Strukturreformen: Hvem får ansvaret for de lungesyge fremover?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strukturreformen: Hvem får ansvaret for de lungesyge fremover?"

Transkript

1 Strukturreformen: Hvem får ansvaret for de lungesyge fremover? UNGENYT Fra 1. januar 2007 bliver det danske sundhedssystem ændret, og ansvaret for kronisk syge patienter bliver lagt i nye hænder. Lungenyt har set på hvad strukturreformen betyder for sundhedsvæsenet og for de lungesyge. NR DANMARKS LUNGEFORENINGS MEDLEMSBLAD TEMA: STRUKTURREFORMEN RÅD TIL KOL-PATIENTER: LÆR AT STYRE DIN ANGST KAN FISKEOLIE HJÆLPE MOD KOL OG ASTMA? LUNGELINIEN GIVER RÅD TIL LUNGESYGE

2 INDHOLD Tema: Lungesyg efter strukturreformen 4-11 Kort nyt Lær at styre din angst Lungelinien giver svar til lungesyge 16 Kan omega-3 fra fisk hjælpe mod KOL? 17 Nyt fra lokalforeningerne Støt Lungeforeningens arbejde: Bagsiden Design og tryk: Elbo Grafisk A/S Fredericia. Forsidefoto: Hanne Loop DANMARKS LUNGEFORENING Administration Danmarks Lungeforenings hovedkontor er åbent for henvendelser mandag-torsdag kl , fredag kl Herlufsholmvej 37, DK-2720 Vanløse Telefon Fax: Giro: Danmarks Lungeforenings Kystsanatorium i Hjerting Sanatorievej 6, 6710 Esbjerg V Forstander: Dorte Kristensen Telefon Fax: LOKALFORENINGER: Lokalforeningen for Frederiksberg Formand: Flemming Brank, MFK Grøndalsvej 38, st. tv., 2000 Frederiksberg Lokalforeningen for Københavns Amt Formand: Nina Berrig Syvhøjvænge 133, 2625 Vallensbæk. Telefon Lokalforeningen for Nordjyllands Amt Formand: Carl Nielsen Frederikshavn-Skagen Sygehus, Medicinsk afdeling, 9900 Frederikshavn Lokalforeningen for Storstrøms Amt Formand: Edvard Traberg Sullerupvej 12, Sullerup, 4850 Stubbekøbing. Telefon Lokalforeningen for Sønderjyllands Amt Formand: Birte Thyssen Mariavænget 2, 6520 Toftlund. Telefon Lokalforeningen for Vejle Amt Formand: Mette Thyssen Nørrekær 32, 7100 Vejle. Telefon Lokalforeningen for Århus Amt Formand: Eva Ryberg Ålundsvej 14, 8250 Egå. Telefon PU alluutinik AKiuiniaqatigiiffik (Grønlands Lungeforening) Formand: Redaktør, fagkonsulent Abia Abelsen Tuapannaguit 52, 3900 Nuuk. Telefon (299) Fax: (299) (arb.) Føroya Lungnafelag (Færøsk Lungeforening) Formand: Landsstyrekvinde Helena Dam a Neystabø Børkugøta 29, FO-100 Tórshavn Danmarks Sarkoidosenetværk Formand: Brian Kalleshave Tibirkegade 13. st. th., 2200 København N. Telefon LTX VEST Lungetransplantationskomitéen i Vestdanmark Sygeplejeske, Louise Brink Christensen Tlf LTX ØST Lungetransplantationskomitéen i Østdanmark Næstformand: Poul Duckert Tlf LUNGENYT nr

3 Lungesyg efter strukturreformen Fra 1. januar 2007 træder den meget omtalte struktur-reform i kraft i Danmark. Det betyder, at vi i stedet for 16 amter og 273 kommuner, får 5 store regioner og 98 kommuner. Men strukturreformen lægger også sundhedssystemet helt om, så både ansvar for og tilbud til kronisk syge patienter bliver ændret. De fem nye regioner får ansvaret for hospitalsbehandlingen, mens ansvaret for forebyggelse og rehabilitering flyttes ud i de nye kommuner. I Danmarks Lungeforening er vi meget optagede af, hvad strukturreformen kommer til at betyde for lungesyge landet over. Målet med reformen er forbedringer i forebyggelse og behandling, men der er også en risiko for, at reformens 3 aktører - kommuner, regioner og praktiserende læger - ikke løfter i flok, så lungepatienter i stedet tabes på gulvet. Derfor stiller vi i dette nummer af Lungenyt skarpt på, hvad strukturreformen betyder for dig med lungesygdom. Og vi holder et vågent øje med strukturreformen fremover, for at sikre, at lungesyge oplever en forbedret behandling af det danske sundhedsvæsen. Angsten for åndenød Som patientforening for alle lungesyge i Danmark, ønsker vi at give patienterne gode råd og brugbar information om et bedre liv med kronisk lungesygdom. Vi sætter derfor også i dette blad fokus på livet som lungesyg. Mange KOL-patienter mister en del af deres livskvalitet ikke alene på grund af selve sygdommen, men også på grund af den angst som ofte følger med. Det kan være angst for åndenød, for fremtiden og for døden. Vi har snakket med en rehabiliterings-sygeplejerske om, hvordan man kan få det bedre med sin sygdom ved blandt andet at blive bedre til at kontrollere sin angst. Charlotte Fuglsang Direktør LUNGENYT nr

4 TEMA: Lungesyg efter strukturreformen AF journalist Helle Jørgensen FOTO: Hanne Loop SUNDHED OG BEHANDLING PÅ NYE VILKÅR Strukturreformen lægger sundhedssystemet helt om, så både ansvar for og tilbud til kroniske syge patienter ændres radikalt. Målet er at sikre højere kvalitet i både forebyggelse, behandling og genoptræning af bl.a. KOL-patienter. Men risikoen for at tabe de syge mellem reformens tre aktører kommuner, regioner og praktiserende læge er også til stede. Og hvordan fremmes f.eks. KOL-patienternes interesser på et opmærksomhedsmarked, hvor stærke patientforeninger mere end nogensinde slås om de offentlige midler og politikernes interesse for netop deres medlemmer? I temaet ser Lunge-Nyt nærmere på strukturreformen og dens konsekvenser for folk med lungesygdomme 4 LUNGENYT nr

5 LUNGENYT nr

6 TEMA: Lungesyg efter strukturreformen Strukturreformen vil sikre højere kvalitet i både forebyggelse, behandling og genoptræning af bl.a. KOL-patienter, lover formand for Danske Regioner, Bent Hansen Flere og bedre TILBUD til KOL-patienter Hvordan skal den kommende strukturreform forbedre tidlig opsporing, forebyggelse og behandling af lungesyge? Bent Hansen (S), der er nyudnævnt formand for Danske Regioner, og en af hovedkræfterne bag reformen, er ikke i tvivl: Man skal samle eksperterne på færre og større enheder, og samtidig give kronisk syge flere og bedre tilbud om opfølgning lokalt. Det er i hvert fald et klart mål for Bent Hansen, at reformen skal medføre reelle forbedringer. - Dét her er ikke struktur for strukturens skyld. Vi skal opnå klare kvalitetsforbedringer i de tilbud, vi bl.a. giver kronisk syge i dag, understreger Bent Hansen. Forskelsbehandling skal væk Inden man når så vidt, skal et stort puslespil først falde på plads. Opgaverne i sundhedsvæsenet omfordeles, så sygehusene fremover skal tage sig af den egentlige behandling, mens kommuner og praktiserende læger sammen skal sørge for, at f.eks. KOL-patienter får de rigtige tilbud om genoptræning, vejledning og kontrol i deres eget nærområde. Det skal ske via de nye, kommunale sundhedscentre og ved at give patienterne større adgang til f.eks. kontrol og vejledning i eget hjem. - I dag er der alt for stor forskel i de tilbud, som kronisk syge får rundt om i landet, erkender Bent Hansen. Den uensartethed skal væk, så det ikke er geografien der, afgør, om man får de bedste tilbud. Med den nye struktur skal vi sikre, at alle får de bedste tilbud uanset om de bor i København eller Ringkøbing. Det lyder jo godt på papiret, men mange patienter gruer for, om teorien kan holde i virkeligheden. For med langt flere aktører på sundhedsscenen, kan patienterne risikere at falde ned mellem to stole. Og når opgaverne omfordeles, bliver det nemt et spørgsmål om, hvordan henholdsvis regioner og kommuner prioriterer pengene. - Jeg forstår godt, at man er nervøs ved udsigten til, at det kendte laves om, siger Bent Hansen. Men det skal stå helt klart, at de syge ikke skal blive økonomiske kastebolde i den nye struktur. Sikre sundhedsaftaler Den sikkerhed skal bl.a. opnås gennem de såkaldte sundhedsaftaler, som de enkelte kommuner skal tegne med deres region. I sundhedsftalerne skal det beskrives helt klart, hvordan man i fællesskab løser opgaven med at sikre det gode patientforløb i et samspil mellem praktiserende læge, sygehus og de kommunale tilbud om genoptræning. Sundhedsaftalerne skal godkendes i Sundhedsstyrelsen og gælder så tre år frem, før de evalueres. - Kravet til sundhedsaftalerne er, at de skal være detaljerede og præcise. Det er heldigvis i alles interesse, og dermed sikrer vi også, at ingen patienter bliver tabt mellem to stole, mener Bent Hansen og tilføjer, at andre også må ind og være med til at sikre, at kvaliteten og sammenhængen er i top. - De første sundhedsaftaler bliver måske bredere end dem, vi gerne vil ende med at have. Men der er det så vigtigt, at også specialafdelinger, speciallæger og patientforeninger følger godt med og råber vagt i gevær, hvis de mener, tilbuddene halter eller skal ændres. Bedre tilbud betaler sig På KOL-området er han dog ikke specielt bekymret for, om f.eks. forebyggelses- og den såkaldte rehabiliteringsindsats vil blive prioriteret. - KOL er en sygdom, som ikke bare belaster patienten og hans familie. Den koster også samfundet dyrt i form af medicinudgifter, hyppige indlæggelser og meget behandling. Så her er der da helt klart et stort incitament til at satse på mere forebyggelse og intensiv rehabilitering. Det betaler sig simpelthen, mener regionsformanden. 6 LUNGENYT nr

7 HVEM SØRGER FOR SUNDHEDEN FREMOVER? Når strukturreformen træder i kraft 1. januar 2007, omfordeles opgaverne i sundhedsvæsenet. Kommuner, regioner og praktiserende læger skal i et ændret samarbejde sikre patienter og kronisk syge bedre og mere helhedsorienteret behandling og rehabilitering, end de formår i dag. De nye regioner får ansvaret for hospitalsbehandlingen, mens ansvaret for forebyggelse og rehabilitering flyttes til de 98 kommuner. Fordelingen af opgaver og ansvar efter årsskiftet ser sådan ud: Regionerne har ansvar for sygehusene, praktiserende læger og øvrig sygesikring. Kommunerne får ansvar for den forebyggelse, pleje og rehabilitering, der ikke foregår under indlæggelse. Arbejdet skal bl.a. ske i de nye, kommunale sundhedscentre. Praktiserende læger skal sørge for, at udskrevne patienter og kronisk syge visiteres til de kommunale tilbud om genoptræning, vejledning m.m. Sundhedsstyrelsen skal sikre en styrket landsdækkende koordinering og en bedre samling af den allermest specialiserede behandling. Kommuner og regioner forpligtes i lovgivningen til at samarbejde om sammenhæng i behandling, træning, forebyggelse og pleje. Obligatoriske sundhedsaftaler skal blandt andet indeholde aftaler om udskrivningsforløb for svage ældre patienter samt aftaler om forebyggelse og genoptræning. (Kilde: Indenrigsministeriet om strukturaftalen på sundhedsområdet) f.eks. vejledning og træning på de kommende, kommunale sundhedscentre. - Sundhedscentrene skal være et tilbud til de svage og syge, og derfor bliver de praktiserende læger i høj grad krumtappen for, om de bliver det tilbud til de kroniske patienter, som vi ønsker. Netop det tætte samarbejde mellem de lokale læger og centrene skal sikre de kroniske patienter en nemmere adgang til ekspertise og tilbud som vedrører netop deres sygdom og genoptræning. - Jeg forstår godt, at man er nervøs ved udsigten til, at det kendte laves om. Men det skal stå helt klart, at de syge ikke skal blive økonomiske kastebolde i den nye struktur, siger Bent Hansen I behandlings- og patientkredse diskuterer man ofte, om der findes et såkaldt sygdomshierarki, hvor f.eks. lungekræftpatienterne er løbet med al opmærksomheden og pengene på lungeområdet. Men det hierarki anerkender Bent Hansen ikke. - Men det er klart, at stærke patientforeninger er dygtige til at sikre netop deres gruppe stor opmærksomhed. Derfor er det også vigtigt, at flere får en større viden om KOL, så fordommen om, at det udelukkende er rygere og folk med lave indtægter og korte uddannelser, der får KOL, brydes ned. For man skal have en ordentlig behandling, når man er syg, uanset sygdommen, fastslår han. Læger er krumtappen I hans vision bliver det i høj grad de praktiserende læger, der skal sikre, at KOL-patienterne får adgang til den rigtige pleje og genoptræning lokalt. For det er de praktiserende læger, der skal visitere udskrevne eller egne patienter til Gulerod for KOL-fokus At måske ikke alle praktiserende læger har tilstrækkelig viden på KOL-området, kan øget videndeling og efteruddannelse rette op på, mener Bent Hansen. Og så er han parat til at give lægerne en økonomisk gulerod for at fokusere mere på KOL. - I den nye overenskomst mellem amterne og lægerne har vi netop aftalt en øget indsats for de patienter, som har sukkersygetypen Diabetes 2. Her får lægerne en fast, god pris for at give patienterne et udvidet tilbud om at følge og behandle deres sygdom efter nogle klare retningslinjer. Og der er enighed blandt praktiserende læger og Danske Regioner om at overveje en tilsvarende ordning for KOL-patienterne, når overenskomsten skal fornyes næste gang i 2009, fastslår regionernes formand LUNGENYT nr

8 TEMA: Lungesyg efter strukturreformen AF Helle Jørgensen, foto Hanne Loop Større livsglæde med lokal hjælp Fra 1. januar 2007 overtager kommunerne ansvaret for en del af rehabiliteringen i Danmark. Vi har besøgt et kommunalt sundhedscenter, der allerede nu tilbyder KOL-patienter nye og nære tilbud om f.eks. genoptræning, kostvejledning og fornyet social kontakt. Udefra ligner sundhedscentret på ydre Østerbro i København en anonym, kommunal administrationsbygning. Men indenfor i det høje, blågrå hus er håndværkere i fuld gang med at hive gamle gulve op, male og fjerne vægge. For her er det ikke bilag og regnskaber, der er i fokus. Derimod er det tilbud om bl.a. træning, kostvejledning, rygestop og socialt samvær til bydelens indbyggere. Nyt kommunalt tilbud Sundhedscenter Østerbro åbnede allerede i foråret 2005 og er forløberen for de nye, kommunale sundhedscentre, som de kommende år slår dørene op rundt om i landet. Foreløbig er de oprettet for en to-årig forsøgsperiode. I den tid skal de bevise deres duelighed som et centralt tilbud om tidlig opsporing og forebyggelse af store folkesygdomme som f.eks. KOL og Type 2 diabetes. Men centrene skal også fungere som den omsorgsfulde og helhedstænkende hjælper, der skal støtte kronisk syge i at leve bedst muligt med deres sygdom. Konkret betyder det, at de praktiserende læger kan henvise deres patienter til f.eks. fysisk træning, rygestopkurser eller forløb med undervisning i håndtering af den konkrete sygdom, så livet for den enkelte bliver rarere og bedre trods sygdommen. Langt hen ad vejen flyttes den nuværende genoptræning i udvidet forstand fra sygehusene til de nye centre. 8 LUNGENYT nr Styrke den enkelte Leder af Østerbro-centret er Danmarks Lungeforenings ene næstformand, lungesygeplejerske Eva Borg. Og hendes mission er helt klar: - Vores tilgang er at styrke den enkelte, så han eller hun kan genfinde glæden ved livet trods de vanskeligheder, som f.eks. KOL giver. Vi griber det meget individuelt an, for det kan være vidt forskelligt, hvad hver især synes er bedre livskvalitet. Men alle kan f.eks. have glæde af at vide mere om rigtig brug af medicin, åndedrætsteknikker og ikke mindst mødet med andre ligestillede, siger Eva Borg. Hendes erfaring er, at jo mere den enkelte ved om sin sygdom, desto bedre kan han eller hun tackle sin sygdom. Og den form for personlig sikkerhed giver, sammen med fysisk træning, et større overskud i hverdagen. Østerbros i alt 52 praktiserende læger, som kan henvise patienter til centret, har da også luret fidusen. I begyndelsen gik det trægt, men i dag har næsten ni ud af 10 læger benyttet sig af lejligheden til at henvise patienter til de tilbud, centret har. Det er Eva Borg glad for. For hun vurderer, at langt de fleste er mere glade og ovenpå efter et forløb på centret, end da de kom ind ad døren første gang. Ud af isolationen Siden centrets åbning i april sidste år har omkring 100 KOL-patienter været forbi for at benytte sig af nogle eller alle centrets tilbud.... fortsættes på side 10 - Tilbuddene fra Sundhedscentret til læger og patienter på Østerbro er blevet virkelig godt modtaget af begge parter, fortæller centerleder Eva Borg

9 Et rigtig godt tilbud Aktiviteterne på Østerbro Sundhedscenter har åbnet øjnene for både læger og KOLpatienter, mener tre brugere Elly Brodersen, Egon Christensen og Lis Parbst har alle en KOL-diagnose og benytter sig flittigt af de tilbud, som Sundhedscenter Østerbro har givet dem. De er alle henvist af egen læge, og det er der stor tilfredshed med. - Det er fantastisk godt med sådan et lokalt tilbud, mener 78-årige Egon Christensen, der efter to hjertestop, og siden diagnosen for KOL, gerne vil yde en indsats for at have det bedst muligt. - Man kan blive helt høj af sådan en omgang fysisk træning, som den vi laver her, mener han og de to andre nikker. - Selvom jeg kun har været med til træningen tre gange, synes jeg, at jeg kan gå lidt bedre. I hvert fald er jeg meget glad for at komme her og er blevet friskere og tør mere end tidligere, siger 84-årige Elly Brodersen, der ellers også har haft problemer med uventede fald. Med sine 62 år er Lis Parbst den yngste af de tre. Som Elly Brodersen har hun været hårdt ramt af lungebetændelser i vinterens løb og fik først for nylig en KOL-diagnose. Før talte hendes læge aldrig om rygning. Men det ændrede sig brat. - Jeg er helt sikker på, at hun har været på kursus her på centret, for pludselig satte hun ind med lungefunktionsmålinger, røntgen og henvisning hertil. Og det er jeg meget glad for, siger Lis Parbst, der har tænkt sig snart at gøre brug af centrets tilbud om hjælp til rygestop Elly Brodersen Lis Parbst Egon Christensen LUNGENYT nr

10 TEMA: Lungesyg efter strukturreformen FAKTA OM SUNDHEDSCENTER ØSTERBRO Sundhedscenter Østerbro i Randersgade er etableret i foråret 2005 af Københavns Kommune i samarbejde med H:S Bispebjerg Hospital og områdets 52 praktiserende læger. Til centret er knyttet en række sundhedsfaglige medarbejdere sygeplejersker, fysioterapeuter, en klinisk diætist og en rygestopinstruktør. To tredjedele af dem er over 65 resten er yngre. Eva Borgs erfaring er, at de fleste starter med f.eks. fysisk træning men hurtigt efterspørger de andre tilbud om kostvejledning m.m. Lokalforeningen for Københavns Amts under Lungeforeningen bruger også lokalerne til jævnlige netværksarrangementer for KOLsyge og deres pårørende. Her drøfter man alt fra familieliv til rejser og motion, og møderne trækker rigtig mange til, siger Eva Borg: - Mange KOL-patienter giver udtryk for, at de føler sig ensomme. Men her kan de få hul på fornyet social kontakt og alene dét at få brudt ensomheden, er livgivende og udviklende. Samtidig er det en indsats, der betaler sig, for dem man lærer at kende her, bor sjældent mere end et par kilometer fra én selv. Det gør det meget nemmere at holde kontakten. Tilbud betaler sig For at blive henvist til centret, skal KOLpatienter have en lungefunktion på mere end 50 pct. Det vil sige, at de har enten mild eller moderat KOL ikke svær KOL. Men Eva Borg håber, at man hen ad vejen vil gøre adgangskriterierne bredere. - I hvert fald er det for ensidigt at se isoleret på lungefunktionen. For mange med en lavere funktion end 50 kan være lige så meget i vigør, som nogle med den dobbelte kapacitet. Og de skal da ikke snydes, smiler hun. Den tanke og det smil kan kassemestrene i kommunen nok også lyse med på, for et tilbud om hele pakken til en KOL-patient på centret, koster i omegnen af kr. Resultatet er gladere og mere bevidste KOL-patienter, som har fået flere redskaber på hånden til at tackle deres egen sygdom bedre. Og det er nok så væsentligt i den nye sundhedsstruktur, hvor kommunerne skal være med til at betale for borgernes indlæggelse på sygehusene. Læger skal holdes til Eva Borg er meget opmærksom på, at lægernes interesse for sundhedscentret ikke bare kommer af sig selv. - Det kan være meget blandet, hvad de praktiserende læger har af viden og erfaring med KOL, siger hun. Derfor har vi også holdt nogle temaaftener for lægerne, hvor lungespecialister på centret har gennemgået nogle typiske patienteksempler. Og det tror jeg helt sikkert har øget lægernes fokus på sygdommen og de muligheder for forbedringer, som vores tilbud indebærer, vurderer Eva Borg. Hun anslår, at omkring 70 pct. af områdets læger med tilhørende klinikpersonale har været forbi til en aften med patienteksempler. - I evalueringen giver lægerne udtryk for stor tilfredshed med tilbuddet og mange har efterspurgt en temaaften, hvor vi fortæller mere om de tilbud, vi har. Og sådan en aften skal vi selvfølgelig arrangere, fastslår Eva Borg Læs mere om Sundhedscenter Østerbro på Sundhedscentret har et årligt driftsbudget på 3,5 mio. kr. og modtager årligt omkring 500 patienter, der tilbydes såkaldt rehabilitering. Det vil sige fysisk træning, patientundervisning, rygeafvænning, kostvejledning, psykosocial støtte og oplæring i at leve bedst muligt med deres sygdom. Centrets tilbud er i første omgang rettet mod fem grupper af københavnere. Det er folk med: Hjerteproblemer, bl.a. kronisk hjertesvigt og sygdomme i kranspulsårerne Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Type 2 diabetes (sukkersyge) Metabolisk Syndrom (overvægtige i risikozonen) Alderdomsbetingede fald Et samlet tilbud til KOL-patienter på centret er på i alt 130 timer heraf bl.a. to ugentlige træningspas på hver halvanden time i syv uger. Omkring fire pct. af alle voksne københavnere lider af KOL, og de tegner sig for ca. en femtedel af alle indlæggelser på interne medicinske afdelinger på H:S-sygehusene. 10 LUNGENYT nr

11 Danmarks Lungeforening holder øje med REFORMEN Danmarks Lungeforening vil bruge flere ressourcer på at sikre, at de lovede forbedringer for lungepatienter også bliver til virkelighed med reformen, lover Lungeforeningens formand Johannes Flensted-Jensen, formand Danmarks Lungeforening Reformen af det danske sundhedssystem indeholder i sin vision gode muligheder for bedre og tidligere opsporing, behandling og genoptræning af lungepatienter. Men Danmarks Lungeforening har ikke af den grund tænkt sig at læne sig tilfreds tilbage. Skærpet indsats Det siger formanden for lungeforeningen, Johannes Flensted-Jensen: - Vi har selvfølgelig en klar forventning om, at reformens løfter og visioner også bliver udmøntet i praksis i alle led. Derfor har vi også tænkt os at holde et meget vågent øje med, at visionerne bliver til virkelighed, garanterer han. Han tilføjer, at Danmarks Lungeforening fremover derfor også vil bruge kræfterne anderledes. I praksis betyder det, at man i endnu højere grad skal kunne se foreningens fingeraftryk på politiske høringssvar og beslutninger. Og man vil kunne høre Danmarks Lungeforenings stemme de steder, hvor lungepatienternes behandling, kår og muligheder er til drøftelse, lover han. Tilbud udvides Flensted-Jensen ser især de nye, kommunale tilbud om forebyggelse, genoptræning og rehabilitering som et forbedret tilbud til lungepatienterne. Samtidig forventer han, at behandlingstilbuddene bliver forbedret, når bl.a. lungemedicinere samles i større enheder på regionernes sygehuse. Endelig håber og tror han, at de praktiserende læger vil lægge sig i selen for at diagnosticere KOL-patienter tidligere ved at foretage en lungefunktionsmåling, også kaldet en spirometri, på flere patienter end i dag. - Danmarks Lungeforening har åbent hus med tilbud om lungefunktionsmåling for alle i København én gang om måneden og vi overvejer at udvide med samme tilbud i Århus. Men reelt er det jo ikke vores opgave at lave målingerne. Vi gør det først og fremmest for at vise, hvor enkelt og hurtigt det er at opspore f.eks. KOL, så patienterne kan få tilbudt den rigtige behandling i tide, understreger Johannes Flensted-Jensen LUNGENYT nr

12 Kort Nyt OZON KAN GENERE LUNGESYGE Et par gange om året medfører særlige vejrforhold, at der er en forhøjet mængde ozon ved jordoverfladen. Det kan give udsatte personer forringet lungefunktion, hoste, brystsmerter og åndedrætsbesvær, oplyser DMI. Når vi normalt hører om ozon, er det i forbindelse med ozonlaget, der ligger højt over jorden og beskytter alt levende mod solens skadelige ultraviolette stråling. Men der kan også opstå situationer, hvor der er høje koncentrationer af ozon ved jordens overflade, hvilket kan give problemer for lungesyge: - Når vi bliver udsat for høje koncentrationer af ozon i indåndingsluften, kan det påvirke helbredet. Navnlig børn og personer med luftvejslidelser er udsatte grupper. Symptomerne kan være forringet lungefunktion, hoste, brystsmerter og åndedrætsbesvær, oplyser atmosfære-kemiker Allan Gross på DMI s hjemmeside. Sjældent vejrfænomen Når ozonmængden ved jordoverfladen bliver forhøjet skyldes det en kombination af to faktorer: Flot solskinsvejr med høje temperaturer kombineret med indstrømning af forurenet luft fra Mellem- og Sydeuropa. Det er et sjældent fænomen, som kun finder sted et par gange om året i Danmark, så alene varmt vejr og solskin er altså ikke ensbetydende med forhøjet mængde ozon ved jordoverfladen. EU s tærskelværdi for ozon ved jordoverfladen ligger på 180 mikrogram pr. kubikmeter luft. Ozonmængden ved jordoverfladen har i Danmark været over denne grænse to gange i 2006, nemlig 6. maj og 13. juni. Du kan se de aktuelle ozon-tal på FOKUS PÅ MEDICIN Hold øje med næste nummer af Lungenyt. Her bringer vi en oversigt og fakta om al den inhalations-medicin, der findes til KOL- og astmapatienter i Danmark. Har du et spørgsmål til din medicin, som vi kan tage op i næste lungenyt, så skriv ind til os på eller med almindelig brevpost til sekretariatet. PRISER PÅ HANDICAPKØRSEL Et medlem har på baggrund af artiklen om handicapkørsel i Lungenyt juni 2006 ønsket at få præciseret de nøjagtige priser på handikap-kørsel. Som det stod beskrevet i artiklen i Lungenyt, så har de forskellige amter meget forskellige pris-systemer, og vi vil derfor opfordre til, at man kontakter sit eget amt eller lokale trafikselskab for at få nærmere besked. Ofte kan man også kontakte sin egen kommune for at få besked om priser på handicap-kørsel. VENTETID PÅ LUNGEKRÆFT-BEHANDLING En lungekræftpatient må typisk vente i tre måneder og mange længere, før de får deres diagnose og kommer i behandling, oplyser Berlingske Tidende. En typisk lungekræftpatient venter 94 dage fra han henvender sig til sin praktiserende læge af bekymring for, at han fejler noget, til behandlingen rent faktisk går i gang. En fjerdedel af patienterne venter endnu længere, nemlig 147 dage, hvilket svarer til knapt 5 måneder. Tallene er offentliggjort i en ph.d.-afhandling fra Århus Universitet. 12 LUNGENYT nr

13 KVINDER MERE SYGE AF RYGNING Kvindelige rygere lever livet farligere end mandlige rygere. De har større risiko end mændene for at udvikle livstruende lungesygdomme som KOL eller lungekræft. Dette bekræfter en ny amerikansk undersøgelse, der viser, at kvinder har 70 procent højere risiko for at få lungekræft end mænd. I undersøgelsen er ca rygere og eks-rygere af begge køn blevet CT-scannet, skriver B.T. Forskere kan ikke helt forklare, hvorfor kvinderne har så stor overrisiko for at få lungekræft i forhold til mænd. Men én af grundende er givetvis, at kvinders lunger er mindre end mænds og derfor bliver lungerne mere udsat for cigaretrøg end mændenes gør. Det er dog yderst skadeligt for både mænd og kvinder at ryge. FSLA: LANDSKURSUS OG DIPLOMUDDANNELSE Fagligt Selskab for Lunge- og allergisygeplejersker, FSLA, afholder deres næste årlige landskursus marts 2007 på Hotel Fåborg Fjord. Desuden er der fortsat pladser til det næste hold på diplomuddannelsen i KOL. Den starter med udsendelse af kursusmateriale først i september, 1. studiedag er den 9. oktober 2006, 2. og 3. studiedag er 30. og 31. januar 2007, i Århus. Oplysning om kurset fås på tlf eller Ilt for livet Lokal kompetence international styrke detlillebureau.dk Danmarks førende leverandør af ilt til hjemmepatienter Moderne og fl eksibelt iltudstyr Landsdækkende service VitalCard til ilt i Europa LUNGENYT nr

14 AF Morten Linnemann Lad ikke ANGSTEN Mange KOL-patienter begrænser sig selv bevidst eller ubevidst på grund af angst især angsten for åndenød. Det er vigtigt at forholde sig til angsten og ikke lade den blive styrende for ens liv, fortæller rehabiliteringssygeplejerske Marie Lavesen. styre dit liv Der er mange ting, man skal lære som KOL-patient. Man skal spise den rigtige kost, man skal tage sin medicin rigtigt, og man skal holde sine muskler og sin krop i gang. Samtidig skal man lære, at håndtere den angst som ofte er forbundet med kronisk sygdom og et liv med åndenød. - Angsten kan være en af de største hindringer for et godt liv med KOL. Den kan være meget styrende for patienternes liv, og gøre at de afholder sig fra mange ting. Det kan være at tage på besøg hos venner og familie, være fysisk aktive eller deltage i sociale aktiviteter, fortæller Marie Lavesen, der er rehabiliteringssygeplejerske på Lungemedicinsk afdeling, Hillerød Sygehus. Nogle gange er angsten ubevidst det vil sige, at KOL-patienten ikke selv har gjort sig klar, at der sammen med KOL er fulgt en angst for at komme ud i situationer, som man ikke er herre over, f.eks. at få et anfald af åndenød. - Nogle patienter bremser sig selv, fordi de hele tiden er nervøse for, ikke at kunne få luft. Sådan en nervøsitet medfører, at man enten ikke tør være fysisk aktiv eller man under en gåtur hele tiden tænker Hvor er den næste bænk i stedet for at nyde turen og tage sig de pauser, man har brug for, fortæller Marie Lavesen. Når et menneske får en kronisk sygdom vil den eksistentielle lidelse og angsten blive mere nærværende. Men det er vigtigt at forstå, at angsten er noget de fleste patienter oplever, og at man selv kan gøre noget for at styre den. Marie Lavesen har gennem sit job snakket med mange KOL-patienter og kommer her med gode råd til, hvordan man undgår at angsten styrer ens liv. ÅNDEDRÆTSØVELSER Fløjte-mund øvelsen En øvelse du kan bruge hver gang du får åndenød. Den giver modstand til den luft du udånder, forøger trykket i dine luftveje og holder dem åbne: - Træk vejret langsomt ind gennem læberne. - Spids din mund som om du vil fløjte og ånd jævnt ud samtidigt. Træk vejret med maven En enkel afslapningsøvelse, som du med fordel kan lave flere gange om dagen. Afslapning øger dit generelle velvære og giver energi - Læg den ene hånd på brystet. Denne hånd skal forblive i ro, når du trækker vejret. - Læg den anden hånd på maven. Denne hånd skal bevæge sig, når du trækker vejret. - Tag en dyb indånding og føl, hvordan din mave pustes op. - Pust ud gennem munden med fløjte-mund. - Føl hvordan din mave vender tilbage til sin normale størrelse Kontrolleret hoste Ved at hoste kontrolleret, kan du få slim op uden at blive forpustet eller skade dine luftveje: - Tag en langsom, dyb indånding gennem næsen. - Hold vejret i nogle sekunder. - Åbn munden lidt og host 2-3 korte skarpe host. - Slap af og gentag. 14 LUNGENYT nr

15 GODE RÅD TIL AT FÅ BEDRE KONTROL MED ANGST: Lær din sygdom at kende Jo mere viden, man har om sin sygdom og dens symptomer, jo bedre vil man være i stand til at handle hensigtsmæssigt i forhold til eksempelvis planlægning af dagligdagen og forværringer af symptomer. Ny viden vil give nye handlemuligheder og dermed en oplevelse af kontrol over egen situation. Rehabiliterings-sygeplejerske fra Hillerød Sygehus, Marie Lavesen Bed andre om at tage hensyn De færreste mennesker har lyst til at være til besvær, men som kronisk syg, skal man blive bedre til bede andre tage hensyn. Som regel vil andre nemlig gerne tage dette hensyn. En del lungesyge takker nej til middagsinvitationer eller besøg fordi de frygter at blive generet, for eksempel af cigaretrøg. Men man bør i stedet bede værterne sørge for, at der ikke bliver røget indendørs den dag, man kommer på besøg. Andre takker nej, fordi de er bange for at skulle melde afbud i sidste øjeblik på grund af en forværring af sygdommen eller kun har kræfter til at deltage noget af tiden. Hvis man går en tur sammen med andre, er det også vigtigt, at man får lov at gå i sit eget tempo og ikke føler sig til besvær fordi man ikke kan følge med de andre. Som KOL-patient er det vigtigt at komme ud at røre sig, men man skal tage de pauser, som man har brug for undervejs. Da KOL er en sygdom, som ikke umiddelbart medfører et synligt handicap, må man hjælpe omverdenen med at forstå, hvordan livet som kronisk lungesyg kan være Lær den rigtige vejrtrækningsteknik Der findes en række vejrtrækningsteknikker, der gør det lettere at styre vejrtrækningen og håndtere de anfald af åndenød, som uundgåeligt vil komme. Ved at opnå en bedre kontrol over sin vejrtrækning, bliver man ikke nær så angst for at få akutte anfald af åndenød og det kan i sig selv mindske antallet af åndenøds-anfald. Du kan se nogle eksempler på vejrtrækningsteknikker i boksen på side 14. Lær medicinen at kende Det giver tryghed at vide præcis, hvordan din medicin virker, og hvordan man tager den rigtigt. Når man har styr på medicinen så mindsker man risikoen for en pludselig forværring af sygdommen. Snak med andre om angsten En del KOL-patienter taler ikke åbent med deres pårørende eller venner om sygdommen og angsten. Det kan være vigtigt at gøre både for en selv, og for at andre kan forstå, hvilke tanker man gør sig om sin tilværelse som kronisk syg. Ofte vil de pårørende have lige så mange bekymringer, de har brug for at tale med den syge om. Bed andre om hjælp Som KOL-patient skal man acceptere, at man ikke længere altid kan klare alt det, man kunne engang og blive bedre til at bede andre om hjælp. Det giver en tryghed i hverdagen, hvis man ved, at man kan få hjælp af andre det kan både være til dagligdagens gøremål, eller hvis man pludselig får en forværring af sygdommen, som kræver ekstra støtte fra venner og familie. Ved at få hjælp til praktiske gøremål vil nogle opleve et større overskud til at udføre aktiviteter, som de holder af. På den måde kan de holde fast i de ting, der betyder noget for dem LUNGENYT nr

16 Lungelinjen giver svar til lungesyge Socialrådgiver, Susanne Hertz Sygeplejerske, Anne Fejrø Siden Danmarks Lungeforening åbnede telefonrådgivningen Lungelinjen i februar måned, har mange gjort brug af det nye tilbud. Det er sygeplejerske Anne Fejrø og socialrådgiver Susanne Hertz, der sidder klar ved telefonerne den første mandag i hver måned mellem kl næste gang er den 4. september Socialrådgiver Susanne Hertz har mange års erfaring med rådgivning i sociale spørgsmål. På Lungelinjen har hun blandt andet svaret på spørgsmål som: Kan jeg få transport betalt til gymnastik på aftenskole?, Kan jeg tillade mig at søge andet sygehus - kemien mellem lægen og mig ikke er god? og Hvordan administreres tilskuddet til min lunge- og hjertemedicin?. Susanne Hertz holder desuden oplæg om "Dine rettigheder i det sociale system" den 5. september 2006 kl i KOL-cafeen på Hillerød Sygehus. Anne Fejrø har stor erfaring som tidligere sygeplejerske på en lungemedicinsk afdeling. Hun har blandt andet svaret på spørgsmål om rehabilitering og medicin til KOL-patienter hvordan virker medicinen, og hvilke bivirkninger er der? Hun har også fået spørgsmål om angst og ensomhed, om vægttab og manglende appetit og om åndenød og træthed. Du er velkommen til at stille spørgsmål til enten Susanne Hertz eller Anne Fejrø: Ring på Lungelinjen den første mandag i hver måned: Ring til socialrådgiver Susanne Hertz første mandag i hver måned mellem kl. 15 og 17 på tlf.: Ring til sygeplejerske Anne Fejrø første mandag i hver måned mellem kl. 15 og 17 på tlf.: LUNGENYT nr

17 AF Morten Linnemann Kan omega-3 fra fisk hjælpe mod KOL og astma? FORSKNING: Det er sundt at spise fisk, det ved de fleste af os godt. Men flere undersøgelser tyder på, at omega-3 fedtsyrer, der findes i fiskeolie kan have en gavnlig effekt på mennesker med KOL og astma. Omega-3 er en bestemt slags fedtsyre, som stort set kun findes i fisk. For nylig har to forskellige studier vist en forbedring af KOL hos patienter, der spiste tilskud af omega-3. Et hollandsk forskerhold gav omega-3 tilskud til en gruppe KOL-patienter under et rehabiliteringsforløb, mens et japansk forskerhold fulgte KOL-patienter, som over to år fik dagligt tilskud af omega-3. Den danske forsker, læge Steen Nepper-Christensen fortæller om resultaterne af de to studier: - Det hollandske studie viser, at de patienter, der fik omega-3 fedt, mens de var i rehabilitering, havde et bedre udbytte af rehabiliteringen end den gruppe, der ikke fik omega-3 fedt. De patienter, der fik omega-3 fedt havde efter rehabiliteringen mere muskelstyrke og kunne gå længere, end den gruppe, der ikke havde fået omega-3 fedt. Også det japanske studie viser, at de KOL-patienter, som fik omega-3 tilskud oplevede fremgang. Desuden mener forskere, at omega-3 er gavnligt for KOL-patienter fordi det også er med til at dæmpe den kroniske irritation, afmatning og betændelsestilstand i lungerne, som følger med KOL. DANMARKS LUNGE- FORENING STØTTER FORSKNINGEN I 2005 har Danmarks Lungeforening støttet forskning i sammenhængen mellem omega-3 fedt og lungesygdom primært astma. Det er læge Steen Nepper-Christensen, der har stået bag forskningen. For lidt forskning Steen Nepper-Christensen, som til dagligt er forsker på Bispebjerg Hospital, har selv forsket i sammenhængen mellem omega-3 og astma. Han fortæller, at der er brug for mere forskning til at klarlægge effekten af omega-3: - Efterhånden er der ved at tegne sig et billede af, at omega-3 kan have en vis effekt på KOL- og astmapatienter. Men der er lav evidens på området, det vil sige, at der endnu er mange ubesvarede spørgsmål, og derfor bør der forskes mere i det fremover. Alle har gavn af fisk Omega-3 fedt regnes for at være sundt for alle mennesker og også forebygge bl.a. hjerte-karlidelser. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man spiser fisk 2 gange om ugen. De to studier omtalt i artiklen er publiceret i de internationale tidsskrift Chest. Omega-3 findes i fisk, men fås også i pilleform. LUNGENYT nr

18 Nyt fra lokalforeningerne Nyt fra Region Hovedstaden Netværksgrupperne på Østerbro og på Vestegnen arbejder støt og roligt videre. Vi er meget åbne for nye deltagere. De personer som har tilkendegivet interesse for at være med i et netværk er ikke glemt vi følger snarest op efter sommerferien. Henvendelse kan rettes til Charlotte Rye, Danmarks Lungeforening på tlf , eller til Nina Berrig på tlf , Den 29. august, kl inviteres til næste møde i Netværk Østerbro. KOL-cafeen på Hillerød Sygehus. Tilbuddet henvender sig til medlemmer i Danmarks Lungeforening og tidligere deltagere i rehabiliteringsforløbet på Hillerød Sygehus. Møderne foregår i Foredragssalen, Hillerød Sygehus, indgang 50 A/B. Stort fremmøde i Helsingør Den 19. juni holdt Lungeforeningens Lokalkomité det første åbne møde på Helsingør Sygehus, et meget velbesøgt møde med 140 deltagere. Danmarks Lungeforenings direktør Charlotte Fuglsang orienterede kort om nogle af de tilbud som kan tilbydes vore medlemmer. Derefter orienterede Marie Lavesen, klinisk sygeplejerske og ansvarlig for lungerehabiliteringen, om, hvorfor det er godt med rehabilitering, og om hvad genoptræningstilbuddet på Hillerød Sygehus omfatter. Hun pointerede, at den bedste måde at undgå at sygdommen forværres, er at træne og motionere mest muligt. Overlæge, dr. med., klinisk lektor Finn Weilø Rasmussen fortsatte med at berette om sygdommen KOL og nyt på KOL-området. Af hovedbudskaber kan nævnes: Sygdommen KOL medfører vedvarende nedsat lungefunktion og besværet vejrtrækning. Ved daglig motion og træning og rigtig medicinsk behandling kan forværring forebygges og risikoen for hospitalsindlæggelser mindskes. Det er vigtigt, at patienten kender sin sygdom og sværhedsgraden, så man selv bedst muligt kan forebygge forværring. Rigtig vejrtrækning er uhyre vigtigt at lære, og det er vigtigt at tømme lungerne hurtigt før næste indånding. Hvad alle ved tobaksrygning bør være bandlyst prøv at efterleve det! En rigtig god eftermiddag med stor spørgelyst, og som vi lovede snarest at gentage. Med venlig hilsen Nina Berrig Lokalformand. Programmet for efteråret alle dage mellem er: Tirsdag den Mine rettigheder i det sociale system, v. socialrådgiver Susanne Hetz. Tirsdag den Hvad er KOL? v, overlæge Finn Weilø Rasmussen. Tirsdag den Kost og KOL, v. diætist Jonna Sylow. Tirsdag den Inhalationsmedicin, hvordan virker medicinen? Den 13. november 2006, kl inviteres til åbent møde på Herlev Amtssygehus, temaet bliver Hvordan påvirker KOL pårørende og omgangskreds. Vejle Lokalforening: Udflugt til brunkulsmuseum Tirsdag den 12. september 2006 mellem kl har vi planlægt en bustur til Søby Brunkuls-lejr og brunkuls-museeum. Efter opsamling kører vi op gennem vort smukke land til Søby Hus Cafeteria, hvor vi spiser middag. Derefter vil vi besøge brunkulslejren, hvor museets guide vil fortælle og køre os rundt i området. Vi slutter med en kop kaffe og derefter går turen hjemad igen. Pris 150 kr. for medlemmer og 190 kr. for ikke-medlemmer. Bussen afgår fra: Fredericia Banegård kl. 10 Kolding Rutebilstation kl Vindinggaard-centre kl Vejle Borgvold kl. 11 Hjemkomst Vejle ca. kl. 18. Tilmelding senest den 4. september 2006 til lokalforeningsformand Mette Thyssen tlf Udflugten arrangeres i samarbejde med Boserup Minde 18 LUNGENYT nr

19 Protektor Hendes Majestæt Dronning Margrethe Danmarks Lungeforenings bestyrelse pr. 14. februar 2006 Udpeget af Amtsrådsforeningen i Danmark: Regionsmedlem Nina Berrig Amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen (formand for bestyrelsen) 2. viceamtsborgmester Karsten Meyer-Olesen Udpeget af Frederiksberg Kommune: Peter Kastoft-Christensen Udpeget af Dansk Lungemedicinsk Selskab: Overlæge Henrik Harving, Aalborg (lægelig viceformand) Læge, Ejvind Frausing, Overlæge, dr.med. Lars Laursen, Overlæge, dr.med. Ebbe Taudorf Udpeget af Fagligt Selskab for Lunge- og Allergisygeplejersker Oversygeplejerske Birthe Hellquist Valgt af Danmarks Lungeforenings medlemmer: Eva Borg (viceformand) Ole Wayland Hansen Birte Thyssen Nyt fra lokalforeningerne NYT FRA LTX-ØST Mindeord for Johanne Larsen Som kort meddelt i sidste nummer af Lungenyt, har vi den 12. juni desværre mistet vor tidligere formand, Johanne Tarp Larsen. Hun blev medlem af LTX-øst i 1998 efter hun selv havde fået foretaget en lungetransplantation. I 2003 blev hun formand for LTX-øst og lagde en stor indsats i gruppens arbejde. Johanne har betydet meget for LTX-Øst og vi vil savne hendes lyse friske sind og hendes allestedsnærværende deltagelse. Hun havde en særlig evne til at komme tæt på folk. Ære være hendes minde. Styregruppen NYT FRA SØNDERJYLLAND Patientforeningsdag på Aabenraa Sygehus 30. august inviterer Aabenraa Sygehus og en række patientforeninger til åbent hus. Her kan man få gode råd om kost, få målt sit blodsukker, sit blodtryk og få målt sin lungekapacitet. Man kan også høre om livet som blind eller, hvordan det er at leve med et handikap. Danmarks Lungeforening er også repræsenteret med en stand, så kom og besøg os. Arrangementet foregår onsdag den 30. august 2006 kl i forhallen på Aabenraa Sygehus. Direktør: Charlotte Fuglsang, Forskningsudvalget: Overlæge Henrik Harving Læge, Ejvind Frausing, Overlæge, dr.med. Lars Laursen, Overlæge, dr.med. Ebbe Taudorf Udvalget til bedømmelse af ansøgninger fra sygeplejersker og andet sundhedspersonale: Oversygeplejerske Birthe Hellquist (ordførende) Overlæge, dr.med. Lars Laursen Danmarks Lungeforening er sekretariat for: Dansk Lungemedicinsk Selskab Formand: Adm. overlæge, dr. med. Philip Tønnesen Fagligt Selskab for Lunge- og Allergisygeplejersker Formand: Projektleder Birthe Hellquist Alfa-1-foreningen Formand: Ole Wayland Hansen Blommehaverne 25, 4040 Jyllinge Tlf Mobil: INDBYDELSE TIL TRANSPLANTATIONSAFTEN Alfa-1-foreningen afholder i samarbejde med Danmarks Lungeforening, Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose, LTX øst og vest en informationsaften om lungetransplantation. Mødet afholdes i Auditorium 2 på Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø (adgang til Auditorium foregår fra opgang 2) Tirsdag d. 24. oktober 2006 kl Der vil være indlæg af følgende foredragsholdere: Overlægerne Martin Iversen & Daniel Steinbrüchel og transplantationssygeplejerske Doris Thomsen, alle fra Rigshospitalet. Der vil blive mulighed for at stille spørgsmål til foredragsholderne efter indlæggene. Lungenyt nummer Ansv. Redaktør Charlotte Fuglsang Redaktør Morten Linnemann Indlæg til næste Lungenyt sendes til senest mandag d. 2. oktober 2006 Der vil fra de nævnte foreninger blive udsendt indbydelser til alle medlemmer med detaljeret program, frist for tilmelding m.v. Med venlig hilsen Formand Alfa-1-foreningen, Ole Wayland Hansen LUNGENYT nr

20 Støt Danmarks Lungeforenings indsats Arv og donationer er et vigtigt middel for at kunne drive Danmarks Lungeforening og styrke indsatsen for behandling og rehabilitering af lungesyge i Danmark. Når du støtter Danmarks Lungeforening, så støtter du samtidig forskning i lungesygdomme og forbedring af tilværelsen for lungesyge og deres pårørende. for lungesyge Maskinel Magasinpost ID-nr SÅDAN KAN DU STØTTE VORES ARBEJDE: 1. GIV EN PENGEGAVE (DONATION) Vi modtager gerne almindelige pengegaver, hvor du selv vælger, hvilket beløb, du vil sende til os. På bidrag op til 7100 kr. kan du trække 6600 kr. fra i skat altså ikke de første 500 kr. Det vil sige, at hvis du giver et bidrag på 500 kr. så kan du trække 0 kr. fra i skat, hvis du giver et bidrag på 2000 kr. så kan du trække de 1500 kr. fra i skat, og hvis du giver et bidrag på 7100 kr. eller mere så kan du trække 6600 kr. fra i skat. Ring til os på tlf , så sender vi et girokort, hvor du kan indbetale pengene. 3. KØB IND PÅ NETTET OG STØT OS Du kan også støtte vores arbejde via hjemmesiden hvor man kan købe alle former for forbrugsvarer, og så går en procentdel af købet til den forening, man har valgt at støtte. Gå ind på og vælg at støtte Danmarks Lungeforenings arbejde. 2. TÆNK PÅ OS I TESTAMENTET Et testamente til Danmarks Lungeforening er en vigtigt håndsrækning til foreningens fortsatte arbejde fremover. Hvis du ønsker at testamentere et beløb til Danmarks Lungeforening, så hjælper vores advokat med at skrive testamentet selvfølgelig helt gratis. Det giver ro at vide, at sagerne er bragt i orden, og det er en lettelse for de efterladte i en tung situation. Ring til os på , hvis du vil vide mere om at testamentere eller vil i kontakt med vores advokat. 4. FORTÆL ANDRE OM OS Fortæl familie og venner om Danmarks Lungeforening og bed dem om at melde sig ind i vores forening. Jo flere vi er jo mere kan vi gøre. Man kan melde sig ind via vores hjemmeside eller ved at kontakte sekretariatet på tlf eller Afsender: Postbox Fredericia Danmarks Lungeforening udgiver LUNGENYT Redaktion: Herlufsholmvej 37, 2720 Vanløse Tel: Fax

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

SÆRNUMMER: LUNGENYT OG ÅRSBERETNING FOR 2007-2008

SÆRNUMMER: LUNGENYT OG ÅRSBERETNING FOR 2007-2008 UNGENYT SÆRNUMMER: LUNGENYT OG ÅRSBERETNING FOR 2007-2008 ÅRSBERETNING: Beretning: Året der gik 3 Lungefunktions-tjek 4-5 Kursus i at håndtere lungesygdom 6-7 Støtte til forskning 8-9 Snak om KOL på nettet

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

TEMANUMMER: AT VÆRE PÅRØRENDE TIL EN LUNGESYG FOKUS PÅ BRONKIEKTASIER EN VANSKELIG LUNGELIDELSE GRATIS INFLUENZA-VACCINATION TIL LUNGESYGE

TEMANUMMER: AT VÆRE PÅRØRENDE TIL EN LUNGESYG FOKUS PÅ BRONKIEKTASIER EN VANSKELIG LUNGELIDELSE GRATIS INFLUENZA-VACCINATION TIL LUNGESYGE UNGENYT TEMA: PÅRØRENDE TIL EN LUNGESYG Når en er syg rammer det hele familien NR. 4 AUGUST 2007 DANMARKS LUNGEFORENINGS MEDLEMSBLAD TEMANUMMER: AT VÆRE PÅRØRENDE TIL EN LUNGESYG FOKUS PÅ BRONKIEKTASIER

Læs mere

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014 Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivningscenter Region syd Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning Odense 9 Aktiviteter i Rådgivning Varde

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg Hjælp til en lettere hverdag KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom Center for Sundhed og Omsorg Har du KOL, type 2 diabetes, kræft eller hjertesygdom? I Helsingør Rehabilitering og Træningscenter får

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013 Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan efterår 2013 1 indhold 3-4 Faste tilbud 5 Foredrag 6-8 Temamøder 9 Kurser 10 Hjertebilen, uderådgivning 11 Lad dig inspirere 12 Nyheder Bliv gratis medlem

Læs mere

Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie

Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie Mandag d. 8. december 2014, Danmarks Lungeforening, Vejle Sygehus Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie Iben Emilie Christensen, cand.scient.soc og projektleder

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Inspirationskatalog til aktiviteter på KOL-dagen

Inspirationskatalog til aktiviteter på KOL-dagen Inspirationskatalog til aktiviteter på KOL-dagen 1. Støtte og materiale fra Danmarks Lungeforening Infokort (visitkort), hvor I kan skrive spirometri tallene Plakater til at reklamere for dagen En patientfolder

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning København 8-9 Aktiviteter

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Lungefysioterapi. Problemer med vejrtrækningen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT

Lungefysioterapi. Problemer med vejrtrækningen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT Lungefysioterapi Problemer med vejrtrækningen Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT Indhold Er du forpustet? Hoster du meget? Bevæger du dig i hverdagen? Hvilestillinger Siddende

Læs mere

Lokalhåndbog En vejledning til lokalforeninger og netværksgrupper

Lokalhåndbog En vejledning til lokalforeninger og netværksgrupper Lokalhåndbog En vejledning til lokalforeninger og netværksgrupper www.lunge.dk 0 Kom godt i gang som frivillig i en lokalforening I Danmarks Lungeforening udgør frivilligt arbejde det bærende fundament

Læs mere

PATIENTVEJLEDNING OM KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

PATIENTVEJLEDNING OM KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom PATIENTVEJLEDNING OM KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom 2006 PATIENTVEJLEDNING OM KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom 2006 Patientvejledning om KOL Udgivet af Sundhedsstyrelsen 2006 Design: 1508 A/S Foto:

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager: Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt

Læs mere

Lungenyt. Særnummer: Lungenyt og Årsberetning for 2008-2009. nr. 2 april 2009 Danmarks Lungeforenings medlemsblad

Lungenyt. Særnummer: Lungenyt og Årsberetning for 2008-2009. nr. 2 april 2009 Danmarks Lungeforenings medlemsblad Særnummer: Lungenyt og Årsberetning for 2008-2009 nr. 2 april 2009 Danmarks Lungeforenings medlemsblad Lungenyt Kæmpe fremmøde til efterårets Lungedage At være frivillig i Danmarks Lungeforening Forskningsstøtten

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

NÅR LUNGESYGDOM RAMMER HJERTET. Læs også: Festforelæsning 2006: Side 8-11 Brændeovnsforurening: Side 14

NÅR LUNGESYGDOM RAMMER HJERTET. Læs også: Festforelæsning 2006: Side 8-11 Brændeovnsforurening: Side 14 UNGENYT NÅR LUNGESYGDOM RAMMER HJERTET # 1, 2006 Læs også: Festforelæsning 2006: Side 8-11 Brændeovnsforurening: Side 14 INDHOLD Når lungesygdom rammer hjertet 4-7 Festforelæsning 8-9 Årets Røgfri pris

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE Lungeforeningens Årsmøde 12. juni 2014 Marlene Lindharth Thykjær (Andersen ) Sundhedsfaglig konsulent Sundhedscenter Vollsmose i Odense Kommune KOL INDSATS

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Kan der findes ro i åndenød? - Redskaber til lungepatienter på tværs af alder. Udvikling af redskaber med den lungesyge i centrum

Kan der findes ro i åndenød? - Redskaber til lungepatienter på tværs af alder. Udvikling af redskaber med den lungesyge i centrum Kan der findes ro i åndenød? - Redskaber til lungepatienter på tværs af alder Udvikling af redskaber med den lungesyge i centrum En helhed i behandling og i hverdagslivet! Fra ensomhed til livsmod gennem

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-7 Foredrag/temamøder 8 Kurser 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose.

Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose. Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose. Træning: 10 uger, 1 times træning 1 gang om ugen. KOLsyge træner 2 gange om ugen. Undervisning i træning og motion,

Læs mere

Formål med Idékataloget... 4. Baggrund... 5. Patientforløbet... 6. Kronikermodellen... 7. Idékataloget Anbefalinger til den konkrete indsats...

Formål med Idékataloget... 4. Baggrund... 5. Patientforløbet... 6. Kronikermodellen... 7. Idékataloget Anbefalinger til den konkrete indsats... IDÉK ATALOG TIL KOMMUNERNES INDSATS FOR BORGERE MED KOL I LET TIL MODERAT GRAD DIAGNOSTISERING, BEHANDLING OG REHABILITERING AF PATIENTER MED KOL KOL - PROGRAMLEDELSEN VEJLE AMT, NOVEMBER 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening En guide til etablering af nye lokalforeninger Indholdsfortegnelse 1.1 Etablering af ny lokalforening... 1 1.2 Roller i lokalforeninger... 3 1.3 Ansvarsområder i lokalforeninger... 4 1.4 Eksempel på en

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet til kræftramte borgere i Fredensborg Kommune Mange oplever, at de mister kontrol og handlemulighed i hverdagen, når de får kræft.

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Bliv bedre til at håndtere KOL i din praksis

Bliv bedre til at håndtere KOL i din praksis Bliv bedre til at håndtere KOL i din praksis Efteruddannelsestilbud fra Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk Baggrund DSAM udgav i april måned 2008 en vejledning

Læs mere

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Forår 2015

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Forår 2015 Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune Forår 2015 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil

Læs mere

Lungebarn workshop. Danmarks Lungeforenings FamilieCamp, Stenstruplund v. Hanne Markussen og Marianne Obed Madsen Lørdag 16.

Lungebarn workshop. Danmarks Lungeforenings FamilieCamp, Stenstruplund v. Hanne Markussen og Marianne Obed Madsen Lørdag 16. Lungebarn workshop Danmarks Lungeforenings FamilieCamp, Stenstruplund v. Hanne Markussen og Marianne Obed Madsen Lørdag 16. august 2014 PROGRAM FOR WORKSHOP Danmarks Lungeforening hvem, hvad og hvorhen?

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013 Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune Efterår 2013 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil vi gerne støtte og vejlede

Læs mere

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011 Samarbejde med patientforeninger Workshop ved TR-Forum 2011 Sådan går det 100 medlemmer, fra de er 20 til 65 år Pct. Mænd Kvinder Alderspension 72 72 Dødsfald 14 8 Førtidspension 14 20 Kritisk syg 18 15

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Samarbejde om borgere med hjertesygdom Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Hjerterehabilitering Sygdomsspecifik sundhedsaftale for hjertekarsygdomme med Region Nordjylland I aftalen stratificeres

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2015. Region sjælland og hovedstaden. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2015. Region sjælland og hovedstaden. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-7 Aktiviteter i Rådgivning København 8 Aktiviteter i

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

rådgivning Aktivitetsplan efterår 2015 Region midt- og nordjylland Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

rådgivning Aktivitetsplan efterår 2015 Region midt- og nordjylland Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig rådgivning Region midt- og nordjylland Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Aarhus 11-12 Aktiviteter

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere