Forundersøgelse af kommunale vandløbsrestaureringsprojekter. Pulje 10. Passageprojekter i vandløb H35 på Sydals. Naturafdelingen Sønderborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forundersøgelse af kommunale vandløbsrestaureringsprojekter. Pulje 10. Passageprojekter i vandløb H35 på Sydals. Naturafdelingen Sønderborg Kommune"

Transkript

1 Forundersøgelse af kommunale vandløbsrestaureringsprojekter Pulje 10. Passageprojekter i vandløb H35 på Sydals. Naturafdelingen Sønderborg Kommune 1/39

2 Kolofon Titel: Forundersøgelse pulje 10 forbedring af passageforhold i H35 Udgiver: Udarbejdet af Sønderborg Kommune, Naturafdelingen, Vibeke Ring Kuntz. Dato for færdiggørelse: D. 28. maj Kontaktadresse: Sønderborg Kommune Naturafdelingen Rådhustorvet Sønderborg Tlf /39

3 Indholdsfortegnelse Formål... 4 Beskrivelse af indsatserne... 4 Forslag til gennemførelse af anlægsprojekt Konsekvenser for vandløbets biologiske tilstand Konsekvenser i relation til Natura 2000 og bilag IV arter Plangrundlag...26 Ejendomsmæssig forundersøgelse Tekniske anlæg Afværgeforanstaltninger Budget Konklusion Tidsplan /39

4 Formål Forundersøgelsen skal danne grundlag for at beslutte om vandløbsrestaureringen skal gennemføres og i givet fald hvordan. Forundersøgelsen skal danne grundlaget for at søge om en realisering af indsatsen. Beskrivelse af indsatserne Forundersøgelsen omfatter tre indsatser i vandplanen for Lillebælt/Jylland. Der skal fjernes tre spærringer på vandløbet H35, RIB-00550, RIB og RIB Der indgår ikke detailprojektering i forundersøgelsen. Figur 1: Vandplansindsatser på H35. Spærring RIB-00550: I forbindelse med en bro over vandløbet er der en spærring under broen. På besigtigelsestidspunktet forsvandt vandet i et hul lige før broen og kom ud igen under spærringen nedstrøms broen. Der er et fald på 40 cm. Broen er meget bred set i forhold til resten af vandløbets profil. 4/39

5 Figur 2:SpærringRIB opstrøms bro Figur 3:SpærringRIB nedstrøms bro 5/39

6 Under broen er der en betonbjælke der går hele vejen på tværs af vandløbet. Ved høje vandføringer løber vandet over bjælken og det er muligt for store fisk at trække forbi. Spærring RIB-00551: Spærring ved underføring under grusvej. Underførelsen er opbygget af sten som er sammenkittede i bunden. Hvor vandløbet kommer ud af underføringen ender det på en plade af beton hvorfra der er et fald på cm. Der er et fald på ca. 60 cm fra vandet forlader stenkisten til vandløbsbund. Figur 4: Spærring RIB-0051, nedstrøms underføring Inden indløb til stenkisten er der 1,5 fag betonrør med en indvendig dimension på 125 cm. Der er ingen stenbund i røret. Selve stenkisten har en højde på 85 cm og en brede på 1 meter. Spærring RIB Stenstyrt. To på hinanden følgende stenstyrt med et samlet fald på ca. 1,16 meter. Lodsejer oplyser at stenene stammer fra et gammelt stemmeværk, idet der har været en mølle på ejendommen. Opstrøms for stenspærringen er der en opstuvningszone på ca. 50 meter. Der er også lige opstrøms stenstyrtet en plade, der vurderes at bestå af sammenkittede sten. 6/39

7 Figur 5:Spærring RIB-00552, stenstyrt Nogle af strækningerne på H35 er beskygget af træer. Følgende figur viser de målinger det var muligt at foretage med Trimble på nuværende vandløbsforløb. Yderligere opmålinger vil høre under en detailprojektering. 7/39

8 Figur 6: Opmålinger foretaget på nuværende vandløbsforløb 8/39

9 Figur 7: Længdeprofil af projektstrækning 9/39

10 Figur 8: Tværprofiler. Begge tværprofiler skal læse således at venstre er vest på ovenstående kort og højre er øst. 10/39

11 Beskrivelse af H35 Informationer fra regulativ og opmålinger med Trimble inddrages. Samlet set har H35 et fald fra rørudløb til udløb i Hørup Hav på 9,7. Figur 9: Faldforhold på H35 På strækninger med et godt fald, blå, grøn, rød og den øverste del af den gule strækning er vandløbet flot fysisk med sten/grus bund, meandering og varierende brinker. På strækninger med dårligt fald er vandløbet mere kanallignende og bunden mere blød. Den blå strækning opstrøms hovedvejen har en flot fysik, men er påvirket af tilførsel af organisk materiale. På strækningen er der to spærringer. Den første ligger lige opstrøms vejunderføringen og består af store sten. Spærringen kan godt passeres af ørred, men den bevirker en kedelig opstuvningszone og gør det sværere for smådyrene at passere. 11/39

12 Figur 10: Spærring der ikke er med i vandplanen Den anden spærring ligger længere opstrøms og er en gammel stenkiste. Der er her et styrt på minimum 80 cm. Det forventes ikke at styrtet er passabelt for fisk og smådyr. Figur 11: Spærring der ikke er med i vandplanen 12/39

13 Man vil ikke få fuld glæde af at fjerne de tre nedstrømsliggende spærringer uden også at kigge på de to opstrømsliggende. Disse er dog ikke medtaget i den nuværende vandplan. Forslag til gennemførelse af anlægsprojekt Generelt er lodsejer glad for vandløbet og de lyde det giver grundet styrtene. Generelt i hele projektet skal det tilstræbes at udforme delelementer der kan bevirke at vandløbet stadig kan høres. Spærring RIB Stenstyrt. To på hinanden følgende stenstyrt med et samlet fald på ca. 1,16 meter. Lige umiddelbart før stenstyrtet er der en hård plade i bunden, denne plade skal også fjernes som en del af projektet, ellers fastholdes styrtet selvom stenene fjernes. Ca. 50 meter opstrøms stenstyrtet er vandløbet meget langsomt flydende og det samme gør sig gældende på den nedstrøms liggende strækning. Længere opstrøms har vandløbet et meget fint fald og stenbund. Selve stenstyrtet fjernes. Vandløbet får herefter selv mulighed for at finde en ny balance og det forventes at der opstår en ny stenbund på den opstrømsliggende strækning, når det aflejrede materiale skylles væk. På denne strækning vil vandløbet begynde at arbejde sig ned i bunden og der vil evt. ske aflejringer lige nedstrøms for styrtet. I forbindelse med drænkort og besigtigelse har det ikke været muligt at finde nogen dræn fra dyrket mark, men ejer oplyser, at der er dræn på, dog er deres placering ikke kendt. Ved besigtigelse var udløb fra det rørlagte tilløb H35 frit. Ca. 17 meter nedstrøms stenspærring er der et dræn som tilløber på sammen side som H38. Drænet var lidt vandførende ved besigtigelse. Det var en ø30 cm lerrør, der kommer ud ca. 20 cm over eksisterende bund. Det skal sikres at H38 og drænstilløb fortsat kan komme af med vandet. Der udlægges nogle store sten ved den modsatte brink for at sikre en større vandhastighed så aflejringer ikke vil ske ved rørene. I forbindelse med detailprojektering foretages en kameraundersøgelse af drænsrøret, så det kan vurderes, hvor god en hældning røret har og om dette evt. kan hæves uden at dræningen forværres. Store sten fra stenstyrtet bruges som skjulesten på den nedstrømsliggende strækning, da denne i høj grad mangler variation. Grødeøer på den lige strækning før vejunderføring giver mere liv til bækken, det forventes at store sten vil have samme positive effekt. 13/39

14 Figur 11:Grødeøer lige opstrøms vejunderføring Fjernelse af stenspærringen skal ske på et tidspunkt hvor der ikke er afgrøder på marken. Der skal ikke bruges nogen materialer i forbindelse med fjernelse af stenspærringen. Spærring RIB-00551: Spærring ved overkørsel ved grusvej. Der er 4 mulige scenarier Scenarie 1: Den nuværende overkørsel fjernes og erstattes af, en der ligger i niveau med vandløbsbunden nedstrøms underføring. Faldet kan på denne måde udnyttes på strækningen der ligger opstrøms og som i nuværende situation kun har et fald på 1. Ifølge regulativet er der et fald igennem stenkisten på 17,1. I alt skønnes det nuværende fald fra rørindløb til vandløbsbund at være på 72 cm. Hvis underføringen etableres med et fald på 3 er der 70 cm. fald til den opstrømsliggende strækning. Fisk og smådyr passerer bedst, hvis stryget ikke hælder mere end Bundbredden i stryget indsnævres i forhold til vandløbets bredde (til f.eks. ¾), for at sikre en vis vanddybde i stryget. I naturlige vandløb findes gydebanker på de lige stræk mellem svingene. Anlæg af gydebanker laves hvor der er et fald på 4-5 i mindre vandløb. Figur 12: Linære fald fra starten af det flade vandløbsstræk opstrøms og ned til indløb i en sænket vejunderføring. 14/39

15 Figur 12 angiver det linære fald fra starten af det flade vandløbsstræk opstrøms og ned til indløb i en ny vejunderføring. Den viste linje har et fald på 10,4. Længere opstrøms har vandløbet et gennemsnitligt fald på 22. Det vurderes at det naturlige fald opstrøms for og i forbindelse med styrtet er større end på den nedstrømsliggende strækning. I forbindelse med stenstyrtet er der et fald på 1,12 m over 20 meter og en opstuvningszone på 50 meter. Udnyttes faldet på 1,12 m over disse 70 meter vil det give et gennemsnitligt fald på 16. Ved sænkning af rørunderføring tages udgangspunkt i figur 13. Den viste linje har et fald på 8,1. Faldet varieres over den 94 meter lange strækning, således at optimale gydebanker kan etableres. Figur 13:Mulig fremtidig vandløbsbund ved sænkning af nuværende underføring Nedstrøms for vejunderføringen er der i forvejen et stort fald på vandløbet. Der lægges et nyt ø150 cm betonrør af 7 meters længde. Vandløbsbunden føres igennem det nye rør via et rionet og gydegrus. Overkørslen genetableres og sikres med sten, som det også er tilfældet i dag. Etablering af ny underføring og fjernelse af den opstrømsliggende stenspærring vil bevirke at hele den opstrømsliggende strækning vil få et tilstrækkeligt fald til at fungere som gydeområde for laksefisk. Den nuværende overkørsel består af en stenkiste og 1,5 rørfag længst opstrøms. Stenkisten er ikke i sig selv beskyttet, men museet oplyser, at der er en risiko for at man i forbindelse med gravearbejde vil støde på resterne af en ældre overkørsel eller andet der er beskyttet og derved kan sætte arbejdet i stå og fordyrer processen, se scenarie 3. Ved at lægge røret i overkørselen længere ned i terræn og sænke vandløbet på den opstrømsliggende strækning vil afvandingen af det dyrkede areal forbedres. Gennemførsel af projektet kan kun ske i perioden december til februar, da overkørslen er lodsejers eneste tilgang til arealerne på den anden side. Selve opgravningen i vandløbet skal ske på et tidspunkt hvor der ikke er afgrøder på marken. Den nuværende vandløbsbund udgraves på en 94 meter lang strækning. Der graves i gennemsnit 0,2 m under fremtidig bund. I bunden formes en 0,1 m dyb strømrende svarende til et indre skråningsanlæg på 1:4. Bunden fores med et 0,2 m tykt lag gydegrus. Bunden af røret i den nye vejunderføring lægges 20 cm under den nye vandløbsbund, således at bunden kan føres igennem røret. Materialeopgørelse: 7 meter betonrør, ø150 cm. 11 meter rionet Udgravning og bortskaffelse af 55 m 3 overskudsjord Ny vandløbsbund, gydegrus, ca. 25 m 3 15/39

16 Scenarie 2: Vandløbsbunden føres igennem røret og der bygges op til spærringen. Inden indløb til stenkisten er der 1,5 fag betonrør med en indvendig dimension på 125 cm. Der er ingen stenbund i røret. Selve stenkisten har en højde på 85 cm og en brede på 1 meter. Bunden i stenkisten består af sammenkittede sten. Ifølge regulativet er der et fald igennem stenkisten på 17,1. Underføringen er 7 meter lang. Oplandet til vejunderføringen er på 476 ha. Tabel 1: Karakteristiske afstrømninger fra oplandet til H35 ved overkørsel. Afstrømningsstatistik Afstrømning (l sek -1 ha -1 ) Faktisk afstrømning ved overkørsel (l/s) Sommermiddel (maj sep.) 0,054 25,7 Middel (året) 0,067 31,9 Medianmaksimum 0, ,8 Vintermaksimum 0, ,7 Periodemaksimum 1, ,3 Data fra vandføringsstation DMU nr i Vibæk er anvendt fra DCE s opgørelse over afstrømningsforhold i danske vandløb, og bruges i indeværende projekt til at beskrive afstrømningsmønstret til H35 på projektstrækningen. Det vurderes hvorvidt der er kapacitet nok, til at vandløbsbunden kan føres igennem underføringen. Ved beregning på en firkantet profil med et manningtal på 20, et fald på 17, en bundbrede på 1 meter og en vanddybde på 0,68 meter fås en vandføring på 773,6 l/s. Der er således stadig plads til en periodemaksimum selvom der indlægges en 17 cm vandløbsbund i røret. Perioden er på 10 år. Der er et fald på 60 cm fra vandet forlader stenkisten. Der lægges et rionet igennem underføringen og ned over betonplanen og ned i vandløbet. Der udlægges et cm lag bundsten i bunden af røret, evt. i en tørbeton blanding for at fiksere dem. Styrtet udlignes nedstrøms ved opfyldning med en sten og grusblanding. Det er vigtigt at stenblandingen består af forskellige stenstørrelser, så blandingen er så kompakt som muligt. Faldet afvikles over 22 meter, således at det er afviklet inden selve mindelunden. Ved et fald på 60 cm, der skal afvikles, giver det et ekstra fald på 27,3 henover de 22 meter. Der er i forvejen et godt fald på strækningen, ca. 18. Der er således ikke mulighed for at udnytte faldet til at skabe bedre vandløb. På denne strækning lige efter røret vil der være et fald på ca. 45, dette kan forsat være en spærring for nogle dyregrupper i vandløbet. Nedenfor er angivet skitser for udlægning af sten og grusblanding i vandløbsprofilet. 16/39

17 Figur 14: Skitser for udlægning af sten og grusblanding i vandløbsprofilet. Tværprofiler nedstrøms spærringen. Tabel 2: Normalt brugte stenblandinger Betegnelse Størrelse Fordeling af sten Vandløb u/ 1 m Singles mm 30% Håndsten mm 60% Marksten mm 10% 17/39

18 Gydegrus: Betegnelse Størrelse Fordeling Ærter 6-16 mm 25% Nødder mm 50% Singels mm 25 % I forbindelse med projektet skal der fyldes en del sten og grus i vandløbet, for at dette kan lade sig gøre, kræver det, at projektet gennemføres på et tidspunkt, hvor der ikke er meget vand i bækken. Tilgang til spærringen kommer til at foregår delvist fra markvej og delvist gennem mindelund. Ved kørsel i mindelund skal der bruges køreplader for at undgå køreskader. Materialeopgørelse: Rionet, 11 meter Bundsten til rørunderføring, 1,5 m3 Sten og grusblanding til udlægning i vandløbsprofilet, 20 m 3 Scenarie 3: Med udgangspunkt i koterne i landskabet omkring Majbølgård, kan det se ud til at vandløbet tidligere har løbet på marken vest for det nuværende forløb. I det ældste kortmateriale som er tilgængeligt, preussiske kort fra 1871 ligger vandløbet i det nuværende trace, så en omlægning ligger længere tilbage. Det er en mulig løsning at forlægge vandløbet ud i marken. En sådan forlægning vil resulterer i et mere terrænnært profil, med et naturligt forløb og fald. Der er en del udfordringer forbundet med denne løsning idet der skal laves en ny underføring, vandløbsprofilet skal krydse der hvor der i dag er et forsinkelsesbassin og en tilkørselsrampe til marken. Det rørlagte vandløb og dræn skal kobles på det nye profil. Det oprindelige profil opstrøms vejunderføring lukkes. 18/39

19 Figur 15:Blik fra markvej En omlægning af vandløbsprofilet vil bevirke at spærringerne RIB og RIB kan forblive intakte og de kulturhistoriske værdier bevares. Det vil stadig være nødvendigt at ændre på spærring RIB En skitse over et muligt vandløbsforløb er vist på figur 17. For at bevarer mest muligt af profilet igennem mindelunden kobles det nye vandløbsprofil på det oprindelige profil så tæt på stenkisten som muligt. På denne måde udnyttes faldet nedstrøms vejdæmningen på den bedste måde. Marken hvori det nye profil etableres ligger lavt i forhold til det øvrige terræn så det er nødvendigt at gå længere opstrøms for at fange vandløbet. Det passer med det sted hvor vandløbet går fra at have et naturligt fald og til at have et ringe fald. Figur 16: GIS målte tværprofiler Arealet hvor vandløbet forlægges til, vil ikke længere være dyrkbart grundet profil, bræmmer og randzoner og behovet for den nye tilkørselsrampe forventes mindsket. Det fremgår af tidligere luftfoto at marken tidligere er tilgået fra indkørsel til ejendom og det forventes at den resterende del af marken kan tilgås herfra i fremtiden. 19/39

20 Figur 16:Mulig indkørsel til mark Forsinkelsesbassinet er etableret lovligt af lodsejer og det skal evt. ændres i forbindelse med projektet. Jord fra udgravning af vandløbsprofil og fjernelse af jordvold ved markindkørsel bruges til at fylde det oprindelige vandløbsprofil opstrøms stenkisten, det vurderes dog at der er jord i overskud. Kanterne langs det nuværende vandløbsprofil kan evt. udjævnes, således at terrænet bliver jævnt. Der er også fremtidigt behov for et forsinkelsesbassin. 20/39

21 Figur 17: Skitse over et muligt vandløbsforløb For at bevarer mest muligt af profilet igennem mindelunden kobles det nye vandløbsprofil på det oprindelige profil så tæt på stenkisten som muligt. På denne måde udnyttes faldet nedstrøms vejdæmningen på den bedste måde. Strækningen er ikke fuldstændigt indmålt og en detailprojektering er nødvendig for at fastlægge et endeligt trace. Underførelse forventes lagt med en bundkote ved udløb på ca. 2, en rørstørrelse på ø125 cm og et fald på 2. Rørlængde på ca. 11 meter. Vandløbsbunden lægges igennem røret ved hjælp af rionet og sten. Det indtegnede nye profil har i alt en længde på 286 meter. Fra indløb i nyt profil til indløb i ny rørunderføring er der på det viste profil en 225 meter lang vandløbsstrækning med et fald på 9,5. Det er således muligt at sno vandløbet yderligere hvorved faldet justeres lidt ned. Oplandet til H35 er på 475,8 ha. Det fremgår at tabel 1 at der ved en periodemaksimum kan forventes en faktisk afstrømning på 520,3 l/s. 21/39

22 Figur 17:Terrænkoter, blå linje angiver ny bundkote. Terrænkoterne er målt hvor terrænet visuelt virkede lavest. Den blå linje angiver niveau af fremtidig vandløbsbund. I de målte punkter er den mindste forskel mellem bundkote og terræn på 0,46 meter og den største 0,88 meter. Et vandløb med manningtal på 8, et fald på 9,5, bundbredde på 0,8 meter, et anlæg 2 og en vanddybde, rød streg, på 0,7 meter har en maksimal vandføring på 643 l/s. Ved en vanddybde på 0,6 meter og det samme profil har profilet en maksimal vandføring på 460 l/s. Det vurderes at en ny vandløbsbund skal lægges med en dybde til terræn på mindst 0,7 meter. Med det nuværende terræn er der får punkter langs profilet hvor dette ikke er muligt og her fyldes der op med jord langs profilet. Det offentlige vandløb H38 og dræntilløb opstrøms for dette skal kobles på det nye vandløb. For nuværende har H38 udløb i kote 2,85. Den nye vandløbsbund vil ligge omkring kote 3. I henhold til regulativet for H38 er der på de sidste 80 meter et fald på 56,7. I teorien vil det således være muligt at gå 5 meter tilbage i dette rør og fra dette punkt omlægge røret til et fald på 10 hen til det nye vandløbsprofil. Terrænet bag drænstilløbet er endnu stejlere, så det antages at det også er muligt at omlægge en del af dette rør og derved hente det fald der er nødvendigt for at ramme det nye vandløbsprofil. De faktiske forhold skal undersøges via tv inspektion i forbindelse med detailprojekteringen. H35 er en ø40 cm mens drænstilløbet er en ø30 cm. Placering af det endelige vandløbsprofil vil være afgørende for hvor lange rør der skal bruges. I forbindelse med forundersøgelsen regnes med 25 meter rør. 22/39

23 Scenarie 4: Lodsejer foreslår om der kan hugges, fræses eller skæres en rende ud i bunden af stenkisten uden at denne tager skade og falder sammen. Dette er vurderet af en entreprenør, der ikke mener at overkørslen vil være stabil efter et sådant indgreb. Det er dog muligt at denne løsning kan være anvendelig hvis der laves en spundt i jern og beton. Et detailprojekt kan afdække de tekniske muligheder. Spærring RIB-00550: I forbindelse med en bro over vandløbet er der en spærring under broen. Ved lave vandføringer er det en totalspærring hvor vandet forsvinder i et hul lige før broen og kommer ud igen under spærringen nedstrøms broen. Spærringen er konstrueret med en betontværbjælke på tværs af vandløbet. Spærringen er en blanding af beton og store sten. Det kan være svært at vurdere stabiliteten i stensætninger langs brinkerne ved fjernelse af spærringen. Spærringen er noget bredere end selve vandløbsprofilet. Det bedste vil være hvis selve brinkerne og broen bevares som nuværende og der etableres en vandløbsbund ned igennem spærringen ved at fjerne sten og beton. Broen løftes af og spærringen søges fjernet således at et profil på ca. 1 meter i bredden etableres. Hvis denne etablering af vandløbsprofilet i spærringen gør hele konstruktionen ustabil kan det være nødvendigt at fjerne hele konstruktionen. Der er et reelt fald på 40 cm. Spærringen fjernes og vandløbet får herefter selv mulighed for at finde en ny balance. Det kan dog blive nødvendigt at sænke vandløbet opstrøms eller bygge op, så der ikke stadig er en spærring, udgiften hertil er ikke indregnet i forundersøgelsen. Ved spærringen er der også en bro over vandløbet der forbinder to dele af mindelunden. Denne bro skal bevares og hvis den nuværende konstruktion ikke kan holde til ændringerne, brinksikres der på begge sider med store sten. Der udlægges ikke materiale i vandløbet. Materialeopgørelse: Evt. store sten til brinksikring Konsekvenser for vandløbets biologiske tilstand Indsatsen i H35 er fjernelse af tre spærringer. Fjernelse af spærringerne vil medfører en forbedret passage for vandrende fisk og smådyr. Fjernelse af RIB-00552, stenspærring, vil giver et vandløbsstræk på mindst 70 meter med forbedrede strømforhold og stenbund. Konsekvenserne af at fjerne spærring RIB-00551, underføring, afhænger af hvilket løsningsforslag der realiseres. Lægges den nuværende underføring dybere ned vil det give mindst 94 meter vandløb ekstra med et godt fald, der dog på en del af strækningen ligger ret dybt i terræn. Det nye rør vil blive lagt med et fald på 3 og en gennemgående vandløbsbund og vil herved blive let at passere. Hvis underføringen ikke sænkes, men der bygges op til den nuværende underføringen vil der blive et ret stort fald på den nedstrømsliggende strækning og vejunderføringen vil stadig have et fald på 17. Det vurderes dog at det vil blive lettere for faunaen at passere vejunderføringen end ved de nuværende forhold. Ved en omlægning af vandløbet kan faldet udnyttes til at skabe et nyt ca. 225 meter langt terrænnært vandløbsstræk med et fald, så det kan bruges til gydning. Dette stræk vil kunne producere 250 yngel. Hele vandløbsstrækket er tilgængeligt for alle dyregrupper i vandløb, da faldet udnyttes optimalt. Samlet set vil en fjernelse af spærringerne have stor betydning for den akvatiske flora og fauna. Der er længere opstrøms på vandløbet to spærringer som der også skal gøres noget ved for at få fuldt udbytte af ændringerne. Vandløbsstation ligger lige nedstrøms underføring. Den 4. marts 2011 er der målt en DVFI på 2, dvs. meget ringe biologisk vandløbskvalitet. Vandløbet var præget af en algedomineret biofilm. På stationen blev ved sammen lejlighed konstateret en fysisk indeksværdi på 41, svarende til en høj kvalitetsklasse og 23/39

24 derved fine fysiske forhold. De tidligere målinger på samme station viser også en meget ringe biologiske kvalitet. Det kan heraf konkluderes at der er noget galt med vandkvaliteten. Det undersøges hvor forureningen kan stamme fra. Det forventes at en kommende kloakeringsindsats i oplandet vil hjælpe på vandkvaliteten. Hvis projektet realiseres vil spildevandsindsatsen i området blive prioriteret højt. H35 er i regionplanen målsat B1 gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk. Der er ikke foretaget fiskeundersøgelser i H35. Lystfiskerne har ikke konstateret yngel i bækken. De oplyser at det kniber med vand om sommeren, men egentlig viden om sommervandføringer mangler. I forbindelse med et tilsyn ved bækken, er der observeret to store ørred der stod opstrøms rørunderføringen, så ved høj vandstand er det muligt for store fisk at passere. I henhold til Atlas over danske ferskvandsfisk er der i området mulighed for tilstedeværelsen af følgende arter: Bæklampret er ikke tidligere fundet i H35, men arten foretrækker mindre vandløb og lever hele sit liv i ferskvand. Æggene lægges i gydebanker der består af sand og grus på 3-60 cm`s dybde. Larverne kræver opvækstområder med mudderbund. H35 vil være et egnet levested når spærringerne fjernes.. Bæklampretten er i 2005 fundet på Als i Vibækken, der udmunder ca. 2,5 km øst for H35. Bæklampret er omfattet af habitatdirektivets bilag II Europæisk ål kan træffes næsten overalt i de danske vande. I vandløbene findes ålen oftest steder med gode skjul. Ålen kan godt være tilstede i H35. Grundlingen findes i alle typer vandløb, hvor den er mest almindelig på sand- eller grusbund. Standfaste fisk. Der er ingen registreringer af Grundling i eller ved H35. Nærmeste registrering er i Nordborg sø. Ørred findes i næsten alle danske vandløb. Den er en vandløbsfisk der kræver iltrigt vand. Ungfiskene foretrækker standpladser i nærheden af brinker, sten og grøde. H35 er egnet som gyde- og opvækstområde for ørred. Trepigget hundestejle findes overalt fra små bække til store vandløb. Den foretrækker områder med strømlæ. Den er ikke god til at forcere fald og spærringer. Der er vandrebestande der vokser op i havet og yngler i ferskvand og stationære stande der tilbringer hele livet i ferskvand. Arten findes sandsynligvis i bækken. Nipigget hundestejle er i ferskvand en udpræget vandløbsfisk. Den foretrækker områder med strømlæ. Den kan findes i helt små grøfte og kanaler og bedre tilpasset et liv i grødefyldte, næringsrige og iltfattige vande end den trepiggede hundestejle. Arten findes sandsynligvis i bækken. Skrubben lever overvejende i saltvand og brakvand, men den træffes også i ferskvand. Den gyder ikke i vand med en saltholdighed under 10 promille. Den findes især på sandbund. Skrubben er ikke tidlige fanget i vandløb på Sydals. Den nedre del af H35 vil være egnet for skrubben. I Danmark har vi ud over laksen kun ørred med en god springevne. Alle vores andre hjemmehørende arter er dårlige springere. De forskellige fiskearter stille hver deres krav til levesteder og desuden er der stor forskel på de krav, fiskearterne stiller i de forskellige livsstadier. Ynglen af de fleste fisk er ikke ret gode til at svømme og skal typisk have strømlæ langs bredderne for at kunne klare sig i vandløbene. Derfor jo mere variation, der er i et vandløb, jo bedre er det for fiskene. Det forventes at en gennemførsel af projekterne vil kunne hjælpe strækningen til en faunaklasse 5, dog kan det være svært at opnå en faunaklasse på 5 på strækningen opstrøms underføringen, hvis ikke der ændres på denne. En opnåelse af god økologisk tilstand afhænger i høj grad af at vandkvaliteten på strækningen bliver bedre. Det forventes, at der kan være en ørredyngeltæthed på 240 pr. 100 m 2 og en tæthed af ældre ørred på 32 pr. 100 m 2 efter fjernelse af spærringerne, på de strækninger der opnår god fysik og optimalt fald. 24/39

25 Konsekvenser i relation til Natura 2000 og bilag IV arter Natura 2000 H35 ligger ikke i et Natura 2000 område og den udleder ikke direkte til et marint Natura 2000 områder. Indsatserne påvirker derfor ikke Natura 2000 væsentligt og derfor er der ikke grundlag for at udarbejde en egentlig habitatkonsekvensvurdering. Truede fisk Tabel 3:Den danske rødliste for ferskvandsfisk omfatter i dag følgende 9 arter. Dansk artsnavn Latinsk artsnavn Trusselskategori (IUCN kategori) Hvidfinnet ferskvandsulk Cottus gobio Forsvundet fra Danmark (RE) Ål Anguilla anguilla Kritisk truet (CR) Dyndsmerling Misgurnus fossilis Kritisk truet (CR) Smerling Barbatula barbatula Sårbar (VU) Havlampret Petromyzon marinus Sårbar (VU) Heltling Coregonus albula Sårbar (VU) Snæbel Coregonus oxyrinchus Sårbar (VU) Laks Salmo salar Sårbar (VU) Stalling Thymallus thymallus Sårbar (VU) Der foreligger nationale forvaltningsplaner for Snæbel og laks, men disse er uden betydning for H35. Der foreligger også en national handlingsplan for ål. Handleplanen har fokus på regulering af ålefiskeri og har derfor ikke relevans i forbindelse med gennemførsel af vandløbsrestaurerings projekter. Ålen vil godt kunne opholde sig i H35, da der er fint med skjulesteder. Den er dog ikke tidligere fundet i H35. Bilag IV-arter En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde, ynglested eller sporadisk levested i forbindelse med projektområdet. På baggrund af faglig rapport 322 fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab, vurderes det umiddelbart at der er tale om følgende arter: Vandflagermus, Dværgflagermus, Sydflagermus, Langøret flagermus, Stor Vandsalamander, Spidssnudet Frø, Markfirben og Løvfrø. Ifølge habitatdirektivets artikel 12 stk. d, må yngle- og rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges. Der er ikke registeret bilag IV arter på eller ved projektområdet. I forbindelse med projektet ændres der ikke på flagermusenes levesteder i træer og udhuse. Markfirben foretrækker sydvendte skråninger med bart jord og sand. Markfirbenet er således ikke aktuelt i forbindelse med projektet og der fjernes ikke levesteder i forbindelse med dette. En fjernelse af spærringerne i H35 vurderes ikke at være af betydning for padderne. Samlet vurderes det at projektet ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af levesteder og bestande af bilag IV arter. Konsekvenser for beskyttet natur To af spærringerne ligger i Fredskov. Der er registeret strandeng længere nedstrøm, men projektet forventes ikke at have nogen påvirkning på dette 25/39

26 Plangrundlag Tabel 4: Udpegninger, beskyttelseslinjer, beskyttet natur, kultur mm. Redegørelse for nødvendige tilladelser. Vandplan Planlov og VVM Lavbundsarealer Beskyttede vandløb Miljømål for strækningen: God økologisk tilstand, faunaklasse 5. En omlægning af vandløbsprofilet vil kræve en landzonetilladelse, de øvrige projekter vurderes ikke at kræve landzonetilladelse. Er omfattet af VVMbekendtgøreslen, se nedenstående. Lavbund uden risiko for okkerudledning H35 er 3 beskyttet. Fjernelse af spærringer kræver tilladelse i forhold til naturbeskyttelsesloven, idet der ændres på vandløbsbunden over større strækninger. Natura 2000 områder Ligger ikke i og udleder ikke til Natura 2000 SFL-områder Nej Skovbyggelinjer Åbeskyttelseslinjer Kirkebyggelinjer Strandbeskyttelseslinje Fortidsminde-beskyttelseslinjer Kulturhistorisk interessepunkt samt fund og fortidsminder Arkæologi Beskyttelsesværdig kulturmiljø Skovrejsning Drikkevandsinteresser Fredskov Nej Nej Nej Nej Nej Nej Se nedenstående Nej Ikke omfattet Område med drikkevandsinteresser To af spærringerne ligger i Fredskov Arkæologi Dato: 28/ Journal nr. : 13/ Arkæologisk udtalelse vedr. fjernelse af 3 spærringer ved Majbølgård, matr. 104a, Mintebjerg, Hørup Sønderborg Kommune. Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev sagsnr: 13/ Museet har modtaget en forespørgsel fra Sønderborg kommune ang. fjernelse af 3 spærringer i vandløbet umiddelbart øst for ejendommen Majbølgård. Museet har foretaget en arkæologisk og kulturhistorisk vurdering af projektet. I 1605 nævnes Majbølgård første gang i de skriftlige kilder, og på det tidspunkt var det formentlig en almindelig bondegård. Gården har antagelig haft en forgænger, en lille adelig junkergård, men det er usikkert hvor junkergården har ligget i forhold til den nuværende gård. Vandløbet der ligger ca. 100 meter øst for Majbølgård er kulturhistorisk interessant, da museet fra andre steder ved, at der ofte har ligget ældre vandmøller tæt på hovedgården - sådan som det for eksempel er tilfældet ved Gammelgård sydvest for landsbyen Asserballe. Museet har ikke i sine sagsarkiver registreringer om, at der skal have eksisteret en sådan vandmølle ved Majbølgård, men risikoen for, at der kan have ligget en vandmølle langs vandløbet er imidlertid tilstede. Museet skal derfor understrege, at hvis der under fjernelsen af de 3 spærringer dukker fortidsminder eller andre kulturhistoriske anlæg op som for eksempel stolper eller pælerester, så skal anlægsarbejdet (jvf. Museumsloven 27) straks 26/39

27 indstilles i det omfang, det berører fortidsminderne og Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev tilkaldes. Spærringen som i projektet kaldes: spærring RIB-00051, er en stenkiste som fører vandløbet under en grusvej. Der er ifølge det oplyste beton i bunden af vandløbet, hvor vandløbet kommer ud af stenkisten. Det er museets opfattelse, at stenkisten bør bevares med sit nuværende udseende. Grusvejen er indtegnet på de preussiske grundkort, og kan meget vel i sig selv være et par hundrede år gammel. Det kan heller ikke udelukkes, at der netop på dette sted altid har eksisteret en overgang over vandløbet, som har sat gårdens beboere i stand til at komme tørskoet over bækken til de af gårdens marker, der ligger øst for vandløbet. Der vil derfor her være stor risiko for at støde på fortidsminder i form af eventuelle rester af tidligere vadesteder på dette sted. Fjernelsen af betonen må derfor foregå så skånsomt som muligt, og dukker der fortidsminder op - skal museet tilkaldes øjeblikkeligt. Museet vil også anbefale, at der træffes foranstaltninger til, at selve stenkisten ikke undermineres af det strømmende vand, når betonen i bunden af vandløbet fjernes. Efterfølgende er ovenstående udtalelse uddybet telefonisk: Museet vurderer at det er nødvendigt at arbejdet ved vandløbet overvåges af arkæolog. Stenkisten som fører vandløbet under grusvejen er ikke i sig selv fredet, men museet ser den gerne bevaret i den nuværende form. I forbindelse med anmodning om en pris for overvågning er der kommet yderligere svar fra Museum Sønderjylland som fremgår af afsnittet om budget, her er der også yderligere informationer om det kulturhistoriske i forbindelse med spærringerne. VVM Nærværende projekt er omfattet af VVM-bekendtgørelsen, idet regulering af vandløb, som indgår i projektet som et tiltag, er medtaget i bilag 2, pkt. 11.: Anlæg af vandveje og kanalbygning udenfor søterritoriet samt regulering af vandløb. Anlæg nævnt i bilag 2 er kun omfattet af VVM-pligten, hvis de af kommunen skønnes at kunne påvirke miljøet væsentligt herunder revurdering af godkendelser, hvor der stilles nye driftsvilkår. Sønderborg Kommune skal således gennemføre en såkaldt VVM-screening af projektet. Screeningen skal afklare, om projektet medfører væsentlige miljøpåvirkninger. Screeningen skal gennemføres i overensstemmelse med de kriterier, der er anført i bilag 3 i VVM-bekendtgørelsen. Såfremt screeningen viser, at projektet på grund af art, dimensioner eller placering antages at påvirke miljøet i væsentlig grad skal der ifølge planlovens samlebekendtgørelse udarbejdes kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Vandløbsloven Vandløbslovens formål er at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Afledningen af vand skal ske under hensyntagen til de miljømæssige interesser, der er tilknyttet. Projektet vil indeholde tiltag, hvori der indgår restaurering af vandløb. En gennemførsel af projektet kræver derfor godkendelse efter 37 i vandløbsloven, idet der ikke må gennemføres vandløbsrestaureringstiltag uden vandløbsmyndighedens godkendelse. Et restaureringsprojekt skal behandles efter reglerne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 11. dec om vandløbsregulering og -restaurering m.v. 27/39

28 Sønderborg Kommune er vandløbsmyndighed og skal derfor give godkendelsen. Naturbeskyttelsesloven Der kræves 3 dispensation, da vandløbet er 3 beskyttet. Ejendomsmæssig forundersøgelse Der er kun en berørt lodsejer så længe de afvandingsmæssige forhold ikke ændres. Lodsejer: Majbølgård Aps v/jens Jørgen Morup Skovbyvej Sydals Spærringerne er besigtiget d. 5. november 2013 med lodsejer. RIB Lodsejer er meget betænkelig ved at denne spærring skal fjernes. De har netop købt ejendommen og noget af det de faldt for var mindelunden i kombination vandfaldet i forbindelse med spærring RIB Når der rigtigt er tryk på vandet kan de fra åbne vinduer høre vandets brusen. Lodsejer vil meget gerne beholde et lille styrt på f.eks. 10 cm. Lodsejer ville meget gerne se en visualisering af hvordan det kan komme til at se ud. RIB Røret under vejen er bygget op af kampesten, dette har en herlighedsværdi. Lodsejer er positivt stemt for at finde en løsning på denne spærring. Hvis der skal ændres på overkørslen kan dette kun foregår i perioden december til februar, da markvejen er den eneste adgangsvej til arealerne på den anden side. RIB Lodsejer har ikke noget imod at faldet udjævnes opstrøm og nedstrøms blot det ikke har en afvandingsmæssig betydning for hans drænsrør. Bliver marken vest for vandløbet mere vandlidende vil den ikke være til at dyrke. Lodsejer oplyser at denne mark normalt giver et godt udbytte. Da ejendommen netop er handlet har lodsejer dokumentation for en salgspris på ,00 kr. pr. hektar. Lodsejer oplyser at der ikke er drænet ned til vandløbet fra øst på den pågældende strækning. Der er dog et offentlig rørlagt vandløb der løber til. Lodsejer Jens Jørgen Morup har den 3. februar givet følgende tilbagemelding telefonisk. Hans Jørgen var nu blevet meget mere betænkelig overfor projektet efter snak med advokat og Landbrugskonsulent. Han oplyste at de begge overhovedet ikke kunne forstå at der skulle gennemføres et projekt på H35. Den 24. marts sendes efter aftale en skriftlig projektbeskrivelse til Hans Jørgen Morup og han har givet følgende skriftlige svar: Jeg sender her mine kommentarer til kommunens forslag til fjernelse af spærringer omkring min ejendom. Generelt mener jeg at det hele er lidt overflødigt, fordi der allerede i dag er store ørreder, der går op i vandløbet, og gyder på strækningen umiddelbart syd for Skovbyvej. Ved store vandføringer virker de store sten og faldet ved stenkisten ikke som en spærring, fordi vandmængderne bevirker at der er en sammenhængende vandmasse, som fiskene kan svømme opstrøms i. Ingen af spærringerne er så langstrakte, 28/39

29 at det kan forhindre voksenindivider af vandløbsinsekter i at flyve opstrøms. I kommunens projektbeskrivelse må jeg forvente, at der bliver lavet en redegørelse for, hvad projektet skal gavne. Personligt er jeg meget glad for mit vandløb. Det betyder meget for min kone og mig selv, at vi kan høre vandløbet klukke og risle ved små vandføringer, og bruse ved store vandføringer. Vi nyder denne baggrundsstøj eller baggrundsmusik om man vil, når vi har åbent vindue, sidder på terrassen eller går en runde i haven. Så hvis der bliver gennemført ændringer i vandløbet, er det meget vigtigt for os at denne brusen og klukken bevares eller genskabes, ved at lægge store sten ud i vandløbet og skabe noget turbulens og en god strømhastighed. Det er selvfølgelig også vigtigt at afvandingsdybden ikke forringes i denne forbindelse. Derudover betyder kulturhistorien på stedet meget for os. Vi forsøger at bevare mest muligt af den gamle bygningsmasse på ejendommen, og mindelunden med Navnesten for de tidligere forpagtere under Hertugen af Augustenborg, samt Jessen-familien rummer en stor historisk fortælleværdi. Det gamle stuehus har vi været nødt til at fjerne, men de to andre beboelser samt brolægningen ved gårdsøen bevares i gammel stil, og det nye stuehus bygges op på samme sted, for at bevare den beboelsesgade ud til søen, som har været på stedet i flere hundrede år. 29/39

30 Stenkisten og opstemningsanlægget nedenfor rummer begge en væsentlig historisk fortælleværdi, som jeg lægger stor vægt på. Når man kigger ind under broen gennem stenkisten, kan man se hvordan den er bygget op af kampesten og mindre sten, og også se årstallet på betonsvellen, der er anvendt som forstærkning i Hvis man piller stenkisten fra hinanden og banker bunden ud af den, og lægger et beton-rør i, vil stenkisten for altid være ødelagt, også selv om man genetablerer overkørslen. Når man kigger ind under broen, vil man se et maskinfremstillet betonrør og ikke en gammel håndbygget sten-konstruktion. Det visuelle udtryk vil således være helt forandret, og oprindeligheden forsvundet. Dette vil for mig personligt være et væsentligt tab, og for fortælleværdien på ejendommen vil det være uerstatteligt. Jeg skønner, at stenkisten er bygget i begyndelse af tallet på nogenlunde samme tid, som hovedbygningen er opført, og der er også en gammel historie om den gamle ejer Jessen, der brugte stenkisten som bombeskjul under krigen. Noget helt andet er, at der måske kan være levesteder / overvintringssteder for padder og andre smådyr imellem stenene disse forsvinder formodentlig hvis stenene afskæres fra vandløbet af et betonrør. Museet skriver da også at der kan være risiko for at støde på ældre anlæg som kan være bevaringsværdige. Betonanlægget ved opstemningsanlægget har også en egen fortælleværdi, om udnyttelse af vandløbet til forskellige formål, og med årstal på hvornår det er etableret, men da dette anlæg er væsentlig nyere, og ikke visuelt så kønt som stenkisten, tillægger jeg det ikke helt så stor værdi. Her er det for mig især vandløbets brusen ved stor vandføring, der har betydning dette ville man sandsynligvis kunne genskabe ved at lægge nogle store kampesten i vandløbet lige nedstrøms broen, til at skabe turbulens og skumsprøjt. Jeg opfatter den visuelle og kulturhistoriske herlighedsværdi af anlæggene i forbindelse med vandløbet som en væsentlig del af ejendommens charme. Hvis Naturstyrelsen vælger at gennemføre projektet på trods af dette, vil jeg forlange en betydelig erstatning. Jeg mener, dette kan sidestilles med en havudsigt eller lign. som har væsentlig betydning for en ejendoms værdi. Hvis stenkisten tages fra hinanden og bygges op omkring et betonrør, vil det fuldstændig miste oprindeligheden, ligesom hvis man sammenligner en gravhøj fra oldtiden med en nyanlagt jordhøj. For mig vil der skulle en erstatning på min. 1 million kroner til at opveje dette tab. 30/39

31 Jeg kan godt se at strækningen ovenfor kunne forbedres ved at udnytte faldet, og jeg kunne da godt ønske mig en lidt bedre afvanding af marken på den anden side, men det er af mindre vigtighed end at bevare stenkisten i sin oprindelige form. Hvis kommunen vurderer, at der kan hugges, fræses eller skæres en rende ud i bunden af stenkisten uden at denne tager skade og falder sammen, kunne det måske være en mulighed for at øge faldet i forhold til strækningen ovenfor. Jeg vil dog, hvis noget sådant sættes i værk, forlange en skriftlig garanti for erstatning for tab af herlighedsværdi samt at kommunen retablerer stenkisten, hvis den skulle falde sammen eller tage skade, feks. som følge af erosion i vandløbet eller manglende bæreevne, som følge af at bunden svækkes. Jeg vil ikke modsætte mig, at den beton-tunge, der ligger lige nedenfor stenkisten bankes væk og erstattes af store og lidt mindre sten. Denne betonplade har for mig at se ikke nogen væsentlig funktion. Se billedet nedenfor. Med hensyn til sten-styrtet længst opstrøms i vandløbet, så er jeg helt med på at stenene arrangeres anderledes, eller udskiftes med sten, der ikke fylder hele vandløbets bredde. Det er dog vigtigt for mig, at der stadig er store sten i vandløbet, som skaber turbulens og skjulesteder, og god lyd. 31/39

32 Hvis der lægges gydegrus ud i vandløbet, er det vigtigt at det sikres, at bunden ikke hæves i denne forbindelse, så afvandingen ikke forringes. Jeg forventer at jeg får en kopi af det materiale, I laver til Naturstyrelsen, inden det sendes ind? Generelt er lodsejer glad for vandløbet og de lyde det giver grundet styrtene. Generelt i hele projektet skal det tilstræbes at udforme delelementer der kan bevirke at vandløbet stadig kan høres. Tekniske anlæg En beskrivelse af tekniske anlæg i projektområdet er indført i selve projektbeskrivelsen. (broer, veje, bygninger, stemmeværk, rør, dræn osv.). Ledningsoplysninger fremskaffes i forbindelse med detailprojekteringen. Afværgeforanstaltninger I forbindelse med en forlægning af vandløbet kan det være nødvendigt at justerer på det eksisterende forsinkelsesbassin. Budget Budget for gennemførelse af indsatserne og det samlede restaureringsprojekt. Det forventes ikke, at der er landbrugsarealer der bliver mere vandlidende grundet fjernelsen af spærringerne på H35. Denne vurdering gælder for samtlige projekter og senarier. Ansøger anfører følgende økonomiske erstatningskrav som bunder i tabt herlighedsværdi: Hvis stenkisten tages fra hinanden og bygges op omkring et betonrør, vil det fuldstændig miste oprindeligheden, ligesom hvis man sammenligner en gravhøj fra oldtiden med en nyanlagt jordhøj. For mig vil der skulle en erstatning på min. 1 million kroner til at opveje dette tab. I forbindelse med anmodning om en pris for overvågning har der været en del kommunikation med Museum Sønderjylland. Svarene er indsat i forundersøgelsen, da de er af stor betydning for om projektet er muligt at gennemfører. Vedr. dokumentation af 3 spærringer i vandløb H35, HAM 13/ Majbølgård. Jeg har nu gennemset det tilsendte. Lad mig straks slå fast, at det er uhyre svært at prissætte den nødvendige antikvariske indsats, da vi ikke ved, om der ligger ældre faser under de eksisterende anlæg. Det gælder især broen og stenkisten. I mindre komplicerede tilfælde vil dette kunne klarlægges med en forundersøgelse. Sådan en forundersøgelse kan imidlertid ikke laves uden at fjerne det eksisterende anlæg, som i princippet må betragtes som et fortidsminde, eftersom det er over 100 år gammelt. Vi behøver således ikke at lave en forundersøgelse for at fastslå, at der er tale om et fortidsminde. Spørgsmålet er, om det er beskyttet af museumslovens 27? Hvis der ikke er mere end det, vi allerede kan se, vil jeg ikke mene, at det er beskyttet af museumsloven. Jeg kan se to løsningsmuligheder: Løsning 1: Spærring RIB fotodokumenteres, når brofaget er løftet af og betontværbjælken er fjernet. Arbejdet med at fjerne stenene overvåges og kommer der ældre faser til syne må arbejdet indstilles og der må laves et budget for udgravningen. Udgiften til såvel fotodokumentationen som den efterfølgende overvågning samt en eventuel udgravning afholdes af bygherre. 32/39

33 Spærring RIB frilægges og fotodokumenteres. Arbejdet med at fjerne stenene overvåges og kommer der ældre faser til syne må arbejdet indstilles og der må laves et budget for udgravningen. Udgiften til såvel fotodokumentationen som den efterfølgende overvågning samt en eventuel udgravning afholdes af bygherre. Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev, udarbejder budget svarende til 2 x 2 manddage omfattende en udgravningsleder og vores opmålingstekniker i forbindelse med fjernelsen af RIB og RIB Med hensyn til fjernelsen af spærring RIB regnes 1x2 mandsdage. Det vil sige 2 mand i en uge. Den nødvendige arkæologiske indsats vil naturligvis blive løbende vurderet, således at der kun bliver foretaget den nødvendige dokumentation. Det bedste vil naturligvis være om indsatsen kan begrænses til at fjerne spærringerne i bunden af vandløbet og bevare de eksisterende konstruktioner. Løsning 2: Der laves en fuld dokumentation af de to broer RIB og RIB Det vil sige, at de to anlæg udgraves. Spærring RIB fotodokumenteres og kan derefter fjernes. Museum Sønderjylland udarbejder budget og tidsplan herfor. Fordelen ved løsning 1 er, at det i udgangspunktet er den mindst omkostningstunge. Ulempen er, at man ikke umiddelbart kender den endelige økonomi, idet den åbner op for at lave et supplerende budget. Fordelen ved løsning 2 er, at man på forhånd kender den maksimale økonomi. Ulempen er at den løsning i udgangspunktet er betydeligt dyrere end løsning 1. Jeg skal bede Jer om at tage stilling til, hvilken løsningsmodel i ønsker, vi skal følge op på og den forbindelse skal jeg også anmode Jer om, at oplyse anlægsomkostningerne ved projektet, idet Kulturstyrelsen vurderer om der kan gives tilskud til undersøgelsen. En af parametrene er bygherres anlægsomkostninger. Uanset hvilken af de to løsninger I vælger, er det bygherre som skal afholde udgifterne til at fjerne det/de ønskede fortidsminder. Det har ikke været muligt at få en mere eksakt pris fra museet, da de først vil have projektet forbi Kulturstyrelsen der skal afgøre om fortidsminderne må fjernes og om der kan gives tilskud til undersøgelsen. Indsendelse til Kulturstyrelsen kræver at der er fastlagt et buget for realisering. Det kræver en forundersøgelse at kunne fastlægge en pris, så det er først efter udarbejdelsen af forundersøgelsen at selve forespørgslen til Kulturarvstyrelsen er afsendt. Kommunen har indsendt prisoverslagene i denne forundersøgelse og bedt museet om en pris ud fra løsning 2. Museet svarer at det ikke er muligt at give en pris. Uddrag fra tilbagemelding fra museet fra. d. 19. maj I din mail anfører du, at når det er staten, som skal realisere et projekt, er der ikke plads til uforudsete udgifter og at kommunen ikke har en pengekasse der kan dække den slags udgifter. Det er et problem Sønderborg Kommune ikke står alene med, så jeg vil opfordre dig til at tage kontakt med sagsbehandlerne i Haderslev og Kolding, som arbejder med den samme slags projekter. Dem har jeg opfordret til, at de prøver at få oprettet en fælles pulje til finansiering af udgravning af fortidsminder, som bliver påtruffet i forbindelse med de mange naturgenopretningsager, som genereres i kommunerne. Subsidiært må man ellers i hvert projekt regne med, at man kan støde på en vandmølle og det vil koste mellem 2 og 3 mill. at grave den ud. Det er jo ikke holdbart, men det er hvad man konkret risikerer, når man begynder at regulere på eksisterende vandløb. I de fleste tilfælde er der ingenting og derfor vil det være praktisk at kommunerne 33/39

34 har et bufferbudget til dækning af udgravninger som forårsages af naturgenopretning. Man kan forudsætte, at der kan bruges midler fra bufferbudgettet, hvis der foreligger en godkendelse af budget og tidsplan fra Kulturstyrelsen. Det alternative løsningsforslag hvor vandløbet forlægges har også været forbi museet til vurdering og følgende svar er modtaget: Vedr. gensnoning af vandløb H35, HAM 13/ Majbølgård Alternativ løsning Hvis vandløbet gensnos i et gammelt å-leje, vil der næppe være risiko at påtræffe væsentlige jordfaste fortidsminder, som er beskyttet af museumslovens 27. Sønderborg Kommune er ansvarlig for, at der virkelig er tale om det gamle å-leje. Hvis man mod forventning alligevel kommer til at grave i primære aflejringer og derved støder på et ukendt fortidsminde, er bygherre forpligtiget til at stoppe anlægsarbejde og orientere Museum Sønderjylland om fundet. Såfremt det vurderes, at det påtrufne fortidsminde er af en karakter, så det er beskyttet af museumslovens 27 er bygherre forpligtiget til at afholde udgifter til undersøgelse af fortidsmindet. Hvis bygherre vurderer, at en del af anlægsarbejdet berører primære jordlag, anbefaler Museum Sønderjylland en afgravningskontrol af den del af anlægsarbejdet, som berører de primære jordlag. Bygherre anmodes om at oplyse, hvor mange maskintimer der bruges på at grave i primære lag, da det svarer til det antal timer vi skal bruge på overvågningen. Når man gennembryder eksisterende vejdæmninger eller fjerner andre kunstigt anlagte spærringer er der altid risiko for at påtræffe ældre anlæg, som er beskyttet af museumslovens 27. Da det sjældent er muligt at gennemføre regulære forundersøgelser på den slags steder, anbefaler Museum Sønderjylland en anlægskontrol. Det vil sige, at vi besøger arbejdspladsen i forbindelse med nedbrydningen af de i dag synlige anlæg. For at prissætte den foreslåede overvågning, skal vi vide, hvor lang tid bygherre forventer, at denne del af anlægsarbejdet forventes at vare. Jeg kan oplyse, at Museum Sønderjylland og Kolding Kommune har indgået en aftale overvågning af anlægsarbejdet i forbindelse med omlægningen af Allerå. Ydelsen afregnes efter regning. Med udgangspunkt i en sådan model vil der antagelig kunne laves en aftale overvågning af anlægsarbejdet i forbindelse med omlægningen af H35 inden for en beløbsramme af omkring kr ekskl. moms. Skal der laves en bindende aftale, kræver det de oplysninger, jeg har anført: Altså hvor lang tid der graves i urørte jordlag og hvor lang tid arbejdet med at nedbryde eksisterende anlæg forventes at tage. Bygherre skal være opmærksom på, at hvis der påtræffes et fortidsminde, så har vi en ny situation. Bygherre kan vælge at lade fortidsmindet udgrave. Museum Sønderjylland udarbejder et budget og en tidsplan, som skal godkendes af Kulturstyrelsen. Der vil dog også være mulighed for at justere projektet så et eventuelt fortidsminde kan bevares in situ eller bygherre kan vælge at helt at indstille projektet. Jeg kan også oplyse, at afgravningskontrollen i forbindelse med omlægningen af Allerå har afsløret tilstedeværelsen af væsentlige jordfaste fortidsminder og at undersøgelsen af disse, næppe vil kunne ske for under kr. Se vedhæftede fotos. Meddel mig, hvilket projekt I ønsker at realisere, så udarbejder jeg et konkret forslag til, hvad en afgravningskontrol maksimalt vil beløbe sig til. I praksis vil det kun blive fremsendt regning for den tid der konkret medgår til overvågningen, men prisen vil aldrig kunne overstige det aftalte beløb. Samlet set i forbindelse med fortidsminder: Fortidsminderne er en stor udfordring i forbindelse med den fysiske fjernelse af spærringerne og prisfastsættelse. Der er ingen data, der giver det endelige svar på, hvor det oprindelige å-leje lå. Der er risiko for at støde på fortidsminder. I de efterfølgende prisoverslag er der regnet med at anlægsarbejdet skal overvåges, men at der ikke er fredede fortidsminder. 34/39

Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune

Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune Februar 2015 Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro.

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro. Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til at etablere kreaturbro over Syltemade Å ved

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853)

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) Til de høringsberettigede Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høringsbrev Vandløbsrestaureringsprojekt

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk. 17. juli 2013

Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk. 17. juli 2013 Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 88 10 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Genåbning af Krogeruprenden - projektforslag

Genåbning af Krogeruprenden - projektforslag H E L S I N G Ø R K O M M U N E KOMMUNALT PROJEKT VEDRØRENDE VANDLØBSRESTAURERING Genåbning af - projektforslag Indholdsfortegnelse 0 Resumé... 4 1 Indledning... 5 1.1 Formål med projektet... 6 1.2 Beskrivelse

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Center for Teknik & Miljø

Center for Teknik & Miljø Center for Teknik & Miljø Faxe Kommune Center for Teknik og Miljø Frederiksgade 9 4690 Haslev Postadresse: Natur & Miljø Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon: 56 20 30 00 Telefax : 56 20 30 01 www.faxekommune.dk

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Vandmiljø og Landbrug Grøndalsvej 1, Postboks 4049, 8260 Viby J Side 1 af 7 Se udsendelsesliste side 5 TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Endelig godkendelse til regulering (rørlægning) af en

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune Fanø Kommune Plan og Udvikling Skolevej 5-7 6720 Fanø Att. Jacob Kristian Bay E-mail: bgsejb@fanoe.dk Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato xx. februar 2014 Sagsbehandler

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk

Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 06.02.2015

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Faunapassage ved Lerkenfeld Dambrug

Faunapassage ved Lerkenfeld Dambrug Vesthimmerlands Kommune Faunapassage ved Lerkenfeld Dambrug FORUNDERSØGELSE AF PROJEKT TIL ETABLERING AF FAUNAPASSAGE VED LERKENFELD DAMBRUG I LERKENFELD Å Vesthimmerlands Kommune Faunapassage ved Lerkenfeld

Læs mere

Anlægsarbejder skal udføres på et tidspunkt, hvor det ikke er til gene for gydende fisk og ynglende fugle.

Anlægsarbejder skal udføres på et tidspunkt, hvor det ikke er til gene for gydende fisk og ynglende fugle. Horsens og Omegns Sportsfiskerforening (HOS) Ærøvej 3, 8700 Horsens CVR 29579385 Att. Morten Stabel Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Bjarke Horst Jensen Dir: 79755658 Mob: +4523117841 e-mail: Bjarke.H.Jensen

Læs mere

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering Scenarie A. Opdatering i forhold til sagsfremstilling den 18. Maj 2015. Der

Læs mere

VEJLEDNING August 2013

VEJLEDNING August 2013 VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I

Læs mere

Mern Å. Vandløbsrestaurering. Projektforslag V O R D I N G B O R G K O M M U N E. 8. september 2011

Mern Å. Vandløbsrestaurering. Projektforslag V O R D I N G B O R G K O M M U N E. 8. september 2011 V O R D I N G B O R G K O M M U N E Mern Å Vandløbsrestaurering Projektforslag 8. september 2011 Version : 5 Sagsnr. : 103557 Projektleder : CTH Udarbejdet af : RPBA/ANCH/MIKR Godkendt af : KARA Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk Til de høringsberettigede Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Baggrund Studsdal Bæk, som er et kommunevandløb i Fredericia

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL

NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL Til Næstved Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli, 2010 NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL VANDSYNSPROTOKOL Revision 1 Dato 2010-07-15 Udarbejdet af ADAS Kontrolleret af SVU Godkendt af MTV Beskrivelse

Læs mere

Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø

Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 15-01-2014 JOURNALNUMMER 06.02.25-P19-1-13 Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø RÅDHUSET,

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune

Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune Møde med Det Grønne Råd den 11. april 2012 Miljøtekniker Lene Strøm Pedersen Indhold Vandløbsloven Formål Vandløbsregulativ Vandløbsvedligeholdelse Vedligeholdelse,

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer. Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Regulering af vandløbet Havelse Å st. 799-912 matr. nr. 1mb Favrholm, Hillerød Jorder.

Regulering af vandløbet Havelse Å st. 799-912 matr. nr. 1mb Favrholm, Hillerød Jorder. Hillerød Forsyning Ægirsvej 4 3400 Hillerød Sendt til Preben Boock, e-mail: prb@hfors.dk By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2143 Fax 7232 3213 lbso@hillerod.dk Sag 219-2014-101592

Læs mere

Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm

Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm ANSØGNING OM ÆNDRING AF FORLØBET AF VANDLØBET BOLBROREN- DEN IFB. ETABLERING AF NYT AFLØBSANLÆG PÅ BOLBROENGEN. Baggrund Bolbroengen

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansøgningsskema

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansøgningsskema Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Miljøministeriet Naturstyrelsen Marts 2013 Ansøgningsskema om tilskud til forundersøgelser af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

Læs mere

Fælled Bæk, Sønderlund Bæk og Kelddal Mølle Bæk. Tilløb til Halkær Å. Forundersøgelse - restaurering

Fælled Bæk, Sønderlund Bæk og Kelddal Mølle Bæk. Tilløb til Halkær Å. Forundersøgelse - restaurering Fælled Bæk, Sønderlund Bæk og Kelddal Mølle Bæk Tilløb til Halkær Å Forundersøgelse - restaurering Juli 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 4 1.1 Indledning... 4 1.2 Identifikation af projektet...

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

Plan for fiskepleje i Binderup Å

Plan for fiskepleje i Binderup Å Plan for fiskepleje i Binderup Å Distrikt 18, vandsystem 09 Plan nr. 24-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Tilladelse til at rørlægge det øvre Haurbæk

Tilladelse til at rørlægge det øvre Haurbæk Anton Boilesen anton@marienlyst-landbrug.dk 21. november 2014 Tilladelse til at rørlægge det øvre Haurbæk Silkeborg Kommune meddeler i medfør af vandløbsloven 1 og bekendtgørelse om vandløbsregulering

Læs mere

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014 Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering 01.02.00-K04-1-14 Notat - scoping Dato: 17-09-2014 Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold der

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Gjern Å. Regulativ. Amtsvandløb nr. 48 beliggende i Hammel og Gjern Kommuner ÅRHUS AMT

Gjern Å. Regulativ. Amtsvandløb nr. 48 beliggende i Hammel og Gjern Kommuner ÅRHUS AMT Gjern Å Regulativ Amtsvandløb nr. 48 beliggende i Hammel og Gjern Kommuner ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ SEPTEMBER 1988 og JUNI 1993 Opdateret i Februar 2006 2 Forord Dette regulativ er retsgrundlaget for administrationen

Læs mere

BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB.

BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB. BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB. Forside: Udlægning af gydegrus BEDRE VANDLØB -EN PRAKTISK HÅNDBOG VEJLE AMT INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig

Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig Emne Velkommen Hvad er en VVM Projektbeskrivelse VVM-resultat Vandløbsregulering Bidragsfordeling Spørgsmål Aktør Michael Kappendrup Bay Rasmus Kruse

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Schou, Birkendorf arkitekter ApS Havnegade 4, 1. sal 4300 Holbæk Att: Jens Tolstrup (sendt som e-mail til jens@sb-arkitekter.dk) Den 3. januar 2014 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Odsherred Kommune

Læs mere

Hedensted Kommune Teknik og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum. Kopi til vedlagt høringsliste

Hedensted Kommune Teknik og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum. Kopi til vedlagt høringsliste Hedensted Kommune Teknik og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Kopi til vedlagt høringsliste Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Kathrine Mortensen Dir: 79755691 Mob: e-mail: Kathrine.Mortensen

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Landzonetilladelse. Telcon A/S att. Peer Justesen Ndr. Boulevard 93 6800 Varde

Landzonetilladelse. Telcon A/S att. Peer Justesen Ndr. Boulevard 93 6800 Varde Telcon A/S att. Peer Justesen Ndr. Boulevard 93 6800 Varde Plan og Byg Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune giver hermed

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Landzoneansøgning til nyt hus på 225 m2 - gammel bolig nedbrændt

Landzoneansøgning til nyt hus på 225 m2 - gammel bolig nedbrændt Kim og Martine Holm Andersen Hærvejen 7 6500 Vojens Haderslev Kommune Erhverv- og Borgerservice Plan- og ejendomsudvikling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 22 34 post@haderslev.dk

Læs mere

Vandløb Information om vandløbslovens indhold

Vandløb Information om vandløbslovens indhold Vandløb Information om vandløbslovens indhold Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Hvor kan lovteksterne

Læs mere

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Elling å udløb i Kattegat Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn 1 Fremtidens ådale og forslag til at bevare,

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Den 20. august 2014. Natur, Miljø og Trafik. NEAL DAVID MCMULLAN Projektleder. Vejdirektoratet. Guldalderen 12 2640 Hedehusene

Den 20. august 2014. Natur, Miljø og Trafik. NEAL DAVID MCMULLAN Projektleder. Vejdirektoratet. Guldalderen 12 2640 Hedehusene Den 20. august 2014 NEAL DAVID MCMULLAN Projektleder Vejdirektoratet Guldalderen 12 2640 Hedehusene Natur, Miljø og Trafik Ref.: JRA Sag: 306-2014-51222 Dok.: 306-2014-174559 Vedr. ejd.nr.: Kontakt Natur,

Læs mere

Landzonetilladelse. Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre

Landzonetilladelse. Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre Plan og Byg Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Hvordan laver man et høringssvar?

Hvordan laver man et høringssvar? Hvordan laver man et høringssvar? Hvem skal skrive høringssvar? Flere forhold i vandplanerne er ret specifikke, f.eks. krav om yderligere efterafgrøder, krav om reduceret eller ophør af vedligeholdelse

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Rådgivningsaftale Mellem Viborg Kommune, Natur og Vand og Orbicon A/S

Rådgivningsaftale Mellem Viborg Kommune, Natur og Vand og Orbicon A/S Mellem Viborg Kommune, Natur og Vand og Orbicon A/S Aftale om teknisk rådgivning og bistand vedrørende projektet Grøn vandkorridor mellem Søndersø og Hald Sø Aftalen benyttes sammen med Almindelige Bestemmelser

Læs mere

VVM - screening af solcelleanlæg på taget af koncertsalen, Alsion 2, 6400 Sønderborg

VVM - screening af solcelleanlæg på taget af koncertsalen, Alsion 2, 6400 Sønderborg 13-maj 2013 13/18571 Sloth Møller Møllegade 56 6400 Sønderborg VVM - screening af solcelleanlæg på taget af koncertsalen, Alsion 2, 6400 Sønderborg Sønderborg Kommune har 16. april 2013 modtaget ansøgning

Læs mere

Landzonetilladelse. Eurodan-huse a/s Att. Erik Olkjær Hartung Langebjergvænget 10 4000 Roskilde

Landzonetilladelse. Eurodan-huse a/s Att. Erik Olkjær Hartung Langebjergvænget 10 4000 Roskilde Eurodan-huse a/s Att. Erik Olkjær Hartung Langebjergvænget 10 4000 Roskilde Plan og Byg Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune giver

Læs mere

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej Sagsnr: 11/24977 Sagsansvarlig: dr29471 Sagsbehandler: hc Sagens formål Godkendelse af forslag til

Læs mere

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015 Mogens Lauridsen Nedre Hestlundvej 10 7430 Ikast 5. august 2015 Landzonetilladelse til etablering af en ny tilbygning med beboelse og garage/værksted på matr. nr. 15et, Tulstrup By, Ikast, beliggende ved

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

www.ikast-brande.dk Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015

www.ikast-brande.dk Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015 Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015 Landzonetilladelse til udstykning og til etablering af regnvandsbassiner på matr. nr. 6ix, 1ee, 1ef, Nr. Snede By, Nr. Snede og matr.

Læs mere

Tilladelse til underføring nr. 1 under vandløb ved Østrup Vindmøller

Tilladelse til underføring nr. 1 under vandløb ved Østrup Vindmøller 1 - Krydsningstilladelse 1 Østrup Vindmøller Hører til journalnummer: 06.02.16-P19-2-15 Jysk Vindenergi Aps Strømmen 6 9400 Nøresundby Vand og Natur Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257

Læs mere

Tilladelser efter 19 kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes uden erstatning.

Tilladelser efter 19 kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes uden erstatning. Podek ApS Torvegade 89 7160 Tørring Natur & Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Tlf.: 7975 5000 www.hedensted.dk Rudi Pia Frederiksen Direkte nr.: 7975 5677 rudi.pia.frederiksen@hedensted.dk Lok.id.: 766-000376

Læs mere

Generelle salgsbetingelser for parcelhusgrunde i Aabenraa Kommune April 2010

Generelle salgsbetingelser for parcelhusgrunde i Aabenraa Kommune April 2010 April 2010 Henvendelse: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73 76 76 76 Fax: 73 76 76 77 e-mail: post@aabenraa.dk hjemmeside: www.aabenraa.dk Retsregler: Grundene udbydes til salg jf. bekendtgørelse

Læs mere

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup Bo Grüner Rørkærvej 3 5771 Stenstrup Sendt med email: bo@gkgh.dk Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 Tilladelse til og VVM-screening af etablering

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT NOTAT VVM Screening af Spildevandsslamdepot VVM Screening 1. Projektbeskrivelse Indledning Bjørn Selvyn, FMT A/S, Hammersholt Erhvervspark 32, 3400 Hillerød, har pr. e-mail d. 23.2.2015 fremsendt ansøgning

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Lone Cecilie Jensen Elbjergvej 52 Vejrhøj 9610 Nørager. Sendt pr. mail: KM.regnogbyg@gmail.com

Lone Cecilie Jensen Elbjergvej 52 Vejrhøj 9610 Nørager. Sendt pr. mail: KM.regnogbyg@gmail.com Postadresse: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Lone Cecilie Jensen Elbjergvej 52 Vejrhøj 9610 Nørager Tel.: +45 99 66 70 00 post@vesthimmerland.dk www.vesthimmerland.dk Sendt pr. mail:

Læs mere

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14 Skema til VVM Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Danica Ejendomsselskab ApS

Læs mere

VVM-screening af: Danfoss A/S Nordborgvej 81 6430 Nordborg

VVM-screening af: Danfoss A/S Nordborgvej 81 6430 Nordborg VVM-screening af: Danfoss A/S Nordborgvej 81 6430 Nordborg Etablering af nyt testbaneanlæg Virksomheden ønsker at etablere et nyt testbaneanlæg til afprøvning af nye hydrauliske, mekaniske og elektroniske

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Den 12. marts 2015 afsagde klagenævnet afgørelse i klagesagen, hvor afgørelsen om tilladelse til udledning blev hjemsendt til fornyet sagsbehandling

Den 12. marts 2015 afsagde klagenævnet afgørelse i klagesagen, hvor afgørelsen om tilladelse til udledning blev hjemsendt til fornyet sagsbehandling Odder Kommune Planafdeling Rådhusgade 3 8300 Odder Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fornyet landzonetilladelse til etablering af regnvandsbassin, matr. 24 d Torrild by, Torrild Sagens baggrund I forbindelse

Læs mere