Strukturreformen: Hvem får ansvaret for de lungesyge fremover?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strukturreformen: Hvem får ansvaret for de lungesyge fremover?"

Transkript

1 Strukturreformen: Hvem får ansvaret for de lungesyge fremover? UNGENYT Fra 1. januar 2007 bliver det danske sundhedssystem ændret, og ansvaret for kronisk syge patienter bliver lagt i nye hænder. Lungenyt har set på hvad strukturreformen betyder for sundhedsvæsenet og for de lungesyge. NR DANMARKS LUNGEFORENINGS MEDLEMSBLAD TEMA: STRUKTURREFORMEN RÅD TIL KOL-PATIENTER: LÆR AT STYRE DIN ANGST KAN FISKEOLIE HJÆLPE MOD KOL OG ASTMA? LUNGELINIEN GIVER RÅD TIL LUNGESYGE

2 INDHOLD Tema: Lungesyg efter strukturreformen 4-11 Kort nyt Lær at styre din angst Lungelinien giver svar til lungesyge 16 Kan omega-3 fra fisk hjælpe mod KOL? 17 Nyt fra lokalforeningerne Støt Lungeforeningens arbejde: Bagsiden Design og tryk: Elbo Grafisk A/S Fredericia. Forsidefoto: Hanne Loop DANMARKS LUNGEFORENING Administration Danmarks Lungeforenings hovedkontor er åbent for henvendelser mandag-torsdag kl , fredag kl Herlufsholmvej 37, DK-2720 Vanløse Telefon Fax: Giro: Danmarks Lungeforenings Kystsanatorium i Hjerting Sanatorievej 6, 6710 Esbjerg V Forstander: Dorte Kristensen Telefon Fax: LOKALFORENINGER: Lokalforeningen for Frederiksberg Formand: Flemming Brank, MFK Grøndalsvej 38, st. tv., 2000 Frederiksberg Lokalforeningen for Københavns Amt Formand: Nina Berrig Syvhøjvænge 133, 2625 Vallensbæk. Telefon Lokalforeningen for Nordjyllands Amt Formand: Carl Nielsen Frederikshavn-Skagen Sygehus, Medicinsk afdeling, 9900 Frederikshavn Lokalforeningen for Storstrøms Amt Formand: Edvard Traberg Sullerupvej 12, Sullerup, 4850 Stubbekøbing. Telefon Lokalforeningen for Sønderjyllands Amt Formand: Birte Thyssen Mariavænget 2, 6520 Toftlund. Telefon Lokalforeningen for Vejle Amt Formand: Mette Thyssen Nørrekær 32, 7100 Vejle. Telefon Lokalforeningen for Århus Amt Formand: Eva Ryberg Ålundsvej 14, 8250 Egå. Telefon PU alluutinik AKiuiniaqatigiiffik (Grønlands Lungeforening) Formand: Redaktør, fagkonsulent Abia Abelsen Tuapannaguit 52, 3900 Nuuk. Telefon (299) Fax: (299) (arb.) Føroya Lungnafelag (Færøsk Lungeforening) Formand: Landsstyrekvinde Helena Dam a Neystabø Børkugøta 29, FO-100 Tórshavn Danmarks Sarkoidosenetværk Formand: Brian Kalleshave Tibirkegade 13. st. th., 2200 København N. Telefon LTX VEST Lungetransplantationskomitéen i Vestdanmark Sygeplejeske, Louise Brink Christensen Tlf LTX ØST Lungetransplantationskomitéen i Østdanmark Næstformand: Poul Duckert Tlf LUNGENYT nr

3 Lungesyg efter strukturreformen Fra 1. januar 2007 træder den meget omtalte struktur-reform i kraft i Danmark. Det betyder, at vi i stedet for 16 amter og 273 kommuner, får 5 store regioner og 98 kommuner. Men strukturreformen lægger også sundhedssystemet helt om, så både ansvar for og tilbud til kronisk syge patienter bliver ændret. De fem nye regioner får ansvaret for hospitalsbehandlingen, mens ansvaret for forebyggelse og rehabilitering flyttes ud i de nye kommuner. I Danmarks Lungeforening er vi meget optagede af, hvad strukturreformen kommer til at betyde for lungesyge landet over. Målet med reformen er forbedringer i forebyggelse og behandling, men der er også en risiko for, at reformens 3 aktører - kommuner, regioner og praktiserende læger - ikke løfter i flok, så lungepatienter i stedet tabes på gulvet. Derfor stiller vi i dette nummer af Lungenyt skarpt på, hvad strukturreformen betyder for dig med lungesygdom. Og vi holder et vågent øje med strukturreformen fremover, for at sikre, at lungesyge oplever en forbedret behandling af det danske sundhedsvæsen. Angsten for åndenød Som patientforening for alle lungesyge i Danmark, ønsker vi at give patienterne gode råd og brugbar information om et bedre liv med kronisk lungesygdom. Vi sætter derfor også i dette blad fokus på livet som lungesyg. Mange KOL-patienter mister en del af deres livskvalitet ikke alene på grund af selve sygdommen, men også på grund af den angst som ofte følger med. Det kan være angst for åndenød, for fremtiden og for døden. Vi har snakket med en rehabiliterings-sygeplejerske om, hvordan man kan få det bedre med sin sygdom ved blandt andet at blive bedre til at kontrollere sin angst. Charlotte Fuglsang Direktør LUNGENYT nr

4 TEMA: Lungesyg efter strukturreformen AF journalist Helle Jørgensen FOTO: Hanne Loop SUNDHED OG BEHANDLING PÅ NYE VILKÅR Strukturreformen lægger sundhedssystemet helt om, så både ansvar for og tilbud til kroniske syge patienter ændres radikalt. Målet er at sikre højere kvalitet i både forebyggelse, behandling og genoptræning af bl.a. KOL-patienter. Men risikoen for at tabe de syge mellem reformens tre aktører kommuner, regioner og praktiserende læge er også til stede. Og hvordan fremmes f.eks. KOL-patienternes interesser på et opmærksomhedsmarked, hvor stærke patientforeninger mere end nogensinde slås om de offentlige midler og politikernes interesse for netop deres medlemmer? I temaet ser Lunge-Nyt nærmere på strukturreformen og dens konsekvenser for folk med lungesygdomme 4 LUNGENYT nr

5 LUNGENYT nr

6 TEMA: Lungesyg efter strukturreformen Strukturreformen vil sikre højere kvalitet i både forebyggelse, behandling og genoptræning af bl.a. KOL-patienter, lover formand for Danske Regioner, Bent Hansen Flere og bedre TILBUD til KOL-patienter Hvordan skal den kommende strukturreform forbedre tidlig opsporing, forebyggelse og behandling af lungesyge? Bent Hansen (S), der er nyudnævnt formand for Danske Regioner, og en af hovedkræfterne bag reformen, er ikke i tvivl: Man skal samle eksperterne på færre og større enheder, og samtidig give kronisk syge flere og bedre tilbud om opfølgning lokalt. Det er i hvert fald et klart mål for Bent Hansen, at reformen skal medføre reelle forbedringer. - Dét her er ikke struktur for strukturens skyld. Vi skal opnå klare kvalitetsforbedringer i de tilbud, vi bl.a. giver kronisk syge i dag, understreger Bent Hansen. Forskelsbehandling skal væk Inden man når så vidt, skal et stort puslespil først falde på plads. Opgaverne i sundhedsvæsenet omfordeles, så sygehusene fremover skal tage sig af den egentlige behandling, mens kommuner og praktiserende læger sammen skal sørge for, at f.eks. KOL-patienter får de rigtige tilbud om genoptræning, vejledning og kontrol i deres eget nærområde. Det skal ske via de nye, kommunale sundhedscentre og ved at give patienterne større adgang til f.eks. kontrol og vejledning i eget hjem. - I dag er der alt for stor forskel i de tilbud, som kronisk syge får rundt om i landet, erkender Bent Hansen. Den uensartethed skal væk, så det ikke er geografien der, afgør, om man får de bedste tilbud. Med den nye struktur skal vi sikre, at alle får de bedste tilbud uanset om de bor i København eller Ringkøbing. Det lyder jo godt på papiret, men mange patienter gruer for, om teorien kan holde i virkeligheden. For med langt flere aktører på sundhedsscenen, kan patienterne risikere at falde ned mellem to stole. Og når opgaverne omfordeles, bliver det nemt et spørgsmål om, hvordan henholdsvis regioner og kommuner prioriterer pengene. - Jeg forstår godt, at man er nervøs ved udsigten til, at det kendte laves om, siger Bent Hansen. Men det skal stå helt klart, at de syge ikke skal blive økonomiske kastebolde i den nye struktur. Sikre sundhedsaftaler Den sikkerhed skal bl.a. opnås gennem de såkaldte sundhedsaftaler, som de enkelte kommuner skal tegne med deres region. I sundhedsftalerne skal det beskrives helt klart, hvordan man i fællesskab løser opgaven med at sikre det gode patientforløb i et samspil mellem praktiserende læge, sygehus og de kommunale tilbud om genoptræning. Sundhedsaftalerne skal godkendes i Sundhedsstyrelsen og gælder så tre år frem, før de evalueres. - Kravet til sundhedsaftalerne er, at de skal være detaljerede og præcise. Det er heldigvis i alles interesse, og dermed sikrer vi også, at ingen patienter bliver tabt mellem to stole, mener Bent Hansen og tilføjer, at andre også må ind og være med til at sikre, at kvaliteten og sammenhængen er i top. - De første sundhedsaftaler bliver måske bredere end dem, vi gerne vil ende med at have. Men der er det så vigtigt, at også specialafdelinger, speciallæger og patientforeninger følger godt med og råber vagt i gevær, hvis de mener, tilbuddene halter eller skal ændres. Bedre tilbud betaler sig På KOL-området er han dog ikke specielt bekymret for, om f.eks. forebyggelses- og den såkaldte rehabiliteringsindsats vil blive prioriteret. - KOL er en sygdom, som ikke bare belaster patienten og hans familie. Den koster også samfundet dyrt i form af medicinudgifter, hyppige indlæggelser og meget behandling. Så her er der da helt klart et stort incitament til at satse på mere forebyggelse og intensiv rehabilitering. Det betaler sig simpelthen, mener regionsformanden. 6 LUNGENYT nr

7 HVEM SØRGER FOR SUNDHEDEN FREMOVER? Når strukturreformen træder i kraft 1. januar 2007, omfordeles opgaverne i sundhedsvæsenet. Kommuner, regioner og praktiserende læger skal i et ændret samarbejde sikre patienter og kronisk syge bedre og mere helhedsorienteret behandling og rehabilitering, end de formår i dag. De nye regioner får ansvaret for hospitalsbehandlingen, mens ansvaret for forebyggelse og rehabilitering flyttes til de 98 kommuner. Fordelingen af opgaver og ansvar efter årsskiftet ser sådan ud: Regionerne har ansvar for sygehusene, praktiserende læger og øvrig sygesikring. Kommunerne får ansvar for den forebyggelse, pleje og rehabilitering, der ikke foregår under indlæggelse. Arbejdet skal bl.a. ske i de nye, kommunale sundhedscentre. Praktiserende læger skal sørge for, at udskrevne patienter og kronisk syge visiteres til de kommunale tilbud om genoptræning, vejledning m.m. Sundhedsstyrelsen skal sikre en styrket landsdækkende koordinering og en bedre samling af den allermest specialiserede behandling. Kommuner og regioner forpligtes i lovgivningen til at samarbejde om sammenhæng i behandling, træning, forebyggelse og pleje. Obligatoriske sundhedsaftaler skal blandt andet indeholde aftaler om udskrivningsforløb for svage ældre patienter samt aftaler om forebyggelse og genoptræning. (Kilde: Indenrigsministeriet om strukturaftalen på sundhedsområdet) f.eks. vejledning og træning på de kommende, kommunale sundhedscentre. - Sundhedscentrene skal være et tilbud til de svage og syge, og derfor bliver de praktiserende læger i høj grad krumtappen for, om de bliver det tilbud til de kroniske patienter, som vi ønsker. Netop det tætte samarbejde mellem de lokale læger og centrene skal sikre de kroniske patienter en nemmere adgang til ekspertise og tilbud som vedrører netop deres sygdom og genoptræning. - Jeg forstår godt, at man er nervøs ved udsigten til, at det kendte laves om. Men det skal stå helt klart, at de syge ikke skal blive økonomiske kastebolde i den nye struktur, siger Bent Hansen I behandlings- og patientkredse diskuterer man ofte, om der findes et såkaldt sygdomshierarki, hvor f.eks. lungekræftpatienterne er løbet med al opmærksomheden og pengene på lungeområdet. Men det hierarki anerkender Bent Hansen ikke. - Men det er klart, at stærke patientforeninger er dygtige til at sikre netop deres gruppe stor opmærksomhed. Derfor er det også vigtigt, at flere får en større viden om KOL, så fordommen om, at det udelukkende er rygere og folk med lave indtægter og korte uddannelser, der får KOL, brydes ned. For man skal have en ordentlig behandling, når man er syg, uanset sygdommen, fastslår han. Læger er krumtappen I hans vision bliver det i høj grad de praktiserende læger, der skal sikre, at KOL-patienterne får adgang til den rigtige pleje og genoptræning lokalt. For det er de praktiserende læger, der skal visitere udskrevne eller egne patienter til Gulerod for KOL-fokus At måske ikke alle praktiserende læger har tilstrækkelig viden på KOL-området, kan øget videndeling og efteruddannelse rette op på, mener Bent Hansen. Og så er han parat til at give lægerne en økonomisk gulerod for at fokusere mere på KOL. - I den nye overenskomst mellem amterne og lægerne har vi netop aftalt en øget indsats for de patienter, som har sukkersygetypen Diabetes 2. Her får lægerne en fast, god pris for at give patienterne et udvidet tilbud om at følge og behandle deres sygdom efter nogle klare retningslinjer. Og der er enighed blandt praktiserende læger og Danske Regioner om at overveje en tilsvarende ordning for KOL-patienterne, når overenskomsten skal fornyes næste gang i 2009, fastslår regionernes formand LUNGENYT nr

8 TEMA: Lungesyg efter strukturreformen AF Helle Jørgensen, foto Hanne Loop Større livsglæde med lokal hjælp Fra 1. januar 2007 overtager kommunerne ansvaret for en del af rehabiliteringen i Danmark. Vi har besøgt et kommunalt sundhedscenter, der allerede nu tilbyder KOL-patienter nye og nære tilbud om f.eks. genoptræning, kostvejledning og fornyet social kontakt. Udefra ligner sundhedscentret på ydre Østerbro i København en anonym, kommunal administrationsbygning. Men indenfor i det høje, blågrå hus er håndværkere i fuld gang med at hive gamle gulve op, male og fjerne vægge. For her er det ikke bilag og regnskaber, der er i fokus. Derimod er det tilbud om bl.a. træning, kostvejledning, rygestop og socialt samvær til bydelens indbyggere. Nyt kommunalt tilbud Sundhedscenter Østerbro åbnede allerede i foråret 2005 og er forløberen for de nye, kommunale sundhedscentre, som de kommende år slår dørene op rundt om i landet. Foreløbig er de oprettet for en to-årig forsøgsperiode. I den tid skal de bevise deres duelighed som et centralt tilbud om tidlig opsporing og forebyggelse af store folkesygdomme som f.eks. KOL og Type 2 diabetes. Men centrene skal også fungere som den omsorgsfulde og helhedstænkende hjælper, der skal støtte kronisk syge i at leve bedst muligt med deres sygdom. Konkret betyder det, at de praktiserende læger kan henvise deres patienter til f.eks. fysisk træning, rygestopkurser eller forløb med undervisning i håndtering af den konkrete sygdom, så livet for den enkelte bliver rarere og bedre trods sygdommen. Langt hen ad vejen flyttes den nuværende genoptræning i udvidet forstand fra sygehusene til de nye centre. 8 LUNGENYT nr Styrke den enkelte Leder af Østerbro-centret er Danmarks Lungeforenings ene næstformand, lungesygeplejerske Eva Borg. Og hendes mission er helt klar: - Vores tilgang er at styrke den enkelte, så han eller hun kan genfinde glæden ved livet trods de vanskeligheder, som f.eks. KOL giver. Vi griber det meget individuelt an, for det kan være vidt forskelligt, hvad hver især synes er bedre livskvalitet. Men alle kan f.eks. have glæde af at vide mere om rigtig brug af medicin, åndedrætsteknikker og ikke mindst mødet med andre ligestillede, siger Eva Borg. Hendes erfaring er, at jo mere den enkelte ved om sin sygdom, desto bedre kan han eller hun tackle sin sygdom. Og den form for personlig sikkerhed giver, sammen med fysisk træning, et større overskud i hverdagen. Østerbros i alt 52 praktiserende læger, som kan henvise patienter til centret, har da også luret fidusen. I begyndelsen gik det trægt, men i dag har næsten ni ud af 10 læger benyttet sig af lejligheden til at henvise patienter til de tilbud, centret har. Det er Eva Borg glad for. For hun vurderer, at langt de fleste er mere glade og ovenpå efter et forløb på centret, end da de kom ind ad døren første gang. Ud af isolationen Siden centrets åbning i april sidste år har omkring 100 KOL-patienter været forbi for at benytte sig af nogle eller alle centrets tilbud.... fortsættes på side 10 - Tilbuddene fra Sundhedscentret til læger og patienter på Østerbro er blevet virkelig godt modtaget af begge parter, fortæller centerleder Eva Borg

9 Et rigtig godt tilbud Aktiviteterne på Østerbro Sundhedscenter har åbnet øjnene for både læger og KOLpatienter, mener tre brugere Elly Brodersen, Egon Christensen og Lis Parbst har alle en KOL-diagnose og benytter sig flittigt af de tilbud, som Sundhedscenter Østerbro har givet dem. De er alle henvist af egen læge, og det er der stor tilfredshed med. - Det er fantastisk godt med sådan et lokalt tilbud, mener 78-årige Egon Christensen, der efter to hjertestop, og siden diagnosen for KOL, gerne vil yde en indsats for at have det bedst muligt. - Man kan blive helt høj af sådan en omgang fysisk træning, som den vi laver her, mener han og de to andre nikker. - Selvom jeg kun har været med til træningen tre gange, synes jeg, at jeg kan gå lidt bedre. I hvert fald er jeg meget glad for at komme her og er blevet friskere og tør mere end tidligere, siger 84-årige Elly Brodersen, der ellers også har haft problemer med uventede fald. Med sine 62 år er Lis Parbst den yngste af de tre. Som Elly Brodersen har hun været hårdt ramt af lungebetændelser i vinterens løb og fik først for nylig en KOL-diagnose. Før talte hendes læge aldrig om rygning. Men det ændrede sig brat. - Jeg er helt sikker på, at hun har været på kursus her på centret, for pludselig satte hun ind med lungefunktionsmålinger, røntgen og henvisning hertil. Og det er jeg meget glad for, siger Lis Parbst, der har tænkt sig snart at gøre brug af centrets tilbud om hjælp til rygestop Elly Brodersen Lis Parbst Egon Christensen LUNGENYT nr

10 TEMA: Lungesyg efter strukturreformen FAKTA OM SUNDHEDSCENTER ØSTERBRO Sundhedscenter Østerbro i Randersgade er etableret i foråret 2005 af Københavns Kommune i samarbejde med H:S Bispebjerg Hospital og områdets 52 praktiserende læger. Til centret er knyttet en række sundhedsfaglige medarbejdere sygeplejersker, fysioterapeuter, en klinisk diætist og en rygestopinstruktør. To tredjedele af dem er over 65 resten er yngre. Eva Borgs erfaring er, at de fleste starter med f.eks. fysisk træning men hurtigt efterspørger de andre tilbud om kostvejledning m.m. Lokalforeningen for Københavns Amts under Lungeforeningen bruger også lokalerne til jævnlige netværksarrangementer for KOLsyge og deres pårørende. Her drøfter man alt fra familieliv til rejser og motion, og møderne trækker rigtig mange til, siger Eva Borg: - Mange KOL-patienter giver udtryk for, at de føler sig ensomme. Men her kan de få hul på fornyet social kontakt og alene dét at få brudt ensomheden, er livgivende og udviklende. Samtidig er det en indsats, der betaler sig, for dem man lærer at kende her, bor sjældent mere end et par kilometer fra én selv. Det gør det meget nemmere at holde kontakten. Tilbud betaler sig For at blive henvist til centret, skal KOLpatienter have en lungefunktion på mere end 50 pct. Det vil sige, at de har enten mild eller moderat KOL ikke svær KOL. Men Eva Borg håber, at man hen ad vejen vil gøre adgangskriterierne bredere. - I hvert fald er det for ensidigt at se isoleret på lungefunktionen. For mange med en lavere funktion end 50 kan være lige så meget i vigør, som nogle med den dobbelte kapacitet. Og de skal da ikke snydes, smiler hun. Den tanke og det smil kan kassemestrene i kommunen nok også lyse med på, for et tilbud om hele pakken til en KOL-patient på centret, koster i omegnen af kr. Resultatet er gladere og mere bevidste KOL-patienter, som har fået flere redskaber på hånden til at tackle deres egen sygdom bedre. Og det er nok så væsentligt i den nye sundhedsstruktur, hvor kommunerne skal være med til at betale for borgernes indlæggelse på sygehusene. Læger skal holdes til Eva Borg er meget opmærksom på, at lægernes interesse for sundhedscentret ikke bare kommer af sig selv. - Det kan være meget blandet, hvad de praktiserende læger har af viden og erfaring med KOL, siger hun. Derfor har vi også holdt nogle temaaftener for lægerne, hvor lungespecialister på centret har gennemgået nogle typiske patienteksempler. Og det tror jeg helt sikkert har øget lægernes fokus på sygdommen og de muligheder for forbedringer, som vores tilbud indebærer, vurderer Eva Borg. Hun anslår, at omkring 70 pct. af områdets læger med tilhørende klinikpersonale har været forbi til en aften med patienteksempler. - I evalueringen giver lægerne udtryk for stor tilfredshed med tilbuddet og mange har efterspurgt en temaaften, hvor vi fortæller mere om de tilbud, vi har. Og sådan en aften skal vi selvfølgelig arrangere, fastslår Eva Borg Læs mere om Sundhedscenter Østerbro på Sundhedscentret har et årligt driftsbudget på 3,5 mio. kr. og modtager årligt omkring 500 patienter, der tilbydes såkaldt rehabilitering. Det vil sige fysisk træning, patientundervisning, rygeafvænning, kostvejledning, psykosocial støtte og oplæring i at leve bedst muligt med deres sygdom. Centrets tilbud er i første omgang rettet mod fem grupper af københavnere. Det er folk med: Hjerteproblemer, bl.a. kronisk hjertesvigt og sygdomme i kranspulsårerne Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Type 2 diabetes (sukkersyge) Metabolisk Syndrom (overvægtige i risikozonen) Alderdomsbetingede fald Et samlet tilbud til KOL-patienter på centret er på i alt 130 timer heraf bl.a. to ugentlige træningspas på hver halvanden time i syv uger. Omkring fire pct. af alle voksne københavnere lider af KOL, og de tegner sig for ca. en femtedel af alle indlæggelser på interne medicinske afdelinger på H:S-sygehusene. 10 LUNGENYT nr

11 Danmarks Lungeforening holder øje med REFORMEN Danmarks Lungeforening vil bruge flere ressourcer på at sikre, at de lovede forbedringer for lungepatienter også bliver til virkelighed med reformen, lover Lungeforeningens formand Johannes Flensted-Jensen, formand Danmarks Lungeforening Reformen af det danske sundhedssystem indeholder i sin vision gode muligheder for bedre og tidligere opsporing, behandling og genoptræning af lungepatienter. Men Danmarks Lungeforening har ikke af den grund tænkt sig at læne sig tilfreds tilbage. Skærpet indsats Det siger formanden for lungeforeningen, Johannes Flensted-Jensen: - Vi har selvfølgelig en klar forventning om, at reformens løfter og visioner også bliver udmøntet i praksis i alle led. Derfor har vi også tænkt os at holde et meget vågent øje med, at visionerne bliver til virkelighed, garanterer han. Han tilføjer, at Danmarks Lungeforening fremover derfor også vil bruge kræfterne anderledes. I praksis betyder det, at man i endnu højere grad skal kunne se foreningens fingeraftryk på politiske høringssvar og beslutninger. Og man vil kunne høre Danmarks Lungeforenings stemme de steder, hvor lungepatienternes behandling, kår og muligheder er til drøftelse, lover han. Tilbud udvides Flensted-Jensen ser især de nye, kommunale tilbud om forebyggelse, genoptræning og rehabilitering som et forbedret tilbud til lungepatienterne. Samtidig forventer han, at behandlingstilbuddene bliver forbedret, når bl.a. lungemedicinere samles i større enheder på regionernes sygehuse. Endelig håber og tror han, at de praktiserende læger vil lægge sig i selen for at diagnosticere KOL-patienter tidligere ved at foretage en lungefunktionsmåling, også kaldet en spirometri, på flere patienter end i dag. - Danmarks Lungeforening har åbent hus med tilbud om lungefunktionsmåling for alle i København én gang om måneden og vi overvejer at udvide med samme tilbud i Århus. Men reelt er det jo ikke vores opgave at lave målingerne. Vi gør det først og fremmest for at vise, hvor enkelt og hurtigt det er at opspore f.eks. KOL, så patienterne kan få tilbudt den rigtige behandling i tide, understreger Johannes Flensted-Jensen LUNGENYT nr

12 Kort Nyt OZON KAN GENERE LUNGESYGE Et par gange om året medfører særlige vejrforhold, at der er en forhøjet mængde ozon ved jordoverfladen. Det kan give udsatte personer forringet lungefunktion, hoste, brystsmerter og åndedrætsbesvær, oplyser DMI. Når vi normalt hører om ozon, er det i forbindelse med ozonlaget, der ligger højt over jorden og beskytter alt levende mod solens skadelige ultraviolette stråling. Men der kan også opstå situationer, hvor der er høje koncentrationer af ozon ved jordens overflade, hvilket kan give problemer for lungesyge: - Når vi bliver udsat for høje koncentrationer af ozon i indåndingsluften, kan det påvirke helbredet. Navnlig børn og personer med luftvejslidelser er udsatte grupper. Symptomerne kan være forringet lungefunktion, hoste, brystsmerter og åndedrætsbesvær, oplyser atmosfære-kemiker Allan Gross på DMI s hjemmeside. Sjældent vejrfænomen Når ozonmængden ved jordoverfladen bliver forhøjet skyldes det en kombination af to faktorer: Flot solskinsvejr med høje temperaturer kombineret med indstrømning af forurenet luft fra Mellem- og Sydeuropa. Det er et sjældent fænomen, som kun finder sted et par gange om året i Danmark, så alene varmt vejr og solskin er altså ikke ensbetydende med forhøjet mængde ozon ved jordoverfladen. EU s tærskelværdi for ozon ved jordoverfladen ligger på 180 mikrogram pr. kubikmeter luft. Ozonmængden ved jordoverfladen har i Danmark været over denne grænse to gange i 2006, nemlig 6. maj og 13. juni. Du kan se de aktuelle ozon-tal på FOKUS PÅ MEDICIN Hold øje med næste nummer af Lungenyt. Her bringer vi en oversigt og fakta om al den inhalations-medicin, der findes til KOL- og astmapatienter i Danmark. Har du et spørgsmål til din medicin, som vi kan tage op i næste lungenyt, så skriv ind til os på eller med almindelig brevpost til sekretariatet. PRISER PÅ HANDICAPKØRSEL Et medlem har på baggrund af artiklen om handicapkørsel i Lungenyt juni 2006 ønsket at få præciseret de nøjagtige priser på handikap-kørsel. Som det stod beskrevet i artiklen i Lungenyt, så har de forskellige amter meget forskellige pris-systemer, og vi vil derfor opfordre til, at man kontakter sit eget amt eller lokale trafikselskab for at få nærmere besked. Ofte kan man også kontakte sin egen kommune for at få besked om priser på handicap-kørsel. VENTETID PÅ LUNGEKRÆFT-BEHANDLING En lungekræftpatient må typisk vente i tre måneder og mange længere, før de får deres diagnose og kommer i behandling, oplyser Berlingske Tidende. En typisk lungekræftpatient venter 94 dage fra han henvender sig til sin praktiserende læge af bekymring for, at han fejler noget, til behandlingen rent faktisk går i gang. En fjerdedel af patienterne venter endnu længere, nemlig 147 dage, hvilket svarer til knapt 5 måneder. Tallene er offentliggjort i en ph.d.-afhandling fra Århus Universitet. 12 LUNGENYT nr

13 KVINDER MERE SYGE AF RYGNING Kvindelige rygere lever livet farligere end mandlige rygere. De har større risiko end mændene for at udvikle livstruende lungesygdomme som KOL eller lungekræft. Dette bekræfter en ny amerikansk undersøgelse, der viser, at kvinder har 70 procent højere risiko for at få lungekræft end mænd. I undersøgelsen er ca rygere og eks-rygere af begge køn blevet CT-scannet, skriver B.T. Forskere kan ikke helt forklare, hvorfor kvinderne har så stor overrisiko for at få lungekræft i forhold til mænd. Men én af grundende er givetvis, at kvinders lunger er mindre end mænds og derfor bliver lungerne mere udsat for cigaretrøg end mændenes gør. Det er dog yderst skadeligt for både mænd og kvinder at ryge. FSLA: LANDSKURSUS OG DIPLOMUDDANNELSE Fagligt Selskab for Lunge- og allergisygeplejersker, FSLA, afholder deres næste årlige landskursus marts 2007 på Hotel Fåborg Fjord. Desuden er der fortsat pladser til det næste hold på diplomuddannelsen i KOL. Den starter med udsendelse af kursusmateriale først i september, 1. studiedag er den 9. oktober 2006, 2. og 3. studiedag er 30. og 31. januar 2007, i Århus. Oplysning om kurset fås på tlf eller Ilt for livet Lokal kompetence international styrke detlillebureau.dk Danmarks førende leverandør af ilt til hjemmepatienter Moderne og fl eksibelt iltudstyr Landsdækkende service VitalCard til ilt i Europa LUNGENYT nr

14 AF Morten Linnemann Lad ikke ANGSTEN Mange KOL-patienter begrænser sig selv bevidst eller ubevidst på grund af angst især angsten for åndenød. Det er vigtigt at forholde sig til angsten og ikke lade den blive styrende for ens liv, fortæller rehabiliteringssygeplejerske Marie Lavesen. styre dit liv Der er mange ting, man skal lære som KOL-patient. Man skal spise den rigtige kost, man skal tage sin medicin rigtigt, og man skal holde sine muskler og sin krop i gang. Samtidig skal man lære, at håndtere den angst som ofte er forbundet med kronisk sygdom og et liv med åndenød. - Angsten kan være en af de største hindringer for et godt liv med KOL. Den kan være meget styrende for patienternes liv, og gøre at de afholder sig fra mange ting. Det kan være at tage på besøg hos venner og familie, være fysisk aktive eller deltage i sociale aktiviteter, fortæller Marie Lavesen, der er rehabiliteringssygeplejerske på Lungemedicinsk afdeling, Hillerød Sygehus. Nogle gange er angsten ubevidst det vil sige, at KOL-patienten ikke selv har gjort sig klar, at der sammen med KOL er fulgt en angst for at komme ud i situationer, som man ikke er herre over, f.eks. at få et anfald af åndenød. - Nogle patienter bremser sig selv, fordi de hele tiden er nervøse for, ikke at kunne få luft. Sådan en nervøsitet medfører, at man enten ikke tør være fysisk aktiv eller man under en gåtur hele tiden tænker Hvor er den næste bænk i stedet for at nyde turen og tage sig de pauser, man har brug for, fortæller Marie Lavesen. Når et menneske får en kronisk sygdom vil den eksistentielle lidelse og angsten blive mere nærværende. Men det er vigtigt at forstå, at angsten er noget de fleste patienter oplever, og at man selv kan gøre noget for at styre den. Marie Lavesen har gennem sit job snakket med mange KOL-patienter og kommer her med gode råd til, hvordan man undgår at angsten styrer ens liv. ÅNDEDRÆTSØVELSER Fløjte-mund øvelsen En øvelse du kan bruge hver gang du får åndenød. Den giver modstand til den luft du udånder, forøger trykket i dine luftveje og holder dem åbne: - Træk vejret langsomt ind gennem læberne. - Spids din mund som om du vil fløjte og ånd jævnt ud samtidigt. Træk vejret med maven En enkel afslapningsøvelse, som du med fordel kan lave flere gange om dagen. Afslapning øger dit generelle velvære og giver energi - Læg den ene hånd på brystet. Denne hånd skal forblive i ro, når du trækker vejret. - Læg den anden hånd på maven. Denne hånd skal bevæge sig, når du trækker vejret. - Tag en dyb indånding og føl, hvordan din mave pustes op. - Pust ud gennem munden med fløjte-mund. - Føl hvordan din mave vender tilbage til sin normale størrelse Kontrolleret hoste Ved at hoste kontrolleret, kan du få slim op uden at blive forpustet eller skade dine luftveje: - Tag en langsom, dyb indånding gennem næsen. - Hold vejret i nogle sekunder. - Åbn munden lidt og host 2-3 korte skarpe host. - Slap af og gentag. 14 LUNGENYT nr

15 GODE RÅD TIL AT FÅ BEDRE KONTROL MED ANGST: Lær din sygdom at kende Jo mere viden, man har om sin sygdom og dens symptomer, jo bedre vil man være i stand til at handle hensigtsmæssigt i forhold til eksempelvis planlægning af dagligdagen og forværringer af symptomer. Ny viden vil give nye handlemuligheder og dermed en oplevelse af kontrol over egen situation. Rehabiliterings-sygeplejerske fra Hillerød Sygehus, Marie Lavesen Bed andre om at tage hensyn De færreste mennesker har lyst til at være til besvær, men som kronisk syg, skal man blive bedre til bede andre tage hensyn. Som regel vil andre nemlig gerne tage dette hensyn. En del lungesyge takker nej til middagsinvitationer eller besøg fordi de frygter at blive generet, for eksempel af cigaretrøg. Men man bør i stedet bede værterne sørge for, at der ikke bliver røget indendørs den dag, man kommer på besøg. Andre takker nej, fordi de er bange for at skulle melde afbud i sidste øjeblik på grund af en forværring af sygdommen eller kun har kræfter til at deltage noget af tiden. Hvis man går en tur sammen med andre, er det også vigtigt, at man får lov at gå i sit eget tempo og ikke føler sig til besvær fordi man ikke kan følge med de andre. Som KOL-patient er det vigtigt at komme ud at røre sig, men man skal tage de pauser, som man har brug for undervejs. Da KOL er en sygdom, som ikke umiddelbart medfører et synligt handicap, må man hjælpe omverdenen med at forstå, hvordan livet som kronisk lungesyg kan være Lær den rigtige vejrtrækningsteknik Der findes en række vejrtrækningsteknikker, der gør det lettere at styre vejrtrækningen og håndtere de anfald af åndenød, som uundgåeligt vil komme. Ved at opnå en bedre kontrol over sin vejrtrækning, bliver man ikke nær så angst for at få akutte anfald af åndenød og det kan i sig selv mindske antallet af åndenøds-anfald. Du kan se nogle eksempler på vejrtrækningsteknikker i boksen på side 14. Lær medicinen at kende Det giver tryghed at vide præcis, hvordan din medicin virker, og hvordan man tager den rigtigt. Når man har styr på medicinen så mindsker man risikoen for en pludselig forværring af sygdommen. Snak med andre om angsten En del KOL-patienter taler ikke åbent med deres pårørende eller venner om sygdommen og angsten. Det kan være vigtigt at gøre både for en selv, og for at andre kan forstå, hvilke tanker man gør sig om sin tilværelse som kronisk syg. Ofte vil de pårørende have lige så mange bekymringer, de har brug for at tale med den syge om. Bed andre om hjælp Som KOL-patient skal man acceptere, at man ikke længere altid kan klare alt det, man kunne engang og blive bedre til at bede andre om hjælp. Det giver en tryghed i hverdagen, hvis man ved, at man kan få hjælp af andre det kan både være til dagligdagens gøremål, eller hvis man pludselig får en forværring af sygdommen, som kræver ekstra støtte fra venner og familie. Ved at få hjælp til praktiske gøremål vil nogle opleve et større overskud til at udføre aktiviteter, som de holder af. På den måde kan de holde fast i de ting, der betyder noget for dem LUNGENYT nr

16 Lungelinjen giver svar til lungesyge Socialrådgiver, Susanne Hertz Sygeplejerske, Anne Fejrø Siden Danmarks Lungeforening åbnede telefonrådgivningen Lungelinjen i februar måned, har mange gjort brug af det nye tilbud. Det er sygeplejerske Anne Fejrø og socialrådgiver Susanne Hertz, der sidder klar ved telefonerne den første mandag i hver måned mellem kl næste gang er den 4. september Socialrådgiver Susanne Hertz har mange års erfaring med rådgivning i sociale spørgsmål. På Lungelinjen har hun blandt andet svaret på spørgsmål som: Kan jeg få transport betalt til gymnastik på aftenskole?, Kan jeg tillade mig at søge andet sygehus - kemien mellem lægen og mig ikke er god? og Hvordan administreres tilskuddet til min lunge- og hjertemedicin?. Susanne Hertz holder desuden oplæg om "Dine rettigheder i det sociale system" den 5. september 2006 kl i KOL-cafeen på Hillerød Sygehus. Anne Fejrø har stor erfaring som tidligere sygeplejerske på en lungemedicinsk afdeling. Hun har blandt andet svaret på spørgsmål om rehabilitering og medicin til KOL-patienter hvordan virker medicinen, og hvilke bivirkninger er der? Hun har også fået spørgsmål om angst og ensomhed, om vægttab og manglende appetit og om åndenød og træthed. Du er velkommen til at stille spørgsmål til enten Susanne Hertz eller Anne Fejrø: Ring på Lungelinjen den første mandag i hver måned: Ring til socialrådgiver Susanne Hertz første mandag i hver måned mellem kl. 15 og 17 på tlf.: Ring til sygeplejerske Anne Fejrø første mandag i hver måned mellem kl. 15 og 17 på tlf.: LUNGENYT nr

17 AF Morten Linnemann Kan omega-3 fra fisk hjælpe mod KOL og astma? FORSKNING: Det er sundt at spise fisk, det ved de fleste af os godt. Men flere undersøgelser tyder på, at omega-3 fedtsyrer, der findes i fiskeolie kan have en gavnlig effekt på mennesker med KOL og astma. Omega-3 er en bestemt slags fedtsyre, som stort set kun findes i fisk. For nylig har to forskellige studier vist en forbedring af KOL hos patienter, der spiste tilskud af omega-3. Et hollandsk forskerhold gav omega-3 tilskud til en gruppe KOL-patienter under et rehabiliteringsforløb, mens et japansk forskerhold fulgte KOL-patienter, som over to år fik dagligt tilskud af omega-3. Den danske forsker, læge Steen Nepper-Christensen fortæller om resultaterne af de to studier: - Det hollandske studie viser, at de patienter, der fik omega-3 fedt, mens de var i rehabilitering, havde et bedre udbytte af rehabiliteringen end den gruppe, der ikke fik omega-3 fedt. De patienter, der fik omega-3 fedt havde efter rehabiliteringen mere muskelstyrke og kunne gå længere, end den gruppe, der ikke havde fået omega-3 fedt. Også det japanske studie viser, at de KOL-patienter, som fik omega-3 tilskud oplevede fremgang. Desuden mener forskere, at omega-3 er gavnligt for KOL-patienter fordi det også er med til at dæmpe den kroniske irritation, afmatning og betændelsestilstand i lungerne, som følger med KOL. DANMARKS LUNGE- FORENING STØTTER FORSKNINGEN I 2005 har Danmarks Lungeforening støttet forskning i sammenhængen mellem omega-3 fedt og lungesygdom primært astma. Det er læge Steen Nepper-Christensen, der har stået bag forskningen. For lidt forskning Steen Nepper-Christensen, som til dagligt er forsker på Bispebjerg Hospital, har selv forsket i sammenhængen mellem omega-3 og astma. Han fortæller, at der er brug for mere forskning til at klarlægge effekten af omega-3: - Efterhånden er der ved at tegne sig et billede af, at omega-3 kan have en vis effekt på KOL- og astmapatienter. Men der er lav evidens på området, det vil sige, at der endnu er mange ubesvarede spørgsmål, og derfor bør der forskes mere i det fremover. Alle har gavn af fisk Omega-3 fedt regnes for at være sundt for alle mennesker og også forebygge bl.a. hjerte-karlidelser. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man spiser fisk 2 gange om ugen. De to studier omtalt i artiklen er publiceret i de internationale tidsskrift Chest. Omega-3 findes i fisk, men fås også i pilleform. LUNGENYT nr

18 Nyt fra lokalforeningerne Nyt fra Region Hovedstaden Netværksgrupperne på Østerbro og på Vestegnen arbejder støt og roligt videre. Vi er meget åbne for nye deltagere. De personer som har tilkendegivet interesse for at være med i et netværk er ikke glemt vi følger snarest op efter sommerferien. Henvendelse kan rettes til Charlotte Rye, Danmarks Lungeforening på tlf , eller til Nina Berrig på tlf , Den 29. august, kl inviteres til næste møde i Netværk Østerbro. KOL-cafeen på Hillerød Sygehus. Tilbuddet henvender sig til medlemmer i Danmarks Lungeforening og tidligere deltagere i rehabiliteringsforløbet på Hillerød Sygehus. Møderne foregår i Foredragssalen, Hillerød Sygehus, indgang 50 A/B. Stort fremmøde i Helsingør Den 19. juni holdt Lungeforeningens Lokalkomité det første åbne møde på Helsingør Sygehus, et meget velbesøgt møde med 140 deltagere. Danmarks Lungeforenings direktør Charlotte Fuglsang orienterede kort om nogle af de tilbud som kan tilbydes vore medlemmer. Derefter orienterede Marie Lavesen, klinisk sygeplejerske og ansvarlig for lungerehabiliteringen, om, hvorfor det er godt med rehabilitering, og om hvad genoptræningstilbuddet på Hillerød Sygehus omfatter. Hun pointerede, at den bedste måde at undgå at sygdommen forværres, er at træne og motionere mest muligt. Overlæge, dr. med., klinisk lektor Finn Weilø Rasmussen fortsatte med at berette om sygdommen KOL og nyt på KOL-området. Af hovedbudskaber kan nævnes: Sygdommen KOL medfører vedvarende nedsat lungefunktion og besværet vejrtrækning. Ved daglig motion og træning og rigtig medicinsk behandling kan forværring forebygges og risikoen for hospitalsindlæggelser mindskes. Det er vigtigt, at patienten kender sin sygdom og sværhedsgraden, så man selv bedst muligt kan forebygge forværring. Rigtig vejrtrækning er uhyre vigtigt at lære, og det er vigtigt at tømme lungerne hurtigt før næste indånding. Hvad alle ved tobaksrygning bør være bandlyst prøv at efterleve det! En rigtig god eftermiddag med stor spørgelyst, og som vi lovede snarest at gentage. Med venlig hilsen Nina Berrig Lokalformand. Programmet for efteråret alle dage mellem er: Tirsdag den Mine rettigheder i det sociale system, v. socialrådgiver Susanne Hetz. Tirsdag den Hvad er KOL? v, overlæge Finn Weilø Rasmussen. Tirsdag den Kost og KOL, v. diætist Jonna Sylow. Tirsdag den Inhalationsmedicin, hvordan virker medicinen? Den 13. november 2006, kl inviteres til åbent møde på Herlev Amtssygehus, temaet bliver Hvordan påvirker KOL pårørende og omgangskreds. Vejle Lokalforening: Udflugt til brunkulsmuseum Tirsdag den 12. september 2006 mellem kl har vi planlægt en bustur til Søby Brunkuls-lejr og brunkuls-museeum. Efter opsamling kører vi op gennem vort smukke land til Søby Hus Cafeteria, hvor vi spiser middag. Derefter vil vi besøge brunkulslejren, hvor museets guide vil fortælle og køre os rundt i området. Vi slutter med en kop kaffe og derefter går turen hjemad igen. Pris 150 kr. for medlemmer og 190 kr. for ikke-medlemmer. Bussen afgår fra: Fredericia Banegård kl. 10 Kolding Rutebilstation kl Vindinggaard-centre kl Vejle Borgvold kl. 11 Hjemkomst Vejle ca. kl. 18. Tilmelding senest den 4. september 2006 til lokalforeningsformand Mette Thyssen tlf Udflugten arrangeres i samarbejde med Boserup Minde 18 LUNGENYT nr

19 Protektor Hendes Majestæt Dronning Margrethe Danmarks Lungeforenings bestyrelse pr. 14. februar 2006 Udpeget af Amtsrådsforeningen i Danmark: Regionsmedlem Nina Berrig Amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen (formand for bestyrelsen) 2. viceamtsborgmester Karsten Meyer-Olesen Udpeget af Frederiksberg Kommune: Peter Kastoft-Christensen Udpeget af Dansk Lungemedicinsk Selskab: Overlæge Henrik Harving, Aalborg (lægelig viceformand) Læge, Ejvind Frausing, Overlæge, dr.med. Lars Laursen, Overlæge, dr.med. Ebbe Taudorf Udpeget af Fagligt Selskab for Lunge- og Allergisygeplejersker Oversygeplejerske Birthe Hellquist Valgt af Danmarks Lungeforenings medlemmer: Eva Borg (viceformand) Ole Wayland Hansen Birte Thyssen Nyt fra lokalforeningerne NYT FRA LTX-ØST Mindeord for Johanne Larsen Som kort meddelt i sidste nummer af Lungenyt, har vi den 12. juni desværre mistet vor tidligere formand, Johanne Tarp Larsen. Hun blev medlem af LTX-øst i 1998 efter hun selv havde fået foretaget en lungetransplantation. I 2003 blev hun formand for LTX-øst og lagde en stor indsats i gruppens arbejde. Johanne har betydet meget for LTX-Øst og vi vil savne hendes lyse friske sind og hendes allestedsnærværende deltagelse. Hun havde en særlig evne til at komme tæt på folk. Ære være hendes minde. Styregruppen NYT FRA SØNDERJYLLAND Patientforeningsdag på Aabenraa Sygehus 30. august inviterer Aabenraa Sygehus og en række patientforeninger til åbent hus. Her kan man få gode råd om kost, få målt sit blodsukker, sit blodtryk og få målt sin lungekapacitet. Man kan også høre om livet som blind eller, hvordan det er at leve med et handikap. Danmarks Lungeforening er også repræsenteret med en stand, så kom og besøg os. Arrangementet foregår onsdag den 30. august 2006 kl i forhallen på Aabenraa Sygehus. Direktør: Charlotte Fuglsang, Forskningsudvalget: Overlæge Henrik Harving Læge, Ejvind Frausing, Overlæge, dr.med. Lars Laursen, Overlæge, dr.med. Ebbe Taudorf Udvalget til bedømmelse af ansøgninger fra sygeplejersker og andet sundhedspersonale: Oversygeplejerske Birthe Hellquist (ordførende) Overlæge, dr.med. Lars Laursen Danmarks Lungeforening er sekretariat for: Dansk Lungemedicinsk Selskab Formand: Adm. overlæge, dr. med. Philip Tønnesen Fagligt Selskab for Lunge- og Allergisygeplejersker Formand: Projektleder Birthe Hellquist Alfa-1-foreningen Formand: Ole Wayland Hansen Blommehaverne 25, 4040 Jyllinge Tlf Mobil: INDBYDELSE TIL TRANSPLANTATIONSAFTEN Alfa-1-foreningen afholder i samarbejde med Danmarks Lungeforening, Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose, LTX øst og vest en informationsaften om lungetransplantation. Mødet afholdes i Auditorium 2 på Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø (adgang til Auditorium foregår fra opgang 2) Tirsdag d. 24. oktober 2006 kl Der vil være indlæg af følgende foredragsholdere: Overlægerne Martin Iversen & Daniel Steinbrüchel og transplantationssygeplejerske Doris Thomsen, alle fra Rigshospitalet. Der vil blive mulighed for at stille spørgsmål til foredragsholderne efter indlæggene. Lungenyt nummer Ansv. Redaktør Charlotte Fuglsang Redaktør Morten Linnemann Indlæg til næste Lungenyt sendes til senest mandag d. 2. oktober 2006 Der vil fra de nævnte foreninger blive udsendt indbydelser til alle medlemmer med detaljeret program, frist for tilmelding m.v. Med venlig hilsen Formand Alfa-1-foreningen, Ole Wayland Hansen LUNGENYT nr

20 Støt Danmarks Lungeforenings indsats Arv og donationer er et vigtigt middel for at kunne drive Danmarks Lungeforening og styrke indsatsen for behandling og rehabilitering af lungesyge i Danmark. Når du støtter Danmarks Lungeforening, så støtter du samtidig forskning i lungesygdomme og forbedring af tilværelsen for lungesyge og deres pårørende. for lungesyge Maskinel Magasinpost ID-nr SÅDAN KAN DU STØTTE VORES ARBEJDE: 1. GIV EN PENGEGAVE (DONATION) Vi modtager gerne almindelige pengegaver, hvor du selv vælger, hvilket beløb, du vil sende til os. På bidrag op til 7100 kr. kan du trække 6600 kr. fra i skat altså ikke de første 500 kr. Det vil sige, at hvis du giver et bidrag på 500 kr. så kan du trække 0 kr. fra i skat, hvis du giver et bidrag på 2000 kr. så kan du trække de 1500 kr. fra i skat, og hvis du giver et bidrag på 7100 kr. eller mere så kan du trække 6600 kr. fra i skat. Ring til os på tlf , så sender vi et girokort, hvor du kan indbetale pengene. 3. KØB IND PÅ NETTET OG STØT OS Du kan også støtte vores arbejde via hjemmesiden hvor man kan købe alle former for forbrugsvarer, og så går en procentdel af købet til den forening, man har valgt at støtte. Gå ind på og vælg at støtte Danmarks Lungeforenings arbejde. 2. TÆNK PÅ OS I TESTAMENTET Et testamente til Danmarks Lungeforening er en vigtigt håndsrækning til foreningens fortsatte arbejde fremover. Hvis du ønsker at testamentere et beløb til Danmarks Lungeforening, så hjælper vores advokat med at skrive testamentet selvfølgelig helt gratis. Det giver ro at vide, at sagerne er bragt i orden, og det er en lettelse for de efterladte i en tung situation. Ring til os på , hvis du vil vide mere om at testamentere eller vil i kontakt med vores advokat. 4. FORTÆL ANDRE OM OS Fortæl familie og venner om Danmarks Lungeforening og bed dem om at melde sig ind i vores forening. Jo flere vi er jo mere kan vi gøre. Man kan melde sig ind via vores hjemmeside eller ved at kontakte sekretariatet på tlf eller Afsender: Postbox Fredericia Danmarks Lungeforening udgiver LUNGENYT Redaktion: Herlufsholmvej 37, 2720 Vanløse Tel: Fax

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

En hjælp til dig i hverdagen! Få overblik over Danmarks Lungeforenings tilbud og rådgivning

En hjælp til dig i hverdagen! Få overblik over Danmarks Lungeforenings tilbud og rådgivning En hjælp til dig i hverdagen! Få overblik over Danmarks Lungeforenings tilbud og rådgivning 0 Brug os Danmarks Lungeforening har flere forskellige tilbud og rådgivning, som du og dine patienter kan benytte

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers

Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers Lunge-monolog hospitalet. https://www.youtube.com/watch?v=lljdrsezyb0&feature=player_embedded Samarbejde med og om patienten Praktiserende læge

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Lungeforenlngen og Matas danskere har syge lunger Sådan passer du på dlne lunger

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Lungeforenlngen og Matas danskere har syge lunger Sådan passer du på dlne lunger Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Lungeforenlngen og Matas l kampen mod lungesygdomme 600.000 danskere har syge lunger Sådan passer du på dlne lunger Tjek lungerne, før det er for sent

Læs mere

KOL-bogen. Vejledning til patienter og pårørende. Lungeforeningen : : : 1

KOL-bogen. Vejledning til patienter og pårørende.  Lungeforeningen :  :  : 1 KOL-bogen Vejledning til patienter og pårørende www.lunge.dk Lungeforeningen : www.lunge.dk : www.facebook.com/lungeforeningen : 1 Indhold Hvad er KOL...3 Symptomer ved KOL...6 Hvordan stilles diagnosen

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013

Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013 Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013 BRED ENIGHED BLANDT SUNDHEDSPERSONALET: TELEMEDICIN BIDRAGER POSITIVT TIL BEHANDLING AF KOL KOL PATIENTER

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Simpel lungetest kan redde KOL patienter

Simpel lungetest kan redde KOL patienter Simpel lungetest kan redde KOL patienter Flere lungeundersøgelser kan redde liv og forbedre livskvalitet hos flere af de 300.000 danskere, der har sygdommen KOL uden at vide det. Danske Regioner lover

Læs mere

KOL-seminar Region Syddanmark 6. november Ved Charlotte Fuglsang, direktør Danmarks Lungeforening

KOL-seminar Region Syddanmark 6. november Ved Charlotte Fuglsang, direktør Danmarks Lungeforening KOL-seminar Region Syddanmark 6. november 2008 Ved Charlotte Fuglsang, direktør Danmarks Lungeforening Klare facts om lungesygdommen KOL 400.000 danskere har KOL (stille epidemi) 150.000 ved det ikke endnu

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

din hverdag pustliv.dk

din hverdag pustliv.dk » Hoste? Åndenød?» Pustlivi din hverdag pustliv.dk 1 2 3 4 Et lungetjek foregår hos lægen og tager kun 10 minutter. Hos lægen puster du i et apparat, der måler din lungefunktion. Det gør ikke ondt, og

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

Støtte, råd og vejledning ved kræftsygdom. Rehabilitering og rådgivning

Støtte, råd og vejledning ved kræftsygdom. Rehabilitering og rådgivning Støtte, råd og vejledning ved kræftsygdom Rehabilitering og rådgivning Hvad tilbyder sundhedscentret? Sundhedscenter for Kræftramte er et samarbejde mellem Københavns Kommune og Kræftens Bekæmpelse og

Læs mere

Sådan bruger du KOL-filmen vejledning til fagfolk

Sådan bruger du KOL-filmen vejledning til fagfolk Sådan bruger du KOL-filmen vejledning til fagfolk Sådan bruges KOL-filmen Danmarks Lungeforening har i samarbejde med en række centrale fagpersoner, udviklet en lille inspirationsfilm om KOL (Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Pust liv i hverdagen energibesparende arbejdsmetoder

Pust liv i hverdagen energibesparende arbejdsmetoder Pust liv i hverdagen energibesparende arbejdsmetoder Har du behov for yderligere rådgivning i energibesparende arbejdsmetoder, har du mulighed for at få kontakt til en ergoterapeut i kommunen eller på

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom

Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom Til patienter og pårørende Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom Energibesparende råd og tips til hverdagen Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom

Læs mere

Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække!

Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække! Konferencen Er hygiejnen hjemme? Rådet for bedre hygiejne, Christiansborg 10.sep. 2015 Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække! Sundhedsfaglig

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie

Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie Mandag d. 8. december 2014, Danmarks Lungeforening, Vejle Sygehus Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie Iben Emilie Christensen, cand.scient.soc og projektleder

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

SEXLIVET KAN BLIVE GODT IGEN

SEXLIVET KAN BLIVE GODT IGEN Min erfaring er, at langt de fleste kan genoptage sexlivet i en eller anden form, og det øger livskvaliteten. For begge parter i forholdet. Martin Døssing, overlæge, Nordsjællands Hospital, Frederikssund

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

KOL rehabilitering. Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet. DiN GENVEJ TiL SUNDHED

KOL rehabilitering. Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet. DiN GENVEJ TiL SUNDHED KOL rehabilitering Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet DiN GENVEJ TiL SUNDHED Et bedre liv med garanti Videnskabelige undersøgelser viser, at rehabilitering med fysisk træning, rygestop,

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Opskriften på det gode netværk

Opskriften på det gode netværk Opskriften på det gode netværk Det gode netværk har 3 ben Tovholdere Kommune Netværk Danmarks Lungeforening En netværksgruppes start Starten på et netværk er oftest via en fagperson i kommunens sundhedscenter,

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig

Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig Køn Kvinder: 63 % Mænd:37% Alder: Ældste: 79 år Yngste: 36 år Gennemsnit: 65 år Fordeling på Diagnoser: Hjertekarsygdom 7 pct.;

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

SÆRNUMMER: LUNGENYT OG ÅRSBERETNINGEN FOR 2006-2007

SÆRNUMMER: LUNGENYT OG ÅRSBERETNINGEN FOR 2006-2007 UNGENYT SÆRNUMMER: LUNGENYT OG ÅRSBERETNINGEN FOR 2006-2007 ÅRSBERETNING: Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Beretning: Et aktivt år i Danmarks Lungeforening 3 Ny hjemmeside om KOL 5 Lungefunktionstilbud:

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Lokalhåndbog En vejledning til lokalforeninger og netværksgrupper

Lokalhåndbog En vejledning til lokalforeninger og netværksgrupper Lokalhåndbog En vejledning til lokalforeninger og netværksgrupper www.lunge.dk 0 Kom godt i gang som frivillig i en lokalforening I Danmarks Lungeforening udgør frivilligt arbejde det bærende fundament

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening En guide til etablering af nye lokalforeninger Indholdsfortegnelse 1.1 Etablering af ny lokalforening... 1 1.2 Roller i lokalforeninger... 3 1.3 Ansvarsområder i lokalforeninger... 4 1.4 Eksempel på en

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013 Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune Efterår 2013 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil vi gerne støtte og vejlede

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland Juni 2013 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Att. Louise Møller Afdeling Region Midtjylland Elin Kristensen Telefon 30381509 elk@cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning Terapiafdelingen Patienter med KOL Patientvejledning Hvad er KOL? KOL betyder Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Symptomerne er åndenød, hoste, øget slimproduktion og nedsat aktivitetsniveau. Når man har

Læs mere

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning København 8-9 Aktiviteter

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet til kræftramte borgere i Fredensborg Kommune Mange oplever, at de mister kontrol og handlemulighed i hverdagen, når de får kræft.

Læs mere

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg Hjælp til en lettere hverdag KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom Center for Sundhed og Omsorg Har du KOL, type 2 diabetes, kræft eller hjertesygdom? I Helsingør Rehabilitering og Træningscenter får

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Vil pa'enter og pårørende have innova'on?

Vil pa'enter og pårørende have innova'on? Vil pa'enter og pårørende have innova'on? Ja, det vil de da!.og hvad kræver det så? Vi er mange, der skal gøre noget nyt!.og noget af det sammen Pa'ent Tilgængelighed Centralisering Sammenhæng Helhed Fokus

Læs mere

Du gør en forskel. Støt lungesagen.

Du gør en forskel. Støt lungesagen. Du gør en forskel Støt lungesagen www.lunge.dk Bliv støttemedlem eller send dit bidrag Lungesygdomme er i kraftig vækst og det at være ramt af en lungesygdom er ødelæggende for livskvaliteten. I Danmark

Læs mere

guide Gæld er hårdt for dit helbred sider September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk

guide Gæld er hårdt for dit helbred sider September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk Foto: Byline guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk 5 gode råd til hvordan du slipper af med gælden Tips til hvordan du selv kan sænke dit blodtryk

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2016. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2016. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivning Region syd Aktivitetsplan forår 2016 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-9 Aktiviteter i Rådgivning Odense 10-11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12-13

Læs mere

RÅDGIVNINGSCENTER ESBJERG AKTIVITETSPLAN FORÅR 2013

RÅDGIVNINGSCENTER ESBJERG AKTIVITETSPLAN FORÅR 2013 RÅDGIVNINGSCENTER ESBJERG AKTIVITETSPLAN FORÅR 2013 Systolisk blodtryk (mmhg) Diastolisk blodtryk (mmhg) Udfyld dette spindelvæv og få overblik over, hvilke områder du med fordel kan sætte ind på for at

Læs mere

Prostatakræftforeningen

Prostatakræftforeningen Brevporto Prostatakræftforeningen Prostatakræftforeningen PROPA Jernbanegade 23 B 4000 Roskilde Telefon 33 12 78 28 sekretariat@propa.dk www.propa.dk Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

Roskilde 360 det hele ældre menneske

Roskilde 360 det hele ældre menneske Roskilde 360 det hele ældre menneske Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på byrådets 2 innovationsspørgsmål: 1) Hvordan kan Roskilde Kommune, som organisation i samarbejde med lokalsamfundets øvrige

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup

Livsstilscenter Brædstrup Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014 Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre

Læs mere

SKRIV TIL DINE POLITIKERE

SKRIV TIL DINE POLITIKERE SKRIV TIL DINE POLITIKERE FORSLAG TIL SUNDHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG AMT 2001-2004 DET SAMARBEJDENDE SUNDHEDSVÆSEN Ønsker du at diskutere forslaget til amtets nye sundhedsplan med amtsborgmesteren og medlemmerne

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012.

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Antal tilbagemeldinger: 157 ud af 172 mulige 1: Havde du problemer

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Anne Marie Lyngsø 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Anne Marie Lyngsø Adresse: Klinisk Enhed

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 1/2017

NYHEDSBREV NR. 1/2017 SELVHJÆLP Ringkøbing-Skjern NYHEDSBREV NR. 1/2017 I dette nyhedsbrev kan du bl.a. læse om et nyt tilbud: Åben café for alle, der har erhvervet en senhjerneskade samt deres pårørende. Selvhjælp Ringkøbing-Skjern

Læs mere