RACESPECIFIK AVLS STRATEGI FOR RACEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RACESPECIFIK AVLS STRATEGI FOR RACEN"

Transkript

1 SHAR PEI KLUBBEN RACESPECIFIK AVLS STRATEGI FOR RACEN SHAR PEI 1. udgave September 2009 Bestyrelsen

2 Kapitel: Historisk R A C E S P E C I F I K A V L S S T R A T E G I F O R R A C E N S HAR PEI Shar Pei klubbens målsætning med denne racespecifik avls strategi er på nuværende tidspunkt og vil fremover være at definere, identificere, kvantificere, sørge løsninger og monitorere racens sundhed. Indhold Racens historiske baggrund og udvikling Nuværende population Sundhed og fremtidige strategier HISTORISK Historisk kan man føre Shar Pei tilbage til Han Dynastiet fra 206 f.kr. til 22 e.kr. Den oprindelige kilde til racen ser ud til at være provinsen Kwun Tung i byen Dah Let, tæt på Canton i det sydlige Kina. Der findes gravstatuetter fra den tid, hvor man kan kende racens træk i figurerne. Selve racens udspring siges at være at finde i den kinesiske ulv videre over i den hund, der fandtes før Han Dynastiet og som blev benævnt Chinese fighting dogs. (I Kina havde man et begreb kamphund, der dækkede over alle de gårdhunde, der blev anvendt til at vogte og jagt det er således ikke et begreb vi med vores sprog kan overføre til nutidens begreb kamphund.) Det er altså ikke muligt helt nøjagtigt at fastslå hvor gammel racen er, men man kan med sikkerhed sige, at den er flere tusinde år gammel og at oprindelsen er før Han Dynastiet, men man kan ikke tilbagedatere den nøjagtigt. Ud over ulven er man ikke i tvivl om at racen chow chow udgør en del af de gamle hundes genpulje. Derudover er racens tidlige eksemplarer tæt knyttet til Tibetansk Mastiff og måske andre Molossere. Men da der ikke findes præcise skriftlige dokumentationer fra den tid, er det alt sammen bare formodninger. At være hundeejer var på højdepunktet i Han Dynastiet. I senere dynastier har det været problematisk at være hund i Kina. Nogle blev udryddet i Yuan Dynastiet ( ), da de blev aflivet for ikke at falde i fjendens hænder. Senere op igennem tiderne har de været genstand for at blive spist og endelig blev alle hunde bandlyst under kommunist regimet fra 1940 til Maos død. Kommunisterne havde den holdning, at en hund var luksus og de riges privilegium og beordrede en masseudryddelse. Selvom næsten alle hunde blev udryddet i byerne, nåede udryddelsen ikke ud til hele Kina og det blev muligt for de stærkeste individer at overleve. Shar Pei blev brugt til hundekampe under Han dynastiet. De ikke måle sig med nogle af de tungere racer, selvom deres kraftige kæber og stive pels, rigelige og fleksible hud og de små ører, som hos nogle af tidlige Shar Pei kun var på størrelse med en tommelfingernegl, gav hundene en fordel. Og for at øge deres kamppræstationer sultede man dem, gav dem stoffer og stak dem med stænger for at få dem til at angribe. Eftersom de ikke var rigtig gode i kamparenaen, blev de mere og mere brugt til at jage vildsvin og vogte ejendom. (Juliette Cunliffe: The Chinese Shar Pei Today) 2

3 Kapitel: Nutid I Danmark Under Ming dynastiet var der en voldsom nedgang i antallet af Shar Pei. Og fra 1940 og frem til 1950 var nedgangen i antal så stor, at der kun var få tilbage. De få (anslået 20 stk.) Shar Pei, som man fandt i begyndelsen af 1970 erne i forskellige kinesiske provinser og i Macao blev fragtet til Hong Kong. I Hong Kong blev Shar Pei forsøgt brugt til hundekampe i og 70érne, men de var ikke særligt velegnede til det, så man gav dem narkotika og man indkrydsede andre racer. I 1975 udførtes de første Shar Pei fra Hong Kong til USA. Men af de 20 Shar Pei, der blev brugt til hundekampe i og 70 erne indkrydsede man andre racer som Bullmastiff, Napolitansk Mastiff og Rottweiler for at gøre dem større og mere massive og få mere kampgejst i dem, men det virkede ikke. Det resulterede i blandingshunde, men ikke mere kampgejst. Man må konkludere, at forsøget på at fremavle en velegnet kinesisk kamphund mislykkedes. For de racerene Shar Pei i Hong Kong og blandingshunde, som blev eksporteret først til USA og siden til andre lande, drejede og drejer avlen sig om at genskabe racen eksteriørmæssigt. Her kæmper man dels med at Shar Pei erne i Hong Kong blev indkrydset med andre racer og dels med, at man i rekonstruktions øjemed har taget, hvad der var at finde, som lignede Shar Pei ind i avlen. At hundene blev brugt og avlet til hundekampe under Han dynastiet er betydningsløst i forhold til de Shar Pei, vi har i dag. Dels er det flere 1000 år siden. Dels var der en flaskehalseffekt. Flaskehalseffekt ses som bekendt, hvor en større del af en population udryddes. Den tilbageværende del af populationen (de 20 Shar Pei der var tilbage i Hong Kong 1950), vil ikke have samme gensammensætning, som den oprindelige population. På denne baggrund er det forkert at betegne Shar Pei som en kamphunderace. Det er ikke argument herfor i, at man under Han dynastiet fremavlede hundene til hundekampe. Det mislykkede forsøg på at fremavle Hong Kong hundene til hundekampe er heller ikke argument herfor. Desuden går avlen ud på at genskabe racen eksteriørmæssigt, ikke på at fremavle hundene til hundekampe. Man kan glæde sig over, at Erik Westengaard i sin bog "Muskelhunde - hvad er det?" hævder, at Shar Pei aldrig har været avlet som kamphund, og at han skriver: "En "kamp eller muskelhund" er det ikke. KILDER: Paul D. Strang, Eve Olson: The Chinese Shar Pei, Denlinger, Virginia, USA, 1980 Juliette Cunliffe: The Chinese Shar Pei Today, Ringpress, England, 1995 Operation Scarlett, ( USA) Jo Ann Reddit: Understanding The Chinese Shar Pei, Orient Express, USA, 1989 Elisabeth Kömüves, Anna Thorsjö: En skrynklig kompis: en bok om Shar pei, Kil Libra Artic, Sverige, 2006 Erik Westengaard: Muskelhunde - hvad er det?, Ejsensøs forlag, 2009 NUTID I DANMARK Shar Pei er siden 1970 blevet genstand for meget opmærksomhed dels af det gode, men også det mindre gode. Genpuljen er vokset betydelig hurtigt, så det i dag ikke er svært at købe en Shar Pei hverken med eller uden papirer. Vi kan sige, at den i nogle lande er vokset eksplosivt og vi kan se det ikke har været til racens bedste. 3

4 Kapitel: Nutid I Danmark Genpuljen har i nogle af familierne stadig træk fra indkrydsninger ikke så meget fra dem, der blev lavet i 70erne, selvom man også kan ane disse, men også fra indkrydsninger efter, at racen er kommet til vesten for at blive reddet (især Chow Chow ). I USA har genforskere lavet en stor undersøgelse af ulves og hundes slægtskaber og til det formål fået fløjet ulve ind fra store dele af verden herfra Asien. (Undersøgelsen er offentliggjort af Landbohøjskolen på et seminar Viden på bordet afholdt af DKK og Landbohøjskolen i fællesskab i 2004 og kan ligeledes findes på DKK s hjemmeside. Til manges store overraskelse fandt genforskerne to væsentlige ting om Shar Pei. Den nedstammer direkte fra ulven og er den første hunderace, som man møder på den første gren i hundens stamtræ altså førend nogle af de racer, som man ville have troet havde det nærmeste slægtskab med ulvene. At den er blandt de fire racer, der har den største variation i genpuljen og dermed er tæt på at være fri for indavl. Med baggrund i stamtræet kan vi se, at de individer, der indgik i den tidlige avl, var mere rene Shar Pei end vi hidtil har troet. Dog bærer de tidlige Shar Pei meget kraftigt præg af at være blandinger med den ikke FCI anerkendte kinesiske type wuxi, som havde stritøre, benet tilspidset mule og typisk var sort, men i øvrigt var af samme karakter og meget tæt beslægtet med Shar Pei. Efter hvad vi ved om wuxi, hører den formentlig til på samme sted i stamtræet som Shar Pei. FIGUR 1: EFTER PARKER ET AL., SCIENCE, VOL. 304 MAJ 2004 Racen kom til Danmark i de første måneder af Der kom et par fra en ukendt opdrætter i Hong Kong. Disse to hunde var ikke beslægtet med de fem Shar Pei, der allerede fandtes i Europa (tre i Tyskland og to i Holland). De to hunde kom til at udgøre fundamentet, ikke alene i det danske Shar Pei opdræt, men også i det europæiske opdræt. De sidste ca. 15 år har racen svinget med imellem 10 og 25 registreringer pr. år, fordelt på såvel danskopdrættede som importerede Shar Pei. Tallet er steget til over det dobbelte de seneste to år (2007 og 2008) og intet tyder på det falder i Tilbage til racens tid i Fællesklubben blev der ret tidligt (for ca. 20 år siden) indført avlsgodkendelse af racen til trods for, at der var så få individer. Gruppen af Shar Pei ejere i Fællesklubben ønskede dette indført af tre årsager: 4

5 Begrænse antallet af Shar Pei udelukkende opdrættet i økonomisk øjemed. Begrænse/udelukke Shar Pei der er ikke racetypiske, har sundhedsproblemer eller dårlige temperamenter. Højne eksteriør niveauet på de Shar Pei, der bliver anvendt i avl. Derudover har det ikke været en del af avlsstrategien, at anvende indavl i reproduktionen i de sidste mange år ( efter der er kommet nok tilgængeligt avlsmateriale). Vi kan se, at man i for eksempel Sverige har kunnet bruge en hvilken som helst Shar Pei uanset dens kvalitet/manglende sundhed/raceutypiske træk i avl og vi kan se, hvilke problemer dette har medført. Det fremsyn de danske Shar Pei ejere havde for 20 år siden, har haft en meget positiv effekt på racens genpulje i Danmark. Sharpeiklubben har i sommeren 2009 gennemført en stor spørgeskema undersøgelse angående: sundhed, reproduktion og temperament på racen hos medlemmerne af klubben og udelukkende på hunde registreret i DKK. En undersøgelse, der ligger til grund for vores videre arbejde med RAS for Shar Pei, og som har medført klubbens avlsstrategier. Derudover har klubben gennemgået samtlige kritikker for alle hunde udstillet fra 1999 til og med Rønne 2009, og disse kritikker er ligeledes brugt som udgangspunkt til at danne et overblik over racens tilstand m.h.t. eksteriør, sundhed, reproduktion og temperament. Vi kan konstatere, at opdrættet ikke er spredt på mange hænder her i landet, men at dem der er, forsøger at gøre et fornuftigt avlsarbejde og bestræber sig på at være seriøse. Det sammen med racens fortsatte krav om avlsgodkendelse og en RAS under udvikling forhåbentligt vil fortsætte racens positive udvikling indenfor Dansk Kennel Klub. Sharpeiklubben blev stiftet for fire år siden og udsprang af Dansk Molosser Klub, hvor racen var placeret efter delingen af Fællesklubben. Vi startede med lige tilstrækkelig medlemmer til egen klub og er i dag vokset til 131 medlemmer og er i stadig fremgang. Vores årlige Shar Pei dag vokser, således at der bliver flere deltagere for hvert år til klubbens årlige sociale arrangement med fællesspisning. Antallet af hunde tilmeldt til klubbens udstilling stiger med 50% for hvert år og i 2009 er der tilmeldt tre gange så mange, som på en god dag hos DKK indenfor racen. Vi ser en stigende interesse for at købe Shar Pei med DKK stambog og en stigende interesse i den information om især sundhed som vi bringer i en jævn strøm. KILDER: Heidi G. Parker m.fl.: Genetic Structure of the Purebred Domestic Dog, Science, vol 304, 21 may 2004 KVL og DKK: Genetisk slægtsskab, Viden på bordet 2004 KVL og DKK: Racernes stamtræ, Viden på bordet 2004 SUNDHED Sharpeiklubben har i sommeren 2009 udsendt sundhedsspørgeskema til samtlige af klubbens medlemmer. Der blev udsendt 100 skemaer til alle ejere af Shar Pei over 6 mdr. Der er kommet 76 udfyldte skemaer tilbage. Skemaet omhandler udelukkende Shar Pei registreret i DKK. Ellers er der ikke af andre lavet en egentlig undersøgelse af Shar Peiens sundhedstilstand i Danmark. 5

6 I skemaet spurgte vi til øjne, ører, hud/pels, allergi, stofskifte, hofter, albuer, ryg, knæ, hjerte, feber, nyrer, reproduktion (parring i forhold til begge køn og fødsel) og temperament. Vi blev positivt overraskede over svarene og har udarbejdet denne del af racens RAS ud fra de svar, som vi har modtaget, den viden vi i øvrigt har indsamlet, samt udstillingskritikkerne for samtlige hunde udstillet igennem 10 år. Vi har registeret hvilke hunde, der er importeret og hvilke der er DKK opdrættede for at danne os et overblik over sundhedsfordelingen i den tilgængelige genpulje. Vi har kunnet konstatere, at de problemer, som vi ser hos racen, er koncentreret til øjne, mund og at vi har en race, der skeletmæssigt er helt igennem sund, ikke på nuværende tidspunkt viser tegn på hjerteproblemer, at feberanfald er i hastig tilbagegang, at nyreproblematikken er i tilbagegang, da vi ikke ud af de 76 skemaer har fået en eneste, der havde diagnosticeret nyreproblem, at racen for såvel hanner som tæver parrer naturligt, samt tæverne føder naturligt. Vi har også konstateret, at alle ejerne skriver deres hund er meget social i forhold til dens familie, men at nogle individer er reserverede overfor fremmede. I forhold til standarden er Shar Pei netop en race, der er meget knyttet til sin familie og reserveret overfor fremmede. Vi har derfor i det efterfølgende rettet vores opmærksomhed imod de sundhedsområder, som vi kan se, der kan profitere af overvågning og strategier. ØRER Shar Pei har gnidrede øregange uanset om øre flappen er stor eller som foreskrevet i standarden lille. Vi kan se, at klubbens politik med at oplyse om vigtigheden af øre hygiejne en gang om ugen er meget effektiv. Samtlige ejere skriver, at de renser ørerne jævnligt. Det vil sige nogle renser en gang om ugen, andre hver anden uge og endelig er der nogen, der renser en gang om mdr. alt efter hundens individuelle behov. På denne måde undgår ejerne, at hundene får øregangsbetændelse. Som bonus til øre rensning kommer, at vi dermed ikke får fejldiagnosticeret allergi indenfor racen, fordi de har øregangsbetændelse. Der er ingen sammenhæng imellem alle de Shar Pei, der jævnligt får renset ører og de to, der har konstateret allergi. Klubbens bestyrelse vil holde fokus på vigtigheden af jævnlig øre hygiejne og arbejde videre med at oplyse opdrætterne om vigtigheden af at lære de ny Shar Pei ejere, hvordan man renser øret. På nuværende tidspunkt har vi oplyst dels kontinuerligt på klubbens hjemmeside og dels i vores klubblade og det vil vi fortsætte med. ØJNE Af 76 svar er 6 hvalpe pandefoldsriet (se bilag 2) efter den 10. Uge, heraf to importer. 13 er opereret for entropion, heraf 6 importer. Der er sammenfald med 2 af hundene. Det vil sige, at to ud af de 6 pandefoldsriede hvalpe er opereret for entropion. I forhold til for bare 10 år siden er begge tallene lavere end det kunne forventes, så der sker en langsom positiv udvikling på dette område. Helt at kunne udrydde entropion i racen synes ikke realistisk, da entropion har en meget sammensat arvegang og optræder i f.eks. kuld hvor begge forældre er entropion frie eller undlader at optræde hvor forældrene eller en af forældrene er opereret for entropion. ENTROPION 6

7 Klubben opfordrer/ anbefaler opdrætterne til ikke at parre to hunde der begge er opereret for entropion. Kan det ikke undgås at anvende en opereret hund i avl er det opdrætters ansvar at modificere risikoen for entropion hos hvalpene ved at vælge en entropionfri partner. Vi vil løbende vurdere, hvornår den i avl anvendte genpulje er så stor og sund, at man i fremtiden kan mindske antallet af entropion opererede hunde i avl. En forudsætning for dette er blandt andet, at der kommer videnskabelig dokumentation for, hvorledes dette problem hos hunde kan undgås. Det er ikke muligt at sætte en tidsramme på vi forestiller os at tingene måske ser anderledes ud om 10 år og vil følge udviklingen. Vi vil gerne over tid undersøge problematikken med pandefoldsrining/entropion med henblik på udredning af: 1. Afdække omfanget af hvalpe, der skal pandefoldsris før og efter 10 ugers alderen. 2. Hvor mange af de individer, som er pandefoldsriet, der efterfølgende bliver opereret for entropion 3. Hvor mange af de individer, der er pandefoldsriet, som ikke skal opereres for entropion 4. Hvor mange individer bliver hverken pandefoldsriet eller opereret for entropion. HVORDAN VIL VI GØRE DET: Vi vil rette henvendelse til opdrætterne med et skema, der skal udfyldes efter hvert kuld ved 8 ugers alderen med oplysning om, hvor mange hvalpe, der er pandefoldsriet, samt når kuldet er et år gammelt, igen bede opdrætterne om oplysning om, hvor mange af hundene, der er opereret for entropion eller pandefoldsriet efter 10 uger. Det vil sige, at vi vil lægge ansvaret for, at disse oplysninger når klubben, ud til opdrætterne. Det er i alles interesse, at vi overvåger dette, for at kunne arbejde med vores strategi og holde den i løbende udvikling. Vi begynder, når RAS er godkendt og senest 1. Januar Såfremt nogle opdrættere ikke ønsker at overdrage de ønskede oplysninger, vil vi drøfte det med DKK, hvis en sådan situation skulle opstå. (Der er opdrættere, der ikke er medlem af klubben). Herefter samler klubben oplysningerne og gør status første gang pr 31. December 2012 samtidig med at vi udsender et nyt spørgeskema om sundhed til klubbens medlemmer. Vi vil løbende hvert andet år udsende nyt spørgeskema angående hundenes sundhed og håber, at vi på den måde kan få overblik over, hvordan det er gået hver enkelt hund. Fremover skal hundens DKK registreringsnummer oplyses på skemaet, så vi kan følge hver hunds sundhedsmæssige udvikling. Vi vil løbende gøre øjenstatus i forhold til de udstillede hunde ud fra deres kritikker. MUND (LÆBE/BID) Hos Shar Pei er der en tilsyneladende sammenhæng imellem en for fyldig underlæbe (rullelæbe) og et forkert bid. Vi vil gerne medvirke til at udbrede en korrekt fortolkning af ordet rullelæbe, idet ordet optræder i racens standard, men er til genstand for megen fejlfortolkning. Underlæben må ikke være så fyldig, at 7

8 den er til gene for biddet. Standarden, afsnit: kæber, bid. (Der er vedlagt en artikel, der omhandler emnet rullelæbe). For at forudsætningerne for en rullelæbe er tilstede, skal der dels være en fyldig underlæbe, der ruller ind over undermundens incisiver og dels skal der være et overbid. Er biddet et korrekt saksebid, kan der ikke forekomme rullelæbe. Der kan være en fyldig læbe eller en fyldig og stram læbe, men så længe hunden har et korrekt saksebid, er der ingen rullelæbe. I standarden står der, at læben ikke må genere biddet hermed menes, at læben ikke må have ødelagt biddet, så der er opstået et overbid. Der står ingen steder, at det er en fejl at have en fyldig læbe eller en stram læbe. Hverken fyldig læbe eller stram læbe udgør nogen sundhedsrisiko for hunden. Når man undersøger munden på en Shar Pei, vil man blive overrasket over dens forholdsvis små og smalle kæber og længere nede i halsen over et smalt luftrør. Kinesernes indkrydsningerne i og 70 erne i Hong Kong med blandt andet Bullmastiff, Dogue De Bordeaux, Rottweiler og Chow Chow på Shar Pei havde tre formål: 1. Chow Chow: for at øge den blå tunge, idet de fleste tunger dengang var plettede 2. De større racer: for at fremavle en hund bedre egnet til kamp end en Shar Pei, der havde vist sig ubrugelig. 3. At øge antallet af Shar Pei i genopbygningsfasen. Det vi oplever i dag, med de fyldige læber, er restpåvirkninger fra disse indkryds, hvoraf nogle blev eksporteret til USA og derfra spredte sig videre til resten af verden. Det var hunde med væsentlig fyldigere læber end Shar Pei og de har haft den negative indflydelse, at nogle Shar Pei læber i dag er meget fyldige og da de indkrydsede racer ikke har påvirket kæbeknoglestrukturen er resultatet blevet, at vores race i dag kæmper med en for fyldig læbe, der ruller ind over undermundens insiciver (rullelæbe) og dækker disse til med fyldig læbe hud. På den måde kommer underlæben i klemme imellem overmundens og undermundens incisiver og underkæbens vækstzoner blokeres i deres vækst, således at underkæben ophører med at vokse og kun overkæben vokser og der dannes et overbid. De første eksemplarer af racen, der kom til USA, var væsentlig mere benede i deres hovedtype end den nuværende Shar Pei og fra USA udviklede sig en Shar Pei med et mere kødfuldt hoved end det oprindelige (hjulpet på vej af ikke-racerene Shar Pei fra Hong Kong). Der opstod hos nogle hundeejere et ønske om en mere massiv type og opdrættere og dommere gik efter den type hunde uanset om de havde korrekte bid eller ej, og på den måde har en fyldig læbe og et ukorrekt bid fundet vej ind i racens nuværende genpulje. I Danmark har vi haft avlgodkendelser af racen i ca. 20 år, hvilket har betydet, at vi er pænt forskånede for mange rullelæber og overbid. Vi er meget opmærksomme på de mange importer og følger udviklingen efterhånden som de indsættes i avl og vi kan følge deres afkom. Af svarene i spørgeskemaet fremgår det at 6% af hundene har fået opereret læben, fordi der forekom rullelæbe og var til gene for at hunden kunne spise normalt og f.eks. samle godbidder op fra gulvet. Af de 6% er de 5% importerede og 1% opdrættet i DKK. At operere en sådan læbe er ikke med kosmetisk sigte, men udelukkende af hensyn til hundens evne til at spise. Kun 2 ud af 76 adspurgte Shar Pei har overbid. Alle andre korrekt saksebid. 8

9 Vi er meget opmærksomme på denne anormalitet og sammenhængen imellem for fyldig underlæbe og for meget hovedtype. Af de gennemgåede kritikker kan vi konstatere, at der er flere Shar Pei, der har bemærkning om, havende for lidt type end for meget type. Så på nuværende tidspunkt ser det ikke ud til at problemet med de fyldige læber og overbid har taget overhånd i den danske bestand af avlshunde i vores race. Vi kan konstatere via kritikkerne de sidste 4 år, at der på nuværende tidspunkt ikke er hunde med overbid der udstilles og dermed ikke indgår som en del af den genpulje, som er tilgængelig til avl og opdræt. Vi har brug for at følge udviklingen, især på grund af de seneste års mange importer til opdræt og fornyet blod til imødegåelse af DKK S matadoravlspolitik. Vi følger løbende op på udstillingskritikkerne og via fornyet fremsendelse af sundhedsskema den 1. Januar Herefter vil vi tage stilling til, hvad der videre skal ske. Vi vil opfordre opdrætterne til, at såfremt der skal bruges en læbeopereret hund i avl, at sørge for at partneren ikke er læbeopereret således at man er bevidst om betydningen af modifikation. I standarden fra 1995 står det, at en Shar Pei i en ikke fastsat periode er tilladt at have et lille underbid. Vi finder et underbid er lige så bekymrende som et overbid og mener, at det er på tide at få den del i standarden fjernet, således at det eneste bid, der er tilladt er et saksebid (til nød et tangbid). Vi vil arbejde i nærmeste fremtid på at kontakte DKK med henblik på en ændring af dette punkt i racens standard. TYPE Grundet mange års fokus på sundhed generelt hos DKK hundene, de af DKK udarbejdede dommerinstruktioner samt racens avlsgodkendelseskrav har vi kunne konstatere, at vi ikke har problemer med hverken for meget eller for lidt type dette gælder overalt på hunden. Kilde: De sidste 10 års udstillingskritikker Vi er tilfredse med avlsgodkendelseskravet og dommerinstruktionerne, som de ser ud for vores race, og mener begge dele tilgodeser en afbalanceret og sund Shar Pei. Vi ser derfor ingen grund til ændringer på nuværende tidspunkt. Vi vil nøje følge de mange nye hunde i avl og om de eventuelt kommer til at nødvendiggøre en ændring i dommerinstruktionerne. Vi vil fortsat anvende udstillingskritikkerne til dette arbejde. Vi vil opfordre alle klubbens medlemmer til at indsende fotografi af deres hund med hundens stambogsnavn og oprettet en foto dokumentation for racen. Det kan have betydning for racen fremadrettet, at man kan se, hvordan hundene så ud, da vi udarbejdede RAS og hvordan udviklingen ser ud efterfølgende. Dette gøres i efteråret

10 FOLDER Ved gennemgang af udstillingskritikkerne for de sidste 10 år, har vi kunnet konstatere, at DKK S dommerinstruktion med henblik på overdrevne folder har haft den ønskede virkning. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at hos Shar Pei er det som regel ikke folderne, der gør huden usund. En Shar Pei kan sagtens have folder og sund hud. Usund hud hos Shar Pei er relateret til stofskiftedefekt, forkert fodring, demodex, svampeinfektion og stafylokokker og dårligt immunsystem og ikke til selve folderne. Det er en fejlantagelse, at tro at en moderat foldet Shar Pei er usund, fordi den har folder. Shar Pei skal i vores øjne ikke udvikles hen imod en helt glat hund, som nogle fejlagtigt tror. Det er en myte, som er opstået på grund af, at man TROEDE folderne forårsager problemer og mangel på korrekt viden om, hvad der reelt forårsager hudproblemer hos racen. Vi ønsker at bibeholde dommerinstruktionen for Shar Pei i sin nuværende form dog med notat om, at der godt må være folder i moderat form og vi ønsker den nuværende avlsgodkendelse fastholdt. Vi overvåger også på dette punkt de kommende udstillingskritikker med henblik på, om der skulle ske en uønsket ændring. Det er vigtigt for os at understrege, at en Shar Pei godt må være moderat foldet, men der må ikke være folder omkring haseleddene og kroppens øvrige folder må ikke være overdrevne og huden skal være sund. HUD Hos Shar Pei har usund hud, som sagt andre grundlæggende årsager end folder. Vi kan se, at de oplysninger om problemer i huden, som vi har modtaget, ikke er raceorienteret/specifikke. Vi er stødt på: Demodex i 2 tilfælde hos hvalpe Malassezia svamp i 4 tilfælde Stafylokokker i 3 tilfælde I 2 tilfælde er hudproblem relateret til et dårligt stofskifte I 2 tilfælde er der diagnosticeret allergi der bland andet behandles med medrol Flere tilfælde af fæld der er rettet op med andet foder (fiskebaseret) Ingen tilfælde der er relateret til for meget hud på kroppen 1 tilfælde af hævet hud på haserne Demodex: at fraråde tæve- og hanhundeejere ikke at anvende hunde, der i den reproduktionsdygtige alder er/har været angrebet af demodex. Demodex kan optræde på hvalpe og unghunde og bør ved behandling forsvinde efterhånden som hundens immunsystem udvikles og modnes. Demodex er i dag 10

11 ganske let at behandle, men voksne hunde med demodex bør ikke indgå i avl uanset køn idet det tyder på et immunsystem, der ikke virker optimalt. Malassezia svamp: at rådgive ejere der har en hund angrebet af denne svamp herunder at gøre opmærksom på vigtigheden af eventuelt at ændre hundens kost, da nogle foder, som indeholde større mængder omega 3/6 fedtsyrer, kan afhjælpe hundens immunforsvar. Stafylokokker: findes overalt i hundens miljø og kan ikke forebygges. Igen er det vigtigt at rådgive hundeejerne om korrekt behandling, samt effekten af at skifte til andet foder med højt indhold af omega 3/6 fedtsyrer. Allergi: At rådgive ejere af hunde med allergi om vigtigheden af ikke at anvende disse hunde i avl, samt rådgive opdrættere om, at har en kombination givet hvalpe med allergi bør den ikke gentages. At rådgive ejerne om, at et foderskifte til foder med højt indhold af omega 3/6 fedtsyrer, kan være hensigtsmæssigt. Dårligt stofskifte: at rådgive om vigtigheden af ikke at anvende sådanne hunde i avl samt rådgive om hvilke foderemner, der kan hjælpe hunde med stofskifte problemer ud over den medicinske behandling styret af en dyrlæge. Hævet hasehud: at rådgive ejerne om hvad hævet hasehud kan være relateret til. Oplysning og atter oplysning. EKSTERIØR I udstillingsringen har racen en høj kvalitet. Den danske genpulje viser ikke tegn på indkredsede gener eller throw backs (vi har ikke fejlfarver, fejltyper, fejlpelse). Når kvaliteten i udstillingsringen er høj bliver mange hunde avlsgodkendt. At bibeholde de racetypiske detaljer og racens store genetiske variation. Oplyse klubbens medlemmer om, at de ved indkøb af hunde til avl skal sikre sig, at den nye hund ikke indeholder uhensigtsmæssige gener og sikre sig ved nyindkøb af især importer, at der tilføres nyt blod og ikke importeres blod, der i forvejen er nok eller meget af. SKELET Hofter, albuer, ryg, knæ. Vi har konstateret at racen ikke på nuværende tidspunkt har problemer på disse områder. At overvåge om det forbliver sådan eller om der bliver grund til ekstra indsats. HJERTE 11

12 Vi har ikke konstateret hjerteproblemer hos racen og har heller ikke modtaget noget materiale fra udlandet, der siger det modsatte. At overvåge om det forbliver sådan eller om der bliver grund til ekstra indsats STOFSKIFTE Vi har konstateret to hunde med diagnosticerede stofskifteproblemer. At oplyse medlemmerne om hvad stofskifteproblemer er, hvordan det behandles og understrege vigtigheden af ikke at anvende hunde med stofskifteproblemer i avl. FEBER Vi har konstateret to tilfælde af Shar Pei, der tydeligvis har/har haft Shar Pei feber. Det er meget positivt, idet det for blot 10 år siden var et reelt problem for racen overalt i verden. Det er positivt, at problemet ser ud til at være på retur ikke kun i Danmark men globalt. At oplyse via blad og hjemmeside om hvad Shar Pei feber er og hvordan man stiller netop denne diagnose. At kraftigt opfordre medlemmerne til IKKE at anvende en hund med Shar Pei feber i avl og ikke gentage parringer, hvori der i kuldet er forekommet Shar Pei feber blandt hvalpene. Via udsendelse af sundhedsskemaer hvert andet år at overvåge tilstanden hos hundene og på den måde se om problemet er under kontrol eller om der eventuelt sker en stigning i antallet af tilfælde med de mange ny importer, der står foran at blive anvendt i avl. NYRER Vi har ikke konstateret tilfælde af nyreproblemer blandt de indsendte spørgeskemaer. Det er meget positivt. Vi ved, at netop nyrerne er en af racens svære punkter og glæder os over, at tilfælde med nyresvigt er på vej retur. Vi ser det som et resultat af en global fokus blandt alle opdrættere og ejere af Shar Pei og en massiv oplysning om, hvad det er for en sygdom, der kan ramme en Shar Pei på dens nyrer. I flere lande (USA, Holland, Sverige og England) forskes der parallelt med at finde generne, der bærer sygdommen, så man via gentests kan finde de ramte, de raske bærer og de helt fri hunde. Dette arbejde har stået på i USA i snart 15 år uden gennembrud. Vi følger med i udviklingen. 12

13 Der findes således ikke på nuværende tidspunkt en gentest eller nogen anden test, der kan teste levende hundes nyrer risikofrit og dybt nok i nyrebarken. Vi må derfor, via dels oplysning om sygdommen generelt til alle ejere af Shar Pei, dels oplysning til racens opdrættere, prøve at forhindre, at der anvendes syge hunde i avl. Vi råder opdrættere til at være forsigtige med hvad de køber til videre avl og vi råder opdrættere til ikke at anvende hunde i avl, der har vist mulige tegn på defekte nyrer (tynde, spisevægring, hævede haser, feber) og vi råder opdrættere til, at såfremt en kombination har givet en af de skrevne problemer, ikke at gentage denne parring og få målt nyrernes funktion via en blodprøve. Vi vil overvåge situationen i to år frem til 31. December 2012 og herfra tage stilling til, om der er behov for indsats eller blot fortsat overvågning og rådgivning. Det er vigtigt, at alle opdrættere forstår dette og er villige til at arbejde ud fra den viden, der er aktuel tilgængelig. Hanner med høj levealder kan være et stort aktiv for racens genpulje og vi anbefaler, at man bruger ældre hanner, som er fri for symptomer på nyreproblemer. Vi er vidende om, at det strider imod DKK S generelle etiske anbefalinger for hanner men vi tillader at gøre opmærksom på, at med så få individer i genpuljen har racen GENETISK og SUNDHEDSMÆSSIGT ikke råd til at udelukke raske hanner med høj levealder. MENTALITET En Shar Pei skal være: Social, omgængelig, reserveret overfor fremmede, velfungerende i en flok, ikke aggressiv, have en lang lunte, afvise provokation, god alene hjemme hund, loyal overfor sin familie og god til at omgås børn i alle aldre. Fra spørgeskemaet kan vi aflæse, at dette er virkelighed. Vi ønsker at bibeholde denne psyke og karakter således at Shar Pei også fremover kan være en velfungerende hund. Vi mener at dommerinstruktionerne og avls godkendelsen er med til at fastholde et godt temperament på racen og at de hunde, der måtte falde udenfor, bliver frasorteret på udstillingerne. Racen har en udarbejdet mentalprofil og vi vil fremover formidle budskabet til medlemmerne om at lade deres Shar Pei mellem 10 og 18 mdr. mentalbeskrive. (Se bilag 2) Det er vores mål i første omgang at opsøge de klubber der mentalbeskriver andre end deres egne racer og på den måde få dels beskrevet nogle af vores hunde, men også at få nærmere kendskab til, hvordan man afholder mentalbeskrivelser. Førend vi selv påtager os denne opgave. Mentalprofilen er endnu ikke anvendt i praksis, derfor ved vi endnu ikke om der skal ske justeringer, men vil bruge de næste år til at komme i gang og dermed få afdækket om der er behov for sådanne. Det er på nuværende tidspunkt ikke en del af vores strategi at testen skal indgå i avlsgodkendelsen. Vi ønsker at Shar Pei ejere tester på frivillig basis og vil i de næste 3 år følge udviklingen og så herefter lægge en ny strategi. 13

14 REPRODUKTION Shar Pei har ingen reproduktionsproblemer såvel hanner som tæver parrer og parres naturligt. Ingen behov for inseminering. Det har vist sig, at den danske genpulje ikke er belastet af kryptorchisme alle udstillede hanner og adspurgte hanner har begge testikler i pungen. Tæverne føder naturligt. Vi ønsker at det fortsætter således. Vi vil oplyse klubbens medlemmer om vigtigheden af at respektere racens evne til at reproducere sig naturligt og racens tilbøjelighed til at frasortere partnere. Ikke at anvende inseminering samt at respektere racens evne til selv at finde det korrekte parringstidspunkt og ikke gribe ind uanset af hvilken årsag. Vi ønsker at fastholde ældre sunde hanner i avlen, idet de er et nødvendigt led i bekæmpelsen af nyreproblemer hos racen. Vi ved det strider imod DKK S generelle etiske anbefalinger, men vil gøre opmærksom på, at vi med det relativt lille antal individer, der anvendes i avlen har brug for ældre hanner med raske nyrer det vil sige hanner med høj levealder. (vi mener ikke, at de skal bruges ubegrænset men med måde og når der er behov derfor uden at det udløser et avlsforbud på grund af alder.) KILDER: Kelly Ann Tate, Jay Jakubowski : The Chinese Shar-Pei Vetenarian Manual, Medea Publishing, USA Elisabeth Kömüves, Anna Thorsjö: En skrynklig kompis: en bok om Shar pei, Kil Libra Artic, Sverige, 2006 Jo Ann Reddit: Understanding The Chinese Shar Pei, Orient Express, USA, 1989 Betsy Davidson: The Chinese Shar Pei Puppy Book, Orient Express, USA Betsy Davidson: More about The Chinese Shar Pei Puppy, Orient Express, USA, 1988 Trevor Turners: Veterinary Notes for Dog Owners, Popular Dogs, Hutchinson, London, 1990 Delbert G. Carlson, Howell Book House: Dog Owner s home Veterinary Handbook, Howell Book House, New York, 1992 September 2009 Bestyrelsen for Sharpeiklubben.dk 14

15 BILAG 1: PANDE-FOLDS-RINING Forfatter: Merete Rivier Eyetacking eller bedre Front Fold Tacking på dansk Pande-Folds-Rining. Hvad er pande-folds-rining? Oversat fra engelsk betyder eyetacking direkte: øjenrining. Metoden stammer fra USA, hvor man for ca. 30 år siden udviklede en metode til at hjælpe tunge øjenlåg hos unge Shar Pei hvalpe med at blive holdt oppe og dermed øjnene åbne i hvalpens udviklingsfase op til de 8 uger. Dengang for 30 år siden trak man en enkelt tråd igennem et øjenlåg, så det blev vendt lidt udad og hæftede tråden fast i en fold over øjet deraf ordet eyetacking. Sådan gøres ikke længere og ordet bliver aldeles misvisende, men nu er det et kendt ord, svært at ændre og svært slippe af med. Men JEG vover pelsen. JEG vil ændre det til Front-Fold-Tacking eller Pande-Folds-Rining. I dag har metoden udviklet sig, så de der kan og kender Shar Pei ved, at en enkelt kirurgisk tråd trukket igennem en lille fold over øjet og igennem endnu en fold i panden, vil holde to folder sammen i den tid kraniets øjenhuler har brug for at vokse så panden og kraniet kan bære de små pandefolder af sig selv. Det kan på nogle Shar Pei hvalpe være nødvendigt, idet de folder, der danner tegnet for et langt liv i panden, falder først rigtig på plads efterhånden som øjenhulerne og kraniet vokser. På billedet kan der ses to små hvide tråde i pandefolderne. DET ER PANDEFOLDSRINING her på en hvalp på 8 uger, men indgrebet foretages fra hvalpene er 17 dage og opad hvis det bliver nødvendigt. Trådene er kun trukket igennem én fold og de er lige til at klippe over og pille ud. Det er her vist på en af vores opdrættede hvalpe. Som det ses, sidder disse to tråde LANGT VÆK fra øjnene og øjenlåget. Lad mig understrege, at den seriøse opdrætter, der ved hvad han/hun har med at gøre, sørger for indgrebet, når og hvis det er nødvendigt. Det er hans/hendes ansvar og IKKE noget en hvalpekøber selv skal have med at gøre. Det er opdrætterens ansvar. I nogle tilfælde er hvalpe på 8 uger fortsat riet i to folder, men i så fald er det opdrætterens ansvar at sørge for at forklare og tage ansvaret. Tegnet for et langt liv som hos store kattedyr Pandefolderne har IKKE noget med overdrevne rynker at gøre det er Shar Peiens fingeraftryk og som hos de store katte hvor folderne er sorte streger er Shar Peiens pandefolder tegnet for et langt liv. Der skal være disse pandefolder på Shar Pei hovedet, de er et af racens kendetegn. Ikke noget stort problem 15

16 Mange mennesker bliver meget forskrækkede, når de hører ordet eyetacking. Derfor synes jeg, at det er vigtigt, at ordet ændres til det, som det dækker. I virkeligheden er det langt fra alle Shar Pei, der har brug for hjælp, nogle har brug for hjælp i nogle få dage, andre i et par uger. At få sat trådene i er ikke mere smertefuldt eller traumatiserende end at blive vaccineret eller chippet og det er der jo ingen mennesker, der synes er forfærdeligt. Den seriøse opdrætter har styr på problematikken og sørger for at tage sig af det, i den periode hvalpen er hos opdrætteren. Det betyder, at man nogle gange kan se ens kommende hvalp med to små tråde igennem en fold over hvert øje. Hvis man er grundig informeret og ved hvad det handler om, er der ingen grund til bekymring. Trådene er lige til at klippe over og pille ud der er ikke skåret eller lignende, det er præcis som at pille ritråde ud af sytøj. Klip over og fjern. Ingen sår eller syninger. Med denne metode kan man ganske enkelt UNDGÅ, at et lille problem udvikler sig til et stort. Kan problemet undgås Man kan ikke på forhånd spotte de kombinationer af avlsdyr, der giver brug for metoden eller ikke. Man kan ikke spotte en bestemt type Shar Pei og sige, at de kortpelsede ikke har brug for det og de moderne pelsede har brug for det. Det er aldeles uforudsigeligt. Før man sætter hvalpe i verden, skal man være klar over, at det kan blive nødvendigt at bruge PANDE - FOLDS - RINING, man skal vide HVORNÅR dette skal gøres og man skal vide hos hvilken dyrlæge, det skal gøres idet det er et fåtal af dyrlæger, der kender den rigtige teknik og derfor kan gøre det korrekt. De fleste dyrlæger tror, at det kan de, fordi at de har hørt eller læst om det, men det kan de ikke, hvis de ikke har lært det af en, der ved hvorledes det skal foretages. Bliver det ikke gjort og det er nødvendigt, ødelægges hvalpenes øjne ganske enkelt. De får smerter, hornhindesår, hornhinde-betændelse, trækker øjnene indad, øjet udvikler sig ikke korrekt og i værste fald bliver sådanne hvalpe blinde og deres mentale, sociale og fysiske udvikling går i stå. Derfor er det ganske uansvarligt ikke at gribe ind, når man opdager, at ens Shar Pei hvalpe har halvlukkede øjne, våde øjne, løbe øjne, blinkende øjne og bliver liggende på det samme sted uden at lege og rejse sig og for at spise. DET ER DYRPLAGERI IKKE AT GØRE NOGET. Det er grund til bekymring, hvis man vil købe en Shar Pei hvalp og den ikke har åbne og klare øjne, er mental, socialt og fysisk udviklet svarende til dens alder. Den skal lege og være interesseret i sine omgivelser det er den ikke, hvis den ikke kan se. Vores erfaring Merete var for 30 år siden i lære hos en tysk dyrlæge med henblik på at lære den gammeldags eyetacking. Merete har siden oplært dyrlæger i Danmark, England, Norge, Frankrig, Holland, Belgien og Ungarn i denne teknik. Hen ad vejen har hun i samarbejde med vores dyrlæger videreudviklet den til det, den er i dag: en isættelse af en enkelt ritråd (en kirurgisk) i en pandefold. Nogle gange kommer opdrættere ud for at ritråden skal pilles ud og en ny sættes i. Det skyldes at alt vokser på hvalpen og at ritråden har en tendens til bare at arbejde sig ud af folden (uden at efterlade spor). Hvis øjenhulerne ikke er færdigudviklede, bliver dyrlægen nødt til at sætte tråden i igen. Det skyldes altså ikke, at dyrlægen har gjort noget forkert. Man må ikke tro, at er det gjort én gang, så er freden reddet. Ofte må man af sted til dyrlægen igen, fordi hvalpen er vokset så meget, at trådene ikke holder noget sammen mere. Andre dyr der har gavn af metoden 16

17 I dyrenes verden kommer metoden fra USA hvor den bruges til lam og heste. Den bliver i dag også brugt af mange dyrlæger verden over i forbindelse med erhvervede øjenskader, hvor der er brug for at holde hud og øjenvipper væk fra øjet, imens øjenæblet eller hornhinden kommer sig. 17

18 BILAG 2: ØNSKE-MENTALPROFIL FOR RACEN Race: Shar Pei Aktivitet : Bedømmelse: Beskrivelse: 1a Kontakt 3 Accepterer kontakt. - er helt uengageret. - trækker sig ikke 1b Håndtering 4 Følger med uden besvær. 1c Håndtering 4 Lader sig håndtere 2a Leg 2 Leger ikke. Viser interesse 2b Leg greb 2 Griber ikke straks. Snuser først på objektet. 2c Leg - træk - kampleg 2 Holder forsigtigt fast. Slipper og / eller trækker ikke. 3a Jagt fart 3 Når frem. Starter langsomt. Farten øges under forløbet. 3b Jagt fangst 2 Tager ikke byttet. Snuser ikke til byttet. 4 Aktivitets niveau 2 Opmærksom - står, sidder eller ligger. 5a Overraskelse - skræk 2 Stopper og dukker sig. 5b Overraskelse - trusler / 2 En eller to trusselshandlin ger aggressivitet 5c Overraskelse - nysgerrighed 4 Går frem til dukken, når føreren er gået halvt frem 5d Overraskelse - afreaktion 1 Ingen undvigemanøvre 6a Lyd skræk 2 Stopper og dukker sig 6b Lyd - nysgerrighed 4 Går frem til pladen, når føreren er gået halvt frem. 6c Lyd - afreaktion 1 Ingen undvigemanøvre 7a Spøgelser - skræk 1 Viser ingen flugttendenser 7b Spøgelser - trusler / 2 En eller to trusselshandlin ger i en del eller hele forløbet. aggressivitet 7c Spøgelser - afreaktion 4 Går frem til figuranten, når fører er gået halv frem mod figuranten. 8 Skarp lyd 2 Reaktionen forsvinder efter de første skud. Afbryder, men genoptager tidligere aktivitet. 18

RACESPECIFIK AVLS STRATEGI FOR RACEN SHAR PEI

RACESPECIFIK AVLS STRATEGI FOR RACEN SHAR PEI SHAR PEI KLUBBEN RACESPECIFIK AVLS STRATEGI FOR RACEN SHAR PEI Juni 2011 Bestyrelsen 1 SUNDHEDSSCREENING 2009 og 2011 INDLEDNING Som en del af arbejdet med RAS i 2009 besluttede klubbens bestyrelse, at

Læs mere

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Newfoundlandklubben i 2012 Danmark Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Danmark NFK Sundhedsudvalget v/wivi Mørch 01-05- 2012 Indledning...

Læs mere

Racespecifik avls strategi for Border-Terrier

Racespecifik avls strategi for Border-Terrier Racespecifik avls strategi for Border-Terrier 1. Racen historiske baggrund og udvikling 2. Beskrivelse af den nuværende situation 3. Målsætning og prioriteringer for fremtiden Historisk Borderterrieren

Læs mere

RACESPECIFIKKE ANVISNINGER

RACESPECIFIKKE ANVISNINGER RACESPECIFIKKE ANVISNINGER Listen indeholder et udvalg af racer med specifikke problemer, som DKK ønsker at henlede dommernes opmærksomhed på. De problemer, der er beskrevet, er imidlertid uønskede i alle

Læs mere

Tekst Svar Antal. Køn: Han 35,37% Tæve 64,63% 4. Er dette din første pudel? Ja 32,93% Nej 67,07%

Tekst Svar Antal. Køn: Han 35,37% Tæve 64,63% 4. Er dette din første pudel? Ja 32,93% Nej 67,07% Sundhedsundersøgelses i Pudelklubben Tekst Svar Antal 1. Hundens fødselsår: 1988-2009 Køn: Han 35,37% Tæve 64,63% 2. Størrelse på hunden: Ikke oplyst 2,44% Dværg 26,83% Mellem 31,71% Stor 28,05% Toy 10,98%

Læs mere

SHAR PEI. Sakset og bearbejdet fra: VI MED HUND / JANUAR 2012 Kilde til tekst: Merete Rivier

SHAR PEI. Sakset og bearbejdet fra: VI MED HUND / JANUAR 2012 Kilde til tekst: Merete Rivier SHAR PEI Sakset og bearbejdet fra: VI MED HUND / JANUAR 2012 Kilde til tekst: Merete Rivier China House Oh So Sweet og Dansk Champion China House Moon High. Shar Peien er sin egen Shar Peien, som mange

Læs mere

Bilag til b111, b177 & b184 2009.05.27

Bilag til b111, b177 & b184 2009.05.27 Retsudvalget 2008-09 B 184 Bilag 8 Offentligt Bilag til b111, b177 & b184 2009.05.27 Dansk Terrier Klub (DTK), der er en special klub under Dansk Kennel Klub (DKK), har oprettet en arbejdsgruppe for bull

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Mentalbeskrivelse Hvad er det og hvad kan det bruges til? Af Helle Mulvad

Mentalbeskrivelse Hvad er det og hvad kan det bruges til? Af Helle Mulvad Mentalbeskrivelse Hvad er det og hvad kan det bruges til? Af Helle Mulvad Når man første gang hører om mentalbeskrivelser, kan man godt blive noget forvirret. Ikke så mange har endnu prøvet at overvære

Læs mere

Er vores DKK-racer ok? PKS-gruppens indsamling af status-oplysninger fra specialklubberne Juni 2009

Er vores DKK-racer ok? PKS-gruppens indsamling af status-oplysninger fra specialklubberne Juni 2009 Er vores DKK-racer ok? PKS-gruppens indsamling af status-oplysninger fra specialklubberne Juni 2009 Racens navn : Engelsk Springer Spaniel Specialklub Spaniel Klubben Udfyldt af Jessie Borregård Madsen..

Læs mere

www.cavalierklubben.dk Sundhedsstrategi for den danske Cavalier King Charles Spaniel

www.cavalierklubben.dk Sundhedsstrategi for den danske Cavalier King Charles Spaniel Sundhedsstrategi for den danske Cavalier King Charles Spaniel Generalforsamling i Cavalierklubben den 27. April 2014 27. April 2014 Agenda Hvad er de gældende avlsrestriktioner for Cavalieren i DKK? Hvilke

Læs mere

Opdrætter præsentation BERGMANN S

Opdrætter præsentation BERGMANN S Hvem er vi? 1 Opdrætter præsentation BERGMANN S Vi er Rikke & Michael Bergmann, bosat på Fyn. Vi har i dag 5 hunde i vores husstand, hvoraf de 3 er Miniature Bull Terrier og 2 er Amerikansk Staffordshire

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Hvis hunden tigger om opmærksomhed

Hvis hunden tigger om opmærksomhed Hvis hunden tigger om opmærksomhed 1 Daglig kontakt og samvær med din hund er nødvendigt, for at hunden trives, men hvis hunden fi nder ud af, at den kan få din opmærksomhed ved at opføre sig på en bestemt

Læs mere

Den første tid med hunden

Den første tid med hunden Den første tid med hunden 1 Tillykke med din nye hund. Det er en stor omvæltning for din hund at komme til et nyt hjem, især hvis den er hvalp og kommer lige fra sin moder og sine kuldsøskende. Nedenfor

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Skinny/Skinnybærer vejledning

Skinny/Skinnybærer vejledning Denne vejledning er lavet i samarbejde mellem: Christina Jensen, Von Sortfods Opdræt www.von-sortfod.dk samt Benedikte Jensen, Von Fancy Opdræt www.von-fancy.dk. Skinny/Skinnybærer vejledning Vejledningen

Læs mere

Skinny/Skinnybærer vejledning. Von Sortfods Opdræt Von Fancy Opdræt

Skinny/Skinnybærer vejledning. Von Sortfods Opdræt Von Fancy Opdræt Skinny/Skinnybærer vejledning Von Sortfods Opdræt Von Fancy Opdræt Hvad er en Skinny? En Skinny er et marsvin, som næsten ingen pels har og dermed mere eller mindre er hårløst. Pelsmængden kan variere

Læs mere

SÅDAN PASSER DU DIN HUND GENEREL PASNINGSVEJLEDNING

SÅDAN PASSER DU DIN HUND GENEREL PASNINGSVEJLEDNING SÅDAN PASSER DU DIN HUND GENEREL PASNINGSVEJLEDNING Når du får din hund hjem For at give din hund den bedste start, har du naturligvis sørget for at have mindst 2 ugers ferie. Den første uge bruger hunden

Læs mere

UTIKA mellem dyr og mennesker Undervisning og Træning i Individuel Kommunikation og Adfærd

UTIKA mellem dyr og mennesker Undervisning og Træning i Individuel Kommunikation og Adfærd mellem dyr og mennesker At bide er en naturlig og sund hundeadfærd At bide er mange ting og ganske misforstået! Bid: Dybe sår, knuste knogler, blod Markering: Overfladiske skrammer forårsaget af at man

Læs mere

Hund og børn. Lær hunden børnesprog

Hund og børn. Lær hunden børnesprog Hund og børn Hund og børn Ifølge Danmarks Statistik har ca. 450.000 danske familier hund, og i en stor del af disse familier er der børn. Der findes ikke nogen specielt børneegnede racer, men nogle racer

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

HVIS HUNDEN ER AGGRESSIV

HVIS HUNDEN ER AGGRESSIV HVIS HUNDEN ER AGGRESSIV Mange hunde bliver aflivet, fordi de har snappet efter eller bidt personer i familien, fremmede mennesker eller andre hunde. Nedenfor vil vi fortælle dig lidt om aggressiv adfærd,

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund.

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund. Før du køber hund 1 Hvis du anskaffer dig en hund, skal du leve sammen med den i de næste 8-15 år. Du bør derfor grundigt overveje, om du kan opfylde en hunds behov for aktivitet og samvær. Desuden skal

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Helena Louise Olsen Vedholm. ABC for brugshunde. Træningsøvelser til programtræning. Atelier

Helena Louise Olsen Vedholm. ABC for brugshunde. Træningsøvelser til programtræning. Atelier Helena Louise Olsen Vedholm ABC for brugshunde Træningsøvelser til programtræning Atelier 2006 For la get Ate li er, www.atelier.dk ISBN 978-87-7857-758-0 2006 Tekst og billeder Helena Louise Olsen Vedholm

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund.

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund. FØR DU KØBER HUND Hvis du anskaffer dig en hund, skal du leve sammen med den i de næste 8-15 år. Du bør derfor grundigt overveje, om du kan opfylde en hunds behov for aktivitet og samvær. Desuden skal

Læs mere

Tag hånd om kattens led

Tag hånd om kattens led Tag hånd om kattens led En informationsguide til katteejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor At hoppe ned fra sengen, jage og vogte sit revir er bare nogle af de aktiviteter, der udfylder kattens

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Drikke Aloe Vera. Efter 10 år med gigtsmerter i begge knæ og podagra i storetåen.

Drikke Aloe Vera. Efter 10 år med gigtsmerter i begge knæ og podagra i storetåen. Drikke Aloe Vera Efter 10 år med gigtsmerter i begge knæ og podagra i storetåen. Da jeg er så heldig at arbejde med LR og vi i juli 2002 fik nyt vare sortiment indeholdende Aloe Vera gel. Havde jeg selvfølgelig

Læs mere

Dansk/svensk Gårdhund

Dansk/svensk Gårdhund En Dansk/svensk Gårdhund har altid været at finde på land- ejendommene i Dan- mark og Skåne. En gårdhund vil helst være, hvor dens menne- sker er. Det er ikke en hund, der strejfer omkring. Hvis man anskaffer

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Engelsk og Fransk Bulldog

Engelsk og Fransk Bulldog Der findes to bulldogracer, Engelsk Bulldog og Fransk Bulldog. De er meget forskellige i størrelse, men ligner hinanden meget i kropsbygning og temperament. Buldogger er kloge og selvstændige hunde, men

Læs mere

Pelspleje og generel hygiejne

Pelspleje og generel hygiejne Pelspleje og generel hygiejne Uanset om din hund er kort- eller langpelset har hunden behov for regelmæssig pleje af pelsen. Pelspleje er ikke kun nødvendigt for at hundens pels ser godt ud, men også en

Læs mere

atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund

atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund dit barns hund atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund Fø rst udgivet i England 2007 af Hamlyn, a division of Octopus Publishing Group Ltd Copyright

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Race Avls Strategi (RAS)

Race Avls Strategi (RAS) Race Avls Strategi (RAS) Race Avls Strategi: Hvad er det? Det siger selvfølgelig lidt sig selv, det er en strategi for hvad vi vil med racen og den fremtidige avl. En RAS skal indeholde nogle bud på hvordan

Læs mere

Dyrespecialisten Sådan får du succes med din hund nemt og enkelt

Dyrespecialisten Sådan får du succes med din hund nemt og enkelt Aktiveringsplan Vi har lavet en aktiveringsplan for Vovse idet vi ønsker at stimulere Vovse s behov som hund således at Vovse ikke lider afsavn i forhold til de grundlæggende behov hunde har. Dette vil

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Den gode oplevelse hos dyrlægen

Den gode oplevelse hos dyrlægen Den gode oplevelse hos dyrlægen Trygge dyrlægebesøg Din hund skal besøge dyrlægen/dyreklinikken mange gange i sin levetid. Ofte i forbindelse med sundhedstjek og vaccination, men også hvis den skulle gå

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Referat fra generalforsamling i Dansk Sankt Bernhard Klub lørdag d. 29. marts 2008 kl. 11,00.

Referat fra generalforsamling i Dansk Sankt Bernhard Klub lørdag d. 29. marts 2008 kl. 11,00. Referat fra generalforsamling i Dansk Sankt Bernhard Klub lørdag d. 29. marts 2008 kl. 11,00. Dagsorden i følge lovene: 1: valg af dirigent 2: valg af referent 3: valg af 2 stemmetællere 4: Godkendelse

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

MANUAL TIL SÆLGER 19. SEPTEMBER 2015 1

MANUAL TIL SÆLGER 19. SEPTEMBER 2015 1 MANUAL TIL SÆLGER 19. SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERVEJELSER INDEN TILMELDING TIL AUKTION... 4 1.1 PERSONLIGE OVERVEJELSER...4 1.2 MARKEDSFØRING AF EGEN HJEMMESIDE.4 ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::...

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen.

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen. Den smertende storetåknyst Hvad er en knyst? En knyst er et fremspring på en underliggende knogle. Årsagen til at knyster giver smerter er at bløddelsvævene udsættes for et tryk mellem knogle og fodtøj.

Læs mere

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse Tag hånd om hundens led En informationsguide til hundeejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor Leg, apportering, hundesport, jagt og lange spadsereture er blot nogle af de aktiviteter, som du

Læs mere

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE Det er vigtigt, at du tager ansvar for dine katte. Det betyder blandt andet, at du får dem neutraliseret, hvis de enten lever som udekatte, eller du har flere katte

Læs mere

Den nye hundelov vedrører alle

Den nye hundelov vedrører alle Den nye hundelov vedrører alle Den 1. juli trådte den nye hundelov i kraft. Mange tror fejlagtigt, at lovændringerne kun vedrører de 13 forbudsracer og blandinger heraf, som bliver forbudt. Men der sker

Læs mere

Bid, tænder og mundhule

Bid, tænder og mundhule Bid, tænder og mundhule Som hestefysioterapeut og osteopat er det af stor betydning, at hesten får ordnet sine tænder regelmæssigt og af en behandler, der er kompetent til at udføre arbejdet. Hvis hesten

Læs mere

DANSK SHETLAND SHEEPDOG KLUB

DANSK SHETLAND SHEEPDOG KLUB DANSK SHETLAND SHEEPDOG KLUB Indkalder hermed til Ordinær Generalforsamling Lørdag d. 11. april 2015, kl. 11.00 på Danhostel Fredericia (Fredericia Vandrerhjem), Vester Ringvej 98, 7000 Fredericia Dagsorden

Læs mere

28. Euro-OES-Show 22.-25. maj 2015 - Nyborg Tilmeldingsliste samt regler og retningslinjer.

28. Euro-OES-Show 22.-25. maj 2015 - Nyborg Tilmeldingsliste samt regler og retningslinjer. 1 Tidsfrister: Tidsfrist for rabatteret tilmelding (Closing 1): 1. april. Sidste frist for tilmelding (Closing 2): 1. maj. (Dette gælder ikke lydighed (lørdag). Deadline for indlevering af katalog annoncer:

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

FANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014. war war : never : changes

FANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014. war war : never : changes FANATIC LIVE : f a n a t i c l i v e Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014 war war : never : changes KP og skade. KP: Til Fanatic Live spilles der med

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Om 3kløveret. Jeg selv (Ninna Oline Bentzen) er født i vædderens tegn, med alt hvad dette måtte indebære og jeg er fra år 1975.

Om 3kløveret. Jeg selv (Ninna Oline Bentzen) er født i vædderens tegn, med alt hvad dette måtte indebære og jeg er fra år 1975. Vores familie består, som tidligere fortalt på en af siderne, af: Ninna Oline, Michael og Kiki vores Shiba hund og sammen udgår vi '3kløveret'. For at starte med min mand Michael Kaus-Jensen, så er han

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Ude af sit gode skind

Ude af sit gode skind Svend Åg. Madsen Ude af sit gode skind Han er fyldt med bumser og hendes hud er ufattelig glat. Det er et slumpetræf at han har fået hende til bords. Men om et øjeblik er de færdige med at spise. Hun vil

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

DEN FØRSTE TID MED HUNDEN

DEN FØRSTE TID MED HUNDEN DEN FØRSTE TID MED HUNDEN Tillykke med din nye hund. I denne pjece kan du læse om, hvordan du bedst muligt byder din nye hund velkommen i dit hjem. Det er en stor omvæltning for din hund at komme til et

Læs mere

Spørgeskema, adfærdsproblemer hund

Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Ejeroplysninger: Dato: Navn: Adresse: Telefon: Hvor mange medlemmer består familien af: Skriv navne og alder på alle: Har du haft hund før? Ja hvilken race? Har du andre

Læs mere

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 1. BRUG KLIPPESTOLEN SÅ OFTE DU KAN De få sekunder du sparer på at stå fremadbøjet i stedet for at trække klippestolen i den rette

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

1. møde i raceledelsen den 20. februar 2012 kl. 1800 på Fraugdegård.

1. møde i raceledelsen den 20. februar 2012 kl. 1800 på Fraugdegård. 1. møde i raceledelsen den 20. februar 2012 kl. 1800 på Fraugdegård. Til mødet var: Henrik Hansen, Camilla Juelsgaard, Connie Svane, Thorleif Rigenstrup, Peter Bloch og Helle Golstrup, ref.. Afbud fra:

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen.

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen. Øvelser 5 effektive øvelser for mave og ryg - helt uden redskaber 18-07-2007 kl. 23:12 af Lotte Paarup Herunder har vi samlet 5 effektive øvelser, som styrker og stabiliserer rygsøjlen. Øvelserne kræver

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

DAGENSPULS. Elsker pizza og søde sager GRATIS NYHEDER. Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: TAG BLADET MED HJEM

DAGENSPULS. Elsker pizza og søde sager GRATIS NYHEDER. Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: TAG BLADET MED HJEM NYHEDSMAGASIN TIL DIG DER TÆNKER PÅ SUNDHEDEN NR. 8, OKTOBER 2008 NYHEDER DAGENSPULS Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: Elsker pizza og søde sager Undgå tør hud: Brug mindre varmt

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

PRO PLAN s 5 trins Sundhedsguide. Din guide til at udføre PRO PLAN s enkle sundhedskontrol.

PRO PLAN s 5 trins Sundhedsguide. Din guide til at udføre PRO PLAN s enkle sundhedskontrol. PRO PLAN s 5 trins Sundhedsguide Din guide til at udføre PRO PLAN s enkle sundhedskontrol. Vores 5 trins Sundhedsguide er nøje udviklet af vores dyrlæger og fungerer parallelt med PRO PLAN s 5 løfter.

Læs mere

Racespecifik avls strategi for Dandie Dinmont Terrier 2009.09.30/VR

Racespecifik avls strategi for Dandie Dinmont Terrier 2009.09.30/VR 1 Racespecifik avls strategi for Dandie Dinmont Terrier 2009.09.30/VR 1. Racen historiske baggrund og udvikling 2. Beskrivelse af den nuværende situation 3. Målsætning og prioriteringer for fremtiden Aspekter

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere