Ideer fra borgermødet i Region Sjælland d. 28. februar 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ideer fra borgermødet i Region Sjælland d. 28. februar 2015"

Transkript

1 Ideer fra borgermødet i Region Sjælland d. 28. februar 2015 KOMMUNIKATION Tema 1: Overblik over hvad der sker Titel på ide/ønske Hvad går ideen ud på Hvorfor er det vigtigt at gennemføre ideen - hvilket problem bliver løst? 1. Trackingnummer for patienterne. 2. Lægemiddelinformation der er målrettet patienten 3. En personlig oversigt/overbliks app. 4. Der ønskes et flow-diagram over patientforløb, hvor aftaler/undersøgelse i forløbet fremgår. Der skal være et overblik for patienterne hvor man er "henne i systemet", eller hvor en henvisning er systemet. Ved flere diagnoser kunne der være forskellige "farver" så der er et overblik for patienterne. Det skal være brugervenligt. Bedre information om medicin der ordineres til patienten. Lægen forklarer virkning og hvorfor de får det, samt de bivirkninger der er. Ensretning af lægemiddelnavn, så de hedder det samme. Liste over alle navne på lægemidler der indeholder samme aktive stof. Samarbejdet med hjemmeplejen skal i fokus og udbygges. App'en skal minde dig om, hvornår du skal tage din medicin, kalenderaftale med lægen, minde dig om prøver fra lægen, overblik over behandlingsplan. Ligesom sundhed.dk, men som app og med meget hurtigere opdatering. At man modtager et A4 ark, hvor alle undersøgelser fremgår med mulighed for at skrive dato på, således patienten får et overblik over, hvad de skal i gennem. At man kan se der er en opfølgende samtale f.eks. i forhold til et standardiseret forløb. Det kan være illustreret på flere måder. f.eks. i kasser. 5. "Træningslejr" Med flere diagnoser kan det være gavnligt med et 'træningsforløb' med flere deltagere, der forbereder de Mere overskueligt for patienterne og en hjælp til lægerne, så de kan se hvor deres patienter i systemet. Trygheden øges når man forstår det og når man ved præparatet er det samme, selvom der hedder noget andet. Bedre feedback fra patienten angående medicinens virkning på patienten. Den skal være bindeled mellem pårørende, familie og læge. Tidsfaktoren er vigtig, og der går nogen gange alt for lang tid med at vente på svar. Kommunikationen er vigtig for hele familien. Det giver tryghed. Det hjælper med korrekt medicinering og skaber sammenhæng mellem praktiserende læge, sygehus og kommune. Patientinddragelse og overblik over eget forløb Møde de rigtige mennesker, på de rigtige tidspunkter i den rigtige rækkefølge. 1

2 6. To-vejs kommunikation på SMS og Informationsskærme om ventetid i akutmodtagelsen medvirkende på deres fremtidige forløb. To vejs kommunikation på SMS og . Closed-loop: Patienten får kvittering for modtagelse og efterfølgende et svar. Det skal være muligt for patienten at ændre tid. Det fungerer jo allerede nu i blodbank og mammografiscreening. Det eksisterende system skal kunne udvikles. Lav en liste over prioriteringen og rækkefølgen af de ventende patienter og hæng den op synligt, så det er klart for de ventende, hvorfor de venter. Gerne på en skærm, hvor listen løbende opdateres - selvfølgelig uden at vise følsomme oplysninger, f.eks. med et nr. pr. person og "akut - blødning". Overblik over forløbet, og den vigtige information formidles på en let tilgængelig måde. Tryghed. Der skal blive færre udeblivelser når patienten kan svare, at de ikke kan komme. Det giver tillid til systemet at "opleve" at man er inde i systemet. Det gør også ptt mere ansvarlig for sit forløb. Ptt kan følge sit forløb og bedre spørge ind og sikre sig det løbende overblik. Når pt kan sende en forespørgsel via så vil det selvfølgelig "koste" nogle timer - men det skal kunne sikre fx genindlæggelse. Fornemmelse af der er nogle, der tager sig af en, så man ikke føler sig utryg eller er bange for at blive glemt. 8. Faseopdelt behandling og handlingsplan 9. Praktiserende læge som tovholder Redegørelse for forskellige steps i behandlingsforløbet både på papir og digitalt. I forhold til det digitale aspekt, skulle man kunne gå ind og skrive en "besked" hvor man kunne spørge om, hvordan det står til med ens behandling og om man måske er blevet glemt. Der skulle især være fokus på psykiatrien. Den praktiserende læge skulle indkalde sin patient cirka en gang i kvartalet og spørge til sin patient. Han er helt koblet fra som det er nu. Den praktiserende læge skal være tovholder for patientens forløb. Jeg savner den gamle familielæge. Borgerne og patienten skal kunne forstå sin situation og med forståelse kommer tryghed. Essensen er her tryghed. Ideerne til temaet overblik over hvad der sker kan kobles til følgende allerede igangsatte indsatser i Region Sjælland: Borgerens plan, FMK (Fælles Medicinkort), patientuddannelse, Sundhedsplatformen, Nyt koncept for patientkommunikation Relevante initiativer i Danske Regioners handleplan for Borgernes Sundhedsvæsen: Sundhedsjournalen som fælles værktøj (indsats 3.2) Tema 2: Respekt 2

3 Titel på ide/ønske Hvad går ideen ud på Hvorfor er det vigtigt at gennemføre ideen - hvilket problem bliver løst? 1. Måling af personalets evne til at kommunikere empatisk og rettidigt på borgerens præmisser 2. Der bør være et rum på sygehuset, hvor man kan tale med patienterne i fred, således at der ydes respekt for sygehistorie 3. Selvbestemmelse hvor det er relevant. 4. En bedre modtagelsessituation når patienterne ankommer til os Borgernes skal have mulighed for at give tilfredshedstilbagemelding umiddelbart efter den konkrete samtale, fx i form af en digital besvarelse som det kendes fra telefonsalg, samtaler med bankrådgiver og forsikringsselskaber. At der oprettes rum til samtaler, stuegang samt undersøgelser der kræver at man har fred til. Endvidere, at sygehuspersonalet vurderer hver enkelt patient i forhold til intimsfære. Vi vil gerne have at sygehusvæsnet betragter patienten som kunde. Hvor der bliver taget hånd om den hele patient og sygehuset også sikre, at patienten ved udskrivning kan tage vare på sig selv. En holdningsændring - fokus på patient frem for system. Det skal være muligt at give patienten reel information om alternative muligheder og fordele og ulemper. Og gå ind i dialog med patient og hvad lægen vil anbefale. At man føler sig mere som gæst hos os. At personalet ikke sidder bag skranker. At personalet er bedre forberedt, når man kommer som patient. Man er jo inviteret, så personalet bør vide, hvorfor man kommer og hvad der skal ske. Det skal formidles respektfuldt til patienterne. Frivillige kan stå allerede nede i ankomsthallen og guide patienter og pårørende på vej. God spredning af viden om dagens patienter blandt kollegerne Det bliver muligt for ledelsen at udpege personale med behov for udvikling ift. kommunikative kompetencer og handle på det (fx fjerne dem fra patientkontakt). Det giver en bedre patientoplevelse af det enkelte forløb og større tillid. Det er respektløst, hvis personalet ikke er godt nok forberedt. Sundhedssystemet er til for patienterne, så derfor skal systemet tage godt imod patienterne. på afdelingen. 5. Respekt for tid Aftaler og planer skal overholdes, og hvis de ændres, skal patienten informeres om, at aftalen/planen er ændret. Ideerne til temaet respekt kan kobles til følgende allerede igangsatte indsatser i Region Sjælland: Sammen opnår vi mere og Patienten som partner Relevante initiativer i Danske Regioners handleplan for Borgernes Sundhedsvæsen: Kompetenceudvikling og efteruddannelse i fokus (indsats 7.3) Tema 3: Inddragelse 3

4 Titel på ide/ønske 1. Digital borgerjournal 2. Fokus på den gode samtale med patient og pårørende 3. Fælles ITsystem i det offentlige. 4. Personlig kontakt 5. Synlige læger, nedlæg kontorerne. Hvad går ideen ud på? Hvorfor er det vigtigt at gennemføre ideen - hvilket problem bliver løst? Kommunikationen mellem patienter og væsenets parter Patienterne vil være mere inddraget i eget forløb og skal være digital, tydelig og transparent. Oplysningerne om egne oplysninger og have mulighed for at være oplyst. en behandling skal være tilgængelige med det samme. Det Det vil også gøre, at personalet i væsenet får mere tid samme gælder planen for et forløb. Der skal være til de patienter, der har mest behov. opmærksomhed på, at det digitale ikke kan anvendes til alt. Nogle meddelelser, fx om kritisk sygdom, skal overbringes ved en personlig samtale. Større fokus på inddragelse af pårørende/bisidder, bl.a. patient-relevante samtaler tilrettelægges på dagen efter pårørende. Mulighed for pårørende får plads i flextrafik. Bedre IT-systemer der kommunikerer med hinanden (patienten, kommuner, sygehuse og almen læge) - et værktøj der gør inddragelse mulig og effektiv. Inddrage patientens viden - dokumenter i fællesskab med patienten. Selvom sundhedsplatformen bliver implementeret i 2017, er der et ønske om at det også gælder for andre regioner, så alle regioner kommunikerer sammen. Bedre inddragelse af pårørende gennem kontaktpersonen. Kontaktpersonen skal have overblik over fx. blodprøver, aftalt behandling, møder, og at aftalerne bliver overholdt, fx. ved påmindelse ved sms. Kontaktpersonen skal være med til stuegang - eller kan videregive informationer Styrk kommunikation og servicekultur i uddannelsen. Nedlæg lægekontorerne, giv dem en mobil arbejdsplads synlig for patienter og pårørende på afdeling. Klar arbejdsdeling mellem faggrupperne, så læger ikke skal lave administrativt arbejde Øger indsigten og ejerskabet i behandlingen og øger effekten af den. Tryghed blandt patienterne og de pårørende. Reducerer klager og øger patienttilfredsheden. Patienten ikke skal fortælle sin historie flere gange. Bedre IT systemer frikøber mere tid til andet end dokumentation og skaber plads til dialog og inddragelse. Fælles viden fra starten af hos sundhedspersonalet. Færre fejl og viden ikke går tabt. Det skaber større kontinuitet. Det giver tryghed. Fjerner usikkerheden Man møder et kendt ansigt. Social betydning. Øge kompetence og ansvarsfølelse for den enkeltes forløb Ideerne til temaet inddragelse kan kobles til følgende allerede igangsatte indsatser i Region Sjælland: Nyt koncept for patientkommunikation, Værdi for borgeren (kontaktpersonordningen), Sundhedsplatformen, Borgerens plan Relevante initiativer i Danske Regioners handleplan for Borgernes Sundhedsvæsen: Beslutningsværktøjer skal understøtte patientens valg af behandling (indsats 1.1), sundhedsvæsenet inddrager pårørende i ønsket omfang (indsats 3.1), sundhedsjournal som fælles værktøj (3.2) Tema 4: Gode samtaler 4

5 Titel på ide/ønske Hvad går ideen ud på? Hvorfor er det vigtigt at gennemføre ideen - hvilket problem bliver løst? 1. En bisidder er en god idé for klappen går ofte ned for en patient på ét enkelt ord fx. diagnosen. Én ansvarlig koordinator/tovholder, der står til ansvar for forløb og formidling. En patienten kan kontakte og som sikrer koordinering til alle parter. Personen skal sørge for at et fagligt filter ikke blokerer i formidlingen mellem patient og læge/sygeplejerske. 2. Informationsteam på afdelingen 3. Forberedte og respektfulde læger. God forberedelse til samtalen - lægen skal have læst journalen inden samtalen. Spørgsmål sendt fra patienten til lægen forinden samtalen. Lægen skal være kommunikationsambassadør. 4. Gensidig forventningsafstemning i starten af sygdomsforløbet Lave en ren informationsstue / organisering på den enkelte afdeling. Et sted hvor patient og pårørende kan henvende sig. Personalet skal have adgang til alle journaler. Det giver tid til patienten og pårørende - og sammenhæng. Lægen har spørgsmål fra patienten før samtalen og er inde i sagen inden samtalen. Lægen samler op på hvad der skal ske efterfølgende og fortæller om evt. bivirkninger. At der er tid til at sætte sig ned og forventningsafstemme med patienter og pårørende. Patienten og pårørende kan på forhånd hjemmefra forberede sig om hvilke forventninger har de til lægen og forløbet de skal igennem. Blanket på hjemmesiden, der kan udfyldes. På mødet kan man gå i dialog om, hvad der kan lade sig gøre. Der investeres i tid med patienten, gør det lettere for personalet at sætte sig ind i patientens sted. Sæt rammerne for samtalen og fortæl, hvad der skal gennemgås og hvor lang tid, der er sat af til samtalen. Det giver tryghed! Både for patient og pårørende. Gentagelse af budskaber - specielt til hørehæmmende og patienter med hukommelsesbesvær. Hvis lægen er forberedt spares der tid på selve samtalen og man føler sig velkommen og godt behandlet. Kan forebygge forvirring og misforståelser, fejl, skaber tryghed, bedre forløb, Det giver patienten en bedre forståelse for ventetider og beslutninger i behandlingsforløbet. Hvis man som patient har for høje forventninger og krav og disse ikke bliver indfriet, skaber det frustration og mistillid. Dette kan undgås ved at have dialog og forventningsafstemme. Det skaber inddragelse af patienten. Det er vigtigt at lave en evaluering, der viser at der bliver lavet færre fejl og bedre forberedelse og engagement hos både 5

6 Fortæl, hvad patienten kan bidrage med. 5. Opfølgning Sundhedsvæsenet der følger op på sygdomsforløb. Eksempelvis opfølgning på telefon om, hvordan det går med patienten. At lægen udskriver noget på skrift, som er en gengivelse af samtalen mellem læge og patient, som patienten kan få med hjem efter samtalen. 6. Den gensidige aftale om den gode samtale 7. Gensidig løbende evaluering og forbedring Regionen har en klart udmeldt holdning til den gode samtale. Begge parter møder forberedt og til tiden. Begge parter møder den anden part med respekt, taler ordentligt og forståeligt. Alle borgere opfordres til at tage én bisidder med. Personale skal løbende have feedback på deres kommunikation fra patienter og pårørende, så dårlige vaner brydes og der sker løbende korrektion og forbedring af samtaler. Evalueringen skal ske umiddelbart efter forløbet, f.eks. via brev i e-boks med spørgeskema til pt. og pårørende. Der skal ske en konkret tilbagemelding til den enkelte personale, og det skal gøres konstruktivt og støttende. Personale kan også udfylde et skema efter samtalen, så vedkommende kan huske forløbet når feedback fra pt. kommer. patient/pårørende og sundhedspersonalet. Det løser forståelsen. Forventningsafstemning. Sammenhæng mellem forventning og oplevelse. Det skaber en relation - man er ikke blot et nummer i systemet, men det bliver et forløb, der møder patienten. Patienten oplever sig selv som en del af eget forløb. Interesse for patienten vil styrke helbredelsen. Sundhedsprofessionelle fremstår empatiske og til for patienten. Mindske frustrationer. Give fælles referenceramme for den gode samtale. Giver mulighed for at tage en dialog om hvorfor samtalen ikke virkede/hvordan den kan forbedres. Kan sikre en forventningsafstemning Personalet bliver løbende bedre til at kommunikere mundtligt. Ideerne til temaet gode samtaler kan kobles til følgende allerede igangsatte indsatser i Region Sjælland: Sammen opnår vi mere Derudover anvendes kampagnen Hej Sundhedsvæsen fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed på flere sygehuse, herunder spørgeguiden Godt du spør. Relevante initiativer i Danske Regioners handleplan for Borgernes Sundhedsvæsen: Patient, pårørende og personale afstemmer mål, behov og muligheder i behandlingen (indsats 5.1), kommunikationen skal målrettes den enkelte (indsats 6.1) Tema 5: Skriftlig information Titel på ide/ønske Hvad går ideen ud på? Hvorfor er det vigtigt at gennemføre ideen - hvilket 6

7 1. Tydelig og klar information for modtageren. 2. Information først på ugen. 3. Patientkommentarer til journaloplysninger 4. Standardisering af skriftlig information At jeg som borger skal være helt klar på, hvad sygehuset meddeler mig skriftligt. Det skal være klart hvem man skal kontakte, hvis man har spørgsmål. Ikke have flere forskellige brevfødder med forskellige kontakter. Man skal turde kommunikere så 'banalt' at alle kan forstå. Information fra sygehuset skal komme først på ugen, særligt ubehagelige informationer og hvis det ikke kan gives personligt. Start brev med hvad, hvor og hvorfor, så man ikke skal lede efter informationer. Der skal gives mulighed for, at patienten kan fremsætte sine kommentarer til journalen i et særligt kommentarfelt på sundhed.dk. Give mulighed for at stille uddybende spørgsmål til lægens diagnose/ behandling. Det vigtigste er, at regionen, gerne alle regioner, standardiserer sin information. Dernæst at den skriftlige kommunikation er kort og præcis, og der kan hentes mere information, hvis man ønsker det. Den skriftlige information skal suppleres af video og andre medier, i de situationer hvor det er relevant, f.eks. kort, kørevejledning, beskrivelse af hvordan man forbereder sig, hvad der skal ske og hvad der skal ske efter du forlader sygehuset. problem bliver løst? Folk skal vide, at de skal møde op. For tryghed i behandlingen, entydighed. Skaber tryghed og mindsker ubehag. Det skaber klarhed. Fordi der herved kan undgås mange misforståelser, og fejl kan rettes hurtigt. Patienter og pårørende bruger for meget tid på at skabe overblik mellem fraktionerede informationer. Ideerne til temaet skriftlig information kan kobles til følgende allerede igangsatte indsatser i Region Sjælland: Nyt koncept for patientkommunikation, Borgerens plan Relevante initiativer i Danske Regioners handleplan for Borgernes Sundhedsvæsen: God information om patientrettigheder og valgmuligheder (indsats 6.2), patientens journal skal være forståelig (indsats 6.3) Tema 6: Digital kommunikation Titel på ide/ønske Hvad går ideen ud på? Hvorfor er det vigtigt at gennemføre 7

8 1. Why, how og what? Hvad er der i det for modtageren. (kort og præcist). Koncept af Simon Sinek. 2. Et fælles sundhedsoverblik, der bygger på én fælles journal. At sætter sig i modtagerens sted, så informationen bliver kort og præcist uden for mange forkortelser og lægesprog. Et samlet patientoverblik, tilgængelig på computer, app etc., der kan tilgås fra alle sektorer. ideen - hvilket problem bliver løst? At der kommer for meget information ud og minimerer informationsmængden - spørgeskemaer m.v. Mindre ringeri til sygehuset. Fjerner unødig bekymring hos patienten og pårørende. Sikrer det samme vidensniveau, og sikrer, at der ikke går viden tabt i overgangene mellem afdelinger, sygehus og sektorer. 3. Digital kommunikation - video/skypeopkald 4. Digitalisering på dagsorden og udbred kendskab til sundhed.dk! 5. Fælles offentlige stamoplysninger (med tvungen opdatering) Mulighed for video/skypeopkald til den planlagte samtale, men også til den akutte samtale. Optage stuegang på lydfil som patienten kan få med hjem. "Åben telefontid" en større del af arbejdstiden (dag og aften) Svares af kvalificeret personale, der kan uddybe det svar, du har fået. Digitalisering skal på dagsorden i sundhedsvæsnet. Personalet skal være vidende om de muligheder der er. Der kan laves en app til frontpersonalet og til borgerne, så man kan se alle løsningerne og dermed kunne videreformidle den viden som sundhedspersonalet. Der kan laves faste digitaliseringsuger på sygehusene og i kommunerne - hvor fokus er på digitale løsninger. Borgeren skal selv kunne gå ind og opdatere stamoplysninger og så skal det ligge, så det er tilgængeligt for alle sygehuse. Borgeren skal altså selv eje sine oplysninger. Oplysninger om bisiddere skal også være derinde. Der skal komme en reminder en gang om året, hvor man skal tage stilling til dem og tjekke om de stadig er korrekte. Det vil være en stor fordel for mennesker der er kronisk syge, at de kan se at deres oplysninger er korrekte og opdateret. 6. Film En lille film om forløbet/behandlingen, der viser, hvad der går ud på (i de planlagte forløb). Bedre inddragelse. Kan give større tryghed ved at patienten kan få svar på eventuelle spørgsmål. Man kan se den man taler med. Mulighed for at kommunikere med flere specialer samtidigt. Kan forebygge genindlæggelser. Bedre og billigere kommunikation. En oplyst borgere. En hurtigere kommunikation. Et partnerskab - et større ejerskab over egen situation. Patienterne vil tage et større ansvar. Større effektivitet i sundhedsvæsnet, for det er digitale løsninger også med til at understøtte. Det er datakvalitet og sikring af, at der ikke står ukorrekte data. Det skal være så de pårørende kan gå ind og blive opdateret. Sørger for, at der ikke er forældede oplysninger der anvendes. 8

9 Ideerne til temaet digital kommunikation kan kobles til følgende allerede igangsatte indsatser i Region Sjælland: Nyt koncept for patientkommunikation, Borgerens plan Relevante initiativer i Danske Regioners handleplan for Borgernes Sundhedsvæsen: Sundhedsjournalen som fælles værktøj (indsats 3.2), udvikling af digital dialog (indsats 6.4) Tema 7: Grænser Titel på ide/ønske Hvad går ideen ud på? Hvorfor er det vigtigt at gennemføre ideen - hvilket problem bliver løst? 1. Spørgeskema med vanskelige spørgsmål sendes ud med indkaldelsesbrev. 2. Der skal udfærdiges et spørgeskema der spørger patienten om han/hun vil have besked ved kritisk sygdom. Skal udfærdiges og sendes ud ligesom donorskema. Ved planlagte undersøgelser/indlæggelser udsendes spørgeskema med indkaldelsesbrevet indeholdende de vanskelige spørgsmål. Så kan den enkelte patient/pårørende i trygge og rolige omgivelser selv besvare spørgsmålene, hvis det ønskes. I samme spørgeskema tilkendegives, hvor meget samtykke der gives til pårørende, da der kan være informationer, man ikke ønsker ens børn skal have. At patienten skal have taget aktiv stilling til, hvor egne grænser går for patientinformation. Beslutningen skal tages i rask tilstand. Sundhedspersonalet er i besiddelse af følsomme informationer, og man føler sig ikke presset af spørgsmålene når man er på sygehuset. Det kan forbedre grundlaget for dialogen, og sundhedspersonalet og patienten har udvekslet oplysningerne og kan fokusere på det fremadrettede. Giver hurtigere forløb og effektiv opfølgning. Af respekt for den enkelte borger. Relevante initiativer i Danske Regioners handleplan for Borgernes Sundhedsvæsen: Beslutningsstøtteværktøjer skal understøtte patientens valg af behandling (indsats 1.1), patient, pårørende og personale afstemmer mål, behov og muligheder i behandlingen (indsats 5.1) SERVICE Tema 1: Sammenhængende forløb 9

10 Titel på ide/ønske Hvad går ideen ud på? Hvorfor er det vigtigt at gennemføre ideen - hvilket problem bliver løst? 1. Lægedækning er afgørende for sammenhængende patientforløb i At der skabes incitamenter for at der er læger i hele regionen. hele regionen. 2. At der lægges én plan for patienten efter grundig samtale med patienten, som alle involverede fagfolk støtter op om og er enige om. Eventuelle faglige uenigheder skal foregå væk fra patienten. Valgmuligheder skal patienten inddrages i. Faglighederne skal bringes sammen, så de ikke lader patienter i stikken med beslutninger og forskellige svar på undersøgelser. Planen skal være tilgængelig på alle hospitaler, så alle i sygehusvæsenet - OG praktiserende læger - kan se den. Det er ét sygehusvæsen, der lægger planen. 3. Forløbskoordinatorer. En der kan styre ens kontakter og inddrage patienten i forløbet. 4. Et spørgeskema / en postkasse med mulighed for at aflevere ris og ros. At der er en ansat der er ansvarlig for at koordinere forløbet. Det gælder også for patienterne der skal kommer til konsultationerne. At opsamle patienterfaringer. 5. Det hele menneske At sundhedskortet indeholder flere informationer, for eksempel at man kan se de tre vigtigste pointer i patientjournalen 6. Samarbejde mellem sundhedsfaglige Det er vigtigt, at lægerne er enige om hvad der er bedst, så det ikke skaber forvirring for patienten. Lægerne i mellem skal stole mere på hinanden mellem afdelinger og sygehuse. Der er ønske om, at specialafdelingerne kommunikerer lidt bedre og anvender hinandens materiale (vil også spare tid). Patienten skal ikke være sendebud. Den praktiserende læge Planen skal undgå, at man laver de samme undersøgelser flere steder. Et system, der kan understøtte den løsning. Det vil skabe øget tryghed. Patienter oplever at deres tid bruges fornuftigt i forhold til familie og arbejde. Og brug af lægernes og sygeplejerskernes tid. Der er behov for, at der bliver lagt et pres fra patienter eller pårørende for at få rettet op på uhensigtsmæssige arbejdsgange. Hurtig behandling - og konkret behandling. Hurtig patientidentifikation. Patient bliver fri for at genfortælle sygehistorien. 10

11 skal kommunikere med sygehusvæsenet - ligesom den enkelte læge eller sygeplejerske skal kommunikere med hinanden. 7. Koordinering af patientforløb At kontakterne bliver koordineret, således at man ikke skal komme flere dage på en uge. Det er bedre at få ordnet flere ting på en gang. Digitalisering vil bedre det. Overblik for patienten vil bedre patientforløbet. Tag stilling til om det er nødvendigt at komme til ambulant kontakt, eller om det kan varetages på anden måde. Det er en udfordringen med så mange kontakter i forløbet og mange matrikler. Ideerne til temaet sammenhængende forløb kan kobles til følgende allerede igangsatte indsatser i Region Sjælland: Aktiv patientstøtte, følge-ordningerne (følge-op i hele regionen, følge-hjem på Nykøbing Falster Sygehus og tele-hjem på Roskilde og Køge sygehuse), kontaktpersonordning, Borgerens plan Relevante initiativer i Danske Regioners handleplan for Borgernes Sundhedsvæsen: Patientens behov og oplevelser er udgangspunkt for gode indlæggelsesforløb (indsats 1.3), behandlingsansvarlige læger med ansvar for det samlede patientforløb på sygehusene (indsats 4.1) Tema 2: Lige muligheder Titel på ide/ønske Hvad går ideen ud på? Hvorfor er det vigtigt at gennemføre ideen - hvilket problem bliver løst? 1. Systematisk anvendelse af ledsageog bisidderordning At sygehuset altid sikrer, at der er en ledsager til stede, når patienten får oplysninger. Og det skal gerne være en professionel, som samtidig kan være med til at sikre, at Fordi man som patient er sårbar og ALTID vil have svært ved at modtage oplysninger, fordi man netop er syg. Der vil være bedre 11

12 2. Tilbud til personer i udkantområderne 3. Individuel vurdering af pt.'s behov for hjælp til støtte og overblik i et behandlingsforløb patienten forstår implikationerne af oplysninger samt sine rettigheder og kan handle på dem (eller få hjælp til at handle på dem). Det kunne være et korps a la patientvejlederne. Der skal være flere tilgængelige tilbud i udkanten af Danmark for at nå dem, og man ikke stiller krav om, at de skal rejse langt. Det nære sundhedsvæsen: Kommunerne skal være bedre til at kommunikere om deres tilbud i lokalområderne. Praktiserende læger skal være tovholder for borgerens sundhed. Lægen skal kunne henvise patienter også ved private sundhedstilbud, da den ressourcesvage ikke kan træffe det valg selv. Ensrettet regler på tværs af regionens kommuner for hvornår man har krav til transport til tilbuddene. Kommunerne skal oplyse transport muligheder for at komme til sundhedstilbud. Udekørende teams der kan køre rundt i de områder, hvor der er færre læger. At lave en tværfaglig vurdering i samarbejde med pt. af dennes ressourcer, evt. med en tjek-liste. Er pt. bevidst om sin situation og har pt. ressourcer til at håndtere den? Alle pt. skal spørges, så personalet ikke risikerer at lave en fejlvurdering, fordi en pt. umiddelbart fremstår ressourcestærk. Hvis der er behov for hjælp skal pt. have tildelt en bisidder til at hjælpe sig til at holde overblik og blive guidet gennem behandlingsforløbet. Måske kan det være en frivillig. resultat af behandlingerne og det vil skabe større lighed og større tilfredshed. Højner sundheden og giver mere lige adgang til sundhedsvæsenet. Tryghed og tillid til sundhedsvæsenet. Motivation til at møde op for den ressourcesvage til tilbuddet, at der er gode muligheder for at komme dertil. At pt. ikke mister overblikket og bliver utryg. At der er en til at hjælpe med overblikket, og som kan reagere hvis en indkaldelse ikke kommer eller pt. bliver "glemt". Ideerne til temaet lige muligheder kan kobles til følgende allerede igangsatte indsatser i Region Sjælland: Broen til bedre sundhed, frivillige på sygehusene Relevante initiativer i Danske Regioners handleplan for Borgernes Sundhedsvæsen: Patient, pårørende og personale afstemmer mål, behov og muligheder i behandlingen (indsats 5.1), frivillige bidrager til ekstra støtte for borgerne (indsats 5.3) Tema 3: Patientens behov Titel på ide/ønske 1. God kost med mulighed for frit valg, menu og Hvad går ideen ud på? Man skal kunne vælge både menu og tidspunkt, som på Herlev og Hvidovre sygehuse. Køkken på hvert sygehus. Hvorfor er det vigtigt at gennemføre ideen - hvilket problem bliver løst? Øger kostindtag hos småt-spisende, hurtigere rask. Øger patientens velbefindende, ikke dyrere. Mindre 12

13 tidspunkt 2. Underholdning Der skal være tablet med mulighed for lydbøger (holder lyd fra andre/stuen ude). Fjernsyn på stuen. Tilbuddet om patientstøtte skal være tydeligere. 3. Patient og pårørende får en "menu" om, hvad vi kan informere om. 4. Transport til/fra sygehuset Alle har ikke samme behov, men kender heller ikke muligheder og tilbud som vi kan hjælpe med. Ideen er, at personalet undervejs i forløbet skal følge op og tale med patienten om disse forhold, hvor det passer ind i forløbet. Det kan suppleres med et tilbud om at få en video/lydoptagelse med hjem fra udskrivningssamtale eller ambulatoriebesøg, om medicin og evt. træning. Bedre information om hvordan man kommer derhen med det offentlige, eller bil m.m., og hvordan bestiller man transport. Eventuelt inddrage patienterne i det arbejde med eksempelvis spørgeskemaer eller fokusgrupper i forhold til det "transport"-forløb, patienterne har haft. spild. Værdighed og velbefindende. Mere sundhed. Det er vigtigt for, at patienten får lidt mening i hverdagen på hospitalet. (Primært for dem, der er langtidssyge). Mulighed for at følge med i hverdagen. Hurtig helbredelse. Som patient føler du tryghed og tillid til at personalet ved, at det er dig og dine behov det handler om. Ideerne til temaet patientens behov kan kobles til følgende allerede igangsatte indsatser i Region Sjælland: Frivillige på sygehusene, pilotprojekt Nyt kostkoncept på Holbæk Sygehus Relevante initiativer i Danske Regioners handleplan for Borgernes Sundhedsvæsen: Måltider på patientens præmisser (indsats 2.4), sygehusene skal være tilgængelige (indsats 2.5) Tema 4: Tryghed Titel på ide/ønske Hvad går ideen ud på? Hvorfor er det vigtigt at gennemføre ideen - hvilket problem bliver løst? 13

14 1. Synligt personale Synlige mennesker, man kan spørge på hospitalsgange, i skadestue osv. Gør tydelig opmærksom på i modtagelsen, hvor de folk er man altid kan spørge (hvis de er skjult). Hvis der sker noget akut, der ændrer arbejdsgangene eller fylder skadestuerne, så lad en personale komme ud og sige det til de ventende. Tænk helt overordnet, at folk ikke skal vente uvidende, eller efterlades uvidende. 2. Patientens bog Patientens bog er en plan for opholdet på sygehuset, som bliver suppleret undervejs under indlæggelsen med oplysninger, så patienten 3. Adgang til elektronisk patientjournal evt. på papir når man er indlagt på hospitalet - så det er tilgængeligt for alle. løbende er orienteret om udrednings- eller behandlingsplanen. Hvad der sker og hvad der skal ske i løbet af indlæggelsen bliver skrevet ind på en skærm, der hænger ved ens seng. Det er vigtigt, at der bliver skrevet i et gængs sprog, så patienten kan forstå hvad der står, så løsningen ikke skaber usikkerhed i stedet for sikkerhed. Der skal ikke være tale om den totale patientjournal, det er den aktuelle ting man er indlagt for, der skal være tilgængelig. Der skal være mulighed for kommentarfelt, så der kommer et bedre sammenspil mellem lægen og patienten. De pårørende skal have adgang til oplysningerne der kommer under indlæggelsen. Større tillid til systemet. Større overbærenhed for manglende hænder. Patienten ved på forhånd, hvad der skal ske under indlæggelsen på sygehuset. For at skabe en sammenhæng i forløbet og indsigt i eget forløb som gerne skulle være med til at skabe tryghed. Dette skulle skabe mulighed for dialog. Ideerne til temaet tryghed kan kobles til følgende allerede igangsatte indsatser i Region Sjælland: Borgerens plan, Sammen opnår vi mere Relevante initiativer i Danske Regioners handleplan for Borgernes Sundhedsvæsen: Sundhedsjournalen som fælles værktøj (indsats 3.2), pårørende skal støttes (indsats 5.2) Tema 5: Selvhjælp/ansvar Titel på ide/ønske Hvad går ideen ud på? Hvorfor er det vigtigt at gennemføre ideen - hvilket problem bliver løst? 1. Patientens eget ansvar!? At der kommer mere fokus på og debat om individets Det er vigtigt, at de, der kan, og er med til at 14

15 2. Afklaring af hvad patienten selv kan bidrage med. 3. Der skal udvikles en app til elektronisk interaktion mellem behandlere og sundhedsvæsenet eget ansvar for egen sundhed og egen behandling. Det skal ske i folkeskolen, i sportsklubber, på arbejdspladser og i seniorlivet. Dermed skal sundhedsvæsenets aktører også være med i debatten. Det skal styrke den enkeltes bevidsthed omkring, hvad man selv kan/skal gøre. Hvad kan man selv gøre. Det er ikke udelukkende sundhedsvæsenets opgave. Det er et samarbejde. Vi skal fordele ressourcerne bedst muligt og bruge pengene bedst muligt. Partnerne skal arbejde bedre sammen med patienten og ikke mindst indbyrdes: Praktiserende læger, Speciallæger, Sygehuset m.m. At jeg kan registrere hvad jeg spiser, drikker, motionerer og testresultater (blodsukker, iltmætning) og så videre og sende det elektronisk til min egen del at patientjournalen. Behandleren kan se disse tal inden min indlæggelse eller ambulatoriebesøg. Jeg vil gerne have en ekstra fane i it systemet med mine egner noter. 4. Krav til ressourcestærke Der må gerne stilles krav til de, der har ressourcer til selv at opsøge sundhedstilbud og tage ansvar for eget forløb. Herunder obligatoriske indkaldelser, der sikrer at man kommer til de nødvendige tilbud. Bøder til de der ikke møder op til undersøgelser på sygehuset. Kommunen skal ikke bruger ressourcer på at køre ud til de der selv kan transportere sig selv til sundhedstilbuddet 5. Man kan godt stille krav til patienten, men selvhjælp/ansvar er individuelt, og skal kunne rumme den enkelte patient. 6. Større ansvar for medvirken til selvhjælp medansvar Der kan sættes krav igennem teknologi. Mere brug af telemedicinske løsninger. Krav skal sættes i dialog mellem sundhedspersonale og patient. At patienter er individuelle, og hele patientens situation skal vurderes, når der stilles krav til bestemte områder. Patienten gives større ansvar med-/ansvar for egen behandling. Systemet skal forvente, at den habile patient selv tager ansvar for: Tøj under indlæggelsen, når muligt - egen medicin, booke tider, registrerer vægt/væske mv. løfte. De burde kunne frigive mere tid hos personalet til dem, som reelt har behov. Desuden vil ansvar for egen sundhed også betyde, at man selv får et bedre liv og fx har bedre funktionsniveau længere i sit liv. Frugten af dette er TRYGHED TRYDHED OG TRYGHED. Og et bedre samarbejde mellem sektorer gør, at patienten bliver mere mindre utryg. Der spares penge, der kan behandles flere hurtigere. Øget effektivitet Det er vigtigt for mig at være aktiv medspiller. Sikrer større motivation. Det kræver, at den nødvendige vejledning er der for at kunne tage ansvar. Der afsættes ressourcer til at vejlede. For at inddrage patienten i forløbet, så patienten får og oplever medindflydelse. Styrker medinddragelse. Giver medejerskab. Styrker complience. Sparer ressourcer. 15

16 7. Der skal stilles krav om at pt. deltager i en forebyggende samtale forud for et forløb. Sygehuset/det offentlige stiller med motiverende og støttende tilbud - støttegrupper. "Kærlig manipulering" krav og konsekvenser af "ikke" at høre efter skal være kendte. Efter forløbet skal der også være en samtale, som giver ptt støtte og viden og tilbud. 8. Gensidigt ansvar/selvbehandling Involvering af patienten i det videre forløb. Patienten skal vide, hvorfor de skal tage piller eller spise en bestemt kost. Patienten og sygehuset skal lave en fælles plan, når patienten forlader/bliver udskrevet fra sygehuset. 9. Servicedisk Et sted hvor man altid kan få (hjælp) til svar på sine spørgsmål, så det ikke er patienten, der skal jagte det rette sted at spørge. 10. Spørgeskema - hvordan går det i dag Der skal være mulighed for at udfylde et spørgeskema der kan gøre, at patient deltager mere i sin egen behandling og føler sig inddraget i sit sygdomsforløb. Det skal undgås at gennemføre operationer, der "alligevel" mislykkes, grundet patienten fortsætter dagligdag som før operation. Når pt. har fået råd og vejledning, så er der måske ikke alle der følger, men flere vil gøre det, så har samfundet alligevel opnået noget. Man kan forkorte sygdomsforløb. Man kan undgå genindlæggelse. Det giver patienten selvrespekt. Hvis ikke alle kan få et personligt telefonnummer / navn at ringe på, så skal vi gøre det enkelt. Det er med til at synliggøre patientens tilstand og kan give nærvær mellem patienten og personalet. Personalet kan bedre håndtere de pårørende, hvis pågældende på forhånd ved, hvordan patienten har det. Ideerne til temaet selvhjælp/ansvar kan kobles til følgende allerede igangsatte indsatser i Region Sjælland: Borgerens plan Relevante initiativer i Danske Regioners handleplan for Borgernes Sundhedsvæsen: Patient, pårørende og personale afstemmer mål, behov og muligheder i behandlingen (indsats 5.1), god information om patientrettigheder og valgmuligheder (indsats 6.2) Tema 6: Pårørende Titel på ide/ønske Hvad går ideen ud på? Hvorfor er det vigtigt at gennemføre ideen - hvilket problem bliver løst? 1. Pårørende erklæring - en slags donorkort - som udfyldes. At man få forhånd har en aftale om, hvem der kan hjælpe/udføre et job for en patient ifm. indlæggelse og sygdom. Pårørende kan være andre end familien. Aflaste de ansatte - frigiver ressourcer. 16

17 2. Mulighed for, at de pårørende skal kunne bidrage til støtte i behandlingen 3. Mere information til de pårørende, så de ved hvad de kan hjælpe med. 4. Pårørende indtænkes fra start til slut. 5. De pårørende som ressource De pårørende og patienten skal oplyses om muligheden for, at man som pårørende kan spille en rolle i behandlingen og støtten til patienten ved at gå til hånde. Det skal ikke være en pligt, men alene en mulighed, og må ikke betyde ringere service hos patienter, der ikke har ressourcestærke pårørende. At der udvikles pjece der informerer om, hvilke muligheder man har for at inddrage pårørende. Efter patientens ønske selvfølgelig. Pjecen kan fx ligge i indlæggelsespakken. Det er vigtigt, at oplyse om at pårørende også kan være andre kontakter end familien. Inddragelse af pårørende indtænkes som en del af forløbet. God info om at finde vej. Pårørende skal også modtages ordentligt. Medinddragelse skal være normen. Børn har normalt altid mindst to pårørende. De pårørende/patientens netværk skal ses som en ressource. Der skal ske en professionel vurdering af, hvad pårørende kan og vil bidrage med - og der skal skabes mulighed for at de f.eks. kan bidrage med pleje af pt. hvis de (og pt.) vil. Der skal være klare rammer og en klar aftale med de pårørende om bidrag. De pårørende skal føle sig velkomne og f.eks. kunne få kaffe og mad hvis de opholder sig i længe på sygehuset. 6. Forventningsafstemning Pårørende må ikke være en gene for afdelingspersonalet. Der skal være en forventningsafstemning mellem personale, patient og pårørende om hvilke opgaver den pårørende kan løfte. 7. Individuelt om pårørende skal inddrages Det bør være patienten, som bestemmer det. Et led i samtalen mellem læge og patienten: Har du nogle pårørende, som du kan inddrage i processen og evt. deltage i pleje m.v. og efterbehandlingen f.eks. motion. Men det er stadigvæk op til den enkelte. Det kunne give mere tryghed, hvis det er ens pårørende. Ideen kan skabe tryghed for patienten, frigøre ressourcer hos sundhedspersonalet. Pårørende er ikke altid velkomne, men når de er, øger det tryghed og tilfredshed. Pt. får bedre behandling og støtte, når pårørende er involverede. Ideerne til temaet pårørende kan kobles til følgende allerede igangsatte indsatser i Region Sjælland: Borgerens plan, Nyt koncept for patientkommunikation Relevante initiativer i Danske Regioners handleplan for Borgernes Sundhedsvæsen: Patient, pårørende og personale afstemmer mål, behov og muligheder i behandlingen (indsats 5.1), pårørende skal støttes (indsats 5.2) 17

18 Tema 7: Støtte Titel på ide/ønske 1. Mulighed for en omsorgsperson. Hvad går ideen ud på? Ved begyndelsen af indlæggelsen tilbydes en omsorgsperson/kontaktperson, der både kan være frivillig eller en social/serviceassistent. Mange af støttefunktionerne ligger i almindelig medmenneskelig omsorg. 2. Lokal app på sygehus. Der kan hjælpe pt. og pårørende med at finde rundt. Pårørende kan bestille mad så det er muligt at spise sammen med den indlagte. Pårørende skal ikke være tvungen til at forlade sygehuset/stuen, for at spise. Hvorfor er det vigtigt at gennemføre ideen - hvilket problem bliver løst? Skaber tryghed hos den enkelte patient, når man får hjælp til generelle ikkelægefaglige ting. En støtte til pårørende er også en støtte til patienten. Større appetit og bedre oplevelse derved fremme af patientforløb. Selskab giver større appetit. Ideerne til temaet støtte kan kobles til følgende allerede igangsatte indsatser i Region Sjælland: Værdi for borgeren (kontaktpersonordning) Relevante initiativer i Danske Regioners handleplan for Borgernes Sundhedsvæsen: Det skal være nemt at finde rundt på sygehusene (indsats 2.6), frivillige bidrager til ekstra støtte for borgerne (indsats 5.3) Tema 8: At føle sig velkommen Titel på ide/ønske Hvad går ideen ud på? Hvorfor er det vigtigt at gennemføre ideen - hvilket problem bliver 18

19 1. At en person cirkulerer rundt i akutafdelingen, ligesom en piccoline, der indtaster de vigtigste ting og viser dig saftevandet osv. Så man føler sig velkommen. Informationstavler til venteværelser i akutafdelinger. Jeg skal vide, hvilket nummer jeg er i køen og hvorfor jeg venter. 2. Feedbackkultur i sundhedsvæsnet Vi skal arbejde med, hvordan vi kan give hinanden feedback, når noget ikke er, som det skal være. Få fokus på den positive kommunikation internt, det smitter af på den kommunikation som personalet har med patienter og pårørende. Borgerne kan give udtryk for deres oplevelse ved at klikke på smiley-maskinen. Medarbejderne kunne have to eller flere rør, der kan smides bolde i ift. hvordan det går med den interne kommunikation. Lige pludselig er der måske mange bolde i det "negative" rør. Det kan så danne grobund for en debat internt, som kan danne grobund for nye rutiner og vaner. løst? Det skaber ro, overblik og forståelse for mig. Tryghed, læring og udvikling. Ideerne til temaet at føle sig velkommen kan kobles til følgende allerede igangsatte indsatser i Region Sjælland: Sammen opnår vi mere Relevante initiativer i Danske Regioners handleplan for Borgernes Sundhedsvæsen: Tidstro feedback fra patienter og pårørende (indsats 2.2), sygehusene skal være tilgængelige (indsats 2.5) 19

IDéER. fra borgermøderne

IDéER. fra borgermøderne IDéER fra borgermøderne Ca.800borgereogpolitikeresadbænketomkringrundebordepåUniversityCollegeNordjyllandi RegionNordjylland,påBjerringbroGymnasiumiRegionMidtjylland,iLillebæltshallerneiRegion Syddanmark,

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland Idé-katalog til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland 1 Baggrund På baggrund af tidligere LUP resultater er der, på tværs af sygehusene, blevet udpeget regionale indsatsområder, som har relateret

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det.

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det. Dialogmøde den 17.04.2015 Sammenskrivning af udsagn fra grupperne: Det gode: Det er godt når PL har lagt en plan forud for indlæggelse Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling

Læs mere

Drøftelser ved bordene sorteret ud fra temaer

Drøftelser ved bordene sorteret ud fra temaer Opsamling på borgermødet d. 28. februar 2015 Drøftelser ved bordene sorteret ud fra temaer KOMMUNIKATION Tema 1 - Overblik over hvad der sker Har du som patient et godt nok overblik over, hvad der skal

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Velkommen. til Roskilde Sygehus

Velkommen. til Roskilde Sygehus Velkommen til Roskilde Sygehus Indhold 3 Velkommen til Roskilde Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Roskilde Sygehus 10 Når du

Læs mere

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Velkommen til Aarhus Universitetshospital

Velkommen til Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade 44 Her er praktiske informationer, som kan hjælpe dig, i forbindelse med din indlæggelse på Aarhus Universitetshospital. Hvis du har spørgsmål, eller hvis der er noget, du vil vide mere om,

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Velkommen til Aarhus Universitetshospital

Velkommen til Aarhus Universitetshospital Tage-Hansens Gade 2 Her er praktiske informationer, som kan hjælpe dig, i forbindelse med din indlæggelse på Aarhus Universitetshospital. Hvis du har spørgsmål, eller hvis der er noget, du vil vide mere

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Idéen i Sundhedsfaglig rådgivning Socialt netværk. Idéen med Patienten opnår en forlænget følelse af sikkerhed og tryghed efter udskrivelsen

Idéen i Sundhedsfaglig rådgivning Socialt netværk. Idéen med Patienten opnår en forlænget følelse af sikkerhed og tryghed efter udskrivelsen Gruppe 1 Det Virtuelle Patienthus Nøgleord: Sensorteknologi, monitorering via GPS, Gyro, interaktiv medicinæske Patienten opnår en forlænget følelse af sikkerhed og tryghed efter udskrivelsen Individuel

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb Tegning: Lars Andersen Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb En Tretrins raket Tanken bag et pakkeforløb Personlig patient oplevelse Anbefalinger i fht brugerinddragelse 2 Hvad er et pakkeforløb Så er der

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Indhold Velkommen til Medicinsk

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

ACCESS spørgeskema dag 7

ACCESS spørgeskema dag 7 ACCESS spørgeskema dag 7 1. Tilfredshed 2. Helbred Patientens CPR-nummer: Velkommen til den elektroniske evaluering af dit akutte forløb i forskningsprojektet "Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland".

Læs mere

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 6 Skriv til patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Kommunikations- og patientsyn... 4 Målgruppe... 5 Dit mål med informationen... 7 Formålet med informationen... 8 Gode

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Dato: 7. maj 2012 Sagsnummer: 1-42-64-0064-11 Initialer: lnsk 1. Baggrund Fremtidens bruger vil i højere grad inddrages og

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Patientforløb - Kronikerprogram. Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator

Patientforløb - Kronikerprogram. Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator Patientforløb - Kronikerprogram Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator Hvad har I at arbejde med? * patienten * hospitalerne * praktiserende læger * kommunen * jer selv Hvorfor er kvaliteten

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Kvalitet og risikostyring

Kvalitet og risikostyring Kvalitet og risikostyring Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 3 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 KVALITET OG RISIKOSTYRING... 3 6.1.1

Læs mere

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau LUP 2013 - Indlagte Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 Regionerne er nået langt i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Og regionernes samarbejde omkring sundheds-it de sidste tre år viser, at vi indfrier

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID BLIV KLOGERE OG BETJEN DIG SELV Sundhed.dk er den fælles offentlige sundheds portal. Her får du nemt og

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri Januar 2012 Region Hovedstadens Psykiatri en kort orientering til patienter og pårørende Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital. Vi leverer regionens ydelser på psykiatriområdet

Læs mere

Velkommen til Aarhus Universitetshospital

Velkommen til Aarhus Universitetshospital Palle Juul-Jensens Boulevard, Skejby Her er praktiske informationer, som kan hjælpe dig, i forbindelse med din indlæggelse på Aarhus Universitetshospital. Hvis du har spørgsmål, eller hvis der er noget,

Læs mere

Tilsyn og Sundheds-it. Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011

Tilsyn og Sundheds-it. Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011 Tilsyn og Sundheds-it Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011 Sundheds-it Medicineringssystemer fx EPM FMK- fælles medicinkort EPJ-elektronisk patientjournal Prøve-svarssystemer,

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3 Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3 Regionshospitalet Randers Medicinsk Afdeling Tlf.: 78 42 28 70 2 Velkommen til Medicinsk sengeafsnit 3 I denne pjece er der praktiske oplysninger, som kan have betydning

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

Plan for. Borgernes Sundhedsvæsen vores sundhedsvæsen 1 / PLAN FOR BORGERNES SUNDHEDSVÆSEN - VORES SUNDHEDSVÆSEN

Plan for. Borgernes Sundhedsvæsen vores sundhedsvæsen 1 / PLAN FOR BORGERNES SUNDHEDSVÆSEN - VORES SUNDHEDSVÆSEN Plan for Borgernes Sundhedsvæsen vores sundhedsvæsen 1 / PLAN FOR BORGERNES SUNDHEDSVÆSEN - VORES SUNDHEDSVÆSEN Indhold Kursen mod Borgernes Sundhedsvæsen er sat 4 Behov for en kulturforandring 4 Input

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Indledning Ultimo 2011 vedtog Byrådet den nye Sundheds- og Ældrepolitik for Silkeborg Kommune. Sundheds- og Ældrepolitikken skal nu implementeres,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Du inviteres hermed til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen af sundhedsaftalen, der er indgået mellem 17 kommuner, almen

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen November 2012 Afd. for Neurorehabilitering Frederikssund Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen Med denne pjece vil vi gerne byde dig

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse

Den Landsdækkende Undersøgelse Spørgeskemaundersøgelse 60.655 indlagte og 177.678 ambulante patienter Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Revideret udgave august 2011 2010 Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed Velkommen! Stine Rasmussen, projektleder for flow, Regionshospitalet i Randers

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Afsnit S1, indgang 29 Psykiatrien Syd

Afsnit S1, indgang 29 Psykiatrien Syd Afsnit S1, indgang 29 Psykiatrien Syd Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på,

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed De 12! Thy-Mors Vendsyssel Midt Randers HE Vest HE Horsens SGL Kolding Holbæk

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb

SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb Den regionale samarbejdsaftale om tværsektorielle borger/patientforløb version 1 foråret 2013 Formål Indlæggelsen bliver kortere og kortere, behandling iværksættes

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere