TEMA Skolebyggeri. Godt skolebyggeri. Branchevejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA Skolebyggeri. Godt skolebyggeri. Branchevejledning"

Transkript

1 TEMA Skolebyggeri Godt skolebyggeri Branchevejledning

2 Indhold Indledning Side 5 Trin 1 Initiativfasen Beslutningsfasen Side 7 Resumé Side 7 Hvorfor bygger man skoler Side 8 Helheds- og udbygningsplaner Side 10 Skolebyggeudvalg i kommunerne projektorganisation Side 11 Erfaringer med deltagelse af elever Side 13 Værdi- og idébaserede skoleinitiativer under friog efterskolelovgivningen Side 15 Gymnasier, tekniske skoler, handelsskoler mv. Side 17 Det pædagogiske grundlag for skolebyggeri Side 18 Trin 2 Programfasen Side 23 Resumé Side 23 Forudsætninger Side 25 Samarbejdet i projektorganisationen Side 27 Skolen som arbejdsplads de vigtigste regler Side 28 Konstruktionsmæssige forhold Side 29 Brandforhold Side 34 Indeklimaforhold belysning støjforhold ventilationsforhold rengøringsforhold Side 36 Skolen som arbejdsplads for det ansatte personale Side 46 Trin 3 Forslagsfasen Side 53 Resumé Side 3 Byggesagens aktører Side 53 Projektforslag Side 54 Samarbejds- og entrepriseformer Side 55 Byggesagsbehandling Side 57 Arbejdet i projektgruppen Side 59

3 Trin 4 Projekteringsfasen Side 61 Resumé Side 61 Indledning Side 61 Projekteringen Side 62 Trin 5 Byggefasen Side 67 Resumé Side 67 Byggeledelse Side 67 Byggeperioden Side 67 Trin 6 Byggeriets afslutning Side 71 Resumé Side 71 Afleveringsforretningen Side 71 1-års og 5-års eftersyn Side 73 Drifts- og vedligeholdelsesinstruktioner Side 74 Indflytning og ibrugtagning Side 74 Evaluering og erfaringsformidling Side 74 Love og regler Side 77

4 4 Godt skolebyggeri Godt skolebyggeri Branchevejledning om godt skolebyggeri Udgivet af Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, København K September 2007 Forfatter: Peter Blichfeldt Sats og dtp: Tegnestuen Trojka Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN: Fotos: Dansk Center for Undervisningsmiljø (dcum): Forsiden samt side 3, 5, 9, 14, 17, 19, 20, 24, 30, 48, 49, 50, 51, 52, 59, 60, 66, 70, 75 Rådgivningstjenesten for Skolebyggeri: Side 6, 54, 65 Peter Blichfeldt: Side 12, 13, 21, 22, 26, 31, 32, 37, 41, 42, 68, 69, 72 Pluskontoret, Århus: Side 18 Styregruppen består af Anders Balle (formand), DLF/Lederforeningen Jens Vadet Poulsen, FGF Henrik Billehøj, DLF Jens Aage Hansen, GL Lars Koust Rasmussen, FOA Mogens Dahlstrøm, DTL Ole Juhl, DCUM Ulla Kjærvang, DCUM Kai Frederiksen, FSL Projektleder: Svend Erik Christensen, Arbejdsmiljøsekretariatet

5 5 Indledning Målet med denne vejledning er at give skolerne viden om og redskaber til at gå ind i en byggeproces, hvad enten det drejer sig om nybyggeri, tilbygning, ombygning eller større renoveringer af skoler. Branchevejledningen og hjemmesiden præsenterer den centrale viden om byggeri og arbejdsmiljø, om støj, støv, luft, lys, rengøring, funktionalitet, plads, indretning osv. I vejledningen beskrives roller, faser og opgaver i byggeprocessen, således at byggeriets parter (bygherrer, brugere og rådgivere) sammen kan medvirke til, at en skolebyggeproces forløber tilfredsstillende. Vi håber at denne vejledning bidrager til at kvalificere arbejdet med skolebyggeriet fremover. Kendetegnende for godt skolebyggeri er: når byggeriet opfylder de mål, bygherren (kommunen, bestyrelsen) har fastlagt, når brugerne (lærere, elever/studerende, servicepersonale, ledelse, øvrige brugere) oplever, at byggeriet opfylder deres forventninger og danner en god ramme om det daglige arbejde, når lovgivningens krav til arbejdsmiljø, støj, luftkvalitet osv. er opfyldt. Med udtrykket skoler forstås kommunale folkeskoler, frie grund- og efterskoler, gymnasiale uddannelsesinstitutioner og erhvervsskoler. Branchevejledningen er opbygget, så den i seks faser følger byggeriets kronologi. Der er en tæt sammenhæng mellem branchevejledningen og hjemmesiden men hjemmesiden har en anden opbygning. Der er indholdet organiseret med udgangspunkt i de centrale problemstillinger eller pointer, som erfaringsmæssigt har betydning for et vellykket resultat af skolebyggeriet. De seks pointer er: 1. Pædagogik og rum: Skolebygninger og fysiske rammer skal afspejle og understøtte den pædagogiske praksis, som man ønsker at gennemføre. Et godt resultat af byggeprocessen forudsætter derfor, at den pædagogik, der skal udfolde sig i bygningen, er beskrevet eller fastlagt. 2. Indflydelse: De vigtigste beslutninger tages i starten af projekteringsprocessen. Derfor er det meget afgørende at prioritere arbejdet i denne fase. 3. Den gode proces: Den gode skole er et resultat af, at al viden bliver udnyttet, og at parternes forventninger til processen og til det endelige resultat bliver afstemt. Resultatet bliver bedst, hvis brugere, rådgivere og bygherrer er i tæt dialog gennem relevante dele af processen. De enkelte afsnit i vejledningen indledes med et resumé af indholdet i det pågældende afsnit. Resumeet hjælper til hurtigt at få overblik over det efterfølgende afsnit. Vejledningen afsluttes med en fortegnelse over gældende love og regler. 4. Inspiration: Tænk stort men gentag ikke andres fejl. Tænk alle muligheder igennem inden der træffes beslutning for en løsning. Lær af andres erfaringer og søg inspiration fra andre skoler. Også uden for egne rækker. Undgå ukritisk kopiering af andre projekter. Sørg for forankring i egen pædagogik

6 6 Godt skolebyggeri Nikolaj: De har bygget en ny skole. Det er den bedste i hele verden, og der kan man lege godt. (Søndermarkskolen, Vejle) 5. Byggeriets faser: Indflydelse på byggeriet kræver overblik over projekterings- og byggeprocessens forløb og respekt for kronologi, roller og ansvar. 6. Støj, lys, luft: Der findes både en stor viden og formelle krav til, hvilke tekniske og funktionelle krav en god skole skal opfylde. Om de konkrete krav til luft, støj, lys, rengøring, materialer, pladsforhold osv. På hjemmesiden finder man en ordbog over de vigtigste begreber i byggeprocessen, almindeligt stillede spørgsmål, litteraturliste med love og regler samt en liste over spændende læsning. Endvidere kan man finde en oversigt over nyligt afsluttede byggerier mv. Vi håber, at vi har skabt en god sammenhæng mellem branchevejledningen og den tilknyttede hjemmeside, så de tilsammen kan udgøre gode hjælperedskaber i arbejdet med skolebyggeriet. Det er som regel en meget stor arbejdsopgave, man påtager sig, når man bliver aktiv deltager i en skolebyggeproces, og det er derfor af stor betydning, at man kvalificeres til at løse denne opgave. Det er Branchearbejdsmiljørådets håb, at vejledningen og hjemmesiden kan bidrage hertil. Tak til arkitekterne Per Olsen og Julie Lindhardt, Rådgivningstjenesten for Skolebyggeri, arkitekt Britta Hjuler, Pluskontoret, Henrik Povlsen, Carl Bro, direktør Jørn Madsen, Kuben og til Dansk Center for Undervisningsmiljø for at stille billeder til rådighed samt for gode råd og vejledning. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen som den foreligger, og har ikke taget stilling til om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område.

7 Initiativfasen Beslutningsfasen 7 Initiativfasen Beslutningsfasen trin 1 I dette afsnit beskrives den indledende del af en byggeproces. Det er her, der tages initiativ til et byggeprojekt, og det er i slutningen af denne fase, at der træffes beslutning om at realisere projektet. Resumé af indholdet i dette afsnit Hvorfor er skolebyggerier så komplicerede? Der er ikke to skolebyggerier, der forløber efter samme model. Byggeprocessen er som oftest kompliceret, og det er der flere grunde til: Kommunikationen og samspillet mellem interessenterne er vanskelig, hvis man ikke på forhånd har taget højde herfor. Der er i byggeprocessen tre grupper af interessenter, som tilsammen skal sikre, at man ender med et godt resultat. Det drejer sig om: Bygherregruppen, som afhængig af ejerforhold typisk består af politikere, embedsmænd, bestyrelsen i selvejende institutioner og undertiden af byggefaglige sagkyndige. Brugergruppen, som omfatter ledelse, lærere, servicepersonale, administration, elever/studerende samt ofte også forældrebestyrelse, pædagoger og eksterne brugere i lokalområdet som fx idrætsforeninger og aftenskoler. Rådgivergruppen, som omfatter arkitekter, ingeniører samt de entreprenører og de håndværkere, som skal stå for selve byggeriet. eksterne brugere. Der opstår på den måde nemt uklarhed om, hvem der træffer hvilke beslutninger. Beslutningsprocessen tager ofte ganske lang tid. Til gengæld skal det, når beslutningerne er truffet, gå stærkt med at få realiseret projektet, hvad der sætter deltagerne i byggeprocessen under voldsomt tidspres. De pædagogiske visioner for et skolebyggeri kan undertiden være så styrende for udformningen af et skolebyggeri, at etablering af gode arbejdsmiljømæssige forhold tilsidesættes, sandsynligvis på grund af manglende viden og omtanke. Skolebygninger bør være solide, de skal være nemme at vedligeholde og kunne stå for daglig brug og slitage i mange år frem. Det er derfor vigtigt at tilgodese både pædagogik, fleksibilitet og arbejdsmiljø/undervisningsmiljø. Et godt udgangspunkt for et vellykket skolebyggeri Erfaringerne viser, at der især er tre forudsætninger, der hver for sig og tilsammen skaber betingelser for et vellykket skolebyggeri: Der er ikke altid sammenfaldende interesse, hverken i programfasen, byggeprocessen eller i det færdige byggeri. Der kan således eksempelvis være stor forskel på de succeskriterier, der gælder for en kommunalbestyrelse, en kommunal bygningsafdeling, bestyrelsen for en selvejende institution, skolens ledelse, lærere, pædagoger, teknisk personale, rengøringspersonale og Gennemarbejdede helheds- og udbygningsplaner, hvad enten der er tale om en kommune, en privat skole, en CVU osv. En udbygningsplan indeholder en statusdel (hvad har vi), en perspektivdel (hvad vil vi) og en programdel (hvordan og hvornår). Helheds- og udbygningsplanen vil være velkendt og vil give deltagerne i en kommende byggeproces tid til at forberede sig på opgaven.

8 8 Godt skolebyggeri Aktiv inddragelse af brugerne så tidligt som muligt. For at skolen stiller de rigtige spørgsmål, kan der med fordel inddrages en ekstern proceskonsulent eller ressourceperson, som kan hjælpe med til processen. En forhåndsaftale om nedsættelse af et skolebyggeudvalg (projektorganisation) med bred repræsentation. Et udvalg med repræsentanter for brugerne, bygherren og rådgiverne skaber et godt udgangspunkt for den dialog, som kan føre frem til et vellykket resultat. En vigtig forudsætning er, at projektorganisationens medlemmer får stillet den nødvendige tid og tekniske bistand til rådighed og får mulighed for at tilegne sig den fornødne faglige viden. Læs den mere uddybende beskrivelse af 1. trin af byggeprocessen i det følgende og find eksempler og illustrationer på den tilhørende hjemmeside www. godtskolebyggeri.dk. Initiativfasen Hvorfor bygger man skoler Denne vejledning er først og fremmest tænkt som en guide i forbindelse med skolebyggeri. Der er dog flere grunde til at beskæftige sig lidt med de begrundelser for skolebyggerier, der iværksættes. Først og fremmest er det af hensyn til samspillet mellem parterne vigtigt at vide, hvilke begrundelser, der danner baggrund for initiativet, ikke mindst fordi en grundig analyse heraf kan føre til, at det kommende projekt finder en mere hensigtsmæssig løsning. Et typisk eksempel herpå er den situation, hvor en eksisterende skole både er for lille og for dårligt indrettet. Løsningen på det problem kan enten være en total modernisering og ombygning af skolen eller alternativt opførelse af en helt ny skole. Brugernes kendskab til arbejdsforholdene kan i sådanne tilfælde undertiden medvirke til, at man ved brug af gode argumenter over for, eller i dialog med bygherrer finder den mest hensigtsmæssige løsning. De almindeligste årsager til iværksættelse af skolebyggeri er: Stigende elevtal. Uanset, om der er tale om en grundskole, et gymnasium eller en højere læreanstalt, vil en varig stigning i elevtallet nødvendiggøre en udbygning. For grundskolens vedkommende vil der normalt være gode muligheder for gennem brug af prognoser at beregne udviklingen, når man kender fødselstallet i et stabilt område; det vil sige et udbygget lokalområde. Pædagogisk idégrundlag på LyshøjNord Da Lyshøjskolen i Kolding i 2004 stod for opførelsen af en helt ny anneksskole til klassetrin, gik lærerne og ledelsen i gang med at formulere et pædagogisk idégrundlag, som skulle være styrende for den nye skole. Det færdige papir blev brugt som en del af grundlaget for arkitektkonkurrencen. Ser man på den færdige skole, som blev indviet i sommeren 2006, er det slående, hvor mange af lærernes ønsker og ideer, som direkte kan genkendes i bygningerne. Vi vidste hvad vi ville have»vi har oplevet byggeriet som en positiv proces, hvor vi har fået meget stor indflydelse undervejs«, siger skolens afdelingsleder Jan Poulsen, der har været med i hele byggeprocessen.»der er selvfølgelig altid noget fnidder med penge og praktiske muligheder, men bygningen afspejler i meget høj grad vores pædagogiske tanker. Det skyldes uden tvivl, at vi var virkelig godt forberedte i vores møde med både arkitekterne og forvaltningen. Vi vidste, hvad vi ville have, og hvorfor vi ville det«, siger han. Arkitekt Carsten Gjøtz, der har tegnet den nye LyshøjNord skole er enig:»som arkitekter bliver vi nødt til at forholde os meget konkret til, hvordan vi kan få den beskrevne

9 Initiativfasen Beslutningsfasen 9 Eksempel på nyere skolebyggeri, hvor der er tilstræbt sammenhæng mellem natur, vand og skole. Kingoskolen i Slangerup Nye boligkvarterer. Prognoser for befolkningstilvæksten i et givet område er imidlertid ikke altid særlig sikker. Hvis en større virksomhed med behov for mange ansatte etablerer sig i et lokalområde, hvis fx statslige institutioner udflyttes, eller hvis lokalområdet af andre grunde er særlig attraktivt, vokser befolkningstallet ujævnt. Et eksempel herpå ses blandt andet i og omkring en række købstæder på Sjælland som følge af de høje huspriser i Københavns-området. man nedlagde fem af kommunens daværende syv skoler og byggede en helt ny skole, der som den eneste også rummer elever fra årgang. At en selvejende institution under friskoleloven ønsker at etablere eller udbygge skolen, evt. som følge af ændret kommunal skolestruktur. Ændrede politiske prioriteringer som fx oprettelse af CVU er og erhvervsskoler mv. Ændret skolestruktur. Beslutninger om nedlæggelse af mindre skoler, kommunesammenlægninger eller andre ændringer i fx skoledistrikterne er ofte en anledning til at genoverveje, om den nuværende skolestruktur er hensigtsmæssig. Et eksempel herpå finder man i Møn kommune, hvor Nedslidte skoler. Det er velkendt, at der igennem mange år har været afsat alt for få midler til vedligeholdelse af skoler. Hvis man ser på de vejledende tal for, hvor mange penge, der eksempelvis årligt skal afsættes til vedligeholdelse af en grundskole (ca kr. pr. m 2, alt efter dagligdag ind i bygningerne. Derudover bliver opgaven også mere spændende for os, end hvis vi bare fik et program, der siger, at man skal bruge syv klasselokaler på 60 kvm. og ti toiletter.«både overordnede og konkrete krav Lyshøjskolens pædagogiske idégrundlag har overskriften Liv, lys, læring, vand og varme, Det indeholder både holdninger til de overordnede principper for skolen og helt konkrete krav. Skolens ansatte havde fx et overordnet ønske om, at den nye skole var præget af ro, koncentration og en oplevelse af at være hjemme. Som én af vejene til dette mål lod de sig inspirere af den svenske praksis med, at eleverne hænger overtøjet og tager udeskoene af, inden de går ind på skolen. Derfor skrev de i deres oplæg, at hver klasse skulle have sin egen indgang til skolen og sin egen garderobe med lockers. Arkitekten greb ideen, men foreslog tre indgange og garderober - en for hvert klassetrin. Det passer godt til skolens grundplan, hvor klasseværelserne er samlet i tre klynger for henholdsvis 7., 8. og 9. klassetrin. Resultatet fungerer helt som ønsket. En uventet sidegevinst har været, at der næsten kun bliver snavset i garderoberne. Rengøringsopgaven på resten af skolen er blevet meget lettere, og det er mu-

10 10 Godt skolebyggeri hvor god eller dårlig stand, skolen er i), kan man konstatere, at man de fleste steder har anvendt mellem en fjerdedel og halvdelen af dette beløb. Det gør man naturligvis ikke ustraffet gennem en årrække, så på den måde ophobes et betydeligt vedligeholdelsesmæssigt efterslæb. Man kan udtrykke det på den måde, at den lille skade over tid udvikler sig til en stor og bekostelig skade, når man ikke i tide udbedrer skaden. Økonomiske muligheder og vilje til at ajourføre skolerne til ny skolelovgivning i alle skoleformer. De fleste skoler i landet er bygget efter en skolelovgivning, som hvilede på et andet pædagogisk grundsyn end det, der gælder efter nyere lovgivning. Man har derfor mange steder taget den udfordring op og gennem udvidelser, ny- og ombygninger tilpasset skolen til nutidens udfordringer. Helheds- og udbygningsplaner Helheds- og udbygningsplaner er fundamentet for godt skolebyggeri. Planerne for, hvordan man vil udvikle og udbygge sine skoler er naturligvis i omfang vidt forskellige, alt efter om der er tale om en kommune med flere skoler, om der er tale om en fri grundskole eller en skole indrettet til videregående uddannelse. Se eksempler på hjemmesiden www. godtskolebyggeri.dk. Fælles for alle skoletyper er dog, at man som regel iværksætter et udviklingsforløb, bestående af følgende tre elementer: 1. Statusdelen hvad har vi? Et godt udgangspunkt er en total registrering ved gennemgang af de eksisterende bygningsmæssige forhold, herunder bl.a. antallet af lokaler og deres størrelse, vedligeholdelsesstand, faglokaler, handicapforhold, inventar og udstyr samt udearealer. Registreringen sker dels gennem besigtigelse, dels ved anvendelse af den eksisterende arbejdspladsvurdering (APV) og undervisningsmiljøvurdering og dels ved et informationsmøde med brugerne, hvor der indsamles oplysninger om, hvordan man anvender bygningerne, og hvordan man forestiller sig den fremtidige anvendelse af lokalerne. Der foretages herefter en kritisk vurdering af lokalestandarden og -kapaciteten i forhold til elevtal og klassetal. I statusdelen indgår også prognoser for udviklingen i elevtallet for de kommende år. Statusdelen og den efterfølgende perspektivdel og programdel udarbejdes ofte af en ekstern arkitekt med erfaring inden for skolebyggeri. En gennemarbejdet statusdel giver både politikere, bestyrelser, embedsmænd og brugere et godt udgangspunkt for den videre planlægning. Man skal naturligvis være opmærksom på, at statusdelen løbende må ændres i takt med en udvikling, som man ikke havde forudset på det tidspunkt, hvor status blev udarbejdet, fx hvis der sker en pludselig vækst i elevtallet som følge af uventet stor tilflytning, ændret lovgivning el.lign. 2. Perspektivdelen hvad vil vi, og hvordan kan det gøres? Når status er gennemført, har man et programgrundlag. Hvis det viser sig, at der er behov for tilbygninger, ombygninger eller nybyggeri, er man nået til det tidspunkt, hvor man må gøre sig klart, hvad det er man vil. Er der tale om et kommunalt skolevæsen, vil der ofte skulle bruges ganske lang ligt for eleverne at sidde og arbejde direkte på gulvet uden at blive snavsede. Generelle erfaringer Lyshøjskolens erfaringer er ikke en facitiliste, men de rummer en række elementer, som går igen i mange andre vellykkede byggerier: grundigt til processen og udarbejdede et detaljeret oplæg med pædagogiske holdninger og konkrete ønsker til den nye skole. Lærere, ledelse og repræsentanter for kommunens bygningsafdeling og skoleforvaltning har sammen taget på studieture til skoler i både Danmark og udlandet. Skolens ledelse og ansatte er kommet aktivt på banen på et meget tidligt tidspunkt længe før arkitekterne tegnede de første skitser. Bygherren (her Kolding Kommune) har lavet en god byggeorganisation og været meget lydhør over for brugernes ønsker og ideer. Skolens ansatte og ledelse forberedte sig meget Arkitekten har integreret brugernes ønsker og ideer dybt i den konkrete løsning.

11 Initiativfasen Beslutningsfasen 11 tid på drøftelser af den fremtidige struktur for skolevæsenet. For alle skoleformer gælder, at drøftelserne kan være følelsesladede, hvis de eksempelvis har baggrund i diskussionen om den pædagogik eller de værdier, man ønsker at fremme, eller de har baggrund i diskussionen om kommunale strukturændringer, hvor der skal tages stilling til, hvilke skoler der skal udbygges, og hvilke skoler der eventuelt skal nedlægges. Læs om sammenhængen mellem pædagogik og skolebyggeri i et følgende afsnit. 3. Udbygningstakten hvordan og hvornår? Helheds- og udbygningsplaner bør altid indeholde et afsnit med forslag til udbygningstakten samt et overslag over økonomien. Man kan udtrykke det på den måde, at en god udbygnings- og udviklingsplan er et katalog eller et forslag, som beslutningstagerne kan anvende som beslutningsgrundlag. I praksis er det dog sådan, at man fra politisk hold allerede gennem beslutningen om udarbejdelse af udbygningsplanerne har tilkendegivet, at man ønsker en udvikling på skoleområdet, og normalt vil kommunalbestyrelsen/bestyrelsen godkende udbygningsplanen, så man på den baggrund har grundlaget for skolernes organisering, de fysiske rammer og den nødvendige økonomi. Det er derfor også vigtigt, at bygherren (kommune, bestyrelse, direktion) i så vid udstrækning som muligt søger at inddrage de kommende brugere i denne fase. Skolebyggeudvalg i kommunerne projektorganisation For at sikre sig, at man opnår den bedst mulige løsning, er det nødvendigt med en veltilrettelagt proces, der tager højde for projektets kompleksitet. Hvis man betragter den styringsform, der tages i anvendelse ved en række skolebyggerier, opdager man snart, at de er ret forskellige. Naturligvis er der nogle fælles træk ved de fleste byggerier, og hvis man forsøger at se på de byggeprojekter, hvor tilfredsheden med det færdige byggeri er størst, er der endnu flere fælles træk. I det følgende angives en model for styringen af et skolebyggeri på det kommunale område. Der er tale om en sammenskrivning af de bedste erfaringer: Forslag til projektorganisation En typisk model for projektorganisation i forbindelse med skolebyggeri i kommunerne er en organisationsform med følgende tre grupperinger: Skolebyggeudvalget, projektgruppen med faste medlemmer og en række ad hoc understyregrupper. Skolebyggeudvalget. Da ansvaret for et tilfredsstillende byggeforløb på det kommunale område er placeret hos politikerne, er det naturligt at danne et skolebyggeudvalg med repræsentanter for kommunalbestyrelsen og for de forvaltninger, der er inddraget i et skolebyggeri. Det drejer sig om økonomiudvalget, skoleudvalget og teknisk udvalg. Betegnelserne for de nævnte udvalg varierer i forskellige kommuner. Styregruppen får den største gennemslagskraft, når formanden er økonomiudvalgets formand, borgmesteren. Ofte knytter man herudover en ekstern pædagogisk- og bygningskyndig konsulent til udvalget. Det er byggeudvalgets opgave at koordinere og træffe de overordnede beslutninger i forbindelse med byggesagen. Det drejer sig eksempelvis om byggeprogrammet, økonomiske rammer, tidsplan, udbudsform, nedsættelse af projektgruppen mv. Projektgruppen. Det mest spændende arbejde er imidlertid arbejdet i projektgruppen, der som regel bliver tillagt følgende fem opgaver: At udvikle projektet og i fornødent omfang nedsætte understyregrupper, rådføre sig med samarbejds- og sikkerhedsorganisationen mv. At gennemføre byggesagens tids- og aktivitetsplan efter de retningslinier, der er udstukket af byggeudvalget. Som den største opgave at stå for udarbejdelse af byggeprogrammet i samarbejde med rådgiverne efter retningslinier fra byggeudvalget og efter rådgivning og oplæg fra understyregrupper. At medvirke til løsning af de problemer, der altid opstår i forbindelse med en skolebyggesag. At medvirke til evaluering af både byggeprocessen og selve byggeriet. Der findes ikke længere centralt fastsatte regler for sammensætningen af skolebyggeudvalg. Der har imidlertid udviklet sig en praksis, hvor man mange steder i det store og hele har valgt at følge de retningslinier, der var gældende tidligere. Det hænger naturligvis sammen med, at der er tale om fornuftige og hensigtsmæssige retningslinier, der kan medvirke til, at man opnår et godt resultat. Kun hvad angår sikkerhedsorganisationens medvirken, er der regler. Således fremgår det af Arbejdsministeriets bekendtgørelse 575 af 21. juni : Sikkerhedsgruppen

12 12 Godt skolebyggeri skal deltage i planlægningen af afdelingens sikkerheds- og sundhedsarbejde og deltage i vurderingen af sikkerheds- og sundhedsforholdene. Denne overordnede bestemmelse er uddybet i Arbejdstilsynets vejledning F.2.5 om sikkerhedsgrupper og sikkerhedsrepræsentanter punkt 14, Planlægning: Sikkerhedsgruppen skal deltage i planlægningen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på gruppens område. Det indebærer, at sikkerhedsgruppen skal inddrages ved planlægning af: Ligeledes skal elevernes undervisningsmiljørepræsentanter inddrages, da de har plads i sikkerhedsgruppen. Hvis der er tale om byggeri af en helt ny skole, er der selvsagt ingen brugere, der naturligt vil kunne deltage, men i mange tilfælde har man med fordel valgt at udpege en skoleleder på dette tidspunkt, som kan deltage i arbejdet. Eksempelvis kan sammensætningen af projektgruppen i forbindelse med et nybyggeri på folkeskoleområdet se således ud: Ændring i arbejdets organisering Udvidelse eller ombygning af afdelingen Anskaffelse og ændringer af maskiner og tekniske hjælpemidler herunder indførelse af ny teknologi Indkøb af stoffer og materialer herunder overvejelser om mulighed for at bruge mindre farlige stoffer. Når en virksomhed fx skal bygge nye lokaler, skal sikkerhedsgruppen inddrages allerede i projekteringsfasen. På den måde kan man undgå, at arbejdsmiljøproblemer, der kunne være forudset og løst i selve byggeriet, skal løses på et senere tidspunkt. Sikkerhedsgruppen skal inddrages ved sikring af, at arbejdsprocesser, arbejdsstedet, tekniske hjælpemidler samt arbejdet med stoffer og materialer tilpasses den enkelte ansatte. Det er vigtigt, at sikkerhedsgruppen inddrages ved planlægningen af den enkelte ansattes arbejdsfunktioner. Formanden for skoleudvalget, evt. suppleret med et eller flere medlemmer af kommunalbestyrelsen. Forvaltningschefen for skoleområdet. Skolens leder, såfremt denne er udpeget. Evt. repræsentanter for ungdomsskolen/fritidsundervisningen. En repræsentant for Danmarks Lærerforenings lokale kreds. En repræsentant for BUPL s lokale afdeling, såfremt der skal oprettes SFO. En repræsentant valgt af og blandt medlemmerne af det sikkerhedsudvalg, der omfatter skolevæsenet. En organisationsrepræsentant fra 3F/FOA (servicelederne). Hvis der er tale om udvidelse af en bestående skole, ombygning eller større renovering, tiltrædes projektgruppen yderligere af: Til venstre: Parti fra ydersiden af Trekroner skole. De mange knaster på skolen er grupperum til de enkelte klasserum. Til højre: Grundplan over Trekroner skole i Roskilde. Da skolen skulle opføres på en bar mark, valgte man en løsning, der mindede om en 4-længet gård, således at skolens aktiviteter kunne foregå inden for ydermurene. I gårdrummet på Trekroner skole er der god plads til mange aktiviteter, her den kunstige sø.

13 Initiativfasen Beslutningsfasen 13 En repræsentant fra skolebestyrelsen. En elevrepræsentant, (mest logisk undervisningsmiljørepræsentanten, som er den elev, der koordinerer undervisningsmiljøarbejdet på skolen eller uddannelsesstedet og repræsenterer elevernes meninger) Skolens sikkerhedsrepræsentanter. En repræsentant fra skolens MED-udvalg. En teknisk serviceleder. Lokale forhold er naturligvis afgørende for, hvad der er den mest hensigtsmæssige sammensætning af projektgruppen, men det er vigtigt med en bred repræsentation. PROJEKTORGANISATIONEN Skolebyggeudvalget (Bygherren) Projektgruppen Arkitekt/ Bygherrerådgiver Understyregrupper. Erfaringsmæssigt overrasker det de fleste medlemmer af den samlede projektorganisation, hvor omfattende et arbejde det er at deltage i en skolebyggeproces. Det er derfor også hensigtsmæssigt med nedsættelse af understyregrupper eller arbejdsgrupper, som kan afklare specifikke spørgsmål. Arbejdsgrupperne kan eksempelvis bestå af skolebestyrelsesmedlemmer, skolens lærere, herunder faglærere, skoleledelsen, SFO-repræsentanter, teknisk administrativt personale, elevernes undervisningsmiljørepræsentanter og fritidsbrugere. Det helt afgørende er, at man sikrer sig den bedst mulige rådgivning så tidligt som muligt. På hjemmesiden kan man finde en række eksempler på nyere skolebyggerier og deres forløb. Det drejer sig bl.a. om Lyshøj Nord skole i Kolding, Trekroner Skole i Roskilde, Maglegårdsskolen og Hellerup skole i Gentofte, Kingoskolen i Slangerup m.fl. Understyregruppe Understyregruppe Understyregruppe Erfaringer med deltagelse af elever i forbindelse med skolebyggeri Selv om der formentlig har været enkelte tilløb her og der med hensyn til inddragelse af eleverne i skolebyggeprocessen, er det indtrykket, at man primært har brugt elevernes viden i den del af initiativfasen, der handler om status og registrering af de eksisterende bygningsmæssige forhold. Loven om elevers og studerendes undervisningsmiljø giver

14 14 Godt skolebyggeri imidlertid bedre mulighed for og ret til medinddragelse af elever og studerende i forbindelse med skolebyggeri. Det fremgår således af loven: 1. Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø. Eksempler på inddragelse af elever Københavns kommune iværksatte forud for byggeriet af den nuværende Utterslev skole et projekt med titlen Skolens rum min ønskeskole år Eleverne i 13 københavnske skoler gav i tegninger og modeller udtryk for deres ønsker til, hvordan fremtidens skole efter deres opfattelse skulle indrettes. Alle forslagene blev udstillet i Københavns rådhushal, og den ansvarlige arkitekt for den nye skole gav udtryk for, at han ville indarbejde elevernes visioner i detailprojekteringen i det omfang, det kunne lade sig gøre. En gennemgang af de mange modeller er gengivet i bogen Min ønskeskole børn bygger skoler. 4. Elever, studerende og andre deltagere har ret til at vælge undervisningsmiljørepræsentanter til at varetage deres interesser over for uddannelsesstedets ledelse med hensyn til opfyldelse af bestemmelserne i 1. Uddannelsesstedets ledelse kan tillade, at elever og studerende m.fl. tillægges mere vidtgående indflydelse på undervisningsstedets undervisningsmiljø. Stk. 2. Eleverne m.fl. kan vælge to repræsentanter til hver sikkerhedsgruppe, der er dannet på uddannelsesstedet i henhold til lov om arbejdsmiljø, og som beskæftiger sig med spørgsmål af betydning for undervisningsmiljøet I Skotland er der i forbindelse med et skolebyggeri gennemført et interessant projekt med titlen Designs on my learning A guide to involving young people in school design. I en uge gennemførte man Skolebyggeri som projektform. Eleverne undersøgte udvalgte områder af skolen med hensyn til bygningsmæssige og indeklimatiske forhold, og de foretog forskellige målinger. Erfaringerne viste, at man både fik en bedre indretning, og at eleverne følte en højere grad af ejerskab over for det færdige resultat. Læs om projektet på 5. Undervisningsmiljørepræsentanterne deltager i uddannelsesstedets sikkerheds- og sundhedsarbejde, når der behandles forhold af betydning for elevers og studerendes undervisningsmiljø. Elever på Ballerup Ny Skole i færd med at designe en skole, som de mener, den skal se ud.

15 Initiativfasen Beslutningsfasen 15 Værdi- og idébaserede skoleinitiativer under fri- og efterskolelovgivningen I de frie skoler er det bestyrelsernes opgave at sikre de bedst mulige bygninger, som kan understøtte den undervisning, man ønsker udført, og som bedst tilgodeser eleverne. Til forskel fra de kommunale skoler, der har hele kommunens byggesektor og erfaringsbase i ryggen, står de frie skoler ganske alene i byggeprocessen. Det er derfor vigtigt at skolens bestyrelse sætter sig ind i lovgivning og procedurer i forbindelse med byggeri, griber processen hensigtsmæssigt an og ansætter de rådgivere, man måtte have brug for i det givne projekt. Det vil ofte være de samme få personer, der varetager både ledelsesmæssige og brugermæssige roller i styregruppen. De frie skoler skal være opmærksomme på, at såfremt de ikke er momsfritaget, er priser inden for byggeri og rådgivning som oftest angivet ekskl. moms. Man skal derfor huske at lægge 25 % til alle priser. Værdigrundlag De frie skoler er karakteriserede ved, at de ofte repræsenterer et andet værdigrundlag end de kommunale skoler gør. Det er den specifikke skoles syn på barnet, på læringen, på legen, på samværet, på personlig dannelse og socialisering, der på den ene side skal kunne udledes af et værdigrundlag, og på den anden side skal afspejle sig i indretning af bygninger og anlæg af legearealer. Værdigrundlaget kan pege i retning af en bestemt holdning til natur, materialer i et byggeri, legepladsens formål og indretning osv. Således vil et formuleret værdigrundlag kunne være udgangspunktet for de større og mindre valg, der skal foretages i forbindelse med et byggeri. Afklaringen af det pædagogiske værdigrundlag og fastlæggelsen af den pædagogiske udviklingslinie bør derfor gå forud for iværksættelse af et renoverings- eller byggeprojekt. Eksisterer der ikke allerede et gennemarbejdet værdigrundlag, eller er der brug for en revidering af dette, er det tiden at tage stilling til disse overordnede værdier inden igangsættelsen af et byggeprojekt. Disse afklaringer kan være tidskrævende, da det kræver involvering af hele bestyrelsen, evt. også en bredere brugergruppe bestående af medarbejdere, forældre og børn. Helhedsplan På grund af de særlige vilkår, der gælder for oprettelse og drift af frie skoler, forekommer det sjældent eller aldrig, at der opføres en komplet skole i ét byggeforløb. Det er derfor særligt vigtigt at udarbejde en helhedsplan for skolens fysiske udvikling, således at nye bygninger ikke kommer til at ligge i vejen for en senere udvidelse. Når der skal bygges, bør man arbejde helhedsorienteret med en klar bevidsthed om, at der kun én gang kan disponeres over samme økonomiske resurse. I denne fase skal alle behov, ønsker og ideer formuleres, og der skal prioriteres indbyrdes. Hvad skal udføres nu og her, for at skolens hverdag kan fungere? Hvad kan vente få eller mange år? Hvordan forventer man, at børnetallet udvikler sig? Helhedsplanen skal indeholde en visualiseret etapeplan, hvor funktioner, arealbehov, tid og økonomi er overordnet fastlagt. Skolen vil på sigt kunne bruge denne helhedsplan som et arbejdsredskab mange år frem i tiden, i den økonomiske planlægning, til orientering af forældre, naboer, kommune mfl., samt evt. som bilag til fundraising, ansøgning af midler mm. Skolebyggeudvalg i forbindelse med udvidelse eller ombygning eller større renovering af en fri grundeller efterskole Her kan skolebyggeudvalget fx sammensættes således: Formanden for skolens bestyrelse, evt. suppleret med et antal bestyrelsesmedlemmer, Skolens leder/forstander, Skolens serviceleder, Skolens tillidsrepræsentant for det undervisende personale, En repræsentant for evt. SFO-ordning, Skolens sikkerhedsrepræsentant, En elevrepræsentant, Evt. repræsentant for brugerinteresser i lokalområdet, som anvender skolen. Det afgørende ved sammensætningen af skolebyggeudvalget er, at der både er ledere og brugere til stede i udvalget, og at de varetager forskellige interesser. Brugerinteresserne bør være hensigtsmæssigt repræsenteret, så skolen i sin nye udformning lever op til de ønsker og krav, der blev opstillet. Skolebyggeudvalgets vigtigste opgave er at formulere et byggeprogram, som byggeudvalg og rådgivergruppe kan agere efter.

16 16 Godt skolebyggeri Der er ikke fastsat regler for sammensætningen af et skolebyggeudvalg, men det er vigtigt at udvalget har en overordnet beslutningskompetence og har indsigt i skolens / byggesagens økonomi. Kun hvad angår sikkerhedsgruppens medvirken, er der regler. (Læs om disse regler på side 11-12). Ligeledes skal elevernes undervisningsmiljørepræsentanter inddrages, da de har plads i sikkerhedsgruppen. Byggeprogram Når et konkret byggeprojekt sættes i gang, er det vigtigt at få konkretiseret og beskrevet, evt. revideret de overordnede tanker og ideer, der ligger til grund for projektet. Måske har forudsætningerne ændret sig undervejs. Byggeprogrammet skal fastholde skolens tanker, ønsker og behov ved processens start, således at rådgivere er bedst muligt rustet til at løfte opgaven. Det er en god ide at inddrage alle medarbejdergrupper samt evt. elever og forældre i den fase, hvor projektet beskrives. På den måde sikres, at alle aspekter belyses, og at beslutninger kvalificeres optimalt. Detaljerede behovsbeskrivelser af alle delområder i byggeriet, samt interne sammenhænge er guld værd for rådgiverne, og det giver brugere og medarbejdere et reelt medejerskab. Projektgruppe God praksis vil være, at der nedsættes et mindre byggeudvalg (projektgruppen), der Koordinerer de overordnede beslutninger i forbindelse med byggesagen (byggeprogrammet, økonomiske rammer, tidsplan, udbudsform mv.) Har kontakten til rådgivere og deltager i byggemøder, samt Handler på vegne af skolebyggeudvalget og bestyrelsen og afrapporterer til disse. Skolebyggeudvalg i forbindelse med etablering af en fri grund- og efterskole Når en gruppe forældre vælger at oprette en helt ny skole, sker det enten ved nybyggeri eller mere sædvanligt ved at overtage brugte bygninger. I begge situationer vil der ikke være en brugergruppe, der kan inddrages i byggefaserne. På et tidspunkt i forløbet frem til skolens åbning vil en skoleleder/ forstander blive ansat, og herefter et personale. Skolebyggeudvalget vil i denne situation naturligt bestå af den forældrevalgte bestyrelse med en byggefaglig rådgiver tilknyttet. Hvis skolen tages i anvendelse i etaper, kan der etableres et skolebyggeudvalg efter de anbefalinger, som gælder for skoler, der ombygges eller renoveres. Understyregrupper Erfaringsmæssigt overrasker det de fleste, der deltager i en skolebyggeproces, hvor omfattende arbejdet er. Det kan derfor være hensigtsmæssigt med nedsættelse af understyregrupper eller arbejdsgrupper, som kan afklare specifikke spørgsmål. Arbejdsgrupperne kan eksempelvis bestå af bestyrelsesmedlemmer, skolens lærere, skolens ledelse, SFO-repræsentanter, teknisk administrativt personaler, elevernes undervisningsmiljørepræsentanter og evt. fritidsbrugere. Det helt afgørende er, at man sikrer sig den bedst mulige rådgivning så tidligt som muligt. På hjemmesiden findes gode eksempler på skolebyggeri på Holbæk Lille Skole og Henriette Hörlück Skole i Odense. Frivilligt arbejde På de frie skoler er der en lang tradition for frivilligt arbejde. Dels er det frivillig / ubetalt arbejdskraft, der sidder i bestyrelser og udvalg, og dels er man ofte vant til at inddrage forældre i praktisk arbejde (anlæg / renovering) på skolen. Det er uproblematisk at inddrage de frivillige kræfter i de indledende faser samt til arbejder, der ikke er ansvarspådragende, men man skal være opmærksom på, at det at sidde i et byggeudvalg kan være en tung arbejdsbyrde. Dels foregår kontakten til rådgivere og håndværkere i den almindelige arbejdstid, hvor de frivillige jo som oftest selv arbejder, dels er der mange af de frivillige, der ikke tidligere har deltaget aktivt i en byggeproces og derfor ikke er erfarne, og dels er arbejdet ansvarspådragende, idet man handler på vegne af skolen og skal tage stilling til hændelser, der kan have indflydelse både på tid, økonomi og sikkerhed. Det er derfor hensigtsmæssigt, at byggeudvalget består af kompetente personer, der bliver betalt for deres arbejde og har en skriftlig aftale med skolen om ansvar mm. Vælger skolen selv at udføre delarbejder skal man være opmærksom på at dette komplicerer relationen til entreprenøren markant. Det bør derfor diskuteres nøje med rådgivere, og det kan generelt ikke anbefales. Til højre: På Nærum Gymnasium har arkitekten boltret sig med samspillet mellem former, farver, ornamentik og lys.

17 Initiativfasen Beslutningsfasen 17 Gymnasier, tekniske skoler, handelsskoler mv. På gymnasieområdet betones særligt vigtigheden af at inddrage både lærere og elever i den indledende projektfase. Der er i mange tilfælde tale om meget specialiserede faglokaler, indretning og udstyr. Det er især vigtigt, at de faglærere, der skal undervise i de fremtidige lokaler, inddrages i programfasen, herunder at de får gode muligheder for at stille og få besvaret spørgsmål. Ligeledes bør sikkerhedsgrupperne være meget tæt på byggeriet. Også på de tekniske skoler betones vigtigheden af at inddrage medarbejderne i byggeprocessen. Nye krav til medarbejderne som følge af ændret uddannelsesforløb og lovgivningsmæssige ændringer fører til overvejelser om, hvorvidt man i forbindelse med byggerier på disse områder, udover det rent bygningsmæssige, burde overveje kurser i omstillingsparathed, således, at medarbejderne bliver opkvalificeret til arbejdet med nye undervisningsformer. For de nævnte skoleformer gælder, at man ofte har en tilknyttet bygherrerådgiver (Læs om bygherrerådgiverens rolle i tredje trin). Samarbejdet mellem bygherrerådgiveren, som vil være den person, der skriver byggeprogrammet, og brugerne er uhyre vigtigt, ikke mindst set i lyset af, at der ofte er tale om et ret specialiseret byggeri. Det gælder i særlig grad i de senere faser af byggeriet, hvor erfaringerne viser, at det, der måske opfattes som simple og dagligdags ting, som fx placering af stikkontakter, netopkobling og ventilationsriste i forhold til inventar og rengøring, ofte ikke er ordentligt gennemtænkt. Ligeledes fremhæves, at det er vigtigt at få indtænkt arbejdspladser og grupperum til lærerne. Med det øgede tværfaglige samarbejde skal læreren tilbringe en stadig større del af sin arbejdstid på skolen, og i den forbindelse er det vigtigt, at der er sikret ordnede og ordentlige forhold for lærerne, når de ikke underviser. På hjemmesiden kan man finde eksempler på nyere gymnasiebyggeri på Egå Gymnasium, Nærum Gymnasium, Ørestad Gymnasium og Stenhus Gymnasium samt eksempler fra Århus Tekniske skole. Arbejdsvilkår og arbejdsform for deltagerne i den samlede projektorganisation De fleste skolebyggerier koster mange penge, ofte mellem 15 og 200 mio. kr., alt efter om der er tale om en renovering eller byggeri af en ny skole. Den tilfredshed og den økonomiske gevinst, der kan opnås gennem god og saglig behandling i hele skolebyggeforløbet er så stor, at udgifterne i forbindelse med driften af projektorganisationen vil være tjent ind flere gange, hvis man sørger for, at der er taget højde for, at arbejdsvilkårene er optimale. Det er derfor vigtigt, at man på forhånd forsøger at gøre sig klart, at der kan blive tale om et betragteligt tidsforbrug for mange af deltagerne. Der kan eksempelvis være tale om kursusvirksomhed eller anden form for tilegnelse af kvalifikationer. Det kan derfor anbefales, at man i forbindelse med aftalen om dannelse af projektorganisationen indgår aftale om vilkårene og de udgifter, der er forbundet med arbejdet.

18 18 Godt skolebyggeri På de tekniske skoler og øvrige erhvervsskoler er der tale om meget specialiserede indretninger, som det fremgår af billedet fra Århus Tekniske skole. Den arbejdsform, der anvendes i projektorganisationen er primært afholdelse af møder. Det kan anbefales, at man aftaler procedurer vedrørende mødeindkaldelser, referater mv. Undertiden er der inspiration at hente gennem besigtigelse af andre skoler, eventuelt i forbindelse med fastlæggelse af samspillet mellem pædagogik og byggeri. forhold til hinanden i en tydelig pædagogisk begrundet hoveddisposition. I bygningens arkitektur lægges der vægt på at tilpasse bygningernes skala (størrelsesforhold) til barnet, og gennem motivvalg tilstræbes ikke alene mere afvekslende og oplevelsesrige omgivelser, men også genkendelige og dermed tryghedsskabende virkninger. Det pædagogiske grundlag for skolebyggeri Der har altid i skolebyggeri været en tæt sammenhæng imellem den pædagogiske opfattelse af skolens virke og dens bygninger. Fra landsbyskolerne til centralskolerne til 60 ernes kamskoler til 70 ernes åbenplanskoler til nutidens skolebyggeri, som nok ikke entydigt kan navngives på samme måde som tidligere tiders skoler. Tendensen i dag kan sammenfattes på følgende måde, som det er udtrykt af arkitekt Per Olsen fra Rådgivningstjenesten for Skolebyggeri: Bygningsanlægget ordnes i et antal mindre enheder ud fra et ønske om at fremme samarbejdsmuligheden mellem fag, klasser og emner samt andre mere udadvendte funktioner. De enkelte lokaler har en størrelse, så der kan veksles mellem flere forskellige arbejdsformer, og tæt ved lokalerne er der adgang til supplerende arealer, fx fællesarealer, grupperum mv., således at flere organisationsformer, samarbejdsmønstre og arbejdsformer kan udvikles. Organiseringen af bygningsanlægget med lokaliseringen af afdelinger og lokaler anvendes bevidst i Ser man på skolebyggeri, som er opført eller ombygget inden for de senere år, er ovenstående model i det store og hele bragt i anvendelse. Det arkitektoniske udtryk, materialevalget, detaljerne og ikke mindst de efterfølgende arbejdsmiljømæssige forhold er derimod temmelig forskellige. Et af de forhold, man mange steder i forbindelse med større ombygninger har ønsker om at rette op, er størrelsen af klasserum. Det er anslået, at mindst 2/3 af klasserummene i grundskolen er på 48 m 2 eller mindre. Når der skal være plads til varierede undervisningsformer og IT-udstyr, bør man ikke projektere med under 60 m 2 + fællesareal, hvis man fortsat som en mulighed ønsker at kunne drive undervisning med en sammenholdt klasse. Ved samme lejlighed har man nogle steder løst dette problem efter devisen tre lokaler bliver til to, det vil sige ved deling af det midterste lokale, så hver halvdel af dette tilfalder de to lokaler på hver side. Andre steder har man udvidet arealet ved inddragelse af gangarealer, udrykning af facaden o. lign. Et andet forhold, man har ønsket at rette op på, er at skaffe plads til grupperum, og endelig har man mange steder haft ønske om et fællesrum, der er så tilpas stort, at det kan anvendes til fællessamlinger, teater- og musikforestillinger mv.

19 Initiativfasen Beslutningsfasen 19 Man kan imidlertid også få øje på andre tendenser end ovenstående, særlig i forbindelse med nybyggeri af skoler. Pædagogisk konsulent Ida Kampmann beskriver det på følgende måde: Den innovative skole udvikler sit eget miljø for pædagogisk udvikling. Derfor skal fremtidens skolebygninger og udearealer rumme mulighed for en større variation af arbejdsformer og kunne opfylde krav til omstilling og forandring. Det betyder, at kommende byggeri skal være baseret på fleksibilitet. Klasseundervisning vil ikke længere være den selvfølgelige ordning af skolens hverdag. Et helt afgørende omdrejningspunkt i initiativ- og beslutningsfasen er fastlæggelse af det pædagogiske grundsyn, som skal udmøntes i det kommende byggeri. Det er styrende for det kommende arbejde i programfasen. Netop udviklingen af den pædagogiske retning og det værdigrundlag, man ønsker skal være gældende, skal fastlægges eller helst være fastlagt på dette tidspunkt. Arbejdet hermed kan gribes an på flere måder. Et eksempel på, hvordan man kan indarbejde det i sin udviklings- og udbygningsplan finder man i SKUB-projektet i Gentofte kommune (www.skub.dk). Projektet beskrives kort i det følgende: Det er også blevet udtrykt på den måde, at man bevæger sig fra klasserum til hjemmearealer (basecamps) og fra faglokaler til fagområder. I de tilfælde, hvor man indretter skolefritidsordning (SFO) i forbindelse med et skolebyggeri, skal man naturligvis også tilpasse indretningen heraf til den pædagogiske opfattelse. Eksempler herpå finder man bl.a. i hæfte 8 i serien Skolebyggeri og Skoleindretning, Kroghs forlag Danmarks Evalueringsinstitut har udsendt rapporten Læringsmiljøer i folkeskolen samspillet mellem læringssynet, de fysiske rammer, undervisningens tilrettelæggelse og evalueringskulturen. I denne rapport foretages en evaluering af seks skoler, som i løbet af de sidste år har taget ny pædagogik i anvendelse i forbindelse med omfattende ombygninger eller nybygninger (www.eva.dk). SKUB-projektet SKUB er et syv-årigt skoleudviklings- og udbygningsprojekt i Gentofte Kommune i perioden Forløbet omfatter udvikling og ud- og ombygning af kommunens 12 skoler og fritidshjem. I forløbet udvikler hver skole sin egen pædagogiske vision og praksis. Dagligdagen organiseres på nye måder, og bygningerne ændres i forhold hertil for at skabe de bedste rammer for en ny hverdag. Udviklingen formes i dialog mellem distriktets brugere. Det sker i tæt samarbejde med kommunens SKUB-gruppe. Arbejdet i SKUB-projektgruppen er organiseret i en projektorganisation. Gruppen er herudover bemandet med proces- og byggesagkyndige alt efter opgavernes omfang. Projektgruppens organisation tilpasses løbende. På Hellerup skole arbejder man med en åbenplanløsning, hvor der også er mulighed for samling i mindre pavilloner.

20 20 Godt skolebyggeri Lidt større samlinger kan finde sted i Fisken, som er et trappeopbygget samlingslokale, som forløber mellem to etager. Det er SKUB-medarbejdernes opgave at understøtte og inspirere udviklingen i de enkelte distrikter. Her tænkes på procesplanlægning, inspirationsprocesser, dialogprocesser, udviklingsprojekter, byggestyring, økonomistyring og inddragelse af konsulenter og producenter mv. Herudover er sparring med skoleledelserne i forbindelse med SKUB-processerne en væsentlig opgave. Der er etableret en styregruppe, der har til opgave at koordinere sagerne fra SKUBprojektgruppen og Skoleområdet, hvor der er fælles berøringsflader. Kommunaldirektøren er formand for styregruppen. I SKUB projektet udvikler hver skole og fritidshjem (GFO) sin egen pædagogiske vision og praksis. Dagligdagen organiseres på nye måder, og bygningerne ændres for at skabe de bedste rammer for den ny hverdag. Udviklingen formes i dialog mellem skolens og GFO ens ledelse, medarbejdere, børn og forældre samt arkitekter og ingeniører. Det sker i tæt samarbejde med kommunens SKUB-gruppe. Alle medarbejdere på skolerne tilbydes et videreuddannelsesforløb af 100 timers varighed for at kunne stå rustet til den udviklingsproces, der sættes i gang, når de fysiske rammer er på plads. Sideløbende med ud- og ombygningen gennemgår alle lærere og pædagoger et videreuddannelsesforløb om børn og læring og andre relevante emner. Det er medarbejderne som selv definerer, hvad de har brug for af videreuddannelse og inspiration. En samlet plan giver ro og retning En lang række kommuner og selvejende undervisningsinstitutioner har vedtaget langsigtede planer for, hvordan skolerne skal udvikles fysisk og pædagogisk. En samlet plan er en fordel for både arbejdsgiveren og for ansatte og ledelse på skolerne. Planen beskytter mod hovsa-løsninger på akutte behov. Kortsigtede løsninger er ofte dårligt gennemtænkte og kan blive dyre på længere sigt. Planen giver ro og retning. Alle kender de overordnede mål og ved måske flere år i forvejen, hvornår deres skole skal renoveres eller bygges ud. Det bliver lettere for alle parter at udnytte erfaringer fra tidligere projekter i det næste skolebyggeri eller i den næste etape. Holbæk Lilleskoles udviklingsplan Holbæk Lilleskole har opført en 800 kvm. stor tilbygning med klasselokaler, fællesareal og naturfagslokaler. Byggeriet er en del af en langsigtet plan for skolens udvikling, som opererer med nye byggerier i de kommende år Holbæk Lilleskole har 280 elever fordelt på fire afdelinger. De yngste klasser har ét spor, mens de ældste har to spor.

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.

Læs mere

Bygherreorganisation. Bygherreorganisationen, generelt

Bygherreorganisation. Bygherreorganisationen, generelt Bygherreorganisationen, generelt Et anlægsprojekt, som samling af administrationen i et renoveret Frederikshavn rådhus og en nybygning på Værkergrunden, omfatter en lang række aktører, der i større eller

Læs mere

Brugerindflydelse i de forskellige faser

Brugerindflydelse i de forskellige faser Inddragende byggeproces Byggeriets faser og aktører www.regionmidtjylland.dk Oversigt over projektfaser 2 www.regionmidtjylland.dk 1 Brugerindflydelse i de forskellige faser Indflydelse Omkostning ved

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler

At-VEJLEDNING. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.9 Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler Maj 2006 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

SKUB PÅ SKOVSHOVED SKOLE

SKUB PÅ SKOVSHOVED SKOLE SKUB PÅ SKOVSHOVED SKOLE - rammerne for samarbejdet Udvikling 2003-2006 GENTOFTE KOMMUNE SKOVSHOVED SKOLE 1721 Om denne folder Formålet med denne folder er så kortfattet som muligt, at give et indblik

Læs mere

VisuelHuse. Nøglen til din drømmebolig ligger hos os

VisuelHuse. Nøglen til din drømmebolig ligger hos os VisuelHuse Nøglen til din drømmebolig ligger hos os Fiskerhuse VisuelHus No 13 - Fiskerhus 123 m 2 VisuelHus No 13 Fiskerhus 123 m 2 Indeholder: Stueplan: Entré, bryggers med indgang, et badeværelse, åbent,

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger BST KØBENHAVNS KOMMUNE Rådgivning om arbejdsmiljø og trivsel Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger NÅR ARBEJDSPLADSEN PLANLÆGGER NYBYGGERI OG OMBYGNINGER 2003 FORFATTERE Susanne Flagstad,

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Vejledning om. procedureretningslinie for omstilling,

Vejledning om. procedureretningslinie for omstilling, Inspirationsnotat nr. 7 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 17. juni 2008 Vejledning om procedureretningslinie for omstilling, herunder udbud og udlicitering Denne vejledning og tilhørende forslag til procedureretningslinie

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

AALBORG KOMMUNE SKOLE OG KULTURFORVALTNINGEN

AALBORG KOMMUNE SKOLE OG KULTURFORVALTNINGEN AALBORG KOMMUNE SKOLE OG KULTURFORVALTNINGEN VADUM SKOLE - DET FLEKSIBLE LÆRINGSMILJØ SØNDERMARKEN 29 9430 VADUM SKITSEFORSLAG 06. SEPTEMBER 2010 AaK Bygninger Rendsburggade 6, 1.sal 9000 Aalborg Moe &

Læs mere

Byggeværksted. Faktaark fra branchevejledning Når klokken ringer til grundskolen og STX BYGGEVÆRKSTED

Byggeværksted. Faktaark fra branchevejledning Når klokken ringer til grundskolen og STX BYGGEVÆRKSTED Byggeværksted Faktaark fra branchevejledning Når klokken ringer til grundskolen og STX BYGGEVÆRKSTED 1 Indhold Indhold 4 Arbejdsmiljø 4 Førstehjælp Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3. sal 1455

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Fra museskader til stress

Fra museskader til stress Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

TEMA Fysisk arbejdsmiljø. Byggeværksted. Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX

TEMA Fysisk arbejdsmiljø. Byggeværksted. Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX TEMA Fysisk arbejdsmiljø Byggeværksted Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX Om faktabladet Faktabladet om byggeværksted er en del af branchevejledningen»når klokken

Læs mere

/ Reference / Bæredygtighed / Sæbygårdskolen Etape 2 / Tilbygning Lavenergiklasse 1

/ Reference / Bæredygtighed / Sæbygårdskolen Etape 2 / Tilbygning Lavenergiklasse 1 / Reference / Bæredygtighed / Sæbygårdskolen Etape 2 / Tilbygning Lavenergiklasse 1 Bygherre: Frederikshavn Kommune Ydelse: Helhedsplan, Arkitektrådgivning, Projektering, Udførelse Type: Ombygning af klasserfløj

Læs mere

Bilag nr. 29.3.1. Bestyrelsesmødet 30.08.12. Opgave- og arbejdsdeling ved nybyggeri på Hedeager 33

Bilag nr. 29.3.1. Bestyrelsesmødet 30.08.12. Opgave- og arbejdsdeling ved nybyggeri på Hedeager 33 Bilag nr. 29.3.1. Bestyrelsesmødet 30.08.12 Opgave- og arbejdsdeling ved nybyggeri på Hedeager 33 1 Bestyrelse Byggeudvalg: Bestyrelsesformand Direktør Vicedirektør Økonomi og adm.chef 1 uddannelseschef

Læs mere

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Bilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver

Bilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver Bilag Høringssvar med kommentar til oplæg om serviceniveau for den fysio- og ergoterapeutiske indsats til børn og unge med vidtgående funktionsnedsættelser Høringssvarene fremgår af oversigten med tilhørende

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Projekterende og rådgiveres indflydelse på et godt arbejdsmiljø

Projekterende og rådgiveres indflydelse på et godt arbejdsmiljø Projekterende og rådgiveres indflydelse på et godt arbejdsmiljø Workshop 307; AM2015 Signe Mehlsen, konsulent, BAR Bygge & Anlæg Kim Borch, konsulent, Arbejdstilsynet Arbejdstilsynets dialogmøder med rådgivere

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Bedre byggeprojekter fra A til Z

Bedre byggeprojekter fra A til Z Bedre byggeprojekter fra A til Z Gymnasier, skoler og institutioner zethner byggerådgivning APS FÅ HJÆLP TIL STYRING AF DIT BYGGEPROJEKT Zethner Byggerådgivning har gjort det til sit speciale at hjælpe

Læs mere

Produktudvikling og formgivning

Produktudvikling og formgivning TEMA Fysisk arbejdsmiljø Produktudvikling og formgivning Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX Om faktabladet Faktabladet om produktudvikling og formgivning er en

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune

Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune Formål Formålet med skolereformen er at sikre en højere faglighed gennem en sammenhængende skoledag og bedre undervisning. Således skal

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Fra: Til: Alle er enige! Der skal tænkes og forberedes arbejdsmiljøforhold i hele processen - og derefter! Sund fornuft!!

Læs mere

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Arbejdsmiljø i folkeskolen Arbejdsmiljø i folkeskolen fakta og opmærksomhedsfelter Til HR/personaleafdelingen, Skoleforvaltningen og Skoleledelsen 1 Indhold De fysiske rammer og arbejdsmiljø... 2 Hjemmearbejdspladser?... 3 Kontorarbejdspladser?...

Læs mere

Svendborg Kommune. Ny skole på Thurø analyse af placeringsmulighed. Delrapport 2: Vurdering/definition af de fysiske/bygningsmæssige.

Svendborg Kommune. Ny skole på Thurø analyse af placeringsmulighed. Delrapport 2: Vurdering/definition af de fysiske/bygningsmæssige. Svendborg Kommune Ny skole på Thurø analyse af placeringsmulighed D Delrapport 2: Vurdering/definition af de fysiske/bygningsmæssige behov Maj 2010 Delrapport 2: Vurdering/definition af de fysiske/bygningsmæssige

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Drejebog 3A - Nyt rådhus og sundhedscenter Fase 7 og 8 Forprojektering og hovedprojektering Oktober 2012 oktober 2013

Drejebog 3A - Nyt rådhus og sundhedscenter Fase 7 og 8 Forprojektering og hovedprojektering Oktober 2012 oktober 2013 Drejebog 3A - Nyt rådhus og sundhedscenter Fase 7 og 8 Forprojektering og hovedprojektering Oktober 2012 oktober 2013 Revideret 22. november 2012 Egedal Kommune Drejebog for nyt rådhus og sundhedscenter

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe

Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe Til Børn & Kultur Skoleadministrationen Esbjerg Kommune b-k@esbjergkommune.dk Ribe den 12. januar 2015 Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe Skolebestyrelsen har den 19. november 2014

Læs mere

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Jeres hverdag er i konstant forandring Meget er blevet lettere, og mange har fået nye arbejdsrutiner bag en skærm. Men er jeres arbejde også blevet

Læs mere

Procedure for gennemførelse af byggeopgaver i Silkeborg Kommune

Procedure for gennemførelse af byggeopgaver i Silkeborg Kommune Procedure for gennemførelse af byggeopgaver i Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse Forord...1 1. Første idefase...2 2. Ide - og Programudvalg...2 3. Ide og Programudvalgets opgave...2 4. Politisk godkendelse

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM drøftelse af arbejdsmiljøet PÅ KONTORER Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Årlig arbejdsmiljødrøftelse En gang om året skal I holde et koordinerende arbejdsmiljømøde, også kaldet

Læs mere

Sikkerhedsarbejde om bord i skibe

Sikkerhedsarbejde om bord i skibe Sikkerhedsarbejde om bord i skibe I denne pjece kan du læse om sikkerhedsarbejde i skibe. Pjecen fortæller om bestemmelserne i kapitel XIA i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A om sikkerhedsarbejde i handelsskibe,

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Der tages udgangspunkt i situationen for de myndigheder, som selv ejer deres ejendomme.

Der tages udgangspunkt i situationen for de myndigheder, som selv ejer deres ejendomme. 6 Brugermedvirken Bygherren kan styrke planlægningen ved en veltilrettelagt dialog med brugerne. På den måde kan byggesagen tilføres råd og idéer, samtidig med at brugerne informeres. Der tages udgangspunkt

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

Produktudvikling og formgivning. Faktaark fra branchevejledning Når klokken ringer til grundskolen og STX PRODUKTUDVIKLING OG FORMNING 1

Produktudvikling og formgivning. Faktaark fra branchevejledning Når klokken ringer til grundskolen og STX PRODUKTUDVIKLING OG FORMNING 1 Produktudvikling og formgivning Faktaark fra branchevejledning Når klokken ringer til grundskolen og STX PRODUKTUDVIKLING OG FORMNING 1 Indhold Indhold 4 Arbejdsmiljø 4 Førstehjælp Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg I dette afsnit er skolens sikkerhedsorganisation og MED-udvalg beskrevet. Herunder hvem der er repræsentanter og hvilke opgaver de varetager. Sikkerhedsgruppens

Læs mere

Fælles Skoleudvikling

Fælles Skoleudvikling Fælles Skoleudvikling 2007 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions-

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland Udkast 18. juni 2012 Bilag 1 a Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland I medfør af 7, 9, stk. 2, 56, 57, stk. 1, og 57 a i lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005, som

Læs mere

Velkommen til følgegruppen

Velkommen til følgegruppen Velkommen til følgegruppen - EN INTRODUKTION TIL FØLGEGRUPPENS ARBEJDE I RENOVERINGSSAGER Du går en spændende tid i møde. Som medlem af en følgegruppe vil du følge en byggesag på nærmeste hold og ganske

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen. 3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,

Læs mere

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen.

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen. NOTAT PROCEDURER VEDRØRENDE STATSBYGGESAGER 3.maj 2013 Juridisk Center LKR Almindelig orientering Statens byggevirksomhed er organiseret ved lov om offentlig byggevirksomhed nr. 1712 af 16. december 2010

Læs mere

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Udvikling af Børne- og Skoleområdet ORIENTERING Dec 14 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I 2015 igangsættes en proces, der skal belyse og bearbejde de kommende års udvikling på dagtilbuds-, skole- og ungeområdet. I denne orientering er

Læs mere

Renovering Til- og ombygning Nybyggeri. edre Bolig. for private bygherrer. Inspiration Planlægning Gennemførelse

Renovering Til- og ombygning Nybyggeri. edre Bolig. for private bygherrer. Inspiration Planlægning Gennemførelse Renovering Til- og ombygning Nybyggeri edre Bolig Inspiration Planlægning Gennemførelse for private bygherrer Kom godt i gang I renovering, til- og ombygning samt nybyggeri Boligarkitekten.dk er en tegnestue,

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Byrådet skal orienteres om hvor langt forberedelserne til den nye skolereform er kommet og hvad

Læs mere

Jeres drømmebolig trin for trin

Jeres drømmebolig trin for trin Jeres drømmebolig trin for trin Sådan bliver et artitekttegnet hus til virkelighed hos Arkitekt-Huset Vejle 1 Arkthuset_byggeguide_A5.indd 1 12/06/15 11.32 Et hus i jeres ånd Denne guide er tilegnet jer,

Læs mere

figur 10.1. Til venstre på figuren er faserne i byggeprocessen vist. Til højre to områder der indgår i alle faser.

figur 10.1. Til venstre på figuren er faserne i byggeprocessen vist. Til højre to områder der indgår i alle faser. Forberedelse fremmer I dette kapitel beskrives nogle af de faser og opgaver, hvor byggeprojektets aktører kan forbedre deres forberedelse og opgavestyring. Der er til dette vedlagt en folder der beskriver

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

23. februar Kommissorium for projekt Nyt forsyningsselskab

23. februar Kommissorium for projekt Nyt forsyningsselskab Kommissorium for projekt Nyt forsyningsselskab 1. Mål og idégrundlag På baggrund af en række gennemførte analyser i 2015 af potentialerne ved øget samarbejde på forsyningsområdet (primært vand- og spildevandsområdet)

Læs mere

Rådgivning om byggeri og ejendomsforvaltning

Rådgivning om byggeri og ejendomsforvaltning Rådgivning om byggeri og ejendomsforvaltning Social- og Sundhedscentret, Brøndby Forord Det er mig en glæde, på Universitets- og Bygningsstyrelsens vegne, at kunne udsende denne pjece. Pjecen beskriver

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Referat Dato: Onsdag den 10. april 2013 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Birgit Skytte, Flemming Wetterstein,

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune Gartneriet Oringe og værkstedet på Færgegårdsvej, Hyldevang-Skovhjælpere, Præstø værkstedet, Butikken i Vordingborg

Læs mere

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010 Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Velkommen til følgegruppen

Velkommen til følgegruppen Velkommen til følgegruppen - En introduktion til følgegruppens arbejde i renoveringssager Du går en spændende tid i møde. Som medlem af en følgegruppe vil du følge en byggesag på nærmeste hold og ganske

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af teknisk service

Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af teknisk service Punkt 4. Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af teknisk service 2016-002127 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres om og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen. Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Medbestemmelse F O A F A G O G A R B E J D E Et MED-udvalg i vækst om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Et MED-udvalg i vækst er udgivet af FOA Fag og Arbejde i oktober 2005. Politisk ansvarlig:

Læs mere

Redegørelse I forhold til formålet med Børnerådsdagen og processen frem til dagen fastholdes det oprindelige forslag.

Redegørelse I forhold til formålet med Børnerådsdagen og processen frem til dagen fastholdes det oprindelige forslag. Møde i DAGSORDEN med beslutninger (omfter punkterne 1 8) Fraværende med afbud: Tine Landin Meddelelser a. Udvikling i børnetallet set i forhold til prognosen (distriktopdelt). 2002000505 Faktisk befolkning

Læs mere

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 14. KRISTRUP SKOLE KRISTRUP SKOLE Skolegade 4, 8900 Randers Kristrup Skole er beliggende i den sydlige del af Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for

Vejledning om retningslinjer for Inspirationsnotat nr. 9a til arbejdet i MED-Hovedudvalg 9. november 2009 Vejledning om retningslinjer for APV-handlingsplaner Alle arbejdspladser skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) mindst hver tredje

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Idé-DB DSR IDÉKATALOG til studiemiljøet på Danmarks Biblioteksskole De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Indledning Idé-DB er et forum under DSR, De Studerendes Råd, hvor de studerende

Læs mere

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse gælder for ansatte i selvejende dag- og/eller

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere