Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning"

Transkript

1 Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Troels Kristensen, Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indledning Mælkens sammensætning påvirkes af malkekoens foder, og navnlig fedtsyresammensætningen af mælk er genstand for interesse, da det gennem fodring er muligt at styre fedtsyresammensætning Mælkens fedtsyresammensætning er typisk omkring 65-75% mættede fedtsyrer, deraf er omkring 20-35% kort- og mellemkædede fedtsyrer, der dannes i yveret, 20-30% monoumættede fedtsyrer og 3-4% polyumættede fedtsyrer. Ved ændringer i fodringsforholdene ses mindre ændringer i den relative fordeling mellem grupperne mens der kan ske større ændringer i forholdet mellem de enkelte fedtsyrer inden for grupperne. Af særlig interesse for den humane sundhed er indholdet af polyumættede fedtsyrer, hvor navnlig omega-3 fedtsyrer anses for at have en gavnlig effekt i forbindelse med forebyggelse af hjerte- karsygdomme. Den dominerende omega-3 fedtsyre i mælk er linolensyre (C18:3 cis9 cis12 cis15), og den væsentligste foderkilde til denne fedtsyre er græs og græsprodukter. Græssets indhold af linolensyre varierer over sæsonen og i forhold til plantens udviklingstrin, og fra det friske græs til en færdig græsensilage sker der et stort tab af linolensyre. Alligevel er græsensilage en væsentlig kilde til linolensyre, men indholdet i frisk afgræsningsgræs er højere. Studier viser, at linolensyre i mælkefedt varierer mellem 0,2% ved fodring med majsensilage og 0,7% ved fodring med græsensilage og op mod 1,0% ved afgræsning (Havemose et al., 2004; Slots et al., 2008) Tabet af linolensyre er højt gennem koens fordøjelsessystem, og den totale mængde af linolensyre, der udskilles med mælken er blot 1-5% af det totale indhold i foderet. De vigtigste processer, hvor linolensyre nedbrydes, er vommens hydrogeneringsprocesser. Her bliver dobbeltbindingerne erstattet af enkeltbindinger, og linolensyren omdannes til monoumættede og mættede fedtsyrer som vaccensyre (C18:1 trans11) og stearinsyre (C18:0). En del af disse fedstsyrer desatureres i yveret og findes i mælken som hhv. konjugeret linolsyre (CLA, C18:2 cis9 trans11) og oliesyre (C18:1 cis9). Vommens hydrogeneringsprocesser er et resultat af samspil mellem forskellige grupper af mikroorganismer i vommen, og dette forhold er afhængig af foderets sammensætning, således findes der i frisk plantemateriale komponenter, der fremmer hydrogeneringen (Lee et al., 2007), mens der i en række planter (bl.a. kløver) findes komponenter, der hæmmer nogle af mikroorganismerne og dermed mindskes hydrogeneringen (Lee et al., 2003). Også foderets øvrige sammensætning har betydning, specielt strukturkomponenter, der har betydning for 48

2 hvor lang tid foderet opholder sig i vommen og dermed hvor langt hydrogenerings processerne kommer til at forløbe. Mælk med et højere indhold af umættet fedt vil være mere tilbøjelig til at oxidere hvilket giver udvikling af smagsfejl. Oxidation kan hæmmes ved tilstedeværelse af naturlige antioxidanter. I forbindelse med græsfodring er det især indholdet af beta-caroten og E-vitamin, der er interessant, idet disse komponenter findes naturligt i græs, og fodring med græsprodukter øger indholdet af stofferne i mælken. Ud over antioxidantvirkningen er stofferne ønskede pga. vitaminvirkning, og carotenoider giver desuden mælkefedtet gul farve. I den økologiske mælkeproduktion udgør græsprodukter en relativt stor andel af foderet, og indholdet af såvel linolensyre som beta-caroten og E-vitamin er højere i økologisk mælk end i konventionel. Derudover ses en stigning i indholdet af disse komponenter om sommeren i den økologiske mælk, hvilket kan relateres til afgræsning, mens der ikke ses nogen sæsoneffekt i indholdet af disse komponenter for konventionel mælk (Slots et al., 2008). I projektet ORMILKQUAL er mælkekvaliteten undersøgt under forskellige former for afgræsning, der er mulige at praktisere under økologisk mælkeproduktion. Herved er effekten af korace, afgræsningsmængde og plantesammensætning i græsmarken blevet belyst. Forsøg på økologiske gårde I årene 2007, 2008 og 2009 deltog 7 økologiske mælkeproducenter (3 besætninger med Holstein køer og 4 med Jersey) i forsøg med afgræsning. Fodrings- og produktionsdata blev registreret og to gange i løbet af græsningssæsonen (midt i maj og i starten af september) blev der udtaget mælkeprøver til analyse. Mælken blev analyseret for fedtsyresammensætning samt indhold af E vitamin og beta-caroten og disse resultater blev sammenholdt med om der var en effekt af korace og andel af afgræsning i rationen. Korace Der var stor forskel på sammensætningen af mælken mellem de to racer og ved hjælp af et såkaldt PCA plot kunne de to racer adskilles som vist på Figur 1. Forskellen skyldtes især højere indhold af umættet fedt i mælk fra Holstein køer og højere indhold af beta-caroten og mættet fedt i Jerseymælk. 49

3 5 4 Stearinsyre 3 Oliesyre 2 Linolsyre 1 beta-caroten Linolensyre Palmitinsyre 0-1 Vaccensyre -2 CLA E-vitamin -3 Kortkædede mættede fedtsyrer SIMCA-P :25:374(UTC+1) 5 Figur 1: PCA plot af mælkeprøver baseret på indhold af beta-caroten, E vitamin (atocopherol) og fedtsyresammensætning. Markeret efter korace: = Jersey, = Holstein. Inden for hver af racerne var der betydelig variation mellem prøverne, forskelle der især skyldtes forskellig fodersammensætning. Indholdet af kort- og mellemkædede mættede fedtsyrer, langkædede mættede fedtsyrer, monoumættede fedtsyrer og polyumættede fedtsyrer var henholdsvis 26-34%, 35-43%, 20-30% og 3,1-4,9% for mælk fra Holstein køer, mens det var 25-34%, 38-46%, 19-28% og 2,8-4,2% for Jerseymælk. Indholdet af beta-caroten 8-18 µg/g mælkefedt i mælk fra Jersey og 4,6-9,0 µg/g mælkefedt for Holstein. Denne forskel skyldes, at Jersey er langsommere til at omdanne beta-caroten til A-vitamin, og forskellen betyder, at mælkefedt fra Jersey har en kraftigere gul farve end mælkefedt fra Holstein. Afgræsning På gårdene blev registreret hvor stor en del af rationen, der kom fra afgræsning, og plantesammensætningen på græsmarken blev ligeledes registreret. På Figur 2 vises korrelationerne mellem indholdsstoffer i mælken og andel af afgræsning i rationen for de to racer. Høje positive værdier viser, at der var en stærk positiv sammenhæng mellem afgræsning og mælkens indhold af den pågældende komponent, mens høje negative værdier viser en stærk negativ 50

4 sammenhæng. Værdier tæt på 0 viser, at indholdet af stoffet var uafhængigt af mængden af afgræsning. Resultaterne viser at der var en stærkere sammenhæng med afgræsning og mælkens indhold af betydende komponenter for Holstein end for Jersey. Det er altså i højere grad muligt at styre mælkens sammensætning gennem afgræsning for Holstein end for Jersey. Figur 2: Korrelationer mellem andel af afgræsning i rationen og mælkens indholdsstoffer. Markeret efter korace: = Jersey, = Holstein. De komponenter, der var tættest korreleret til andelen af afgræsning, var for begge racer vaccensyre og CLA, hvilket bekræfter hypotesen om, at stoffer i det friske græs i vommen fremmer dannelsen af vaccensyre, der efterfølgende delvis omdannes til CLA i yveret. Sammenhængen mellem afgræsning og indhold af vaccensyre og CLA for de to racer er vist på Figur 3. Racerne lå på samme niveau for vaccensyre, mens værdierne for CLA var lavere for Jersey end for Holstein. Dette skyldes, at Jerseykøer har en lavere desaturaseaktivitet og derfor omdanner en mindre del af vaccensyren til CLA. E-vitamin var ligeledes positivt relateret til andel af afgræsning, hvilket bekræfter, at græs er en væsentlig kilde til E-vitamin. Endelig var der for Holstein en stærk negativ korrelation mellem andel af afgræsning og mælkens indhold af palmitinsyre. På Figur 4 er vist sammenhængen mellem afgræsning og indholdet af linolensyre i mælk for de to racer. Mælkens indhold af linolensyre var uafhængig af afgræsningen for Jersey, mens der var nogen sammenhæng for Holstein, om end mælk fra besætninger, hvor mere end 80% af rationen kom fra afgræsning, havde et lavere indhold af linolensyre end forventet ud fra de øvrige prøver. 51

5 Figur 3: Mælkens indhold (% af fedtsyrer) af vaccensyre og CLA afhængig af andel af afgræsning i rationen. Markeret efter korace: = Jersey, = Holstein. Figur 4: Mælkens indhold (% af fedtsyrer) af linolensyre afhængig af andel af afgræsning i rationen. Markeret efter korace: = Jersey, = Holstein. Plantesammensætningen har også betydning for mælkens indhold af linolensyre, og sammenhængen mellem andelen af bælgplanter i græsmarken og mælkens linolensyreindhold er vist på Figur 5. For Jersey var der heller ikke nogen sammenhæng mellem bælgplanteandel og linolensyre, mens der for Holstein var en tydelig tendens til stigende indhold af linolensyre ved stigende andel af bælgplanter. Bælgplanteandelen var en sum af andelen af hvidkløver, rødkløver og lucerne, da det ellers ikke var muligt at sammenligne på tværs mellem gårde og årstal. Spredningen på linolensyreindholdet i mælken ved en given andel bælgplanter kunne derfor skyldes, at der var forskellig artssammensætning. Derudover kan indholdet af såvel linolensyre som andre stoffer, der kan have indflydelse på omsætningen af linolensyre i vommen, variere betragteligt afhængig 52

6 af plantens udviklingstrin, og disse forhold er af stor betydning for mælkens indhold af linolensyre. Endelig bidrager øvrige foderkilder både med linolensyre og stoffer, der påvirker vomprocesserne. Figur 5: Mælkens indhold (% af fedtsyrer) af linolensyre afhængig af andel af bælgplanter i rationen. Markeret efter korace: = Jersey, = Holstein. Mælkens stabilitet Mælk med højt indhold af umættet fedt er mere tilbøjelig til at blive oxideret med deraf følgende afsmag. For at teste dette blev 7 mælkeprøver (en fra hver af de deltagende gårde) lagret en uge og indholdet af hexanal, der er et oxidationsprodukt blev målt. Der var forskel mellem prøverne, og på Figur 6 ses hvordan denne forskel kunne relateres til mælkens indhold af E-vitamin og dermed også til græsandel i foder. Der var ikke forskel mellem racerne. Figur 6: Mælkens indhold af hexanal efter 1 uges lagring afhængig af E-vitaminindhold og andel af afgræsning i rationen. Forsøg med specifikke plantearter På Rugballegård blev der i sommeren 2006 udført forsøg hvor Holstein køer afgræssede marker med et forventet højt indhold af enten hvidkløver, rødkløver, cikorie eller lucerne. Af- 53

7 græsningen udgjorde ca. 70% af rationen. Der blev taget mælkeprøver herfra 3 gange, i maj, juni og august, og desuden blev der taget prøver af græsmarken til analyse. Både mælke- og planteprøver blev analyseret for indhold af beta-caroten, E vitamin og fedtsyresammensætning. Vitaminer Indholdet af beta-caroten varierede ikke signifikant i plantematerialet, hverken mellem arter og eller over sæsonen, og i overensstemmelse med dette varierede indholdet i mælken heller ikke. Derimod var indholdet af E-vitamin 12-25% højere i mælk fra køer, der havde græsset rødkløver eller cikorie sammenlignet med hvidkløver og lucerne, og indholdet af E-vitamin i mælk var 20-25% højere i august end i maj og juni, på trods af at E-vitaminindholdet i planterne ikke varierede signifikant, hverken mellem arter eller hen over sæsonen. Disse resultater viser, at forskellene i mælkens vitaminindhold ikke kunne relateres direkte til forskelle i sammensætningen af afgræsningsmaterialet. Fedtsyrer Linolensyre var den dominerende fedtsyre i plantematerialet, og indholdet var højest i rødkløver og lavest i hvidkløver. Desuden faldt indholdet i løbet af sæsonen, og variationen hen over sæsonen var større end variationen mellem arterne. I mælken var indholdet højest i juni og lavest i august, og indholdet var højere ved fodring med hvidkløver sammenlignet med fodring med de andre arter. Linolensyreindholdet i såvel plantemateriale som mælk er vist på Figur 7. Indholdet af linolensyre i mælkeprøver var 0,9-1,7% af fedtsyrerne, hvilket er højt, til sammenligning kan en majsensilagemælk ligge på omkring 0,2%. Forskellene i linolensyreindhold i mælken kunne ikke relateres direkte til forskelle i linolensyreindhold i planteamterialet. Dette viser, at andre komponenter i foderet også er afgørende for mælkens linolensyreindhold. Dette kan både være fodermidler, der påvirker omsætningen i vommen, men også fodermidler, der i sig selv er linolensyrekilder. Figur 7: Indhold af linolensyre i plantemateriale (græs) (g/kg tørstof) og i mælk (% af fedtsyrer). Variation over sæson for afgrøder domineret af cikorie (Cik), lucerne (Luc), Rødkløver (Rok) eller hvidkløver (Hvk). 54

8 Konklusion Forsøgene viser hvordan mængden af afgræsning har betydning for mælkens sammensætning, og denne effekt er væsentlig højere for Holstein køer end for Jersey. Specielt skal bemærkes, at det ved øget afgræsning er muligt at øge mælkens indhold af linolensyre for Holstein, hvilket ikke er tilfældet for Jersey. Mælkens E-vitaminindhold øges ligeledes ved afgræsning, og dermed opnås en vis beskyttelse mod oxidation af den højere andel af umættet fedt. Referencer Havemose, M.S., M.R. Weisbjerg, W.L.P. Bredie, and J.H. Nielsen Influence of feeding different types of roughage on the oxidative stability of milk. International Dairy Journal 14(7): Lee, M.R.F., L.J. Harris, R.J. Dewhurst, R.J. Merry, and N.D. Scollan The effect of clover silages on long chain fatty acid rumen transformations and digestion in beef steers. Animal Sci. 76: Lee, M.R.F., S.A. Huws, N.D. Scollan, and R.J. Dewhurst Effects of fatty acid oxidation products (green odor) on rumen bacterial populations and lipid metabolism in vitro. J. Dairy Sci. 90(8): Slots, T., J. Sorensen, and J.H. Nielsen Tocopherol, carotenoids and fatty acid composition in organic and conventional milk. Milchwissenschaft-Milk Science International 63(4):

MEKL. Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

MEKL. Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Institut for Fødevarekvalitet Troels Kristensen, Karen Søegaard, Jørgen Eriksen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø

Læs mere

Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion

Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Mette Krogh Larsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet December 2013 Mælk fra low input produktion Baggrund Ole Panduro

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET ORMILKQUAL FORMIDLINGSDAG 4. OKTOBER 2010 METTE KROGH LARSEN MEKL

AARHUS UNIVERSITET ORMILKQUAL FORMIDLINGSDAG 4. OKTOBER 2010 METTE KROGH LARSEN MEKL ORMILKQUAL FORMIDLINGSDAG 4. OKTOBER 2010 METTE KROGH LARSEN MEKL OVERSIGT OVER PROJEKTET Afgræsning og fodring (gårdperspektiv) Mælkekvalitet i relation til fodring med bælgplanter Moderne malketeknologi

Læs mere

Brug af urter i både mark og stald udbredt i flere lande. Typisk på økologiske og biodynamiske bedrifter (flere dyrearter)

Brug af urter i både mark og stald udbredt i flere lande. Typisk på økologiske og biodynamiske bedrifter (flere dyrearter) Hvorfor urter? Brug af urter i både mark og stald udbredt i flere lande Typisk på økologiske og biodynamiske bedrifter (flere dyrearter) Rig på bl.a. mineraler, vitaminer, sekundære plante metabolitter

Læs mere

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed

CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed - hvordan kan primærproducenten påvirke indholdet? Kristen Sejrsen og Tina Skau Nielsen Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring DJF

Læs mere

Omsætning af fedt i mavetarmkanalen. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum

Omsætning af fedt i mavetarmkanalen. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Omsætning af fedt i mavetarmkanalen Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Fra foder til mælk, Kursus for kvægrådgivere, AU Foulum, 21. marts 2017 Indhold Hvorfor er fedt/tilskud

Læs mere

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Souschef John E. Hermansen og forskningsleder Kristen Sejrsen, Afdeling for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning Sammendrag Det er kun i ganske

Læs mere

MULIGHEDER FOR AT FREMME EN SUNDERE FEDTSYRESAMMENSÆTNING VIA AVLSARBEJDE

MULIGHEDER FOR AT FREMME EN SUNDERE FEDTSYRESAMMENSÆTNING VIA AVLSARBEJDE MULIGHEDER FOR AT FREMME EN SUNDERE FEDTSYRESAMMENSÆTNING VIA AVLSARBEJDE ADJUNKT: NINA AAGAARD POULSEN, INSTITUT FOR FØDEVARER, BAGGRUND Økologisk mælk har en sndere fedtsyreprofil end konventionel Højere

Læs mere

Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskil else Introduktion Hvad er fedt? Fedt i fodermidler

Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskil else Introduktion Hvad er fedt? Fedt i fodermidler Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse Weisbjerg, M.R., Larsen, M.K. & Brask, M, Institut for Husdyrbrug og Institut for Fødevarer, AU Foulum,

Læs mere

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvorfor mange arter? Biodiversitet Bæredygtighed Natur Urter Dyresundhed

Læs mere

Høst og konservering betydning for afgrødernes vitamin- og fedtsyreindhold

Høst og konservering betydning for afgrødernes vitamin- og fedtsyreindhold Høst og konservering betydning for afgrødernes vitamin- og fedtsyreindhold Søren Krogh Jensen & Jakob Sehested Institut for Husdyrbiologi og Sundhed Karen Søegaard Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø

Læs mere

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Peter Lund A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Generalforsamling Økologisk Landsforening 05-03-00 Disposition Hvad

Læs mere

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E

Læs mere

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden KVÆGKONGRES 2016 AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN I BESKYTTET FEDT For mere fedt: Ophør

Læs mere

4 CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed - hvordan kan primærproducenten påvirke indholdet

4 CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed - hvordan kan primærproducenten påvirke indholdet 4 CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed - hvordan kan primærproducenten påvirke indholdet Tina Skau Nielsen 1, Ellen Marie Straarup 2 og Kristen Sejrsen 1 1 Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Mælkens smag ved fodring med græsmarksafgrøder

Mælkens smag ved fodring med græsmarksafgrøder Mælkens smag ved fodring med græsmarksafgrøder Jannie S. Vestergaard, phd Sensorisk Videnskab Dias 1 Sensorik en sensitiv og præcis måleteknik Trænet panel med 8-10 dommere, som bliver specifikt og målrettet

Læs mere

Fedtsyrer i frisk græs

Fedtsyrer i frisk græs Fedtsyrer i frisk græs Grovfoderseminar 24 Konsulent Hanne Bang Bligaard Dansk Kvæg Fedtsyrer i frisk græs Varierer gennem sæsonen Reducerer fedtprocenten i mælken Giver sunde fødevarer Damper af ved lang

Læs mere

Indflydelse af høstmetode og konservering på vitamin- og fedtsyreindhold

Indflydelse af høstmetode og konservering på vitamin- og fedtsyreindhold Indflydelse af høstmetode og konservering på vitamin- og fedtsyreindhold Søren Krogh Jensen 1, Karen Søegaard 1 og Jakob Sehested 1, Hanna Lindqvist 2 og Elisabet Nadeau 3 Det jordbrugsvidenskabelige Fakultet,

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af

Læs mere

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Weisbjerg, Aarhus Universitet, AU-Foulum

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Weisbjerg, Aarhus Universitet, AU-Foulum Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Weisbjerg, Aarhus Universitet, AU-Foulum Baggrund Vurdering af proteinkvalitet - historisk Proteinnets kvalitet blev oprindeligt vurderet som fordøjeligt

Læs mere

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,

Læs mere

Strategi for foderforsyning

Strategi for foderforsyning Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg. Slutrapport Maj 2007

Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg. Slutrapport Maj 2007 Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg Slutrapport Maj 2007 Sammendrag Baggrund for pilotprojektet For mange frie fedtsyrer

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

Ny leverance af rapskager

Ny leverance af rapskager Fedtindhold, % Håndtering af kvalitetsproblemer med rapskager Specialkonsulent Rudolf Thøgersen og konsulent Niels Bastian Kristensen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Sammendrag I en række malkekvægbesætninger

Læs mere

FEDTSYREPROFILEN I MÆLK FRA MALKEKØER POTENTIALE OG PERSPEKTIVER

FEDTSYREPROFILEN I MÆLK FRA MALKEKØER POTENTIALE OG PERSPEKTIVER FEDTSYREPROFILEN I MÆLK FRA MALKEKØER POTENTIALE OG PERSPEKTIVER MORTEN KARGO, ALBERT JOHANNES BUITENHUIS OG ARNE MUNK (RED.) DCA RAPPORT NR. 088 DECEMBER 2016 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER

Læs mere

Definition af en sundhedsfremmende fedtsyreprofil

Definition af en sundhedsfremmende fedtsyreprofil Definition af en sundhedsfremmende fedtsyreprofil Sandra Beyer Gregersen, Lotte Bach Larsen og Nina Aagaard Poulsen, Institut for Fødevarer Fødevarekemi og -teknologi, Aarhus Universitet Mælkefedt indeholder

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN

Læs mere

Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen?

Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen? Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen? Mogens Larsen, DJF-AU/AgroTech Bidrag fra Peter Lund, Niels B. Kristensen, Martin Weisbjerg og Torben Hvelplund, DJF-AU

Læs mere

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Archived at http://orgprints.org/1791 Urter i græsmarken Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Undgå sur vom og store økonomiske tab hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Niels Bastian Kristensen præsen TATION Hvornår er vommen sur? ph > 7.2 For lille gæringsaktivitet ingen foderoptagelse

Læs mere

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? ft her Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? older Mette Olaf Nielsen KUdre s navn og dato : ulinjen, sæt > d / ed og ltet for Enhedens idefod Økologikongres 26 Nov 2015 Udfordringer

Læs mere

ECOVIT Sundhedsfremme i økologiske malkekvægsbesætninger

ECOVIT Sundhedsfremme i økologiske malkekvægsbesætninger ECOVIT Sundhedsfremme i økologiske malkekvægsbesætninger Torben Werner Bennedsgaard, Søren Krogh Jensen, Jakob Sehested, Torben Larsen, Mette Vaarst, Lindsay Kay Whistance Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen,

Læs mere

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering. HP-Pulp på tre måder. HP-Pulp i silo absolut laveste pris! Du får HP-Pulp til den billigste pris når du ensilerer i plansilo. Du får desuden et foder som er let at pakke og som har en enkel og rationel

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder Niels Bastian Kristensen og Per Warming Kompakt fuldfoder = SAMMENHÆNG Foderplan Foderblanding Det koen reelt æder 26. 2... februar 2014 Her har koen ikke

Læs mere

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning. Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret

Læs mere

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen Planlægning og styring af afgræsning Udfordringerne - Større besætninger - Højere ydelse - Mindre afgræsning (ts pr dag) - Mere suppleringsfoder - Øgede krav til stabilitet i fodertildeling - Længere afstand

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE

Læs mere

Udvikling af nye funktionelle mælketyper. Leif Friis Jørgensen. Naturmælk & Øllingegaard

Udvikling af nye funktionelle mælketyper. Leif Friis Jørgensen. Naturmælk & Øllingegaard Udvikling af nye funktionelle mælketyper Leif Friis Jørgensen Naturmælk & Øllingegaard Hvor blev mælk af Vision: Naturmælk har vedtaget en vision: At levere markedets sundeste mejeriprodukter med store

Læs mere

KØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015

KØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015 3, FEBRUAR 2015 KØDKVALITET TEMADAG INSTITUT FOR FØDEVARER Kødkvalitet Husdyr velfærd Sundhed God spisekvalitet Superb and Marketabel Meat from Efficient and Robust Animals SUMMER (støttet af Grønt Udviklings

Læs mere

Rapsfrø -Sundhedsfremmende forbindelser

Rapsfrø -Sundhedsfremmende forbindelser Rapsfrø -Sundhedsfremmende forbindelser Sandra Beyer Gregersen Institut for fødevarer, Aarhus universitet SandraB.Gregersen@food.au.dk Vigtigste sundhedsmæssige indholdsstoffer Umættet fedt Proteiner/peptider

Læs mere

Metan fra drøvtyggere

Metan fra drøvtyggere KvægInfo nr.: 1438 Dato: 20-01-2005 Forfatter: Martin R. Weisbjerg, Torben Hvelplund, Peter Lund Metan fra drøvtyggere Ændringer i køernes fodring er pt. den eneste realistiske mulighed for at reducere

Læs mere

NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen

NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen Martin Riis Weisbjerg & Peter Lund Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Hvorfor er NDF interessant? Fordi: NDF koncentration

Læs mere

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Ny KvægForskning. Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4. Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2

Ny KvægForskning. Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4. Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2 Ny KvægForskning Nr. 6, 7. årgang, december 2009 Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4 Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2 Smagstest af forskellige mælketyper Side 10 Kviefodringens

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Mættet fedt til malkekøer

Mættet fedt til malkekøer FORSØGSRAPPORT Mættet fedt til malkekøer Produktionseffekt af Lipitec Bovi LM sammenlignet med palmitinsyrerig mættet fedt Forsøg udført af NLM i samarbejde med Jens Sproegel, Nordjysk Andel Version 2

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse

Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse AARHUS UNIVERSITET FODRINGSDAG 2012 Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse Martin Weisbjerg, Mette Krogh Larsen & Maike Brask Institut for Husdyrbrug

Læs mere

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

KVÆGMINERALER 2014-2015

KVÆGMINERALER 2014-2015 KVÆGMINERALER 2014-2015 Kvægmineraler Vilomix tilbyder et komplet mineralsortiment af høj kvalitet: VILOMIN SPECIAL Specialløsning. Tilpasset de aktuelle fodermidler på bedriften og dyrenes behov. NOVAMIN

Læs mere

Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering

Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering Karsten A. Nielsen VFL Planter og Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT

Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT Rapport nr 98 Forfattere Lorenzo Misciattelli Torben Hvelplund Martin R. Weisbjerg Danmarks JordbrugsForskning Jørgen Madsen Den Kgl.

Læs mere

Tørring og formaling af plantemateriale

Tørring og formaling af plantemateriale Tørring og formaling af plantemateriale Dette notat er udarbejdet af Karin Dyrberg, Mette Søegaard Ejsing-Duun, Peter Sørensen og Karen Søegaard. Alle fra Jordnær gruppen i institut for Agroøkologi Aarhus

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;

Læs mere

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Nicolaj I. Nielsen ncn@agrotech.dk Temadag: Optimering af tørstofindhold i gylle til biogasproduktion Hvad bruges der af vand til én årsko? Vandforbrug

Læs mere

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov

Læs mere

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen Rapport Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen 26. april 2012 Proj.nr. 2001028 Version 1 LRK/MT Sammendrag Brug af alternative fodermidler som f.eks.

Læs mere

Hvad betyder fodring for metanemission?

Hvad betyder fodring for metanemission? Hvad betyder fodring for metanemission? Maike Johannes, Peter Lund, Anne Louise F. Hellwing og Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Sammendrag Metan opstår ved forgæring

Læs mere

Program 2013-2014. Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk

Program 2013-2014. Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk Program 2013-2014 Kvægmineraler inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk Kvægmineraler Vilomix tilbyder et komplet mineralsortiment af høj kvalitet: VILOMIN SPECIAL NOVAMIN STANDARD KOMIN TYPE ORGAMIN

Læs mere

FODEROPTAGELSE OG MÆLKEPRODUKTION MED GRÆS OG BÆLGPLANTER - META-ANALYSE OG INTENSIVE FORSØG

FODEROPTAGELSE OG MÆLKEPRODUKTION MED GRÆS OG BÆLGPLANTER - META-ANALYSE OG INTENSIVE FORSØG FODEROPTAGELSE OG MÆLKEPRODUKTION MED GRÆS OG BÆLGPLANTER - META-ANALYSE OG INTENSIVE FORSØG Mrinne Johnsen og Mrtin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskb Science nd Technology, Arhus Universitet -Foulum,

Læs mere

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Jørgen Madsen 1, Martin R. Weisbjerg 2 og Torben Hvelplund 2 1 Inst. for Produktionsdyr og Heste Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug Der pågår en markant størrelsesudvikling indenfor den danske mælkeproduktion og andelen af bedrifter, som r dyrene på græs, falder med stigende besætningsstørrelse.

Læs mere

Kaliumindhold i foderrationen til køer

Kaliumindhold i foderrationen til køer Kaliumindhold i foderrationen til køer Grovfoderseminar 2007 Konsulent Hanne Bang Bligaard Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Højt K-indhold i foder giver tynd gødning (Fast) Gødningsscore 5,0 4,5 4,0

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Sådan finder du kr. på kontoen for indkøbt foder

Sådan finder du kr. på kontoen for indkøbt foder Sådan finder du 25.000 kr. på kontoen for indkøbt foder Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Konsulent Jens Møller Dansk Kvæg Højeste dækningsbidrag ved lav udgift til indkøbt foder og hjælpestoffer

Læs mere

Fodring af geder Jens Chr. Skov

Fodring af geder Jens Chr. Skov Fodring af geder Jens Chr. Skov Geden er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned

Læs mere

Kvæg nr. 69 2009. FarmTest. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften

Kvæg nr. 69 2009. FarmTest. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Kvæg nr. 69 2009 FarmTest Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Titel: Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Forfatter: Johanne Lindstrøm og Ole Green, Århus Universitet, Institut for Jordbrugsteknik,

Læs mere

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet.

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet. Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion NitFom til måling af fedtkvalitet i svineslagtekroppe Chris Claudi-Magnussen, DMRI og Mette Christensen, Carometec 23. maj 2014 Projektnr. 2001474 CCM Indledning

Læs mere

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God

Læs mere

Danish Research Centre for Organic Farming. Application. for research funding under the research programme: Research in Organic Food and Farming

Danish Research Centre for Organic Farming. Application. for research funding under the research programme: Research in Organic Food and Farming Version for CORE Organic Pilot Call Marts 2007 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Danish Research Centre for Organic Farming Application for research funding

Læs mere

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler Professor, dr. med. Jørgen Clausen Vitaminer og mineraler Roskilde Universitetsforlag Jørgen Clausen Vitaminer og mineraler 1. udgave 1999 Roskilde Universitetsforlag, 1999 Sats

Læs mere

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage 1 Det begynder med selektering af gode bakteriestammer De 2 mælkesyrer bakteriestammer i TOPSIL max er alle

Læs mere

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER Jakob Sehested, Martin Tang Sørensen, Martin Riis Weisbjerg, Mogens Vestergaard, Mette Krogh Larsen, Mads Brøgger Pedersen, Aarhus Universitet, Foulum Henrik

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Måling af biologiske værdier omsat til praksis Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet

Læs mere

Ny KvægForskning. Selvforsyning af øko-mineraler og -vitaminer. Side 2. Højtydende køer vil malkes ofte. Side 6

Ny KvægForskning. Selvforsyning af øko-mineraler og -vitaminer. Side 2. Højtydende køer vil malkes ofte. Side 6 Ny KvægForskning Nr. 5, 8. årgang, Oktober 2010 Selvforsyning af øko-mineraler og -vitaminer. Side 2 Højtydende køer vil malkes ofte. Side 6 Bedre mælkekvalitet fra økologiske køer. Side 4 TER EN GEM AN

Læs mere

Forsøg med N og L køer på Rugballegård Temadag Økologisk mælkeproduktion Forskningscenter Foulum, 27. januar 2005

Forsøg med N og L køer på Rugballegård Temadag Økologisk mælkeproduktion Forskningscenter Foulum, 27. januar 2005 Græsmarken - afgræsningssystem, artssammensætning og kløvertræthed Forsøg med N og L køer på Rugballegård Baggrund Afgræsningssystem Er tilbudet ved reguleret storfold stort nok? Hvordan større tilbud?

Læs mere