OK 1999: Ændrede arbejdsformer - Nye arbejdstidsregler
|
|
- Pernille Kristensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OK 1999: Ændrede arbejdsformer - Nye arbejdstidsregler Nye arbejdstidsregler er blevet kaldt en omvæltning for folkeskolens lærere, men er en logisk konsekvens af en tilsvarende omvæltning af lærernes arbejdsformer. Det er en reform, der giver lærerne mulighed for at tilbageerobre den skolepolitiske dagsorden. Frygt for tab af professionel autonomi og bekymring for at miste folkeskolens enhedspræg ligger bag lærernes skepsis over for overenskomstforliget på deres område. ANALYSE Jesper Due & Jørgen Steen Madsen Mandag Morgen 15. marts 1999 Når man har sagt A, må man også sige B. Og når man radikalt ændrer på arbejdsformerne, så må man også ændre på arbejdstidsreglerne. Så enkelt kan man beskrive kernen i det overenskomstforlig om nye arbejdstidsregler, nyt decentralt lønsystem mm., der er blevet indgået mellem Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation/Danmarks Lærerforening. Resultatet, der afskaffer den hidtidige opdeling i U-, F- og Ø-tid og fjerner den direkte sammenhæng mellem tid til undervisning og forberedelse, er ikke uden ret blevet kaldt for en revolutionær omvæltning af lærernes arbejdstidsregler, men det er samtidig et udtryk for, at lærerne i dag arbejder på en helt anden måde end for blot 10 år siden. De nye arbejdstidsregler svarer derfor i langt højere grad end UFØ-systemet til hverdagen på den enkelte folkeskole i dagens Danmark. Fra enelærer til lærerteam Den almindelige arbejdsmetode følger ikke længere enelærer-princippet, hvor den enkelte lærer forberedte og gennemførte sin egen klasseundervisning i præcist afmålte lektioner. I dag gennemføres arbejdet i et teamsamarbejde mellem lærerne
2 2 om et længerevarende forløb, der ofte bryder med den stive opdeling i klassetimer. Derfor forekommer det logisk at gennemføre et brud med den direkte og centralt fastsatte sammenhæng mellem undervisningstid og forberedelsestid. En sammenhæng, der har kendetegnet arbejdstidsreglerne så langt tilbage, som nogen lærer i folkeskolen i dag kan huske. Når den enkelte lærer underviser alene i den enkelte klasse, er det naturligt med en direkte sammenhæng mellem undervisning og forberedelse i beregningen af lærernes arbejdstid. Når lærerne arbejder sammen omkring større og bredere undervisningsforløb, der skifter både fra skole til skole og inden for den enkelte skole, er det mere logisk med et system, der i højere grad åbner op for en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden på den enkelte skole, hvor lærernes samarbejde foregår. Det er i virkeligheden en udvikling, som allerede i høj grad har været på vej under det hidtidige arbejdstidssystem, hvor en øget mængde af fælles forberedelse for den enkelte lærer reelt har undermineret 1:1 ratioen mellem undervisning og forberedelse. Derfor er det ikke nogen større overdrivelse, når DLF's formand Anni Herfort har fremhævet, at det nye system nærmest giver en større sikkerhed end det gamle for lærernes personlige forberedelsestid, fordi der er garanteret 400 timer i såkaldt betroet tid til den enkelte lærer plus i gennemsnit 125 timer til udvikling og samarbejde (hvor den enkelte lærer skal have minimum 50 timer). Dertil kommer fastholdelsen af 75 timer for varetagelse af funktionen som klasselærer - med mindre andet aftales lokalt. Det kommer to tredjedele af lærerne til gode. Hvorfor er der skepsis? Samlet set giver de nye arbejdstidsregler et større råderum for lokal afgørelse, samtidig med at der er indført et sikkerhedsnet, der forhindrer en fuldstændig erodering af den enkelte lærers personlige forberedelsestid. Fremstillet i det lys kan det været svært at forstå, at forliget er blevet mødt med en så tilsyneladende omfattende skepsis blandt medlemmerne. Selv om den elektroniske og skrevne presse måske har tegnet et for kritisk billede, er der ingen tvivl om, at mange lærere umiddelbart vurderer resultatet negativt. Derfor er det et fuldstændigt åbent spørgsmål, hvilket udfald urafstemningen vil få. Den tydelige skepsis kan for det første ses som et udtryk for, at lærerne udpræget er en gruppe, der ikke umiddelbart køber enhver fornyelse, som præsenteres af DLF's ledelse eller andre autoriteter. Denne skepsis er både udtryk for en vis konservatisme og for en manglende respekt for autoriteter. I sig selv er den et sundhedstegn. Det er godt for en folkeskole, at den ikke har lærere, der følger med et hvert modelune, men som kan tænke sig om og træffe selvstændige beslutninger. For det andet er den kritiske holdning et udtryk for den usikkerhed, der ligger i det faktiske undervisningstimetal. Når der bliver et større råde rum for lokal beslutning, så er der ingen garantier mod, at nogle kommer til at undervise mere. Ganske vist udløser det ekstra betaling, men spørgsmålet er, om det kan holdes på et acceptabelt niveau. Det er der nogle, som ikke tror på. De kan godt se, hvad det er for en politisk dagsorden, der bliver sat rundt omkring i kommunalbestyrelserne. Økonomien er særdeles stram, og derfor vil politikerne forsøge at få plads til stigningen i elevtallet på mere end nye elever i det kommende årti i videst muligt omfang uden ekstra udgifter. Det betyder mere undervisning. Og selv om det efter al sandsynlighed kun bliver en marginal stigning og slet ikke noget i den størrelsesorden, som nogle af dommedagsprofeterne har udlagt lærerforliget, så er usikkerheden formentlig nok til at få en del af lærerne til at stemme nej.
3 Frygt for tab af autonomi For det tredje er der den vel nok afgørende begrundelse, at lærerne frygter, at de med den igangsatte udvikling skal miste deres professionelle autonomi. Lærerne udgør en typisk professionsgruppe, som på grundlag af et uddannelsesmæssigt monopol forsøger at sikre sig den fulde kontrol over et arbejdsområde. Samfundsmæssigt set er den positive side at professionernes virksomhed et engagement og en altruisme, som kan bidrage til en dygtig udførsel af en væsentlig social funktion. Den negative side er, at de professionelle kan bruge kontrollen til ensidigt at sikre egne interesser vedrørende løn- og arbejdsforhold mv. Der er ingen tvivl om, at lærerne trods skiftende social status har haft en udbredt grad af autonomi. "Det er et privilegium at kunne tilrettelægge og forme sit eget arbejde", som en tillidsrepræsentant udtrykte det i vores doktorafhandling, en omfattende medlems- og tillidsrepræsentantundersøgelse, vi udførte for Danmarks Lærerforening i Det er en autonomi, der i sit udgangspunkt bygger på den enkelte lærers metodefrihed og arbejdet med eleverne i den enkelte klasse. Enelærer-skolen, der var dominerende indtil 1970'erne, var en garant for denne autonomi, der betød, at lærerne bortset fra de egentlige undervisningstimer, hvor de i øvrigt bestemte, hvad der skulle foregå, frit kunne disponere over deres tid. I løbet af 1980'erne var enelærer-skolen på vej til at udvikle sig i retning af en holdlærer-skole. Synet på professionel undervisning ændrede sig, og det var lærerne selv, der gik i spidsen for den udvikling. De danske læreres definition af sig selv som professionelle lærere kom til at indeholde samarbejde om undervisning som et både naturligt og nødvendigt element. Den professionelle forpligtelse var også blevet til en forpligtelse til samarbejde. I hvert fald viste vores undersøgelse, at et klart flertal af lærerne var tilhængere af et stærkt udvidet samarbejde om undervisningen. I forsøget på at tegne en pædagogisk profil af lærerne spurgte vi om deres holdning til udsagnet: "Undervisningen skal fremover tilrettelægges og praktiseres af lærere, der samarbejder i grupper, i stedet for af den enkelte lærer". 57 pct. erklærede sig "helt enig" og 36 pct. "delvist enig", mens kun 9 pct. var "uenig". De samtidig gennemførte kvalitative interviews viste, at det lille forbehold, som godt en tredjedel gav udtryk for, først og fremmest handlede om, at samarbejdet skulle være frivilligt og ikke en tvang. De tilbageværende enelærere skulle have lov til at passe sig selv. En tillidsrepræsentant udtrykte dog profetisk, at det kun var en overgang: "Enelærerne skal måske ikke direkte tvinges til at samarbejde, men om nogle år er der ikke plads til dem mere." Der var i slutningen af 1980'erne ikke nogen direkte opgørelse over, hvor stærk tendensen til holdlærer-skolen var, men enkeltstående undersøgelser tydede på, at samarbejdet om undervisningstimerne svingede fra at være noget under en fjerdedel mange steder til op omkring to tredjedele, hvor det var mest udbredt. En spørgeskemaundersøgelse, som for nyligt er gennemført af Danmarks Lærerforening viser, at der er sket en markant udvikling det seneste 10 år. Nu er der ikke længere tale om en tendens i retning fra enelærer- til holdlærer-skolen. Nu er den danske folkeskole - med nutidens begreb - en teamlærer-skole. Undersøgelsen viser, at 96 pct. af lærerne indgår i mindst et klassebaseret team, og 68 pct. deltager i to eller flere sådanne team. Det er således kun 4 pct. af det repræsentative udsnit af lærerne, som slet ikke er med i den form for teamdannelse. Derudover deltager godt 90 pct. af lærerne i forskellige andre former for samarbejdsrelationer, fx omkring de enkelte fag. 3
4 4 Fælles indflydelse Konklusionen er, at den individuelt baserede autonomi har været under forandring. I dag er det derfor mere korrekt at sige, at lærernes indflydelse og kontrol over professionen mere ligger i deres samarbejde om undervisningen, end den ligger i den enkelte lærers klassiske metodefrihed. I 1990 skrev vi, at konsekvensen af udviklingen i folkeskolen måtte være, at lærerne selv gik i spidsen og satte dagsordenen for den forandring af deres tjenestetid, som arbejdsgiverne allerede på daværende tidspunkt krævede. Men det var tydeligt, at lærerne ganske vist gerne ville sige A, dvs. tage ansvaret for den pædagogiske og skolepolitiske fornyelse, men de ville ikke sige B, dvs. tage konsekvensen og være med til ændrede arbejdstidsregler, som svarede til de nye arbejdsformer, der var på vej. Frygten for at miste autonomi var for stor. Der kom aldrig den ventede fornyelse af arbejdstidsreglerne. I stedet blev i 1993 aftalt systemet med opdelingen i U-, F- og Ø-tid. Det kan bedst betegnes som en overgangsordning, der blev gennemført i forbindelse med, at lærerne gik fra det statslige til det kommunale aftaleområde. I den sammenhæng havde ikke mindst arbejdsgiverne, dvs. KL, men også lærernes egne forhandlere et ønske om, at der kom en form for optællingssystem, der kunne dokumentere lærernes arbejdsindsats. Det blev modtaget med stor skepsis af lærerne, der i høj grad anså tælleriet for at være i modsætning til det professionelle engagement i arbejdet. Og selv om OK95 indeholdt justeringer i arbejdstidsreglerne, sagde medlemmerne med et stort flertal nej til forliget. Det fik den daværende formand, Jørn Østergaard, til at forlade posten. Og Anni Herfor, der oprindeligt havde været imod UFØ-systemet i forbindelse med overgangen til det kommunale område, overtog formandshvervet. Et mæglingsforslag med mindre justeringer blev efterfølgende kun godkendt, fordi nej-flertallet ikke var stort nok til at opfylde Forligsmandslovens daværende høje krav om kvalificeret flertal. I 1997 skete der nye justeringer, så tælleriet i stort omgang blev afløst af muligheden for lokalt aftalte akkorder. Men det var og blev et arbejdstidssystem, som var forældet, inden det blev indført. Det fremstod specielt tydeligt med gennemførelsen af den nye folkeskolelov, der var en cementering og viderebygning af den fornyelsesproces, som længe har været i gang. Gennembrud for lokale beslutninger En fjerde begrundelse for at se med skepsis på forliget om nye arbejdstidsregler er frygten for, at folkeskolen mister sit enhedspræg. Lærerne kendetegnes i høj grad af en lighedsideologi, som dels er forankret i deres tidligere placering som statstjenestemandsansatte, dels i ungdomsoprørets sociale værdier, som store lærergrupper er præget af. Lærerne ser med bekymring på decentraliseringstendenserne. Derfor har de også været modstandere af Ny Løn, som åbner mulighed for ikke ubetydelige variationer fra kommune til kommune. Der risikerer at blive for store forskelle. Selv om det umiddelbart virker som om, at lærerne har købt overenskomstforligets overgang til nyt lønsystem, så er det næppe noget, som vil tælle voldsomt med på den positive side. Det på trods af, at det betyder pæne lønstigninger specielt for de unge lærere. Og på trods af, at lønudviklingen fra 1997 til 1999 viste lærerne, at grupperne som allerede i 1997 tilsluttede sig det nye lønsystem, fik en betydeligt stærkere lønudvikling. Alt i ville lærerne dog nok nu tøvende acceptere den lønmæssige decentralisering, hvis ikke den samtidig var blevet fulgt af en decentralisering på arbejdstidsområdet. En del iagttagere mener derfor, at det vil ende med, at lærerne stemmer nej. I 1995 var der i hovedstyrelsen 17 stemmer mod 8 for det indgåede forlig. Alligevel endte det med, at 67 pct. af de deltagende medlemmer
5 5 sagde nej. I 1999 er hovedstyrelsens stemmetal 18 mod 7, og afstanden mellem jaog nej-stemmer bliver formentlig mindre. Selv med et nej er det ikke sandsynligt, at lærerne vil kunne bremse den stærke generelle tendens i udviklingen af den offentlige sektor. Det er samfundspolitisk næppe acceptabelt, at en enkelt personalegruppe kan bremse et forløb, som der politisk er markant flertal for. Samlet styrker de offentlige forlig i 1999 udviklingen væk fra forhandlinger og aftaler på det centrale niveau til lokal afgørelse af løn- og arbejdsvilkår. Det er en decentralisering, der gælder både fastsættelsen af lån og tilrettelæggelsen af arbejdstiden, og den gælder også de nye feriefridage, som er et led i overenskomstforliget i den offentlige sektor. Set i det perspektiv er overenskomstforligene i den offentlige sektor et markant gennembrud for den centraliserede decentralisering af aftalesystemet, hvor de afgørende beslutninger om løn- og arbejdsforhold inden for centralt fastsatte rammer lægges ud til forhandling og aftale på det lokale niveau. Det er en udvikling, der gælder generelt for den offentlige sektor, og som ikke mindst er iøjnefaldende i amter og kommuner, hvor nu praktisk talt alle personalegrupper med de indgåede forlig er kommet over på Ny Løn, og hvor der samtidig generelt er åbnet op for, at parterne lokalt - hvis de kan blive enige - selv kan fastsætte arbejdstiden mere fleksibelt end i de centrale aftaler. Det er en udvikling, som lærerne som faggruppe ikke alene vil have mulighed for at forhindre. Men spørgsmålet er selvfølgelig stadig, om deres eventuelle nej vil blive fulgt af andre faggrupper. Selv om der især har været fokus på folkeskolen, så er der faktisk også på andre områder er vis uro i kølvandet på forligene. Og det er aldrig nogen given sag at sikre sig medlemmernes accept. Forligets muligheder DLF har det seneste kvarte århundrede ført en dobbeltstrategi ved at kombinere traditionelle fagpolitiske opgaver for bedre løn- og arbejdsforhold med et målrettet arbejde på det pædagogiske og skolepolitiske område. DLF har i overensstemmelse med medlemmernes værdiorientering bestræbt sig på både at være en fagforening og en professionsorganisation. Tankegangen har været, at forudsætningen for at opnå gode løn- og arbejdsforhold også var, at lærerne erobrede den pædagogiske og skolepolitiske dagsorden. Efter negative erfaringer med en ensidig fagpolitisk linie formulerede DLF i midten af 1980'erne dobbeltstrategien, og det lykkedes med projekt "Fremtidens skole - fremtidens lærerforening" at få erobret den skolepolitiske dagsorden. Det førte til det storstilede forsøgsprojekt med afsættelse af 4 x 100 mio. kr. til pædagogiske forsøg på skolerne. Men reformen af skolestyrelsessystemet i 1989, som blev gennemført under den daværende undervisningsminister Bertel Haarder, bragte lærerne i defensiven igen. De frygtede, at både politikere og forældre skulle få for stor indflydelse på skolen og dermed true lærernes autonomi. I første halvdel af 1990'erne blev ressourcerne koncentreret om forhandlingerne vedrørende overgangen fra det statslige til det kommunale aftaleområde. Det var formentlig en korrekt vurdering af DLF's ledelse, at forudsætningen for en effektiv interessevaretagelse var at gå fra det statslige til det kommunale system og dermed sikre sig en position med kun en hovedarbejdsgiver, KL, i stedet for de hidtidige forhold, hvor lærerne ofte stod både over for Finansministeriet, Undervisningsministeriet og KL. Men samtidig betød hele denne proces, at DLF mistede det skolepolitiske initiativ. Denne negative tendens blev forstærket af den omfattende diskussion og dermed følgende negative omtale af arbejdstidssystemet med opdelingen i U-,F- og Ø-tid. Nu har DLF's ledelse haft mod til at indgå en ny, fremadrettet arbejdstidsaftale med KL, og det har givet mulighed for at styrke den pædagogiske og skolepolitiske offensiv og igen - som den ansvarlige professionsgruppe - komme til at sætte
6 6 dagsordenen på dette afgørende felt. Starten er allerede taget gennem samarbejdet med KL omkring udviklingen af kvaliteten i folkeskolen. Kun ved på denne måde at fremstå som den positive kraft bag skolens udvikling kan lærerne på sigt sikre sig en stærk placering og dermed mulighed for gode løn- og arbejdsforhold. Forudsætningen er, at det store flertal i DLF's ledelse, som går ind for den nye arbejdstidsaftale, får overtalt hovedparten af medlemmerne om aftalens positive konsekvenser. Hvis medlemmerne siger nej af frygt for at tabe den professionelle autonomi, kan det have væsentlige negative konsekvenser, fordi det forringer DLF's chancer for et effektivt arbejde på det pædagogiske og skolepolitiske område. Så risikerer medlemmerne at komme fra asken til ilden, fordi det netop kan føre til, at lærerne mister den professionelle kontrol over deres arbejde. Kilder Jesper Due og Jørgen Steen Madsen "Man kan kun gå på to ben". Lærerne mellem profession og fagforening. København: Danmarks Lærerforening. Jesper Due og Jørgen Steen Madsen Forligsmagerne. København: Juristog Økonomforbundets Forlag. Danmarks Lærerforening Undersøgelse vedrørende teamsamarbejde og fælles forberedelse. Jesper Due og Jørgen Steen Madsen er forskningsledere ved FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og OrganisationsStudier, Københavns Universitet. FAOS
Opgør med centralismen
Opgør med centralismen De seneste 25 år har markeret et revolutionært skift i Danmarks Lærerforenings fagpolitiske strategi. Fra centralt fastsatte regler til lokal interessevaretagelse inden for centralt
Læs mereFolkeskolelærernes arbejdstidsregler
Folkeskolelærernes arbejdstidsregler FAKTA Nana Wesley Hansen Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 (OK13) er der særlig fokus på lærernes arbejdstid. Emnet er blevet tæt koblet med den nye folkeskolereform
Læs mereDLF for alle medlemmer
DLF for alle medlemmer Øget fokus på de mindre medlemsgrupper Mit navn er Erik Cloyd Ebsen og jeg er kandidat til Hovedstyrelsen. Jeg er medlem af Aarhus Lærerforenings styrelse samt formand for Foreningen
Læs mereEndeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter
Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og
Læs mereUnder dette punkt drøfter kongressen forholdene omkring arbejdstidsaftalen.
Den 2. september 2011 Rammesætning af punkt 5 E Det lokale og centrale arbejde med arbejdstidsaftalen Det lokale og centrale arbejde med arbejdstidsaftalen Under dette punkt drøfter kongressen forholdene
Læs mereOverenskomstforhandlingerne 1999
024 Overenskomstforhandlingerne 1999 Artikler og notater fra overenskomstforløbet Jesper Due, Jørgen Steen Madsen Juni 1999 Employment Relations Research Centre Department of Sociology University of Copenhagen
Læs mereUndersøgelse om arbejdstid
Undersøgelse om arbejdstid Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i begyndelsen af september måned 2014 gennemført en undersøgelse blandt lederne på efterskolerne. Formålet har været at danne
Læs mereOK 1999: Isolerede nej-grupper truer ikke det generelle forlig
OK 1999: Isolerede nej-grupper truer ikke det generelle forlig En vanskelig overenskomstsituation med overhæng fra indgrebet i foråret 1998 er nu overstået for hovedgrupperne af de offentligt ansatte med
Læs mereUndersøgelse om arbejdstid 2015
Undersøgelse om arbejdstid 2015 Indledning Efterskoleforeningen har i begyndelsen af september måned 2015 gennemført en undersøgelse blandt lederne på efterskolerne om anvendelsen og erfaringerne med de
Læs mereFigur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris
Reguleringsordningen I notatet beskrives principperne i reguleringsordningen, ordningens virkning og udmøntningen historisk set. Desuden belyser notatet de aktuelle og konkrete problemer, der er opstået
Læs mereNotat: Medierne sætter lærerne under pres
Notat: Medierne sætter lærerne under pres Det er afgørende at have den offentlige mening bag sig for at kunne komme stærkt ud af en forhandlingssituation. Og på det seneste er resultater fra meningsmålinger
Læs mereDialog på arbejdspladserne
August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både
Læs mereReguleringsordningen i det offentlige
Reguleringsordningen i det offentlige aftalesystem Fakta Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Nana Wesley Hansen Formålet med reguleringsordningen er at sikre en tilnærmelsesvis parallel lønudvikling i den
Læs mereLokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune
Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune Afgrænsning Aftalen omfatter lærere og børnehaveklasseledere (herefter lærere) omfattet af Overenskomst for lærere med flere
Læs mereKort og godt. om implementeringen af OK13 OK13
Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført
Læs mereOK 2005: Amtsrådsforeningen i frontlinien i lønstrid
OK 2005: Amtsrådsforeningen i frontlinien i lønstrid Der er lagt op til et kompliceret forløb med mange konfliktrisici. når overenskomsterne i amter og kommuner skal fornyes i 2005 Dansk Sygeplejeråds
Læs mereSkoledirektører: Lærernes monopol på skolearbejde må brydes
UDDANNELSE Skoledirektører: Lærernes monopol på skolearbejde må brydes De kommunale chefer på børne- og ungeområdet fremlægger vidtgående r eformplan for folkeskolen - Krav om tæt samarbejde mellem lærere
Læs mereOversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13
Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse
Læs mereArbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde
Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både
Læs mereOverenskomstsammenbrud skyldes frygt for medlemmerne
nr.8_side_28-32.qxd 22-02-02 13:57 Side 28 Arbejdsmarked Overenskomstsammenbrud skyldes frygt for medlemmerne OK 2002. For første gang i det offentlige aftalesystems historie er et forlig på det statslige
Læs mereStress og tabu. 5. november 2018
5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.
Læs mereLokal arbejdstidsaftale for skoleåret
Lokal arbejdstidsaftale for skoleåret 2013-2014 Aftalen er indgået mellem Hørsholm Kommune og Danmarks Lærerforening, Kreds 29 på baggrund af Aftale om arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere i
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mereDen offentlige aftalemodel set med private øjne
Den offentlige aftalemodel set med private øjne Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening, pkn@da.dk Private virksomheder interesserer sig i stigende grad for det offentlige
Læs mereMøde for alle TR'ere på Uddannelsesforbundets offentlige områder
Møde for alle TR'ere på Uddannelsesforbundets offentlige områder Konflikten er på vej..! Vi er på vej i konflikt. Spørgsmålet er: Hvor stor, hvornår og hvor længe? Side 2 En stor konflikt Hvem er del i
Læs mereKonflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998
Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid
Rigsrevisionens notat om beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes
Læs mereBeregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:
Udgiftssiden - Almenområdet Flere undervisningstimer i almenundervisningen: Ifølge den indgåede aftale vil undervisningstimetallet blive udvidet med 14 lektioner mere om ugen i forhold til det nuværende
Læs mereALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE
ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.
Læs mereFAQ om betalt spisepause
FAQ om betalt spisepause Organisationerne i CFU har i fællesskab udarbejdet en række svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende ekspliciteringen af den betalte spise-pause på det statslige område. Har
Læs mereDer er råd til ordentlige forhold
OK15 Der er råd til ordentlige forhold Overenskomstforhandlingerne 2015 handler ikke kun om at sikre rimelige lønstigninger for de offentligt ansatte. Grundlæggende faglige rettigheder og arbejdsvilkår
Læs mereDet nye ledelsesrum - Fra detaljer til rammer
Det nye ledelsesrum - Fra detaljer til rammer Tina Feldt Jessing, Moderniseringsstyrelsen Møder om arbejdstid Danmarks Privatskoleforening, december 2013 1 Dagsorden OK13 baggrund og proces Hvad siger
Læs mereUrafstemning OK18 Stat
Urafstemning OK18 Stat Et godt og solidarisk resultat Der har været et enestående sammenhold i fagbevægelsen ved OK18 mellem regionale, kommunale og statslige lønmodtagere. Et sammenhold der har betydet,
Læs mereLokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK
Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold
Læs mereUndersøgelse 2018 om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler
Analyse af svar på Undersøgelse 2018 om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i foråret 2018 gennemført en undersøgelse
Læs mereVirksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?
Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,
Læs mereProfessionsaftale for basisgruppen (lærere og børnehaveklasseledere)
Professionsaftale for basisgruppen (lærere og børnehaveklasseledere) mellem Børn og Skole og Favrskov Lærerforening kreds 137 2011-2013 Endelig 0. Aftalegrundlag Aftalen vedrører lokal udmøntning af Arbejdstidsaftale
Læs mereGallup om lærernes overenskomst
Feltperiode: Den 4. marts 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.280 personer Stikprøven er vejet på køn,
Læs mere3F VisionDanmark Gensidig tillid og evnen til at indgå aftaler ligger højt
3F VisionDanmark 2018 Hvordan bidrager aftale- og samarbejdssystem til konkurrenceevnen? Gensidig tillid og evnen til at indgå aftaler ligger højt og bidrager til konkurrenceevnen FAKTAARK 1 Forskningscenter
Læs mereDeltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen
GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er
Læs mereDANSK TOLD & SKATTEFORBUND AFTALE OG OVERENSKOMSTRESULTATET
DANSK TOLD & SKATTEFORBUND AFTALE OG OVERENSKOMSTRESULTATET 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold Indledning og kontakt... 3 Overenskomstresultatets omfang... 3 CFU forliget... 3 DTS forliget... 3 Periode og
Læs mereMidtvendsyssels Lærerkreds
Midtvendsyssels Lærerkreds VALG TIL KREDSSTYRELSEN Generalforsamling den 15.marts 2016 på Hotel Søparken, Aabybro På kredsens generalforsamling tirsdag den 15. marts 2016 skal der ifølge kredsens vedtægter
Læs mereFrie Skolers Lærerforenings krav til OK 15
Resultatet OK2015 Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15 Generelle krav Sikring af TR s tid til arbejdet. Lønstigninger - reallønsforbedringer. Fortsættelse af reguleringsordningen. Medfinansiering
Læs mereDanskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension
Danskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension Hvordan vil du vurdere, at servicen på nedenstående områder har udviklet sig de seneste år? 9 8 7 6 4 3 Servicen er blevet
Læs mereHvad siger skolederne selv, og hvad siger andre?
Temaer 1. Er reformerne et radikalt sporskifte for skoleledelsesopgaven? 2. Hvad bliver de vigtigste ledelsesopgaver efter reformerne? 3. Hvordan definerer jeg ledelsesopgaven på min egen skole? Hvad siger
Læs mereTest din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar
SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.
Læs merebevægelsen melder hårdt ud: Ingen ny overenskomst uden løft af lavtlønnede og kvinder - UgebrevetA
OK18 Fagbevægelsen melder hårdt ud: Ingen ny overenskomst uden løft af lavtlønnede og kvinder Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Mandag den 11. december 2017 Der skal oprettes en pulje til at løfte
Læs mereEt tidssvarende lønsystem. arbejdspladser
Et tidssvarende lønsystem til fremtidens arbejdspladser Større rum til lokal løn, der understøtter kerneopgaven Finansministeriet DECEMBER 2017 Et tidssvarende lønsystem til fremtidens arbejdspladser
Læs mereTUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014
TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.
Læs merek r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m
kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering
Læs mereKandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016
Kandidater til bestyrelsen 1. april 2014 31. marts 2016 DET HANDLER OM DIN HVERDAG GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 12. MARTS KL. 17.30 TRE FALKE SKOLEN SØNDERJYLLANDS ALLÉ 4 2000 FREDERIKSBERG ANE SØEGAARD
Læs mereKim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003.
Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Som bekendt blev mæglingsforslaget i 2002 kun vedtaget med nogle få tusinde ja-stemmers overvægt. Jeg har forstået,
Læs mereAllerød Lærerforening
Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes
Læs mereHØRING Folkeskolereform faglig udmøntning
www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver
Læs mereFortsat vigende organisationsgrad
Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres
Læs mereFaktaark En ansvarlig lønudvikling
Faktaark En ansvarlig lønudvikling En ansvarlig økonomisk ramme med beskedne generelle lønstigninger. Den samlede økonomiske ramme for overenskomstperioden 2011-2013 udgør i alt 3,15 pct. Det har været
Læs mereKonflikter og indgreb i overenskomstforhandlingerne. offentlige sektor
Konflikter og indgreb i overenskomstforhandlingerne i den offentlige sektor FAKTA Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Mikkel Mailand Frem til tiden kort efter 1. verdenskrig var de offentlige ansattes løn-
Læs mereMedlemmernes arbejdsliv aktuel viden fra medlemsundersøgelser
ANALYSENOTAT Medlemmernes arbejdsliv aktuel viden fra medlemsundersøgelser 2015-2017 August 2017 Dette notat er en samleanalyse, hvor data fra flere forskellige medlemsundersøgelser er samlet. Strukturen
Læs mereOK 1999: Fleksibilitet er kodeord til forlig
OK 1999: Fleksibilitet er kodeord til forlig Både ekstra feriefridage og lærernes arbejdstid er krav, der hver for sig kan føre til konflikt i de offentlige overenskomstforhandlinger - Men øget fleksibilitet
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir. Ca. 15 minutter. Samrådsspørgsmål Q stillet af Jakob Sølvhøj (EL) og Kirsten
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Tale til brug ved samråd P og Q SOU Alm.del
Læs mereMedlemsundersøgelse op til OK18. produktionsskoler. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.:
Medlemsundersøgelse op til OK18 produktionsskoler Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der er ansat
Læs mereBestyrelsens beretning til Generalforsamlingen 2019 Ved formand Marie Louise Larsen
Bestyrelsens beretning til Generalforsamlingen 2019 Ved formand Marie Louise Larsen Året med de mange ad hoc udvalg. Da jeg satte mig for at skrive bestyrelsens beretning, fandt jeg alle referaterne frem
Læs mereLokal løn i det offentlige
Lokal løn i det offentlige FAKTA Nana Wesley Hansen Det Ny lønsystem Igennem 1980 erne var der et stigende pres for at decentralisere dele af løndannelsen i det offentlige. Særligt arbejdsgiverne pressede
Læs mereNotat. Modtager(e): Den tværgående chefgruppe
Notat Modtager(e): Den tværgående chefgruppe Lokal løndannelse Økonomiudvalget har på sit møde den 30. november 2011 haft en temadrøftelse om lokal løndannelse. De tilkendegav, at det er vigtigt, at der
Læs mereMinihåndbog om overenskomstforhandlinger
Minihåndbog om overenskomstforhandlinger 1. Indledning Formålet med denne minihåndbog er at give kredsene et materiale om overenskomstforhandlingssystemet. Minihåndbogen er tænkt til at give baggrund for,
Læs mereEn rummelig og inkluderende skole
En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereLO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.
LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer
Læs mereForudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne
Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereUdsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål
Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om kampagnen Sig det højt gør det fagligt
FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 Det siger FOAs medlemmer om kampagnen Sig det højt gør det fagligt FOA har i perioden fra 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse gennem forbundets elektroniske
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereNotat om kommunikation med forældre.
Notat om kommunikation med forældre. På mange skoler arbejdes der i disse år med formen for kommunikation mellem lærere og forældre. Det er vigtigt her at være opmærksom på arbejdsfordelingen. Kredsen
Læs mereØkonomien i folkeskolereformen.
Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Bilag 3 Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune 14. oktober 2013 Økonomien i folkeskolereformen. Resume og sammenfatning I tabel 1 nedenfor
Læs mereBettina Carlsen April 2011
Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes
Læs mereOK13 Det forhandler vi om
OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.
Læs mereÅbent medlemsmøde i Syd-regionen Den maj 2014
Åbent medlemsmøde i Syd-regionen Den 2.-3. maj 2014 Lov 409 arbejdet foregår som udgangspunkt på skolen man har fri, når man går hjem man skal løse sine arbejdsopgaver i arbejdstiden kan man ikke nå sine
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereHvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på?
Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Lokalt har din kreds og kommune forhandlet overgang til Arbejdstidsaftale 08. I mange kommuner har parterne aftalt lokale tilpasninger i form af tilføjelser og suppleringer,
Læs mereReferat Økonomiudvalget mandag den 27. april 2015. Kl. 7:00 i Mødelokale 1,Lyndby
Referat mandag den 27. april 2015 Kl. 7:00 i Mødelokale 1,Lyndby Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - Lokalaftale på Skoleområdet...2 27-04-2015 Side 1 1. ØU - Godkendelse af
Læs mereUndersøgelse 2017 om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler
Analyse af svar på Undersøgelse 2017 om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i foråret 2017 gennemført en undersøgelse
Læs mereMan kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting
Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den
Læs mereSlår fundamentet revner? Nye vilkår for folkekirkens konfirmationsforberedelse efter folkeskolereformen
En pixi-udgave Slår fundamentet revner? Nye vilkår for folkekirkens konfirmationsforberedelse efter folkeskolereformen Forfattere: Kirsten Donskov Felter og Steen Marqvard Ramussen Omslagsdesign: D-GRAFISK
Læs mereFinansministerens krav ved OK13
Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,
Læs mere17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden
17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere i de kommunale folkeskoler i Favrskov Kommune 1. Grundlag Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere
Læs mereVi flytter grænser i organisation, fag og samfund
Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges
Læs mereVALLENSBÆK LÆRERKREDS
Blækklatten november 2015 VALLENSBÆK LÆRERKREDS Hovedstyrelsesvalget 2015 Hvert 4. år afholdes der valg til DLF s hovedstyrelse. Præsentation af kandidater: Præsentation af kandidaterne bliver bragt i
Læs merebeskæftigelsesområdet
Medlemsundersøgelse op til OK18 beskæftigelsesområdet Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der
Læs mereEn fælleskommunal aftale mellem Danmarks Lærerforening og Ringkøbing- Skjern Kommune
En fælleskommunal aftale mellem Danmarks Lærerforening og Ringkøbing- Skjern Kommune En analyse af hvad en fælleskommunal aftale bør indeholde for at forbedre lærernes rammer for at styrke elevernes faglighed
Læs mereSYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3
SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi
Læs mereMedlemsundersøgelse op til OK18. Generelt. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.:
Medlemsundersøgelse op til OK18 Generelt Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der er ansat på en
Læs mereLÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST
Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]
Læs mereSkriftlig beretning 2019 Ved formand Ulla Erlandsen
Skriftlig beretning 2019 Ved formand Ulla Erlandsen Sket i år 2018 et tilbageblik med punktnedslag på de væsentlige begivenheder, der har haft eller får betydning for lærernes arbejdsvilkår. OK 18 Efter
Læs mereFald i organisationsgraden igen
Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt
Læs mereNOTAT. 31. maj Udviklingen af folkeskolens serviceniveau
NOTAT Udviklingen af folkeskolens serviceniveau 31. maj 2011 Danmarks Lærerforening har i perioden 17. 30. maj gennemført en undersøgelse af udviklingen i folkeskolens serviceniveau fra skoleåret 2010/2011
Læs merebeskæftigelsesområdet
Medlemsundersøgelse op til OK18 beskæftigelsesområdet Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der
Læs mereVORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014
VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,
Læs mereOK 18 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM MINISTEREN FOR OFFENTLIG INNOVATION OG CFU
OK 18 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM MINISTEREN FOR OFFENTLIG INNOVATION OG CFU OK18 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM MINISTEREN FOR OFFENTLIG INNOVATION
Læs mere