6 Hvordan kommer mælkeproduktionen i gang? 9 Hvordan ved jeg, at babyen er sulten? 11 Hvordan foregår amningen rent praktisk?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "6 Hvordan kommer mælkeproduktionen i gang? 9 Hvordan ved jeg, at babyen er sulten? 11 Hvordan foregår amningen rent praktisk?"

Transkript

1 Råd om amning

2

3 At lære tager tid Starten kan være lidt besværlig, men efter nogle uger indfinder der sig oftest en fungerende rutine og døgnrytme. Giv ikke op for tidligt. Giv dig selv og din baby denne tid og stol på jeres fælles evne. Spørg en masse og fortæl ærligt om, hvordan du har det, og hvad du føler. Vi giver nogle grundlæggende råd, men der er meget mere råd og hjælp at få hos din kommunes sundhedspleje. Brystmælk er barnets bedste mad, men hvis man ikke kan amme, eller hvis brystmælken ikke slår til, kan sundhedsplejen give råd om modermælkserstatning. Spørg for at få mere information. Vi ønsker dig al lykke med din baby! 1

4 6 Hvordan kommer mælkeproduktionen i gang? 9 Hvordan ved jeg, at babyen er sulten? 11 Hvordan foregår amningen rent praktisk? 15 Hvad skal jeg tænke på med min mad? 17 Hvilke slags fisk kan jeg spise? 20 Lidt om forskellige problemer, der kan opstå 21 Hvad kan man gøre ved sår på brystvorterne? 22 Tips, hvis man får brystkirtelbetændelse? 28 Hvor kan jeg få mere hjælp og information? 2

5 Brystmælk er det nyfødte barns naturlige føde, men amning er også rigtig meget mere. At amme er at lære hinanden at kende som mor og barn, og starten på livet sammen. I starten kan det være en intensiv periode med øvelse og prøvelse for begge parter, hvilket kræver både nærhed og tid. Giv også faderen eller anden partner mulighed for at finde sin rolle, både som støtte, men også som den person, som kan give nærhed, hvis brystmælken gives i kop eller flaske senere hen. Amning opleves forskelligt. Mange forældre ser tilbage på amningstiden som en vidunderlig tid med stærke følelser af nærhed, varme og kærlighed til barnet, men nogle også som hårdt arbejde, spændte bryster, følelse af utilstrækkelighed, negative oplevelser af for meget eller for lidt rådgivning, og ikke mindst... for lidt søvn. I de fleste tilfælde er det begge dele. I denne brochure vil vi forsøge at give dig grundlæggende viden og råd, men frem for alt opmuntring til ikke at give op, hvis det ikke fungerer med det samme. Stol på dine egne evner, men stil også krav om støtte og hjælp fra dine omgivelser. Bagest i hæftet er der tips, hvis du vil læse mere. Skab en rolig atmosfære I mange befolkningsgrupper er den første tid med barnet en tid i isolation og mulighed for at amme. Dele af denne filosofi er at kunne trække sig tilbage og knytte bånd. Den første tid med den nyfødte er vigtig også i dag for at komme i gang med livet sammen. Faderens eller anden partners praktiske støtte er uvurderlig, især hvis der er søskende, som af og til oplever jalousi i forbindelse med amningen. Ved at deles om nærheden til den nye baby og ved at bære det, bade sammen eller skifte ble skabes en følelse af samhørighed. 3

6 Amning giver både nærhed og næring Hver mors brystmælk er tilpasset til hendes eget barn. Den er letfordøjelig, den beskytter mod infektioner og måske også mod visse allergier og har desuden en langsigtet positiv effekt på barnets helbred, også efter at man er holdt op med at amme. Brystmælk er ernæring og væske, men amning betyder også nærhed til mors velkendte krop. En nærhed, som giver ro og trøst og en blød overgang til den endnu ukendte verden uden for livmoderen. Det nyfødte barn har en medfødt evne til at søge og finde brystet og udtrykke sin evne til at sutte. Ingen kan tyde disse signaler bedre end dig, men det kan kræve lidt træning i starten. At bære tæt på gør starten lettere At holde barnet tæt på sig, gerne hud mod hud, eller ved hjælp af sele eller sjal er en god måde at lære at kende og tyde barnets signaler. Barnet hører din stemme og dine hjerteslag, mærker din duft og dit åndedræt. Begynd gerne at amme allerede i de første timer efter fødslen. Jordemoderen løfter i mange tilfælde barnet op på mors mave med det samme, da barnet her er mest livligt og begynder at lede efter brystet, for lidt senere at falde i søvn og 4

7 komme sig efter forløsningen. De første dage plejer brysterne at blive spændt, når mælken begynder at blive dannet, den såkaldte mælkestase. Man kan også mærke stik og ubehag i brysterne, når barnet begynder at sutte på brystvorten. Det kan af og til føles ubehageligt og gøre ondt, men hvis barnet får lov til at sutte ofte, plejer det at gå over efter nogle døgn. Der er lidt træningssmerter i brystet, inden den såkaldte uddrivningsrefleks er kommet i gang. Lidt varme og blid massage af brysterne inden amningen kan føles lindrende. Børn bør gives ubegrænset nærhed til brystet og selv kunne vælge, hvor ofte og længe det vil ammes. Børn har forskellige behov ud fra deres individuelle vækst og udvikling. Jo oftere barnet sutter, desto mere mælk dannes der. Mælkemængden tilpasser sig helt enkelt efter barnets behov. Hypofysen Når barnet sutter, går der nerveimpulser til hypofysen. Hormonet prolactin frigøres, og der dannes mælk. 5

8 Sådan fungerer det Kvinder har forskellige størrelse bryster, og der er ingen sammenhæng mellem brysternes størrelse, hvor meget mælk der dannes, eller hvilken kvalitet mælken har. Under graviditeten dannes råmælken (colostrum). Den er der altså straks efter forløsningen og i de første dage. Den er tyk, gul, cremet og meget næringsrig. Den indeholder antistoffer, som barnet har brug for til sit værn mod infektioner. Brysterne bliver spændte og ømme i slutningen af graviditeten og især i de første dage efter forløsningen. Det skyldes, at brystkirtlerne forandrer sig og forbereder sig på at producere mælk. Den spændte fornemmelse forsvinder sædvanligvis i løbet af nogle uger efter forløsningen, og brysterne bliver mindre og blødere. Det er et tegn på, at kroppen har tilpasset sig amningen, ikke at mælken er aftaget. Indholdet af fedt i mælken ændres i løbet af amningen. Den første mælk er tyndere, og den fede mælk kommer sidst. Derfor er det vigtigt ikke at af bryde amningen, hvis barnet stadig vil sutte, idet den fede mælk i slutningen bidrager til mætheden. Ny mælk begynder at blive dannet straks efter afsluttet amning. Efter ca. 10 dage går brysterne over til at producere den modne mælk. Mælkemængden stiger, og mælken bliver mere hvid i farven. Efter yderligere en tid kan mælken hos mange kvinder blive blålig i farven. Mælken er stadig lige næringsrig og er tilstrækkelig hos de allerfleste børn som eneste ernæring op til 6-måneders alderen. (D-dråber bør gives som supplement). Tømningsrefleksen Når barnet sutter, frigøres hormonet oxytocin. Dette medfører, at brystkirtlerne presses sammen, og mælken føres ud i mælkegangene og videre ud i brystvorten. Af og til er trykket så stort, at mælken sprøjter ud. Hele denne proces kaldes tømnings- eller uddrivningsrefleks. Livmoderen påvirkes også, når barnet sutter. Det føles som mindre sammentrækninger. Det fører til, at livmoderen 6

9 tømmes for blod og sekret og på sigt trækker sig sammen til sin oprindelige størrelse. Tømningsrefleksen kan påvirke dit humør og holdes tilbage midlertidigt af træthed, uro eller stress. Smerte fra brystet eller brystvorten, som kan skyldes, at barnet har et forkert tag om brystvorten, kan også hæmme refleksen. Mælken er der, men holdes tilbage af stresshormonet adrenalin. Hvis det sker, så prøv at anvende de metoder, du ved fungerer for dig, som for eksempel dybe vejrtrækninger, dæmpet belysning, massage, varme drikke etc. 7

10 8

11 Nu vil jeg sutte! Hvert barn har sin måde at sige, at tiden er inde. Oftest er det godt at tilbyde brystet ved de første, tidlige signaler og ikke vente for længe. Et vredt skrigende barn kan blive for ivrig og får sværere ved at få et godt tag om brystet. Sædvanlige tidlige tegn på, at tiden nærmer sig, er mundbevægelser, lidt smasken, og at barnet drejer hovedet og søger efter brystet. Næste fase kan være at sutte på fingrene, bevæge arme og ben lidt irriteret og give små lyde fra sig og til sidst det, alle forstår et vredt skrig. Bliver dit barn lettere oprørt, kan det være godt at vente med andet vigtigt, for eksempel bleskifte, men har du en rolig eller træt baby, kan bleskiftet tvær timod virke opfriskende og gøre amningen lettere. Hvis du har brug for at støtte brystet, så forsøg at holde under det. Undgå at klemme eller trække i brystet, eftersom det kan hindre udstrømningen af mælk. Har du store bryster, kan et sammenrullet håndklæde under brystet være en god hjælp. 9

12 10 Amning er noget, du gør ofte, så gør det til en rar situation for jer begge. Rette stilling, som giver barnet et godt tag om brystet, stimulerer mælkeproduktionen og mindsker risikoen for ømme brystvorter. Hvis du føler dig usikker bed nogen på fødegangen eller en sundhedsplejerske se på, når du ammer.

13 Du kan amme i mange stillinger, så prøv dig frem til en eller flere, som passer dig og dit barn. Uanset stilling skal barnet ligge på siden tæt på dig, med ansigt, skulder og mave vendt mod dig og næsen i højde med brystvorten. Sid eller lig bekvemt, så du ikke spænder i skuldre og nakke. Anvend puder som støtte for både dig og barnet. Der fås særlige ammepuder, som giver god og stabil støtte. Før barnet til brystet, ikke omvendt. Er brystet for spændt, og barnet har svært ved at få fat, så malk lidt ud og massér blidt med fingerspidserne over areola for at bløde op. Hold barnet, så munden rører ved brystvorten. Så mærker barnet duften af din hud og din mælk og stimuleres til at søge. Så snart du lægger barnet mod brystvorten, åbner det munden. Hjælp barnet, så munden bliver fuld af bryst. Med barnets hoved tilbagebøjet og hagen frem, ligesom når vi drikker, bliver næsen fri, og barnet kan trække vejret uden besvær. Barnets tunge og underkæbe presser mælken ud, og kæbemusklerne arbejder rytmisk, så huden ved tindingerne bevæger sig. Lad barnet sutte uforstyrret, til det slipper brystet, virker tilfreds eller falder i søvn. Hold bøvsepause og eventuelt bleskifte og tilbyd det andet bryst, hvis barnet vil. Hvis barnet bliver mæt af et bryst, kan det være hensigtsmæssigt at begynde med det andet ved næste amning, så bliver mælkeproduktionen i brysterne ens. En del børn får nok fra et bryst om dagen, men vil have begge om aftenen. Barnet åbner munden så meget, at hele vorten og en del af areola kommer ind i munden. Tungen ligger da godt under vorten, og underlæben er presset udad. At lægge barnet rigtigt til brystet kan i starten tage lidt tid. Nogle børn lægger tungen op i ganen, småklynker og søger ivrigt efter maden uden at kunne finde den. Træk vejret roligt, forsøg at slappe af, tal eller nyn beroligende og begynd forfra. Hvis det gør ondt, når barnet sutter, så sæt en finger forsigtigt i barnets mundhule, så det slipper, og begynd igen. Rette stilling og rette tag om vorten er vigtigt, især i den første tid, eftersom det forebygger ømme bryster og brystkirtelbetændelse. 11

14 Barnet bestemmer hvor ofte og hvor længe Barnet vælger selv, hvor ofte og hvor længe det vil ammes. Jo mere du ammer, desto mere mælk dannes der. Mælken kan ikke lagres i brysterne. Nydannelsen starter straks efter, at barnet er holdt op med at sutte. En del børn vil ammes ofte, andre mere sjældent. Nogle børn viser tydelige signaler, når tiden er inde, og andre er mere stille. Brystbørn spiser som regel oftere end børn, der får modermælkserstatning. Barnet spiser i gennemsnit 5-6 gange per døgn, men de fleste spiser fra 6-8 op til gange, især i de første uger. I de tilbagevendende vækstperioder, når brystmælken skal øge i takt med, at barnet skal vokse, vil barnet sutte oftere. Afbryd ikke amningen, så længe barnet sutter godt. Den mælk, der er rig på fedt og energi, kommer i slutningen af måltiderne og giver den mæthedsfornemmelse, som gør, at barnet selv slipper brystet. Barnet er mest aktivt i starten af amningen og holder derefter små pauser. Er du usikker på, om babyen er tilfreds, så stryg fingrene over kinden eller på hovedet for at se, om barnet vil have mere, eller om det var en midlertidig pause. Amningens længde varierer fra gang til gang og mellem forskellige børn fra 5-10 minutter op til en time. De fleste børn sutter med længere mellemrum om formiddagen og tættere frem mod aften, men også her er der stor variation. Når barnet er blevet ældre, spiser det oftest færre gange per døgn. De fleste børn vil ammes om natten de første måneder og af og til længere. Ved at have barnet tæt på sig, ikke tænde så kraftig belysning og ikke skifte ble, hvis barnet ikke har haft afføring, bliver natteamningen lidt enklere, og alle har lettere ved at falde i søvn igen. Lad altid barnet sove på ryggen. Du vil opleve dage og kortere perioder, hvor barnet pludselig vil spise oftere, end det plejer. Dette kan skyldes, at barnet er inde i en såkaldt vækstperiode, som kommer med jævne mellemrum. Det kan også skyldes, at mælkemængden og fedtindholdet varierer i løbet af døgnet og fra dag til dag. Stress, uro eller træthed kan påvirke mælkemængden midlertidigt og kan være en anden årsag til, at barnet vil ammes lidt tættere. 12

15 Trivseltegn, som tyder på, at amningen fungerer BABYEN Er vågen og opmærksom og vil sutte mindst 5-6 gange per døgn. Tisser 6-8 våde bleer per døgn. Har afføring med jævne mellemrum (afføringen er fra starten sort og senere løs, grynet, gul eller grønlig med syrlig lugt). Tager på i vægt (vej barnet ved besøg hos sundhedsplejersken). Amning er mere end mad At ligge tæt på mors varme hud, høre hendes vejrtrækning, stemme og de velkendte hjertelyde, samtidigt med at man spiser sig mæt, er det bedste for barnet, men tænk også på dig selv. Det er en stor omstilling at få barn, og barnet styrer også en stor del af dit døgn. Af og til er det svært at få tid til sig selv, og manglen på sammenhængende søvn gør det ikke lettere. Prøv at anvende rolige stunder på dig selv og tænk på, at amningsperioden kun er en kort periode af livet. At bevæge sig Motion giver større overskud og bidrager til en velfungerende mave. Daglige gåture med barnevognen er en god og enkel form for motion. Drik, når du føler dig tørstig De fleste kvinder har brug for ekstra væske i amningsperioden, af og til op til en liter ekstra per døgn. Mange gør det til en vane at have et glas vand tilgængeligt under amningen. 13

16 14

17 God mad Brystmælken indeholder alle de næringsstoffer, dit barn har brug for for at vokse og udvikle sig i sine første seks måneder. Barnet tager den næring, det har brug for. For at du ikke selv skal få for lidt næring, er det vigtigt, at du vælger god og næringsrig mad. Amning kræver energi. Under graviditeten har kroppen lagret fedt, som anvendes, når du ammer. God, balanceret kost kan du få ved at: 1. FORDELE MADEN I LØBET AF DAGEN At spise godt giver bedre forudsætninger for at overkomme lange dage og af og til nætter. Fordel maden over dagen, så tilfører du energi, når det er nødvendigt. Morgenmad, frokost og middag og et par mellemmåltider er en god fordeling, som passer de fleste. Hvis man ikke har haft gode spisevaner før, er det en god lejlighed at indføre det nu. Med tiden vil babyen begynde at spise mad, og så er det godt at indføre gode spisevaner for alle. 2. VÆLGE MAD IFØLGE TALLERKENMODELLEN Tallerkenmodellen viser gode proportioner af maden til frokost og middag. Ud over dem skal du have morgenmad og et par gode mellemmåltider, eksempelvis frugt, smoothie, sandwich, yoghurt. 1. Grøntsager, rodfrugter, frugt, bær. 2. Kartofler, pasta, ris, brød. 3. Kød, fisk, æg. 3. SPISE VARIERET En enkel grundregel for at få alle næringsstoffer er at spise mange forskellige levnedsmidler hver dag. SPIS GERNE 500 gram frugt og grønt hver dag, for eksempel to portioner grøntsager og tre frugter. fisk 2-3 gange om ugen, se fiskelisten på næste side. letmælk, naturel lettykmælk eller naturel letyoghurt, cirka 5 dl per dag. flydende margarine eller olie til madlavning. kød, kylling, æg, bønner, linser eller ærter hver dag. kartofler, brød, ris, pasta, bulgur eller lignende hver dag, hovedsageligt fuldkornsalternativer. 15

18 Du har brug for lidt mere af de fleste næringsstoffer, når du ammer. Vælg især mad, der indeholder meget D-vitamin, omega 3-fedt og folat (folsyre). Det er også godt at fylde på lageret af jern efter graviditeten ved at spise jernholdig mad. Gode kilder til omega-3 fedt: Fed fisk, for eksempel laks, makrel og sild. Gode kilder til D-vitamin: D-vitaminberigede levnedsmidler som mager mælk, lettykmælk, naturel letyoghurt og de fleste margariner, æg og fisk. Sollys er også en vigtig kilde. Gode kilder til Folat/folsyre: Grøntsager, bønner, kikærter, linser, frugt og bær, fuldkornsprodukter. Gode kilder til jern: Kød, leverpostej, grønne grøntsager og fuldkornsbrød. 4. SPIS FIBERRIGT En del mødre får problemer med træg mave, efter at de har fået barn. Da er det ekstra vigtigt at spise fiberrig mad. Grøntsager, bønner, kikærter, linser, frugt og bær, fuldkornsprodukter. Jo flere skaldele, der er tilbage i kornet, desto højere bliver fiberindholdet i mel og gryn. Vælg gerne fuld kornsprodukter. Kogte grøntsager indeholder lige så mange fibre som rå. Hel frugt er et bedre alternativ end juice. Anden mad, som kan hjælpe ved træg mave, er svesker, figner, ost, tykmælk og yoghurt i stedet for mælk. Nøglehulsmærket viser vejen til fiberrige levnedsmidler. Husk at drikke meget vand! Jod Du har også brug for jod, når du ammer. Vælg jodberiget salt, men salt ikke så meget. Mange mineral-, urte- og flagesalte er ikke jodberigede. Læs på emballagen. 16

19 Fisk og skaldyr Fisk og skaldyr er rige på D-vitamin, jod og selen, som er vigtige, når du ammer. Fed fisk, foreksempel laks og makrel, indeholder også omega-3 fedt. Spis derfor fisk 2-3 gange om ugen og vælg forskellige slags, både mager og fed. På samme måde som da du var gravid, er der nogle enkelte sorter, som kan have forhøjede kviksølv-, dioxin- og PCB-indhold. Du bør derfor ikke spise disse så ofte, højst 2-3 gange om året. Det gælder især, hvis du spiser selvfangede fisk, eftersom flere af sorterne især fiskes af fritidsfiskere. Rovfisk og Østersølaks Ammende anbefales ikke at spise mere end 100 gram om ugen af de store rovfisk, fordi de kan have et højt indhold af kviksølv. Det gælder helleflynder, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart, oliefisk (escolar), rokke og tun (både tunbøffer og dåsetun). Store laks fra Østersøen har et særligt højt indhold af dioxin. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen at kvinder i den fødedygtige alder, gravide og ammende ikke indtager mere end én portion østersølaks (ca. 125 g) én gang om måneden. Dioxin påvirker fosterets udvikling. Opdrættet laks stammer ofte fra Norge, og er i så fald ikke forurenet med dioxin. Læs mere om fisk på Fødevarestyrelsens hjemmeside og find inspiration til gode retter med fisk på 17

20 Kaffe, te og energidrikke Ammende bør ikke drikke mere end 3 kopper kaffe om dagen, og bør begrænse indtaget af andre koffeinholdige drikkevarer fx te og læskedrikke. Læskedrikke, som fx. almindelig cola kan indeholde op til 150 mg koffein pr. liter. Energidrikke indeholder mere koffein og er mærket med Højt koffeinindhold. Bør ikke indtages af børn eller gravide eller ammende kvinder. Alkohol, tobak og lægemidler Alkohol har ingen positive effekter for amningen. Ifølge den nuværende forskning indebærer det dog ingen medicinske risici for barnet, hvis du drikker små eller meget mådeholdne mængder alkohol, når du ammer. Selv om der ikke overføres så meget alkohol i brystmælken, er der andre negative effekter ved at drikke alkohol. Blandt andet svækkes dømmekraften og reaktionsevnen. Læs mere om effekter af alkohol i hæftet Sunde vaner - før, under og efter graviditet, som er udgivet af Sundhedsstyrelsen. Kan rekvireres hos bl.a. den praktiserende læge, sundhedsplejersken og apoteket. Bed også gerne din sundhedsplejerske om råd i forhold til forældreskab og alkohol. Hos mødre der ryger, vil nikotin overgå til brystmælken, og det samme gælder for snus og nikotinerstatningsmidler. Nogle børn kan reagere med suttestrejke, kvalme, ondt i maven og diarré. Hvis du ryger og har overvejet at holde op, så er tiden, hvor du er gravid eller ammer absolut den rette lejlighed. Rygning i hjemmet øger også risikoen for, at barnet udvikler allergi i luftvejene. Derfor er det godt, hvis ingen ryger indendørs. Mange lægemidler overføres til barnet via modermælken i sådanne mængder, at det kan påvirke barnet. Almindelige receptfrie lægemidler mod smerter og feber kan anvendes i normal dosis, uden at det påvirker barnet. Rådfør dig altid med apoteket, din læge eller sundhedspleje, hvis du er usikker. 18

21 Om fortsat amning Det er dig og dit barn, som sammen afgør, hvornår amningen skal nedtrappes og afbrydes. Brystmælk er barnets bedste mad i de første 6 måneder, men du må gerne amme længere. Omkring 6-måneders alderen, men ikke tidligere end 4 måneder, anbefales det, at man begynder at give smagsportioner af anden mad. Brystmælken beskytter tarmslimhinden, når man gradvist begynder at give barnet anden mad, som det ikke tidligere har fået. Ved de 6 måneder er det vigtigt, at man begynder at introducere anden mad, for at barnet skal få tilstrækkelig med næring. Mange mødre fortsætter med at amme længe morgen og aften, for at få en blød start og en dejlig afslutning på dagen. I nogle kulturer og samfund ammer man i flere år. Det er også blevet diskuteret, om mælkesukkeret i brystmælken forårsager karies, hvis barnet når at få tænder i amningsperioden. Det er ikke blevet bekræftet. Brystmælken styrker det immunologiske forsvar mod infektioner også i mundhulen, men så snart barnet har tænder og får anden mad og væske, bør man starte øvelserne med tandbørsten. Det vigtige er, at afslutningen på amningsperioden sker blidt gennem en længere periode. Det er godt for barnets fordøjelse og for, at mælken skal aftage langsomt og uden ubehag. Det kan også være en følelsesladet proces. Du kan altid genoptage amningen, hvis du selv eller dit barn reagerer negativt. Når livmoderen trækker sig sammen under amningen, vender den hurtigere tilbage til sin normale størrelse. Desuden gør fuld amning, at tiden til ægløsning og menstruationens tilbagevenden oftest forlænges. 19

22 Tips ved nogle almindelige problemer De fleste problemer kan løses. Prøv ikke selv for længe, men søg hjælp og råd. Kontakt din kommunes sundhedspleje. Flade eller indadvendte brystvorter For små brystvorter er usædvanligt, men af og til kan brystvorten være flad eller indadvendt, så barnet har svært ved at få fat. Let massage eller lidt pumpning med håndpumpe inden kan få brystvorten til at rejse sig. Allerede på fødeafdelingen kan du få hjælp med dette, måske ved hjælp af en elektrisk pumpe. Fungerer det ikke, kan en ammesut være en midlertidig løsning. Hikke, bøvse, gylpe? Mange børn får hikke under måltidet, får svært ved at sutte, og så må man holde en pause. Det plejer at aftage med alderen. Børn, der sutter kraftigt eller hurtigt, plejer at skulle bøvse. Det sker lettest ved at man holder barnet lidt oprejst mod skulderen, klapper forsigtigt på rumpen og masserer på ryggen. En del børn har aldrig brug for at bøvse. Der kommer ofte gylp eller en smule 20

23 opkast i forbindelse med bøvsningen eller efter amningen. Det skyldes, at den øvre mavemund hos de mindste børn ikke er færdigudviklet. Det er helt ufarligt og påvirker ikke barnets vægtstigning. Ømme og medtagne brystvorter DET KAN SKYLDES: Forkert sutteteknik. Når barnet har fået rette tag om brystet, forebygges ømme og medtagne brystvorter. Brystvorten er udtørret af for meget vask eller for stærk sæbe. At brystvorten er blevet fugtig af våde indlæg. Lufttør efter hver amning. Hvis du har fået revner eller sår på vorterne, kan det hjælpe at smøre dem med brystmælk før og efter amningen. Brystmælken er ren og indeholder fedt, så den gør huden blød og smidig. Den har desuden en unik, helende effekt og beskytter mod bakterieinfektioner. Vask først hænderne omhyggeligt, inden du rører ved eventuelle revner eller sår. Begynd amningen ved den mindst ømme eller medtagne brystvorte, eftersom barnet sutter kraftigst i starten. Ved store gener kan du anvende en mælkeopsamler, som fås på apoteket. Fyld den med brystmælk og stop den i bh en for at behandle vorterne i timerne mellem amning. Ammesut, som fås på apoteket, kan være en udvej, hvis generne er store. Trøske/Svampeinfektion Hvis barnet har såkaldt trøske, en hvid belægning på tungen eller indersiden af kinderne forårsaget af en gærsvamp, kan dette være en grund til, at sårene på brystvorten ikke heler. Det kan hjælpe at pensle lidt vand med kulsyre på nogle gange dagligt. Infektionen kan også være på brystvorterne, som da også kan kræve behandling. Dette er et hyppigt problem, som sundhedsplejen ved meget om. Brystoperationer Størrelsen på brysterne plejer ikke at spille nogen rolle for, om man kan amme eller ej. At man har gennemgået en form for operation af brysterne; formindsket, forstørret eller fået fjernet et bryst behøver heller ikke betyde, at der opstår problemer. Det varierer fra person til person, og det er altid værd at prøve, om man kan amme helt eller delvist. Tal med din sundhedsplejerske, hvis det føles ubehageligt, eller hvis du har spørgsmål. 21

24 Brystkirtelbetændelse Brystkirtelbetændelse gør, at brysterne bliver hårde, ømme, ujævne og af og til får røde striber. Du kan også få influenzalignende symptomer som feber, kuldegysninger og smerter i kroppen. BRYSTKIRTELBETÆNDELSE KAN SKYLDES: Barnets adgang til brystet er begrænset Brysterne ikke tømmes tilstrækkeligt under amning Stor mælkeproduktion Forkert sutteteknik Tryk mod brystet Stramtsiddende bh eller tøj Kulde og træk mod brysterne Midlertidigt stress og uro Hvis dette sker for dig, bør du først prøve at amme oftere end sædvanligt og være omhyggelig med, at barnet ligger godt til brystet og har den rette sutteteknik. Begynd med det bryst, som er mest ømt, eftersom barnet sutter mest aktivt i starten. Føles brystet stadig hårdt efter amningen, er det vigtigt at malke det yderligere ud. Tag lidt olie på hånden og massér brystet let og blidt, hvor brystkirtelbetændelsen sidder. Prøv forskellige ammestillinger, så brystet bliver tømt (for eksempel kan man prøve at ligge på alle fire i sengen og give brystet til barnet, som ligger på ryggen). Massér brystet blidt med dine fingerspidser over det hårde område, mens du ammer. Massér ud mod ikke på brystvorten. Varm brystet før amning eller udmalkning med vat eller uldindlæg i bh en. Et varmt brusebad, karbad eller lidt hvile kan også hjælpe. Hvis du ikke behandler brystkirtelbetændelse, får du stigende feber og større smerter i brystet. Så skal du have medicinsk hjælp fra sundhedspleje eller læge. En god rutine for at forebygge er at mærke brysterne igennem efter hver amning, så det ikke føles ømt eller hårdt nogen steder, og i så fald lade barnet sutte lidt til eller håndmalke så, det føles blødt overalt. 22

25 Suttestrejke Barnet vil ikke lægges til brystet, er generelt irriteret eller skriger vredt. Det kan skyldes mange ting, så her gælder det om at være tålmodig og forsøge at forstå. Undgå flasker og sutter i de første uger. Man kan skabe en såkaldt sutforvirring, det vil sige, at barnet ikke magter to helt forskellige sutteteknikker. Malk lidt ud med hånden og stryg på brystet, inden du lægger barnet til brystet. Så kommer tømningsrefleksen i gang, og barnet mærker duften af mælk. Forsøg at skabe fred og ro, syng, vug og trøst. Dæmp belysningen og forsøg at aflede. En ny ble og en ekstra bøvs kan også hjælpe, eftersom luft i maven kan give en falsk mæthedsfornemmelse. Du kan også give lidt brystmælk på teske eller med kop, så den værste sult bliver stillet. Prøv derefter igen og tænk på, hvordan du lægger barnet til brystet, for at lette vejrtrækningen. 23

26 24

27 Mavekneb eller gasser Det buldrer i maven, og babyen er ked af det. Så kan det kræve en smule detektivarbejde at finde årsagen og passende foranstaltninger. HER FØLGER NOGLE RÅD: Lad barnet sutte, til det slipper brystet og virker mæt. Så er der større chance for, at den fedtrige og mættende mælk når at komme. Prøv at lade barnet bøvse en ekstra gang. Af og til kan massage give lidt lindring. Lav bløde bevægelser på maven, gerne med lidt babyolie på hånden. Afslut med blidt at føre benene mod barnets mave, så kommer der måske lidt luft ud. Spørg gerne sundhedsplejen om flere råd! Kan det være noget, du selv har spist, som spiller ind? Nogle børn reagerer på mad, som gør moderens mave lidt urolig, for eksempel løg, bælgplanter, store mængder mælk eller meget kaffe. 25

28 For lidt mælk Den hyppigste årsag til for lidt mælk er, at barnet har forkert sutteteknik i starten af amningsperioden og derfor ikke stimulerer mælkedannelsen i brysterne. Det kan også skyldes pludselig og kraftig stress, uro eller sygdom hos moderen. Hvis det er muligt, forsøg at få meget tid til jer selv, og forsøg at skrue ned for at skulle, som kan føles stressende. I nogle tilfælde kan man bede personer i sine omgivelser om lidt ekstra støtte, så man kan koncentrere sig lidt ekstra om dette i nogle dage. Bær barnet nær din krop, gerne hud mod hud, og sørg for at hvile dig, når barnet sover. Am ofte, lad barnet sutte så længe, det vil, og husk på, at rette tag og sutteteknik stimulerer produktionen af mælk. Vær omhyggelig med selv at drikke, når du er tørstig. Undgå at give barnet modermælkserstatning, det kan øge mæthedsfornemmelsen og forstyrre fortsat amning. For meget mælk For meget mælk er oftest et midlertidigt problem i den første tid, inden der er opstået en balance mellem udbud og efterspørgsel. Brysterne bliver spændt, og barnet har svært ved at få fat. Af og til tager barnet brystet og sutter fint, men slipper så og skriger vredt. Lækker brysterne meget mellem amningerne, og bliver indlæggene hurtigt våde, så kan en opsamlingskop, som fås på apoteket, være god. Hvis barnet kaster meget op, ser ud til at få ondt i maven efter amningen og/ eller ofte har løs afføring, kan du prøve med at: Malke lidt ud med hånden inden amning for at lette på trykket. Lade den første kraftige stråle sprøjte ud, inden du lægger barnet til brystet. Amme i kun den ene side. Amme med barnet siddende i oprejst stilling for at gøre det lettere at bøvse. Holde pauser hvis barnet går med til det. Amme liggende, for da løber mælken langsommere. 26

29 Udmalkning Af og til kan det være nødvendigt at malke brysterne. Det kan gøres med hånden, med en manuel eller med en elektrisk pumpe. Hvis man gør det med hånden, kan det kræve lidt træning. Varme hænder, et varmt bryst og lidt fred og ro gør det lettere. Vask hænderne og tag en ren skål/kop til mælken. Start uddrivningsrefleksen ved at stryge med fingerspidserne over brystet frem mod brystvorten i nogle minutter. Fold hænderne om brystet og massér med et blidt tryk fra brystkassen og ud mod brystvorten. Massér/rul brystvorten blidt mellem fingerspidserne. Hold en tommel og en pegefinger over for hinanden ved areolaens yderkant. Tryk bagud mod brystkassen, pres fingrene sammen og tryk fremad. Du skal måske gentage det nogle gange, før mælken kommer. Gentag rytmisk og drej areolaen med tommel og fingre, så du tømmer samtlige mælkekamre. Hvis du vil gemme mælken, skal den køles ned og opbevares i køleskab hurtigst muligt, hvor den holder sig i op til 3 døgn. Brystmælk kan også fryses, efter max 1 døgn i køleskab og holder sig da i seks måneder. Bland aldrig kold og varm mælk. Træt baby Nogle børn har et roligere temperament og spiser ikke så ofte som andre. Det kan få en til at spekulere, når man endnu ikke har lært hinanden at kende. Hvis din baby er træt, når det er spisetid, kan bleskifte, mindre tøj og udluftning af rummet virke opfriskende. Hvis barnet nægter at tage det tilbudte bryst, kan du snyde lidt. Uden at vende barnet, flytter du over til den anden side, så samme kind ligger mod brystet. Forkølet Hvis barnet har snue, kan amningen gøres lettere, hvis barnet sidder mere oprejst og du drypper brystmælk i en saltopløsning eller næsedråber inden måltidet. Barnet har ofte brug for at spise små, men hyppige måltider for at have kræfter nok under forkølelsen. Giv ikke op for tidligt, hvis det driller. Nogle børn er mere følsomme end andre for at have næsen fri. Undgå stærkt duftende sæbe, deodorant og tobaksrøg, eftersom det kan være grunden til, at barnet afviser brystet. 27

30 INFORMATION PÅ INTERNETTET - anbefalinger - ammende Fødevarestyrelsen: Sundhedsstyrelsen: BØGER Alt om amning, S Roldgaard & C Tatarczuk 2007 Spædbarnets mælk - en lille bog til vordende og nybagte mødre og fædre. Kan rekvireres hos sundhedsplejen 28

31 Teksten blev udarbejdet i samarbejde med pædiatrisk sygeplejerske Berlith Persson og det faglige indhold er gennemgået af diætist Jenny Van Odijk og børnelæge Mehari Gebre-Medhin

32 Min Club.com Deltag en og god få start mere i livet information Et faktablad produceret af Nestlé Børnemad til uddeling af sundheds- og sygehuspersonale /

MAM s amningsinformationer

MAM s amningsinformationer MAM s amningsinformationer Amning et samspil Når du ammer dit barn, handler det ikke kun om mad. Det handler også om nærhed, kærlighed, tillid, men somme tider også om uro, smerter og sorg. For nogle bliver

Læs mere

Information til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro

Information til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Information til patienten Udmalkning Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Udmalkning - hvornår og hvor ofte? Hvis dit barn ikke har suttet, indenfor de første 6 timer efter fødslen,

Læs mere

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Egne noter: Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatal- og børnafdelingerne samt føde- og barselsafdelingerne Juliane Marie Centret Rigshospitalet

Læs mere

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn. Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces

Læs mere

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De

Læs mere

Vejledning i udmalkning

Vejledning i udmalkning Information Vejledning i udmalkning Ammegruppen H5 og H6 OUH Odense Universitetshospital FORORD Denne pjece om udmalkning er tænkt som en vejledning til dig. Din egen mælk er det allerbedste, du kan give

Læs mere

Værd at vide om amning

Værd at vide om amning Informationspjece Værd at vide om amning Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Neonatal- og barselsklinikken Kære forældre... Forord I Sygehus Sønderjylland arbejder vi

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn.

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn. Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Tak for i dag Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces

Læs mere

Velkommen. Mødegang 5 Dagens program. Velkommen og siden sidst. Det ny fødte barn Tilknytning og tidlig kontakt Amning Evaluering.

Velkommen. Mødegang 5 Dagens program. Velkommen og siden sidst. Det ny fødte barn Tilknytning og tidlig kontakt Amning Evaluering. Velkommen Dagens program Velkommen og siden sidst Det ny fødte barn Tilknytning og tidlig kontakt Amning Evaluering DAGENS PROGRAM At blive familie - det nyfødte barn og amning BARNETS VEJ TIL BRYSTET

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Information til patienten Flaskeernæring til børn Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre

Læs mere

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,

Læs mere

Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK

FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC FOR MEGET MÆLK En del kvinder producerer i starten mere mælk, end barnet har brug for Efter 4-6 uger er produktionen hos de fleste tilpasset

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Information til patienten Flaskeernæring til børn Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Side 12 Revideret Juli 2015 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Side 11 Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn. Denne vejledning er henvendt

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Ny i Danmark graviditet og fødsel. Anbefalinger til kommende forældre. Tillykke med graviditeten.

Sundhedsstyrelsen Ny i Danmark graviditet og fødsel. Anbefalinger til kommende forældre. Tillykke med graviditeten. Sundhedsstyrelsen 16. 11.2016 Ny i Danmark graviditet og fødsel Anbefalinger til kommende forældre Tillykke med graviditeten. Denne pjece er skrevet til dig, der er gravid og til din mand for at fortælle

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Revideret Marts 2013 Side 12 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.

Læs mere

AMNING. - en tryg start

AMNING. - en tryg start AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7

Læs mere

Ambulant fødsel den første tid hjemme

Ambulant fødsel den første tid hjemme I er blevet udskrevet fra Fødegangen efter ambulant fødsel. Med denne pjece vil vi give jer relevante informationer og vejledning til den første tid hjemme. KONTAKT I DE FØRSTE DAGE Dagen efter fødslen

Læs mere

UDMALKNING. Udmalkning

UDMALKNING. Udmalkning UDMALKNING 13-12-2012 Udmalkning Normalt er det ikke nødvendigt at malke ud, men mor kan få brug for det kortvarigt: Hvis brystvorterne er meget ømme Hvis brysterne er meget spændte Hvis hun ønsker at

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Se på mig jeg taler til dig

Se på mig jeg taler til dig TINGENE OMKRING MIG Rundt om mig er der en masse teknisk udstyr, som du skal vide noget om. Når du kender lidt til det, kan det hjælpe dig til, at du føler dig mere rolig og tryg de første dage, når du

Læs mere

Din guide til amning.

Din guide til amning. AmmeGuiden Din guide til amning. I denne bog finder du svar på mange af de spørgsmål, som kan opstå i forbindelse med amning af dit lille nye barn. Modermælken er en vigtig ernæringskilde for barnet, og

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Værd at vide om amning

Værd at vide om amning Informationspjece Værd at vide om amning "10 skridt mod vellykket amning" Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Jordemodercentrene Kære forældre... Med denne pjece henvender vi os til

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde. Mad og motion Mad og motion er to nøgleord, når det handler om overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det første og for lidt af det sidste. Her er et par tricks og fiduser til dig, der ikke vil

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Informationspjece. Svampeinfektioner. Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning

Informationspjece. Svampeinfektioner. Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning Informationspjece Svampeinfektioner Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling 2 Svampeinfektion ved amning Forekomst af svampe i kroppen

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Pleje af. barnets hud

Pleje af. barnets hud Pleje af barnets hud Indhold Tør hud Bad Bleskift og røde numser Arp Av! Mine ører falder af Suttemund Tørre læber/slikke-eksem Til mor og far: Forældre skal passe på hænderne Daglig hudpleje En velplejet

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Råd om mad og motion. Når du er gravid

Råd om mad og motion. Når du er gravid Råd om mad og motion Når du er gravid 2 Når du er gravid s. 3 Spis sundt og varieret s. 4-5 Hvor meget skal du spise? s. 6-7 Hvad skal du undgå? s. 8-9 Hvilke vitaminer og mineraler har du brug for? s.

Læs mere

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass Patientvejledning Graviditet efter gastric bypass Overvægtsoperation er ingen hindring for, at du kan blive gravid. Tværtimod vil muligheden for at opnå graviditet bedres efter et stort vægttab. Det er

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Informationspjece. Suttebrik. Neonatal- og barselsklinikken

Informationspjece. Suttebrik. Neonatal- og barselsklinikken Informationspjece Suttebrik Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Neonatal- og barselsklinikken Til dig, der skal amme med suttebrik Lidt historie Siden midten af 1600-tallet har mødre brugt suttebrik.

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

SUNDE VANER - GLADE BØRN

SUNDE VANER - GLADE BØRN Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Du bliver hvad du spiser....nej du bliver hvad du fordøjer.. Fordøjelses-besvær Ca. 1,5 mio danskere har symptomer fra deres fordøjelsessystem i løbet af 1 år Mere end ½ mio.

Læs mere

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser

Læs mere

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Til forældre med et barn på Neonatalafdelingen.

Til forældre med et barn på Neonatalafdelingen. Patientinformation Til forældre med et barn på Neonatalafdelingen. Børneafdeling H6 Udviklingstilpasset omsorg (NIDCAP) Kære forældre Tillykke med den lille ny. Vi håber, at opholdet her på afdelingen

Læs mere

Til patienter og pårørende. Suttebrik. Information. Vælg billede. Vælg farve. Indtast forside teaser. Familiecenteret

Til patienter og pårørende. Suttebrik. Information. Vælg billede. Vælg farve. Indtast forside teaser. Familiecenteret Til patienter og pårørende Suttebrik Information Vælg billede Vælg farve Indtast forside teaser Familiecenteret Til dig der skal amme med suttebrik Lidt historie Siden midten af 1600-tallet har mødre brugt

Læs mere

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød

Læs mere

Bærevejledning til vikle

Bærevejledning til vikle Mama s LIFE Bærevejledning til vikle Strækvikle kan anvendes til børn med en vægt på 2-10 kg. Fastvikle 3-20 kg. Tips til en god start kom godt i gang: Viklen skal være strammere, end man umiddelbart synes

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Information til voksne patienter om operation af halsmandlerne

Information til voksne patienter om operation af halsmandlerne Information til voksne patienter om operation af halsmandlerne Tanken bag denne information er, at alle, som får opereret deres mandler, skal have det så godt som muligt efter det kirurgiske indgreb og

Læs mere

Tjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det

Tjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det Tjek bleen den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

prøvet at falde? frygter du at falde?

prøvet at falde? frygter du at falde? Har du også prøvet at falde? eller frygter du at falde? Husk der er altid en grund til man falder og det er ikke kun alder! Undgå fald For ældre er faldulykker den hyppigste ulykkestype. Et fald kan medføre

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

Sådan træner du efter en brystoperation

Sådan træner du efter en brystoperation Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation. I den side, hvor du er blevet opereret, har muskler og sener i operationsområdet, omkring skulderleddet

Læs mere

Ammeplan for børn født før uge 34

Ammeplan for børn født før uge 34 Patientinformation Ammeplan for børn født før uge 34 Børneafdeling H6 Kære Tillykke med dit barn/børn. Du har født for tidligt, men det betyder ikke at du ikke kan komme til at amme dit barn. At få amningen

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn Information til forældre Flaskeernæring til børn H.C. Andersen Børnehospital Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Amning eller sutteflaske At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Tidlig fødsel tidlig kontakt. Til forældre, der føder før tiden

Tidlig fødsel tidlig kontakt. Til forældre, der føder før tiden Tidlig fødsel tidlig kontakt Til forældre, der føder før tiden Barnet bliver roligt, når du holder om det. Hvert 15. barn fødes for tidligt. Det er naturligt både at føle glæde og angst, vrede og afmagt,

Læs mere

Svampeinfektion. Til nybagte mødre. Vælg farve. Vælg billede. Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning. Neonatal- og barselsklinikken

Svampeinfektion. Til nybagte mødre. Vælg farve. Vælg billede. Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning. Neonatal- og barselsklinikken Til nybagte mødre Svampeinfektion Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning Vælg farve Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Neonatal- og barselsklinikken 2 Svampeinfektion ved amning Forekomst

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Hjælp til rygestop. Self Care Shop Nordre Frihavnsgade 25 2100 København Ø. Tlf. 7799 0695 info@selfcareshop.dk www.selfcareshop.

Hjælp til rygestop. Self Care Shop Nordre Frihavnsgade 25 2100 København Ø. Tlf. 7799 0695 info@selfcareshop.dk www.selfcareshop. Hjælp til rygestop Self Care Shop Nordre Frihavnsgade 25 2100 København Ø. Tlf. 7799 0695 info@selfcareshop.dk www.selfcareshop.dk Side 1 Omregningstabel 1 pibestop ~ 3 cigaretter 1 cigar ~4-5 cigaretter

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Allergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale

Allergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale Allergiforebyggelse Information, som skal gives af sundhespersonale Indhold Hvem får allergi?... 3 Hvad er allergi?... 3 Hvor kommer allergien fra?... 3 Arvelige risikofaktorer...4 Hvor stor er risikoen

Læs mere