i)ansk VEJTIDSSKRIFT FOR1NE1)EF II)SSKRIFTERS FORI.AG AIs Sorø Amt Landevej Nr. 1. Sorø Kalundborg Landevej ved Bromme Granskov.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "i)ansk VEJTIDSSKRIFT 1936. FOR1NE1)EF II)SSKRIFTERS FORI.AG AIs Sorø Amt Landevej Nr. 1. Sorø Kalundborg Landevej ved Bromme Granskov."

Transkript

1 i)ansk VEJTIDSSKRIFT!iEIL1K IION: I Piv fcssor ii cd dcii juil y tek,i isl:e Læiea,tsfall A. B. Cli rislezzsezt. A intinund P. Cliv. i.stenzunn. i Ministerjct fin offenhliyc Årtiejder S. Garde. Itcclakt i an Amagerbrogade 1, kj gliemi Imavim S. 1kspec1 i ti mm: Vestre Ilouleva md 2 A, lij Øbenlm a vmm V. Nr. 2. i Sorø Amt Landevej Nr. 1. Sorø Kalundborg Landevej ved Bromme Granskov. i i i Lif.1 i i.). i; FOR1NE1)EF II)SSKRIFTERS K Ø B 1 N 11 AVN V. FORI.AG AIs

2 Tagpapfabriken,,Phønix A/ Vejen, Vejafdelingen. Fabriker: Vejeit. Frederikssund, Odense. Kolding. l elfoiier: Vejrii I og FrederikssLInd 303. ()d iisr 673. lb1ivn. Cenir liorgerdiget, Hoskil(le. Belagning iiied 2 clii Phønix Staalslagger. PllUIIX STAALSLALI[ll BITUGRANIT BITUGRUS lft lægning til Gmler og Veje. til Fortove, Cykle- og (iaiig stier OL V. BilUlOlifløSt.\.lda k n iii gs niateriale. Egen Fabrik i K1ding. Mexas Phønix Vejtjære Phønix Bitumen Tjære.

3 DANSK VEJTIDSSKRIFT REDAKTION: i Professor ved den polytekniske Læreanstalt A R. Christensen. Amtmand P. Chr. v. Stemann. Ekspeditionssekretær i Ministeriet for offentlige Arbejder S. Garde. Redaktion: Amagerbrogade 4, Kjøbenhavn S. Ekspedition: Vestre Boulevard 2 A, Kjøbenhavn V. Nr. 2. Generaldirektør E. W. Skogstrim, død den 19. August 1935.

4 72 DANSK VEJTIDSSKBIFT 1936 GENEIiALDT REKTOR E. W. SKOGSTROM Den 19. augusti förlidet år avled i Helsingfors Danska Vej tidsskriftens utländska korresponderande medlem Generaldirektör E. W. Skogström. Med honom har en på teknikens område mång sidig och högt intresserad person gått ur tiden. Fråmst skall hans minne bevaras, som en synnerligen energisk, fördomsfri, sig sjålv icke sparande vågman, vars ansvarsfulla, men tillika årofulla verk somhet infölt under en period, då vågvåsendet i Finland stållde krav på nåstan fullståndig omorganisation för att kunna tillfred stålla den modårna motortrafikens fordringar. Efter slutförda lantrnåteri- o. våg- o. vatteningeniörstudier åren 1895 o vid Polytekniska Institutet i Helsingfors samt efter tillågsstudier vid Polytekniska institutet i Dresden tjånst gjorde Generaldirektör Skogström til år 1917 vid olika vatten distrikt i det inre av Finland, samt utnåmndes dårefter till före dragare vid sjålva Våg- o. Vattenbyggnadsstyrelsen i Helsingfors. Två år senare, då vid Våg- o. Vattenbyggnadsstyrelsen en sårskild avdelning för behandling av vågårenden inråttades, utnåmndes Generaldirektör Skogström till ordinarie överingeniör vid sagda styrelse. Från år 1925 verkade han som dess Generaldirektör. Förutom synnerligen verksam på sitt ordinarie område har Gene raldirektör Skogstrøm på ett hetydelsesfullt sått åven hunnit ta del i andra för landet viktiga frågor till fromma för utvecklingen på vågområdet. Sålunda kallades han till kommunikationsminister åren , oeh otaliga åro de kommittéer, som tagit hans fackmannakunskap i anspråk. Såsom representant vid en mång7l internationella kongresser har Generaldirektör Skogströms verk samhet åven nått utom det egna landets grånser. Bl. a. var han ståndig medlem av internationella vågkongressen. Lönn to Lii.

5 Brovej gik heraf, forudsatte Lovforslaget vedrørende Færdselsbroen, at nes Repræsentanter indtrængende ønskede, at Færdsien til og fra fra den saakaldte Landevej strafikken skulde føres udenom Middelfart By, men da den Broen skulde ske gennem Byen, og da de to store Motororganisa I nærværende Tidsskrifts Hefte Nr. 1, Aargang 1928, er der gjort Ved Banechef Flensborg. blev det ophøjet til Lov den 16. Juli tioner støttede dette Ønske, blev Lovforslaget ved Behandlingen i Folketinget ændret i Overensstemmelse hermed, og i denne Form 1936 D.NSK VEJTIDSSKRIFT 73 for offentlige Arbejder. Der er da ført en ny Vej TILSLUTNINGSVEJENE VED LILLEBÆLTSBROEN man vendte tilbage til Lovforslagets Tanke om at føre den ny Vejtrafik udenom Byen, og dette 1)1ev derefter approheret af Ministeriet nærmere Rede for Færdselsbroens Tilblivelseshistorie. Som det frem siden af den forlagte Bane til Lillebæltsbroen. Samtidig blev der tilvej ebragt en god direkte Vej forbindelse mellem den vestlige Del af Underføring under den ny Banelinie og videre Langs Syd- og Vest- Middelfart By og Brovejen ca. 700 m fra Lillebæltsbroen. Endvidere blev det efter Andragende fra Fredericia Byraad ni. fl. vedtaget, at der fra Brovejen paa Jyllandssiden skulde tilvejebringes Imidlertid indstillede den nedsatte Besigtigelseskommission, at Fig. 1. Broz ejen gennem Hindsquul Skoo. Gangstien ligger længst Odense Middelfart Landevej gennem en 12X4 m til venstre udenfor Træerne.

6

7 I t-*. > 4, 4, J 4,

8 dog 7(1 Ii X N S J, \T 13 J T 1 D 5 5 K B I F T 1930 en direkte Forbindelse til Fredericia Snoghoj Vejen ved en ny For bindelsesvej, der fra nordre Brorampe føres under Banen gennem en 9X4 ni Underforing. Endelig blev i Jylland Vejrampen mellem Lillebæltsbroen og Snoghøj Kolding (Vejle) Landevej rettet ud, saaledes at Tilslut ningen til den gamle Landevej 1)1ev rykket ca. 600 m længere bort fra Broen, hvor sidstnævnte Vej bøjer mod Vest. Fig x 4,0 ni Underføring for Brovej. Den saaledes ændrede Tracé for Brovejen vil fremgaa af Fig. 1, hvor Vejen er angivet med tyk, sort Linie. 1)et vil heraf fremgaa, at Brovejen paa Strækningen fra-b til D føres ad bestaaende Veje, der udvides, nemlig Assens Landevej paa Strækningen B C og Nordre Hovvej paa Strækningen C 1). De nye Vejstykkers Tracé er gennemfort med store Kurveradier 1000 ni é 1300 m, har man paa Jyllandssiden ved Tilslut ningsrampen til selv Broen maattet gaa til Anvendelse af en Kurve radius paa 200 m. Ved Forgreningen fra Odense Landevej, har man anvendt en Radius paa 400 m, for ikke at gøre Sammenslutningen for spids og dermed Færdselsordningen daarlig. Længdeprofilet. Længdeprofilet er gennemført med en Maksimalstigning af 33 0/00 og med Afrundingskurver i Knækkene med mindst 2000 ru Radius. Herfra er dog undtaget en kort Strækning af Nordre Hovvej, hvor man af Hensyn til den tilstedeværende Bebyggelse vanskeligt kunde gennemfore nævnte Stigning.

9 fuldt forsvarlig Kørebane for 3 Færdselsstrlber.. Paa Strækningen Tværprofiler. Hjørnearealerne. fort ubrudt igennem, hvorhos der for at skaffe sea gode Forhold for Ved Sidevejes Indmunding i Hovedvejen er disses Længdeprofil 1930 DANSK VEJTIDSSKRIFT 77 gennem bebygget Kvarter, maa man kunne forvente, at Kørehastig heden paa denne iøvrigt forholdsvis korte Strækning vil blive Brovejen er i hele sin Længde stadig bortset fra selve Broen udstyret med en Cyklesti i hver Side, men da Brovejen paa nogle C D, hvor Nordre Hovvej efter Ombygning lndgaar som en Del at den gennemgaaende Traf1k som muligt, er lagt Udslgtsservitutter paa Brovejen, maatte man dog af Hensyn til bestaaende Bebyggelse ind andre Dele følger tidligere eksisterende Landevejs- og Gadestræk skrænke Kørebanebredden til 8 m, men da Færdslen her foregaar ninger, er den anlagt med noget varierende Tværprofil. tlbestemmelse er fastsat til 30 km. Udenfor selve Broen er Brovejen Paa selve Lillebæltsbroen er Kørebanen som tidligere meddelt ud ført med en Bredde af 5,6 m, hvorfor Kørehastigheden her ved Poll Strækninger gennemskærer helt ubebyggede Markarealer, medens krævet holdt indenfor passende Grænser.. en 8,5 m bred Kørebane, altsaa en ogsaa for store Kørehastigheder overalt udført med 12 m Planum, og man tilstræbte at gennemføre der ligger over ubebygget Areal, er Planum delt i den 8,5 m Kørebane samt en 1,75 m Sti paa begge Sider af denne. Disse Siler er ved banen ogsaa er anbragt lignende Mærkesten. Afvandingen sker til lave, smaa Mærkesten al hvid Beton delt i en 1,0 m bred Cyklesti Desuden er der Syd for Vejen i en Afstand af ca. 1,0 m fra den ud- og en 0,75 m bred Gangsti, ligesom der mellem Cyklestien og Køre alm. Vejgrøfter. hvide Mærkesten som ovenfor. Afvandingen sker til Kloakledninger. mæssig Bebyggelse, er der paa hver Side al den 8,5 m brede Kørebane først en 1,75 m bred Cyldesti og uden for denne et ca. 2,0 m cm bøje Kantsten, medens der imellem Cyklesti og Fortov er anbragt bredt Fortov. Adskillelsen mellem Kørebane og Cyklesti sker ved 10 Inddeling at Tværprofiler og Afvanding som nævnt under B C, dog Fra D til E findes der paa hver Side at den 8,5 m brede Kørebane en 1,75 m Cyklesti adskilt fra Kørebanen ved hvide Mærkesten. saaledes at selve Kørebanen som fornævnt kun er 8,0 m bred. Paa Strækningerne A B paa Fyn og 11 I i Jylland (se Fig. 1), Paa Strækningen B C, (Assens Landevej), hvor der findes by Mellem C og D (Nordre Hovvej) er Brovejen udført med samme

10 Mærkesten er delt i en 1,5 m Cyklesti og 1,5 m Gangsti. Adskillelsen medens d r pan Vejens Vestside er anlagt en 3,0 ni bred Sti, der ved 8,5 m l)red Kørebane og pan Vejens (4stside en 1,75 m bred Cyklesti, Paa Strækningerne E F paa Fyn og G H i Jylland er der en hele ligger i TerrLunhøjde Afvandingen sker ved aabnc Grøfter. vendige Groftekant anlagt en 2,0 m bred Gangsti, der i det store og cm høje Kantsten af hvid Beton. Vest for Kurebanen findes et 2,25 ni Fig. 5 viser nogle karakteristiske Tværsnit. ningerne A F og G J overalt er henviste til særlige Cyklestier paa Overgangsfiade paa cn. 70 m Længde. Meclens Cyklister, SOm (let fremgaar af ovcnstaaende, pan Stræk l)redt Fortov. Pan ret Linie er Vejen gennemført med 6 cm Oprunding; i Kur mellem ensidigt Fald til modsatte Sider er tilvejebragt en vindskav ganske kort Strækning ved begge Ender af Lillebæltsbroen samt over Koreban en som Færdseisbane. clenn e benytte begge Sider af Kørebanen, skal de mellem F og G altsaa paa en som nævnt gjort 5,6 in bred og indrammet pan begge Sider af en. 20 Pan selve Lillebæltsbroen med tilsluttencie Landfag er Kørebanen ver er den givet ensidigt Fald pan ind til 33 0/b. Ved Overgangen mellem Korebane og Cyklestier er ligeledes her foretaget Ve(I hvide Ma rkesten, ligesom Vandafleciningen sker ved aabne Grøfter. SikkeiIzedsriekoierk. Cijklesti; til i en.slre en 1,5 in bred Ci;klesti oq 1,5 ni bred Gunq.sti; derefter Fiq.4. Brovej pun Fjn (R-F). Belonkôrebane 8,5 ni. Til højre en 1,75 ni 78 DNSl VEJT1DSSKRIFT 1936

11 1936 DAXS1 VE.JTIDSSKHIFT 79 /, Zû - //se Zc/L / /i/ M/// /o v J-of/ fra 4?55 /c4 /47,ve/, ///ar/ /6 & 8 57 /75&7 c/t /, // /ta 79/9aa7-c vy /1 a,- 77/ /za 77/ 09 // ////a//$b067? h/ Fiq. 5. T, rsnit.

12 Paa de Strækninger af Brovejen, hvor der findes Kantsten, er udført som Cementbeton og er paa Land givet det i Fig. 6 viste Tvær Cyklesti og Fortov anlagt med 250! 0 Belægningenae. uden for disse Strækninger er udformet med jævn Oprunding over og Vandafledningen tilvejebragt nå store Sideindløb. Tværprofilet Sidefald Ind imod Kørebanen hele Profilet, saaledes at Vandet er paaregnet at løbe af ud over Stierne. Kørebanebelægningen er overalt saavel paa Land som over Broen Bundlaget er støbt i Beton med 5 25 mm ren Ral og 880 kg Cement Cement-Vandfaktoren er holdt paa ca. 8. Kørebanen er delt paa langs ved en Midterfuge med lndstøbte 1 m lange 12 mm Forbindel Granitskærver og 890 kg Cement. Rumfuger er normalt ca. 20 ni, dog saaledes at denne Afstand er re duceret, naar særlige Forhold talte derfor. sesjern i 0,75 m Afstand. Den først støbte Halvdels Sideflade ind mod skindreven Plankestamper. Paa selve Broen er kun anvendt den sidst nævnte Stamper. med Hammerstampemaskiner og eftergaaet med en profileret ma Betonbelægningen er udført med en Oprunding paa 1:120 1:140 den anden Halvdel er blevet omhyggeligt strøget med Asfalt, inden den sidste Støbning udførtes. Afstanden imellem de tværgaaende Over Tværfugerne er som ved Længdefugen indstabt 12 mm Betonen er overalt uden for selve Lillebæltsbroen komprimeret Rundjern. pr. m3, medens det 5 6 cm tykke Slidlag er udført med 5 20 mm og udlagt I to Lag, armeret med Ca. 4,7 kg Jern pr ni 2 Kerebane. 4&1»»» Tvrsn/t at Beton vej. ningen har en betydelig Højde, og hvor man endnu kan befrygte mindelig topfyldt Chaussering. snit. Paa de nærmeste ca. 40 m Syd for Lillebæltsbroen, hvor Dæm Sætninger I Fylden, er Kørebanen dog midlertidig befæstet med al 80 DÅNSK VEJTIDSSKRIJIT 1936 I-tOsn Fig. 6. Eøreban.b4æstdse 4 Canenibelon.

13 G DANSI VEJTIDSSKRIF T Sl Fig. 7. Trorisportobel Blandemaskine og Hammerstarnpeniaskine. Hvor Grunden under Vejen bestod af gammel Vejbane, er denne revet op i fornøden Dybde og fjernet. Hvor der fandtes Lerunder grund, er der foretaget en Afgravning af denne til Minimumsdybde af 20 cm under Betonunderfladen. Denne Afgravning er senere fyldt med skarpt Grus, ligesom der overalt, hvor der viste sig Fugtighed Fig. 8. Kørebanen cifrettes.

14 82 DANSk VEJTIDSSKHIF T 1936 eller saadan kunde befrygtes, er udført en omhyggelig Dræning af Vejbanen paa tværs af denne. Desuden er langs hele Brovejen undtagen paa (le højeste Dæm ninger gennemført Længdedræn af l)rænror lagt i en Ralkasse langs begge Kanter af Betonkorebanen. Disse Dræn er paa passende Steder ført ud til Vejgrofterne eller sat i Forbindelse med Kloakerne. Inden Betonen blev udlagt, blev Underlaget komprimeret ved Tromling eller Maskinstampning. Fig. 9. 9,0 x!i,0 ni Underføring for Fredericiviej ved Snoghøj. Rumfugerne er blevel. fyldt mccl Asfalt. Alle Cyklestierne og de 0,75 1,5 m Gangstier er belagt med 3 cm Emulsionsheton paa et 6 cm Raluncierlag, medens Fortovene igen nem Byen er udført som overfladebehandlede Grusstier (10 cm Slag ger + I cm Grus). Endelig er den særlige Gangsti mellem Punkt D og E anlagt som en Slaggesti mccl Gangstigrus. Forbinclelsesvej en i Jylland mellem l3rovejen og Snoghoj- --Frede ricia Vejen er gjort 9,0 ni bred mccl 6,0 ni Korebane, belagt mccl 25 cm opfylclt Skærvechaussering. samt en 1,5 ifl overflaclehehancilet Gangsti paa hver Side. Belfjsn iny, Sikkerhedsi ækværker ni. m. For bedst muligt at fastlægge Korestriberne ved Tilslutningerne mellem Brovejen og Odense Landevej, Assens Landevej samt Frede riciavejen. er der disse Steder anlagt forskellige Refuger indrammecle

15 2 cr

16 ledning for de vejfarencle. sidigt l)eliggefldc Gangsti Syd for Brovejen. I nogen Afstand Nord og Refuge med Fa rdselsfyr til Støtte for Fodgængere fra og til den en Endvidere er der ved Teglgaardsvej Punkt D anbragt en at hvide Kantsten, og desuden er der anl)ragt Færdseisfyr til Vej Passagen over Brovejen fra og til Statsbanernes Trifll)T ædt >Broen<, Paa de udvendige Sider at de bøje Tilslutniugsrainper til Lille bæltsbroen samt ved Freciericiavejens Tilslutning til Brovejen i Jyl afgrænset paa begge Sider at ca. 20 cm høje, hvide Kantsten. m) foran Fyrene til 2 Striber (5,6 m) paa selve Broanlæget. Desuden og dels advisere Automobilister og Cyklister om, at Brovejens Kørebane fra disse Fyr indskrænkes i Bredde fra 3 Færdselsstriber (8,5 Fig. 4. Disse Refuger skal dels være til Støtte for Fodgængere ved er Brovej ens Kørebane paa denne Strækning, hvor Bredden aftager, Syd for Lillebæltsbroen er der anl)i agt Refuger med Færdseisfyr, se Fiq. ii. Sikkerhedsrwkva rk puo Bro llejen. 84 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1936

17 Jernbeton og har saaledes en lys, graa Farve. særligt Hensyn til Automobiltrafikken land er anbragt 1,10 m høje Sikkerhedsrækværker udformet under Saavel Planken som (ledt nederste Del af Sceptrene er udført i Fig. 5. Disse Rækværker se 193(J D.NS[ VEJ fidsskrift 85 vejen drejer af fra den gamle Landevej til Middelfart By, og et pan Brovejen i Jylland en. 150 in før Vejen til Fredericia forlader Hoved vejen til Kolding og Vejle. internationale Skilte med Angivelse af, at Korehastigheden er ansat samt med Skilte med Angivelser af Cyklesti, Gangsti m. m., ligesom der ved Færdselsfyrene Nord og Syd for Lillebæltsbroen er anbragt til 30 km/t, samt at der ikke maa standses paa Lillebæltsbroen mcl Brovejen er i stor Udstrækning forsynet med lerecie Vejskilte af den af»forenede danske Motorejere< foreslaaede Type lem de to Færdseisfyr. Sceptrenes Betonfod og har en svagt hældende Forflade. er forsynet med en 30 cm høj, 12 cm tyk Afviserplanke, hvis Midtlinie ligger i Navhøjde, : 40 cm over Vejbanen. Scepterafstanden er 3,0 Ifl, og (len øverste Del af Rækværket er udført saa aahent, at det ikke hæmmer Udsigten. Afviserplanken hviler paa en Afsats i korende er der anbragt et pan Odense Landevej, en. 200 m for Bro broen belyses ved elektriske Lamper anbragt over Midten af Køre- Af lave fremnskudte Vej skilte til Avertering for de motor Den 1180 m lange Strækning af Brovejen over selve Lillebælts Piq. 12. Udsiqt fra Restaurafion,Broene mod J11and.

18 anlagt en Parkeringsplads for Ca. 80 Automobiler, samt opført en I Tilslutning til Brovejen er der paa Fyn umiddelbart før Broen tetsværker, og Anlæget er udført saaledes, at de to Værker er gen ca. 9 henholdsvis ca. 3 Lux, svarende til en Jævnhedsgrad af Ca. 1:3. en maksimal, henholdsvis minimal Lysstyrke i Kørebanens Midte af sidig Reserve. 8 m Højde og med en Indbyrdes Afstand af 28 å 30 m. Lamperne giver banen. Lamperne, der er 70 Watt Natriumlamper, er anbragt I ca. Strømforsyningen sker fra Middelfart og Fredericia Elektrici Restaurationsbygning delvis 12 Etager. I Jylland er dog noget Nord for Broen, men ogsaa i Tilslutning til Brovejen. tilvejebragt en Par til Assens Amtsraad for saa vidt angaar Strækningen fra Odense standen fra Vejmidte til Byggelinie til 15 m, medens Middelfart Kom mune har fastsat denne Afstand til 12,5 m og Vejle Amt til 17,5 m. 275 af 28. November 1928, saaledes at Assens Amt har fastsat Af Disse forskellige Vej myndigheder har paa deres respektive Vejstrækninger paalagt Servitut om Byggelinier i Henhold til Lov Nr. Den fremtidige Vedligeholdelse m. m. af Brovejen er overgaaet Vedligeholdelsen af saavel Brovejen som Forbindelsesvejen fra Syd for Lillebæltsbroen. I Jylland har Vejle Amtsraad overtaget Landevej i Jylland (inkl. Strækningen over Lillebæltsbroen) er 7,53 Landevej til Nordre Hovvej (A C, se Fig. 1), medens Middelfart Kommune har overtaget Vedligeholdelsen af Resten af Vejanlæget Brovejens Længde fra Odense Landevej paa Fyn til Kolding begge Færdselsretninger under eet for hver af Døgnets Timer. et Registrerapparat, der angiver det samlede Antal Automobiler I km. l edligeholdelse ni. ni. Umiddelbart Syd for Lillebæltsbroen er anbragt et automatisk anlagt en Service-Station for Automobiler. Apparat for Færdselstælling med et elektromagnetisk Tælleværk og paa Fyn med Undtagelse af en ca. 50 m. lang Strækning umiddelbart keringsplads for ca. 70 Automobiler, og i Forbindelse hermed er der denne til Fredericia Snoghøj Vejen. 80 DANSK VE.TTIDSSKIIIFT 1938

19 19:3i; DÀNSK VEJTIDSSKTIJFT 87 SNERYDNING 1 Iiisku sionsniøde i Dansk IngeniØrforening den 13.Marts Referat, tildels paa Grundlag af Manuskripter ved Aintsvejassistent, cafl(l.1)olvt. C. A. Kirkegaard, Roskilde. Formanden, Ingeniør Ax. Riis, aabnede MØdet med at byde vel kommen, særlig til de tre Indledere: Amtsvejinspektørerne E. f-[wi n, Ribe, J. P.Jensen-Loostrand, Næstved, og K. A.Jorqensen, Haderslev, samt til forskellige indhucite Gæster, nemlig: Kgl. Kommnissarius H. Wahi. Kontorchef E. Simoni, Overvejinspektoratet, Sekretær Palle Christensen, Min. f. off. Arbejder. Kapta jo E. 1l)sefl, l)ir, A. L. Hagensen, IngeniØr Tetzlaff, Firmaet V. LØvvener og Vejassistent A. E. Nielsen, Rungsted. -l misvejinspektør E. Kwrn, Ribe, omtalte først den nugældende Snervdningslov af 1904, ifølge hvilken Sneryciningen foretages af Kommunerne, hovedsagelig ved Pligtmandskab ledet al Snelogeder og sorterende under Politimestrene, medens Vejmvndighederne i den Tid helt er sat ud af Virksomhed. l)a Loven traadte i Krafl, var Trafikbilledet et helt andet end nu, hvor Motorkøretøjerne er fremherskende, saa den gamle Ordning er slet ikke tilstrækkelig mere. Sneryc1ningen maatte i Dag betragtes som en stor samfunds nlæssig Vejopgaoe, (ler derfor maatte høre under Vej niyndighe derne; derved vilde Udgifterne dertil blive Vejudgifter, af hvilke de MotorkØrende SO (le mest direkte interesserede naturligt maatte betale deres Andel. Selve RvdningsspØrgsmaalet kunde deles i 3 Afdelinger: 1. Forehzjggc nde Foranstaltninger. l)et. var vigtigt her, at man nøje undersøgte Lovene for Drive dannelser (væsentlig samnienfaldende med Lovene for Kli[dannel ser) og i Marken undersøgte, hvilke Forholdsregler man kunde tage for at hindre disse. Nævnte at brede Veje og Veje paa lav Dæm ning hemmer, medens Hække, Gærcier og l3eplantning paa Vejene otte fremmer Drivedannelsen ; Beplantning eller Sneskærme i no gen Afstand fra Vejene vil kunne virke hindrende paa Drivedan iiel sen. SpØrgsmaalet maatte ogsan medtages i Overvejelserne før Vejes Anlæg og Udvidelse. 1) Se (lesudefl Dansk Vejtidsskrift 1929 Side Red. Amn.

20 hurtigt udde i stor Bredde. ningen straks og kaste Sneen langt tid [ii Siderne; de kan let og 3. Den egentlige Rydning. bejdet samt eventuelt dirigere Færdselen. begynde rettidigt, desuden var det at Værdi for at kunne følge Ar en vigtig Hjælp for Lederen af Rydningsarbejdet, san dette kunde Et godt organiseret Efterretningsvæsen under Sneforhold var Denne burde foregaa med Motorplove, (ler kunde begynde Ryd. Eftei retningsuæsene(. Nævnte, at man ved at koble en Reservevogn bag Plovbilen ofte til Vejenes Tracé, Bredde og Beplantning saint klimatiske Forhold. danne Steder var bedre at have Mandskab til Hjælp og fandt et stor Betydning. Naar Snefaldet og Fvgningen var forbi, burde Plovene sørge hver 30 km Landevej for passende: her inaatte dog tages Hensyn Form samt Friktionen mellem Plov og Sne havde ogsan stor Be tydning. Hensyn til eventuelt senere Snefald og Fygning. Maatte paa Grundlag af egne Erfaringer anse en Motorplov for godt Samarbejde mellem Motorplove og Snervdningsm andskah at og at der var Plads til at kaste Sneen ud til Siderne. Plovhladenes gørende 13e[ydning var, at man havde stærke Snekæder og Reservekæder samt rutinerede ChauffØrer, der ikke var bange for at køre, kunde forcere vanskelige Passager, men mente iøvrigt at det san Afsluttende Arbejder. Terrain holde selv en meget kraftig Snestorm Stangen; men at af (3 t) og begyndte i god Tid, kunde man i ikke alt for ugunstigt Naur man disponerede over gode, kraftige belastede Vogne for, at alle Veje var ryddet i mindst fuld KØrebanebredde, ogsaa at Landevejen Gisselfeldl V. Eqede, Prw.stØ.4nü. SS DANSK VEJTIDSSKRJFT 1936

21 1936 DANSK VEJTIDSSKRIFT 89 I Ribe Amt var der de sidste 5 Aar forsøgsvis arbejdet mccl 5 Plove med en samlet Udgift til Anskaffelse og Drift pan 9000 Kr. Det var imidlertid nødvendigt nu at ændre Loven for at kom me ind under rationelle Forhold, og Taleren mente, at man ved at lovfæste Snerycining som Vejarbejde vilde opnaa at Can SpØrgs ninalet ind i den rigtige Gænge. i nzisvejinspektøi.jensen Ld ust,cind, Næstved, vilde tale om de virkelig store Snedriver, som man i Aar kurt havde haft paa Sjæl land. / Sneska rni U(1 1jrhjerq<. Det gjaldt om enten al. forhindre Snedrivedannelsen ved Fjer nelse al eksisterende Hegn og Gærder samt ved Opsætning af Sne stakitter eller at fjerne Sneen under Drivedannelsen ved Plovrvd ning. Opsætning af Snestakitterne bør dog formentlig først ske, naar Driverne er ved at dannes, eftersom Opsatningen da kan spares i de Aar, hvor der ikke falder større Mængder Sne, d. v. s. ca. 6 Aar at 7. Taleren viste forskellige Lysbilleder, bl. a. af de Jordvolde, der forsøgsvis var anlagt i visse Vejsving, og som ikke havde samlet Driver. Endvidere et Billede af en opstillet Sandflugtsskærm en. 30 m fra Vejen, som havde virket udmærket som Sneskærm. I PræstØ Amt havde nran 22 Sneplove eller i Plov til hver en. 20 km Landevej, og med disse var der pløjet ialt i Ca Timer; Driverne havde dog været for høje og lange (der var ialt i Amtet Ca. 32 km Driver med over i m s Højde), og Snekastningsmand skabet var kommet for sent ud til at være nogen virkelig Hjælp for Plovene. Resultatet var blevet Trafikspærringer pan indtil 4 l)øgn. Antallet af Mauddage (pligtige) i Amtet var anslaaet til 20000

22 Sne (Tpsne), og alle var de ret dyre, der nævnedes en Pris paa der kendtes, og i Tilslutning hertil viste InqeniØr.1 rkil, Firmaet (lesværre den Mangel, at de let tilstoppedes i Rotorerne af fugtig lorplu e suavel til Lastbiler som Traktorer. De fleste havde dog H. Meisner Jensen. flere Lysbilleder af forskellige roterende Mo a f Plovene. det gjaldt dog her, at jo mindre Dri erne var, jo større ar Nytten været Kr. 12,000, og det skønnedes, at disse Plove havde udrettet betydeligt mere Arbejde end de 12,000 Kr. omsat i Pligtarbejde; Taleren omtalte de roterende Sneplove af amerikansk Type, ù Kr.5,00 = Kr. 100,000, medens Udgiften til Plç)jningen havde sad paa en bevægelig Arm, hvorved den kunde sættes i forskellige med, at Rydningen kun foregaar een Gang hvert 7. Aar, der altsaa Kr. 550,000 Merudgit ten ved Anvendelse af roterende Sneplo e ilde altsaa blive Kr. 38,OOO. Kr. 100, , >( 16,000 = Kr. 22,,OOO. idrsel mccl 20 Vinkelplove =» 12,000 helhe sig til maa bare 7 Aars Forrentning og Amortisation, saml. med at der Samlet Udgift for i Snevinter for Plovene KØ000 Hertil I 0,D0() Manddage à Kr =» 50,000 Skulde der anbringes Snestakit, hvor l)riverne i Aar havde væ l)en samlede aarlige Udgift til Rydning med Vinkelplove og :32,000 ni Snestakit à Kr. 0,50 = Kr. 16,000 aarlig. i et ovei i ni høje, vilde (lette koste: Kr Forrentning og Amortisation 10 aarlig Kr 60,000 l)rift og Vedligeholdelse c.» 80, Stk. rot. Sneplo\e à 15,000 Kr. 600,001) I 0,00() Manddage for Rydningsmandskahet e(l Anvendelse al disse Plo c vilde kunne spares Halvdelen eller (ler derved vilde faa følgende Snerydningsti (Igi fter, i de t der regnes 20,000 Manddage i Kr. 5,00 Kr 100,000 i et langsomt. kun en. 15 km i Timen. (Tisse roterende Sneplove à Kr. 15,000 or passemle til PræstØ Amt, Stillinger oven over og foran Plovskæret : men alle arbejdede de Amtsvejinspek tdr Jensen Løvslrand vilde anse ca. 40 Stk. af Kr. 15,000 pr. Stk. l3edst syntes en Type at være, hvor Propellen 1)enne Udgift lagt pan hvert 7. Aur Kr. 420,000 Den samlede Udgift havde i Aar været: Manddage som nu Opsætning af Snestakitter vilde ialt DNSI VEJTIDSSI(RIFT 1930

23 for Øje. I Haderslev Amt havde man 6 Motorplove til 300 km Landevej. medens man ved Øst Vest gaaende Veje maatte regne med 2 Stakitter. Amtsvejinspektøren vilde derfor ikke gna ind for Anskaffelse 193t1 DANSK VEITIDSSKRIFT 91 ten; overalt var der fulgt Reservevogne med Plovene. og (lette og rigeligt Reservemateriel var vigtigt. af roterende Sneplove, men blive ved et Samarbejde mellem Sne alene havde talt om de virkelig store Snemængder. Turde ikke give l,jenesten, der var meget vigtig, havde virket godt, med god Kon og dette havde (let store og hele virket godt. Hele Efterretnings rydningsmandskah og Vinkeiplove, suppleret med Anbringelse af Snestakitter paa visse Strækninger, idet det dog bemærkedes, at med Politi og Redningskorps. man ved de Nord Syd gaaende Veje kunde nøjes med i Stakit, ydede lige saa meget som 10 Mand paa Pligtarhejde.Anitsvejvæse takt med Vejmænd, Rutebilsta tioner o. a., ligeledes Samarbej det til dens Ophør, og (let havde været haardt Arl)ejde, særlig om Nat AmtsvejinspektØr K. d. Jørgensen, Haderslev, fandt, at hele SnerydningsspØrgsmaalet var misrøgtet, der var indtil Dato kun erne saavidt muligt blev afskaffet, da Pliglinandskabet arbejdede men mod Betaling. Tale om Forsøg. Der var stærk Trang til en ny Lov, der for Lande vejenes Vedkommende lagde Pligterne og Ansvaret over pna Am terne, ogsaa anganende den forebyggende Snetjeneste. daarligt og vrangvilligt, og han mente, at i rask Mand for Betaling nerne skulde derfor være ene nin at kunne rekvirere Mandskal), l)1. Amt til ca. 30,000 Kr., men indrømmede dog, at (le sydlige Amter formentlig havde haft lidt mindre Snevanskelighheder, bl. nø(lvendigt og anslog Udgiften til Anskaffelse heraf i Gennemsnit a. paa Grund af, at (le nvanlagte Veje uden Hegn m. m. klarede Ved korn ITlendle. I3ive,jene i Stedet for Sogneraadcne, navnlig for (le vigtigste l3ivejes var til Stede nu, ligesom man formentlig heller ikke nu kunde der kunde fremme Snelæg, idet denne Hjemmel formentlig ikke derfor ved Udarbejdelsen af den nye Vejlov have disse Spøigsmaal sig forholdsvis bedst. Ønskede Lovhjemrnel til at nedskære Hegn, tvinge en Locisejer til at male Snestakit paa sin «Jord. Man maatte Der var kørt med Plovene fra Fygningens llegvndelse uafbrudt Taleren var Tilhænger af, at Snek as tni ngspligten for Landho Taleren vilde anse 2 Motorplove for hver 25 km Landevej for Ønskede ogsaa at Amterne skulde overtage Plovrydningen af Amtsvej inspektør Jensen Løvstrand vilde atter fastslaa, at han

24 anden Halvdel. sten lige saa megen Sne som Sjælland, men maaske ikke i saa voldsomt Tempo. Stillede sig skeptisk over for de roterende Sneplove, der var bedst til langvarig Sne og Frostsne, daarlige til Tøsne samt for dyre. Vilde anse i Plov tu hver 30 km Landevej for ene Halvdel ad Gangen, hvilket gav 2 Plove til hver 30 km i den tilstrækkeligt i Ribe Amt, da der oftest kun var Snelag i Amtets klageligt AmtsvejinspektØr E. Krn mente, at Jylland havde faaet næ stort Afkald paa Pligimandskabet, (ler paa Sjælland har arbejdet upaa set. man derfor havde opmaalt Snedriverne Amtet over Omtalte at det ofte blev nødvendigt at klare sig med OmkØrsler Kunde slutte sig til Kravet om en ny Suerydningslov, men øn denhed ikke fik sit Mandskab gennemøvet og sit Materiel gennem Amt havde faaet endnu mere Sne end i PræstØ, og meddelte, at Aar altid vilde være vanskelig at klare med Plove. I Holbæk Amt ind over Markerne, hvad der ogsaa kunde være en god Udvej; men skede absolut Snekastningspligten bevaret. Beklagede at man pan Grund af Snefogets forholdsvise Sjæl af trafikale Grunde alle Midler anvendes, ogsaa Plove; men Pligtmandskabet kan ikke undværes, det maa ogsaa vedblive at være Efter den første Rydning maa Kastningerne udvides saaledes, pital i de mange gode Aar til de faa med de store Udgifter. og man bør derfor oprette et Snerydningsfond, der opsparer Ka en Pligt, thi selvom man vilde betale, var det ellers ikke muligt vil man de store Snedriver til Livs, maa Snestakitter anvendes. en stor Rolle for Vejvedligeholdelsesudgifterne. Selve Fygningen varer almindeligvis kun faa Dage, og da maa haardt for Lastbilerne, hvis Koblinger sprang, hvorfor Vejene liggenhed som tilnærmet Højde ning al Snestakitter og havde opmaalt ca. 50 km Tej med Driver havde man kørt i 36 Timer med 6 Plove; men Arbejdet var for Be Hensyn til eventuel Opsæt AmtsvejinspektØr S. Ellen, Holbæk. mente, at man i Holbæk at faa den nødvendige Arbejdskraft skaffet til Veje. Bunds. Amterne bør betale for dette, da den rette Rydning spiller Dernæst paabegyndtes Diskussionen: spærrede s. ogsaa spillet en stor Rolle under Snefoget og lettet Arbejdet. over i m s Højde. Mente, at en san voldsom Snes[orm som den i at de faar en Bredde af 6 til 9 m, og tier bør overalt ryddes til En virkelig rationel Snerydningsordning vil koste mange Penge, saavel Vilde helst undvare Pligtmandskahet; men tiet var maaske me get godt at have som Reserve. De brede Veje i Ribe Amt havde af 92 DXSK VEJTIDSSKRIFT 193U

25 prøvet, og var af den Mening, at en Del af Plovene vistnok alle rede var forældede. MotorkØretØjerne blive hjemme, kun meget faa skulde absolut ud. lyse om, hvilke Veje der var spærrede, san kunde de 90 pct. af Efterretningstjenesten var vigtig, det gjaldt om at kunne op en god Portion Hysteri med i Bladenes Klager. dette i Realiteten ganske uvæsentligt, og Taleren fandt, der var sætning til de tidligere Talere Snerydningen for at være en af de ligheder hvert 7. Aar og saa maaske kun Standsning i 4 Dage, var Amtsvejinspektør V. Houmancl-iludsen, Maribo, ansaa i Mod mindst vigtige Vejopgaver. Naar der kun var virkelige Snevanske plote ved Lovens Ikrafttræden. Der maatte ogsaa nu tages mere Hensyn Mente ikke der var meget at vinde ved at give Amterne Sne bet vilde blive bibeholdt; maaske skulde der tages mere Hensyn Maribo Amt f. Eks Stk. men at Pligtmandska kunde sikkert ikke forlange, at Chaufførerne skulde pløje Natten rvdningspl igten og nævnte til Sammenligning Statsbanerne, der Taleren forstod ikke, at Motororganisationerne vilde have Am terne til at betale Snerydningen, der i Sarnfundsvigtighed ikke mange Plove. Maribo Amts Vejvæsen har 7 Motorplove, og man Dage, og Taleren mente, Amterne kunde nøjes med en venlig Henstilling til Snefogderne, om nødvendigt. Skulde Amterne rydde Landevejene, skulde der anskaffes igennem, dertil var det for livsfarligt; Statsbanerne tillod f. Eks. ikke klarede deres Snerydning alt for straalende. heller ikke Snepløjning om Natten. kunde sidestilles med Grusningen i glat Føre, og de Penge, der ofredes dertil, vilde savnes pan Vejbudgetterne senere hen. Motorfolkene rnaatte derfor selv betale Rydningen, men Taleren mente ikke, det var Udgiften værd. Ønskede for Fremtiden, at Amterne maatte købe flere Sne vogne m. m. skulde frem, Vejene maatte ryddes rimeligt. da f. Eks. Herregaardene nu ikke havde saa meget Mandskab som højes for at lade Amterne betale Snervdningen; men Rydningen Ledelsen; men gennem Politiet maatte Pligtmandskabet kunne til Hovedvejene end nu. til Bunds. Det var ikke rigtigt, at alle kunde blive hjemme, Mælke Mente ikke at Amterne skulde have det direkte Ansvar eller Pligtmandskabet arbejdede stort set godt, især de to første maatte udføres bedre end nu; navnlig burde der ryddes fuldstændig rekvireres, og (ler maatte etableres bedre Samarbejde mellem Vejmyndighed og Politi, og nye Snekastningslister maatte udarbejdes, Kaptajn E. Ipsen mente ikke, Benzinbeskatningen skulde for 1936 I)ANSK VEJTIDSSKBIFT 93

26 ger fra Roskilde Amt, hvor man havde Landets fleste Sneplove 1w. alligevel var kørt fast og siden indesneet, trods uafbrudt Kørsel km Vej, nemlig 7 Plove til 124 k Landevej, og hvor Plovene Tanken om et Snerydningsfond fremsat. en Paragraf om Sneskærme i den ne Vej lov. rfalei.en var tilfreds med, at (ler var Udsigt til Indarbejdelse at ter for Landevejene. dækket al de Motorskatter, vi har nu, men hørte med Tilfredshed Amtsvejassistent C. Å. Kirkegoui d, Roskilde, omtalte Erfarin Omtalte at man jo godt kan faa Udgifterne til IndkØb af Plove til Landevejene end dengang, f. Eks. ved særlige Snefoged-Distrik let og billig at løse, tværtimod vanskelig og dyr. Havde derfor med Interesse hørt Beretningerne i Radio og Sideplovene ikke viste sig særlig velegnede til at gaa foran ved Plove følges af en Lastbil med Reservemandskab og -dele, 3) Sne Am tsvejvæsenerne burde have Snekastningspligten for Landevejene og Ledelsen af Arbejdet (ler for sanvel Plove som Mand dene, der maaske kimcle fart Plove til Hjælp af Amtsvejvæsenerne. Kr. alene til Plovene, der kun brugtes hvert 7. Aar, foruden selve Ca Plove for hele Landet med en Udgift pan en. 1 Mill. kastningspligten kan ikke undværes og bør derfor opretholdes, Presse om Haderslev Amt, hvor 6 Plove havde ryddet 300 km Vej, men var betydelig mindre imponeret deraf nu, da det viste sig at Naar (le 7 Sneplove var indesneede, skyldtes det I ) at Antallet begyndt straks samti(bg med Fygningens Begyndelse, 3) at (ler var en Mængde indesneede Biler, der spærrede Vejene og 4) at Rydningen, derimod var (le udmærkede til Kastningens Udvidelse Kunde derfor for Fremtiden tænke sig følgende: 1) Anskaf skyldes den ganske ringe Snemængde, man der havde haft. af Sneplove var for lille, 2) at Rydningen skulde have været pan senere. felsen af flere Sneplove; Vejnettet deles i 1)istrikter pan 15 km, der hver faar tildelt en Spidspiov og en Sideplov, 2) hvert Hold af skab, medens Sognevejene stadig burde sortere under Sogneraa gift pan ca. 10,000 Kr. pr. Amt var tilstrækkeligt, og mod Amts vejirispektør Jørgensens Paastand om Ca. 30,000 Kr. pr. Amt; Op gaven var meget større og vanskeligere. Et System som det oven Protesterede endelig mod en Udtalelse i Bladene om, at en Ud men der maa eventuelt ydes en vis, mindre GodtgØrelse for Ar for skitserede med 1 Plov for hver 71/2 km Landevej vilde give bejdet, og 4) der bør sikres Lovhjemmel til Opsætning af Sne skærme. Natten igennem fra faa Timer efter Fygningens Begyndelse. Rydningsudgifterne. Opgaven var sikkert ikke tiløselig, men ikke 94. DANSK VEJTIDSSKRIFT 1936

27 rril AmtsvejinspektØr Jørgensen bemærkedes, at Ordningen Synspunkter fra: saa lidt som muligt til: Pligtrnandskab ± Plov rydning, absolut det sidstnævnte. IngeniØr Bahi viste nogle Lys kunde have Føling med Forholdene, og Loven skulde ændres, saa Amterne; mell der skulde samarbejdes med Politiet, der ikke selv godt, men oftest manglede ordentlige Redskaber. + en 600 m lang Drive; hævdede at Pligtarbejderne arbejdede ret fælles Anstrengelser havde holdt en Kastning aaben i en 700 m ingeniør A. Bahi, KØbenhavn, foretrak af alle de fremsatte billeder, der illustrerede, hvorledes i Sneplov og 80 Mand ved Ønskede absolut at Myndigheden og Ledelsen skulde ligge hos der kunde udføres DØgnarbejde. Firmaet H. Meisner-,Jensen konstrueret særlig simpel, eensidig Trafikken. derfor er meget farlige for Færdselen og kan foraarsage Væltning. Omtalte det vigtige i, at man korn ud med Plovene, medens anvendte Plove havde vist sig at være for store og svære at manøv over for Pressen havde været Ønskelig. mange Steder, hvorfor noget større Tilbageholdenhed i Udtalelser rere med for de Biler, der var til Disposition; derfor de fastkørte, at Kastningsbredden fastsættes af Amtsraadene og kan ændres af men Amterne burde have Ret til at spærre Vejene midlertidigt, Plov, der anbragtes direkte paa Bilens Chassis, uden det alminde indesneede Plove. I Tilslutning hertil vistes et Lysbillede af en af Bemærkede at man iflg. nugældende Lov godt kan kræve Kast ningen ført til Bunds, og at dette ogsaa gjordes flere Steder, samt Ønskede Pligtarbejdet kombineret med Maskinrydning under medens der ryddes, for ikke at faa Sneen kørt for fast sammen af mørke, san at de ikke kan skelnes fra Vejbanen om Natten og Amternes Ledelse, saa vilde de fleste Situationer kunne klares; større Bredde end nu (fuld KØrebanebredde), bl. a. fordi Snevol Pligtmandskabet kunde ikke undværes. Der maa dog kastes i Stemning for, at Amterne skulde have Rydningspligten; men med 6 Plove til 300 km Landevej ikke vilde være tilstrækkelig ret Sneen endnu var let at rydde, og nævnte, at adskillige af de nu let hoppede op over Sneen som de andre Typer. Mente ikke det var nødvendigt at anvende Spidsplov og Sideplov sammen, to Sideplove var bedre, da de ryddede to Spor, hvor de andre kun ryd dede i Spor, og ikke komprimerede Sneen saa stærkt som Spids plovene. disse. irzqeniør Steen Jessen, Helsingør, saa med Glæde, at der var dene paa Grund af Jordfygningen ved indtrædende TØvejr bliver 1936 DANSK VEJTIDSSKRIFT lige Mellemled og derfor var lettere at manøvrere med og ikke saa

28 fæstes. anskaffe Plove, hvor de nu kun har Ret dertil; Pligtarbejdet kan skatningens Midler, og Retten til Opstilling af Sneskærme bør lov Rydningen af Landevejene saaledes, at Amterne faar Pligt til at ikke undværes, men maaske bør der ydes Betaling derfor, saa Arbejdet bliver Vejudgift med Ret til Refusion gennem Motorbe glad for at høre Udtalelser om Tilfredsheden med Pligtmandska bets Arbejde. Der maa nu kræves en ny Lov, der giver Amterne Ledelsen af om Bladenes hysteriske Artikler om»sneskandalenc< m. m. Var Kst. Overvejinspektør, Oberstløjtnant T..1. Helsted kunde gan ske slutte sig til AmtsvejinspektØr Hovmand-Madsens Udtalelser deling af Mandskabet paa Listerne var maaske nødvendig. udgivet af cand, jur. W. Oxholm StadsinqeniØr L. Maichow-MØller, Holbæk, meddelte, at Ryd Kredse med hver sin Snefoged. den 4. Dag. Købstadsgrtind... < i Bemærkningerne til Snekastningslovens 1, Forespurgte om Betydningen af Ordene:»Veje paa egentlig ningsarbejdet i Holbæk lededes af StadsingeriiØren. Paa Bygrun vendigt at ændre Snekastningslisterne; men en mere smidig For Omtalte Listernes Udarbejdelse og særlig det uheldige i, at der paa Grund af de i Loven fastsatte Regler ofte kom til at mangle forebyggende Foranstaltninger med Anbringelse af løse Sneskær for Vejenes Areal. Yderligere meddelte Taleren, at man endnu in disse Snestakitter. AfdelingsingeniØr A brahamsen, Lyngby-Taarbæk Kommune, Mandskab de 3 første Dage i Omgangen. medens der var rigeligt Supplerende Hegn udsættes under Snefoget i en Stilling afpasset efter Vindretningen, der er variabel. I Tilslutning hertil vistes Lys billeder fra dette Aar, hvor man desværre for sent - meddelte, at Kommunen kun udfører Rydningen med Sneplove, medens Haandkastningen udførtes med Pligtmandskab. Da kun en faaet opsat nogle ganske aabne Snestakitter i Udkanten af Holbæk Mandskab, hverves StØrsteparten af Mandskabet af Snefogederne. ringe Del af de tilsagte Grundejere selv giver Mode eller stiller og derved ialtfald havde faaet standset den sidste Fygning uden havde me. Paa de mest udsatte Steder udsættes Skærme hvert Efteraar. gen Erstatningskrav havde modtaget paa Grund af Opsætningen af indtil Gadernidte udfor sin Grund; udenfor Bygrunden kastes i 12 Mente i Modsætning til Kaptajn E. Ipsen ikke, at der var nød dene gælder Politivedtægten, ifølge hvilken hver Grundejer rydder Mente ikke at Rydningen var overkommelig, hvis man ikke traf DANSK\TEJTIDSSKIIIFT 1936

29 1936 DANSK VEJTIDSSK1{IFT 97 Udgifterne til det hvervede Mandskab paalignes senere Grundejerne. Til Trods for den gode Timehetaling, 1,35 Kr., er Arbejdsydel sen ret ringe, idet Ledelsen svigter, hvilket er forstaaeligt, naar man tager i Betragtning, at en enkelt Snefoged ofte har mere end 100 Mand i Arbejde fordelt paa mange forskellige Veje. Loven bør derfor ændres, saa Vej administrationen maa stille Ledere for Sne kastningen og have Rammerne i Orden. Pligtmandskabet kan ikke undværes, der maa blot mere Facon over Arbejdet. AmtsvejinspektØr Jensen-LØvstrcznd vilde sammenfatte Diskus sionens Resultat og sine egne Ønsker saaledes: Loven maa ændres, saa Plovrydning og Pligtmandskab, der faar en vis Betaling (f. Eks. 5 Kr. daglig), kan arbejde sammen under en fælles Overledelse, og Sneskærme maa opstilles i begræn set Omfang, men kun pan de værste Steder. Taleren vilde anse i Sneplov for hver 10 km Landevej for pas sende, men fandt ingen Grund til at anskaffe roterende Plove. Men hvem skal lede Arbejdet paa Vejene? Det vil volde Van skeligheder, da Vejassistenterne let kan komme til at sidde fast i Sneen, naar de skal have store Distrikter, og af Vejmændene vil vel nok kun de færreste være velegnede, saa Snefogderne vil sik kert være de bedste dertil. AmtsvejinspektØr K. A. Jørgensen fastholdt, at de havde haft Sne i Haderslev Amt, men maatte indrømme, at de nye, brede Veje gav mindre Kalamiteter, saa Vanskelighederne havde maaske hos dem været mindre end andre Steder. Fastslog at det vigtigste var at komme rettidigt ud med Plovene, og at han for sit Vedkom mende kun fandt Spidspiovene velegnede. Ønskede en ny Lov snarest, da man ikke kunde være Forhol dene som de var nu, bekendt; Sneen laa paa Vejene i maanedsvis til stor Gene for alle. A m tsvejinspektør Homnand-Madsen vilde ikke vedkende sig, at de i Maribo Amt gjorde»saa lidt som muligt< ved Snerydnin gen; de havde dog 7 Sneplove, der alle havde været i Arbejde. Der maatte en Kombination af Sneplove og Mandskab til; men Vejmændene kunde ikke dirigere Folk, der arbejdede gratis. Ingeniør Axel Riis takkede til Slut saavel Indledere som Del tagerne i Diskussionen og udtalte Haabet om, at Aftenens Udta lelser maatte være af Værdi for den nedsatte Kommission. Ingeniør Riis understregede Betydningen af de forebyggende Foranstaltninger og omtalte i denne Forbindelse en Artikel af AmtsvejinspektØr J. D. Jespersen, Skanderborg, i»danmarks kom munale Efterretninger<, hvori han foreslog Anvendelse af Sne skærme dannet af Halmknipper anbragt pan nedrammede Pæle.

30 98 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1936 Efter MØdet samledes de fleste ved SmØrrebrØdsbordene, hvor Ing. Riis talte for Foredragsholderne og AmtsvejinspektØr Ellert for Gæsterne, medens kgl. Kommissarius WTahl takkede for den ud bytterige Aften. NOGLE BEMÆRKNINGER OM SNERYDNING Ved MØdet i IngeniØrforeningen den 13. Marts drejede Diskus sionen sig mere om Lovgivning om Snerydning paa Vejene eid om selve Rydningen og de Apparater, der anvendes dertil, hvorfor der er nogen Grund til at tage den sidste Del af SpØrgsmaalet op til yderligere Drøftelse. At dømme efter de ved Mødet fremviste Lysbilleder af Plov typer,»roterende< Plove, Spids- og Sideplove, synes det, som om man ved Konstruktion af Sneplove til Brug paa Landevejene ikke har nvttiggjort de mange Erfaringer, som gennem Aarene er ind høstede paa Jernbanerne. De paa Jernbanerne benyttede roterende Sneplove er forsynede med et Skovlhjul med ca. 3 m s Diameter, der af en Dampmaskine paa Ca. 800 H. K. drejes 200 Omgange i Minuttet og fremføres med en Hastighed af Ca. 10 km i Timen gennem Driver paa 2 m s Dybde ved Hjælp af i à 2 svære Lokomotiver. Med disse Oplys ninger in mente kan det ikke forundre, at de til Landeveje kon struerede Maskiner af denne Type ikke har vist sig hensigtsmæs sige, da Kraften til Rotorens Omdrejning sædvanlig tages fra det fremførende Automobils Motor. Til Fremdrift af Sneploven haves altsaa i alt kun en Hestekraft af ca. 70, saa at det paa Forhaaiid maa anses for givet, at denne Art af Plove maa blive alt for lang somme og derfor ikke være egnede til Brug under vore Forhold I et af Engineering-News-Records Hæfter for Februar i Aar findes en Række Artikler om Snerydning paa Vejene i de forenede Stater i denne usædvanlig strenge Vinter. Heri angives, at en Sneplov med vandrette Siiegle i Forbindelse med et Skovlhjul er ble ven ført gennem 1,15 m dybe Driver med en Hastighed af l6 20 km i Timen, hvilket sikkert maa skyldes særlige Forhold, f. Eks. let tør Sne. De egentlige Sneplove for Jernbaner bestaar af et ca hældende Skraaplan, som løfter Sneen, samt ovenpaa dette et kileformet Legeme, der fører Sneen til Siden. Som Følge af Plovens Form forlader Sneen den med Retning skraat opad og omtrent vinkelret paa Sporet. Den væsentligste Del af Sneen er bleven løf tet op over Toppen af Driven, før den forlader Ploven, og bliver

31 1936 DANSK VEJTIDSSKRIFT 99 derfor slynget langt bort fra Sporet, naar Ploven fremføres med tilstrækkelig Hastighed. Her i Landet maa Hastigheden i Henhold til gældende Bestemmelser ikke overskride 25 km i Timen. Mange af de større Sneplove er i Amerika forsynede med Vin ger drejelige om lodrette Akser, saa at Plovfuren ved en fornyet Passage kan udvides betydeligt. Paa de bedre Plove er disse Vin ger forsynede med et Par 20 til 50 cm brede Ribber, der stiger skraat opad og bagud, saa at Sneen slynges opad og bort fra Sporet. Hovedmassen af de paa Landevejene brugte Sneplove er som. det fremgik af de viste Lysbilleder saaledes konstruerede, at de giver Sneen en skraat fremadrullende Bevægelse, hvoraf Følgen er, at der dannes ret stærkt komprimerede Snevolde pan begge eller kun den ene Side af Plovfuren. Naar Plovfuren skal udvides kom mer Vanskelighederne frem, idet de Automobiler, af hvilke Plo vene fremføres her til Lands, hverken har Vægt eller Kraft nok til at skubbe den komprimerede Sne til Siden. Der findes dog nogle Fabrikater af Spidspiove, f. Eks. Walter Motor Co., Good Roads Mashinery Co., Øveraascns Motorfabrik i GjØvik, som er konstruerede efter samme Principper som Jernba nernes Sneplove. Naar Plove af denne Type fremføres med Ha stigheder omkring 50 km i Timen, hvilket anbefales baade i de forenede Stater og i Sverrig, skulde Rydningen af Vejene foregaa betydelig lettere end med de her almindeligt anvendte. At bygge Sideplove efter disse Principper vil næppe være mii ligt, bl. a. fordi Ploven vil komme for langt foran Bilen af Hen syn til dennes Motor, og Sagen vil muligvis kunne løses som ne denfor angivet. I Forbindelse med den almindelig anvendte Sideplov bør der paa Bilens Side anbringes et cm bredt Organ, der stiger i à 2 m op over KØrebanen fra et Punkt umiddelbart efter Sideplovens Endepunkt til et Punkt i Nærheden af Bilens Midte, hvorfra det stadig stigende svinges bort fra Bilen. Ved denne Anordning skulde kunne opnaas dels, at en væsent lig Del af den stærkt komprimerede Sne fjernes, san at Modstan den imod Plovens Bevægelse ved Udvidelse af Plovfuren bliver be tydeligt formindsket, dels at en stor Del af Sneen slynges langt bort fra Kørebanen. Ved Anvendelsen af et saadant Apparat skulae Snerydningen blive ret uafhængig af Anvendelsen af Sneaastere, idet Ploven skulde kunne klare sig gennem 1,5 2 m dybe Driver, naar det blot lykkes at holde en enkelt\togribane fri fra det Tids punkt. da Fygningen begynder. For Øvrigt har ovennævnte Firma. Øveraasens Maskinfabrik, konstrueret lignende Apparater, der dog efter Illustrationer og Tegninger i Kataloget synes at virke ret komprimerende paa Sneen.

32 SNEKASTNINGEN DE URIMELIGE KLAGER OVER OG KRAV TIL C. Q. Bay. det ovenfor skitserede Apparat. anvendes med Fordel selv om de næppe vil være saa effektive som svarende Vinger paa Sneplove til Jernbaner vil sikkert ogsaa kunne Vinger cirejelige om lodrette Akser udført omtrent som de til holder den ganske borte fra alle disse Slagord (ogsaa lanceret fra det dog Kredse i Hovedstaden) om en ny Vejlovgivning skal holdes nahent i al Slags Vejr, og ligegyldigt hvor meget Sne hver skal tage denne Gene og spare de andre Penge til bedre Anvendelse, vort nuværende Snerydningssvstem paa Vej ene er. under Anforsel af et Par Hovedstadsbiade i, hvor elendigt thi mere var det jo ikke Naar saa hertil kommer, at vel ogsaa Bivej ene maa være far Naar disse Penge saa var anvendt, stillede man det hele hen, 5. eller 10. Aar. Jeg tror, at man Og overfor dette staar en midlertidig Gene paa et Par Dage en Del i Vedligeholdelse, for at det ikke ligefrem skal ruste op. Men hvad vil dt dog ikke sige? Tænk blot f. Eks. de store jydske der skulde holdes farbart. Nej, det maatte være alle Amtsveje. Amter. være kastet en bred Kørebane. Og yderligere lyder Kravet, at der der kommer. saa længe er der jo faktisk mellem de rigtige Snevintre. Til den Tid Og ikke alene skal der være farbart paa Vejene, men der skal og saa kunde det staa 5 lo Aar og vente paa at blive brugt. Thi de fornødne Maskiner parat. Saafremt Arntsvejene skulde holdes farbare i al Slags Snevejr, maatte der anskaffes en Maskinpark, som vilde koste mange Mil kunne forstaas, hvor mange Penge der skal til for at kunne have deles godt og ikke koster mange Penge. vist indrømmes, at den nuværende Snerydningsordning virker sær lioner Kroner. Det er jo dog ikke alene i Nærheden af København. hare i ethvert Tilfælde de vigtigste af dem vil det vist let maa Under og efter Snestormene svælgede en Del af Dagspressen Dansk Vejtidsskrift har modtaget følgende: Naar man imidlertid ser nøgternt paa denne Sag var det sandsynligvis forældet. Thi Brugen ai det er jo ikke saa intensiv, at det kan naa at blive slidt op. Tværtimod vil det koste og især 100 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1936

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE. Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Regulativ august 2015

VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE. Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Regulativ august 2015 VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune Regulativ august 2015 1 Indholdsfortegnelse: Indledning 1. Vintervedligeholdelse og renholdelse af offentlige veje og stier

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Regulativ for vintervedligeholdelse af veje, stier og pladser i Allerød Kommune

Regulativ for vintervedligeholdelse af veje, stier og pladser i Allerød Kommune Regulativ for vintervedligeholdelse af veje, stier og pladser i Allerød Kommune 1 1. Indledning...3 2. Kommunale veje, stier og pladser...3 3. Kommunens opgaver...3 4. Grundejernes forpligtelser...5 5.

Læs mere

INSTRUKS FOR LASTBIL, TRAKTOR OG GUMMIGED

INSTRUKS FOR LASTBIL, TRAKTOR OG GUMMIGED JULI 2014 BRØNDERSLEV KOMMUNE INSTRUKS FOR LASTBIL, TRAKTOR OG GUMMIGED UDBUD AF SNERYDNING 2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI 2014

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Bekendtgørelse. Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune. Trafik og Ejendomme

Bekendtgørelse. Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune. Trafik og Ejendomme Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune Trafik og Ejendomme Standsning og parkering. I medfør af færdselslovens 28, 92, stk. 1, nr.1, bestemmes med samtykke af

Læs mere

VINTERUDVALGET - 1 - Vinterregulativ Dato: 19. juni 2007 VINTER REGULATIV. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser

VINTERUDVALGET - 1 - Vinterregulativ Dato: 19. juni 2007 VINTER REGULATIV. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser VINTERUDVALGET - 1 - VINTER REGULATIV Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser VINTERUDVALGET - 2-19. juni 2007 VINTERUDVALGET FORORD Som følge af kommunalreformen har Vinterudvalget

Læs mere

Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi

Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi Når sneen falder eller frosten bider fra sig og gør veje og stier glatte, så skal såvel kommune som grundejere i sving. Byrådet har besluttet, hvordan grundejerne

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Regulativ for vintertjeneste på og renholdelse af veje, stier og pladser

Regulativ for vintertjeneste på og renholdelse af veje, stier og pladser Regulativ for vintertjeneste på og renholdelse af veje, stier og pladser Randers Kommune Indholdsfortegnelse: 1 ALMENT 4 2 KOMMUNENS PLIGTER KOMMUNEVEJE OG -STIER MV. 5 2.1 Snerydning 5 2.2 Glatførebekæmpelse

Læs mere

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902 Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

3. Renholdelse Grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse er i henhold til 13 stk. 1 og 2 fastsat således:

3. Renholdelse Grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse er i henhold til 13 stk. 1 og 2 fastsat således: Afsnit I Regulativet omfatter vintervedligeholdelse og renholdelse af veje og stier, der i henhold til Trafikministeriets lovbekendtgørelse nr. 432 af 31. maj 1991 administreres af Ballerup Kommune, samt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandvæsen Brandvæsen i Almindelighed Brandvæsenets Personale Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. november 1927 2) Byrådsmødet den 8. december

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 212-1920) Originalt emne Den danske Købstadforening Foreninger Færdselen Gader Kørsel Kørsel i Almindelighed Skatter og Afgifter Skatter og Afgifter i Almindelighed Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA, Kl. 57 a - 2s,01 DAN.lVlARK PATENT Nr. 56524. BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING OFFENTLIGGJORT DEN 7. AUGUST 1939 AF DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREM.ÆRKEV.ÆSENlTIT. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

det tager vi os af Skoler, børnehaver m.fl. Skal Selv rydde Sne og Salte

det tager vi os af Skoler, børnehaver m.fl. Skal Selv rydde Sne og Salte vinter i københavn Når vinteren kommer, gælder det om at få ryddet veje og fortove for sne og få saltet, så alle kan komme godt og sikkert gennem byen. Det tager vi os af Skoler, børnehaver m.fl. skal

Læs mere

Vinter- og renholdelsesregulativ

Vinter- og renholdelsesregulativ Vinter- og renholdelsesregulativ 1. Alment I henhold til "Lov om offentlige veje, 62, har kommunen pligt til at sørge for snerydning, at træffe foranstaltning mod glat føre og at sørge for renholdelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Regulativ. for vintervedligeholdelse og renholdelse. af veje, stier og pladser

Regulativ. for vintervedligeholdelse og renholdelse. af veje, stier og pladser Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser 1. Indledning side 3 2. Vintertjeneste for offentlige veje og stier side 4 2.1. Aalborg Kommunes forpligtigelser ved vintervedligeholdelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

OG RENHOLDELSE AF VEJE, STIER OG PLADSER REGULATIV. for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser

OG RENHOLDELSE AF VEJE, STIER OG PLADSER REGULATIV. for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser OG RENHOLDELSE AF VEJE, STIER OG PLADSER REGULATIV for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser REGULATIV FOR VINTERVEDLIGEHOLDELSE Indholdsfortegnelse: Indledning... side 1. Generelle

Læs mere

REGULATIV. nordfyns kommune. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser NORDFYNS KOMMUNE. September 2007 Rev.

REGULATIV. nordfyns kommune. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser NORDFYNS KOMMUNE. September 2007 Rev. nordfyns kommune September 2007 Rev. november 2013 REGULATIV om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser NORDFYNS KOMMUNE Sidel Side 2 nord Fyns kommune Indholdsfortegnelse: 1. Indledning

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en.

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en. 01403.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke Domme Taksations kom m ission en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 18-10-1950, 21-10-1952 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Hedensted Kommune pr. 1. august 2016

Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Hedensted Kommune pr. 1. august 2016 Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Hedensted Kommune pr. 1. august 2016 Indholdsfortegnelse 1 ALMENT...3 1 Kommunens pligter kommuneveje og offentlige stier

Læs mere

Udbud af vintervedligeholdelse Snerydning og glatførebekæmpelse

Udbud af vintervedligeholdelse Snerydning og glatførebekæmpelse Snerydning og glatførebekæmpelse Vintervedligeholdelse - Instruks Lastbil Udgivelsesdato : 27.april 2016 Version : 1.0 Udarbejdet af : CLAW Kontrolleret af : MBF Godkendt af : LAG Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Vinter- og renholdelsesregulativ GÆLDENDE FOR VEJE OG STIER

Vinter- og renholdelsesregulativ GÆLDENDE FOR VEJE OG STIER Vinter- og renholdelsesregulativ GÆLDENDE FOR VEJE OG STIER Indhold 1. Indledning... 3 2. Offentlige veje og stier... 4 3. Vejmyndighedens forpligtigelser på offentlige veje og stier... 4 3.1 Snerydning...

Læs mere

REGULATIV. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser NORDFYNS KOMMUNE

REGULATIV. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser NORDFYNS KOMMUNE September 2007 REGULATIV om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i NORDFYNS KOMMUNE Vinteren 2007/2008 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...2 2. Vintervedligeholdelse offentlige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007 REGULATIV for udførelse af overkørsler i Hørsholm Kommune Gældende fra 29. oktober 2007 Indledning Under henvisning til lov om offentlige veje og lov om private fællesveje bestemmes herved, at overkørsler

Læs mere

DIT ANSVAR SOM GRUNDEJER

DIT ANSVAR SOM GRUNDEJER VINTER I KØBENHAVN Når vinteren kommer, er det vigtigt at få ryddet veje og fortove for sne og is, så alle fortsat kan komme godt og sikkert gennem byen. 2 DIT ANSVAR SOM GRUNDEJER Du skal som grundejer

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1912) Originalt emne Brandstation Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. juni 1912 2) Byrådsmødet den 11. juli 1912 Uddrag fra byrådsmødet den 6. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_115-1910) Originalt emne Dispensationer fra Sundhedsvedtægten Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. november 1910 2) Byrådsmødet den 10. november

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Køge Kommune

Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Køge Kommune 1. maj 2009. Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Køge Kommune Teknisk Forvaltning Side 2 Standsning og parkering. I medfør af færdselslovens 28 stk. 3, 3. pkt. 92, stk. 1

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DIT ANSVAR SOM GRUNDEJER

DIT ANSVAR SOM GRUNDEJER VINTER I KØBENHAVN Når vinteren kommer, er det vigtigt at få ryddet veje og fortove for sne og is, så alle fortsat kan komme godt og sikkert gennem byen. 2 DIT ANSVAR SOM GRUNDEJER Du skal som grundejer

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

vinter i københavn Når vinteren kommer, gælder det om at få saltet og ryddet veje og fortove for sne, så alle kan komme godt og sikkert gennem

vinter i københavn Når vinteren kommer, gælder det om at få saltet og ryddet veje og fortove for sne, så alle kan komme godt og sikkert gennem vinter i københavn Når vinteren kommer, gælder det om at få saltet og ryddet veje og fortove for sne, så alle kan komme godt og sikkert gennem byen. Læs mere om Teknik- og Miljøforvaltningens opgaver og

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 Randers Kommune Miljø og teknik Veje og trafik Laksetorvet 8900 Randers AFGØRELSE AF KLAGEN

Læs mere

Regulativ om vintervedligeholdelse og almindelig renholdelse af veje i Frederiksberg Kommune

Regulativ om vintervedligeholdelse og almindelig renholdelse af veje i Frederiksberg Kommune Regulativ om vintervedligeholdelse og almindelig renholdelse af veje i Frederiksberg Kommune (som vedtaget af Frederiksberg Kommunalbestyrelse den 25. januar 2016) I medfør af lov om offentlige veje, lov

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Vintervedligeholdelse og renholdelse. Veje, stier og pladser i Rudersdal Kommune Regulativ oktober 2013

Vintervedligeholdelse og renholdelse. Veje, stier og pladser i Rudersdal Kommune Regulativ oktober 2013 Vintervedligeholdelse og renholdelse Veje, stier og pladser i Rudersdal Kommune Regulativ oktober 2013 Vinterregulativ Rudersdal Kommune 2013 Som vejmyndighed kan Rudersdal Kommune fastsætte mere specifikke

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

City køreskolens lille teoribog

City køreskolens lille teoribog City køreskolens lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Fagforeninger Foreninger Hospitalernes Funktionærer Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 28. april 1921 2) Byrådsmødet den 12. maj 1921 3) Byrådsmødet

Læs mere

DANSK VEJTIDSSKRIFT 16. AARGANG. FORLAG Als FORENEDE TIDSSKRIFTERS KØBENHAVN K.

DANSK VEJTIDSSKRIFT 16. AARGANG. FORLAG Als FORENEDE TIDSSKRIFTERS KØBENHAVN K. . DANSK VEJTIDSSKRIFT REDAKTION: Professor ued den polytekniske Læreans talt A. R. Christensen (anw.). Amtmand P. Chr. u. Stemann. Kontorchef I Ministeriet for offentlige Arbejder S. Garde. August Redaktion:

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner Lyngby-Taarbæk/Rudersdal lokalafdeling November 2016 Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner https://www.cyklistforbundet.dk/find-din-afdeling/find-dit-lokale-cyklistforbund/hovedstaden-og-

Læs mere

F A X E K O M M U N E

F A X E K O M M U N E F A X E K O M M U N E VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Kommunens pligter Offentlige veje og stier mv., der administreres af kommunen...4 2.1 Snerydning...4

Læs mere

ARBEJDSANVISNING FOR GLATFØREBEKÆMPELSE KØREBANER

ARBEJDSANVISNING FOR GLATFØREBEKÆMPELSE KØREBANER ARBEJDSANVISNING FOR GLATFØREBEKÆMPELSE KØREBANER 1. GENERELT 1.1 Vej- og vejrforhold, der fører til udkald Glatføre opstår ved - nedkøling af våd vejbane til under 0 (hurtig opklaring, nye og sorte belægninger)

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Horsens Gasværk horsens, den

Horsens Gasværk horsens, den Horsens Gasværk horsens, den 9-1 1913 Hrr. Gasværksbestyrer cand. polyt Ing. Th. Kofoed Vejle I besvarelse af Deres Forespørgsel af 30. f.m. skal jeg meddele, at jeg for Ingeniørarbejdet med Ombygningen

Læs mere

Adgange. Regler for udførelse og vedligeholdelse

Adgange. Regler for udførelse og vedligeholdelse Adgange Regler for udførelse og vedligeholdelse 1 Istandsættelse af adgang Arbejder i forbindelse med eventuel forstærkning og vedligeholdelse skal ejeren udføre hurtigst muligt, dog senest 14 dage efter

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

[Dokumenttitel] Regulativ for vintervedligeholdese og renholdelse af veje, stier, fortove og pladser. Søren Toft Mahler [Dato]

[Dokumenttitel] Regulativ for vintervedligeholdese og renholdelse af veje, stier, fortove og pladser. Søren Toft Mahler [Dato] Gældende for 2015 og 2016 Regulativ for vintervedligeholdese og renholdelse af veje, stier, fortove og pladser Køge Kommune [Dokumenttitel] [Dokumentets undertitel] Søren Toft Mahler [Dato] Køge Kommune

Læs mere

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag Dato 11. marts 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 14/03405-40 Side 1/7 Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

HØJGÅRDSPARKEN BYGGEMODNINGSREDEGØRELSE

HØJGÅRDSPARKEN BYGGEMODNINGSREDEGØRELSE HØJGÅRDSPARKEN BYGGEMODNINGSREDEGØRELSE BYGGEMODNINGSREDEGØRELSE I. Forklaring til byggemodningsredegørelsen. II. Udstykningsområdets beliggenhed og omfang. III. Vejanlæg inkl. belysning. IV. Beplantningsanlæg.

Læs mere

Udbudsforskrifter. Vintertjeneste

Udbudsforskrifter. Vintertjeneste Udbudsforskrifter Drift Vintertjeneste Vintertjeneste ved håndarbejde og småmateriel Paradigma for instruks Fortove, busstop o.l. Udgave Under udarbejdelse Til frivillig brug med henblik på erfaringsopsamling

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Snerydning bekæmpelse af glat føre og rengøring af veje m. m.

Snerydning bekæmpelse af glat føre og rengøring af veje m. m. Teknik & Miljø R E G U L A T I V Snerydning bekæmpelse af glat føre og rengøring af veje m. m. (Lov 714 af 11. september 1997) Teknik & Miljø Regulativ for snerydning, glatførebekæmpelse og rengøring af

Læs mere

Overkørsler. Regler for udførelse og vedligeholdelse

Overkørsler. Regler for udførelse og vedligeholdelse Overkørsler Regler for udførelse og vedligeholdelse 1 Istandsættelse af overkørsel. Arbejder i forbindelse med eventuel forstærkning og vedligeholdelse skal ejeren udføre hurtigst muligt, dog senest 14

Læs mere