolding.

Viden, der virker og rådgivning der rykker Møde for rådgivere, dyrlæger og landbrugsskolelærere. 29. maj og 30. maj 2012 på Comwell i Kolding. Viden, der virker og rådgivning der rykker Møde for rådgivere, dyrlæger og landbrugsskolelærere. 29. maj og 30. maj 2012 på Comwell i Kolding. Dag 1. Hvordan generer og formidler vi bedst viden der virker,

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere