Forundersøgelse af kommunale vandløbsrestaureringsprojekter. Pulje 10. Passageprojekter i vandløb H35 på Sydals. Naturafdelingen Sønderborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forundersøgelse af kommunale vandløbsrestaureringsprojekter. Pulje 10. Passageprojekter i vandløb H35 på Sydals. Naturafdelingen Sønderborg Kommune"

Transkript

1 Forundersøgelse af kommunale vandløbsrestaureringsprojekter Pulje 10. Passageprojekter i vandløb H35 på Sydals. Naturafdelingen Sønderborg Kommune 1/39

2 Kolofon Titel: Forundersøgelse pulje 10 forbedring af passageforhold i H35 Udgiver: Udarbejdet af Sønderborg Kommune, Naturafdelingen, Vibeke Ring Kuntz. Dato for færdiggørelse: D. 28. maj Kontaktadresse: Sønderborg Kommune Naturafdelingen Rådhustorvet Sønderborg Tlf /39

3 Indholdsfortegnelse Formål... 4 Beskrivelse af indsatserne... 4 Forslag til gennemførelse af anlægsprojekt Konsekvenser for vandløbets biologiske tilstand Konsekvenser i relation til Natura 2000 og bilag IV arter Plangrundlag...26 Ejendomsmæssig forundersøgelse Tekniske anlæg Afværgeforanstaltninger Budget Konklusion Tidsplan /39

4 Formål Forundersøgelsen skal danne grundlag for at beslutte om vandløbsrestaureringen skal gennemføres og i givet fald hvordan. Forundersøgelsen skal danne grundlaget for at søge om en realisering af indsatsen. Beskrivelse af indsatserne Forundersøgelsen omfatter tre indsatser i vandplanen for Lillebælt/Jylland. Der skal fjernes tre spærringer på vandløbet H35, RIB-00550, RIB og RIB Der indgår ikke detailprojektering i forundersøgelsen. Figur 1: Vandplansindsatser på H35. Spærring RIB-00550: I forbindelse med en bro over vandløbet er der en spærring under broen. På besigtigelsestidspunktet forsvandt vandet i et hul lige før broen og kom ud igen under spærringen nedstrøms broen. Der er et fald på 40 cm. Broen er meget bred set i forhold til resten af vandløbets profil. 4/39

5 Figur 2:SpærringRIB opstrøms bro Figur 3:SpærringRIB nedstrøms bro 5/39

6 Under broen er der en betonbjælke der går hele vejen på tværs af vandløbet. Ved høje vandføringer løber vandet over bjælken og det er muligt for store fisk at trække forbi. Spærring RIB-00551: Spærring ved underføring under grusvej. Underførelsen er opbygget af sten som er sammenkittede i bunden. Hvor vandløbet kommer ud af underføringen ender det på en plade af beton hvorfra der er et fald på cm. Der er et fald på ca. 60 cm fra vandet forlader stenkisten til vandløbsbund. Figur 4: Spærring RIB-0051, nedstrøms underføring Inden indløb til stenkisten er der 1,5 fag betonrør med en indvendig dimension på 125 cm. Der er ingen stenbund i røret. Selve stenkisten har en højde på 85 cm og en brede på 1 meter. Spærring RIB Stenstyrt. To på hinanden følgende stenstyrt med et samlet fald på ca. 1,16 meter. Lodsejer oplyser at stenene stammer fra et gammelt stemmeværk, idet der har været en mølle på ejendommen. Opstrøms for stenspærringen er der en opstuvningszone på ca. 50 meter. Der er også lige opstrøms stenstyrtet en plade, der vurderes at bestå af sammenkittede sten. 6/39

7 Figur 5:Spærring RIB-00552, stenstyrt Nogle af strækningerne på H35 er beskygget af træer. Følgende figur viser de målinger det var muligt at foretage med Trimble på nuværende vandløbsforløb. Yderligere opmålinger vil høre under en detailprojektering. 7/39

8 Figur 6: Opmålinger foretaget på nuværende vandløbsforløb 8/39

9 Figur 7: Længdeprofil af projektstrækning 9/39

10 Figur 8: Tværprofiler. Begge tværprofiler skal læse således at venstre er vest på ovenstående kort og højre er øst. 10/39

11 Beskrivelse af H35 Informationer fra regulativ og opmålinger med Trimble inddrages. Samlet set har H35 et fald fra rørudløb til udløb i Hørup Hav på 9,7. Figur 9: Faldforhold på H35 På strækninger med et godt fald, blå, grøn, rød og den øverste del af den gule strækning er vandløbet flot fysisk med sten/grus bund, meandering og varierende brinker. På strækninger med dårligt fald er vandløbet mere kanallignende og bunden mere blød. Den blå strækning opstrøms hovedvejen har en flot fysik, men er påvirket af tilførsel af organisk materiale. På strækningen er der to spærringer. Den første ligger lige opstrøms vejunderføringen og består af store sten. Spærringen kan godt passeres af ørred, men den bevirker en kedelig opstuvningszone og gør det sværere for smådyrene at passere. 11/39

12 Figur 10: Spærring der ikke er med i vandplanen Den anden spærring ligger længere opstrøms og er en gammel stenkiste. Der er her et styrt på minimum 80 cm. Det forventes ikke at styrtet er passabelt for fisk og smådyr. Figur 11: Spærring der ikke er med i vandplanen 12/39

13 Man vil ikke få fuld glæde af at fjerne de tre nedstrømsliggende spærringer uden også at kigge på de to opstrømsliggende. Disse er dog ikke medtaget i den nuværende vandplan. Forslag til gennemførelse af anlægsprojekt Generelt er lodsejer glad for vandløbet og de lyde det giver grundet styrtene. Generelt i hele projektet skal det tilstræbes at udforme delelementer der kan bevirke at vandløbet stadig kan høres. Spærring RIB Stenstyrt. To på hinanden følgende stenstyrt med et samlet fald på ca. 1,16 meter. Lige umiddelbart før stenstyrtet er der en hård plade i bunden, denne plade skal også fjernes som en del af projektet, ellers fastholdes styrtet selvom stenene fjernes. Ca. 50 meter opstrøms stenstyrtet er vandløbet meget langsomt flydende og det samme gør sig gældende på den nedstrøms liggende strækning. Længere opstrøms har vandløbet et meget fint fald og stenbund. Selve stenstyrtet fjernes. Vandløbet får herefter selv mulighed for at finde en ny balance og det forventes at der opstår en ny stenbund på den opstrømsliggende strækning, når det aflejrede materiale skylles væk. På denne strækning vil vandløbet begynde at arbejde sig ned i bunden og der vil evt. ske aflejringer lige nedstrøms for styrtet. I forbindelse med drænkort og besigtigelse har det ikke været muligt at finde nogen dræn fra dyrket mark, men ejer oplyser, at der er dræn på, dog er deres placering ikke kendt. Ved besigtigelse var udløb fra det rørlagte tilløb H35 frit. Ca. 17 meter nedstrøms stenspærring er der et dræn som tilløber på sammen side som H38. Drænet var lidt vandførende ved besigtigelse. Det var en ø30 cm lerrør, der kommer ud ca. 20 cm over eksisterende bund. Det skal sikres at H38 og drænstilløb fortsat kan komme af med vandet. Der udlægges nogle store sten ved den modsatte brink for at sikre en større vandhastighed så aflejringer ikke vil ske ved rørene. I forbindelse med detailprojektering foretages en kameraundersøgelse af drænsrøret, så det kan vurderes, hvor god en hældning røret har og om dette evt. kan hæves uden at dræningen forværres. Store sten fra stenstyrtet bruges som skjulesten på den nedstrømsliggende strækning, da denne i høj grad mangler variation. Grødeøer på den lige strækning før vejunderføring giver mere liv til bækken, det forventes at store sten vil have samme positive effekt. 13/39

14 Figur 11:Grødeøer lige opstrøms vejunderføring Fjernelse af stenspærringen skal ske på et tidspunkt hvor der ikke er afgrøder på marken. Der skal ikke bruges nogen materialer i forbindelse med fjernelse af stenspærringen. Spærring RIB-00551: Spærring ved overkørsel ved grusvej. Der er 4 mulige scenarier Scenarie 1: Den nuværende overkørsel fjernes og erstattes af, en der ligger i niveau med vandløbsbunden nedstrøms underføring. Faldet kan på denne måde udnyttes på strækningen der ligger opstrøms og som i nuværende situation kun har et fald på 1. Ifølge regulativet er der et fald igennem stenkisten på 17,1. I alt skønnes det nuværende fald fra rørindløb til vandløbsbund at være på 72 cm. Hvis underføringen etableres med et fald på 3 er der 70 cm. fald til den opstrømsliggende strækning. Fisk og smådyr passerer bedst, hvis stryget ikke hælder mere end Bundbredden i stryget indsnævres i forhold til vandløbets bredde (til f.eks. ¾), for at sikre en vis vanddybde i stryget. I naturlige vandløb findes gydebanker på de lige stræk mellem svingene. Anlæg af gydebanker laves hvor der er et fald på 4-5 i mindre vandløb. Figur 12: Linære fald fra starten af det flade vandløbsstræk opstrøms og ned til indløb i en sænket vejunderføring. 14/39

15 Figur 12 angiver det linære fald fra starten af det flade vandløbsstræk opstrøms og ned til indløb i en ny vejunderføring. Den viste linje har et fald på 10,4. Længere opstrøms har vandløbet et gennemsnitligt fald på 22. Det vurderes at det naturlige fald opstrøms for og i forbindelse med styrtet er større end på den nedstrømsliggende strækning. I forbindelse med stenstyrtet er der et fald på 1,12 m over 20 meter og en opstuvningszone på 50 meter. Udnyttes faldet på 1,12 m over disse 70 meter vil det give et gennemsnitligt fald på 16. Ved sænkning af rørunderføring tages udgangspunkt i figur 13. Den viste linje har et fald på 8,1. Faldet varieres over den 94 meter lange strækning, således at optimale gydebanker kan etableres. Figur 13:Mulig fremtidig vandløbsbund ved sænkning af nuværende underføring Nedstrøms for vejunderføringen er der i forvejen et stort fald på vandløbet. Der lægges et nyt ø150 cm betonrør af 7 meters længde. Vandløbsbunden føres igennem det nye rør via et rionet og gydegrus. Overkørslen genetableres og sikres med sten, som det også er tilfældet i dag. Etablering af ny underføring og fjernelse af den opstrømsliggende stenspærring vil bevirke at hele den opstrømsliggende strækning vil få et tilstrækkeligt fald til at fungere som gydeområde for laksefisk. Den nuværende overkørsel består af en stenkiste og 1,5 rørfag længst opstrøms. Stenkisten er ikke i sig selv beskyttet, men museet oplyser, at der er en risiko for at man i forbindelse med gravearbejde vil støde på resterne af en ældre overkørsel eller andet der er beskyttet og derved kan sætte arbejdet i stå og fordyrer processen, se scenarie 3. Ved at lægge røret i overkørselen længere ned i terræn og sænke vandløbet på den opstrømsliggende strækning vil afvandingen af det dyrkede areal forbedres. Gennemførsel af projektet kan kun ske i perioden december til februar, da overkørslen er lodsejers eneste tilgang til arealerne på den anden side. Selve opgravningen i vandløbet skal ske på et tidspunkt hvor der ikke er afgrøder på marken. Den nuværende vandløbsbund udgraves på en 94 meter lang strækning. Der graves i gennemsnit 0,2 m under fremtidig bund. I bunden formes en 0,1 m dyb strømrende svarende til et indre skråningsanlæg på 1:4. Bunden fores med et 0,2 m tykt lag gydegrus. Bunden af røret i den nye vejunderføring lægges 20 cm under den nye vandløbsbund, således at bunden kan føres igennem røret. Materialeopgørelse: 7 meter betonrør, ø150 cm. 11 meter rionet Udgravning og bortskaffelse af 55 m 3 overskudsjord Ny vandløbsbund, gydegrus, ca. 25 m 3 15/39

16 Scenarie 2: Vandløbsbunden føres igennem røret og der bygges op til spærringen. Inden indløb til stenkisten er der 1,5 fag betonrør med en indvendig dimension på 125 cm. Der er ingen stenbund i røret. Selve stenkisten har en højde på 85 cm og en brede på 1 meter. Bunden i stenkisten består af sammenkittede sten. Ifølge regulativet er der et fald igennem stenkisten på 17,1. Underføringen er 7 meter lang. Oplandet til vejunderføringen er på 476 ha. Tabel 1: Karakteristiske afstrømninger fra oplandet til H35 ved overkørsel. Afstrømningsstatistik Afstrømning (l sek -1 ha -1 ) Faktisk afstrømning ved overkørsel (l/s) Sommermiddel (maj sep.) 0,054 25,7 Middel (året) 0,067 31,9 Medianmaksimum 0, ,8 Vintermaksimum 0, ,7 Periodemaksimum 1, ,3 Data fra vandføringsstation DMU nr i Vibæk er anvendt fra DCE s opgørelse over afstrømningsforhold i danske vandløb, og bruges i indeværende projekt til at beskrive afstrømningsmønstret til H35 på projektstrækningen. Det vurderes hvorvidt der er kapacitet nok, til at vandløbsbunden kan føres igennem underføringen. Ved beregning på en firkantet profil med et manningtal på 20, et fald på 17, en bundbrede på 1 meter og en vanddybde på 0,68 meter fås en vandføring på 773,6 l/s. Der er således stadig plads til en periodemaksimum selvom der indlægges en 17 cm vandløbsbund i røret. Perioden er på 10 år. Der er et fald på 60 cm fra vandet forlader stenkisten. Der lægges et rionet igennem underføringen og ned over betonplanen og ned i vandløbet. Der udlægges et cm lag bundsten i bunden af røret, evt. i en tørbeton blanding for at fiksere dem. Styrtet udlignes nedstrøms ved opfyldning med en sten og grusblanding. Det er vigtigt at stenblandingen består af forskellige stenstørrelser, så blandingen er så kompakt som muligt. Faldet afvikles over 22 meter, således at det er afviklet inden selve mindelunden. Ved et fald på 60 cm, der skal afvikles, giver det et ekstra fald på 27,3 henover de 22 meter. Der er i forvejen et godt fald på strækningen, ca. 18. Der er således ikke mulighed for at udnytte faldet til at skabe bedre vandløb. På denne strækning lige efter røret vil der være et fald på ca. 45, dette kan forsat være en spærring for nogle dyregrupper i vandløbet. Nedenfor er angivet skitser for udlægning af sten og grusblanding i vandløbsprofilet. 16/39

17 Figur 14: Skitser for udlægning af sten og grusblanding i vandløbsprofilet. Tværprofiler nedstrøms spærringen. Tabel 2: Normalt brugte stenblandinger Betegnelse Størrelse Fordeling af sten Vandløb u/ 1 m Singles mm 30% Håndsten mm 60% Marksten mm 10% 17/39

18 Gydegrus: Betegnelse Størrelse Fordeling Ærter 6-16 mm 25% Nødder mm 50% Singels mm 25 % I forbindelse med projektet skal der fyldes en del sten og grus i vandløbet, for at dette kan lade sig gøre, kræver det, at projektet gennemføres på et tidspunkt, hvor der ikke er meget vand i bækken. Tilgang til spærringen kommer til at foregår delvist fra markvej og delvist gennem mindelund. Ved kørsel i mindelund skal der bruges køreplader for at undgå køreskader. Materialeopgørelse: Rionet, 11 meter Bundsten til rørunderføring, 1,5 m3 Sten og grusblanding til udlægning i vandløbsprofilet, 20 m 3 Scenarie 3: Med udgangspunkt i koterne i landskabet omkring Majbølgård, kan det se ud til at vandløbet tidligere har løbet på marken vest for det nuværende forløb. I det ældste kortmateriale som er tilgængeligt, preussiske kort fra 1871 ligger vandløbet i det nuværende trace, så en omlægning ligger længere tilbage. Det er en mulig løsning at forlægge vandløbet ud i marken. En sådan forlægning vil resulterer i et mere terrænnært profil, med et naturligt forløb og fald. Der er en del udfordringer forbundet med denne løsning idet der skal laves en ny underføring, vandløbsprofilet skal krydse der hvor der i dag er et forsinkelsesbassin og en tilkørselsrampe til marken. Det rørlagte vandløb og dræn skal kobles på det nye profil. Det oprindelige profil opstrøms vejunderføring lukkes. 18/39

19 Figur 15:Blik fra markvej En omlægning af vandløbsprofilet vil bevirke at spærringerne RIB og RIB kan forblive intakte og de kulturhistoriske værdier bevares. Det vil stadig være nødvendigt at ændre på spærring RIB En skitse over et muligt vandløbsforløb er vist på figur 17. For at bevarer mest muligt af profilet igennem mindelunden kobles det nye vandløbsprofil på det oprindelige profil så tæt på stenkisten som muligt. På denne måde udnyttes faldet nedstrøms vejdæmningen på den bedste måde. Marken hvori det nye profil etableres ligger lavt i forhold til det øvrige terræn så det er nødvendigt at gå længere opstrøms for at fange vandløbet. Det passer med det sted hvor vandløbet går fra at have et naturligt fald og til at have et ringe fald. Figur 16: GIS målte tværprofiler Arealet hvor vandløbet forlægges til, vil ikke længere være dyrkbart grundet profil, bræmmer og randzoner og behovet for den nye tilkørselsrampe forventes mindsket. Det fremgår af tidligere luftfoto at marken tidligere er tilgået fra indkørsel til ejendom og det forventes at den resterende del af marken kan tilgås herfra i fremtiden. 19/39

20 Figur 16:Mulig indkørsel til mark Forsinkelsesbassinet er etableret lovligt af lodsejer og det skal evt. ændres i forbindelse med projektet. Jord fra udgravning af vandløbsprofil og fjernelse af jordvold ved markindkørsel bruges til at fylde det oprindelige vandløbsprofil opstrøms stenkisten, det vurderes dog at der er jord i overskud. Kanterne langs det nuværende vandløbsprofil kan evt. udjævnes, således at terrænet bliver jævnt. Der er også fremtidigt behov for et forsinkelsesbassin. 20/39

21 Figur 17: Skitse over et muligt vandløbsforløb For at bevarer mest muligt af profilet igennem mindelunden kobles det nye vandløbsprofil på det oprindelige profil så tæt på stenkisten som muligt. På denne måde udnyttes faldet nedstrøms vejdæmningen på den bedste måde. Strækningen er ikke fuldstændigt indmålt og en detailprojektering er nødvendig for at fastlægge et endeligt trace. Underførelse forventes lagt med en bundkote ved udløb på ca. 2, en rørstørrelse på ø125 cm og et fald på 2. Rørlængde på ca. 11 meter. Vandløbsbunden lægges igennem røret ved hjælp af rionet og sten. Det indtegnede nye profil har i alt en længde på 286 meter. Fra indløb i nyt profil til indløb i ny rørunderføring er der på det viste profil en 225 meter lang vandløbsstrækning med et fald på 9,5. Det er således muligt at sno vandløbet yderligere hvorved faldet justeres lidt ned. Oplandet til H35 er på 475,8 ha. Det fremgår at tabel 1 at der ved en periodemaksimum kan forventes en faktisk afstrømning på 520,3 l/s. 21/39

22 Figur 17:Terrænkoter, blå linje angiver ny bundkote. Terrænkoterne er målt hvor terrænet visuelt virkede lavest. Den blå linje angiver niveau af fremtidig vandløbsbund. I de målte punkter er den mindste forskel mellem bundkote og terræn på 0,46 meter og den største 0,88 meter. Et vandløb med manningtal på 8, et fald på 9,5, bundbredde på 0,8 meter, et anlæg 2 og en vanddybde, rød streg, på 0,7 meter har en maksimal vandføring på 643 l/s. Ved en vanddybde på 0,6 meter og det samme profil har profilet en maksimal vandføring på 460 l/s. Det vurderes at en ny vandløbsbund skal lægges med en dybde til terræn på mindst 0,7 meter. Med det nuværende terræn er der får punkter langs profilet hvor dette ikke er muligt og her fyldes der op med jord langs profilet. Det offentlige vandløb H38 og dræntilløb opstrøms for dette skal kobles på det nye vandløb. For nuværende har H38 udløb i kote 2,85. Den nye vandløbsbund vil ligge omkring kote 3. I henhold til regulativet for H38 er der på de sidste 80 meter et fald på 56,7. I teorien vil det således være muligt at gå 5 meter tilbage i dette rør og fra dette punkt omlægge røret til et fald på 10 hen til det nye vandløbsprofil. Terrænet bag drænstilløbet er endnu stejlere, så det antages at det også er muligt at omlægge en del af dette rør og derved hente det fald der er nødvendigt for at ramme det nye vandløbsprofil. De faktiske forhold skal undersøges via tv inspektion i forbindelse med detailprojekteringen. H35 er en ø40 cm mens drænstilløbet er en ø30 cm. Placering af det endelige vandløbsprofil vil være afgørende for hvor lange rør der skal bruges. I forbindelse med forundersøgelsen regnes med 25 meter rør. 22/39

23 Scenarie 4: Lodsejer foreslår om der kan hugges, fræses eller skæres en rende ud i bunden af stenkisten uden at denne tager skade og falder sammen. Dette er vurderet af en entreprenør, der ikke mener at overkørslen vil være stabil efter et sådant indgreb. Det er dog muligt at denne løsning kan være anvendelig hvis der laves en spundt i jern og beton. Et detailprojekt kan afdække de tekniske muligheder. Spærring RIB-00550: I forbindelse med en bro over vandløbet er der en spærring under broen. Ved lave vandføringer er det en totalspærring hvor vandet forsvinder i et hul lige før broen og kommer ud igen under spærringen nedstrøms broen. Spærringen er konstrueret med en betontværbjælke på tværs af vandløbet. Spærringen er en blanding af beton og store sten. Det kan være svært at vurdere stabiliteten i stensætninger langs brinkerne ved fjernelse af spærringen. Spærringen er noget bredere end selve vandløbsprofilet. Det bedste vil være hvis selve brinkerne og broen bevares som nuværende og der etableres en vandløbsbund ned igennem spærringen ved at fjerne sten og beton. Broen løftes af og spærringen søges fjernet således at et profil på ca. 1 meter i bredden etableres. Hvis denne etablering af vandløbsprofilet i spærringen gør hele konstruktionen ustabil kan det være nødvendigt at fjerne hele konstruktionen. Der er et reelt fald på 40 cm. Spærringen fjernes og vandløbet får herefter selv mulighed for at finde en ny balance. Det kan dog blive nødvendigt at sænke vandløbet opstrøms eller bygge op, så der ikke stadig er en spærring, udgiften hertil er ikke indregnet i forundersøgelsen. Ved spærringen er der også en bro over vandløbet der forbinder to dele af mindelunden. Denne bro skal bevares og hvis den nuværende konstruktion ikke kan holde til ændringerne, brinksikres der på begge sider med store sten. Der udlægges ikke materiale i vandløbet. Materialeopgørelse: Evt. store sten til brinksikring Konsekvenser for vandløbets biologiske tilstand Indsatsen i H35 er fjernelse af tre spærringer. Fjernelse af spærringerne vil medfører en forbedret passage for vandrende fisk og smådyr. Fjernelse af RIB-00552, stenspærring, vil giver et vandløbsstræk på mindst 70 meter med forbedrede strømforhold og stenbund. Konsekvenserne af at fjerne spærring RIB-00551, underføring, afhænger af hvilket løsningsforslag der realiseres. Lægges den nuværende underføring dybere ned vil det give mindst 94 meter vandløb ekstra med et godt fald, der dog på en del af strækningen ligger ret dybt i terræn. Det nye rør vil blive lagt med et fald på 3 og en gennemgående vandløbsbund og vil herved blive let at passere. Hvis underføringen ikke sænkes, men der bygges op til den nuværende underføringen vil der blive et ret stort fald på den nedstrømsliggende strækning og vejunderføringen vil stadig have et fald på 17. Det vurderes dog at det vil blive lettere for faunaen at passere vejunderføringen end ved de nuværende forhold. Ved en omlægning af vandløbet kan faldet udnyttes til at skabe et nyt ca. 225 meter langt terrænnært vandløbsstræk med et fald, så det kan bruges til gydning. Dette stræk vil kunne producere 250 yngel. Hele vandløbsstrækket er tilgængeligt for alle dyregrupper i vandløb, da faldet udnyttes optimalt. Samlet set vil en fjernelse af spærringerne have stor betydning for den akvatiske flora og fauna. Der er længere opstrøms på vandløbet to spærringer som der også skal gøres noget ved for at få fuldt udbytte af ændringerne. Vandløbsstation ligger lige nedstrøms underføring. Den 4. marts 2011 er der målt en DVFI på 2, dvs. meget ringe biologisk vandløbskvalitet. Vandløbet var præget af en algedomineret biofilm. På stationen blev ved sammen lejlighed konstateret en fysisk indeksværdi på 41, svarende til en høj kvalitetsklasse og 23/39

24 derved fine fysiske forhold. De tidligere målinger på samme station viser også en meget ringe biologiske kvalitet. Det kan heraf konkluderes at der er noget galt med vandkvaliteten. Det undersøges hvor forureningen kan stamme fra. Det forventes at en kommende kloakeringsindsats i oplandet vil hjælpe på vandkvaliteten. Hvis projektet realiseres vil spildevandsindsatsen i området blive prioriteret højt. H35 er i regionplanen målsat B1 gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk. Der er ikke foretaget fiskeundersøgelser i H35. Lystfiskerne har ikke konstateret yngel i bækken. De oplyser at det kniber med vand om sommeren, men egentlig viden om sommervandføringer mangler. I forbindelse med et tilsyn ved bækken, er der observeret to store ørred der stod opstrøms rørunderføringen, så ved høj vandstand er det muligt for store fisk at passere. I henhold til Atlas over danske ferskvandsfisk er der i området mulighed for tilstedeværelsen af følgende arter: Bæklampret er ikke tidligere fundet i H35, men arten foretrækker mindre vandløb og lever hele sit liv i ferskvand. Æggene lægges i gydebanker der består af sand og grus på 3-60 cm`s dybde. Larverne kræver opvækstområder med mudderbund. H35 vil være et egnet levested når spærringerne fjernes.. Bæklampretten er i 2005 fundet på Als i Vibækken, der udmunder ca. 2,5 km øst for H35. Bæklampret er omfattet af habitatdirektivets bilag II Europæisk ål kan træffes næsten overalt i de danske vande. I vandløbene findes ålen oftest steder med gode skjul. Ålen kan godt være tilstede i H35. Grundlingen findes i alle typer vandløb, hvor den er mest almindelig på sand- eller grusbund. Standfaste fisk. Der er ingen registreringer af Grundling i eller ved H35. Nærmeste registrering er i Nordborg sø. Ørred findes i næsten alle danske vandløb. Den er en vandløbsfisk der kræver iltrigt vand. Ungfiskene foretrækker standpladser i nærheden af brinker, sten og grøde. H35 er egnet som gyde- og opvækstområde for ørred. Trepigget hundestejle findes overalt fra små bække til store vandløb. Den foretrækker områder med strømlæ. Den er ikke god til at forcere fald og spærringer. Der er vandrebestande der vokser op i havet og yngler i ferskvand og stationære stande der tilbringer hele livet i ferskvand. Arten findes sandsynligvis i bækken. Nipigget hundestejle er i ferskvand en udpræget vandløbsfisk. Den foretrækker områder med strømlæ. Den kan findes i helt små grøfte og kanaler og bedre tilpasset et liv i grødefyldte, næringsrige og iltfattige vande end den trepiggede hundestejle. Arten findes sandsynligvis i bækken. Skrubben lever overvejende i saltvand og brakvand, men den træffes også i ferskvand. Den gyder ikke i vand med en saltholdighed under 10 promille. Den findes især på sandbund. Skrubben er ikke tidlige fanget i vandløb på Sydals. Den nedre del af H35 vil være egnet for skrubben. I Danmark har vi ud over laksen kun ørred med en god springevne. Alle vores andre hjemmehørende arter er dårlige springere. De forskellige fiskearter stille hver deres krav til levesteder og desuden er der stor forskel på de krav, fiskearterne stiller i de forskellige livsstadier. Ynglen af de fleste fisk er ikke ret gode til at svømme og skal typisk have strømlæ langs bredderne for at kunne klare sig i vandløbene. Derfor jo mere variation, der er i et vandløb, jo bedre er det for fiskene. Det forventes at en gennemførsel af projekterne vil kunne hjælpe strækningen til en faunaklasse 5, dog kan det være svært at opnå en faunaklasse på 5 på strækningen opstrøms underføringen, hvis ikke der ændres på denne. En opnåelse af god økologisk tilstand afhænger i høj grad af at vandkvaliteten på strækningen bliver bedre. Det forventes, at der kan være en ørredyngeltæthed på 240 pr. 100 m 2 og en tæthed af ældre ørred på 32 pr. 100 m 2 efter fjernelse af spærringerne, på de strækninger der opnår god fysik og optimalt fald. 24/39

25 Konsekvenser i relation til Natura 2000 og bilag IV arter Natura 2000 H35 ligger ikke i et Natura 2000 område og den udleder ikke direkte til et marint Natura 2000 områder. Indsatserne påvirker derfor ikke Natura 2000 væsentligt og derfor er der ikke grundlag for at udarbejde en egentlig habitatkonsekvensvurdering. Truede fisk Tabel 3:Den danske rødliste for ferskvandsfisk omfatter i dag følgende 9 arter. Dansk artsnavn Latinsk artsnavn Trusselskategori (IUCN kategori) Hvidfinnet ferskvandsulk Cottus gobio Forsvundet fra Danmark (RE) Ål Anguilla anguilla Kritisk truet (CR) Dyndsmerling Misgurnus fossilis Kritisk truet (CR) Smerling Barbatula barbatula Sårbar (VU) Havlampret Petromyzon marinus Sårbar (VU) Heltling Coregonus albula Sårbar (VU) Snæbel Coregonus oxyrinchus Sårbar (VU) Laks Salmo salar Sårbar (VU) Stalling Thymallus thymallus Sårbar (VU) Der foreligger nationale forvaltningsplaner for Snæbel og laks, men disse er uden betydning for H35. Der foreligger også en national handlingsplan for ål. Handleplanen har fokus på regulering af ålefiskeri og har derfor ikke relevans i forbindelse med gennemførsel af vandløbsrestaurerings projekter. Ålen vil godt kunne opholde sig i H35, da der er fint med skjulesteder. Den er dog ikke tidligere fundet i H35. Bilag IV-arter En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde, ynglested eller sporadisk levested i forbindelse med projektområdet. På baggrund af faglig rapport 322 fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab, vurderes det umiddelbart at der er tale om følgende arter: Vandflagermus, Dværgflagermus, Sydflagermus, Langøret flagermus, Stor Vandsalamander, Spidssnudet Frø, Markfirben og Løvfrø. Ifølge habitatdirektivets artikel 12 stk. d, må yngle- og rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges. Der er ikke registeret bilag IV arter på eller ved projektområdet. I forbindelse med projektet ændres der ikke på flagermusenes levesteder i træer og udhuse. Markfirben foretrækker sydvendte skråninger med bart jord og sand. Markfirbenet er således ikke aktuelt i forbindelse med projektet og der fjernes ikke levesteder i forbindelse med dette. En fjernelse af spærringerne i H35 vurderes ikke at være af betydning for padderne. Samlet vurderes det at projektet ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af levesteder og bestande af bilag IV arter. Konsekvenser for beskyttet natur To af spærringerne ligger i Fredskov. Der er registeret strandeng længere nedstrøm, men projektet forventes ikke at have nogen påvirkning på dette 25/39

26 Plangrundlag Tabel 4: Udpegninger, beskyttelseslinjer, beskyttet natur, kultur mm. Redegørelse for nødvendige tilladelser. Vandplan Planlov og VVM Lavbundsarealer Beskyttede vandløb Miljømål for strækningen: God økologisk tilstand, faunaklasse 5. En omlægning af vandløbsprofilet vil kræve en landzonetilladelse, de øvrige projekter vurderes ikke at kræve landzonetilladelse. Er omfattet af VVMbekendtgøreslen, se nedenstående. Lavbund uden risiko for okkerudledning H35 er 3 beskyttet. Fjernelse af spærringer kræver tilladelse i forhold til naturbeskyttelsesloven, idet der ændres på vandløbsbunden over større strækninger. Natura 2000 områder Ligger ikke i og udleder ikke til Natura 2000 SFL-områder Nej Skovbyggelinjer Åbeskyttelseslinjer Kirkebyggelinjer Strandbeskyttelseslinje Fortidsminde-beskyttelseslinjer Kulturhistorisk interessepunkt samt fund og fortidsminder Arkæologi Beskyttelsesværdig kulturmiljø Skovrejsning Drikkevandsinteresser Fredskov Nej Nej Nej Nej Nej Nej Se nedenstående Nej Ikke omfattet Område med drikkevandsinteresser To af spærringerne ligger i Fredskov Arkæologi Dato: 28/ Journal nr. : 13/ Arkæologisk udtalelse vedr. fjernelse af 3 spærringer ved Majbølgård, matr. 104a, Mintebjerg, Hørup Sønderborg Kommune. Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev sagsnr: 13/ Museet har modtaget en forespørgsel fra Sønderborg kommune ang. fjernelse af 3 spærringer i vandløbet umiddelbart øst for ejendommen Majbølgård. Museet har foretaget en arkæologisk og kulturhistorisk vurdering af projektet. I 1605 nævnes Majbølgård første gang i de skriftlige kilder, og på det tidspunkt var det formentlig en almindelig bondegård. Gården har antagelig haft en forgænger, en lille adelig junkergård, men det er usikkert hvor junkergården har ligget i forhold til den nuværende gård. Vandløbet der ligger ca. 100 meter øst for Majbølgård er kulturhistorisk interessant, da museet fra andre steder ved, at der ofte har ligget ældre vandmøller tæt på hovedgården - sådan som det for eksempel er tilfældet ved Gammelgård sydvest for landsbyen Asserballe. Museet har ikke i sine sagsarkiver registreringer om, at der skal have eksisteret en sådan vandmølle ved Majbølgård, men risikoen for, at der kan have ligget en vandmølle langs vandløbet er imidlertid tilstede. Museet skal derfor understrege, at hvis der under fjernelsen af de 3 spærringer dukker fortidsminder eller andre kulturhistoriske anlæg op som for eksempel stolper eller pælerester, så skal anlægsarbejdet (jvf. Museumsloven 27) straks 26/39

27 indstilles i det omfang, det berører fortidsminderne og Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev tilkaldes. Spærringen som i projektet kaldes: spærring RIB-00051, er en stenkiste som fører vandløbet under en grusvej. Der er ifølge det oplyste beton i bunden af vandløbet, hvor vandløbet kommer ud af stenkisten. Det er museets opfattelse, at stenkisten bør bevares med sit nuværende udseende. Grusvejen er indtegnet på de preussiske grundkort, og kan meget vel i sig selv være et par hundrede år gammel. Det kan heller ikke udelukkes, at der netop på dette sted altid har eksisteret en overgang over vandløbet, som har sat gårdens beboere i stand til at komme tørskoet over bækken til de af gårdens marker, der ligger øst for vandløbet. Der vil derfor her være stor risiko for at støde på fortidsminder i form af eventuelle rester af tidligere vadesteder på dette sted. Fjernelsen af betonen må derfor foregå så skånsomt som muligt, og dukker der fortidsminder op - skal museet tilkaldes øjeblikkeligt. Museet vil også anbefale, at der træffes foranstaltninger til, at selve stenkisten ikke undermineres af det strømmende vand, når betonen i bunden af vandløbet fjernes. Efterfølgende er ovenstående udtalelse uddybet telefonisk: Museet vurderer at det er nødvendigt at arbejdet ved vandløbet overvåges af arkæolog. Stenkisten som fører vandløbet under grusvejen er ikke i sig selv fredet, men museet ser den gerne bevaret i den nuværende form. I forbindelse med anmodning om en pris for overvågning er der kommet yderligere svar fra Museum Sønderjylland som fremgår af afsnittet om budget, her er der også yderligere informationer om det kulturhistoriske i forbindelse med spærringerne. VVM Nærværende projekt er omfattet af VVM-bekendtgørelsen, idet regulering af vandløb, som indgår i projektet som et tiltag, er medtaget i bilag 2, pkt. 11.: Anlæg af vandveje og kanalbygning udenfor søterritoriet samt regulering af vandløb. Anlæg nævnt i bilag 2 er kun omfattet af VVM-pligten, hvis de af kommunen skønnes at kunne påvirke miljøet væsentligt herunder revurdering af godkendelser, hvor der stilles nye driftsvilkår. Sønderborg Kommune skal således gennemføre en såkaldt VVM-screening af projektet. Screeningen skal afklare, om projektet medfører væsentlige miljøpåvirkninger. Screeningen skal gennemføres i overensstemmelse med de kriterier, der er anført i bilag 3 i VVM-bekendtgørelsen. Såfremt screeningen viser, at projektet på grund af art, dimensioner eller placering antages at påvirke miljøet i væsentlig grad skal der ifølge planlovens samlebekendtgørelse udarbejdes kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Vandløbsloven Vandløbslovens formål er at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Afledningen af vand skal ske under hensyntagen til de miljømæssige interesser, der er tilknyttet. Projektet vil indeholde tiltag, hvori der indgår restaurering af vandløb. En gennemførsel af projektet kræver derfor godkendelse efter 37 i vandløbsloven, idet der ikke må gennemføres vandløbsrestaureringstiltag uden vandløbsmyndighedens godkendelse. Et restaureringsprojekt skal behandles efter reglerne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 11. dec om vandløbsregulering og -restaurering m.v. 27/39

28 Sønderborg Kommune er vandløbsmyndighed og skal derfor give godkendelsen. Naturbeskyttelsesloven Der kræves 3 dispensation, da vandløbet er 3 beskyttet. Ejendomsmæssig forundersøgelse Der er kun en berørt lodsejer så længe de afvandingsmæssige forhold ikke ændres. Lodsejer: Majbølgård Aps v/jens Jørgen Morup Skovbyvej Sydals Spærringerne er besigtiget d. 5. november 2013 med lodsejer. RIB Lodsejer er meget betænkelig ved at denne spærring skal fjernes. De har netop købt ejendommen og noget af det de faldt for var mindelunden i kombination vandfaldet i forbindelse med spærring RIB Når der rigtigt er tryk på vandet kan de fra åbne vinduer høre vandets brusen. Lodsejer vil meget gerne beholde et lille styrt på f.eks. 10 cm. Lodsejer ville meget gerne se en visualisering af hvordan det kan komme til at se ud. RIB Røret under vejen er bygget op af kampesten, dette har en herlighedsværdi. Lodsejer er positivt stemt for at finde en løsning på denne spærring. Hvis der skal ændres på overkørslen kan dette kun foregår i perioden december til februar, da markvejen er den eneste adgangsvej til arealerne på den anden side. RIB Lodsejer har ikke noget imod at faldet udjævnes opstrøm og nedstrøms blot det ikke har en afvandingsmæssig betydning for hans drænsrør. Bliver marken vest for vandløbet mere vandlidende vil den ikke være til at dyrke. Lodsejer oplyser at denne mark normalt giver et godt udbytte. Da ejendommen netop er handlet har lodsejer dokumentation for en salgspris på ,00 kr. pr. hektar. Lodsejer oplyser at der ikke er drænet ned til vandløbet fra øst på den pågældende strækning. Der er dog et offentlig rørlagt vandløb der løber til. Lodsejer Jens Jørgen Morup har den 3. februar givet følgende tilbagemelding telefonisk. Hans Jørgen var nu blevet meget mere betænkelig overfor projektet efter snak med advokat og Landbrugskonsulent. Han oplyste at de begge overhovedet ikke kunne forstå at der skulle gennemføres et projekt på H35. Den 24. marts sendes efter aftale en skriftlig projektbeskrivelse til Hans Jørgen Morup og han har givet følgende skriftlige svar: Jeg sender her mine kommentarer til kommunens forslag til fjernelse af spærringer omkring min ejendom. Generelt mener jeg at det hele er lidt overflødigt, fordi der allerede i dag er store ørreder, der går op i vandløbet, og gyder på strækningen umiddelbart syd for Skovbyvej. Ved store vandføringer virker de store sten og faldet ved stenkisten ikke som en spærring, fordi vandmængderne bevirker at der er en sammenhængende vandmasse, som fiskene kan svømme opstrøms i. Ingen af spærringerne er så langstrakte, 28/39

29 at det kan forhindre voksenindivider af vandløbsinsekter i at flyve opstrøms. I kommunens projektbeskrivelse må jeg forvente, at der bliver lavet en redegørelse for, hvad projektet skal gavne. Personligt er jeg meget glad for mit vandløb. Det betyder meget for min kone og mig selv, at vi kan høre vandløbet klukke og risle ved små vandføringer, og bruse ved store vandføringer. Vi nyder denne baggrundsstøj eller baggrundsmusik om man vil, når vi har åbent vindue, sidder på terrassen eller går en runde i haven. Så hvis der bliver gennemført ændringer i vandløbet, er det meget vigtigt for os at denne brusen og klukken bevares eller genskabes, ved at lægge store sten ud i vandløbet og skabe noget turbulens og en god strømhastighed. Det er selvfølgelig også vigtigt at afvandingsdybden ikke forringes i denne forbindelse. Derudover betyder kulturhistorien på stedet meget for os. Vi forsøger at bevare mest muligt af den gamle bygningsmasse på ejendommen, og mindelunden med Navnesten for de tidligere forpagtere under Hertugen af Augustenborg, samt Jessen-familien rummer en stor historisk fortælleværdi. Det gamle stuehus har vi været nødt til at fjerne, men de to andre beboelser samt brolægningen ved gårdsøen bevares i gammel stil, og det nye stuehus bygges op på samme sted, for at bevare den beboelsesgade ud til søen, som har været på stedet i flere hundrede år. 29/39

30 Stenkisten og opstemningsanlægget nedenfor rummer begge en væsentlig historisk fortælleværdi, som jeg lægger stor vægt på. Når man kigger ind under broen gennem stenkisten, kan man se hvordan den er bygget op af kampesten og mindre sten, og også se årstallet på betonsvellen, der er anvendt som forstærkning i Hvis man piller stenkisten fra hinanden og banker bunden ud af den, og lægger et beton-rør i, vil stenkisten for altid være ødelagt, også selv om man genetablerer overkørslen. Når man kigger ind under broen, vil man se et maskinfremstillet betonrør og ikke en gammel håndbygget sten-konstruktion. Det visuelle udtryk vil således være helt forandret, og oprindeligheden forsvundet. Dette vil for mig personligt være et væsentligt tab, og for fortælleværdien på ejendommen vil det være uerstatteligt. Jeg skønner, at stenkisten er bygget i begyndelse af tallet på nogenlunde samme tid, som hovedbygningen er opført, og der er også en gammel historie om den gamle ejer Jessen, der brugte stenkisten som bombeskjul under krigen. Noget helt andet er, at der måske kan være levesteder / overvintringssteder for padder og andre smådyr imellem stenene disse forsvinder formodentlig hvis stenene afskæres fra vandløbet af et betonrør. Museet skriver da også at der kan være risiko for at støde på ældre anlæg som kan være bevaringsværdige. Betonanlægget ved opstemningsanlægget har også en egen fortælleværdi, om udnyttelse af vandløbet til forskellige formål, og med årstal på hvornår det er etableret, men da dette anlæg er væsentlig nyere, og ikke visuelt så kønt som stenkisten, tillægger jeg det ikke helt så stor værdi. Her er det for mig især vandløbets brusen ved stor vandføring, der har betydning dette ville man sandsynligvis kunne genskabe ved at lægge nogle store kampesten i vandløbet lige nedstrøms broen, til at skabe turbulens og skumsprøjt. Jeg opfatter den visuelle og kulturhistoriske herlighedsværdi af anlæggene i forbindelse med vandløbet som en væsentlig del af ejendommens charme. Hvis Naturstyrelsen vælger at gennemføre projektet på trods af dette, vil jeg forlange en betydelig erstatning. Jeg mener, dette kan sidestilles med en havudsigt eller lign. som har væsentlig betydning for en ejendoms værdi. Hvis stenkisten tages fra hinanden og bygges op omkring et betonrør, vil det fuldstændig miste oprindeligheden, ligesom hvis man sammenligner en gravhøj fra oldtiden med en nyanlagt jordhøj. For mig vil der skulle en erstatning på min. 1 million kroner til at opveje dette tab. 30/39

31 Jeg kan godt se at strækningen ovenfor kunne forbedres ved at udnytte faldet, og jeg kunne da godt ønske mig en lidt bedre afvanding af marken på den anden side, men det er af mindre vigtighed end at bevare stenkisten i sin oprindelige form. Hvis kommunen vurderer, at der kan hugges, fræses eller skæres en rende ud i bunden af stenkisten uden at denne tager skade og falder sammen, kunne det måske være en mulighed for at øge faldet i forhold til strækningen ovenfor. Jeg vil dog, hvis noget sådant sættes i værk, forlange en skriftlig garanti for erstatning for tab af herlighedsværdi samt at kommunen retablerer stenkisten, hvis den skulle falde sammen eller tage skade, feks. som følge af erosion i vandløbet eller manglende bæreevne, som følge af at bunden svækkes. Jeg vil ikke modsætte mig, at den beton-tunge, der ligger lige nedenfor stenkisten bankes væk og erstattes af store og lidt mindre sten. Denne betonplade har for mig at se ikke nogen væsentlig funktion. Se billedet nedenfor. Med hensyn til sten-styrtet længst opstrøms i vandløbet, så er jeg helt med på at stenene arrangeres anderledes, eller udskiftes med sten, der ikke fylder hele vandløbets bredde. Det er dog vigtigt for mig, at der stadig er store sten i vandløbet, som skaber turbulens og skjulesteder, og god lyd. 31/39

32 Hvis der lægges gydegrus ud i vandløbet, er det vigtigt at det sikres, at bunden ikke hæves i denne forbindelse, så afvandingen ikke forringes. Jeg forventer at jeg får en kopi af det materiale, I laver til Naturstyrelsen, inden det sendes ind? Generelt er lodsejer glad for vandløbet og de lyde det giver grundet styrtene. Generelt i hele projektet skal det tilstræbes at udforme delelementer der kan bevirke at vandløbet stadig kan høres. Tekniske anlæg En beskrivelse af tekniske anlæg i projektområdet er indført i selve projektbeskrivelsen. (broer, veje, bygninger, stemmeværk, rør, dræn osv.). Ledningsoplysninger fremskaffes i forbindelse med detailprojekteringen. Afværgeforanstaltninger I forbindelse med en forlægning af vandløbet kan det være nødvendigt at justerer på det eksisterende forsinkelsesbassin. Budget Budget for gennemførelse af indsatserne og det samlede restaureringsprojekt. Det forventes ikke, at der er landbrugsarealer der bliver mere vandlidende grundet fjernelsen af spærringerne på H35. Denne vurdering gælder for samtlige projekter og senarier. Ansøger anfører følgende økonomiske erstatningskrav som bunder i tabt herlighedsværdi: Hvis stenkisten tages fra hinanden og bygges op omkring et betonrør, vil det fuldstændig miste oprindeligheden, ligesom hvis man sammenligner en gravhøj fra oldtiden med en nyanlagt jordhøj. For mig vil der skulle en erstatning på min. 1 million kroner til at opveje dette tab. I forbindelse med anmodning om en pris for overvågning har der været en del kommunikation med Museum Sønderjylland. Svarene er indsat i forundersøgelsen, da de er af stor betydning for om projektet er muligt at gennemfører. Vedr. dokumentation af 3 spærringer i vandløb H35, HAM 13/ Majbølgård. Jeg har nu gennemset det tilsendte. Lad mig straks slå fast, at det er uhyre svært at prissætte den nødvendige antikvariske indsats, da vi ikke ved, om der ligger ældre faser under de eksisterende anlæg. Det gælder især broen og stenkisten. I mindre komplicerede tilfælde vil dette kunne klarlægges med en forundersøgelse. Sådan en forundersøgelse kan imidlertid ikke laves uden at fjerne det eksisterende anlæg, som i princippet må betragtes som et fortidsminde, eftersom det er over 100 år gammelt. Vi behøver således ikke at lave en forundersøgelse for at fastslå, at der er tale om et fortidsminde. Spørgsmålet er, om det er beskyttet af museumslovens 27? Hvis der ikke er mere end det, vi allerede kan se, vil jeg ikke mene, at det er beskyttet af museumsloven. Jeg kan se to løsningsmuligheder: Løsning 1: Spærring RIB fotodokumenteres, når brofaget er løftet af og betontværbjælken er fjernet. Arbejdet med at fjerne stenene overvåges og kommer der ældre faser til syne må arbejdet indstilles og der må laves et budget for udgravningen. Udgiften til såvel fotodokumentationen som den efterfølgende overvågning samt en eventuel udgravning afholdes af bygherre. 32/39

33 Spærring RIB frilægges og fotodokumenteres. Arbejdet med at fjerne stenene overvåges og kommer der ældre faser til syne må arbejdet indstilles og der må laves et budget for udgravningen. Udgiften til såvel fotodokumentationen som den efterfølgende overvågning samt en eventuel udgravning afholdes af bygherre. Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev, udarbejder budget svarende til 2 x 2 manddage omfattende en udgravningsleder og vores opmålingstekniker i forbindelse med fjernelsen af RIB og RIB Med hensyn til fjernelsen af spærring RIB regnes 1x2 mandsdage. Det vil sige 2 mand i en uge. Den nødvendige arkæologiske indsats vil naturligvis blive løbende vurderet, således at der kun bliver foretaget den nødvendige dokumentation. Det bedste vil naturligvis være om indsatsen kan begrænses til at fjerne spærringerne i bunden af vandløbet og bevare de eksisterende konstruktioner. Løsning 2: Der laves en fuld dokumentation af de to broer RIB og RIB Det vil sige, at de to anlæg udgraves. Spærring RIB fotodokumenteres og kan derefter fjernes. Museum Sønderjylland udarbejder budget og tidsplan herfor. Fordelen ved løsning 1 er, at det i udgangspunktet er den mindst omkostningstunge. Ulempen er, at man ikke umiddelbart kender den endelige økonomi, idet den åbner op for at lave et supplerende budget. Fordelen ved løsning 2 er, at man på forhånd kender den maksimale økonomi. Ulempen er at den løsning i udgangspunktet er betydeligt dyrere end løsning 1. Jeg skal bede Jer om at tage stilling til, hvilken løsningsmodel i ønsker, vi skal følge op på og den forbindelse skal jeg også anmode Jer om, at oplyse anlægsomkostningerne ved projektet, idet Kulturstyrelsen vurderer om der kan gives tilskud til undersøgelsen. En af parametrene er bygherres anlægsomkostninger. Uanset hvilken af de to løsninger I vælger, er det bygherre som skal afholde udgifterne til at fjerne det/de ønskede fortidsminder. Det har ikke været muligt at få en mere eksakt pris fra museet, da de først vil have projektet forbi Kulturstyrelsen der skal afgøre om fortidsminderne må fjernes og om der kan gives tilskud til undersøgelsen. Indsendelse til Kulturstyrelsen kræver at der er fastlagt et buget for realisering. Det kræver en forundersøgelse at kunne fastlægge en pris, så det er først efter udarbejdelsen af forundersøgelsen at selve forespørgslen til Kulturarvstyrelsen er afsendt. Kommunen har indsendt prisoverslagene i denne forundersøgelse og bedt museet om en pris ud fra løsning 2. Museet svarer at det ikke er muligt at give en pris. Uddrag fra tilbagemelding fra museet fra. d. 19. maj I din mail anfører du, at når det er staten, som skal realisere et projekt, er der ikke plads til uforudsete udgifter og at kommunen ikke har en pengekasse der kan dække den slags udgifter. Det er et problem Sønderborg Kommune ikke står alene med, så jeg vil opfordre dig til at tage kontakt med sagsbehandlerne i Haderslev og Kolding, som arbejder med den samme slags projekter. Dem har jeg opfordret til, at de prøver at få oprettet en fælles pulje til finansiering af udgravning af fortidsminder, som bliver påtruffet i forbindelse med de mange naturgenopretningsager, som genereres i kommunerne. Subsidiært må man ellers i hvert projekt regne med, at man kan støde på en vandmølle og det vil koste mellem 2 og 3 mill. at grave den ud. Det er jo ikke holdbart, men det er hvad man konkret risikerer, når man begynder at regulere på eksisterende vandløb. I de fleste tilfælde er der ingenting og derfor vil det være praktisk at kommunerne 33/39

34 har et bufferbudget til dækning af udgravninger som forårsages af naturgenopretning. Man kan forudsætte, at der kan bruges midler fra bufferbudgettet, hvis der foreligger en godkendelse af budget og tidsplan fra Kulturstyrelsen. Det alternative løsningsforslag hvor vandløbet forlægges har også været forbi museet til vurdering og følgende svar er modtaget: Vedr. gensnoning af vandløb H35, HAM 13/ Majbølgård Alternativ løsning Hvis vandløbet gensnos i et gammelt å-leje, vil der næppe være risiko at påtræffe væsentlige jordfaste fortidsminder, som er beskyttet af museumslovens 27. Sønderborg Kommune er ansvarlig for, at der virkelig er tale om det gamle å-leje. Hvis man mod forventning alligevel kommer til at grave i primære aflejringer og derved støder på et ukendt fortidsminde, er bygherre forpligtiget til at stoppe anlægsarbejde og orientere Museum Sønderjylland om fundet. Såfremt det vurderes, at det påtrufne fortidsminde er af en karakter, så det er beskyttet af museumslovens 27 er bygherre forpligtiget til at afholde udgifter til undersøgelse af fortidsmindet. Hvis bygherre vurderer, at en del af anlægsarbejdet berører primære jordlag, anbefaler Museum Sønderjylland en afgravningskontrol af den del af anlægsarbejdet, som berører de primære jordlag. Bygherre anmodes om at oplyse, hvor mange maskintimer der bruges på at grave i primære lag, da det svarer til det antal timer vi skal bruge på overvågningen. Når man gennembryder eksisterende vejdæmninger eller fjerner andre kunstigt anlagte spærringer er der altid risiko for at påtræffe ældre anlæg, som er beskyttet af museumslovens 27. Da det sjældent er muligt at gennemføre regulære forundersøgelser på den slags steder, anbefaler Museum Sønderjylland en anlægskontrol. Det vil sige, at vi besøger arbejdspladsen i forbindelse med nedbrydningen af de i dag synlige anlæg. For at prissætte den foreslåede overvågning, skal vi vide, hvor lang tid bygherre forventer, at denne del af anlægsarbejdet forventes at vare. Jeg kan oplyse, at Museum Sønderjylland og Kolding Kommune har indgået en aftale overvågning af anlægsarbejdet i forbindelse med omlægningen af Allerå. Ydelsen afregnes efter regning. Med udgangspunkt i en sådan model vil der antagelig kunne laves en aftale overvågning af anlægsarbejdet i forbindelse med omlægningen af H35 inden for en beløbsramme af omkring kr ekskl. moms. Skal der laves en bindende aftale, kræver det de oplysninger, jeg har anført: Altså hvor lang tid der graves i urørte jordlag og hvor lang tid arbejdet med at nedbryde eksisterende anlæg forventes at tage. Bygherre skal være opmærksom på, at hvis der påtræffes et fortidsminde, så har vi en ny situation. Bygherre kan vælge at lade fortidsmindet udgrave. Museum Sønderjylland udarbejder et budget og en tidsplan, som skal godkendes af Kulturstyrelsen. Der vil dog også være mulighed for at justere projektet så et eventuelt fortidsminde kan bevares in situ eller bygherre kan vælge at helt at indstille projektet. Jeg kan også oplyse, at afgravningskontrollen i forbindelse med omlægningen af Allerå har afsløret tilstedeværelsen af væsentlige jordfaste fortidsminder og at undersøgelsen af disse, næppe vil kunne ske for under kr. Se vedhæftede fotos. Meddel mig, hvilket projekt I ønsker at realisere, så udarbejder jeg et konkret forslag til, hvad en afgravningskontrol maksimalt vil beløbe sig til. I praksis vil det kun blive fremsendt regning for den tid der konkret medgår til overvågningen, men prisen vil aldrig kunne overstige det aftalte beløb. Samlet set i forbindelse med fortidsminder: Fortidsminderne er en stor udfordring i forbindelse med den fysiske fjernelse af spærringerne og prisfastsættelse. Der er ingen data, der giver det endelige svar på, hvor det oprindelige å-leje lå. Der er risiko for at støde på fortidsminder. I de efterfølgende prisoverslag er der regnet med at anlægsarbejdet skal overvåges, men at der ikke er fredede fortidsminder. 34/39

Vandløbsrestaureringsprojekt i kommunevandløb H35 Høring

Vandløbsrestaureringsprojekt i kommunevandløb H35 Høring Vandløbsrestaureringsprojekt i kommunevandløb H35 Høring Fjernelse af tre spærringer i det offentlige vandløb H35 for at forbedre dyrelivets vandring i vandløbet. 1. Offentliggørelse Kommunen agter at

Læs mere

FORUNDERSØGELSE RIB-00259. Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø

FORUNDERSØGELSE RIB-00259. Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø FORUNDERSØGELSE RIB-00259 Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø April 2014 Forundersøgelse RIB-00259 Etablering af passage til Linding Møllesø Side 1 Indhold Formål med indsatsen/projektet... 2 Eksisterende

Læs mere

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane. VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard

Læs mere

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Offentlig høring af restaureringsprojekt i Gammelby Mølleå Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Vandløbsrestaureringsprojekt i kommunevandløb H35

Vandløbsrestaureringsprojekt i kommunevandløb H35 Vandløbsrestaureringsprojekt i kommunevandløb H35 Fjernelse af tre spærringer i det offentlige vandløb H35 for at forbedre dyrelivets vandring i vandløbet. 1. Godkendelse og vilkår Vandløbsloven Sønderborg

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk.

Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk. Bilag 2 Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk. AAL 40. Her ligger en rørledning på 214 m med en diameter på Ø 60 cm. Rørledningen ligger med et fald på 9,1 0/00. Rørlægningen blev gennemført

Læs mere

Høring af reguleringssag -ændring af forløb af rørlagt privat vandløb

Høring af reguleringssag -ændring af forløb af rørlagt privat vandløb Høringspart Høring af reguleringssag -ændring af forløb af rørlagt privat vandløb Sønderborg kommune har d. 15. oktober 2015 modtaget en ansøgning fra Finn V. Jensen, Klapleddet 4, 6470 Sydals om ændring

Læs mere

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Tlf. 65 15 14 67 Fax sby@kerteminde.dk Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Kerteminde Kommune undersøger i øjeblikket mulighederne for at forbedre Holev Bæk på to strækninger gennem vandløbsrestaurering.

Læs mere

Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB Spærringsfjernelse i Ralm Bæk

Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB Spærringsfjernelse i Ralm Bæk Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB-00913 Spærringsfjernelse i Ralm Bæk Fjernelse af spærring RIB-00913 Formål Omlægning af den spærrende rørbro skal sikre fiskepassage til de opstrøms dele af Ralm

Læs mere

Thisted Kommune Gundtoft Å, AAL-1189

Thisted Kommune Gundtoft Å, AAL-1189 Thisted Kommune Gundtoft Å, AAL-1189 FORUNDERSØGELSE AF GUNDTOFT Å, AAL-1189 Udarbejdet af Thisted Kommune Teknisk Forvaltning Natur- og Miljøafdelingen Kirkevej 9 7760 Hurup Sagsnummer 121617 Projekt

Læs mere

Bilag 2A Detailprojekt Vandplanprojekt Kragvad Bæk

Bilag 2A Detailprojekt Vandplanprojekt Kragvad Bæk Bilag 2A Detailprojekt Vandplanprojekt Kragvad Bæk AAL 337 Statens kommentarer: Rørunderføring vej, defekt rør Strækningen er naturbeskyttet. Tilstødende arealer er naturbeskyttet. Ved besigtigelse er

Læs mere

FORUNDERSØGELSE AF SUNDBY Å, SPÆRRING AAL-1272

FORUNDERSØGELSE AF SUNDBY Å, SPÆRRING AAL-1272 Thisted Kommune Sundby Å, AAL-1272 FORUNDERSØGELSE AF SUNDBY Å, SPÆRRING AAL-1272 Udarbejdet af Thisted Kommune Teknisk Forvaltning Natur- og Miljøafdelingen Kirkevej 9 7760 Hurup Sagsnummer 121617 Projekt

Læs mere

Høring - Vandløbsrestaurering Høgvad bæk, Kelstrupvej 19, 8560 Kolind.

Høring - Vandløbsrestaurering Høgvad bæk, Kelstrupvej 19, 8560 Kolind. Til Høringsberettigede 20. december 2016 Sagsnr.: 16/41298 Kontaktperson: Niclas Patrick Boyton 87535249 npb@syddjurs.dk Høring - Vandløbsrestaurering Høgvad bæk, Kelstrupvej 19, 8560 Kolind. Syddjurs

Læs mere

UDKAST til tilladelse til restaureringsprojekt i Landeby Bæk

UDKAST til tilladelse til restaureringsprojekt i Landeby Bæk Lystfiskerforeningen Brede Å Mølleparken 251 6240 Løgumkloster Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574929237 Mail: cws@toender.dk Sags id.: 06.02.03-P19-2-16 Ks: xx. august 2016 UDKAST til tilladelse til restaureringsprojekt

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...

Læs mere

Fjernelse af spærring i Henrikebæk

Fjernelse af spærring i Henrikebæk TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 Tejn 3770 Allinge Tlf.: 56 92 00 00 Fax: 56 92 58 16 Marts 2014 Bornholms Regionskommune E-mail: TeknikogMiljoe@brk.dk CVR: 26-69-63-48 www.brk.dk Fjernelse af spærring i Henrikebæk

Læs mere

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1.

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. Dato: 29. januar 2014 Sagsnummer: 13/14267 Forfatter: Allan Dalmark Jensen Emne: Forundersøgelse for Elling Å 1 Knivholt Bæks indløb i rørlægning. Indhold

Læs mere

Vandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse

Vandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse Vandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse Indhold 1. Projektets formål...1 2. Projektområde...2 3. Nuværende forhold...2 3.1 Præstbjergbæk...2 3.3 Natur...3 3.4 Plangrundlag...3 3.5 Ejendomsforhold...3

Læs mere

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Vandløb: Tudserenden Projekt: Etablering af sandfang, udlægning af gydegrus og sten i Tudserenden. Sted: Tudserenden st. 1906-4045 m, Langeland

Læs mere

Hørings - Vandløbsrestaurering Marie Magdalene bæk, Savværksvej 1

Hørings - Vandløbsrestaurering Marie Magdalene bæk, Savværksvej 1 Til Høringsberettigede 28-06-2016 Sagsnummer.: 16/18937 Sagstype: KLE: 06.02.10 Sagsbehandler: Steen Ravn Christensen Tlf.: 87 53 54 10 Hørings - Vandløbsrestaurering Marie Magdalene bæk, Savværksvej 1

Læs mere

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Bosætning og Erhverv Mellemgade 15, 5600 Faaborg HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Udlægning af gydegrus og strømkoncentratorer i Lammehavebækken st. 3.200-4.200 m og st. 5.060-7.350

Læs mere

Snogebækken vest for Ølsemagle

Snogebækken vest for Ølsemagle Snogebækken vest for Ølsemagle Projekt for åbning af rørlagt strækning mellem station 1736 og 2021 Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Køge Kommune, Anlæg, rejser ca. 1 ha erstatningsskov

Læs mere

FORUNDERSØGELSE RIN

FORUNDERSØGELSE RIN FORUNDERSØGELSE RIN-00621-28 Fjernelse af 8 spærringer i Skjærbæk Oktober 2016 1 Indhold Bilag... 2 Formål med indsatsen/projektet... 3 Eksisterende forhold... 3 Nuværende regulativmæssige forhold... 4

Læs mere

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015.

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Indsats

Læs mere

Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune

Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune Februar 2015 Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej

Læs mere

Projektbeskrivelse for Realisering af 3 vandplansindsatser i Skelbækken

Projektbeskrivelse for Realisering af 3 vandplansindsatser i Skelbækken HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Realisering af 3 vandplansindsatser i Skelbækken Faaborg-Midtfyn Kommune har den 1. oktober 2015 søgt om godkendelse til at skabe fri faunapassage

Læs mere

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1 ASSENS KOMMUNE MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MIJØSCREENING INDHOLD 1 Indledning 1 2 Lovgrundlag

Læs mere

Høring af vandløbsrestaurering i Egenabbe Bæk, Svendborg Kommune

Høring af vandløbsrestaurering i Egenabbe Bæk, Svendborg Kommune Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk Høring af vandløbsrestaurering i Egenabbe Bæk, Svendborg Kommune

Læs mere

Tilladelse til etablering af rørbro (markoverkørsel/kreaturovergang) i Overvad- Vestby Bæk

Tilladelse til etablering af rørbro (markoverkørsel/kreaturovergang) i Overvad- Vestby Bæk Center Natur og Miljø Aksel Holst Andersen Vestbyen 4, Vestby 9610 Nørager Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 06.02.16-P19-4-14 Ref.: Mette Emborg

Læs mere

Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015

Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015 Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 2 EKSISTERENDE FORHOLD... 2 PROJEKTFORSLAG... 3 KONSEKVENSER... 4 ØKONOMI...

Læs mere

Brønderslev Kommune: Elbæk, spærring AAL-375

Brønderslev Kommune: Elbæk, spærring AAL-375 Brønderslev Kommune: Elbæk, spærring AAL-375 FORUNDERSØGELSE VEDRØRENDE FJERNELSE AF SPÆRRING I ELBÆK, ID. AAL-375 Rekvirent Rådgiver Brønderslev Kommune Teknisk Forvaltning Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev

Læs mere

Thisted Kommune Gundtoft Å, AAL-1187

Thisted Kommune Gundtoft Å, AAL-1187 Thisted Kommune Gundtoft Å, AAL-1187 FORUNDERSØGELSE AF GUNDTOFT Å, AAL-1187 Udarbejdet af Thisted Kommune Teknisk Forvaltning Natur- og Miljøafdelingen Kirkevej 9 7760 Hurup Sagsnummer 121617 Projekt

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.

Læs mere

Smedebæk. Februar 2014

Smedebæk. Februar 2014 Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...

Læs mere

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Lindes Å, som løber gennem Mindelunden, er en del af Tude Å systemet. Tude

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg

Læs mere

Thisted Kommune Vallensbæk, AAL-1179

Thisted Kommune Vallensbæk, AAL-1179 Thisted Kommune Vallensbæk, AAL-1179 FORUNDERSØGELSE AF VALLENSBÆK, RØRLÆGNING AAL-1179 Udarbejdet af Thisted Kommune Teknisk Forvaltning Natur- og Miljøafdelingen Kirkevej 9 7760 Hurup Sagsnummer 121617

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk Vandløb: Det private vandløb Skravad Bæk Dato:

Læs mere

Gettrup Bæk spærring AAL- 1154

Gettrup Bæk spærring AAL- 1154 Thisted Kommune Gettrup Bæk spærring AAL- 1154 FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDEN FOR FJERNELSE AF SPÆRRING I GETTRUP BÆK, ID: AAL-1154, PROJEKT 7 - SYDTHY Rekvirent Thisted Kommune Kirkevej 9 7760 Hurup Att.

Læs mere

Slutrapport. Vandplanprojekt Grårup Bæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond

Slutrapport. Vandplanprojekt Grårup Bæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond Slutrapport Vandplanprojekt Grårup Bæk Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Den Europæiske Fiskerifond: Danmark og Europa investerer i bæredygtigt fiskeri og akvakultur Den

Læs mere

Skive Kommune Teknisk Forvaltning. Rådhuspladsen Skive. 20. juli Godkendelse til regulering af bundkoten i Otting Bæk

Skive Kommune Teknisk Forvaltning. Rådhuspladsen Skive. 20. juli Godkendelse til regulering af bundkoten i Otting Bæk Skive Kommune Teknisk Forvaltning Rådhuspladsen 2 7800 Skive 20. juli 2017 Godkendelse til regulering af bundkoten i Otting Bæk Skive Kommune meddeler hermed godkendelse til regulering af bundkoten på

Læs mere

Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014

Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014 Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere end 50 km vandløb de sidste ti år. Det har medført en klar forbedring af vandløbstilstanden generelt

Læs mere

Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune

Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune NOTAT Til: Danmarks Fiskeriundersøgelser, Fiskeplejemidlerne Fra: Skælskør Kommune v. Hedeselskabet Miljø og Energi as Dato: 21.02.06 Emne: Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden,

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i Bekendtgørelse nr af 23. november 2016.]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i Bekendtgørelse nr af 23. november 2016.] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i Bekendtgørelse nr. 1440 af 23. november 2016.] VVM Myndighed Skive Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Høring af forslag til reguleringsprojekt i vandløbet Maglemoserenden

Høring af forslag til reguleringsprojekt i vandløbet Maglemoserenden Høring Teknik, Erhverv, Beskæftigelse og Kultur Infrastruktur Fredensvej 1 59 Rudkøbing Tlf. 63 51 6 Tlf. 63 51 6 42 direkte Fax 63 51 6 1 E-mail: annjen@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk Dato

Læs mere

KAPACITETSUDVIDELSE LUFTHAVNSBÆKKEN

KAPACITETSUDVIDELSE LUFTHAVNSBÆKKEN Til Esbjerg Kommune Dokumenttype Notat Dato Maj 2016 Ansøgning om tilladelse til vandløbsprojekt af Lufthavnsbækken KAPACITETSUDVIDELSE LUFTHAVNSBÆKKEN KAPACITETSUDVIDELSE LUFTHAVNSBÆKKEN Revision 01 Dato

Læs mere

Regulering af vandløb i Dyrhave (Løjt 11) med henblik på etablering af sandfang og udlægning af gydegrus

Regulering af vandløb i Dyrhave (Løjt 11) med henblik på etablering af sandfang og udlægning af gydegrus Regulering af vandløb i Dyrhave (Løjt 11) med henblik på etablering af sandfang og udlægning af gydegrus Aabenraa Kommune 2017 Kultur, Miljø og Erhverv Juli 2017 Byg, Natur & Miljø Journal nr.: 17/19610

Læs mere

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

Egeskov Gade 18, 5772 Kværndrup Karlsbjergvej 39, Sdr. Broby 5672 Broby

Egeskov Gade 18, 5772 Kværndrup Karlsbjergvej 39, Sdr. Broby 5672 Broby HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Realisering af en vandplansindsatser i Albækken og en i Sallinge Å Faaborg-Midtfyn Kommune har den 1. november 2015 søgt om godkendelse til at

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Rebild Vand & Spildevand A/S Sverriggårdsvej Skørping

Rebild Vand & Spildevand A/S Sverriggårdsvej Skørping Center Natur og Miljø Rebild Vand & Spildevand A/S Sverriggårdsvej 3 9520 Skørping Via mail: jeha@rebildforsyning.dk Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr:

Læs mere

Rebild Vand & Spildevand A/S Sverriggårdsvej Skørping

Rebild Vand & Spildevand A/S Sverriggårdsvej Skørping Center Natur og Miljø Rebild Vand & Spildevand A/S Sverriggårdsvej 3 9520 Skørping Via mail: jeha@rebildforsyning.dk Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr:

Læs mere

Detailprojekt RIB Faunapassage ved Debel Fiskeri August 2016

Detailprojekt RIB Faunapassage ved Debel Fiskeri August 2016 Detailprojekt RIB-00191 Faunapassage ved Debel Fiskeri August 2016 Fjernelse af spærring RIB-00191 Formål Nedbrydning af dambruget stemmeværk og anlæggelse af et 160 meter langt stryg skal sikre fiskepassagen

Læs mere

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Fra faunaspærring til Faunapassage En guide til bedre tilstand af vores vandløb Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Du kan læse om: Styrt Rørunderføringer Stryg Omløbsstryg

Læs mere

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro.

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro. Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til at etablere kreaturbro over Syltemade Å ved

Læs mere

Projekt Fjernelse af stemmeværk ved udløb fra Krat Sø, Varde

Projekt Fjernelse af stemmeværk ved udløb fra Krat Sø, Varde Projekt Fjernelse af stemmeværk ved udløb fra Krat Sø, Varde SEPTEMBER 2016 REVIDERET OKTOBER 2016 Bortskyllet stemmeværk/rørforbindelse Dæmningsbrud Krat Sø november 2015 Krat Sø november 2015 Indløb

Læs mere

Nuværende forhold: På bilag 1 ses det nuværende forløb af Tilløb til Gudsø Mølleå, samt projekttiltag.

Nuværende forhold: På bilag 1 ses det nuværende forløb af Tilløb til Gudsø Mølleå, samt projekttiltag. Udsendt til lodsejere og øvrige parter i sagen 01-07-2014 Sags id.: 10/11235 Sagsbehandler: Jørgen Grundvad Nielsen Offentlig høring af forslag til restaurering af Tilløb til Gudsø Mølleå Fredericia og

Læs mere

Til interessenter/klageberettigede. Tilladelse til restaurering af Gamby Å. Baggrund:

Til interessenter/klageberettigede. Tilladelse til restaurering af Gamby Å. Baggrund: Til interessenter/klageberettigede Teknik, Erhverv og Kultur 5. januar 2015 Sagsnummer 480-2014-147831 Dokument nr. 480-2014-998005 Cpr.-/CVR-nr/Ejd.nr. Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.

Læs mere

Miljø og Natur. Assens Kommune. Rådhus Allé Assens. Godkendelse vedr. åbning af rørlagt del af Langedilløbet samt fjernelse af styrt.

Miljø og Natur. Assens Kommune. Rådhus Allé Assens. Godkendelse vedr. åbning af rørlagt del af Langedilløbet samt fjernelse af styrt. Assens Kommune Rådhus Allé 5 5610 Assens Godkendelse vedr. åbning af rørlagt del af Langedilløbet samt fjernelse af styrt. Som en del af indsatserne i Statens Vandplan 2009-2015, er en delvis åbning af

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

UDKAST. Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering Maj 2016 UDKAST Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering I medfør af 37, stk. 2 og 5, i lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1579 af 8. december

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken Brande 9. januar 2017

Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken Brande 9. januar 2017 Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1 7330 Brande 9. januar 2017 Reguleringsprojekt, fjernelse af styrt og ombygning af stryg. Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1 7330 Brande

Læs mere

Regulering af Sandbæk i offentlig høring efter vandløbsloven.

Regulering af Sandbæk i offentlig høring efter vandløbsloven. Returadresse Land, By og Kultur Land og Vand Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Ove Mortensen Direkte telefon 99741277 E-post ove.mortensen@rksk.dk Dato 7. oktober 2016 Sagsnummer 16-028130

Læs mere

Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb.

Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 1 Titel: Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Forfatter:

Læs mere

Generelt om vandløbsregulativer

Generelt om vandløbsregulativer Bilag til dagsordenspunkt den 12. august 2013. Generelt om vandløbsregulativer Ifølge vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ for alle offentlige vandløb. Regulativet skal blandt

Læs mere

Århus Å. Etablering af gydebanker. Detailprojektering A A R H U S K O M M U N E

Århus Å. Etablering af gydebanker. Detailprojektering A A R H U S K O M M U N E A A R H U S K O M M U N E Århus Å Etablering af gydebanker Detailprojektering 2014-05-28 Version: 1 Udarbejdet af: EAKR Kvalitetssikring: KARA Sags. nr.: 105731 Skanderborgvej 190 8260 Viby J Danmark Tlf.:

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Temadag om dræning. Hvilke regler er der på området? v/ Sten W. Laursen

Temadag om dræning. Hvilke regler er der på området? v/ Sten W. Laursen Temadag om dræning Hvilke regler er der på området? v/ Sten W. Laursen Relevante retsregler Vandløbsloven Okkerloven Miljøbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven Habitatbekendtgørelsen Planloven Miljømålsloven

Læs mere

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Udlægning af 4 gydebanker i Odense Å. Vandpleje Fyn har den 15. april 2015 søgt om godkendelse til at udlægge 4 gydebanker på 4 delstrækninger

Læs mere

Byfornyelsesudvalget for Sdr. Omme Benny Røjlund Jensen Vejlevej Sdr. Omme

Byfornyelsesudvalget for Sdr. Omme Benny Røjlund Jensen Vejlevej Sdr. Omme Byfornyelsesudvalget for Sdr. Omme Benny Røjlund Jensen Vejlevej 11 7260 Sdr. Omme Høring af tilladelse til etablering af kano ophalningsplads og fornyelse af en eksisterende terrasse på matr. nr. 7a Østerby

Læs mere

Hjørring Kommune. Hjørring Kommune. Springvandspladsen Hjørring. Hjørring den Tilladelse til restaurering efter vandløbsloven

Hjørring Kommune. Hjørring Kommune. Springvandspladsen Hjørring. Hjørring den Tilladelse til restaurering efter vandløbsloven Hjørring Kommune Hjørring Kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Team Natur Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring den

Læs mere

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15 Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Vandløbsprojekt med etablering af gydebanker og udlægning af sten og afgravning af høller i Gørløse Å.

Vandløbsprojekt med etablering af gydebanker og udlægning af sten og afgravning af høller i Gørløse Å. Hillerød Kommune Trollesmindealle 27 3400 Hillerød By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2143 Fax 7232 3213 lbso@hillerod.dk Sag 219-2015-28906 07. september 2015 Udkast til restaureringstilladelse

Læs mere

Der meddeles samtidig godkendelse efter vandløbslovens 47 til etablering to 6 m lange rørbroer.

Der meddeles samtidig godkendelse efter vandløbslovens 47 til etablering to 6 m lange rørbroer. Team Natur & Landbrug 02-09-2010 Sags id.: 10/4469 Sagsbehandler: Jørgen Grundvad Nielsen Godkendelse af reguleringssag i Ullerup Bæk Fredericia Kommune godkender hermed regulering af Ullerup Bæk med henblik

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Dalsmølle Bæk.

Detailprojekt Vandplanprojekt Dalsmølle Bæk. Detailprojekt Vandplanprojekt Dalsmølle Bæk. AAL - 632 Indsatsen har til formål at skabe kontinuitet i Dalsmølle Bæk, der er en del af Uggerby Å systemet, ved fjernelse af rørlægning reference (AAL-632)

Læs mere

Tilladelse til udskiftning og udvidelse af rørbro i Volstrup Bæk nord for Øster Hornum i forbindelse med sikring af privat fællesvej (Nibevej)

Tilladelse til udskiftning og udvidelse af rørbro i Volstrup Bæk nord for Øster Hornum i forbindelse med sikring af privat fællesvej (Nibevej) Center Natur og Miljø Preben Tonnisen Nibevej 210, Øster Hornum 9530 Støvring Sendt via mail: prebentonnisen@hotmail.com Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr:

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til etablering af åbent privat vandløb til erstatning for rørlagt strækning m.m.

Godkendelse efter vandløbsloven til etablering af åbent privat vandløb til erstatning for rørlagt strækning m.m. Hedebo I/S v. Peder Steen Andersen Phillipp Lustrupvej 41 6760 Ribe Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 22. marts 2013 Sagsbehandler Tine Nielsen Telefon direkte Mail

Læs mere

Rådhuset Rådhusholmen 10 DK-2670 Greve. Per Aarsleff Industriholmen 2 DK-2650 Hvidovre Att: Cathrine Engstrøm

Rådhuset Rådhusholmen 10 DK-2670 Greve. Per Aarsleff Industriholmen 2 DK-2650 Hvidovre Att: Cathrine Engstrøm Greve Kommune Teknik & Miljø Per Aarsleff Industriholmen 2 DK-2650 Hvidovre Att: Cathrine Engstrøm Rådhuset Rådhusholmen 10 DK-2670 Greve Telefon: 43 97 97 97 www.greve.dk Dato: 1. juli 2014 Tilladelse

Læs mere

Karensborg Bæk, restaurering ref. 620

Karensborg Bæk, restaurering ref. 620 Brønderslev Kommune: Karensborg Bæk, restaurering ref. 620 FORUNDERSØGELSE AF KARENSBORG BÆK, RESTAURERING REF. 620 Rekvirent Rådgiver Brønderslev Kommune Teknisk Forvaltning Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Vangen Bæk

Detailprojekt Vandplanprojekt Vangen Bæk Hjørring Kommune Bilag 2A Detailprojekt Vandplanprojekt Vangen Bæk Ref. 698. Indsatsen har til formål at skabe kontinuitet og gydemuligheder i Vangen Bæk, ved udlægning af sten og grus på stræk og Ref.

Læs mere

GOUL 2011 ApS. v. Esper Goul Jensen Dalgårdvej 11 7860 Spøttrup e-mail: eg@ggris.dk 22. september 2015

GOUL 2011 ApS. v. Esper Goul Jensen Dalgårdvej 11 7860 Spøttrup e-mail: eg@ggris.dk 22. september 2015 GOUL 2011 ApS v. Esper Goul Jensen Dalgårdvej 11 7860 Spøttrup e-mail: eg@ggris.dk 22. september 2015 Høring om forslag til omlægning af eksisterende dræn ved det private vandløb Rettrup Bæk Projektet

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] VVM Myndighed Skive Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:

Læs mere

Tilladelsen gives på følgende vilkår: 1. Afgørelsen kan først udnyttes, når klagefristen er udløbet, og der ikke er indkommet klager.

Tilladelsen gives på følgende vilkår: 1. Afgørelsen kan først udnyttes, når klagefristen er udløbet, og der ikke er indkommet klager. Center Natur og Miljø ANDELSFORENINGEN HIMMERLANDSBYEN A.M.B.A. Himmerlandsbyen 15 9520 Skørping Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 06.02.10-P20-3-14

Læs mere

Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering BEK nr 1023 af 29/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, NST-4200-00051 Senere ændringer til

Læs mere

Hjørring Kommune. Tilladelse til restaurering efter vandløbsloven

Hjørring Kommune. Tilladelse til restaurering efter vandløbsloven Hjørring Kommune Hjørring Kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Team Natur Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring den

Læs mere

Forundersøgelse af restaurering i Svingelbjerg Bæk

Forundersøgelse af restaurering i Svingelbjerg Bæk Forundersøgelse af restaurering i Svingelbjerg Bæk Teknisk- og ejendomsmæssig forundersøgelse Dato : 17-11-2014 Sagsnr. : 106233 Version : 1.0 Projektleder : EAKR Udarbejdet af : HERO, ANGA, EAKR Godkendt

Læs mere

Frederiksborgcentret Milnersvej Hillerød

Frederiksborgcentret Milnersvej Hillerød Frederiksborgcentret Milnersvej 39 3400 Hillerød Partshøring af udkast til lovliggørelse af broer over Pøle Å Hillerød Kommune, Vandløbsmyndigheden har modtaget ansøgning om lovliggørelse af etablering

Læs mere

Skovning i Pulverbæk skoven ved Gammelgaard, med ødelæggende konsekvenser for det beskyttede vandløb Pulverbækken.

Skovning i Pulverbæk skoven ved Gammelgaard, med ødelæggende konsekvenser for det beskyttede vandløb Pulverbækken. DN Afd. for Sønderborg Kommune Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440 Augustenborg Telefon: 74 472234, 61341931, 29404452, e-mail: a-andersen@mail.dk Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade

Læs mere

Vandløb i Skyum, rørlægning AAL-1180

Vandløb i Skyum, rørlægning AAL-1180 Thisted Kommune Vandløb i Skyum, rørlægning AAL-1180 FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDEN FOR AT ÅBNE RØRLAGT STRÆK- NING I VANDLØB I SKYUM, ID AAL-1180, PROJEKT 7 -SYDTHY Rekvirent Thisted Kommune Kirkevej 9

Læs mere

Agroplan aps Løvelbrovej

Agroplan aps Løvelbrovej Agroplan aps Løvelbrovej 9 8830 Tjele Telefon 86 69 92 16 Projekt for åbent vandløb og stenstryg i Kølsen Møllebæk ved Kølsen Mølle Viborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning....2 2. Forundersøgelse...2

Læs mere

Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb.

Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. 1 Titel: Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Forfatter: Lars Sandberg, Biolog. Foto og tegninger: Lars Sandberg

Læs mere

Frederikshavn Kommune Sæby Å, faunapassage, indsats AAL- 649

Frederikshavn Kommune Sæby Å, faunapassage, indsats AAL- 649 Frederikshavn Kommune Sæby Å, faunapassage, indsats AAL- 649 FORUNDERSØGELSESRAPPORT Rekvirent Rådgiver Frederikshavn Kommune Center for Teknik og Miljø Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Niels-Otto

Læs mere