Vindmøller og dyreliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vindmøller og dyreliv"

Transkript

1 Vindmøller og dyreliv Fakta om Vindenergi Faktablad P9 Undersøgelser af vindmøllers effekt på dyrelivet peger alle i samme retning: Risikoen for at fugle kolliderer med vindmøller er minimal, de fleste dyrearter virker upåvirkede, mens havmøllers fundamenter tegner til at få positive effekter på havdyr og -flora. Planlægning og miljøpåvirkning Før der gives tilladelse til en stor vindmølle skal der udarbejdes en VVM-undersøgelse. VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. For vindmøller er det en del af VVM-undersøgelsen, at virkninger for dyr. VVM skal foretages for alle møller, der er mere end 80 meter høje eller hvor der står mere end to møller i en gruppe. Der vil derfor altid ved godkendelse af placeringer til nye vindmøller både på landjorden og på havet foreligge undersøgelser af, om placeringen kan have betydning for dyrelivet. Planlægningen er således med til på forhånd at sikre, at vindmøller placeres, hvor der ikke kan forventes væsentlige, negative påvirkninger af dyrelivet. Havmøller og dyreliv Et stort miljøovervågningsprogram blev gennemført ved havmølleparkerne ved Horns Rev og Nysted i perioden Her blev havmiljøet kortlagt både før og under anlægsarbejderne samt under de første års drift - i alt seks års systematisk overvågning og registrering. Resultaterne fra miljøovervågningsprogrammet viser, at det er muligt at indpasse havmølleparker på en miljømæssigt bæredygtig måde. Miljøovervågningsprogrammet har kortlagt havmølleparkers konsekvenser for bundfauna og flora, fisk, havpattedyr og fugle. De overordnede resultater viser, at fundamenter på hidtidig sandbund skaber nye, kunstige levesteder for dyre- og plantelivet, men også at sårbare havpattedyr som marsvin påvirkes i anlægsfasen, for dog senere om end langsomt at vende tilbage til området. Overvågningen blev fulgt op af et nyt program for , som konkluderede, at planlægning af havmølleparker er vigtig, men at de konkrete havmølleparker ikke har haft betydelige virkninger på hverken marsvin og fugle, men snarere at miljøeffekterne er meget små. Som i første del af overvågningsprogrammet blev det konkluderet, at havmølleparker kan have en positiv indvirkning på fiskebestandene. Bundfauna og flora I Horns Rev har de nye kunstige levesteder, der får karakter af kunstige stenrev, øget diversiteten og biomassen i området, mens der i Nysted Havmøllepark er udviklede monokulturer af blåmuslinger pga. områdets lave saltholdighed og mangel på rovdyr som søstjerner. Fisk De nye kunstige levesteder ventes at få positive effekter på fiskesamfundene både hvad angår antallet af arter og mængden af fisk når de kunstige rev er fuldt udviklede. Grundige undersøgelser i Nysted af 132 kv-søkablets elektromagnetiske påvirkninger har ikke kunnet påvise nogen negative effekter på fiskenes bevægelsesmønstre. Havpattedyr Der blev under anlægsfasen gjort en stor indsats for at skræmme sæler og marsvin væk fra området inden den meget støjbelastende placering af pæle og spunsvægge, så havpattedyrene ikke tog skade af anlægsstøjen. Efter anlægsfasen er sælerne vendt tilbage til begge områder og har generelt vist sig upåvirkede af havmølleparkernes drift både til havs og på land. I Horns Rev er marsvinene vendt tilbage efter anlægsfasen, mens det er gået langsommere i Nysted. Fugle Fuglene er gode til at undgå havmølleparkerne enten ved at flyve udenom eller ved at passere mellem vindmøllerne i lav flyvehøjde, og der er derfor ringe risiko for kollisioner. Nogle arter er fortrængt fra tidligere fødesøgningsområder, men generelt er der kun ubetydelige effekter på populationsniveau. Vindmøllefundamenter og den omgivende erosionsbeskyttelse fungerer som tilflugtssted for sårbare arter. Foto fra rapporten Havmølleparker og miljøet : Søstjerne på fundamenter i Horns Rev Havmøllepark.

2 Vindmøller og fugle Spørgsmålet om risiko for kollision mellem vindmøller og fugle har spillet en markant rolle i de undersøgelser, der hidtil er foretaget. Undersøgelserne viser, at risikoen for at fugle flyver ind i vindmøller er minimal. Risikoen er væsentlig mindre end ved kollision med for eksempel radiomaster og højspændingsledninger. Nogle af de fuglearter, der opholder sig i et område med vindmøller, kan vænne sig til møllerne og lader sig ikke påvirke af dem. Deres syn som er bedre end menneskers gør dem i stand til at navigere uden om møllerne. Andre arter er mere følsomme og undgår helst at raste og søge føde tæt ved vindmøller. En svensk rapport fra 2011,»Vindkraftens effekter på fåglar och fladdermöss - En syntesrapport«, sammenfatter en række undersøgelser fra forskellige lande og konkluderer, at den sparsomme viden om samspillet mellem vindmøller og fugle ofte har bevirket, at subjektive, emotionelle forhold er slået stærkere igennem end saglige og faglige vurderinger af problemstillingen. Risiko for kollision? Når fugle eller flagermus kolliderer med vindmøller, sker det ved at de bliver forstyrret af den turbulens, vindmøllerne skaber. De bliver skubbet ud af deres flyvebane, hvilket i nogle tilfælde fører til kollision. Risikoen for, at fugle omkommer ved kollision med en vindmølle, er ifølge rapporten så lille, at den reelt ikke udgør nogen fare for fuglebestandenes størrelse. I gennemsnit dør der årligt 2,3 fugle pr. vindmølle. Tallene svinger dog mellem 0 og 60 fugle om året afhængigt af placeringen, hvorfor VVM-redegørelsen er meget vigtig i planlægningsfasen. Det er specielt udenlandske tilfælde i bjergområder, hvor fugle er kollideret med vindmøller. En grundig, hollandsk undersøgelse i en vindmøllepark med 18 møller og 7 meteorologimaster skønner for eksempel, at mindre end 1 promille af de efterårsfugle, der om natten trækker gennem området, vil blive dræbt ved kollision. Medregnes også de fugle, der trækker om dagen, skønnes antallet af kollisioner at være under 0,1 promille. For trækfugle om foråret er de beregnede kollisionstal endnu lavere. Den svenske undersøgelse konkluderer, at det er fordi fugle ser bedre end Under 0,1 promille af de fugle, der trækker gennem et vindmølleområde skønnes at kollidere med vindmøller. mennesker i lys og i mørke og derfor nemmere opfatter vindmøllen og dens bevægelser og flyver udenom. Den lyse grå farve, som vindmøller har, er ydermere den optimale farve for at fugle ser vindmøllerne og flyver udenom. Ifølge en tysk undersøgelse, der sammenfatter 127 studier om emnet, bliver den i forvejen lave risiko for at fugle og flagermus kolliderer med vindmøller mindre, når man sætter større og færre vindmøller op, som det sker i Danmark i disse år. Forstyrrer vindmøller fuglene? En tilsvarende dansk rapport med titlen, Vindmøllers indvirkning på fugle: Status over viden og perspektiver, skelner mellem de mulige påvirkninger af ynglende fugle, af rastende og fødesøgende fugle, og af fugle der flyver (trækker) gennem et vindmølleområde. Ynglende fugle Det er ikke påvist, at vindmøller forstyrrer ynglende fugle. Nye førstegangsynglende undgår at vælge en redeplads nær møllen, og støj fra vindmøller og møllevingernes bevægelse kan påvirke forskellige fuglearter i forskellig grad. Rastende og fødesøgende fugle Fugle af en række arter er tilbøjelige til at holde en vis afstand til vindmøller, når de raster og søger føde i området. Det gælder især gæs, svaner, andefugle og vadefugle. Måger, kragefugle og stære påvirkes derimod sjældent af vindmøller. Trækkende fugle Hvis der ligger en vindmølle eller en gruppe vindmøller i fuglenes flyveretning, flyver de som regel roligt udenom - enten langs med møllen eller højere op. Hvis mange vindmøller i en møllepark står forholdsvis tæt sammen på tværs af fuglenes trækrute, kan møllerne komme til at danne en»mur«, så fuglene flyver en omvej. Forringes fuglenes levesteder? Alt i alt vil et område med mange vindmøller eller en enkelt meget stor mølle i visse tilfælde være mindre egnet som levested for nogle fuglearter end et tilsvarende område uden vindmøller. Især følsomme arter som gæs og vadefugle, der kræver frit udsyn på deres opholdssteder, kan blive påvirket af møllerne. Der er imidlertid også eksempler på, at fugle af mindre følsomme arter bygger rede på selve møllen, for eksempel i møllehatten, hvis de kan komme ind i den. Flere arter nyder også godt af jord omkring vindmøllerne, som ikke bliver dyrket. Relativ risiko I rapporten»vindmøllers indvirkning på fugle«konkluderes, at vindmøller sammenlignet med andre former for infrastruktur som f.eks. radiomaster og højspændingsledninger synes at udgøre en væsentlig mindre kollisionsrisiko. Rapporten refererer undersøgelser, der angiver tal for de mange millioner fugle, der dræbes ved kollision med biler, vinduer og glasfacader samt tårne og højhuse. Alene i Danmark trafikdræbes der årligt mindst én million fugle. Flagermus Ligesom med fugle er risikoen for, at flagermus bliver ramt minimal. I gennemsnit vil 2,9 flagermus årligt blive ramt pr. vindmølle. I flade områder som et typisk danske landskab bliver der ikke ramt nogen - eller meget få - flagermus. I stærkt kuperede områder derimod - oplevet uden for Danmark - har flagermus sværere ved at navigere udenom møllerne. En tyske undersøgelse Auswirkungen regenerativer Energiegewinnung auf die biologische Vielfalt am Beispiel der Vögel und der Fledermäuse, viser, at der er i nogle områder bliver ramt mange flagermus helt op til 70 pr. vindmøller om året mens der i andre ikke bliver ramt en eneste. Gennemsnittet på internationalt plan er tre døde flagermus pr. vindmølle pr. år. Flagermus er mest sårbare for vindmøller i områder med skov. Derfor er VVM-vurderingen vigtig i planlægningsprocessen. En svensk undersøgelse foretaget i 2005 og 2006 om havvindmølleparkers indvirkning på flagermus fastslog, at flagermus færdes og jager tæt på møllerne. Men at kun ganske få kolliderer med rotorbladene. Yderligere oplysninger Jens Rydell, Henri Engström, Anders Hedenström, Jesper Kyed Larsen, Jan Pettersson og Martin Green: Vindkraftens effekter på fåglar och fladdermöss - En syntesrapport. Raport November 2011

3 Hermann Hötker, Kai-Michael Thomsen & Heike Köster Auswirkungen regenerativer Energiegewinnung auf die biologische Vielfalt am Beispiel der Vögel und der Fledermäuse - Fakten, Wissenslücken, Anforderungen an die Forschung, ornithologische Kriterien zum Ausbau von regenerativen Energiegewinnungsformen. December 2004 Fladdermöss och havsbaserade vindkraftverk studerade i södra Skandinavien. Naturvårdsverket, september 2007 Havmølleparker og miljøet. Erfaringer fra Horns Rev og Nysted, Energistyrelsen, november Danish Offshore Wind. Key Environmental Issues a Follow-up, februar 2013 M. Guillemette, J. K. Larsen og Ib Clausager:»Effekt af Tunø Knob vindmøllepark på fuglelivet«, faglig rapport nr. 209 fra Danmarks Miljøundersøgelser, 1997 Ib Clausager og Henning Nøhr:»Vindmøllers indvirkning på fugle: Status over viden og perspektiver«, faglig rapport nr. 147 fra Danmarks Miljøundersøgelser, 1995 M. B. Pedersen og E. Poulsen:»En 90 meter / 2 MW vindmølles indvirkning på fuglelivet«(tjæreborg møllen), Danmarks Miljøundersøgelser, 1991»Konsekvenser for fuglelivet ved etableringen af mindre vindmøller«, Ornis Consult for Teknologistyrelsen, Fakta om Vindenergi P 2:»Planlægning for vindmøller.«fakta om Vindenergi P 4:»Vindmøller på havet.«fakta om Vindenergi Fakta om Vindenergi udgives af Danmarks Vindmølleforening. Faktabladene, der giver faktaoplysninger om en række udvalgte emner, kan rekvireres fra sekretariatet eller hentes på Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47, Bygning Århus C Tlf (kl. 9-15, fredag 9-13) Fax Faktablad P9, maj 2013

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Regeringen lægger afgørende vægt på, at dansk erhvervsliv udviser samfundsansvar

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Landbrugsdrift og Natura 2000

Landbrugsdrift og Natura 2000 Landbrugsdrift og Natura 2000 Landbrugsdrift og Natura 2000 Udgivet i 2005 af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning Redaktion: Erik B. Aksig, Frans Bach,

Læs mere

Hvem får en uddannelse?

Hvem får en uddannelse? HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Hvem får en uddannelse? - En undersøgelse af de forhold, der er bestemmende for unges påbegyndelse og gennemførelse af uddannelser Undersøgelsen

Læs mere

Vindmøller i Danmark

Vindmøller i Danmark Vindmøller i Danmark INDHOLD Forord Side 3 Vindenergi en af løsningerne på de energipolitiske udfordringer Side 4 De energi- og klimapolitiske udfordringer De energipolitiske målsætninger EU s klima- og

Læs mere

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation Til Arbejdsmarkedsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Februar 2009 Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation FRA FRITID TIL JOB FRA FRITID

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Virksomheders klimapåvirkning, forhold til menneskerettigheder eller miljøbelastning

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

Når det er svært at være ung i DK

Når det er svært at være ung i DK Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer

Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Juni 2006 1 INDLEDNING...3 DEL I...5 I. LOVENS MILJØBEGREB...6 II. LOVENS PLAN/PROGRAMBEGREB...8 III. SCREENING...12

Læs mere

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop 7 Cutting når unge snitter og skærer i egen krop Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 103 1. Indledning Selvskadende handlinger er ikke noget nyt fænomen. Man har længe kunnet

Læs mere

Indpasning af rekreative aktiviteter i forhold til fugleliv og odder i Skjern Å Naturprojekt - en biologisk

Indpasning af rekreative aktiviteter i forhold til fugleliv og odder i Skjern Å Naturprojekt - en biologisk Indpasning af rekreative aktiviteter i forhold til fugleliv og odder i Skjern Å Naturprojekt - en biologisk udredning Faglig rapport fra DMU nr 275 1999 Jesper Madsen Afdeling for Kystzoneøkologi Aksel

Læs mere

Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet?

Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet? Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet? En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug Fremforsk Center for fremtidsforskning Jesper Bo Jensen, Ph.d.

Læs mere

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 5 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Rapporten er udarbejdet af: Katja Krabbe, cand.scient.soc Louise Dam, stud.comm Nikolaj Stagis, mdd, stud.md AnneMarie Herold

Læs mere

4.3 Tema: Biologisk mangfoldighed

4.3 Tema: Biologisk mangfoldighed 4.3 Tema: Biologisk mangfoldighed Indledning Danmark hører til blandt de lande, hvis natur i særlig grad er under påvirkning af en intensiv arealudnyttelse. Historisk set er dette forhold et resultat af

Læs mere

Erfaringer fra de danske OPP-projekter. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04

Erfaringer fra de danske OPP-projekter. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 Erfaringer fra de danske OPP-projekter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 2012 ERFARINGER FRA DE DANSKE OPP-PROJEKTER Erfaringer fra de danske OPP-projekter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 Konkurrence-

Læs mere

Krop og ydre. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Krop og ydre. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 8 Krop og ydre Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 119 1. Indledning Nutidens unge vokser op omgivet af perfekte kroppe. Hvor de end befinder sig, er der billeder af veltrimmede,

Læs mere

Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter

Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter Nyt fra November 2008 Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter En stadig stigende andel af unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kaster sig over en uddannelse,

Læs mere

Politireformen år to

Politireformen år to Politireformen år to Befolkningens og samarbejdspartnernes syn på politiet i november/december 2008 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen April 2009 Københavns Universitet / Rigspolitiet

Læs mere

Erfaringer med modulordninger i daginstitutioner. Notat udarbejdet for FOAs pædagogiske sektor af Bureau 2000

Erfaringer med modulordninger i daginstitutioner. Notat udarbejdet for FOAs pædagogiske sektor af Bureau 2000 Erfaringer med modulordninger i daginstitutioner Notat udarbejdet for FOAs pædagogiske sektor af Bureau 2000 august 2006 1 Oversigt over notatet Et stigende antal kommuner har det seneste år arbejdet med

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt. supplering af beslutningsgrundlag for

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt. supplering af beslutningsgrundlag for Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt supplering af beslutningsgrundlag for GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET Titel: Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens passage

Læs mere

EN RIG NATUR I ET RIGT SAMFUND

EN RIG NATUR I ET RIGT SAMFUND Velfærd Bæredygtighed Naturpleje Kyst og klit Vandløb og eng Hav Økonomi Landbrug og Skovbrug Naturbeskyttelse Naturovervågning Nationale naturområder Biologisk mangfoldighed EN RIG NATUR I ET RIGT SAMFUND

Læs mere

Undersøgelse af lærernes efteruddannelse. med kompetenceudvikling

Undersøgelse af lærernes efteruddannelse. med kompetenceudvikling Undersøgelse af lærernes efteruddannelse og skolernes strategiske arbejde med kompetenceudvikling Gymnasieskolernes Lærerforening 2011 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Anbefalinger...

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Tænk sundhed ind i miljøet Et prioriteringsværktøj og inspiration til kommuners forebyggende indsats

Tænk sundhed ind i miljøet Et prioriteringsværktøj og inspiration til kommuners forebyggende indsats Tænk sundhed ind i miljøet Et prioriteringsværktøj og inspiration til kommuners forebyggende indsats 2010 Tænk sundhed ind i miljøet Et prioriteringsværktøj og inspiration til kommuners forebyggende indsats

Læs mere

Forældres brug af tid og penge på deres børn. Jens Bonke

Forældres brug af tid og penge på deres børn. Jens Bonke Forældres brug af tid og penge på deres børn Jens Bonke Forældres brug af tid og penge på deres børn Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag 2009 GRAFISK TILRETTELÆGGELSE: Kim Lykke

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere