Fagstudieordning for Tilvalgsuddannelsen i Psykologi på bachelorniveau ordningen

Transkript

1 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Fagstudierdning fr Tilvalgsuddannelsen i Psyklgi på bachelrniveau rdningen Gældende fra 1. september 2015

2 1 Indledning Ikrafttrædelse Titel g tilknytning Uddannelsens frmål g kmpetenceprfil Frmål Kmpetenceprfil Adgangskrav g adgangsbegrænsning Uddannelsens indhld g faglige prfil Tilvalgsuddannelsens verrdnede indhld Mduler Tilmeldingskrav til 30 ECTS Eksamen Bedømmelse g censur Pensumpgivelser Eksamensgrundlag Fagkatalg... 7 Scialpsyklgi teri g metde - Scial Psychlgy thery and methds... 8 Bilgisk psyklgi g neurpsyklgi - Bilgical Psychlgy and Neurpsychlgy Persnlighedspsyklgi teri g metde - Persnality Psychlgy thery and methds Videnskabsteri g psyklgiens histrie - Philsphy f science and histry f psychlgy

3 Fagstudierdning fr Tilvalgsuddannelsen i Psyklgi på bachelrniveau 1 Indledning Til denne uddannelsesspecifikke fagstudierdning knytter sig gså Rammestudierdning fr Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, sm er gældende fr alle bachelr- g kandidatuddannelser ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Rammestudierdningen indehlder regler gældende fr alle fakultetets uddannelser. Studierdningen er gdkendt af Dekan Trels Østergaard Sørensen den 30. juni 2011 g ændringer gdkendt juni 2014 g senest 30. april Ikrafttrædelse Studierdningen træder i kraft den 1. september 2011 g gælder fr studerende, der påbegynder uddannelsen 1. september 2011 eller senere. 2 Titel g tilknytning Uddannelsen er tilknyttet Studienævnet ved Institut fr Psyklgi g Censrkrpset fr Psyklgi. 3 Uddannelsens frmål g kmpetenceprfil 3.1 Frmål Tilvalgsuddannelsen i Psyklgi (45 ECTS) har til frmål at 1. indføre den studerende i væsentlige dele af den videnskabeligt funderede psyklgis terier g metder, 2. give den studerende frudsætninger fr at identificere, analysere g reflektere ver psyklgiske prblemstillinger af fagligt videnskabelig såvel sm generel karakter, 3. give den studerende grundlag fr udøvelse af erhvervsfunktiner g kvalificere sig til ptagelse på sidefagsuddannelsen i Psyklgi på kandidatniveau (45 eller 75 ECTS). 3.2 Kmpetenceprfil En bachelr med tilvalgsuddannelse i psyklgi har en grundlæggende viden m g frståelse af begreber g terier inden fr scial- g persnlighedspsyklgien samt kendskab til de centrale af mrådernes empiriske metder. Endvidere har bachelren stiftet bekendtskab med tilgrænsende mråder inden fr enten Bilgisk psyklgi g neurpsyklgi eller Psyklgiens videnskabsteri g histrie. Bachelren har kvalifikatiner til inden fr de nævnte fagmråder at frhlde sig til de psyklgiske terier, deres tilblivelse g frklaringsværdi samt anvende disse kvalifikatiner ver fr teretiske g praktiske prblemstillinger. 3

4 En bachelr med tilvalgsuddannelse i psyklgi er eksempelvis i stand til: at planlægge g varetage kursusfrløb, der invlverer psyklgiske perspektiver fra en eller flere af de nævnte psyklgiske fagelementer at frmidle generelle psyklgiske prblemstillinger g være pmærksm på, hvrledes den videnskabelige psyklgis frståelse adskiller sig fra hverdagslivets frståelse at identificere psyklgiske aspekter ved frskellige prblemstillinger g reflektere disse videnskabeligt. 3.3 Adgangskrav g adgangsbegrænsning Studerende, der er ptaget ved en bachelruddannelse ved et andet fag under Københavns Universitets fakulteter eller en anden uddannelsesinstitutin, hvr tilvalgsfaget kan indgå g være meritgivende, kan indskrives til Tilvalgsuddannelsen i Psyklgi. Specifikt adgangskrav til Tilvalgsuddannelsen i Psyklgi er matematik på B-niveau. 4 Uddannelsens indhld g faglige prfil 4.1 Tilvalgsuddannelsens verrdnede indhld Uddannelsen består af knstituerende fagelementer fr uddannelsens særlige faglige kmpetence g identitet svarende til 40 ECTS. Der indgår endvidere Valgfag på 5 ECTS. Centralt i uddannelsen står en grundlæggende videnskabelig indføring i scialpsyklgi g persnlighedspsyklgi sm både teretiske g metdiske grunddiscipliner. Den studerende kan, f.eks. på baggrund af egen fagprfil, supplere dette med valg af enten fagelementet Videnskabsteri g psyklgiens histrie eller fagelementet Bilgisk psyklgi g neurpsyklgi. 4.2 Mduler Nedenfr er anført det anbefalede studiefrløb. Fagelementerne kan tages i anden rækkefølge, dg skal frudsætninger fr deltagelse under det enkelte fagelement pfyldes. Kurserne udbydes kun i semestrene sm det fremgår af versigten. 1. semester (efterår) 2. semester (frår) Scialpsyklgi 20 ECTS Persnlighedspsyklgi 20 ECTS Valgfag i alt 5 ECTS Bilgisk psyklgi g neurpsyklgi 5 ECTS Videnskabsteri g psyklgiens histrie 5 ECTS 4

5 Knstituerende fagelementer (i alt 40ECTS) Scialpsyklgi 20 Persnlighedspsyklgi 20 Valgfag (i alt 5 ECTS) Videnskabsteri g psyklgiens histrie 5 Bilgisk psyklgi g neurpsyklgi 5 Der henvises i øvrigt til Kapitel 6 Fagkatalg, hvr indhld g målbeskrivelser samt øvrige detaljer er beskrevet fr alle uddannelsens fagelementer. Supplerende g uddybende plysninger findes i det elektrniske kursuskatalg på Tilmeldingskrav til 30 ECTS Universitetet skal sikre, at alle studerende tilmeldes 30 ECTS hvert semester, jf. afsnit 4.2 i rammestudierdningen. Administratinen tilmelder de studerende til undervisning g eksamen på tilvalgsuddannelsen. Dg er studerende, sm har fået dispensatin fra tilmeldingskravet, selv ansvarlige fr, at de er tilmeldt den rigtige undervisning g de rigtige eksaminer. Hvis der senere sker ændringer ift. hvilke studerende, der tilmeldes af administratinen, vil dette blive indført i studierdningen g annnceret på uddannelsessiderne i KUnet. Studerende, der jf. venstående selv er ansvarlige fr at tilmelde sig, g sm inden fr tilmeldingsfristerne ikke har tilmeldt sig de krævede ECTS, vil blive tilmeldt af universitetet efter nedenstående principper: Studerende vil blive tilmeldt undervisning g eksamen på det relevante studietrin. Studerende, der skal tilmeldes valgfag, vil blive tilmeldt det valgfag med flest ledige pladser, sm ikke verlapper med den studerendes øvrige undervisning på psyklgi. De tilmeldinger universitetet fretager på baggrund af venstående principper er bindende, g kan således ikke ændres, medmindre der freligger udsædvanlige frhld. 5 Eksamen 5.1 Bedømmelse g censur Bedømmelses- g censurfrm fremgår af de enkelte fagbeskrivelser i fagkatalget. 5

6 5.2 Pensumpgivelser De af faglærerne sammensatte, g af Studienævnet gdkendte, bligatriske pensumlister freligger prim januar, hhv. prim august. I alle fagelementer skal pensum indehlde faglig central g aktuel litteratur. Selvvalgt litteratur kan gdkendes af den eksaminatinsberettigede underviser senest en måned inden aflevering af pgaven. I den selvvalgte litteratur skal mindst en tredjedel være primærlitteratur. Primærlitteratur defineres sm litteratur, hvri frfatteren (eller frfatterne) yder et nyt g riginalt bidrag til faglitteraturen inden fr pågældende mråde. Dette bidrag kan være af empirisk eller teretisk karakter. Primær litteratur mfatter litteratur, der i mderat mfang kan inkludere elementer af referat af anden litteratur, videnskabelige bøger, kapitler fra sådanne bøger samt versigtsartikler (review-artikler). Lærebøger af redegørende karakter er ikke mfattet af definitinen på primær litteratur. Selvvalgt litteratur skal være på samme niveau (eller højere) sm den bligatriske litteratur. Sm selvvalgt litteratur inden fr den krævede pensumramme fr et fagelement kan ikke pgives litteratur, der er pgivet sm bligatrisk eller selvvalgt litteratur inden fr andre fagelementer. Der skal altså være tale m nyt pensumlitteratur. Udver den krævede pensumramme må der dg gerne anvendes supplerende litteratur, sm har været anvendt tidligere. Når der henvises til antal sider i studierdningen menes der nrmalsider. En nrmalside ved pensumpgivelser er mellem enheder (inklusiv tegn g mellemrum). En nrmalside ved pgaveaflevering er 2400 enheder (inklusiv tegn g mellemrum). 5.3 Eksamensgrundlag Eksamensgrundlaget udgøres af fagelementets mål g senest gdkendte pensum. Der henvises i øvrigt til Kapitel 6 Fagkatalg, hvr indhld g målbeskrivelser samt øvrige detaljer er beskrevet fr alle uddannelsens fagelementer. Supplerende g uddybende plysninger, samt det enkelte semesters udbud findes i det elektrniske kursuskatalg på 6

7 6 Fagkatalg Scialpsyklgi teri g metde - Scial Psychlgy thery and methds... 8 Bilgisk psyklgi g neurpsyklgi - Bilgical Psychlgy and Neurpsychlgy Persnlighedspsyklgi teri g metde - Persnality Psychlgy thery and methds Videnskabsteri g psyklgiens histrie - Philsphy f science and histry f psychlgy

8 Scialpsyklgi teri g metde - Scial Psychlgy thery and methds 20 ECTS Frmål g indhld Scialpsyklgien udfrsker individets sciale funktinsmåde i sin helhed. Fagmrådet dækker en psyklgisk tilgang, der tager udgangspunkt i individet, g sm ser på dets sciale deltagelse i g påvirkning fra sciale relatiner g samfund, g en samfundsrienteret tilgang, der undersøger individualiseringsprcesser g sciale relatiner set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Der intrduceres til en lang række fr fagmrådet centrale emner, bl.a. psyklgiske g individuelle funktinsmåders sciale frmning; sciale g samfundsmæssige strukturers indflydelse på individer, grupper g institutiners funktinsmåder; betydningen af attituder, hldninger g nrmer fr scial handling; individualisering g identitetsudvikling; scial integratin g scial deltagelse i sciale institutiner; grupper g sciale relatiner sm bindeled mellem det enkelte individ g samfundet. Frmål er at intrducere til grundlæggende, såvel nyere sm klassiske, terier g empirisk frskning inden fr scialpsyklgien, disses histriske g aktuelle indlejring samt bidrag til frståelse af fagmrådets temaer. Desuden intrduceres til frskellige metdiske traditiner samt mulighederne g begrænsningerne ved brugen af disse. Mål fr læringsudbytte Ved afslutningen af mdulet kan den studerende redegøre fr g anvende scialpsyklgisk teri g metde g anvende disse analyserende i frhld til centrale begreber g prblemstillinger i scialpsyklgien. Den studerende kan frhlde sig analytisk selvkrrigerende til scialpsyklgisk metde g empiri. Den studerende kan: - Redegøre fr g anvende udvalgte scialpsyklgiske begreber, terier g empiri, der er særligt relevante til at belyse en given prblemstilling. - Analysere centrale ligheder g frskelle mellem behandlede begreber, terier g empiri i relatin til bestemte scialpsyklgiske temaer g prblemstillinger. Delmål fr arbejdet med empiriske metder, anvendt inden fr den scialpsyklgiske disciplin - Anvende metder brugt i den scialpsyklgiske disciplin g analysere disses muligheder g begrænsninger i frhld til den givne prblemstilling (genstand). - Vurdere g selvkrrigere eget metdisk-empirisk arbejde i lyset af metdens freskrevne principper, genstandens egenart g etiske rammer. Undervisning g arbejdsfrm Undervisningen består af frelæsninger (teri, metde g empiriske undersøgelser), seminarhld (teri) g øvelseshld (metde g empiriske undersøgelser). - Til frelæsningerne frventes den studerende frberedelse gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i frelæsningsplanen. 8

9 - På seminarhldene behandles de frskellige terier, teretiske retninger g begreber via frskellige læringsaktiviteter. Af den studerende kræves aktiv deltagelse, herunder aflevering af respnspapirer. Herudver vil der blive intrduceret til grundlæggende studieteknikker. - På øvelseshldene indgår knkret empirisk metdisk arbejde (spørgeskema metder, sciale eksperimenter g interviewmetder) g diskussin af disse i frhld til fagets terier. Af den studerende kræves aktiv deltagelse herunder udarbejdelse af øvelsesrapprter. Pensum 1800 siders bligatrisk litteratur. Eksamensbestemmelser PRØVEFORM: Afsluttende bunden skriftlig 72 timers hjemmepgave. CENSURFORM: Intern prøve. BEDØMMELSESFORM: Den skriftlige hjemmepgave bedømmes efter7-trins-skalaen. GRUPPEPRØVEBESTEMMELSER: Den skriftlige hjemmepgave kan kun aflægges sm individuel prøve. Respnspapirer skrives individuelt. Øvelsesrapprterne kan skrives i grupper på p til 3 studerende. OMFANG: Omfanget af den skriftlige hjemmepgave er max 10 sider. FORUDSÆTNINGER FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en frudsætning fr pgaveaflevering, at den studerende har fået gdkendt: - 75 % fremmøde g aktiv deltagelse samt aflevering af respnspapirer på seminarhld % fremmøde på øvelseshld g aktiv deltagelse i frm af øvelser samt udarbejdelse af øvelsesrapprter. 9

10 Bilgisk psyklgi g neurpsyklgi - Bilgical Psychlgy and Neurpsychlgy 5 ECTS Frmål g indhld Bilgisk psyklgi g neurpsyklgi mfatter såvel den nrmale sm sygdms- g skadesramte anatmi, fysilgi g neurkemi. Bilgisk psyklgi g neurpsyklgi beskæftiger sig primært med de basale bilgiske mekanismer af betydning fr frståelsen af centralnervesystemet g dets funktin under nrmale g sygdmsramte mstændigheder. Fkus er bl.a. på basal genetik g genetiske faktrer i udviklingen af såvel nrmale sm patlgiske prcesser inden fr de neurbilgiske, psykiatriske g neurlgiske mråder. Fkus er gså på nervesystemets prænatale (embrylgiske) samt pstnatale udvikling. Inden fr de patlgiske mråder behandles psykpatlgi (psykiatri) g neurpatlgi (neurlgi) belyst i et bilgisk g neurbilgisk perspektiv. Herunder dækkes gså psyk- g neurfarmaklgi. Der behandles det rganiske (primært neurale) substrat fr kgnitive prcesser, g generelt intrduceres g behandles nervesystemets funktiner. Mål fr læringsudbytte Ved afslutning af undervisningsmdulet kan den studerende: - Identificere g redegøre fr begreber, metder g empiriske resultater inden fr den bilgiske psyklgi g neurpsyklgien. Undervisning g arbejdsfrm Undervisningen består af frelæsninger. - Til frelæsningerne frventes den studerende at frberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i frelæsningsplanen. Pensum 350 siders bligatrisk litteratur. Eksamensbestemmelser PRØVEFORM: Multiple chice eksamen CENSURFORM: Intern prøve BEDØMMELSESFORM: Bestået/ikke-bestået GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges sm individuel prøve OMFANG: Eksaminanden har 2 timer til sin rådighed HJÆLPEMIDLER: Eksaminanden kan ikke medbringe hjælpemidler til prøven 10

11 Persnlighedspsyklgi teri g metde - Persnality Psychlgy thery and methds 20 ECTS Frmål g indhld Persnlighedspsyklgien udfrsker terier m persnlighed, subjektivitet, identitet, selv mv. Og frskellige metdiske g empiriske måder at studere disse på. Der intrduceres til en bred vifte af teretiske g metdiske retninger g traditiner, bl.a. Omfattende persnlighedstræk, kgnitive, humanistiske, psykanalytiske, scikulturelle g bilgiske terier. Frmål er at intrducere til grundlæggende terier g empirisk frskning inden fr persnlighedspsyklgien sm den aftegner sig internatinalt i frskningen. Den studerende skal gså have kendskab til histriske g mere snævre traditiner indenfr persnlighedspsyklgien. Frskellige metdiske traditiner g persnlighedspsyklgisk testning intrduceres gså, g den studerende vil blive intrduceret til muligheder g begrænsninger ved brugen af disse. Mål fr læringsudbytte Ved afslutning af mdulet kan den studerende samlet set redegøre fr g anvende persnlighedspsyklgisk teri g metde g anvende disse analyserende i frhld til centrale begreber g prblemstillinger i persnlighedspsyklgien. Den studerende kan frhlde sig analytisk selvkrrigerende til persnlighedspsyklgisk metde g empiri: - Redegøre fr g anvende udvalgte persnlighedspsyklgiske terier, begreber g empiriske undersøgelser, der er særlig relevante til at belyse en given prblemstilling. - Analysere de anvendte teriers g metders muligheder g begrænsninger. Delmål fr arbejdet med empiriske metder, anvendt inden fr den persnlighedspsyklgiske disciplin - Anvende metder brugt i den persnlighedspsyklgiske disciplin g analysere disses muligheder g begrænsninger i frhld til den givne prblemstilling (genstand). - Vurdere g selvkrrigere eget metdisk-empirisk arbejde i lyset af metdens freskrevne principper, genstandens egenart g etiske rammer. Undervisning g arbejdsfrm Undervisningen består af frelæsninger (teri, metde g empiriske undersøgelser), seminarhld (teri) g øvelseshld (metde g empiriske undersøgelser). - Til frelæsningerne frventes den studerende at frberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i frelæsningsplanen. - På seminarhldene behandles de frskellige teretiske retninger g begreber via frskellige læringsaktiviteter. Af den studerende kræves aktiv deltagelse, herunder aflevering af respnspapirer. Herudver vil der blive intrduceret til grundlæggende studieteknikker. 11

12 - På øvelseshldene indgår knkret empirisk metdisk arbejde (persnlighedstest, undersøgelser g eksperimenter) g diskussin af disse i frhld til terierne. Af den studerende kræves aktiv deltagelse herunder udarbejdelse af øvelsesrapprter Pensum 1800 siders bligatrisk. Eksamensbestemmelser PRØVEFORM: Tematisk bestemt ugepgave CENSURFORM: Intern prøve. BEDØMMELSESFORM: Den tematisk bestemte skriftlige hjemmepgave bedømmes efter 7-trinsskalaen. GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Den bundne skriftlige hjemmepgave kan kun aflægges sm individuel prøve. Respnspapirerne skrives individuelt. Øvelsesrapprterne kan skrives i grupper på p til 3 studerende: 1 studerende: 3 sider, 2 studerende: 4 sider, 3 studerende: 5 sider. OMFANG: Omfanget af den tematisk bestemte skriftlige hjemmepgave er max 12 sider. FORUDSÆTNINGER FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en frudsætning fr pgaveaflevering, at den studerende har fået gdkendt: - 75 % fremmøde g aktiv deltagelse samt aflevering af respnspapirer på seminarhld % fremmøde på øvelseshld g aktiv deltagelse i frm af øvelser samt udarbejdelse af øvelsesrapprter. 12

13 Videnskabsteri g psyklgiens histrie - Philsphy f science and histry f psychlgy 5 ECTS Frmål g indhld Videnskabsteri g psyklgiens histrie beskæftiger sig med intrduktin til almene begreber g prblemstillinger i tilknytning til psyklgien sm videnskab g psyklgiens histriske udvikling. Frmålet er, at den studerende pnår en indsigt i psyklgiens histriske udvikling fra de filsfiske grundantagelser i 1600tallet g med hvedvægt på etableringen i 1800tallet samt en versigt ver de vigtigste retninger i 1900tallet. Videnskabsteretisk intrduceres til grundbegreber mkring ntlgi, epistemlgi, sprg, sandhed, relativisme, teri, empiri, metde (induktiv g hyptetisk-deduktiv tilgang), mdel g de tre fundamentale tilgange til psyklgien: den naturvidenskabelige, den humanistiske g den samfundsvidenskabelige. Mål fr læringsudbytte Ved afslutning af mdulet kan den studerende: - Identificere g redegøre fr grundlæggende videnskabsteretiske antagelser i en given teri, herunder at fremanalysere evt. implicitte antagelser af videnskabsteretisk art (data, empiri, teri, peratinalisering, metde). - Analysere en psyklgisk teri g indsætte den i en histrisk sammenhæng g relatere teriens synspunkter til verrdnede diktmier såsm arv-miljø g frihed-determinatin, ratinalismeempirisme. - Redegøre neutralt fr en teri samt fremanalysere både styrker g svagheder. Undervisning g arbejdsfrm Undervisningen består af frelæsninger g seminarhld. - Til frelæsningerne frventes den studerende at frberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i frelæsningsplanen. - På seminarhldene behandles de frskellige teretiske retninger g begreber via frskellige læringsaktiviteter. Af den studerende kræves aktiv deltagelse, herunder aflevering af respnspapirer. Studerende får vejledning på hldniveau til udfrmningen af respnspapirer. Udfærdigelse af respnspapirer kan ske i grupper. Pensum 500 sider bligatrisk litteratur. 13

14 Eksamensbestemmelser Ordinær prøve: PRØVEFORM: Afsluttende bunden skriftlig 72 timers hjemmepgave CENSURFORM: Intern prøve BEDØMMELSESFORM: Bestået/ikke bestået GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Den bundne skriftlige hjemmepgave er en gruppepgave, der kan skrives i grupper på max. 4 studerende. Ved gruppeprøver skal den enkelte studerendes bidrag kunne knstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. En mindre del af pgaven kan dg være fælles, jf. Studierdning pkt OMFANG: Omfanget af den bundne skriftlige hjemmepgave er max. 12 sider fr 4 studerende, max. 10,5 fr 3 studerende, max. 9 sider fr 2 studerende. FORUDSÆTNINGER FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en frudsætning fr pgaveaflevering, at den studerende har fået gdkendt 75 % fremmøde g aktiv deltagelse på seminarhld i frm af gruppearbejde g respnspapirer. Ekstrardinær prøve + syge-/reeksamen: PRØVEFORM: Skriftlig prøve på universitetet. CENSURFORM: Ekstern prøve BEDØMMELSESFORM: Bestået/ikke bestået. GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges sm individuel prøve. OMFANG: Den studerende har 4 timer til sin rådighed. Besvarelsen af hvert enkelt spørgsmål må være på ca. ½ side. HJÆLPEMIDLER: Eksaminanden kan medbringe skriftlige hjælpemidler, se pkt i studierdningen. FORUDSÆTNINGER FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en frudsætning fr deltagelse i prøven, at den studerende har fået gdkendt 75 % fremmøde g aktiv deltagelse på seminarhld, herunder respnspapirer. 14