Prostatakræft og ernæring Et overblik over den aktuelle videnskabelige forskning i kostens indflydelse på prostatakræft.

Transkript

1 Prostatakræft og ernæring Et overblik over den aktuelle videnskabelige forskning i kostens indflydelse på prostatakræft. Indledning Prostatakræft er bortset fra hudkræft den mest almindelige form for kræft blandt amerikanske mænd. Sygdommen er med 13% nr. 2 på listen over årsager til kræftdødsfald blandt mænd (næstefter lungekræft). Flere end otte ud af 10 mænd med prostatakræft er over 65 år. Man skønner, at der vil komme ca nye tilfælde af sygdommen i USA i år, og at ca mænd vil dø af sygdommen. Selvom man i løbet af de seneste 15 år i stigende grad har fokuseret på at påvise sygdommen ved hjælp af såkaldte markører, er dødstallet desværre uændret. I årene før man begyndte at screene for prostatasygdomme, havde en betydelig del af de patienter, som fik diagnosen prostatakræft, allerede udviklet metastaser på diagnosetidspunktet. Men med de fremskridt, der er sket inden for screeningsmetoderne i de senere år, får mange patienter nu stillet diagnosen tidligere, og man har derfor muligheden for at modtage en behandling, der kan helbrede sygdommen. De nuværende screening-procedurer for prostatakræft omfatter DRE (digital rektal eksploration - undersøgelse via endetarmen) og PSA (prostata-specifik antigen-test). Ved DRE føler lægen sig frem til uregelmæssige eller unormalt faste områder, som kan være en kræftknude på prostata. PSA-testen måler et protein, som prostatacellerne afsætter i blodet. Værdier på mindre end 4 ng/ml anses for at være et normalt PSA-resultat. Værdier, der ligger over 10 ng/ml, anses for at være høje, og værdier mellem 4 og 10 ligger på grænsen til kræft. Jo højere PSA-værdien er, jo mere sandsynligt er det, at der er tale om kræft, men testen alene anses ikke for at give det endegyldige svar. Desuden kan man ikke omvendt slutte sig til, at en lav PSA-værdi er et udtryk for, at der ikke er kræftceller til stede. Man tager desuden aldersspecifikke PSA-referencerammer i betragtning. Kun en biopsi kan med sikkerhed bekræfte en prostatakræftdiagnose. Andre former for PSA-test omfatter sygdomsfri procent, PSA-velocitet, prostata-densitet (PSAD) og RT-PCR. American Cancer Society anbefaler, at alle mænd over 50 år får foretaget både PSA- og DRE-tests. Har man prostatakræfttilfælde i familien, eller tilhører den afro-amerikanske race, anbefaler organisationen screening tidligere end de 50 år. Sygdommen har stor indvirkning på vort samfunds sociale struktur. Ud over de følelsesmæssige aspekter ved at få stillet en kræftdiagnose oplever de fleste patienter, at den traditionelle behandling har bivirkninger, der ændrer deres livsførelse, f.eks. inkontinens og impotens. På trods af fremskridt inden for kirurgi og strålebehandling vil en lang række patienter opdage, at kræften vender tilbage efter behandlingen. Dette ses oftest som en stigning i blodets PSA-værdi. Derfor er man nu begyndt at interessere sig for ernæringens indflydelse på prostatakræft ikke blot som forebyggelse, men også som et supplement til den traditionelle behandling. En række prostatakræftcentre fokuserer i dag deres indsats på at afdække, om kostændringer kan ændre sygdommens forløb. Selvom man fortsat ikke kender årsagen til prostatakræft, har man slået fast, at der findes flere højrisikogrupper. Blandt de mest fremtrædende er afro-amerikanere og mænd, hvis familie tæller adskillige prostata-kræftpatienter. Yderligere risikofaktorer omfatter virkningen af androgener og andre hormoner, kost- og miljømæssige faktorer samt alder.

2 Det er en almindeligt kendt, at yngre patienter oftest lider af en mere aggressiv form af sygdommen. Det er også en kendt sag, at der findes lavrisikogrupper. Prostatakræft er mest fremherskende i Nordamerika og det nordvestlige Europa, mens sygdommen kun er sparsomt udbredt i Asien, Afrika, Centralamerika og Sydamerika. Det er vigtigt at bemærke, at mænd, der er født i Asien og derefter immigreret til USA har en øget risiko for at dø af prostatakræft i forhold til mænd, der bliver boende i Asien. Forebyggelse af prostata kræft via kosten Kemoforebyggelse er betegnelsen for tilførsel af stoffer, der forhindrer en kræftsvulsts opståen eller hæmmer/forsinker udviklingen af kræftsygdommen. På baggrund af det øgede antal nye prostatakræfttilfælde, der hvert år diagnosticeres, er adskillige forskningscentre begyndt at fokusere på forebyggelse af kræft via kosten. Visse risikofaktorer for prostatakræft kan ikke kontrolleres, f.eks. race, alder og genetisk disposition, men der er også en række faktorer, som patienterne selv har kontrol over, f.eks. kost og fysisk aktivitetsniveau. Prostatakræft er et oplagt mål for kemoforebyggende strategier, dels fordi der er relativt mange, der lider af sygdommen, dels fordi den kan være "skjult" i lang tid. I løbet af de seneste år har man via både laboratorium- og kliniske forsøg fået øjnene op for visse stoffer, som kan anvendes kemoforebyggende. Forskningsresultaterne fra disse forsøg giver en indikation af, hvor effektivt og/eller skadeligt stoffet er. En række af disse stoffer og mulige indfaldsvinkler beskrives i de efterfølgende afsnit. Fedme Fedme er sat i forbindelse med en lang række kræftformer, bl.a. hormonrelaterede svulster og specielt prostatakræft. Overskydende kropsfedt har ved mange forsøg vist sig at kunne ændre hormonmønstrene i kroppen, bl.a. når det gælder kønshormonerne. Fordelingen af kropsfedt og ændringer i kroppens fedtprocent med stigende alder er sat i forbindelse med forskellige kroniske tilstande, herunder kræft. Ved en retrospektiv undersøgelse på baggrund af data fra den såkaldte Health Professionals Follow-Up Study slog Giovannucci et al. fast, at fedme i barndommen formentlig har en stærk indflydelse på prostatakræfts udvikling. Tymchuk et al. satte 27 stærkt overvægtige mænd på et tre uger langt program omfattende en kost med få kalorier og mange fibre samt daglig motion. Man fandt frem til, at de mænd, der havde en normal PSA-værdi ved forsøgets start, ikke udviste nogen signifikant reduktion i PSA-værdien, hvorimod værdien faldt hos samtlige de mænd, der havde en forhøjet værdi (>2,5 ng/ml) ved forsøgets start. Blodets indhold af kønshormonbindende globulin (SHBG) steg, hvilket resulterede i en lavere mængde fri testosteron og dermed en lavere mængde mandligt kønshormon til at øve indflydelse på prostata. Kostfedt Epidemiologiske forsøg tyder på, at der er en direkte sammenhæng mellem indtaget af fedt fra kosten og antallet af tilfælde af prostatakræft. Mænd, som spiser en kost med 30-40% fedt, har vist sig at have en større risiko for at udvikle prostatakræft i forhold til mænd, der indtager en kost med mindre end 30% fedt. I forbindelse med en undersøgelse af kostens rolle i befolkningsgrupper med lav risiko for prostatakræft fandt Lee et al. frem til, at både fedtindtaget og fedtenergiprocenten var statistisk set signifikant højere end hos kontrolpersonerne. De konkluderede, at selv i lavrisikogrupper er der en direkte sammenhæng mellem mængden af kostfedt og udviklingen af prostatakræft. I et befolkningsbaseret kontrolforsøg foretaget af West et al., hvor man undersøgte kostens sammenhæng med prostatakræft, tyder resultaterne på, at indtaget af fedt fra kosten kan øge ældre mænds risiko for at udvikle aggressive kræftsvulster.

3 Forsøgene har typisk vurderet sammenhængen mellem mættet og umættet fedt og disse to typers indvirkning på prostatakræft. Der synes at være en stærk sammenhæng mellem mættet fedt, specielt animalsk, og udviklingen af prostatakræft. Nogle forsøg har tilskrevet denne sammenhæng den indvirkning, animalsk fedt har på hormonsystemet. Da Bravo et al. undersøgte kostens og fedmes indflydelse på prostatakræft blandt 90 mænd i Madrid, viste resultaterne, at en kost indeholdende store mængder animalsk fedt og for en stor dels vedkommende bestående af kød øgede risikoen for at udvikle prostatakræft. Fradet et al. foretog en prospektiv undersøgelse af sammenhængen mellem indtaget af kostfedt og chancen for at overleve prostatakræft. Man fandt frem til, at indtagelse af mættet fedt havde en signifikant sammenhæng med sygdomsspecifik overlevelse. Sammenlignet med mænd i den laveste tredjedel med hensyn til indtagelsen af mættet fedt havde de, der befandt sig blandt den øverste tredjedel, en tre gange så høj risiko for at dø af prostatakræft. Hayes et al. foretog et befolkningsbaseret kontrolforsøg i tre geograriske områder af USA for at vurdere årsagerne til den racemæssige forskel i antallet af sygdomstilfælde. I dette forsøg fandt man en sammenhæng mellem et større indtag af fedt fra animalske kilder og en øget risiko for prostatakræft blandt sorte og til fremskreden prostatakræft blandt sorte og hvide. En nedsættelse af fedtindtaget fra animalske kilder viste sig at kunne give færre tilfælde og et lavere dødstal som følge af prostatakræft, specielt i højrisikogrupper som afro-amerikanere. Andre forskere undersøger specifikke fedtsyrers rolle. Netop nu er man ved at evaluere sammenhængen mellem omega-3 og omega-6 fedtsyrer og prostatakræft. Omega-3 fedtsyrer synes at have en beskyttende indvirkning på prostatakræftsvulsters vækst og udvikling, mens omega-6 fedtsyrer har vist blandede resultater. Fibre Fibre har været genstand for forsøg i forbindelse med mange forskellige kræftformer, men er primært kendt for sin sammenhæng med kræft i tyktarmen. Forskerne har tilskrevet fibrenes kræfthæmmende virkning deres evne til at øge afføringens volumen, nedsætte transit-tiden og binde kræftfremkaldende stoffer og dermed reducere risikoen for, at disse optages i kroppen. Der synes at være en omvendt sammenhæng mellem antallet af tilfælde af prostatakræft og kostfiberindtaget. Kostfibre fungerer ved at binde den cirkulerende mængde testosteron og andre kønssteroider og kan dermed muligvis reducere antallet af prostatakræfttilfælde og bremse udviklingen af sygdommen. Man har også fundet en omvendt sammenhæng mellem blodets indhold af testosteron og østradiol og indtaget af kostfibre. Disse faktorer er muligvis medvirkende til den indflydelse kostfibrene har på prostatakræft. Eftersom kostfibre kommer fra planter, som giver yderligere fordele i form af antioxidanter, er det svært at påpege den egentlige sammenhæng mellem kostfiberindtagelse og prostatakræft. Antioxidanter Skader som følge af iltning menes at hæmme kroppens evne til at beskytte sig mod visse kræftformer, bl.a. prostatakræft. Antioxidanter er stoffer, som menes at hjælpe kroppen til at beskytte sig mod iltningsskader ved enten at hæmme dannelsen af frie radikaler eller ved at beskytte celler mod skader som følge af frie radikalers angreb. Frie radikaler er atomer eller grupper af atomer, som indeholder mindst en uparret elektron, som har potentialet til at forårsage iltningsskader på kroppens celler.

4 Mange forskere har undersøgt den rolle, blodets indhold af antioxidanter spiller for indikationen af iltningsstatus. For nylig har man identificeret yderligere markører for iltningsbelastning og -skader. Iltningsbelastning er blevet identificeret som en plausibel forbindelse mellem kost og prostatakræft. TBARS, thiobarbitursyre-reagerende stoffer, er blevet identificeret som markører for iltningsbelastning. TBARS er en målestok, der anvendes til at måle iltningsbelastning og lipid-peroxidation (forharskning af fedtstoffer) i membranerne. Da Biri et al. målte TBARS-værdien i 10 kræftramte og 10 raske vævsprøver fra menneskelige prostata, fandt man frem til, at TBARS-værdien var højere i det kræftramte væv i forhold til det raske væv. Den øgede koncentration af TBARS i kræftvævet tyder på iltningsbelastning og øgede harskningsreaktioner. Muindi et al. iagttog en forøgelse af blodets indhold af TBARS hos prostatakræftpatienter i forhold til kontrolgruppen og fandt en positiv sammenhæng mellem et højt indhold af lipidperoxider og hurtig nedbrydning. 8-hydrodeoxyguanosine (8-0HdG) er en markør for iltningsskader. Man har fundet ud af, at iltradikalers og andre reaktive arters beskadigelse af DNA sker i kroppen på trods af tilstedeværelsen af forskellige antioxidanter og naturlige forsvars- og reparationssystemer. Beskadigelse af DNA menes at bidrage væsentligt til den aldersrelaterede udvikling af kræft, herunder prostatakræft. 8-0HdG er kendt for at være en effektiv markør til bestemmelse af DNA-skader som følge af frie radikaler. Til dato er der ikke offentliggjort forskningsresultater vedr. sammenhængen mellem 8OHdG og prostatakræft, men man har undersøgt stoffets sammenhæng med andre kræftformer. Gennemsnitsindhold af 8-0HdG har vist sig at være højere hos kræftpatienter end hos kontrolpersoner. C-vitamin C-vitamin spiller mange roller i kroppen enten som co-enzym eller som co-faktor. Kendte mekanismer omfatter dets rolle i dannelsen af kollagen, dets immunstyrkende egenskaber (fremmer modstandskraften mod infektioner) og dets evne til at arbejde synergistisk sammen med andre vitaminer og mineraler. C-vitamin kan ikke produceres af menneskekroppen og skal derfor tilføres via kosten. Fødevarekilder til C-vitaminer er citrusfrugter, rå bladgrønsager og tomater. Tidligere forsøg har vist, at blodets indhold af C-vitamin har en omvendt proportional sammenhæng med kræft. Menon et al. undersøgte C-vitaminets rolle til behandling af to androgen-uafhængige prostatakræftcellearter. C-vitamin viste sig at være dosis- og tidsafhængigt i stand til at hæmme celledelingen og cellevæksten ved produktion af brintoverilte. Dette resulterede også i en nedsættelse af cellernes levedygtighed, og thymidin-indlemmelse i DNA tyder på, at C-vitamin hæmmer svulstvækst i kraft af sin produktion af reaktive iltarter. Da Daviglus et al. gennemførte et prospektivt forsøg for at evaluere indtaget af C-vitamin og risikoen for prostatakræft, fandt man frem til en positiv sammenhæng mellem C- vitaminindtaget og den generelle chance for at overleve prostatakræftsygdommen. Der har dog været tale om en del modstridende eller ikke-eksisterende sammenhænge, så der er behov for yderligere forskning for at undersøge sammenhængen mellem C-vitamin og prostatakræft. E-vitamin E-vitamin findes i stor udstrækning i fødevarer med nødder, frø og frøolier som de bedste kilder. E-vitamin er kendt for sin evne til at kvæle frie radikaler og forebygge iltningen af flerumættede fedtsyrer.

5 Man formoder, at den kemoforebyggende virkning ved E-vitamin over for prostatakræft stammer fra vitaminets stærke antioxiderende egenskaber og dets rolle i reduktionen af iltningsbelastningen. Mange forsøg har vurderet sammenhængen mellem E-vitaminindholdet i blodet og prostatakræft, men resultaterne har været blandede. Der er påvist et omvendt forhold ved vurdering af data vedr. E-vitaminindtag fra kost og prostatakræft. Sigounas et al. fandt frem til, at E-vitamin på en dosisafhængig måde hæmmer formeringen af prostatakræftceller. I en række laboratorieforsøg undersøgte Fleshner et al. den supplerende virkning ved E-vitamin i mus med transplanterede prostatakræftceller (LNCaP) ved indtagelse af en kost med et stort fedtindhold. Man fandt her frem til, at den gruppe mus, der ikke fik E-vitamintilskud, udviste den højeste LNCaP-cellevækst. Disse data understøtter teorierne om, at E-vitamin spiller en vigtig rolle for kemoforebyggelsen. Heinonen et al. undersøgte virkningen af tilskud af alfa-tocoferol og beta-caroten - enten separat eller samlet - på prostatakræft i gennemsnit 6,1 år blandt mandlige rygere. Selvom ingen af de to stoffer havde nogen indvirkning på det tidsrum, der forløb mellem diagnose og død, kunne man iagttage, at der var 32% reduktion i antallet af tilfælde af prostatakræft og en 41 % lavere dødsrate blandt de forsøgsdeltagere, som fik alfatocoferol sammenlignet med kontrolgruppen. Forskerne konkluderede, at lang tids tilskud af alfa-tocoferol i betydelig grad er i stand til at reducere antallet af tilfælde af prostatakræft og dødsfald som følge af sygdommen blandt mandlige rygere. Soja Når man kigger på kostvanerne i de lande, som har et lavt antal tilfælde af prostatakræft, er der specielt én fødevare, der går igen, og som mangler i den traditionelle vestlige kost, nemlig soja. Yderligere epidemiologiske undersøgelser viser, at der er et omvendt proportionalt forhold mellem indtagelse af soja og dødsfald som følge af kræft. Ved vurdering af soja i laboratorietests har forskere fundet frem til, at soja indeholder en række kendte kræfthæmmende ingredienser. Protease-hæmmere og saponiner har vist sig at kunne beskytte celler mod de skadelige virkninger ved bestråling og frie radikaler. Disse stoffer er blevet isoleret i sojaprodukter og har en kræftbeskyttende mekanisme. Fytater, som også findes i soja, er kendt for at kunne fremme immunforsvaret og forebygge dannelsen af frie radikaler. Det, der gør soja til en unik fødevare, er dets specifikke planteøstrogener. Disse planteøstrogener er del så stærke som naturligt østrogen og fungerer som svage østrogener i kroppen. Man har specielt udforsket planteøstrogenernes rolle ved hormonrelaterede kræftformer som bryst- og prostatakræft. Genistein (5,7,4'-trihydroxyisoflavon), som er et isoflavon i soja, har været genstand for en lang række forsøg med prostatakræftpatienter. Genistein har vist sig at kunne hæmme væksten i prostatakræftceller både androgen-uafhængigt og androgen-afhængigt. Genisteins funktion synes at være at virke på kræftceller og ikke på normale raske celler. Desuden er genistein muligvis i stand til at differentiere mellem en kræftcelle og en normal celle. Genistein har også vist sig at kunne hæmme tyrosin-kinasen og påvirke andre enzymer, der er involveret i udviklingen af kræft. Et nyligt offentliggjort forsøg fra Japan har vist, at stærkt koncentreret genistein er i stand til at hæmme den angiogenese (dannelse af blodkar), som fører til en ændring af blodstrømmen i en svulst. Isoflavoner optages fra spiselige sojabønner og kan måles i urinen og i blodet. Et øget indhold af isoflavoner i blodet og i urinen er blevet sat i forbindelse med en nedsat risiko

6 for prostatakræft. Man har påvist signifikante mængder af genistein i menneskets prostatavæske. Soja-isoflavonet genisteins nøjagtige virkemekanisme er netop nu genstand for videnskabelig vurdering. Man er ved at igangsætte en række kliniske forsøg, der sigter mod at forstå og vurdere den rolle, soja og planteøstrogener spiller i behandlingen af prostatakræft. Selen Selen er et essentielt sporstof med antioxiderende egenskaber. Det er i stand til at udrydde frie radikaler, og det beskytter celle- og organelmembraner mod iltningsskader. Den underliggende mekanisme i forholdet mellem selen og prostatakræft er endnu ukendt. Man har påvist et omvendt proportionalt forhold mellem selen i kosten og risikoen for at udvikle prostatakræft. Selen har vist sig at kunne hæmme væksten i prostatakræftceller. I de videnskabelige forsøg, der har analyseret forholdet mellem blodets indhold af antioxidanter og prostatakræft, synes selen at have det mest konsistente omvendt proportionale forhold. Adskillige prospektive forsøg med deltagelse af blandede befolkningsgrupper er udført for at undersøge selenindholdet i blodet og dets påvirkning af risikoen for prostatakræft. Hovedparten af disse forsøg har vist, at prostatakræftpatienter generelt har et lavere indhold af selen i blodet i forhold til kontrolpatienter. Redman et al. fandt frem til, at når selenomethionin testes mod prostatakræftceller, udviser disse en dosis-afhængig hæmning af væksten. Virkemekanismen menes at ske gennem apoptose (celledød). Forskerne konkluderede, at der er forskel i svulstcellers og normale cellers følsomhed over for selenomethionin. Kliniske forsøg har desuden vist, at selentilskud muligvis har en kemoforebyggende indvirkning på prostatakræft. Clark et al. gennemførte et 10 år langt forsøg med i alt 974 mænd med tidligere enten basalcelle- eller hudcelle-carcinom. Mændene fik tilfældigt enten et dagligt tilskud på 200 mikrogram selen eller placebo. Patienterne blev behandlet i gennemsnitligt 4,5 år og fulgt i gennemsnitligt 6,5 år. Forskerne konkluderede, at selenbehandlingen gav en signifikant (63%) reduktion i det sekundære endepunkt i antallet af prostatakræfttilfælde i løbet af forsøget. Clark et al. anvendte selenmethionin som den primære selentilskudsform i forsøget. A-vitamin A-vitamin er et fedtopløseligt vitamin. Betegnelsen dækker alle retinoider, der har al-trans retinols biologiske aktivitet. A-vitamin som sådan findes kun i animalske fødevarer, f.eks. lever, fedtholdig mælk, æggeblomme, fedtholdig ost, smør og helleflynder. Caroten-former og provitamin, som omdannes til A-vitamin, findes i grønne og gul-orange bladgrønsager. Retinoider har i en række præ-kliniske og kliniske situationer vist sig at have en betydelig kræfthæmmende aktivitet. Adskillige forsøg på mennesker har vist en direkte sammenhæng mellem indtaget af retinol (A-vitamin) og risikoen for at udvikle prostatakræft; andre forsøg har vist enten en omvendt eller ingen sammenhæng ved indtagelse af beta-caroten (den primære form for provitamin A) og risikoen for prostatakræft. Hsing et al. påviste en omvendt proportional sammenhæng mellem blodets indhold af retinol og risikoen for prostatakræft, hvorimod man ikke fandt nogen sammenhæng af betydning med beta-caroten, lycopen eller tocoferol. Pasquali et al. undersøgte mængden af endogent retinol og retinolsyre i normalt prostatavæv ved godartet prostatahyperplasi (BPH) og i kræftramt prostatavæv og fandt

7 frem til, at prostatakræftvævet indeholdt 5-8 gange mindre retinolsyre end det normale væv eller BPH-vævet. Desuden opdagede de, at prostatavæv udtrykker dehydrogenaser, som er i stand til at omdanne retinol til retinolsyre ved mellemkomst af retinaldehyd, og at cellekernens retinolsyrereceptorer, alfa, beta og gamma, udtrykkes i normalt væv og svulstvæv. Forfatterne konkluderede, at deres forsøg viser, at retinoider spiller en rolle i prostatas fysiologi og muligvis også i patofysiologien ved prostatakræft. Reichman et al. analyserede forholdet mellem målinger af blodets indhold af A-vitamin ved undersøgelsens start ( ) og efterfølgende udvikling af prostatakræft. Undersøgelsen omfattede mænd i alderen fra 50 år og opefter, som blev fulgt i gennemsnitligt 10 år i regi af National Health and Nutrition Examination Survey I Epidemiologic Follow-up Study ( ). Man observerede en omvendt sammenhæng mellem A-vitaminindholdet i blodet og antallet af prostatakræfttilfælde. Carotenoider Carotenoider er de stoffer, som giver frugter og grønsager deres gule, orange og røde farver. Nogle carotenoider har potentiel A-vitamin-aktivitet. Kostfaktorer, der påvirker optagelsen af carotenoider, omfatter bl.a. kostfedtets mængde og oprindelse, mængden af carotenoider og fødevarernes fordøjelighed. De to carotenoider, der er mest interessante i forbindelse med prostatakræft, er beta-caroten og lycopen. Beta-caroten Beta-caroten er den mest almindeligt forekommende af carotenerne, og stoffet giver orange farve til frugter og grønsager, herunder pink grapefrugt, ananas, appelsiner, tomater, rød og grøn peber og gulerødder. Adskillige kliniske forsøg har ikke fundet nogen sammenhæng mellem indtagelse af beta-caroten/blodindhold af beta-caroten og risikoen for udvikling af prostatakræft - mens andre forsøg har påvist en omvendt sammenhæng mellem indtaget af beta-caroten/blodets indhold af stoffet og risikoen for prostatakræft. Lycopen Carotenoidet lycopen giver rød farve til frugter og grønsager. Man tænker oftest på tomater i forbindelse med lycopen, idet 80% af den lycopen, vi får fra kosten, stammer fra tomater og tomatprodukter. Kostindtag af tomater og tomatprodukter med lycopen er i nyligt offentliggjorte undersøgelser sat i forbindelse med en reduceret risiko for prostatakræft. Da Rao et al. undersøgte lycopen-indholdet i blod og væv fra prostatakræftpatienter, iagttog forskerteamet en signifikant lavere mængde lycopen blandt kræftpatienterne i forhold til kontrolgruppepersonerne. Gann et al. gennemførte en prospektiv analyse af plasmakoncentrationer af adskillige af de vigtigste antioxidanter og sammenholdt disse med risikoen for prostatakræft og fandt frem til, at lycopen var den eneste antioxidant, som fandtes i betydeligt lavere gennemsnitlige mængder hos kræftpatienter i forhold til kontrolgruppepersoner. Giovannucci et al. foretog en prospektiv følgegruppeundersøgelse for at fastslå sammenhængen mellem carotenoider, retinol, frugter og grønsager på den ene side og risikoen for at udvikle prostatakræft på den anden. På baggrund af data fra et kostspørgeskema hævder de, at indtagelse af lycopen og andre stoffer fra tomater muligvis kan reducere risikoen for prostatakræft. Andre målte carotenoider viste sig ikke at have nogen sammenhæng med prostatakræftrisikoen i denne undersøgelse. Man konkluderede, at resultaterne understøtter anbefalingerne om at øge indtagelsen af grønsager og frugt som et led i reduktionen af kræftrisikoen, og at tomatbaserede fødevarer formentlig er særligt nyttige i denne forbindelse. Grøn te

8 Grøn tes indvirkning på prostatakræft er blevet undersøgt i laboratorieforsøg, på dyremodeller og på epidemiologisk niveau. Epidemiologiske iagttagelser har antydet, at der eksisterer et omvendt forhold mellem indtagelse af grøn te og antallet af prostatakræfttilfælde og prostatakræftdødsfald. Laboratorieforskning har vurderet den gruppe af indholdsstofferne i grøn te, som kaldes polyfenoler, for at påvise deres sammenhæng med prostatakræft. Forskerne har fundet frem til, at grøn te er svulsthæmmende og kræftforebyggende på grund af polyfenolernes evne til at nedjustere ornithin decarboxylase (ODC) - et enzym, som kommer særligt kraftigt til udtryk hos prostatakræftpatienter - og hæmme dannelsen af kolonier, begge dele dosisafhængigt. Epigallocatechin-3-gallat (EGCG) synes at være den kraftigste catechin, fordi det er i stand til at hæmme LNCaP-vækst og fremkalde apoptose (celledød) ved at reducere DNAfragmentering og kernemorfologi. Når EGCG blev indsprøjtet i mus, der havde fået tilført både androgen-immune og androgen-undertrykte menneskelige prostatakræftceller, kunne man iagttage en hæmning af cellevæksten, og svulststørrelsen blev reduceret for begge kræftcellers vedkommende. EGCG har også vist sig at hæmme type 1 5 alfa-reduktase. Konklusioner Årsagen til prostatakræft er sandsynligvis en kombination af genetiske og miljømæssige faktorer. Det synes at være sikkert, at kostfaktorer spiller en rolle for udviklingen af og reduktion af risikoen for prostatakræft. Der er behov for yderligere forskning med henblik på at fastslå, om det er de fødevarer, der indeholder næringsstofferne, eller det er næringsstofferne i sig selv, der fungerer kemoforebyggende mod kræft. Det er tydeligt, at der må udvikles et program, som kan forebygge udviklingen af prostatakræft, forbedre behandlingen af sygdommen og forebygge tilbagefald. Referencer: Backovic D, Marinkovic J, Jorga J, Pavlica M, Maksimovic Z, Nikolic M. Environmental factors, healthrelated habits, and serum selenium levels in cancer patients and healthy controls. Biol Trace Elem Res januar 1999;67(1 ): Biri H, Ozturk HS, Kacmaz M, Karaca K, Tokucoglu H, Durak I. Activities of DNA turnover and free radicai metabolizing enzymes in cancerous human prostate tissue. Cancer Invest 1999;17(5): Bishop DT, Meikle A W, Slattery ML, Stringham JD, Ford MH, West DW. The effect of nutritional factors on sex hormone levels in male twins. Genet Epidemiol, 1988;5(1): Bravo MP, Castellanos E, del Rey Calero J. Dietary factors and prostatic cancer. Urol Int 1991;46(2): Carroll KK. Obesity as a risk factor for certain types of cancer. Lipids november 1998;33(11): Chan SL, Tammariello SP, Estus S, Mattson MP. Prostate apoptosis response-4 mediates tropic factor withdrawal-induced apoptosis of hippocampal neurons: actions prior to mitochondrial dysfunction and caspase activation. J Neurochem august 1999;73(2): Clark LC, Dalkin B, Krongrad A, Combs GF Jr, Turnbull BW, Slate EH, Witherington R, Herlong JH, Janosko E, Carpenter D, Borosso C, Falk S., Rounder. Decreased incidence of prostate cancer with selenium supplementation: results of a double-blind cancer prevention trial. British Journal of Urology maj 1999;81(5): Criqui MH, Bangdiwala S, Goodman DS, Blaner WS, Morris JS, Kritchevsky S, Lippel K, Mebane I, Tyroler HA. Selenium retinol, retinol-binding protein, and uric acid. Associations with cancer mortality in a population-based prospective case-control study. Ann Epidemiol august 1991;1(5): Dalu A, Haskell JF, Coward L, Lamartiniere CA. Genistein, a component of soy, inhibits the expression of the EGF and ErbB2/Neu receptors in the rat dorsolateral prostate. Prostate 15. september 1998;37(1): Daviglus ML, Dyer AR, Persky V, Chavez N, Drum M, Goldberg J, Liu K, Moms DK, Shekelle RB, StamlerJ. Dietary beta-carotene, vitamin C, and risk of prostate cancer: results from the Western Electric Study.

9 Daviglus ML, Dyer AR, Persky V, Chavez N, Drum M, Goldberg J, Liu K, Morris DK, Shekelle RB, Stamler J. Dietary beta-carotene, vitamin C, and risk of prostate cancer: results from the Western Electric Study. Epidemiology september 1996;7(5): Davis JN, Singh B, Hhuiyan M, Sarkar F. Genistein-induced upregulation for p21 WAF 1, downregulation of cyclin B, and induction of apoptosis in prostate cancer cells. Nutr Cancer 1998;32(3): Eichholzer M, Stahelin HB, Ludin E, Bemasconi F. Smoking, plasma vitamins C, E, retinol, and carotene, and fatal prostate cancer: seventeen-year follow-up of the prospective basel study. Prostate februar 1999;38(3): Eichholzer M, Stahelin HB, Ludin E, Bernasconi F. Smoking, plasma vitamins C, E, retinol, and carotene, and fatal prostate cancer: seventeen-year follow-up of the prospective basel study. Prostate 15. februar 1999;38(3): Finley JW. The retention and distribution by healthy young men of stable isotopes of selenium consumed as selenite, selenate or hydroponically-grown broccoli are dependent on the isotopic form. Journal of Nutrition april 1999;129(4): Fleshner N, Fair WR, Huryk R, Heston WD. Vitamin E inhibits the high-fat diet promoted growth of established human prostate LNCaP tumors in nude mice. J Urol maj 1999;161(5): Fleshner NE, Klotz LH. Diet, androgens, oxidative stress and prostate cancer susceptibility. Schreurs WH, Odink J, Egger RJ, Wedel M, Bruning PF. The influence of radiotherapy and chemotherapy on the vitamin status of cancer patients. Int J Vitam Nutr Res 1985;55(4): Fradet Y, Meyer F, Bairati I, Shadmani R, Moore L. Dietary fat and prostate cancer progression and survival. Eur Urol 1999;35(5-6): Gann PH, Ma J, Giovannucci E, Willett W, Sacks FM, Hennekens CH, Stampfer MJ. Lower prostate cancer risk in men with elevated plasma lycopene levels: results of a prospective analysis. Cancer Res 15. marts 1999;59(6): Geller J, Sionit L, Parti do C, Li L, Tan X, Youngkin T, Nachtsheim D, Hoffman R. Genistein inhibits the growth of human-patient BPH and prostate cancer in histoculture. Prostate 1. februar 1998;34(2):75-9. Gey KF. Vitamins E plus C and interacting conutrients required for optimal health. A critical and constructive review of epidemiology and supplementation data regarding cardiovascular disease and cancer. Biofactors 1998;7(1-2): Department of Biochemistry and Molecular Biology, University of Bern, Schweiz. Giovannucci E, Ascherio A, Rimm EB, Stampfer MJ, Colditz GA, Willett WC. Intake of carotenoids and retinol in relation to risk of prostate cancer. J Natl Cancer Inst. 6. december 1995;87(23): Giovannucci E, Ascherio A, Rimm EB, Stampfer MJ, Colditz GA, Willett WC. lntake of carotenoids and retinol in relation to risk of prostate cancer. J Natl Cancer Inst. 6. december 1995;87(23): Giovannucci E, Rimm EB, Stampfer MJ, Colditz GA, Willett WC. Height, body weight, and risk of prostate cancer. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev august 1997;6(8): Giovannucci E. How is individual risk for prostate cancer assessed? Hematol Oncol Clin North Am juni 1996;10(3): Gladyshev VN, Factor VM, Housseau F, Hatfield DL. Contrasting pattems of regulation of the antioxidant selenoproteins, thioredoxin reductase, and glutathione peroxidase, in cancer cells. Biochem Biophys Res Commun 20. oktober 1998;251(2): Griffiths K, Morton MS, Denis. Certain aspects of molecular endocrinology that relate to the Guivannucci E, Ascherio A, Rimm EB, Stampfer MJ, Colditz GA, Willett WC. Intake of carotenoids and retinol in relation to risk of prostate cancer. J Natl Cancer Inst 6. december 1995;87(23): Halliwell B. Can oxidative DNA damage be used as a biomarker of cancer risk in humans? Problems, resolutions and preliminary results from nutritional supplementation. Free Radic Res december 1998;29(6): Hartman TJ, Albanes D, Pietinen P, Hartman AM, Rautalahti M, Tangrea JA, Taylor PR. The association between baseline vitamin E, selenium, and prostate cancer in the alpha-tocopherol, betacaroten cancer prevention study. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev april 1998;7(4): Hayes RB, Ziegler RG, Gridley G, Swanson C, Greenberg RS, Swanson GM, Schoenberg JB, Silverman DT, Brown LM, Pottem LM, Liff J, Schwartz AG, Fraumeni JF Jr, Hoover RN. Dietary factors and risks for prostate cancer among blacks and whites in the United States. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev januar 1999;8(1 ): Hebert JR, Hurley TG, Olendzki BC, Teas J, Ma Y, Hampl J. Nutritional and socioeconomic factors in relation to prostate cancer mortality: a cross-national study. J Natl Cancer Inst 4. november 1998;90(21): Heinonen OP, Albanes D, Virtamo J, Taylor PR, Huttunen JK, Hartman AM, Haapakoski J, Malila N, Rautalahti M, Ripatti S, Maenpaa H, Teerenhovi L, Koss L, Virolainen M, Edwards BK. Prostate cancer and supplementation with alfa-tocoferol and betacarotene: Incidence and mortality in a controlled trial. J Natl Cancer Inst 18. marts 1998;90(6): Hsing A W, Comstock GW, Abbey H, folk BF. Serologic precursors of cancer. Retinol, carotenoids, and tocopherol and risk of prostate cancer. J Natl Cancer Inst 6. juni 1990;82(11):941-6.

10 Hsing A W, Comstock GW, Abbey H, Folk BF. Serologic precursors of cancer. Retinol, carotenoids, and tocopherol and risk of prostate cancer. J natl Cancer Inst. 6. juni 1990;82(11): influence of dietary factors on the pathogenesis of prostate cancer. Eur Urol 1999;35(5-6): Inoue M, Osaki T, Noguchi M, Hirohashi S, Yasumoto K, Kasai H. Lung cancer patients have increased 8-hydroxy-2'-deoxyguanosine levels in peripherallung tissue DNA. Jpn J Cancer Res juli 1998;89(7): Joossens N, Geboers..J Nutrition and Cancer Biomed Pharmacother 1986;40(4): Kelloff GJ, Lieberman R, Stelle VE, Boone CW, Lubet RA, Kopelovitch L, Malone W A, Crowell JA, Sigman CC. Chemoprevention of Prostate Cancer: Concepts and Strategies. European Urology maj 1999;35(5-6): Kolonel LN, Hankin JH, Nomura AM. Multiethnic studies of diet, nutrition, and cancer in Hawaii. Princess Takamatsu Symp 1985;16: Kolonel LN, Hinds MW, Nomura AM, Hankin JH, Lee J. Relationship of dietary vitamin A and ascorbic acid intake to the risk of cancers of the lung, bladder, and prostate in Hawaii. Natl Cancer Inst Monogr december 1985;69: Lee BM, Lee SK, Kim HS. Inhibition of oxidative DNA damage, 8-0HdG, and carbonyl contents in smokers treated with antioxidants (vitamin E, vitamin C, beta-carotene and red ginseng). Cancer Lett 23. oktober 1998;132(1-2): Lee MM, Wang RT, Hsing A W, Gu FL, Wang T, Spitz M. Case-control study of diet and prostate cancer in China. Cancer Causes Control december 1998;9(6): Mahan, Escott-Stump. Krause's Food, Nutrition & Diet Therapy, 9. udgave. W.B. Saunders Company, Philadelphia, Matsui M, Nishigori C, Toyokuni S, Takada J, Akaboshi M, Ishikawa M, Imamura S, Miyachi Y. The role of oxidative DNA damage in human arsenic carcinogenesis: detection of 8-hydroxy- 2'deoxyguanosine in arsenic-related Bowen's disease. J Invest Dermatol juli 1999;113(1): Menon M, Maramag C, Malhotra RK, Seethalakshmi L. Effect of vitamin C on androgen independent prostate cancer cells (PC3 and Mat-Ly-Lu) in vitro: involvement of reactive oxygen species-effect on cell number, viability and DNA synthesis. Cancer Biochem Biophys juni 1998; 16(1-2): Mettlin C, Selenskas S, Natarajan N, Huben R. Beta-carotene and animal fats and their relationship to prostate cancer risk. A case-control study. Cancer august 1989;64(3): Muindi JF, Scher HI, Rigas JR, Warrell RP Jr, Young CW. Elevated plasma lipid peroxide content correlates with rapid plasma clearance of all-trans-retinoic acid in patients with advanced cancer. Cancer Res 15. april 1994;54(8): Muir CS, Nectoux J, Staszewski J: The epidemiology of prostate cancer: Geographical distribution and time trends. Acta Oncol 30: , Nomura AM, Stemmermann GN, Lee J, Craft NE. Serum micronutrients and prostate cancer in Japanese Americans in Hawaii. Cancer Epidemiol Biomarkers Prv juli 1997;6(7): Nomura AM, Stemmermann GN, Lee J, Craft NE. Serum micronutrients and prostate cancer in Japanese Americans in Hawaii. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev juli 1997;6(7): Pandalai PK, Pilat MJ, Yamazaki K, Naik H, Pienta KJ. The effects of omega-3 and omega-6 fatty acids on in vitro prostate cancer growth. Anticancer Res marts-april 1996; 16(2): Pasquali D, Thailer C, Eichele G. Abnormal level of retinoic acid in prostate cancer tissues. J Clin Endocrinol Metab juni 1996; 81 (6): Pastori M, Pfander H, Boscoboinik D, Azzi A. Lycopene in association with alpha-tocopherol inhibits at physiological concentrations proliferation of prostate carcinoma cells. Biophys Res Commun 29. september 1998;250(3): Pusateri DJ, Roth WT, Ross JK, Shultz TD. Dietary and hormonal evaluation of men at different risks for prostate cancer: plasma and fecal hormone-nutrient interrelationships. Am J Clin Nutr, marts 1990;51(3): Rao AV, Fleshner N, Agarwal S. Serum and tissue lycopene and biomarkers of oxidation in prostate cancer patients: a case-control study. Nutr Cancer 1999;33(2): Rao GN. Influence of diet on tumors of hormonal tissues. Prag Clin Biol Res 1996;394: Redman C, Scott JA, Baines AT, Basye JL, Clark LC, Calley C, Roe D, Payne CM, Nelson MA. Inhibitory effect of selenomethionine on the growth of three selected human tumor cell lines. Cancer Lett 13. marts 1998;125(1-2): Reichman ME, Hayes RB, Ziegler RG, Schatzkin A, Taylor PR, Kahle LL, Fraumeni JF Jr. Serum vitamin A and subsequent development of prostate cancer in the first National Health and Nutrition Examination Survey Epidemiologic Follow-up Study. Cancer Res 15. april 1990;50(8): Rohan TE, Howe GR, Burch ill, Jain M. Dietary factors and risk of prostate cancer: a case-control study in Ontario, Canada. Cancer Causes Control marts 1995;6(2): Santibanez JF, Navarro A, Martinez. Genistein inhibits proliferation and in vitro invasive potential of human prostatic cancer cell lines. Anticancer Res marts-april 1997; 17(2A): Sigounas G, Anagnostou A, Steiner M. dl-alpha-tocopherol induces apoptosis in erythroleukemia, prostate, and breast cancer cells. Nutr Cancer 1997;28(1):30-5. The American Cancer Society, 1999

11 Tymchuk CN, Tessler SB, Aronson WJ, Barnard RJ. Effects of diet and exercise on insulin, sex hormone-binding globulin, and prostate-specific antigen. Nutr Cancer 1998;31(2): Tymchuk CN, Tessler SB, Aronson WJ, Barnard RJ. Effects of diet and exercise on insulin, sex hormone-binding globulin, and prostate-specific antigen. Nutr Cancer 1998;31(2): Tzonou A, Signorello LB, Lagiou P, Wuu J, Trichopoulos D, Trichopoulou A. Diet and cancer of the prostate: a case-control study in Greece. IntJ Cancer 1. marts 1999;80(5): Tzonou A, Signorello LB, Lagiou P, Wuu J, TrichopoulosD, Trichopoulou A. Diet and cancer of the prostate: a case-control study in Greece. lnt J Cancer 1. marts 199;80(5): Webber MM, Perez-Ripoll EA, James GT. Inhibitory effects of selenium on the growth of DU-145 human prostate carcinoma cells in vitro. Biochem Biophys Res Commun 31. juli 1985;130(2): West DW, Slattery ML, Robison LM, Rench TK, Mahoney A W. Adult dietary intake and prostate cancer risk in Utah: a case-control study with special emphasis on aggressive turnors. Cancer Causes Control marts 1991;2(2): Willett WC, Polk BF, Morris JS, Stampfer MJ, Pressel S, Rosner B, Taylor JO, Schneider K, Hames CG. Prediagnostic serum selenium and risk of cancer. Lancet 16.juli 1983;2(8342): Yang M, Sytkowski AJ. Differential expression and androgen regulation of the human seleniumbinding protein gene hsp56 in prostate cancer cells. Cancer Res 15. juli 1998;58(14): Yuan, L. Inhibition of Tumor Proliferation and Angiogenesis in vitro and in vivo by a mixture of basidiomycete s polysaccharide and soy bean extract. Laboratory of Molecular Immunology, Department of lmmunology, Beijing Medical University, Beijing, Kina. Zhou JR, Gugger ET, Tanaka T, Gou Y, Blackburn GL, Clinton S. Soybean phytochemicals inhibit the growth of transplantable human prostate carcinoma and tumor angiogenesis in mice. J Nutr september 1999;129(9): Health News 2009