Det nedenstående materiale er del af projekt Økologiske majs- og hampeproteiner som højværdiprotein til fjerkræ og svin, som er finansieret af:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det nedenstående materiale er del af projekt Økologiske majs- og hampeproteiner som højværdiprotein til fjerkræ og svin, som er finansieret af:"

Transkript

1 Økologiske majs- og hampeproteiner som højværdiprotein til fjerkræ og svin 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Økologiske majs- og hampeproteiner som højværdiprotein til fjerkræ og svin, som er finansieret af:

2 02 Økologisk majs- og hampeprotein som højværdiprotein til fjerkræ og svin 2. Projektperiode Projektstart: 01/2009 Projektafslutning: 12/ Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Formålet med projektet er at udvikle metoder til dyrkning og forarbejdning af økologisk majs og hamp med henblik på at fremstille højværdiprotein, der kan erstatte de konventionelle proteinfodermidler, der i dag iblandes de økologiske svine- og fjerkræfoderblandinger. Desuden er det formålet at motivere landmænd, forarbejdningsindustri, og foderstofbranchen til aktivt at sætte gang i produktionen af økologiske højværdiproteinfodermidler. I året 2009 er der indsamlet viden og skabt kontakt til fremtidige samarbejdspartnere. Der er foretaget analyser af hampekage og forsøg vedrørende vindseparering af majs. Analyseresultaterne bekræftede, at hampekage er et værdifuldt fodermiddel til svin og fjerkræ. Forsøget med vindseparering af majs tyder desværre ikke på, at denne metode kan bruges til at opkoncentrere majsprotein. I 2010 er udført dyrkningsforsøg med hamp med henblik på frøproduktion, der er gennemført fodringsforsøg med hampekage/frø til svin, der er afholdt en international konference. Konferencens formål var at præsentere den viden, der eksisterer om dyrkning og forarbejdning af økologiske højværdiproteinfodermidler samt at starte processen med at motivere relevante aktører til at sætte gang i produktionen af økologiske højværdiprodukter. I 2011 skal indsatsen koncentreres om opfølgning og rådgivning vedrørende de tiltag (dyrkning og forarbejdning i praksis af økologiske højværdiproteinfodermidler), som er initieret i Dyrkningsforsøg med hamp af frøsort, samt fodringsforsøg med hampekage til svin er forløbet planmæssigt. Det konkluderes, at hampefrø kan dyrkes til modenhed, om end med lavt frøudbytte. Fodringsforsøget har vist, at hampekage er et udmærket fodermiddel til svin. Den afholdte internationale konference var en succes med 80 deltagere fra 11 forskellige lande. Konferencens formål om at skabe opmærksomhed om behovet for udvikling af nye højværdiproteinfodermidler blev til fulde opfyldt. 4. Projektets faglige forløb 4.1. Projektforløbet Projektets arbejdsgruppe består af medarbejdere fra Dansk Landbrugsrådgivning, Videncentret for Landbrug, Økologi v. Lars Egelund Olsen, Tomas Fibiger Nørfelt og Tove Serup. Med i arbejdsgruppen er fra AgroTech, Bodil Pallesen og Kasper Stefanek som ekstern bistand. Niels Finn Johansen, Landscenteret, Fjerkræ er projektleder. Kasper Stefanek og Lars Egelund Olsen har indsamlet oplysninger om opkoncentrering af majsprotein, hvor produktion af økologisk majsgluten er den mest oplagte metode, men der er også søgt information om biproduktet DDGS fra ethanol produktion. En tredje mulighed blev identificeret, nemlig opkoncentrering ved Vindseparering. Denne metode anvendes erhvervsmæssigt til opkoncentrering af protein fra ærter. Det var derfor en nærliggende tanke, at man kunne gøre det samme med majsprotein. Der blev derfor gennemført en afprøvning af vindseparering af majs på Teknologisk Instituts afdeling for Procesinnovation i Sdr. Stenderup ved Kolding. Resultaterne af den gennemførte afprøvning tyder dog ikke på, at majsprotein kan opkoncentreres ved hjælp af vindseparering.

3 Med henblik på indsamling af viden om fremstilling af majsgluten blev der taget kontakt til International Starch Institute, Science Park, Aarhus V. Jens Thomsen. Dette firma lever af at projektere og bygge stivelsesfabrikker i hele verden og har derfor indgående kendskab til stivelsesindustrien samt teknisk/biologisk indsigt og kan derfor forventes at komme til at spille en vigtig rolle i de fremtidige bestræbelser på at initiere en økologisk produktion af majsgluten. Jens Thomsen har i 2009 og 2010 været inddraget i projektet som ekstern bistand og indlægsholder ved den internationale konference. Inger Bertelsen var tiltænkt rollen som ressourceperson vedr. dyrkning af majs. Aktiviteterne vedrørende dyrkning af majs blev dog nedprioriteret, idet opfattelsen er, at dyrkningsvejledninger, også for økologisk majs, allerede findes, og at dyrkningsspørgsmålet i øvrigt bliver belyst i andre projekter. Inger har derfor i 2009 bidraget i andre sammenhænge. Bodil Pallesen er ressourceperson vedrørende dyrkning og forarbejdning af hamp. Hidtidige undersøgelser vedrørende hampedyrkning og forarbejdning i Danmark har primært haft fokus på stænglen, hvad den kunne anvendes til, og hvor store mængder stængelmasse der kunne produceres. Samtidig har der dog også været fokus på hampeoliens unikke egenskaber. Der har imidlertid ikke tidligere i Danmark været fokus på hampefrøenes proteinindhold og heller ikke på dyrkning af hampesorter med højt frøudbytte i Danmark. I modsætning til majs er der således behov for dyrkningsforsøg med hamp her med sorter med højt frøudbytte. Der er fundet fire relevante sorter og en forsøgsvært, hvor dyrkningsforsøg kan udføres, og hvor også presning af frøene til olie og kage kan blive udført. Skitse til forsøgsplan er udarbejdet. Fokus i projektet er protein fra majs og hamp, men det var projektgruppens opfattelse, at markedet for økologisk højværdiprotein efter 2012 ikke vil kunne dækkes af majs og hamp alene - der vil være behov for supplerende højværdiprotein fra andre kilder. Derfor har Lars Egelund Olsen søgt information om andre proteinkilder, herunder Quinoa, Sesam, Amaranth og biprodukter fra bioethanol fremstilling. International konference 4. november 2010 Projektforløbet i 2009 bekræftede, at der mangler viden om mulighederne for fremstilling af økologisk højværdiprotein, men det største problem er dog, at ingen seriøst gør noget for at igangsætte en produktion. Projektgruppen besluttede derfor, at der i 2010 skulle være et stærkt fokus på at gøre opmærksom på problematikken og at få aktiveret økologiske landmænd, organisationer og forarbejdnings- og foderindustri med henblik på at få planlagt en produktion af økologisk højværdi protein, så det findes på markedet, når der skal fodres 100 % økologisk i Helt centralt for disse bestræbelser var den internationale konference i Danmark i 2010 under titlen: Fjerkræ og svins aminosyreforsyning ved 100 % økologisk fodring. Der viste sig at være stor interesse for konferencen. Der var i alt 80 deltagere, hvoraf 26 var fra udlandet. Bortset fra Danmark, var Sverige med otte deltagere det bedst repræsenterede land, men herudover var der deltagere fra ni forskellige andre europæiske lande, én deltager fra Nepal og én deltager fra Cameroun. Konferencen foregik på engelsk. I løbet af dagen afholdtes en række faglige indlæg med relation til emnet. Om eftermiddagen gennemførtes et gruppearbejde, hvor deltagerne var inddelt i fire hovedgrupper: 1. Husdyr 2. Råvarer 3. Forarbejdning af råvarer 4. Lovgivning Hver gruppe skulle indenfor deres emne identificere de væsentlige barrierer for 100 % økologisk fodring og give bud på, hvordan disse barrierer kan overvindes.

4 Sidst på dagen fremlagdes gruppernes resultater, og det blev forsøgt at drage konklusioner i fællesskab. Meningerne og holdningerne omkring datoen for overgang til 100 % økologisk fodring var naturligvis forskellige, men den overordnede konklusion var, at Europa ikke er klar til 100 pct. økologisk fodring af alle dyregrupper fra 1. januar Årsagen er, at der ikke kan skaffes tilstrækkelig mængde økologisk højværdiprotein til de enmavede dyr indenfor tidsfristen. Det bør overvejes at udsætte datoen for overgang til 100 pct. økologisk fodring nogle år for f.eks. kyllinger, unge høner og små grise. Andre dyregrupper bør fastholdes på datoen 1. januar Europæisk netværksgruppe Konferencen afsluttedes med nedsættelse af en europæisk netværksgruppe, der skal fortsætte arbejdet med at igangsætte initiativer til forberedelse af 100 % økologisk fodring. Medlemmerne af gruppen forpligter sig til at holde hinanden informeret om aktiviteter i deres respektive lande, udveksle ideer, invitere til udviklings- eller produktionssamarbejde og selv tage initiativer til igangsætning af produktion af højværdiprodukter i deres lokalområder. Nogle af medlemmerne forpligter sig endvidere til at skrive artikler, som vil blive offentliggjort på Dyrkningsforsøg med hamp af frøsort Hampefrø indeholder værdifuldt protein og fedt med højt indhold af aminosyrer såsom methionin, lysin, cystin og treonin samt højt indhold af fedtsyrer såsom omega 3 og omega 6. Der er ingen tvivl om, at hampefrø er et værdifuldt fodermiddel til enmavede dyr. Spørgsmålet er, om hamp kan dyrkes til modenhed i Danmark. Dette er i 2010 afprøvet i et dyrkningsforsøg, hvor der anvendtes tre forskellige frøsorter: Finola, Felina 32 og Uzo 31. I forsøgene med Finola blev effekten af gødningsmængde = 50 kg N/ha, 80 kg N/ha og 120 kg N/ha og udsædsmængde = 10, 20 og 30 kg frø pr. ha. Desværre viste året 2010 sig at være et uheldigt år at udføre hampedyrkningsforsøg. Hamp har det som majs, at jordtemperaturen skal være over 10 C ved såning. Det kolde forår med store nedbørsmængder forårsagede derfor en meget dårlig fremspiring, som gav en meget lavt antal planter pr m², hvorfor ukrudt også kom til at udgøre et problem. Tidligere erfaringer har ellers været, at hampen udkonkurrerer alt ukrudt. Hampen blev høstet på roden med mejetærsker den 30. september 2010 med et vandindhold på omkring 30 %. Høsttidspunktet var nok lidt for tidligt i forhold til optimal modning af frøene. Dette er formodentlig årsagen til, at fedt og aminosyreindhold i frøene var lidt lavere end forventet. Udbyttet af frø var på grund af den dårlige fremspiring ikke imponerende med 329 kg pr. ha for sorten Finola ved udsåning af 30 kg frø og gødskning med 50 kg N pr. ha. Ud fra forsøget kan konkluderes, at hamp kan dyrkes til modenhed i Danmark, og frøene har en helt tilfredsstillende kvalitet. Samtidig må dog erkendes, at vi endnu har meget at lære med hensyn til dyrkning, høst og udnyttelse af stænglerne. Selvom det teoretisk set er muligt at opnå udbytter på op til kg frø pr. ha, så vil en fornuftig udnyttelse af stænglerne være en forudsætning for at få økonomi i hampedyrkningen. Fodringsforsøg med hampekage Hampekage er afprøvet som foder til økologiske slagtesvin. Afprøvningen blev udført på en økologisk ejendom, hvor der produceres ca slagtesvin om året. Der var 30 grise i forsøgsgruppen og 30 grise i kontrolgruppen med en ligelig fordeling af so og hangrise (kastrater) i begge grupper. Forsøgsfoderet indeholdt 5 % hampekage. Forsøgsfoder og kontrolfoder var optimeret således, at indholdet af næringsstoffer var det samme i begge fodertyper. Analyser viste, at optimeringen var lykkedes.

5 Forsøgsfoderet med hampekage viste højere tilvækst hos grisene, lavere dødelighed, men desværre også lavere kødprocent. Foderforbruget målt som kg foder pr. kg tilvækst var ens i de to grupper. Bemærkelsesværdigt var, at hampekagen medførte en mere tør gødningskonsistens hos grisene sammenlignet med kontrolholdet. Afprøvningen indikerer, at hampekage er et værdifuldt fodermiddel til svin. Der er dog behov for yderligere fodringsforsøg Udbyttet af projektet Majsgluten Majsgluten og kartoffelproteinkoncentrat kan fremstilles økologisk, og det vil være realistisk at dyrke tilstrækkelige mængder af henholdsvis økologisk majs og økologiske kartofler i Europa til at fremstille proteinkoncentrater nok til at forsyne alle økologiske husdyr i Europa med højværdi protein. Imidlertid vil det ikke være realistisk at afsætte de meget store mængder majs- og kartoffelstivelse, som vil fremkomme som et biprodukt ved fremstillingen af disse proteinprodukter. Økologisk majsgluten og økologisk kartoffelprotein vil derfor blive meget dyre, og der er derfor grund til at forsøge at finde andre billigere alternativer. Det er i projektet bekræftet, at hampeprotein kan udgøre et værdifuldt fodertilskud til enmavede økologiske husdyr. Det er i 2010 dokumenteret, at hampefrø kan dyrkes til modenhed i Danmark, men udbyttet af frø var dog i det gennemførte dyrkningsforsøg meget lavt. Det kan konkluderes, at produktion af økologisk højværdiprotein fra majs og hamp kan og bør opprioriteres fremadrettet, men det er urealistisk at tro, at der kan skaffes tilstrækkeligt højværdiprotein fra majs og hamp alene. Der er behov for at udnytte alle muligheder for fremstilling af højværdiprotein. Projektgruppen har derfor undersøgt, hvilke alternative proteinkilder, der evt. kunne sættes i spil. Her peges bl.a. på solsikke, raps, quinoa, sesam, soja, muslingemel, fluelarvemel, algemel, og ormemel mm. Det største problem i forbindelse med de enmavede økologiske husdyrs aminosyreforsyning er imidlertid, at der i praksis gøres for lidt for at igangsætte initiativer herunder til at producere og forarbejde produkterne, så de er klar 1. januar Konferencen den 4. november 2010 var et forsøg på netop at gøre relevante aktører opmærksomme på problematikken og at inspirere dem til at igangsætte initiativer. Der er ikke tvivl om, at konferencen har igangsat en sådan proces på europæisk plan. Der blev nedsat en europæisk netværksgruppe, der skal videreføre konferensens intentioner fremadrettet. 5. Formidling og vidensdeling vedr. projektet Det spændende ved hamp er proteinet, Magasinet Svin, april 2009, v. Tove Serup. Amaranth, er det en mulighed som højværdiprotein til økologiske husdyr. Landbrugsinfo. v. Lars Egelund Olsen. Majsprotein kan ikke isoleres ved vindsigtning. Landbrugsinfo. v. Inger Bertelsen Biproduktet DDGS fra ethanol produktion som proteinfoder. Landbrugsinfo. v Lars Egelund Olsen. Quinoa. Landbrugsinfo. v. Lars Egelund Olsen. Sesam som proteinkilde til økologiske husdyr. Landbrugsinfo. v. Lars Egelund Olsen.

6 I 2010 oprettet en hjemmeside: hvor al information, herunder program og tilmelding til konferencen 4. november, præsentationer, sammendrag vedr. præsentationer samt arbejdsgruppers rapporter ligger på hhv. dansk og engelsk. Artikler 2010: Proteinforsyning til enmavede økologiske husdyr, Økologisk Nyhedsbrev, December 2010, 2 pp., v. Niels Finn Johansen. Fjerkræs og svins aminosyreforsyning ved 100 procent økologisk fodring, Dansk Erhvervsfjerkræ, nr , v. Niels Finn Johansen. Lang vej til økologisk majsgluten, , v. Karen Munk Nielsen. Ringe høst i hamp, Økologi og Erhverv nr. 467, 19. november 2010, v. Karen Munk Nielsen. Holland håber stadig på en undtagelse fra EU, Økologi og Erhverv, nr. 467, 19. november 2010, v. Karen Munk Nielsen. 100 procent er urealistisk, Økologi og Erhverv, nr. 467, 19. november 2010, v. Karen Munk Nielsen. Hampkager til økogrise, 17. november 2010 v. Mille Marie Christensen. Hampefodrede grise har det godt, Landbrugsavisen, Svin, oktober 2010, v. Tove Serup. Der er noget i hampen, Økologi & Erhverv nr. 464, 8. oktober 2010, v. Karen Munk Nielsen. Fjerkræ og svins aminosyreforsyning ved fuld økologisk fodring Landbrugsavisen, Agro side 12, 3. september 2010, v. Niels Finn Johansen. Økologisk Hamp, Oversigt over Landsforsøgene 2010, s , v. Bodil Pallesen. Konferencen om aminosyreforsyning den 4. november 2010 blev en succes, Dansk Erhvervsfjerkræ nr , v. Niels Finn Johansen. Conclusions from the working group session: Legislation, v. Sybille Kyed. Conclusions from the working group session: Processing of raw material v. Brian Eskildsen. Conclusions from the working group session: raw material, Åsa Odelros, Sverige. Conclusions from the working group session: Livestock, Monique Bestmann, Louis Bulk Institute, The Nederlands. Alle Power Point præsentationer og sammendrag af præsentationer fra konferencen 4. november 2010 kan ses på i pdf-format.

7 6. Projektansvarlig Videncentret for Landbrug, Fjerkræ Niels Finn Johansen Tlf Bemærkninger til regnskabet 2009 Køb af ekstern bistand og intern køb af timer svarer til det budgetterede. Budgetposten Materialer og udstyr er kr. højere end budgetteret. Det skyldes, at der er gennemført et forsøg med vindseparering af majs samt deraf følgende større analyseomkostninger. Forsøg med vindseparering var ikke budgetteret. Merforbruget til Materialer og udstyr modsvares af et lavere forbrug til Møder og rejser på kr. samt mindre løn til Videncentret for Landbrug, Fjerkræ (Projektindehaver) Forberedelse, afholdelse og afrapportering af den internationale konference om hønernes aminosyreforsyning ved 100 % økologisk fodring viste sig at være langt mere arbejdskrævende end forventet. Der er derfor medgået 229 arbejdstimer flere til gennemførelse af projektet end oprindelig budgetteret. Udgiften til intern løn er kr. højere end budgetteret. Andre omkostninger, herunder især Leje af lokaler og Analyseomkostninger blev betydelig mindre end oprindelig budgetteret. Besparelsen vedr. analyseomkostninger skyldes en bevidst omprioritering i projektet, idet det vurderedes, at vidensopbygningen i forbindelse med analyse af hampefrø fra samtlige forsøgsled i hampedyrkningsdemonstrationen ikke ville være væsentlig set i forhold til omkostningerne til analyserne. Der er alene lavet fuldstændig analyse af de tre forskellige sorter, som var med i demonstrationen. Der er yderligere sparet nogle omkostninger vedr. Merpris demofoder. Det skyldes, at demofodringen af fjerkræ viste sig umulig at gennemføre, fordi der ikke kunne skaffes tilstrækkelig mængde hampefrø til en rimelig pris. For at gennemføre en demofodring i erhvervsmæssig skala skulle bruges kg økologiske frø. Sådanne frø viste sig i begyndelsen af 2010 at koste 60 kr. pr. kg. På grund af den store omkostning en sådan demofodring ville medføre, blev det besluttet at belyse hampefrøs egnethed som foder til fjerkræ ud fra litteraturen.

Hamp som økologisk proteinkilde i 2011

Hamp som økologisk proteinkilde i 2011 Hamp som økologisk proteinkilde i 2011 Hampemøder d. 22. marts Gefion og 24. Marts Silkeborg. Bodil Engberg Pallesen, AgroTech Center for Bioressources bdp@agrotech.dk 20 års erfaring indenfor plantefibre

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011

Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011 Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011 Niels Finn Johansen, Cand. Agro Videncentret for Landbrug, Fjerkræ Agro Food Park 15 Dk-8200 Aarhus Tlf +45-87405372 nfj@vfl.dk ! EU-regler Indhold!

Læs mere

Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver

Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Niels Finn Johansen Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15 8200 Aarhus N Tlf. 21717768 E-mail: nfj@vfl.dk Næringsstofindhold

Læs mere

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2011 (ifølge ansøgning om genbevilling) 3. Sammendrag af formål, indhold og

Læs mere

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET DYRKNING AF PROTEIN I HAVET MUSLINGER, SØSTJERNER OG TANG SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM PLANTEKONGRES 2017 DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Der er masser af fodermidler

Læs mere

Hamp til frø, udbytte og høst

Hamp til frø, udbytte og høst Hamp til frø, udbytte og høst Lars E. Olsen og Margrethe Askegaard, Videncentret for landbrug, Økologi Hampfrø og -kage er relevante højværdi proteinfodermidler til fjerkræ og svin på grund af deres høje

Læs mere

Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark

Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark Slutrapport G3 Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark 2. Projektperiode Projektstart: 01/2009 Projektafslutning: 12/2009 Der blev søgt om en forlængelse af projektet. Den reviderede periode er: Start:01/2009

Læs mere

Muligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang.

Muligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang. Fodring af ikke drøvtyggere med 100 % økologisk foder 100 % økologisk fodring af enmavede dyr er en kompleks opgave. Paul Poornan, Humphrey Feeds, UK sammenfatter de vigtigste problemstillinger. Artiklen

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Seniorforsker Søren Krogh Jensen Institut for Husdyrvidenskab Baggrund Traditionelt fodrer vi grise og fjerkræ med importeret protein fra soja eller

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET Kolding, den 4. maj 2017 Temadag om Økologisk og alternativ kyllingeproduktion AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES BÆREDYGTIG FODRING AF SLAGTEKYLLINGER MED HAVRE 2... BAGGRUND

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin Fodermøde 2012 Rødekro Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin Ved Torben Skov Ancker Produktchef Disposition Smågrise Implementering

Læs mere

BIORAFFINADERI TIL PRODUKTION AF BIOENERGI I REGION MIDTJYLLAND

BIORAFFINADERI TIL PRODUKTION AF BIOENERGI I REGION MIDTJYLLAND BIORAFFINADERI TIL PRODUKTION AF BIOENERGI I REGION MIDTJYLLAND Af Eva Søndergaard, Niels Ove Nielsen, Nicolaj Ingemann Nielsen, Kasper Stefanek, AgroTech og Nuria Canibe, Aarhus University. Marts 2012

Læs mere

Hamp til dyrkningsmedie og isolering

Hamp til dyrkningsmedie og isolering bdp@agrotech.dk Hamp til dyrkningsmedie og isolering Plantekongres 12. Januar 2010 Bodil Engberg Pallesen, AgroTech Center for Bioressourcer 20 års erfaring indenfor plantefibre Arbejder med: Produktudvikling

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI 59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI Efterår/vinter 2015/16 Økologi 59 SPÆNDENDE OPLÆG OM ØKOLOGI SEGES Økologi tilbyder i efteråret/vinteren 2015/16 aktuelle oplæg om de økologiske emner, hvor der er ny og

Læs mere

Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere

Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere Karen Hamann IFAU Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling ApS 26. Maj

Læs mere

Formål - fjerkræ Formålet er at producere økologisk foder af høj kvalitet:

Formål - fjerkræ Formålet er at producere økologisk foder af høj kvalitet: Formål fjerkræ Formålet er at producere økologisk foder af høj kvalitet: Øget dyrkning af bælgsæd Forarbejdning af proteinafgrøder Øget selvforsyning og sikring af foderforsyningen Mindre afhængig af import

Læs mere

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

ALTERNATIVE PROTEINKILDER ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Læs mere

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Økologi-Kongres 2015 Erik Fog Økologi BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Projektet OrganoFinery er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV

MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV Økologikongres 2015 25. November 2015 Vingsted Kongrescenter Niels Finn Johansen SEGES Økologi MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV Projektet

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype)

Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype) Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 Som et centralt led i udviklingen af en ny metode

Læs mere

ØKOLOGISK VÆKST I MARK OG STALD ØKO-BRUNCH

ØKOLOGISK VÆKST I MARK OG STALD ØKO-BRUNCH ØKOLOGISK VÆKST I MARK OG STALD ØKO-BRUNCH 24. maj 2016 hos SEGES Økologi Økologi VELKOMMEN TIL ØKO-BRUNCH SEGES Økologi har inviteret dig til Øko-brunch, fordi vi gerne vil: 1. vise, hvad vi arbejder

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet

Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Projekt SUMMER Projekt med fokus på kødkvalitet hos økologiske slagtekyllinger, grise og kalve Titel:

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

Værdi af frie aminosyrer

Værdi af frie aminosyrer Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og hestebønner

Læs mere

Beretning Nr. 47. 1. Projektets titel Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter: 2. Projektperiode 2 år

Beretning Nr. 47. 1. Projektets titel Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter: 2. Projektperiode 2 år Beretning Nr. 47 1. Projektets titel Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter: 2. Projektperiode 2 år Projektstart: januar 2010 Projektafslutning: december 2011 Projektstart: 28.04.10 Projektafslutning:

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion Af Svineproducent Martin Lund Madsen, og Rådgiver Birgitte Bendixen, Syddansk Svinerådgivning Disposition TurboPlus projektet Præsentation af Foderforbrug

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Tildeling af grovfoder er et væsentligt element i det økologiske regelsæt. Reglens berettigelse ses tydeligt,

Læs mere

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Marknad för hampprodukter, Partnerskab Alnarp 28. Marts 2012 Bodil Engberg Pallesen, seniorkonsulent AgroTech, Center for Bioressourcer bdp@agrotech.dk

Læs mere

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark Præsentation Ny Endrupholm Nye normer til slagtesvin Nye normer på Ny Endrupholm Brug af råvareanalyser Nye normer til slagtesvin Økonomi SLAGTESVINEFODRING Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og

Læs mere

Industrihamp. Etablering

Industrihamp. Etablering Side 1 af 6 Industrihamp Interessen for hamp og hampedyrkning er stor mange steder i Europa. Det skyldes ikke mindst, at hamp har et stort udbyttepotentiale og mange anvendelsesmuligheder, som der er et

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Rapport Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Støttet af Kartoffelafgiftsfonden Januar 214 Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker, Videncentret for Landbrug, e-mail: lab@vfl.dk

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt 11.03.2015 Workshop session 1: Hvor og hvordan samarbejder vi bedst? Gyda præsenterede de tre trædesten/projekter

Læs mere

Fugleskader i majs hvor langt er vi nået af Anders Schou

Fugleskader i majs hvor langt er vi nået af Anders Schou Fugleskader i majs hvor langt er vi nået af Anders Schou De økologiske majsmarker blev flere steder sået i den første uge af maj. Kurven for jordtemperaturen var stigende og forholdene var optimale for

Læs mere

ØKOLOGISKE HESTEBØNNER I MARK OG STALD

ØKOLOGISKE HESTEBØNNER I MARK OG STALD NY VIDEN OG NYE MULIGHEDER ØKOLOGISKE HESTEBØNNER I MARK OG STALD Økologi ØKOLOGISKE HESTEBØNNER I MARK OG STALD er udgivet af SEGES Økologi Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

DET NATIONALE CENTER FOR JORDBRUG OG FØDEVARER (DJF) AARHUS UNIVERSITET

DET NATIONALE CENTER FOR JORDBRUG OG FØDEVARER (DJF) AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR JORDBRUG OG FØDEVARER (DJF) AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende Notat vedrørende muligheder for at opfylde proteinbehovet for énmavede husdyr med økologiske proteinkilder

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner Grovfoder fremmer hønernes velfærd Grovfoder gør hønsene rolige Grovfoder reducerer fjerpilning og kannibalisme Grovfoder reducerer ph

Læs mere

DANISH BIOFUEL. Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir.

DANISH BIOFUEL. Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir. BIOFUEL Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir. Derfor bruger vi foderhvede som råvare Danish Biofuel bliver Danmarks første bioraffinaderi med en full scale produktion

Læs mere

17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!

17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!! Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer Dagsorden. Alternativer Råvarer Hans Ole Jessen DLG SAF 2 De økonomiske nøgletal Hvad skal vi være opmærksom på De forskellige korn substitutter De

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det

Læs mere

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015 N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5

Læs mere

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN Else Vils, SEGES Videncenter for Svineproduktion Jon Birger Pedersen, SEGES Planter & Miljø Kongres for Svineproducenter Herning d. 21-10-2015 Støttet af Svineafgiftsfonden

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

DET ØKOLOGISKE MARKED, SET MED FODERSTOFBRILLER. V/Allan H. Hansen Produktkonsulent Økologi

DET ØKOLOGISKE MARKED, SET MED FODERSTOFBRILLER. V/Allan H. Hansen Produktkonsulent Økologi DET ØKOLOGISKE MARKED, SET MED FODERSTOFBRILLER V/Allan H. Hansen Produktkonsulent Økologi DET ØKOLOGISKE AKADEMI V2.0 Økologi og foderstoffen Hvilke afsætningsmuligheder findes der? Hvordan sættes priserne

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Økologi/DEP/Miljøenheden/ Enheden for EU og internationale forhold Sagsnr.: 11-60111-000001/Dep. sagsnr. 13790 Den 15. marts 2012 FVM

Læs mere

KONSULENTENS DAGBOG. Muslinger på hønsenes menukort. Af Niels Finn Johansen, Landscentret Fjerkræ

KONSULENTENS DAGBOG. Muslinger på hønsenes menukort. Af Niels Finn Johansen, Landscentret Fjerkræ KONSULENTENS DAGBOG Af Niels Finn Johansen, Landscentret Fjerkræ Muslinger på hønsenes menukort Niels Finn Johansen Den 23 og 24. januar 2007 blev afholdt et fællesnordisk seminar på Kristinebergs Marina

Læs mere

Turbo på slagtesvin

Turbo på slagtesvin Turbo på 125.000 slagtesvin Af Svineproducent Martin Lund Madsen, Ny Endrupholm A/S og Rådgiver Birgitte Bendixen, Syddansk Svinerådgivning 22. oktober 2013, Kongres for Svineproducenter, Herning Disposition

Læs mere

- og kan rådgivningssystemet levere

- og kan rådgivningssystemet levere Er produktivitet løsningen for landbruget? - og kan rådgivningssystemet levere varen? Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 23. november 2016 Efterspørgslen på lokale vare og specialprodukter stiger

Læs mere

Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder

Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder I det moderne, europæiske landbrug kan hybridrug komme til at spille en afgørende rolle. På mildere og

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder

Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder Et bornholmsk økologisk projekt Henning Hansen Egely Æggebjergvej 6 ergvej 3782 Klemensker Sammendrag I 2001 har jeg været vært for et forsøg med

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen Rapport Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen 26. april 2012 Proj.nr. 2001028 Version 1 LRK/MT Sammendrag Brug af alternative fodermidler som f.eks.

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Vilde planter som fødevarer. - Fra vision til hverdag. Niels Ehler Cand. Hort., ph.d.

Vilde planter som fødevarer. - Fra vision til hverdag. Niels Ehler Cand. Hort., ph.d. Vilde planter som fødevarer - Fra vision til hverdag Niels Ehler Cand. Hort., ph.d. Plantedyrkning i Norden en klimatisk udfordring Vi har fået en gave fra den nordiske natur Nordisk særpræg - en gave

Læs mere

Solsikke og rapsprodukter til slagtesvin og søer. Svinerådgiver Peter Mark Nielsen LandboMidtØst Chefkonsulent Erik Dam Jensen HEDEGAARD agro

Solsikke og rapsprodukter til slagtesvin og søer. Svinerådgiver Peter Mark Nielsen LandboMidtØst Chefkonsulent Erik Dam Jensen HEDEGAARD agro Solsikke og rapsprodukter til slagtesvin og søer Svinerådgiver Peter Mark Nielsen LandboMidtØst Chefkonsulent Erik Dam Jensen HEDEGAARD agro Take home message Gode penge at spare ved at anvende solsikke

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed

Beskyt vand, natur og sundhed Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse

Læs mere

Slutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne

Slutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne Slutrapport fra projekt Læs dansk på bibliotekerne Indhold Projektresumé... 3 Projektets formål... 3 Mål og succeskriterier... 3 Målgruppen... 5 Læringsforløbene... 5 Netværk... 6 Organisering... 7 Aktiviteter

Læs mere

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg

Læs mere

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?

Læs mere

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere