RACESPECIFIK AVLS STRATEGI FOR RACEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RACESPECIFIK AVLS STRATEGI FOR RACEN"

Transkript

1 SHAR PEI KLUBBEN RACESPECIFIK AVLS STRATEGI FOR RACEN SHAR PEI 1. udgave September 2009 Bestyrelsen

2 Kapitel: Historisk R A C E S P E C I F I K A V L S S T R A T E G I F O R R A C E N S HAR PEI Shar Pei klubbens målsætning med denne racespecifik avls strategi er på nuværende tidspunkt og vil fremover være at definere, identificere, kvantificere, sørge løsninger og monitorere racens sundhed. Indhold Racens historiske baggrund og udvikling Nuværende population Sundhed og fremtidige strategier HISTORISK Historisk kan man føre Shar Pei tilbage til Han Dynastiet fra 206 f.kr. til 22 e.kr. Den oprindelige kilde til racen ser ud til at være provinsen Kwun Tung i byen Dah Let, tæt på Canton i det sydlige Kina. Der findes gravstatuetter fra den tid, hvor man kan kende racens træk i figurerne. Selve racens udspring siges at være at finde i den kinesiske ulv videre over i den hund, der fandtes før Han Dynastiet og som blev benævnt Chinese fighting dogs. (I Kina havde man et begreb kamphund, der dækkede over alle de gårdhunde, der blev anvendt til at vogte og jagt det er således ikke et begreb vi med vores sprog kan overføre til nutidens begreb kamphund.) Det er altså ikke muligt helt nøjagtigt at fastslå hvor gammel racen er, men man kan med sikkerhed sige, at den er flere tusinde år gammel og at oprindelsen er før Han Dynastiet, men man kan ikke tilbagedatere den nøjagtigt. Ud over ulven er man ikke i tvivl om at racen chow chow udgør en del af de gamle hundes genpulje. Derudover er racens tidlige eksemplarer tæt knyttet til Tibetansk Mastiff og måske andre Molossere. Men da der ikke findes præcise skriftlige dokumentationer fra den tid, er det alt sammen bare formodninger. At være hundeejer var på højdepunktet i Han Dynastiet. I senere dynastier har det været problematisk at være hund i Kina. Nogle blev udryddet i Yuan Dynastiet ( ), da de blev aflivet for ikke at falde i fjendens hænder. Senere op igennem tiderne har de været genstand for at blive spist og endelig blev alle hunde bandlyst under kommunist regimet fra 1940 til Maos død. Kommunisterne havde den holdning, at en hund var luksus og de riges privilegium og beordrede en masseudryddelse. Selvom næsten alle hunde blev udryddet i byerne, nåede udryddelsen ikke ud til hele Kina og det blev muligt for de stærkeste individer at overleve. Shar Pei blev brugt til hundekampe under Han dynastiet. De ikke måle sig med nogle af de tungere racer, selvom deres kraftige kæber og stive pels, rigelige og fleksible hud og de små ører, som hos nogle af tidlige Shar Pei kun var på størrelse med en tommelfingernegl, gav hundene en fordel. Og for at øge deres kamppræstationer sultede man dem, gav dem stoffer og stak dem med stænger for at få dem til at angribe. Eftersom de ikke var rigtig gode i kamparenaen, blev de mere og mere brugt til at jage vildsvin og vogte ejendom. (Juliette Cunliffe: The Chinese Shar Pei Today) 2

3 Kapitel: Nutid I Danmark Under Ming dynastiet var der en voldsom nedgang i antallet af Shar Pei. Og fra 1940 og frem til 1950 var nedgangen i antal så stor, at der kun var få tilbage. De få (anslået 20 stk.) Shar Pei, som man fandt i begyndelsen af 1970 erne i forskellige kinesiske provinser og i Macao blev fragtet til Hong Kong. I Hong Kong blev Shar Pei forsøgt brugt til hundekampe i og 70érne, men de var ikke særligt velegnede til det, så man gav dem narkotika og man indkrydsede andre racer. I 1975 udførtes de første Shar Pei fra Hong Kong til USA. Men af de 20 Shar Pei, der blev brugt til hundekampe i og 70 erne indkrydsede man andre racer som Bullmastiff, Napolitansk Mastiff og Rottweiler for at gøre dem større og mere massive og få mere kampgejst i dem, men det virkede ikke. Det resulterede i blandingshunde, men ikke mere kampgejst. Man må konkludere, at forsøget på at fremavle en velegnet kinesisk kamphund mislykkedes. For de racerene Shar Pei i Hong Kong og blandingshunde, som blev eksporteret først til USA og siden til andre lande, drejede og drejer avlen sig om at genskabe racen eksteriørmæssigt. Her kæmper man dels med at Shar Pei erne i Hong Kong blev indkrydset med andre racer og dels med, at man i rekonstruktions øjemed har taget, hvad der var at finde, som lignede Shar Pei ind i avlen. At hundene blev brugt og avlet til hundekampe under Han dynastiet er betydningsløst i forhold til de Shar Pei, vi har i dag. Dels er det flere 1000 år siden. Dels var der en flaskehalseffekt. Flaskehalseffekt ses som bekendt, hvor en større del af en population udryddes. Den tilbageværende del af populationen (de 20 Shar Pei der var tilbage i Hong Kong 1950), vil ikke have samme gensammensætning, som den oprindelige population. På denne baggrund er det forkert at betegne Shar Pei som en kamphunderace. Det er ikke argument herfor i, at man under Han dynastiet fremavlede hundene til hundekampe. Det mislykkede forsøg på at fremavle Hong Kong hundene til hundekampe er heller ikke argument herfor. Desuden går avlen ud på at genskabe racen eksteriørmæssigt, ikke på at fremavle hundene til hundekampe. Man kan glæde sig over, at Erik Westengaard i sin bog "Muskelhunde - hvad er det?" hævder, at Shar Pei aldrig har været avlet som kamphund, og at han skriver: "En "kamp eller muskelhund" er det ikke. KILDER: Paul D. Strang, Eve Olson: The Chinese Shar Pei, Denlinger, Virginia, USA, 1980 Juliette Cunliffe: The Chinese Shar Pei Today, Ringpress, England, 1995 Operation Scarlett, ( USA) Jo Ann Reddit: Understanding The Chinese Shar Pei, Orient Express, USA, 1989 Elisabeth Kömüves, Anna Thorsjö: En skrynklig kompis: en bok om Shar pei, Kil Libra Artic, Sverige, 2006 Erik Westengaard: Muskelhunde - hvad er det?, Ejsensøs forlag, 2009 NUTID I DANMARK Shar Pei er siden 1970 blevet genstand for meget opmærksomhed dels af det gode, men også det mindre gode. Genpuljen er vokset betydelig hurtigt, så det i dag ikke er svært at købe en Shar Pei hverken med eller uden papirer. Vi kan sige, at den i nogle lande er vokset eksplosivt og vi kan se det ikke har været til racens bedste. 3

4 Kapitel: Nutid I Danmark Genpuljen har i nogle af familierne stadig træk fra indkrydsninger ikke så meget fra dem, der blev lavet i 70erne, selvom man også kan ane disse, men også fra indkrydsninger efter, at racen er kommet til vesten for at blive reddet (især Chow Chow ). I USA har genforskere lavet en stor undersøgelse af ulves og hundes slægtskaber og til det formål fået fløjet ulve ind fra store dele af verden herfra Asien. (Undersøgelsen er offentliggjort af Landbohøjskolen på et seminar Viden på bordet afholdt af DKK og Landbohøjskolen i fællesskab i 2004 og kan ligeledes findes på DKK s hjemmeside. Til manges store overraskelse fandt genforskerne to væsentlige ting om Shar Pei. Den nedstammer direkte fra ulven og er den første hunderace, som man møder på den første gren i hundens stamtræ altså førend nogle af de racer, som man ville have troet havde det nærmeste slægtskab med ulvene. At den er blandt de fire racer, der har den største variation i genpuljen og dermed er tæt på at være fri for indavl. Med baggrund i stamtræet kan vi se, at de individer, der indgik i den tidlige avl, var mere rene Shar Pei end vi hidtil har troet. Dog bærer de tidlige Shar Pei meget kraftigt præg af at være blandinger med den ikke FCI anerkendte kinesiske type wuxi, som havde stritøre, benet tilspidset mule og typisk var sort, men i øvrigt var af samme karakter og meget tæt beslægtet med Shar Pei. Efter hvad vi ved om wuxi, hører den formentlig til på samme sted i stamtræet som Shar Pei. FIGUR 1: EFTER PARKER ET AL., SCIENCE, VOL. 304 MAJ 2004 Racen kom til Danmark i de første måneder af Der kom et par fra en ukendt opdrætter i Hong Kong. Disse to hunde var ikke beslægtet med de fem Shar Pei, der allerede fandtes i Europa (tre i Tyskland og to i Holland). De to hunde kom til at udgøre fundamentet, ikke alene i det danske Shar Pei opdræt, men også i det europæiske opdræt. De sidste ca. 15 år har racen svinget med imellem 10 og 25 registreringer pr. år, fordelt på såvel danskopdrættede som importerede Shar Pei. Tallet er steget til over det dobbelte de seneste to år (2007 og 2008) og intet tyder på det falder i Tilbage til racens tid i Fællesklubben blev der ret tidligt (for ca. 20 år siden) indført avlsgodkendelse af racen til trods for, at der var så få individer. Gruppen af Shar Pei ejere i Fællesklubben ønskede dette indført af tre årsager: 4

5 Begrænse antallet af Shar Pei udelukkende opdrættet i økonomisk øjemed. Begrænse/udelukke Shar Pei der er ikke racetypiske, har sundhedsproblemer eller dårlige temperamenter. Højne eksteriør niveauet på de Shar Pei, der bliver anvendt i avl. Derudover har det ikke været en del af avlsstrategien, at anvende indavl i reproduktionen i de sidste mange år ( efter der er kommet nok tilgængeligt avlsmateriale). Vi kan se, at man i for eksempel Sverige har kunnet bruge en hvilken som helst Shar Pei uanset dens kvalitet/manglende sundhed/raceutypiske træk i avl og vi kan se, hvilke problemer dette har medført. Det fremsyn de danske Shar Pei ejere havde for 20 år siden, har haft en meget positiv effekt på racens genpulje i Danmark. Sharpeiklubben har i sommeren 2009 gennemført en stor spørgeskema undersøgelse angående: sundhed, reproduktion og temperament på racen hos medlemmerne af klubben og udelukkende på hunde registreret i DKK. En undersøgelse, der ligger til grund for vores videre arbejde med RAS for Shar Pei, og som har medført klubbens avlsstrategier. Derudover har klubben gennemgået samtlige kritikker for alle hunde udstillet fra 1999 til og med Rønne 2009, og disse kritikker er ligeledes brugt som udgangspunkt til at danne et overblik over racens tilstand m.h.t. eksteriør, sundhed, reproduktion og temperament. Vi kan konstatere, at opdrættet ikke er spredt på mange hænder her i landet, men at dem der er, forsøger at gøre et fornuftigt avlsarbejde og bestræber sig på at være seriøse. Det sammen med racens fortsatte krav om avlsgodkendelse og en RAS under udvikling forhåbentligt vil fortsætte racens positive udvikling indenfor Dansk Kennel Klub. Sharpeiklubben blev stiftet for fire år siden og udsprang af Dansk Molosser Klub, hvor racen var placeret efter delingen af Fællesklubben. Vi startede med lige tilstrækkelig medlemmer til egen klub og er i dag vokset til 131 medlemmer og er i stadig fremgang. Vores årlige Shar Pei dag vokser, således at der bliver flere deltagere for hvert år til klubbens årlige sociale arrangement med fællesspisning. Antallet af hunde tilmeldt til klubbens udstilling stiger med 50% for hvert år og i 2009 er der tilmeldt tre gange så mange, som på en god dag hos DKK indenfor racen. Vi ser en stigende interesse for at købe Shar Pei med DKK stambog og en stigende interesse i den information om især sundhed som vi bringer i en jævn strøm. KILDER: Heidi G. Parker m.fl.: Genetic Structure of the Purebred Domestic Dog, Science, vol 304, 21 may 2004 KVL og DKK: Genetisk slægtsskab, Viden på bordet 2004 KVL og DKK: Racernes stamtræ, Viden på bordet 2004 SUNDHED Sharpeiklubben har i sommeren 2009 udsendt sundhedsspørgeskema til samtlige af klubbens medlemmer. Der blev udsendt 100 skemaer til alle ejere af Shar Pei over 6 mdr. Der er kommet 76 udfyldte skemaer tilbage. Skemaet omhandler udelukkende Shar Pei registreret i DKK. Ellers er der ikke af andre lavet en egentlig undersøgelse af Shar Peiens sundhedstilstand i Danmark. 5

6 I skemaet spurgte vi til øjne, ører, hud/pels, allergi, stofskifte, hofter, albuer, ryg, knæ, hjerte, feber, nyrer, reproduktion (parring i forhold til begge køn og fødsel) og temperament. Vi blev positivt overraskede over svarene og har udarbejdet denne del af racens RAS ud fra de svar, som vi har modtaget, den viden vi i øvrigt har indsamlet, samt udstillingskritikkerne for samtlige hunde udstillet igennem 10 år. Vi har registeret hvilke hunde, der er importeret og hvilke der er DKK opdrættede for at danne os et overblik over sundhedsfordelingen i den tilgængelige genpulje. Vi har kunnet konstatere, at de problemer, som vi ser hos racen, er koncentreret til øjne, mund og at vi har en race, der skeletmæssigt er helt igennem sund, ikke på nuværende tidspunkt viser tegn på hjerteproblemer, at feberanfald er i hastig tilbagegang, at nyreproblematikken er i tilbagegang, da vi ikke ud af de 76 skemaer har fået en eneste, der havde diagnosticeret nyreproblem, at racen for såvel hanner som tæver parrer naturligt, samt tæverne føder naturligt. Vi har også konstateret, at alle ejerne skriver deres hund er meget social i forhold til dens familie, men at nogle individer er reserverede overfor fremmede. I forhold til standarden er Shar Pei netop en race, der er meget knyttet til sin familie og reserveret overfor fremmede. Vi har derfor i det efterfølgende rettet vores opmærksomhed imod de sundhedsområder, som vi kan se, der kan profitere af overvågning og strategier. ØRER Shar Pei har gnidrede øregange uanset om øre flappen er stor eller som foreskrevet i standarden lille. Vi kan se, at klubbens politik med at oplyse om vigtigheden af øre hygiejne en gang om ugen er meget effektiv. Samtlige ejere skriver, at de renser ørerne jævnligt. Det vil sige nogle renser en gang om ugen, andre hver anden uge og endelig er der nogen, der renser en gang om mdr. alt efter hundens individuelle behov. På denne måde undgår ejerne, at hundene får øregangsbetændelse. Som bonus til øre rensning kommer, at vi dermed ikke får fejldiagnosticeret allergi indenfor racen, fordi de har øregangsbetændelse. Der er ingen sammenhæng imellem alle de Shar Pei, der jævnligt får renset ører og de to, der har konstateret allergi. Klubbens bestyrelse vil holde fokus på vigtigheden af jævnlig øre hygiejne og arbejde videre med at oplyse opdrætterne om vigtigheden af at lære de ny Shar Pei ejere, hvordan man renser øret. På nuværende tidspunkt har vi oplyst dels kontinuerligt på klubbens hjemmeside og dels i vores klubblade og det vil vi fortsætte med. ØJNE Af 76 svar er 6 hvalpe pandefoldsriet (se bilag 2) efter den 10. Uge, heraf to importer. 13 er opereret for entropion, heraf 6 importer. Der er sammenfald med 2 af hundene. Det vil sige, at to ud af de 6 pandefoldsriede hvalpe er opereret for entropion. I forhold til for bare 10 år siden er begge tallene lavere end det kunne forventes, så der sker en langsom positiv udvikling på dette område. Helt at kunne udrydde entropion i racen synes ikke realistisk, da entropion har en meget sammensat arvegang og optræder i f.eks. kuld hvor begge forældre er entropion frie eller undlader at optræde hvor forældrene eller en af forældrene er opereret for entropion. ENTROPION 6

7 Klubben opfordrer/ anbefaler opdrætterne til ikke at parre to hunde der begge er opereret for entropion. Kan det ikke undgås at anvende en opereret hund i avl er det opdrætters ansvar at modificere risikoen for entropion hos hvalpene ved at vælge en entropionfri partner. Vi vil løbende vurdere, hvornår den i avl anvendte genpulje er så stor og sund, at man i fremtiden kan mindske antallet af entropion opererede hunde i avl. En forudsætning for dette er blandt andet, at der kommer videnskabelig dokumentation for, hvorledes dette problem hos hunde kan undgås. Det er ikke muligt at sætte en tidsramme på vi forestiller os at tingene måske ser anderledes ud om 10 år og vil følge udviklingen. Vi vil gerne over tid undersøge problematikken med pandefoldsrining/entropion med henblik på udredning af: 1. Afdække omfanget af hvalpe, der skal pandefoldsris før og efter 10 ugers alderen. 2. Hvor mange af de individer, som er pandefoldsriet, der efterfølgende bliver opereret for entropion 3. Hvor mange af de individer, der er pandefoldsriet, som ikke skal opereres for entropion 4. Hvor mange individer bliver hverken pandefoldsriet eller opereret for entropion. HVORDAN VIL VI GØRE DET: Vi vil rette henvendelse til opdrætterne med et skema, der skal udfyldes efter hvert kuld ved 8 ugers alderen med oplysning om, hvor mange hvalpe, der er pandefoldsriet, samt når kuldet er et år gammelt, igen bede opdrætterne om oplysning om, hvor mange af hundene, der er opereret for entropion eller pandefoldsriet efter 10 uger. Det vil sige, at vi vil lægge ansvaret for, at disse oplysninger når klubben, ud til opdrætterne. Det er i alles interesse, at vi overvåger dette, for at kunne arbejde med vores strategi og holde den i løbende udvikling. Vi begynder, når RAS er godkendt og senest 1. Januar Såfremt nogle opdrættere ikke ønsker at overdrage de ønskede oplysninger, vil vi drøfte det med DKK, hvis en sådan situation skulle opstå. (Der er opdrættere, der ikke er medlem af klubben). Herefter samler klubben oplysningerne og gør status første gang pr 31. December 2012 samtidig med at vi udsender et nyt spørgeskema om sundhed til klubbens medlemmer. Vi vil løbende hvert andet år udsende nyt spørgeskema angående hundenes sundhed og håber, at vi på den måde kan få overblik over, hvordan det er gået hver enkelt hund. Fremover skal hundens DKK registreringsnummer oplyses på skemaet, så vi kan følge hver hunds sundhedsmæssige udvikling. Vi vil løbende gøre øjenstatus i forhold til de udstillede hunde ud fra deres kritikker. MUND (LÆBE/BID) Hos Shar Pei er der en tilsyneladende sammenhæng imellem en for fyldig underlæbe (rullelæbe) og et forkert bid. Vi vil gerne medvirke til at udbrede en korrekt fortolkning af ordet rullelæbe, idet ordet optræder i racens standard, men er til genstand for megen fejlfortolkning. Underlæben må ikke være så fyldig, at 7

8 den er til gene for biddet. Standarden, afsnit: kæber, bid. (Der er vedlagt en artikel, der omhandler emnet rullelæbe). For at forudsætningerne for en rullelæbe er tilstede, skal der dels være en fyldig underlæbe, der ruller ind over undermundens incisiver og dels skal der være et overbid. Er biddet et korrekt saksebid, kan der ikke forekomme rullelæbe. Der kan være en fyldig læbe eller en fyldig og stram læbe, men så længe hunden har et korrekt saksebid, er der ingen rullelæbe. I standarden står der, at læben ikke må genere biddet hermed menes, at læben ikke må have ødelagt biddet, så der er opstået et overbid. Der står ingen steder, at det er en fejl at have en fyldig læbe eller en stram læbe. Hverken fyldig læbe eller stram læbe udgør nogen sundhedsrisiko for hunden. Når man undersøger munden på en Shar Pei, vil man blive overrasket over dens forholdsvis små og smalle kæber og længere nede i halsen over et smalt luftrør. Kinesernes indkrydsningerne i og 70 erne i Hong Kong med blandt andet Bullmastiff, Dogue De Bordeaux, Rottweiler og Chow Chow på Shar Pei havde tre formål: 1. Chow Chow: for at øge den blå tunge, idet de fleste tunger dengang var plettede 2. De større racer: for at fremavle en hund bedre egnet til kamp end en Shar Pei, der havde vist sig ubrugelig. 3. At øge antallet af Shar Pei i genopbygningsfasen. Det vi oplever i dag, med de fyldige læber, er restpåvirkninger fra disse indkryds, hvoraf nogle blev eksporteret til USA og derfra spredte sig videre til resten af verden. Det var hunde med væsentlig fyldigere læber end Shar Pei og de har haft den negative indflydelse, at nogle Shar Pei læber i dag er meget fyldige og da de indkrydsede racer ikke har påvirket kæbeknoglestrukturen er resultatet blevet, at vores race i dag kæmper med en for fyldig læbe, der ruller ind over undermundens insiciver (rullelæbe) og dækker disse til med fyldig læbe hud. På den måde kommer underlæben i klemme imellem overmundens og undermundens incisiver og underkæbens vækstzoner blokeres i deres vækst, således at underkæben ophører med at vokse og kun overkæben vokser og der dannes et overbid. De første eksemplarer af racen, der kom til USA, var væsentlig mere benede i deres hovedtype end den nuværende Shar Pei og fra USA udviklede sig en Shar Pei med et mere kødfuldt hoved end det oprindelige (hjulpet på vej af ikke-racerene Shar Pei fra Hong Kong). Der opstod hos nogle hundeejere et ønske om en mere massiv type og opdrættere og dommere gik efter den type hunde uanset om de havde korrekte bid eller ej, og på den måde har en fyldig læbe og et ukorrekt bid fundet vej ind i racens nuværende genpulje. I Danmark har vi haft avlgodkendelser af racen i ca. 20 år, hvilket har betydet, at vi er pænt forskånede for mange rullelæber og overbid. Vi er meget opmærksomme på de mange importer og følger udviklingen efterhånden som de indsættes i avl og vi kan følge deres afkom. Af svarene i spørgeskemaet fremgår det at 6% af hundene har fået opereret læben, fordi der forekom rullelæbe og var til gene for at hunden kunne spise normalt og f.eks. samle godbidder op fra gulvet. Af de 6% er de 5% importerede og 1% opdrættet i DKK. At operere en sådan læbe er ikke med kosmetisk sigte, men udelukkende af hensyn til hundens evne til at spise. Kun 2 ud af 76 adspurgte Shar Pei har overbid. Alle andre korrekt saksebid. 8

9 Vi er meget opmærksomme på denne anormalitet og sammenhængen imellem for fyldig underlæbe og for meget hovedtype. Af de gennemgåede kritikker kan vi konstatere, at der er flere Shar Pei, der har bemærkning om, havende for lidt type end for meget type. Så på nuværende tidspunkt ser det ikke ud til at problemet med de fyldige læber og overbid har taget overhånd i den danske bestand af avlshunde i vores race. Vi kan konstatere via kritikkerne de sidste 4 år, at der på nuværende tidspunkt ikke er hunde med overbid der udstilles og dermed ikke indgår som en del af den genpulje, som er tilgængelig til avl og opdræt. Vi har brug for at følge udviklingen, især på grund af de seneste års mange importer til opdræt og fornyet blod til imødegåelse af DKK S matadoravlspolitik. Vi følger løbende op på udstillingskritikkerne og via fornyet fremsendelse af sundhedsskema den 1. Januar Herefter vil vi tage stilling til, hvad der videre skal ske. Vi vil opfordre opdrætterne til, at såfremt der skal bruges en læbeopereret hund i avl, at sørge for at partneren ikke er læbeopereret således at man er bevidst om betydningen af modifikation. I standarden fra 1995 står det, at en Shar Pei i en ikke fastsat periode er tilladt at have et lille underbid. Vi finder et underbid er lige så bekymrende som et overbid og mener, at det er på tide at få den del i standarden fjernet, således at det eneste bid, der er tilladt er et saksebid (til nød et tangbid). Vi vil arbejde i nærmeste fremtid på at kontakte DKK med henblik på en ændring af dette punkt i racens standard. TYPE Grundet mange års fokus på sundhed generelt hos DKK hundene, de af DKK udarbejdede dommerinstruktioner samt racens avlsgodkendelseskrav har vi kunne konstatere, at vi ikke har problemer med hverken for meget eller for lidt type dette gælder overalt på hunden. Kilde: De sidste 10 års udstillingskritikker Vi er tilfredse med avlsgodkendelseskravet og dommerinstruktionerne, som de ser ud for vores race, og mener begge dele tilgodeser en afbalanceret og sund Shar Pei. Vi ser derfor ingen grund til ændringer på nuværende tidspunkt. Vi vil nøje følge de mange nye hunde i avl og om de eventuelt kommer til at nødvendiggøre en ændring i dommerinstruktionerne. Vi vil fortsat anvende udstillingskritikkerne til dette arbejde. Vi vil opfordre alle klubbens medlemmer til at indsende fotografi af deres hund med hundens stambogsnavn og oprettet en foto dokumentation for racen. Det kan have betydning for racen fremadrettet, at man kan se, hvordan hundene så ud, da vi udarbejdede RAS og hvordan udviklingen ser ud efterfølgende. Dette gøres i efteråret

10 FOLDER Ved gennemgang af udstillingskritikkerne for de sidste 10 år, har vi kunnet konstatere, at DKK S dommerinstruktion med henblik på overdrevne folder har haft den ønskede virkning. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at hos Shar Pei er det som regel ikke folderne, der gør huden usund. En Shar Pei kan sagtens have folder og sund hud. Usund hud hos Shar Pei er relateret til stofskiftedefekt, forkert fodring, demodex, svampeinfektion og stafylokokker og dårligt immunsystem og ikke til selve folderne. Det er en fejlantagelse, at tro at en moderat foldet Shar Pei er usund, fordi den har folder. Shar Pei skal i vores øjne ikke udvikles hen imod en helt glat hund, som nogle fejlagtigt tror. Det er en myte, som er opstået på grund af, at man TROEDE folderne forårsager problemer og mangel på korrekt viden om, hvad der reelt forårsager hudproblemer hos racen. Vi ønsker at bibeholde dommerinstruktionen for Shar Pei i sin nuværende form dog med notat om, at der godt må være folder i moderat form og vi ønsker den nuværende avlsgodkendelse fastholdt. Vi overvåger også på dette punkt de kommende udstillingskritikker med henblik på, om der skulle ske en uønsket ændring. Det er vigtigt for os at understrege, at en Shar Pei godt må være moderat foldet, men der må ikke være folder omkring haseleddene og kroppens øvrige folder må ikke være overdrevne og huden skal være sund. HUD Hos Shar Pei har usund hud, som sagt andre grundlæggende årsager end folder. Vi kan se, at de oplysninger om problemer i huden, som vi har modtaget, ikke er raceorienteret/specifikke. Vi er stødt på: Demodex i 2 tilfælde hos hvalpe Malassezia svamp i 4 tilfælde Stafylokokker i 3 tilfælde I 2 tilfælde er hudproblem relateret til et dårligt stofskifte I 2 tilfælde er der diagnosticeret allergi der bland andet behandles med medrol Flere tilfælde af fæld der er rettet op med andet foder (fiskebaseret) Ingen tilfælde der er relateret til for meget hud på kroppen 1 tilfælde af hævet hud på haserne Demodex: at fraråde tæve- og hanhundeejere ikke at anvende hunde, der i den reproduktionsdygtige alder er/har været angrebet af demodex. Demodex kan optræde på hvalpe og unghunde og bør ved behandling forsvinde efterhånden som hundens immunsystem udvikles og modnes. Demodex er i dag 10

11 ganske let at behandle, men voksne hunde med demodex bør ikke indgå i avl uanset køn idet det tyder på et immunsystem, der ikke virker optimalt. Malassezia svamp: at rådgive ejere der har en hund angrebet af denne svamp herunder at gøre opmærksom på vigtigheden af eventuelt at ændre hundens kost, da nogle foder, som indeholde større mængder omega 3/6 fedtsyrer, kan afhjælpe hundens immunforsvar. Stafylokokker: findes overalt i hundens miljø og kan ikke forebygges. Igen er det vigtigt at rådgive hundeejerne om korrekt behandling, samt effekten af at skifte til andet foder med højt indhold af omega 3/6 fedtsyrer. Allergi: At rådgive ejere af hunde med allergi om vigtigheden af ikke at anvende disse hunde i avl, samt rådgive opdrættere om, at har en kombination givet hvalpe med allergi bør den ikke gentages. At rådgive ejerne om, at et foderskifte til foder med højt indhold af omega 3/6 fedtsyrer, kan være hensigtsmæssigt. Dårligt stofskifte: at rådgive om vigtigheden af ikke at anvende sådanne hunde i avl samt rådgive om hvilke foderemner, der kan hjælpe hunde med stofskifte problemer ud over den medicinske behandling styret af en dyrlæge. Hævet hasehud: at rådgive ejerne om hvad hævet hasehud kan være relateret til. Oplysning og atter oplysning. EKSTERIØR I udstillingsringen har racen en høj kvalitet. Den danske genpulje viser ikke tegn på indkredsede gener eller throw backs (vi har ikke fejlfarver, fejltyper, fejlpelse). Når kvaliteten i udstillingsringen er høj bliver mange hunde avlsgodkendt. At bibeholde de racetypiske detaljer og racens store genetiske variation. Oplyse klubbens medlemmer om, at de ved indkøb af hunde til avl skal sikre sig, at den nye hund ikke indeholder uhensigtsmæssige gener og sikre sig ved nyindkøb af især importer, at der tilføres nyt blod og ikke importeres blod, der i forvejen er nok eller meget af. SKELET Hofter, albuer, ryg, knæ. Vi har konstateret at racen ikke på nuværende tidspunkt har problemer på disse områder. At overvåge om det forbliver sådan eller om der bliver grund til ekstra indsats. HJERTE 11

12 Vi har ikke konstateret hjerteproblemer hos racen og har heller ikke modtaget noget materiale fra udlandet, der siger det modsatte. At overvåge om det forbliver sådan eller om der bliver grund til ekstra indsats STOFSKIFTE Vi har konstateret to hunde med diagnosticerede stofskifteproblemer. At oplyse medlemmerne om hvad stofskifteproblemer er, hvordan det behandles og understrege vigtigheden af ikke at anvende hunde med stofskifteproblemer i avl. FEBER Vi har konstateret to tilfælde af Shar Pei, der tydeligvis har/har haft Shar Pei feber. Det er meget positivt, idet det for blot 10 år siden var et reelt problem for racen overalt i verden. Det er positivt, at problemet ser ud til at være på retur ikke kun i Danmark men globalt. At oplyse via blad og hjemmeside om hvad Shar Pei feber er og hvordan man stiller netop denne diagnose. At kraftigt opfordre medlemmerne til IKKE at anvende en hund med Shar Pei feber i avl og ikke gentage parringer, hvori der i kuldet er forekommet Shar Pei feber blandt hvalpene. Via udsendelse af sundhedsskemaer hvert andet år at overvåge tilstanden hos hundene og på den måde se om problemet er under kontrol eller om der eventuelt sker en stigning i antallet af tilfælde med de mange ny importer, der står foran at blive anvendt i avl. NYRER Vi har ikke konstateret tilfælde af nyreproblemer blandt de indsendte spørgeskemaer. Det er meget positivt. Vi ved, at netop nyrerne er en af racens svære punkter og glæder os over, at tilfælde med nyresvigt er på vej retur. Vi ser det som et resultat af en global fokus blandt alle opdrættere og ejere af Shar Pei og en massiv oplysning om, hvad det er for en sygdom, der kan ramme en Shar Pei på dens nyrer. I flere lande (USA, Holland, Sverige og England) forskes der parallelt med at finde generne, der bærer sygdommen, så man via gentests kan finde de ramte, de raske bærer og de helt fri hunde. Dette arbejde har stået på i USA i snart 15 år uden gennembrud. Vi følger med i udviklingen. 12

13 Der findes således ikke på nuværende tidspunkt en gentest eller nogen anden test, der kan teste levende hundes nyrer risikofrit og dybt nok i nyrebarken. Vi må derfor, via dels oplysning om sygdommen generelt til alle ejere af Shar Pei, dels oplysning til racens opdrættere, prøve at forhindre, at der anvendes syge hunde i avl. Vi råder opdrættere til at være forsigtige med hvad de køber til videre avl og vi råder opdrættere til ikke at anvende hunde i avl, der har vist mulige tegn på defekte nyrer (tynde, spisevægring, hævede haser, feber) og vi råder opdrættere til, at såfremt en kombination har givet en af de skrevne problemer, ikke at gentage denne parring og få målt nyrernes funktion via en blodprøve. Vi vil overvåge situationen i to år frem til 31. December 2012 og herfra tage stilling til, om der er behov for indsats eller blot fortsat overvågning og rådgivning. Det er vigtigt, at alle opdrættere forstår dette og er villige til at arbejde ud fra den viden, der er aktuel tilgængelig. Hanner med høj levealder kan være et stort aktiv for racens genpulje og vi anbefaler, at man bruger ældre hanner, som er fri for symptomer på nyreproblemer. Vi er vidende om, at det strider imod DKK S generelle etiske anbefalinger for hanner men vi tillader at gøre opmærksom på, at med så få individer i genpuljen har racen GENETISK og SUNDHEDSMÆSSIGT ikke råd til at udelukke raske hanner med høj levealder. MENTALITET En Shar Pei skal være: Social, omgængelig, reserveret overfor fremmede, velfungerende i en flok, ikke aggressiv, have en lang lunte, afvise provokation, god alene hjemme hund, loyal overfor sin familie og god til at omgås børn i alle aldre. Fra spørgeskemaet kan vi aflæse, at dette er virkelighed. Vi ønsker at bibeholde denne psyke og karakter således at Shar Pei også fremover kan være en velfungerende hund. Vi mener at dommerinstruktionerne og avls godkendelsen er med til at fastholde et godt temperament på racen og at de hunde, der måtte falde udenfor, bliver frasorteret på udstillingerne. Racen har en udarbejdet mentalprofil og vi vil fremover formidle budskabet til medlemmerne om at lade deres Shar Pei mellem 10 og 18 mdr. mentalbeskrive. (Se bilag 2) Det er vores mål i første omgang at opsøge de klubber der mentalbeskriver andre end deres egne racer og på den måde få dels beskrevet nogle af vores hunde, men også at få nærmere kendskab til, hvordan man afholder mentalbeskrivelser. Førend vi selv påtager os denne opgave. Mentalprofilen er endnu ikke anvendt i praksis, derfor ved vi endnu ikke om der skal ske justeringer, men vil bruge de næste år til at komme i gang og dermed få afdækket om der er behov for sådanne. Det er på nuværende tidspunkt ikke en del af vores strategi at testen skal indgå i avlsgodkendelsen. Vi ønsker at Shar Pei ejere tester på frivillig basis og vil i de næste 3 år følge udviklingen og så herefter lægge en ny strategi. 13

14 REPRODUKTION Shar Pei har ingen reproduktionsproblemer såvel hanner som tæver parrer og parres naturligt. Ingen behov for inseminering. Det har vist sig, at den danske genpulje ikke er belastet af kryptorchisme alle udstillede hanner og adspurgte hanner har begge testikler i pungen. Tæverne føder naturligt. Vi ønsker at det fortsætter således. Vi vil oplyse klubbens medlemmer om vigtigheden af at respektere racens evne til at reproducere sig naturligt og racens tilbøjelighed til at frasortere partnere. Ikke at anvende inseminering samt at respektere racens evne til selv at finde det korrekte parringstidspunkt og ikke gribe ind uanset af hvilken årsag. Vi ønsker at fastholde ældre sunde hanner i avlen, idet de er et nødvendigt led i bekæmpelsen af nyreproblemer hos racen. Vi ved det strider imod DKK S generelle etiske anbefalinger, men vil gøre opmærksom på, at vi med det relativt lille antal individer, der anvendes i avlen har brug for ældre hanner med raske nyrer det vil sige hanner med høj levealder. (vi mener ikke, at de skal bruges ubegrænset men med måde og når der er behov derfor uden at det udløser et avlsforbud på grund af alder.) KILDER: Kelly Ann Tate, Jay Jakubowski : The Chinese Shar-Pei Vetenarian Manual, Medea Publishing, USA Elisabeth Kömüves, Anna Thorsjö: En skrynklig kompis: en bok om Shar pei, Kil Libra Artic, Sverige, 2006 Jo Ann Reddit: Understanding The Chinese Shar Pei, Orient Express, USA, 1989 Betsy Davidson: The Chinese Shar Pei Puppy Book, Orient Express, USA Betsy Davidson: More about The Chinese Shar Pei Puppy, Orient Express, USA, 1988 Trevor Turners: Veterinary Notes for Dog Owners, Popular Dogs, Hutchinson, London, 1990 Delbert G. Carlson, Howell Book House: Dog Owner s home Veterinary Handbook, Howell Book House, New York, 1992 September 2009 Bestyrelsen for Sharpeiklubben.dk 14

15 BILAG 1: PANDE-FOLDS-RINING Forfatter: Merete Rivier Eyetacking eller bedre Front Fold Tacking på dansk Pande-Folds-Rining. Hvad er pande-folds-rining? Oversat fra engelsk betyder eyetacking direkte: øjenrining. Metoden stammer fra USA, hvor man for ca. 30 år siden udviklede en metode til at hjælpe tunge øjenlåg hos unge Shar Pei hvalpe med at blive holdt oppe og dermed øjnene åbne i hvalpens udviklingsfase op til de 8 uger. Dengang for 30 år siden trak man en enkelt tråd igennem et øjenlåg, så det blev vendt lidt udad og hæftede tråden fast i en fold over øjet deraf ordet eyetacking. Sådan gøres ikke længere og ordet bliver aldeles misvisende, men nu er det et kendt ord, svært at ændre og svært slippe af med. Men JEG vover pelsen. JEG vil ændre det til Front-Fold-Tacking eller Pande-Folds-Rining. I dag har metoden udviklet sig, så de der kan og kender Shar Pei ved, at en enkelt kirurgisk tråd trukket igennem en lille fold over øjet og igennem endnu en fold i panden, vil holde to folder sammen i den tid kraniets øjenhuler har brug for at vokse så panden og kraniet kan bære de små pandefolder af sig selv. Det kan på nogle Shar Pei hvalpe være nødvendigt, idet de folder, der danner tegnet for et langt liv i panden, falder først rigtig på plads efterhånden som øjenhulerne og kraniet vokser. På billedet kan der ses to små hvide tråde i pandefolderne. DET ER PANDEFOLDSRINING her på en hvalp på 8 uger, men indgrebet foretages fra hvalpene er 17 dage og opad hvis det bliver nødvendigt. Trådene er kun trukket igennem én fold og de er lige til at klippe over og pille ud. Det er her vist på en af vores opdrættede hvalpe. Som det ses, sidder disse to tråde LANGT VÆK fra øjnene og øjenlåget. Lad mig understrege, at den seriøse opdrætter, der ved hvad han/hun har med at gøre, sørger for indgrebet, når og hvis det er nødvendigt. Det er hans/hendes ansvar og IKKE noget en hvalpekøber selv skal have med at gøre. Det er opdrætterens ansvar. I nogle tilfælde er hvalpe på 8 uger fortsat riet i to folder, men i så fald er det opdrætterens ansvar at sørge for at forklare og tage ansvaret. Tegnet for et langt liv som hos store kattedyr Pandefolderne har IKKE noget med overdrevne rynker at gøre det er Shar Peiens fingeraftryk og som hos de store katte hvor folderne er sorte streger er Shar Peiens pandefolder tegnet for et langt liv. Der skal være disse pandefolder på Shar Pei hovedet, de er et af racens kendetegn. Ikke noget stort problem 15

16 Mange mennesker bliver meget forskrækkede, når de hører ordet eyetacking. Derfor synes jeg, at det er vigtigt, at ordet ændres til det, som det dækker. I virkeligheden er det langt fra alle Shar Pei, der har brug for hjælp, nogle har brug for hjælp i nogle få dage, andre i et par uger. At få sat trådene i er ikke mere smertefuldt eller traumatiserende end at blive vaccineret eller chippet og det er der jo ingen mennesker, der synes er forfærdeligt. Den seriøse opdrætter har styr på problematikken og sørger for at tage sig af det, i den periode hvalpen er hos opdrætteren. Det betyder, at man nogle gange kan se ens kommende hvalp med to små tråde igennem en fold over hvert øje. Hvis man er grundig informeret og ved hvad det handler om, er der ingen grund til bekymring. Trådene er lige til at klippe over og pille ud der er ikke skåret eller lignende, det er præcis som at pille ritråde ud af sytøj. Klip over og fjern. Ingen sår eller syninger. Med denne metode kan man ganske enkelt UNDGÅ, at et lille problem udvikler sig til et stort. Kan problemet undgås Man kan ikke på forhånd spotte de kombinationer af avlsdyr, der giver brug for metoden eller ikke. Man kan ikke spotte en bestemt type Shar Pei og sige, at de kortpelsede ikke har brug for det og de moderne pelsede har brug for det. Det er aldeles uforudsigeligt. Før man sætter hvalpe i verden, skal man være klar over, at det kan blive nødvendigt at bruge PANDE - FOLDS - RINING, man skal vide HVORNÅR dette skal gøres og man skal vide hos hvilken dyrlæge, det skal gøres idet det er et fåtal af dyrlæger, der kender den rigtige teknik og derfor kan gøre det korrekt. De fleste dyrlæger tror, at det kan de, fordi at de har hørt eller læst om det, men det kan de ikke, hvis de ikke har lært det af en, der ved hvorledes det skal foretages. Bliver det ikke gjort og det er nødvendigt, ødelægges hvalpenes øjne ganske enkelt. De får smerter, hornhindesår, hornhinde-betændelse, trækker øjnene indad, øjet udvikler sig ikke korrekt og i værste fald bliver sådanne hvalpe blinde og deres mentale, sociale og fysiske udvikling går i stå. Derfor er det ganske uansvarligt ikke at gribe ind, når man opdager, at ens Shar Pei hvalpe har halvlukkede øjne, våde øjne, løbe øjne, blinkende øjne og bliver liggende på det samme sted uden at lege og rejse sig og for at spise. DET ER DYRPLAGERI IKKE AT GØRE NOGET. Det er grund til bekymring, hvis man vil købe en Shar Pei hvalp og den ikke har åbne og klare øjne, er mental, socialt og fysisk udviklet svarende til dens alder. Den skal lege og være interesseret i sine omgivelser det er den ikke, hvis den ikke kan se. Vores erfaring Merete var for 30 år siden i lære hos en tysk dyrlæge med henblik på at lære den gammeldags eyetacking. Merete har siden oplært dyrlæger i Danmark, England, Norge, Frankrig, Holland, Belgien og Ungarn i denne teknik. Hen ad vejen har hun i samarbejde med vores dyrlæger videreudviklet den til det, den er i dag: en isættelse af en enkelt ritråd (en kirurgisk) i en pandefold. Nogle gange kommer opdrættere ud for at ritråden skal pilles ud og en ny sættes i. Det skyldes at alt vokser på hvalpen og at ritråden har en tendens til bare at arbejde sig ud af folden (uden at efterlade spor). Hvis øjenhulerne ikke er færdigudviklede, bliver dyrlægen nødt til at sætte tråden i igen. Det skyldes altså ikke, at dyrlægen har gjort noget forkert. Man må ikke tro, at er det gjort én gang, så er freden reddet. Ofte må man af sted til dyrlægen igen, fordi hvalpen er vokset så meget, at trådene ikke holder noget sammen mere. Andre dyr der har gavn af metoden 16

17 I dyrenes verden kommer metoden fra USA hvor den bruges til lam og heste. Den bliver i dag også brugt af mange dyrlæger verden over i forbindelse med erhvervede øjenskader, hvor der er brug for at holde hud og øjenvipper væk fra øjet, imens øjenæblet eller hornhinden kommer sig. 17

18 BILAG 2: ØNSKE-MENTALPROFIL FOR RACEN Race: Shar Pei Aktivitet : Bedømmelse: Beskrivelse: 1a Kontakt 3 Accepterer kontakt. - er helt uengageret. - trækker sig ikke 1b Håndtering 4 Følger med uden besvær. 1c Håndtering 4 Lader sig håndtere 2a Leg 2 Leger ikke. Viser interesse 2b Leg greb 2 Griber ikke straks. Snuser først på objektet. 2c Leg - træk - kampleg 2 Holder forsigtigt fast. Slipper og / eller trækker ikke. 3a Jagt fart 3 Når frem. Starter langsomt. Farten øges under forløbet. 3b Jagt fangst 2 Tager ikke byttet. Snuser ikke til byttet. 4 Aktivitets niveau 2 Opmærksom - står, sidder eller ligger. 5a Overraskelse - skræk 2 Stopper og dukker sig. 5b Overraskelse - trusler / 2 En eller to trusselshandlin ger aggressivitet 5c Overraskelse - nysgerrighed 4 Går frem til dukken, når føreren er gået halvt frem 5d Overraskelse - afreaktion 1 Ingen undvigemanøvre 6a Lyd skræk 2 Stopper og dukker sig 6b Lyd - nysgerrighed 4 Går frem til pladen, når føreren er gået halvt frem. 6c Lyd - afreaktion 1 Ingen undvigemanøvre 7a Spøgelser - skræk 1 Viser ingen flugttendenser 7b Spøgelser - trusler / 2 En eller to trusselshandlin ger i en del eller hele forløbet. aggressivitet 7c Spøgelser - afreaktion 4 Går frem til figuranten, når fører er gået halv frem mod figuranten. 8 Skarp lyd 2 Reaktionen forsvinder efter de første skud. Afbryder, men genoptager tidligere aktivitet. 18

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Newfoundlandklubben i 2012 Danmark Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Danmark NFK Sundhedsudvalget v/wivi Mørch 01-05- 2012 Indledning...

Læs mere

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Newfoundlandklubben i 2012 Danmark Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Danmark NFK Sundhedsudvalget v/wivi Mørch 01-05- 2012 Indledning...

Læs mere

Sundhed og adfærd hos Boxer og Engelsk Bull Terrier

Sundhed og adfærd hos Boxer og Engelsk Bull Terrier Dias 1 Præsentation Baggrund Sundhed og adfærd hos Boxer og Engelsk Bull Terrier June Lykke Thomsen, dyrlæge Metode Udvalgte resultater Boxer Engelsk Bull Terrier (EBT) Temperament/mental tilstand Betydning,

Læs mere

RACESPECIFIK AVLS STRATEGI FOR RACEN SHAR PEI

RACESPECIFIK AVLS STRATEGI FOR RACEN SHAR PEI SHAR PEI KLUBBEN RACESPECIFIK AVLS STRATEGI FOR RACEN SHAR PEI Juni 2011 Bestyrelsen 1 SUNDHEDSSCREENING 2009 og 2011 INDLEDNING Som en del af arbejdet med RAS i 2009 besluttede klubbens bestyrelse, at

Læs mere

Aktivitet :

Aktivitet : Aktivitet : 1 2 3 4 5 1a Kontakt Kontakt villighed Afviser kontakt, knurrer og / eller bideforsøg. Undviger kontakt - kryber og trækker sig. Accepterer kontakt - er helt uengageret - trækker sig ikke Tager

Læs mere

Racespecifik avls strategi for Border-Terrier

Racespecifik avls strategi for Border-Terrier Racespecifik avls strategi for Border-Terrier 1. Racen historiske baggrund og udvikling 2. Beskrivelse af den nuværende situation 3. Målsætning og prioriteringer for fremtiden Historisk Borderterrieren

Læs mere

RACESPECIFIKKE ANVISNINGER

RACESPECIFIKKE ANVISNINGER RACESPECIFIKKE ANVISNINGER Listen indeholder et udvalg af racer med specifikke problemer, som DKK ønsker at henlede dommernes opmærksomhed på. De problemer, der er beskrevet, er imidlertid uønskede i alle

Læs mere

RACESPECIFIKKE ANVISNINGER

RACESPECIFIKKE ANVISNINGER RACESPECIFIKKE ANVISNINGER Listen indeholder et udvalg af racer med specifikke problemer, som DKK ønsker at henlede dommernes opmærksomhed på. De problemer, der er beskrevet, er imidlertid uønskede i alle

Læs mere

AVLSARBEJDET FREMOVER

AVLSARBEJDET FREMOVER AVLSARBEJDET FREMOVER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen El-vej 13, Seest dk 6000 Kolding (45)61 66 83 03 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf.

Læs mere

RAS Skotsk Terrier Dansk Terrier Klub/Dansk Kennel Klub

RAS Skotsk Terrier Dansk Terrier Klub/Dansk Kennel Klub 2010 RAS Skotsk Terrier Race nummer 24 FCI Dansk Terrier Klub 23-10-2010 RAS Skotsk terrier..race nr 24 Indholdsfortegnelse: Historisk baggrund side 2 Sundhedsudvalget for Skotsk Terrier (SUS) side 2 Sundhed.

Læs mere

GOLDEN SUNDHEDSUDVALGSMØDE Søndag d. 28-06-2009 Kl. 10,30 DRK s Sekretariat Fraugdegaards Alle 4 Fraugde 5220 Odense SØ

GOLDEN SUNDHEDSUDVALGSMØDE Søndag d. 28-06-2009 Kl. 10,30 DRK s Sekretariat Fraugdegaards Alle 4 Fraugde 5220 Odense SØ GOLDEN SUNDHEDSUDVALGSMØDE Søndag d. 28-06-2009 Kl. 10,30 DRK s Sekretariat Fraugdegaards Alle 4 Fraugde 5220 Odense SØ Deltagende: Laila Ager (LA) Betina H. Christensen (BC) Marianne Klitgaard (MK) Susanne

Læs mere

HVALPEKØB. Lidt om avl

HVALPEKØB. Lidt om avl Friis Lara Lidt om avl Vil man begynde at opdrætte schæferhunde, er der nogle ting, som man bør være opmærksom på. Det er meget vigtigt at avle på en tæve, hvor sundheden er i orden. En avlstæve bør være

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Er vores DKK-racer ok? PKS-gruppens indsamling af status-oplysninger fra specialklubberne Juni 2009

Er vores DKK-racer ok? PKS-gruppens indsamling af status-oplysninger fra specialklubberne Juni 2009 Er vores DKK-racer ok? PKS-gruppens indsamling af status-oplysninger fra specialklubberne Juni 2009 Racens navn Cocker spaniel Specialklub Spaniel Klubben Udfyldt af (navn og dato) Helle Dan Pålsson 12.september

Læs mere

I dette moment beskrives hundens evne til at tage kontakt med fremmede mennesker og bevare denne kontakt.

I dette moment beskrives hundens evne til at tage kontakt med fremmede mennesker og bevare denne kontakt. Mentalbeskrivelsens momenter (1-8) 1. Kontakt håndtering I dette moment beskrives hundens evne til at tage kontakt med fremmede mennesker og bevare denne kontakt. Hundeføreren er instrueret på forhånd

Læs mere

ILLUSTRERET STANDARD SHAR PEI

ILLUSTRERET STANDARD SHAR PEI ILLUSTRERET STANDARD SHAR PEI INDLEDNING TIL ILLUSTRERET STANDARD Forfatter: Merete Rivier copyright. I FCI regi har alle racer en standard. Det er den dommerne dømmer i henhild samt den opdrætterne bør

Læs mere

til rådighed for spørgsmål, drøftelser og vejledning for specialklubberne.

til rådighed for spørgsmål, drøftelser og vejledning for specialklubberne. DKKs MENTALBESKRIVELSE Specialklubben opfordres til at arbejde med og evaluere de indkomne resultater. Flere specialklubber arbejder målrettet med avlsstrategier for racens mentalitet og følger udviklingen

Læs mere

Formål: Formålet med disse regler er at bevare, beskytte og fremme sundheden, karakter, udseende og generelle definition for racen.

Formål: Formålet med disse regler er at bevare, beskytte og fremme sundheden, karakter, udseende og generelle definition for racen. Stabyhoun Formål: Formålet med disse regler er at bevare, beskytte og fremme sundheden, karakter, udseende og generelle definition for racen. Artikel 1 - Definitioner 1.1 DASK Dansk Stabyhoun Klub: den

Læs mere

Episodic Falling Sydrome (EFS) Curly Coat Syndrome (CCS) Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Specialkonsulent i DKK

Episodic Falling Sydrome (EFS) Curly Coat Syndrome (CCS) Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Specialkonsulent i DKK Episodic Falling Sydrome (EFS) Curly Coat Syndrome (CCS) Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Specialkonsulent i DKK EFS / CCS Beskrivelse af sygdommene Symptomer Behandling Arvegang DNA tests Hvad ved

Læs mere

Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges Landbrugsuniversitet

Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges Landbrugsuniversitet Hvad er egentlig fejl ved indavl Per-Erik Sundgren har skrevet nedenstående artikel. Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges

Læs mere

Tekst Svar Antal. Køn: Han 35,37% Tæve 64,63% 4. Er dette din første pudel? Ja 32,93% Nej 67,07%

Tekst Svar Antal. Køn: Han 35,37% Tæve 64,63% 4. Er dette din første pudel? Ja 32,93% Nej 67,07% Sundhedsundersøgelses i Pudelklubben Tekst Svar Antal 1. Hundens fødselsår: 1988-2009 Køn: Han 35,37% Tæve 64,63% 2. Størrelse på hunden: Ikke oplyst 2,44% Dværg 26,83% Mellem 31,71% Stor 28,05% Toy 10,98%

Læs mere

Er vores DKK-racer ok? PKS-gruppens indsamling af status-oplysninger fra specialklubberne Juni 2009

Er vores DKK-racer ok? PKS-gruppens indsamling af status-oplysninger fra specialklubberne Juni 2009 Er vores DKK-racer ok? PKS-gruppens indsamling af status-oplysninger fra specialklubberne Juni 2009 Racens navn: Amerikans Cocker Spaniel Specialklub: Spaniel Klubben Udfyldt af (navn og dato) Michael

Læs mere

FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ. Oprindelsesland: Norge

FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ. Oprindelsesland: Norge FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ Oprindelsesland: Norge Anvendelse: Klassifikation: Helhedsindtryk: Proportioner: Jagthund til elgjagt FCI Gruppe 5 (Spidshunde og

Læs mere

RACESPECIFIK AVLS STRATEGI FOR RACEN SHAR PEI

RACESPECIFIK AVLS STRATEGI FOR RACEN SHAR PEI SHAR PEI KLUBBEN RACESPECIFIK AVLS STRATEGI FOR RACEN SHAR PEI 2. Udgave Juni 2011 Bestyrelsen 1 SUNDHEDSSCREENING 2009 og 2011 INDLEDNING Som en del af arbejdet med RAS i 2009 besluttede klubbens bestyrelse,

Læs mere

Formandsmøde. 5. Januar 2013. Formandsmøde 5. januar 2013. Formandsmøde 2013 Hvorfor har vi ændret stambogsføringsreglerne?

Formandsmøde. 5. Januar 2013. Formandsmøde 5. januar 2013. Formandsmøde 2013 Hvorfor har vi ændret stambogsføringsreglerne? Formandsmøde 5. Januar 2013 Formandsmøde 2013 Hvorfor har vi ændret stambogsføringsreglerne? Repræsentantskabet besluttede i januar 2012 følgende hovedpunkter: Udstillingskravet skal afskaffes for alle

Læs mere

Mentalbeskrivelse den 15. oktober 2016

Mentalbeskrivelse den 15. oktober 2016 Raceledelsen for Golden Retriever Mentalbeskrivelse den 15. oktober 2016 Horsensvej 45, 8766 Nørre Snede Mødetid: Hold I: 0900 Hold II: 1200 Prøveleder Marlene Birkebæk 26371821 Teamleder: Jan Anderschou

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Er vores DKK-racer ok? PKS-gruppens indsamling af status-oplysninger fra specialklubberne Juni 2009

Er vores DKK-racer ok? PKS-gruppens indsamling af status-oplysninger fra specialklubberne Juni 2009 Er vores DKK-racer ok? PKS-gruppens indsamling af status-oplysninger fra specialklubberne Juni 2009 Racens navn : Engelsk Springer Spaniel Specialklub Spaniel Klubben Udfyldt af Jessie Borregård Madsen..

Læs mere

www.cavalierklubben.dk Sundhedsstrategi for den danske Cavalier King Charles Spaniel

www.cavalierklubben.dk Sundhedsstrategi for den danske Cavalier King Charles Spaniel Sundhedsstrategi for den danske Cavalier King Charles Spaniel Generalforsamling i Cavalierklubben den 27. April 2014 27. April 2014 Agenda Hvad er de gældende avlsrestriktioner for Cavalieren i DKK? Hvilke

Læs mere

Hvis hunden er frygtsom over for fremmede

Hvis hunden er frygtsom over for fremmede Hvis hunden er frygtsom over for fremmede 1 Selvom du ikke er generet af, at din hund reagerer frygtsomt over for fremmede mennesker, skal du tænke på, at hundens frygtsomhed er et problem for den selv.

Læs mere

Information om ørekorrektion

Information om ørekorrektion Information om ørekorrektion Stritører Udstående ører er medfødt. Der kan ikke sættes en bestemt grænse for, hvornår ører betragtes som udstående, men jeg fraråder generelt korrektion, hvis ørets frie

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL SLÆDEHUNDEEJERE

SPØRGESKEMA TIL SLÆDEHUNDEEJERE Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland SPØRGESKEMA TIL SLÆDEHUNDEEJERE Antallet af slædehunde falder, og Ilisimatusarfik, Københavns og Aarhus universiteter har sat et stort projekt

Læs mere

1) I hvilket årstal anskaffede du din første Welsh Corgi. 1) Hvor mange Corgi's har du haft til dato?

1) I hvilket årstal anskaffede du din første Welsh Corgi. 1) Hvor mange Corgi's har du haft til dato? ** 97- ** WCK RAS undersøgelse anno Statistik for Welsh Corgi Ud af ca. medlemmer har vi modtaget 6 () + 9 (Pembroke) i alt 7 besvarede skema er retur, hvilket giver en svarprocent på 9, %. Skemaerne vedr.

Læs mere

Skal min hund være mor?

Skal min hund være mor? Skal min hund være mor? Læs mere om, hvordan du får din hunhund avlsgodkendt og hvordan du forholder dig ved parring mv. Kære tæveejer Dansk Stabyhoun Klub vil gerne med denne lille vejledning - hjælpe

Læs mere

Foretræde REU L 163 Forslag til ændring af lov om hunde og dyreværnsloven

Foretræde REU L 163 Forslag til ændring af lov om hunde og dyreværnsloven Dansk Terrier Klubs racegruppe for Amerikansk Staffordshire Terrier Foretræde for Retsudvalget den 22. april 2010 Robert Raeder Racerepræsentant for Amerikansk Staffordshire Terrier Marianne Duchwaider

Læs mere

DKKs MENTALBESKRIVELSE

DKKs MENTALBESKRIVELSE DKKs MENTALBESKRIVELSE Afbalanceret og velfungerende En smuk hund er en fryd for øjet, men endnu vigtigere er det, at du deler hverdagen med en hund, der er afbalanceret og som fungerer godt sammen med

Læs mere

Mentalbeskrivelse. Hvad tester vi

Mentalbeskrivelse. Hvad tester vi Mentalbeskrivelse Hvad tester vi Dansk Kennel Klub har sammensat en mentaltest bestående af 8 testmodeller. Denne test modsvarer Rottweilerklubbens Unghunde Mentaltest (UHM), der nu har været i drift i

Læs mere

Den Hvide Schæfers historie

Den Hvide Schæfers historie Den Hvide Schæfers historie Hvide schæfere har altid været kendt, som født i kuld blandt farvede hvalpe, men har været betragtet som fejlfarvede og blev ofte aflivet eller solgt uden stamtavle. Hvid Schæfer

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Bullmastiff Sundhed/Mentalitet 2010

Bullmastiff Sundhed/Mentalitet 2010 Bullmastiff Sundhed/Mentalitet 2010 1. I hvilket område bor du? Sjælland 48,4% 62 Fyn 14,1% 18 Jylland 31,3% 40 Øerne 2,3% 3 Bor ikke i Danmark 3,9% 5 1 of 56 2. Hundens fødselsår 1998 0,0% 0 1999 0,0%

Læs mere

Hvis hunden tigger om opmærksomhed

Hvis hunden tigger om opmærksomhed Hvis hunden tigger om opmærksomhed 1 Daglig kontakt og samvær med din hund er nødvendigt, for at hunden trives, men hvis hunden fi nder ud af, at den kan få din opmærksomhed ved at opføre sig på en bestemt

Læs mere

af Ulla Sonne Jeg vil forsøge at give en række svar og forslag i denne artikel.

af Ulla Sonne Jeg vil forsøge at give en række svar og forslag i denne artikel. Den ideelle hund? af Ulla Sonne Mange af klubbens medlemmer har vel efterhånden hørt begreberne Unghunde- Mentaltest (UHM) og Ønskeprofil. Men hvad gemmer der sig egentlig bag disse begreber, og giver

Læs mere

Felis Danicas generelle avlsanbefalinger

Felis Danicas generelle avlsanbefalinger Felis Danicas generelle avlsanbefalinger Lidelse Regler Anbefaling Hoved Generelt Asymmetriske ansigtstræk, f.eks: - Skæv kæbe - Forskellig størrelse øjne - Øjne som ikke er placeret parallelt i hovedet.

Læs mere

Ruhåren spænder vidt 29/03/04 14:23 Side 1

Ruhåren spænder vidt 29/03/04 14:23 Side 1 Ruhåren spænder vidt 29/03/04 14:23 Side 1 Ruhåren spænder vidt 29/03/04 14:23 Side 2 Ruhåren spænder vidt - Typen, den ruhårede hønsehund tilhører, stammer fra Spanien og Italien, fortæller Henning Gregersen,

Læs mere

FCI Standard Nr (EN) (ORG ) Oversættelse: Renée Sporre-Willis JAPANESE CHIN (CHIN)

FCI Standard Nr (EN) (ORG ) Oversættelse: Renée Sporre-Willis JAPANESE CHIN (CHIN) FCI Standard Nr. 206 03.06.2016 (EN) (ORG. 04.04.2016) Oversættelse: Renée Sporre-Willis JAPANESE CHIN (CHIN) Anvendelse: Klassifikation: Historie: Selskabshund FCI Gruppe 9 (Selskabshunde og Toys) Sektion

Læs mere

FCI Standard Nr (EN) ORG ) TIBETANSK SPANIEL. (TIBETAN SPANIEL) Oprindelsesland: Tibet (China) Protektion: Storbritannien

FCI Standard Nr (EN) ORG ) TIBETANSK SPANIEL. (TIBETAN SPANIEL) Oprindelsesland: Tibet (China) Protektion: Storbritannien FCI Standard Nr. 231 24.06.2015 (EN) ORG 18.03.2015) TIBETANSK SPANIEL (TIBETAN SPANIEL) Oprindelsesland: Tibet (China) Protektion: Storbritannien Anvendelse: Selskabshund Klassifikation: FCI Gruppe 9

Læs mere

Avlsrådets avlsanbefalinger 2014

Avlsrådets avlsanbefalinger 2014 Avlsrådets avlsanbefalinger 2014 Schæferhunden som familiehund og brugshund Opdrætterne Det overordnede mål: Skal være at avle schæferhunde, som er i stand til at udføre deres opgaver i nutidens samfund,

Læs mere

100 SIGNALER DU SKAL FORSTÅ

100 SIGNALER DU SKAL FORSTÅ Find ud af præcis, hvad din hund tænker med denne letlæselige bog Beskriver de 100 mest almindelige adfærdsformer hos hunde Hjælper dig til at forstå, hvordan din hund reagerer på dig og dine signaler

Læs mere

Hvalpens udviklingsfaser

Hvalpens udviklingsfaser Hvalpens udviklingsfaser Alle hunde gennemgår de samme udviklingsstadier fra hvalp til gammel, men tempoet afhænger af racen. Generelt udvikler hvalpe af mindre racer sig hurtigere, dvs. bliver hurtigere

Læs mere

Perser og Exotic. Felis Danica. Racekatte i Danmark

Perser og Exotic. Felis Danica. Racekatte i Danmark Felis Danica Perser og Exotic Perseren er særdeles populær og regnes for verdens mest udbredte racekat. Den kendes på dens lange pels og kraftige, kompakte krop og ikke mindst på dens meget hengivne, rolige

Læs mere

Opdrætter præsentation BERGMANN S

Opdrætter præsentation BERGMANN S Hvem er vi? 1 Opdrætter præsentation BERGMANN S Vi er Rikke & Michael Bergmann, bosat på Fyn. Vi har i dag 5 hunde i vores husstand, hvoraf de 3 er Miniature Bull Terrier og 2 er Amerikansk Staffordshire

Læs mere

Avlsrådets generelle anbefalinger

Avlsrådets generelle anbefalinger Avlsrådets generelle anbefalinger Hoved Generelt Lidelse Asymmetriske ansigtstræk, f.eks: - Skæv kæbe - Forskellig størrelse øjne - Øjne som ikke er placeret parallelt i hovedet. - For smal underkæbe hvor

Læs mere

Dansk Ken nel Klub Jens O. Pedersen. Ruhåret Hønsehund. Atelier

Dansk Ken nel Klub Jens O. Pedersen. Ruhåret Hønsehund. Atelier Dansk Ken nel Klub Jens O. Pedersen Ruhåret Hønsehund Atelier 2004 For la get Ate li er, www.atelier.dk ISBN 978-87-7857-755-9 Bogen er forfattet og fotograferet af Jens O. Pedersen 2004 Tekst og billeder

Læs mere

Kommandoer i klikkertræning

Kommandoer i klikkertræning Kommandoer i klikkertræning Klikkertræning af din hvalp Klikkertræning blev udviklet tilbage i 1940 erne af trænere af havpattedyr, idet de blev klar over, at de kunne kommunikere med delfiner og hvaler

Læs mere

Schæferhunden størrelse og bedømmelse

Schæferhunden størrelse og bedømmelse Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhunden størrelse og bedømmelse Schæferhundens standard, som er

Læs mere

Avlsrådets og Maine Coon Klubbens racespecifikke avlsanbefalinger for Maine Coon (MCO)

Avlsrådets og Maine Coon Klubbens racespecifikke avlsanbefalinger for Maine Coon (MCO) Avlsrådets og Maine Coon Klubbens racespecifikke avlsanbefalinger for Maine Coon (MCO) Generelt Lidelse PK-Def (Pyruvate Kinase Deficiency) Arvelig form for anæmi, dvs. en sygdom i blodet. Symptomerne

Læs mere

MDR1 og DM Introduktion Hvad er MDR1

MDR1 og DM Introduktion Hvad er MDR1 MDR1 og DM Introduktion MDR1 og DM er to sygdomme som pt. er meget oppe at vende i hundeverden, da der er fundet flere hunde som har vist sig at være bærer af en af disse. Flere og flere opdrættere er

Læs mere

FCI Standard Nr (EN) (ORG ) SHIKOKU. Oprindelsesland: Japan

FCI Standard Nr (EN) (ORG ) SHIKOKU. Oprindelsesland: Japan FCI Standard Nr. 319 10.02.2017 (EN) (ORG 30.10.2016) SHIKOKU Oprindelsesland: Japan Anvendelse: Klassifikation: Jagt- og selskabshund FCI Gruppe 5 (Spidshunde og hunde af oprindelig type) Sektion 5 (Asiatiske

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr

Læs mere

Skal min hund være mor? Læs mere om, hvordan du får din hunhund avlsgodkendt og hvordan du forholder dig ved parring mv.

Skal min hund være mor? Læs mere om, hvordan du får din hunhund avlsgodkendt og hvordan du forholder dig ved parring mv. Skal min hund være mor? Læs mere om, hvordan du får din hunhund avlsgodkendt og hvordan du forholder dig ved parring mv. Kære tæveejer. Dansk Stabyhoun Klub vil gerne med denne lille vejledning - hjælpe

Læs mere

(EN) Ikke godkendt af FCI. Oprindelse: Australien

(EN) Ikke godkendt af FCI. Oprindelse: Australien ANKC Standard Uden nr. 18.11.2015 (EN) Ikke godkendt af FCI TENTERFIELD TERRIER Oprindelse: Australien Anvendelse: Klassifikation: Historie: Helhedsindtryk: Proportioner: Temperament: Alsidig gård- og

Læs mere

HVIS HUNDEN ER AGGRESSIV

HVIS HUNDEN ER AGGRESSIV HVIS HUNDEN ER AGGRESSIV Mange hunde bliver aflivet, fordi de har snappet efter eller bidt personer i familien, fremmede mennesker eller andre hunde. Nedenfor vil vi fortælle dig lidt om aggressiv adfærd,

Læs mere

Bilag til b111, b177 & b184 2009.05.27

Bilag til b111, b177 & b184 2009.05.27 Retsudvalget 2008-09 B 184 Bilag 8 Offentligt Bilag til b111, b177 & b184 2009.05.27 Dansk Terrier Klub (DTK), der er en special klub under Dansk Kennel Klub (DKK), har oprettet en arbejdsgruppe for bull

Læs mere

Grundlaget for beregning af alle former for avlsindeks er at få fastlagt populationens

Grundlaget for beregning af alle former for avlsindeks er at få fastlagt populationens Hvad er HD? HD står for hofteledsdysplasi. Det er en lidelse, hvor lårbenshovedet og hofteskålen ikke er tilpasset hinanden optimalt. HD er en arvelig betinget sygdom. Arvegangen er "polygenetisk", d.v.s.

Læs mere

Mentalbeskrivelse Hvad er det og hvad kan det bruges til? Af Helle Mulvad

Mentalbeskrivelse Hvad er det og hvad kan det bruges til? Af Helle Mulvad Mentalbeskrivelse Hvad er det og hvad kan det bruges til? Af Helle Mulvad Når man første gang hører om mentalbeskrivelser, kan man godt blive noget forvirret. Ikke så mange har endnu prøvet at overvære

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Forslag til generalforsamlingen

Forslag til generalforsamlingen Forslag til generalforsamlingen Vores dejlige race har brug for diversitet i avlen. Racen har 13 grundlæggere, hvilket giver et meget snævert avlsgrundlag. Hundeavl har i mange år drejet sig om at bruge

Læs mere

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Foto: Friis Lara Mangler schæferhunden den genetiske variation? I pressen kan man

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

SHAR PEI. Sakset og bearbejdet fra: VI MED HUND / JANUAR 2012 Kilde til tekst: Merete Rivier

SHAR PEI. Sakset og bearbejdet fra: VI MED HUND / JANUAR 2012 Kilde til tekst: Merete Rivier SHAR PEI Sakset og bearbejdet fra: VI MED HUND / JANUAR 2012 Kilde til tekst: Merete Rivier China House Oh So Sweet og Dansk Champion China House Moon High. Shar Peien er sin egen Shar Peien, som mange

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Avlsseminar Berner Sennen

Avlsseminar Berner Sennen Avlsseminar Berner Sennen Mere velbyggede og velgående Mine tanker omkring racens udvikling over de sidste ca. 30 år Mere stabile temperamenter Stabile HD resultater Ingen nedgang i antallet af kejsersnit,

Læs mere

Matadoravl hvad nu? er det imidlertid nødvendigt at sætte sig lidt grundigere ind i problematikken.

Matadoravl hvad nu? er det imidlertid nødvendigt at sætte sig lidt grundigere ind i problematikken. opdr æt - Matador avl Matadoravl hvad nu? n Tekst: Vibeke Knudsen At virke for fremavl af mentalt og fysisk sunde hunde er en helt central del af DKK s eksistensberettigelse. Det fremgår simpelthen af

Læs mere

BARSEL og hvad deraf følger

BARSEL og hvad deraf følger BARSEL og hvad deraf følger Gode råd fra erfarne opdrættere, der selv har haft brug for dem! BARSEL OG HVAD DERAF FØLGER Gode råd er dyre, siger man især når man står og har brug for dem! Derfor har jeg

Læs mere

Avlskommissorium for Klubben for Gamle Danske Hønsehunde

Avlskommissorium for Klubben for Gamle Danske Hønsehunde Bilag 05 Avlskommissorium med forlag til rettelser Avlskommissorium for Klubben for Gamle Danske Hønsehunde Avlskommissorium vedtaget på generalforsamlingen 7. april 2018-28. april 2019 1 Formål og formalia

Læs mere

Albueledsdysplasi er defineret som osteochondrose i albueleddet.

Albueledsdysplasi er defineret som osteochondrose i albueleddet. Friis Lara E. Friis Mikkelsen El - Vej 13, Seest DK 6000 Kolding Tlf. (45) 75528303 email: efriism@stofanet.dk ALBUELEDSDYSPLASI DEFINITION. Den danske betegnelse albueledsdysplasi, der gennem de seneste

Læs mere

Drikke Aloe Vera. Efter 10 år med gigtsmerter i begge knæ og podagra i storetåen.

Drikke Aloe Vera. Efter 10 år med gigtsmerter i begge knæ og podagra i storetåen. Drikke Aloe Vera Efter 10 år med gigtsmerter i begge knæ og podagra i storetåen. Da jeg er så heldig at arbejde med LR og vi i juli 2002 fik nyt vare sortiment indeholdende Aloe Vera gel. Havde jeg selvfølgelig

Læs mere

Opdrætterseminar 2010 Avlspartnersammensætning Målsætning Værktøjer og forudsætninger Valg og fravalg Hvad man ikke skal gøre Hvad man kan gøre Hvad vi vil foreslå at man gør Hvad I vil få ud af at gøre

Læs mere

HVALPEANVISNINGSREGLER AF DKK STAMBOGSFØRTE HVALPE

HVALPEANVISNINGSREGLER AF DKK STAMBOGSFØRTE HVALPE HVALPEANVISNINGSREGLER AF DKK STAMBOGSFØRTE HVALPE VEJLEDNING TIL MEDLEMMER, OPDRÆTTERE VEDRØRENDE PARRING OG HVALPEANVISNING AF DKK STAMBOGSFØRTE HVALPE Maj 2013 1 RETNINGSLINIER FOR AVLSUDVALGETS VEJLEDNING

Læs mere

Regler for Avlsgodkendelse. Rottweilerklubben Danmark

Regler for Avlsgodkendelse. Rottweilerklubben Danmark Regler for Avlsgodkendelse Rottweilerklubben Danmark Gældende fra 01.04.2017 RKD har en samarbejdsaftale med DKK som er stambogsførende. Der henvises i øvrigt til DKK Stambogsregler Avlsrestriktioner Opnåelse

Læs mere

FCI Standard Nr (EN) (ORG ) Oprindelsesland: Storbritannien. Sektion 1 (Store og mellemstore terriers) Uden brugsprøve

FCI Standard Nr (EN) (ORG ) Oprindelsesland: Storbritannien. Sektion 1 (Store og mellemstore terriers) Uden brugsprøve FCI Standard Nr. 78 19.01.2011(EN) (ORG 13.10.2010) WELSH TERRIER Oprindelsesland: Storbritannien Anvendelse: Klassifikation: Kort historisk oversigt: Terrier FCI Gruppe 3 (Terriers) Sektion 1 (Store og

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Den første tid med hunden

Den første tid med hunden Den første tid med hunden 1 Tillykke med din nye hund. Det er en stor omvæltning for din hund at komme til et nyt hjem, især hvis den er hvalp og kommer lige fra sin moder og sine kuldsøskende. Nedenfor

Læs mere

Kiss er født d. 25. december 2015, en lille jule-prinsesse, og en smuk en af slagsen!

Kiss er født d. 25. december 2015, en lille jule-prinsesse, og en smuk en af slagsen! Gjerulff a Bonus for blitzen aka er født d. 25. december 2015, en lille jule-prinsesse, og en smuk en af slagsen! Brun tricolor mootled, lige som sin mor, men alligevel helt anden farve! Hun har en lækker

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT

HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT WWW.DYREFONDET.DK KORT FORTALT... Foto: Michal Bednarely/Dreamstime HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT Af specialdyrlæge Finn Boserup Udgivet af: Tlf. 39 56 30 00, www.dyrefondet.dk

Læs mere

Hvis hunden ikke kan være alene

Hvis hunden ikke kan være alene Hvis hunden ikke kan være alene 1 Hunde er fl okdyr og bryder sig derfor ikke om at være alene hjemme. Hunde reagerer dog på forskellig måde, når de bliver ladt alene. Mere end ¹/5 af alle hunde ødelægger

Læs mere

FCI Standard Nr (EN) (ORG ) Oprindelsesland: Great Britain. J.Campin, illustr. KC Picture Library

FCI Standard Nr (EN) (ORG ) Oprindelsesland: Great Britain. J.Campin, illustr. KC Picture Library Side 1 af 4 FCI Standard Nr. 72 10.01.2011(EN) (ORG 13.10.2010) NORWICH TERRIER Oprindelsesland: Great Britain Anvendelse: Klassifikation: Kort historisk oversigt: Terrier FCI Gruppe 3 (Terriers) Sektion

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017)

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017) Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke

Læs mere

COLLIE, LANGHÅRET COLLIE, ROUGH Oprindelsesland: Storbritannien

COLLIE, LANGHÅRET COLLIE, ROUGH Oprindelsesland: Storbritannien FCI Standard Nr. 156 22.11.2012 (GB) (ORG 08.10.2012) COLLIE, LANGHÅRET COLLIE, ROUGH Oprindelsesland: Storbritannien Anvendelse: Klassifikation: Hyrdehund. FCI Gruppe 1 (Hyrde- og kvæghunde udtagen Schweizer

Læs mere

HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT

HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT www.dyrefondet.dk KORT FORTALT... Hundehvalpens sundhed - kort fortalt af fagdyrlæge Finn Boserup Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte, tlf. 39 56 30

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund.

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund. Før du køber hund 1 Hvis du anskaffer dig en hund, skal du leve sammen med den i de næste 8-15 år. Du bør derfor grundigt overveje, om du kan opfylde en hunds behov for aktivitet og samvær. Desuden skal

Læs mere