Forebyggelse af demens
|
|
- Mia Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forebyggelse af demens -hvad siger forskningen? DemensDagene 2011 Jørgensen Nationalt Videnscenter for Demens Neurologisk Klinik, Rigshospitalet
2 Hvad forskes der i? kost og ernæring livsstilsfaktorer demografiske faktorer psykosociale faktorer mental stimulering og kognitiv træning miljøpåvirkninger sygdomme lægemidler
3 Undersøgelsesdesign Observationsstudier kohorteundersøgelse case-kontrolundersøgelse Interventionsstudier randomiseret kontrolleret undersøgelse (randomized controlled trial; RCT)
4 Observationsstudier: kohorte-undersøgelser Systematisk observation af en veldefineret gruppe over tid Ofte prospektivt undersøgelsesdesign Svag evidens Fordele mange deltagere lang studieperiode relativt lidt ressourcekrævende Ulemper svært eller umuligt at kontrollere for forstyrrende faktorer (confounders)
5 Forstyrrende faktorer (confounders) alder køn uddannelsesniveau begavelsesniveau race; etnicitet BMI kalorieindtag rygning alkoholforbrug komorbiditet kardiovaskulære risikofaktorer depression medicinforbrug APOE-status ægteskabelig status fritidsaktiviteter motionsvaner
6 Observationsstudier: case-kontrol undersøgelser Sammenligning af syge med en matchet kontrolgruppe Ofte retrospektivt undersøgelsesdesign Middel evidensstyrke Fordele mere økonomisk design end kohorte-us. især ved sjældne sygdomme relativt bedre til at belyse årsag-virkning Ulemper stadig svært at kontrollere for confounders
7 Interventionsstudier; RCT Behandling, træning eller anden intervention Prospektivt undersøgelsesdesign Stærk evidens Fordele høj grad af kontrol over confounders Ulemper uetisk eller urealistisk at anvende på mange problemstillinger kort studieperiode relativt få deltagere relativt ressourcekrævende
8 Risikovurdering Påvirk ning Demens Ik k e demens Personer i alt Ja a b a+b Nej c d c+d Risiko for personer med påvirkning Risiko for personer uden påvirkning Relativ risiko a / (a+b) c / (c+d) [a/(a+b)]/[c/(c+d)] Fiktivt ek sempel Demens Ik k e demens Personer i alt Hovedtraume Ingen hovedtraume Demensrisiko ved tidl. hovedtraume 0,034 Demensrisiko ved ingen hovedtraume 0,017 Relativ risiko ved tidl. hovedtraume 2,0
9 April 2010 Systematisk gennemgang af forskning + vurdering af evidensstyrke (OBS: 727 sider!)
10 Kost og ernæring: middelhavskost Middelhavskost Studier Deltagere Resultat Evidensstyrke Sammenhæng med Alzheimer 2 kohorte us. >3.000 muligt nedsat risiko lav Sammenhæng med kognitiv svækkelse 2 kohorte us nedsat risiko lav Scarmeas, N., Stern, Y., Tang, M. X., Mayeux, R., & Luchsinger, J. A. (2006). Mediterranean diet and risk for Alzheimer's disease. Ann.Neurol., 59, Scarmeas, N., Luchsinger, J. A., Schupf, N., Brickman, A. M., Cosentino, S., Tang, M. X. et al. (2009). Physical activity, diet, and risk of Alzheimer disease. JAMA, 302, Scarmeas, N., Stern, Y., Mayeux, R., Manly, J. J., Schupf, N., & Luchsinger, J. A. (2009). Mediterranean diet and mild cognitive impairment. Arch.Neurol., 66, Feart, C., Samieri, C., Rondeau, V., Amieva, H., Portet, F., Dartigues, J. F. et al. (2009). Adherence to a Mediterranean diet, cognitive decline, and risk of dementia. JAMA, 302,
11 Skandinavisk middelhavskost?
12 Kost og ernæring: frugt og grønt Frugt og grønt Studier Deltagere Resultat Evidensstyrke Sammenhæng med Alzheimer 2 kohorte us muligt nedsat risiko lav Sammenhæng med kognitiv svækkelse 2 kohorte us nedsat risiko lav Kang, J. H., Ascherio, A., & Grodstein, F. (2005). Fruit and vegetable consumption and cognitive decline in aging women. Ann.Neurol., 57, Morris, M. C., Evans, D. A., Tangney, C. C., Bienias, J. L., & Wilson, R. S. (2006). Associations of vegetable and fruit consumption with age-related cognitive change. Neurology, 67, Dai, Q., Borenstein, A. R., Wu, Y., Jackson, J. C., & Larson, E. B. (2006). Fruit and vegetable juices and Alzheimer's disease: the Kame Project. Am.J.Med., 119, Hughes, T. F., Andel, R., Small, B. J., Borenstein, A. R., Mortimer, J. A., Wolk, A. et al. (2010). Midlife fruit and vegetable consumption and risk of dementia in later life in Swedish twins. Am.J.Geriatr.Psychiatry, 18,
13 Kost og ernæring Omega-3 fedtsyrer mættet fedt og transumættet fedt samlet kalorieindtagelse B-vitaminer B3 (niacin); B6 (pyridoxin); B9 (folat/folinsyre); B12 (cobalamin) A-, C-, D- & E-vitamin flavonoider selen ginkgo biloba spormetaller: kobber, zink, jern, m.v. kaffe & te chokolade & kakao gurkemeje (karry)
14 Livsstil: rygning og risiko for Alzheimer Den samlede evidens fra 19 case-kontrol studier af Alzheimers sygdom (AD) og rygning viser en højsignifikant (p < 0.001) negativ sammenhæng [ever/never smokers, relative risk (RR) 0.64, 95% confidence interval (CI) ]. Fundet af en positiv sammenhæng i et prospektiv studie kan afvises p.g.a. usikkerhed vedrørende AD-diagnoser på dødsattesterne og andre metodemæssige svagheder. Den negative sammenhæng er i overensstemmelse med andre data, der tyder på at nikotin beskytter mod AD. Lee, P. N. (1994). Smoking and Alzheimer's disease: a review of the epidemiological evidence. Neuroepidemiology, 13,
15 Livsstil: rygning og risiko for Alzheimer Rygning Studier Deltagere Resultat Evidensstyrke Sammenhæng med Alzheimer 12 kohorte us øget risiko lav Sammenhæng med kognitiv svækkelse 14 kohorte us øget risiko lav Observationsstudier vedrørende rygning og risiko for Alzheimer Antal studier* Sammenligninger Relativ risiko (95% CI) 4 Aktuelle rygere overfor aldrig rygere 1,79 (1,43 2,23) 3 Aktuelle rygere og eks rygere overfor aldrig rygere 1,21 (0,66 2,22) 5 Eks rygere overfor aldrig rygere 1,01 (0,83 1,23) 4 Aktuelle rygere overfor eks rygere 1,70 (1,25 2,31) 2 Aktuelle rygere overfor eks rygere og aldrig rygere 1,25 (0,49 3,17) Kilde: Anstey (2007); Forkortelser: CI = konfidensinterval; *oversigten er baseret på 10 studier, men hvert studie kan indgå i fle re s a m m e nligninger Anstey KJ, von SC, Salim A, O'Kearney R. Smoking as a risk factor for dementia and cognitive decline: a meta-analysis of prospective studies. Am J Epidemiol 2007 Aug 15;166(4): Peters R, Poulter R, Warner J, Beckett N, Burch L, Bulpitt C. Smoking, dementia and cognitive decline in the elderly, a systematic review. BMC Geriatr 2008;8:36
16 Livsstil: rygning og risiko for Alzheimer Rygning Studier Deltagere Resultat Evidensstyrke Sammenhæng med Alzheimer 12 kohorte us øget risiko lav Sammenhæng med kognitiv svækkelse 14 kohorte us øget risiko lav Observationsstudier vedrørende rygning og risiko for Alzheimer Antal studier* Sammenligninger Relativ risiko (95% CI) 4 Aktuelle rygere overfor aldrig rygere 1,79 (1,43 2,23) 3 Aktuelle rygere og eks rygere overfor aldrig rygere 1,21 (0,66 2,22) 5 Eks rygere overfor aldrig rygere 1,01 (0,83 1,23) 4 Aktuelle rygere overfor eks rygere 1,70 (1,25 2,31) 2 Aktuelle rygere overfor eks rygere og aldrig rygere 1,25 (0,49 3,17) Kilde: Anstey (2007); Forkortelser: CI = konfidensinterval; *oversigten er baseret på 10 studier, men hvert studie kan indgå i flere sammenligninger Anstey KJ, von SC, Salim A, O'Kearney R. Smoking as a risk factor for dementia and cognitive decline: a meta-analysis of prospective studies. Am J Epidemiol 2007 Aug 15;166(4): Peters R, Poulter R, Warner J, Beckett N, Burch L, Bulpitt C. Smoking, dementia and cognitive decline in the elderly, a systematic review. BMC Geriatr 2008;8:36
17 Livsstil: rygning og risiko for kognitiv svækkelse Rygning Studier Deltagere Resultat Evidensstyrke Sammenhæng med Alzheimer 12 kohorte us øget risiko lav Sammenhæng med kognitiv svækkelse 14 kohorte us øget risiko lav Observationsstudier vedrørende rygning og risiko for kognitiv forringelse Antal studier* Sammenligninger Relativ risiko (95% CI) Kognitiv ændring** 3 Aktuelle rygere overfor aldrig rygere 0,13 ( 0,18 til 0,08) 3 Aktuelle rygere og eks rygere overfor aldrig rygere 0,85 (0,35 2,09) 3 Eks rygere overfor aldrig rygere 0,07 ( 0,11 til 0,03) 3 Aktuelle rygere overfor eks rygere 0,07 ( 0,13 til 0,02) 3 Aktuelle rygere overfor eks rygere og aldrig rygere 1,41 (1,16 1,71) Kilde: Anstey (2007); Forkortelser: CI = konfidensinterval * oversigten er kun baseret på 3 studier, men hver undersøgelse indgår i 5 sammenligninger ** Hæ ldning af lineæ r regressionskoefficient (β), årlig æ ndring på MMSE Anstey KJ, von SC, Salim A, O'Kearney R. Smoking as a risk factor for dementia and cognitive decline: a meta-analysis of prospective studies. Am J Epidemiol 2007 Aug 15;166(4): Peters R, Poulter R, Warner J, Beckett N, Burch L, Bulpitt C. Smoking, dementia and cognitive decline in the elderly, a systematic review. BMC Geriatr 2008;8:36
18 Livsstil: rygning og risiko for Alzheimer Fejlkilde ved case-kontrolstudier: overlevelsesbias Rygning har en robust negativ effekt på overlevelse Wayne McLaren David McLean Dick Hammer
19 Livsstil: alkoholforbrug Alkohol Studier Deltagere Resultat Evidensstyrke Sammenhæng med Alzheimer 6 kohorte us nedsat risiko v. letmoderat forbrug Sammenhæng med kognitiv svækkelse 7 kohorte us ingen sammenhæng lav lav Observationsstudier vedr. alkoholforbrug og risiko for Alzheimer Antal studier* Sammenligning Relativ Risiko (95% CI) 6 Let til moderat alkoholforbrug overfor intet forbrug 0,72 (0,61 0,86) 4 Højt alkoholforbrug overfor intet forbrug 0,92 (0,59 1,45) 2 Alkoholforbrug overfor intet alkoholforbrug 0,66 (0,47 0,94) 3 Mænd: Let til moderat alkoholforbrug overfor intet forbrug 0,58 (0,45 0,75) 3 Kvinder: Let til moderat alkoholforbrug overfor intet forbrug 0,83 (0,81 0,85) Kilde: Anstey (2009); Forkortelser: CI = konfidensinterval *oversigten er baseret på 9 studier, men hver undersøgelse kan indgå i flere sammenligninger Anstey KJ, Mack HA, Cherbuin N. Alcohol consumption as a risk factor for dementia and cognitive decline: meta-analysis of prospective studies. Am J Geriatr Psychiatry 2009 Jul;17(7):542-55
20 Livsstil: motion og fysisk aktivitet Motion og fysisk aktivitet Studier Deltagere Resultat Evidensstyrke Sammenhæng med Alzheimer 12 kohorte us sandsynligvis nedsat risiko især lav ved intensiv motion Sammenhæng med kognitiv svækkelse 8 kohorte us sandsynligvis nedsat risiko lav 1 RCT 170 nedsat risiko moderat Caregiver- and patient-directed interventions for dementia. Ontario: Ontario Medical Advisory Secretariat; Report No.: 8. Demens: Ikke-farmakologiske interventioner - en kommenteret udenlandsk medicinsk teknologivurdering. København: Sundhedsstyrelsen; RCT Lautenschlager, N. T., Cox, K. L., Flicker, L., Foster, J. K., van Bockxmeer, F. M., Xiao, J. et al. (2008). Effect of physical activity on cognitive function in older adults at risk for Alzheimer disease: a randomized trial. JAMA, 300,
21 Livsstil: motion og fysisk aktivitet Metaanalyse af 9 kohorteundersøgelser vedr. fysisk aktivitet og risiko for udvikling af AD. Kombineret estimat i nederste række (ca. 28% nedsat risiko) Williams JW, Plassmann BL, Burke J, Holsinger T, Benjamin S. Preventing Alzheimer's disease and cognitive decline. Rockville, MD: Agency for Healthcare Research and Quality; Report No.: 193
22 Psykosociale faktorer: socialt netværk og social støtte Socialt netværk og støtte Studier Deltagere Resultat Evidensstyrke Sammenhæ ng med Alzheimer 1 kohorte (socialt netvæ rk) øget risiko ved begræ nset socialt netværk 2 kohorte (social støtte) øget risiko ved begræ nset social støtte la v Sammenhæ ng med kognitiv svæ kkelse 5 kohorte (socialt netvæ rk) modstridende resultater lav 5 kohorte (social støtte) modstridende resultater lav la v Wilson, R. S., Krueger, K. R., Arnold, S. E., Schneider, J. A., Kelly, J. F., Barnes, L. L. et al. (2007). Loneliness and risk of Alzheimer disease. Arch.Gen.Psychiatry, 64, Fratiglioni, L., Wang, H. X., Ericsson, K., Maytan, M., & Winblad, B. (2000). Influence of social network on occurrence of dementia: a community-based longitudinal study. Lancet, 355,
23 Forebyggelse og risikofaktorer middelhavskost frugt og grønt lille-moderat alkoholforbrug jævnlig motion og fysisk aktivitet højt uddannelsesniveau? mental stimulation i jobbet eller hverdagen? ægteskab eller samliv? socialt netværk og social støtte? sociale fritidsaktiviteter og socialt engagement? systematisk kognitiv træning? rygning fysisk inaktivitet oplevet ensomhed? mangel på socialt netværk? sprøjtegifte diabetes hyperkolesterolæmi depression hovedtraumer Læs mere: rfordemens.dk/videnom-demens
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereSociale relationer, helbred og aldring
Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,
Læs mereRegions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018
Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse
Læs mereRisiko for demens og kognitiv svækkelse kan reduceres
Risiko for demens og kognitiv svækkelse kan reduceres Kasper Jørgensen 1, Steen Gregers Hasselbalch 1 & Gunhild Waldemar 1, 2 STATUSARTIKEL 1) Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet
Læs mereNeurodegenerative demenssygdomme forekommer sjældent hos personer yngre end ca. 65 år, men kan dog forekomme allerede fra omkring 40-års alderen.
3.8 Demens Baggrund Demens er en svækkelse af hjernens kognitive funktion ud over, hvad man normalt forventer af svækkelse pga. alderdom. Der findes mere end 200 forskellige sygdomme, der kan forårsage
Læs mereAlzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?
Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region
Læs mereStudiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard
Studiedesign Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard Studiedesign Økologiske studier Tværsnitsstudier Case-kontrolstudier Kohortestudier Randomiserede studier Hvorfor er det vigtigt at
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...
Læs mereViden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU
Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og
Læs mereForebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 2017-2040 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 7 Region Hovedstaden... 8 Region
Læs mereFormidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom
Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg
Læs mereIdræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard
Idræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard *Hvor langt kan man ifølge forskningen nå fysisk og funktionsmæssigt med fysisk træning of idræt selv langt op i alderen? *Hvad er forskellene
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg Kommune...
Læs mereUdfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen
SEAHEALTH og SIMAC Seminar om sundhedsledelse Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Hvad er fakta? Hvorfor er det sådan? Hvad er konsekvenserne?
Læs mereHvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99
Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereDefinition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner
Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Sjælland og 17 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Sjælland... 6 Faxe kommune...
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereArbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?
Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse
Læs mere8. Demens. Konklusion og træningstype. Baggrund
Fysisk træning som behandling Side 44/214 8. Demens Konklusion og træningstype Samlet foreligger der høj grad af evidens for, at fysisk aktivitet nedsætter risikoen for demens, og lav til moderat grad
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereFINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt
Afsluttende formidlingsmøde FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt Professor Karen Søgaard, SDU Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA 26. og 28. oktober 2011 Overordnet
Læs mereDemens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent
Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner 217-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Region Nordjylland... 7 Aalborg Kommune...
Læs mereKRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk
KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,
Læs mereHjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer
Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling
Læs mereResultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT
Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT Pernille Due Workshop: Forskning i effekt af folkesundhedsindsatser Den Nordiske Folkesundhedskonference 2017 Centret
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Syddanmark og 22 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Syddanmark... 6 Aabenraa
Læs mereAlkohol og ældre Ulrik Becker
Alkohol og ældre Ulrik Becker Vingsted 4. maj 2011 Aldersudvikling Danskere Karen Andersen Ranberg, MD, PhD Geriatrisk Afd., Odense Universitetshospital 1 Udviklingen i restlevetiden for 60- årige, 1901-2100
Læs mereKobling af survey og registre i sundhedsforskning
Kobling af survey og registre i sundhedsforskning Selskab for Surveyforskning Seminar 5. marts 2014 Henrik Brønnum-Hansen Afdeling for social medicin Afdeling for social medicin Hvorfor koble surveys og
Læs mereSundhedseffekter. Vægtkontrol
Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol
Læs mereEpidemiologi. Sjurdur F. Olsen. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Eksempel. 1. Introduktion om epidemiologi
Epidemiologi Sjurdur F Olsen 1 Introduktion om epidemiologi 2 Om kursets indhold 3 Epidemiologiske mål 4 Epidemiologiske studiedesign Hvad er epidemiologi? Hvad er epidemiologi? Eksempler Epidemiologi:
Læs mereErindringsdans for beboere med demenssygdom i plejeboligmiljøer - gennemgang af relevant litteratur. Annette Johannesen december 2014
Erindringsdans for beboere med demenssygdom i plejeboligmiljøer - gennemgang af relevant litteratur. Annette Johannesen december 2014 Ved søgning efter litteratur omkring temaet dans, musik, personer med
Læs mereCFAS Ambassadør Nyhedsbrev Oktober 2017
CFAS Ambassadør Nyhedsbrev Oktober 2017 I tidligere nyhedsbreve har vi taget udgangspunkt i vores egen forskning med fokus på fysisk aktivitet og sundhed eller fysisk træning som behandling. På Center
Læs mereSundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme
Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede
Læs mereTræthed efter apopleksi
Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt
Læs mereERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33
Læs mereVurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT
Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,
Læs mereBipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereFysioterapi til mennesker med demens
f y s i o t e r a p i virker Fysioterapi til mennesker med demens Allerede I de tidlige stadier kan nedsat fysisk aktivitetsniveau samt nedsat fysisk funktionsevne forekomme. Fysisk aktivitet og træning
Læs mereHaves: Ensomhed Ønskes: Demensvidende samfund
Mere viden om demens Haves: Ensomhed Ønskes: Demensvidende samfund - Spørgeskemaundersøgelse blandt pårørende til demenspatienter marts 216 Foto: Alzheimerforeningen, Jon Fiala Bjerre Alle mennesker kan
Læs mereWorkshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen
Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet
Læs mereKritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
Læs merePræcision og effektivitet (efficiency)?
Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereEpidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408
+ Epidemiologiprojekt Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Problemformulering Er der nogen sammenhæng mellem alkohol og rygning under graviditet og spædbarnsdødelighed samt alkohol og rygning under
Læs mereStress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen
Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle
Læs merePROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011
PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk
Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet
Læs mereEpidemiologiske associationsmål
Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereFejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation
Læs mereNovo Nordisk virksomhedscase. Martin Kristiansen
Novo Nordisk virksomhedscase Martin Kristiansen Et hurtigt blik på Novo Nordisk Ca. 28.000 medarbejdere i 81 lande Verdens førende inden for diabetesbehandling siden 1923 Førende inden for: Blødningsbehandling
Læs mereSocial ulighed i Sundhed: Empiri og årsager
Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereKan motion afhjælpe demenssymptomer? Kristian S. Frederiksen Læge, PhD-studerende
Kan motion afhjælpe demenssymptomer? Læge, PhD-studerende Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Motion og behandling af demenssymptomer Mulige virkningsmekanismer Studier Alzheimer
Læs mere3. Kontrollér blodsukker, kolesteroltal og blodtryk - det gavner både hjerne og hjerte
Forebyggelse af demens 3. Kontrollér blodsukker, kolesteroltal og blodtryk - det gavner både hjerne og hjerte Forebyggelse af demens 4. Drop tobakken, drik mindre alkohol og spis sundt - det er godt for
Læs mereArbejdskrav og fitness
Arbejdskrav og fitness Resultater fra et 4 måneders interventionsprojekt med konditionstræning blandt rengøringsassistenter Gå-hjem møde på NFA den 8. oktober 2015 Mette Korshøj Baggrund Lav fysisk aktivitet
Læs mereSammenhængen mellem diabetes og demens
Sammenhængen mellem diabetes og demens Et epidemiologisk perspektiv Jesper Skov Neergaard, cand.pharm, PhD Den demografiske transition Life expectancy Dementia prevalence Source: Int J Geriatr Psychiatry
Læs mereFår vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen
Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function
Læs mereHvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens
Hvad er demens Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for Demens 5. maj 2017 Demenssygdomme Demens er ikke en naturlig følge af at blive
Læs mereKan man blive syg af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø? Et overblik over nye forskningsresultater
Kan man blive syg af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø? Et overblik over nye forskningsresultater Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Holbæk Sygehus, 24. maj 2016 Mit foredrag
Læs mereDanmark har et alvorligt sundhedsproblem
Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil
Læs mereSundhedseffekter. Tyktarmskræft
Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mereNår sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup
Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Liaisonpsykiatri Liaison= forening/forbindelse Forening mellem psyke og soma. Opgør med dualistisk
Læs mereDEMENS OG BENZODIAZEPINER
DEMENS OG BENZODIAZEPINER Forskningstræningsopgave Hoveduddannelse Almen Medicin, Aarhus Universitetshospital Udarbejdet af: Mette Reinholdt Kristensen og Jesper Billeskov Jansen Marts 2015 Vejleder: Hanne
Læs mereFysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis
status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereVelfærdsteknologi målrettet mennesker med demens
2015 - Viden i fællesskab Velfærdsteknologi målrettet mennesker med demens Demens udvikles i mange tilfælde langsomt og snigende. Symptomerne er i begyndelsen ofte uspecifikke, lette at overse og kan forveksles
Læs mereSalt, sundhed og sygdom
Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1
Læs mereEpidemiologiske mål Studiedesign
Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet
Læs mereStudiedesigns: Case-kontrolundersøgelser
Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereHyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose
Hvad laver kliniske epidemiologer? Fastlæggelse af: Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose for klinisk definerede patientgrupper (fx. cancer, diabetes, lungebetændelse, ) Epidemiologiske begreber
Læs mereVedr. : Ældre og demens Baggrundsfakta vedr. Sundhedsstyrelsens rapport: Ældres sundhed og trivsel, 2019
Notat Til: Sundhedsminister Ellen Trane Nørby Fra: Alzheimerforeningen Dato: Februar 2019 Vedr. : Ældre og demens Baggrundsfakta vedr. Sundhedsstyrelsens rapport: Ældres sundhed og trivsel, 2019 Sundhedsstyrelsen
Læs mereAlkohol og rygning i ammeperioden
Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes
Læs mereImplementering af viden om KRAM - faktorer til ældre borgere med demens på plejecentre.
Rikke Markvardsen Bachelor projekt Aflevering Implementering af viden om KRAM - faktorer til ældre borgere med demens på plejecentre. - En spørgeskemaundersøgelse Implementation of knowledge about cardiovascular
Læs mereNår kuren kommer udfordringer for demensvenligt Norden. Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens DemensDagene 2018
Når kuren kommer udfordringer for demensvenligt Norden Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens DemensDagene 2018 Alzheimers sygdom, kliniske kriterier (NIA-AA, 2011) Tidlig og mere præcis diagnose
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereBetydningen af skærmtid for børns fysiske aktivitet og overvægt
Betydningen af skærmtid for børns fysiske aktivitet og overvægt Peter Lund Kristensen (PhD) Associate professor Department of Sports Science and Clinical Biomechanics Research unit for Exercise Epidemiology
Læs mereDemenssygdomme og høretab
Demenssygdomme og høretab - Neuropsykolog Hukommelsesklinikken - Rigshospitalet Nationalt Videnscenter for Demens Hørekonference november 2012 NB! Materialet her er stillet til rådighed for Høreforeningen
Læs mereForebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Konklusioner: 1.Reng.assistenter vil gerne have sundhedsfremme også
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Sjælland og 17 kommuner 217-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Region Sjælland... 7 Faxe Kommune... 8 Greve Kommune...
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs mereKommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.
Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.
Læs mereD A N I E L K R A G N I E L S E N, P H. D. S T U D E R E N D E
SOCIALE AKTIVITETER PÅ PLEJEHJEM FOR BORGERE MED MODERAT TIL SVÆR DEMENS U D D R A G A F F O R E L Ø B I G E R E S U LTAT E R F R A P H. D. - S T U D I E P Å D E M E N S P L E J E H J E M I AALBORG K O
Læs mereReviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;
Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 6: Checkliste Maastrup 2014a SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Maastrup R., Hansen B.M., Kronborg H., Bojesen S.N., Hallum K., Frandsen A., Kyhnaeb A., Svarer I., Hallstrom I. Factors associated
Læs mereHvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne?
Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne? Charlotte Juul Nilsson Cand.med., phd-studerende Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns
Læs mereAutisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015
Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen
Læs mereKan cykling til og fra arbejdet erstatte en tur fitnesscentret?
Dias 1 Kan cykling til og fra arbejdet erstatte en tur fitnesscentret? Udvalgte indsigter fra GO-ACTIWE-studiet Jonas Salling Quist, Ph.d., post doc Biomedicinsk Institut, KU Jonas Winther, Ph.d. SAXO
Læs mere