Indledning og sammenfatning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning og sammenfatning"

Transkript

1 Indledning og sammenfatning Mere syge og mere raske på sammetid 9 Arbejdsparadokset 12 Offentlig forsørgelse nedarves 15 Bedre sundhed men stadig lang vej at gå 16 Danske arbejdspladser verdens bedste 19 Arbejdsskader og erstatninger 22 Stadig flere på førtidspension eller fleksjob 25 Førtidspensionisters helbred 29 Sygefravær 31

2 Mere syge og mere raske på samme tid Flere og flere danskere i den erhvervsaktive alder modtager en helbredsbetinget offentlig forsørgelse. På 25 år er antallet af personer, der hver dag modtager offentlig forsørgelse på grund af helbredsproblemer, steget fra ca. 28. til ca personer, jf. figur 1. Flere er helbredsbetinget forsørget Figur årige, 1. helårspersoner Revalidering Sygefravær Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension ANM.: Det samlede sygefravær er beregnet på baggrund af Danmarks Statistiks data om sygedagpengeudgifter og beregninger i kapitlet om sygefravær om fordelingen mellem arbejdsgiverperioden og den øvrige sygefraværsperiode. Der er korrigeret for, at den offentlige sektor fra 2 begyndte at modtage refusion gennem sygedagpengesystemet. KILDE: Danmarks Statistik, DA (1999), DA (25), Ankestyrelsen og DØR (25). Samtidig med at flere helt eller delvist er uden for arbejdsmarkedet på grund af dårligt helbred, er befolkningens helbredstilstand blevet bedre. 9

3 Fra 1985 til 29 er middellevetiden for mænd steget med mere end 4 år, jf. figur 2. Figur 2 Danskerne lever længere Forventet levetid for en -årig, år Kvinder Mænd KILDE: DREAM (29). Flere år med godt helbred Danskerne får ikke kun flere leveår, men også flere gode leveår, hvor helbredet er godt. Flere leveår udskyder det tidspunkt, hvor den dårligere sundhedstilstand indtræder, jf. De Økonomiske Råd (29). De flere gode leveår viser sig også, når ældre selv skal vurdere deres helbredstilstand. 55 pct. af over 65-årige vurderede i 1987, at de havde et godt eller virkeligt godt helbred. Det tal var i 25 steget til 67 pct., jf. Statens Institut for Folkesundhed (25). Udviklingen er et paradoks Flere uden for arbejdsmarkedet svækker væksten Det er således et paradoks, at flere og flere ikke arbejder på grund af dårligt helbred, men samtidig bliver levetiden længere og helbredskvaliteten også bedre. De flere leveår og det stigende antal offentligt forsørgede i de erhvervsaktive aldre har forøget de offentlige udgifter markant og begrænset udbuddet af arbejdskraft. Begge dele har bidraget til at Danmark i dag har en af de laveste økonomiske vækstrater i den vestlige verden. 1

4 Stigningen på 165. personer, der hver dag er helbredsbetinget offentligt forsørget, koster hvert år 33 mia. kr. i udgifter til forsørgelse og tab af skatteindtægter. Derudover kommer svækkelsen af danske virk somheders konkurrenceevne, som det markant lavere arbejdsudbud indebærer. Forværring af de offentlige finanser på 33 mia. kr. årligt De samlede offentlige sociale udgifter til helbredsbetingede ordninger udgør godt 7 mia. kr. årligt. Hertil kommer virksomhedernes betaling af sygeløn og sygedagpenge. Disse udgifter udgør ca. 4 mia. kr. De samlede udgifter er således 11 mia. kr. hvert år. 11

5 Arbejdsparadokset Arbejde optager ca. en tredjedel af vores levetid. Men arbejdet er en blandet fornøjelse: På den ene side giver det os nogle af livets mest intensive og tilfredsstillende øjeblikke, og det giver os det daglige brød, arbejdsglæde, stolthed og identitet. På den anden side vil vi også gerne være fri for det. Csikszentmihalyi (25). Psykologen Csikszentmihalyi har forsket i det moderne menneskes ambivalente forhold til arbejdet. Den mest intense oplevelse, mennesket kan have, er, når man oplever såkaldt flow. Flow er ensbetydende med positive situationer, hvor man er så engageret, at tidsfornemmelsen forsvinder, og al opmærksomhed bliver samlet om en bestemt aktivitet. Flow kan indfinde sig, når både færdigheder og udfordringer er på et højt niveau, jf. figur 3. Figur 3 Fra apati til flow Høj Angst/ stress Arousal Flow Udfo ordringe er Bekymring Kontrol Apati Afslapning Kedsomhed Lav Færdigheder Høj KILDE: Csikszentmihalyi (25). Flow forekommer oftere i arbejdslivet end i privatlivet. Årsagen hertil er, at arbejde har en række elementer til fælles med andre selvbelønnede og flowfremmende aktiviteter som leg, spil, sport og kunstnerisk udfoldelse i modsætning til meget af det, vi i øvrigt laver i hverdagen, jf. Csikszentmihalyi (25). 12

6 Når en stor del af befolkningen alligevel vil arbejde mindre, hvis de får muligheden herfor, så skyldes det blandt andet en historisk vurdering af fritid som noget meget dyrebart. Arbejderne i industrialiseringens første tid måtte arbejde hårdt og havde meget lidt fritid. Fagbevægelsen har derefter gennem generationer kæmpet for kortere arbejdstid, men det har vist sig, at det at lære at bruge sin fritid på en god måde har været vanskeligere end forventet. Megen fritid kan således have negative konsekvenser, jf. Csikszentmihalyi (25). Frekvensen af psykiske forstyrrelser er således størst om søndagen. Et fænomen, psykoanalytikeren Sandor Ferenzi allerede for 1 år siden gav navnet søndagsneuroser. Mennesket har det bedst, når de er i flow, når de er involverede i en eller anden udfordring. De fleste flowaktiviteter har klare mål, tydelige regler og umiddelbar feedback, det vil sige en ydre ramme, der fokuserer og fastholder vores opmærksomhed og sætter krav til vores evner og færdigheder. Det er præcis de vilkår, som man ofte savner i fritiden, medmindre man er i gang med idræt, hobby eller kreative aktiviteter. Ledige har ofte ondt i livet, også selv om de ikke lider materiel nød, jf. Csikszentmihalyi (25), ligesom en mindre andel af ledige end andel beskæftigede udtrykker tilfredshed med livet, jf. Inglehart (199). Den generelt forbedrede sundhedstilstand skyldes således ikke, at flere har fået adgang til offentlig forsørgelse tværtimod. Færre offentligt forsørgede og flere personer i beskæftigelse vil kunne løfte befolkningens sundhedstilstand. At miste arbejdet fører til en dårligere mental sundhed. Det gælder særlig signifikant for dem, der begynder at modtage helbredsbetinget offentlig forsørgelse, jf. OECD (21). Offentlig forsørgelse forringer den mentale sundhed 13

7 Personer, der starter på et job, oplever modsat et markant fald i omfanget af mental smerte. Det gælder i de fleste lande særligt for mænd, figur 4. Figur 4 Job giver bedre mental sundhed -,25 25 Ændring i omfanget af mental smerte ved at opnå beskæftigelse, udvikling i indikatorer fra de enkelte lande, -,5 -,75-1, -1,25 Mænd Kvinder, -, ,5 -,75-1, -1,25-1,5 Australien Schweiz Canada UK -1,5 ANM.: Ændringerne er ikke sammenlignelige på tværs af lande, da de enkelte lande anvender forskellige indikatorer. Undersøgelserne er gennemført i forskellige år fra 1994 til 21. KILDE: OECD (21) og OECD (28b). Selv om arbejdet har positiv effekt på menneskers velvære, så er der mange, der varigt ender uden for arbejdsmarkedet. Det har ikke kun betydning for nuværende generationer, men også for kommende generationer. 14

8 Offentlig forsørgelse nedarves De mange personer, som varigt er uden for arbejdsmarkedet, er ikke kun en omkostning for den enkelte og de offentlige finanser. Forældre fungerer som rollemodeller for unge. Det har f.eks. betydning for unges gennemførelse af uddannelse, at deres forældre ikke deltager på arbejdsmarkedet. Mange på førtidspension har betydning for fremtidens arbejdsudbud Godt 12. børn har forældre, hvor enten den ene eller begge er uden for arbejdsmarkedet. Det svarer til 12 pct. af alle børn under 16 år. Derudover er der 7 pct. af unge mellem 16 og 29 år, der selv hverken er på arbejdsmarkedet eller er under uddannelse, jf. tabel 1. Børn med forældre uden arbejde Tabel 1 Forældre eller årige ikke tilknyttet arbejdsmarkedet eller under uddannelse, 1. personer Andel af befolkningen, pct. Under 16 år år 57 7 I alt ANM: Tallet for under 16-årige dækker tilfælde, hvor den ene eller begge forældre er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse årige vedrører antallet i aldersgruppen uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse. KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (29). Lykkes det ikke at få brudt den stadig stigende tendens til helbredsbetinget offentlig forsørgelse, vil det ikke alene have betydning for de offentlige finanser og udbuddet af arbejdskraft i disse år, men også belaste det danske samfund i de kommende generationer. Fremtidens problemer bliver skabt nu 15

9 Bedre sundhed men stadig lang vej at gå Selv om den danske befolknings sundhedstilstand er forbedret de seneste årtier, er udviklingen i Danmark gået langsommere end i den øvrige vestlige verden. Den gennemsnitlige levetid er i de sidste 5 år steget langt mindre i Danmark end i den øvrige vestlige verden. Mens middellevetiden i Danmark er steget med 6 år fra 196 til 27, er den i gennemsnit i OECD steget med 1,8 år, jf. figur 5. Figur 5 Levealderen i Danmark er sakket bagud Stigning i middellevetid, år, Tyskland OECD Frankrig Sverige Norge Holland Danmark KILDE: OECD (Health Data 29) og egne beregninger. Fra en 5.-plads til 23.-pladsen i middellevetid Mindre fremgang siden 1995 Den gennemsnitlige levetid i Danmark er i dag,6 år kortere end i OECD. For knap 5 år siden var den forventede levetid for en nyfødt dansker knap fire år højere end OECD-gennemsnittet. Danmark er faldet fra at være nr. 5 i OECD i forhold til middellevetid til i dag at være på en 23.-plads. Siden 1995 er det lykkedes at indhente en mindre del af det tabte. Fremgangen siden 1995 viser sig ved, at lande som Sverige og Norge har haft en lavere stigning i middellevetiden end Danmark i denne periode. 16

10 På trods af fremgang i Danmark er den forventede levetid i Danmark 2-2½ år lavere end den forventede levetid i Norge og Sverige. Der er således muligheder for yderligere forbedring af sundhedstilstanden, som bør resultere i, at færre modtager offentlig forsørgelse på grund af helbredsproblemer. Livsstil stor betydning for helbred Den enkeltes sundhed er påvirket af mange forhold. Nogle er udefra kommende, som vi ikke har direkte indflydelse på, og andre er vi selv i højere grad herre over. Hvert enkelt menneske er fra fødslen udstyret med en biologisk arv, der er et grundvilkår. Alder er også af stor betydning for helbredet. I begge disse tilfælde har den enkeltes adfærd ingen betydning. Når det gælder faktorer som økonomiske, kulturelle og miljømæssige vilkår, har den enkeltes adfærd en vis betydning, men fortsat er væsentlige dele af disse faktorers påvirkning af helbred uden for den enkeltes kontrol. Her spiller virksomhedernes rammevilkår for at skabe værdi en stor betydning. Konkurrencedygtige virksomheder skaber velstand, der gør det muligt for den enkelte virksomhed at skabe gode arbejdspladser, men velstanden skaber også grundlag for beskatning, så det er muligt at gøre en indsats på politisk prioriterede områder. Derimod er det i overvejende grad den enkelte, der har ansvaret for sociale relationer og livsstil i forhold til kost, motion, alkohol, rygning, søvn osv. Disse faktorer har væsentlig indflydelse på sundhed og helbred. Den enkelte har stor indflydelse på KRAM-faktorerne 4 pct. af alle sygdomme og tidlige dødsfald skyldes rygning, alkohol, usund kost og for lidt motion, jf. Forebyggelseskommissionen (29). 17

11 Rygning koster 1 års levetid Rygning spiller langt den største rolle. I gennemsnit dør personer, der ryger mindst 15 cigaretter dagligt, næsten 1 år tidligere end ikke-rygere, jf. figur 6. Figur 6 Rygning dræber Tab af middellevetid, år, Stor rrygere Fysisk naktive in Små årygere a fo Stort lkoholorbrug Sv vært overv ægtige Eks srygere Ps arb bela sykisk bejdsastning ANM.: Forhøjet blodtryk er et systolisk blodtryk på mere end 16 mmhg. Smårygere er personer, der dagligt ryger 1-14 cigaretter. KILDE: Statens Institut for Folkesundhed (26b). Personer, der ryger 1-14 cigaretter om dagen eller er fysisk inaktive, er også udsat for stor risiko for at dø tidligt. I gennemsnit dør disse personer 5 år tidligere end personer, der aldrig har røget eller er fysisk aktive. Psykisk arbejdsbelastning reducerer middellevetiden med ca. 1 år og er dermed en langt mindre faktor end rygning og fysisk inaktivitet. Selv om arbejdet i konkrete tilfælde kan være sundhedsmæssigt belastende, har arbejdet også en meget positiv indflydelse på vores sundhedstilstand. 18

12 Danske arbejdspladser verdens bedste Danske medarbejdere er i måling efter måling de mest tilfredse i verden med deres arbejdsplads. 49 pct. er meget tilfredse og 46 pct. tilfredse med deres arbejdsliv, jf. figur 7. Medarbejderne mest tilfredse i Danmark Figur 7 Jobtilfredshed blandt lønmodtagere, pct., 21 Meget tilfreds Tilfreds Danm mark Sto ornnien britan Hol lland N orge Ø strig Ir rland Fin nland Bel lgien Tysk kland Sve erige Spa anien Ita alien Fran nkrig KILDE: European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions (21). Danske medarbejderes meget store tilfredshed med arbejdslivet gør sig også gældende på en række andre punkter. Medarbejderne i de danske virksomheder oplever at have indflydelse på beslutninger, der er vigtige for deres job, at arbejdspladsen motiverer dem til at yde det bedste, og at der er få spændinger mellem ledelse og medarbejdere. Virksomhederne investerer i et meget bredt sortiment af tilbud for at skabe gode rammer om arbejdslivet. Det gælder i forhold til medarbejdernes individuelle beslutninger om at dyrke motion, ryge eller spise sundt, men det gælder naturligvis også i forhold til livet på arbejdspladsen i form af julegaver, personalefester, uddannelsestilbud m.m. Endelig investerer virksomhederne også løbende i at sikre gode fysiske og mentale rammer om arbejdslivet. Meget tilfredse medarbejdere i Danmark Virksomhederne investerer i at skabe gode arbejdspladser 19

13 Arbejdsulykker har ingen betydning for sundhed De danske arbejdspladser en nu så godt indrettet og medarbejdernes adfærd så hensigtsmæssig, at arbejdsulykker i store træk ikke længere påvirker danskernes sundhed. I gennemsnit har medarbejderne på virksomheder i DA-fællesskabet 14 minutters sygefravær om året på grund af en arbejdsulykke.,1 pct. af alle dødsfald sker på baggrund af en arbejdsulykke, jf. Statens Institut for Folkesundhed (26b). Meget lille offentlig besparelse ved færre arbejdsskader Offentlig forsørgelse, der er direkte koblet til en anerkendt arbejdsskade, udgør en lille del af de samlede forsørgelsesudgifter. Kun ca. 2 pct. af udgifterne til helbredsbetinget forsørgelse hænger direkte sammen med arbejdsulykker og erhvervssygdomme, jf. figur 8. Figur 8 Få forsørgede efter arbejdsskade 5 Andel af forsørgelsesydelser, der skyldes en arbejdsskade, pct Syge dagpenge Revalidering Fleksjob ordningen Førtidspension I alt ANM.: Udgangspunktet er alle anerkendte arbejdsskader i 25. Perioder på offentlige ydelser er opgjort frem til udgangen af 29. KILDE: Specialkørsel fra Arbejdsskadestyrelsen og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Omfanget af offentlig forsørgelse, som er koblet til en arbejdsskade svarer til 8.1 helårspersoner eller 1,5 mia. kr. årligt. En større indsats for at begrænse antallet af arbejdsulykker og erhvervssygdomme vil kun have en lille effekt på udgifterne til offentlig forsørgelse. 2

14 Sygedagpenge i forbindelse med en arbejdsskade udgør 4,2 pct. af de samlede udbetalinger af sygedagpenge, mens det er ca. 1 pct. af henholdsvis revalidering, fleksjobordningen og førtidspension. Er det blevet lettere eller sværere at arbejde? Det er ikke entydigt, om kravene på arbejdsmarkedet er blevet større. På den ene side er de fysiske krav blevet mindre. Færre og færre har fysisk anstrengende arbejde. Fra 1987 til 25 er andelen af erhvervsaktive danskere med fysisk anstrengende arbejde faldet fra 35 til 3 pct. Flere og flere får stillesiddende arbejde, jf. kapitel 2. På den anden side oplever et stigende antal medarbejdere, at tempoet i deres arbejdsfunktion er højt og at jobbet involverer korte tidsfrister, jf. OECD (21). Arbejdet er blevet mindre fysisk krævende og mere psykisk krævende Der sker således et løbende skifte fra mindre fysisk belastende arbejde til mere psykisk belastende arbejde. Et mønster, der går igen i forhold til tilkendelse af førtidspension. 21

15 Arbejdsskader og erstatninger Antallet af anerkendte arbejdsskader faldt fra 1994 til 24, hvorefter tallet er steget igen, jf. figur 9. Figur 9 Uændret antal anerkendte arbejdsskader 1 Antal anerkendte arbejdsskader pr. 1. i beskæftigelse Arbejdsulykker Erhvervssygdomme KILDE: Arbejdsskadestyrelsen (21, 24 og 21). Politisk ønske om flere anerkendelser I 24 blev 65 pct. af anmeldte arbejdsulykker anerkendt mod mellem 75 og 8 pct. fra 25 og frem. Den højere andel anerkendte ulykker skyldes arbejdsskadereformen, hvor politikerne havde et selvstændigt mål om, at Arbejdsskadestyrelsen skulle anerkende 85 pct. af de anmeldte ulykker mod omkring 7 pct. før reformen. Tilsvarende er andelen af anerkendte erhvervssygdomme steget fra ca. 2 pct. til 25 pct.. Stigningen skyldes bl.a., at der med arbejdsskadereformen i 24 blev indført et nyt erhvervssygdomsbegreb. Det indebar f.eks., at det blev lettere at få anerkendt en høresygdom som en erhvervssygdom. I 24 blev 2 pct. af høresygdomme anerkendt som erhvervssygdomme. I 29 var det 5 pct. Dobbelt så mange diagnoser kan administrativt anerkendes Som følge af det nye erhvervssygdomsbegreb er der sket knap en fordobling af antal diagnoser på erhvervssygdomslisten. Når en diagnose bliver optaget på erhvervssygdomslisten, bliver det lettere at få aner- 22

16 kendt en erhvervssygdom. I dag er 196 erhvervssygdomme optaget på listen mod 98 i 1997, jf. figur 1. Flere sygdomme kan nu anerkendes Figur 1 Antal erhvervssygdomme optaget på erhvervssygdomslisten KILDE: Arbejdsskadestyrelsen (29) Fortegnelse over erhvervssygdomme, flere årgange. Den hyppigst anerkendte arbejdsulykke er forstrækning m.m. Hver anden anerkendte arbejdsulykke er en forstrækning. Andre typer arbejdsulykker, der relativt ofte forekommer, er knoglebrud samt sår og snit pct. af de anmeldte arbejdsulykker er alvorlige. 6 pct. af førstegangsafgørelser om anerkendte arbejdsskader udløser ikke en erstatning, og en stor del af de øvrige anerkendte skader giver mindre erstatninger. Det underbygger billedet af, at der relativt sjældent forekommer alvorlige ulykker på danske arbejdspladser. Relativt få alvorlige arbejdsskader De mest udbredte erhvervssygdomme er hudsygdomme, høresygdomme og sygdomme i bevægeapparatet. Samlet udgør disse sygdomme 7 pct. af alle erhvervssygdomme. 23

17 Erstatningssager fastholder medarbejdere i sygdom Patienter, der har været udsat for en arbejdsskade, og som søger erstatning, bliver ikke så ofte erklæret raske som patienter, der ikke søger erstatning også efter at der er korrigeret for sygdommes sværhedsgrad, jf. figur 11. Figur 11 Erstatningssag invaliderer 8 Andel der ingen helbredsmæssige fremskridt følte efter 1 år, pct., Ingen sag om erstatning Sag om erstatning Nakke-/armsmerter Bensmerter ANM.: I undersøgelsen er der kontrolleret for betydningen af alder, køn, socialgruppe, rygning, intensitet, varighed af lænde- eller nakkesmerter, ben- og armsmerter og endeligt forbruget af smertestillende medicin. KILDE: Rasmussen (28). Arbejdsskadesager danner skjold mod arbejdsmarkedet Hvis den tilskadekomne er involveret i en arbejdsskadeerstatningssag, stiger risikoen markant for, at rygproblemer får et invaliderende forløb. Patienterne skal bevise, at de vedvarende har en skade, som udløser erstatning. Det skaber et skjold mod arbejdsmarkedet, som risikerer at indebære langvarig offentlig forsørgelse. Måden at tilkende erstatninger i forbindelse med arbejdsskader bidrager således i sig selv til, at unødigt mange ender med at modtage offentlig forsørgelse. Tilsvarende gælder reglerne for og administrationen af tilkendelser af førtidspension og fleksjob. 24

18 Stadig flere på førtidspension eller fleksjob En stor del af væksten i antal personer i helbredsbetinget offentlig forsørgelse skyldes, at flere modtager førtidspension, ledighedsydelse eller arbejder i et offentligt støttet fleksjob. Der er i dag 116. personer flere i disse ordninger, end der var i De sidste 25 år er antallet på førtidspension og fleksjob steget med 116. Der har gennem flere årtier været en politisk erkendelse af, at udviklingen i antallet af førtidspensionister ikke var hensigtsmæssig. Før 1992 var den statslige refusion til kommunerne af udgifter til førtidspension 1 pct. Det vil sige, at det for hver enkelt kommune ikke kostede noget at tilkende førtidspension til en borger. I den periode hvor refusionen var 1 pct., var tilgangen til førtidspension på knap 3. personer årligt, jf. figur 12. Tilkendelser tilbage på højt niveau Figur 12 Antal tilkendelser af fleksjob og førtidspension, 1. Førtidspension og fleksjob Kun førtidspension 35 5 pct. kommunal finansiering, årige 3 Fleksjob bliver indført 25 pct. kommunal finansiering 2 Reform af FØP og fleksjob 15 5 pct. kommunal finansiering, alle pct. kommunal finansiering KILDE: Danmarks Statistik, Den sociale Ankestyrelse og DA (1999). Da refusionen i 1992 blev sat ned til 5 pct. for årige, faldt tilgangen til knap 25. personer årligt. I 1997 og 1999 skete der yderligere reduktioner i den kommunale refusion, som medførte, at tilkendelsen af førtidspension faldt til det nuværende niveau på ca. 15. personer årligt. Omlægninger af kommunernes incitamenter fik tilgang til at falde 25

19 men fleksjobordningen har fået tallet til at stige igen Førtidspensionsreformen har fejlet Det lykkes dog ikke at fastholde den årlige tilkendelse af varig helbredsbetinget offentlig forsørgelse på 15. personer, fordi fleksjobordningen bliver indført i Den har de efterfølgende år øget tilgangen til varig helbredsbetinget offentlig forsørgelse, så den nu er tilbage på ca. 25. personer årligt. Forudsætningerne bag førtidspensionsreformen i 23 er således skredet. I 29 var der næsten 5. flere i fleksjob, på førtidspension eller på ledighedsydelse end forudsat ved lovens tilblivelse. Hvert år koster det 8,6 mia. kr. mere end forudsat. En af årsagerne til, at antallet af førtidspensionister er højere end forudsat, er, at andelen af unge, der kommer på førtidspension, er mere end fordoblet. I 1999 kom der 1,2 på førtidspension for hver tusinde årige i befolkningen. I 29 var det tal 2,6. Der er meget store forskelle på tilkendelsen af førtidspension på tværs af kommuner. Det gælder både blandt unge og ældre. F.eks. tilkender Middelfart 14 gange så hyppigt en førtidspension til årige, som København gør. Det er tilfældet, selv om de såkaldte rammevilkår er bedre i Middelfart end i København. Mange fejl i kommunernes administration En af årsagerne til de store kommunale forskelle kan være, at nogle kommuner tilkender førtidspension i tilfælde, hvor der ikke er grundlag herfor. Kommunerne begår fejl i sagsbehandlingen af førtidspensionssager i 2-25 pct. af sagerne, og arbejdsevnemetoden, som er grundlaget for behandling af sager om førtidspension, fleksjob og revalidering, bliver ikke anvendt til at sætte fokus på borgerens ressourcer, men primært som et dokumentationsgrundlag for at tilkende ydelserne og sætte fokus på borgerens begrænsninger. 85 pct. af førtidspensionerne til unge bliver tilkendt på baggrund af psykiske lidelser. For øvrige aldersgrupper udgør psykiske lidelser også en stor og stigende baggrund for tilkendelse af førtidspension. I dag får mere end hver anden førtidspension på baggrund af 26

20 en psykisk lidelse. Det er næsten dobbelt så stor en andel som for ti år siden, jf. figur 13. Psykiske lidelser er største diagnosegruppe Figur 13 Førtidspensionstilkendelser fordelt på diagnosegrupper, årige, pct Psykiske lidelser Bevægeapparatsygdomme Sygd. i nervesys. og sanseorg. Hjerte- og karsygdomme Kræftsygdomme Ulykkestilfælde, vold mv. Sygd. i åndedrætsorganerne Medfødte misdannelser Social indikation Øvrige diagnoser KILDE: Ankestyrelsen og egne beregninger. Danmark er det land, blandt de 8 vestlige lande, der geografisk ligger tættest på Danmark, der tilkender den klart største andel af førtidspensioner på baggrund af psykiske lidelser. Danmark er samtidig et af de lande, der har oplevet den største stigning i de sidste 1-15 år. F.eks. var andelen af tilkendelser af førtidspension i Finland på baggrund af en psykisk lidelse 3 pct. i gennemsnit i perioden var den stadig 3 pct. I Danmark steg andelen af psykisk betingede førtidspensioner i denne periode fra 28 pct. til 47 pct. De største enkeltdiagnoser bag tilgangen til førtidspension er stressrelaterede lidelser og periodisk depression. Disse diagnoser burde ikke føre til førtidspension i så stort omfang, som tilfældet er, jf. Dansk Arbejdsgiverforening (28b). F.eks. kan 6-7 pct. af personer med periodisk depression behandles gennem psykoterapi og medicin, jf. Videbech (24). Størst stigning i Danmark af førtidspensioner på baggrund af psykiske diagnoser Stress udløser flest førtidspensioner Ventetider i det psykiatriske behandlingssystem kan have bidraget til, at nogle unødigt er kommet på førtidspension. Ventetiden i det offentlige psykiatriske 27

21 behandlingssystem er op til 1¾ år, men alle har fra 1. januar 21 haft en behandlingsgaranti, hvorefter patienter, der skal vente mere end 2 måneder, kan vælge et privat tilbud i stedet. Der er ingen eller kun kort ventetid på de private psykiatriske behandlingstilbud. At der er mulighed for at nedbringe antallet af førtidspensionister viser, de nuværende førtidspensionisters vurdering af eget helbred. 28

22 Førtidspensionisters helbred Mere end tre ud af ti førtidspensionister vurderer selv, at de har et meget godt eller godt helbred. Det er kun få pct.point færre end andelen, der vurderer, de har et dårligt eller meget dårligt helbred, jf. figur 14. Hver tredje førtidspensionist har godt helbred Hver 3. førtidspensionist har godt helbred Figur 14 Selvvurderet helbred, årige, pct., 25 1 Godt/meget godt Dårligt/meget dårligt Førtidspensionist Ledig Beskæftiget KILDE: Specialkørsel fra Statens Institut for folkesundhed SUSY De førtidspensionister, der vurderer deres helbred til godt eller meget godt, har enten haft et godt helbred allerede ved tilkendelsen af førtidspension eller fået et bedre helbred efter tilkendelsen af førtidspension. Der er altså enten nogle mennesker, der har fået en førtidspension uberettiget, fordi de ikke varigt har haft en væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen, eller der kan være mulighed for, at et stort antal mennesker kan opnå hel eller delvis beskæftigelse og dermed komme helt eller delvist ud af førtidspensionen. Mange får førtidspension af individuelle årsager Et stort antal tilkendelser af førtidspension skyldes personernes livsstil. Mere end hver tredje tilkendelse af førtidspension til årige skyldes rygning. Andre livsstilsfaktorer som fysisk inaktivitet, overvægt og alkoholmisbrug er baggrund for yderligere 21 pct. Individuel adfærd bag mange førtidspensioner 29

23 af tilgangen. I alt er det altså det næsten 6 pct. af tilgangen til førtidspension, der skyldes livsstil, jf. figur 15. Figur 15 Mange rygere på førtidspension 4 Andel af tilkendte førtidspensioner, årige, pct., Rygning Psykisk Fysisk Overvægt Alkohol- arbejdsbelastning inaktivitet misbrug KILDE: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet (26b). Omkring hver femte tilkendelse af førtidspension er relateret til psykisk arbejdsbelastning. Under fem pct. af disse tilkendelser er som følge af høje krav på arbejdspladsen. Det er altså ikke høje krav på arbejdspladsen, der resulterer i førtidspension, men snarere det modsatte. 96 pct. af tilgangen på baggrund af psykisk arbejdsbelastning sker blandt personer med lave krav i jobbet. Heraf har to ud af tre høj indflydelse på jobbet. 3

24 Sygefravær Det samlede sygefravær i 28 svarede til, at ca. 12. personer var væk fra arbejdsmarkedet på fuld tid i et helt år. Det svarer til godt 4 pct. af arbejdsstyrken. For den enkelte svarer det til at være syg 1 dage eller 2 uger om året. Sygefravær koster samfundet 55 mia. kr. årligt til forsørgelse og løn. Heraf betaler virksomhederne de 4 mia. kr. Alle syge i gennemsnit 2 uger pr. år Sygefravær koster 55 mia. kr. Den enkeltes livsstil bidrager til omfanget af sygefravær. Sygefraværet for fysisk inaktive ville være 5 dage mindre pr. år, hvis disse personer i stedet var fysisk aktive, jf. figur 16. Dårlig livsstil giver ekstra sygefravær Figur Ekstra sygefravær, dage pr. år, 25 Fysisk inaktivitet Storrygere Svær overvægt Alkoholmisbrug ANM.: Målingerne er lavet i forhold til personer, der ikke har den konkrete dårlige livsstil. KILDE: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet (26b). Ændrede alle beskæftigede, der er fysisk inaktive, livsstil, så de blev fysisk aktive, ville det reducere sygefraværet med fraværsdage eller 4.45 helårspersoner. Tilsvarende potentiale er der, hvis moderat fysisk aktive bliver fysisk aktive. Det sige, at sygefraværet kan blive reduceret med ca. 9. helårspersoner alene ved ændret livsstil i forhold til fysisk aktivitet. Her ud over kommer ændret livsstil i forhold til rygning, kost og alkohol. Mere fysisk aktivitet kan nedbringe sygefraværet med 9. helårspersoner 31

25 Sygefraværet højst i den offentlige sektor Sygefraværet er størst blandt ansatte i den offentlige sektor. Forskel i alderssammensætningen, kønssammensætningen og arbejdsfunktioner kan forklare en del af forskellen, men selv om man sammenligner offentligt og privat ansatte medarbejdere med samme køn, samme alder og samme arbejdsfunktion, så er der alligevel store forskelle årige kvindelige sekretærer i den private sektor har i gennemsnit 6,7 dages sygefravær, mens de samme sekretærer i den offentlige sektor har 11 dages sygefravær, jf. figur 17. Figur 17 Højt sygefravær i den offentlige sektor Antal sygefraværsdage, 4-45-årige fuldtidsbeskæftigede, kvinder, 28 Offentlig sektor Privat sektor Laborantarbejde Sekretær Reception Rengøring KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Tilsvarende er der 4-5 dages forskel på receptionisters og rengøringsmedarbejderes sygefravær, mens forskellen er ca. 1,5 dage for laboranter. Forøget ledelsesmæssig fokus på sygefravær i kommunerne, regionerne og staten kan medvirke til at nedbringe fraværet. Den offentlige sektor i Danmark har det højeste sygefravær sammenlignet med offentlige sektorer i en række andre europæiske lande. Også store forskelle mellem kommuner Forskelle i medarbejdernes sygefravær gør sig også gældende på tværs af kommuner. I Gribskov Kommune er sygefraværet i gennemsnit 6 dage pr. folkeskolelærer, mens det Vallensbæk er 14,3 dage, jf. figur

26 Folkeskolelærerne meget syge i Vallensbæk Figur Antal fraværsdage pr. fuldtidsbeskæftiget, 28 Gribskov Vallensbæk Kommuner med lavest sygefravær Kommuner med højest sygefravær KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. For medarbejdere, der udfører samme arbejdsfunktion, er der fra den ene kommune til den anden stor forskel på omfanget af sygefravær. Der er en betydelig økonomisk gevinst for kommuner, hvor medarbejderne har højt sygefravær, ved at nedbringe sygefraværet, men der er også mulighed for en offentlig sektor, der er mere effektiv, og dermed bruger mindre personale, hvis sygefraværet bliver reduceret. Mulighed for billigere og mere effektiv offentlig sektor 33

ARBEJDSMARKEDSRAPPORT 2010. Helbred, arbejdsliv og offentlig forsørgelse

ARBEJDSMARKEDSRAPPORT 2010. Helbred, arbejdsliv og offentlig forsørgelse ARBEJDSMARKEDSRAPPORT 21 Helbred, arbejdsliv og offentlig forsørgelse Arbejdsmarkedsrapport 21 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer inden for

Læs mere

FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB

FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Februar 212 FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Februar 212

Læs mere

Mindre tilknytning til arbejdsmarkedet før førtidspensionen

Mindre tilknytning til arbejdsmarkedet før førtidspensionen 09-0504 - 13.05.09 Kontakt Mette Langager - Tlf: 33 36 88 00 Mindre tilknytning til arbejdsmarkedet før førtidspensionen Antallet af nytilkendelser til førtidspension har ligget på samme niveau i en årrække

Læs mere

Udviklingen i tilkendelser af førtidspension før og efter reformen af førtidspension og fleksjob i 2013

Udviklingen i tilkendelser af førtidspension før og efter reformen af førtidspension og fleksjob i 2013 N O T A T Februar 2018 Udviklingen i tilkendelser af førtidspension før og efter reformen af førtidspension og fleksjob i 2013 J.nr. SYD SAE/MEPE 1. Indledning og sammenfatning Reformen af førtidspension

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Arbejdsmarkedsrapport 2014. December 2014

Arbejdsmarkedsrapport 2014. December 2014 Arbejdsmarkedsrapport 214 December 214 Forord Det er godt at have et job især ét man er tilfreds med. Næsten alle beskæftigede i Danmark er tilfredse med deres arbejdsforhold. Mere end hver anden er meget

Læs mere

Lille og faldende andel på førtidspension med revision

Lille og faldende andel på førtidspension med revision 09-0504 - 13.05.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lille og faldende andel på førtidspension med revision Tilkendelse af førtidspension med revision udgør i dag kun 3,3 pct.

Læs mere

Danske beskæftigede er verdens mest tilfredse 9. Flere i helbredsbetinget offentlig forsørgelse, selv om danskerne er blevet sundere 11

Danske beskæftigede er verdens mest tilfredse 9. Flere i helbredsbetinget offentlig forsørgelse, selv om danskerne er blevet sundere 11 Sammenfatning Danske beskæftigede er verdens mest tilfredse 9 Flere i helbredsbetinget offentlig forsørgelse, selv om danskerne er blevet sundere 11 Eget ansvar for helbred og arbejdskapacitet 12 Både

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader AE har undersøgt hyppigheden af arbejdsskader blandt medlemmer af NNF s a-kasse. Analysen viser, at NNF ere har flere arbejdsskader end andre, både når det gælder arbejdsulykker og erhvervssygdomme. NNF

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 2010

Arbejdsskadestatistik 2010 Forord Med et stærkt fokus på at skabe den bedst mulige sagsbehandling har Arbejdsskadestyrelsen i de senere år afsluttet flere sager, end der er blevet anmeldt. I 2010 havde styrelsen en samlet tilgang

Læs mere

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

5. Førtidspension og fleksjob

5. Førtidspension og fleksjob 5. Førtidspension og fleksjob 5.1 Sammenfatning 165 5.2 Over 3. i fleksjob eller på førtidspension 167 5.3 Førtidspensionister bliver stadig yngre 174 5.4 Flere tilkendelser som følge af psykiske lidelser

Læs mere

4.1 Sammenfatning 131. 4.2 Det samlede sygefravær 132. 4.3 Sygefravær er dyrt for virksomhederne 138

4.1 Sammenfatning 131. 4.2 Det samlede sygefravær 132. 4.3 Sygefravær er dyrt for virksomhederne 138 4. Sygefravær 4.1 Sammenfatning 131 4.2 Det samlede sygefravær 132 4.3 Sygefravær er dyrt for virksomhederne 138 4.4 Livsstilsfaktorer har betydning for sygefraværet 142 4.5 Sygefraværet er størst for

Læs mere

ÅRETS TEMA: Antal dage på sygedagpenge i gennemsnit året før anmeldelsen og året efter anmeldelsen. antal dage skadeår

ÅRETS TEMA: Antal dage på sygedagpenge i gennemsnit året før anmeldelsen og året efter anmeldelsen. antal dage skadeår ÅRETS TEMA: Antal dage på sygedagpenge i gennemsnit året før anmeldelsen og året efter anmeldelsen 100 90 80 70 antal dage 60 50 40 30 20 10 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 skadeår antal dage før anmeldelsen

Læs mere

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder. 1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 611 Offentligt T A L E September 2016 Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet

Læs mere

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet 5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet Fraværet på DA-området som følge af sygdom, barsel, arbejdsulykker m.v. udgjorde 5,5 pct. af det samlede antal mulige arbejdsdage i 2005. Heraf udgjorde sygefraværet,0 pct.point.

Læs mere

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne

Læs mere

3. Arbejdsskader og arbejdsskadeerstatninger

3. Arbejdsskader og arbejdsskadeerstatninger 3. Arbejdsskader og arbejdsskadeerstatninger 3.1 Sammenfatning 91 3.2 Virksomhederne betaler selv erstatningerne 93 3.3 Arbejdsskader udvikling og status 95 3.4 Anerkendelse af arbejdsskader 11 3.5 Erstatninger

Læs mere

Tema: Sygefravær RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Sammenfatning

Tema: Sygefravær RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Sammenfatning ARBEJDS 2 2 MARKEDS Tema: Sygefravær RAPPORT Sammenfatning Arbejdsmarkedsrapport 22, Sammenfatning Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 15 arbejdsgiverorganisationer inden

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

1. Arbejde, sundhed og livsstil

1. Arbejde, sundhed og livsstil 1. Arbejde, sundhed og livsstil 1.1 Sammenfatning 31 1.2 Bedre helbred alligevel flere offentligt forsørgede 32 1.3 Negative helbredskonsekvenser af at stå uden arbejde 55 1.1 Sammenfatning Dansk helbred

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

1. Forebyggelse og livsstil

1. Forebyggelse og livsstil 1. Forebyggelse og livsstil 1.1 Sammenfatning 37 1.2 Danskernes helbred og sundhed 39 1.3 Indsatsen for at forebygge og helbrede 47 1.4 Sundhed og livsstil varierer i befolkningen 6 1.1 Sammenfatning Danskerne

Læs mere

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Bliver

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Inklusion eller udstødning fra arbejdsmarkedet? Afdelingschef Lisbeth Pedersen, Beskæftigelse og Integration, SFI

Inklusion eller udstødning fra arbejdsmarkedet? Afdelingschef Lisbeth Pedersen, Beskæftigelse og Integration, SFI Inklusion eller udstødning fra arbejdsmarkedet? Afdelingschef Lisbeth Pedersen, Beskæftigelse og Integration, SFI De egnede - en konstant andel af danskerne? 100% 80% 60% 40% 20% Familieforsørgede Andel

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 2012

Arbejdsskadestatistik 2012 Forord I Arbejdsskadestatistik 2012 giver Arbejdsskadestyrelsen en statistisk opgørelse af de sager, som er behandlet i perioden 2006-2012. I 2012 modtog Arbejdsskadestyrelsen godt 57.000 sager. Det er

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger

Læs mere

De overordnede tendenser fra perioden i Undersøgelse af førtidspensionister i FOA kan også genfindes i perioden 2001.

De overordnede tendenser fra perioden i Undersøgelse af førtidspensionister i FOA kan også genfindes i perioden 2001. Førtidspensionister 1999-2001 Den tidligere Undersøgelse af førtidspensionister i udgivet marts 2002 omhandlede perioden 1999-2000. Efter offentliggørelse af Den Sociale Ankestyrelses årsrapport for 2001,

Læs mere

DANMARKSREKORD I SYGEFRAVÆR

DANMARKSREKORD I SYGEFRAVÆR 10. september 2007 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: DANMARKSREKORD I SYGEFRAVÆR Antallet af sygedagpengemodtagere er gennem det seneste år steget med omkring 13.000 personer svarende til

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet Forebyggelseskommissionen Mere fysisk aktivitet Kommissoriet Baggrund for arbejdet Regeringen ønsker en stigning i danskernes middellevetid på 3 år over de næste 10 år Usund kost, rygning, alkohol og for

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer?

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. Juni 2008 Jens Lundsgaard Chef for Danmark/Sverige-kontoret, OECD Economics Department www.oecd.org/eco/surveys/denmark

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 2011

Arbejdsskadestatistik 2011 Forord Traditionen tro udgiver Arbejdsskadestyrelsen igen i år en statistisk opgørelse over de arbejdsskadesager, som styrelsen har modtaget og behandlet året forinden. Som noget nyt er arbejdsskadestatistikken

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

N O TAT. Analyse af tilgangen til førtidspension blandt personer under 40 år - fokus på udvalgte psykiske lidelser.

N O TAT. Analyse af tilgangen til førtidspension blandt personer under 40 år - fokus på udvalgte psykiske lidelser. N O TAT Analyse af tilgangen til førtidspension blandt personer under 40 år - fokus på udvalgte psykiske lidelser. Med henblik på at tydeliggøre udfordringerne for kommunerne i forhold til at løfte de

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

Hvordan har du det? 2017

Hvordan har du det? 2017 #RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 5, 15. juni 19. juni 9 Indhold: Ugens tema Dansk konkurrenceevne er forbedret, men under pres Ugens tendenser Knap 1.9 personer blev varslet fyret i maj 9 Psykiske lidelser

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede

Læs mere

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12. Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.april 2005 Hvad er problemet med sygefraværet i Danmark? Stigende langtidssygefravær

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser

Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser 09-0504 19.05.09 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser Seks af de psykiske diagnoser, som kan danne baggrund for førtidspensionstilkendelse,

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Fortsat høj vækst i den danske fitnessbranche

Fortsat høj vækst i den danske fitnessbranche ANALYSE Fortsat høj vækst i den danske fitnessbranche Resumé: Der er fortsat høj vækst i den danske fitnessbranche. I februar 2019 var der 854 privatdrevne kommercielle fitnesscentre i Danmark. Det er

Læs mere

Indhold. 1 Førtidspension 5. 2 Fleksjob 51. Appendiks 1 Kommunernes rammevilkår 83. Appendiks 2 Datagrundlag 91. Litteraturliste 95

Indhold. 1 Førtidspension 5. 2 Fleksjob 51. Appendiks 1 Kommunernes rammevilkår 83. Appendiks 2 Datagrundlag 91. Litteraturliste 95 Juni 29 Indhold 1 Førtidspension 5 2 Fleksjob 51 Appendiks 1 Kommunernes rammevilkår 83 Appendiks 2 Datagrundlag 91 Litteraturliste 95 1. Førtidspension 1.1 Førtidspensionsreformen virker ikke 7 1.2

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,

Læs mere

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Førtidspension på det foreliggende grundlag

Førtidspension på det foreliggende grundlag Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. November 2016

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. November 2016 Nøgletal Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune November 2016 Kilde: Alle data på beskæftigelsesområdet er hentet på Styrelsen for arbejdsmarked og rekrutterings Jobindsats.dk. Data for det

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige

Læs mere