Det nedenstående materiale er del af projekt Økologiske majs- og hampeproteiner som højværdiprotein til fjerkræ og svin, som er finansieret af:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det nedenstående materiale er del af projekt Økologiske majs- og hampeproteiner som højværdiprotein til fjerkræ og svin, som er finansieret af:"

Transkript

1 Økologiske majs- og hampeproteiner som højværdiprotein til fjerkræ og svin 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Økologiske majs- og hampeproteiner som højværdiprotein til fjerkræ og svin, som er finansieret af:

2 02 Økologisk majs- og hampeprotein som højværdiprotein til fjerkræ og svin 2. Projektperiode Projektstart: 01/2009 Projektafslutning: 12/ Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Formålet med projektet er at udvikle metoder til dyrkning og forarbejdning af økologisk majs og hamp med henblik på at fremstille højværdiprotein, der kan erstatte de konventionelle proteinfodermidler, der i dag iblandes de økologiske svine- og fjerkræfoderblandinger. Desuden er det formålet at motivere landmænd, forarbejdningsindustri, og foderstofbranchen til aktivt at sætte gang i produktionen af økologiske højværdiproteinfodermidler. I året 2009 er der indsamlet viden og skabt kontakt til fremtidige samarbejdspartnere. Der er foretaget analyser af hampekage og forsøg vedrørende vindseparering af majs. Analyseresultaterne bekræftede, at hampekage er et værdifuldt fodermiddel til svin og fjerkræ. Forsøget med vindseparering af majs tyder desværre ikke på, at denne metode kan bruges til at opkoncentrere majsprotein. I 2010 er udført dyrkningsforsøg med hamp med henblik på frøproduktion, der er gennemført fodringsforsøg med hampekage/frø til svin, der er afholdt en international konference. Konferencens formål var at præsentere den viden, der eksisterer om dyrkning og forarbejdning af økologiske højværdiproteinfodermidler samt at starte processen med at motivere relevante aktører til at sætte gang i produktionen af økologiske højværdiprodukter. I 2011 skal indsatsen koncentreres om opfølgning og rådgivning vedrørende de tiltag (dyrkning og forarbejdning i praksis af økologiske højværdiproteinfodermidler), som er initieret i Dyrkningsforsøg med hamp af frøsort, samt fodringsforsøg med hampekage til svin er forløbet planmæssigt. Det konkluderes, at hampefrø kan dyrkes til modenhed, om end med lavt frøudbytte. Fodringsforsøget har vist, at hampekage er et udmærket fodermiddel til svin. Den afholdte internationale konference var en succes med 80 deltagere fra 11 forskellige lande. Konferencens formål om at skabe opmærksomhed om behovet for udvikling af nye højværdiproteinfodermidler blev til fulde opfyldt. 4. Projektets faglige forløb 4.1. Projektforløbet Projektets arbejdsgruppe består af medarbejdere fra Dansk Landbrugsrådgivning, Videncentret for Landbrug, Økologi v. Lars Egelund Olsen, Tomas Fibiger Nørfelt og Tove Serup. Med i arbejdsgruppen er fra AgroTech, Bodil Pallesen og Kasper Stefanek som ekstern bistand. Niels Finn Johansen, Landscenteret, Fjerkræ er projektleder. Kasper Stefanek og Lars Egelund Olsen har indsamlet oplysninger om opkoncentrering af majsprotein, hvor produktion af økologisk majsgluten er den mest oplagte metode, men der er også søgt information om biproduktet DDGS fra ethanol produktion. En tredje mulighed blev identificeret, nemlig opkoncentrering ved Vindseparering. Denne metode anvendes erhvervsmæssigt til opkoncentrering af protein fra ærter. Det var derfor en nærliggende tanke, at man kunne gøre det samme med majsprotein. Der blev derfor gennemført en afprøvning af vindseparering af majs på Teknologisk Instituts afdeling for Procesinnovation i Sdr. Stenderup ved Kolding. Resultaterne af den gennemførte afprøvning tyder dog ikke på, at majsprotein kan opkoncentreres ved hjælp af vindseparering.

3 Med henblik på indsamling af viden om fremstilling af majsgluten blev der taget kontakt til International Starch Institute, Science Park, Aarhus V. Jens Thomsen. Dette firma lever af at projektere og bygge stivelsesfabrikker i hele verden og har derfor indgående kendskab til stivelsesindustrien samt teknisk/biologisk indsigt og kan derfor forventes at komme til at spille en vigtig rolle i de fremtidige bestræbelser på at initiere en økologisk produktion af majsgluten. Jens Thomsen har i 2009 og 2010 været inddraget i projektet som ekstern bistand og indlægsholder ved den internationale konference. Inger Bertelsen var tiltænkt rollen som ressourceperson vedr. dyrkning af majs. Aktiviteterne vedrørende dyrkning af majs blev dog nedprioriteret, idet opfattelsen er, at dyrkningsvejledninger, også for økologisk majs, allerede findes, og at dyrkningsspørgsmålet i øvrigt bliver belyst i andre projekter. Inger har derfor i 2009 bidraget i andre sammenhænge. Bodil Pallesen er ressourceperson vedrørende dyrkning og forarbejdning af hamp. Hidtidige undersøgelser vedrørende hampedyrkning og forarbejdning i Danmark har primært haft fokus på stænglen, hvad den kunne anvendes til, og hvor store mængder stængelmasse der kunne produceres. Samtidig har der dog også været fokus på hampeoliens unikke egenskaber. Der har imidlertid ikke tidligere i Danmark været fokus på hampefrøenes proteinindhold og heller ikke på dyrkning af hampesorter med højt frøudbytte i Danmark. I modsætning til majs er der således behov for dyrkningsforsøg med hamp her med sorter med højt frøudbytte. Der er fundet fire relevante sorter og en forsøgsvært, hvor dyrkningsforsøg kan udføres, og hvor også presning af frøene til olie og kage kan blive udført. Skitse til forsøgsplan er udarbejdet. Fokus i projektet er protein fra majs og hamp, men det var projektgruppens opfattelse, at markedet for økologisk højværdiprotein efter 2012 ikke vil kunne dækkes af majs og hamp alene - der vil være behov for supplerende højværdiprotein fra andre kilder. Derfor har Lars Egelund Olsen søgt information om andre proteinkilder, herunder Quinoa, Sesam, Amaranth og biprodukter fra bioethanol fremstilling. International konference 4. november 2010 Projektforløbet i 2009 bekræftede, at der mangler viden om mulighederne for fremstilling af økologisk højværdiprotein, men det største problem er dog, at ingen seriøst gør noget for at igangsætte en produktion. Projektgruppen besluttede derfor, at der i 2010 skulle være et stærkt fokus på at gøre opmærksom på problematikken og at få aktiveret økologiske landmænd, organisationer og forarbejdnings- og foderindustri med henblik på at få planlagt en produktion af økologisk højværdi protein, så det findes på markedet, når der skal fodres 100 % økologisk i Helt centralt for disse bestræbelser var den internationale konference i Danmark i 2010 under titlen: Fjerkræ og svins aminosyreforsyning ved 100 % økologisk fodring. Der viste sig at være stor interesse for konferencen. Der var i alt 80 deltagere, hvoraf 26 var fra udlandet. Bortset fra Danmark, var Sverige med otte deltagere det bedst repræsenterede land, men herudover var der deltagere fra ni forskellige andre europæiske lande, én deltager fra Nepal og én deltager fra Cameroun. Konferencen foregik på engelsk. I løbet af dagen afholdtes en række faglige indlæg med relation til emnet. Om eftermiddagen gennemførtes et gruppearbejde, hvor deltagerne var inddelt i fire hovedgrupper: 1. Husdyr 2. Råvarer 3. Forarbejdning af råvarer 4. Lovgivning Hver gruppe skulle indenfor deres emne identificere de væsentlige barrierer for 100 % økologisk fodring og give bud på, hvordan disse barrierer kan overvindes.

4 Sidst på dagen fremlagdes gruppernes resultater, og det blev forsøgt at drage konklusioner i fællesskab. Meningerne og holdningerne omkring datoen for overgang til 100 % økologisk fodring var naturligvis forskellige, men den overordnede konklusion var, at Europa ikke er klar til 100 pct. økologisk fodring af alle dyregrupper fra 1. januar Årsagen er, at der ikke kan skaffes tilstrækkelig mængde økologisk højværdiprotein til de enmavede dyr indenfor tidsfristen. Det bør overvejes at udsætte datoen for overgang til 100 pct. økologisk fodring nogle år for f.eks. kyllinger, unge høner og små grise. Andre dyregrupper bør fastholdes på datoen 1. januar Europæisk netværksgruppe Konferencen afsluttedes med nedsættelse af en europæisk netværksgruppe, der skal fortsætte arbejdet med at igangsætte initiativer til forberedelse af 100 % økologisk fodring. Medlemmerne af gruppen forpligter sig til at holde hinanden informeret om aktiviteter i deres respektive lande, udveksle ideer, invitere til udviklings- eller produktionssamarbejde og selv tage initiativer til igangsætning af produktion af højværdiprodukter i deres lokalområder. Nogle af medlemmerne forpligter sig endvidere til at skrive artikler, som vil blive offentliggjort på Dyrkningsforsøg med hamp af frøsort Hampefrø indeholder værdifuldt protein og fedt med højt indhold af aminosyrer såsom methionin, lysin, cystin og treonin samt højt indhold af fedtsyrer såsom omega 3 og omega 6. Der er ingen tvivl om, at hampefrø er et værdifuldt fodermiddel til enmavede dyr. Spørgsmålet er, om hamp kan dyrkes til modenhed i Danmark. Dette er i 2010 afprøvet i et dyrkningsforsøg, hvor der anvendtes tre forskellige frøsorter: Finola, Felina 32 og Uzo 31. I forsøgene med Finola blev effekten af gødningsmængde = 50 kg N/ha, 80 kg N/ha og 120 kg N/ha og udsædsmængde = 10, 20 og 30 kg frø pr. ha. Desværre viste året 2010 sig at være et uheldigt år at udføre hampedyrkningsforsøg. Hamp har det som majs, at jordtemperaturen skal være over 10 C ved såning. Det kolde forår med store nedbørsmængder forårsagede derfor en meget dårlig fremspiring, som gav en meget lavt antal planter pr m², hvorfor ukrudt også kom til at udgøre et problem. Tidligere erfaringer har ellers været, at hampen udkonkurrerer alt ukrudt. Hampen blev høstet på roden med mejetærsker den 30. september 2010 med et vandindhold på omkring 30 %. Høsttidspunktet var nok lidt for tidligt i forhold til optimal modning af frøene. Dette er formodentlig årsagen til, at fedt og aminosyreindhold i frøene var lidt lavere end forventet. Udbyttet af frø var på grund af den dårlige fremspiring ikke imponerende med 329 kg pr. ha for sorten Finola ved udsåning af 30 kg frø og gødskning med 50 kg N pr. ha. Ud fra forsøget kan konkluderes, at hamp kan dyrkes til modenhed i Danmark, og frøene har en helt tilfredsstillende kvalitet. Samtidig må dog erkendes, at vi endnu har meget at lære med hensyn til dyrkning, høst og udnyttelse af stænglerne. Selvom det teoretisk set er muligt at opnå udbytter på op til kg frø pr. ha, så vil en fornuftig udnyttelse af stænglerne være en forudsætning for at få økonomi i hampedyrkningen. Fodringsforsøg med hampekage Hampekage er afprøvet som foder til økologiske slagtesvin. Afprøvningen blev udført på en økologisk ejendom, hvor der produceres ca slagtesvin om året. Der var 30 grise i forsøgsgruppen og 30 grise i kontrolgruppen med en ligelig fordeling af so og hangrise (kastrater) i begge grupper. Forsøgsfoderet indeholdt 5 % hampekage. Forsøgsfoder og kontrolfoder var optimeret således, at indholdet af næringsstoffer var det samme i begge fodertyper. Analyser viste, at optimeringen var lykkedes.

5 Forsøgsfoderet med hampekage viste højere tilvækst hos grisene, lavere dødelighed, men desværre også lavere kødprocent. Foderforbruget målt som kg foder pr. kg tilvækst var ens i de to grupper. Bemærkelsesværdigt var, at hampekagen medførte en mere tør gødningskonsistens hos grisene sammenlignet med kontrolholdet. Afprøvningen indikerer, at hampekage er et værdifuldt fodermiddel til svin. Der er dog behov for yderligere fodringsforsøg Udbyttet af projektet Majsgluten Majsgluten og kartoffelproteinkoncentrat kan fremstilles økologisk, og det vil være realistisk at dyrke tilstrækkelige mængder af henholdsvis økologisk majs og økologiske kartofler i Europa til at fremstille proteinkoncentrater nok til at forsyne alle økologiske husdyr i Europa med højværdi protein. Imidlertid vil det ikke være realistisk at afsætte de meget store mængder majs- og kartoffelstivelse, som vil fremkomme som et biprodukt ved fremstillingen af disse proteinprodukter. Økologisk majsgluten og økologisk kartoffelprotein vil derfor blive meget dyre, og der er derfor grund til at forsøge at finde andre billigere alternativer. Det er i projektet bekræftet, at hampeprotein kan udgøre et værdifuldt fodertilskud til enmavede økologiske husdyr. Det er i 2010 dokumenteret, at hampefrø kan dyrkes til modenhed i Danmark, men udbyttet af frø var dog i det gennemførte dyrkningsforsøg meget lavt. Det kan konkluderes, at produktion af økologisk højværdiprotein fra majs og hamp kan og bør opprioriteres fremadrettet, men det er urealistisk at tro, at der kan skaffes tilstrækkeligt højværdiprotein fra majs og hamp alene. Der er behov for at udnytte alle muligheder for fremstilling af højværdiprotein. Projektgruppen har derfor undersøgt, hvilke alternative proteinkilder, der evt. kunne sættes i spil. Her peges bl.a. på solsikke, raps, quinoa, sesam, soja, muslingemel, fluelarvemel, algemel, og ormemel mm. Det største problem i forbindelse med de enmavede økologiske husdyrs aminosyreforsyning er imidlertid, at der i praksis gøres for lidt for at igangsætte initiativer herunder til at producere og forarbejde produkterne, så de er klar 1. januar Konferencen den 4. november 2010 var et forsøg på netop at gøre relevante aktører opmærksomme på problematikken og at inspirere dem til at igangsætte initiativer. Der er ikke tvivl om, at konferencen har igangsat en sådan proces på europæisk plan. Der blev nedsat en europæisk netværksgruppe, der skal videreføre konferensens intentioner fremadrettet. 5. Formidling og vidensdeling vedr. projektet Det spændende ved hamp er proteinet, Magasinet Svin, april 2009, v. Tove Serup. Amaranth, er det en mulighed som højværdiprotein til økologiske husdyr. Landbrugsinfo. v. Lars Egelund Olsen. Majsprotein kan ikke isoleres ved vindsigtning. Landbrugsinfo. v. Inger Bertelsen Biproduktet DDGS fra ethanol produktion som proteinfoder. Landbrugsinfo. v Lars Egelund Olsen. Quinoa. Landbrugsinfo. v. Lars Egelund Olsen. Sesam som proteinkilde til økologiske husdyr. Landbrugsinfo. v. Lars Egelund Olsen.

6 I 2010 oprettet en hjemmeside: hvor al information, herunder program og tilmelding til konferencen 4. november, præsentationer, sammendrag vedr. præsentationer samt arbejdsgruppers rapporter ligger på hhv. dansk og engelsk. Artikler 2010: Proteinforsyning til enmavede økologiske husdyr, Økologisk Nyhedsbrev, December 2010, 2 pp., v. Niels Finn Johansen. Fjerkræs og svins aminosyreforsyning ved 100 procent økologisk fodring, Dansk Erhvervsfjerkræ, nr , v. Niels Finn Johansen. Lang vej til økologisk majsgluten, , v. Karen Munk Nielsen. Ringe høst i hamp, Økologi og Erhverv nr. 467, 19. november 2010, v. Karen Munk Nielsen. Holland håber stadig på en undtagelse fra EU, Økologi og Erhverv, nr. 467, 19. november 2010, v. Karen Munk Nielsen. 100 procent er urealistisk, Økologi og Erhverv, nr. 467, 19. november 2010, v. Karen Munk Nielsen. Hampkager til økogrise, 17. november 2010 v. Mille Marie Christensen. Hampefodrede grise har det godt, Landbrugsavisen, Svin, oktober 2010, v. Tove Serup. Der er noget i hampen, Økologi & Erhverv nr. 464, 8. oktober 2010, v. Karen Munk Nielsen. Fjerkræ og svins aminosyreforsyning ved fuld økologisk fodring Landbrugsavisen, Agro side 12, 3. september 2010, v. Niels Finn Johansen. Økologisk Hamp, Oversigt over Landsforsøgene 2010, s , v. Bodil Pallesen. Konferencen om aminosyreforsyning den 4. november 2010 blev en succes, Dansk Erhvervsfjerkræ nr , v. Niels Finn Johansen. Conclusions from the working group session: Legislation, v. Sybille Kyed. Conclusions from the working group session: Processing of raw material v. Brian Eskildsen. Conclusions from the working group session: raw material, Åsa Odelros, Sverige. Conclusions from the working group session: Livestock, Monique Bestmann, Louis Bulk Institute, The Nederlands. Alle Power Point præsentationer og sammendrag af præsentationer fra konferencen 4. november 2010 kan ses på i pdf-format.

7 6. Projektansvarlig Videncentret for Landbrug, Fjerkræ Niels Finn Johansen Tlf Bemærkninger til regnskabet 2009 Køb af ekstern bistand og intern køb af timer svarer til det budgetterede. Budgetposten Materialer og udstyr er kr. højere end budgetteret. Det skyldes, at der er gennemført et forsøg med vindseparering af majs samt deraf følgende større analyseomkostninger. Forsøg med vindseparering var ikke budgetteret. Merforbruget til Materialer og udstyr modsvares af et lavere forbrug til Møder og rejser på kr. samt mindre løn til Videncentret for Landbrug, Fjerkræ (Projektindehaver) Forberedelse, afholdelse og afrapportering af den internationale konference om hønernes aminosyreforsyning ved 100 % økologisk fodring viste sig at være langt mere arbejdskrævende end forventet. Der er derfor medgået 229 arbejdstimer flere til gennemførelse af projektet end oprindelig budgetteret. Udgiften til intern løn er kr. højere end budgetteret. Andre omkostninger, herunder især Leje af lokaler og Analyseomkostninger blev betydelig mindre end oprindelig budgetteret. Besparelsen vedr. analyseomkostninger skyldes en bevidst omprioritering i projektet, idet det vurderedes, at vidensopbygningen i forbindelse med analyse af hampefrø fra samtlige forsøgsled i hampedyrkningsdemonstrationen ikke ville være væsentlig set i forhold til omkostningerne til analyserne. Der er alene lavet fuldstændig analyse af de tre forskellige sorter, som var med i demonstrationen. Der er yderligere sparet nogle omkostninger vedr. Merpris demofoder. Det skyldes, at demofodringen af fjerkræ viste sig umulig at gennemføre, fordi der ikke kunne skaffes tilstrækkelig mængde hampefrø til en rimelig pris. For at gennemføre en demofodring i erhvervsmæssig skala skulle bruges kg økologiske frø. Sådanne frø viste sig i begyndelsen af 2010 at koste 60 kr. pr. kg. På grund af den store omkostning en sådan demofodring ville medføre, blev det besluttet at belyse hampefrøs egnethed som foder til fjerkræ ud fra litteraturen.

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Hamp til dyrkningsmedie og isolering

Hamp til dyrkningsmedie og isolering bdp@agrotech.dk Hamp til dyrkningsmedie og isolering Plantekongres 12. Januar 2010 Bodil Engberg Pallesen, AgroTech Center for Bioressourcer 20 års erfaring indenfor plantefibre Arbejder med: Produktudvikling

Læs mere

Industrihamp. Etablering

Industrihamp. Etablering Side 1 af 6 Industrihamp Interessen for hamp og hampedyrkning er stor mange steder i Europa. Det skyldes ikke mindst, at hamp har et stort udbyttepotentiale og mange anvendelsesmuligheder, som der er et

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Bioprocessering af proteinafgrøder

Bioprocessering af proteinafgrøder FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling

Læs mere

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

To års demonstrationsdyrkning af økologisk quinoa

To års demonstrationsdyrkning af økologisk quinoa To års demonstrationsdyrkning af økologisk quinoa December 2010 Steffen Bertelsen Blume og Sven-Erik Jacobsen Forord Denne rapport er slutresultatet af projektet Succesfuld dyrkning af økologisk quinoa

Læs mere

Industrihamp * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * - SKABER VÆRDITILVÆKST OG ET BEDRE MILJØ!

Industrihamp * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * - SKABER VÆRDITILVÆKST OG ET BEDRE MILJØ! Industrihamp * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * - SKABER VÆRDITILVÆKST OG ET BEDRE MILJØ! * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Marknad för hampprodukter, Partnerskab Alnarp 28. Marts 2012 Bodil Engberg Pallesen, seniorkonsulent AgroTech, Center for Bioressourcer bdp@agrotech.dk

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser de forskellige behov heste

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug Case studie Fodringsforsøg på Skravad Mølle Dambrug Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt af Alfred Jokumsen og Villy Juul Larsen 0 Summary

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

Vejledning til ansøgning om tilladelse til dyrkning af hamp

Vejledning til ansøgning om tilladelse til dyrkning af hamp Vejledning til ansøgning om tilladelse til dyrkning af hamp Marts 2013 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá= k~íìêbêüîéêîëíóêéäëéå= Kolofon Vejledning til ansøgning om tilladelse til dyrkning

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Spindhør. Etablering. Blomstrende hørmark Foto: Bodil E. Pallesen, AgroTech

Spindhør. Etablering. Blomstrende hørmark Foto: Bodil E. Pallesen, AgroTech Side 1 af 5 Spindhør Spindhør dyrkes først og fremmest for at udnytte fibrene til tekstilprodukter. Blår fra tekstilproduktionen kan også indgå i en række industrielle anvendelser, såsom isolering, papir

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Tillægskontrakter Timing af handlen Råvareafdækning Køb af varer (færdigfoder, korn, soja

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Erfagruppen som motivator. Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer

Erfagruppen som motivator. Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer Erfagruppen som motivator Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer Dagsorden Hvad er en erfagruppe? Hvorfor være i en gruppe? Hvad kræves? Den gode gruppe! Hvordan får du det fulde udbytte? Hvad er

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Husk i forhold til myndigheder

Husk i forhold til myndigheder FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Fjerkræ Bliv klog på fjerkræ Husk i forhold til myndigheder Muk hos heste Udbringningsperioden for

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

Velkommen til Videncentret for Landbrug

Velkommen til Videncentret for Landbrug Velkommen til Videncentret for Landbrug Præsentation v/viceadm. direktør Ejnar Schultz Introduktion til nyansatte i DLBR december 2010 Danmark i forreste række Forskning og uddannelse Teknologi og fødevarer

Læs mere

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning En guide til landmanden Hvad er biprodukter? Biprodukter er rester fra fødevare- og nonfoodindustrien. Der er biprodukter fra produktionen af fødevarer,

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

DANISH BIOFUEL. TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009

DANISH BIOFUEL. TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009 TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009 Svend Brandstrup Hansen - Adm Direktør for Danish Biofuel Holding A/S - Formand for DI Bioenergi - Formand for Danbio, dansk biomasseforening - Bestyrelsesmedlem

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Seed your Success. DLG Vækstforum Dekalb HOLL sorter

Seed your Success. DLG Vækstforum Dekalb HOLL sorter Seed your Success DLG Vækstforum Dekalb HOLL sorter Det danske team Lars Ipsen Sales manager frø Tlf. nr. 29 12 68 00 Hans Jørgen Hansen Sales manager kemi Tlf. 24 48 60 30 Ditte Clausen Technical development

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein

Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein Knud Erik Bach Knudsen Institut for Husdyrvidenskab knuderik.bachknudsen@anis.au.dk Punkter Præsentation af BioBase Præsentation af Grøn

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Præsentation af Fokus værktøjerne Fokus Fødevarer v/ Margit Dörffer og Erik Frydendal Fokus værktøjerne Hvad og hvem er Fokus? Fokus kravspecifikationer Fakta om grønt, pålæg, fjerkræ og kød Fokus hjemmesiderne

Læs mere

Jura for ikke-jurister fokus på kontrakters indgåelse og indhold

Jura for ikke-jurister fokus på kontrakters indgåelse og indhold Deltag på et intensivt seminar om Jura for ikke-jurister fokus på kontrakters indgåelse og indhold n Den kommercielle kontrakts opbygning få overblik over kommercielle kontrakters væsentligste delelementer

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK Vær med på den grønne revolution Dyrk hybridraps og få et sikkert merudbytte og en god rapsmark hvert år Hybridraps er blevet dyrket i danmark de

Læs mere

Slutrapport Forberedelse af Økologi-Kongres 2011 2. Projektperiode 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner

Slutrapport Forberedelse af Økologi-Kongres 2011 2. Projektperiode 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Slutrapport 08 Forberedelse af Økologi-Kongres 2011 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2010 (genbevilliget til 31.12.2011) 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Formålet

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober. v. Ted Kallehave og Knut Langeteig

Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober. v. Ted Kallehave og Knut Langeteig Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober v. Ted Kallehave og Knut Langeteig Rusland Tambov- Lipetsk - Voronezh 06.10: Trafikken i Moskva 07:10: Fog Agroteknik v. Jens L. Rasmussen Fog

Læs mere

KAN SLAGTESVIN VOKSE PÅ DET DE FINDER I MARKEN OG HVORDAN SMAGER KØDET

KAN SLAGTESVIN VOKSE PÅ DET DE FINDER I MARKEN OG HVORDAN SMAGER KØDET 1 AARHUS KAN SLAGTESVIN VOKSE PÅ DET DE FINDER I MARKEN OG HVORDAN SMAGER KØDET ANNE GRETE KONGSTED OG MARGRETHE THERKILDSEN HVORFOR SKAL VI HAVE SLAGTESVIN PÅ FRILAND?! Harmonerer med de økologiske principper

Læs mere

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN 27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN DAGENS INDHOLD Værditilvækst med udgangspunkt i GÅRDSPLADSEN 1. Intro til os - hvad kan vi gøre for jer!! 2. Markedet

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå De forsvundne penge i smågrise- og slagtesvineproduktionen Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå 7 steder hvor pengene tabes #1. Dårlig opstart (udtørring) #2.

Læs mere

GRØN VIDEN ØKOLOGISK DYRKNING AF SOJABØNNER DJF MARKBRUG NR. 333 JUNI 2009

GRØN VIDEN ØKOLOGISK DYRKNING AF SOJABØNNER DJF MARKBRUG NR. 333 JUNI 2009 GRØN VIDEN ØKOLOGISK DYRKNING AF SOJABØNNER DJF MARKBRUG NR. 333 JUNI 2009 2 DET JORDBRUGSVIDEN - ØKOLOGISK DYRKNING AF SOJABØNNER Sojabønner forbindes ofte med import af foder til animalsk produktion,

Læs mere

Kornfri kost til din hund og kat

Kornfri kost til din hund og kat Kornfri kost til din hund og kat Priserne gælder fra 1. november 2012 Mange års domesticering har udviklet vores kæledyr fra glubske rovdyr til vores bedste venner. Ikke desto mindre påviser moderne videnskab,

Læs mere

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Ansøgning om tilskud i 2012

Ansøgning om tilskud i 2012 Til fondens interne brug J.nr.: Dato: Svineafgiftsfonden Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Ansøgning om tilskud i 2012 3. Projektets titel: Vidensdeling, vidensopbygning og formidling 4. Hovedformål

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God

Læs mere

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 I forbindelse med mine to svinefaglige indlæg den 24 og 28 maj for DSM Nutritional products, omkring foderoptimering og brug af enzymer i dansk

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere