Det nedenstående materiale er del af projekt Økologiske majs- og hampeproteiner som højværdiprotein til fjerkræ og svin, som er finansieret af:

Transkript

1 Økologiske majs- og hampeproteiner som højværdiprotein til fjerkræ og svin 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Økologiske majs- og hampeproteiner som højværdiprotein til fjerkræ og svin, som er finansieret af:

2 02 Økologisk majs- og hampeprotein som højværdiprotein til fjerkræ og svin 2. Projektperiode Projektstart: 01/2009 Projektafslutning: 12/ Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Formålet med projektet er at udvikle metoder til dyrkning og forarbejdning af økologisk majs og hamp med henblik på at fremstille højværdiprotein, der kan erstatte de konventionelle proteinfodermidler, der i dag iblandes de økologiske svine- og fjerkræfoderblandinger. Desuden er det formålet at motivere landmænd, forarbejdningsindustri, og foderstofbranchen til aktivt at sætte gang i produktionen af økologiske højværdiproteinfodermidler. I året 2009 er der indsamlet viden og skabt kontakt til fremtidige samarbejdspartnere. Der er foretaget analyser af hampekage og forsøg vedrørende vindseparering af majs. Analyseresultaterne bekræftede, at hampekage er et værdifuldt fodermiddel til svin og fjerkræ. Forsøget med vindseparering af majs tyder desværre ikke på, at denne metode kan bruges til at opkoncentrere majsprotein. I 2010 er udført dyrkningsforsøg med hamp med henblik på frøproduktion, der er gennemført fodringsforsøg med hampekage/frø til svin, der er afholdt en international konference. Konferencens formål var at præsentere den viden, der eksisterer om dyrkning og forarbejdning af økologiske højværdiproteinfodermidler samt at starte processen med at motivere relevante aktører til at sætte gang i produktionen af økologiske højværdiprodukter. I 2011 skal indsatsen koncentreres om opfølgning og rådgivning vedrørende de tiltag (dyrkning og forarbejdning i praksis af økologiske højværdiproteinfodermidler), som er initieret i Dyrkningsforsøg med hamp af frøsort, samt fodringsforsøg med hampekage til svin er forløbet planmæssigt. Det konkluderes, at hampefrø kan dyrkes til modenhed, om end med lavt frøudbytte. Fodringsforsøget har vist, at hampekage er et udmærket fodermiddel til svin. Den afholdte internationale konference var en succes med 80 deltagere fra 11 forskellige lande. Konferencens formål om at skabe opmærksomhed om behovet for udvikling af nye højværdiproteinfodermidler blev til fulde opfyldt. 4. Projektets faglige forløb 4.1. Projektforløbet Projektets arbejdsgruppe består af medarbejdere fra Dansk Landbrugsrådgivning, Videncentret for Landbrug, Økologi v. Lars Egelund Olsen, Tomas Fibiger Nørfelt og Tove Serup. Med i arbejdsgruppen er fra AgroTech, Bodil Pallesen og Kasper Stefanek som ekstern bistand. Niels Finn Johansen, Landscenteret, Fjerkræ er projektleder. Kasper Stefanek og Lars Egelund Olsen har indsamlet oplysninger om opkoncentrering af majsprotein, hvor produktion af økologisk majsgluten er den mest oplagte metode, men der er også søgt information om biproduktet DDGS fra ethanol produktion. En tredje mulighed blev identificeret, nemlig opkoncentrering ved Vindseparering. Denne metode anvendes erhvervsmæssigt til opkoncentrering af protein fra ærter. Det var derfor en nærliggende tanke, at man kunne gøre det samme med majsprotein. Der blev derfor gennemført en afprøvning af vindseparering af majs på Teknologisk Instituts afdeling for Procesinnovation i Sdr. Stenderup ved Kolding. Resultaterne af den gennemførte afprøvning tyder dog ikke på, at majsprotein kan opkoncentreres ved hjælp af vindseparering.

3 Med henblik på indsamling af viden om fremstilling af majsgluten blev der taget kontakt til International Starch Institute, Science Park, Aarhus V. Jens Thomsen. Dette firma lever af at projektere og bygge stivelsesfabrikker i hele verden og har derfor indgående kendskab til stivelsesindustrien samt teknisk/biologisk indsigt og kan derfor forventes at komme til at spille en vigtig rolle i de fremtidige bestræbelser på at initiere en økologisk produktion af majsgluten. Jens Thomsen har i 2009 og 2010 været inddraget i projektet som ekstern bistand og indlægsholder ved den internationale konference. Inger Bertelsen var tiltænkt rollen som ressourceperson vedr. dyrkning af majs. Aktiviteterne vedrørende dyrkning af majs blev dog nedprioriteret, idet opfattelsen er, at dyrkningsvejledninger, også for økologisk majs, allerede findes, og at dyrkningsspørgsmålet i øvrigt bliver belyst i andre projekter. Inger har derfor i 2009 bidraget i andre sammenhænge. Bodil Pallesen er ressourceperson vedrørende dyrkning og forarbejdning af hamp. Hidtidige undersøgelser vedrørende hampedyrkning og forarbejdning i Danmark har primært haft fokus på stænglen, hvad den kunne anvendes til, og hvor store mængder stængelmasse der kunne produceres. Samtidig har der dog også været fokus på hampeoliens unikke egenskaber. Der har imidlertid ikke tidligere i Danmark været fokus på hampefrøenes proteinindhold og heller ikke på dyrkning af hampesorter med højt frøudbytte i Danmark. I modsætning til majs er der således behov for dyrkningsforsøg med hamp her med sorter med højt frøudbytte. Der er fundet fire relevante sorter og en forsøgsvært, hvor dyrkningsforsøg kan udføres, og hvor også presning af frøene til olie og kage kan blive udført. Skitse til forsøgsplan er udarbejdet. Fokus i projektet er protein fra majs og hamp, men det var projektgruppens opfattelse, at markedet for økologisk højværdiprotein efter 2012 ikke vil kunne dækkes af majs og hamp alene - der vil være behov for supplerende højværdiprotein fra andre kilder. Derfor har Lars Egelund Olsen søgt information om andre proteinkilder, herunder Quinoa, Sesam, Amaranth og biprodukter fra bioethanol fremstilling. International konference 4. november 2010 Projektforløbet i 2009 bekræftede, at der mangler viden om mulighederne for fremstilling af økologisk højværdiprotein, men det største problem er dog, at ingen seriøst gør noget for at igangsætte en produktion. Projektgruppen besluttede derfor, at der i 2010 skulle være et stærkt fokus på at gøre opmærksom på problematikken og at få aktiveret økologiske landmænd, organisationer og forarbejdnings- og foderindustri med henblik på at få planlagt en produktion af økologisk højværdi protein, så det findes på markedet, når der skal fodres 100 % økologisk i Helt centralt for disse bestræbelser var den internationale konference i Danmark i 2010 under titlen: Fjerkræ og svins aminosyreforsyning ved 100 % økologisk fodring. Der viste sig at være stor interesse for konferencen. Der var i alt 80 deltagere, hvoraf 26 var fra udlandet. Bortset fra Danmark, var Sverige med otte deltagere det bedst repræsenterede land, men herudover var der deltagere fra ni forskellige andre europæiske lande, én deltager fra Nepal og én deltager fra Cameroun. Konferencen foregik på engelsk. I løbet af dagen afholdtes en række faglige indlæg med relation til emnet. Om eftermiddagen gennemførtes et gruppearbejde, hvor deltagerne var inddelt i fire hovedgrupper: 1. Husdyr 2. Råvarer 3. Forarbejdning af råvarer 4. Lovgivning Hver gruppe skulle indenfor deres emne identificere de væsentlige barrierer for 100 % økologisk fodring og give bud på, hvordan disse barrierer kan overvindes.

4 Sidst på dagen fremlagdes gruppernes resultater, og det blev forsøgt at drage konklusioner i fællesskab. Meningerne og holdningerne omkring datoen for overgang til 100 % økologisk fodring var naturligvis forskellige, men den overordnede konklusion var, at Europa ikke er klar til 100 pct. økologisk fodring af alle dyregrupper fra 1. januar Årsagen er, at der ikke kan skaffes tilstrækkelig mængde økologisk højværdiprotein til de enmavede dyr indenfor tidsfristen. Det bør overvejes at udsætte datoen for overgang til 100 pct. økologisk fodring nogle år for f.eks. kyllinger, unge høner og små grise. Andre dyregrupper bør fastholdes på datoen 1. januar Europæisk netværksgruppe Konferencen afsluttedes med nedsættelse af en europæisk netværksgruppe, der skal fortsætte arbejdet med at igangsætte initiativer til forberedelse af 100 % økologisk fodring. Medlemmerne af gruppen forpligter sig til at holde hinanden informeret om aktiviteter i deres respektive lande, udveksle ideer, invitere til udviklings- eller produktionssamarbejde og selv tage initiativer til igangsætning af produktion af højværdiprodukter i deres lokalområder. Nogle af medlemmerne forpligter sig endvidere til at skrive artikler, som vil blive offentliggjort på Dyrkningsforsøg med hamp af frøsort Hampefrø indeholder værdifuldt protein og fedt med højt indhold af aminosyrer såsom methionin, lysin, cystin og treonin samt højt indhold af fedtsyrer såsom omega 3 og omega 6. Der er ingen tvivl om, at hampefrø er et værdifuldt fodermiddel til enmavede dyr. Spørgsmålet er, om hamp kan dyrkes til modenhed i Danmark. Dette er i 2010 afprøvet i et dyrkningsforsøg, hvor der anvendtes tre forskellige frøsorter: Finola, Felina 32 og Uzo 31. I forsøgene med Finola blev effekten af gødningsmængde = 50 kg N/ha, 80 kg N/ha og 120 kg N/ha og udsædsmængde = 10, 20 og 30 kg frø pr. ha. Desværre viste året 2010 sig at være et uheldigt år at udføre hampedyrkningsforsøg. Hamp har det som majs, at jordtemperaturen skal være over 10 C ved såning. Det kolde forår med store nedbørsmængder forårsagede derfor en meget dårlig fremspiring, som gav en meget lavt antal planter pr m², hvorfor ukrudt også kom til at udgøre et problem. Tidligere erfaringer har ellers været, at hampen udkonkurrerer alt ukrudt. Hampen blev høstet på roden med mejetærsker den 30. september 2010 med et vandindhold på omkring 30 %. Høsttidspunktet var nok lidt for tidligt i forhold til optimal modning af frøene. Dette er formodentlig årsagen til, at fedt og aminosyreindhold i frøene var lidt lavere end forventet. Udbyttet af frø var på grund af den dårlige fremspiring ikke imponerende med 329 kg pr. ha for sorten Finola ved udsåning af 30 kg frø og gødskning med 50 kg N pr. ha. Ud fra forsøget kan konkluderes, at hamp kan dyrkes til modenhed i Danmark, og frøene har en helt tilfredsstillende kvalitet. Samtidig må dog erkendes, at vi endnu har meget at lære med hensyn til dyrkning, høst og udnyttelse af stænglerne. Selvom det teoretisk set er muligt at opnå udbytter på op til kg frø pr. ha, så vil en fornuftig udnyttelse af stænglerne være en forudsætning for at få økonomi i hampedyrkningen. Fodringsforsøg med hampekage Hampekage er afprøvet som foder til økologiske slagtesvin. Afprøvningen blev udført på en økologisk ejendom, hvor der produceres ca slagtesvin om året. Der var 30 grise i forsøgsgruppen og 30 grise i kontrolgruppen med en ligelig fordeling af so og hangrise (kastrater) i begge grupper. Forsøgsfoderet indeholdt 5 % hampekage. Forsøgsfoder og kontrolfoder var optimeret således, at indholdet af næringsstoffer var det samme i begge fodertyper. Analyser viste, at optimeringen var lykkedes.

5 Forsøgsfoderet med hampekage viste højere tilvækst hos grisene, lavere dødelighed, men desværre også lavere kødprocent. Foderforbruget målt som kg foder pr. kg tilvækst var ens i de to grupper. Bemærkelsesværdigt var, at hampekagen medførte en mere tør gødningskonsistens hos grisene sammenlignet med kontrolholdet. Afprøvningen indikerer, at hampekage er et værdifuldt fodermiddel til svin. Der er dog behov for yderligere fodringsforsøg Udbyttet af projektet Majsgluten Majsgluten og kartoffelproteinkoncentrat kan fremstilles økologisk, og det vil være realistisk at dyrke tilstrækkelige mængder af henholdsvis økologisk majs og økologiske kartofler i Europa til at fremstille proteinkoncentrater nok til at forsyne alle økologiske husdyr i Europa med højværdi protein. Imidlertid vil det ikke være realistisk at afsætte de meget store mængder majs- og kartoffelstivelse, som vil fremkomme som et biprodukt ved fremstillingen af disse proteinprodukter. Økologisk majsgluten og økologisk kartoffelprotein vil derfor blive meget dyre, og der er derfor grund til at forsøge at finde andre billigere alternativer. Det er i projektet bekræftet, at hampeprotein kan udgøre et værdifuldt fodertilskud til enmavede økologiske husdyr. Det er i 2010 dokumenteret, at hampefrø kan dyrkes til modenhed i Danmark, men udbyttet af frø var dog i det gennemførte dyrkningsforsøg meget lavt. Det kan konkluderes, at produktion af økologisk højværdiprotein fra majs og hamp kan og bør opprioriteres fremadrettet, men det er urealistisk at tro, at der kan skaffes tilstrækkeligt højværdiprotein fra majs og hamp alene. Der er behov for at udnytte alle muligheder for fremstilling af højværdiprotein. Projektgruppen har derfor undersøgt, hvilke alternative proteinkilder, der evt. kunne sættes i spil. Her peges bl.a. på solsikke, raps, quinoa, sesam, soja, muslingemel, fluelarvemel, algemel, og ormemel mm. Det største problem i forbindelse med de enmavede økologiske husdyrs aminosyreforsyning er imidlertid, at der i praksis gøres for lidt for at igangsætte initiativer herunder til at producere og forarbejde produkterne, så de er klar 1. januar Konferencen den 4. november 2010 var et forsøg på netop at gøre relevante aktører opmærksomme på problematikken og at inspirere dem til at igangsætte initiativer. Der er ikke tvivl om, at konferencen har igangsat en sådan proces på europæisk plan. Der blev nedsat en europæisk netværksgruppe, der skal videreføre konferensens intentioner fremadrettet. 5. Formidling og vidensdeling vedr. projektet Det spændende ved hamp er proteinet, Magasinet Svin, april 2009, v. Tove Serup. Amaranth, er det en mulighed som højværdiprotein til økologiske husdyr. Landbrugsinfo. v. Lars Egelund Olsen. Majsprotein kan ikke isoleres ved vindsigtning. Landbrugsinfo. v. Inger Bertelsen Biproduktet DDGS fra ethanol produktion som proteinfoder. Landbrugsinfo. v Lars Egelund Olsen. Quinoa. Landbrugsinfo. v. Lars Egelund Olsen. Sesam som proteinkilde til økologiske husdyr. Landbrugsinfo. v. Lars Egelund Olsen.

6 I 2010 oprettet en hjemmeside: hvor al information, herunder program og tilmelding til konferencen 4. november, præsentationer, sammendrag vedr. præsentationer samt arbejdsgruppers rapporter ligger på hhv. dansk og engelsk. Artikler 2010: Proteinforsyning til enmavede økologiske husdyr, Økologisk Nyhedsbrev, December 2010, 2 pp., v. Niels Finn Johansen. Fjerkræs og svins aminosyreforsyning ved 100 procent økologisk fodring, Dansk Erhvervsfjerkræ, nr , v. Niels Finn Johansen. Lang vej til økologisk majsgluten, , v. Karen Munk Nielsen. Ringe høst i hamp, Økologi og Erhverv nr. 467, 19. november 2010, v. Karen Munk Nielsen. Holland håber stadig på en undtagelse fra EU, Økologi og Erhverv, nr. 467, 19. november 2010, v. Karen Munk Nielsen. 100 procent er urealistisk, Økologi og Erhverv, nr. 467, 19. november 2010, v. Karen Munk Nielsen. Hampkager til økogrise, november 2010 v. Mille Marie Christensen. Hampefodrede grise har det godt, Landbrugsavisen, Svin, oktober 2010, v. Tove Serup. Der er noget i hampen, Økologi & Erhverv nr. 464, 8. oktober 2010, v. Karen Munk Nielsen. Fjerkræ og svins aminosyreforsyning ved fuld økologisk fodring Landbrugsavisen, Agro side 12, 3. september 2010, v. Niels Finn Johansen. Økologisk Hamp, Oversigt over Landsforsøgene 2010, s , v. Bodil Pallesen. Konferencen om aminosyreforsyning den 4. november 2010 blev en succes, Dansk Erhvervsfjerkræ nr , v. Niels Finn Johansen. Conclusions from the working group session: Legislation, v. Sybille Kyed. Conclusions from the working group session: Processing of raw material v. Brian Eskildsen. Conclusions from the working group session: raw material, Åsa Odelros, Sverige. Conclusions from the working group session: Livestock, Monique Bestmann, Louis Bulk Institute, The Nederlands. Alle Power Point præsentationer og sammendrag af præsentationer fra konferencen 4. november 2010 kan ses på i pdf-format.

7 6. Projektansvarlig Videncentret for Landbrug, Fjerkræ Niels Finn Johansen Tlf Bemærkninger til regnskabet 2009 Køb af ekstern bistand og intern køb af timer svarer til det budgetterede. Budgetposten Materialer og udstyr er kr. højere end budgetteret. Det skyldes, at der er gennemført et forsøg med vindseparering af majs samt deraf følgende større analyseomkostninger. Forsøg med vindseparering var ikke budgetteret. Merforbruget til Materialer og udstyr modsvares af et lavere forbrug til Møder og rejser på kr. samt mindre løn til Videncentret for Landbrug, Fjerkræ (Projektindehaver) Forberedelse, afholdelse og afrapportering af den internationale konference om hønernes aminosyreforsyning ved 100 % økologisk fodring viste sig at være langt mere arbejdskrævende end forventet. Der er derfor medgået 229 arbejdstimer flere til gennemførelse af projektet end oprindelig budgetteret. Udgiften til intern løn er kr. højere end budgetteret. Andre omkostninger, herunder især Leje af lokaler og Analyseomkostninger blev betydelig mindre end oprindelig budgetteret. Besparelsen vedr. analyseomkostninger skyldes en bevidst omprioritering i projektet, idet det vurderedes, at vidensopbygningen i forbindelse med analyse af hampefrø fra samtlige forsøgsled i hampedyrkningsdemonstrationen ikke ville være væsentlig set i forhold til omkostningerne til analyserne. Der er alene lavet fuldstændig analyse af de tre forskellige sorter, som var med i demonstrationen. Der er yderligere sparet nogle omkostninger vedr. Merpris demofoder. Det skyldes, at demofodringen af fjerkræ viste sig umulig at gennemføre, fordi der ikke kunne skaffes tilstrækkelig mængde hampefrø til en rimelig pris. For at gennemføre en demofodring i erhvervsmæssig skala skulle bruges kg økologiske frø. Sådanne frø viste sig i begyndelsen af 2010 at koste 60 kr. pr. kg. På grund af den store omkostning en sådan demofodring ville medføre, blev det besluttet at belyse hampefrøs egnethed som foder til fjerkræ ud fra litteraturen.