Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter. Citater fra læreplanen er anført i kursiv.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter. Citater fra læreplanen er anført i kursiv."

Transkript

1 Kemi C Undervisningsvejledning, GU Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. 1. Fagets rolle Kemi er læren om alt levende og den materielle verden, der udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Faget udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne for, at stoffet reagerer. Faget bidrager sammen med andre naturvidenskabelige fag til udvikling af det moderne verdensbillede og bidrager til forståelse og udvikling af bl.a. bioteknologi, nanoteknologi, nye materialer, lægemidler og fødevareproduktion. Faget bidrager ligeledes til forståelse af kost og sundhed i forbindelse med ophobning af giftstoffer i fødekæden og ved fokus på mættet og umættet fedtstof i traditionelle fødevarer. Kemi spiller desuden en særlig rolle for Grønlands kultur og virkelighed ved mineraludvinding, vandkraft, olieboringer, brændselsceller mv. Faget omfatter viden om kemisk forskning, som spiller en afgørende rolle for det enkelte menneskes tilværelse og for samfundets teknologiske og økonomiske udvikling, bl.a. i et bæredygtigt perspektiv. Fagets metode bygger på vekselvirkning mellem på den ene side observationer og eksperimenter og på den anden side teori og modeldannelse. Eleverne skal opnå en generel og mere specifik viden om de ting som vi omgiver os med i hverdagen. Eksempler fra hverdagen som kan have interesse i kemi kan være: Olieboringer, råstofudvinding, ophobning af giftstoffer i fødekæden (blyhagl, kviksølv fra russisk træindustri, DDT, PCB). Forskellen på landpattedyr og fisk og havpattedyr mht. omega 3 fedtsyrer i forbindelser med et sundhedstema. Forbrændingsreaktioner i forbindelser med affaldsforbrænding og varmegenvinding. Vandkraft og vindkraft og brændselsceller kontra oliekraftværk mht. CO 2 udledning i forbindelse med et tema om global opvarmning. Iskerneboringer mht. isotopfordeling (isarkiv.dk). Evt. ikkasøjlerne som eksempel på krystalstruktur. Konservering generelt og i fiskeindustrien. Hvorfor skal eleverne lære kemi? Det skal de fordi menneskeheden står overfor store udfordringer som de kan være med til at løse. Lige fra de stigende klimaproblemer og til at finde nye lægemidler i kampen mod sygdomme, som vi ikke kan helbrede i dag. I den sammenhæng indtager kemikeren en vigtig rolle. Kemi er en central videnskab i tæt samspil med bl.a. fysik, geologi, nanoteknologi og biologi, hvor kemikeren er en central person, når fremtidens udfordringer skal tackles med hensyn til fx udvikling af biobrændstoffer eller højeffektive solceller, som kan gøre os uafhængige af fossile brændstoffer. Design af nye katalysatorer, som effektivt kan omdanne naturgas eller atmosfærens nitrogen til nyttige stoffer. Forebyggelse af menneskeskabte klimaændringer. Fremstilling af lægemidler mod malaria og AIDS. Udvikling af avancerede analysemetoder til opsporing sprængstoffer eller afsløring af dopingmisbrug. 1

2 2. Fagets formål Viden og færdigheder Eleverne skal have indsigt i fagets grundlæggende metoder, begreber og lovmæssigheder, herunder viden om og forståelse af, at alt stof er opbygget af atomer. Der skal opnås både teoretisk viden og praktiske laboratoriefærdigheder herunder sikkerhed. Kemiens samfundsmæssige betydning kan belyses ved forurening, forbrænding, konservering og råstofudvinding. Nye perspektiver for industri i Grønland fx proteinudvinding af rejeaffald, fiskekonserves, genbrug og sortering af affald. Lærings- og arbejdskompetencer Eleverne skal have grundlag for videre uddannelse med naturvidenskabeligt indhold, de skal kunne tilegne sig ny faglig viden og de skal på et grundlæggende niveau have kendskab til naturvidenskabelig tankegang og metode, herunder som noget væsentligt til fagets kvantitative aspekt. Eleverne skal kunne arbejde med faget på grundlag af indsigt i, at kemi i samspil med andre fag kan belyse og løse problemer. At opnå it-kompetence indenfor kemi (Organavn, Chemsketch, Laborica, Logger pro, Datastudio, Graph etc.). At opøve naturvidenskabelig tankegang ved at inddrage det kvantitative aspekt med beregninger ud fra veje-, titrer-, ledningsevne og analyser. Personlige og sociale kompetencer Eleverne skal udvise ansvarlighed over for miljø og ressourceforbrug i Grønland og i et vist omfang kunne overskue miljømæssige konsekvenser af brug af naturressourcer, herunder mineraler, olie og andre fossile brændsler. I tilknytning hertil skal eleverne kunne forholde sig reflekterende og ansvarligt til aktuelle problemstillinger med naturvidenskabeligt indhold. Kulturelle og samfundsmæssige kompetencer Eleverne skal have et grundlæggende kendskab til relevante stoffer og deres egenskaber samt indsigt i kemiens samfundsmæssige og teknologiske betydning såvel i et aktuelt som i et historisk perspektiv. Herunder skal eleverne have indsigt i, at kemisk viden og kreativitet finder anvendelse til gavn for mennesker og natur, og at uhensigtsmæssig anvendelse af kemi kan påvirke sundhed og miljø. Man kan inddrage eksempler på forurening fx, hvorfor smider man ikke batterier i naturen? Hvorfor skal vi behandle naturen forsvarligt? Hvad er forskellen på fossile og vedvarende energikilder? Hvad er konsekvenserne af højt (fossilt) energiforbrug i forhold til den globale opvarmning? Hvad er miljøkonsekvenserne af minedrift (kaliumcyanid - KCN ved guldminedrift, uran ved Kvanefjeldet, blyminen ved Sorte Engel i Ummanak). 2

3 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne: a) beskrive stoffers opbygning og simple kemiske reaktioner Forskellen på atomer, ionforbindelser og molekyler. Forbrændignsreaktioner, oxidationsreaktioner, fældningsreaktioner. b) benytte kemisk fagsprog Navngivning af ionforbindelser af simple organiske molekyler samt det vigtigste laboratorieudstyr. c) relatere observationer, model- og symbolfremstillinger til hinanden Kvantitative forsøg med beregninger under anvendelse af kemiske termer. d) udføre enkle beregninger Fx molberegninger, koncentrationsberegninger. e) udføre kemiske eksperimenter med simpelt laboratorieudstyr på forsvarlig vis og omgås kemikalier på forsvarlig vis Opnå erfaring med praktisk laboratoriearbejde; sikkerhed og god laboratorieadfærd. f) registrere og efterbehandle data og iagttagelser samt beskrive og forklare eksperimenter såvel mundtligt som skriftligt g) indhente og anvende kemisk information fra forskellige kilder Fx Kiros.dk om risiko og sikkerhed og faremærkning h) læse en elementær kemifaglig tekst og gøre rede for de relevante faglige begreber og den faglige argumentation i) identificere og beskrive enkle kemiske problemstillinger fra hverdagen og den aktuelle debat Debat om forurening og miljøpåvirkning fra minedrift, olieboring, aluminiumssmelteværk. j) perspektivere den opnåede faglige viden, herunder i forhold til og i samspil med andre fag. Beregninger og matematik, giftstoffer i fødekæden og biologi, global opvarmning (iskerneboringer, forbrænding) og geografi. 3

4 3.2 Kernestof Kernestoffet er følgende: Stoffers opbygning a) grundstoffernes periodesystem Forståelse atomets opbygning med anvendelse af hovedgruppe og periode. Oktetreglen skal kunne anvendes til at forudsige hvilke ioner der dannes i hovedgrupperne. Metaller og ikke-metaller i forhold til ionforbindelser, molekylforbindelser og elektronegativitet. En kort introduktion til de 25 vigtigste grundstoffer, herunder udseende, forekomst og anvendelse. b) simple organiske og uorganiske stoffers opbygning og navngivning c) ionforbindelsers opbygning og navngivning d) sammenhængen mellem stoffernes opbygning og tilstandsform eller blandbarhed Beregning af elektronegativitetsforskelle. Polær / upolær Mængdeberegninger e) mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger Afstemning af reaktioner. Molberegning og koncentrationsberegning. Kemiske reaktioner f) simple reaktioner, herunder forbrændingsreaktioner Fældningsreaktioner, forbrændingsreaktioner Eksperimentelt arbejde g) separation, titrering, vejeanalyser, kemikalier og sikkerhed. Fx separation af sort krudt, titrering af saltvand med sølvnitrat og kaliumchromat, vejeanalyse med saltindhold i smør eller fedtindhold i chips. 3.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde læringsmålene alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof, omfatter nye emneområder og uddyber og perspektiverer kernestoffet. Det supplerende stof udvælges således, at der indgår emner, der relaterer sig til elevernes hverdag, kultur og den aktuelle debat, ligesom eksempler på kemiens udvikling og betydning for vor levestandard inddrages. Det supplerende stof kan give mulighed for at parallelisere til andre fag eller tværfagligt 4

5 samarbejde. Supplerende stof kan omhandle minedrift, olieraffinering, iskerneboringer. Det supplerende stof skal ligesom kernestoffet i videst muligt omfang perspektiveres til grønlandske og internationale forhold. Fx tema om iskerneboringer (isarkiv.dk), fedtstoffer i forbindelse med sundhedstema, oliekemi i forbindelse med gennemgang af alkanerne, minedrift i forbindelse med gennemgang af grundstofferne med fokus på fremtidens råstofudvinding i Grønland, spildevandsrensning i forbindelse med fældningsreaktioner. 4. Undervisningens tilrettelæggelse 4.1 Didaktiske principper a) Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevernes faglige niveau og viden. b) Undervisningen tilrettelægges, så den i videst muligt omfang har karakter af en læringsdialog mellem lærer og elever. c) Undervisningen tilrettelægges, så der veksles mellem forskellige undervisningsformer. d) Undervisningen tilrettelægges, så elevernes interesser og behov tilgodeses, så eleverne får mulighed for at opleve faget som spændende, relevant og vedkommende. e) Undervisningen tilrettelægges, så der både er faglig progression i de enkelte forløb og temaer såvel som progression i udviklingen af fagsprog og terminologi, så eleven gradvis opøves i mere selvstændige arbejdsformer og kompleks tænkning. f) Undervisningen tilrettelægges, så der i videst muligt omfang perspektiveres til det omgivende samfund. Undervisningen centreres omkring tematiske forløb, der f.eks. tager udgangspunkt i kemiske problemstillinger, der viser eleverne kemis betydning for forståelse af deres hverdag og omverden, herunder kemiske problemstillinger af teknologisk og samfundsmæssig betydning. Der kan indgå såvel kernestof som supplerende stof i de enkelte tematiske forløb, men de tematiske forløb kan også suppleres med forløb, hvorigennem faglig viden indlæres systematisk. Temaerne vælges med fokus på fordybelse og på en måde, så de belyser kemis egenart. Temaerne kan udfoldes såvel i særfaglig undervisning som i samarbejde med andre fag. Det teoretiske og eksperimentelle arbejde skal støtte hinanden og integreres, således at eleverne opøves i at kombinere iagttagelser og teori. Det skal tydeliggøres for eleverne, at dette er et vigtigt element i forbindelse med naturvidenskabeligt arbejde. Undervisningen tilrettelægges, så der i videst muligt omfang perspektiveres til det omgivende samfund, så elevernes interesser og behov tilgodeses, og eleverne får mulighed for at opleve faget som spændende, relevant og vedkommende. Hvor det er muligt, bruges eksempler og opgaver, der stammer fra elevernes hverdag i Grønland. Det er vigtigt at hele undervisningsforløbet er planlagt fra skoleårets start pga. planlægning af evt. tværfagligt forløb, reservationer af laboratorium og bestilling af materialer. Undervisningsplanen 5

6 bør udleveres til eleverne og indføres i lectio således at eleverne føler sig trygge ved at undervisningen følger en gennemtænkt og fastlagt struktur. Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra Sciencefaget. Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne opnår en bred forståelse af kemi og kemiens betydning i hverdag og omverden. Der inddrages i stor udstrækning problemstillinger fra hverdag, teknologi og samfund. Undervisningen organiseres i temaer, så der er balance mellem basal kemisk viden og anvendelse af denne i forskellige sammenhænge. I begyndelsen af forløbet tages et konkret udgangspunkt, som kan være en konkret undersøgelse i laboratoriet eller et fænomen fra elevernes dagligdag. Der skal skabes et samspil mellem fagets konkrete og abstrakte elementer, så eleverne får indsigt og forståelse på begge niveauer. Gennem undervisningsforløbet skal der foregå progression fra forsøg til eksperiment, fra det konkrete til det abstrakte og fra enkelte til flere frihedsgrader for eleverne. Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne bringes i en aktiv læringsrolle Arbejdsformer Der kan veksles mellem lærerstyret tavleundervisning, opgaveløsning, eksperimentelt arbejde og projektarbejde. Eksperimentelt arbejde kan både være forsøg i laboratoriet eller mikroskalaforsøg i klassen. Der skal vælges varierede arbejdsformer, som bringer eleverne i en aktiv læringsrolle, og som gradvist øger kravene til elevernes selvstændighed. Undervisningen skal organiseres således at der veksles mellem klasseundervisning, individuelt, par- og gruppearbejde. Mikroskalaforsøg er et godt supplement til laboratoriearbejde. Fordelene ved mikroskalaforsøg er at man på en dobbeltlektion kan nå teori, forsøg, databehandling/ opgaver, journalskrivning og opsamling. Mikroskalaforsøg er tit sikkerhedsmæssigt forsvarlige at lave i klasselokalet pga. et kemikalieforbrug på få dråber og kan typisk gennemføres på ca. 10 min. Eksempler på egnede mikroskalaforsøg er: fældningsreaktioner, alkoholers blandbarhed, oxidation af alkoholer. Arbejdsformerne skal varieres i forhold til stoffet, således at kemiske fænomener belyses i mikroskopisk, makroskopisk og symbolsk niveau. Arbejdsformer skal yderligere varieres, således at der tages hensyn til forskellige elevtypers læringsstile. Der skal være progression i såvel arbejdsformer som i faglige krav. Elevernes selvstændige eksperimentelle arbejde i laboratoriet udgør mindst 20 pct. af fagets undervisning. Arbejdsformerne skal varieres i forhold til stoffet således at kemiske fænomener belyses i mikroskopisk (fx bygge molekylmodeller), makroskopisk (fx demonstrationsforsøg og eksperimentelt arbejde) og symbolsk niveau (fx opgaveløsning med anvendelse af det kemiske symbolsprog). Arbejdsformer skal yderligere varieres således at der tages hensyn til forskellige elevtypers læringsstile (fx forskellige erkendelsesformer eller perceptionstyper). Der skal være 6

7 progression i såvel arbejdsformer som i faglige krav. Elevernes selvstændige eksperimentelle arbejde i laboratoriet udgør mindst 1/5 af fagets uddannelsestid. Gruppearbejde kan fx være matrixgruppearbejde omkring udarbejdelsen af en rapport, hvor klassen deles op i 4 grupper der hver skal arbejde med en del af rapporten. 1. time arbejder de i grupper om deres del af rapporten og2. time går 3 fra hver gruppe hen til de 3 andre grupper og forklarer på skift (10 min. hver) hvordan de har lavet deres del af rapporten. Virksomhedsbesøg og besøg af gæstelærere kan indgå som et element i bestræbelserne på at perspektivere undervisningen og gøre den nærværende for eleverne. Undervisningen skal sikre, at eleverne opøver mundtlig udtryksfærdighed samt udvikler evne til at diskutere og formidle kemiske emner. Virksomhedsbesøg kan fx være besøg hos rejefabrikken (ph justering), vandværket (vandrensning, fældningsreaktioner, ledningsevne, ph), forbrændingsanlæg (forbrændingsreaktioner), sygehus (laboranter), elkraftværket (forbrændingsreaktioner, olie). Elevernes kemiske fagsprog udbygges ved at variere mellem forskellige mundtlige genrer i undervisningen. Undervisningen skal tilrettelægges, så den både tilgodeser elever, der har undervisningssproget som førstesprog og som andetsprog. Med verbal undervisningsdifferentiering menes, at man stiller lettere spørgsmål til svage elever efter harpunmetoden for på den måde at sikre sig at også sprogligt svagere elever føler sig hørt og set som fuldgyldigt medlem af klassen. Den skriftlige dimension i kemi er væsentlig for opnåelse af læringsmålene og skal: a) indøve naturvidenskabelig arbejdsmetode, Man opstiller en teori og prøver derefter at falsificere den (Karl Popper & Thomas Kuhn). Vha. målinger, analyser og beregninger at koble teori med konkret virkelighed. b) opøve elevernes evne til at redegøre for og diskutere eksperimentelle data Fx er det fundne fedtindhold i chips mere eller mindre end forventet? Evt.: Hvilke fejlkilder kan forekomme? 7

8 c) opøve elevernes evne til at formidle kemifaglig information. Eleverne skal lære at behandle deres data på en struktureret form fx beregninger, opskrive reaktionsligninger, sætte måledata i tabelform Eksemplariske besvarelser. Da mange elever har svært ved at forestille sig, hvad der kræves og hvad bedømmelseskriterierne er for opgaveløsning, journaler og rapporter, kan der udleveres eksemplariske besvarelser. Gennem studie og diskussion af disse kan eleverne nemmere få et klart billede af, hvad der kræves for at opfylde genren og eksempler på hvad der er en god og en dårlig præstation. Det kan fx gøres ved at man laver et demonstrationsforsøg, udleverer en eksemplarisk rapport og gennemgår rapporten på tavlen sammen med eleverne. En rapport kan fx indeholde følgende punkter: Formål, Teori, Apparaturliste, Kemikalieliste, Risiko og sikkerhed, Fremgangsmåde, Måleresultater, Beregninger, Slutresultat, Evt. Fejlkilder, Konklusion. Det skriftlige arbejde i kemi omfatter: d) journaler over eksperimentelt arbejde, samt rapporter udarbejdet på grundlag af journalerne, En rapport kan fx indeholde følgende punkter: Formål, Teori, Apparaturliste, Kemikalieliste, Risiko og sikkerhed, Fremgangsmåde, Måleresultater, Beregninger, Slutresultat, Evt. Fejlkilder, Konklusion. Det kan også være frugtbart at lade eleverne selv skrive vejledningen. Journaler kan fx udarbejdes over mikroskalaforsøg som typisk ikke er så tidskrævende. e) opgaver af forskellig art til styrkelse af læreprocessen, herunder afleveringsopgaver og Det er vigtigt at opgaverne formuleres kort og præcist således at det ikke er den sproglige barriere der sætter begrænsninger. Opgavernes sværhedsgrad skal stige igennem undervisningsforløbet (progression) således at alle elever har mulighed for at være med fra starten og der samtidig nås et passende niveau ved forløbets slutning. f) produkter som resultat af eventuelt projektarbejde. 8

9 I undervisningen inddrages et udvalg af moderne it-værktøjer, hvor det er relevant. Disse kan anvendes til animationer og visualisering ved beskrivelse af molekylers rumlige struktur, til tegning og navngivning af organiske molekyler, til webbaseret undervisning og til informationsøgning om kemikalier og sikkerhed. Animationer og visualisering til beskrivelse af molekylers rumlige struktur kan Chemsketch (program) bruges. Laborica (program) og Kiros.dk (hjemmeside) kan bruges til kemikalier og sikkerhed. Logger pro(program) kan bruges til databehandling. Organavn (program) til organisk navngivning. 4.3 Fagsprog Undervisningen skal tilrettelægges, således at der arbejdes systematisk med udvikling af elevernes fagsprog og forståelse og anvendelse af fagets terminologi. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne gradvis opnår en sikkerhed i forståelse og brug af før-faglige begreber. Underviseren skal gøre sig klart, hvilke før-faglige begreber, der er på spil, når nyt stof gennemgås, og sikre sig elevernes forståelse. Fx arbejde med begrebskort, kryds og tværs, og at konstruere og udlevere oversigter over anvendt terminologi med jævne mellemrum efterhånden som stoffet behandles. Man kan som underviser lægge større vægt på at forklare de før-faglige begreber som fx afveje, hælde, omrøre, afmåle, pipettere, titrere, mv. Til at hjælpe eleverne med navne på laboratorieudstyr og begreber kan man bruge en vejledning med ord og billeder af laboratorieudstyr (se bilag 1). 4.4 Samspil med andre fag Undervisningen skal tilrettelægges, så der i perioder arbejdes tværfagligt og drages paralleller til andre fags vidensområder, herunder dansk og grønlandsk i forbindelse med kost og sundhed som et emne i organisk kemi. Der samarbejdes med matematik i forbindelse med mængdeberegninger. Fx. dansk og grønlandsk i forbindelse med kost og sundhed som et emne i organisk kemi. Fx samarbejde med matematik i forbindelse med mængdeberegninger. Det er i den forbindelse vigtigt at hele undervisningsforløbet er planlagt fra skoleårets start. 5. Evaluering 5.1 Løbende evaluering 9

10 Fagets læringsmål og faglige indhold er grundlaget for den løbende evaluering. Den individuelle evaluering tager udgangspunkt i elevens indsats og faglige niveau i den daglige undervisning og i det skriftlige arbejde. Evalueringen giver baggrund for, at hver elev kender sit standpunkt, og for en vurdering af, om der er behov for ændringer af elevens arbejdsindsats og arbejdsmetode, herunder samarbejde med andre elever. Skriftligt arbejde (rapporter, afleveringsopgaver) evalueres efter karakterskalaen. Skriftlig prøve fx forud for standpunktskarakter. Personlige evalueringssamtaler fx i forbindelse med en standpunktskarakter er en god måde at rådgive og motivere eleverne. Den kollektive evaluering tager udgangspunkt i den daglige undervisning. Her vurderer lærer og elever i fællesskab, om der er behov for justeringer og ændringer af arbejdsformer mm., således at fagets læringsmål opfyldes. Ændringer i undervisningsplanen må foretages efter behov i forhold til hvor hurtigt klassen lærer. 5.2 Prøveformer Skolen vælger for hver klasse en af følgende prøveformer: Prøveform a Mundtlig prøve på grundlag af opgaver, som dækker både teoretisk stof og eksperimentelt arbejde inden for samme område. Opgaven skal indeholde bilag. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven, dog først efter eksamensperiodens begyndelse. Eksamensspørgsmålene skal offentliggøres min. 1 uge før eksamen. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid, og eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. I forberedelsestiden har eksaminanden, i den udstrækning det er praktisk muligt, adgang til relevant apparatur og relevante kemikalier. Under eksaminationen skal relevant apparatur og relevante kemikalier være til rådighed. Eksperimentelt udstyr og bilag skal inddrages i eksaminationen. I særlige tilfælde kan apparatur og kemikalier udelades ved eksaminationen. Eksperimentelt udstyr inddrages i det omfang det er relevant, hvor spørgsmålene tager udgangspunkt i en rapport eller journal. Flere spørgsmål kan godt tage udgangspunkt i den samme rapport eller journal, hvor man så varierer med tillægsspørgsmål. 10

11 Prøveform b Eksperimentel mundtlig prøve på grundlag af opgaver, som omfatter et kendt eksperiment og en teoretisk delopgave inden for samme område. Opgaverne som helhed skal være kendt af eksaminanderne inden prøven, dog først efter eksamensperiodens begyndelse. Eksaminationstiden er ca. 120 minutter for tre eksaminander. De første ca. 15 minutter er elevens forberedelsestid uden adgang til laboratoriet. Prøven er eksperimentel, hvor op til tre eksaminander ad gangen arbejder individuelt med eksperimentet inden for ca. 105 minutter. Eksaminator og censor samtaler med eksaminanderne om opgavens eksperimentelle og teoretiske aspekter. 5.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til læringsmålene. I bedømmelsen lægges der vægt på, at eksaminanden: a) udtrykker sig klart, præcist og forståeligt under anvendelse af fagets terminologi, b) demonstrerer fagligt overblik, herunder kan inddrage relevante kemiske emner i den faglige samtale, og c) perspektiverer stoffet. Der gives en karakter ud fra en helhedsvurdering. Karakter Beskrivelse Kemi C A Den fremragende præstation Karakteren A gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med I den eksperimentelle del skal eksaminanden udvise overblik og sikkerhed i omgang med apparatur og kemikalier. Eksaminanden skal vise at han/hun har forstået forsøget. I den teoretiske del skal eksaminanden kunne formulere sig korrekt med de kemiske fagtermer og anvende den kemiske nomenklatur. Eksaminanden kan perspektivere sin kemiske viden og inddrage samfundsmæssige aspekter, hvor det er relevant. 11

12 ingen eller kun få uvæsentlige mangler C Den gode præstation E Den tilstrækkelige præstation Karakteren C gives for den gode præstation, der demon-strerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler Karakteren E gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål Rimeligt overblik og sikkerhed i omgang med apparatur og kemikalier. Eksaminanden skal vise at han/hun har forstået forsøget. I den teoretiske del skal eksaminanden kunne bruge de kemiske fagtermer og anvende den kemiske nomenklatur. Eksaminanden løser opgaven med en del mangler, men dog med opfyldelse af fagets mål. Eksaminanden kan perspektivere sin kemiske viden og inddrage samfundsmæssige aspekter med en del mangler. Forsøget gennemføres, men ikke overbevisende. Anvendelse af fagudtryk er noget usikker. Eksaminanden løser opgaven meget mangelfuldt med den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Eksaminanden perspektiverer i meget begrænset omfang. 12

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål Kemi C 1. Fagets rolle Kemi er læren om alt levende og den materielle verden, der udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Faget udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne

Læs mere

Kemi B. 1. Fagets rolle

Kemi B. 1. Fagets rolle Kemi B 1. Fagets rolle Kemi er læren om alt levende og den materielle verden, der udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Faget udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

Kemi B. Undervisningsvejledning for Kemi B

Kemi B. Undervisningsvejledning for Kemi B Kemi B Undervisningsvejledning for Kemi B Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. 1. Fagets rolle Kemi er

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Faget bidrager til at give eleverne forudsætninger for ansvarlig og kritisk stillingtagen til anvendelse og udvikling af bioteknologi.

Faget bidrager til at give eleverne forudsætninger for ansvarlig og kritisk stillingtagen til anvendelse og udvikling af bioteknologi. Bioteknologi A 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Bioteknologi er teknologisk udnyttelse af biologiske systemer til forskning, analyse, produktion og sygdomsbehandling. Bioteknologi tager udgangspunkt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

Biologi A stx, juni 2010

Biologi A stx, juni 2010 Biologi A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt

Læs mere

Geografi C. 1. Fagets rolle

Geografi C. 1. Fagets rolle Geografi C 1. Fagets rolle Geografi omhandler grundlæggende naturprocesser og naturforhold på Jorden og deres betydning for menneskets livsvilkår samt Jordens, livets og landskabernes udviklingshistorie

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi C Hasse Bonde Rasmussen 2t ke Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger.

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014-maj 2015 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Undervisningen afsluttes maj-juni, skoleår 13/14 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Kemi C Ole Plam 14kemc2 Oversigt

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2012.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2012. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2012 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 14/15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 414 Københavns VUC hfe Kemi C Sanne Schnack

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 15/16 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Kemi C Ruth Bluhm 2s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Grundstoffernes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 10/11 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Flemming Madsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Januar 2012 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Kemi B Peter Lindhardt 1a keb Oversigt over gennemførte undervisningsforløb (foreløbig)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kemi B: Januar 2016 Juni 2016

Undervisningsbeskrivelse Kemi B: Januar 2016 Juni 2016 Undervisningsbeskrivelse Kemi B: Januar 2016 Juni 2016 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2016 Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Rybners

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

Bedømmelseskriterier Naturfag

Bedømmelseskriterier Naturfag Bedømmelseskriterier Naturfag Grundforløb 2 rettet mod social- og sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen NATURFAG NIVEAU E... 2 NATURFAG NIVEAU C... 5 Gældende for prøver afholdt på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 16 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HF kemi, c Helle Schjødt 16kemC1 Oversigt

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kemi B august juni 2016

Undervisningsbeskrivelse Kemi B august juni 2016 Undervisningsbeskrivelse Kemi B august 2014 - juni 2016 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-Juni 2017 Hansenberg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Marts.-Maj., 2015 Institution KVUC Uddannelse GSK Fag og niveau Kemi B Lærer(e) Jørgen Holm og Lars Jørgen Buch Laursen Hold g1keb215 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Naturfag. Bekendtgørelse gældende fra 1.august 2002 1

Naturfag. Bekendtgørelse gældende fra 1.august 2002 1 Gymnasiebekendtgørelsen Bilag 25 NATURFAG April 2002 1. Identitet og formål 1.1 Naturfags centrale opgave er at behandle omverdensfænomener, der kan beskrives ved hjælp af fysik, kemi og matematik. Da

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 2015-2016, eksamen maj-juni 2016 Institution Kolding Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Fredericia HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi C Thomas Nielsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-December 2016 Institution Kolding Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hfe Kemi C Maja Døvling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 12/13 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 2mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Hvidovre Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Naturvidenskabelig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Maj-juni 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

Geografi B. 1. Fagets rolle

Geografi B. 1. Fagets rolle Geografi B 1. Fagets rolle Geografi omhandler grundlæggende naturprocesser og naturforhold på Jorden og deres betydning for menneskets livsvilkår samt Jordens, livets og landskabernes udviklingshistorie

Læs mere

Matematik A. 1. Fagets rolle

Matematik A. 1. Fagets rolle Matematik A 1. Fagets rolle Faget bygger på abstraktion, logisk tænkning og ræsonnementer og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Faget beskæftiger sig både med teoretiske

Læs mere

Bedømmelseskriterier. Grundforløb 1 og 2. - Afsluttende prøve i Naturfag Niveau E

Bedømmelseskriterier. Grundforløb 1 og 2. - Afsluttende prøve i Naturfag Niveau E Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Naturfag Niveau E Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 Naturfag Niveau E Der lægges især vægt på, at eleven kan: 1. Udtrykke

Læs mere

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2013 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse

Læs mere

Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse HF Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Susanne Brunsgaard Hansen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi C Thomas Nielsen 1kec13e

Læs mere

3.1 Læringsmål Eleverne skal overordnet kunne skabe og forstå konkrete sceniske udtryk og spil.

3.1 Læringsmål Eleverne skal overordnet kunne skabe og forstå konkrete sceniske udtryk og spil. Dramatik C 1. Fagets rolle Dramatik beskæftiger sig med at skabe og forstå kunstneriske strukturer som spil og iscenesættelse og forstå de hensigter og intentioner, som ligger til grund. I faget arbejdes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: August-Januar 2015-2016

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi-C Gunnsteinn Agnar

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi C Susanne Bay Thomsen

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015-16 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf2 NF-kemi Marianne

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleåret 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturfaggruppen

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Skive Tekniske Gymnasium

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Skive Tekniske Gymnasium Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 13 - juni 15 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1b Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1b Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1b Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 12/13 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1bKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni, 2013 Institution VUC Skive-Viborg

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni, 2013 Institution VUC Skive-Viborg Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2013 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Kemi C Niels-Erik Kirstein

Læs mere

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, ph 5 Redoxreaktioner,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Vid gymnasier/viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Hanne Lind

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik A på htx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik a på htx indeholder i tabelform

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2014 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni 2014-2016 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Kemi B Anders Mejer Kristensen Hold 23615 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse HFE Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Marianne Engberg-Pedersen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1kec16v 0816 ke

Undervisningsbeskrivelse for: 1kec16v 0816 ke Undervisningsbeskrivelse for: 1kec16v 0816 ke Fag: Kemi C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Kemi C enkeltfag ½ års efterår Termin: December 2016 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere