BEVAR FORSPRINGET DE NYESTE RESULTATER OG ANBEFALINGER FRA VSP

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEVAR FORSPRINGET DE NYESTE RESULTATER OG ANBEFALINGER FRA VSP"

Transkript

1 BEVAR FORSPRINGET DE NYESTE RESULTATER OG ANBEFALINGER FRA VSP BERETNING VED VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTIONS ÅRSMØDE VED DIREKTØR NICOLAJ NØRGAARD TIRSDAG DEN 25. OKTOBER

2 Indholdsfortegnelse Bevar forspringet 3 Antibiotikaforbruget 4 Resistensproblematikken 6 Sodødelighed 6 Mavesundhed 7 Navlebrok 8 Genomisk selektion 9 Pattegrisedødelighed 10 Danish Produktstandard 13 Løsgående diegivende søer 14 Velfærdsdebat 14 Nyt seminar 15 Foder 15 Udviklingssamarbejdet velfærdskrav 16 Økologi 18 Hangrise 19 Miljøfremskridt 21 Punktudsugning 21 Lugtreduktion 22 Ens rammevilkår i EU 22 Forbud mod fuldspaltegulve (2015) 24 VSP s økonomi 24 Afslutning 26 2

3 Bevar forspringet Først vil jeg også gerne sige rigtig hjertelig velkommen til kongres 2011 kongres for svineproducenter i verdensklasse. Temaet Bevar forspringet er valgt for at signalere til os selv og omverdenen, at vi både miljø-, sundheds- og produktivitetsmæssigt faktisk er blandt de bedste i hele verden. Det skal vi være stolte af. De økonomiske vismænd klandrer ofte industrien for lav produktivitet i disse år. Jeg må bare konstatere, at produktiviteten fortsat er kraftigt stigende i svineproduktionen. Fremgangen har været knap 3 grise pr. årsso og stigende tilvækst og faldende foderforbrug de seneste 5 år. Den flotte fremgang er langt fra tydelig nok på bundlinien, dertil har bytteforholdet de seneste år været alt for ringe, og der er bundet penge i halen på gennemsnitsgrisen. Se mere om disse fakta i den omdelte pjece Produktionsøkonomi Svin. Krisen kradser i Danmark. Vi må håbe danskerne og politikkerne i den forbindelse indser, at vi ikke kun kan leve af at servicere hinanden, og eksport er en afgørende parameter for at fastholde vores velfærdssamfund. Svinesektoren er en unik dansk kompetenceklynge, der skaber eksport indtægter og produktionsarbejdspladser i Danmark. For hver 500 søer holder vi 16 i arbejde, og skatten af deres lønindkomst kan give løn til yderligere 7 sygeplejersker. Det er afgørende, at dette er synligt for omverdenen og især for den nye regering, som klart i sit regeringsgrundlag prioriterer arbejdspladser, miljø, økologi, men også vækst og eksport. 3

4 Når vi omtaler grøn vækst eller vækst i balance, skal vi være klare i mælet klare i mælet om, at vækst også betyder flere grise i Danmark uden vækst går den ikke. Kunsten er dog at sikrer den nødvendige balance mellem konkurrencekraft og Danmark som foregangsland inden for både dyrevelfærd og miljøvenlig landbrugsproduktion. Vores mål er at blive bedre til det, vi i forvejen er rigtig gode til nemlig at passe og drive et balanceret svinelandbrug at kunne have det som levebrød og hjemsted for familien. Så kære politikere: Vi er klar til at bevare forspringet. Men inden I finder på alt for meget nyt så tag lige en dyb indånding og tænk lige hvordan og hvorledes. I må ikke knække halsen på os og dermed sende danske arbejdspladser ud af landet i jeres iver for, at Danmark skal være frontløber i EU og resten af verden på både dyrevelfærds- og miljøområdet. Med disse indledende ord vil jeg nu gå til den faglige beretning. Antibiotikaforbruget 22 % er antibiotikaforbruget faldet siden sommeren Fastholdes dette niveau, er den afgåendes ministers målsætning indfriet, da han indførte Gult kort -ordningen sidste sommer. Vi må konstatere, at Gult kort -ordningen er en succes, om end der er visse skønhedsfejl, herunder et alt for tungt bureaukratisk system, alt for mange fejlregistreringer, der kan tilskrives os selv, dyrlægerne eller apotekerne. Desværre også et helt unødvendigt bødegrundlag, som ministeren valgte at gennemføre, til trods for advarsler om det juridiske grundlag nu også var til 4

5 stede. Dette er nu afklaret og bragt på plads. Pengene skal tilbagebetales. De gule kort fortsætter, og der er nu også hjemmel til bøderne. Næste udfordring er at hjælpe de besætninger, som slås med et sundhedsniveau, som gør, at de er over grænseværdien for det gule kort. Vi kan ikke acceptere et rødt kort i tilfælde, hvor der er gode faglige argumenter i forhold til dyrernes sundhed og velfærd. I samarbejde med de praktiserende dyrlæger har VSP lavet en ny manual for GOD ANTIBIOTIKAPRAKSIS. Den kan jeg anbefale. Her er fokus at bruge så lidt antibiotika som muligt, men så meget som nødvendigt til behandling af syge dyr. Pause Benchmarker vi Danmarks totale antibiotikaforbrug til husdyr i forhold til 8 andre europæiske lande, ligger vi flot lavt. Selv i USA kikker man mod Danmark, når der diskuteres lavt antibiotika. Her i sensommeren udtalte vicedirektøren for det amerikanske dyrlægeforbund at Danmark er det land, som har de mest nøjagtige antibiotikadata, og et af verdens laveste antibiotikaforbrug. Derfor overrasker det mig faktisk, at I også har en heftig debat i jeres medier om antibiotikaresistens og svineproduktion. Det er utroligt, hvad andre øjne ser når man står og kikker udefra. Vi skal være stolte af den store internationale anerkendelse af vores produktionsmetoder og lave antibiotikaforbrug. I 2012 har Danmark EUformandskabet. Her skal det gode eksempel hos os bruges til at svinge taktstokken for resten af Europa på resistensområdet. 5

6 Så kære minister, her har vi på kort tid leveret det ønskede forspring og indfriet målet. Skal der yderligere stramningerne til, skal det gælde hele EU. Resistensproblematikken Jeres frivillige stop for brug af cephalosporinerne, også kendt som præparaterne Naxcel, Excenel og Cobactan, har givet os medvind i forhold til myndighedernes og mediernes fortsatte fokusering på resistensproblematikken. Netop resistensproblematikken satte vi fokus på ved kongressen for tre år siden. Her blev mange af jer screenet for MRSA. Eksperternes forventning var klart en eksplosiv udvikling i MRSA. Den eksplosive udvikling har vi stadigvæk til gode at se heldigvis. Men desværre må vi konstatere en lille stigning i forekomsten af MRSA både hos grisene og hos nogle medarbejdere omkring grisene. Sammen med programmet for Svinekongressen var vedlagt et ark om, hvordan MRSA håndteres som et arbejdsmiljøemne i besætningen. Der er yderligere fokus på dette emne i et af de faglige indlæg senere på kongressen. Sodødelighed I 2007 satte vi målet om at reducere sodødeligheden 25 % inden Det er nu slutspurten skal sættes ind. Som I kan se, er kurven knækket, men ikke i det omfang, som vi kunne ønske. Dette til trods for, at en række demonstrationsbesætninger har vist vejen og formidlet, at det kan lade sig gøre at vise en forskel i netop deres besætning. Lad os høre om de gode erfaringer hos Niels Christian Øyen (video). 6

7 Fokus på ledelse ansvarsfordeling managementrutiner staldindretning brug af sygestier huldstyring gode ben er helt centrale faktorer for at nedbringe sodødeligheden. Helt afgørende for at reducere haltheden er at udvælge stærke polte og få dem socialiseret rigtigt ind i gruppen af løsgående søer. Konkret har en undersøgelse i to besætninger vist, at uens klovstørrelse øger risikoen for udsætning ikke kun blandt poltene, men også hos de drægtige søer. I øjeblikket undersøger vi betydningen af socialisering eller introduktion af nye gylte til gruppen af drægtige søer. Gylte er som udgangspunkt rangsvage, fordi de er de mindste dyr i drægtighedsstalden. De har derfor brug for en skånsom introduktion til de noget stærkere anden, tredje og fjerde kulds søer. Endvidere er god menneskelig kontakt med de nye polte en god investering. Det fremmer både produktivitet, arbejdseffektivitet og dyrevelfærd. Disse resultater vender vi tilbage til næste år. Vi skal huske, at DanAvls polte er i en verdensklasse for sig. I Tyskland kaldes de de danske prinsesser underforstået, at de kræver ekstra opmærksomhed for at kunne yde i verdensklasse. Mavesundhed For nyligt er screenet ca maver hos slagtesvin fra 29 besætninger for mavesundhed. Hos godt 70 % af grisene var maverne fine, hvoraf nogle havde overfladiske skader betegnet som mindre alvorlige. 7

8 25 % af grisene havde sår eller ar efter sår, mens de resterende 3-4 % har haft alvorlige mavesår, hvor arrene har ført til forsnævring ved spiserørets udmunding. I forhold til humane mavesår, som oftest er sår på slimhinden i bunden eller ved overgangen til tarmen, er mavesår hos grise en syreætsning ved forbindelsen mellem spiserøret og mavesækken. Den faglige udfordring omkring grisemavesår er, at det er vanskeligt at stille en diagnose, mens de er i levende live. Mavesår kan formentlig opstå i løbet af et døgns tid med forkert eller unormal sammensætning af maveindholdet. Foderstrukturen er oftest nøglen til at forbedre mavesundheden, herunder groft formalet foder. Meget tyder på, at det ikke kun er foderstrukturen, men at der kan være vekselvirkninger med sygdomsudbrud, der kan give en ubalance, som giver ætsninger, og dermed er afgørende for udviklingen af mavesår. Her ved vi for lidt. Det vil vi stille skarpt på de kommende år. Navlebrok En anden faglig udfordring er brok i form af pungbrok, lyskebrok og navlebrok. Det er vores opfattelse, at de nye transportregler for alvor har øget bevidstheden om navlebrok. I vores bestræbelser på at finde en løsning for håndtering af navlebrok obducerede vi et stort antal grise og fandt højest overraskende, at kun ca. halvdelen af grisene havde tarmen med nede i selve brokposen. En stor del af de obducerede navlebrok var derimod udfyldte af cystedannelser. Et forhold vi desværre endnu ikke helt kan forklare. 8

9 Det er ikke vores indtryk, at andelen af navlebrok generelt er stigende. Men den kan variere en del mellem besætninger. Det indikerer, at omfanget af navlebrok i de enkelte besætninger er stærkt relateret til produktionsforhold og management. Vi har pt. ikke spottet nye anbefalinger. Det gode gamle råd er fortsat gældende, med god hygiejne ved navlestrengen og en kort periode med antibiotika, hvis der er problemer med navlebetændelse. En række konsulenter og dyrlæger har udfordret vores avlssystem om navlebrokkens arvelighed. Konklusionen er, at navlebrok er meget lidt arvelig og dermed vanskeligt at inddrage i avlsmålet. Endvidere er det vores indtryk, at navlebrok ikke er mere udbredt i andre avlspopulationer end hos DanAvl. Vi har fokus på problemstillingen, som er en svær udfordring. Vi overvejer pt. om en avlsmæssig selektion for overlevelse frem til slagtning som en mulighed til at styrke sundheden. Det vil bl.a. lægge et pres på udbredelsen af navlebrok Andre gode idéer og forslag er meget velkomne. Genomisk selektion Verdens bedste avlssystem DanAvl har i de disse år for alvor opnået international anerkendelse, og der vindes fortsat store markedsandele fra PIC og Topics i Europa. En succes skabt via fokuseret og målrettet avlsarbejde gennem de sidste 25 år blomstrer i disse år. For at bevare forspringet - indførte vi som det første avlsselskab i verden genomisk selektion. Vi startede sidste år med Duroc, men det er med lige så stor stolthed, at jeg kan afsløre, at vi i denne uge også inddrager genomisk selek- 9

10 tion i udvælgelsen af de bedste Yorkshire- og Landracedyr. Det vil give lidt forskydning i avlsindexene bl.a. er en ny toporne på vej. I den forbindelse vil jeg gerne takke de 25 avlere for deres fulde opbakning og gode samarbejde. Brug af genomisk selektion giver ca. 20 % ekstra avlsfremgang svarende til 2 kr. mere pr. slagtesvin pr. år. Senere er tanken at inddrage moderegenskaber og styrke i avlsarbejdet for holdbarhed. Det vil sige soens evner til at passe og fravænne så mange grise som muligt over så langt et produktionsliv som muligt. For at illustrere avlsarbejdets kompleksibilitet så medfører genomisk selektion en mangedobling af datamængden. DNA-testen giver således informationer pr. testet dyr. Det udfordrer såvel computerkraften som den software, der skal foretage avlsberegningen. Kort pause Avlsmålene er også revideret i det forgangne år. Konsekvensen er en mindre vægtning af kuldstørrelsen dag 5 og en øget vægtning af fodereffektivitet og tilvækst. 21 % af avlsmålet er forsat reserveret til at forbedre grisenes styrke, holdbarhed og overlevelse. Vi kan konstatere, at den avlsmæssige fremgang igen i år er på godt 11 kr. primært tilskrevet øget kuldstørrelse dag 5, fremgang i fodereffektivitet og tilvækst. Pattegrisedødelighed døde pattegrise om dagen har bidt sig fast i medierne, og flere centrale politikere er skeptiske over, om søerne nu også evner at holde de mange grise i live. 10

11 Heldigvis tog vi selv hånd om denne problematik tilbage i 2004 og med ændring af avlsmålet fra kuldstørrelse til alene at omhandle flere liv-kraftige grise dag 5. Effekten heraf ses tydeligt i avls- og opformeringsbesætningerne, hvor andelen af døde pattegrise er faldet en fjerdedel de seneste 6 år. Bemærk, der ligger mere end faringer bag hvert punkt. En effekt, der er på vej ud i produktionsbesætningerne, hvor vi nu begynder at ane en faldende pattegrisedødelighed. På avlssiden er vi absolut foran, men vi må også konstatere, at mange grise tabes i og omkring faringen. Mange vil have god gavn af større fokus på management og systematik. Det bedste er, at det også vil spejle sig på bundlinien. For at reducere pattegrisedødeligheden yderligere har den lokale rådgivning godt støttet op af de praktiserende dyrlæger, stillet skarpt på udbredelsen af de værktøjer, der er til rådighed i Farestaldsmanualen. Her er absolut en win win situation både i forhold til erhvervets omdømme, men også i en bedre produktionsøkonomi hos dem, som forstår at omsætte viden til handling. Brug 5-10 minutter på standen overlevelse fremmer forståelsen i foyeren for af få inspiration til, hvad du kan opnå og gøre i din besætning. Top tre rådene er: Tilsyn med de søer, der farer hav en fast strategi for en aftenrunde Håndter og vurder pattegrisene hver dag Overvåg pattegrisenes liggeadfærd og klimaet i stierne. I foredrag 9 og 56 fortæller en driftsleder, hvordan hun kan nå ned på 8 % dødelighed, selvom der er mange levendefødte. 11

12 En højere produktivitet betyder også mere pres på farestalden og brug af ammesøer. Husk at ingen grise må fravænnes inden 21 dage, med mindre der er særlige omstændigheder, som fx at soen dør, er alvorlig syg eller lignende. Agrosoft og DLBR-svineIT har lavet en facilitet, der gør det muligt at foretage en egenkontrol på fravænningsalderen i stedet for antal diegivningsdage. Vurder også, om der er økonomi i en for presset klimastald. Er klimastalde presset, viser vores beregninger, at der kan være en gevinst ved at gå lidt ned i soantal fx ved at udsætte de dårligste søer lidt tidligere. Overvej denne mulighed. Målet om 35 grise pr. årsso var for få år siden meget meget ambitiøst. Det er nu indenfor rækkevidde, og straks skal vi udtænke nye mål. Det er afgørende for at bevare forspringet. Andre spændende reproduktionsresultater fra det forgangne år er: o Hvis poltene løbes i anden brunst, så betyder, fødselsvægt, tilvækst og vægt ved løbning ikke ret meget for poltenes kuldstørrelse og senere holdbarhed. Der er mange penge at spare, hvis løbetidspunktet kan flyttes til omkring 220 dage. o Kuldudjævn tidligst 12 timer efter fødsel uanset kuldstørrelse. Både gris nr. 15 og 20 vil få nok råmælk hos moderen. o De bageste patter giver mindre mælk end de forreste. Forskellen er i praksis så lille, at det ikke betyder noget. 12

13 o Sædcellers bevægelighed kan forudsige sædens frugtbarhed. Orner med meget lav bevægelighed bliver udsat o Dog kan en svag sædbevægelig orne fungere ok når sæden sammenblandes med sæd fra fire andre stærke orner. Danish Produktstandard Danish Produktstandard har nu eksisteret i mere end tre år, og ordningen kan på mange områder betegnes som en succes. Men der er fortsat plads til forbedringer. I første runde var rode- og beskæftigelsesmateriale et af de velfærdsområder, som fik forholdsvis mange kritiske bemærkninger. Det forventes at være bedre her i anden runde. De besætninger, hvor dette ikke er i orden, udløser straks et opfølgende besøg. Tilsvarende er der strammet op på kontrol af søernes størrelse i forhold til boksstørrelsen, om der er tilstrækkeligt med sygestier, og om de er indrettet efter forskrifterne, samt om der tages hånd om de syge dyr. Desværre viser sidste kvartals tal en stigende tendens i forhold til manglende brug af sygestier. Det har vi analyseret nærmere, og heldigvis er der i 60 % af tilfældene kun tale om registrering af et enkelt dyr. Vi har flere gange vist, at rigtig brug af sygestier gavner både dyrenes velfærd, og samtidig er der også en økonomisk gevinst. Derfor er det ærgerligt, at de sidste af jer, ikke har set lyset, og bruger sygestierne mere aktivt. 13

14 Husk at en sygesti ikke er et hospice. Havner et dyr i sygestien, skal man enten sikre, at grisen igen forlader stien frisk og rask, vurdere om den igangsatte behandling virker, eller tage aktiv stilling til om der skal ske en aflivning. Opstramningen i Danish-ordningen er også en del af vores nye velfærdsmålsætninger, som Lindhart var inde på. Løsgående diegivende søer På forårets velfærdsseminar fik vi også sat rammen for en forventet udvikling af løsgående søer i farestalden. Pt. er forventningen, at op mod 10 % af farestierne i 2020 er løsdrift. Vi arbejder politisk for at få skabt nogle gulerødder, der kan bære udviklingen i den retning fx tilskudsordninger, som vi kender fra ny miljøteknologi og en hurtig miljøgodkendelse i de tilfælde, hvor løsdrift ikke er beskrevet i godkendelsen. Tilsvarende kan der åbne sig nogle markedsmæssige muligheder, der måske kan berettige en merpris ja, hvem ved. Målet er sat. Pt. har vi en stiindretning til løse farende søer. Men den er dyrere at etablere, og der er fortsat for mange pattegrise der ligges ihjel i nogle besætninger. Vi har også fokus på udvikling og brug af kombistien. For løsdrift må hverken gå udover konkurrenceevnen eller pattegrisenes velfærd. Det er ambitiøst. Jeg forventer en udviklingsperiode, som vi kender det fra overgangen til løsgående drægtige søer. Tag godt imod udfordringen. Vi har brug for jeres hjælp til en udvikling, der indfrier såvel konkurrencekraft som lav pattegrisedødelighed. Her ønskes gulerødder til at bevare forspringet. Velfærdsdebat For at flytte diskussionen om dyrevelfærd ud på staldgangen betaler VSP den lokale rådgivning for sin deltagelse i et erfa-gruppemøde. Her skal I diskutere og tage stilling til en række dyrevelfærdsmæssige emner. Jeg skal hilse at si- 14

15 ge, at kollegers meninger og vurderinger måske er forskellige fra ens egne, og det giver en god mulighed for at blive udfordret på sine holdninger. Nyt seminar Målet er, at alle skal have noget med hjem, der betyder en ændret hverdag til gavn for både dyrene, produktiviteten og økonomien. Det kan være sygestier, pattegrisedødelighed, ihjellægning og meget andet. OG DANISH CROWN S slogan det handler om mad er altid godt at have i baghovedet. Vi blev som Lindhart var inde på ikke helt færdige med listen af entydige klare målsætninger. Vi har en etape to til gode primært gående på at forbedre dyrevelfærden i slagtesvineholdet. Pt. afventer vi forskningsresultater fra Århus Universitet og igangværende afprøvninger vedrørende rode- og beskæftigelsesmaterialers betydning for dyrenes adfærd. I anden etape ligger også udfordringen med halebid og halekupering. I 2012 igangsættes forsøg i besætninger med meget lidt halebid for at evaluere konsekvenserne af hele haler. Udfordringen er stor selv vores specialgrisebesætninger med mere plads, hele haler og brug af halm er relativt ofte udfordret på halebidsproblemet. Foder Årets høst har været vanskelig og nogle steder nærmest umuligt. Derfor er der også ekstra god grund til at være opmærksom på fusarie samt ochratoksiner, i dårligt tørret korn. Det er vores vurdering, at årets høst gennemsnitligt ikke har væsentlige flere tilfælde af fusariumtoksiner end i de seneste år. Husk, at spiret korn ikke er et problem, hvis det er tørret hurtigt ned. 15

16 Jeg overlader nu ordet til en af vores medarbejdere, som vil fortælle om de kerneaktiviteter, vi har inden for fodrings- og ernæringsområdet på forsøgsstationen Grønhøj. (Video) Tak til Lisbeth Af andre nyheder fra fodersiden er det relevant at nævne: o Kernemajs fungerer godt i vådfoder til slagtesvin. Majsen opbevares nemmest i en gastæt silo, mens ensilering kræver mere fokus. o Slagtesvin fodret semi ad lib. med tørfoder i automater sidst i perioden giver ikke en økonomisk fordel sammenlignet med traditionel ad lib. fodring. o Ingen problemer med op til 15 % rapskager i foder til smågrise. Til slagtesvin bør indholdet ikke overstige 10 % med de sorter, der dyrkes i Danmark. o Lav proteintildeling efter fravænning efterfulgt af højere proteintildeling end normalt fra 15 kg kan både reducere medicinforbruget og være økonomisk fornuftigt især ved en høj pris på protein. o Et godt tip til at spare penge er at gennemgå jeres foderblandinger kritisk. Mange af de tilsatte tilsætningsstoffer er ifølge vores optik ikke tilstrækkeligt dokumenteret. Vi har kendskab til flere svineproducenter, som har sparet mange penge ved at bruge tættekammen. Hør mere om dette i indlæg nr. 5 om hvordan man kan spare kr. pr. årsso ved at undgå overflødig brug af vitaminer og mineraler. 16

17 Udviklingssamarbejdet En af vores grundværdier blandt medarbejderne i Videncenter for Svineproduktion er, at det vi arbejder med skal gøre gavn ude på staldgangen hos jer. Vi har tradition for at have et fantastisk godt samarbejde med den lokale rådgivning og er godt i gang med at bygge tættere relationer til de specialiserede dyrlægepraksis. Jeg vil stærkt at anbefale jer at tjekke de mange manualer, som er lige til at tage ned fra hylden eller snuppe på VSP s hjemmeside og implementere ude på bedrifterne. Som en af jer producenter udtrykte det i foråret: Opskriften på 30 grise pr. årsso ligger på VSP s hjemmeside. Det er blot at bruge den. Drøft mulighederne på jeres næste kaffemøde med medarbejderne. Jeg håber, at flere af jer vil løfte produktiviteten, forbedre sundheden og dyrevelfærden ved at implementere mange af de anbefalinger, der er samlet i manualerne. Det spænder fra Farestaldsmanualen, Poltemanualen, Drægtighedsmanualen, ESF-manualen og mange flere. Og brug dem rigtigt gerne i et tæt samarbejde mellem dine rådgivere og dine dyrlæger velfærdskrav 2013-kravet i soholdet gør, at mange overvejer deres fremtid. Fagligt har Videncenter for Svineproduktion meget viden om, hvordan stalde til løsgående drægtige søer kan og bør indrettes også med rigtig gode produktionsresultater til følge. Rundt i landet er holdt workshops med fokus på renovering af stalde med bokse, og et idékatalog med skitseforslag findes på VSP s hjemmeside. 17

18 Men det er selvfølgelig noget andet at have søer i løsdrift end i bokse. Tag derfor ud og besøg en kollega se hans stald og gå blandt søerne. Vælg ud fra dine egne krav og forudsætninger brug en rådgiver/kollega som sparring. Men vigtigst af alt. Diskuterer dine egne skitser med fagpersoner og andre i samme situation som dig, inden du rydder stalden for bokse. Ved uændret sohold kan du endvidere nøjes med at anmelde ændringer for at indfri lovkrav til løsgående drægtige søer. Det er således tilladt at fjerne inventaret i en eksisterende drægtighedsstald og indrette dem til løsdrift inklusiv tilbygning af nødvendige ekstra m 2, om end tilbygningen ikke må dimensioneres større end til at opfylde 2013 velfærdskravet. Det gør at alle kan nå i mål inden Ordningen gør det endvidere muligt at justere i fordelingen af søer og smågrise og slagtesvin under forudsætning af, at miljøbelastningen ikke øges. Økologi Regeringen ser gerne, at landbruget videreudvikler sig mere økologisk. Vi er også klar, når markedet kan bære et større udbud af økologisk kød. Det er tanken at åbne et anmeldespor, hvor det bliver relativt nemt at omlægge fra konventionel til økologisk produktion uden at skulle gennem en fuld miljøgodkendelse. Forudsætningen er, at der ikke er tale om øget miljøbelastning. I et samarbejdsprojekt mellem Videncenter for Svineproduktion, Økologisk Landsforening og Dyrenes Beskyttelse er der udviklet en ny type farehytte med væsentlig bedre funktionalitet og arbejdsmiljø end traditionelle A-hytter. 18

19 Hidtil har hytterne været produceret i stål, men brug af glasfiber giver nye muligheder med hensyn til formgivning og farvevalg, så hytten passer bedre ind i landskabet. De første prototyper er testet her i Næste etape på friland er at lave en mini faresektion. Det vil sige sammenbyggede farestier/hytter, som gør faringsovervågning og kuldudjævning nemmere. Målet er at sænke pattegrisedødeligheden også på friland. En kraftig efterspørgsel efter Frilandsgrise og økologiske grise har de seneste 20 måneder givet et stigende pristillæg. I dag er tillæggene Frilandsgrise + 3,70 kr./kg og for økologiske grise + 14,25 kr./kg. Der er forsat en tendens til stigende efterspørgsel både på kendte markeder som Tyskland og Frankrig men også nye markeder dukker op, som er særdeles interessante. Det gælder især f.eks. Australien. Tilgangen af Frilandsgrise har været svagt stigende (2010/11: grise, forv. 2011/12: grise), mens tilgangen af økologiske grise er steget noget kraftigere (2010/11: grise, forv. 2011/12: grise). Meldingerne fra Friland A/S er, at der mangler grise for begge produktioner for at kunne efterkomme efterspørgslen. Hermed bragt videre, og det lyder som et godt grundlag for en merpris. Hangrise VSP mener, at vi i fremtiden skal producere hangrise, da kastrationer bør ophøre af dyrevelfærdsmæssige årsager. I EU-regi er der indgået en frivillig brancheaftale om, at der fra 1. januar 2018 ikke længere skal gennemføres kastrationer i EU, og vi har en aftale med den danske regering frem til

20 VSP har det sidste år i samarbejde med Pfizer testet brug af Improvac i to besætninger. Improvac er immunokastration, og hangrisene skal vaccineres ved 30 kg og igen 6-8 uger før slagtning. Improvac blokerer de overordnede kønshormoner, og derfor bliver hangrisene til galte i den sidste tid inden slagtning. Afprøvningen viste, at vaccinerede hangrise præsterede det samme som sogrise og var bedre end galte. Der var ingen hangrise frasorteret på baggrund af skatol. I besætningerne blev det konstateret, at "hangriseadfærden" (ridning og slagsmål) forsvandt ved vaccination. Med det nuværende hangrisefradrag er der meget få kroner til at betale for vaccinen. Og hensynet til eventuelle markedsreaktioner betyder, at vi pt. ikke kan anbefale brug af Improvac. Ophør af kastration kræver, at der skal udvikles internationalt anerkendte metoder til on-line kontrol af hangriselugt. VSP samarbejder med flere forskere i Danmark og internationalt med dette mål. VSP er lige nu i gang med at screene graden af hangriselugtstofferne skatol og androstenon i 300 økologiske hangrise. Vores projekt med kønssorteret sæd indfrier desværre ikke helt vores forventninger og ligger stille i øjeblikket, men er ikke helt opgivet. 20

21 Miljøfremskridt Miljømæssigt har dansk svineproduktion undergået en stærk udvikling de seneste 25 år. Den modsat rettede udvikling har gjort det muligt at øge produktionsomfanget hele 68 % samtidig med et stærkt faldende ammoniaktab. Fodereffektivitet er vores vigtigste miljøteknologiske aktiv. Alene over de seneste fem år er ammoniakemissionen faldet hele: o 17 % hos slagtesvin og o 21 % hos smågrise. Og udviklingen fortsætter. BAT-krav til nye stalde med mere betyder, at ammoniaktabet forventes at være faldet yderligere 40 % i 2020 ved et produktionsniveau svarende til det, vi har i dag. Det gør, at vi absolut er blandt de bedste i verden til at producere miljøvenligt svinekød og vores forsknings- og udviklingskraft med fokus på omkostningseffektive miljøløsninger, gør det muligt fortsat at bevare forspringet. Punktudsugning Det nye ventilationsprincip kaldt punktudsugning fanger den mest forurenede luft i en begrænset luftmængde via udsugning under lejet i gødningskanalen. Princippet testes nu i syv besætninger for at dokumentere miljøeffekt i fuldskala tre slagtesvinebesætninger, to drægtighedsstalde og to farestalde. Ved kun at suge 10 % af staldens maksimale ventilationskapacitet via gødningskanalen er håbet at opsamle mere end 70 % af ammoniakken og 50 % af lugten i denne luftmængde, som efterfølgende kan sendes gennem en effektiv luftrenser. 21

22 Et andet væsentligt plus ved punktudsugningsprincippet er langt bedre arbejdsmiljø i stalden, idet hovedparten af de frigivne gødningsgasser suges direkte til luftrenseren uden, at det først kommer op i staldrummet. Det er vores mål, at princippet med punktudsugning er at finde på Miljøstyrelsens Teknologiliste inden udgangen af Lugtreduktion Der er også fremskridt på de lugtreducerende teknologier. I år blev den biologiske luftrenser fra SKOV A/S godkendt af Miljøstyrelsen til at kunne reducere lugten med 73 %. Rotor A/S med deres DORSET-luftrenser er godkendt til 40 % lugtreduktion. Pt. foretages nye lugtmålinger, med en forventning om opnåelse af en lugtreduktion svarende til Skov s luftrenser. Renses al afkastluften med et anlæg som yder 73 % lugtreduktion vil det kunne reducere afstandskravet til naboer ca. 60 %. Men der er et stor MEN. Prisen er simpelthen for høj. Det koster godt 32 kroner pr. gris, når alle udgifter inklusiv service og vedligehold medregnes. Firmaerne har dog bebudet, at deres nye produkter er både billigere, mere driftsikre og lettere at servicere. Det ser vi frem til. Vælges i stedet punktudsugning reduceres udgiften til et rimeligt niveau, men afstandskravet til naboer vil så kun reduceres ca. 20 %. Ens rammevilkår i EU Netop på miljøområdet har EU fokus på de grænseoverskridende miljøudfordringer, og det i et omfang, at op mod 80 % af den danske miljøregulering har rod i EU-direktiverne. Det gør, at forudsætningen for lige konkurrencevilkår på tværs af EU- landene er til stede. 22

23 Vi må også erkende, at de enkelte EU-lande fortolker direktiverne forskelligt i deres nationale love. Og da direktivet er en mindste norm, må et land gerne skærpe miljøkravene over for egne borgere med den forudsætning, at skærpelsen ikke virker som en handelshindring for udenlandske varer. Har en dansk og tysk landmand fx her i 2011 bygget en stald med plads til slagtesvin, må ammoniaktabet være fire gange højere i den tyske stald. Det skyldes, at BAT-kravene for ammoniak er yderst sparsomme i Tyskland, mens der i Danmark kræves miljøteknologi i form af enten luftrensning eller forsuring. Endvidere miljøgodkendes en tyske stald for sig selv, mens arealerne håndteres via generelle regler. Samlet gør miljøreguleringen det kr. dyrere at producere en gris i Danmark frem for i Tyskland. Forskellen skyldes i høj grad, at den tyske stald godkendes på grundlag af et antal stipladser, og at der ikke gives særlige vilkår på arealerne. Den tyske landmand kan til enhver tid udnytte sin stald 100 %, og her er ingen diskussion om dyretryk. DK: Ekstra miljøomkostninger, kr. pr. slagtesvin (kun planche) Danmark Tyskland 8 kr. (BAT-omkostning) 0 kr. (BAT omkostning) 0-10 kr. (særlig arealregulering, dyretryk) 0 kr. (alene generelle regler) 2-4 kr. (maks. 1,4 DE/ha) 0 kr. (170 kg N/ha direktivgrundlag) 1-10 kr. (ufleksibel godkendelsesramme) 0 kr. (pladsbegreb direktivgrundlag) I alt: kr. højere miljøomkostning Det er tankevækkende, at den tyske stald har fire gange højere ammoniakemission, men det er et godt billede af dagens virkelighed. Og oven i denne konkurrenceforvridning kan der tillægges muligheden for et solfangeranlæg 23

24 der bidrager yderligere positivt til huslejen. I Kongresindlæg nr. 26 kan du høre mere om forskellene i den danske og tyske miljøregulering. For os er ens reguleringsvilkår i EU et afgørende kriterium hvis vi skal undgå, at produktionen flytter til lande med lempeligere miljø- og dyrevelfærdsregler det får hverken dyrevelfærden, miljøet eller danske arbejdspladser gavn af. Forbud mod fuldspaltegulve i januar 2013 skærpes kravene til fuldspaltegulve af beton. Her må spalteåbningen i en slagtesvinesti ikke være mere end 18 mm og bjælkebredden ikke mindre end 80 mm. Og 1. juli 2015 bliver fuldspaltegulve helt forbudt. Fra denne dato skal det faste eller drænet gulv udgøre mindst halvdelen af arealkravet til smågrise, mens det er en tredjedel af arealkravet hos slagtesvin. Står du med en fuldspaltegulvsstald til slagtesvin i dag, så er det min anbefaling, at du ændrer gulvudformningen fra fuldspalter til drænet spaltegulv inden 1. januar Herved undgår du at udskifte samtlige betongulvselementer i stalden. 1/3 del drænet gulv kan etableres ved at udskifte nogle af spaltegulvselementerne til drængulvselementer eller ved at lukke nogle af spalteåbningerne med tilpasningsstykker. Alternativt kan gulvet ændres til delvist fast gulv ved at overstøbe eller udlægge måtter/plader i en del af stiarealet. VSP s økonomi Til sidst vil jeg i år redegøre lidt for VSP s økonomi. 24

25 Som I sikkert er bekendt med, har VSP de sidste år været en del af Danske Slagterier, DMA, været selvstændige og er nu en betydelig afdeling i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer. I forbindelse med disse organisationsændringer blev det også besluttet, at VSP skulle opbygge en selvstændig reservekapital, idet VSP s forsknings- og udviklingsaktiviteter i højere grad skulle finansieres via genafgifter som afkast af omsætning af DanAvl-genetik og i mindre grad af opkrævede produktionsafgifter for hvert omsat slagtedyr eller eksporteret smågris. Men hvordan er det så gået? Kigger vi på summen af genafgifter i 2010 blev det 67,2 mio. kr., hvoraf cirka en tredjedel kom fra udlandet svarende til 22,5 mio. kr. Dette er en stigning på ca. 50 mio. kr. siden 2008 som følge af den liberaliserede DanAvl-strategi. Denne stigning betyder alt andet lige, at produktionsafgifterne skulle have været knap 2 kr. højere pr. gris, hvis VSP skulle have opnået det samme resultat. Heraf er næsten halvdelen hentet i udlandet. Tilsvarende har avlssystemet, det vil sige driften af avlsbesætningerne, kostet 116 mio. kr., hvoraf også cirka en tredjedel er hentet i udlandet svarende til knap 40 mio. kr. Her har liberaliseringen således betydet en besparelse for danske svineproducenter på ca. 1,40 kr. pr. smågris. Alt i alt betyder den større volumen i DanAvl, at avlsarbejdet og forsknings- og udviklingsaktiviteterne er blevet 2,20 kr. billigere pr. produceret gris i Danmark. Det er min klare forventning, at dette vil være stigende de kommende år. 25

26 Hvis vi vender tilbage til VSP s økonomi, har vi 2010 lavet et overskud på 33,4 mio. kr. og i 2009 på 22,9 mio. kr. Disse overskud er større end forventet, og derfor har vi besluttet at udbetale ca. 25 mio. kr. tilbage til jer svineproducenter efter en nærmere politisk afstemt nøgle, som betyder, at slagtesvineproducenterne vil få ca. 50 øre pr. slagtesvin, mens der udbetales ca. 13,50 kr. pr. årsso. Produktionsafgifterne er nu fuldt tilrettet. Jeg kan derfor ikke love, at vi i 2012 og 2013 kan præstere en tilsvarende udbetaling af overskud. Men såfremt der genereres et overskud, kan bestyrelsen til hver en tid beslutte en udbetaling til jer ejere. Afslutning Slutteligt en stor tak til alle vore samarbejdspartnere, og det lige fra konsulenter, dyrlæger, firmaer, forskningsinstitutioner og myndigheder med flere. Tak også til Svineafgiftsfonden, GUDP, Højteknologifonden og EU s landdistriktsprogram uden jeres bevillinger var vi ikke kommet så langt i udviklingen af en konkurrencedygtig gris med store kvaliteter inden for dyrevelfærd, miljø og fødevaresikkerhed. Tak til bestyrelsen for et godt og konstruktivt samarbejde og ikke mindst en stor tak til medarbejderne. Jeres arbejdsglæde, energi og ihærdige indsats gør det ekstra spændende at være direktør. Og til jer i salen. Tak, for Jeres vedholdenhed og fordi I har mod på de udfordringer vi står over for. 26

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Input fra workshops Styr på soholdet

Input fra workshops Styr på soholdet Input fra workshops Styr på soholdet VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Kongres for svineproducenter 27. Oktober 2010. GRUPPE 1 Fra polt til gylt med succes. Hvad kunne I bruge fra oplægget? Sodødelighed ikke reduceret

Læs mere

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Emner Kastration med bedøvelse hvordan? Lokalbedøvelse CO 2 -bedøvelse Totalbedøvelse Kan forbrugere

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013

viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013 viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013 1. udgave, oktober 2013 videncenter for svineproduktion, landbrug & Fødevarer layout og tryk: nofoprint as isbn 97-88-791-46-0258 Forord året der gik SIDE 1 Bedre

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård Brug af Altresyn Niels Thing Engholm/Krogsgård KORT OM BEDRIFTEN To ejendomme Engholm og Krogsgård Ejer Erik W. Andersen Har været driftsleder siden år 2004 I år 2005/2006 udvidet til 1170 søer på Krogsgård.

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

BoPil transponder-system (ESF)

BoPil transponder-system (ESF) BoPil transponder-system (ESF) BoPil transpondere - optimal foderkontrol og management af drægtige søer. Velafprøvet * Brugervenligt * Yderst driftssikkert Egenskaber ved BoPil s transpondere Foder: Fodring

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE (1995 2002 2013) VI HAR FÅET NYE PROBLEMER Der er flere aborter

Læs mere

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Indledning Udviklingssamarbejdet (UVS) er et samarbejde mellem de forskellige svinerådgivninger under DLBR samt Videncenter for Svineproduktion. De

Læs mere

Egebjerg avisen INDHOLD. Ny faresti til løsgående søer - og et komplet inventarprogram! vi står klar. - altid et. skridt foran. Egebjerg præsenterer:

Egebjerg avisen INDHOLD. Ny faresti til løsgående søer - og et komplet inventarprogram! vi står klar. - altid et. skridt foran. Egebjerg præsenterer: Egebjerg avisen E G E B J E R G N Y H E D E R S O M M E R E N 2 014 w w w. e g e b j e r g. c o m Egebjerg præsenterer: Ny faresti til løsgående søer - og et komplet inventarprogram! Det er mig en stor

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Faglig dag i vest Svinestalde Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak Agenda Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Tal fra virkeligheden Løbestalde anno 2015 Lovgivning & anbefalinger Lukning

Læs mere

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN KONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN Erik Bach og Anja Kibsgaard Olesen Videnscenter for Svineproduktion DAGSORDEN Faringsprocent

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå De forsvundne penge i smågrise- og slagtesvineproduktionen Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå 7 steder hvor pengene tabes #1. Dårlig opstart (udtørring) #2.

Læs mere

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006 June 6, 2006 1 Den Netværk for skal fremme innovativt samarbejde og deling af viden. Netværket henvender sig til forskningspartnere, IT virksomheder samt små og mellemstore virksomheder, som udvikler stalde

Læs mere

DLG's fodersortiment til søer 2012-13

DLG's fodersortiment til søer 2012-13 DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin VIDEN VÆKST BALANCE Godkendt af Fødevarestyrelsen oktober 2013 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Opfylder minimumskravet til et egenkontrolprogram Denne branchekode er Videncenter for

Læs mere

MAGASINET MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER // FEBRUAR 2011

MAGASINET MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER // FEBRUAR 2011 INDHOLD DANAVL MAGASINET MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER // FEBRUAR 2011 # 40 VI SKAL BLIVE BEDRE TIL AT UDNYTTE EKSPORTMULIGHEDERNE DanAvl fungerer optimalt i Danmark, men kan gøre det bedre i udlandet.

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10. Dyrlægeaften, KHL 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk 1 Hvad er planen? Generelt om vaccinationer i soholdet hvad er nødvendigt? Dybdegående omkring PCV-2 vaccination skal/skal

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

07 ÅRSBERETNING 2007

07 ÅRSBERETNING 2007 07 ÅRSBERETNING 2007 1. udgave, oktober 2007 Dansk Svineproduktion Layout/tryk: Tafdrup&co Foto forside: Mads Armgaard, GAB ISBN 87-91460-09-3 Året der gik... Økonomi og foderpriser. Året 2007 vil blive

Læs mere

Heldigvis har långiverne - banker og kreditforeninger - udvist stor professionalisme. is i maven.

Heldigvis har långiverne - banker og kreditforeninger - udvist stor professionalisme. is i maven. Forord Omkostninger og image Året 1999 vil blive husket for den katastrofalt dårlige økonomi og for en væsentlig forbedring af svineproduktionens image. Måske er der sammenhæng mellem indtjening og samfundets

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet

Vådfoder - Udnyt potentialet Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling

Læs mere

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Egenkontrol med dyrevelfærd Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Denne branchekode er Videncenter for Svineproduktions vejledning om god produktionspraksis

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING ERFARING NR. 1103 En ny farehytte er udviklet til søer på friland. Hytten er større, har bedre ventilation og bedre arbejdsmiljø end traditionelle hytter. Hytten skal fortsat udvikles. Det skal dokumenteres,

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218 Brunstmanagement Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 9188 / 1818 Udfordringer med polte Antal løbeklare og brugbare polte svinger Svingende antal søer i holdene Poltene løbes ved varierende alder Udskiftningsklare

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise VIDEN VÆKST BALANCE Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 2014 ion er at angive anbeoduktionssikre stald rise i perioden efter cipper er: lave byggeil grisene og velfungemulig

Læs mere

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold

Læs mere

Det vi føler vi kan gøre er at hjælpe Jer med at sikre bedst mulige resultater i stalden til lavest mulige omkostninger.

Det vi føler vi kan gøre er at hjælpe Jer med at sikre bedst mulige resultater i stalden til lavest mulige omkostninger. Beretning 2015 Marlene Sparre Ibsen Jeg vil også gerne byde Jer alle velkommen. Vi er utrolig glade for at vi kan samle så mange svineproducenter, medarbejdere, ægtefæller og elever til vores årsmøde.

Læs mere

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 I forbindelse med mine to svinefaglige indlæg den 24 og 28 maj for DSM Nutritional products, omkring foderoptimering og brug af enzymer i dansk

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Viden vækst balance Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 0 Valg af stiprincip Formålet med denne publikation er at angive anbefalinger til indretning af den produktionssikre

Læs mere

Det er derfor velbegrundet, at "Frilandsgrisen" anbefales af Dyrenes Beskyttelses.

Det er derfor velbegrundet, at Frilandsgrisen anbefales af Dyrenes Beskyttelses. 5. juli 2002 REDEGØRELSE Vedr. Sagen om Frilandsgrisen Baggrund Baggrunden for denne redegørelse er, at der er stillet spørgsmålstegn ved min rolle og mine motiver i forbindelse med den aktuelle sag om

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

Hvad kan vi gøre ved det?

Hvad kan vi gøre ved det? Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld

Læs mere

Årsberetning 2003 Årsberetning 2003 Landsudvalget for Sv Landsudvalg for Svin

Årsberetning 2003 Årsberetning 2003 Landsudvalget for Sv Landsudvalg for Svin Årsberetning 2003 1. udgave, oktober 2003 Landsudvalget for Svin Grafisk produktion: ProGrafica as Foto forside: Henrik Clifford Jacobsen og Johnny Paw ISBN 87-91460-02-6 Forord I 2003 bed lavkonjunkturen

Læs mere

Hvad får du ud af at vaccinere?

Hvad får du ud af at vaccinere? Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.

Læs mere

DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2. Videncenter for Svineproduktion

DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2. Videncenter for Svineproduktion DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (Bilag 1) sammenfatter kravene til produktion

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg.

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg. Prøv vores nye kundeportal Få en lidt nemmere hverdag ved online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/kundeportal Tilbud og aktuelle varer marts + april Innovative løsninger

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE

FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE STATUS, ÅRSAGER OG UDFORDRINGER I FORHOLD TIL LØSNING AF FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE JAN TIND SØRENSEN OG LENE JUUL PEDERSEN DCA RAPPORT NR. 021 JUNI 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA -

Læs mere

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Disposition 1 Generelt information for Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Sundhed 4 På den anden side ændringerne

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen Fodermøde SI Centret 6 juni Hans Ole Jessen Nye aminosyrenormer til smågrise Skånenorm afskaffes 2 3 Risikovurdering - Indhold af afsk. soja og diarré DLG s sortiment til smågrise fra 7 kg til 30/45 kg

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere