Nyt fra Sprognævnet. Indhold. Godt ord igen! 1998/1 marts. Artikler. Spørgsmål og svar. Af Else Bojsen. Tre grundsituationer - mange betydninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt fra Sprognævnet. Indhold. Godt ord igen! 1998/1 marts. Artikler. Spørgsmål og svar. Af Else Bojsen. Tre grundsituationer - mange betydninger"

Transkript

1 Nyt fra Sprognævnet 1998/1 marts Indhold Artikler Godt ord igen! Endsige Aa's plads i alfabetet Spørgsmål og svar , e-post og e-brev Forfordele Tosproget og mørklødet Halsedisse En kommitteret Kvarter Det gode er det bedstes fjende Godt ord igen! Af Else Bojsen "Hvad betyder frasen Godt ord igen!, og i hvilke situationer kan den anvendes?". Så enkelt og så præcist formulerede en spørger sit spørgsmål til Sprognævnet. Men i vores søgen efter svar stillede sagen sig anderledes kompliceret og ulden. Godt ord igen! bruges som et udråbsord og betegner et ønske eller et krav, en opfordring (bøn eller ordre) til at vende tilbage til en tilstand med "gode ord" efter en tilstand med "onde ord" (skæld ud, bebrejdelser, anklager og lign.). Ønsker, krav og opfordringer rettes sædvanligvis mod andre end en selv, og for så vidt som brugen af Godt ord igen! således forudsætter en samtalepartner, kan man sige at udtrykket fungerer dialogisk. Tre grundsituationer - mange betydninger Da der i udråbet Godt ord igen! hverken er et verbal (udsagnsled) eller et subjekt (grundled), afhænger betydningen helt af hvem der siger det til hvem, og om hvad. Betydningen afhænger af situationen. Eftersom der kan foreligge forskellige situationer, kan man ikke fastlægge én bestemt betydning af udråbet, men må først undersøge hvilken betydning udtrykket har i de forskellige situationer, og derefter afgøre hvad der er det

2 almindeligste. I en dialog mellem A og B er der tre teoretisk mulige grundsituationer: 1) A siger onde ord B siger Godt ord igen! 2) A siger onde ord B siger onde ord A siger Godt ord igen! 3) A siger onde ord og Godt ord igen! i samme åndedrag B siger ikke noget. I alle tre situationer er A den forulempende part, og B den forulempede part. B har grund til at blive vred over A's onde ord. I grundsituation 1 er Godt ord igen! alene rettet mod A's onde ord. Betydningen af B's replik afhænger af om B er A underlegen eller overlegen, eller om de to er ligemænd. Hvis B er den underlegne, fungerer Godt ord igen! nærmest som en underdanig bøn, og frasen betyder noget i retning af 'Vil De ikke nok være så venlig at tale mildere til mig'. Hvis B er den overlegne, fungerer frasen som en irettesættelse eller en advarsel, og den betyder da noget i retning af 'Tal ordentligt (til mig)', 'Må jeg bede om kammertonen!' eller 'Kom nu ikke for godt i gang!'. Hvis A og B er ligemænd, fungerer frasen som en påmindelse eller en beroligende opfordring, og den betyder noget i retning af 'Tag det roligt. Der er ingen grund til at tale således'. I grundsituation 2 er der tale om (optræk til) et skænderi, og Godt ord igen! kan være rettet mod enten B's onde ord eller A's egne eller mod både A's og B's. Hvis den alene er rettet mod B's onde ord, har vi en situation der ligner grundsituation 1 med de dertil hørende afhængigheder af forholdet mellem A og B. Hvis frasen alene er rettet mod A's egne onde ord, fungerer den som en undskyldning (jf. grundsituation 3), og den betyder noget i retning af 'Jeg mente det ikke så slemt som det lød'. Hvis Godt ord igen! sigter til begges onde ord, fungerer frasen som en udglattende opfordring, og den betyder noget i retning af 'Tag det roligt! Lad os ikke skændes'. I grundsituation 3 er Godt ord igen! alene rettet mod A's egne onde ord. Frasen fungerer som en udglattende, undskyldende selvrettelse (evt. efter en (mild) indvending fra B) og betyder noget i retning af 'Jeg mener det ikke så slemt som det (måske) lyder, og du må ikke blive vred', 'Undskyld!'. (Man fortryder ikke nødvendigvis meningsindholdet, men blot den hårde tone). Den faktiske sprogbrug Det er altså ikke så sært at man kan komme til at diskutere hvad Godt ord igen! betyder. Ordbøgernes forklaringer tager ikke højde for alle de situationer frasen teoretisk set kan bruges i, men man må formode at forklaringerne bygger på en opfattelse af hvad der er den almindeligste situation - på ordbogens affattelsestidspunkt. Der er ingen eksempler i ordbøgerne på at frasen i virkeligheden har kunnet bruges af en underlegen samtalepartner, som en underdanig bøn. Det er måske tværtimod den der styrer samtalen, der kan tillade sig at udbryde Godt ord igen! - enten som en

3 irettesættelse over for en underlegen samtalepartner, som en beroligende opfordring over for en (næsten) ligemand eller som en udglattende, undskyldende selvrettelse. Trods de mange betydninger har frasen dog samme formål, nemlig at få samtalen til at fortsætte - de(t) gode ord skal jo komme igen. Det ser endvidere ud til at Godt ord igen! brugt som en irettesættelse med tiden er veget for den beroligende opfordring, og at den beroligende opfordring nu så småt er ved at glide over i det udglattende og undskyldende. Det er kort sagt grundsituation 2 og 3 der er de centrale i moderne sprogbrug, mens grundsituation 1 afspejler en tid hvor der virkelig var forskel på folk. Tag det roligt! Lad os ikke skændes! Undskyld! Ifølge Ordbog over det Danske Sprog (ODS) er frasen Godt ord igen! blevet brugt som en "beroligende opfordring til ikke at blive vred (bruge skarpe ord), men tale besindigt, roligt, venligt og lignende" (bd. 6 (1924), sp. 1173, l. 53 f.). Ordbogen bringer følgende citat: "Det er Løgn!" tordnede Halvor... "Naa, naa!" brummede Palle Ib. "Godt ord igjen." (Fra Vilhelm Bergsøe: Bruden fra Rørvig. 3. opl., 1884). Ordbogen henviser i øvrigt til udtrykket at blive god igen og nævner at udtrykket Godt ord igen også kan forekomme i de sjældnere former Gode ord igen og Et godt ord igen. I ODS-forklaringen er der nærmest tale om en 'tag det roligt'-betydning. I citatets situation er Halvor vred (han tordner) og bruger "skarpe ord", nemlig ordet løgn. Palle Ib opfordrer så med sin replik Halvor til ikke at bruge så skarpe ord. Dvs. at Godt ord igen! i eksemplet er rettet mod Halvors heftige ytring alene. Situationen er altså som grundsituation 1, og betydningen af Godt ord igen! har i romanens sammenhæng en snert af det irettesættende fra den ældre myndighedsperson Palle Ib over for det unge brushoved Halvor. Der er nemlig ikke tale om en løgn, men om en ilde hørt sandhed. I den videre tekst bøjer Halvor da også hovedet og tier (velsagtens beskæmmet). Det er også 'tag det roligt'-betydningen som forskellige andre, nyere ordbøger angiver, men nu suppleret med 'lad os ikke skændes'; dvs. den situation at Godt ord igen! ikke blot sigter til samtalepartnerens onde ord, men også til den talendes egne (jf. grundsituation 2). Det gælder fx den norske Riksmålsordboken (Kunnskapsforlaget, 1977), hvis forklaring lyder: "la oss ikke trette [dvs. skændes] mer om dette, glem det fornærmende jeg sa". Og i Bertil Molde og Niels Ferlov: Dansk Svensk Ordbok (Esselte Studium, 1980) forklares Godt ord igen med "nu skall vi inte gräla (bråka) [dvs. skændes] om det mera!". Også i moderne ordbøger mellem dansk og andre sprog synes forklaringerne og oversættelserne at bygge på den situation at Godt ord igen! sigter mod onde ord fra begge parter, eller i det mindste mod den talendes egne onde ord (jf. grundsituation 2 og 3). For eksempel er det tilsvarende udtryk på engelsk no offence (meant)! (Vinterberg og Bodelsen: Dansk-Engelsk Ordbog, 3. udg., 1991) og på tysk nichts für ungut! (Dansk-tysk ordbog, Munksgaards Store Ordbøger, 1991). Forklaringen på disse fremmedsprogede udtryk lyder hhv. 'Det var ikke ment som nogen fornærmelse! De må da ikke misforstå mig!' (Kjærulff Nielsen: Engelsk-Dansk Ordbog, 5. udg., 1996) og 'De må ikke tage mig det ilde

4 op!' (Egon Bork: Tysk-Dansk ordbog, 13. udg., 1992). I Duden: Deutsches Universalwörterbuch (2. udg., 1989) er nichts für ungut forklaret med "es ist nicht böse gemeint" (det er ikke ondt ment). Herfra er der ikke langt til 'undskyld'-betydningen. Og de fleste vil nok i dag opfatte Godt ord igen! som en tilkendegivelse af noget gemytligt og venskabeligt - og måske også en smule gammeldags. Ægte dansk - og gammelt Det er værd at bemærke at Godt ord igen! i fremmedsprogsordbøgerne forklares med udtryk der blot betydningsmæssigt er paralleller til det danske udtryk. Øjensynlig findes der ikke ordrette paralleller i andre sprog. Godt ord igen! er åbenbart et ægte dansk udtryk. Og at det har lange aner, vil fremgå af det følgende. Mens der i de nyeste ordbøger og citater ikke er noget tilbage af irettesættende eller bebrejdende toner, fornemmer man i ODS-citatet reminiscenser af noget irettesættende. Tidligere var det den mere irettesættende betydning der var den fremherskende. Det fremgår tydeligt af Videnskabernes Selskabs Ordbog (København, 1826), hvor vi finder udtrykket (i formen Et godt Ord igien!) forklaret dels som "høfligere eller mildere Tiltale", dels med et betydningsparallelt udtryk: "Tael roligere, fat Dem!". Den ældste danske ordbogsnotering stammer fra omkring år 1700, i Matthias Moths håndskrevne ordbog, som opbevares i Det Kongelige Bibliotek. I denne ordbog anføres udtrykket i formen: Et got ord igen, men det forklares med et latinsk udtryk, bona verba quæso (direkte oversat: 'gode ord, om jeg må bede'). Det latinske udtryk kan spores tilbage til den klassiske romerske komedielitteratur, nemlig til Terents' nu mere end to tusind år gamle komedie Andria (dvs. Pigen fra Andros). Her er udtrykket Bona verba, quaeso! brugt provokatorisk af en ualmindelig intrigant og næsvis slave over for herren. Herren svarer, ude af sig selv af raseri: "Gør du nar? Tag dig i agt, jeg kender dig!" (Thor Langes oversættelse, 1912). Det var bestemt ikke et udtryk en underordnet kunne tillade sig at bruge over for en overordnet. Replikken Bona verba, quaeso! hos Terents er oversat til "godt Ord igien (men ironisk)" i Paul Arnesen: Ny Latinsk Ordbog til Brug for den studerende Ungdom (1848) og til "Godt ord igen! ell. Saa sagte, kære!" i I.Th. Jensen og M.I. Goldschmidt: Latinsk-dansk Ordbog (1886). I Thor Langes oversættelse af Terents' komedie er replikken i øvrigt oversat til det ugemytlige og overlegne "Aa, bevares!". Modernisering af betydningsangivelsen Man kan altså gå ud fra at udtrykket Godt ord igen! / Et godt ord igen! har været almindeligt kendt og brugt i dansk talesprog allerede omkring år 1700, formentlig med irettesættende betydning. I de forløbne 300 år er det så blevet slidt ned til at få et mere gemytligt og undskyldende præg, vel ikke mindst fordi udtrykket nu om stunder også, og måske især, sigter til de onde ord man selv har sagt. I dag må man nok forklare udtrykket som noget i retning af 'beroligende, udglattende eller undskyldende opfordring til at lade en samtale foregå i en venskabelig tone trods meningsforskelle'. Else Bojsen (f. 1942) er seniorforsker i Dansk Sprognævn.

5 Historien om et ord Endsige Af Allan Karker Ethvert ord har sin historie. Ethvert ord undergår i tidens løb forandring i udtalen, de fleste ord desuden forandring i indholdet, i betydningen. Følger man et givet ord så langt bagud i tiden som det er overleveret i skriftlige kilder, kan man bestemme dets etymologi, dvs. danne sig en begrundet forestilling om ordets oprindelige form og betydning. Ad denne vej har sprogforskningen eksempelvis kunnet fastslå at substantivet stakkel = norsk stakkar, svensk stackare er udviklet af en oprindelig fællesnordisk sammensætning stafkarl 'mand med stav, omvandrende tigger'; på islandsk har ordet endnu i dag den gennemsigtige form stafkarl. Etymologien til endsige Uden tvivl er det de færreste sprogbrugere der gør sig ordhistoriske overvejelser, og i et tilfælde som endsige er den etymologiske tolkning da i praksis også aldeles ligegyldig for den som kender den nutidige betydning af ordet. Har spørgsmålet alligevel meldt sig, kan det umiddelbart se ud som om dette adverbium er sammensat af adverbiet/konjunktionen end og verbet sige. Men en sådan analyse giver ingen klar mening. Søger man i stedet tilbage til den ældste overlevering i dansk, finder man at førsteleddet rigtignok er end, andetleddet derimod ikke "sige", men sider, et adverbium som betød 'mindre, i mindre grad'; formelt var det en komparativ der hørte sammen med superlativen sidst. Den samme ordforbindelse bruges endnu på islandsk i formen enn síður. Men komparativen sider gik med tiden af brug i dansk, og den givne ordforbindelse blev omdannet til end sige(r) eller (som i nudansk) endsige. Under dansk indflydelse har norsk fået den tilsvarende form enn si. I tekstsammenhæng fremgår betydningen af ordforbindelsen end sider bl.a. af følgende sted i det opbyggelige skrift "Sjælens Trøst", som er skrevet omkring 1425; den gammeldanske sprogform har skånsk dialektfarvning: Nw mæthan gudh forbiudhir at ingin skal astunda annars gooz til orætta, tha ma man æn sidhir thæt besitia oc bruga ælla mæth oræt taga 'Eftersom Gud nu forbyder at ingen skal begære en andens ejendom med urette, så må man end mindre besidde og bruge den eller tage den med uret'. endsige = 'end mindre' Med ændret form genfindes den samme betydning ved midten af 1500-tallet, hvor Sjællands biskop Peder Palladius revser hvad han opfatter som udskejelser i tidens

6 herremode; de unge mænd går i saa stackede Kiortler oc Mantler, som icke kunde skiule Remmerne, end sige Kilen 'så korte kjortler og kapper at de ikke kan skjule bukseremmene, endsige kilen [i skridtet, svarende omtrent til nutidens gylp]'. På samme måde bruges endsige i dag. Den seneste udgave af Nudansk Ordbog (1996) forklarer betydningen som 'udtryk for at afvise noget som endnu mindre sandsynligt end noget tidligere nævnt' og anfører som eksempel: jeg vil ikke give 100 kr. for den, endsige 200. Ordbøger fra dansk til fremmede sprog forudsætter også kun denne betydning idet de oversætter endsige til engelsk let alone, much less, tysk geschweige denn, schon gar nicht, fransk et encore moins, et bien moins. Fra den faktiske nutidige sprogbrug skal blot et enkelt eksempel citeres, taget fra Otto Steen Due: Vergils Aeneide på danske vers (1996): Stenen selv, slynget gennem det tomme intet, formåed / ikke at fuldføre banen den skulle, endsige at ramme. Nogen anden brug af endsige er ikke omtalt i ordbøger over moderne dansk, og man må herefter tro at betydningen 'end(nu) mindre, og da slet ikke' er enerådende. At endsige er et uproblematisk ord, synes yderligere bekræftet når man finder at en række håndbøger i god sprogbrug ikke omtaler det. Det gælder således Henrik Galberg Jacobsen & Peter Stray Jørgensen: Håndbog i nudansk (3. udg., 1997), Erik Hansen: Rigtigt dansk (2. udg., 1993) og Erik Bruun: Dansk sprogbrug (2. udg., 1995). Men så enkelt er det ikke. Samtidig med at Søren Brandt: Pas på sproget (1996) fastslår betydningen 'endnu mindre', hejser forfatteren et advarselssignal: "Man bør ikke godkende, endsige anbefale, ordet i anden betydning"; for i positiv sammenhæng, hævder Brandt, "er endsige ubrugeligt i nudansk: ordet har tidligere haft også denne mulighed, men i dag forvirrer man læserne hvis man bruger den." I det følgende skal ikke blot denne anden mulighed, men også en tredje belyses. endsige = 'end mere' Til forskel fra de førnævnte moderne ordbøger er den store Ordbog over det Danske Sprog (ODS) historisk anlagt; den dækker sprogbrugen fra ca frem til trykkeåret for hvert af de 27 bind, og et supplement, som er under udgivelse, vil ajourføre hele værket til I ODS er brugen af endsige oplyst ved hjælp af en lang række autentiske litteraturcitater, fordelt på to betydninger. Den første er den allerede omtalte: 'i nægtende forbindelse...: endnu mindre'. Den anden defineres således: 'i positiv forbindelse, fremhævende et følgende led (fremfor et foregaaende) som det, hvorom udsagnet i langt højere grad gælder: (hvor) meget mere; for ikke at tale om'. Et rammende citat af Carl Bernhard ( ) lyder: paa tre Uger kan man erobre en Grevinde, end sige hendes Kammerjomfru. Denne anden betydning af endsige betegnede ODS i 1922 som "nu mindre brugelig"; den yngste af de citerede skribenter var Georg Brandes, men supplementet bringer følgende eksempel fra Nationaltidende 23/4 1945: Under alle Forhold anser Befolkningen bevidst Snyderi med Levnedsmidler for en grov

7 Forbrydelse, endsige Salg af fordærvede Levnedsmidler. Den nye, sekundære betydning 'end mere' forekommer vistnok tidligst i bibeloversættelsen fra 1607, hvor det i 1.Kor.6,3 hedder: Vide i icke, at wi skulle dømme Engle? End siger de timelige ting, som høre til Liffs næring. Udtryksmåden fastholdes helt frem til 1948: Ved I ikke, at vi skal dømme engle? endsige da i timelige ting! I den ældste oversættelse fra 1550 stod der ikke endsige, men Huor meget mere, og i den nyeste fra 1992 for slet ikke at tale om. Det er muligt at den sekundære betydning 'end mere' altid har stået i skyggen af den primære 'end mindre'; i hvert fald mente ordbogsforfatteren Otto Kalkar at den sekundære sprogbrug måtte skyldes en misforståelse (Ordbog til det ældre danske sprog III, , side 715). Også ændringen af udtrykket i bibeloversættelsen af 1992 kan være et tegn på at betydningen 'end mere' er fremmed for nogle, men død er denne sprogbrug dog ikke; fra Jyllands-Posten 17/ kan citeres: Og er man som offer kendt - ja endsige berømt - så er der jo da i alt fald frit valg fra samtlige sladderhylder. At endsige altså endnu i dag optræder med to tilsyneladende modsatte betydninger, kan nok virke forvirrende. Helt så galt som i tilfældene godt 'lidt mere end; lidt mindre end' og forfordele 'give for lidt; give for meget' er det dog ikke, eftersom der trods alt kan skelnes mellem betydningen 'end mindre' i nægtende forbindelse og betydningen 'end mere' i positiv forbindelse. Fællesnævneren er det underforståede synonyme udtryk for ikke at tale om (jf. tysk geschweige denn), der ligesom et janusansigt ser til begge sider. Og en del sprogbrugere fornemmer nok på denne baggrund en vis mening med andetleddet i endsige. endsige = 'eller bare, ikke engang' Blandt de citater som i ODS belyser den primære betydning af endsige, den som ordbogen gengiver med 'endnu mindre', er følgende af Georg Brandes: langt fra at lægge Vægt paa om Maleren er en ægte Kunstner, endsige paa om han kan male eller ej, forlanger [æstetikken] af ham blot literære, skinpoetiske Egenskaber. Forbindelsen er ganske vist nægtende, men omskriver man endsige med 'endnu mindre', er meningen med udsagnet åbenbart vendt på hovedet. Mens tanken ved endsige = 'end(nu) mindre' retter sig mod noget som er større, højere, vigtigere o.l., går tankebevægelsen i Brandes' udsagn fra et højere plan ("en ægte kunstner") til et lavere niveau ("om han overhovedet kan male"). Her må endsige betyde 'eller bare, ikke engang'. I ODS er eksemplet enestående, og noget tilsvarende er heller ikke fremkommet i supplementet. Men siden ca er en halv snes paralleller observeret, og da iagttagelsen af denne tredje betydning er ny, skal fire af dem citeres: Ved sin udnævnelse til minister var økonomi- og markedsministeren ikke medlem af folketinget, endsige folketingskandidat. (Information l0/6 1970).

8 For Ole er født med en form for muskelsvind, som gør, at han den dag i dag ikke kan flytte kroppen, endsige bevæge bare foden. (Søndags-B.T. april 1982). selv om intet er bevist om, at Claes skulle være skyldig, endsige medskyldig. (Jyllands-Posten 8/4 1995). Kører man i dag ad landevejen til Stenløse, er man forbi i en ruf uden at opdage, om der er tale om en egentlig by endsige en landsby. (Torben Brostrøm 1997). Denne tredje betydning af endsige er sikkert afledt af den oprindelige 'end mindre'. På samme måde som den primære betydning optræder den tredje i nægtende forbindelse, men tankens udgangspunkt er det modsatte. Som fællesnævner anes også her "for ikke at tale om", dog med en nødvendig specificerende tilføjelse: for ikke engang at tale om. Ligesom forfatteren af det sidste eksempel er ophavsmændene til de øvrige citater velmeriterede skribenter (journalister), så det er ikke usandsynligt at brugen af endsige i betydningen 'eller bare, ikke engang' er en nydannelse der er kommet for at blive. Allan Karker (f. 1926) er fhv. universitetslektor; han var medlem af Dansk Sprognævn KOMMENTAR Aa's plads i alfabetet Af Thorsten Andersson Med stort intresse har jag i Nyt fra Sprognævnet 1997/4 läst er redogörelse för Aabenraas kamp för placering av aa i början av alfabetet i stället för i slutet, tillsammans med å. Dansk Sprognævn försvarar regeln och har naturligtvis all rätt at göra det. Inte heller tillkommer det andra länders medborgare att kritisera vad som från officiellt danskt håll har bestämts om ordningsföljden i det danska alfabetet. Däremot kan det väl betraktas som legitimt att granska språknämndens argument för placeringen av aa. Argumenteringen ter sig inte helt stringent. Det är missvisande att säga att bokstaven å har två grafiska varianter: å och aa. Den senare teckningen av å-ljudet består ju entydigt av t v å bokstäver. Inte heller kan man åberopa uttalet, eftersom uttalet ju annars inte styr alfabetiseringen: hjem och hvis står under h, Filip och Philip står på var sitt håll. Det är svårt att finna andra skäl för placeringen av aa sist i alfabetet än att man bara har bestämt att det skall vara så, vilket i och för sig kan vara begripligt, när en ny bokstav införs inte som ersättare utan bara som variant.

9 Från ren alfabetiseringssynpunkt ter det sig egentligen självklart att aa placeras i början av alfabetet. Den konsekvensen har också dragits av Norsk bokfortegnelse, medan Dansk bogfortegnelse håller fast vid den officiella, av Aabenraa kritiserade danska linjen. Från officiell dansk sida hade det kanske varit en fördel, om man hade varit konsekvent och föreskrivit å-stavning också i danska ortnamn, dvs. konkret från början hade bestämt t.ex. stavningen Åbenrå. Är det kanske ännu inte för sent? Det skulle dock inte lösa problemet, för den växlande skrivningen av personnamn med aa och å kvarstår ju. Enklaste lösningen vore faktiskt att alfabetisera alfabetiskt. Thorsten Andersson er professor ved Uppsala universitet, Seminariet för nordisk namnforskning. Svar fra Sprognævnet Også vi finder tanken om "att alfabetisera alfabetiskt" tiltalende. Hvis vi havde kunnet starte på en frisk i dag, ville vi muligvis også være gået ind for at aa blev placeret først i alfabetet som a + a, i stedet for sidst i alfabetet sammen med å Men den mulighed foreligger ikke i dag. Det ville være helt urimeligt at se bort fra mere end 40 års praksis i danske telefonbøger, registre, leksika, ordbøger og bibliotekskartoteker mv. - en praksis som ydermere også følges af de toneangivende danske tekstbehandlingsprogrammer. Det er dette faktum der er Sprognævnets hovedbegrundelse for at afvise en flytning af aa fra den ene ende af alfabetet til den anden. Vi er enige med Thorsten Andersson i at situationen ville have været enklere hvis aa konsekvent var blevet erstattet af å i alle danske stednavne. Men som Thorsten Andersson selv er inde på, ville det jo ikke løse problemerne med placeringen af de mange personnavne der indeholder aa. SPØRGSMÅL OG SVAR , e-post og e-brev Spørgsmål: Jeg har lige et spørgsmål om et af de mange engelske ord der kommer ind i det danske sprog pga. Internet. Hvad hedder en i flertal? Svar: I den nye udgave af Retskrivningsordbogen (2. udg., 1996) er både det engelske ord og det danske e-post kommet med. Den bestemte endelse i singularis (ental) er angivet ved begge: -en, mens en eventuel pluralisform (flertalsform) ikke er oplyst. Herved svarer ordene til opslagsordet 2. post (postvæsen, postsending, postbud), dvs. at der ikke

10 er tænkt på den enkelte forsendelse (det enkelte brev). Her i huset bruger vi ordet e-post om begrebet elektronisk post og ordet e-brev (e-brevet, e-breve) om den enkelte forsendelse, og det er det vi vil anbefale. Vi har dog indtryk af at mange anvender det engelske ord om både begrebet og den enkelte forsendelse. Desuden bruges ordet mail af mange om den enkelte forsendelse. For de fleste vil det formentlig være naturligst at bruge en engelsk pluralisform i disse tilfælde, nemlig s og mails. I bestemt form pluralis måtte man da bruge en dansk endelse: ene og mailene. Man kunne eventuelt også bruge en ubestemt pluralisform uden endelse: en , flere , alle ene (og tilsvarende mht. mail). EB Forfordele Spørgsmål: Ifølge de tilgængelige ordbøger bliver en person forfordelt når han modtager mindre end andre. Men nu har jeg hørt at man med Sprognævnets velsignelse kan blive forfordelt ved at modtage mere end andre. Jeg beder Dem venligst oplyse om det er korrekt at Sprognævnet har anbefalet/godkendt den nye betydning af forfordele. Svar: Sprognævnet har konstateret at mange, vel især yngre, bruger udtrykket at forfordele i den stik modsatte betydning af den traditionelle: 'at give for mange fordele, at favorisere, at begunstige'. Der er ikke tale om at nævnet anbefaler eller godkender den nye betydning. Men i rådgivningen gør vi opmærksom på forholdet og de misforståelser man må være forberedt på. I øvrigt kan vi henvise til tidligere behandlinger af tilsvarende "pendulord", fx Allan Karkers artikel om på bekostning af mv. i Nyt fra Sprognævnet 1986/1, s EB ' Tosproget og mørklødet Spørgsmål: Jeg har altid troet at tosproget var en betegnelse for folk som er vokset op med to sprog, og som taler begge sprog tilnærmelsesvist lige godt, hvilket vel næppe kan karakteriseres som et handicap. Men når der i dag tales om tosprogede børn som en særlig problemfyldt gruppe, hvad betyder ordet tosproget så egentlig? Det bliver jo nærmest komisk når man kan høre kommunalpolitikere etc. udtale at det er et stort problem at mange tosprogede børn ikke taler dansk når de begynder i skolen. Hvordan kan de være

11 tosprogede når de kun taler ét sprog? Er der sket det at tosproget er blevet et nyt kodeord for mørklødet og muslimsk? Hvis det er tilfældet, hvad er vi andre lyshudede og absolut ikke-muslimsk tosprogede så? Svar: Tosproget betyder i almindelig sprogbrug 'som kan tale to sprog lige godt = bilingval' (jf. Politikens Store Nye Nudansk Ordbog, 1997). Hvis man forbinder denne betydning med ordet tosproget, kan det derfor ikke være et handicap at være tosproget, men tværtimod en fordel. Imidlertid er der i dag en tendens til også at bruge tosproget om indvandrerbørn der er vokset op i Danmark, men som ikke nødvendigvis behersker deres forældres sprog og dansk lige godt, eller som måske slet ikke taler to sprog. I Berlingske Tidende kunne man således læse følgende: Plan Ishøj Kommune vil oprette 120 pladser i halvdagsbørnehaver, hvor tosprogede børn skal lære at tale dansk. Hvis forældrene siger nej, anbringes børnene i modtageklasser, når de starter i skolen. Test skal afgøre, om deres sprog er godt nok til normal skolestart. En anden artikel i Berlingske Tidende viser den samme brug af tosproget: Jeg kan godt forstå, at det kan være et problem at være alene i en klasse, om man nu er dansk, ethiopisk eller tyrkisk. Og vi ser, at forældrene vælger fra, hvor der er mange to-sprogede. Det fravalg synes jeg er betænkeligt. Men det er ikke et spørgsmål om kvoter, men om hvordan man får både den danske og den to-sprogede til at føle sig tryg i skolen. Eksemplerne demonstrerer hvordan tosproget nu også bliver brugt mere eller mindre synonymt med andre betegnelser for indvandrere, uden at der dog ligefrem er tale om at tosproget er et synonym for mørklødet og muslimsk. Det er et kendt problem at ord eller ordforbindelser med tiden kan blive negativt ladede, og at man derfor erstatter disse ord eller ordforbindelser med nye og mere neutrale udtryk. Fx var ordet fremmedarbejder til at begynde med en relativt neutral betegnelse for folk fra Sydeuropa der kom til Danmark for at arbejde. Med tiden føltes denne betegnelse krænkende, og man fandt på ordet gæstearbejder, der senere blev afløst af indvandrer. Nu er indvandrer for en del sprogbrugere ved at være en stødende betegnelse, og tosproget er måske ved at blive det nye afløsningsord. MHA Halsedisse Spørgsmål: Er ordet halsedisse et dialektord der ikke kan bruges i rigsdansk, og hvordan er det dannet?

12 Svar: Ordet er ikke optaget i nogen os bekendt ordbog. Men Sprognævnet har oplysninger om at det har eksisteret helt tilbage i 1950'erne, hvor soldaterne efter sigende var forsynet med halsedisser. Vores tidligste citat med ordet stammer fra dagbladene Politiken og Berlingske Tidende. I Politiken havde en nyhedsartikel overskriften Kvinde kvalt i "halsdisse" ( ), og i Berlingske Tidende stod der samme dag: Fru Maja Hansen blev fundet død på badeværelset hængende i en såkaldt halsdisse - et tørklæde, der er rundstrikket og altså ikke skal knyttes. Anførselstegnene omkring ordet i overskriften i Politiken samt formuleringen en såkaldt halsdisse og den tilføjede definition i Berlingske Tidende tyder på at ordet har været følt som relativt nyt og ukendt i 60'erne. Det findes både i formen halsdisse og i formen halsedisse. Det er sikkert dannet i lighed med muffedise, der altså staves med enkelt -s- i Retskrivningsordbogen, Man kan næppe betegne ordet som dialektalt, og Sprognævnet overvejer at optage det i næste udgave af Retskrivningsordbogen. VS En kommitteret Spørgsmål: Kan man i et privat firma bruge betegnelsen kommitteret om en person som er fratrådt, men som stadig er tilknyttet firmaet ved at have enkelte opgaver? Eller kan det kun bruges om offentlige stillinger? Svar: Spørgsmålet om substantivet en kommitteret kun kan bruges om personer i offentlige stillinger, besvares lidt forskelligt af ordbøgerne. Verbet at kommittere betyder 'overdrage et hverv, beskikke'. Politikens Store Fremmedordbog, 1996, henviser i sin definition udelukkende til brug om personer i offentlige stillinger: 'en embedsmand i et ministerium med et særligt hverv, fx som statens repræsentant i en forening'. Politikens Nudansk Fremmedordbog, 1992, er knap så absolut, men anfører dog efter definitionen 'tilforordnet, person med særligt hverv': "fx som statens repræsentant". Dette svarer til Ordbog over det Danske Sprog, bd. 10, 1928, som efter den egentlige definition tilføjer: "især om visse embedsmænd i overordnede stillinger, navnlig i centraladministrationen, specielt sådanne som knyttes til de egentlige ledere som hjælpere eller stedfortrædere". Der er dog den forskel på de moderne ordbøgers definitioner og denne at det at være kommitteret efter Ordbog over det Danske Sprog kan være en egentlig stilling, mens det ifølge de moderne fremmedordbøger er et særligt hverv.

13 I Sprognævnets samling af citater er der flere eksempler på brugen af kommitteret, dels om et særligt hverv til en embedsmand i en høj stilling, således: Havnedirektøren i København er kommitteret for selskabets bestyrelse i selskabets direktion. (Bekendtgørelse nr. 209, , 13), dels om en egentlig stilling, således: Først og fremmest har Matthiasen udnævnt den tidligere kontorchef i 1. Kontor W. Weincke til kommitteret i ministeriet, hvilket betyder, at han bliver ministerens særlige fortrolige og dermed i realiteten mindst ligestilles med Natalie Linds favorit departementschef Ole Perch Nielsen.. Det er meningen, at W. Weincke skal være ministerens planlægningschef både kulturpolitisk og administrativt. (Information ). Men vi har også et enkelt eksempel på at betegnelsen kommitteret er brugt om en person med særligt hverv inden for det private erhvervsliv: Nyhavn 20.. Er blevet eksporthovedkvarteret.. Johanne Nielsen gik fra aktiv tjeneste for fem år siden, men hun er stadig med i bestyrelsen som kommitteret, hun deltager i vores månedsmøder. (Børsen ). Titlen kommitteret er ikke beskyttet, så man kan ikke forbyde det private erhvervsliv at benytte den. Men den bruges som nævnt først og fremmest om høje poster i det offentlige. VS Kvarter Spørgsmål: Hvorfor hedder det i flertal kvarter - kvarterene om tiden, men frikvarterer - frikvartererne? Svar: Ifølge Ordbog over det Danske Sprog, bd. 11, 1929, er substantivet kvarter i alle sine betydninger etymologisk set det samme ord. Det kommer oprindelig fra middelalderlatin quartarium, klassisk latin quartarius, og har grundbetydningen 'fjerdedelen af et mål'. Ubestemt form pluralis (flertal) er i dag kvarterer eller kvarter. Ifølge beskrivelsen i Ordbog over det Danske Sprog bruges pluralisformen på -er især i betydningen 'om afdeling, del, parti (egl. fjerdedelen) af et hele'. Pluralisformen uden endelse bruges - stadig ifølge ordbogen - i rigssprog især 'om mål der er en fjerdedel af et andet (hoved)mål' og i betydningen 'om fjerdedelen af en vis tid, periode: 1/4 time, 15 minutter'. Specielt nævnes nogle eksempler på forbindelse med et talord: en Barbeer.. hvilken udi 5 stive Qvarteer stod og fortaalte mig om en Mand, som har levet for over Aar siden. (Holberg: Mester Gert Westphaler, 1724). Det varer mindst Trekvarter. (Chr. Engelstoft: Levende og Døde, 1917). Ordbog over det Danske Sprog er en beskrivende, ingen normerende ordbog. Når den

14 normerende Retskrivningsordbogen, 2. udg., 1996, foreskriver pluralisformen kvarter når ordet bruges om tid, men formen kvarterer i betydningerne 'bydel; indkvarteringssted', har normeringen fulgt en herskende sprogbrug. Det var allerede således i Retskrivningsordbog, udgivet af Dansk Sprognævn, Sammensætninger som frikvarterer nævner Ordbog over det Danske Sprog, bd. 11, 1929, udtrykkelig som undtagelser fra den herskende sprogbrug i betydningen 'fjerdedelen af en vis tid'. Også denne flertalsform står i Retskrivningsordbogen. VS Det gode er det bedstes fjende Spørgsmål: Ordsproget Det gode er det bedstes værste fjende har jeg hørt i versionen Det bedste er det godes værste fjende. Hvilken formulering er den rette, og hvordan skal ordsproget fortolkes? Svar: I Bevingede Ord, 6. udg., 1990, ved T. Vogel Jørgensen og Poul Zerlang, er der fra formuleringen Det gode er det bedstes fjende henvist til formuleringen Det bedre er det godes fjende, der er den oprindelige ordlyd. Her står der at "Sætningen citeres som regel: Det gode er det bedstes værste fjende, men dens oprindelige ordlyd er den her angivne, idet sætningen via det italienske ordsprog Il meglio e nemico del bene optræder hos Voltaire ( ) i La bégueule: Dans ses écrits un sage Italien dit, que le mieux est l'ennemi du bien. - Da det italienske ordsprog synes gammelt, kan mange forfattere have anvendt det." Ordsprog, specielt gamle ordsprog som det foreliggende, er det ikke let at give nogen sikker og entydig tolkning af. Da det italienske ordsprog er så gammelt, ved man åbenbart ikke hvor det har optrådt første gang, man kender ikke den oprindelige kontekst eller sammenhæng. Voltaire kender øjensynlig ikke - han vedkender sig i hvert fald ikke noget kendskab til - ophavsmanden, som han bare kalder "un sage italien" (altså 'en italiensk lærd'). De forskellige senere benyttere af ordsproget - eller rettere sentensen, eftersom det tilskrives en bestemt lærd - kan sagtens have anvendt det i hver sin form og med hver sin betydning. Det er formentlig samme sentens vi i dansk har i forskellige versioner, således Lad det gode blive godt, og gør det ej bedre (Peder Syvs Ordsprog, ). Betydningen kan i denne formulering, der ligger den oprindelige italienske nær, være 'når noget er godt, så lad være med at forsøge at pynte på det'. Den udbredte, men sekundære formulering, Det gode er det bedstes fjende, kan man sikkert tolke således at hvis man slår sig til tåls med det gode, så stagnerer man og når aldrig det bedste. Den oprindelige formulering, Det bedre er det godes fjende, kan man evt. forstå således at muligheden for at noget kan blive endnu bedre, kan hindre et menneske i at blive tilfreds med noget som faktisk er

15 godt. VS

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24 Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? I en calvinsk/reformert tradition opererer man med en dobbelt forudbestemmelse. Gud har suverænt og frit udvalgt nogle til frelse, og Gud har suverænt og frit udvalgt

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

vederfarelser. overtro.

vederfarelser. overtro. Prædiken 10 søndag efter Trinitatis, 2. tekstrække, Matth. 11,16-24. bemærket vistnok ikke fordi, der er lagt op til, at det skal gå Sodoma særligt tåleligt. Kanske at sådanne udsagn skurrer noget i ørene.

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.16,16-22 Der var ét billede i denne prædiketekst, som nogle her

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Dansk sproghistorie 12

Dansk sproghistorie 12 Dansk sproghistorie 12 opsamling og afrunding Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 29. november 2010 i dag opfølgning dansk sproghistorie i overblik fonetik morfosyntaks og leksikon

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Kære Henrik Lund. Jeg tror også, at Sct. Sørens kirkes status som

Kære Henrik Lund. Jeg tror også, at Sct. Sørens kirkes status som Kære Henrik Lund Da du blev ansat her i 2006 stak du faktisk hånden direkte ind i en hvepserede. Der var to konkurrerende menigheder i sognet og lige inden din tiltræden var formanden for menighedsrådet

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00

Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00 747 Lysets engel 448 Fyldt af glæde 441 Alle mine kilder 157 Betesdasøjlernes buegange Bernhard Christensen Nadververs 143 v. 7 på Op alle folk på

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Retsudvalget L 90 Bilag 5 Offentligt

Retsudvalget L 90 Bilag 5 Offentligt Retsudvalget 2010-11 L 90 Bilag 5 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K Vanløse d. 31. december 2010 Kære medlemmer af Folketingets Retsudvalg I forbindelse med Folketingets

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog Teksten er den del af: Wilford Woodruff Indledning Oprettet: 19. december 2005 Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum har ladet serien Kirkens præsidenters lærdomme udarbejde for at hjælpe

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Code switching blandt tysk danske skoleelever

Code switching blandt tysk danske skoleelever Bilag 1 Code switching blandt tysk danske skoleelever Hej og mange tak fordi du vil mitmachen :) Dette spørgeskema handler om code switching, da jeg skriver speciale om dette emne og har brug for din hjælp

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Men nyere undersøgelser viser at:

Men nyere undersøgelser viser at: Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

DEN RELATIONSORIENTEREDE LÆRER

DEN RELATIONSORIENTEREDE LÆRER DEN RELATIONSORIENTEREDE LÆRER EN KOMMENTAR TIL DOKUMENTARFILMSERIEN MIN BEDSTE LÆRER Foto: Stig Stasig Af Per Schultz Jørgensen Professor emer., dr. phil. Når talen er om den bedste lærer, man har haft,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4.

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 26. november 2004 Besvarelse af spørgsmål 3 (L 13) stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 23. november 2004. Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

KØBENHAVN. skildret af danske forfattere. En antologi redigeret af OLE LARSEN CARIT ANDERSENS FORLAG

KØBENHAVN. skildret af danske forfattere. En antologi redigeret af OLE LARSEN CARIT ANDERSENS FORLAG KØBENHAVN skildret af danske forfattere En antologi redigeret af OLE LARSEN CARIT ANDERSENS FORLAG Indhold Rastnus Ny er up: Danmark i Compendium*) 9 Fra»Kjøbenhavns Beskrivelse«, 1800 Jacob Paludan: Midnatsjunglen

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2 Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 402 448 v. 376 v.1-4 // 2 388 752 v.3-5 Ved gudstjenesten i dag fejrer vi tre små børns ankomst til verden. Tre små mirakler. For

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 21,28-44

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 21,28-44 1 20. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 21. oktober 2012 kl. 10.00. Salmer: 443/434/290,v.5-6/347//589/439/421/332 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 Åbningshilsen Vi er gået i kirke denne efterårssøndag.

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere